Udskiftningen I Fyns Stift
Fynske Årbøger 1959 UDSKIFTNINGEN I FYNS STIFT Af Poul Nissen. I På kong Frederik V's fødselsdag den 3r. marts 1755 udgik en offi ciel opfordring til alle og enhver om at udarbejde og til overhofmar skal A. G. Moltke, kongens ven og landets mest indflydelsesrige mand, at indsende afhandlinger om "alle de sager, der kan være tjen lige til at opretholde landets flor". De afhandlinger, der fandtes vær• dige, blev uden synderlig censur trykt i det af regeringen fra 1757 udgivne tidsskrift Danmarks og Norges økonomiske Magasin, hvis redaktør var Erik Pontoppidan, pietismens ledende mand og på sine ældre dage en energisk talsmand for praktiske fremskridt1). Tidsskriftets allerførste afhandling havde som emne: Ulejlig hederne af de fynske proprietærers og bønders fællesskab i byer og marker samt fordelen af en mulig forandring. Forfatteren, der er anonym, retter en kritik af det på Fyn herskende jordfællesskab og foreslår, at det søges ophævet. Han henviser til, at ophævelsen af fællesskabet var langt fremme i Slesvig-Holsten, hvor en sådan for anstaltning i Løjt sogn2 ) havde åbnet godsejernes og bøndernes øjne for de store fordele, der var forbundet med denne landboreform. Forfatteren anså ikke vanskelighederne ved gennemførelsen af en lignende reform på Fyn for større, end de havde været i Slesvig Holsten. Fællesskabet var i middelalderen og indtil sidste halvdel af det attende århundrede den almindelige form for jordens besiddelse og Fynske Årbøger 1959 !22 Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift dyrkning, ikke alene på Fyn, men med undtagelse af enkelte egne i hele Danmark. I store træk fremtrådte det på den måde3 ), at de til en landsby hørende dyrkede jorder var delt i tre eller fire marker (vange), disse var delt i åse, hvis jorder var af forskellig, men inden for samme ås af nogenlunde ensartet beskaffenhed, og åsene var igen delt i lange, smalle agre, som regel en for hver gård.
[Show full text]