Fremtidens Natur I Odder Kommune

Fremtidens natur i Odder Kommune

Fremtidens natur i Odder Kommune Indhold

Foto: Lars Vilhem Foto: Side

Fremtidens natur i Odder Kommune...... 4

Det åbne land er under pres...... 6

Den attraktive kyst...... 8

Små vandløb og beskedne søer...... 10

Fuglelivet er i tilbagegang...... 12

Kort over Odder...... 14

Tunø – smuk natur med behov for pleje...... 16

Naturperler i Odder Kommune...... 18

God brug for de grønne områder...... 22

Stier giver adgang til oplevelser...... 24

Ekspertisen findes – brug den!...... 26

anmarks Naturfredningsforening Vi arbejder især med den danske Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- natur og mulighederne for at opleve Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i den. Mere brede miljøemner er også dag afdelinger i alle landets kommu- inden for arbejdsområdet ligesom Danmarks Naturfredningsforening ner. internationalt engagement især gen- Tlf. 39 17 40 00 Foto: Ib Salomon Foto: Foreningens overordnede og lang- nem EU og Danmarks nærområder, [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver Østersøen og Nordsøen. www.dn.dk et bæredygtigt samfund med et I arbejdet med den danske natur smukt og varieret landskab, en rig søger Danmarks Naturfrednings- og mangfoldig natur og et rent og forening at sikre, at tabet af den sundt miljø. biologiske mangfoldighed standser. Vi arbejder for befolkningens mu- Derfor beskæftiger foreningen sig ligheder for gode naturoplevelser og også med land- og skovbrugets pro- med emner som naturbeskyttelse, duktionsmetoder, der har afgørende planlægning, adgang til naturen, indflydelse på naturens vilkår. lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlem- mer, hvoraf 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål.

Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur

i Odder Kommune Lars Aarø Foto:

Odder Kommune er begunstiget fra indbyggertal. Odder Kommune har tal samlet set kun ventes at stige naturens side. Ingen tvivl om det. Vi ca. 21.000 indbyggere, og landbru- 2,7 procent frem til år 2030, ventes har (næsten) det hele: Fine strande, get fylder fortsat godt i landska- vi at få mindst 10 procent flere store skove, smukke bakkelandska- bet. Rundt regnet to tredjedele indbyggere. ber, øer og fjorde. af kommunens areal er opdyrket Vi oplever gang på gang, at den Alt i alt er naturen nok det stør- land. Odder Kommune er en af de lokale natur bliver regnet for noget ste aktiv for Odder Kommune, som kommuner, der efter prognoserne givet, for noget, der altid har været efter kommunesammenlægnin- vil opleve allerstørst befolkningstil- der og altid vil være der. Begge gerne er Jyllands mindste, målt i vækst. Mens Danmarks indbygger- dele er lige forkerte. Praktisk talt alle landskaber i Odder Kommune er stærkt prægede af menneskelig aktivitet, og presset på naturen er hårdt – og efter Naturplangruppens mening stigende: • Odder er en tilflytningskommune, Foto: Ib Salomon Foto: Landbruget fylder fortsat godt i landskabet i Odder Kommune. hvor der næsten konstant foretages nye udstykninger. Senest er store områder ved Saxild samt fredningsforening og anledningen er et stort areal nordvest for Odder kommunesammenlægningerne – og bragt i spil. Alene her er planlagt selv om Odder Kommune jo valgte

1400 udstykninger. at fortsætte som selvstændig kom- Ib Salomon Foto: • Landbruget drives meget inten- mune mener vi, at der også lokalt er sivt, specielt lægger de mange brug for mere fokus på naturen. God svinebrug hårdt pres på naturen. læselyst! • Kysten er så attraktiv, at der er Har du lyst til at kommentere rap- stærke ønsker om flere sommer- porten, er du velkommen på vores huse, hvortil kommer, at mange hjemmeside: af de nuværende sommerhuse www.naturplan.odderweb.dk bygges større. • Konturer udviskes – lavninger fyldes op. Fire procent Naturen brokker sig sjældent, beskyttet areal heller ikke selv om den lige så stille Naturbeskyttelsesloven fra forarmes. Med denne rapport om 1992 pålagde blandt andet fremtidens natur i Odder Kommune amterne at registrere de natur- ønsker vi at give naturen stemme, typer, der er beskyttet efter dels ved at gøre opmærksom på de lovens paragraf 3. I Odder Kom- mange naturværdier, vi heldigvis mune drejer det sig samlet set stadig har, dels ved at komme med om 988 hektar, svarende til fire vores anbefalinger til, hvordan den procent af kommunen. lokale natur sikres, så den også Heder: 4 hektar i fremtiden vil være kommunens Overdrev: 153 hektar stærkeste kort. Enge: 399 hektar Rapporten er udarbejdet af Natur- Moser: 245 hektar plangruppen, en til lejligheden ned- Strandenge: 187 hektar sat gruppe, bestående af cirka 20 mennesker, der har interessen for naturen som fællesnævner. Initia- Solopgang ved Rude Strand, pinsen 2006. tivet er taget af Danmarks Natur- Nye udstykninger – Odder er en vækstkommune.

Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune Det åbne land er under pres Foto: Lars Vilhelm Foto:

Odder Kommune har stort set det små kurver i landskabet. Sker det ter blive udkonkurreret af eksem- hele: Levende hegn, skove med på engarealer eller andre beskytte- pelvis brændenælder, græsser og skovbryn, søer, grøfter, vandløb, de områder, har det vidtrækkende tidsler. fjorde samt – ikke at forglemme: følger for stedets flora og fauna. Flere engarealer i Odder Kommune Det åbne land: Agerlandet med de På langt sigt kan en Kattegat- er under tilgroning, fordi plejen dyrkede marker – et typisk dansk bro blive en realitet. Den vil gøre er ophørt, og det betyder, at der landskab. landgang i Odder Kommune, hvor hurtigt kommer krat og siden skov. Men især det åbne land er under der i givet fald skal skaffes plads til Det gælder eksempelvis dalen ved pres af byudviklingen. Landbrugs- både, motorvej og jernbane. Stampmøllen og Amstrup Enge. jord konverteres til industriområder En del af de naturtyper, vi har i Også fortidsminderne er beskyt- og boliger. Der bygges som aldrig kommunen, er beskyttet af loven, tet, og dem har Odder Kommune en før i Odder Kommune – alene i 2006 nærmere bestemt Naturbeskyt- del af, hvoraf nogle ikke er særligt planlagde kommunen byudvikling telseslovens paragraf 3: Det kendte. Ved Rude Strand ligger på et samlet areal på mindst 50 gælder bl.a. overdrev, ferske enge, eksempelvis en ca. 3500 år gam- hektar – altså mindst 500.000 kva- strandenge, vandløb og søer. Men mel gravhøj, en såkaldt langhøj fra dratmeter. Og inden byggemodnin- beskyttelse er ikke nok. Der er også bondestenalderen. Gravhøjen måler gen flyttes der rundt på en masse brug for at pleje disse områders ca. 10 gange 60 meter, og problemet jord – overjord og råjord fjernes, tilstand og dermed bevare arts- er, at dens nærområde er udlagt til og mange steder havner den i det rigdommen. Det kan fx ske ved at sommerhusområde uden særligt åbne land, hvor den bruges som sørge for afgræsning, men også hensyn til fortidsmindet, og dermed fyld på vandlidende landbrugsarea- ved at beskytte områderne mod forringes både natur- og kulturople- ler eller havner som opfyldning af tilførsel af næringsstoffer. Er der velsen. vandhuller eller udjævning af de for meget næring, vil mange plan- Foto: Lars Vilhelm Foto: Det åbne land – vi har det stadig, men generelt er det under pres.

Naturplangruppen myndighed må sikre, at der sker anbefaler: pleje af de beskyttede naturområ- Pas godt på • At Odder Kommune udarbejder der som private lodsejere ejer. vores orkidé den miljøhandlingsplan, der nu • At der etableres et plejeprogram Odder Kommune er et af de få har været adskillige år undervejs. for de sidste pletter med lyng. steder i landet, man finder den Planen skal bl.a. sikre, at kom- fredede tyndaksede gøgeurt munen opfylder kravene i Natura – en orkidé. Den har et langt, 2000-områder. tyndt blomsteraks med brede, • At kommunen får en fast byg- purpurrøde blomster, og det er gemodningspolitik, herunder Miljøministeriet som i forbin- bestemmelser om anvendelse af delse med nytåret 2007 har overskudsjord. Foto: Jimmy Lassen Jimmy Foto: sendt et brev til landets kom- • At der oprettes et depot til muner for at gøre opmærksom overskudsjord. Jorden kan enten bruges som kælkebakke eller an- på, hvilke sjældenheder man vendes som et landskabselement. har – og som man derfor har Modellen kendes fra en række en særlig pligt til at passe på. kommuner. Den fredede gøgeurt vokser på • At naturen får større råderum, Gyllingnæs. når nye arealer inddrages til byudvikling. Der skal være plads til levende hegn, træer, vandløb, Tyndakset gøgeurt – en af de vandhuller, grøfter og skov. sjældenheder, vi har særlig pligt Skovbryn i den sydlige del af kommunen. • At Odder Kommune som tilsyns- til at passe på.

Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune Naturplangruppen

Foto: Ib Salomon Foto: anbefaler: Den attraktive kyst • At fortsætte den meget restrikti- ve sommerhuspolitik, også når det gælder dispensationer til nuvæ- rende sommerhusejere. I eventuelt kommende sommerhusområder Ved Seniorcenter Saxild Strand skal natur, stier og beplantning mangler der parkeringspladser, samtænkes i langt højere grad end toiletter og i det hele taget bedre i de eksisterende områder.

Foto: Lars Aarø Foto: faciliteter. • At der etableres grønne områder Ved Hølken Strand er der til gen- bag – og gerne imellem – sommer- gæld et stort og kun lidt benyt- husområderne. tet grønt område. På grund af de • At der kommer stier på langs af mange sten er badestranden ikke Sondrup Strand ved Horsens Fjord. kysten. så god, men til gengæld er det en • At der opsættes flere pæne og so- god strand at fiske fra. På den store være oplagt at anlægge en sti, der muligt kan genrejses et fugletårn, lide ”tænkebænke” langs kysten. grund kunne der være borde, bæn- følger Malskær Å fra byen til kysten. så det igen bliver muligt at følge Der findes gode træsorter, som ke, grillplads o.s.v. Også en shelter Området rummer mange store na- det rige fugleliv omkring øen. Ifølge ikke kræver vedligeholdelse. til primitiv overnatning kunne der turoplevelser – flere steder, bl.a. på gruppens oplysninger er det muligt • At der findes plads til shelters og sagtens blive plads til. Gyllingnæs, vokser skoven helt ned at finansiere et nyt tårn – det hand- grillpladser et par steder langs På Møn har man flere steder langs til strandkanten. Der er her tale om ler blot om at finde en placering. kysten, fx ved Kysing. kysten sat ”tænkebænke” op, fordi en egeblandskov med stedsegrønne Ved Horskærgård er der adgang • At der etableres en sti fra Gylling Over 2200 sommerhuse finder man i Odder Kommune. det har vist sig, at folk meget gerne islæt af kristtorn – Gyllingnæs er et til de fredede strandenge en del af langs Malskær Å til kysten. vil sidde og nyde roen, mens de kik- af de få steder i landet, hvor krist- året. Herfra er der gode muligheder • At der iværksættes en oplys- ker ud over havet. Den idé kunne vi torn vokser naturligt. for at se sæler. ningskampagne om fjernelse af Kysten er et af Odder Kommunes gen, men Naturplangruppen skal sagtens kopiere. Et oplagt sted er På lange strækninger er der så lav- Kommunens sydkyst, kysten ned sand fra stranden/løse hunde på største aktiver, ingen tvivl om det. opfordre til, at man fastholder en den store parkeringsplads ved Fi- vandet, at man kan vade langt ud i til Horsens Fjord, er meget forskellig stranden. Omkring 42 kilometer kystlinje har stram linje og kun helt undtagel- skerkonernes Restaurant ved Kysing vandet, fx ved Søby Rev. fra de øvrige kyster. Kysten marke- • At der i samarbejde med grund- vi, og ikke nok med det: Næsten alle sesvis giver dispensation fra de Strand. Her er dels en stejl kyst, dels Et af de få steder, hvor der er nem res af to markante profiler, Jens- ejerforeninger indføres mere slags kyster er repræsenteret, lige gældende regler. Erfaringen viser, en overdimensioneret parkerings- adgang til vandet, er i krydset ved næs og Dilbjerg, og variationen er ensartet skiltning langs kysten. fra klinter og strandenge til ”østky- at dispensationer skaber langvarige plads, hvor man uden videre kunne Splidholmvej/Liliensborgvej. Her betydelig – kysten ud mod Horsens • At der gøres en samlet indsats stens bedste badestrande”, som vi konflikter i sommerhusområderne. inddrage noget af arealet til en shel- er der både en vendeplads og en Fjord rummer både lave klinter og mod hybenroser (se også afsnittet skriver i turistbrochurerne. ter eller en lille teltplads til cyklister lille parkering. En planche over de store rørskove ved udmundingen af om Tunø) Baglandet har brug for og gående, akkurat som Silkeborg mange fugle, man her kan se, ville Åkær Å og – ikke at forglemme – et et løft Skovdistrikt har indrettet en lille være en god idé – og på Alrø håber smukt, tidligere fiskerleje, Sondrup Gruppen mener, at ”baglandet” bag lejrplads ved Sondrup Strand. Naturplangruppen, at der snarest Strand. sommerhusene trænger til et løft. Ligesom på Tunø (se afsnittet

Foto: Lars Aarø Foto: Det er rent ud sagt ret kedeligt. Et om øen) er store bevoksninger af grønt bælte og et sammenhæn- hybenroser blevet et problem på gende stisystem ville gøre hele Odderkysten. Hybenroserne udkon- kystbebyggelsen mere spændende kurrerer al anden bevoksning og og binde den langt bedre sammen. forarmer derved floraen. Her bliver Lars Vilhelm Foto: Stranden ved Saxild er en af landets bedste – og meget populær. Modellen kendes fra England. der brug for en indsats, hvis ikke I dag forvaltes sommerhusom- hele kysten skal gro til. råderne af et hav af grundejerfor- Cirka 2200 sommerhuse finder man eninger, der som udgangspunkt kun Genrejs et fugletårn langs kysten. Og uden reguleringer tager vare på de helt lokale interes- på Alrø ville der hurtigt komme langt flere, ser. Mange af de stier, foreningerne Mange henter i dag sand og grus for dels er kysten attraktiv, dels er forvalter, er ikke egnede for folk på stranden – de kører gerne helt afstanden til Århus og Horsens lille. med barnevogne, rollator eller kø- ned på stranden og henter store Naturplangruppen vil ikke udelukke, restole. I det hele taget er adgangs- mængder. Det er faktisk ulovligt, og at der enkelte steder kan opføres forholdene vanskelige mange ste- efter gruppens mening er der brug nye sommerhuse, specielt i ”baglan- der langs kysten – i flere områder for oplysningsarbejde. Det samme det” til de nuværende, men generelt skal man være særdeles stedkendt gælder hunde uden snor – de skaber anser vi Odderkysten for fuldt ud- for at finde vej til kysten. jævnligt utryghed. bygget hvad angår sommerhuse. Vi har med tilfredshed noteret os, En af de mere oversete kyster er Mange ønsker i disse år at udvide at de offentlige strandarealer ved strækningen fra Hou til Lerdrupbug- deres hus fra sommerhus til kæm- Saxild Strand/Campingpladsen/Bon- ten. Her er generelt meget få ad- pevilla, ændre terrænet eller bygge dehuset er blevet forbedret, men gangsveje. Fx er det ved Søby mere sommerhuset helt om. Vi ved, at det netop fordi strandene er så stort et end svært at finde en vej, der fører betyder et stort pres på forvaltnin- aktiv, foreslår vi langt flere tiltag: ned til kysten. Ved Gylling ville det Strandeng med forvildede haveblomster.

Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune Blandt de mere specielle våde af kommunens få større søer, en Naturplangruppens lokaliteter i kommunen er ellesum- sø som passende kan indgå i et anbefalinger: Små vandløb og beskedne søer pene ved Åkær Å og ved Sondrup. nyt, grønt område. • At der gøres en endnu mere mål- Søerne har det generelt skidt. rettet indsats for bedre rensning af Vandkvaliteten i vandløbene er blevet betydeligt bedre, men søerne Så skidt, at Århus Amt stort set Fjord til gadedøren spildevandet fra ejendomme i det har det skidt opgav at lave målinger og fauna- Netop fordi Odder Kommune er re- åbne land og de små bysamfund. bestemmelser. Søerne lider stort lativ fattig på søer, vil det være et • At der etableres fiskepassage ved set alle under for store mæng- stort løft for hele kommunen, hvis Skægs Mølle, så ørreder kan gå der fosfor, der primært skyldes det lykkes at gøre hele ådalen fra helt op til Fillerup og videre. Odder Kommune har masser af udledninger af spildevand samt Norsminde til Odder til et vådområ- • At der foretages naturgenopret- vandløb. Faktisk er der registreret næringsstoffer fra det intensive de. I praksis er store arealer i forve- ning i form af ”gensnoning ” af mere end 150, men de fleste er små landbrug. Selv om udledningerne jen oversvømmede i perioder med nogle af de vandløb, der gennem grøfter og bække. To vandløb skiller af fosfor er blevet reduceret, vil meget nedbør som fx i 2007. Et per- tiden er blevet rettet ud. Rørlagte sig ud som betydeligt mere vand- Lars Vilhelm Foto: der gå lang tid før det for alvor manent, sammenhængende våd- strækninger bør så vidt muligt rige: Åkjær Å og Rævs Å/Odder Å. slår igennem, fordi fornyelsen af område vil næsten betyde ”fjord til genåbnes. Tilsammen afvander kommunens vandet i søerne er meget lang- gadedøren”, som en avisoverskrift • At der udarbejdes en langsigtet vandløb et område på 233 kvadrat- som og fordi der ligger så meget lød. Det betyder dels nye, rekrea- plan for oprensning af søer kilometer – altså et område, der er næring gemt i bundslammet. tive muligheder, dels vil et vådom- • At kommunen aktivt arbejder for lidt større end kommunens areal på Bræmmer af udyrket land omkring råde fungere som ét stort, naturligt flere vandhuller, fx ved at tilbyde 225 kvadratkilometer. Forklaringen søerne kan hjælpe noget på deres renseanlæg og dermed fjerne en rådgivning til lodsejere. er, at enkelte vandløb rækker ind i tilstand. Bræmmer har en veldo- stor del af belastningen af Nors- • At der indhentes erfaringer fra kom- nabokommunerne. kumenteret effekt, blandt andet minde Fjord. Endelig vil en våd ådal muner, der har omdannet brand- Det nu nedlagte Århus Amt fordi de opfanger meget af det betyde, at der tæt på Odder kan damme til værdifulde biotoper. foretog vandløbsbedømmelser og materiale, der ellers ville blive til sælges grunde med søudsigt, og al • At mølledammen ved Stampmøl- beskrivelse af de fysiske forhold på bundsediment i søen. erfaring viser, at sådanne grunde len retableres. 298 lokaliteter i Odder Kommune. De mange branddamme og gade- er særdeles attraktive. Erfaringen • At kommunen køber Den Hvide Amtet kunne konstatere, at 56% kær er en biotop, som ofte overses, fra andre kommuner viser også, at Grav og lader den indgå i et nyt, af de undersøgte lokaliteter levede men med den rette pleje kan disse selv om naturgenopretning på så rekreativt område. op til den målsætning, der er sat og små søer fungere som små miljøper- stort plan er forholdsvis bekostelig, • At kommunen etablerer en ar- at vandkvaliteten er blevet bedre. ler med et rigt liv. så er det en god investering. Vi er bejdsgruppe der arbejder for et Fx viste en undersøgelse i 1997, at selvfølgelig klar over, at det er en sammenhængende vådområde i kun 40 % af lokaliteterne dengang Oprensning af søer kompliceret proces, som blandt ådalen fra Norsminde til Odder. opfyldte målsætningen. Oprensning af søer er et felt, den andet involverer en række lodseje- • At der sikres brede randzoner om- ”nye” Odder Kommune bør tage fat re, men netop derfor mener vi, at kring søer og vandløb. Randzonerne Bedre rensning ved de små Odder Kommunes vandløb er generelt ret små – her Malskær Bæk. på. Et positivt eksempel er oprens- processen bør sættes i gang nu. nedsætter risikoen for udvaskning vandløb ningen af Mølledammen i Odder. af pesticider og næringsstoffer. Som det ses af tallene, er vi fortsat naturligvis hurtigere, og iltningen ved Skægs Mølle. Dammen blev bl.a. uddybet og hu- et pænt stykke fra målsætningen. af vandet er god. I det flade land er Også i Odder Kommune er mange ser nu en fin bestand af vandplan- Det skyldes primært spildevandet vandgennemstrømningen lav, og vandløb gennem tiden blevet rettet ter. Fjernelsen af væltede træer og fra spredt bebyggelse og mindre derfor er det endnu mere vigtigt ud. Odder Å/Rævs Å har eksempel- udtynding af bevoksningen omkring bysamfund samt dårlige fysiske med helt rent vand og fri passage i vis fået halveret sin længde. Mere Krebsedammen i Odder er et andet forhold, fx for lille fald i et vandløb. disse områder. snoede vandløb betyder en rigere eksempel på, at tilstanden kan Ib Salomon Foto: Desuden er der nogle af de små fauna samt bedre skjulesteder ændres. renseanlæg i oplandet, der ikke Lettere adgang for ørreder til fisk. Udlægger man yderligere Vi har fået en del nye vandhuller. lever op til nutidens krav. Udvask- Både Rævs Å/Odder Å og Åkjær Å gydegrus og store sten bliver der Og nye vandhuller eller genetable- ning af kvælstof fra landbruget er vandløb med en fin bestand af skabt stor variation af bundforhol- ring af gamle vandhuller er en ind- bidrager også til forurening af bl.a. fisk. Rævs Å/Odder Å-systemet dene. Det samme kan indsnævrin- sats, vi gerne ser fremmet. Mange Norsminde Fjord, som ikke opfylder huser endda en ørredstamme, der ger bidrage til. lodsejere er interesserede, og her EU’s krav til næringsstoffer i vand- ikke er ”genetisk forurenet” med kan kommunen bakke op med bl.a. miljøet. udsætningsfisk. Derfor er disse to Søerne har det generelt rådgivning. Da vi i Odder Kommune netop vandløb, samt de bække, der løber skidt I Odder bør den gamle mølledam har så mange små vandløb, er det ud i dem, klassificeret som ”særligt Mens Odder Kommune har mange ved Stampmøllen retableres, lige- af afgørende betydning, at vi får vand” (i teknikernes sprog: B1 og B2- vandløb, er det mere sparsomt med som der nemt kan skabes et vand- forbedret spildevandskvaliteten fra gydevand og særlig natur A) Det nye søer. Kommunen har faktisk kun hul ved siden af Krebsedammen. den spredte bebyggelse og de små omløbsstryg ved Odder Museum har småsøer og vandhuller. Den største Det område, der kaldes Salaman- lokalsamfund. Jo mindre vandlø- gjort adgangen lettere for ørreder- sø er søen/mosen ved Amstrup. derdammen, har i årevis trængt til bene er, jo lettere bliver de påvirket ne, når de skal op til gydebankerne Den er delt mellem mange lods- oprensning. Og bliver der – som en af spildevand. og gydegruset i det øvre stykke af ejere, fordi bønderne i sin tid blev bygherre har ansøgt om – anlagt Odder Kommune består groft Odder Å, men Skægs Mølle hindrer tildelt et englod, et moselod o.s.v. en hel ny bydel i den sydlige del af sagt af en tredjedel bakkeland og stadig fiskenes frie vandring op mod Der har været gravet tørv i søen, Odder, bør kommunen købe og fri- to tredjedele meget fladt terræn. Fillerup og videre. Vi mener, det vil som er temmelig dyb. Der findes lægge Den Hvide Grav. Godt skjult Inden Århus Amt lukkede og slukkede nåede man at anlægge dette spændende I bakkelandet løber vandløbene være oplagt at naturgenoprette bl.a. aborrer i søen. bag bevoksning finder man her en stryg i Odder Å ved Odder Museum.

10 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 11 Generelt har fuglene det ikke nemt undgå forurening og forringelse af Fuglelivet er i tilbagegang i et intensivt dyrket landbrugs- området. Det beskyttede område er område. Mangeårig dyrkning med på 340 hektar. monokulturer, kunstig gødning og For det andet hele det sydlige

pesticider har reduceret livsgrund- kystområde, der er udpeget som Lars Vilhelm Foto: laget for fuglearter knyttet til Ramsarområde. Her gælder stram- Fugle kan jo flyve, og den enkelte Den nord-sydgående kystlinie Desværre er fuglelivet i tilbage- marker og vejgrøfter, eksempelvis me, internationale fuglebeskyttel- fugleart slår sig derfor kun ned i de fungerer sammen med endemoræ- gang. Af en rapport fra 1974 frem- agerhøns, viber og lærker. sesregler, og landbrugsudvidelser landskaber, som opfylder dens krav. nerne inde i landet som de ledelinier, går det, at der i Odder Kommune er I skovene er biodiversiteten afgø- med øget miljøbelastning i de kyst- Odder Kommune er enestående ved mange trækfugle følger. Vores registreret i alt 211 fuglearter, og at rende for et mangfoldigt fugleliv. nære områder skal derfor foretages at omfatte rigtig mange forskellige område er derfor en vigtig foder- man af disse kan finde 120 ynglende Blandede bevoksninger af løvfæl- yderst varsomt. landskabsformer, og af den grund og rasteplads for nogle af Europas arter, heraf alene 59 arter i Norsmin- dende træer er langt mere værdi- burde en stor del af de danske trækkende fugle, og det er først de-området. I en rapport fra 1995 fulde end nåletræer. Forsømt skov Naturplangruppens fuglearter være repræsenteret i Od- og fremmest vådområdernes gode noteres det om Norsmindeområdet: med mange ”døde træer” er meget anbefalinger: ders natur, som bl.a. rummer noget tilstand, der er afgørende for at ”I dag overstiger antallet af yng- vigtige for mange fuglearter (og • At der i kommunalt ejet skov etab- Her ved Horskærgård er der ingen adgang i fuglenes yngletid. af Danmarks bedste landbrugsjord fuglene fortsat gæster os og ikke lende vade- og andefugle næppe 40 dyrearter). leres løvskov frem for nåleskov og – men også noget af den magreste. bare flyver videre. par, og ingen sjældne”. at gamle, udtjente træer får lov at Stort Ramsarområde stå eller ligge. Når det gælder fuglelivet har Odder • At private skovejere opfordres til Kommune faktisk flere områder, følge de samme retningslinjer. som Danmark har forpligtet sig til at • At landbrugsområder ude af drift

Kort: Ebbe Teibel Kort: passe specielt godt på: plejes på en måde, der gavner For det første Norsminde Fjord. fuglelivet Fjorden blev i 1983 udpeget til • At der genetableres et fugletårn EF-fuglebeskyttelsesområde, og ved den sydlige kyst. Midlerne det påhviler Danmark – og dermed findes, så det handler blot om at Odder Kommune – at sikre området finde en egnet placering. for især trækfugle og så vidt muligt Foto: Lars Aarø Foto:

Mange fugles trækruter følger kysten Norsminde Fjord er udpeget til fuglebeskyttelsesområde og har været det siden 1983.

12 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 13 14 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 15 med græs. Men græs er ikke En del af øens kyster er klinteky- Naturplangruppen bare græs. Marker etableret ster med dynamiske skrænter, hvor anbefaler: Tunø – smuk natur med spildfrø har langt større der jævnligt sker skred. Det sikrer – At der bl.a. i samarbejde med Silk- diversitet end marker med fx en spændende flora på skræn- eborg Skovdistrikt lægges en plan rajgræs i renbestand, og selv terne, som også er yngleplads for for bekæmpelse af hybenrosen, med behov for pleje på en ensartet græsmark kan ret store kolonier af digesvaler. En- inden den totalt erobrer øens der skabes bedre forhold for fx delig må det ikke glemmes, at der strandzone. Tunø er Odder Kommunes forpost Fire indsatsområder den først er i bund, kan får holde fuglelivet, hvis plantedækket findes 20-30 ynglende tejst på øen. – At der – ligeledes bl.a. i samar- mod øst. Skønt der kun er 8,5 kilo- I sommeren 2006 udarbejdede John den nede. Klipper man den ned, bliver brudt af fx harvede eller Tejst er en relativt sjælden fugl, bejde med Silkeborg Skovdistrikt meter mellem fastlandet og Tunø, Theilgaard en omfattende rapport: tager det flere år at udpine den. slåede striber, men der er brug som kun yngler ganske få steder i – udarbejdes planer for de lysåbne føler de cirka 100 beboere ofte, Naturen på Tunø – problematikker Gør man ikke noget, vil hybenro- for rådgivning. landet. områder, som er ved at gro til. at de bor på en afsidesliggende og løsningsmuligheder. Rapporten sen erobrere endnu større dele af – At der udarbejdes plejeplaner for ø. Afsidesliggende, men meget er hans afsluttende eksamenspro- øens strandzone. Tunø er opsplittet i et hav af matrik- alle øens vandhuller, så den grøn- smuk – det er både de fastboende jekt på miljø- og teknologiuddan- 2. Grønbroget tudse er en rødlistet ler – se matrikelkortet. Øens skov er brogede tudses fremtid sikres. og øens mange gæster enige om. nelsen. John Theilgaard er født og art. Den har sin nordligste udbre- fx opdelt i smalle parceller, og det Facts om Tunø Tudsen er rødlistet – den er med Store dele af øens rige og afveks- opvokset på Tunø, og han peger på delse netop på Tunø og Samsø, er vidt forskelligt, hvordan de pas- Øen er ca. 3,75 km lang og 1,5 andre ord en truet art. lende natur er fredet og har været fire områder, hvor der er brug for men på Tunø var den registeret ses. Rent naturmæssigt er de små km bred. Dens størrelse er 350 det siden 1965, da øen blev den før- en indsats, hvis øens særpræg skal som uddød. Det har imidlertid vist parceller en stor fordel – de sikrer – At der i samarbejde med land- hektar (3,5 kvadratkilometer), ste (stort set) fredede ø i Danmark. bevares og naturkvaliteten samtidig sig, at den alligevel findes på øen, mangfoldighed. Flere af skovlodder- brugets organisationer tilbydes kystlinjen er 9 km lang. Tunø Turismen er stigende, men foreløbig hæves: og endda i et ganske pænt antal. ne har karakter af naturskov, fordi rådgivning til landmænd som vil har ca. 100 fastboende, men har naturen fint kunnet klare de 1. Hybenrosen, der breder sig meget Der er 7-8 vandhuller på Tunø, plejen er ophørt. dyrke græs. Med enkle midler er langt flere indbyggere i som- mange gæster. kraftigt langs kysten. men samtlige var i dårlig stand og Øen havde tidligere store proble- det muligt at øge naturindholdet mertiden og ikke mindst under Der er ganske få køer på Tunø, men 2. Vandhuller, hvor den grønbrogede helt eller delvis tilgroede. Takket mer med for højt indhold af nitrat i på græsarealer. intet svinehold. Især på den østlige tudse sikres ynglesteder. være en indsats fra Århus Amt grundvandet, men en beskyttelses- den årlige Tunøfestival. del af øen sker der en intensiv dyrk- 3. Lysåbne naturtyper, der gror til. (den fandt sted i slutningen af zone rundt om drikkevandsboringen ning af grøntsager. Stormen og det 4. Landbrugets græsarealer, der kan 2006, lige inden amtet lukkede) har løst problemet. ekstreme højvande i november 2006 gøres langt mere spændende. er tre vandhuller blevet oprenset, var hård ved øens nordkyst, hvor ligesom der er indgået aftaler om store partier blev eroderet bort. 1. Hybenrosen (Rynket rose, at anlægge fem nye vandhuller. Rosa rugósa) er en smuk busk, Dermed skulle tudsens fremtid men den er også en invasiv på Tunø foreløbig været sikret, plante, der udkonkurrer alt men det er vigtigt, at vandhul- andet, herunder ikke mindst lerne holdes ved lige med syste- bundvegetationen. Den gror matisk pleje. En bøgebevoksning i strandzonen og vokser helt ved øens gadekær blev fjernet i ned til højeste daglige vande på efteråret og det har eksempelvis stranden. På Tunø har den bredt været med til at skabe bedre sig specielt på den statsejede forhold i gadekæret. En dna-un- spids af Revet og langs nordky- dersøgelse skal i øvrigt afgøre, sten, men også ved Stenkalven om Tunø har sin egen stamme af og ved øens fyldplads er der tudsen eller der er tale om tudser, store bestande. Hybenrose kan der er kommet over fra Samsø. græsses ned af geder, og når 3. Faktisk står der i loven, at Matrikler. lysåbne arealer ikke må gro til. Men det kræver resurser at holde dem åbne, og flere steder på Tunø kniber det gevaldigt. Det drejer sig fx om det delvis statsejede ”Bjerget” midt på øen, øens højeste punkt. Bjerget John Theilgaard Foto: er ved at gro til i træer og buske, især tjørn. Skal de lysåbne arealer bevares kan græsningsdyr givetvis gøre en god indsats! 4. Landbrugsstøtten er nu omlagt, så man nu får støtte pr. areal, uanset hvad der dyrkes. Det har fået flere landmænd på Tunø til at henlægge deres arealer i græs. Faktisk anslår John Tunø er opdelt i et hav af matrikler, fx er skoven opdelt i lange tynde Theilgaard, at halvdelen af øens strimler. Den grønne markering er arealer, ejet af staten. landbrugsareal nu er dækket Hybenroser (rynket rose) er blevet altdominerende langs store dele af Tunøs kyst.

16 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 17 Foto: Lars Aarø Foto:

Balle Skov med Stampmøllebækken, februar 2007. Naturperler i Odder Kommune Lars Aarø Foto:

Vi har sagt det før, men vi gentager for et stort antal fuglearter på lands mest værdifulde lokaliteter det gerne: Naturen er Odder Kom- alle årstider. Om vinteren kan man for ande- og vadefugle, ligesom munes største aktiv, og den er fyldt sporadisk møde vandstær, isfugl og her burde være ynglebestand af med små perler. Mange har deres bjergvipstjert. Åens fortsat gode gråænder, skeænder, skalleslugere private favorit, så det er svært at sundhedstilstand er afgørende, og klyder. fremhæve nogle steder frem for an- også for fuglene. Det ferskvand, der i dag tilføres dre. Men vi tager alligevel chancen: Norsminde Fjord – Fjorden blev fjorden, er godt renset, men fjorden Odder Å er hverken særlig lang, udlagt som vildtreservat i 1942 og lider i høj grad under fortidens særlig bred eller særligt vandfø- udpeget som EF-fuglebeskyttelses- synder. Bundsedimentet er fyldt rende. Men som noget helt specielt område i 1983. Fjorden er lavvandet med næringsstoffer, og træder har den sin egen ørredstamme, som og omgivet af rørskove. Dens vand man i det, lugter det tydeligt af er genetisk forskellig fra andre ør- er brakvand, altså en blanding af svovlbrinte. Den radikale løsning vil reder. Det samme kan kun ganske få ferskvand og saltvand. Fjorden er være at opmudre hele fjorden, som andre åer i Danmark prale af. Et nyt vinterkvarter og rasteplads for et det skete med Brabrand Sø, men stryg ved Odder Museum (anlagt stort antal fugle. I træktiden kunne det er i sagens natur et særdeles 2006) gør det muligt for ørrederne der sagtens være 8-10.000 rastende omfattende projekt, som Odder at komme op til nye gydebanker, til fugle i fjorden, men antallet er gået Kommune ikke kan magte alene. gengæld står der i Norsminde Fjord stærkt tilbage. Nabofjorden, Kysing En ændret praksis, så sluserne ved så mange ruser, at mange ørreder Fjord, blev inddæmmet og tørlagt Norsminde Havn holdes åbne hele aldrig når op i åen. i 1800-tallet. Den løsning ville man vinterhalvåret, kan bedre vandskif- Fra Odder Museum er der opstrøms nok ikke have valgt i dag! tet i fjorden, ligesom bredderne vil en varieret biotop, der er hjemsted Fjorden burde være en af Østjyl- have godt af nogle årlige oversvøm- Norsminde Fjord.

18 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 19 vadefugle samles her. Ottilas Kilde ved Fillerup er den Søby Fredskov – Ravneskove. Bjørnkjær voldsted nær Hou og bedst kendte af kilderne i Odder Der er tale om overvejende løvskov Gersdorffslund findes endnu en af Kommune. Den kaldes også Hel- og typiske kystskove. Skovene er Odder Kommunes godt skjulte at- ligkilden, og den dag i dag ser man spændende, fordi landskabet fuld-

Foto: Ib Salomon Foto: traktioner. Bjørnkjær Voldsted gem- jævnligt folk, der henter vand i stændig ændrer karakter, når man mer sig i skoven, hvor man kan finde dunke ved kilden. når ud til kysten. I skovene er der mu- to borgbanker med både grave og Rathlousdals Allé, en af landets lighed for at se eller høre alle skov- volde. Stedet er nok bedst kendt for mest markante linde-alléer. Alléen fugle, både de små sangere og de Bjørnkjærsættet, et destillationsan- er fra 1830, og den indgår i fred- almindelige drosselfugle, men også læg fra 1300-tallet. Det kan nu ses ningen af herregårdslandskabet den sjældne guldpirol. Lige uden for på Odder Museum. omkring Rathlousdal. Mange af de skoven har man alle kystfuglene. Randlev Mose, Ørting Mose og gamle træer er fældet, og alléen Søby Rev. Holmene ved Søby Rev Morsholt Mose. Et samlet moseom- trænger i det hele taget hårdt til at består af et par sandrevler cirka to råde på 300 hektar. Skrænterne ned blive fornyet. kilometer fra kysten. Deres areal er mod mosen har leveret sand og ler, Drosselmosen i Nørreskoven ved ca. 7,5 ha, men revlerne er i stadig moserne tørv. Moserne ligger i den Torrild rummer bl.a. en større sø. vækst, og de er bevokset med tunneldal, smeltevandet udgra- Skoven kan minde om en naturskov. græs, marehalm, strandplanter og vede under sidste istid. Moserne er Mosen rummer bl.a. mange tudser, enkelte rosenbuske. Området er den opdelt i mange små lodder. Randlev ligesom man i området finder en del af Ramsarområde 13. Af hensyn Den fredede Rathlousdals Allé. Mose er egnens bedste sted at høre del pebertræer, et sjældent islæt i til ynglefuglene er der adgang for- melser. Regulativet for slusen bør i vi kun få af i kommunen, idet mange en række sjældne planter samt nattergalen, og hele området er danske skove. budt mellem 1. april og 15. juli. det hele taget ændres, så den ikke er forsvundet ved tilgroning, op- usædvanlig mange arter af som- præget af vandsamlinger og fugtig Stampmølledalen i udkanten af – som i dag – spærrer for havvan- dyrkning eller beplantning. Overdrev merfugle og natsværmere. Området jord. Det giver et rigt insektliv og Odder. Stampmøllebækken slynger det, så snart det stiger 35 cm. kan kun bevares ved græsning. er følsomt og har brug for naturen rig flora og gør dermed også sig gennem den fredede dal, hvor Svend Feldings Grav. Dette sted Udsigtshøjene ved Trustrup. pleje. moserne til en vigtig fuglelokalitet. man bl.a. finder en række meget hører blandt kommunens godt På toppen af Udsigtshøjene er Gyllingnæs indeholder en mængde I Åkær Ådal er drærgedderkoppen specielle planter. skjulte hemmeligheder. Og strengt man ca. 70 meter over havet, og områder af stor interesse. Geologi, Entelecara Omissa set - den er kun taget må graven snarere kaldes en herfra er der et fint udsyn over botanik, entomologi, ornitologi og set ét andet sted i Danmark. kulturperle end en naturperle. Ingen Horsens Fjord. På klare dage kan vildtbiologi går her op i en højere skilte viser vej til graven, som be- man se helt til Fyn. Et net af stier enhed, men ikke mindst området står af en stendysse inde i skoven, gennemkrydser området, en af dem langs vestsiden af næsset er sårbar ikke langt fra Åkjærvej og den bro går til Bavnehøj, der ligger 92 meter for færdsel. over Åkjær Å, som også er opkaldt over havet. Strandengene på østsiden af Gyl- efter sagnfiguren Svend Felding. lingnæs (Horskærgård og Kalsema- Stendyssen er ikke intakt, for da de) har en for Jylland helt usæd- man anlagde jernbanen mellem vanlig rig flora og fauna. Engene er Lars Vilhelm Foto: Horsens og Odder stod man lige og fredet, og der er adgang forbudt i manglede nogle sten til den jernba- yngletiden. neviadukt, man stadig finder ved Vadegrunden og det lavvandede Foto: Erik Borg Foto: krydset Åkjærvej/Bilsbækvej. område ved Alrø (Alrø Poller, Al- Naturstien på den gamle hale, Lerdrup Bugt). Området kan Horsensbane er velegnet som nærmest kaldes ét stort spisekam- gang- og ridesti. Den går gennem mer for både ynglefugle og træk- et særdeles afvekslende område, kende fugle. Området er da også nogle gange i skov, andre gange beskyttet af Ramsar-konventionen højt hævet over det åbne land. Nær og udpeget som EU-fuglebeskyttel- Oldrup går stien på en af landets Stampmøllen. sesområde (Ramsarområde 13). Det højeste jernbanedæmninger. betyder, at Danmark er forpligtet til Uldrup Bakker med Schäfergården at sikre området som levested for Uldrup Bakker var de bakker, fårene Ellesumpe ved Amstrup – Nær fugle, især vandfugle. fra Schäfergården græssede i. Nu Åkjær Å´s udløb i Horsens Fjord Der er – for at beskytte ynglende er bakkerne delvis dækket med løv- findes en ellesump. Den er ikke fugle – adgang forbudt fra 1. april til skov, og i bakkerne findes bl.a. tre specielt stor, cirka en halv hek- 15. juli. bronzealderhøje: Blakshøj, Traphøj tar, men ellesumpe er forholdsvis Området består af små holme, og Dilbjerg. Der findes stadig rester sjældne biotoper, som på grund af enge, smalle strandenge og et af den oprindelige bevoksning med det fugtige mørke tiltrækker mange stenet, lavvandet område. Lerdrup gyvel. Uldrup Bakker er en del af insekter og mange fugle, bl.a. Bugts engområder på vestsiden af den store Sondrup-fredning. Til spætmejser. Også ved udløbet af Gyllingnæs dækker et område på gengæld er der kun få klatter lyng Møllebækken, kommunens grænse ca. 15 ha. Det består af en lavvan- tilbage. mod Horsens Kommune, findes der det fjordvig med vader og store Ned mod fjorden findes den natur- et par ellesumpe. sten. Området er et vigtigt sted i type, der kaldes overdrev. Dem har Engene ved Amstrup. Her findes træktiden. Meget store flokke af Strandeng ved Gyllingnæs.

20 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 21 God brug for de grønne områder Afstanden er vigtig KVL (Landbohøjskolen) har spurgt 2000 mennesker om deres brug af grønne områder. Byernes grønne områder er mange ning, de har også en vigtig funktion vigtigt, at stisystemerne hænger Det viser sig bl.a., at jo tættere Johannes Vindum Foto: menneskers vigtigste forbindelse som spredningskorridorer. sammen. Standarden for vedli- man bor på et grønt område, med naturen. Og der er efterhån- At borgerne værdsætter de grøn- geholdelse skal op. Den fredede jo mere bruger man det. Er af- den overvældende dokumentation ne områder, viser bl.a. en undersø- Stampmølledal er fx ved at springe standen mere end 3-400 meter for værdien af de grønne områder: gelse udført blandt medlemmerne i skov, og ved Skovbakken er en kommer man der ikke så tit, De modvirker stress, de kan være af Odder Kommunes elektroniske foryngelse af bøgetræerne stadig og fjernere områder besøges med til at forebygge depressioner, panel i november 2006: ”Byudvik- ikke kommet i gang. kun i weekenden. Ønsket om ligesom det er her, mange menne- lingen i Odder Kommune skal være I Odder udnyttes åens potentiale at opleve ”fred og ro” er meget præget af grønne områder, også som grøn kile ikke fuldt ud. Der bør højt prioriteret. selv om det betyder dyrere grunde fx være sti langs åen overalt, hvor og længere afstande”, lød en kon- det overhovedet er muligt. klusion. Landskab og udsigt betyder I overgangen mellem land og by

Foto: Ib Salomon Foto: meget for borgerne. finder man Den Økologiske Have og Naturplangruppen Skoleskoven. Begge steder må be- anbefaler: Den fredede dal er ved at tragtes som en del af byens grønne • At der ved enhver udstykning springe i skov områder, og begge steder har planlægges grønne områder. Ingen Udsigt ned over Odder By. Odder har i dag et meget varieret potentiale til at blive brugt endnu i Odder by bør have mere end 400 udbud af grønne områder – bynær mere end i dag, hvor Den Økologiske meter til et grønt område. skov, høje bøge, vildnis og som Have har ca. 20.000 besøgende om • At der tænkes i ”grønne kiler” i Od- noget helt særligt en grønning, en året. der – sammenhængende områder grøn skråning lige midt i byen. Det Grønne områder er normalt noget, • At der gøres mere ud af vedlige- Der er ikke mange kælkedage i løbet af en vinter – men når sneen viser sig, er vigtigt at bevare mangfoldig- man forbinder med større byer, holdelsen af de grønne områder. er kælkebakken midt i Odder populær. heden, for de grønne områder skal men vi mener, at det skal sikres, at Stampmølledalen er fx ved at være varierede og spændende og der også i landsbyerne er et grønt springe i skov. indbyde til aktivitet – noget der er område som bl.a. kan bruges som • At der snarest iværksættes en Ib Salomon Foto: sker motionerer eller går tur med ekstra vigtigt nu da der er kommet samlingssted. Også i områderne foryngelse af bøgetræerne ved hunden. meget fokus på sundhedsfremme. bag sommerhusene, i deres bag- Skovbakken i Odder. Hidtil har der været en tendens Men der skal også være gode hvi- land, burde der efter vores mening • At alle landsbyer skal have et til, at de grønne områder blev be- lepladser og bænke, ligesom det er være grønne områder. grønt område/en fælled eller et tragtet som en slags reserve, som grønt samlingssted områder, man bare kan inddrage, når • At Hou bør have sin egen bypark byen har brug for plads. Senest har • At der også tænkes i grønne områ- vi Odder haft en heftig debat om de der i sommerhusenes bagland. kommende højhuse nær det gamle varmeværk. Her var det oprindelig Foto: Ib Salomon Foto: planen at inddrage et stykke af Od- der Bypark, parken mellem Parkho- tellet og Alpevej. Højhusene endte som bekendt med at blive flyttet væk fra parken, og vi håber, det er sidste gang politikerne forsøger at gøre indhug i byens grønne områder. Der bliver tværtimod brug for flere, Markedsdag i Den Økologiske Have. for alt tyder på, at Odder by bliver ved med at vokse. Over halvdelen af Odder Kommunes indbyggere bor nu i Odder, og skal byen bevare sit grønne præg, er det vigtigt, at der tænkes på grønne områder, hver gang et nyt stykke jord inddrages og byggemodnes. Allerbedst er det, hvis de grønne områder er sammen- hængende og danner en kile, der peger ind mod bymidten. De grønne kiler har ikke kun rekreativ betyd- Den Økologiske Haves cafébygning i vinterdragt.

22 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 23 gøre egnens identitet mere tydelig. med meget konkrete planer om at Horsens (som i forvejen har sti til ”Dette er især vigtigt, nu da Odder forlænge stien, så også stræknin- Silkeborg). En rekreativ sti i ådalen Stier giver adgang til oplevelser Kommune skal klare sig som en lille gen fra Hundslund til Horsens kan nord for Odder indgår i denne sti. kommune omgivet af store, ressour- blive vandre/cykel/ridesti. Det sker • At der etableres en sammenhæn- cestærke kommuner”, som gruppen bl.a. i samarbejde med Friluftsrådet. gende og skiltet sti langs hele skriver. Også en sti langs nordsiden af nordsiden af Horsens Fjord Stierne har både lokal betydning Horsens Fjord er vigtig. Den kan • At Odder Kommune udnyt- Stier tjener mange formål. Det kan og betydning for turismen. Især kan på lange strækninger bestå af ter sin ret til at anlægge en sti være som sikker skolevej, som sammenhængende stier tiltrække eksisterende markveje/skovveje, langs Odder Å fra bygrænsen til genvej mellem to boligområder eller turister, og i den forbindelse har Od- men ruten bør skiltes. Via Alrø og Rathlousdal. som en stilfærdig adgangsvej til der Kommune gode muligheder for cykelfærgen fra Alrø til Snaptun kan • At kommunen støtter arbejdet

naturen – på naturens betingelser. Lars Vilhelm Foto: at indgå i en hovedsti mellem Århus en sti gøre det ekstra attraktivt at med kortlægning af stier og gerne Det er især adgangen til naturen, og Horsens, hvorfra der i forvejen er vandre, ride eller cykle rundt om udarbejder et kort over kommu- vi har beskæftiget os med i Natur- en fin sti helt til Silkeborg. Det kan Horsens Fjord – en tur i et særdeles nens stier. plangruppen, men vi er naturligvis gøres ved at anlægge en sti, der fra afvekslende landskab. opmærksomme på alle de andre Norsminde følger fjordens sydside fordele ved stier og stisystemer og Odder Å/Rævs Å til Odder, hvor Naturplangruppen og skal i den anledning rose Odder den fortsætter på den nedlagte anbefaler: Kommune for et godt netværk af jernbane Odder-Horsens. En del af • At der udarbejdes en plan for en stier i Odder By – et netværk, der strækningen er i forvejen natursti, sammenhængende sti, så der hele tiden er blevet udbygget i takt og i Hundslund arbejder en gruppe bliver stiforbindelse fra Århus til med at byen er vokset. Til gengæld mener vi, der er et stigende behov for rekreative stier, der rækker uden for byen. En sti, der følger Odder Å, bør prioriteres højt, og vi skal i den forbindelse gøre Foto: Inger Anneberg Inger Foto: opmærksom på, at Odder Kommune ifølge fredningen af området ved Rathlousdal har ret til at anlægge en sti langs åen fra bygrænsen og Foto: Lars Aarø Foto: ud til Rathlousdals have. Den ret er aldrig blevet udnyttet. Også i ådalen nord for Odder bør der anlægges en rekreativ sti, i første omgang fra Odder til Asse- drup, men hurtigst muligt også med sti videre til Norsminde. Dermed kan stien indgå i en samlet sti fra Århus til Horsens (se nedenfor). Der er generelt gode erfaringer med såkaldte kombistier – stier, hvor der både er plads til gående, cyklende og ridende.

Sammenhængende stier tiltrækker turister En gruppe arbejder helt konkret med at kortlægge, registrere og dokumentere alle stier i Odder Kommune. Gruppen arbejder for at kommunen skal medvirke til at Alle har ret til at være i naturen, men der findes en række regler for adgangen til naturen og færdsel i den. Den grundlæg- bevare stierne som kulturminder, og gende regel er, at man skal vise hensyn! Reglerne skelner mellem privatejede områder, fx private skove, og arealer, der er om nødvendigt retablere nogle af ejet af det offentlige. Omkring Odder er de fleste skove i privat eje, og her er hovedreglen, at man må gå og cykle på veje og de stier, der er gået tabt fordi de fx stier fra kl. 6 morgen til solnedgang. På veje og stier i det åbne land må man gå og cykle (og færdes i kørestol). er blevet pløjet op. Reglen gælder ikke for småskove under fem hektar. Her kan ejeren sætte skilte op og forbyde adgang, men er der ingen Og som gruppen bemærker på skilte, gælder de samme regler som i større, private skove. sin hjemmeside (www.stifinder. I skove, der er ejet af det offentlige, må man gerne gå uden for stierne og gerne færdes om natten. På kyster og strande, som vi jo har mange af, er det tilladt at færdes til fods. Og man må også gerne tage ophold i ”kortere tid”, som der står i lo- odderweb.dk): Projektet handler ven. I praksis vil det sige en dag. Det er tilladt at have en båd uden motor, fx en kajak, liggende på strandbredden, mens man om at formidle det lokale landskab opholder sig på den. På nogle af egnens bedste fuglelokaliteter er der adgangsforbud i fuglenes yngleperiode. og den lokale historie, og dermed Mange har hund med ud i naturen, og her er hovedreglen: Hunde er velkomne, men de skal være i snor! Foto fra naturstien ved Bilsbæk.

24 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 25 Ekspertisen findes – brug den!

Odder Kommune er nu den mindste Odder Kommune får overskud til at i Jylland. I modsætning til mange af sætte projekter i gang. Vi kan ande nye kommuner, vil Odder fort- befale, at kommunen følger andre sat være en overskuelig enhed. Vi kommuners eksempel og opretter håber, det bliver en fordel! et grønt råd. Et grønt råd kan bl.a. Under alle omstændigheder har inddrages når der skal foretages na- arbejdet i Naturplangruppen tyde- turgenopretning, ligesom et grønt ligt vist, at der findes en betydelig råd kan bidrage med både eksper- ekspertise blandt kommunens tise og lokalkendskab til gavn for indbyggere. Der findes fx eksperter naturen - som er og bliver Odder i sommerfugle, eksperter i botanik Kommunes største aktiv. og eksperter i egnens fugleliv – plus en masse mennesker, som har et eminent lokalkendskab. De kender Naturplangruppen anbefaler: hver en krog. - At Odder Kommune følger mange Nogle har en lang universitetsud- andre kommuners eksempel og dannelse, andre er selvlærte, men opretter et grønt råd. fælles for dem er, at de gerne stiller - At Odder Kommune arrangerer deres ekspertise til rådighed, og en årlig oprydningsdag, hvor der vores håb er, at den ”nye” Odder samles affald langs vejene. Kommune vil trække på borgernes - At Odder Kommune tager initiativ viden. Vi afventer spændt, hvordan til årlige å-rensninger kommunen vil gribe de mange nye - At der oprettes en ”bjørnebande”, opgaver an, og vi håber at der kan der påtager sig bekæmpelse af komme helhed over arbejdet med bjørneklo efter en samlet plan. natur og miljø, ligesom vi håber, Foto: Inger Anneberg Inger Foto: © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 40 00 · [email protected] 39 · Tlf. 17 · www.dn.dk Tekst: Naturplangruppen i Odder Kommune. friluftslivet.lottomidlertil og tips- Støttettilskud fra med

26 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 27 Materialet til denne rapport er samlet i løbet af 2006. Rapporten er trykt af DN 2007. Dette er 2. oplag af rapporten. Følgende har bidraget: Klaus Rommelhoff, Else Borch, Merete Johannsen, Lars Aarø, Lars Vilhelm Hansen, Jens Andersen, Flemming Naabye, Lars Ottosen, Per Berke, Jens Ebdrup, Ebbe Teibel, Ole Søren- sen, Søren Knudsen, Dorthe Birkmose, Mogens Gissel Nielsen, Knud Naldal, Helge Kristoffersen, Morten P. Grau, John Theilgaard.

Rapporten er sammenskrevet og redigeret af Ib Salomon.

Henvendelser om rapporten: Merete Johansen 86 54 15 62

I rapporten er bl.a. anvendt følgende kilder: Naturen på Tunø, afsluttende eksamensprojekt (miljø- og naturteknologuddan- nelsen) juni 2006 – John Theilgaard.

Rundt om Gyllingnæs, folder fra 2003.

Omkring Amstrup – tekster fra en lokal naturgruppe. Enkelte avisartikler fra Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad og Odder Avis.

Nøgletal fra Odder Kommune 2006. Gejrfuglen juni 1995 – fuglene ved Norsminde Fjord og Kysing Næs. Ebbe Teibel: Hads Herred Rapporten – fuglelivet i Hads Her- red året rundt.

Ebbe Teibels hjemmeside: http://home13.inet.tele.dk/eteibel.

Kristian Jørgensen, eksamensprojekt 2005 (jordbrugsteknolog): Naturgenopret- ning i Ørting Mose.

En sikker vej til gode naturoplevelser – materiale fra Danmarks Naturfrednings- forening.

Grønt er godt for Odder – rapport om de grønne områder i Odder By, Agenda 21- gruppen 2001. Interview med biolog Jørgen Lissner, Odder Avis 14/3 2007. www.stifinder.odderweb.dk, om stier i kommunen. Notat om naturstien på den nedlagte banestrækning om Hundslund. Mit Odder – min egn, Odder Museum 2004. www.oddernettet.dk. Materiale fra Natur & Miljø, Århus Amt.

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!