Handværk Kunne Verden Blive Vild Med Tegnede
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet Fysisk Planlægning
PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09. -
Powerpoint Sunusu
Jorn Utzon • Jørn Utzon, was born in the 9th of April 1918, Copenhagen. In 1937 he began studying architecture at the Royal Danish Academy of Fine Art. In 1942 he returned to Copenhagen after his graduation. • Later he worked with the famous architect Alvar Aalto. As he became more experienced and popular, he fascinated lots of foreign countries with his magnificent architecture such as the Svaneke Water Tower and Middelboe House. Sydney Opera House, Sydney, Australia, 1973 • In 1957 Jørn Utzon won the competition of Designing the Sydney Opera House. His design was one of the 233 submissions from 32 countries, many of them from the most famous architects of that time. • The Danish architect won the competition to design the Sydney Opera House in 1957, but resigned from the project in 1966 after concerns over construction costs escalated. • . The building was completed without him in 1973. It was opened by Queen Elizabeth II with an exciting opening ceremony. But Jørn Utzon, the architect who put the most effort into the project was not invited and his name was not mentioned at the opening ceremony. • However, on May 17, 1985, Jørn Utzon was awarded with the ’Companion of the Order of Australia’, one of Australia's most important honors and he was invited to redesign the entrance of the Sydney Opera House. • And In 2003, he was awarded the Pritzker Architecture Award, one of the most prestigious awards in architecture. • Back in Denmark, Utzon embarked on two other key architectural projects: the Bagsværd Church (Denmark) built between 1968 and 1976, and the Kuwait National Assembly, designed and built from 1971 onwards and rebuilt in 1993 after being destroyed by Iraqi forces during the Gulf War. -
Fugleskydning 2016
VI MØDES ATTER PÅ BAKKEN TAG MED TIL POKAL- SKYDNING I HADERSLEV BAKKEFOLKET • NR. 63 DET BRODERLIGE SKYDESELSKAB DET BRODERLIGE SKYDESELSKAB BAKKEFOLKET NR. 63 • AUGUST 2016 BAKKEFOLKET NR. 63 • AUGUST 2016 INDHOLD VELKOMMEN TIL FUGLESKYDNING 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE ARTIKLER OG ANNONCER Igen i år vil Brødrene samles på Bakken til fugleskydning. Alle Brødre kan bruge Bakkefolket Kolofon ..................................................................... 2 Det vil ske i godt samsæde og med respekt for temaet om at som talerør, dog ikke til politiske eller Leder ......................................................................... 3 gavne og fornøje. Blandt de herligste stunder er gensynene religiøse indlæg, men gerne til løst Selskabets bestyrelse .............................................. 4 med de mange gode Brødre fra vore venskabsgilder fra nær og fast om Selskabet og livet blandt Program for fugleskydning 2016 ............................... 4 Brødre på Bakken og andre steder. og fjern. Det er med vemod, jeg tænker på, at der er et par Formandens beretning på generalforsamlingen ........ 5 Brødre, som vi aldrig mere vil se. Men vi har været der, og Brodergolf i Aarhus ................................................... 9 Ansvarshavende redaktør deltaget på deres sidste rejse. Og for de gamle som faldt …! Damernes udflugt i Flensborg ................................ 10 Hans Jørgen Jensen véd vi, at der er nye på vej. Højtidsfest i Lund .................................................... 11 Vivaldisvej 117, Frejlev, 9200 Aalborg -
The Utzon Paradigm
THE UTZON PARADIGM Roger Tyrrell Co-Director of the Jørn Utzon Research Network (JURN) and Adrian Carter Co- Director of the Jørn Utzon Research Network (JURN), Director of the Utzon Research Center, Aalborg University. RE-CONSIDERING UTZON “Comparable in subtle ways to the protean achievements of Le Corbusier, Utzon’s architecture emerges today as paradigmatic at many levels not least of which is the manner in which, from the beginning of his career, he would challenge the assumed superiority of Eurocentric culture.” (Frampton. K. 2003 p 6) This Paper strives to address three objectives. The first is to discuss the Utzon’s oeuvre from a paradigmatic perspective, the second to layer that paradigm within two distinct but interconnected frameworks. The third objective is to explore the fusion of this dichotomous paradigm through the concept of ‘poetic conjunction’. Jørn Utzon (1918-2008) is now internationally recognised as one of the most original, innovative and socially concerned of modern architects, perhaps the last great exponent of the humanistic Nordic tradition within modern architecture. He is the architect of what is still widely considered the most noble and humane housing built in Denmark, a simple, yet poetic modern church at Bagsværd and the most iconic and popular building of the 20th Century, his great unfinished masterpiece, the Sydney Opera House. (Fig 1) The Opera House has become the symbol of not just Sydney, but also Australia; that owes it origins to the maritime environment of Aalborg, where Jørn Utzon spent his youth, and the inspiration of his father Aage Utzon, an esteemed yacht designer. -
Northern Jutland
©Lonely Planet Publications Pty Ltd Northern Jutland Includes ¨ Why Go? Aalborg . 241 Northern Jutland, split from the rest of Jutland by the Lim- Frederikshavn . 248 fjord, wows visitors with its magnificent light and beautiful Sæby . 249 barren landscapes of shifting sands. The region is promoted Skagen . 251 as ‘Lysets Land’, or the Land of Light, and if you witness the soft blue nuances by the water as day turns into night, you’ll Råbjerg Mile . 255 understand why (and begin to comprehend the region’s ap- Hirtshals . 255 peal to artists). Hjørring . 257 But it’s not just painters who flock here. Windsurfers and Løkken . 257 beach-goers make a beeline for the north the minute the Hanstholm . 259 weather turns kind. Families head off to the zoos, aquariums and funparks, and seafood-lovers rejoice in the fresh-off-the- Klitmøller . 260 boat catch. The area’s most coveted tourist destination is Skagen, at Denmark’s northern tip. It’s both a civilised haven of chichi restaurants and art museums, and a wild place where na- Best Places to Eat ture calls the shots – which sums up the entire region, really. ¨ Mortens Kro (p246) ¨ Skagens Museum Cafe When to Go (p254) Summer is prime time to visit the north. The beaches, theme ¨ Det Gamle Røgeri (p259) parks, festivals and activities are in full swing in July and ¨ Abbey Road (p245) August, when accommodation prices hit their peak. The shoulder season (May, June, September) usually offers de- ¨ Ruths Gourmet (p254) cent weather and smaller crowds. Aalborg has year-round attractions and events, includ- ing its popular Carnival celebrations in May, and plenty of Best Places to performances in its arresting new concert hall. -
Educational Strategy 2015 25 09
Educational Strategy 2015-2018 Content Preface 4 Status 6 Vision and goals Sub-goals 1. Broad cooperation among educational institutions 10 Status Goals 2. Innovative cooperation among study programmes and business 12 Status Goals 3. STAY – work after completion of studies 14 Status Goals 4. Development of study environment and housing offers – including CAMPUS 16 Status Goals 5. Cultural and leisure offers with focus on students 18 Status Goals 6. Globalisation and internationalisation 20 Status Goals Marketing the educational city 22 Appendices 24 Preface Aalborg has undergone rapid growth in recent Our goal is for Aalborg to be the town where it years. In 2014, the nearly 41,000 students in Aal- is easiest to get a student job and internship, to borg accounted for approximately 20% of resi- cooperate with the business community etc. – dents in the city. Aalborg can therefore rightly be In Aalborg, you can use what you learn. Aalborg referred to as an educational city. wants to be Denmark’s best educational city. During the period from 2012-2014, many stu- We have already come far… dents chose Aalborg as their educational city. It is our goal to continue to attract students from the Aalborg wants to go even further. We want to Northern Jutland region, but also from the rest commit ourselves. We must actively contribute of the country. A high number of students in Aal- to the creation of alliances between the educa- borg, however, is not a goal in itself. tion and business communities that ensure that students receive a good education, but also a We want students to choose Aalborg because connection to the job market during their studies Aalborg can offer them the education of their and thus far greater chances of getting a job upon dreams, but also because Aalborg Municipality is graduating. -
Aalborg City Turist 150913.Pdf
Aalborg orienteringsløb 9. Aalborg Kloster 16. Aalborghus Slots gårdsplads Aalborgenseren Maren Hemmings skænkede i 1431 den grund som klostret ligger på i dag, til Det var Dronning Margrethes 13 x tipoldefar Christian d. III som byggede Aalborghus Slot i peri- Start: VisitAalborg, Kjelleups Torv 5 opførelsen af et Helligåndshus hvor de fattige, trængende og syge kunne finde husly. Tre år oden 1539-1555. Han byggede det som en fæstning, men da slottet ikke levede op til formålet, efter opførelsen af Helligåndshuset brændte det og de bygninger som står i dag er derfor fra blev det i stedet hovedsæde for kongens lensmænd. Efter enevældens indførelse i 1660 blev 1434. Huset lukkede i forbindelse med reformationen og blev i stedet til stiftshospital. I dag det amtmændene som holdt til i bygningerne, og i dag har Statsforvaltningen til huse på Aalbor- 1. ”Dyret” i Medborgerhuset benyttes klostret som ældreboliger. ghus Slot. Medborgerhuset og biblioteket er opbygget som et billede på byens gader og karréer. Bibli- oteket og de forskellige andre funktioner ligger omkring en arkade, der løber mellem en central Hvilken farve mursten er klostret bygget i? Find døren til slottets kasematter. plads og gaden udenfor. _______________________________________________________________________________ Hvad betyder kasemat? Hvem er kunstneren bag ”Dyret”? 10. Budolfi Kirke ______________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________________ Kirken er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus som i Danmark anses for at være kirkernes beskytter. Kirken blev opført omkring år 1440 i gotisk stil. I 1759 fik kirken nyt spir 17. Utzon Center 2. Fjordgade 8 lavet som en kopi af spiret på Københavns Rådhus. Siden er der kommer flere nye tilføjelser, Utzon Centret er tegnet af Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon. -
Kulturmiljøer ( for Aalborg Kommune )
Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord ........................................................................................ Aalborg Kommune.....................................................................................24 Øvrige kulturmiljøer .............................................................................. 228 4 Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset Forord område, som ved sin fremtræden afspej- ler væsentlige træk af den samfunds- mæssige udvikling. Det landskab, som istiden efterlod, er gennem mange tusinde år blevet bearbejdet og formet af mennesker. Der er etableret boplad- ser og gravhøje, anlagt veje, stier og jernbaner, bygget kirker, fa- brikker, huse og sommerhuse, fældet skove og plantet nye, dyrket jord, formet skel, plantet hegn, anlagt diger, bygget havne m.m. Det landskab er det, vi i dag kalder det danske kulturlandskab. Kulturlandskabet undergår konstante forandringer i takt med, at samfundet forandrer sig, og derfor føjes der hele tiden nye lag til landskabet, mens andre udviskes. Med andre ord afsætter udviklin- gen spor i landskabet. Den, der kan læse sporene, kan læse om vo- res fælles fortid. Ældre tiders kulturspor giver en historisk oplevelse af og forståelse for tidligere tiders samfundsforhold og menneske- nes vilkår. Forhold, som kan være med til at sætte vores eget liv og livsvilkår i perspektiv. I Danmark har amterne haft en lang tradition for at beskytte natu- ren og miljøet. Der gøres en stor indsats for at nedbringe forurenin- gen og bevare et varieret dyre- og planteliv i naturen. I løbet af de seneste årtier er der desuden opstået en stadig øget interesse for at bevare de gamle kulturhistoriske spor, som mange steder er truet af den generelle samfundsudvikling. Denne interesse har bl.a. udmøn- tet sig i en øget arbejdsindsats fra de kulturhistoriske fagfolks side. Stat, amter, museer m.fl. -
Download Områdekort
STIGSBORG BRYGGE Gl.Lindholm Skole LINDTHOLM KRIDTGRAV Gyldenlakvej Anemonevej Violvej Højvangsvej Toftevej SOLSIDEPARKEN Gammel Kongevej Mølleageren Tjørnevænget KRIDTGRAVEN Vestervang Nørresundby Squash & Nørresundby Idrætscenter - Svømmeland Tennis Center Nørresundby Forenede Lindholmsvej Boldklubber Thuresensvej KOngelunden Rolighedsvej Nørresundby Tennisklub Irisvej Bakkelygade Røbildsvej Nordjyske Motorvej A.C.Jakobsens Vej Fredensvej Skovvej Skansevej Kapelvej Søndre Kongevej Skansevejens Skole Cementvej Dus-Ordningen Engvej Stankt Peders Gade Bjerggade Solsides Skole Ungdomsskolen Brenning STRANDPARK Garvergade Skansevejens Skole Niels Lykkes Gade 2 km Carl Klitgaards Vej Victors Madhus Stigsborgvej Føtex Vestergade Pizzaria Shi Kon Matas Galstersgade Rema 1000 Bog & idé Kampkunst Center NØRRESUNDBY Nadias Sandwich Pizzaria Slagter Ole NØRRESUNDBY HAVN Fakta Pizzaria Aalborg Roklub Kop & Kande StigsborgEngvej Limfjordsvej Mellem Broerne Prinsessegade Nørresundby BibliotekEngvej Kongensgade Drønningensgade Brygge Skudehavnsvej Limfjordsvej Nordre Havnegade Havnegade Nordjydsk 1 km Stigsborg Brygge Musikkonservatorium Nybrogade Mentiqa Nordjylland Nordre Havnegade Haraldslund Bibliotek Strandvejen University College Nordjylland Kastetvej Speditørvej Dannebrogsgade Borgergade University College Nord- Korsgade Nyhavnsgade Absalonsgade Istedgade Sct. Mariæ Skole Gasværksvej Regerbansgade AALBORG AALBORG Utzon CenterCENTRALE Aalborghus Slot Klostermarksskolen HAVNEFRONT VÆRFTSKVATERET ØSTRE HAVN Bakkegårdsvej Klostermarken TEATERKVATERET -
Plan- Og Projektredegørelse Oktober 2007 PK Oktober 2007
Plan- og projektredegørelse Oktober 2007 PK oktober 2007 Plan- og Projektredegørelse Miljøministeriet skal sende forslag til Natura2000-plan i offentlig høring i seks måneder senest den 22. december 2008. Efter vedtagelsen af Na- tura2000-planen udarbejder hver kommune et forslag til handlingsplan for, Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle hvordan kommunen vil realisere Natura2000-planen indenfor kommunens planer og projekter. Redegørelsen omfatter aktiviteter, planer og projekter, geografiske område. Dette forslag skal sendes i offentlig høring i 8 uger, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en senest den 22. juni 2010. særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Denne redegørelse har status pr. oktober 2007 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen. Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan Status pr. 1. oktober 2007 rettes til afdelingsleder Peter Mikkelsen, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvalt- Miljøministeriet offentlig gjorde den 22. juni 2007 basisanalyserne for de ningen. enkelte Natura2000-områder. Park & Natur er nu i færd med at gennemgå basisanalyserne med henblik på at skabe overblik over data og beskrivel- Plan- og Koordineringsgruppen serne af naturtyper, arter og trusler. Høringssvaret udarbejdes i fællesskab Kontorchef Jens-Erik Quortrup, BF med Miljø (statslig vandplan) som et idéfasekatalog med forslag til indsats- Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, BF områder, prioritering af tiltag og synliggørelse af interessekonflikter. I det Aalborg Kommune vil fra 2008 integrere hensynet til natur- og vandmiljøet Konsulent Jan Peter Nielsen, BF omfang Park & Natur har kendskab til områderne, som ikke er beskrevet i den kommunale planlægning jf. planstrategien, og udarbejde de første Afdelingschef Jørn Hviid Carlsen SBUF i basisanalyserne, vil det ligeledes fremgå af høringssvaret. -
Nye Lejeboliger På Godsbanearealet Godsbanen Aalborg Etape 1 Byder På 3- Og 4-Værelses Lejeboliger
NYE LEJEBOLIGER PÅ GODSBANEAREALET GODSBANEN AALBORG ETAPE 1 BYDER PÅ 3- OG 4-VÆRELSES LEJEBOLIGER BYGHERRE: 3D BILLEDE AF GODSBANEAREALET LYSE BOLIGER I NORDISK STIL FAKTA OM BOLIGERNE MED ATTRAKTIV BELIGGENHED MIDT I BYEN Fotos fra Godsbanen 45, 6, lejl. 4. ETAPE 1 BESTÅR AF Godsbanen byder på tre attraktive boligejen- Uanset størrelsen er hjertet i boligen det store Mens Godsbanens etape 1 har 3 – og 77 LEJEBOLIGER domme med perfekt placering i det nye urbane køkkenalrum og stue i ét, der har et fantastisk 4-værelsers lejligheder, har etape 2 og 3 både • 3 – 4 værelses lejligheder. bymiljø på godsbanearealet i midten af Aalborg. lysindfald fra begge sider. 2-, 3- og 4-værelses lejligheder. • 54 – 122 m². Der er altså plads til både børnefamilier, • Køkken og garderobeskabe fra HTH. Første etape består af 77 lejligheder på Hver bolig har også udgang til sit eget private studerende, par og singler, der drømmer om at • Komplet hvidevarepakke fra Bosch. 3- og 4-værelser, som er indrettet i nordisk uderum – enten i form af en skøn altan mod by- bo midt i byen, hvilket skaber masser af liv og • Gulvvarme på badeværelset. stil med hvidmalede vægge og flotte trægulve, rummet, hvor du kan mærke byens puls, dynamik. • Lejlighederne har enten terrasse så du nemt kan indrette boligen i din egen og/eller terrasse i stueetagen ud mod det eller altan. personlige stil. hyggelige gårdrum. • Depotrum ligger i kælder. • Cykelparkering i kælder og på terræn. • Parkeringshus 100m væk. 2 GODSBANEN AALBORG GODSBANEN AALBORG 3 SPECIALDESIGNEDE DOBBELTVINDUER På Godsbanen er der designet særlige vinduer i værelserne vendt mod busterminalen, som ved hjælp af to lag glas gør det muligt at få frisk luft ind og samtidig dæmpe lydene fra den pulserende by, når du skal sove. -
Og Medlemsorientering Fra Aalborg Haandværkerforening2
MAJ 2014 ERHVERVS- OG MEDLEMSORIENTERING FRA AALBORG HAANDVÆRKERFORENING2 Bådebygger Mathis modtog prisen som ”Årets Æreshåndværker i Aalborg”. Læs interview på side 10 Festdagen med INDHOLD de mange Byrådet lod hånt legatmodtagere 12 om vore protester 8 Nordjyllands største Kunsthåndværker- erhvervspolitiske To ny medlemmer prisen til forening 3 af bestyrelsen 9 ”værtshustegneren” 26 Erhvervs- og medlemsorientering udkommer fire gange årligt: 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Blad Meddelelser, artikler eller emneforslag til det 2 tidspunkter: førstkommende blad skal være redaktionen i hænde senest tre uger inden udgivelsen. AALBORG HAANDVÆRKERFORENING ERHVERVSPOLITISK FORENING Revisionsfirmaet FOR HÅNDVÆRK OG MINDRE INDUSTRI »Håndværkerhuset« Erling G. Jensen Kattesundet 20 · 9000 Aalborg Telefon 98 12 00 02 CVR-nr. 14 44 74 74 Tofthøjvej 11 b · 9280 Storvorde Otto Mønsteds Vej 2 Bestyrelse: Tlf. 98 31 88 55 · Fax 98 31 77 88 9200 Aalborg SV Formand Svend Aage Suhr ...... 98 12 00 02 Email: [email protected] Tlf. 98 18 50 99 Næstformand Henrik Thomas Pedersen, tømrermester ............................. 23 82 55 18 Kasserer Allan Østergaard, skorstensfejermester ............ 40 40 21 44 Jens Blauenfeldt, bogtrykker .. 98 11 59 03 Gert Spender-Andersen, direktør ................................ 40 51 38 00 Kursusafdelingen Søren V. Nielsen, udviklingschef ������������������������98 38 39 12 Finn Lange, erhvervskonsulent .................. 25 20 15 41 Formand for repræsentantskabet Frede Skrubbeltrang .............40 84 96 65 Sekretariatets tlf. 98 12 00 02 - 98 12 52 32 Formand Svend Aage Suhr træffes efter nærmere aftale med foreningens kontor. Sekretariatets åbningstider: Tirsdag - torsdag fra kl. 09.00 til 12.00 KLAR TIL UDFORDRINGERNE I 2014? Medlemsblad: Ansvarshavende Svend Aage Suhr - FÅ NY INSPIRATION OG VIDEN.