norden Norden findes ikke. Hvilken mulighed!

Tekst: Ingmar Lemhagen Illustration: Vivi Jul Nielsen

I midten af 90’erne blev der afholdt en konference i København med titlen Ord i Nord. På programmet Sentura bad Ingmar var en debat om spørgsmålet: Er Norden en løgn? Mange mødte op, sandsynligvis på grund af det Lemhagen at skrive om det berømte panel. Suzanne Brøgger, Märta Tikkanen, og Erik Fosnes Hansen udlagde nordiske. Han protesterede. samstemmigt teksten om Nordens sammenhørig- Det nordiske – det var jo hed, indtil en ung mand blandt publikum rejste sig og bønfaldt dem om at sige, at Norden er en løgn. lige så bredt som at skrive Der findes altså en nordisk retorik, som snører selv fornuftige og selvstændigt tænkende menne- om universet! Det blev istedet sker. Og en vigtig del af dette retoriske repertoire til en artikel, der undersøger består af harmoniserede billeder af Nordens poli- tiske og kulturelle forhold. Det er nødvendigt at om der overhovedet eksisterer bekæmpe denne idealisering, hvis det skal kunne lade sig gøre sige noget om spørgsmålet. Det var det, noget, vi kan kalde Norden. den unge mand blandt publikum forsøgte at sige.

Sammenhørighedens Norden Den nordiske sammenhørighed bygger på en fælles historie, et sprogligt fællesskab og en fælles kul- turarv. Sådan lyder det officielle politiske perspek- tiv, som er blevet formuleret i magtens centrum. 74 75 norden

Skal man forsøge at beskrive, hvordan Norden vir- Det Norske Samlaget tilegner deres årbog 2000 til de forstår. Ellers ville klagen være meningsløs. Det ler tager denne brist som sit udgangspunkt. kelig er sammensat, kan man begynde med at stille at give nynorsk en plads i et flerkultuelt samfund. findes en forventning om, at man skal forstå. Den Bogen er i højeste grad anvendelig. Kyndige redaktø- spørgsmålstegn ved dette perspektiv. Den 1. april 2000 fik fem sprog officiel stilling som nordiske sprogforståelse hviler på misforståelsens rer fra hvert af de nordiske lande har præsenteret Det nordiske handler om det besværlige ved at se minoritetssprog i Sverige: samisk, finsk, meänkieli faste grund. Forståelse og misforståelse er to sider af hvert sit udvalg til bogen. Linn Ullman præsenterer vores eget blik, det besværlige ved at finde et sprog, (tornedalsfinsk), romani chib og jiddish. samme sag – og måske har vi i alt for høj grad lagt altså det norske, Erik Skyum-Nielsen det danske, at stille egne konkrete erfaringer over for retorikken Men billedet er mere kompliceret end som så: vægt på forståelsen. Dagny Kristiansdottir det islandske. Og da jeg viste (Og det er det, som er litteraturens opgave). regionale sprog, dialekter, sociolekter. Hvert men- bogen til danske og norske kolleger udbrød de begej- Der findes på den ene side et ideologisk projekt, neske bærer på (rester af) mange sprog. Den forsvundne samtale stret: Hvorfor har vi ikke sådan en bog? ‘Nordismen’, med en stærk forankring i samfundets En nordisk litterær offentlighed vil i praksis For nogle år siden redigerede Anneli Jordahl og Men tanken med en nordisk litteratur skulle jo institutioner (eftersom det fremstår som et værdi- dække al litteratur på de sprog, som tilhører den Marianne Steinsaphir en antologi med ny nordisk være, at vi på en måde forholder os til hinandens fællesskab uden forpligtigelser), et perspektiv med nordiske sprogfamilie. Der indgår også mindre prosa. Titlen var Avsändare Norden. Måske fordi litteratur og ikke bare introducerer vores egen; at ambitioner om at hæve sig over ‘det sprog, som færøsk og man ville markere, at det ikke var sikkert, om der den litterære samtale i Norden skulle drives frem af nationale’. På den anden side findes Jeg mener, at så godt islandsk, hvilket især er findes en modtager. vores viden om hinandens litteratur. Først når en en praktisk politik, realpolitik, som tydeligt, når man tænker Nu kunne man forestille sig, at antologien bog får kvalificerede kommentarer af kritikere og ofte kommer i konflikt med ideolo- som alt, der sker ude i på, hvilken fremtrædende opstod, fordi redaktørerne fandt en række nordiske læsere i andre nordiske lande, kan man tale om en gien. rolle islandsk litteratur har forfattere, som de ville sprede kendskabet til i Sve- nordisk litterær offentlighed. Økonomisk, militært og udenrigs- verden, har sit sidestykke spillet i de seneste år. Sprog- rige. Men tværtimod viste det sig. Grunden var, at Og alligevel findes der jo en lang række for- politisk set er Norden splittet. Dan- inden for Nordens forståelsen bliver for dem, de ikke vidste noget om emnet. Bogen blev til, står fattere, som vi oplever som ’vores egne,’ som mark er med i EU og Nato, men ikke som forstår hinanden alle- der i forordet, i »erkendelse af, at vi ikke kunne dele af en fælles nordisk litteraturarv: Peter i ØMU’en. Grønland og Færøerne er grænser. Der findes et rede fra starten. nævne fem norske forfattere, som debuterede i det Høeg, Ib Michael, Suzanne Brøgger, Roy Jacobsen, ikke med i EU, selv om de er en del Og som en konsekvens sidste år«. Jan Kjærstad, Erlend Loe, , Per af Danmark, men har et vist selvstyre. uforløst potentiale i skal litteraturen på samisk, Det er et af paradokserne med det nordiske, at Olov Enquist, , Pia Tafdrup, Tua Præcis som Ålandsøerne er en del af begrebet ‘Norden.’ grønlandsk (innuit) og finsk manglende viden danner udgangspunkt for en bog. Forsström, , Kjell Westö, Einar Finland, som både er med i EU og analyseres i et postkolonialt Og et af goderne ved bogen er, at den uden krusedul- Már Gudmundsson, Steinunn ØMU’en, men ikke i Nato. Norge er perspektiv. (De nordiske Sigurdardottir osv. med i Nato, men ikke i EU. Island var en del af Dan- landes historie indgår i verdenshistorien). Håndte- Der foregår faktisk en intensiv litterær udveks- mark, men har siden 2. Verdenskrig været en selv- ringen af disse kulturer er forbløffende velordnet: ling mellem de nordiske lande; det er bare svært at Vores artikelforfatter Ingmar Lem- stændig stat, og det vil Færøerne også gerne være. danske aviser skriver om Grønland, svenske og få overblik over den. (I et foredrag i forbindelse med hagen er bl.a. rektor for den svenske Samerne ønsker det samme, men det kan de ikke norske aviser skriver om samerne, og Sverige tar sig Kalmarunionens jubilæum kaldte jeg det for »den forfatterskole Biskops-Arnö, hvor blive, fordi de ikke har deres eget territorium. af Finland og det finlandssvenske. Blandt de nordi- usynlige union.«) han har undervist siden starten af ske lande er det Sverige, som oversætter mest finsk- Den litterære udveksling finder sted i instituti- ‘70erne. Han var initiativtageren til Sprogligt virvar sproget litteratur til sit eget sprog. oner som Nordisk Ministerråd med Nordbok og at udvide samarbejdet mellem de Også sprogligt er situationen i Norden højst sam- tidskriftet Nordisk Litteratur og Nordisk Råds lit- nordiske forfatterskoler, som siden mensat. (Og hvorfor skulle den ikke være det?) Misforståelsens mulighed teraturpris. Og i samarbejdet mellem de nordiske 1991 har mødtes en gang om året. Engelsk er i praksis et nordisk sprog – men er offi- Ved det moderne gennembrud for hundrede år forfatterforeninger, som måske kan prale af den Han har udgivet poesisamlinger, cielt usynligt. Dertil kommer en hastigt voksende siden læste det dannede publikum Kierkegaard, mest succesrige nordiske indsats i Nordiske Forfat- arbejder som litteraturkritiker og gruppe af indvandrersprog, som bliver en del af refe- Ibsen og Strindberg på originalsproget. I takt med ter- og Oversætterråd. Der har alle sprog plads, også lærer, skriver artikler, rådgiver og rencerammen, i hvert fald når indvandrernes børn standardiseringen af nationalsprogene og retstav- samisk og inuit. forelæser. bliver forfattere og udgiver bøger med rødder i to ningens centralisering er sprogforståelsen mindsket. I de seneste år er der også sket en akkumulering Det er Ingmar Lemhagens store kulturer. I et nationalt perspektiv tales forskellige sprog af kunstnerisk bevidsthed og litterær erfaring kendskab til, engagement og inte- De nordiske sprogs relation til hinanden i Norden. I et nordisk perspektiv taler flertallet blandt nye unge forfattere. Ofte i kredsen omkring resse for den nordiske litteratur, der rummer også paradokser: EU har 11 officielle sprog, næsten samme sprog i forskellige versioner. Og det tidsskrifter som Den Blå Port, Banana Split, Stan- var grunden til, at han i 2001 blev til- heriblandt svensk, dansk og finsk (medlemslande- er talesproget, som forener, skriftsproget adskiller. dart og Passage i Danmark, Vagant og Vinduet i delt Nordboks Journalistpris. Han nes nationalsprog). EU regner derudover med 40 Skønlitteratur – det skrevne – rammes. Ligesom Norge, Ord & Bild eller 00-tal i Sverige, Horisont, figurerer i hele Norden. Man kan minoritetssprog, heriblandt svensk, dansk og finsk. Norge – forbilledligt – har flere norske sprog, kan Kontur, Nuori Voima i Finland. Tidsskrifter, som finde hans artikler i alt fra Infor- EU’s sprogpolitik har medført en forbedret situa- Norden ses som et flerkulturelt, flersproget sam- er bevidste om, hvad der er kunstnerisk interessant mation til Kritikkjournalen og ofte tion for minoritetssprogene i Norden (ikke mindst i fund. i de andre nordiske lande, og som i stigende grad høre ham i nordiske, litterære sam- Sverige). Så godt som alle europæiske sprog er også Vi ved, at nordboer har svært ved at forstå hin- indeholder materiale på originalsproget. menhænge. minoritetssprog – undtagen norsk (da Norge ikke anden. Men når svenskere klager over, at de ikke er med i EU). Alligevel er det i dette perspektiv, at forstår dansk, så plejer jeg at påpege, at det viser, at 76 77