Sommeren-Der-Udeblev-1751-55
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Jens Ernholtz Sommeren der udeblev - analyse af vejret i Danmark 1751-55 baseret på logbøger fra vagtskibe i det vestlige Øresund 1 Forord 2 Som mange andre har jeg beskæftiget mig med at finde rundt i kongerækken før Gorm den Gamle. Mange interessante teorier er kommet frem, men fælles for dem alle er, at de netop er teorier, og at deres kildemæssige grundlag er svage. Ovennævnte kongerække er også kildemæssigt svagt funderet, ja man kan næsten sige, at kongerækken er opstillet på trods af kilderne. Kilderne er således kasseret som ubrugelige, da de tids- og/eller stedmæssigt er langt fra begivenhederne. I stedet har jeg bestræbt mig på at skabe en sammenhæng, således at højre side af lighedstegnet (resultatet) er blevet udgangspunktet. Som det ses af min kongerække kæmpede 3 linjer af kongeslægten om magten igennem 140 år, indtil linjerne endeligt forenedes i Harald Blåtand. Som overskrift til nedenvævnte kan bruges: Historie eller Sandhed Angantyr (konge til ca. 730) Han nævnes som Ongendus ca. 710, da han fik besøg af missionæren Willibrod og ca. 928 omtales han som deltager i kamp på Samsø. Harald Hildetand (konge ca. 730-70) Der nævnes undertiden en Helge som forgænger for Harald, men kongerne med navnet Helge (= Hellig) synes ligesom Frode-kongerne at være opfundne konger. Harald Hildetand byggede Dannevirke omk. 737. Han regerede i mange år. Han synes at være blevet rodet sammen med sin senere navnebror Harald Blåtand, og muligvis blev han ligeledes som gammel fældet af sin søn. Sigurd Ring (konge ca. 770-ca. 98) Han kaldes også Siger og Sigfred. Han gav ly til saxernes konge i dennes kamp mod Karl den Store. Harald (konge ca. 798-ca. 804) Han var opkaldt efter Harald Hildetand, hans farfar. Han blev dræbt af sin broder Gudfred. Gudfred (konge ca. 804-10) og Hemming (konge 810-12) Gudfred ændrede krigsførelsen mod frankerne til at være en angrebskrig. Han blev dræbt på foranledning af kejser Karl den Store og brorsønnen Hemming, der derved fik hævnet drabet på hans far Harald. Hemming stod for fredspartiet og sluttede fred med kejseren i 811. Alu (Ole, Anulo), Olaf, Reginfred, Harald Klak, Regner Lodbrog, Sigvard og Horek Med Hemmings død udbrød der borgerkrig mellem sønnerne af kong Harald og sønnerne af kong Gudfred. Olaf, søn af Gudfred, og Ale, søn af Harald, faldt begge i et stort slag i 812, men Ales parti sejrede. Reginfred, søn af kong Harald, blev så konge sammen med Harald Klak (der formentlig var barnebarn af kong Harald og muligvis søn af Reginfred). Allerede året efter i 813 jog Gudfredsønnerne Reginfred og Harald Klak ud af landet. I 814 vendte Reginfred og Harald Klak tilbage. Reginfred blev dræbt, og Harald Klak flygtede ud af landet. 3 Mellem Gudfredsønnerne kom det til stridigheder, og i 819 lykkedes det Harald Klak at blive medkonge sammen med Gudfredsønnerne Horek den gamle og Sigvard. Gudfredsønnen Regnar Lodbrog blev jaget ud af landet og levede siden mest som viking. Gudfredsønnerne synes ellers at have delt riget (dvs. Danmark, Sydnorge og Gøtaland) imellem sig, således at Horek den gamle besad Jylland og Sydnorge, Sivard Sjælland og Skåne, og Regnar Gøtaland. Dette storrige havde Harald Hildetand og Sigurd Ring også besiddet. Harald Klak besad formentlig det sydlige Jylland. Han blev fordrevet fra riget i 823. Vendte tilbage i 826, som kristnet og med kejserens støtte, men måtte allerede i 827 på ny drage i landflygtighed. Han levede siden som greve i Rüstringen (i Frisland). Sigvard døde omk. 846, hvorefter Horek den gamle var enekonge. Han døde i 854, hvorved en ny borgerkrig udløstes. Regnar Lodbrog (konge ca.814- ca. 819 og muligvis i 854) Regner Lodbrog døde ca. 850, dog muligvis lidt senere efter en kort tid at have været konge efter Horek den gamle. Ved borgerkrigen i 854 mellem Horeklinjen anført af Guttorm og Harald Klak linjen anført af Gudfred, faldt begge hærførere, men Guttorms parti sejrede. Regnar Lodbrogs sønner synes også at have været på tabernes parti (muligvis også Regnar Lodbrog selv). Sejrherrerne valgte så Sivards unge søn Horek den Unge (også kaldet Erik Barn) til konge. Storriget synes at være opløst i et dansk rige, et sydnorsk og et gotisk/svensk efter Horek den gamles død. Horek den Unge (konge ca. 854-ca. 870) Han synes at have hævdet kongemagten, muligvis ved Ennignupas hjælp. Lodbrogsønnerne synes at have foretaget erobringer i Sverige (Bjørn Jærnside), i Irland (Ivar Benløs) og i store dele af England. Sigurd Orm i Øje (konge ca. 870-ca. 891) Omkring 870 erobrede Regnar Lodbrog-linjen magten i Danmark med Lodbrogsønnerne Sigurd Orm i Øje, Halfdan (død ca. 877) og Ubbe (død ca. 878). Sigurd synes at have stabiliseret landet og ført en fredspolitik. Han har formentlig haft kongesæde i Lejre, ligesom Horek den Unge og før ham Sigvard. Til sidst synes han dog at været slået ind på en vikingepolitik og faldt ved Loeven i det nuværende Belgien i det store vikingenederlag i 891. Odinkar (konge ca. 891-ca. 900) Odinkar kunne være en søn af Guttorm. Han omtales kun som stormand. Han var far til Astrid. Som konge omtales en Helge (=Olegh), uden at man dog kan nævne andet om ham end, at hans efterfølger blev gift med hans datter. 4 Hardeknud (konge ca. 900-ca. 943) Han nævnes ca. 170 år senere af Adam af Bremen som søn af en totalt ukendt Svend. Det er mere sandsynligt, at han var søn af Sigurd Orm i Øje, således at hans søn Gorm den gamle havde Sigurd Orm i Øje som bedstefar og Regnar Lodbrog som oldefar. Han kom hjem til Danmark for at tilbageerobre hans fars rige, og Odinkar synes at have givet fortabt mod, at Hardeknud ægtede hans datter Astrid. Ved dette ægteskab forenedes Ragnarlinjen og Horeklinjen. Hardeknud sammenblandes med sin søn Gorm, der derved bliver meget gammel, han sammenblandes endvidere med Gnupa. Det forekommer imidlertid mest sandsynligt, at Hardeknud, Knud og Gnupa er samme person, og at hans hustru derfor var Astrid Odinkarsdatter. Han herskede efter det katastrofale nederlag til den tyske konge Henrik Fuglefænger i 934, hvorved Hedebyområdet kom på tyske hænder, sammen med sine sønner ligesom ”svenskekongen Olaf med sine sønner Gurd og Gnupa" med sine sønner Gorm og Sigurd (Sigtryg, Sigfraskalli). Hans svaghed i sine sidste år gav ham tilnavnet Løje. Efter tabet af Hedeby flyttede han kongssædet til Jelling. Muligvis er der en sammenhæng mellem Hardeknud og Hedeby (Haithabu), Hedebys Knud. Han omtales også som Hardegon Svendsen (skal nok være Sigurdsen) og Cnob. Det kom til kamp mellem sønnerne Gorm den gamle og Sigtryg. En kamp som Gorm vandt. Astrid rejste så (sammen med Gorm) en mindesten for Sigtryg. Myten om overbringelsen af meddelelsen om Knud Danaests død til Gorm den gamle stammer formentlig fra meddelelsen om Sigtygs død til Hardeknud. Gorm den gamle (konge ca. 936-58) Som omtalt blandes han meget sammen med faderen. Han havde muligvis som ganske ung været konge i en del af det nordiske Danelagen - Gorm Engelskmand. Han var gift med Thyra Danebod, der formentlig har heddet Thorid og oplyses at være datter af en jysk jarl ved navn Harald. Hun kunne være opkaldt efter Harald Klaks datter Thymi, der blev gift med Sigurd Hjort, konge af det norske Ringerike. Harald kunne have været søn af Thymi og Sigurd Hjort og således søster til Ragnhild, der i sit ægteskab med Halfdan Svarte, blev moder til Harald Hårfager. Der var således en nær forbindelse mellem den danske og norske kongefamilie. Denne forbindelse gav sig udtryk i gensidige indblandinger i tronfølge- og arvestridigheder. Ved ægteskabet mellem Gorm den gamle og Thyra forenedes Harald Klak-linjen med de øvrige to kongelinjer. Gorm er en kortform af Guttorm, og han er således opkaldt efter sin oldefar Guttorm Horeksen. Hans ældre broder Sigtryg (Sigurd) var opkaldt efter sin bedstefader Sigurd Orm i Øje. Harald Blåtand (konge 958-ca.86) Hans ældre broder Knud Danaest døde inden Gorm den gamle (muligvis myrdet på foranledning af Harald Blåtand). Gennem sin mor arvede han det fulde herredømme over landet, hvilket han selv fulgte op på gennem at tilbageerobre Hedebyområdet. Han lod sig døbe og fjernede derved den tyske kejsers grundlag for at føre korstogskrig mod Danmark. Han lod rejse den store Jellingesten, hvor han fastslog sin kongelige legitimitet, kristendommens indførelse og tilbageerobringen af Hedebyområdet. Hans søn Svend Tveskæg 5 gjorde oprør imod ham og Harald dræbtes. Harald var opkaldt efter sin morfader. Svend Tveskæg (konge ca. 986-1014), Harald (konge 1014-18) og Knud den Store (konge 1018-35) Svend kæmpede i mange år med den svenske konge Erik Sejrssæl (død i 995) og den norske konge Olaf Trygveson (død år 1000) om overherredømmet i Norden. Svend besejrede Erik Sejrssæl og sammen med dennes søn Olof Skotkonnung (død ca. 1022) Olaf Trygveson i slaget ved Svold ca. år 1000. Knud den Store besejrede endeligt den svenske konge Anund Jakob i slaget ved Helgeåen i 1026, hvorved Danmarks østgrænse fastsloges. Harald var opkaldt efter sin farfar Harald Blåtand, og Knud var opkaldt efter sin oldefar (Harde)Knud. Det kan ikke udelukkes, at førnævnte storrige bestod af tre lande Jylland, Danmark og Gøtaland, samt det sydlige Norge. Danmark var således oprindeligt randområdet mellem Gøtaland og Jylland (Reidgoteland). Helt anderledes end kilderne til den ældste kongerække er kilderne til vejret i Danmark i 1700-tallet: Objektivt konstaterbare observationer og strengt samtidige, idet de er nedskrevet inden for 4 timer efter begivenheden. Der, hvor der mangler observationer fra orlogsskibene, tidsrummet 1761-86, findes der daglige vejroptegnelser i Bolle Willum Luxdorphs dagbøger, foruden oplysninger om vejrobservationer i samtidige aviser og i samtidige bondedagbøger. Svagheden er de ufuldstændigt bevarede temperaturmålinger på Rundetårn fra 1768-1800, samt at temperaturobservationerne fra 1751-67 formentlig ikke er foretaget i fri luft og derfor ikke kan anvendes direkte.