Havnemesterboligen i

Udgivet af Realea A/S Forord

Den 19. maj 2005 underskrev Realea en købs- ”Med overtagelsen af havnemesterboligen har centrum og samlingssted for skagboerne og Realea vil gerne takke arkitekt m.a.a. Christen aftale på ”Havnemesterboligen” i Skagen, og vi fået en unik chance for at være med til at give for de mennesker, som har haft deres gang på Justesen og bibliotekar Hans Nielsen – begge den 1. oktober 2006 – 16 måneder efter over- denne del af Skagen et markant løft til glæde havnen. fra Skagen – for det gode samarbejde i forbin- tagelsen – kunne Skagen Kommune flytte ind i for byen og dens borgere. Der vil fortsat blive delse med udgivelsen af bogen og arkitekt m.a.a. den nyrestaurerede havnemesterbolig. Efter et sikret offentlig adgang til havnemesterboligen, I bogen her løfter vi en flig af historien om Søren Kibsgaard fra Kibsgaards Tegnestue, som omfattende restaureringsarbejde er den histori- som huset og stedet fortjener”, sagde Realeas havnemesterboligen i Skagen. Vi løfter en flig af sammen med Realea har forestået restaureringen ske ejendom blevet genoprettet og nyindrettet adm. direktør, Peter Cederfeld, i forbindelse med historien om arkitekten bag ejendommen, en flig af havnemesterboligen. med respekt for bygningens egenart og med købet af den smukke Skagen-ejendom. af fortællingerne om havnens industrielle udvik- respekt for dens kulturhistoriske og arkitektoni- ling og en flig af anekdoterne om det folkelige Realea A/S ske værdier. Og med Skagen Kommunes beslutning om liv, der altid har udspillet sig i og omkring hav- September 2006 at lade bl.a. byens turistforening flytte ind i de nen. Det er vores ønske, at de mange historier og smukke omgivelser, er den offentlige adgang anekdoter til sammen kan være med til at tegne sikret – ikke bare for byens borgere, men også et billede af et enestående bygningsanlæg og en for de næsten to millioner turister, der hvert år betydende dansk arkitekt. gæster Skagen.

Men bygningen er ikke bare en bygning. Den er et stykke arkitektur- og kulturhistorie, og graver man lidt i historiebøgerne, åbenbares det hurtigt, at havnebygningen i mere end 100 år har været

  Havnemesterboligen

Mod Trondsvej ses et tårn, som forbinder den østlige tværfløj med en lille mellembygning og materielbygningen. Anlægget som helhed er opført i én etage på muret fundament; mod havnesiden dog på en sokkel af utilhugne granit- sten. Den karakterfulde virkning i facadens flade fremkommer ved et unikt sammensat materia- levalg med røde, hårdtbrændte mursten opmuret med en gullig mørtel af bakkesand og tilslag af Kun den oprindelige sort strandgrus. De røde facaders rustikke præg hoveddør og et par enkelte er fremhævet med et supplement af stedvis originale vinduer var be­ varet fra havnemester­ indmurede halvsten (kopper) af næsten over- boligens opførelse i 1905. brændte, gule mursten, mens taget er beklædt De nye døre og vinduer er med røde, flade falstagsten. genskabt i original stil.

Så smuk og markant tog havnemesterboligen sig ud, da den blev opført i begyndelsen af 1900-tal- let, og sådan så den atter ud, da Skagen Kommu­ ne i efteråret 2006 fik overrakt nøglerne efter endt restaurering. Havnemesterboligen er tegnet af den danske over havneplads, havnebassin og havneindløb til arkitekt Ulrik Adolph Plesner og opført i 1904- Bindesbølls fredede fiskepakhuse samt havnens I de mellemliggende 100 år havde ejendommen 1905 som havnekontor med tilhørende bolig for pulserende liv. imidlertid været igennem en lang række mere havnemesteren samt to boliger for opsynsbetjente. eller mindre heldige forandringer både udven- Selve havnemesterboligen udgør ejendommens dig og indvendig. I bogen her lader vi arkitekt Bygningsanlægget profilerer sig værdigt og midterbygning, som på hver side er symmetrisk Søren Kibsgaard komme til orde og fortælle om smukt i byens havnemiljø – som et fikspunkt flankeret af en mellembygning og en tværlig- det store genopretningsarbejde, der har bragt på hjørnet af C.S. Møllersvej, Vestre Strandvej gende, gavlvendt bolig beregnet for to opsyns- havnemesterboligen tilbage til sin oprindelige og Trondsvej, hævet på en banke og med udsigt betjente. skikkelse.

  Om restaureringen af Af arkitekt m.a.a. Søren Kibsgaard havnemesterboligen

Havnemesterboligen i Skagen har været fredet Samlet set var der således behov for et væsentligt Den indvendige restaurering og på en banke, hævet over det omgivende terræn, siden 1986. Senest har den været ejet af Skagen restaureringsmæssigt løft i såvel interiører som indretning har nemlig gjort det vanskeligt at etablere en Kommune, og frem til 2003 havde kommunens eksteriører samt i udearealer, hvis der i havne- Den oprindelige inddeling af bygningens rum er sådan handicapadgang. I den forbindelse støder tekniske forvaltning kontorer i bygningen. mesterboligen og dens omgivelser skulle skabes i nogen udstrækning ført tilbage. Men i denne man på konflikten mellem på den ene side et harmonisk og sammenhængende helhedsind- Det markante bygningsanlæg har gennem årene tryk. gennemgået store forandringer i både det indre “Intentionen har været at skabe en og det ydre. Men heldigvis var ændringerne i Inden restaureringsarbejdet gik i gang, udarbej- Efter restaureringen har den ydre hovedstruktur ikke mere omfattende, dede arkitekt Frants Frandsen fra Realea A/S arkitektonisk helhedsløsning for havnemesterboligen igen end at bygningens stærke og fremtrædende således en genopretningsplan, der har været fået tag af den originale arkitektur var bibeholdt. styrende for restaureringens overordnede idé og havnemesterboligen” falstagsten. målsætning. De ændringer, der var foretaget indvendig, sammenhæng skal man have for øje, at bygnin- ønsket om at sikre optimale adgangsforhold og vedrørte stil, materialer, ruminddeling og hånd- Det har gennem hele forløbet været intentionen gen oprindeligt har bestået af tre selvstændige på den anden side ønsket om at tage et behørigt værksmæssig udførelse. For eksempel var de op- at tilvejebringe en arkitektonisk helhedsløsning boliger med eksempelvis hvert sit køkken. Og hensyn til arkitektoniske og fredningsmæssige rindelige plankegulve belagt med spartelmasse, for at sikre, at bygningerne og omgivelserne ville set i relation til den fremtidige anvendelse af hu- forhold. Løsningen har været at placere en lift i masonitplader og nålefilt. Der var nedhængte genfremstå og markere sig med arkitektonisk set ville det have været meningsløst at genskabe tilknytning til en mindre tilbygning, der er lofter overalt, nye skillevægge var tilføjet, og der værdighed i det omgivende havnemiljø. alle rum i deres oprindelige form og funktion. I opført i 1980’erne, og på den måde skabe for- var en mængde skæmmende el- og vvs-instal- stedet for tre boliger er bygningen i dag indrettet bindelse mellem hovedbygningen og den ene lationer. Genopretningen af det fredede anlæg har som ét stort kontorhus opdelt i mindre enheder. sidebygning. derfor ikke alene koncentreret sig om de byg- Det gamle undertag af På listen over de udvendige ændringer stod bl.a. ningsmæssige aspekter, men har også drejet sig De senest tilkomne lette skillevægge er derfor gipsplader er fjernet, og i en uheldig udskiftning af murværkets fuger, ud- om, gennem en arkitektonisk bearbejdning, at fjernet, der er indrettet nye toiletter, og i tageta- stedet er der lagt et nyt un­ skiftning af taget, udskiftning af vinduer og døre udforme anlæggets nære omgivelser, dvs. have, gen er der indrettet køkken og frokoststue til dertag af brædder og pap. samt opførelse af en mindre tilbygning. stisystemer, planter mv. Og samtidig har det husets brugere. Stort set alle indvendige døre og gerigter var bevaret, været vigtigt at sikre, at bygningen efter endt da Realea overtog ejen­ Og endelig var der ændringerne i bygningens restaurering opfylder nutidige krav til en funk- Når det gælder brugerne, har en af de restaure- dommen i foråret 2005. udenomsarealer, hvor der stort set intet var tionel anvendelse, herunder gode adgangs- og ringsmæssige udfordringer været at skabe tilbage af den oprindelige haveindretning. arbejdsforhold. adgang for handicappede. Bygningens placering

  Ind i hver en krog Herudover er alle døre og andet indvendigt Undersøgelserne viste flere lag af limfarve, der Tre af hovedbygningens Når det gælder lofter, vægge, gulve og træværk er træværk sat i stand af snedkere og malet med var malet direkte på den oprindelige pudsede centrale rum er malet i farver, der ligger tæt på de hver en krog blevet undersøgt. Samtlige ned- linoliemaling. overflade, hvorpå der formentlig engang i oprindelige, mens væggene hængte lofter er fjernet, hvorefter de oprindelige 1920’erne var opsat grundpapir og tapet. i de øvrige rum er holdt i lofter og stuk er genskabt og overfladebehandlet For at finde frem til hvilke farver, der oprindeligt en neutral lys farve. I dette med mosfarve. Det eksisterende tapet, glasvæv havde været brugt i havnemesterboligen, udførte På baggrund af konservatorens farveafdækning rum er også loftet bragt og grundpapir er fjernet fra samtlige vægge, konservator Kurt Nedergaard en indledende blev der udvalgt nogle karakteristiske vægfar- tilbage til det oprindelige udseende - bl.a. med en hvorefter pudset er repareret. Væggene er farvearkæologisk undersøgelse af det malede ver til tre af hovedbygningens centrale rum. Murværket på havnemesterboligen består af behandling af spritbejdse. efterfølgende påsat grundpapir og malet med træværk og af væggene. Farverne er fremstillet, så de matcher nogle af røde blødstrøgne, kulbrændte mursten i dansk silikatmaling. de konstaterede farver, bl.a. gråviolet, men er normalformat med enkelte gullige halvsten Farveundersøgelsen afslørede de skiftende farver samtidig tilpasset i en harmonisk treklang – og (kopper) iblandet. De gamle gulvplanker stod desværre ikke til at gennem tiden, og alene på gerigter blev der uden de oprindelige farvers ”tyngde”. Væggene i redde. På grund af de mange klammer og søm konstateret seks farvelag: de øvrige rum er holdt i en neutral lys farve. De oprindelige fuger var af mørtel med tilslag af viste det sig umuligt at afslibe gulvplankerne groft, gulligt bakkesand og mørke/sorte småsten. med et tilfredsstillende resultat, og der er i stedet • Begyndelsen af 1900-tallet: Grønt på grå Samtlige vægge er malet med silikatmaling på Men desværre fremstod store dele af facaderne lagt nye gulve af brede Douglasplanker, som her- undermaling grundpapir, alt træværk er malet med linoliema- omfuget med en fremmedartet, grålig, finkornet efter er behandlet med lud og sæbe. Da gulvene • Formentlig 1920’erne: Egetræsådring ling, og lofterne er malet med mosfarve. og stærk cementholdig mørtel. Endvidere var en alligevel skulle udskiftes, blev det til gengæld • Formentlig 1930’erne: Gråviolet med mørk- muligt at etablere en skjult fremføring af el- og violet staffering vvs-installationer, ligesom isolering af gulvet • Formentlig 1950’erne: Lys perlegrå på gullig- “Murværket har genvundet sin tænkte kunne udføres. grå undermaling En konservator- • Formentlig 1960’erne: Lys cremefarvet undersøgelse afslørede ikke karakter og stoflighed” færre end seks farvelag på Stort set alle indvendige døre og gerigter var • 2005: Lys grå. husets gerigter. bevaret, hvorimod alle lysningspaneler omkring vinduerne var fornyede – dog i en udformning, Også væggene blev undersøgt, inden restau- Havnemesterboligen – set udefra del af de oprindelige fuger nedslidte, ligesom en der lå langt fra bygningens originale stil. De reringen gik i gang, og efter at de første lag af Udvendig er havnemesterboligen bl.a. blevet del mursten var nedslidte og porøse. fleste døre kunne genbruges, men af hensyn til tapet og grundpapir var fjernet, blev der iværksat forsynet med nyt tag, ligesom facadens oprinde- adgangen for handicappede er et par af dørene endnu en undersøgelse af vægfarverne. lige fuger er genskabt – efter et større detektiv- Der var derfor ingen tvivl om, at de oprindelige dog udskiftet med nye bredere fyldningsdøre. arbejde og flere praktiske forsøg. fuger skulle genskabes, og ved at gennemføre en

10 11 række praktiske forsøg, bl.a. med indsamling af falstagsten opmålt, dengang taget på havneme- sikre de oprindelige detaljer ved tagfod og langs Der eksisterer en lille småsten på Skagen Nordstrand, lykkedes det at sterboligen blev udskiftet i 1980’erne, så vi i dag gavle, er brædderne på undertaget lagt ned imel- anekdote om, hvorfor det netop blev falstagsten, som fremstille en fugemørtel, som i forhold til tilslag har kendskab til dens oprindelige udformning. lem spærene. arkitekten i sin og farvetone fremstår som den oprindelige. tid valgte til havnemester­ Derved har murværket genvundet sin tænkte Spørgsmålet var imidlertid, om denne originale Samtidig er 20 nyere, uoriginale tagvinduer ble- boligen. karakter og stoflighed. tagsten stadig kunne skaffes. Men da mar- vet fjernet, så huset i dag kun har to oprindelige kedet blev undersøgt, viste det sig, at tagsten støbejernstagvinduer. På en af sine mange togrejser i forbindelse med arbejde Af ældre optegnelser og fotografier fremgik det - der er stort set identisk med den oprindelige i Skagen faldt han i snak Havnemesterboligens endvidere, at bygningen oprindeligt var opført falstagsten – stadig i dag produceres på et tysk Med undtagelse af den oprindelige hoveddør med en teglværksejer fra facade træder tydeligt frem med en speciel tagbelægning af falstagsten. teglværk. Så selv om tagstenen ikke er særlig mod havnen samt et par vinduer var alle vinduer Roskilde-egnen, som netop med de røde, hårdtbrændte Disse sten blev dog i slutningen af 1980’erne skagen’sk, er den dog med til at tegne bygningen og døre blevet fornyet omkring 1990. Disse var forhandlede den pågældende mursten suppleret med udskiftet med almindelige røde vingetegl, lagt på og dens historie. Det blev derfor besluttet at give desværre udført i en så ringe kvalitet, at de fleste tagsten. Ulrik Plesner blev halvsten (kopper) af åbenbart så begejstret for næsten overbrændte, gule et undertag af gipsplader og nye lægter. bygningen den oprindelige tagbelægning igen, så af dem var kraftigt angrebet af råd. Derfor er teglværksejeren eller for mursten taget nu atter fremstår med sin markante profil. der – med undtagelse af nogle få tilbageværende, tagstenen, at den skulle Den originale falstagsten har kun været produ- oprindelige vinduer – tilført nye vinduer og bruges til nye hav­ ceret i Danmark i en kort årrække omkring år Undertaget af gipsplader blev fjernet, og der udvendige døre i de originale profiler i karmtræ nemesterbolig, og sådan blev 1900, men kan stadig ses på flere ældre ejen- blev lagt nyt undertag af brædder og pap. For at og rammer. Vinduerne er udført med koblede det. Det fortæller historien i hvert fald. domme i Skagen. Heldigvis blev den oprindelige minimere højden på det nye undertag og for at rammer som enkelt glas og med indvendig på hver side af hovedindgangen. Der er udført påkobling af hærdet glas (optoglas). nye belægninger af granitsten og stier med grus, ligesom der er plantet marehalm, sådan som der Hvide stakitter og marehalm også var, da havnemesterboligen blev opført for For at sikre en arkitektonisk helhedsløsning for 100 år siden. havnemesterboligen og dens nære omgivelser Udsigten fra havnemester­ blev også de udvendige arealer bragt tilbage til et Også i den del af haven, der vender mod byen, boligens karnaptårn. Herfra udseende tæt på det oprindelige. er der - ud over parkeringspladser - skabt et nyt har de skiftende havnemestre og helt enkelt haveanlæg. Stier, belægninger, gennem tiden kunnet holde øje med livet på havnen. Mod havnen har landskabsarkitekt Luc Ghy- bede og planter harmonerer nu med bygningens Den sidste havnemester sels i store træk genskabt det oprindelige anlæg arkitektur - og udgør tilmed en smuk ankomst forlod ejendommen i 1982. med hvide stakitter, der er placeret symmetrisk for de brugere, der fremover lægger vejen forbi.

12 13 Havnemesterboligen – i Plesners streg

1. 2. 3. 4. 5. 6.

1. Havnemesterboligen er 4. De originale kviste er som helhed opført i én genskabt. etage på muret funda­ ment; mod havnesiden 5. Facadens karakterfulde dog på en sokkel af virkning er resultatet utilhugne granitsten. af et unikt sammensat materialevalg med røde, 2. Havnemesterboligen er hårdtbrændte mursten igen forsynet med det opmuret med gullig oprindelige tag af røde, mørtel af bakkesand og flade falstagsten. tilslag af sort strand­ grus. 3. Den originale hoved­ dør med fine mønster­ 6. Kun et par enkelte sprossede vinduer er originale vinduer var bevaret. bevaret fra havnemester­ boligens opførelse i 1905. De nye vinduer er genskabt i original stil.

14 15 Af arkitekt m.a.a. Christen Justesen, Plesner – manden bag Arkitektfirmaet Christen Justsen A/S, Skagen den jyske arkitektur

Arkitekten bag havnemesterboligen i Skagen afgangseksamen fra Kunstakademiets Arkitekt- I hans første arbejdsopgaver var Plesner tydeligt på gavlene. Stilen er præget af hans hjemegns var Ulrik Plesner; en betydende dansk arkitekt skole. Han udtalte senere, at han havde brugt al under indflydelse af en jysk stemning. Men da byggetradition, der kan spores sydpå over Søn- med rødder i det vestjyske. Ulrik Plesner er født sin tid efter akademiet på at glemme det, man han omkring 1904 fik nye arbejder i Jylland, var derjylland helt til Holland, men som adskiller sig i 1861 i Vedersø præstegård, og det barske vest- lærte ham dér. han nået et langt skridt videre: Han havde taget stærkt fra traditionen i Skagen, hvor teglstenen jyske landskab og Vestjyllands byggeskik kom da dén byggeskik, som han kendte så godt, op til altid har været en mangelvare. også til at præge hans virke i det meste af hans Ulrik Plesner kom til Skagen i 1891, 30 år udvikling, og han indføjede mange detaljer, som liv som arkitekt. gammel, som konduktør ved Fyrvæsnet, hvor slet ikke havde fortilfælde i den jyske byggeskik. Plesner havde en stor styrke i sin sans for Før restaurering af havne­ han skulle tilse opførelsen af Højen Fyr. Ved detaljer og materialer. Stenene er alle steder de mesterboligens fuger… Men selv om inspirationen fra den jyske byg- et tilfælde havde hotelejer Degn Brøndum Efter tilbygningerne til Brøndums Hotel fik han smukke og vejrbestandige håndstrøgne sten med geskik var fremtrædende i meget af Plesners ar- netop på dette tidspunkt brug for en arkitekt til i 1905 til opgave at tegne det nye havnekontor den dybe røde farve, muret i krydsforbandt med Arkitekten bag havne­ mesterboligen var Ulrik bejde, kan han dog ikke placeres og karakterise- udvidelse af sit hotel, og Plesner fik overdraget på Skagen Havn, og i de følgende 27 år tegnede skrabefuge i gullig mørtel, der er fremkommet Plesner, en markant dansk res ved alene at tale om en jysk påvirkning. Han opgaven - sikkert på vennen P.S. Krøyers foran- arkitekt med rødder i det lod sig inspirere af mange strømninger, og i hans ledning. Dette blev samtidig starten på Plesners vestjyske. københavnske arkitektur gør andre påvirkninger indtræden i kredsen af skagenskunstnere og “Plesner havde en stor styrke i sin end den jyske sig gældende – først og fremmest indgangen til hans virke i Skagen, som varede ses en engelsk indflydelse. til hans død på selv samme hotel i november …og efter restaurering, sans for detaljer og materialer” hvor den oprindelige fuge 1933. er genskabt – med gullig Ulrik Plesner var dog først og fremmest ”sin mørtel af bakkesand og egen”. Arkitekt Ivar Bentzen (1876-1943) skrev Plesners første projekt i Skagen - tilbygningen han en lang række bygninger i byen og oplandet. ved blandingen med bakkegrus. Vinduerne er tilslag af sort strandgrus. i 1931, da Plesner blev udnævnt til æresmedlem til Brøndums Hotel - var en smuk og enkel Holst Skibshandel, Teknisk Skole, Havneplad- småsprossede og malet hvide eller perlegrå, og af Akademisk Arkitektforening: ”Plesners første to etager høj rødstensbygning, som ikke desto sen 12, posthuset, , stationen, den dørene har fine mønstersprossede overvinduer. Huse påvirkede Samtiden så stærkt, at de kun i mindre dengang må have virket temmelig frem- kongelige feriebolig ”Klitgården”, den svenske meget kort tid var et Særsyn herhjemme. Men med i Skagen mellem de lave kalkede længer i kirke og Skagen Museum hører til blandt de Engelsk inspiration hvert enkelt af Plesners egne Huse er, når man byen. En del af hotellets ældre bygninger var dog mest kendte. Og alle er de i samme stil som de Men trods det omfattende engagement i byen ser efter, særpræget af sin Beliggenhed”. allerede på det tidspunkt opført i en rødblakket huse, han i denne periode byggede i Ringkøbing var det alligevel som om, Skagen endnu ikke mursten, hvilket angiveligt har forstærket Ples­ – bl.a. borgmesterboligen. var gået Plesner rigtigt i blodet. Ingen steder er Plesners møde med Skagen ners trang til at benytte den vestjyske tradition benyttet nogen af Skagens karakteristiske træk Enkelte steder på havneme­ Plesner var først i murerlære, siden gik han med rødsten-arkitekturen. I 1897 udførte han Det er store bygninger i røde sten med halvval- som de øst-vest-vendte kalkede længer med sterboligen var den originale på Teknisk Selskabs Skole, og i 1893 fik han endnu en tilbygning til hotellet. mede tegltage og gesimser, der går om hjørnet udskud, de lige gavle eller de små halvvalme, fuge heldigvis bevaret.

16 17 kantforskallinger osv. Kun Brøndums tredje Vedersø ved Ringkøbing; en egn, der har meget Ollendorff fra havde i april 1904 værker og stakitter, så hvert hus fik sin have. tilbygning og Holsts Skibshandel havde fået til fælles med Skagen, og Nordjyllands barske udarbejdet et projekt med tre ret uinteressante Havneadministrationsbygningen blev således hvidtede tandsnitsgesimser. egne var for Plesner det rette element. I hans huse til havnens administration: Et materielhus et prægtigt anlæg - vendt mod havet og efter senere år, hvor tungsindet tog til, opholdt han sig mod vest på den nuværende parkeringsplads til skagen’sk tradition flot placeret på en græsklædt En del af inspirationen til sine bygninger hen- da også oftere og oftere i Skagen. rådhuset, en længe med bolig for to havnebe- forhøjning, en knæbak! tede Plesner da også fra udlandet. Sideløbende tjente på det sted, hvor C.S. Møllersvej går i dag, med sine arbejder i Danmark var han på flere Det fortælles, at han afskyede administrationen og havnemesterboligen på omtrent samme plads Det var et bygningsanlæg med stærk vestjysk længerevarende studierejser i Italien og Græken- ved store opgaver, og her må mange af de mere og med samme omrids som den miderste del af inspiration, hentet bl.a. fra ”Kampmanns gård” land, men intet af det, han så der, vandt genklang overskuelige opgaver i Skagen have været en havnebygningen i dag. i Varde (1781). Og lægger man vejen forbi i ham. Først under en rejse til England var der lise for ham. Hans medarbejder fra 1904-1908, domhuset i Ringkøbing, som Plesner byggede En tilbygning til Brøndums noget, der kunne begejstre ham. Noget, som var i arkitekt Carl Schiøtz, skrev bl.a. om ham: ” Ovre Plesner fik sendt et tryk af disse tegninger og samtidig med havnebygningen i Skagen, kan Hotel var en af Plesners tråd med de tanker, han allerede selv havde gjort på Vestkysten og på Skagen livede han op, der gik i gang med omprojekteringen af forslaget. På man se, at de to bygninger er næsten identiske i allerførste opgaver i Skagen. sig, og i flere af Plesners arbejder ser man den aandede han friest”. en plantegning til havneprojektet kan man se, deres ydre stil og detaljeringsgrad. engelske inspiration. at Plesner med blyant har prøvet sig frem med Havnemesterboligen placeringen af bygningerne for at give det bedst På havnearealet og molen syd for havnebygnin- Men selv om Skagen ikke afspejlede sig så – i Plesners streg mulige udsyn over havnen og havet. Overlegent gen opførtes få år efter fiskepakhusene, der var markant i hans byggestil, var livet i det nord- I Skagen var man i 1903 begyndt at arbejde omkomponerede Plesner således Ollendorffs tegnet af Plesners gode ven, arkitekt Thorvald jyske godt for hans trivsel. Plesner var jo født i med planer for en ny havn. Havneingeniør J. plan. Bindesbøll.

Når de sejlende ankom til Han beholdt som nævnt omridset af havne- havnen i Skagen, tronede Havnemesterboligen – i Plesners streg mesterboligen – en villa med vaskehusfløj mod havnemesterboligen vær­ nord og karnap mod syd – men delte med et digt og smukt, højt hævet kunstgreb opsynsbetjentenes længe i to og lagde på en banke og med udsigt over hele havneområdet. én på hver side af havnemesterens hus. Havne- mesteren fik et karnaptårn med havnekontor i stuen, opholdsstue på første sal og udsigtsbalkon på taget. Materielhuset blev drejet øst-vest og lagt nord-øst i anlægget. Til slut blev der anlagt en have mod nord og vest, opdelt med planke-

Til venstre ses havneingeniør J. Ollendorffs første tegning til havnemesterboligen i Skagen og til højre Plesners bearbejdning af samme tegning. 18 19 Samarbejdet med En mand med en ganske anden og mere robust Mennesket Ulrik Plesner gerier. Ud over de huse, han selv tegnede, kom Thorvald Bindesbøll personlighed stod ham dog nær: Thorvald Plesner var en stor og statelig mand; en af dem Plesner derved også indirekte til at præge den I årene op til første verdenskrig strømmede Bindesbøll var hans højtbeundrede ven. Forhol- man lagde til. Hans ansigt var fast og klart i øvrige bebyggelse i byen i en sådan grad, at opgaver af mange arter til Plesner fra by og land. det er ikke svært at forstå. Plesners store fortrin trækkene, hans morsomt sammenknebne havblå Skagen den dag i dag er præget af Plesner mere Men succesen var ikke ubetinget af det gode. som bygningskunstner var hans evne til at give øjne havde et fjernt iagttagende blik. Han end nogen anden arkitekt. Hans arbejdsevne var ujævn, og blev det mere og sine husformer fylde og hans fornemmelse bevægede sig sindigt og lidt tungt, vakte i det mere med årene. Han kunne fordybe sig i sine for materialet. Lignende egenskaber var der i hele taget let tanken om en isbjørn. Kinderne var Som censor var det hans opgave at sikre helhe- opgaver og arbejde længe og indgående med Bindesbølls sjældne begavelse, og med sin stærke røde og håret tidligt hvidt. den og den arkitektoniske sammenhæng i byen. dem. Men han kunne også fortabe sig i dem el- personlighed har Bindesbøll utvivlsomt haft stor Derfor lænede han sig efterhånden også i sine Arkitekt Thorvald Bin­ ler i noget helt andet og tøve med dem så længe, indflydelse på sin femten år yngre ven. Hans væsen svarede til det ydre, svært at forstyr- egne byggerier kraftigt op ad den særlige Ska- Ulrik Plesner var en stor desbøll var Ulrik Plesners at det var ved at blive for sent, eller ligefrem blev re og noget fraværende, upåvirket af hvem han gensbyggeskik med kalkede, helst gule facader og statelig mand; en af højt beundrede ven og gode det. Arbejdsmæssigt supplerede de hinanden på stod overfor. Stemmen havde en ejendommelig og hvide detaljer. Men derved afskar han sig dem man lagde mærke til, samarbejdspartner. fornem vis. Et resultat af deres samarbejde er klang, let vestjysk, og han talte på en besynder- samtidig fra at bruge det, han så udpræget havde og i Skagen blev Plesner ubestridt byens arkitekt. Hans psykiske særegenhed gjorde det heller ikke ombygningen i 1910 af Skagen Kirke, oprinde- ligt umoduleret måde, uden at bevæge læberne. sin styrke i: Den stærke murstensvirkning. lettere. Han vedblev at lide af depressionsanfald, ligt tegnet af C.F. Hansen. Ordene faldt ikke over hinanden, de begyndte og mens de stod på, gik han i hi. Det blev næppe og endte jævnligt med en knurretone. Når Plesners arbejder fra efterkrigsårene ikke bedre af hans nære tilknytning til Skagenskunst- står så stærkt i billedet, hænger det imidlertid nerne; blandt dem skal depression efter sigende Som regel virkede han nærmest mut, til tider også sammen med den generelle udvikling i have hørt sig til. studs og lejlighedsvis urimelig. Han forblev begyndelsen af 1900-tallet. ungkarl, og det satte sit tydelige præg på hans I hans natur lå det heller ikke at drive stor arki­ i forvejen sære væsen, der fra hans unge dage Tiden var blevet en anden, og meget af den tektvirksomhed med alle de trivialiteter, der fjer- vakte undren og morskab og affødte anekdoter i arkitektur, han selv havde været med til at føre ner manden selv fra gerningen. Nogen nem chef stort tal. Men alt i alt var han en mand, de fleste frem, var nu blevet hver mands eje. Nye strøm- var han for øvrigt heller ikke. I erkendelse af holdt af og gerne var sammen med, og når det ninger inden for bygningskunst og arkitektur sine manglende evner til at drive en virksomhed hændte, at han kastede hæmningerne overbord, satte ind med fuld kraft, men Plesner havde ikke allierede han sig derfor med arkitekter, som han var han uimodståelig og uforglemmelig. den samme smidighed som adskillige andre til at havde tiltro til kunne klare det praktiske arbejde. optage og omsætte de nye strømninger og glide Deres kvalifikationer i øvrigt var han ikke altid I Skagen blev Plesner byens arkitekt. Byrådet med over i næste fase - den genvakte klassicisme. kritisk nok overfor. Plesner (til venstre) og hans medarbejder, Kristian Jensen. brugte ham som æstetisk censor ved alle nybyg-

20 21 Kortet viser Plesners w registrerede byggerier i Plesners byggerier i Skagen Omvæltningen i arkitekturopfattelsen slog på og vel kunne han være ”folkelig” i ydre forstand, Skagen. Bygningerne er en måde grunden væk under ham, og på dette men mest var han det deri, at han fandt frem til navngivet efter, hvem og - , tidspunkt i hans karriere, hvor man ellers kunne noget, der havde dybe rødder i dansk sind. hvad de blev bygget til. BVg`kZ_ + . vente store ting af en mand af hans støbning, * I dag anvendes de fleste (% &) &% && blev han overhalet indenom af det bratte omslag Han havde mere end de fleste noget at give af, & ) bygninger til andre formål, ( &' '. HXi#AVjgZci^^KZ_' &- &( i bygningskunsten. og han havde evnen til at give. Desuden havde bl.a. butikker og boliger. &, &. 8]g#MÉhKZ_ han en udpræget begavelse på to afgørende felter &+ £higZHigVcYkZ_ '- &* Med alderen blev også livet sværere for ham. i bygningskunsten: Formens og stoffets. Han '% ', 9gVX]bVcchkZ_ Helbredet svigtede, bekymringer for helbredet havde et ejendommeligt klarsyn, en forbilledlig '+

')

'( '& '* “Plesner viste vejen til nye inspirations­

'' KZhigZHigVcYkZ_ kilder for dansk arkitektur”

1. Skagen Station 16. Købmand Holsts Gård 2. Borgmesterbolig 17. Skagen Bank plagede ham, og hans kreds tyndede ud. Han sans for opgavens indhold og opgavens mulighe- 3. Telegrafstation 18. Posthus døde 72 år gammel den 22. november 1933 hos der og en evne til at omsætte det i et hus. 4. Fotograf Knudstrups butik og bolig 19. Grev Knuths sommervilla Brøndum. 5. Butik og bolig for Fru Baumann 20. Skuespillerinde Christel Holcks sommerhus Frem for nogen anden viste han vejen til nye 6. Teknisk Skole 21. Apoteker Klæbels sommerbolig Med dybe rødder i dansk sind inspirationskilder for dansk arkitektur, nemlig 7. Atelier for Anna og 22. ”Klitgården” – kongelig sommerbolig 8. Saxilds Gård 23. Bolig for Marie og P.S. Krøyer Blandt sin tids arkitekter står Ulrik Plesner helt vestpå, i stedet for det evindelige sydpå. 9. Brøndums Hotel 24. Skagen Sygehus i forgrunden og på en plads for sig. Det har ofte 10. ”Ørnebo”, Elna Jørgen-Jensens sommerhus 25. ”Den svenska Sjømandskyrkan” været sagt om dem, at de ikke dannede skole. Plesner arbejdede i næsten fyrre år som Skagens 11.  Bolig til professor 26. Havnemesterboligen Men Plesner nåede nærmere til det end nogen førende arkitekt, og han prægede byen med sin 12. Admiralsgården, Brøndums Strandhotel 27. Kantor Hansen-Larsens bolig af de andre. I hans arkitektur var der i al dens personlige stil, der byggede på den hjemlige tra- 13. Bolig for fiskeeksportør Werner Larsson 28. Skagen Kirke 14. Skagen Museum 29. Kirkegårdskapel ujævnhed en egen enkel styrke, der virkede vidt dition, stofligheden i de gammelkendte materia- 15. Bolig for Fru Dora Holst 30. Ulrik Plesners grav ud og dybt ned. ”Han var en folkelig mand”, sag- ler, det smukke håndværk og helhedsvirkningens de hans første bygherre mange år efter hans død, betydning.

22 23 Havnemiljøet Af bibliotekar Hans Nielsen, Skagen gennem tiden

Skagen Havn, 1960’erne. omkostningerne ved etableringen i det stadig Byggemateriale til konstruk- sandflugthærgede område, endte det med, at tion af Skagen mole i 1904 man i stedet udvidede Frederikshavn Havn. En ny kommission arbejdede det meste af Molekonstruktionen var nøje beskrevet i 1880’erne og barslede bl.a. med et forslag til en udbudsmaterialet, hvor man byggede på dobbelthavn ved Skagen, projekteret af over- erfaringerne fra de nylige havnebyggerier toldinspektør Holm. Han forestillede sig havnen på Læsø og Anholt. Man regnede forlods som et stort bassin i terrænet mellem Det Hvide med, at der skulle bruges: Fyr og Det Grå Fyr og forbundet til såvel Kat- tegat som Skagerrak af kanaler. 7.130 kubikfod egetræ 34.950 kubikfod pommersk fyrretræ I mellemtiden øgede fiskerne fra Skagen presset 24.830 kubikfod sydsvensk fyrretræ ”Det var en stor lettelse for Indbyggerne, om Strækning skulle nedsenkes enten Steen-Kister på indenrigsministeren, hvilket førte frem til et 98.540 kubikfod gran- eller fyrretræ her blev indrettet en nogenledes sikker Havn; eller gamle ubrugbare Skibe, ladede med stor nyt havneprojekt, udarbejdet af ingeniør Berg. 90.000 pund bolte og beslag thi de har for deres Skuder i Seilings-Tiden, fra Steen, hvorved de kunne giøres sikre for østlige, Senere fantaserede man også om en øhavn ved 60.000 stykker spiger først om Foraaret til hen ved Jule-Tider, saa ofte sydlige og vestlige Vinde, hvilke allene foraarsa- Skagen og flere andre vidtløftige konstruktioner, 185.000 pund pladebeslag de ligge ved deres Hiem, ingen anden Frelse, ger dem meest Fare og Uleylighed, thi for nord- men det blev Bergs projekt fra 1888, der i prin- 2 millioner søm end at de for det aabne Hav ved sydlige Strand lig Storm og Søe har de Beskyttelse af Landet.” cippet kom til at ligge til grund for vedtagelsen i 15.700 kubikfavne sten i Storm og uroligt Veyr, maa ride deres Ankere Rigsdagen den 23. april 1903. 7.200 kubikfavne ral og Anker-Tou, da der imidlertid altid maa Således skrev arkivtegner Søren Abildgaard al- holdes en Mand om Bord, for at holde Vagt, og lerede i 1761 om gavnligheden af en havn ved Licitationen over havneanlægget at flittig belegge Anker-Tovene, at de ikke skal Skagen, men det skulle blive en sej fødsel, før Licitationen over havneanlægget blev holdt den Syv bud indkom, men det blev ingeniørfirmaet overgnaves, og Fartøjerne derudover forulykkes havneanlægget endelig kunne indvies i novem- 26. januar 1904. Det arbejde, der blev udbudt, A.P. Gunnarson og Søn, der sammen med fir- ved deres eget Hiem, hvilket dog undertiden har ber 1907. I generationer diskuterede politikere, bestod i anlæggelsen af to molearme - en vestlig maet Elzelingen vandt licitationen. tildraget sig. Efter de Seylendes og Kyndiges vandbygningseksperter og fiskere, hvor der skulle og en østlig - samt en midtermole, der ville dele Beretning skal her kunne indrettes en nogenle- sættes ind med nye havnebyggerier i Jylland. En havnen i en inderhavn og en forhavn. Endvidere des beqvem Havn ude ved de Sand-Grunde eller kommissionsbetænkning fra 1878 pegede på skulle der laves en pier til losning og lastning af Rev, som ligge ved den Ost-Sydostlige Kant af Skagen som stedet, hvor en nødhavn skulle an- fisk og andet gods, forsynet med et antal slæbe- Skagens Odde eller , hvor der i en vis lægges, men da man havde svært ved at overskue steder, hvor hyttefadene kunne trækkes op.

24 25 Havneanlægget bygges Næppe var molearmene begyndt at skyde fra reportagefilm, der allerede aftenen efter blev Anlæggelsen af havnen forøgede antallet af Arbejdet med havnebyggeriet gik så småt i gang kysten, før de første både lagde sig i læ, og i fremvist i Frederikshavn. fiskedage, og samtidig steg fiskepriserne bety- i februar 1904. Gunnarson & Elzelingen var sommeren 1907 blev havnen i flere måneder be- deligt til gavn for de ca. 650 fiskere, der i 1907 på dette tidspunkt i gang med at bygge Hor- nyttet af 150 svenske fiskerbåde med en samlet Havnen blev byens krumtap. I bymidten ret kunne registreres i Skagen og Højen. Også sens-Odder-banen, og herfra kom dampskibet besætning på ca. 1000 mand. Havnen var således ud fra den centrale del af havnen skød de handelen med fisk blev bedre organiseret, og “Johanne” sejlende med lokomotiv, tipvogne og allerede i god brug, da kanonbåden “Krieger” bygninger op, som enten havde direkte for- en snes firmaer, som udelukkende beskæftigede Ingeniørfirmaet Gunnar­ jernbanesveller. på kong Frederik d. 8.s signal kunne sprænge bindelse med hav og havn eller var en følge af sig med opkøb, pakning og forsendelse af fersk son & Søn ledede arbejdet båndet mellem molehovederne, hvorved havnen den købstadsmæssige opblomstring. Allerede i fisk, dukkede op. Flere af fiskehandlerne blev med at bygge Skagens første havn i 1904. Gunnarson senior, der kom til Danmark fra Sve- officielt blev åbnet i november 1907. 1413 fik Skagen købstadsrettigheder, men først centrale personer i den udvikling, der førte rige som stenhugger i 1866 og skabte en driftig da jernbanen og havnen kom på plads, fik byen Skagen fra det idylliske fiskerleje til et dyna- entreprenørvirksomhed, disponerede arbejdet og Byen var spækket med flag, og også de navn- købstadskarakter. misk centrum for dansk fiskeri og fiskeindustri. sørgede for, at de nødvendige materialer var til kundige skagenskunstnere bidrog til festlighe-

Kong Frederik den d. 8 og kronprinsen deltog i fest­ ”Også de navnkundige skagens­ lighederne ved indvielsen af Skagen Havn i 1907.

Bygningen af de første mo­ kunstnere bidrog til festlighederne” learme ved Skagen Havn.

stede på byggepladsen, mens Gunnarson junior derne. Således havde Michael Ancher stået for tog sig af den daglige drift. Der blev naturligvis udsmykningen af spisesalen på Skagens Hotel, rekrutteret lokale arbejdere, ligesom det om- hvor senere kongemiddagen - bestående af ægte fattende og komplicerede anlægsarbejde tiltrak skildpadderagout, kogt rødspætte og fasan - raske svende fra hele . Byens pensio­ skulle indtages. Og på havnen havde marinema- natsværter gned sig tilfredse i hænderne, og helt leren Carl Locher rejst en imponerende æresport nye etablissementer for indlogering af havnear- dekoreret med sildegarn og dobbere. Blandt Ved havneindvielsen i 1907 blev der rejst en impone­ bejdere så dagens lys. Hotelejer Olesen på hoved- de mange tilrejsende på dagen var også et stort rende æresport dekoreret med gaden opførte et udkigstårn på den store klit bag antal fotografer, og kgl. hoffotograf Peter Elfelt sildegarn og dobbere. hotellet, så folk derfra kunne følge havnebyggeriet. fremstillede en af Danmarks ældste udendørs

26 27 De første fiskepakhuse på Havnemesterbolig og pakhuse I 1907 var der i Skagen Skagen Havn var klar og Højen registreret ca. til brug i 1908, hvor de Staten traf hurtigt beslutning om, at der skulle 650 fiskere og en lang blev udlejet til Skagens opføres en havnemesterbolig samt en række række fiskehandlere – her fiskehandlere. pakhuse, som kunne udlejes til Skagens fiske- samlet på Sømandshjemmet. Mange af dem blev centrale handlere. Ingeniør og vandbygningstekniker personer i den udvikling, Johan Frederik Ernst Ollendorff var blevet ansat der førte Skagen fra det ved Vandbygningsvæsenet i 1872, og vedlige- idylliske fiskerleje til et dy­ holdelsen af Skagen Havn kom til at høre under namisk centrum for dansk ham. Det var således Ollendorff, der udarbej- fiskeri og fiskeindustri. dede de første tegningsforslag til både pakhuse De oprindelige huse var hver især delt i fire og havnemesterbolig. afdelinger. I hver afdeling Ulrik Plesner tegnede videre på Ollendorffs skit- fandtes et stort isrum - der Skitserne til pakhusene blev bearbejdet af ser til en havnemesterbolig. Tømrermester N.C. var isoleret med en lyng­ arkitekten Thorvald Bindesbøll, og de første fire Nielsen fik den samlede entreprise ved byggeriet pakning mellem murene - pakhuse på havnen var klar til brug i maj 1908, af havnemesterbygningen, og han blev bistået af et pakrum, et kontor og et opbevaringsrum til nemlig de fire, der ligger på Fiskehuskajen. de fremmeste af Skagens håndværkere: Murerne fiskekasser. Eskildsen og Thellefsen, blikkenslager Hall, På initiativ af tre nye fiskeeksportfirmaer blev malermester Sjøbech, smedemestrene Henning der opført yderligere pakhuse i 1916 på Rød- og Andreas Jensen samt glarmester Berg. spættevej, og samtidig opførte Skagensbanen Da isværket blev opført i Skagen i 1917, var der ikke efter tegninger af Ulrik Plesner et pakhus paral- længere behov for at opbevare lelt med et af de gamle pakhuse. store ismængder i de gamle pakhuse, og isrummene blev Østligt i havnen tegnede Plesner også den omdannet til pakrum. I dag karakteristiske lagerbygning for Det Danske Pe- fungerer de gamle fiske­ pakhuse som sommersted troleums Aktieselskab. Bygningen blev desværre for udskænkning af mad og nedrevet efter havneudvidelsen i slutningen af Plan over Skagen Havn drikke. 30’erne, hvor oliedepoterne blev flyttet ud på anno 1907. Nederst ses de tværmolen syd for det nye bassin. to molearme.

28 29 Grundstensnedlæggelse: Ved Drachmanns Drachmann inviterede til fest egen fest i Vesterby i anledning af grund­ Bygningen af havnen startede sommeren 1904, stensnedlæggelsen og den 30. juli kunne trafikminister Christopher indbyder Alle som Gæster til havnen, blev der sunget, spillet, Hage nedlægge grundstenen. Overalt i byen gik (Mænd, Kvinder og Børn) til danset og drukket til flagene til tops, og på pladsen foran banegården Folkefest i Anledning af midnat. var en båd smykket med flag og grønt. Ud over Grundstensnedlæggelsen ved Havnen. trafikministeren kastede også marineminister Taler, Sange, Musik og Dans Jøhnke og indenrigsminister Enevold Sørensen Fyrværkeri, Øl, Punsch, Kage samt vandbygningsdirektør Otterstrøm glans I Aften Kl. 8 paa Marken over begivenheden. Hage oplæste grundstens- vesten for Skagens store digter, Hol­ dokumentet og nedlagde den første grundsten. ger Drachmann, inviterede Efter ham fulgte Skagens borgmester Otto Georg byens befolkning til fest, Schwartz og kaptajn P. K. Nielsen, der var opsyns- da grundstenen til Skagen mand ved redningsstationerne i Skagen og Højen. Havn blev nedlagt i 1904.

Der blev råbt hurra for havnen, for kongen og for trafikministeren, og det medbragte orkester Ministrene og byens spidser festede på Bade- Havnemestre og havnebetjente akkompagnerede folkemængden, som stemte hotellet. Drachmann læste sit hyldestdigt for I 1905 stod havnemesterbygningen færdig, og i med fædrelandssange. Det hele foregik i bagen- havnen, hvorefter han hastede tilbage til sin den første havnemester kunne flytte ind. Det de sol og med havet liggende spejlblankt. Efter egen fest i Vesterby. Hér blev der sunget, spillet, var havnemester Ole Johan Christian Olsen, der højtideligheden var der middag for indbudte danset og drukket til midnat - og også mini- blev født på Fænø i 1855. Han stak til søs som gæster på badehotellet på Grenen. Til festen strene Hage og Jøhnke deltog på et tidspunkt i 16-årig med skonnerten “Fylla” af Assens og tog var også Skagens store marinemaler og digter, løjerne. få år senere styrmandseksamen, hvilket førte ham Holger Drachmann, inviteret. Imidlertid mente ind i Krydstoldvæsenet. Han reddede i december digteren, at der også skulle festes for byens be- Til festen havde Drachmann skrevet en tale, 1899 under en snestorm i Kattegat to fiskere fra folkning, for det var dog for dem, man byggede som imidlertid aldrig blev holdt. Men trykt blev druknedøden. I 1902 blev han havnemester på havnen. Derfor lod han om morgenen den 30. den - både i Politiken og i Grenen, den lokale Anholt, hvorefter fulgte jobbet som havnemester juli plakater med følgende tekst sætte op i byen: ugeavis. i Skagen pr. 1. november 1907.

30 31 Havnemestre i Skagen Fra 1923 og indtil 1931 var havnemester nelods, og som formand for Skagen Marine- P. Hyldal på posten, hvorefter Kolster flyttede forening - provinsens største - var han i stadig 1907-1914 Ole Johan Christian Olsen ind i havnemesterboligen. Havnemester Mathias forbindelse med maritime kredse landet over. 1914-1917 Rasmus Voigt Johan Kolster var Fanødreng, født i Nordby 1917-1922 Vilhelm Peter Andreas Larsen i 1875. Hans første hyre var i 1890 med S/S Aage Petersen blev afløst af Carsten Husted 1923-1931 P. Hyldal ”Ekspres”. I 1907 blev han ansat ved Vandbyg- Schjørring, der også stammede fra Fanø. Han 1931-1943 Mathias Johan Kolster ningsvæsenet, hvor han fra 1915 var skibsfører tog styrmands-, skibsfører- og radiotelegra- 1943-1965 Aage Petersen på bugserbåden ”Prøven”. Fra 1931 til 1943 var fisteksamen i 1934, hvorefter han sejlede for 1965-1970 Carsten Husted Schjørring han havnemester i Skagen. rederiet A.P. Møller til han i 1943 blev havneas- 1970-1977 Aage Fischer sistent i Frederikshavn. I 1959 blev han udnævnt 1977-1992 Bruno Thaibert (fraflyttede 1982) Havnemester Aage Petersen – i folkemunde til havnemester i Hirtshals, hvorfra han i 1965 kaldet Rocambole - overtog i 1943 posten som kom til Skagen. Han vendte tilbage til Frede- havnemester. Han var født i 1896 og stak 14 år rikshavn i 1970, denne gang som havnemester. Han ankom direkte fra Anholt med damperen Herefter overtog havnemester Rasmus Voigt, gammel til søs med den norske bark ”Formica” De næste seks år hed havnemesteren i Skagen “Mjølner”, som også var lastet med den nye som residerede i havnemesterboligen, til han i og pløjede verdenshavene, før han endte som Aage Fischer, hvorefter den sidste havnemester havnemesters ejendele. Det blev Olsens lod at 1917 modtog det obligatoriske guldur med in- officer på skoleskibet Georg Stage. I 1923 blev med bolig i havnemesterboligen, Bruno Thaibert, sætte skik på skagensfiskernes unoder. Hidtil skription og blev afløst af havnemester Vilhelm han styrmand i Vandbygningsvæsenet, hvor han overtog roret. havde fiskerne kunnet gebærde sig, som de ville, Peter Andreas Larsen (1873-1947). Larsen var sejlede med ”Sandsugeren” og i øvrigt var med til men da havneanlægget stod færdig, var det født i København og havde i 13-14 år arbejdet at grave sejlrenden ved Skagen. Bruno Thaibert startede sin karriere på skole- også blevet tid for vedtægter og regulativer for i Vandbygningsvæsenets tjeneste. I over en halv skibet Georg Stage og var dernæst forhyret på Skagen Havn anno 1950. færdsel, losning og opankring i den fra starten snes år var han styrmand på forskellige uddyb- Tyve år senere blev han udnævnt til havnemester meget populære havn. Havnemester Olsen ningsfartøjer, og de sidste par år før udnævnelsen i Skagen, hvor han fungerede frem til 1965 i en klarede opgaven og gjorde sig også gældende i til havnemester i Skagen var han kaptajn på periode, hvor havnen var inde i en rivende udvik- mange andre sammenhænge, bl.a. som medlem “Sandsugeren”. I 1922 blev han havnemester i ling. Man gennemførte den store udvidelse mod af Skagen Byråd. Frederikshavn, og i 1931 rykkede han endnu vest, og alligevel var der konstant problemer med længere sydpå, idet han overtog en tilsvarende at skaffe plads til færger, olietankere, skoleskibe, I 1914 blev han udnævnt til havnemester i stilling i Esbjerg. marinefartøjer, fremmede trawlere og den store Frederikshavn, hvor han bestred stillingen til hjemmeflåde. Ved siden af havnemestertjansen pensioneringen i 1922. var Rocambole hyppigt i funktion som hav-

32 33 skonnerten “Anna Thora” af , der sejlede Svenskerne og sildefiskeriet de handlende bad om dispensation fra lukke- tion, som blev nøje overvåget af myndighederne. træ fra Sverige til Færøerne. På forskellige Kort tid efter at havnen var blevet indviet i 1907 loven. Sildefiskerne kom til Skagen om aftenen I perioder beordrede politimesteren også bevært- dampskibe nåede han kloden rundt, inden han i og en længere årrække frem, fandt der et stort og skulle af sted igen ved daggry forsynet med ningerne lukket, når svenskerne var i byen. Når 1958 gik i land og startede i Vandbygningsvæse- svensk sildefiskeri sted ved Skagen. Sildestimer- petroleum og proviant. Bohuslänerne kom dog det ikke var fiskevejr og sildefiskerne i flere dage net, senere kendt som Statshavneadministratio- ne fortrak fra skærgårdskysten og søgte længere hviledagen i hu og fiskede ikke om søndagen. var uvirksomme, kunne det undertiden føre til nen. Han fungerede i Esbjerg og Frederikshavn, og længere over mod de danske kyster. I januar Da lå hele flåden ved kaj med flagene hejst og skærmydsler. før han en kort stund var slusemester i Thors- 1914 var således hele den bohuslänske sildeflåde var et festligt skue. minde, inden han blev den første havnekaptajn - 800-1000 både - i aktion i farvandet vest for I 1925 blev den svenske sømandskirke på i den nybyggede Hanstholm Havn. I 1977 Fyrskibet. Hovedparten af fangsten blev i last- Sildeeventyret rejste hurtigt kravet om mere havnen i Skagen indviet. Nu havde svenskerne overtog han ledelsen af Skagen Havn. I Skagen fartøjer sejlet til Marstrand, Kalfsund og andre kajplads i havnen samt om ombygning af Ska- fået deres eget tilholdssted, og samme år byg- giftede han sig med den stedlige sognepræst, pladser i Bohuslän, men der blev også landet gensbanen til normalt spor. Dagligt skulle der gede man den første auktionshal, hvor den hvilket i folkelige kredse straks blev udlagt som mange fisk i Skagen Havn. Der var en kolossal op mod 100 jernbanevogne afsted fyldt med sild organiserede handel med fisk kunne finde sted. en alliance mellem hav og himmel. travlhed på havnen døgnet rundt, og man kunne iset i kasser. Hallen blev placeret på den pier i østbassinet, som var blevet etableret allerede i 1916. Den Første verdenskrigs knaphed på fødevarer og første auktionsmesterbevilling blev i 1923 givet “Der var en kolossal travlhed på brændstof skabte også konflikter i forbindelse til Thomas Andreasen Geisnæs (1880-1946) og med sildefiskeriet: Svenskerne var nemlig ved at senere overtaget af sønnen Aage Geisnæs, der havnen døgnet rundt” æde skagboerne ud af huset! Situationen førte var auktionsmester til 1979. til, at proviantering kun kunne ske efter rekvisi-

Lokale fiskere gør klar til Senest har Gunder Laursen, Børge Christensen, spadsere rundt i hele havnebassinet, hvor bådene dagens arbejde ved Skagen John Pedersen og nu Willy B. Hansen resideret i lå ganske tæt, når hele flåden var inde for losning Sønderstrand. Året er havneadministrationen på Havnevagtsvej. og proviantering. 1906.

Der var – ud over havnemesteren - plads til Der boede på denne tid godt 3.000 mennesker to havnebetjente og deres familier i havneme- i Skagen, og når det gik hedest til, fordoblede sterboligen, og i stil med mestrene satte også bohuslänerne indbyggertallet. Biografen, bevært- havnebetjentene deres umiskendelige præg på ningerne, kirken, Sømandshjemmet, barbérstu- havnen. erne og butikkerne myldrede med svenskere, og

34 35 På havnen i Skagen ”Fiskeren og Redningsmanden” Opstillingen af statuen står en statue af en “Fiskeren og Rednings­ redningsmand og fisker. Havnen havde 25 års jubilæum i 1932. Det manden” ved Skagen Statuen er udført af skulle fejres med opstillingen af Anne Marie Havns 25 års jubilæum billedhugger Anne Carl Nielsens statue “Fiskeren og Rednings- i 1932 måtte ske under Marie Carl Nielsen, politibeskyttelse, idet skag­ manden” på pladsen foran havnemesterboligen. hustru til komponis­ boerne havde opdaget, at ten Carl Nielsen, Fra starten var der stor opbakning til projektet modellen til statuen var og den blev afsløret blandt byens beboere, men pludselig vendte en fisker fra Hanstholm, i forbindelse med stemningen. Man opdagede, at modellen til sta- C.C. Harboe, og ikke en Skagen Havns 25 års tuen var en fisker fra Hanstholm, C.C. Harboe, af deres egne – hvorfor jubilæum. de kraftigt modsatte sig en gæv mand, der i øvrigt for længst havde sat opstillingen. livet til på havet.

Skagen Havn

Havnens historie går tilbage til 1907, hvor kong Frederik d. 8. foretog den højtidelige Nogle fandt det også kritisabelt, at statuen op- blot fem år senere blev der bevilget syv millioner indvielse. Havnen er siden udvidet i 1917, rindelig var skabt til et helt andet formål, nemlig kroner til en vestlig havneudvidelse. Tyskernes 1939, 1965 og senest i 1979 med en stor som bifigur på rytterstatuen foran Christians- tilstedeværelse forhindrede dog byggeriet, som udvidelse mod øst. borg. Stemningen var til sidst så oppisket, at først blev gennemført i løbet af 50’erne. I løbet af opstillingen måtte ske under politibeskyttelse. 1960’erne kulminerede fiskeriet for så vidt angår Skagen Havn har siden indvielsen udviklet Med tiden forligede skagboerne sig dog med antallet af fiskefartøjer. Mere end 400 kuttere var sig til en af Danmarks vigtigste fiskehavne den markante figur, og da en gruppe Hanst- da hjemmehørende i Skagen, og man byggede – tilmed Nordeuropas største modtager af holm-borgere for en snes år siden forlangte at en ny auktionshal mellem auktionskontoret og pelagiske fisk og med materiel til forar- få statuen af Harboe flyttet til vestkysten, kunne fiskerikontrollens bygning. Den foreløbig sidste bejdning og distribution af primært sild det naturligvis slet ikke komme på tale. havneudvidelse - atter mod øst - var afsluttet i og makrel, der eksporteres til store dele af 1979. verden. I 1938 kom den første store havneudvidelse: Et stort østbassin med en nybygget auktionshal, og

36 37 Fornyelse i dansk bygningskunst

Historien om havnemesterboligen i Skagen, Størst blev hans virke imidlertid i København, ”Vi er meget glade for at Realea A/S har købt beskrivelsen af havnens industrielle udvikling og Ringkøbing og ikke mindst Skagen, som kom til bygningen og nu vil istandsætte den efter alle beretningerne om havnens folkelige liv tegner at stå uløseligt knyttet til hans navn. kunstens regler, så den igen bliver en ren perle i til sammen et billede af en ejendom, som i både byen. Vi har planlagt, at bygningen skal bruges arkitektonisk og kulturhistorisk perspektiv er Den enkelt opbyggede havnemesterbolig med til turistkontor, erhvervshus, kontorfaciliteter for ganske betydelig for den danske kulturarv. sin varierede komposition er måske hans bed- iværksættere m.m., og håber dermed at skabe ste værk i foreningen af engelske og danske endnu bedre samarbejde og dynamik i vores Og ser man på arkitekten bag havnemesterboli- træk, og den regnes da også som Plesners erhvervspolitik, samtidig med at der stadig er gen, Ulrik Plesner, hersker der heller ingen tvivl absolutte hovedværk i Skagen. offentlig adgang til bygningen. Som borgmester om, at bygningen må regnes for en af hans mest er det dejligt at kunne tilbyde turistforenin- gen og erhvervshuset at rykke ind i så flot en bygning med så god en beliggenhed på havnen”, “Havnemesterboligen er istandsat sagde Skagen Kommunes borgmester, Hans Rex Christensen, da Realea i foråret 2005 havde købt efter alle kunstens regler, så den nu ejendommen og indgået aftale med kommunen igen er en perle i byen” om lejemål.

betydningsfulde og tilmed et smukt eksempel på Den repræsenterer samtidig et brud med den fornyelse, der prægede dansk bygningskunst datidens hjemlige arkitekturtradition og er et for godt 100 år siden. eksempel på Plesners generation af arkitekter, der samlede sig om læresætningen ”Byg huse Arkitekten Ulrik Plesner var i høj grad med til indefra og udefter”. at skabe denne fornyelse i dansk bygningskunst. Hans ”jyske arkitektur” blev fælleseje for hele Alt skabtes fra bunden i en fri, personlig proces landet, og Plesner-inspireret byggeri ses i alle med inspiration fra ældre borgerlig byggeskik, egne. England og murstensbarokken.

38 39 September 2006 Grafisk design: Havnemesterboligen i Skagen okaydesign.dk

Udgivet af Realea A/S Tryk: Clausen Offset, Odense Fotos: Arkitekt Frants Frandsen, Realea A/S Tekst og redaktion: Arkitekt m.a.a. Søren Kibsgaard Realea A/S Lokalsamlingen i Skagen Arkitekt m.a.a. Søren Kibsgaard Arkitekt m.a.a. Christen Justesen Kildemateriale: Bibliotekar Hans Nielsen • Abildgaard, Søren: Beskrivelse over kiøbstæ- den Skagen, dens nærværende oeconomiske Forsidefoto: tilstand og fiskeriets beskaffenhed sammesteds Arkitekt Frants Frandsen, Realea A/S • Danmarks og Norges Oeconomiske Magasin, 1761, side 343-360 • Dansk Fiskeri Tidende 1902-1915 • Vendsyssel Tidende 1902-1932 • Finsen, Helge: Arkitekten Ulrik Plesner. København 1951 • Huse i Skagen. Skagen 1981-1982. Bind 1-2, 1981-82