Byudvikling

Baggrundsnotat til tematillæg til Kommuneplan 2009-2021

Odense Kommune November 2011 1 2 Indhold

Baggrundsrapport til Tema- tillæg om byudvikling Byudvikling 2012-2025

Baggrund s. 4 Kommuneplan 2009-2021 s. 4

Bæredygtig byudvikling s. 7 Storby og vidensby œ Planstrategi 2011 s. 7 Bosætningsstrategi og boligpolitik s. 8 Bymønster i Kommune s. 9 Arealbehov s. 10 Danskernes boligpræferencer s. 15

Områder i spil til byudvikling s. 17 Grundejeres ønsker til byudvikling s. 17 Odense Kommunes ønsker til byudvikling s. 18

Vurdering af områder til byudvikling s. 19 Metode til udvælgelse af områder til byudvikling s. 19

Odense Kommunes forslag til byudvikling s. 20 Planforslagets opfyldelse af mål for byudvikling s. 24 Nabohøring hos gartnerier i og Bellinge s. 26

De udvalgte byudviklingsområder s. 27 Byomdannelsesområder s. 27 Byvækstområder s. 29

Eksempler på bæredygtige nye bebyggelser s. 34 Eksempler på bæredygtige byomdannelsesområder s. 35 Eksempler på bæredygtige byvækstområder s. 44

3 Baggrund

Kommuneplan 2009-2021 især for videnstunge virksomheder og deres an- satte • Odense Kommunes byudviklingsstrategi er at Overordnet formål: støtte udbygningen af de vigtigste udviklings- Tematillægget skal ifølge Kommuneplan 2009-2021: områder, bymønstret, infrastrukturen og den grønne struktur • Udvikle en hovedstruktur og et bymønster med • Odense skal kunne tilbyde et varieret udbud af simple principper for byudvikling boliger, der opfylder borgernes behov i forskelli- • Udpege nye byvækstområder og omdannelses- ge livssituationer områder, der kan sikre boligbehovet de næste 12 • Byudviklingen i Odense skal være bæredygtig i år bred forstand œ socialt, økonomisk og miljø- • Udpege et areal til en større bæredygtig bydel mæssigt • Definere og kvalificere begrebet “attraktive boli- • Odense skal være Danmarks mest bæredygtige ger“ by. Odense går foran og viser vejen for, hvordan • Vurdere tidligere nævnte mulige byvækstområ- man planlægger nye by- og boligområder på et der og byomdannelsesområder bæredygtigt grundlag • Indeholde planlægning for en ny stor bydel i • Odense Kommune vil gennem byomdannelse -Davinde udvikle blandede bymiljøer, hvor oplevelser,

Tillægget for byudvikling skal bygge på strategier, mål og retningslinjer, som det fremgår af Kommuneplan 2009-2021. Kommuneplanens mål er fortsat byudvik- ling i Odense Kommune på et bæredygtigt grundlag.

Byudviklingen skal fastlægges for de næste 12 år. Den skal understøtte kommuneplanens 4 overordnede strategier:

• Odense - Syddanmarks Vækstcenter • Odense som vidensby • Bosætning og livsudfoldelse i oplevelsesbyen. • Odense som bæredygtig by

Kommuneplanen indeholder følgende mål for byudviklingsstrategien:

• Al byudvikling og byomdannelse skal ske på et bæredygtigt grundlag • Odense by skal forsat vokse for at fastholde sin rolle som regionens hovedby og bosætningssted, Kommuneplan 2009-2021.

4 livskvalitet og intensitet i den tætte by indgår som de vigtigste elementer i det færdige resultat • Ved omdannelse skal det sikres, at der etableres blandede byfunktioner i områderne. Dette er for at sikre bymiljøer med liv døgnet rundt • Mindst 50 % af al ny byudvikling sker i dag som byomdannelse i Odense Kommune. På sigt skal andelen øges til 70 % • Al byomdannelse i Odense sker ud fra bæredyg- tige principper, hvor der både tages hensyn til miljø, økonomi, sundhed, social lighed og inte- gration

Kommuneplanens byudviklingsstrategi:

• De vigtigste udviklingsområder skaber det er- hvervsmæssige og økonomiske råderum for by- en • Infrastrukturen forbinder områder og skaber interaktivitet fra det ene sted til det andet • Bymønsteret er udgangspunkt for, at alle kan leve et godt liv • Den grønne struktur danner attraktive rammer for byen • Odense Kommune vil med investeringer og planlægning understøtte udviklingen inden for de 4 elementer Følgende af kommuneplanens initiativer har betydning for tillægget om byudvikling: • Kommuneplanen indeholder også retningslin-

jerne for byudviklingen, som skal overholdes. • Der gennemføres indenfor første halvdel af Endvidere er der i redegørelsen opstillet prin- planperioden en temaplanlægning, der revurde- cipper for bæredygtig byudvikling både i byen rer bymønsteret og byudviklingsstrategien fra og på bar mark. Disse har ikke status af ret- Planstrategi 2008 med henblik på at sikre en ningslinjer bæredygtig byudvikling i Odense. Temaplanlæg- ningen skal sikre, at boligbehovet kan dækkes i den 12-årige planperiode. I temaplanen vil plan- lægningen af Ring 3– vest indgå. • På baggrund af en ny jordbrugsanalyse for hele kommunen skal udbygningsmulighederne i Sti- ge afklares. Afgrænsning af væksthusområdet og forholdet til kystlandskabet skal afklares.

5 • Nye områder til ca. 1.600 boliger i forbindelse tivområder nævnt i kommuneplanen. Eventuel- med temaplanlægningen le andre nye omdannelsesområder bør også vur- deres Forventet indhold af tematillægget for byud- • Vi skal undersøge mulige placeringer af en stor vikling: bæredygtig bydel • Muligheden for nyudlæg af byvækstområder i • En Hovedstruktur for kommunen for de næste tilknytning til bymønsterbyerne skal undersø- 30-50 år med bymønster, overordnet infra- ges. Der skal fastlæggelse kriterier for bæredyg- struktur, centerstruktur og øvrig arealanvendel- tig byudvikling se, baseret på bystrukturen og den grønne og blå struktur, herunder drikkevandsinteresser. • Arealudlæg til ny bæredygtig byvækst for 12 år • Udpegningen af nye bæredygtige byomdannel- sesområder for 12 år • Udpegningen af en ny stor bæredygtig bydel, herunder fastlæggelse af kriterierne for bære- dygtig byudvikling • Nye bestemmelser - rammer for lokalplanlæg- ningen œ for nyudlagte byzoneområder og byomdannelsesområder • Udpegning af ny vestlig Ring 3

Undersøgelser som forudsætninger for tillæg- get om byudvikling:

• Der skal fortages en vurdering af behovet for byudvikling de næste 12 år Boligområde Marienlund. • Vi skal undersøge mulighederne for nye former for familieboliger, der opfylder familiernes øn- sker om plads, at være privat, tryghed og over- skuelighed og som samtidig er bæredygtige og bynære • Vi skal lave opgørelse af restrummelighed i kommunen • Vi undersøger mulighederne for fortætning og byomdannelse œ herunder mulighederne for fortætning i forbindelse med et letbanenet, samt vurdering af rummelighed i samtlige byomdan- nelsesområder, fortætningsområder og perspek-

6 Bæredygtig byudvikling

Storby og vidensby terne. Og vi skal sikre, at den lokale talentudvikling også er Planstrategien 2011 fastlægger indholdet af revisionen på plads. Den starter fra fødslen og slutter aldrig: Både af kommuneplanen år 2013, altså for næste kommune- de ældre og skolebørnene skal være med til at skabe plan. Erhvervsplanlægning er udnævnt til nyt tema for fremtiden inden for blandt andet sundheds- og vel- denne revision. færdsteknologi. Borgerne er en ressource, for de kan Odense er hovedby på Fyn og i Region Syddanmark, og vil meget. De er de sande eksperter, og deres viden og vil gå forrest i arbejdet med at sikre den fynske og erfaringer kan bidrage til fremtidens intelligente vækst og udvikling. Men Odense Kommune kan ikke løsninger. gøre det alene: Vi er nødt til at samarbejde œ kommu- nen, byens borgere og resten af Fyn. Kreativitet og vi- Moderne attraktiv storby den er Odenses fremtid. Det er i det lys, at byens po- Planlægningen skal skabe bæredygtige rammer for det tentialer skal udnyttes og udfordringerne løses. Her gode liv og væksten. De mange igangværende byudvik- peger Vision Odense - At Lege er at Leve - og Planstra- lingsprojekter, er sammen med en målrettet indsats tegi 2011 på en række indsatsområder, hvor Odense for at styrke og udvikle kommunens lokalområder og Kommune kan medvirke til denne udvikling. en generel fortætning af byens brikker i det store pus- lespil, det som tegner billedet af Odense som moderne, Danmarks mest bæredygtige by attraktiv storby. Et puslespil Odense Kommune ikke Odense har et ambitiøst mål om at være Danmarks kan lægge alene. Det kræver at byens virksomheder, mest bæredygtige by. Bæredygtighed er i denne sam- uddannelsesinstitutioner og byens borgere også delta- menhæng ikke et modebegreb, men snarere sund for- ger og står sammen om at tegne byens fremtid som nuft. Vi skal sammen tage ansvar for vores miljø og for storby. fremtiden. Alle skal deltage i og bidrage aktivt til at finde løsninger. Og det er vigtigt, at økonomien hæn- Udsigt til en god fremtid ger sammen, så vi har overskud til at sikre livskvalitet Odense har udsigt til en god fremtid, hvis vi lægger for alle. Så bliver der overskud til at tænke kreativt og brikkerne rigtigt. Men det kræver proaktivitet og ny- skabe vækst. tænkning fra kommunens side. Vi er nødt til at erken- de, at vi står over for en række udfordringer, der kun Kreativitet og vækst kan håndteres, hvis vi står sammen. Vi skal kende vo- Selvom Odense kan synes lille i verden, er byens krea- res styrkepositioner, og være stolte af dem. Og så skal tivitet verdenskendt. H.C. Andersen og Carl Nielsen vi handle på potentialerne: De forløser ikke sig selv. har sat os på verdenskortet. Den kreative tankegang Derfor leger vi i Odense. Det er sjovt œ og dybt seriøst. har også sikret, at Odense i dag er kendt for innovative løsninger, der har fået lov til at blomstre til glæde for byens borgere og til stor interesse for andre byer. For eksempel er Odense kendt for at være en cykelby både nationalt og internationalt. Samtidig er den kreatuve tankegang en overskudsforretning for den enkelte borger og for samfundet. Udvikling og vækst kræver innovative hjerner, så vi skal gøre os attraktive for at tiltrække, fastholde og udvikle rammerne for de krea- tive og de højtuddannede, innovatørerne og iværksæt-

7 Bosætningsstrategi og boligpolitik

Bosætningsstrategi for Odense - 2009 Boligpolitikken for Odense 2003 Odense Kommunes bosætningsstrategi har det formål Det overordnede mål for den fremtidige boligpolitik at øge bosætningen i Odense. Især er der lagt fokus på er, at der skal være egnede boliger til alle. Dette gælder at øge tilflytningen og mindske fraflytningen. Det er både for unge, familier, ældre, personer med anden flyttemønstrene i Odense, som er strategiens fokus. etnisk baggrund, samt borgere, som af en eller anden Odense tiltrækker en stor gruppe uddannelsessøgende grund ikke kan bebo en almindelig bolig. Boligpolitik- (alderen 17-24 år), men en stor andel af de færdigud- ken skal sikre, at der er mulighed for at vælge mellem dannede flytter fra byen (alderen 25-39 år) efter endt forskellige botilbud, som henholdsvis tiltrækker nye uddannelse. borgere og fastholder nuværende borgere. Der er bl.a. opstillet følgende boligpolitiske mål: Byen markerer sig således ikke tilstrækkelig stærkt på ‘Job og Karriereområdet‘. Mulighederne for at få et job • Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og karriereperspektiverne er afgørende for, om man og tiltrække erhvervsaktive familier. bosætter sig i Odense efter endt uddannelse. Derfor er • Unge skal garanteres en bolig ved uddannelses- job- og karrieremuligheder den vigtigste fokus for bo- start. sætningsstrategien. • Udbuddet af boliger til studerende skal svare til efterspørgslen og være tidssvarende. Målet for strategien er, at en større andel af de, som • Antallet af familieboliger i udlejningsbyggeri enten har afsluttet eller afslutter en mellemlang eller skal fastholdes. lang videregående uddannelse, vælger at bosætte sig i Udbuddet af grunde skal størrelses-, kvalitets- Odense. Andelen af de 25-39 årige, som flytter fra • Odense skal mindskes, mens andelen af tilflyttere i og prismæssigt være differentieret. samme aldersgruppe skal øges. • Der skal bygges flere senior- og plejeboliger i Samlet set er det målet, at der i perioden 2010 - 2013 takt med det voksende antal ældre. bosætter sig 600 flere personer fra strategiens mål- • Der skal også opføres få ældreboliger. gruppe. • Udbuddet af boliger skal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til, at seniorer, Der er herudover et stort behov for at synliggøre eksi- enlige og par uden børn fraflytter store udlej- sterende kvaliteter, som har en positiv indflydelse på nings- og ejerboliger (flyttekæden påvirkes). bosætning. Det er en indsats, som i særdeleshed retter • Der skal sikres lejligheder, som tilgodeser flyg- sig mod tiltrækning. Det drejer sig om: ninge/indvandrerfamiliernes behov.

• Tiltag som styrker jobmarkedet for målgruppen. Andre overordnede mål i boligpolitikken er, at der skal • Formidling af kultur- og fritidstilbud i Odense œ ske forbedring af eksisterende bebyggelser og bolig- eksempelvis “altomodense“. kvarterer, og at fremtidige boliger skal være bæredyg- • Planerne for byens udvikling. tige. Begge disse mål søges sikret ved den fysiske plan- • Børnevenlig infrastruktur. lægning. Yderligere centrale boligpolitiske mål er, at Odense skal have et stort, attraktivt og varieret bolig- • Hvad byder Odenses boligmarked på? udbud af tidssvarende boliger, og der skal ske en bolig- • Et dagtilbud til de 0-3årige, som bevæger sig udbygning af de boligtyper, som efterspørges. Begge hen imod et øget antal vuggestuepladser. disse mål søges sikret ved, at det fremtidige boligbe- • En grøn struktur i byen, som binder byen sam- hov og boligefterspørgslen følges tæt i samarbejde med men for cyklist og fodgænger. de øvrige partnere på boligområdet. 8 Bymønster i Odense kommune

Planstrategi 2008 og Kommuneplan 2009-2021 inde- faser af deres liv. Det er kvaliteter som overskuelighed, holder et nyt bymønster i kommunen bestående af tryghed og naboskab. Muligheden for at bo “ved jor- Odense som hovedby, de største selvstændige forstæ- den“, at børnene selv kan færdes trygt i kvarteret og der og landsbyerne. Målet for byvæksten i Odense ikke mindst nærheden til naturen værdsættes også ved Kommune er, at hovedparten af væksten skal ske i forstæderne. Der skal også fremover være mulighed Odense by og de sammenvoksede forstæder. for byvækst i forstæderne omkring Odense.

Der er en arbejdsdeling mellem byerne i Danmark. De Landsbyerne er de mindste bysamfund i kommunen. største byer har langt flere arbejdspladser end de om- Landsbyerne består i dag typisk af få velfungerende liggende mindre byer. Man taler om, at de store byer store gårde, kirke, forsamlingshus og boliger, hvor de har arbejdskraftoplande. Fyn er arbejdskraftopland for fleste indbyggere ikke længere har tilknytning til land- Odense. Odense er Region Syddanmarks største by. bruget. Landsbyerne skal bevares som de blandede Her ligger det tætteste byggeri - de største og mest boligœ og erhvervsområder de er idag, hvor der ikke specialiserede institutioner, arbejdspladser og butik- skal ske egentlig byvækst. ker. Rollen som hovedby på Fyn og i Syddanmark øn- sker Odense at forstærke. Odense tilbyder noget af det tætteste, man kommer på storbyliv i de danske provinsbyer œ kun Århus og Aalborg har tilsvarende intense bymiljøer. En forsat fortætning og omdannelse af Odense by og udvik- lingen af havnen vil forstærke dette storbymiljø.

Odense by skal udbygges, udvikles og tilpasses til tidens og fremtidens be- hov. Det vil ske gennem fornyelse, fortætning og bevaring af byens kvali- teter, så byen også i fremtiden kan bevare sin position som landets tred- jestørste by.

Odenses forstæder har primært en rolle som nære bostæder for menne- sker, der har arbejde i Odense. Bolig- områder dominerer forstæderne, men der er også lokale serviceinstitu- tioner, som skoler, kirker, plejehjem mv., børneinstitutioner og kulturœ og fritidstilbud. Forstæderne rummer bokvaliteter, som efterspørges af en del borgere enten permanent eller i

9 Arealbehov

Behov for byudviklingsarealer I forbindelse med den 4-årige revision af kommune- planen skal det sikres, at udbuddet af arealer til byud- vikling er tilstrækkeligt i den forestående planperiode, det vil sige i de kommende 12 år. Derfor er der foreta- get et skøn over det fremtidige behov for boliger og erhverv, samt for øvrige arealer til byudvikling i Oden- se Kommune. Vurderingerne rækker imidlertid frem til 2025 (14 år), idet den næste normale revision af kommuneplanen allerede foretages i 2013. Vurderingen er foretaget ud fra Danmarks Statistiks I vurderingerne er det besluttet i første række at prio- tal for antallet af fuldførte boliger i Odense i de seneste ritere et skøn over boligbehovet og afvente vurderinger 6 år, herunder en reduktion i de førstkommende år på af øvrige byudviklingsarealer til førstkommende revisi- grund af den globale økonomiske konjunkturnedgang. on i 2013. Endelig er boligbehovet vurderet med ud- gangspunkt i år 2010, hvor opgørelsen af ledige arealer Forudsætningerne for det anslåede boligbyggeri kan til boliger blev foretaget i den nuværende kommune- imidlertid ændre sig som følge af en forøget tilflytning, plan. der fx skyldes en positiv udvikling af byrådets initiati- ver for at fremme bosætningen i Odense. Behov for boligarealer I tabellen ovenfor er der taget højde for denne usikker- I perioden fra 2010-2025 er boligbehovet i Odense hed, der følger de politiske initiativer. Her skønnes Kommune vurderet til ca. 9.600 boliger. det, at behovet frem til 2025 vil være ca. 11.500 nye Boligerne fordeler sig skønsmæssigt med 47 % lejlig- boliger, hvilket svarer til, at der bliver bygget ca. 20 % heder, 33 % tæt/lav boliger og 20 % åben/lav boliger. flere boliger end først antaget. Det vil sige 9.600 boli- ger plus 1.900 boliger.

Det anslåede boligbyggeri i Odense Kommune i perioden 2010-2024.

10 Behov for erhvervsarealer udenfor og centerområder I registreringer af det hidtidige forbrug af erhvervsare- aler fremgår det, at der inden for de seneste år, årligt er forbrugt ca. 15 ha til erhvervsformål i de udlagte erhvervsområder uden for bymidten i Odense Kom- mune. Det skønnes på denne baggrund, at der er be- hov for ca. 200 ha til erhvervsformål i perioden fra 2010-2025. Også her er der mange usikkerheder, fx den aktuelle, globale økonomiske konjunkturnedgang, som der delvist er kompenseret for i beregningerne. Lokalcenter ved Munkerisvej Arealbehov til service og detailhandel i bymid- ten og centerområder muneplan udlagt rammer for udbygningen af detail- Der foreligger ikke detaljerede undersøgelser over are- handelen, som ikke ændres i denne temarevision af aludviklingen i Odense Kommune inden for specifikke kommuneplanen. serviceerhverv (undervisning, pleje- og sundhed, of- fentlig administration, finans- og erhvervsservice Rummelighed til boligudbygning mm.). Opgørelserne fra Danmarks Statistik giver såle- Inden for de bestående boligområder i Odense Kom- des ikke noget klart billede af udviklingen, idet kontor, mune er der plads til at bygge ca. 6.420 nye boliger. handel, lager og offentlig administration samles i ét Det bemærkes, at godt 3.600 af disse er lejligheder. tal. Desuden er tallene i nedenstående tabel kun sam- Byggemulighederne i Markhaven, Lunden 8 og enkelte lede tal for hele kommunen. andre områder er dog opjusteret i forhold til byrådets ønske om tættere byggeri med ca. 400 boliger. Modsat Det generelle indtryk er imidlertid, at det i de senere udgår ca. 100 lejligheder (ferieboliger) af regnskabet år primært er offentlige servicevirksomheder, der har på Odense havn. efterspurgt nye faciliteter og lokaler. Dog kan man for- mode, at de 131.506 m2 i 2009 skyldes færdiggørelsen Det er den seneste boligudbygningsplan fra 2010, der af det nye Ikea. Der er redegjort for detailhandelen og danner grundlaget for opgørelserne i nedenstående detailhandelsudviklingen i tematillægget om detail- tabel. Tabellen er desuden udarbejdet med udgangs- handel fra 2009. Ligeledes er der i den gældende kom- punkt i rækkefølgeplanen for boligudbygning i den gældende kommuneplan (2009). Fuldført byggeri inden for udvalgte brancher i Odense Kommune.

11 Tabellen nedenfor viser de arealer, der ikke indgår i tet om tematillæggene fra januar 2011, hvor rummelig- opgørelsen over boligrummeligheden i de bestående heden var angivet til 7.505 boliger, er der i de nyeste områder. Hovedparten, som er områder i bymidten og tal fjernet 1.699 boliger og tilføjet 714 boliger. Dette Skibhuskvarteret, betegnes som “uspecificerede områ- bringer rummeligheden ned på de angivne 6.420 boli- der“. Når de ikke indgår i opgørelsen, skyldes det, at ger. de i den nye kommuneplan vil indgå i de konkret ud- pegede byomdannelsesområder. På Søhus Gartner- Restrummelighed til boligformål 2010-2024. skole er der justeret ud fra de nyeste tal fra den igangværende lokalplanlægning. I nedenstående tabel fremgår de nye boligprojekter fra 2011, som er tilføjet til den justerede boligudbygningsplan. Det ses, at i forhold til tallene fra debathæf-

Restrummelighed til boliger 2011 fjernet fra planen p.g.a. udsikkerhed om placering, projekt eller planforhold Navn nr KP-nr boligtype 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 I alt Uspeciferet 0e 18 0 lejligh. 0 0 0 0 0 0 0 50 70 70 50 160 400 Uspecificerede 1t 27 1 tæt/lav 0 0 0 0 0 25 30 30 30 30 40 65 250 Uspecificerede 1e 28 1 lejligh. 0 20 20 20 20 0 20 20 20 30 40 40 250 Østerbro 2t rækkeh. 45 2 tæt/lav 15 25 15 15 30 30 30 25 30 30 30 0 275 Østerbro 2e lejligh 46 2 lejligh. 0 0 0 0 0 30 30 40 30 30 60 55 275 Syvhøjevej 68 5 tæt/lav 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15 Dalum Papirfabrik 82 7 tæt/lav 0 0 0 0 0 20 25 25 25 25 25 0 145 Søhus gartnerskolen parcelh 117 11 åben/lav 0 0 12 16 16 15 0 0 0 0 0 0 59 Søhus gartnerskolen rækkeh.118 11 tæt/lav 0 0 10 10 10 0 0 0 0 0 0 0 30 Nord 2 133 8 åben/lav 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 30 45 57 61 76 120 135 190 205 215 245 320 1.699

Restrummelighed til boliger 2011 tilføjet til planen - nye projekter Navn nr KP-nr 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 I alt Munkebjergvæ nget lejh. 2 128 2 0 0 40 40 0 0 0 0 0 0 0 0 80 Munkebjergvæ nget lejh. (ung)2 131 2 0 0 35 35 0 0 0 0 0 0 0 0 70 Bellinge NV lejligh. 132 6 0 0 0 30 30 0 0 0 0 0 0 0 60 Munkebjergvæ nget ræ kkeh. 2 130 2 0 0 0 0 50 50 0 0 0 0 0 0 100 I alt 0 0 75 105 80 50 0 0 0 0 0 0 310

12 Ved at sammenligne Boligudbygningsplan 2000 med 2011 med et selvstændigt tillæg til kommuneplanen. I luftfoto fra maj 2010 fremgår de byggemuligheder til Kommuneplan 2013-2025 er det i forbindelse med boligformål, som ikke er udnyttet i den forrige planpe- Planstrategi 2011 besluttet at gennemgå erhvervsom- riode. Det fremgår, at ca. 380 boliger af det samlede råderne med henblik på evt. at justere anvendelsen af antal boliger, der blev planlagt i år 2000, endnu ikke disse. er opført. Dette svarer til ca. 6 % af den rummelighed, der findes i kommunen i dag. Den forventede boligud- bygning bør være lidt større end beregnet for at kom- pensere for dette forhold.

Ledige erhvervsarealer uden for bymidten og centerområderne Odense Kommune har store ledige erhvervsarealer især i Odense SØ. En opgørelse fra 2008 viser, at der var ca. 780 ha ledige erhvervsarealer i kommunen. Det skønnes, at der i dag er ca. 720 ha ledige erhvervsarea- ler i de udlagte industriområder og kontor- og service- områder. I de seneste år er der igen kommet gang i salget af ‘mindre lokale erhvervsarealer‘, men den største er- hvervsudvikling sker forsat i erhvervsområderne langs motorvejen. I erhvervsområderne i Højme og ved Energivej er der kun få ledige arealer. Derfor er der igangsat en ny lokalplanlægning for de ledige er- hvervsområder langs den planlagte forlængelse af Energivej til Volderslevvej.

De store arealer ved universitet mellem Niels Bohrs Allé og Hestehaven indgår ikke i den viste opgørelse. Som det ses af nedenstående opgørelse er der ledige erhvervsarealer til langt mere end år 2025. De ledige arealer ligger dog ikke ubrugt hen, idet de bruges til landbrugsmæssige formål, såsom markbrug og gartne- ri.

Staten har i forbindelse med vedtagelsen af Kommu- neplan 2009-2021 anmodet Odense Kommune om at overveje en reduktion af de udlagte erhvervsarealer. Dette er delvist imødekommet med forslaget om at ændre det viste område 4.EB3 på godt 34 ha i Odense SØ (markeret med grønt på kortet s. 14) fra lettere in- dustriområder til friareal. Ændringen er gennemført i

13 Ledige arealer til service og detailhandel i by- ning inden for den udpegede centerstruktur med by- midten og centerområder midten som hovedcenter, Rosengaard-området som Som tidligere nævnt findes der ikke specifikke under- aflastningscenter, de 6 bydelscentre (Tarup, Dalum, søgelser over arealudviklingen inden for serviceer- Skibhusvej, Bogensevej, Center Øst og ), samt hverv (undervisning, pleje- og sundhed, offentlig ad- de mange mindre lokalcentre. Der er ledige butikker i ministration, finans- og erhvervsservice mm.). den centrale bymidte.

En undersøgelse af potentialet for byomdannelse viser Det planlagte butikscenter ved Odense Banegård skal imidlertid, at der er rigeligt med potentiale for at by- styrke bymidten, så det igen bliver attraktivt for speci- omdanne ældre udtjente erhvervsområder i og uden- albutikker at etablere sig her. Et større udbud af bu- for Odense bymidte til både boliger, serviceerhverv og tiksarealer i bymidten vil evt. medvirke til at reducere kultur- og fritidsaktiviteter. Det anses derfor ikke som de relativt høje priser på eksisterende lejemål, hvilket et problem, at der ikke er en præcis opgørelse over de vil være til gavn for både de bestående og forhåbentlig ledige arealer til serviceerhverv i byen. også kommende nye butikker i byen. Der er ingen ledi- For detailhandelen er der gode muligheder for udbyg- ge butikker i aflastningscenteret Rosengården.

Ændring af reserveret erhvervsareal til nyt friareal i Odense SØ, vist med grøn streg.

14 Danskernes boligpræferencer

Bolig og Velfærd I rapporten konkluderes blandt andet følgende: Dansk Byggeforsknings Institut (SBI) har gennem mange år forsket i byggeri og bygningsanvendelse. I • Omkring halvdelen af de unge bor i private ud- SBI - rapporten “Bolig og Velfærd“, beskrives dansker- lejningsboliger nes ønsker i 2010 ud fra 27 forskningsprojekter om • Andelen af singler i alderen 30 til 59 år, der bor danskerne og deres boliger - se hjemmesiden til leje, har været faldende www.bovel.dk. • Flere og flere af de ældre par bliver boende i enfamiliehuse I det efterfølgende beskrives nogle af konklusionerne • Stigning på 57 % fra 1981 til 2006 i antallet af fra rapporten. “Jeg vil bare kunne føle mig hjemme!“ husstande med én person En bolig, et hjem, et slot, et skjold, en hule, en fæst- Det private udlejningsmarked spiller en central ning, et helle, et fristed. En bolig er en genstand, mens • et hjem er noget vi skaber, mens vi bor i det. Et hjem rolle i forbindelse med skilsmisser, fordi man har mange funktioner. Hjem og hjemlighed er igen har brug for at finde en bolig hurtigt blevet ladet med positive værdier, og er de seneste år • De fleste ældre flytter for at få en mindre bolig, blevet endnu vigtigere som base i takt med at globali- men ikke en lille bolig seringen trækker os ud i verden. • Flere ældre flytter til private, ældreegnede an- delsboliger med mere plads • Mange mennesker vil gerne bo i nærheden af nogen, som ligner dem selv • Kollegieværelser er ikke attraktive mere. De un- ge vil have bedre boliger. Især uddannelsesbyer- ne må forvente øget pres på gode lejeboliger • Vi vil eje. Vi vil selv bestemme. Flere vil bo i by- centrene. Kun få vil undgå boligområder med nydanskere • Der er brug for ny styringsdialog mellem kom- muner og boligorganisationer

Derfor er det vigtigt, at vi i planlægningen af fremti- dens boligstruktur i Odense meget nøje overvejer, hvordan og hvor borgerne gerne vil bo, og hvilke vær- dier og historier, der kan knyttes til nye boligområder. Udover de mere praktiske forhold i dagligdagen som daginstitution, skole, cykelstier, m.v. vil mange dan- skere fremover i stigende grad vælge bolig efter lokal- områdernes særpræg og historie.

Vi skal i højere grad planlægge efter, at forskellige al- dersgrupper og forskellige livsfaser giver forskellige behov, ønsker og drømme for boligen og hjemmet. Æblegrenen Blangstedgård.

15 Der er i valget af bolig stor forskel på om man er: stu- unge på vej ud i parcelhuset end ældre på vej væk. derende, nystiftet børnefamilie, “nyskilt“ familie eller Mange er flyttet ind i et parcelhus med det hovedfor- aktive pensionister. mål at få mere plads. Parcelhuset er en foretrukket boligform for børnefamilier. I aldersgruppen 35 år til Der er i Odense gode muligheder for at omdanne gam- 80 år er parcelhuset den mest dominerende boligtype. le eller etablere helt nye områder med blandet bolig- masse for forskellige aldersgrupper. Vi skal skabe rum Byhuse som erstatning for parcelhuse for, at borgerne kan være med til, at sætte deres helt Vi vil arbejde for en bæredygtig byudvikling i Odense. eget præg på deres nye boliger og boligområder. Først Energimæssigt er det muligt at bygge parcelhuse, der når man har sat sit helt eget præg på boligen, bliver ikke bruger mere energi end lejligheder. Men arealfor- den til et hjem. bruget til parcelhuse og arealforbruget til anlæg af ve- je, forsyninger med varme, el, vand og spildevandsled- “Fra nutidens til fremtidens parcelhuse“ ninger er større ved parcelhusbyggeri end ved andre I en rapport fra “Center for Bolig og Velfærd“, 2006 tættere boligformer. beskrives danskernes syn på parcelhuset. Konklusio- nen er, at parcelhuset er populært. Der er langt flere Odense Kommune vil arbejde for, at en del af parcel- husudbygningen udvikles og af- prøves som andre boformer, som tilbyder de samme kvaliter som parcelhuset.

Vi vil begrænse arealforbruget pr. bolig ved at begrænse antallet af parcelhuse i forstæderne og i ste- det opfylde en del af efterspørgs- len på parcelhuse ved at tilbyde nye byhuse på meget små grunde i omdannelsesområder i byens kant - se kortet —Nye lave boliger i den sammenvoksede by“.

Grundstørrelserne til parcelhuse i forstæderne gøres mindre, således at vi også sparer på areal til byud- vikling.

16 Områder i spil til byudvikling

Grundejeres ønsker til byudvikling Byrådet besluttede ved vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2021 at udsætte fastlæggelsen af byudviklingen I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan til et efterfølgende tematilllæg til kommuneplanen, der 2009-2021 modtog Odense Kommune en lang række skulle udarbejdes inden for 2 år. Dette tillæg er nu fær- ønsker fra grundejere om at få overført ejendomme fra digt. landzone til byzone. Ønskerne kom fra alle dele af kommunen. De ønsker fra grundejerne, der ikke blev sorteret fra i 2009, er blevet vurderet i forbindelse med tematillæg- I arbejdet med Kommuneplan 2009-2021 blev der get om byudvikling. På kortet ses alle de arealer fra foretaget en første vurdering af de indkomne ønsker til grundejerne, der er vurderet under udarbejdelsen af nye byzonearealer. Det resulterede i en frasortering af arealplanen, der er det samlede areal, der skal rumme en del af de indkomne ønsker. Grundejerne af de fra- byudviklingen frem til år 2025. sorterede arealer fik besked om dette, før kommune- planen blev offentliggjort, så de herved fik mulighed Ønsket om en bæredygtig byudvikling har gjort, at are- for at fremføre nye argumenter for deres forslag til nye alplanen ikke indeholder mange nye byvækstområder, byzoner. men derimod overvejende byomdannelsesområder. Det betyder at få grundejere har fået opfyldt deres ønske om at få deres ejendomme ind i byzonen.

Sammen med de af Odense Kommu- nes foreslåede nye byudviklingsområ- der, er grundejernes ønsker om ny byudvikling vurderet efter den meto- de, der er beskrevet på side 19.

17 Odense Kommunes ønsker til byudvikling

Planstrategi 2008 fastlagde grundlaget for indholdet På kortet ses en indsnævring af de potentielle byudvik- af Kommuneplan 2009-2021. I planstrategien var der lingsområder fra Planstrategi 2008 og de byudvik- vist et kort med en række potentielle nye byudviklings- lingsområder, der blev udpeget til vurdering under områder, der skulle vurderes i forbindelse med den tematillæggets udarbejdelse. kommende kommuneplan. Sammen med de af Odense Kommunes foreslåede nye Fastlæggelsen af byudvikling blev udsat i forbindelse byudviklingsområder, er grundejernes ønsker om ny med vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2021. Her- byudvikling vurderet efter den metode, der er beskre- med er vurdering af de potentielle byudviklingsområ- vet på side 19. der for planstrategien også udsat til den efterfølgende temaplanlægning for byudvikling.

Under udarbejdelsen af tematillægget for byudviklin- gen blev det besluttet også at vurdere en række områ- der til ny byudvikling, der lå fornuftigt placeret i til- knytning til bymønsteret fra Kommuneplan 2009- 2021.

18 Vurdering af områder til byudvikling

Metode til udvælgelse af områder til byudvikling

Odense Kommune har vurderet en lang række potenti- er betænkelig. Karaktererne 2 og 3 gives, hvor der in- elle byudviklingsområder til såvel omdannelse som den for givne parametre kan byudvikles med forbe- byvækst i forbindelse med fastlæggelsen og priorite- hold. ringen af den fremtidige byudvikling. De fremhævede parametre i nedenstående skema er Det store omfang af vurderinger skyldes især en mar- parametre, hvor karakteren 1 har veto-effekt. Det får kant interesse fra grundejerside for at bringe arealer i konsekvenser for de områder, som, uanset om de er spil til den forestående byudvikling. I prioriteringen af egnet til byudvikling ud fra alle andre parametre, ikke de fremtidige byudviklingsområder har det derfor væ- vil blive prioriteret som fremtidige byudviklingsområ- ret nødvendigt at fastlægge en vurderingsmetode, der i der på grund af hensynet til enten landskabet, den tråd med byrådets mål for byudviklingen sikrer de grønne-blå struktur, klimatilpasningen (lavbunds- bedste og mest optimale områder valgt ud fra byplan- arealer) eller naturbeskyttelsen. egnethed, samt en miljømæssig, social og økonomisk Der skelnes mellem bæredygtighedsparametre og pa- bæredygtighed. rametre af offentlig interesse, hvilket især vedrører den hidtidige planlægning og bystruktur. Det skal her Vurderingerne er foretaget ved hjælp af en metode, bemærkes, at parametre af offentlig interesse samtidig som bygger på en fælles vurdering af de nye byomdan- har et økonomisk aspekt, som vil få betydning for den nelses- og byvækstområder, udpeget af enten private økonomiske bæredygtighed. grundejere eller Odense Kommune i forbindelse med Områder, der ikke er i strid med et “veto-parameter“ tematillægget om byudvikling, Kommuneplan 2009 og som samlet set vurderes til høje karakterer, indgår samt Planstrategi 2008. som potentielle byudviklingsområder i tematillægget til kommuneplanen. Her vurderes den fremtidige are- Metodens vurderingsparametre, som fremgår neden- alanvendelse, dels på baggrund af byrådets målsætnin- for, er anvendt til at vurdere områdernes kvaliteter og ger for byudviklingen, dels i forhold til, om der er tale egnethed til byudvikling. Karaktererne går fra 1 til 4. om et omdannelses- eller et byvækstområde. Hvor der inden for en given parameter er store betæn- keligheder ved byudvikling gives karakteren 1, mens karakteren 4 gives til områder, hvor byudvikling ikke

Parametre med og uden veto-effekt (vetoeffekt fremhævet med grønt).

19 Odense Kommunes forslag til byudvikling

Forslag til ændringer af byudviklingen i Kom- des. Byvæksten vil herefter omfatte en begrænset ud- muneplan 2009-2021 bygning af de eksisterende selvstændige forstæder Før 1970 var kravene til kommunens rummelighed for uden for Odense, hvor det er muligt at udnytte de be- den fremtidige byvækst større, end den er i dag. By- stående ressourcer bedst muligt og bygge videre på væksten var også større dengang, end den er i dag, den lokale identitet i de bestående bysamfund. hvilket betød at Odense og de kommuner, der blev lagt sammen med Odense Kommune tilsammen havde Mål for byudviklingen i Odense meget store ledige byzonearealer. Derfor var det først Odense Kommune vil sikre arealer til opførelse af ca. nødvendigt i 1993 at finde nye arealer til byvækst œ og 10.000 nye boliger frem til 2025. især til boligformål. På det tidspunkt var Odense SØ Vi vil sikre en arealbesparende byudvikling; forbruget delvist udbygget med de nye forstæder Holluf Pile og af arealer til byvækst i det åbne land begrænses, såle- samt , der var ændret fra landsby til des at 70 % af byudviklingen frem til 2030 sker ved forstad. Trods de nye forstæder var der fortsat meget byomdannelse store ledige byzonearealer i Odense SØ bl.a. til bolig- Vi vil sikre, at byudviklingen sker med respekt for den formål. Grøn-blå struktur i samspil med naturbeskyttelsesin- teresser, og med størst mulig hensyn til infrastruktu- Imidlertid ville en fortsat udbygning af disse områder ren og skolekapaciteten. Vi vil prioritere de strategiske forudsætte betydelige investeringer i den offentlige byudviklingsprojekter samt omdannelsen af havnen og service (nye skoler, biblioteker, haller og idrætsanlæg). Østerbro. Byrådet valgte derfor at udlægge nye boligområder i den vestlige og sydlige del af kommunen, hvor der var ledig skolekapacitet og kommunale servicetilbud. I Odense SØ blev hovedparten af de resterende ledige byvækstarealer ændret til erhvervsformål, mens kun en begrænset del, som kunne betjenes med offentlig service fra Holluf Pile og Fraugde, forblev som boligområder.

Med dette tematillæg for by- udvikling er det anden gang siden 1970, at der foreslås ny, større byvækst i Odense Kom- mune. I tråd med byrådets ønsker om at begrænse nye arealudlæg til byformål og i stedet satse på byomdannel- se, bør beslutningen fra 1993 , om ikke at skabe endnu en helt ny by i Odense SØ på de ledige byzonearealer, fasthol- Promenadebyen i Odense indre havn.

20 Følgende strategiske byudviklingsprojekter har høj Thomas B. Thriges Gade er centrum i bymidten. prioritet i byudviklingen: Ny bebyggelse og nye pladser og torve langs gaden skal binde byen sammen. Forbindelsen til andre vitale dele Universitetsområdet udbygges med ny Forsker- og af byen, nyt universitetshospital og universitet skal videnpark, universitetet udvides og der opføres et nyt forbedres med moderne kollektiv transport - letbane. universitetshospital. Lerchesgadekvarteret, som er det kommende City- Odense Universitetshospital skal omdannes til et campus, skal skabe sammenhæng mellem by og havn. nyt kvarter i byen med mange nye attraktive lejlighe- Efter Thomas B. Thriges Gade, er området det mest der og familieboliger til unge børnefamilier, der øn- centrale kvarter, hvor byomdannelsen skal være præ- sker at bo centralt og attraktivt i storbyen. En stor del get af tætte og høje bygninger. Kvaliteterne ligger i af de nuværende bygninger, der er bygget til sygehus- nærheden til bymidten, banegården og udkigget over aktiviteter og forskning, vil stadig kunne anvendes til havnen. disse formål. Der bliver således tale om et nyt blandet kvarter, hvor der også lægges vægt på, at tilknytningen Letbanen skal etableres fra bymidten med 4 linjer til til fortiden bevares. det nye universitetshospital, Tarup Center, Zoo og . Nettet vil gøre Odense mere bæredygtig på transportområdet og løfte byens image som storby i Danmark.

Omdannelsen af havnen er allerede godt i gang og på Østerbro foreligger der en række planer for omdan- nelse, der vil videreføre området som et spændende œ lidt skævt œ område med mange forskellige aktiviteter.

Nyt omdannelsesområde ved Odense Universitetshospital.

21 Forslag til byudvikling i Odense frem til 2025 stændige forstæder og en række grundejeres ønsker til Forskellen mellem det forventede behov og restrum- nye byvækstarealer. meligheden til boligformål i Odense Kommune frem- går af nedenstående tabel.

Det fremgår, at der i forhold til det skønnede behov mangler ca. 3.200 boliger frem til år 2025, fordelt på ca. 900 lejligheder, godt 1.200 tæt/lav boliger og godt 1.000 åben/lav boli- ger.

I temaplanlægningen for den kom- mende byudvikling i Odense Kommune er der foretaget en udpegning af egnede områder til byom- dannelse. I forbindelse med letbanearbejdet er der foretaget undersøgel- ser af potentielle byom- dannelsesområder inden for en afstand af 400 m fra det foreslåede letbane- net. De undersøgte byomdan- Kort over nye omdannelsesområder nelsesområder indgik, og byvækstområder sammen med andre po- tentielle områder, der var udpeget som “perspektivområder“ i “Kommuneplan 2009- 2021“, i den vurdering, der ifølge retningslinje 3.5.3 skulle danne grund- lag for udpegningen af omdannelsesområder i kommuneplanen.

I samme vurdering indgik tillige potentielle by- vækstområder i de selv-

22 I den samlede vurdering af områder til henholdsvis Udvælgelse og prioritering af hvilke områder, der skul- byomdannelse og byvækst blev der vurderet på bære- le foreslås som fremtidige byudviklingsområder, er dygtighed, herunder hovedstuktur, bytæthed, genan- foretaget ud fra følgende kriterier: vendelse af bygninger, adgang til grøn/blå struktur, landskab, letbane, kollektiv trafik, forsyninger, klima, 1. Muligheder for byomdannelse vurderes højt bæredygtig bydel, samt på kommunale interesser som både i byen og i forstæderne (Dæhnfeldt/ vandforsyning, grundvand, jordforurening, landbrug, Højstrup/Tasso) byplan, veje, miljø, naturbeskyttelse, kulturmiljø og 2. Tæt/lav boligbebyggelse skal også udpeges i salgbarhed. byomdannelsesområderne uden for bymidten 3. Der skal udpeges områder til boligformål (etage-, tæt/lav og åben/lav boliger), som er lidt større end det vurderede boligbehov.

a. Der skal udpeges nye byvækstområder i de selv- stændige forstæder, som kan dække det behov, der ikke kan dækkes i byomdannelsesområderne. b. Områder, der i vurderingsskemaet får karakteren 1 (meget dårligt) for grundvand, klima, natur og landskab, skal fravælges. c. Byvækstområder, der har fået høje karakterer i vur- deringsskemaet vælges med forbehold for pkt. b I nedenstående tabel fremgår de områder, hvor der (en lav karakter inden for nævnte emner). fremover foreslås byomdannelse og byvækst. Endvide- re er der gjort rede for boligtyperne i det enkelte om- råde og det anslåede antal.

23 Planforslagets opfyldelse af mål for byudvikling

Boligtætheder. De angivne boligtætheder varierer i Åben/lav boliger. Planen udlægger areal til 1.250 de forskellige områder, idet områderne er vurderet i åben/lav boliger, hvoraf de 540 ligger i den sammen- forhold til deres beliggenhed i byen og i forhold til de- voksede by. Det aktuelle behov for åben/lav boligbe- res mulighed for også at kunne indeholde erhverv og byggelse er - udover de allerede udlagte arealer - vur- friarealer/opholdsarealer. Målet er at reducere areal- deret til ca. 1.050 boliger. Der er således udlagt areal forbruget til boligbyggeri i Odense Kommune ved at til ca. 200 åben/lav boliger mere, end der er behov for. øge boligtætheden og fremme følgende tiltag: Det skønnes dog, at der i alt kan blive brug for op til 350 flere åben/lav boliger, såfremt byrådets udvik- • Flere attraktive og store lejligheder i bymidten lingsinitiativer øger boligbehovet med ekstra 20 %. • Tæt/lav og åben/lav boliger i byomdannelse- sområder på meget små grunde Boligbehov og arealudlæg • Kvarterer og gader med villaer i 1²-2 plan på Usikkerhed. Erfaringen viser at ca. 6 % af de plan- lagte boliger i boligudbygningsplanen ikke gennemfø- grunde på max. 400-600 m2 res eller udsættes til efter planperioden. For at kom- • Parcelhuse på max. 600-800 m2 grunde pensere for dette forhold er der behov for yderligere Dobbelthuse og byhuse(tæt/lav) i lukkede væn- • ca. 600 boliger i temaplanen fordelt på ca. 300 lejlig- ger i byens mindre centrale omdannelsesområ- heder, 200 tæt/lav boliger og ca. 100 åben/lav boliger. der Såfremt ‘usikkerheden‘ på 6 % af boligerne ikke opfø- res, får det ikke konsekvenser for dækningen af det Lejligheder. I forslaget til den nye byudvikling frem- forventede boligbehov. Effekten af byrådets ekstra går det, at der udlægges areal til ca. 1.200 lejligheder indsats på 20 % flere boliger kan dog fortsat ikke dæk- frem til år 2025, hvoraf ca. 130 er placeret i de selv- kes. stændige forstæder. Der mangler i dag (2011) areal til Af andre usikkerheder kan nævnes de foreliggende ca. 900 lejligheder udover de allerede planlagte. I for- skøn over arealfordelingen mellem boliger og erhverv hold til det aktuelle behov er der således ca. 300 lejlig- samt tætheden af det fremtidige byggeri. Først når der heder flere, end der er behov for i planen frem til foreligger omdannelsesplaner for de enkelte byomdan- 2025. Det anslås dog, at der i alt kan blive brug for op nelsesområder kan antallet af boliger fastlægges mere til 500 flere lejligheder, såfremt byrådets udviklings- præcist. For byvækstområderne gælder det tilsvaren- initiativer øger boligbehovet med ekstra 20 %. de, at det endelige boligbyggeris størrelse først kan fastlægges, når der er udarbejdet et lokalplanforslag. Tæt/lav boliger. Temaplanen udlægger areal til ca. 1.500 tæt/lav boliger, hvoraf ca. 850 er placeret i Boligudbygning efter 2024. Det vurderes, at der byomdannelsesområder inden for den sammenvokse- efter 2024 kan bygges ca. 2.300 boliger inden for de de by (overvejende bymidten, brokvartererne og de udlagte byomdannelsesområder og byvækstområder. sammenvoksede forstæder). Det forventede behov for Se tabel side 23. Herudover forventes det, at der vil byggeri af tæt/lav boliger er ca. 1.400 boliger. Der er således udlagt et overskydende areal på Boligregnskab 2012-2024 op til ca. 130 tæt/lav boliger i planen. Under målopfyldelse Åben/lav Tæ t/lav Lejligheder I alt forudsætning af et positivt resultat af byrådets Plan 2012-24 1.130 1.460 1.220 3.810 udviklingsinitiativer skønnes det, at boligbeho- boligbehov 1.044 1.218 898 3.160 vet vil kunne stige med ekstra 20 % eller op til behov +20% 1.418 1.854 1.803 5.075 350 flere tæt/lave boliger. dækning 86 242 322 650 dækning +20% -288 -394 -583 -1.265

24 være gode muligheder Eksempel zone Placeret næ r eks.KP eks.by-LP by-bygn. definition for at bygge flere boli- Slagterigrund by by by ja ja omdannelse ger langs letbanenettet Universitet by by by ja nej omdannelse og på Odense havn. Egebæ ksvej by by by nej nej omdannelse Søhus gartn. by land by ja ja omdannelse Højstrup Mili. land land by ja ja omdannelse Lunden 8 by land by nej nej byvæ kst Markhaven by land by nej nej byvæ kst Marienlund by land by ja nej byvæ kst Tyrsbjergvej by land by ja nej byvæ kst Korup land land land nej nej byvæ kst (Ved Højstrup er der alene tale om de intensivt udnyttede Målsætning om tættere byggeri œ fra 50 % til arealer) 70 % byomdannelse En optælling af det samlede forslag til byudvikling i I Kommuneplan 2009-2021 er det omtalt flere steder, Kommuneplan 2012 viser, at vi har nået 64 % omdan- at byomdannelsen skal øges fra 50 % til 70 % uden at nelse i denne kommuneplan. Det viser, at vi er godt på det er defineret, hvordan begrebet byomdannelse skal vej til at opfylde målet om 70 % af byudviklingen, som tolkes. Det foreslås derfor, at der tages udgangspunkt i skal ske ved omdannelse. følgende definition på byomdannelse: Før dette forslag blev udarbejdet, var kun en beskeden rummelighed til åben/lav boliger tilbage i kommunen. Definitionen på byomdannelse er byggeri i et områ- Det er lykkedes at finde nye omdannelsesområder og de, der i kommuneplanen dels er udpeget til byformål byvækstområder til denne boligtype, uden at det er og er placeret helt omgivet af bestående by og/eller gået ud over det overordnede mål om byudvikling ved allerede har været taget i brug til byformål. øget byomdannelse. Det ses ved, at 66 % af alle boliger i de nye forslag til byudvikling skabes ved byomdan- Antallet af nye boliger foreslås, som målbar indikator nelse. for byudvikling, der sker ved byomdannelse og by- vækst. Følgende reviderede mål for byudvikling i Tematillægget erstatter alle tilsvarende mål og retningslinjer i Kommuneplan 2009- 2021 :

“ I den fremtidige byudvikling skal 70 % af boligerne skabes ved byomdannelse og tæt- tere byggeri i Odense med de sammenvokse- de forstæder. Målet skal være nået inden år 2030.“

Se følgende eksempler på henholdsvis byom- dannelse og byvækst i den viste tabel.

25 Nabohøring hos gartnerier i Stige og Bellinge

Efter møderne med gartnerierne nærmest beliggende • Haugevej 180 foreslås taget med ind i by- ved de foreslåede byvækstområder i Bellinge og Stige vækstområdet “Stige vest“, fordi gartneriet er konkluderes: udtjent og omgivet af bestående boliger på tre sider. Det nye byvækstområde omslutter gartne- riet, derfor er det mest hensigtsmæssigt at ind- • Møderne er faldet i god jord hos gartnerierne. drage det i byvækstområdet. Der var stor tilfredshed med, at kommunen tog • Nistedvej 1 foreslås taget med i byvækstområdet initiativ til at fortælle om den fremtidige kom- “Stige syd“, da det herved bliver muligt at sikre muneplanlægning, inden den var faldet helt på evt. vej- og stiforbindelse gennem området til plads. Alle inviterede gartnerier mødte op til de Nistedvej. Ejerne er indforstået med at komme i individuelle møder af ½ times varighed. Der var byzone. forståelse for byudviklingsønskerne œ og enkelte

påpegede konflikter i forhold til bløde trafikan- Odense Kommune vil positivt undersøge muligheder- ter og et ønske om passende afstand og af- ne for at imødekomme ønsket om at inddrage det re- skærmning mod de nye boliger. sterende landzoneområde mellem Grønnegyden og • Odense Kommune fastholder på baggrund af de Kirkegyden. Ønsket er fremsat af de to resterende afholdt møders forløb de foreslåede byvækstom- gartnerier i området: Gartneriet Larsen og Roll råder. Ved lokalplanlægning af byvækstområ- (Kirkegyden 129) samt Gartneriet Knoppen derne skal der findes løsninger af miljøkonflik- (Grønnegyden 56). Området foreslås udlagt som et ter mellem fremtidige boliger og de eksisterende perspektivområde for byudvikling efter planperioden - gartnerier i lighed med lokalplanen for Gartner- år 2024. skolen.

26 De udvalgte byudviklingsområder

Byomdannelsesområder Østerbro. Der er oplagte muligheder for punktvis byomdannelse inden for det store og varierede er- hvervsområde på Østerbro. COOP-grunden rummer Byomdannelsesområder således mulighed for at skabe et stort nyt bykvarter Følgende områder forslås udlagt til nye byomdannel- med en høj andel af tæt og lav boligbebyggelse. Områ- sesområder i Kommuneplan 2012: det vil passe fint ind i de omgivende boligområder og vil kunne være et tilskud hertil. • Universitetsområdet (inkl. Forsker-videnpark, universitet og nyt universitetshospital) Lerchesgadekvarteret. Området, der er et af byrå- • Det nuværende universitetshospital ved Sdr. dets strategiske byudviklingsprojekter, er omgivet af 2 Boulevard større og væsentlige omdannelsesprojekter. Mod nord omdannes havnen til et nyt attraktivt bykvarter. Om- • Østerbro dannelsen har stået på gennem en række år og fortsæt- • Banegård/havn ter med bl.a. Promenadebyen, Byens Ø og bebyggel- • Tasso Jorgensen () serne på de øvrige kajer i området. Mod syd styrkes • Nordisk Tekstil (Tarup) den nordlige del af bymidten med nyt byggeri ved Ba- • Kanalvej (ved Odense havn) negården på Opusgrunden (slagteri-grunden). Her • Dæhnfeldt () opføres et nyt detailhandelscenter samt kontor- og • Højstrup (Bolbro œ kun nuværende intensivt boligbebyggelse. Området Banegård/havn œ eller Ler- anvendte arealer) chesgade-kvarteret ligger centralt mellem disse to om- dannelsesområder og vil på sigt kunne udgøre det nye • Vesterbro (Sukkerkogeriet og Odense Offentlige City-campus i Odense med bl.a. regionale funktioner, Slagtehuse) uddannelse, kontorer og service. En omdannelse af

området vil desuden skabe en interessant overgang Følgende område forslås evt. udlagt til nyt omdannel- mellem havnen og bymidten (videns- og kulturaksen). sesområde efter 2024: Nærheden til banegården og letbanen (med 5 min.

drift) er herudover væsentlige parametre for en fremti- • Gasa (Bolbro) dig udnyttelse af området.

Baggrund for udpegning Tasso Jorgensen (Hjallese). Tasso-området ligger Universitetsområdet. Området er et af de strategi- ved Hjallese station, der betjenes af Svendborgbanen. ske byudviklingsprojekter med ny Forsker-videnpark, Det er planen at letbanen vil få endestation her med 10 universitetsudvidelse og det nye universitetshospital. min.´s drift på linjen til universitetsområdet, bymid- Området er højt prioriteret ved Odense Kommune. ten og Tarupcentret. Derfor er det oplagt at byomdan- ne dette centrale sted i Hjallese-forstaden, som i forve- Odense Universitetshospital. Universitetshospita- jen har skole, indkøbsmuligheder og bybuslinjer. Med let ved Sdr. Boulevard bliver ledigt i 2018-2020, når den planlagte flytning af motorvejstilslutning nr. 50 til hospitalet flytter ud til universitetsområdet. Der ska- Munkebjergvejs forlængelse vil trafikstøjen på Svend- bes herved mulighed for at udvikle et nyt spændende borgvej reduceres. Dette vil forøge kvaliteterne i Tas- bykvarter tæt på bymidten og i grønne omgivelser. so-området og skabe grundlag for et attraktivt nyt bo- Området er et af byrådets strategiske byudviklingspro- sted. jekter.

27 Nordisk Tekstil (Tarup). Halvdelen af de tidligere Vesterbro (Sukkerkogeri og Odense Offentlige industribygninger ved Nordisk Tekstil er allerede om- Slagtehuse). Erhvervsområdet Vesterbro ligger i by- dannet til forskellige serviceformål. Med en beliggen- midten mellem boligkvarteret Vesterbro og jernbanen, hed ud til Rugårdsvej ca. 3 km fra bymidten og direkte der adskiller bymidten fra forstaden Bolbro og Åløk- op til Snapind Skoven, rummer den resterende del af kekvarteret. Området er delvist omdannet til store bu- Nordisk Tekstil store kvaliteter som et fremtidigt bo- tikker med særligt pladskrævende varegrupper, hvilket ligområde. Over for området ligger bl.a. Åløkkekvarte- betyder, at der kommer mange kunder i egen bil. Der ret, som er et af byens mest attraktive boligkvarterer. resterer enkelt omdannelsesmuligheder primært til erhverv. Genanvendelse af “Odense Offentlige Slagte- Kanalvej (ved Odense havn). Med en placering ud huse“ ved Rugårdsvej har høj prioritet. Letbanen får til Odense Kanal er der mulighed for at skabe et meget stoppested i området på linjen til Tarupcentret, by- attraktivt kvarter med boliger og let erhverv få kilome- midten og universitetsområdet. Det vurderes, at det ter fra bymidten. Før en omdannelse bliver aktuel, er ikke er et område, hvor byomdannelsen haster. Områ- det dog vigtigt at afklare såvel støjforhold og havnens det er ikke taget med i planen frem til 2025. interesser i området som de øvrige erhvervsinteresser fx fra Odense Lavpris Tømmerhandel. Gasa (Bolbro). Gasa har ikke konkrete planer om at flytte, men sker det, vil området ved Middelfartvej 2-3 Dæhnfeldt (Dyrup). På arealet med Dæhnfeldts km fra bymidten kunne indgå i byen som et attraktivt tidligere lager- og fabriksbygninger kan der skabes beliggende bykvarter i cykel- og gåafstand til bymid- plads for et nyt boligområde med adgang ned til Oden- ten. Herudover vil området formentlig blive betjent af se Å. Området ligger imidlertid langs motorvejen, letbanen med stoppested (10 min´s drift) på linjen hvorfor en omdannelse forudsætter, at området kan mellem Tarupcentret, bymidten og universitetsområ- afskærmes mod støjen fra motorvejen, der er planlagt det. udvidet til 6-spor om få år. Det foreslås, at der udlæg- ges et støjbælte på 110 m fra motorvejens midte ind mod området. Inden for det nye boligområde skal der etableres støjvolde eller anden støjafskærmning, der sikrer at støjnormerne ved boligerne kan overholdes. Der foreslås etableret rekreative stier ned til åen.

Højstrup (Bolbro). Området er ejet af militæret, der pt. ikke har planer om at fraflytte bygningerne (skal undersøges). Området ligger ud til Rismarksvej, der vil udgøre den nye ringgade i forbindelse med den kommende kanalforbindelse. Det forventes desuden, at letbanen kommer til at køre på Rismaksvej. Høj- strup-omdannelsesområdet omfatter kun de beståen- de barakbygninger og en mindre øvelsesplads nord for disse. Omdannelsesområdet bliver nabo til et beståen- de boligområde i Bolbro og til et stort og attraktivt na- turområde œ det nuværende øvelsesområde. Lerchesgade.

28 Byvækstområder

Følgende landzoneområder udpeges til nye boligområ- der i Kommuneplan 2012:

• Bellinge nord og vest, som omfatter 2 særskilte områder • Korup vest • Stige, som omfatter flere arealer

Baggrund for udpegninger

Bellinge N og V. Bellinge, der udgør en selvstændig forstad i Odense Kommunes bymønster, har ca. 4.500 indbyggere. Den har god offentlig service, kirke og fle- re dagligvarebutikker. Byen ligger ca. 10 km fra Oden- se ved den overordnede Assensvej og har gode busfor- bindelser og cykelsti ind til Odense. Desuden sikrer beliggenheden ned til Odense Å fine rekreative mulig- heder og kvaliteter for området. De lokale arbejdsplad- Afstanden til den centrale del af Odense betyder, at ser omfatter dels store gartnerier uden for byen, dels områderne ikke vil kunne betjenes med letbanen. Des- en lokal tømmerhandel, der ligger i et mindre er- uden vil de som byvækstområder i åbent land inddrage hvervsområde i byen. landbrugsarealer, og endelig vil udbygningen kunne få konsekvenser for skolekapaciteten. Det er besluttet at gøre byvækstområderne - Bellinge N og V - til nye eksempler på bæredygtige bykvarterer i sammenhæng med det allerede udlagte byvækstom- råde fra 1993. Der er udarbejdet en plan for første eta- pe af det bæredygtige kvarter, hvor der er lagt vægt på at minimere vejarealerne og sikre en håndtering af Bellinge N og V - ny byvæ kst: regnvandet inden for kvarterets egne grænser. positivt negativt De bæredygtige bykvarterer vil være med til, dels at Understøtter bymønster Tæ thed styrke Bellinge som selvstændigt bysamfund, dels at Understøtter grønt/blåt Genanvend. af bygninger profilere Odense som bæredygtig by. Kollektiv transport Letbane Forsyning Landbrug Vurdering. I forhold til vurdering og udpegning af de Klimatilpasning Skole 2 områder, kan der knyttes følgende kommentarer: Jordforurening Bellinge N og V understøtter hovedparten af de bære- Råstoffer dygtige parametre, hvilket gør områderne meget veleg- Veje nede som eksempelområder for bæredygtig byudvik- Miljø ling. Naturbeskyttelse Kulturmiljø Salgbarhed

29 Korup vest Korup har ca. 4.700 indbyggere. Byen har eget kultur- center, skole mm. Der er et mindre butikscenter og en discountbutik, samt en cykelhandler ud til Rugårdsvej. Fra byen kører der både regionale busser og bybusser ind til Odense. Desuden er Langesøstien en meget be- nyttet trafiksti, der ligeledes forbinder Korup med Odense.

Korup har en del mindre erhvervsvirksomheder langs Rugårdsvej. Hertil kommer flere mindre bilforhandle- re. Byen har et godt foreningsliv bl.a. med egen lokal- historiske forening og lokal tv-station. Korup ligger ned til Ryds Å og ud til Slukefter Skoven. Udbygningen ved Korup Vest vil styrke byen som en selvstændig forstad og skabe en god afslutning af byen mod vest i nogle meget attraktive omgivelser. Stige Vurdering. I forhold til vurdering og udpegning af Stige er karakteriseret ved et vist bypræg i den gamle Korup Vest kan der knyttes følgende kommentarer: del af byen. Husene ligger tæt og helt ud til vejen. Byen Korup Vest understøtter hovedparten af de bæredygti- har ca. 2.500 indbyggere. I den gamle del af byen, der ge parametre, hvilket kvalificerer området som et er beliggende ud til kanalen bag diget, findes byens fremtidigt byudviklingsområde. Afstanden til den cen- nuværende dagligvarehandel. Der planlægges dog ak- trale del af Odense betyder, at området ikke vil kunne tuelt for en ny discountbutik i den vestlige del af byen. betjenes af letbanen. Desuden vil der inddrages land- Byen har kommuneskole, friskole og idrætshal. Langs brugsarealer ved byudviklingen, som samtidig får kon- kanalen er der cykelsti til Odense. Lystbådehavnen og sekvenser for skolekapaciteten og forsyningsnettet.

Korup - ny byvækst: positivt negativt Understøtter bymønster Tæ thed Adgang til grønt/blåt Genanvend. af bygninger Kollektiv transport Afstand til bymidten Jordforurening Letbane Grundvand Forsyning Råstoffer Landbrug Skole Veje Miljø Naturbeskyttelse Kulturmiljø Salgbarhed

30 Stigefærgen over til Stige Ø er med til at gøre byen til noget særligt. Syd for byen findes der kolonihaver, en- ge og moser. I Stige og umiddelbart uden for findes der mange gart- nerier, som sætter et markant præg på byen og omgi- velserne. Flere steder kan det således være vanskeligt at opfatte overgangen mellem by og land. Gartnerierne har desuden betydning for flere virksomheder, der på forskellig vis har tilknytning til gartnerierhvervet.

Vurdering. I forhold til vurdering og udpegning af byvækstområder i Stige kan der knyttes følgende kom- mentarer: Stige understøtter som de tidligere nævnte by- Færgerne ved Stige. vækstområder hovedparten af de bæredygtige para- metre, hvilket kvalificerer området som et fremtidigt byudviklingsområde. Byvækstområder efter 2024 Også i Stige vil en betjening af letbanen mangle og det Følgende landzoneområder forslås udlagt til nye bo- er også her nødvendigt at inddrage jordbrugsarealer til ligområder efter 2024: byudviklingen. Det er vigtigt at være opmærksom på Stiges særegne kulturmiljø i forbindelse med by- • Skt. Klemens væksten, således at de nuværende kvaliteter kan fast- • Næsbyhoved-Broby holdes. Begrundelse for udskydelse Skt. Klemens Stige - ny byvækst: Skt. Klemens er en selvstændig forstad ved Stenløse- positivt negativt vej med 2.600 indbyggere. Byen har en kirke, 2 dag- Understøtter bymønster Tæ thed ligvarebutikker, bank, kollektiv transport, skole og 2 Afstand til bymidten Genanvend. af bygninger stier ind til Odense. Skt. Klemens ligger desuden ned Adgang til grønt/blåt Letbane til Odense Å. Understøtter grønt/blåt Landbrug

Landskab Kulturmiljø Der er for nylig vedtaget en lokalplan for ny boligud- Kollektiv transport bygning i byen. I de kommende 10 år forventes der Forsyning Klimatilpasning således at blive bygget ca. 200 nye boliger i området. Jordforurening Det foreslås derfor at udskyde et nyt byvækstområde Grundvand ved Skt. Klemens Skole til efter 2024. Begrundelsen Råstoffer for udsættelsen er desuden, at Odense Kommune Byplan afventer Naturstyrelsens kommende kortlægning af Skole de nitratfølsomme områder, der forventes at forelig- Veje ge med udgangen af 2012. Ved at udsætte byvæksten Miljø i evt. nitratfølsomme områder, skabes der mulighed Salgbarhed for at finde nye måder til sikring af grundvandet.

31 Næsbyhoved-Broby Baggrund for ændringen i Fraugde Næsbyhoved-Broby har ca. 1.500 indbyggere. Byen har Fraugde er en selvstændig forstad med ca. 1.800 ind- en skole og en kirke samt tilhørende sogn med ca. byggere. Der er kirke, lilleskole, idrætscenter, brugs, 3.200 indbyggere. Byen ligger ved Bogensevej og den børnehave og lægehus. Byen ligger op til herregårds- nuværende ring 3 vest (Stavadgyden). Der er ca. 8 km landskabet ved Fraugdegård. Den største arbejdsplads til Odense, hvortil der kører regionalbusser og bybus- er “Harald “, der har hovedsæde i byen. ser. Langs Bogensevej er der desuden en cykelsti. I de seneste år er byen udbygget med et nyt boligkvarter. Byen, der har oplevet en kraftig vækst i de senere år, er tiltænkt en beskeden byvækst i de kommende år. Dette Næsbyhoved-Broby ligger mellem Broby Sø mod nord er kædet sammen med et krav om fjernelse/ nedgrav- og Stavis Å mod syd. Der er foreslået en ny Ring 3– ning af et højspændingsanlæg, hvilket vil være et plus vest med tilslutning til motorvejen fra Bogensevej. for hele den østlige del af Fraugde. Byen ligger uden Det foreslås at udsætte yderligere byvækst i Næsbyho- for det særlige drikkevandsområde. ved-Broby til efter 2024, idet byen har haft en pæn tilvækst i de senere år i kraft af et nyt boligområde syd Området, der foreslås ændret til boligområde ligger i for Bogensevej. den østlige del af Fraugde tæt på grønne rekreative områder.

Forslag til ændring af byzoneområder Villestofte Følgende byzoneområder forslås ændret fra anden Villestofte er ikke en egentlig by med egne byfunktio- anvendelse til nye boligområder i Kommuneplan 2012: ner, men en landsby med to boligkvarterer Villestofte nord og Villestofte syd, adskilt af landevejen Rugårds- • Fraugde: et område i byzone, der tidligere er vej. Forstaden er sammenvokset med Odense, ligesom forslået tilbageført til landzone (med i Kommu- forstæderne og Tarup. neplan 2009). Det nye byvækstområde, der er omfattet af en lokal- plan, foreslås ændret fra erhverv til boligområde. Der har ikke været interesse for at udnytte området til er- hverv. Ca. 2 km mod vest findes et eksisterende er- hvervsområde langs Rugårdsvej uden for Korup, hvor der er flere ledige erhvervsarealer. Det forslås derfor, at erhvervsområdet ved Korup fastholdes til erhverv i kommuneplanen, mens området ved Villestofte ænd- res til boligformål.

Området ligger centralt i forhold til Langesøstien til Odense, Rugårdsvej, Tarup Center (indkøb), hvorfra letbanen går ind til Odense, samt Paarup Skole og kir- ke. Byvækstområdet berører ikke ådalene ved Ryds Ådal og Stavis Ådal mod nord, øst og syd.

32 Nyt bynært landskab Følgende område forslås ændret i Tematillægget til friarealer eller bynært landskab:

• Villestofte nord 2 ændres fra boligområde (landzone) til bynært landskab

Baggrund for forslaget om ændring af anvendelse fra bolig/erhvervsformål til bynært landskab:

Villestofte nord 2 er i kommuneplanen udlagt til boligområde. Området ligger i Villestofte, nord for Ru- gårdsvej. Det er ca. på 5,7 ha, hvor der med en bolig- tæthed på 14 kunne bygges ca. 80 boliger. Området foreslås ændret til “bynært landskab“, da det ligger inden for 300 m af en almen grundvandsboring og inden for en planlagt grundvandsboring (se nedenstå- ende kort).

33 Eksempler på bæredygtige nye bebyggelser

Bæredygtig byvækst og byomdannelse

Odense skal være Danmarks mest bæredygtige by, som gælder det dog, at de trods en overvægt til én side in- går foran og viser vejen for, hvordan man planlægger deholder alle 3 aspekter. Det kan med andre ord betale nye by- og boligområder på et bæredygtigt grundlag. sig at udvikle bæredygtigt. Der lægges vægt på, at byudviklingen i Odense er bæ- redygtig i bred forstand œ dvs. socialt, økonomisk og Formålet med at vise nogle udvalgte eksempler er at miljømæssigt. inspirere til den fremtidige byvækst og byomdannelse i Odense. I Odense Kommune indgår ‘bæredygtighed‘ derfor i alle relevante beslutninger og integreres i visioner, Eksemplerne er dog kun et meget begrænset udsnit af politikker og strategier samt i den daglige drift. de mange forskellige projekter og initiativer, som i dag gennemføres på et bæredygtigt grundlag. Bevidsthe- Byudvikling skal medvirke til at minimere energifor- den om nødvendigheden af at tage vare på vores livs- bruget, sætte fokus på en fortætning af byen, skåne og betingelser betyder således, at bæredygtighed efter- forbedre naturen, genanvende gamle bygninger og hånden indgår i en overvejende del af byudviklingspla- styrke de bevaringsværdige kulturmiljøer. nerne.

I det følgende er der beskrevet en række gode eksem- pler på bæredygtig byudvikling, som er gennemført andre steder i verdenen. Nogle har hovedvægten pla- ceret inden for den miljømæssige bæredygtighed, mens andre fortrinsvis tilgodeser en social, sundheds- mæssig og økonomisk bæredygtighed. For dem alle

34 Eksempler på bæredygtige byomdannelsesområder

Flere af omdannelseseksemplerne er beskrevet på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside for “Bæredygtig byudvikling“ (www.sustainablecities.dk).

Bo01 i Malmø - fremtidens økoby I Malmö er der opstået en bæredygtig bydel i kølvan- kontorer, butikker og andre serviceerhverv. Målet er, det på boligmessen Bo01. Her demonstreres visionære at bydelen skal fungere som et ledende internationalt boligformer, hvor menneske, æstetik, økologi og tek- eksempel på miljømæssig tilpasning og social bære- nologi blev sammentænkt. Boligmessen har siden dygtighed i tæt bebyggede urbane områder. Det er et 2001 udviklet sig til en bydel, hvor der er lagt vægt på ønske, at Bo01 skal styrke Västra Hamnen og Malmøs permanente boligløsninger af høj kvalitet og stor bæredygtige udvikling. Bydelens forhistorie som bolig- mangfoldighed i arkitektur og byrum. Befolkningen messe har understøttet udviklingen af innovative bo- har allerede taget bydelen til sig og havnepromenaden ligløsninger, der sætter bæredygtighed og æstetik i ved Bo01 er blevet Malmøs nye populære udflugtsmål. højsædet. Bydelen, der ligger i vækstområdet Västra Hamnen (175 ha) i udkanten af Malmø, rummer ca. 600 boliger,

35 Ved første øjekast er der intet specielt bæredygtigt ved og bidrager til energiproduktionen i byens biogasan- Bo01, men bydelen har indtænkt bæredygtige løsnin- læg. Beboerne i Bo01 bliver opfordret til jævnligt at ger, siden byggeriet var på tegnebrættet. Særligt er der tjekke deres energiforbrug via elektroniske informati- blevet lagt vægt på tre indsatsområder; ressourcefor- onstavler, som er installeret i alle hjem. Desuden er brug, situationsplan og følelser og æstetik. gang- og cykelstier og sunde materialevalg i huse og omgivelser højt prioriteret.

Bæredygtigheden i Bo01 handler også om mødet mel- lem mennesker og der er formuleret målsætninger om blandede ejerforhold for at nedbringe risikoen for ghettodannelse. Yderligere skal design og arkitektur skabe æstetiske byrum og attraktive opholdssteder for bydelens beboere. Det ser man i detaljer som passende vindafskærmning, behagelige udeområder, god udsigt og skalaforhold, som beboerne kan forholde sig til. For at sikre både bæredygtig ressourceforvaltning og re- kreative og æstetiske værdier, bliver byens vand ført via et sindrigt system af damme, åbne kanaler og mos- dækkede tage.

Grønne tage og regnvandskanaler i Augusten- borg Augustenborg er siden 1998 blevet transformeret fra et ghettolignende, forfaldent boligområde med over- svømmelsesproblemer til ét af Malmøs populære bo- steder. Ved at udnytte stedets karakteristika til lokal regnvandshåndtering og via implementering af grønne tage er bydelens tidligere problemer blevet til fordele. Private aktører, der har været ansvarlige for bydelens Resultatet er et område, der deler ud af sine erfaringer fysiske tilblivelse, er blevet opfordret til at tænke hel- og beboere, som passer på deres bydel. hedsorienteret og tage hensyn til det omgivende miljø ved opførelsen af de enkelte boligenheder. På den må- Augustenborg-bydelen i Malmö, Sverige startede i de er f.eks. indbyggede fuglekasser, bæredygtige plan- 1998 en gennemgribende renovering under tilnavnet tetyper og vandforvaltning blevet en naturlig del af ‘Ekostaden‘. Kvarteret, som består af lavere boligbyg- byggeriet i Bo01. geri fra 1950‘erne, var populært ved anlæggelsen. Pga. dårlig vedligeholdelse flyttede dem, der havde mulig- Ressourceforbruget i Bo01 minimeres bl.a. via vind- heden og efterlod området forfaldent og socialt udfor- møller, der står for hele Bo01‘s energiforsyning. Sol- dret. fangere på bydelens tage sikrer en femtedel af varme- behovet, resten kommer fra jordvarme og Malmøs ek- Malmø Kommune og boligselskabet MKB har samar- sisterende supereffektive fjernvarmesystem. bejdet for at genvinde stedets oprindelige status. By- Genanvendeligt og organisk materiale bliver sorteret fornyelsesprojektet skulle være et fremvisningsprojekt

36 Augustenborgs Botaniske Taghave, Foto af Scandianvian Green Roof Association.

og tillige engagere de 3000 beboere privat. Det resul- De grønne tage er årsag til en betydelig reduktion af terede i 2005 i —Eco-city Augustenborg“, som i dag er regnvandsafstrømningen i Augustenborg. Vegetatio- et godt eksempel på holistisk bæredygtig byfornyelse. nen optager en stor del af nedbøren og vender tilbage til atmosfæren ved fordampning. Herved er den totale Området havde indtil renoveringen været plaget af regnvandsafstrømning reduceret med 20 % i Augu- hyppige oversvømmelser af bl.a. kældre og skolegårde stenborg. For at promovere anvendelsen af grønne grundet et underdimensioneret afløbssystem, en ler- tage i Skandinavien, åbnede man i området verdens holdig jordbund og et stigende antal befæstede arealer. første Botaniske Taghave i 2001. Det 9.500 m2 store Etableringen af 10.000 m2 tagvegetation og integrati- anlæg er placeret oven på Malmøs tekniske forvaltning on af åben regnvandshåndtering har løst problemet. og er et offentligt tilgængeligt forsøgscenter med en

Grøn Regnvandskanal i Augustenborg, Af Malmö Kommune, malmo.se/sustainablecity.

37 eksempelsamling af ”grønne tage‘. Biologer har bereg- Som følge af den holistiske tilgang er kvarteret blevet net, at den Botaniske Taghave alene øger den biologi- attraktivt og ‘udvandringen‘ er allerede faldet med ske diversitet i hele området med omkring 50 %. 20 % - ligesom bydelens aftryk på miljøet er det. Re- sultatet understreges af et iøjnefaldende fravær af Man har også udnyttet områdets lerholdige jordbund graffiti og hærværk. I dag passer beboerne på deres og bygget et naturligt kloakeringssystem, hvor nedbø- bydel. ren opsamles i render og bassiner, før den løber ud i et traditionelt kloaksystem. På den måde kanaliseres regnvandet fra diverse tage, veje og parkeringspladser Mariastad œ bydel ved Helsingborg gennem synlige grøfter, damme og vådområder. Den Den nye bydel Mariastad er planlagt med det tidligere blå struktur er integreret i bybilledet, hvilket indebæ- S:ta Maria sygehus i Maria Park som tyngdepunkt. rer 30 gårdmiljøer med damme, kanaler og beplant- Hele området er af stor kulturhistorisk værdi. Ma- ning. De eneste områder, hvor vandet ikke er synligt, riastad har i mange år været et kendt eksempel på lo- er når det skal passere en vej og derfor føres under. kal håndtering af regn- og overfladevand, og store dele Kanaler og bassiner udnyttes rekreativt som byens af vandsystemet er anlagt langt før nye bebyggelser åndehuller. kom til. De varierede boligformer og arkitekturen samt bydelens grønne præg er højt værdsat af beboerne. Ved at eksperimentere med og integrere forskellige Bydelens andet tyngdepunkt er den nyetablerede Ma- former for økologiske tiltag (som også omfatter bl.a. ria Station, hvor der er indpasset en del erhvervsvirk- solenergi, affaldshåndtering, el-tog og ‘car pools‘ med somheder i form af kontor og handel. el-biler), er bydelen et af de få områder, som har skabt et økologisk velfungerende system i denne størrelses- orden. Fornyelsen er blevet en plat- form for videndeling, da der foregår flere forskningsprojek- ter i Augustenborg; udover forskningen fra den Botaniske Taghave, undersøges det bl.a. hvordan erfaringerne fra områ- dets regnvandshåndtering kan udnyttes andre steder i Sverige og Europa.

Mariastad, Helsingborg.

38 I 1994 begyndte planlægningen og udviklingen af bo- ligområdet Ruwenbos i Enschede. Kommunen ønske- de at skabe et bæredygtigt område på alle fronter. Håndteringen af regnvand og brugen af det grønne var en central del af boligprojekteringen, der skulle følge bæredygtige DUBO-keur® bygningsprincipper.

Den helhedsorienterede planlægningstilgang var ny for Enschede Kommune. Af samme årsag havde plan- læggeren og vandeksperten, der var ansvarlige for pro- jektet, totalt frie hænder i forhold til at udforme områ- dets masterplan. Resultatet blev en 'fingerplan‘ med blå-grønne fingre (økologiske zoner), der folder sig ind i grå fingre (veje). De 400 boliger i Ruwenbos er ud- formet som en haveby, der tager hensyn til eksisteren- de træer i området og terrænet.

Alt overfladevand fra befæstede områder og tage i Ru- Regnvand som ressource i Enschede wenbos bliver transporteret via åbne trug til et separe- I kølvandet på klimaforandringerne vil vi opleve mere ret system bestående af tre ‘wadier‘, der løber gennem ekstremt vejr. Oversvømmede bykvarterer er blot et området. En wadi er en u-formet grøn grøft med et scenario. I Enschede, Holland, har man anvendt land- drænelement nedenunder, som opsamler regnvand og skabsbaseret afvanding som en integreret del af plan- muliggør nedsivning. Vandet i wadierne kan lagres til lægningen og udviklingen af boligkvarteret Ruwenbos. et niveau på cirka 0,25 meter œ et niveau, der kun overskrides en gang hvert an- det år. Overløb ledes til et for- sinkelsesbassin i områdets syd- lige del, der bruges til rekreati- ve formål af beboerne.

Wadi in Ruwenbos. Photo Enschede Stad.nl.

39 Ny bydel på Carlsbergs tidligere område i Valby

Masu Planning.

Målet er en relativt lav og tæt by, som reducerer og optimerer forbruget af materialer i konstruktioner og en designfilosofi, hvor bygningerne bliver energisyste- mer i sig selv.

Det skal blandt andet ske gennem en række tekniske løsninger, fx effektiv isolering, lavenergiruder, varme- genvinding og implementering af vedvarende energi- løsninger i form af solvarme, solceller og udnyttelse af Illustration Entasis. vinden. Carlsberg by rummer visionen for den fremtidige by, der går hånd i hånd med social, økonomisk og miljø- Derudover opstiller lokalplanen en række punkter, mæssig bæredygtighed. Her opføres og indrettes bl.a. som skal bidrage til det samlede billede af en energi- 3.000 boliger (eje-, leje-, andel-) inden for 600.000 mæssig fornuftig bydel: m× etageareal, inklusive 110.000 m× eksisterende byg- ninger. Her er bygninger i 20 etager, 4.500 p-pladser • At ny bebyggelse opføres som lavenergibebyg- samt 13 fredede bygninger og haveanlæg. gelse klasse 1. • At der etableres anlæg til opsamling af regnvand Projektforslaget til den nye Carlsberg peger tilbage fra tage til brug i forbindelse med rekreative mod det klassiske byrum og væk fra modernismens vandelementer. forstadsbyggerier med udsigt, lys, luft og lige veje. Ud • At tagflader på nybyggeri så vidt muligt udfor- over et mere aktivt byliv hænger den tætte bystruktur mes som grønne tage og/eller med en hældning, også sammen med mindst mulig miljøbelastning. der er egnet til opsætning af solceller.

40 • At egnede friarealer anlægges med vandgen- nemtrængelige belægninger, så regnvand kan nedsive lokalt. • At egnede facader på nybyggeri kan udformes, så de er forberedt til opsætning af solceller. • At facadematerialer vælges, så der primært an- vendes naturlige og/eller genanvendelige mate- rialer.

Bæredygtighedsdiagram til Carlsberg.

41 Vancouver Ecodensity Charter: Grønne byer, Idéen bag EcoDensity kan illustreres som en trehjulet der er værd at leve i cykel, der symboliserer de tre hjørnesten i bæredygtig- I 2006 lancerede Vancouver by initiativet EcoDensity hed: Økonomi, retfærdighed og miljø. Den trehjulede (bæredygtig tæthed). Initiativet blev fulgt op af et Eco- EcoDensity-cykels drivhjul er miljømæssig bæredyg- Density Charter (en vedtægt), der forpligter byen til at tighed, imens sidehjulene, der sikrer balancen og mu- gøre miljømæssig bæredygtighed til et primært mål i ligheden for bevægelse er levedygtighed og prisbillig- alle byplanlægningsprocesser - på måder, der også hed. Vancouver byråd har iværksat EcoDensity- støtter billige boliger, der er værd at leve i. programmet gennem en konsultationsproces, der har inkluderet EcoDensity Fair (en messe), Speaker series Vancouver lovprises ofte som en af verdens bedste by- (en seminar række), adskillige workshops for at evalu- er at leve i med sin placering mellem de canadiske ere udviklingen og løbende kommunikation gennem Rocky Mountains og Stillehavet. I en årrække har by- EcoDensity-hjemmesiden. planlæggere arbejdet sig hen imod en by med en høj Under udfærdigelsesprocessen af EcoDensity Charte- befolkningstæthed. På trods af dette har Vancouver œ ret afholdtes en serie workshops og offentlige møder. som de fleste andre nordamerikanske byer œ en høj Den 10. juni, 2008 stemte Vancouver Byråd enstem- indvirkning på miljøet. I dag har Vancouver 2,1 millio- migt for at indføre EcoDensity Charteret. En række ner indbyggere og et ecological footprint EcoDensity-initiativer er blevet besluttet og to initiati- (miljøfodspor) svarende til 6,7 hektar per indbygger. ver œ ‘Rezoning Policy for Greener Buildings‘ (relokeringspolitik for grønne bygninger) og Det “ecological footprint“, der er til rådighed per ind- ‘Rezoning Policy for Greener Larger bygger, er kun 1,8 hektar, og dermed er Vancouvers Sites‘ (relokeringspolitik for grønne og større byer) œ “ecological footprint“ næsten 300 gange større end er med det samme blevet iværksat af byrådet. dets geografiske område. Dette er dog ikke udsædvan- ligt for nordamerikanske byer af tilsvarende størrelse. Inspiration fra Vancouver. Otte søjler, der støtter en De største bidragydere til Vancouvers “ecological foot- bæredygtig by: print“ er transport samt byggeri, vedligeholdelse og • Et komplet lokalsamfund inden for gåafstand drift af bygninger. En højkvalitetsfortætning, EcoDen- • Et bæredygtigt transportsystem sity, opfattes som vejen frem for at reducere byens • Grønne bygninger “ecological footprint“. • Fleksible åbne områder

Grøn infrastruktur Kompakte byer anvender mindre land til at huse flere • mennesker og dermed reduceres presset på regionen i • Et sundt fødevaresystem relation til byens udbredelsesområde. En kompakt by • Faciliteter og programmer for lokalsamfundet placerer mennesker tæt på butikker, job, bekvemme- • Økonomisk udvikling ligheder og services, hvilket betyder at flere ture fore- tages til fods, på cykel eller med offentlig transport i stedet for i bil. Kompakte samfund kan også skabe for- skellige grønne systemer, såsom distriktsenergi, der er billigere at opføre. Og kompakte bygninger gør det muligt at dele ressourcer som energi og vand.

42 Flickr.com.

43 Eksempler på bæredygtige byvækstområder

4D i Ørestad L ærkehaven afd. 33 i Lystrup 4D-projektet er Danmarks - og måske verdens - mest Lærkehaven 2-102, afdeling 33, er en bebyggelse be- bæredygtige byggeprojekt. Det skal opføres i Ørestad, stående af 50 lavenergiboliger. Boligerne ligger om- på et byggefelt i Ørestad City, nord for Ørestadspar- kring tre gårdrum med øst-vestgående 2 etagers ræk- ken. kehuse yderst og 4 nord-sydgående rækker af gårdha- vehuse i 1 etage inderst. I det midterste gårdrum ligger Projektet er tegnet af CUBO Arkitekter og omfatter fælleshuset. 28.000 m2 kontorer, boliger, daginstitutioner og bu- tikker. Igangsættelsen afventer forhandlinger med Bebyggelsen, der er tegnet af arkitekterne Herzog + mulige lejere til erhvervsdelen. Partner, München, modtog en europæisk pris for bæ- redygtigt byggeri i 2010. Afdeling 33 er udarbejdet 4D har ikke alene et meget lavt energiforbrug - bygge- med fokus på sundhed, både mentalt og energimæs- riet kan også opføres for samme pris som tilsvarende sigt. Der er anvendt optimal isolering, naturlig ventila- byggerier med et 3 gange så højt forbrug. tion, tætte konstruktioner og energiforbruget er mini- meret. Alt i alt vil bebyggelsens 50 boliger spare 38 tons CO2 om året.

Husene er præfabrikerede træhuse. Facaderne er be- klædt med lærketræ. Alle boliger har store manuelt betjente solafskærmende skoddesystemer og store sydvendte vinduespartier, som sikrer et godt dagslys i boligerne. Gårdhavehusene har en ekstra klimazone og egen intern lysgård.

4D Ørestad. CUBO Arkitekter.

Forslagets hovedgreb er to U'er, der fletter sig ind i hinanden omkring to glasoverdækkede gader. Karré- formen tager afsæt i byernes gamle karrestruktur, og nyfortolker den til en moderne sammenhæng i Ørestad.

Bygningen er designet ud fra hensynet til, at den skal skygge for sig selv hvor det er optimalt, og tillade sol- indfald, hvor det er ønskeligt.

44 Helheden er disponeret kom- pakt, med lille overflade, men boligerne åbner sig til gengæld med konsekvent lodrette vindu- esformater, gennemlyste op- holdsrum og hver med sit tårn, der fint begunstiger den dob- belthøje stue på 1. sal med syd- sol. Mod nord lukker bygnin- gerne sig med smalle vindues- åbninger. Små sydvendte gårde, afgrænset af mindre træskure, supplerer alrummet og knytter boligen til det lille gaderum.

Lærkehaven afd. 35 i Lystrup Lærkehaven 1-65, som er tegnet af arkitekterne maa Schmidt, Hammer & Lassen K/S, består af en passiv- husbyggelse med 4 x 8 rækkehuse i 2 planer, fordelt på 2 typer, henholdsvis på 100 og 110m2, plus et fælles- hus. Bebyggelsen er pt. det største tæt-lav boligprojekt i Danmark med passivhus-standard, tysk målestok PHPP, og derved i alt større CO2-udledningsbesparelse end andre byggerier opført efter BR08´s standardkrav for lavenergibyggeri kl. 1.

Boligerne indgår i et EU-samarbejde mellem fire lande œ “Sustainable Housing in Europe“, hvor der udveks- les erfaringer med boligernes forsøgsindhold. Projek- tet er resultatet af en international arkitektkonkurren- ce, med vægt på bæredygtighed og med forskellige fo- kuspunkter for tre afdelinger.

Afdeling 35 er udarbejdet med fokus på energi. Klima- tiltagene er bl.a. højeffektiv isolering og varmegenind- vinding - dvs. ingen tilslutning af fjernvarme - samt præfabrikerede elementer med udstrakt brug af træ.

45 Øko-hus 99 i Skejby, Ikast og Kolding ØKO-hus 99 er opført af boligforeningen Ringgården og Boligselskabet Midtvest og er resultatet af en delt 1. præmie i konkurrencen om økologisk boligbyggeri i 1999.

Boligbebyggelserne består af 38 + 51 almene familie- boliger opført i nye boligkvarterer. Hensigten med be- byggelsen, som er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, er at undersøge mulighederne for energibesparelser ved indretning af zoneinddelte boliger.

Det andet projekt i den delte 1. præmie ligger i Kolding og er tegnet af 3 X Nielsen – se nederst til venstre.

Kersentuin i Utrecht Kersentuin i Utrecht er et nyt, meget tæt boligområde, som udgør en del af Leidsche Rijn (en stor, ny bydel i Utrecht). Området er udviklet af beboerne, som kol- lektivt har fungeret som bygherre. Det er der på flere måder bæredygtighed i - både økonomisk og socialt.

46 Monnikenhuizen i Arnhem Et nyt, mindre boligområde i Arnhem med en blan- ding af (ejer)lejligheder, rækkehuse og dobbelthuse. Projektet er et godt eksempel på inddragelse af regn- vandshåndtering som (landskabs-)arkitektonisk virke- middel:

• Opsamling/fastholdelse af regnvand på grønne tage. • Opsamling og afledning af regnvand i åbne løb uden at lede regnvand i kloakken. • Opsamling af regnvand lokalt i et større bassin med varierende vandstand og formgivet med høje arkitektoniske ambitioner.

Bebyggelsen er varieret delvist med grønne tage og afledning af regnvand til ubefæstede områder.

Beboerne inddrages og får et stort engagement i og ejerskab til områdets udvikling og udformning; man sparer projektudviklerens fortjeneste, og man har som kommende beboer stor indflydelse på størrelsen og indretningen af sin egen lejlighed.

Byggeriet er meget fleksibelt - udformet, så boligerne let kan udvides / sammenlægges, så indretningen af de enkelte boliger let kan ændres. Endelig har man i byg- geriet taget hensyn til miljømæssig bæredygtighed på vel nok alle tænkelige fronter: energiforbrug, regn- og spildevandshåndtering, materialevalg og konstruktio- ner, indeklima, finansiering, mobilitet/trafik/ parkering, affaldshåndtering og jordbalance i forbin- delse med byggeriet.

47 Ullerød byen Ullerød byen, der omfatter et 150 ha stort sammen- hængende areal, er en ny bydel i det vestlige Hillerød med plads til 1.500 boliger, butikker, institutioner og boliger for ældre.

Bydelen planlægges og udvikles med udgangspunkt i fem overordnede målsætninger:

• Beboerne skal have en visionær bydel, der i form og udtryk afspejler vores tidsalder. • Landskabet skal binde bydelen sammen. • Alle boliger skal have direkte adgang til grøn- ne elementer. • Boligbyggeri udformes nytænkende og ople- velsesrigt. • Økologiske og bæredygtighedsprincipper ind- går som en selvfølgelighed.

Ullerødbyen bliver en naturby, det vil sige en by, hvor boliger og erhverv indrammer det store sammenhængende fælles landskabsrum. Det fælles landskabsrum er bebyggelsens indre landskab, der forener de eksisterende boligområder med de kommende bebyggelser i et rumligt og socialt fællesskab.

Helhedsplanen tager afsæt i landskabet og dets eksisterende værdier og biologiske potentia- ler. Værdierne er terrænets form og kotering med bakker, kanter, lavninger og sigtelinier.

Potentialerne er landskabets ind- hold af naturområder med søer og moser, beplantninger og græsenge. Disse forhold regule-

48 rer placeringen af infrastruktur og bebyggelse. Ulle- rødbyen opbygges efter byøkologiske og bæredygtige principper, som kan opdeles i to grupper omhandlen- de ressourceforbrug og levevilkår for dyr og menne- sker. For at sikre en bydel, der bygger på at nedbringe ressourceforbruget over en bred kam, arbejdes der med en orientering af de primære bygningsfacader, så de får maksimalt solindfald. Der arbejdes endvidere med tættere bygningskroppe, samt lægivende place- ringer og beplantninger.

Den kollektive trafik skal stimuleres med tættere bo- Nye. Tækker Group. ligkoncentrationer i nogle områder. Cykeltrafikken skal fremmes med sikre stisystemer og korte direkte dygtig by i naturlige omgivelser. I hele byen er der stor cykelstier mellem bydelen og Hillerød bymidte. fokus på nærheden til vandet og naturen, og byrum- menes karakter skifter bestandigt. Når det har regnet vil kanaler og vandtrapper fyldes, præge byen og dan- Nye - et nyt byområde ved Elev ne rammerne til leg for børn og barnlige sjæle. Nord for Aarhus ved Elev er der planlagt et nyt byom- råde ved navn Nye. Med planlægningen skabes der Det er intentionen, at Nye skal kombinere det bedste grundlag for en ny bæredygtig by med plads til op mod fra den tætte by med det bedste fra forstaden. Tanken 15.000 indbyggere. er, at den både skal være grøn og have et aktivt byliv. Det er en by med fokus på mellemrummet. Byen skal Den nye by er beliggende midt i et smukt, bakket land- desuden være tryg og den skal kunne betjene borgere skab, hvorfor der har været stor fokus på at værne om fra “vugge til grav“. den markante natur. Naturværdierne er bl.a. vandløb, bække og søer, hvilket giver en oplagt mulighed for at arbejde med at håndtere vand på en miljømæssig bæ- redygtig måde, som et seriøst bud på det 21. århundre- des vand- og naturforvaltning.

Der er således i høj grad arbejdet med at håndtere de store mængder regnvand, både ved kraftige regnskyl og med lokal nedsivning.

Arbejdsmetoden har blandt andet givet anledning til at minimere bygningernes fodaftryk pr. indbygger, mini- mere bebyggelsens påvirkning ved at anvende grønne tage og øge de grønne arealer.

Udfordringerne ved at bygge i området er vendt til muligheder, og anvendt til at udforme en grøn bære- Nye. Tækker Group.

49 50 51 52