DOCSLIB.ORG

Landsbydannelse Og Bebyggelsesstruktur I Det 1. Årtusinde - Et Bebyggelseshistorisk Regionalstudie

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Landsbydannelse Og Bebyggelsesstruktur I Det 1. Årtusinde - Et Bebyggelseshistorisk Regionalstudie Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde - et bebyggelseshistorisk regionalstudie Tekst Ph.d.-afhandling af Jesper Hansen Afleveret: 9.10.2015 Institut for Historie, Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet, Odense Hovedvejleder: Lektor, lic.phil. Per Grau Møller Antal typeenheder: 622.466 Village Formation and Settlement Structure in the first Millennium a settlement historical regional study Indhold Forord ................................................................................................................................................... 4 1. Præsentation ..................................................................................................................................... 5 1.1. Formål ....................................................................................................................................... 5 1.2. Afhandlingens opbygning ......................................................................................................... 6 2. Introduktion ...................................................................................................................................... 8 2.1. Terminologi ............................................................................................................................... 8 2.1.1. Arkæologiske periodebetegnelser anvendt i afhandlingen ................................................. 8 2.1.2. Bebyggelseshistoriske nøglebegreber ................................................................................ 9 2.2. Forskningshistorik ................................................................................................................... 14 2.2.1. Problemstilling ................................................................................................................. 30 2.3. Teori og metode ....................................................................................................................... 33 2.3.1. Teoretisk udgangspunkt ................................................................................................... 34 2.3.2. Teoretiske valg og fravalg – metodisk betydning ............................................................ 38 2.3.3. Metode ............................................................................................................................. 48 2.3.3.1. Arkæologiske kilder .................................................................................................. 49 2.3.3.1.1. Detektorlokaliteter – en metodisk ekskurs ......................................................... 51 2.3.3.1.2. 14C-dateringer, muligheder og begrænsninger – en metodisk ekskurs .............. 54 2.3.3.1.2.1 Datering af huse ........................................................................................... 56 2.3.3.1.2.2. Datering i og af landsbyer ........................................................................... 57 2.3.3.2. Skriftlige kilder ......................................................................................................... 59 2.3.3.3. Kartografiske kilder – arkæo-kartografisk metode ................................................... 60 3. De fynske bebyggelser i 1. årtusinde e.Kr. .................................................................................... 62 3.1. De arkæologiske data .............................................................................................................. 65 3.1.1. Repræsentativitet .............................................................................................................. 69 3.1.2. Kontinuitet og forandring................................................................................................. 72 3.1.2.1. Geografisk kontinuitet og forandring ........................................................................ 72 3.1.2.2. Bebyggelsesorganisatorisk kontinuitet og forandring ............................................... 78 3.1.2.3. Enkeltgård og landsby ............................................................................................... 82 3.2. Husene ..................................................................................................................................... 84 3.2.1. Hovedtyperne ................................................................................................................... 85 3.2.1.1. Treskibede langhuse .................................................................................................. 86 1 3.2.1.2. Dobbeltstolpehuset .................................................................................................... 87 3.2.1.3. Enskibede huse .......................................................................................................... 87 3.2.1.4. Trelleborg(lignende) huse ......................................................................................... 90 3.2.1.5. Grubehuse ................................................................................................................. 92 3.2.1.6. Bebyggelsesmodeller og hustyper – en analytisk rettesnor ...................................... 95 3.2.2. Husenes holdbarhed – en tolkningsmæssig ekskurs ........................................................ 96 3.2.2.1. Generelle forhold ...................................................................................................... 98 3.2.2.2. Bygningsteknologi .................................................................................................... 99 3.2.2.3. Rekonstruerede huse ............................................................................................... 101 3.2.2.4. Konklusion .............................................................................................................. 102 3.3. Gårdene og tofterne ............................................................................................................... 103 3.3.1. Ældre romertid ............................................................................................................... 103 3.3.2. Gården indtil ca. 600 e.Kr. ............................................................................................. 104 3.3.2.1. Gårdens tofte ........................................................................................................... 110 3.3.3. Gården efter ca. 600 e.Kr. .............................................................................................. 114 3.3.3.1. Gård og gods i 1. årtusinde ..................................................................................... 116 3.4. Landsbyerne .......................................................................................................................... 118 3.4.1. Landsbyen indtil ca. 600 e.Kr. ....................................................................................... 118 3.4.2. Landsbyen efter ca. 600 e.Kr. ........................................................................................ 122 3.4.2.1. Udflytning fra landsbyen efter ca. 800 e. Kr. .......................................................... 123 3.4.3. Konklusion ..................................................................................................................... 124 3.5. Ejerlavene.............................................................................................................................. 126 3.5.1. Yngre germanertid og vikingetid ................................................................................... 131 3.5.1.1. Opsummering .......................................................................................................... 142 3.5.2. Yngre romertid og ældre germanertid ............................................................................ 142 3.5.2.1. Opsummering af etableringsfasen ........................................................................... 144 3.5.3. Oldtidsbygderne før torpekspansionen – et retrospektionsforsøg .................................. 148 3.5.4. Perspektivering............................................................................................................... 155 3.5.5. Ejerlavene og tynge ........................................................................................................ 157 3.5.5.1. Knud den Helliges gavebrev 1085, og de danske ejerlav. ...................................... 172 3.5.5.2. Konklusion .............................................................................................................. 176 3.6. Herrederne ............................................................................................................................. 177 2 3.7. Sognene og kirkerne.............................................................................................................. 182 3.8. Riget ...................................................................................................................................... 186 3.9. Bebyggelsesnavne ................................................................................................................. 191 3.9.1. Teori og metode – mål og midler ................................................................................... 191 3.9.2. Empiri, bebyggelsesnavne og marknavne ...................................................................... 194 3.9.3. Behovet for at navngive ................................................................................................. 196 3.9.4. Navnenes alder ..............................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • Exometric Vurderer • Boliga/Boligside Mv
    PROJEKT |ODENSE KOMMUNE |Odense Kommune |Juni 2017 1 Indhold Side Side Introduktion 3 Holdingsdel - fortsat Metode 5 Krav til områder og bolig 67 Konfiguration, priser og finansiering 82 Executive summary 12 Boformer, koncepter, fortætning og andet 98 Projektsalg 116 Anbefalinger og strategiinput 20 Bil, parkering og pendling 119 Markedsdel – det kommercielle perspektiv 27 Områdeprioriteringer & strategiinput 128 Facts om Odense, demografi, bolig 28 De 13 nye områder 135 Facts om Odense, pris- og salgsudvikling 39 Potentialer & mix 45 Baggrundsdata 188 Holdingsdel 57 Øvrige bilag 201 Søgning til distrikter i Odense 58 Flytning og fremtidig boligform 64 2 PROJEKT | ODENSE KOMMUNE | Introduktion 3 Baggrund & formål Baggrund: Formål: Odense Kommune har igennem de seneste år modtaget Formålet med analysen er, at give strategiske input til begrænsede investeringer i nye boliger, herunder særligt kommunens byudvikling. fra de såkaldte institutionelle investorer. Investeringerne er på nationalt plan primært gået til Hovedstaden og Dels i form af viden om den overordnede Århus. Årsagen skal findes i, at København og Århus har boligefterspørgsel, samt attraktivitet ved og holdninger haft bedre prisudgangspunkter og samtidig en højere til de udpegede byomdannelsesområder i kommunen. vækst i priserne på boliger, end det har været tilfældet for Odense. Dette udgangspunkt har gjort investorernes Analysen kan derfor bruges til to ting. Dels at ”business cases” mindre attraktive i Odense. dokumentere Odenses attraktivitet som investeringsområde for eksisterende og fremtidige Imidlertid er der netop nu ved at ske ændringer, bl.a. i investorer. Dels i det strategiske planlægningsarbejde befolknings- og prisudviklingen for Odense Kommune, og med Odenses videre transformation. Det skal her derfor i investorernes mulige afkast.
    [Show full text]
  • Tarup - Korup - Morud - Nordfyns Gymnasium
    841U TARUP - KORUP - MORUD - NORDFYNS GYMNASIUM Gyldig pr. 10. august 2020 841U HVERDAG Tarup - Korup - Morud - Nordfyns Gymnasium OBC Nord PladsOBC H EjlskovsgadeNy Kongevej Pl. I Stadionvej Bygmarksvej Tarup Center Tarupvej Fuglebakken Villestofte SkovvejTyrsbjergvej Sandvadgyden Korup Skole Slukefter Rådyrvej Langesøvej HavrehedskolenMorud Centret Frugthaven Vigerslev Nordfyns Gymnasium 07.36 07.39 07.42 07.46 07.48 07.50 07.52 07.53 07.54 07.55 07.58 08.00 08.02 08.03 08.06 08.08 08.10 08.12 08.15 08.21 Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 2021 28. juni - 6. august Nordfyns Gymnasium - Morud - Korup - Tarup Køredage Nordfyns Gymn.Vigerslev Frugthaven Morud Centret HavrehedskolenLangesøvej Rådyrvej Slukefter Korup Skole Sandvadgyden Tyrsbjergvej Villestofte SkovvejFuglebakken Tarupvej Tarup Centret a 14.00 14.06 14.09 14.11 14.12 14.14 14.18 14.19 14.20 14.23 14.25 14.25 14.26 14.27 14.30 b 15.50 15.56 15.59 16.01 16.02 16.04 16.08 16.09 16.10 16.13 16.15 16.15 16.16 16.17 16.20 a Kører kun tirsdag, torsdag og fredag b Kører kun mandag, tirsdag og onsdag Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Korshavn Zone Stoppesteder Zone Stoppesteder Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand 01 OBC Nord Plads H 94 Billeshavevej 15 Nordfyns Gymnasium 01 Fuglebakken / Rugårdsvej 01 Ejlskovsgade 94Jesore Slukefter 15 Vesterled 01 Tarupvej 01 Wichmandsgade 94 Rådyrvej 93 Vigerslev Tørresø 01 Vølvesvej
    [Show full text]
  • Adgang Til Sundhedsservice I Yderomrder
    FACULTY OF SOCIAL SCIENCES DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen & Gunnar L. H. Svendsen Danish Institute of Rural Research and Development (IFUL) University of Southern Denmark IFUL Report 8/2008 Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen1 & Gunnar L. H. Svendsen October 2008 1 Corresponding author: [email protected]. All rights reserved. No part of this Report may be used or reproduced in any manner whatsoever without the written permission of IFUL except in case of brief quotations embodied in critical articles and reviews. © University of Southern Denmark, Esbjerg and the authors, 2008. Danish Institute of Rural Research and Development IFUL REPORT 8/2008 ISBN 978-87-91304-31-6 Authors Danish Institute of Rural Research and Development University of Southern Denmark Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tel.: 6550 4221 Fax: 6550 4197 E-mail: [email protected] 2 Table of contents Executive Summary ............................................................................................ 5 1 Introduction ................................................................................................ 7 1.1 Background .......................................................................................... 7 1.2 Problem ................................................................................................ 8 1.3 Questions and hypothesis ....................................................................
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • The Divine Destiny of America
    2 THE DIVINE DESTINY OF AMERICA By James Summerville “The United States bestrides the globe like a colossus. It dominates business, commerce and communications; its economy is the world’s most successful, its military might second to none.”1 “Joseph is a fruitful bough, a fruitful bough by a well; his branches run over the wall. The archers have bitterly grieved him, shot at him and hated him. But his bow remained in strength, and the arms of his hands were made strong by the hands of the Mighty God of Jacob (from there is the Shepherd, the Stone of Israel). By the God of your father who will help you, and by the Almighty who will bless you with blessings of heaven above, blessings of the deep that lies beneath, blessings of the breasts and of the womb. The blessings of your father have excelled the blessings of my ancestors, up to the utmost bound of the everlasting hills. They shall be on the head of Joseph and on the crown of the head of him who was separate from his brothers” (Genesis 49:22-26). Most people don’t realize the connection between the above quotes. The first quote states the obvious: The United States is extremely powerful. “Like Britain in the nineteenth century, the United States in the twenty-first century has power to spare. In fact the U.S. has more power than Britain did at the height of its empire, more power than any other state in modern times. It deploys the world’s only blue-water navy of any significance and the world’s most powerful air force; its armed forces have expeditionary capability undreamed of by any other power; its economy, powered by unceasing technological innovation, is the biggest and most dynamic on earth; its language has achieved a ubiquity unrivaled by any tongue since Latin; its culture permeates distant lands; and its political ideals remain a beacon of hope for all those ‘yearning to be free.’” 2 The second quote is a divinely-inspired prophecy from the elderly biblical patriarch Jacob (or Israel, his other name).
    [Show full text]
  • Årsskriftet 2009
    INDHOLD Bestyrelsen 2 Arkiverne 3 Regnskab 2008 4 Beretning – generalforsamling 2008 5 Min Barndom i Korup 7 Af en ung udvandrers dagbog 11 Hvem var Christian Hansen 17 Hvordan gik det dem 19 Gamle fynske gårde 22 Tegning af Korup kirke 24 Ejendomme i Højbjerg 25 Informationssøgning på nettet 27 Indleveret på arkiverne 29 Begivenhedskalender 31 Efterlysninger 32 Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Kontingent: 60 kr. årlig pr. husstand Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne. Antal medlemmer pr. 31. december 2008: 371 husstande Årsskriftet er trykt i 450 eksemplarer Redaktion: Erik Lund, Ove Kühn, Flemming Thaulow, Freddie Westergaard Redaktionen afsluttet primo februar 2009 Billeder uden angivelse er foreningens optagelser. Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. 1 Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Helle Søndergaard Ubberudvej 12, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 8083 E-post: [email protected] Næstformand: Kristian Vedel Trøstrupvej 160. Trøstrup, 5210 Odense NV Tlf. 6596 4093 E-post: [email protected] Sekretær: Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7449 E-post: [email protected] Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16. Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2128 Pressekontakt: Harry Nielsen Egevej 45, Ejlstrup, 5210 Odense V Tlf: 6594 2704 E-post: [email protected] Anne Thaulow Tornmarksvej 27, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7508 E-post: flemming.thaulow@mail,dk Foreningens hjemmeside: www. korup -ubberud -lokalhistorisk.dk 2 Arkivet i Korup Adresse: Korup Skole, Præstevej 2, Korup,5210 Odense NV Arkivet er i kælderen under en klassefløj i skolegården.
    [Show full text]
  • Udskiftningen I Fyns Stift
    Fynske Årbøger 1959 UDSKIFTNINGEN I FYNS STIFT Af Poul Nissen. I På kong Frederik V's fødselsdag den 3r. marts 1755 udgik en offi­ ciel opfordring til alle og enhver om at udarbejde og til overhofmar­ skal A. G. Moltke, kongens ven og landets mest indflydelsesrige mand, at indsende afhandlinger om "alle de sager, der kan være tjen­ lige til at opretholde landets flor". De afhandlinger, der fandtes vær• dige, blev uden synderlig censur trykt i det af regeringen fra 1757 udgivne tidsskrift Danmarks og Norges økonomiske Magasin, hvis redaktør var Erik Pontoppidan, pietismens ledende mand og på sine ældre dage en energisk talsmand for praktiske fremskridt1). Tidsskriftets allerførste afhandling havde som emne: Ulejlig­ hederne af de fynske proprietærers og bønders fællesskab i byer og marker samt fordelen af en mulig forandring. Forfatteren, der er anonym, retter en kritik af det på Fyn herskende jordfællesskab og foreslår, at det søges ophævet. Han henviser til, at ophævelsen af fællesskabet var langt fremme i Slesvig-Holsten, hvor en sådan for­ anstaltning i Løjt sogn2 ) havde åbnet godsejernes og bøndernes øjne for de store fordele, der var forbundet med denne landboreform. Forfatteren anså ikke vanskelighederne ved gennemførelsen af en lignende reform på Fyn for større, end de havde været i Slesvig­ Holsten. Fællesskabet var i middelalderen og indtil sidste halvdel af det attende århundrede den almindelige form for jordens besiddelse og Fynske Årbøger 1959 !22 Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift dyrkning, ikke alene på Fyn, men med undtagelse af enkelte egne i hele Danmark. I store træk fremtrådte det på den måde3 ), at de til en landsby hørende dyrkede jorder var delt i tre eller fire marker (vange), disse var delt i åse, hvis jorder var af forskellig, men inden­ for samme ås af nogenlunde ensartet beskaffenhed, og åsene var igen delt i lange, smalle agre, som regel en for hver gård.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport Resume 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane – binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad koster letbanen – og hvad er den værd? 6 Sådan bliver letbanen til Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 Højstrup Odense Banegård Center Musik– og Teaterhuset Odense Idrætspark Vestre Kongensgade Vestergade Stationsvej Bolbro Palnatokesvej Vesterbro Nyborgvej/Ørbækvej Benediktsplads Ejby Møllevej L.A. Ringsvej Rosengårdscentret Stærmosegårdsvej Odense Zoo Niels Bohrs Allé Cortex Park SDU SUND Nyt OUH-a Hjallese Station Hestehaven Nyt OUH-b Park and Ride LETBANEN I TAL OG FAKTA STYRKELSE AF INFRASTRUKTUREN Odense Letbane (1. etape) Odense Letbane (2. etape) Letbanen etableres fra 2016-2020 Skift til regional- og fjerntog 26 stationer i alt, fra Tarup i nord til Hjallese i syd 14 km spor Afgang hvert 10. minut fra alle stationer Rejsetid fra nord til syd tager ca. 42 minutter Sammenhæng til busnet og regionaltog 4 ODENSE LETBANE – BINDER BYEN SAMMEN 1 Letbaner er et udbredt transportmiddel i Europa og er kende- tegnet ved korte rejsetider og hyppige afgange. Odense Letbane vil give den kollektive trafik i Odense et stort løft. Med endestationer i Tarup og Hjallese vil letbanen binde byen sammen og fremme byudviklingen i Odense. Vækst i Odense Odense er en by, der satser på vækst. I de kommende år blomstrer en lang række af nye ambitiøse byggeprojekter op i Odense. Byen skal ikke længere bare være en stor dansk by, men en dansk storby.
    [Show full text]
  • The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)
    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A) David K. Faux The goal of the present work is to assemble widely scattered facts to accurately record the story of one of Europe’s most enigmatic people of the early historic era – the Cimbri. To meet this goal, the present study will trace the antecedents and descendants of the Cimbri, who reside or resided in the northern part of the Jutland Peninsula, in what is today known as the County of Himmerland, Denmark. It is likely that the name Cimbri came to represent the peoples of the Cimbric Peninsula and nearby islands, now called Jutland, Fyn and so on. Very early (3rd Century BC) Greek sources also make note of the Teutones, a tribe closely associated with the Cimbri, however their specific place of residence is not precisely located. It is not until the 1st Century AD that Roman commentators describe other tribes residing within this geographical area. At some point before 500 AD, there is no further mention of the Cimbri or Teutones in any source, and the Cimbric Cheronese (Peninsula) is then called Jutland. As we shall see, problems in accomplishing this task are somewhat daunting. For example, there are inconsistencies in datasources, and highly conflicting viewpoints expressed by those interpreting the data. These difficulties can be addressed by a careful sifting of diverse material that has come to light largely due to the storehouse of primary source information accessed by the power of the Internet. Historical, archaeological and genetic data will be integrated to lift the veil that has to date obscured the story of the Cimbri, or Cimbrian, peoples.
    [Show full text]
  • Letbanen Sætter Byen I Bevægelse
    LETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE DERFOR VIL ODENSE HAVE LETBANE HER SKAL LETBANEN KØRE BYEN FÅR ET TRANSPORTLØFT DESIGN SPILLER SAMMEN MED BYEN LETBANEN SKAL VÆRE FOR ALLE LETBANEN ER NY I TRAFIKKEN SÅDAN BYGGER VI LETBANEN FAKTA OM ODENSE LETBANE DER KAN VÆRE MANGE ...ELLER MANGE BILER PASSAGERER I ET LETBANETOG DERFOR KAN EN LETBANE ERSTATTE FLERE BYBUSSER DERFOR VIL ODENSE HAVE LETBANE Odense vokser, og de tusindvis af nye arbejdspladser og boliger kræver gode muligheder for transport. Det gælder ikke mindst campusområdet med universitet, forskerpark og nyt regionshospital, hvor cirka 60.000 mennesker i fremtiden vil få deres daglige gang. Odense Byråd har besluttet at bygge en letbane frem for at satse på flere eller bedre busser, fordi en letbane kan transportere flere passagerer. Den vil derfor bedst muligt kunne løse fremtidens trafikudfordringer. En letbane opleves desuden af mange som særligt komfortabel og stabil i drift. Derfor er erfaringen, at letbaner er én af de få former for offentlig transport, der kan få nogle til at vælge bilen fra. ’SKINNEEFFEKTEN’ TILTRÆKKER INVESTERINGER Én af letbanens styrker er, at sporene og stationerne ligger fast. Det giver en høj sikkerhed for investorer, både almindelige boligejere og erhvervslivet. Derfor forventes letbanen at bidrage til at skabe vækst. Tarup Center Odense Banegård Højstrup Kongensgade Odeon Idrætsparken Albani Torv Vesterbro Østerbæksvej Vestre Stationsvej Korsløkke Palnatokesvej Bolbro Benedikts Plads Ejerslykke Rosengårdcentret IKEA Cortex Park Bilka Campus Odense SDU SDU Syd / Hospital Nord Hospital Syd Hestehaven Hjallese Station Parkering Odense Syd HER SKAL LETBANEN KØRE Letbanen får endestationer ved Tarup Center og Hjallese Station. På den 14,4 kilometer lange strækning kommer letbanen blandt andet forbi Idrætsparken, midtbyen, varehusene på Ørbækvej, SDU og Nyt OUH.
    [Show full text]
  • Neder Holluf - Obc Syd - Slukefter / Ubberud
    21-22-23-24 TORNBJERG - NEDER HOLLUF - OBC SYD - SLUKEFTER / UBBERUD Ny køreplan - gyldig fra 15. december Gyldig pr. 15. december 2019 21 22 23 24 Zone Stoppesteder Tornbjerg - Neder Holluf - Ubberud / Slukefter - Slukefter / Ubberud Neder Holluf - Tornbjerg 01 Tornbjerg 94 Ubberud Skole 01 Tornbjerg Gymnasium 94 Troelsevej 01 Tornbjerg Kirke 94 Kalørvej / Bøgevej 01 Sneglehatten 94 Ellekratvej 01 Store Tornbjerg Vej 94 Ejlstrupvej 01 Lille Tornbjerg Vej / OCC 94 Hole Skovvej 01 Brombærranken 94 Korup Skole 01 Blommegrenen 94 Billeshavevej 01 Blangstedgård 94 Slukefter 01 Otte Ruds Vej 94 Billeshavevej 01 Peder Skrams Vej 94 Korup Skole 94 Kalørvej / Rugårdsvej 01 Unsbjergvej 94 Elmevej 01 Telehøjen 94 Sandvadgyden 01 Hvilehøjvej 94 Rugårdsvej 315 01 Neder Holluf / Stien 01 Tyrsbjergvej 01 Hollufgård 01 Villestofte Skovvej 01 Hollufgård Vænget 01 Fuglebakken / Rugårdsvej 01 Vægtens Kvarter 01 Tarupvej 01 Butikstorvet / Holluf Pile 01 Vølvesvej 01 Klokkens Kvarter 01 Tarup Center 01 Gangbroen / Ørbækvej 01 Kornvej 01 Odense Congress Center 01 Bygmarksvej 01 Bilka 01 Jernbanevej 01 Stadionvej 01 Rosengårdcentret 01 Prinsesse Maries Allé 01 Klingstrupvænget 01 Åløkke Allé 01 Brobygårdvej 01 TV2 / Rugårdsvej 01 Billedskærervej 01 Kongens Torv 01 Stærmosegårdsvej / Munkebjergvej 01 OBC Syd Plads B 01 SDE / Munkebjergvej 01 Hans Mules Gade 01 Munkerisvej / Munkebjergvej 01 Nyborgvej / Frederiksgade 01 Chr. Sonnes Vej 01 Benedikts Plads 01 Munkebjerg Plads 01 Munkebjergvej 01 Rosengårdsvej / Hjallesevej 01 Tesdorpfsvej 01 Jagtvej 01 Munkebjerg
    [Show full text]