DOCSLIB.ORG

Tornbjerg Kirke Åsum Herred

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Tornbjerg Kirke Åsum Herred 3607 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto Arnold Mikkelsen 2015. – Church seen from the north west. TORNBJERG KIRKE ÅSUM HERRED Kirken er opført 1993-94 langs vejen Skærmhatten Kirken skiller sig ved sit bølgende tagforløb og ved dennes udløb i Store Tornbjerg Vej. Tre grundsten ikke mindst tårnet ud fra det omgivende parcel- er indmuret i østvæggen bag alteret, hhv. en kvadersten husområde og naboen, Tornbjerg Gymnasium. fra byggepladsen, en munkesten fra Fraugde Kirke og en ny glaseret sten. Bygningen blev indviet 18. sept. Mod Skærmhatten er anlagt åbne plæner, bag 1994. hvilke en parkeringsplads hegnes af takshække. Med den hastige udbygning af beboelsesområder ne i Selve kirkegården, der kun benyttes til urnebe- den sydlige del af Fraugde Sogn op igennem 1970’erne gravelser, blev taget i brug 2005. Den er indret- modnedes ønsket om en kirke, der kunne betjene især tet om en græsklædt lund beplantet med mere Tornbjerg og Neder Holluf.1 Fraugde Menighedsråd erhvervede grunden ved Skærmhatten 1985 og kunne end 200 symmetrisk stillede egetræer, der sine ved Kirkefondets hjælp indvie en midlertidig vandre- steder åbner sig i rektangulære lysninger (land- kirke 23. marts 1986. skabsarkitekt Charlotte Skibsted). Adskilt herfra Opførelsen af den endelige kirke blev sat i værk er der i forbindelse med ligkapellet øst for kirke- ved en arkitektkonkurrence 1991, som blev vundet af bygning en opført en lille gårdhave omsluttet af Fogh & Følner, Lyngby, og arbejdet blev påbegyndt 1993; Tornbjerg fungerede som kirkedistrikt med hvide teglsatte mure. eget menighedsråd fra 1988 og blev selvstændigt sogn Kirkerummet er en stor østorienteret sal, der ud- 1992.2 gør kernen i et center med tilstødende møderum 227* 3608 ÅSUM HERRED og kontorer vest for kirken. Et fritstående klok- tagfl ader krummer, mens selve kirkesalens tag er ketårn (fi g. 1) står nord for indgangen til kirke- udført med decideret bølgende kontur. centeret. Den omtrent kvadratiske kirkesal oplyses af rekt- De hvidkalkede mure er rejst af teglsten uden angulære vinduer i varierende størrelse. De stør- synlig sokkel. I øst er murfl ugten asymmetrisk ste er anbragt mod syd, hvor de kaster lys ind kurvet, hvorved der skabes en antydning af et over bænkene og giver et indirekte sidelys til al- apsislignende rum bag det fritstående alter. Om- ter og prædikestol (fi g. 3). kring kirkens vigtigste orienteringspunkter, selve Indre. Det indre præges af samspillet mellem den hovedindgangen til centeret og alteret i det indre, højtrejste kirkesals hvide vægge og rummets lyse er der både inde og ude indmuret bånd af blanke, træværk. Kirkesalens høje rum er skråt afdækket hvidglaserede klinker, som indgår i et subtilt sam- med et krumt loft i lyst træ, der falder fra syd mod spil med murenes matte, ligeledes hvide kalkfarve. nordvest. Halvdelen af skibet optages af et pulpi- Man opnår adgang til kirken gennem centerets tur, der bæres på runde piller, med bænke anbragt hovedindgang i nord, hvorfra man træder ind i et trappet i auditoriestil. Selve pulpiturets front mod mindre vente- og fordelingsrum med adgang til alteret er svungen og synes at gentage de bølgede garderobe og toiletfaciliteter. Fra fordelingsrum- linjer fra kirkesalens tag. En muret trappe leder op met leder en gang i vestlig retning videre ud i til pulpituret. Mod nord er der ved alteret adgang centeret, mens en dobbeltdør åbner ind til det fra salen til et tilstødende sakristi og mødelokale. kvadratiske kirkerum (fi g. 2). Det fritstående klokketårn er samtidigt med kir- Kirkecenterets mure hæver sig mod syd med ken og opført i samme materialer som kirkecen- vestvendte, skævt skrånende halvtage, der falder i terets hovedbygning. Klokkestokværket markeres nordvestlig retning (fi g. 1). Alle de zinkbeklædte i facaden ved en række små, kvadratiske glugger C B A Fig. 2. Grundplan af kirkecentret. 1:300. A. Kirke. B. Kapel. C. Klokketårn. Tegnet af Martin Wangsgaard Jürgensen 2016 efter plan af Fogh & Følner, Lyngby, 1991. – Ground plan of church center. A. Church. B. Chapel. C. Bell tower. TORNBJERG KIRKE 3609 Fig. 3. Indre set mod koret. Foto Arnold Mikkelsen 2015. – Interior looking towards the chancel. på tårnets vestside, der adskilles ved bånd af gla- Arkitektur: Udvendig har man tilstræbt en un- serede, hvide klinker (fi g. 1). Tårnet har samme derspillet monumentalitet i byggeriet, idet de tagløsning som centerets kontordel. En retkan- blødt kurvede tagfl ader rejser sig jævnt fra cente- tet, hvidmalet metaldør i vesttfacaden åbner ind i rets hovedindgang i nord mod syd. Arkitekturen tårnet. Indvendig står tårnet som åben konstruk- synes derved at åbne sig for den besøgende og tion, hvor en vindeltrappe i rustfrit stål med to skabe et dramatisk-virkende højt loft, som afba- reposer fører op til klokkestokværket. Dækket er lanceres af de frithængende lamper. her udført i beton. Byggeriet bærer et tydeligt præg af Johan Foghs I hele det hvidkalkede kirkecenter med hvid- og Per Følners tilgang til kirkearkitektur. En til- pigmenteret træværk ligger der på gulvet gule gang, der går videre med de idéer, som den pro- klinker i trappemønster. duktive arkitekt Holger Jensen arbejdede med i 3610 ÅSUM HERRED Fig. 4. Altersølvet, 1999, tegnet af Fogh & Følner og udført af guldsmed Per Sax Møller, Kbh. (s. 3610-11). Foto Arnold Mikkelsen 2015. – Altar plate, 1999, designed by Fogh & Følner and made by goldsmith Per Sax Møller, Copenhagen. sine kirkebyggerier. Foghs og Følners kirke har menlænkede fer- og notlåse og forsænkede kvad- eksempelvis tydelige referencer til Værløse Kirke ratkorsrelieffer udgør de dekorative elemen ter. (1971), der står med højtrejste halvgavle og et Alterudsmykninger. 1) Et kvadratkors, af fyr, monumentalt, slankt tårn. Fogh og Følner har 70×70 cm, med forgyldt kors på et kvadratisk, imidlertid udviklet udtrykket videre, med Egdal hvidpigmenteret bagstykke. Ophængt i ligkapel- Kirke (1990) som stilistisk bindeled mellem Hol- let. 2) (Jf. fi g. 3), 2000, et glasmaleri af Tróndur ger Jensens idéer og Foghs og Følners selvstændi- Patursson med titlen »Håbet, Lyset og Livets ge kirkebyggeri. I Tornbjerg er alle skarpe kontu- Landskab«.3 Det omfatter otte plader, i alt 8×2 rer således opblødt med kurver. I materialevalg og m, der sammen danner et abstrakt landskab med farveholdning ses ligeledes et skred væk fra den menneskeskikkelser i den nedre, mørke del af tidligere populære blanke teglsten mod et udtryk, billedet, hvorfra en blåsort lodret form danner der står i dialog med opfattelsen af den traditio- en opadstræbende bevægelse mod den lysende, nelle, hvidkalkede landsbykirke fra middelalderen. gule himmel.4 På himlen danner albatrosfi gurer I det indre har Tornbjerg kirke været med til en strålekrans.5 Det er beslægtet med Paturssons at præge arkitekternes videre arbejde, hvor rum- glasmaleri til Gøtu Kirke, Færøerne, fra 1994.6 virkningen eksempelvis synes gentaget i Øster- De idéer, han lagde til grund for alterprydelsen, håb Kirke fra 2011 (DK Vejle 1627). og som ikke mindst kommer til udtryk i de tre akvarelmalede forstudier, kirken ejer, har Pa- Inventaret er i alt væsentligt fra opførelsestids- tursson endvidere udfoldet i to glasmalerier til punktet og tegnet af kirkens arkitekter, Fogh & Svendborg Vor Frue Kirke (DK Svendborg 321) Følner. Hovedmøblerne er udført i rå beton og fra 2004. hvidpigmenteret ask. En del af det ældre inventar Altersølvet (fi g. 4) fra 1999 er tegnet af kirkens fra vandrekirken opbevares endnu i kirken. arkitekter og udført af guldsmed Per Sax Møl- Alterbordet (jf. fi g. 3) måler 165×80 cm, 98 cm ler, København, og tager udgangspunkt i en cy- højt og er udført af fi re granitelementer, hvis sam- lindrisk grundform prydet af cirkler eller bånd TORNBJERG KIRKE 3611 af indfældet hvid emalje samt et sort hjulkors. De 36 stolestader (jf. fi g. 3), 88 cm høje, er ud- På sættets forskellige dele er indgraveret »Fogh ført af hvidpigmenteret birk og har ryglæn med & Følner«, »Per Sax Møller«, »Sterling Copen- samme lamelmotiv som prædikestolen. hagen« samt lødighedsmærket »925 S«. Kalken er Orglet har 18 stemmer og én transmission, to 21 cm høj og har en høj cylindrisk fod og svagt manualer og pedal,7 og er bygget 1994 af P. Bruhn udkraget bæger, alt prydet af hvide emaljebånd & Søn, Årslev. Disposition: Hovedværk: Quin- samt nederst på foden et sort hjulkors. Disken er tatøn 16', Principal 8', Spidsfl øjte 8', Oktav 4', 16,5 cm i tværmål og glat, bort set fra de nævnte Cornet I-III, Mixtur IV, Trompet 8'. Overværk: koncentriske cirkler af emaljebånd og hjulkorset Rørgedakt 8', Salicional 8', Copula 4', Oktav 2', 1 på fanen. Quint 1 /3', Vox humana 8'; svelle. Pedal: Untersatz Den cylindriske oblatæske er 10 cm i tværmål 16', Oktav 8', Quintatøn 4', Oktav 2', Fagot 16', og 5 cm høj og udsmykket med hvide emalje- Basun 8' (transmission). Tremulant for hele orglet. ringe indfældet i æskens sider og tilsvarende kon- Kopler: OV-HV, HV-P, OV-P. Temperering: Va- centriske ringe i det fl ade låg. Under bunden er lotti. Mekanisk aktion, sløjfevindlader. Orglet, der foruden ovennævnte mærker også indgraveret er opbygget af tre enheder (hovedværk, overværk versalindskriften: »Skænket af Fraugde Menig- og pedalværk), er tegnet af kirkens arkitekter og hedsråd«. har prospektpiber af tinlegering og træ. Over- Alterstagerne (fi g. 4), 1999, er 13,5 cm høje med værkets facade udgøres af svelledøre. Orgelhu- cylindrisk fod og en skrå overkant, der illuderer sene fremstår i hvidpigmenteret birk. Opstillet i lyseskål, som altersølvet er det prydet af vand- det nordøstre hjørne. rette, hvide emaljebånd og et sort hjulkors. Det ældre alterudstyr fra vandrekirkens tid er udført 1986 af keramiker Inger Krebs i turkis sten- tøj. Det omfatter en 17,5 cm høj kalk, en disk, 15 cm i tværmål, en oblatæske, 13 cm i tværmål, med spidsende låg, og en 23 cm høj alterkande. Endvi- dere anskaffedes matchende vaser og kander. Døbefonte. 1) 1986, en fi rbenet konstruktion af fyr, 75,5 cm høj, der blev benyttet i vandre- kirkens tid.
Load more

Recommended publications
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • UC Aktivitetssted Agedrup
    UC Aktivitetssted Agedrup Velkommen til UC Aktivitetssted Agedrup. Vi åbner tirsdag d. 15. januar kl. 15-18 Aktivitetsstedet er et lokalt fritidstilbud for Åbningstider: alle der går i 5. og 6. klasse i lokalområdet. Tirsdag kl. 15.00 – 18.00 Fredag kl. 14.00 – 17.00 UC Aktivititssted er lukket i skoleferien. Velkommen til DIT nye UC Aktivitetssted i Agedrup UC Aktivitetsstedet er et fritidstilbud for alle Hvis du er usikker på at komme i aktiv- 5. og 6. klasser i lokalområdet. itetsstedet, så kontakt en fritidsvejleder på din skole og lav en aftale. Du kan også Deltagelse i UC Aktivitetsstederne og i få mere at vide om aktivitetsstedet ved at Ungdomscentrene er gratis. Du skal dog spørge fritidsvejlederne på skolen. regne med, at der kan være brugerbetaling på enkelte aktiviteter eller materialer. Der kræver ikke nogen tilmelding. Du Der vil være mulighed for at købe et let lille møder bare op i aktivitetsstedet. måltid, når man kommer fra skolen - pris 10 kr. Deltagerne registrerer sig når de kommer på registrerings-IPAD. Aktiviteter Der vil være mulighed for bare at slappe af med kammeraterne, spille spil, hygge- men du kan også være kreativ på flere måder, eller måske har du lyst til at spille bold, besøge foreninger, lave mad, konkurrencer, outdoor aktiviteter, rap eller? Kig ned i UC Aktivitetsstedet – der er søde og dygtige voksne, som skaber gode rammer for dette. Vi har muligheder for at lave arrangement- er ved siden af vores faste aktiviteter, f.eks. kan vi være med i aktiviteter sammen med Ungdomscentrene, eller ture ud af huset.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Udskiftningen I Fyns Stift
    Fynske Årbøger 1959 UDSKIFTNINGEN I FYNS STIFT Af Poul Nissen. I På kong Frederik V's fødselsdag den 3r. marts 1755 udgik en offi­ ciel opfordring til alle og enhver om at udarbejde og til overhofmar­ skal A. G. Moltke, kongens ven og landets mest indflydelsesrige mand, at indsende afhandlinger om "alle de sager, der kan være tjen­ lige til at opretholde landets flor". De afhandlinger, der fandtes vær• dige, blev uden synderlig censur trykt i det af regeringen fra 1757 udgivne tidsskrift Danmarks og Norges økonomiske Magasin, hvis redaktør var Erik Pontoppidan, pietismens ledende mand og på sine ældre dage en energisk talsmand for praktiske fremskridt1). Tidsskriftets allerførste afhandling havde som emne: Ulejlig­ hederne af de fynske proprietærers og bønders fællesskab i byer og marker samt fordelen af en mulig forandring. Forfatteren, der er anonym, retter en kritik af det på Fyn herskende jordfællesskab og foreslår, at det søges ophævet. Han henviser til, at ophævelsen af fællesskabet var langt fremme i Slesvig-Holsten, hvor en sådan for­ anstaltning i Løjt sogn2 ) havde åbnet godsejernes og bøndernes øjne for de store fordele, der var forbundet med denne landboreform. Forfatteren anså ikke vanskelighederne ved gennemførelsen af en lignende reform på Fyn for større, end de havde været i Slesvig­ Holsten. Fællesskabet var i middelalderen og indtil sidste halvdel af det attende århundrede den almindelige form for jordens besiddelse og Fynske Årbøger 1959 !22 Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift dyrkning, ikke alene på Fyn, men med undtagelse af enkelte egne i hele Danmark. I store træk fremtrådte det på den måde3 ), at de til en landsby hørende dyrkede jorder var delt i tre eller fire marker (vange), disse var delt i åse, hvis jorder var af forskellig, men inden­ for samme ås af nogenlunde ensartet beskaffenhed, og åsene var igen delt i lange, smalle agre, som regel en for hver gård.
    [Show full text]
  • Neder Holluf - Obc Syd - Slukefter / Ubberud
    21-22-23-24 TORNBJERG - NEDER HOLLUF - OBC SYD - SLUKEFTER / UBBERUD Ny køreplan - gyldig fra 15. december Gyldig pr. 15. december 2019 21 22 23 24 Zone Stoppesteder Tornbjerg - Neder Holluf - Ubberud / Slukefter - Slukefter / Ubberud Neder Holluf - Tornbjerg 01 Tornbjerg 94 Ubberud Skole 01 Tornbjerg Gymnasium 94 Troelsevej 01 Tornbjerg Kirke 94 Kalørvej / Bøgevej 01 Sneglehatten 94 Ellekratvej 01 Store Tornbjerg Vej 94 Ejlstrupvej 01 Lille Tornbjerg Vej / OCC 94 Hole Skovvej 01 Brombærranken 94 Korup Skole 01 Blommegrenen 94 Billeshavevej 01 Blangstedgård 94 Slukefter 01 Otte Ruds Vej 94 Billeshavevej 01 Peder Skrams Vej 94 Korup Skole 94 Kalørvej / Rugårdsvej 01 Unsbjergvej 94 Elmevej 01 Telehøjen 94 Sandvadgyden 01 Hvilehøjvej 94 Rugårdsvej 315 01 Neder Holluf / Stien 01 Tyrsbjergvej 01 Hollufgård 01 Villestofte Skovvej 01 Hollufgård Vænget 01 Fuglebakken / Rugårdsvej 01 Vægtens Kvarter 01 Tarupvej 01 Butikstorvet / Holluf Pile 01 Vølvesvej 01 Klokkens Kvarter 01 Tarup Center 01 Gangbroen / Ørbækvej 01 Kornvej 01 Odense Congress Center 01 Bygmarksvej 01 Bilka 01 Jernbanevej 01 Stadionvej 01 Rosengårdcentret 01 Prinsesse Maries Allé 01 Klingstrupvænget 01 Åløkke Allé 01 Brobygårdvej 01 TV2 / Rugårdsvej 01 Billedskærervej 01 Kongens Torv 01 Stærmosegårdsvej / Munkebjergvej 01 OBC Syd Plads B 01 SDE / Munkebjergvej 01 Hans Mules Gade 01 Munkerisvej / Munkebjergvej 01 Nyborgvej / Frederiksgade 01 Chr. Sonnes Vej 01 Benedikts Plads 01 Munkebjerg Plads 01 Munkebjergvej 01 Rosengårdsvej / Hjallesevej 01 Tesdorpfsvej 01 Jagtvej 01 Munkebjerg
    [Show full text]
  • 4. Og 5. Hæfte
    32. Aargang 4. og 5. Hæfte Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jyl­ land", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn" REDAKTION: SIGFR ED KNUDS EN l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLBMBNSTRYKKBRIET 1/S AARHUS 1946 DANMARKS FAUNA ILL. HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Udgivet af Dnnsk nnturllistorisk Forening Bind 1-50 kplt. (undtagen Nr. 3 [Biller I] og Nr. 5 [Pattedyr], der begge er udsolgt); oprindelig Pris hft. Kr. 220,75, ib. Kr. 291,00. Hft. l<r. 125,00, ib. Kr. 209,00 l . H. F. E. J ungersen: 1\ryhrlyr og Padder. 1907. l( r. 1.50 2 . J. C. Nielsen: Graveln-e/JSl' og (;cdchamse. 1907. l(r·. 1.50 3. RPrtram G. Rye: Biller ..L obebillcr. 1907. Erstattes med Nr. 47. l\ r. 2.50 (uds.) 4. A. 1\locl<er: Sommerfugle. l. Da�somnrerfugle. 1908. Hft. 1\r. 2.00 5. Herluf Winge: Pattedyr. 1908. l\ r. 2.50 (uds.) G. Esben Petersen: O r·entviste. J(akNialdwr·, Græshopper. 1909. l( r. 0.75 7. A. 1\locl<cr: Sommerfugle. Il. 1'/atsonrrnerfugle 1. 1909. Hr ·. 2.25 8. E s hen Petersen: Guldsmede. Dnr{nfluer. Slorving-c.-. HHO. J{ r. 2.50 9. 1\. Stephensen: Stor!<reb s. l. Sl<joldl<rchs. 1910. l\ r. 2.75 10. C. )1. Sleenber�: Bloddyr l. Landsncglc. 1\111. 1\r. 3.50 11. C. V. Otterstmm: Fisk. l. Pigfinnefisk. 1!Jl2. 1\r. 3.25 12. A. C . .Jen scn-1-laarup: Tæger. 1912. l\r .
    [Show full text]
  • Jens Galschiot Portrait of a Sculptor
    Jens Galschiot Portrait of a sculptor www.galschiot.com Index About Jens Galschiot 5 Balancing act (2005-14) 38 Art In Defence Of Humanism 6 The Little Matchstick Girl (2005) 38 My Inner Beast (1993) 10 The Golden Calf (2005) 39 The Silent Dead (1995) 12 The Nightmare (2002) 40 The Pillar of Shame (1997-??.) 14 In the Name of God (2006) 42 The Earth is Poisonous (1997) 18 The Color Orange (2008) 45 Young People in Glass Tubes (1997) 20 Seven Meters (2009) 46 Fear Eats Up Souls (1998) 21 Ending Homelessness (2010) 48 The Messenger (2000) 22 The Refugee Ship (2010) 50 Hands of Stone (2000) 24 Fundamentalism (2013) 52 NGO Gathering in Prague(2000) 25 Unbearable (2015) 54 The Tenth Plague (2001) 26 Polar Bear Army (2015) 54 Just do it (2001) 28 550+1 (2015) 55 The Hunger March. (2002) 29 Major Projects/Sculpture groups Freedom to Pollute (2002) 30 Cocoon 57 Survival of the Fattest (2002) 32 The Occult Temple 58 European Social Forum (2003-2008) 34 The Utmost Silence 58 Mad Cow Disease (2005) 36 The Little Prince 59 2 Ornamentation of a Nursery Garden 60 Clothing Sculptures 67 Civilization 60 Miscellaneous Sculptures 69 Why Me? 60 Commissioned work 69 The Fiery Soul 61 Works for awards 70 Catwings 61 Concepts of future projects 71 The Bella Center 61 Review of exhibitions 73 Justitia 62 Exhibition in Denmark 73 From Duckling to Swan 62 Permanent or recurring exhibitions 75 The Asian Pavilion 63 Exhibition Abroad 75 The Storyteller‟s Fountain 64 Events in the gallery 76 Hans Christian Andersen 65 Member of/Participating in 77 Historical Traces - Dock Worker Monument 66 Support from Foundations, Companies, etc.
    [Show full text]
  • Kerteminde - Langeskov - Odense
    885 KERTEMINDE - LANGESKOV - ODENSE Ny køreplan - gyldig fra 15. december Gyldig pr. 15. december 2019 Korshavn Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand Jesore Tørresø Klinte Vesterby Kristiansminde Gyngstrup Vester Egense Nørre Nærå Bårdesø BOGENSE 13 Krogsbølle Langø Grindløse Hasmark Strand Fælleden 14 Ringe Roerslev Gundstrup 9 Nørre Esterbølle Smidstrup Vellinge Harritslev Bederslev Nørre Højrup 12 Norup Østerballe Bogensø Martofte Skåstrup Ejlby Lunde Hasmark Erritsø Strand Tofte Uggerslev Kappendrup Egense Strib 90 Ejlby Melby 28 Stubberup 85 Skåstrup Eskilstrup Kærby Guldbjerg Rostrup Brostrand Kattebjerg Jullerup Vejlby 95 Hjadstrup 36 Røjle Skovby Skamby Ørritslev Hersnap Fed Båring Varbjerg Mejlskov 191 Særslev 16 Strand Strand Askeby Torup Bladstrup Ore Dalby Staurby Bro Otterup Hessum Midskov Vejlby Huse Maderup Ullerup Hemmerslev Ølund 15 Fremmelev Skovs Højrup Ejlskov Mesinge Kustrup Båring Holse Hårslev Østrup MIDDELFART Stensby 11 Gerskov Viby Blanke Kosterslev 140 SalbyKORT / MåleSTOPPESTEDER Skrillinge Kærby 91 885 Asperup Brenderup Gammel Sønder Søndersø Lunde Daugstrup Klingeskov Bregnør Fiskeleje Roerslev Nymark Gamby Esterbølle Svenstrup Vigerslev 122 Klintebjerg 87 Vejrup 122 Gudskov Tårup 18 Kauslunde Farstrup Bregnør 88 Gamby St. 268 Vedby Skovsgårde Veflinge Lumby Drigstrup Nørre Aaby Indslev Torp Torp Munkebo Kerteminde Gamborg Harndrup 191 Over Kærby Indslev 92 Nordstrand Viby Brandstrup Byllerup Rue Fjellerup Hindevad Allesø Lumby Dræby Morud Lille Viby Rolund 89 Næsbyhoved 151 KERTEMINDE Mosegård Stillebæk
    [Show full text]
  • 22 Bus Køreplan & Linjerutekort
    22 bus køreplan & linjemap 22 Tornbjerg (Odense Kommune) - Ubberud Skole Se I Webstedsmodus (Odense Kommune) 22 bus linjen (Tornbjerg (Odense Kommune) - Ubberud Skole (Odense Kommune)) har 2 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Tornbjerg: 07:52 - 16:54 (2) Ubberud: 06:43 - 16:29 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 22 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 22 bus ankommer. Retning: Tornbjerg 22 bus køreplan 53 stop Tornbjerg Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 07:52 - 16:54 tirsdag 07:52 - 16:54 Ubberud Skole (Odense Kommune) Ubberudgårdvej 20, Denmark onsdag 07:52 - 16:54 Troelsevej (Odense Kommune) torsdag 07:52 - 16:54 Troelsevej 4, Denmark fredag 07:52 - 16:54 Bøgevej / Kalørvej (Odense Kommune) lørdag Ikke i drift Bøgevej 2, Denmark søndag Ikke i drift Ellekratvej (Odense Kommune) Kalørvej 102, Odense Ejlstrupvej (Odense Kommune) Kalørvej 113, Odense 22 bus information Retning: Tornbjerg Hole Skovvej (Odense Kommune) Stoppesteder: 53 Mosevej 7, Odense Turvarighed: 62 min Linjeoversigt: Ubberud Skole (Odense Kommune), Kalørvej / Rugårdsvej (Odense Kommune) Troelsevej (Odense Kommune), Bøgevej / Kalørvej Rugårdsvej 461, Odense (Odense Kommune), Ellekratvej (Odense Kommune), Ejlstrupvej (Odense Kommune), Hole Skovvej Elmevej (Odense Kommune) (Odense Kommune), Kalørvej / Rugårdsvej (Odense Rugårdsvej 433, Odense Kommune), Elmevej (Odense Kommune), Sandvadgyden (Odense Kommune), Rugårdsvej 315 Sandvadgyden (Odense Kommune) (Odense Kommune), Zone 01 (Odense Kommune), Rugårdsvej 393, Odense Tyrsbjergvej
    [Show full text]
  • 1 BILAG 5 Nedlæggelse Af Kørsel I Nogle Bydele Det Er Ikke I Alle Byområder Busserne Benyttes Lige Flittigt. Tabellen På
    BILAG 5 Nedlæggelse af kørsel i nogle bydele Det er ikke i alle byområder busserne benyttes lige flittigt. Tabellen på den følgende side viser budgetterede passagertal fordelt på radialer og tidsrum. Betjeningen i 4 områder (markeret med gult) giver anledning til nærmere analyse, da passagertallet er relativt beskedent. De 4 områder er: - Skt. Klemens - Sanderum - Villestofte - Lumby Dilemmaet for alle 4 områder er, at busbetjeningen i et vist omfang er et supplement til mere benyttede bybus- eller regionalruter. Den politiske vurdering af servicen har været, at gangafstanden til bussen bliver for lang, 1-2 kilometer, hvis der ikke nærbetjenes i boligområderne. Nedlæggelse af betjeningen med henblik på mere effektiv busdrift har derfor tidligere været foreslået med kraftige reaktioner fra repræsenter for de svage kundegrupper til følge. De samlede konsekvenser af ændret betjening i byområder fremgår af tabellen herunder. Køreplantime- Reduceret udgift værdi (mio. kr.) Passagerkonsekvens Ingen bybus i Skt Klemens 5.300 2,95 39.000 Ingen bus aften og weekend i Sanderum 2.900 1,95 40.600 Nedlæggelse af betjening i Villestofte, Spangsvej og Snestrup 2.400 1,32 10.200 Nedlæggelse af betjening på Smedebakken og i Lumby 4.100 2,3 26.000 Sum 14.700 8,52 115.800 Alle forslag vil reducere udgifterne med ca. 8,52 mio. kr. og antallet af køreplantimer med ca. 14.700 timer. Passagerkonsekvensen vurderes at være på ca. 115.800 færre påstigninger. 1 Tabel over forventede radialfordelte passagertal - basis er rejsers fordeling i 2014. Prognose 2016 Man
    [Show full text]
  • Årsrapport 2012 Og Miljøforhold
    Årsrapport 2012 og miljøforhold CVR-nr. 30 17 49 68 Fjernvarme er miljøvenlig www.fjernvarmefyn.dk Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæringer 5 Ledelsesberetning 6 Anvendt regnskabspraksis 15 Resultatopgørelse for 2012 19 Balance pr. 31.12.2012 20 Egenkapitalopgørelse for 2012 23 Pengestrømsopgørelse for 2012 24 Noter 25 Miljøforhold 33 Ressourceopgørelse 35 2 Selskabsoplysninger Selskab Bestyrelse Direktion Fjernvarme Fyn A/S Michael Bruhn Frederiksen, formand Jan Strømvig Billedskærervej 7 Lars Chr. Lilleholt, næstformand 5230 Odense M Christian Skov Frederiksen CVR-nr.: 30 17 49 68 Kim Jørgen Jensby Jørgensen Revision Hjemstedskommune: Odense Line Mørk Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnersel- Stiftet 20.12.2006 Helge Pasfall skab Regnskabsår 01.01.-31.12. Flemming Hintze Jensen, medarbejdervalgt Telefon: 65 47 30 00 Jakob Storm Rasmussen, medarbejdervalgt Godkendt på selskabets generalforsamling, Telefax: 65 47 30 01 Jan Thrane Sørensen, medarbejdervalgt Odense den 8. maj 2013. Internet: www.fjernvarmefyn.dk E-mail: [email protected] Dirigent 3 Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regn- skabsåret 1. januar - 31. december 2012 for Fjernvarme Fyn A/S. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven, tilpasset de regler, der følger af lov om varmeforsyning og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om afskrivninger og henlæggelser m.v. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passi- ver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
    [Show full text]