Analyse Af Behovet for Detailhandel I Bellinge Og Effekterne Ved Etablering Af Nye Dagligvarebutikker

ODENSE KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Analyse af behovet for TLF +45 56 40 00 00 detailhandel i Bellinge og FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk effekterne ved etablering af nye dagligvarebutikker

NOTAT

INDHOLD

1 Baggrund 2

2 Samlet vurdering 2

3 Datagrundlag 5

4 Om store dagligvarebutikker 5

5 Status på detailhandlen i Bellinge 6

6 Behov for detailhandel i Bellinge 11

7 Grundlag for etablering af nye udbudspunkter for dagligvarehandel i Bellinge 17

8 Effekter for den eksisterende detailhandel 32

9 Ordforklaring 43

10 Bilag 1 – Odense Kommunes vurdering af muligheder for ny dagligvarebutik i Bellinge 45

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A120668 A120668-003-001

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

8.0 05.09.19 Notat MRRR KRLB MRRR

2 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

1 Baggrund

Odense Kommune har bedt COWI om at analysere behovet for detailhandel i Bellinge og effekterne ved etablering af nye dagligvarebutikker.

Bellinge står overfor en stor befolkningstilvækst som følge af boligudbygningen på Bellinge Fælled. De mange nye borgere i Bellinge skaber grundlag for flere dagligvarebutikker. Etablering af nye dagligvarebutikker uden for Bellinge bydelscenter kan bidrage til en bedre og mere fintmasket lokalforsyning, så trans- portafstandene ifm. med dagligvareindkøb begrænses. En udbygning af butiksstrukturen kan også understøtte udviklingen af Bellinge Fælled og bidrage til vækst og udvikling i detailhandlen og det lokale erhvervsliv.

Samtidig vil nye dagligvarebutikker i Bellinge også påvirke det eksisterende handelsliv. Placeres nye dagligvarebutikker centralt i bydelscentret indgår de i synergi med det øvrige handelsliv. SuperBrugsen og Fakta i dag er vigtige ankerfunktioner i Bellinge bydelscenter, og generer en kundestrøm til fordel for det øvrige handelsliv. SuperBrugsen og Faktas tilstedeværelse centralt i bydelscentret bidrager til et varieret lokalt butiksudbud. En udflytning af dagligvarehandel fra Bellinge bydelscenter er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssig, og fordrer en forudgående en afvejning af fordele og ulemper.

1.1 Formål Notatet skal anvendes som input til beslutningsgrundlaget for planlægning for nye dagligvareudbudspunkter i Bellinge. Analysen indeholder følgende delanaly- ser:

› Analyse af behovet for detailhandel i Bellinge. › Planjuridisk analyse af grundlaget for en ny dagligvarebutik ved Bellinge Fælled, ved krydset Assensvej-Brændekildevej og ved krydset Brogårdsvej- Lettebækvej, se Figur 12. › Analyse af betydningen af placeringen af detailhandel i Bellinge for handelslivet i Bellinge, dvs. betydningen for både detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner. › Analyse af effekterne for Bellinge bydelscenter ved etablering af dagligvarebutikker på de førnævnte placeringer og i Bellinge bydelscenter.

2 Samlet vurdering

BEHOV FOR FLERE DAGLIGVAREBUTIKKER Indbyggertallet i Bellinge forventes at stige med ca. 2.170 borgere eller knap 50 % frem mod 2031 som følge af boligudbygningen på Bellinge Fælled. Det skaber grundlag og behov for yderligere dagligvarehandel i Bellinge. Hvis befolkningstil- væksten i Bellinge sker jf. befolkningsprognosen, så vil der være behov for en yderligere dagligvarebutik på ca. 1.200 m² omkring 2024 eller 2025. Beregnin- gerne viser, at der vil blive behov for yderligere ca. 1.700 m² dagligvarebutikker i Bellinge i 2031.

STORE DAGLIGVAREBUTIKKER ER ANKERFUNKTIONER En stor dagligvarebutik generer en stor kundestrøm og har derfor betydning for

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 3

det øvrige handelsliv. Placeres nye dagligvarebutikker i Bellinge bydelscenter, så indgår de i synergi og konkurrence med den øvrige detailhandel og de kundeorienterede serviceerhverv. En koncentration af handelslivet i Bellinge bydelscenter er som udgangspunkt mest hensigtsmæssig, men store dagligvarebutikker med tilhørende parkering, varelevering mv. er sandsynligvis vanskelige at indpasse i Bellinge bydelscenter pga. behov for plads, tilkørselsmuligheder, synlighed, op- køb af ejendomme mv. Kæderne ønsker at etablere nye butikker i tilknytning til det overordnede vejnet. Derfor er grundlaget og effekterne af tre nye store dagligvarebutikker, med placeringer som vist på Figur 12, er analyseret.

NY DAGLIGVAREBUTIK VED BELLINGE FÆLLED En butik ved Assensvej ved Bellinge Fælled vil betjene forbikørende trafik og et lokalopland, der omfatter boligudbygningsområdet og det nordvestligste Bel- linge. En ny dagligvarebutik vil øge attraktiviteten af Bellinge Fælled som bosæt- ningsområde og kan bidrage til, at området udbygges hurtigere. Det vurderes, at der er grundlag for at planlægge for et lokalcenter eller et område til en en- keltstående dagligvarebutik på op til 1.200 m². Det vurderes, at butikken vil kunne opnå en omsætning på ca. 40 mio. kr. pr. år på kort sigt og medføre en omsætningsnedgang i den årlige omsætning i Bellinge bydelscenter på ca. 20 mio. kr. Det svarer en nedgang i omsætningen i SuperBrugsen og Fakta under ét på ca. 20 %.

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KRYDSET ASSENSVEJ-BRÆNDEKILDEVEJ En butik ved krydset Assensvej-Brændekildevej vil ud fra et markedsmæssigt perspektiv ligge trafikalt godt og være eksponeret til megen forbikørende trafik. Butikken vil ligge godt 600 m fra den primære adgangsvej til Bellinge Fælled. Der er grundlag for at planlægge for et lokalcenter eller et område til en enkelt- stående dagligvarebutik med en arealramme på op til hhv. 2.300 m² og 1.200 m². Det vurderes, at butikken vil kunne opnå en omsætning på ca. 45 mio. kr. pr. år og medføre en omsætningsnedgang i den årlige omsætning i Bellinge bydelscenter på godt 25 mio. kr. Det svarer en nedgang i omsætningen i Super- Brugsen og Fakta under ét på godt 25 %.

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KRYDSET BROGÅRDSVEJ-LETTEBÆKVEJ En butik ved krydset Brogårdsvej-Lettebækvej vil ligge mindre centralt ift. det overordnede vejnet og vil i højere grad være lokalt orienteret mod et opland i det østlige Bellinge. Beregningerne viser, at der er behov for ca. 700-750 m² dagligvarebutikker i lokaloplandet på kort og lang sigt. Det vurderes, at en butik på 1.200 m² vil kunne opnå en omsætning på ca. 35 mio. kr. pr. år og medføre en omsætningsnedgang i den årlige omsætning i Bellinge bydelscenter på ca. 20 mio. kr. Det svarer en nedgang i omsætningen i SuperBrugsen og Fakta under ét på godt 20 %.

TO NYE DAGLIGVAREBUTIKKER UDEN FOR BYDELSCENTRET Én ny stor dagligvarebutik på en af de tre placeringer vil få mærkbare effekter for SuperBrugsen og Fakta. Etableres der to nye dagligvarebutikker, så kan det ikke udelukkes, at det vil medføre, at en stor dagligvarebutik lukker.

A120668-003-001

4 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

MULIGHEDER FOR AT AFVÆRGE EFFEKTER Der er forholdsvist mange mindre detailhandelsbutikker og kundeorienterede serviceerhverv i Bellinge. Udflytning af dagligvarehandel fra Bellinge bydelscenter vil få effekter for handelslivet i Bellinge, da kundestrømmen mindskes. For at afværge de negative effekter for Bellinge bydelscenter ved etablering ny dagligvarehandel uden for bydelscentret kan det overvejes at begrænse omfanget af ny dagligvarehandel uden for bydelscentret til én butik og at udskyde etableringen af butikken til, når Bellinge Fælled er mere udbygget.

NY DAGLIGVAREBUTIK I BYDELSCENTRET En ny stor dagligvarebutik i Bellinge bydelscenter vil indgå i direkte konkurrence med SuperBrugsen og Fakta, men vil samtidig øge den samlede dagligvareom- sætning i bydelscentret, da en del af omsætningen i den nye butik hentes fra andre steder end bydelscentret. Det vurderes, at en butik på 1.200 m² på hjør- net af Brogårdsvej og Bellingevej vil kunne opnå en omsætning på ca. 40 mio. kr. pr. år og medføre en omsætningsnedgang i SuperBrugsens og Faktas årlige omsætning på knap. 30 mio. kr. Det svarer til en nedgang i omsætningen i Su- perBrugsen og Fakta under ét på knap 30 %. Det vurderes, at den samlede år- lige dagligvareomsætning i bydelscentret øges med godt 10 mio. kr. eller godt 10 %. Her forudsættes det dog, at SuperBrugsen og Fakta vil kunne bære kon- kurrencen fra en ny stor dagligvarebutik i bydelscentret.

VURDERING AF RISIKO FOR BUTIKSLUKNINGER Vurderinger af, hvor robuste de enkelte butikker er over for omsætningsned- gange, ligger udenfor nærværende analyse. Det kan derfor ikke udelukkes, at etableringen af en ny stor dagligvarebutik vil medføre, at en eksisterende stor dagligvarebutik lukker. Risikoen vurderes at være til stede for alle butiksplace- ringerne, men er større jo tidligere en ny butik etableres, og jo tættere en ny butik etableres på en eksisterende butik.

TRAFIKALE VURDERINGER Trafik og Mobilitet ved Odense Kommune har gennemført en overordnet vurdering af hver af de tre placeringer med fokus på til- og frakørselsforholdene ift. trafiksikkerheden, fremkommeligheden og mobiliteten på omkringliggende veje.

Odense Kommune vurderer, at placeringen ved:

› Bellinge Fælled er hensigtsmæssig grundet gode til- og frakørselsmulighe- der. Der vil blive stillet krav til, at adgangen til forretningen sker fra Bel- linge Fælled. › Krydset Assensvej-Brændekildevej er uhensigtsmæssig grundet den korte afstand til krydset. › Brogårdsvej-Lettebækvej er gangbar, og adgangsvejen til butikken skal ske via Lettebækvej og så langt væk fra krydset som muligt.

Odense Kommunes vurderinger foreligger i deres fulde længde som et selvstæn- digt notat.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 5

3 Datagrundlag

I udarbejdelsen af notatet er der taget udgangspunkt i følgende datagrundlag:

› Data om antal butikker, bruttoetageareal, placering og omsætning fra analysen Det kommercielle byliv i Odense Kommune, COWI, 2018. › Befolkningsprognose 2018 for Odense Kommune, Odense Kommune, 2018. › Data om forbrug, indkomstniveau mv. fra Danmarks Statistik, 2019. › Screening for butikker og kundeorienterede serviceerhverv i udvalgte bydele i Odense, COWI, 2019. › Odense Kommune, Trafik og mobilitets vurdering af muligheder for ny dagligvarebutik i Bellinge, august 2019.

Omsætnings- og forbrugstal er anført i 2019-priser og inkl. moms medmindre andet er angivet.

4 Om store dagligvarebutikker

Strukturudviklingen er i mange år gået mod færre, men større butikker, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Udviklingen har været tydelig inden for dagligvarebranchen, hvor mindre og selvstændige købmænd er blevet erstattet af større og mere effektive discountbutikker, der er en del af centralt styrede kapi- talkæder eller franchisekæder.

4.1 Stor udskiftning i dagligvarebranchen Dagligvarebranchen er kendetegnet af en dynamisk udvikling, hvilket illustreres af den store udskiftning i de senere år. En række af dagligvarebutikskæderne har lukket underskudsgivende butikker samtidig med, at der er bebudet moder- niseringer, flytninger og nyetableringer. SuperBest og EuroSpar ophørte i 2015. I stedet lancerede Dagrofa supermarkedskæden Meny. Kiwi ophørte med sine ca. 100 butikker i Danmark i 2017. Salling Group overtog 81 af ejendommene, hvor der før var Kiwi-butikker og åbnede 40 nye Netto-butikker. 27 af de tidligere Kiwi-butikker blev omdannet til Spar eller Meny. Fakta lukkede 27 butikker i 2017 og 47 butikker i 2018. I maj 2018 blev det meldt ud, at 15 Dagli'Brug- sen- og Lokal Brugsen-butikker lukkes. Aldi lukkede 32 butikker i maj i 2017 samtidig med, at Aldi har planer om at modernisere og flytte 150 butikker. I 2017 åbnede Rema 1000 deres butik nr. 300, og Rema 1000 har planer om flere butiksåbninger. Lidl ønsker at fordoble antallet af butikker i Danmark og Netto åbnede butik nr. 500 i september. Samtidig med etableringen af nye discountbutikker etableres der også nye supermarkeder. Betjente slagter- og fiskeafde- linger mv. er for alvor på vej tilbage til de større dagligvarebutikker som f.eks. Meny. Moderniseringen skaber behov for udvidelser og Supermarkedskæderne Meny og SuperBrugsen melder om øgede markedsandele.

Alt i alt viser strukturudviklingen og brancheglidningen, at dagligvarebranchen er dynamisk og under konstant udvikling.

A120668-003-001

6 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

4.2 Attraktive placeringer for kæderne Ændringerne i butiksstrukturen skaber fornyet spillerum for eksisterende og nye kæder i en konkurrencepræget branche. Det kommer til udtryk ved, at kæderne hele tiden søger mod de markedsmæssigt bedste placeringer. Generelt efter- spørger dagligvarekæderne placeringer ved indfaldsvejene, hvor der er mange forbikørende bilister fra et stort opland. Den ideelle placering for en dagligvarebutik inkluderer udover en god trafikal beliggenhed også et godt lokalt opland i nærområdet omkring butikken. En placering i tilknytning til større byfunktioner som skole eller rådhus, der bidrager til en kundestrøm, er også en fordel.

Udover krav til kundegrundlag i et opland omkring butikken, så har kæderne også krav til selve placeringen. Dagligvarebutikskæderne har særlige krav til parkering. Til en ny, gennemsnitlig discountbutik på ca. 1.200 m² ønsker kæ- derne typisk ca. 60-80 parkeringspladser. Kunderne efterspørger lettilgængelige parkeringspladser på terræn, som er synlige og overskuelige, når kunderne kommer kørende i bil, hvilket medfører et behov for parkeringspladser foran butikken, ud mod vejen og ud mod byrummet. En ny stor discountbutik på en placering udenfor en bymidte optager typisk ca. 1.200-1.500 m² til butiksareal, lager og personalefaciliteter og yderligere ca. 2.700-3.700 m² til parkerings- og færdselsareal i form af kundeparkering, vareleveringsareal og varegård, gang- areal til bløde trafikanter, udendørs udstillingsareal, kundevognsskur mv. Hertil kommer evt. servicevej og grønne forarealer.

Dagligvarebutikskædernes krav om plads, synlighed og forbikørende trafik betyder, at det ofte er vanskeligt at indpasse en ny stor dagligvarebutik i en tætbe- bygget bymidte. Etablering i en bymidte kan forudsætte opkøb og nedrivning af eksisterende ejendomme, hvilket forsinker processen og fordyrer projektet.

4.3 Dagligvarebutikker i de små byer Mange byer op til omkring 1.000 indbyggere har i dag ikke længere en dagligvarebutik. En opgørelse fra De Samvirkende Købmænd på baggrund af tal fra Re- tail Institute Scandinavia viser, at der er sket en opbremsning i antallet af luk- ninger af dagligvarebutikker i byer med under 2.000 indbyggere. I 2015-2016 lukkede der kun 6 dagligvarebutikker, hvilket er langt færre end i de tidligere år.

Samtidig påvirkes dagligvareforsyningen i de mindre byer og landsbyerne også af dagligvarebutikkerne i de større byer, herunder særligt dagligvarebutikker langs indfaldsvejene i de større byer. Dagligvarebutikker langs indfaldsvejene i de større byer betjener udover et lokalt opland også forbikørende trafik til de mindre byer og landsbyer. En udbygning med dagligvarebutikker langs indfaldsvejene til de større byer kan derfor få konsekvenser for den eksisterende dagligvarehandel i de mindre byer og mulighederne for ny dagligvarehandel.

5 Status på detailhandlen i Bellinge

Der er 11 butikker i Bellinge, herunder to store dagligvarebutikker i form af Su- perBrugsen, Fakta, seks mindre dagligvarebutikker i form af en nærbutik, to bagere, en vinhandler, et apotek og en blomsterhandler, to udvalgsvarebutikker i

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 7

form af en farvehandler og en tæppeforhandler og en butik med særligt plads- krævende varegrupper i form af Bygma. Handelslivet består ud over detailhandlen af kundeorienterede serviceerhverv som f.eks. et cykelværksted, et take- away sted, en restaurant og to frisører. Udover de kundeorienterede serviceerhverv er der også andre serviceerhverv i Bellinge, som bidrager bymidtens udbud. Til disse andre serviceerhverv tæller tandlæge, lægehus, fitnesscenter og køreskole. Nogle af disse servicefunktioner bidrager ikke i samme grad til byli- vet, men er vigtige for bredden i udbuddet.

Størstedelen af detailhandlen og servicefunktionerne er koncentreret på en stækning på i alt ca. 350 m ad Brændekildevej, Brogårdsvej og Elmegårdsvej inden for det afgrænsede bydelscenter, se Figur 12

Detailhandlen og de kundeorienterede serviceerhverv i Bellinge bydelscenter betjener først og fremmest borgerne i Bellinge, de nærmeste landsbyer og borgere bosiddende i nærområdet. Borgerne i Bellinge har højst ca. 1,7 km eller godt 5 min på cykel til nærmeste store dagligvarebutik. Handelsbalancen for dagligvarer for selve Bellinge er ca. 99 %, hvilket viser, at der er så godt som balance mellem forbrug og omsætning.

5.1 Sammenligning med tilsvarende byer I betragtning af Bellinges indbyggertal og placering i kort afstand til store udbudspunkter i Odense, så er handelslivet i Bellinge forholdsvist veludbygget.

Handelslivet i Bellinge er sammenlignet med handelslivet i andre bysamfund med omtrent samme antal indbyggere, se Figur 1. Sammenligningen viser, at der i Bellinge er 4,0 kundeorienterede enheder pr. 1.000 indbyggere, hvilket ikke ligger langt fra de 3,8 kundeorienterede enheder pr. 1.000 indbyggere, som er gennemsnittet for de undersøgte byer. Screeningen viser også, at der i Bel- linge er relativt mange mindre dagligvarebutikker; 1,3 pr. 1.000 indbyggere mod 0,5 i de øvrige undersøgte byer. Antallet af store dagligvarebutikker er til gengæld relativt lavere i Bellinge, hvilket kan hænge sammen med, at der i Bel- linge er en SuperBrugsen. SuperBrugsen er et supermarked, der omsætter for mere end en gennemsnitlig discountbutik.

Ud af de seks screenede byer er det kun Nørre Lyndelse, der har væsentligt flere kundeorienterede enheder pr. 1.000 indbyggere end Bellinge.

A120668-003-001

8 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

Antal butikker og kundeorienterede servicerhverv pr. 1.000 indbyggere i udvalgte bysamfund

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

Store dagligvarebutikker Mindre dagligvarebutikker

Kundeorienterede serviceerhverv Udvalgsvarebutikker

Figur 1. Screening for kundeorienterede enheder.

Tallene giver en indikation af, at Bellinge har et handelsliv, som er forholdsvist veludbygget, og som det er værd at holde fast i og understøtte gennem plan- lægningen. Tallene viser muligvis også, at det relativt lave antal store dagligvarebutikker har skabt rum til flere små dagligvarebutikker i form af en nærbutik, to bagere, en vinhandler, et apotek og en blomsterhandler.

5.2 Udviklingen i perioden 2011-2016/2017 Analysen af det kommercielle byliv viste i Odense Kommune viste, at bydelscen- terområderne i Odense Kommune har udviklet sig forskelligt. Bellinge er et af de bydelscenterområder, der har god dækning med dagligvarebutikker, men står noget svagere inden for udvalgsvarer. Figur 3 viser udviklingen i de forskellige bydelscenterområder.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 9

Figur 2. Afgrænsningen af analyseoplande, herunder bydelscenterområdet Bellinge.

Analysen af det kommercielle byliv viste desuden, at handelsbalancen for Bel- linge steg med 14 % i perioden 2011-2016. Udviklingen dækker over en stigning inden for dagligvarer på 3 %, et fald inden for beklædning på 87 % og en stigning inden for øvrige udvalgsvarer på 26 %. Da der er forholdsvist få butikker i Bellinge, så kan små ændringer i butiksstrukturen medføres store udsving i handelsbalancen. Figur 4 viser udviklingen i handelsbalancerne i de forskellige by- delscenterområder i Odense Kommune.

A120668-003-001

10 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

Figur 3. Historisk udvikling i bydelscenterområderne.

Figur 4. Historisk udvikling i handelsbalancen i bydelscenterområderne.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 11

6 Behov for detailhandel i Bellinge

Behovet for detailhandel i Bellinge er vurderet på baggrund af:

› En beregning af forbrugsgrundlaget og arealbehovet frem mod år 2031. › En analyse af det lokale udbud set ift. konkurrerende udbudspunkter, herunder Dalum bydelscenter og de større udbudspunkter i Odense. › Overordnet analyse af markedet på baggrund af viden om kundesammen- sætningen i Bellinge, herunder data om alderssammensætning fra befolkningsprognosen.

6.1 Forbrugsgrundlag og arealbehov Der bor godt 4.700 borgere i Bellinge. Det skaber grundlag for et lokalt udbud af dagligvarebutikker og visse lokalt orienterede udvalgsvarebutikker og kundeorienterede serviceerhverv. Udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget, nethandlen, handelsbalancen, omsætningen pr. m² mv. er tilsammen med til at sætte rammebetingelserne for detailhandlen.

6.1.1 Befolkningstilvækst Der bor godt 4.700 borgere i Bellinge, men dagligvarebutikkerne i Bellinge forsyner også omkringliggende landsbyer, hvor der bor i alt knap yderligere 1.000 borgere.

Indbyggertallet i selve Bellinge forventes ifølge befolkningsprognosen at stige med 2.170 borgere eller knap 50 % frem mod 2031.

Befolkningsudviklingen i Bellinge

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

Historisk Prognose

Figur 5. Historisk og forventet befolkningsudvikling i Bellinge.

6.1.2 Stabilt privatforbrug på dagligvarer Efter 2007, hvor forbruget toppede, var forbrugerne tilbageholdende som konse- kvens af den økonomiske krise. Det har også påvirket dagligvarebranchen,

A120668-003-001

12 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

selvom dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme branche inden for detailhandlen.

› Samlet set er omsætningen i detailhandlen faldet med ca. 9 % fra 2007- 2018 på landsplan. Omsætningen ligger i dag lidt under niveauet i 2005 1.

› Omsætningen i dagligvarebutikkerne er i perioden 2007-2018 faldet med ca. 15 %. Discountbutikkerne under ét har haft markant fremgang under lavkonjunkturen. Siden 2012 har omsætningen i dagligvarebutikkerne ligget på et nogenlunde konstant niveau.

Udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks

140

130

120

110

100

Detailhandel i alt Beklædning Øvrige udvalgsvarer Dagligvarer

Figur 6. Det sæsonkorrigeret mængdeindeks viser udviklingen i omsætningen i dansk detailhandel i faste priser, dvs. korrigeret for sæsonudsving og inflation. Her er der taget udgangspunkt i 2015 som indeks 100.

Forbruget nåede et lavpunkt omkring 2013. De seneste tendenser er, at forbruget igen stiger svagt. Forbruget er siden 2013 steget med ca. 6 %, men stigningen er uens fordelt. Forbruget af øvrige udvalgsvarer er steget moderat, mens forbruget af dagligvarer og beklædning er stort set uændret.

Tendensen er også, at forbrugerne efter mange års prioritering af lave priser igen er begyndt at efterspørge lidt dyrere dagligvarer og er mere kvalitetsbevid- ste. Handlen med økologiske varer er vokset markant over de seneste 10 år.

1 Bygger på udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks ved sammenligning af det gennemsnitlige niveau i 2004 og 2005 med det gennemsnitlige niveau i de sidste 12 måneder.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 13

Detailomsætningen af økologiske fødevarer i mia. kr.

0 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Figur 7. Udviklingen i salget af økologiske fødevarer i Danmark.

6.1.3 Vækst i udespisningen Danskerne spiser i stigende grad ude eller køber take away og laver i mindre omfang end tidligere selv mad. Fortsat vækst i udespisning og take away kan føre til tilbagegang i dagligvarebutikkerne, da en del af forbruget flyttes fra dagligvarebutikker til restauranter, caféer og andre spisesteder.

Salg mio. kr. i løbende priser i dansk hotel- og resturatationsbranche

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Figur 8. Udviklingen i hotel- og restaurationsbranchen i Danmark.

Dagligvarekæderne er dog i stigende grad opmærksomme på tendensen og til- byder i højere grad convenienceprodukter, har bake-off og slagterafdelinger, click-and-collect ordninger med drive-in mv. Hvis dagligvarekæderne i højere grad omstiller sig til de nye forbrugs- og indkøbsmønstre, vil de også få del i væksten.

A120668-003-001

14 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

6.1.4 Øget nethandel En stigende andel af danskernes forbrug lægges i netbutikker, og en mindre andel lægges i fysiske butikker. Siden 2009 er danskernes forbrug i netbutikker tredoblet. Alene i 2016 steg e-handlen med ca. 16 %. I 2017 rundede e-handlen 120 mia. kr., hvilket er dobbelt så meget som i 2012. Der flyttes dermed fortsat store markedsandele fra de fysiske butikker til nethandel. Andelen af nethandel er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en meget stor del af forbruger- elektronik, bøger og børnetøj købt online.

Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i be- grænset omfang på nettet. Der er endnu ikke sket et egentlig gennembrud inden for nethandlen med dagligvarer, f.eks. som måltidskasser. Der er sket en kraftig vækst i nethandlen med dagligvarer, men fra et meget lavt udgangspunkt. Nethandel med dagligvarer er mest udbredt i Hovedstadsområdet og i de større byer. Det vurderes, at nethandlen med dagligvarer i dag fortsat udgør under 5 % af det samlede dagligvareforbrug i Odense.

Hvis forbrugsvæksten primært sker i rene netbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder, og da nogle fysiske butikker helt vil lukke. Sker omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, eller fordi netbutikker åbner en fysisk butik, vil det i nogle tilfælde direkte medvirke til at øge behovet for butiksareal eller medvirke til at sikre eksistensen af fysiske butikker.

Indekseret udvikling omsætningen i nethandlen med varer

180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 2015 2016 2017 2018

Dagligvarer

Elektronik

Husholdnings- eller boligudstyr, bortset fra elektronik

Bøger, kontorartikler, musik eller film

Hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj og cykler

Tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr

Medicin og produkter til personlig pleje

Figur 9. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks viser udviklingen i omsætningen i danske netbutikker i faste priser, dvs. korrigeret for sæsonudsving og inflation. Her er der taget udgangspunkt i 2015 som indeks 100.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 15

Danskernes forbrug online i 2007-2017

140

120

100

60 mia. pr. kr. år 40

0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Figur 10. Nethandlen er vokset med ca. 100 mia. kr. i perioden 2007-2017, hvilket svarer til en femdobling på 10 år. Kilde: Foreningen for Dansk Nethandel (FDIH).

6.1.5 Udviklingen i handelsbalancen Handelsbalancen for dagligvarer for Bellinge er ca. 99 % i dag. Bellinge forsyner også omkringliggende landsbyer og borgere bosiddende i det åbne land omkring Bellinge. Samtidig er dagligvarebutikkerne i Bellinge i konkurrence med dagligvarebutikkerne uden for Bellinge, herunder de mange store dagligvarebutikker langs Assensvej på vej til Odense. Det vurderes, at ikke at der er grundlag for væsentligt højere handelsbalance.

I beregningerne er det forudsat, at handelsbalancen stiger til 100 %, sådan at der er balance mellem forbrug og omsætning.

6.1.6 Udviklingen i arealintensiteten Det er vanskeligt at forudse udviklingen i omsætningen pr. m² i dagligvarebutikker 12 år frem, og hvordan udviklingen vil blive inden for store dagligvarebutikker. I beregningerne er det forudsat, at omsætningen pr. m² forbliver på det nu- værende niveau.

6.1.7 Samlet vurdering Fremskrivningen af forbrugsgrundlaget viser, at der vil blive behov for yderligere ca. 1.700 m² til dagligvarebutikker i Bellinge frem mod 2031. Hvis boligudbygningen sker som forventet i befolkningsprognosen, så vil der blive behov for en yderligere stor dagligvarebutik på ca. 1.200 m² omkring år 2024 eller 2025, når indbyggertallet i Bellinge stiger til ca. 6.000.

6.2 Konkurrerende udbudspunkter Strukturudviklingen er som følge af bl.a. brancheglidningen og liberaliseringen af lukkeloven igennem mange år gået mod færre, men større butikker og stigende klyngedannelse inden for udvalgsvarebutikker. Udviklingen betyder, at det i

A120668-003-001

16 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

mindre byer uden turisme og med et indbyggertal som Bellinges er vanskeligt at bevare bredden butiksudbuddet. Borgere i byer og bydele i denne af denne type må som oftest indstille sig på færre lokale butikker og ingen eller kun enkelte udvalgsvarebutikker.

I Odense vurderes udviklingen at ville medføre, at de større bydelscentre, herunder Dalum bydelscenter, som Bellinge bydelscenter i et vist omfang er i konkurrence med, vil gå frem og bevare et bredt udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, mens de mindre bydelscentre i højere grad bliver centre for dagligvarehandel. Dalum bydelscenter ligger ca. 10 min kørsel fra Bellinge bydelscenter. Boligudbygningen i Bellinge betyder imidlertid, at der bedre muligheder for en positiv udvikling i Bellinge bydelscenter.

6.2.1 Markedsmæssigt grundlag Med udbygningen af Bellinge Fælled stiger indbyggertallet i Bellinge til godt 6.600 borgere i 2031. Dermed øges kundegrundlaget for handelslivet i Bellinge bydelscenter væsentligt. Befolkningstilvæksten vurderes at ville medføre en stigning i det årlige forbrugsgrundlag for dagligvarer på knap 60 mio. kr. og en stigning på godt 10 mio. kr. for udvalgsvarer2. Det svarer til omsætningen i en stor dagligvarebutik og ca. fem mindre dagligvarebutikker samt 2-3 mindre udvalgsvarebutikker.

Bellinge Fælled ligger ca. 1-2 km fra Bellinge bydelscenter. Det må derfor forventes, at tilflyttere til Bellinge Fælled lægger en større del af deres forbrug i butikker uden for Bellinge end borgere, der bor tættere på Bellinge bydelscenter. På trods af Bellinge Fælleds placering på kanten af byen, så vurderes befolk- ningstilvæksten dog at ville bidrage til en positiv udvikling af handelslivet i Bel- linge bydelscenter.

Det vurderes især, at dagligvarehandlen vil blive styrket. Stigningen i forbrugsgrundlaget viser, at der i Bellinge som helhed bliver behov for en yderligere stor dagligvarebutik. Om væksten i forbrugsgrundlaget derudover udmøntes ved nye mindre dagligvarebutikker eller en stigning i omsætningen i eksisterende dagligvarebutikker kan ikke vurderes på forhånd. Uanset om butiksstrukturen udbygges eller om omsætningen i de eksisterende butikker øges, så fører det til et mere attraktivt handelsliv.

Stigningen i forbrugsgrundlaget for udvalgsvarer vurderes ikke for alvor at skabe grundlag for nye udvalgsvarebutikker, da det vurderes, at borgerne fortsat vil købe udvalgsvarer i de større udbudspunkter og på nettet frem for i Bel- linge.

Der er mange børnefamilier i Bellinge, mens antallet af unge er væsentligt lavere end i f.eks. de centrale dele af Odense. Et højt antal forbrugere i alders- gruppen 17-24 år bidrager til et leverende bymiljø – det er f.eks. tydeligt, at Odenses funktion som studieby har en positiv effekt på restaurationsbranchen.

2 i et middelscenarie, dvs. et scenarie hvor rammebetingelserne hverken udvikler sig særligt negativt eller positivt for detailhandlen.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 17

Alderssammensætning i Bellinge

1000

900

800

700

600

500

400 antal antal indb.

300

200

100

0 0-5 6-16 17-24 25-39 40-54 55-69 70-84 85-99 aldersgrupper

Figur 11. Borgere i Bellinge i 2019 fordelt på aldersgrupper.

Selvom befolkningstilvæksten i Bellinge ikke på samme måde som i Odense Centrum giver grobund for et cafémiljø, så vil befolkningstilvæksten kunne mær- kes. Udbygningen af et nyt boligområde vurderes at ville tiltrække købestærke forbrugere. En sammenligning af handelspriserne på enfamiliehuse i postnum- rene i Odense Kommune viser da også, at priserne i Odense SV ligger ca. 5 % over kommunen som helhed og ca. 15 % over kommunen ekskl. Odense C og M.

7 Grundlag for etablering af nye udbudspunkter for dagligvarehandel i Bellinge

I dette afsnit analyseres mulighederne for planlægningen af nye dagligvarebutikker inden for rammerne af Planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlæg- ning og Vejledning om detailhandelsplanlægning. Konkret analyseres mulighederne for at planlægge for et nyt centerområde til en dagligvarebutik på 1.200 m² ved:

› byudviklingsområdet Bellinge Fælled, › krydset Assensvej-Brændekildevej og › krydset Brogårdsvej-Lettebækvej

De principielle placeringer er vist på Figur 12.

Formålet med analysen er at afklare, om det er i overensstemmelse med lovgiv- ningen at planlægge for de nævnte centerområder på placeringerne. Analysen gennemføres ved at afgrænse lokaloplandene og beregne forbrugsgrundlaget og behovet for yderligere areal til dagligvarebutikker i hvert lokalopland.

A120668-003-001

18 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

7.1 Planlægning for areal til dagligvarebutikker En dagligvarebutik på op til 1.200 m² kan etableres i områder udlagt som enten bymidte, bydelscenter, aflastningsområde, lokalcenter eller som en enkeltstå- ende butik til lokalområdets daglige forsyning – under forudsætning af en til- strækkelig udbygningsramme i centerområdet. Der kan ikke planlægges for dagligvarebutikker i et område, der er udlagt til butikker med særligt pladskræ- vende varegrupper.

De undersøgte dagligvarebutiksprojekter kan ikke realiseres indenfor den nuvæ- rende centerstruktur. Realisering af dagligvarebutikkerne forudsætter planlæg- ning for nye centerområder eller ændring af retningslinjerne for eksisterende centerområder. En ændring af centerstrukturen er omfattet af redegørelseskrav, idet den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde en redegørelse jf. § 11 e, stk. 3.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 19

Figur 12. Eksisterende afgrænsning af Bellinge bydelscenter og principiel placering af evt. nye dagligvarebutikker.

7.1.1 Bymidte og bydelscenter En by kan jf. § 5 m, stk. 2. kun have én bymidte, og der kan kun udlægges bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere. Der er allerede udlagt en bymidte i Odense og et bydelscenter i Bellinge. Der bor for få borgere i Bellinge til planlægningen for en bymidte udover det nuværende bydelscenter og for få borgere i de enkelte bydele til planlægningen for et yderligere bydelscenter. Der kan derfor ikke planlægges for en ny bymidte eller et nyt bydelscenter for derved at muliggøre etableringen dagligvarebutikkerne.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal jf. § 5 m tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Et sammenhængende butiksmiljø er ifølge vejledningen kendetegnet ved, at der kun er få og korte eller ingen gadestrækninger uden butikker og andre publikumsfunktioner. Der skal

A120668-003-001

20 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

tages udgangspunkt i butikker som primært grundlag for en ændret afgrænsning og øvrige kunde- og publikumsorienterede funktioner som understøttende funktioner. En bymidte skal udvides indefra og ud. Det er ikke længere et krav at an- vende den statistiske metode ved redegørelse for en ændret afgrænsning af en bymidte. Der er i dag metodefrihed, og den statistiske metode kan anvendes, hvis det ønskes. Planer for byomdannelse kan indgå i argumentationen for en udvidelse af en bymidte. For at sikre en dynamisk udvikling af bymidten kan nye områder inddrages. Det kan f.eks. være ved at inddrage områder, der i kommuneplanen er udpeget som byomdannelsesområder. Afgørende er, at bymidten styrkes som helhed af den ændrede afgrænsning. En udvidelse af bymidten kan også ske på baggrund af et kommunalt ønske om at sikre nye muligheder for etablering af større udvalgsvarebutikker, der kan medvirke til en mere effektiv butiksstruktur.

Bruttoetagearealet af en dagligvarebutik i et bydelscenter må jf. Planlovens § 5 q ikke overstige 5.000 m² ekskl. 200 m² til personalefaciliteter.

Planlægning for en ændret afgrænsning af en bymidte er omfattet af kravene om redegørelse jf. Planlovens § 11 e, stk. 5.

7.1.2 Lokalcenter og område til enkeltstående butik Der kan jf. Planlovens § 5 n, nr. 2 udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Det betyder, at der skal redegøres for et tilstrækkeligt lokalt forbrugsgrundlag i det lokale opland for at planlægge for et nyt lokalcenter. I et lokalcenter må bruttoetagearealet til butiksformål jf. § 5 p, stk. 2 ikke overstige 3.000 m², og den enkelte butiks areal må jf. § 5 q, stk. 3 ikke overstige 1.200 m² pr. butik.

Der må ikke placeres enkeltstående butikker i tilknytning til andre butikker eller centerområder således, at butikkerne tilsammen fremstår som et butiksområde, som er større end det samlede tilladte bruttoetageareal for lokalcentre på 3.000 m².

Planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning definerer ikke en metode til afgrænsning af det lokale opland til et lokalcenter eller en enkeltstående butik, men fastlægger kun at et lokalcenter eller en enkeltstående butik alene skal betjene et lokalt opland. Efter praksis afgrænses lokaloplandet med udgangspunkt i afstandene og køretiderne ad vejnettet fra borgernes bopæl til de nær- meste store dagligvarebutikker.

I realiteten vil de relativt korte afstande mellem dagligvarebutikkerne, og det at mange borgere køber dagligvarer ifm. pendling til og fra arbejde betyde, at de enkelte butikkers kundegrundlag nok så meget vil være defineret ved kundernes præferencer ift. butikskæder, som af afstand og køretider. Det forventes derfor, at en dagligvarebutik også vil betjene kunder fra de omkringliggende oplande. Det er imidlertid uden betydning ift. Planlovens krav om redegørelse for et til- strækkeligt lokalt forbrugsgrundlag, at en ny dagligvarebutik vil betjene andre kunder end beboerne i lokalområdet.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 21

Planlægning for et lokalcenter eller en enkeltstående butik er omfattet af kravene om redegørelse jf. Planlovens § 11 e, stk. 3.

7.1.3 Aflastningsområde Den moderniserede Planlov, der trådte i kraft i juni 2017, åbner mulighed for, at kommunerne kan udlægge arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.

Jævnfør Planlovens § 5 n stk. 2 kan aflastningsområder ikke etableres for at skabe plads til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. Det betyder, at kommunen efter § 5 n, stk. 2 skal sikre, at der først kan etableres dagligvarebutikker i et aflastningsområde, hvis der allerede er eller samtidig etableres mindst en udvalgsvarebutik i området. Konkret betyder det, at kommunen først kan give en ibrugtagningstilladelse til en dagligvarebutik i et nyt aflast- ningsområde samtidig med eller efter, at en eller flere udvalgsvarebutikker i om- rådet har fået ibrugtagningstilladelse jf. muligheden for at stille krav som betin- gelse for ibrugtagningstilladelse i § 15, stk. 2, nr. 15. Det styres i lokalplanlæg- ningen og byggesagsbehandlingen.

Kravet om en ibrugtagningstilladelse til en ny udvalgsvarebutik er ikke opfyldt, hvis udvalgsvarebutikken allerede har fået en ibrugtagningstilladelse før plan- lægningen af aflastningsområdet. Af Planloven eller Vejledningen om detailhan- delsplanlægning fremgår ingen krav til størrelsen af den nye udvalgsvarebutik.

Bruttoetagearealet af en dagligvarebutik i et aflastningsområde må jf. Planlo- vens § 5 q, stk. 3 ikke overstige 3.900 m² ekskl. 200 m² til personalefaciliteter.

Planlægning for et nyt aflastningsområde forudsætter en redegørelse jf. Planlo- vens § 11 e, stk. 3 og 4.

A120668-003-001

22 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

7.2 Muligheder for ny dagligvarebutik ved byudviklingsområdet ved Bellinge Fælled Lokaloplandet til en dagligvarebutik med en placering ved Assensvej ved Bel- linge Fælled, vil omfatte et område, som vist på kortet på side 25. Der er tale om en omtrentlig afgrænsning af lokaloplandet, vis udstrækning vil afhænge af den præcise placering af butikken. Borgerne med bopæl i Lungstedløkken-kvarteret vil få kortere afstand til SuperBrugsen end til den nye dagligvarebutik, og SuperBrugsen er en større butik end den evt. nye dagligvarebutik. Det taler for, at Lungstedløkken-kvarteret ikke hører til lokaloplandet. SuperBrugsen ligger dog på modsatte side af Assensvej, der for nogle borgere kan opleves som en barriere og større ulempe end den lidt længere afstand til den nye butik. Det taler for, at Lungstedløkken-kvarteret er del af lokaloplandet.

Odense Kommune vurderer, placeringen er hensigtsmæssig, da der vil være gode til- og frakørselsmuligheder. Odense Kommune oplyser, at der vil blive stillet krav til, at adgangen til butikken sker fra Bellinge Fælled.

7.2.1 Nuværende arealbehov I lokaloplandet som afgrænset på kortet, dvs. ekskl. Lungstedløkken-kvarteret, bor der i dag ca. 570 borgere med et samlet dagligvareforbrug i fysiske butikker på ca. 14 mio. kr. hvilket svarer til et arealbehov på ca. 400 m².

7.2.2 Fremtidigt arealbehov Lokalplan nr. 6-698 omfatter Bellinge Fælled, der er et område mellem Assens- vej og Flintagergårdvej. Lokalplanområdet kommer på sigt til at rumme ca. 500 boliger. Lokalplanen fastsætter dog alene bestemmelser, der giver mulighed for enten ca. 40 åben-lave og ca. 95 tæt-lave boliger eller ca. 70 åben-lav og ca. 12 tæt-lave boliger. Resten af lokalplanområdet udlægges til fremtidige bolig- og serviceområder. Efter behov vil lokalplanen blive suppleret med tillæg, der fast- sætter de konkrete bestemmelser for disse områder. Lokalplan nr. 6-698 suppleres med Lokalplan nr. 6-763, der giver mulighed for at opføre 2. etape af boliger bestående af ca. 35 parcelhuse og ca. 70 rækkehuse.

På baggrund af boligudbygningsplanerne forventes det, at antallet af borgere i Bellinge Fælled stiger til ca. 1.425 borgere, når området er fuldt udbygget. Det er her forudsat, at området er fuldt udbygget i 2031. På baggrund af boligudbygningen, forventningerne til forbrugsudviklingen og udviklingen i nethandlen med dagligvarer, vurderes det, at forbrugsgrundlaget i lokaloplandet stiger væ- sentligt. Forbrugsgrundlaget forventes at stige til godt 35. mio. kr. i 2031, hvilket svarer til et arealbehov på godt 1.000 m².

7.2.3 Samlet vurdering Beregningerne viser, at der vil blive et behov for godt 1.000 m² dagligvarebutikker, når Bellinge Fælled er fuldt udbygget. Efter praksis tilkommer der kommunerne en bred margin i skønnet af arealbehovet.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 23

En ny dagligvarebutik vil øge attraktiviteten af Bellinge Fælled som bosætnings- område og bidrage til, at området udbygges hurtigere. Det vurderes samlet set, at der er grundlag for at planlægge for et lokalcenter eller et område til en en- keltstående dagligvarebutik på op til 1.200 m².

A120668-003-001

24 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

evt. ny dagligvarebutik

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 25

A120668-003-001

26 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

7.3 Muligheder for ny dagligvarebutik ved krydset Assensvej-Brændekildevej Lokaloplandet til en dagligvarebutik ved krydset Assensvej-Brændekildevej vest for Bellinge bydelscenter, vil omfatte et område, som side 28. Afgrænsningen af lokaloplandet er omtrentlig, og udstrækningen vil afhænge af butikkens præcise placering. COWI har ikke gennemført en trafikal vurdering. Odense Kommune vurderer, at placeringen er trafiksikkerhedsmæssigt og fremmelighedsmæssigt uhensigtsmæssig. Hovedårsagen er at placeringen ligger tæt på krydset.

7.3.1 Nuværende arealbehov I lokaloplandet, som afgrænset på kortet, bor der i dag ca. 1.840 borgere med et samlet dagligvareforbrug i fysiske butikker på godt 45 mio. kr. hvilket svarer til et arealbehov på ca. 1.300 m². I lokaloplandet ligger i dag en nærbutik og en bager med et samlet bruttoetageareal på ca. 580 m². Nærbutikken ligger i pro- jektområdet, og hvis nærbutikken erstattes af en stor dagligvarebutik, skal nær- butikkens bruttoetageareal eller omsætning ikke fraregnes arealbehovet. Det vurderes, at bagerens detailhandelsomsætning er relativt begrænset i denne sammenhæng. Det er endvidere muligt, at bageren skal klassificeres som en- gros. Bageren flyttede i 1993 til Bellinge og udvidede sortimentet med færdigva- rer for catering, som handles gennem landsdækkende grossister. Tages udgangspunkt i omsætningen fra detailsalget i de to butikker, så vurderes behovet for yderligere areal at være godt 1.200 m².

7.3.2 Fremtidigt arealbehov Bellinge Fælled er dog beliggende i lokaloplandet. Som beskrevet i afsnit 7.2.2 vurderes boligudbygningen på Bellinge Fælled at medføre et behov for yderligere ca. 1.000 m².

7.3.3 Udvidelse af Bellinge bydelscenter Arealrammen for Bellinge bydelscenter er 7.000 m². Restrummeligheden i Bel- linge bydelscenter er ca. 4.450 m². En udvidelse af Bellinge bydelscenter, så det omfatter projektområdet, vil muliggøre etablering af dagligvarebutikken. Det er usikkert om en udvidelse af Bellinge bydelscenter, så det omfatter projektområ- det, er i overensstemmelse med reglerne. Da bydelscentret skal være ét sam- menhængende centerområde, vil bydelscentret i givet fald omfatte en strækning på ca. 250 m ad Brændekildevej uden byfunktioner. Hvis der ikke etableres nye byfunktioner på denne strækning, så vil der være en ringe fysisk-funktionel sammenhæng mellem dagligvarebutikken og de øvrige byfunktioner i bydelscentret. Planlægningen for et nyt lokalcenter eller en ny enkeltstående butik vurderes derfor at være en mere gangbar løsning end en udvidelse af bydelscentret.

7.3.4 Samlet vurdering Det vurderes samlet set, at der er grundlag for at planlægge for et lokalcenter eller et område til en enkeltstående dagligvarebutik med en arealramme på op til hhv. 2.300 m² og 1.200 m². Planlægningen for en enkeltstående butik forud- sætter, at den eksisterende nærbutik erstattes af den nye dagligvarebutik.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 27

evt. ny dagligvarebutik

A120668-003-001

28 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 29

7.4 Muligheder for ny dagligvarebutik ved krydset Brogårdsvej-Lettebækvej Lokaloplandet til en dagligvarebutik med en placering på hjørnet af krydset Brogårdsvej-Lettebækvej, øst for Bellinge bydelscenter, vil omfatte et område, som vist på kortet på næste side. Der er tale om en omtrentlig afgrænsning af lokaloplandet, vis udstrækning af vil afhænge af den præcise placering af butikken. Boligerne i den nordøstlige del af Bellinge ligger i kortere afstand til den nye dagligvarebutik end til SuperBrugsen og Fakta, men kun marginalt kortere afstand. Der kan argumenteres for, at Bellingbro, der ligger på modsatte side af Odense Å, er del af lokaloplandet. Der bor ca. 80 borgere i Bellingbro.

Odense Kommune vurderer, at placeringen trafikalt set er gangbar og vurderer, at adgangen skal ske via Lettebækvej og så langt fra krydset som muligt.

7.4.1 Nuværende arealbehov I lokaloplandet, som afgrænset på kortet på næste side, bor der i dag ca. 960 borgere med et samlet dagligvareforbrug i fysiske butikker på knap 25 mio. kr. hvilket svarer til et arealbehov på knap 700 m². Medregnes Bellingbro i lokaloplandet, er arealbehovet ca. 750 m².

7.4.2 Fremtidigt arealbehov Da der ikke er større boligudbygningsprojekter undervejs i lokaloplandet, vurderes det fremtidige arealbehov at ville svare til det nuværende.

7.4.3 Samlet vurdering Beregningerne viser, at der er behov for ca. 700-750 m² dagligvarebutikker i lokaloplandet på kort og lang sigt. Det vurderes samlet set, at der ikke er et beregnet grundlag for at planlægge for et lokalcenter eller et område til en enkelt- stående dagligvarebutik med en arealramme højere end ca. 750 m². Efter praksis tilkommer der dog kommunerne en bred margin i skønnet af arealbehovet. Der er ikke nogen konkret grænse for, hvor lidt der skal til for at kunne be- grunde et lokalcenter eller en enkeltstående dagligvarebutik, men der er betyde- lig forskel på et behov på ca. 750 m² og en butik på 1.200 m².

A120668-003-001

30 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

evt. ny dagligvarebutik

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 31

A120668-003-001

32 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

8 Effekter for den eksisterende detailhandel

I det følgende beskrives effekterne for den eksisterende detailhandel på kort og længere sigt. Indledningsvist beskrives de generelle effekter ved etablering af nye dagligvarebutikker ved indfaldsveje til byer, uden for bymidter og bydelscentre.

8.1 Betydningen af nye dagligvarebutikker En butik indgår i synergi og konkurrence med andre butikker og kundeorienterede serviceerhverv. Især store dagligvarebutikker, men også andre byfunktioner som offentlige institutioner skaber en kundestrøm til gavn for handelslivet. En koncentration af detailhandlen og andre byfunktioner, der skaber kunde- strøm, sætter som udgangspunkt de bedste vilkår for et levende bymiljø.

8.1.1 Dagligvarebutikkernes betydning for handelslivet Udflytning af dagligvarehandel fra Bellinge bydelscenter er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, da dagligvarebutikker trækker mange kunder til bymidterne, som udvalgsvarebutikkerne og serviceerhverv har fordel af.

En stor dagligvarebutik generer en stor kundestrøm. Når en dagligvarebutik ligger i tilknytning til det øvrige handelsliv, så er dagligvarebutikken til fordel for store dele af det øvrige handelsliv. Det vurderes, at SuperBrugsen og Fakta om- satte i alt for ca. 100 mio. kr. i 2018. Hvis hver kunde køber for 150-300 kr. pr. tur, så svarer det til 330-670.000 indkøbsture pr. år eller i størrelsesordenen 1.400 kunder om dagen. Derfor har kundestrømmen til SuperBrugsen og Fakta stor betydning for handelslivet i Bellinge bydelscenter.

Store dagligvarebutikker generer meget byliv, men også en del trafik. Det må erkendes, at nye dagligvarebutikker har behov for plads og tilgængelighed, som kan være vanskelig at opfylde i bydelscentret. Kædernes krav til placering og dagligvarebutikkernes betydning for handelsmiljøet er afgørende i planlægnin- gen for dagligvarebutikker. Det kan være modsatrettede hensyn, som i sidste ende skal afvejes.

Normalt vil udflytning af dagligvarehandel fra en bymidte eller et bydelscenter betyde en lavere kundestrøm i bymidten eller bydelscentret – og dermed færre afledte køb i de nærmeste butikker og kundeorienterede serviceerhverv. I stør- relsesordenen 10-15 % af kunderne køber både dagligvarer og udvalgsvarer på en tur til en bymidte med et attraktivt udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker og med korte afstande mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at der generelt bruges ca. dobbelt så mange penge på udvalgsvarer som på dagligvarer på en indkøbstur, der involverer køb af dagligvarer og udvalgsvarer.

Udflytningen af dagligvarehandel fra bymidterne vil også have negative effekter for de øvrige kundeorienterede funktioner i bymidterne. Kundeorienterede funktioner som f.eks. spisesteder, caféer, klinikker. mv. og visse liberale erhverv er også afhænge af en kundestrøm og nyder godt af en samlokalisering med store dagligvarebutikker.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 33

8.2 Metode Omsætningen i de nye butikker er beregnet på baggrund af nøgletal fra Analy- sen af det kommercielle byliv i Odense Kommune fra 2017 og en vurdering af de enkelte placeringer. Effekterne for den eksisterende detailhandel er vurderet med COWIs konsekvensberegningsværktøj.

8.2.1 Metode for vurdering af omsætning Omsætningen i hver af de nye dagligvarebutikker er vurderet ud fra den gennemsnitlige omsætning på ca. 40.400 kr. pr. m² pr. år i dagligvarebutikker på ca. 1.200 m² i Odense Kommune og en vurdering af hver af de tre placeringers egnethed for en dagligvarebutik. Det er forudsat, at der på hver placering ind- rettes et butiksanlæg med optimal disponering, herunder gode og direkte tilkør- selsforhold, tilstrækkelig og lettilgængelige parkeringsforhold med kort afstand til butiksindgang mv. Trafik og Mobilitet ved Odense Kommune har gennemført en overordnet vurdering af de tre placeringers egnethed ift. trafiksikkerhed, fremkommelighed og mobilitet med fokus på til- og frakørselsforholdene ift. omkringliggende veje. Disponeringen af grundene og parkeringsmuligheder er ikke vurderet.

8.2.2 Metode for vurdering af effekter Etableringen af en ny dagligvarebutik vil som udgangspunkt ikke medføre, at borgerne bruger flere penge på dagligvarer end tidligere. Derfor vil omsætnin- gen blive hentet fra eksisterende butikker. Nogle kunder, der i dag handler i de eksisterende dagligvarebutikker i Bellinge, vil i stedet benytte de nye dagligvarebutikker. Dagligvarer købes i høj grad lokalt nær bopælen, herunder ifm. pendling. Erfaringsmæssigt hentes den største del af omsætningen i en ny stor dagligvarebutik fra de nærmeste store dagligvarebutikker. Ud over afstanden, syn- ligheden og tilgængeligheden er sammenligneligheden af butikstypen og vare- sortimentet afgørende for, hvorfra en ny dagligvarebutik henter omsætning.

Det vurderes, at en ny dagligvarebutik på ca. 1.200 m² i overvejende grad henter sin omsætning fra andre store dagligvarebutikker som discountbutikker og supermarkeder og kun i begrænset grad fra mindre specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere, blomsterhandlere og lignende. Effekten for den enkelte specialdagligvarebutik kan dog være væsentlig.

En dagligvarebutik på 1.200 m² har kun et begrænset udvalg af udvalgsvarer. Andelen af omsætningen i en dagligvarebutik på ca. 1.200 m², som kan henfø- res til salg af udvalgsvarer vurderes at udgøre ca. 0-2 %. Derfor bliver de direkte effekter for den eksisterende udvalgsvarehandel begrænsede. Normalt regnes hele omsætningen som dagligvareomsætning.

En lille omsætningsnedgang kan have en stor beregnet effekt for en lille butik, mens en stor omsætningsnedgang kan have en lille beregnet effekt for en stor butik. I praksis afhænger effekterne også af, hvor robuste de enkelte butikker er, dvs. om butikkernes økonomi kan bære en omsætningsnedgang. En lille beregnet effekt kan således i praksis have stor reel effekt for en butik, der i forve- jen er økonomisk udfordret. Vurderinger af, hvor robuste de enkelte butikker er, ligger udenfor nærværende analyse.

A120668-003-001

34 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

Bemærk også at de beregnede og vurderede effekter er udtryk for niveauer og ikke eksakte tal.

Det forudsættes, at der ikke er forestående, større projekter for ny dagligvarehandel i oplandet, som realiseres inden de nye butikker kan være i drift. Hvis der er planlagt for konkrete projekter, som forventes realiseret inden de nye butikker vil være i drift, så vil de samlede effekter være forskellige fra effekterne beskrevet i dette notat. Det forudsættes desuden at ingen eksisterende butikker flytter, udvider eller lukker.

Af anonymitetshensyn anvendes omsætningstal for de enkelte dagligvarebutikker fra Detailhandelsportalen og ikke fra Analysen af det kommercielle byliv i Odense Kommune fra 2017.

8.3 Eksisterende store dagligvarebutikker Dagligvarebutiksstrukturen i Bellinge og nærområdet består af store dagligvarebutikker, dvs. discountbutikker og supermarkeder, der suppleres af mindre dagligvarebutikker som bagere, blomsterhandlere, apoteker m.fl.

Som nævnt, vurderes det, at en ny dagligvarebutik på ca. 1.200 m² i overvejende grad henter sin omsætning fra andre store dagligvarebutikker og kun i be- grænset grad fra mindre specialdagligvarebutikker. I konsekvensberegningerne fokuseres derfor på de store dagligvarebutikker.

De eksisterende store dagligvarebutikker er SuperBrugsen og Fakta i Bellinge bydelscenter; Rema 1000 og Netto i hhv. den sydlige og nordlige del af Sankt Klemens; Netto i den nordlige del af Dyrup; Lidl ved Assensvej i det sydlige Da- lum samt Meny og Fakta ved Vestre Boulevard i Sanderum.

Længere fra Bellinge, mod nord, ligger Netto og Fakta ved Faaborgvej i Dalum; Kvickly og Netto ved Dalumvej i Dalum bydelscenter samt SuperBrugsen, Rema 1000, Netto og Fakta i Hjallese.

Længere fra Bellinge, mod syd, tynder butiksstrukturen ud. I Brylle ligger Dagli'- Brugsen; SuperBrugsen og Rema 1000 ligger i Tommerup; i Nørre Lyndelse ligger også SuperBrugsen og i Vejle ligger Dagli'Brugsen.

En bilist, der kører fra Odense C til Bellinge, passerer mange store dagligvarebutikker og alternativer til SuperBrugsen og Fakta i Bellinge bydelscenter. På strækningen Faaborgvej-Assensvej fra Ringvej 2 til Bellinge passerer en bilist ca. 10 store dagligvarebutikker, hvoraf størstedelen er synlige fra det overordnede vejnet.

De eksisterende store dagligvarebutikker fremgår af figur Figur 13.

På baggrund af en vægtning af (1) køretider ad vejnettet, (2) fremkommelighed og tilgængelighed og (3) kædeforhold vurderes det, at en ny stor dagligvarebutik i Bellinge fortrinsvist vil hente omsætning fra de store dagligvarebutikker i Bellinge, Dyrup, Sankt Klemens, Sanderum og Dalum og i mindre grad fra dagligvarebutikker uden for dette influensområde.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 35

sekundært influensområde

primært influensområde

Figur 14. Eksisterende store dagligvarebutikker i Bellinge og nærområdet samt primært og sekundært influensområde.

A120668-003-001

36 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

8.4 Ny dagligvarebutik ved byudviklingsområdet ved Bellinge Fælled En ny dagligvarebutik ved boligudbygningsområdet Bellinge Fælled vil betjene eksisterende og fremtidige borgere i og ved Bellinge Fælled samt forbikørende trafik. Der bor ca. 570 borgere i lokaloplandet, og antallet af borgere vil stige til ca. 1.425 borgere, når Bellinge Fælled er fuldt udbygget jf. de nuværende planer. Boligudbygningen på Bellinge Fælled vil medføre, at de helt lokale borgere på længere sigt vil udgøre en større del af kundegrundlaget for en ny dagligvarebutik på Bellinge Fælled.

Årsdøgnstrafikken på Assensvej, syd for krydset Assensvej-Højmevej blev målt til ca. 12.800 køretøjer i 2016. Der er ingen nye trafiktæller fra området, men på baggrund af trafiktællinger på Assensvej nord og syd for området anslås års- døgnstrafikken til ca. 10-11.000 køretøjer.

Det vurderes, at en ny stor dagligvarebutik ved Bellinge Fælled vil kunne opnå en omsætning på ca. 40 mio. kr. pr. år. Det vurderes, at hvis der på kort sigt etableres en ny stor dagligvarebutik ved Bellinge Fælled, så vil butikken hente:

› Ca. 50 % af sin omsætning eller ca. 20 mio. kr. pr. år fra Super Brugsen og Fakta i Bellinge bydelscenter tilsammen. Det svarer en nedgang i omsæt- ningen i de to butikker under ét på ca. 20 %. En nedgang på 20 mio. kr. i den årlige omsætning vil få betydning for de to butikker og medføre en mærkbar lavere kundestrøm til bydelscentret.

› Ca. 5 % af sin omsætning eller ca. 2 mio. kr. pr. år fra Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens. Det svarer en nedgang i omsætningen i de to butikker under ét på ca. 3 %.

› Ca. 15 % af sin omsætning eller ca. 6 mio. kr. pr. år fra Netto i Dyrup. Det svarer en nedgang i omsætningen på ca. 12 %.

› Godt 26 % af sin omsætning eller godt 10 mio. kr. pr. år fra dagligvarebutikkerne i de øvrige dele af Odense.

› Ca. 4 % af sin omsætning eller knap 2 mio. kr. pr. år fra de øvrige dagligvarebutikker uden for Odense.

Effekter af ny dagligvarebutik ved Bellinge Fælled

- 50 100 150

SuperBrugsen og Fakta i Bellinge Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens Netto i Dyrup N Lidl i Dalum S Meny og Fakta i Sanderum Netto og Fakta på Faaborgvej i Dalum Øvrige dagligvarebutikker i Odense Øvrige dagligvarebutikker uden for Odense

Eksisterende omsætning i mio. kr. pr. år Omsætningsnedgang i mio. kr. pr. år

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 37

8.5 Ny dagligvarebutik ved krydset Assensvej- Brændekildevej En ny dagligvarebutik ved krydset Assensvej-Brændekildevej vil betjene lokale borgere og den forbikørende trafik. I lokaloplandet bor der ca. 1.840 borgere.

Nyeste trafiktal er fra 2012. Årsdøgnstrafikken på Assensvej, ved krydset, vurderes at være i størrelsesordenen 10-11.000 køretøjer. Årsdøgnstrafikken på Brændekildevej blev målt til 2.780 og 5.346 køretøjer hhv. vest og øst for krydset. Tallene indikerer, at mange borgere dagligt passerer gennem krydset og vil kunne vælge den nye dagligvarebutik uden omvejskørsel. Placeringen ved krydset vil være kendetegnet ved forbikørende trafik fra flere retninger og bedre synlighed end placeringen ved Bellinge Fælled. Derfor vurderes det, at en ny dagligvarebutik vil kunne opnå en højere omsætning på placeringen ved krydset end ved Bellinge Fælled. Det vurderes, at en ny stor dagligvarebutik ved krydset Assensvej-Brændekildevej, med vil kunne opnå en omsætning på ca. 45 mio. kr. pr. år.

Det vurderes, at hvis der på kort sigt etableres en ny stor dagligvarebutik ved krydset Assensvej-Brændekildevej, så vil butikken hente:

› Ca. 60 % af sin omsætning eller godt 25 mio. kr. pr. år fra SuperBrugsen og Fakta i Bellinge bydelscenter tilsammen. Det svarer en nedgang i om- sætningen i de to butikker under ét på godt 25 %, hvilket er en væsentlig nedgang med mærkbare effekter for de to butikker og kundestrømmen.

› Ca. 5 % af sin omsætning eller godt 2 mio. kr. pr. år fra Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens. Det svarer en nedgang i omsætningen i de to butikker under ét på ca. 3 %.

› Ca. 10 % af sin omsætning eller knap 5 mio. kr. pr. år fra Netto i Dyrup. Det svarer en nedgang i omsætningen på ca. 9 %.

› Ca. 21 % af sin omsætning eller knap 10 mio. kr. pr. år fra dagligvarebutikkerne i de øvrige dele af Odense.

› Ca. 4 % af sin omsætning eller knap 2 mio. kr. pr. år fra de øvrige dagligvarebutikker uden for Odense.

Effekter af ny dagligvarebutik ved krydset Assensvej- Brændekildevej

- 50 100 150

Eksisterende omsætning i mio. kr. pr. år Omsætningsnedgang i mio. kr. pr. år

A120668-003-001

38 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

8.6 Ny dagligvarebutik ved krydset Brogårdsvej- Lettebækvej En ny dagligvarebutik ved krydset Brogårdsvej-Lettebækvej ved få en central placering i det østlige Bellinge, men en mindre central placering ift. det overordnede vejnet og Bellinge som helhed end en ny butik ved krydset Assensvej- Brogårdsvej. Der bor ca. 960 borgere i lokaloplandet.

Brogårdsvej er den primære vest-øst gående færdselsåre og Lettebækvej forbin- der et større parcelhusområde med Brogårdsvej. Årsdøgnstrafikken på Brogårdsvej øst for krydset blev målt til ca. 6.430 køretøjer i 2017 og ca. 5.720 køretøjer på Brogårdsvej vest for krydset.

Det vurderes, at en ny dagligvarebutik på 1.200 m² ved krydset Brogårdsvej- Lettebækvej vil kunne omsætte for godt 35 mio. kr. pr. år. Sammenlignet med de to andre butikker, så vurderes det, at en butik krydset Brogårdsvej-Lette- bækvej vil hente en mindre del af sin omsætning fra Netto i Dyrup og Lidl i Da- lum og en større del af sin omsætning fra Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens.

Det vurderes, at hvis butikken etableres på kort sigt, så vil den hente:

› Ca. 60 % af sin omsætning eller godt 20 mio. kr. pr. år fra SuperBrugsen og Fakta i Bellinge bydelscenter tilsammen. Det svarer en nedgang i om- sætningen i de to butikker under ét på ca. 21 %. Det er tale om en mærk- bar effekt for de to butikker og kundestrømmen til bydelscentret.

› Ca. 12 % af sin omsætning eller godt 4 mio. kr. pr. år fra Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens. Det svarer en nedgang i omsætningen i de to butikker under ét på ca. 5 %.

› Ca. 5 % af sin omsætning eller knap 2 mio. kr. pr. år fra Netto i Dyrup. Det svarer en nedgang i omsætningen på ca. 4 %.

› Ca. 19 % af sin omsætning eller knap 7 mio. kr. pr. år fra dagligvarebutikkerne i de øvrige dele af Odense.

› Ca. 4 % af sin omsætning eller godt 1 mio. kr. pr. år fra de øvrige dagligvarebutikker uden for Odense.

Effekter af ny dagligvarebutik ved Brogårdsvej, øst for Bellinge bydelscenter

- 50 100 150

Eksisterende omsætning i mio. kr. pr. år Omsætningsnedgang i mio. kr. pr. år

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 39

8.7 Etablering af flere nye dagligvarebutikker uden for Bellinge bydelscenter Hvis der etableres flere store dagligvarebutikker i Bellinge, bliver effekterne større. Effekterne bliver dog ikke dobbelt så store ved etablering af to butikker og tre gange så store ved etablering af tre butikker. Hver af de nye dagligvarebutikker vurderes ikke at ville opnå samme høje omsætning pr. butik, som hvis der kun etableres én ny dagligvarebutik. Det skyldes at borgernes forbrug forde- les på flere butikker, og at de nye butikker i høj grad vil konkurrere om de samme kunder. Det kan ikke udelukkes, at etableringen af to store dagligvarebutikker i Bellinge kan føre til lukning af en eksisterende stor dagligvarebutik. Det vurderes usandsynligt, at der etableres yderligere tre store dagligvarebutikker i Bellinge.

8.7.1 Effekter ved etablering af to nye dagligvarebutikker Effekterne er beregnet for det scenarie, der vurderes at medføre den største omsætningsnedgang i Bellinge bydelscenter. Effekterne er beregnet for et scenarie, hvor der etableres en ny stor dagligvarebutik ved krydset Brogårdsvej- Lettebækvej samtidig med, at der etableres en ny stor dagligvarebutik ved krydset Assensvej-Brændekildevej.

Det vurderes, at den indbyrdes konkurrence mellem den nye dagligvarehandel vil udgøre ca. 10 mio. kr. ved etablering af yderligere to store dagligvarebutikker, som derved opnår en samlet omsætning på ca. 75 mio. kr. pr. år.

Det vurderes, at hvis butikkerne etableres på kort sigt, så vil de hente:

› Ca. 60 % af deres samlede omsætning eller ca. 45 mio. kr. pr. år fra Super- Brugsen og Fakta i Bellinge bydelscenter tilsammen. Det svarer en nedgang i omsætningen i de to butikker under ét på ca. 45 %, hvilket er væsentlig nedgang. Det kan ikke udelukkes, at omsætningsnedgangen kan medføre en butikslukning.

› Ca. 9 % af deres samlede omsætning eller godt 6 mio. kr. pr. år fra Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens. Det svarer en nedgang i omsætningen i de to butikker under ét på ca. 8 %.

› Ca. 7 % af deres samlede omsætning eller knap 5 mio. kr. pr. år fra Netto i Dyrup. Det svarer en nedgang i omsætningen på ca. 10 %.

› Ca. 21 % af deres samlede omsætning eller godt 15 mio. kr. pr. år fra dagligvarebutikkerne i de øvrige dele af Odense.

› Ca. 4 % af deres samlede omsætning elle ca. 3 mio. kr. pr. år fra de øvrige dagligvarebutikker uden for Odense.

A120668-003-001

40 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

Effekter af ny dagligvarebutik ved Brogårdsvej, øst for Bellinge bydelscenter, og ved krydset Assensvej-Brogårdsvej

- 50 100 150

Eksisterende omsætning i mio. kr. pr. år Omsætningsnedgang i mio. kr. pr. år

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 41

8.8 Ny dagligvarebutik i Bellinge bydelscenter En ny dagligvarebutik i Bellinge bydelscenter vil få en central placering i Bel- linge, men vurderes ikke at være lige så attraktiv for kæderne som en placering ved Bellinge Fælled eller ved krydset Assensvej-Brændekildevej. Odense Kom- mune kan gennem planlægningen sikre, at der ikke gives mulighed for etableringen af dagligvarebutikker uden for bydelscentret i Bellinge. Derved understøttes investeringssikkerheden for dagligvarebutiksprojekter i bydelscentret, og etableringen af en dagligvarebutik i bydelscentret anspores i højere grad.

De forskellige mulige placeringer i bydelscentret er ikke lige attraktive for dag- ligvarekæderne og kunderne. Placeringerne rummer forskellige muligheder for disponeringen af butiksanlæg med parkering og adgangsveje samt nødvendiggør erhvervelse af eksisterende ejendomme i forskellige omfang.

Der er undersøgt to placeringer i bydelscentret.

› En placering ved Bellingevej, f.eks. på hjørnet af Bellingevej og Brogårds- vej, eller på Bellingevej, lidt længere tilbagetrukket fra Brogårdsvej.

› En placering i SuperBrugsens tidligere lokaler på hjørnet af Elmegårdsvej og Flittig Lise Vej.

En butik med en placering på hjørnet af Bellingevej og Brogårdsvej vil være godt eksponeret til forbikørende trafik på Brændekildevej-Brogårdsvej og Bellingevej. En butik på en placering på Bellingevej, længere tilbagetrukket fra Brogårdsvej, vil ligge mindre attraktivt ift. trafikken på Brogårdsvej. Det vurderes, at en ny dagligvarebutik på 1.200 m² på hjørnet af Bellingevej og Brogårdsvej med gode tilkørselsforhold, dvs. fra Brogårdsvej, hvis muligt, vil kunne omsætte for ca. 40 mio. kr. pr. år. Hvis butikken ikke er synlig fra Brogårdsvej, så vurderes omsæt- ningen nærmere at ville ligge på et niveau omkring 35 mio. kr. pr. år.

En butik i SuperBrugsens tidligere lokaler vurderes i ringe grad at ville være eksponeret til den forbikørende trafik. Det vurderes at placeringen ikke matcher de krav, som kæderne i dag stiller ved etableringen af nye dagligvarebutikker. Det vurderes på den baggrund, at en ny dagligvarebutik på 1.200 m² i SuperBrug- sens tidligere lokaler3 vil kunne omsætte for ca. 25-30 mio. kr. pr. år.

I konsekvensberegningen udtrykker den lavere ende af spændet en butik i Su- perBrugsens tidligere lokaler, og den højere ende af spændet udtrykker en butik på hjørnet af Bellingevej og Brogårdsvej med optimale tilkørselsforhold. Det vurderes, at hvis butikken etableres på kort sigt, så vil den hente:

› Ca. 73 % af sin omsætning eller ca. 29 mio. kr. pr. år fra SuperBrugsen og Fakta under ét i Bellinge bydelscenter. Det svarer en nedgang i omsætnin- gen i de to butikker under ét på ca. 29 %, hvilket er væsentlig nedgang.

3 Den eksisterende ejendom har et etageareal på 1.117 m². Det forudsættes, at butikken vil få et bruttoetageareal på 1.200 m².

A120668-003-001

42 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

› Ca. 6 % af sin omsætning eller godt 2 mio. kr. pr. år fra Rema 1000 og Netto i Sankt Klemens. Det svarer en nedgang i omsætningen i de to butikker under ét på ca. 3 %.

› Ca. 4 % af sin omsætning eller knap 2 mio. kr. pr. år fra Netto i Dyrup. Det svarer en nedgang i omsætningen på ca. 3 %.

› Ca. 14 % af sin omsætning eller knap 6 mio. kr. pr. år fra dagligvarebutikkerne i de øvrige dele af Odense.

› Ca. 3 % af deres samlede omsætning eller godt 1 mio. kr. pr. år fra de øv- rige dagligvarebutikker uden for Odense.

Diagrammet nedenfor viser effekterne ved en butik på hjørnet af Bellingevej og Brogårdsvej.

Effekter af en ny dagligvarebutik i Bellinge bydelscenter, på hjørnet af Brogårdsvej og Bellingevej

- 50 100 150

Eksisterende omsætning i mio. kr. pr. år Omsætningsnedgang i mio. kr. pr. år

8.9 Effekter på længere sigt Analysen af udviklingen i forbrugsgrundlaget i Bellinge viser, at det årlige forbrugsgrundlag for dagligvarer forventes at stige med knap 60 mio. kr. Det betyder, at effekterne for SuperBrugsen og Fakta afbødes.

Hvis borgerne på Bellinge Fælled lægger 50 % af deres dagligvareforbrug i Su- perBrugsen og Fakta, så afbødes effekterne for SuperBrugsen og Fakta fuld- stændigt, og de samlede effekter bliver da status quo for SuperBrugsen og Fakta under ét. Hvis der etableres to nye dagligvarebutikker uden for Bellinge bydelscenter, så afbødes effekterne for SuperBrugsen og Fakta kun delvist og den samlede nedgang i de to butikker bliver da ca. 17 %.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 43

9 Ordforklaring

AREALBEHOV Det beregnede arealbehov er et udtryk for, hvor meget detailhandel, der er behov for i et opland. Beho- vet for yderligere detailhandel ved nybyggeri eller omdannelse til butiksformål beregnes med udgangspunkt i en vurdering af omfanget af den eksisterende detailhandel set i forhold til den forventede udvikling i indbyggertallet, privatforbruget, turismen, omsætningen pr. m² og handelsbalancen.

AREALRAMME OG UDBYGNINGSRAMME/RESTRUMMELIGHED Arealrammen for et centerområde angiver det maksimalt tilladte bruttoetageareal detailhandel i et cen- terområde.

Restrummeligheden/udbygningsrammen i et centerområde beregnes ved at trække bruttoetagearealet af den eksisterende detailhandel eller byggeretterne i lokalplanerne omfattet af centerområdet fra arealrammen for centerområdet.

CENTEROMRÅDE Et geografisk afgrænset område udlagt til detailhandel. Der er følgende typer af centerområder: Bymid- ter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varegrupper, aflastningsområder og områder til enkeltstående butikker.

EKSISTERENDE BRUTTOETAGEAREAL Arealet af den eksisterende, aktive detailhandel. Butiksareal, personalefaciliteter, overdækket lager mv. til butiksformål medregnes i bruttoetagearealet.

FORBRUGSGRUNDLAG Borgerne bosiddende i et opland har et samlet forbrug på varer, som betegnes forbrugsgrundlaget.

HANDELSBALANCE Handelsbalancen er udtryk for omsætningen i butikkerne i et opland divideret med de lokale borgeres forbrug. Handelsbalancen kan udtrykkes i absolutte tal eller i %. Et negativt tal eller en %-sats under 100 udtrykker, at oplandet er underforsynet med den pågældende varegruppe, mens et positivt tal eller en %-sats over 100 udtrykker, at oplandet er overforsynet med den pågældende varegruppe.

KUNDEGRUNDLAG De indbyggere vis forbrug ny detailhandel baseres på betegnes som kundegrundlaget. Et kundegrundlag udtrykkes i antal indbyggere eller husstande.

OPLAND OG INFLUENSOMRÅDE Borgere i oplandet lægger over halvdelen af deres forbrug i oplandet. Borgere udenfor oplandet lægger mindre end halvdelen af deres forbrug i oplandet. Et indkøbsområde kan have forskellige oplande af- hængigt af varegruppe.

Ny detailhandel vil som oftest hente størstedelen af sin omsætning fra oplandet, som den nye detailhandel ligger i. Ny detailhandel kan også hente omsætning fra butikker udenfor oplandet. Det totale område som den nye detailhandel henter omsætning fra betegnes som influensområdet.

UDVALGSVARER OG UDVALGSVAREBUTIKKER Udvalgsvarer er en fælles betegnelse for varer, som kan anvendes flere gange og gennem en længere periode. Udvalgsvarer er typisk opdelt i "beklædning", dvs. f.eks. tøj og sko og "øvrige udvalgsvarer", dvs. f.eks. legetøj, babyudstyr, elektronik, hårde hvidevarer, boligtilbehør mv. Hvis en butik, har mere end et ubetydeligt salg af udvalgsvarer, så er den at betegne som en udvalgsvarebutik. En møbelbutik,

A120668-003-001

44 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

der sælger møbler (en særligt pladskrævende varegruppe) og øvrige udvalgsvarer, f.eks. lamper, puder og andet boligtilbehør, i mere end et ubetydeligt omfang, er at betegne som en udvalgsvarebutik. En butik, der fortrinsvist sælger dagligvarer, er at betegne som en dagligvarebutik – uanset om der sker et mere end ubetydeligt salg af udvalgsvarer.

SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER OG BUTIKKER MED SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER I den tidligere Planlov var listen over særligt pladskrævende varegrupper udtømmende. I den gældende Planlov er listen over særligt pladskrævende varegrupper ikke udtømmende. Listen over særligt plads- krævende varegrupper eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, er i § 5 n, 3) i den gældende Planlov defineret som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition og ek- splosiver.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 45

10 Bilag 1 – Odense Kommunes vurdering af muligheder for ny dagligvarebutik i Bellinge

Følgende er Trafik og Mobilitet ved Odense Kommunes vurdering af muligheder for ny dagligvarebutik i Bellinge.

I rapportens afsnit 7.2 er der udpeget 3 steder, der anvises som mulig placering for ny dagligvarebutik.

1: Bellinge Fælled 2: Assensvej-Brændekildevej 3: Brogårdsvej-Lettebækvej

Trafik og mobilitet har lavet en overordnet vurdering af de tre placeringers egnethed i forholdet til trafiksikkerhed og fremkommelighed og mobilitet. Dette i første omgang med særligt fokus på til-/frakørselsforholdene i forhold til trafiksikkerheden, fremkommeligheden og mobiliteten på de omkringliggende veje. Der er i notatet ikke vurderet på parkeringsmuligheder herunder antal og indret- ning af P-arealer – og har alene henvist til at varelevering og affaldshåndtering skal ske på egen grund.

1: Bellinge Fælled. Trafik og mobilitet har vurderet, at det er en rigtig fin placering med gode til- /frakørselsmuligheder. Der vil blive stillet krav til, at adgangen til forretningen sker fra Bellinge Fælled. Varelevering skal håndteres på egen grund og på en måde, så der ikke er bakkende lastbiler foran indgangen.

En adgang fra Assensvej kan ikke komme på tale.

Mobilitetsmæssigt vil placeringen i høj grad understøtte kunder i bil, da det er forbudt at cykle på Assensvej og placeringen er i udkanten af området. En mere central placering i området vil i højere grad understøtte handlende fra området, der benytter andre transportformer – herunder cyklister, fodgængere samt offentlig transport.

A120668-003-001

46 ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER

2: Assensvej-Brændekildevej Trafik og mobilitet vurderer, at denne placering er stærkt problematisk trafiksik- kerheds-/og fremkommelighedsmæssigt – dette med begrundelse i at placeringen ligger meget tæt på krydset. Varelevering skal håndteres på egen grund og på en måde, så der ikke er bakkende lastbiler foran indgangen og ud ind/ud på offentlig vej.

En adgang via Assensvej og Brogårdsvej kan ikke komme på tale, da det ligger tæt på krydset. I stedet vil det kræve en adgang fra Bellingehøjen, som er en boligvej, men i dag fuldt udbygget og ingen umiddelbar mulighed for tilkobling.

Mobilitetsmæssigt gør den mere centrale placering, at det mere attraktivt i forholdet til cyklister og gående – borgere bosiddende i den centrale del af byen. Placeringen vil ikke gøre det attraktivt for Bellingefælleds beboere, der er for- holdsvis langt og i den ”forkerte retning”.

A120668-003-001

ANALYSE AF BEHOVET FOR DETAILHANDEL I BELLINGE OG EFFEKTERNE VED ETABLERING AF NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 47

3: Brogårdsvej-Lettebækvej Trafik og mobilitet vurderer, at dette er en trafikal brugbar placering. Ved placering af dagligvareforretning her skal adgangen ske via Lettebækvej og så langt væk fra krydset som muligt. Varelevering skal håndteres på egen grund og på en måde, så der ikke er bakkende lastbiler foran indgangen – ind/ud på offentlig vej.

En adgang fra Brogårdsvej anses som problematisk.

Mobilitetsmæssigt understøtter placeringen beboerne i eksisterende bebyggelse, idet den ligger langt fra Bellinge Fælled.

Trafik og mobilitet august 2019.

A120668-003-001