DOCSLIB.ORG

Nyt Servicelinjenet I Odense

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Nyt Servicelinjenet I Odense Aalborg Universitet Nyt servicelinjenet i Odense Melchior, Niels Publication date: 2005 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Melchior, N. (2005). Nyt servicelinjenet i Odense. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 27, 2021 1/17 Odense Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Nyt servicelinjenet Thulebakken 34 9000 Aalborg Anbefalinger Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Mål for det nye servicelinjenet 2 3 Det nye linjenet 3 3.1 Nyt kørselskoncept for servicelinjerne 3 3.2 Succeskriterier 5 3.3 Tidsplan 6 4 Baggrund for forslaget 6 4.1 Kommunens overordnede mål og planer 6 4.2 Demografi og brug af servicelinjerne 7 4.3 Servicelinjer og lignende koncepter andre steder 10 5 Nyt kørselskoncept i Odense 11 5.1 Målgrupper 11 5.2 Linjenet 12 5.3 Driftstid 13 5.4 Billettering og takster 14 5.5 Materiel 14 5.6 Køreplan 15 5.7 Stoppesteder 15 5.8 Chaufførerne 15 5.9 Information 15 5.10 Evaluering 16 6 Perspektivering 16 6.1 Telebus 16 6.2 Forsøg 17 Dokument nr. 6 Revision nr. 1 Udgivelsesdato 12. marts 2007 Udarbejdet NMJ Kontrolleret PV Godkendt NMJ \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC Nyt servicelinjenet 2 / 17 1 Indledning Odense Kommune ønsker at gennemføre en ny plan for den kollektive trafik, hvor al kollektiv bustrafik i kommunen ses og planlægges samlet. Det nye er, at de kommunale busruter og de ruter, som FynBus hidtil har drevet, planlægges som et samlet system. Derved opnås driftsbesparelser på de tidspunkter, hvor begge systemer har overkapacitet, men nok så væsentligt er det, at kunderne vil opleve et bedre og mere overskueligt tilbud. Et forslag til den nye plan er beskrevet i "Strategiplan for den kollektive trafik, Nyt linjenet", april 2005. Det indgår i planen, at servicelinjenettet skal revurde- res. En væsentlig grund til dette er, at det nuværende servicelinjenet ikke betjener alle dele af byområdet, hvilket er ønskeligt, og desuden har det vist sig vanske- ligt at få gennemført løbende justeringer af dette net. En anden grund er, at det nuværende servicelinjenet og bybusnettet på mange måder er et næsten ens produkt. Servicelinjerne køres med de samme busser, og ruterne er opbygget på samme måde, om end der er lidt flere omvejskørsler. Det afspejler sig også i brugen af servicelinjerne, idet mange passagerer, der lige så godt kunne tage bybussen, tager servicelinjen, fordi den tilfældigvis kom først forbi stoppeste- det. På baggrund heraf har der i efteråret 2006 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for FynBus, By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handi- capforvaltningen, som har analyseret brugen af servicelinjerne i Odense, set på hvordan man udformer tilsvarende kørselsordninger andre steder og udarbejdet et forslag til udformningen af et nyt koncept for servicelinjenettet i Odense. 2 Mål for det nye servicelinjenet De nye servicelinjer skal være en del af By- og Kulturforvaltningens udmønt- ning af den vedtagne seniorpolitik, hvor visionen er ”Livskvalitet og oplevelser hele livet”. Med baggrund heri og i de analyser, der er gennemført vedrørende brugen af de nuværende servicelinjer anbefales, at det nye servicelinjenet base- res på følgende: • Målgruppen er seniorer, dvs. ældre over 65 år. • Servicelinjerne skal køre de steder, hvor koncentrationen af målgruppen er størst. • Servicelinjerne skal tilbyde muligheder, som målgruppen har i dagligda- gen, det vil sige "Activities in Daily Living" (ADL), såsom indkøb i lokal- området og deltagelse i lokalområdets aktiviteter. • Servicelinjerne er for selvhjulpne kunder, men med mulighed for at medta- ge ganghjælpemidler. • Der skal være tid til at sætte sig og komme sikkert ind og ud af bussen. \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 3 / 17 • Servicelinjerne er lokale linjer, der skal tilbyde korte gangafstande. • Servicelinjerne skal i videst muligt omfang være alternative rejsetilbud og i give mulighed for ”rejser på tværs” mellem bydelene udenfor Ring 2. • Servicelinjerne skal passere buslinjer med hyppige afgange ved stoppeste- der med gode og trygge omstigningsfaciliter. 3 Det nye linjenet 3.1 Nyt kørselskoncept for servicelinjerne Det vigtigt, at det nye kørselskoncept får sin helt egen identitet, der i alle for- hold signalerer, at dette er et særligt system med andre kørselsvilkår. Der fore- slås følgende indhold: • Der etableres et helt nyt linjenet til erstatning af de nuværende 4 servicelin- jerne, der alle nedlægges. Det nye linjenet består af 11 nye linjer. • Linjerne har udgangspunkt og mål i et af bydelscentrene - Tarupcentret, Dalumcentret, Skibhustorvet og Center Øst samt Rosengårdcentret. Ruter- ne er vist på Figur 1. • Der er skelet til, hvilke muligheder mere finmaskede servicelinjer giver for udretning af de buslinjer, der bliver planlagt i den senere proces frem mod udmøntningen af den samlede kollektive trafikplan. Udretningen af linjer- ne har til formål at nedsætte rejsetiden og dermed forbedre den kollektive trafiks konkurrencemuligheder. • Linjerne supplerer bybus- og regionallinjerne, så der bliver en meget tæt- masket dækning med kollektiv trafik i hele byområdet. De nye servicelin- jer kører ikke i bymidten, men - i modsætning til nu - dækker de hele re- sten af byområdet. Hvis man skal til bymidten, må man stige om til by- busnettet. • Linjerne kører ikke i kommunens landdistrikter. Her er efterspørgslen så lille, at det ikke vil være rimeligt at bruge ressourcer på at drive et kollek- tivt trafiksystem. • Linjerne tilrettelægges så de nogle steder standser ved almindelige stoppe- steder, og nogle steder bliver der vinkområder. Der skal være bekvem og sikker omstigning til den øvrige del af busnettet. • Der køres entimesdrift på hverdage mellem 9 og 17 og lørdag formiddag mellem 10 og 15. Det er samme driftstid som servicelinjerne har i dag. Der køres ikke aften og weekend, idet alle erfaringer fra andre byer viser, at målgruppens efterspørgsel er meget lille i disse tidsrum. \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . 4/17 10 11 Søhus Korup 1 Tarup Center Skibhus- Center torvet Øst 8 Bolbro 0 Rosengård- 2 centret Bilka 7 Folkebo Dalum- centret 4 Sanderum 5 Hollu Pile Hjallese 6 Figur 1 Forslag til rutenet for de 11 nye servicelinjer \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC 5/17 • Det skal køres med mindre busser på ca. 10 meters længde. Busserne skal være meget nemme at bruge for ældre og handicappede. Et buskoncept, der er afvigende fra de almindelige bybusser, signalerer, at der er tale om et andet og særligt kørselstilbud. • Køreplanerne tilrettelægges, så passagererne kan nå at sætte sig inden bus- sen kører, idet den primære målgruppe er ældre, der har mere fokus på tryghed i transporten end på en kort rejsetid - i modsætning til bybussernes primære målgrupper er pendlere og uddannelsessøgende, for hvem kort rejsetid betyder mere. • Chaufførerne skal have et større fokus på passagererne, end det er muligt i bybussystemet, hvor kort køretid betyder mere. Dette opnås ved, at der stil- les krav om, at chaufførerne gennemgår en uddannelse svarende til den, som chauffører i SBH-kørslen har. • Der anvendes samme takstsystem som i den øvrige bustrafik. • Der gennemføres såvel kvantitative som kvalitative analyser, der godtgør om succeskriterierne er opfyldt. Kvantitative analyser sker gennem den lø- bende registrering af passagerernes brug af systemet. • De kvalitative analyser skal primært klarlægge tilfredsheden med systemet og gennemføres ved interviews i busserne, hvor der fokuseres på tilrette- læggelsen af ruter og køreplan, chaufførens kundeservice og indretningen af busser og stoppesteder. • Der bør igangsættes vurderinger af, om der er basis for samordning med andre offentligt betalte kørsler. Det vurderes umiddelbart, at der ikke er store muligheder for fælles udnyttelse af materiel, fordi tidspunktet for den store efterspørgsel i servicelinjenettet er sammenfaldende med de tidsrum, hvor andre ordninger også har maksimal efterspørgsel. Men der kan være fordele ved samordning af bl.a. udbud af kørslerne. 3.2 Succeskriterier Som succeskriterier opstilles med følgende servicemål: • På den enkelte linje skal antallet af påstigere pr. køreplantime i driftstiden i gennemsnit være mindst 30 % af gennemsnittet af påstigere på bybusnettet i samme tidsrum. Dette svarer til benyttelsen af de dårligst benyttede af de nuværende servicelinjer. • På den enkelte afgang skal der mindst være 20 påstigere på hele turen frem og tilbage til bydelscentret. Det svarer til antallet på de mindst benyttede ture på de nuværende servicelinjer. • På den enkelte delstrækning eller i et delområde skal der være mindst 5 påstigere i gennemsnit for at driften opretholdes. \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC Nyt servicelinjenet 6 / 17 • Der skal være en høj grad af tilfredshed blandt brugerne. Dette måles gen- nem interviews af passagererne. 3.3 Tidsplan I løbet af foråret/forsommeren 2007 gennemføres grundige drøftelser med æl- drerådet. Det skal foreslås, at der nedsættes lokale arbejdsgrupper, der inden for givne driftsøkonomiske rammer skal udarbejde de endelige forslag til ruter. Derved sikres, at også detaljerne er bedst muligt gennemarbejdede.
Load more

Recommended publications
  • Exometric Vurderer • Boliga/Boligside Mv
    PROJEKT |ODENSE KOMMUNE |Odense Kommune |Juni 2017 1 Indhold Side Side Introduktion 3 Holdingsdel - fortsat Metode 5 Krav til områder og bolig 67 Konfiguration, priser og finansiering 82 Executive summary 12 Boformer, koncepter, fortætning og andet 98 Projektsalg 116 Anbefalinger og strategiinput 20 Bil, parkering og pendling 119 Markedsdel – det kommercielle perspektiv 27 Områdeprioriteringer & strategiinput 128 Facts om Odense, demografi, bolig 28 De 13 nye områder 135 Facts om Odense, pris- og salgsudvikling 39 Potentialer & mix 45 Baggrundsdata 188 Holdingsdel 57 Øvrige bilag 201 Søgning til distrikter i Odense 58 Flytning og fremtidig boligform 64 2 PROJEKT | ODENSE KOMMUNE | Introduktion 3 Baggrund & formål Baggrund: Formål: Odense Kommune har igennem de seneste år modtaget Formålet med analysen er, at give strategiske input til begrænsede investeringer i nye boliger, herunder særligt kommunens byudvikling. fra de såkaldte institutionelle investorer. Investeringerne er på nationalt plan primært gået til Hovedstaden og Dels i form af viden om den overordnede Århus. Årsagen skal findes i, at København og Århus har boligefterspørgsel, samt attraktivitet ved og holdninger haft bedre prisudgangspunkter og samtidig en højere til de udpegede byomdannelsesområder i kommunen. vækst i priserne på boliger, end det har været tilfældet for Odense. Dette udgangspunkt har gjort investorernes Analysen kan derfor bruges til to ting. Dels at ”business cases” mindre attraktive i Odense. dokumentere Odenses attraktivitet som investeringsområde for eksisterende og fremtidige Imidlertid er der netop nu ved at ske ændringer, bl.a. i investorer. Dels i det strategiske planlægningsarbejde befolknings- og prisudviklingen for Odense Kommune, og med Odenses videre transformation. Det skal her derfor i investorernes mulige afkast.
    [Show full text]
  • Slægten Udsen Gennem 1000 År
    Slægten Udsen Dens rødder Gennem 1000 år. Forord. Ti! indledning af denne slægtsbog vil vi gerne udtrykke en stor tak ti! de nulevende personer, som har gjort det mulig ibr os af udføre dette arbejde. Ligeledes en stor tak til de historiker og slægtsfbrsker, der forlængst er døde, men som efterlod materiale, der har været af stor betydning, for at denne slægtshistorie har været mulig at skrive. En speciel tak til Ejby bibliotek, ved Susanne Larsen for hendes aldrig svigtende interesse for sagen, og store hjælp med at fremskaffe det materiale, som har gjort det muligt at komme fra kirkebøgernes begyndelse ca. år 1600 og tilbage til Gorm den Gamle , død ca. år 858. Ideen til dette stykke arbejde skyldes først og fremmest en stor historisk interesse, dernæst at jeg i 1954, som soldat i Padborglejren, mødte en "navnebroder'', læge Per Udsen # 389, som havde en slægtstavle over sin del af slægten Udsen. Denne slægtstavle har jeg nu set på igennem ca. 50 år, og først som pensionist har jeg fået tid til at arbejde videre med denne slægtstavle sammen med min søn, Anders Udsen. Det er, Anders Udsen der på E.D.B. har stået for registreringsarb^det på "slægtsfundene" og informationssøgning på intemettet , ligesom han har været en uvurderlig sparingspartner ved at stille spørgsmål, som krævede svar eller uddybende forklaringer. Denne indsats fra hans side skyldes, at han også er meget historisk interesseret. Ove Udsen # 1 Op!ysninger om de forske!!ige numre i s)ægtstav!en. TH forklaring af hvodedes slægtstavlen skal læses henvises til eksempel på side 1, som er et uddrag af den egentlige slægtstavle, samt nedennævnte forklaring.
    [Show full text]
  • Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015
    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015 Tilfredshedsundersøgelse - Almenpraksis evaluering af samarbejdet med Indvandrermedicinsk klinik Odense. Januar 2015 Anna-Elisabeth Aagaard (stud. med.) og Morten Sodemann (overlæge, professor), IMK Baggrund: Indvandrermedicinsk klinik Odense (IMK) er en klinik under Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense universitetshospital. Klinikken er tværfaglig og rummer: læger, sygeplejersker og en socialrådgiver. Patienterne i IMK er blevet henvist til klinikken fra almen praksis eller anden sundhedsinstans hvor det er vurderet at patienten har brug for en grundigere udredning eller der er behov for en anden tilgang når man arbejder med patienten, som den henvisende instans ikke har mulighed for at tilbyde. Klinikken behandler ikke, men sørger for at sende patienten videre til relevante udredninger som lægerne i samarbejde med sygeplejerskerne finder frem til gennem konsultation med patienten og tolk, når dette er nødvendigt. Der samles op på resultaterne fra diverse afdelinger og de herfra relevante tiltag planlægges. IMK rummer de meget syge patienter, 70 % lider at Post traumatisk stress syndrom (PTSD), og det er alment kendt at alle patienter kommer med en kompleks historie med mange problemstillinger. Udover at varetage patienten sundhedsmæssigt, hjælpes patienten med håndtering af forskellige hverdagsproblematikker, dette hjælper sygeplejersker og socialrådgiver med, da det er af stor betydning for den helbredsmæssige fremgang hos patienten at kunne fokusere på at få det bedre, og lægge andre problematikker i baggrunden. Arbejdet med patienten har hele tiden for øje, at patienten skal kunne klare sig selv når forløbet på IMK afsluttes. Patienten opfordres derfor oftest til selv at håndterer opgaverne hvis dette findes muligt, f.eks. skal patienten helst henvende sig til egen læge når der er behov for receptfornyelse, eller patienten har behov for en henvisning senere i forløbet på IMK.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Årsskriftet 2009
    INDHOLD Bestyrelsen 2 Arkiverne 3 Regnskab 2008 4 Beretning – generalforsamling 2008 5 Min Barndom i Korup 7 Af en ung udvandrers dagbog 11 Hvem var Christian Hansen 17 Hvordan gik det dem 19 Gamle fynske gårde 22 Tegning af Korup kirke 24 Ejendomme i Højbjerg 25 Informationssøgning på nettet 27 Indleveret på arkiverne 29 Begivenhedskalender 31 Efterlysninger 32 Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Kontingent: 60 kr. årlig pr. husstand Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne. Antal medlemmer pr. 31. december 2008: 371 husstande Årsskriftet er trykt i 450 eksemplarer Redaktion: Erik Lund, Ove Kühn, Flemming Thaulow, Freddie Westergaard Redaktionen afsluttet primo februar 2009 Billeder uden angivelse er foreningens optagelser. Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. 1 Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Helle Søndergaard Ubberudvej 12, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 8083 E-post: [email protected] Næstformand: Kristian Vedel Trøstrupvej 160. Trøstrup, 5210 Odense NV Tlf. 6596 4093 E-post: [email protected] Sekretær: Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7449 E-post: [email protected] Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16. Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2128 Pressekontakt: Harry Nielsen Egevej 45, Ejlstrup, 5210 Odense V Tlf: 6594 2704 E-post: [email protected] Anne Thaulow Tornmarksvej 27, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7508 E-post: flemming.thaulow@mail,dk Foreningens hjemmeside: www. korup -ubberud -lokalhistorisk.dk 2 Arkivet i Korup Adresse: Korup Skole, Præstevej 2, Korup,5210 Odense NV Arkivet er i kælderen under en klassefløj i skolegården.
    [Show full text]
  • Udskiftningen I Fyns Stift
    Fynske Årbøger 1959 UDSKIFTNINGEN I FYNS STIFT Af Poul Nissen. I På kong Frederik V's fødselsdag den 3r. marts 1755 udgik en offi­ ciel opfordring til alle og enhver om at udarbejde og til overhofmar­ skal A. G. Moltke, kongens ven og landets mest indflydelsesrige mand, at indsende afhandlinger om "alle de sager, der kan være tjen­ lige til at opretholde landets flor". De afhandlinger, der fandtes vær• dige, blev uden synderlig censur trykt i det af regeringen fra 1757 udgivne tidsskrift Danmarks og Norges økonomiske Magasin, hvis redaktør var Erik Pontoppidan, pietismens ledende mand og på sine ældre dage en energisk talsmand for praktiske fremskridt1). Tidsskriftets allerførste afhandling havde som emne: Ulejlig­ hederne af de fynske proprietærers og bønders fællesskab i byer og marker samt fordelen af en mulig forandring. Forfatteren, der er anonym, retter en kritik af det på Fyn herskende jordfællesskab og foreslår, at det søges ophævet. Han henviser til, at ophævelsen af fællesskabet var langt fremme i Slesvig-Holsten, hvor en sådan for­ anstaltning i Løjt sogn2 ) havde åbnet godsejernes og bøndernes øjne for de store fordele, der var forbundet med denne landboreform. Forfatteren anså ikke vanskelighederne ved gennemførelsen af en lignende reform på Fyn for større, end de havde været i Slesvig­ Holsten. Fællesskabet var i middelalderen og indtil sidste halvdel af det attende århundrede den almindelige form for jordens besiddelse og Fynske Årbøger 1959 !22 Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift dyrkning, ikke alene på Fyn, men med undtagelse af enkelte egne i hele Danmark. I store træk fremtrådte det på den måde3 ), at de til en landsby hørende dyrkede jorder var delt i tre eller fire marker (vange), disse var delt i åse, hvis jorder var af forskellig, men inden­ for samme ås af nogenlunde ensartet beskaffenhed, og åsene var igen delt i lange, smalle agre, som regel en for hver gård.
    [Show full text]
  • Neder Holluf - Obc Syd - Slukefter / Ubberud
    21-22-23-24 TORNBJERG - NEDER HOLLUF - OBC SYD - SLUKEFTER / UBBERUD Ny køreplan - gyldig fra 15. december Gyldig pr. 15. december 2019 21 22 23 24 Zone Stoppesteder Tornbjerg - Neder Holluf - Ubberud / Slukefter - Slukefter / Ubberud Neder Holluf - Tornbjerg 01 Tornbjerg 94 Ubberud Skole 01 Tornbjerg Gymnasium 94 Troelsevej 01 Tornbjerg Kirke 94 Kalørvej / Bøgevej 01 Sneglehatten 94 Ellekratvej 01 Store Tornbjerg Vej 94 Ejlstrupvej 01 Lille Tornbjerg Vej / OCC 94 Hole Skovvej 01 Brombærranken 94 Korup Skole 01 Blommegrenen 94 Billeshavevej 01 Blangstedgård 94 Slukefter 01 Otte Ruds Vej 94 Billeshavevej 01 Peder Skrams Vej 94 Korup Skole 94 Kalørvej / Rugårdsvej 01 Unsbjergvej 94 Elmevej 01 Telehøjen 94 Sandvadgyden 01 Hvilehøjvej 94 Rugårdsvej 315 01 Neder Holluf / Stien 01 Tyrsbjergvej 01 Hollufgård 01 Villestofte Skovvej 01 Hollufgård Vænget 01 Fuglebakken / Rugårdsvej 01 Vægtens Kvarter 01 Tarupvej 01 Butikstorvet / Holluf Pile 01 Vølvesvej 01 Klokkens Kvarter 01 Tarup Center 01 Gangbroen / Ørbækvej 01 Kornvej 01 Odense Congress Center 01 Bygmarksvej 01 Bilka 01 Jernbanevej 01 Stadionvej 01 Rosengårdcentret 01 Prinsesse Maries Allé 01 Klingstrupvænget 01 Åløkke Allé 01 Brobygårdvej 01 TV2 / Rugårdsvej 01 Billedskærervej 01 Kongens Torv 01 Stærmosegårdsvej / Munkebjergvej 01 OBC Syd Plads B 01 SDE / Munkebjergvej 01 Hans Mules Gade 01 Munkerisvej / Munkebjergvej 01 Nyborgvej / Frederiksgade 01 Chr. Sonnes Vej 01 Benedikts Plads 01 Munkebjerg Plads 01 Munkebjergvej 01 Rosengårdsvej / Hjallesevej 01 Tesdorpfsvej 01 Jagtvej 01 Munkebjerg
    [Show full text]
  • Det Fynske Ryttergods, Skifteprotokol 1747-1765
    1 Det fynske ryttergods, skifteprotokol 1747-1765 fæster by sogn hustru år dato diverse Navneregister 1747-1765 Peder Christen 1754 12.02 XIII-294 Nielsen ungkarl 21.02 Morten Jacobsen Dyregård Marie Henningsdatter 1754 XIII-322 skifte hustru Jens Rasmussen Elinelund Maren Madsdatter 1758 06.02 XIV-268, 269 hans skifte smed Johanne Larsdatter Anders Jensen Skovsbo Karen Christensdatter 1753 23.03 XIII-201 skifte hustru Anders Pedersen Allese Anne Hansdatter 1751 12.02 XII-607 skifte hustru ~1 Anne Larsdatter 1755 08.02 XIII-471 hans skifte Dines Jensen Allese Karen Pedersdatter 1762 09.10 XVI-28 skifte enken Gotfred Pedersen Allese Karen Rasmusdatter 1756 08.03 XIV-1 hans skifte Hans Andersen Allese Karen Rasmusdatter 1749 12.02 XII-349 hans skifte Hans Hansen Allese Mette Madsdatter 1762 09.10 XVI-27 hans skifte Hans Henriksen Allese Anne Madsdatter 1748 11.10 XII-322 skifte hustru Hans Larsen Allese Maren Andersdatter 1764 09.10 XVI-244 skifte hustru Hans Pedersen Allese ? han ~1 Karen Frandsdatter 1750 22.12 XII-562 hans skifte Hans Rasmussen Allese Kirsten Sørensdatter 1747 11.08 XII-35 fledføringsskifte Hedvig Dinesdatter 1762 XV-211 hans skifte Hans Rasmussen Allese Maren hansdatter 1748 15.06 XII-234 skifte hustru smed Jep Jensen Allese Karen Jørgensdatter 1759 09.06 XIV-469 skifte hustru Jørgen Andersen Allese Anna Sørensdatter 1751 24.03 XII-585 gårdafståelse Jørgen Nielsen Allese Mette Larsdatter 1757 02.04 XIV-154 skifte hustru Jørgen Olufsen Allese Maren Clausdatter 1752 15.09 XIII-148 hans skifte Jørgen Rasmussen Allese Gertrud
    [Show full text]
  • 4. Og 5. Hæfte
    32. Aargang 4. og 5. Hæfte Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jyl­ land", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn" REDAKTION: SIGFR ED KNUDS EN l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLBMBNSTRYKKBRIET 1/S AARHUS 1946 DANMARKS FAUNA ILL. HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Udgivet af Dnnsk nnturllistorisk Forening Bind 1-50 kplt. (undtagen Nr. 3 [Biller I] og Nr. 5 [Pattedyr], der begge er udsolgt); oprindelig Pris hft. Kr. 220,75, ib. Kr. 291,00. Hft. l<r. 125,00, ib. Kr. 209,00 l . H. F. E. J ungersen: 1\ryhrlyr og Padder. 1907. l( r. 1.50 2 . J. C. Nielsen: Graveln-e/JSl' og (;cdchamse. 1907. l(r·. 1.50 3. RPrtram G. Rye: Biller ..L obebillcr. 1907. Erstattes med Nr. 47. l\ r. 2.50 (uds.) 4. A. 1\locl<er: Sommerfugle. l. Da�somnrerfugle. 1908. Hft. 1\r. 2.00 5. Herluf Winge: Pattedyr. 1908. l\ r. 2.50 (uds.) G. Esben Petersen: O r·entviste. J(akNialdwr·, Græshopper. 1909. l( r. 0.75 7. A. 1\locl<cr: Sommerfugle. Il. 1'/atsonrrnerfugle 1. 1909. Hr ·. 2.25 8. E s hen Petersen: Guldsmede. Dnr{nfluer. Slorving-c.-. HHO. J{ r. 2.50 9. 1\. Stephensen: Stor!<reb s. l. Sl<joldl<rchs. 1910. l\ r. 2.75 10. C. )1. Sleenber�: Bloddyr l. Landsncglc. 1\111. 1\r. 3.50 11. C. V. Otterstmm: Fisk. l. Pigfinnefisk. 1!Jl2. 1\r. 3.25 12. A. C . .Jen scn-1-laarup: Tæger. 1912. l\r .
    [Show full text]
  • Udsigt Til Vand
    1 Kolofon Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Odense Slot, Nørregade 36 Postboks 730 5100 Odense C E-mail: [email protected] 2 Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................... 5 Udsigt til vand ................................................................................... 6 Klimaet forandrer sig ........................................................................ 7 Mål .................................................................................................... 8 Risikostyringsplan 2015 .................................................................... 9 Kommende tiltag ..............................................................................12 1 Vest- og Norddige ved Seden Strandby ...................................13 2 Agedrup, dele af Bullerup og Kertemindevej ............................14 3 Højvandssikring af ejendomme ved Færgevej .........................15 4 Diger ved Lumby Inddæmmede Strand ...................................16 5 Langsigtet højvandssikring; Sluse i Odense Kanal ..................17 6 Højvandssikring igennem byggerestriktioner ...........................18 7 Information og samarbejde ......................................................19 Høring/Offentlighed ........................................................................ 20 3 4 Forord Klimaforandringer betyder mere ekstremt vejr og sandsynligvis flere og større stormfloder, hvor havvandet stiger i Odense Fjord og Kanal og påvirker vand- standen videre op
    [Show full text]
  • Tornbjerg Kirke Åsum Herred
    3607 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto Arnold Mikkelsen 2015. – Church seen from the north west. TORNBJERG KIRKE ÅSUM HERRED Kirken er opført 1993-94 langs vejen Skærmhatten Kirken skiller sig ved sit bølgende tagforløb og ved dennes udløb i Store Tornbjerg Vej. Tre grundsten ikke mindst tårnet ud fra det omgivende parcel- er indmuret i østvæggen bag alteret, hhv. en kvadersten husområde og naboen, Tornbjerg Gymnasium. fra byggepladsen, en munkesten fra Fraugde Kirke og en ny glaseret sten. Bygningen blev indviet 18. sept. Mod Skærmhatten er anlagt åbne plæner, bag 1994. hvilke en parkeringsplads hegnes af takshække. Med den hastige udbygning af beboelsesområder ne i Selve kirkegården, der kun benyttes til urnebe- den sydlige del af Fraugde Sogn op igennem 1970’erne gravelser, blev taget i brug 2005. Den er indret- modnedes ønsket om en kirke, der kunne betjene især tet om en græsklædt lund beplantet med mere Tornbjerg og Neder Holluf.1 Fraugde Menighedsråd erhvervede grunden ved Skærmhatten 1985 og kunne end 200 symmetrisk stillede egetræer, der sine ved Kirkefondets hjælp indvie en midlertidig vandre- steder åbner sig i rektangulære lysninger (land- kirke 23. marts 1986. skabsarkitekt Charlotte Skibsted). Adskilt herfra Opførelsen af den endelige kirke blev sat i værk er der i forbindelse med ligkapellet øst for kirke- ved en arkitektkonkurrence 1991, som blev vundet af bygning en opført en lille gårdhave omsluttet af Fogh & Følner, Lyngby, og arbejdet blev påbegyndt 1993; Tornbjerg fungerede som kirkedistrikt med hvide teglsatte mure. eget menighedsråd fra 1988 og blev selvstændigt sogn Kirkerummet er en stor østorienteret sal, der ud- 1992.2 gør kernen i et center med tilstødende møderum 227* 3608 ÅSUM HERRED og kontorer vest for kirken.
    [Show full text]