Teknisk Baggrundsnotat Til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Bilag 3

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

1. Indledning

Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag.

Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram.

Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram.

Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande.

Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virkemiddelkatalog” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010).

Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

2. Vandløb

2.1 Indledning ...... 2 2.2 Datagrundlaget ...... 2 2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger ...... 2 2.2.2 Stationsnettet ...... 2 2.2.3 Kvalitetselementer ...... 3 2.2.4 Problemårsager ...... 6 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer ...... 6 2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) .7 2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb ...7 2.3.3 Fastsættelse af tilstand ...... 7 2.3.4 Fastsættelse af mål ...... 8 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats ...... 9 2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler...... 10 2.5 Undtagelsesbestemmelser...... 10 2.6 Datamodellen...... 11 2.7 Miljøministeriets Web-Gis...... 12 2.8 Referencer...... 13

2. Vandløb, side 1 2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/.

For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse.

2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter:

o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger.

2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU.

Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment.

Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment.

2.2.2 Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca. 14.500 stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca. 27.880 km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.9 Horsens Fjord, er der anvendt data fra 494 stationer til beskrivelse af tilstanden på 539 km vandløb.

2. Vandløb, side 2 2.2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske.

2.2.3.1 Biologiske kvalitetselementer o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter

Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1.

Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I – II 6 God II 5 God II – III 4 Moderat III 3 Ringe III – IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig

Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse.

Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 – 2007 og i nogle tilfælde 2008.

Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet.

Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan.

2.2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementer o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)

2. Vandløb, side 3 Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af median- minimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand.

Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer.

2.2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt ”støtteparameter”. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt.

1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase.

2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt.

2. Vandløb, side 4 Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen:

o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10DK højdemodel).

o Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-GIS- tema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse.

o Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter.

o Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland.

o Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel).

o Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i (”Bornholm”, ”Sjælland” og ”Møn-Lolland- Falster”).

Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen.

2.2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysisk- kemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/.

Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.9 Horsens Fjord er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der

2. Vandløb, side 5 afgør om et vandløb er okkerbelastet, er:

o målinger af ferrojern (fe2+) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar. o og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna.

Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne.

2.2.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Der foreligger ikke konkrete undersøgelser for miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb i hovedvandoplandet.

2.2.4 Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode.

2.2.4.1 Vandindvinding – påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats.

2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”/2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De

2. Vandløb, side 6 to dokumenter kan hentes på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8 cc9978110/. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer.

2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbunds- vandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje:

Citat.. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut.

Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet.

2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale.

2.3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. ”Tyngden af data” bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle).

2. Vandløb, side 7 2.3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen).

Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer:

RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI.

Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6.

For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2. Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand.

Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger.

Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med.

Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål

2. Vandløb, side 8 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8 cc9978110/. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand.

Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget.

Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i 2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbs- restaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces.

Miljømål

Behov for indsats {

Miljøtilstand i 2015 (baseline)

Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet.

Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.

Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som Ændret Ringe fysiske 3.1 ikke er forurenede med vandløbsvedligeholdelse forhold og okker spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved Manglende 3.2 Fjernelse af spærringer opstemninger, bygværker, kontinuitet rørstyrt m.v.

2. Vandløb, side 9 Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med Ringe fysiske 3.3 Vandløbsrestaurering spildevand fra spredt forhold bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 Genåbning af rørlagte Manglende 3.4 meter indskudt på målsatte vandløb kontinuitet vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt 3.5 Vandstandshævning Okker okkerbelastede vandløb

Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene.

Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet ”Miljøministeriets WebGIS”.

2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes.

Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer.

Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede.

Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger.

Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/.

2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: ”udskydelse af målopfyldelse til 2021”. Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats.

I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser:

2. Vandløb, side 10 Begrundelse for Konsekvens Problemstilling Undtagelse anvendelse af af undtagelse undtagelse I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret Virkemiddel spildevandsrensning før det 3.1 udskydes vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene

I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten Virkemiddel af en forbedret 3.3 udskydes spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er Tekniske brug for at foretage en årsager vandløbsrestaurering for at Der mangler kunne opfylde miljømålene Udskydelse af tilstrækkelig tidsfrist for viden til at For visse kunstige og stærkt målopfyldelse vurdere modificerede vandløb, der har indsatsen i en tilstand, der nødvendiggør første en indsats overfor de fysiske planperiode. forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden Virkemiddel om den nødvendige indsats 3.1 og 3.3 for at opnå målopfyldelse. udskydes Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode.

Indsats eller Vandløb hvor der mangler dele af viden om tilstand og/eller indsats indsatsbehov. udskydes Større spærringer, hvor der Virkemiddel kun findes korte strækninger 3.2 og 3.4 opstrøms og effekten af at udskydes skabe passage er minimal.

Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf.

2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan.

2. Vandløb, side 11 Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på http://miljoegis.mim.dk/fagtekster/vandplan2/download.html. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo.

Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer.

2.7 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv _forslag.

Sådan ser WebGIS løsningen ud.

I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under ”VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer” at få vist indsatser, som f.eks. ”indsatskrav – Restaurering i vandløb”.

2. Vandløb, side 12 2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4):136-139.

2. Vandløb, side 13 3. Søer

Indhold

3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder…………………………………… 2 3.1.1 Datagrundlag 3.1.2 Fastsættelse af miljømål 3.1.3 Vurdering af tilstand 3.1.4 Beregning af belastning 3.1.5 Beregning af indsatsbehov 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne………………………………….. 4 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov………………………………………. 4 3.4 De enkelte søer…………………………………………………………………………. 5 3.5 Referencer…………………………………………………………………………………. 9

Bilag

Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold

Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet

3. Søer, side 1 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder

3.1.1 Datagrundlag

Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Vejle Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus.

Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse – og dermed også søernes kemiske tilstand – ukendt.

3.1.2 Fastsættelse af miljømål

Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

3.1.3 Vurdering af tilstand

Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH’er, PCB’er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø.

Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2, 3.2.1.3 og 3.2.4.3 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

3.1.4 Beregning af belastning

Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha.

3. Søer, side 2 3.1.5 Beregning af indsatsbehov

Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor.

Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden.

Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand.

Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis- udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse.

3. Søer, side 3 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne

Økologisk tilstand I tabel 3.2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Horsens Fjord tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden 2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal.

Klorofyl a, μg/l, sommermiddel Økologisk Sø navn tilstands klasse Søtype Antal middel max min Periode måleår Bygholm Sø 9 145 2003 1 Dårlig Dallerup Sø 10 52 2003 1 Ringe Nørrestrand 9 110 2004 1 Dårlig Tebstrup Sø 10 11,1 13 9 2002-2005 2 God Torp Sø 10 45 2002 1 Ringe

Tabel 3.2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet.

Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand Der foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer for søerne i hovedvandoplandet Horsens Fjord.

3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov

Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende.

3. Søer, side 4 Sø navn Belast- Baseline Beregnet Indsats- Indløbs- Maksimal ning Belast- maksimal behov koncentra indløbs- ning belastning -tion koncentration

2005 2015 Ved mål- 2005 Ved mål- opfyldelse opfyldelse kg P kg P kg P kg P mg P/l mg P/l Bygholm Sø 8191 6610 4289 2321 0,142 0,074 Dallerup Sø 140 98 56 42 0,110 0,044 Nørrestrand 5220 4235 3736 499 0,105 0,076 Tebstrup Sø 123 105 105 0 0,094 0,094 Torp Sø 16 16 11 4,4 0,085 0,061

Tabel 3.3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Horsens Fjord. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

3.4 De enkelte søer

I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, evt. international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3’s vedkommende også under indsats.

For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer – men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, ”Vandområde med ukendt tilstand/belastning”. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres.

I bilag 3.1 og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer.

3. Søer, side 5 Beskrivelse af de enkelte søer

3.4.1 Bygholm Sø

Bygholm Sø er dannet ved opstemning af Bygholm Å i begyndelse af århundredet, for at kunne anvende vandkraften til elproduktion. Søen og dens omgivelser har en stor rekreativ betydning for Horsens.

Målsætning Målsættes godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l).

Tilstand Tilstanden karakteriseres som dårlig ud fra klorofylindholdet, som var på 145 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) og på et tilsvarende højt niveau de foregående år. Fosforniveauet er ligeledes højt og ligger på et niveau lige under 200 μg P/l. Der er typisk hvert år kraftige algeopblomstringer i søen hen over sommeren (primært blågrønalger), hvilket giver en sigtdybde i sommerhalvåret på kun ca. 60 cm i gennemsnit.

En fiskeundersøgelse i 1992 viste, at brasen udgør mere end 50 % af fiskebiomassen, og at der er sket en ændring i fiskebestanden fra at være domineret af skaller (1967) til at være domineret af brasen. Aborrerne udgør både i antal og vægt en beskeden andel af fiskebestanden. Der er udsat sandart i søen og bestanden er stor i forhold til andre danske sandartsøer.

En sedimentundersøgelse i søen i 1997 illustrerer, at sedimentet er karakteristisk for en sø, der har været belastet fra oplandet gennem mange år. Sedimentet har et højt indhold af fosfor, og der ligger en stor pulje af fosfor gemt i sedimentet som langsomt frigives til søvandet og dermed sandsynligvis vil være med til at belaste søen i mange år fremover.

Belastning Oplandsarealet til søen er meget stort og der er en betydelig tilførsel af næringsstoffer til søen fra bl.a. dyrkede arealer, spredt bebyggelse og punktkilder.

Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2321 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.

3.4.2 Dallerup Sø

Dallerup Sø er dannet under sidste istid som et dødishul.

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l).

3. Søer, side 6 Tilstand Tilstanden karakteriseres som ringe ud fra klorofylindholdet, som var på 52 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) og på et tilsvarende højt niveau de foregående år på nær i 1992 hvor klorofylniveauet var meget højt. Fosforkoncentrationen har været faldende siden starten af 1990’erne og var i 2003 på 70 μg P/l (sommergennemsnit). Der optræder typisk algeopblomstringer i søen hen over sommeren, hvilket giver en sigtdybde i sommerhalvåret på ca. halvanden meter i gennemsnit. Om sommeren sker der en stor frigivelse med fosfor fra søbunden.

Belastning Oplandsarealet til søen er forholdsvis lille, og det dyrkede areal udgør langt størstedelen af det samlede oplandsareal. Den nuværende belastning skyldes et betydeligt landbrugsbidrag samt spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 42 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.

3.4.3 Nørrestrand

Nørrestrand er en stor og lavvandet sø, der ligger nordøst for Horsens. Søen var tidligere en havarm fra Horsens Fjord, men havet blev lukket ude, da man byggede sluser i sundet i 1915.

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l).

Tilstand Tilstanden karakteriseres som dårlig ud fra klorofylindholdet, som var på 110 μg/l i 2004 (sommergennemsnit) og på et tilsvarende højt niveau de foregående år. Fosfor- og kvælstofniveauet er ligeledes højt, så søen er meget næringsrig. Sigtdybden er dårlig i sommerperioden (ca. 0,5 m) som følge af stor algevækst. Hyppig ophvirvling af bundmateriale har også indflydelse på sigtdybden.

Sammensætningen af fiskebestanden er skæv. En fiskeundersøgelse i 1996 viste at artsantallet af fisk er lavere end i flertallet af de øvrige danske søer. Søen er domineret af skalle, brasen og små aborrer. Der er også ål og skrubbe, men i meget små mængder. Tidligere var der stort set ikke undervandsplanter i søen, men nyeste viden tyder på, at søen er i bedring, eftersom at der i store dele af søen er kommet mange forskellige arter af undervandsplanter med en meget høj dækningsgrad, især i den østlige del af søen (information fra Horsens Kommune).

3. Søer, side 7 Belastning Nørrestrand ligger i en ådal og oplandet er meget stort. Søens største tilløb er Hansted Å, og afløbet fra søen sker via en langstrakt vig, Stensballe Sund, og herfra videre til Horsens Fjord. Det dyrkede areal udgør størstedelen af det samlede oplandsareal, så der er et betydeligt landbrugsbidrag og der er desuden mange ukloakerede ejendomme i oplandet.

Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 499 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.

3.3.4 Tebstrup Sø

Tebstrup Sø er en langstrakt, forholdsvis dyb sø beliggende ca. 10 km nord for Horsens.

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (11,1 μg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 11,1 μg/l i gennemsnit (2002 og 2005) i god tilstand. Klorofylniveauet er ca. halveret i forhold til i 1990’erne, og næringsstofniveauet i søen er også faldet markant. Søen er dyb (største dybde ca. 18 meter), og derfor kommer der ofte lagdeling i søen i sommerperioden, hvormed der opstår iltsvind i bundvandet. Fosfor bliver frigivet fra søbunden under de iltfrie forhold, og når vandmasserne igen opblandes, giver fosforen anledning til algevækst.

Ved vegetationsundersøgelsen i 2005 blev der observeret et forholdsvis højt antal arter (17), men undervandsvegetationen var meget uensartet og sparsomt udviklet. Vegetationen dækkede kun ca. 2 % af søens bundareal og dybdegrænsen var 2,5 m.

Fiskebestanden blev undersøgt i 2005 og er typisk for en dyb og næringsfattig sø med en dominerende bestand af store aborrer og med en beskeden bestand af skaller, så fiskene påvirker næppe vandkvaliteten negativt i Tebstrup Sø.

Belastning Søen ligger i Hansted Å’s vandsystem. Langs søens østside er der et tyndt skovbælte, ellers består oplandet hovedsagligt af opdyrkede landbrugsarealer. I 1977 blev der etableret et renseanlæg, hvormed spildevand fra Tebstrup by blev ledt uden om søen via en rørledning og koblet på søens afløb.

3. Søer, side 8 Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er principielt ikke behov for særskilt indsats udover baseline 2015. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen.

3.3.5 Torp Sø

Torp Sø er en lille sø som ligger sydvest for Østbirk i Horsens kommune.

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l).

Tilstand Tilstanden karakteriseres som ringe ud fra klorofylindholdet, som var på 45 μg/l i 2002 (sommergennemsnit). Der har ikke været nogen egentlig udvikling i søens tilstand siden 1980érne, og fosforniveauet i søen er forholdsvis højt (ca. 140 μg P/l i sommergennemsnit). Der optræder typisk algeopblomstringer i søen hen over sommeren, hvilket giver en forholdsvis dårlig sigtdybde, hvilket igen resulterer i, at der kun er observeret få undervandsplanter i søen på lavt vand.

I sommeren 1997 optrådte en omfattende fiskedød. Der kunne i den forbindelse konstateres, at fiskebestanden primært bestod af skaller og brasen.

Den relative store dybde i søen gør, at der om sommeren frigives store mængder fosfor fra søbunden som følge af iltforbrugende processer.

Belastning Oplandsarealet til søen er lille. Søen er delvist omgivet af skov og dyrkede marker med skrånede arealer ned til søen. Søen har et periodisk afløb, og der er ingen egentlige tilløb.

Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 4,4 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.

3.5 Referencer

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010.

Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder.

3. Søer, side 9 Bilag 3.1:

Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold.

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet

Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 51 Delvandopland Middeldybde, m 1,7 Vandløbssystem Bygholm Å Max. dybde, m 3,4 Tilløb Bygholm Å Volumen, m3 872540 Opholdstid, år 0,02 Opland 2 Afløb Bygholm Å Oplandsareal, km 180,32 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 79,88 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 8,05 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 4,97 Habitatarter Naturarealer, % 0,14 Ferskvand, % 0,59 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 6,38 Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0,53 F2 – finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 37,53 Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 47,36 Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 4,40

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0 F7 – humus, % 0,71 F8 – Kalkrig jord, % 0 FKX – uklassificeret, % 9,46

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens, Søtype 10: Kalkrig, ikke Hedensted brunvandet, fersk, dyb

Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 8,1 Delvandopland Middeldybde, m 4,2 Vandløbssystem Klokkedal Å Max. dybde, m 8,4 Tilløb Klokkedal Å, dræntilløb Volumen, m3 339770 Opholdstid, år 0,26 Opland 2 Afløb Klokkedal Å Oplandsareal, km 4,25 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 88,92 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,36 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,40 Habitatarter Naturarealer, % 0,31 Ferskvand, % 2,43 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,58 Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0 F2 – finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 0 Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 90,45 Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 3,99

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0 F7 – humus, % 3,48 F8 – Kalkrig jord, % 0 FKX – uklassificeret, % 2,10

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet

Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 121 Delvandopland Middeldybde, m 0,75 Vandløbssystem Hansted Å Max. dybde, m 3 Tilløb Hansted Å samt 3 små tilløb Volumen, m3 906010 Opholdstid, år 0,02 Opland 2 Afløb Hansted Å Oplandsareal, km 154,35 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 77,41 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 6,34 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,71 Habitatarter Naturarealer, % 0,39 Ferskvand, % 0,55 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 7,39 Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 1,95 F2 – finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 43,35 Fredning Arealfredning nr. 05745.00 F4 – sandblandet lerjord, % 34,80 Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0,27

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0 F7 – humus, % 4,44 F8 – Kalkrig jord, % 0 FKX – uklassificeret, % 15,98

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens, Søtype 10: Kalkrig, ikke Skanderborg brunvandet, fersk, dyb

Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 31 Delvandopland Middeldybde, m 7,7 Vandløbssystem Hansted Å Max. dybde, m 17,7 Tilløb Lille Hansted Å/Tolstrup Å Volumen, m3 2385580 Opholdstid, år 1,81 Opland 2 Afløb Lille Hansted Å/Tolstrup Å Oplandsareal, km 5,02 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 75,81 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 5,99 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 6,63 Habitatarter Naturarealer, % 0,25 Ferskvand, % 5,77 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 5,56 Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0 F2 – finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 15,07 Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 68,92 Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0,75

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0 F7 – humus, % 3,67 F8 – Kalkrig jord, % 0 FKX – uklassificeret, % 11,60

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens Søtype 10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb

Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 6,3 Delvandopland Middeldybde, m 3,6 Vandløbssystem Hansted Å Max. dybde, m 5,5 Tilløb Volumen, m3 225140 Opholdstid, år 1,2 Opland 2 Afløb Urup Bæk Oplandsareal, km 0,52 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 78,54 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,03 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 2,36 Habitatarter Naturarealer, % 0 Ferskvand, % 12,32 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,69 Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 59,39 F2 – finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 24,53 Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 0 Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0 F7 – humus, % 0 F8 – Kalkrig jord, % 0 FKX – uklassificeret, % 16,03

Bilag 3.2:

Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet. Bygholm Sø

Stations nr: VEJ8888021 DMU Nr: Stationsnavn: Bygholm Sø X_ETRS89: 550329 Y_ETRS89: 6191820

Sommermiddelværdier, overfladevand

Sigtdybde, m Total P, mg/l 1 0,25 0,9 0,8 0,2 0,7 0,6 0,15 0,5 0,4 0,1 0,3 0,2 0,05 0,1 0 0

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

Klorofyl a, µg/l Total N, mg/l 300 4,5 4 250 3,5 200 3 2,5 150 2 100 1,5 1 50 0,5 0 0

90 998 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 19 1992 1994 1996 1 2000 2002

Stations nr: VEJ8888022 DMU Nr: Stationsnavn: Dallerup Sø X_ETRS89: 552914 Y_ETRS89: 6185555

Sommermiddelværdier, overfladevand

Sigtdybde, m Total P, mg/l 2,5 0,18 0,16 2 0,14 0,12 1,5 0,1 0,08 1 0,06 0,5 0,04 0,02 0 0

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

Klorofyl a, µg/l Total N, mg/l 250 4 3,5 200 3 150 2,5 2 100 1,5 1 50 0,5 0 0

90 998 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 19 1992 1994 1996 1 2000 2002

Stations nr: VEJ8888034 DMU Nr: Stationsnavn: Nørre Strand X_ETRS89: 555565 Y_ETRS89: 6192796

Sommermiddelværdier, overfladevand

Sigtdybde, m Total P, mg/l 0,8 0,4 0,7 0,35 0,6 0,3 0,5 0,25 0,4 0,2 0,3 0,15 0,2 0,1 0,1 0,05 0 0

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003

Klorofyl a, µg/l Total N, mg/l 140 4 120 3,5 3 100 2,5 80 2 60 1,5 40 1 20 0,5 0 0

91 999 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 19 1993 1995 1997 1 2001 2003

Stations nr: VEJ8888029 DMU Nr: Stationsnavn: Tebstrup Sø X_ETRS89: 554540 Y_ETRS89: 6201824

Sommermiddelværdier, overfladevand

Sigtdybde, m Total P, mg/l 4,5 0,18 4 0,16 3,5 0,14 3 0,12 2,5 0,1 2 0,08 1,5 0,06 1 0,04 0,5 0,02 0 0

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005

Procentvis ændring i perioden 1996-2005: (9%) Procentvis ændring i perioden 1996-2005: (-11%) r²(log): 0,058 p(log): 0,7590 r²(log): 0,654 p(log): 0,1910 r²: 0,057 p: 0,7600 r²: 0,659 p: 0,1880

Klorofyl a, µg/l Total N, mg/l 25 1,6 1,4 20 1,2 15 1 0,8 10 0,6 0,4 5 0,2 0 0

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005

Procentvis ændring i perioden 1996-2005: (-53%) Procentvis ændring i perioden 1996-2005: (5%) r²(log): 0,571 p(log): 0,2440 r²(log): 0,006 p(log): 0,9230 r²: 0,668 p: 0,1820 r²: 0,011 p: 0,8930

Stations nr: VEJ8888033 DMU Nr: Stationsnavn: Torp Sø X_ETRS89: 545640 Y_ETRS89: 6200822

Sommermiddelværdier, overfladevand

Sigtdybde, m Total P, mg/l 2,5 0,18 0,16 2 0,14 0,12 1,5 0,1 1 0,08 0,06 0,5 0,04 0,02 0 0

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Klorofyl a, µg/l Total N, mg/l 70 2,5 60 2 50 40 1,5 30 1 20 0,5 10 0 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau. 4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen.

Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”.

Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Navn Typologi Vidensniveau Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) Horsens Yderfjord P3 V1 11,5 3A 8,5 1,2 A 0,10 D N Horsens Inderfjord P3 V1 8,6 5 6,4 0,6 A 0,07 D N Norsminde Fjord M4 V1 5,8 3B 4,3 2,4 B 0,41 R N Endelave og kystvandet fra 12,2 2 9,0 4,5 A 0,37 R N Norsminde Fjord OW2 V3

Forklaringer Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af Vandområde Typologi vandressourcer (BEK nr. 1355 af 11/12/2006) V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for Vidensniveau udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Procedurenummer er beskrevet i ”Retningslinjer for Grundlag (procedure) udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat (G/M) tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Procedure er beskrevet i: Retningslinjer for udarbejdelse Grundlag af indsatsprogrammer”, bilag 5 EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder miljømål G/M tilstand?

Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland Horsens Fjord. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand.

4.1 Horsens Fjord Horsens Fjord omfatter vandområderne ”Horsens Inderfjord” der strækker sig fra Horsens by til en linje mellem Borres Knob og Hjarnø og ”Horsens Yderfjord” der dækker resten af fjorden til en linje mellem spidsen af Gylling Næs og Snaptun.

4. Kystvande, side 1

Fjorden har en middeldybde på 2,9 meter og en maksimal dybde på 22 meter. Kun en lille del af fjorden < 5% har vanddybder over 6 meter, hvilket betyder at fjorden specielt Inderfjorden generelt er lavvandet område og ikke i særlig grad påvirket af variationerne i lagdelingen udenfor fjorden. I Yderfjorden er lagdeling oftere forekommende. Saltholdigheden i fjorden er typisk mellem 20 – 24 ‰.

Afstrømningsindekset og saltholdigheden for fjorden er relativ høj og begge vandområder tilhører fjordtype P3. jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. De to vandområder behandles mht. målsat belastning under et.

4.1.1 Referencetilstand ålegræs For vandområdet ”Horsens Yderfjord” anvendes en lokalhistorisk observation umiddelbart vest for Alrø – som fastlægger en referencetilstand på 11,5m der vurderes som gode validerede data. (DMU-rapport nr. 755. Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder). Denne værdi ligger over den typespecifikke værdi for P3-områder (90 % fraktilen), som er 9,8 m - denne baseres på 19 historiske observationer. Observationen ligger lige på ”grænsen” mellem de to vandområder, alleryderst i det der er defineret som ”Horsens Inderfjord”, men hydrografisk repræsenterer den Yderfjorden.

For vandområdet ”Horsens Inderfjord” er referencetilstanden på 8,6 m beregnet ud fra den lokalhistoriske observation for ålegræssets dybdegrænse umiddelbart vest for Alrø – der som nævnt fastlægger en referencetilstand her på 11,5m. Beregningen sker via ”Laurentius- relationen” der angiver en kvælstofkoncentration ud fra en given ålegræsdybdegrænse og er baseret på den empirisk fundne niveauforskel på 1,43, der er i kvælstofkoncentrationen mellem Inderfjorden og Yderfjorden i ålegræssets vækstsæson. Den beregnede referenceværdi ligger under den typespecifikke værdi for P3-områder (90 % fraktilen), som er 9,8 m - denne baseres på 19 historiske observationer.

4.1.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for Horsens Yderfjord er afledt af referencetilstanden (11,5 m* 0,74 % = 8,5 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 8,5 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. Miljømålet for Horsens Inderfjord er afledt af referencetilstanden (8,6 m* 0,74 % = 6,4 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 6,4 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. Miljømålet overstiger bunddybden i store dele af Inderfjorden, der har en gennemsnitsdybde på under 3 meter, men målopfyldelse forudsætter, at der i hele Inderfjorden skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 6,4 m’s dybde. Vanddybder over 6 meter findes i den yderste del af Inderfjorden.

4. Kystvande, side 2 4.1.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på et faldende antal transekter i perioden 1989 til 2006 som fremgår af tabel 4.1.1 . Undersøgelserne er foretaget hvert år i perioden 1989 til 2006. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs.

Tilstanden for Horsens Inderfjord er beregnet til 0,6 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som dårlig.

Horsens inderfjord

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008

Figur 4.1.1. Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Horsens Inderfjord. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømålet er indtegnet som stiplet linie.

4. Kystvande, side 3

År Hovedudbredelse SD n Antal dybdegrænse transekter (m) med ålegræs 1989 1,8 0,2 11 3 1990 1,7 0,1 11 4 1991 1,9 0,2 10 2 1992 1,4 0,2 10 3 1993 1,6 0,4 10 3 1994 1,6 0,7 9 5 1995 1,8 1,3 10 3 1996 2,0 1,3 10 5 1997 2,2 0,4 9 5 1998 Ingen ålegræs 6 0 1999 Ingen ålegræs 6 0 2000 1,4 - 6 1 2001 2,6 - 2 1 2002 1,3 - 5 1 2003 1,4 - 6 1 2004 2,3 - 6 1 2005 1,2 - 6 1 2006 Ingen ålegræs - 6 0

Tabel 4.1.1. Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Horsens Inderfjord med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs

Tilstanden for Horsens Yderfjord er beregnet til 1,2 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som dårlig.

Horsens yderfjord

10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008

Figur 4.1.2. Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Horsens Yderfjord. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømålet er indtegnet som stiplet linie.

4. Kystvande, side 4 . År Hovedudbredelse SD n Antal dybdegrænse transekter (m) med ålegræs 1989 3,2 0,5 5 4 1990 2,8 0,5 5 4 1991 3,3 0,0 5 3 1992 2,5 0,2 5 3 1993 2,1 1,1 5 4 1994 2,1 0,6 5 5 1995 2,7 0,4 5 4 1996 3,7 1,5 5 4 1997 2,5 0,8 5 5 1998 2,1 0,9 4 3 1999 2,0 1,0 3 2 2000 1,6 1,1 3 2 2001 1,8 1 4 3 2002 1,7 - 4 1 2003 1,1 - 4 1 2004 2,4 0,7 4 3 2005 1,8 0,9 4 3 2006 1,7 0,7 4 3

Tabel 4.1.2. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Horsens Yderfjord med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.

4.1.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov DMU har opstillet en empirisk model for Horsens Fjord. Der er således fastlagt et samlet mål for hele Horsens Fjord indeholdende vandområderne ”Horsens Inderfjord” og ” Horsens Yderfjord”. Der er testet sammenhænge mellem næringsstofbelastning, næringsstofkoncentrationer, klorofyl og vandets klarhed (Kd værdier).

Empirisk modellering af miljøtilstanden i Horsens Fjord fra 1985 til 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 733, 2010.

4.1.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Bilag 4.1. og 4.2 viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier i områderne.

4.2 Norsminde Fjord

4.2.1 Referencetilstand ålegræs Norsminde Fjord er meget lavvandet. Den største dybde på knap 2 m findes kun i et lille område ved slusen og i den korte rende, som løber fra slusen og ind i fjorden. Der findes desuden ikke historiske data fra Norsminde Fjord.

4. Kystvande, side 5 Referenceværdien for ålegræssets dybdegrænse er derfor fastlagt som den typespecifikke værdi M1-4 jf. (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 5,8 m. Referenceværdien overstiger den naturlige dybde i fjorden. Værdien skal derfor betragtes som en teoretisk værdi, hvor vandkvaliteten i referencesituationen har været så god, at der teoretisk kunne vokse ålegræs til denne dybde.

4.2.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for Norsminde Fjord er afledt af referencetilstanden (5,8 m* 0,74 % = 4,3 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 4,3 m. Miljømålet overstiger den naturbetingede maksimale bunddybde, som er ca. 2 m i renden. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs eller andre blomsterplanter vokser med en tæthed på 10 % på områdets maksimale dybde. Målopfyldelse forudsætter, at der skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 4,3 m’s dybde.

4.2.3 Tilstand ålegræs Der er ikke registreret ålegræs i Norsminde Fjord i de seneste år. Der er fundet andre arter af blomsterplanter i fjorden, hvor havgræs (Ruppia sp.) er dominerende. Havgræs vokser især i den inderste halvdel af fjorden. Målet om 10 % dækning af blomsterplanter på fjordens maksimale dybde er ikke opfyldt.

På baggrund af målinger i årene 2005-2006 er den gennemsnitlige koncentration af Total-N (marts-okt) midt i Norsminde Fjord beregnet til 810 μg N/l. Denne koncentration svarer til en teoretisk dybdegrænse for ålegræs på 2,4 m. (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5). Grænsen mellem god og moderat er ved den teoretiske beregning 381 μg N/l.

På baggrund af ovenstående vurderes tilstanden som ringe.

4.2.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov For Norsminde Fjord er anvendt en dynamisk model MIKE 3. DHI har opstillet modellen for Norsminde Fjord i EU-projektet AGWAplan.

Den opsatte model er god til at beskrive sammenhæng mellem belastning og næringsstofforhold på den yderste station i fjorden. Modellen er ikke i stand til at beskrive bl.a. iltforhold, sigtdybde og de biologiske parametre på tilfredsstillende vis.

Modellen anvendes til scenariekørsler, hvor man forsøger at finde den belastning, som giver et kvælstofniveauet på 70-75 % af referencetilstanden.

DHI har foretaget scenarieberegninger for følgende belastninger: 2005 normaliseret mht. vand-afstrømning, 2015, N30/P15, N50/P25 og N80/P40 (tallene angiver procentvis reduktion i forhold til den landbaserede belastning 2005-normal).

4. Kystvande, side 6 4.2.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment og biota fra Norsminde Fjord.

4.3 Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord

Farvandet omkring Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord har relativ høj saltholdighed, ofte lagdelte vandmasser i de dybere partier, der når ned til omkring 30 meter. Vandområdet er især påvirket af de tilstødende vandmasser med en relativ lille direkte afstrømning fra land. Farvandet omkring Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord kan dermed karakteriseres som type OW2 jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

4.3.1 Referencetilstand ålegræs Ved fastlæggelse af referencetilstand for åbentvandstypen OW2 benyttes typeværdien OW1/OW2. Denne værdi er 12,2 m.

4.3.2 Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (12,2 meter*0,74=9,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.

4.3.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på et faldende antal transekter i perioden 1989 til 2006 som fremgår af tabel 4.3.1 . Undersøgelserne er foretaget hvert år i perioden 1989 til 2006. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs.

Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 4,5 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe.

4. Kystvande, side 7 Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord

10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Figur 4.3.1. Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i farvandet ”Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord”. Middelværdi med standardafvigelse, i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømålet er indtegnet som stiplet linie.

År Hovedudbredelse SD n Antal dybdegrænse transekter (m) med ålegræs 1989 5,0 0,7 12 10 1990 4,4 0,5 12 11 1991 4,8 1,4 11 7 1992 3,9 1,3 10 7 1993 4,1 0,9 8 5 1994 3,4 0,5 8 8 1995 4,8 1,6 8 7 1996 3,9 1,0 7 6 1997 4,7 1,7 8 7 1998 4,1 0,8 9 9 1999 4,8 0,0 9 7 2000 4,2 0,7 9 9 2001 - - 4 0 2002 5,3 6 1 2003 4,5 0,4 2 2 2004 4,6 0,6 5 4 2005 3,7 0,4 4 2 2006 4,3 0,5 4 4

Tabel 4.3.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i farvandet ”Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord” med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs

4.3.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne.

4.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af forekomsten af miljøfarlige stoffer i sediment og biota ved Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord.

4. Kystvande, side 8 Referencer

Empirisk modellering af miljøtilstanden i Horsens Fjord fra 1985 til 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 733, 2010.

Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755. http://www.dmu.dk/Pub/FR755.pdf

4. Kystvande, side 9 Bilag 4.1 Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord 2003-08 Horsens yderfjord 2003-08 EA Bek Bek. nr 148 Enhe C- . nr. af d lav* 102 19/02/2007 2 af *** 25. aug . Antal Antal Antal 75% 90%- 201 prøv Median/gennemsnit prøv Median/gennemsnit prøv Median/gennemsnit fraktil fraktil 0 ** er **** er **** max er **** max arsen mg/k g TS bly 7,5 mg/k 1,70 2,60 g TS 1 0,54 3 0,90 0,90 3 0,37 0,40 cadmium 5 mg/k 1,7 2,3 g TS 1 1,05 3 0,92 1,10 3 0,69 0,91 chrom mg/k g TS kobber mg/k 11,1 16,4 g TS 1 84,1 3 10,70 13,80 3 5,80 6,80 kviksølv 0,1 mg/k 0,23 0,36 g TS 1 0,12 3 0,21 0,21 3 0,18 0,28 nikkel mg/k 3,20 4,30 g TS 1 4,2 3 3,02 3,24 3 1,90 1,90 zink mg/k 194,0 124,0 148 187 g TS 1 153 3 170,00 0 3 119,00 0 TBT 53,7 106 0,40 μg Sn/k g TS 3 29,75 30,00 3 14,00 23,00 Sum PAH16 458 623 μg/kg 465,0 401,0 TS 1 106 3 465,00 0 1 401,00 0

4. Kystvande, side 10 Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord 2003-08 Horsens yderfjord 2003-08 Naphtalen 43,8 54,9 500 μg/kg TS 1 2,3 3 21,50 21,50 Phenanthren 94 116 500 μg/kg 0 TS 1 16 3 57,00 57,00 Benz(a)anthracen 18,5 29,1 μg/kg TS 1 3,8 3 14,50 14,50 Fluoranthen 92,1 130 100 μg/kg 0 TS 1 11,9 3 21,50 21,50 Anthracen 5,3 8,3 5 μg/kg TS 1 0,27 3 3,50 3,50 Pyren 60,7 83,8 100 μg/kg 0 TS 1 9 3 34,50 34,50 Benz[a]pyren 20,1 33,2 500 50 μg/kg 0 TS 1 2,3 3 4,00 4,50 Crysen 34,8 50,7 μg/kg TS 1 8,4 3 21,00 21,00 Sum PCB7 22,7 37,3 5 μg/kg TS 1 2,5 3 29,00 29,00 3 23,90 23,90 Dioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg (WHO-TEQ TS PCDD/F) 133 267 ng/kg CB77 copl TS 11,2 17 ng/kg CB126 copl TS CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 μg/kg tetrabromdiphenyleth TS er) 1 0,375 0,375

4. Kystvande, side 11 Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord 2003-08 Horsens yderfjord 2003-08 BDE99 (2,2',4,4',5- 0,04 0,09 μg/kg pentabromdiphenylet TS her) 1 0,02 0,02 BDE100 (2,2',4,4',6-

4. Kystvande, side 12 Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord 2003-08 Horsens yderfjord 2003-08 TS Lindan (g-HCH)

** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver

*** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19-02-2007 om visse forureninger af fødevarer.

**** Detektionsgrænserne (μg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "

***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer.

angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3

4. Kystvande, side 13 Bilag 4.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Stof Sediment Vurderingskriterier Gældende bekendtgørelse Enhed - Median/gennemsnit Median/gennemsnit 75%- 90%- ** Normaliseret Antal Horsens Inderfjord Antal Horsens Yderfjord fraktil fraktil EAC-lav til 1 % TOC prøver 2000-2003 maks prøver 2000-2003 maks arsen 1 bly 24 42 5 mg/kg TS 2 5,95 6,56 2 5,57 6,45 cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 2 0,28 0,30 2 0,22 0,24 chrom 10 kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 2 7,76 8,03 2 6,21 6,71 kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 2 0,03 0,04 2 0,03 0,03 nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 2 7,39 7,43 2 7,05 7,36 zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 2 31,21 33,54 2 26,29 29,00 TBT 6,02 14,1 0,002 μg Sn/kg TS 2 3,03 3,71 2 1,11 1,18

Sum PAH16 972 1622 μg/kg TS 2 233,00 251,00 2 296 311 Naphtalen 25,9 44 50 μg/kg TS 2 6,21 7,54 2 10,38 10,78 Methylnaptalener 478 μg/kg TS 2 15,59 17,92 2 35,62 51,77 Phenanthren 52,1 98,9 100 μg/kg TS 2 14,78 17,60 2 21,60 25,39 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 μg/kg TS 2 13,74 17,66 2 18,23 19,88 Fluoranthen 94,2 201 500 μg/kg TS 2 33,19 35,01 2 42,24 42,98 Anthracen 18,3 34,3 50 μg/kg TS 2 6,73 7,30 2 7,98 9,65 Pyren 65,9 135 50 μg/kg TS 2 28,41 3,04 2 34,65 34,73 Benz[a]pyren 49,8 104 100 μg/kg TS 2 17,10 19,01 2 20,86 23,12 Crysen 62,3 154 100 μg/kg TS 2 17,01 19,91 2 21,13 23,38

Sum PCB7 2,24 4,64 1 μg/kg TS 2 2,10 3,13 2 1,01 1,60

4. Kystvande, side 14 Dioxiner og furaner (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl CB126 copl CB169 copl BDE47 (2,2',4,4'-tetrabromdiphenylether) BDE99 (2,2',4,4',5-pentabromdiphenylether) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylether) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylether) BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) Chloralkaner diethylhexylphthalat (DEHP) 336 1074 μg/kg TS Di-octyl-phthalat Di-iso-nonylphthalate nonylphenol 74,2 139 μg/kg TS hexachlorbenzen (HCB) 0,12 0,26 μg/kg TS hexachlorbutadien p.p.-DDE 0,4 0,68 0,5 μg/kg TS Lindan (g-HCH) 0,42 0,95 μg/kg TS Dieldrin 0,5

*EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetab til TOC. TOC udgør 33 % af glødetab.

4. Kystvande, side 15 *** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer

Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2

4. Kystvande, side 16 5. Grundvand

Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand mht. grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb i Hovedvandopland Horsens Fjord

Indhold

5.1. Datagrundlag 2 5.1.1. Indvindingsdata og boringer 2 5.1.2. Medianminimumsværdier og vandløbsoplande 3 5.1.3. Vandløbsmålsætninger 4 5.2. Metodevalg og baggrund for metodevalg 5 5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning 5 5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum 6 5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb 8 5.3. Resultater 8 5.3.1. Resultater 8 5.3.2. Kobling til grundvandsforekomster 12 5.4 Referencer 13

5. Grundvand, side 1 5.1 Datagrundlag

5.1.1 Indvindingsdata og boringer

Dataudtræk De tilgrundliggende data er udtrukket fra Jupiter i november 2007 og er: 1) Oplysninger om indvindinger på anlægsniveau inkl. indvinding af overfladevand for årene 2003 tilmed 2006. 2) Oplysninger om boringer ved aktive anlæg.

Indvindingen, der er trukket ud af Jupiter på anlægsniveau, er fordelt på boringsniveau og i de tilfælde, hvor der er flere boringer pr. anlæg, er indvindingen fordelt ligeligt på boringerne. Hvor der kun er oplysninger om anlæggets beliggenhed, er indvindingen placeret i anlægskoordinaterne. For hver boring er koten for midten af filteret beregnet og det er skønnet, hvilken grundvandsforekomst (dyb, nedre regional, øvre regional eller terrænnær), der indvindes fra. For anlæggene uden boringsoplysninger er grundvandsforekomsten, der indvindes fra, umiddelbart skønnet at være den samme, som den der indvindes fra i nærmeste boring.

Opgørelse af indvindingens størrelse Indvindingen, der indgår i beregningerne, er den gennemsnitlige indvinding for årene 2003-2006 for de år, hvor der er indberetninger. I de tilfælde hvor indberetningen for alle årene er nul, er den gennemsnitlige indvinding sat til tilladelsen. Hvis blot én indberetning er større end nul antages den beregnede gennemsnitlige indvinding umiddelbart at være i orden. Negative værdier, dvs. -1, er sat lig med tilladelsen. Mere negative værdier, eks. -2320, er ganget med (- 1). Se figur 5.1.1 for indvindingens fordeling i hovedvandoplandet.

Den samlede årlige indvinding udgør for hovedvandopland Horsens Fjord ca. 12,0 mio. m3 pr. år. Fordelingen på deloplande fremgår af tabel 5.3.1.

Indvinding af overfladevand Oppumpningen af overfladevand udgør godt 1 promille af den samlede indvinding i hovedopland Horsens Fjord og skønnes derfor ikke at påvirke vandføringen væsentligt. Indvinding af overfladevand tæller derfor ikke med i opgørelserne i dette baggrundsnotat af påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene, som følge af indvinding.

5. Grundvand, side 2 Figur 5.1.1. Gennemsnitlig indvinding for årene 2003-2005 angivet på boringsniveau.

5.1.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplande

Efter ”tørken” i 1970érne opstod et behov for en administrativ værdi for en mindste vandføring i vandløbene. Begrebet medianminimumsvandføring blev en almindelig administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimumsværdi op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970érne og 1980érne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronmålepunkter og tilhørende oplande ud fra topografi. Dette materiale repræsenterer den aktuelle medianminimumsværdi i vandløbene som den ser ud i dag med den påvirkning der i dag er fra indvinding.

De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1976-1995 /1/ , hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddelminimumsvandføringer for perioden.

På figur 5.1.2 vises synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande. Vejle Amts medianminimumsdata for det pågældende område er ikke vist på figur 5.1.2, da de ikke foreligger i GIS-format.

5. Grundvand, side 3 Figur 5.1.2. Synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande (sort streg). Vejle Amts medianminimumsdata for det pågældende område er ikke vist på figuren, da de ikke foreligger i GIS-format.

5.1.3 Vandløbsmålsætninger

Til brug for Vandplan 2010 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for Qmedmin i forhold til vandindvindingen /2/:

1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums- vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.

Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Qmedmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Qmedmin. På figur 5.1.3 ses de vejledende kravværdier for påvirkning af oprindelig medianminimum.

5. Grundvand, side 4 Figur 5.1.3. Viser 5 % og 10-25 % vejledende kravværdierne for vandløbene i hovedvandopland Horsens Fjord. De lyserøde (0 %) strækninger repræsenterer søer.

5.2 Metodevalg og baggrund for metodevalg

5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning

Grundvandsdannelse For at kvantificere udnyttelsesgraden og kunne vurdere, om der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, er det nødvendigt at holde indvindingen op mod grundvandsdannelsen.

Grundvandsdannelsen kan ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau på det foreliggende grundlag, da der kun for en del af Miljøcenter Århus’ 4 hovedvandoplande foreligger kvalitetssikrede grundvandsmodeller. I NOVANA-regi er der ved at blive opstillet en grundvandsmodel, Den Nationale Vandressourcemodel (”Den ny DK-model”), der formentlig på sigt vil kunne anvendes til overordnede vandbalancebetragtninger i forbindelse med vandplanarbejdet i Miljøcenter Århus’ hovedvandoplande. Herunder også kvantificering af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster.

For at opnå et mål for grundvandsdannelsen på et nogenlunde ensartet niveau indenfor Miljøcenter Århus’ 4 hovedvandoplande er der derfor hovedsagelig ikke anvendt resultater af grundvandsmodellering, men i stedet anvendt grundvandsdannelsen beregnet ud fra medianminimumafstrømningsdata /1/ og indvindingsdata kombineret med nettonedbørsberegninger foretaget af GEUS med DK-modellen.

5. Grundvand, side 5 Kvantificering af påvirkningen Da grundvandsdannelsen ikke kan kvantificeres på grundvandsforekomstniveau kan udnyttelsesgraden heller ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau. I stedet laves opgørelsen af indvindingen og grundvandsdannelsen for fællesmængden af de arealer, grundvandsforekomsterne i de forskellige niveauer dækker.

Vurderingen af grundvandsindvindingens påvirkning af grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne og medianminimumsafstrømningen i vandløbene er foretaget ved at opgøre grundvandsdannelsen og indvindingen på (topografisk) deloplandsniveau, dvs. som samlet overslag for et større område, da sammenhængende grundvandsmodeller mangler. Deloplandene kan ses på figur 5.1.2.

Denne tilgang er valgt for at sandsynliggøre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem grundvandsoplandet og det topografiske opland, så der ikke foregår grundvandsstrømning ud af oplandet (Qu = 0, se figur 5.2.1). Jo mindre topografisk opland, jo mindre er sandsynligheden for, at der er sammenfald mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet til vandløbsstrækningerne inden for oplandet, alt andet lige. Grundvandsoplandet kan eksempelvis bestemmes ud fra grundvandspotentialekort. Da de topografiske deloplande er forholdsvis store, vurderes grundvandsforekomsternes tilstand på et tilsvarende relativt overordnet niveau.

Af figur 5.2.1 fremgår de antagelser og ligninger, der kvantificerer påvirkningen. Påvirkningen er således beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning.

5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum

Oprindelig medianminimum, som antages lig grundvandsdannelsen, beregnes generelt som medianminimumsafstrømningen plus oppumpningen, se figur 5.2.1. Pga. manglende data, kan skøn indgå.

I deloplandet Norsminde Fjord-Odder Å indenfor hovedvandopland Horsens Fjord er grundvandsdannelsen og dermed den oprindelige medianminimum (se afsnit 2.1) baseret på medianminimumafstrømningsdata /1/ og indvindingsdata.

I de øvrige deloplande/områder er følgende gældende:

Horsens Fjord: Grundvandsdannelsen er beregnet ud fra nettonedbøren bestemt med GEUS’s DK-model (”Nettonedbør (SZ)” middel 1991-2005) under antagelse af, at forholdet mellem grundvandsdannelsen og nettonedbøren ligger midt mellem de tilsvarende forhold bestemt for de tilgrænsende oplande Gudenå Syd og Norsminde Fjord - Odder Å.

5. Grundvand, side 6 Det er antaget, at der eksisterer en ligevægt indenfor oplandet således at hele nettonedbøren, der falder i oplandet fjernes via vandløbene og via grundvandsindvinding. Det er også antaget, at medianminimumsafstrømningen i vandløbene indenfor oplandet er reduceret med hele den grundvandsmængde, der indvindes indenfor oplandet. Ovennævnte antagelser svarer til, at ændringen af vandindholdet for mættede og umættede magasiner er lig med nul (dM =0).

Vandbalanceligningen på markskala og vandløbsoplandsskala kan opskrives som følger, hvor alle led er givet i mm:

Markskala: I + Ps = ETa + Rs + Dr + dW, hvor I Nedsivning af vandingsvand Ps nedbør ved jordoverfladen ETa aktuel fordampning, inklusive fordampning på grund af vanding Rs overfladeafløb Dr dræning ud af rodzonen dW ændring i rodzone vandindholdet

Vandløbsoplandsskala: I + Ps = ETa + Qo + Qu + U + dM, hvor Qo afdræning til vandløb, inklusive Rs og Dr, eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet U Oppumpning af grundvand Qu underjordisk afstrømning dM ændring af vandindholdet for mættede og umættede magasiner, inklusive dW

Med ovennævnte antagelser reduceres vandbalanceligningen på vandløbsoplandsskala til: I + Ps = ETa + Qo + U

Hvilket også kan skrives som: Nettonedbør + I = Qo + U

Qo er summen af baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet), drænbidrag og interflow.

Nettonedbør + I = baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet) + drænbidrag + interflow + U

Drænbidrag og interflow antages ikke at bidrage til grundvandsdannelsen, GVD. Baseflow antages at være lig med medianminimumsafstrømningen, eksklusive spildevandsudledningen til vandløb indenfor oplandet, Qmm.

Den resulterende ligning, der er anvendt i vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand er således:

GVD = Qmm + U = Upåvirket medianminimumsafstrømning

Grundvandsindvindingens påvirkning i procent af den oprindelige medianminimumsafstrømning beregnes således:

Påvirkningsprocent = U*100%/(Qmm + U) Figur 5.2.1. Beregning af vandløbspåvirkning.

5. Grundvand, side 7 Nordlige Bælthav (inkl. Endelave): Grundvandsdannelsen er beregnet ud fra nettonedbøren bestemt med GEUS’s DK-model (”Nettonedbør (SZ)” middel 1991-2005) under antagelse af, at forholdet mellem grundvandsdannelsen og nettonedbøren ligger midt mellem de tilsvarende forhold bestemt for de tilgrænsende oplande Horsens Fjord og Norsminde-Odder Å.

5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb

Påvirkningen er som nævnt beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning.

Overordnet vurdering Først er der foretaget en overordnet vurdering med henblik på en udpegning af de deloplande i hovedvandoplandet, hvor vandindvinding påvirker vandløbene mere end de vejledende kravværdier.

Som et samlet overslag for et større område sættes påvirkningen fra vandindvinding i et delopland i relation til den vejledende kravværdi, der gælder for størsteparten af vandløbsstrækningerne i deloplandet. I alle deloplande har størsteparten af vandløbsstrækningerne kravværdien 10 %, se figur 5.1.3.

Detaljeret vurdering I de deloplande, hvor påvirkningen fra vandindvinding overstiger 10 %, foretages en mere detaljeret udpegning af de vandløbsstrækninger, som påvirkes mere end de vejledende kravværdier. Den detaljerede vurdering er kun foretaget i områder med større vandværker, hvor der foreligger supplerende oplysninger, først og fremmest resultater af grundvandskortlægningen.

5.3 Resultater

5.3.1 Resultater

Overordnet vurdering for hovedvandopland Horsens Fjord Indvindingens kvantitative påvirkning kan ses i tabel 5.3.1 (kolonnen ”Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen”). Beregningerne viser, at vandindvindingen i grundvandsforekomster i deloplandene Horsens Fjord og Norsminde Fjord – Odder Å overordnet reducerer vandføringen med mere end 10 % af den upåvirkede medianminimumsafstrømning for deloplandet som helhed.

5. Grundvand, side 8 Delopland Grundvands- Årlig Årlig dannelse indvinding indvindings andel af grundvandsdannelsen*

m3 m3 % Horsens Fjord 75.650.000 9.780.000 12,9 Nordlige Bælthav inkl. 9.870.000 540.000 5,5 Endelave

Norsminde Fjord–Odder Å 8.160.000 1.670.000 20,4

Tabel 5.3.1. Den årlige indvinding i Hovedvandopland Horsens Fjord fra grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af grundvandsdannelsen. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden 2003- 2006. *Svarer til påvirkning af oprindelig medianminimum.

I deloplandene Horsens Fjord og Norsminde Fjord – Odder Å er der som led i grundvandskortlægningen lavet grundvandsmodeller, vandressourceopgørelser og der foreligger supplerende oplysninger. I disse oplande foretages derfor en mere detaljeret vurdering.

Detaljeret vurdering Først påvises påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding, ud fra modelresultater. Dernæst beregnes påvirkningen med den sidste ligning i figur 5.2.1.

Delopland Horsens Fjord Der ligger 3 store kildepladser i deloplandet: Højballegårdværket, Rugballegårdværket og TRE-FOR, Lysholt Vandværk (Hedensted).

Højballegårdværket – Lille Hansted Å Højballegårdværket med en indvindingstilladelse på 2,8 mio. m3/år ligger tæt på Lille Hansted Å, der har en vejledende kravværdi på 15 %. Der er udpeget indvindingsopland i Vejle Amts Regionplan 2005 /3/. Oplandet til vandværket kortlægges endeligt i forbindelse med Hovedgård-kortlægningen. Der mangler viden om grundvand- vandløb-interaktionen. Dette betyder, at den beregnede påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvinding, umiddelbart skønnes at være for usikker.

Rugballegårdværket – Bygholm Å Rugballegårdværket med en indvindingstilladelse på 1,7 mio. m3/år ligger opstrøms Bygholm Å. Der er lavet en grundvandsmodel for Rugballegård indsatsområde /4/. Der står i indsatsplanen for Rugballegård med hensyn til Vandressourcen, at der i indsatsområdet indvindes ca. 35 % af grundvandsdannelsen /7/. De vejledende kravværdier for vandløbene er mellem 10-15 %.

Grundvandsmodelrapporten slår fast, at der er hydraulisk kontakt mellem vandløb og det primære magasin opstrøms Kørup Bro, hvor den største del af vandføringen dannes. Der er dog ikke hydraulisk

5. Grundvand, side 9 kontakt henne ved vandværket, og da der skønsmæssigt er 2 km til nærmeste vandløb, hvor der er hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasin og vandløb, forventes sænkningen og dermed vandløbspåvirkningen at være relativt lille. Der er derfor ikke beregnet en påvirkningsprocent.

TRE-FOR, Lysholt vandværk - Gesager Å TRE-FOR, Lysholt Vandværk med en indvindingstilladelse på 1,5 mio. m3/år, ligger tæt på Gesager Å, der har en vejledende kravværdi på 25 %. Der er lavet en grundvandsmodel for Hedensted indsatsområde, hvor TRE-FOR, Lysholt Vandværk (Hedensted) ligger. I modelrapporten /8/ står, at der er ringe kontakt til vandløbene og en meget lille vandløbspåvirkning fra beregnede indvindingsændringer.

Dermed vurderes vandværkets indvinding ikke at påvirke Gesager Å, og der er derfor ikke beregnet en påvirkningsprocent.

Delopland Norsminde Fjord-Odder Å Der ligger 2 store kildepladser i deloplandet. Odder Vandværks kildeplads ved Boulstrup og Odder Vandværks kildeplads ved Fillerup. Odder Vandværk har en samlet tilladelse for de to anlæg på 1,2 mio. m3/år. Odder Vandværks kildeplads ved Fillerup har en tilladelse på 0,9 m3/år.

Odder Vandværk, Boulstrup – Præstholm Grøft I forbindelse med Boulstrup-kortlægningen blev der lavet en grundvandsmodel /6/. Da vandføringsdatagrundlaget for kalibreringen af grundvandsmodellen er meget sparsomt, antages den beregnede grundvandstilstrømning til Præstholm Grøft, at være tilsvarende usikker. På grund af denne modelusikkerhed med hensyn til den hydrauliske kontakt mellem grundvandsmagasinet og Præstholm Grøft, er der derfor ikke beregnet en påvirkningsprocent.

Odder Vandværk, Fillerup – Odder Å Fillerup er et GRUMO-område i relation til Odder Vandværks indvinding ved Fillerup og der er siden 1990 systematisk indsamlet data om grundvandets tilstand i området. I Statusrapport 2000 /5/, hvor der er opstillet en konceptuel geologisk model for området, står, at ”kildevældene ved og nedstrøms Fillerup indikerer, at der her er kontakt mellem det primære magasin og Odder Å”. Den vejledende kravværdi for Odder Å ved Fillerup er 10 %, mens den vejledende kravværdi for Ulvskov Bæk, der er et tilløb til Odder Å ved Fillerup, er 5 %.

I tabel 5.3.2 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1. I figur 5.3.1 ses oplandet til odder Å ved Fillerup.

5. Grundvand, side 10 Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr Odder Å, Fillerup (27.08), 270015

Tilladelse [m3/år] 900000

Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 628766

Uudnyttet tilladelse [m3/år] 271234

Uudnyttet tilladelse [%] 30

Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 40

Tabel 5.3.2: Nøgletal for oplandet til Odder Å ved Fillerup

Figur 5.3.1. Det topografiske opland til Odder Å ved Fillerup, der er beregnet påvirkningsprocent for, jf. tabel 5.3.2. Vandføringsstation er angivet med nummer, og grundvandsindvindinger er markeret med blå cirkler, hvor cirklens størrelse er proportional med indvindingens størrelse.

Justering af vejledende kravværdier På de påvirkede delstrækninger er det vurderet ud fra et konkret kendskab til de biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, at miljømålene kan nås med den aktuelle påvirkning. For Odder Å og Ulvskov bæk er den biologiske målsætning således allerede opfyldt.

Vejledende kravværdier for påvirkningen af den oprindelige medianminimumsvandføring er derfor justeret, så de svarer til den aktuelle påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring for enkelte vandløbsstrækninger indenfor det topografiske opland som ses på figur 5.3.2.

5. Grundvand, side 11 For de resterende vandløbsstrækninger i deloplandet er der ikke sat nye påvirkningsprocenter, idet beregningerne af vandløbspåvirkningerne er relativt usikre eller ikke er foretaget på grund af manglende viden.

Figur 5.3.2. De udvalgte delstrækninger, hvor de vejledende kravværdier for påvirkning af vandløb er justeret, er markeret med sort og orange streg. Værdierne for de justerede vejledende kravværdier er angivet med orange etiket. Det topografiske opland, som hører til de udvalgte delstrækninger, er markeret. Indvindingen er også markeret.

5.3.2 Kobling til grundvandsforekomster

Miljømålet for grundvandsforekomsters kvantitative tilstand siger bl.a. at den enkelte grundvandsforekomst ikke må være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad, at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål.

Da de vejledende kravværdier for vandløbene er justeret til den aktuelle påvirkning på vandløbsdelstrækninger, hvor der er sikker viden, og da der er mangel på viden for den resterende del af vandløbsstrækningerne, vurderes grundvandsforekomsterne i hovedvandopland Horsens Fjord i god tilstand mht. påvirkning af vandløb.

5. Grundvand, side 12 5.4 Referencer /1/ Vandføringens medianminimum 1976-95. Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, okt. 1998

/2/ Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010.

/3/ Regionplan 2005 for Vejle Amt.

/4/ Grundvandsmodel Rugballegård, Modelrapport. Udarbejdet af Dansk Geofysik for Vejle Amt, marts 2003.

/5/ Statusrapport 2000. Grundvandsovervågning i Århus Amt. Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, september 2001.

/6/ Vandressourceredegørelse for Boulstrup, OSD nr. 16. Århus Amt, Natur og Miljø, august 2002.

/7/ Indsatsplan for et område ved Rugballegård. Horsens Kommune & Vejle Amt, 2005.

/8/ (Grundvandsmodel for Hedensted, Udarbejdet af Rambøll for Vejle Amt, 2004-10-15)

5. Grundvand, side 13

6. Punktkilder

6.1 Indledning

Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil.

Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag, som allerede er besluttet med regionplaner m.v.

Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats, der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af 2015. De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/.

Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data.

Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på en http://miljoegis.mim.dk.

Data for punktkilder vises på kortene som punkter. Ved disse kort er det også muligt at få vist de attribut-oplysninger, der knytter sig til de enkelte punkter. Det er oplysning om navn, identifikationsnummer, udledt stofmængde i status og baseline, samt om der er fastsat en supplerende indsats for den pågældende punktkilde. Desuden er der varierende andre oplysninger, som renseniveau og ejerforhold for renseanlæg og udledningstype for regnvandsbetingede udløb.

Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde – uanset type – er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde.

Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen.

6.1.1 Usikkerhed på oplande

De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater i bagvedliggende databaser. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser. Der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga.

6. Punktkilder, side 1

manglende adgang til elektroniske kloakoplandskort og drænkort med registrering af afstrømning, der går på tværs af vandskel, heller ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder.

6.2 Renseanlæg

I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget.

6.2.1 Status

Som status er anvendt udledningsdata for 2005, som de er beregnet i den fællesoffentlige database WinSpv. Der er tale om data for udledningen beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /4/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg, hvor der dog kun er få private anlæg med tilstrækkelige måledata.

6.2.2 Baseline

Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden 2015.

Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne.

6.2.3 Indsats

Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller spildevandet afskæres til andet renseanlæg. De anvendte virkemidler fremgår af Virkemiddelkataloget /1/.

6.2.4 Usikkerhed

Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt, idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Den årlige vandmængde eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem

6. Punktkilder, side 2

100 og 1.000 PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil 50.000 PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over 50.000 PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt.

Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt i forhold til nedbørshændelser m.v., kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden.

Udledningen fra renseanlæg varierer generelt med årets nedbørsmængde. Miljøcentret har vurderet, at de udledte mængder for 2005 repræsenterer et gennemsnit for de forudgående års udledning og således er rimeligt repræsentativt.

Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.3 Regnbetingede udledninger (RBU)

I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet.

6.3.1 Status

Status beregnes på baggrund af de data kommunerne og tidligere amter har lagt ind i databasen WinRis. Der anvendes normal års data fra 2007.

De udledte vandmængder og stofbelastninger som er registreret for det enkelte udløb i WinRIS, er typisk beregnet på niveau 1 vha. oplysninger om bygværker og enhedstal, som beskrevet i /2/.

I forbindelse med forhøringen er data for de regnbetingede udløb kvalificeret yderligere efter tilbagemelding fra kommunerne.

6. Punktkilder, side 3

6.3.2 Baseline

Baseline er generelt sat lig statussituationen, med mindre kommunen har oplyst andet. Det må antages, at mange kommuner i de nærmeste år vil etablere af bassiner eller renovere kloakken for nogle udløb. Da disse tiltag ikke altid er medtaget, vil de beregnede belastninger i baselinesituationen i visse tilfælde være overestimerede.

I forbindelse med forhøringen har mange kommuner givet tilbagemeldinger om planlagte tiltag som er indført i baseline.

6.3.3 Indsats

Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Indsatsen på overløbsbygværkerne sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer.

Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. hvor afløbstallet generelt er forudsat at være 4,5 l/s/red.ha, hvilket betyder at udledningen reduceres til 250 m3/red.ha. 1 m3 bassinvolumen reducerer udledningen med 0,7 kg BI5, 0,06 kg P og 0,16 kg N, jf virkemiddelkataloget.

Som anført ovenfor aflastes der ca. 250 m3/red.ha hvis afløbstallet er 4,5 l/s/red.ha. og bassinet er 5 mm. Hvis afløbstallet derimod er ca. 1 l/s/red.ha skal der være et bassin på ca. 10 mm for at opnå den samme årlige aflastning, mens der kun skal være ca. 2 mm bassin hvis afløbstallet er 10 l/s/red.ha. I alle de nævnte eksempler vil der være tale om, at bygværket aflaster ca. 5 gange om året. Der henvises i øvrigt til ref. /2/ for nærmere uddybning.

Som det fremgår af ovenstående indgår det således ikke i beregningerne hvad det aktuelle afløbstal for de enkelte overløbsbygværker er, eller om der allerede findes et bassin. Det eneste der indgår, er den samlede udledning pr. arealenhed. Baggrunden er, at det anses for mest afgørende for forureningsbelastningen hvor stor den resulterende udledning er pr. arealenhed og mindre om afløbstallet er stort eller lille og/eller om der f.eks. allerede er et bassin.

Eventuelle fejl eller manglende data i WinRIS kan betyde, at der i realiteten både kan være flere steder hvor det er nødvendigt at bygge bassiner og steder, hvor eksisterende bassinvolumen er tilstrækkeligt.

6.3.4 Usikkerhed

Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da der tages udgangspunkt i en tilbageskuende gennemsnitsbelastning (normalår), selvom det er erkendt, at

6. Punktkilder, side 4

nedbørsmængde og intensitet er stigende som følge af klimaforandringer, kan den beregnede belastning være underestimeret i forhold til den reelle belastning. Særlig er de mindste regnhændelser ikke medtaget i Odenseregnserien, hvilket har betydning for beregningen på de separate udløb.

Der er stor variation i kvaliteten af data om RBU i WinRis-databasen. Ingen data er baseret på konkrete målinger i felten og udover decideret fejl i databasen, så varierer kvaliteten fra meget grove skøn og estimater til data genereret på bygværksniveau gennem modelberegninger. Alle data om belastningen, inklusive de modelberegnede, er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats. Usikkerheden på beregninger på det enkelte udløb kan være overordentlig stor.

Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.4 Spredt bebyggelse

6.4.1 Status

Udledningen beregnes for den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS-BBR. Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR oversættes til NOVANA afløbskoder til hvilke, der findes vejledende tal for udledte mængder. Der er anvendt NOVANAs standard tal for PE/ejendom, og for sommerhuse også den årlige benyttelsestid. I bilag 6.1 ses de anvendte SQL udtræk og i bilag 6.2 ses oversættelsen af BBR koder til NOVANA afløbskoder.

6.4.2 Baseline

Baseline er som udgangspunkt sat lig status. For udledninger beliggende i oplande til søer, som i amternes regionplaner er udpeget til fosforrensning er der imidlertid anvendt renseklassens udledningstal, hvis statusudledningen for fosfor for en ejendom lå højere end for den krævede renseklasse.

6.4.3 Indsats

Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og i nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor.

6. Punktkilder, side 5

Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI5/ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år

6.4.4 Usikkerhed

Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området.

Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen.

Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme.

Udtræksmetode Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR.

GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning.

Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST’s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger.

6.5 Virksomheder

I bilag 6.5 er vist en oversigt over virksomheder i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline.

6. Punktkilder, side 6

6.5.1 Status

Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra NOVANA indberetningen for 2005, hvor der er anvendt NOVANAs skemaindberetning fra miljømyndigheden. I mange tilfælde er grundlagt for indberetningen konkrete målinger på virksomheden.

6.5.2 Baseline

Baseline er generelt sat lig status, idet der kun i enkelte tilfælde har været sikker viden om ændring i virksomhedens forhold.

6.5.3 Indsats

Der er ikke identificeret virksomheder i hovedoplandet hvor der er behov for indsats.

6.5.4 Usikkerhed

Ud over usikkerheder ved målinger og erfaringstal (som for renseanlæg), kan variationer i produktion på virksomheder medføre at udledningen varierer betydeligt i størrelse fra år til år.

Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.6 Ferskvandsdambrug

I bilag 6.6 er vist en oversigt over ferskvandsdambrug i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet.

6.6.1 Status

For dambrug, herunder de udledte stofmængder er anvendt NOVANAs oplysninger for 2005: Udledningen er fundet ved teoretisk beregning på baggrund af det til Miljøstyrelsen indberettede foderforbrug og produktion for året 2005. Ud fra det teoretisk beregnede produktionsbidrag, er udledningen beregnet ved at trække rensegraden for de renseforanstaltninger, der er etableret på dambruget, fra /5/. Hvis dambruget ikke har haft et foderforbrug i 2005 eller et betydeligt lavere forbrug end normalt, er beregningen foretaget på basis af den årlige tilladte fodermængde.

6.6.2 Baseline

Baseline sættes lig med status med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag f.eks. at dambruget nedlægges.

6. Punktkilder, side 7

6.6.3 Indsats

På vandløbstrækninger påvirket af organisk stof i et omfang så målsætningen ikke kan opfyldes, og hvor det skønnes at dambruget er årsag eller medvirkende årsag til dette er det i planen indregnet, at der sker forbedret rensning med anvendelse af bl.a. recirkulering.

6.6.4 Usikkerhed

Der kan være dambrug, der har haft et mindre foderforbrug i 2005 end normalt. Her vil statusudledningen være mindre end i et normalår ligesom baseline vil være mindre, hvis den blot er fremskrevet og der ikke er andre planer med dambruget.

På de store og mellemstore dambrug udføres målinger af udledningen. Såvel målinger som teoretiske beregninger er behæftet med en vis usikkerhed. Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten.

Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.7 Havbrug

I bilag 6.7 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline.

6.7.1 Status

Data for havbrug er de data, der genereres i NOVANA. For havbrug beregnes udledningen på baggrund af regler fastsat havbrugsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2., således at stofbidraget beregnes som differensen mellem de mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet og de mængder, der fjernes med produktionen /7, 8/.

6.7.2 Baseline

Baseline er sat lig med status.

6.7.3 Indsats

Der er ikke foreslået indsats for havbrug i hovedoplandet.

6.7.4 Usikkerhed

Der kan være havbrug, der har haft et afvigende foderforbrug eller en afvigende produktion i 2005 i forhold til normalt. Her vil statusudledningen være afvigende fra et normalt år ligesom baseline dermed vil være afvigende. Desuden er teoretiske beregninger generelt behæftet med en vis usikkerhed.

6. Punktkilder, side 8

Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.8 Reference- og Linkliste

/1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1AFB2C89-9FFD-47BA-B446- D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf

/2/ Spildevandsforskning fra MST nr. 4 1990: Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb

/3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport)

/4/ Se http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/98106706-2D01-49B9- AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig070105.pdf

/5/ Notater fra BLST (sept 2008) og DMU (aug 2008) om teoretiske beregninger på dambrugsudledninger og usikkerheder.

/6/ Miljøstyrelsens Punktkilderapport 2006.

/7/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt.

/8/ Se http://www2.mst.dk/databaser/mstmiljoedata/havbrug/havbrug_salt vandsdambrug_signatur.htm

6. Punktkilder, side 9

6.9 Bilagsoversigt

6.1 SQL-udtryk til udtræk fra BBR

6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST

6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Horsens Fjord

6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Horsens Fjord

6.5 Virksomheder i Hovedvandopland Horsens Fjord

6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland Horsens Fjord

6.7 Havbrug i Hovedvandopland Horsens Fjord

6. Punktkilder, side 10

Bilag 6.1

1. Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse

I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor

• SPREDT_AfloebAdr o RowID (Unik identifikation) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o POSTNR o POSTDISTRIKT o VEJ_NAVN o HusNr o BYNAVN o AFLOEB_KODE o AFLOEB_KODE_T o AFLOEB_KODE_OPRIND o BYG_ANVEND_KODE o BYG_ANVEND_KODE_T o VUR_BENYT_KODE o VUR_BENYT_KODE_T o ADR_E_ETRS89 o ADR_N_ETRS89

• SPREDT_SumAfloebBygAnv o RowID (Unik identifikation) o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE, HUS_NR , BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o SumBygArlSaml o MinBygArlSaml o MaxBygArlSaml o BYG_ANVEND_KODE o AFLOEB_KODE

• SPREDT_SumEjdAdr o RowID (Unik identifikation)

6. Punktkilder, side 11

o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse) o kommune_nr o ejd_nr

De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure • VSP_OpdaterSpredtBebyg01 • VSP_OpdaterSpredtBebyg02 • VSP_OpdaterSpredtBebyg03 • VSP_OpdaterSpredtBebyg04 • VSP_OpdaterSpredtBebyg05

2. De tre tabeller I de tre tabeller består af en hovedtabel ”SPREDT_AfloebAdr” og to summeringstabeller ”SPREDT_SumAfloebBygAnv” og ”SPREDT_SumEjdAdr”

2.1 SPREDT_AfloebAdr Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder : • afløbskode fra BBR

• bygningsanvendelse fra BBR

• Ejendomsanvendelsen fra SVUR

I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme – hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små 2.000.000 adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ”byg”. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ”ejd” . Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR).

6. Punktkilder, side 12

Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet.

2.2 SPREDT_ SumAfloebBygAnv Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne.

2.3 SPREDT_SumEjdAdr Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser.

2.4 Kendte problemer 1. Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem. 2. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse.

6. Punktkilder, side 13

Prioriteringstabeller Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst 1 75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank 10 70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 11 80 Anden type afløb 12 90 Intet afløb

Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst 1 110 Stuehus til landbrugsejendom 2 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 3 130 Række-, kæde- eller dobbelthus 4 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) 5 150 Kollegium 6 160 Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) 7 190 Anden bygning til helårsbeboelse 8 330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed 9 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) 10 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. 11 420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) 12 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende 13 520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) 14 530 Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) 15 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign. 16 510 Sommerhus 17 540 Kolonihavehus 18 210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) 19 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) 20 230 El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende 21 290 Anden bygning til landbrug, industri eller lign. 22 310 Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) 23 320 Kontor, handel, lager, offentlig administration 24 390 Anden bygning til handel, transport eller lignende 25 590 Anden bygning til fritidsformål 26 910 Garage 1-2 køretøjer 27 920 Carport 28 930 Udhus

6. Punktkilder, side 14

Bilag 6.2

Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST

Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra.

AFLOEB AFLOEB _KODE_MST AFLOEB _KODE AFLOEB _TEKST_BBR (Før MST- _TEKST_MST _BRR kodeliste er (Før MST-kodeliste e ændret) ændret) Afløb til fællesprivat 11 E1 spildevandsanlæg Mekanisk 20 Afløb til samletank A4 Samletank Afløb til samletank for toiletvand og Samletank toilet + 21 E8 mek. rens. af øvr. spildevand Mekanisk gråt Mekanisk rensning med 29 A2 nedsivningsanlæg med tilladelse Nedsivning Mekanisk rensning med 30 A2 nedsivningsanlæg Nedsivning Mekanisk rensning med privat 31 E1 udledn. dir. til vandløb, sø eller hav Mekanisk 32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk Udledning uden rensning direkte til 70 E16 vandløb, søer eller havet Urenset Blandet afløbsforhold på ejendom 75 E1 (er specificeret på bygninger) Mekanisk 80 Anden type afløb E1 Mekanisk 90 Intet afløb A13 Intet afløb

6. Punktkilder, side 15 Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommune- Anlægs- Vand 2005 BI5 2005 N 2005 P 2005 Vand 2015 BI5 2015 N 2015 P 2015 Supplerende Anlægsnavn navn type Ejerforhold Godk. PE (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) Bemærkninger 2015 indsats GEDVED SYD B RENSEANLÆG Gedved MBNK Kommunal 4900 514315 928 5029 123 0000 GEDVED SYD M RENSEANLÆG Gedved M Kommunal 10 83 0100000 HOVEDGÅRD RENSEANLÆG Gedved MBNK Kommunal 3900 274693 613 2042 235 0000 SØVIND RENSEANLÆG Gedved MBNK Kommunal 4950 315573 1396 2532 227 0000 KORNING RENSEANLÆG Hedensted MBNK Kommunal 1000 45503 151 563 15 61685 151 1114 18 ØLSTED RENSEANLÆG Hedensted MBNK Kommunal 4000 101044 286 1651 31 0000 ENDELAVE CAMPING Horsens M Privat 0 316 539 131 28 0000 HALDRUP RENSEANLÆG Horsens MBNK Kommunal 500 20258 116 576 18 0000 HORSENS CENTRALRENS. Horsens MBNDK Kommunal 151800 7362218 16353 58070 774 8482507 16353 48168 1552 brugt 2009 horsens og tillagt 4 rense JUELSMINDE CENTRALRENS. Juelsminde MBNDK Kommunal 22000 1183878 3114 1778 289 933670 3114 1515 468 MØGELKÆR RENSEANLÆG Juelsminde MBN Kommunal 1000 27375 87 722 22 0000 AMSTRUP EGE, SOMMERHUSE Odder BAS Privat 175 19163 2683 652 141 19163 2683 652 141 GYLLING Odder MBNK Kommunal 2594 259400 566 836 58 259400 566 836 58 HALLING Odder BS Kommunal 50 2701 15 149 31 2701 15 149 31 HOU Odder MBK Kommunal 2675 195853 4474 6094 331 0000 HUNDSLUND Odder MBNK Kommunal 885 204400 724 1889 136 204400 724 1889 136 ODDER. Odder Å Odder MBNDKF Kommunal 0 101000 208 612 16 101000 208 612 16 ODDER. Saksild Bugt Odder MBNDKF Kommunal 25000 1447500 2949 5346 263 1447500 2949 5346 263 ONDRUP Odder M Kommunal 50 5475 767 186 40 5475 767 186 5 P-kvote RP2005. SKOVGÅRDSPARKEN Odder MB Privat 200 21900 876 613 139 21900 876 613 139 SØBY NORD Odder M Kommunal 30 3285 460 112 24 3285 460 112 24 X TEBSTRUP Skanderborg MBNK Kommunal 1295 78400 446 4091 35 0000 MALLING Århus MBNDKF Kommunal 5120 322800 444 1162 68 317890 508 1627 30

6. Punktkilder, side 16 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Hedensted 10014F OV 19.2 4.8 40 0015400015 Hedensted 203224S OV 1.6 0.6 0000000000 Hedensted 203246F OV 19.7 6.9 9910 103 26 261 1305 9910 103 26 261 1305 X Hedensted 203282R OV 6.8 2.0 820 8 2 21 105 820 8 2 21 105 X Hedensted 203604 OV 1.4 0.7 2000020000 Hedensted 204172 OV 2.5 0.7 10 0000100000 Hedensted 204176 OV 2.6 0.8 70 1 0 2 10 70 1 0 2 10 Hedensted 216F006 OV 4.0 1.2 20 0015200015 Hedensted 30349S OV 0.9 0.0 0000000000 Hedensted 8832 OS 32.7 9.8 130 1 0 3 15 130 1 0 3 15 X Hedensted B_PFL1 OS 25.2 6.3 6670 67 17 168 840 6670 67 17 168 840 X Hedensted D010850 OS 13.8 4.8 380 4 1 10 50 380 4 1 10 50 X Hedensted D012800 OV 3.1 1.1 170 2 0 4 20 170 2 0 4 20 Hedensted HA20000 OS 74.8 22.4 8970 91 23 229 1145 8970 91 23 229 1145 Hedensted HB20200 OV 14.8 5.2 1610 16 4 41 205 1610 16 4 41 205 Hedensted KA10200 OS 32.3 8.1 1530 16 4 40 200 1530 16 4 40 200 X Hedensted NA20400 OV 21.6 7.6 3860 39 10 98 490 3860 39 10 98 490 Hedensted O_PGS1 OV 6.5 2.9 1530 16 4 39 195 1530 16 4 39 195 X Hedensted UAS1 SE 6.8 2.0 13216 26 7 132 1056 13216 26 7 132 1056 Hedensted UBJ3 SE 4.0 0.2 1294 3 1 13 104 1294 3 1 13 104 Hedensted UBO1 SE 10.0 2.5 16257 33 8 163 1304 16257 33 8 163 1304 Hedensted UBR1 SE 10.5 2.1 0000000000 Hedensted UEN1 SE 8.7 2.6 16872 34 8 169 1352 16872 34 8 169 1352 Hedensted UGL1 SE 3.6 0.9 5797 12 3 58 464 5797 12 3 58 464 Hedensted UGL2 SF 45.0 15.7 102341 205 51 1023 8184 102341 205 51 1023 8184 Hedensted UGR1 SE 4.7 2.1 13730 27 7 137 1096 13730 27 7 137 1096 Hedensted UGS1 SE 15.8 6.3 40952 82 21 410 3280 40952 82 21 410 3280 Hedensted UHE11 SE 33.3 10.0 64973 130 33 650 5200 64973 130 33 650 5200 Hedensted UHE12 SF 115.2 17.3 112364 225 56 1124 8992 112364 225 56 1124 8992 Hedensted UHE16 SE 21.5 6.5 41939 84 21 419 3352 41939 84 21 419 3352 Hedensted UHE18 SE 16.1 5.6 36578 73 18 366 2928 36578 73 18 366 2928 Hedensted UHE19 SF 5.6 0.3 1810 4 1 18 144 1810 4 1 18 144 Hedensted UHE24 SF 4.1 0.6 4031 8 2 40 320 4031 8 2 40 320 Hedensted UHE25 SE 5.5 1.9 12426 25 6 124 992 12426 25 6 124 992 Hedensted UHE26 SF 25.2 1.3 8180 16 4 82 656 8180 16 4 82 656 Hedensted UHE28 SF 36.6 1.8 11880 24 6 119 952 11880 24 6 119 952 Hedensted UHE29 SF 4.3 0.2 1404 3 1 14 112 1404 3 1 14 112 Hedensted UHE5 OV 10.1 4.0 930 9 2 23 115 930 9 2 23 115 Hedensted UHE9 SE 7.6 1.1 7404 15 4 74 592 7404 15 4 74 592 Hedensted UHN1 SE 3.1 0.8 5082 10 3 51 408 5082 10 3 51 408 Hedensted UHN3 SE 3.1 0.8 5082 10 3 51 408 5082 10 3 51 408 Hedensted UHN4 SE 3.1 0.8 5082 10 3 51 408 5082 10 3 51 408

6. Punktkilder, side 17 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Hedensted UHO1 SE 27.8 9.7 0000000000 Hedensted UJU1 SE 3.3 2.0 12796 26 6 128 1024 12796 26 6 128 1024 Hedensted UJU10 SE 5.5 1.1 7125 14 4 71 568 7125 14 4 71 568 Hedensted UJU11 SE 31.6 11.1 71981 144 36 720 5760 71981 144 36 720 5760 Hedensted UJU13 SE 19.6 7.9 51032 102 26 510 4080 51032 102 26 510 4080 Hedensted UJU17 SE 4.2 0.4 2707 5 1 27 216 2707 5 1 27 216 Hedensted UJU18 SE 56.9 11.4 73951 148 37 740 5920 73951 148 37 740 5920 Hedensted UJU19 SE 7.6 2.3 14745 29 7 147 1176 14745 29 7 147 1176 Hedensted UJU2 SE 1.7 1.0 6547 13 3 65 520 6547 13 3 65 520 Hedensted UJU20 SE 15.0 2.3 14642 29 7 146 1168 14642 29 7 146 1168 Hedensted UJU21 SE 7.1 3.5 23051 46 12 231 1848 23051 46 12 231 1848 Hedensted UJU3 SE 0.6 0.2 1103 2 1 11 88 1103 2 1 11 88 Hedensted UJU4 SE 1.5 0.6 3821 8 2 38 304 3821 8 2 38 304 Hedensted UJU5 SE 24.9 10.0 64750 130 32 648 5184 64750 130 32 648 5184 Hedensted UJU6 SF 33.8 11.8 76825 154 38 768 6144 76825 154 38 768 6144 Hedensted UJU7 SE 1.6 0.3 2052 4 1 21 168 2052 4 1 21 168 Hedensted UJU8 SE 4.1 1.2 7898 16 4 79 632 7898 16 4 79 632 Hedensted UJU9 SE 1.3 0.3 1754 4 1 18 144 1754 4 1 18 144 Hedensted UKA1 SE 10.8 3.2 21039 42 11 210 1680 21039 42 11 210 1680 Hedensted UKL1 SE 4.9 1.7 11170 22 6 112 896 11170 22 6 112 896 Hedensted UKL2 SE 4.0 1.4 0000000000 Hedensted UKO3 SF 3.1 0.6 3979 8 2 40 320 3979 8 2 40 320 Hedensted ULI6 SE 2.2 0.1 719 1 0 7 56 719 1 0 7 56 Hedensted ULI7 SE 8.1 0.8 5281 11 3 53 424 5281 11 3 53 424 Hedensted ULñ1 SE 33.6 3.4 0000000000 Hedensted ULñ3 SE 6.7 2.3 15164 30 8 152 1216 15164 30 8 152 1216 Hedensted ULñ4 SE 17.5 2.6 17066 34 9 171 1368 17066 34 9 171 1368 Hedensted ULñ5 SE 30.3 3.0 19685 39 10 197 1576 19685 39 10 197 1576 Hedensted ULñ7 SE 24.4 3.7 23794 48 12 238 1904 23794 48 12 238 1904 Hedensted ULñ8 SE 14.0 2.8 18152 36 9 182 1456 18152 36 9 182 1456 Hedensted ULñ9 SE 9.9 2.0 12853 26 6 129 1032 12853 26 6 129 1032 Hedensted UMñ1 SE 14.1 4.2 27557 55 14 276 2208 27557 55 14 276 2208 Hedensted UñD2 SE 0.0 0.0 0000000000 Hedensted UñD3 SE 4.1 1.0 6638 13 3 66 528 6638 13 3 66 528 Hedensted UñD4 SE 17.1 3.4 22197 44 11 222 1776 22197 44 11 222 1776 Hedensted UñD5 SF 1.7 0.1 560 1 0 6 48 560 1 0 6 48 Hedensted UNE1 SE 8.5 1.3 0000000000 Hedensted UñS4 SF 6.0 0.3 1937 4 1 19 152 1937 4 1 19 152 Hedensted UñS5 SE 13.3 4.0 25971 52 13 260 2080 25971 52 13 260 2080 Hedensted UñS7 SE 21.1 5.3 34233 68 17 342 2736 34233 68 17 342 2736 Hedensted UñS8 SE 14.5 2.9 18872 38 9 189 1512 18872 38 9 189 1512 Hedensted UñS9 SE 12.2 2.4 15920 32 8 159 1272 15920 32 8 159 1272

6. Punktkilder, side 18 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Hedensted UñT1 SE 11.0 3.3 0000000000 Hedensted URM10 SE 3.2 1.3 8261 17 4 83 664 8261 17 4 83 664 Hedensted URM3 SF 6.6 0.7 4265 9 2 43 344 4265 9 2 43 344 Hedensted URM4 SE 12.3 4.9 32068 64 16 321 2568 32068 64 16 321 2568 Hedensted URM5 SE 18.9 6.6 42888 86 21 429 3432 42888 86 21 429 3432 Hedensted URM6 SE 1.8 0.4 2887 6 1 29 232 2887 6 1 29 232 Hedensted URM7 SE 8.3 2.9 18941 38 10 189 1512 18941 38 10 189 1512 Hedensted URM8 SE 0.8 0.2 1065 2 1 11 88 1065 2 1 11 88 Hedensted URM9 SE 0.2 0.1 798 2 0 8 64 798 2 0 8 64 Hedensted URÅ1 SE 19.0 4.8 30895 62 15 309 2472 30895 62 15 309 2472 Hedensted URÅ2 SE 12.7 3.8 24768 50 12 248 1984 24768 50 12 248 1984 Hedensted URÅ3 SE 0.5 0.2 1450 3 1 15 120 1450 3 1 15 120 Hedensted URÅ4 SE 9.6 2.4 15592 31 8 156 1248 15592 31 8 156 1248 Hedensted URÅ5 SE 3.9 0.6 3787 8 2 38 304 3787 8 2 38 304 Hedensted USK1 SE 7.3 2.2 0000000000 Hedensted USK2 SE 13.9 4.2 0000000000 Hedensted USN1 SE 9.4 3.3 0000000000 Hedensted USN2 SF 36.0 10.8 69903 140 35 699 5592 69903 140 35 699 5592 Hedensted USN3 SE 1.9 0.8 4899 10 2 49 392 4899 10 2 49 392 Hedensted UST2 SE 4.2 1.5 9543 19 5 95 760 9543 19 5 95 760 Hedensted UST3 SE 5.4 2.2 14070 28 7 141 1128 14070 28 7 141 1128 Hedensted UÅS1 SE 9.5 1.9 0000000000 Horsens A01U1F OS 25.7 9.9 0000000000 Horsens A01U2F OV 0.0 0.0 0000000000 Horsens A01U3F OV 0.0 0.0 0000000000 Horsens A01U4F OV 0.0 0.0 0000000000 Horsens A03U1R SE 11.3 4.1 18968 57 10 114 911 18968 57 10 114 911 Horsens A04U1R SE 0.4 0.2 1056 3 1 6 51 1056 3 1 6 51 Horsens A05U1R SE 4.3 3.8 17715 53 9 106 851 17715 53 9 106 851 Horsens A06U1R SE 4.6 1.8 8515 26 4 51 409 8515 26 4 51 409 Horsens A09U1R SE 25.3 14.3 66592 201 33 400 3197 66592 201 33 400 3197 Horsens A108U1R SE 26.4 13.7 63727 192 32 382 3060 63727 192 32 382 3060 Horsens A10U1R SE 0.4 0.3 1473 4 1 9 71 1473 4 1 9 71 Horsens A110U1R SE 0.6 0.3 1295 4 1 8 62 1295 4 1 8 62 Horsens A111U1R SE 1.3 0.6 2853 9 1 17 137 2853 9 1 17 137 Horsens A112U1R SE 0.9 0.4 1722 5 1 10 83 1722 5 1 10 83 Horsens A113U1R SE 7.2 2.9 13474 41 7 81 647 13474 41 7 81 647 Horsens A115U1F OV 31.5 7.2 19521 280 65 668 3340 19521 280 65 668 3340 X Horsens A116U1R SE 0.4 0.3 1425 4 1 9 68 1425 4 1 9 68 Horsens A119U1R SE 60.5 33.9 157468 474 79 945 7560 157468 474 79 945 7560 Horsens A11U1R SF 2.4 1.5 6804 21 3 41 327 6804 21 3 41 327 Horsens A120U1R SF 26.5 14.8 69021 208 35 414 3314 69021 208 35 414 3314

6. Punktkilder, side 19 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens A121U1R SE 10.6 4.2 19679 59 10 118 945 19679 59 10 118 945 Horsens A122U1R SE 5.9 1.9 8716 26 4 52 419 8716 26 4 52 419 Horsens A124U1F OV 16.4 5.9 720 8 2 18 91 720 8 2 18 91 X Horsens A125U1R SE 2.0 1.0 4427 13 2 27 213 4427 13 2 27 213 Horsens A126U1F OV 6.8 2.7 0000000000 Horsens A127U1F OV 0.7 0.2 0000000000 Horsens A128U1R SF 1.3 0.9 4103 12 2 25 197 4103 12 2 25 197 Horsens A129U1R SF 0.7 0.5 2329 7 1 14 112 2329 7 1 14 112 Horsens A12U1R SE 18.8 6.8 31438 95 16 189 1509 31438 95 16 189 1509 Horsens A131U1F OV 5.3 1.9 379 4 1 9 46 379 4 1 9 46 X Horsens A132U1R SE 0.8 0.3 1421 4 1 9 68 1421 4 1 9 68 Horsens A135U1F OV 1.5 0.5 8000180001 Horsens A136U1F OV 1.3 0.4 185 2 0 5 23 185 2 0 5 23 Horsens A137U1R SE 0.2 0.1 327 1 0 2 16 327 1 0 2 16 Horsens A138U1R SE 1.3 0.5 2478 8 1 15 119 2478 8 1 15 119 Horsens A139U1R SE 2.6 1.0 4836 15 2 29 232 4836 15 2 29 232 Horsens A13U1F OV 3.6 1.4 10 0001100001 Horsens A140U1R SE 5.5 2.7 12324 37 6 74 592 12324 37 6 74 592 Horsens A143U1R SE 10.8 6.1 28172 85 14 169 1353 28172 85 14 169 1353 Horsens A144U1R SE 4.2 2.7 12473 38 6 75 599 12473 38 6 75 599 Horsens A146U1R SE 5.3 1.7 7834 24 4 47 376 7834 24 4 47 376 Horsens A147U1R SE 2.0 0.8 3627 11 2 22 174 3627 11 2 22 174 Horsens A148U1R SE 2.6 1.2 5483 17 3 33 263 5483 17 3 33 263 Horsens A149U1R SE 0.6 0.4 1719 5 1 10 83 1719 5 1 10 83 Horsens A14U1F OV 5.8 2.3 1670 18 4 44 221 1670 18 4 44 221 Horsens A150U1R SE 1.3 0.5 2470 7 1 15 119 2470 7 1 15 119 Horsens A151U1R SE 0.5 0.2 993 3 1 6 48 993 3 1 6 48 Horsens A152U1R SE 2.3 1.3 6060 18 3 36 291 6060 18 3 36 291 Horsens A154U1R SE 1.0 0.6 2842 9 1 17 137 2842 9 1 17 137 Horsens A155PUS 0.0 0.0 22878 69 11 137 1098 22878 69 11 137 1098 Horsens A155U1R SE 12.3 4.9 22878 69 11 137 1098 22878 69 11 137 1098 Horsens A156U1R SE 0.3 0.2 1056 3 1 6 51 1056 3 1 6 51 Horsens A157U1R SE 6.6 2.6 12283 37 6 74 590 12283 37 6 74 590 Horsens A158U1R SE 0.8 0.5 2120 6 1 13 102 2120 6 1 13 102 Horsens A159U1R SE 1.0 0.4 1800 5 1 11 86 1800 5 1 11 86 Horsens A15U1F OV 21.7 8.7 2058 22 5 53 264 2058 22 5 53 264 Horsens A160U1R SE 4.0 2.5 11781 36 6 71 566 11781 36 6 71 566 Horsens A161U1R SE 0.3 0.3 1146 4 1 7 55 1146 4 1 7 55 Horsens A164PUR SE 0.9 0.6 2946 9 2 18 142 2946 9 2 18 142 Horsens A165PUR SE 1.8 0.5 2396 7 1 14 115 2396 7 1 14 115 Horsens A166PUR SE 1.4 0.3 1570 5 1 9 75 1570 5 1 9 75 Horsens A167PUR SE 0.1 0.1 342 1 0 2 16 342 1 0 2 16

6. Punktkilder, side 20 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens A16U1R SE 0.5 0.3 1596 5 1 10 77 1596 5 1 10 77 Horsens A17U1R SE 2.5 1.6 7425 22 4 45 357 7425 22 4 45 357 Horsens A184U1R SE 0.2 0.1 327 1 0 2 16 327 1 0 2 16 Horsens A185U1R SE 0.6 0.0 112 00151120015 Horsens A18U1R SE 0.3 0.2 729 2 0 4 35 729 2 0 4 35 Horsens A192PUR SE 0.6 0.3 1298 4 1 8 62 1298 4 1 8 62 Horsens A19U1R SE 20.7 6.5 30188 91 15 181 1449 30188 91 15 181 1449 Horsens A202U1R SE 11.0 3.1 14262 43 7 86 685 14262 43 7 86 685 Horsens A205U1R SF 1.0 0.7 3430 10 2 21 165 3430 10 2 21 165 Horsens A209PUR SF 0.0 0.0 0000000000 Horsens A210PUR SE 2.3 0.5 2533 8 1 15 122 2533 8 1 15 122 Horsens A216U1R SE 0.5 0.7 3080 9 2 18 148 3080 9 2 18 148 Horsens A217PUR SE 0.1 0.0 104 00151040015 Horsens A219U1R SF 2.7 1.0 4583 14 2 28 220 4583 14 2 28 220 Horsens A24U1F OV 25.1 6.0 78 1 0 2 10 78 1 0 2 10 Horsens A25U1F OV 6.9 1.6 234 2 1 6 28 234 2 1 6 28 Horsens A26U1R SE 3.8 0.9 4271 13 2 26 205 4271 13 2 26 205 Horsens A27U1F OV 7.7 1.8 2774 29 8 69 347 2774 29 8 69 347 Horsens A28U1R SE 1.6 1.2 5342 16 3 32 257 5342 16 3 32 257 Horsens A30U1R SE 1.9 0.5 2079 6 1 12 100 2079 6 1 12 100 Horsens A31U1F OV 9.9 2.4 5336 56 14 134 672 5336 56 14 134 672 Horsens A33U1F OV 9.0 2.2 2396 26 7 61 306 2396 26 7 61 306 Horsens A34U1F OV 4.3 1.0 3406 37 9 88 441 3406 37 9 88 441 Horsens A35U1F OV 11.8 1.7 180 2 0 5 23 180 2 0 5 23 Horsens A36U1R SE 11.5 4.6 21472 65 11 129 1031 21472 65 11 129 1031 Horsens A37U1R SE 2.7 1.1 5048 15 3 30 242 5048 15 3 30 242 Horsens A38U1R SE 2.8 0.9 4159 13 2 25 200 4159 13 2 25 200 Horsens A39U1R SE 0.3 0.2 1004 3 1 6 48 1004 3 1 6 48 Horsens A40U1R SE 0.3 0.3 1146 4 1 7 55 1146 4 1 7 55 Horsens A41U1R SE 7.5 2.4 11186 34 6 67 537 11186 34 6 67 537 Horsens A42U1R SE 4.2 1.3 6220 19 3 37 299 6220 19 3 37 299 Horsens A44U1R SE 19.8 5.7 26598 80 13 160 1277 26598 80 13 160 1277 Horsens A45U1R SE 3.2 0.8 3564 11 2 21 171 3564 11 2 21 171 Horsens A46U1R SE 2.1 0.5 2351 7 1 14 113 2351 7 1 14 113 Horsens A47U1R SE 5.4 1.7 8069 24 4 48 387 8069 24 4 48 387 Horsens A49U1R SE 0.8 0.6 2757 8 1 17 132 2757 8 1 17 132 Horsens A51U1R SE 0.3 0.2 1123 3 1 7 54 1123 3 1 7 54 Horsens A53U1R SE 3.4 1.4 6376 19 3 38 306 6376 19 3 38 306 Horsens A54U1R SE 9.1 2.9 13604 41 7 82 653 13604 41 7 82 653 Horsens A55PUR SF 4.8 1.9 8950 27 5 54 430 8950 27 5 54 430 Horsens A56U1R SE 4.6 2.2 10159 31 5 61 488 10159 31 5 61 488 Horsens A57U1F OV 24.5 5.9 18014 237 55 566 2831 18014 237 55 566 2831

6. Punktkilder, side 21 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens A60U1R SE 0.2 0.1 268 1 0 2 13 268 1 0 2 13 Horsens A61U1R SE 0.2 0.1 253 1 0 2 12 253 1 0 2 12 Horsens A62U1F OV 7.8 2.4 5714 62 15 148 738 5714 62 15 148 738 X Horsens A63U1R SE 16.1 4.5 21018 63 11 126 1009 21018 63 11 126 1009 Horsens A64U1R SE 47.7 21.5 100049 301 50 600 4803 100049 301 50 600 4803 Horsens A65U1F OV 13.0 5.1 169 2 0 4 22 169 2 0 4 22 X Horsens A66U1R SE 2.6 1.0 4810 15 2 29 231 4810 15 2 29 231 Horsens A67U1F OV 2.5 1.0 5266 56 14 134 669 5266 56 14 134 669 Horsens A70U1F OV 15.0 3.6 11387 150 36 359 1794 11387 150 36 359 1794 X Horsens A72U1R SE 4.4 1.1 4884 15 2 29 235 4884 15 2 29 235 Horsens A73U1R SF 2.9 1.6 7593 23 4 46 365 7593 23 4 46 365 Horsens A74U1R SF 1.8 0.4 2046 6 1 12 98 2046 6 1 12 98 Horsens A75U1R SF 3.5 0.8 3895 12 2 23 187 3895 12 2 23 187 Horsens A76U1R SF 1.1 0.4 2027 6 1 12 97 2027 6 1 12 97 Horsens A78U1R SE 0.3 0.2 997 3 1 6 48 997 3 1 6 48 Horsens A79U1R SE 8.6 2.1 9586 29 5 58 460 9586 29 5 58 460 Horsens A80U1F OV 3.8 0.9 185 2 0 5 23 185 2 0 5 23 Horsens A81U1F OV 4.1 1.0 287 3 1 7 36 287 3 1 7 36 Horsens A83U1R SE 1.9 0.5 2135 6 1 13 103 2135 6 1 13 103 Horsens A84U1F OV 24.0 5.6 21781 246 59 590 2951 21781 246 59 590 2951 Horsens A85PUR SE 5.9 1.9 8787 27 4 53 422 8787 27 4 53 422 Horsens A86U1F OV 11.2 2.7 2108 22 5 52 260 2108 22 5 52 260 Horsens A88U1R SE 0.0 0.0 0000000000 Horsens A89U1R SE 3.9 1.4 6484 20 3 39 311 6484 20 3 39 311 Horsens A90U1F OV 9.4 2.6 824 10 2 22 111 824 10 2 22 111 Horsens A91U1R SE 2.8 0.8 3660 11 2 22 176 3660 11 2 22 176 Horsens A92U1R SE 0.3 0.1 361 1 0 2 17 361 1 0 2 17 Horsens A93U1F OV 2.5 0.7 0000000000 Horsens A95U1R SE 0.6 0.2 1097 3 1 7 53 1097 3 1 7 53 Horsens A96PUR SE 2.7 0.9 3966 12 2 24 190 3966 12 2 24 190 Horsens A99U1R SE 0.3 0.1 610 2 0 4 29 610 2 0 4 29 Horsens ASAU10F 0.0 0.0 0000000000 Horsens ASAU11F 0.0 0.0 0000000000 Horsens ASAU12F OV 0.0 0.0 0000000000 Horsens ASAU8F OV 0.0 0.0 0000000000 Horsens B02U1R SE 11.9 2.9 13284 40 7 80 638 13284 40 7 80 638 Horsens B03U1R SE 66.3 17.1 79296 239 40 476 3807 79296 239 40 476 3807 Horsens B04U1R SE 20.9 5.0 23298 70 12 140 1119 23298 70 12 140 1119 Horsens B05U1F OV 21.7 5.2 6881 73 18 176 878 6881 73 18 176 878 Horsens B09U1R SE 3.7 2.1 9631 29 5 58 462 9631 29 5 58 462 Horsens B100U1F OV 15.5 4.3 3969 41 10 99 495 3969 41 10 99 495 X Horsens B101U1R SE 2.2 1.2 5647 17 3 34 271 5647 17 3 34 271

6. Punktkilder, side 22 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens B102PUR SF 0.9 0.6 2939 9 2 18 141 2939 9 2 18 141 Horsens B103PUR SE 0.0 0.0 0000000000 Horsens B104U1F OV 0.1 0.0 38691 635 143 1515 7573 38691 635 143 1515 7573 X Horsens B105U1R SE 1.9 1.5 6912 21 4 41 332 6912 21 4 41 332 Horsens B106U1R SF 8.9 2.8 13199 40 7 79 634 13199 40 7 79 634 Horsens B107U1R SF 4.9 1.6 7232 22 4 43 347 7232 22 4 43 347 Horsens B108U1R SF 4.6 1.5 6845 21 3 41 329 6845 21 3 41 329 Horsens B109U1R SF 1.0 0.2 1123 3 1 7 54 1123 3 1 7 54 Horsens B10U1R SE 8.7 5.2 24191 73 12 145 1161 24191 73 12 145 1161 Horsens B111U1F OV 0.7 0.2 3282 39 10 93 465 3282 39 10 93 465 Horsens B112PUR SF 2.0 1.6 7366 22 4 44 354 7366 22 4 44 354 Horsens B11U1R SF 18.7 7.8 36184 109 18 217 1737 36184 109 18 217 1737 Horsens B123U1R SE 2.3 0.5 2106 6 1 13 101 2106 6 1 13 101 Horsens B12U1F OV 2.0 0.5 96 1 0 2 12 96 1 0 2 12 X Horsens B144U1R SF 0.0 0.0 0000000000 Horsens B145PUR SF 0.7 0.3 1559 5 1 9 75 1559 5 1 9 75 Horsens B147PUR SF 0.0 0.0 0000000000 Horsens B148PUR SF 0.0 0.0 0000000000 Horsens B14U1F OV 2.5 0.5 65 1028651028 Horsens B150PUR SF 0.7 0.2 956 3 1 6 46 956 3 1 6 46 Horsens B151PUR SE 4.5 2.5 11673 35 6 70 560 11673 35 6 70 560 Horsens B15U1R SE 0.2 0.1 246 1 0 1 12 246 1 0 1 12 Horsens B16U1F OV 18.3 4.4 3986 43 11 103 517 3986 43 11 103 517 X Horsens B17U1R SE 0.2 0.2 796 2 0 5 38 796 2 0 5 38 Horsens B18U1F OV 6.9 1.7 0000000000 Horsens B19U1F OV 7.0 1.7 620 7 1 15 76 620 7 1 15 76 Horsens B20U1F OV 18.7 6.9 1377 15 3 36 179 1377 15 3 36 179 Horsens B24U1F OV 20.3 6.0 17237 189 46 453 2267 17237 189 46 453 2267 Horsens B25U1F OV 4.6 1.1 27214 429 97 1023 5116 27214 429 97 1023 5116 Horsens B26U1F OV 1.3 0.4 342 3 1 9 43 342 3 1 9 43 Horsens B27U1F OV 24.6 5.9 18369 239 56 570 2851 18369 239 56 570 2851 Horsens B29U1R SF 15.0 4.5 20843 63 10 125 1001 20843 63 10 125 1001 Horsens B30U1R SF 55.0 15.4 71554 215 36 429 3435 71554 215 36 429 3435 Horsens B31U1F OV 4.5 1.1 10023 116 28 276 1379 10023 116 28 276 1379 X Horsens B32U1F OV 8.0 1.9 1541 16 4 38 190 1541 16 4 38 190 X Horsens B33U1R SE 1.9 1.1 5189 16 3 31 249 5189 16 3 31 249 Horsens B36U1R SE 6.0 1.3 6008 18 3 36 288 6008 18 3 36 288 Horsens B38U1F OV 15.2 3.6 5873 63 15 150 748 5873 63 15 150 748 Horsens B39U1F OV 11.0 2.6 8774 98 24 235 1174 8774 98 24 235 1174 Horsens B40U1R SF 46.2 15.7 73158 220 37 439 3512 73158 220 37 439 3512 Horsens B42U1R SE 5.3 1.3 5959 18 3 36 286 5959 18 3 36 286 Horsens B43U1R SF 35.6 8.6 39744 120 20 239 1908 39744 120 20 239 1908

6. Punktkilder, side 23 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens B44U1R SF 47.4 9.7 45183 136 23 271 2169 45183 136 23 271 2169 Horsens B48U1R SE 4.6 1.1 5137 16 3 31 247 5137 16 3 31 247 Horsens B49U1R SE 3.6 0.9 4025 12 2 24 193 4025 12 2 24 193 Horsens B50U1R SE 7.5 0.3 1402 4 1 8 67 1402 4 1 8 67 Horsens B51U1R SF 4.7 1.1 5201 16 3 31 250 5201 16 3 31 250 Horsens B52U1R SF 9.7 2.3 10866 33 5 65 522 10866 33 5 65 522 Horsens B53U1F OV 0.0 0.0 5004 00005004 0000 Horsens B53U1R SF 6.0 3.5 16253 49 8 98 780 16253 49 8 98 780 Horsens B55U1R SF 2.4 0.6 2652 8 1 16 127 2652 8 1 16 127 Horsens B56U1F OV 3.1 0.7 108 1 0 3 13 108 1 0 3 13 Horsens B57U1F OV 2.5 0.6 0000000000 Horsens B58U1F OV 0.9 0.2 58314 874 200 2086 10428 58314 874 200 2086 10428 Horsens B59U1F OV 4.9 1.2 250 2 1 6 30 250 2 1 6 30 Horsens B60U1F OV 2.1 0.5 0000000000 Horsens B62U1F OV 23.6 6.6 8405 88 22 210 1051 8405 88 22 210 1051 Horsens B63U1F OV 2.5 0.6 0000000000 Horsens B64U1F OV 1.2 0.3 94 1 0 2 12 94 1 0 2 12 Horsens B65U1R SE 0.4 0.1 476 1 0 3 23 476 1 0 3 23 Horsens B66U1F OV 3.1 0.8 176 2 0 4 22 176 2 0 4 22 Horsens B67U1F OV 5.7 1.4 0000000000 Horsens B68U1F OV 3.3 0.8 291 3 1 7 36 291 3 1 7 36 X Horsens B69U1F OV 7.5 1.8 312 3 1 8 39 312 3 1 8 39 X Horsens B71U1F OV 1.2 0.3 0000000000 Horsens B74U1R SE 6.3 1.5 7057 21 4 42 339 7057 21 4 42 339 Horsens B77U1R SF 68.7 28.5 132547 399 66 795 6364 132547 399 66 795 6364 Horsens B81U1R SF 3.6 0.9 4018 12 2 24 193 4018 12 2 24 193 Horsens B82U1F OV 35.9 8.6 22591 243 59 583 2916 22591 243 59 583 2916 Horsens B83U1R SE 3.0 0.1 558 2 0 3 27 558 2 0 3 27 Horsens B85U1F OV 4.6 1.1 0000000000 Horsens B87PUR SE 3.1 1.8 8169 25 4 49 392 8169 25 4 49 392 Horsens B88U1R SE 20.5 9.9 45786 138 23 275 2198 45786 138 23 275 2198 Horsens B89U1R SE 42.2 20.3 94272 284 47 566 4526 94272 284 47 566 4526 Horsens B92U1R SE 16.8 6.8 31427 95 16 189 1509 31427 95 16 189 1509 Horsens B93U1R SF 22.9 12.8 59717 180 30 358 2867 59717 180 30 358 2867 Horsens B94U1R SE 47.4 26.5 123299 371 62 740 5920 123299 371 62 740 5920 Horsens B95U1R SE 0.7 0.4 1707 5 1 10 82 1707 5 1 10 82 Horsens B96U1R SE 11.4 6.4 29552 89 15 177 1419 29552 89 15 177 1419 Horsens B97PUR SE 1.7 5.2 24236 73 12 145 1164 24236 73 12 145 1164 Horsens B98U1R SF 27.6 17.7 82160 247 41 493 3945 82160 247 41 493 3945 Horsens C01U1R SE 15.4 3.7 17164 52 9 103 824 17164 52 9 103 824 Horsens C02U1R SE 68.0 15.1 70062 211 35 420 3364 70062 211 35 420 3364 Horsens C05PU1R SF 5.1 1.6 7555 23 4 45 363 7555 23 4 45 363

6. Punktkilder, side 24 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens C06U1R SE 59.5 14.3 66450 200 33 399 3190 66450 200 33 399 3190 Horsens C07U1R SF 1.5 0.2 830 3 0 5 40 830 3 0 5 40 Horsens C08U1R SE 5.7 1.4 6376 19 3 38 306 6376 19 3 38 306 Horsens C10U1R SE 2.2 0.4 1607 5 1 10 77 1607 5 1 10 77 Horsens C13U1R SE 4.3 0.9 4003 12 2 24 192 4003 12 2 24 192 Horsens C14U1R SE 0.7 0.2 785 2 0 5 38 785 2 0 5 38 Horsens C15U1R SE 13.7 3.3 15285 46 8 92 734 15285 46 8 92 734 Horsens C16U1R SF 24.5 6.9 31951 96 16 192 1534 31951 96 16 192 1534 Horsens C17U1R SE 21.2 5.1 23667 71 12 142 1136 23667 71 12 142 1136 Horsens C20U1R SE 8.6 2.1 9575 29 5 57 460 9575 29 5 57 460 Horsens C21U1R SE 2.5 0.2 915 3 1 5 44 915 3 1 5 44 Horsens C25PUR SE 1.2 0.2 707 2 0 4 34 707 2 0 4 34 Horsens C26PUR SE 0.2 0.0 0000000000 Horsens C27U1R SE 1.6 0.4 1771 5 1 11 85 1771 5 1 11 85 Horsens C28PUR SE 0.9 0.0 100 00151000015 Horsens C35PUR SE 1.7 0.5 2533 8 1 15 122 2533 8 1 15 122 Horsens C36PUR SF 0.5 0.2 740 2 0 4 36 740 2 0 4 36 Horsens C37PUR SE 0.7 0.2 1109 3 1 7 53 1109 3 1 7 53 Horsens C38PUR SE 1.0 0.3 1436 4 1 9 69 1436 4 1 9 69 Horsens C41PUR SE 1.2 0.4 1704 5 1 10 82 1704 5 1 10 82 Horsens C42PUR SE 0.7 0.4 1972 6 1 12 95 1972 6 1 12 95 Horsens C44PUR SE 0.5 0.0 0000000000 Horsens C45PUR SE 0.0 0.0 0000000000 Horsens D01U1R SE 0.7 0.4 1797 5 1 11 86 1797 5 1 11 86 Horsens D03U1R SE 0.7 0.2 930 3 1 6 45 930 3 1 6 45 Horsens D05U1R SE 19.6 2.8 13087 39 7 79 628 13087 39 7 79 628 Horsens D06U1R SE 20.3 1.1 5290 16 3 32 254 5290 16 3 32 254 Horsens D09U1R SE 0.3 0.2 755 2 0 5 36 755 2 0 5 36 Horsens D10U1R SF 72.5 17.7 82145 247 41 493 3944 82145 247 41 493 3944 Horsens D10U2R SE 0.0 0.0 0000000000 Horsens D22PUR SF 37.2 10.4 48457 146 24 291 2326 48457 146 24 291 2326 Horsens D24U1R SF 1.5 0.5 2295 7 1 14 110 2295 7 1 14 110 Horsens D29U1R SF 13.7 7.5 37396 111 19 224 1789 37396 111 19 224 1789 Horsens D33PUR SF 9.2 5.1 23834 72 12 143 1144 23834 72 12 143 1144 Horsens E06UF OV 9.9 1.6 47 0016470016 Horsens E12UR SF 32.6 9.8 45577 137 23 274 2188 45577 137 23 274 2188 Horsens E20UR SF 6.8 1.9 8820 27 4 53 424 8820 27 4 53 424 Horsens E34UR SF 6.9 1.1 5122 15 3 31 246 5122 15 3 31 246 Horsens F01U1F OV 22.3 6.0 4195 46 11 110 550 4195 46 11 110 550 Horsens F03U1R SE 0.3 0.1 353 1 0 2 17 353 1 0 2 17 Horsens F04U1R SF 1.6 0.4 1734 5 1 10 83 1734 5 1 10 83 Horsens G01UR SF 43.1 9.8 19846 59 10 119 950 19846 59 10 119 950

6. Punktkilder, side 25 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens G05UR SE 17.2 4.6 21211 64 11 127 1018 21211 64 11 127 1018 Horsens G06UR SE 5.7 1.5 6811 21 3 41 327 6811 21 3 41 327 Horsens G07UF OV 32.2 8.3 192 2 0 5 23 192 2 0 5 23 Horsens G09UF OV 4.0 1.0 489 5 1 12 59 489 5 1 12 59 X Horsens G10UR SF 2.8 0.7 2523 5 1 16 126 2523 5 1 16 126 Horsens G11UR SF 3.1 1.0 4583 14 2 28 220 4583 14 2 28 220 Horsens G12UR SE 1.4 0.6 2589 8 1 16 124 2589 8 1 16 124 Horsens G18UR SF 1.7 0.5 2526 8 1 15 121 2526 8 1 15 121 Horsens G19UR SF 6.2 3.5 16197 49 8 97 778 16197 49 8 97 778 Horsens G25UR SE 1.9 0.6 2890 9 1 17 139 2890 9 1 17 139 Horsens G26UR SE 2.7 0.9 3999 12 2 24 192 3999 12 2 24 192 Horsens G27UR SE 0.8 0.3 1462 4 1 9 70 1462 4 1 9 70 Horsens G31U2F OV 0.0 0.0 5598 56 14 134 672 5598 56 14 134 672 Horsens H01U1F OV 2.8 0.7 6000160001 Horsens H02PUR SE 1.2 0.2 930 3 1 6 45 930 3 1 6 45 Horsens H03U1R SF 5.3 1.1 5130 15 3 31 246 5130 15 3 31 246 Horsens H04PUR SE 2.7 0.4 2013 6 1 12 97 2013 6 1 12 97 Horsens H06PUR SE 0.0 0.0 0000000000 Horsens J01U1F OF 36.7 9.7 0000000000 Horsens J02U1F OV 20.5 6.1 0000000000 Horsens J04U1R SE 2.5 0.6 2827 9 1 17 136 2827 9 1 17 136 Horsens J05U1R SE 0.6 0.1 644 2 0 4 31 644 2 0 4 31 Horsens J06U1R SE 0.9 0.5 2321 7 1 14 111 2321 7 1 14 111 Horsens J09U1R SF 5.7 1.8 8504 26 4 51 408 8504 26 4 51 408 Horsens J11U1R SF 21.4 12.9 59810 180 30 359 2872 59810 180 30 359 2872 Horsens J12U1R SF 0.8 0.3 1161 4 1 7 56 1161 4 1 7 56 Horsens J16U1R SF 0.6 0.4 1797 5 1 11 86 1797 5 1 11 86 Horsens J17U1R SE 1.3 0.1 234 1 0 1 11 234 1 0 1 11 Horsens J18U1R SF 0.8 0.7 3039 9 2 18 146 3039 9 2 18 146 Horsens K01U1R SF 5.9 3.8 17562 53 9 105 843 17562 53 9 105 843 Horsens K04U1R SE 4.6 1.3 6038 18 3 36 290 6038 18 3 36 290 Horsens K07U1R SE 11.5 3.2 14999 45 8 90 720 14999 45 8 90 720 Horsens K12U1R SE 9.1 2.7 12317 37 6 74 591 12317 37 6 74 591 Horsens K13U1R SE 0.5 0.2 692 2 0 4 33 692 2 0 4 33 Horsens K14U1F OS 5.9 1.4 0000000000 Horsens K15U1R SE 1.3 0.3 1440 4 1 9 69 1440 4 1 9 69 Horsens K16U1F OV 7.6 1.9 456 4 1 11 56 456 4 1 11 56 Horsens K17U1R SE 1.3 0.4 1942 6 1 12 93 1942 6 1 12 93 Horsens K18U1R SE 0.3 0.1 346 1 0 2 17 346 1 0 2 17 Horsens K19U1R SE 0.5 0.1 595 2 0 4 29 595 2 0 4 29 Horsens K20U1R SE 7.3 1.8 8143 25 4 49 391 8143 25 4 49 391 Horsens K21U1R SF 5.0 1.6 7421 22 4 45 356 7421 22 4 45 356

6. Punktkilder, side 26 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens K22U1R SF 3.4 1.1 4985 15 3 30 239 4985 15 3 30 239 Horsens K25U1R SE 1.7 0.5 2236 7 1 13 107 2236 7 1 13 107 Horsens K26U1R SE 0.2 0.1 260 1 0 2 13 260 1 0 2 13 Horsens K27U1R SE 2.1 0.5 2284 7 1 14 110 2284 7 1 14 110 Horsens K34U1R SF 13.6 4.4 20289 61 10 122 974 20289 61 10 122 974 Horsens K35U1R SF 50.8 28.4 132201 398 66 793 6347 132201 398 66 793 6347 Horsens K36PUR SF 7.1 4.0 18593 56 9 112 893 18593 56 9 112 893 Horsens K37PUR SF 8.5 4.8 22164 67 11 133 1064 22164 67 11 133 1064 Horsens K44U1R SF 0.0 0.3 1440 4 1 9 69 1440 4 1 9 69 Horsens K58U1R SE 1.3 0.4 1622 5 1 10 78 1622 5 1 10 78 Horsens K62U1R SE 0.6 0.2 711 2 0 4 34 711 2 0 4 34 Horsens L01UR SE 4.7 0.7 3456 10 2 21 166 3456 10 2 21 166 Horsens L02UR SF 6.1 1.0 4550 14 2 27 218 4550 14 2 27 218 Horsens L03UR SE 14.4 2.3 10702 32 5 64 514 10702 32 5 64 514 Horsens L08UR SE 33.2 11.2 51849 156 26 311 2489 51849 156 26 311 2489 Horsens L10UR SF 10.6 3.9 18321 55 9 110 880 18321 55 9 110 880 Horsens L13UF OV 9.4 2.1 0000000000 Horsens L16UF OV 0.7 0.2 5349 53 13 128 642 5349 53 13 128 642 X Horsens L17UR SE 13.3 3.2 14828 45 7 89 712 14828 45 7 89 712 Horsens L18UR SE 0.2 0.1 264 1 0 2 13 264 1 0 2 13 Horsens L19UR SE 0.2 0.1 246 1 0 1 12 246 1 0 1 12 Horsens L20UR SE 7.3 1.4 6674 20 3 40 320 6674 20 3 40 320 Horsens L22UR SE 1.5 0.5 2251 7 1 14 108 2251 7 1 14 108 Horsens L23UR SF 6.8 1.7 6294 13 3 39 315 6294 13 3 39 315 Horsens L25U1F OV 0.1 0.1 0000000000 Horsens L26UF OV 26.6 8.7 0000000000 Horsens L27UR SF 13.7 3.4 12705 25 6 79 635 12705 25 6 79 635 Horsens L29UR SF 1.6 0.4 1838 6 1 11 88 1838 6 1 11 88 Horsens L34UR SF 2.6 1.4 6692 20 3 40 321 6692 20 3 40 321 Horsens L55UF OV 7.2 1.4 0000000000 Horsens M02U2F OV 0.0 0.0 0000000000 Horsens M03U1R SE 0.4 0.1 569 2 0 3 27 569 2 0 3 27 Horsens M04U1R SE 0.8 0.2 852 3 0 5 41 852 3 0 5 41 Horsens M06U1R SE 0.8 0.2 878 3 0 5 42 878 3 0 5 42 Horsens M08U1R SE 0.6 0.2 711 2 0 4 34 711 2 0 4 34 Horsens M10U1R SE 0.7 0.3 1354 4 1 8 65 1354 4 1 8 65 Horsens N01UR SE 3.1 0.7 3430 10 2 21 165 3430 10 2 21 165 Horsens N02UR SE 4.7 1.1 5026 15 3 30 241 5026 15 3 30 241 Horsens N03UR SE 1.1 0.2 1135 3 1 7 55 1135 3 1 7 55 Horsens N04UF OV 8.5 2.2 0000000000 Horsens N06UF OV 5.2 4.5 260 3 1 6 31 260 3 1 6 31 X Horsens N07UR SE 5.6 1.6 7548 23 4 45 362 7548 23 4 45 362

6. Punktkilder, side 27 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens N08UR SE 1.4 0.4 1719 5 1 10 83 1719 5 1 10 83 Horsens N10UR SE 0.8 0.2 1027 3 1 6 49 1027 3 1 6 49 Horsens N11UR SE 2.8 0.7 3091 9 2 19 148 3091 9 2 19 148 Horsens N12UR SF 0.5 0.1 446 1 0 3 21 446 1 0 3 21 Horsens N16UR SF 8.1 2.9 4006 12 2 24 192 4006 12 2 24 192 Horsens N17UR SF 1.6 0.3 1202 4 1 7 58 1202 4 1 7 58 Horsens N18UR SF 1.3 0.3 1458 4 1 9 70 1458 4 1 9 70 Horsens N19UR SE 1.3 0.3 1451 4 1 9 70 1451 4 1 9 70 Horsens N20UR SE 0.2 0.1 231 1 0 1 11 231 1 0 1 11 Horsens N21UR SE 3.1 0.8 3478 11 2 21 167 3478 11 2 21 167 Horsens N22UR SE 2.6 0.6 2861 9 1 17 137 2861 9 1 17 137 Horsens N24UR SF 7.4 1.8 6630 13 3 41 332 6630 13 3 41 332 Horsens N27PUR SE 0.3 0.1 301 1 0 2 15 301 1 0 2 15 Horsens N29UR SE 3.1 0.5 2318 7 1 14 111 2318 7 1 14 111 Horsens N30UR SE 17.4 2.9 13478 41 7 81 647 13478 41 7 81 647 Horsens N33UR SF 12.2 2.0 9058 27 5 54 435 9058 27 5 54 435 Horsens N37PUR SE 0.7 0.1 365 1 0 2 18 365 1 0 2 18 Horsens N38PUR SE 0.4 0.1 227 1 0 1 11 227 1 0 1 11 Horsens N40PUR SE 2.9 0.2 1064 3 1 6 51 1064 3 1 6 51 Horsens N41UR SE 3.4 0.8 3787 11 2 23 182 3787 11 2 23 182 Horsens N42UR SF 6.8 1.2 4593 9 2 29 230 4593 9 2 29 230 Horsens N43UR SF 2.8 0.4 1668 3 1 10 83 1668 3 1 10 83 Horsens N44UF OV 8.4 1.2 31 0014310014 Horsens N45UF OV 5.8 0.9 2471 25 6 59 296 2471 25 6 59 296 X Horsens N46UR SF 8.0 1.4 6663 20 3 40 320 6663 20 3 40 320 Horsens N52UR SE 2.3 0.6 2567 8 1 15 123 2567 8 1 15 123 Horsens N53UF OV 0.1 0.0 1378 14 3 33 165 1378 14 3 33 165 Horsens N60UR SE 0.2 0.1 305 1 0 2 15 305 1 0 2 15 Horsens O01U1F OV 8.2 0.3 1000010000 Horsens O02U1F OS 0.0 0.1 0000000000 Horsens P01U1R SF 10.6 1.6 7447 22 4 45 358 7447 22 4 45 358 Horsens PRIV-A1 SE 0.8 0.2 904 3 1 5 43 904 3 1 5 43 Horsens PRIV-A2 SE 3.9 1.6 7291 22 4 44 350 7291 22 4 44 350 Horsens PRIV-A3 SE 1.0 0.2 711 2 0 4 34 711 2 0 4 34 Horsens PRIV-B1 SE 0.4 0.1 383 1 0 2 18 383 1 0 2 18 Horsens PRIV-B2 SE 8.0 3.4 15620 47 8 94 750 15620 47 8 94 750 Horsens PRIV-C1 SE 8.0 2.6 11878 36 6 71 570 11878 36 6 71 570 Horsens PRIV-D2 SE 7.6 0.9 4386 13 2 26 211 4386 13 2 26 211 Horsens PRIV-F1 SE 7.9 1.9 8764 26 4 53 421 8764 26 4 53 421 Horsens PRIV-F2 SE 2.5 0.4 1901 6 1 11 91 1901 6 1 11 91 Horsens PRIV-K1 SE 4.9 1.3 6105 18 3 37 293 6105 18 3 37 293 Horsens PRIV-M1 SE 0.4 0.1 603 2 0 4 29 603 2 0 4 29

6. Punktkilder, side 28 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Horsens PRIV-Q1 SE 3.2 0.5 2407 7 1 14 116 2407 7 1 14 116 Horsens U01U1F OV 9.7 2.3 0000000000 Horsens U02U1F OV 7.0 1.7 0000000000 Horsens U20U1F 0.0 0.0 0000000000 Odder AL7.4U SE 1.2 0.3 1498 3 1 9 74 1498 3 1 9 74 Odder AO10B OV 9.0 2.7 7173 79 20 282 1167 7173 79 20 282 1167 X Odder AO15B OV 3.9 1.5 4587 51 13 185 748 4587 51 13 185 748 Odder AO2.1U OV 7.2 1.6 6829 64 17 298 899 6829 64 17 298 899 Odder AO3S OV 30.1 8.0 33943 398 103 1481 5588 33943 398 103 1481 5588 Odder AO5F OS 8.2 1.8 7879 92 24 344 1297 7879 92 24 344 1297 Odder AO7F OV 9.5 1.8 7778 91 24 339 1280 7778 91 24 339 1280 Odder AO9.1U SE 4.8 1.2 6530 13 3 40 321 6530 13 3 40 321 Odder BC8.2U SE 5.9 1.2 6571 14 3 41 323 6571 14 3 41 323 Odder BE50U SE 2.3 0.4 2031 4 1 13 100 2031 4 1 13 100 Odder BH11U SE 3.9 0.9 4926 10 2 30 242 4926 10 2 30 242 Odder BH8.1U SE 5.7 1.4 7270 15 4 45 357 7270 15 4 45 357 Odder Bñ1.5U SE 0.5 0.1 691 1 0 4 34 691 1 0 4 34 Odder Bñ7.1U SE 6.5 1.4 7509 15 4 46 369 7509 15 4 46 369 Odder BR16.1U SE 9.3 4.3 23091 48 11 143 1134 23091 48 11 143 1134 Odder BS15U SE 2.1 0.5 2731 6 1 17 134 2731 6 1 17 134 Odder BS20U SE 9.2 2.2 11736 24 6 73 576 11736 24 6 73 576 Odder BS21U SE 7.1 0.6 3263 7 2 20 160 3263 7 2 20 160 Odder BS34U SE 30.5 7.3 39017 80 19 241 1916 39017 80 19 241 1916 Odder CH1U SE 10.4 2.5 13356 28 7 83 656 13356 28 7 83 656 Odder E11U SE 8.0 1.9 10019 21 5 62 492 10019 21 5 62 492 Odder ER2923U SE 26.6 5.8 30679 63 15 190 1507 30679 63 15 190 1507 Odder FOV OV 8.6 2.1 8842 104 27 386 1456 8842 104 27 386 1456 Odder FOV1 OV 11.0 2.6 11277 132 34 492 1857 11277 132 34 492 1857 Odder FOVU SE 14.4 3.4 18383 38 9 114 903 18383 38 9 114 903 Odder FUD2 SE 0.5 0.1 666 1 0 4 33 666 1 0 4 33 Odder FUD2a SE 0.5 0.1 666 1 0 4 33 666 1 0 4 33 Odder GB15U SF 12.4 2.5 13347 28 7 83 656 13347 28 7 83 656 Odder GK10U SE 1.2 0.4 2048 4 1 13 101 2048 4 1 13 101 Odder GK2011U SE 1.9 0.5 2468 5 1 15 121 2468 5 1 15 121 Odder GV17.1U SE 6.4 0.8 4090 8 2 25 201 4090 8 2 25 201 Odder GV7.12U SE 2.6 0.4 2176 4 1 13 107 2176 4 1 13 107 Odder HD5.4U SE 0.9 0.3 1587 3 1 10 78 1587 3 1 10 78 Odder HV2U SE 0.6 0.2 853 2 0 5 42 853 2 0 5 42 Odder KB3.1U SE 0.2 0.1 768 2 0 5 38 768 2 0 5 38 Odder KJ2.1U SE 2.4 0.8 4131 9 2 26 203 4131 9 2 26 203 Odder KK15U SE 2.5 0.7 3861 8 2 24 190 3861 8 2 24 190 Odder KN16.2U SF 21.0 5.0 26887 55 13 166 1321 26887 55 13 166 1321

6. Punktkilder, side 29 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Odder Kñ3 OV 24.9 5.0 21235 249 65 926 3496 21235 249 65 926 3496 Odder Kñ3.2U SE 12.0 11.0 58674 121 29 363 2882 58674 121 29 363 2882 Odder KV1U SE 2.3 0.5 2866 6 1 18 141 2866 6 1 18 141 Odder LK3.7U SF 7.5 0.5 2825 6 1 17 139 2825 6 1 17 139 Odder Lñ2.2U SF 27.3 6.5 34931 72 17 216 1716 34931 72 17 216 1716 Odder Lñ6.1U SF 12.9 3.1 16470 34 8 102 809 16470 34 8 102 809 Odder LP1U SF 21.8 5.2 27862 57 14 172 1369 27862 57 14 172 1369 Odder LS6.2U SF 8.0 1.9 10240 21 5 63 503 10240 21 5 63 503 Odder LU6.1U SE 15.5 3.8 20254 42 10 125 995 20254 42 10 125 995 Odder ME13.3U SE 0.9 0.3 1371 3 1 8 67 1371 3 1 8 67 Odder ME9U SE 2.8 0.8 4167 9 2 26 205 4167 9 2 26 205 Odder MJ1.1U SE 10.4 2.5 13356 28 7 83 656 13356 28 7 83 656 Odder ML10U SE 28.1 6.7 35846 74 17 222 1761 35846 74 17 222 1761 Odder Nñ18.5U SE 9.8 2.3 12504 26 6 77 614 12504 26 6 77 614 Odder Nñ23.1U SE 5.4 1.3 6871 14 3 43 337 6871 14 3 43 337 Odder OD14U SE 26.2 6.3 33553 69 16 208 1648 33553 69 16 208 1648 Odder PA27U SE 8.8 2.1 11437 24 6 71 562 11437 24 6 71 562 Odder PE40U SE 5.0 1.6 8551 18 4 53 420 8551 18 4 53 420 Odder PE49.1U SF 7.1 0.9 4545 9 2 28 223 4545 9 2 28 223 Odder PL UD 8 SE 1.7 0.4 2176 4 1 13 107 2176 4 1 13 107 Odder PLA-A50 SE 6.1 1.5 7850 16 4 49 386 7850 16 4 49 386 Odder PLA-A51 SE 2.5 0.6 3175 7 2 20 156 3175 7 2 20 156 Odder PLA-L4 SE 17.1 4.1 21852 36 9 108 859 21852 36 9 108 859 Odder PLUD5 SE 4.2 0.7 3557 7 2 22 175 3557 7 2 22 175 Odder PLUD6 SE 4.2 1.0 5418 11 3 34 266 5418 11 3 34 266 Odder RA13U SE 13.8 3.4 18051 37 9 112 887 18051 37 9 112 887 Odder RB49.1U SE 1.6 0.2 1066 2 1 7 52 1066 2 1 7 52 Odder RH13U SF 25.5 6.1 32644 67 16 202 1603 32644 67 16 202 1603 Odder RH2.3U SF 9.5 2.3 12161 25 6 75 597 12161 25 6 75 597 Odder RH8.2U SF 0.3 0.1 374 1 0 2 18 374 1 0 2 18 Odder RM52.1U SF 5.9 1.4 7489 15 4 46 368 7489 15 4 46 368 Odder RO1.1U SE 3.4 1.2 6245 13 3 39 307 6245 13 3 39 307 Odder RP1.4U SE 1.2 0.3 1599 3 1 10 79 1599 3 1 10 79 Odder RT45.1U SE 5.8 1.2 6230 13 3 39 306 6230 13 3 39 306 Odder RU1.10U SE 21.0 5.0 26818 55 13 166 1317 26818 55 13 166 1317 Odder RU1U SF 31.5 7.6 40363 83 20 250 1983 40363 83 20 250 1983 Odder RÅ16.2U SE 0.2 0.1 320 1 0 2 16 320 1 0 2 16 Odder RÅ27U SE 1.3 0.5 2679 6 1 17 132 2679 6 1 17 132 Odder SA3.2U SE 11.4 2.7 14593 30 7 90 717 14593 30 7 90 717 Odder SJ4.2U SE 3.7 0.9 4737 10 2 29 233 4737 10 2 29 233 Odder SK17U SF 3.5 0.8 4523 9 2 28 222 4523 9 2 28 222 Odder SL11.1U SE 7.0 1.7 9005 19 4 56 442 9005 19 4 56 442

6. Punktkilder, side 30 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Odder Sñ1.2U SE 11.5 3.2 16804 35 8 104 825 16804 35 8 104 825 Odder Sñ15.4U SE 0.2 0.2 853 2 0 5 42 853 2 0 5 42 Odder SQ13.2R SE 0.3 0.1 320 1 0 2 16 320 1 0 2 16 Odder SQ13.3U SE 4.8 2.3 12213 25 6 76 600 12213 25 6 76 600 Odder SQ14.1U SE 57.2 14.3 76146 157 37 471 3740 76146 157 37 471 3740 Odder SQ9U SE 1.9 0.5 2463 5 1 15 121 2463 5 1 15 121 Odder ST15.1U SE 9.8 2.3 12503 26 6 77 614 12503 26 6 77 614 Odder ST36.1U SE 17.9 5.7 30595 63 15 189 1503 30595 63 15 189 1503 Odder SV46.1R SE 11.1 1.3 7082 15 3 44 348 7082 15 3 44 348 Odder TK8.1U SE 4.1 1.0 5164 11 3 32 254 5164 11 3 32 254 Odder TK8U SE 2.3 0.6 2987 6 1 18 147 2987 6 1 18 147 Odder U10 SE 3.4 0.8 4340 7 2 21 171 4340 7 2 21 171 Odder U10.1A SE 0.6 0.1 744 2 0 5 37 744 2 0 5 37 Odder U10.2A SE 0.4 0.1 590 1 0 4 29 590 1 0 4 29 Odder U10.3A SE 0.7 0.2 1003 2 0 6 49 1003 2 0 6 49 Odder U10.4A SE 2.8 0.8 4225 9 2 26 208 4225 9 2 26 208 Odder U3n SF 18.9 4.5 24246 50 12 150 1191 24246 50 12 150 1191 Odder U47.1A SE 0.2 0.0 266 1 0 2 13 266 1 0 2 13 Odder U47.2A SE 0.5 0.1 640 1 0 4 31 640 1 0 4 31 Odder U47.3A SE 0.3 0.1 374 1 0 2 18 374 1 0 2 18 Odder U48.1A SE 0.4 0.1 481 1 0 3 24 481 1 0 3 24 Odder U48.2A SE 0.4 0.1 481 1 0 3 24 481 1 0 3 24 Odder U48.3A SE 0.4 0.1 534 1 0 3 26 534 1 0 3 26 Odder U48.4A SE 0.6 0.1 744 2 0 5 37 744 2 0 5 37 Odder U48.5A SE 0.6 0.2 801 2 0 5 39 801 2 0 5 39 Odder U48.6A SE 0.5 0.1 640 1 0 4 31 640 1 0 4 31 Odder U48.7A SE 0.4 0.1 481 1 0 3 24 481 1 0 3 24 Odder U48.8A SE 1.2 0.3 1433 3 1 9 70 1433 3 1 9 70 Odder U67A SE 0.9 0.2 1284 3 1 8 63 1284 3 1 8 63 Odder U69A SE 3.9 0.9 5036 10 2 31 247 5036 10 2 31 247 Odder U71A SE 14.6 1.7 9301 19 5 58 457 9301 19 5 58 457 Odder VA26.3U SE 0.7 0.2 957 2 0 6 47 957 2 0 6 47 Odder VA30.3U SE 9.8 2.3 12503 26 6 77 614 12503 26 6 77 614 Odder VA38.1U SF 35.8 8.6 45786 94 22 283 2249 45786 94 22 283 2249 Odder VE18.1U SF 21.0 5.0 26884 55 13 166 1321 26884 55 13 166 1321 Odder VM2U SE 41.8 8.8 46808 97 23 290 2299 46808 97 23 290 2299 Odder VM4U SF 8.9 2.1 11393 23 6 70 560 11393 23 6 70 560 Odder ÅH4U SE 3.3 0.8 4225 9 2 26 208 4225 9 2 26 208 Odder ÅH50U SE 3.1 0.7 3884 8 2 24 191 3884 8 2 24 191 Odder ÅK14U SF 4.1 0.8 4417 9 2 27 217 4417 9 2 27 217 Odder ÅL0U SE 3.9 0.6 3303 7 2 20 162 3303 7 2 20 162 Odder ÅL14U SE 4.0 0.6 3422 7 2 21 168 3422 7 2 21 168

6. Punktkilder, side 31 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord

Gl. kommune- Tot. areal Red. areal Vand 2005 N 2005 P 2005 BI5 2005 COD 2005 Vand 2015 N 2015 P 2015 BI5 2015 COD 2015 Supplerende navn Udl. nr. Type (ha) (ha) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Odder ÅR28U SF 7.9 1.9 10100 21 5 62 496 10100 21 5 62 496 Odder ÅR6.1U SE 36.1 8.7 46173 95 23 286 2268 46173 95 23 286 2268 Skanderborg U23.12 SF 26.1 5.9 31223 50 12 0 1249 31223 82 16 0 1249 Skanderborg U23.51 SF 5.6 0.3 1658 3 1 0 83 1658 3 1 0 83 Skanderborg U23.81 SF 6.7 0.6 3409 6 1 0 136 3409 6 1 0 136 Skanderborg U24.21 OS 6.9 1.6 61 0003610003 Skanderborg U24.41 SE 1.0 0.2 780 2 0 0 39 780 2 0 0 39 Vejle 21546394 0.0 0.0 30708 61 15 188 0 30708 61 15 188 0 Vejle 21546405 0.0 0.0 82239 164 41 503 0 82239 164 41 503 0 Vejle 21546634 0.0 0.0 14184 28 7 87 0 14184 28 7 87 0 Århus GU10 SF 0.0 0.0 4758 6 1 10 14 4758 6 1 10 14 Århus GU2 OV 0.0 0.0 3128 31 7 98 196 3128 31 7 98 196 Århus GU3 OV 0.0 0.0 133 10481331048 Århus GU4 SF 0.0 0.0 26287 38 7 79 133 26287 38 7 79 133 Århus GU4A SF 0.0 0.0 10187 13 2 21 31 10187 13 2 21 31 Århus GU8 SE 0.0 0.0 7240 14 4 43 87 7240 14 4 43 87 Århus GU8A SF 0.0 0.0 6273 8 1 13 19 6273 8 1 13 19 Århus GU9 SF 0.0 0.0 4985 6 1 10 15 4985 6 1 10 15

6. Punktkilder, side 32 Bilag 6.5 Virksomheder og afværgeforanstaltninger i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommune- Vand 2005 BI5 2005 BI5 mod. COD 2005 N 2005 P 2005 Vand 2015 BI5 2015 BI5 mod. COD 2015 N 2015 P 2015 NAVN navn (m3/år) (kg/år) 2005 (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (m3/år) (kg/år) 2015 (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) Afværgeprojekt, Gylling, afv. Odder 000000000000

6. Punktkilder, side 33 Bilag 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvabdopland 1.9 Horsens Fjord BI5 2005 N 2005 P 2005 BI5 2015 N 2015 P 2015 Supplerende Dambrugsnavn CVR nr. (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) indsats Lundum Dambrug 14561994 0 149 19 0 149 19 Klaks Mølle Dambrug 96998651 1530 436 54 1530 436 54

6. Punktkilder, side 34 Bilag 6.7 Havbrug i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord BI5 2005 N 2005 P 2005 BI5 2015 N 2015 P 2015 Havbrugsnavn (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) As Vig Havbrug 2 6159 636 40810 6159 636 Alrøsund Havbrug 44056 6567 687 44056 6567 687 Hjarnø Havbrug 45514 6718 714 45514 6718 714 Borre II Havbrug 43077 6560 678 43077 6560 678

6. Punktkilder, side 35 7. Belastningsopgørelse

7.1 Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder

Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til 2015.

Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-GIS applikation, der kan findes på www.blst.dk under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger.

7.2 Oplandskort

I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger ”i kæde”, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms liggende søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbs- målestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-GIS.

Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggende tabeller til oplandskortet i web-GIS.

7.3 Arealbidrag

Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som en kvælstof- eller fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskelig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland.

7. Belastningsopgørelse, side 1 Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene 2001-2005 med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer.

Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte.

For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt – eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af statusbelastning skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor ikke altid afstemmes i forhold til målt transport af fosfor.

Koncentrationen af åbent land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-GIS.

Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse i udvalgte oplande. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web- GIS.

Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne (retention). Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller – fjernelsen i deloplandet. Tilbageholdelse og fjernelse af kvælstof og fosfor (retention) i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-GIS.

7.4 Punktkildebidrag

Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af

7. Belastningsopgørelse, side 2 bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats.

7.5 Beregning af kvælstof og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder

Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages ”oppe fra” således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention.

Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for 2001-2005). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport, hvor det er muligt.

Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline.

7.6 Sikkerhed af opgørelserne

Den stoftransport, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Tabellen tilknyttet oplandskortet på web-GIS indeholder i kolonnen ”Sikkerhed” en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene 2001-2005 således, at der kan laves en rimeligt sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande.

7.7 Web-GIS – uddybende beskrivelse

I web-GIS findes temaet: ’Deloplande’ under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel.

7. Belastningsopgørelse, side 3

Feltbeskrivelse for oplandskort på web-GIS

Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland) 2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har hvert sit nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE) 4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms ”OPLANDS_ID” 5 Vand_mm Flydende Vandafstrømning angivet i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse) (afstemt efter målinger og punktkildebidrag) i status-situation 7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse ) i status-situation 8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag i baseline- situation 9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag i baseline- situation 10 Nret_pct Flydende Retention for N i sø i pågældende delopland (retention for status-beregningen) 11 Pret_pct Flydende Retention for P i sø i pågældende delopland beregnet under forudsætning af ekstern belastning som ved status og under forudsætning af, at søen har opnået en ligevægtstilstand 12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat 13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til

7. Belastningsopgørelse, side 4

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 54 2100 København Ø

Telefon 72 54 70 00 [email protected] www.blst.dk