Udsigt Til Vand

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Udsigt Til Vand 1 Kolofon Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Odense Slot, Nørregade 36 Postboks 730 5100 Odense C E-mail: [email protected] 2 Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................... 5 Udsigt til vand ................................................................................... 6 Klimaet forandrer sig ........................................................................ 7 Mål .................................................................................................... 8 Risikostyringsplan 2015 .................................................................... 9 Kommende tiltag ..............................................................................12 1 Vest- og Norddige ved Seden Strandby ...................................13 2 Agedrup, dele af Bullerup og Kertemindevej ............................14 3 Højvandssikring af ejendomme ved Færgevej .........................15 4 Diger ved Lumby Inddæmmede Strand ...................................16 5 Langsigtet højvandssikring; Sluse i Odense Kanal ..................17 6 Højvandssikring igennem byggerestriktioner ...........................18 7 Information og samarbejde ......................................................19 Høring/Offentlighed ........................................................................ 20 3 4 Forord Klimaforandringer betyder mere ekstremt vejr og sandsynligvis flere og større stormfloder, hvor havvandet stiger i Odense Fjord og Kanal og påvirker vand- standen videre op i vores vandløb og dermed odenseanernes sikkerhed. Med en Risikostyringsplan kan vi forberede os og håndtere de lokale konsekvenser før, under og efter en kommende stormflod. Klimatilpasningen af Odense Fjord kan være en løftestang til at beskytte byens værdier og ejendomme og samtidig bringe vand og natur tættere på os alle sammen. Og det kan være en del af Odense Kommunes mål om en mere bæredygtig by og et mere bæredygtigt lokalsamfund. Vi ønsker, at klimatilpasningsprojekter skal være tværfunktionelle og derved opfylde flere mål og funktioner, så de udover at sikre bedre mod stormflods- hændelser også understøtter fx visionen om Danmarks Grønneste Storby, en øget biodiversitet, større trafiksikkerhed, gode og funktionelle byrum, borgernes sundhed og trivsel og/eller kunst- og kulturlivet som storbygenerator. Risikostyringsplanen indeholder de konkrete tiltag, der skal afhjælpe konse- kvenserne af stormflod i Odense Fjord. Realiseringen af risikostyringsplanen er afhængig af, at vi alle aktivt deltager og støtter hinanden i at få gennemført de nødvendige tiltag. Sammen kan vi mindske risikoen for oversvømmelser og samtidig udvikle Odense Fjord til et rekreativt og livgivende element. Det er vigtigt, at en plan som denne udarbejdes og implementeres i tæt sam- arbejde med odenseanerne. Styrken i planen ligger netop i lokalkendskab, viden og engagement – faktorer, der spiller en vigtig rolle og er med til at ruste os bedst muligt til fremtiden. Christoffer Lilleholt (V) By- og kulturrådmand Odense Kommune 5 Udsigt til vand I 1998-2002 var der voldsomme oversvømmelser i centrale dele af Europa, og på den baggrund besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge og fore- bygge ekstreme oversvømmelser. Der blev udstedt et direktiv, som efterfølgen- de blev implementeret i dansk lovgivning. Risikostyringsplanen er udarbejdet på baggrund af dette. I Danmark blev de kommuner, der havde størst risiko for oversvømmelser fra havet, udpeget. Odense Fjord og dermed de tre fjordkommuner; Odense Kom- mune, Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune var blandt de udpegede “risikokommuner” allerede i første udpegningsrunde. Fjordkommunerne udar- bejdede derfor en fælles risikostyringsplan, der blev offentliggjort i 2015. Siden er flere kommuner udpeget, og i Odense Kommune er vi fortsat udpeget på grund af Odense Fjord og nu også Odense Å. Revurdering af risikostyringspla- nen fra 2015 omhandler kun Odense Kommune, hvor vi samtidig er opmærk- somme på vores nabo-fjordkommuner. Udpegningen af risikokommuner foretages af Kystdirektoratet, som ser på, hvor i landet store værdier risikerer oversvømmes ved en statistisk 1000-årshændel- se. Det vil sige en hændelse, der kan ske når som helst, men som statistisk set kun optræder en gang hvert 1000. år. Odense Kommune skal analysere, hvad der sker ved en række forskellige hændelser, hvis de skete i dag eller i fremtiden. Vi skal dels undersøge hæn- delser, hvor vandet stiger i fjorden, dels på hændelser, hvor vandet også stiger i Odense Å. På baggrund heraf skal Odense Kommune beskrive de tiltag, som vi fremad- rettet vil sætte ind med. Vores målsætninger og de konkrete tiltag kan du læse mere om på de kommende sider. Den detaljerede kortlægning og meget andet finder du på odense.dk/klimatilpasning 6 Klimaet forandrer sig Det globale klima bliver varmere, og i Danmark regner vi med en opvarmning på mellem 1,5 og 2,1 grader over de kommende 20-50 år i forhold til tempera- turen i 1981-2010. Vi er dermed allerede midt i forandringen. Ser vi frem mod år 2100, så taler vi om en mulig temperaturstigning i Danmark på omkring 3,6 grader med deraf følgende havvandsstigning. Den gennemsnitlige nedbør i Danmark forventes ligeledes at stige, men ulige fordelt hen over året. Vi vil opleve mere nedbør om vinteren, men vi ligger på kanten mellem to zoner, der giver henholdsvis mere og mindre nedbør om sommeren. Sommeren 2018 markerede sig med både varme og udbredt mangel på nedbør. Sommeren 2019 og vinteren 2019/2020 blev til gengæld med flere nedbørsrekorder. Begge dele kan blive mere udpræget i fremtidens Danmark. I forhold til havvandet så forventes en generel stigning i Danmark på omkring 0,7 meter frem mod år 2100. En 100 års stormflodshændelse i dag i Odense Fjord er på 168 cm over normal vandstand, imens en 20 års hændelse i dag er på 153 cm over normal vandstand. Forskelle i vandstanden på 1,5 meter i Odense Fjord i dag er dermed ikke unormalt, men i fremtiden vil udgangspunktet være en langt højere vandstand. Derfor vil risikoen for oversvømmelser stige i takt med de større mængder nedbør og højere temperaturer og vandstande. Som med temperaturen, så er denne forandring allerede i gang. 7 Mål Odense Kommune har opsat følgende mål for vores risikostyringsplan, der sig- ter efter at reducere sandsynligheden for oversvømmelser og konsekvenserne af oversvømmelser. • Klimatilpasning skal ske som en del af det at udvikle Odense med kvalitet og bæredygtighed. Klimatilpasningsprojekter er derfor tværfunktionelle og opfylder flere mål og funktioner. • Risici for en oversvømmelse skal forebygges ved at sikre, at nye bygge- og anlægsprojekter kan modstå en højvandshændelse på 250 cm og en nedbørshændelse på 90 mm. • Eksisterende risici for oversvømmelse skal reduceres på forkant ved at sikre relevante dele af kystlinjen ved Odense Fjord til en højvandshændel- se på 250 cm. • Negative konsekvenser skal reduceres under en oversvømmelse igennem relevant planlægning – herunder Beredskab Fyns actioncards og indsats- plan for oversvømmelse fra Odense Fjord. • Negative konsekvenser skal reduceres før, under og efter en oversvøm- melse ved at øge tilgængelig viden om risici og muligheder. 8 9 Risikostyringsplan 2015 Risikostyringsplan 2015 blev udarbejdet fælles for de tre fjordkommuner; Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommune. Der blev opsat fælles tiltag såvel som individuelle tiltag for alle tre kommuner. Risikostyringsplan 2021 er udarbejdet af og for de enkelte kommuner, men i et samarbejde mellem fjordkommunerne. Idet følgende gennemgås kort de gennemførte tiltag fra første risikostyrings- plan, som Odense Kommune har været en del af eller ansvarlig for. Projektgruppe for overvågning og opfølgende tiltag På tværs af fjordkommunerne er der etableret et netværk, hvor der er mulighed for opfølgning på de tværgående tiltag. I Odense Kommune er der oprettet et Klimateam, som arbejder med de tiltag i risikostyringsplanen, der er specifikke for Odense Kommune. Screening og analyse af diger Der er foretaget en screening af alle diger i Odense Kommune for at vurdere digernes tilstand og det nuværende sikringsniveau. Dette har været med til at kvalificere, hvilke tiltag der skulle medtages i denne risikostyringsplan. Indsatsplan og actioncards Beredskab Fyn varetager det akutte beredskab i forbindelse med oversvøm- melse. Det vil sige, at de sørger for at reducere risici for oversvømmelse og skader under en oversvømmelse. Som supplement hertil er der udarbejdet en Indsatsplan for oversvømmelse fra Odense Fjord og en række tilknyttede actioncards, der beskriver, hvordan Odense Kommune agerer i forbindelse med forhøjet vandstand for at sikre borgere, infrastruktur og kommunale bygninger. 10 Vandstandsmålere For at få et bedre indblik i vandstande og den tidslige og rumlige fordeling af vandet ved forhøjede vandstande, herunder også stormflod, er måleren ved Gabet suppleret med vandstandsmålere på Stige Ø i henholdsvis kanalen og ved Odense Å’s udløb i fjorden. Østdige ved Seden Strandby Ved Seden Strandby er der i 2020 gennemført et naturbaseret klimatilpas- ningsprojekt. Der er etableret et tilbagetrukket dige øst for byen, der beskytter byen mod oversvømmelse fra denne side. Samtidig er der med naturprojektet skabt et lavtliggende græsland, der oversvømmes hyppigere og skaber bedre ynglesteder for fugle og padder samt forbedrer biodiversiteten. Der er endvidere genslynget vandløb, og i foråret 2021 skabes der bedre ad- gang til området med nye stier, infotavler og fugletårne. Projektet er
Recommended publications
  • Odense – a City with Water Issues Urban Hydrology Involves Many Different Aspects
    Available online at www.sciencedirect.com ScienceDirect Available online at www.sciencedirect.com 2 Laursen et al./ Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 www.elsevier.com/locate/procedia ScienceDirect underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need 2for positive interaction and sharing of knowledgeLaursen et al./ between Procedia all Engineering involved parties. 00 (2017) It is000–000 important to acknowledge the given natural Procedia Engineering 209 (2017) 104–118 conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need forKeyword positive: Abstraction; interaction groundwater; and sharing climate of knowledge change; city between planning; all exponential involved parties.growth; excessiveIt is important water to acknowledge the given natural Urban Subsurface Planning and Management Week, SUB-URBAN 2017, 13-16 March 2017, conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. Bucharest, Romania Keyword1. Introduction: Abstraction; and groundwater; background climate change; city planning; exponential growth; excessive water Odense – A City with Water Issues Urban hydrology involves many different aspects. In our daily work as geologists at the municipality and the local water1. Introduction supply, it isand rather background difficult to “force” city planners, decision makers and politicians to draw attention to “the a b* Underground”. Gert Laursen and Johan Linderberg RegardingUrban hydrology the translation involves many and differentcommunication aspects.
    [Show full text]
  • Building Community by Producing Honk! Jr., a Musical Based on the Glu Y Duckling Heidi Louise Jensen
    University of Northern Colorado Scholarship & Creative Works @ Digital UNC Theses Student Research 5-1-2013 Two hundred year old lesson in bullying: building community by producing Honk! Jr., a musical based on The glU y Duckling Heidi Louise Jensen Follow this and additional works at: http://digscholarship.unco.edu/theses Recommended Citation Jensen, Heidi Louise, "Two hundred year old lesson in bullying: building community by producing Honk! Jr., a musical based on The Ugly Duckling" (2013). Theses. Paper 38. This Text is brought to you for free and open access by the Student Research at Scholarship & Creative Works @ Digital UNC. It has been accepted for inclusion in Theses by an authorized administrator of Scholarship & Creative Works @ Digital UNC. For more information, please contact [email protected]. © 2013 HEIDI LOUISE JENSEN ALL RIGHTS RESERVED UNIVERSITY OF NORTHERN COLORADO Greeley, Colorado The Graduate School A TWO HUNDRED YEAR OLD LESSON IN BULLYING: BUILDING COMMUNITY BY PRODUCING HONK! JR., A MUSICAL BASED ON “THE UGLY DUCKLING” A Thesis Submitted in Partial Fulfillment of the Requirements for the Degree of Master of Arts Heidi Louise Jensen College of Performing and Visual Arts School of Theatre Arts and Dance Theatre Education May 2013 This Thesis by: Heidi Louise Jensen Entitled: A Two Hundred Year Old Lesson in Bullying: Building Community by Producing HONK! Jr., A Musical Based on “The Ugly Duckling”. has been approved as meeting the requirement for the Degree of Master of Arts in College of Performing and Visual Arts in School of Theatre and Dance, Program of Theatre Educator Intensive Accepted by the Thesis Committee _______________________________________________________ Gillian McNally, Associate Professor, M.F.A., Chair, Advisor _______________________________________________________ Mary J.
    [Show full text]
  • Økologikontrollerede Virksomheder Companies Under the Danish Organic Inspection System
    Økologikontrollerede virksomheder Companies under the Danish Organic Inspection System Senest opdateret/Last update: 03-04-2019 Navn Adresse Postnr./by Virksomhed Økologi- Name Address Postal Code/City ophørt erklæring Company Documentary Discontinued Evidence (dd-mm-yyyy) 07022017 ApS Amager Strandvej 142D, st 2300 København S Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 02-05-2018 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: 1423 Aps Sivlandvænget 1 5260 Odense S Øko. start: Organic Inspection Start: 01-01-2018 Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: 2010 Vin & Velsmag C. E. Christiansens Vej 1 4930 Maribo Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 21-10-2015 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: A & C Catering Litauen Alle 13 2630 Taastrup Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 27-04-2016 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: A M ROSENGAARD A/S Litauen Alle 13 2630 Taastrup Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 06-04-2016 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: A Vinstouw Krøjgårdvej 4, Lund 7400 Herning Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 25-10-2018 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: A.C. Perchs Thehandel, Lager Stamholmen 165 2650 Hvidovre Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 16-09-2016 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: Page 1 / 333 Senest opdateret: 03-04-2019 Navn Adresse Postnr./by Virksomhed Økologi- Name Address Postal Code/City ophørt erklæring Company Documentary Discontinued Evidence (dd-mm-yyyy) A.F. Nyhuus A/S Greve Main 36 2670 Greve Øko. start: Økologi- Organic Inspection Start: 07-09-2017 erklæring Øko. slut: Organic Inspection Discontinued: A/S BRYGGERIET VESTFYEN Fåborgvej 4 5610 Assens Øko.
    [Show full text]
  • Slægten Udsen Gennem 1000 År
    Slægten Udsen Dens rødder Gennem 1000 år. Forord. Ti! indledning af denne slægtsbog vil vi gerne udtrykke en stor tak ti! de nulevende personer, som har gjort det mulig ibr os af udføre dette arbejde. Ligeledes en stor tak til de historiker og slægtsfbrsker, der forlængst er døde, men som efterlod materiale, der har været af stor betydning, for at denne slægtshistorie har været mulig at skrive. En speciel tak til Ejby bibliotek, ved Susanne Larsen for hendes aldrig svigtende interesse for sagen, og store hjælp med at fremskaffe det materiale, som har gjort det muligt at komme fra kirkebøgernes begyndelse ca. år 1600 og tilbage til Gorm den Gamle , død ca. år 858. Ideen til dette stykke arbejde skyldes først og fremmest en stor historisk interesse, dernæst at jeg i 1954, som soldat i Padborglejren, mødte en "navnebroder'', læge Per Udsen # 389, som havde en slægtstavle over sin del af slægten Udsen. Denne slægtstavle har jeg nu set på igennem ca. 50 år, og først som pensionist har jeg fået tid til at arbejde videre med denne slægtstavle sammen med min søn, Anders Udsen. Det er, Anders Udsen der på E.D.B. har stået for registreringsarb^det på "slægtsfundene" og informationssøgning på intemettet , ligesom han har været en uvurderlig sparingspartner ved at stille spørgsmål, som krævede svar eller uddybende forklaringer. Denne indsats fra hans side skyldes, at han også er meget historisk interesseret. Ove Udsen # 1 Op!ysninger om de forske!!ige numre i s)ægtstav!en. TH forklaring af hvodedes slægtstavlen skal læses henvises til eksempel på side 1, som er et uddrag af den egentlige slægtstavle, samt nedennævnte forklaring.
    [Show full text]
  • UC Aktivitetssted Agedrup
    UC Aktivitetssted Agedrup Velkommen til UC Aktivitetssted Agedrup. Vi åbner tirsdag d. 15. januar kl. 15-18 Aktivitetsstedet er et lokalt fritidstilbud for Åbningstider: alle der går i 5. og 6. klasse i lokalområdet. Tirsdag kl. 15.00 – 18.00 Fredag kl. 14.00 – 17.00 UC Aktivititssted er lukket i skoleferien. Velkommen til DIT nye UC Aktivitetssted i Agedrup UC Aktivitetsstedet er et fritidstilbud for alle Hvis du er usikker på at komme i aktiv- 5. og 6. klasser i lokalområdet. itetsstedet, så kontakt en fritidsvejleder på din skole og lav en aftale. Du kan også Deltagelse i UC Aktivitetsstederne og i få mere at vide om aktivitetsstedet ved at Ungdomscentrene er gratis. Du skal dog spørge fritidsvejlederne på skolen. regne med, at der kan være brugerbetaling på enkelte aktiviteter eller materialer. Der kræver ikke nogen tilmelding. Du Der vil være mulighed for at købe et let lille møder bare op i aktivitetsstedet. måltid, når man kommer fra skolen - pris 10 kr. Deltagerne registrerer sig når de kommer på registrerings-IPAD. Aktiviteter Der vil være mulighed for bare at slappe af med kammeraterne, spille spil, hygge- men du kan også være kreativ på flere måder, eller måske har du lyst til at spille bold, besøge foreninger, lave mad, konkurrencer, outdoor aktiviteter, rap eller? Kig ned i UC Aktivitetsstedet – der er søde og dygtige voksne, som skaber gode rammer for dette. Vi har muligheder for at lave arrangement- er ved siden af vores faste aktiviteter, f.eks. kan vi være med i aktiviteter sammen med Ungdomscentrene, eller ture ud af huset.
    [Show full text]
  • The State of the Environment in Denmark, 2001 National
    The aquatic environment The water resource in Denmark is generally suffi cient, but the groundwater is threatened by nitrate and pesticides in some areas. Nutrient loading of the aquatic environment has decreased markedly over the past 10–15 years, but the environmental state of many water bodies is still poor. Hazardous substances 3are increasingly being detected in the aquatic environment. Photo: NERI/Jens Skriver 3.1 Introduction abstracted. After periods of dry years, Physical destruction some watercourses can consequently of water bodies Pressure on the aquatic environment dry out temporarily due to excessive Watercourses have been altered by so- is generally related to three factors: abstraction. cietal development – especially agri- Part of Denmark’s groundwater is cultural. Fields have been extensively • Water resources and excessive water unsuitable as a source of drinking water drained, and many watercourses have abstraction due to contamination with pesticides, been channelized and culverted. More- • Physical destruction of water bodies, nitrate and other substances. If the over, weed clearance has been carried e.g. channelization of watercourses, future drinking water supply is to be out in the watercourses to ensure that drainage of river valleys and recla- safeguarded, we must prevent further the water can fl ow away freely. With mation of lakes and closed fjords contamination and economize on the 90% of the formerly natural water- • Discharge of pollutants, including remaining pure groundwater. courses, this physical intervention has nutrients and hazardous substances. Figure 3.1.1 Water resources Conceptual diagram illustrating the relationship between water consumption and water resources. For exploitation of the groundwater The percentages indicate the share of total water consumption (average 1996–2000).
    [Show full text]
  • Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015
    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015 Tilfredshedsundersøgelse - Almenpraksis evaluering af samarbejdet med Indvandrermedicinsk klinik Odense. Januar 2015 Anna-Elisabeth Aagaard (stud. med.) og Morten Sodemann (overlæge, professor), IMK Baggrund: Indvandrermedicinsk klinik Odense (IMK) er en klinik under Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense universitetshospital. Klinikken er tværfaglig og rummer: læger, sygeplejersker og en socialrådgiver. Patienterne i IMK er blevet henvist til klinikken fra almen praksis eller anden sundhedsinstans hvor det er vurderet at patienten har brug for en grundigere udredning eller der er behov for en anden tilgang når man arbejder med patienten, som den henvisende instans ikke har mulighed for at tilbyde. Klinikken behandler ikke, men sørger for at sende patienten videre til relevante udredninger som lægerne i samarbejde med sygeplejerskerne finder frem til gennem konsultation med patienten og tolk, når dette er nødvendigt. Der samles op på resultaterne fra diverse afdelinger og de herfra relevante tiltag planlægges. IMK rummer de meget syge patienter, 70 % lider at Post traumatisk stress syndrom (PTSD), og det er alment kendt at alle patienter kommer med en kompleks historie med mange problemstillinger. Udover at varetage patienten sundhedsmæssigt, hjælpes patienten med håndtering af forskellige hverdagsproblematikker, dette hjælper sygeplejersker og socialrådgiver med, da det er af stor betydning for den helbredsmæssige fremgang hos patienten at kunne fokusere på at få det bedre, og lægge andre problematikker i baggrunden. Arbejdet med patienten har hele tiden for øje, at patienten skal kunne klare sig selv når forløbet på IMK afsluttes. Patienten opfordres derfor oftest til selv at håndterer opgaverne hvis dette findes muligt, f.eks. skal patienten helst henvende sig til egen læge når der er behov for receptfornyelse, eller patienten har behov for en henvisning senere i forløbet på IMK.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Præstegårde I Fyens Stift
    Præstegårde i Fyens Stift 25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen 1 Forord I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark! Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse. Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af.
    [Show full text]
  • Etablering Af Ring 3 Mellem Nyborgvej Og Kertemindevej
    I Udgiver Fyns Amt Amtsgården Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Tlf. 65 56 10 00 Titel Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej. Redegørelse for vejanlæggenes virkning på miljøet (VVM). Oktober 2002 Udarbejdet af Fyns Amt og Odense Kommune i samarbejde med RAMBØLL, rådgivende ingeniører, Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere AS, Cowi samt Tetraplan. Grundkort © Kort- og matrikelstyrelsen Ortofotos Geoplan Tryk Fyns Amts Trykkeri Oplag 200 stk. ISBN nr. 87-7343-517-1 Gengivelse af rapporten helt eller delvist er tilladt med kildeangivelse. II Indhold 0. Forord 5 1. Indledning 7 1.1 Baggrund 7 1.2 VVM 7 1.3 Rapportstruktur og sammenfatning 7 1.4 Foroffentlighedsfase 8 2. Planforhold 11 2.1 Indledning/de overordnede veje 11 2.2 Regionplan 13 2.3 Kommuneplanen for Odense Kommune 18 2.4 Kommuneplanen for Langeskov Kommune 20 2.5 Lokalplaner og byplanvedtægter 21 2.6 Trafikplanlægning i lokalområdet 23 2.7 Øvrige planbindinger 26 2.8 Sammenfatning 27 3. Projekt 29 3.1 Indledning 29 3.2 Linieføringer 33 3.3 Tekniske anlæg 42 3.4 1. etape løsning 43 3.5 Byggelinier 45 3.6 Anlægsarbejdet 45 3.7 Anlægsøkonomi 46 4. Trafik 49 4.1 Indledning/Trafik- og miljømodel for Odense 49 4.2 Resultater af trafikberegninger 53 4.3 Trafiksanering i Åsum 62 4.4 Trafikarbejde og tidsforbrug 63 4.5 Trafiksikkerhed 63 4.6 Sammenfatning 64 5. Virkning på landskabet 67 5.1 Generelt 67 5.2 Landskab 72 5.3 Linieføring 74 5.4 Område 1 Åsum Hovedforslaget 76 5.5 Område 2 Ræveskoven Hovedforslaget 78 5.6 Område 3 Bullerup Hovedforslaget 84 5.7 Det østlige alternativ 84 5.8 De vestlige alternativer 88 III 5.9 Sammenfatning 89 6.
    [Show full text]
  • Munkebo Kirke Bjerge Herred
    4125 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2016. – The church seen from the south east. MUNKEBO KIRKE BJERGE HERRED Munkebo optræder to gange i Kong Valdemars Jor- Kirken er tidligst omtalt 1392, da et afladsbrev ud- debog 1231 (hhv. »Munkæbothæ« og »Munkæboth«).1 stedtes.7 Præsteembedet tilhørte i 1400-tallet et kan- Om oprindelsen til stednavnet med betydningen nikkepræbende, og gudstjeneste må følgelig være for- ‘munkenes boder’ er fremsat forskellige hypoteser.2 rettet af en vikar. Således nævnes Knud Foged 1468 Mens intet indikerer eksistensen af et klostersamfund, som ‘kannik i Århus og præst i Munkebo’.8 Senere (jf. kan lokaliteten have taget navn efter boder tilhørende †monstransskab) tilhørte embedet hans formodede Odensedomkirkens benediktinermunke.3 Placeringen slægtning, Otto Hansen Foged, der 1477-88 nævnes på tangen mellem Odense Fjord og Kertinge Nor har som kannik ved Odense Skt. Knuds Kirke, hvor han må gjort stedet velegnet til såvel fiskeri4 som til ladeplads, være tildelt et kanonikat efter domkapitlets verdslig- og Munkebo har i ældre middelalder antagelig funge- gørelse 1474 (jf. s. 76-77).9 Munkebo præstegård blev ret som sådan, beskyttet mod øst af en pælespærring på som kapitelgods forlenet af Frederik I til enken Mette tværs af fjordløbet ved Snekkeled.5 Ved anlæggelsen af Skinkel,10 måske 1527 sammen med en del af Møn- Kerteminde o. 1300 (jf. s. 1913), købstadens privilegier tergårdens tilliggende gods.11 En trætte herom mellem 1413 og den efterfølgende spærring af indsejlingen hende og sognepræsten, Knud Henningsen, blev 1538 til noret med en fast bro må handelsaktiviteterne ved løst, således at præsteembedet i Mette Skinkels levetid Munkebo være reduceret kraftigt.6 fik udlagt en anden gård tilhørende kirken.12 4126 BJERGE HERRED Fig.
    [Show full text]
  • Supplement of Storm Xaver Over Europe in December 2013: Overview of Energy Impacts and North Sea Events
    Supplement of Adv. Geosci., 54, 137–147, 2020 https://doi.org/10.5194/adgeo-54-137-2020-supplement © Author(s) 2020. This work is distributed under the Creative Commons Attribution 4.0 License. Supplement of Storm Xaver over Europe in December 2013: Overview of energy impacts and North Sea events Anthony James Kettle Correspondence to: Anthony James Kettle ([email protected]) The copyright of individual parts of the supplement might differ from the CC BY 4.0 License. SECTION I. Supplement figures Figure S1. Wind speed (10 minute average, adjusted to 10 m height) and wind direction on 5 Dec. 2013 at 18:00 GMT for selected station records in the National Climate Data Center (NCDC) database. Figure S2. Maximum significant wave height for the 5–6 Dec. 2013. The data has been compiled from CEFAS-Wavenet (wavenet.cefas.co.uk) for the UK sector, from time series diagrams from the website of the Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrolographie (BSH) for German sites, from time series data from Denmark's Kystdirektoratet website (https://kyst.dk/soeterritoriet/maalinger-og-data/), from RWS (2014) for three Netherlands stations, and from time series diagrams from the MIROS monthly data reports for the Norwegian platforms of Draugen, Ekofisk, Gullfaks, Heidrun, Norne, Ormen Lange, Sleipner, and Troll. Figure S3. Thematic map of energy impacts by Storm Xaver on 5–6 Dec. 2013. The platform identifiers are: BU Buchan Alpha, EK Ekofisk, VA? Valhall, The wind turbine accident letter identifiers are: B blade damage, L lightning strike, T tower collapse, X? 'exploded'. The numbers are the number of customers (households and businesses) without power at some point during the storm.
    [Show full text]