2020
Kapacitetsanalyse på ældreområdet i Odense Kommune 2020-2030
PLEJEBOLIGER OG MIDLERTIDIGE PLADSER
Indhold 1. Indledning og afgrænsning af analysen ...... 2 a. Indledning ...... 2 b. Afgrænsning af analysen...... 2 2. Den forrige kapacitetsanalyse fra 2016 ...... 4 a. Målgruppeanalyse ...... 4 b. Udviklingen i betydende faktorer siden 2016 ...... 5 3. Ældreområdet: Beskrivelser og statistik af de eksisterende plejeboliger og midlertidige pladser ...... 7 a. Plejeboliger ...... 7 b. Midlertidige pladser ...... 9 4. Sammenligning med resten af landet ...... 14 a. Økonomi ...... 15 b. Dækningsgrad ...... 16 c. Kapacitet ...... 17 d. Alder ved indflytning i plejebolig ...... 22 e. Belægningsprocent ...... 23 f. Normeringer på plejecentre ...... 24 5. Dimensionering og målgrupper i forhold til plejeboliger og midlertidige pladser ...... 25 a. Plejeboliger ...... 25 b. Midlertidige pladser ...... 28 6. Konklusioner og betydning i forhold til kapacitet...... 32 a. Plejeboliger ...... 32 b. Midlertidige pladser ...... 34 Bilag 1. Målgruppen for plejebolig jf. Odense Kommunes hjemmeside ...... 35 Bilag 2. Genberegning af den brændende platform fra den forrige kapacitetsanalyse på de nyeste data ...... 36 Bilag 3. Supplerende statistik om borgere i plejebolig ...... 37 Bilag 4. Estimeringsmodel fra KLK ...... 38
1. Indledning og afgrænsning af analysen
a. Indledning Odense Byråd nedsatte i marts 2019 Task Force Velfærd, der har analyseret og kortlagt de største udfordringer for velfærden i Odense de kommende 10 år. I den periode står Odense i en situation, hvor der bliver væsentligt flere små børn og ældre, som samtidig forventes at leve længere. Det betyder, at samfundskontrakten mellem den enkelte borger og fællesskabet kommer under pres. Task Force Velfærd pegede på de seks største velfærdsudfordringer for Odense. Det er:
1. Flere børn og ældre. 2. Mangel på velfærdsmedarbejdere. 3. Manglende fodfæste i tilværelsen. 4. Flere skal med i det arbejdende fællesskab. 5. Ulighed og forskelle mellem bydele. 6. Tilliden til velfærdssamfundet er under pres.
I den forbindelse arbejder Odense Byråd med Velfærdsplan 2030, som er kommunens eget bidrag til at forsøge at løse opgaven med at sikre velfærden frem mod 2030 – herunder bl.a. den markante stigning i børn og ældre. Med budgetforlig 2020 tog Byrådet første skridt ved at omprioritere mere end 200 mio. kr. for at sikre økonomi til det større antal børn og ældre i indeværende budgetperiode (2020-2023).
I Velfærdsplan 2030 arbejdes der i første omgang med følgende velfærdsspor:
1. Finansiering. Hvordan finansieres den demografiske udfordring fra 2024 og frem? 2. Velfærdens fundament. Hvordan skal de fysiske og strukturelle rammer tilpasses? 3. Flere velfærdsmedarbejdere. Hvordan sikres tilstrækkeligt med velfærdsmedarbejdere?
Formålet med denne kapacitetsanalyse på ældreområdet i Odense Kommune er at bidrage ind i pkt. 2. Det handler om en kortlægning af volumen i og kvaliteten/indretningen af den boligmasse (omfang og egnethed), der skal være til stede i 2030, hvis vi indretter os med udgangspunkt i borgernes behov.
Kapacitetsanalysen er blevet udarbejdet med meget kort deadline i en tid, hvor Danmark står i en ekstraordinær situation som følge af udbruddet af COVID-19. I Ældre- og Handicapforvaltningen er en stor del af målgruppen ældre og syge eller på anden måde sårbare borgere. Det betyder konkret, at vores forvaltning har ekstra travlt og skal passe deres arbejde som normalt under omstændigheder, der langt fra er normale. Derfor har det stort set ikke været muligt at komme i dialog med drift og myndighed i forbindelse med udarbejdelse af analysen.
b. Afgrænsning af analysen Analysen beskæftiger sig både med kapaciteten i vores plejeboliger og med de midlertidige pladser på Lysningen. Sidstnævnte er et tilbud efter Serviceloven.
I forhold til plejeboliger analyseres kapaciteten som udgangspunkt under ét. Den forrige kapacitetsanalyse fra 2016 viste allerede, at antallet af demenspladser (se tabel 2) slet ikke modsvarer antallet af borgere med demens, der i dag befinder sig på Odenses plejecentre.
Analysen af de midlertidige pladser brydes derimod ned på afdelingsniveau, da de enkelte afdelinger på Lysningen arbejder med forskellige målgrupper. I den forbindelse er det væsentligt at forstå, at de midlertidige pladser ikke kun tjener én kerneopgave. En borger på aflastning har eksempelvis ikke de samme behov som en borger, der er ved at komme til kræfter efter akut sygdom.
Kapacitetsanalysen tager afsæt i: • Fremskrivning af plejeboligbehovet baseret på henholdsvis almindelige demografiske fremskrivninger samt KLK- prognosemodel.1 I samme forbindelse opdateres den forrige kapacitetsanalyse i forhold til, at vores plejecentre primært er for demente. • Fortolkning af disse fremskrivninger med afsæt i Odense-forhold, herunder befolkningssammensætning, samt under hensyntagen til udviklingen i arbejdsdeling mellem hospitaler og kommuner mv.
1 Særligt for modellen er, at den bl.a. er baseret på internationale studier som medtager betydningen af middellevealder og sundhedstilstand. Begge forhold har stor betydning for forventninger til kapacitet. Modellen medtager også sociale faktorer, sundhedsadfærd og levevilkår. • Sammenligning med de øvrige større byer i Danmark (6-byer) samt landsgennemsnit i forhold til befolkningssammensætning, kapacitet og normeringer mv. • Fordeling og typer af borgere i nuværende plejeboligtilbud, primært ud fra en datamæssig vinkel.
Med afsæt i det estimerede kapacitetsbehov og en eksisterende vurdering af de nuværende plejeboligers demensegnethed skitseres de forventede anlægsudgifter ved omdannelse af det nødvendige antal plejeboligpladser i Odense, så de fysiske rammer bedre kan rumme borgere med demens.
Det er ikke en del af analysens formål at komme med faglige vurderinger af og anbefalinger til forvaltningens tilbudssammensætning og -anvendelse, herunder hvornår en borger visiteres til en plejebolig. Den opgave, som de udekørende grupper løfter i forhold til hjemme- og sygepleje, synliggøres dog datamæssigt.
2. Den forrige kapacitetsanalyse fra 2016
Den forrige kapacitetsanalyse for ældreområdet kortlagde behovet for plejeboligpladser frem til 2025 med afsæt i borgernes behov og under forudsætning af at kunne høste gevinster ved forvaltningens systematiske arbejde med rehabilitering, forebyggende initiativer, velfærdsteknologiske løsninger mv. Derudover gav analysen pejlinger på en hensigtsmæssig indretning af fremtidens plejeboliger med afsæt i borgere med demens som den primære målgruppe for plejeboliger i fremtiden. Analysen og konklusionerne heri blev behandlet i Ældre- og Handicapudvalget af flere omgange.
Den 20. juni 2017 besluttede Ældre- og Handicapudvalget, at plejecentrene i fremtiden primært skal være forbeholdt den stadig stigende gruppe af borgere med en demenssygdom, der har nået et tilstrækkeligt plejekrævende niveau.2 De tilgængelige informationer til brug for den forrige kapacitetsanalyse pegede således entydigt i retning af, at borgere med en demenssygdom ville blive den centrale målgruppe for plejeboliger i de kommende år. Dette blev understøttet af, at andre borgertyper formentlig ville kunne klare sig i eget hjem med den nødvendige støtte/rehabilitering, ligesom de fleste borgere har præference for at klare sig længst muligt i eget hjem. Dog skal der fortsat eksistere en række specialtilbud (pladser) til andre målgrupper end borgere med demens. Endelig pegede den forrige kapacitetsanalyse på behovet for at få undersøgt, om det er nødvendigt at udvikle en række øvrige bo- og støttetilbud til ældre borgere i spændet mellem egen bolig og plejebolig.
Figur 1. Forventet borgerflow i 2025 ifølge den forrige kapacitetsanalyse
Med afsæt i det ovenstående borgerflow, den daværende prognose for udviklingen i borgere med demens i Odense og plejeboligernes anslåede dækningsgrad ift. borgere med en demenssygdom i 2016 sagde analysen, at der i 2025 ville være behov for 1.160 plejeboliger til denne målgruppe. Det ville kunne håndteres inden for den eksisterende kapacitet.3
Beslutningen om borgere med demenssygdom som den primære målgruppe i plejebolig i fremtiden kræver, at Ældre- og Handicapforvaltningen lykkes med at håndtere den nødvendige andel af plejekrævende ældre uden demens eller med demens i et tidligt stadium i eget hjem. Den forrige kapacitetsanalyse pegede på, at disse borgere, der tidligere ville være kommet i betragtning til en plejebolig, har et væsentligt større ugentligt plejebehov end gennemsnitsmodtageren af pleje fra en udekørende gruppe. Derudover pegede analysen på, at fokuseringen af plejeboligkapaciteten til primært at vedrøre borgere med demens stiller særlige krav til indretningen af fremtidens plejeboliger.
Der blev ikke i kapacitetsanalysen og den efterfølgende beslutning i Ældre- og Handicapudvalget (på mødet d. 20. juni 2017) taget eksplicit stilling til drifts- og anlægsmæssige finansieringsbehov i relation til det ovenstående.
a. Målgruppeanalyse I forbindelse med den forrige kapacitetsanalyse blev enkelte rehabiliteringsledere på plejecentrene bedt om at kategorisere de borgere, de havde boende på daværende tidspunkt (figur 2).4 De plejecentre, som deltog i undersøgelsen, er de samme, som Rubow-arkitekter brugte i deres 2016-analyse i forhold til demensegnethed af boliger.
2 De nuværende visitationskriterier til plejebolig fremgår af Odense Kommunes hjemmeside: https://www.odense.dk/borger/aeldre-og- seniorer/plejecentre/ansoeg-om-plejebolig. Se bilag b1 for en beskrivelse af målgruppen for plejebolig. 3 En demografisk fremskrivning af den primære målgruppe for plejebolig – nemlig borgere i forløb Vedvarende sygdomsudvikling – viste alt andet lige et behov for 356 ekstra pladser i plejebolig frem mod 2025 med en uændret efterspørgsels- og udbudsstruktur (den brændende platform). Disse beregninger er genberegnet på det nyeste datagrundlag jf. bilag 2. 4 Plejecenterledernes angivelse af borgernes primære problemstilling blev ikke efterfølgende fagligt valideret af Myndighed. Figur 2. Besvarelser fra plejecenterledere omkring borgergrundlag i 2016 90
80
70
60
50
Antal 40 77 30
20 28 27 10 23 20 19 11 11 0 5 2 1
Kategori
Plejecentrenes størrelse og typer af pladser fremgår af tabel 1. Stikprøven udgjorde 19 % af det samlede antal pladser, som indgik i plejeboliganalysen dengang.
Tabel 1. De udvalgte plejecentres størrelse samt pladstype Plejecenter Somatiske pladser Demenspladser Specialpladser Albanigade 35 0 0 Ejlstrup 36 0 0 Hjallese 76 0 0 Øst 90 9 9 I alt 237 9 9 Anm.: Hjallese Plejecenter blev lukket i 2019.
Undersøgelsen viste, at i alt 52 % af borgerne på somatiske pladser enten var udredt for demens, blev vurderet at have demens eller havde hukommelsesproblemer. Hertil kommer, at Odense i alt har 185 demenspladser, som alle forventes at være beboet af netop borgere med demens. Tages specialplejecentrene Næsbyhus og Lille Glasvej derudover ud regnestykket pegede stikprøven i retning af, at ca. 60 % af pladserne dengang var beboet af borgere med demens eller noget lignende. Endelig blev Hjallese Plejecenter umiddelbart brugt som ”nødkapacitet” til mange forskellige borgertyper og var derfor ikke fuldstændig repræsentativ i forhold til borgertyper i Odenses plejeboliger.
Der blev dengang taget afsæt i en tommelfingerregel om, at 70 % af borgerne i en plejebolig havde en demenssygdom. Direkte adspurgt vurderer Myndighed i dag, at det er mellem 75 % og 80 % af plejeboligpladserne, hvor der bor borgere med demens eller noget lignende (eksklusive pladserne på Næsbyhus og Lille Glasvej). Det kan være demens i kombination med andre sygdomme.
b. Udviklingen i betydende faktorer siden 2016 Siden udarbejdelsen af den forrige kapacitetsanalyse har der været en udvikling i flere faktorer af betydning for de konklusioner, der havde indflydelse på den daværende politiske beslutning.
Eksempelvis er Odense Kommunes befolkningsprognose blevet opdateret af flere omgange, og Task Force Velfærd har i 2019 peget på, at de næste 10 års velfærd kommer under et massivt pres fra især mange flere ældre jf. figur 3.
Figur 3. Udvikling i befolkningen ifølge Odense Kommunes egen prognose
Målt i antal borgere er tale om, at de 65-79 årige går fra at være 26.437 i 2020 til 28.245 i 2030, altså en stigning på i alt 1.808 borgere (6,8 %). Den eksplosive udvikling sker for de 80+ årige, som går fra at være 8.828 i 2020 til 12.663 i 2030, altså en stigning på i alt 3.835 borgere (43,4 %).
Den forrige kapacitetsanalyse kunne derudover ikke tage højde for den udvikling, der er sket – og fortsat sker – i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som både kan kalde på flere midlertidige tilbud (pladser) og specialiserede somatiske pladser. Udviklingen i form af kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger samt færre sengepladser behandles i nærværende kapacitetsanalyse.
Odenses andel af friplejeboligpladser er steget meget siden den forrige kapacitetsanalyse, da Munke Mose er overgået til at være et friplejehjem, ligesom Tornbjerg Friplejehjem er blevet opført. Dette betyder noget for Odenses handlerum. Et friplejehjem har ikke en driftsoverenskomst med kommunen. Det betyder bl.a., at de har egne ventelister og selv kan vælge at opstille kriterier for, hvilke ansøgere der kan tilbydes en plads – dog skal borgeren stadig være visiteret til en plejeboligplads af kommunen for at kunne bruge sin ret til frit valg af plejehjem både i og udenfor kommunen.
Endelig bringes den seneste viden om udviklingen i antallet af borgere med demens i spil.
3. Ældreområdet: Beskrivelser og statistik af de eksisterende plejeboliger og midlertidige pladser
a. Plejeboliger
Den eksisterende kapacitet Odense Kommune har i alt 1.038 plejeboliger, når friplejehjemmene ikke er medregnet (tabel 2). Af disse er 185 demenspladser, mens der eksisterer 9 specialpladser. Derudover er der i alt 182 pladser på kommunens friplejehjem.
Tabel 2. Plejeboligmasse i Odense efter type Plejebolig Somatiske pladser Demenspladser Specialpladser I alt Kommunal 788 132 9 929 Selvejende 56 53 0 109 Friplejehjem 182 0 0 182 I alt 1.026 185 9 1.220
De enkelte plejecentres størrelse og kapacitet opdelt på pladstype fremgår af tabel 3. Derudover fremgår takstoverblikket for 2019 for plejeboliger i Odense Kommune i yderste højre kolonne. Takstgrundlaget er beregnet ud fra principperne for Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark.
Tabel 3. Plejeboligmasse i Odense på plejecenterniveau med tilhørende økonomi Plejebolig Somatiske pladser Demenspladser Specialpladser Takst pr. dag Albanigade 35 0 0 S: 1.232 kr. Bolbro 50 0 0 S: 1.146 kr. Ejlstrup 36 0 0 D: 1.141 kr. Enrum 0 24 0 D: 1.548 kr. Frederiksbroen 28 0 0 S: 1.300 kr. S: 1.074 kr. Havebæk 112 18 0 D: 1.293 kr. Herluf Trolle 47 0 0 S: 1.081 kr. S: 1.167 kr. Hvenekilden 27 7 0 D: 1.376 kr. Korsløkkehaven 40 0 0 S: 1.208 kr. Marienlund 54 0 0 S: 1.137 kr. S: 1.254 kr. Rytterkasernen 24 28 0 D: 1.402 kr. S: 1.169 kr. Sanderum 59 8 0 D: 1.316 kr. Skt. Hans Parken 40 0 0 S: 1.202 kr. Sukkerkogeriet 27 0 0 S: 1.183 kr. Svovlhatten 0 38 0 D: 1.660 kr. Villestofte 74 0 0 S: 1.196 kr. Ærtebjerghaven 45 0 0 S: 1.151 kr. S: 1.170 kr. Øst 90 9 9 D: 1.319 kr. G: 1.467 kr. Dyruphus (selvejende) 0 27 0 D: 1.236 kr. Gurli Vibeke (selvejende) 0 26 0 D: 1.321 kr. Lokalcenter Rosengaard 56 0 0 S: 1.130 kr. (selvejende) Munke Mose Friplejehjem 50 0 0 - Provstegaardshjemmet 72 0 0 - (friplejehjem) Tornbjerg Friplejehjem 60 0 0 - I alt 1.026 185 9 -
En borger skal tilbydes en plejebolig senest to måneder efter, at behovet er konstateret ifølge plejeboliggarantien. Odense Kommune opfylder denne garanti. Alle berettigede borgere får tilbudt en plejebolig inden for tidsfristen. Hvis borgeren ønsker at bo på et bestemt plejecenter, bortfalder plejeboliggarantien. I disse tilfælde er det ikke altid muligt at imødekomme ønsket inden for to måender.
Tabel 4. Aktuel kapacitet og beregnet behov inklusive friplejehjem samt køb og salg til andre kommuner (februar 2020) Antal plejeboliger Samlet antal plejeboliger i Odense Kommune (inklusive selvejende) 1.038 Borgere fra andre kommuner i Odense Kommunes plejeboliger -65 Borgere fra Odense Kommune i andre kommuners plejeboliger 85 Samlet antal Odense-borgere i kommunale plejeboliger (inklusive selvejende) 1.058 Odense borgere på friplejehjem beliggende i Odense Kommune 146 Odense borgere på friplejehjem beliggende i andre kommuner 5 Samlet antal Odense-borgere i plejeboliger 1.209
Tabel 4 synliggør, at Odense køber flere pladser hos andre kommuner, end der sælges. Det betyder, at Odense i dag reelt set ikke selv har det nødvendige antal pladser til rådighed (kommunale og selvejende plejeboliger) for at kunne klare efterspørgslen fra egne borgere. Faktisk manglede der i februar måned 171 egne pladser, hvoraf de 146 blev købt i friplejehjem beliggende i Odense Kommune. Sagt på en anden måde er Odense i dag ude at finde omkring 14 % af sit eget behov for plejeboligkapacitet hos andre.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at det er borgerne selv, der vælger, hvor de gerne vil bo, altså om de vil bo på et kommunalt eller selvejende plejecenter i Odense, på et friplejehjem eller i en anden kommune. Derfor vil der altid i et eller andet omfang være efterspørgsel efter en kapacitet, som retter sig mod andet end kommunens egne pladser, og som tabel 4 viser, har Odense i dag en kapacitet ud over egne pladser i form af friplejehjem mv.
Dækningsgrad Dækningsgraden for plejeboliger er et udtryk for forholdet mellem antallet af plejeboliger uanset type og borgere på 80+ år. Ifølge Danmarks Statistik var dækningsgraden for hele Danmark set under ét på 16,3 % i 2019. Til sammenligning viser en supplerende analyse, at Odenses dækningsgrad i 2019 var på 14,2 %. Hvis Odense skulle have en dækningsgrad svarende til gennemsnittet for hele landet, skulle der sidste år have været yderligere 175 pladser i kommunen.
Hertil kommer den ekstra opmærksomhed som omtalt ovenfor, at Odense ikke automatisk har råderet over de pt. 182 friplejeboligpladser i kommunen. Det enkelte friplejehjem opstiller selv kriterier for, hvilke ansøgere der kan tilbydes en plads.
Tabel 5. Dækningsgrad for plejeboligpladser i Odense siden 2015
Antal pladser (excl. Antal pladser (incl. Antal borgere Dækningsgrad (excl. Dækningsgrad (incl. År friplejeboliger) friplejeboliger) på 80+ år friplejeboliger) friplejeboliger)
2015 1.164 1.236 7.746 0,150 0,160 2020 1.038 1.220 8.828 0,118 0,138 2025 1.038 1.220 10.463 0,099 0,117 2030 1.038 1.220 12.663 0,082 0,096
En høj dækningsgrad ikke er entydigt positivt. Er udbuddet af pladser større end nødvendigt, vil det sandsynligvis medføre en større efterspørgsel end nødvendigt og/eller mindre strenge visitationskriterier. Sagt med andre ord vil der være en tendens til, at pladserne fyldes op.
Set over en kortere årrække har antallet af borgere i plejebolig overordnet set været nogenlunde stabilt i Odense og resten af landet. Antallet af ældre har været stigende i samme periode, men fordi andelen af ældre i en given alder med behov for plejebolig har været faldende, har det hidtil været muligt at holde kapaciteten relativt konstant. En supplerende analyse viser i den forbindelse, at befolkningsudviklingen alene vil betyde et fald i dækningsgraden for plejeboligpladser på godt 30 %, hvis det nuværende pladsantal fastholdes. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at borgernes præference for at bo i en plejebolig også kan ændre sig over tid.
Borgerne, der bor i plejebolig, ser i øvrigt ud til at ændre sig over tid. Fra nationale undersøgelser ved vi, at rigtig mange er akut indlagt på hospitalet kort inden de flytter i plejebolig.5
Udvikling i alder ved indflytning og gennemsnitlig varighed på plejecentre Den gennemsnitlige alder ved indflytning i plejebolig samt den gennemsnitlige varighed i plejebolig fremgår af tabel 6.
Gennemsnitsalderen ved indflytning er faldet en smule fra 2017 til 2019. Den væsentligste forskel mellem kønnene er, at kvinderne er 83,5 år ved indflytning, mens mænd er cirka 5 år yngre, altså 78,5 år.6
Den gennemsnitlige varighed for borgernes ophold på et plejecenter i Odense lå i 2017 på godt 2 år og 9 måneder og i 2019 på godt 2 år og 7 måneder. Varigheden er stort set ens på tværs af kønnene. Den gennemsnitlige beboelsestid dækker dog over store forskelle, hvor enkelte borgere når at bo i plejebolig i mange år, mens mange borgere har helt korte forløb.7
Antal afsluttede borgere i kommunale og selvejende plejeboliger var i 2017 i alt 365 stk., hvoraf 117 af disse havde et forløb med en varighed på under 1 år (32,1 %). I 2019 var der i alt 395 afsluttede borgere i disse plejeboliger. Hvor 149 stk. havde en varighed på under 1 år (37,7 %).
Data viser umiddelbart, at flowet af borgere i Odenses plejeboliger er stigende, og at varigheden af de afsluttede forløb i plejebolig generelt er aftagende.
Tabel 6. Alder ved indflytning i plejebolig og flow i plejebolig 2017 2019 Gns. alder ved indflytning 82,2 år 81,5 år Gns. beboelsestid (flow) 2,77 år 2,61 år Antal indflytninger i kommunale og selvejende 373 379 plejeboliger8
Supplerende statistik om borgere i plejebolig findes i bilag 3.
b. Midlertidige pladser
Den eksisterende kapacitet Odense Kommune har én fysisk enhed på ældreområdet med 64 midlertidige pladser, som hedder Lysningen. Taksten for ophold her var i 2019 på 2.276 kr./dag.
Målgruppen for et ophold på de midlertidige pladser på Lysningen er meget sammensat, som det fremgår af tabel 7. Det kan bl.a. være borgere med behov for intensiv genoptræning efter sygdom/ulykke, borgere hvor der er behov for aflastning af deres pårørende, borgere med behov for en akutplads som følge af et pludseligt tab af funktionsevne (uholdbar hjemmesituation), døende borgere mv.
5 Set på kl.dk d. 10. marts 2020. 6 Der er ikke kigget på visitationsdata i den forbindelse. Det kan derfor ikke fastslås, om det er tilfældigheder, der afgør aldersforskellen, eller om borgerne har forskellige sundhedsmæssige udfordringer som årsag til varigt ophold på et plejecenter. 7 Det er kommunale og selvejende plejecentre eksklusive Lille Glasvej, Næsbyhus samt Hjallese, som indgår i datagrundlaget for denne mini-analyse. 8 Data er afgrænset for sammenlignelighedens skyld, så kun de kommunale og selvejende enheder, som fremgår af tabel 3, er medtaget. Tabel 7. Målgrupper på Lysningen Afdeling på Lysningen Målgruppe af borgere Afdeling A (20 pladser) – borgere med sygdomme i Borgere med sygdomme i hjernen (blodprop, hjernen eller borgere med brud eller operation i hjerneblødning m.m). Opholdet er både rehabiliterende i bevægeappara forhold til funktionsnedsættelse og afklarende i forhold til den fremtidige boligsituation. Borgere med brud eller operation i bevægeapparatet (ryg, bækken, hofte, ben, arme) Bruddet er oftest af sådan en karakter, at borgerne ikke vil kunne klare sig i eget hjem. Afdeling B (23 pladser) – borgere med generelt nedsat Borgere med fysisk funktionsnedsættelse som følge af funktionsevne og borgere med socialmedicinske fald, infektion, angst, delirium, dehydrering og dårlig sygdomme ernæring. Borgere med særlig socialmedicinske udfordringer, f.eks. borgere der ikke lever et liv ligesom ”almindelige” borgere, herunder borgere med misbrugsproblematikker. Afdeling C (8 pladser) – borgere med kræft og borgere i Borgere med kræft, som har behov for en rehabiliterende terminalfasen med behov for palliativ indsats og palliativ indsats (borgere, som modtager kemokur eller strålebehandlinger og ikke kan være hjemme, borgere med nedsat funktionsevne og palliative problemstillinger). Borgere i terminalfasen, som har behov for palliativ indsats. Enkelt af disse borgere kommer videre på hospice, andre dør på Lysningen. Afdeling D (13 pladser) – borgere med demens Borgere med udvikling i demens i en sådan grad, at de ikke kan varetage egne behov (borgere, der er på venteliste til en plejebolig, eller borgere der har behov for en afklaring, herunder værgemålsansøgninger i forhold til fremtidige boligsituation). Borgere med demens, hvor der er tilkommet en akut tilstand som eksempelvis fald, infektion, angst, delirium, dehydrering eller dårlig ernæring. Borgere i §84-forløb. Det vil sige aflastning af ægtefælle til borgere med demens.
Dækningsgrad Dækningsgraden for plejeboliger er et udtryk for forholdet mellem antallet af plejeboliger uanset type og borgere på 80+ år. Værdien i de enkelte år fremgår af tabel 8.
Tabel 8. Dækningsgrad for midlertidige pladser i Odense siden 2015
Antal midlertidige Antal borgere År Dækningsgrad (pct.) pladser på 80+ år
2015 64 7.746 0,83% 2020 64 8.828 0,72% 2025 64 10.463 0,61% 2030 64 12.663 0,51%
Ligesom for plejebolig er dette en teknisk beregning, idet kun omkring halvdelen af sengedagene på Lysningen i dag rent faktisk bruges af de 80+ årige.
Udvikling i alder ved ophold og gennemsnitlig varighed på de midlertidige pladser Den gennemsnitlige alder ved indflytning på de midlertidige pladser samt den gennemsnitlige varighed og flow på disse pladser fremgår overordnet af tabel 9. Der ses en tendens til, at varigheden af forløbene på Lysningen er steget en smule, og at der tilsvarende har været et mindre flow af borgere igennem stedet i 2019 sammenlignet med 2018. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der i gennemsnit nåede at være knap 14 borgere pr. plads pr. år på Lysningen, hvilket dækker over endnu flere forløb, da nogle borgere når at have flere forløb der på et kalenderår.
Tabel 9. Alder ved ophold på de midlertidige pladser og flow År Antal pladser Antal borgere Gennemsnitlig Gennemsnitlig varighed af indflytningsalder opholdet 2018 64 1.001 24,4 dage 79 2019 64 872 24,7 dage 79
Tabel 10 og 11 ser på de samme data blot opdelt på de enkelte afdelinger.
Tabel 10. Alder ved ophold på de midlertidige pladser og flow fordelt på de enkelte afdelinger Gennemsnitlig Gennemsnitlig alder Andelen af 80+ årige Afdeling År Antal borgere varighed af ved indflytning udgør opholdet 2017 297 26,6 78,0 24,9% Afdeling A 2018 260 30,1 78,6 33,1% 2019 271 25,0 79,6 38,0% 2017 402 22,3 76,7 20,9% Afdeling B 2018 391 22,6 78,4 26,9% 2019 317 25,0 77,9 34,1% 2017 157 18,6 76,4 13,4% Afdeling C 2018 140 20,4 76,2 8,6% 2019 133 20,2 78,6 18,1% 2017 223 23,5 80,7 28,7% Afdeling D 2018 210 23,3 80,8 34,3% 2019 151 28,5 82,6 41,7%
Det fremgår af tabel 10, at der især har været en stigning i varigheden af forløb på afdeling D, som tager sig af borgere med demens.
Det ses, at de 80+ årige udgør en stadig stigende del af borgergrundlaget på Lysningen. I 2017 var i alt 22,5 % af borgerne 80+ år, mens det tal i 2019 var steget til 34,2 %.9 En supplerende analyse viser tydeligt, at det er de 80+ årige, som i langt større omfang kommer på midlertidigt ophold mere end én gang i samme kalenderår.
Tabel 11. Alder ved ophold på de midlertidige pladser og flow fordelt på de enkelte afdelinger for de 80+ årige Gennemsnitlig varighed Gennemsnitlig alder ved Afdeling År Antal borgere på 80+ år af opholdet indflytning 2017 74 28,8 83,8 Afdeling A 2018 86 34,7 84,8 2019 103 26,5 85,7 2017 84 23,6 85,0 Afdeling B 2018 105 22,9 85,3 2019 108 29,1 86,3 2017 21 27,1 84,3 Afdeling C 2018 12 24,0 83,3 2019 24 26,4 87,8 2017 64 28,8 84,0 Afdeling D 2018 72 26,5 84,9 2019 63 28,6 87,4
For de 80+ årige ser den gennemsnitlige varighed af opholdet på afdeling B ud til at være steget meget i 2019 efter at have ligget rimelig konstant i de to foregående år. Givet borgernes alder må der her primært være tale om borgere med generelt nedsat funktionsnedsættelse jf. tabel 7.
9 Denne procentdel siger ikke noget om de 80+ årige borgeres tyngde på Lysningen. Som tabel x viser, har de ældste borgere i gennemsnit længere varigheder på deres ophold, så de reelt fylder mere end de henholdsvis 22,5 % og 34,2 %. Antallet af borgere på 80+ år på afdeling A har også været stærkt stigende i perioden 2017-2019. Denne afdeling dækker både borgere med senhjerneskade og borgere med brud eller operation i bevægeapparatet.
Figur 4 og 5 nedenfor ser på antallet af borgere og varigheden af deres forløb i forhold til deres afslutningsårsager, altså hvor de går hen, når opholdet på Lysningen afsluttes.
Den altdominerende afslutningsårsag fra både afdeling A og B er, at borgeren kommer tilbage i eget hjem (figur 4). For afdeling A har denne afslutningsårsag været stigende, mens der for afdeling B har været et kraftigt fald i overgang til egen bolig fra 2015 til 2019 (både absolut og relativt). I stedet indlægges flere borgere på sygehus. Fra afdeling D er det nogenlunde lige mange borgere, som vender tilbage til egen bolig henholdsvis flytter i plejebolig.
Det er jf. figur 5 meget bemærkelsesværdigt, at det på tværs af alle afdelinger er indflytning i plejebolig, som med afstand er den afslutningsårsag, der står for de længste forløb på Lysningen. For alle afdelinger er varighederne af forløb på Lysningen, der ender med indflytning i plejebolig for borgerne, desuden steget fra 2015 til 2019. En mulig forklaring kan være, at kapaciteten i plejebolig har svært ved at følge med. Er dette korrekt, vil flere plejeboliger alt andet lige mindske behovet for midlertidige pladser en smule, såfremt visiterede borgere flytter, når visitationen er gennemført.
Figur 4. Antal borgere og deres afslutningsårsager fra Lysningen i henholdsvis 2015 og 2019 fordelt på afdelinger
250
200
150
100 Antal borgereAntal
50
0 LY3-A - 2015 LY3-A - 2019 LY3-B - 2015 LY3-B - 2019 LY3-C - 2015 LY3-C - 2019 LY3-D - 2015 LY3-D - 2019
Andet Død Egen bolig Indlagt Plejebolig
Figur 5. Gennemsnitligt antal dage og de tilhørende afslutningsårsager fra Lysningen i henholdsvis 2015 og 2019 fordelt på afdelinger
60
50
40
30
20
10 Gennemsnitligt dage antal Gennemsnitligt
0 LY3-A - 2015 LY3-A - 2019 LY3-B - 2015 LY3-B - 2019 LY3-C - 2015 LY3-C - 2019 LY3-D - 2015 LY3-D - 2019
Andet Død Egen bolig Indlagt Plejebolig
4. Sammenligning med resten af landet
Kapitlet belyser plejeboligområdet i Odense Kommune sammenlignet med landets øvrige kommuner. Den type sammenligninger vil altid forbundet med en vis usikkerhed, da mange faktorer spiller ind på den enkelte kommunes tal, herunder elementer bestemt af demografiske, kulturelle og/eller styringsmæssige årsager, som er svære eller umulige at påvirke. Sammenligningerne skal derfor ses som en kilde til forundring og nysgerrighed.
Afsnittet har fokus på følgende områder:
a) Økonomi.
b) Dækningsgrad.
c) Kapacitet: Kommunens strategi for at holde borgerens i eget hjemme så længe som muligt, og visitationskriterier for tildeling af en plejebolig har betydning for kapacitet og ressourcefordeling mellem hjemmepleje og plejebolig.
d) Alder ved indflytning i plejebolig.
e) Belægningsprocent.
f) Normeringer på plejecentre.
a. Økonomi Figur 6. Kommunernes udgifter til ældre pr. 67+ årig borger.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet10
Odense har et forholdsvis gennemsnitligt udgiftsniveau målt pr. 67+ årig i forhold til de øvrige kommuner i Danmark.
Grafen til højre viser udviklingen for de seks største byer i Danmark. Her ses, at Odense generelt ligger under de øvrige 6-byer, og at Københavns Kommune ligger langt over de øvrige store kommuner.
10 Social- og Indenrigsministeriet (2018). Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (www.noegletal.dk) b. Dækningsgrad Dækningsgraden viser, hvor mange plejeboligpladser kommunen har i forhold til antallet af indbyggere. Tabel 12 viser dækningsgraden for de seks største kommuner fordelt på forskellige typer af bolig med tilknyttet pleje og for borgere på 65 år og derover.
Tabel 12. Antal boliger i forskellige boligkategorier, 2018
Kilde: Københavns Kommune et al. 2019.11
Odense har meget få boliger med tilknyttet pleje sammenlignet med de øvrige seks største kommuner i Danmark set i forhold til antallet af borgere i kommunen på 65+ år. Kun Esbjerg ligger lavere. For Odenses vedkommende skyldes det især, at andelen af plejeboliger ligger lavere end i de andre store kommuner.
11 Københavns Kommune, Esbjerg Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune (2019). 6-by-nøgletal 2019 (https://www.odense.dk/-/media/images/politik/%C3%B8konomi-og-effektstyring/oekonomi_tila/6-by-n%C3%B8gletal/6---by-ny- n%C3%B8gletal--revideret-20,-d-,juni.pdf?la=da ) c. Kapacitet Befolkningsprognosen viser, at der kommer et stigende behov for plejeboligpladser i takt med den stigende udvikling i antallet af borgere på 80 år og derover. Figur 7 viser den forventede udvikling i antallet af beboere på plejecentrene under forudsætning af, at den samme andel borgere, som i dag vil bo på et plejecenter, også ønsker at bo der i fremtiden. Fremskrivningen bygger derfor alene på den aldersmæssige udvikling i befolkning.
Figur 7. Forventet udvikling i beboere i plejebolig
Forventede udvikling for indskrevne beboere på plejehjem 6000
5000
4000
3000
2000
1000
0 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028
Kilde: Danmarks Statistik
Note: Beregningen af det forventede antal plejeboligspladser er lig andelen af beboere på plejecenter i forhold til befolkningsudviklingen for de 80+årige.
Figur 8. Antal friplejeboligpladser i 2019
Kilde: Danmarks Statistik
Odense har mange friplejeboligpladser sammenlignet med landets øvrige kommuner. I skrivende stund er der tre friplejehjem i kommunen jf. tabel 13. Det ser således kun Provstegaardshjemmet, som nåede at tælle med i 2019 i ovenstående figur 8 fra Danmarks Statistik.
Tabel 13. Friplejehjem i Odense Kommune Navn på friplejehjem Antal pladser Provstegaardshjemmet 72 Munke Mose 50 Tornbjerg 60 I alt 182
Antallet af friplejeboligpladser betyder noget for Odenses handlerum, da friplejehjem ikke har en driftsoverenskomst med kommunen. Det betyder bl.a., at de har egne ventelister og selv kan vælge at opstille kriterier for, hvilke ansøgere der kan tilbydes en plads – dog skal borgeren stadig være visiteret til en plejeboligplads af kommunen.
Borgere på 80 år og derover har behov for mere hjælp. Nedenstående kort viser andel af 80+ årige, der modtager hjemmepleje i egen bolig. Dette vil være en potentiel målgruppe for en plejebolig på sigt.
Figur 9. Andel af 80+ årige, der modtager hjemmepleje i egen bolig
Kilde: KL 202012
Sammenlignet med landet kommuner ligger Odense sammen med hovedparten af de øvrige store kommuner i den øvre del dvs. de kommuner, som har den største andel af borgere som får hjemmepleje. Det fordele sig som følgende: 6. Randers (22,2) 51. Aarhus (29,5) 65. Esbjerg (31,3) 66. Odense (31,4) 88. København (34,1) 96. Aalborg (40,4)
Odense har en høj andel af borgere på 80 år og derover, som modtager hjemmehjælp i egen bolig. Det skal også ses i sammenhæng med andelen af plejeboligpladser i kommunerne jf. figur 10 nedenfor. Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at Odense ligger under landsgennemsnittet for resten af landet og sammenlignet med landets øvrige store kommuner, når det gælder det gennemsnitlige ugentlige visiterede antal timer til hjemmehjælp. Dette er især tilfældet for borgere over 65 år.
12 KL (2020). Kend din kommune 2019 (https://www.kl.dk/media/18090/kend-din-kommune-2019.pdf) Serviceniveauet i kommunen er med til at påvirke fordelingen mellem hjemmehjælpsmodtagere og borgere på plejecenter. Der er både en økonomisk og en faglig balancegang mellem, at en borger kan blive et eget hjem (herunder antal timer med hjælp i eget hjem) i forhold til at bo på et plejecenter.
Økonomisk vil det til et vist punkt være fordelagtigt at øge antallet af hjemmehjælpstimer. Hvis antallet af timer til hjemmepleje bliver så højt, at udgiften til hjemmepleje er større end udgiften ved en plejebolig, så er det økonomisk rentabelt at borgeren bor på et plejecenter. Dog under den forudsætning, at der er ledige plejeboliger. Hvis der skal øges i kapaciteten af plejeboliger for at få plads til yderligere borgere, så vil antallet af timer med hjemmepleje være en del højere, før det vil være økonomisk rentabelt.
Fagligt kan der være hensyn til borgeren, som gør at borgeren trives bedre i en plejebolig, selv om de ikke får så mange timers hjemmepleje.
En udfordring kan være, at borgere, som får meget hjælp i hjemmet, og som fagligt ville have det bedre med at bo på et plejecenter, ikke ønsker at flytte fra eget hjem. Mange borgere sætter pris på at være mest muligt uafhængig af hjælp fra andre, og mange forbinder indflytning i plejebolig med afhængighed, og at man må opgive (dele af) sin selvstændighed.
Figur 10. Fordeling mellem hjemmepleje og borgere bosiddende i plejebolig
Kilde: KL 202013.
Den grønne prik i ovenstående figur viser fordelingen for Odense Kommune, hvor ca. 31% af borgerne på 80+ år modtager hjemmehjælp, mens kommunen har 0,14 plejeboligpladser pr. 80+ årig hjemmehjælpsmodtagere. Odense har dermed en forholdsvis lille andel plejeboliger ift. antal indbyggere sammenlignet med andre kommuner, mens man til gengæld har en rimelig stor andel hjemmehjælpsmodtagere.
13 KL (2020). Kend din kommune 2019 (https://www.kl.dk/media/18090/kend-din-kommune-2019.pdf) Tabel 14 nedenfor viser udviklingen i antal midlertidige pladser jf. data fra Danmarks Statistik for de seks store byer i Danmark i 2015 henholdsvis 2019. Som det fremgår, er antallet af midlertidige pladser ret stabilt set over perioden.
Tabel 14. Antal midlertidige pladser i 6-byerne Antal 80+ årige i Dækningsgrad i Kommune 2015 2019 2019 2019 (pct.) København - - 12.874 - Odense 65 64 8.562 0,75 % Esbjerg 32 32 5.344 0,60 % Randers 66 71 4.605 1,54 % Aarhus 66 67 11.486 0,58 % Aalborg 117 88 9.062 0,97 % Hele landet 3.145 3.056 238.57014 1,28 % Kilde: Danmarks Statistik - RESP01; per 18.03.2020 Note: Tallene skal tages med et vist forbehold, da der kan være en vis variation i de enkelte kommuners opgørelse af midlertidige pladser. Det er forskelligt, hvordan kommunerne indretter sig her, altså om det er pladser efter Serviceloven eller Sundhedsloven, om man har oprettet et akutteam mv.
14 Totalen er korrigeret, således at de 80+ årige i kommuner, der ikke har indberrettet antal midlertidige pladser, udgår. Der er tale om København, Frederiksberg, Glostrup, Rødovre, Furesø og Syddjurs. d. Alder ved indflytning i plejebolig Alder ved indflytning i plejebolig er et udtryk for hvor længe det er muligt at holde borgeren i eget hjem bl.a. i forhold til sund aldring, rehabilitering samt visitationspraksis i kommunen.
Tabel 15 viser andre kommuners opgørelse af alder ved indflytning i plejebolig.15 Kommunerne er tilfældigt udvalgte ud fra offentligt tilgængelige plejeboliganalyser.
Tabel 15. Alder ved indflytning i plejebolig for udvalgte kommuner
Kommune Alder ved indflytning i plejebolig Årstal Borgergrundlag Hele landet16 84.0 år 2016 Esbjerg 82,3 år Dec. 2018 Faaborg-Midtfyns 85.0 år 2014 257 plejeboliger Herning 83,2 år (plejebolig); 76,9 år (skærmet bolig) 2014 203 borgere Hjørring 84,4 år 2016 515 plejeboliger Horsens 82,7 år (plejebolig); 82,4 år (demens) 2017 423 plejeboliger Hørsholm 85,5 år 2016 233 plejeboliger Næstved 83,2 år 2014 599 plejeboliger Odense 81,5 år 2019 1.198 plejeboliger Randers 83,2 år Dec. 2019 Ringkøbing-Skjern 84,1 år 2017 187 borgere Silkeborg 83,8 år 2014 282 plejeboliger Vejle 83,3 år 2017 734 plejeboliger Aalborg 84,3 år Dec. 2019
Gennemsnitsalderen for Odense ligger et stykker under landsgennemsnittet og de øvrige kommuner, som der er sammenlignet med i ovenstående tabel. Det skal bemærkes, at tallene for Odense er nyere end for de fleste øvrige kommuner.
Borgerne i Odense Kommune kommer dermed umiddelbart tidligere på plejecenter end i andre kommuner. Dette skyldes bl.a. at hele 11 % af borgerne i Odense Kommune havde en indflytningsalder på under 65 år.
15 Listen af kommuner er ikke udtømmende. Den indeholder alene analyser, som har været offentligt tilgængelige på kommunernes hjemmesider. 16 Særtræk fra FLIS til Hørsholm Kommune (Hørsholm Kommune (2016)) e. Belægningsprocent Belægningsprocenten er et udtryk for, hvor gode plejecentrene er til at udnytte den fulde kapacitet på plejecenteret. Belægningsgraden opgøres som det samlede antal borgere på plejecentrene divideret med antallet af plejehjemspladser. Der vil altid i et vist omfang være tomme boliger i perioden fra en borger fraflytter, og til en ny borger flytter ind (den såkaldte tomgang).
Tabel 16. Opgørelse af udvalgte kommuners opgørelse af belægningsprocenter på deres plejecentre.17
Kommune Belægningsprocent Årstal Borgergrundlag Herning 1% tomgang 2013-14 203 borgere Hjørring 94,8% 2017 515 plejeboliger Horsens 95,6% (plejebolig) ; 96,2% (demens) 2017 Hørsholm 97,7% 2017 233 plejeboliger Næstved 98% 2015 599 plejeboliger Odense 95,9%18 2019 929 plejeboliger Ringkøbing-Skjern 93,9% 2017 187 borgere Varde 95,9% 2015 474 plejeboliger Vejle 96,7% 2017 734 plejeboliger Aalborg 92,2% 1.755 plejeboliger
Tabel 16 viser, at Odense ligger i midterfeltet blandt de øvrige kommuner i forhold til at udnytte plejeboligkapaciteten.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2016 viser kommunernes egen vurdering af den gennemsnitlige belægningsprocent for borgere på plejecentre. Hovedparten af landets kommuner har deltaget i undersøgelsen (94 ud af 98 kommuner).
Kilde: Ankestyrelsen 201619.
Undersøgelsen viser, at halvdelen af kommunerne selv vurderer, at de har en belægningsprocent på 97 % eller derover.
17 Listen af kommunerne er ikke udtømmende. Den indeholder alene analyser, som har været offentligt tilgængeligt på kommunernes hjemmesider. 18 Denne belægningsprocent gælder for de kommunale plejecentre i Odense i 2019. 19 Ankestyrelsen (2016). Ankestyrelsens kortlægning af Plejeboligområdet (https://viden.sl.dk/media/7010/ankestyrelsen-kortlaegning-af- plejeomraadet.pdf) f. Normeringer på plejecentre VIVE gennemførte i 2017 en undersøgelse af normeringer på danske plejecentre. Den seneste analyse fra 2019, hvorfra de nedenstående resultater er taget, følger op på den forrige undersøgelse.
Tabel 17. Normering på plejecentre for 6-byerne og landet som helhed Dagvagt Dagvagt Aftenvagt Aftenvagt Nattevagt Nattevagt hverdag weekend hverdag Weekend hverdag weekend Aalborg 2,9 5,1 6,7 7,2 19,6 20,3 Aarhus 2,1 4,2 6,9 7,1 22,3 24,1 Esbjerg 2,5 3,9 5,1 5,5 15,5 15,5 Odense 3,2 4,8 6,5 7,1 26,2 25,7 Randers 2,7 5,5 7,3 7,5 26,1 26,1 København 2,4 4,5 6,5 6,7 29,5 29,7 Gns på landsplan: 2,6 4,5 6,4 6,8 21,5 22,1 Note: Opgørelser på kommuneniveau indebærer større statistisk usikkerhed end værdier for hele landet. For Aarhus og Esbjergs vedkommende ligger kommunens svarprocent et stykke under 50 %, hvorfor disse svar er forbundet med medium usikkerhed. De øvrige 6-by kommuners besvarelser er alene forbundet med mindre usikkerhed.
Odenses normeringer på plejecentre ligger på tværs af vagtlag og ugedage lavere end gennemsnittet på landsplan med aftenvagter på hverdage som eneste undtagelse.
I forhold til 6-byerne har Odense med afstand den laveste normering i dagvagten på hverdage. I de øvrige kategorier ligger man nogenlunde i midten blandt 6-byerne.
Det er ikke éntydigt muligt at sætte lighedstegn mellem flere beboere pr. medarbejder og forringet kvalitet i ældreplejen. Ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder kan eksempelvis gøre, at kvaliteten opretholdes, selv om antallet af medarbejdere reduceres.
Omvendt viser VIVE’s analyse, at forskelle i beboersammensætning ikke alene kan forklare de store forskelle i normeringer, samt at der er markante forskelle i normeringerne på tværs af kommuner.
5. Dimensionering og målgrupper i forhold til plejeboliger og midlertidige pladser
a. Plejeboliger
Borgere med demens Der findes ikke eksakte tal for antallet af borgere, der er i en let, moderat eller svær fase af deres demensforløb. Desuden er der også andre faktorer, som betyder noget ift., hvornår de kommer i en plejebolig, f.eks. deres øvrige sundhedstilstand, deres pårørende og til en vis grad deres specifikke demenssygdom. Borgerne kommer således i plejebolig efter en individuel vurdering.20 På trods af denne individuelle behovsvurdering må det formodes, at alle borgere med svær demens som udgangspunkt har brug for en plejebolig.
Data for Nationalt Videnscenter for Demens lå til grund for estimaterne af plejeboligbehovet til borgere med demens i den forrige kapacitetsanalyse. Videnscentret har ikke siden 2017 opdateret deres tal for forekomst af demens på kommuneniveau på baggrund af fremskrivninger af de landsdækkende tal. De har vurderet, at estimater og fremskrivninger på kommuneniveau er for usikre. På baggrund af internationale befolkningsundersøgelser anslås pt., at der i 2018 i Danmark var ca. 89.000 personer på 60+ år med demens svarende til en forekomst af demens i befolkningen på 6,1 %. Igen er der tale om et estimat behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at der siden den forrige kapacitetsanalyse er sket et fald i antallet af nye demenstilfælde registreret pr. år. Dette har ført til en nedjustering af forekomsten af demens for aldersgruppen fra ca. 7 % til 6,1 %.21
Odenses egen befolkningsprognose viser, at der i 2018 var 45.019 borgere på 60+ år. Med en forekomst af demens på 6,1 % jf. de internationale befolkningsundersøgelser kan det oversættes til, at 2.746 borgere havde en demenssygdom. Opgørelser fra forvaltningens demensteam for september 2018 viser, at man havde kontakt med (registreringer på) 1.476 borgere. Heraf befandt de 635 sig på daværende tidspunkt i en plejebolig. Antallet af borgere knyttet til demensteamet ligger dermed et stykke under estimatet i de internationale befolkningsundersøgelser, hvilket i et vist omfang kan forklares med, at mange vil have demens i et tidligt stadium, ligesom der især kan være et mørketal blandt borgere under 60 år, fordi de kan have diagnoser, som ”ligner”, eksempelvis depression.22
Tabel 18. Estimeret pladsbehov til borgere med demens i plejebolig Antal i Antal i Antal i Antal i Kategori Procent 2018 2020 2025 2030 Demens i et tidligt stadium 55% 1.510 1.547 1.660 1.766 Begyndende plejebehov 32% 879 900 966 1.027 Svært demente 13% 357 366 392 417 I alt 100% 2.746 2.813 3.018 3.210 Pladsbehov til demente, dækningsgrad som den - - 899 964 1.025 forrige kapacitetsanalyse Anm.: Tommelfingerregel for antal demente i plejebolig er 75 %.
Som nævnt vurderer Myndighed, at det i dag er mellem 75 % og 80 % af plejeboligpladserne, hvor der bor borgere med demens eller noget lignende. I beregningerne er det mest konservative estimat, nemlig de 75 % lagt til grund, ligesom forekomsten af demens i 2018 på 6,1 % også anvendes ud i fremtiden, selv om høj alder er den væsentligste risikofaktor for demens, mens også rygning, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes udgør risikofaktorer. Man forventer derfor et øget antal personer med demens i Danmark i de kommende år som følge af den voksende ældrebefolkning. Det ville isoleret set tilsige, at andelen af borgere med demens burde stige over tid, hvilket igen alt andet lige gør fremskrivningen mere konservativ (forsigtig).
Det bemærkes, at der med den nye fremskrivning vurderes at være behov for i alt 964 plejeboligpladser til borgere med demens i 2025, altså knap 200 pladser færre end den forrige kapacitetsanalyse estimerede. Det totale pladsbehov til borgere med demens i 2030 er tilsvarende 1.025 pladser jf. tabel 18.
20 Dette uagtet findes der videnskabelige estimater på, hvor mange borgere i en demens-population der befinder sig i de forskellige faser. Her gælder estimatet fra den forrige kapacitetsanalyse stadig, nemlig at ca. 13 % er borgere med svær demens, at ca. 32 % har begyndende plejebehov (mellemste fase), mens ca. 55 % har demens i et tidligt stadium. 21 Ses der på de 65+ årige i Danmark, vil de internationale befolkningsundersøgelser tilsvarende anslå, at ca. 82.000 personer i Danmark har demens svarende til en forekomst på 7,3 %. En dansk undersøgelse fra 2019 viste, at ca. 36.000 personer over 65 år i 2015 var registreret med en demensdiagnose svarende til en forekomst i ældrebefolkningen på 3,4 %. Det vurderes dog, at langt fra alle med demens registreres i de nationale registre. 22 Derudover findes der eksempelvis en række borgere med demenssymptomer, som efter eget ønske aldrig bliver udredt for demens.
Konklusionen på analysen bliver derfor, at langt de fleste borgere i plejebolig har eller får kognitive udfordringer, så borgere med demens er stadig den primære udfordring for plejeboligområdet. Men en demensdiagnose behøver ikke nødvendigvis at være den eneste mulighed for at blive visiteret til en plejebolig.
Øvrige målgrupper for plejebolig Det har ikke været muligt for Myndighed med kort varsel at gå ind i en dybere analyse af de øvrige borgere, som visiteres til plejebolig, givet den ekstraordinære situation med udbruddet af COVID-19 og deraf følgende arbejdsbelastning.
Direkte adspurgt vurderer Myndighed umiddelbart, at følgende målgrupper også er kandidater til plejebolig:23 • Borgere med apopleksi, der ikke kan profitere af tilbud på specialplejecentrene Lille Glasvej og Næsbyhus. • Borgere i palliative forløb som følge af kræft, KOL, hjerte- eller kredsløbssvigt. • Borgere med Parkinson, sklerose eller ALS.
I forbindelse med arbejdet omkring Task Force Velfærd blev der foretaget en journalgennemgang for alle borgere, der var flyttet på plejehjem i perioden januar til maj 2019, som Ældre- og Handicapforvaltningen havde kendskab til i forvejen (hjemmepleje, sygepleje og træning). Borgere, hvor hjælpsniveauet ikke var sigende, blev sorteret fra. Det kunne være borgere, hvor der var sket noget drastisk, der resulterede i en indlæggelse på sygehus og herefter direkte indflytning i plejebolig. Det kunne også være borgere med ægtefæller, der støtter meget, så kommunen kun skal yde meget begrænset hjælp lige op til indflytning i plejebolig.
For de 51 borgere, hvis journal blev gennemgået, havde ca. halvdelen demens som primære årsag ved indflytning.24 Ydermere havde 4 borgere apopleksi, 3 borgere var i terminale forløb, og derudover var der 5 stk. med KOL eller hjerte- /kredsløbssvigt. Omkring 7 borgere kunne derudover beskrives som alment svækkede. Dette bakker igen op om Myndigheds umiddelbare målgruppevurdering. Derudover var der 4 borgere, som enten var alkoholikere med deraf følgende hjerneskade, eller som havde haft en blodprop i hjernen/hjerneblødning.
Fremskrivning af behov for plejeboliger med afsæt i KLK-model Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) har udarbejdet en estimeringsmodel til fremskrivning af plejeboligbehov, der inddrager forskellige faktorer af betydning for kapaciteten, f.eks. alder, køn, hvordan har de levet mv. Faktorerne indikerer med forskellig vægt noget om den svækkelse, der kan medføre et plejebehov og potentielt behov for en plejebolig.
Formålet med modellen er at gøre kommunerne i stand til at forudse behovet og bygge/omlægge i tide, så plejeboliggarantien kan overholdes. Modellen er derudover tænkt som et forslag til en grundlæggende struktur, som kommunens videre analyser kan bygge på. De bagvedliggende beregninger i modellen er åbne, og et par af forudsætningerne er tilpasset til Odenses forhold.25
23 Disse målgrupper bakkes op af en analyse fra 2013 af de 50 borgere i hjemmeplejen som dengang fik mest hjælp. Nogle af borgerne fra 2013 var også bare alment svækkede. 24 Mange borgere med ALS, Parkinsons, psykiatriske og andre kroniske diagnoser får også kognitive udfordringer over tid. 25 https://www.kl.dk/nyhed/2016/april/model-til-at-estimere-kommunens-behov-for-plejeboliger/ anvendt 10. marts 2020 med følgende tilpasninger: Den periode, en lejlighed står tom, er ændret fra to måneder til 40 dage (tomgang). Tilsvarende er den nuværende plejeboligkapacitet ændret til 1.038 kommunale og selvejende plejepladser og 182 friplejehjemspladser. Den gennemsnitlige varighed af et ophold i plejebolig er sat til 30 måneder. Se også bilag 4. Figur 11. Forholdet mellem antal nyvisiterede til plejebolig og afgang fra de eksisterende plejeboliger
1.000
800
Antalborgere 600
400
2023 2034 2018 2019 2020 2021 2022 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 År
Nyvisiterede i løbet af året Afgang i løbet af året
Figur 12. Forholdet mellem borgere med behov for en plejebolig og plejeboligkapaciteten 2.700
2.500
2.300
2.100
1.900
1.700
Antalborgere 1.500
1.300
1.100
900
2019 2035 2018 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 År
Beboere primo året Antal borgere i kommunen med behov
Figur 11 viser, at behovet for en plejebolig (efterspørgslen) vil være større end afgangen fra de eksisterende plejeboliger i hele perioden (udbuddet). Merefterspørgslen vil ifølge KLK-modellen være særlig stor i perioden fra 2023 til og med 2040. Figur 12 viser eksempelvis, at ventelisten til plejebolig ved indgangen til 2031 jf. modellen alt andet lige vil være på knap 700 borgere.
Udvikling i hjemmepleje og grundlæggende sygepleje Som nævnt er kommuner forskellige, når det gælder fordelingen mellem hjemmehjælpsmodtagere og borgere på plejecenter. Der er både en økonomisk og en faglig balancegang mellem, at en borger kan blive et eget hjem (herunder antal timer med hjælp i eget hjem) i forhold til at bo på et plejecenter.
Tabel 19 og 20 viser udviklingen i leveret hjemmepleje og grundlæggende sygepleje i henholdsvis 2015 og 2019, hvor plejeboligkapaciteten i Odense har været stort set konstant.
Tabel 19. Leveret hjemmepleje og grundlæggende sygepleje pr. uge i 2015 opdelt efter tyngde og herkomst Hjemmepleje og For 2015 grundlæggende Antal borgere med Leverede timer Antal borgere uden Leverede timer sygepleje dansk herkomst (gns.) dansk herkomst (gns.) Mere end 13 timer 35 17:44 6 22:19 Mellem 6 og 13 timer 212 08:29 14 09:07 Mindre end 6 timer 2.694 01:50 136 01:05
Tabel 20. Leveret hjemmepleje og grundlæggende sygepleje pr. uge i 2019 opdelt efter tyngde og herkomst Hjemmepleje og For 2019 grundlæggende Antal borgere med Leverede timer Antal borgere uden Leverede timer sygepleje dansk herkomst (gns.) dansk herkomst (gns.) Mere end 13 timer 128 18:01 7 18:37 Mellem 6 og 13 timer 326 08:24 20 08:57 Mindre end 6 timer 2.497 02:00 145 01:51
Det mest bemærkelsesværdige er, at andelen af borgere, der får mere end 13 timers hjælp om ugen er steget fra 1,3 % i 2015 til 4,3 % i 2019, hvilket svarer til mere end en tredobling. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de udfordringer, som demografien giver i forhold til rekruttering af velfærdsmedarbejdere i fremtiden.
Derudover peger flere kilder på ulighed i sundhed blandt minoriteter.26 Antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund vil stige voldsomt de kommende år. Hvis de sammenholdes med de jævnaldrene etniske danskere, er der belæg for at sige, at de generelt har et markant ringere helbred samt ringere adgang til sundhedsydelser. Det kan forklares ud fra kulturelle misforståelser eller ringere kendskab til eksisterende sundhedstilbud, som betyder, at den nødvendige hjælp, bliver søgt for sent.27 Ligeledes er der en forventning om, at antallet af ældre med demens blandt etnisk minoriteter vil syvdobles frem mod 2050. Det er en forholdsmæssigt set markant større stigning end den fordobling af antallet af personer med demens, som forventes i den generelle danske befolkning.28
På landsplan er der kun en mindre andel af de ældre ikke-vestlige indvandrere, som bor på plejecenter. Det kan både skyldes kulturelle forskelle i familiemønstre samt kulturen på plejecentrene, hvor de måske ikke er mangfoldige nok f.eks. i forhold til sprog eller madkultur. Spørgsmålet er, om vi i fremtiden vil se en udvikling henimod, at flere ikke-etnisk danske ældre vil søge en plejeboligplads.
En del af forklaringen kan også være økonomisk. En del ældre etniske borgere er familiesammenførte, og i det tilfælde har familiemedlemmet, der fik vedkommende til Danmark, forsørgerpligten. De ældre har i så fald ingen ret til folkepension eller anden økonomisk støtte end den, familien kan undvære. Det betyder, at det kan være økonomisk umuligt at finde en plejehjemsplads.29
b. Midlertidige pladser
Fremskrivning af borgere med behov for midlertidig plads i Odense Fremskrivningen er baseret på Odense Kommunes egen befolkningsprognose, der peger på markant flere ældre. Hvis andelen af disse, der på et tidspunkt har behov for en midlertidig plads, vedbliver at være den samme som i dag, vil der forventeligt være brug for et noget større flow på Odense Kommunes midlertidige pladser – alternativt at der etableres flere midlertidige pladser.
26 https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-3/aeldre-og-syge-indvandrere-bliver-tabt-i-systemet 27 https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-3/klar-til-etnisk-udrykning 28 https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-3/klar-til-etnisk-udrykning 29 https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-3/aeldre-og-syge-indvandrere-bliver-tabt-i-systemet Figur 13. Udvikling i antal borgere med forventet behov for midlertidige pladser.
800
700
600
500
400 Antal forventede borgere forventede Antal 300
200 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Forventet antal borgere under 80 år Forventet antal borgere over 80 år
Forventningen vil være, at man overordnet set går fra i dag at skulle have 872 borgere igennem på de 64 pladser til i 2030 at skulle have 1.126 borgere igennem de samme pladser. Det svarer alt andet lige til en øget gennemstrømning af borgere på 29,1 % henover 10 år, hvis det nuværende antal pladser fastholdes. Det skal ses i sammenhæng med, at de 80+ årige gradvis bliver flere i fremtiden, og denne aldersgruppe generelt forventes at have længere ophold på de midlertidige pladser jf. tabel 10 og 11 ovenfor.
Fremskrivning af behov for midlertidige pladser er usikker, fordi datagrundlagt ikke har særligt gode målepunkter. Derudover er der ikke taget højde for udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Fra nationale (og egne) data ved vi, at mange er akut indlagt på hospitalet kort inden, at de har et ophold på en midlertidig plads. Derfor er udviklingen i antal sengepladser på afdelinger hvor Odense Kommunes ældre borgere typisk er patienter relevant at tage med i betragtning.
Ændret opgavefordeling mellem regionerne og kommunerne Samlet set har OUH 13 % færre pladser i 2019, end de havde tre år tidligere, hvis vi kigger på udvalgte afdelinger, hvor ældre borgere udgør en væsentlig andel af patienterne. Dette færre antal sengepladser kan have indflydelse på behovet for midlertidige pladser.
Tabel 21. Udviklingen i sengepladser på OUH, generelt og på udvalgte afdelinger Antal Antal sengepladser Afdeling sengepladser Ændring sepember 2016 september 2019 OUH Odense Universitetshospital 1.191 1.033 13% Geriatrisk afd. G, Odense Universitetshospital 38 40 5% Hjerte-,Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH 54 52 4% Kirurgisk afd. A, Odense Universitetshospital 81 64 21% Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital 17 16 5% Neurokirurgisk afd. U, Odense Universitetshospital 42 57 36% Onkologisk afd. R, Odense Universitetshospital 38 42 11% Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH 90 85 6% Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital 13 6 54% Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH 36 21 42% Øjenafdelingen E, OUH 9 1 89% OUH FællesAkutModtag (Odense) 43 43 0%
Generelt vil hospitalerne i de kommende år yderligere ændre struktur og arbejdsmåde, hvilket kommer til udtryk i form af kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger samt færre sengepladser. Udviklingen vil derfor forsætte, som den er set i de seneste årtier.
Tabel 22 viser, hvordan antallet af indlæggelser og ambulante behandlinger er steget, mens antallet af senge og indlæggelsesvarigheden er faldet. Udviklingen i antallet af ambulante behandlinget set i forhold til antallet af indlæggelser er især stigende i Region Syddanmark sammenlignet med de øvrige regioner jf. figur 14.
Tabel 22. Nøgletal for hospitalerne
2000 2014 2020 Udskrivninger 1.130.000 1.150.000 1.500.000 Ambulante behandlinger 4.405.000 7.900.000 10.700.000 Hospitalssenge 20.592 16.400 13.000 Sengedage 7.152.000 4.200.000 3.400.000 Sygehusenheder 78 30 20 Gennemsnitlig 6 3.7 2.7 behandlingsvarighed Kilde: Danske Regioner
Figur 14. Udviklingen i antallet af ambulante behandlinger på hospitalet pr. indlæggelse i perioden 2009-2017
Udgiftsniveauet i kommunerne forventes i højere grad end i regionerne at blive udfordret at det stigende antal +80 årige ældre i de kommende årtier jf. figur 15 og 16.
Figur 15. Forventet udgiftsudvikling i kommuner og regioner som følge af demografi
Kilde: Søgaard, KØF 202030
30 https://www.kl.dk/media/22704/jes-soegaard-sundhedsomraadet-hvilken-vej-boer-vi-gaa.pdf Figur 16. Udgiftsfordelingen pr. borger fordelt på aldersgrupper (2017)
Kilde: KL 202031
Det stigende udgiftsniveau i kommunerne skyldes i høj grad udgifterne til personlig pleje og plejeboliger især for de 90+ årige. Udgifterne til den stigende ældrebefolkning ligger dermed primært i kommunerne.
31 KL 2020. En reform af sundhedsvæsenet haster – der er både ressourcer og potentiale i en nytænkning (https://www.kl.dk/media/22050/reform-af- sundhedsvaesenet.pdf) 6. Konklusioner og betydning i forhold til kapacitet
a. Plejeboliger
Konklusioner på kapacitetsanalysen Den brændende platform i forhold til kapaciteten på plejeboligområdet er boomet i antallet af ældre frem mod 2030, hvor især antallet af 80+ vil stige voldsomt. Der er i dag intet boligmæssigt alternativ for de ældre i spændet mellem egen bolig og plejebolig i dag, og sammenligninger med de øvrige kommuner i landet viser, at Odense allerede har mange 80+ årige, der modtager hjemmepleje i egen bolig, så der er allerede i dag mange potentielle plejehjemsbeboere i kommunen.
Borgere med demens vil fortsat være den primære målgruppe i plejeboliger og udgør pt. ca. 75 % af borgergrundlaget på tværs af plejeboligtyper. Hvis vi tager afsæt i de nyeste internationale befolkningsundersøgelser af demens mv. vil Odense således i dag have 899 borgere i plejebolig med en demenssygdom (konstateret eller ej). Det svarer til, at de optager 86,6 % af den eksisterende kapacitet af kommunale og selvejende plejeboliger. Fremskrivningen viser, at der i 2030 vil være 1.025 borgere med demens i plejebolig i 2030, som dermed vil lægge beslag på 98,7 % af den førnævnte kapacitet. Det betyder, at Odense om 10 år ikke har egen kapacitet til de øvrige målgrupper, der i dag er visiteret til en plejebolig.
Kapacitetsanalysen har derudover vist, at Odense ikke har den nødvendige kapacitet til egne borgere i dag (uanset målgruppe), hvis vi alene ser på pladserne i de kommunale og selvejende plejecentre, og kapaciteten er kun lige netop tilstrækkelig, hvis samtlige pladser på friplejehjemmene i kommunen inddrages i beregningen.32 Sammenligninger med de øvrige kommuner i landet viser, at Odense har en lav dækningsgrad på plejeboliger. Data for borgerflow fra Lysningen giver en indikation af, at plejeboligkapaciteten begynder at være utilstrækkelig. Varigheden af forløb på Lysningen, der ender med, at borgeren flytter i plejebolig, er således steget fra 2018 til 2019, uanset hvilken afdeling på Lysningen borgeren kommer fra. Andre analyser viser derudover, at flere borgere har korte forløb i plejebolig. Det kræver i sig selv et større antal pladser, da der altid vil være tomgang forbundet med ud- og indflytning.
Kapacitetsbehov Der er allerede i dag borgere med demens på somatiske pladser. Det er pladser udformet med udgangspunkt i beboere med aldersrelaterede somatiske plejebehov. Dermed er de ikke egnede til den nuværende og fremtidige primære målgruppe for en plejebolig, nemlig borgere med demens. De rigtige fysiske rammer bidrager til at sikre, at borgere med demens får opfyldt alle deres grundlæggende medmenneskelige behov på trods af de udfordringer, sygdommen giver, så de oplever livskvalitet.
Rubow-arkitekter bistod i 2016 Odense med en vurdering af de kommunale og selvejende plejeboligers demensegnethed. Dette arbejde tog afsæt i SBI-anvisning 259 ”Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål”, hvor fire repræsentativt udvalgte plejecentre blev analyseret nærmere.
Med afsæt i seks opstillede værdikriterier for plejeboliger til demente blev en række analysespørgsmål formuleret, der pegede op i hver af disse værdikriterier.33 Besvarelserne af spørgsmålene resulterer i en række scores, hvor idealscoren for hvert værdikriterie er 100. Rubow-arktitekter opstillede i den forbindelse tre kategorier af (niveauer for), hvor god en demensplejebolig er: • Demensegnet: De seks værdikriterier skal i gennemsnit opnå en score på 70-80 %. • Demensoptimeret: De seks værdikriterier skal i gennemsnit opnå en score på 80-90 %. • Demensspecialiseret: De seks værdikriterier skal i gennemsnit opnå en score på 90-100 %.
Tabel 23 viser de estimerede anlægsudgifter i 2020-priser, hvis de kommunale og selvejende plejeboliger, der i dag er kategoriseret som somatiske, skal opgraderes til at kunne rumme borgere med demens.34 Det drejer sig om i alt 844 pladser. I dag eksisterer der derudover 185 pladser, som allerede er kategoriseret som demenspladser. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende kapacitetsanalyse foretaget en konkret faglig vurdering af, hvorvidt disse dedikerede demenspladser kræver en anlægsmæssig opgradering for fortsat at kunne rumme borgere med demens. For 85 af de i alt 185 pladser er vurderingen, at der er brug for en opgradering. De estimerede anlægsudgifter herved fremgår ligeledes af tabel 23. Samlet set vil denne anlægsmæssige investering resultere i 1.029 dedikerede pladser til borgere med demens, hvilket matcher forventningen til, at der i 2030 vil være 1.025 borgere med demens i en plejebolig.
32 Odense formår dog stadig at overholde ventetidsgarantien. 33 Værdikriterierne er stimulering, sikkerhed, orientering, uafhængighed, hjemlighed og det sociale. Der henvises til selve rapporten fra Rubow-arkitekter for en nærmere beskrivelse af disse værdier. 34 Ved prisfremskrivning er KL’s generelle faktor for den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne anvendt. Konkret er behovet estimeret ud fra en beregning af udgifterne pr. plads for opgradering til demenspladser på hvert af de fire repræsentative plejecentre. Denne pladspris er ganget på de øvrige plejecentre i samme kategori. Grundlaget er estimerede summer eksklusive moms fra Rubow-arkitekter, hvor enkelte projekter kræver en nøjere omfangsbeskrivelse for at kunne prissættes.
Tabel 23. Anlægsudgifter ved opgradering til demenspladser De somatiske Anlægsudgift Anlægsudgift Kommunal eller pladser samt RUBOW Anlægsudgift Optimeret (mio. Specialiseret selvejende plejebolig udvalgte kategori Egnet (mio. kr.) kr.) (mio. kr.) demenspladser Albanigade 35 3 3,833 5,789 9,022 Bolbro 50 2 4,400 6,753 8,866 Ejlstrup 36 1 3,838 6,173 19,533 Enrum * 24 3 2,628 3,969 6,186 Frederiksbroen 28 4 9,344 13,445 15,633 Havebæk 112 4 37,374 53,780 62,533 Herluf Trolle 47 1 5,010 8,059 25,501 Hvenekilden 27 4 9,010 12,965 15,075 Korsløkkehaven 40 4 13,348 19,207 22,333 Marienlund 54 3 5,913 8,931 13,919 Rytterkasernen 24 3 2,628 3,969 6,186 Sanderum * 67 1 7,142 11,488 36,353 Skt. Hans Parken 40 4 13,348 19,207 22,333 Sukkerkogeriet 27 3 2,957 4,466 6,960 Villestofte 74 1 7,888 12,689 40,151 Ærtebjerghaven 45 1 4,797 7,716 24,416 Øst 90 2 7,920 12,155 15,958 Dyruphus * 27 1 2,878 4,630 14,650 Gurli Vibeke * 26 2 2,288 3,511 4,610 Lokalcenter Rosengaard 56 2 4,928 7,563 9,929 I alt 929 - 151,471 226,466 380,148 Note: De 85 dedikerede demenspladser, som kræver en anlægsmæssig opgradering, findes på de følgende plejecentre: Enrum, Sanderum (8 pladser), Dyruphus og Gurli Vibeke.
Det fremgår, at anlægsudgifterne til opgradering af pladser for at kunne rumme borgere med demens i Odenses plejeboliger vil ligge et sted i spændet mellem 151 mio. kr. og 380 mio. kr. alt efter, hvor høj en demensvenlighed der ønskes opnået. Det skal bemærkes, at plejecentrene er inddelt i servicearealer, som er ejet af kommunen, og boliger, som bliver lejet af beboerne. Kommunen skal derfor finansiere ændringer af servicearealerne. På grund af de særlige finansieringsvilkår, der er knyttet til plejecentrene, skal en del af ombygningen af beboerarealerne være finansieret via huslejestigninger. Derfor vil de foreslåede forbedringer kræver lejernes tilslutning på et afdelingsmøde.
Der er ligeledes ikke taget stilling til den driftsmæssige finansiering i forhold til at målrette kommunens plejeboliger til borgere med demens. I forbindelse med Task Force Velfærds arbejde blev der udregnet et overslag på udgifterne ved den valgte strategi. Der blev her taget udgangspunkt i, at alle kommunens plejeboligpladser skulle afregnes med den laveste demenstakst holdt op imod den gennemsnitlige takst for ikke-demens pladser. Disse tal er blevet opdateret med de nyeste takster og viser et forventet årlig merudgift til drift på 23,7 mio. kr., som ikke er finansieret. Dette er et konservativt bud på merudgifterne. Vælges i stedet den gennemsnitlige demenstakst som sammenligningsgrundlag, stiger de forventede årlige merudgifter til 80,1 mio. kr. Det er i dette spænd, at de driftsmæssige merudgifter ved opgradering af pladser til borgere med demens ligger.
Det kan derudover konstateres, at ca. en fjerdedel af borgerne i plejebolig i dag ikke har demens. Disse målgrupper har dog som udgangspunkt stadig brug for en plejeboligplads. Tabel 4 viser, at 1.209 Odense-borgere i dag er i plejebolig, og tabel 18 anslår, at 899 af disse er borgere med demens (74,4 %). Det betyder, at de sidste 310 borgere tilhører andre målgrupper (25,6 %). Hvis prognosen for borgere med demens i 2030 bruges som fremskrivningsgrundlag, og andelen af borgere med demens i forhold til andre målgrupper fastholdes, vil der i 2030 være behov for 353 plejeboligpladser til borgere fra andre målgrupper end demens.
Dette estimat er formentlig meget konservativt, da KLK-modellen jf. figur 12 siger, at borgere med et behov for plejebolig forventes at udvise godt og vel en dobbelt så stor stigning i perioden 2020-2030 som det estimerede behov for demenspladser. Fremskrives de 310 pladser i stedet ud fra denne højere forventning, er behovet i 2030 på 408 pladser til borgere, som tilhører andre målgrupper.
I forhold til udbygning af kapaciteten for plejeboliger, antages det, at Odense fortsat vil kunne finde plads til 1.209 borgere. Da behovet i 2030 estimeres til 1.025 pladser til borgere med demens og 353-408 pladser til øvrige målgrupper, vil der i 2030 alt andet lige mangle 169-224 plejeboligpladser for at kunne dække efterspørgslen. Denne anlægsudgift med tilhørende drift skal beregnes.
b. Midlertidige pladser
Konklusioner på kapacitetsanalysen Den brændende platform i forhold til kapaciteten på de midlertidige pladser er ligesom for plejeboligområdet boomet i antallet af ældre frem mod 2030, hvor især antallet af 80+ vil stige voldsomt. En fremskrivning viser således, at Lysningen om 10 år skal kunne håndtere over 29 % flere borgere, hvis antallet af midlertidige pladser fastholdes på 64 stk.
Analyser af varigheden af borgerforløb på Lysningen viser, at disse har været let stigende på det seneste. Det forventes at blive mere udtalt i takt med, at der kommer en større andel af 80+ årige borgere i befolkningen. Hertil kommer, at en ændret opgavefordeling mellem hospitaler og kommuner vil lægge et øget pres på kommunens midlertidige pladser.
Kapacitetsbehov Det vurderes med afsæt i ovenstående, at der er behov for en udvidelse af de midlertidige pladser frem mod 2030. Det konkrete behov estimeres i notatet Behovet for midlertidige pladser i Odense Kommune i 2030.
Bilag 1. Målgruppen for plejebolig jf. Odense Kommunes hjemmeside
Bilag 2. Genberegning af den brændende platform fra den forrige kapacitetsanalyse på de nyeste data
Afsættet for den daværende kapacitetsanalyse var en demografisk fremskrivning af den primære målgruppe for plejebolig, nemlig borgere i forløb Vedvarende sygdomsudvikling.35 Her viste der sig alt andet lige et behov for 356 ekstra pladser i plejebolig frem mod 2025. En opdateret version af denne fremskrivning på baggrund af de nyeste forløbsindplaceringer, dækningsgrad i forhold til forløb Vedvarende sygdomsudvikling og Odense Kommunes seneste befolkningsfremskrivning fremgår af tabel b1.
Tabel b1. Fremskrivning af den primære målgruppe for plejeboliger med afsæt i Odense Kommunes befolkningsprognose Andel Antal borgere i Estimeret antal Estimeret antal sagsrelevante forløb Vedvarende borgere i forløb borgere i forløb borgere i forhold Alderskategori sygdomsudvikling Vedvarende Vedvarende til samlet med en indsats, sygdomsudvikling i sygdomsudvikling i befolkning i januar 2020 2025 2030 alderskategorien 18-64 år 129 0,0010 134 139 65-79 år 526 0,0199 548 562 80-84 år 392 0,0831 479 570 85-89 år 425 0,1615 504 630 90+ år 421 0,2843 449 541 I alt 1.893 - 2.114 2.443
Med et samlet antal plejeboligpladser på 1.198 stk. er dækningsgraden i forhold til forløb Vedvarende sygdomsudvikling 63,3 %. Skal denne dækningsgrad opretholdes, ville det kræve opførelse af 140 pladser frem mod 2025 og yderligere 208 pladser frem mod 2030 svarende til en samlet forøgelse af kapaciteten på i alt 348 pladser (29 %). Beregningen af behovet for flere pladser givet de ovenstående forudsætninger er accelerende over perioden, da det er gruppen af borgere på 80+ år, som oplever den største tilvækst.
Samlet set er den brændende platform ved denne fremskrivningsmetode stort set uændret henover en 10-årig periode. Datagrundlaget i forbindelse med de faglige registreringer, som analysen står på, vurderes at være mere valide i dag, hvor der i flere år har været arbejdet med den rehabililiterende tilgang og tilhørende registreringer i EOJ-systemerne En Plan og KMD Care.
Nærværende notat lægger mere konservative skøn for udviklingen i behovet for plejeboliger end det, der fremgår af dette bilag. Se i den forbindelse kapitel 6 i forhold til det estimerede behov for plejeboliger frem mod 2030.
35 Der er siden den i de efterfølgende år blevet arbejdet med en præcisering den faglige forløbsindplacering af borgere. Derudover var arbejdsgangene og den tilhørende dokumentation i forbindelse af forløb og indsatser forholdsvis nyimplementeret for 5 år siden, hvilket i sig selv kan have påvirket datagrundlaget. Hertil kommer effekterne af det rehabiliterende arbejde. Bilag 3. Supplerende statistik om borgere i plejebolig
Figur b1. Alder og køn for borgere, der flyttede i plejebolig i henholdsvis 2015 og 2019
De ovenstående grafer viser antal beboere og deres alder ved indflytning på et kommunalt eller selvejede plejecenter i 2015 henholdsvis 2019. Beboere, der havde en alder under 65 år ved indflytning, blev som oftest placeret på et plejecenter med med demenspladser.
Figur b2. De nuværende borgeres alder ved indflytning i plejebolig
160
140
120
100
80
60
40
20 Nuværende indflytningsalder beboers Nuværende 0 under 65 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+ årige år årige årige årige årige årige årige
Kvinder Mænd
Hvis man ser på de nuværende beboere på de kommunale og selvejende plejehjem, udgør andelen af beboere, der havde en indflytningsalder på under 65 år hele 11,15 %.36 Konkret drejer det sig om 40 kvinder og 62 mænd.
Tabel b2. Antal borgere i plejebolig med en varighed på mindre end 90 dage År Antal
2015 41
2016 62 2017 59 2018 76 2019 71
Tabel b2 viser, at der er sket en stining i antal borgere, der er flyttet i en plejebolig, og som har opholdt sig i plejeboligen i mindre end 90 dage. Tallet for 2019 kan være lidt undervurderet, idet beboere, der er flyttet ind i slutningen af december, ikke har nået at bo der i tre måneder endnu.
36 Næsby og Lille Glasvej er ikke inkluderet. Bilag 4. Estimeringsmodel fra KLK
Når et plejebehov opstår, er sammensætningen af den kommunale tilbudsvifte til disse borgere væsentlig. Disse forhold er skitseret i nedenstående model i lånt fra KLK.