Sted Og Sprogforandring. En Undersøgelse Af Sprogforandring I Virkelig Tid Hos Mobile Og Bofaste Informanter Fra Vinderup, Odder Og Tinglev

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Sted Og Sprogforandring. En Undersøgelse Af Sprogforandring I Virkelig Tid Hos Mobile Og Bofaste Informanter Fra Vinderup, Odder Og Tinglev Sted og sprogforandring. En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Vinderup, Odder og Tinglev. Malene Monka To cite this version: Malene Monka. Sted og sprogforandring. En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Vinderup, Odder og Tinglev.. Linguistics. University of Copenhagen. Faculty of Humanities, 2013. Danish. tel-00843522 HAL Id: tel-00843522 https://tel.archives-ouvertes.fr/tel-00843522 Submitted on 11 Jul 2013 HAL is a multi-disciplinary open access L’archive ouverte pluridisciplinaire HAL, est archive for the deposit and dissemination of sci- destinée au dépôt et à la diffusion de documents entific research documents, whether they are pub- scientifiques de niveau recherche, publiés ou non, lished or not. The documents may come from émanant des établissements d’enseignement et de teaching and research institutions in France or recherche français ou étrangers, des laboratoires abroad, or from public or private research centers. publics ou privés. DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-afhandling Malene Monka Sted og sprogforandring En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev 1 Sted og sprogforandring - En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev Ph.d.-afhandling Københavns Universitet 2013 © Malene Monka Afdeling for Dialektforskning Nordisk Forskningsinstitut Njalsgade 136 2300 København S [email protected] Vejleder: Lektor Jann Scheuer Afdeling for Dialektforskning Omfang (ekslusiv litteraturliste og appendiks): 99.962 ord Illustration på foregående side: Marianne Beck 2 0 Indledning Endelig, fristes man til at sige. Denne undersøgelse har været længe undervejs, dels har der været tre yderst frugtbare afbræk - Vera (2007), Kai (2008) og Otto (2011) - og dels har færdiggørelsen trukket noget i langdrag. Det kunne ikke have ladet sig gøre uden en hel række mennesker, som har støttet mig fagligt og personligt igennem den hårdeste fødsel, jeg har gennemstået de sidste seks år og tre måneder! Alle fortjener stor tak, nogle skal fremhæves særligt. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden min vejleder Jann Scheuers evner udi skrivevejledning, blik for detaljer og rolige gemyt, tusind tak for det! Min afhandling handler om betydningen af sted, og jeg føler mig stedsligt privilegeret. Jeg er tilknyttet et sted, hvor gode kolleger tilsammen ved mest om danske dialekter og den sociolingvistiske situation i Danmark. Tusind tak til alle på Afdeling for Dialektforskning og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier for at være med til at skabe et helt særligt, frugtbart miljø, hvor man hjælper hinanden fagligt og menneskeligt. Inge Lise Pedersen, Karen Margrethe Pedersen (Hørsholm), Kristine Køhler Mortensen og Pia Quist skal have særlig tak for gennemlæsning af udvalgte tekstdele. Og så er jeg både glad og taknemmelig for, at Nordisk Forskningsinstitut har bakket op under hele forløbet. Stor tak til Karen Margrethe Pedersen (Skærbæk) for at have stillet sit righoldige og spændende materiale fra Tinglev til rådighed; et materiale afhandlingen kun viser en flig af. Og for at lave de standarddanske interview, da jeg hverken kunne eller ville undslippe min tilknytning til æ sproch. Tak til alle informanter der svarede på stort og småt, og gjorde mig klogere på livet, sprog og steder. Tak til mine venner der holdt ud og ved! Særlig tak til Æ Triflilaug for efterretningstjeneste i Tinglev og omegn. Og Dorte, tak fordi du har været til stede både åndeligt og fysisk i flere afskygninger hele vejen. Tak til mine forældre, min mormor og søster, som altid har støttet og hjulpet mig, uanset hvad jeg har fundet på. Også tak til Jacobs - og nu min - familie, der altid stiller op med hjælp til stort, småt og især de små. Uden min efterhånden store familie kunne det flyvende cirkus ikke være blevet i luften. Sidst, men allermest: Kære Jacob, tak for det hele! 3 0 Indledning ............................................................................................................................................................. 3 1 Problemformulering ............................................................................................................................................ 8 1.1. Afhandlingens opbygning ........................................................................................................................ 10 2 Mobilitet inden for dialektologi og sociolingvistik ....................................................................................... 12 2.1 Tidligere mobilitetsstudier ........................................................................................................................ 14 2.1.1 Undersøgelser i forestillet tid ............................................................................................................ 14 2.1.2 Undersøgelser i virkelig tid ............................................................................................................... 19 2.2 Det ideelle design ....................................................................................................................................... 21 2.3 Mobilitetssociolingvistik ........................................................................................................................... 21 2.4 Mobilitet i undersøgelsen .......................................................................................................................... 24 2.4.1 Geografisk mobilitet .......................................................................................................................... 24 2.4.2 Social mobilitet ................................................................................................................................... 25 2.4.3 Mental mobilitet ................................................................................................................................. 26 2.4.4 Sammenhænge mellem forskellige former for mobilitet .............................................................. 27 3 Sted i dialektologien og sociolingvistikken .................................................................................................... 28 3.1 Kritik af tilgang til sted fra egne rækker ................................................................................................. 29 3.2 Tidligere undersøgelsers fokus på sted ................................................................................................... 31 3.3 Inspiration fra humangeografi ................................................................................................................. 32 3.2.1 Topohilia - kærlighed til sted ............................................................................................................ 33 3.2.2 Space eller place .................................................................................................................................. 33 3.4 Sted i afhandlingen .................................................................................................................................... 35 4 Historiske forhold samt tidligere sprogundersøgelser ................................................................................. 37 4.1 Den generelle udvikling i Danmark ........................................................................................................ 37 4.1.1 Odder ................................................................................................................................................... 40 4.1.2 Vinderup .............................................................................................................................................. 41 4.1.3 Tinglev ................................................................................................................................................. 42 4.1.4 Space- og place-effekter i undersøgelsen ........................................................................................ 43 4.2 Tidligere sprogundersøgelser ................................................................................................................... 43 4.2.1 Odder ................................................................................................................................................... 44 4.2.2 Vinderup .............................................................................................................................................. 47 4.2.3 Tinglev ................................................................................................................................................. 50 5 Standardsprog, dialekt og noget midt imellem .............................................................................................. 53 5.1 Auer og Hinskens model over et arketypisk sprogsamfund ................................................................ 54 5.1.1 Toppen af sprogpyramiden: standarddansk ................................................................................... 55 5.1.2 Øverste halvdel af sprogpyramiden: regionalstandard .................................................................. 56 5.1.3 Nederste halvdel af sprogpyramiden ............................................................................................... 59 5.1.4 Det trekantede sprogsamfund .........................................................................................................
Recommended publications
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fremtidens Natur I Odder Kommune
    Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 1 Indhold Foto: Lars Vilhem Foto: Side Fremtidens natur i Odder Kommune . 4 Det åbne land er under pres . 6 Den attraktive kyst . 8 Små vandløb og beskedne søer . 10 Fuglelivet er i tilbagegang . 12 Kort over Odder . 14 Tunø – smuk natur med behov for pleje . 16 Naturperler i Odder Kommune . 18 God brug for de grønne områder . .22 Stier giver adgang til oplevelser . .24 Ekspertisen findes – brug den! . .26 anmarks Naturfredningsforening Vi arbejder især med den danske Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- natur og mulighederne for at opleve Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i den. Mere brede miljøemner er også dag afdelinger i alle landets kommu- inden for arbejdsområdet ligesom Danmarks Naturfredningsforening ner. internationalt engagement især gen- Tlf. 39 17 40 00 Foto: Ib Salomon Foto: Foreningens overordnede og lang- nem EU og Danmarks nærområder, [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver Østersøen og Nordsøen. www.dn.dk et bæredygtigt samfund med et I arbejdet med den danske natur smukt og varieret landskab, en rig søger Danmarks Naturfrednings- og mangfoldig natur og et rent og forening at sikre, at tabet af den sundt miljø. biologiske mangfoldighed standser. Vi arbejder for befolkningens mu- Derfor beskæftiger foreningen sig ligheder for gode naturoplevelser og også med land- og skovbrugets pro- med emner som naturbeskyttelse, duktionsmetoder, der har afgørende planlægning, adgang til naturen, indflydelse på naturens vilkår. lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlem- mer, hvoraf 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Hundslund Kirke
    Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from north-east. HUNDSLUND KIRKE Ifølge ærkebiskoppens bekræftelsesbrev af 26. maj Dybvad (i Gosmer sogn). 1690 afstod Brorsons enke 1284 havde kirkens patroner mistet deres patronats- og en af sønnerne deres anparter i kirken til sviger- ret, fordi de havde dræbt sognepræsten, provst U- sønnen Oluf Christensen Friis, der var sognets god, der tillige var kannik i Århus. Herefter var kir- præst.6 Friis og Brorsons datter Magdalene Sibylle ken blevet inkorporeret i domkapitlets kantordøm- solgte 24. maj 1694 hovedgården Dybvad og patro- me.1 13102 overførtes den til kannikernes fællesbord, natsretten til Hundslund til Otte Krabbe til Åkær i ved hvis udstykning 14273 den sammen med andet nabosognet Falling.7 Kirken fulgte herefter Dybvad gods i herredet blev henlagt til Vor Frue præbende. indtil 1794, da ejeren, Friederich Otto von der Nath, Et tingsvidne 14304 erklærede, at tidligere foregik 3. juli skødede den til to mænd fra sognet, som dog provstens regnskabslæsning inden for Hads herred i allerede året efter transporterede købet videre til Pe- Kysing (s. 2439) og Hundslund kirker. der Schandorff til Hovedgård (Voer herred). I årene Efter domkapitlets nedlæggelse i 1660'erne over- efter 1804 afhændede denne kirketienden til sogne- gik kirken til kongen, som 15. september 16745 skø- boerne.8 Kirken overgik til selveje 1. januar 1911. dede den til landkommissær Laurids Brorson til I sognet ligger voldstedet Kærsgård. 2648 HADS HERRED Fig. 2. Kirken o. 1890. Foto i Det historiske arkiv for Odder og omegn. - The church seen from south-west. Danske Atlas (IV, 249) beskriver placeringen: ter oprettelsen 1904 af jernbanelinien mellem »Kirken ligger midt i Sognet, omgiven af sine Horsens og Odder.
    [Show full text]
  • Notat Om Behandling Af Høringssvar Ifm. Offentlighedsfase for Forslag Til Kommuneplan 2017-2029 Med Tilhørende Miljørapport
    Notat om behandling af høringssvar ifm. offentlighedsfase for forslag til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende Miljørapport. Indhold Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 3 1. Klima ................................................................................................................................................................................................................................ 4 1.1. LAR løsninger ........................................................................................................................................................................................................... 4 2. Bebyggelse ...................................................................................................................................................................................................................... 4 2.1. Byfortætning i Odder – øget risikobillede ............................................................................................................................................................... 4 2.2. Byggeri på landet - forslag til afgrænsning af Søby ................................................................................................................................................. 5 2.3. Byggeri på landet – forslag til ny afgrænsning af Bovlstrup ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Randlev Kirke Hads Herred
    Fig. 1. Kirken set fra præstegården før udlængerne i 1920'rne blev dels nedrevet, dels omdannet. F. Borch fot. 1908. Århus lokalhist. billedsamling. - The church seen from the parsonage before demolition of the wings to the left. RANDLEV KIRKE HADS HERRED 16611 tilhørte kirken kongen, der 16742 mageskif- 1840 overgik den til hendes mands søsterdatter So- tede den til landkommissær Laurits Brorson til Dyb- phie I. C. H. Schultze i Rendsborg,9 der før 1857 vad (jfr. alterstager). Ved hans død 1681 overgik kir- blev gift med Carl Rudolph Kirchner, inspektør ved ken til arvingerne og 16963 til en af disse, sønnen sindssygeanstalten i Lybæk. Fra 1892 ejedes kirken af Jochum Brorson, der var sognets præst (jfr. epitaf). fru Kirchners bo, og fra 189610 af sindssygeanstalten, Han solgte den samme år4 til admiral Jens Rodsteen hvorfra den overgik til selveje 1. januar 1914. til Rodsteenseje, ved hvis død 1707 den arvedes af datteren Dorothea, gift med Henrik Bielke til Lang- Landsbyens gårde og huse grupperer sig i to holdt. Denne solgte samme år kirken til etatsård afsnit med kirken og præstegården placeret i Bendix Lasson til Åkær.5 1720 eller tidligere6 erhver- vedes kirken af oberst Frederik Christian Rantzau den sydlige bebyggelse, der kaldes Over Rand- 11 ved giftermål med Dorothea Rodsteens søster Ølle- lev (fig. 40). Kirkebygningen er rejst på en gaard. Dennes svigersøn, major Malte Sehested lille bakke, der fortsat giver sig til kende ved overtog 1746 Rodsteenseje og kirken (jfr. oblat- terrænfald på kirkegårdens øst- og sydsider. æske), men kancelliet afkrævede ham 17417 et beløb Om bakken forud for begravelsesområdets før- for at bevare ejendomsretten til kirken.
    [Show full text]
  • A092876-001 Bygennemfarter I Odder
    JULI 2017 BYGENNEMFARTER I ODDER KOMMUNE Torrild Rørth Saksild Fillerup Ørting Hou Hundslund BYGENNEMFARTER I ODDER KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Trafi ktiltag for syv byer 4 4. Projektblade for syv byer Rørth 5 Saksild 6 Hou 7 Ørting 9 Hundslund 10 Fillerup 11 Torrild 12 3. Virkemidler / Idékatalog 13 ITS Tavler 13 Bump og hævede fl ader 13 Krydsningspunkter (fodgængerfelt) 14 Cykelbaner og Cykelstrimmel (kantbane) 14 Gennemført fortov 14 Byporte 15 Forsætninger 15 Mini-rundkørsel 15 Visuelle virkemidler - ”Shared Space” 16 Etablering af 2 minus 1 veje 16 Markering af kurver/kryds i åbent land 16 RÅDGIVER COWI PROJEKTNR. A092876 DOMUMENTNR. A092876-001 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO JULI 2017 UDARBEJDET KVHE KONTROLLERET MRKE GODKENDT MRKE 2 BYGENNEMFARTER I ODDER KOMMUNE INDLEDNING Trafi ksikkerhed et vigtigt punkt i Odder Kommunes dag- Odder Kommune ønsker at sætte trafi ksikkerheden og op- ligdag, og et område der arbejdes målrettet med ud fra levelsen af tryghed i højsædet i bysamfundene, hvor proble- trafi ksikkerhedsplan, vejplan, cykelstrategi, skolevejsanaly- met oftest er, at der køres med høj fart på gennemfartsvejen. ser mm. I trafi ksikkerhedsplanen er der blandt andet fokus I fl ere af byerne er der i forvejen lavet hastighedsdæmpende på indsatsområder omkring trafi ksikkerhed og tryghed på foranstaltninger i form af hævede fl ader, markante byporte, børnenes skolevej, hastighed, unge trafi kanter, spiritus samt forsætninger, Din fart display mm. forbedring af uheldsbelastede og utrygge strækninger og kryds. Aktuelle gennemgang anvendes derfor også til registrering af hvilke tiltage der i forvejen er udført og oplevelsen af Med udgangspunkt i dette har kommunen i 2017 valgt et trafi ksikkerhed i forhold til dette.
    [Show full text]
  • Beredskab for Drikkevandforsyningen
    Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Odder Kommune Juni 2003 Rev. Marts 2009 Rev. 13.03.2009 INDHOLDSFORTEGNELSE: side 1.0 INDLEDNING 1.1 Beredskabsgruppe 3 1.2 Indkaldelse af beredskabsgruppen 3 1.3 Beredskabsgruppens opgaver 3 2.0 HANDLINGSPLANER 2.1 Handlingsplan ved nødforsyning med midlertidige slanger 4 2.2 Handlingsplan for nødforsyning med tankvogne 5 2.3 Handlingsplan ved trusler/mistanke om sabotage eller terror 6 2.4 Handlingsplan ved information af forbrugerne 7 3.0 BILAG 3.1 Telefonliste beredskabsgruppe 8 3.2 Telefonliste ekstern 9 3.3 Telefonliste vandværker i Odder Kommune 11 3.4 Brev om kogeanbefaling 13 3.5 Brev om nødforsyning 14 3.6 Brev om ophør af kogeanbefaling 15 3.7 Logbog 16 3.8 Alarmeringsplan 17 2 Rev. 13.03.2009 1.0 INDLEDNING Nærværende beredskabsplan for Odder Kommunes nøddrikkevandsforsyning er udarbejdet i.h.t Beredskabsloven, Miljøstyrelsens vejledning nr. 8, 2002 ”Planlægning af beredskab for vandforsyningen” og Beredskabsstyrelsens vejledning ”Planlægning af kommunernes & amternes beredskab”. Der er desuden hentet inspiration fra Beredskabsstyrelsens publikation ”Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide”. Beredskabsloven pålægger jf. § 25 stk. 1 kommunerne at udarbejde en beredskabsplan for etablering af nøddrikkevandsforsyning. Beredskabsplanen er desuden tilpasset Odder Kommunes Vandforsyningsplan og de private vandværkers egne beredskabsplaner. Planen er godkendt af Odder Kommunes Byråd den 15. september 2003. Planen revideres efter behov, dog mindst en gang om året i januar måned. 1.1 Beredskabsgruppe. Det praktiske arbejde omkring iværksættelse af beredskabsplanen varetages af en beredskabsgruppe nedsat med repræsentanter fra Odder Kommune, Embedslægeinstitutionen, Beredskabsafdelingen, de private vandværker i Odder Kommune samt det aktuelt berørte vandværk. Undervisningslokalet i kælderen på rådhuset er stillet til rådighed for Beredskabsgruppen, når der er behov for det.
    [Show full text]
  • Rute- Og Zonekort 95 111 4 107 125 109 96 16 37 31 Rute- Og Zonekort106 124 97 34 14 25 24
    Rute- og zonekort 95 111 4 107 125 109 96 16 37 31 Rute- og zonekort106 124 97 34 14 25 24 103 122 n Mo M v od a 35 Th h iste s d 90 d FUR k 23 940X i A 235 r a 99 de l Hvirp Fre b 30 Debel og o Vodstrup 13 rg X r o 0 g alb /96 104 A X 420 1 Stenøre d 95 AARS o NYKØBING M M 22 36 Signaturforklaring 420 Branden Selde 40 2 120 2 91 26 /4 420/ 98 913X 421 421 Farsø X busser Glyngøre Junget 12 /4 102 121 Nissum Åsted Lindum 22 40/41 951X67 28 Durup Grættrup 954X 38 39 40/41 11 105 40 Thorum X 0 116 123 Tøndering 420 6 Regionale- og lokale ruter og -nr. 2 41 234 Nr. Thise 90 9 Hadsund 2 235 4 Ullits 82 / 1 21 2 Tinghusene 42 237 4 1/4 81 2 Sundsøre Aalestrup Harre 450 2 38 101 Roslev 22 Thyborøn 420 1/4 27 Begrænset kørsel / 42 960X 9 Grinderslev Stouby Hjerk 40 0 Thise 441 5 450 Gedsted 80 X 4 Breum 20 451 423 358 Nymølle Nørre Andrup 231 232 Bystrup Gl. Hvam 760 960X 94 451 420 Udbyneder Sæsonbus 40 Jebjerg Havndal Rønland 434 Krejbjerg Gørup Fjelsø 236 Hvidbjerg Oddense Bostrup Vester Grønning Hvam HOBRO Jegind 443/444 423 29 235 Mariager Kastbjergvej 3 Vester Lyby 960X 49 0 351 Spøttrup Rødding 5 Otting 423 285 434 4 4 284 64 93 Tambohuse 4 451 Lyby Strand Jernbane 436 /4 451 Lyby Tolstrup Ulbjerg Dalbyover 238 3 230 Hindborg 761 V.
    [Show full text]
  • Gylling Kirke
    Fig. 1. Kirken og præstegården set fra nordøst. Fotografi omkring 1940. Kgl. Bibl. - The church and the parsonage seen from north-east. GYLLING KIRKE Det er usikkert, om den lokale ridder Laurits Tru- I det vidtstrakt flade landskab, der sydpå løber gotsen og/eller en af hans efterkommere i 1300'rne1 ud i Gylling Næs, ligger kirken frit på vestsi- ejede kirken (jfr. klokke), ligesom det vel vil forblive en formodning, at kirken sammen med meget andet den af den temmelig store landsby. Bygningen gods i Hads herred senere tilhørte Århusbispens ho- er rejst på en svag højning, langs hvis østside vedgård Åkær og ved reformationen med denne strømmer Malskær Bæk, der i sin tid var op- overgik til kronen. 1661 udlagde kongen bl.a. går- stemt i en dam ved Skrivergården, sydøst for den og kirken til Joachim Gersdorffs arvinger2 (jfr. kirken. På nordsiden hegnes kirkegården fort- Falling, s. 2713). Gylling kirke fulgte derefter Åkær til 1810, da gårdens ejere Henrik Reventlow og An- sat af den ældste af præstegårdens længer. dreas H. B. F. Bernstorff solgte den til købmand Trods reduktion og ombygning er præstegår- John Smith fra Altona,3 der 1801 havde købt Gyl- den8 stadig et stateligt anlæg, der i samspil med lingnæs. Kirkens ejere var herefter: 1813 John en række store lindetræer medvirker til at forle- Smiths bo, 1825 broderen Georg (jfr. støbejernskors ne arealet ved kirkegårdens hovedindgang med nr. 1), 1828 påny John Smiths bo,4 1830 major Jo- hannes Peter Ingwersen til Viufgård m.m.,5 1852 en fornem og tiltalende atmosfære. I begyndel- 9 hans enke Kirstine, 1875 Poul Knudsen til Blistrup sen af 1700'rne byggedes et fire fags tskolehus og J.
    [Show full text]
  • Biskoppen Over Aarhus Stift Dalgas Avenue 46 8000 Aarhus C
    BISKOPPEN OVER AARHUS STIFT DALGAS AVENUE 46 8000 AARHUS C Alle menighedsråd i Odder Provsti Den 25. september 2018 Alle præster i Odder Provsti Akt.id.: 199632 Sagsbehandler: JMM/adj Sagsnr.: 8679 Afgørelse om pastoratsændringer i Odder Provsti samt navneændringer Jeg fremsendte den 15. juni 2018 forslag til jer om en fremtidig struktur i Odder Provsti. Jeg har nu modtaget høringssvar fra alle berørte menighedsråd og fra nogle sognepræster. Jeg har gennemgået høringssvarene og udarbejdet et høringsnotat, hvor samtlige høringssvar er gennemgået. ./. Høringsnotatet vedlægges. Jeg vil gerne takke jer alle for høringssvarene, hvor jeres engagement for jeres område og jeres kirke kommer til udtryk. Jeg har nu grundigt overvejet jeres bemærkninger og jeg har truffet følgende: Afgørelse Jeg har vedrørende Odder og Tunø sogne besluttet at gennemføre forslag 1a, der betyder: at Odder Pastorat og Tunø Pastorat sammenlægges til ét pastorat, der fremover benævnes Odder- Tunø Pastorat at pastoratet skal betjenes af 4 præster, hvoraf den ene stilling har tilknyttet provstestillingen med 50 %, idet der arbejdes på at lave en særlig løsning for Tunø Sogn med betjening af emeriti. at stillingen som kirkebogsførende sognepræst i Odder Pastorat (Anne Mette Fruelund Andersen) ændres til en stilling som kirkebogsførende sognepræst i Odder-Tunø Pastorat at stillingen som sognepræst i Odder Pastorat (50 %) (Dorte Sørensen) ændres til en stilling som sognepræst i Odder-Tunø Pastorat at stillingen som sognepræst i Odder Pastorat (Lars Berg Thomassen) ændres til en stilling som sognepræst i Odder-Tunø Pastorat at stillingen som kirkebogsførende sognepræst i Ørting-Falling Pastorat (45 %) og Odder Pastorat (55 %) (Vibeke Døssing Rudebeck) ændres til en stilling som sognepræst i Odder-Tunø Pastorat (100 %) Jeg har vedrørende Saksild, Nølev, Randlev, Bjerager, Gosmer og Halling sogne besluttet at gennemføre forslag 2, der betyder: at Saksild-Nølev Pastorat, Randlev-Bjerager Pastorat og Gosmer-Halling Pastorat sammenlægges til ét pastorat, der fremover benævnes Kystpastoratet.
    [Show full text]