Value Creation in the Sharing Economy

Value creation in the sharing economy

A multiple case study of how value is constructed in sharing economic P2P services

Master Thesis Mie Lindberg Cand.merc. Strategy, Organization and Leadership

Supervisor: Claus Varnes Department of Operations Management

June 2, 2015 Copenhagen Business School

176,618 characters ≈ 78 pages Abstract

This thesis sets out to investigate how value is constructed in the sharing economy as a network effect. The study is based on a multiple case study of two sharing economy services: GoMore who facilitates peer-to-peer ride sharing, and Airbnb who facilitates peer-to-peer home rentals.

Commonly, value creation is understood as linear process wherein value is embedded in a product or service and handed over linearly from a company to a consumer. This thesis reveals that such linear approach is not applicable to the sharing economy, in which multiple products are continuously shared in all directions in networks of peers facilitated by a company. Instead, a network perspective to value creation is proposed in which value is perceived as value constructions made up of networks of heterogeneous actors. Actor-network theory is applied as the analytical framework allowing for understanding the establishment of such value constructions as collective processes of translation.

Consequently, this thesis uncovers that value in the sharing economy is constructed by the simultaneous stabilization of distinct value constructions. The thesis succeeds in identifying four value constructions within each case and reveals that these are not only to be understood separately, but that they are highly related and connected to each other. In this regard, it is concluded that value in the sharing economy is constructed in two levels that are mutually dependent. Firstly, by first level value construction facilitated by the company, ensuring the initial enrolment of actors and the construction of the network, whereby the qualities ‘cheap’ and ‘safe’ are attached as stable characteristics to the network. Secondly, by temporary second level value constructions stabilized directly between peers in the process of sharing, whereby temporary and variable qualities are attached to the network, keeping the network attractive and ensuring actors’ continuous enrolment in the network.

Consequently, this thesis adds to existing literature on value by suggesting that one network may simultaneously withhold additional value constructions, and that different types of value are not only to be defined by their distinctiveness, but by how they interact and correlate with each other.

Contents

1. Introduction 3! 1.1 A challenge to traditional consumption ...... 3! 1.2 Problem statement ...... 5! 1.3 Thesis structure ...... 5!

2. The Sharing Economy 8! 2.1 Towards a definition of the sharing economy ...... 8! 2.2 The structure of sharing economic services ...... 11! 2.3 Conclusion: The Sharing Economy ...... 12!

3. Value creation 13! 3.1 Boztepe’s five approaches to value ...... 13! 3.2 Value creation as a linear process ...... 14! 3.3 Value creation as a network process ...... 16! 3.4 Conclusion: A network perspective on value creation in the sharing economy ...... 17!

4. Analytical framework: Actor-network theory 18! 4.1 A constructivist point of departure ...... 18! 4.2 Actors, networks and actor-networks ...... 19! 4.3 The process of translation ...... 21! 4.4 Human and non-human actors ...... 22! 4.5 Structure and agency ...... 23! 4.6 Conclusion: ANT and its implications ...... 24!

5. An ANT perspective on value construction in the sharing economy 26! 5.1 The sharing economy through the lenses of ANT ...... 26! 5.2 Value creation through the lenses of ANT ...... 27! 5.2.1 Framing devices ...... 28! 5.3 Conclusion: Value construction in the sharing economy as collective processes of translation ...... 29!

6. Methodology 30! 6.1 ANT as a methodology ...... 30! 6.1.1 Following the actors of the sharing economy ...... 31! 6.2 A multiple case study ...... 32! 6.2.1 Selecting cases ...... 33! 6.3 Data collection ...... 34! 6.3.1 Secondary data ...... 36!

6.4 Data analysis ...... 36!

7. GoMore 39! 7.1 Case description ...... 39! 7.1.1 How it works ...... 39! 7.2 Analysis of GoMore ...... 41! 7.2.1 Economic value construction ...... 41! 7.2.2 Safety value construction ...... 44! 7.2.3 Hospitality value construction ...... 47! 7.2.4 Social value construction ...... 50! 7.3 Conclusion: Value construction in the actor-world of GoMore ...... 52!

8. Airbnb 54! 8.1 Case description ...... 54! 8.1.1 How it works ...... 54! 8.2 Analysis of Airbnb ...... 56! 8.2.1 Economic value construction ...... 56! 8.2.2 Safety value construction ...... 59! 8.2.3 Hospitality value construction ...... 62! 8.2.4 Experience value construction ...... 66! 8.3 Conclusion: Value construction in the actor-world of Airbnb ...... 70!

9. Discussion 72! 9.1 Cross case results ...... 72! 9.2 First and second level value constructions ...... 75! 9.2.1 First level value constructions ...... 75! 9.2.2 Second level value constructions ...... 76! 9.2.3 Interconnectivity of first and second level value constructions ...... 77! 9.3 P2P versus B2C value construction ...... 78! 9.4 Adding to the understanding of value ...... 79!

10. Conclusion 82! 10.1 Limitations of this study ...... 83!

11. Managerial implications 85!

References 87!

Appendix 92!

Chapter 1. Introduction 3

1. Introduction

1.1 A challenge to traditional consumption

For more than half a century economic wealth has been equated with consumption. Ownership and the right to consume have become symbols of status and expressions of economic freedom (Bardhi & Eckhardt, 2012), and recently politicians have pro- moted consumption as the solution to and the way out of the economic crisis (Birk, 2013).

Still, during the economic crisis something changed. Whether due to having less money on their hands, a reduced trust to big corporations and financial institutions, or from being more aware of environmental effects of overconsumption, people have started to search for alternative and more responsible ways of consuming.

One of the solutions is the sharing economy. The sharing economy, also referred to as collaborative consumption, is a socio-economic phenomenon challenging existing modes of consumption by suggesting access over ownership (Bardhi & Eckhardt, 2012). Hence, instead of buying from new, people have started to share, swop, trade, or rent products and services from each other (Botsman & Rogers, 2010).

Sharing is not a new phenomenon. It has been used by humans for thousands of years and we have always shared with neighbors, friends, and families (Belk, 2014). What is new is the scale and reach in which we now share. Due to new technologies with the Internet in front, a global community is being built making sharing something that we do with strangers on a global level (Belk, 2014). On this basis, the sharing economy has given rise to a new type of business building its business model on charging a small fee for facilitating and organizing sharing of resources through an online platform, hereby creating an online peer-to-peer (P2P) marketplace (Botsman & Rogers, 2010).

Accordingly, existing business-to-consumer (B2C) models are challenged by a P2P model where it is no longer a matter of a business designing and supplying a product or a service to a consumer. Instead, a business facilitates that individuals can supply

3 Chapter 1. Introduction 4

and share products in networks of peers. Presumably, this affects the way value is created. Within the literature of value, it is common to take a firm perspective seeing value as embedded in a product or service (Boztepe, 2007). Consequently, value creation is a linear process between a company on the one side and the consumer on the other. However, as such linear approach does not fit the characteristics of the sharing economy where products are shared in all directions within networks of peers, it is interesting to investigate how value is created in the sharing economy.

In an article on why some products succeed in becoming timeless, Christiansen, Varnes, Gasparin, Storm-Nielsen, & Vinther (2010) introduce a network perspective to value in which value is perceived as being constructed in networks of heterogeneous actors. Hence, it is their argument that if a product can succeed in continuously enrolling in new networks, the qualities attached to the product will transform and the product stay attractive (Christiansen et al., 2010). Consequently, value is not perceived to be embedded in the product, but is seen as an effect of the networks the product takes part in.

With inspiration from Christiansen et al (2010) it is the purpose of this thesis to investigate how value is constructed in the sharing economy by applying a network perspective to value creation. However, as the sharing economy is a contemporary phenomenon where multiple products are continuously shared in all directions within a network, this thesis will not investigate one particular product through its lifetime as done by Christiansen et al (2010). Instead, value constructions will be understood as effects of multiple value networks established simultaneously as several products are shared between peers in the sharing economy. In this regard, the field of analysis in this thesis will not be a product, as in the article by Christiansen et al (2010), but value constructions in the sharing economy. Thus, the network perspective to value creation will not only be put in a different empirical context, but it will also be applied differently.

The inspiration taken from Christiansen et al (2010) in conducting this research results in the same analytical framework being applied, namely actor-network theory (ANT). In ANT, everything is perceived as network constructions made up of interactions and relations between heterogeneous actors, both human and non-human (Callon, 1991). Therefore, value networks in the sharing economy must be seen as constructions between not only the people sharing, but also the products they share,

4 Chapter 1. Introduction 5

the platform through which they share, the company, and several other actors. Moreo- ver, the primary concern of ANT is not merely to identify the networks, but to identify how such networks are constructed and stabilized. Accordingly, the primary concern of this thesis is not to address what kind of value is created in the sharing economy, but how these value networks are constructed as effects of relations and interactions between actors in networks.

1.2 Problem statement

Specifically, this thesis aims at answering the following problem statement:

How is value constructed in the sharing economy if understood as a network effect?

In order to answer this problem statement, a multiple case study of two networks rep- resenting the sharing economy will be conducted. Moreover, this thesis will move from problem statement to conclusion by answering the following research questions:

1. What is the sharing economy? 2. What is value creation? 3. What is ANT and what are the impacts of applying it as an analytical framework? 4. How does ANT provide a framework for understanding how value is constructed in the sharing economy? 5. Which method is suitable for conducting the analysis? 6. For each case: a) What value constructions can be identified? b) How are these value constructions seen as effects of network formations? 7. What are the cross case results of the two case analyses?

1.3 Thesis structure

The chapters of this thesis will follow the above-stated research questions. According- ly, the remainder of this thesis will be structured as follows:

The first research question will be answered in chapter 2, The sharing economy, by discussing existing theoretical perspectives, and hereby narrow down this thesis’ defi-

5 Chapter 1. Introduction 6

nition of the sharing economy. On this basis, the structure of sharing economic services will be outlined as different from that of traditional services.

In chapter 3, Value creation, the concept of and different understandings of value creation is outlined whereby research question 2 will be answered. Firstly, Boztepe’s (2007) five approaches to value are presented, which leads to a discussion of how value is created either as a linear or a network effect (Christiansen et al., 2010).

Chapter 4, Analytical Framework: ANT, answers the third research question by presenting ANT as a constructivist paradigm seeing society as network constructions made up of relations and interactions between heterogeneous actors. Throughout the chapter, central terms will be clarified including the concept of translation, and the consequences of subscribing to ANT.

In chapter 5, An ANT perspective on value construction in the sharing economy, the three previous chapters are combined to answer research question 4. Accordingly, ANT is applied, firstly to the understanding of the sharing economy, and secondly to the concept of value creation. Hereby it is concluded that ANT allows for understanding value construction in the sharing economy as an effect of collective and constant processes of translation.

Chapter 6, Methodology, presents and reflects on the method chosen in this thesis including the process of gathering and analyzing data, and the implications of applying ANT as a methodology. Hereby research question 5 will be answered.

After a brief presentation of each case, chapter 7, GoMore, and chapter 8, Airbnb, will one by one answer research question 6. On the background of the empirical analysis, four value constructions will be identified within each case, whereupon each value construction will be analyzed separately to reveal how they are each constructed as effects of translations within the two actor-worlds.

Chapter 9, Discussion, will seek to answer research question 7 by comparing and discussing the results derived from the two analyses and hereby seek to generalize findings and provide an answer to the problem statement.

In chapter 10, Conclusion, I will conclude on how this thesis answers the problem statement. Subsequently the chapter will reflect on the limitation and validity of the results this thesis has produced.

6 Chapter 1. Introduction 7

In chapter 11, Managerial Implications, it will be discussed how managers are to act should the results of this thesis be true.

7 Chapter 2. The Sharing Economy 8

2. The Sharing Economy

In this chapter, an overview of existing definitions and perspectives on the sharing economy will be outlined whereby the concept will be explained and discussed, and this thesis’ definition of the sharing economy put forward. Subsequently, the chapter will give an overview of the structure of sharing economic services as different from tradition B2C services.

2.1 Towards a definition of the sharing economy

When studying the sharing economy, it becomes clear that many different terms are used synonymously to encompass the phenomenon. Besides the sharing economy, Botsman & Rogers (2010) use the terms collaborative consumption, collaborative economy, and peer economy. Gansky (2010) uses the expression the Mesh while Bardhi and Eckhardt (2012) talk of access economy. All such terms reflect the notion that there are many different ways to define the concept and that we are not close in coming to an agreement on what is included and excluded in the phenomenon.

According to Botsman & Rogers (2010) collaborative consumption is an economic model based on sharing, swapping, trading, gifting, or renting products and services to enable access over ownership. Within this definition, they distinguish between three different systems of collaborative consumption: product service systems, redistribution markets, and collaborative lifestyles (Botsman & Rogers, 2010).

The basis of product service systems is to pay for accessing a product without having to purchase or own it (Botsman & Rogers, 2010). In a product service system, a company enables that products that are privately owned by users can be shared with or rented out to other users. In this sense, product service systems can extend the lifetime of a product leading to a better use of resources. For users this means that they don’t have to pay for a product outright, and that the burdens of ownership such as mainte- nance, repair, and insurance are removed.

8 Chapter 2. The Sharing Economy 9

The second system defined by Botsman & Rogers (2010) is redistribution markets. In redistribution markets, a company or service facilitates that goods are redistributed from where they are no longer needed to somewhere or someone where they are. The goods can either be sold for cash, or they can be exchanged or swopped with another good. In this way, redistribution markets reduce waste and resources of new produc- tions by encouraging people to reuse and resell.

The last system is collaborative lifestyles in which a company or service facilitates that people can share and exchange intangible assets such as time, space, skills, and even money. This type of system exists both locally and physically, and due to the Internet it can even happen globally (Botsman & Rogers, 2010).

Though the three systems differ in characteristics, some similarities between them are evident. Firstly, they are all based on a company or a service facilitating the sharing of assets, either physical or intangible. Secondly, the sharing of assets happens directly between peers (P2P) and not between a company and an individual.

According to Belk (2014), the abovementioned definition of Botsman and Rogers (2010) is to wide, as it mixes marketplace exchange, gift giving, and sharing into one category. Belk (2014) narrows the phenomenon further down by defining the sharing economy as “people coordinating the acquisition and distribution of a resource for a fee or other compensation” (p. 1597). Consequently, Belk (2014) includes fees and compensation to the definition of the sharing economy and does hereby exclude regu- lar sharing of assets between neighbors or friends, and gift giving between strangers from the definition of the sharing economy.

Furthermore, Belk (2014) states that the sharing economy must hold two commonali- ties. The first one is reliance on the Internet. Hence, the sharing economy cannot alone be an offline local activity as, for instance, shared gardening arranged by a note in a supermarket. The same is argued by Skytte (appendix G2) who terms the sharing economy sharing technology, as to underline the important role technology holds in creating the sharing economy; it is technology that has made sharing easy and organized, and expanded the scope of people to share with. Accordingly, without technology there would only be sharing, but not a sharing economy (appendix G2).

Belk’s (2014) second commonality reflects that the sharing economy must make use of temporary access non-ownership models of utilizing consumer goods and services,

9 Chapter 2. The Sharing Economy 10

which is in line with Bardhi & Eckhardt’s (2012) definition of the sharing economy. They, however, term it access-based consumption and define it as:

“Transactions that may be market mediated in which no transfer of ownership takes place. The consumer is acquiring consumption time with the item, and, in marked-mediated cases of access, is willing to pay a price premium for use of that object” (Bardhi & Eckhardt, 2012, p. 881).

Following this definition as well as the one from Belk (2014), redistribution markets (Botsman & Rogers, 2010) cannot be seen as part of the sharing economy, as they involve an exchange of ownership from one consumer to another, why they do not put access over ownership. Therefore, with Belk’s (2014) and Bardhi & Eckhardt’s (2012) definitions in mind, a modification can be made to the definition by Botsman and Rogers (2010) to include only two systems: product service systems and collaborative lifestyles.

If we look closer at product service systems and collaborative lifestyles, it is evident that the difference between the two comes down to weather it is a product or a service being shared. According to Fitzsimmons & Fitzsimmons (2006) it can be hard to distinguish between a product and a service, as buying a product often involves receiving a service, and buying a service often involves a product. Fitzsimmons & Fitzsimmons (2006) therefore state that the way to distinguish between the two is whether an exchange of ownership is involved; where a product involves exchange of ownership, services do not. With that argument in mind, product service systems and collaborative lifestyles must both be seen as services resulting in the distinction between the two systems becoming irrelevant. Botsman and Rogers (2010) also state: “We want not the stuff but the needs or experiences it fulfills” (p. 97). In this regard, when talking about access over ownership, products always fulfill a service and are never products for the sake of the product. Therefore, this thesis will not distinguish between the two systems, but will put them together in one category that I term sharing economic services, in which a company facilitates P2P sharing of assets, tangible or intangible, for a fee or other compensation. The service must be reliant on the Internet and no transfer of ownership must take place.

10 Chapter 2. The Sharing Economy 11

2.2 The structure of sharing economic services

In the light of this definition, and especially because they are P2P, sharing economic services hold a very different structure than B2C services. Therefore, this section will present how sharing economic services are structured and, as a result, what roles relevant actors hold.

In traditional B2C services, the company holds a central role in innovating, creating the idea, creating the product or service, marketing it, and selling it to the consumer. Accordingly, there is always a clear distinction between firm and consumer. Consum- ers buy the service from the firm for an economic compensation, and the firm delivers the service to the consumer. This simplified structure of a B2C service is illustrated in figure 2.1:

Figure 2.1: Structure of B2C services

Figure 2.1 illustrates two actors: the firm on the one side and the consumer on the other. The black arrow between them illustrates that the company delivers a service to the customer. The broken grey line emphasizes the clear distinction between the two actors in traditional B2C services.

This structure changes in sharing economic services. As assets are exchanged P2P, the role of the company is no longer to provide a service or a product to a customer. Instead, individuals or peers provide a service or rents out a product to other peers. The role of the company is to provide an online platform and hereby facilitate that this exchange can happen between peers. Accordingly, companies act as matchmakers between people owning resources and people wanting access to these resources, and the business makes a profit on facilitating this exchange of resources (Böckmann, 2014). In this regard, users can hold two different roles (Botsman & Rogers, 2010). The first is as peer provider offering the product or service being shared, and the second role is as peer user consuming or receiving the goods offered (Botsman & Rogers, 2010). However, the line between the two is not to be too strictly drawn as it is not necessarily a question of either or. Often it is possible to take on both roles, or to shift between the two roles as wanted (Botsman & Rogers, 2010). The simplified

11 Chapter 2. The Sharing Economy 12

structure of a sharing economic services is visualized in figure 2.2:

Figure 2.2: Structure of sharing economic services

In figure 2.2 we see three actors: a company, a peer provider and a peer user. The black arrows between them illustrate the sharing of assets taking place between peers, with the company in the center facilitating the sharing through an online platform. Furthermore, the figure shows two grey arrows between peer user and peer provider. These illustrate the fluency between the two roles; that peer user can easily shift to peer provider and vice versa.

2.3 Conclusion: The Sharing Economy

Through a discussion of existing definitions, this chapter has defined the sharing economy as:

Sharing economic services in which a company facilitate P2P sharing of assets, tangible or intangible, for a fee or other compensation. The service must be reliant on the Internet and no transfer of ownership must take place.

In the light of this definition, the chapter has clarified that sharing economic services differ in structure from traditional B2C services. Where B2C services hold a linear structure, sharing economic services hold a network structure connecting a company, peer providers and peer users, where peers are both the suppliers and the consumers, and the company is facilitating their relation.

This recognition allows for questioning how value is then created within sharing economic services. Accordingly, the next chapter will look into the concept of value creation.

12 Chapter 3. Value creation 13

3. Value creation

In this chapter, the concept and different understandings of value creation will be presented. Firstly, an overview will be given of the concept of value by presenting five different value approaches as identified by Boztepe (2007). These definitions will open up for a discussion of how and where value is created. This discussion will rely on the work of Christiansen et al (2010) who present four different perspectives on value creation. Firstly, three of them will be presented and compared and it will be argued that they are all linear in their nature. Subsequently, the fourth perspective, a co-constructivist perspective (Christiansen et al., 2010), will be presented and defined as a network perspective.

3.1 Boztepe’s five approaches to value

According to Boztepe (2007), value is a way of achieving a competitive advantage. However, there is little agreement as to what constitutes value, why Boztepe presents five distinct value approaches. The first is value as a belief system, which means that value is “socially and culturally defined and justified standards that determine actions, preferences and attitudes” (Boztepe, 2007, p. 2). In this regard, values are last- ing standards defined by the structures of society and culture, and what is valued is decided by the context in which we live.

The second classification is value as exchange, which is a concept placed within an economic paradigm where value is defined in terms of how much people are willing to pay, making money the measure of value. Under this classification also lies the concept of value as use, where value is seen as the utility of a product in terms of e.g. the product’s performance and fit – all things that have to do with the design of the product. However, as the use of the product all comes down to the exchange value, Boztepe (2007) places value as use under the classification of value as exchange.

Boztepe’s (2007) fourth classification is value as meaning and difference, where something takes on meaning by how it contrasts with other elements. Consequently, context, situation, and users become essential for the perceived value. This means that

13 Chapter 3. Value creation 14

the value of the same product or service can differ in terms of its geographical location, but also in terms of how it is made sense of. People often value products not for what they do, but for what they signify. Hence, this classification includes the sym- bolic value that can be attributed to goods.

The last classification is value as action or experience, and according to Boztepe (2007) this approach encompasses all the categorizations mentioned above. Here value derives from the consequences of a product or service, which means that the better the experience with the product or service, the greater the value (Boztepe, 2007).

3.2 Value creation as a linear process

Boztepe’s (2007) classifications invite for a discussion of where value originates, which Christiansen et al (2010) bring an answer to. They distinguish between four different perspectives to value creation with each their value origin: a firm, a consumer, a co-creation and a co-construction perspective on value. In this section, I will define the three first perspectives and classify them as linear processes.

In the firm perspective, value is incorporated in a product, which is handed over to a passive costumer who adopts the product. Value is transferred and realized at the time of consumption, which means that value is an objective asset embedded in a product. For companies this implies that they are the only responsible for creating the value by innovation and devilment of products.

In a consumer perspective it is recognized that value creation does not rely only on a company, as value is created in the consumption process and influenced by the consumer’s understanding and perception of the product’s use. This means that focus is taken away from the firm, who cannot fully manage the value creation. Instead value creation depends on how consumers benefit from the experience they have when consuming the product. For a company this means that they must explore and analyze thoroughly the needs and demands of segmented consumers, as value is created by satisfying these needs.

A co-creation perspective takes the middle course and states that value is created neither by the firm nor the customer, but in the interaction between the two. Value is ob- tained in the consumer experience, which means that both the consumer and the firm have partial influence in the value creation. The firm “should therefore create and

14 Chapter 3. Value creation 15

facilitate experience environments within which individual consumers can create their unique personalized experience” (Christiansen et al., 2010, p. 803). Whereas the firm can try to control these experience environments, they cannot manage how each individual consumer makes sense of and creates their own unique experience within this environment. Moreover, they cannot control the relations between consumers facilitated by this environment.

The three perspectives to value creation are visualized in figure 3.1.

Figure 3.1: Three linear perspectives of value creation

Figure 3.1 illustrates how value is created and where it is originated for each of the three perspectives. The arrows show how they differ. In the firm perspective the arrow goes from the firm to the consumer illustrating that value is created exclusively by the company and is intrinsic to the product adopted by the consumer.

The firm perspective shows two arrows in each their direction. That an arrow is going from consumer to firm shows that consumers’ power has increased in comparison to the firm perspective. In the consumer perspective value creation is based on the perception of consumers, hence value is created by the firm after analyzing and segment- ing consumer needs.

In the co-creation perspective we see one arrow pointing both ways illustrating that value creation is seen as an interaction between consumers and the firm, and that consumers create their individual value based on the value experience put out by the company. However, we also see lines connecting the consumers showing the interaction between consumers that the firm cannot control, but only try to facilitate.

15 Chapter 3. Value creation 16

Whereas figure 3.1 illustrates the differences between the three perspectives, it also shows their similarities. For all perspectives, we see a clear distinction between the firm and the consumers. Despite differences in who holds power when it comes to the value creation, value is created linearly in all perspectives between the firm and the consumer. Though we see in the co-creation perspective that there is also interaction between consumers, value creation is still a linear process made up of the experience co-created between consumer groups and the firm.

3.3 Value creation as a network process

In the fourth perspective presented by Christiansen et al. (2010) we move away from seeing value as a linear process. Instead, in the co-construction perspective, value is understood as value constructions that are continuously negotiated in networks incor- porating heterogeneous actors (Christiansen et al., 2010). This means that value constructions are seen as mobilizations of certain actors in networks, and it is the composition of these actors that gives the network its qualities and characteristics, and created the value. Accordingly, this perspective goes further than the co-creation perspective and sees value as not only created in the interaction between a company and consumers, but constructed between numerous heterogeneous actors, both human and non-human. Hence, value is perceived to be an effect of network formations.

The co-construction perspective on value is illustrated below in figure 3.2.

Figure 3.2: A network perspective on value construction

Figure 3.2 illustrates a network made up of interactions between a number of different actors. The actors are shown as black dots, as they are heterogeneous of nature. Hence, there is no longer a separation between a firm and its surroundings as seen in figure 3.1. This is not to say that firms or consumers do no longer exist, but it is no longer a separation assumed a priori. Instead, all there is assumed is the existence of

16 Chapter 3. Value creation 17

actors mobilized in networks interacting with each other, and hereby holding together the network. In this value network, certain actors are associated and stabilized by certain relations illustrated by the black arrows connecting them. In this regard, it is important to emphasize that this is a simplified illustration meaning that many value constructions may take place simultaneously, just as the same actor can simultaneously be involved in several value constructions. Furthermore, value constructions can be broken if challenged by competing value constructions why they are constantly up for negotiation and can never be permanently stabilized.

3.4 Conclusion: A network perspective on value creation in the sharing economy

This chapter has presented four different perspectives on value creation: a firm, a consumer, a co-creation and a co-constructivist perspective (Christiansen et al., 2010). The first three have been defined as linear, whereas the last one, the co-constructivist perspective, has been defined as a network perspective.

In the network perspective the normal boundary between company and consumer is removed in favor of heterogeneous actors mobilized in networks. This corresponds well with the structure of sharing economic services put forward in chapter 2, in which the linear relation between the company and consumer is replaced with a network of peer providers, peer users and a company. Hence, this thesis will subscribe to a network perspective to value creation. Accordingly, value is perceived as an effect of network formations. This implies that understanding how value is constructed in the sharing economy is dependent on understanding the network formation of sharing economic services, and how these constructions have emerged and stabilized.

In order to do so, ANT will be applied as the analytical framework of this thesis. This implies subscribing to an ontology in which everything is perceived as networks stabilized through processes of translation. Consequently, value construction through the lenses of ANT will too be understood as processes of translation. This will be discussed further in chapter 5, but firstly, the following chapter will present ANT and the implications following from subscribing to ANT as an analytical framework.

17 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 18

4. Analytical framework: Actor-network theory

In this chapter, the analytical framework that will serve as both the theoretical and methodological foundation of this thesis will be presented. Hence this chapter serves to give an overview of actor-network theory (ANT) including its understanding of society and how it can be investigated and analyzed. In doing so, the chapter will define some of the main concepts of ANT relevant to this thesis and reflect on the scientific consequences of applying ANT.

4.1 A constructivist point of departure

ANT is an approach to sociology and a theory about society formulated in 1980s primarily by Michael Callon, Bruno Latour and John Law. It builds on a constructivist paradigm in which everything is perceived as constructions of existing objects (Fuglsang, 2003). Essential to ANT is the notion that society is constructed as networks made up of both human and non-human actors and that these networks are constantly being developed and changed. Originally, the theory was developed as a means of describing how science and technology is constructed, but it has since developed into a theory about society with science and technology taking up significant roles in the investigation and construction of the social (Fuglsang, 2003).

According to ANT, the social is constructed in the interactions of heterogeneous actors (Callon, 1991), and hence the primary concern of ANT is to investigate how the social is constructed through relations between actors in different situations. In this connection, it is important to stress that ANT is not searching for fundamental answers to this question, but instead tries to investigate how this happens in actual, empirical situations, which makes ANT deeply rooted in empirical case studies (Law, 2008). Accordingly, it is difficult to see ANT as an actual theory since a theory’s objective is to explain why something happens with fundamental answers. In this sense, ANT is descriptive rather than explanatory, trying to describe how phenomena are represented and how relations assemble or don’t in micro social connections.

18 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 19

4.2 Actors, networks and actor-networks

According to ANT, the social is a product of interactions between a number of diverse actors (Callon, 1991). However, what makes ANT particular is its definition of these actors; actors are not just human beings, but can be any entity – human as well as nonhuman – which means that also objects, machines, animals, text, money, architecture, etc. are seen as actors in the same way as people (Law, 2008). Moreover, actors are semiotic concepts meaning that no actor holds a separate meaning or identity in it self: “entities take their form and acquire their attributes as a result of their relations with other entities” (Law, 1999, p. 3). Accordingly, actors are given meaning through their relations to other actors in networks, which are therefore termed actor-networks (Callon, 1986b). Hence, actors are never independent, but always organized in and being influenced by their network. The actors constituting such network are all equally important (Callon, 1986b) meaning that if one actor is no longer there, the network will change or in worst case stop existing: “In the absence of one ingredient, the whole would break down” (Callon, 1986b, p. 23). At the same time, if one actor changes, so will the network. Hence, actor-networks are never stabile, but can be re- defined or stop existing any time due to changing relations in the network (Callon, 1986b).

Even though the concepts of actor and network are defined separately above, “an actor may be viewed as a network, and a network may be viewed as an actor” (Dolwick, 2009, p. 39). This means that each actor is simultaneously a network consisting of its own entities giving the actor its identity. Accordingly, a network can also be considered an actor. As defined by Callon (2012): “The actor-network is reducible to neither an actor alone nor to a network…An actor-network is simultaneously an actor whose activity is networking heterogeneous elements and a network that is able to redefine and transform what it is made of” (p. 93).

Law (1992) argues that sometimes we are aware of the network that makes up an actor, whereas other times we are not. He gives the example of a television: “For most of us most of the time a television is a single and coherent object… On the other hand when it breaks down, for the same user – and still more for the repair person – it rap- idly turns into a network of electronic components and human interventions” (Law, 1992, p. 384). Accordingly, even though all concepts and phenomena are networks, most of them are extremely complex, and we are not in the position to detect such

19 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 20

complexity. Therefore, in order to simplify reality, we unite networks into actors or concepts and conceal the networks from our view through the process of simplification (Law, 1992). In theory, reality is infinite, but in practice actors, concepts and phenomena are defined with certain characteristics and attributes. In the light of such simplification, ANT states that a network is blackboxed, whereby the network formation is neither visible nor relevant, as its behavior is well-known and predictable and its existence taken for given (Callon, 1991). It is due to blackboxing that networks become relatively stabile, whereby certain qualities are attached to it and perceived as stabile characteristics of the network (Callon, 1991).

Just as a network consists of numerous actors, there can be numerous actor-networks in an actor-world (Callon, 1986b). An actor-world associates heterogeneous entities, and defines their identities and roles, and the relations that bind them together (Callon, 1986b). Even though consisting of heterogeneous actors, an actor-world is formed around one main actor, who constructs the actor-world by listing the entities to become part of the actor-world along with their roles and identities (Callon, 1986b). As it goes for actor-networks, so it goes for actor-worlds; all actors are equally important, and with one actor not being there, the actor-world cannot exist. Moreo- ver, an entity in an actor-world only exists in context and in its relations to the other entities (Callon, 1986b). Hence the actor-world is what gives each actor its signifi- cance and what defines its limitations by relating it to other actors in the actor-world.

We see many similarities between an actor-network and an actor-world, and as put by Callon (1986b) the two concepts also draw on the same phenomenon, however, in two different ways: “The term actor-world emphasizes the way in which these worlds, built around the entities that create them, are both unified and self-sufficient. The term actor-network emphasizes that they have a structure, and that this structure may change” (Callon, 1986b, p. 33). Hence, an actor-world is a network built around a main actor, whereas an actor-network emphasizes the structure or architecture of the actor-world. However, just as Callon (1986b) chooses to do, the two terms will be used interchangeably throughout this thesis.

As of now, we see that it can be difficult to distinguish the terms of ANT. While the concepts of actor and network are defined separately, an actor is at the same time a network, and a network can be an actor. This, however, is also one of the strengths of ANT. Networks are not a priori defined as a stabile set of relations or interactions be-

20 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 21

tween certain actors. Therefore, the purpose of ANT is to investigate how some interactions more or less succeed in stabilizing and reproducing themselves (Law, 1992) and this way ANT becomes a method for understanding mechanisms of power and organization – how they are generated through networks of actors and appear macro- social due to blackboxing. Black boxes are, however, processes and therefore never something stabile that can be achieved once and for all, or as Law (1992) puts it: “...social structure is not a noun but a verb” (p. 385). This means that they are social struggles; often networks meet resistance, and sometimes resistance is overcome. This happens through the process of translation. Translation is a central concept in ANT, and will be explained in the following section.

4.3 The process of translation

ANT can be a method for mapping actors and the interactions between them. Howev- er, this is not the primary concern of ANT – instead ANT is concerned with mapping the way in which these actors define and distribute roles, and mobilize others to play these roles (Cressman, 2009). Translation is about how actors and organizations mobilize and hold together the bits and pieces and, at least for a certain period of time, turn them into something appearing as an actor. Hence, translation is about connecting actors in a certain way and about shifting existing relations (Law, 2008). Transla- tion is also the building of an actor-world from entities; to attach characteristics to actors and establish more or less stabile relationships between otherwise dissociated and distinct actors (Callon, 1986b).

As defined by Callon (1986a), the process of translation exists in four phases, which are often overlapping. The first phase is problematization, where a problem is raised, and the set of actors needed for solving this problem is defined. Defining these actors includes defining their roles and identities and the reason why these actors must be interested in solving the problem. Problematization is therefore the first step in establishing an actor-world. It also includes establishing an obligatory passage point (OPP) that will align all interests in the network – an actor that all relevant actors must connect to in order to achieve their individual identities.

Secondly, in the interessement phase, each entity enlisted in the problematization can either agree to take the roles suggested or refuse by defining distinct identities, goals,

21 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 22

or motivations. The latter may happen if actors are implicated in other processes of translation that define their identities in competing ways. Hence, interessement is the attempt to convince actors to enroll in the identities formulated in the problematization, and the attempt of cutting actors’ connections to other competing networks. However, no matter how strong the interessement, Callon (1986a) stresses that success is never a matter of course.

If the actors submit to the identities, the process of enrolment follows. Enrolment is the result of a successful interessement, and therefore it creates a degree of stability in the constructed network.

Lastly, the process of mobilization is about determining who is spokesman for the actors in the network and ensuring a connection between the spokesman and the remain- ing actors. Here it is important to ensure that the spokesperson of the actor-network in fact represents the masses, and that the masses are willing to follow the spokesperson.

A successful translation will succeed in the blackboxing of heterogeneous elements in an actor-network and will hereby create what appears to be a stabilized actor-world. However, it is important to note that translation is not a process with a beginning and an end. Instead is should be seen as an ongoing process with continuous negotiations between actors, why a translation will never truly be closed (Law, 1992).

4.4 Human and non-human actors

Since its emergence in the 1980s, ANT has been thought of as a provocative and controversial theory (Alcadipani & Hassard, 2010; Sayes, 2014), and has therefore been subject to various points of criticism. The most controversial and mostly discussed point of the theory is the fact that it devotes agency to objects just as much as to people, and that non-human actors have the ability to act, influence, and change just as much as human actors do. Moreover, it is argued that it is relatively unclear what is actually meant when speaking of non-human actors (Fuglsang, 2003; Sayes, 2014). This ambiguity and vagueness has led Collins & Yearly (1992) to state that since social scientist are not good at coming to terms with the competencies of non-humans, they should leave such analyses to natural scientists and engineers.

Amsterdamska (1990) is also critical when ANT asks us to “abandon all distinctions between human and non-humans” (p. 499). However, it can be argued that a total

22 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 23

abandonment of the distinction is not the intention of ANT. As stated by Sayes (2014), it is the argument of ANT that “while non-humans have agency, they do not all have the same type and intensity of agency as each other or as given humans have” (p. 142). Accordingly, ANT does not suggest that objects can act on their own but that non-humans have agency due to the attributes given to them by human actors. Accordingly, the critique of non-humans having agency would only hold up if ANT was looking at actors in isolation (Hassard, Kelemen, & Cox, 2012). However, as ANT is not about looking at actors separately but about their connections in networks, the controversialness becomes less evident. As put by Callon & Latour (1992): “It is not our intention to say that scallops have voting power and will exercise it, or that door-closers are entitled to social benefits and burial rites, but that a common vocabulary and a common ontology should be created” (quote from Hassard et al (2012, p. 53)). Accordingly, all distinctions between humans and non-humans are not abandoned. ANT demands humans as much as it demands non-humans, and it is only ana- lytically that all distinctions between the two must be abandoned as to be able to take into account the roles that things, technology, money, and other non-human actors play in the construction of the social.

4.5 Structure and agency

It can be argued that ANT puts forward an approach to analyze micro networks, and is therefore not a tool for understanding concepts on a macro level. This has led to a critique of ANT being too focused on the micro relations and therefore not operation- al when it comes to understanding concepts such as nation state or global economy. Furthermore, it is stated that ANT lacks appreciation of the impacts of macro structures on micro events and processes, and oversees the impact of institutions on social structures (Hassard et al., 2012).

However, in ANT “the macro-social is no different in kind from the micro-social” (Callon, 1991, p. 153). Instead “macro structures” of society are made up the exact same way as microstructures. “Macro structures” are put in quotations marks as they are in reality blackboxed networks of micro relations succeeding in stabilizing and reproducing themselves whereby they appear macro-social (Law, 1992). Accordingly, there is no difference between examining micro or macro phenomena, and there is no real distinction to be made between micro and macro. All there is are more or less

23 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 24

stabilized networks of interaction, why the macro social is merely an effect of the micro social. Hence, the concept of micro and macro is replaced with the concept of networks, their scale, and the degree to which they are blackboxed.

This makes ANT a practical tool for following changes of scale and investigating how phenomena have arisen by networks being blackboxed. However, it does not allow for deriving general or universal principles from ANT. As it is not social structures, but actors binding together society, one can only investigate how this happens in specific situations (Fuglsang, 2003). Therefore, instead of explaining phenomena by looking at social rules or regularities, they are instead described or explained in their concrete display and development.

4.6 Conclusion: ANT and its implications

In this chapter, a presentation of ANT has been put forward, as it serves as this thesis’ analytical framework. ANT is a theoretical and methodological framework building on a constructivist ontology in which everything is perceived as network constructions of relations and interactions between heterogeneous actors. In this regard, actors and have no intrinsic identity or meaning, but are given meaning through the networks they engage in and their relations to other actors. Accordingly, a concept, a phenomenon, or a product perceived with certain characteristics is, in reality, a blackboxed network concealed from our view, in which the composition of actors defines its qualities. This composition of actors in networks is orchestrated through processes of translation defining actors and their roles and identities by connecting and associating them in networks.

in which actors are connected and associated and their roles and identities defined.

Therefore, applying ANT as the analytical framework involves seeing everything as network constructions consisting of relations and interactions between heterogeneous actors. Consequently, the phenomenon of the sharing economy and the concept of value must too be seen as network formations, why the problem statement of this thesis cannot be answered by investigating the macro social context. Instead, the analysis must dig into the micro social relations between actors making up the sharing economy. Additionally, ANT perceives actors as heterogeneous, why the analysis must take into account both human and non-human actors. The following chapter will elaborate

24 Chapter 4. Analytical framework: Actor-network theory 25

further on the consequences of investigating the sharing economy and the concept of value from an ANT perspective.

25 Chapter 5. An ANT perspective on value construction in the sharing economy 26

5. An ANT perspective on value construction in the sharing economy

This chapter is meant to be a reflection on the consequences of applying ANT as the analytical framework for answering the problem statement of this thesis. Accordingly, this chapter will combine the results of the previous three chapters by applying ANT, firstly, to the understanding of the sharing economy and, secondly, to the understanding of value creation. Lastly, the chapter will be concluded by proposing that ANT allows for understanding value construction in the sharing economy as collective and constant processes of translation.

5.1 The sharing economy through the lenses of ANT

Taking an ANT perspective on the sharing economy implies seeing sharing economic services as actor-networks. This applies to the structure presented in section 2.2 in which sharing economic services are presented as networks of peer users, peer providers, and a company. However, as ANT perceives networks to be made up of not only human but also non-human actors, other actors must be taken into account as well. With that in mind, it is interesting to return to the definition of the sharing economic services put forward in chapter 2:

a company facilitating P2P sharing of assets, tangible or intangible, for a fee or other compensation. The service must be reliant on the Internet and no transfer of ownership must take place

As emphasized by underscores, this definition reveals several actors if seen through the lenses of ANT. Some of them were discussed already in chapter 2: the peers and the company. But three additional actors are revealed as well: the assets being shared, the fee or compensation being paid, and the Internet facilitating that sharing can be done. Accordingly, when analyzing the sharing economy in this thesis, it is not only the role of peers and the company that must be taken into account, but also the non-

26 Chapter 5. An ANT perspective on value construction in the sharing economy 27

human actors as for example (but not limited to) the things being shared, the Internet- based platform, and the money or compensation exchanged.

Furthermore, ANT allows for understanding how the sharing economy has come into existence. Belk (2014) states that the notion of sharing has started to change. From an ANT perspective this means that an existing black box is being opened; where sharing used to be something that we did only with family and friends, we are now starting to share with strangers (Belk, 2014). With the actor ‘stranger’ being let into the network, the network changes and so does its characteristics and identity. But how has ‘stranger’ become an actor in the actor-network of sharing? Albinsson & Perera (2012) state that, “consumers’ circle of sharing has recently expanded from one en- tailing primarily family and close friends to a public, community-wide circle facilitated by the Internet” (p. 306). Accordingly, as the Internet allows for sharing to be easily coordinated and done in a larger scale (Belk, 2014), the Internet must be seen as the crucial actor associating a sharing relation between strangers, whereby the actor- network and concept of sharing changes. As stated by Callon (2004), “non-human actors allow very different groups, sometimes unknown to each other to establish relations of communication and to coordinate their action” (p. 4). Accordingly, the In- ternet facilitates that actor-networks built around a new notion sharing is established and hereby allows for the construction of the actor-world of the sharing economy.

5.2 Value creation through the lenses of ANT

As a result of the ontology of ANT, everything must be perceived as network constructions. Accordingly, this applies as well to the concept of value, which must therefore be perceived as value networks made up of heterogeneous actors. This corresponds to the network perspective presented in section 3.3 in which value creation was presented as the mobilization of actors in networks.

Furthermore, ANT proposes that networks are constructed through processes of translation. This makes ANT and the concept of translation a practical tool for understanding how value networks are constructed by associating certain actors and defining their roles and identities.

Understanding value creation as a process of translation holds certain consequences. In section 4.2 it was put forward that translation is at the same time the process of

27 Chapter 5. An ANT perspective on value construction in the sharing economy 28

construction an actor-world. As an actor-world is seen as established around one main actor (Callon, 1986b), translation too must be a process performed by a main actor. This would imply that the actor facilitating the network is the one constructing value. But if this was the case, a network perspective to value would as well be linear. Ac- cordingly, translation must be perceived not as a linear, but as a collective process.

This becomes clearer by looking at an innovation process. Behind an innovation often stands a certain company or main actor. Consequently, innovation processes are commonly perceived as linear; as series of sequential events that can be managed by decision makers through analytical approaches (Christiansen & Varnes, 2008). But in reality, no innovation process is linear. Instead, innovations are whirlwind processes influenced by struggles and negotiations (Akrich, Callon, & Latour, 2002b). If we see innovation as a process of creating value, the same can be said for value construction and the process of translation. Value construction is not a process to be controlled by one actor alone and can therefore not be managed fully by one actor in a translation process. Instead, it is a dynamic process of struggles and negotiations in which all actors in the network play a role. Actors do not simply adopt an idea, but they adapt it and transform it (Akrich et al., 2002b). Accordingly, value construction is not just the process of constructing an actor-world, but also the collective process of adapting the network as to fit into each actor’s needs. As a consequence, translation is a constant and collective process of changing existing and creating new relations between actors within a network, or introducing new actors to the network whereby existing relations change.

5.2.1 Framing devices

That value constructions are negotiated in constant and collective translation processes does not result in total loss of control for the actor establishing the actor-world. Callon (1999) puts forward that the process of framing can be used to mobilize actors in certain ways as it is an “operation used to define individual agents which are clearly distinct and dissociated from one another” (Callon, 1999, p. 188). Accordingly, framing is the operation of connecting distinct actors to each other by establishing a certain relation between them, whereby the translation process can be influenced. Christiansen et al (2010) state that this is done by framing devices that “facilitate a certain interpretation and allow for the definition of objects, goods, and merchandise

28 Chapter 5. An ANT perspective on value construction in the sharing economy 29

that are identifiable and can be separated from others by their qualities” (p. 805). Consequently, framing devices can be introduced to a network to affect or change relationships or interactions between actors in the network, and hereby guide how the network is constructed and characterized.

5.3 Conclusion: Value construction in the sharing economy as collective processes of translation

This chapter has reflected in the consequences of applying ANT to the two main concepts being investigated in this thesis; the sharing economy and value creation.

Applying ANT to the sharing economy involves that sharing economic services are not just seen networks made up of peers and a company, but that they must be perceived as actor-networks consisting of heterogeneous actors, both human and non- human.

Understanding the concept of value with ANT implies that value must be seen as networks made up of heterogeneous actors, which is in line with the network perspective to value (Christiansen et al., 2010) presented in section 3.3. Furthermore, ANT proposes that networks are constructed through processes of translation, why value networks too must be seen as constructed through translation. However, as value construction is not a linear process that stops with innovation, translation is defined as a collective and constant process.

Accordingly, ANT provides a framework for answering the research question of this thesis by explaining how value is constructed in the sharing economy as a network effect of collective and constant processes of translation. Consequently, this thesis must seek to open up the black box of sharing economic services and reveal how they are made up of micro relations between heterogeneous actors and how these relations are translated.

How this will be done will be elaborated in the following chapter by presenting the methodological considerations and the process of collecting and analyzing data.

29 Chapter 6. Methodology 30

6. Methodology

This chapter presents the methodological considerations of this thesis as well as how empirical data has been collected and analyzed. Firstly, the methodological implications of subscribing to ANT will be put forward by presenting the methodological principles that will guide the entire methodology. Secondly, it will be explained why a multiple case study is chosen for this research and how cases have been selected. Lastly, it will be outlined how data has been collected and analyzed.

6.1 ANT as a methodology

As stated by Latour (1996), ANT is both an analytical framework and a methodology. This means that ANT is both a certain set of glasses to look upon society, but at the same time a practical tool for conducting a research by describing how actors interact in networks.

Callon (1986a) puts forward three principles that must be adopted when using ANT as a methodology, why these will serve as the the guiding principles in my data collection and analysis. The three principles are: agnosticism, generalized symmetry and free association (Callon, 1986a).

Agnosticism involves that the observer must be impartial towards the scientific and technological arguments used by the actors. This means that the observer cannot cen- sor actors when they speak of their social environment or themselves. Therefore, this principle implies abandoning any pre-conceived assumptions of causal relationships, nature of the networks, or the accuracy of the actors’ explanations. All interpretations must be considered of equal importance and the observer must not judge the way actors analyze their surrounding society.

The second principle is generalized symmetry. Generalized symmetry implies not changing registers when researchers move from the technical to the social aspects of the problem, and that the same framework and vocabulary must be used to examine

30 Chapter 6. Methodology 31

both human and non-human actors. As discussed already in section 4.4, this is also the mostly criticized and controversial part of ANT.

The third principle is free association, which means that the observer must abandon the division between society and nature in the analysis. The division between the two should be the result of analysis rather that a point of departure. Free association is also the concept of not imposing a pre-established grid of analysis or categories upon actors, their discussions, and relationships. In order to do so, the researcher must follow the actors and “identify the manner is which these define and associate the different elements by which they build and explain their world” (Callon, 1986a, p. 4).

As mentioned, these three principles will serve as guidelines for both the data collection and the empirical analysis; hence the implications of the three principles will be brought up throughout the chapter.

6.1.1 Following the actors of the sharing economy

As a result of the principle of free association, the researcher must follow the actors (Callon, 1986a). However, as put by Cressman (2009) following the actors is a con- fusing dictum as the number of actors within a network is endless. In reality, observ- ers cannot avoid putting certain limitations and boundaries on their investigations, leading to the question of which actors to include an exclude in an ANT research (Hassard et al., 2012) and where to set the boundaries for the networks investigated. Miller (1997) addresses this critique by stating that “It is fine to tell us that we should believe in them [the actors] when they speak to us, that we should refrain from judging them, but we have to know who to speak to in the first instance” (p. 363). In this regard and since everything is mobilized in complex and boundless networks, following the actors is a journey without an end. Miller (1997) states that to solve this problem you must select the paths that you wish to follow, and those you wish to ignore. Consequently, as it is not possible to follow every actor in the sharing economy within the scale of this research, some boundaries will have to be set. As put by Cordella & Shaikh (2006), researchers must artificially define the analytical range of the study and artificially close the researched networks. Only by limiting the focus of the investigation, it is possible to research it.

31 Chapter 6. Methodology 32

Accordingly, as it will be too complex to investigate all actors in the sharing economy, I will have to set some boundaries and narrow down the focus of this research. In doing so, I am aware that actors and actor-networks are naturally embedded in numerous relationships, and that I only study and try to understand some of these networks when seeking to answer the problem statement of this thesis. This means that my results would most likely be different if boundaries were set differently.

6.2 A multiple case study

As mentioned in section 4.1, ANT is deeply rooted in empirical case studies. Hence, in order to understand value creation in the sharing economy, this study will search in empirical cases and investigate how the actors in these cases interact and negotiate and how they establish and break relations. Accordingly, in this thesis a multiple case study will be conducted of two cases of the sharing economy. According to Yin (2009), case studies are the preferred method when the problem statement is a ‘how’ question and when the focus is a contemporary phenomenon in a real life context. As this is the case in this thesis, where it is investigated how value is constructed in the contemporary phenomenon of the sharing economy, I find a case study to be the preferred method for this thesis. Furthermore, case studies are preferable when observing data at the micro level as opposed to quantitative analysis which observes patterns in data at the macro level (Zainal, 2007). As ANT perceives the macro level as an effect or sum of the micro social, a qualitative study is a better fit for this thesis.

Another argument for choosing a multiple case study can be found in the problem statement of this thesis. By asking how value constructions are stabilized in the sharing economy, the problem statement ask for findings to be generalized into general knowledge about the entire field of the sharing economy. Single case studies are often criticized for being somehow unique and idiosyncratic and therefore have limited value beyond the circumstances of the single case (Yin, 2009). Accordingly, a multiple case study will allow me to move beyond this problem and be able to generate general knowledge by comparing the results of the two case studies and generalize my findings through empirical induction.

However, what should be clear from chapter 4 is that the epistemology of ANT does not allow for me to derive general or universal principles, as networks are always

32 Chapter 6. Methodology 33

bound to their context and therefore not transferable without being translated into the new context. Accordingly, explanations are specific to the situation in which they are derived and cannot just travel to another context. This leaves me in a dilemma where my problem statement asks of me to generalize, but my analytical framework does not allow for me to do so. I will in this thesis try to comply with both requests by not gen- eralizing results in my analysis. Accordingly, in the analysis, the two cases will be analyzed separately. But as put by Flyvbjerg (2006): “That Knowledge cannot be for- mally generalized does not mean that it cannot enter into the collective process of knowledge accumulation in a given field or in a society.” (p. 10). Therefore in chapter 9, discussion, I will enter into the collective process of knowledge accumulation within the field of the sharing economy by comparing the two cases and derive cross case findings and hereby be able to answer the problem statement of this thesis. In doing so, it is important for me to make clear that these findings will not have character of being the final and infinite truth, but empirically and scientifically well-founded conclusions that can serve as inspirational when explaining other cases within the sharing economy.

6.2.1 Selecting cases

According to Yin (2009), selecting cases serves as possibly the most critical step in doing a case study. In this study, cases must represent the sharing economy, and has therefore been chosen to fit this thesis’ definition of the sharing economy as sharing economic services. Moreover, cases have been chosen in light of the willingness of the actors to participate and the quality of data available to avoid that the chosen cases turn out not to be valuable.

Furthermore, two very different cases have been chosen in order to ensure that the results derived from this research are not specific to a certain product or industry. This is also the argument for choosing two cases that are very different in size, scope and reach. The two cases are GoMore and Airbnb. Airbnb is an international sharing economic service facilitating P2P home rentals across the world. GoMore is a Danish sharing economic service facilitating P2P ride and car sharing. Valid for them both is that they are stabilized actor-networks. GoMore is one of the biggest sharing economy companies in the Danish market with more than 260,000 Danish members and they facilitate around 1500-2000 rides being shared everyday (“GoMore – Rideshare,”

33 Chapter 6. Methodology 34

n.d.). Airbnb is one of the biggest and most well known sharing economic services worldwide and have more than a million listings of shared homes and rooms in more than 190 countries on their platform (“Airbnb – About us,” n.d.) allowing users to share on globally.

6.3 Data collection

Selecting cases is not enough to initiate an ANT research. Since every actor is at the same time a network of other heterogeneous actors, it is important to reflect on where or with what actor to begin the research within the actor-worlds of Airbnb and Go- More.

Seeing Airbnb and GoMore as two actor-networks consisting of heterogeneous actors make them at the same time actor-worlds formed around one main actor. This main actor is constructing the network by listing all associated actors, defining their roles and the relations that bind them together through the process of translation (Callon, 1986b). Hence, in order to understand the architecture of the two networks, this research will begin with the actor translating the actor-world. And as put by Cressman (2009): “it is usually the case that ANT looks to the network builders as the primary actors to follow and through whose eyes they attempt to interpret the process of network construction” (p. 3). Accordingly, this research starts with GoMore and Airbnb whom I see as the network builders, since they are ones facilitating the network by creating and maintaining the online platform.

Accordingly, this research was started by interviewing Co-founder Søren Riis from GoMore and Country Manager for the Nordic and Dutch Market, Even Heggerness from Airbnb. These two interviews set the frames for understanding among which actors value constructions are created and negotiated. Both companies expressed more than once the importance of their users:

“Of course, we have our hosts and our guest that we are the closest to… We are all about our users” (Heggerness, appendix D2, line 29),

“Well, we are no more than them. They are our products and they are out customers” (Riis, appendix D1, line 16).

Accordingly, as the users were pointed out as crucial for the existence of the two actor-networks, the research was continued by conducting interviews with the users of

34 Chapter 6. Methodology 35

the two services. In this regard, I talked to both peer providers, peers users, and people holding both roles in order to understand how different actors describe and construct the actor-world and its relations. It was not decided beforehand how many users to talk to, but interviews were carried out until it was appraised that a sufficient amount of data had been collected and that no new critical data was added by pro- ceeding with more interviews. This led to 11 user interviews.

Table 6.1 is a list of all 13 interviews, including the two company interviews.

Name Service Role When Duration (min.)

Søren Riis GoMore Company, co-founder 07/04/14 52:53

Kasper GoMore Peer user + peer provider 09/04/14 43:57

Niels GoMore Peer user + peer provider 09/04/14 24:34

Linnea GoMore Peer user 11/04/14 29:49

Lisa GoMore Peer user 18/04/14 50:07

Søren H GoMore Peer provider 14/04/14 40:36

Monica GoMore Peer provider 11/04/14 34:33

Even Heggerness Airbnb Company, Country Manager 10/04/14 47:09

Mie Airbnb Peer provider 13/04/14 28:31

Felix Airbnb Peer user + peer provider 20/04/14 32:30

Christoffer Airbnb Peer user + peer provider 16/04/14 49:13

Martha Airbnb Peer user 12/04/14 32:49

Chris Airbnb Peer user 29/05/14 33:00

Table 6.1: List of conducted interviews

All interviews were semi structured where a general interview guide with relevant themes and open questions have been used to set the frames for the interview (Kvale, 2008). This gave me the flexibility to put in new interesting perspectives if relevant, and move into and follow new perspectives put forward by users during the interviews (Kvale, 2008). Furthermore, it allowed for me to adopt Callon’s (1986a) principle of free association, as the questions were open enough for the actors to express themselves freely without strict analytical categories being imposed on them.

35 Chapter 6. Methodology 36

The company interviews were guided around Callon’s (1986a) stages of translation in order to understand how an actor-world has been established around the two companies. The user interviews were structured around a sharing process in order to get in- sights into the network relations and user experiences before, under, and after sharing. Interview guides can be found in appendix A,B, and C.

All interviews were conducted in Danish, as this was the language of all interviewees except the interview with Airbnb Country Manager, Heggerness, who is Norwegian, why the interview was conducted in English. Conducting the interviews in the mother tongue of the interviewees allowed for them to always be able to express their experiences, thoughts and feelings at least without language being a barrier. Heggerness from Airbnb works in an international environment and travels a lot (as put forward in his interview (appendix D2) he has spend more than 500 nights travelling within the last two years), why he felt confident doing it in English.

6.3.1 Secondary data

The analyses make use of secondary data as well in order to support the arguments and validate the data collected in the interviews. Secondary data includes articles about and webpages of the companies, and the features and content of the platforms.

Furthermore, an expert interview has been conducted with Claus Skytte, a Danish expert on the Sharing economy. Though I have created the data of this interview, I term it secondary, as it does not enter directly into the analysis. Instead, the interview has been used to gain an updated understanding of the sharing economy, and to narrow down this thesis’ definition of the sharing economy. The interview was based on a semi-structured interview guide (appendix G1) and lasted 44:12 minutes. The interview has not been transcribed, as it is not directly involved in the analysis, why pre- cise statements are not of particular importance. Instead, a summary of the interview has been made, which can be found in appendix G2.

6.4 Data analysis

Analyzing data has been an iterative process going through three steps. The first step was to transcribe all interviews. In the transcriptions, all unimportant fillers have been removed, whereas fillers impacting the understanding of the interviews have been

36 Chapter 6. Methodology 37

preserved. Furthermore, some editing has been done to improve fluency, but only where sentences were so interrupted that the understanding got lost in the written words. Interviews have been transcribed in the same language in which they were conducted in order to keep the rightful meaning. After choosing which quotes were needed for proving the points of the analysis, these quotes have been translated into English after my best ability. In doing so, I did not search for word equivalence but for the expressions closest to the contextual meaning of the quote. This means that all data has been analyzed in the language in which it was conducted. All interview transcriptions can be found in appendix D, E, and F. When using a quote in the analysis, the appendix in question will be referred to as well as the line number in which the specific quote can be found.

In the second phase, data was analyzed through a content analysis of breaking down, examining, comparing, conceptualizing and categorizing data (Kvale, 2008). Accord- ingly, interview statements have been coded into relevant categories. In doing so, I have searched for statements where respondents express directly or indirectly that value is created or has failed to be created. After coding all interviews within each case, the coding was compared, overlapping categories merged into one, and others renamed. Moreover, some statements have been reevaluated and put into other categories. Accordingly, the final categories are perceived to be the most evident value constructions stabilized within each case. This means that the analyses revealed value constructions that are not taken into account in this research, as they were only evident in very few interview statements. This, however, does not mean that they are not important; just that they are not as evident as the chosen value constructions.

After identifying the categories for each case, a narrative analysis was conducted by comparing and studying in depth all statements within each category. A narrative analysis “focuses on the stories told during an interview and works out their structures” (Kvale, 2008, p. 112). Accordingly, this analysis allowed for me to analyze the utterances of the interviewees and hereby identify the actors and the relations making up each value construction, and how these relations have been translated and stabilized.

In reality, the process haven’t been as linear as described here, but it has been a circu- lar and iterative process of going back and forth between content and narrative analysis, creating and deleting categories, finding out that statements in reality belonged in

37 Chapter 6. Methodology 38

another category, etc. Moreover, I started processing and analyzing the interviews before all interviews were conducted. As mentioned already, it was not decided beforehand how many interviews to conduct. Therefore, by analyzing along the way it was possible to evaluate continuously if more data was needed, or if new interviews were still adding any value to the data. Moreover, it helped me evolve the interviews along the way by making clear which themes needed to be elaborated, and which themes were already fully covered.

In the process, all three of Callon’s (1986a) principles have been adopted. Agnosti- cism has been adopted by not judging how actors analyze their surroundings and by not doubting the accuracy of actors’ explanations. Free association has been adopted by not imposing a pre-established grid upon actors but instead let the actors’ own words decide which categories were relevant and which value constructions to analyze further. In the narrative analysis, heterogeneous actors have been taken into account, and no distinction has been made between human and non-human actors. Ac- cordingly, the principle of generalized symmetry has been applied.

38 Chapter 7. GoMore 39

7. GoMore

7.1 Case description

GoMore helps people share transportation by facilitating P2P ride sharing through an online platform (“GoMore – About us,” n.d.). The concept of GoMore is simple: if you are looking for a ride, GoMore can match you up with a driver with empty seats who is going in the same direction as your self. For that, GoMore charges 10% of the price that you pay the driver.

GoMore is a Danish company started in 2005 by Søren Riis and Mathias Dalsgaard, two Danish students who at the time were living in Germany. In Germany they found that it was common to search for people with whom to share your ride and the costs of the ride with. Accordingly they got to know the concept of ridesharing. Being students, the thought of cheap transportation was appealing and consequently, they got the idea to and created GoMore (appendix D1).

The first eight years, however, GoMore was only a spare-time occupation. But in 2013 they decided to go fulltime and re-launch a more ambitious and professional version of GoMore (appendix D1). This led to a huge growth in members; in the beginning of 2013 GoMore had around 60,000 members, but today, more than 500,000 people are registered GoMore users (Ipland, 2014). GoMore now employ 20 people (“GoMore – About us,” n.d.) and have moved into the Swedish, Norwegian and Span- ish market (Ipland, 2014). Furthermore, GoMore has gotten into the market of P2P car renting, where people can rent out their private cars to other people through the platform (“GoMore – Rental,” n.d.). However, this thesis will focus on the Danish ridesharing market, as this is by far their biggest market with more than 260,000 members (“GoMore – Rideshare,” n.d.).

7.1.1 How it works

On GoMore you can create a free user, which gives you the right to use the platform as either driver or passenger. Accordingly, you can either create a ride or search for

39 Chapter 7. GoMore 40

other people’s rides. A typical ridesharing can be divided into three phases: before, under, and after the ride where each phase holds a number of steps. This is illustrated in figure 7.1 below:

Figure 7.1: A typical ridesharing process with GoMore

Before the ride, the driver puts up a ride with information on where he/she is going from and to, when, price of the ride and other practical information. This includes whether or not there is room for luggage or animals, whether conversation and/or music is preferred, and whether smoking is allowed. On this basis, a passenger can either chose to book a seat immediately and hereby accept the terms put up by the driver – a process called quick booking, or the passenger can send a message to the passenger and ask for more details, make a request, or other things. As soon as a passenger books a seat, the passenger pays the price of the ride through the platform, and Go- More holds on to the money.

In the second phase, the driver and the passenger(s) meet up at the agreed place and time, or the driver picks up passengers. They get into the car and drive to the destination where the driver drops them off at the agreed place.

After the ride, the driver receives payment from GoMore minus the 10% that GoMore charges. This happens 24 hours after the ride in order to make sure that the ride has been completed successfully. Moreover, in this phase the driver and the passenger can evaluate each other by giving a rating on the platform. The rating consists of a star system, where you give from one to five stars with five being the best. Moreover, you can choose to make a comment. All ratings and comments will be attached to the user’s profile for other users to see.

40 Chapter 7. GoMore 41

GoMore fits this thesis definition of the sharing economy, as it is a company charging a fee for facilitating P2P sharing of rides. Moreover, GoMore is based on an Internet platform, and no transfer of ownership takes place.

7.2 Analysis of GoMore

From the empirical analysis of GoMore, four value constructions have been identified in the actor-world: an economic, a safety, a hospitality, and a social value construction. In the following sections, each of the four value constructions will be analyzed one by one to understand how each value network is constructed as an effect of translations defining and associating the actors in the actor-network.

7.2.1 Economic value construction

The first evident value construction in the actor-world of GoMore is an economic value construction. This value construction consists of at least five actors: chauffeurs, cars, passengers, money and GoMore. What is important about this value construction is that it is at the same time constructing the entire actor-world of GoMore, as the economic value creation is established around the entire basis of existence GoMore: their business model. As explained by co-founder Riis, one of the main purposes of starting GoMore was to provide a cheap transportation concept (appendix D1, 8). That economic value is essential for actors to enroll in the actor-network of GoMore is made clear in the empirical data:

“If I alone have to drive, whatever, to Vejle or Odense or wherever I have to go then I might as well minimize the costs by inviting people with me. And then we can split the bill… The most important thing is to get people with me and save money” (Niels, appendix E2, 24+36),

“Right now I am at a state, where I always think of GoMore firstly. And then if I cannot find a relevant ride, then I must think about taking a train. And in these considerations, the price is very important. I consider GoMore firstly because it is simply cheaper” (Lisa, appendix E4, 14).

Accordingly, this economic value construction is at the same time the establishment of a new network, the actor-network of GoMore, as without the economic value construction the involved actors would still be dissociated and distinct. In this regard, GoMore is the main actor stabilizing the network. This is done by one main transla-

41 Chapter 7. GoMore 42

tion: the translation of private cars into public transportation. To ensure this translation, one particular problematization is made: transportation is expensive. This problem is twofold. Firstly, it addresses the problem that car owners find it expensive to drive their cars alone from one place to another:

“Well, there is of course an economic aspect. If you have to go to Jutland and back to visit family and you are alone in your car, then it is a big cost, both in gas and in use” (Monica, appendix E6, 14).

Secondly, it addresses the concern that public transportation is found to be expensive: “…I really find public transportation to be absurdly expensive” (Lisa, appendix E4, 12).

By making this problematization, GoMore addresses the first three actors. The first actor is the car. It is the car that the translation evolves around, as it should be translated into public transportation. The enrolment of the car, however, is dependent on the enrolment of the car owner, who is the second actor addressed by the problematization. GoMore defines this actor by suggesting that car owners open up their cars for strangers going in the same direction and let them ride a long.

Moreover, GoMore addresses people with transportation needs by suggesting that they team up with car owners who have empty seats in their cars.

Addressing these three actors is, however, not enough sufficient for aligning interests between them and stabilize a value construction. Accordingly, to make the interessement GoMore introduces another actor in the network: money. Money becomes the actor to convince both the car owner (and hereby the car) and people with transportation needs to enroll in the network by connecting them with a money relation. Accordingly, money becomes a framing device associating car owners and people with transportation needs and convincing them to enroll in the network, translating them into chauffeurs and passengers. By passengers paying an amount of money to the chauffeurs, both actors can solve their interest in the problem of expensive transportation. Co-founder Riis states the argument for the chauffeur: “So even though we [GoMore] take 10%, you will earn 90% of the price per passenger” (Riis, appendix D1, 16). Accordingly, by letting passengers into the car, the car owner translates into a chauffeur who can earn money on taking passengers in his/her car, and hereby de- crease the costs of the ride.

42 Chapter 7. GoMore 43

Co-founder Dalgaard expresses the argument for passengers: “A ride with GoMore from Aarhus to Copenhagen as passenger in a car costs typically around DKK 100- 150. That’s around half of a train ticket, which costs around DKK 300 each way” (Quote from Vasconcellos, 2008). As a result, people with transportation needs can make a cheaper trip by enrolling in the network and establish a money relation to a chauffeur translating them into passengers.

In both of the above quotes made by the two co-founders, it becomes evident that a fifth actor is introduced in the network: GoMore. To solve the problem of expensive transportation, GoMore establishes itself as an obligatory passage point (OPP) that passengers, chauffeurs, and money most establish a relation to, as the only way that chauffeurs can make money and passengers save money is by finding each other and match up a ride. GoMore is what makes this money relation possible through their online platform by allowing chauffeurs and passenger to communicate and find each other. Hereby GoMore becomes the critical actor for establishing this value construction. For doing so, they charge 10% of the money transaction between passengers and chauffeur. Accordingly, the network results in economic value for all involved actors. It is clear from the empirical data that the actor GoMore and the money relation that they establish between passenger and chauffeur is appreciated by users:

“It is expected, of course, that GoMore must charge money, and I only find it easier this way… It is cool that they facilitate it. They make it so easy to find the ride that you need” (Kasper, appendix E1, 112+114),

“You know what? It is absolutely fine by me [that GoMore charges 10%]. They make the system, the entire database available… It is a service they do for me, and I am happy to pay for it” (Monica, appendix E6, 80+84),

“The consultant in me knows that if they could not make money, it would not continue. People need to earn something to keep it running. And if it has to be an attractive service, it takes some money” (Søren, appendix E5, 135).

As a result, the money relation creates convergence between all involved actors’ economic interests. By stabilizing a network between car owners and their cars (translated into chauffeurs), people with travel needs (translated into passengers), GoMore as the OPP and money, all actors’ goals become the same: to fill up cars with people and hereby create economic value for all actors. From this composition of the network, the quality “cheap” is attached to the network and is perceived as a stabile characteristic of GoMore.

43 Chapter 7. GoMore 44

7.2.2 Safety value construction

The empirical analysis reveals that aligning actors’ economic interests is not sufficient for constructing the actor-network of GoMore, as competing networks are preventing actors from enrolling. As explained by a passenger: “I remember that I thought a lot about the fact that I had to travel single girl with a stranger and get into that stranger’s car” (Linnea, appendix E3, 7). Chauffeurs express the same concern:

“There is no doubt that the first time I did it, I was very nervous and thought to myself: ‘oh no, what are you doing’. You have been raised to not pick up hitch- hikers. Because you never know who gets into your car or what intentions they have. And when you have been raised this way, you are actually doing something that you are not allowed to do” (Monica, appendix E6, 120).

Accordingly, despite the money relation, interessement of actors in the network is still not successful due to a competing translation: that it is dangerous and wrong to share a ride with a stranger, why it should be avoided. Therefore, a counter translation is made to associate the actors: that riding with strangers is safe. To frame this translation, GoMore introduces a number of actors to the network serving as framing devices stabilizing a safe relation between actors and establishing a value construction around safety.

The first framing device is the profile that users must create when enrolling in the actor-world of GoMore shown in illustration 7.2 below:

Illustration 7.2: Example of user profile on GoMore

44 Chapter 7. GoMore 45

In the profile, a series of information about the user is given including education, occupation, profile picture, and for how long the user has been a member. Each user is also provided with the option of writing a profile text, and chauffeurs can provide information on what car they drive, a picture of it, and the car’s registration number. The empirical analysis makes explicit that such profile is an important feature in establishing a safety value construction:

“Especially if I go alone, I am very considerate about who I take with me. Is it someone where the profile looks reasonable? Do they have any ratings? Things that can make me feel safer… I look into what the other chauffeurs say about them. I read it. And if it looks reasonable and if the profile has a picture and is verified, then I think to my self that it cannot be all that bad. That it will not be dangerous” (Monica, appendix E6, 32+34).

In this regard, the profile changes the relation between users. By providing information, strangers are translated into acquaintances and the relation is framed from being unsafe to safe.

In the quote above, another framing device is mentioned as important in changing this relation: ratings. Just as the profile, the rating feature translates the relation between users from unsafe to safe:

“I would stop and think if someone had very bad ratings… I don’t know if every single rating is important to me. But that the feature is there is important to me in relation to what we talked about. About safety” (Linnea, appendix E3, 37).

Furthermore, the analysis shows that the fact that GoMore is part of the network is important for establishing a safety value construction and for convincing actors to enroll in the network:

“Because the setup is as it is, it is different for me … I feel safe because it is put into a system … It is very different from picking up a hitchhiker from the side of the road where no one will ever know who you picked up” (Monica, appendix E6, 120+122),

“I will say that GoMore offers some features that assure me that what I am doing is okay, in some way. Those frames called GoMore. Even though there is no direct control, it gives you an extra safety” (Lisa, appendix E4, 56),

“Here it means a lot for me that there is a form of registration. That I am not just getting into an unnamed man’s car…. That there is a registration and the option of giving feedback, in that lies a safety” (Linnea, appendix E3, 7+9).

45 Chapter 7. GoMore 46

Accordingly, GoMore is again established as the OPP, since the framing devices introduced to the network are features on their platform. Accordingly, in order for the value to be constructed, GoMore is an inevitable actor that all other actors must establish a relation to. The framing devices stabilize the relation and established the safety value construction, and hereby ensure that the quality ‘safe’ is attached as a stabile characteristic to the actor-network of GoMore.

The empirical analysis reveals that a safety value construction is important for the establishment of the entire actor-world of GoMore. This becomes evident from a user telling about a bad experience with GoMore:

“But my bad experience with him resulted in me not using GoMore at all for a long period of time. Then I spend my money on taking the train. Because the experience, the fact that he became so personal, was very staggering for me” (Linnea, appendix E3, 65).

This quote clearly shows how a bad experience with another user can result in actors withdrawing from the actor-world at least for a period of time. Accordingly, the safety and the economic value construction must be seen as mutually dependent and therefore also as each other’s OPPs, as the one could not be stabilized without the other. As a result, neither the economic nor the safety value construction is sufficient for stabilizing the actor-network of GoMore, but with both value constructions, the network is stabilized and interests aligned: by filling up cars and ensuring a safe relation between users, economic value is constructed between and for all actors in the actor- world. Accordingly users no longer question the network, but consider it an option equal to trains or busses:

“Well, now I am at a state where I always consider GoMore firstly, and only if I cannot find a relevant ride, I think to my self: ‘well, then I have to catch the train’ ” (Lisa, appendix E4, 14).

Consequently, due to the simultaneous stabilization of the economic and safety value construction, the actor-network is blackboxed into a defined and predictable actor, and the network is no longer questioned. This blackboxing is emphasized by an article from the Danish newspaper, Politiken, where a headline in 2008 reads: “Ridesharing is a hit in the entire country” (Vasconcellos, 2008). And the network has only stabilized further; since the abovementioned article was published, GoMore has grown from 20,000 users (Vasconcellos, 2008) to more than 260,000 ridesharing users today

46 Chapter 7. GoMore 47

(“GoMore – Rideshare,” n.d.). As a result of this blackboxing, qualities are attached to and appear as stabile characteristics of the network: ‘cheap’ from the economic value construction, and ‘safe’ from the safety value construction.

As a result of the blackboxing, users become important spokespersons for ensuring the growth of the network and, hereby, that the network is stabilized even further. This role of users as spokespersons is put forward by co-founder Riis: “Actually, they [the users] are the ones passing it on, and they are of course our best ambassadors” (Riis, appendix D1, 16). Furthermore, it is confirmed by the users:

“One of my old colleagues… was going from Copenhagen to northern Jutland. And then I told him, “You should put up a ride on GoMore” (Søren, appendix E5, 143),

“So I use it [GoMore] quite a lot, and I have recommended it to all my friends as well” (Lisa, appendix E4, 8).

Accordingly, mobilization is achieved as users are given the power to speak on behalf of the network making them spokespersons of the economic and the safety value construction and facilitating that even more actors enroll in the actor-world of GoMore making the network stronger.

7.2.3 Hospitality value construction

A third value construction identified in the actor-world of GoMore is a hospitality value construction where the chauffeur does more to accommodate passengers than what is expected. This value construction differs from the preceding ones, as it is not established with GoMore as the OPP but directly between the chauffeur and passenger on a ridesharing trip. Moreover, this value construction is not stabilized by a money or a safety relation, as such relation does not give the chauffeur an incentive to accommodate passengers further than just driving them from A to B. Therefore, this value construction is based on a guest-host relation translating the chauffeur into a host and the passenger into a guest. The existence of such relation becomes clear in the empirical analysis:

“Yes, it is kind of, how shall I put it, as if you are invited into people’s home … because it is somebody else’s car. And when it is my car, I am a good host and you are a good guest, right” (Niels, appendix E2, 64+66),

47 Chapter 7. GoMore 48

“I have only experienced amazing chauffeurs, who are very attentive, almost like as if you were invited into their homes. So they are always very sweet like, ‘let me know if it is too cold or too warm’. Or sometimes they ask during the ride, ‘Is everybody okay?’” (Lisa, appendix E4, 26),

“I am almost some kind of host. In someway I am implicitly just that” (Søren, appendix E5, 81).

The quotes reveal that chauffeurs and passengers perceive them selves as guests and hosts, proving the existence of the guest-host relation.

The analysis shows that hospitality evolves around three themes: flexibility, time and comfort. Flexibility involves where chauffeurs pick up and drop off passengers, and whether they are willing to do a detour for this:

“Often they drop me off at the station in Aarhus, just like I would be with the train. But people are often very sweet, so if they drive round below, they are willing to drop me off other places as well. So there is a flexibility that I do not get with the train” (Kasper, appendix E1, 20).

Moreover, flexibility covers the possibility of finding a ride with a more convenient departure time:

“..it [public transportation] can often be a bit inconvenient. Inconvenient that there is only one departure per hour. I mean, maybe I want to go at another time. And then I always check if there is a GoMore ride” (Lisa, appendix E4, 12).

As seen in the last quote, flexibility becomes an important actor for passengers to choose GoMore over competing networks as for example the train. The same goes for time. Time is an important entity in the network to convince passengers to choose GoMore over public transportation:

“Time means a lot to me. If I take the bus it will take me four hours. In a car it takes three” (Linnea, appendix E3, 21),

“...it is often faster than public transportation. When I shuttled a lot, I often left Aarhus Monday morning to be in Copenhagen by 9 or 9:30 am. And this was a lot easier with GoMore because so many people shuttle. And if I had to go by train, I had to leave at four in the morning” (Lisa, appendix E4, 12).

The third parameter for the passengers to choose GoMore over public transportation is comfort:

48 Chapter 7. GoMore 49

“But of course, it also appeals to me generally that it is nicer to drive in a car than it is to take the train… you sit much more comfortably” (Kasper, appendix E1, 18+20),

“…it is just more pleasant [than public transportation]. I relax in another way when I take a ride with someone” (Lisa, appendix E4, 12).

Accordingly, the guest-host relation is established between a chauffeur and a passenger when at least on of the above-mentioned actors is involved: time, flexibility and/or comfort. Accordingly, these three actors serve as framing devices associating the guest-host relation and hereby stabilizing the hospitality value construction between them. As described above, this value construction can be critical for passengers to choose GoMore over competing networks. Therefore, the hospitality construction is simultaneously a framing device for the entire actor-network of GoMore stabilizing the economic-safety value construction even further. In this way, the host becomes a spokesperson of GoMore speaking on behalf of the actor-network by facilitating a hospitality value construction and hereby ensuring that guests choose GoMore over competing networks.

Though the hospitality value construction can be critical for actors’ enrolment, the empirical analysis shows that passengers do not expect it: “…if it is a Mercedes or a small Fiat. Of course you look at those things. But that doesn’t mean that you do not choose the Fiat” (Niels, appendix E2, 46). In this example, the passenger is willing to compromise on hospitality, in this case comfort. This can be explained by the fact that the passenger is already connected to the actor-network through the blackboxed money-safety relation. Accordingly, should the hospitality value construction not be stabilized, the passenger will still be connected to the actor-world of GoMore by a money- safety relation. Just as hospitality is not expected by the passengers, neither does the chauffeur feel obliged to provide it: “It is not that I experience that because I have sold a service, then I’m obliged to make everybody feel good. It is more that I am interested in keeping a good atmosphere” (Søren, appendix E5, 81). Accordingly, should the chauffeur choose not to be spokesperson for the hospitality value construction, the actor-network of GoMore will not be affected as it is still stabilized by the money-safety relation. Accordingly, the blackboxed money-safety relation serves as the OPP for the hospitality value construction; it is due to the economic-safety value construction that ride sharing is made possible in the first place, and therefor due to

49 Chapter 7. GoMore 50

this black box that the hospitality value constructions can be stabilized. As the hospitality value construction is stabilized in a sharing process, it is a temporary network destabilizing as soon as the sharing is over. Accordingly, qualities attached to the hospitality value constructions will never be stabile and therefore, hospitality value constructions will never be blackboxed. In this way, hospitality value constructions allow for flexible and temporary qualities to be attached to the actor-world of GoMore on the basis of the stabile qualities attached by the blackboxed economic and safety value construction.

7.2.4 Social value construction

The fourth value construction evident in the actor-world of GoMore is a social value construction. Just as the hospitality value construction, GoMore as an actor is not directly involved in or the starting point of this value construction. Again, it is a relation constructed directly between users while sharing a ride. In this relation, a third actor is crucial: the car. The important role the car holds in stabilizing this relation becomes clear from how the car is characterized in the data:

“…it is also a feeling of a dark space being created in that car, where you can sit and talk about some very private things with what is actually a stranger.” (Linnea, appendix E3, 67),

“It is quite interesting, actually. It is a funny room that is created during a Go- More ride, where you break some boundaries. I mean, if you are sitting on a bench or in a café next to somebody, you would never start talking to each other, because you are not in that shared room. And with GoMore it is like: ‘We don’t know each other at all’. And still, you can talk about some things...” (Li- sa, appendix E4, 44),

“It is something different when you are in that private space, that private sphere created in a private car” (Monica, appendix E6, 44).

As seen above, the car is translated into a private sphere. This private sphere serves as a framing device that changes the relation between users from a relation of strangers to a familiar relation. Consequently, where it is normally not considered common behavior to talk to strangers, strangers are now translated into familiars making it normal and acceptable to talk to each other:

“It is not something that you do elsewhere. I mean, when do you meet someone and then sit down and talk. Not on the street, not in the supermarket. There is

50 Chapter 7. GoMore 51

no place else where it is natural to say ‘hello, now I will just talk to you for a while’” (Kasper, appendix E1, 32).

That a social value construction is important for users is clear from the empirical analysis:

“We were sitting there talking and listening to music. It was really cozy. And a good experience … that you meet new people, are having a good time, and those hours just fly by, instead of being bored just looking out the window.” (Niels, appendix E2, 68+70),

“It is cooler if you can sit and talk, especially with the one in the front… That’s what makes it exiting. It is a chance to get to know someone that you would normally would not meet” (Søren, appendix E5, 67+69),

“Of course I am happy when we get there quickly. But it gets really fun when you meet some interesting people… I have tried once where we just talked and talked and talked all the way, and when the ride was over I was like: ‘I just met this person and it was so exiting’” (Linnea, appendix E3, 67),

“It has actually given me a lot to meet some people that I would normally not talk to” (Monica, appendix E6, 16).

In some cases, the social value construction becomes even more important for the actors than the economic value construction:

“…and then [I do it] because it is really cozy to have somebody with you in your car. So I have always put the prices quite low, because I don’t do this for the money” (Søren, appendix E5, 11),

“Because the economic part; it is already there. But if it is a good trip, then I get something more out of it. And that is the people” (Monica, appendix E6, 60+62).

Consequently, as the money relation is already blackboxed and therefore taken for granted by actors, room is made for new value constructions, in this case a social, to stabilize in the network. Accordingly, as the economic-safety value construction is blackboxed, ride sharing is made possible, which allows for social value constructions to stabilize. Consequently, the blackboxed economic-safety value construction serves as the OPP for the social value construction. But as the social value construction in some cases become even more important, it stabilizes actors’ connection to the actor- network further. As a result, the blackboxed money-safety relation become even

51 Chapter 7. GoMore 52

stronger, why the social value construction can be seen as a framing device for the economic and social value construction.

Just like the hospitality value, the social value construction is not expected:

“There are no rules that say that you must be chatty. It is not written anywhere that you must participate in a dialogue. You buy a seat, and what comes more than that seat that is up to you. So I have no expectations beforehand. I think it is nice if we can talk, but I respect you if you say: ‘I just need to sit here in the corner – wake me up when we arrive’” (Monica, appendix E6, 48).

Accordingly, as a money-safety relation already associates users, it will not affect the actor-network should social value not be constructed.

7.3 Conclusion: Value construction in the actor-world of GoMore

The results of the analysis on Airbnb are summed up in table 7.3. The table shows the four value constructions identified in the actor-world of GoMore, and the network formations constructing them.

52 Chapter 7. GoMore 53

Table 7.3: Value constructions identified in the actor-world of GoMore, and how they are effects of network formations

53 Chapter 8. Airbnb 54

8. Airbnb

8.1 Case description

Airbnb facilitates that people can share their homes with each other through an online platform. The concept of Airbnb is to facilitate that people can rent out their homes or a spare room in their home to other people. For doing so, Airbnb charges 3% from the host and between 6-12% from the guest.

Airbnb was started in San Francisco, California, in 2008 by Joe Gebbia, Nathan Blecharczyk, and Brian Chesky, as they were struggling to pay their rent. At that time in San Francisco, a big conference was being held and as all hotels were fully booked, they rented out three airbeds in their living room to earn money for their rent. This way they got the idea for starting up Airbed and Breakfast – or now: Airbnb (appendix D2).

Airbnb’s popularity has increased quickly since their start in 2008. Worldwide, Airbnb has facilitated that more than 25,000,000 guests have stayed in private homes. Moreover, they have more than a million listings on their platform covering more than 190 countries (“Airbnb – About us,” n.d.). In Denmark, Airbnb has more than 10,000 listings (Hansen, 2015) and the number of people spending the night on Airbnb in Denmark have been growing from 30,000 in the first half of 2013 to 750,000 in the first half of 2014 (Ritzau, 2014).

8.1.1 How it works

On Airbnb you can create a free user, which gives you the right to put up a listing for either your entire home or a room in your home, or to search among listings and rent somebody else’s home. Just as it was the case for GoMore, a home sharing can be divided into three phases of before, during and after the sharing, where each phase consists of a number of steps. The phases are shown in figure 8.1:

54 Chapter 8. Airbnb 55

Figure 8.1: A ridesharing process with Airbnb

Before the stay, a host puts up a listing on Airbnb where he/she provides information on the place being shared including location, price, facilities, pictures, and much more. Other users can now search in the listings and request to book a place, or they can write a message to the host and ask for more details or information before the booking. When the guest requests a booking he/she must give up credit card details to Airbnb, and as soon as the host has accepted, Airbnb will charge the money from the guest’s account plus the extra 6-12% that they charge from the guest for using Airbnb. After the booking, the guest and the host communicate over the Airbnb platform about practical things such as arrival times and key handover.

In the next phase, the guest and host exchange keys the way they have arranged. This often happens by the host receiving the guest in his/her home, which also allows for practical information to be exchanged, but it may also happen differently. The guest stays for as many nights as arranged. Airbnb transfers the money to the host minus the 3% service charge, 24 hours after the guest has checked in.

After the stay, the guest and the host are asked by Airbnb to evaluate each other through a star rating system of 1-5 stars with five being the best. Furthermore, they are asked to write each other a comment. Subsequently, the rating will be attached to their user profiles for other users to see.

Airbnb fits this thesis’ definition of the sharing economy as it involves a company facilitating P2P sharing of homes for a fee. Moreover, the service is reliant on the In- ternet and no transfer of ownership takes place.

55 Chapter 8. Airbnb 56

8.2 Analysis of Airbnb

From the empirical analysis of Airbnb, four value constructions have been identified in the actor-world: an economic, a safety, a hospitality, and an experience value construction. In the following sections, each of the four value constructions will be analyzed one by one to understand how each value network is constructed as an effect of translations defining and associating the actors in the actor-network.

8.2.1 Economic value construction

The first value construction identified in the actor-world of Airbnb is an economic value construction. This value construction consists at least five actors: landlords, homes, tenants, money, and Airbnb. Since this value construction has evolved around the business model of Airbnb, it is simultaneously this value construction that establishes the entire actor-network of Airbnb. As explained by Country Manager Hegger- ness, the idea of creating Airbnb came from the founders not being able to pay their rent (Heggerness, appendix D2, 14). Accordingly, the entire basis of existence of Airbnb has evolved around an economic purpose.

As a consequence, this economic value construction is at the same time the establishment of a new network: the actor-network of Airbnb. In this regard, Airbnb is the main actor stabilizing the network through one particular translation: homes must be considered hotels. To ensure this translation and hereby establish the network and the value construction, a problematization is made: housing is expensive. This problem can be seen from two sides. Firstly, it addresses the problem that the founders experienced themselves and that is also experienced by users: that it can be expensive to pay rent: “…it is a very expensive apartment we live in. We pay around DKK 5000 each per month, and it [Airbnb] has simply been a supplement to that” (Mie, appendix F5, 27).

Secondly, it addresses the problem that travellers find hotels to be expensive:

“Now I have just looked into London. And that is just extremely expensive. I mean, Airbnb is not cheap there either but the hotels are even more expensive” (Felix, appendix F1, 31),

“And then because hotels are just extremely expensive, you know” (Chris, appendix F4, 17).

56 Chapter 8. Airbnb 57

Accordingly, by making this problematization, Airbnb addresses the first three actors. The first actor is the home. It is the home that the translation evolves around, as it is being translated into a hotel. The enrolment of the home, however, is dependent on the enrolment of the homeowner, who is the second actor addressed by the problematization. Airbnb addresses this actor by suggesting that they open up and rent out their homes to strangers looking for accommodation when they are not using their homes them selves, or if they have unused rooms in their homes. Moreover, travellers are addressed as the third actor by Airbnb suggesting that they stay in private homes, instead of hotels or other alternatives.

Addressing these three actors is, however, not enough to align interests between them and ensure enrolment in the network. Accordingly, Airbnb introduces a fourth actor to the network: money. Money becomes the actor to associate homeowner and traveller and to convince them to enroll in the network. By travellers paying an amount of money to the homeowners, both actors can solve their interest in the problematization of expensive housing, whereby they are translated into landlord and tenant. The argument for the homeowners is put forward by Country Manager Heggerness: “One of our biggest assets is our home and that’s why you can make quite a lot of money [with Airbnb]. The value per transaction is quite high. So it makes a difference” (Hegger- ness, appendix D2, 18). Accordingly, by allowing travellers to rent their home or a room in their home, the homeowner can earn money and hereby reduce the costs of living there. That money is an important actor for homeowners to enroll in the network of Airbnb is evident in the empirical analysis:

“The primary thing is to get a small, extra income. I mean that is why you get started. That you also do it to help someone, of course. But the primary reason for us was that we were both on SU [the state education fond]” (Mie, appendix F5, 27),

“The guy who rented out the place, he suddenly had DKK 5000 that he could put in his pocket. And then I thought to myself, well, I could use that kind of money, and all I have to do is what he did. So what got me into it was the money” (Christoffer, appendix F2, 25).

Accordingly, money serves as a framing device for translating homeowner into landlord, as it is money convincing the homeowner to enroll in the network. Money also becomes the framing device making the interessement and ensuring enrolment of travellers and hereby translate them into tenants. For example, it is possible to save

57 Chapter 8. Airbnb 58

around 20% if using Airbnb rather than hotels and in some places even more (Jensen, 2013). The empirical analysis confirms that the economic value construction is the primary reason for travellers to enroll in the network of Airbnb:

“It is simply because it is so cheap” (Felix, appendix F1, 11),

“Well, the first thing is the price. Because we were going to New York and it is really expensive to stay in a hotel there. Or it was actually Paris. Well, no matter where we were going, price was my first reason to do it” (Chris, appendix F4, 17),

“It is just easy to find something that is cheaper on Airbnb” (Martha, appendix F3, 22).

However, even though money is introduced to the network, the enrolment is still not successful, as landlords and tenants are still dissociated and have no way of coordinating and finding each other. Accordingly, the fifth actor is introduced to the network: Airbnb. Airbnb associated the relation between tenant and landlord and hereby establishes themself as the OPP that both landlord, tenant, and their money must establish a relation to. Accordingly, Airbnb is the critical actor for stabilizing this economic value construction and for doing so they charge 6-12% of the money transaction between landlord and tenant. Hence, the network results in economic value for all involved actors. It is clear from the empirical data that Airbnb as an actor and the money relation that they establish between tenant and landlord is appreciated:

“I pay them those money happily because they are still way cheaper than the alternatives” (Chris, appendix F4, 97),

“And I am really happy that someone is facilitating this and therefore I happily pay those percentages that they charge” (Christoffer, appendix F2, 117),

“Well, that there is a business making money on this, I don’t think much about that. What I do think is that it is an advantage for all, both hosts and guests, but also for the company” (Martha, appendix F3, 87).

As a result, the network creates convergence between all involved actors’ different economic interests. By stabilizing a network between landlord, tenant, Airbnb as the OPP, and money, all actors’ goals become the same: to make use of homes not being used and hereby create economic value for all involved actors. From this composition of the network, the quality “cheap” is attached to the network, and is perceived as a stabile character of the network.

58 Chapter 8. Airbnb 59

8.2.2 Safety value construction

In the empirical data, it is evident that aligning actors’ economic interests is not sufficient for establishing the actor-network of Airbnb. In the translation of the home into a hotel existing translations around safety are preventing actors from enrolling in the actor-world of Airbnb. As explained by the travellers:

”Then one of my friends had heard of something called Airbnb. And I was skeptical and thought to myself: ‘oh no, now we are giving money to something, and we have no control because they are private persons’ (Christoffer, appendix F2, 11),

”I think I would feel quite unsafe if I had to use Airbnb alone. Because I would come into a private home where I do not know the people living there … Then it is different in a hostel. I would feel safer alone in a hostel” (Martha, appendix F3, 89).

Homeowners express the same concern:

“But I was also afraid of who would come into my home. I thought, ‘just because I am a good guest, I still don’t know who else is using this service’” (Christoffer, appendix F2, 21),

“I mean, any guy can write me an tell me that he is a good guy and that he is visiting with his girlfriend. But in the end he could show up, get the key and invite 17 of his friends for a big party and trash the apartment” (Christoffer, appendix F2, 95).

Accordingly, for both homeowners and travellers the same concern is evident: that it is unsafe to trust people that you do not know both for the sake of ones personal safety but also in fear of being deceived. As a result and despite aligned economic interests, actors are still distinct and dissociated from each other, and Airbnb must challenge and change this translation with a counter translation in order to ensure enrolment in their actor-network. Accordingly, sharing your home with or staying in the home of a stranger must be translated into a safe action. To frame this translation, Airbnb introduces a number of actors to the network that can be seen as framing devices establishing a safety relation between actors, and hereby stabilizing a value construction around safety.

One of these framing devices is the ability to communicate with other users on the Airbnb platform:

59 Chapter 8. Airbnb 60

“And then we look closely at the message that they [potential guests] write us…They can either write ‘Hey, is it available from the 10th to the 14th?’ We turn those requests down. But if someone writes “Hello Karen and Felix. We have looked at your apartment and it looks really nice. We would like to know if it is available on these dates, and we are him and her from Germany and this and that’…Then we feel that this person has put an effort into it and that gives us a hint that they are decent people” (Felix, appendix F1, 59+61),

“You often write a little bit back and forth before booking a place or after booking a place. You can chat a little bit with each other, if you want. To get a feeling of the person in the other end” (Chris, appendix F4, 69).

Accordingly, the ability to communicate changes the relation between users. By providing information about who is coming and why and by communicating informal- ly, users are translated into acquaintances whereby the action is framed from being unsafe to safe.

Another important framing device affecting the relation is ratings. Again, the empirical analysis emphasizes the importance of this feature:

“Well, naturally they mean something. It means that if they [the hosts] have bad ratings, a bad rumor, then I don’t want to stay there… But they can also serve as a guideline on what kind of place it is… and that is one of the positive things about Airbnb; that users can give reviews. It puts a standard on how you must behave because you know it will come back to you” (Chris, appendix F4, 41),

“But I always look at the ratings, just to see if there is consequently one star or if people have been assholes. Then they are not welcome” (Christoffer, appendix F2, 33),

”Yeah, they mean a lot. Well, on the other side… Yes, actually they mean quite a lot” (Felix, appendix F1, 53).

Accordingly, just as the communication, the ratings translate the relation between users from unsafe to safe, but for more reasons. Firstly, they serve as a guideline on what you can expect and they make you able to distinguish the good listings from the bad. Furthermore, they give actors an incentive to behave nicely. In the last case, the ratings become an important actor in a hospitality value construction, which will be developed further in section 8.2.3.

The empirical analysis furthermore reveals that Airbnb holds a crucial role for establishing a safety value construction and for convincing actors to enroll in the network:

60 Chapter 8. Airbnb 61

“Airbnb provides a safety by them standing as the intermediary, definitely” (Mie, appendix F5, 65),

“I would say that for me it provides some safety… I feel like I cannot get screwed when Airbnb takes on the responsibility and holds on to the money. What they are doing is actually facilitating the contact and establishing safety between buyer and seller … For certain, I would never be interested if there wasn’t the safety that they establish” (Christoffer, appendix F2, 117+119).

As a result, Airbnb is, in the safety value construction as well, established as the OPP, which means that in order for the network to be stabilized, Airbnb is an inevitable actor that all other actors must establish a relation to. The framing devices provided by Airbnb stabilize the network and ensure that actors whose interests are not aligned with that of the network are excluded through bad ratings, as other users will not interact with badly rated users. Hereby the framing devices ensure that the quality ‘safe’ is attached as a stabile characteristic to the network.

As seen in this section, an economic value construction is not enough to stabilize the network of Airbnb but must be supported by a safety value construction. As a result of the two value constructions, the actor-network is stabilized. Accordingly, the safety and the economic value construction must be seen as mutually dependent, and therefore each other’s framing devices. As a result, neither the economic nor the safety value construction is sufficient for stabilizing the actor-network of Airbnb. But put together, the network is stabilized and interests aligned: by making use of homes not being used and ensuring a safe relation between users, economic value is constructed between and for all actors in the network.

Accordingly, users no longer question the network, but consider it an option equal to hotels or other accommodation. As expressed by a user when asked if he always uses Airbnb when travelling: “Yes, I have started to do that. It is always the first thing that comes to my mind” (Chris, appendix F4, 29). Or as put by another user: “But by now, it’s been so long since I’ve stayed in a hotel, so I really don’t remember what it’s like” (Felix, appendix F1, 29). Consequently, the actor-network is blackboxed by the combination of the economic and the safety value construction meaning that the network appears as a defined and predictable actor, why the involved actors no longer question it. As a result of this blackboxing, two qualities are attached to and appear as stabile characteristics of Airbnb: ‘cheap’ from the economic value construction, and ‘safe’ from the safety value construction.

61 Chapter 8. Airbnb 62

As a result of the blackboxing, users become important spokespersons for ensuring the growth of the network and, hereby, that it is stabilized even further. This role of users as spokespersons is put forward by Country Manager Heggerness: “as a business we are now in a space where more than 80 percent of our growth is happening organically by our users telling their families, their friends, their colleagues about Airbnb” (Heggerness, appendix D2, 31). This is confirmed by the users:

“Well, the reason we got on Airbnb was because some of my sisters friends had done it and recommended it, and told us how well it works” (Mie, appendix F5, 33),

“My parents have just arranged a trip to USA where they will only stay with Airbnb on my recommendation” (Christoffer, appendix F2, 105),

“I always suggest people, if they are going somewhere and if I have stayed somewhere nice, that they should go there” (Martha, appendix F3, 80),

“But because I have only had good experiences, then I want to tell people that I have used it and liked it” (Chris, appendix F4, 89).

Accordingly, mobilization is achieved as actors are given the power to speak on behalf of the network making them spokespersons of the economic and the safety value construction and facilitating that even more actors enroll in the actor-world of Airbnb making the network stronger.

8.2.3 Hospitality value construction

A third value construction evident in the actor-world of Airbnb concerns hospitality. This hospitality value construction becomes evident in the empirical analysis by homeowners doing more for travellers than what is expected of them on the basis of the money of the safety relation:

“We asked for an iron, but he didn’t have one. But then he actually went to the other side of the street to a friend to get an iron, and to the neighbor upstairs to get an ironing table” (Christoffer, appendix F2, 75),

“I have tried once, when we arrived that there was wine on the table, two glasses and a little note saying ‘welcome’” (Christoffer, appendix F2, 69),

“As hosts, we probably overdo it. Typically, we are ready with a cup of coffee when they arrive. And then we ask if they want to sit down, because then we can give them some tips. That is quite nice” (Felix, appendix F1, 69).

62 Chapter 8. Airbnb 63

The quotes all reveal how homeowners do extra things for their guest that are not required of them: go to the neighbor to borrow an iron, welcome travellers with wine or coffee, providing travellers with tips. As mentioned, these extra things are not expected by the traveller, why the money or safety relation already associating the homeowner and the traveller cannot explain them. Instead, this value construction is an effect or a guest-host relation translating homeowner into a host and traveller into guest. The empirical analysis clearly reveals that homeowners take on the host role:

“…after showing them around and giving them the key, I always tell people that they can just call us or write us anytime” (Mie, appendix F5, 75),

“You want to be a good host, and do everything you can” (Christoffer, appendix F2, 91),

”You have a responsibility to make sure that the people in your home have a good experience around it. Definitely. I feel a responsibility to make sure that they feel that they are well taken care of” (Mie, appendix F5, 79).

The same is expressed by the guests:

“Yes, I really think that I have experienced many really good and accommodating hosts” (Martha, appendix F3, 76),

“Most of the hosts you meet are the exact opposite: sweet, accommodating, helpful. And in some way, it seems that they like that people from other countries come and stay in their homes” (Chris, appendix F4, 61).

Accordingly, the homeowner becomes a spokesperson for the actor-network of Airbnb by enrolling as host and accommodating a guest, whereby a hospitality value construction stabilizes. This means that the hospitality value constructions are stabilized without Airbnb as the OPP but directly between peers when sharing a home. Consequently, hospitality value constructions are temporary, as they dissolve as soon as the sharing is over. As sharing is initially made possible by the stabilization of this black box. Accordingly, the economic-safety black box serves as the OPP for hospitality value constructions. For the same reason, users do not expect hospitality value to be constructed:

“It is not something that you require. It is like finding a piece of chocolate on your pillow in the hotel. It is always nice, but it is not essential. And then you often find more than just a piece of chocolate in the apartments” (Chris, appendix F4, 83).

63 Chapter 8. Airbnb 64

Accordingly, should the hospitality value construction not be constructed when sharing, the actor-network of Airbnb will not be affected. This can be explained by the fact that homeowner and traveller are already associated by the money and the safety relation stabilizing the actor-world.

The empirical analysis reveals several ways in which this host-guest relation is constructed. Firstly, it is a result of a framing made by Airbnb who consequently uses the terms ‘guest’ and ‘host’ to describe their users. This is evident on the Airbnb platform, but also in the interview conducted with Country Manager Heggerness (appendix D2). Accordingly, when users enroll in the actor-network of Airbnb, they do at the same time accept the identities attached to these roles by Airbnb. This framing can be seen as a result of Airbnb’s interest in guests having a good time, which will ensure guests’ continuous enrolment in the network, and hereby the stability of the actor- world.

Secondly, the relation is framed by the rating system. As expressed by one of the guests: ”…they [the hosts] know that if they want people staying in their apartment more than once, then they have to give a good service or do their best for the people staying here to be happy” (Chris, appendix F4, 43). Accordingly, as every host is rated on their performance, homeowners enroll as hosts to receive a good rating. This is also made clear by the hosts. For example in the following quote, where the host was asked whether he considers if his guest enjoys staying at his place: “Yes, actually I do. I cannot really explain why, though. After all it must be because I want a good rating and more people to come stay with me” (Christoffer, appendix F2, 85). Accord- ingly, as good ratings will contribute to more guests, it will allow the host to make more money. In this regard, the hospitality value construction becomes a framing device for the economic value construction.

The guest-host relation also supports the safety value construction. This become clear in the empirical analyses:

“I am interested in them behaving well in my apartment, and that they take good care of it. I believe that they will do so, if I help them” (Mie, appendix F5, 83),

“It is important to introduce ourselves as sweet and nice people, so they will take even more care of it [the apartment]” (Felix, appendix F1, 69).

64 Chapter 8. Airbnb 65

Accordingly, hosts accommodate their guest due to a self-interest of guests taking good care of their homes. Therefore, the hospitality value construction is also a framing device for the safety value construction, as it ensures that people do not deceive each other.

Lastly, the empirical analysis reveals that the guest-host relation is a result of the floating roles between peers in the sharing economy. Due to this blurred boundary, users consider Airbnb a circle where what you get out is a matter of what you put in:

“It affects your self in some way. If everybody feels this way as host [like providing more than expected], then it is a better experience for the customer. And then next time, when I am the customer or the guest, then I will automatically feel this extra service” (Christoffer, appendix F2, 85),

“…because you have been out there your self and have had a good experience as Airbnb guest, then, when you rent out your own place, you also want the people coming to your place to have a good experience” (Chris, appendix F4, 79).

Accordingly, users find that all good actions put into the network are cumulative, and will therefore come back to them as they shift between the roles of guest and host. In this regard, the fluent boundary between host and guest serve as a framing device for the hospitality value construction.

The empirical analysis reveals that the hospitality value construction grows in importance for users over time:

“When you have tried it once or twice, then it becomes clear that it can be very pleasant to stay in a home over a hotel room, which is often mundane, boring and impersonal. Then it is much more fun to stay a personal place, and with a host that often leaves you tips and can guide you on the area” (Chris, appendix F4, 17),

“I always get happy when I am welcomed by someone and when it is a real person bidding me welcome in his home. It is a totally different feeling than a receptionist who says welcome to hundreds of people all the time. It is something very special” (Felix, appendix F1, 25).

Accordingly, while the economic value construction ensures actors’ initial enrolment in the network, the hospitality value constructions grow even more important for users and ensure their continuous enrolment. In this regard, the hospitality value construction makes the actor-network of Airbnb even more stabile, making the hospitality value construction a framing device for the economic and safety value construction.

65 Chapter 8. Airbnb 66

8.2.4 Experience value construction

The fourth value construction evident in the actor-world of Airbnb is an experience value construction translating Airbnb from being merely a place to stay to Airbnb being an experience. Just as the hospitality value construction, this value network is not stabilized with Airbnb as the OPP but directly between guest and host in the process of sharing a home. Accordingly, the home is a crucial actor in stabilizing this value construction. This is confirmed in the empirical analysis:

“Well, there are more things to it. I think that it is more fun this way; to get into a place that is homelike and private compared to staying in a boring hotel room or a hostel … And then is has some coziness to it as well” (Martha, appendix F3, 22),

“There is something nice about staying in a home that feels like a home compared to an empty hotel room” (Chris, appendix F4, 27),

“It means a lot that homelike atmosphere that you just don’t find in a hotel it is very important … So of course it is cheap, but it is also about getting into someone’s home and about that atmosphere” (Mie, appendix F5, 57).

Accordingly, the home holds a crucial role for the stabilization of experience value constructions. By attaching qualities such as personal, homelike, cozy and private to the actor-network, a personal relation is established between homeowner and traveller as opposed to the professional an impersonal relation between a hotel and a hotel guest.

As the home is an expression of the person living there, the host equally holds a crucial role in stabilizing this personal relation and hereby for the construction of the experience value. This becomes clear in the empirical analysis:

“It means that the people living there has a relation to the place, and that there is a certain atmosphere in the home or the room. Because that place means something to someone. That gives it some kind of charm” (Martha, appendix F3, 50),

“That you are in direct contact with a local and feel connected to a person living there. Then you feel like you have a person to ask if in doubt of anything and that you have a direct line to somebody living there” (Chris, appendix F4, 19).

In this regard, the host serves as the spokesperson for the actor-world of GoMore by letting guests into their personal home and allowing for the experience value con-

66 Chapter 8. Airbnb 67

struction to stabilize. Moreover, as every host and every home is different, so is each experience value construction. As put Country Manager Heggerness:

“…people are all different. Even though the apartments might be the exact same design and at the exact same location. But staying with me is different from staying with my neighbor” (Heggerness, appendix D2, 61).

Accordingly, for each sharing made a new hospitality value construction may stabilize with different qualities. Consequently, experience value constructions are temporary networks dissolving as soon as the sharing is over. This means that the qualities attached to the actor-world of Airbnb from the hospitality value constructions are also just stabilized temporarily, and do therefore not become stable characteristics of the actor-world. As every sharing experience is made up of diverse actors, every experience with Airbnb will be different. Consequently, the qualities attached to the actor- world of Airbnb by the experience value constructions will always be diverse. This argument is reinforced by the fact that Airbnb holds almost a million listings (“Airbnb – About us,” n.d.). Accordingly, the combinations of actors making up different experience value constructions are endless, making every experience value construction unique and the qualities attached diverse and variable.

Accordingly, experience value constructions can never be blackboxed, as they will never be perceived with a stabile set of characteristics do to their temporality and the diversity of actors making them up. However, it becomes clear in the analyses that this variability is what ensures that actors stay enrolled in the network:

”Just like hotels, Airbnb is also about price and location. But of course, with Airbnb you have an extra layer about how it looks. It is just like as if you could book a hotel where all rooms were different, and then pick you own room. That is quite fun” (Chris, appendix F4, 23).

Accordingly, this diversity of qualities allow for a flexible network than can easily be adapted by the users to fit their needs.

In the hospitality value construction, it is not only the accommodation being translated into an experience. Staying in a personal home owned by a private person also affects the relation between guest and location:

“For me the difference is that it is more personal and private, so there is another atmosphere around it. It is like as if you get a bit further into the local life…” (Martha, appendix F3, 24),

67 Chapter 8. Airbnb 68

“It [staying with Airbnb] makes you have an eye for something different when you are out in the city instead of just going home to your little hotel box … For example, this summer we were in Paris. We made our own breakfast every morning. Therefore we went to markets and bakeries to find the best groceries. In this way, we experienced the area in a totally different way than we would have if we were just having breakfast buffet in a hotel” (Felix, appendix F1, 15+17).

Accordingly, staying in a personal home opens up for new experiences, as it allows the guest to encounter the destination differently. As a result, a personal relation is also established between the guest and destination translating the guest into a local:

“When you stay in a hotel, you wear a label saying ‘guest’. When you stay in a hotel, you are not part of the city. But when you stay in an apartment in the city, then it feels like as if you become 10% more like the city” (Chris, appendix F4, 73),

“And then definitely because I want to stay like a local. I feel that I do that much more on Airbnb than in a hotel … When I am travelling, I don’t want to look like a tourist. And there is no way of doing that more than going into a hotel or walking through the lobby of Radisson or something like that” (Felix, appendix F1, 13+15).

This translation of the guest into a local is framed further by the tips that hosts provide the guests:

“Typically you get some good tips when you arrive. Then you have to try the coffee bar down on the corner or the ice cream parlor. That is really cool” (Fe- lix, appendix F1, 25),

“You get another answer than if you ask in the tourist office. And that is really cool. You get more under the skin of the place you are visiting through the people you have rented the home from” (Martha, appendix F3, 62).

As evident in the quotes, these tips allow for the guest to get new and more authentic experiences – experiences he/she would not have gotten if staying as a tourist in a hotel. But by staying in a personal home with a personal relation to the host, the guest translates into a local. Accordingly, it is not only the accommodation with Airbnb being translated into an experience, but the entire vacation.

That hosts provide guests with tips can be seen as a result of the fluent roles between guest and host, and, as explained in the former section, the fact that Airbnb is considered a circle where what you get out is a matter of what you put in. As expressed by one of the hosts:

68 Chapter 8. Airbnb 69

“And I know it very well myself. I know you do too. That when you are away and you don’t know anything about where you are, then it is always nice to know a local telling you ‘this area is actually very nice if you go here and there’” (Christoffer, appendix F2, 41).

Consequently, as the host is sometimes a traveller himself, he can easily relate to being a tourist and to not knowing where to go. Accordingly, the fluent roles between host and guest serve as a framing device for the experience value construction.

What is important about the experience value construction is the fact that is never expected:

“But you cannot be sure that you are renting from someone who has that local insight. It might as well be someone who have bought the place for another purpose, and that is totally fine” (Martha, appendix F3, 62).

Accordingly, it is not required of guests that their hosts provide tips and ensure the translation of the vacation into an experience. This can be explained by the fact that guest and host are still associated by a money and a safety relation. Accordingly, should the experience value construction fail to be stabilized, the actor-network will still construct value for the guest due to the blackboxed economic-safety value constructions. Therefore, this black box serves as the OPP of the experience value constructions, as without it, sharing would not be possible as the host and guest would be dissociated.

In some cases, the experience value construction become even more important for actors than the blackboxed economic-safety value construction:

“I used to choose Airbnb out of need, but now I have had so many good experiences … So where it started out as an economically smart alternative, it is now more because it gives me a better experience” (Martha, appendix F3, 99+101).

In the quote it is evident that the experience value construction becomes the primary reason for the actor’s continuous enrolment in the actor-network of GoMore – even more important than the economic incentive. Accordingly, the experience value construction serves as a framing device for the blackboxed value construction; where actors’ initial enrolment is ensured by the economic and safety value construction, the experience value construction ensures their continuous enrolment stabilizing the economic and safety value construction even further.

69 Chapter 8. Airbnb 70

8.3 Conclusion: Value construction in the actor-world of Airbnb

The results of the analysis on Airbnb are summed up in table 8.2. The table shows the four value constructions identified in the actor-world of Airbnb, and the network formations constructing them.

70 Chapter 8. Airbnb 71

Table 8.2: Value constructions identified in the actor-world of Airbnb, and how they are effects of network formations

71 Chapter 9. Discussion 72

9. Discussion

After having conducted two empirical analyses of two different sharing economic services, it is clear that the two cases hold similarities in how value is constructed. Accordingly, in this chapter the results of the two analyses will be compared and discussed and generalized findings derived. Subsequently, it will be discussed how value construction is different in P2P services compared to B2C services, and lastly, the implications of these discussions will be related to the understanding of value.

9.1 Cross case results

Out of four evident value constructions, three are recurrent in both analyses: an economic, a safety and a hospitality value construction. The fourth value construction differs between cases; the analysis of GoMore shows a social value construction while the analysis of Airbnb reveals an experience value construction. However, throughout all four value constructions, similarities are found in how these values are constructed and stabilized.

Firstly, the economic value construction is in both cases stabilized between five actors: peer providers, peer users, the products being shared, money, and the company. In this network, the company is the main actor ensuring the composition of the network through a process of translation. Hereby, the company facilitates the interaction between peer users and peer providers, who would otherwise not be able to interact, whereby they establish themselves as the OPP of the network. To ensure interessement of peer provider and peer user, the company introduces the actor ‘money’ to the network. Money becomes the actor to associate peers, and around this money relation, an economic value construction is stabilized. Accordingly, in order for value to be constructed in the sharing economy, actors must firstly be convinced to enroll in the actor-network and the incentive to do so derives from an economic value construction.

However, both analyses reveal that an economic value construction cannot stand alone, but must be supported by a safety value construction. This value construction is

72 Chapter 9. Discussion 73

stabilized as a counter translation to an existing competing translation: that it is unsafe to share with strangers. Accordingly, giving actors an economic incentive is not enough for them to enroll in the actor-network, but sharing with strangers must also be translated into a safe action. The company seeks to frame this translation by introducing a number of framing devices. These framing devices translate the relation between users from a relation between strangers to a relation between acquaintances, whereby the translation of sharing with strangers changes from unsafe to safe. As the company facilitates this translation, and since the framing devices introduced are features on the company platform, the company’s role as OPP is reinforced. Hereby, the quality “safe” is attached to the network and perceived as a stabile characteristic of the sharing economic service.

Accordingly, the analyses reveal that value in the sharing economy is not constructed by separate value constructions. On the contrary, these value constructions are connected and interrelated, as seen with the economic and the safety value construction. Where the economic value construction makes the initial interessement of actors, actors’ enrolment is not ensured until a safety value construction has been stabilized as well. Accordingly, the two value constructions must be seen as mutually dependent for the construction of value in the sharing economy, and it is through their simultaneous stabilization that an actor-network can be established around sharing economic services.

The third value construction identified in both analyses is a hospitality value construction. As opposed to the two previous value constructions, this value network is not constructed around the company as an OPP, but directly in the relation between peer user and peer provider when sharing, why it is only stabile as long as an asset is being shared. It is established as the peer provider does more than what is expected of him/her on the basis of the money and the safety relation. Hereby, the peer provider is translated into a host and the peer user into a guest, and the two actors associated by a host-guest relation.

As mentioned, the fourth identified value construction differs between the two cases. That value constructions are not entirely the same across cases is not surprising. As the two sharing economic services are very different in their offerings (transportation and accommodation), distinct value constructions must be expected. However, the two value constructions still reveal some similarities in how they are stabilized. Just

73 Chapter 9. Discussion 74

like the hospitality value construction, these two value constructions are not stabilized around the company as the OPP, but again directly between peer user and peer provide when sharing making them temporary value networks. In this value construction, the product being shared is a crucial actor for stabilizing the relation; in the case of GoMore, the car creates a private or social sphere translating the action of talking to strangers into a common behavior, whereby a familiar relation is established. In the case of Airbnb, the home and its characteristics translate the guest into a local and, not only Airbnb but the entire vacation into an experience.

From the cross case results, it is possible to derive that value is constructed in two different ways within the sharing economy. This is illustrated in figure 9.1.

Figure 9.1: The two ways that value is constructed in the sharing economy

In figure 9.1 we see three different actors and two types of arrows connecting them. The arrows illustrate the two different ways in which value is constructed within the sharing economy, and hence two different types of relations. The unbroken arrow represents the combination of the economic and safety value construction. Shared for these is the fact that they are constructed around the company as the OPP, illustrated by the company in the center. The dashed arrows represent the additional value constructions: the hospitality, the social and the experience value constructions. Shared for these are that they are stabilized directly between peers in a sharing process without the company as the OPP. The arrows are dashed to illustrate their temporality; that they are only stabile as long a certain asset is being shared.

74 Chapter 9. Discussion 75

9.2 First and second level value constructions

As illustrated in figure 9.1, it is possible to detect two different ways in which value is constructed in the sharing economy. This section will discuss further how the two ways affect the value construction in the sharing economy by introducing them as different levels of value constructions, first level and second level value constructions, holding each their characteristics and roles, but also affecting and impacting each other.

9.2.1 First level value constructions

First level value constructions encompass the economic and the safety value construction. As described in the section above, these two value constructions are mutually dependent and cannot construct value individually. Accordingly, their simultaneous stabilization is what ensures that actors enroll in the actor-networks of sharing economic services. Hence, first level value constructions are requisite not only for actors’ enrolment but for the entire existence of the actor-world of sharing economic services.

Moreover, first level value constructions are always established around the company as the OPP. This is evident in the economic value construction, where it is due to the company platforms that peers are associated and economic value constructed. Fur- thermore, it is evident in the safety value construction, where it is features on the companies’ platforms that assure that sharing with strangers is translated into a safe action. Consequently, actors must be associated through the company platform for both a safety and an economic value construction to stabilize, which enforces the companies’ roles as OPPs.

Thirdly, first level value constructions attach stabile qualities to the network and assure that the network is perceived to hold stabile characteristics. As revealed in the analyses, the simultaneous construction of safety and economic value leads to the blackboxing of the actor-network why users no longer question their enrolment. This results in certain qualities being attached to the network. Accordingly, due to first level value constructions two core characteristics are perceived as stabile for the sharing economy: cheap and safe.

75 Chapter 9. Discussion 76

9.2.2 Second level value constructions

Second level value constructions are exemplified by the additional value constructions identified in the two analyses: the hospitality, the social, and the experience value construction.

Shared for this group of value constructions is the fact that they are not established with the company as the OPP, but directly in the relation between peer provider and peer user when sharing. As a consequence, second level value networks are temporary value constructions associating certain actors only as long as an asset is being shared.

This temporality also holds the consequence that a certain set of stabile qualities cannot be attached to this group, as it was the case with first level value construction. On the contrary, the qualities of second level value construction are flexible and variable. This is due to the fact that they are temporary constructions associating certain actors only for a period of time within the network. As these actors are diverse, so are the second level value constructions. This is for example seen in the case of Airbnb where every home being shared, every homeowner renting out his/her place, and every guest using the platform is different. Accordingly, the network stabilized through one process of sharing over Airbnb is totally different from the network stabilized through another sharing with Airbnb. Consequently, the qualities of second level value constructions vary and are only stabile as long as that certain group of actors is associated. The two groups of value constructions and each group’s characteristics are summed up in table 9.2.

First level value construction Second level value constructions

• Encompasses the economic and the safety • Exemplified by the hospitality, the social, value construction and the experience value construction • Establishes around the company as to OPP • Stabilize without the company as the OPP, but directly between peer users and peer • Is blackboxed and stabile, why it attaches providers in processes of sharing stabile characteristics to the actor-world: cheap and safe • Are temporary stabilization of diverse actors, why the qualities attached are variable, • Ensures actors’ initial enrolment in the ac- flexible, and only temporarily stabile tor-world and is therefore requisite for the actor-network to be established at all • Ensure actors’ continuous enrolment in the actor-world

Table 9.2: The two levels of value constructions

76 Chapter 9. Discussion 77

9.2.3 Interconnectivity of first and second level value constructions

As mentioned earlier, value constructions do not work independently but are highly dependent as seen for example with the economic and the safety value construction. The same is the case for first and second level value construction; though they are classified above with each their characteristics, the analyses reveal that they are highly interconnected.

Firstly, the construction of second level value is dependent on the initial stabilization of first level value constructions. As second level value constructions are stabilized in the process of sharing between peers, it must firstly be facilitated that peers can share at all. This is facilitated by the stabilization of first level value constructions, as these establish the entire network and ensure actors’ enrolment. Accordingly, second level value constructions cannot stand alone, but must be initiated by first level value construction. This holds another consequence: as actors are already being associated by first level value constructions, second level value constructions are not expected by actors. For example in the analysis of GoMore it was evident that one of the parame- ters constructing value was talking to other people during the ride. However, at the same time it was made clear that if other passengers were not interested in talking, it wouldn’t matter, as actors were still saving money on the ride. Accordingly, as the quality ‘cheap’ is already attached to the network by the first level value construction, additional qualities established by second level value constructions are not expected by users. Hence, if second level value constructions were to be destabilized, the actor- network would still be held together by first level value constructions, why the actor- network would continue to exist.

This does not mean that second level value constructions are irrelevant. The analyses reveal that second level value constructions can affect first level value constructions and make them even stronger. This is exemplified in the analysis of Airbnb, where, for some users, the experience value construction grows even more important than the economic value construction. Accordingly, though actors’ initial enrolment in the network is ensured by first level value construction, their continuous enrolment is ensured by second level value constructions, making first level value constructions even more stabile, and the actor-world even stronger.

77 Chapter 9. Discussion 78

Accordingly, value in the sharing economy must be seen as constructed by a combination of first level and second level value constructions. Where first level value constructions ensure the stabile existence of the actor-world and that a core of qualities is attached to the network, second level value constructions allow the network to be flexible by attaching flexible and variable qualities to the network through a temporary sharing relation between actors, and hereby ensure actors continuous and long- term enrolment in the network.

9.3 P2P versus B2C value construction

In chapter 2 it was put forward that B2C services are made up of a linear relation between a company on the one side and the consumer on the other. This differs from the structure presented on P2P services, where the company stands in the center to facilitate the relation between a peer provider and a peer user and where there is not the same clear distinction between firm and consumer, as the service is provided by peers and not by a company. In the light of such differences in structure, it is argued that value is created differently between P2P and B2C services. In the last section it was put forward that in the sharing economy, two types of value constructions are established: first level value constructions with the company as the OPP and second level value constructions established directly between peers. Due to the linear structure of B2C services, it can be assumed that the company will always serve as the OPP of value constructions stabilized within B2C services, why only first level value constructions can be stabilized. As a result, it can be argued that it is more difficult for B2C services to maintain actors’ enrolment in their network than it is for P2P services. Where first level value constructions ensure the initial enrolment of actors, this study reveals that second level value constructions ensure their continuous enrolment by attaching flexible and unexpected qualities to the network. As second level value constructions cannot be established in B2C services, it must be assumed that it is more difficult for B2C services to ensure actors’ enrolment in their networks and construct continuous value for their customers.

It can be argued, however, that such unexpected value can also be established in B2C services with the company as the OPP, if the company does extra, innovates constantly and ensures new offerings in their service. Hereby, new actors would be introduced to the network, value constructions would be variable and new value constantly estab-

78 Chapter 9. Discussion 79

lished. However, while this might work for start-ups or small service companies, whose networks are not as big and stabilized and therefore more flexible, it becomes harder for larger companies, whose networks are bigger and more stabile. According- ly, changing relations within such networks is both more difficult, but also more expensive.

In this regard, sharing economic services hold the advantage that they do not have to change their core network to construct new and continuous value. As an effect of the P2P structure, the process of value construction is distributed between a larger number of peers creating value through second level value constructions, which do not directly involve the company. Accordingly, the P2P company does not have to change its core network, as it is the case for B2C services, in order for new value constructions to be established.

9.4 Adding to the understanding of value

As described in chapter 3, Boztepe (2007) presents five different approaches to value: value as belief system, value as exchange, value as use, value as meaning/difference, and value as experience. In doing so, she focuses on the five approaches’ distinctiveness and set clear boundaries between them.

However, it can be questioned whether this is a favorable way of understanding the concept of value. In the light of this thesis’ analyses, it is my argument that such clear boundary between different types of value is not applicable when studying the sharing economy. Having analyzed value construction in the sharing economy, it becomes clear that different types of value constructions exist simultaneously, and that these types are not separated but strongly interrelated and dependent on each other. Accord- ingly, it is argued that it is not a matter of discussing how different types of value are distinct, but a matter of identifying stabilized value constructions and analyze how they relate and interconnect.

The analyses of value constructions in the sharing economy reveal that several of Boztepe’s (2007) value constructions exist simultaneously. For example, value as exchange is evident in the economic value construction where money is seen as the most important actor for ensuring actors’ enrolment in the network. In the same value construction, value as difference appears as well: it is through offering an alternative

79 Chapter 9. Discussion 80

to hotels or public transportation that the two actor-networks succeed in constructing economic value. Value as use is expressed in the safety value construction, where it is the features of the platform ensuring a safe relation between actors. Moreover, the sharing economy reveals examples of value as experience in the second level value constructions, where value is created in the direct experience of sharing with others.

Accordingly, Boztepe’s (2007) approaches to value exist simultaneously and as described in the sections above, they are highly interrelated. Therefore, it is important to add to Boztepe’s (2007) approaches that boundaries between them are not to be too strictly drawn. Instead, the different types of value are all actors in a network, defining the characteristics and identity of the network in correlation with other actors. Consequently, the relation between them is important for how they are established separately, why their interconnectivity must be analyzed and taken into account when seeking to understand the concept of value.

Furthermore, this thesis adds to the understanding of the network perspective on value (Christiansen et al., 2010). Firstly, where Christiansen et al (2010) investigate a product, this thesis investigates a service and hereby proves that a network perspective is applicable on services as well. Moreover, where Christiansen et al (2010) follow one product through its lifetime and identify five different actor-networks with each their value construction, this thesis take a cross-sectional view and look into an actor- network at a micro level as it is stabilized at a certain point of time. Consequently, it was revealed that one actor-network does not equal one value construction as put forward by Christiansen et al (2010), but that one actor-network consists of several and different value constructions and that these value constructions do not work separately but are highly related and mutually dependent for the construction of the actor- network. The difference between this thesis and the article by Christiansen et al (2010) can be found in the application of different ANT concepts. Where this thesis adhere to the concept of translation (Callon, 1986a), Christiansen et al subscribe to the concept of qualification-requalification (Callon, Méadel, & Rabeharisoa, 2002) in which a product is given it qualities by the network it is part of (qualification), until the network breaks down and new qualities are attached through the formation of a new network (requalification). Accordingly, understanding value creation with the concept of qualification-requalification allows for investigating how one value construction exists until it is destabilized and another one constructed instead. Hence, it

80 Chapter 9. Discussion 81

does not allow for understanding how several value constructions exist simultaneously and interact with each other within what is perceived to be a stabile actor-network, and how, concurrently, some value constructions within an actor-world remain stabile while others are fluctuating and temporary.

81 Chapter 10. Conclusion 82

10. Conclusion

The purpose of this thesis has been to investigate how value is constructed in the sharing economy. The motivation for this research was the recognition that a traditional linear perspective to value creation, where a product or service is supplied by a company and used by a consumer whereby value is created, does not apply to the characteristics of the sharing economy in which several products are shared in networks of peers facilitated by a company. This called for a deeper understanding of the phenomenon of the sharing economy and with inspiration from Christiansen et al (2010) a network perspective to value creation deriving from actor-network theory was applied. Accordingly, this thesis aimed at answering the following problem statement:

How is value constructed in the sharing economy if understood as a network effect?

The thesis reveals that value is constructed in the sharing economy through collective and constant processes of translation stabilizing distinct value constructions simultaneously within the actor-network. In the sharing economy, I have succeeded in identifying four local networks for each case, and I have revealed that such value networks are not only to be understood separately, but that they are highly related and dependent on each other. Accordingly, it is concluded that value in the sharing economy is constructed in two levels that are mutually dependent. Firstly, by first level value constructions stabilized around the company as the OPP, ensuring the initial enrolment of actors and hereby the construction of the network, whereby the qualities ‘cheap’ and ‘safe’ are attached as stable characteristics to the network. Secondly, by temporary second level value constructions stabilized directly between peers in a process of sharing whereby temporary and variable qualities are attached to the network, keeping the network attractive and ensuring actors’ continuous enrolment in the actor-world.

With these findings this theses adds to Boztepe’s (2007) concept of value by suggesting that different types of value are not to be defined by their distinctiveness, but by how they interact and correlate with each other within an actor-network. Moreover, the thesis adds to the network perspective to value creation (Christiansen et al., 2010) by suggesting that one actor-network does not equal one value construction, but that

82 Chapter 10. Conclusion 83

several value constructions can exist simultaneously within one actor-network, and that these are highly related and mutually dependent for the value constructed within an actor-network.

10.1 Limitations of this study

Applying a constructivist ANT approach does not mean that the existence of society is denied, but that the way we refer to it, describe it and understand it is not society in it self but translations, constructions and formations of actor-networks. Therefore, science is as well constructed (Callon, 1991) and knowledge is as an effect of networks of heterogeneous actors (Law, 1992). This thesis is “knowledge” in its material form, appearing as words on a screen or on paper. It is the end product of a lot of hard work in which heterogeneous actors have been juxtaposed into a network. Accordingly, this thesis is not to be perceived as the true picture of how reality is, but rather it is a translation of all the articles read, the interviews conducted, the communication with my supervisor, and all the other actors enrolled in the construction of this thesis. Accord- ingly, had other articles been chosen or different interviews been conducted, this thesis would have turned out differently.

This also means that I, as the researcher, am a co-producer of this translation. By the choices I have taken through the process, I play a crucial part in constructing the data that I am trying to observe and through coding and analyzing the data, I am constructing the value networks that I analyze. Furthermore, I enter myself into the networks that I investigate, and hereby affect the network. This is for example evident in the interview situation. As put by Kvale (2008), the interaction in an interview affects the interviewee and the knowledge that the interview produces. This means that the knowledge produced in the conducted interviews is specific to those interviews, as I become an actor in the construction of that knowledge. Taking me away from that network and putting in another researcher would have resulted in a different network and therefore, different knowledge. Consequently, the conclusions of this thesis are contingent on my participation in the network.

Empirically, this study may be criticized for not being able to derive general knowledge about the sharing economy based on the study of only two cases. Howev- er, when subscribing to a constructivist ANT perspective, all case studies must be

83 Chapter 10. Conclusion 84

seen as network constructions, and their characteristics and identities therefore specific to the context in which they have been investigated. Accordingly, cases are not ‘sampling units’ and the results of one case are not easily comparable to the results of the next like answers in a survey. Consequently, what is valid for the cases of this study may not be valid for other cases within the sharing economy, but may serve as inspirational when investigating similar networks. Accordingly, investigating more cases would not lead to more valid conclusions, as the results of these cases too would be specific to their context.

Moreover, this study can be criticized for being anecdotal, as it is based on the utterances of actors in the sharing economy and not on actual observations of the network. But taking an ANT perspective where everything is constructed, it is not possible to observe ‘an objective reality’. Since we do not have access to an objective truth, only constructions can be studied, and in this thesis these constructions are the utterances of the interviewees. In this context, it could also have been interesting to study the utterances of actors not enrolled in the sharing economy, to understand what other networks are activated to stop actors from enrolling in the actor-world of the sharing economy. This would especially have been relevant, if the purpose of this thesis was to compare value construction between the traditional and the sharing economy. However, as this thesis is interested in understanding value construction within the sharing economy, only actors within this actor-world have been studied.

Accordingly, by conducting a constructivist research, I am aware that the final results of this thesis could have turned out differently had the thesis been constructed otherwise. However, as I have followed the methodological principles of ANT put forward by Callon (1986a), it is my argument that the results of this thesis are to be considered a valid representation on how value is constructed as network effects in the sharing economy.

84 11. Managerial implications 85

11. Managerial implications

Subscribing to the ontology of ANT, value is perceived as a network made up of heterogeneous actors and value creation is seen as value construction, which is an effect of collective processes of translation defining and associating heterogeneous actors. Should this concept of value prove to be true, it will impact how value creation must be managed.

Firstly, a network perspective on value results in a lack of control for the company, who can no longer be considered a transmitter of value, as value is not an essence in a service or a product. Accordingly, managers must realize that value construction is an effect of the networks that they facilitate and take part of, and an effect of how these networks are translated. Accordingly, a company must attempt to guide the translations by associating certain actors or introducing new actors into the networks. In this regard, managers must take into account that not only human, but also non-human actors are part of and play a role in these networks. Accordingly, the use of framing devices can prove effective as it can guide and facilitate a certain value interpretation by associating certain actors.

Moreover, managers must realize that value construction is not just a matter of “their own” networks, but that their users or customers enroll in numerous networks all affecting the value construction. Accordingly, competing networks may be activated and withdraw users from the company’s network. This process is even harder to control as it can prove impossible to predict such complex network formations that users and consumers take part of. Therefore, value construction is not an ordered or structured process that can be carefully prepared and planned, but an emerging and constant activity made up of micro decisions (Christiansen & Varnes, 2008) and affected by struggles and negotiations. Akrich et al (2002a) put forward that innovation is in perpetually search of allies. As value construction does not stop with innovation, and as translation is an ongoing process without a start and an end, value construction too is about establishing alliances that can ensure the stability of the network. According- ly, to manage value constructions it is essential to find out who are the most important

85 11. Managerial implications 86

actors for the network to sustain, as these are the allies with whom managers must maintain and cultivate their relations.

86 References 87

References

Airbnb – About us. (n.d.). Retrieved May 1, 2015, from https://www.airbnb.dk/about/about-us

Akrich, M., Callon, M., & Latour, B. (2002a). The Key to Success in Innovation Part 1: The Art of Interessement. International Journal of Innovation Management, 6(2), 187–206.

Akrich, M., Callon, M., & Latour, B. (2002b). The Key to Success in Innovation Part 2: The Art of Choosing Good Spokespersons. International Journal of Innova- tion Management, 6(2), 207–225.

Albinsson, P. A., & Perera, B. Y. (2012). Alternative marketplaces in the 21st century: Building community through sharing events. Journal of Consumer Behav- iour, 11(4), 303–315. http://doi.org/10.1002/cb.1389

Alcadipani, R., & Hassard, J. (2010). Actor-Network Theory, organizations and critique: towards a politics of organizing. Organization, 17(4), 415–435.

Amsterdamska, O. (1990). Surely You Are Joking, Monsieur Latour! Science, Tech- nology, & Human Values, 15(4), 495–504.

Bardhi, F., & Eckhardt, G. M. (2012). Access-Based Consumption: The Case of Car Sharing. Journal of Consumer Research, 39(4), 881–898.

Belk, R. (2014). You are what you can access: Sharing and collaborative consumption online. Journal of Business Research, 67(8), 1595–1600.

Birk, C. (2013, December 20). Er øget forbrug svaret på krisen? [Text]. Retrieved May 29, 2015, from http://www.etik.dk/etik/er-%C3%B8get-forbrug-svaret- p%C3%A5-krisen

Böckmann, M. (2014). The Shared Economy: It is time to start caring about sharing. Retrieved from http://thelovettcenter.com/wp- content/uploads/2014/11/bockmann-shared-economy.pdf

87 References 88

Botsman, R., & Rogers, R. (2010). What’s Mine Is Yours: The Rise of Collaborative Consumption. London: Harper Collins.

Boztepe, S. (2007). The Notion of Value and Design. Journal of the Asian Design In- ternational Conference. Retrieved from http://www.idemployee.id.tue.nl/g.w.m.rauterberg/conferences/cd_donotopen/ adc/final_paper/609.pdf

Callon, M. (1986a). Some Elements of a Sociology of Translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of St Brieuc Bay. In J. Law (Ed.), Power, Ac- tion and Belief, A new Sociology of Knowledge? (pp. 196–223). London: Routledge.

Callon, M. (1986b). The Sociology of an Actor-Network: The Case of the Electric Vehicle. In J. Law, A. Rip, & M. Callon (Eds.), Mapping the Dynamics of Sci- ence and Technology: Sociology of Science in the Real World (pp. 19–34). London: Macmillan.

Callon, M. (1991). Techno-economic networks and irreversibility. Sociological Re- view, 38, 132–161.

Callon, M. (1999). Actor‐network theory—the market test. Sociological Review, 47(S1), 181–195.

Callon, M. (2004). The role of hybrid communities and socio-technical arrangements in the participatory design. Journal of the Center for Information Studies, 5(3), 3–10.

Callon, M. (2012). Society in the Making: The Study of Technology as a Tool for So- ciological Analysis. In W. E. Bijker, T. P. Hughes, & T. Pinch (Eds.), Social Construction of Technological Systems!: New Directions in the Sociology and History of Technology (Anniversary Edition) (pp. 77–97). Cambridge, MA, USA: MIT Press.

Callon, M., Méadel, C., & Rabeharisoa, V. (2002). The economy of qualities. Econo- my and Society, 31(2), 194–217.

Christiansen, J. K., & Varnes, C. J. (2008). Management of Innovation and Product Development: a Linear Versus a Process Perspective. In K. Tollin & Antonella

88 References 89

Carù (Eds.), Strategic market creation, A new perspective on marketing and innovation management (pp. 71–96). Chichester, UK: John Wiley & Sons Ltd.

Christiansen, J. K., Varnes, C. J., Gasparin, M., Storm-Nielsen, D., & Vinther, E. J. (2010). Living Twice: How a Product Goes through Multiple Life Cycles. Journal of Product Innovation Management, 27(6), 797–827.

Collins, H. M., & Yearly, S. (1992). Epistemological Chicken. In A. Pickering (Ed.), Science as Practice and Culture (pp. 301–326). Chicago: University of Chica- go Press.

Cordella, A., & Shaikh, M. (2006). From Epistemology to Ontology: Challenging the Constructed’truth’of ANT. Retrieved from http://www.lse.ac.uk/management/documents/isig-wp/ISIG-WP-143.PDF

Cressman, D. (2009). A Brief Overview of Actor-Network Theory: Punctualization, Heterogeneous Engineering & Translation. Retrieved from http://summit.sfu.ca/item/13593

Dolwick, J. S. (2009). “The Social” and Beyond: Introducing Actor-Network Theory. Journal of Maritime Archaeology, 4(1), 21–49.

Fitzsimmons, J. A., & Fitzsimmons, M. J. (2006). Service Management: Operations, Strategy, and Information Technology. New York: McGraw-Hill/Irwin.

Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualita- tive Inquiry, 12(2), 219–245.

Fuglsang, L. (2003). Aktør-netværksteori eller tingenes sociologi. In P. B. Olsen & L. Fuglsang (Eds.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer (pp. 417–442). Roskilde: Roskilde Universitetsfor- lag.

Gansky, L. (2010). The Mesh: Why the Future of Business Is Sharing. New York: Penguin Press.

GoMore – About us. (n.d.). Retrieved May 1, 2015, from https://gomore.dk/about

GoMore – Rental. (n.d.). Retrieved May 1, 2015, from https://gomore.dk/rental

GoMore – Rideshare. (n.d.). Retrieved May 1, 2015, from https://gomore.dk/rideshare

89 References 90

Hansen, C. S. (2015). Airbnb vokser hastigt i Danmark. Retrieved May 1, 2015, from http://www.business.dk/business-magasin/airbnb-vokser-hastigt-i-danmark

Hassard, J., Kelemen, M., & Cox, J. W. (2012). Disorganization Theory: Explora- tions in Alternative Organizational Analysis. London: Routledge.

Ipland, S. (2014). Vi fylder 2 år! | GoMore Blog. Retrieved May 1, 2015, from https://blog.gomore.dk/vi-fylder-2-aar/

Jensen, L. R. (2013). Du skal ikke tro, du ejer noget: Airbnb er billigere, men småkriminelt. Retrieved May 5, 2015, from http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/2011/du_skal_ikke_tro_du_ejer_noget _airbnb_er_billigere_men_smaakriminelt.html

Kvale, S. (2008). Doing Interviews. London: SAGE.

Latour, B. (1996). On actor-network theory: A few clarifications. Soziale Welt, 47(4), 369–381.

Law, J. (1992). Notes on the theory of the actor-network: Ordering, strategy, and het- erogeneity. Systems Practice, 5(4), 379–393.

Law, J. (1999). After ANT: complexity, naming and topology. The Sociological Re- view, 47(S1), 1–14.

Law, J. (2008). Actor-network theory and material semiotics. In B. S. Turner (Ed.), The New Blackwell Companion to Social Theory, 3rd Edition (pp. 141–158). Oxford: Wiley-Blackwell.

Miller, P. (1997). The multiplying machine. Accounting, Organizations and Society, 22(3), 355–364.

Ritzau. (2014, July 23). Airbnb fortsætter sin sejrsgang. Retrieved May 1, 2015, from http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/287407/airbnb_fortsaetter_s in_sejrsgang.html

Sayes, E. (2014). Actor–Network Theory and methodology: Just what does it mean to say that nonhumans have agency? Social Studies of Science, 44(1), 134–149.

Vasconcellos, B. (2008, August 2). Samkørsel hitter i hele landet. Retrieved April 20, 2015, from

90 References 91

http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE546624/samkoersel-hitter-i- hele-landet/

Yin, R. K. (2009). Case Study Research: Design and Methods. SAGE.

Zainal, Z. (2007). Case study as a research method. Jurnal Kemanusiaan, (9), 1–6.

Appendix

A. Company interview guides 93! A1. Interview guide: Søren Riis, Co-founder, GoMore ...... 93! A2. Interview guide: Even Heggerness, Country Manager, Airbnb ...... 95!

B. User interview guides, GoMore 97! B1. Interview guide: peer provider ...... 97! B2. Interview guide: peer user ...... 99!

C. User interview guides, Airbnb 101! C1. Interview guide: peer provider ...... 101! C2. Interview guide: peer user ...... 103!

D. Transcriptions, company interviews 105! D1. Interview, Søren Riis, GoMore ...... 105! D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb ...... 119!

E. User interviews, GoMore 134! E1. Kasper, peer user and peer provider ...... 134! E2. Niels, peer user and peer provider ...... 150! E3. Linnea, peer user ...... 160! E4. Lisa, peer user ...... 171! E5. Søren, peer provider ...... 183! E6. Monica, peer provider ...... 195!

F. User interviews, Airbnb 208! F1. Felix, peer user and peer provider ...... 208! F2. Christoffer, peer user and peer provider ...... 218! F3. Martha, peer user ...... 234! F4. Chris, peer user ...... 243! F5. Mie, peer provider ...... 254!

G. Expert interview 266! G1. Interview guide, Claus Skytte ...... 266! G2. Summary of interview, Claus Skytte ...... 268!

92 Appendix A1. Interview guide: Søren Riis, Co-founder, GoMore 93

A. Company interview guides

A1. Interview guide: Søren Riis, Co-founder, GoMore

Personen og virksomheden:

• Kan du kort fortælle mig hvem du er og hvad din rolle er ved GoMore? • Hvor lang tid har du været med? • Hvad inspirerede jer til at starte det? Hvor kom ideen fra? • Hvordan er GoMore organiseret? (antal medarbejdere?)

Problematization:

• Hvilket problem/Hvilke problemer løser GoMore? • Hvilken rolle spiller jeres brugere? • Hvilke andre spillere skal i forholde jer til? (lov, forsikring)

Interessement:

• Forstod folk konceptet fra begyndelsen? • Hvordan har I fået netværket op at køre? • Hvad har i gjort/hvad gør I fortsat for at få folk til at købe ind på ideen? • Hvorfor skal man vælge GoMore fremfor andre løsninger (bus, tog, egen bil osv.)? • Bruger folk altid GoMore som I forventer?

Enrolment:

• Vil du sige, at I har et stabilt netværk nu? • Er GoMore fast etableret på højde med at vælge bus eller tog? • Hvordan kan I fortsat udvikle jeres netværk?

Mobilization:

• Tænker I over, hvordan samkørslen foregår? • Hvad skal der ske med GoMore fremover? • Hvordan udvikler i GoMore?

93 Appendix A1. Interview guide: Søren Riis, Co-founder, GoMore 94

• Spiller jeres brugere en rolle for udbredelsen af GoMore? • Hvilken rolle spiller jeres brugere i udviklingen af GoMore, lytter i til dem? • Er I ellers i kontakt/dialog med jeres brugere? Hvordan? • Ser I på jer selv som en del af deleøkonomien/repræsentanter for deleøkono- mien, og hvilken rolle spiller det for jer?

94 Appendix A2. Interview guide: Even Heggerness, Country Manager, Airbnb 95

A2. Interview guide: Even Heggerness, Country Manager, Airbnb

The interviewee:

• Could you start out by telling me a little bit about yourself, and your role here at Airbnb? • For how long have you worked here? • What is the role of the Danish office? How are you organized? • Could you, with your words, tell me what is Airbnb about? • How many Danish listings do you have? or users?

Problematization:

• What problems do Airbnb solve? • Who are your users and what role does your users play? • Besides your users, what other players must you take into account?

Interessement:

• How do you get people to rent out their apartments? And chose private accommodation over hotels? • What are the effects of renting from a private person and not a company? Ser- vice level, expectations, experiences • How do you facilitate these homestays? • Why should I use Airbnb, and not arrange around Airbnb and save the fees? • You are becoming a huge network with many rooms and users – why are you so successful? o What role does you users play in this success? • Do you set any guidelines or rules on how people should rent out their rooms, behave, communicate? • Do people always use Airbnb as you expect them to? • How important is the behavior of your users for you?

Enrolment:

• By now, would you say that you have a stabile network of users here in Den- mark? • Do people consider Airbnb on the same line as a hotel?

95 Appendix A2. Interview guide: Even Heggerness, Country Manager, Airbnb 96

• How can you keep on developing this network? • What challenges and opportunities are you facing?

Mobilization:

• Are you in contact with your users? • Do you listen to the experiences of the users? • What does the future hold for Airbnb? • The sharing economy? What does it mean to be part of this? Do you see yourself as delegate or representative?

96 Appendix B1. Interview guide: peer provider 97

B. User interview guides, GoMore

B1. Interview guide: peer provider

Personen:

• Vil du ikke starte med kort at introducere dig selv? • Hvornår brugte du første gang GoMore? • Bruger du det som passager eller chauffør? • I hvilke tilfælde bruger du GoMore (fast eller i ny og næ). Hvor mange gange har du brugt det, ca.? • Hvor hørte du om GoMore? • Hvad tiltaler dig ved at bruge GoMore?

Før liftet:

• Hvorfor ligger du lift op på GoMore? • I hvilke situationer vælger du det fra? • Hvilke overvejelser gør du dig, inden du lægger et lift op på GoMore? • Hvor meget information giver du om liftet? • Lader du alle kører med? • Kommunikere du med passagerene? Hvordan og om hvad?

Liftet:

• Hvordan har du det inden et lift? • Hvad er dine forventninger til turen? • Hvordan er det, at have fremmede med i din bil? • Har du nogle regler i din bil? • Hvad er din rolle som chauffør? • Hvornår er det en god tur med GoMore? • Hvornår er det en dårlig tur? • Er du fleksibel ift. rute, opsamling osv.? Eller ligger det fast?

Efter liftet:

• Hvordan foregår betalingen?

97 Appendix B1. Interview guide: peer provider 98

• Bruger du rating-systemet på GoMore? • Er du ærlig, når du rater? • Påvirker en god/dårlig køretur dit indtryk af GoMore? • Har du lavet nogle relationer på en GoMore tur? Eller glemmer man de folk man har kørt med igen? • Hvordan synes du platformen fungerer? • Tænker du over, at det er en virksomhed som står bag det? Hvad betyder det? • Hvorfor har du brug for GoMore – kan du ikke arrangere det udenom? • Anbefaler du det til andre?

98 Appendix B2. Interview guide: peer user 99

B2. Interview guide: peer user

Personen:

Før liftet:

• Hvornår vælger du at bruge GoMore? • Hvilke overvejelser gør du dig, inden du vælger GoMore? • Hvornår vælger du et lift fra/til? Ift. andre transportformer? • Hvad betyder annoncen? • Kommunikere du med chaufføren inden? Hvordan og om hvad?

Liftet

• Hvordan har du det inden et lift? • Hvad er dine forventninger inden turen? • Hvordan er det at køre med folk du ikke kender? • Hvordan opfører du dig? • Er der regler man skal følge? • Hvornår er det en god tur med GoMore? • Hvornår er det en dårlig tur?

Efter liftet:

• Hvordan foregår betalingen? • Bruger du ratingsystemet på GoMore? • Er du ærlig, når du rater? • Påvirker en god/dårlig køretur dit indtryk af GoMore? • Har du lavet nogle relationer på en GoMore tur? Eller glemmer man de folk man har kørt med igen?

99 Appendix B2. Interview guide: peer user 100

• Hvordan synes du platformen fungerer? • Tænker du over, at der sidder et team bagved og arbejder på GoMore? Hvad betyder det? • Hvorfor har du brug for GoMore – kan du ikke arrangere det udenom? • Anbefaler du det til andre?

100 Appendix C1. Interview guide: peer provider 101

C. User interview guides, Airbnb

C1. Interview guide: peer provider

Personen:

• Kan du ikke starte med at fortælle mig lidt om dig selv? • Hvornår brugte du Airbnb første gang? • Hvor mange gange har du brugt det? • Bruger du det som vært eller gæst? • Hvor kender du det fra? • Lejer du en hel bolig ud eller kun værelser? • I hvilke situationer bruger du det? • Hvad tiltaler dig ved det?

Inden:

• Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du lagde din bolig op? • Hvordan havde du det med det? • Hvad skriver du på din profil? Og i din annonce? • Vil du lade hvem som helst bo i din lejlighed? • Hvad betyder anmeldelser? • Hvordan kommunikerer du med en evt. lejer? Om hvad? • Hvad forventer du af en lejer? • Har du nogle regler? • Hvilke forberedelser gør du inden lejeren kommer? • Gør du noget for at være en god vært? • Hvordan har du det med at skulle lukke fremmede ind i dit hjem? • Møder du lejeren?

Under:

• Hvordan har du når der er fremmede i dit hjem? • Kan man stole på gæsterne? • Kommunikerer I, mens de er i lejligheden? • Hvad er en god gæst?

101 Appendix C1. Interview guide: peer provider 102

• Hvad er en god vært? Er du en god vært? • Har du nogle gode/dårlige oplevelser?

Efter:

• Hvordan er det at komme tilbage i dit hjem? • Ratings – går du op i at give dem? Går du op i dine ratings? • Hvad betyder den ekstra indkomst for dig? • Tænker du over at der står en virksomhed bagved? • Har du holdt kontakten med nogle af dine lejere? • Anbefaler du Airbnb til andre? • Har du overvejet at bruge Airbnb som gæst? Hvorfor/hvorfor ikke?

102 Appendix C2. Interview guide: peer user 103

C2. Interview guide: peer user

Personen:

• Kan du ikke starte med at fortælle mig lidt om dig selv? • Hvornår brugte du Airbnb første gang? • Hvor mange gange har du brugt det? • Bruger du det som vært eller gæst? • Hvor kender du det fra? • Lejer du et helt sted/kun et værelse? • Har du rejst alene, eller sammen med andre når du bruger det? • I hvilke situationer bruger du Airbnb? • Hvad tiltaler dig ved at bruge Airbnb?

Inden:

• Hvilke overvejelser gør du dig inden du vælger at bruge Airbnb? • Og hvad gør du så bagefter? • Hvilke overvejelser gør du dig inden du booker? • Hvad kigger du efter? • Hvornår er et opslag godt? • Hvad forventer du af en vært? • Kommunikere du med værten? Hvordan og om hvad? • Møder du værten?

Under:

• Hvilke forventninger har du til stedet og værten? • Hvad er en god vært? • Hvad er en god gæst – er du en god gæst? • Hvad betyder det, at det er en persons hjem du træder ind i? • Hvad betyder det for din ferie at bo privat? • Kommunikerer du med værten under opholdet? • Har du nogle særligt gode/dårlige oplevelser?

Efter:

• Anmelder du? Vil du fortælle lidt om det?

103 Appendix C2. Interview guide: peer user 104

• Anbefaler du Airbnb til andre? • Har du overvejet at være vært? • Tænker du over, at der sidder en virksomhed bagved? o Hvad betyder det? • Hvorfor har man brug for Airbnb? Har man det? • Har måden du bruger Airbnb på ændret sig undervejs?

104 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 105

D. Transcriptions, company interviews

D1. Interview, Søren Riis, GoMore

Linje Navn Citat

1 Mie Kan du ikke starte med at fortælle mig kort om dig selv, og hvad din rolle er her?

2 Søren Mit navn er Søren Riis, sammen med Mathias så startede vi GoMore op for faktisk nu 10 år siden, da vi begge to var studerende i Tyskland. Øhh, så GoMore går egentlig lang tid tilbage, men det er så først inden for de sidste to år, at der er blevet givet fuld gas efter vi har fået funding, og efter vi har solgt et par projekter og fordi, ja, på det tidspunkt var jeg ph.d. studerende og boede i Tyskland, og Mathias han var der nede i kortere tid, så var det ligesom ham der stod for den primære udvikling mens jeg tager nogle enkelte projekter op, og er med til at definere strategien og så startede vi det op sammen. Jeg havde lidt mere erfaring fra den tyske kontekst, og Mathias han tog så hjem og tog konceptet til Dan- mark. Min rolle er sådan lidt blæksprutte-agtig ift. virksomheden og så mere og mere om at få en stabil organisation op ad stå. Der er nogle mere veldefinerede arbejdsopgaver hvor jeg kan trække mig lidt mere tilbage, og så tage rollen om at kommunikere lidt mere med nogle politiske stakeholders og kigge lidt mere long-term, altså ikke noget der skal ind i kerneorganisationen og gøres klar til i morgen.

3 Mie Nej, så på det lidt mere langsigtede plan?

4 Søren Ja, og så kan det være alt der er politisk strategisk, det kan også være noget kommunikationsmæssigt ift. Pressen, hvad for nogle vinkler, og ift projekter er jeg altid med til at køre projekter i stilling. Så det er lidt forskelligt. Men altså, jeg kender organisationen rimelig godt, men der er nogle af de tekniske punkter, hvor jeg ikke har kompetencerne

5 Mie Kan du sige lidt om organisationen, der er vel sket noget de sidste par år

6 Søren Ja præcis, de sidste to år. Man kan jo det lidt på vores hjemmeside at vi nu er en del. Det er så ikke alle full-time der sidder her, men der er 20 medarbejdere tilknyttet. Nogle er på customer care, der er nogen der er delt op i de lande vi er ude i, så vi er ude i Sverige, Norge og så Spanien. Det svenske/norske team er her i København, og det spanske team er så egentlig en joint venture, så det er

105 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 106

nogen vi har slået os sammen med, men de er i Spanien, arbejder ud fra Madrid, de har så egentlig allerede udviklet samkørsels-planen. Men det de.. Der er et stort pres fra en europæisk spiller der hedder BlahBlahCar, som kun formidler samkørsel, mens vi også laver P2P car-rentals, som er kommet til her inden for det sidste års tid. Og det er et produkt som vi så vil smelte sammen med deres gamle produkt. SÅ har vi nogen der står for den teknisk del, nogle regionsledere, country teams og et marketingsteam, og så Mathias og mig on the site.

7 Mie Hvad med ideen, hvor kommer den fra?

8 Søren Jo altså, oprindeligt, ideen til samkørsel var, at det var noget vi prøvede i Tysk- land og så undrede os over, at sådan noget ikke var i DK, også når man havde sådan noget som broafgift på det tidspunkt. SÅ var det egentlig med henblik på at lave både et billigt transport koncept, og så med henblik på at sige at det var en super optimal måde at udnytte bilerne på. Der sad kun een i dem, så det var ikke en særlig grøn transport form. Så det var de to ting, der fik det hele sat i gang. Det vi så har oplevet senere hen, vi vil også gerne gøre det mere attraktivt at benytte os af det her, men vi har også fået sindssyg meget brugerfeedback på den sociale dimension. Det er virkelig et added value. Til at starte med, og sta- digvæk, er der en del folk som har forbehold for at prøve samkørsel, men når de så har prøvet det så er det faktisk den sociale del der er grund til at de kommer tilbage. Så man kan sige, der er de tre grunde til det.

9 Mie Vil du prøve at remse de tre op igen?

10 Søren Ja, det er den grønne del, og så den økonomiske og så den sociale. De to første er ligesom det det startede ud med, og så er den sociale del blevet endnu mere klar en vi arbejder endnu mere med. Og der er også nogen der definerer det… tidligere når man tog med DSB, så sad man jo i sådan en lille kupe på 6, hvor man sad over for hinanden. Det sociale rum, der var der, hvor man talte med hinanden det er ligesom det man oplever ved samkørsel i dag. Vi kan også se, det er også noget med service. Fx den anden dag, der kunne jeg ikke finde en samkørsels-tur til Århus, så skal man jo holde sig lidt orienterede mod konkurrenter, og så prøvede jeg linje 888. Det første jeg oplevede her var at buschauf- føren ikke ville åbne døren før et bestemt tidspunkt. Og så blev jeg sendt over i en bestemt kø, for jeg havde ikke den der QA-kode, jeg havde kun et nummer, så det hele, når man har sådan nogle store enheder, så skal det fungerer noget anderledes. Men selvfølgelig, hvis jeg kommer og henter dig, eller du kommer og henter mig, så er der en helt anden personlig service også, det med den sociale del, og det med de små enheder er noget vi kan se, det er stærkt hos GoMore.

106 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 107

11 Mie Og det er det folk sætter pris på?

12 Søren Det sætter de rigtig meget pris på. Der er selvfølgelig også en fleksibilitet knyttet til - man kan sætte af andre steder og sådan noget, det kan et tog jo slet ikke. Og en bus. Og så kan man sige, ift. Hvordan det er opstået, det er ti år siden vi tog konceptet til Danmark, men så inden for de sidste to år er det så det er gået hurtigt, pga. funding udefra, hvor Jesper Buch har investeret, ham fra Just Eat, og så er der andre der også har investeret sidenhen i GoMore. Og så fordi vi fik nogle samkørselsportaler igennem til at betjene regioner og sådan noget, som vi fik den første indtjening på. Og så fordi vi nu har udvidet vores produkt portefølje med p2p biludlejning, og det tror jeg faktisk vi er en af de første til at gøre - vi har i hvert fald ikke set andre virksomheder der kombinere de to produkter i verden. Det er noget vi selv synes var logisk, som sagt, det ene produkt, når jeg selv kører bilen, så udnytter det en ledig kapacitet. Og så når jeg ikke bruger bilen så kan jeg så leje den ud. Så det er ligesom 24/7, de to ting de hænger sammen. Enten så er der det ene, eller også er der det andet.

13 Mie Så bilen kan komme i spil hele tiden?

14 Søren Ja præcis. Det er bedre optimering af bilen. Af vores bilbrug og bilkultur, og det er ligeså devastating de to statistikker. Den ene statistik siger at vi nærmest kun er 1.. Øh, 1,1 til 1,4 personer i bilen, så det sammenligner vi nogen gange med det der med at have en firesporet motorvej, og kun benytte et spor. Og det andet, det er det der med at en bil i gennemsnit bliver brugt i en time pr døgn, og det svarer til at den ikke bliver brugt 95 procent af tiden. Det vil vi gerne gøre noget ved.

15 Mie Jeres brugere. Kan du sige noget om den og den rolle de spiller?

16 Søren Hmm, ja, de spiller jo på mange måder en rolle, til at starte med havde vi ikke midler til at lave markedsføring. Så det er egentlig dem der kommunikerer det videre, og de er jo selvfølgelig også de bedste ambassadører. Kunderne er glade for det og fortæller det videre. Så kan man sige, hele den her biløkonomi, der er der jo også.. selvom vi tager 10 % så vil du tjene 90 % af prisen per passager. Så de er både ambassadører fordi de synes det er godt, men også fordi de spare nogle penge, eller får nogle penge. Så man er egentlig, i deleøkonomien, et lidt tæt- tere økosystem eller kredsløb, en base af bruger, det der med, at de er en form for prosumers, de er både konsumenter men de producerer også vores ydelse. Altså, vi er ikke mere end dem. De er vores produkter og vores kunder. Så det lytter vi selvfølgelig til, hvad de gør og siger og det har spillet en stor rolle i vores marketing generelt.

107 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 108

17 Mie Hvordan lytter i til dem?

18 Søren Altså, det er jo selvfølgelig, nu har vi det der customer care team, fire personer som hele tiden er tilknyttet, så alt hvad der kommer ind af feedback, det er noget vi lytter til hvis det bliver nævnt gentagne gange, så forsøger vi at indstille os efter det. Så er der jo selvfølgelig også testimonials, bruger-reviews, der hele tiden giver udtryk, giver deres mening til kende, og så selvfølgelig overfor de andre brugere, så det er den måde vi primært lytter til det, så prøver vi også selv at benytte vores koncepter, og køre og leje biler, og nu har vi indført at alle vores medarbejdere kan køre gratis med samkørsel op til en hvis grænse, så vi sørger på den måde for at organisationen bliver lærende.

19 Mie Så i bruger det selv, også?

20 Søren Ja, jeg bruger mest biludlejning, for jeg har lidt uregelmæssige arbejdstider, men det bruger jeg så også meget.

21 Mie Hvad oplever du når du selv bruger det?

22 Søren Jamen altså, man kan jo gå ind på min profil, det er spændende at se, især til at starte med, hvordan der er noget usikkerhed, og hvordan man kommunikere, men folk er rigtig glade for det, og synes de får en god service, det er noget der.. Man stiller sig jo også til rådighed, så hvis de har et spørgsmål, så kan de lige ringe, man møder dem derned og lige personligt sætter dem ind i hvordan bilen virker og sådan noget. Nogen gange følger man op; gik det nu som det skulle, der er rigtig god brugerfeedback, synes vi. Og det er sådan, hvem de i øvrigt er, der er nåde de første.. det vi selvfølgelig også forsøger, er at gå fra frontrunners, den lille firstmover-gruppe til at gøre det mere mainstream. Men altså, der er selvfølgelig de der unge, der er til digitale medier, og kender noget til deleøko- nomi, er mellem de 20-35 årige, de er en kernegruppe. Men vi har også, i Vi- borg, hvordan er historien nu, en smørrebrødsjomfru på 65, der lejer sin bil ud, og i Sæby også, der er nogle ældre, og i Sønderjylland. Så der er storbysfæno- men knyttet til det, men der er også.. det er ved at blive mainstream, der er nogen i 60-års alderen der prøver det ene eller andet. Der er nogen der også benytter det over for enkelte. Skilte forældre, der faktisk har sendt deres børn med samkørsel, så står der en forælder i begge ender.

23 Mie Det er spændende, det med at det har udviklet sig ift. Brugere. Hvis man ser tilbage på den gang i startede, hvor i ikke havde noget marketingbudget, og så står man der og vil gerne starte den her ide, men man har ikke nogen brugere, nogen der har lift, eller nogen der vil op at køre. Hvad gør man så, eller hvad

108 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 109

gjorde i?

24 Søren Man kan jo sige at, man har jo fordel af, at hvis der er et eksisterende marked, som der er i Tyskland. SÅ kender folk til konceptet, så er der nogle potentielle brugere. Men hvis folk slet ikke kender konceptet, så har man en type udfordring, det man så gør er, fx som vi gjorde, det var at vi havde en meget aktiv presse strategi. Og pressen synes jo også sådan nogle koncepter er spændende, både fordi de er nye og fordi det makes sense, og der er en grøn dagsorden. Så de ville gerne skrive om det, og så var der en periode lige der hvor vi startede, Mathias fik et ph.d. stipendium, så den blå avis tog lidt over et stykke tid. De fik det så ikke rigtig til at vokse, de havde ansat en sød nok fyr, men en der ikke havde så meget erfaring, så det udviklede sig ikke rigtigt. Ellers har vi lidt sørget for, hele tiden at have den der aktive pressestrategi, så det bare har ligget og su- get kunder til sig, og folk de har spredt det videre, så vi har haft artikler i Me- troexpress og DR og morgen-tv, så bliver det positivt taget imod, og så kan man sige, man kan ikke have et helt finmasket transportnet, men der hvor Storebælts- broen er, der hvor der er road-pricing, hovedtransportårene, der kan man hurtigere få kritisk masse, København-Århus-Odense-Esbjerg, så har du et par enkelte strækninger, og så kan man så starte der.

25 Mie Så i har haft fokus på enkelte strækninger til at starte med?

26 Søren Det kan man sige, men det kom også efterhånden, vi fik hurtigt efterspørgsel og udbud på de her strækninger, men ellers var det det aggressive pressestrategi, hvor vi kunne sige at vi var de første i Danmark til at lave noget på det område her, så det hjalp os på den måde.

27 Mie Voksede det så stødt og roligt?

28 Søren Ja. Vi kunne godt tidligere have gået full-time, fordi der allerede var en vis kritisk brugermasse til at starte med. Men spørgsmålet er selvfølgelig også det der med, at nogen skal både.. Altså.. Det der også var et vendepunkt var at vi fik nogle fundingmidler, så vi kunne arbejde fuldtid med det her, for det kræver de, de her start-ups, at der er nogle stykker der kan gå ind at lægge en del arbejdstid i det, før det kan udvikle sig fra at være et venstrehåndsprojekt, til at være noget som udvikler sig hurtigt, og kan give et afkast på sigt. Så det var vigtigt for os, at få noget af det der funding på plads.

29 Mie Forstod folk konceptet fra begyndelsen - gav det mening for folk?

30 Søren På en eller anden måde - måske er der nogen der har lidt berøringsangst, men ellers er det rimelig intuitivt det der med at sige, vi har alle de her biler der kører

109 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 110

rundt, og der sidder en i den, altså what the f…, hvorfor gør vi det, kunne vi ikke udnytte det noget bedre, og folk de forstår jo stadigvæk godt.. det er let at kommunikere det ud, tror jeg, men det er ikke altid så let at overbevise folk om at de skal tage en person med. Men det var så noget brugerne selv kunne begynde at gøre, efter at de synes det var sjovt, at tage nogen med op. Plus, der er nogen af de ældre der har prøvet at tomle, og nogen af de unge der synes det er fedt med den nye teknologi. Så allerede til at starte med var der en del folk som tog positivt imod det.

31 Mie Men hvad er så grænsen imellem at sige, det her det er en god ide, til at sige, det her kunne jeg godt tænke mig at prøve. Åhh, nu skal jeg have nogle fremmede ind i min bil, og gad vide hvem de er. Og kan jeg stole på dem, og de her overvejelser.

32 Søren Sådan noget med at folk har billede og har ratings, om det er person der har prø- vet GoMore før, og har fået 5 stjerne, han/hun ser sådan her ud, og kører den her bil, så er man lige pludselig ikke helt så fremmed. Men noget vi også gerne vil arbejde med, det er sådan noget som LinkedIn og forskellige andre service arbejder med, hvis du skal køre med mig, har vi så en fælles ven, kender du nogen som jeg også kender, og sådan noget.

33 Mie Nu nævnte du, at du har været ude med 888, og der er jo efterhånden en del spillere, også rødbillet, og det er måske den samme strækning, hvor der er alle de her spillere. Og hvor Gomore måske før var det billige alternativ til DSB, hvad er det så GoMore kan nu, som de andre ikke kan?

34 Søren Man kan jo sige, ja, der er en del konkurrenter, der er en del folk, dels så er det jo et kæmpe marked. Der er mange der kører rundt, tager toget og bussen. En af tingene kunne være at vores enheder er mere fleksible, der er en anden form for socialitet og service der bliver oplevet, mange vil sige at det er et lidt mere personligt møde end der er ved oplevelsen ved at køre med bussen. Og man kommer lige pludselig ud af sin vante rytme, man møder lige pludselig en arkitekt, en sygeplejerske, det synes folk er sjovt. Og det der, som jeg fortalte med min oplevelse med linje 888, man føler sig som et nummer i en flok der skal stå dig, og der er ingen personlig kontakt, det hele skal følge en bestemt bog. SÅ kan man også sige, selvom der er rødbillet og det her, så er de tilbud ofte ikke knyttet til weekenden, og der har vi meget vores transport. Og der er vi lidt prisførende, i weekenderne. Vi kan jo selvfølgelig ikke selv skalere op, men folk har lettere ved at finde et ride. Det er typisk de store dage, hvor vi kan vinde lidt markeds- andele. Markedet er bare større i weekenden. (uklart stemme i lydoptagelse). Vi har tit sådan enkelte ture, og måske ikke så meget folk der pendler, fx hvis en

110 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 111

lige skal til Odense at arbejde. Jeg skal selv til Odense på fredag, og jeg har fundet et lift til 110 kroner, DSB tager omkring 250. Og hende her jeg skal med, hun henter mig hvor jeg skal samles op, også, så sådan er det også ofte, at der er en fleksibilitet, fordi det er små enheder, så det kan man aftale individuelt.

35 Mie En anden, jeg ve dikke om jeg skal kalde det en konkurrent, men der er jo mange der har de her Facebook-grupper, lift mellem Århus og København.

36 Søren Jo, de er jo lidt konkurrerende på en måde, på den anden side kan man sige, at hvis folk det fungerer som en markedskanal, at når man så har prøvet det nogle gange, eller hvis de mangler en passager, så kan de poste det på GoMore, så vi kan både se det som en konkurrent, men også.. og så kan man sige, Facebook er bare ikke lavet til det, du har en lang strøm, der var vidst en et sted, der måske havde lyst til at køre med, men han er bare forsvundet ned i den her strøm, så der kan man sige, vores søgemaskine er direkte lavet til samkørsel. Så det er en god indgang til det, når man så synes at samkørsel er fedt, jamen så går man over til os, for der er bare større træfsikkerhed.

37 Mie Så det der gir jeres GoMore mere værdi end de Facebook-sider, det er søge- letheden?

38 Søren Det er bestemt søge-letheden, og så det der med at der er større kritisk masse - du har simpelthen lettere ved at finde et match. Og så har du customer-care, og det vi også forsøger i vores model, det er, at der er noget symbolsk over det at tage en pris for det, det er at tage meget lidt fra billisten. Det der med en tur til Odense, den koster 110, så det er 11 kr., hun får så 99 kroner, og hun kan selv sætte prisen, så hendes incitament, er at man for forhandlet prisen for en stræk- ning, vi håber at sætte vore servicegebyr så lavt at folk finder det attraktivt at bruge os. Vi vil hellere sætte det lavt, og så komme ud til mange.

39 Mie Tænker i ellers over hvordan de her samkørsler foregår - blander i jer i hvordan folk gøre det?

40 Søren Nej, egentlig ikke, der er måske lidt omkring hvordan det normalt foregår. Men det er jo også det der med, det er egentlig ikke så uvant fra hvis du selv har kø- rekort, og kører med dine venner nogle gange. Så det er noget der egentlig… så det der med at det ligesom er beskrevet, man kan se hvem det er man kører med, se historikken, hvor har de kørt henne, hvem har de kørt med, hvad synes de om det. Men det er noget vi ellers ikke blander os i, og det er også det der nogle gange giver fleksibiliteten, man kan aftale individuelt hvem der skal hente ind og hvor. Vi blander os måske lidt, i alle mulige situationer skal man selvfølgelig opføre sig pænt, og vores rating er 4.8 ud af 5, vi vil gerne prøve at arbejde med,

111 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 112

hvis nu jeg aflyser i sidste øjeblik, og der så ikke er nogen tur. Airbnb har noget tilsvarende, en cancelation policy, hvor man kan indstille grader, så det vil vi gerne prøve at arbejde med, så det ligesom minimeres, derudover så giver man også bad ratings, så det er lidt indbygget i vores model, hvis man bare ikke kommer, men det sjældent billisten der ikke kommer. Hvis en passager aflyser i sidste øjeblik, kan man også give en dårlig rating. Så er der det der med, hvordan man opfører sig, der har vi opfundet fem ikoner: hører man musik, taler vi sammen, må man ha børn med og sådan noget, på den måde kan vi være med til indledningsvist, sørge får at undgå misforståelser, få afklaret, forventningsaf- stemt til den her tur.

41 Mie Så at give så meget information som muligt?

42 Søren Ja, det er i hvert fald en del af det. Og så der en historik, som meget gerne skulle danne et billede af, hvem er den her person.

43 Mie Ja, hvad betyder det?

44 Søren Det tror jeg betyder meget, det betyder meget, specielt, dem der ligesom er er- farne, dem der skal prøve det første gang, er det dejligt at vide, at det her er en der har prøvet det første gang, og andre er trykke ved det. Det tror jeg betyder meget. Omvendt, billister der har været gang i længere tid, der har vi quick- bookning, altså at du har tre sæder til rådighed, og jeg kan bare gå ind at booke et sæde i din bil. Og man kan se der er tre sæder. Før det, kunne man nærmest blive ringet ned, kimet ned på de travle ruter, her kan man se at der er tre pladser, så er der to pladser, så er der en plads, og så er den væk. Så kommer den heller ikke op i søgeresultater mere. Og så behøver man ikke godkende folk, jeg tager bare folk med, jeg er tryg ved det, jeg har ligesom prøvet det mange gange.

45 Mie Så der er også en tilvænningsfase?

46 Søren Helt sikkert. Vi har superbrugere, der har en forståelse af samkørsel.

47 Mie (hans telefon ringer, og jeg lader ham tage den).

48 Søren Yes

49 Mie Bruger jeres brugere altid GoMore som i forventer?

50 Søren Jaah, joh. Det ser vi, det er noget af det der lidt svært at holde styr på. Der er både snyd, men også når folk lærer hinanden at kende, så efterfølgende kører uden om GoMore, typisk for at spare de der 10 procent. Det er selvfølgelig lidt latterligt. Men den anden dag hørte jeg om en interessant form for alternativ

112 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 113

brug af GoMore, som er interessant nok for os, men som dels er ulovlig, men som også er et samarbejde med en konkurrent, men det der var interessant var at der var end er havde lejet en bil ved GoMore, og så havde benyttet den som UBER taxi. Det er jo smart nok som studerende, du behøver ikke engang have en bil. Så på den måde, alternativ brug, jeg tror ikke den er særlig udbredt, men hvis man ikke engang har en bil, så kan man få en bil, og så køre rundt i den fredag og lørdag aften, hvor man virkelig kan tjene meget som taxachauffør. Det hele foregår jo over ens telefon, så man behøver ikke teknologien indbygget i bilen som taxaer har. Så jo, og så en tredje ting vi har overvejet, hvor vi dog ikke helt ved hvad vi skal gøre, markedet er ikke så stor, noget som nogen tilbyder som service, fx hvis du kører til Odense i næste, og jeg har en moster, som jeg gerne vil give en eller anden gave, så kunne jeg bede dig om at tage en pakke med.

51 Mie Ligesom Trunkbird?

52 Søren Ja, præcis. Vi har et fint samarbejde med dem, og de benyttede sig faktisk af billister til at starte med, men altså, vi har sagt at det er et marked vi muligvis går ind i, men sagen er bare den, hvornår sendte du sidste gang en pakke, der er en stor pakkepost pga. alle ting vi får fra internettjenester, men det er ikke p2p, det er ikke noget jeg sender til dig, det er kun hvis du sender en kjole, eller køber noget i den blå avis. Men så skal man sætte nogle andre partnerskaber op, som igen kræver en anden logistik. Så lige nu ser vi ikke det marked som attraktivt, men hvis (uklar lyd). Omvendt kan man sige, alle gode oplevelser der er ved GoMore, det er marketing for os.

53 Mie Er der andre gode historier?

54 Søren Der er tre måder hvor folk har brugt GoMore på andre måder. Der er ikke andre ting der lige umiddelbart falder mig ind. Så er der selvfølgelig muligheden for at leje en bil, for at tage til Odense i næste uge, så bør du selvfølgelig også slå sæ- derne op til samkørsel, hvor meget det bliver gjort endnu, har vi ikke lige gjort os i, men vi synes selvfølgelig det er interessant.

55 Mie Hvilke andre spillere er der, som i som virksomhed skal forholde jer til?

56 Søren Nu når vi går ind på europæisk niveau er der selvfølgelig blahblahcar og en der laver biludlejning der hedder drivey, der er begge store, og får meget stor funding, så det er de mest direkte konkurrenter. I Danmark er vi både busvirksom- heder og tog. UBER har jo uendelig funding, men som primært er en taxavirk- somhed på kort distance, hvor vi er på længere distance.

113 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 114

57 Mie Hvad med sådan noget som lovgivning?

58 Søren På samkørsels delen er det rimelig afklaret. Selvfølgelig, nu kommer sådan nogen som UBER ind og kalder sig samkørsel, det er sådan noget som jeg har stået for, skrevet til trafikordstyrende og forklaret dem hvordan vi er forskellige, men det det handler om er egentlig også om det er billisten der bestemmer hvor turen går hen, eller om det er passagerne - altså hvornår bliver noget et job, eller, hvis nu man skal køre til Odense og det er et job, så gør man det jo ikke for 110 kr. Det er så fordi man selv skal vejen, så det er et spørgsmål om hvordan det takse- res, der bestemmer hvornår det er taxakørsel og hvornår det er samkørsel. Det er defineret ved omkostnings-delingen. Mere end ens omkostning skal man jo også have sin timeløn dækket, hvis det skal give mening at have det som job. Noget andet er også, hvis der sidder to i en UBER bil, så er det ikke grøn transport, så svarer det til almindelig transport, men hvis der sidder to i en samkørsels-bil, så er det fordi de to skal samme sted hen. Jo, så det var lidt ift. til UBER, hvad var det så du sagde?

59 Mie Jeg spurgte om, andre spillere og lovgivning.

60 Søren Nå ja, og det var så det med samkørsel, hvor vi er lidt udfordrede nu, fordi der er to ting der bliver mikset lidt sammen, men der er egentlig ikke så mange udfordringer. SÅ er vi udfordret lidt på P2p biludlejning. Der spurgte vi justitsmini- steriet om vi overhovedet måtte gøre det, også ift. skat, og det tog 9 mdr. for dem at svare, og det er meget lang tid for en opstartsvirksomhed. Men der nyder vi også godt af, at deleøkonomien får noget positiv medvind, politikerne vil gerne bakke op om det. Men de sagde, at man godt må leje sin bil ud uden at den skal om-registreres, og man må også gerne tjene penge. Omvendt, det de også sagde var, at man måtte trække omkostningerne fra, så spørgsmålet er bare hvad omkostningerne er. Og det er så det der uklarheder om. Men de fleste lande, også fordi det er en trend, er selvfølgelig interesserede i at udnytte vores ressourcer noget bedre, så at deleøkonomi og grøn transport er noget mange lande gerne vil bakke op omkring. SÅ det er jo altid noget. Så hvis lovgivningen for eksempel enten er uklar, eller er imod det, så er det egentlig et spørgsmål om det er os der skal lave vores forretningsmodel om, eller om det er lovgivningen.

62 Mie Ja, det er den store deleøkonomiske diskussion

63 Søren Ja, ja, det er specielt UBER der driver den frem, men det der med hvad er p2p, der er jo faktisk ikke rigtig noget der bliver delt. Altså det er som sorte taxi- chauffører, Det UBER er god til er hvis der går mange arbejdsløse rundt, som vil have en ekstra indtjening, så er de gode til at finde sådan nogen småjobs, men

114 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 115

det er ikke deleøkonomi, for det er ikke noget med at jeg skulle selv et eller andet sted hen, så det er en meget fare-out forståelse af p2p, altså det er ligesom mig der er taxichauffør overfor dig, men du har ret i, at hele lovgivningssiden er blevet meget fremhævet. Det vi jo så specielt er lidt irriterede over, det er når man bliver forvekslet med dem, fordi de også nogen gange går ind og siger, "vi ved godt at det er direkte imod lovgivningen, vi gør det bare alligevel". Og der har måske været en god nok grund til at man skal have taxa-licensen. I Tyskland er det blevet ulovligt, og nu går de så ind og betaler en slags licenskort til deres chauffører.

64 Mie For at de kan få lov at køre?

65 Søren Ja. Så kan man sige, så er det hvad det er, almindelig taxa.

66 Mie Tænker i over… jo det er grønt at dele bil, men det er det jo kun hvis den skal af sted alligevel. Tænker i over om i er med til at sætte flere biler på vejene? For det er vel stadig bedre at man deles om en bus, end at man deles om en bil?

67 Søren Det er noget, hvor vi også er interesserede i at nedbryde nogle barriere. Den anden dag sad jeg i en bus - jeg skulle til Herning, og der var tre i bussen til 47 personer og med 47 ståpladser, i busserne i København er de fyldt op. Men kommunerne i landdistrikterne har ikke råd til at drifte busserne, det er jo så mere det økonomiske og ikke det grønne, men hvis du ser på det grønne argument, så er det også bedre at have små enheder og vi har så samtidig... busser, fordi de skal køre så meget så har de alle sammen dieselmotorer, men på motor- fronten skal der en utrolig udvikling til for at få dem til at køre længere på litte- ren og sådan noget. Så ja, en rigtig stor enhed der er helt fyldt, det er bedre end en lille en, men i en række tilfælde er vi langt mere grønne en offentlig transport. Og så er der det der med, vi har faktisk fået midler fra grøn omstilling til at lave det her delebilsprojekt, altså p2p, der er sådan nogle ting jeg kan stå noget for. Det det egentlig går ud på det er, at hvis jeg er en god nabo og stiller min bil til rådighed for mit nabolag, så kan jeg sørge for at de folk der kun har brug for en bil en gang imellem, de får deres behov dækket ar bilen der alligevel er til rådig- hed i naboområdet. For når de først får nogle penge, hvis de så køber en bil for at få dækket en enkelt weekendtur til Århus over at besøge familien i Jylland en gang imellem. Hvis de køber en bil for det, så bagefter begynder de at køre rimelig meget Så der er en gevinst ved at udskyde tidspunktet, henholdsvis for at sørge for at man tænker lidt mere over ens transportbehov; nogen gange er det bussen man har brug for, nogen gange er det toget, nogen gange er det rart at leje en bil. Så det svarer nok til at den delebil der er derude tager 9-10 biler af vejene. Der hvor vi selvfølgelig gerne vil hen, man kan jo bare se når man går rundt i

115 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 116

København, alle de biler der står ubrugt, mange de ser det ikke nødvendigt for dem at have bil. Og deres mobilitetsbehov bliver dækket med de ting der allerede er, det kan være delebilen, det kan være samkørsel, bus, to, metro, så de faktisk ikke behøver, fordi det er også hammer dyrt at have en bil. Plus du skal også sørge for alt det her.. I forbindelse med deleøkonomien, så er der ikke samme status i at eje, det er fra ownership til access. Men er ikke interesseret i at have bil, så skal man have den til syn, og det er meget dyrt når den skal på værksted, osv., man vil hellere bare have adgang. Men omvendt kan vi også godt sige,, og der har du selvfølgelig ret, det er i hvert fald hvad udenlandske undersøgelser viser, du kan også have tilfælde hvor der er nogen der prøver at leje en bil og finder ud af, det er fedt at have en bil og køber en bil. Omvendt så må man sige, at de folk, måske hvis de har prøvet det her koncept, så vil det måske også være nogen af dem der lejede bilen ud, når de fik en, så det afholdte andre fra det. Så vi håber egentlig på at... der er sådan en fremskrivning frem mod 2030 at der vil være 70% flere biler. Hvis du fik udbredt sådan et koncept her, vi har allerede biler nok, så hvis vi bare kunne holde den her, så var vi nået super, super langt.

68 Mie Så mere end det handler om… altså det handler måske ligeså meget om at lære folk de her ting? Skal man hjælpe folk på vej i det?

69 Søren Ja, altså, det man godt kunne gøre er, fx det normale, hvis der er nogle familier der bruger biler meget, fordi deres arbejdsplads måske ligger et eller andet sted, så kan de måske blive nødt til at have den i weekenden, men så dem der køber bilen bare for at have den i weekenden, det ville være oplagt at de kan kobles op i et system fordi deres behov supplerer eller komplementerer hinanden. Men hvornår man ligesom overgår fra den ene til den anden rolle, der kan man måske ved hjælp af nogle regnestykker finde ud af hvad er det egentlig for nogle om- kostninger der er ved at have en bil, og så det her med, kombinationen af cykel, metro, bus, tog og så delebilen, det kan samlet set bliver noget billigere at kombinere det.

70 Mie Nu har vi snakket lidt om deleøkonomien. Ser i jer som repræsentanter for den? Hvilken rolle spiller i i deleøkonomien?

71 Søren Altså, det er selvfølgelig interessant Det er en form for optimering, en tanke der driver selve samkørslen frem. Omvendt, så har vi udviklet GoMore inden man overhovedet talte om deleøkonomi, omvendt så har vi selvfølgelig også, vi er den største virksomhed inden for det område i Danmark. Det synes vi jo er fedt, og der er mange politikkere der bakker op om det. Så vi vil både gøre noget ud af at sige, at det er ikke noget vi har gjort af den grund, men vores virksomhed udnytter jo den her p2p-ide, og det står vi jo ved. Det er en tankegang som vi

116 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 117

mener peger fremad, og som kan åbne nogle døre, og som selvfølgelig også ift. funding ikke er en dårlig ting.

72 Mie Hvordan kan det åbne døre?

73 Søren Altså det der med, Ida Auken og sådan nogen inviteret ind og spurgte om vi ville hjælpe med at guide andre der er inden for deleøkonomi, så vi kunne have et møde om at lette betingelserne, det at der overhovedet bliver italesat, at lovgive- re er positive, at journalisterne skriver om det, venture funds taler om det og giver penge til den type, fordi de synes det er noget af det der peger fremad, en bæredygtighedsprofil, ressourceoptimering og sådan noget, at de giver penge til det er positivt.

74 Mie Hvad skal der ske med GoMore fremover?

75 Søren Der er flere scenarier for hvad der kunne ske. Vi har lyst til at prøve at lave noget i Europa, på sigt kunne man sige at hvis man driver det over til at være en virksomhed som (noget jeg ikke kan høre) , vokser og bliver bedre og bedre til ens kerneydelser, på et tidspunkt kunne det også være man solgte virksomheden, men det er ikke noget vi siger at vi vil vil have det ene af de to scenarier, vi vil gerne holde begge to scenarier åbne. Så vi har ikke lagt os fast på noget. Men altså, der er jo flere der har været med til at starte det, og det er jo ens barn, så man vil gerne arbejde videre med det, men omvendt, hvis der er nogen der... så længe vi synes det er sjovt, så er det jo fedt bare at køre videre, men omvendt, hvis vi kan få en god pris for det ved lejlighed, så er det ikke noget vi er afvisen- de overfor.

76 Mie Har i allerede fat i markedet ift. Samkørsel, eller kan i gro her?

77 Søren I Danmark er vi rimelig store, men vi kan godt stadig vokse. Men den der statistik jeg refererede til, til at starte med, om at danskerne køre en person, en person i bilen, og det er i rush hour faktisk, det er lige præcis det tidspunkt hvor de burde køre flere, den kurve er nedadgående, der er endnu mere.. altså vi har ikke knækket koden, så der er et kæmpe stort uudnyttet potentiale stadigvæk. Noget af det vi gerne vil, på den front, som er halvvejs politisk og halvvejs nye strate- giske tiltag, det kunne være sådan noget som på Storebæltsbroen, det gør man faktisk i Californien på golden gate broen, det er at sige, jamen, kunne man ikke lave en samkørsels-bane hvor man betalede ved at sige, jamen er du tre i bilen eller fire i bilen, så får du en discount. Så bruge den infrastruktur smart ift. un- derstøtte grøn transport. Det kunne vi godt tænke os at arbejde med. Vi har nævnt overfor Ida Auken og også overfor andre. Også sådan noget med, hvis du skal, noget man allerede laver i Tyskland og andre steder, det er, at hvis du er

117 Appendix D1. Interview, Søren Riis, GoMore 118

inde og finde din tur på rejseplanen, at så bliver samkørsel også inddraget sammen med den øvrige kollektive trafik, og det synes vi er lidt fejt, at man netop ikke tænker bilen som kollektiv transport. SÅ jeg har møde med direktøren for rejseplanen om to uger. Men de er sådan hele tiden, de repræsenterer selvfølge- lig nogle interesser, for Movia og DSB og sådan noget der, vi havde egentlig kontaktet dem for seks år siden, men de er lidt luskede, de siger "det er egentlig sjovt og spændende, men lad os nu lige se", de holder os bare hen, ikke, og nu vil vi.. og så sidste gang så sagde de også noget som irriterede mig, jeg var til en konference, altså i Tyskland, der har de deutche bahn, som er DSB, det er dem der har udviklet og driver portalen, der faktisk arbejder sammen med busser og samkørsel osv., de er interesserede også i at skabe en transportportal på tværs.

78 Mie Sådan en slags Momondo for transport?

79 Søren Ja præcis. Og man kan sige, hvis de ikke kommer til at gøre det, så er der nok andre der gør, og vil jo gerne støtte op om det. Men det jeg blev dobbeltprovoke- ret af var, at hun sagde "jamen det har rejseplanen allerede gjort." Altså det den tyske portal gør, og det huns så begrundede det med, det var at de havde lavet noget der hed bilrejseplanen. Jeg ved ikke om du har hørt om det?

80 Mie Nej.

81 Søren Det, det er, det er at man kunne gå ind på rejseplanen, tidligere, fordi nu har de taget det væk, fordi der var ingen interesse for det. Det var at hvis du skulle køre fra København til Odense, så kunne du gå ind og se det tager 1,5 time, det koster så og så meget, og det tager så og så lang tid. Det er egentlig det som Google Maps kan. Og det er fint nok, det er en god service, men det har jo overhovedet ikke noget med samkørsel at gøre. Det er jo ikke nogen reelle ture. SÅ overfor os var det lidt uforskammet at sige at de tilbød noget, som de aldrig nogensinde har gjort. Pissed me off. Så skrev jeg til dem, og så må vi jo så se. Jeg har også skrevet til bestyrelsen for rejseplanen.

82 Mie Jamen, det er da spændende. Så bilen skal blive offentlig transport?

83 Søren Ja, det er den måde at tænke på. Det er new public transport, det er en måde at tænke det kollektivt. Sådan er der mange der har lyst til at tænke den. Både som billist, men der er også mange som har lyst til at køre med. Så det er nogen af de tiltag fremadrettet. Både af politisk karakter, men også mainstream samkørsel.

118 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 119

D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb

Linje Navn Citat

1 Mie Could you start out by telling me a little bit about yourself and your role here at Airbnb?

2 Even Yeah, so my name is Even Heggerness. I am 100 % Norwegian. I've been with Airbnb for three and half years. I was hired at the end of 2011, when Airbnb decided to open up offices in Europe. So over the six first weeks of 2012 we opened up 7 offices in Europe: Copenhagen, Moscow, London, Berlin, Paris, Barcelona and Vermont. I'm the country manager for the Nordics and the Netherlands. So when we opened all these offices, all the bigger markets like London and Paris, here it was given that we were opening and office. Then we had Scandinavia and we had Amsterdam being a big market. But none of them were big enough to just having an office, so we combined them. So what we are doing here is couple of different things. We are a pretty small team. We have a team of seven people. One for each of our priority markets: Den- mark, Sweden, Norway and the Netherlands. So we have one person per market, and then we do communications, and me overseeing it, and then we have an office manager. And what we doing are pretty much sales and some marketing initiatives. And I also spend a lot of my time lobbying towards governments, and stakeholders, tax authorities, to pretty much educate them on what we doing, explaining them how things are working, and how this is impacting people, the environment, the economy et cetera. Yeah, and my background is, I was in real estate in Norway. Making too much money, and I kind of hated my job. So after 12 interviews, I started with Airbnb. And it was quite a journey, ehm, I met so many interesting people in the interview rounds, people with backgrounds and educations and schools that I was like, wow. And all these people had like this childish view on their employers, and I was like, isn't this a job?

3 Mie What do you mean?

4 Even They were like talking about Airbnb like as if it was the dream place to be. And they were so passionate. And they had this passion for their job that I've never seen before, and it got me really interested, and I was like: I want a job like this. Why am I putting on this suit every day to make some people to make an investment, make more money. It didn't, you know, give anything. So I’m very happy that i am here know, and three and a half years that have been going by fast, but it also feels like I have been here for a lifetime. With all the growth that we are seeing.

5 Mie Could you tell me with your words, what is Airbnb about?

119 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 120

6 Even So Airbnb is in my words a way to book somebody’s home anywhere in the world. Eh, and also, of course, we are a marketplace where we both have people renting out and people that rent - so both supply and demand. And it’s a new way to experience the world. I think in this part of the world, we travel a lot, I think if I go out on the street, everyone has been to London and Paris and Rome and the bigger cities. But now we have the chance to visit these cities in a brand new way. And not just by staying with locals. But also experiencing neighborhoods that wasn't open to the public before. If we look at the bigger cities, most Airbnb properties are outside of the city centers, the hotels are in the city centers, It means that you are unlocking, in a way, neighborhoods, and you are experiencing now the city through the locals and not through a hotel desk that get a (kickback) by sending you to this or that restaurant. So it is much more authentic, and, eh, it is a great way to meet people, to understand the world. Yeah.

7 Mie What problems are Airbnb solving?

8 Even Eh, I think the problem we are solving is that we are making something that has probably been around forever, just much more easily, making it more accessible. Eh, if today, you have a smartphone, in 5 minutes you can take photos of your place, write the description, and you can be reached by millions of travellers all over the world. If you go 20 years back you needed to have a media house, a publisher in the back to be able to reach all these people. So we are using the technology to, you know, make it easy, make it accessible, and its been revolutionized like the media industry. Now a blog can be read by millions as well, but, you know, 20 years ago, you needed a big organization to be reached. That is the main problem we are solving, and of course, a lot of things have popped up that we didn't even think about.

9 Mie What are those things?

10 Even The social implications this is having. I have actually, I am a special case, I've stayed over 500 nights with Airbnb. So I stayed on Airbnb three nights this week. Now nick was visiting us from the UK, so I've been staying with him, but normally I stay in a private room. So I rarely book full apartments, but I book a room in someone’s home.

11 Mie Why is that?

12 Even Because, when you travel 300 nights a year, its lonely. So I want to meet some people. And sometimes it is only that 30 minute conversation that make you feel much more alive, in a way, than just going in to an empty place. And all the people that I've met, all the stories that I've heard, have changed me completely as a person. After all, I was a banker in Norway. Very cynical and skeptical about everything I didn't know. But

120 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 121

now, you know, what I don't know is an opportunity. And Im not afraid of the unknown. So it has completely changed me just by meeting all these people and by understanding the world through others, in a way. I know it sounds very American, very funny, but it has completely changed me as a person.

13 Mie That's great to hear. Why is it relevant for Airbnb to solve this problem, to go into this market?

14 Even Eh, so that's a good question, because Airbnb started not by our founders being smart enough to have a good business idea. But it started by solving a problem. And their problem was that they didn't have enough money to pay their rent. And their landlord in San Francisco sent them a letter that their rent is going up, I don't remember the percentage, but lets say 20 percent. And, they didn't have enough money. And living in America, loosing your home, it is a huge problem. Here in Scandinavia, you will be picked up by the system, and somebody will solve it for you in a way, but in the US you are on your one, right. So they were sitting there and figuring out, what could we do. And then they started renting out airbeds, airbed and breakfast - now Airbnb, but it wasn't the money that got them hooked, you know "we got to create a company out of this", it was the experience they had. Actually, the feeling they had by sharing not just their apartment, but also their lifestyles. They invited their guest, they had three guest staying on airbeds in the living room, but taking them to the local pub, showing their neighborhood, that was what got them hooked into this, and I think that is also what we want to do today, we want to help people live a richer life. It is very interesting, we spend a lot of time with our community, eh, and the stories that people tell us, what they do with the money, it is so rewarding for us. In the United Kingdom, no here in Copenhagen, I was here for a bit more than a year, and then I was in London for a year and a half before I moved back here and we did a user survey in London, that I can also send you.

15 Mie Yeah, that would be great.

16 Even And I think about 50 percent told us that hteir average income was below the average in London. And we started looking at it, and it didn't make much sense, because their homes were beatifully designed, nice adresses, how can these people afford this? And then people started telling us, "I'm and an artist". I remember this one woman that said that she loved taking photos, she was a photographer, and she said: "I'm not good enough to live out of it, but now I have a part time job, I host on Airbnb, and i spend, instead of working the other half, my time taking photos and living a better life. And I think that's very rewarding for us if people entrepreneurs setting up their own business, our founders know that starting a business, it takes a lot of time before you start making any money. And if people can use that Airbnb income to make and sleep

121 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 122

while they are trying to solve their own dream – that is perfect.

17 Mie How else do you bring value to users? What else do they get out of it?

18 Even So, I think, if I put this in three ways, I think there is three, probably even more, but there’s three main things that I think Airbnb is bringing to the world, and that is financial value, that you can utilize your space. One of our biggest assets is our home and that’s why you can make quite a lot of money. The value per transaction is quite high. So it makes a difference. Here in Copenhagen, if you have an extra room, you can take this weekend probably six, seven hundred a night Friday to Sunday. That’s, you know, more than a thousand, that’s a lot of money. And then you have the personal part where people bond, people meet, people get rewarded by sharing their lifestyle, not just making money, but they also want to give their skillset to someone, tell their story, show their lifestyle. And then I also think there’s and environmental value. That we are actually taking better use of what is already there. If we keep, you know, building new stuff, creating and creating and creating, we will waist or burn out the resources on this planet quite fast. So it is better that we reuse what we have. And you know, most people are travelling, here in Denmark, maybe 20 days a year, why leave your place empty for 20 days, let someone else use it. SO I think those are the three things. And then, what do we bring to the table as a company to make this happen, is of course that we have a huge system to make it work. We take care of the transaction; we have a huge customer support team available 24/7. We have a trust and safety team to take care of the things that go wrong in our community. So that is what we offer to make this happen for the people out there.

20 Mie You mentioned that some of your users are artist for example. Are there any other words you can put on your users - can you say anything about them?

21 Even So, our user base is so diverse, so it is impossible to cover them in one word. Because we have the young ones, the students. We have the grandparents, and we have the parents that their kids just moved out from home. We have families. So we have the whole range, and that’s the beauty of this. That we have on both sides of the table. We have guests ranging from 18-90, and we have host from 18-70. But I think, to put a word on it, I think a lot about this, and I think about this "generation Airbnb", and for me that’s not an age group, but it is a mindset. That you are open to try out things in a new way, open to sharing your home. I haven’t figured out exactly yet what I think it will look like, but I feel that, I think that most people start using Airbnb because it is either cheaper than the other options, or because they can make money. But then they continue doing it because they enjoy it, while they are making money.

22 Mie So, something changes?

122 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 123

23 Even Something changes. And I think that there is a lot of skepticism around. Is it safe opening up the doors to strangers? But it is working. We have had more than 30 million guests now. Of course sometimes things go bad. But things happen one in a million, right, no matter what you do. I think something changes, and I think people get a bit surprised that they can trust people they don't know. Eh, and that is a good thing. We get a lot of feedback from our users, and this one person he wrote to us, that he feel that Airbnb is kind of bringing trust back into the world.

24 Mie Those are big words!

25 Even Those are big words, I know. But I think that, I’m 31, so I feel that I was one of the first generations that grew up with a computer. I think we had a computer when I was about ten years old, and I remember when I was in high school, when I was 16-17, that I felt a bit lost. Because I had a lot of friends who, the only thing they did, was sitting inside playing on their computer. Because that is when the Internet really came, and it was fast enough that you could chat online, you can play and talk to people, and all they did was just sitting inside. And I felt like, this is not cool, I was playing foot- ball, I was outside. But then I feel like the technology have moved now to, using the technology to have a better life offline, and I think that is very important. I’m very pleased personally that the world didn't go into like an online world, that we are now using technology to have a better life offline. Airbnb, dating apps, taxi apps, all these different things that we are using, to actually have good experiences in the real world. Yeah, it is... I think we shouldn't stop believing in meeting with strangers and pushing ourselves out of our comfort zone.

26 Mie Besides your users, what other players or stakeholders must you take into account?

27 Even In running Airbnb?

28 Mie Yeah.

29 Even Well, I think we are impacting lots of people. Of course, we have our hosts and our guest that we are the closest to. I think we are maybe a bit closer to our hosts, the ones who are opening up their homes, those are the ones we are working the closest with. But, you know, without one or the other we are nothing. We are all about our users. But of course, to make this work we are dealing with neighbors, we are dealing with cities, authorities, we are dealing with, pretty much everyone that is involved with running a city, because we play right now a big part in a lot of cities, we are bringing lots of people in every single night. And, you know, the neighborhoods, we also boost the economy in these neighborhoods. So, we impact on lots of different people. But closest to us is of course our guests and our hosts. And we, from day 1, we got an ad-

123 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 124

vice from our first investor Paul Graham, and I know this sounds very American, but it is a good advice, and something that we are working on, even today. He said: it is better to have thousand people loving you, than a million people liking you. And that is very true. Because those 1000 people, they will keep spreading the word. They will keep telling you what you can do to change, and to find 1000 people that love you, you need to spend time with them, right. So we treat our users as our business part- ners. Because, everyone today can make a website. And if you cannot do it yourself, you can pay someone to do it. To get a community of millions of people that truly believe in your product that is not something you can do like this, right.

30 Mie How do you do it then?

31 Even When we opened the office, we did a lot of community work. Had events. We invited our users, we had a team here - I think we were around 20 people here, calling our users. Saying like "hey, welcome to Airbnb". And people were like: "hey, I’m not going to want to buy anything". "No, no, I am not trying to sell anything, I just wanted to say that if you have any questions, I'm here. Maybe I can give you some advice how to use our site, all these kind of things. And people were a bit surprised. And then we had meetups, were we brought all these people together in the real world. And it was not for me to stand on the stage and say, " Airbnb is perfect", and how it’s working, but it was to bring these people together to create to create some sort of social proof. Because bringing something new to market, people always think: Wow is this really safe, is this cool to open up your door to someone I've never seen before. And then we did these meet-ups, and we brought people together. And what we saw in the back of the room, to guys were standing. They were dressed the same, they had gone to the same school, and one is telling: "yeah, i just joined Airbnb, and I'm not sure." This other guy: "Oh, I've rented out 15 times already". "Wow, really?". And then when he felt safe about it, he could start to talk to his friends about it. We do dinners all the time with our users, to learn. We ask them: why are you doing what you are doing? What can I do to support you better? What is working, what is not? What is your story? I do this, all the way, that I'm staying with people. Not because I have to, but when I’m travelling, I like to do it. But of course, I gain a lot of insight by living the way I'm living. And I think all of these things combined makes them really feel part of the company. As a business we are now in a space where more than 80 percent of our growth is happening organically by our users telling their families, their friends, their colleagues about Airbnb. As a business, it is an amazing spot to be in, right. We don't have to spend all our money to continue our growth. We can spend our resources on keeping innovative. Improving. Expanding to maybe new things that will help our guests and hosts. And that have been from day one, you know, spending time with our people. And what other companies are inviting you out for dinner. If you look on your phone on all your apps, how many of them have called you to say: Hey, you are invit-

124 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 125

ed for a dinner, there will be 20 people that use this service. If you want to come you are more than welcome. Some people were hesitant first time they do it, like what is this? And then you know, it is completely normal. It is not like people are trying to brainwash you or that it is just weirdoes who show up. It is just totally normal people and the only thing that we kind of all have together is Airbnb.

32 Mie It is also a lot of responsibility you put on your users shoulders, or what?

33 Even What do you mean?

34 Mie I mean, they both have to provide the homes, they are the ones telling their families and friends about it. Must you be made up of a certain material to be part of Airbnb?

35 Even No, because, I mean, it takes an effort to be a host. To be a good host, there is work involved as well. Nothing comes for free. But we are not asking our people to go out and provide this, when we do this dinners, it is not that I say "okay, tomorrow you need to reach out to ten people". This is something they do, because they want to do it. And I think, that what we have done to spend time with them, they feel safe about it, they feel proud about it. They feel that they are part of something and then they automatically talk about it. On the guest side, of course, a huge part of our xxxx as well, guest having a good experience. Guests coming to Copenhagen and go back and say: "hey, I went to Copenhagen this week, and you know what, I stayed in an apartment with this Danish guy, and he showed me around. The best vacation I've ever had". Of course other people, than listing to his story, will go into the site next morning, right. SO this is a result of providing good service. As I’m saying, we rely on our community. Without them we are nothing. And we are well aware of that. But I wouldn’t say that we are pushing them - because this is something that they are doing because they want to. We are not forcing anyone to do anything.

36 Mie In some cities you see, for example, last year I went to London with some of my friends, and we were looking for a place, and all we could find, I don't know if they were landlords, but at least they were owning several properties, and renting them out. So it was not like this private experience. What is your opinion about that?

37 Even So, what I can say about that, is that I’m very proud of the fact that 90 percent of our properties is someone’s home. And that’s Airbnb. But, also being an open platform, we get more and more attention, and of course more professional players see Airbnb as a good channel to make money, because we have a lot of demand. But we also have some mechanisms in play that if you put up ten rooms, it is quite a job to keep it up to date, because we have measures, response rates, acceptance rate, and the most important of all: the rating system. If you put up ten properties, and you get five starred reviews all the time, perfect. Then you are providing a good service. But I doubt that a

125 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 126

property manager can do that. And then we have automatically systems that protect them. But it is really important that people describe what they are offering, that you know, you as a user leave an honest review saying that: "it was okay, but I expected more of a private experience, because then other people in the community will not have that issue, some people will like to stay in a home like that. So it is really important that people are honest when they leave the reviews. Because if you don’t meet our standards, we will take you down. But we are not proactively going out and putting out these players, because, if we wanted to, if I wanted to, I could double in size in Denmark tomorrow. If I called all the property managers in the cities and I said, hey, on Airbnb we charge you 3 percent. Our competitors, or not competitors but the channels that they are using, like the booking sites, they charge up to 20 percent. And if I say hey, at Airbnb: 3 %. They would feel like its new years, and Christmas, and their birthday on the same day, right. But then it will take away this experience that you have on Airbnb. But, look at a place like, Ibiza. There is not many people living on Ibiza. But we want to be able to travel to Ibiza through Airbnb as well. So maybe at Ibiza we will have more of these professional players because those are the ones who offer places to stay there. But, and just staying in a house compared to staying in a hotel you can travel in a totally different way. But here in Denmark, here in Copenha- gen, it is very few property managers. Most people are renting out their homes. 2-3-4 weeks a year. So it is not a huge problem for us.

38 Mie What are the differences between renting a place from a private person compared to a hotel? What other expectations are there – what are the differences?

39 Even So I think the main difference here is the person. The person behind the place. We have two ways of travelling. You can either rent someone’s room and stay with them, which is about 30 percent of our business, or you can rent someone’s entire place. And I think that the information that that person will provide is what will truly make a trip unique. Because you have your favorite restaurant in Copenhagen, I’ve been to hundred restaurants in Copenhagen, but I might never have been to your favorite, right? So, if I stay with you, you will leave me a guidebook, saying that you should go to this and that place, and I will go there. Because I have the mindset, and I want to try something new. So of course, staying in someone’s home, it is much more stuff. It is much more personal. It is different. Because, how I design my place is different from how you'll do it. And that is different again from how your parents will do it. SO it is all different. And that is also what makes it unique, that you can truly see how other people are living. And I think, but hotels, come on, they've been running for decades, and they are doing a great job at what they are doing, so we are not against hotels. This is just different. I think if I were to go somewhere, and stay somewhere for a long time, I would feel much more at home, much more belonging if I stayed in someone’s

126 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 127

home where there are photos on the walls, and not just completely clean.

40 Mie There are also other businesses evolving around Airbnb, there is for example one called Keybutler. Could you put some words on that?

41 Even I think this is quite cool, because what we have created, there is now businesses pop- ping up on the back on what we have done, and I think it is great, you know, for other entrepreneurs to provide a service. And hosting is also a job. It takes time. You need to please, leave the key, you need to prepare. And sometimes, you don’t have the time to do it, but you still don’t want your empty place to stand empty, right. Then there’s someone who can help out, I think that is great.

42 Mie It is interesting, because you are kind of making the way for these new businesses?

43 Even We do it in two ways, one that I already mentioned, that we give people an economi- cal opportunity to actually do something, like start a business because they know some safety, the money they will make. But also by having this huge marketplace other people can start a business based on the traffic that we drive. So I think it is really interesting. You know, this summer I will be gone in Italy for three weeks. My place in Oslo will of course be on Airbnb. But I will probably not get a booking that is three weeks long. So I will need someone to come in and clean, and change, and make sure that the new guests come in. And maybe one of these services will help me with this.

44 Mie Do you set any guidelines or rules for your hosts and your guest on how to do these homestays?

45 Even So we don't have any rules, or maybe we have. But everyone is different. And we have some guidelines and we have of course.. Ehh.. But every single host - it is their home, so they set their own guidelines, their own house rules. And it is important that they follow them. And we try to educate as good as we can on how to use our service. But the reviews are very important for us. That people are honest when they leave their reviews. And now I have more than 100 reviews. So when I try to book somewhere now, I don't have to explain that I’m a good guy. Because people can read 100 people saying that Even was nice, he was polite, he was interesting, he had the fun story to tell. So, ehhh. Yeah it is kind of self-serving platform, where the community and all the different stays will tell how people should behave. Just having a review system, it is automatically increasing the standard. Because people know that they will be reviewed - I think the fact that people are staying in someone’s home, that.. (jeg ka ikke høre det). Because they know that it is someone’s home

46 Mie How come?

127 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 128

47 Even I think it's, ehh, because you know, you can probably put yourself in the host position, that if this was my home, that I would appreciate people behaving in a certain way. How do you behave in your own home is probably how you will behave in someone’s home.

48 Mie But there are… What about the cultural differences here, I mean, a home is something very different here in Denmark than it is on the other side of the world, how do you think about that?

49 Even No, I think that’s also one of the things with Airbnb; how we treat our homes. There is no doubt that in Scandinavia, there is no place in the world where we either spend more time or more money on our homes, while my colleague in Tokyo he told me that in Tokyo, there is so many apartments without kitchens. And what?? No, we just eat out. We eat breakfast, lunch, dinner out. We just sleep at home, we are always out. And that’s also the beauty of this, that you can get a real experience how it is in the other part of the world. Again, communication is key, leaving good reviews, explaining what your offering in the description, communicating up front, asking some questions with the host. Like here in Denmark, people here in the office that are hosting, they have in the header, they write to the guests before they book, hey by the way, my Danish bathroom is one square meter. It is nothing specific about my place, that is just in Denmark, we all have really small bathrooms, just so you know. Because if Ameri- cans are coming, and they are not aware, they will give a bad review "oh, the bathroom was so small".. But that is like 80 percent of properties in Copenhagen have small bathrooms, right. So then you need to explain that, and when people have explained that up front, people are fine with it.

50 Mie So communication is key?

51 Even Communication and transparency - to really be honest about your offering. And it takes some learning. Go into a neighborhood and see what else is there and how are they describing their home. Are there anything specific they are writing, where you are like "yep, but that is given". Maybe it is given for you because you are local, but not for people coming in.

52 Mie Do you help people communicate better?

53 Even That is also what we are doing in these meetings, the dinners we are having, we are trying to educate people. There is also something called groups, where hosts can connect with each other, where people are, well if they are having questions, "how do you do this or that", and then the other people in the community are helping put. Because, it is hard, here in Denmark we now have more than 15000 hosts. It is hard to help

128 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 129

15000 people. And on the world level we have a million. It is hard to educate a million people. So, eh, it is very interesting to see how eager people are to be good hosts and, that they are going that extra mile to make it better for their guests.

54 Mie Are their any good stories to tell about that?

55 Even Oh, I have so many stories. I’m blown away sometimes over my hosts willing to go an extra mile. Having me, when I am here in Denmark, I am here maybe two or three nights a week, so most of my stays are here, and me being Norwegian is not that exot- ic. But all of the people who are offering to pick me up at the airport, but i am saying like "hey, yeah, no, we have an office here, so I will find my way", but people are willing to go to the airport to pick up their guests. Over the years I've gotten really into the wine. I love red wine, it is like my passion. And when I start to talk to people, what is your interests, and we start talking about this. I had this hosts, this guy in Lon- don, and then we started to talk about wine, and he was like "hey, come here". And then he opened up a room, with like hundreds of wines. And I was like "ohh, wow". And he pulled out a bottle, and we started talking about it, he remembered where he had bought it, we drank it, and this Danish Vivino app, I was like "yeah, I need to show you this app", and I was like "holy shit, this is a 1000 DKK a bottle. So he gave me a wine that was more expensive than what I paid to stay at his place. And that’s, I think he was really proud and happy that we found a person with the same interest. We had a good conversation, all the people that are offering me food, offering me help, offering me, you know "I can take you there, and if you want to go for a beer, we can do that". It is quite amazing, and also, you know, to be fair to them, when I book a place, I always communicate; "hey, i am here for work". I probably wont be around that much." Because I don't want them to be disappointed if I am not around, you know, and working for Airbnb having our headquarters in San Francisco, I have like 2-5 workdays there, and then I have to answer a lot of e-mails, so sometimes I don't have the time to be that social, and I want them to know.

56 Mie So you tell them beforehand?

57 Even Sometimes I just tell them, you know, this week I am coming for work, and this week I will be extremely busy, so I hope that we get time to catch up, and other times I will say, yeah, I have a lot of time, so I hope we can have time to hang out a bit. And sometimes people say, no, I am just renting out the room, I won't be present, and that is also fair.

58 Mie Do people make relations with Airbnb, or does it end as soon as you say goodbye?

59 Even I have several people that I sty in touch with. If I go to London, I always have some hosts that I meet up for a beer with. Or we just stay in touch online, just chatting back

129 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 130

and forth, several of my guest, or people I’ve stayed with, that are writing me now that working season is coming up, Even, I’m sure that you have been to this city. Do you have a cool place where I can stay. And it is, you know, I think that is cool. So I think it is definitely something that goes beyond just staying somewhere, but that you can also create some relationships. But then on the other hand, I have also stayed with people that I didn't connect to. And that is how it is, we cannot bond with everyone. I think that is also fine.

60 Mie Let me see where I am… Now, you are huge, you have so many rooms all over the world, and you have quite a big network of guests and hosts. What is the next step? People will not start travelling more, just because you are getting bigger - can you grow further?

61 Even I think we can definitely grow, because we are still very tiny. We are only just scrap- ing the surface. Because the world is huge, and by offering everything from an air mattress, to a castell that costs you thousands a night, we come over like the whole range. So I think, unlocking more neighborhoods. We started up as a big city phenomenon, but now we are getting into the smaller cities. Where I grew up in Norway, it is just 13.000 people, we now have 5 listings. Which makes me really proud, because before there were no opportunities to travel like that in my city. So there is many cities that we haven't touched into, many neighborhoods. And what is the beauty here? That you can take that building (he is pointing out the window). Every time that I am working, and that it is dark I can see into all the little apartments. In that yellow building, lets say that there is 10 apartments. If we ended up with having all those 10 apartments on Airbnb, they are all different. Because people are all different. Even though the apartments might be the exact same design, the exact same location. But staying with me is different from staying with my neighbor, so we will never be mainstream in the way like " Airbnb has lost their touch - they are now so big, and it is all the same" You will be private people, and you will always be different. So I think that we can keep on growing endlessly, until we have everyone in the world. Because it is also different. I can go to Denmark ten different times, stay in the same building, but have ten different experiences.

62 Mie When will people use Airbnb more, because you have more hosts?

63 Even Not sure If I get that question?

64 Mie Eh, I mean, I understand that you can grow by getting more hosts, but how do you get more guests then?

65 Even So I think, that’s, eh, that goes a bit hand in hand. Again, if people keep having good experiences, if they keep enjoying using Airbnb. They will automatically talk about

130 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 131

it. Now, I look into buying the apple watch. I love gadgets. And when I get that, and if I'm happy, I will tell my girlfriend "you should get this, this is so cool". She will probably hate it, because she is always complaining that I am too much with my phone, but I will tell my father "hey dad, you should get yourself and apple watch, it is so cool". If it is good. If its not good, I wont tell them. And if it is really bad, I will tell them: don't buy it! But you can keep on allowing people to have these great experiences, we will continue to grow. Because, there is also marketing mechanisms that we can use to boost the awareness of our site. But right know, this is happening on its own. And I think it will continue, as long as we continue to provide great experiences.

66 Mie So, what else does the future hold for Airbnb?

67 Even Uh, the million dollar question, that I've also gotten a million times, ha-ha. First of all, there are so many things we haven’t done in the area we are focusing on now, accommodation. There is so many things that we want to approve. And we will probably stay in this sector, but maybe more like n2n. Eh, the travel journey, the experiences around it. One interesting part is that when I am staying with a person, I have one on one interaction with that person, but here in Copenhagen, if I use that as an example, we have 10000 plus properties. That means that we have 10.000 people. And maybe there is a person that is a better fit to me to stay with. And maybe there is ten other Airbnb hosts that is going to run that night, and I like running. So maybe there will be a way for me to connect with others in the community than just the one I am staying with. So I can then communicate to four more and say "hey, I am going for a run to- night, will anybody like to join?". Maybe that is something.

68 Mie So there are many more possibilities?

69 Even I think that stops with our imagination. Eh, renting out cars, renting out tools. We will not go in that direction. It is more focusing on travel experiences.

70 Mie As I said I am writing about the sharing economy. So what role does the sharing economy hold for Airbnb, do you see yourself as representatives or forerunners in this area?

71 Even So I think that, I am very proud, and not shy to say that we are in the forefront of the sharing economy. Without us, the sharing economy would have been very different - or maybe not even existed. Or that is maybe to much for me to say. I think that.. sharing economy has always been there. But sharing now, with the technology, we reach the masses, and we, being in the forefront, it is probably gotten known way before it would have been otherwise. Because I already mentioned this, because the value of your home is so big, that the transaction makes a difference. I can rent out my power drill and the financial reward I get, doesn’t matter. In this world, if I get 100 kroner for

131 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 132

something, it is not much. it is very, you know, arrogant to say, but is is the truth. 100 kr for me back and forth is not changing anything. But a thousand is. And I think that the world is so money driven, that you need to have an economic incentive for something to work. And that is why Airbnb is working, that is why you see so many car- services working, and now we see a lot of other things starting to move. But you need the financial part to be in place. And I am not sure exactly how these smaller parts will work, maybe they will work because it is an ideal world, that it is a good thing to do. I know that, we have studies saying, that when you stay on Airbnb, you consume less water. Less energy. So I know it is good for the world. But I also know that there is not enough idealists in the world, to change the world. There is very few people who care more about other than themselves. Sadly. But if we can by making a service, where people start using it, because they are selfish, because they want these cool travel experiences, by doing that they are also impacting the environment in a good way, then you can change the world

72 Mie So people must win some, to..

73 Even Yeah, I think we need to become mainstream by focusing on something, and our big focus is travel experiences. But is that big focus will then make people do something better for the world without really knowing it, I think that is the way to do it. I am not sure if this is a good example, but look at the electric cars. It is better for the environment, no doubt. But it never really took off until the tesla came. And people think it is cool to have a tesla. And people, you kn0w when you see a tesla you go "wow, there is a tesla", a lot of people drive a Tesla, not because it is good for the environment, but because they want to say this: "I have a tesla". If you know, the up sight, or even the down sight is that they are changing the environment. Perfect! So if that can be the one thing to get people to drive an electric vehicle because it is a cool thing to do. That is great. You get my point?

74 Mie Yeah, sure. You need another incentive than..

75 Even Yeah, you need another incentive than just doing good, exactly. I think that this is the sharing economy, and that is why the sharing economy is working, that people are making money. But they then enjoy doing it, and we have managed to get people to travel and have probably, better experiences than they used to, and that is why they will continue to do this. And I think that is important for the sharing economy, because it is no doubt that the sharing economy is good for the world. It is good for people and the environment. But we also need to make sure that people do it. And I don't think that renting out power drills on their own is big enough for people to do that, but it might end up so, because people are doing it on the back of the bigger ones.

132 Appendix D2. Interview, Even Heggerness, Airbnb 133

76 Mie I think that will be the last words for now.

133 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 134

E. User interviews, GoMore

E1. Kasper, peer user and peer provider

Linje Navn Citat

1 Mie Kan du ikke kort fortælle mig hvem du er, og hvad du laver?

2 Kasper Jo, jeg hedder Kasper og også efternavn? Jeg hedder Kasper Skriver Graversen og jeg er 28 år gammel. Jeg læser medicin på 10 semester. Ja, og jeg bor på Nørrebro, ha ha.

3 Mie Du bruger både GoMore som passager og chauffør, ikke?

4 Kasper Jo. Og jeg bruger det faktisk også til at leje bil med. Så næste weekend skal jeg faktisk leje en bil.

5 Mie Hvor tit bruger du det?

6 Kasper Det er primært når jeg skal hjem til Aarhus. Jeg kommer fra Aarhus. Så det er når jeg skal dertil. Og det er meget svingende. Altså en gang hver, 2 gange.. Ej. 1 gang om måneden. Og så selvfølgelig med svingninger.

7 Mie Kan du huske hvornår begyndte du at bruge det?

8 Kasper Det er faktisk, det var mens jeg boede i Odense, så det er nok, øhh, er det… ja hvor gammelt er det, GoMore?

9 Mie Det er ret gammelt. Men altså, det er sådan blevet relaunch’et for ca. to år siden. Egentlig har det snart 10 år på bagen - men altså ikke sådan velfungerende.

10 Kasper Nej, nej, altså jeg tror, jeg vil sådan sige fem år, måske.

11 Mie Så altså et godt stykke tid.

12 Kasper Ja, helt sikkert.

13 Mie Kan du huske hvordan du hørte om det i sin tid?

14 Kasper Det har været igennem medierne, på en eller anden artikel tror jeg. Jeg kan faktisk huske Mads, hvad hedder han, Mads Hostrup, at han på et eller andet tidspunkt har lavet noget tilsvarende, var med i noget tilsvarende, men det er også mange år siden.

134 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 135

Og det kan jeg huske, i hvert fald. Jeg tror faktisk det var det der Minbildinbil, som han var med ind over. Så det.. ja, ja. Nej det var lige et sidespring. Det er i hvert fald fire-fem år siden.

15 Mie Hvad er det der tiltaler dig ved at bruge GoMore?

16 Kasper Altså man kan sige, jeg synes især efter, nu er der rigtig mange der er begyndt at tage færgen over. Og til den samme pris så kan man komme over med færgen fra Sjæl- landsodde og altså, det tiltaler mig bare, at jeg for 150 kr. eller 175 kroner, der kan jeg blive hentet, og det er altid sådan et eller andet sted hvor jeg synes det er nemt at komme til, og så får man en eller anden hyggelig snak. Og hvis det så viser sig at det ikke er en hyggelig snak, så kan man også få lidt tid på færgen, hvor man lige kan, ha ha, være for sig selv.

17 Mie Så færgen er god ting, ha ha?

18 Kasper Det er en god løsning, så har man… for så er det heller ikke helt så lang tid. Men det er klart, det tiltaler mig meget sådan generelt, at det er lækrere at køre i en bil end med toget, og det er tit lettere at finde et sted at blive samlet op, end at skulle fra Nørrebro og ind til hovedbanen.

19 Mie Så jeg høre dig sige flere ting. Penge?

20 Kasper Pengene er.. Nu har jeg stadig wildcard, så det er jo så så heldig at have. Men tit, så er prisen den samme eller lidt mindre. Så prismæssigt vil jeg kunne gøre det for nogenlunde det samme. Selvfølgelig ikke på fredage og søndage, dyrdage. Så vil det være dyrere med toget. Men ellers så vil det være nogenlunde det samme. Jeg synes tidsmæssigt, så det aspekt med at man sidder i en bil. Og man sidder meget bedre synes jeg.. så synes jeg også at det er meget sjovt det der med det sociale, at man sådan kan bliver kastet ind med nogen man ikke kender, og så ligesom skal bruge den tid man nu har der til at lære dem at kende. Eller det skal man jo selvfølgelig ikke, men det gør man vel lidt alligevel. Sådan udforsker og sådan lidt forskellighe- derne. Det synes jeg er meget fedt. Og så kommer jeg jo alligevel frem til det helt samme sted. Tit bliver jeg sat af på banegården i Århus, som jeg også ville gøre med tog. Og folk er tit også søde, hvis de nu kører nedenom, så kan jeg også blive sat af andre steder. Så der er noget fleksibilitet i det, som jeg ikke får med toget.

21 Mie Så det sociale, bekvemmeligheden både ved at sidde i en bil, og fleksibiliteten er måske de ting jeg høre dig sige?

22 Kasper Det er de ting du høre mig sige. Men altså helt sikkert også prisen. Også fordi, for det meste er det billigere. Men de der 15-20 kroner der, det er ikke det der gør, at jeg

135 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 136

tænker jeg tager det her ift. det andet.

23 Mie Så selvom prisen er den samme, så fortrækker du at bruge GoMore.

24 Kasper Ja, i hvert fald i de fleste tilfælde. Der kan man jo sige at der er også tilfælde hvor jeg ikke vil bruge GoMore. Det er meget hvis jeg skal læse. Eller hvis jeg tænker at jeg gerne vil have noget ud af min transporttid, som ikke bare er hyggesnak, fordi når man sidder i en bil med 3-4 andre mennesker, som man aldrig har mødt før, så sætter man sig ikke bare ind og læser. Det synes jeg i hvert fald ville være sådan lidt mærkeligt. Øhm, så på den måde, så er ens tid meget sådan uproduktiv i hvertf ald når det kommer til skole eller.. på den måde, pligter, som man måske kunne lave i toget. Så tit, så har jeg faktisk også tænkt, så tager jeg GoMore til Århus, og så tager jeg toget hjem igen. Eller den ene vej, så jeg har i hvert fald 3 timer på den ene eller den anden måde, som jeg kan bruge nyttigt. Så det er helt klart også en faktor.

25 Mie Er der andre overvejelser du gør dig, nu nævnte du det med om du skal læse eller om du ikke skal læse. Er der andre overvejelser du gør dig inden du vælger om det skal være GoMore eller tog?

26 Kasper Altså, selvfølgelig gør jeg mig nogen overvejelser, der skal jo være en tur der passer. Der er jo helt klart en… der er nogen dage hvor der altid er ture, hvor der er ture hele dagen. Og tidspunkter. Men der er også nogle gange, så passer det af helvede til. Og så er der selvfølgelig også den faktor i det, at man også lige går ind og ser.. altså jeg kan ikke lade være med at lige gå ind og se hvem det er jeg skal køre med. Øhmm, der er sådan en mellem Århus og København, det kan også være, at han køre længe- re, det ved jeg ikke. Han har sådan 9 personer med i sådan en bus. Så han nærmest bruger det som sådan et job, og han har sådan rigtig mange ture, kan man se. Får helt vild mange stjerne og gode bedømmelser, ikke, men jeg tænker det er også bare mærkeligt. Jeg vil ikke støtte en som bruger det som job.

27 Mie Hvorfor det?

28 Kasper Fordi, det er ikke det der er sådan konceptet, synes jeg ikke. Og jeg synes jo mere det er det her med at man tænker, jamen jeg skal alligevel til Århus, og jeg har en bil, og det ville være fint at få fyldt de pladser jeg har i bilen op. Det skal ikke være sådan at der er en der tænker: nå men hvis jeg kører fra Ålborg og til København og tilbage igen i dag, så kan jeg tjene så og så mange penge på den tur. For så er det turen der er årsagen, og ikke årsagen der giver en tur, eller hvad kan man sige. Ja. Så..

29 Mie Man skal altså være på vej alligevel?

30 Kasper Ja, det synes jeg i hvert fald. Det gør det i hvert fald mere hyggeligt. Der kan man jo

136 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 137

også sige, at 9 mennesker er jo mange mennesker , så er det ikke sådan helt det samme, vel. Så kunne man jo ligeså godt tage toget.

31 Mie Hvad betyder den der hygge - det sociale

32 Kasper Jamen, det betyder egentlig flere ting. Nogen gange så er det helt vildt ret at snakke med nogen som.. Altså jeg kan sige at jeg ikke altid har været 100 % bekvem med sådan sociale sammenhænge. Så jeg ser det også lidt som sådan en øvelse i at sætte mig ind med nogen som jeg overhovedet ikke kender, og så ligesom turde at stille spørgsmål til dem, og turde sige nå men hvad laver du egentlig, og nå, hvordan er det. Og snakke med nogen som er fuldstændigt fremmede for en, det er stadigvæk lidt en, hvad kan man sige, en udfordring, eller i hvert fald en øvelse. Det er jo ikke noget vi gør sådan andre steder. Jeg mener, altså hvornår er det lige man møder nogen som man bare lige snakker med sådan. Altså man møder ikke nogen på gaden, man møder ikke nogen i supermarkedet. Der er jo ikke noget tidspunkt hvor det bare sådan er naturligt at sige "hej, nu snakker jeg lige med dig lidt..". På den måde, det synes jeg er meget sådan, det synes jeg egentlig er meget sjovt. Ja, det kan jeg godt lide.

33 Mie Vil folk altid gerne snakke?

34 Kasper Jeg tror jeg har oplevet en gang, og det var også virkelig underligt, hvor vi var fire mennesker i en bil, og en sagde ingenting hele turen. Det var sådan virkelig underligt. Det var sådan, det var jo sådan set fint nok, men når man vælger at køre med GoMore, så tænker jeg i hvert fald tit at det er typer som gerne vil snakke, som gerne vil.. altså

35 Mie Så det er del af det?

36 Kasper Jahhh, eller i hvert fald, jeg tænker i hvert fald som type vil man måske vælge det fra hvis man synes at det var sygt irriterende at skulle sidde og snakke med så mange mennesker. Alt andet lige, i en bil så sidder man meget mere sådan op og ned af hinanden, og du kan ikke rigtig sådan... jo det kan man selvfølgelig godt, men du kan i hvert fald ikke gå. Du sidder i det sæde der, og med mindre du tager høretelefoner i, så er du med i samtalen. Bare i og med at du er i nærheden, ikke.

37 Mie Må man godt tage høretelefoner i?

38 Kasper Altså, øhh, nej. Det.. Eller selvfølgelig må man det, man må jo gøre som man har lyst til, men jeg tror bare, det ville være sådan lidt underligt.

39 Mie Så der er nogle uskrevne regler for hvordan man gør?

137 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 138

40 Kasper Ja, i hvert fald i min optik. Eller sådan, jeg ville virkelig synes det var underligt, at man bare sådan satte høretelefoner i, eller begyndte at sidde og læse eller.. Ja, eller. Selvfølgelig kan man godt… jeg har hørt om nogen som så tager de den mandag morgen mega tidligt til København, og det er måske den samme, eller hvad ved jeg. Så går man ind i bilen og siger hey, godmorgen, jeg er sygt træt. Eller sådan søndag hvor man har tømmermænd, prøv at hør jeg er mega mega træt, er det ikke okay jeg sover. Man skal i hvert fald lige give en om jeg så må sige en ordentlig undskyldning for hvorfor man vælger at sige, at jeg er lige helt ude af det her.

41 Mie Altså til den der kører eller til de andre?

42 Kasper Ja. Altså især de andre. Jeg tænker at den der kører sådan, for det meste jo ikke læg- ger sig til at sove, haha.

43 Mie Nej nej. Hvem skal man sige det til?

44 Kasper Ja, bare sådan ud i, eller bare sådan ud i bilen. Ja for man kan jo sige, når man siger det, det er jo faktisk meget sjovt, det her med at når man sætter sig ind i bilen, ikke, så er det altid sådan, oplever jeg i hvert fald, at det er føreren af bilen, der ligesom er ham eller hende der har lavet turen, ikke. Og så i starten, så er det referencepunktet. Det er nemmere lige at spørge til chaufføren, fordi det er sådan der det starter ikke. Så derfor så ville det også været starten at man siger, prøv at hør, jeg er sindssygt træt, så ville det nok også være møntet til alle, men nok primært chaufføren der så- dan siger, til eller fra.

45 Mie Så han må sige det er okay, du må gerne sove

46 Kasper Ja, jeg kunne jo ikke forestille mig at der er nogen der ville sige nej, det må du ikke. Men at man lige sådan i hvert fald siger, jeg kommer til at sove hele turen. Jeg er bare sindssygt træt. Det, men altså, nå det så er sagt, jeg tror jeg har siddet en gang ved siden af en der sov. Men hun var med, det var nedenom, så det var også de her tre timer i bil, ikke. Og der havde vi snakket noget tid, og så var der lige lidt stilhed og så sov hun lidt, og vågnede op, og så snakkede vi andre bare i bilen lidt, så der var det ikke så mærkeligt. Det kommer også lidt an på hvordan man egentlig engagere sig i fælleskabet, eller hvad kan man sige. Men ja, ej bare sætte sig til at læse, det ville være virkelig underligt (griner).

47 Mie Du nævnte det der med at det er chaufføren man spørger ind til først. Hvordan oplever du det når du så er chauffør? Det havde du været også, ik?

48 Kasper Jojo.

138 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 139

49 Mie Har du en bil?

50 Kasper Nej, så har jeg haft lånt.. Enten hvis jeg har lånt min mors bil. Nu har hun så ikke bil længere, så den er sådan lidt off. Men så har jeg faktisk en gang lejet en bil via Go- more, hvor jeg så have pladser, altså også via Gomore ikke,.

51 Mie De ville sidde at klappe i deres små hænder, hvis de hørte det inde ved Gomore

52 Kasper Haha, ja. Ej, så det er sådan, jeg ved faktisk ikke om jeg har oplevet det den anden vej, fordi den anden vej, så er man sådan nok også, i hvert fald som chauffør, så er jeg jo også på, så jeg har ikke oplevet det sådan, at folk har mødtes omkring mig. Men jeg har oplevet, at når jeg er chauffør, så er det også mig der naturligt hilser på alle folk. Det er sådan, hey, det er mig der er Kasper, det er mig der som har booket turen. Og de andre, dem møder man jo først på stedet. Chaufføren har man ligesom snakket med før. Så på den måde kan man sige, det er mig der er Kasper, eller er du Kasper, ja jeg er Kasper, så er vi allerede der i gang, ikke. Der kan man sige, de andre skal til at sige, jeg hedder Michael, og jeg hedder Ole, nå okay.

53 Mie Så man er et skridt foran?

54 Kasper Ja, man er nok lige sådan, man har lige skrevet sammen omkring opsamlingssted, eller der er nogen ting man har snakket om allerede, så man er jo bare foran. Selvom det ikke er mere end rent formelle ting, man har snakket om.

55 Mie Hvad betyder det på resten af turen - at man er chauffør?

56 Kasper Ikke så meget, altså. Ikke udover at du skal køre bilen. Men derudover så, øh, altså… og dog. Det er selvfølgelig også… eller det kan godt være det bare er mig, men et eller andet sted vil man gerne have at alle har det godt. Eller at alle er sådan, en del af det. Jeg kunne måske godt være lidt mere, når jeg er chauffør være lidt mere foku- seret på "nå men vi skal jo også lige huske den der sidder lige bag ved mig, eller vi skal lige huske sådan og sådan og sådan

57 Mie I forhold til snak eller?

58 Kasper Ja sådan, bare for at alle er sådan komfortable i det, og man ikke føler at der er nogen der bliver glemt eller sådan noget. Og igen, tænker jeg også det der med, jeg har jo på det tidspunkt når jeg er chauffør, så har jeg kommunikeret med alle dem i bilen, så jeg ved også om den og den, altså jeg har allerede fået navnene på dem og ved hvem de er. Og når jeg så kommer som chauffør, eller som passager, så møde jeg chaufføren som jeg kender navnet på, men de to andre er jo nye mennesker, som jeg nok alligevel siger hej til og så glemmer navnet på alligevel, og så er man jo allerede

139 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 140

der sådan lidt handikappet (griner). Og øh, og så er det jo sådan, så er det jo også bare nemmere når man lige kan huske navnet, så er det lidt lettere at sige noget, så jeg har i hvertfald mere, når jeg er chauffør, så er jeg lidt mere på rent socialt. Sådan over for alle på en gang. Og når man er passager så kan man godt være lidt mere sådan måske selekteret i sine samtaler. Så kan man sige, det er fint nok for mig, nu har jeg lige en samtale med chaufføren bare eller hvis jeg sidder forrest, så en på bagsædet, eller den jeg sidder ved siden af, uden at tænke så meget over, at nu skal vi lige huske at have alle sammen med. Øhmmm. Hvor jeg nok som chauffør vil have mere sådan: ej nu skal vi lige huske.. når jeg nu har snakket med dig, så skal vi lige huske at spørge nede bagved, og få alle med. Så der er nok den forskel, som man så, ja, som jeg jo både oplever som passager og så.. jeg ligger nok ikke så meget mærke til det når jeg så selv er chauffør, det er jo når jeg nu her skal sidde at tænke over det, så kan jeg jo godt se at jeg måske gør nogle ting, men det har jeg ikke været så meget opmærksom på før. Så det - tak for det.

59 Mie Hvad med sådan andre praktiske ting med pauser, temperatur, skal der høres musik. Er det noget man snakker om, eller bestemmer chaufføren også det?

60 Kasper Altså der er jo, når man bestiller eller opretter turen, så skal man jo skrive sådan hvad man må på turen. Her snakker vi, her høres musik, eller blablabla, man kan sådan krydse af. Altså i virkeligheden så kigger man jo sjældent på det. Altså jeg kigger på er jo sådan primært sådan, man skal kigge efter bagageplads, så det er så- dan det jeg kigger efter. Og hvis jeg nu har stor bagage med, fx sidste gang jeg skulle til Århus, så har jeg en stor kuffert med, så tjekker jeg om der er plads til den. Men, når man så kommer, så har chaufføren jo for det meste enten tændt eller slukket radioen som type. Så når man kommer kørende og så holder man ind til banegården, hvis det nu er der, og så slukker man bilen. Og så er det jo tit at så kan det være at radioen jo bare er tændt, og så tænder man bilen igen, og så er det helt naturligt at den spiller. Og så skruer man lidt ned når der bliver snakket meget, og andre gange spiller den bare. Det er ikke noget som man snakker om, egentlig. Altså nogen gange, især i starten hvor alle for det meste er ret snaksagelige, så bliver der skruet lidt ned, øhh, jeg har kun oplevet det, det har været de lange ture, når man ligger på de der tre en halv time, så er der helt klart perioder hvor der er lidt mere stille end andre, så kan man helt klart lige skrue lidt op, ikke. Men, men, men for det meste er den tændt, men det er meget som baggrund. Man kan sagtens... den bliver indstillet efter samtale, kan man sige. Det er sådan ja.

61 Mie Du sagde du kiggede på hvem chaufføren var, når du er passager. Gør du også det når du er chauffør? Hvem er de andre?

62 Kasper Hmmm, nej, ikke rigtigt. Så læser jeg lige hvis de har fået nogle anmeldelser, eller

140 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 141

sådan noget, det kan jeg selvfølgelig godt lige se på. Men man kan sige, det med de her anmeldelser er jo også lidt sjovt. Altså at folk anmelder hinanden derinde. Det er jo sådan, for mig og se, så giver man enten fem stjerner, eller også giver man ingenting. SÅ lader man være. Så alle har bare 5 stjerner.

63 Mie Det kan man så måske ikke bruge til så meget?

64 Kasper Så er det mere hvis folk har skrevet noget, for det er nemt nok lige at give fem stjerner fordi, jamen det var jo meget hyggeligt: 5 stjerner. Men hvis man ser det, og der så er rigtig mange der har skrevet sådan "rigtig god chauffør" "kører godt" "er sød og hyggelig", det giver mere end deciderede stjerner, for i virkeligheden betyder stjernerne ingenting, fordi altså, min mor bruger det også, og hun har fået fire stjerne en gang, og så var hun bare sådan: HVAD?

65 Mie "hvorfor har jeg ikke fået den sidste?"

66 Kasper Ja, præcis. Men der var jo heller ikke blevet skrevet noget, og så er det jo bare, så jeg bruger det udelukkende til at se, hvad har folk skrevet. Og så, men det er mere når jeg leder efter et lift. For så er det mere chaufføren - hvad står det. Og så… Ja. Ikke når jeg er chauffør, så er jeg lidt ligeglad med hvem der kommer ind. Det er jo også en del af det. At jeg skal ikke sidde at forhåndsvælge hvem jeg skal have med. FOr så bliver det sådan lidt, lidt mærkeligt, Eller ikke mærkeligt, men så igen, så går ideen lidt af det, det kan jo ikke hjælpe at jeg sidder sådan og er kræsen.

67 Mie "Jeg vil kun have studerende"

68 Kasper Ja, lige præcis. Det går jo heller ikke. Eller det gør det jo, men igen. En spilleregel som jeg synes man skal følge.

69 Mie Anmelder du?

70 Kasper Ja, ja, det gør jeg. For det meste så glemmer jeg det, men så får man en mail, eller næste gang man logger ind, så kommer der sådan en "du har kørt med den og den, vil du anmelde?". Så for det meste så anmelder jeg. Og for det meste, så gør jeg også selv det der med, at fem stjerne, så har det været fint, men ikke noget jeg gider sådan at, så har det bar været fint. SÅ burde man i virkeligheden bare give tre, jeg ved ikke hvad stjernerne står for. Men så burde det jo bare være en middelkarakter, ikke. Og hvis jeg synes det har været hyggeligt, eller hvis jeg synes der skal kommenteres, især hvis man har haft en god chauffør, så er det også meget godt lige at skrive: "god chauffør, kører stille og roligt", eller hvad ved jeg. Og så, så det er sådan, hvis de får en kommentar med, så har de gjort det godt.

141 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 142

71 Mie Og hvad hvis.. har du haft nogle dårlige oplevelser?

72 Kasper Det er faktisk meget sjovt, for jeg snakkede lige med flere forskellige om det i dag, fordi jeg nævnte jeg skulle her ned, og folk var sådan, altså.. Der var rigtig mange der var sådan: GoMore? Der var ikke så mange der havde brugt det. Men de har så heller ikke, der er ikke så mange af dem der har familie i Jylland. Øhhh. Men de var nemlig også sådan, jamen har du ikke nogle dårlige oplevelser, og jeg var sådan "jamen det har jeg ikke rigtig". Ikke sådan som jeg, hvor jeg sådan tænker, det var godt nok noget rigtig lort. Altså jeg har oplevet en gang at der var en chauffør hvor jeg tænkte, hold da op han kører godt nok dårligt. Men, det er jo så, det er selvfølgelig også en dårlig oplevelse, men det er selvfølgelig også bare, hvad man kan man sige, det er jo også risikoen ved at køre med andre mennesker. Man ved jo aldrig om man får en god eller en dårlig oplevelse med chaufføren, men det kunne jo lige så godt være en af mine venner. Men jeg har aldrig oplevet sådan at det menneskelige eller sociale har været dårligt. At man har været uvenner, overhovedet ikke.

73 Mie Ville du give en dårlig anmeldelse, hvis der havde været noget?

74 Kasper Årh… nej. Der skulle ske et eller andet helt vild før.. Jeg ved sgu ikke lige hvad det skulle være. Så skulle det være sådan et eller andet, fordi vedkommende var på vej til at røve en bank, eller et eller andet, hahaha.

75 Mie Så kører vi lige forbi banken, og tager pengene med og så skrider vi, hahaha.

76 Kasper Og så skrider vi ja.

77 Mie Og vi kører for resten lige til Tyskland i stedet for.

78 Kasper Ja ja, lige præcis, ja. Ej, jeg tror sidst, var der også en der kom og sagde, chaufføren kom et kvarter for sent, eller, men, altså, så er det ligesom på en restaurant, eller i min verden, på et sygehus er der også tit forsinkelser. Men det handler om hvordan man tager sig af det, man kan sige hvis du virkelig bare kommer et kvarter for sent og er totalt lige glad, og ikke siger noget... ej, ej jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om en situation hvor jeg ville give en dårlig anmeldelse, altså ikke noget som sådan ville ske, tror jeg.

79 Mie Hvad med, nu nævnte ham der kom lidt for sent. Hvad gør man i sådan en situation?

80 Kasper I denne her situation der gjorde jeg ikke så meget. Normalt, det var lidt en speciel situation, fordi jeg blev samlet op på Herlev station. Og, øh, der kunne jeg se at en af dem der skulle køre med, at hun stod lidt længere væk, og jeg kunne så se at hun stod og ringede, og så tænkte jeg, og hun var sådan lidt ældre og sådan, og så tænkte jeg

142 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 143

det har hun helt sikkert styr på, og hun så sådan, hvad kan man sige, tilfreds ud, hun var ikke på vej til at gå. Hvis hun nu var gået, så havde jeg nok lige ringet, men så stod jeg bare og tænkte, jamen hun har jo alligevel snakket med ham, så tager jeg det helt køligt. Normalt ville jeg have ringet og spurgt, jamen hvor langt er vi. Altså vi skulle med færgen, så jeg tænkte, det må han have styr på.

81 Mie Klart, så kan man selvfølgelig ikke være alt for sent på den.

82 Kasper Nej, det er lidt det. Og det er sjældent, jeg tager sjældent af sted med GoMore hvis jeg hænger i en eller anden klokkestreng. Det gør jeg.. Altså man kan sige, som studerende har man jo tit sådan fleksible arbejdstider, så man kan jo tage af sted sådan at man ikke behøves at hænge i en klokkestreng. Men altså, hvis jeg nu skulle være i Århus kl. 7, og jeg havde fri kl., det ved jeg ikke, så ville jeg nok tage toget, bare for at..

83 Mie Så man har ikke samme forventninger?

84 Kasper I hvertfal ikke ligesom, DSB er jo også forsinket, og der kan jo være lige så store forsinkelser der, hvis ikke større, Ja. Der er det stadig private personer man kører med, og ikke en virksomhed, altså, selvfølgelig kan man godt forvente ting af hinanden, for man betaler trods alt for turen, men det er mere turen man betaler for, og ikke så meget servicen. Øhh, og det gør også at, hvis han er et kvarter forsinket, så er det fint nok. Så længe, nu nåede vi jo færgen, så er det fint nok. Hvis vi så ikke havde noget færgen, så, så var det jo bare sådan det var. Ej, der er lidt andre krav, når det er person til person ift. hvis det var mig og så DSB. Det gør helt klart noget ved må- den jeg tilgiver folk på. Det er mere okay. Fordi man tænker, jamen det kunne ligeså godt være mig selv. Altså min mor hun bruger det som sagt også en gang imellem, og hun sagde på et tidspunkt, at hun var irriteret over, at de havde været inde at tanke op undervejs. Fordi at hun ligesom forventede at når hun satte sig ind i bilen, så var den tanket op og klar til at køre turen. Selvfølgelig hvis turen er for lang, så man ikke kan køre hele turen, så... men, man sætter sig ind i en bil, og man skal køre 150 km, så burde man forvente at den er klar og tanket op til at køre 150 km. Så der har hun lidt nogle andre forventninger til det. Eller man kan sige, det ville jeg måske også tænke, men det er ikke noget jeg overhovedet ville nævne for nogen, eller brokke mig over. Der er jeg måske lidt mere laissez faire på det punkt. Og min mor hun er lidt mere. Hun forventer lidt mere service. Eller i hvert fald på det punkt, at bilen er i hvert fald klar. Men igen, det er selvfølgelig hvordan man er som person.

85 Mie Hvordan tænker du over servicen når du er chauffør?

86 Kasper Der tænker jeg fx over det, nu sidst jeg var af sted, det var så ikke som chauffør, men som passager, altså udover chaufføren der var vi fire, så der var vi tre på bagsædet.

143 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 144

Og der har jeg, de gange hvor jeg har været chauffør, der har jeg sørget for at der kun var tre, så der kun var to på bagsædet. Sådan at man ikke sidder super tæt. Fordi, jo selvfølgelig giver det lige lidt ekstra penge i kassen, at der sidder en ekstra person, men omvendt dem der sidder, de sidder så dårligt. Så det har jeg tænkt over.. Men derudover, selvfølgelig, så har jeg tre mennesker med i en bil, som jo gerne skulle komme frem, og gerne i et stykke, så jeg tænker selvfølgelig over hvordan jeg kører, og måske lige lidt mere sikkert end jeg ville gøre ellers. Så selvfølgelig er bilen.... Nu har tit lånt en bil, så det har ikke været min bil hver gang, ikke, så det er ikke fordi.. det har ikke været min bil, det betyder at de er lidt bedre gjort rent end de plejer at være, haha. Det står jeg jo ikke for. Men der ville jeg helt sikkert også sørge for at der var rent og pænt og sådan noget. Derudover, er det ikke sådan at jeg vil have kaffe med.

87 Mie Er der nogen gange nogen der gør så noget?

88 Kasper Tager noget sådan med?

89 Mie Ja

90 Kasper Det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Desværre, desværre, det kunne man selvfølgelig godt. Men det er igen, det er jo tit folk, i hvert fald passagerene er jo tit folk som måske lever lidt mere på budget end andre. Eller, det. Sådan er det i hvert fald nogen gange. Ja.

91 Mie Jeg kigger lige lidt ned i mine noter

92 Kasper Jamen det er så fint.

93 Mie Hvad med de mennesker du møder, stopper den relation når man stiger ud af bilen, eller har du mødt nogen af dem siden?

94 Kasper Nej, den er faktisk stoppet hver gang. Ja, det, det gør den. Jeg møder rigtig mange flinke mennesker, og mange hvor jeg sådan tænker, det er et sødt menneske. Jeg mødte fx en som var rigtig gode veninder med Lisa Gundsø, hvor jeg sådan, hun var også fra Ebeltoft, så sidder man og tænker, jamen det var jo faktisk en jeg sagtens kunne være venner med. Men, omvendt så er det jo også, ja, det er jo lidt sjovt, nogen gange så har man et venskab i tre en halv time, og så kommer man godt rundt omkring. Men, nej, det stopper ligesom når man stiger ud af bilen

95 Mie Hvorfor det?

96 Kasper Fordi… det er sådan lidt en flygtig samtale og en flygtig relation, som man, nogen gange så er vi som danskere jo også specielle mennesker, at i hvert fald også drenge-

144 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 145

ne, vi er meget sådan "gamle dage". Dem jeg har gået på efterskole med, og i folke- skole med. Dem bliver jeg sådan, uha, vi går jo way back. Det nye er sådan lidt mere, på en måde er det, altså hvis jeg har snakket med en i 3 timer, og man tænker, det var fandme fedt og hyggeligt og sådan noget, så er det også meget at skulle sige, hey, du er sgu supersød. Eller, det kan godt lyde lidt forkert, det er alligevel også, det kræver også noget at skulle sige, det var rigtig fedt det her. Skal vi hænge ud en dag, og få en øl.

97 Mie Så det er ikke en del af GoMore?

98 Kasper Nej, jeg skal ikke afvise, at der er nogen der har fået noget på den måde. Men for mig er det ikke en forventing jeg har. Altså, det er slet ikke, slet ikke noget med at jeg tænker de tanker, jeg tænker bare sådan ind, og så snakker vi og mødes vi og finder ud af hvem hinanden er, og så er det egentlig fint nok. Så lukker døren igen. Så det er ikke sådan jeg er gået fra nogen, en kørsel hvor jeg tænkte "det var da lige godt ærgerligt, at jeg ikke fik... øhh fik et nummer, eller et venskab op at køre, Dådan har det ikke været.

99 Mie Så man glemmer dem igen?

100 Kasper Ja, faktisk. Fuld hammer. Ja, ja det er faktisk meget sjovt.

101 Mie Hvordan har du det inden du skal ud på sådan en tur? Bliver du nervøs, eller?

102 Kasper Nogen gange kan det godt være sådan lidt, hvor man lige skal.. Altså nervøs er ikke det rigtige ord, men mere sådan, hvor man lige tænker, hvem er det nu lige jeg skal af sted med. Også nogen gange så har jeg oplevet.. Den gang jeg tænker på, det var sådan et ægtepar, jeg tror det var deres første tur på GoMore, de havde udbudt det, og de havde ingen tidligere ture. Der stod bare 1 tur, ingen anbefalinger. Der var jeg sådan, okay bliver turen til noget, fordi jeg tænker også bare.. ja, omkring det.

103 Mie Var det dem der var chauffører?

104 Kasper Ja. Og sådan, hvad kan man sige, kommunikationen med dem var også sparsom, og jeg tænkte sådan, gad vide hvad det her er. Hvad er det for nogle typer. Og så kom jeg ind i bilen, og så var de jo super søde og meget sjove, så man kan godt lige nå, fordi man kan læse lidt om folk, så kan man godt nå sådan lige at tænke hvad er det lige det her er. Hvad er det her for nogen mennesker. Hvordan skal det her blive. Men, øh.

105 Mie Så der er kommunikationen afgørende

106 Kasper Den kan være, ja, helt sikkert, for det er jo er jo det man bygger hele… og det er bå-

145 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 146

de den kommunikation som man, sådan helt frem og tilbage, hvor skal vi mødes, men også det der står på GoMore. Fx det der med at de ikke havde haft nogle ture tidligere, det har også noget at sige. Så det.. Så nervøs er man ikke, så man kan godt være sådan lidt "nå men det bliver da spændende og se hvad det her det bliver". Men, når det er sagt, for mig er så er det sådan en der fordufter så snart man har sagt hej. Og jeg tror de gange jeg har taget det, jeg har aldrig rigtig sådan haft tømmermænd, der har aldrig rigtig været noget tidspunkt hvor jeg føler, jeg har ligesom også på en måde forberedt mig. Jeg kommer ikke bare er sådan helt årghhh! Man føler lidt at man har en eller anden social ansvar, når man kommer ind i bilen. Ja.

107 Mie Så det tænker du over?

108 Kasper Det tænker jeg helt klart over. Altså ikke sådan, hvis der er en god fest ville jeg ikke sige nej, men nok mere sådan, at nu skal jeg nok lige, og jeg er sådan en der godt kan lide at være der til tiden, så jeg går altid op i at være der til tiden, for det ville være træls hvis de skulle stå og vente på mig. Øhmm, ja de her ting. Så man har alligevel lidt nogle tanker omkring. Men for mig er se er det jo bare almindelig social omgang, det er jo ikke noget der er unikt eller specielt ved GoMore, det gælder jo alle steder. Men normalt vil jeg altid være der fem minutter før, bare lige for at... ja.

109 Mie Hvad med betalingen, hvordan gør i det?

110 Kasper Det foregår, er begyndt altid at foregå over nettet. Tidligere, i starten, altså jeg var jo med dengang hvor det ikke var en mulighed. Men nu foregår det online, det har også gjort at det er blevet ti kroner dyrere, fordi GoMore jo tager en eller anden procentdel, og der har folk så regnet ud, hvis jeg før tog 150 kroner for det, nu tager jeg så 160 eller sådan noget. Så der er lige sket en lille prisstigning på grund af det.

111 Mie Er det okay?

112 Kasper Ja ja. Det er jo forventet at de skal have noget for det Gomore, og jeg synes bare at det er nemmere. For jeg har aldrig kontanter på mig, og skulle stå og finde 150 kroner, så hæver man 200 kroner, og så har man 200 kroner, og så skal man stadig, så mangler man en 50er, så det er lettere at betale online, og det der med at det bliver hævet når man har fået turen, så der er ikke noget der er betalt på forhånd, så altså det kan jeg godt lide. Pengene er ligesom reserverede, og det hele er gjort klar, og hvis ikke der kommer nogen klager eller noget, så er alt bare i orden.

113 Mie Tænker du ellers over, at der sidder en virksomhed bag?

114 Kasper Nej, det tænker jeg egentlig ikke over, overhovedet ikke. Også fordi, det er nogle små beløb, både hvad jeg giver for turen, og hvad de tage rfor min del. Det er ikke

146 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 147

300 kroner jeg skal give til dem, det er bare 5 kroner. Det er jo bare fedt at de faciliteter det, de gør det bare så nemt at finde den tur som man skal bruge. Som man jo før, det ved jeg ikke, skulle slå op i avisen. Jeg ved ikke hvad man gjorde. Det er okay at betale lidt for at man bekvemt lige kan tjekke sin telefon og sige der kører tre ture fra der til der klokken det og det. Men det er ikke noget jeg tænker over. DU ved, det er sådan lidt sjovt med GoMore, det er sådan lidt noget andet end danske bank.

115 Mie Jamen, hvordan er det det?

116 Kasper Fordi det sådan, man tænker at det, det man for ud af det, turen i sig selv er lidt som en god gerning. Både og, ikke. Der er jo det grønne budskab i det, flere i bilen, mindre co2 udslip, det sociale, der er alle de her tænker, så man tænker det er en god gerning-agtigt. Det er meget mere sådan en velgørenhedsorganisation, på en eller anden måde. Uden på nogen måde at være det, for det er jo penge lige ned i lommen på dem når man kører en tur. Men man føler bare, at det man får for det, man får lige lidt god samvittighed, man får en oplevelse, så man kan sige de ting man får ud af det..

117 Mie Så man kan godt føle at man gør noget godt?

118 Kasper Ja, og jeg synes jo det er meget, det er super fedt at vi ikke alle behøver at have en ting af hver, men at vi godt kan dele. Også fx Airbnb, at vi tænker jeg har en lejlighed, og jeg er ikke i den de næste to måneder. Så er det jo oplagt lige at leje den ud til nogen, eller en uge bare. Det er oplagt i stedet for at alle skal have en af hver. Og jeg glæder mig kun til den dag der kommer endnu mere af det. Jeg kan godt lide det, for det er jo oplagt, det kan jo være alle mulige ting, altså kameraer, dyre ting, det er ikke nødvendigt for alle at have et stort kamera. Men hvis man lige skal en tur ud at rejse, så er det jo super fedt at have. Men så skal man jo ud at købe det. Så ville det jo være oplagt lige at kunne leje et for en lille pris, så det er en fed udvikling, at vi kan udnytte det. Fordi vi har så mange ting, at det er lidt åndsvagt. At vi alle sammen kan sidde i hver vores bil og kører. Det er sådan lidt, når det så er sagt, så kommer der også en dag hvor man selv skal have en bil. Så håber jeg at jeg kan have folk med i bilen

119 Mie Vil du gøre det?

120 Kasper Altså, umiddlebart ja. Jeg tror det kommer an på hvornår man kører, og hvordan og hvor ledes, men hvis det er en tur til Århus, og der er ikke er noget man skal tage hensyn til, så vil jeg sagtens kunne tage nogen med, også selvom det ikke har nogen økonomisk betydning. Den dag jeg står og får en løn, tjener nok til at 300 kroner gør ikke en forskel, det er selvfølgelig altid lækkert med 300 kroner, men der tænker jeg

147 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 148

at så er det noget man gør fordi man godt kan lide det sociale, og der tænker jeg, at jeg for nuværende, ikke vil have noget imod det, Det sociale er fedt og det er en sjov oplevelse. Det er sgu tit sjovere at køre lidt flere sammen, end det er at tage den alene. Så den dag jeg får en bil, så får vi det optaget nu - så kører jeg GoMore. Haha.

121 Mie Det bliver du citeret for, ha ha.

122 Kasper Ej, det håber jeg bestemt at jeg kommer til.

123 Mie Er det let nok at bruge GoMore?

124 Kasper Altså man kan sige, det jeg nogen gang e har svært ved det er det med, ift. Aflysnin- ger, nu har jeg ikke selv oplevet det, men mere det her med, at hvis det så bliver aflyst. Chaufføren kan aflyse indtil, det ved jeg faktisk ikke, en time før eller et eller andet før. Og det er nogen gange lidt en usikkerhed man har, jo, så kan man få sine penge tilbage, men ja ja, så står man jo et eller andet sted og skal stadigvæk til År- hus, og så bliver det jo lige det dyrere. Så der er jo det der med. Jeg har lejet en bil via GoMore på lørdag, og ham der har udlejet den han har accepteret, men så har han skrevet: det tror jeg godt kan lade sig gøre, hvor jeg sådan tænker.. Der var en snært af usikkerhed i det. Og det er det eneste jeg har. Men jeg kan godt lide at have styr på tingene. Men ud over det er det super nemt, og man kan både med apps, og det er nemt, og beskederne popper op på min telefon, så på den måde så gør det også at man får hurtigt svar frem og tilbage. Altså ham der jeg har booket bil af, han svarede inden for en halv time. Så har man jo lynhurtigt et svar på om det kan lade sig gøre eller ej, og det er jo bare fedt, at det kører så hurtigt. Som passager, og også som chauffør, så kan man lave det her kvik-booking, så folk kan booke og betale med det samme.

125 Mie Bruger du det?

126 Kasper Ja. Det gør jeg faktisk, fordi det er bare nemmere, så kan man bare se, så er den fyldt op, og så skal man ikke bruge tid på at tænke over det. Altså jo mindre tid man kan bruge på at tænke over det, jo bedre faktisk. Jo mere bliver det bare en normal køre- tur med bilen som man skal køre uanset hvad. Det er mere hvis man skal igennem alle mulige hovedspring og krummelurer, så kan det godt blive et projekt. Og der kan jeg jo godt tænke, med Airbnb for eksempel, der tænker jeg også, så skal der være rent sengetøj, og så skal der være alle mulige ting. Her der kører man jo alligevel bare fra a til b. Så hvis I kan hoppe om bord et sted mellem der, eller stå af, jamen så har det jo ikke taget mig ekstra tid.

127 Mie Ja okay. Og så acceptere man de forhold det er under?

148 Appendix E1. Kasper, peer user and peer provider 149

128 Kasper Ja, præcis. Jeg tænker også at tit som passager, accepterer man jo også bare de betin- gelser som chaufføren sætter op. Jamen det er på Herlev station, fint nok. Hvis det kan passe mig, så er det der vi mødes. Ellers må jeg jo vælge en anden tur. Altså.

149 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 150

E2. Niels, peer user and peer provider

Linje Navn Citat

3 Mie Kan du ikke starte med at fortælle mig lidt om hvem du er?

4 Niels Jeg er Niels, jeg er 30 år gammel og er gymnasielærer, og bilejer ift. GoMore. Og, ja, jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige.

5 Mie Hvor lang tid har du brugt GoMore?

6 Niels En tre-fire år, vil jeg skyde på, det kan jeg ikke helt huske

7 Mie Men deromkring?

8 Niels Ja

9 Mie Hvor tit bruger du det?

10 Niels Det er meget med forskel, men en gang eller to om året, vil jeg skyde på.

11 Mie Det er ikke sådan fast, så, men mere når der lige er brug for det?

12 Niels Ja. Det er når jeg skal et eller andet sted hen, langt. Og har en tom bil for eksempel. Eller skal et sted hen uden bil, og gerne vil spare lidt penge

13 Mie Har du mest brugt det som chauffør eller passager?

14 Niels Deeet er nogenlunde 50 50.

15 Mie Kan du huske hvor du kender GoMore fra?

16 Niels Jeg mener at kunne huske at en kammerat anbefalede det og sagde hey! Hvis du skal derover - så prøv at tjekke det her ud. Og så, jaaa, så synes jeg det lød ok, og så gik det sådanset den vej. Så det var sådan en anbefaling fra en ven, så vidt jeg husker

17 Mie Hvad er det der tiltrak dig?

18 Niels Øhmmm, først og fremmest prisen. Og så også lidt den lidt idealistiske tilgang, i stedet for at folk ligger og køre tomme biler på tværs af landet, så kan man ligeså godt fylde dem op og spare noget benzin?

19 Mie Så det grønne?

20 Niels Ja, også det. Den der med at man deles om sin bil, i stedet for at man bare har en hver.

150 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 151

Den synes jeg er - jeg kan godt lide tanken i hvert fald.

21 Mie Men primært for pengenes skyld?

22 Niels Ja, havde det været dyrere end en DSB billet, så havde jeg ikke gidet.

23 Mie Hvis vi skal kigge lidt på hvilke overvejelser du gør dig, inden du siger Nu vil jeg bruge GoMore - både som chauffør og passager. Hvad for nogle overvejelser gør du dig. Vi kan fx starte med som chauffør, når du skal ind og lægge et lift op. Hvad overvejer du så?

24 Niels Det er økonomien. Hvis jeg enemand skal køre, whatever, til Vejle eller Odense eller hvor jeg nu skal hen. Så kan jeg jo ligeså godt få minimeret mine udgifter ved at invitere folk med. Og så kan man splitte regningen.

25 Mie Så du deler regningen lige op?

26 Niels Ja.

27 Mie Tænker du ellers når man skal ind at oprette på GoMore, så er der nogle præferencer - snakker vi, hører vi musik eller, er det noget du tænker over når du ligger et lift op?

28 Niels Øhmm, ja, men jeg tænker som udgangspunkt, at når man har folk med, så snakker man også sammen. Det kommer man automatisk til. Så man skal også være indstillet på at man skal være lidt social.

29 Mie Hvordan er det, hvordan har du det med det?

30 Niels Det har jeg det fint med. Det synes jeg, det er tit meget hyggeligt. Og det må man også både som chauffør og som passager, være indstillet på, at man risikere at komme op og køre med et værre sludrechatol, og man risikerer også at komme op at køre med en der bare vil sidde at passe sig selv.

31 Mie Så det er en del af det?

32 Niels Det er en del af det.

33 Mie Kigger du ellers på hvem passagererne er, når de anmoder om et lift.

34 Niels Næh.

35 Mie Du siger bare ja

36 Niels Jaah. Det vigtigste er at få folk med og sparre penge.

151 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 152

37 Mie Hvad så med når du er passager, gør du dig nogle andre overvejelser som passager?

38 Niels Ja, jeg har gjort mig overvejelser om hvorvidt det virker som om, at man bare vil tjene penge. At, øh, det er igen den der lidt idealistiske tilgang og sociale tilgang, at jeg gider ikke betale for din køretur. Vi kan deles, og det kan også godt være at du kan få et lille overskud til en lille kop kaffe mens du kører. Men de der folk hvor det tydeligvis ligner en forretning, det gider jeg ikke.

39 Mie Så man skal have… give lidt ekstra, når man bruger GoMore, eller hvad? Det må ikke kun være for pengenes skyld?

40 Niels Jah, men det skal være den der fælleskabstankegang og køre den på tværs af landet, og ikke bare: jeg skal på tværs af landet, og hvis jeg kan gøre det gratis.. Såå.. Forstår du hvad jeg mener.

41 Mie Ja.

42 Niels Så man skal, altså når man invitere folk med op, så skal det være for at splitte. Der er fem mand i bilen, det bliver en regning delt med fem, og så er alle glade.

43 Mie Hvad med når du er passager - tjekker du så hvem chaufføren er, hvad han køre for en bil eller hvad han kører for en rute? Har du nogle præferencer, eller handler det kun om at komme fra a til b?

44 Niels Det handler primært om at komme fra a til b. Men det er jo klart, at hvis man skal til Århus, og de skriver at de tager færgen, så er det federe end hvis man skriver man tager broen, fordi så er det kortere tid i bilen og, selvom det tidsmæssigt er det samme.

45 Mie Så bekvemmelighed?

46 Niels Bekvemmelighed er selvfølgelig også en stor del. Om det er en Mercedes eller om det er en lille Fiat. Sådan noget kigger man jo også på. Men det er ikke sådan så at man vælger Fiat’en fra.

47 Mie Det er ikke det afgørende?

48 Niels Ja, jeg vil sige kompromisset er vel også, altså ift. Alternativet. Når man nu kan tage toget, men det er væsentligt dyrere, og måske også langsommere.

49 Mie Prøv at, hvordan sammenligner du det med toget, hvordan er dine forventninger anderledes når du skal køre med GoMore. Forstår du hvad jeg spørger om?

50 Niels Ja, så er mine forventninger det her med, igen det idealistiske, den sociale. At man deles om en biltur. Og man inviterer folk med i sin bil, eller man bliver selv inviteret

152 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 153

med i folks biler, og giver dem en skærv til benzinen. Og jeg tænker også at det er folk, dem der ligger ture op, inklusiv mig selv, så er det fordi at jeg skal den vej. Og så kan jeg ligeså godt få nogen med.

51 Mie Hvad når du er chauffør. Har du nogle forventninger til hvordan folk opfører sig i din bil?

52 Niels Øhh, ja, man forventer vel at folk opfører sig pænt, ikke, og ikke spilder kaffe på mine sæder. Er venlige og imødekommende og sådan nogle ting. Og det er også fint nok hvis folk siger, hey, er det ok jeg sidder og læser på bagsædet. Jeg sidder og høre musik, og sådan nogle ting. Jeg tænker det tit som om at jeg skal alligevel køre denne her tur, så hvad du gør, må du egentlig selv om. Bare du opfører dig ordentligt, ikke.

53 Mie Hvad med sådan noget som, sætter du nogle regler: I må ikke spise, eller sig bare til hvis musikken er for høj.

54 Niels Nå, ja ja. Ja, helt klart.

55 Mie Siger folk det til dig?

56 Niels At musikken er for høj, for eksempel?

57 Mie Ja, tør folk sige det?

58 Niels Ja, det har jeg da oplevet, Er det ok at vi skruer lidt ned. Ja ja, selvfølgelig. Så det handler dybest set bare om at være venlig og imødekommende og sådan nogle ting. Respekt og sådan noget.

59 Mie Men man møder vel nogen andre mennesker end man plejer?

60 Niels Ja ja, men det plejer også at være ret hyggeligt. Hvem er du, og hvad laver du, og hvorfor skal du til whatever. Odense og .. Generel sniksnak. Og det er sjælden man får det der smalltalk i sådan et IC lyntog på tværs af landet.

61 Mie Smalltalk’er du i toget?

62 Niels Nej. Det er sjældent.

63 Mie Men i bilen, eller i GoMore er det okay?

64 Niels Ja, det er sådan en lidt anden, hvad skal man sige, lidt ligesom hvis man bliver inviteret hjem til folk.

65 Mie Er det den følelse?

153 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 154

66 Niels Ja. Fordi det er jo en eller andens bil. Og når det er min bil, så er jeg en god vært, og du er en god gæst, ikke. Så det.. Men det er jo også sådan, at så siger man pænt god- dag, og snakker på vejen, og så siger man tak for i dag når man bliver smidt af, eller når man smider folk af.

67 Mie Hvad er det der.. Har du nogen sådan særligt gode oplevelser med GoMore, det her var virkelig en god tur, eller. Eller i dag der kørte det bare?

68 Niels Jeg kan huske en tur til Esbjerg engang. Med Lise. Hvor vi sad på bagsædet. Det var bare flinke folk, der blev hørt musik, det var en fredag eftermiddag, folk skulle på ferie, eller hjem til sine forældre, og en der skulle over til sine svigerforældre hvor konen var taget i forvejen. Det var ham der kørte. Vi sad der og snakkede og hørte musik. Og det var virkelig hyggeligt. Og en god oplevelse. Det var også en af de før- ste gange jeg prøvede det, så det gav sådan en.. det var en fed oplevelse. Også en tur hjem fra Århus engang efter Northside festival, hvor jeg var alene, hvor chaufføren og to andre kendte hinanden, der var der også bare sådan en god samtale.

69 Mie Så det der gør en tur ekstra god, det er at man snakker godt med de andre?

70 Niels Ja ja, at man møder nogle nye mennesker, og hygger sig, og de der par timer går hurtigt, i stedet for at man sidder og keder sig, og ser ud af vinduet.

71 Mie Hvad med det modsatte, har du haft nogle mindre gode oplevelser? Hvor du tænkte det var da bare rart at slippe ud herfra?

72 Niels Ja, engang hvor jeg selv kørte, hvor det blæste af helvede til. Men det var jo ikke så meget, hvad skal man sige, de folk der var med. Jo, der var to der ikke blev uvenner, men som havde en rimelig hidsig diskussion. TO der ikke kendte hinanden. Og det var ikke, det var en misforståelse. Om noget politik, helt banalt ikke. I hvertfald var det sådan lidt, jeg sad og kørte og koncentrerede mig rimelig meget om det, for det var stormvejr. Og, man var sådan lidt, hey. Skal man... altså der blev sådan en lidt under- lig stemning. Så skulle man, lige.. der er man værten ikke, hvordan spænder det her af, hvad ender det ud i, bliver de uvenner, eller. Der skete ikke noget, men der var lige sådan de sidste tyve minytter, halv time, var der lige ret dårlig stemning, eller sådan lidt akavet stemning. Det er måske lidt et problem når man ikke kan komme ud af sin bil, altså man kan ikke bare gå.

73 Mie Man er fanget derinde?

74 Niels Ja.

75 Mie Du sagde, at du var jo værten.

154 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 155

76 Niels Ja

77 Mie Føler du et ansvar for at lave en god stemning, eller sig hey, nu må i lige..

78 Niels Jarh. Ja lidt. Eller hvad man siger. Det var mig der kørte, så i sidste ende var det jo nok også mig der skulle.. Hvis det havde udviklet sig, det gjorde det heldigvis ikke, til at smide folk af, eller til at sige nu stopper i. Men, der skete ikke noget, og folk var jo også som jeg sagde før, de var jo indstillet på at man skal have en god tur alle sammen. Og det viste sig at være en misforståelse, med de der to piger. Det var ikke noget større problem. men det var bare den der med, med fem mennesker der ikke kan hinanden, som man så samler i et lille rum, ikke. Der bliver bedt om at være sammen et par timer. Det er lidt et ekperiment nogle gange. Jeg tror også det er folk der måske er bedre til det end andre. Til bare at sætte sig ind, og sidde at hælde vand ud af ørene og bare snakke og ikke tage ting så tungt og sådan. Skabe en god stemning. og måske nogen der er lidt mere reserverede. Knap så socialt anlagt, og sådan nogle ting. Kunne jeg forestille mig.

79 Mie Hvis du skal vælge imellem, skal jeg med tog eller bus eller skal jeg bruge Gomore. Hvad afgører det så?

80 Niels Uhmm, altså som passager?

81 Mie Ja, begge dele, egentlig, for nogle gange er det vel også et alternativ at tage tog ift. At køre en bil selv?

82 Niels Ja, det handler meget om tidspunkterne. Og hvor lang rejsen er. Og altså, hvis jeg kunne få en billig togbillet, til et eller andet sted hen, de der orange billetter til 75 kroner, så ville jeg snuppe den i stedet for at tage bilen. For eksempel, er der nogen der vil med på det her lift. Og hvis man ikke kan få bilen fyldt op, så kan det jo ikke rigtig betale sig sådan rent økonomisk. Så kan jeg ligeså godt tage bussen. Så det er de her forskellige overvejelser, hvad skal man sige, sådan rent økonomisk. Og også sådan tidsmæssigt.

83 Mie Økonomi og fleksibilite?

84 Niels Ja, økonomi og fleksibilitet. Og også som passager, det er de samme ting.

85 Mie Så tog er stadig at foretrække, hvis prisen er den samme?

86 Niels Ja, både og. Det kommer an på hvor man skal hen. Er det for besværligt at tage det offentlige, vil man måske hellere tage bilen. Skal man skifte for mange gange og så- dan nogle ting.

155 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 156

87 Mie Når du har folk med oppe at køre, hvor fleksibel er du så? Nu har vi snakket om fleksibilitet som en af de gode ting. Er du fleksibel?

88 Niels Det er meget med forskel. Som udgangspunkt siger jeg, vi mødes her, og vi bliver smidt af her. Men jeg har også prøvet og sidde og "nå, du bor der", så smider jeg dig lige forbi, så du slipper for at tage bussen, altså sådan nogle ting. Når man kommer frem. Der er ingen grund til at man tager ind til en eller anden banegård, når jeg alligevel lige kan køre forbi dig. Så det er meget forskelligt. Der er jo andre gange, hvor jeg skal nå noget.

89 Mie Så det finder man ud af undervejs?

90 Niels Ja. Altså jeg skulle til barnedåb engang i jylland, hvor, der var der en der spurgte "kan den strækkes 20 min", nej det kan den ikke, for jeg skal nå det her. Fair nok, altså, så det var også igen den der forståelse og fleksibilitet. Altså, hvis jeg skal over at besøge noget familie i jylland, om jeg kommer en halv time senere eller tidligere, det er lidt ligegyldigt. SÅ det, ja. meget situationsafhængigt.

91 Mie Så folk pris på at man har dem med oppe at køre?

92 Niels Ja. Og sætter også pris på at man måske lige kan vente lidt, eller gider at køre to km ekstra for at smide dem af et sted. Også den omvendte, altså, hvis man selv er lige forsinket, lige skriver en sms og siger, hey den bliver lige 10 min senere, så er folk som regel også sådan, nårh ja. Det må jo være betingelserne.

93 Mie Når du har aftalt et lift med folk, hvordan kommunikerer i så?

94 Niels Som regel sms, ikke. Mit nr er det her. Og jeg plejer altid at skrive mit nummer for eksempel, hvis nu der sker et eller andet, så kan man lige advare.

95 Mie Kommer folk til tiden, og..

96 Niels Jaa, som regel ikke. Jeg mindes ikke jeg har prøvet at stå at vente. Men det er også, tilbage til det der med, når man skal på besøg, så at sige, med folk man ikke kender. Så er folk rimelig pligtopfyldende til at nå tiderne. Det er noget andet når det er ens venner, ikke. Så kan man godt komme et kvarter for sent, det får nok.

97 Mie Så, respekt er også en del af det?

98 Niels Ja meget af det.

99 Mie Og det er anderledes end tog? Er der en anden forståelse for forsinkelser? Ligger baren for hvad man accepterer anderledes?

156 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 157

100 Niels Ja, det tror jeg. Ift hvis et dsb tog er 20 min for sent, så er folk skide sure. Men det kan man godt acceptere. Og det er som regel også ca. Tider - vi er fremme ca. kl. det. Og så er der en der skal ind at tisse, og så tager det lige ti minutter ekstra, eller en der skal ind og købe noget at drikke. Lige strække benene. Alle sådan nogle ting der. SÅ det tror jeg folk er rimelige fleksible med. Man kan jo også sige, at hvis man skal nå noget, så kan man hoppe med toget. Man kan ikke forvente at gomore har en fremme til lige præcis et bestemt tidspunkt.

101 Mie Så man tager ikke GoMore hvis man skal være i Jylland til barnedåb kl. 11 om for- middagen. Ikke som passager?

102 Niels Nej. Eller, hvis man skal være, så køre man bare derover uden at bruge GoMore. Det har jeg ikke prøvet, altså Det eksempel jeg havde før, der tog jeg folk med, det var pga. økonomi, det ville blive dyrt. Men ellers så tager man toget, for der er lidt større driftsikkerhed end ved GoMore.

103 Mie Hvad så turen den er forbi. Så er der et rating-system på GoMore, bruger du det?

104 Niels Nej, det mindes jeg ikke.

105 Mie Der er et system hvor man kan give op til 5 stjerne og smide en lille kommentar: Niels han var god at køre med. Eller "det var fedt at have Niels med i bilen i dag".

106 Niels Nej. Eller jeg kan huske, at der var end er sagde, brugte det og sagde, at det var en god tur, og jeg blev fragtet fra a til b uden problemer og..

107 Mie Så det betyder ikke noget for dig?

108 Niels Næhh, jeg har ikke lige tænkt over det. Eller også har jeg måske tænkt over det, og så har jeg ikke fået det gjort.

109 Mie Er det fordi du ikke finder det nødvendigt?

110 Niels Ja altså både og. Det er altid rart at få, men det har jeg ikke fået gjort noget ved, så at sige.

111 Mie Stoler du altid på folk, når du skal have dem med?

112 Niels Ja. Altså ift. at er søde mennesker. Ja ja, selvfølgelig. Hvis man ikke regner med at få flinke mennesker om bord og hvis man havde en masse regler og sådan nogle ting, så skulle man lade være med at bruge det, som udgangspunkt. Man må acceptere, at når man har folk med i sin bil, så er der forskellige typer mennesker. SÅ der er jeg lidt mere large.

157 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 158

113 Mie Hvad med de mennesker du har kørt med, er det nogen du har mødt sidenhen? Eller glemmer man alt om hinanden så snart man siger farvel og tak?

114 Niels Uhm, der var en enkelt jeg mødte på en bar to uger senere. Nå hej, det var dig, tak for turen, lala. Og såå.. Men ellers så nej, så siger man bare tak for denne her gang og går hver til sit. Det er ikke sådan at man bliver Facebook venner. Der var en enkelt de spurgte om han måtte skrive til folk, når han skulle af sted, når han skulle køre næste gang. Altså chaufføren sagde, hey næste gang, hvad nu hvis jeg skriver til jer. Det var ikke så meget møntet på mig, men på to andre der var med, fordi det lød som om at de pendlede fast frem og tilbage. Og så kunne man køre det uden om GoMore. Der var jeg sådan, det behøver du ikke.

115 Mie Fordi så slap man for at betale GoMore?

116 Niels Ja så slap man. Og så også fordi det havde været en hyggelig tur, og så kunne de jo ligeså godt lave en samkørsels-ordning uden om GoMore. Der blandede jeg mig udenom, for det var ikke aktuelt. Det var i hvert fald ikke noget der skulle ske så tit at jeg skulle den vej.

117 Mie Nå du er chauffør, spørger du i dit private netværk først, om der er nogen der skal med.

118 Niels Både og, tror jeg. Nogen gange er det hyggeligere at have folk man ikke kender med, møde nye mennesker. Det har jeg i hvert fald tænkt over, at det er sjovt at have folk med. Altså jeg har da også prøvet at have sådan en blanding, så vidste man at man fik en ven med, og så var der to pladser til overs, så lavede man GoMore lift til de sidste to. Og det var egentlig også en meget hyggelig tur, der var ligeså meget, så sad man og forklarede hinandens situation. De her er venner fra universitetet og sådan.

119 Mie Platformen, GoMores platform. Er den let at gå til?

120 Niels Øh, ja. Når man. Første gang jeg var der inde, synes jeg det var lidt svært. Men sidenhen har jeg lært det, og nu er det let nok det hele. Så deeet, den er meget brugervenlig synes jeg, det krøver ikke den helt store hjernekapicitet at regne ud hvad der skal ske.

121 Mie Man er jo ikke rigtig i kontakt med nogen fra gomore, mere med andre folk. Tænker du over at der sidder nogen derinde og får det til at fungere?

122 Niels Næh. Nej, jeg tænker at det er en hjemmeside. Jeg ved jo godt der sidder nogen i den anden ende, og hvis der er noget der går galt, så er det dem jeg skal have fat i. Men jeg tænker ikke over, at der sidder nogen at læser med.

158 Appendix E2. Niels, peer user and peer provider 159

123 Mie Er det en god sikkerhed, at du kan kontakte dem?

124 Niels Ja, selvfølgelig. Det er jo dem der ligesom.. Det er jo deres forretning, Så de skal sør- ge for at tingene fungerer i sidste ende. Jeg har aldrig prøvet at der var noget galt.

159 Appendix E3. Linnea, peer user 160

E3. Linnea, peer user

Linje Navn Citat

2 Mie Kan du ikke starte med at fortælle mig kort om dig selv?

3 Linnea Jo, jamen jeg hedder Linnea, jeg er 31 og jeg er flyttet fra Århus til København forri- ge år, for snart halvandet år siden. Hvilket betyder at jeg rejser meget frem og tilbage fordi jeg jo har rigtig mange venner og familie i Århus, og også har en kæreste derover. Så det giver jo et ret stort behov for at komme meget frem og tilbage. Og jeg har egentlig et job der betaler udemærkede penge, men det er meget fedt at det ikke koster 1/3 af hvad toget gør

4 Mie Hvad laver du?

5 Linnea Jeg er økonomikonsulent i teknik og miljø-forvaltningen inde i kommunen. Og sidder og søger anlægspenge derinde. Så det er jo ikke fordi jeg er en fattig studerende overhovedet, øhh, men det bliver for mange penge med toget når man gerne vil frem og tilbage hele tiden.

6 Mie Kan du huske hvornår du brugte det første gang?

7 Linnea Jamen, det gjorde jeg da jeg boede i Århus og skulle herover, der havde jeg faktisk lige sagt mit job op, så der havde jeg ikke ret mange penge, og nogen havde, jeg kan ikke huske hvordan jeg hørte om det, men jeg gjorde det så. Og jeg kan huske at jeg tænkte meget over det der med at skulle rejse alene pige med en fremmed mand, og så gå ind i den der fremmede mands bil. Og her betyder det meget for mig at der er en eller anden form for registrering. At jeg ikke bare satte mig ind i en helt anonym mands bil.

8 Mie Hvor ingen vidste at du ville være det?

9 Linnea Ja præcis. At der er den der registrering og den der mulighed for at give feedback, det ligger der en sikkerhed i. Så hvis jeg har en virkelig dårlig oplevelse, så vil det også fremgå. Jeg ved godt at hvis han slår mig ihjel, så kan det være lige meget. Ik- ke? Men der ligger en sikkerhed i det. Øhh, og så var jeg meget begejstret, og synes det var vældig, vældig hyggeligt og en sjov måde at rejse på og sådan noget, og så har jeg gjort det rigtig meget siden. Jeg har ikke lige styr på hvor meget, men utallige gange.

10 Mie Så du kan godt kalde dig selv en god bruger?

160 Appendix E3. Linnea, peer user 161

11 Linnea Ja, jeg er en god bruger, det er jeg. Jeg tænker jeg kan da nok faktisk lige slå op hvor mange gange jeg har været frem og tilbage.

12 Mie Nå ja, det kan man sikkert se på app’en.

13 Linnea Ja det kan man se på app’en. Ja. Ja. Og jeg synes faktisk det er meget sjovt det der med, jeg kan godt mærke at jeg er en lille smule atypisk. Altså der er mange studerende og mange i kreative fag

14 Mie Er der det?

15 Linnea Også sådan noget skuespillere, eller et eller andet i den stil, hvor det økonomiske måske betyder mere end det vil gøre for mig. Men, jeg synes nu også jeg møder mange i faste jobs, hvor det bare lige er en måde at få lidt ekstra til benzinen, eller en nem måde at komme frem og tilbage.

16 Mie Nu sagde du, at det startede lidt med det økonomiske, der havde du ikke noget job, men hvorfor bliver du ved? Når du nu har et job og det ikke er det der betyder noget.

17 Linnea Altså det betyder stadigvæk noget. Det gør det da, det skal ikke være løgn. Det er da hel vildt rart ikke at skulle lægge 400 kr. for at komme til Århus. Så det er ikke det. Men der er også, jeg kan bare mærke nu hvor jeg har lidt flere penge, så er der også nogle gange hvor jeg så prioriterer at tage toget. SÅ tænker jeg, altså i dag trænger jeg bare til at sidde alene med min tømmermænd, eller et eller andet, i det der tog. Men jeg bliver også ved fordi jeg synes det er helt vild hyggeligt. Altså jeg synes at det er en sjov måde at rejse på, og jeg synes det er, ja, det ved du selvfølgelig godt ikke, når man er akademiker og har et akademisk job, og sådan noget, så færdes man jo helt vild meget i de samme cirkler, det er de samme slags mennesker man altid møder. Øhh, og jeg synes det er helt fantastisk at møde nogle mennesker der laver noget helt andet end mig. Altså, der var en eller anden fyr som havde været langtids- chauffør hele sit liv, og han kunne de vildeste røverhistorier. Det var helt fantastisk. Eller en pige der arbejdede som guldsmed. Eller du ved, det er bare lige at få mødt nogle andre mennesker end man gør i sine egne cirkler. Så det synes jeg er sjovt. Og jeg bliver lidt skuffet over de der chauffører som ikke vil tale, som bare vil sidde der.

18 Mie Men er der nogen der siger det?

19 Linnea Næh, men så spørger de ikke om noget, eller skruer helt op for radioen, og det er selvfølgelig også fint nok, og det er jo ikke, jeg er der ikke for at få venner, men jeg synes også at det er sjovt at tale med folk, og skulle høre hvad folk laver, og hvad de går helt vild meget op i. Det synes jeg er sjovt.

161 Appendix E3. Linnea, peer user 162

20 Mie Nu nævnte du der var nogen gange, hvor du tænker, ej nu har jeg lidt tømmermænd, nu tager jeg toget, er der ellers nogen overvejelser du gør dig ift. At bruge GoMore eller en anden transportform? Nu er der jo også kommet busser, som kan gøre det billigt.

21 Linnea Ja, det er helt klart tiden. Tiden betyder meget for mig. Hvis jeg tager bussen så tager det fire timer. Det tager tre timer i bil. Øh, dvs hvis jeg skal tage bussen skal jeg ligesom have tænkt, okay, nu har jeg en bog. Det er fint. Jeg skal ikke nå noget når jeg kommer hjem. Jeg har også den fordel at bussen stopper lige oppe ved dgi-byen, og så har jeg 100 meter hjem. Det er jo også fint. Øh, og et lift der sætter mig af i bags- værd interesserer mig heller ikke rigtig, for jeg gider ikke skulle ind i et s.tog bagefter. Men det er jo også luksusforhold ved at bo her, de fleste kører jo til hovedbanen eller noget der ligner. Jo, og så var der en periode hvor jeg ikke brugte, altså, det er jo enormt fleksibelt på den måde at folk kører heletiden, men der mangler også noget fleksibilitet, det er meget forpligtende det der med at det er jo et andet mennesker du har lovet du kommer. Og jeg havde en dårlig oplevelse med en fyr der blev helt vild vred over jeg aflyste. Og det gør, så kan jeg godt blive sådan lidt årgh, "er det ikke okay, at jeg laver mine aftaler om". For det er jo både styrken og svagheden det der med at det er et andet menneske du er forpligtet overfor, men det kan også være en belastning. At jeg tænker "jamen jeg orker ikke på forhånd planlægge hvornår jeg skal til århus på fredag, så venter jeg, og så får jeg det ikke booket og så bliver jeg nødt til at vælge noget andet. Fordi, det der med at at skulle forpligte sig så lang tid i forvejen synes jeg er træls. SÅ er det ligesom ikke velset at man melder fra igen. Det synes jeg kan være, ja det er jo selvfølgelig både godt og skidt, men det har generet mig, for jeg vil gerne have muligheden for at tænke dagen før, nej det skal jeg faktisk ikke. Og så skal man ligesom altid undskylde og sige, åh, jeg håber du finder en anden. Og sådan noget, men jeg kan jo også godt se at chuafføren har selvfølgelig et eller andet behov for at jeg overholder mine aftaler.

22 Mie Så der er noget med bekvemmeligheden og fleksibiliteten?

23 Linnea Ja, det synes jeg. Fordi når det fungerer, så syns jeg det er helt fantastisk, men når man så får et kæmpe møgfald for at aflyse dagen før, så bliver det også bare, så er det ubehageligt, og det synes jeg ikke er meningen, den der positive tilgang fra alle parter i alle sammenhænge i det her set-up er vigtig. Fordi ellers så er det ikke sjovt. så bliver det også lidt for meget, så gør du mig en tjeneste, et eller andet, ik. Ja.

24 Mie Møder du man mest en positiv tilgang?

25 Linnea Ja, det synes jeg, ja. Det er jo også folk der godt gider andre mennesker der gør det her. Altså ham der, var den eneste sådan rigtig dårlige oplevelse jeg har haft. Og så

162 Appendix E3. Linnea, peer user 163

er det sådan nogen, hvis man synes man skal klemme tre voksne mennesker ind på bagsædet af sin bil, så tror jeg heller ikke jeg synes du er et super fedt menneske. Men for det meste er folk søde og rare og har en positiv tilgang til det, og meget så- dan, du ved, nå men hvor skal I hen, nå men jeg skal der hen, nå men så stopper jeg lige, eller kører lige, så det er også rigtig rart.

26 Mie Så der er både… der er så også en fleksibilitet?

27 Linnea Ja, ja, ja men helt klart, jeg kan sagtens se de gode ting, det er bare, du ved, det kan også blive sådan lidt wow wow wow wow wow wow stop! Eller!

28 Mie Hvad når du skal ind og finde det her lift, er der nogle ting du kigger efter, tjekker du anmeldelser, tjekker du hvem det er der skal kører, hvad det er for en bil? Hvilke praktiske ting tænker du over der?

29 Linnea Ej, jeg ville aldrig vælge nogen, hvor de vil have fire mennesker i bilen. Fordi, det der med at skulle sidde tre mennesker på bagsædet. Det synes jeg simpelthen er ukomfortabelt. Eller, og det bliver også sådan, jeg havde en oplevelse med en kvin- de, hvor vi så sad tre på bagsædet, og så sad hendes teenager-datter på forsædet, og så sad hun at fortalte at det var en af de første gange hun jo gjorde det her, for så kostede det ikke hende noget og tage fra København. Hvor jeg så tænkte, okay, så synes jeg faktisk du skal lægge de 150 kr selv, og så give os andre en god oplevelse og lade være med, så kom jeg til at føle mig fattig, og det har jeg ikke lyst til, fordi jeg var sådan blevet mast ind der, og så var det sådan lidt de dårlige forhold, at man ligesom... så det der med hvis de vil have fire ind i bilen, så gider jeg ikke normalt ikke.

30 Mie Er det ikke okay at man vil have hele turen betalt?

31 Linnea Ikke hvis det går ud over passagerenes oplevelse.

32 Mie Så man skal tænke lidt over servicen som chauffør?

33 Linnea Jeg synes i hvertfald at man skal tænke over, at de sælger ikke mig en vare, ligeså meget som det er en gensidig udveksling. Fordi, jeg giver også, de der penge giver jo også dem noget, altså forstå mig ret, det er jo ikke kun mig der får noget ud af det. Og det bliver det sådan lidt, at hun har gjort mig en tjeneste ved at køre mig, og så må jeg finde mig i at sidde som jeg nu bedst kan. Og det kan også være fordi jeg er høj, og bare synes der er for lidt plads på et bagsæde af en bil, det ved jeg ikke. Men det giver mig en dårlig følelse, hvis det bliver en oplevelse af en envejsting, fordi det er jo en gensidighed, det er hele konceptet. Og det synes jeg ryger hvis man bliver grisk og tænker, jeg skal have hele min tur betalt. Okay, jeg synes ikke det er fedt at du er kommet gratis til københavn, og så har jeg siddet klemt op her af en eller anden

163 Appendix E3. Linnea, peer user 164

fremmed, bredskuldret fyr altså.

34 Mie Så man skal give noget, alle skal give noget?

35 Linnea Ja det synes jeg. Altså, fordi alle får også noget, man skal bare være opmærksom på at der er den der gensidighed.

36 Mie Hvad med anmeldelserne derinde?

37 Linnea Jo, det kigger jeg sådan lidt på. Men det er også, argh. Jeg ville studse over det hvis nogen havde helt vildt dårlige anmeldelser. Øh, og måske kan jeg godt finde på at skimme dem. Jamen de.. Jeg ved ikke om de er sådan vildt vigtige for mig. Jeg synes funktionen er vigtig for mig, sådan i forhold til det jeg snakkede om med tryghed. Men, nej. det ved jeg ikke. Det kommer også lidt an på, hvordan det ser ud, for det ville aldrig være sådan at jeg ikke ville vælge en der ikke havde nogen anmeldelser. Så på den måde, det kan da betyde noget, men det er ikke sådan vigtigt. Nej.

38 Mie Nej.

39 Linnea Nej.

40 Mie Når du står og skal af sted til Jylland fx, en eller anden eftermiddag. Hvordan har du det inden du skal ud og møde de andre passagerer og den her chauffør?

41 Linnea Fint, altså. Jeg tænker ikke så meget over det, og det er nok fordi jeg har gjort det så mange gange. Øh, jeg synes det var sådan lidt mærkeligt, jeg var lidt nervøs i starten. Men, nu tænker jeg ikke ret meget over det. Der er også sådan en følelse af, at i År- hus, der har de lavet sådan, man kan jo tage færgen over. Og ved færgen der har man simpelthen fået sat sådan et busstop op, et skur, op til gomore lift. SÅ der er ligesom et fast sted man bliver samlet op. SÅ når man står der sådan en søndag aften/eftermiddag lige inden en færgeafgang. Så når der at komme virkelig mange biler forbi og samle folk op, og køre op på færgen. Og det gør også sådan lidt at man føler at så er det jo slet ikke mærkeligt, så er der en enorm normalitet omkring det, for alle står her med det formål, og alle bliver... så derfor tror jeg også, det tager lidt af oplevelsen af at man gør noget mærkeligt, fordi det sådan er, det er så almindeligt, og også fordi man møder alle mulige slags mennesker. Altså forretningsmænd, og alt muligt. De er dog mest chauffører, og ikke passagerer. Det er ikke, der er ikke noget mærkeligt omkring det.

42 Mie Hvordan er det under turen? Hvem styrer snakken, spørger du ind til alle, snakker man hele vejen?

43 Linnea Altså man går altid op for sig selv på færgen. Det har jeg tænkt over, man sætter sig

164 Appendix E3. Linnea, peer user 165

aldrig sammen på færgen hvis man er på færgen over. Så tror jeg også det kommer meget an på personerne, hvor meget man snakker. Men det er også på en eller anden måde chaufføren der sætter dagsordenen, for hvis chaufføren ikke rigtig har lyst til at tale, det kan de signalere tydeligt med noget radio, øh, så kan det være sådan lidt svært. Jeg tror måske, at det er dem der tager initiativ til samtalen. Det har jeg ikke lige tænkt over. Men det er også sådan meget forskelligt hvordan, hvor meget man taler. Men det er også det der med, man skal også lige bære og lære det der med at det er okay at være i det der lille rum med fremmede mennesker uden at sige noget, for det er jo normalt, det kunne godt blive sådan lidt presset eller lidt akavet, men det er også okay og det er også, jeg ser det også for mig selv som en øvelse både i smalltalk, men også i det der med at møde nye mennesker og navigere i det.

44 Mie Er det okay at melde sig ud og sige, jeg sidder bare lige i hjørnet.

45 Linnea Ja, ja. Det synes jeg, jeg har gjort det engang eller to. Jeg har lige et eller andet, jeg sidder bare og er her. Så ender jeg altid med at blande mig alligevel.

46 Mie Ha ha, fordi du ikke kan lade være?

47 Linnea Ja, ha ha. Der er jeg nok for nysgerrig, ha ha.

48 Mie Hvordan, når du er med på den her tur, og du synes det er alt for varmt, eller musikken er alt for høj, eller for dårlig, siger du så til?

49 Linnea Jeg tror jeg vil sige..

50 Mie Eller hvis du gerne vil ind og have en pause?

51 Linnea Jeg siger helt sikkert til hvis jeg skal have en pause. Du ved, man skal altid tisse på et eller andet tidspunkt. Øhm, jeg tror det skal genere mig meget før jeg siger noget. Altså der er sådan en følelse af at være gæst, altså, men hvis det var ubehageligt ville jeg sige til. Hvis jeg bare synes det var irriterende så ville jeg nok bare sige ja ja. Der skal nok noget til.

52 Mie Så der er en bestemt måde man skal, nu sagde du at det var lidt som at være gæst, er der en bestemt måde man skal opføre sig på, eller nogle regler?

53 Linnea Nej, det ved jeg ikke. Det er jo sikker mine egne regler, der styrer mig helt vildt meget, for jeg er sådan lidt, nej det kan man ikke men de fleste chauffører er jo enormt søde til at sige "sig til hvis det bliver for varmt eller for koldt, eller hvis jeg skal skrue op eller ned for musikken", der bliver for det meste inviteret til at man skal sige til. Og jeg kan ikke forestille mig at nogen vil sige nej, det tænker jeg ikke lige.

165 Appendix E3. Linnea, peer user 166

54 Mie Du nævnte oplevelsen der hvor du aflyste, at han blev meget vred. Har du ellers nogle dårlige oplevelser?

55 Linnea Nej. Nej. Det har jeg ikke. Men det der var meget voldsomt for mig, fordi han sendte vrede beskeder bagefter og synes jeg var et virkeligt dårligt menneske og sådan nogle ting. Og så brokkede jeg mig over det da jeg tog bussen hjem. Og så nogle måne- der efter var der så en af de andre piger som jeg kender, som skrev at hun, hvor han også havde været enorm ubehagelig over for hende, og havde været enorm et eller andet, og så have vi en dialog om det på Twitter, og ved jeg sgu ikke rigtig hvorfor, hvorfor han har set det, og vi var også lidt grove, det siger jeg ikke, men hvor han så også oprettede en Twitter profil og kom ind og synes det var os der var nogle tosser og sådan noget, og det var sådan, der synes jeg sådan liiiiiige. Og der havde jeg faktisk også prøvet du ved, at få GoMore i tale om, hey er det okay det her, men hvor jeg synes de gled ret meget af på det.

56 Mie GoMore?

57 Linnea Ja.

58 Mie Kontaktede du dem?

59 Linnea Ja, jeg skrev til dem. Jeg skrev at jeg havde haft en dårlig oplevelse med den der af- lysning, og jeg havde aflyst 19 timer før, på det tispunkt var det maks. to timer før, og nu er det så tre timer. Ja, jeg synes det var træls. Og så havde jeg faktisk en anden, ja, dårlig oplevelse eller dårlig oplevelse, men jeg havde en aftale med en fyr, hvor vi skulle køre ude fra lufthavnen kl. halv 8. Og kl. halv 8 da jeg stod i lufthavnen ringede han og aflyste liftet. Det var også ret træls, det må jeg sige. Det var ikke ubehageligt, det var bare skide irriterende. Hvor jeg sådan tænkte over at der er alle de der repressalier når man aflyser som passager, men han kunne uden problem aflyse på mig med 1 minuts varsel uden det.. det skete der ikke noget ved. Det var ikke ubehageligt.

60 Mie Hvad gjorde du så?

61 Linnea Jeg blev sådan lidt sur og så fandt jeg et andet lift dagen efter. Jeg kunne også have taget toget over, men det var der så andre grunde til at jeg ikke lige gjorde. Og jeg ved godt, jeg har jo altid muligheden for at hoppe på et tog. Men jeg synes det var også træls, når man stod der og var helt klar, og var taget hele vejen ud i lufthavnen, og sådan noget.

62 Mie Påvirker de her dårlige oplevelse, påvirker det måden du ser på GoMore på?

166 Appendix E3. Linnea, peer user 167

63 Linnea Nogen gange kan jeg godt tænke at de er jo vokset enormt hurtigt, og jeg tror de er ret dårlige til håndtering af de dårlige ting. Eller jeg havde med ham der så aflyste i sidste øjeblik, så trak de pengene alligevel, og så skrev jeg at "armen i har trukket de der penge alligevel" "nej, vi har aldrig trukket dem, din bank har reserveret dem" et eller andet sådan mærkeligt, men jeg kunne jo se de manglede på min konto. Jeg var sådan helt irriteret på den der man til sidst, fordi jeg ville bare, jeg ville ikke betale de der 150 kroner, og det kan man selvfølgelig synes er latterligt, men jeg havde stå- et der og haft en ret træls oplevelse af ikke at komme afsted, og der synes jeg, det håndterede de ikke særlig godt, og jeg synes også man som firma skal overveje, jeg kan se ham der hvor jeg så aflyste, hvor han blev så vred, og min veninde der så havde en dårlig oplevelse, og der var jeg inde at læse hans anmeldelser, Og der kan jeg se at langt de fleste synes han er sød, men så er der nogen hvor han bare har opført sig helt crazy, og er blevet helt rasende over et eller andet, i stil med hvad han gjorde over for mig. Og der tænker jeg måske at man skal gå ind og overveje, hvad gør vi så ift. ham her. altså, både den basale kundeservice ift. jeg vil gerne have mine penge igen. SÅ lad være med at tale ned til mig og sig at det er min bank der har gjort noget, så sig, at det skal vi nok finde ud af. Et eller andet, ikke. "nej, det er bare din mobilbank du har set at de mangler på", jamen det er jo nok det samme, for fanden altså. Men jeg synes det der med at håndtere de dårlige oplevelser, det kunne de godt blive bedre til.

64 Mie Så de kunne godt lytte lidt mere til hvad deres brugere siger?

65 Linnea Ja, for der er jo enorm mange gode oplevelser. Men min dårlige oplevelse med ham gjorde at der gik lang tid hvor jeg ikke lige kom afsted med GoMore. Så brugte jeg mine penge på at tage toget. For hele oplevelsen, at han var blevet så personlig, det var meget grænseoverskridende for mig. Og der synes jeg man som firma skal overveje, okay hvad er det vi faciliteter her, og er det en god oplevelse for alle parter.

66 Mie Har du nogen særligt gode oplevelser?

67 Linnea Mange. Altså, og det er meget sådan, kom frem og tilbage fra Århus og her til og blive sat af lige her. Sådan nogle oplevelser, det er fandme i orden. Men så tænker jeg meget sådan noget med at møde nogen helt vild spændende mennesker, det er meget der. Altså jeg bliver selvfølgelig også glad når jeg kommer hurtigt frem. Men det er rigtig sjovt når man så har mødt nogle spændende mennesker. Og altså, jeg har langt flest gode oplevelser, helt sikkert. Jeg har prøvet engang hvor vi bare knævrede og knævrede og knævrede hele vejen, og hvor jeg sådan kom frem og var sådan helt sådan "ej, jeg har mødt den her, og det var helt vildt spændende " og jeg var sådan helt begejstrede, og så en oplevelse, sidste vinter, hvor jeg helt tilfældigt endte på bagsædet med en pige som jeg har gået i parallelklasse med i gymnasiet. Hun kunne

167 Appendix E3. Linnea, peer user 168

godt lidt huske mig, jeg kunne ikke huske hende, og så fik vi også bare lige, så var der nogen ting vi havde tilfælles som vi lige fik delt på bagsædet af den der bil, og så har vi ikke set hinanden siden, men det var også en god oplevelse. Det er lidt en oplevelse af, at der blev skabt det der mørke rum på bagsædet af bilen, hvor man så kan sidde og tale om nogle enormt private ting med et egentligt fremmed menneske. Det synes jeg også var en virkelig god oplevelse

68 Mie Hvad mener du med det? At der blev skabt et mørkt rum?

69 Linnea Nå, men det der med at man sidder i en mørk bil, og du ved man taler altid godt sammen når man går eller køre bil eller sådan noget. Men det var også det der med at vi kunne sidde der på bagsædet og så sad der to mænd omme foran, jeg har ingen anelse om hvad de snakkede om, for vi sad og snakked der. Så det får også skabt et privat rum, altså det er jo også et privat rum i den der bil, og så var det lige ramte at vi kendte hinanden en lille bitte smule, så der tænkte jeg sådan, ja, mørke rum, man behøver ikke kigge på hinanden, og man behøver ikke se hinanden bagefter, der er et elelr andet der som jeg også synes er en styrke, hvor man deler noget man ellers ikke lige ville sige til fremmede. Så det tænker jeg. ja.

70 Mie Hvad med de der relationer? Nu sagde du det der med, at så ser man hinanden, og så ser man aldrig hinanden igen. Er der aldrig nogen du har set igen?

71 Linnea Nej, det tror jeg faktisk ikke. Altså der er nogen, hvor jeg har kørt med den samme chauffør igen, og så har det været rigtig fint og sådan noget. Så stærkt har det ikke lige været, men jeg kunne sagtens forestille mig at man kunne møde nogen, hvor man tænkte, jamen vi skal da også ud og drikke en kop kaffe. Jeg har ikke lige oplevet det selv.

72 Mie Så relationen den slutter når man siger farvel og tak?

73 Linnea Ja. Og det kan jo også være godt. Og det synes jeg jo også, det der med at møde en fremmed, og så behøver det ikke være mere end det.

74 Mie Ville det være okay hvis nogen sagde "jeg synes sgu det har været super hyggeligt at sidde ved siden af dig i dag, skal vi mødes til en øl eller en kop kaffe"?

75 Linnea Ja. Ja det vil jeg synes var fint. JA, det tænker jeg ikke jeg ville have noget imod.

76 Mie Hvad så nu turen er ved at være slut, hvordan ordner i det med betaling?

77 Linnea Jamen, jeg plejer egentlig at betale inden, sådan at når jeg booker pladsen, så betaler jeg.

168 Appendix E3. Linnea, peer user 169

78 Mie Over gomore?

79 Linnea Ja. Og det er egentlig meget fint at jeg slipper for kontanter, men det er mere sådan en praktisk ting.

80 Mie Og det fungerer fint?

81 Linnea Ja, fuldstændig.

82 Mie Giver du ratings?

83 Linnea Ja, det gør ejg. Næsten altid.

84 Mie Er de altid gode?

85 Linnea Ja. Medmindre jeg er sur, så er de dårlige.

86 Mie Nå, så du har også givet dårlige?

87 Linnea Ja, det har jeg. Jeg gav en dårlig anmeldelse både til ham der aflyste på mig, og der hvor jeg var nødt til at aflyse på ham. Og hende der hvor vi skulle sidde tre på bag- sædet af en bil, der skrev jeg også, at det synes jeg ikke var okay. Men langt de fleste er gode. Og hvis det har været, jeg er kommet frem, det har været fint, så vil jeg også give en top anmeldelse, fordi jeg har fået den vare jeg gerne ville have. Og hvis det så har været en helt vild god snak, så knytter jeg en kommentar til.

88 Mie Så der skal noget ekstra til for at få en kommentar?

89 Linnea Ja, det tænker jeg. Ja. Med mindre de har givet mig en god kommentar. DU ved, så- dan almindelig høflighed. Jeg har sådan tænkt over at man ender med lige at vælge den lidt mere positive, du ved, måske var det kun en 4 ud af 5 oplevelse, men du ved. 5 er fint.

90 Mie Hvorfor det?

91 Linnea Nok fordi ejg jo ikke har haft noget der trak ned. Der har bare ikke været det der ekstra der gør, at jeg tnker yes. Og så jo også det der med, at der ligger den der udveksling af ratings, så jeg vil også gerne have at du giver mig fem hvis jeg har givet dig fem. Og det er da også meget rart, mon ikke også det er det der får en til at gøre det.

92 Mie Så det spiller også ind?

93 Linnea Ja det synes jeg.

169 Appendix E3. Linnea, peer user 170

94 Mie Så du vil godt have en god rating?

95 Linnea Ja, uden.. Og det kommer nok også af, ja men det fylder meget for mig med ham der der blev så sur, hvor han gav jo mig en meget dårlig anmelde, og jeg tænkte, jamen det vil jeg ikke have hængende på mig. Så der for betyder det også noget, uden jeg på nogen måde fedter for det eller tænker over det når jeg sidder i bilen, men jeg jeg har bare tænkt over, at jeg tænker nok over det i pointudvekslingen, som går både den ene og den anden vej. Man skal ikke have ry for at være en der springer fra hele tiden - det duer jo ikke. Så kan jeg jo ikke bruge det.

96 Mie Men de fleste kommer til tiden og..

97 Linnea Ja helt sikkert. Det har jeg helt klart indtryk af. Man er jo godt klar over at alle parter skal afsted, især hvis man skal nå en færge. Så er der jo ikke nogen der er interesserede i at vi ikke kommer afsted.

98 Mie Klart. Anbefaler du det til andre?

99 Linnea Ja, jeg omtaler det positivt. Jeg går ikke rundt og siger "nej, nu skal du høre". Men min mor er begyndt at bruge det som chauffør, og for hende er det også en god mulighed for, så koster det hende ikke ekstra at have bilen med herover, og så kan vi tage på udflugt når hun er herovre. Så jeg omtaler det helt klart postivt, jeg kan ikke se hvorfor ikke, så skal detvære netop det der behov med at sidde for sig selv. Det er jo også bar luksus at man rejser mellem århus og københavn, der vil jo altid være et lift. Det er meget sjællent jeg ikke kan komme afsted, så er det bare fordi de er over- booket. Det er nok sværere hvis du skal til sønderborg eller et eller andet.

100 Mie Jeg runder af.

170 Appendix E4. Lisa, peer user 171

E4. Lisa, peer user

Linje Navn Citat

3 Mie Vil du ikke starte med at fortælle mig lidt om dig selv?

4 Lisa Jo, jeg hedder Lisa. Jeg er 28. Jeg har læst en kandidatuddannelse i internationale stu- dier på Århus Universitet. Jeg arbejder i Erhvervsstyrelsen. Jeg bor lige om hjørnet herfra. Skal jeg fortælle mere?

5 Mie Nej, det er okay. Og du bruger primært GoMore som passager, ikke?

6 Lisa Jo. Og rigtig meget, faktisk. Fordi jeg har pendlet, i forskellige perioder har jeg pendlet rigtig meget København og Århus. Jeg var på et tidspunkt i praktik her i Køben- havn hvor jeg rent faktisk boede i Århus men arbejdede herovre i et halvt år i fuld tid. Og så havde jeg et værelse herovre, hvor jeg så var fra mandag til fredag, og så tog jeg som oftest hjem i weekenden, fordi jeg havde en kæreste der. Der var også et par weekender hvor jeg blev herovre, men jeg tog hjem de fleste. Så der pendlede jeg fast og de var sådan nogle faste jeg kørte meget med, hvis det passede selvfølgelig. Og så var der nogen gange hvor det var helt spontant.

7 Mie Så du brugte det ret meget i en periode?

8 Lisa Rigtig meget. Og så har jeg også brugt det rigtig meget nu her igen faktisk. Eller jeg har også brugt det i mellemtiden når jeg så skulle herover og besøge veninder og så- dan noget. Jeg bruger det faktisk mere nu end jeg bruger offentligt transport. Og så fordi jeg så fik et værelse herovre fra første januar, men stadig havde et arbejde i År- hus - det var så den omvendte situation. SÅ pendlede jeg så herover i weekenderne, og så tilbage til Århus, så jeg var der i hverdagene. Og så fra 1. marts var jeg så her per- manent. Men altså, jeg har brugt det også siden, når jeg skulle hjem til Århus. Så jeg bruger det virkelig meget, og jeg har anbefalet det til alle jeg kender, og jeg har faktisk også prøvet at leje en bil nu, lige i sidste weekend. Og det fungerer så godt.

9 Mie Kan du huske hvordan du hørte om det?

10 Lisa Ja, nu skal jeg lige tænke. Jeg tror, jeg er ret sikker på at det også var en anbefaling fra en. Da jeg hørte det første gang var det ikke lige så stort som det er nu, mit indtryk er nu, at nærmest alle ved, eller har hørt om det. På det tidspunkt var det ikke alle af mine venner der kendte det i hvert fald. Men jeg fik det anbefalet af en. Og jeg kan simpelthen ikke huske hvilken relation, men det har helt sikkert været en eller anden ven. OG så var jeg inde og kigge lidt på det, og så tog jeg chancen og prøvede det, og altså jeg var helt hooked fra første tur.

171 Appendix E4. Lisa, peer user 172

11 Mie Hvorfor det, hvad er det der tiltrækker dig?

12 Lisa For det første at det er sindssygt nemt og komfortabelt, altså jeg synes det er så dejlig en måde at komme fra a til b, også fordi jeg har pendlet rigtig meget mellem Århus og København, så det er alligevel lidt en lang tur. Og så synes jeg at offentlig transport er absurd dyrt, og det kan nogen gange være lidt besværligt. Jeg synes det kan være lidt besværligt at det kun er en gang i timen. Jeg mener, måske vil jeg jo gerne af sted på et skævt tidspunkt og så kigger jeg lige om det ikke passer med et GoMore lift. Så jeg synes virkelig det er prisen, rigtig meget, og også sådan komforten. Det er en behage- lig måde at rejse på, og det går faktisk ofte hurtigere end offentlig transport. Da jeg pendlede meget tog jeg af sted mandag morgen tidligt, så jeg kunne møde her i Kø- benhavn allerede kl. 9 eller 9.30. Og så var det faktisk lettere at få til at gå op med Gomore, fordi der er mange der pendler. Og der var det bare sådan, at hvis jeg skulle med tog, så skulle jeg af sted kl. 4 om morgenen. Så det er bare rarere, jeg slapper af på en anden måde når jeg kører med nogen. OG lidt hyggeligt, man sludrer og sådan noget.

13 Mie Vi skal nok komme tilbage til nogle af de her ting, men hvis vi lige prøver at gå et skridt tilbage. Når du så tænker, nu skal jeg til Århus, eller til København, hvilke overvejelser gør du så inden du vælger Gomore?

14 Lisa Jamen først så finder jeg selvfølgelig ud af, hvornår giver det mening at tage af sted. Og så vil jeg sige, at nu. Jamen lige nu er jeg på et stadie hvor jeg altid tænker Go- more først, og hvis jeg så ikke kan finde et relevant lift, så må jeg begynde at tænke: ”ja, men så må jeg jo tage et tog”. Og igen der vil jeg sige, der spiller prisen rigtig meget ind. Jeg overvejer GoMore med det samme, for det er bare billigere. SÅ det er blevet førstevalget, fordi nu ved jeg bare at det fungerer, og også at, altså der er en god stemning omkring det, synes jeg virkelig. Både de chauffører, jeg har oplevet og de andre medpassagerer, der er sådan en god.. altså man bliver faktisk lidt glad.

15 Mie Hvad mener du med det?

16 Lisa Jamen altså, hvis man vælger både som billist og som passager at tage med GoMore, så har man allerede der indstillet sig på at man nu skal møde nogle mennesker man ikke kender, og det betyder at man på en eller anden måde skal agerer på en hvis måde med der her mennesker. Det behøver ikke at betyde at man skal sidde og snakke, men du sætter dig trods alt ind i et lille bitte rum, hvor der sidder nogen du ikke kender. Så du har indstillet dig på, at nu har jeg et eller andet mindset på der gør, at jeg enten er åben overfor de her mennesker jeg sidder med, eller hvert fald har en accept overfor at vi sidder alle sammen i den her specielle situation, som er lidt pudsig, fordi vi kender ikke hinanden, og vi sidder meget tæt i tre timer. Så jeg synes egentlig at der er en god

172 Appendix E4. Lisa, peer user 173

stemning omkring det, fordi hvis man først har valgt at give sig i kast med GoMore, så har man også taget den der mentalitet til sig på en måde at.. nå ja, jeg lukker dig ind i min bil. Så jeg synes bare der er en imødekommenhed, selvom man ikke altid sidder og snakker, for det er altså heller ikke altid at jeg gider det, der er også nogle gange hvor jeg bare sludre lidt til at starte med og så musik i ørene.

17 Mie Og det er okay?

18 Lisa Ja, ja, det er super fint. Det har jeg slet ikke oplevet noget, altså man kan faktisk hurtigt fornemme i bilen om folk har lyst til at man sludre lidt, eller om man sidder lidt for sig selv og slapper lidt af. Det kommer også an på hvilket tidspunkt man rejser på har jeg lagt mærke til.

19 Mie Ja, det kunne jeg godt forestille mig

20 Lisa Ja, sådan fredag eftermiddag, der kan det godt være at man starter ud med at snakke, men så synes jeg at der sidder folk egentlig og slapper lidt af og fordøjer ugen.

21 Mie Nu sagde du at alle havde den her åbenhed overfor det, men er der nogle bestemte regler, eller en bestemt måde man skal opføre sig på?

22 Lisa Ja, på en måde, jeg har faktisk lidt en sjov historie, fordi der var en af mine bekendte som fortalte, vi kom til at snakke om GoMore i sidste weekend, fordi vi havde lejet en bil der, og så kom vi til at snakke om vores oplevelser, og jeg har kun haft gode oplevelser. Men så fortalte de, du ved der er de der bobler på Gomore, hvor man som billist kan sætte op, nå men okay, jeg vil gerne børn med, eller vi snakker, vi snakker ikke. Og det er sådan noget jeg vælger rigtig meget ud fra når jeg skal vælge et lift, så kigger jeg lige, hvad er der i de der bobler. Mere fordi, hvis der står at der må komme hunde med, så er det ikke nødvendigvis det lift jeg vælger. Men så fortalte de så, at de havde som billister netop valgt at de ikke ville have hunde med, fordi deres bil er så- dan forholdsvis ny. Og så var der faktisk troppet en passager op som havde sin hund med alligevel. Uden at sige det. OG det synes jeg bare er så meget et no-go. Altså hvad fanden, og så står hun der med sin hund og siger "jamen den er jo lille, den kan godt sidde på skødet" og sådan noget. OG de var helt sådan chokerede over det, fordi de var sådan "jamen vi har jo indikeret at vi ikke vil have dyr med". Og så har hun sagt "jamen de fylder jo ikke så meget, den kan jo bare sidder her på mit skød".

23 Mie Hvad gjorde de så?

24 Lisa Jamen de, altså egentlig sagde jeg til dem, at jeg synes de var berettiget til at sige "jamen så kan du altså ikke komme med på det her lift". Men det kunne de altså ikke få sig selv til. Så de sagde til hende: "altså okay, en anden gang skal du tjekke først med

173 Appendix E4. Lisa, peer user 174

dit lift" Og så blev hun faktisk lidt fornærmet sådan "nå men er i allergiske?". Lidt forurettet. Og der snakkede i om, at det gør man bare ikke. Nu til dit spørgsmål om der er regler, man følger, jeg synes der er så meget respekt om det, sådan som jeg oplever det. At man indikere i de der bobler, så kan man selvfølgelig godt spørge, kan du sætte mig af, eller... men man sidder ikke og gør sådan. Der skal være noget respekt om hvordan det her lift skal være, for man har jo selv haft mulighed for at sætte sig i et andet lift.

25 Mie Så man skal respektere chaufføren?

26 Lisa Ja, rigtig meget synes jeg, og så er der selvfølgelig respekt overfor medpassagerene, igen, at man lige stikker en finger i jorden og tænker, hvad er det nu for nogle mennesker jeg har med at gøre her. OG så synes jeg også der er sådan en uskreven regel om at chaufføren, altså man kører jo ikke hasarderet når man har nogle med. Jeg har kun oplevet fantastiske chauffører, som har været ekstremt opmærksomme, og altså, næ- sten som at byde nogen ind i deres hjem ikke. Altså så de er enormt søde og sådan, ja sig til hvis her er for koldt eller varmt, og tjekker lige nogen gange under turen, "er alle okay?" Og jeg tror også de fleste kører måske lidt ekstra pænt, fordi man har nogen med, så jeg tænker at chaufføren føler sikkert også et ansvar. Fordi trods alt så transportere man nogle mennesker - man har ansvaret for nogle menneskers liv, på en lidt anden... eller, man ved godt at man har en rolle som chauffør.

27 Mie Så det er anderledes end at køre med familie eller venner?

28 Lisa Ja, det tror jeg, fordi man ikke tænker så meget over det med familie og venner. Der er det også en anden relation man har på forhånd, ikke. Så der er der nogle andre spille- regler. Og det er jo ikke fordi man ikke har respekt når man kører med venner. Men det er lidt noget andet. Der er sådan en anden, det er lidt mere i det usagte: "Tak fordi vi må køre med i det her lift. Tak fordi du har givet os muligheden, vi ved godt vi betaler, men vi respektere alligevel de regler som du har sat op, og samtidig respektere vi også hinanden". SÅ det er sådan meget en gensidig respekt, altså uden det er... altså det er jo super uformelt. Så det er bare det jeg har tænkt over når jeg har kørt med folk

29 Mie Men i virkeligheden så er det bare almindelig god opførsel?

30 Lisa Ja, det er det jo i virkeligheden, det er det jo. Rigtig meget.

31 Mie Hvad med de der bobler, nu nævnte du at du kigger på dem. Hvad kigger du efter?

32 Lisa Jamen jeg kigger efter om.. Det der betyder noget for mig er om man må snakke eller ikke. Ikke fordi jeg vælger det fra fordi man ikke må snakke. Men jeg kigger lige på, hvad har chaufføren markeret. Og så også med musik. Igen, jeg ville ikke vælge det

174 Appendix E4. Lisa, peer user 175

fra, hvis man ikke høre musik. Og så er der den med børn. Og det er egentlig mere fordi - det er ikke sådan altid at jeg lige.. jeg ved ikke.. jeg har ikke prøvet at køre med børn, men der tænker jeg bare,.. det kunne måske godt spille ind. De tre bobler kigger jeg på. Det er lige før jeg ikke kan huske hvad de andre bobler er.

33 Mie Der er en med dyr, og så snakke, musik, rygning.

34 Lisa Nå ja rygning, selvfølgelig, men der har jeg aldrig oplevet at der er nogen der har markeret at man godt må ryge. Det ville jeg selvfølgelig vælge fra på.

35 Mie Kigger du ellers på folks profil?

36 Lisa Ja, jeg kigger på anmeldelser, men det er egentlig meget bare for at se hvor mange lift de har kørt før. Men jeg har også prøvet at tage lift med nogen hvor det var deres før- ste lift. Og det har også fungeret rigtig godt. Men jeg kigger altid lige på deres profil, og jeg, jeg kan godt finde på at vælge nogen fra, hvis de virker lidt smart i en fart på deres profilbillede, faktisk. Ej det er mere, hvis der er en lang liste af lidt der passer nogenlunde indenfor det tidsrum jeg skal af sted, så kigger jeg på hvem der udbyder det, og hvordan skriver de lige, og så vælger jeg ud fra sådan "okay, kan jeg overskue at køre med ham her kække-typen, eller vil jeg hellere have en der er sådan rolig. Eller nogen gange vælger jeg fra hvis det er meget ældre mennesker måske.

37 Mie Hvorfor det?

38 Lisa Ikke nødvendigvis, men det er mere sådan, at jeg tænker, så vælger jeg en lidt yngre, for det passer måske bedre til mig. Og det er egentlig lidt mærkeligt grundlag at vælge ud fra, men jeg kigger da lige, og tænker, nå hvad er det så for en type, jeg skal køre med. Men jeg kigger også på anmelder. Og mit indtryk er at langt de fleste anmelder, altså hvis ikke der har været noget som helst, så giver jeg selvfølgelig 5 stjerner. Ford jeg har virkelig kun oplevet de der godt, uden problemer ture. Og igen, her i sidste weekend talte jeg med nogen om, det var dem med hunden, hvor vi talte om at egnet- lig kunne man næsten undlade at have de tre midterstjerne. Man kunne bare have en top, eller en dårlig, fordi jeg forestiller mig at der skal ret meget til at man overhovedet giver en dårlig rating. For så skal det højst sandsynligt være et eller andet ekstra- ordinært. Eksempelvis som passageren der tager sin hund med - det er bare så dårlig stil, så der ville jeg sige at det giver altså en dårlig rating, for der har du ikke respekte- ret de retningslinjer der er sat op. Så der snakkede vi om, i princippet kunne man forestille sig at der ikke er nogen der giver midterratings, for hvorfor? Hvis man nu synes at det er et problem at der er en der er kommet for sent, jamen så må man jo give en dårlig rating. Så hvad betyder det egentlig det i midten. For enten er det en god eller en dårlig oplevelse. Men samtidig kan jeg godt lide at der er hele spektrummet, for det indikerer at det er en rating vi taler om og ikke bare sådan like, not like. Så det kigger

175 Appendix E4. Lisa, peer user 176

jeg også på, bare for at se om det er en god billist. Jeg har ikke set så mange der ikke har fem, det synes jeg de fleste har.

39 Mie Spurgte du din veninde om de havde givet en dårlig rating?

40 Lisa De havde faktisk ikke ratet på det tidspunkt. Og så sagde jeg jo, at så må i jo give hende en dårlig rating, for det er jo ikke okay. OG så var de sådan, at det havde de også tænkt, men egentlig havde de overvejet bare at lade være med at rate hende. Men jeg ved ikke hvad de endte med. Vi snakkede om det, men.. ja. altså. De kunne jo bare have sagt nej, du kan ikke køre med. Men de valgte alligevel at tage hende med. Så er det også sådan.. i det tilfælde havde tre stjerne nok været fint, sådan lidt, vi tog dig med, men vi synes virkelig at det er dårlig stil. Så jeg ved ikke hvad de endte med at vælge.

41 Mie Hvad så når du skal af sted, nu er du selvfølgelig en erfaren bruger, men hvordan har du det inden du skal ud at møde de her mennesker?

42 Lisa Jamen jeg har det rigtig godt. Og jeg synes ikke, jeg husker ikke at jeg den første gang jeg brugte det var nervøs. Men selvfølgelig kan jeg godt huske at de første par gange var det sådan lidt spændende, hvad kan jeg forvente på den her tur. Hvad er de der uskrevne regler i denne her bil, er der noget jeg skal afkode. Det var jeg lidt i tvivl om i starten. Men jeg husker bestemt at jeg ikke på noget tispunkt var nervøs - altså jeg følte meget stor tillid til konceptet. Også fordi, så vidt jeg husker havde jeg i starten brug for lidt mere koordinering, så jeg skrev lidt mere med billisten. End nu hvor vi bare aftaler et sted at mødes og så er det sådan. I starten skulle jeg lige sikre mig om jeg så havde en aftale eller ej. For t vide at man kunne regne med personen. Så nu når jeg skal af sted har jeg det helt fint, og tit ser jeg egentlig frem til det, fordi jeg synes det er enormt behageligt.

43 Mie Og så mødes man et eller andet sted?

44 Lisa Ja, så aftaler man et sted. Tit når jeg kigger efter et lift, så ser jeg lige om de har skrevet et sted, et opsamlingssted som er tæt på hvor jeg bor allerede nu. OG faktisk synes jeg lidt at det er lettest at de har skrevet et fast opsamlingssted. For så ved man det på forhen, hvis de har skrevet "vi mødes på Valby 19.30", okay, fedt! Der er så også nogen som er super søde og skrive, jamen jeg er fleksibel, så vi kan lige aftale hvor. Og det er også en rigtig god fleksibilitet, men nogen gang for mig er det fint at have et sted, og så skal jeg nok sørge for at komme derhen. SÅ det er sådan lidt, hvad man lige er til, men så har man det der aftalte mødested, og jeg har oplevet nu, at hvis man kommer 5-10 min før afgangstidspunktet, så passer det fint, og så er det tit sådan at så er der nogen.... det sjove er jo så, at når man så står og venter på liftet, så står man sådan og lurer og tænker, dem der så står omkring, lurer de også. Tit har man på en

176 Appendix E4. Lisa, peer user 177

eller anden måde, når man står og venter på liftet gået hen til en og sagt "skal du også køre med Christian", "hvem står du og venter på?" Og så står man lige og sludre, og det er jo allerede hyggeligt der, ikke. Så er man sådan "nå hvad laver du, og har du været her i weekenden" Så der er sådan lidt, og igen, for at vende tilbage til de uskrevne regler eller den mentalitet der er omkring konceptet, altså hvis man har valgt at tage eller udbyde et lift med GoMore, så har man bare den der mentalitet: Vi small- talker lige, men vi behøver ikke nødvendigvis have noget med hinanden at gøre bagefter. Men der er lige sådan en "nå, hvad så, hvad har du lavet i weekenden", altså, det er ret sjovt. Så man har lige sådan tre timers venskab. Og det er ret sjovt, for tit så kender man nogen fælles eller man sidder, det var på et tidspunkt hvor der var en af dem jeg kørte meget med fast, hvor vi talte meget om jobs og karriere, og så kommer man til at tale om nogen ting og så kan man sige "nå, men har du overvejet..." så man faktisk kan bruge hinanden lidt som sparring, det er ret sjovt. Sådan lidt "nå, har du været i praktik der, nå ej hvor spændende, har du overvejet at søge et job der?" "nå, nej det har jeg ikke", så man faktisk kan - altså det har jeg virkelig oplevet, man kan faktisk alligevel finde nogle fællesnævnere, nogle emner hvor man kan give hinanden nogle input. Det, det er ret interessant faktisk. Det er et sjovt sådan rum der bliver skabt der med GoMore lift, fordi man går over nogle grænser. Altså, hvis man bare sad på en bænk eller en cafe, og man sad ved et bord lige ved siden af nogen, så ville man jo aldrig bare sådan begynde at snakke sammen, fordi man er ikke i det der fælles rum. Og ved GoMore, så er det bare sådan "vi kender overhovedet ikke hinanden". Og alligevel, så kan man komme til at tale om nogle ting. Man kan måske sparre lidt med hinanden, og nå, og høre ind til hinandens brancher. Det er rigtig meget sådan det ar- bejdsrelaterede eller studierelaterede. Og så er man lige pludselig sådan, nå, nej hvor spændende, men jeg kender også en der har læst det, hvordan, har du overvejet sådan og sådan og sådan og sådan. Det er vildt sjovt sådan noget.

45 Mie Så der sker noget fordi man har aftalt at nu sætter vi os ind i den her bil sammen?

46 Lisa Ja. Og det er måske også fordi man tænker, nå men ja, nu sidder vi her og skal alligevel sidde her i tre timer, og det ville jo også være mærkeligt ikke at spørge ind til, bare sådan af interesse, hvad har i lavet, og hvad er i for nogen. Man prøver alligevel at fornemme, hvad er det for nogle mennesker jeg sidder her sammen med og så er det første de fleste spørger om også sådan "nå, men hvad laver du" eller hvad har du læst, hvad arbejder du med. SÅ jeg erfarer virkelig, at folk prøver virkelig sådan lige at danne sig et indtryk af hinanden, og har en interesse i hvem man sidder sammen med. OG så kan man jo snakke, eller man kan lade være derefter, ikke.

47 Mie Så der er altid lige sådan en introduktion?

48 Lisa Ja, det synes jeg, og man hilser altid på hinanden, pænt. Også hvis man skal samle

177 Appendix E4. Lisa, peer user 178

nogen op senere på ruten. Jeg har altid oplevet at folk er gode til lige at, hvis man sæt- ter sig på forsædet, lige vende hovedet om til de andre og sige "hej jeg hedder søren" eller hvad ved jeg, og så lige give hånd. Det er sådan, folk går ind til det med sådan en åbenhed.

49 Mie Er det vigtigt for at der virker?

50 Lisa Ja det er det jo lidt, ikke. Altså, på en måde, for man kunne også sige, hvis man ikke rigtig.. Jeg synes lidt at det giver sig selv. Fordi hvis man ikke var typen der havde lyst til lige, altså hvis man var introvert eller ikke så en interesse i at sidde tæt med andre man ikke kender, på den måde. Så ville man aldrig vælge det. OG det er der helt sikkert også nogen der ikke gør. For så ville man måske hellere vælge DSB, hvor man trods alt sidder tæt, men der snakker man bare ikke sammen. Så det er sådan et valg, hvor folk godt ved hvad det indebærer, det er jeg ret sikker på. På en eller anden må- de. At, nå men... " i har i hvert fald en eller anden form for socialt forum her".

51 Mie Nu sagde du at du havde kørt fast med nogen, er det så fordi at du har valgt dem igen? Eller har i aftalt det?

52 Lisa Ja, men det er sådan lidt en kombination, faktisk. Fordi, nogen gange hører man lige folk, altså det startet sikker ud med at man kan se, at hvis man har et lift en eller anden dag, og man ved måske at man skal af sted samme tid næste fredag. Så kunne jeg godt finde på at høre chaufføren, og igen kommer det af smalltalken, så fortæller chauffø- ren sikkert, nå men jeg ligger og pendler fast, eller jeg kører i hvert fald ofte. Og så ville jg sikker spørge, ej hvor sjovt, kører du tilfældigvis også på fredag samme tid. Og så kan man finde ud af det på den måde. Og så kan det være chaufføren siger, nå man jeg kører også hjem på søndag aften eller mandag moregen. Og så kan man jo sige "nå, men så går jeg lige ind og booker med det samme". Jeg har også nogle gange siddet i bilen, nå ej men så booker jeg lige med dig på søndag. Og ellers kan det være at det passer med at man opdager, nå okay, den her person Christian, han kører rent faktisk hver fredag. Så booker jeg faktisk bare ind med ham med det samme, fordi det fungerer bare. Jeg kan godt lide fyren. Så det opstår ret hurtigt i samtalen at man finder ud af, okay, her er en der kører fast. Og der har også været enkle gange hvor jeg kan se nogen jeg har kørt med før. Hvis det er en ad de random ture, og jeg så kan se det er en jeg har kørt med før, så ville jeg helt klart også vælge vedkommende, hvis det passede med tidspunktet.

53 Mie Fordi det er lidt hyggeligt at mødes igen.

54 Lisa Jaaa, og så har man allerede der et kendskab til hinanden. Altså nu her i vinteren hvor jeg har pendlet fra Århus til København, der kørte jeg med den samme fyr næsten hver eneste weekend frem og tilbage. OG det passede perfekt, og det var sådan lidt, vi lær-

178 Appendix E4. Lisa, peer user 179

te næsten hinanden at kende. Jeg kunne spørge, jeg fandt ud af at han havde en kære- ste herover, så man følger lidt hinanden, og det er lidt sjovt. "nå din kæreste der, har hun fået svar fra sådan og sådan..." Det er jo lidt sjovt.

55 Mie Men hvorfor bliver man så ved med at køre det over GoMore, kunne man ikke bare sige, nu følges vi alligevel hver fredag, skal vi ikke spare de 10 %?

56 Lisa Joo, altså, så du tænker… at nå på den måde. Det har jeg faktisk slet ikke tænkt over. Øhm, nej, jamen man kunne jo godt, men der er nok noget med gomore der gør, at når det er så fleksibelt som det er, så kan man sige at vi bliver i Gomores forum, for det kan jo være at der kom noget op hvir jeg ikke kan køre med alligvel, og så kan mit sæde jo blive solgt til en anden. Så fleksibiliten ved at billisten kan hele tiden få sædet solgt, og jeg kan hele tiden finde et andet lift der passer bedre. Men det kunne jo godt være at det var en helt fast ting, så kunne det da godt være, men jeg synes bare. Jeg har slet ikke overvejet det, faktisk overhovedet ikke. Og jeg vil sige at GOmore giver nogle rammer som forsikre mig om at det er i orden, på en elelr anden måde. Altså de der ydre rammer der hedder Gomore. Også selvom der ikke er kontrol, det giver en ekstra tryghed. Selvom de mennesker jeg har kørt med har jeg haft et virkelig godt indtryk af, og de kunne.. altså jeg har ikke været i tvivl om at de kørte ordentligt, var punktlige, og kom til de aftalte stedet på det tidspunkt. SÅ det er nok netop fordi det er under Gomore rammen. Det giver en ekstra sikkerhed for at man ikke bliver snydt, eller bliver brændt af. Og det har jeg aldrig prøvet. Men jeg har hørt om nogen hvor det er opstået, og jeg er helt overrasket når jeg hører om det. Det undre mig, fordi det har jeg aldrig oplevet. Og ikke engang at nogen medpassagere der ikke dukkede op. Jeg har oplevet nogle gange at, hvis man er forsinket med toget, altså folk har virkelig kimet chaufføren ned for at sige "jeg er på vej og undskyld, men stoget er pludselig forsinket, og jeg er så ked af det" Altså jeg har kun oplevet at folk de gjorde alt hvad de kunne for at informere om det, og give chaufføren besked. Jeg havde faktisk en der ringede, altså det var simpelthen så god service, jeg skulle have kørt med ham en fredag her fra kbh, og han ringer til mig torsdag eller onsdag tror jeg, og er så ked af det. Men han kan simpelthen ikke køre liftet alligevel på det tidspunkt, fordi han skal på et eller andet kursus. Og han var så, han beklagede og beklagede og var så ked af det, og han sagde "det må du simpelthen undskylde" og jeg var sådan, wow, vildt god service, tusind tak fordi du informere. Fordi han kunne jo bare været gået ind og aflyst. Men han ringede ud. Og jeg sagde til ham også flere gange "ej det er virkelig sødt af dig at du ringer og giver god besked". Det var næsten sådan jeg tænkte, det havde han ikke behøvet. Jeg havde også været ok med en sms eller bare at han havde aflyst, nu hvor det er nogle dage i forvejen, ikke.

57 Mie Så folk giver service?

179 Appendix E4. Lisa, peer user 180

58 Lisa Virkelig. Der er virkelig god skik omkring det. Jeg oplever virkelig at folk prøver at skabe nogle gode rammer for det.

59 Mie Kan man godt, som passager stille nogle forventninger eller krav?

60 Lisa Altså det er lidt forskelligt, men hvis billisten gør opmærksom på der i opslaget hvis det er et eller andet, så synes jeg det er okay. Jeg har egentlig oplevet et par gange, hvor vi skulle køre i en ekstremt lille bil, hvor billisten faktisk havde skrevet: "det er en lille bil, vi kommer til at sidde tæt, bare så i er opmærksomme på det". Det synes jeg er helt vildt fint. Det er ikke sådan at jeg har oplevet at jeg blev irriteret over noget. Og kan man stille forventninger som passager? På en måde kan man ikke, når retningslinjerne er givet, for man har jo haft mulighed for at vælge det lift der nu passede ind. Selvfølgelig kan man ikke, hvis jeg nu kommer til en bil hvor der var fyldt med gamle madpakker og McDonald’s skrald, så vil jeg nok lige tænke... men igen, mit indtryk er at de mennesker der udbyder et lift, de har haft en god rydelig bil. Jeg tror også at de ønsker at præsentere bilen pæn, for de ved godt at nu skal de have nogen med. Så rydder de lige op, uden at de behøver at støvsuge den.

61 Mie Så, så længe at kommunikationen er god, så får man bare en tur fra a til b?

62 Lisa Ja, for man er jo blevet givet de forudsætninger man har brug for, for at tage stilling til liftet. Fordi at der allerede i annoncen er de primære parametre, de er ligesom listet op. Og så kan det godt være at man som billist giver en ekstra service. Eksempelvis kan man også se på størrelse bagage. Det er også vildt fint at man ved hvad er der plads til. Det giver god mening, det er banalt, men det giver mening at man ved at man ikke skal have sin 80 liters backpack med.

63 Mie Så fordi rammerne er der?

64 Lisa Ja, så er der alle de ydre omstændigheder. De er klarlagt i annoncen, og der er selvføl- gelig nogen ting som gomore kræver at billisten oplyser. Men det kan selvfølgelig også være at det er det der gør at jeg vælger et bestemt lift. Uden jeg er klar over det. SÅ kan det godt være at jeg fravælger nogen, hvis de ikke har skrevet så meget info. Fordi jeg vælger dem ubevidst, som har klarlagt, hvad er det nu, hvad går det her ud på. Det er jeg faktisk ikke klar over. Men det passer jo godt til alle de typer man nu kunne være, så kan man finde det der passer bedst til en. Jeg har faktisk en lille historie, jeg snakker rigtig meget med folk om Gomore, fordi jeg synes det er så genialt et koncept. Så var der en der fortalte mig, at han skulle til Odense, og så havde han fået et lift med en der skulle til Århus, og så havde de aftalt en pris derudfra, ikke. Og da han kommer ind i bilen er den bare helt ramponeret. Og han fortæller endda, ham chaufføren, at bilen var punkteret, men at han har repareret bilen, så kan han køre,

180 Appendix E4. Lisa, peer user 181

men kun hvis man holdte bilen i gang. Og Thomas der havde så kørt med, og det havde godt nok været en lidt mærkelig tur, og billisten havde siddet med sin mobil mens han kørte. Og jeg har aldrig oplevet en billist gøre det, men altså, det gør du bare ikke. Men det havde han gjort, og Thomas havde så sagt til ham "jeg er ikke super glad for at du sidder med din telefon når du kører" og han var bare fortsat med det. Nå, men da de så kommer til Odense, så skal han jo af, og han bliver sat af, og så tænker han, ej okay, det var en mærkelig oplevelse. Så går der ti minutter og så ringer chaufføren og siger, at nu er han altså punkteret uden for Odense, og det mener han er Thomas skyld, fordi de skulle omkring Odense, så han mener at Thomas skulle betale hele prisen, der havde været fra København til Århus i stedet for den aftalte pris.

66 Mie Hvad så?

67 Lisa Jamen Thomas han var sådan helt: Hvad fanden! Det gider jeg ikke. Og det kan umuligt være min skyld. Og så havde billisten givet ham en dårlig rating. Thomas havde egentlig tænkt, at det gad han ikke rate, fordi det var så mærkeligt, men så får han selv en dårlig rating. Og man har ikke rigtig mulighed for at tage til genmæle og det er måske lidt ærgerligt. Og så havde han så givet en dårlig rating tilbage og listet op fra hele turen. Og det er jo sådan en helt langt ude historie, og det er jo ikke noget man oplever normalt.

68 Mie Hvad ville du gøre i den situation

69 Lisa Altså jeg ved det virkelig ikke. Jeg ville, jeg tror jeg ville gøre det samme, give en dårlig rating tilbage. Fordi der er ikke, det er jo svært hvad man lige kan gøre. Selv- følgelig hvis der blev noget, hvor jeg følte mig chikaneret, så ville jeg jo rette henvendelse til GoMore. Og så ville jeg sige "den her bruger, der er måske noget..." og så håbe at andre havde rapporteret det ind. For man kan jo ikke gøre så meget, altså. Jeg synes retningslinjerne er gode for at man booker på forhånd, du kan ikke komme ud for noget mærkeligt med betaling.

70 Mie Så der er en god sikkerhed i det

71 Lisa Ja, det er der egentlig. Men hvis man bliver chikaneret, må man jo rette henvendelse til Gomore. Man kan sikkert også anmelde nogen. Men det er sjælendt jeg hører om nogle oplevelser der er virkeligt dårlige.

72 Mie Hvad med det modsatte, har du nogen gange tænkt "i dag var det virkelig en ekstra god tur"

73 Lisa Ja, der var ham jeg kørte rigtig meget med her i foråret. Det var bare helt vildt lækkert, fordi i havnen i Århus er der ret langt op til der hvor min bil den holdte, der hvor jeg

181 Appendix E4. Lisa, peer user 182

skulle videre fra. SÅ hver søndag når jeg kørte med ham, så kørte han mig helt derop. Og det var bare sååå god service, og satte mig af så jeg blev kørt til døren ikke. Og det var sådan virkelig sødt af ham, ikke. Det var bare, fordi vi tit kom tilbage søndag ret sent, så det hjalp bare så meget at den der lille ting, i stedet for at sætte mig af så jeg skulle med en bus.. altså det var så sødt af ham. Så når man en gang imellem oplever de små ekstra, hvor man tænker "det skulle du virkelig ikke have gjort, men det gjorde du, og det hjalp mig så meget", så bliver man rigtig glad. Men ellers tænker jeg bare "det var virkelig en god oplevelse" Endnu en god oplevelse, Det er virkelig fedt..

182 Appendix E5. Søren, peer provider 183

E5. Søren, peer provider

Linje Navn Citat

2 Mie Ja, vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv?

3 Søren Jeg hedder Søren Have, jeg arbejder med rådgivning af offentlige og private organisa- tioner. Mit fokus er transportvirksomheder. Og jeg har, når det kan lade sig gøre arbejder jeg rigtig gerne med bæredygtighedsproblemstillinger. Og på et tidspunkt, tilbage i 2008 fangede jeg interesse for samkørsel, hvor jeg tænkte at de her nye smartphones, de måtte ligesom kunne tage samkørsel ind i det nye årtusind. Så der troede jeg så, der havde jeg lige skiftet arbejde, så det tænkte jeg at det kunne jeg må- ske få nogen med på at lave, sådan en ny app til det der, fordi, det måtte da være.. men folk de mente, at ej, det var for vildt. Altså ville folk overhovedet, man kunne jo ikke regne med at ret mange mennesker ville have de her dyre smartphones så det kunne man jo ikke basere sig på. Øhh, og så fandt jeg så ud af, at der var et andet firma som var godt igang. De hed A vego dengang og det er dem der hedder karma nu. Der havde de faktisk lavet en app. Men det jeg så også hurtigt erkendte, at ligesom med så meget andet teknik, det svære er ikke at lave app’en, det er at få den ud. Så derfor begyndte jeg at tale med kommunen om et samarbejdede, og derefter med vejdirektoratet om smartphone drevet samkørsel. Hvor man kan sige at tilliden skulle komme via sociale medier og nemheden komme via at nu havde man teknologien til det. Så derved kunne man opnå kritisk masse på tværs af virksomheder, fordi i gamle dage der kunne folk jo, de boede samme sted, de arbejdede samme sted, de arbejdede samme skift. Man kunne køre mere sammen, men det kan vi ikke i vor dage. Og så solgte jeg en enkelt opgave til vejdirektoratet om det, over i trekants-området. Men altså, det blev aldrig rigtig... men rigtig mange har jo talt om potentialet i samkørsel, og derfor har jeg så også talt med mange af aktørerne, kender også Søren Riis helt tilbage fra...

4 Mie De har jo også været i gang i en hel del år

5 Søren Ja de har været i gang længe. Og også haft møde med transportministeren om samkør- sel.

6 Mie Men hvad stoppede dig i alt det her? I at gå videre med det?

7 Søren Altså, jeg har jo gjort det meget con amor ikke, jeg skulle måske have smidt nogle penge i gomore i stedet for, det havde nok været.. Ej jeg ved det ikke, men altså. Men også fordi, jeg har også arbejdet med alle mulige andre ting, det har bare været en meget lille del, nærmest arbejdsmæssig hobby ville jeg kalde det. SÅ kan man sig, qua samkørsel, kom jeg til at se, det er sådan set en del af en bredere trend, jeg tror jeg var i 2010 hvor jeg så læste Rachel Botsmans bog om deleøkonomi, så derfor fangede

183 Appendix E5. Søren, peer provider 184

jeg så også interesse for deleøkonomi og har også skrevet noget om det.

8 Mie Men det er jo nærmest en ekspert jeg sidder og taler med her.

9 Søren Det ved jeg ikke, ha ha, om jeg er.

10 Mie Men grunden til at jeg har spurgt dig er jo også fordi jeg gerne vil høre om dine oplevelser og erfaringer som bruger af det her. Og der siger du at du har brugt det som chauffør?

11 Søren Ja, jeg, det var også helt tilbage fra min barndom, der har jeg blaffet. Altså også som barn, hvis jeg lige var et sted henne og der ikke lige var noget, bussen ikke passede, jamen så blaffede jeg hjem. Det gjorde man jo ude på landet mange gange, ikke. Og dengang jeg så ligesom begyndte at fange interesse for det, så er det jo oplagt at man selv begynder at udvide nogen lift for ligesom at få nogle erfaringer med det, og så også fordi det er mega hyggeligt at have nogen med i bilen. Så jeg har altid sat liftene ret billiget, fordi jeg gør det ikke for pengenes skyld. Øhh. Det er mest det der med... det der med at der er en omkostning det gør at folk møder op, for de har ligesom betalt på forhånd. Og hvis man lige skal holde ind et sted, det giver lige lidt afbræk og sådan noget, det er lige lidt ekstra bøvl, og så er det fair nok at der lige er en omkostning.

12 Mie Så det holde folk lidt oppe på det?

13 Søren Ja, så tilmelder man sig ikke et lift, hvis ikke man faktisk har tænkt sig at bruge det. Tror du den der kaffe er kommet eller hvad?

14 Mie (servitricen har glemt kaffen og jeg går op og henter den)

15 Søren Men ellers så, og det er jo sådan mange gange når vores børn har tit været på ferie i Jylland ved familien. Og så kører derover for at aflevere dem, og så hjem igen i en tom bil. SÅ det er meget de gange der, at så har jeg lige udbudt et lift, for så har jeg vidst meget præcist på forhånd, at det er det her tidspunkt,, og hvornår jeg ligesom skulle af sted. Ellers til dagligt så cykler jeg rundt.

16 Mie Okay, så det er mere på de lange ture?

17 Søren Ja, det er mere på de lange ture.

18 Mie Hvor meget, hvor mange gange tror du ca du har brugt det?

19 Søren Det ved jeg ikke. Det er måske 20 gange. Og så har jeg brugt, det er så ikke samkør- sel, men jeg har brugt det der biludlejning. Jeg har faktisk også lejet ud en enkelt gang. Igen for at teste. Vi kører i en elbil. Og man kan godt kører til Jylland i den. Men man kan fandme ikke køre til Sverige. Jo, men så kommer ud ikke så langt. SÅ

184 Appendix E5. Søren, peer provider 185

der lejede vi en bil via GoMore til at køre på skiferie og sådan noget med. Også der var engang hvor vi skulle køre en meget hurtig ud og hjem tur til Jylland, hvor vi ikke gad det der bøvl med at lade og sådan noget. Så lejede vi også bare lige en bil.

20 Mie Det er meget sjov. Så kan du have en elbil, det forestiller jeg mig også har noget med din interesse at gøre?

21 Søren Ja ja, det er sådan lidt walk the talk, ikke. Så jo, det har vi haft siden 2012, så lidt firstmover på det, eller der er jo nogen der har været med helt tilbage, ikke, men nu når det mere ud.

22 Mie Og så kan du dække dine andre behov ved at leje, for eksempel.

23 Søren Ja, i det daglige, så min kæreste hun kører fra Frederiksberg til Virum, og det er jo det. Og man kan sige vi var i Jylland her i påsken i den også. SÅ det passer med at man lige kan nå ud til færgen. Man kan også nå nedenom, også fordi, vi kører i en Op, det er Volkswagen, det er ikke så stor en bil. Man kan godt købe en der er større som så kan køre længere, men det har vi bare ikke behov for.

24 Mie Nå så du tænker, nu har jeg plads til lidt flere, nu kunne samkørsel være relevant, hvilke overvejelser gør du dig så?

25 Søren Jamen det er mest med om det kan introducere noget kompleksitet ift. Skal jeg nu ind at holde for mange steder. Eller bliver mit afgangstidspunkt for ufleksibelt, for nu har jeg noget nogen at være der på et bestemt tidspunkt, så kan jeg ikke bare lige skubbe det.

26 Mie Så de praktiske ting?

27 Søren Så det er mest de ting der. Det er ikke så meget hvem jeg får op at køre.

28 Mie Nej. Kigger du slet ikke på det?

29 Søren Nej, det kigger jeg ikke på.

30 Mie Så alle er velkomne?

31 Søren Ja, min erfaring er at alle dem jeg har haft med oppe at køre, det har været interessante folk at snakke med. Altså man lærer altid noget nyt, ikke. Så det synes jeg er meget spændende. Ja. Så det er mest det der med de koordineringsmæssige ting, om det kan skabe nogle bindinger som lige på den tur er trælse.

32 Mie Er det besværligt nogen gange?

185 Appendix E5. Søren, peer provider 186

33 Søren Jaa, det er det, altså. Jeg kan huske på et tidspunkt hvor der var en hun skulle mødes med nogen et sted, men hun vidste ikke helt hvor det var. Så, nå men det fandt vi ud af, da vi kørte undervejs. Ikke. Jeg har også prøvet engang hvor at ham jeg så havde med oppe at køre, der fandt jeg så ud af, det var meningen at han bare skulle være stået af og så have taget bussen det sidste stykke. Men hvor han så er i familie med en af min gamle kolleger fra universitetet. Og så, nå ja, så laver vi bare lige en afstikker og kørte ham hjem.

34 Mie Fordi man havde en relation?

35 Søren Jaja, så havde man en relation, der.

36 Mie Så kan man godt gøre lidt ekstra?

37 Søren Jaja, så gør man lidt ekstra. Så, igen, det er ikke så meget pengene, det er mere det her med, at hvis det begynder at tage for meget tid. Øhh

38 Mie Ja. Tid er en faktor

39 Søren ja.

40 Mie Men det er vel..

41 Søren Det betyder også at mange gange så vil jeg sige, at hvis folk de vil med, så må de troppe op der hvor jeg kører fra.

42 Mie Så du sætter lidt krav?

43 Søren Ja. I stedet for at lave alle mulige opsamlinger. Ellers skal det være meget lige på ruten hvor man lige drøner forbi. Så ikke et smut ind forbi diverse byer. For så går tiden med det, ikke. Og hvis så folk ikke lige er der.

44 Mie Er de altid det

45 Søren Jamen det har jeg ikke været ude for. Så det er sådan set.. Ja,

46 Mie Det er til at have med at gøre. Men du er vel i kontakt med personerne inden man aftaler, man kommunikerer..

47 Søren Ja det er så med app’en der. Og på et tidspunkt så var jeg med inden det begyndte at blive med app. Og så var det sådan mere frem og tilbage og, og begyndte der at komme det her med straks. Altså hvis folk de betaler, så er der ikke så meget. Hvis jeg har sagt at jeg giver et lift her, og hvis folk så straks betaler, så har de et sæde ikke. Lige- som, det er fint med mig, ikke, jeg behøver ikke noget, der er ikke så meget mere at

186 Appendix E5. Søren, peer provider 187

vide altså. Man kan jo se lidt på folks profil, og man kan jo også Google folk hvis det er.

48 Mie Gør du det?

49 Søren Arhh, det tror jeg ikke. Det er mest, hvis det er en med kæmpestort vildt hår, at jeg så lige måske ville tænke… Det er jo det, de fleste folk som gør det her, ligesom så eget andet er det jo ganske tilforladelige mennesker.

50 Mie Har du det så okay når du møder dem med at skulle have fremmede ind i din bil?

51 Søren Ja ja, og det er også fordi at min bil er en brugsgenstand. Så det er ikke sådan at det er mit slot.

52 Mie Så det er ikke sådan at nu skal i ikke lige sidde at spilde cola eller krummer, eller..

53 Søren Nej det er der alligevel gjort i forvejen, ha ha.

54 Mie Har du nogle regler for hvordan man skal opføre sig?

55 Søren Nej, jeg gider jo ikke, folk skal ikke ryge. Det gider jeg ikke. Men det tror jeg efter- hånden også de færreste gør i biler. Så her, efter vi skiftede til elbil, der har jeg jo så gjort opmærksom på, at det er en elbil, så det kan betyde et stop med ladning undervejs.

56 Mie Hvor lang tid tager sådan noget egentlig?

57 Søren Det kan så tage, ej sidste gang gav jeg lift, det var fordi vi skiftede fra.. Det kan tage et kvarter-20 min eller sådan noget. Så det skal man bare ligge ind i tidsplanen, ikke. Så er der nogen der synes, jamen det er da også spændende at komme ud og køre med sådan en.

58 Mie Det giver vel også altid en snak om elbiler, ku jeg forestille mig?

59 Søren Ja, så kan man snakke om det, ikke. Jeg kan huske på et tidspunkt hvor jeg havde nogen med op til færgen, og de gik så bare om bord, ikke. Fordi så skulle e bare til År- hus, de kørte med om bord, men så skilles vi på færgen. Men den kan lige køre til færgen.

60 Mie Kan man lade på færgen?

61 Søren Man kan lade lige ovre på den anden side, ikke. Nu kan man så faktisk lade, deroppe mens man venter på færgen. Men det var der ikke dengang. Når man har kørt et stykke tid, så er man vant til at man kan stække den ikke. Men så havde jeg en med, og jeg

187 Appendix E5. Søren, peer provider 188

kunne se på ham, han sad og kiggede sådan over, og på sin Google Maps, og hvor langt der var tilbage, og kunne den nu køre så langt.

62 Mie Ha ha, han blev lidt bekymret for om i kunne nå til færgen?

63 Søren Ja, han var bekymret for om vi kunne nå derop, ikke.

64 Mie Hvad sagde du så til ham?

65 Søren Bare rolig, jeg har prøvet det her før. Jeg har styr på det. Og vi nåede derop i fin stil, så der var ikke noget.

66 Mie Hvad med ellers, musik, temperatur, er det dig der bestemmer det når det er din bil, eller snakker man om det?

67 Søren Det er ikke sådan noget som man snakker om, altså hvis folk de har et eller andet, så må de jo sige det. Men næh, det er ikke sådan. Det har aldrig været et issue, synes jeg ikke. Jeg tror også at, nogen gange har jeg flere med, hvor hvis folk sidder omme på bagsædet og sidder og laver alt muligt andet, altså fred med det. Men jeg synes egentlig det er fedest hvis man kan sidde og snakke, specielt med den der sidder foran. Hvis vedkommende bare lukker sig ind i en bog, eller Facebook eller et eller andet.

68 Mie Jamen er det okay?

69 Søren Jamen, det er jo okay, men så ville jeg alligevel tænke, arhhh.. Det der jo det der er spændende, det der med, at det er en chance for at møde nogle andre mennesker som man normalt ikke møder. Så det får man så ikke. Så får man selvfølgelig penge, men det er sådan lidt.. Så på den led, så tror jeg.. jeg ville ikke sige, læg den der væk. Men jeg ville alligevel også måske bare blive lidt skuffet.

70 Mie Indvendig?

71 Søren Ja

72 Mie Men du kunne ikke finde på at sige noget?

73 Søren Nej, det kunne jeg ikke. Det må folk selvom. Det kan jo også ske at der er nogen bare der er introverte. Generte. Og fred med det, ikke.

74 Mie Men ellers så er de fleste med på en snak?

75 Søren Ja ja, det synes jeg.

76 Mie Hvor mange har du som regel med i din bil?

188 Appendix E5. Søren, peer provider 189

77 Søren Jamen jeg synes at, øh, det har flere gange været to eller tre end det har været en. Så jeg tror det er noget med, jeg har også prøvet nogen gange at udbyde et lidt, og så var der ikke nogen der ville med. Så jeg tror det er noget med, at hvis man lige rammer et eller andet tidspunkt, så er der bare, så er der bud efter det og så er der flere. Der er også nogle gange hvor, at så, hvis nu jeg ikke lige har lagt lift ud i god tid, så er der ikke nogen der når at opdage det. Jeg tror det er bedre efter at det er blevet mere app- baseret, ikke

78 Mie Det er også, i hvert fald på mange af de der meget kørte Jylland.. Århus-København der er stort set altid ture, synes jeg.

79 Søren Såå, det vil typisk være en 2-3 stykker

80 Mie Har du sådan en særlig rolle som chauffør, skal du sørge for at folk har det godt eller føler sig tilpas.

81 Søren Ja, jeg er jo lidt en vært. På en eller anden måde er jeg jo implicit det. Men det er ikke sådan at jeg oplever at fordi jeg nu har solgt en ydelse, at så forpligter det også til at jeg skal få folk til at føle sig tilpas. Det er jo ligesom mere fordi at jeg er interesseret i at have en god stemning.

82 Mie Så det eneste folk de køber det er transporten

83 Søren Ja. Det er ikke sådan at jeg er interesseret i at blive ratet på min venlighed og service- villighed, så vil jeg mere sige, det var sgu da interessant at køre med Søren.

84 Mie Går du op i de der ratings?

85 Søren Næh.

86 Mie Giver du dem?

87 Søren Ja ja, jeg giver dem. Jeg tror måske, der er inflation i dem.

88 Mie Hvad mener du med det?

89 Søren Ej, men man skal være hård, hvis man rater nogen… altså der var på et tidspunkt hvor jeg lejede en bil, hvor jeg så ratede at det var sådan set okay, men der havde lige været lidt forvirring ift. Afhentning af bilen. Og det, vedkommende han tog det sådan: "nå - hvad var det".

90 Mie Det skrev du inde i anmeldelsen, ratingen?

91 Søren Ja. Det var mest fordi han havde givet mig den forkerte adresse. Det var så lige over

189 Appendix E5. Søren, peer provider 190

på den anden side af vejen, og hans bofælle kunne fortælle mig hvor den var. Men altså, stadigvæk. Så. Fordi han ikke selv var hjemme. Så det går jeg ikke så meget op i.

92 Mie Men det blev han overrasket over?

93 Søren Ja, det virkede til det, at på en eller anden måde. Og jeg tror det er fordi at forventningen er ligesom at alle får top-ratings.

94 Mie Hvorfor er det så, kan det overhovedet betale sig med et ratingsystem?

95 Søren Ja, det er lidt mærkeligt. Fordi man kan sige, godt nok, nu tager jeg det der eksempel med, hvis nogen så har så siddet og læst en bog. Hvor jeg så er blevet lidt ked af det over det, uden og sige det. Men så kan jeg jo ikke tillade mig bagefter at rate vedkommende lavt, fordi jeg har ikke påtalt det.

96 Mie Er det logikken?

97 Søren Det ved jeg ikke. Men så kunne jeg jo have sagt det i bilen. Det er i hvert fald sådan jeg praktiserer opdragelse overfor mine børn ikke, at du kan jo ikke påtale det bagefter, hvis ikke man kan (lyd forsvinder). Så det ved jeg ikke. Jeg er ikke sikker på at rating systemet er så stærkt. Jeg tror mere på sådan generel social medie profil ti at se, hvad er det her for en person. Det er så lidt svært for mig, for jeg er ikke på Facebook.

98 Mie Nå, for søren. Twitter, men ikke på Facebook?

99 Søren Nej, for jeg kom aldrig i gang. Jeg tænkte det Facebook der det er simpelthen for om- klamrende. Så det holder jeg mig ude af. Så er jeg glad for Twitter fordi, der behøver man ikke, man kan følge nogen uden at de skal følge dig. Det er sådan mere fagligt, eller hvad man nu vil, det bestemmer man fuldstændig selv.

100 Mie Hvis man ikke var på Twitter, eller Facebook, så troede jeg efterhånden at så er det et statement?

101 Søren Ja, det kan man måske godt sige. De seneste år er Facebook jo også blevet ret om- klamrende. Jeg savner det ikke.

102 Mie Jeg tror det er nærmere omvendt, dem der er på Facebook, de kan ikke komme af med det igen.

103 Søren Nå, men jeg vil da også sige, at jeg er da også rigtig glad for Twitter. Det giver mig så nogle andre ting.

104 Mie Men der kan sociale medier være en måde at..

190 Appendix E5. Søren, peer provider 191

105 Søren Ja der kan man jo sige en del om hvad folk er for nogle. Men det er også, hvis jeg skal komme tilbage til der hvor vi startede, det er også en af de tanker, jeg have oprindeligt. At det kan give tilliden ift. at tage fremmede ind. Nå men, jeg er vant til at sam- køre med nogen fra mit arbejde. Den her virksomhed som ligger lige ved siden af, de er jo også gode nok. Så dem kunne jeg sikkert også godt samkøre med, ikke. Og jeg kan se på Linkedin at den her person er connected til ham her, så er han nok også god nok. Så hele det her. Så det er sådan en slags social graf hvor man kan se, nå men du er connected til denne her person, fordi det er man jo typisk på en eller anden måde. Ikke fordi man skal..

106 Mie Men er det at man så kan dele et lift, er det så også med til at skabe mere tillid til andre? Nu siger du at nu kan det være jeg også kan køre med nogen over fra nabovirk- somheden..

107 Søren Ja, nå så første lift er overstået, og det gik godt, så kan man sige, jamen det virkede jo faktisk fint nok, og det var faktisk interessant at snakke med nogen fra den der virksomhed også..

108 Mie Ja, og høre lidt om hvad konkurrenten har at sige?

109 Søren Ja, eller.. Det kan jo ske, måske var der nogen derovre der havde et job man var interesseret i. Så på den led. Fordi der er jo mange, der er en del ligesom jeg selv, hvor man kunne godt oftere tage nogen med op at køre, men det får jeg ikke lige sådan gjort i det daglige. Med mindre man lige sådan har en god grund. Den her gode grund, for nogen er det så penge, men for mange andre og mig selv kan det ligeså godt være at man sidder og keder sig.

110 Mie Hvad skulle der så til for at du ville gøre det mere?

111 Søren Jamen jeg tror.. Jeg tror for mit vedkommende, det der faktisk kunne være sjovt, det kunne være hvis man kunne se noget om folks interesser.

112 Mie Hvorfor det?

113 Søren Jo, men det er det jeg synes er interessant ved at have nogen med, selvfølgelig så for man godt nok ikke der udvidelse der, så begynder man ligesom at lave et filter. Men alligevel, hvis man skal til at vælge i mellem hvem man vil have med. SÅ kan man tænke, nej, det lyder da spændende det der, det kunne jeg godt tænke mig at snakke lidt med vedkommende om. Og så bliver det sådan et kørende kaffemøde i stedet for et lift, ikke. Men det er også fordi, at mit arbejde er jo meget med viden. Mit arbejde består i at være ude at snakke med folk og høre, nå hvad laver du, og et eller andet ikke. SÅ hvis man så kan bruge det til at sprede flere antenner ud - så gerne. Det er så

191 Appendix E5. Søren, peer provider 192

bare mine behov ikke.

114 Mie Men har du mødt nogle mennesker, hvor du tænkte her var faktisk en relation jeg kunne skabe noget værdi ud af?

115 Søren Ej, der har været et eksempel på hvor der var en der nævnte, hvor vi kom til at snakke om at jeg var konsulent, nå men han var i et firma hvor de havde nogle forskellige udfordringer med det ene og det andet. Og der overvejede jeg så bagefter om jeg skulle tage fat i det firma, ikke.

116 Mie Der var et lead.

117 Søren Ja der var et lead. Jeg valgte så ikke at gøre det, for de var så meget head-on konkurrent, med en kunde jeg arbejdede med på det tidspunkt. Men det var et lead, decideret ikke. Det er klart, at der skal man i situationen..

118 Mie Du have ham ikke lige en rullende konsulent-time?

119 Søren Ja, der skal man lige, også hvis man vil gøre det, så skal man lige tjekke med vedkommende inden og sige "du nævnte det her", altså inden man skilles, "er det okay jeg lige kontakter din virksomhed", fordi man sidder sådan lidt i et fortroligt rum, på en måde ikke. Så det skal man heller ikke misbruge.

120 Mie Fordi det er en privat samtale?

121 Søren Ja. Og så hvis det lige pludselig er sådan: "nå man ham der, der er en eller anden konsulent der har ringet og sagt at … hvad er nu det for noget?".

122 Mie Så det der med at få sagt i situationen, mens man er i bilen, er det okay jeg gør det her?

123 Søren Altså ja, men det er sådan en refleksion jeg gør lige her.

124 Mie For det har ikke været aktuelt endnu?

125 Søren Nej, kun i den ene tur der.

126 Mie Men ellers så er det relationer der stopper, når turen er forbi?

127 Søren Ja. Der har ikke været eksempler på.. Men så har der været eksempler på at når man snakker længe nok, så har man en eller anden fælles referenceramme. En bekendt eller noget. Det sker ofte.

128 Mie Hvad betyder det?

192 Appendix E5. Søren, peer provider 193

129 Søren Det er jo hyggeligt ikke, så har man også et eller adnet og falde tilbage på og snakke om, hvis der ikke lige er andet.

130 Mie Nu skal jeg lige se hvor langt jeg er her i min lange liste med spørgsmål.. Tænker du over, når du bruger samkørsel, tænker du over at Gomore sidder bagved og styre det, at der er en virksomhed bagved?

131 Søren Næh. Eller ja, det ved jeg så godt der er, jo. Men det er ikke, næh. Det er jo bare en platform til at sætte folk i kontakt med hinanden. Så, næh, det reflekterere jeg jo ikke så meget over. Men nu er det også, jeg kender dem jo, så jeg ved ikke om det påvirker det, men øhm.. Næh, det skænker jeg ikke så mange tanker.

132 Mie Så det er mere bare selve netværket?

133 Søren Ja

134 Mie Betyder det noget at der sidder en virksomhed. Nu tager de jo også, jeg tror det er 9 eller 10 procent.

135 Søren Jo, men altså. Konsulenten i mig ved at hvis ikke de kunne tjene nogle penge på det, så kunne det ikke fortsætte. Folk skal jo tjene penge, hvis man skal holde noget kø- rende. Og hvis det skal være en attraktiv service, så skal der penge til. Altså fx var der noget der hed pendlernet, som der var i mange år. Og det var det arveste bras. Histori- en er at de fik nogle penge fra nogle forskellige kommuner, men der blev aldrig rigtig gjort en indsats. Og det er så et eksempel på man skal have et incitament. Og altså her er brugerne jo faktisk dem der betaler, det er ikke sådan noget der skal finansieres. Og det gør jo så at man bliver opmærksom på, hvis' behov det er man løser ikke. Og der er nogle brugeres behov for at blive matchet up, hurtigt og effektivt. Og så den der betalingsformidling, det er jo meget smart.

136 Mie Så de er med til at gøre det let og smart, er det det der gør at det fungerer?

137 Søren Det er lidt sådan noget med, at ja så også at der er en del som, der er jo meget behov. Der er selvfølgelig en barriere der skal overvindes, jo længere ned du får den, jo flere får du ligesom ombord.

138 Mie Så det er deres rolle, at pille barrieren ned?

139 Søren Ja

140 Mie Når nu du har været interesseret i det her fra starten af, har den der barriere så været der for dig?

193 Appendix E5. Søren, peer provider 194

141 Søren Øh, ja, da i starten. Der var det jo svært at søge, og det var bøvlet at skrive frem og tilbage. Og lige pludselig så kunne man have brugt sammenlagt en halv time på at korrespondere med et lift, som man chargede 50 kroner for, og så begyndte det ligesom.. ej så giver det ikke så meget mening. Så, fra min side, hvor tiden er knap, så skal det bare være nemt.

142 Mie Tiden igen. Anbefaler ud andre at bruge det?

143 Søren Jaja. Jeg skiftede arbejde her ved nytår, men en af mine gamle kolleger som også er konsulent og transportnørd, ligesom jeg selv han skulle køre fra København og til Nordjylland. Og så sagde jeg: "så skal du da udbyde et lift på GoMore ". "nå", sagde han så. Så oprettede han sig og lagde et lift ud, og så havde han nogen med oppe at køre. Så ja, det har jeg. Men det er jo også fordi, han gjorde det så af samme grund som jeg selv, ikke, og det er fordi han synes det er sjovt lige, fordi han er også fanget af deleøkonomi, og det er nogle eksempler på at få nogle hands-on erfaringer med noget. Men så også fordi, han synes også det er spændende at snakke med nogen. Og han kunne sagtens have klaret sig uden de penge, det betyder ignenting. Men pengene, altså det filtrerer dem fra, som potentielt ikke er interesseret alligevel.

144 Mie Hvad mener du med det?

145 Søren Det der med, at der er en pris på liftet. Så ja. Der fik jeg lige.. Gomore de kunne give lidt rabat når man skaffede nye kunder

146 Mie Det kunne være jeg skulle foreslå dem det, haha.

147 Søren Jo og man kan sige, jeg er jo stor fortaler for samkørsel, ikke. Og i starten der var der lidt forskellige løsninger, ikke, men lige nu, hvad samkørsel angår, så er gomore jo det dominerende og det bedste valg. Altså som konsulent skal man altid være uafhængig, og ikke, men der er der ikke så meget at rafle om.

148 Mie Det var vidst min halve time, Søren.

194 Appendix E6. Monica, peer provider 195

E6. Monica, peer provider

Linje Navn Citat

3 Mie Kan du ikke starte med kort lige at introducere dig selv?

4 Monica Jo, øhh, Monica på 34. ja. Har læst på CBS, en cand.merc i finansiering og regn- skab, jeg arbejder i Danske Capital, der er et datterselskab til danske bank. Spille håndbold i min fritid, træner håndbold i min fritid. Øhmm, og øh, går meget op i at se folk der betyder noget for mig, venner og veninder og familie. Øhh, er også en rigtig stor del af mit liv. Det er sådan meget i grove træk hvem jeg er tror jeg.

5 Mie Det er også hel fint. Hvornår brugte du GoMore første gang, kan du huske det?

6 Monica Årghhhhhh, jeg kan ikke huske det præcist, men det kan jeg jo finde ud af ved bare lige at logge mig ind, så det kan vi sagtens finde ud af. Jamen er det… måske, 1,5 til to år siden, vil jeg skyde på ikke.

7 Mie Bruger du det tit?

8 Monica Øhh, ja men, tit er jo. Nej, jeg er ikke en af dem som bruger det hver uge, og har sådan nogle faste. Jeg bruger det når jeg har nogle længere ture. Jeg har noget familie i Jylland, og det er faktisk været i relation noget familie-halløj, hver gang jeg har brugt det, når jeg så skulle til Viborg, eller Esbjerg eller Århus og besøge noget familie. Så nogle lidt længere strækninger.

9 Mie Hvor mange gange sådan cirka

10 Monica Det kan vi jo også se. Øhm, men mon ikke jeg har brugt det, ja, der er jo både tur og retur, og nogen gange får man jo 3-4 med den ene vej, og en med den anden vej. Men tur-retur har jeg nok gjort det 4-5-6 gange måske. Så det er jo mange mennesker man alligevel har mødt, selvom man siger, det var jo egentlig ikke så mange gange, men det kan jo godt være rigtig mange ture. Ja.

11 Mie Kan du huske, det er sikkert også noget tid siden, kan du huske hvor du har hørt om det?

12 Monica Ja, det kan jeg faktisk godt, jeg er ret sikker på at der var en der talte om. Jeg har både set om det i fjernsynet og på nettet. Men så var der en der fortalte om det, var jeg ret sikker på, som ligesom gjorde udslaget tror jeg. Fordi det var jo i medierne i starten, så der har jeg helt sikkert også set det. Men så var der en der fortalte mig om det, som fik mig til at... øhm, jeg går lige ind og ser hvad det er, ikke?

195 Appendix E6. Monica, peer provider 196

13 Mie Hvad var det så der tiltrak dig?

14 Monica Jamen, der var jo helt klart det økonomiske aspekt. Hvis man skal tur-retur til Jyl- land for at besøge familie og man så er alene i bilen, så er det rigtig en stor udgift, både i benzin og i brug. Og så afskrivningen jo på bilen. Den bliver jo mindre værd for hver gang man rammer 1000 km mere. Øhh, som udgangspunkt var det det øko- nomiske, simpelthen for at få noget tilskud til det. Og så er jeg en meget ekstrovert person. Elsker at møde nye mennesker, øhm, så jeg tænkte at det også kunne gøre det lidt sjovere, og gøre det lidt spændende at møde nogle mennesker, som jeg ellers ikke ville møde til dagligt. Fordi dem jeg møder til dagligt er mine kollegaer, og det er dem fra håndbold, groft sagt, familie og venner, ikke. Og det er sjældent jeg mø- der andre end folk der arbejder i en bank, eller ingeniører som resten af min familie er. Øhm, så der er også et element af, det kunne egentlig også være spændende at se nogle andre mennesker, typer.

15 Mie Er det så det?

16 Monica Ja. Helt vildt. Og det er super spændende. Det har faktisk givet mig rigtig meget, netop at møde nogle mennesker som jeg ellers aldrig ville tale med i det daglige. Man går forbi dem inde på strøget og man sidder ved siden af dem i bussen, men man taler jo ikke med dem. Så jeg synes faktisk jeg har mødt nogle spændende personer, som, hvor man har haft nogle gode snakke om alt, fordi man sidder jo der at skal få fire, tre timer til at gå med et eller andet. Med mindre der er en der sætter sig ind og siger, jeg har tømmermænd, så jeg sover nok det meste af vejen. Og det skal der også være plads til.

17 Mie Nå okay, har du prøvet det?

18 Monica Jaja, jeg havde en som, han havde brug for at sove, fint, så fik han lov til at sove, der var slet ikke noget.

19 Mie Så der er ingen forventninger

20 Monica Nej, det er der ikke. Du aner jo ikke hvad der dukker op, du har jo været inde at se deres profil, men du ved jo ikke om det er nogen der er snaksagelig eller hvad det er. Men jeg synes jeg har haft nogle rigtig spændende snakke. Der var en fyr som var kommer, han var flygtet herop, og havde så startet med at bo i Asylcenter og nu, var han i gang med at tage noget uddannelse og havde en praktik plads et eller andet sted og det var skide spændende at høre hans historie. Og hans indtryk af Danmark og hvordan han så danskerne, og ham ville jeg jo ellers aldrig have mødt. For sådan nogen er der ikke i min, altså naturligt i min omgangskreds, heller ikke nogen jeg arbejder med. Så han er sådan en, hvor jeg virkelig har tænkt "gud hvor var det fedt,

196 Appendix E6. Monica, peer provider 197

lige at møde ham". Også fordi, han jo kulturelt havde en anden baggrund, som var super spændende at høre om. Så det har givet rigtig meget synes jeg.

21 Mie Hvilke overvejelser, når nu finder ud af, at jeg skal en tur til Jylland, hvilke overvejelser gør du dig så inden du lægger liftet op på GoMore?

22 Monica Ja. Jamen jeg overvejer, øhm, om jeg har, altså om jeg kan lægge et lift op med et specifikt afgangstidspunkt. Altså skal jeg være i Esbjerg på et eller andet tidspunkt, eller i Viborg på et tidspunkt, hvor det så giver mening at jeg tager nogen med. Og nu skulle jeg til en begravelse den anden dag, så tager jeg ikke nogen med, for der er en stemning som gør at det ville være forkert, synes jeg. Ja.

23 Mie Det du sagde med tidspunktet, hvad betyder det?

24 Monica Hvis nu jeg skal være i Esbjerg til kl meget tidligt, så kan jeg ikke nå at samle for mange folk op undervejs, med mindre jeg skal køre kl 4 om morgenen, og det har jeg ikke lyst til, så det skal være når det passer ind uden at jeg bliver stresset. Hvis jeg kan gøre et hvor jeg kan være afslappet omkring hele forløbet

25 Mie Så man skal have tiden?

26 Monica Ja, det synes jeg, der skal lige være lidt ekstra overskud, til at man lige kan køre ind og ramme Odense banegård og lige køre ud igen. Der skal være lidt tid i begge ender, synes jeg. Det må ikke blive stresset, det skal være en rar og god oplevelse at have dem med, det skal ikke være, hvad skal man sige, at det gør jeg fordi det er nødvendigt for mig økonomisk, det skal være fordi jeg kan overskue det og rumme det.

27 Mie Hvad med overvejelser ift. Pris, fx

28 Monica Amen, der går jeg meget ind og ser på hvad andre de tager. Og jeg gider ikke sætte prisen for lavt, altså det gider jeg ikke. Fordi det er en, det er en ekstra omkostning for mig, tidsmæssigt, økonomisk, når jeg skal stoppe og have folk med, når jeg lige skal køre rundt et sted og sætte folk af, og finde folk. Øhh, og det vil jeg gerne have noget for. Der synes jeg jo også jeg giver lidt ekstra af mig. For jeg kunne jo bare sætte mig ind i bilen og kører fra a til b. I princippet behøver jeg ikke pengene, de er bare rare at få, men jeg behøver dem ikke for at tage til Esbjerg. Øhh, så ja det vur- derer jeg også.

29 Mie Så, nogen gange, så er det ikke kun udgifterne ved turen splittet med antal personer, eller tænker du også, jeg skal have lidt ekstra for det her besvær?

30 Monica Ja, altså, jeg skal ikke tjene penge på det, sådan har jeg det ikke, men det skal være

197 Appendix E6. Monica, peer provider 198

indsatsen værd. Og hvis jeg så er lidt højere end andre er, jamen så må de jo tage de andre, ikke. Øhh, så kan det være at tidspunktet hvor jeg kører passer dem bedre, og så kan det være at de vil betale lidt ekstra for det. Øhm, så jeg tager ikke folk med for værd en pris. Og jeg er også selektiv med hvem jeg gerne vil have med.

31 Mie Kan du fortælle mig lidt mere om det?

32 Monica Jamen, hvad hedder det, jeg er en pige. Og jeg vil gerne føle mig tryk. Så ofte har jeg faktisk ofte haft min lillebror med, når vi har nogen med. Men jeg har også haft folk med når jeg er alene, Men især når jeg er alene, er jeg meget obs på hvem jeg tager med. Er det nogen hvor profilen ser fornuftig ud, har de fået nogle anmeldelser, der kan gøre mig lidt ekstra tryg ved dem.

33 Mie Hvad kigger du efter?

34 Monica Jamen så jeg kigger jeg på hvad har andre chauffører sagt om dem. Det læser jeg. Og hvis det ellers ser fornuftigt ud, og profilen er med billede, og sådan verificeret, så tænker jeg, så kan det ikke være helt skævt. Og at det ikke er farligt. Men jeg er en pige, og det er jeg nødt til at tænke på. Det kan godt gå galt. Ja. Så det kigger jeg på. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men det ville være det samme hvis jeg skulle leje min lejlighed ud, der vil jeg jo heller ikke bare lukke hvem som helst ind. De kommer jo tæt på.

35 Mie Hvordan har du det så inden sådan en tur her? Når du ved at jeg senere i dag skal køre til Jylland med tre jeg ikke kender, hvad tænker du så?

36 Monica Jamen jeg er altid lidt spændt, for jeg synes jo det er hyggeligt at møde nye mennesker, så jeg er altid lidt spændt, nå bliver det en tur hvor jeg snakker helt vild meget eller er der også en anden der snakker ligeså meget som mig. Så jeg er egentlig lidt spændt på hvad det er der dukker op, for man kan jo godt have en fornemmelse, når man ser profilen. Man ved det jo aldrig helt. Så er jeg egentlig bare lidt spændt, fordi jeg synes det er sjovt og hyggeligt, og fordi det er jo lidt uden for ens comfort zone, lige pludselig at trække ind helt tæt på, og nu skal vi sidde her sammen i 3 eller fire timer. Det kan også blive en lang tur hvis man ikke rigtig har noget tilfæl- les og det bliver pinlig tavshed. Så jeg er egentlig bare lidt spændt og glæder mig til at se hvad det er for nogen, ikke.

37 Mie Så på en god måde?

38 Monica Ja. Ja ja, på en god måde

39 Mie Føler du et ansvar for at turen går godt?

198 Appendix E6. Monica, peer provider 199

40 Monica Ja, det gør jeg. Men det er klart, hvis der sidder en der er totalt introvert og ikke har lyst til at snakke, fint nok, fred være med det, og hvis det er det han/hun/den vil, så er det jo bare det vi gør. Øhm, men jeg gør hvad jeg kan, så har jeg købt lidt slik, eller noget kage, eller bagt en kage, så har man har et eller andet at hygge om, og det plejer at lette stemningen lidt at man lige kan være fælles om en pose lakrids eller et eller andet.

41 Mie Sætter folk pris på det?

42 Monica Ja, meget. Der er jo ikke nogen der forventer noget, egentlig, og det går egentlig begge veje, for jeg forventer jo ikke at der er nogen der har noget med. Men hvis de har noget med, så er det jo egentlig bare rart, for der er også noget omsorg, og noget nu skal vi hygge om denne her tur, og det kan jeg godt lide.

43 Mie Hvordan er det så anderledes ift. At tage tog eller bus?

44 Monica Der snakker man jo bare ikke med hinanden, det er det der er så mærkeligt ikke, så sætter man sig ind i en bus, lige ret op og ned at et andet mennesker, men man taler jo ikke sammen. Og hvis man tager en pose lakridser frem i bussen, så er, jo engang imellem kan jeg måske godt finde på at tilbyde, men det er bare ikke noget man gør, og det er ikke noget man ser. Det er bare noget andet når man er i det der private rum, den der private sfære som bliver skabt i en privat bil. Men jeg kører hverken særlig meget bus eller tog eller metro. Men det er jo meget man er sig selv. Så sidder man med sin telefon, sit head sæt eller læser en bog

45 Mie Så fordi, at det er i din private bil, så sker der noget med stemningen

46 Monica Ja, det synes jeg. Meget. Det er ikke mange jeg har haft, der bare sætter sig ind i bilen og betragter det som en togplads.

47 Mie Er det okay at gøre det?

48 Monica Ja, det er okay. Fordi vi er forskellige og på dagen kan man have forskellige behov, og det synes jeg er helt okay. For der står ikke i nogen regler, at man skal være snaksagelig. Der står ikke man skal deltage i en dialog. Man køber en plads, og hvad der så kommer rundt om den plads, det er hvad man selv tager med. Så jeg har ingen forventinger på forhånd. Jeg synes det er hyggeligt hvis vi kan snakke sammen, men jeg har fuld respekt for hvis man siger "jeg har egentlig bare brug for at sidde her i hjørnet - væk mig lige når vi er fremme". Eller bare sidde og ikke sige så meget. Jeg havde også en der sad og ringede til nogle veninder og snakkede med dem. Det er helt okay, så skruer jeg bare ned for musikken.

199 Appendix E6. Monica, peer provider 200

49 Mie Sætter du nogle regler i din bil?

50 Monica Øhh, ja man ryger ikke, i hvert fald. Og man sidder heller ikke og drikker alkohol. Men det gælder alle der kører i min bil, det har ikke kun noget med GoMore at gøre. Det er et spørgsmål om, hvad hedder det, om reglerne for min bil generelt. Hvad ellers? Jeg er jo ikke meget for dyr i min bil, men det er igen.

51 Mie Men det kan man også krydse af, ikke?

52 Monica Jo, der krydser jeg jo bare af om dyr er velkomne, jeg tror jeg har skrevet at det kan man snakke om, for der kommer også an på hvad det er for et dyr, hvor stor den er, hvis det er en lille en i et bur, herre gud. Men jeg skal ikke have en stor schæfer ind i min bil. Men der, og det er også en ting jeg godt kan lide er at man som chauffør selv kan vælge hvem man vil have med og ikke med, og man kan også sige nej. Alt- så, jeg kan godt sige nej på en forespørgsel om man må have en schæfer med: Nej det går simpelthen ikke. OG så er det det. Ingen sure miner eller noget, og det kan jeg egentlig godt lide.

53 Mie Så folk er.. Opfører sig ordentligt?

54 Monica Ja, det synes jeg. Det synes jeg de gør. Ja.

55 Mie Hvad er det så der afgør, hvornår er det en god GoMore-tur?

56 Monica Hvornår er det det? Det synes jeg faktisk de alle sammen har været.

57 Mie Er de forskellige?

58 Monica Helt vildt. For det kommer helt an på hvem der sætter sig ind ved siden af, og bag i. Øhh, det kommer også an på er man to, eller er der tre forskellige, sådan så man er fire. Fire meget forskellige personer. Det giver en meget forskellig dynamik, hvem det er og hvor mange det er, og er det lige spændende hver gang. Ja men det er en god GoMore tur, når folk er kommet til tiden, altså har været der. Man kan finde hinanden rimelig hurtigt, man skal ikke ringe frem og tilbage, hvor er du henne. Og

59 Mie Du har jo heldigvis en bil der er let at kende, ha ha

60 Monica Ja, den er nem og se. Men det er vel når jeg føler mig tryg, og når jeg har haft det rart og hyggeligt, egentlig. Hvor jeg føler at det var det værd, så fik jeg et eller andet ud af det. Fordi det økonomiske, det er der jo. Men hvis det skal være en god tur, så har jeg også fået noget andet end det.

61 Mie Og det er?

200 Appendix E6. Monica, peer provider 201

62 Monica Det er menneskene.

63 Mie Har du nogle dårlige erfaringer?

64 Monica Det synes jeg faktisk ikke jeg har. Jeg synes det faktisk ikke, men nu er jeg også et meget meget rummeligt menneske. Og elsker alle, indtil de skuffer mig, så elsker jeg dem ikke mere, så skal de ikke komme i nærheden af mig. Øhm, nej men, selvom der har været nogle typer som ikke har været, hvad skal man sige, min type normalt, eller, så har det jo bare givet mig et eller andet som har været spændende. Ja, så jeg synes ikke jeg haft nogen deciderede dårlige oplevelser, der er ikke nogen der har svinet min bil med slikpapir og alt muligt, ikke nogen der har opført sig dår- ligt. Men jeg tror også folk er meget opmærksomme på at de får stillet noget til rå- dighed som de skal være lidt taknemmelige for. Og der er mange der virkelig siger "Ej, det er virkelig bare fedt at du giver mig muligheden for at tage mig med her, for med DSB havde det både været dyrere og det havde taget længere tid, og de sætter enorm stor pris på hvis jeg så kører dem til en slutadresse, sådan så de ikke skal et sted hen, for så at blive samlet op, eller for så at skulle videre, men jeg tilbyder må- ske at køre lidt ekstra.

65 Mie Gør du altid det?

66 Monica Det kommer an på min tidsplan. Men hvis jeg har tid til det, så kan jeg godt sætte dem af på en adresse der passer dem rigtig rigtig godt. Jeg tror der var en der engang gave mig en halvtredser mere for at køre ham hele vejen det sidste styk, hvor jeg tænkte, jamen selvfølgelig gør jeg da det, fordi jeg ved hvor meget det ville betyde for mig selv, hvis det var mig der var i den situation, at jeg kl 11 om aftenen ikke skulle sættes af på en eller anden station og finde en bus for lige at komme, du ved, de sidste to en halv km. Ja.

67 Mie Hvad med sådan alle de små praktisk ting, æhm, skal vi holde en pause, hvem styrer hvad for en kanal vi høre, temperaturen. Er det din rolle fordi du er chauffør?

68 Monica Ja, det tror jeg. Det kommer helt naturligt, at det er på mine præmisser. Ja, det tror jeg man gør. Men det har aldrig været til diskussion, tror jeg. Fordi folk er meget, at de kommer ind i min bil, og det er min tur, som de er med på, det er ikke deres tur, de kommer ind på. Men jeg tror egentlig også jeg er meget afslappet omkring det. Jeg siger: "planen er at vi kører det og det, vi har et stop der, og så skal vi have en med der fra, og så gør vi det, og planen er sådan og sådan og sådan". Så ved man jo ligesom også hvad der...

69 Mie Så du giver nærmest en lille briefing inden?

201 Appendix E6. Monica, peer provider 202

70 Monica Ja. Fordi så ved folk godt vi skal sætte hende af i Odense, eller "vi skal for øvrigt lige ind og runde Odense, for så tager vi en med derfra". Øhmm. Ja, fordi det ville jeg selv synes var rart at vide, jeg er sådan et type mennesker, jeg skal helst have en dagsorden, hvor jeg kan se sådan, duk duk duk duk, hvad jeg skal. Og nogen er lige- glade, men hvis der sidder en der har det på samme måde, så imødekommer jeg det fra starten af. Hvis man er ligeglad kan man jo bare lade være med at høre efter, jo. Ha ha. Ja. Men det er også for at de kan vide sådan cirka hvad er det der skal foregå, og hvorfor er det vi kører af. Jamen, det er så fordi, vi lige skulle runde Odense eller vejle, eller hvor det kunne være.

71 Mie Hvad så når I når frem, eller når turen den er forbi, hvordan betaling, hvordan gør man det?

72 Monica Jamen enten betaler de kontant, eller også kan de betale over GoMore. Og det er meget nemt. Nogen betaler når de sætter sig ind, og nogen betaler lige på vejen ud. Det er jeg egentlig meget afslappet omkring. Fordi der er ikke nogen der snyder nogen. Øhh..

73 Mie Der er ikke nogen der forsøger at prutte prisen ned?

74 Monica Nej, den er jo aftalt på forhånd. Næh, så det er meget casual, dem får jeg bare i hån- den, eller også sige r jeg dem lægger du bare der i siden.

75 Mie GoMore de tager jo 10 procent af turen, tror jeg det er, når man betaler

76 Monica Det kan godt være.

77 Mie Er det noget du tænker over?

78 Monica Øhmmm, men hvad er det de tager, det er hvis de betaler over GoMore, så tager der noget for det. Men hvis de betaler kontant, så tager de alligevel en eller anden fee, ikke?

79 Mie Jo, så er det noget med, at næste gang du lægger en tur op, så tager de lidt ekstra.

80 Monica Så tager de noget andet. Jamen ved du hvad. Det er helt fint med mig. De laver systemet, stiller hele databasen til rådighed. Der er ikke nogen der arbejder gratis - selvfølgelig gør de heller ikke det.

81 Mie Så det er helt fint?

82 Monica Ja fuldstændig. Øhh.

202 Appendix E6. Monica, peer provider 203

83 Mie Tænker du over at der sidder et firma bagved, der arrangerer det her.

84 Monica Ja, men det har jeg ikke noget imod. Fordi det er jo deres forretningsmodel, lige så vel som GoMore er en forretningsmodel Trivago og alle de andre er jo også en forretningsmodel. Der er jo ikke nogen der laver noget med mindre man er en Ngo, så laver man det jo for at tjene penge. Men det synes jeg da er helt fin. Det er en service de yder mig, og den betaler jeg gerne for.

85 Mie Hvad er det er for en service?

86 Monica Jamen de giver mig hele netværket. Alle dem her ude, som potentielt skal fra Vanlø- se til Viborg, dem får jeg adgang til, det er en service jeg får fra dem. De har en app som fungerer nogenlunde upåklageligt, ikke. Nu har jeg ikke været derind lidt tid efterhånden, øh, så det er jo det jeg køber af dem, og det synes jeg er helt fint. Ja.

87 Mie Hvad med de der ratinger. Bruger du dem?

88 Monica Meget, rigtig meget. Øhh, og jeg vil også gerne have dem selv, fordi det betyder noget for om folk også vil være trygge ved at køre med mig, så jeg giver altid en rating, når jeg har haft folk med. Det synes jeg også man skylder hinanden et eller andet sted. At man giver en tilbagemelding.

89 Mie Er de altid gode?

90 Monica Altså dem jeg får?

91 Mie Ja, og dem du giver?

92 Monica Øh, ja. Det er de. Jeg har jo kun haft gode oplevelser. OG jeg vil jo gerne kunne hjælpe dem til at få en tur igen en anden gang, og jeg vil jo gerne havde de hjælper mig med at kunne få nogle folk i bilen igen en anden gang. Så det, det vil jeg sige.. har jeg prøvet ikke at få en anmeldelse, det har jeg., har jeg det? måske? Det kan godt, ja, det har jeg nok. Der kan jeg godt blive sådan lidt øv over. Fordi det synes jeg, den ekstra tid synes jeg godt lige man kan bruge på hinanden, lige at hjælpe hinanden. Igen en anden gang. For det hjælper. I hvert fald for mig selv i og med at jeg bruger det aktivt, ikke. Så det synes jeg lidt man skylder hinanden, at få lukket den af på den måde.

93 Mie Så der er nogle ting man har et ansvar for når man bruger GoMore?

94 Monica Ja det synes jeg. Jo, også hvis nu man har haft en dårlig oplevelse, så skal man da også, på en pæn måde få formuleret noget, for at, ja for at advare andre, sådan så at man ved hvad det i øvrigt er hvad man går ind til.

203 Appendix E6. Monica, peer provider 204

95 Mie Ville du give en dårlig rating hvis du havde en dårlig oplevelse?

96 Monica Ja, det ville jeg. Men jeg ville gøre det på en pæn måde. Øh, fordi det skal foregå i en god tone. SÅ jeg ville godt kunne skrive en anmelde, og så i stedet for at give fem stjerne, så kun give tre. Det kunne jeg sagtens finde på. Og hvis det var helt af helvedes til, det ville jeg da også, for det skal andre chauffører være opmærksomme på. Det synes jeg også jeg skylder de andre. Det er en del af at være en del af et net- værk. Ja, at man hjælper hinanden, og det er jo både når det går godt og skidt. Det er det samme på en arbejdsplads. Jamen, hvis du har en oplevelse med, hvis du arbejder på et projekt, eller har en samarbejdsrelation hvor man går skæv af hinanden eller hvor noget bare er uacceptabelt, det man har fået leveret, så er du jo nødt til at fortælle det på en pæn måde til personen, så han/hun har mulighed for at gøre det bedre til en anden gang, men du kan også fortælle det til andre, at hvis du skal have det her af ham her, så skal du altså være opmærksom på, sådan og sådan og sådan. Jeg tror at hvis du skal være sikker på at du får det rigtige og til tiden, så kunne det her måske være en måde at gå til opgaven på. Og det synes jeg ikke er anderledes, men altså det er jo det samme på en håndboldbane, det er det samme på Airbnb, og på GoMore.

97 Mie Har du set nogle dårlige anmeldelser derinde?

98 Monica Øhh, ja, har jeg ikke set nogen, det tror jeg at jeg har. Men det er jo klart, der er overvejende positive, jeg tror folk, der er sådan lidt en berøringsangst ift at komme med negativ kritik. Men sådan er det jo.

99 Mie Hvad skulle man gøre for at, jeg mener, hvad ville være dårlig opførsel

100 Monica Jamen dårlig opførsel ville fx være hvis der var krummer ud over hele mit bagsæde, når jeg kommer ind i bilen igen, at man ikke lige rydder op efter sig selv, eller hvis man er ubehøvlet eller ja, dukker op og er mega bagstiv, eller et eller andet, som kunne være, men som jeg ikke synes er passende opførsel. Egentlig. Det er jo egentlig, et eller andet sted, at man aflevere bilen som man selv gerne vil modtage den, som ens mor vil synes var passende, det tror jeg er et meget godt udgangspunkt.

101 Mie Den gode gamle mor-reference

102 Monica Ja, hvad ville min mor synes om den mor om den måde jeg har opført mig på i dag, det er nok en meget god reference, ja.

103 Mie Hvad med alle de her mennesker, du har mødt, nu siger du at du har mødt mange interessante mennesker. Har du nogensinde stødt på dem igen eller har du lavet nogle relationer?

204 Appendix E6. Monica, peer provider 205

104 Monica Nej. Det har jeg ikke. Men det ville jeg sagtens kunne gøre, hvis det var en hvor jeg virkelige tænkte, her klikker vi og her er en som jeg godt kunne tænke mig at have en relation til. Så det ville jeg ikke være bleg for at gøre. Slet ikke. Slet, slet ikke.

105 Mie Men ellers så stopper det når man…

106 Monica Ja så stopper det ligesom. Og så er der jo flere der har sagt, ammen hvis du nogensinde kommer forbi vejle og du mangler et sted at sove, så kommer du bare, ikke. Og så bliver man også helt, ejjj, ikke. Det er rart. Det er også en rigtig god feedback at få på stedet. Men der er ikke nogen hvor vi har holdt kontakt. Nej. Men det er der jo andre der gør, især dem, der har de der, det hører man da om, dem der har de der pendler ture, ikke. Som jo så finder hinanden, og så er det den samme man køre med, fordi vi alligevel kører hver dag. Og der kan jeg godt forstå at man kan oprette nogen, faktisk kan få nogle bånd, øh, fordi det er jo meget intensivt, når man sidder der ved siden af hinanden i en bil , det er det jo også når du er af sted med dine for- ældre, eller en kæreste, lige pludselig så sidder man der i tre timer, og skal snakke. Altså hvor tit sidder man derhjemme i tre timer, ved siden af hinanden og bare snakker om alt muligt, ikke. Så jeg kan godt se at der kan opstå nogle relationer der kan være rigtig spændende, og som man skal holde fast i.

107 Mie Du lyder overordnet tilfreds.

108 Monica Jamen det er jeg også.

109 Mie Har du anbefalet det til andre?

110 Monica Ja mange. Og der er mange som så har de samme forbehold som jeg også lige havde i starten, uh, er det nu sikkert, ved man hvem det er der dukker op, og hvad nu hvis der sker noget med bilen, men det har jeg fortalt mange om. Ja, så det er ikke noget problem. Og det gør jeg gerne. For jeg synes det er skide smart, altså. Også, hvad skal man sige, af miljømæssige hensyn er det jo også det rigtige at gøre, den bære- dygtige måde at køre bil på, det er jo at fylde den op, øhm. Så vi ikke er fire der kø- rer hver vores bil, men vi deles. Ja. Og så længe man kan gøre det, hvad skal man sige, på prisen konkurrencedygtigt med DSB, så er det da bare at fortsætte.

111 Mie Jeg kan godt lave noget mere the.

112 Monica Ej det behøver du ikke, det er helt fint.

113 Mie Men det smager nu meget godt, det er en god the.

114 Monica Ja, det er en chai.

205 Appendix E6. Monica, peer provider 206

115 Mie Nå, chai, ja.

116 Monica Men så ikke en chai-latte.

117 Mie Nej, men den er ret god.

118 Monica (hun rejser sig og går i køkkenet) Ja, men jeg er også meget glad for den.

119 Mie Nu sagde du at du anbefalede det til andre, at så kunne du have nogle forbehold. Men har du ændret forholdet til det undervejs?

120 Monica Altså der er jo ingen tvivl om at første gang jeg kastede mig ud i det, der havde jeg sommerfugle i maven og tænkte åh-åh, hvad er det nu du gør. For man er opdraget til at man ikke tager blaffere med. Fordi du ved ikke hvem det er der sætter dig ind i din bil, eller hvilke intentioner de har. Og når man er opdraget med det, så gør man jo noget man ikke må, i princippet. Men fordi set-up’et er som det er, er det noget andet for mig.

121 Mie Hvordan er det noget andet?

122 Monica Øh, jamen jeg føler mig sikker fordi det er systematiseret. Fordi jeg kan se folks ansigter derinde, der er telefonnumre. Hvad hedder det, når ikke jeg har min bror med, så fortæller jeg andre folk, at nu tager jeg af sted, og jeg har altså andre med i bilen. Så hvis der sker noget med mig, hvis du ikke har hørt fra mig.. man vil altid kunne finde tilbage, og det gør mig tryg. Og det er noget andet end når du tager en blaffer med op fra siden af vejen, der er der jo ingen der kan finde tilbage til, hvem det var man tog med. Og det er det jeg så fortæller videre til andre, som så har forbehold, prøv nu at hør her. Og se nu her. Vi kan gå ind og se profilen, og sådan og sådan og sådan, og du opretter bare din egen profil med billede og det ene og det andet, nå ja, så bliver det lidt afmystificeret og mere trygt. SÅ kan man se at det er ordnede forhold. Og så jeg tror det er det der er den største hurdle for mig, det er det med sikkerheden. Og også hvad nu hvis der sker noget med din bil, hvad så. Men altså, det er jo det der med, man kan også leje bilen ud, jo.

123 Mie Har du overvejer det?

124 Monica Ja. Det har jeg faktisk overvejet. Jeg har også prøvet at få den lejet ud, når jeg har været på noget forretningshalløj, eller på ferie, hvor jeg ikke har brugt den. Men jeg var så sent ude, da jeg gjorde det, jeg tror jeg kom i tanke om det en uge før, så det nåede den ikke. Så det har jeg ikke prøvet endnu, så der er min mavefornemmelse igen sådan lidt uhhhhhh, går det nu godt, eller er den fuldstændig smadret, også fordi, nu kan jeg virkelig godt lide min bil. Så den betyder meget for mig, så hvis den

206 Appendix E6. Monica, peer provider 207

kommer til skade, så bliver jeg.. altså et er økonomisk, men jeg ville blive rigtig ked af det. Det ville være noget andet hvis jeg kørte i en 30 år gammel Volvo, der var bundrusten. Ej, så det kunne jeg sagtens finde på. Men igen skal jeg føle mig tryg, og de at det er ordnede forhold. Men der ville jeg jo så ikke rigtig møde folk - det ville være af økonomiske grunde. Her kan man lige få en tudse i lommen for at hjælpe en anden. Så det kunne jeg godt finde på. Det kunne jeg gøre til sommer, hvis jeg skulle ud at sejle.

125 Mie Skal du ud at sejle? (det går over i hyggesnak og jeg runder af)

207 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 208

F. User interviews, Airbnb

F1. Felix, peer user and peer provider

Linje Navn Citat

2 Mie Vil du ikke starte med at fortæller mig lidt om dig selv?

3 Felix Jo, jeg hedder Felix og jeg er 26 og har altid boet i København, og i relation til Airbnb har jeg brugt det enormt meget. Første gang var i New York for to år siden, og jeg har siden brugt det på alle mine rejser. Ejj, nu har jeg lige været en måned i Cambodja og Thailand, og der brugte jeg det ikke. Der var det ikke så oplagt. Men ellers har jeg brugt det på alle mine storbyferier. Fra Berlin, Paris, Tel Aviv, New York, New Or- leans og jeg har så også udlejet både på Nørrebro og på Amager nu.

4 Mie Hvad har du brugt mest, som gæst eller vært?

5 Felix Jeg tror efterhånden at jeg har været vært 10 gange og lejet ca. 7 gange

6 Mie Både når du er gæst og vært, er det så en hel lejlighed eller et værelse?

7 Felix Det har kun været hele steder.

8 Mie Og hvad med når du lejer ud, er du der så selv?

9 Felix Nej. Det er også hele steder.

10 Mie Nu fortalte du at det har primært været storbyer og ikke var så aktuelt i Cambodja og Thailand. Hvorfor det?

11 Felix Det er simpelthen fordi at det er så billigt. Og så er det en rejseform der appellerer mere til en fleksibel, altså vi vidste ikke rigtig hvor vi var på x og GoMore tidspunkt. Så gider man ikke tage telefonen frem og undersøge Airbnb når man kan bo for 10 dollars på et udemærket sted.

12 Mie Så omstændighederne skal passe?

13 Felix Ja, det synes jeg. Altså de hensyn jeg typisk har taget, er fordi det er billigt. Og så klart fordi jeg gerne vil bo som en lokal. Det føler jeg at man gør i meget højere grad på airbnb end på et hotel.

14 Mie Hvad betyder det?

208 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 209

15 Felix Jamen det betyder, at.. når jeg er ude at rejse, så vil jeg helst ikke line en turist. Og der er nærmest ikke nogen måde at ligne en turist mere på end ved at gå ind på et hotel eller vade ind gennem radisson eller et eller andet. Og jeg synes airbnb giver den fede mulighed for at man er lidt hjemme væk fra hjemmet, ikke. Så hvis man nu bor en uge i paris eller i new york, så når man allerede at føle sig hjemme, for der er måske lidt flere elementer. Der er et køkken og et bad og der mangler nogle ting, ikke. Ligesom der hjemme. Og det er enorm rart. Det bidrager også til at man har blik for noget andet når man er ude, i stedet for at man bare skal hjem i sin lille hotelboks.

16 Mie Hvad mener du med at man har blik for noget andet?

17 Felix Fx nu boede vi en uge i Paris her i sommers. Vi lavede morgenmad hjemme hver morgen. SÅ derfor kiggede vi rundt på markeder og bagere for at finde de lækreste ting. På den måde afsøgte vi lokalområdet på en helt ny måde end hvis vi nu havde boet på et hotel hvor der var morgenbuffet. Så havde det på ingen måder været relevant. Så det giver nogle helt nye og lokale oplevelser at man leder efter sit lokale su- permarked, marked eller lokale bager for at kunne lave sin morgenmad. På den måde for man blik for nogle andre ting end man måske gør når man har den bekymring, om man vil.

18 Mie SÅ det kræver også noget af en?

19 Felix Ja, det gør det vel, men det er intet problem for mig. For mig er det enormt fedt at der ikke er folk der kommer ind og reder min seng og at det er så uformelt. Når man bliver budt velkommen af værterne, så er det typisk "feel like home", og den her opv- skemaskine duer ikke, så i må lige tage det i hånden. Nå okay, cool nok. Ingen problem. Så det er klart det uformelle aspekt i det som tiltaler mig. Og det er også det med at være hjemme og føle sig hjemme. At der ikke er så mange regler, selvfølgelig er der nogle husregler, men derudover er det meget hjemligt. Og det bryder jeg mig godt om.

20 Mie SÅ man kan godt føle sig hjemme i et andet menneskes hjem?

21 Felix Ja, det synes jeg godt man kan.

22 Mie Hvordan er det når man tropper op og skal åbne døren og se hvad der venter en?

23 Felix Det er altid spændende, jeg synes det er enormt spændende. Og alle de gang jeg har lejet noget har det overgået mine forventninger.

24 Mie Hvordan det?

209 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 210

25 Felix Jamen det er fordi jeg synes altid at billederne. Jeg har en eller anden tendens til at tænke at billederne ikke kan gøre det retfærdighed, eller måske at.. Næh at billederne overdriver det. Fordi at jeg synes at kombinationen af at man får en lejlighed og den typisk er så billig, og den ligger så godt, og det er nogle unikke oplevelser man får, det gør at jeg tænker at det kan ikke være helt rigtigt, der må være noget galt her. Jeg synes altid jeg bliver positivt overrasket. Og jeg bliver også altid glad når jeg bliver budt velkommen. Og det er sådan et rigtigt menneske der byder en velkommen i sit hjem. Det er en helt anden følelse end receptionist der har budt 100 mennesker velkommen. Det er noget helt særligt. Man får typisk også nogle gode fif med på vejen. Så skal man lige prøve kaffen nede på hjørnet eller isbaren. Det er så fedt.

26 Mie Lytter du til de der fif?

27 Felix JA, det gør jeg. Jeg spørger også typisk. I Paris spurgte jeg meget efter hvor de bedste baguette var indenfor 500 meters afstand, og hvor man bør handle ind. Og også hvor den bedste kaffe er. Jeg synes også typisk der er sådan en gæstebog på en eller anden måde. Det har jeg i hvert fald oplevet både i New York og i Berlin at folk lige skriver, så har de sådan en lille blok, og så kan man skrive et godt tip som lejer og som udlejer også.

28 Mie Altså dem der har været der før.

29 Felix Ja, både dem der har været der før, men også dem som lejer lejligheden ud, har skrevet nogle gode fif ned bare sådan helt uformelt på et stykke papir, sådan "prøv det her". Så det er noget helt andet end en standard hotel. Men det er efterhånden så lang tid siden at jeg har boet på et hotel at jeg ikke helt kan huske hvordan det er

30 Mie Så det er slet ikke med i dine overvejelser mere, eller hvad? Når du skal ud at rejse, tænker du så altid Airbnb?

31 Felix Ja. Altid. Nu har jeg lige kigget på London. Det er bare pisse dyrt. Det er simpelthen så dyrt. Jeg mener, Airbnb er heller ikke billigt men hotellerne er endnu dyrere. Det er bare en konsekvens af at byen er så enorm dyr. Men faktisk, det overraskede mig egentligt det der med at nå, man kan også tjekke hotels.com. Og faktisk finde ud af om der er nogen hoteller. Det har jeg ikke gjort.. jo jeg har tjekket det i Bangkok. Og der var jeg faktisk også inde på Airbnb da vi skulle til Bangkok. Og der var ikke rigtig noget aktuelt. Fordi der er ikke særlig mange der lejer deres lejligheder ud.

32 Mie Så det er ikke særlig brugt?

33 Felix Det er ikke særlig brugt fordi det er pisse billigt at bo på hoteller.

210 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 211

34 Mie Klart.

35 Felix Og det er en anden følelse jeg leder efter i Asien end når jeg har rejst i Europa.

36 Mie Hvad er det for en følelse i Europa?

37 Felix Det er netop det der med at blende ind og opleve kulturen og det er bare umuligt at gøre i Asien. Altså når man er 1.85 og hvid så kan man ikke blende ind alligevel. Og så fordi det er så billigt. Dem der lejede deres lejlighed ud i Bangkok, så kostede det 4-500 kr pr nat hvilket er en meget normal Airbnb pris, men det kostede 100 kr at bo på et hotel.

38 Mie Så det skal kunne betale sig økonomisk, også?

39 Felix Det skal det. Og det synes jeg altid det kan. Alle de steder jeg har oplevet det har det kunnet betale sig økonomisk. Bare ikke lige i Asien. Måske i Singapore. Nogle af de dyre steder, men de billige. Der vinder den billige pris, trods alt.

40 Mie Hvis nu vi spoler et skridt tilbage til når du skal ud at rejse og tænker "nu skal jeg finde et sted på Airbnb". Hvad kigger du så efter?

41 Felix Jeg kigger efter hele stedet. Og lige i London kiggede jeg også efter privat værelse. Fordi det jeg tænkte at nu må vi sku finde noget billigt. Det endte faktisk med, at jeg tror ikke vi tager af sted, fordi så sparer vi de penge. Det er faktisk fordi vi selv har lejet vores lejlighed ud at vi prøver at.. Vi har lejet vores lejlighed ud 4 dage næste weekend igen. Og det er egentlig lidt noget rod at vi har gjort det, men sådan er det. Øhh, og så tænkte vi, at så må vi prøve at se om vi kan tage et sted hen. Og vi ender nok med at tage i sommerhus. Men da jeg så kiggede på London, London er svær fordi jeg ved simpelthen ikke hvor jeg vil bo i London, fordi jeg ikke kender byen særlig godt.

42 Mie Men så et af de andre steder?

43 Felix Paris og Berlin kender jeg virkelig godt, så der er jeg meget specifik med hvor jeg gerne vil bo. Selvom jeg gerne vil udfordres på nye steder. Men jeg tror jeg starter et sted og bevæger mig… Så i Paris der ville jeg starte i Maré. Og i Berlin i Neukoln eller Kreuzberg. Og så i deres kort på app'en, som jeg synes fungerer helt vildt godt, så kan man så gå på udforskning i hvor man gerne vil bo. Og så sætter jeg også klart et priskriterium for hvad jeg vil gi, fx 500 pr nat.

44 Mie Så pris og lokation?

45 Felix Ja, helt klart.

211 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 212

46 Mie Så siger du, at du gerne vil udfordres… Bevæger du dig så væk fra det område, hvis der ikke er noget der er tilfredsstillende.

47 Felix Ja, det er ikke sådan at jeg slår til.. Jeg er typisk henne at kigge og lave de der wishlists inden jeg har booket flybilletten. Så er jeg henne og se hvad mulighederne er. Og så køber vi flybillet, og finder ud af hvor vi gerne vi bo efterfølgende ud fra en to-tre besøg på hjemmesiden. Så finder man ud af hvor det er man vil bo. Altså sonde- re lige markedet ikke. Finder ud af, hvad er der er gode muligheder, og så beslutter man sig for noget og prøvet at booke det. Det gør jeg i hvert fald.

48 Mie Jeg vil gerne høre lidt mere om kriterierne, du har nævnt pris og lokation.

49 Felix Ja, pris, lokation. Omtaler. Og billede. Det skal være pænt. Altså det må meget gerne være autentisk. Men det skal også helst være pænt. Du ved, der er mange studios rundt omkring i de europæiske storbyer hvor det er sådan en sofaseng og lavt til loftet og et camping køkken. Det vælger jeg fra. Det skal være en fornemmelse af, trods alt, at det er noget jeg kan bo i. Som overgår et hotelværelse. Der skal være som om at man kan bo der selv på længere sigt. Hvis nu man skulle bo der i 4 måneder. Det er nogenlunde de samme kriterier jeg stiller op.

50 Mie Om bestemte faciliteter?

51 Felix Ja, der behøver sgu ikke at være fjernsyn eller noget som helst. Men et ordentligt køk- ken og pænt, så det ikke er underligt indrettet. Og omtaler.

52 Mie Ja, hvad betyder de.

53 Felix jaer, de betyder ret meget. Men på den anden side… Jo, de betyder ret meget. Men de sidste par gange jeg har lejet har jeg faktisk taget nogen der ikke havde nogen omtaler, fordi man skal jo starte et eller andet sted. Så nye opslag. Fordi at, så må man jo give det en chance. Men jeg kan godt lide at se omtaler, og det jeg typisk kigger efter lokation. Hvad skriver folk om det her område. Som kommer udefra, fordi hvis nu man bor på Nørrebro herhjemme kan man godt sige, at Nørrebro er det hippeste område i København. Men det er jo ikke nødvendigvis at et par fra Tyskland kan se det samme. Så hvis man nu kan se nogle i omtalen som man kan identificere sig lidt med, så har det klart en indvirkning på mig. Og pris også. Pris er sgu vigtigt.

54 Mie Øhm, hvad med når du selv lejer ud. Hvilke overvejelser gør i jer omkring det?

55 Felix Vi har altid været meget positive omkring det, netop fordi jeg tror på at man ligger lidt ligesom man selv har redt. Og jeg tror dem der benytter airbnb er typisk nogen hvor man har tillid. Jeg tror der er mange der både lejer ud og bruger det. Så hvis man star-

212 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 213

ter.. altså vi er meget åbne omkring det. Åbner vores hjem op og fjerne ikke noget som helst. Vi lejer kun ud til maks. to personer. Og det medfører at der stort set kun er par. Og det har jeg egentlig taget mig selv i at være ret glad for. Jeg tror... (vi bliver afbrudt af en som vil have os til at svare på spørgsmål. Vi afviser venligt og fortsæt- ter) Øhm, hvad var jeg i gang med at sige. Ja, det har jeg taget mig selv i at tænke at det er jeg glad for at det kun er par. Fordi at så bliver der trods alt passet lidt bedre på lejligheden, tænker jeg, at hvis det er nogle drenge der, hvis nu der kom tre drenge fra Australien, der var på rundtur, 20 år gamle. Så ville der nok blive drukket en masse øl og måske ikke passet ligeså godt på det som hvis nu det er et tysk par der er 28.

56 Mie Så I er lidt selektive omkring hvem der må bo der?

57 Felix Vi er selektive omkring hvem der må bo der. Det er vi helt sikkert. Der kigger vi mest på hvor længe de har været med. Vi kigger ikke så meget på om de har fået andre omtaler, det er sådan lidt ligegyldigt. Og så kigger vi meget på hvilken besked de har skrevet.

58 Mie Altså når de skriver til jer?

59 Felix Ja. Vi kigger meget på den besked de skriver til os. Man kan bare skrive "hej, er den ledig fra den 10 til 14 maj". Dem afviser vi. Hvis der er nogen der skriver "Hej Karen og Felix. Vi har kigget på jeres lejlighed og den ser super lækker ud. Vi vil gerne høre om den er ledig på det her tidspunkt, og vi er ham og hende fra Tyskland og sådan og sådan".

60 Mie Ja. Hvad er forskellen på det to måder?

61 Felix Så føler vi at vi lejer til nogen som har gjort et arbejde ud af det. Det giver os en ro om at det er nogle ordentlige mennesker, tænker jeg. Der er nogen der har knyttet an til at vi har en lækker lejlighed og at de har skrevet en personlig besked. Det går vi meget op i, rigtig meget faktisk. Det er helt suverænt en af de største kriterier.

62 Mie Og så stoler i på folk?

63 Felix Fuldstændig.

64 Mie Har i nogle regler?

65 Felix Ja ikke nogen rygning. Det må man ude på altanen. Men jeg tror sgu ikke rigtig vi har andet. Vi har den regel at man skal… altså man kan sætte sådan en sikkerhedsgodken- delse. Den har vi på højst muligt, sådan at man skal have identificeret sig med køre- kort, men vi ser det aldrig. Men de har gjort det overfor Airbnb. Og grunden til at vi har det der med at man skal have været medlem i noget tid er, at... vi har aldrig haft en

213 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 214

dårlig oplevelse, men vi har hørt om folk der har troet det har været et hotel. Altså, jeg har hørt om nogen der har lejet ud, hvor at folk har været utilfredse med at sengen var dårlig. Altså under opholdet sagt, prøv at hør det er en dårlig seng. Der er noget galt med dit og dat. Så det med at folk har været medlem i noget tid gør trods alt at de har været.. de har prøvet det før og de ved, at det man får er en unik oplevelse. Du får ikke en hoteloplevelse hvor du kan brokke dig over det. Altså hvis internettet ikke virker må man lige prøve selv at slukke og tænde routeren i stedet for at ringe og brokke sig. Det tror jeg man har forstået når man har været medlem i lang tid. Hvad det er det handler om. At det ikke handler om et hotel, men om et sted at bo, som er privat og spændende og giver nogle andre muligheder.

66 Mie Så man kan ikke stile krav som gæst til servicen?

67 Felix Jo, minimumskrav, jeg synes godt man kan stille krav om at der er pænt og rent når man kommer. Men jeg ville aldrig stille krav om at det larmer fra noget byggeri i nær- heden. Eller at sengen var dårlig. Vi havde en enormt dårlig seng i Paris, og så var det bare sådan, nå ja. Det er hendes valg at hun har en dårlig seng, det er jo ikke hendes problem at vi synes den er dårlig. Det er os der har lejet os ind hos hende. Så det er en del af det. 100 procent. Så jeg synes det eneste krav man kan stille som gæst er at lejligheden stemmer overens med det man har vist på billederne og at der er pænt og rent når man kommer ind.

68 Mie Hvad forbereder i ellers når der kommer nogen i jeres lejlighed?

69 Felix Som værter overgøre vi det nok meget. Typisk har vi en kop kaffe klar. Og så spørger vi dem om de har lyst til at sidde ned, for så giver vi dem gerne nogle tips. Det er ret hyggeligt. Og så har vi en stempelkande klar. Vi har gjort rent, lagt nyt sengetøj på. Vi har sådan noget Airbnb sengetøj og håndklæder som ligger klar, og lejligheden er pæn, og så venter vi på at de kommer. Og så har vi også selv en lille blok hvor vi har skrevet forslag til ting. Og så spørger vi om de har spørgsmål. Og hvis de har det så snakker vi om det. Vi snakker ligeså meget om hvad de laver, nå hvad laver i så?? Vi havde et engelsk par som vi faktisk endte med at sidde og snakke med 1,5 time faktisk om alt mulig random som ikke havde noget med København at gøre. Og det var super hyggeligt. Og for os er det også lidt bare for at lære de mennesker at kende som skal bo i vores lejlighed. Sådan at vi også præsentere os selv som søde og rare mennesker, sådan at de endnu hellere vil passe på det. Alle mennesker har efterladt en glad besked og passet rigtig godt på det. Vi har aldrig oplevet noget dårligt.

70 Mie En glad besked, altså i anmeldelserne?

71 Felix Til os. Vi har et white board derhjemme som man lige kan skrive noget på. Så skriver vi, det er egentlig meget sjovt, vi skriver altid Welcome et eller andet. Og koden til

214 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 215

wifi og så har vi en dør pin-kode, så skriver vi lidt basic information, og så tegner vi deres flag der hvor de kommer fra med en tusch og så et dansk flag. Det er meget hyggeligt. Og det gør at folk føler sig hjemme. De der helt små ting. Og så en kop kaffe og hvis de er trætte kan vi jo også godt mærke det. Hvis folk kommer klokken 10 om aftenen så er vi klar til at smutte med det samme. Så vil man gerne bare være sig selv. Så det er lige med at se hvad folk har lyst til. Så vi er nogle gode værter.

72 Mie Oplever du også de små ting når du selv er ude?

73 Felix Ja, det gør jeg. Det gør jeg faktisk. En enkelt gang hvor vi lejede en lejlighed i Tel Aviv, der var det faktisk sådan en professionel udlejer havde jeg indtrykket af, og det var fint altså det var helt okay. Men eller synes jeg også at vi er blevet budt rigtig godt velkomne af folk og lige blevet givet nogle gode tip til nabolaget, vi er ikke blevet budt på kaffe. Men bare lige at se mennesket man er ved i 5 minutter. Det betyder meget at man lige smiler og er glad.

74 Mie Hvad så bagefter, når opholdet det er slut. Så kan man anmelde, gør du det?

75 Felix Ja. Jeg giver stort set altid bare topkarakter. Jeg kan ikke se nogen grund til ikke at gøre det.

76 Mie Så du har ikke haft nogen oplevelser der var mindre gode?

77 Felix Nej. Ej, den der lejlighed vi lejede i Paris, der skrev vi at det var simpelthen verdens fedeste lejlighed. Men sengen var dårlig. Det skrev vi bare. Alt var super fint og skide godt, fantastisk ophold. Ikke verdens bedste seng, men det er jo sådan det er, og det er fair nok.

78 Mie Så topkarakter alligevel?

79 Felix Ja. Jeg tror måske at det var en mindre pga. noget med faciliteter. Og når folk har lejet hos os, så har vi altid givet topkarakter og skrevet at vi var trygge ved at efterlade vores lejlighed med dem og dem, og at det havde vi god grund til at være, for den blev efterladt i fin stand. Bare sådan, to linjer, ikke?

80 Mie Og hvad betyder de anmeldelser som folk giver jer?

81 Felix Jeg tror det betyder enorm meget. Der er en der netop lige har knyttet an til det. Vi har lejet vores lejlighed ud i 10 dage i sommerferien. Og hun skrev at hun havde set vores lejlighed og hun havde noteret sig at vores anmeldelser havde været gode, så det var hun glad for. Jeg lejede min lejlighed ud, jeg boede sammen med to andre drenge på blågårdsgade. Og den lejede vi ud en enkelt gang. Og det var egentlig også meget fint, men det var til fire drenge. OG det var måske en lidt anden form vi havde der, vi var

215 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 216

tre drenge, og det var nu kun mig der var hjemme til at byde dem velkommen, og de efterlod den helt fint, men det var en lidt anden relation. Jeg følte mig ikke lige så meget hjemme i den lejlighed.

82 Mie Nej, eller hvad mener du?

83 Felix De havde mere behov for, hvor kan man få en øl, eller to eller ti. Men det havde jeg det jo fint med i den kontekst, for det var jo ikke min lejlighed. Jeg lejede bare et væ- relse der.

84 Mie Så det handler også om hvad ens egen lejlighed betyder for en?

85 Felix Lige præcis. Der var det bare sådan, ved I hvad, I kan bare gå amok, vi har fandme drukket så mange øl i den her lejlighed. Og den står endnu. Det kan i nok ikke gøre så meget ved. Men hjemme hos os nu er der lidt andre regler, implicitte regler. Men jeg synes simpelthen det er det mest geniale i verden, Airbnb.

86 Mie Anbefaler du til det andre?

87 Felix JA! Min mor har jeg anbefalet det meget til. Jeg har sagt at hun skal leje når hun er ude i verden. Og hun har også lige gjort det. Og jeg har også anbefalet rigtig rigtig rigtig mange mennesker at blive værter. For det er simpelthen den fedeste måde at kunne leje sin lejlighed ud og så på den måde selv komme på opdagelse. Det er typisk det i gør. Når vi har lejet vores lejlighed ud, så planlægger vi vores ferie ud fra det.

88 Mie Så I ligger jeres lejlighed op, og når der så kommer en booking, så tager i selv af sted.

89 Felix Ja. Det har vi i hvert fald gjort indtil nu. Og her i påsken gik vi helt specifikt efter at få den lejet ud, så der satte vi prisen lidt ned, fordi vi vidste at vi skulle til Kerteminde til påskefrokost. Så ville vi bare virkelig gerne af med den. Og så er det rart at tjene lidt ekstra. Det betyder enorm meget. Det betyder virkelig meget for vores økonomi.

90 Mie Ja, hvad betyder det for jeres økonomi?

91 Felix Det er vigtigt for at vi kan lave ekstra ting. Fx da vi tog en måned til Cambodja og Thailand, der havde vi lejet den ud for 6000 kr. Det er et kæmpe boost at få 6000 til sin rejse. Så det betyder at vi kan lave alle de der ekstra ting. Det er ikke noget problem, vi har kun en husleje på 5000. Så det er intet problem. Men det betyder fandme meget at man kan komme ud at rejse.

92 Mie Fedt. Hvad med dem du har lejet ved og dem der har boet hos jer, har du været i kontakt med nogen af dem siden?

216 Appendix F1. Felix, peer user and peer provider 217

93 Felix Nej. Det har jeg ikke. Jo, jeg har skrevet en beske. Altså når man giver feedback, så er der både offentlig og privat feedback. Så der skriver jeg bare meget kort: "thanks for a lovely stay". Der var en der skulle læse til eksamen, da vi var i Paris. Så skriver jeg nå, jeg håber at din eksamen kommer til at gå godt. Ellers, det tror jeg heller ikke at jeg ville have lyst til. Så relationen slutter der med en anmeldelse. Det gør den helt sikkert. Fordi at, jeg ved ikke hvad jeg skulle bruge den til.

94 Mie Tænker du over at der sidder en virksomhed bagved?

95 Felix Ja, det gør jeg. Jeg tænker både som når jeg lejer og udlejer. Når jeg udlejer er jeg rigtig glad for det. Så bliver der stillet et stort beløb i risiko, hvis der nu skulle ske noget. Og det er også derfor at jeg stoler 100 procent på Airbnb. Og de lever jo ekstremt højt på at folk har tillid. Det er jo en enorm intim ting at leje sit hjem ud. SÅ jeg tror også at Airbnb som virksomhed lever enormt højt på at folk har tillid til at de nok skal træde ind hvis der er nogen tvivlsager, eller hvis der bliver stjålet et eller andet eller noget er gået i stykker. Så det er jeg enormt glad for. Samtidig synes jeg også de tager mange penge, når man skal leje.

96 Mie Er det for højt?

97 Felix Ja. Jeg synes det er for meget. Det er enormt mange penge som man betaler, som ikke går til.. Hvad er det, 10 procent eller sådan noget. Som går til Airbnb. Det synes jeg er meget. Det der med når man ser at det koster 427 kr, og så klikker man videre og så er det lige pludselig 2000 kroner i stedet for 1600 for fire dage. Det bider jeg mærke i og tænker hold da op. Det er måske lige voldsomt nok.

98 Mie Skulle det være billigere?

99 Felix Ja, det synes jeg. Men det er jo også bare mig som lejer, der gerne vil have det billigere. Som udlejer er jeg jo ligeglad. Der får jeg den pris jeg har sat, og den sikkerhed som de genererer. Og det er jeg jo enormt glad for. Men jeg tænker over det. Jeg tæn- ker helt klart over at der står en virksomhed bag. Men måske ikke lige så meget. Jeg er jo ikke en repræsentant for Airbnb når jeg lejer ud, det synes jeg ikke jeg er.

100 Mie Hvad er du så repræsentant for?

101 Felix Jeg er repræsentant for min egen lejlighed. SÅ på den måde føler jeg mig ikke en del af det. Jeg føler ligeså meget at jeg er kunde hos dem når jeg udlejer min lejlighed, selvom det er gratis.

102 Mie Fedt. Det var det hele Felix.

217 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 218

F2. Christoffer, peer user and peer provider

Linje Navn Citat

2 Mie Kan du ikke starte med at fortælle mig kort om dig selv

3 Christoffer Jo, Christoffer Fuglsang Andersen. 25 år. Blev færdig for CBS for 8 mdr. siden. Bor i Valby i min egen lejlighed, og arbejder til dagligt i en bank som konsulent. Ift. Airbnb så har jeg både lejet ud og været vært, og brugt det når jeg har været ude at rejse.

4 Mie Er det den lejlighed du bor i nu, som du har lejet ud?

5 Christoffer Yes, det er det nemlig.

6 Mie Bor du alene i den?

7 Christoffer Ja

8 Mie Første gang du brugte det, var det som vært eller gæst?

9 Christoffer Gæst, faktisk

10 Mie Hvor langt ligger det tilbage?

11 Christoffer Det er vel efterhånden en del år siden, det må have været 2012 hvor jeg var ude at rejse med nogle venner. Vi kiggede på hoteller, og pludselig var det hotel vi gerne ville have udsolgt. Så var der en af mine venner som havde hørt om noget som hed Airbnb. Og jeg var lidt skeptisk og tænkte åh nej, nu giver vi så penge til et eller andet sted, og vi har ingen kontrol over det, når det er privatpersoner. Men han fandt en lejlighed og den var super fed. OG så tænkte jeg, hvis han kan, så kan jeg vel også. Og så gik jeg hjem og oprettede en profil. Men jeg brugte det ikke, jeg havde helt lukket min kalender. For jeg var lidt nervøs omring det, så det var først for 1,5 års tid siden at jeg hoppede med på værtsvognen, ellers har jeg bare brugt det når jeg var ude at rejse.

12 Mie Så hvor mange har du ca lejet ud nu?

13 Christoffer 4 gange. Den ene gang i en uge, de andre gange en 3-4 dage af gangen.

14 Mie Mens du selv er der?

15 Christoffer Nej, jeg flytter ud. Jeg har efterhånden lavet mig et system hvor jeg tager alt mit tøj og pakker i en kasse som jeg sætter i kælderen, og så har de hele lejligheden.

218 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 219

16 Mie Og hvor bor du så?

17 Christoffer Det har passet med at jeg selv skulle ud at rejse, det er der jeg har åbnet kalenderen op og tænkt jeg kan tjene billetten eller hotelopholdet hjem ved at leje in lejlighed ud imens. Nogen gange lykkes det, og andre gange er der ikke nogen der byder ind, og så er det bare sådan. Men det er tit der hvor jeg tager imod dem dagen før jeg skal afs ted eller samme dag, og så har de lejligheden imens. Og jeg har lavet en form for guide så de ved hvad de skal, og de kan også altid ringe til mig.

18 Mie Altså en guide til lejligheden?

19 Christoffer Ja. Og hvor skal de gå hen, og hvad sker der, og hvad er Danmark overhovedet. Hvordan fungerer offentlig transport og den slags.

20 Mie Men lad os snakke lidt mere om når du lejer din egen lejlighed ud, når du er vært. Nu sagde du at du gik hjem med det samme og oprettede din egen profil, men lod din kalender være lukket. Hvorfor det?

21 Christoffer Jamen det tror jeg, det var måske dovenskab. Men jeg var også lidt bange for hvem jeg ville få ind af døren. Jeg tænkte lidt: ”bare fordi at jeg selv en god gæst, så ved jeg jo ikke hvem der ellers bruger den her service. Og en ting er kulturelt, danskere når de er ude at rejse, hvordan er de. Men det er måske noget andet at få fire gutter ind som er en anderledes kultur, og ikke har respekt for tingene eller hvad ved jeg. Så jeg skulle lige sikre mig at alt var i orden, også ift om jeg måtte leje den ud. Det er jo en lejelejlighed, og der er alle mulige regler. Så det var lidt den generelle frygt; jeg har nogle fine ting og sådan noget, magter jeg at pakke dem væk. Eller skal jeg regne med at folk passer ordentligt på det.

22 Mie Hvad ændrede det? Krævede det bare lidt tilvænningstid?

23 Christoffer Ja, det tror jeg. OG så det der med at jeg selv havde prøvet et par gange selv først som gæst. Mest lige for at få en ide om hvad kan man forvente, og hvad gør andre værter. Jeg var i tvivl om hvor meget jeg skulle investere i det. Havde jeg lyst til at være go-to-person og personlig guide i fire dage mens jeg har nogen boende, som ringer konstant og lige skal høre det en og det andet. Eller vil jeg slippe tøjlerne fuldstændigt og bare komme hjem til min lejlighed og kunne sætte mine ting op igen og så var alt som det plejede. Så jeg skulle lige selv finde ud af hvordan konceptet virkede, inden jeg turde prøve. Men jeg var hurtigt til at oprette profilen til gengæld, det var lidt sjovt, så fik man taget lidt billeder af lejligheden og fik skrevet lidt.

219 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 220

24 Mie Så tanken tiltrak dig, siden du gik hjem og oprettede profilen med det samme?

25 Christoffer Ja, det tror jeg, jeg tænkte, hvad betalte jeg for det ophold der. Vi var vidst fire gutter, hvis jeg husker rigtigt, og jeg tror vi betalte 1000 kr pr nat. Og hvis man er fire af sted i 5 dage, så er det 1250 kr pr mand, ergo er det ret billigt. Men for ham som lejede den ud, han havde jo pludselig 5000 kroner som han kunne stik- ke i lommen. Og så tænkte jeg, nå men de penge kunne jeg da godt bruge, og det eneste jeg skal gøre er det som han gør. Så det der tiltrak mig var nok pengene. Og det der med at jeg ikke skulle tagne abonnementer til alt mulig og forpligte mig, jeg kunne selv vælge om min lejlighed skulle være ledig, om den ikke skulle være ledig og hvis folk skrev og spurgte om de kunne låne den, så fandt jeg ud af at jeg jo bare kunne sige nej, hvis jeg ikke følte det var optimalt med 7 syv gutter som skulle bo på luftmadrasser. Så vil jeg hellere have et par, eller en lille familie, eller fire veninder.

26 Mie Tænker du over hvem det er?

27 Christoffer Ja, det er klart der er en form for screening. Det er ikke fordi jeg er super striks. Nu har jeg kun lejet den ud fire gange, så det er jo ikke en kæmpe industri for mig. Så jeg tror de der har boet der nu har været fire veninder, et par med et barn, et par og så har det været to gutter. Og det har passet fint. Jeg tror at hvis jeg havde fået en fornemmelse af at det var 5 18-årige drenge som var her for at fe- ste, så tror jeg ikke jeg ville synes at det var fedt. Også overfor mine naboer, hvis nu der blev spillet høj musik.

28 Mie Ville du så sige nej?

29 Christoffer Ja. Simpelthen bare snakke med dem. Stille dem et par spørgsmål, selvom de altid er flinke til at skrive lidt om sig selv. Og så hvis, typisk åbner jeg kalenderen i en periode, og så kommer der flere requests. Så det er nemmere at sige nej, fordi jeg altid har en god undskyldning og nogle alternativer som jeg kan vælge imellem.

30 Mie Så der er altid flere der gerne vil?

31 Christoffer Som regel, jeg prøver også, nu har jeg faktisk i en pengemangelssituation tænkte jeg, jamen jeg kan da lige så godt prøve at have den åben her over vinteren. Der er ikke kommet en eneste henvendelse. Men så har jeg så glemt at lukke kalenderen igen, så nu vælter det ind med requests nu her i foråret, hvor der kommer turister. Så nu skal jeg lige have fundet de weekender hvor det passer mig at have kalenderen åben igen.

220 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 221

32 Mie Nu sagde du at du kiggede på om det var fire unge gutter eller et par eller veninder, har du nogle præferencer ellers?

33 Christoffer Ja, nu fik jeg det sagt som om at jeg diskriminere både overfor køn og grupper og det gør jeg ikke. Det er klart, hvis det er fire 18 årige drenge så kigger jeg endnu mere på anmeldelse, fordi der er måske større risiko. Da jeg var 18 og var ude at rejse, gik jeg jo ikke i seng kl 10 hver aften. Der bliver man nødt til at have respekt for naboer. Når man bor i en lejlighed og der er naboer til alle sider, så nytter det ikke noget at man har en fest onsdag torsdag fredag når folk skal op på arbejde. Og der går anmeldelserne endnu mere i spil, en hvis det fx er et par der bare skal se København. De kan selvfølgelig være nogle ligeså store balla- demagere som andre, men risikoen er mindre. Men jeg kigger altid på anmeldelserne bare for at se om der konsekvent står en stjerne og folk har været nogen røvhuller, så er de ikke velkomne.

34 Mie Og hvad hvis de ingen anmeldelser har?

35 Christoffer Det kunne jeg godt sige ja til. Fordi jeg prøver altid at vende den om og tænke på mig selv da jeg startede. Eller hvis min bror eller min søster eller min ven som ikke har prøvet det før. De skal jo starte et sted. Og jeg ved jo at de fleste mennesker er søde og rare og har respekt for andre folks ting. Så de skal jo starte et sted ift. det.

36 Mie Så sagde du før at du havde overvejelser omkring hvad din rolle skal være. Kan du fortælle lidt om dine overvejelser ift. Det?

37 Christoffer Det jeg ikke orkede var at stå til rådighed 24/7 hvis de nu ikke kunne tænde for fjernsynet eller hvad det nu måtte være. Jeg har en vaskemaskine som jeg ved at der vil jeg gerne sørge for at de bruger den rigtigt ift oversvømmelser og sådan noget. Så der tænkte jeg, okay hvordan gør jeg nemmest det, og der valgte jeg at lave en guide. Fuldstændig udførlig, altså nærmest en SOP, en standing operating procedure for hvordan man bruger min lejlighed. Og det var egentlig mest for at sørge for at der ikke skete noget. Men i starten var jeg sådan lidt "okay har jeg egentlig lyst til at tilbyde min hjælp ift at vise folk rundt og sådan noget". Og det vil jeg vurdere fra gang til gang. Den ene gang var det fire tyske piger, som aldrig har været i København før, og som havde en bil og som gerne vil nogle steder hen. Og der satte jeg mig ned med dem en eftermiddag og sagde her og her og her og her. Fordi det var hyggeligt. Og jeg tænkte at jeg kunne lige så godt hjælpe fordi jeg skulle ikke noget. Jeg tror egentlig bare jeg sad og skrev speciale og havde brug for et lille afbræk. Så de fik lov til at... altså jeg inviterede mig selv ind i min egen lejlighed og sagde "jamen jeg kan godt komme forbi og hjæl-

221 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 222

pe jer".

38 Mie Fordi de spurgte?

39 Christoffer Jamen de var sådan meget "har du nogle gode ideer til hvad vi skal lave" og "hvis vi gerne vil i byen, hvor skal vi så gå hen?". Og jeg forudså lidt den der lange korrespendence over airbnb eller sms eller et eller andet, så jeg tænkte, det er sjovere at komme forbi og få det hele afklaret. Hvor imod ved mange andre så har de været tilfredse med den der manual jeg har lavet, og hr ikke bedt om så meget mere. Når jeg er ude at rejse selv er det ikke sjovt at skulle svare på tele- foner hele tiden eller tage en aktiv rolle i deres ophold. SÅ det er meget fra sag til sag, hvad er deres behov, og hvad kan jeg selv lige bidrage med.

40 Mie Blev de glade for din hjælp?

41 Christoffer Det tror jeg, de lavede en anmeldelse. Jeg har ikke været så god til at bede om anmeldelser. Men de gjorde det altså selv og skrev at jeg havde været super be- hælpelig og at det havde været rigtig dejligt. SÅ jeg tror at de satte stor pris på det. Og man kender det jo selv. Det ved jeg du også gør. At man er ude og man ved ikke en skid og hvor man er havnet henne, og der er det altid rart at have en lokal til at sige "det her og det her område er faktisk rigtig spændende, hvis i går der og der hen".

42 Mie Hvad så når du selv er af sted, ber’ du om tips?

43 Christoffer Nej, nærmest aldrig. Det tror jeg er måden man rejser på, det er sikkert individuelt. Jeg er typen der sætter mig ind i ting inden jeg tager afsted og de fleste gange når jeg har valgt en lejlighed at bo i, så har det hele været meget velbeskrevet, alt hvad der høre til lejligheden og så selve byen vil jeg egentlig gerne selv opleve. Jeg kender tit nogen der har været der inden, eller nogen der bor der eller sådan noget, og så er det dem jeg snakker med først. Jeg tror dog tilgengæld, hvis man endte et sted tilfældigt, så ville jeg spørge "hvor skal jeg gå hen og spise, hvis jeg har 2 timer inden jeg skal videre". Det kunne være en muligjed men det er ikke noget jeg benytter mig af.

44 Mie Hvor mange gange har du brugt det som gæst?

45 Christoffer Altså, jeg har brugt det mange gange. 15 måske. Men det har ikke været mig der har stået for bookingen alle gange. Det har så været en ven eller fra deres account, eller hvad man kan sige.

46 Mie Har det altid været sammen med nogen?

222 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 223

47 Christoffer Ja, det har det.

48 Mie Og har i i lejet hele hjemmet?

49 Christoffer Jeg har kun lejet hele hjem og jeg kunne heller ikke forestille mig at have en boende hos mig mens jeg er der. Jeg bor så også i en to-værelses, og selvom vedkommende eller jeg ville kunne sove på sofaen, så synes jeg det er rarere ikke at være afhængig af korrdinering med andre og sådan noget. Og jeg vil gerne, når jeg har lejet en lejlighed, kunne smide mig på sofaen i bar mave og slappe af efter en lang dag uden at skulle tage højde for at der sidder også nogle andre og deres børn græder eller jeg forstyrre dem midt i maden eller noget. Kommer sent hjem eller et eller andet. Så det har altid været hele stedet.

50 Mie Hvorfor så airbnb og ikke et hostel eller et hotel?

51 Christoffer Ja, godt spørgsmål, jeg tror egentlig at det er endnu et produkt, endnu en mulighed som forburger. Jeg er lige nu i gang med at arrangere en tur til Madrid. Om et par uger. Hvor jeg så kigger på hvor vi skal bo. Og jeg har nogle områder som jeg gerne vil, og jeg har været inde at se lidt på hoteller. Og hostel er udelukket fordi jeg gerne vil bo ordentligt. Og ikke dele bad og alt muligt med andre. OG så tror jeg bare når jeg så har tjekket hoteller, hvad er prislejet her, hvor kan jeg bo, hvad kan jeg få, så tjekker jeg også lige airbnb, for det kunne jo være at der var en fed lejlighed eller et eller andet.

52 Mie Så det handler lidt om mulighederne?

53 Christoffer Ja. Og tit er det sådan at man finder en hel lejlighed som ligger super godt og som også er flot og fed eller et eller andet til en lavere pris end et hotelværelse. Og så har man mulighed for selv at lave mad eller man har mere plads eller hvad ved jeg.

54 Mie Og det er attraktivt?

55 Christoffer Ja. Men igen, det afhænger af rejseformen. Hvis jeg rejser med fire venner er det tit billigere med en lejlighed hvor vi kan sove fire, hvor i mod man skulle bestille to hotelværelser. Så hvis ejg rejser med en anden så er et hotelværelse måske mere attraktivt, for der bliver sengen trods alt redt. Så det handler om hvordan man lige er afsted.

56 Mie Møder du altid den du lejer det af, når du er gæst, eller hvordan foregår det praktiske?

223 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 224

57 Christoffer Ja, nøgler og sådan noget. Det variere lidt ift hvad de foretrækker. Egentlig har jeg bare været heldig at alle altid har været super fleksible, så når jeg er landet eller ankommet har de været søde til at være hjemme og overdrage nøglen og tage imod og sige her kan i finde en manual og der er rene håndklæder der, og kan i have en god ferie. Og så er de daffet, og ejg tror kun en enkelt gang at vi har skulle hente en nøgle ved en kammerat som var på en cafe lidt derfra, hvilket jo var helt fint. Og det er også lidt den inconvenience man får rabat for, når man lejer gennem Airbnb.

58 Mie Hvad mener du med det?

59 Christoffer At på et hotel ved du at det hele er klar, eller sådan skulle det gerne være, det er det ikke altid. Men der er en nøgle, og du går op og smider dine ting og sager, og hvis du vil kan du få sendt noget mad op og sådan noget. Hvorimod at når du kommer til Airbnb så er der noget koordinering mellem dig og værten. Det kan være at han først er hjemme fra arbejde kl 15 og du måske lander kl 13, så det kan være at du skal finde på noget at lave i to timer eller køre forbi hans arbejde eller et eller andet. Til gengæld er det så en lavere pris end hotel.

60 Mie Så der er man villig til at gå på kompromis?

61 Christoffer Ja, igen, det afhænger af situationen. Hvis jeg er af sted med en kæreste eller et eller andet og jeg tænker, nu skal vi have en hyggelig tur, så ville jeg måske ikke gide at rende rundt 7 timer og være svedig fra en lang rejse, så vil jeg nok bare gerne ind på et hotel. Men hvis jeg er af sted med nogle gutter, og vi alligevel bare skal ud og se byen, så kan man lige så godt bare gå rundt i mens. Igen, det afhænger meget af hvem man er afsted med og hvor man er henne. JEg har en enkelt gang været i en by hvor der ikke sket noget som helst. Det var en praktika- litet, en mellemlanding-agtig ting. Og der var jo ikke så meget at se. Og derfor valgte jeg at tage, spørge ham om han ikke kunne være fleksibel for mig. For han var på arbejde. Og jeg landede kl 8 om morgenen, og han var taget af sted. Og så var han først hjemme kl 5 om aftenen. og der valgte jeg at sige, at hvis jeg skal have den her lejlighed, der stillede jeg krav. Jamen så vil jeg gerne betale 100 kroner for at du tager en taxa ud og møde mig, og så kan jeg komme ind i din lejlighed.

62 Mie Gjorde han så det?

63 Christoffer Det gjorde han. Og jeg endte med at betale lidt mere end 100 kr for det, for jeg sagde bare at jeg ville betale hans taxa. Og så måtte han lige se om han ikke kunne få fri fra arbejde. Alternativt ligge nøglen under måtten, eller hvad han synes

224 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 225

var en god løsning. Han endte med at tage en taxa, og han var rigtig fin, og der var ingen problemer i det, men jeg havde jo lovet at betale taxaen, så det blev 200 ekstra.

64 Mie Og det var bare en overnatning

65 Christoffer Ja, det var en overnatning, og så næsten en hel dag. Det var mellem to byer.

66 Mie Hvorfor tog du Airbnb i den situation?

67 Christoffer Ja, der ville jeg nok også have taget et hotel af convenience årsager, men i kraft af at det var en lille flække, så var der to hoteller, og det ene så så ulækkert ud på billederne og det andet var udsolgt. SÅ det var lidt, nå hvad er der så. Der var også nogle hostels men der tænkte jeg så at Airbnb vare rarere trods alt.

68 Mie Jeg vender lige lidt tilbage til det der med hvad man kan forvente når man har booket et sted på Airbnb. Du sagde, at prisen er jo lidt lavere, så tit er man villig til at på kompromis. Hvad så når man dukker op, hvad forventer man når man skal ind i et privat hjem?

69 Christoffer Der er en ting omkring det med prisen. Det er jo ikke altid billigere på Airbnb, men det er nærmest altid billigere at finde noget, eller nemmere at finde noget der billigere end hoteller, fordi hoteller har en eller anden nedre grænse. Hvis man siger, det skal minimum være 3-stjernet, eller noget, laver et filter, jamen så koster de et eller andet, hvorimod ved Airbnb er der nogen der siger, jeg skal ikke tjene mange penge på det her, men jeg er alligevel væk, så hvorfor ikke sæt- te den lavt. Så det er muligt at finde noget relativt billigt. Ift forventninger, tror jeg egentlig at mit minimumskrav er at der er rent og ryddet op. Jeg ville ikke kunne overskue, og det ville ikke se godt ud i anmeldelserne hvis jeg kom ind og der var beskidt tøj over det hele og der stod opvask. Det har jeg ikke oplevet, men det ville jeg bestemt ikke forvente, og det ville jeg være ked af for det er træls. Jeg forventer omvendt ikke at de har fyldt køleskabet eller sat vin frem eller noget, som nogen faktisk gør. Jeg ar oplevet en enkelt gang at der vi kom var der vin på bordet, to glas og der var lige en lille seddel hvor der stod velkommen til, og alt lå fremme, sådan så man kunne se at okay, her er styr på det, helt professionelt nærmest, fuldstændig som at være på hotel. Og det overgik forventninger og talte positivt i anmeldelsen, men det er langt fra noget jeg forventer. Jeg tror bare jeg har et minimum forventningsniveau og hvis det lever op til det, så er jeg sådan set tilfreds. Rent og opryddet. Man kan jo ikke stille krav til folks møbler, det har man jo kunnet se på billederne, og der er jeg en relativ kræsen gæst, for jeg bryder mig ikke om at leje steder hvor det ser helt forfærde- ligt ud, og det er sådan set ikke noget ondt om dem der bor der, men bare fordi at

225 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 226

når man er på ferie, må det gerne være lidt afslappende or rart. der er en helt mørk lejlighed med helt mørke møbler måske ikke det man leder efter. Der er et minimumskrav og så valgt resten ud fra billeder og sådan noget. Billeder og anmeldelser. Hvis der står konsekvent at det er en hammer dårlig seng, jamen, det tæller jo ned. Den kan jo godt se pæn ud, men hvis der er et stort hul i midten, så...

70 Mie Ja. Nu fortalte du, at du havde prøvet at komme og så var der vin. Altså sådan over forventning oplevelse. Har du haft en under forventning oplevelse hvor du åbnede og tænkte åh, skal jeg bo her?

71 Christoffer ja, jeg kom faktisk i tanke om det lige før, du spurgte tidligere om jeg altid havde boet i hele huset. Men en enkelt gang, 2 nætter i New York i Bronx, det skulle være billige billig og det blev det. Jeg var af sted med to venner. Vi var på udveksling i Boston og vi skulle til New York en weekend, og det var vi masser af weekender, så til sidst blev det sådan lidt, okay, lad os lade være med at bruge 5000 på hotel, lad os bare finde et eller andet sted, vi er der alligevel aldrig. Der fandt vi så et sted i Bronx hvor manden der havde det var rigtig flink. Vi skrev sammen med ham og kunne godt se at det her var ikke luksus på nogen måde, men du kender prisniveauet i New York, og det var sådan, okay, vi får det her ret billigt og så har vi den ene halvdel af hjemmet. Skrev han. Det viste sig at han boede med sin ret store familie. Der var en bedstemor, to meget små børn som græd, og et tredje barn på måske fem år. Og hans kæreste tror jeg. Og det var en meget lille lejlighed. Og når han sagde vi havde halvdelen af huset, så havde vi vores værelse, og så kunne vi bruge resten jo. Og det var ret skrabet, og klart under forventningen.

72 Mie Hvordan var oplevelsen så? Hvordan var det?

73 Christoffer På den måde var vi jo ikke så kræsne. Vi vidste hvad vi var kommet for. VI var tre gutter som sagt, og vi skulle jo bare have det sjovt, og vi kendte en masse i New York så vi skulle bare hænge med dem, og ud og spise og måske lidt i byen, så når vi kom hjem kl 2 og bare sove og så op igen kl 10 dagen efter, så var det jo i virkeligheden lige gyldigt. Vi gav ham en okay anmeldelse, fordi han var rigtig flink. Og han var meget behjælpelig og alt det her, så det talte op. Vi var ærlige omkring at det var en mindre lejlighed en vi havde forventet, og end vi var blevet stillet i udsigt, synes vi. Men når det var sagt så var familien rigtig venlig altså, og der var service.

74 Mie Hvad var det for en service?

226 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 227

75 Christoffer Vi spurgte efter et strygejern, det havde han ikke. Så rendte han faktisk lige over på den anden side af gaden til en kammerat og hentede et strygejern hos ham, og op til naboen og hente et strygebræt. Så han gjorde hvad han kunne. Og han har ikke selv haft mange penge, han har været afhængig af at gøre det, og det jeg også spillede ind for os. Han var en flink mand der gjorde hvad han kunne. Og så gad han egentlig godt at opvarte i vores egne sådan nogle lidt forkælede danske udvekslingsstuderende. SÅ der var der nogle, han fik nogle rabatter. Hvis jeg var kommet ind, og det havde været en gut som mig, som havde budt mig en lejlighed som det, og så ikke havde løbet over efter et strygebræt, jamen så have jeg givet en dårlig anmeldelse. Så han fik noget rabat på at være rigtig flink. Og så betalte vi jo kun 400 pr nat samlet. Så det var det klart billigste vi kunne finde. Og det gjorde vi ikke igen derefter. Jo, det var jo på sin vis ikke en god oplevelse at bo der, men når vi nu ikke var der mere. Selvom man kun havde sin SU kunne man måske godt lægge lidt flere penge eller finde nogle af de venner vi trods alt havde og høre om vi ikke kunne sove der, så det gjorde vi de andre gange.

76 Mie Hvordan er det ellers at.. Altså det er jo nogens hjem. Kan man godt føle sig hjemme?

77 Christoffer Nej. Måske hvis man er der længere tid. Det er sjældent jeg har boet der længe. Det længste jeg har boet der er 6 dage. Og der var vi fire drenge i en lille lejlighed. Og det vil jo aldrig være hjem for mig, for det er jeg jo ikke vant til. Jeg er ikke vant til at sove på sofaen og blive vækket af min kammerat som sover på gulvet og skal op at tisse. Altså på den måde er det ikke hjemligt. Heller ikke de gange jeg har været der to nætter. Men jeg føler mig sådan set heller ikke hjemme på et hotel eller andre steder. Og det er jo faktisk også derfor jeg tager ud, det er for at ikke være hjemme. Selvfølgelig er det rart hvis der er en form for af- slappethed ved det, at man ikke føler at man ødelægger et eller andet ved at være i lejligheden, at man ikke synes der er ulækkert. At man har det som hvis man havde været derhjemme eller hos en kammerat, men det vil ikke føles som mine egne ting.

78 Mie Føler du så at du skal tage hensyn?

79 Christoffer Det er klart, man er ekstra bevidst om det. Hvis det nu siger knæk, eller hvis man smadre en tallerken, det er klart, at det bliver man da ærgerlig over på en anden måde end hvis det var hjemme ved en selv. Selvfølgelig ville jeg være træt at det. Men her tænker jeg faktisk over, at det er en anden guts ting, og han skal ud at købe en ny, og så bliver det sikker trukket i mit depositum. Så der er det en anden afregning på en eller anden måde. Jeg synes man tænker over det, men jeg har ikke boet nogle steder hvor jeg følte der var nogle ting der var mega dyre

227 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 228

eller mega vigtige at jeg ikke rørte ved, så på den måde føler jeg ikke presset.

80 Mie Hvad med dit eget hjem, fjerner du noget der?

81 Christoffer Jeg fjerne mit tøj. Og det er der en god grund til. Et, man ved ikke hvad det siger om en hvis de skulle finde på at rode i det. Jeg er heller ikke interesseret i at de låner det af flere årsager. Men man kunne godt forestille sig at hvis der var tre gutter af sted, og de ikke har mere rent tøj, og så hænger der faktisk 50 skjorter som de bare kan vælge. Så låner de det og tænker, det finder han aldrig ud af, vi vasker den bare og hænger den op igen, strøget. Men så ødelægger de den i byen, og så skal man til at tage dialogen. Så det er ligeså meget for at sikre dem mod.. altså den følelse jeg har når jeg er af sted om at skulle passe på tingene, den vil jeg gerne have at de ikke føler pres over. Så jeg fjerner tøj, og så lidt toiletartik- ler, bare så det ikke er i vejen for dem. Men alt andet bliver stående. Og jeg har en relativt dyr sofa, men er helt overbevist om at den skal de nok passe på.

82 Mie Laver du nogle husregler ellers?

83 Christoffer Jeg har skrevet inde på min profil at der skal være stille kl 24 hver eneste dag, og det er ligegyldigt om det er fredag eller lørdag. Og det er lidt mere striks end jeg selv har det. Jeg kunne godt finde på, at selv at have nogle venner over, men det er simpelthen for at undgå at der kommer nogen op og brokker sig, og så er det nogle fremmede der åbner døren. Så det er af respekt for naboerne og for deres egen skyld, så de ikke skal deale med sure mennesker. Men det er det. Ellers jhar jeg skrevet "make your self at home" og ta det der er i køleskabet osv.

84 Mie Tænker du over, når folk bor i din lejlighed, at du godt vil have at de har en god oplevelse der, eller et godt indtryk af København eller?

85 Christoffer Ja, det gør jeg faktisk. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor tror jeg. I bund og grund må det være fordi at jeg gerne vil have en god anmeldelse, og have flere der vil bo hos mig. jeg er jo ikke en af dem der har den åben hele tiden, så har jeg lyst til at de har det sjovt når de er i København. Jeg er en af de typer der er stolt af min by, og for så vidt også min lejlighed, nu håber jeg godt nok på at flytte inden så længe, men jeg vil gerne have at folk har det ordentlig når de er der. Det smitter jo også lidt af på en selv. Hvis alle har det sådan som værter, så er det også en bedre oplevelser for kunderne, og når man selv så er kunde eller gæst, så vil jeg automatisk også føle den ekstra service.

86 Mie Prøv at fortælle mig lidt mere om det?

87 Christoffer Jamen det er jo sådan lidt, nej det blev også lidt rodet. Det er mest for at sige at

228 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 229

det lidt er et kredsløb. Og hvis jeg er ordentlig ved mine gæster, og de selv er værter, så vil de også stræbe efter at være ordentlig ved deres gæster, og det kunne i princippet være mig. Så alle får noget ud af det, hvis alle er søde, så er det bedre at være gæst, og hvis man selv er gæst, så får man også selv noget ud af det. Så der må være noget der. Og ellers er der måske noget forfængelighed omkring at København er fed, og det vil jeg gerne have andre synes også.

88 Mie Så man er med på en eller anden måde at få det til at køre i ring, og gøre det godt for alle?

89 Christoffer Det synes jeg, altså hvis folk får dårligere oplevelser, så er der også færre og færre der bruger det, og så er der færre lejligheder, og så tjener jeg færre penge. I bund og grund. Det er ikke noget jeg har tænkt over før nu, men jeg kan fornemme at det bunder i det, den servicemindedhed man har. Man vil gerne opleve det samme, kan man sige.

90 Mie Så du vil gerne være en god vært?

91 Christoffer Ja, selvfølgelig, det vil jeg da gerne. OG det er også derfor jeg har sagt, at føl jer hjemme og hyg jer, og der er alle de her ting. Jeg har lavet et kort. Der er sådan en funktion hvor man skrive de ting ind i området som er vær at se eller gøre og det har jeg gjort. Men ved selv hvordan det er når man kommer et nyt sted, så kender man kun lige der hvor man bo, og så toglinjen indtil centrum. SÅ også for at sige, at her i nærheden kan i faktisk få god mad, og hvis i har børn, og bare gerne vil gå en tur så er der en fed park lige der. Så ja, man vil gerne være en god vært og gøre hvad man kan. For det er relativt nemt at være en god vært. Det kræver ikke en mega stor indsats Det kræver heller ikke i mine øjne at der bliver stillet vin frem og at folk er hjemme til at vise en rundt. SÅ længe at korrespondancen forud for besøget of under besøget er god.

92 Mie Har du været hjemme hver gang folk kom?

93 Christoffer Ja, jeg har selv været hjemme at overdrage nøglen. Jeg har lidt på fornemmelsen af at næste gang det sker, så er jeg ikke selv hjemme. Jeg er begyndt at arbejde væsentligt mere, så derfor er det måske lidt svært, så jeg prøver at lave en aftale med min bror. Hane r studerende og bor i nærheden. Ellers er jeg også mere end villig til at finde på et eller andet nøgleprincip, hvor den bliver lagt i postkassen eller hvad ved jeg. Så det tror jeg at jeg vil aftale med dem undervejs.

94 Mie Vi har allerede talt lidt om anmeldelser. Men hvad betyder de her ratings egentlig?

229 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 230

95 Christoffer Generelt, jo mere der er baseret på nettet og mindre på en face-to-face transakti- on, jo mere har du brug for at vide hvad andre siger, så det er jo en eller anden form for legitimitet du giver videre, noget troværdighed i bund og grund. Jeg mener, enhver gut kan skrive til mig at han er verdens fineste person, og at han bare skal komme med sin kæreste. Men i bund og grund kan han jo dukke op, hente nøglen og så kan have inviteret 17 af sine kammerater til stor fest og trashe en hel lejlighed. Det har jeg hørt om noget der har gjort, ikke personligt men jeg læste en artikel om det og tænkte "jamen det er jo et mareridt". OG hvordan er jeg selv stillet ift. hvis de trasher min lejlighed, hvad får jeg så.

96 Mie Har du bekymret dig om det?

97 Christoffer Ja, det bekymrede jeg mig om da jeg læst den der artikel. OG det tror jeg man bedst undgår ved at læse rartings og se om den her gæst har gjort noget lignende før. Hvis han bare har rene femtaller, eller jeg kan ikke helt huske skalaen, men hvis han er topratet, mon ikke han så også er en god gæst hos mig. Så det er tro- værdighed og legitimitet man giver.

98 Mie Er du ærlig når du giver ratings?

99 Christoffer Ja, jeg ville ikke gide give en rating til en som jeg ikke synes var god.

100 Mie Så ville de ikke få en rating?

101 Christoffer Det tror jeg bare jeg ville lade være med, med mindre de har været rigtige dårli- ge. En ting er at vælte noget med en fejl, det skal de ikke høre noget for. Noget andet er hvis de har holdt en fest og jeg kommer tilbage og lejligheden ligner et bumpet lokum. Og det er igen det der med, at jeg føler mig ikke engang særlig aktiv på Airbnb, men jeg føler at det er community og jeg skylder lidt de andre at sige hvis der er noget rivende galt med en gæst. Lige så vel den anden vej, hvis jeg selv er gæst, og vedkommende der har lejet sin lejlighed ud til mig er et rigtig røvhul, så er det også værd at give det videre til andre for der er ikke noget værre end at få ødelagt sin ferie fordi man bor dårligt eller får ødelagt sin oplevelse af byen. Så det er igen det der med at passe på hinanden, selv om jeg ikke kender de andre og i bund og grund gør det for at tjene nogle penge selv, så er det en måde at give tilbage til hele det der.

102 Mie Så når du passer på dem så passer de på dig?

103 Christoffer Det er lidt forhåbningen. Det må være sådan det fungere. Det er ikke noget jeg har tænkt super meget over, og jeg har ikke selv været den mest aktive ift. An- meldelser. Det har jo nogle gange været mine venner som har booket, og så er

230 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 231

det jo dem, der får alle mailsne. Men jeg har da et par gange skrevet at ham her var en god vært. Også selvom han ikke har gjort det store, men det har han jo fordi jeg har nydt at være der. Det hjælper dem, og så må man håbe de får mere business.

104 Mie Har du anbefalet andre at bruge Airbnb?

105 Christoffer Ja, faktisk. Rigtig meget. Meget min familie. Min onkel og faster har en lejlighed i som de bor i om vinteren, og et hus-agtig, et sommerhus som de bor i om sommeren. Og dvs at den ene halvdel af året har de en ejendom som de betaler til men som er tom. Så sagde jeg, jamen i må tjene op til det her skattefrit om året. Så hvad med, om i lejede den ene ud. Og sommeren jeres lejlighed, den ligger i København. Der er en milliard mennesker som gerne vil til København og ikke har et sted at bo. Så hvad med det. Så de har haft rigtig meget held med det. Min faster taler tysk, men de er ikke så gode til engelsk, så jeg satte hele profilen op og hjalp med billeder, og så har de selv taget korrespondancerne med folk, og har været super heldige at få nogle gode gæster og nogen der har boet der i rigtig lang tid. og alt sådan noget. De er sindssygt glade for det. Og mine forældre har lige arrangeret en lang tur til USA hvor de udelukkende bor på Airbnb efter min opfordring. De sad og kiggede på hoteller og blev så nødt til pga pengemangel at korte ned på ferien. 5 uger på hotel blev pludselig rigtig dyrt. Specielt i USA. Så sagde jeg "har i overvejet Airbnb ". OG de havde godt hørt om det men hvordan var det nu lige det fungerede og sådan noget. Og så kunne jeg jo anbefale dem hvad de skulle se efter, hvordan det fungerer osv.

106 Mie Så folk er nogen gange lidt skeptiske

107 Christoffer Ja, de ved det eksistere tror jeg. Men specielt mine forældres generation, og jeg tror egentlig alle har det der forbehold med, hvis jeg køber et hotel, så ved jeg hvad jeg får. Så har jeg betalt 800 for en nat. Jeg kan se deres klassifikation. Det ligger her. Jeg får et værelse og der er et bad. Det hele fungerer og der bliver redt seng og man ved hvad man får. Det gør man jo ikke ved Airbnb. Og der kan man blive slemt skuffede eller positivt overraskede. OG så er der al koordineringen, som der også ligger i det. Du kan i virkeligheden gå efter en lejlighed som ser super god ud, og så få afslag. Så du kan risikerer at skulle bruge meget mere tid, end hvis man bare går ind på hotels.com og trykker ok. Så jeg tror de fleste har et forbehold om at bruge det, i hvert fald de første gange. men når de så ser, at det går fint, så er det fint. Jeg er helt sikker på, at nogen har haft dårlige oplevelser de første par gange, og så bruger de det ikke mere. Hvis du har en positiv oplevelse så kommer du igen. Men du skal lige have nogen til at skubbe dig over kanten. Og jeg kan godt lide at være ham med det gode tip, af en eller anden

231 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 232

grund. Men også bare for at folk kan få mere ud af deres ophold. Nu fik mine forældre fem uger fordi de kunne halvere prisen på overnatning. Og stadig bo super lækkert, tilsyneladende på billederne i hvert fald. Meget bedre end på hotel. Det føler jeg også at man har en pligt til. At anbefale det hvis nogen kunne have glæde af det.

108 Mie Hvad med alle de her mennesker du har haft kontakt med, er det nogen du har haft kontakt med siden?

109 Christoffer Nej. Det er det ikke. Jeg har ikke brugt airbnb med henblik på at møde andre mennesker, så jeg har ikke opsøgt det. Jeg har en gang boet hos en gut i USA som virkede som en super cool fyr, og hvor jeg tænkte, ham kan vi da godt tage en øl med og han tilbød det nærmest selv. Det blev ikke til noget, og omvendt havde vi gjort det, så kunne det jo være at næste gang vi var i bosten bare havde ringet til ham og sagt hvad med om vi bor hos dig igen, og skal vi hænge. Eller et eller andet. Og det kunne godt være sket, men det er det ikke. OG der er heller ikke noget den anden vej, når jeg har været vært, der har det kun været, 1000 tak fordi vi må bo her, ha det godt.

110 Mie Så folk siger også altid lige farvel, og nu er jeg ude.

111 Christoffer Det har de gjort i hvert fald, dem jeg har haft boende. Og det er hyggeligt nok. Nogen har også lagt sedler, og så er der de der anmeldelser folk skriver

112 Mie Så slutter relationen der?

113 Christoffer Ja for mit vedkommende.

114 Mie Tænker du over at der sidder en virksomhed bag det her community?

115 Christoffer Ja. Altså det gør jeg, men jeg er måske også miljøskadet ift at jeg går op i den slags.

116 Mie Ha ha. Men hvad betyder det?

117 Christoffer Jeg vil sige, for mig giver det noget sikkerhed. Jeg ville være mere skeptisk omkring Couchsurfing, det har jeg kun hørt om og ikke prøvet. Hvor du koordinere selv, så vidt jeg kan forstå. Eller der er garantere alle mulige platforme til det. Men hvor du kan betale nogle penge up-front og så blive snydt. Jeg føler ikke jeg kan blive snydt her, hvor Airbnb påtager sig et ansvar og holder pengene. Det de gør er jo i virkeligheden at facilitere kontakten og skabe sikkerheden mellem køber og sælger. Og jeg er rigtig glad for at der er nogen der facilitere det, og så vil jeg med glæde betale de procent, de nu engang skal have. Så jeg vil sige at

232 Appendix F2. Christoffer, peer user and peer provider 233

jeg tænker ikke over det, sådan som at der sidder en... det er nogle gange lidt sjovt at tænke på, hvor stor en virksomhed det er. Hvor mange mennesker sidder der, og sidder de på et kontor? Eller er det i virkeligheden en koncern, nærmest. Det har jeg ikke noget overblik over, men jeg ser det som en sikkerhed, en facili- tator.

118 Mie Så det er vigtigt at de er der?

119 Christoffer Helt sikkert, jeg ville slet ikke være interesseret i det, hvis ikke der var den sikkerhed som de skaber, og kontinuitet, og at.. Så er det en super lækker platform og en super lækker hjemmeside, som er meget intuitiv og nem at finde rundt i, og det ville det jo heller ikke være, hvis folk selv skulle stå for det. Så ville det være sådan en Den blå avis-opsætning, med nogle annoncer, eller hvis man skal finde lejebolig i udlandet, hvis du har prøvet det. Craigslist har jeg prøvet, og det er jo det værste i hele universet. Det er en rigtig dårlig oplevelse at sidde derinde. Der er det meget bedre på Airbnb. Og det er jo fordi de tager de her penge, som de så kan smide i en bedre bruger-oplevelse og skaffe flere kunder i biksen. Så jeg synes egentlig det er super positivt at de er der. Jeg ville aldrig overveje det, hvis der ikke var en mellemmand. Det er ikke kommet på tale før jeg så Airbnb. Men jeg kunne godt tænke mig at se deres kontor, jeg aner ikke om der sidder 50 mand eller 5000 mand.

120 Mie Nå, men det ved jeg.

121 Christoffer Det ved du? Det vil jeg glæde mig til at høre lidt om så.

122 Mie Ja, det var det hele.

233 Appendix F3. Martha, peer user 234

F3. Martha, peer user

Linje Navn Citat

3 Mie Kan du ikke starte med at fortælle mig lidt om dig selv?

4 Martha Jo, jeg er 26 år og øh læser folkesundhedsvidenskab på universitetet og er ved at være færdig med min kandidat, mangler bare mit speciale, men jeg holder lige en pause, og er taget på højskole for at, ja, få et break fra studielivet og bor normalt i Århus, lidt endnu. Ja.

5 Mie Og du har brugt Airbnb som gæst?

6 Martha Ja, det har jeg

7 Mie Hvornår brugte du det første gang? Kan du huske det?

8 Martha Hmm, første gang. Det er et godt spørgsmål.

9 Mie Et slag på tasken

10 Martha Ja, det må næsten have været i 13. 2013.

11 Mie Og hvor mange gange tror du at du har brugt det?

12 Martha (tæller lavmælt), 5-6 gange.

13 Mie Hvilke situationer bruger du det i?

14 Martha Øhh, på ferie.

15 Mie Og lejer du så bare et værelse eller en hel bolig

16 Martha Jeg har prøvet begge dele faktisk. Øh, ja.

17 Mie Så lidt forskelligt. Har du rejst alene når du har brugt det?

18 Martha Nej, det har jeg faktisk aldrig prøvet. Det har altid været, jeg tror faktisk altid det har været sammen med min kæreste, nu jeg lige tænker over det. Ha ha.

19 Mie Kan du huske hvor du hørte om det henne?

20 Martha Hmm, ja. Jeg tror jeg hørte det fra nogen andre der havde prøvet enten at leje deres bolig ud eller at være gæster. Og så begyndte det så at blive et fænomen man også hørte om i medierne. Men jeg tror det var sådan det startede.

234 Appendix F3. Martha, peer user 235

21 Mie Hvorfor bruger du Airbnb?

22 Martha Ja, altså, der er jo mange ting i det. Jeg synes det er meget sjovere på den her måde; at komme ind i noget der er hjemmeligt og privat end hvis man bor på et eller andet kedeligt hotelværelse eller hostel. Det er ret let at finde noget der er billigere på Air- bnb. Jeg kan godt lide konceptet om at, ja, at boligerne bliver brugt. Og så er der noget lidt hyggeligt over det også. Hvad er der mere? Det er tit rart at så har man også et køkken og sådan noget tilgængeligt der hvor man kommer hen. Og jeg har ikke, i første omgang har jeg tænkt det mere som et alternativ til at leje, eller at bo på hostel eller sådan noget, men så nogle gange har vi så valgt at bo med dem der ejede det, hvis det ligesom havde været muligheden eller det der var råd til. Og så har det vist sig bare at være helt vildt sjovt også at snakke med nogen andre mennesker som var lokale også typisk, og dermed havde indsigt i en masse ting, der hvor man nu var. Jeg har også været en masse steder hvor det har været spansktalende lande, fordi jeg selv taler lidt spansk, så er det også en god måde at få talt lidt spansk, hvis det selv er nogen der er dårlige til engelsk, og synes det er lidt sjovt at prøve, ja at vi prøver at tale spansk. Så sådan nogle ting er der også i det. Men det er sådan lidt noget der, er kommet til. Jeg tror stadig at jeg sådan primært har brugt det til at leje en hel bolig.

23 Mie Hvorfor vil man gerne leje et helt hus - hvorfor ikke et hotelværelse. Hvad er forskellen på det?

24 Martha For mig er forskellen nok, det der med at det bliver mere privat og personligt, så der er en anden atmosfære forbundet med det. Det er som om man kommer lidt dybere ind i det lokale liv, der hvor man er. Hvis man bor der hvor der faktisk også bor nogen til daglig, eller nogen der har et fast sted, ift at bo et sted hvor der er hoteller og hostels.

25 Mie Hvad er det for nogle steder - altså ligger det da nogle andre steder?

26 Martha Ja, det har jeg i hvert fald oplevet nogen gange at det har været. Det har været mere private områder, bo-områder. Og jamen også følelsen af at det faktisk bliver udnyttet. Der er noget udnyttelse af de ressourcer der faktisk er, ift at bare spæde i en stor kæde. Og hvor det typisk er lidt klinisk. Så det er bare sjovere.

27 Mie Vi kommer nok tilbage til nogle af de ting du har nævnt, men hvis vi lige prøver at gå et skridt tilbage, når du så tænker, nu skal jeg ud at rejse, og det kunne være spændende at leje noget gennem Airbnb. Hvad gør du så?

28 Martha Så snart jeg ved hvor vi skal hen, ej der kan selvfølgelig være flere veje, men hvis jeg ved hvor vi skal hen, så går jeg på nettet og tjekker hvad der er af boliger der. Og

235 Appendix F3. Martha, peer user 236

mit første sorteringskriterium er at se hvad koster det - altså hvad er det billigste jeg kan få her, og hvad får jeg så for de penge. Og vil jeg have noget der er bedre end det.

29 Mie Så hvad får jeg for de her penge?

30 Martha Ja. Øhm, ja.

31 Mie Hvad kigger du ellers på?

32 Martha Først kigger jeg på billeder. Og så går jeg altid efter om der er køkken, udendørsare- aler, fordi det typisk også har været nogen steder der er varmt. Så ser jeg på kort. Det tror jeg er de vigtigste ting for mig.

33 Mie Hvad med sådan de anbefalinger der er derinde?

34 Martha Altså jeg kigger dem altid igennem, men jeg tror ikke jeg kunne finde på at lade væ- re med at tage et sted fordi der var en dårlig anbefaling ud af mange. Jeg synes også nogen gange folk er ret pernitne i de der anbefalinger, sådan så noget fuldstændig ligegyldigt som at der ikke var sat toiletpapir klar på toilettet. Der tror jeg jeg er meget large. Også fordi mit alternativ måske er at bo på et hostel hvor der er meget lidt der er ordnet på forhånd. eller styr på.

35 Mie Jamen er ens forventninger, at dine forventninger er anderledes?

36 Martha Ja, der er måske en forventning om at der har været nogle rigtige mennesker ind over som selv har et eller andet forhold til det sted som har været ind over at gøre klar til at jeg skulle komme. Det er tit jeg har oplevet at der ligger en lille seddel, eller at de selv kommer og lukker en ind og viser en rundt og sådan noget, og det har jeg en forventing om, det kan jeg godt lide, når det er sådan.

37 Mie At møde personen?

38 Martha Ja, enten det eller en eller anden hilsen, og så man har typisk en korrespondance inden, det er også ret hyggeligt.

39 Mie Hvad handler den korrespondance om?

40 Martha Bare sådan noget med hvornår lander man med fly, eller kommer til byen, hvornår kommer man så, hvordan kommer man lettest derhen og hvor mødes man så. Bare sådan noget.

41 Mie Hvornår, øh, er der, hvad skal der til for at det her er et godt opslag, er der nogen hvor man tænker det her er altså et dårligt opslag, her vil jeg ikke bo. Forstår du

236 Appendix F3. Martha, peer user 237

hvad jeg spørger om?

42 Martha Det er, fx vil jeg gerne altid have at vi har vores eget værelse, jeg ville altid vælge fra hvis jeg skulle bo lige op og ned af nogle andre.

43 Mie Så der skal være lidt privat?

44 Martha Ja, det skal der. Og det skal ikke være forventet som hvis det var Couchsurfing at man hænger ud sammen hele tiden. Det er stadig et sted man bor selv.

45 Mie Når så i har booket noget og tager af sted og i er kommet frem?

46 Martha Jeg tror aldrig jeg er blevet skuffet. Jeg tror det har været anderledes end jeg lige havde tænkt nogen gange, fx havde vi lejet et hus engang på Tenerife, vi havde lejet et helt hus, det vidste vi godt, men det var bare et kæmpe hus. Og det er ikke altid man lige har helt styr på sådan noget, har man en privat terrasse eller ikke, sådan nogle ting, hvor det bare er sådan wow, man kan blive helt overrasket. Men så var det ikke sådan mega rent, men det har jeg måske ikke rigtig, måske forventer jeg lidt at man ikke kan sætte baren for højt i forhold til sådan nogle ting, fordi folk har forskellige standarder. Det er en del af det for mig, tror jeg.

47 Mie Er det en god ting eller en dårlig ting?

48 Martha Hmmm, det er helt okay. Ja, at man ikke kan ikke vide på forhånd hvad man får. At alting er som man tror, fordi det er private, det er mennesker der sætter det op og laver annoncerne.

49 Mie Hvad betyder det, at det er private, hvordan gør det oplevelsen anderledes?

50 Martha Det gør netop at dem der har det også har et forhold til stedet, og at der er et andet liv i huset eller værelset. Fordi der er nogen det betyder noget for, det sted. Som giver det en anden charme, synes jeg. Og ja, det kan også helt konkret betyde at man møde nogle mennesker, som man ikke havde gjort hvis det var nogen som bare var på arbejde.

51 Mie Hvordan føles det at være i andre menneskers private hjem?

52 Martha Ja, det er meget sjovt, det har jeg faktisk aldrig tænkt så meget på. Jeg har det ret fint med det. Altså der er selvfølgelig lige sådan noget i forhold til bad, at man vil ikke bruge alt vandet, eller der holder jeg mig nogen gange lidt tilbage, jeg vil ikke være for meget til besvær, hvis der nu også bor nogen, hvor det er deres bad og deres.. Der er sådan et eller andet, hvor man tænker over det... der er på en eller anden måde lidt mere en relation til dem der har det, og derfor tænker man også på deres ve og vel.

237 Appendix F3. Martha, peer user 238

Men ligesom hvis man var gæster hos nogen. Det giver det, det er sgu meget hyggeligt at man gøre det.

53 Mie Så man forventer heller ikke samme service som hvis det var et hotel, eller hvad?

54 Martha Nej, overhovedet ikke.

55 Mie Er det ikke besværligt?

56 Martha Det passer mig meget bedre. Jeg trives ikke så godt med det der hotel-service niveau. Det bliver jeg hurtigt utilpas i. Og at nogen skal varte mig op på den måde. Jeg vil hellere have at jeg bare har det som om jeg var hjemme.

57 Mie Og føler man sig hjemme?

58 Martha Ja, det føler jeg at jeg har gjort. Ja, alle steder egentlig.

59 Mie Nå værten ikke er der, når i bor der, hvis i har en hel bolig. Kommunikerer i så med værten undervejs?

60 Martha Jeg har prøvet begge dele, en gang hvor der ikke var brug for det, men det var vidst også rimelig kort tid. Men ellers har jeg prøvet at få nogle tips undervejs ved at ringe til værten. Og det fungerede vildt godt.

61 Mie Altså til området eller til lejligheden?

62 Martha Ja, til området, også sådan noget, "hov vi kan ikke finde - er der en ny gasflaske nogle steder" "ja ja, den står under vasken". Sådan nogle ting er der også, men også så- dan noget med "vi kunne helt vild godt tænke os at komme på en rigtig lokal riat, der hvor de lokale kommer - har du et godt bud til hvor vi så skal gå hen, og det skal være et sted hvor mænd og kvinder godt kan være sammen" Eller ikke riat, hamam. Men så får man et helt andet svar, end hvis man spurgte nede på turistkontoret. Og det er virkelig fedt. Man kommer mere ind under huden på det sted man nu er via dem man så har lejet igennem. Men man kan jo ikke være sikker på at man lejer af nogen der også har den lokale indsigt. Det kan ligeså godt være nogen der bare har købt det til et eller andet formål, og det er helt fint. Men jeg synes det er en fordel, når der er ligesom er nogen der har et lokal kendskab. Også bare sådan ift. at gå ud at spise, synes jeg også tit man kan hente nogle gode fif.

63 Mie Så ens ferie bliver anderledes?

64 Martha Ja, ja, på den gode måde. Synes jeg

65 Mie Har du, er i kommet til at bo i nogle områder hvor i ellers ikke ville være kommet

238 Appendix F3. Martha, peer user 239

til?

66 Martha Ja, altså fordi, for det var sådan den umiddelbare indgangsvinkel, okay, vi har vidst vor vi skulle hen og så har vi søgt efter noget der. Men vi har fx også prøvet på Te- nerife på et tidspunkt, hvor vi tænkte, vi kunne godt tænke os at prøve at bo sådan et sted, altså et eller andet bestemt, det var så et hus med en terrasse, og vi ville gerne bo privat fordi vi havde boet hos nogen inden. Og så var det jo så, hvor kan vi så finde sådan et hus. Og der var vi sgu ikke kommet ud hvis ikke huset havde ligget der, det var sådan en lille bitte landsby, men det var det fedeste sted, altså, ja og meget meget lokalt.

67 Mie Så det var ikke et sted turister normalt kom?

68 Martha Nej, og det var vildt svært at komme derud, og sådan noget. Men når man var der var det bare for fedt. Og de lokale, de små restauranter der var, var virkelig bare sådan ja lokalt. Men sådan, altså de groede selv grøntsagerne rundt omkring, og det var folk fra landsbyen der kom der, og sådan, men sindssyg lækker mad, og smukt smukt smukt. Så det var sådan et godt eksempel på at komme ud et sted, hvor vi ellers ikke ville være kommet.

69 Mie Er der nogen, har du nogen særligt gode oplevelser ellers, hvor du er blevet positivt overrasket, og tænkte "nej, det havde jeg da ikke lige håber eller regnet med".? Eller nogen særligt dårlige?

70 Martha Ja. Hvad har jeg? Altså lige nu, sidst da vi var i Marokko, der var vi af sted 2 genera- tioner og 5 mand i alt, og der havde vi lejet et hus, men der havde jeg så ikke selv kørt korrespondancen. Og der blev jeg virkelig positivt overrasket, fordi det var simpelthen bare så hyggeligt og lækkert, og der var bare høj standard på alting. Og gode fif, netop. En der selv boede i byen.

71 Mie Så fif'ne de er vigtige?

72 Martha Ja, det synes jeg. Fordi de kan gøre en verden til forskel ift om man går hen der hvor alle de andre fremmede også går hen. Eller om man kommer ud og oplever noget anderledes. Så det var ret fedt, også bare, altså det var et vildt lækkert hus. OG ja, tagterrassen var ny-renoveret siden der var taget billeder, og den var bare helt vild lækker. Så har jeg også prøvet a bo et sted hvor vi, da vi så kom, der stod det var et helt hjem, og da vi så kom så boede dem der ejede det så ovenpå. Så man gik ind af den samme dør, ind til en gård, og så var der en lejlighed nedenunder og en ovenpå. Det var bare etværelses. Der stod også der var soveværelse og så et almindeligt væ- relse, men så var det bare sådan en trækvæg man trak ud foran sengen. Jeg vil ikke kalde det et soveværelse. Så det var meget primitivt og meget grimt. Virkelig kitsch,

239 Appendix F3. Martha, peer user 240

pastel farver, plastik-ting. Og der havde vi ikke lige forventet tror jeg, at vi skulle bo tæt på vores værter, tror jeg, men det var heller ikke så lang tid, det var lidt bare fordi det var tæt på lufthavnen. To dage, tror jeg. Det levede måske ikke helt op til for- ventningerne. Men det var fint nok i situationen, der var ikke, vi havde ikke rigtig brug for andet, men det var ikke et sted jeg ville anbefale til andre.

73 Mie Men det betød ikke alverden?

74 Martha Nej, det gjorde det ikke

75 Mie Så ingen negative oplevelser? Er folk som hovedregel til at have med at gøre.

76 Martha Ja, det må man sige, jeg synes godt nok det har været, ja, at jeg har oplevet mange rigtig gode og imødekommende værter. Både sådan hjælpsomme på mail, og sådan inden. Og undervejs. Og hvor man også har boet med dem.

77 Mie Lækkert. Øhmm. Nå så i er færdige med at bruge Airbnb og kommer hjem. Så har de hele det her anmeldelses system. Går du op i at give en grundig anmeldelse?

78 Martha Nok lidt for lidt. Altså jeg vil gerne, men jeg tror ikke altid jeg lige for det gjort. Men det er måske mere min kæreste der gør det. Så han får sådan noget gjort, også fordi han tænker det er vigtigt. Men, det betyder jo alligevel noget, det ved man jo også selv når amn læser de andres anbefalinger, så det burde jeg nok, ha ha, blive bedre til.

79 Mie Anbefaler du andre at bruge Airbnb?

80 Martha Ja, det gør jeg. Altid. Jeg foreslår det altid til folk, hvis de skal nogen steder hen, og hvis jeg har boet et lækkert sted, i burde tage derhen. Som ligger langt derude som i ellers aldrig kommer hen.

81 Mie Så et bestemt hus kan godt blive en destination i sig selv.

82 Martha Ja, det har jeg oplevet flere gange, synes jeg. Hvis det har været et spændende sted. Men også bare generelt konceptet, hvis folk ikke kender det. At det er en vildt god ide

83 Mie Tænker du over at der står en virksomhed bag?

84 Martha Nej, det gør jeg nok ikke. Jo, jeg tænker over at det giver mig en form for tryghed. Hvor vi skulle bo et sted, først tænkte jeg lige at vi skulle bruge vores eget kort, og vi skulle tidligt af sted den dag vi skulle af sted, og hvordan med nøgler og ting. Der nåede jeg også at tænke, årh betaling, eller sådan nogle praktiske ting. Men så var det sådan "nå nej, det er der jo bare styr på", det skulle vi slet ikke overveje, at få

240 Appendix F3. Martha, peer user 241

styr på at få betalt.

85 Mie Fordi det kører over siden

86 Martha Der tænker jeg at det er rart, også på grund af trygheden i det. Men indtjeningsmæs- sigt tænker jeg nok ikke så meget over det.

87 Martha Øh, altså at der er en virksomhed der tjener penge på det, jeg skænker jeg ikke så mange tanker. Jeg tænker mere bare at det er en fordel for alle parter, både værterne og gæsterne, men så er det jo også en fordel for firmaet. Men det er ikke det jeg væg- ter så meget.

88 Mie Hvorfor kunne man så ikke ligeså godt gøre det uden om Airbnb, hvorfor skal de blandes ind i det her?

89 Martha Det tror jeg er for at skabe, altså så er der en mellemmand ift. Det økonomiske og forsikring og de der ting, som gør at der bare er en uafhængig 3-part. Ja, som giver det en sikkerhed. Men jeg har det stadig sådan, jeg tror stadig jeg ville have svært ved at gøre det alene. Altså, det er jo fint nok med en veninde, det har bare ikke væ- ret oplagt. Jeg tror jeg ville føle mig ret usikker, hvis jeg skulle gøre det bare mig. Fordi jeg kommer ind i et privat hjem, hvor jeg ikke ved hvem de er. Altså de er ikke validerede af nogen, dem der ellers bor der. Så er det andeledes på et hostel. Altså jeg ville føle mig mere tryk alene på et hostel. Eller det kan jeg se, når jeg har rejst alene har jeg valgt hostels. Og så måske fordi det giver mere økonomisk mening, hvis man er mere end en at leje noget. Så ja. Så på den måde giver det lige en lidt større grad af sikkerhed og tryghed at der er en 3-mand, men jeg føler mig stadig mere udsat på en eller anden måde, end hvis jeg boede på et hostel. Det er nok ikke begrundet.

90 Mie Fordi det er privat?

91 Martha Ja, ja. På godt og ondt, ikke. Jeg har det nok fint nok med at betale lidt til firmaet bag for en lidt større grad af sikkerhed i det. Også bare følelsen at der ikke er nogen der tager røven på en.

92 Mie Jamen, kan man ikke stole på folk?

93 Martha Grundlæggende set tror jeg at jeg kan stole på folk, også selvom der ikke var en mellemmand, men jeg tror jeg føler at der er en større, at det er knap så naivt at gøre det, hvis der er brug for det. Men jeg går aldrig ind til det med sådan en "nå, kan man nu stole på dem". "gad nu vide om det også, ja, om de nu gør det ordentligt".

94 Mie Hvordan går du så ind til det?

241 Appendix F3. Martha, peer user 242

95 Martha Sådan helt "alle synes det her er en god mulighed, som alle udnytter på bedste vis og synes er godt". Det er sådan min tiltro til folk tror jeg.

96 Mie Har du overvejet at være vært?

97 Martha Det har jeg voervejet mange gange. Men jeg bor i et bofællesskab, så derfor giver det ikke så meget mening at leje mit værelse ud. Så skal det ligesom koordineres med de andre. Og det er simpelthen for besværligt ift hvad man ville kunne få ud af det. Og jeg tror heller ikke min udlejer ville synes det var en særlig god ide. Men boede jeg i en bolig for mig selv, eller altså, som var min egen og ikke et bofælle- skab, så ville jeg helt sikkert overveje det, og både mens jeg var hjemme og mens jeg ikke var.

98 Mie Jeg tror vi er ved at være igennem det. Har du sådan ændret opfattelse af Airbnb undervejs? Eller det at bruge det. Hvordan var det første gang ift. Femte gang?

99 Martha Altså jeg tror det jeg mest har ændret det er det der med om jeg har lyst til at bo et sted hvor værterne også er det, eller hvor der også bor andre. Tidligere valgte jeg Airbnb ud af nød, men nu har jeg haft så gode oplevelser med det. Altså at bo sammen med værterne eller at der har været andre, at jeg også har fået lyst til at gøre det, sådan så at det er fedt at kombinere hvis man har en uges ferie, at man bor to steder. Det ene for en selv, det andet med nogle værter. Jeg tror typisk også at jeg går efter nogen lokale, hvis det så skulle være.

100 Mie Spørger man dem så om de så har lyst til at give nogen fif eller drikke en øl.

101 Martha Jeg tror også bare at jeg har oplevet at det er kommet helt naturligt, at man så lige pludselig har stået i køkkenet, og så er det endt med at man har spurgt om de vil have et glas vin fordi man lige havde åbnet en flaske, og så er der bare gået snak i den, og så har man lige pludselig delt det, så man har delt den mad man var ved at lave og ja, og så har de givet en masse fif mens man har siddet og snakket, og man har hørt en masse om stedet og, man har fortalt om sig selv og der hvor man selv kommer fra og alt mulig. Så det er nok startet lidt som en, det her er et økonomisk smart alternativ, men så er det så mere blevet til, at det giver nogle bedre oplevelser.

242 Appendix F4. Chris, peer user 243

F4. Chris, peer user

Linje Navn Citat

2 Mie Kan du ikke starte med lige at fortælle mig kort om dig selv?

3 Chris Jo. Jeg er 28 år og fotografstuderende, bor på Vesterbro København.

4 Mie Hvad hedder du?

5 Chris Jeg hedder Chris Tonnesen. Det er selvfølgelig også godt at vide.

6 Mie Og du har brugt Airbnb både som gæst og som vært?

7 Chris Ja. Mest som gæst. Men en enkelt gang som vært.

8 Mie Kan du huske hvornår du brugte det første gang?

9 Chris Det er nok 2 år siden, hvor jeg skulle til Paris med min chef med arbejde.

10 Mie I hvilke situationer har du brugt det?

11 Chris Primært arbejde, faktisk. Hvor vi har skullet til udlandet og arbejde. Og så på ferie med min kæreste. Lidt halvt-halvt tror jeg.

12 Mie Så altid sammen med nogen.

13 Chris Ja, det har altid været sammen med nogle andre.

14 Mie Når du har været af sted har du så lejet et helt sted eller bare et værelse.

15 Chris De fleste gange et helt sted. Og en enkelt gang lejede vi et værelse med min kæreste i New York.

16 Mie Hvad er det ved Airbnb som tiltaler dig?

17 Chris Altså den første ting er prisen. Fordi vi skulle til New York og det er en virkelig dyr bo at bo på hotel i. Nej, det var faktisk Paris. Nå, men uanset hvad så var det prisen, der har været den første grund til at gøre det. Og så fordi, hoteller er bare sindssygt dyre, altså. Men når man så har prøvet det en gang eller to så går det ligesom også op for en hvor behageligt det kan være at bo i et hjem fremfor et hotelværelse, som ofte er trivielt og kedeligt og upersonligt. SÅ er det meget sjovere at bo et sted som er personligt, og hos en vært som ofte efterlader tips og som kan hjælpe en til området.

18 Mie Hvad er det der er godt ved det?

243 Appendix F4. Chris, peer user 244

19 Chris Det at man er i direkte kontakt med en lokal og man føler sig i kontakt med en der bor der. Så det er både at man føler man har en man kan spørge noget om, og man har en direkte linje til en som bor der. Det ved jeg ikke, det er ret fedt.

20 Mie Har du udnyttet det?

21 Chris Ja. Altså vi har for det mest lejet hele steder så det er ikke fordi jeg har brugt Airbnb som Couchsurfing hvor man har siddet og snakket med folk. Jeg har ikke opsøgt Air- bnb som en enkeltværelses-ting for det tror jeg bliver for personligt for mig, specielt når man er på arbejde. Så vil man gerne have at når man kommer hjem, så skal man ikke forholde sig til andre mennesker, men man skal koble af og følge op på sit arbejde. Men jeg synes det er tiltalende at man kan finde et sted som matcher ens egen ide om det land man gerne vil til. Man kan opsøge forskellige typer lejligheder man kan identificere sig med, man kan finde en lejlighed hvor man tænker det her, det ligner noget jeg ville lave. Det ville være fedt at bo der.

22 Mie Er det det du kigger efter?

23 Chris Det er en del af det. Bestemt. Ligesom med hoteller handler Airbnb også om pris og location. Men det er klart, man har også et ekstra lag der hedder hvordan ser der ud. Det er ligesom at du kan booke et hotel hvor alle værelserne er forskellige og du selv kan få lov at vælge et værelse. Det er jo meget sjovt. Men det går selvfølgelig begge veje. Der er også meget mindre pænt som man ikke gider at bo i. Men det kan man jo selvfølgelig bare vælge fra.

24 Mie Hvad er det der afgøre om det skal være Airbnb frem for et hotel. Eller et tredje valg, et hostel.

25 Chris Jeg tror det er den perfekte gyldne middelvej for mig.

26 Mie Hvad mener du med det?

27 Chris Både at man.. Der er noget rart over at bo i et hjem som føles som et hjem frem for at bo i et tomt hotelværelse. Som det jo typisk er. Men så er det også et spørgsmål om at det typisk er billigere. At der er penge at hente. Jeg har ikke et behov for at betale 30- 40 procent ekstra for at bo på et hotel. Så vil jeg hellere spare de penge, bo på Airbnb og bruge pengene på noget andet.

28 Mie Vælger du altid Airbnb?

29 Chris Ja, det er jeg begyndt på. Det er min første indskydelse.

30 Mie Så når du skal et eller andet sted hen, være det med arbejde eller privat, så tænker du

244 Appendix F4. Chris, peer user 245

nu skal jeg finde et sted at bo, og så tænker du Airbnb?

31 Chris Ja.

32 Mie Og hvad gør du så?

33 Chris Jamen så går jeg ind på Airbnb og søger lidt rundt. Altså man kan jo hurtigt bruge meget tid på at lede efter det rigtige sted også, men det er der også lidt noget sjovt i, at man kan finde et sted der passer en både på hvor det ligger, hvordan det ser ud og hvad det koster. Det synes jeg er meget underholdende.

34 Mie Hvad kigger du efter på folks annoncer?

35 Chris Jamen, jeg kigger efter at det ser rart ud at være der, og at det ikke er rodet og beskidt.

36 Mie Så billeder primært?

37 Chris Det er lidt den der trifector stadigvæk. Altså jeg sætter et prisniveau til at starte med, for at starte med at sortere hvor højt vil jeg gå op, og hvor langt vil jeg gå ned. Det er første valg. Og så kigger man derefter på kortet: hvor vil jeg gerne bo. Og tredje faktor er så når man har de to på plads kan man begynde at kigge på, nå men hvad er der så af lejligheder i det område. Og så kigger jeg på dem og gemmer dem jeg synes er interessante.

38 Mie Hvad er det der gør at de er interessante?

39 Chris Jamen, som sagt ud over at de ligger det rigtige sted og koster det rigtige, så er det at de har nogle gode anbefalinger, en god beskrivelse, altså en vært der virker til at have taget stilling til at de gerne vil gøre det her fordi de synes det er mere end bare at tjene penge, fordi de synes det er lidt fedt at kunne give folk en god oplevelse. For det er selvfølgelig grænseoverskridende at skulle ind i nogens hjem, og derfor er det også rart at vide at de synes det er ok, eller har forsøgt at gøre det lækkert. Og nu arbejder jeg i et æstetisk felt så jeg kigger selvfølgelig også på om jeg synes stedet er... om jeg forestiller mig at det er et sted hvor jeg vil kunne slappe af og føle mig hjemme.

40 Mie Du nævnte anbefalinger, hvad betyder de?.

41 Chris Jamen de betyder selvfølgelig noget. Det betyder at hvis de har dårlige anbefalinger, et dårligt rygte, så har jeg jo ikke lyst til at bo der. Jeg har haft en enkelt oplevelse med en vært som var sød på papiret, men viste sig at være en smule besværlig. Og det er selvfølgelig også en af de negative ting, hvis du bor på et hotel, så er bundlinjen ligesom sat i at det er et hotel. Du har ikke på samme måde en dårlig vært du skal håndtere, eller kattehår over det hele fordi der ikke er ryddet op som de måske skulle

245 Appendix F4. Chris, peer user 246

ha gjort. Det er så det negative ved det. men de kan også kan være gode til at virke som en guideline på hvad det er for en type sted. Og det kan godt være grænseover- skridende at booke et sted som måske ikke har nogle anbefalinger fordi at man så ikke føler man har den der inside, som andre vil kunne give en. Og det er jo også en af de positive ting ved Airbnb, at brugerne kan gå ind at gi og få anbefalinger. Det ligger ligesom også en anden linje for hvordan man opfører sig, fordi man ved at det reflek- tere på en. Og typisk de værter som tager det seriøst sørger jo også for at have nogle gode anbefalinger. Der er mange som agerer som hosts, helt enkelt.

42 Mie Så de yder en god service eller hvad?

43 Chris De yder en god service og ved at hvis de vil have folk boende i deres lejlighed af flere omgange, så bliver de nødt til at på en eller anden vis yde en god service eller gøre sit yderste for at dem der kommer og bor der er glade for det.

44 Mie Forventer du at der bliver leveret en god service?

45 Chris Jeg forventer ikke at der bliver leveret en god service som sådan. Men jeg forventer at stedet er gjort rent og klart til at der skal bo nogen som ikke er lejeren selv. Så alt det personlige skrald er fjernet. Men det er ikke fordi de skal rydde lejligheden, overhovedet. Den skal være præcis som når de selv bor der. Og det er som sagt en af de grænseoverskridende ting ved Airbnb, for på et hotel er der ligesom en standard der hedder at det er ryddet op. Ellers er det fandme et dårligt hotel du har fundet, hvis det er klamt. Så det er den risiko man kan løbe. Men kan jo godt på trods af gode anbefalinger finde et sted, og når man så kommer, så har lejeren været stresset, og ikke fået ryddet ordentligt op og ikke fået ryddet ud endnu, eller at det er besværligt at lave nøgle drop-off. Men det er jo der anbefalingerne kan agere som pejlemærke på hvad der er at at forvente.

46 Mie Har du.. Hvad er dine forventninger når du kommer til et sted?

47 Chris Jamen, jeg har ikke så høje forventninger som sådan. Som sagt jeg forventer at stedet er gjort pænt og rent og nydeligt, så man ikke føler at man skal rydde op efter nogen der har været der før. Så det er ikke fordi jeg forventer at værten er fleksibel, men en af de svære ting ved Airbnb er at man skal have overdraget nøglerne på en eller anden måde, det kan nogen gange godt være lidt...

48 Mie Ja, hvordan gør man det?

49 Chris Jamen det er lidt forskelligt. For det meste er værterne hjemme, virker det til. Og hvis ikke de er hjemme har de måske lagt nøglerne ved en nabo eller i en kiosk, eller et eller andet sted man lige kan hente den. Og en enkelt gang har jeg oplevet at de var sat

246 Appendix F4. Chris, peer user 247

ud i en hængelås, man kan låse op og så er nøglerne inden i. Så jeg har ikke haft problemer med det.

50 Mie Og det hele er fint?

51 Chris Ja. Altså jeg har ikke oplevet problemer med det udover en enkelt gang hvor vi havde en dårlig oplevelse med en vært som.. Vi var lidt forsinket i flyveren, og det havde vi sagt til hende, og hun sagde det var fint og hun blev i lejligheden. Og da vi så skulle anmelde hinanden bagefter brokkede hun sig helt vildt over at vi ikke var kommet til tiden. Men der havde vi givet lyd om det, vi havde så går snakket i telefon med hende og der var hun bare "ej, jamen det er så fint" Og forinden det havde hun sagt, at hvis ikke i når det til tiden, så lægger jeg nøglen ned til kiosken. Så alt var cool. Men åben- bart ikke alligevel. Så fik vi en dårlig anmeldelse fordi at det synes hun ikke var okay, på trods af at vi havde taget alle forhold. Vi havde sagt til hende at vi er forsinkede, og det havde vi skrevet allerede fra København af. Fordi vi var forsinkede allerede der. Så jeg skrev bare, vi bliver måske et par timer forsinkede. Hvor hun bar sagde at det ikke var noget problem.

52 Mie Og så gav hun jer en dårlig anmeldelse?

53 Chris Ja, men der var flere ting til det, men det var en af de ting som hun brokkede sig over, og det var noget pjat.

54 Mie Prøv at fortæl om den oplevelse

55 Chris Jamen vi boede i en lejlighed i NYC som fungerede som en arbejdsplads eller studie for hende der havde den. Og så havde hun et hjem i den nordlige del af NYC, upstate, hvor hun boede, hvor hun skulle køre ud. Og hele lejligheden er fin, men der er en radiator der knirker helt vildt. Det har jeg så efterfølgende fundet ud af at det gør de åbenbart bare i New York. Og på et tidspunkt skriver hun til os og siger at hun har brug for at komme ind i lejligheden, fordi hun har en kunde som skal have lavet nogle mål. Og det håbede hun var ok, hun var sådan meget stille og rolig om det. Og hun sagde at vi behøvede ikke at rydde op, hun skulle bare lige ind i forrummet, som hun bruger som studie. det er selvfølgelig lidt irriterende når man er der på arbejde men vi var alligevel ude, så vi skrev til hende at det var fint, og vi sørgede for at rydde op - fjerne alle vores ting så vidt muligt og gøre det præsentabelt. Og det brokkede hun sig over i anmeldelsen bagefter. Jeg skrev en ikke fuldt ud positiv anmeldelse af hende fordi jeg synes radiatoren larmede og jeg synes at det var mærkeligt at hun skulle ind i lejligheden mens vi var der. Og så fik vi bare en tilbage som var virkelig slem, hvor hun sagde "det var ulækkert på badeværelset, hvorfor havde vi ikke gjort det rent når hun skulle komme ind i lejligheden". Og det var sådan lidt: "Vi har lejet din lejlighed". Altså da hun kom midt på ugen. Da brokkede hun sig. Og hun havde sagt at vi

247 Appendix F4. Chris, peer user 248

ikke behøves at gøre noget, hun skulle bare lige ind at måle. Så det var bare en mær- kelig oplevelse. Og dem er der jo derude. Og det er en af de ting hvor jeg forestiller mig, at det er derfor priserne er lidt lavere, det er fordi at der er nogle ting derude som er mindre godt, og det er så med i ens cost-benefit analyse af hvad det lige er man skal - hvordan man skal vælge. Man er villig til at løbe den risiko at stedet ikke er helt perfekt. Fordi at det så er billigere.

56 Mie Og det er okay?

57 Chris Ja det synes jeg. Det er ok i den forstand at man sjældent går blind ind til det for der er jo anmeldelse. Og hun havde fine anmeldelser, det er jo ikke fordi at det var et horri- belt sted at være, der var bare lige nogle personligheds-clashes mellem os. Hun havde ellers ok anmeldelser og det var en godt sted at bo. Så det var ikke fordi det var et problem som sådan. Så pga. de der anmeldelser så er man uheldig hvis man finder et sted som er direkte klamt. Men det kan ske. Jeg har en veninde der fløj til Barcelona hvor værten havde sovet over sig og havde tømmermænd og ikke havde fået gjort rent, og spurgte om de kunne vente tre timer med at checke ind, og de var lige fløjet på tværs af Atlanten og var trætte. Så ja, sådan nogle ting er der jo også. Men der lader det også til at Airbnb er gode til at gå ind og hjælpe. Man kan tage direkte kontakt til Airbnb og sige, prøv at hør her. Det her sted er simpelthen for ulækkert, eller værten er ikke ude, hvad fanden skal jeg gøre. Nu har jeg ikke selv oplevet det, men fra hvad jeg har hørt er de gode til enten at finde et andet sted eller at sørge for at man får noget rabat. Det virker til at de er meget servicemindede. De ved godt at folk skal have en god oplevelse, for ellers kommer de ikke tilbage.

58 Mie Hvad betyder den der oplevelse i havde med hende kvinden?

59 Chris Den betyder ikke noget. Det er ikke noget der har af skræmt mig.

60 Mie Havde du det in mind næste gang du skulle booke?

61 Chris Næh, ikke rigtigt. Som sagt, det var jo bare en af dem hvor tingene ikke var som de skulle være på papiret. Men de fleste af de værter man møder er det stik modsatte. Søde og imødekommende og hjælpsomme. Og på en mærkelig måde synes de det er fedt at der kommer folk og bor i deres hjem fra et andet land af.

62 Mie Hvordan kan du mærke det?

63 Chris Bare at de virker entusiastiske og velkomne. Som sagt, det er ikke fordi jeg opsøger steder hvor man skal sidde med hinanden på skødet, men de virker bare søde. Jeg tror de synes det er sjovt også.

248 Appendix F4. Chris, peer user 249

64 Mie Er der nogle særligt gode oplevelser?

65 Chris Ja, både og. Det er ikke fordi jeg opsøger de her oplevelser med værten, jeg lejer tit, så vidt muligt, et tomt sted. Nu er jeg trods alt 28 og føler mig lidt mere voksen, så jeg har ikke behov for Couchsurfer-stilen som det kan være hvis man lejer et værelse. Så vil jeg gerne betale de ekstra penge for at få et helt sted. Og det er jo også et spørgs- mål om pris. Det er meget billigere at leje et enkelt værelse, end det er at leje en helt lejlighed. Men da jeg var i New York sidst boede vi hos en fyr der hedder Michael ude i Bushwick, og han var helt vild sød og snaksagelig og havde masser af gode ideer og tips, og svarede på sms hvis man havde brug for hjælp eller et spørgsmål. VI havde nogle meget varme radiatorer, og så var han med det samme klar til at undskylde og komme forbi og kigge på det.

66 Mie Så de fleste er søde?

67 Chris Det er 100 procent min oplevelse.

68 Mie Føler du dig altid tryg ved at skulle bruge det?

69 Chris Ja. Det synes jeg. Jeg synes ikke der er noget ubehageligt ved det. Som sagt der er også de der anmeldelser, så man har en ide om at man ved hvad man går ind til. Man skriver jo typisk lidt frem og tilbage med folk før man booker stedet eller efter man booker stedet. Man kan chatte lidt med hinanden, hvis man vil. SÅ man kan få en fø- lelse af personen i den anden ende. Typisk når man har booket et sted så får man også en velkomst besked om at de glæder sig til man kommer og sådan og sådan. Det er sjælendt at man ikke høre fra dem. De virker til at de synes at det er lige dele fedt at de kan tjene nogle penge og lige dele fedt at de kan give folk en oplevelse. Det virker som en win-win på mange måder.

70 Mie Hvordan er det så når man kommer frem og åbner døren? Kan man godt føle sig hjemme?

71 Chris Ja, det synes jeg godt, man skal lige vænne sig til det. Første gang man gør det især, skal man vænne sig til at det er nogens hjem og at der er en hjemmelig duft og står personlige ting rundt omkring. SÅ første gang var det måske lidt grænseoverskridende fordi man er vant til noget andet. Men når man har gjort det en gang eller to, så er det ikke noget problem. Som sagt, værterne gør også meget for at man skal føle sig hjemme. Og velkomne. SÅ får man en ordentlig overlevering så at sige, og får af vide, at det er ok man bor der. Jamen så føler man også automatisk at det er ok.

72 Mie Bliver oplevelsen eller rejsen anderledes fordi man bor privat end hvis man havde boet på hotel?

249 Appendix F4. Chris, peer user 250

73 Chris Ja, jeg synes den føles mere personlig, mere autentisk, fordi at tit afspejler hjemmet en form for facet i byen.

74 Mie Hvad mener du med det?

75 Chris Jamen det ved jeg ikke. Der er bare noget andet ved at bo i en eller anden brownstone uden for New York i stedet for at bo på en eller anden firkantet hotel inde midt i byen. Man føler man er i byen på en anden måde. Når man er på hotel, så er man stemplet som gæst. Fordi du bor på et hotel, du er ikke en del af byen. Men når man bor i en lejlighed i byen så er det som om at man bliver 10 procent mere den by hvor man er, fordi man i det mindste bor i et rigtigt New York’er hjem. Eller pariser hjem. Som har nogle facetter. Som er formet efter byen, om man vil. Fremfor omvendt.

76 Mie Kommunikere man eller med værten undervejs?

77 Chris Ja, typisk. En smule, hvis der er behov for det. Hvis værten har behov for at tjekke ind og spørge om alt er ok, så gør de jo det. OG det er jo rart når man føler at der bliver fulgt op på om der er noget i vejen, eller noget de skal tage stilling til. Og omvendt, så har man jo selv kontakt-muligheder både igennem Airbnb og typisk har man også udvekslet telefonnummer eller mails, hvis det er relevant. Og det oplever jeg da også at de for det meste er hurtige til at svare tilbage hvis man har et spørgsmål eller at der er et problem. Så hvis der er behov for det, så ja. Men det optimale er selvfølgelig at der ikke er behov for det. Men det gør nu ikke noget.

78 Mie Du nævnte at du har været vært en enkelt gang også. Hvad var det for en oplevelse?

79 Chris Det var ligesom første gang man bruger Airbnb som gæst, så er det også lidt grænse- overskridende at man invitere nogle ind i sit hjem. Men fordi at man selv har været derude og har fået en god oplevelse ved at være Airbnb gæst, når man så lejer sit eget sted ud, så vil man gerne have, at de personer som så kommer i ens hjem også får en god oplevelse. Det er som om at de har formået at skabe en god community stemning, uden at der er helt vild meget involvering i det, så føler man at når man er Airbnb bruger så har man sådan at - det synes man er fedt. Så er man en del af noget. Eller det er i hvert fald min oplevelse. Så derfor vil man selvfølgelig gerne sørge for at de som bruger ens hjem mens man selv er væk, at de får en god oplevelse ved det. Og så var det jo totalt praktisk for os at vi kunne leje vores lejlighed ud mens vi selv var på ferie. Så vi kunne tjene ekstra lommepenge og de kunne få et billigere mere personligt sted at bo. Det virker til at der var mange gode ting ved det.

80 Mie Hvad gjorde I for at de kunne få en god oplevelse?

81 Chris Jamen vi gjorde selvfølgelig ordentligt rent som det første, det tager jo også noget tid,

250 Appendix F4. Chris, peer user 251

men man tjener jo penge på det så der er vel en del af ens timeløn. Så efterlod jeg en gammel computer som de kunne bruge til Internet, hvis nu de ikke havde noget med. Jeg havde skrevet en lille guide med lidt anbefalinger til området. Vi havde sågar efterladt en flaske vin eller champagne, men glemt at skrive at det var til dem, så den stod i køleren da vi kom hjem. Men det er de der små ting, som jeg også håber at når jeg kommer ud, at folk har gjort for at man skal føle sig velkomne. Eller at sige; der er noget kaffe i køkkenet, det skal i bare tage af. De der små ting der gør at det er virkelig rart fremfor at komme til et tomt hotelværelse hvor det eneste der er er en dyr mi- nibar. Man føler sig.. Nogen der har haft lidt omtanke ved det. Men det kan ligeså vel være at der ikke er noget, og det er også helt fint.

82 Mie Så det er ikke en forventning man har?

83 Chris Det er slet ikke noget man kræver. Det er ligesom at finde en chokolade på hovedpu- den på hotellet. Som altid er fedt, men det er jo ikke det der er afgørende for oplevelsen. Og så er det typisk mere end et stykke chokolade man finder i lejlighederne.

84 Mie Hvad så efter, når du har været ude at bo, og du kommer hjem og det er færdigt. Giver du så en anmeldelse?

85 Chris Ja. Det gør jeg. Det ved jeg ikke om man skal faktisk. Men det gør jeg. Og jeg prøver at være positiv, men hvis der har været noget negativt, så skal det selvfølgelig også nævnes i kraft om at man er nødt til at alarmere folk om forhold som man selv har oplevet. Sådan at andre folk ikke får samme oplevelse.

86 Mie Så det er for at hjælpe hinanden?

87 Chris Det er for at hjælpe gæsterne for at undgå dårlige oplevelser, men også for at hjælpe gæster hvis man nu har haft en god oplevelse, og for at hjælpe ærten, hvis de har været mega søde, så er det for at hjælpe dem til at leje deres lejlighed ud igen. Og så er det jo meget rart med en form for gennemsigtighed. Som sagt, det kan godt være lidt ab- strakt at leje et værelse hos en eller anden man ikke kender et eller andet random sted i en by man ikke ved hvordan er. Og når man ser på billederne kan det godt se ud på en måde uden at det er sådan. Så derfor synes jeg det er vigtigt med anmeldelse, og ærli- ge anmeldelser. Man er nødt til at sige sin mening. Så det gør jeg.

88 Mie Har du ellers anbefalet andre at bruge Airbnb?

89 Chris Ja. Jeg kan ikke lige komme på nogle konkrete eksempler, men jeg snakker altid godt om det. Jeg tror efterhånden det er så stort at de fleste ved hvem Airbnb er, så det er sjældent du finder nogen der ikke ved hvad det er. Men i og med at jeg kun har haft gode oplevelser, så vil jeg gerne sige til folk at det har jeg brugt og det synes jeg var

251 Appendix F4. Chris, peer user 252

rart.

90 Mie Tænker du over at det er en virksomhed som står bag?

91 Chris Både og. Jeg føler ikke at der er en virksomhed som sidder og lukrerer helt sygt på det, hvilket de sikkert gør, men det føles ikke sådan. Man mærker virksomheden når man har problemer. De er gode til at steppe ind. Vi havde også lejet en lejlighed, som efter et par dage blev aflyst fra værtens side. Og så går Airbnb også ind og siger "vi beklager at din vært har aflyst - vi giver dig 20 procent ekstra til at finde et nyt sted, så du kan få en god oplevelse".

92 Mie Altså penge?

93 Chris Ja, penge. Så giver de en form for rabat. Og det har jo ikke noget med dem at gøre at værten aflyser. Men de skal selvfølgelig tage ansvar for at det på en eller anden mær- kelig måde er dem der lejer lejligheden ud igennem en tredje. Det er lidt komplekst, men det virker til at de er gode til at gå ind og tage ansvar, så ja, jeg oplever at der sidder en virksomhed, men at de er nogle.. ja, det ved jeg ikke. De er jo en del af communitiet på en eller anden måde, og det virker ikke så corporate, hvis det er det rette ord?

94 Mie Så de stepper ind når der er problemer?

95 Chris Ja. Det virker sådan. Plus, det er jo en god side og den er sat brugervenligt op og giver mening at bruge. Jeg forestiller mig også at de har nogle gode guides og anbefalede hjem, så der er der jo også før. Men det virker ikke til at de på noget tidspunkt er en styrende kontrol i processen. Det er mere en bruger til bruger ting hvor de så står på sidelinjen og sørger for at tingene er som de skal være. Og de blander sig så lidt som de kan, tror jeg.

96 Mie De tager jo en procentdel for det. Omkring 10 procent. Er det okay?

97 Chris Det synes jeg. Det er ikke noget jeg tænker over, men det er vel mest fra udlejerens side. De kan selvfølgelig opjustere prisen derefter, men jeg synes prislejet er så fornuftigt, at det tænker jeg ikke over. De penge betaler jeg glædeligt, fordi det stadig er langt billigere end alternativerne. Så længe at det køre godt og at de stepper ind, så synes jeg det er meget fornuftigt.

98 Mie Så de har et ansvar?

99 Chris Ja, uden jeg ved hvor meget de tjener, så føler jeg mig godt hjulpet på vej. Jeg har endnu ikke tænkt, at det burde de lige optimere eller det kan ikke passe at de tjener så og så mange og så fungerer det her ikke engang. Jeg synes at det spiller ret godt. Og

252 Appendix F4. Chris, peer user 253

de sender fotografer ud når man lejer ud. Så de er godt til at tage nogle udgifter på sig for at hjælpe både værter og gæster. Så for de der 10-12 procent føler man også at man får noget. Hvis du lejer din lejlighed ud og se spørger "skal vi ikke sende en fotograf ud", så får du jo rent faktisk en håndgribelig ydelse for de penge, som man kan bruge 100 procent til noget, for hvis man har nogle ordentlige billeder, så er det nemmere at leje sit sted ud.

100 Mie Kunne du finde på at gøre den uden om Airbnb?

101 Chris Jeg kunne godt finde på at gøre det i mit netværk. Bestemt. For så er det jo nogen man kender. Det er igen den der med at det jo er folk man ikke kender. Og det er det som kan være besværet. Fordi man ikke ved hvem det er der kommer, om de behandler det pænt eller om den lejlighed man kommer til er hvad den har lovet. Så det kunne jeg godt, men jeg tror ikke jeg ville vælge det ene frem for det andet. Hvis jeg skulle leje den ud ville jeg måske slå op på Facebook "hej jeg skal leje min lejlighed ud, er der nogen som kender nogen?". Og samtidig lægge den op på Airbnb. Jeg tror ikke jeg foretrækker det ene eller det andet. Det er ikke en sidste løsning i hvert fald.

102 Mie Det var det hele.

253 Appendix F5. Mie, peer provider 254

F5. Mie, peer provider

Linje Navn Citat

2 Ego Kan du ikke starte med at fortælle mig kort om dig selv, hvem du er?

3 Mie Jo, men øh, jeg hedder Mie. Og jeg er nyuddannet fra Danmarks medie og journalist- højskole med en uddannelse i kommunikation. Jeg er lige blevet 26, i går.

4 Ego Tillykke med det.

5 Mie Jo tak, øhh. Ja, er der noget andet du tænker du gerne vil vide noget om?

6 Ego Hvor bor du henne?

7 Mie Jeg, ja undskyld, jeg bor her på Nørrebro, ved Nørrebro station, jeg bor sammen med min søster, faktisk. Og vi to har en lejlighed her på Nørrebro.

8 Ego Dejligt. Hvornår brugte du Airbnb første gang, kan du huske det?

9 Mie Det gjorde jeg, det er ved at være et halvt år siden vi startede op med det, det var omkring efteråret eller vinteren 2014.

10 Ego Og det er så som vært, eller udlejer?

11 Mie Ja, som vært, og ligesom lejede den her lejlighed ud som vi har på Nørrebro.

12 Ego Sådan på fast basis, eller mere..

13 Mie Altså nej, vi havde egentlig. Det der jo er så smart ved det, er at man har den der kalender, og så kan man ligesom plotte ind, hvornår er det at jeg selv ved, at jeg skal være i lejligheden, fordi jeg holder fest, eller fødselsdag eller whatever, og så lagde vi egentlig bar det op, og så kommer folk jo med anmodninger om, at vi kunne godt tæn- ke os at være her fra den dato til den dato og så kunne man ligesom bare tage stilling til det. Det skal lige siges at vi ikke pt. er på Airbnb, men det har vi været.

14 Ego Er det med den her lejlighed?

15 Mie Ja.

16 Ego Hvor mange gange ca. har der været nogen her?

17 Mie Jamen det er omkring 5 gange eller sådan noget, har vi haft besøg. Og det har været alt lige fra en weekend, til en helt uge

254 Appendix F5. Mie, peer provider 255

18 Ego Hvor bor du så selv?

19 Mie Jamen jeg har boet meget ved min kæreste, og min søster har boet meget ved sin kæ- reste så, i den periode.

20 Ego Så det er hele lejligheden i har lejet ud.

21 Mie Yes. Ja, det har vi ligesom bevidst gjort, altså man kan selvfølgelig godt leje et værel- se ud, men vi havde det sådan, at hvis det var vi gerne ville tilbyde den oplevelse, det nu er, så ville vi gerne leje hele lejligheden ud, også når vi nu begge to havde muligheden for at sove andre steder. Så..

22 Ego Hvor sov din søster, sagde du?

23 Mie Ved sin kæreste. Men det er jo også, nu kommer vi begge to fra Jylland, sjovt nok når vi er søskende, øh, men hvis vi vidste at vi var i Jylland i en længere periode, så vidste vi også at vi i den periode kunne leje det ud.

24 Ego Smart.

25 Mie Ja. Det skulle ikke stå tomt og vi kunne tjene en skilling på det.

26 Ego Ja, men kan du sige lidt mere om det, hvorfor lejer i lejligheden ud?

27 Mie Det primære er jo at få en lille ekstra indkomst. Altså det er jo derfor man kommer i gang med det. At man så gør det for at hjælpe nogen også - selvfølgelig. Men primært har det været fordi vi begge to har været på SU, og penge ikke lige har været... Og det er en dyr lejlighed vi bor i. Vi giver omkring 5000 kr. hver i måneden, så det har det simpelthen været et supplement til det.

28 Ego Et tilskud til jeres husleje?

29 Mie Ja præcis

30 Ego Så for at opretholde jeres levestandard, kan man sige?

31 Mie Ja netop.

32 Ego Hvad med aller første gang i skulle lægge lejligheden op, hvad snakkede dig og din søster så om, hvilke overvejelser gjorde i jer?

33 Mie Jamen, grunden til at vi faktisk kom på Airbnb er fordi at en af mine søsters venner havde gjort det, og havde anbefalet det og sagt at det fungerede rigtig rigtig fint. De lejede så kun et værelse, og nogen gange lejede de også hele deres lejlighed ud, og de

255 Appendix F5. Mie, peer provider 256

sagde bare, at det var rigtig godt, og de kunne få sådan, jeg kan ikke huske hvor meget per nat, men det var en god sum penge, og de havde nogle gode erfaringer med det. Så vi tænkte egentlig, vi stod og begge to kunne bruge lidt ekstra penge, og så downloa- dede vi app’en, og så videre og læste lidt omkring det, hvad andre folk gjorde, tjekke- de lidt omkring her i området, hvad der ligesom var standarden, og så tror jeg egentlig, det var egentlig mig, der selv oprettede profilen. Jeg tog nogle billeder af hele lejligheden, og så talte vi lidt omkring, der skulle væe noget om trafik, altså hvordan man kommer med offentlig transport, og hvad der lå i nærheden, men jeg synes faktisk at deres app var ret intuitiv ift. netop at få oprettet den her profil.

34 Ego Så det var let?

35 Mie Det var rigtig nemt at gøre det, og nemt også at få en tekst der var fyldestgørende, som jeg tænker også for alle dem der skulle leje vores lejlighed

36 Ego Hvad skal der stå i sådan en tekst

37 Mie Jamen, altså jeg er jo meget, nu er jeg jo kommunikationsmennesker, så jeg er måske lidt mere omkring, men selvfølgelig transport, hvad ligger der omkring, hvor lang tid tager det at komme ind til centrum, til de større attraktioner, hvis det er sådan turrist, hvor stor er lejligheden, hvad er der af faciliteter her, hvad er det i forventer os, altså sådan noget med at man kun må ryge på vores altan, og at der, ja, sådan nogle forskellige ting, jeg kan ikke engang huske om vi skrev at der også bor en hund her, sådan hvis der skulle være nogen med allergi.

38 Ego Så få alle detaljer med?

39 Mie Præcis, simpelthen så det kunne være fyldestgørende for en beslutning, altså dem der sidder i den anden ende, så de kan tage en beslutning om, om det var her eller et andet sted, at de skulle være.

40 Ego Tænker du på det som salgsmateriale?

41 Mie Både, og. Selvfølgelig vil man gerne gøre sin lejlighed så attraktiv som muligt, men det er helt sikkert også pga. af brugervenligheden. Altså sørge for at dem der sidder i den anden ende, at de har de oplysninger de skal bruge for at tage en velovervejet beslutning. ja.

42 Ego Hvad så, øhm, når der er nogen der anmoder om at ville bo i jeres lejlighed, kigger du så på hvem de er?

43 Mie Nej, faktisk ikke. Det har jeg egentlig ikke, jeg synes faktisk folk er ret gode når de så skriver en besked, så skriver de også tit omkring dem selv eller sådan, hvem det er der

256 Appendix F5. Mie, peer provider 257

kommer, jeg synes tit den første kontakt, der kommer fra dem handler meget om: vi er i København på det her tidspunkt, er det muligt at vi kan leje, eller måske har de nogle individuelle spørgsmål til faciliteter her, fx har vi elevator herop, det er en af de ting der er blevet spurgt om. SÅ det er egentlig meget på den måde, at man ligesom starter op. Jeg ser ikke så meget på personen, det betyder ikke så meget for mig. Jeg ved ikke, jeg mener også at man kan gå ind og se på anmeldelser på personen? Det har vi faktisk ikke gjort. Det har ikke været noget vi har haft behov for. Man kan selvfølgelig kalde det naivt, man kan kalde at vi bare tænker altid det bedste om folk, og tænker at ja, selvfølgelig. Og hvis vi kan hjælpe hinanden, ja.

44 Ego Kommunikerer i så mere inden nogen kommer?

45 Mie Ja. Nogen mere end andre, det er sådan meget forskelligt også hvor meget folk har brug for at få af vide, fordi nogen er bare sådan, har været sådan "jamen vi vil bare gerne have det der, kan det lade sig gøre", og så siger jeg "ja det kan godt lade sig gøre", og så siger de "super fint så gør vi det" Og så snakker jeg faktisk ikke mere med dem før de dukker op i lejligheden. Men nogen vil rigtig gerne have meget hjælp, der har også været nogen jeg synes har krævet lidt for meget, fx har der været nogen der gerne ville have at vi skulle finde ud af hvor man kunne leje en ladvogn til en cykel. Og det forventede de at vi gjorde. Men det var så også en familie, som var meget krævende, som var lidt en dårlig oplevelse. men ellers, det kan også bare være sådan noget, hey, altså omkring, hvad med transport, hvordan kommer jeg fra lufthavnen og herud, og det er sådan, jeg vil meget gerne hjælpe og sparre og sådan noget, men der er også grænser. Jeg gider ikke sætte en time af til at finde ud af hvor det er billigst at finde ladcykler i nærheden.

46 Ego Men du vil gerne dele det du ved?

47 Mie Netop, jeg vil meget gerne dele alt den viden jeg har, jeg gider bare ikke at skulle bruge tid på at skulle researche alt for meget på det, med mindre de selvfølgelig har et eller andet specifikt, som altså, men ja, jeg vil meget gerne dele min viden. Men det er også meget, det er, anbefalinger og sådan noget, det sker tit når de så kommer i lejligheden, når du dukker op, jamen, det ved jeg ikke om du kommer ind på senere, men ellers kan jeg jo lige fortælle hvad der sker når de kommer.

48 Ego Ja gør endelig det.

49 Mie Øhm, selvfølgelig viser man dem rundt, viser dem de forskellige ting, viser dem nu har vi opvaskemaskine, viser dem hvordan den fungerer, vaskemaskine hvis de har lyst til at vaske tøj og hvor der står vaskepulver og sådan nogle ting. Så har vi, vi stiller altid både kaffe og the frem som de bare kan bruge, og siger ligesom hvilke ting i køkkenet, de godt må bruge, og hvad vi ikke forventer de ikke må bruge. Siger at,

257 Appendix F5. Mie, peer provider 258

selvfølgelig sådan noget, ja, det ved jeg ikke, konserves og alt sådan noget, at det må- ske ikke lige, men the og alt sådan noget, salt, peber, krydderier. ”Go nuts". Så ja.

50 Ego Gør i jer ellers, forbereder du noget til de kommer?

51 Mie Ja. Jeg stiller jo de her ting frem, håndklæder frem, lægger karklude og sådan nogle ting. Sådan nogle helt basale ting, som man vil forvente, eller så man i hvert fald lige ved hvor det ligger, så man kan finde det. Øhmm, og så er det jo så også der at folk spørger "kender du et godt sted at spise, hvis vi nu gerne vil have noget familievenligt eller vi gerne vil have noget billigt og lækkert, hvor skal vi så gå hen?" "eller hvor skal vi gå i byen?". Alle mulige ting, kan folk spørge om.

52 Ego Og har du så nogle fifs?

53 Mie Altså jeg vil sige, jeg har boet i København i et år, og jeg vil sige nogen har jeg, men jeg har måske ikke lige så mange som min søster heldigvis også har. Så hun plejer faktisk at være den der er bedst til at give de slags råd.

54 Ego Men du møder dem altid, når de kommer?

55 Mie Ja, det er aldrig sådan at vi bare siger, nøglen ligger unde måtten, og så kan du bare lukke dig selv ind. Nej, nej. Vi vil være her, og se og tage imod personerne, også bare fordi, det er rart nok at vide hvem det er der er i din lejlighed, synes jeg. Også, jeg synes jo at det der netop er ved at bo sådan et sted, hvor det ikke er et hotel, det er jo at der er en person bag, og at møde personen som bor her, føler jeg jo også for dem giver noget af den oplevelse som det ligesom er at være et sted, som er et hjem for nogen.

56 Ego Hvad betyder det?

57 Mie Det betyder rigtig meget, den der hjemlige stemning der er, som der bare ikke er på hoteller. Så en ting er, at det måske også er billigere at bo sådan et sted, altså jeg synes faktisk, og nu igen, jeg kan desværre ikke huske hvad vores lejlighed koster pr nat, men jeg synes, det er billigt ift. at du kan sove fire personer her, du kan i princippet sove flere hvis du sov på sofaen, vi har også luftmadrasser, hvilket vi også har skrevet inde på siden. Så det er billigt ift. hvor mange man kan sove her, ift. hvis man skulle på hotel, så er det langt billigere. Så selvfølgelig er det billigere, men det er også det med at komme hjem til nogen og have den der stemning.

58 Ego Det hjemlige?

59 Mie Ja

258 Appendix F5. Mie, peer provider 259

60 Ego Hvordan er det at lukke fremmede mennesker ind i sit hjem?

61 Mie Altså det er meget sjovt, jeg har snakket meget med vores mor, hun er meget jyde med stort J og er konsekvent også meget, hvad hedder det, ja, på vagt, hun synes i hvert fald at det er meget mærkeligt at vi lukker folk ind i vores hjem på den måde, men det ved jeg ikke, jeg synes det er en naturlig del, altså jeg stoler på folk, det kan godt være jeg tager mine yndlingssmykker med, så jeg ved i hvert fald at der ikke sker noget, det kunne jeg sagtens finde på, men det er ikke sådan, jeg fjerne mere personlige ting end jeg fjerne ting som jeg er bange for vil blive stjålet, altså.

62 Ego Hvad siger du så til din mor når hun siger "det kan jeg ikke forstå I har lyst til"?

63 Mie Så siger jeg egentlig bare, men det synes jeg både for det er pengeaspektet i det, at vi tjener noget, og så fortæller jeg hende om alle de gode oplevelser som folk har med Airbnb, både dem vi kender som har brugt det, og så nu her. Så fortæller omkring det, og fortæller at hvis der skulle blive stjålet noget, hvis der skulle gå noget i stykker, så er der også denne her forsikring som Airbnb har.

64 Ego Så det betyder noget at det er Airbnb, der arrangerer det?

65 Mie Helt sikkert, helt sikkert, jeg ville ikke gøre det selv. Det er også det. Airbnb giver en tryghed ved at de ligesom står der som mellemleddet, helt sikkert

66 Ego Kan du sige lidt om hvad det her hjem betyder for dig? Går du op i hvordan her ser ud - kan du sætte lidt ord på det?

67 Mie Nu, ja, det gør jeg som udgangspunkt. Det der sådan er omkring den her lejlighed er, at min søster og hendes tidligere mand har boet der, og jeg har jo været på besøg og været her i deres hjem, og så er jeg jo så selv flyttet ind efterfølgende. Og på den måde er det, det er mit hjem, men det der med at man har været her som gæst i lang tid, og så pludselig skal til at være det der hjemlige. men ja, jeg går op i at det er hyggeligt her, jeg går op i nik-nak og sådan noget. Ja, så derfor har jeg en lidt anderledes følelse omkring lejligheden. Men selvfølgelig er det ens hjem, og det er her man har base osv., men jeg har ikke nogen problemer med at lukke folk ind i mit hjem. Det er ikke fordi jeg sådan... nej.

68 Ego Har det ændret sig fra den første du skulle lukke ind, til den femte du skulle lukke ind?

69 Mie Ja, selvfølgelig er det altid lidt, når det er første gang man skal prøve det, men det er jo mere bare hele usikkerheden om hvordan de forskellige ting foregår, og hvordan det er. Men det synes jeg egentlig ikke. Det er ikke fordi det er sådan, wow, nu er det bare blevet hverdag at folk bor i ens lejlighed, fordi det er egentlig også lidt den anden ting,

259 Appendix F5. Mie, peer provider 260

og en af de ting som gør at vi fx ikke lige nu lejer det ud, det er det der med, nogen gange er det sgu bare bedre at kunne være derhjemme og ikke bo i en kuffert. Og der var lige en periode hvor vi gjorde det rigtig rigtig meget, ja i november måned, og det var også fint, fordi nogen dage var jeg enten i Jylland, eller på nogle kurser, eller i skole, hvor jeg var væk i to uger eller sådan noget, og der var det rigtig fint, men på et tidspunkt så vil man også bare rigtig gerne hjem. Ha fødderne op på bordet og slappe af.

70 Ego Så man skal have lidt overskud?

71 Mie Ja, helt sikkert, det er jo netop det, ikke. DU skal være, du kan bare slappe mere af i dit eget hjem end du kan selvom du måske er hjemme ved en kæreste, som du er ved tit. Så kan du bare slappe mere af hjemme ved dig selv. OG det er jo det man så ikke kan når du er væk, og lejer ud til Airbnb. Plus, nu er min søster også gravid, så det er heller ikke, for hende er det mere bekvemt, og dejligt bare at kunne være hjemme og ikke skulle tænke på det der med at bo i en kuffert, eller bo ved kæresten, eller sådan.

72 Ego Så det skifter lidt ift. hvilken situation man er i?

73 Mie Ja ja, netop.

74 Ego Hvad så nå der bor nogen her, kommunikerer i så undervejs?

75 Mie Igen er det meget forskelligt, hvad folk ligesom har behov for, fordi nogen hører vi slet ikke til før de har smidt nøglen i postkassen. Og andre spørger om nogle ting, og det kan være alt fra sådan noget "undskyld mig, hvor er det i har skraldeposer, eller rene karklude" eller det kan være nogle ting som de har glemt, eller vi har glemt at fortælle dem. Så det kan være meget praktiske ting. Og det synes jeg egentlig det pri- mært har været. Og jeg siger også altid til folk efter at have vist dem rundt og jeg har givet dem nøglen, at de skal også bare skrive eller ringe til os. Det skal de bare gøre.

76 Ego Og det er helt okay?

77 Mie Ja ja. Fuldstændig. Jamen, det er jo en del af det. Det synes jeg, for mig at se er det en del af pakken. Hvis du lejer dine ting ud så skal du også stå til rådighed for dem der er her.

78 Ego Så man har et ansvar?

79 Mie Det synes jeg, helt sikkert. Man har et ansvar for at sørge for at de mennesker der er her i ens hjem, at de har en god oplevelse omkring det. Helt sikkert. Det føler jeg noget ansvar for at de føler sig godt taget af.

260 Appendix F5. Mie, peer provider 261

80 Ego Vil du gerne at de har en god oplevelse i din lejlighed og bydel?

81 Mie Ja selvfølgelig… Ja selvfølgelig vil jeg rigtig gerne det. Ja, når man åbner ens hjem, så bliver det lidt personligt. Men selvfølgelig vil man gerne have det. Jeg er selv et service-menneske, jeg har arbejdet som tjener i mange år, og er generelt et serviceorgan, ha ha, så ja, det er helt sikkert det der med brugervenligheden, og at sørge for at de føler at de er godt taget hånd om, det er vigtigt for mig.

82 Ego Hvorfor det? Kunne du ikke bare give dem nøglerne og så var det det - de betaler vel ikke for andet?

83 Mie Jo, det kunne man måske godt, men det er jeg heller ikke interesseret i. Jeg er interesseret i at de opføre sig pænt i min lejlighed, og at de tager sig af den. Og det tror jeg lykkes bedst, hvis jeg hjælper dem. Og det er også bare helt almindelig.. Øh, man skal jo hjælpe hinanden. Og jeg ville også ønske at folk hjalp mig, hvis nu jeg kom og skulle leje et sted. Så helt almindelig menneskelighed og god opførsel.

84 Ego Nu fortalte du mig, at der var en familie, hvor det var en mindre god oplevelse. Kan du fortælle lidt om det?

85 Mie Ja, til at starte med. Det var en familie, jeg tror de var fra Nordjylland. To børn og et forældrepar. Og det var moren vi havde kontakt med, og hun var rigtig fin til at starte med, du ved. Og så jo tættere vi kom på, jo flere ting krævede hun at vi skulle under- søge for hende og sørge for, bl.a. med den der ladvogn osv. Jeg kan ikke engang huske om det lykkes os at finde noget. Men anyway, de kom i hvert fald og de virkede rigtig søde. Og jeg mener ikke vi.. jo hun ringede vidst et par gange hvor hun spurgte om noget, men ellers ikke. Og hun sagde ikke noget. Men så havde hun bare efterfølgen- de, da vi så kom hjem, havde hun lavet sådan en rigtig rigtig sur, lang liste over ting som hun synes var for ringe her.

86 Ego Altså en anmeldelse?

87 Mie Ja. Som hun havde skrevet på papir. Og hun havde nævnt en række ting, nogle ting hun ikke synes var gode nok, blandt andet talte hun om at vores køleskab var beskidt, selvom vi lige havde gjort det rent. Og jo, det kan da godt være at der lå et par krummer, men altså, hvilket køleskab har ikke det efter to dage, efter rengøring. Der var bare mange ting, hun var meget meget sippet, og det var faktisk en.. det har medvirket til at vi ikke har haft lyst til at gøre det efterfølgende. Altså det der med, at det er meget personligt at åbne ens hjem op, og jo, selvfølgelig skal folk have lov til at komme med deres holdning, hvis der er noget de er utilfredse med. Men når det bliver ikke- konstruktiv kritik, så bliver man sgu lidt, "jeg åbner mit hjem op for jer, jeg tager mig godt af jer, sørger for at i har det godt imens i er her, og så skal jeg svines til på den

261 Appendix F5. Mie, peer provider 262

måde efterfølgende. Det synes jeg ikke er i orden.

88 Ego Så det har sådan påvirket hele din oplevelse med Airbnb?

89 Mie Helt sikkert, helt sikkert. Det er jo det, en dårlig oplevelse opvejer næsten ti gode, det er virkelig ærgerligt, men sådan er det bare desværre. Men jeg vil ikke sige mig fri fra at jeg sagtens kunne finde på at bruge Airbnb igen. Altså som vært.

90 Ego Forsøgte du at løse nogle af de her, nu sagde du at du prøvede at finde et sted hvor hun kunne leje denne her cykel-trailer. Så du forsøgte stadig, så var service-genet i dig?

91 Mie Ja ja, og det her var jo først til sidst, at de var taget af sted, at der så lå denne her liste til os. Hvor hun så havde skrevet, at hun inde på Airbnb ville give os en rigtig dårlig anmeldelse.

92 Ego Nå, hun havde lagt en liste her?

93 Mie Ja, hun havde lagt en liste her til os, håndskrevet. Og det var bare sådan, ja, ja, det ved jeg ikke. Jeg synes det var dårlig stil. Jeg synes ikke på nogen måde at det var særlig fedt. Men ja.

94 Ego Gav du hende en anmeldelse?

95 Mie Det kunne man godt have gjort, men jeg valgte at være det bedre menneske.

96 Ego Hvorfor det?

97 Mie Fordi jeg har ikke noget behov for det. Jeg ved godt, selvfølgelig kan det have hjulpet andre, men jeg har også sådan, jeg har ikke noget behov for at gå ind og sige noget dårligt om personer. Det har jeg overhovedet ikke.

98 Ego Og hvad hvis det ville kunne hjælpe andre værter?

99 Mie Selvfølgelig, men her er der jo ikke nogen der siger, at det er måden hun kører altid. Det kan jo godt være at det bare har været et enkeltstående tilfælde, at det måske bare, at lejligheden ikke har været tip top som de andre hun har lejet. Altså jeg ved det ikke, jeg havde bare, du ved, mere lyst til at lægge låg på det, end at gøre mere ved det.

100 Ego Har der været nogle særligt gode lejere, eller gode oplevelser?

101 Mie Altså der har været nogle rigtig søde mennesker, men man har jo ikke så meget kontakt med dem. En ting som jeg også synes, det er jo også det, som jeg sagde tidligere, vi har måske også sat lejen lidt for lavt, vi har gjort det, så er der lejen, og så er der 150 kroners gebyr for rengøring, for vores tid simpelthen. Fordi en ting er at vi skal

262 Appendix F5. Mie, peer provider 263

selvfølgelig gøre lejligheden ren op til at de kommer, men vi skal også gøre næsten hovedrent efter de er taget af sted, vaske sengetøj osv. Og alle de der ting der nu er med i det. Også fordi, folk gør jo ikke rent efter sig selv. Og der er nogen, fx havde vi tre drenge fra Sverige, tror jeg det var, som havde festet i lejligheden, og der var jo bare sådan spildte drinks udover gulvet, og det var jo fint nok, det var slet ikke det, men der er meget arbejde i det.

102 Ego Hvordan har man det, når man kommer hjem til en lejlighed, som ser sådan ud?

103 Mie Det er selvfølgelig, det er jo ikke skide sjovt at skulle gøre rent, man har egentlig lyst til bare at komme hjem og slappe af, og så skal man til at gøre rent. Så derfor er det ikke altid lige godt. Og det er også derfor, jeg tror ikke det er noget man skal gøre i længere perioder, man skal gøre det lidt til og fra, så tror jeg det fungerer bedst også for en selv. Fordi, igen, selvom jeg siger de her negative ting, så på ingen måder er jeg.. jeg ville gøre det igen hvis det var.

104 Ego Men det kræver noget arbejde?

105 Mie Helt sikkert, det er ikke noget, man skal ikke bare tro at det er nemt. Det skal man ikke.

106 Ego I forhold til at der også havde været de her drenge som havde festet. Sætter du nogle regler for at de, jeg vil godt have at i opfører jer sådan her og sådan her i min lejlighed, og her tager vi skoene af inden vi går ind.

107 Mie Nej. Egentlig ikke. Også fordi, vi har sgu ikke så stramme regler her hjemme ved os. Det eneste er, som jeg sagde tidligere, vi vil have at de ryger på altanen. De må ikke ryge indendørs. And thats pretty much it.

108 Ego Så folk skal føle sig hjemme?

109 Mie Ja, og vi har selv sko på inde, det er ikke, på den måde er det ikke, selvfølgelig kunne man godt gå ind og gøre det. Men så har jeg det sådan, fx hvis jeg ikke gider at have folk bruger mit shampoo, så flytter jeg det. Man kan også godt hjælpe folk med til at.. der er ingen grund til at give dem strenge regler, så kan man selv gøre noget for at fjerne de ting som der umiddelbart kunne være. Ja, sådan er det. SÅ nej, ikke rigtig

110 Ego Oplever du at lejerne er taknemmelige for at få lov at komme ind i dit hjem?

111 Mie Nogen gør, andre gør ikke. Der er jo forskel på folk, sådan vil det jo altid være. Men mange er sådan glade for det, og synes, sætter rigtig pris på det fordi det er billigt, men også den personlige kontakt, at man kan få en god anbefaling med.

263 Appendix F5. Mie, peer provider 264

112 Ego Har du, hvordan er det, har du været i kontakt med nogen af menneskerne siden?

113 Mie Nej, slet ikke

114 Ego Kunne du finde på det? Hvis nu du fx skulle hen hvor de bor?

115 Mie Nej, egentlig ikke. Der tror jeg mere jeg ville gå ind og se på de steder der var. Igen, selvfølgelig kunne man godt skabe noget mere personlig kontakt, hvis det er, men det har jeg egentlig ikke behov for.

116 Ego Så det slutter, når de går ud af døren.

117 Mie Igen, jeg har det også sådan lidt, man skal også respektere deres privatsfære. Fordi, selvfølgelig er du deres vært, og du skal sørge for at de har det godt, men du skal også sørge for at de kan få lov til at føle sig hjemme, så hvis du hele tiden er der, og hvis du hele tiden er over dem, jamen så får de ikke den følelse. Så man skal også give dem plads, og give dem plads til at være og slappe af og hygge sig. Det synes jeg er vigtigt. For mig at se, fordi jeg er værten, så.. jeg fortæller dem alle de her ting, og jeg giver dem muligheden for at kontakte mig, men jeg vil ikke kontakte dem.

118 Ego Så det er på deres side?

119 Mie Ja, faktisk. Det er sådan jeg har det. Det er dem der må, fordi jeg føler en, selvfølgelig er det ikke en professionel rolle, men der er et eller andet over det, at man, skal give dem plads.

120 Ego Har du overvejet at bruge det som gæst?

121 Mie Ja. Men ikke her i Danmark, men jeg kunne sagtens finde på det hvis jeg skulle ud at rejse. Min søster har selv brugt det et par gange og er rigtig glad for det, også. Men sagtens.

122 Ego Har du anbefalet det til andre?

123 Mie Jamen det har jeg da helt sikkert, det er dæmpet lidt af nu, men for et halvt års tid siden, var der meget hype omkring det, måske lige da det var kommet til Danmark og begyndte at få rodfæste, fordi der var der rigtig mange der talte om det, Men det er ikke rigtig mere, jeg høre ikke rigtig om det mere, udover min egen personlige erfaringer.

124 Ego Hvad fortæller du folk?

125 Mie Nå men, jeg fortæller, ligesom jeg fortæller dig, at det er en god måde at skaffe, hvis man har brug for lidt ekstra penge, eller har lyst til at spare op til et eller andet, så er

264 Appendix F5. Mie, peer provider 265

det en god måde at gøre det på, men at man også skal være forberedt, du kan ikke bar lægge på den lange side, du er nødt til at gøre noget for at de gæster du får ind, har det godt og så videre.

265 Appendix G1. Interview guide, Claus Skytte 266

G. Expert interview

G1. Interview guide, Claus Skytte

Personen:

• Kan du starte med at introducere dig kort, og fortælle hvorfor og hvordan du beskæftiger dig med deleøkonomi?

Deleøkonomi:

• Hvordan definerer du deleøkonomi? o Er det en livsstil, en forretningsmodel, en form for forbrug? o Kan man tale om at deleøkonomien har en vision, et mål? Eller er det blot en kategori. o Hvorfor har vi brug for deleøkonomien • Hvorfor deler vi? • Hvorfor nu og ikke for 10 år siden? Hvorfor er vi begyndt at dele? • Er der forskel på hvordan deleøkonomien udspiller sig i dk ift. andre steder i verden? • Hvilken betydning har det, at vi er begyndt at dele mere?

Ændrede roller:

• Airbnb, fx, siger at de gør folk til virksomheder. Hvad sker der med forbruger- rollen i deleøkonomien? • Og med virksomhedsrollen? • Har forholdet mellem virksomhed og omverden/forbruger ændret sig med de- leøkonomien? • Kan man tale om at skellet mellem virksomhed og omverden opløses? • Når dette skel er opløst – hvor ligger så kontrollen eller magten? • Hvilken rolle spiller teknologien?

266 Appendix G1. Interview guide, Claus Skytte 267

Fremtiden:

• Hvordan tror du deleøkonomien kommer til at udvikle sig? o Ser du nogle muligheder/udfordringer? o Hvad betyder det for virksomheder og forbrug i fremtiden? • Hvorfor bruger alle ikke deleøkonomien allerede? o Kommer vi til det? o Hvad skal der til?

267 Appendix G2. Summary of interview, Claus Skytte 268

G2. Summary of interview, Claus Skytte

Claus Skytte has written Denmark’s first book on the sharing economy, which is called “Skal vi dele?” (Danish for ‘should we share?’) and was publish in December 2004. Skytte holds an important role in setting the agenda for the Danish sharing economy by researching and communicating how and for what the sharing economy can be useful in Denmark. His agenda is to open up people’s mind to the sharing economy, so that everybody can take part of the possibilities and changes that the sharing economy brings.

The sharing economy has still not really kicked in in Denmark. But according to Skyt- te, it will take off soon. When Skytte started devoting his time to the sharing economy, nobody even knew what it was, and nobody could say the word. Now, it is often mentioned in the media and in the news, and it catches a lot of attention.

Skytte explains that there are three waves of the sharing economy.

The first was in the nineties, when we got the Internet. Some years pass from the re- lease of the Internet in 1989 until we actually figure out how to use it. But the Internet is the whole reason that we have the sharing economy. Skytte explains that the sharing economy in reality should be called sharing technology as the Internet is reason why the sharing economy is here at all. The sharing economy is a technology making it possible for us to share with people that we do not know, by making sharing easy and organized. Therefore the sharing economy would not exist without the Internet.

The Internet really kicks in with the invention of Napster, which came out in 1999 and allowed for people to share music freely with each other over the Internet. Due to Napster, a whole generation of young people figures out what to use the Internet for. Before Napster, the Internet was just an ugly digital library, where you could find things that you didn’t really know what to do with. And the information you could find was easily available and better on the libraries, which was also faster at that time. But when people started to share music, they realized how smart the Internet was.

The second wave of the sharing economy kicks in between 2000 and 2010 with MySpace, Facebook, YouTube etc., where we learn to share digitally with each other. So from not wanting to share not even our phone number with people we do not know, we learn during these ten years to share everything with each over the Internet.

268 Appendix G2. Summary of interview, Claus Skytte 269

The third wave of the sharing economy is happening right now, and is what we know as The Sharing Economy. Right now, we are learning to share, not only online, but also physical things facilitated by the Internet. It has started with the more expensive stuff like cars and apartment, but we will slowly start to share smaller things with each other as well, like tools, cloth and furniture. And one day, we will share everything – and Skytte really means everything.

It is his opinion that during the next twenty years, production of things will be decen- tralized, and all things will be digitalized. We will each have our own 3D printer, were we can print our own stuff. Consequently, everything will be digitalized, and to buy things you will only have to buy a code, and then print the thing your self.

He knows that it seems like an extreme statement by now, but he emphasizes that how we use the Internet today, to share movies, news and pictures with each other freely over our smart phones, also seemed extreme 30 years ago.

In 20 years from now, we will find it absurd, that when you order something on the Internet, or in a shop, that it had to be sailed over the ocean or driven in a truck to reach you. This development will happen naturally, just like smart phones happened naturally. It will feel naturally, because it will make our lives easier and smarter.

And according to Skytte, it goes fast.

Today, a 3D printer costs a million Danish crowns. But technology develops quickly, and experience shows that for each year, it doubles in strength and is halved in price. Then it is just about doing the math, and figure out when we all have a 3D printer at home.

Accordingly, the sharing economy as we see it now is a transition phase teaching us and preparing us for what comes next. It is about teaching us that we shall not only stream and share movies and music, but also physical things.

And we need the development. 2,5 billion people are on their way from poverty to middleclass, and they have seen that rich people own stuff. So they will want to own stuff as well. And it is a fact that we do not have the resources to provide things to everyone if we keep consuming the way we do today.

So the sharing economy is the beginning of a new way of consuming, and it is highly needed.

269 Appendix G2. Summary of interview, Claus Skytte 270

Price Waterhouse Coopers has predicted that in then years from now, the sharing economy will be worth 2000 billion DKK. But according to Skytte, it is already worth that much today, and in ten years it will me closer to a trillion. And it is his argument that no company can ignore this development, and that if a company you want to be part of this market, you will have to use and think in these new technologies.

Skytte spends a lot of time visiting companies and talking to them about the sharing economy. Here, he meet three different attitudes towards the sharing economy, and he experiences that most companies go through all three. Either companies ignore the importance of it, just like people thought that the Internet was a flash in the pan. Oth- erwise people feel threatened, get angry and ask governments to regulate against it. The last reaction to focus on the options it might bring, and to use it as a driver for developing the business.

That was the case when Skytte talked to Horesta (Danish central organization for hotels, tourism and restaurants). At first they were very positive or maybe even indiffer- ent and welcomed Airbnb and said that they were open to new competition. Few weeks later, they said to the media that Airbnb was illegal and that it must be stopped. In the last phase they acknowledged that Airbnb were not to be stopped, and if so, another Airbnb would come. Now, they have started to think about the future role of hotels, and what needs they should satisfy and how they should develop.

Skytte experiences that the companies are waiting for the consumers to go in front and demand the technologies allowing them to share. Accordingly, we are now in a phase where if companies want to be first movers, they have to move now.

Skytte experiences that there is a general fear that the sharing economy will lead to fewer jobs. But he states that it is like that with evey new industrial revolution, and Skytte considers the sharing economy an industrial revolution. He underlines that a lot of jobs will be lost, yes, but we will change the way we work, so a lot of new jobs will come as well. With the new technology, we will no longer need the same amount of money of consumption, so our lifes will change drastically. So maybe, we will not want to work as much in the future. Moreover, the sharing economy allow for us all to be businessmen. We might have a part time job, but then we might rent out our boat and our tools in our sparetime, and hereby make money as well. Accordingly, the

270 Appendix G2. Summary of interview, Claus Skytte 271

sharing economy will change the employer-employee relation that we see right now, and the entire way we look at jobs.

If we take for example Airbnb. When you rent out your place on Airbnb, you practi- cally become an employee of Airbnb. This is interesting. Because Airbnb is by now the worlds biggest hotel chain, and yet they own no property. Uber is the biggest taxi company in the world and owns no cars. What they do have is a lot of people working for them. But this also makes them very vulnerable, as their users are both their suppliers, their property, their employees and their customers. So they have to make sure that they are the most attractive offer on the market, so that users don’t just go to another company, when a new one opens. And new options will open. It only take few clicks on the Internet, then you can open Airbnb 2, make it slightly cheapter, and then all the people who were before on Airbnb will now be on Airbnb 2 – it only takes them few clicks to shift. Therefore, you will have many more ways to access the same things, were you before had only one.

271