DOCSLIB.ORG

Aalborg Universitet Urbane Stednavne

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Aalborg Universitet Urbane Stednavne Aalborg Universitet Urbane stednavne - storbyens sproglige dimension Sandst, Line Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Sandst, L. (2016). Urbane stednavne - storbyens sproglige dimension. (1 udg.) Københavns Universitet. http://static-curis.ku.dk/portal/files/157035935/Ph.d._2016_Sandst.pdf General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: October 06, 2021 university of copenhagen University of Copenhagen Urbane stednavne - storbyens sproglige dimension Sandst, Line Publication date: 2016 Citation for published version (APA): Sandst, L. (2016). Urbane stednavne - storbyens sproglige dimension: en stilistisk-retorisk analyse af urbane stednavne i det københavnske byrum. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet. Download date: 08. Sep. 2016 Urbane stednavne – storbyens sproglige dimension - En stilistisk-retorisk analyse af urbane stednavne i det københavnske byrum af Line Sandst Ph.d.-afhandling afleveret 30. november 2015 ved Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Navneforskning Ph.d.-vejleder: Peder Gammeltoft, lektor, Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Navneforskning Københavns Universitet Bivejleder: Dan Ringgaard, lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet 1 1. Indledning ................................................................................................................................. 7 1.1. København .......................................................................................................................... 9 1.2. Vejnavnenævnet ............................................................................................................... 10 2. Betydningspræmissen ............................................................................................................. 12 2.1. Urbane navne på skrift ...................................................................................................... 14 2.2. Kan man bevare tvetydigheden mellem appellativ og proprium? .................................... 15 3. Forskningshistorik ................................................................................................................... 17 3.1. Tidligere forskning i urbane navne ................................................................................... 17 3.1.1. Urbane navne i nordiske lærebøger i navneforskning .......................................................18 3.1.2. Urbane navne i Norden ..................................................................................................18 3.1.3. Urbane navne i international forskning .......................................................................... 23 4. Anvendte termer og introduktion til teorier .......................................................................... 26 4.1. Den onomastisk normalsproglige modus, stilistisk-retorik og intentionel væsentlighed 26 4.2. Diskurs ............................................................................................................................. 28 4.3. Kommercielle navne ........................................................................................................ 28 4.3.1. Institutioner, selvejende institutioner, foreninger og private organisationer .................... 30 4.3.2. Butiksnavne, selskabsnavne og firmanavne (handelsnavne) ............................................. 31 4.3.3. Kæder og filialer ............................................................................................................ 31 4.3.4. Franchise ..................................................................................................................... 32 4.3.5. Brands (og lidt om varemærker og produktnavne) .......................................................... 32 4.4. Lingvistisk landskab (LL) ................................................................................................ 33 4.5. Lokalitet ........................................................................................................................... 33 4.5. Monoreferentiel-, singulariserende- og individualiserende funktion ............................. 34 4.6. Multimodalitet ................................................................................................................. 34 4.7. Proprialiserings- og betydningsstrategier ....................................................................... 34 4.8. Skalareduktion ................................................................................................................. 35 4.9. Sted .................................................................................................................................. 35 4.10. Urbanitet ........................................................................................................................ 36 4.11. Urbane navne .................................................................................................................. 37 2 5. Afgrænsning og udvælgelsesmetode ...................................................................................... 38 5.1. Det tilrettelagte tilfældighedsprincip og undersøgelsesområderne ................................. 38 5.2. Generering af kortudsnit og feltskema ............................................................................ 42 5.2.1. Indre By ....................................................................................................................... 42 5.2.2. Carlsberg-grunden ........................................................................................................ 43 5.2.3. Nørrebro ...................................................................................................................... 44 5.3. Excerpering ...................................................................................................................... 45 5.3.1. Byens synlige stednavne ............................................................................................... 46 5.3.2. Byens usynlige stednavne ............................................................................................. 47 5.4. Urbane navne i det lingvistiske landskab og de andre urbane navne ............................. 47 5.5. Tolkninger, dateringer og kilder ...................................................................................... 49 5.6. Skriftlige kilder om motivet bag navngivning ................................................................. 52 5.7. Opbygning af registrant og appendiks ............................................................................. 53 6. Sprogbeskrivelse af de urbane navne ..................................................................................... 54 6.1. Gadenavnenes morfologiske og semantiske træk ............................................................ 54 6.1.1. Indre By ....................................................................................................................... 55 6.1.1.1. Efterleddet -stræde og usammensatte navne ................................................................................. 59 6.1.3.2. Præpositionsnavne og reciprokeringer ........................................................................................... 60 6.1.2. Carlsberg-grunden ......................................................................................................... 61 6.1.1.1. Efterleddene -allé og -vej .................................................................................................................. 62 6.1.1.2. Opkaldelse og kommercielle navne som forled ............................................................................ 62 6.1.3. Nørrebro ...................................................................................................................... 63 6.1.3.1. Efterleddet -gade ................................................................................................................................ 64 6.1.3.2. Navnegrupper ..................................................................................................................................... 65 6.2. Navne på parker, pladser og bygninger ........................................................................... 65 6.2.1. Officielle pladsnavne på Carlsberg-grunden .................................................................... 66 6.2.1.1. Optegnede stednavne på Carlsberg-grunden ................................................................................ 67 6.2.2.1. Bestemt form .....................................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • Network Statement 2018 – Appendix 3.5A
    Network Statement 2018 – Appendix 3.5A Network statement 2018 – Appendix 3.5A 1 Appendix 3.5A Contents Page 1 Introduction 1.1 About appendix 3.5A 3 1.2 Principles relating to infrastructure works and the capacity restrictions 3 2 Regional and main lines Overview of regional and main lines 5 ROUTE NO. 1 6 ROUTE NO. 2 & 4 7 ROUTE NO. 4 8 ROUTE NO. 5, 6, 10 & 11 9 ROUTE NO. 21 & 24 10 ROUTE NO. 24 & 25 11 ROUTE NO. 25, 32 & 34 12 3 S-train line Overview of S-train line 13 ROUTE NO. 810, 820, 830 & 840 14 ROUTE NO. 802, 840 & 860 15 4 Extra information Overview of miscellaneous possessions not covered by NS 16 Network statement 2018 – Appendix 3.5A 2 1 Introduction 1.1 About appendix 3.5A The following is a guideline of the infrastructure works and capacity restrictions known at the time of the publication of Network Statement 2018. Upcomming infrastructure works and capacity restrictions in connection to the Signaling Program as mentioned below are temporary. The final determination hereof will be published from time to time. Rail Net Denmark reserves the right to change or cancel planned infrastructure works and projects based on political dissensions. The following is based on the political determination to complete the Ringsted Femern project as well as upgrading of the coastal line. Maintenance There will be an ongoing demand for maintenance of all lines. Maintenance is carried out on the basis of the life circles of the lines. In order to meet demands, cancellations and rerouting after the publication of the K18 timetable is therefore to be expected.
    [Show full text]
  • Analyse Af Mulighederne for Automatisk S-Banedrift
    Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning ....................................................................................... 5 2. Indledning ............................................................................................... 8 2.1. Baggrund og formål ......................................................................... 8 2.2. Udvikling og tendenser .................................................................. 10 2.3. Metode og analysens opbygning ..................................................... 11 2.4. Forudsætninger for OTM-trafikmodelberegningerne .................... 11 2.5. Øvrige forudsætninger ................................................................... 12 3. Beskrivelse af scenarier ......................................................................... 15 3.1. Basis 2025 ...................................................................................... 16 3.2. Klassisk med Signalprogram (scenarie 0) ...................................... 17 3.3. Klassisk med udvidet kørselsomfang (scenarie 1) ......................... 18 3.4. Klassisk med parvis sammenbinding på fingrene (scenarie 2) ..... 19 3.5. Metro-style (scenarie 3) ................................................................. 21 3.6. Metro-style med shuttle tog på Frederikssunds-fingeren (scenarie 4) .................................................................................... 23 3.7. Metro-style med shuttle tog på Høje Taastrup-fingeren (scenarie 5) ...................................................................................
    [Show full text]
  • 91 Yderste Stationer Afkortedes. Derved Mistede Passage- Rerne Fra Jægersborg, Gentofte Og Bernstorffsvej Myldre- Tidsbetjening
    Hillerødtog er i 1964 på vej op ad stigningen nord for Holte Station. Et typisk Nordbanetog med S-maskine og en stribe CL- vogne med 2. klasse og til sidst en tilsvarende CLE med rejse- godsrum. Men første vogn er en 1. klasse sidegangsvogn litra AC, som var mere populære blandt de „fine“ kunder end „akvarierne“. (HGC) yderste stationer afkortedes. Derved mistede passage- modtaget. Benyttelsen i myldretidstogene var ganske god; rerne fra Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej myldre- derimod kneb det mere i aftentimerne og weekenden. tidsbetjeningen, og i 1956 indførtes derfor en yderligere Nordbanens faste tog fik hermed den endelige, typiske myldretidslinje „B-ekstra“ (kun skiltet ”B”) mellem Lyngby sammensætning, nemlig i nordenden en 1. kl. vogn litra Et Hillerødtog på vej nordpå og København H med stop ved alle mellemstationer. AL, efterfulgt af et antal (normalt 5-6) CL-vogne og en passerer vandtårnet i Holte i På Nordbanen nord for Holte var det ikke kun week- kombineret person- og rejsegodsvogn litra CLE. I en række 1964. Gennem de store vinduer endtrafikken der voksede op gennem 1950‘erne, også af ekstratogene anvendtes dog 1.kl. vogne af sidegangs- i „akvariet“ kan man se hverdagstrafikken var stigende. I 1955 var der således på typen litra AC, ligesom en del af disse tog i lighed med „flystolenes“ hvide nakke- en hverdag i september godt 6000 rejsende til stationerne weekendtrafikkens ekstratog ikke medførte CLE-vogn. betræk. (HGC) Birkerød, Allerød og Hillerød, godt 100 % flere end i 1945. Siden sommeren 1955 havde man fået fast timedrift hele dagen på Nordbanens sydlige del, og antallet af ekstratog i myldretiden var oppe på tre, ja fra 1957 fire i den aktu- elle retning.
    [Show full text]
  • VVM Letbane På Ring 3
    Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Maj 2015 cv cv Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt: 978-87-93292-09-3 ISBN, elektronisk: 978-87-93292-08-6 Kort vedr. trafik og støj: Copyright Geodatastyrelsen. cv cv Indhold Indhold ........................................................................................................... 1 1. Ikke-teknisk resumé ............................................................................... 1 1.1. Projektet ..................................................................................... 1 1.2. Trafik .......................................................................................... 3 1.3. Støj .............................................................................................. 6 1.4. Vibrationer .................................................................................. 7 1.5. Landskab og arkitektur ............................................................... 8 1.6. Kulturarv ..................................................................................... 8 1.7. Jord ............................................................................................. 9 1.8. Grundvand .................................................................................. 9 1.9. Afvanding .................................................................................. 10 1.10. Materialer, råstoffer og affald ................................................... 10 1.11. Luft ...........................................................................................
    [Show full text]
  • Gentofte, G Ladsaxe Og Lyngby-Taarbæk/Rudersdal
    lokalnyt — marts 2011 , Gladsaxe og , Gladsaxe Taarbæk/Rudersdal - Gentofte Lyngby Parkering på lokalnyt cykelstien Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk/Rudersdal Bilisterne parkerer ofte med to hjul på cy- er redigeret af kelstien uden smålig skelen til om cyk- Roger Christensen, lister kan cykle uhindret og sikkert forbi uden at frygte at få en bildør i hovedet. Peter Bo Nielsen og Politiet prioriterer ikke den slags. Heller Niels Wellendorf. ikke ved direkte henvendelse. I Gentofte Redaktionssekr.: Åse Damm Kommune har man langt om længe gjort Tryk: MicroForma, Odense noget ved sagen og ansat kommunale P- Oplag: 1550 ex. vagter. Det har imidlertid skabt en værre polemik, fordi P-vagterne gik ud med en Indlæg sendes til: meget rigoristisk fortolkning af 10m lokalnyt reglen. At det var forbudt at parkere 10m c/o Åse Damm også fra enhver privat indkørsel inkl. inde Mørkhøjvej 306, 2730 Herlev på egen grund. Tilmed så kan man på tlf. 44 91 28 18 deres hjemmeside kun læse uddrag af færdselsloven og intet om fortolkningen. Bladet kan ses på De har senere modificeret den til kun at hjemmesiderne. gælde indkørsler til fællesarealer. Gentofte afdeling: I Dansk Cyklist Forbund synes vi det er www.dcfafd.dk/gentofte kedeligt, at dette har givet P-vagterne et fmd.: Roger Christensen dårligt ry. Og vi har opfordret kommunen Skjoldagervej 70, 3.th. til at male gule trekanter på kantstenen, 2820 Gentofte hvor 10m reglen gælder, så ingen er i tlf. 39 65 69 67 tvivl om hvor og hvor langt 10m er. Vi synes 10m reglen er god. Vi var selv Gladsaxe afdeling: initiativtagere til at forøge afstanden fra 5 www.dcfafd.dk/gladsaxe til 10m for at forbedre oversigts- formand: Benedicte Leyssac forholdene.
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2014
    RedigeRet af René S. ChRiStenSen, ASbjøRn RiiS-KnudSen, PeteR FranSen, Gitte LundageR, Mette thøGeRSen oG henRiK hARnow (AnSv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2014 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 foRoRd 4 “den fRygteligste jæRnbaneulykke” Gentofteulykken 1897 Af Lars Bjarke Christensen 26 totalfoRsvaR på skinneR Af Asbjørn Rune Riis-Knudsen iRske immigRantaRbejdeRe 44 – langs Blue Ridge-jernbanen Af Amanda B. Johnson banevogteRen 61 Hvor fandt L.A. Ring motiv og model til sit maleri “Banevogteren” (1884)? Af Henry Nielsen og Dorte Fogh 74 en udstilling om sikkeRhed! Af Anna Back Larsen 92 anmeldelseR jeRnbanehistoRie 2014 Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Dannebrogsgade 24 Dk 5000 Odense C Tlf. 66 13 66 30 [email protected] www.jernbanemuseum.dk Redaktion René S. Christensen Peter Fransen Asbjørn Rune Riis-Knudsen Gitte Lundager Mette Ladegaard Thøgersen Henrik Harnow (ansv.) Grafisk tilrettelæggelse: Haurand Grafisk Tryk: Strandbygaard Grafisk Oplag 2.200 ekspl. © Danmarks Jernbanemuseum og forfatterne Eftertryk uden forfatternes eller museets tilladelse er ikke tilladt. Forsidefoto MY 1101 fotograferet ved jubilæumsarrangementet på Danmarks Jernbanemuseum den 6.-7. september 2014. Det store træf var en fejring af, at MY 1101 som det første GM-lokomotiv kom til Danmark for 60 år siden og markerede et vigtigt nybrud i jernbanernes udvik- ling her i landet. Efter en stor indsats af de frivillige medarbejdere i museets værksted på Centralværkstedet i København kunne den flot restaurerede jubilar præsenteres sammen med mange andre GM-lokomotiver fra nær og fjern (Asbjørn Rune Riis-Knudsen fot.) Bagsidefoto MY 1101 fotograferet kort efter afgang fra Tommerup i retning mod Odense.
    [Show full text]
  • Det Gamle København Historier Om Tog
    Det gamle København Historier om tog Journalist Jørgen Larsen har i mange år skrevet klummer om personer, bygninger, gader og stræder København. Med udgangspunkt i Berlingskes store arkivsamling, fortæller han her anekdoter om den kollektive trafik i København. ●●● Af Jørgen Larsen. Redigeret: Marts 2012 B.DK/PLUS 02 Da hovedbanegården havnede uden for byen 06 Striden om Banegraven ved Vesterport 09 De første spor på kryds og tværs af byen 12 Københavns første sporvogne 2 B.DK/PLUS Da hovedbanegården Farvergade, hvor Rådhuset nu ligger. Men havnede uden for byen det kunne alligevel ikke lade sig gøre. For byen var en fæstning omgivet af både volde og stadsgrav, og krigsministerens Da jernbanen mellem København og ord var ikke til diskussion: Huller i volden Roskilde blev åbnet i 1847, var der var en svækkelse af byens forsvar. Ville mange, som havde sat sin lid til, at man ud og ind af byen, måtte man hovedstadens nye banegård kom til at benytte en af de fire byporte, og her var ligge inde i selve byen, og der var også åbningen så trang, at der slet ikke var fundet en egnet placering for enden af plads til at skinner. 3 B.DK/PLUS Altså måtte stationen placeres uden for den næsten øde kyststrækning langs byen på den anden side af volden og Kalvebod Strand helt ud til Valby. voldgraven. Men her lå Tivoli, og man kunne naturligvis ikke have tog til at køre Værre var det at lægge skinner fra igennem haven, der på få år var blevet et banegården mod nord, for de kunne ikke folkeligt tilløbsstykke.
    [Show full text]
  • Gentofte, Gladsaxe Og Lyngby-Taarbæk/Rudersdal
    Forår 2014 medlemsblad lokalnyt — marts 2014 Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk/Rudersdal Lokalnyt Vejdirektoratet og cykelstier Gentofte – Gladsaxe – I forbindelse med Vejdirektoratets arbejde Lyngby-Taarbæk/Rudersdal med at udvide Helsingørmotorvejen har man på trods af løfter om det modsatte i Redaktion af dette blad: flere faser nedlagt stien langs motorvejen Gentofte: og ført cyklisterne ud på lange omveje. Roger Christensen Og ved etableringen af en rampe fra Lyngbyvejen til Motorring 3 ved Jægers- Gladsaxe: Peter Bo Nielsen borg har man afbrudt cykelstien videre frem mod Lyngby Hovedgade og omlagt Lyngby-Taarbæk/Ruderdal: cykeltrafikken til nogle små lokalveje. Niels Wellendorf Layout: Svend Erik Andersen Dette har vi naturligvis ikke været tilfredse med, og i september 2013 fik vi derfor Tryk: MicroForma, Odense indkaldt til et møde mellem Vejdirektora- Oplag: 1400 ex. tet, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Ruders- Mailadresse og hjemmesideadresse for dal og Hørsholm kommuner samt lokalafdelingerne kan findes på Cyklistforbundets sekretariat og lokalaf- Cyklistforbundets hjemmeside: delingerne i området. Vi fik ikke løfter om, http://www.cyklistforbundet.dk/ at Vejdirektoratet kunne gøre det bedre, men vi fik både dem og kommunerne gjort opmærksomme på ikke at glemme Den nye cykelsti mod viadukten under cyklisterne i fremtiden. Vintapperrampen. Herefter må cyklisterne selv finde vej til Kgs. Lyngby. Supercykelstier Ruterne beskrives kort i det følgende. Sidste år kunne kommunerne søge om Allerødruten statslige tilskud på 50 % af udgifterne til Ruten følger Kongevejen og Lyngby- Supercykelstier, hvis de selv på forhånd vejen. Der vil bl.a. være fokus på at afsatte deres andele af pengene i budget- undgå konflikt mellem buspassagerer og terne. Der er kommet tilskud til alle vores cyklister.
    [Show full text]
  • Download the Final Version of the Program
    Welcome Work in Progress – Dear friends, Progress in Work Many European countries within the PCNE network have moved a long way since the beginnings of Pharmaceutical Care in the early nineties. And new A Working Symposium of the friends have joined us over the years. Pharmaceutical Care Network Europe (PCNE) We are working in different speeds and on different projects, but we all share the belief that pharmacists and pharmaceutical care as a concept can make a 19-20 February 2016 difference for the patients – and that is what is at our heart: the outcome of the patients. The topic for the coming symposium will be “Work in progress –progress in Pharmakon Conference Center work”. We will share knowledge on how to do deal with complex interventions - Milnersvej 42 that are often in the core of pharmaceutical care research – and take time to 3400 Hillerød make progress in the work of the different working groups. All participants will Denmark have the opportunity to participate in two working groups, making sure that knowledge and ideas are shared in an optimal way. Additionally, there will be Final Program plenty of time to discuss individual projects during poster sessions and oral communications. We are very happy to welcome you back at Pharmakon, in Hillerød – for a few days of debates and discussions on how to move on to secure “Work in progress –progress in work!” Dr. Charlotte Rossing, PCNE Chairman, Denmark Dr. Veerle Foulon, PCNE Secretary, Belgium Conference committee: Charlotte Rossing, Denmark (chair); Veerle Foulon, Belgium; Foppe van Mil, the Netherlands; Kurt Hersberger, Switzerland (Chair)Mitja Kos, Slovenia; Nejc Horvat, Slovenia PCNE WS 2016 Final Program PCNE WS 2016 Final Program Program Friday 19 February 2016 WS 2: Revising the DRP-classification.
    [Show full text]
  • Sorgenfri Torv: Input Til Ny Helhedsplan
    Niels Wellendorf Fuglsangvej 18, 2830 Virum 14. september 2019 Sorgenfri Torv: Input til ny helhedsplan Nye muligheder i forhold til tidligere planer Omkring Sorgenfri station er mulighed for en fortætning med højere bygninger, da det er et stationsnært område, med gode muligheder for at placere såvel handel og service som kontorer og boliger mv. Det betyder generelt også mindre biltrafik og dermed mindre trængsel og forurening. Men det skal ske på en måde, der tager hensyn til områdets eksisterende bebyggelse og arkitektur. Og spiller sammen med dette på en funktionel måde. Der er ud over en fortætning også brug for pladser og torvedannelser for folk, ikke kun for biler. Med de øvrige mange nye byggerier omkring Sorgenfri station, vil der uden tvivl komme et større underlag for også mindre specialbutikker. Og for flere serveringssteder med mulighed for udeservering. Der må derfor reserveres plads til sådanne, og på en måde, så de kan eksistere på et mindre indtjeningsomfang end større supermarkeder og kædebutikker. Altså med rimelige huslejer. Sydtorvet: Med udgangspunkt i såvel den tidligere helhedsplan som den gamle lokalplan, bør der bygges langs med Nordbanen, men lige netop her bør det være højere end foreslået i de tidligere planer, da der her naturligt kan tages udgangspunkt i den eksisterende etageejendom på I. H. Mundts Vej, der er på 3 etager. De 3 etager harmonerer også naturligt med Sorgenfrivang bebyggelsen på Grønnevej. Herudover kan der med samme udgangspunkt bygges nyt langs med I. H. Mundts Vej mellem nedkørslen til p-pladsen og trappen ved den tidligere biblioteksbygning. Dette vil give en fin og samlende bebyggelse omkring Sydtorvet.
    [Show full text]
  • Køreledningsanlæg Og Stærkstrømsanlæg
    Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Dokument: SAB Jording og potential- udligning på elektrificerede baner Udgave: 03.00 Udgavedato: 25.06.2014 Udarbejdet af: Balslev A/S Kontrolleret af: Hans Johan Nielsen, TSA Godkendt af: Sammy Kalvslund Khatib, Teamleder Teknisk Drift 8234 0000 Strøm 8234 3187 Systemansvar og driftsledelse Vasbygade 10 2450 København SV Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 1.1 Udgaver 6 2. IKRAFTTRÆDEN 6 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 7 4. REFERENCER 7 5. DEFINITIONER 9 6. ANVENDELSESOMRÅDE 20 6.1 Grænseflade mod fordelingsstationer og omformerstationer 21 7. TIDLIGERE BEGREBER 21 8. RETURSTRØM 24 8.1 Fælles bestemmelser 24 8.2 BDK – Banedanmarks krav til returstrømsvejen på Fjernbanen 26 8.3 BDK – Banedanmarks krav til returstrømsvejen på S-banen 28 8.4 Nærførte jernbaner 30 8.5 Værksteder o.l. hvor der kan forekomme vagabonderende DC-strøm 31 8.6 Eksplosionsfarlige områder 32 Side 2 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 9. POTENTIALUDLIGNING 33 9.1 Kørelednings- og strømaftagerzonen 33 9.2 Generelle krav til potentialudligning 36 9.3 Potentialudligning af særlige områder eller apteringer 43 9.4 BPU-områder 46 9.5 Opbygning af potentialudligningssystemet 50 9.6 Forbindelse til returstrømsvejen 57 9.7 Parallelle og krydsende jernbaner 60 10. LAVSPÆNDINGSFORSYNING 62 10.1 Adskillelse i forsyningen 62 10.2 BDK - Generelt 62 10.3 Design af lavspændingsforsyning 63 10.4 Fælles krav 64 10.5 TT systemjording 65 10.6 TN systemjording med skilletransformer 70 10.7 TN systemjording med dedikeret transformerstation, metode 1 71 10.8 TN systemjording med dedikeret transformerstation, metode 2 73 10.9 BDK – Flere forsyninger til samme BPU-område 75 10.10 BDK – Forsyning ud af et BPU-område 76 10.11 BDK – Specielle regler for forsyning af sikringsanlæg 78 Side 3 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 11.
    [Show full text]
  • Ældre Byplanlæggere 1954-2000 Profiler Samlet Af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk Udvalg
    ældre byplanlæggere 1954-2000 profiler samlet af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk udvalg * _____ _ ældre byplanlæggere 1954-2000 profiler samlet af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk udvalg Indholdsfortegnelse 1. ÆBÆ-ældre byplanlæggere 1954-2000 2. Byplanlovene - Edmund Hansen (1914 - ) 3. Fingerplanen 1947 - Peter Bredsdorff (1913- 1981) 4. Generalplanskitsen - Flemming Teisen (1899 - 1979) 5. Køge Bugt-loven Sven Allan Jensen (1924 - ) 6. Øresundsbyen - Ole Thomassen (1919 - ) 7. Egnsplan for Bornholm - Kirsten Andersen (1928 - ) 8. Landsplaner - Erik Kaufmann (1919 - 1991) 9. Principskitsen 1960 - Roy Draiby (1916 - 1994) 10. Det nye egnsplankontor - Kristian Larsen (1931 - ) 11. Politikere/Planlæggere - Svend Jensen (1917 - 1986) 12. Den nationale vejplan - Anders Nyvig (1914 - 1986) 13. Københavns trafikplaner - Poul Lyager (1918 - ) 14. Trafikinvesteringer - Kai Lemberg (1919 - ) 15. Kommunalreformen - Henning Strøm (1925 - ) 16. Høje Taastrup-centret - Peder Boas Jensen (1935 - ) 17. Københavns lufthavn, Kastrup - Mogens Boertmann (1918 - ) 18. Vores Havn - Sven-Ingvar Andersson (1927 - ) 19. Køge Bugt-Strandpark - Poul Erik Skriver (1918 - ) 20. Avedøre stationsby - Hans Hartvig Skaarup (1924 - 1995) 21. Køge-Stefan Ott (1928- 1997) 22. Hanstholm - Arne Gaardmand (1926 - ) 23. Byen - Knud Bidstrup (1913 - 1987) 24. Egnsplanrådet - Hovedstadsrådet - Hugo Marcussen (1926 - 1999) 25. Kærlig hilsen - Dea Trier Mørch (1918 - ) NOTE NR. 43 ÆBÆ - ÆLDRE BYPLANLÆGGERE 1954 - 2000 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, 2001 Copyright Redaktion: Kirsten Andersen Tekst: ÆBÆ Teksten er sat med 9 p Times og 12 p Times Forside: Dan Christensen Tryk: Graulund og Jørgensen ISBN 87-90413-19-9 DANSK BYPLANLABORATORIUM, NØRREGADE 36, 1165 KØBENHAVN K Telefon 33 13 72 81 Forord Fingerplanen var på mange måder starten på den moderne byplan­ lægning efter krigen.
    [Show full text]