Randlev Kirke Hads Herred
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fig. 1. Kirken set fra præstegården før udlængerne i 1920'rne blev dels nedrevet, dels omdannet. F. Borch fot. 1908. Århus lokalhist. billedsamling. - The church seen from the parsonage before demolition of the wings to the left. RANDLEV KIRKE HADS HERRED 16611 tilhørte kirken kongen, der 16742 mageskif- 1840 overgik den til hendes mands søsterdatter So- tede den til landkommissær Laurits Brorson til Dyb- phie I. C. H. Schultze i Rendsborg,9 der før 1857 vad (jfr. alterstager). Ved hans død 1681 overgik kir- blev gift med Carl Rudolph Kirchner, inspektør ved ken til arvingerne og 16963 til en af disse, sønnen sindssygeanstalten i Lybæk. Fra 1892 ejedes kirken af Jochum Brorson, der var sognets præst (jfr. epitaf). fru Kirchners bo, og fra 189610 af sindssygeanstalten, Han solgte den samme år4 til admiral Jens Rodsteen hvorfra den overgik til selveje 1. januar 1914. til Rodsteenseje, ved hvis død 1707 den arvedes af datteren Dorothea, gift med Henrik Bielke til Lang- Landsbyens gårde og huse grupperer sig i to holdt. Denne solgte samme år kirken til etatsård afsnit med kirken og præstegården placeret i Bendix Lasson til Åkær.5 1720 eller tidligere6 erhver- vedes kirken af oberst Frederik Christian Rantzau den sydlige bebyggelse, der kaldes Over Rand- 11 ved giftermål med Dorothea Rodsteens søster Ølle- lev (fig. 40). Kirkebygningen er rejst på en gaard. Dennes svigersøn, major Malte Sehested lille bakke, der fortsat giver sig til kende ved overtog 1746 Rodsteenseje og kirken (jfr. oblat- terrænfald på kirkegårdens øst- og sydsider. æske), men kancelliet afkrævede ham 17417 et beløb Om bakken forud for begravelsesområdets før- for at bevare ejendomsretten til kirken. Herefter fulgte kirken gården, indtil Christian M. Voss' enke, ste udvidelse og planering 1857 tillige har haft Sophie Amalie Sehested (jfr. †alterklæde) solgte en skråning mod vest lader sig næppe afgøre. 8 Rodsteenseje, men beholdt kirken. Ved testamente 191712 blev kirkegården atter udvidet (indvielse 2462 HADS HERRED 1919), og også denne gang øgedes arealet mod gen: En jysk mordbrænderhistorie.14 Efter jor- vest, hvorved gravpladsen fik sin langstrakt dens udstykning blev 1925 gårdens østre længe rektangulære form. Kirkens nabo på nordsiden reduceret og den søndre sløjfet,15 så det stærkt er den statelige præstegård,13 opført 1749 og restaurerede anlæg nu blot er en torso. landskendt ved Steen Steensen Blichers og hans På nær sydsidens østre del hegnes kirkegården fars tilknytning til stedet og gennem fortællin- overalt med nyere brudstensmure, hvoraf en RANDLEV KIRKE 2463 Fig. 2 (t.v. foroven). Kirken og præstegården set fra sydvest. A. Fritz fot. før 1885. NM. - The church and the parsonage seen from south-west before 1885. Fig. 3 (t.v. forneden). Kirken set fra nordøst. NE fot. 1983. - The church seen from north-east. Fig. 4 (ovenfor). Kirke og præstegård set fra sydøst. Fotografi fra årene 1891-95 i Det historiske arkiv for Odder og omegn. - The church and the parsonage seen from south-east in the 1890's. Fig. 5 (nedenfor). Området ved Randlev kirke og præstegård set fra luften. Nord opad. Hans Stiesdal fot. 1965. - Part of the village of Randlev seen from the air. North at top of picture. 2464 HADS HERRED hovedpart opsattes 1857.16 Ved denne lejlighed Kirken består af kor og skib, formentlig blev ikke alene det nye afsnit forsynet med bygget omkring år 1200, hvortil der på et brudstensmure, men også strækninger af det ukendt tidspunkt, antagelig i 1500'rne, er føjet ældre stendige sløjfedes til fordel for denne et †våbenhus, der 1894 afløstes af det nuvæ- dengang moderne murtype, som synet straks rende. Det er utvivlsomt også før reformatio- erklærede for fortrinligt arbejde (jfr. fig. 1). nen, at der i koret blev indbygget et †hvælv, Stengærdet på sydsidens østre del, der senest er som imidlertid styrtede ned 1830. En nyro- omsat 1959,12 angiver kirkegårdens ældre ud- mansk tagrytter over skibets vestende erstatte- strækning i øst og vest. Ringmuren, der første de 1891 en forgænger i bindingsværk. Oriente- gang meldes repareret 1615,17 og som 170718 og ringen er næsten solret. 171619 var brøstfældig og forfalden, beskrives De oprindelige afsnit af den ret lille kirke, 1862 som »et på almindelig måde, af sten og kor og skib, er lidet ændret i tidens løb. Begge jord opsat, med tørv belagt dobbelt sten- har skråkantsokkel og er i facaderne, der præ- gærde«. Præsten føjer hertil den bemærkning, ges af omsætning med fremhævede fuger, op- at »før planeringen 1857 bar kirkegården tyde- ført med granitkvadre,23 mens der til bagmur er ligt præg af, at den i krigstid havde været om- anvendt marksten. Bygningens mure, hvis dannet til skanse, hvorom dog ikke haves no- tykkelse ligger omkring 125 cm, er afsat såle- gen videre efterretning«. 1971 foranstaltede des, at koret, der udvendig er kvadratisk, står Nationalmuseet ved den ældre kirkegårds syd- lidt skævt på skibet. Dettes indvendige bredde vestre hjørne en undersøgelse for at efterprøve, svarer nøje til korets udvendige, mens skibets om hegningen skulle tilhøre den gruppe af be- udvendige bredde forholder sig til længden mærkelsesværdigt anselige ringmure, som ud- som 1:√2. mærker Århus stift (jfr. Odder, s. 2521). Ud- Begge portalerne er i behold, og ligesom den gravningen afdækkede partier af en brolæg- bevarede norddør i Odder (s. 2526) er de slanke ning,20 men ellers ingen usædvanlige forhold. i proportionerne og enkle i udformningen med Foruden en låge i det yngste afsnit har kirke- glathugne tympana. Uldall iagttog på Randlev gården to indgange, hvilket svarer til situationen nordportals tympanon et kalkmalet †indvielses- 1862 og antagelig er identisk med forholdene kors i røde og grønne farver, som »synes fra 1719,19 da port og låge som forfaldne nævnes omtrent 13de Aarh.« Sydportalen, der er blæn- første gang. Hovedadgangen er en køreport det, står som en niche udvendig, hvor en op- østligst i nordsiden, udformet som en muret, pudsning med cementmørtel nævnes 192112 teglhængt og hvidkalket portal, rejst 1969 efter (fig. 7). Nordportalen er i brug (fig. 6). Begge tegning af H. P. Holm Nielsen. Ligeledes i døråbninger er indvendig vandret afdækket, og nordmuren, omtrent ud for våbenhuset, sidder i facaden, hvor det gennemløbende sokkelskif- en fodgængerlåge, der formidler adgangen fra te fungerer som trin, er de udstyret med veder- præstegården; det er en stakitfløj mellem hvid- lagsbånd, hvis dekoration af tætstillede vulster malede stolper med en buet, affaset overligger. på stenenes nedre del (s. 2410, fig. B,2 og 3) †Ligkapel, opført 1895,21 ejet og vedligeholdt nøje svarer til udformningen i Odder. af sogneboerne, blev sløjfet 1969 i forbindelse Kirken har oprindelig haft syv vinduer, hvis med regulering af terrænet og adgangsforhol- slanke proportionering (ca. 4:1) fremhæves af dene ved hovedindgangen; toilet indrettedes da Uldall. Af korets tre er det i nordsiden bevaret i i den søndre ende af præstegårdens vestfløj. brug, mens østvinduet, hvis omrids aflæses ud- 168722 hang klokken i »træværk« på kirkegår- vendig, står tilmuret. Af skibets fire er nordsi- den, og 171619 var »værched, som klokken hæn- dens vestre, der dækkes af våbenhuset, i behold ger udi« brøstfældig på forskellig måde. 174219 og registreres indvendig som niche. behøvede klokkehuset »et lidet skrue for at Inde i bygningen er bevaret den kvadersatte, conservere mod regn« (jfr. tagrytter). 1883 afrensede korbue, hvis dekorerede sokkel- RANDLEV KIRKE 2465 Fig. 6-7. Nord- og sydportal (s. 2464). LL fot. 1981. - The north and the south portal. og vederlagssten viser slægtskab med bl.a. na- samme sides sokkel, hvortil man bemærker, at bokirken i Gosmer, mens det reliefprydede langsidens vulster på endefladerne er markeret granitlukke i arkadens øvre del, med Uldalls som rundstave. Det sydlige kragbånd er op- formulering, »vistnok er enestaaende her i Lan- bygget mage til portalernes vederlag (s. 2410, det«. Hver af åbningens sokler (fig. 13 og 14) fig.B,l). består over bundskiftet af en relativ lav, profi- Korbuens øvre del lukkes med en granit- leret kvader, der indtager vangens fulde bredde blok, der er udført i to stykker og på siden mod og på enderne accentueres med lodrette rund- skibet smykkes med en relieffrise af arkader, stave. Disse afbryder profileringen, som fort- der rummer en figur i hvert fag (fig. 10 og 12). sætter på stenenes kortender. Søndre sokkel Dette »korbuetympanon«, hvortil vist har sluttet mangler rundstaven på østhjørnet og er tilsyne- sig en †støttepille midt i åbningen, markerer ladende ødelagt i denne ende. De to profilerin- kordøren som portal, og er som nævnt et en- ger er indbyrdes forskellige, idet båndet mel- ligtstående fænomen i den romanske periodes lem de vandrette kantstave i nord er en svagt kirkebyggeri. hulet platte (s. 2410, fig. B, 1), svarende til ve- En undersøgelse 1974 har godtgjort, at de to derlagsstenen ovenover, mens det i syd er plant sten, der er udkløvet af samme blok, rager og prydet med reliefhugne trappemotiver (jfr. ca. 45 cm ind i væggen, hvor de er indmuret fig. 9), hvis lighed med dekorationen på fonten under anvendelse af kiler og særligt stablede i Nølev er omtalt s. 2454. marksten. Oprindelig må stenenes mod hinan- Korbuens kragbånd er ligeledes indbyrdes den vendende, glathugne endeflader have stødt forskellige. Det nordlige svarer som nævnt til sammen med en minimal fuge. Rummet mel- 2462 HADS HERRED Fig. 8. Sydfacade, østgavl, længdesnit og plan 1:300. Målt og tegnet af Karen Vium Jensen m.fl. 1972. Planen omtegnet af KdeFL 1985. - South and east elevations, longitudinal section and plan 1:300. lem stenene og buen er udmuret med granit og kragbånd, men er stillet oven på et par kvadre, rødbrune frådsten. Samme materialer er i øv- der fungerer som konsoller og ligger på hver rigt benyttet i triumfmuren, hvor de er oplagt i sin vederlagssten med et fremspring for buens kalkmørtel, hvis rødbrune farve tyder på, at inderside.