Rigsdagsvalgene I Marts Og April 1943

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Rigsdagsvalgene I Marts Og April 1943 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 120. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 120 lore LIVRAISON RIGSDAUSVALGENE I MARTS OG APRIL 1943 ÉLECTIONS POUR LE RIGSDAG EN MARS ET AVRIL 1943 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1943 D: "î , . ,: 17.;;% DEPART Li:ïL.î'é t S BI13LIOTEK DANMARK Tidligere udgivne Publikationer vedrerende Rigsdagsvalg. Valgene til den grundlovgivende Rigsdag. Statist. Tabelværk, tEldste Raekke, 17. Haefte. Folketingsvalgene 1849. Statist. Tabelv., Ny Raekke, 2. Bd. Folketingsvalgene 1852 og 1853. Statist. Tabelv., Ny Raekke, 9. Bd. Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861. Statist. Medd., 2. R., 1. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 1869, 1872 og 1873. Statist. Medd., 2. R. 12. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1876 og 1879. Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1881 og 1884. Statist. Medd., 3. R., 8. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1887, 1890 og 1892. Statist. Medd., 3. R., 13 Bd., H. I. Folketingsvalgene 1895 og 1898. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 1901. Statist. Medd., 4. R., 10. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1903. Statist. Medd., 4. R., 13. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 1906. Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1909. Statist. Medd., 4. R., 31. Bd., H. VI Folketingsvalgene 1910. Statist. Medd., 4. R., 35. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1913. Statist. Medd., 4. R., 42. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1915. Statist. Medd., 4. R., 48. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene April-Maj 1918. Statist. Medd., 4. R., 57. Bd., H. I. Folketingsvalget den 26. April 1920. Stat. Medd., 4. R., 60. Bd., H. III. Rigsdagsvalgene Juli -August 1920. Stat. Medd., 4. R., 61. Bd., H. I. Folkeafstemningen den 6. Septbr. 1920. Stat. Efterretn. 1920 Nr. 23. Rigsdagsvalgene Sept. -Okt. 1920. Stat. Medd., 4. R., 62. Bd., H. I. Folketingsvalget den 11. April 1924. Stat. Medd., 4. R., 71. Bd., H. I. Landstingsvalget Sept. 1924. Stat. Medd., 4. R., 71. Bd., H. III. Folketingsvalget den 2. December 1926, Stat. Medd., 4. R., 77. Bd., H. I. Landstingsvalget Sept. 1928. Stat. Medd., 4. R., 81. Bd., H. II. Folketingsvalget den 24. April 1929. Stat. Medd., 4. R., 83. Bd., H. II. Landstingsvalget Sept. 1932. Stat. Medd., 4. R., 91. Bd., H. IV. Folketingsvalget den 16. Novbr. 1932. Stat. Medd., 4. R., 92. Bd., H. I. Folketingsvalget den 22. Oktbr. 1935. Stat. Medd., 4. R., 99. Bd . H. II. Landstingsvalget Sept. 1936. Stat. Medd., 4. R., 100. Bd . El V. Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i April og Maj 1939 Stat. Medd., 4 R., 109 Bd., H. I. I Statistisk Aarbog 1898-1917 findes endvidere tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Forord. I Fortsættelse af Departementets tidligere Redegorelser for Resul- taterne af Valgene til Rigsdagen (jfr. Litteraturfortegnelsen Side 2) meddeles i nærværende Hefte Resultaterne af de i Marts og April 1943 afholdte Valg, nemlig Folketingsvalget og Valgmandsvalget den 23. Marts og Landstingsvalget den 6. April. Ligesom tidligere bygger Oversigten over Folketingsvalget paa Ud- skrifter af Opstillingskredsenes Valgbeger, dog for de personlige Stem- mers Vedkommende paa Amtsvalgbestyrelsernes Valgbeger. Vedrerende Valgmandsvalget har Departementet modtaget særskilt Indberetning fra de enkelte Valgmandskredse, medens Redegorelsen for Resultaterne af Landstingsvalget bygger paa Udskrifter af Landstingskredsenes Valg- boger. Vedrerende Folketingsvalget er der meddelt Afstemningsresultater særskilt for hver enkelt Kommune, medens Resultaterne fra Valgmands- valgene kun er meddelt for hver Valgmandskreds, men tilsvarende Op- lysninger for de enkelte Kommuner foreligger i Manuskript og staar til Afbenyttelse i Departementet. For Bykommunernes Vedkommende er der dog i en særlig Tabel givet Oplysning om Afstemningens Udfald. I Slutningen af Hoff et er meddelt en alfabetisk Navnefortegnelse over alle ved Folketingsvalget opstillede Kandidater samt over de valgte Landstingsmænd og deres Stedfortrædere. Opgerelsen af Kredsmandaternes og Tillægsmandaternes Fordeling, der paa Indenrigsministeriets Foranledning foretoges af Det statistiske Departement, er allerede tidligere offentliggjort i Statistiske Efterret- ninger Nr. 17 af 7. April 1943. Det statistiske Departement i Juli 1943. EINAR COHN. Mads Iversen. 1* Indholdsfortegnelse. I. Folketingsvalget den 23. Marts 1943. Tekstafdeling. Side a. Kredse og Afstemningsafdelinger 7 b. Vmlgertallet 8 c. Valgdeltagelsen 11 d. Politiske Partier og Kandidater 14 e. Partiernes Stemmetal 19 f. Mandaternes Fordeling paa Partier og Omraader 21 g. Udvmlgelsen af Kandidater og Stedfortrmdere 23 h. Partistemmer og personlige Stemmer 26 i. Folketingets Sammensmtning 1920-1943 30 Tab elafdeling. 1. Afsnit. Vmlgertal og afgivne Stemmer paa de enkelte Partier ved Valget 23. Marts 1943 i Kommuner, Opstillingskredse og Amtskredse 32 2. Afsnit. Opgerelse of Folketings- Mandaternes Fordeling paa Partierne og paa Amts- og Storkredse ved Valget den 23. Marts 1943 86 3. Afsnit. Fortegnelse over de opstillede Kandidater, Kreds- og Amts- valgbestyrelsernes Udvmlgelse af Folketingsmmnd samt Resultatet af Bestemmelsen of Stedfortrmder- Rmkkefolgen 108 4. Afsnit. Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse 137 Bilag 1. Personskifter i Folketinget i Perioden mellem Valgene i 1939 og 1943 162 II. Valgmandsvalget den 23. Marts og Landstingsvalget den 6. April 1943. A. Valgmandsvalget den 23. Marts 1943 164 B. Landstingsvalget den 6. April 1943 180 C. Landstingets Sammensmtning 1920 -1943 187 Bilag 2. Personskifter i Landstinget i Perioden mellem Valgene i 1939 og 1943 188 Navneregister 190 I. Folketingsvalget den 23. Marts 1943. I. Folketingsvalget den 23. Marts 1943. Ved kgl. aabent Brev of 8. Marts 1943, jfr. Indenrigsministeriets Cirkulære of samme Dato, blev der udskrevet nyt almindeligt Valg of Medlemmer til Folketinget til Afholdelse Tirsdagen den 23. Marts 1943. Efter den endelige Opgerelse af Afstemningsresultaterne tilstil- lede Opstillingskredsenes Valgbestyrelser Indenrigsministeriet en be- kræftet Afskrift af, hvad der var -Effort Valgbogen om den stedfundne Afstemning (Valglovens § 21, 2. Stk.). Paa Grundlag of disse Ind - beretninger foretog Departementet paa Foranledning of Indenrigs- ministeriet Opgorelsen af, hvormange Kredsmandater der efter den stedfundne Afstemning tilkom hvert Parti i hver Amtskreds (Storkreds) (jfr. § 42), samt en Beregning af, hvorledes de 31 Tillwgsmandater skulde fordeles (jfr. § 43 ff.). En Redegorelse herfor blev offentliggjort den 7. April 1943 i Statistiske Efterretninger 35. Aarg. Nr. 17 og er optrykt i nærværende Haeftes 2. Afsnit. Paa Grundlag of Valgbogudskrifterne, deis fra Opstillingskred- sene, deis fra Amts- og Storkredsene, er nærværende Redegorelse udarbejdet. a. Kredse og Afstemningsafdelinger. Efter Valgloven bestaar Hovedstadens Omraade af 3 Storkredse, Oernes og Jyllands Omraader af henholdsvis 9 og 11 Amtskredse, i alt 23 Stor- og Amtskredse. liver af disse er delt i Opstillingskredse (117 i alt, heraf 18 i Hovedstadens, 41 i Oernes og 58 i Jyllands Omraade). Opstillingskredsene er delt i Kommuner og disse igen i Afstem- ningsafdelinger, i alt 2 511. I Almindelighed ligger en Kommune helt i een Opstillingskreds, men enkelte Kommuner er delt og henfort til I 8 2 eller fiere Opstillingskredse, nemlig Kobenhavn (i 15 Opstillingskredse), Frederiksberg (3), Aarhus (3), Odense (2), Aalborg (2), Gislev -Ellested (2), Gunderup- Novling (2), Ranum -Malle (2), Hadsund (2), Frederiks (2) og Vejby- Sejlstrup (2). Kommunernes Deling i Afstemningsafdelinger bestemmes af Korn- munalbestyrelserne (Valglovens § 29); deres Antal er i stadig Stigning, jfr. nedenstaaende Oversigt, der viser, hvorledes Udviklingen har været ved de sidste 5 Valg. Antallet af Afstemningsafdelinger. I Hoved- stadens Hernes Jyllands Tilsammen Omraade Omraade Omraade Marts 1943 35 886 1590 2511 April 1939 34 872 1576 2482 Oktober 1935 33 870 1543 2446 November 1932 32 864 1526 2422 April 1929 26 859 1516 2401 b. Vaelgertallet. I Forbindelse med Oplysningerne om Valgresultaterne ind- beretter Valgbestyrelserne Vaelgertallet i Kommunerne. Det samlede Antal Personer, der havde Valgret paa Valgdagen, udgjorde herefter i hele Landet (uden Færoerne): 2 280 716, hvilket er en Stigning paa ca. 121 000 Vælgere i Forhold til Valget i 1939. I nedenstaaende Over- sigt er anfort Vælgertallene i de 3 Omraader med Angivelse af Til- væksten i pCt. mellem de to Valg. Tilvæksten er omtrent ens i de tre Landsdele, fra 5,5-5,7 pCt. Antal Vælgere Tilvækst 1943 1939 1939 -43 pCt. Hovedstadens Omraade 535 683 506 968 57 Hernes Omraade 776 548 736 280 5,5 i Jyllands Omraade 968 485 916 108 5,7 Tilsammen. 2 280 716 2 159 356 j 5,6 I, 9 I I Hovedstadens Omraade finder saaledes omtrent en Fjerdedel af Landets Velgere (23,5 pCt.), i Oernes Omraade godt en Tredjedel (34,o pCt.) og i Jyllands Omraade godt 2 Femtedele af Velgerne (42,5 pCt.), en Fordeling der er omtrent uforandret fra sidste Valg. I folgende Oversigt er beregnet det gennemsnitlige Antal Vel- gere pr. Mandat i de 3 Omraader ved dette og forrige Valg. Vælgere pr. Antal Mandat Vælgere Mandater 1943 1943 1939 Hovedstadens Omraade 535 683 24 22 320 21 124 Hernes Omraade 776 548 51 15 226 14 436 Jyllands Omraade 968 485 73 13 267 12 555 Tilsammen. 2 280 716 148 15 410 14 593 Forskellen mellem de 3 Omraader er meget betydelig, idet der med Hensyn til Representation til 100 Vælgere i Hovedstadens Om- raade svarer godt 68 i Oernes og godt 59 i Jyllands Omraade,
Recommended publications
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Reg. Nr.: 03608.00 Fredningen Vedrører: Tunø
    03608.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03608.00 Fredningen vedrører: Tunø Domme Taksations komm iss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 08-11-1965 Fredningsnævnet 26-01-1965 Kendelser Deklarationer OVER FREDNINGSNÆVNET> REG.NR. 3b08 Et. U D S K R I F T a f OVERFREDNINGSNÆVNETS KENDELSESPROTOKOL. År 1965, den 8.november, afsagde Overfredningsnævnet e følgende k e n d e l s e - i sagen nr. 1784/65 vedrørende fredning af øen Tunø i Kattegat. - Den af fredningsnævnet for Århus amtsrådskreds den 26.januar 1965 afsagt e kendelse er sålydende: " I et møde den 6.februar 1964 mellem formanden for Aarhus- egnens Fredningsplanudvalg, amtskontorchef Bach, og formanden for Naturfredningsnævnet for Aarhus amtsrådskreds, dommer Wittenkamp, og det amtsrådsvalgte medlem af fredningsnævnet, amtsrådsmedlem Thorup, besluttede nævnet at rejse sag om fredning af hele øen Tunø i Kattegat • . '. • Efter at behørigt kortmateriale, ejer- og panthaverforteg- nels er m.m. herefter var fremkommet, indrykkede fredningsnævnet i ~\ Statstidende og Aarhuus Stiftstidende begge for 21.marts 1964 be- kendtgørelse i henhold til naturfredningslovens § 10 om frednings- sagens rejsning. Der tilstilledes samtidig ejerne af de af fred- ningssagen omfattede ejendomme særskilt meddelelse om fredningssa- gens rejsning. I henhold til en i Statstidende for 4.maj og Aarhuus Stiftstidende for 2.maj 1964 af nævnet indrykket indkaldelse af- holdtes den 21.maj 1964 møde på Tunø. l - 2 - Til dette møde havde der endvidere i henhold til fred- I ~ ningslovens § 10 stk. 2 fundet særskilt indkaldelse sted af ejerne af og andre berettigede i de af fredningssagen omfattede ejendomme. Nævnet har i dagene fra 6. - 9.maj 1964 foretaget besig- tigelse af øen.
    [Show full text]
  • Nordic Narratives of the Second World War : National Historiographies Revisited
    Nordic Narratives of the Second World War : National Historiographies Revisited Stenius, Henrik; Österberg, Mirja; Östling, Johan 2011 Link to publication Citation for published version (APA): Stenius, H., Österberg, M., & Östling, J. (Eds.) (2011). Nordic Narratives of the Second World War : National Historiographies Revisited. Nordic Academic Press. Total number of authors: 3 General rights Unless other specific re-use rights are stated the following general rights apply: Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Read more about Creative commons licenses: https://creativecommons.org/licenses/ Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. LUND UNIVERSITY PO Box 117 221 00 Lund +46 46-222 00 00 Download date: 01. Oct. 2021 nordic narratives of the second world war Nordic Narratives of the Second World War National Historiographies Revisited Henrik Stenius, Mirja Österberg & Johan Östling (eds.) nordic academic press Nordic Academic Press P.O. Box 1206 SE-221 05 Lund, Sweden [email protected] www.nordicacademicpress.com © Nordic Academic Press and the authors 2011 Typesetting: Frederic Täckström www.sbmolle.com Cover: Jacob Wiberg Cover image: Scene from the Danish movie Flammen & Citronen, 2008.
    [Show full text]
  • Universidade De São Paulo Faculdade De Filosofia, Letras E Ciências Humanas Departamento De Ciência Política Programa De Pós-Graduação Em Ciência Política
    UNIVERSIDADE DE SÃO PAULO FACULDADE DE FILOSOFIA, LETRAS E CIÊNCIAS HUMANAS DEPARTAMENTO DE CIÊNCIA POLÍTICA PROGRAMA DE PÓS-GRADUAÇÃO EM CIÊNCIA POLÍTICA THIAGO BABO Uma Alternativa Nórdica à Europa? Uma Análise da Política Externa e de Segurança da Dinamarca São Paulo 2015 UNIVERSIDADE DE SÃO PAULO FACULDADE DE FILOSOFIA, LETRAS E CIÊNCIAS HUMANAS DEPARTAMENTO DE CIÊNCIA POLÍTICA PROGRAMA DE PÓS-GRADUAÇÃO EM CIÊNCIA POLÍTICA Uma Alternativa Nórdica à Europa? Uma Análise da Política Externa e de Segurança da Dinamarca Thiago Babo Dissertação apresentada ao Programa de Pós- Graduação em Ciência Política da Faculdade de Filosofia, Letras e Ciências Humanas da Universidade de São Paulo, para obtenção do título de Mestre em Ciência Política. Orientador: Prof. Dr. Oliveiros da Silva Ferreira São Paulo 2015 BABO, Thiago Uma Alternativa Nórdica à Europa? Uma Análise da Política Externa e de Segurança da Dinamarca Dissertação apresentada ao Programa de Pós- Graduação em Ciência Política da Faculdade de Filosofia, Letras e Ciências Humanas da Universidade de São Paulo, para obtenção do título de Mestre em Ciência Política. Aprovado em: _________________ Banca Examinadora: Prof. Dr. ____________________________ Instituição: ______________________________ Julgamento: _______________________ Assinatura: _______________________________ Prof. Dr. ____________________________ Instituição: ______________________________ Julgamento: _______________________ Assinatura: _______________________________ Prof. Dr. ____________________________ Instituição:
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Halldór Laxness - Wikipedia
    People of Iceland on Iceland Postage Stamps Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness Halldór Laxness Halldór Kiljan Laxness (Icelandic: [ˈhaltour ˈcʰɪljan ˈlaxsnɛs] Halldór Laxness ( listen); born Halldór Guðjónsson; 23 April 1902 – 8 February 1998) was an Icelandic writer. He won the 1955 Nobel Prize in Literature; he is the only Icelandic Nobel laureate.[2] He wrote novels, poetry, newspaper articles, essays, plays, travelogues and short stories. Major influences included August Strindberg, Sigmund Freud, Knut Hamsun, Sinclair Lewis, Upton Sinclair, Bertolt Brecht and Ernest Hemingway.[3] Contents Early years 1920s 1930s 1940s 1950s Born Halldór Guðjónsson Later years 23 April 1902 Family and legacy Reykjavík, Iceland Bibliography Died 8 February 1998 Novels (aged 95) Stories Reykjavík, Iceland Plays Poetry Nationality Icelandic Travelogues and essays Notable Nobel Prize in Memoirs awards Literature Translations 1955 Other Spouses Ingibjörg Einarsdóttir References (m. 1930–1940) External links [1] Auður Sveinsdóttir (m. 1945–1998) Early years Laxness was born in 1902 in Reykjavík. His parents moved to the Laxnes farm in nearby Mosfellssveit parish when he was three. He started to read books and write stories at an early age. He attended the technical school in Reykjavík from 1915 to 1916 and had an article published in the newspaper Morgunblaðið in 1916.[4] By the time his first novel was published (Barn náttúrunnar, 1919), Laxness had already begun his travels on the European continent.[5] 1 of 9 2019/05/19, 11:59 Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness 1920s In 1922, Laxness joined the Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur in Clervaux, Luxembourg where the monks followed the rules of Saint Benedict of Nursia.
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser STATISTISK Tabelvterk Vielser, Fedsler Og Dedsfald
    STATISTISKE MEDDELELSER 1972:7 Befolkningens bevage1ser 1970 Vital statistics 1970 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1972 ?./a . 3 ys_ DANMARKS STATISTIK o 1 BIBLIOTEKET ex- Tidligere publikationer om statistikken over befolkningens bevægelser STATISTISK TABELVtERK Vielser, fedsler og dedsfald 1801-33: I, 1 1890-94: IV A, 9 1834-39: I, 6 1895-1900: V A, 2 1840-44: I, 10 19. fi.rh.l: V A, 5 1845-49: II, 1 1901-05: V A, 6 1850-54: II, 17, 1. del 1906-10: V A, 8 1855-59: III, 2 1911-15: V A, 13 1860-64: III, 12 1916-20: V A, 15 1865-69: III, 25 1921-25: V A, 17 1870-74: IV A, 1 1926-30: V A, 19 1875-79: IV A, 2 1931-40: V A,22 1880-84: IV A, 5 1941-55: 1962:I 1885-89: IV A, 7 I Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede. STATISTISKE MEDDELELSER Befolkningens bevægelser 1931-33: 4, 95, 4 1952: 4, 154, 2 1934: 4, 97, 6 1953: 4, 157, 4 1935: 4, 100, 4 1954: 4, 161, 4 1936: 4, 102, 5 1955: 4, 166, 3 1937: 4, 106, 5 1956: 4, 167, 2 1938: 4, 109, 3 1957: 4, 173, 2 1939: 4, 110, 5 1958: 1960:2 1940: 4, 111, 5 1959: 1961:1 1941: 4, 115, 5 1960: 1962:8 1942: 4, 119, 4 1961: 1963:5 1943: 4, 120, 5 1962: 1964:5 1944-45: 4, 125, 4 1963: 1965:5 1946: 4, 126, 6 1964: 1966:4 1947: 4, 133, 3 1965: 1967:7 1948: 4, 138, 3 1966: 1968:6 1949: 4, 143, 4 1967: 1969:1 1950: 4, 147, 2 1968: 1970:4 1951: 4, 150, 3 1969: 1971:3 STATISTISKE UNDERSOGELSER Spædbernsdedeligheden i Danmark 1931-60.
    [Show full text]
  • Hundslund Kirke
    Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from north-east. HUNDSLUND KIRKE Ifølge ærkebiskoppens bekræftelsesbrev af 26. maj Dybvad (i Gosmer sogn). 1690 afstod Brorsons enke 1284 havde kirkens patroner mistet deres patronats- og en af sønnerne deres anparter i kirken til sviger- ret, fordi de havde dræbt sognepræsten, provst U- sønnen Oluf Christensen Friis, der var sognets god, der tillige var kannik i Århus. Herefter var kir- præst.6 Friis og Brorsons datter Magdalene Sibylle ken blevet inkorporeret i domkapitlets kantordøm- solgte 24. maj 1694 hovedgården Dybvad og patro- me.1 13102 overførtes den til kannikernes fællesbord, natsretten til Hundslund til Otte Krabbe til Åkær i ved hvis udstykning 14273 den sammen med andet nabosognet Falling.7 Kirken fulgte herefter Dybvad gods i herredet blev henlagt til Vor Frue præbende. indtil 1794, da ejeren, Friederich Otto von der Nath, Et tingsvidne 14304 erklærede, at tidligere foregik 3. juli skødede den til to mænd fra sognet, som dog provstens regnskabslæsning inden for Hads herred i allerede året efter transporterede købet videre til Pe- Kysing (s. 2439) og Hundslund kirker. der Schandorff til Hovedgård (Voer herred). I årene Efter domkapitlets nedlæggelse i 1660'erne over- efter 1804 afhændede denne kirketienden til sogne- gik kirken til kongen, som 15. september 16745 skø- boerne.8 Kirken overgik til selveje 1. januar 1911. dede den til landkommissær Laurids Brorson til I sognet ligger voldstedet Kærsgård. 2648 HADS HERRED Fig. 2. Kirken o. 1890. Foto i Det historiske arkiv for Odder og omegn. - The church seen from south-west. Danske Atlas (IV, 249) beskriver placeringen: ter oprettelsen 1904 af jernbanelinien mellem »Kirken ligger midt i Sognet, omgiven af sine Horsens og Odder.
    [Show full text]
  • Notat Om Behandling Af Høringssvar Ifm. Offentlighedsfase for Forslag Til Kommuneplan 2017-2029 Med Tilhørende Miljørapport
    Notat om behandling af høringssvar ifm. offentlighedsfase for forslag til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende Miljørapport. Indhold Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 3 1. Klima ................................................................................................................................................................................................................................ 4 1.1. LAR løsninger ........................................................................................................................................................................................................... 4 2. Bebyggelse ...................................................................................................................................................................................................................... 4 2.1. Byfortætning i Odder – øget risikobillede ............................................................................................................................................................... 4 2.2. Byggeri på landet - forslag til afgrænsning af Søby ................................................................................................................................................. 5 2.3. Byggeri på landet – forslag til ny afgrænsning af Bovlstrup ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Midttrafiks 57. Udbud – Pakke 1
    MIDTTRAFIKS 57. UDBUD – PAKKE 1 BYBUS OG LOKALE RUTER I ODDER RUTEOVERSIGT – PÅ UDBUDSTIDSPUNKT RUTE STRÆKNING 1-4 Odder by 1002 Odder-Snærild-Torrild-Fensholt-Balle-Svorbæk-Odder 1003 Odder-Hou-Boulstrup-Randlev-Odder 1004 Odder-Rørth-Saksild-Rude-Dyngby-Nølev-Assedrup-Odder 1005 Odder-(Oldrup)-Ørting-Falling-Hundslund 1006 Odder-Oldrup-Hundslund-Trustrup-Hundslund 1007 Odder-Ørting-Gylling-Alrø-Gylling-Ørting-Odder 1008 Odder-Hou KØRSLEN I PAKKEN Udbudskøreplaner og -vognløb som tilbuddet skal afgives på baggrund af, er vedlagt pakkebeskri- velsen. OPGØRELSE AF KØREPLANTIMER Køreplantimer i kontraktgrundlaget er opgjort for perioden: 27. juni 2021 – 25. juni 2022 BEREGNING AF TOMKØRSEL Start og slutpunkter for hvert vognløb betragtes som det afregningsmæssigt forudsatte statione- ringssted. Det vil sige, at hvis der i løbet af kontraktperioden ændres i et vognløbs startdestination eller slutdestination i forhold til udbudsgrundlaget, så kan der påregnes tomkørsel fra det forud- satte afregningsmæssige stationeringssted. KRAV TIL BUSSER Se Nøgleoplysningerne for krav til både kontrakt- og reservebusser samt forpligtede ikke-kontrakt- busser. FORPLIGTET ANTAL IKKE-KONTRAKTBUSSER TIL EKSTRAKØRSEL Busselskabet er forpligtet til at stille 1 ikke-kontraktbus til rådighed for Midttrafik på alle skole- hverdage. Aftale om forpligtende ekstrakørsel er vedlagt. Ikke-kontraktbussen kan anvendes af Midttrafik til ekstrakørsel i hele kontraktperioden, herunder også dubleringskørsel. Kørsel med ikke-kontraktbusser afregnes efter aftale om Kørsel med ikke- kontraktbusser, jf. Kontraktbilag 6. ETABLERING AF WLAN TIL SYNKRONISERING AF REJSEKORTUDSTYR Der skal ved stationeringen være mulighed for at synkronisere rejsekortudstyret ved et WLAN. Nærmere placering af WLAN aftales før kontraktstart, jf. Kontraktbilag 7.2 – IT-udstyr i busserne, afsnit 7.2.3 Rejsekortet.
    [Show full text]
  • 103 Bus Køreplan & Linjerutekort
    103 bus køreplan & linjemap 103 Aarhus Rutebilstation - Hou Havn (Odder Kom) Se I Webstedsmodus 103 bus linjen (Aarhus Rutebilstation - Hou Havn (Odder Kom)) har 3 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Aarhus Rutebilstation: 06:52 - 14:26 (2) Hou Havn: 06:30 - 21:30 (3) Odder Busterminal: 09:30 - 22:00 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 103 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 103 bus ankommer. Retning: Aarhus Rutebilstation 103 bus køreplan 48 stop Aarhus Rutebilstation Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 06:52 - 14:26 tirsdag 06:52 - 14:26 Hou Havn (Odder Kom) 13, Hov onsdag 06:52 - 14:26 Nørreled/Houvej (Odder Kom) torsdag 06:52 - 14:26 Havnegade, Hov fredag 06:52 - 14:26 Hasselvej/Houvej (Odder Kom) lørdag 09:22 Houvej, Hov søndag 17:00 Askelunden/Houvej (Odder Kom) Spøttrup/Houvej (Odder Kom) Boulstrupvej/Houvej (Odder Kom) 103 bus information Retning: Aarhus Rutebilstation Hesselbjergvej/Houvej (Odder Kom) Stoppesteder: 48 Turvarighed: 73 min Eriksmindevej/Houvej (Odder Kom) Linjeoversigt: Hou Havn (Odder Kom), Nørreled/Houvej (Odder Kom), Hasselvej/Houvej Neder Randlev/Houvej (Odder) (Odder Kom), Askelunden/Houvej (Odder Kom), Bjeragervej 1, Denmark Spøttrup/Houvej (Odder Kom), Boulstrupvej/Houvej (Odder Kom), Hesselbjergvej/Houvej (Odder Kom), Sønderbakken/Horsensvej (Odder Kom) Eriksmindevej/Houvej (Odder Kom), Neder Banegårdsgade 27, Odder Randlev/Houvej (Odder), Sønderbakken/Horsensvej (Odder Kom), Odder Busterminal, Odder Busterminal Nørregade/Rådhusgade (Odder Kom), Banegårdsgade
    [Show full text]