Aalborg Universitet Nyt servicelinjenet i Odense Melchior, Niels Publication date: 2005 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Melchior, N. (2005). Nyt servicelinjenet i Odense. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 27, 2021 1/17 Odense Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Nyt servicelinjenet Thulebakken 34 9000 Aalborg Anbefalinger Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Mål for det nye servicelinjenet 2 3 Det nye linjenet 3 3.1 Nyt kørselskoncept for servicelinjerne 3 3.2 Succeskriterier 5 3.3 Tidsplan 6 4 Baggrund for forslaget 6 4.1 Kommunens overordnede mål og planer 6 4.2 Demografi og brug af servicelinjerne 7 4.3 Servicelinjer og lignende koncepter andre steder 10 5 Nyt kørselskoncept i Odense 11 5.1 Målgrupper 11 5.2 Linjenet 12 5.3 Driftstid 13 5.4 Billettering og takster 14 5.5 Materiel 14 5.6 Køreplan 15 5.7 Stoppesteder 15 5.8 Chaufførerne 15 5.9 Information 15 5.10 Evaluering 16 6 Perspektivering 16 6.1 Telebus 16 6.2 Forsøg 17 Dokument nr. 6 Revision nr. 1 Udgivelsesdato 12. marts 2007 Udarbejdet NMJ Kontrolleret PV Godkendt NMJ \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC Nyt servicelinjenet 2 / 17 1 Indledning Odense Kommune ønsker at gennemføre en ny plan for den kollektive trafik, hvor al kollektiv bustrafik i kommunen ses og planlægges samlet. Det nye er, at de kommunale busruter og de ruter, som FynBus hidtil har drevet, planlægges som et samlet system. Derved opnås driftsbesparelser på de tidspunkter, hvor begge systemer har overkapacitet, men nok så væsentligt er det, at kunderne vil opleve et bedre og mere overskueligt tilbud. Et forslag til den nye plan er beskrevet i "Strategiplan for den kollektive trafik, Nyt linjenet", april 2005. Det indgår i planen, at servicelinjenettet skal revurde- res. En væsentlig grund til dette er, at det nuværende servicelinjenet ikke betjener alle dele af byområdet, hvilket er ønskeligt, og desuden har det vist sig vanske- ligt at få gennemført løbende justeringer af dette net. En anden grund er, at det nuværende servicelinjenet og bybusnettet på mange måder er et næsten ens produkt. Servicelinjerne køres med de samme busser, og ruterne er opbygget på samme måde, om end der er lidt flere omvejskørsler. Det afspejler sig også i brugen af servicelinjerne, idet mange passagerer, der lige så godt kunne tage bybussen, tager servicelinjen, fordi den tilfældigvis kom først forbi stoppeste- det. På baggrund heraf har der i efteråret 2006 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for FynBus, By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handi- capforvaltningen, som har analyseret brugen af servicelinjerne i Odense, set på hvordan man udformer tilsvarende kørselsordninger andre steder og udarbejdet et forslag til udformningen af et nyt koncept for servicelinjenettet i Odense. 2 Mål for det nye servicelinjenet De nye servicelinjer skal være en del af By- og Kulturforvaltningens udmønt- ning af den vedtagne seniorpolitik, hvor visionen er ”Livskvalitet og oplevelser hele livet”. Med baggrund heri og i de analyser, der er gennemført vedrørende brugen af de nuværende servicelinjer anbefales, at det nye servicelinjenet base- res på følgende: • Målgruppen er seniorer, dvs. ældre over 65 år. • Servicelinjerne skal køre de steder, hvor koncentrationen af målgruppen er størst. • Servicelinjerne skal tilbyde muligheder, som målgruppen har i dagligda- gen, det vil sige "Activities in Daily Living" (ADL), såsom indkøb i lokal- området og deltagelse i lokalområdets aktiviteter. • Servicelinjerne er for selvhjulpne kunder, men med mulighed for at medta- ge ganghjælpemidler. • Der skal være tid til at sætte sig og komme sikkert ind og ud af bussen. \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . Nyt servicelinjenet 3 / 17 • Servicelinjerne er lokale linjer, der skal tilbyde korte gangafstande. • Servicelinjerne skal i videst muligt omfang være alternative rejsetilbud og i give mulighed for ”rejser på tværs” mellem bydelene udenfor Ring 2. • Servicelinjerne skal passere buslinjer med hyppige afgange ved stoppeste- der med gode og trygge omstigningsfaciliter. 3 Det nye linjenet 3.1 Nyt kørselskoncept for servicelinjerne Det vigtigt, at det nye kørselskoncept får sin helt egen identitet, der i alle for- hold signalerer, at dette er et særligt system med andre kørselsvilkår. Der fore- slås følgende indhold: • Der etableres et helt nyt linjenet til erstatning af de nuværende 4 servicelin- jerne, der alle nedlægges. Det nye linjenet består af 11 nye linjer. • Linjerne har udgangspunkt og mål i et af bydelscentrene - Tarupcentret, Dalumcentret, Skibhustorvet og Center Øst samt Rosengårdcentret. Ruter- ne er vist på Figur 1. • Der er skelet til, hvilke muligheder mere finmaskede servicelinjer giver for udretning af de buslinjer, der bliver planlagt i den senere proces frem mod udmøntningen af den samlede kollektive trafikplan. Udretningen af linjer- ne har til formål at nedsætte rejsetiden og dermed forbedre den kollektive trafiks konkurrencemuligheder. • Linjerne supplerer bybus- og regionallinjerne, så der bliver en meget tæt- masket dækning med kollektiv trafik i hele byområdet. De nye servicelin- jer kører ikke i bymidten, men - i modsætning til nu - dækker de hele re- sten af byområdet. Hvis man skal til bymidten, må man stige om til by- busnettet. • Linjerne kører ikke i kommunens landdistrikter. Her er efterspørgslen så lille, at det ikke vil være rimeligt at bruge ressourcer på at drive et kollek- tivt trafiksystem. • Linjerne tilrettelægges så de nogle steder standser ved almindelige stoppe- steder, og nogle steder bliver der vinkområder. Der skal være bekvem og sikker omstigning til den øvrige del af busnettet. • Der køres entimesdrift på hverdage mellem 9 og 17 og lørdag formiddag mellem 10 og 15. Det er samme driftstid som servicelinjerne har i dag. Der køres ikke aften og weekend, idet alle erfaringer fra andre byer viser, at målgruppens efterspørgsel er meget lille i disse tidsrum. \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC . 4/17 10 11 Søhus Korup 1 Tarup Center Skibhus- Center torvet Øst 8 Bolbro 0 Rosengård- 2 centret Bilka 7 Folkebo Dalum- centret 4 Sanderum 5 Hollu Pile Hjallese 6 Figur 1 Forslag til rutenet for de 11 nye servicelinjer \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC 5/17 • Det skal køres med mindre busser på ca. 10 meters længde. Busserne skal være meget nemme at bruge for ældre og handicappede. Et buskoncept, der er afvigende fra de almindelige bybusser, signalerer, at der er tale om et andet og særligt kørselstilbud. • Køreplanerne tilrettelægges, så passagererne kan nå at sætte sig inden bus- sen kører, idet den primære målgruppe er ældre, der har mere fokus på tryghed i transporten end på en kort rejsetid - i modsætning til bybussernes primære målgrupper er pendlere og uddannelsessøgende, for hvem kort rejsetid betyder mere. • Chaufførerne skal have et større fokus på passagererne, end det er muligt i bybussystemet, hvor kort køretid betyder mere. Dette opnås ved, at der stil- les krav om, at chaufførerne gennemgår en uddannelse svarende til den, som chauffører i SBH-kørslen har. • Der anvendes samme takstsystem som i den øvrige bustrafik. • Der gennemføres såvel kvantitative som kvalitative analyser, der godtgør om succeskriterierne er opfyldt. Kvantitative analyser sker gennem den lø- bende registrering af passagerernes brug af systemet. • De kvalitative analyser skal primært klarlægge tilfredsheden med systemet og gennemføres ved interviews i busserne, hvor der fokuseres på tilrette- læggelsen af ruter og køreplan, chaufførens kundeservice og indretningen af busser og stoppesteder. • Der bør igangsættes vurderinger af, om der er basis for samordning med andre offentligt betalte kørsler. Det vurderes umiddelbart, at der ikke er store muligheder for fælles udnyttelse af materiel, fordi tidspunktet for den store efterspørgsel i servicelinjenettet er sammenfaldende med de tidsrum, hvor andre ordninger også har maksimal efterspørgsel. Men der kan være fordele ved samordning af bl.a. udbud af kørslerne. 3.2 Succeskriterier Som succeskriterier opstilles med følgende servicemål: • På den enkelte linje skal antallet af påstigere pr. køreplantime i driftstiden i gennemsnit være mindst 30 % af gennemsnittet af påstigere på bybusnettet i samme tidsrum. Dette svarer til benyttelsen af de dårligst benyttede af de nuværende servicelinjer. • På den enkelte afgang skal der mindst være 20 påstigere på hele turen frem og tilbage til bydelscentret. Det svarer til antallet på de mindst benyttede ture på de nuværende servicelinjer. • På den enkelte delstrækning eller i et delområde skal der være mindst 5 påstigere i gennemsnit for at driften opretholdes. \\Lyproj\proj\64517A\3_Pdoc\DOC\Endelig rapport og bilag\Nyt servicelinjenet.DOC Nyt servicelinjenet 6 / 17 • Der skal være en høj grad af tilfredshed blandt brugerne. Dette måles gen- nem interviews af passagererne. 3.3 Tidsplan I løbet af foråret/forsommeren 2007 gennemføres grundige drøftelser med æl- drerådet. Det skal foreslås, at der nedsættes lokale arbejdsgrupper, der inden for givne driftsøkonomiske rammer skal udarbejde de endelige forslag til ruter. Derved sikres, at også detaljerne er bedst muligt gennemarbejdede.