Havnemesterboligen I Skagen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Havnemesterboligen i Skagen Udgivet af Realea A/S Forord Den 19. maj 2005 underskrev Realea en købs- ”Med overtagelsen af havnemesterboligen har centrum og samlingssted for skagboerne og Realea vil gerne takke arkitekt m.a.a. Christen aftale på ”Havnemesterboligen” i Skagen, og vi fået en unik chance for at være med til at give for de mennesker, som har haft deres gang på Justesen og bibliotekar Hans Nielsen – begge den 1. oktober 2006 – 16 måneder efter over- denne del af Skagen et markant løft til glæde havnen. fra Skagen – for det gode samarbejde i forbin- tagelsen – kunne Skagen Kommune flytte ind i for byen og dens borgere. Der vil fortsat blive delse med udgivelsen af bogen og arkitekt m.a.a. den nyrestaurerede havnemesterbolig. Efter et sikret offentlig adgang til havnemesterboligen, I bogen her løfter vi en flig af historien om Søren Kibsgaard fra Kibsgaards Tegnestue, som omfattende restaureringsarbejde er den histori- som huset og stedet fortjener”, sagde Realeas havnemesterboligen i Skagen. Vi løfter en flig af sammen med Realea har forestået restaureringen ske ejendom blevet genoprettet og nyindrettet adm. direktør, Peter Cederfeld, i forbindelse med historien om arkitekten bag ejendommen, en flig af havnemesterboligen. med respekt for bygningens egenart og med købet af den smukke Skagen-ejendom. af fortællingerne om havnens industrielle udvik- respekt for dens kulturhistoriske og arkitektoni- ling og en flig af anekdoterne om det folkelige Realea A/S ske værdier. Og med Skagen Kommunes beslutning om liv, der altid har udspillet sig i og omkring hav- September 2006 at lade bl.a. byens turistforening flytte ind i de nen. Det er vores ønske, at de mange historier og smukke omgivelser, er den offentlige adgang anekdoter til sammen kan være med til at tegne sikret – ikke bare for byens borgere, men også et billede af et enestående bygningsanlæg og en for de næsten to millioner turister, der hvert år betydende dansk arkitekt. gæster Skagen. Men bygningen er ikke bare en bygning. Den er et stykke arkitektur- og kulturhistorie, og graver man lidt i historiebøgerne, åbenbares det hurtigt, at havnebygningen i mere end 100 år har været Havnemesterboligen Mod Trondsvej ses et tårn, som forbinder den østlige tværfløj med en lille mellembygning og materielbygningen. Anlægget som helhed er opført i én etage på muret fundament; mod havnesiden dog på en sokkel af utilhugne granit- sten. Den karakterfulde virkning i facadens flade fremkommer ved et unikt sammensat materia- levalg med røde, hårdtbrændte mursten opmuret med en gullig mørtel af bakkesand og tilslag af Kun den oprindelige sort strandgrus. De røde facaders rustikke præg hoveddør og et par enkelte er fremhævet med et supplement af stedvis originale vinduer var be- varet fra havnemester- indmurede halvsten (kopper) af næsten over- boligens opførelse i 1905. brændte, gule mursten, mens taget er beklædt De nye døre og vinduer er med røde, flade falstagsten. genskabt i original stil. Så smuk og markant tog havnemesterboligen sig ud, da den blev opført i begyndelsen af 1900-tal- let, og sådan så den atter ud, da Skagen Kommu- ne i efteråret 2006 fik overrakt nøglerne efter endt restaurering. Havnemesterboligen er tegnet af den danske over havneplads, havnebassin og havneindløb til arkitekt Ulrik Adolph Plesner og opført i 1904- Bindesbølls fredede fiskepakhuse samt havnens I de mellemliggende 100 år havde ejendommen 1905 som havnekontor med tilhørende bolig for pulserende liv. imidlertid været igennem en lang række mere havnemesteren samt to boliger for opsynsbetjente. eller mindre heldige forandringer både udven- Selve havnemesterboligen udgør ejendommens dig og indvendig. I bogen her lader vi arkitekt Bygningsanlægget profilerer sig værdigt og midterbygning, som på hver side er symmetrisk Søren Kibsgaard komme til orde og fortælle om smukt i byens havnemiljø – som et fikspunkt flankeret af en mellembygning og en tværlig- det store genopretningsarbejde, der har bragt på hjørnet af C.S. Møllersvej, Vestre Strandvej gende, gavlvendt bolig beregnet for to opsyns- havnemesterboligen tilbage til sin oprindelige og Trondsvej, hævet på en banke og med udsigt betjente. skikkelse. Om restaureringen af Af arkitekt m.a.a. Søren Kibsgaard havnemesterboligen Havnemesterboligen i Skagen har været fredet Samlet set var der således behov for et væsentligt Den indvendige restaurering og på en banke, hævet over det omgivende terræn, siden 1986. Senest har den været ejet af Skagen restaureringsmæssigt løft i såvel interiører som indretning har nemlig gjort det vanskeligt at etablere en Kommune, og frem til 2003 havde kommunens eksteriører samt i udearealer, hvis der i havne- Den oprindelige inddeling af bygningens rum er sådan handicapadgang. I den forbindelse støder tekniske forvaltning kontorer i bygningen. mesterboligen og dens omgivelser skulle skabes i nogen udstrækning ført tilbage. Men i denne man på konflikten mellem på den ene side et harmonisk og sammenhængende helhedsind- Det markante bygningsanlæg har gennem årene tryk. gennemgået store forandringer i både det indre “Intentionen har været at skabe en og det ydre. Men heldigvis var ændringerne i Inden restaureringsarbejdet gik i gang, udarbej- Efter restaureringen har den ydre hovedstruktur ikke mere omfattende, dede arkitekt Frants Frandsen fra Realea A/S arkitektonisk helhedsløsning for havnemesterboligen igen end at bygningens stærke og fremtrædende således en genopretningsplan, der har været fået tag af den originale arkitektur var bibeholdt. styrende for restaureringens overordnede idé og havnemesterboligen” falstagsten. målsætning. De ændringer, der var foretaget indvendig, sammenhæng skal man have for øje, at bygnin- ønsket om at sikre optimale adgangsforhold og vedrørte stil, materialer, ruminddeling og hånd- Det har gennem hele forløbet været intentionen gen oprindeligt har bestået af tre selvstændige på den anden side ønsket om at tage et behørigt værksmæssig udførelse. For eksempel var de op- at tilvejebringe en arkitektonisk helhedsløsning boliger med eksempelvis hvert sit køkken. Og hensyn til arkitektoniske og fredningsmæssige rindelige plankegulve belagt med spartelmasse, for at sikre, at bygningerne og omgivelserne ville set i relation til den fremtidige anvendelse af hu- forhold. Løsningen har været at placere en lift i masonitplader og nålefilt. Der var nedhængte genfremstå og markere sig med arkitektonisk set ville det have været meningsløst at genskabe tilknytning til en mindre tilbygning, der er lofter overalt, nye skillevægge var tilføjet, og der værdighed i det omgivende havnemiljø. alle rum i deres oprindelige form og funktion. I opført i 1980’erne, og på den måde skabe for- var en mængde skæmmende el- og vvs-instal- stedet for tre boliger er bygningen i dag indrettet bindelse mellem hovedbygningen og den ene lationer. Genopretningen af det fredede anlæg har som ét stort kontorhus opdelt i mindre enheder. sidebygning. derfor ikke alene koncentreret sig om de byg- Det gamle undertag af På listen over de udvendige ændringer stod bl.a. ningsmæssige aspekter, men har også drejet sig De senest tilkomne lette skillevægge er derfor gipsplader er fjernet, og i en uheldig udskiftning af murværkets fuger, ud- om, gennem en arkitektonisk bearbejdning, at fjernet, der er indrettet nye toiletter, og i tageta- stedet er der lagt et nyt un- skiftning af taget, udskiftning af vinduer og døre udforme anlæggets nære omgivelser, dvs. have, gen er der indrettet køkken og frokoststue til dertag af brædder og pap. samt opførelse af en mindre tilbygning. stisystemer, planter mv. Og samtidig har det husets brugere. Stort set alle indvendige døre og gerigter var bevaret, været vigtigt at sikre, at bygningen efter endt da Realea overtog ejen- Og endelig var der ændringerne i bygningens restaurering opfylder nutidige krav til en funk- Når det gælder brugerne, har en af de restaure- dommen i foråret 2005. udenomsarealer, hvor der stort set intet var tionel anvendelse, herunder gode adgangs- og ringsmæssige udfordringer været at skabe tilbage af den oprindelige haveindretning. arbejdsforhold. adgang for handicappede. Bygningens placering Ind i hver en krog Herudover er alle døre og andet indvendigt Undersøgelserne viste flere lag af limfarve, der Tre af hovedbygningens Når det gælder lofter, vægge, gulve og træværk er træværk sat i stand af snedkere og malet med var malet direkte på den oprindelige pudsede centrale rum er malet i farver, der ligger tæt på de hver en krog blevet undersøgt. Samtlige ned- linoliemaling. overflade, hvorpå der formentlig engang i oprindelige, mens væggene hængte lofter er fjernet, hvorefter de oprindelige 1920’erne var opsat grundpapir og tapet. i de øvrige rum er holdt i lofter og stuk er genskabt og overfladebehandlet For at finde frem til hvilke farver, der oprindeligt en neutral lys farve. I dette med mosfarve. Det eksisterende tapet, glasvæv havde været brugt i havnemesterboligen, udførte På baggrund af konservatorens farveafdækning rum er også loftet bragt og grundpapir er fjernet fra samtlige vægge, konservator Kurt Nedergaard en indledende blev der udvalgt nogle karakteristiske vægfar- tilbage til det oprindelige udseende - bl.a. med en hvorefter pudset er repareret. Væggene er farvearkæologisk undersøgelse af det malede ver til tre af hovedbygningens centrale rum. Murværket på havnemesterboligen består af behandling af spritbejdse. efterfølgende påsat grundpapir og malet med træværk og af væggene. Farverne er fremstillet, så de matcher nogle af røde blødstrøgne, kulbrændte mursten i dansk