Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Bo Skøtt : "By any beat necessary" : et kulturanalytisk studie af 1000fryd : Ph.d.-afhandling fra IVA, Aalborg Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] ”By Any Beat Necessary” - et kulturanalytisk studie af 1000fryd Bo Skøtt Ph.d.-afhandling fra IVA, Aalborg ”By Any Beat Necessary” - A Cultural Study of 1000fryd Bo Skøtt PhD thesis from The Royal School of Library and Information Science, Denmark CIP – Cataloguing in Publication Skøtt, Bo ”By Any Beat Necessary”/ Bo Skøtt – Aalborg: Forsk- ningsprogrammet for Vidensmedier og videnskultur, Det Informationsvidenskabelige Akademi, 2010, XII, 453 p. ISBN 9788774153153 http://forskning.iva.dk/files/30873139/AFHANDLING.pdf ISBN 9788774153153 © Copyright Bo Skøtt 2010 All rights reserved Forord Da den geniale, men socialt udfordrede matematiker og senere nobelpris- tager John Nash i skikkelse af Russell Crowe i filmen ”A beautiful mind” (instruktion Ron Howard, 2002) endelig finder emnet til sin afsluttende afhandling på universitetet, sker det på en beværtning i venner (medstuderende og konkurrenters) lag på jagt efter et øjebliks selvforglemmelse og lidt kvindeligt selskab. I et klarsyn der følger af begge dele(!), resonerer Nash/Crowe sig frem til, hvordan han og vennerne uvægerligt vil komme til kort, hvis de alle satser på den samme (blonde) kvinde i baren: ”Hvis vi alle går blondinen, blokerer vi for hinanden. Ingen af os får hende. Derefter går vi hendes veninder, men de giver os den kolde skulder, for ingen kan lide at være nummer to. Hvad hvis ingen jager den blonde. Så går vi ikke i vejen for hinanden og vi undgår at fornærme de andre piger. […] Adam Smith sagde: ”Det bedste resultat opnås, når alle i gruppen arbejder for sig selv!” – ufuldstændigt, for det bedste resultat opnås, når alle i gruppen arbejder for sig selv – og for gruppen!” (A beautiful mind, 2002). Uden på nogen måde at påkalde mig Nash’ matematiske vid eller Crowes’ geniale fortolkning vil jeg argumentere for, at nærværende afhandling har et lignende omdrejningspunkt: for- holdet mellem individ og fællesskab. Hvor Nash/Crowe vælger at forfølge sin problem- stilling via matematiske algoritmer, har jeg valgt en kulturanalytisk tilgang(!) Min inter- esse i forholdet mellem individ og fællesskab er bygget op omkring studier af, hvordan og hvorfor senmoderne subjekter tilslutter sig folkelige fællesskaber –, herunder også af hvordan et senmoderne samfund som det danske gennem kulturpolitiske strategier hen- holdsvis inkluderer og ekskluder subjekter, der agerer på grænsen af mainstreamkultu- rens norm- og værdigrundlag. I arbejdet med at realisere denne afhandling skylder jeg en række menne- sker, hvis medvirken i projektet kun kan undervurderes stor tak. Først og fremmest vil jeg takke alle de mange gæster, brugere og aktivister på 1000fryd som uden (synderlige) betænkeligheder, accepterede min tilstedeværelse, herunder især de otte der indvilligede i at bidrage direkte til projektet som respondenter. Uden jeres medvirken som ressource- personer fra det sociokulturelle fællesskab i og omkring 1000fryd havde afhandlingen nødvendigvis fået et helt andet indhold og karakter. Dertil kommer venner, bekendte, samt studerende og kollegaer ved det Informationsvidenskabelige Akademi (det tidlige- re Danmarks Biblioteksskole) i Aalborg der alle skal have tak for vigtige og sikkert ofte I intetanende bidrag i diskussioner og samtaler til afklaringer omkring emner, begreber og delaspekter ved afhandlingen. Det har været en kilde til fortsat inspiration at møde både jeres nysgerrige interesse og moderate, sunde skepsis over projektets genstandsfelt, me- toder og videnskabelige forudsætninger. Som led i arbejdet med at konkretisere, præci- sere og fokusere mine beskrivelser og forklaringer har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at disse bidrag kan overvurderes. Jeg vil også her benytte lejligheden til at takke Gunnar Kasper Hansen, samt øvrige personaler og gæster ved Løgumkloster refugium for venlig og overdådig, men diskret opvartning og socialt samvær under mit ophold. Tak for en uges ro der for alvor gav mig mulighed for at få skriveprocessen på rette spor. En række personer fortjener særlig tak. Først og fremmest Carl Gustav Jo- hannsen der i sin egenskab af institutleder for det daværende Institut for Biblioteks- udvikling vedvarende og med indsigt i både politiske, faglige og sociale processer på Danmarks Biblioteksskole tålmodigt guidede mig igennem de første års vanskeligheder med at få projektet antaget. Uden din venlige (og beroligende) insisteren, strategiske tænkning og taktiske overblik havde jeg ikke haft overskud til overhovedet at komme i gang. Som led i min obligatoriske udveksling og ophold ved anden forskningsin- stitution vil jeg også benytte lejligheden til at takke institutleder Johs. Nørregaard Frandsen og studieleder Anne Scott Sørensen, samt medarbejdere og ph.d.-studerende ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet for deres engage- ment og bidrag. Hvor var det rart at indgå i et miljø, hvor der eksisterede en umiddelbar forforståelse for projektets videnskabelige, teoretiske og metodiske grundlag og per- spektiver. Tak for jeres venlige imødekommenhed, kritiske kommenteringer og dybe, faglige engagement i en væsentlig fase af processen. Forhenværende prorektor Leif Emerek og lektor Hans Elbeshausen fortje- ner en særlig tak for deres respektive indsatser som henholdsvis procesvejleder og hovedvejleder. I har i sandhed bidraget med mange gode diskussioner, relevante spørgs- mål og kritiske gennemlæsninger. Jeres arbejdsindsats har været uvurderligt under alle de forskellige dele af processen: emneafklaring og problemformulering, metodologiske diskussioner, diskussion af mulige teoretiske vinkler (herunder jeres insisteren på de muligheder der ligger i dele af tysk sociologi – en særlig tak for det!), analysedesign, etc. Jeg føler, at jeg i jer har haft to uortodokse og fagligt set vidtfavnende vejledere, der ikke har været bange for at gå i clinch med et fagområde, der ikke umiddelbart udgør je- res kerneområder, men at I ikke desto mindre i det omfang det har været jer muligt, har engageret jer og magtet at forholde jer kritisk til det. II En helt særlig og speciel tak skal selvfølgelig lyde til familien min kone Lene Lebech og ungerne Emil, Mikkel og Signe for jeres store tålmodighed, tapre ud- holdenhed og overbærenhed. Tak fordi I var der, tak fordi I blev der. Til trods for alle disse mange bidrag, input og assistance står jeg naturlig- vis alene med ansvaret for de i afhandlingen udarbejdede problemstillinger, argumenter og konklusioner. Langå i august 2010 III Resume Denne afhandling undersøger et sociokulturelt fællesskabs identitetspro- cesser. Indledningsvist har jeg studeret hvordan forskellige epokers kulturpolitiske stra- tegier siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 gennem forskellige formidlingsaktivite- ter, har bestræbt sig på at inkludere folkelige fællesskaber i et nationalt, kulturpolitisk kulturbegreb. Det viser sig at forskellige epokers kulturpolitiske strategier reartikulerer folkelige fællesskaber i termer af henholdsvis sub-, socio- og modkultur alt afhængig af hvilket kulturpolitisk perspektiv, der er gældende. Denne erkendelse leder mig videre til at studere, hvordan et sociokulturelt fællesskab (1000fryd) håndterer de identitetsskift som kulturpolitiske strategier initierer. Aktivisternes håndtering af identitetsskift bliver i et givent fællesskab analyseret ud fra en række mikrosociologiske processer, hvor akti- visterne blandt andet bevidstgør sig selv og hinanden og sætter sig selv i stand til at for- handle mening offentligt. Selve undersøgelsen er planlagt og gennemført som et kulturanalytisk stu- die med referencer til Norbert Elias’ figurationssociologiske teorier. Kulturanalysen er et tværvidenskabeligt felt, der trækker på traditioner fra blandt andet marxisme, struktu- ralisme og socialkonstruktivisme og valget af kulturanalysen som udgangspunkt for nærværende afhandling medfører derfor en række teoretiske og metodologiske implika- tioner. Teoretisk set afviger afhandlingen fra mere traditionelle biblioteks- og informa- tionsvidenskabelige studiers naturvidenskabelige fundering, hvilket blandt andet giver sig udslag i formationstænkning og fokus på engagerende livsprocesser, livsverden, subjekters bevidste og ubevidste praksisser og daglige rutiner. Afhandlingen har således ikke et samlet teoretisk udgangspunkt, men lader aktivisternes narrative tematikker styre valget af de forskellige teoretiske perspektiver, der bliver anvendt for at rekonstruere et kulturanalytisk billede af det sociokulturelle fællesskab på 1000fryd. Metodologisk betyder det, at afhandlingen er bygget op omkring etnome- todologiske aktiviteter; feltobservationer, aktiv deltagelse i sociale og kulturelle proces- ser og udarbejdelse af en række narrative interviews. Studiet er bygget op som et ca- sestudie af kulturhuset ”1000fryd” i Aalborg. 1000fryd har eksisteret i 25 år som alter- nativ til de etablerede kunst- og kultur(formidlings)institutioner i Aalborg og er en fore- ning, hvis medlemmer identificerer sig selv og hinanden i opposition til det etablerede kunstneriske, kulturelle og politiske liv i mainstreamkulturen. Aktivisterne udøver der- for en del af deres frivillige virksomhed i 1000fryds regi. Som sådan fremstår kulturhu- IV set 1000fryd som kulturel og politisk undergrundsscene for Nordjylland. Aktivisterne på 1000fryd afholder årligt langt over