Aalborg Universitet Digtets Krystal Larsen, Peter Stein
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by VBN Aalborg Universitet Digtets krystal Larsen, Peter Stein Publication date: 1997 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Larsen, P. S. (1997). Digtets krystal. Borgen. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: December 26, 2020 Digtets krystal 1 2 PETER STEIN LARSEN Digtets krystal BORGEN 3 Digtets krystal © Peter Stein Larsen 1997 Omslag: Ane Mette Ruge Published by Borgens Forlag, Valbygaardsvej 33, DK-2500 Copenhagen Valby Trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN 87-21-00621-0 1. udgave, 1. oplag 1997 4 Indhold FORORD 9 1. OVERBLIK 11 DANSK LYRIK EFTER 1980 16 a) Reaktionen på 1970’ernes digtning 16 b) Tematisk digtlæsning 20 c) Den litterære tradition 22 LYRISK MODERNISME OG POSTMODERNISME 23 Lyrisk modernisme 23 a) Den splittede og disharmoniske bevidsthed 24 b) Oppositionen til det sociale 25 c) Poesien som særsprog 28 d) Den utopiske længsel 30 Postmodernistiske træk 33 a) Det eklektiske 34 b) Det sprængte værkbegreb 36 1) Netværksstrukturerede tekster 37 2) Gentagelsesstrukturerede tekster 38 3) Hybridtekster 39 POETIKKER EFTER 1980 41 a) Form 42 b) Stil 44 c) Stof 47 5 d) Funktion 49 e) Traditionen 50 2. POSITIONER 53 SØREN ULRIK THOMSEN 55 Konfrontationsmodernistisk afsæt 55 Minimalistisk poetik 60 Klassisk modernisme og digtet som kvalitativ forskel 65 Arabeskpoetik og kontrastæstetik 71 BO GREEN JENSEN 86 Mytedigtning og T.S. Eliot-poetik 90 Arven fra romantikken – civilisationskritik og utopi 95 Gesamtkunstwerk eller postmodernistisk hybridtekst 99 Dagligliv & natur, erindring og klassiske former 103 PIA TAFDRUP 108 Kroppens og kønnets poetik 109 Traditionsbevidsthed og symbolistisk æstetik 117 Metafysisk længsel, jødisk identitet og digteriske storformer 125 NIELS FRANK 134 Gentagelsens og de små ordklassers poetik 135 Den hermetiske modernisme 145 Mellem litteraturteori og liv 149 LARS BUKDAHL 158 Readymade-poetik 158 Postmodernistisk æstetik og litteraturkritik 164 Det netværksstrukturerede digt 170 CARSTEN RENÉ NIELSEN 179 6 Billedstormens poetik 179 Hverdagens modernisme 192 LENE HENNINGSEN 199 Modernistiske pejlemærker 200 Drømmens poetik 205 Den religiøse vision 211 3. LINIER OG PERSPEKTIVER 215 a) Variation 217 b) Enhed 220 c) Slutord 224 4. TEKSTER 225 SØREN ULRIK THOMSEN 227 a) Poetik 227 b) Poesi 231 BO GREEN JENSEN 249 a) Poetik 249 b) Poesi 255 PIA TAFDRUP 273 a) Poetik 273 b) Poesi 278 NIELS FRANK 291 a) Poetik 291 b) Poesi 298 LARS BUKDAHL 310 7 a) Poetik 310 b) Poesi 315 CARSTEN RENÉ NIELSEN 326 a) Poetik 326 b) Poesi 330 LENE HENNINGSEN 341 a) Poetik 341 b) Poesi 349 5. BIBLIOGRAFI 357 A. LYRIK OG POETIK 359 B. KRITIK 365 Om Søren Ulrik Thomsen 365 Om Bo Green Jensen 366 Om Pia Tafdrup 367 Om Niels Frank 368 Om Lars Bukdahl, Carsten René Nielsen og Lene Henningsen 369 Generelt 369 6. NOTER 377 8 Forord Denne bog omhandler en side ved dansk digtning efter 1980, som har været underbelyst i den litterære kritik, nemlig forholdet mellem poesi og poetik. Digtets krystal består af fem afsnit: »Overblik«, »Positioner«, »Linier og perspektiver«, »Tekster« og »Bibliografi«. Bogens første afsnit er en generel introduktion til periodens lyrik og poetik. Andet afsnit behandler i forlængelse af indledningen syv forskel- lige forfatterskaber, nemlig Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen, Pia Tafdrup, Niels Frank, Lars Bukdahl, Carsten René Nielsen og Lene Hen- ningsen. Tredje afsnit er en kort opsamling og perspektivering, mens bogens fjerde del indeholder en række poetik- og poesitekster af hver af de syv digtere. Afsnittet »Tekster« kan dels fungere som et sted, hvor man kan hente dokumentation for de slutninger, der drages i diskussionerne af for- fatterskaberne, og dels som afsæt for en videre beskæftigelse med de syv digteres poetik og poesi. I »Bibliografi« finder man en liste over de værker, som der henvises til i de to første afsnit. Endvidere kan dette sidste afsnit forhåbentlig inspirere til videre læsning. 9 10 Overblik 11 12 Siden begyndelsen af 1980’erne har der været en eksplosionsagtig vækst i dansk litteratur inden for tekster, der kan henregnes til poetikgenren. I disse tekster har en række yngre danske lyrikere fremlagt deres refleksioner over mangfoldige aspekter ved det poetiske. Og Søren Ulrik Thomsens ironiske replik om, »at i de sidste ti år har det æstetiske afløst politikken som høj- glanspoleret guldkalv« (Thomsen 1996, 21) passer godt på dette fænomen. Ironien kan imidlertid have to adresser. På den ene side kan den være rettet mod det forhold, at alle digtere med mere end én digtsamling på bagen straks skriver en poetik. På den anden side kan den være møntet på litteraturkritikken. Den litteraturkritiske diskussion af de nye poetikker har her ikke bare været temmelig livlig og lidenskabelig, men tillige været præget af rådvildhed. To hovedsynspunkter er værd at nævne. På den ene side har der været en tendens til at anskue de danske poetikker fra 1980’erne og 1990’erne som yderst betydningsfulde skrifter. Det drejer sig specielt om Søren Ulrik Thomsens og til dels Niels Franks tekster. Poetikkerne er i disse tilfælde ble- vet set uafhængigt af dansk litteraturhistorie og er blevet sat ind i generelle æstetisk-filosofiske sammenhænge på linie med andre »idéer og strømninger i det 20. århundrede«.1 På den anden side har der været eksempler på, at poetikkerne ingen værdi overhovedet er blevet tilkendt. Det er forekom- met for specielt Lars Bukdahls og Carsten René Nielsens poetikteksters vedkommende. Disse er blevet omtalt som et »udslag af medietvang«, og deres indhold er blevet karakteriseret som »subjektivt, idiosynkratisk rab- leri« og »semistudentikose optegnelser« (Conrad 1995/96, 15f) I den følgende fremstilling vil de danske poetikker efter 1980 hverken blive lovprist som vigtige bidrag til filosofihistorien eller kritiseret for at være døgnflueagtige pamfletter. I stedet vil poetikteksterne blive anskuet som centrale for forståelsen af ny dansk digtning. De nye danske poetikker vil blive set som nøgletekster til de forfatterskaber, som de er en del af. 13 Man kan undre sig over, at der ikke er tradition for en sådan vinkel på danske poetikker. Den eneste plausible forklaring på dette synes imidlertid at være den enkle, at der i ældre dansk litteratur er meget få poetikker. Sådan er det absolut ikke i dansk litteratur efter 1980. I den danske poetiklitteratur efter 1980 finder man en række betydelige skrifter af garvede, danske forfattere, såsom Per Højholt, Inger Christensen, Peter Laugesen og Jørgen Gustava Brandt.2 At disse anerkendte, ældre forfattere har udfoldet sig inden for genren synes imidlertid nærmere at være en undtagelse end en regel. Blandt de yngre lyrikere er det derimod et uhyre stort antal digtere, der har skrevet poetikagtige tekster. Nævner man navne som Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen, Pia Tafdrup, Lars Bukdahl, Niels Frank, Lene Henningsen og Carsten René Nielsen har man kun opregnet nogle af de mest produktive forfattere af poetik og lyrik fra 1980’erne og 1990’erne. Det er tilsyneladende et fællestræk ved digtere med debut efter 1980, at de oplever et behov for at udgive deres refleksioner over digtets form og virkemidler, over den kunstneriske skabelsesproces, over hvad man for- står ved æstetisk kvalitet m.m. Og disse udsagn kræver naturligvis at blive taget alvorligt. Alene af den årsag, at digterne selv tager deres poetologiske skrifter særdeles seriøst. Den følgende undersøgelse af æstetisk teori og praksis hos danske lyri- kere efter 1980 placerer poetikteksterne i et bestemt spændingsfelt. På den ene side fokuseres der på relationen mellem de enkelte digteres poetik og poesi, idet man i hvert af de nyere forfatterskaber finder en frugtbar dialog mellem de to teksttyper. På den anden side undersøges forholdet mellem poetikteksterne og andre tidligere eksempler på æstetisk teori og praksis, idet den enkelte digters æstetik har krystalliseret sig i et samspil med en række valgslægtskaber fra den modernistiske tradition. Når denne vinkel skal forsøges anlagt på dansk lyrik og poetik efter 1980, kan det derfor synes rimeligt at gøre tre ting. Først vil det blive diskuteret, hvordan man normalt betragter perioden efter 1980 inden for dansk poesi. Dernæst vil vi se på, hvilke gevinster der kan være ved at anskue denne digtning i en bredere modernismeteoretisk kontekst. Og endelig vil det blive diskuteret, hvilke særlige træk der karakteriserer de danske poetikker fra de sidste årtier. 14 Dansk lyrik efter 1980 Der er skrevet meget om dansk litteratur fra 1980’erne og 1990’erne. Om de fire mest kendte af de forfattere, der behandles i denne bog – Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen, Pia Tafdrup og Niels Frank – er der således (jf. »Bibliografi«) skrevet omkring halvtreds artikler. Ofte er der tale om vidt forskellige analysestrategier, der forsøger at relatere de poetiske tekster til f.eks. en biografisk, en psykoanalytisk, en socialhistorisk, en idéhistorisk eller almen litteraturhistorisk kontekst. Man kan imidlertid placere største- delen af behandlingerne af den danske digtning fra 1980’erne og 1990’erne i forhold til tre synspunkter. Den første opfatter, diskuterer og forklarer den danske lyrik efter 1980 som en modsætning til digtningen fra 1970’erne.