Land Og Vand Landskabet Landskabelige Interesser

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Land Og Vand Landskabet Landskabelige Interesser Land og vand Her finder du retningslinjerne for det åbne land. Det vil sige bestemmelser for varetagelsen af interesserne knyttet til landskab, natur og landbrug. Desuden finder du bestemmelser for ferie­ og fritidsanlæg, samt en række tekniske anlæg som antennemaster, vindmøller og fælles biogasanlæg. Retningslinjerne er samlet i fem grupper: "Landskabet", "Naturinteresser", "Landbrugsinteresser", "Ferie­ og fritidsanlæg", samt "Tekniske anlæg". Til retningslinjerne er der knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere, herunder hvordan de vil blive administreret. Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang, ligesom det kan være omfattet af både en ramme og retningslinjer. Rammerne for de enkelte områder finder du under menupunktet "Byggeri og infrastruktur" i toppen af siden. Retningslinjerne og rammerne er bindende for kommunens planlægning og administration. For at komme videre til retningslinjerne skal du klikke på et af emnerne i menuen til venstre eller gå til emnet via rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden. Landskabet Her finder du retningslinjerne for "Landskabet". Det vil sige bestemmelser for landskabelige og geologiske interesser, planlægning i kystnærhedszonen, kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder. Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere, herunder hvordan de vil blive administreret. Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og administration. For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige emner skal du klikke emnet i menuen til venstre eller gå til emnet via rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden. Landskabelige interesser Retningslinjer Områder af landskabelig interesse fremgår af kortet. Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås. Inden for områder af landskabelig interesse skal landskabshensyn vægtes tungt. Derfor skal ikke­landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg så vidt muligt undgås i disse områder. Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto Formål Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg, samt anvendelsen af det åbne land i øvrigt. Redegørelse Områder af landskabelig interesse består af: Særprægede eller sjældne landskaber. Særligt varierede landskaber eller landskaber der bryder et ellers monotont område. Landskaber hvor der er et samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer. Kystlandskaber der har en visuel sammenhæng med havet. Retningslinjerne retter sig især mod større byggerier og tekniske anlæg, som ved udformning og placering i terrænet kan have stor betydning for landskabsoplevelsen. Generelt bør nye bygningsanlæg i det åbne land ­ herunder landbrugsbyggeri ­ placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og tilpasses landskabet ved placering, bygningshøjde, materialevalg og belysning. Byvækst Byvækst henvises som hovedregel til de mulige byvækstområder. Ved udlæg af nye byvækstområder må der kun i særlige tilfælde inddrages områder af landskabelig interesse. Herudover skal der ved planlægning af byudvikling tilstræbes sammenhængende byområder 2 / 51 med klare grænser mellem by og land. Tekniske strækningsanlæg Tekniske strækningsanlæg som veje og højspændingsledninger vil i nogle tilfælde nødvendigvis skulle passere områder af landskabelig interesse over kortere eller længere strækninger. Ved planlægningen tilstræbes, at strækningerne bliver så korte som muligt, samt at anlægget tilpasses landskabet. For højspændingsledninger er der i nogle tilfælde mulighed for kabellægning. Vindmøller Vindmøller er store tekniske anlæg, der skal undgås inden for områder af landskabelig interesse. Vindmøllerne er i de seneste år blevet så store, at de er synlige på meget lang afstand. I planlægningen er det derfor vigtigt at tage højde for, at møllerne trods en placering uden for områder af landskabelig interesse kan påvirke landskabsoplevelsen inden for det landskabelige interesseområde. Landbrug Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil fortsat landbrugsdrift ofte være en forudsætning for at bibeholde de landskabelige værdier. En del af de udpegede områder med landskabelig interesse er dog samtidig udpeget som potentielle naturområder. I de områder er det Byrådets mål, at de dyrkede arealer udgår af omdrift. Skove Der bør som udgangspunkt ikke rejses skov på åbne områder af landskabelig interesse. Dog kan der rejses skov, hvor der er væsentlige grundvandsinteresser, naturinteresser, rekreative hensyn og hvor skov ikke er i konflikt med oplevelsen af landskabet. Geologiske interesser Retningslinjer Områder med geologiske bevaringsværdier fremgår af kortet. Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. I områder med geologiske bevaringsværdier skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlægsarbejder, beplantning m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås. Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt. Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto Formål 3 / 51 Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der tages hensyn til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge­ og anlægsarbejder, skovrejsning, råstofindvinding m.v. Derved sikres mulighederne for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer. Redegørelse Områder med geologiske bevaringsværdier omfatter såvel større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelsesproces, som mindre lokaliteter hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, er synlige (blotninger). Blotningerne giver en særlig let adgang til oplysninger om de geologiske processer. Forståelsen af landets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding. Her kan konkrete og geografisk afgrænsede målinger og data sættes i en større sammenhæng gennem oplysninger, der trækkes ud fra de geologiske profiler og landskaberne. Herudover vil mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også være områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed. Nye blotninger Retningslinjerne omhandler blandt andet profiler, der blotlægges ved kysterosion eller ved råstofgravning og som derfor ikke har kunnet udpeges på forhånd. Ved kysterosion kan der blotlægges profiler af stor geologisk bevaringsværdi. Ud fra en geologisk synsvinkel er en fortsat svag erosion på sådanne steder ønskelig og kystsikring eller andre anlægsarbejder, som modvirker de naturlige processer, er tilsvarende uheldige. Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk bevaringsværdige profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at efterbehandlingen af råstofgraven sker på en måde, så profilet bevares. Interessante geologiske lokaliteter I kommunen findes tre særligt geologisk bevaringsværdige lokaliteter, som fregår af kortet: Tunø. Norsminde Fjord ­ fra Assedrup i vest til Kysing i øst. Horsens Fjord ­ et 4­8 km bredt område ved Horsens Fjord fra kysten ved Søvind i vest over Alrø til Gylling Næs i øst. Kystnærhed Retningslinjer Kystnærhedszonen fremgår af kortet. Kystnærhedszonen er en 3 km bred strækning langs alle kommunens kyster inkl. øerne og omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder inden for zonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejder, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Der kan kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone inden for kystnærhedszonen, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten sikres. Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg. De funktioner, som er afhængige af kystnærhed, kan indpasses. Byrådet vil i den forbindelse lægge afgørende vægt på, at åbne kyststrækninger friholdes. I forbindelse med lokalplanlægning inden for kystnærhedszonen skal vurderes, hvordan ny bebyggelse kan indpasses i den kystlandskabelige helhed. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og bygningshøjder over 8,5 m skal begrundes. 4 / 51 Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto Formål Hensigten med retningslinjerne er, at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne. Redegørelse Den 3 km brede kystnærhedszone er en planlægningszone, inden for hvilken målet generelt er, at begrænse byudvikling, samt etablering af tekniske anlæg og ferie­ og fritidsanlæg, med mindre der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Kravet om en særlig begrundelse for kystnær lokalisering anses principielt for opfyldt inden for de mulige byvækstområder og de øvrige arealreservationer, der fremgår af kommuneplanen. Strandbeskyttelseslinje I modsætning til kystnærhedszonen udgør strandbeskyttelseslinjen, der er fastlagt
Recommended publications
  • VANDLS.ER-KYSTV Samlet Bilag Indholdsf.Indd
    Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 6.0 ANVENDTE MÅLSÆTNINGER 6.2 Vandløb side 22 002 6.3 Søer side 176 6.4 Kystvande side 192 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 6.2 Vandløb BILAG 1 - side 3 Målsætninger for de enkelte vandløbs- strækninger BILAG 2 - side 133 Krav til vandløbskvalitet BILAG 3 - side 136 Nuværende samt forslag til fremtidig vedligeholdelse af amtsvandløb BILAG 4 - side 143 Skema til bedømmelse af fysisk vandløbskvalitet BILAG 5 - side 145 Metode til bedømmelse af forureningsgrad BILAG 6 - side 148 Kommuneliste over faunaspærringer i vandløb Side 2 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Vandkvalitetsplan 2005 Bilag 1 Vandløb Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger, fordelt på vandområder O ARHUS AMT NaturogMiljø Side 3 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger INDHOLDSFORTEGNELSE Forklaring til vandløbslister iii Kort over afstrømningsområder iv 1. Mariager Fjord Bilag 1.1, side 1-5 2. Skals Å Bilag 1.2, side 1-4 3. Randers Fjord Bilag 1.3, side 1-5 4. Alling Å Bilag 1.4, side 1-10 5. Nordlige Djursland Bilag 1.5, side 1-6 6. Grenåen Bilag 1.6, side 1-10 7. Gudenå Nord Bilag 1.7, side 1-13 8. Lilleå Bilag 1.8, side 1-10 9. Gudenå Syd Bilag 1.9, side 1-24 10. Sydlige Djursland Bilag 1.10, side 1-12 11. Århus Å Bilag 1.11, side 1-11 12. Århus - Horsens Fjord Bilag 1.12, side 1-13 13. Tunø, Samsø, Anholt Bilag 1.13, side 1-2 14. Storå, Karup Å, Skjern Å Bilag 1.14, side 1-1 Side 4 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 iii Forklaring til vandløbslister (bilag 1) For hver målsat vandløbsstrækning er anført: 1.
    [Show full text]
  • Odder Rådhus
    ODDER KOMMUNE AUGUST 2019 SCREENING AF KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. PROJEKTTEAM Gennem en dialogbaseret proces med de Mogens A. Morgen kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- Simon Ostenfeld Pedersen søgt, er der udviklet en metode til Screening Mette Boisen Lyhne af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Cecilie Julie Nielsen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Kasper Albrektsen kan anvendes af kommunerne, som er myn- Mathilde Kirkegaard dighed på kulturmiljøområdet. Amal Ashur Anne Kühl Hansen Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Alex Hjøllund Enevoldsen ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fremtidens Natur I Odder Kommune
    Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 1 Indhold Foto: Lars Vilhem Foto: Side Fremtidens natur i Odder Kommune . 4 Det åbne land er under pres . 6 Den attraktive kyst . 8 Små vandløb og beskedne søer . 10 Fuglelivet er i tilbagegang . 12 Kort over Odder . 14 Tunø – smuk natur med behov for pleje . 16 Naturperler i Odder Kommune . 18 God brug for de grønne områder . .22 Stier giver adgang til oplevelser . .24 Ekspertisen findes – brug den! . .26 anmarks Naturfredningsforening Vi arbejder især med den danske Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- natur og mulighederne for at opleve Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i den. Mere brede miljøemner er også dag afdelinger i alle landets kommu- inden for arbejdsområdet ligesom Danmarks Naturfredningsforening ner. internationalt engagement især gen- Tlf. 39 17 40 00 Foto: Ib Salomon Foto: Foreningens overordnede og lang- nem EU og Danmarks nærområder, [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver Østersøen og Nordsøen. www.dn.dk et bæredygtigt samfund med et I arbejdet med den danske natur smukt og varieret landskab, en rig søger Danmarks Naturfrednings- og mangfoldig natur og et rent og forening at sikre, at tabet af den sundt miljø. biologiske mangfoldighed standser. Vi arbejder for befolkningens mu- Derfor beskæftiger foreningen sig ligheder for gode naturoplevelser og også med land- og skovbrugets pro- med emner som naturbeskyttelse, duktionsmetoder, der har afgørende planlægning, adgang til naturen, indflydelse på naturens vilkår. lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlem- mer, hvoraf 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål.
    [Show full text]
  • Forslag Til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord
    Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsats- program, vandplaner, Horsens Fjord. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg www.blst.dk Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: Oktober 2010 ISBN nr. 978-87-92668-50-9 Resume: Forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vand- planen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kyst- vande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden ud- gangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte fo- rekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til ind- satsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse. Vandplan – Hovedvandopland Horsens Fjord HØRING Indhold Forord ....................................................................................3 Indledning .............................................................................4 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Horsens Fjord .................................... 11 1.2 Miljømål ......................................................................... 12 1.2.1 Generelle principper ..................................................... 12 1.2.2 Miljømål for vandløb..................................................... 13 1.2.3 Miljømål for søer.........................................................
    [Show full text]
  • MILJØGODKENDELSE Af Husdyrbruget Løkkegård Gyllingvej
    MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Løkkegård Gyllingvej 76 8300 Odder I henhold til § 12 i Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse af husdyrbrug 30c 28f Malskær Bæk 11c 28a 61 41l 41n 41v 41i 76 1l 27a 41k 20 46a 44e 41t 54 47a 7000l 71 1o 16 41r 45a 15 1m 7000i 1ø 26s 25i 1n 1p 11 26r 26e 12 1ac 1r 24a 1u 26i 8 77m 43 26p 25k 26o41 40 Udarbejdet af: Odder Kommune Afdelingen for Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 e-mail: [email protected] Dokument nr: 727-2015-747 Sagsnr: 727-2010-14851 2 Indholdsfortegnelse: 1 GENERELLE FORHOLD ............................................................................................................................ 6 1.1 INDLEDNING.............................................................................................................................................. 6 1.2 DATABLAD ................................................................................................................................................. 7 1.3 BAGGRUND ................................................................................................................................................ 8 1.4 GODKENDELSE .......................................................................................................................................... 8 1.5 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING..................................................................................................... 9 1.6 OFFENTLIGHED ........................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Spildevandskloakering Af Kloakopland A60 Tvenstrup Og Svorbæk
    Teknik & Miljø UDKAST, Spildevandsplan, tillæg nr. 5: Rådhusgade 3 Spildevandskloakering af kloakopland A60 8300 Odder Tvenstrup og Svorbæk 08-07-2020 Sags Id. S2017-21719 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og indledning Sagsbeh. 2. Lovgrundlag Steen Terkildsen 3. Miljøvurdering Tlf. 8780 4057 4. Areal og ejerforhold [email protected] 5. Kloakopland og kloakeringsprincip - status og plan 6. Afgivelse af areal og tinglysning Dok id. D2020-82607 7. Betalings- og ejerforhold 8. Påvirkning af renseanlæg Side 1/6 9. Offentliggørelse og ikrafttræden 10. Endelig vedtagelse Bilag Oversigtskort Miljøvurdering – screening 1. Baggrund og indledning Dette tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplan for Odder Kommune er udarbejdet med henblik på at aflede spildevand i kloakopland A60. Samn Forsyning ApS ansøger på vegne af Odder Spildevand om tillæg til gældende spildevandsplan. I forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning i Tvenstrup og Svorbæk, har et antal ejendomme indgået et kontraktligt medlem- skab af kloakforsyningen. Odder Spildevand har valgt at spildevands- kloakere de pågældende ejendomme. I den forbindelse optages ejen- dommene i kommunens spildevandsplan. Geografisk afgrænsning af spildevandsplanopland vedlægges som bilag. Del af gældende spildevandsplan specificeres vedrørende kloakoplan- det som i gældende spildevandsplan er udlagt til forbedret spildevands- rensning i det åbne land. Princippet ændres vedrørende afledning af husspildevand. Regnvand håndteres som privat afledning, uden æn- dringer, hvor vedligeholdelse og funktionalitet sikres ved grundejernes indsats og udgift. De omfattede ejendomme er beliggende i landzone. For hver ejendom opkræves ét tilslutningsbidrag, derfor det udelukkende beboelsesbyg- ninger, der omfattes af spildevandsplanen. Dette er i modsætning til ejendomme i byzone, hvor matrikelskel angiver oplandsgrænse. Tillægget til spildevandsplanen omfatter ejendomme i kloakoplandet og udarbejdes med baggrund i gældende lovgivning og planlægning.
    [Show full text]
  • Bjerager Kirke Hads Herred
    Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1982. - The church seen from north-east. BJERAGER KIRKE HADS HERRED Efter reformationen ejedes kirken vist af kongen, der vinger solgte den 17966 til efterfølgeren Niels Bli- med skøde af 4. august 16611 overdrog den til rigs- cher, der året efter7 skødede kaldsretten til kongen. hofmester og rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger. Som følge af »den kongelige Indbydelse til mindeli- Fra en af disse, Henrik Gersdorff, erhvervedes kir- ge Tiendeforeninger«8 erhvervedes kirken og den af ken 16782 af landkommissær Laurits Brorson til Blicher rejste »kirkestue« ved auktion 2. august Dybvad (i nabosognet Gosmer), ved hvis død den 17999 af sogneboerne, hos hvem den forblev, indtil overgik til hans arvinger. En af disse var sognets den overgik til selveje 1.januar 1910. I hvert fald præst, Jochum Brorson (jfr. epitaf i Randlev siden 1600'rne10 har sognet været anneks til Randlev. s. 2484), der blev eneejer 1688,3 men allerede 16924 Sagn. Kirken ansås for at være bygget som afløser solgte den til fuldmægtig Mads Nielsen Rosenlund, for den i Dyngby11 (jfr. s. 2517), og dens beliggen- der 1695, året før sin død, blev ejer af Dybvad. Her- hed skal være bestemt af, hvor to løsgående, hvide efter var kirken tilknyttet denne gård indtil 1787, da stude havde fundet på at lægge sig. Når kirkens den ved skøde af 17. december5 overgik til Jens Hart- klokke ringer, kalder den på sin mage, der forliste i mann, sognepræst til Randlev og Bjerager. Hans ar- Vesterhavet under transport fra Tyskland.12 2494 HADS HERRED 1729, da lågen var brøstfældig, og 1737, da port og låge fornyedes.
    [Show full text]
  • På Sommertogt Østjylland Østjylland Mennesker, Miljøer Og Musik
    DU DANSKE LAND – OG VAND Sejleroplevelser Norsminde Tunø Hou Hjarnø Horsens Snaptun Endelave PÅ SOMMERTOGT ØSTJYLLAND ØSTJYLLAND MENNESKER, MILJØER OG MUSIK uren går denne gang til de kystnære områder vilde dyr til Horsens Fjord, hvor moderne havbrug nu i Østjylland. Helt præcist fra Norsminde syd- forsyner os med føde. Fra Tunø, hvor musikken hvert over til Horsens. Undervejs har vi planer om år lyder ud over øen, og samler folk fra hele landet, til at berige os selv med lidt kultur og natur, lidt Endelave, hvor lystfiskerne prøver lykken ved de ste- lokalkolorit og kokkeri tilsat musik og mødet nede kyster. De danske øer har en særlig plads i sejler- med mennesker og miljøer. Og der er sådan set nes hjerter. Alle steder er der noget at se på, og noget nok at tage fat på i dette område af Danmark, som er så at være med til. velsignet af øer og fjorde og rolige sejladsforhold. T Vi har tid til at vælge destinationer med omhu, tage Selve sejladsområdet er for så vidt uproblematisk og bestik af vejr og vind og aktuelle egnstilbud. Som så ikke vidtstrakt. Både til søs og i land er der masser af ofte før forbereder vi os godt, så vi kan navigere til søs oplevelser, hvor vi kan nyde naturens variationer og og på land, og lader så temperamentet og vejrguderne genopfriske historiske øjeblikke, som har sat sig spor føre os afsted. helt op i vores dage. Fra Norsminde Fjord og området ved den lille hyggelige havn, hvor stenalderfolket blev tiltrukket af de mange Tekst og tilrettelæggelse: Frank Flemming Pedersen, FFP Kommunikation Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til VisitHorsens.dk, VisitOdder.dk 2 MENNESKER, MILJØER OG MUSIK ØSTJYLLAND et er lutter gensynsglæde, da vi ankommer > TUNØ SOM FLÅDEBASE til Norsminde.
    [Show full text]
  • Gylling Kirke
    Fig. 1. Kirken og præstegården set fra nordøst. Fotografi omkring 1940. Kgl. Bibl. - The church and the parsonage seen from north-east. GYLLING KIRKE Det er usikkert, om den lokale ridder Laurits Tru- I det vidtstrakt flade landskab, der sydpå løber gotsen og/eller en af hans efterkommere i 1300'rne1 ud i Gylling Næs, ligger kirken frit på vestsi- ejede kirken (jfr. klokke), ligesom det vel vil forblive en formodning, at kirken sammen med meget andet den af den temmelig store landsby. Bygningen gods i Hads herred senere tilhørte Århusbispens ho- er rejst på en svag højning, langs hvis østside vedgård Åkær og ved reformationen med denne strømmer Malskær Bæk, der i sin tid var op- overgik til kronen. 1661 udlagde kongen bl.a. går- stemt i en dam ved Skrivergården, sydøst for den og kirken til Joachim Gersdorffs arvinger2 (jfr. kirken. På nordsiden hegnes kirkegården fort- Falling, s. 2713). Gylling kirke fulgte derefter Åkær til 1810, da gårdens ejere Henrik Reventlow og An- sat af den ældste af præstegårdens længer. dreas H. B. F. Bernstorff solgte den til købmand Trods reduktion og ombygning er præstegår- John Smith fra Altona,3 der 1801 havde købt Gyl- den8 stadig et stateligt anlæg, der i samspil med lingnæs. Kirkens ejere var herefter: 1813 John en række store lindetræer medvirker til at forle- Smiths bo, 1825 broderen Georg (jfr. støbejernskors ne arealet ved kirkegårdens hovedindgang med nr. 1), 1828 påny John Smiths bo,4 1830 major Jo- hannes Peter Ingwersen til Viufgård m.m.,5 1852 en fornem og tiltalende atmosfære. I begyndel- 9 hans enke Kirstine, 1875 Poul Knudsen til Blistrup sen af 1700'rne byggedes et fire fags tskolehus og J.
    [Show full text]
  • Teknisk Baggrundsnotat Til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
    Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virkemiddelkatalog” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere
    [Show full text]
  • Hovedrapport Med Bygherre
    MARTS 2020 VEJDIREKTORATET, SUND & BÆLT, TRAFIK-, BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN INDLEDENDE LINJEFØRINGSOVERVEJELSER FOR EN KATTEGATFORBINDELSE DELRAPPORT INDLEDENDE LINJEFØRINGSOVERVEJELSER FOR EN KATTEGATFORBINDELSE 331 11 Foreløbige korridorer i Jylland Der er overordnet set på følgende korridorer i Jylland for henholdsvis kombine- ret vej- og baneforbindelse og ren vejforbindelse: Kombineret vej- og baneforbindelse, som følges frem til Tranbjerg, hvor vejfor- bindelsen føres videres mod Århus Syd og baneforbindelsen mod Hasselager: › Hou – Tranbjerg – Århus Syd / Hasselager › Gylling Næs – Tranbjerg – Århus Syd / Hasselager. Ren vejforbindelse: › Hou – Tranbjerg – Århus Syd › Hou – Stilling › Hou – Skanderborg › Gylling Næs – Århus Syd › Gylling Næs – Stilling › Gylling Næs – Skanderborg › Hou – Gedved (nord for Horsens) › Gylling Næs – Gedved (nord for Horsens). 332 INDLEDENDE LINJEFØRINGSOVERVEJELSER FOR EN KATTEGATFORBINDELSE Figur 11-1 Korridorer i Jylland Korridorerne mod Gedved nord for Horsens er tænkt som supplering til hoved- forbindelsen mod Århus og den nordlige del af Jylland, hvis der ønskes en mere direkte forbindelse mod Horsens og til den centrale del af Jylland. De er tænkt udført som motorvejsforbindelser, men hvis trafikmængden ikke kræver et fuldt motorvejstværsnit, kan disse sydlige korridorer også udføres som en højklasset hovedlandevej f.eks. en 2+1 forbindelse. I nærværende rapport er løsningen med en højklasset vej dog ikke beskrevet nærmere. Såfremt korridorerne mod Horsens/Gedved alene omfattede en højklasset vej, kan disse i givet fald udformes mere fleksibelt end for en motorvej (mindre krav til horisontal og vertikal geometri). Dermed vil placeringen af en højklasset vej også være mere fleksibel og kunne placeres andre steder end hvad der fremgår af afsnit 11.2.4, 11.2.5 og 11.2.6.
    [Show full text]