ODDER KOMMUNE AUGUST 2019 SCREENING AF KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. PROJEKTTEAM Gennem en dialogbaseret proces med de Mogens A. Morgen kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- Simon Ostenfeld Pedersen søgt, er der udviklet en metode til Screening Mette Boisen Lyhne af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Cecilie Julie Nielsen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Kasper Albrektsen kan anvendes af kommunerne, som er myn- Mathilde Kirkegaard dighed på kulturmiljøområdet. Amal Ashur Anne Kühl Hansen Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Alex Hjøllund Enevoldsen ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus. ende potentialer. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK) 1 2 3 4 SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING Kulturmiljøer har en unik sammensætning af Screeningsmetoden kombinerer eksisterende stedbundne fortællinger og potentialer, der registreringer og viden med besigtigelser af INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL kan udvikles som styrkepositioner i kommu- kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul- OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, turmiljøerne vurderes ved en værdisætning hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik- af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske SCEENINGSKRITERIER KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF AFRAPPORTERING ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf KULTURMILJØER KULTURMILJØER være en god forretning – ikke alene for den vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle- enkelte ejer, men også for omkringliggen- værdi, der danner grundlag for en nuanceret de boliger og kommunen som helhed, fordi udvælgelse og prioritering. Heri indgår også kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska- økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv ber for at fremme turisme, bosætning, er- SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD og bosætning. hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud- 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun- Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, viklingspotentiale for den enkelte kommune. ne overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg- valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin- nemført en strategisk screening af kulturmil- Den viden, der foreligger i kommunerne og get miljø eller helhed (ikke enkeltstående gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening museerne er en integreret del af arbejds- bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere grundlaget. Indledningsvis gennemgås den voldsteder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 30 kommuner en screening af deres værdi- eksisterende kommuneplans udpegning af 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af kulturmiljøer i dialog med kommune og mu- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: landets kulturmiljøer og værdien af dem bli- seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer- synlige spor ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen- nes status; hvilke er der særligt fokus på i den Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske nemføres i et samarbejde mellem kommuner, strategiske planlægning, og er der væsentlige betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? museer og Arkitektskolen Aarhus. kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, er udpegede, men som alligevel bør indgå i formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en screeningen? Dialogen tager også stilling til, Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam- del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag- menhæng? Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva- grund af fastlagte screeningskriterier eller af sk Tu ori rism ist e h r ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har andre omstændigheder. tu l u K B Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode o KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- s til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer Metoden er udviklet i dialog med kommuner, æ ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra t n i (SAK). Metoden, der er koordineret med dan- museer og andre interessenter og vil løbende n følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og k g s i ske og internationale værdisætningsmetoder, blive opdateret som en del af forskningspro- n 5 er højest: o t 5 4 3 2 1 k er udviklet med henblik på den kommunale jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt- e t i E k r r planlægning og private rådgivere, men værk- skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil- h Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme A v e r tøjet kan tilpasses andre formål. jøer. turisme og/eller turismerelateret virksomhed? v Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme t e t i r K g bosætning og/eller være en ressource for tilflytning? u e t l t n u I r Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl- ling? SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7 SCREENEDE KULTURMILJØER I ODDER KOMMUNE TEMAER FOR KULTURARVEN I ODDER KOMMUNE 34 De kulturhistoriske temaer er gennemgående vestlige del, hvor gårdene og den tilhørende hovedtræk, som har spillet en væsentlig rolle kamudskiftning er tydeligt aflæselig i dag. for egnens udvikling. Temaerne er karakteristi- 14 26 ske for flere af de screenede kulturmiljøer, der Gårdene og landbruget omkring Odder har 15 i kraft af deres fysiske fremtræden afspejler været underlagt godserne, som lå jævnt place- Odder 7 9 8 bærende fortællinger i kommunen. ret her. Åkær Gods syd for Odder er et af lan- 27 11 10 28 dets største godser, og herregårdene i Odder 23 1 17 LANDBRUGSSAMFUNDET Kommune udmærker sig generelt ved at være 3 Odder Kommune, som oprindeligt udgjorde velbevarede og velholdte, hvilket Gyllingnæs, 22 en halvø i det østjyske morænelandskab, har Rodsteenseje, Gersdorffslund og ikke mindst 12 18 siden stenalderen været et udpræget land- Åkær Gods er gode eksempler på. 36 31 25 brugsland. Vådområderne langs åen, som tid- 19 ligere havde sit løb omkring Odder by, er dræ- ANDELSTIDEN net til dyrkningsjord, hvor Ørting Mose syd for I løbet af 1800-tallet opnåede bønderne selv- 4 30 Odder er det tydeligste eksempel. Her vidner stændighed økonomisk og politisk. Efter land- 33 29 5 2 det flade område i det ellers kuperede terræn brugets produktionsomlægning i 1870’erne 13 og de små mosebrug langs Ørting Mosevej stiftedes mange andelsselskaber på Od- 21 20 om bøndernes liv og arbejde i mosen. Derud- der-egnen. Andelsselskaberne oprettede over blev en stor del af Kysing Fjord omlagt til brugsforeninger, mejerier, slagterier, elvær- 24 landbrugsareal med Frederiksdalinddæmnin- ker og frysehuse, og produktionen af fødeva- 35 gen i 1832. rer blev hurtigt effektiviseret. Det var ligeledes 32 i løbet af andelstiden, at jernbanerne kom til, Det er ikke kun vådområderne omkring Odder, og i Odder Kommune betød det, at der i 1884 som efterhånden er blevet inddraget til land- blev oprettet jernebane fra Aarhus