ODDER KOMMUNE AUGUST 2019

SCREENING AF KULTURMILJØER KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

PROJEKTTEAM Gennem en dialogbaseret proces med de Mogens A. Morgen kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- Simon Ostenfeld Pedersen søgt, er der udviklet en metode til Screening Mette Boisen Lyhne af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Cecilie Julie Nielsen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Kasper Albrektsen kan anvendes af kommunerne, som er myn- Mathilde Kirkegaard dighed på kulturmiljøområdet. Amal Ashur Anne Kühl Hansen Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Alex Hjøllund Enevoldsen ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus. ende potentialer.

Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

1 2 3 4 SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION

ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING Kulturmiljøer har en unik sammensætning af Screeningsmetoden kombinerer eksisterende stedbundne fortællinger og potentialer, der registreringer og viden med besigtigelser af INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL kan udvikles som styrkepositioner i kommu- kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul- OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, turmiljøerne vurderes ved en værdisætning hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik- af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske SCEENINGSKRITERIER KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF AFRAPPORTERING ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf KULTURMILJØER KULTURMILJØER være en god forretning – ikke alene for den vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle- enkelte ejer, men også for omkringliggen- værdi, der danner grundlag for en nuanceret de boliger og kommunen som helhed, fordi udvælgelse og prioritering. Heri indgår også kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska- økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv ber for at fremme turisme, bosætning, er- SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD og bosætning. hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud- 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun- Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, viklingspotentiale for den enkelte kommune. ne overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg- valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin- nemført en strategisk screening af kulturmil- Den viden, der foreligger i kommunerne og get miljø eller helhed (ikke enkeltstående gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening museerne er en integreret del af arbejds- bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere grundlaget. Indledningsvis gennemgås den voldsteder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 30 kommuner en screening af deres værdi- eksisterende kommuneplans udpegning af 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af kulturmiljøer i dialog med kommune og mu- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: landets kulturmiljøer og værdien af dem bli- seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer- synlige spor ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen- nes status; hvilke er der særligt fokus på i den Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske nemføres i et samarbejde mellem kommuner, strategiske planlægning, og er der væsentlige betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? museer og Arkitektskolen Aarhus. kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, er udpegede, men som alligevel bør indgå i formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en screeningen? Dialogen tager også stilling til, Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam- del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag- menhæng? Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva- grund af fastlagte screeningskriterier eller af sk Tu ori rism ist e rh ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har andre omstændigheder. tu l u K B Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode o KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- s til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer Metoden er udviklet i dialog med kommuner, æ ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra t n

i (SAK). Metoden, der er koordineret med dan- museer og andre interessenter og vil løbende n følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og k g

s

i

ske og internationale værdisætningsmetoder, blive opdateret som en del af forskningspro- n 5 er højest:

o

t

5 4 3 2 1

k

er udviklet med henblik på den kommunale jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt- e

t

i

E

k

r

r

planlægning og private rådgivere, men værk- skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil- h Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme

A

v

e

r

tøjet kan tilpasses andre formål. jøer. turisme og/eller turismerelateret virksomhed? v

Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme

t

e

t

i

r

K

g bosætning og/eller være en ressource for tilflytning?

u

e

t l

t

n u

I

r

Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl- ling?

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

SCREENEDE KULTURMILJØER I ODDER KOMMUNE

TEMAER FOR KULTURARVEN I ODDER KOMMUNE

34

De kulturhistoriske temaer er gennemgående vestlige del, hvor gårdene og den tilhørende hovedtræk, som har spillet en væsentlig rolle kamudskiftning er tydeligt aflæselig i dag. for egnens udvikling. Temaerne er karakteristi- 14 26 ske for flere af de screenede kulturmiljøer, der Gårdene og landbruget omkring Odder har 15 i kraft af deres fysiske fremtræden afspejler været underlagt godserne, som lå jævnt place- Odder 7 9 8 bærende fortællinger i kommunen. ret her. Åkær Gods syd for Odder er et af lan- 27 11 10 28 dets største godser, og herregårdene i Odder 23 1 17 LANDBRUGSSAMFUNDET Kommune udmærker sig generelt ved at være 3 Odder Kommune, som oprindeligt udgjorde velbevarede og velholdte, hvilket Gyllingnæs, 22 en halvø i det østjyske morænelandskab, har Rodsteenseje, Gersdorffslund og ikke mindst 12 18 siden stenalderen været et udpræget land- Åkær Gods er gode eksempler på. 36 31 25 brugsland. Vådområderne langs åen, som tid- 19 ligere havde sit løb omkring Odder by, er dræ- ANDELSTIDEN

net til dyrkningsjord, hvor Ørting Mose syd for I løbet af 1800-tallet opnåede bønderne selv- 4 30 Odder er det tydeligste eksempel. Her vidner stændighed økonomisk og politisk. Efter land- 33 29 5 2 det flade område i det ellers kuperede terræn brugets produktionsomlægning i 1870’erne 13 og de små mosebrug langs Ørting Mosevej stiftedes mange andelsselskaber på Od- 21 20 om bøndernes liv og arbejde i mosen. Derud- der-egnen. Andelsselskaberne oprettede

over blev en stor del af Kysing Fjord omlagt til brugsforeninger, mejerier, slagterier, elvær- 24 landbrugsareal med Frederiksdalinddæmnin- ker og frysehuse, og produktionen af fødeva- 35

gen i 1832. rer blev hurtigt effektiviseret. Det var ligeledes 32 i løbet af andelstiden, at jernbanerne kom til, Det er ikke kun vådområderne omkring Odder, og i Odder Kommune betød det, at der i 1884 som efterhånden er blevet inddraget til land- blev oprettet jernebane fra Aarhus til Odder 16 brugsjord. I midten af 1700-tallet dækkede og videre til , hvor havnen for nyligt var 6 store skovområder stadig landet, som i løbet blevet anlagt. Fra Odder oprettede man sene- af de efterfølgende 100 år blev ryddet til land- re jernbane til Horsens. brug. Landsbyen Rude ligger i en sådan skov- rydning. Forten, som stadig er synlig i lands- I Odder Kommune har udviklingen i andels- byen i dag, er et levn fra landsbyfællesskabet, tiden sat sit præg på mange landsbyer. Bovl- som drev landsbyens jorder kollektivt frem til strup er med sit store mejeri, forsamlingshus slutningen af 1700-tallet, hvor de blev opløst og selvstændige stationsby det tydeligste ek- med landboreformernes udskiftning og udflyt- sempel, men også i Gylling kommer andelsti- ning. Rude er i den forbindelse blevet stjerne- den tydeligt til udtryk i Hovedgaden og Køb- Region: Midtjylland udskiftet, og flere af gårdene i Rude ligger på magergade, hvor man i den tætte bebyggelse Kommunenummer: 727 deres oprindelige pladser. Ligesom Rude, har både finder forsamlingshus, sparekasse og Indbyggertal: 22.675 (2019) mange andre landsbyer omkring Odder beva- den gamle brugsforening. og Sondrup Største by: Odder (12.237 indbyggere i 2019) ret deres oprindelige struktur og bebyggelse har ligeledes bevaret flotte mejeribygninger, Kulturmiljøer: I Odder Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget 40 kul- samt de senere udskiftningsfigurer, hvilket som ligger centralt i byen og har potentiale turmiljøer, som indgår i Kommuneplan 2017-2029. Der er ikke udgivet man kan se i Alrø og Bjerager, der begge er for udvikling til kulturelle formål. Endelig op- kommuneatlas for Odder Kommune tidligere. I forbindelse med nær- slyngede vejbyer med kamudskiftede jorder. lever man i selve Odder et tydeligt aftryk af værende projekt og i dialog med Odder Kommune og Odder Muse- På Tunø har hovedbyen ligeledes spor efter andelstiden i stationsområdet, institutions- um er der udarbejdet en liste med i alt 40 kulturmiljøer, som danner den oprindelige slyngede vejby, som brænd- kvarteret og omkring Valgmenighedskirken, baggrund for screeningen. te i 1852 og derefter blev genopbygget. I den hvor den højtliggende kirke og højskole udgør forbindelse udflyttede en del gårde til øens datidens centrum for oplysning.

ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

BESIGTIGELSESSKEMA

Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurde- ring fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

1 RATHLOUSDAL GODS Kulturhistorisk Turisme Rathlousdal Gods sydvest for Odder består af en Rathlousdals hovedbygning blev nedre- Rathlousdals nære tilknytning til Odder gammel smedje, arbejderboliger, en jagthytte og vet i 1950, hvilket har stor betydning for byder på muligheder for en aktivering flere pavilloner i tilknytning til parkanlægget, som oplevelsen af godset, som fremstår am- af godsets bygninger og det omgivende Bosætning engang omfattede dyrehave og lystskov. Ud fra puteret. De tilbageværende pavilloner og landskab til et kulturelt udflugtsmål. En af Arkitektonisk godsets bebyggelser løber flere store alléer, bl.a. tjenesteboliger er derfor af stor betydning de gule pavilloner er fredet, mens flere af langs Rathlousdalvej og Kongshusvej, hvor alléen for aflæseligheden af kulturmiljøet, lige- godsets andre bygninger er i forfald. En Erhverv er genetableret. som alléerne er vigtige elementer i gods- gammel smedebolig er nedrevet for nyligt

landskabet. og miljøet er generelt nedrivningstruet. Integritet Kultur

2 ÅKÆR GODS Kulturhistorisk Turisme Åkær Gods udgøres af hovedbygningen med de Alle indeholdte bygninger fremstår nyre- Åkærs hovedbygning og Uldrupgård er nyere avlsbygninger, som blev opført omkring noverede og i meget god stand. Der er en fredet. En udpegning af området skal sør- 1900, efter den gamle ladegård brændte, derud- tydelig sammenhæng mellem kulturmiljø- ge for, at hele området sikres mod større Bosætning

over forvalterbolig, inspektørbolig samt spredt ets bygninger samt til landskabet, hvilket ændringer, da det i dag fremstår som et Arkitektonisk bebyggelse i det omkringliggende landskab; her- er med til at styrke den samlede fortælling meget stærkt fortællende herregårdsland- under kanalhuset, Uldrupgård samt flere arbej- i området. skab. En aktivering af stedets turismepo- Erhverv derboliger. tentiale vil kræve, at herregården åbnes

op for offentligheden. Integritet Kultur

RODSTEENSEJE GODS Turisme 3 Kulturhistorisk Rodsteenseje Gods består af en hovedbygning Godsets hovedhus og avlsbygninger Hovedbygningen er fredet. Området er fra 1681 samt flere avlsbygninger fra 1920’erne. fremstår meget velholdte, dog trækker det privat og bruges i dag til storlandbrug. Indeholdt i området er også det store omkring- ned, at alle avlsbygninger er fra nyere tid Bosætning

liggende landskab samt de to alléer til godset. og opført i anden stil. Godset ligger smukt Arkitektonisk Odder by og omgivelser var tidligere fæstegods med de to alléer og den skjulte placering til Rodsteenseje. højt i landskabet. Erhverv

Integritet Kultur

DYBVAD Turisme 4 Kulturhistorisk Dybvad består af en trelænget hovedbygning i Hovedbygningen med gårdsplads frem- Hovedbygningen er fredet. Hvis de nyere opstolpet bindingsværk, pigstensbelagt gårds- står helstøbt og intakt, dog skæmmes det landbrugsbygninger nedrives, vil dette plads, større haveanlæg, samt flere nyere land- samlede indtryk af de nye bygninger og styrke kulturmiljøet markant og under- Bosætning

brugsbygninger. placeringen tæt ved Gyllingvej, hvilket støtte dets mulige rolle som kulturelt mø- Arkitektonisk samlet set mindsker områdets værdi. dested i kraft af nærheden til Odder. Erhverv

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

5 GERSDORFFSLUND GODS Kulturhistorisk Turisme Miljøet indeholder både Gersdorffslund med ho- Hovedbygning og haveanlæg fremstår Gersdorffslund har med de store byg- ved- og avlsbygninger, haveanlæg og gårdsplads intakt, hvorimod avlsbygninger og gårds- ningsmasser, det velholdte hovedhus Bosætning samt husmandsudstykning langs Højby og Lem- anlæg fremstår i dårlig stand og meget samt den smukke placering i landskabet

mestrupvej. Kulturmiljøet omfatter også marker usammenhængende med flere nyere og nærheden til Hou havn et stort udvik- Arkitektonisk og kigget til Kattegat. avlsbygninger. Miljøet styrkes som fortæl- lingspotentiale inden for kultur. ling af den omkringliggende husmands- Erhverv udstykning, hvis bebyggelse dog er om-

bygget af flere omgange eller udskiftet. Integritet Kultur

GYLLINGNÆS 6 Kulturhistorisk Turisme Gyllingnæs består af en større gård med hoved- Hele miljøet opleves sammenhængende Området besidder gode muligheder som hus, flere avlsbygninger af nyere dato, stort skov- og meget velholdt. Med sin placering i lokal turistdestination grundet den land- område med flere gamle egetræer og flere arbej- det smukke landskab ud til skabelige placering. I denne sammen- Bosætning derboliger samt tidligere skovriderbolig placeret i fremstår området meget attraktivt og hæng har gården mulighed for at indgå Arkitektonisk skoven. Godset ligger solitært ned til udmundin- med en tydeligt aflæselig historie. Dog som et vigtigt element. gen af Horsens Fjord. er selve gårdsanlægget ombygget, hvilket Erhverv mindsker integritetsværdien.

Integritet Kultur

ODDER RÅDHUS Turisme 7 Kulturhistorisk Det brutalistiske rådhus er tegnet af Friis og Molt- Rådhuset fremstår intakt med meget få Rådhuset foreslås fredet som et nationalt ke og opført i 1972 og senere udvidet i 1980. Des- ændringer. Alle ændringer er foretaget vigtigt eksempel på tidens brutalistiske uden består miljøet af det tilhørende parkanlæg indenfor, hvorfor rådhuset fremstår som arkitektur og som et stærkt eksempel på Bosætning

samt broen over åen. et af de stærkeste eksempler på bølgen af den nye type af offentlige institutioner fra Arkitektonisk nye kommunale administrationsbygning- 70’erne. Rådhuset indeholder et stærkt er fra den nye kommunalreform i 1970, formidlingspotentiale og fungerer som Erhverv der søgte at åbne op for byen og dens bindeled mellem kommune, borgere og

borgere. kultur. Integritet Kultur

ODDER VALGMENIGHEDSKIRKE Turisme 8 Kulturhistorisk Området er grundlagt af den grundtvigske menig- Området fremstår generelt med varie- Der bør arbejdes med at skabe en bedre hed på toppen af en bakke i udkanten af Odder rende bygningsmasse, men kirken, præ- og tydeligere visuel og fysisk sammen- by omkring år 1885. Miljøet indeholder kirke fra stegården og forsamlingshuset udgør en hæng mellem de forskellige elementer, Bosætning

1886, kirkegård, præstegård med tilhørende for- harmonisk helhed med en tydelig sam- hvilket vil styrke områdets integritetsvær- Arkitektonisk samlingshus og højskole. menhæng til højskolemiljøet, som dog di. Væsentlige bygninger i kulturmiljøet er skæmmes af forskellige opstillede barrie- truet af nedrivning. Erhverv rer og hegn.

Integritet Kultur

ODDER TORV Turisme 9 Kulturhistorisk Miljøet omkring den centrale del af Odder by in- Området vidner om byens udvikling fra Centralhotellet er fredet. Der ligger et ud- deholder Torvet fra 1896, Centralhotellet fra 1907, omkring 1900-tallet og udgør et tidstypisk viklingspotentiale i det gamle hotel, grun- dele af gågaden Rosensgade, dele af gårdmiljøet billede på denne periode. Centralhotellet det den centrale placering, og det samme Bosætning

ved Dommerpladsen og Centrumpladsen, samt og baggårdsmiljøerne ved Centrumplad- er gældende for gårdmiljøerne og de be- Arkitektonisk byhusene Holsteinsgade 8-12 med tilhørende sen og Dommerpladsen besidder de stør- varede baghuse, som kan danne et op- baghuse. ste værdier. Den resterende del er meget levelsesrigt byrum samt forbindelsesled Erhverv ombygget. mellem stationen og midtbyen.

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

10 SLIPPEN Kulturhistorisk Turisme Slippen består af et karakteristisk gademiljø i Slippen er meget kontrastfyldt med et Slippen er omfattet af en bevarende lo- Rosensgade med mindre byhuse fra midten af tidstypisk arbejderkvarter øst for Rosens- kalplan. De store grunde bør friholdes fra Bosætning 1800-tallet til den ene side og store bevaringsvær- gade og store villaer og ejendomme vest udstykning. Det anbefales, at der sættes

dige villaer til den anden side. Desuden rummer for Rosensgade. Flere af de store villaer fokus på områdets egenskaber som at- Arkitektonisk kulturmiljøet husrækker til håndværksdrivende, og ejendomme besidder bevaringsværdi- traktivt bosætningsområde. tidligere hotel og skole. ge elementer. Erhverv

Integritet Kultur

11 ODDER STATIONSOMRÅDE Kulturhistorisk Turisme Stationsområdet består af station fra 1884, pak- Alle elementerne fra stationens anlæggel- Området indeholder gode muligheder for hus, jernbane, tidligere administrationsbygning se til i dag er intakte og synlige i området, en fortætning af bynære funktioner i for- (senere retsbygning) samt tidstypiske bygninger hvilket sikrer en tydelig struktur og tids- bindelse med den nye letbane. En bedre Bosætning fra samme periode. typisk stationsfortælling. Den nyanlagte forbindelse mellem midtbyen og stations- Arkitektonisk forplads understøtter dog ikke stationens området, på tværs af Banegårdsgade, kan sammenhæng med byen, og mindsker styrke byens sammenhængskraft. Erhverv dermed områdets integritetsværdi.

Integritet Kultur

12 Kulturhistorisk Turisme Bovlstrup består i den østlige ende af en andels- Bovlstrups bærende elementer udgøres i Det anbefales, at det gamle baneforløb ty- by med forsamlingshus, transformatortårn og et den østlige del af mejeriet, forsamlings- deliggøres samt at stationen, den gamle stort andelsmejeri. I den vestlige ende findes sta- huset og transformatortårnet, og i den købmandshandel og industribygningerne Bosætning

tionsbyen, som er vokset op omkring Bovlstrup vestlige del af stationen, den gamle køb- med tilknytning til banen fremhæves, da Arkitektonisk Station, der blev opført vest for landsbyen. Od- mandshandel, det tydelige baneforløb dette vil styrke kulturmiljøets fortælling der-Hov-banen blev nedlagt i 1977, men bebyggel- samt stationsarkitekturen. Begge bydele som stationsby. Erhverv sen bærer tydeligt præg af stationstiden, ligesom er udvidet med villaer og parcelhuse, som

selve stationen er bevaret. svækker miljøets integritetsværdi. Integritet Kultur

13 FALLING Kulturhistorisk Turisme Fallings stationsområde fra 1900-tallet har en ty- Området er et tidstypisk billede på en I en bevaringssammenhæng anbefales pisk stationsbystruktur og rummer stationsbyg- stationsby med tæt bebyggelsesstruktur det, at der fokuseres på den oprindelige, ning, afholdshotel, tidligere købmandsgårde med og karakteristiske elementer som den uspolerede arkitektur omkring stationen. Bosætning

baghuse samt tidligere savværk. bevarede stationsbygning. Området er Arkitektonisk let aflæseligt, dog er arkitekturen meget ombygget og flere bygninger fremstår i Erhverv dårlig stand.

Integritet Kultur

14 RUDE Kulturhistorisk Turisme Rude er en vejklyngeby med to forter, hvor man Rudes bærende bevaringsværdier knytter Det anbefales, at der foretages en SA- på den ene finder den gamle landsbysmedje. sig til landsbyens intakte struktur med de VE-vurdering af gårdene nord for Rude Landsbyens vejstruktur bærer præg af en stjer- uudflyttede gårde og vejforløbet, der un- Havvej, da flere umiddelbart vurderes at Bosætning

neudskiftning. Rude indeholder flere gårde i bin- derstøtter den gamle stjerneudskiftnings- have en høj bevaringsværdi. Arkitektonisk dingsværk, bla. den store ’Rudegård’. figur, som dog er vanskelig at aflæse i landbrugslandskabet. Derudover hører Erhverv bindingsværksgårdene og den gamle

smedje til de bærende elementer. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

15 TORRILD Kulturhistorisk Turisme Torrild er en slynget vejby, hvis oprindelige for- Landsbyens bebyggelse og struktur op- Det anbefales, at hele landsbyen anskues løb gennemskæres af en landevej fra 1930’erne. leves intakt, omend landevejens gen- som et samlet kulturmiljø, da både Vand- Bosætning Centralt i landsbyen findes byens kirke med det nemskæring er markant og svækker in- værksvej og Bygaden understøtter fortæl-

særprægede styltetårn, og omkring kirken ligger tegritetsværdien. De bærende elementer lingen om den slyngede vejby og indehol- Arkitektonisk forsamlingshuset, den gamle skole og præstegår- i Torrild udgøres af kirken, præstegården, der værdifulde bebyggelser. den samt andre større gårde, hvoraf mange er op- forsamlingshuset, den gamle skole, de Erhverv ført i bindingsværk. uudflyttede gårde og mejeriet på Byga-

den. Integritet Kultur

ALRØ BY 16 Kulturhistorisk Turisme Alrø By er en langstrakt, slynget vejby placeret Landsbyen fremstår meget velbevaret, og Landsbyen bør sikres gennem bevarende midt på Alrø omgivet af en bevaret kamudskift- den oprindelige struktur er stadig tydelig bestemmelser i en lokalplan samt en SA- ning. Landsbyen består af flere større og mindre med de store firelængede gårde. De fleste VE-registrering for at opretholde den nu- Bosætning gårde, arbejderboliger, kirke, skole og en gammel gårde og boliger er alle intakte og frem- værende struktur og de mange fine byg- Arkitektonisk smedje. står velholdte. Den slyngede vejstruktur ninger. Landsbyen har med den smukke skaber i sammenhæng med de store be- beliggenhed og oprindelige landsbystruk- Erhverv varede træer langs Alrøvej en stærk og tur et stærkt turismepotentiale.

intim fortælling om landsbyen. Integritet Kultur

BJERAGER Turisme 17 Kulturhistorisk Bjerager er en slynget vejby med flere uudflyttede Bjeragers bærende bevaringsværdier ud- Bjeragers nuværende kulturmiljøafgræns- gårde beliggende på nordsiden af Bjeragervej og gøres af landsbyens intakte og aflæselige ning bør udvides, så Bjerager Kirke, be- aftægts- og arbejderboliger på sydsiden. Fra byen struktur med arbejderboliger mod syd og byggelsen nord for byen og landskabet Bosætning

er der vid udsigt ud over marker og Bjerager Kir- uudflyttede gårde på den nordlige side af omkring landsbyen medtages i et samlet Arkitektonisk ke, som ligger afsides syd for landsbyen. Hhv. øst vejen, der rummer mange arkitektoniske kulturmiljø. Desuden anbefales det at ud- og vest for byen ligger de to store gårde Svejgård kvaliteter. føre en SAVE-vurdering i Bjerager mhp. at Erhverv og Bjeragerhougård. sikre de bevaringsværdige gårde og huse

i landsbyen. Integritet Kultur

OVER RANDLEV Turisme 18 Kulturhistorisk Over Randlev er en slynget vejby med længehu- Landsbyens struktur er velbevaret med Landsbyens struktur samt bebyggelse se og gårde beliggende langs vejen. Den nordli- både gårde og længehuse langs den slyn- langs vejen er karakteristisk og skaber ge del af landsbyen rummer præstegård, kirke, gede vej, og særligt den nordlige del af en fortættet landsby. Dette bør sikres, så Bosætning

landsbyskole og smedje ved den gamle forte. byen fremstår intakt. Landsbyen er dog fremtidig nybyggeri og transformation til- Arkitektonisk præget af om- og tilbygninger samt nyere passes landsbyens eksisterende struktur. bebyggelser, som ikke understøtter lands- F.eks. bør forten friholdes for bebyggelse Erhverv byens struktur. med undtagelse af den gamle smedje.

Integritet Kultur

GOSMER Turisme 19 Kulturhistorisk Landsbyen Gosmer består primært af småhuse, Den stærkeste del af kulturmiljøet opleves Det anbefales at den nuværende kultur- mens der i byens østlige ende er flere større går- omkring kirken, hvor det gamle hospital, miljøafgrænsning udvides, så småhusene de. Mod vest er landsbyen udbygget med enkelte forsamlingshuset og to karakteristiske på sydsiden af Gosmervej og gårdene i Bosætning

parcelhuse. Landsbykirken og det gamle hospital arbejderboliger omkranser den gamle den østlige del af landsbyen omfattes af Arkitektonisk ligger højt og fremstår markante i landsbyen. Ne- trekantede plads foran kirken. Den gam- udpegningen. den for kirken ligger byens forsamlingshus. le landsbystruktur med gårde beliggende Erhverv mod øst og småhuse mod vest er stadig

aflæselig, men bebyggelsen er omdannet. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

20 SONDRUP Kulturhistorisk Turisme Sondrup er en slynget vejby beliggende i Sondrup Sondrup har en velbevaret landsbystruk- Nuværende fortællende bygninger, som Bakker med flere mindre gårde og små boliger, tur med mindre gårde og tilhørende små mejeriet, brugsforeningen, skolen og de Bosætning hvoraf flere er stråtækte. I landsbyen ligger også marker. Store dele af bygningsmassen mindre stråtækte huse bør sikres gennem

et tidligere mejeri, skole og brugsforening. fremstår intakt og med oprindelig place- en SAVE-registrering og bevarende lokal- Arkitektonisk ring. Specielt brugsforeningen og mejeri- plan, som skal sikre mod nybyggeri, der et udgør bærende, fortællende elementer ikke er tilpasset den eksisterende struktur. Erhverv om andelstiden, som dog begge kræver

istandsættelse. Integritet Kultur

21 ÅLSTRUP Kulturhistorisk Turisme Ålstrup er en slynget vejby med flere oprindelige Landsbyens struktur fremstår meget ty- Landsbyen bør sikres mod utilpasset ny- gårde, boliger, nyere parcelhuse, gadekær, trans- delig med de store oprindelige gårde og byggeri, der ødelægger den oprindelige formatorstation, frysehus og vandværk. småhuse beliggende helt ud til vejforlø- struktur. Dette kan sikres gennem kommu- Bosætning bet. Området omkring gadekæret frem- neplanens rammebestemmelser. Arkitektonisk står som et stærkt andelsmiljø med fryse- hus, vandværk og transformatorstation. Erhverv Dog skæmmer flere nyere parcelhuse den

oprindelige struktur. Integritet Kultur

22 TUNØ Kulturhistorisk Turisme Tunøs adelby er opstået omkring hovedgaden og Tunø By opleves autentisk med de smal- Tunø oplever massiv turisme om som- kan dateres tilbage til 1100-tallet. En stor brand le vejforløb og den velholdte bebyggel- meren og har desuden gode egenskaber i 1852 betød, at en stor del af landsbyen gik til se, som rummer mange arkitektoniske for kulturformidling, hvilket giver øen et Bosætning

grunde. Efterfølgende blev landsbyen genopbyg- kvaliteter. Landsbyen har en høj kulturhi- særligt potentiale ift. turismeudvikling. Arkitektonisk get og flere gårde blev i den forbindelse udflyttet storisk værdi, hvilket skyldes de mange Bevaringsværdierne bør sikres forud for øst for byen. Landsbyen har senere fået et paral- fortællende elementer som kroen, meje- en udvikling, og det anbefales at sommer- Erhverv lelt vejforløb med sommerhuse mod syd. Øen er riet, købmandsgården, præstegården og husområdet syd for byen og gårdene øst

omfattet af en landskabsfredning. kirken, der i 1801 blev indrettet til fyrtårn. for byen inddrages i kulturmiljøet. Integritet Kultur

23 FILLERUP Kulturhistorisk Turisme Fillerup er en slynget vejby, som følger Odder Fillerups tydelige gadeforløb langs Odder Det anbefales, at Fillerup udpeges som Åens forløb to km vest for Odder. Fillerup Mølle Å samt Fillerup Mølle udgør vigtige ele- kulturmiljø, da landsbyen har en høj kul- og møllesø har en markant plads i landsbyen, og menter i fortællingen om landsbyen, der turhistorisk værdi og potentiale for for- Bosætning

over for møllen findes en række arbejderboliger. oprindeligt var fæstegods til Rathlousdal. midling af mølledriftens betydning. Arkitektonisk Landsbyens ældste bebyggelse ligger langs Fille- Såvel gårdene langs Fillerupvej som ar- rupvej, som tæller en række større gårde og min- bejderboligerne langs Kongshusvej hører Erhverv dre gade- og længehuse. til landsbyens bevaringsværdier.

Integritet Kultur

24 GYLLING Kulturhistorisk Turisme Gylling er en langstrakt vejby med flere uudflyt- Gylling har bevaret en høj grad af integri- Gyllings varierede bebyggelse og størrel- tede gårde beliggende i sammenhæng med den tet i Købmagergade og omkring kirken, se giver gode forudsætninger for bosæt- øvrige bebyggelse, der i Købmagergade består af hvor de tidligere butiksbygninger samt ning. Gylling Mølle kan med fordel ind- Bosætning

en-, to- og tre-etagers 1900-tals bygninger, som præstegården med avlsgård tilfører byen drages i det samlede kulturmiljø og har Arkitektonisk har huset håndværk og erhverv. Kirken med det stor arkitektonisk værdi. Derudover er be- potentiale for at rumme kulturelle aktivite- karakteristiske styltetårn ligger yderligt i byen byggelsen af blandet karakter. Malskær ter, hvis den åbnes op for besøgende. Erhverv sammen med præstegården. Bæks forløb gennem byen og de små bro-

forbindelser giver et stemningsfuldt miljø. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

25 ØRTING MOSEVEJ Kulturhistorisk Turisme Ørting er et moselandskab med spredt bebyg- Kulturmiljøets struktur som husmandsko- Moselandskabet udgør sammen med de gelse langs Mosevej, hvor husene ligger syd for loni og moselandskab er tydelig med de mindre huse et særligt kulturmiljø, som Bosætning mosen. Småhusene var beboet af daglejere og små gårde samt mindre huse, som ligger har potentiale for bosætning, såfremt det

landarbejdere, som arbejdede i mosen. Mosevej mellem det flade moseareal og det stærkt sikres mod utilpasset nybyggeri. Særligt Arkitektonisk ender ved Halen, hvor der ligger spredte hus- kuperede landskab. Nyere bebyggelser ved Mosevej skal man være opmærksom mandssteder og mindre gårde, der havde 3-4 tøn- samt om- og tilbygninger langs mosen på dette. Det anbefales, at udføre en SA- Erhverv der land og et lod i mosen. svækker kulturmiljøets kulturhistoriske VE-registrering af områdets ældste byg-

værdi og integritet. ninger. Integritet Kultur

ODDER STAMPMØLLE 26 Kulturhistorisk Turisme Kulturmiljøet rummer den tidligere mølle med Området ligger smukt i Stampmølledalen Området besidder potentiale for kulturfor- møllebygning, stuehus, staldbygning og gårds- og fremstår med de istandsatte bygninger midling og lokalturisme grundet den land- plads. Miljøet indeholder også den tidligere møl- og gårdspladsen som et attraktivt miljø. skabelige placering og nærheden til flere Bosætning lesø, som i dag er tilgroet, og dele af åens forløb. Historien som mølle og tidlig industri kan af byens nyere boligområder. Arkitektonisk anes i landskabet, men er vanskelig aflæ- selig, da kun møllebygningen står tilbage. Erhverv

Integritet Kultur

ODDER MUSEUM Turisme 27 Kulturhistorisk Miljøet omkring Odder Museum består af en tidli- Bygningerne fremstår velholdte og områ- Området er i dag Odder museum, men gere mølle, Odder Vand- og Dampmølle, stuehus i dets tidligere funktion som mølle er me- indeholder muligheder for en stærkere bindingsværk, staldbygning, mølledam og kanal. get tydelig. Specielt fremstår Odder Vand- fortælling om byen, hvis forbindelsen til Bosætning

Miljøet indeholder større dele af kanalen og det og Dampmølle som et tydeligt eksempel området langs Rosensgade styrkes. Arkitektonisk grønne område mod sydvest. på en mølle fra overgangstiden til den in- dustrielle periode og som et helstøbt miljø Erhverv med bygninger, mølledam og kanal.

Integritet Kultur

ODDER INSTITUTIONSKVARTER Turisme 28 Kulturhistorisk Odder Institutionskvarter består af flere store of- Området vidner om byens udvikling i Området besidder gode muligheder for fentlige institutioner fra slutningen af 1800-tallet. slutningen af 1800-tallet og de offentlige en fremtidig udvikling til blandet erhverv, I området findes den gamle Tekniske Skole opført institutioners vigtige rolle. I kulturmiljøet boliger og kulturelle formål. Det er i den- Bosætning

i 1890 med tilhørende friboliger til håndværkere findes flere af byens bedste eksempler på ne sammenhæng vigtigt at sikre den høje Arkitektonisk opført i 1886. Ligeledes rummer det Odder Fri- den historicistiske byggestil, der kende- arkitektoniske værdi, og det anbefales, at skole opført i 1891 som alderdomshjem og Odder tegner perioden, og særligt friskolen samt området udvikles med afsæt i en udvik- Erhverv Sygehus opført over forskellige perioder. teknisk skole med tilhørende håndværker- lingsplan, der udarbejdes med udgangs-

boliger besidder høj arkitektonisk værdi. punkt i det eksisterende udtryk. Integritet Kultur

ØRTING-FALLING CENTRALSKOLE Turisme 29 Kulturhistorisk Ørting-Falling Centralskole består af skolebyg- Ørting-Falling centralskole udgør et ek- ninger fra 1960, skolegård, idrætsanlæg samt sempel på en moderne centralskole fra tidligere pedelbolig. I 2011 blev skolen nedlagt og 60’erne, i den tidstypiske funktionelle stil. Bosætning

efterfølgende omdannet til Margrethelyst Frisko- Skole, pedelbolig og skolegård fremstår Arkitektonisk le, som lukkede i sommeren 2019. uden ændringer. Erhverv

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

30 Kulturhistorisk Turisme Hundslund er en mindre stationsby fra star- Hundslund er en tidstypisk stationsby ten af 1900-tallet, hvor der stadig findes spor med stationsbygning, pakhuse og tæt be- Bosætning af det gamle stationsmiljø med den tidligere byggelse langs vejen. Arkitekturen bærer

station som det centrale element i fortællingen. dog præg af om- og tilbygninger. Stati- Arkitektonisk Herudover rummer byen en stationskro og flere onsbyens struktur og jernbanetracé er arbejderboliger. vanskeligt aflæseligt. Erhverv

Integritet Kultur

31 OLDRUP TRINBRÆT Kulturhistorisk Turisme Oldrup trinbræt blev nedlagt i 1967 i forbindelse Jernbanetracéet er tydeligt og trinbrættet med lukningen af Horsens-Odder Jernbanen. Trin- er velholdt. Det ligger solitært i et miljø brættet ligger i forbindelse med småhuse og ven- bestående af private småhuse og er i dag Bosætning tesalen er i dag indrettet som hestestald. Jernba- sammenbygget med en carport. Kultur- Arkitektonisk netracéet er omdannet til natursti, men er fortsat miljøet fremstår privat, men der er offent- synligt i landskabet. lig adgang på naturstien, som udgøres af Erhverv det gamle jernbanetracé.

Integritet Kultur

32 AMSTRUP PAKHUS Kulturhistorisk Turisme Det tidligere pakhus fra 1854, der senere har fun- Pakhuset er i dag ejet af Åkær Gods og geret som kvindefængsel, er eneste tilbagevæ- omdannet til lejligheder. Det fremstår rende pakhus, som sammen med flere mindre ugenkendeligt og historien som pakhus Bosætning

boliger ligger tæt placeret ved vandet. og senere kvindefængsel er ikke til stede. Arkitektonisk De mindre bygninger er også transforme- ret til boliger og kraftigt omdannet, kun Erhverv stedets placering vidner om de tidligere

funktioner. Integritet Kultur

33 HOU Kulturhistorisk Turisme Kulturmiljøet rummer Hou færgehavn, havne- Det gamle havnemiljø er stærkest om- Såvel stationsbygningen som stations- området med skibsværft og den gamle jernbane- kring skibsværftet, som udgør et essen- kvarteret med den homogene bebyggelse strækning med stationskvarter samt arbejderbo- tielt element i kulturmiljøet. Husene langs er vigtig at sikre gennem rammebestem- Bosætning

liger på modsatte side af Houvej. Desuden hører Strandgade er meget ombygget og svæk- melser. Da havnemiljøets og stationsmil- Arkitektonisk den gamle landsbyskole, som i dag er børnehave, ker integritetsværdien i havnemiljøet. jøets fortælling er tæt forbundet, anbe- og den tilhørende gymnastiksal med til miljøet. Stationsmiljøet har bevaret en høj grad af fales det, at udpege disse som ét samlet Erhverv integritet pga. den bevarede stationsbyg- kulturmiljø.

ning og de ubrudte rækker af gadehuse. Integritet Kultur

34 NORSMINDE Kulturhistorisk Turisme Norsminde er et tidligere fiskerleje, hvor der i Norsminde opleves som et autentisk hav- Området omkring Norsminde Fjord er ud- dag er lystbådehavn. Havnemiljøet havde en vig- nemiljø, hvilket understreges af slæbeste- lagt som rekreativt areal med bevarende tig funktion som ind- og udskibningshavn indtil derne, bådoplaget og fiskerskurene, som bestemmelser. Kulturmiljøafgrænsningen Bosætning

1880’erne, hvor havnen i Hou overtog denne rol- udgør fortællende elementer. Derudover kan med fordel udvides, så den omfatter Arkitektonisk le. Omkring havnebassinet finder man Norsmin- er den gamle købmandshandel, kroen og en større del af Norsminde Fjord og slu- de Kro, den gamle købmandshandel med pakhus, Meden kirkeruin over for kroen vigtige for seporten, som har kontrolleret vandgen- Erhverv sluseanlægget, fiskerskure, flere slæbesteder kulturmiljøets fortælling. nemstrømningen i fjorden og inddæm-

samt Meden Kirkeruin. ningen af Kysing Sø. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

35 SONDRUP STRAND Kulturhistorisk Turisme Sondrup Strand udgøres af et fiskerleje med fis- Området fremstår omdannet og tilbygget kerhytter, flere mindre boliger, nyere boliger samt med flere nyere boliger og sommerhuse. Bosætning ophalerplads. Dog er flere af de oprindelige fiskerhytter

og ophalerpladsen stadig intakte. Opha- Arkitektonisk lerpladsen og den nærliggende fiskerhyt- te er det tydeligste billede på den tidligere Erhverv historie.

Integritet Kultur

BOVLSTRUP STRAND OG TOLDSTEDET 36 Kulturhistorisk Turisme Området består både af det gamle toldsted og Havhusene ligger alle på deres oprindeli- Området er i dag sikret gennem en lokal- Havhusene fra 1930’erne, som oprindeligt blev ge placering med ryggen mod skrænten plan med bevarende bestemmelser. bygget som badehuse for bønder og beboere i og med direkte adgang til vandet. Toldste- Bosætning landsbyen Bovlstrup. Syd for Havhusene ligger det ligger med smuk udsigt ud til vandet Arkitektonisk det gamle toldsted fra 1950’erne, som i dag er og fremstår meget velholdt. helårsbolig. Erhverv

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 24 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 25

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES EGENSKABER HØJ (VURDERING 4-5) ODDER KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) ODDER KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

34 34

15 10 27 14 22 26 15 Odder 7 9 8 27 11 10 28 33 33 23 2 1 17 3 20 22 35 24

12 18 36 16 6 16 31 25 19

4 30 33 29 5 2 13 21 20

24 ERHVERV KULTUR 35

32

16 6 34

7 26 9 8 11 7 28 27 28 3 1 22

2 2 5

6

KULTURMILJØERNES VÆRDIER KULTURMILJØERNES EGENSKABER S. 26 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 27

UDVALGTE KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE

ODDER RÅDHUS Kulturmiljø nr. 7

BJERAGER Kulturmiljø nr. 17

Odder 7

17

22 5 UDVALGTE KULTURMILJØER

De udvalgte kulturmiljøer er et eksempel på, hvordan kom- munen kan arbejde med screeningens resultater i en videre planlægningsproces. Udvælgelsen er baseret på de formål og kriterier, der blev defineret i screeningens opstartsfase. TUNØ Kulturmiljø nr. 22

20 SONDRUP Kulturmiljø nr. 20

16

ALRØ Kulturmiljø nr. 16

UDVALGTE KULTURMILJØER UDVALGTE KULTURMILJØER Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

7 ODDER RÅDHUS

3 3

1

2

Odder Rådhus og den offentlige park, som er anlagt i samspil med bygningen

BESKRIVELSE 1 Offentligt parkanlæg Odder Rådhus er opført i 1972 og tegnet af arkitektfirmaet Friis 2 Parkeringsplads og Moltke. Rådhuset er tegnet efter kommunalreformen i 1970, 3 Indgange Afgrænsning hvor de nye rådhuse skulle afspejle tidens idealer om demokra- ti i øjenhøjde. Stilen er brutalisme, karakteriseret ved en rustik Afgrænsningen indeholder rådhuset samt den tilhørende rådhuspark og meget synlig anvendelse af beton og mursten samt overdi- mensionerede detaljer. Rådhuset rummer ligeledes en offentlig bypark anlagt som en sammenkobling mellem bygning og by.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Rådhuset er et af landets bedste eksempler på tidens idealer om Kommune: Odder Kommune demokratisk arkitektur. De symbolsk underspillede og sideord- Omfang: Kulturmiljø nr. 7 nede indgange og rådhusets samspil mellem bygning og offent- Kategori: Magt og Tro - Råd- og domhuse ligt byrum ophæver adskillelsen mellem borger og myndighed Udpeget i kommuneplan: Nej på fin vis. Emne i kommuneplan: Adgangsforhold: Offentlig adgang BÆRENDE ELEMENTER Rådhusets bærende element er den underspillede sammen- hæng mellem by og rådhus. Parken og bygningen, der er ulø- seligt sammenkoblet og flyder sammen med det offentlige rum langs åen, er bærende for denne fortælling. Rådhuset fremstår som et stærkt og gennemdesignet eksempel på brutalistisk ar- VÆRDISÆTNING kitektur fra 70’erne og besidder derfor en stor bevaringsværdi. EGENSKABER

KULTURMILJØETS EGENSKABER Rådhuset besidder gode egenskaber som mediator mellem bor- Kulturhistorisk Turisme ger og myndighed og som et offentligt sted med fokus på åben- hed. Ligeledes rummer rådhuset, med dets arkitektur og centra- le placering, gode egenskaber for offentlige, kulturelle formål. Bosætning

BEMÆRKNINGER Arkitektonisk Rådhuset foreslås fredet som et nationalt vigtigt eksempel på Erhverv tidens brutalistiske arkitektur og som et stærkt eksempel på den nye type af offentlige institutioner i 70’erne. En fredning bør sik- re, at fremtidige omdannelser og renoveringer sker i overens- Integritet Kultur stemmelse med den oprindelige arkitektur.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ODDER RÅDHUS

Det offentlige byrum med den underspillede indgang og indsyn til møde- og kontorlokaler

Den åbne, indvendige struktur med overdimensionerede detaljer Rådhusets parkeringsplads og sammenhængen med den nedsænkede, underspillede hovedindgang

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

16 ALRØ BY

3

2 1

Forløbet langs Alrøvej med gårde på den nordlige side og kirke mod syd. Langs vejen findes allébeplantning

BESKRIVELSE 1 Kirke Alrø By er en langstrakt vejby beliggende i øst-vestlig retning 2 Skole samt forsamlingshus langs bygaden Alrøvej. Alrø By ligger på øen Alrø, som blev 3 Møllegården Afgrænsning landfast i 1931 via dæmningen til Amstrup. Byen blev udskiftet i

1798, hvor kun en enkelt gård blev udflyttet. Resten af de oprin- Afgrænsningen indeholder Alrø By med nærliggende marker delige gårde har samme placering som før udskiftningen. Byen består af flere firelængede gårde, hvoraf flere er i bindingsværk med stråtag. Byen består yderligere af et tidligere mejeri, en sko- le, en kirke og en møllegård.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Kommune: Odder Kommune Byen er en yderst velbevaret ølandsby med flere gårde på deres Omfang: Kulturmiljø nr. 16 oprindelige placering og original arkitektur. Det tætte forløb med Kategori: Bymiljø – Landsby samtlige gårde nord for Alrøvej og funktionsbygninger mod syd, Udpeget i kommuneplan: Ja skaber et intimt og autentisk vejforløb i sammenhæng med de Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 store, bevarede allétræer. Byen omringes af flade marker, som Adgangsforhold: Offentlig adgang sikrer udsigten til Horsens Fjord.

BÆRENDE ELEMENTER Den bærende fortælling for Alrø By ligger i den samlede hel- hed med det tætte vejforløb, de velbevarede gårde på deres oprindelige placering og det flade landskab, hvorfor den høje VÆRDISÆTNING kulturhistoriske værdi er særligt sårbar overfor nedrivning samt EGENSKABER nybyggeri.

KULTURMILJØETS EGENSKABER Kulturhistorisk Turisme Alrø By besidder, grundet den isolerede placering på Alrø, gode egenskaber for bosætning på landet med et intimt fællesskab og allestedsværende natur. Placeringen på Alrø og den attrakti- Bosætning ve natur giver også området gode muligheder for dagsturisme i forbindelse med byens mange spisesteder. Arkitektonisk

Erhverv BEMÆRKNINGER Den oprindelige struktur samt velbevarede arkitektur i Alrø By bør sikres. Det anbefales at udarbejde en lokalplan med beva- Integritet Kultur rende bestemmelser for at sikre mod omdannelse, nybyggeri og nedrivning.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ALRØ BY

Det slyngede vejforløb med gårde, store træer og kirken på øens højeste punkt – blot 15 m.o.h.

Den tidligere skolebygning og kirke ligger tæt placeret syd for Alrøvej Ældre arbejderboliger i bindingsværk med stråtag

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

17 BJERAGER

4

1 3

2

Småhusene syd for Bjeragervej er opført som arbejder- eller aftægtshuse til de oprindelige ni gårde i landsbyen.

1 Bjerager BESKRIVELSE 2 Bjerager kirke Bjerager er en slynget vejby med flere uudflyttede gårde belig- 3 Bjeragerhougård gende på nordsiden af Bjeragervej samt aftægts- og arbejderbo- 4 Svejgård Afgrænsning liger på sydsiden. Bjerager blev kamudskiftet i 1795, hvilket man ser spor efter i form af enkelte levende hegn langs markstruk- Kulturmiljøafgrænsningen omfatter landsbyen såvel som kirken, udskiftningsfiguren og turen. Fra byen er der vid udsigt ud over markerne og Bjerager bebyggelsen nord for landsbyen kirke syd for landsbyen. Hhv. øst og vest for byen ligger de to store gårde, Svejgård og Bjeragerhougård, der kan føres tilbage til 1500-tallet, og som i 1600-tallet hørte under godset Åkær.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Kommune: Odder Kommune Bjeragers velbevarede landsbystruktur og bebyggelse med går- Omfang: Kulturmiljø nr. 17 de og småhuse medfører en høj grad af integritet og gør den Kategori: Bymiljø - Landsby slyngede vejby let aflæselig som kulturmiljø. Landsbyen rum- Udpeget i kommuneplan: Ja mer desuden mange arkitektoniske kvaliteter, som især knytter Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 sig til landsbyens gårde samt Bjeragerhougård. Adgangsforhold: Offentlig adgang

BÆRENDE ELEMENTER Bjeragers bærende elementer udgøres af landsbyens intakte struktur med de uudflyttede gårde, småhusene, udskiftningsfi- guren og det åbne landbrugslandskab med udsigt til kirken. VÆRDISÆTNING KULTURMILJØETS EGENSKABER EGENSKABER Bjerager har gode forudsætninger for bosætning på landet grun- det de blandede boligtyper og stemningsfulde landsbymiljø.

Kulturhistorisk Turisme BEMÆRKNINGER Bjeragers nuværende kulturmiljøafgrænsning bør udvides, så Bjerager Kirke, udstykningsfiguren og bebyggelsen nord for Bosætning byen medtages i et samlet kulturmiljø. Landsbyens gårde frem- står velbevarede og velholdte, mens flere af småhusene syd for Arkitektonisk Bjeragervej har fået tilføjet vinduespartier, kviste og carporte, Erhverv som ikke er tilpasset landsbyens helhed. Det anbefales at en be- varingsindsats sættes ind i Bjerager, hvis bebyggelse og struktur bør sikres gennem en lokalplan med bevarende bestemmelser. Integritet Kultur

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

BJERAGER

Bjerager set fra nord med Bjerager Kirke i baggrunden og et af de få bevarede levende hegn i forgrunden.

Bjeragers bebyggelse består af uudflyttede gårde og mindre huse samt enkelte nyere Bjeragerhougård vest for landsbyen er i dag indrettet med restaurant, gårdbutik, ismejeri boliger langs Bjeragervej. og slagteri.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

20 SONDRUP

3

2

1

Sondrup indeholder flere elementer fra andelstiden, her den tidligere brugsforening

BESKRIVELSE ´1 Mejeri Sondrup er en skovlandsby smukt beliggende i de skovklædte 2 Brugsforening Sondrup Bakker. Byen løber langs et vejforløb og følger det ku- 3 Tidligere skole Afgrænsning perede terræn, hvor landbruget hurtigt ophørte grundet den dår- lige jord. Byen består af flere mindre boliger, enkelte stråtækte Afgrænsningen indeholder hele Sondrup By med tilhørende landskab bindingsværkshuse, tidligere skole og brugsforening samt det nedlagt andelsmejeri Baunsbæk.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Landsbyen er Odder Kommunes eneste skovlandsby. Den in- takte struktur og vejforløbet vidner om byens beliggenhed i det Kommune: Odder Kommune bakkede terræn. Sondrup er et godt eksempel på en landsbys Omfang: Kulturmiljø nr. 20 udvikling omkring andelstiden med flere bevarede elementer Kategori: Bymiljø – Landsby som brugsforeningen og andelsmejeriet. Udpeget i kommuneplan: Ja Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 BÆRENDE ELEMENTER Adgangsforhold: Offentlig adgang Byens velbevarede vejforløb og struktur med bygningerne be- liggende helt ud til vejen, fortættet af det kuperede terræn, ud- gør de bærende elementer. Krydset mellem Sondrupvej og Vads Møllevej er ligeledes et af landsbyens bærende elementer med mejeriet og brugsforeningen som vigtige kulturhistoriske ele- menter, der er et stærkt vidnesbyrd om andelstiden. VÆRDISÆTNING EGENSKABER KULTURMILJØETS EGENSKABER Sondrup er i dag et attraktivt bosætningsmiljø grundet den smukke beliggenhed i landskabet. Byen rummer dog ikke store Kulturhistorisk Turisme muligheder for yderligere bosætning, da nybyggeri vil sløre kul- turmiljøets aflæselighed. Byen har muligheder for at indgå som udgangspunkt for naturoplevelser i Sondrup Bakker, der udgør Bosætning et attraktivt rekreativt område. Arkitektonisk BEMÆRKNINGER Erhverv Sondrup er et lille, specielt kulturmiljø i Sondrup Bakker, hvorfor det anbefales at sikre det mod større omdannelse. I en lokalplan bør det sikres, at de bevaringsværdige bygninger ikke ændres Integritet Kultur markant. Ligeledes bør byens velbevarede struktur sikres, og fremtidigt nybyggeri bør følge den eksisterende struktur med lavskalabyggeri langs vejen, der indlejrer sig i terrænet.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

SONDRUP

Det slyngede vejforløb indeholder flere oprindelige boliger og flere stråtækte bygninger

Andelsmejeriet Baunsbæk er intakt og et af de få tilbageværende i Odder Kommune Uden for Sondrup ligger flere oprindelige velbevarede gårde i det kuperede terræn

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

22 TUNØ

3

1

2

4

Tunøs kirke, som blev indrettet til fyrtårn i 1801, udgør øens vartegn. Til højre ses kroen og til venstre præstegården, som i dag er museum 1 Tunø kirke og fyrtårn 2 Tunø havn BESKRIVELSE 3 Udflyttede gårde omkring Tunø Landsby er Tunøs eneste by og opstod som en reguleret stenkalven vejby, der kan dateres tilbage til 1100-tallet. En brand i 1852 be- 4 Sommerhusområde Afgrænsning tød, at en del af landsbyens østlige del gik til grunde, hvorefter den blev genopbygget med et parallelt vejforløb og udviklede Kulturmiljøafgrænsningen indeholder Tunø landsby såvel som sommerhusområdet og de sig således til en vej- og forteby. Samtidig blev en række gårde udflyttede gårde vest for landsbyen udflyttet til Stenkalven øst for byen. Landsbyen karakteriseres af kroen, præstegården og kirken, som også fungerer som øens fyrtårn, og landsbyens bebyggelse er i dag udvidet med et som- merhusområde mod syd. Kommune: Odder Kommune KULTURMILJØETS VÆRDIER Omfang: Kulturmiljø nr. 22 Tunø By opleves autentisk med de smalle, parallelle vejforløb Kategori: Bymiljø – Landsby og den velholdte bebyggelse, som rummer fine arkitektoniske Landbrugsmiljø – Bondegårde kvaliteter. Landsbyen har en høj kulturhistorisk værdi, hvilket Fritidsmiljø - Sommerhusområde skyldes de mange fortællende elementer som kroen, mejeriet, Udpeget i kommuneplan: Ja købmandsgården, præstegården og kirken, der i 1801 blev ind- Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 rettet til fyrtårn og i dag udgør øens vartegn. Adgangsforhold: Offentlig adgang

BÆRENDE ELEMENTER Landsbymiljøets tætte struktur med den velholdte bebyggelse udgør den væsentligste bevaringsværdi. Elementer som kro- VÆRDISÆTNING en, kirken, købmandsgården og den gamle smedje er bærende EGENSKABER elementer for kulturmiljøets fortælling. Ligeledes styrker de ud- flyttede gårde omkring Stenkalven fortællingen om adelbyens udvikling efter branden. Kulturhistorisk Turisme

KULTURMILJØETS EGENSKABER Tunø oplever massiv turisme om sommeren og har gode egen- Bosætning skaber for kulturformidling af landsbylivet i det isolerede øsam- fund. Dermed har øen et særligt potentiale ift. turismeudvikling. Arkitektonisk

Erhverv BEMÆRKNINGER Hele øen er landskabsfredet, men det anbefales at sikre beva- ringsværdierne i selve landsbyen vha. en lokalplan forud for Integritet Kultur en turismeudvikling. Det anbefales tilmed, at den nuværende afgrænsning udvides, så sommerhusområdet syd for byen og gårdene øst for byen kommer til at indgå i kulturmiljøet.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

TUNØ

Tunø landsby set fra syd. I baggrunden ses det kombinerede kirke- og fyrtårn, og i forgrunden ses sommerhusområdet, som er opstået mellem landsbyen og kysten

Der er stadig dagligvarebutik i den gamle købmandsgård. Ligesom flere af de øvrige huse i Udflytningen af gårde fra Tunø by skete efter branden i 1852, hvorfor gårdene vest for byen området er den opført efter den store brand i 1852 næsten alle stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet

ODDER KOMMUNE