DOCSLIB.ORG

Fremtidens Natur I Odder Kommune

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fremtidens Natur I Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 1 Indhold Foto: Lars Vilhem Foto: Side Fremtidens natur i Odder Kommune . 4 Det åbne land er under pres . 6 Den attraktive kyst . 8 Små vandløb og beskedne søer . 10 Fuglelivet er i tilbagegang . 12 Kort over Odder . 14 Tunø – smuk natur med behov for pleje . 16 Naturperler i Odder Kommune . 18 God brug for de grønne områder . .22 Stier giver adgang til oplevelser . .24 Ekspertisen findes – brug den! . .26 anmarks Naturfredningsforening Vi arbejder især med den danske Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- natur og mulighederne for at opleve Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i den. Mere brede miljøemner er også dag afdelinger i alle landets kommu- inden for arbejdsområdet ligesom Danmarks Naturfredningsforening ner. internationalt engagement især gen- Tlf. 39 17 40 00 Foto: Ib Salomon Foto: Foreningens overordnede og lang- nem EU og Danmarks nærområder, [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver Østersøen og Nordsøen. www.dn.dk et bæredygtigt samfund med et I arbejdet med den danske natur smukt og varieret landskab, en rig søger Danmarks Naturfrednings- og mangfoldig natur og et rent og forening at sikre, at tabet af den sundt miljø. biologiske mangfoldighed standser. Vi arbejder for befolkningens mu- Derfor beskæftiger foreningen sig ligheder for gode naturoplevelser og også med land- og skovbrugets pro- med emner som naturbeskyttelse, duktionsmetoder, der har afgørende planlægning, adgang til naturen, indflydelse på naturens vilkår. lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlem- mer, hvoraf 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. 2 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 3 Fremtidens natur i Odder Kommune Lars Aarø Foto: Odder Kommune er begunstiget fra indbyggertal. Odder Kommune har tal samlet set kun ventes at stige naturens side. Ingen tvivl om det. Vi ca. 21.000 indbyggere, og landbru- 2,7 procent frem til år 2030, ventes har (næsten) det hele: Fine strande, get fylder fortsat godt i landska- vi at få mindst 10 procent flere store skove, smukke bakkelandska- bet. Rundt regnet to tredjedele indbyggere. ber, øer og fjorde. af kommunens areal er opdyrket Vi oplever gang på gang, at den Alt i alt er naturen nok det stør- land. Odder Kommune er en af de lokale natur bliver regnet for noget ste aktiv for Odder Kommune, som kommuner, der efter prognoserne givet, for noget, der altid har været efter kommunesammenlægnin- vil opleve allerstørst befolkningstil- der og altid vil være der. Begge gerne er Jyllands mindste, målt i vækst. Mens Danmarks indbygger- dele er lige forkerte. Praktisk talt alle landskaber i Odder Kommune er stærkt prægede af menneskelig aktivitet, og presset på naturen er hårdt – og efter Naturplangruppens mening stigende: • Odder er en tilflytningskommune, Foto: Ib Salomon Foto: Landbruget fylder fortsat godt i landskabet i Odder Kommune. hvor der næsten konstant fore- tages nye udstykninger. Senest er store områder ved Saxild samt fredningsforening og anledningen er et stort areal nordvest for Odder kommunesammenlægningerne – og bragt i spil. Alene her er planlagt selv om Odder Kommune jo valgte 1400 udstykninger. at fortsætte som selvstændig kom- Ib Salomon Foto: • Landbruget drives meget inten- mune mener vi, at der også lokalt er sivt, specielt lægger de mange brug for mere fokus på naturen. God svinebrug hårdt pres på naturen. læselyst! • Kysten er så attraktiv, at der er Har du lyst til at kommentere rap- stærke ønsker om flere sommer- porten, er du velkommen på vores huse, hvortil kommer, at mange hjemmeside: af de nuværende sommerhuse www.naturplan.odderweb.dk bygges større. • Konturer udviskes – lavninger fyldes op. Fire procent Naturen brokker sig sjældent, beskyttet areal heller ikke selv om den lige så stille Naturbeskyttelsesloven fra forarmes. Med denne rapport om 1992 pålagde blandt andet fremtidens natur i Odder Kommune amterne at registrere de natur- ønsker vi at give naturen stemme, typer, der er beskyttet efter dels ved at gøre opmærksom på de lovens paragraf 3. I Odder Kom- mange naturværdier, vi heldigvis mune drejer det sig samlet set stadig har, dels ved at komme med om 988 hektar, svarende til fire vores anbefalinger til, hvordan den procent af kommunen. lokale natur sikres, så den også Heder: 4 hektar i fremtiden vil være kommunens Overdrev: 153 hektar stærkeste kort. Enge: 399 hektar Rapporten er udarbejdet af Natur- Moser: 245 hektar plangruppen, en til lejligheden ned- Strandenge: 187 hektar sat gruppe, bestående af cirka 20 mennesker, der har interessen for naturen som fællesnævner. Initia- Solopgang ved Rude Strand, pinsen 2006. tivet er taget af Danmarks Natur- Nye udstykninger – Odder er en vækstkommune. 4 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 5 Det åbne land er under pres Foto: Lars Vilhelm Foto: Odder Kommune har stort set det små kurver i landskabet. Sker det ter blive udkonkurreret af eksem- hele: Levende hegn, skove med på engarealer eller andre beskytte- pelvis brændenælder, græsser og skovbryn, søer, grøfter, vandløb, de områder, har det vidtrækkende tidsler. fjorde samt – ikke at forglemme: følger for stedets flora og fauna. Flere engarealer i Odder Kommune Det åbne land: Agerlandet med de På langt sigt kan en Kattegat- er under tilgroning, fordi plejen dyrkede marker – et typisk dansk bro blive en realitet. Den vil gøre er ophørt, og det betyder, at der landskab. landgang i Odder Kommune, hvor hurtigt kommer krat og siden skov. Men især det åbne land er under der i givet fald skal skaffes plads til Det gælder eksempelvis dalen ved pres af byudviklingen. Landbrugs- både, motorvej og jernbane. Stampmøllen og Amstrup Enge. jord konverteres til industriområder En del af de naturtyper, vi har i Også fortidsminderne er beskyt- og boliger. Der bygges som aldrig kommunen, er beskyttet af loven, tet, og dem har Odder Kommune en før i Odder Kommune – alene i 2006 nærmere bestemt Naturbeskyt- del af, hvoraf nogle ikke er særligt planlagde kommunen byudvikling telseslovens paragraf 3: Det kendte. Ved Rude Strand ligger på et samlet areal på mindst 50 gælder bl.a. overdrev, ferske enge, eksempelvis en ca. 3500 år gam- hektar – altså mindst 500.000 kva- strandenge, vandløb og søer. Men mel gravhøj, en såkaldt langhøj fra dratmeter. Og inden byggemodnin- beskyttelse er ikke nok. Der er også bondestenalderen. Gravhøjen måler gen flyttes der rundt på en masse brug for at pleje disse områders ca. 10 gange 60 meter, og problemet jord – overjord og råjord fjernes, tilstand og dermed bevare arts- er, at dens nærområde er udlagt til og mange steder havner den i det rigdommen. Det kan fx ske ved at sommerhusområde uden særligt åbne land, hvor den bruges som sørge for afgræsning, men også hensyn til fortidsmindet, og dermed fyld på vandlidende landbrugsarea- ved at beskytte områderne mod forringes både natur- og kulturople- ler eller havner som opfyldning af tilførsel af næringsstoffer. Er der velsen. vandhuller eller udjævning af de for meget næring, vil mange plan- Foto: Lars Vilhelm Foto: Det åbne land – vi har det stadig, men generelt er det under pres. Naturplangruppen myndighed må sikre, at der sker anbefaler: pleje af de beskyttede naturområ- Pas godt på • At Odder Kommune udarbejder der som private lodsejere ejer. vores orkidé den miljøhandlingsplan, der nu • At der etableres et plejeprogram Odder Kommune er et af de få har været adskillige år undervejs. for de sidste pletter med lyng. steder i landet, man finder den Planen skal bl.a. sikre, at kom- fredede tyndaksede gøgeurt munen opfylder kravene i Natura – en orkidé. Den har et langt, 2000-områder. tyndt blomsteraks med brede, • At kommunen får en fast byg- purpurrøde blomster, og det er gemodningspolitik, herunder Miljøministeriet som i forbin- bestemmelser om anvendelse af delse med nytåret 2007 har overskudsjord. Foto: Jimmy Lassen Jimmy Foto: sendt et brev til landets kom- • At der oprettes et depot til muner for at gøre opmærksom overskudsjord. Jorden kan enten bruges som kælkebakke eller an- på, hvilke sjældenheder man vendes som et landskabselement. har – og som man derfor har Modellen kendes fra en række en særlig pligt til at passe på. kommuner. Den fredede gøgeurt vokser på • At naturen får større råderum, Gyllingnæs. når nye arealer inddrages til byudvikling. Der skal være plads til levende hegn, træer, vandløb, Tyndakset gøgeurt – en af de vandhuller, grøfter og skov. sjældenheder, vi har særlig pligt Skovbryn i den sydlige del af kommunen. • At Odder Kommune som tilsyns- til at passe på. 6 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 7 Naturplangruppen Foto: Ib Salomon Foto: anbefaler: Den attraktive kyst • At fortsætte den meget restrikti- ve sommerhuspolitik, også når det gælder dispensationer til nuvæ- rende sommerhusejere. I eventuelt kommende sommerhusområder Ved Seniorcenter Saxild Strand skal natur, stier og beplantning mangler der parkeringspladser, samtænkes i langt højere grad end toiletter og i det hele taget bedre i de eksisterende områder. Foto: Lars Aarø Foto: faciliteter. • At der etableres grønne områder Ved Hølken Strand er der til gen- bag – og gerne imellem – sommer- gæld et stort og kun lidt benyt- husområderne. tet grønt område. På grund af de • At der kommer stier på langs af mange sten er badestranden ikke Sondrup Strand ved Horsens Fjord. kysten. så god, men til gengæld er det en • At der opsættes flere pæne og so- god strand at fiske fra. På den store være oplagt at anlægge en sti, der muligt kan genrejses et fugletårn, lide ”tænkebænke” langs kysten. grund kunne der være borde, bæn- følger Malskær Å fra byen til kysten. så det igen bliver muligt at følge Der findes gode træsorter, som ke, grillplads o.s.v. Også en shelter Området rummer mange store na- det rige fugleliv omkring øen.
Load more

Recommended publications
  • VANDLS.ER-KYSTV Samlet Bilag Indholdsf.Indd
    Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 6.0 ANVENDTE MÅLSÆTNINGER 6.2 Vandløb side 22 002 6.3 Søer side 176 6.4 Kystvande side 192 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 6.2 Vandløb BILAG 1 - side 3 Målsætninger for de enkelte vandløbs- strækninger BILAG 2 - side 133 Krav til vandløbskvalitet BILAG 3 - side 136 Nuværende samt forslag til fremtidig vedligeholdelse af amtsvandløb BILAG 4 - side 143 Skema til bedømmelse af fysisk vandløbskvalitet BILAG 5 - side 145 Metode til bedømmelse af forureningsgrad BILAG 6 - side 148 Kommuneliste over faunaspærringer i vandløb Side 2 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Vandkvalitetsplan 2005 Bilag 1 Vandløb Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger, fordelt på vandområder O ARHUS AMT NaturogMiljø Side 3 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger INDHOLDSFORTEGNELSE Forklaring til vandløbslister iii Kort over afstrømningsområder iv 1. Mariager Fjord Bilag 1.1, side 1-5 2. Skals Å Bilag 1.2, side 1-4 3. Randers Fjord Bilag 1.3, side 1-5 4. Alling Å Bilag 1.4, side 1-10 5. Nordlige Djursland Bilag 1.5, side 1-6 6. Grenåen Bilag 1.6, side 1-10 7. Gudenå Nord Bilag 1.7, side 1-13 8. Lilleå Bilag 1.8, side 1-10 9. Gudenå Syd Bilag 1.9, side 1-24 10. Sydlige Djursland Bilag 1.10, side 1-12 11. Århus Å Bilag 1.11, side 1-11 12. Århus - Horsens Fjord Bilag 1.12, side 1-13 13. Tunø, Samsø, Anholt Bilag 1.13, side 1-2 14. Storå, Karup Å, Skjern Å Bilag 1.14, side 1-1 Side 4 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 iii Forklaring til vandløbslister (bilag 1) For hver målsat vandløbsstrækning er anført: 1.
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Odder Rådhus
    ODDER KOMMUNE AUGUST 2019 SCREENING AF KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. PROJEKTTEAM Gennem en dialogbaseret proces med de Mogens A. Morgen kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- Simon Ostenfeld Pedersen søgt, er der udviklet en metode til Screening Mette Boisen Lyhne af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Cecilie Julie Nielsen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Kasper Albrektsen kan anvendes af kommunerne, som er myn- Mathilde Kirkegaard dighed på kulturmiljøområdet. Amal Ashur Anne Kühl Hansen Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Alex Hjøllund Enevoldsen ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus.
    [Show full text]
  • Reg. Nr.: 03608.00 Fredningen Vedrører: Tunø
    03608.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03608.00 Fredningen vedrører: Tunø Domme Taksations komm iss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 08-11-1965 Fredningsnævnet 26-01-1965 Kendelser Deklarationer OVER FREDNINGSNÆVNET> REG.NR. 3b08 Et. U D S K R I F T a f OVERFREDNINGSNÆVNETS KENDELSESPROTOKOL. År 1965, den 8.november, afsagde Overfredningsnævnet e følgende k e n d e l s e - i sagen nr. 1784/65 vedrørende fredning af øen Tunø i Kattegat. - Den af fredningsnævnet for Århus amtsrådskreds den 26.januar 1965 afsagt e kendelse er sålydende: " I et møde den 6.februar 1964 mellem formanden for Aarhus- egnens Fredningsplanudvalg, amtskontorchef Bach, og formanden for Naturfredningsnævnet for Aarhus amtsrådskreds, dommer Wittenkamp, og det amtsrådsvalgte medlem af fredningsnævnet, amtsrådsmedlem Thorup, besluttede nævnet at rejse sag om fredning af hele øen Tunø i Kattegat • . '. • Efter at behørigt kortmateriale, ejer- og panthaverforteg- nels er m.m. herefter var fremkommet, indrykkede fredningsnævnet i ~\ Statstidende og Aarhuus Stiftstidende begge for 21.marts 1964 be- kendtgørelse i henhold til naturfredningslovens § 10 om frednings- sagens rejsning. Der tilstilledes samtidig ejerne af de af fred- ningssagen omfattede ejendomme særskilt meddelelse om fredningssa- gens rejsning. I henhold til en i Statstidende for 4.maj og Aarhuus Stiftstidende for 2.maj 1964 af nævnet indrykket indkaldelse af- holdtes den 21.maj 1964 møde på Tunø. l - 2 - Til dette møde havde der endvidere i henhold til fred- I ~ ningslovens § 10 stk. 2 fundet særskilt indkaldelse sted af ejerne af og andre berettigede i de af fredningssagen omfattede ejendomme. Nævnet har i dagene fra 6. - 9.maj 1964 foretaget besig- tigelse af øen.
    [Show full text]
  • – En Landfast Ø I Horsens Fjord Natur • Fiskeri • Vandsport • Spisesteder • Gårdbutikker Velkommen Til Alrø!
    Alrø – en landfast ø i Horsens Fjord Natur • Fiskeri • Vandsport • Spisesteder • Gårdbutikker Velkommen til Alrø! Alrø er en lille ø med mulighed for 24 km fra Horsens. Om sommeren er store oplevelser, hvis du er til uspoleret der cykelfærge fra Snaptun til Alrø. natur, rigt dyreliv, gode spisesteder og hyggelige gårdbutikker eller vejboder. Overalt er der en storslået udsigt over På Alrø kan du dyrke vandsport, fiske, havet, Alrø Sund og Horsens Fjord – vandre langs strandene eller cykle langs samt til Endelave (187 beboere), Æbelø stråtækte bondehuse i idylliske (0 beboere), Hjarnø (98 beboere). omgivelser. Målet med denne brochure er at give et større indblik i øen og dens historie. Alrø er et aktivt samfund, der byder Nyttige links: på bl.a. gymnastik, badminton, Pas godt på øen under dit besøg. Brug www.visitodder.dk / Cykelfærgens afgangstider samt fællesspisninger, høstfest, og i vinter- de opstillede skraldespande - eller tag aktiviteter i Odder kommune halvåret juletræ og fastelavn. Om dit affald med dig, så Alrø kan blive ved www.alroenet.dk / Alrøs hjemmeside – herunder også sommeren er der udendørs aktiviteter med at være en smuk og også ren ø! Alrø forsamlingshus som f.eks. petanque, børneaktiviteter, kajakroning m.v. Menighedsrådet er På midtersiderne finder du et kort over Brochuren er lavet på privat initiativ og med aktivt hele året med studiekredse, øen – på bagsiden et oversigtskort! økonomisk støtte fra: musik, auktioner, udflugter m.v. Friluftsrådet 5.000 kr. Alrø Menighedsråd 2.000 kr. Alrø ligger i Horsens Fjord. Der er Fakta: Hundslund El / Odder El-Service 1.000 kr. dæmning til øen, som ligger i en afstand • 160 beboere Gårdbutik: Lidt fra hånden 1.000 kr.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Rute4 Gylling-Torrild
    Hevring Allingåbro KULTURRINGEN.DK Nimtofte Gylling - Torrild Pindstrup Clausholm Gudenåen Laurbjerg Thorsager Pøt Mølle Skødstrup Femmøller Vrinners Strand Aarhus Ry Moesgaard Alken Torrild Odder Gylling Sælvig Alrø Ballen RUTEKORT OG RUTEBESKRIVELSE Rosenvold Om Kulturringen Sådan bruger du guiden Kulturringen er en cykelrute – og meget mere Kulturringen er én lang sammenhængende rute, som er delt Det er 540 kilometer spækket med kultur- og naturoplevelser. op i 22 mindre ruter. På oversigtskortet kan du se hvilket Ruten er delt op i 22 unikke ruter, hvor alle kan være med. nummer, de enkelte ruter har. Vær opmærksom på, at Vi håber, at denne guide vil give dig lyst og mod på at komme numrene ikke står på skiltene ude på ruterne. Hver rute har op på cyklen og ud på opdagelse. sit eget kort. Ikonerne på kortene henviser til faciliteter på ruterne. Numrene henviser til de oplevelser, der er beskrevet. Tæt på oplevelsen – ned i tempo Efter hver rutebeskrivelse finder du nyttige telefonnumre I denne guide beskriver tekst og billeder det, der venter dig. og links. Til sidst i bogen finder du generelle gode råd til Du kommer forbi museer, kunst, slotte, gravhøje, kirker og cykelture. God fornøjelse. andre spor i landskabet, som vidner om egens kultur. Du møder blinkende søer, brusende hav og betagende bakker. Du kommer til åer, høje udsigtspunkter, storbyen Aarhus, skove, Ikonforklaring marker, landsbyer, stationsbyer og meget mere. Der er mange gode steder at stå af, og mange gode argumenter for at tage af sted sammen med børn, familie og venner. Overnatning Bademulighed Toilet Det skal være nemt at komme afsted Teltplads Lystfiskeri Cykelsmed Alle kan bruge lidt hjælp til at komme afsted.
    [Show full text]
  • Natur Og Overfladevand - Fagnotat
    Natur og overfladevand - Fagnotat Ny bane Hovedgård - Hasselager Revideringsdato Resume af Ændringer Udført Kontrolleret Godkendt ændringer markeret 28.11.2017 Endelig Nej MWE MAC/JBN JBN Natur og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Natur og overfladevand Indhold Side Natur og overfladevand 3 1 Indledning 6 2 Ikke-teknisk resume 7 3 Lovgrundlag 11 4 Baggrund og metode 15 4.1 Baggrundsinformation om projektet 15 4.2 Metode 16 4.2.1 Eksisterende viden 16 4.2.2 Feltundersøgelser 17 4.2.3 Vurdering af påvirkninger 20 5 Eksisterende forhold 22 5.1 Beskyttet natur (§ 3-områder) 22 5.1.1 Områder med høj naturtilstand 23 5.1.2 Områder med god naturtilstand 24 5.1.3 Invasive arter 27 5.2 Overfladevand 27 5.2.1 Vandløb og vandområdeplaner 28 5.2.2 Områder med okkerrisiko 31 5.2.3 Større søer 31 5.3 Fredskov 33 5.4 Potentiel natur og økologiske forbindelser 34 5.5 Større sammenhængende naturområder 35 5.5.1 Hovedskov 36 5.5.2 Ådal ved Grumstrup Bæk 37 5.5.3 Ådal ved Vandløb fra Gangsted sogneskel til Hede Mølle 37 5.5.4 Tørre bakkepartier omkring Vedslet-Assendrup 38 5.5.5 Lillehoved Skov, Sparkærhoved Skov, Nørreskov samt Rindelev Bæk 39 5.5.6 Ådal ved Vitved Bæk 40 5.5.7 Stilling-Solbjerg Sø 41 5.5.8 Blegind Mose 42 5.5.9 Ådal ved Århus Å 43 5.5.10 Marker med spredte vandhuller, Jegstrup 44 5.5.11 Solbjerg Skov 45 5.5.12 Nørreskov (Drammelstrup) 46 5.5.13 Ådal ved Løjenkær Bæk og Astrup Mose 47 5.6 Flagermus (bilag IV-arter) 48 5.6.1 Registrerede arter 49 5.6.2 Potentielle andre flagermusarter
    [Show full text]
  • Forslag Til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord
    Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsats- program, vandplaner, Horsens Fjord. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg www.blst.dk Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: Oktober 2010 ISBN nr. 978-87-92668-50-9 Resume: Forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vand- planen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kyst- vande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden ud- gangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte fo- rekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til ind- satsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse. Vandplan – Hovedvandopland Horsens Fjord HØRING Indhold Forord ....................................................................................3 Indledning .............................................................................4 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Horsens Fjord .................................... 11 1.2 Miljømål ......................................................................... 12 1.2.1 Generelle principper ..................................................... 12 1.2.2 Miljømål for vandløb..................................................... 13 1.2.3 Miljømål for søer.........................................................
    [Show full text]
  • MILJØGODKENDELSE Af Husdyrbruget Løkkegård Gyllingvej
    MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Løkkegård Gyllingvej 76 8300 Odder I henhold til § 12 i Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse af husdyrbrug 30c 28f Malskær Bæk 11c 28a 61 41l 41n 41v 41i 76 1l 27a 41k 20 46a 44e 41t 54 47a 7000l 71 1o 16 41r 45a 15 1m 7000i 1ø 26s 25i 1n 1p 11 26r 26e 12 1ac 1r 24a 1u 26i 8 77m 43 26p 25k 26o41 40 Udarbejdet af: Odder Kommune Afdelingen for Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 e-mail: [email protected] Dokument nr: 727-2015-747 Sagsnr: 727-2010-14851 2 Indholdsfortegnelse: 1 GENERELLE FORHOLD ............................................................................................................................ 6 1.1 INDLEDNING.............................................................................................................................................. 6 1.2 DATABLAD ................................................................................................................................................. 7 1.3 BAGGRUND ................................................................................................................................................ 8 1.4 GODKENDELSE .......................................................................................................................................... 8 1.5 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING..................................................................................................... 9 1.6 OFFENTLIGHED ........................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Kulturringen.Dk
    Hevring Allingåbro KULTURRINGEN.DK Nimtofte Odder - Gylling Pindstrup Clausholm Gudenåen Laurbjerg Thorsager Pøt Mølle Skødstrup Femmøller Vrinners Strand Aarhus Ry Moesgaard Alken Torrild Odder Gylling Sælvig Alrø Ballen RUTEKORT OG RUTEBESKRIVELSE Rosenvold Om Kulturringen Sådan bruger du guiden Kulturringen er en cykelrute – og meget mere Kulturringen er én lang sammenhængende rute, som er delt Det er 540 kilometer spækket med kultur- og naturoplevelser. op i 22 mindre ruter. På oversigtskortet kan du se hvilket Ruten er delt op i 22 unikke ruter, hvor alle kan være med. nummer, de enkelte ruter har. Vær opmærksom på, at Vi håber, at denne guide vil give dig lyst og mod på at komme numrene ikke står på skiltene ude på ruterne. Hver rute har op på cyklen og ud på opdagelse. sit eget kort. Ikonerne på kortene henviser til faciliteter på ruterne. Numrene henviser til de oplevelser, der er beskrevet. Tæt på oplevelsen – ned i tempo Efter hver rutebeskrivelse finder du nyttige telefonnumre I denne guide beskriver tekst og billeder det, der venter dig. og links. Til sidst i bogen finder du generelle gode råd til Du kommer forbi museer, kunst, slotte, gravhøje, kirker og cykelture. God fornøjelse. andre spor i landskabet, som vidner om egens kultur. Du møder blinkende søer, brusende hav og betagende bakker. Du kommer til åer, høje udsigtspunkter, storbyen Aarhus, skove, Ikonforklaring marker, landsbyer, stationsbyer og meget mere. Der er mange gode steder at stå af, og mange gode argumenter for at tage af sted sammen med børn, familie og venner. Overnatning Bademulighed Toilet Det skal være nemt at komme afsted Teltplads Lystfiskeri Cykelsmed Alle kan bruge lidt hjælp til at komme afsted.
    [Show full text]
  • Spildevandskloakering Af Kloakopland A60 Tvenstrup Og Svorbæk
    Teknik & Miljø UDKAST, Spildevandsplan, tillæg nr. 5: Rådhusgade 3 Spildevandskloakering af kloakopland A60 8300 Odder Tvenstrup og Svorbæk 08-07-2020 Sags Id. S2017-21719 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og indledning Sagsbeh. 2. Lovgrundlag Steen Terkildsen 3. Miljøvurdering Tlf. 8780 4057 4. Areal og ejerforhold [email protected] 5. Kloakopland og kloakeringsprincip - status og plan 6. Afgivelse af areal og tinglysning Dok id. D2020-82607 7. Betalings- og ejerforhold 8. Påvirkning af renseanlæg Side 1/6 9. Offentliggørelse og ikrafttræden 10. Endelig vedtagelse Bilag Oversigtskort Miljøvurdering – screening 1. Baggrund og indledning Dette tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplan for Odder Kommune er udarbejdet med henblik på at aflede spildevand i kloakopland A60. Samn Forsyning ApS ansøger på vegne af Odder Spildevand om tillæg til gældende spildevandsplan. I forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning i Tvenstrup og Svorbæk, har et antal ejendomme indgået et kontraktligt medlem- skab af kloakforsyningen. Odder Spildevand har valgt at spildevands- kloakere de pågældende ejendomme. I den forbindelse optages ejen- dommene i kommunens spildevandsplan. Geografisk afgrænsning af spildevandsplanopland vedlægges som bilag. Del af gældende spildevandsplan specificeres vedrørende kloakoplan- det som i gældende spildevandsplan er udlagt til forbedret spildevands- rensning i det åbne land. Princippet ændres vedrørende afledning af husspildevand. Regnvand håndteres som privat afledning, uden æn- dringer, hvor vedligeholdelse og funktionalitet sikres ved grundejernes indsats og udgift. De omfattede ejendomme er beliggende i landzone. For hver ejendom opkræves ét tilslutningsbidrag, derfor det udelukkende beboelsesbyg- ninger, der omfattes af spildevandsplanen. Dette er i modsætning til ejendomme i byzone, hvor matrikelskel angiver oplandsgrænse. Tillægget til spildevandsplanen omfatter ejendomme i kloakoplandet og udarbejdes med baggrund i gældende lovgivning og planlægning.
    [Show full text]