Aalborg Universitet
Nyt servicelinjenet i Odense
Melchior, Niels
Publication date: 2005
Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA): Melchior, N. (2005). Nyt servicelinjenet i Odense.
General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: September 27, 2021 1/17
Odense Kommune COWI A/S
Cimbrergaarden Nyt servicelinjenet Thulebakken 34 9000 Aalborg
Anbefalinger Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Mål for det nye servicelinjenet 2 3 Det nye linjenet 3 3.1 Nyt kørselskoncept for servicelinjerne 3 3.2 Succeskriterier 5 3.3 Tidsplan 6 4 Baggrund for forslaget 6 4.1 Kommunens overordnede mål og planer 6 4.2 Demografi og brug af servicelinjerne 7 4.3 Servicelinjer og lignende koncepter andre steder 10 5 Nyt kørselskoncept i Odense 11 5.1 Målgrupper 11 5.2 Linjenet 12 5.3 Driftstid 13 5.4 Billettering og takster 14 5.5 Materiel 14 5.6 Køreplan 15 5.7 Stoppesteder 15 5.8 Chaufførerne 15 5.9 Information 15 5.10 Evaluering 16 6 Perspektivering 16 6.1 Telebus 16 6.2 Forsøg 17
Dokument nr. 6 Revision nr. 1 Udgivelsesdato 12. marts 2007
Udarbejdet NMJ Kontrolleret PV Godkendt NMJ
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC Nyt servicelinjenet 2 / 17
1 Indledning Odense Kommune ønsker at gennemføre en ny plan for den kollektive trafik, hvor al kollektiv bustrafik i kommunen ses og planlægges samlet. Det nye er, at de kommunale busruter og de ruter, som FynBus hidtil har drevet, planlægges som et samlet system. Derved opnås driftsbesparelser på de tidspunkter, hvor begge systemer har overkapacitet, men nok så væsentligt er det, at kunderne vil opleve et bedre og mere overskueligt tilbud.
Et forslag til den nye plan er beskrevet i "Strategiplan for den kollektive trafik, Nyt linjenet", april 2005. Det indgår i planen, at servicelinjenettet skal revurde- res.
En væsentlig grund til dette er, at det nuværende servicelinjenet ikke betjener alle dele af byområdet, hvilket er ønskeligt, og desuden har det vist sig vanske- ligt at få gennemført løbende justeringer af dette net. En anden grund er, at det nuværende servicelinjenet og bybusnettet på mange måder er et næsten ens produkt. Servicelinjerne køres med de samme busser, og ruterne er opbygget på samme måde, om end der er lidt flere omvejskørsler. Det afspejler sig også i brugen af servicelinjerne, idet mange passagerer, der lige så godt kunne tage bybussen, tager servicelinjen, fordi den tilfældigvis kom først forbi stoppeste- det.
På baggrund heraf har der i efteråret 2006 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for FynBus, By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handi- capforvaltningen, som har analyseret brugen af servicelinjerne i Odense, set på hvordan man udformer tilsvarende kørselsordninger andre steder og udarbejdet et forslag til udformningen af et nyt koncept for servicelinjenettet i Odense.
2 Mål for det nye servicelinjenet De nye servicelinjer skal være en del af By- og Kulturforvaltningens udmønt- ning af den vedtagne seniorpolitik, hvor visionen er ”Livskvalitet og oplevelser hele livet”. Med baggrund heri og i de analyser, der er gennemført vedrørende brugen af de nuværende servicelinjer anbefales, at det nye servicelinjenet base- res på følgende:
• Målgruppen er seniorer, dvs. ældre over 65 år.
• Servicelinjerne skal køre de steder, hvor koncentrationen af målgruppen er størst.
• Servicelinjerne skal tilbyde muligheder, som målgruppen har i dagligda- gen, det vil sige "Activities in Daily Living" (ADL), såsom indkøb i lokal- området og deltagelse i lokalområdets aktiviteter.
• Servicelinjerne er for selvhjulpne kunder, men med mulighed for at medta- ge ganghjælpemidler.
• Der skal være tid til at sætte sig og komme sikkert ind og ud af bussen.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 3 / 17
• Servicelinjerne er lokale linjer, der skal tilbyde korte gangafstande.
• Servicelinjerne skal i videst muligt omfang være alternative rejsetilbud og i give mulighed for ”rejser på tværs” mellem bydelene udenfor Ring 2.
• Servicelinjerne skal passere buslinjer med hyppige afgange ved stoppeste- der med gode og trygge omstigningsfaciliter.
3 Det nye linjenet
3.1 Nyt kørselskoncept for servicelinjerne Det vigtigt, at det nye kørselskoncept får sin helt egen identitet, der i alle for- hold signalerer, at dette er et særligt system med andre kørselsvilkår. Der fore- slås følgende indhold:
• Der etableres et helt nyt linjenet til erstatning af de nuværende 4 servicelin- jerne, der alle nedlægges. Det nye linjenet består af 11 nye linjer.
• Linjerne har udgangspunkt og mål i et af bydelscentrene - Tarupcentret, Dalumcentret, Skibhustorvet og Center Øst samt Rosengårdcentret. Ruter- ne er vist på Figur 1.
• Der er skelet til, hvilke muligheder mere finmaskede servicelinjer giver for udretning af de buslinjer, der bliver planlagt i den senere proces frem mod udmøntningen af den samlede kollektive trafikplan. Udretningen af linjer- ne har til formål at nedsætte rejsetiden og dermed forbedre den kollektive trafiks konkurrencemuligheder.
• Linjerne supplerer bybus- og regionallinjerne, så der bliver en meget tæt- masket dækning med kollektiv trafik i hele byområdet. De nye servicelin- jer kører ikke i bymidten, men - i modsætning til nu - dækker de hele re- sten af byområdet. Hvis man skal til bymidten, må man stige om til by- busnettet.
• Linjerne kører ikke i kommunens landdistrikter. Her er efterspørgslen så lille, at det ikke vil være rimeligt at bruge ressourcer på at drive et kollek- tivt trafiksystem.
• Linjerne tilrettelægges så de nogle steder standser ved almindelige stoppe- steder, og nogle steder bliver der vinkområder. Der skal være bekvem og sikker omstigning til den øvrige del af busnettet.
• Der køres entimesdrift på hverdage mellem 9 og 17 og lørdag formiddag mellem 10 og 15. Det er samme driftstid som servicelinjerne har i dag. Der køres ikke aften og weekend, idet alle erfaringer fra andre byer viser, at målgruppens efterspørgsel er meget lille i disse tidsrum.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . 4/17
10 11 Søhus
Korup 1
Tarup Center Skibhus- Center torvet Øst
8
Bolbro 0
Rosengård- 2 centret
Bilka
7 Folkebo
Dalum- centret 4 Sanderum 5
Hollu Pile
Hjallese 6
Figur 1 Forslag til rutenet for de 11 nye servicelinjer
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC 5/17
• Det skal køres med mindre busser på ca. 10 meters længde. Busserne skal være meget nemme at bruge for ældre og handicappede. Et buskoncept, der er afvigende fra de almindelige bybusser, signalerer, at der er tale om et andet og særligt kørselstilbud.
• Køreplanerne tilrettelægges, så passagererne kan nå at sætte sig inden bus- sen kører, idet den primære målgruppe er ældre, der har mere fokus på tryghed i transporten end på en kort rejsetid - i modsætning til bybussernes primære målgrupper er pendlere og uddannelsessøgende, for hvem kort rejsetid betyder mere.
• Chaufførerne skal have et større fokus på passagererne, end det er muligt i bybussystemet, hvor kort køretid betyder mere. Dette opnås ved, at der stil- les krav om, at chaufførerne gennemgår en uddannelse svarende til den, som chauffører i SBH-kørslen har.
• Der anvendes samme takstsystem som i den øvrige bustrafik.
• Der gennemføres såvel kvantitative som kvalitative analyser, der godtgør om succeskriterierne er opfyldt. Kvantitative analyser sker gennem den lø- bende registrering af passagerernes brug af systemet.
• De kvalitative analyser skal primært klarlægge tilfredsheden med systemet og gennemføres ved interviews i busserne, hvor der fokuseres på tilrette- læggelsen af ruter og køreplan, chaufførens kundeservice og indretningen af busser og stoppesteder.
• Der bør igangsættes vurderinger af, om der er basis for samordning med andre offentligt betalte kørsler. Det vurderes umiddelbart, at der ikke er store muligheder for fælles udnyttelse af materiel, fordi tidspunktet for den store efterspørgsel i servicelinjenettet er sammenfaldende med de tidsrum, hvor andre ordninger også har maksimal efterspørgsel. Men der kan være fordele ved samordning af bl.a. udbud af kørslerne.
3.2 Succeskriterier Som succeskriterier opstilles med følgende servicemål:
• På den enkelte linje skal antallet af påstigere pr. køreplantime i driftstiden i gennemsnit være mindst 30 % af gennemsnittet af påstigere på bybusnettet i samme tidsrum. Dette svarer til benyttelsen af de dårligst benyttede af de nuværende servicelinjer.
• På den enkelte afgang skal der mindst være 20 påstigere på hele turen frem og tilbage til bydelscentret. Det svarer til antallet på de mindst benyttede ture på de nuværende servicelinjer.
• På den enkelte delstrækning eller i et delområde skal der være mindst 5 påstigere i gennemsnit for at driften opretholdes.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC Nyt servicelinjenet 6 / 17
• Der skal være en høj grad af tilfredshed blandt brugerne. Dette måles gen- nem interviews af passagererne.
3.3 Tidsplan I løbet af foråret/forsommeren 2007 gennemføres grundige drøftelser med æl- drerådet. Det skal foreslås, at der nedsættes lokale arbejdsgrupper, der inden for givne driftsøkonomiske rammer skal udarbejde de endelige forslag til ruter. Derved sikres, at også detaljerne er bedst muligt gennemarbejdede.
Når linjerne er endeligt fastlagt afholdes orienteringsmøder i de enkelte bydele, og der uddeles foldere med grundig og letforståelig information målrettet til det enkelte område. Folderne husstandsomdeles og ligger lettilgængelige i ind- købscentre, biblioteker, aktivitetscentre, i busserne osv.
Ved årsskiftet 2007/08 forventes gennemført udbud af store dele af Odense By- trafiks linjenet. I dette udbud foreslås det nye servicelinjenet udbudt, så det nye kørselskoncept for servicelinjerne kan starte i løbet af 2008.
Efter gennemførelsen skal det nye net vurderes og evt. justeres, men det vil først være muligt at vurdere effekten i en del byområder, når integrationen af bybus- og regionalruter er gennemført og disse ruter omlagt, hvilket forventes at ske i sommeren 2009.
4 Baggrund for forslaget
4.1 Kommunens overordnede mål og planer Af kommuneplanen fremgår det, at trafiksystemerne skal understøtte kommu- nens centerstruktur, der består af:
• 2 hovedcentre (Bykernen og Rosengårdcentret/Bilka) • 6 bydelscentre (Næsby, Tarup, Bolbro, Dalum, Skibhus og Center Øst) • 22 lokalcentre
Det fremgår endvidere af kommuneplanen, at det er væsentligt:
• at der er et godt bussystem, der sikrer, at de ældre nemt kan komme frem til de aktiviteter, de vil deltage i - de ældres mobilitetsbehov skal under- støttes, og
• at der skal være en god information om det kollektive trafiktilbud.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 7 / 17
Figur 2 Kommunens centerstruktur. Kilde: www.odense.dk/upload/Kommuneplan/kommuneplan2005/detailhandel. pdf, side 60.
4.2 Demografi og brug af servicelinjerne ./. Bilag 1 beskriver dels de demografiske forhold og dels brugen af service- linjerne. De vigtigste konklusioner herfra fremgår af det følgende.
4.2.1 Bopælsfordeling for de ældre i Odense De ældre over 65 år bor spredt over hele kommunen, dog med lidt lavere andel i bydelene mod sydøst. Der er høje koncentrationer af ældre over 65 år i Tarup - Bolbro området, i Skibhuskvarteret, langs Nyborgvej og enkelte andre steder.
De højeste koncentrationer af ældre over 75 år findes i Bolbro, Skibhuskvarte- ret og ved Nyborgvej, men der er også relativt høje koncentrationer i flere by- dele lidt længere fra bymidten.
Udviklingen i aldersfordelingen indikerer, at der bør etableres et system, der er relativt nemt at ændre i takt med ændringer i koncentrationerne af de ældre.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 8 / 17
4.2.2 Passagerer på servicelinjerne På baggrund af benyttelsen af servicelinjerne i september 2006 er udtrukket en række statistiske informationer, der oplistes i det følgende:
• De nuværende servicelinjer har passagerer på stort set alle ture, og der er også rimelig benyttelse på de fleste stoppesteder.
• På servicelinjerne er mere end 2/3 af passagererne pensionister og efter- lønsmodtagere, hvor disse grupper kun udgør under 1/4 på resten af linje- nettet. Der er en noget større andel af faste kunder på servicelinjerne end på det øvrige linjenet.
• Næsten alle (97,5 %) af dem, der bruger servicelinjerne, bruger også det almindelige linjenet, og bruger således systemet på den måde, at man tager den bus, der i nuet passer bedst til ens rejseformål. Det understøtter den an- tagelse, at servicelinjerne ikke bruges som et net, men snarere bruges i for- hold til de rejserelationer, de tilbyder.
• Det er også opgjort, at 92 % af rejserne starter og slutter på den samme servicelinje. Der er altså kun 8 %, der bruger servicelinjerne som et sam- menhængende system.
• Lange rejser findes stort set ikke på servicelinjerne. 87 % af passagererne rejser mindre end 4 km. Det er altså korte, lokale rejser, der er fremher- skende og detaljerede analyser viser, at bydelscentrene og de lokale ind- købscentre er de primære mål.
• Tællinger på servicelinjerne viser, at 79 % af rejserne er lokale rejser og indkøb er det vigtigste formål. Ruterne opbygges derfor, så bydelscentrene - Rosengårdcentret, Tarup Center, Dalumcentret, Bolbro og Center Øst - bliver ruternes vigtigste mål.
• Det er kun 29 % af rejserne, der har udgangspunkt eller mål i bymidten. Det vurderes tillige, at en del af de bymidtebaserede rejser foretages med servicebussen, fordi den kom først forbi stoppestedet - hvis bybussen var kommet først, havde passageren taget den. Alle servicelinjerne kommer til OBC, men de detaljerede rejsedata viser, at kun meget få af servicelinjer- nes passagerer stiger på eller af på dette sted. Det er altså ikke væsentligt for passagererne, at linjerne kører til OBC.
Sammenfattende kan det konkluderes, at servicelinjerne hovedsagelig bruges til alternative, lokale rejsemuligheder og til rejserelationer, som ikke findes i grundlinjenettet.
4.2.3 Servicelinjernes økonomi De 11 servicebusser kører i gennemsnit 2600 køreplantimer pr. år. Heraf er ca. 2220 timer på og ca. 380 timer er timer, hvor servicebusserne dublerer i mor-
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 9 / 17
genmyldretiden på det almindelige linjenet. Bybussernes årlige produktionstal er ca. 2750 timer pr. bus i gennemsnit.
Tabel 1 Sammenligning mellem økonomien på servicelinjerne og grundlinjenet- tet.
Indtægt Udgift Nettoudgift Linjetype pr køreplantime pr køreplantime pr køreplantime Servicelinje 166 574 408 Grundlinje 336 618 282
Tabel 1viser, at indtægterne pr. køreplantime på grundlinjerne er dobbelt så sto- re på grundlinjerne som på servicelinjerne. Det skyldes, frem for alt, at grund- linjerne benyttes langt mere, men også at gennemsnitsindtægten pr. påstiger er større, da servicelinjerne overvejende benyttes af kunder med pensionistkort.
Udgiften pr. køreplantime er lidt højere på grundlinjerne end på servicelinerne både fordi servicelinernes busser kører hele tiden (altså ikke har ophold sam- men med chaufføren), og fordi grundlinjerne betjenes aften og weekend, hvor udgifterne til chaufførløn er højere end i dagtimerne på hverdage.
Servicelinernes driftsbusser er centrale i den nuværende køreplan, da de indgår i afviklingen af morgenmyldretiden, der er den kapacitetsmæssige flaskehals. De 11 busser udgør 14 % af den køreplanlagte indsatte kapacitet i morgenmyl- dretiden. Hvis busserne ikke var til rådighed ville udgifterne til grundlinjernes busser stige i størrelsesorden 2,8 mio. kr. år.
4.2.4 Servicelinjernes benyttelse i forhold til benyttelsen af grundlinjerne Antallet af påstigere på de enkelte servicelinjer er mellem 30 % og 46 % af an- tallet af påstigere på grundlinjenettet set som et samlet hele - jfr. Tabel 2.
Tabel 2 Påstigere på grundlinjenettet og de enkelte servicelinjer
Påstigere Køreplantimer Påstigere Påstigere på kl. 9-16 kl. 9-16 pr. køreplan- servicelinje i time forhold til grundlinjerne Grundlinjenet 17.418 376 46 -
Servicelinje S2 214 15 14 30 %
Servicelinje S3 380 23 16 35 %
Servicelinje S4 492 23 21 46 %
Servicelinje S5 423 23 18 39 %
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 10 / 17
At antallet af påstigere er lavere har bl.a. sammenhæng med, at en servicebus med den lavere kørehastighed ikke kan betjene så stort et område inden for samme tid som en bus på grundlinjenettet.
4.2.5 Gangafstande På baggrund af registreringer i september 2006 er kortindehavernes gangaf- stande til nærmeste stoppested beregnet. Resultatet er illustreret i Figur 3.
Pensionisters gangafstand
45%
40%
35%
30%
25%
20% Andel (%) 15%
10%
5%
0% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 over 600 Luftlinieafstand mellem bopæl og nærmeste stoppested (m)
Figur 3 Gangafstand til stoppesteder, optalt ud fra buskortkunderne i september 2006 Det fremgår, at 75 % af de ældre med buskort har under 200 meter til nærmeste stoppested og 90 % har under 300 meter. Der er næsten ingen, der går mere end 500 meter til bus.
4.3 Servicelinjer og lignende koncepter andre steder
4.3.1 Løsninger i Danmark, Sverige og Tyskland ./. Det er undersøgt hvilke løsninger, der er brugt i Danmark og vore nabolande på supplerende kollektiv trafik betjening. Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de løsninger, der er analyseret.
På baggrund af undersøgelserne kan det konkluderes, at der er centrumsbasere- de servicelinjer i en del byer i Danmark og Sverige. I Danmark kan nævnes Odense, Aalborg, Herning og Næstved.
Lokalt baserede servicelinjer findes en række steder i Københavnsområdet, hvor der er i alt 17 linjer i forskellige kommuner, der ikke kører til centrum, men kører til stationer el.lign. , hvor der er omstigning. I Odense var den første- servicelinje fra starten lokal baseret, men den blev efter et par år ændret, så de nuværende servicelinjer alle er centrumsbaserede linjer.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 11 / 17
4.3.2 "Det gode kørselstilbud" I samarbejde med Ældre Sagen har civilingeniør, ph.d. Lykke Magelund gen- nemført en undersøgelse af, hvordan den gode kørselsordning for funktions- hæmmede ældre ser ud (Ældre Sagen: "Det gode kørselstilbud", maj 2005).
Såvel servicebusser som tilkaldebusser er undersøgt i hele Danmark, og det konkluderes, at for servicebusser er de vigtigste forhold:
• Personlig og omsorgsfuld betjening fra chauffør • Betjening tæt på • Punktlighed • Betjening i dagtimerne og lørdag formiddag • Ingen niveauforskelle og med gode pladsforhold • God tilgængelighed og ventefaciliteter • En fair pris • Samspil med almindelig kollektiv transport • Fokus på information
5 Nyt kørselskoncept i Odense Med baggrund i målsætningerne og erfaringerne fra Odense og andre steder er arbejdsgruppen kommet frem til at anbefale, at der laves et helt nyt kørselskon- cept, der erstatter det nuværende servicelinjenet, men tillige betjener de dele af byområdet, hvor der ikke har været servicelinjer hidtil.
5.1 Målgrupper Det nye servicelinjenet bliver åbent for alle, der kan bruge den almindelige kol- lektive trafik. Men systemet indrettes, så det især tiltrækker ældre, der på den ene side har lidt vanskeligt med at bruge bybusserne og regionalbusserne på grund af geografi eller nedsat bevægelsesevne, men på den anden side ikke er så dårlige, at de kan visiteres til SBH-tilbuddet. Kunderne skal være selvhjulp- ne.
Bybusser, regionalbusser og servicelinjer er alle en del af det kollektive trafik- system, som alle borgere i princippet har adgang til, mens de individuelt base- rede ordninger er en del af kommunens sociale tilbud, som kunderne skal visi- teres til.
Grænserne mellem de forskellige kørselsformer er flydende og til en vis grad individuelt betingede, idet man fx kan bo så langt fra det almindelige kollektive trafiksystem, at man - selv om man kun er dårligt gående, godt kan blive visite- ret til den individuelt baserede kørselsordning. Et nyt servicelinjenet, der også kører på steder, hvor der ikke er servicelinjer i dag kan således godt bevirke, at nogle borgere flyttes fra SBH-systemet til det nye net.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 12 / 17
5.2 Linjenet Linjerne skal fungere som de nuværende servicelinjer, men der vil blive kørsel på flere veje, så man kommer tættere til målene, og der vil blive kørsel i hele tætbyområdet, bortset fra bymidten.
Det nye net bliver lokalt baseret med udgangspunkt i bydelscentrene, og bus- serne kører i modsætning til de nuværende servicebusser ikke i bymidten, idet der er rigelig gode busforbindelser mellem alle dele af byområdet og bymidten i bybussystemet. Der skal være gode og bekvemme omstigningsforbindelser mellem det nye servicelinjenet og bybusnettet. Det sikres ved en nøje gennem- gang af nettet for at afdække, hvor omstigningsfaciliteterne er tilfredsstillende, eller hvor der evt. skal ske ombygninger eller flytning af stoppesteder for at gø- re omstigningsforholdene tilfredsstillende.
Konceptet skal fokusere på kunderne, altså brugere og potentielle brugere og i mindre grad på at være et tilbud til alle borgere. Hermed menes, at der skal kø- res, hvor der er et behov, men ikke nødvendigvis, hvor dette behov dækkes af anden kollektiv trafik. Betjeningen afgrænses til det sammenhængende byom- råde samt enkelte lidt større landsbyer. Der køres ikke i landdistrikterne, hvor den kollektive trafik af økonomiske årsager nødvendigvis må være relativt dår- lig, idet der kun er ringe efterspørgsel, og der køres heller ikke i den helt centra- le del af byen, hvor transportbehovet dækkes af bybusnettet.
./. Linjerne opbygges, så de passerer de vigtigste mål - primært indkøbscentre. Der bliver udgangspunkt og mål i et eller to af bydelscentrene. I Figur 1 er vist et forslag til i alt 11 ruter i hele byområdet. I bilag 3 er ruterne mere udførligt be- skrevet. Linjerne er følgende:
1. Skibhuscentret - Bullerup. Der køres: Skibhusvej - Windelsvej - Ejby- gade - Mindelundsvej - Svendsagervej - Poppelhaven - Hvenekildeløk- ken - Kertemindevej - Bullerupvej - Kertemindevej - Lunden - Mellem- haverne - Borsvinget - Skovhaven
2. Bilka – Skibhuscentret. Der køres: Rosengårdcentret - Østerbæksvej - Christiansgade – Astrupvej - Døckerslundvej – Skibhusvej
3. Bilka – Center Øst. Der køres: Bilka – Stærmosegårdsvej - Rosengård- centret - Ørbækvej - Bregnevej - Toftevej - Ejbygade - Åsumvej - Cen- ter Øst - Aasum
4. Bilka –Holluf Pile. Der køres: Bilka - Olfert Fischers Vej - Blangsted- gård - Væbnerhatten - Ørbækvej - Nørrebjerg Runddel - Neder Holluf Vej - Væbnerhatten
5. Bilka –Folkebo. Der køres: Bilka - Stærmosegårdsvej - Folkebo - Stærmosegårdsvej –Bilka
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 13 / 17
6. Dalumcentret – Bilka. Der køres: Dalumcentret - Jac. H. Vej - Odense- vej - Vinkelvej -Bjørnemosevej - Enebærvej - Landbrugsvej - N B Alle – Bilka
7. Dalumcentret - Sanderum - Bellinge - Skt. Klemens. Der køres: Da- lumcentret – Torpegården - Skt. Klemens – Bellingeskolen - Tranehø- jen – Morelvej - Mågebakken – Dalumcentret
8. Tarup Center – Bolbro. Der køres: Tarup Center - Tingvallavej - Snor- resvej – Rismarksvej - Højemarksvej - Møllesmarksvej – Cykelbanen - Hauges Plads - Roesskovsvej - Stadionvej – Bystævnevej - Ivarsvej - Regner Lodbrogsvej – Middelfartvej – Provstehøjen
9. Tarup Center – Villestofte. Der køres: Tarup Center -Tarupvej – Ru- gårdsvej - Pårupvej - Spangsvej - Rydsåvej - Villestofte Nord
10. Tarup Center - Kirkendrup. Der køres: Tarup Center - Rismarksvej - Bogensevej -Stærehusvej
11. Tarup Center - Søhus. Der køres Tarup Center - Rismarksvej - Jernba- nevej - Bogensevej - Karlavej - Bogensevej - Smedebakken - Pomosa- vej - Æbleparken - Otterupvej - Bispeengen - Otterupvej - Tarup Cen- ter.
5.3 Driftstid Erfaringerne fra forsøg andre steder - bl.a. Aalborg, Sverige og Tyskland - vi- ser, at målgruppens behov for at bruge en særlig kørselsordning uden for dag- timerne på hverdage samt lørdag formiddag er yderst begrænset.
I Danmark er der ingen steder, hvor servicebusserne kører aften og weekend. Der har været forsøg med dette, men kørslen er opgivet igen på grund af for lille benyttelse. Det vil derfor blive en meget dyr ordning med ganske få passa- gerer, hvis der vælges samme driftstid, som for den almindelige kollektive tra- fik.
Det anbefales derfor, at driftstiden bliver den samme, som den er på servicelin- jerne i dag:
• 9-17 på hverdage • 10-15 på lørdage
Der bør være entimesdrift på de enkelte ruter. Erfaringer andre steder fra viser, at fx totimesdrift ikke er attraktiv. Såfremt økonomien ikke rækker, er det bed- re, at køre hver anden dag med entimesdrift end hver dag med totimesdrift.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 14 / 17
5.4 Billettering og takster Servicelinjerne er en integreret del af det kollektive trafiksystem, hvor kunder- ne ikke skal føle, at de bliver behandlet anderledes end andre. Derfor bør der anvendes samme takster som i den øvrige del af systemet.
5.5 Materiel Det er vigtigt, at det signaleres, at det nye servicelinjenet er noget specielt. Det bør derfor have en anden identitet end det øvrige busnet.
En meget vigtig del af dette er, at der bruges andre busser, og det foreslås, at der bruges lavgulvsmidibusser på maksimalt 9-10 meters længde - fx som vist på Figur 4 og Figur 5. Sådanne busser kan have 30-40 passagerer og kan an- vendes som dubleringsbusser på det øvrige linjenet.
./. Bilag 4 gennemgår forskellige bustyper. Et muligt valg er Optare Solo, der er en populær bustype i England, hvor den produceres, men den er først nået til Danmark i 2005. Arriva har anskaffet 7 stk., der bruges på servicelinjer forskel- lige steder i hovedstadsområdet, og senest har Helsingør Turisttrafik modtaget 2 til brug på servicebuslinjerne i Helsingør-Espergærde. De er indregistreret til 38 passagerer, heraf 25 siddepladser. Der er tillige tre klapsæder.
Det konkrete valg er op til entreprenøren, men ved udbuddet af kørslen skal der stilles krav, der imødekommer kommunens ønsker med hensyn til antal passa- gerer og komfort. Busserne skal have billetteringsudstyr installeret.
Figur 4 Optare midibus i Helsingør
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 15 / 17
Figur 5 Indretning af Optare busser
5.6 Køreplan Der skal være faste minuttal i bydelscentrene. I bydelscentrene skal der være en mindre udligningstid til at sikre, at forsinkelser henover dagen kan opfanges. Minuttallet kan godt skifte en enkelt gang over driftsdøgnet, hvis dette er hen- sigtsmæssigt fx i forhold til tilrettelæggelsen af chaufførernes vagter.
5.7 Stoppesteder Ruterne gennemgås, så man finder de bedst egnede stoppesteder til omstigning til øvrige linjer, og der gennemføres om nødvendigt ombygninger af disse stop- pesteder.
Vinkområder anvendes i videst muligtomfang.
5.8 Chaufførerne Chaufførerne skal gennemgå en uddannelse svarende til den, som chauffører i SBH-kørslen har. Derved opnås, at chaufførerne får en større forståelse for de særlige hensyn, de skal tage til ældre medborgere ved stoppestederne og under kørslen.
5.9 Information Det er vigtigt, at der bliver en grundig information om forsøgene. Informatio- nen bør målrettes til borgerne i de enkelte områder. Følgende skal foreslås:
• Orienteringsmøder i de enkelte byområder • Foldere med grundig og letforståelig information målrettet til det enkelte område. Folderne husstandsomdeles og ligger lettilgængelige i indkøbs- centre, biblioteker, aktivitetscentre osv.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 16 / 17
5.10 Evaluering I mange trafikselskaber - også i Odense - gennemføres interviews af passage- rerne for at vurdere tilfredsheden med den kollektive trafik.
Fokus på de interviews, der skal gennemføres på servicelinjerne, skal være på den service, der tilbydes med vægt på følgende:
• Chaufførens service og kørsel • Bussens indretning • Venteforholdene i forbindelse med omstigning og ved de vigtigste mål - primært bydelscentrene
6 Perspektivering
6.1 Telebus Som alternativ til faste ruter har det været overvejet at vælge et telebuskoncept hvor der kan køres til og fra adresser på et udpeget positiv vejnet. Turene udgår og ender i bydelscentrene, men på den enkelte rute kan der tillige være udpeget andre væsentlige mål, som passeres på angivne minuttal.
Man kan komme med fra rutens faste stoppesteder uden forudbestilling, men i alle andre tilfælde skal man forudbestille med en forudbestillingstid på fx en time.
I et telebussystem tilrettelægges turene ud fra de bestillinger, der er. Systemet indebærer, at der vil være en vis usikkerhed i forhold til hvornår bussen kom- mer. Formentlig op til 10 minutter.
I Tabel 3 er der foretaget en sammenligning mellem fastrute og telebus. og på baggrund heraf vurderes det, at en telebusordning i dagtimerne og lørdag for- middag ikke er hensigtsmæssig. De foreslåede ruter vil indebære, at der vil væ- re kunder på alle afgange. Der vil derfor ikke være nogen besparelse i form af ture, der ikke køres, og det vil derfor være at påføre kunderne urimelige gener ved, at de skal ringe hver gang, når bussen alligevel kører. De fleste erfaringer i andre byer viser i øvrigt, at over halvdelen af kunderne falder fra, når der indfø- res pligt til at bestille på forhånd.
Det eneste, der kunne tale for en telebusordning var, at man kunne blive kørt til gadedøren, men det vurderes, at det foreslåede rutenet indeholder de fleste af de veje, hvor det er muligt at køre med en bus, så det er ikke særlig mange, der vil få yderligere gavn af dette.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 17 / 17
Tabel 3 Sammenligning mellem telebus- og fastrute koncepterne
Emne Fast rute Telebus
Passagerer Der må forventes et pas- sagerfrafald på over 50 % på grund af den barriere, det er at skulle forudbestille turen Køreplan God punktlighed Usikkerhed om hvornår bussen kommer på op til 10 minutter Ruter og stoppesteder Passagererne kender Usikkerhed om, fra hvil- rute, stoppesteder og ken side bussen kommer vinkområder og i hvilken side af vejen den stopper. Stort sik- kerhedsproblem i byom- råder. Bus Nødvendigt med samme Mulighed for at bruge bus hver gang, da man andre busser/taxier på ikke kender efterspørgs- afgange med få passa- Integration med andre Ikkel reel mulighed, må- Bør undersøges nærme- kørselsordninger ske bortset fra skolebus- re, men der kan være ser muligheder. Hvis chaufføren kan til- rettelægge kørslerne bliver det billigere, hvis Kørselsøkonomi der er ture, der ikke kø- res. Hvis der er bestil- lingscentral bliver tele- busordning altid dyrere.
Såfremt det undervejs i forsøget eller på et senere tidspunkt viser sig, at der er steder, hvor kundegrundlaget er så beskedent, at der ikke er kunder hver gang, kan det overvejes at lave forsøg med telebus eller teletaxi.
6.2 Forsøg Det har været overvejet at introducere det nye koncept ved at gennemføre for- søg i en mindre del af byen. Det er imidlertid vurderet, at der ikke vil kunne indhøstes erfaringer, som i væsentlig grad vil kunne ændre ved forslaget, og da der yderligere er tidsknaphed, fordi der skal gennemføres udbud af kørslen ved det kommende årsskifte, er det besluttet, at der ikke vil blive foreslået gennem- førelse af forsøg.
\\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC .