Den Kommunale Skole
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
106-'&-%7044 3FE*/(&3,+3+"/4&/ %&/,0..6/"-& 4,0-& 5ÌSOCZTTLPMFIJTUPSJFGSB WFSEFOTLSJHUJM 5¯3/#:,0..6/& Tårnby_skolehistorie_bind_4_omslag.indd 1 11/02/14 09.47 DEN KOMMUNALE SKOLE Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 1 11/02/14 09.48 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 2 11/02/14 09.48 POUL FELDVOSS Red.: INGER KJÆR JANSEN DEN KOMMUNALE SKOLE Tårnbys skolehistorie fra 2. verdenskrig til 2013 TÅRNBY KOMMUNE Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 3 11/02/14 09.48 Poul Feldvoss: DEN KOMMUNALE SKOLE Tårnby kommunes skolehistorie fra 2. verdenskrig til 2013 Redigeret af Inger Kjær Jansen Bogen er 4. bind af i alt 4 © Tårnby kommune og Ninna Feldvoss, 2014 ISBN: 978-87-88193-09-1 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og Arial Billedredaktion: Inger Kjær Jansen Lay-out: Ninna Feldvoss Grafi sk tilrettelægning: Hans Mathiasen Forside: Børn på Kastrupgårdskolen i 1980’erne Bogen er trykt af Rosendahls a/s Øvrige bind: Poul Feldvoss, Bind 1: SKOLEN I DE 7 LANDSBYER, udg. 2005 Poul Feldvoss og Inger Kjær Jansen, Bind 2: SOGNETS SKOLE, udg. 2014 Poul Feldvoss, Bind 3: SKOLEN FOR FOLKET, udg. 2010 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 4 11/02/14 09.48 INDHOLD Forord. 7 5 – NYE TILTAG Særundervisning . .139 INDLEDNING . 9 Færdselsundervisning og skolepatruljer . .140 Ny folkeskolelov . .13 Erhvervspraktik. 141 God orden i folkeskolen . 19 Skolebiologisk have . 142 Fritidsstue og fritidsklub . .143 1 – KRIGSTID Børnehaveklasser . 145 Frem mod den store krig . 25 Kunstneradoption . 146 Danmark besat . .26 Hvordan var det nu? . .30 6 – SKOLEVÆSENETS UDVIKLING Et dristigt skoleblad. 32 Ny skolelov . 149 To beretninger fra børnehøjde . 35 Den milde deling . 150 På vej mod befrielsen. 50 Den blå betænkning . .150 Grundlovsfest . .51 På den igen . .153 Generalplanen. 158 2 – BØRNENE MYLDRER FREM En betænkning . .161 Efterveer . .53 En aftale . .163 Årvågenhed og nødløsninger . 55 Bomben . 164 Barakken . 58 Usikre prognoser . 164 Skoleplan 1950 . 62 Fra sogneråd til kommunalbestyrelse . 66 7 – FORTSÆTTELSESSKOLER Skottegårdsskolen . .66 Tårnbygårdsskolen. 167 Indvielsen af Skottegårdsskolen . 70 Tårnby Gymnasium . 174 Sådan var det! . .74 Ungdomsoprør og ‘Den lille røde bog for skoleelever’. 178 3 – DE GAMLE SKOLER Nordregårdsskolen. 180 Udsigter . 85 Tilbygninger . .86 8 – DE SIDSTE SKOLER Kastrup Skole . .88 Skelgårdsskolen . 187 Tårnby Skole . 93 Kastrupgårdsskolen . 190 Korsvejens Skole . .96 Ullerup Skole . 110 9 – AFSLUTNING. 197 4 – TO NYE SKOLER 10 – TIDEN EFTER 1970. 210 ‘Hul’ i protokokollen. 115 Kilder . .222 Pilegårdsskolen . .116 Emne- og personregister . .224 Løjtegårdsskolen . .129 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 5 11/02/14 09.48 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 6 11/02/14 09.48 FORORD Det er med stor glæde og taknemmelighed, men også med megen vemod og lettelse, at jeg nu kan se arbejdet med det 4. og sidste bind af skolehi- storien tilendebragt. Jeg ved, at Poul på dette sted ville have bragt sin varmeste tak til alle, der – mundtligt eller skriftligt – har bidraget til bogens virkeliggørelse. Nærmest utallige er de mennesker, han igennem årene har snakket med derom. De mange indlæg er nænsomt eller slet ikke redigerede. De er, hver på deres måde, med deres umiddelbarhed med til at levendegøre dette 4. bind af Tårnby kommunes skolehistorie. Poul ville også have rettet sin hjerteligste tak til Inger Kjær Jansen for hendes altid villige og engagerede hjælp gennem hele arbejdet … Denne tak vil jeg nu mangedoble. Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen bedre til varetage færdiggørelsen. Det har været svært at få overblik over de efterladte papirer og fi ler, der var opbevaret efter Pouls egen logik, som han dog havde et forbløff ende overblik over. Der er muligvis nogle, hvis indlæg jeg ikke har fundet frem – hvilket jeg i givet fald beder om forståelse for – men de fl este af tekster- ne lå på nær bogens sidste afsnit stort set klar, om end noget ‘spredt’. Det er lykkedes Inger at få samlet en helhed heraf. Jeg har så – i et sidste ka- pitel – efter bedste evne forsøgt at give et overblik over tiden efter 1970. Langt størstedelen af arbejdet med at fremskaff e illustrationer har Inger stået for. Jeg har aldrig kunnet mærke på hende, at arbejdet drev rovdrift på hendes fritid. En varm tak til Søren Markvard for udarbejdelse af register mm og til Dirch Jansen for billedredigering. Poul er vokset op i skoleverdenen, og mangt og meget var for ham en selvfølge, han ikke dengang refl ekterede over. Undervejs med arbejdet gik det op for ham, i hvor høj grad hans far, Johannes Feldvoss, i næsten 4 årtier havde præget skolevæsenet, og jeg tror også, det har været ham en inderlig glæde at kunne ‘riste en rune’ over ham. Men det var vel også Pouls baggrund i skoleverdenen, der gjorde, at kom- munen i sin tid gav ham i opdrag at skrive ‘T K S historie’. Jeg takker hjerteligt for, at man har holdt fast ved, at opgaven så vidt gørligt skulle fuldføres. 2013 Ninna Feldvoss 7 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 7 11/02/14 09.48 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 8 11/02/14 09.48 INDLEDNING Ved en familiesammenkomst i Jylland traf jeg for nogle år siden tidli- gere højskoleforstander, Kristian Møller Pedersen. Vi var et stykke ude i familie med hinanden og faldt i snak. Jeg fortalte, at jeg var i gang med at skrive Tårnby Kommunes skolehistorie, og at første bind SKOLEN I DE SYV LANDSBYER var udkommet året før. Til gengæld kunne han så fortælle, hvad jeg aldrig havde hørt før, at han i 1945 var læ- rer på Kastrup Skole og desuden var “sekretær” for skoleinspektøren. Den ekstra indsats, som der vist ikke var aftalt et bestemt timetal til, indbragte ham 50 kr. om måneden, og det var også værd at tage med. En almindelig lærermånedsløn var ikke noget at råbe hurra for. Han fortæller videre: Da jeg stillede på kontoret hos inspektør Feldvoss for at med- dele ham, at jeg agtede at rejse, fordi jeg ville være højskolelærer og havde fået stilling i Rønde, råbte Feldvoss meget højt og rå- dede mig på det kraftigste fra det. “Bliver De her 5 år til, ender De som skoleinspektør, for i de nærmeste år skal vi bygge mindst 6 nye skoler. Skoleinspektør Johannes Feld- voss og lærer Chr. Sørensen på inspektør kontoret på Kastrup Skole. 1950. 9 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 9 11/02/14 09.48 Men nej tak. Møller Pedersen valgte højskolevejen og blev afl øst af Karl Brøcher og senere af Mogens Eilertsen, Chr. Sørensen og Weilbach Holm, som alle i de følgende år blev inspektør eller viceinspektør inden for det stærkt ekspanderende skolevæsen. Johannes Feldvoss’ vision om 6 nye skoler inden for de nærmeste år holdt ikke, men ikke desto mindre havde han indset, at skolevæsenet i de nærmeste år ville kræve store investeringer for komme sig over efter- slæbet fra krigsårene og blive i stand til at tage imod de store årgange, som snart meldte deres ankomst som skolesøgende. I årene umiddelbart efter befrielsen opstod der på Kastrup Skole en meget aktiv forældreforening. Blandt mange af dens aktiviteter var udgivelsen af et blad, som først tog sig ud som et decideret forældreblad, men snart fi k større ambitio- ner om at nå længere. Formentlig i 1955 antog det navnet ‘Hjem og Skole’, der senere blev et kontaktblad for Tårnby kommunes Skolevæsen og forældre på alle skolerne. Jeg ved ikke noget om det oprindelige Ka- strup Skole-blads videre skæbne. Skulle nogen have yderligere kendskab til det, hører jeg gerne om det. Det eneste eksisterende nummer, jeg kender til, har jeg fået forærende af Karen Gammelgaard, der i mange år var lærer på skolen. Det er dateret til nr. 4, marts 1951. Heri står der en ganske kort artikel under overskriften Børnene myld- Forsiden af Kastrup Skoles rer frem. Den indledes med følgende halvkvædede vise: Forældreforenings blad fra 1951. I og for sig er det mærkværdigt, at Kastrup – der i løbet af få år med explosiv fart er vokset til det dobbelte indbyggertal – så no- genlunde har kunnet klare sine skoleforhold. Artiklen er skrevet af Johannes Feldvoss, siden 1950 stadsskoleinspektør i Tårnby, og alene det, at den fremkommer i et forældreblad, siger noget om situationens alvor. Fortsættelsen lyder: Hytten er fyldt – vi kan godt sige fra kælder til kvist, vi har fået en barak, som naturligvis kun middelmådigt egner sig til skole, og vi har udnyttet hvert nok så lille hul. Når det trods alt har kunnet gå – så nogenlunde – med pladsen, skyldes det jo, at mange af de nye lejligheder herude bebos af ganske unge familier. Antallet af 10 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 10 11/02/14 09.48 Dengang mor var hjemme- gående, og børnene legede sammen ved boligen. Her ved John Tranums Allé og Harald Jastraus Allé. Ca. 1960. bleer på altanerne og de tørre tal fortæller imidlertid nu, at snart myldrer børnene frem som skolebørn. Vor sidst udarbejdede stati- stik viser, at der i de følgende år kommer nedennævnte antal børn til nye 1.- klasser i Kastrup Skoledistrikt: 1951-52 – 243 børn – – 8 klasser. 1952-53 – 262 ” – – 10 ” 1953-54 – 236 ” – – 9 ” 1954-55 – 252 ” – – 10 ” 1955-56 – 281 ” – – 11 ” 1956-57 – 302 ” – – 12 ” Og så er her slet ikke regnet med, at der stadig bygges hundreder af lejligheder omkring os. Man kan sagtens forstå, at når tallet på børn og 1.-klasser vokser sådan, så er det ikke alene stærkt nødvendigt med de 12 klassevæ- 11 Tårnby_skolehistorie_bind_4_indmad.indd 11 11/02/14 09.48 relser, der nu er under opførelse, men det er også yderst nødvendigt, at der snart tages fat på at bygge en helt ny skole – den projekterede Skottegårdsskole. Det haster! 1 I sandhed ultimative ord fra en skoleembedsmand i funktion. Men ikke desto mindre den pure sandhed. Den nye skolelov fra 1937 – den vender vi tilbage til – rummede store visioner om bedre forhold i skolerne, og selv om den ikke udvidede un- dervisningspligten, kom der nye tilbud til fl ere elever om fl ere undervis- ningsår.