DOCSLIB.ORG

Fremtidig Varmeforsyning Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fremtidig Varmeforsyning Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk Fremtidig varmeforsyning Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk Screeningsrapport April 2016 Udarbejdet af: René Fonvig Hald Kontrolleret af: John Nygaard Pedersen Godkendt af: - Dato: 04-04-2016 Version: 1.1 Projekt nr.: 100.4257-001 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus C T: +45 8750 8700 CVR nr.: 64 04 56 28 www.moe.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning ............................................................................................................... 4 2 Formål ..................................................................................................................... 4 3 Sammenfatning ........................................................................................................ 5 3.1 Produktionsformer: ................................................................................................... 5 3.2 Samarbejde med andre værker: ................................................................................. 5 3.3 Udvidelse af varmegrundlag: ...................................................................................... 5 4 Referencen – GØF Kraftvarmeværk i dag ..................................................................... 6 4.1 Referencen – GØF Kraftvarmeværk efter 2018............................................................ 10 5 Produktionsmuligheder ............................................................................................ 11 5.1 Varmepumpe .......................................................................................................... 12 5.1.1 Økonomi – Luft: ..................................................................................................... 13 5.1.2 Økonomi – Grundvand: ........................................................................................... 14 5.2 Solvarme ............................................................................................................... 15 5.2.1 Placering: .............................................................................................................. 16 5.2.2 Økonomi: ............................................................................................................... 17 5.3 Biomassekedel ........................................................................................................ 19 5.3.1 – 1 MW biomassekedel ............................................................................................ 21 5.3.2 – 2 MW biomassekedel ............................................................................................ 22 6 Samarbejde med andre værker ................................................................................ 23 6.1 Samarbejde med Odder Forsyning ............................................................................ 23 7 Udvidelse af varmegrundlaget .................................................................................. 24 7.1 Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet ................................................... 25 Bilagsoversigt: Bilag 1 – Varmepumpe Bilag 2 – Solvarme Bilag 3 – 1 MW biomasse Bilag 4 – 2 MW biomasse Bilag 5 – Samarbejde med Odder Forsyning Bilag 6 – Konverteringsmuligheder Bilag 7 – Forbrugerøkonomiske beregninger Side 3 af 26 1 Indledning Nærværende rapport omfatter en screening af en række produktionsformer, som solvarme, var- mepumpe og biomasse, samt samarbejdsmuligheder med Odder Forsyning. Dette skal modvirke en forholdsmæssig dyr varmepris for GØF Kraftvarmeværks forbrugere, idet afgifterne på naturgas er steget med 70 % over en 5 årig periode jf. Dansk Fjernvarme, og der forventes yderligere stigning på grund af grundbeløbet bortfalder i udgangen af 2018. Rapporten er inddelt i tre temaer, som alle har den samme fællesnævner, nemlig at bidrage til at sænke GØF Kraftvarmeværks varmepris samt øge deres robusthed på parametre som økonomi, brændselsfleksibilitet og forbrugerantal. De tre temaer er oplistet herunder: Produktionsmuligheder Samarbejde med andre værker Udvidelse af varmegrundlag Hvert af punkterne indeholder et kapitel i rapporten, som beskriver mulighederne nærmere. 2 Formål Rapporten har til formål at belyse, hvilke produktionsmuligheder der kunne være relevante for GØF Kraftvarmeværk at investere i, i fremtiden og skal således danne grundlag for beslutningen om, hvad der videre skal ske med GØF Kraftvarmeværk. Eftersom GØF Kraftvarmeværk er på listen over de 50 værker, som i et nyt lovforslag vil få lov til at etablere en 1 MW biomassekedel, vil screeningen have fokus på, hvilken biomasseløsning, der vil være den bedste løsning for GØF. Der- udover vil der foretages en undersøgelse af en mulig konvertering af de individuelle forbrugere langs ledningsnettet. Ydermere skal rapporten orientere bestyrelsen om, hvilke produktionsmuligheder der sikrer værket bedst både økonomisk og med syn på fremtidssikring, og derudfra udforme en handlingsplan for værket, hvorved visionerne kan opnås. Dette er nødvendigt, idet værkets varmepris er høj samt vil stige som følge af, at grundbeløbet falder bort i 2018. Det er af højeste prioritet, at GØF Kraftvarmeværk foretager ændringer i deres produktionsmetode, eftersom varmeprisen i 2018 vil være så dyr, at lokalsamfundet vil blive ramt hårdt. Det kan bety- de, at der ikke vil komme nye tilflyttere til fjernvarmeområdet, samt at borgerne i byen kan få svært ved at sælge deres bolig. Side 4 af 26 3 Sammenfatning Nedenfor er sammenfattet de enkelte afsnits hovedpunkter i en kort oplistning af, hvilke prioriteret liste af tiltag der ud fra de økonomiske undersøgelser giver de bedste resultater. 3.1 Produktionsformer: Igennem rapporten er undersøgt, om det vil være en fordel, at GØF ændrer eller kombinerer deres nuværende produktionsform med en anden. De økonomiske analyser viser følgende prioriteret liste ud fra største potentielle besparelse: Biobrændsel Grundvands varmepumpe Luft til luft varmepumpe Solvarmeanlæg 3.2 Samarbejde med andre værker: Der har været i gang sat flere analyser og tekniske undersøgelser på at forbinde hele Odder Kom- mune med fjernvarmeledninger. Planerne var så langt at det var tæt på at være en realitet for hvad angår en ledning mellem Odder Fjernvarme og Boulstrup-Hou Kraftvarme, samt en ledning ind til GØF herfra. Men i forbindelse med forhandlingerne om en fælles løsning fremkom Energisty- relsens liste med 50 værker som måtte bygge en biomassekedel, hvorefter Boulstrup-Hou trak sig ud af projektet og byggede egen halmkedel. Efter flere beregninger på kryds og tværs har Odder Fjernvarme meldt tilbage at man ikke ser det rentabelt at forsyne GØF med fjernvarme alene, da anlægsinvesteringen bliver for stor kun for dette varmegrundlag. Der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke laves en sammenkobling med andre værker, men der kunne ses på muligheden for at lave indkøbssamarbejde og dele vagtordninger med nogle af nabo- værkerne i fremtiden. 3.3 Udvidelse af varmegrundlag: Undersøgelserne ved konvertering af potentielle kunder viser, at der forventes at være en økono- misk fordel i at forsyne forbrugerne indenfor GØFs forsyningsområde, idet investeringen næsten udelukkende består i en stikledning. Dog vil GØFs varmepris ikke være konkurrencedygtig overfor alle individuelle opvarmningsformer, hvilket kan påvirke muligheden for at få nye forbrugere tilslut- tet i en negativ retning. Ved en udvidelse af varmegrundlaget er der dog behov for at se på mere kapacitet da den eksisterende naturgaskedel allerede køre max belastning i store dele af varmesæ- sonen. Der bør arbejdes videre med en kapacitetsudvidelse i samarbejde med Odder Kommune. Side 5 af 26 4 Referencen – GØF Kraftvarmeværk i dag GØF Kraftvarmeværk A.m.b.a. er oprettet som et andelsselskab og har i dag 474 forbrugere i by- erne Gylling, Ørting og Falling. Værket har adresse på Persievej 5 i Falling, hvorfra de kan produce- re el og varme med en naturgasmotor og –kedel. Figur 4.1; Billede af den eksisterende kraftvarmecentral på Persievej. Side 6 af 26 Figur 4.2 viser en afgrænsning af forsyningsområdet. Den røde farve markerer, hvilket område der på nuværende tidspunkt er udlagt til fjernvarme, dog er alle indenfor området ikke nødvendigvis tilsluttet, disse er markeret med en blå prik. Figur 4.2; Den blå markering angiver det forsyningsområde i Gylling-Ørting-Falling. Side 7 af 26 Naturgasmotoren producerede elektricitet meget få timer i 2014, hvorfra der kom en indtægt fra elsalg. Naturgaskedlen producerede 100% af varmen nemlig 14.875 MWh varme i 2014, som sæl- ges til fjernvarmekunderne. Naturgasmotor Naturgaskedel Varmeproduktion 0 MWh 14.875 MWh Fordelingsprocent 0 % 100 % Tabel 4.3; Varmeproduktionsfordelingen for naturgasmotoren og –kedel, samt driftstimer og forde- lingsprocent, som det ser ud i dag, og må forventes i fremtiden. På figuren nedenfor ses fordelingen af varme produceret på GØF Kraftvarmeværk med henholdsvis naturgasmotoren og naturgaskedlen. Varighedskurve GØF Kraftvarmeværk - 2015 6,00 Naturgaskedel 5,00 4,00 MW 3,00 2,00 1,00 0,00 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Timer Figur 4.4; Varighedskurve for GØF Kraftvarmeværk viser produktionsfordelingen for kedlen og mo- toren. Side 8 af 26 Nedenfor ses varmeprisen med de nuværende takster og med den nuværende produktionsform. Varmepris 2015 – Standardforbruger – 18,1 MWh og 130 m2 Variable forbrug 875 Kr./MWh = 15.838 kr. Fast afgift Fast afgift 3.375 kr. = 3.375 kr. Administrationsbidrag 625 kr. = 625 kr. Målerleje 375 kr. = 375 kr. Areal afgift <100m2 13,75 kr./m2 = 1.375 kr. <300m2 8,13 kr./m2 = 243, kr. I alt 22.081 kr. inkl. moms Side
Load more

Recommended publications
  • VANDLS.ER-KYSTV Samlet Bilag Indholdsf.Indd
    Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 6.0 ANVENDTE MÅLSÆTNINGER 6.2 Vandløb side 22 002 6.3 Søer side 176 6.4 Kystvande side 192 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 6.2 Vandløb BILAG 1 - side 3 Målsætninger for de enkelte vandløbs- strækninger BILAG 2 - side 133 Krav til vandløbskvalitet BILAG 3 - side 136 Nuværende samt forslag til fremtidig vedligeholdelse af amtsvandløb BILAG 4 - side 143 Skema til bedømmelse af fysisk vandløbskvalitet BILAG 5 - side 145 Metode til bedømmelse af forureningsgrad BILAG 6 - side 148 Kommuneliste over faunaspærringer i vandløb Side 2 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Vandkvalitetsplan 2005 Bilag 1 Vandløb Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger, fordelt på vandområder O ARHUS AMT NaturogMiljø Side 3 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger INDHOLDSFORTEGNELSE Forklaring til vandløbslister iii Kort over afstrømningsområder iv 1. Mariager Fjord Bilag 1.1, side 1-5 2. Skals Å Bilag 1.2, side 1-4 3. Randers Fjord Bilag 1.3, side 1-5 4. Alling Å Bilag 1.4, side 1-10 5. Nordlige Djursland Bilag 1.5, side 1-6 6. Grenåen Bilag 1.6, side 1-10 7. Gudenå Nord Bilag 1.7, side 1-13 8. Lilleå Bilag 1.8, side 1-10 9. Gudenå Syd Bilag 1.9, side 1-24 10. Sydlige Djursland Bilag 1.10, side 1-12 11. Århus Å Bilag 1.11, side 1-11 12. Århus - Horsens Fjord Bilag 1.12, side 1-13 13. Tunø, Samsø, Anholt Bilag 1.13, side 1-2 14. Storå, Karup Å, Skjern Å Bilag 1.14, side 1-1 Side 4 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 iii Forklaring til vandløbslister (bilag 1) For hver målsat vandløbsstrækning er anført: 1.
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Reg. Nr.: 03608.00 Fredningen Vedrører: Tunø
    03608.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03608.00 Fredningen vedrører: Tunø Domme Taksations komm iss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 08-11-1965 Fredningsnævnet 26-01-1965 Kendelser Deklarationer OVER FREDNINGSNÆVNET> REG.NR. 3b08 Et. U D S K R I F T a f OVERFREDNINGSNÆVNETS KENDELSESPROTOKOL. År 1965, den 8.november, afsagde Overfredningsnævnet e følgende k e n d e l s e - i sagen nr. 1784/65 vedrørende fredning af øen Tunø i Kattegat. - Den af fredningsnævnet for Århus amtsrådskreds den 26.januar 1965 afsagt e kendelse er sålydende: " I et møde den 6.februar 1964 mellem formanden for Aarhus- egnens Fredningsplanudvalg, amtskontorchef Bach, og formanden for Naturfredningsnævnet for Aarhus amtsrådskreds, dommer Wittenkamp, og det amtsrådsvalgte medlem af fredningsnævnet, amtsrådsmedlem Thorup, besluttede nævnet at rejse sag om fredning af hele øen Tunø i Kattegat • . '. • Efter at behørigt kortmateriale, ejer- og panthaverforteg- nels er m.m. herefter var fremkommet, indrykkede fredningsnævnet i ~\ Statstidende og Aarhuus Stiftstidende begge for 21.marts 1964 be- kendtgørelse i henhold til naturfredningslovens § 10 om frednings- sagens rejsning. Der tilstilledes samtidig ejerne af de af fred- ningssagen omfattede ejendomme særskilt meddelelse om fredningssa- gens rejsning. I henhold til en i Statstidende for 4.maj og Aarhuus Stiftstidende for 2.maj 1964 af nævnet indrykket indkaldelse af- holdtes den 21.maj 1964 møde på Tunø. l - 2 - Til dette møde havde der endvidere i henhold til fred- I ~ ningslovens § 10 stk. 2 fundet særskilt indkaldelse sted af ejerne af og andre berettigede i de af fredningssagen omfattede ejendomme. Nævnet har i dagene fra 6. - 9.maj 1964 foretaget besig- tigelse af øen.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fremtidens Natur I Odder Kommune
    Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 1 Indhold Foto: Lars Vilhem Foto: Side Fremtidens natur i Odder Kommune . 4 Det åbne land er under pres . 6 Den attraktive kyst . 8 Små vandløb og beskedne søer . 10 Fuglelivet er i tilbagegang . 12 Kort over Odder . 14 Tunø – smuk natur med behov for pleje . 16 Naturperler i Odder Kommune . 18 God brug for de grønne områder . .22 Stier giver adgang til oplevelser . .24 Ekspertisen findes – brug den! . .26 anmarks Naturfredningsforening Vi arbejder især med den danske Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- natur og mulighederne for at opleve Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i den. Mere brede miljøemner er også dag afdelinger i alle landets kommu- inden for arbejdsområdet ligesom Danmarks Naturfredningsforening ner. internationalt engagement især gen- Tlf. 39 17 40 00 Foto: Ib Salomon Foto: Foreningens overordnede og lang- nem EU og Danmarks nærområder, [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver Østersøen og Nordsøen. www.dn.dk et bæredygtigt samfund med et I arbejdet med den danske natur smukt og varieret landskab, en rig søger Danmarks Naturfrednings- og mangfoldig natur og et rent og forening at sikre, at tabet af den sundt miljø. biologiske mangfoldighed standser. Vi arbejder for befolkningens mu- Derfor beskæftiger foreningen sig ligheder for gode naturoplevelser og også med land- og skovbrugets pro- med emner som naturbeskyttelse, duktionsmetoder, der har afgørende planlægning, adgang til naturen, indflydelse på naturens vilkår. lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlem- mer, hvoraf 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • Forslag Til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord
    Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsats- program, vandplaner, Horsens Fjord. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg www.blst.dk Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: Oktober 2010 ISBN nr. 978-87-92668-50-9 Resume: Forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vand- planen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kyst- vande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden ud- gangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte fo- rekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til ind- satsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse. Vandplan – Hovedvandopland Horsens Fjord HØRING Indhold Forord ....................................................................................3 Indledning .............................................................................4 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Horsens Fjord .................................... 11 1.2 Miljømål ......................................................................... 12 1.2.1 Generelle principper ..................................................... 12 1.2.2 Miljømål for vandløb..................................................... 13 1.2.3 Miljømål for søer.........................................................
    [Show full text]
  • Kulturringen.Dk
    Hevring Allingåbro KULTURRINGEN.DK Nimtofte Odder - Gylling Pindstrup Clausholm Gudenåen Laurbjerg Thorsager Pøt Mølle Skødstrup Femmøller Vrinners Strand Aarhus Ry Moesgaard Alken Torrild Odder Gylling Sælvig Alrø Ballen RUTEKORT OG RUTEBESKRIVELSE Rosenvold Om Kulturringen Sådan bruger du guiden Kulturringen er en cykelrute – og meget mere Kulturringen er én lang sammenhængende rute, som er delt Det er 540 kilometer spækket med kultur- og naturoplevelser. op i 22 mindre ruter. På oversigtskortet kan du se hvilket Ruten er delt op i 22 unikke ruter, hvor alle kan være med. nummer, de enkelte ruter har. Vær opmærksom på, at Vi håber, at denne guide vil give dig lyst og mod på at komme numrene ikke står på skiltene ude på ruterne. Hver rute har op på cyklen og ud på opdagelse. sit eget kort. Ikonerne på kortene henviser til faciliteter på ruterne. Numrene henviser til de oplevelser, der er beskrevet. Tæt på oplevelsen – ned i tempo Efter hver rutebeskrivelse finder du nyttige telefonnumre I denne guide beskriver tekst og billeder det, der venter dig. og links. Til sidst i bogen finder du generelle gode råd til Du kommer forbi museer, kunst, slotte, gravhøje, kirker og cykelture. God fornøjelse. andre spor i landskabet, som vidner om egens kultur. Du møder blinkende søer, brusende hav og betagende bakker. Du kommer til åer, høje udsigtspunkter, storbyen Aarhus, skove, Ikonforklaring marker, landsbyer, stationsbyer og meget mere. Der er mange gode steder at stå af, og mange gode argumenter for at tage af sted sammen med børn, familie og venner. Overnatning Bademulighed Toilet Det skal være nemt at komme afsted Teltplads Lystfiskeri Cykelsmed Alle kan bruge lidt hjælp til at komme afsted.
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser STATISTISK Tabelvterk Vielser, Fedsler Og Dedsfald
    STATISTISKE MEDDELELSER 1972:7 Befolkningens bevage1ser 1970 Vital statistics 1970 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1972 ?./a . 3 ys_ DANMARKS STATISTIK o 1 BIBLIOTEKET ex- Tidligere publikationer om statistikken over befolkningens bevægelser STATISTISK TABELVtERK Vielser, fedsler og dedsfald 1801-33: I, 1 1890-94: IV A, 9 1834-39: I, 6 1895-1900: V A, 2 1840-44: I, 10 19. fi.rh.l: V A, 5 1845-49: II, 1 1901-05: V A, 6 1850-54: II, 17, 1. del 1906-10: V A, 8 1855-59: III, 2 1911-15: V A, 13 1860-64: III, 12 1916-20: V A, 15 1865-69: III, 25 1921-25: V A, 17 1870-74: IV A, 1 1926-30: V A, 19 1875-79: IV A, 2 1931-40: V A,22 1880-84: IV A, 5 1941-55: 1962:I 1885-89: IV A, 7 I Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede. STATISTISKE MEDDELELSER Befolkningens bevægelser 1931-33: 4, 95, 4 1952: 4, 154, 2 1934: 4, 97, 6 1953: 4, 157, 4 1935: 4, 100, 4 1954: 4, 161, 4 1936: 4, 102, 5 1955: 4, 166, 3 1937: 4, 106, 5 1956: 4, 167, 2 1938: 4, 109, 3 1957: 4, 173, 2 1939: 4, 110, 5 1958: 1960:2 1940: 4, 111, 5 1959: 1961:1 1941: 4, 115, 5 1960: 1962:8 1942: 4, 119, 4 1961: 1963:5 1943: 4, 120, 5 1962: 1964:5 1944-45: 4, 125, 4 1963: 1965:5 1946: 4, 126, 6 1964: 1966:4 1947: 4, 133, 3 1965: 1967:7 1948: 4, 138, 3 1966: 1968:6 1949: 4, 143, 4 1967: 1969:1 1950: 4, 147, 2 1968: 1970:4 1951: 4, 150, 3 1969: 1971:3 STATISTISKE UNDERSOGELSER Spædbernsdedeligheden i Danmark 1931-60.
    [Show full text]
  • Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage Undt
    Composedato: 26.03.2013 Kl. 10.15 103 Aarhus - Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage undt. lørdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 Zone Turnumre 901 903 905 907 909 911 913 915 917 919 921 923 925 927 1 Aarhus Universitet af .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.49 15.19 1 Nørreport d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.52 15.22 1 Mølleparken d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.57 15.27 1 Aarhus Rutebilstation af .... .... .... S07.47 08.18 .... .... .... .... .... .... .... d d 1 Banegårdspladsen d .... .... .... a 07.50 08.21 .... .... .... .... .... .... .... 15.02 15.32 1 Tangkrogen d .... .... .... a 07.55 08.26 .... .... .... .... .... .... .... 15.07 15.37 2 Højbjerg Torv d .... .... .... a 08.01 08.32 .... .... .... .... .... .... .... 15.13 15.43 2 Lyseng Allé d .... .... .... a 08.03 08.34 .... .... .... .... .... .... .... 15.16 15.46 3 Beder d .... .... .... a 08.11 08.42 .... .... .... .... .... .... .... 15.25 15.55 4 Malling d .... .... .... a 08.15 08.46 .... .... .... .... .... .... .... 15.30 16.00 6 Odder station an .... .... .... S08.28 08.59 .... .... .... .... .... .... .... 15.43 16.13 Rute 100 afgang Aarhus af .... 05.53 06.18 07.39 .... 09.38 10.38 11.38 12.23 13.10 13.40 14.10 .... .... Rute 100 fra Aarhus an .... 06.33 07.01 08.22 .... 10.21 11.21 12.21 13.06 13.54 14.26 14.56 .... .... 6 Odder station af 06.13 06.38 07.06 08.29 09.00 10.26 11.26 12.26 13.11 13.59 14.31 15.03 15.44 16.14 7 Neder Randlev v/ldv d 06.17 06.42 07.10 08.33 09.04 10.30 11.30 12.30 13.15 14.03 14.35 15.07 15.48 16.18 7 Boulstrup v/ldv d 06.19 06.44 07.12 08.35 09.07 10.32 11.32 12.32 13.17 14.05 14.37 15.09 15.50 16.20 7 Spøttrup d 06.22 06.47 07.15 08.38 09.09 10.35 11.35 12.35 13.20 14.08 14.40 15.12 15.53 16.23 7 Hou havn an 06.28 06.53 07.21 08.44 09.15 10.41 11.41 12.41 13.26 14.14 14.46 15.18 15.59 16.29 Færge til Samsø af ...
    [Show full text]
  • Hundslund Kirke
    Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from north-east. HUNDSLUND KIRKE Ifølge ærkebiskoppens bekræftelsesbrev af 26. maj Dybvad (i Gosmer sogn). 1690 afstod Brorsons enke 1284 havde kirkens patroner mistet deres patronats- og en af sønnerne deres anparter i kirken til sviger- ret, fordi de havde dræbt sognepræsten, provst U- sønnen Oluf Christensen Friis, der var sognets god, der tillige var kannik i Århus. Herefter var kir- præst.6 Friis og Brorsons datter Magdalene Sibylle ken blevet inkorporeret i domkapitlets kantordøm- solgte 24. maj 1694 hovedgården Dybvad og patro- me.1 13102 overførtes den til kannikernes fællesbord, natsretten til Hundslund til Otte Krabbe til Åkær i ved hvis udstykning 14273 den sammen med andet nabosognet Falling.7 Kirken fulgte herefter Dybvad gods i herredet blev henlagt til Vor Frue præbende. indtil 1794, da ejeren, Friederich Otto von der Nath, Et tingsvidne 14304 erklærede, at tidligere foregik 3. juli skødede den til to mænd fra sognet, som dog provstens regnskabslæsning inden for Hads herred i allerede året efter transporterede købet videre til Pe- Kysing (s. 2439) og Hundslund kirker. der Schandorff til Hovedgård (Voer herred). I årene Efter domkapitlets nedlæggelse i 1660'erne over- efter 1804 afhændede denne kirketienden til sogne- gik kirken til kongen, som 15. september 16745 skø- boerne.8 Kirken overgik til selveje 1. januar 1911. dede den til landkommissær Laurids Brorson til I sognet ligger voldstedet Kærsgård. 2648 HADS HERRED Fig. 2. Kirken o. 1890. Foto i Det historiske arkiv for Odder og omegn. - The church seen from south-west. Danske Atlas (IV, 249) beskriver placeringen: ter oprettelsen 1904 af jernbanelinien mellem »Kirken ligger midt i Sognet, omgiven af sine Horsens og Odder.
    [Show full text]