SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

Fra Frederiksborg Amt

Årbog Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1989 Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund ved skriftudvalget: Henrik A. Bengtsen, Flemming Beyer, Poul Korse og Kenno Pedersen Redaktør og lay-out: Henrik A. Bengtsen Sat med: Times og trykt hos Nofo-print, Helsingør

ISBN: 87-87415-27-5

Bogen kan bestilles hos: Tenna Bülow, Stjernegade 6, 3000 Helsingør, telefon 42 10 08 43

Årbogen er udgivet med støtte fra Frederiksborg Amtsråd.

Forsiden: Gengivelse af Esrum kloster fra Resens Atlas 1677. Se også side 92 og 93.

Esrum kloster

Esrum klosters oprindelse fortaber sig i det uvisse, men af et privilegiebrev fra 1148 - udfærdiget af Sven III Grathe - fremgår det, at det tidligere krongods i Esrum er overdraget til »gudelig brug«. Dette ældste klosteranlæg - af hvilket intet er tilbage - har antagelig tilhørt benedictinerordenen. I årene omkring 1151-53 henter ærkebiskop Eskil munke op fra Cistercienserklosteret i Clairvaux. De overtager klosterjorden i Esrum, hvor der efterhånden vokser et anseligt klosteranlæg frem. Cisterciensermunkene i Esrum fortsætter driften af klosteret efter reformationen, men allerede Christian III begynder at sælge ud af klostergodset og i 1559 - mindre end to måneder efter sin tron­ bestigelse - befaler Frederik II de 11 munke i Esrum overflyttet til andre klostre, hvorefter Esrum kloster tilfalder kronen. I årene efter nedrives klosterkirken samt væsentlige dele af det øvrige bygningskompleks. De re­ sterende bygninger finder anvendelse i driften af krongodset - underlagt lensmanden på Krogen - li­ gesom de står til rådighed for kongerne under deres jævnlige jagtudflugter til de vidtstrakte skove omkring Esrum. Så sent som i 1880’erne foretages de sidste nedrivninger, hvorefter kun sydfløjen af klosterets oprindelige østre gård (»økonomigården«) står tilbage og vidner om middelalderens ånde­ lige og økonomiske kraftcenter i Esrum. Er der således ikke meget tilbage af fordums glans, har talrige udgravninger dog gengivet os et ri­ meligt kendskab til klosterkomplekset, der mod vest har bestået af en lukket, firefløjet fratergård - med klosterkirken som nordfløj - og mod øst af en såkaldt økonomigård, der har været sæde for klosterets mere verdslige aktiviteter. Poul Korse Indhold

Jack Overgaard Jørgensen Esrum klosters godsdrift fra klosterets grundlæggelse til o. 1400 Indledning ...... s. 5 Benediktinertiden s. 8 Tiden o. 1151-1158 s. 11 Tiden 1158-1178 s. 18 Tiden 1178-1228 s. 27 Tiden 1230-1300 s. 36 Tiden 1300-1350 s. 43 Tiden 1350-1400 s. 50 Grangier og brydegårde o. 1230 - o. 1400 s. 57 Konklusion ...... s. 62 Kortillustrationer s. 65 Noter ...... s. 71 Det højmiddelalderlige godssystem og dets afvikling s. 81 Tidligere behandlinger af Esrum klosters godshistorie s. 90 Problemer i kildemateriale og kildeanalyse s. 94 Forkortelser og litteraturliste ...... S. 96

Foreningsmeddelelser fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund s. 100

Kenno Pedersen Register til Frederiksborg Amts Historiske Samfunds Arbøger 1985,1986,1987,1988 ...... s. 107 Esrum klosters gods drift fra klostrets grundlæggelse til o. 1400 af Jack Overgaard Jørgensen

Indledning Den store bygning, vi idag kender som Es­ Jeg har indtegnet klosterets besiddelser rum kloster, er faktisk kun en lille rest af det på nogle kort for at kunne vise, om Esrums Esrum kloster, som i middelalderen var eet gods lå godt samlet, eller om det snarere var af vort lands betydeligste cistercienserklo- spredt over større områder. I den forbin­ stre. I Valdemarstiden stod Esrum højt i delse bruger jeg sommetider udtrykket »at kongers og stormænds gunst, og klostret arrondere« for at beskrive, om godset lå blev øjensynlig snart efter sin grundlæg­ samlet om hovedbesiddelserne (godt arron- gelse særdeles velhavende. deret) eller spredt (dårligt arronderet). Man ved ikke, hvornår Esrum er grund­ Kortene gør det også muligt at følge udvik­ lagt, men sandsynligvis lå der allerede i lingen i godsets arrondering i det under­ 1140’rne et benediktinerkloster i Esrum. søgte tidsrum. Endelig vil jeg forsøge at Det var sandsynligvis o. 1151-53, at ærkebi­ klarlægge, om munkene og deres lægbrødre skop Eskil omdannede dette benedikti­ selv deltog i dyrkningen af jorden, eller om nerkloster til det cistercienserkloster, som klostret fæstede sit gods bort. skulle bestå gennem de næste ca. 400 år. Forskere som C.A. Christensen og Erik Reformationen blev klostrets endeligt. I Ulsig er inden for de seneste 20-30 år nået 1538 blev det underlagt abbeden i Sorøs frem til en mængde spændende nye resulta­ myndighed. Sidenhen - da Esrums sidste ter med hensyn til højmiddelalderens gods­ abbed, Peder Ingwersen, var død i 1561 - drift. Jeg vil prøve at påvise, at udviklingen blev Esrums tilbageblevne munke fordelt i Esrum klosters godsdrift på væsentlige mellem klostrene i Antvorskov, Sorø, punkter ligner den udvikling, som disse to Ringsted og Herresvad, og Esrum blev om­ forskere har påvist andetsteds i Danmark. dannet til en ladegård under kronen. De to ovennævnte forskere har bl.a. vist, Jeg vil her beskæftige mig med Esrum at den måde storgods blev drevet på i 11- klosters godshistorie i tidsrummet fra klo­ 1200-tallet var helt forskellig fra driftsfor­ strets grundlæggelse til o. år 1400. Det vil men o. år 1500. O. 1500 blev godser typisk blive historien om oprettelsen, driften og drevet som fæstegods, mens de i 1200-tallet afviklingen af et højmiddelalderligt godssy­ blev drevet som brydegods. Det viser sig stem. Jeg vil prøve at belyse, hvor meget endvidere, at højmiddelalderens storgods gods klostret ejede på forskellige tidspunk­ var meget bedre arronderet end godserne o. ter, og hvor klostrets ejendomme lå geogra­ 1500. Endelig har man kunnet påvise, at fisk. For hver enkelt besiddelse vil jeg prøve ikke kun Danmark, men også store dele af at gøre rede for dens størrelse og art - var Europa i sidste halvdel af 1300-tallet ople­ der f.eks. tale om en hel landsby eller måske vede en krise for det store landbrug, der blot en enkelt lille gård? kulminerede o. år 1400. Den gav sig bl.a. 5 udtryk i en massiv befolkningstilbagegang get o. 14971. Brevbogen er tilsyneladende med deraf følgende mangel på arbejdskraft, blevet afsluttet med klostrets jordebog for opgivelse af tidligere dyrket landbrugsjord 1497, men senere er et par breve blevet til­ og et drastisk fald i godsejernes indtægter af føjet, og O. Nielsen har i sin udgave medta­ deres jord. Forskere taler ofte om »den sen­ get yderligere nogle breve angående Esrum middelalderlige krise« som en vigtig årsag kloster2. Formodentlig indeholder brevbo­ til de store forandringer i landbrugets struk­ gen alle de adkomstbreve, som klostret be­ tur og driftsform, der foregik mellem o. sad på nedskrivningstidspunktet, men O. 1200 og o. 1500. Nielsen påpeger, at der mangler adkomst­ For at kunne forstå Esrum klosters gods­ breve på en række besiddelser3. Det er der historie er det imidlertid også vigtigt at gøre sikkert flere grunde til: Dels er der givetvis sig klart, at cistercienserordenen havde be­ gods, som klostret aldrig har haft adkomst­ stemte regler for, hvordan klosterjorden breve på, dels var det reglen, at adkomst­ skulle drives. Iflg. disse regler skulle klo­ breve gik over til den nye ejer, når gods blev sterjorden lægges under såkaldte grangier, afhændet, og endelig var der øjensynligt en som var en slags ladegårde, hvor munke og almindelig tendens til, at dokumenter på lægbrødre dyrkede jorden - evt. med hjælp ejendomsstridigheder, som et kloster havde af daglejere. Det betød, at når cistercien- tabt, ikke blev medtaget i dets dokument­ serklostre fik gaver af gods, der allerede var samling4. opdyrket, søgte munkene at nedlægge de To af de breve, som er skrevet af i brev­ eksisterende landsbyer for i stedet at op­ bogen, er bevaret i original5, og en sammen­ rette grangier. ligning af originaler og afskrifter viser, at I appendiks A vil jeg prøve at skildre den der er skrevet pålideligt af, omend der er bredere baggrund for Esrums godshistorie, nogle mindre sproglige unøjagtigheder. Bo­ idet jeg vil gøre nærmere rede for nogle af gen indeholder også en bekræftelse af af­ den nyere landbrugshistoriske forsknings skrifternes rigtighed givet 10. november resultater og for de særlige forhold, der 1512 af den pavelige legat Itzardus Gravi- gjaldt for cistercienserklostres godsdrift. us6. En række forfattere har tidligere beskæf­ Ved siden af O. Nielsens udgave af Es- tiget sig med Esrum klosters godshistorie. I rum-bogen har jeg ofte foretrukket at ar­ appendiks B vil jeg præsentere nogle af dem bejde med dokumenterne, som de forelig­ ganske kort, og i mine analyser af kildema­ ger udgivet i Diplomatarium Danicum, der terialet vil jeg kommentere de synspukter repræsenterer en nyere forsknings syn på og fortolkninger, som tidligere har været kilderne og bl.a. reviderer O. Nielsens da­ fremført. tering af nogle af kilderne. Desuden har jeg Endelig vil jeg i appendiks C redegøre for benyttet enkelte andre kilder fra en række de metodiske overvejelser, der ligger bag andre kildesamlinger. kildeanalyserne og i øvrigt bag udformnin­ Kortene, som skal illustrere kildeanaly­ gen af artikel og kort. serne, er udarbejdet på baggrund af grund­ kort for 1682/84 i »Atlas over Danmarks ad­ Kildeanalyse ministrative inddeling efter 1660«7. Afteg­ Indledning ningen af herreds- og sognegrænser har jeg Det kildemateriale, som nu behandles, er dog ændret på baggrund af oplysninger hos for langt størstedelens vedkommende sam­ H. Olrik, Trap, Aakjær og Olsen. Grunden let i Esrum klosters brevbog. Denne er en er, at den vistnok almindeligt udbredte an­ afskrift af klostrets breve, som blev foreta- tagelse, at den danske territoriale inddeling 6 er særdeles stabil gennem historien8, ikke har indført, for at betegne det strøgods, der holder stik for Nordsjællands vedkommen­ lå i samme herred som hovedgården. de. Her har befolknings- og bebyggelsesud­ Denne sprogbrug giver imidlertid ikke me­ viklingen ændret områdets inddeling væ­ gen mening, når man har med så store her­ sentligt. reder at gøre, som Strø og Lynge oprinde­ H. Olrik mener, at det var den sydlige og ligt var. Derfor har jeg på alle kort delt vestlige del af Nordsjælland - og noget se­ Lynge i Lynge-Frederiksborg og Lynge- nere Kattegatskysten - der først blev bebyg­ Kronborg herreder og udskilt Holbo herred get, mens de andre østlige dele meget længe af Strø herred. Herved kommer vi til at ar­ var mennesketomme skovstrækninger. Han bejde med områder, der af størrelse er me­ støtter sin opfattelse på en tolkning af den get tættere på et »normalt« herred14. geografiske fordeling af oldtidslevn, kirker Sognegrænsernes forløb kan vi reelt ikke og ældre hhv. yngre typer af landsbynavne9. vide noget om før ved 1800-tallets begyn­ Herredsudviklingen falder i tråd med dette: delse, hvor de for første gang medtages på Hele østlængden af Nordsjælland var oprin­ kort15. Ovennævnte grundkort 1682/83 er delig eet eneste herred, nemlig Lynge her­ tegnet på grundlag af disse oplysninger, og red, som først i 1562 blev delt i Lynge-Kron­ sognegrænserne på mine kort er simpelthen borg og Lynge-Frederiksborg herreder. taget herfra, selvom det lange spænd i tid fra Strø herred var også oprindelig meget stort, det 19. århundredes begyndelse tilbage til men i anden halvdel af 1200-tallet blev 1100-tallets midte i sig selv giver en usikker­ Holbo herred udskilt heraf10. hed om rigtigheden af de aftegnede sogne­ 0.1370 tilhørte Søllerød og Farum sogne grænser. Lynge herred, mens de senere lå i hhv. Sok­ kelund og Ølstykke herreder. Tjæreby sogn indbefattede tidligere Freerslev og dele af Frederiksborg slotssogn og lå sammen med Nødebo sogn i Strø herred. Senerehen lå Tjæreby sogn i Lynge-Frederiksborg herred og Nødebo sogn i Holbo herred11. På oven­ nævnte grundkort for 1682/83 optræder Øl­ stykke herred. Før 1562 hed dette herred imidlertid Jørlunde herred og omfattede yderligere tre sogne, nemlig Ude og Oppe Sundby samt Jørlunde sogne. Jeg har for­ søgt at genskabe dette herred på mine kort12. Lille herred blev nedlagt som ret­ skreds i 1577, men er indtegnet her. Endelig hørte Herlev, Rødovre og Hvidovre sogne o. 1370 til Smørum herred, mens de senere tilhørte Sokkelund herred13. Jeg har søgt at afbilde herredsgrænserne så vidt muligt så­ dan, som de har været ved klostrets grund­ læggelse - og har fastholdt denne inddeling på alle kortene. Cisterciensermunk i hvid ordensdragt. Efter I mine kildeanalyser vil jeg bruge termen kalkmaleri i Sorø Klosterkirke o. 1400. Fra »det arronderede strøgods«, som Erik Ulsig H.N. Garner: Atlas over dansk klostre, 1968. 1 Benediktinertiden len, før den var blevet godkendt af paven, generalkapitlet, dets befuldmægtigede Mange forfattere har ment, at der i 1140’rne stedfortræder eller generalabbeden - og det må have ligget et benediktinerkloster i Es­ kunne vel tåge nogen tid med sådan en god­ rum, og at dette blev omdannet til cisterci- kendelse. Et par danske årbøger daterer enserkloster i starten af 1150’erne16. Denne Esrums grundlæggelse til 1150/51, mens de opfattelse hviler i høj grad på en passus i årbøger, der almindeligvis anses for de mest pave Gregor 9.s bulle af 22. februar 1228. troværdige, angiver 1153 som grundlæggel­ Her omtales 4 landsbyer, som Esrum har sesåret. Forklaringen kan være, at der har ejet, fra før det antog cistercienserbrødre- været problemer med at få den officielle nes bestemmelser17. godkendelse af et kloster, der allerede var Skyum-Nielsen mener imidlertid ikke, at etableret i Esrum. Green-Pedersen konklu­ man herudfra kan slutte, at de 4 landsbyer derer, at der senest 1151 er grundlagt et klo­ rent faktisk har tilhørt et benediktinerklo­ ster i Esrum, men at dette kloster formo­ ster, der lå i Esrum, før cistercienserne fik dentlig først blev officielt funderet af cister­ det overdraget. Iflg. Skyum-Nielsen er der cienserne i 115321. Esrum er altså sikkert blot tale om en fast formular, som det pave­ 1153 blevet anerkendt som cistercienserklo- lige kancelli indsatte i cistercienserprivile- ster, men cistercienserne kan have virket i gier for at forebygge en konflikt mellem or­ Esrum i op til tre år forinden. densreglens bestemmelser mod klostres be­ Som før nævnt meddeler pave Gregor 9.s siddelse af landsbyer og et klosters faktiske privilegium fra 1228, at der var 4 landsbyer besiddelser. Esrum har iflg. Skyum-Nielsen - nemlig Nybo, Nødebo, Iemnarof og aldrig tilhørt benediktinerne18. Nørre Herlev - som klostret allerede ejede, Efter min mening kan man på nogle før det blev cisterciensisk22. Ingen andre kil­ punkter sætte spørgsmålstegn ved Skyum- der nævner udtrykkeligt præ-cisterciensisk Nielsens argumentation: Hvilke grunde gods. skulle det pavelige kancelli have til at Brevbogen indeholder ikke andre ad­ hjælpe Esrum med at overtræde ordensreg­ komstbreve på gods i Nybo (Asminderød len? Hvorfor var et sådant trick nødvendigt s.)23, men iflg. jordebogen ejede klostret i 1228, men ikke i de tidligere pavebreve, 1497 4 »mansiones« i Nybo. Iflg. 1682-ma- der omtaler landsbyer i Esrums besiddel­ triklen bestod landsbyen af ialt 4 gårde24, så se?19. Spørgsmålet er endelig, om ordens­ Esrum har formentlig ejet hele Nybo i hele reglerne i almindelighed er blevet så strengt tidsrummet fra 1140’rne til 1497. efterlevet, at et brud på dem måtte skjules Ud fra 1228-privilegiet skulle man tro, at med sådan en bortforklaring20. Jeg vil der­ klostret også ejede hele Nødebo (Nødebo for i modsætning til Skyum-Nielsen gå ud s.)25, men måske var det alligevel ikke til­ fra, at cistercienserklostret Esrum havde en fældet. I hvert fald hævdede Saxe Thor- benediktinsk forgænger. bernsen i 1246, at han og hans kone havde Det nøjagtige årstal for ordensforandrin­ arvelig eller anden ret til Nødebo, men de gen er dog stadigvæk usikkert. Der er dels skænkede samtidig klostret denne ejen­ en række faktorer, der generelt gør det van­ domsret26. Det kunne tyde på, at der på et skeligt at bestemme cistercienserklostres tidspunkt har været strid mellem Esrum og grundlæggelsesår, men for Esrums ved­ hr. Saxe om ejendomsretten til Nødebo. kommende er der desuden nogle mere spe­ Paveprivilegiets Iemnarof er ikke umid­ cifikke vanskeligheder: Efter 1152 gjaldt en delbart til at identificere. Navnet er tilsyne­ klostergrundlæggelse ikke iflg. ordensreg- ladende forskrevet, hvilket ikke gør en lo- 8 Et cistercienserkloster under bygning. Tegning fra begyndelsen af det 16. årh. Fra Edw. Ortved. kalisering lettere27. Man har ment, at det spektivet i Badinos forslag er, at Esrum kan drejede sig om en senere forsvunden bebyg­ have ejet Jonstrup helt eller delvist lige fra gelse, som nu ikke kan stedfæstes, men som benediktinertiden til 1497. Men, som hun noget nyt har Badino foreslået, at Iemnarof også selv understreger, denne mulighed må måske er identisk med Jonstrup, som er op­ dog anses for meget usikker, og jeg har ikke ført i jordebogen 1497, men hvortil brevbo­ indtegnet Jonstrup blandt benediktinergod­ gen ikke indehplder adkomstbreve28. Per­ set. 9 Nørre Herlev i Herlev sogn29 bliver som forbindelse med den igangværende ordens­ den eneste af de 4 landsbyer omtalt i kilder forandring. Hvis dette er tilfældet, er der før 1228. Både Anders og Peder Sunesen altså ikke tale om forhenværende benedik­ bekræfter i 1211, at munkene ejer Nørre tinergods. Herlev, og pave Honorius 3. stadfæster i Badino argumenterer for, at Esrum må 1223 klostrets gods i bl.a. Nørre Herlev. have ejet gods i Tjæreby, Torup og Sene­ Iflg. de to Sunesønner var ejendommen en holm på et tidspunkt før udstedelsen af pa­ gave til klostret fra deres broder Ebbe Su­ vebrevet fra 1151. Hvis hun har ret heri, nesen30. Dette bekræftes af, at en Peder Eb­ kunne dette gods måske stamme fra bene­ besen i 1250 erklærer, at hans fader Ebbe diktinertiden. Badino bemærker, at mun­ Sunesen havde skænket Esrum en ejendom kene på et tidspunkt mageskifter gods i Tjæ­ i Nørre Herlev31. reby, Torup og Seneholm til Absalon mod Derfor må vi enten tro, at Esrum allerede til gengæld at få Davidstorp, halvdelen af i benediktinertiden ejede gods i Nørre Her­ Langholm og hele Eskilshom34. Dette ma­ lev, men i så fald kan det ikke have omfattet geskifte må iflg. Badino tidsfæstes til 1151 hele landsbyen, da Ebbe Sunesen jo senere eller før, fordi pavebrevet fra 1151 fortæller giver klostret gods dér. Jeg vælger imidler­ os, at Esrum allerede da ejede gods i David­ tid at tolke kilderne som foreslået af Badi- storp35. Hun overser, at det gods i David­ no: Hun mener, at Ebbe Sunesens godsgave storp, der nævnes i 1151, er en gave fra ved en fejltagelse er blevet anbragt mellem Eskil36 - ikke udkommet af et mageskifte de før-cisterciensiske besiddelser i pavebre­ med Absalon. Der mangler altså belæg for vet fra 122832. Det er dog en forudsætning at henlægge mageskiftet med Absalon til for, at denne teori holder, at Ebbe Sunesens 1151 eller før, og dermed er der heller intet gave var blevet omdannet til en grangie. Pa­ belæg for, at Esrum skulle have ejet gods i vebrevet fra 1228 nævner nemlig foruden Tjæreby, Torup og Seneholm. benediktinergods kun Esrums grangier. Ef­ I ærkebiskop Eskils privilegium til Esrum ter min opfattelse er det sandsynligt, at af 1158 nævnes det, at klostret tilbagegav bi­ Nørre Herlev faktisk var blevet omdannet skop Asser landsbyen Seneholm mod til til en grangie pga. dens størrelse og belig­ gengæld at få landsbyen Tange37. Også genhed forholdsvis langt fra Esrums øvrige denne transaktion vil Badino henlægge til gods. Derfor har jeg ikke indtegnet Nørre 1151 eller før, idet jo pavebrevet fra 1151 Herlev som benediktinergods. navner, at klostret ejer gods i Tange. Dette Esrum kan have haft mere gods i bene­ ville i sin tur betyde, at Esrum måtte have diktinertiden, uden at det fremgår af kilder­ ejet Seneholm før tidspunktet for pavebre­ ne. Gods kan være blevet afhændet, uden at vets udstedelse - at Seneholm altså kunne det har afsat spor i brevmaterialet. Iflg. et være gammelt benediktinergods. Men også pavebrev fra 1151 ejede Esrum allerede da her overser Badino, at det gods i Tange, der Villingerød, Aueholm og gods i Tange og nævnes 1151, var en gave fra Eskil - ikke re­ Davidstorp - altsammen skænket af ærkebi­ sultatet af et mageskifte med Asser39. Eskil skop Eskil33. Muligvis stammer noget af og Asser må begge have ejet gods i Sene­ dette gods fra benediktinertiden, selvom in­ holm. Mageskiftet mellem klostret og Asser tet i pavebrevet indikerer dette. Det er som kan ikke tidsfæstes mere præcist end til før ovenfor nævnt usikkert, om Esrum i 1151 1158. Det er altså faktisk muligt, at Esrum var officielt godkendt som cistercienserklo- har ejet Seneholm før 1151, men da der ikke ster, men muligvis har Eskil givet klostret er positivt belæg herfor, har jeg ikke med­ det gods, som omtales i pavebrevet 1151, i regnet Seneholm som benediktinergods. 10 Selve bebyggelsen Esrum omtales ikke i Tiden o. 1151 - o. 1158 pavebrevet 1151. Den nævnes først i et brev udstedt af kong Svend Grathe engang mel­ I nærværende afsnit vil jeg ejendom for lem 1151 og 115740. Iflg. dette havde Eskil ejendom opridse Esrums godshistorie fra o. erhvervet Esrum fra kong Erik 3. Lam. 1151 til o. 1158 og til sidst skildre godsets Dette må være sket senest 1146, hvor Erik stilling o. 1158. Lam døde. Både kong Svends brev og Esrum var iflg. Svend Grathes oven­ Eskils privilegium af 1158 kan læses sådan, nævnte brev kongelev45, som egentlig ikke at klostret først fik Esrum tillagt, men da måtte afhændes varigt. Alligevel anerken­ denne ejendom ikke var nok til at give brød­ der kong Svend - omend som det synes no­ rene deres underhold, gav Eskil dem også get modvilligt - at Eskil har skænket klo­ Villingerød41. Hvis denne tolkning er kor­ stret Esrum46. Naturligvis var Esrum en me­ rekt, har vi et indicium for, at Esrum har get vigtig besiddelse, og fra 1158 optræder været i klostrets eje før udstedelsen af pave­ den da også i samtlige godsopregninger. brevet 1151. Heri nævnes Esrum ganske vist I kong Svends brev kaldes Esrum en ikke, men til gengæld omtales Villingerød, »landsby«, mens Eskil i sit privilegium fra Her er ikke tale om et håndfast bevis, men 1158 betegner bebyggelsen som et »sted«47. alligevel mener jeg, at man kan henregne De senere godsopregninger48 taler også om Esrum til benediktinerbesiddelserne. »stedet«, hvor klostret ligger - evt. splittet i Mellem 1157 og 1160 giver klostret Tord to som dels det sted, hvor klostret ligger, Sæmundsen en jord i Gundsølille samt 3 mr. dels selve klostret49. Muligvis kan dette skift sølv mod at få torpen Vrmisruth42. Vi ved i betegnelsen for Esrum fra »landsby« til ikke, hvorfra Esrum havde denne jord. Vi »sted« ses som et - ganske vist meget svagt mangler også adkomstbreve på de 2 bol i - spor af, at landsbyen Esrum allerede i Gentofte og trediedelen af torpen Ordrup, 1158 var blevet nedlagt eller på anden vis som munkene mellem 1164 og 1178 kunne bragt ind under en ny driftsform. Et så spin­ mageskifte til Absalon til gengæld for Tøm- kelt indicium kan ikke stå alene, men det merup43. Muligvis er der tale om gods fra virker ikke utænkeligt, at munkene som led benediktinertiden, men kilderne rummer i omorganiseringen af godset bl.a. har skabt intet, der positivt taler herfor. en grangie nær klostret. Lekai skriver, at den bedst dyrkede grangie på et cistercien- Sammenfatning serklosters jorder i reglen var »the home Ud over godset i Nybo, Nødebo, Iemnarof grange«, som lå tættest ved klostret og og Esrum kan jeg således ikke påvise gods, kunne drives mest effektivt50. der stammer fra benediktinertiden44. Det Brevbogen nævner ikke med eet ord, at lader sig heller ikke gøre ud fra kilderne at klostret skulle have en sådan »home gran­ sige noget som helst om størrelse, struktur ge«, men Christensen-Hørsholm meddeler, eller driftsform på benediktinergodset. at Esrum i 1500-tallet havde 3 kornvange, og at der allerede i klostertiden synes at have været stutteri på Esrum51. 1682 havde Esrums ladegård 114,36 td. htk. i drift52. Lorenzen, Badino, Olsen og McGuire me­ ner da også alle, at klostret har haft en så­ dan central grangie53. Badino skriver, at først 1178-privilegierne viser os, at Esrum er blevet til den centrale grangie, mens 11 McGuire - efter min mening med rette - skriver, at Esrum allerede 1158 var omdan­ net til grangie. Munkene må efter min op­ fattelse have skabt centralgrangien ganske snart efter ordensskiftet, fordi den var en vigtig del af det cisterciensiske godssystem. Dette støttes af, at Eskils privilegium fra 1158 omtaler Tange i datid54. Tange er svær at lokalisere55, men da senere godsopreg­ ninger knytter Tange til selve stedet Es­ rum56, har Tange sikkert ligget nær ved Es­ rum. 1178 omtales Tange som nedlagt57, men brugen af datid i 1158-privilegiet kan være en antydning af, at Tange allerede da var nedlagt. Dette ville rime godt med, at landsbyen Esrum synes omdannet til gran­ gie. Tanges jorder var sikkert allerede 1158 lagt under denne grangie, sådan som tilfæl­ det synes at have været i 1178. Som før nævnt havde brødrene fået landsbyen Seneholm af bisp Asser. Imidler­ tid gav de ham den tilbage, og han gav dem i stedet gods i Tange58. Seneholm kan ikke stedfæstes med sikkerhed, men den lå sand­ synligvis ved Esbønderup i Esbønderup sogn59. Munkenes mageskifte med Asser må altså ses som et tidligt forsøg på at samle godset bedre. Villingerød i Esbønderup sogn60 omtales i brevbogens ældste brev, som er udstedt af kong Erik Lam o. 114561.1 dette brev tilde­ ler kong Erik indtil videre biskop Herman af Slesvig forskelligt jordegods og kongelige indtægter, men til evig tid giver kongen ham ejendommen Villingerød i Ørvid-skoven62. Herman var blevet indsat som biskop af Slesvig som belønning for sine tjenester mod Lunde-kirken i dennes strid med ærke- sædet Hamburg-Bremen. Men da Slesvigs befolkning havde fordrevet ham, fik han nu til erstatning det gods og de indtægter, som brevet omtaler63. Af Svend Grathes tidli­ gere omtalte brev og et brev udstedt af Val­ Bisp Herman af Slesvig ligger begravet i Lunds demar 1. mellem 1158 og 1160 fremgår det, Domkirke, hvor hans samtidige gravsten findes at Eskil efter Hermans død købte Villinge­ i kryptens gulv. Gengivelse efter gnidebillede i rød af hans arving og gav ejendommen til Politikens Danmarks Historie bd. 3 s. 193. 12 Esrum. Begge konger bevidner, at Eskil vidstorp, doneret af ærkebisp Eskil. Et ma­ købte godset på redelig vis, og godkender geskifte med Absalon må senest 1158 have Eskils donation, skønt Villingerød var kon­ gjort Esrum til eneindhaver af denne by. O. gelev64. Villingerød nævnes i alle godsop­ Nielsen mener, at den har ligget »ved Es­ regningerne og var altså en vigtig besiddelse rom« - nærmere bestemt måske på Hor- for Esrum. Brevbogen indeholder ikke neby overdrev - mens FAS kun stedfæster flere vidnesbyrd om, at klostret har fået den til Holbo herred71. gods her, og da klostret 1497 ejede 9 gårde Brevbogen lokaliserer selv Langholm til i byen, og denne i 1682 bestod af 9 gårde og et sted mellem Kirkeholm og Villingerød, 4 jordløse huse65, har munkene sikkert ejet og både FAS og Trap anfører byen under hele byen siden 1151. I 1158 betegnes den Esbønderup sogn72. Byen har antageligvis stadig som en landsby, hvorfor jeg ikke kan været delt i to dele, hvoraf klostret i 1158 være enig med McGuire, der ser Villinge­ ejede den ene, mens en vis Bjørn måske rød omdannet til grangie allerede i 115866. ejede den anden73. Før 1158 gav grev Niels Esrum gods i Tjæ­ Eskilsholm placerer O. Nielsen »ved Es­ reby (Tjæreby sogn)67 og Torup, og des­ rom«, mens FAS blot nævner den blandt uden købte munkene bonden Bos arvelod i forsvundne bebyggelser i Holbo herred74. Tjæreby for 10 mr. sølv. Senere mageskif­ En mere præcis stedfæstelse af David­ tede de dette gods til Absalon mod at få storp, Langholm og Eskilsholm er måske gods i Davidstorp, halvdelen af Langholm umulig, men når 1178-privilegierne taler og hele Eskilsholm. Dette mageskifte må om, at den jord, hvor disse bebyggelser lå, have fundet sted, inden 1158-privilegiet nu ligger under Villingerød75, må de sand­ blev udstedt68. synligvis have ligget i Villingerøds omegn. Vi kan ikke se, hvor meget gods grev Deres størrelse kan kun antydes, idet de be­ Niels ejede i Tjæreby, og det vil nok være tegnes som landsbyer (villa) eller torper halsløs gerning at gisne om størrelsen af Bos (villule), dvs. mindre besiddelser. Eskils arvelod ud fra købsprisen. Men forudsat at privilegium meddeler, at de tre ejendomme købet er sket efter klostrets nyordning, er grænsede op til munkenes jord76. Da mun­ det bemærkelsesværdigt at se munkene kene gav Absalon gods i Tjæreby og Torup købe gods så tidligt i ordenens historie, hvor mod at få gods i disse tre landsbyer, har de man kunne forvente, at ordensreglerne blev givetvis søgt at samle deres gods bedre. strengt overholdt. Skønt vi ikke kan stedfæste Doredorp, må i Man undrer sig umiddelbart, når man i hvert fald Tjæreby have ligget ganske langt 1158-privilegiet ser, at Esrum har afhændet væk for munkene. Doredorp, som på nutidsdansk kan »over­ 11158 erklærer Eskil, at han har skænket sættes« til Torup, og derpå konstaterer, at klostret landsbyen Auolme. Under benæv­ munkene i 1178 ejer torpen Thorthethorp, nelsen Aueholm var den allerede i klostrets som også »oversættes« til Torup69. Enten eje i 115177. Den synes at have ligget i Tikøb må munkene have generhvervet besiddel­ sogn78, og klostret har rimeligvis ejet hele sen, eller også er der tale om to forskellige landsbyen, idet man senere kunne ned­ Torup’er. Mens Thorthethorp sikkert er lægge den79. I 1158 var den dog åbenbart Torup i Esbønderup sogn, er det umuligt stadig en fungerende landsby. med sikkerhed at afgøre, om Doredorp er I et brev udstedt mellem 1157 og 1160 identisk hermed. Derfor har jeg ikke ind­ godkender Valdemar 1. et mageskifte mel­ tegnet Doredorp på kortet70. lem Esrum og en vis Tord Sæmundsen, Allerede i 1151 ejede klostret gods i Da­ hvorved Tord giver munkene torpen Vrmis- 13 ruth mod at få noget jord, som klostret ejer opført i alle godsopregninger efter 1158. i Gundsølille samt 3 mr. sølv80. Vrmisruth Iflg. 1158-privilegiet havde Eskil også gi­ var åbenbart forhenværende kongelev, som vet munkene landsbyen Asserbo i Tibirke Tord med Valdemars samtykke havde fået sogn90. Han havde erhvervet den dels ved som gave af kong Knud Magnussøn. Anta­ køb, dels ved mageskifte med dens tidligere geligvis lå Vrmisruth i Søborg sogn81, og ejere. Det oplyses dog ikke, hvornår dette hvis dette er korrekt, kan vi se mageskiftet er sket, og hvornår han overdrog landsbyen med Tord som udtryk for Esrum-munkenes til Esrum91. Tilsyneladende har Eskil af ønske om at erstatte fjernereliggende gods flere omgange samlet ejendomsretten til - nemlig Gundsølille i Gundsømagle sogn, hele byen på sin hånd, og derpå skænket Sømme herred82 - med nærmereliggende. hele byen til klostret. Mageskiftet er også interessant, fordi de 3 Endelig beretter Eskils privilegium, at mr. sølv, som Tord fik, giver det et element kongerne Valdemar og Knud begge i enig­ af køb. Vrmisruth nævnes ikke sidenhen i hed gav klostret 6 dele af 6 landsbyer. Dette brevbogen, og man kan kun gætte på, hvad må være sket før 9. august 1157, hvor Knud der er sket med den. Måske er den afhæn­ døde, men ellers kan denne godsgave hver­ det, måske nedlagt og underlagt andre klo­ ken tids- eller stedfæstes nærmere. Måske sterbesiddelser83. er de 6 dele af 6 landsbyer blandt de mange Det samme brev, som fortæller os om ma­ besiddelser, der opremses i 1178-privile- geskiftet med hr. Tord, beretter, at halvde­ gierne 92 . len af landsbyen Såne i Tikøb sogn84 med til­ I et brev af 8. august 1158 bekræfter ærke­ ladelse af en af kong Valdemars forgængere biskop Eskil, at grev Niels havde givet klo­ i en periode havde tilhørt andre end kon­ stret en gave af den jord, som han besad i gen, slevom der var tale om kongelev. Nu landsbyen Veksebo i Asminderød sogn93. havde Valdemar generhvervet godset fra en Esrum fik altså ikke hele landsbyen - måske vis Peder Lagesen, hvorpå Peder Lagesen end ikke alt, hvad greven ejede dér. Over­ og kongen i fællesskab skøder ejendommen dragelsen må være sket før 30. april 1156, til Esrum85. Det fremgår, at godset stødte hvor grev Niels døde, og munkene må der­ op til munkenes øvrige gods og lå meget for have ejet dette gods, da Eskils privile­ gunstigt for dem86. Det kunne altså umid­ gium til Esrum blev skrevet. Alligevel om­ delbart passe ind i brødrenes bestræbelser taler privilegiet ikke Veksebo. Forklarin­ på at samle gods. gen kan være, at nogen på denne tid bestred Af breve udstedt af kong Valdemar og bi­ klostrets ejendomsret til Veksebo-godset. skop Absalon fremgår det, at overdragelsen Førnævnte brev af 8. august 1158 beretter af denne halvpart af Såne skete i det første nemlig om det første af flere tilfælde, hvor år af Valdemars enekongedømme, dvs. den tidligere ejer af noget gods - eller den­ 1157/5887. Iflg. Eskils privilegium fra 1158 nes arvinger - anfægter klostrets ejendoms­ var Valdemars godsgave en større gård ret og kræver godset tilbage. Grev Niels (mansio), som altså udgjorde halvdelen af havde åbenbart købt Veksebo-godset af to Såne. Eskil skænkede selv klostret den selvejerbønder (bundonum) - Svend og mansio, som åbenbart udgjorde den anden hans søn Rane - og efter grevens død søgte halvdel88, således at klostret i 1158 sikkert disse to at omgøre hans godsgave, givetvis ejede hele Såne. McGuire mener, at Såne for selv at få jorden. Under indflydelse af allerede i 1158 var omskabt til en grangie89, Gud - sikkert godt bistået af Eskil - skifter men derom siger kilderne intet. Såne var gi­ de to dog sind og skøder selv godset til klo­ vetvis en vigtig ejendom for Esrum og bliver stret til evig tid. 14 Alligevel er der ingen af de senere gods­ rummer noget adkomstbrev på denne by. opregninger, der omtaler klostrets gods i Abbed Niels’ iver for at få markeskelsbre­ Veksebo - men 300 år senere - i 1458/59 - vet bevidnet på herreds- og retterting samt nævnes Veksebo atter i klostrets breve, og de tre dokumenters optagelse i brevbogen Esrum hævder ejendomsret dér. Nogle for­ tyder på, at oldingenes afgørelse ikke er skere har derfor ment, at Veksebo-godset gået klostret imod. Klostrets ret til Dan­ skulle skjule sig under et andet navn i gods­ strup synes også i 1458/59 at have været af opregningerne efter 1158: O. Nielsen me­ en vis alder. Kong Christiern taler om, at ner, at Veksebo-godset må være identisk munkene har haft alt nord for markeskellet med den grangie, som klostret i 1178 har i »aff ærilde«. Toelt, og Badino synes at dele denne opfat­ Den sandsynligste tolkning af disse for­ telse. McGuire antager derimod, at Vek­ bavsende forhold er i mine øjne, at Dan­ sebo-godset i 1178 kan være blevet en del af strups jorder i 1158 har ligget sammen med grangien Stenholt94. Begge opfattelser fore­ Veksebos. Dette har mere geografisk sand­ kommer mig usandsynlige - alene pga. af­ synlighed for sig, end at Veksebo skulle standen mellem Veksebo og hhv. Toelt og have ligget under enten Toelt eller Sten­ Stenholt. I stedet har jeg dannet mig en op­ holt. I løbet af de efterfølgende 300 år må fattelse baseret på de 3 kilder fra 1458/59, Danstrup så være udskilt af Veksebo som som omtaler Veksebo-godset: selvstændig bebyggelse - måske som følge 1 1458 er Esrums abbed Niels og hr. Ivar af munkenes overtagelse og drift af godset. Axelsen blevet uenige om det rette marke- Men hvis Esrum siden 1158 har ejet gods i skel mellem Veksebo og Danstrup (Asmin­ Veksebo/Danstrup, må det alligevel undre, derød sogn)95. Hr. Niels påberåber sig ær­ at ingen godsopregning nævner det. Den kebiskop Eskils brev af 8. august 1158 samt her opridsede tolkning rummer altså ufor­ et brev, hvori 12 oldinge for længe siden har klarlige elementer, men forekommer mig at fastlagt markeskellet. Sidstnævnte brev fin­ være den, der bedst giver mening i kildernes des ikke i brevbogen. På Ivar Axelsens udsagn. vegne optræder Johan Oxe, men hverken Mellem 1158 og 1160 tilskødede Valde­ han eller Veksebo mænd har nogle breve mar 1. klostret endnu to ejendomme, nem­ imod abbedens. Alligevel bliver der på ab­ lig skoven Villingehoved og Stenholt98. Om bedens forlangende atter svoret markeskel, Villingehoved hedder det, at dens skel går og markeskelsbrevet bliver siden på abbe­ fra Wichinbrot mod øst til Hornbæk sø og dens initiativ stadfæstet af såvel Try her­ følger bækken, som kaldes Hornbæk, ned redsting som af kong Christiern l.96. Det til havet, hvorfra den følger stranden vestpå besynderlige er nu, at både herreds- og ret- til Villingebæk. Skoven har altså strakt sig tertingsvidnet fastslår, at alt nord for det nu langs stranden, men det kan ikke ses, hvor fastlagte markeskel ligger til Danstrup og dybt ind i landet, den har bredt sig, da Wi­ tilhører klostret, mens man modsætningsvis chinbrot ikke kan lokaliseres mere præcist må slutte, at alt syd for markeskellet ligger end til Holbo herred99. Den er derfor heller til Veksebo og ikke tilhører Esrum. Dette ikke afbildet på kortet. Den nævnes ikke of­ stemmer med, at klostret iflg. jordebogen tere i klostrets breve og er formentlig blevet 38 år senere ejer 4 gårde i Danstrup, dvs. underlagt andre klosterejendomme. øjensynligt hele byen, mens jordebogen Brødrenes erhvervelse af Stenholt i Nø- ikke omtaler gods i Veksebo97. debo sogn100 er en anderledes speget affære. Klostret får altså sin ejendomsret til Dan­ Kong Valdemars brev meddeler, at mun­ strup anerkendt, selvom brevbogen ikke kene først havde købt godset af selvej er- 15 Tegning af klosteret Citeaux i Burgundt o. 1670. Citeaux, der blev grundlagt i 1098, var moderklosteret for cistercienserordenen. bønder (bundonibus) for 6 mr. Imidlertid kene er åbenbart gået kongens ret for nær var Stenholt kongelev, hvilket indebar, at ved at købe kongelev, ligesom de i brevet klostrets nyerhvervede ejendomsret til god­ omtalte selvejerbønder må have solgt no­ set kunne drages i tvivl. Kongen frafalder get, der ikke var deres. De 4 mr. sølv, som dog al tiltale og stadfæster klostrets ejen­ Esrum giver kongen, må vel både ses som domsret, hvorpå munkene erlægger 4 mr. betaling for godset og for genoprettelse af sølv til ham101. For vort emne er det interes­ det gode forhold til kongen. Måske har sel­ sant, at vi påny ser munkene købe ejendom vejerne snydt munkene, der ikke har vidst, - ligesom det tildels var tilfældet med at Stenholt var kongelev, men det er også Vrmisruth. Men denne gang køber mun­ tænkeligt, at munkene har ønsket sig godset kene tilsyneladende samme ejendom 2 gan­ så stærkt, at de har søgt at sætte sig i besid­ ge. Det er sværere klart at se den situation, delse af det bag kongens ryg102. Stenholt der har affødt kong Valdemars brev. Mun- nævnes fra 1178 i alle godsopregninger på- 16 nær pave Lucius 3.s privilegium af 1184. len kunne tilsidesættes, når lokale forhold Kong Valdemars brev kalder både Stenholt talte for det - også i ordenens første tid106. et »sted« og en »landsby«, hvilket hverken Brødrene synes at have været ivrige efter kan sige os noget om ejendommens stør­ at samle gods - men ikke et hvilket som relse eller driftsform. helst gods. I de første ca. 8 år foretager de 3 Frem til o. 1158 modtog Esrum desuden mageskifter, som alle forbedrer godsets ar­ nogle privilegier, der måtte få indflydelse rondering, nemlig Seneholm/Tange, Tjæ- på klostrets godsdrift og -struktur. I 1151 reby-Doredorp/Davidstorp-Langholm- fritog pave Eugenius 3. Esrum for at yde ti­ Eskilsholm og Gundsølille/ Vrmisruth. O. ende af det gods, som munkene dyrkede 1160 ligger hovedparten af godset tilsynela­ med egne hænder eller for egne midler samt dende forholdsvis godt samlet i Esbønde­ af afkommet af deres dyr103. Det måtte na­ rup, Tikøb og Søborg sogne. Rundt om Es­ turligvis anspore brødrene til at drive så me­ rum sø har klostret nogle fjernere besiddel­ get af deres gods som muligt med egne hæn­ ser i Asminderød sogn (Nybo, Veksebo- der eller for egne midler - hvilket igen vil Danstrup) og Nødebo sogn (Nødebo, Sten­ sige i form af grangier. Det var en tilskyn­ holt). Man kan nok ikke bruge udtrykket delse til at omdanne gods, der blev drevet af »arronderet strøgods« om disse ejendom­ landboer, til grangiegods. Men landboer me, fordi det mest synes at have været be­ udgjorde alligevel en del af godsets arbejds­ siddelser, der bestod af hele landsbyer - styrke. Vi ser nemlig, at kong Svend på et ikke småbesiddelser spredt over mange be­ tidspunkt mellem 1151 og 1157 fritager klo­ byggelser. Godset i Tjæreby og Gundsølille strets landboer for al tjeneste, som de skyl­ samt Asserbo må betegnes som decideret der ham eller hans efterfølgere. Valdemar strøgods, men man dog mærke sig, at Es­ 1. stadfæster denne fritagelse mellem 1158 rum øjensynligt ejede hele Asserbo. og 116O104. Badino ser det forhold, at Svend Efter McGuires opfattelse er i hvert fald Grathes brev nævner landboer, som et tegn Esrum-Tange, Villingerød og Såne i 1158 på, at brevet er udstedt, mens klostret omdannet til grangier, og han anslår, at klo­ endnu var benediktinsk. Hvis Esrum havde stret på denne tid ialt havde 5 grangier107. været cisterciensisk, ville det næppe på Jeg kan kun finde indicier for 1 grangie i dette tidlige tidspunkt have haft landboer, 1158, nemlig Esrum(-Tange). Jeg tror, at hvilket jo ikke var velset iflg. ordensreglen. McGuire undervurderer det arbejde, der lå Hun overser, at kong Valdemars brev også i nedlæggelsen af landsbyer, omlæggelsen af nævner landboer, selvom klostret må have godsets driftsform og oprettelsen af gran­ været cisterciensisk, da det blev udstedt. gier. O. 1158 havde cistercienserne højst Forholdet var vel det, at cistercienserne været i Esrum 7-8 år, og de har sikkert haft måtte overtage gods, som de forefandt det, fuldt op at gøre - også med andre opgaver og ikke med det samme kunne omdanne det end klostrets godsdrift. Vi ser da også, at efter deres egne principper105. noget af klostergodset må være blevet dyr­ ket af landboer. Sammenfatning Der er mange tegn på, at Esrum havde de I løbet af Esrums første ca. 8 år som cisterci- magtiges bevågenhed. Det var sikkert bl.a. enserkloster ser vi i hvert fald 2 - måske 3 - baggrunden for, at striden med Svend og tilfælde af halvvejs eller helvejs køb af gods, Rane blev løst til Esrums fordel. Dog kom nemlig Vrmisruth og Stenholt samt måske der tilsyneladende en kurre på tråden i for­ Bos arvelod i Tjæreby. Dette tyder på, at holdet til Valdemar 1. i forbindelse med Es­ Lekai har ret, når han skriver, at ordensreg­ rums erhvervelse af Stenholt. 17 Tiden o. 1158 - o. 1178 Også Aholm blev nedlagt i tiden mellem 1158 og 1178, og dens jorder blev underlagt Nærværende afsnit skitserer godsets udvik­ Havreholm i Tikøb sogn112. Esrumbogen ling i tiden fra o. 1158 til o. 1178 og skildrer indeholder ingen adkomstbreve på Havre­ godsets arrondering og driftsmåde o. 1178. holm, men meget taler for, at Badino har De vigtigste kilder er to næsten eenslydende ret, når hun bemærker, at navnene privilegier, som pave Alexander 3. og ærke­ »Aholm« og »Hauerholm« ligner hinanden biskop Absalon gav Esrum i 1178. så meget, at de begge kan være identiske 11158 ejede Esrum - som før omtalt - den med det »Aueholm«, der omtales i 1151. ene halvdel af Langholm. Mellem 1158 og Hun mener, at det kan have været en lands­ 1177 skødede Absalon hele den anden halv­ by, hvis beliggenhed var så upraktisk for Es- del af Langholm til klostret. Selv havde han rum-brødrene, at den ikke kunne lægges fået den ved mageskifte med en vis Bjørn. under andre af deres besiddelser. Derfor På denne måde havde munkene antagelig­ gjorde man givetvis den vigtigste gård i vis fået ejendomsret til hele Langholm108. byen til grangie og nedlagte de andre. Re­ Dette var givetvis en forudsætning for, at sultatet var en forholdsvis lille grangie113. klostret kunne nedlægge landsbyen. For Havreholm nævnes fra 1178 i alle godsop­ den blev nemlig nedlagt - sammen med Da­ regningerne. Skønt den først i 1228 kaldes vidstorp og Eskilsholm - i løbet af de 20 år, en grangie - og 1184 omtales som en lands­ der adskiller Eskils privilegium fra Alexan­ by114 - er det altså sandsynligt, at den alle­ der 3.s og Absalons. I 1178-privilegierne rede i 1178 var en grangie. Klostret har gi­ omtales de jorder, hvorpå fordum torperne vetvis ejet hele Havreholm115. Eskilsholm, Langholm og Davistorp lå109. Klostret måtte i den periode også ud i en Det fremgår af sammenhængen, at disse retssag om halvdelen af Såne. Det vil sik­ jorder er lagt under Villingerød. kert sige den ene af de to større gårde i Selvom Villingerød først 1228 udtrykke­ byen. Peder Scalle, søn af Niels Dota, kræ­ ligt betegnes som en grangie og i 1184 endog vede den del af byen, som Esrum havde fået stadig kaldes en landsby110, må jeg tage ned­ af kong Valdemar. Han påstod nemlig, at læggelsen af de tre torper som et vidnesbyrd den var hans fædrenearv. Påny trak klostret om, at Villingerød blev omdannet til en dog det længste strå, da Peder Scalle - sik­ grangie i tidsrummet mellem 1158 og 1178. kert efter kong Valdemars indgriben - fra­ Det har sikkert indbefattet, at munkene faldt sit krav og selv skødede godset til klo­ også har nedlagt landsbyen Villingerød. stret. Striden og dens udfald er bevidnet i 2 Samme Villingerød var mellem 1167 og erklæringer af hhv. kong Valdemar og bi­ 1174 stridens æble, da Florentius, kannik i skop Absalon dateret 25. februar 11(7)4116. Lund, gjorde krav på denne besiddelse. Såne betegnes i 1178 som grangie, og Han var dattersøn af den mand, som havde samme betegnelse bruger pavebrevet fra arvet Villingerød efter biskop Herman, og 1228 - selvom pave Lucius 3. i 1184 omtaler som ærkebiskop Eskil havde købt ejendom­ Såne som landsby117. Efter alt at dømme var men af. Florentius rejste nu åbenbart tvivl altså de to gårde, som klostret i 1158 ejede om lovformeligheden af Eskils erhvervelse, i Såne, i 1178 lagt sammen til een driftsen­ men frafaldt sin klage, da han blev stævnet hed. for Eskil, hvorefter han sammen med sin I 1178 bekræfter pave Alexander 3. og bror Bent skødede Villingerød til Esrum111. ærkebiskop Absalon fremdeles, at klostret Vi ser altså klostret vinde endnu en ejen­ ejer Stenholt med torperne Grønholt, To­ domstrætte. rup, Sunsphialholt, Birsethorp og Mulne- 18 Tegning af klosteret Clairveaux o. 1700. Clairveaux grundlagdes 1115 af den unge ridder Bernhard. Det var fra Clairveaux ærkebisp Eskil hentede cisterciensermunke til først Herresvad kloster i Skåne og senere, i 1153, til Esrum kloster. Eskild selv tilbragte sine ældre dage som munk i Clairveaux.

holt118. Stenholt opregnes i 1228 blandt Es­ langt mere spredt end f.eks. Villingerøds rums grangier119, men det er svært at afgøre nedlagte torper. Grønholt og Sunsphialholt om den allerede 1178 var en grangie. Sten­ lå i Grønholt sogn, Birsethorp i Asminde­ holt og dens torper frembyder nemlig et an­ rød sogn, Mulneholt antageligvis i Nødebo det billede end f.eks. Villegerød. O. 1160 sogn og Torup i Esbønderup sogn120. Alene blev der ikke omtalt torper under Stenholt. denne geografiske spredning må betyde, at Deraf kan vi dog ikke slutte, om torperne er driftsformen på Stenholt-godset må have erhvervet mellem 1160 og 1178, eller om de været en anden end på Villingerød-grangi- har været i Esrums besiddelse lige så længe en. som Stenholt, men blot ikke blev omtalt o. Sunsphialholt nævnes ikke oftere i brev­ 1160. 1 1178 omtales ingen af torperne som bogen. Måske er den afhændet, men nok nedlagte. Deres jord synes ikke underlagt snarere lagt under Stenholts jorder. Stenholt, og de synes at ligge geografisk I 1456 sælger fru Eline Evetsdatter 19 Moltke Grønholt til Johan Oxe121. Det være kommet til klostret mellem 1158 og kunne få een til at tro, at Esrum mellem 1178, uden at vi kan se hvordan eller hvor­ 1178 og 1456 har afhændet Grønholt, uden fra. Borsholm nævnes i alle senere godsop­ at det har afsat spor i brevbogen. Men der er regninger og må have været en vigtig besid­ snarere tale om to forskellige besiddelser delse. Klostret synes at have ejet hele Bors­ med navnet Grønholt. 1 1497 afhænder Es­ holm lige indtil 1547, hvor det sælger rum nemlig »gamble Grønolt« sammen byen126. I 1228 kaldes Borsholm en gran­ med bl.a. Stenholt i et tresidet mageskifte gie127, men Borsholm og dens tilliggende sy­ med Poul Laxmand og kong Hans122. For­ nes som type snarere at have lignet Stenholt mentlig er »gamble Grønolt« samme besid­ end Villingerød. Ingen af Borsholms torper delse, som nævnes i 1178, og som rimeligvis betegnes i 1178 som nedlagt. Borsholm­ har været i klostrets eje underlagt Stenholt i godset forekommer dog bedre arronderet o. 320 år. end Stenholt-godset, idet Borsholm, Sace­ Måske har klostret ikke ejet hele Torup, rethorp og Horserød lå i Tikøb sogn inden idet Kristine, enke efter marsk Harald, og for det nuværende Hornbæk sogns grænser, hendes søn Oluf i 1259 skænker klostret mens Mulnethorp og Nyrup lå i den øvrige gods i Torup123. Men det er også muligt, at del af Tikøb sogn128 der i 1259 er tale om en af de andre bebyg­ Sacerethorp og Mulnethorp nævnes in­ gelser i Nordsjælland, som hed Torup124. tetsteds efter 1178. Når de ikke opregnes i Torup i Esbønderup sogn lå ganske langt fra de meget detaljerede privilegiebreve fra Stenholt, og det må have været vanskeligt at 1211, kan det ses som et tegn på, at de i lø­ lede arbejdet påTorup-godset fra Stenholt. bet af de mellemliggende o. 30 år er afhæn­ Som tidligere omtalt ejede klostret også det eller - mere sandsynligt - nedlagt. På gods i Nødebo. Det omtales imidlertid ikke kortet er Sacerethorp aftegnet nær Bors­ i godsopregningerne før 1228, så man kan holm, hvorimod Mulnethorp ikke har kun­ ikke se, om dette gods evt. også lå til Sten­ net aftegnes, idet Tikøb sogn er for løs en holt - som man kunne formode - eller om stedangivelse til, at man kan slutte sig til, det fungerede som en selvstændig enhed. hvor denne ejendom kan have ligget. Hvis man allerede 1178 vil betegne Sten­ Måske har munkene ikke ejet hele Hor­ holt som en grangie, må den have været af serød. 11497 ejer de 5 gårde her, men i 1682 en anden type end f.eks. Villingerød. Dens bestod byen af 8 gårde og 2 huse med tilliggende var dårligere samlet, og mens jord129. hele Villingerøds tilliggende øjensynligt Derimod har klostret sikkert ejet hele blev drevet fra grangien, har Stenholts tor­ Nyrup lige fra 1178 til 1497. Brevbogen har per sandsynligvis dels dyrket deres egen nemlig ikke flere breve på gods i Nyrup, og jord, dels deltaget i hovedgårdens/grangi- jordebogen opregner 10 fæstere her, mens ens drift. Måske stod Stenholt i 1178 midt i byen i 1682 bestod af 7 gårde og 3 huse uden omlægningen til grangiedrift. Når f.eks. htk. 13°. Nyrup har dog sikkert ligget besvær­ Sunsphialholt og Grønholt ikke siden omta­ ligt langt fra Borsholm, hvis folk herfra les i- godsopregningerne, er grunden sik­ skulle deltage i hovedgårdens/grangiens kert, at de er blevet nedlagt som selvstæn­ drift. dige bebyggelser og underlagt grangiedrif- 1178 ejede klostret desuden Agnesio og ten. torperne Tømmerup, Haldenstorp, Holge- Munkene ejede i 1178 også Borsholm strup, Karlestorp, Dagerød, Hjorteholm, med dens torper Sacerethorp, Horserød, Borup, Stenhas, Almsruth samt halvdelen Mulnethorp og Nyrup125. Dette gods må af Toelt131. Tilsyneladende drejer det sig 20 om en større gård/besiddelse med tillig­ stret 1178 sad inde med, var en større gård - gende torper, men dette gods har en anden sådan som tilfældet sikkert har været med karakter end Stenholt- og Borsholm-god- de to halvdele af Såne i 1158.1 hvert fald sy­ serne. Godsets tilsyneladende centrale nes Toelt at have været en mere betydnings­ ejendom - Agnesio - omtales kun i 1178 og fuld besiddelse end de øvrige torper under lader sig ikke stedfæste med nogen sikker­ Agnesio. Den omtales i pavebrevet 1193, hed132. 11211-privilegierne har Tømmerup og Anders Sunesen anfører den mellem klo­ tilsyneladende overtaget pladsen som god­ strets vigtigere ejendomme, mens Peder sets centrale ejendom, hvilket får O. Niel­ Sunesen dog blot nævner den i forbindelse sen til at antage, at Agnesio snarere var nav­ med Tømmerup. Endelig medtager pave­ net på det distrikt, hvor de efterskrevne tor­ bullen fra 1228 Toelt blandt klostrets gran­ per lå, og hvor Tømmerup sidenhen blev gier143. Toelt ligger lige i nærheden af Nybo, indrettet til grangie133. Imidlertid synes tor­ som Esrum havde fra benediktinerårene. perne at have ligget i 3 forskellige sogne - så Hvis Toelt har fungeret som grangie, kan vidt de nu kan lokaliseres - og det gør det man forestille sig, at Nybo har leveret ar­ svært at forestille sig, at der var tale om et bejdskraft hertil. Men kilderne tier herom. sammenhængende distrikt. Vi har ingen oplysninger om, hvorledes Haldenstorp og Almsruth, som vistnok klostret kom til at eje Agnesio og dens tillig­ begge lå i Tikøb sogn134, omtales kun i 1178. gende pånær for Tømmerups vedkommen­ Karlestorp, som kun lader sig stedfæste til de. Brevbogen indeholder nemlig et dip­ Holbo herred, Hjorteholm i Esbønderup lom, som Absalon har udstedt mellem 1164 sogn og Stenhas - vistnok i Asminderød og 1178. Heri bevidner han, at han har ma­ sogn135 - omtales igen i 1211136, men figure­ geskiftet torpen Tømmerup og den omlig­ rer ikke siden i brevbogen. Disse bebyggel­ gende skov til Esrum mod at få 2 bol i Gen­ ser er allesammen forsvundet, uden at man tofte og en trediedel af torpen Ordrup - kan sige hvornår og hvorfor. Da de ikke kan begge i Gentofte sogn144. Hvordan og lokaliseres mere præcist i deres respektive hvornår klostret har fået gods i Gentofte sogne, er det umuligt at aftegne disse besid­ sogn, oplyser kilden ikke. Diplomet beskri­ delser på et kort. ver Tømmerup-godsets skel, hvoraf man Dagerød i Tikøb sogn137 har jeg med venlig kan se, at det må have ligget i Tikøb sogn145. assistance fra Institut for Navneforskning Absalon fortæller, at han dels har erhver­ lokaliseret lige nord for Plejelt. Bebyggel­ vet Tømmerup-godset af kong Valdemar sen eksisterer stadig i form af en gård. Es- ved køb, bytte og gave, dels af andre ejere, rumbogen nævner den kun i 1178 og 1211, men det har sikkert ikke været Absalons men det sandsynligste er, at klostret ejede private gods. Det har snarere tilhørt Ros­ Dagerød lige indtil dets opløsning. kilde bispestol. Diplomet er fuldt af retfær­ Muligvis har klostret i 1178 ikke ejet alt diggørelser for mageskiftet med Esrum, gods i Borup i Tikøb sogn138. I 1290 solgte hvilket lader læseren formode, at Absalon Barvids enke klostret gods i Borup139. ikke har kunnet bortmageskifte Tømme­ Holgestrup i Tikøb sogn140 nævnes ikke i rup-godset uden at udsætte sig for kritik fra godsopregningerne efter 1178. Alligevel må kapitlets side146. Det vigtigste for vort for­ klostret have ejet torpen, da jordebogen i mål er dog at konstatere, at mageskiftet er 1497 nævner 2 gårde her, hvilket rimeligvis foretaget »ud fra hensigtsmæssighed«147, var hele bebyggelsen141. hvilket nok hentyder til, at Tømmerup-god­ Man fristes til at forestille sig, at den halv­ set lå meget bedre for munkene end godset del af Toelt i Asminderød sogn142, som klo­ i Gentofte og Ordrup. 21 Alt i alt må man sige, at Agnesio-godset de steder, som er deres. Munkene havde nærmest virker strukturløst. Der er mest altså af kongen fået en jord som decideret tale om en række spredte småejendomme ejendom, men tillige dels af konge, dels af tilsyneladende uden nogen særlig geogra­ ærkebiskop part i brugsretten til skov i sog­ fisk orientering. Måske er det blot de senest net. erhvervede besiddelser og gods, der ikke Når 1178-privilegierne bekræfter Esrums umiddelbart kunne indordnes under nogen ret til Morup med skove, enge og øvrige til­ af de tidligere behandlede hovedejendom­ liggender, er kongens og ærkebispens gaver me, som man har slået sammen under Ag- sikkert indbefattet heri. Det område, hvor nesio. munkene besad gods og rettigheder, blev i I denne periode afhændede klostret As­ 1500-tallet kaldt Morup len og svarede no­ serbo til Absalon mod til gengæld at få jord genlunde til Morup sogn. Skoven Glum- i Ørvid-skoven ikke langt fra Esrum148. Ab­ stenschog må have ligget ved Glumstenen, salon oprettede af Asserbo et karteuserklo­ som var en stor sten i havet ud for Morup ster og indkaldte munke hertil fra Frankrig. tange i den sydlige del af Morup sogn, hvor Disse munke kom til landet o. midten af idag byen Glommen ligger. Pave Lucius 3. llôO’erne, så mageskiftet med Absalon må bekræfter da også, at Esrum ejer en strands­ have fundet sted forinden149. Også her ser vi kov ved Morup153. Esrum bytte fjernereliggende gods ud med Det er bemærkelsesværdigt, at Esrum- nærmereliggende. brødrene fik og gennem 300 år beholdt en så Derfor er det et skarpt brud med munke­ afsidesliggende ejendom. Man kan tænke nes hidtidige praksis, når klostret iflg. 1178- sig flere motiver hertil: Klostret var blevet privilegierne havde fået gods i det fjerne godt etableret og nød de magtfuldes gunst, Halland - nærmere bestemt i Morup i Mo- hvorfor man sikkert nok mente, at man rup sogn, Faurås herred150. Denne besid­ kunne hævde sin adkomst til en så fjern delse fik klostret dels af Valdemar 1., dels af ejendom. Klostret har givetvis også været ærkebispen (det lader sig ikke fastslå, om interesseret i adgangen til tømmer, selvom det var Eskil eller Absalon). I 1176 havde Esrum selv lå i en skovegn og allerede Valdemar overdraget brødrene en jord i havde fået skov i bl.a. Villingehoved, Ørvid Halland og ladet dens markeskel opteg­ og Tømmerup. Det store behov for tømmer ne1-1. Samtidig gav han munkene fri adgang kunne tyde på, at klostret har haft store til ligesom de øvrige indbyggere at fælde bygningsarbejder i gang i denne periode. træer. Af et andet diplom udstedt af samme Endelig kan også saltudvinding have haft konge o. 1177 fremgår det, at ærkebiskop­ munkenes interesse. pen har overdraget Esrum en skov i Glum- Men indbyggerne i Faurås herred har gi­ stenschog i Faurås herred152. Af sammen­ vetvis set munkene som indtrængende, der hængen kan man udlede, at munkene ikke ville tiltage sig del i deres brugsret til sko­ har fået egentlig ejendomsret til skoven, ven. Allerede o. 1177 formaner kong Val­ men at der snarere er tale om del i brugsret­ demar hallænderne til ikke at hindre mun­ ten til denne skov. Kongen påbyder nemlig kene i at udnytte skoven154, men i et doku­ herredets beboere at lade munkene bruge ment udstedt i begyndelsen af 1182 fortæller skoven på lige fod med dem selv, hvilket vil Absalon, at Johan Mosen, Saltr, Megindors sige at fælde stående og friske træer, at søn, og andre indbyggere i herredet overfor fjerne det, der er gammelt og af vinden ka­ kong Valdemar havde rejst trætte angående stet til jorden, at koge salt, at holde svin på Esrum-brødrenes skove, der ligger til Mo- olden - og at føre det, de udnytter, bort til 22 Denne kontrovers må sikkert ses som en derup sogn, andre, at den lå i Skåne158. Når del af den uro, der resulterede i det skånsk- den i 1211-privilegierne nævnes sammen hallandske oprør 1180-82. Johan Mosen har med bebyggelser i Esbønderup sogn159, ta­ sandsynligvis fremsat sin klage i efteråret ler det i mine øjne for, at også Saxolfthorp 1180, da kongen rejste rundt og påhørte har ligget her. En nærmere stedfæstelse er bøndernes klager. Ved den lejlighed tog nok umulig, og Saxolfthorp er ikke indteg­ kongen dog ikke stilling i sagen. Han dømte net på kortet. Den har sandsynligvis ikke både munkene og de andre, der havde Mo­ været en større besiddelse. rup og de omtvistede skove i besiddelse, til I en periode må Esrum atter have haft under ed at føre bevis for, at de havde er­ gods i Tjæreby sogn. Godset omtales i to hvervet disse skove fra de retmæssige ejere. dokumenter i Æbelholtbogen skrevet af Denne edsaflæggelse skete først i begyndel­ Æbelholt klosters abbed Wilhelm mellem sen af 1182 overfor kong Knud og ærkebi­ 1180 og 1192160. Der er øjensynligt tale om skop Absalon, og kong Knud tildømte her udkast til løsning af en konflikt mellem Es­ munkene skovene til evigt eje. rum og Æbelholt kloster. Af dokumenter­ Grunden var måske dels, at klostret sik­ ne, hvoraf det ene er udformet, som om kert som den eneste part i sagen havde do­ dets udsteder er Esrums abbed Walbert, kumenter på sine rettigheder, dels at oprø­ fremgår det, at Esrum ejede 4 torper i Tjæ­ ret var i færd med at lide nederlag, og at øv­ reby sogn, nemlig Skuerød, Sponholt (eller righeden havde genvundet kontrollen med Spånild), Tuekøb og Strø(dam) (som i det Halland og Skåne. Holm bemærker skarp­ andet brev kaldes Svenstrup)161. Det er van­ sindigt, hvorledes brødrene iflg. diplo­ skeligt at stedfæste 3 af disse torper nærme­ merne fra før 1182 kun havde adgang til re, da de hverken omtales af FAS, Trap el­ skovene på lige fod med de øvrige indbyg­ ler Pedersen, men Strødam synes idag at gere i herredet. Men i 1182 er der sket en ligge lidt nord for Ullerød162. glidning i rettighederne, idet kong Knud nu Striden mellem Esrum og Æbelholt var tilsyneladende tildømmer klostret enebe­ tilsyneladende opstået, fordi Æbelholt siddelse af skovene156. Man må dog tage havde ret til tiende af Tjæreby sogn163, mens højde for tidens upræcise sprogbrug i ejen­ Esrum var i gang med at omskabe sine tor­ domsdokumenter. Jeg kan ikke som Holm per til grangier, som jo iflg. Esrums privile­ være sikker på, at Esrum alerede i 1182 kom gier var tiendefri. De to dokumenter giver i besiddelse af hele Morup sogn, og at de det klare indtryk, at torperne er blevet for­ klagende bønder blev underlagt klostret vandlet til grangier ved, at munkene (eller som dets landboer. Men en oprindelig lægbrødre) selv var begyndt at drive dem164. brugsret til skov er givetvis blevet forvand­ For at forlige de to klostre havde Absalon let til egentlig ejendomsret. nu stillet bispetienden af landsbyen Lystrup De behandlede kilder fortæller, at mun­ til rådighed. Det ene udkast foreslår, at kene i Morup ejede jord, skov, enge og øv­ Æbelholt får den tiende som erstatning for rigt tilliggende, og pave Lucius 3. kalder i den tiende, som det har mistet på Esrums 1184 Morup en landsby157. Heraf kan vi dog grangier. Det andet udkast foreslår der­ ikke slutte noget om Morup-godsets struk­ imod, at Esrum får bisbetienden af Lystrup, tur, størrelse eller driftsform o. 1178. men til gengæld opgiver sin tiendefrihed for I 1178-privilegierne nævnes endelig en grangierne i Tjæreby sogn. Iflg. begge ud­ ejendom ved navn Saxolfthorp. Der er stor kast må Esrum for fremtiden kun eje gods i usikkerhed om denne ejendoms beliggen­ Tjæreby sogn, hvis dette drives af landboer, hed. Nogle mener, at den har ligget i Esbøn­ som jo ikke var tiendefri. 23 Ingen af disse udkast blev dog tilsynela­ mening er det sandsynligt, at Esrum her­ dende til virkelighed. Iflg. Æbelholtbogen udover fik en del gods, som blot ikke næv­ fra o. 1450 ejede Æbelholt da torperne Tu­ nes i kilderne fra perioden. ekøb, Sponholt og Skuerød, mens Strødam/ I jordebogen fra 1497 optræder en masse Svenstrup ikke nævnes165. ejendomme, som ikke omtales i Esrumbo- Dette må rimeligvis betyde, at Æbelholt gens dokumenter fra før 1497 (se kort 6). Vi på et tidspunkt har købt Esrum ud af Tjæ­ ved ikke, hvornår disse ejendomme er er­ reby sogn. Æbelholt fik også bispetienden hvervet, men meget af dette gods er sikkert af Lystrup166. Stridens udfald må velnok be­ erhvervet i klostrets første tid - dvs. i slut­ tragtes som et nederlag for Esrum, der ningen af det 12. og begyndelsen af det 13. måtte opgive grangierne i Tjæreby sogn og århundrede. En stor del af disse ejen­ heller ikke fik bispetienden af Lystrup. domme lå i Tikøb sogn, og godskernen har Dette er nok grunden til, at Esrumbogen derfor sikkert o. 1178 været større, end det ikke med eet ord nævner dette gods. Man fremgår af kilderne til perioden 1158-78. var sikkert ikke interesseret i at mindes Samtidig med at godset voksede i om­ denne strid. Vi har heller ingen angivelser fang, blev arronderingen af det samlede af, hvornår Esrum erhvervede disse torper, gods dårligere. Ganske vist betød de to ma­ eller hvornår de blev afhændet. Men da ab­ geskifter, som omtales i periodens kilder - bed Wilhelms udkast er skrevet mellem nemlig Gentofte-Ordrup/Tømmerup og 1180 og 1192, er det sandsynligt, at Esrum Asserbo/jord i Ørvid-skoven - at godsmas­ stadig ejede grangier i Tjæreby sogn o. sen på Sjælland blev bedre samlet. Men er­ 1180. Afhændelsen er vel sket i slutningen hvervelsen af Morup-Glumstenschog er et af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tal- klart brud på disse arronderingsbestræbel- let. ser. Også godset i Tjæreby sogn lå noget af­ Pave Alexander 3. gentager i 1178 klo­ sides og dertil i et andet klosters interesses­ strets fritagelse for at yde tiende af jord, fære. Inden for det samlede gods synes der som brødrene dyrker med egne hænder el­ ler for egen regning samt af afkommet af deres dyr. Han bekræfter endvidere, at Ab­ salon har givet klostret V3 af tienden af Es- bønderup sogn167.

Sammenfatning Fra o. 1158 til o. 1178 voksede Esrums gods stærkt. Vi har ingen oplysninger om, at munkene i denne periode købte gods, og langt den største del af godstilvæksten er da sikkert også sket i form af godsgaver til klo­ stret fra dets velyndere. Imidlertid er det nok umuligt at afgøre, hvor meget gods klo­ stret fik i denne periode. Vi kan se, at god­ set blev forøget med nyerhvervelser i As­ minderød, Grønholt og Nødebo sogne samt i Halland, og iflg. kilderne fik klostret des­ uden en del gods i sit kerneområde - Esbøn- Cistercienserklostre i Lunds Stift. Fra H.N. derup og Tikøb sogne. Men efter min Garner. 24 Cistercienserklostre i Danmark og Slesvig. Fra H.N. Garner. 25 i dette tidsrum at opstå godskomplekser dre typer ved, at de torper, der lå til hovede­ omkring grangier og større besiddelser. jendommen, ikke var nedlagt, men antage­ Landsbynedlæggelserne tager fart i dette ligvis dels drev deres egen jord, dels deltog tidsrum. Davidstorp, Langholm, Eskils­ i driften af hovedejendommen. Stenholt og holm og Aholm - samt sikkert også lands­ Borsholm var derfor også dårligere arron- byen Villingerød - blev nedlagt. Derimod deret end både type 1 og 2. Måske kan man kan vi ikke se, hvad der er blevet af Vrmis- se type 3 som grangier på et tidligt stadium, ruth. Nedlæggelserne må ses som udtryk hvor tilliggendet var i gang med at blive un­ for, at munkene var i færd med gennemgri­ derordnet grangiedriften. Klostrets gran­ bende omlægninger af den måde, hvorpå gier i Tjæreby sogn kan ses som små gran­ godserne blev drevet. Disse landsbynedlæg- gier skabt af blot een ejendom (type 2). gelser har en helt anden karakter end det Badino mener, at det forhold, at landsby­ 14. århundredes landsbyødelægninger. Her erne under Borsholm, Stenholt og Agnesio er de et led i munkenes bevidste indgreb i i 1178 ikke betegnes som nedlagte, kan tyde godsdriften, hvorimod 1300-tallets ødelæg­ på, at Esrum allerede da gradvist var ved at ninger var virkninger af landbrugets krise. fjerne sig fra det oprindelige grangiesystem Den anden side af den driftsomlægning, og i stedet lod grangierne fungere som ho­ som betød landsbynedlæggelser, var opret­ vedgårde for hver sin gruppe landsbyer. telsen af grangier. 1158-78 dannede munke­ Hun betegner dette som en mellemform ne, såvidt det kan ses, 6 grangier, nemlig mellem det egentlige grangiesystem og det Villingerød, Havreholm, Såne, Stenholt, rene fæstevæsen og mener, at denne mel­ Borsholm samt een eller flere grangier i lemform herskede på klostergodset i det Tjæreby sogn, således at klostret med den meste af klostrets levetid169. allerede etablerede grangie i Esrum o. 1178 Jeg tror snarere, at der er andre årsager havde o. 7 grangier168. Agnesio og dens til­ til, at 1178-privilegierne nævner bebyggel­ liggende er dels for svær at lokalisere, dels ser, der ikke er nedlagt: Dels kan nogle af for spredt beliggende til, at man med nogen disse være så ny anskaffede, at munkene sikkerhed kan kalde den en grangie. Kil­ ikke endnu har fået dem nedlagt170, dels kan derne oplyser for lidt om Toelt, Morup og nogle af dem have ligget geografisk så uhen­ Saxolfthorp frem til o. 1178 til, at der er sigtsmæssigt, at der ikke var nogen mening grundlag for at betegne dem som grangier. i at nedlægge dem, og dels har det måske De grangier, som klostret ejede o. 1178, været svært at nedlægge gods i byer, hvor kan med hensyn til godsstruktur og arron­ også andre godsejere havde jord. Jeg kan dering inddeles i 3 typer: Type 1 er Esrum således ikke være enig med Badino, når hun og Villingerød, der var opstået ved, at om­ ser forekomsten 1178 af landsbyer, der ikke kringliggende torper - sikkert sammen med er nedlagt, som begyndelsen til en gradvis landsbyerne Esrum og Villingerød - var opgivelse af grangiesystemet171. blevet nedlagt. Tilsyneladende blev jor­ Klostret havde i dette tidsrum indflydel­ derne her drevet under eet som en form for sesrige venner blandt rigets mægtigste hovedgårdsdrift. Type 2 - Såne og Havre­ mænd. Det er derfor ikke forbavsende, at holm - var skabt ved, at kun een bebyggelse det vandt de tre godstrætter med hhv. Flo­ var nedlagt eller omdannet, og dens tillig­ rentius, Peder Scalle og Johan Mosen og gende blev sikkert drevet samlet. Forskel­ indbyggerne i Faurås herred, som det blev len mellem type 1 og 2 var måske kun, at involveret i. Afgørelsen af konflikten med type 2 var mindre end type 1. Type 3 - Sten­ Æbelholt om grangierne i Tjæreby sogn hø­ holt og Borsholm - adskiller sig fra de to an- rer først hjemme i tidsrummet 1178-1228. 26 Tiden o. 1178 - 0.1228 Bouethorp præsenterer flere problemer: Iflg. Peder Sunesens privilegium ejer Es­ I denne periode bliver klostrets vigtigste rum hele 2 ejendomme af dette navn. Den ejendomme stadfæstet i pavebreve fra 1184, ene af disse - nemlig ovennævnte - er ned­ 1189, 1193 og 1228. I 1211 giver Peder og lagt, den anden tilsyneladende ikke. An­ Anders Sunesen Esrum privilegier, der ders Sunesen nævner også 2 ejendomme af også omtaler mange mindre besiddelser. dette navn, men ingen af dem synes ned­ Kun een godshandel er dokumenteret i kil­ lagt. Dette skal man dog næppe tage sig af, derne fra denne tid - til gengæld ganske ud­ da heller ikke Eskilsholm, Langholm eller førligt. Derimod findes der ingen breve på Aholm (som man kalder Haholm) omtales mageskifter fra dette tidsrum. Vi ved derfor som nedlagt i hans privilegium. ikke, hvorfra og hvornår klostet fik de fleste O. Nielsen mener, at det ene Bouethorp af de nye besiddelser, der optræder i gods­ må være Borup Gjørløse sogn, men dette opregningerne. afviser FAS. Det andet Bouethorp skulle I dette afsnit vil jeg først beskæftige mig iflg. O. Nielsen være identisk med Borup i med klostrets grangier og andre større ejen­ Tikøb sogn, hvor klostret allerede i 1178 domme - samt disses tilliggende. Derefter ejede gods. Her er problemet imidlertid, at vil jeg sogn for sogn gennemgå de mange Peder Sunesens privilegium både nævner mindre besiddelser, som ikke umiddelbart Bothorp, dvs. Borup i Tikøb sogn, og 2 kan knyttes som tilliggende til een af de gange Bouethorp. Både FAS og Trap me­ større ejendomme. ner, at Bouethorp er en forsvunden by i Ti­ Mellem 1178 og 1211 er der muligvis sket køb sogn175. Der råder således stor usikker­ en omfordeling af Esrums og Villingerøds hed om den korrekte lokalisering af begge tilliggende. Det nedlagte Davidstorps jor­ Bouethorp’er, og derfor er de ikke aftegnet der, der i 1178 formodentlig lå under Villin­ på kortet. gerød, nævnes nemlig i 1211 sammen med Nogle af Borsholms og Stenholts torper, Tanges jorder efter Esrum-grangien. som vi kender fra 1178-privilegierne, omta­ Villingerød fik måske i samme tidsrum les ikke i 1211. Det drejer sig om Saceret­ tillagt nyerhvervet gods. Peder Sunesen horp og Mulnethorp (Borsholm) og Suns- nævner under Villingerød foruden de ned­ phialholt og Grønholt (Stenholt). Vi har lagte Eskilsholm og Langholm »de jorder ovenfor set, at klostret alligevel langt se­ på den anden side Gedevase, som den hæ­ nere stadigvæk ejede »gamble Grønolt«. På derværdige kong Valdemar gav«172. Disse samme måde er det tænkeligt, at de tre an­ jorder omtales ikke sidenhen og kan ikke dre torper enten er blevet fuldstændig ned­ stedfæstes nærmere. Derfor er de ikke an­ lagt eller inddraget så tæt i de to grangiers ført på kortet. godsdrift, at de ikke mere blev opfattet som I 1211 ligger Aholms jorder øjensynligt selvstændige ejendomme. stadigvæk til Havreholm. Man kunne af Pe­ At dømme efter den rækkefølge hvori der Sunesens privilegium få det indtryk, at ejendommene opremses i Peder Sunesens Havreholms tilliggende er blevet udvidet, privilegiebrev lå Horserød i 1211 stadigvæk fordi der efter det nedlagte Aholm nævnes under Borsholm. Derimod var Nyrup tilsy­ »de jorder, hvor landsbyerne Råge og Bou- neladende ikke mere underlagt Borsholm. ethorp lå«173. Det er dog usandsynligt, at Når Horserød ikke var blevet nedlagt i Råges jorder har ligget under Havreholm, 1211, selvom den lå så nær ved Borsholm, fordi Råge efter al sandsynlighed har ligget kan grunden være, at Esrum måske ikke i Vejby sogn - fjernt fra Havreholm174. ejede alt gods i Horserød. 27 Mulneholt og Birsethorp synes i 1211 sta­ 1189 og 1193 taler om Glumstenswigh, som dig at ligge til Stenholt. Efter 1211 nævnes sikkert er den vig, hvor Glumstenskoven lå. disse to torper ikke igen. Formodentlig er Mest udførlig er Peder Sunesen, der stadfæ­ de nedlagt og underlagt Stenholt. Dette fo­ ster »grangien Morup i Halland med skove, rekommer dog mere sandsynligt i tilfældet enge, vande, og fiskevande og alle tilliggen­ Mulneholt, der jo som Stenholt lå i Nødebo der i land og ved hav nær ved Glumstenuu- sogn, end i tilfældet Birsethorp, der lå i As­ it,« og ydermere »alt, hvad de (dvs. mun­ minderød sogn. kene - min anm.) sammesteds kan få ved Godset i Torup er tilsyneladende løsgjort retmæssige køb eller de troendes gavmild­ fra Stenholt i 1211. Nyrup og Torup er må­ hed« 182. Man kan altså forestille sig, at mun­ ske løsgjort fra deres grangier, fordi de lå kene har gjort en større gård i Morup til for langt fra disse176. grangie og evt. samtidig har nedlagt lands­ Af rækkefølgen i Peder Sunesens privile­ byen Morup eller måske kun en del af den. gium kunne man forledes til at antage, at Ordlyden i Peder Sunesens privilegiebrev Såne i 1211 sammen med Højsager, Nyrup tyder på, at munkene har været interesseret og Dagerød var blevet tilliggende til en ny­ i at udvide besiddelserne omkring Morup, tilkommen ejendom ved navn Arnbiorn- om nødvendigt med biskoppeligt sankti­ kiep177. Men i Anders Sunesens privilegium onerede godskøb. Men de har åbenbart opføres både Såne og Arnbiornkiep blandt også næret håb om godsgaver i tilslutning til klostrets mere betydende besiddelser, og i Morup. Det kan derfor ikke afvises, at Es­ pavebrevet fra 1228 optræder Såne stadig rum også efter 1211 har erhvervet gods i som grangie178. Det ville også være usand­ Morup eller det øvrige Halland. synligt, at Højsager, Såne, Nyrup og Dag­ De to godsopregninger fra 1211 nævner, erød kunne danne et tilliggende til Arn­ at klostret ejer Skielsholm, Heluesio, We- biornkiep, fordi disse 4 ejendomme lå ret ling og Sineruth. O. Nielsen antager, at langt fra hinanden. disse ejendomme lå i Halland, og at der var Når man kan få den ide, at brødrene be­ tale om tilliggende til Morup183. Det er ikke tragtede Arnbiornkiep som en vigtig besid­ utænkeligt, men så vidt jeg kan se, må O. delse, er årsagen, at Anders Sunesens privi­ Nielsen alene basere denne formodning på legium nævner den sidst i en opremsning af det forhold, at de fire ejendomme nævnes grangier, og at den stadfæstes med »tillig­ efter Morup, Glumstenuuit og Peder Sune­ gender, skove, vande, enge, fiskevande«179. sens stadfæstelse af alt, hvad munkene sam­ Arnbiornkiep har dog sikkert ikke være en mesteds kan få ved køb og gave. Der kan grangie. Den er måske blot blevet særlig dog lige så vel være tale om strøgods i Hal­ fremhævet, fordi det var en nyerhvervelse. land eller Skåne eller endog sjællandsk Den omtales kun i 1211 og er siden forsvun­ gods, som ikke kendes fra senere tid184. O. det, uden at årsagen hertil kendes. Jeg har Nielsen nævner selv, at Weling måske er ikke kunnet aftegne den på kortet. identisk med Vælinge i Vælinge sogn, Lug- Morup betegnes både i 1211 og 1228 som gude herred i Skåne185. Klostret havde da en grangie180. Morupgrangien kan mere også på et meget senere tidspunkt gods i. præcist identificeres som en større gård - se­ Vælinge sogn, men det lå i byen Tånga og nere kaldet Munkagård- som oprindeligt lå kan formodentlig ikke identificeres med i Morup by181. Morups tilliggende omtales Weling i 1211186. Jeg har ikke kunnet sted­ lidt mere udførligt end de andre grangiers. fæste disse 4 ejendomme med nogen sikker­ Pave Lucius 3. beretter i 1184, at der ligger hed, og de er derfor udeladt af kortet. en strandskov til Morup. Pavebrevene fra Sandsynligvis har det været i perioden fra 28 o. 1178 til o. 1228, at Esrum tabte striden Det er usikkert, om Tømmerup blev gjort med Æbelholt om grangierne i Tjæreby til en grangie. Tømmerups historie synes at sogn og afhændede dette gods til Æbelholt. være en historie om opstigen, storhed og Holløse i Vejby sogn187 omtales første fald: Da Esrum erhvervede sig ejendom­ gang i pavebrevet 1193. Begge 1211-privile- men, blev den betegnet som en torp, og i gier og pavebrevet fra 1228 kalder Holløse 1178 nævnes den i forbindelse med Agne- for en grangie. Det fremgår ikke, hvorfra sio197. I 1184 omtales den imidlertid som klostret har fået Holløse188, men det har for­ »landsbyen Tømmerup med jorder, skove, mentlig ejet hele bebyggelsen. Da klostret i enge, vande og dens andre tilliggender«198, 1495 afhændede Holløse og to gårde i Tånga og også pavebrevene fra 1189 og 1193 samt på Kulien til Poul Laxmand, fik det af hr. ærkebispens privilegium fra 1211 opregner Poul til gengæld herfor 30 gårde og gårdsæ­ Tømmerup som en af klostrets vigtigere be­ der fordelt på 9 forskellige landsbyer samt 1 siddelser1 . mølle189. Når munkene fik så meget gods Af Peder Sunesens privilegium kunne ved dette mageskifte, tyder det på, at de har man derudover få det indtryk, at Tømme­ ejet hele Holløse og har kunnet give hr. rup i 1211 har overtaget den plads i en op­ Poul hele byen190. 1 1682 bestod Holløse af remsning af ejendomme, som Agnesio ind­ 13 gårde og 2 jordløse huse191. tog i 1178. Privilegiet taler om »Tømmerup Ganske vist sættes Holløse og Råge ikke med dets tilliggender, skove og enge og i forbindelse med hinanden i 1211-privile- vande og alle tilliggender til landsbyerne gierne, men efter min opfattelse er det Karlsthorp, Hjorteholm, Borup, Toelt, Re- sandsynligt, at nedlæggelsen af Råge skal erstrup, Stenhas, Flynderup, Rørtang og ses i sammenhæng med dannelsen af gran­ Bouethorp«200. Nogle af disse ejendomme gien Holløse. Som ovenfor nævnt lå Råge i blev i 1178 nævnt i forbindelse med Agne­ Vejby sogn, og det ville give god mening, sio, mens andre er ny tilkomne. Som tilfæl­ hvis dens jorder var blevet underlagt Hollø- det var i 1178 med ejendommene, der blev se 192 . omtalt efter Agnesio, synes også de ejen­ Som før nævnt gav Ebbe Sunesen klostret domme, der i 1211 opremses efter Tømme­ en ejendom i Nørre Herlev193. Det skete ri­ rup, geografisk at ligge for spredt (i 3 sogne) meligvis efter 1193, da Nørre Herlev ikke til, at man kan tænke sig, at de har udgjort omtales i pave Cølestin 3.s privilegium fra tilliggende til Tømmerup. dette år194, og senest i 1208, hvor Ebbe Su­ Når Tømmerup nævnes i pavebrevene fra nesen døde. Ejendommen optræder i pave­ 1184,1189 og 1193 og fremhæves i 1211-op- brevet fra 1228, som tilsyneladende kun regningerne, kan grunden dels være, at medtager grangier og benediktinergods, og ejendommen var forholdsvis nyerhvervet, da jeg før har argumenteret for, at Nørre dels måske at munkene arbejdede på at om­ Herlev-godset ikke stammede fra benedik­ skabe og udvide den fra en torp til en gran­ tinertiden, følger, at Esrum sikkert har gie. Hvis de har næret sådanne planer, må gjort ejendommen i Nørre Herlev til en de atter have opgivet dem, for i 1228-bullen grangie. Hele byen kan dog ikke have været nævnes Tømmerup ikke. Næste og sidste på munkenes hænder i 1228, for senere fik gang, Tømmerup optræder i brevbogen, er, de mere gods her195. Nørre Herlev lå ganske da jordebogen registrerer, at klostret i 1497 langt fra godsets kerne, så det er værd at be­ ejer 1 mindre brug dér. Siden er bebyggel­ mærke, at klostret ikke mageskiftede sig til sen helt forsvundet201. nærmereliggende gods, men holdt fast i Toelt var allerede i 1178 een af klostrets dette gods i resten af sin tid196. vigtigere besiddelser. Den nævnes i godsop- 29 En monumental grangier (ladegård) fra Flanderen, o. 1280. Fra Louis J. Lekai. regningerne fra 1193 og 1211 og kaldes i er grunden til, at denne grangie antages at 1228 for en grangie. Men tilsyneladende have ligget et eller andet sted i Halland207. ejede klostret kun halvdelen af Toelt, og Ladebo og Wfholt nævnes kun denne ene Peder Sunesens nævner Toelt blandt en gang i brevbogen. række mindre besiddelser202. Toelt-gran- Måske er disse tre nye gangier dannet af gien har således sikkert været een af Esrums nogle af de småejendomme, som omtales i mindre grangier. 1211-privilegierne, men som derefter for­ 11228 havde Esrum iflg. pave Gregor 9.s svinder. Der er dog intet i kilderne, der kan brev fået hele 3 nye grangier, nemlig Lade­ underbygge en sådan formodning. De tre bo, Kirkholm og Wfholt203. Fælles for dem grangier synes selv at forsvinde efter 1228, er, at de er svære at stedfæste. Kirkholm uden at det er muligt at danne sig en mening nævnes foruden i 1228-brevet kun een gang om hvornår og hvorfor. Der er jo endelig til i brevbogen, nemlig i overskriften til et af også den mulighed, at de tre ejendomme brevbogens andre diplomer. Overskriften, blot er tre nyerhvervelser, som bekræftes i der givetvis er langt yngre end brevet, for­ 1228-bullen. Ladebo, Kirkholm og Wfholt tæller os, at Langholm ligger mellem Kirk­ er ikke indtegnet på kortet. holm og Villingerød204. Det må vel betyde, Mellem 1211 og 1214 kom Esrum i besid­ at Kirkholm har ligget enten i Esbønderup delse af de to nabobyer Huseby og Skærød eller Søborg sogn205. Ladebo har måske lig­ i hhv. Annisse og Ramløse sogn208. Det get i Esbønderup sogn206, mens det forhold, skete ved en blanding af lån mod pant, køb at Wfholt nævnes efter Morup, formentlig og gave. Niels Grevesøns slægt havde ejet 30 dette gods igennem flere generationer, men forestilling om, hvordan de to byer er blevet nu havde hr. Niels besluttet sig til at drage drevet: Huseby overdrages med tilliggende, på pilgrimsfærd, og han overdrog derfor skove, enge, fiskevande, græsgange, mølle godset til Esrum for at skaffe kapital til rej­ og huse, hvorimod der i forbindelse med sen. Salgsprisen var 20 mr. guld, men hr. Skærød tales om skove, agre, enge, græs­ Niels skænkede klostret 4 mr. guld som gange, fiskevande, landboer og indtæg­ gave. Esrum må altså have givet ham 16 mr. ter213. guld. Heraf blev 9 mr. guld ydet i heste og Iflg. Olsen forekommer navnet »Huse­ sølv, mens 4 mr. guld skulle tilfalde Niels’ by« hyppigt i Norge og Sverige, hvor der er brud, hvis der kom sikkert bud om hans tale om stormandssæder og godsadministra­ død. De resterende 3 mr. guld skulle forde­ tionscentrer. Det samme gælder for visse les som gaver til bl.a. klostre, kirker, præ­ byer i Jylland med dette navn. Brevet oply­ ster og fattige. Det var dog en betingelse, at ser selv, at ejendommene har været i slæg­ godset igen skulle tilhøre hr. Niels, hvis han tens besiddelse - og dermed antageligvis vendte tilbage med livet i behold. Før han har været stormandsgods - i flere slægtled. kunne få godset tilbage, skulle han imidler­ Man kan derfor tænke sig, at Huseby/Skæ- tid først tilbagebetale klostret det, han rød var det, som Ulsig kalder et »landsby­ havde modtaget som lån i sølv og heste. I gods«, dvs. en større gård - evt. brydegård mellemtiden skulle klostret oppebære alle - i Huseby med tilliggende landbogårde i indtægter af de to ejendomme, uden at der Skærød214. Denne tanke bestyrkes af, at pa­ skulle ske fradrag i hovedstolen. Hvis Niels vebrevet fra 1223 bekræfter Esrums besid­ derimod døde på rejsen, skulle klostret be­ delse af Huseby, men ikke nævner Skæ­ sidde godset til evig tid209. rød215. Det tyder jo på, at Huseby har været Foruden penge til rejsen fik Niels ved hovedejendommen. Olsen antager, at Hus- denne ordning en sikkerhed for, at hans jor­ eby/Skærød efter klostrets overtagelse kom der blev godt behandlet og dyrket, mens til at fungere som grangie, men frem til 1228 han var borte210. Godset forblev i klostrets har dette formentlig ikke været tilfældet. eje lige til 1497, så enten må Niels være død Huseby optræder nemlig ikke i den oprems­ i det fremmede, eller også har han efter sin ning af Esrums grangier, som findes i pave hjemkomst ikke kunnet betale klostret det, Gregor 9.s bulle fra 1228216. som han havde lånt. Det er første gang vi ser Jeg vil nu se nærmere på de mindre ejen­ klostret udlåne penge mod pant i gods - en domme, der optræder i breve fra denne pe­ transaktion, som siden fik karakter af køb, riode, men som ikke umiddelbart synes da klostret jo beholdt godset. Det kunne knyttet til nogen af de ovennævnte større dog tyde på, at nogen - måske hr. Niels’ ar­ ejendomme. Mange af disse mindre besid­ vinger - har bestridt klostrets adkomst til delser er sidenhen forsvundet. Jeg vil se på Huseby og Skærød, når brevbogen indhol­ ejendommene sogn for sogn og herunder der hele 5 breve fra tiden frem til o. 1230, være opmærksom på, om de evt. kan grup­ der bekræfter Esrums ejendomsret til disse peres i smågodser. ejendomme211. I Esbønderup sogn ejede munkene i 1211 Niels Grevesøn har sikkert ejet og skæn­ Hjorteholm, Saxolfthorp og Torup, som al­ ket begge ejendomme i deres helhed. Der lerede er omtalt i privilegiebrevene fra findes nemlig ikke flere adkomstbreve på 1178, samt de nytilkomne Krogdal, Ki­ gods i de to byer i klostets brevbog, og klo­ strup, Sibberup og Horseholm217. stret ejer i 1497 alt gods i begge byer212. Krogdal omtales første gang i 1189 og Niels Grevesøns brev kan måske give os en igen i 1193, men når den nævnes i disse pa- 31 vebreve, betyder det vistnok ikke, at der de. Christensen-Hørsholm beretter, at var tale om en grangie eller større ejendom, Hjernerup i 1619 var afbrudt og indlagt un­ men snarere at ejendommen var en nyan­ der Esrum klosters stodvange225. skaffelse. Den optræder ikke som een af de Alt i alt synes klostrets mindre besiddel­ vigtigere besiddelser i 1211-privilegierne og sen- i Esbønderup sogn at have bestået af medtages ikke i pavebrevet 1228218. Vi kan ejendomme på antageligvis 1-4 brug - sik­ ikke se, om Krogdal i 1211 bestod af eet el­ kert spredte skovtorper - hvoraf flere efter­ ler flere brug, men i 1497 ejede klostret 4 hånden enten blev nedlagt eller blot ikke gårde her. 1688-matriklen medtager tilsy­ længere blev betragtet som selvstændige neladende ikke ejendommen, men senere ejendomme. Kun Krogdal, Torup, Kistrup var Krogdal vistnok en større gård219. og Sibberup har kunnet aftegnes på kortet. Kistrup og Sibberup var to mindre bebyg­ I Tikøb sogn ejede klostret foruden dets gelser, hvor klostret åbenbart havde fået grangier og større besiddelser en række gods mellem 1178 og 1211. Klostret ejede mindre ejendomme, som, så vidt jeg kan se, antageligvis hele Kistrup, for i 1497 nævner falder i 3 geografiske grupper: 1) Dagerød i jordebogen 1 gård her, og i 1682 bestod Ki­ sognets vestlige del, 2) Borup, Rørtang og strup af 1 gård og 1 hus med jord220. Flynderup i dets østlige ende og 3) Nyrup, Derimod ejede Esrum i 1211 formentlig Holgestrup og Reerstrup i den sydlige del af ikke alt gods i Sibberup. I 1496 skødede sognet på grænsen til Asminderød sogn226. kong Hans nemlig klostret en gård i denne Vi kan ikke af 1211-privilegierne udlede by221. om Dagerød var underlagt en grangie Horseholm optræder kun een gang i brev­ (f.eks. Havreholm), eller om den var en bogen, nemlig i Anders Sunesens privile­ selvstændig driftsenhed. Efter 1211 nævnes gium fra 1211. Bebyggelsen kan ikke lokali­ den ikke i brevbogen, men som før nævnt seres nærmere og er siden forsvundet. har den nok tilhørt klostret i hele dets leve­ Hjorteholm, der i 1178 blev opregnet ef­ tid. ter Agnesio, nævnes i 1211 i forbindelse I den østlige del af Tikøb sogn ejede Es­ med Tømmerup222. Efter 1211 nævnes rum allerede i 1178 gods i Borup, men i 1211 Hjorteholm ikke mere i brevbogen, men har det desuden fået de nærliggende ejen­ den eksisterede øjensynligt stadig i år 1500, domme Flynderup og Rørtang. Det er usik­ da den nævnes i en anden kilde fra dette kert, om klostret ejede hele Borup, men år223. Sidenhen er bebyggelsen forsvundet. derimod synes det at have haft alt gods i 1211 er også sidste gang, at Saxolfthorp begge de ny tilkomne besiddelser227. I 1497 nævnes. Hvad enten den nu har ligget i Es­ ejede munkene stadig Flynderup og Rør­ bønderup sogn eller i Skåne, er dens videre tang, og disse to byer var da så nært for­ skæbne ukendt. bundne, at de ydede sommerskat og gæsteri Pavebreve fra 1189 og 1193 stadfæster sammen. Borup nævnes derimod ikke i jor­ endnu en ejendom i Esbønderup sogn, debogen. Selvom det kunne synes oplagt, at nemlig Hjernerup224 - sikkert fordi der var munkene skulle omdanne Borup-Flynde- tale om endnu en nyerhvervelse. Hjernerup rup-Rørtang til en grangie, er dette øjen­ nævnes imidlertid hverken i 1211 eller se­ synligt ikke sket. Ingen af disse ejendomme nere i brevbogen. Sandsynligvis er den efter fremhæves særligt i 1211-brevene eller med­ 1193 blot ikke fundet værdig til separat om­ tages i pavebullen 1228. tale, selvom Esrum stadig ejede den. Iflg. I den sydlige part af Tikøb sogn havde FAS var Hjernerup en gård, som først blev klostret også en gruppe ejendomme, nemlig nedlagt i begyndelsen af det 17. århundre- Nyrup, Reerstrup.og Holgestrup228. Nyrup 32 og Holgestrup havde i 1211 allerede været Endnu længere borte havde brødrene klostergods i 30 år, hvorimod Reerstrup fået en andel i Veddelev i Himmelev sogn, omtales for første gang i 1211-privilegierne. Sømme herred233. Dette stadfæstes af begge Klostret har sikkert ejet alt gods i denne Sunesen-brødrene og af pave Honorius 3. i by229. Reerstrup og Holgestrup lå tæt ved 1223234. Dette gods må munkene have skilt hinanden med Nyrup i nogen afstand mod sig af med efter 1223, da brevbogen ikke se­ nord. nere nævner det. Det har sikkert ligget for Lige på den anden side af sognegrænsen - langt væk. i Asminderød sogn - havde klostret også 11189 og 1193 stadfæstes det også, at klo­ gods, nemlig foruden Toelt-grangien Nybo, stret ejer »domos sancti Martini«, dvs. skt. Danstrup/Veksebo og Højsager. I Asmin­ Mortens huse. O. Nielsen mener, at disse derød sogn lå også Birsethorp, som synes at sammen med Hjernerup og Krogdal var have ligget til Stenholt, og Stenhas, som identisk med Saxolfthorp. Dette anser jeg ikke kan lokaliseres mere præcist og ikke dog for meget usikkert. Efter O. Nielsens omtales efter 1211. opfattelse må skt. Mortens huse have ligget Nybo, Reerstrup og Holgestrup kan pga. i Esbønderup sogn, men den antagelse må deres beliggenhed tænkes at have været To- hvile på et ganske spinkelt grundlag235. Jeg elts tilliggende i 1211. Spørgsmålet er så har ikke afsat denne besiddelse på kortet. bare, hvorfor ingen af disse ejendomme sy­ Nogle af kilderne omtaler den arbejds­ nes nedlagt, således at deres jorder kunne kraft, som på denne tid drev godset Esrum inddrages under Toelts godsdrift. Een kloster. Selvom pavebrevene var baseret på grund var måske, at klostret - så vidt man standardformuleringer, er det ganske tro­ kan se - stadig kun ej ede halvdelen af Toelt. ligt, at arbejdsstyrken for en stor del stadig Dette kan have begrænset brødrenes hand­ bestod aflægbrødre236, men f.eks. i høstens lefrihed med hensyn til deres godsdrift. For tid har klostret sikkert måttet benytte dag­ Nybos vedkommende kan det have haft be­ lejere237 for at få arbejdet gjort. Kloster­ tydning, at byen var gammel benediktiner­ jord, som ikke blev drevet fra grangier af gods og som sådant muligvis underlagt sær­ lægbrødre og munke med hjælp af dagleje­ lige regler for sin godsdrift. Alt dette er dog re, er nok blevet dyrket af landboer238 - blot løst baserede gisninger, idet kilderne bl.a. i Skærød. Derimod nævnes der ikke ikke antyder, at Nybo, Reerstrup og Holge­ bryder i diplomerne fra dette tidsrum, hvil­ strup skulle have været tilliggende til Toelt. ket kunne tyde på, at grangiesystemet i ho­ Højsager optræder kun i 1211 i brevbo­ vedsagen fungerede tilfredsstillende. gens dokumenter. Esrum ejede vistnok kun De tre pavebreve fra 1184,1189 og 1193 en del af godset i denne by. Jacob Bosen ses samt et pavebrev, som sandsynligvis stam­ f.eks. i 1314 skænke gods i Højsager til mer fra tiden 1198-1215 (Innocens 3.s privi­ Æbelholt kloster. Efter 1211 har Esrum sik­ legium) bekræfter, at Esrum var fritaget for kert afhændet sit gods i denne by230. at betale tiende af gods, som munkene selv Klostret har også mellem 1178 og 1211 dyrkede239. Derimod afspejler Gregor 9.s fået gods i Sletelte i Valby sogn231, men det brev fra 1228 de ændrede forhold efter La- har aldrig ejet alt gods i denne landsby232. terankoncilliet 1215. Dette pavebrev frita­ I 1211 ejede munkene også Karlsthorp, ger kun Esrum for at yde tiende af besiddel­ som kun kan lokaliseres til Holbo herred. ser, som de havde før 1215, samt af nyop- Den nævnes allerede i 1178, men ikke efter dyrket jord. Det var fortsat en betingelse, at 1211, og bebyggelsen er siden forsvundet - gods for at være tiendefrit skulle dyrkes af tilsyneladende sporløst. munkene selv eller på deres bekostning240. 33 Sammenfatning horp, Mulnethorp, Sunsphialholt og skt. I tiden 1178-1228 fortsætter den kraftige til­ Mortens huse også forsvundet før 1211. Ef­ vækst i godsmassen. Klostret fik især gods i ter 1211 forsvinder yderligere Mulneholt, Tikøb og Esbønderup sogne. Det er bemær­ Birsethorp, Horseholm, Saxolfthorp, Arn- kelsesværdigt, hvor godt arronderet hoved­ biørnkiøp, Bouethorp, Skielsholm, Helue- parten af klostrets sjællandske gods var i be­ sio, Siner uth, Ladebo, Kirkholm og gyndelsen af 1200-tallet - især i betragtning Wfholt. I en del af disse tilfælde er der sand­ af, at godstilvæksten vel for hovedparten er synligvis tale om, at klostrets godsledelse sket ved godsgaver. Munkene må have væ­ har besluttet at nedlægge bebyggelsen. En ret dygtige til at formidle deres godsønsker ejendom behøver dog ikke at være fuld­ til potentielle velgørere, således at disse stændig nedlagt, blot fordi den ikke mere skænkede dem netop det gods, som de øn­ omtales i kilderne. Den kan - som f.eks. skede241. Huseby/Skærød fik klostret dog Grønholt - være blevet lagt så tæt ind under ikke som gave, men som pant for et lån. en hovedejendom, at man ikke mere opfat­ Man har imidlertid ikke helt kunnet tede den som en selvstændig besiddelse. undgå gaver af meget fjerntliggende strø­ Man kan heller ikke afvise muligheden af, gods som Veddelev-godset, men dette blev at nogle af de ejendomme, som tilsynela­ sidenhen afhændet igen. Men selvom stør­ dende er nedlagt, senere optræder i kil­ steparten af godsmassen var velarronderet, derne - f.eks. jordebogen 1497 - under an­ synes Esrum-brødrene nu i større omfang dre navne. end før 1178 at beholde fjernereliggende Kilderne giver os nys om to konflikter, besiddelser som Holløse, Nørre Herlev, som Esrum var indblandet i i denne perio­ Huseby/Skærød og Sletelte foruden det me­ de: De mange stadfæstelser af ejendomsret­ get fjerne Morup. Grunden var vel bl.a., at ten til Huseby/Skærød tyder på , at Niels klostret i dette tidsrum er blevet den domi­ Grevesøns arvinger ikke uden videre har gi­ nerende godsbesidder i Esbønderup og Ti­ vet slip på dette gods. Men i denne sag - køb sogne. Her var der sikkert ikke mere så som i de godstrætter vi tidligere har behand­ meget gods, som klostret kunne få fat i. I let - formåede Esrum at hævde sin ret. dette tidsrum måtte man dog også afgive Derfor er udfaldet af den anden tvist så gods, nemlig grangierne i Tjæreby sogn, meget mere bemærkelsesværdigt, idet Es­ men det er vel nok ikke sket med Esrum- rum formentlig har lidt nederlag i striden munkenes gode vilje. med Æbelholt om grangierne i Tjæreby Godset i Sletelte må rimeligvis betegnes sogn. I de hidtidige konflikter havde Esrum om arronderet strøgods, hvorimod Huseby/ under beskyttelse af rigets mægtigste mænd Skærød, Holløse og Nørre Herlev må be­ stået overfor verdslige modstandere - eller tragtes som selvstændige smågodser snarere dog ubetydelige gejstlige som Florentius. end som strøgods til Esrum. Det arronde- Nu stod cistercienserklostret imidlertid rede strøgods var altså på denne tid kun af overfor gejstlige, som også nød de mægtiges beskedent omfang. Huseby/Skærød synes gunst og i abbed Wilhelm havde en leder, at have været et velarronderet landsbygods, som måske endog havde større prestige og mens Holløse og antageligvis også Nørre indflydelse, end Esrum kunne mønstre. Herlev blev gjort til grangier. Desuden lå det omstridte gods klart i det, Fra tiden 1178-1228 giver kilderne os kun der kunne kaldes Æbelholts interessesfære. udtrykkeligt besked om nedlæggelse af 2 Badino maler et billede af et grangiesy­ landsbyer, nemlig Råge og Bouethorp, men stem i begyndende opløsning allerede fra tilsyneladende er bebyggelserne Saceret- 1178, men hun mener alligevel, at munkene 34 endnu efter 1211 har nedlagt landsbyer. Det strøgods, som klostret fik - f.eks. i Snart efter 1211 forlod Esrum-munkene Sletelte - kunne sikkert ikke drives under dog iflg. Badino helt det rene grangiesy- grangiesystemet. Det måtte nok dyrkes af stem242. de landboer, som allerede optræder i kil­ Iflg. McGuire var Esrum i 1211 færdig derne mellem 1151 og 1158, og som også med at danne grangier af nærliggende be­ omtales i tidsrummet 1178-1228. Man kan siddelser og koncentrerede sig om at få fat i se forekomsten af landboer som et svag­ landsbyer, som lå bekvemt i nærheden. Han hedstegn ved grangiesystemet, men på den mener ikke, at der er dannet nye grangier i anden side har grangiedrift i rendyrket form 1228, idet han identificerer Ladebo og Kirk- som dikteret af ordensreglen sikkert alle­ holm med den ejendom, som i 1211 blev rede fra cistercienserordenens tidligste tid kaldt Saxolfthorp, og tilsyneladende ser været en sjældenhed. bort fra Wfholt. Han rejser det spørgsmål, Efter min opfattelse er der imidlertid om man allerede i 1211 kan se tegn til en be­ mange tegn på, at grangiesystemet i hoved­ gyndende omdannelse af grangier til fæste­ sagen stadig fungerede i begyndelsen af bondegods i form af landsbyer243. 1200-tallet: 11178 havde klostret ca. 7 gran­ Der er dog ting i kilderne, der kan tolkes gier, i 1211 var tallet antageligvis vokset til som svaghedstegn for grangiedriften o. 10, nemlig Esrum, Villingerød, Havre­ 1228: Når Tømmerup efter 1211 synes at holm, Borsholm, Stenholt, Såne, Holløse, miste sin status som en mere betydningsfuld Morup og (formodentlig) Nørre Herlev og besiddelse, kan det tydes som en fiasko for Toelt. Dette var sket på trods af, at klostret planer om at skabe en grangie her. Det kan i samme tidsrum havde måttet afgive en el­ dog på den anden side også bare være ud­ ler flere grangier i Tjæreby sogn. 11228 var tryk for omlægninger af godsdriften. der måske yderligere kommet 3 små gran­ Hvis Ladebo, Kirkholm og Wfholt - som gier til. det synes - i 1228 var nyoprettede grangier, Det er også et tegn på grangiesystemets har de sikkert været mindre og ubetydeli­ fortsatte styrke, at munkene fastholdt fjer­ gere end de ældre grangier, al den stund at nere besiddelser og drev dem som grangier vi ikke siden hører noget til dem. Også dette (Morup, Holløse, Nørre Herlev), ligesom kan ses som tegn på grangiesystemets be­ de mange forsvundne mindre besiddelser gyndende svaghed. kunne tolkes som et fingerpeg om, at mun­ Når Huseby/Skærød, der kom til klostret kene blev ved med at nedlægge ejendomme mellem 1211 og 1214, ikke i 1228 omtales og deres jord under grangierne. Bryder fo­ som grangie, kunne også det skyldes, at klo­ rekommer ikke i klostrets breve frem til stret f.eks. manglede lægbrødre til at drive 1228 - heller ikke i brevene ang. Huseby og dette gods. Godset var erhvervet før 1215 Skærød. Klostergodset synes drevet af og ville derfor være tiendefrit, hvis det blev munke, lægbrødre, daglejere og landboer. drevet som grangie. Derfor må der have væ­ Alt i alt var der, så vidt jeg kan bedømme ret vægtige grunde til, at det ikke opføres det, ikke tale om, at grangiesystemet var i som grangie i 1228-bullen. Det var der da opløsning. I hovedsagen fungerede det sta­ sikkert også, idet Niels Grevesøns arvinger dig i 1228, selvom der kan påvises svaghed­ givetvis stadig forsøgte at vinde godset til­ stegn. bage. Formelt havde Esrum måske stadig­ væk godset som pant og kunne derfor ikke gribe så dybt ind i godsets driftsform som at omdanne det til en grangie. 35 Tiden o. 1230-o. 1300 for syvende og sidste gang - denne gang af Peder Saksesen249. Efter 1228 har vi ikke flere opregninger af 1 1259 skænkede C. - enten Christine el­ hele klostergodset før jordebogen fra 1497. ler Cecilie - enke efter Harald, tidligere De følgende afsnit vil derfor basere sig på marsk hos kongen, og deres søn Oluf klo­ adkomstbreve på enkelte ejendomme. For stret 2 ørtug skyldjord i Torup. Det var ikke perioden o. 1230 til o. 1300 vil jeg forst søge fromhed, der var motivet hertil. Marsk Ha­ at opridse periodens godshistorie og der­ rald havde lånt 30 mr. penge af klostret, og næst beskrive godsets struktur og drifts­ med godsoverdragelsen blev denne gæld nu måde o. 1300. Klostret fik i dette tidsrum bragt ud af verden250. gods i en række landsbyer, hvor det ikke før Fromhed var øjensynligt heller grunden havde haft jord. Men jeg vil begynde med at til, at Ingerd, hr. Barvids enke, i 1290 billi­ behandle oplysninger fra denne periode om gede, at hendes bror Oluf Næse havde skø­ byer, hvor klostret også havde gods før det Esrum det gods, som hun havde i Borup 1230. og Hallendrup. Der var simpelthen tale om, Fra 1246 har vi et brev på gods i Nødebo. at Esrum havde købt godset251. Heri opgiver Saxe Thorbernsen alle sine I Borup havde Esrum allerede haft gods krav på Nødebo pånær 1 øre skyldjord, som siden 1178. Byen optræder imidlertid ikke i han dog også skøder til klostret244. Kilden jordebogen 1497, hvilket må betyde, at klo­ viser, at der i tiden frem mod 1246 må have stret mellem 1290 og 1497 igen har skilt sig været strid om ejendomsretten til Nødebo af med sit gods dér. Dette er svært at forstå, mellem hr. Saxe og klostret. I brevet hæv­ fordi jeg vil mene, at Borup-godset lå godt der Saxe stadig, at hans kone Malild ved arv for munkene - tæt op ad andre Esrum-be- eller på anden vis havde krav på landsby­ siddelser som Rørtang og Flynderup. en245. Olsen mener, at Nødebo ligefrem en Hallendrup lå vistnok i Esbønderup tid var kommet klostret af hænde, men nu i sogn, men bebyggelsen er tilsyneladende kraft af 1246-brevet blev givet tilbage246. nedlagt (i 1700-tallet?) og kan ikke umid­ Dette fremgår dog ikke af kilden, så vidt jeg delbart lokaliseres præcist252. Når klostrets kan se. Men når Saxes søn, Peder Saksesen, jordebog imidlertid nævner Hallendrup i en i 1304 stadfæster sine forældres gaver til Es­ remse efter Krogdal, Torup og Kistrup og rum - og heriblandt hele landsbyen Nøde­ før Sibberup og Boserup253, vil jeg gætte på, bo247 - kan det betyde, at der også efter 1246 at bebyggelsen lå et sted i den skovbevok- har været strid om denne by. sede sydlige del af Esbønderup sogn. Esrum Esrums adkomst til Huseby og Skærød havde dog ikke ved denne handel fået alt var før 1230 blev fastslået i hele 5 dokumen­ gods i Hallendrup. Fra 1496 har vi vidnes­ ter, men trods dette måtte kong Erik Plov- byrd om, at Esrum igen fik gods her254. penning i 1249 igen stadfæste klostrets ret til Nedenfor vil jeg gennemgå de godstran­ disse byer. Munkene havde øjensynligt kla­ saktioner, som Esrum iøvrigt var part i fra get til kongen, fordi de blev plaget og for­ o. 1230 til o. 1300: fulgt pga. disse besiddelser248, og havde fo­ I 1239 købte munkene ejendommene relagt ham alle tidligere breve på ejendom­ Brethas og Arløgsbørnruth af Valdemar mene. Kongen godkendte nu disse og be­ 2255. Det er meget usikkert, hvor disse ejen­ kræftede selv klostrets ret til det omstridte domme lå. Brethas placeres af FAS og Trap gods. Åbenbart har dog heller ikke denne i Esbønderup sogn256, mens de samme vær­ stadfæstelse betegnet afslutningen på stri­ ker stedfæster Arløgsbørnruth til Tikøb den. I 1304 fastslås klostrets ejendomsret sogn257. 14 år efter bekræfter kong Kristof­ 36 fer 1., at Esrum-brødrene ejer alle de besid­ der hinanden i deres virksomhed. McGuire deler i Brethas og Lokaas, som de har fået betragter det som et mindre offer for klo­ af kong Valdemar258. FAS antager, at Lo­ stret at måtte afstå Lille Værløse-godset, kaas har ligget i Esbønderup sogn, men er fordi erhvervelsen af Sode mølle gav Esrum dog ikke mere sikker i sin sag, end at man økonomisk uafhængighed i dets hjemegn. også anser det for muligt, at Lokaas er iden­ Munkene har iflg. McGuire sikkert selv haft tisk med Arløgsbørnruth259. Trap nævner en mølle nærmere ved klostret, men nu ikke Lokaas. Der har nok været tale om havde de ikke mere konkurrence fra kon­ mindre ejendomme, og de nævnes ikke i gens mølle265. Sode mølle forblev da også i brevbogen efter 1253. Det sandsynligste er klostrets eje indtil 1497266. vel, at de er blevet nedlagt. Jeg har ikke af­ Det gods i Langerød, som klostet i 1248 tegnet dem på kortet. havde givet Jon Lille gav han atter klostret I 1248 foretager klostret et mageskifte i 1299.1 et brev fra dette år skøder han med med Jon Jonsen Lille. Hr. Jon giver klostret sin hustru Ingefreds samtykke brødrene 19 øre og 1 ørtug skyldjord i Lille Værløse i bl.a. »alt det gods, som vi vides at have haft Værløse sogn, Smørum herred260, og til gen­ i Langerød«267. Heri indgår sikkert det gæld giver Esrum ham 1 mr. og 2 ørtug gods, som han fik af klostret i 1248, men skyld jord i Langerød i Asminderød sogn, 1 herudover kan hr. Jon og fru Ingefred have mr. skyldjord i Ordrup (Gentofte sogn) ejet mere gods i Langerød, uden at det samt i gård i skt. Maria sogn i Køben­ fremgår af brevet. havn261. Vi får ingen oplysninger om, hvor­ Indtægterne af godset skulle bruges til at ledes ejendommene i Langerød, Ordrup og holde de to giveres årtid samt til et årligt København er kommet til klostret. I Or­ mindemåltid til munkene. Imidlertid må drup havde Esrum jo før haft gods262, men Esrum på et tidspunkt igen have afhændet det Ordrup-gods, som afhændes i 1248, har sit gods i Langerød, for ingen af brevbogens næppe noget at gøre med det gods i Ordrup, dokumenter efter 1299 omtaler gods i Lan­ som klostret afhændede mellem 1164 og gerød, og byen optræder heller ikke i jorde- 1178. I modsat fald ville vi formentlig have bogen fra 1497. Det kan altså ikke siges, mødt det i godsopregninger fra den mellem­ hvornår eller hvorfor munkene igen har af­ liggende tid. Esrum opnåede ved dette ma­ hændet Langerød-godset. geskifte med hr. Jon at få een samlet - men I 1265 bevidner kong Erik Glipping, at ganske vist fjerntliggende - ejendom i ste­ Jakob Thuresen har givet munkene en sjæ­ det for 3 spredte. legave af gods i Blovstrød (Blovstrød Men munkene slog sig ikke til tåls med sogn)268. Kilden giver ikke yderligere oplys­ det. Senere i århundredet - i 1271 - afgav ninger om godset. klostret igen alle sine besiddelser i Lille Fra 1271 har vi et brev, hvori Jakob, søn Værløse. Modtageren var kong Erik dip­ af grev Niels af Halland, godkender, at hans ping, som i bytte gav munkene Sode mølle i afdøde bror Niels i sit testamente har skæn­ Esbønderup sogn236, i klostrets umiddel­ ket Esrum-munkene »alt, hvad vore for- bare nærhed. Iflg. O. Nielsen lå denne fædre vides at have haft i Skallerød«269. En mølle ved det afløb fra Esrum sø, der løber tredje bror, Anders, har også beseglet bre­ i havet ved Dronningemøllen264. Iflg. 1271- vet. Skallerød lå i Nødebo sogn270 - tæt ved dokumentet ejede kong Erik stadig Hule­ byen Nødebo. 11497 havde klostret kun een rød mølle, som lå længere nede af åen. Bre­ gård her, og i 1682 bestod bebyggelsen tilsy­ vet indeholder en lang række bestemmel­ neladende kun af 1 gård271, så sandsynligvis ser, som skal sikre, at de to møller ikke ska­ har klostret ejet hele Skallerød. 37 I løbet af 1200-tallet modtog klostret flere nere skøder Jon Lille til abbed og konvent i gange gods i Kollerød, Lynge sogn272:1 1274 Esrum alt det gods, som han havde haft i skænker fru Cecilie, Peder Ebbesens dat­ Vejby282. Ingen af disse breve angiver stør­ ter, klostret »landsbyen Kollerød« som sjæ­ relsen af godsgaverne, men o. 1300 kan Es­ legave273. Herved kan klostret dog ikke rum kun have ejet en del af Vejby, da det i have fået alt gods i byen, for 10 år senere gi­ det 14. århundrede modtog mere gods her. ver Absalon Andersen brødrene 1 ørtug Fra 1286 har vi vidnesbyrd om et mage­ skyldjord, og endnu et år efter - i 1285 - gi­ skifte mellem Esrum-munkene og kongens ver Jon Jonsen Lille dem Vi mr. skyldjord i foged på Søborg, Poul Hvid283. Iflg. doku­ samme landsby274. Indtægterne af hr. Jons mentet havde en vis Anders Ingemarssen gave skulle gå til indkøb af voks, hvoraf der testamenteret munkene 6 øre skyldjord i skulle støbes 2 lys, som altid skulle brænde Grimstrup (Ølsted sogn)284. Kilden fortæl­ ved højalteret. For sin livstid forbeholdt hr. ler ikke, hvornår dette var sket, men nu Jon sig forvaltningen af indtægterne til dette skødede klostret dette gods til Poul Hvid, formål, men efter hans død skulle klostrets som på sin side gav abbed og konvent 5 ør­ sakristan overtage dette hverv. I 1299 be­ tug og 3 penninge skyldjord i Tisvilde285. kræfter Jon Lille på Slangerup ting sin gods­ Det, der kan undre ved mageskiftet med gave275. Med disse godsgaver var klostret Poul Hvid, er, at det virker så ulige. Klo­ formentlig blevet ejer af det meste gods i stret afgiver 6 øre og får kun 5 ørtug og 3 Kollerød hvis ikke alt276. penninge. Badino tænker sig, at fogeden I det samme dokument, hvori Absalon sikkert har været en mægtig mand og der­ Andersen i 1284 giver brødrene jord i Kol­ med også en besværlig nabo, som klostret lerød, skænker han dem også nogle »jorder, gerne ville give noget for at slippe af med. som (han) ved skødnings ret har haft i Le- Derfor blev mageskiftet i den grad til hans relte efter (sin) hustru«277. Lerelte lå i Kar­ fordel286. Dette er en ganske rimelig tanke, lebo sogn og har sikkert været en mindre men klostret havde måske også visse for­ ejendom - antageligvis kun een gård. Ejen­ dele af mageskiftet. Så vidt jeg kan se, fik dommen omtales i 1682 som øde. Når jor­ det nemlig herved sit gods bedre samlet. I debogen ikke nævner Lerelte kan grunden nærheden af Grimstrup havde det ikke an­ enten være, at Esrum har afhændet ejen­ det gods, hvorimod Tisvilde-godset lå tæt dommen før 1497, eller at Lerelte måske al­ ved klostrets grangie i Holløse. lerede i 1497 lå øde278. Fra 1290 fortæller to dokumenter os om I 1275 fik klostret af Anders Pedersen en godstrætte, som Esrum var indblandet i. Vædder, som handlede på vegne af fru Ce­ En mand ved navn Jens Tolfsen havde, da cilie, datter af Jon Regmodsen, gods i Pe- han lå for døden, testamenteret Esrum sin derstrup (Nødebo sogn) og Øverup (Esbøn­ del af møllen i Ginindi i Hälsingborg. Imid­ derup sogn)279. Formentlig fik Esrum her­ lertid havde Jens Bosen på vegne af Jens ved alt gods i begge disse mindre bebyggel­ Tolfsens arvinger bemægtiget sig denne sjæ­ ser, men måske har man på et tidspunkt in­ legave. Ved retten i Lund dømte ærkebisp den 1497 atter skilt sig af med Øverup, som Jens nu Jens Bosen til at tilbagegive klostret ikke er opført i jordebogen280. det omstridte gods plus de indtægter, som I 1279 stadfæster fru Cecilie, enke efter han havde haft heraf fra Jens Tolfsens døds­ Oluf Haraldsen, den godsgave, som hendes dag287. Man bemærker, at mens klostret i mand på sit dødsleje testamenterede til Es­ 1248 havde afhændet købstadsgods ( i Kø­ rum. Det drejer sig om alt det gods, som benhavn), kæmper det nu for at fastholde han ejede i Vejby (Vejby sogn)281. 20 år se- en ejendom i Hälsingborg. 38 Fra 1290 findes også et brev, der beretter, 11291 testamenterede Knud Røds enke, at klostret - uvist hvornår - af Jens kaldet Margrethe, Esrum alt sit gods i Boserup i Paa har købt ejendom i Snostrup (Snostrup Esbønderup sogn290. Herved fik klostret ef­ sogn, Jørlunde herred)288. Nu får munken ter alt at dømme hele bebyggelsen, der for­ broder Jens fuldmagt til at skøde denne mentlig var en enestegård. Esrum-bogen in­ ejendom til Konrad Franz, som er borger i deholder ikke flere breve på gods i Bose­ Roskilde289. Måske har købet af gods i Sno­ rup, og jordebogen fortæller, at klostret i strup vist sig som en »fejlinvestering«, da 1497 ejede en større gård her291. dette gods jo lå ret langt fra andet gods, som Jakob Herbjørnsen valgte i 1299 sit grav­ hørte til Esrum, og Snostrup-godset derfor sted i Esrum og testamenterede i den for­ kunne være svært at inddrage i klostrets bindelse 20 mr. penge til klostret. Han godsdrift. havde dog åbenbart ikke denne sum, så i

Kalkmaleriet fra Elmelunde kirke, o. 1480, viser senmiddelalderbonden på markarbejde.

39 stedet gav han munkene 2 ørtug skyldjord i hvis munkene har afhændet dette gods i be­ Græsted i Græsted sogn292 som pant herpå. tragtning af, at klostret ellers erhvervede Hvis hans arvinger ikke inden 1 år havde meget gods i de omliggende byer. Måske indløst pantet, skulle klostret frit kunne har Niels Attesen ligesom i tilfældet med råde over godset293. Pantet blev sikkert ikke Ludshøj også i Unnerup og Ørby givet no­ indløst, for i 1497 synes Esrum stadig at eje get, som han faktisk ikke kunne disponere dette gods. Men efter 1299 fik klostret tilsy­ over. Hvis det er tilfældet, er godset i Unne­ neladende ikke mere gods i Græsted294. rup og Ørby aldrig kommet til klostret. 12. maj år 1300 skrev præsten295 i Bli­ Derimod har klostret sandsynligvis virke­ strup, Niels Attesen, testamente296. Han lig fået og beholdt det gods i Dønnevælde, gav heri Esrum alt sit gods, nemlig 12 øre som Niels Attesen gav det. I Dønnevælde skyldjord i Ludshøj (Blistrup sogn)297 , 2 øre fik man senere mere gods302. skyldjord i Unnerup (Vejby sogn)298, 2Vi Fra tiden mellem 1230 og 1300 rummer penning mindre end 5 ørtug i Dønnevælde brevbogen en række pavelige privilegier. I (Græsted sogn)299 samt endelig det gods i modsætning til pavebrevene fra før 1230 er Ørby (Vejby sogn)300, der tilkom ham i arv de oftest holdt i almindelige vendinger og efter Jens Ingesen. Til gengæld blev han op­ meget kortfattede, og de rummer ikke taget i munkenes broderskab og givetvis mange oplysninger af interesse for Esrums sikret begravelse i klostrets jord. godshistorie303. Niels Attesens bror, Atte, der var præst i Det interessanteste pavelige dokument Tibirke, skænkede i 1301 og 1304 mere gods er et brev fra 1234, hvori pave Gregor 9. i Ludshøj til Esrum, og i den forbindelse skriver, at Esrum-brødrene har klaget til omtalte han også broderens godsgave301. ham over dem, som tiltager sig deres besid­ Han skriver, at Niels gav Esrum den sydlige delser, tilbageholder det, som testamente­ gård i Ludshøj, og at denne gård var på 414 res til dem, eller tager tiende af gods, som øre skyldjord. Dette strider jo mod oplys­ retteligt burde være tiendefrit. Gregor 9. ningerne i hr. Niels’ testamente. Hr. Niels pålægger nu Danmarks gejstlighed fra ær­ skriver jo, at han giver alt 12 øre i Ludshøj. kebiskoppen og nedefter at bandlyse verd­ Spørgsmålet er nu, hvor de resterende 714 slige og suspendere gejstlige personer, som øre er blevet af. gør sig skyldige i den slags ting304. Her ser det ud til, at Niels testamenterede Dette brev kunne tænkes at have forbin­ klostret mere, end han reelt kunne dispo­ delse med de konflikter, som vi har set, at nere over. Det gods, som Atte gav Esrum, klostret var involveret i mht. Nødebo og udgjorde nemlig ialt 714 øre, således at de to Huseby/Skærød. Men man bliver i tvivl her­ brødres godsgaver i Ludshøj tilsammen var om, når man ser, at paven samme år ud­ på 12 øre. Atte har måske ment, at de 12 øre sendte næsten enslydende breve til Sorø og skyldjord måtte være tilstrækkeligt til, at Løgum klostre og måtte beskikke biskop ikke kun bror Niels, men også han selv Gunner af Viborg til sammen med to andre kunne få sjælefrelse efter døden. Klostret gejstlige at beskytte alle danske cistercien- fik altså sikkert kun 414 øre skyldjord i serklostre. Mackeprang mener da også, at Ludshøj af Niels Attesen, selvom testamen­ man skal fortolke de pavelige beskyttelses­ tet taler om 12 øre. breve mindre som rettet mod specifikke Det gods, som Niels Attesen testamente­ overgreb på f.eks. Esrum og mere som ge­ rede Esrum i Unnerup og Ørby, nævnes nerelt vendt mod overgreb på klostrene. ikke sidenhen i brevbogen, og vi kan ikke McGuire mener, at det først og fremmest se, hvad der er blevet af det. Det må undre, var Sorø kloster, som var udsat for over­ 40 greb, mens bullerne til Esrum og Løgum to fremtrædende træk: 1) decideret strø­ mere havde forebyggende karakter305. gods blev konsekvent afhændet, og 2) mun­ Fra denne periode gemmer brevbogen kene samlede gods omkring deres hovedbe­ også en række kongelige privilegier - samt siddelser. et enkelt hertugeligt - hvori klostret i almin­ Ang. 1): Munkene skilte sig i dette tids­ delige vendinger tages under udstederens rum af med gods i Ordrup, Lille Værløse, beskyttelse306. Disse kilder indeholder in­ Snostrup, Grimstrup samt sikkert også det gen godsoplysninger. Imidlertid omtales gods i Veddelev, som de endnu ejede i 1223. godsets arbejdsstyrke i privilegier fra 1250, Et fællestræk for disse ejendomme er, at de 1252, 1268, 1273 og 1289. Alle disse kilder lå langt fra klostergodsets kerne og heller nævner klostrets landboer, mens bryder ikke i nærheden af een af klostrets hovedbe­ første gang omtales i 1259 og gårdsæder siddelser. Måske er denne tendens til at af­ først nævnes i 1268307. hænde fjerntliggende gods også baggrun­ Tilsynekomsten af bryder og gårdsæder den for, at munkene i 1248 bortmageskif­ på klostergodset er et fingerpeg om, at tede en gård i København. Når de derimod grangiedriften var i færd med at miste ter­ i 1290 kæmpede for den del af Ginindi-møl- ræn, men det er svært at fastslå, hvor langt len i Hälsingborg, som de havde fået som fremskreden denne udvikling var. Så sent sjælegave, kan årsagen dels være, at denne som i 1268 fritager Erik dipping nemlig ejendom lå meget nærmere - selv om den lå klostrets lægbrødre, som bor på dets gran­ på den anden side af Sundet - men dels må­ gier, for de samme byrder, som også bry­ ske også, at munkene nu var blevet interes­ der, landboer og gårdsæder under Esrum serede i at eje købstadsgods. fritages for308. Vi må altså tro, at klostret i Ang. 2): Omkring grangierne i Esbønde­ 1268 stadig havde grangier, som var beboet rup sogn samlede Esrum i dette tidsrum og i hvert fald delvis drevet aflægbrødre309. gods i Torup, Hallendrup, Boserup og Øve- rup samt Sode mølle. Brethas, Arløgsbørn- Sammenfatning ruth og Lokaas har sikkert også ligget til en­ Godsgaverne synes efter 1230 i almindelig­ ten Esrum- eller Villingerød-grangien. Det hed at blive mindre, og godstilvæksten sker gods, som man fik i Græsted og Dønne- langsommere. Årsagen kan være, at kir­ vælde må vel betegnes som arronderet strø­ kens stilling var svækket efter fejden mel­ gods ligesom det, man allerede havde i Sle- lem konge og ærkebisp, at tiderne var uro­ telte. Det samme kunne siges om gården i lige i perioden mellem Valdemar 2.s død og Ludshøj, men her fik Esrum meget hurtigt Valdemar Atterdags tidsalder, samt endelig efter 1300 hele byen, der så kom til at danne at det nu oftere end før 1230 var folk fra la­ en selvstændig godsenhed og ikke mere kan vere sociale lag, der gav godsgaverne310. kaldes arronderet strøgods. Meget af det gods, som klostret fik i Ved Stenholt fik man gods i Pederstrup denne tid, lå i byer og sogne, hvor Esrum-ci- og Skallerød, mens man kan forestille sig, at stercienserne ikke før havde ejet jord. Det Langerød-godset lå til Toelt. Vejby og Tis­ betyder dog ikke, at strøgodset voksede vilde, hvor man også modtog godsgaver, særlig meget, eller at klostergodsets arron­ var nabobyer til grangien i Holløse, og om­ dering blev ringere i løbet af 1200-tallet. kring Nørre Herlev fik klostret gods i Kolle- Tværtimod udgjorde det arronderede strø­ rød, Blovstrød og Lerelte. Derimod mang­ gods i denne periode øjensynligt kun en ler vi for dette tidsrum helt oplysninger om ubetydelig del af godset, og der synes at forholdene på de hallandske besiddeler. være et mønster i klostrets godspolitik med Kilderne omtaler ikke landsbynedlæggel- 41 ser i tiden fra o. 1230 til 1300, men når Bret- neise iflg. Nørlund først begynder omkring has, Arløgsbørnruth og Lokaas forsvinder midten af det 13. århundrede312. på et tidspunkt efter 1253, er det muligvis, Mig forekommer det, at der er to forhold, fordi disse ejendomme er blevet nedlagt. der snarere peger på, at ændringen i drifts­ Klostret erhvervede gods på flere forskel­ systemet på Esrum gods er sket på nogen­ lige måder: Kilderne bevidner mellem 1230 lunde samme tid som på Sorøs gods. For det og 1300 11 sjælegaver til klostret. Herved første dukker bryder først op i Esrums privi­ fik det gods i Langerød, Kollerød, Vejby, legier fra 1259, mens lægbrødre og grangier Blovstrød, Skallerød, Lerelte, Pederstrup, stadigvæk nævnes i 1268. For det andet Øverup, Grimstrup, Boserup, Græsted, gjaldt cistercienserklostrenes tiendefrihed Dønnevælde og Ludshøj. Desuden fik klo­ gennem hele 1200-tallet stadig kun jord, stret gods ved 3 mageskifter, nemlig Lange- som munkene dyrkede selv eller for egen rød-Ordrup-København/Lille Værløse, Lil­ regning - dvs. grangier. Denne bestem­ le Værløse/Sode mølle og Grimstrup/Tisvil- melse må have været en vægtig grund til at de. Men munkene købte også gods, nemlig opretholde grangiesystemet. Badino erken­ i Borup, Hallendrup, Brethas, Arløgsbørn­ der da også, at det i denne periode må have ruth og Snostrup. Snostrup-godset solgte de været en fordel for munkene at have så lidt dog igen. Endelig lånte munkene penge ud af jorden som muligt bortfæstet313. - uden at vi dog kan fastslå omfanget af I Sorø havde man fra midten af 1200-tal- denne virksomhed - og et lån ses tilbagebe­ let stigende besvær med at skaffe lægbrødre talt med gods i Torup. til at arbejde på grangierne. McGuire me­ Esrum var part i 3 konflikter i disse år, ner, at det også forholdt sig sådan i Es­ nemlig om Nødebo, Huseby/Skærød og Gi- rum314. Det er meget muligt, at han har ret nindi-møllen. I alle tre tilfælde fik klostret heri, men den eneste kilde, som vi har fra sine rettigheder bekræftet, men for Nødebo denne periode, fortæller os ikke om mangel og Huseby/Skærøds vedkommende er stri­ på lægbrødre. Den lader os bare konstate­ dighederne tilsyneladende fortsat. re, at lægbrødre faktisk stadig var en del af Ingen kilder omtaler konflikter, som klo­ arbejdsstyrken på Esrums gods i anden stret har tabt, men det er vel muligt, at no­ halvdel af 1200-tallet. get af det gods, som vi kan se er kommet fra Grangiedriften tabte nok terræn i det 13. klostret, uden at vi kan se hvornår og hvor­ århundredes sidste halvdel, men den blev for, kan være afstået mod munkenes vilje. ikke afløst af fæstegodssystemet - i hvert Mageskiftet med Poul Hvid er måske et ek­ fald ikke i hovedsagen. Når kilderne begyn­ sempel på, at Esrum har søgt at undgå en der at omtale bryder og gårdsæder sammen konflikt. klostrets landboer, når godset o. 1300 sta­ Badino skriver, at driftsformen efter o. digvæk er godt arronderet, og når godssam­ 1230 og det meste af klostrets levetid var en lingen århundredet igennem foregår om­ mellemform mellem det egentlige grangie­ kring hovedbesiddelserne, vidner det om, system og det rene fæste væsen, idet gran­ at det gods, som ikke mere blev drevet som gierne kun var grangier af navn, da de blot grangier, hovedsageligt nu blev drevet som fungerede som hovedgårde for hver sin brydegods. Brydegodssystemet kan bl.a. gruppe af landsbyer311. McGuire ser tegn være trængt ind på klostergodset ved, at på, at omdannelsen af grangier til fæstegods munkene holdt op med at omskabe driftssy­ grupperet i landsbyer på Esrums gods er be­ stemet på det gods, som de erhvervede. Det gyndt allerede o. 1211. Det er tidligere end arronderede strøgods er dog formentlig ble­ på Sorø klosters gods, hvor denne omdan- vet drevet som fæstegods. 42 Tiden o. 1300 - o. 1350 og hele Skærød - denne gang af Peder Sak­ sesen, som var søn af ovenomtalte Saxe 11301 giver føromtalte Atte Attesen Esrum Thorbernsen320. den østligste gård i Ludshøj, som var på 4’/2 11306 får Esrum endnu en godsgave af sin øre. Han beholder selv den nordlige gård, store velynder, Jon Lille. Han giver det som er på 3 øre skyldjord. Til den østlige nemlig landsbyen Uvelse i Uvelse sogn321, gård hører en gårdsædetoft med jord, men og der er tale om en stor godsgave, for gave­ iflg. 1301-brevet skal denne gårdsædetoft brevet fortæller, at gaven består af en større nu lægges til den nordlige gård. Efter Attes og en mindre brydegård, 16 landbotofter, død skal gårdsæden dog tilhøre Esrum. I »alle« gårdsædetofter og en mølle322. 1304 testamenterer Atte så endelig den Hr. Jon fastlægger nøje retningslinier for, nordlige gård i Ludshøj samt en vindmølle hvordan afkastet af denne ejendom skal an­ sammesteds til klostret315. vendes. Det skal bl.a. gå til et årligt måltid Brødrene Niels og Atte Attesen gav altså til munkene, messer for hr. Jon og hans fa­ klostret ialt 3 større gårde, 1 gårdsæde og 1 milie men også til messer for deres sjæle, vindmølle i Ludshøj, og på den måde blev hvis beneficier og gods hr. Jon har erhver­ Esrum givetvis ejer af hele byen316. Luds­ vet og benyttet, og hvem han måske ikke al­ højs jorder blev altså omkring år 1300 dre­ tid har ydet passende godstgørelse (!). Hr. vet af gårde på hhv. 41/2,41/2 og 3 øre samt en Jon forbyder endvidere Esrum at sælge gårdsæde. Ulsig skriver, at denne drifts­ Uvelse-godset igen. form måske har været almindelig på det Ulsig betragter Uvelse som et godt ek­ mere beskedne herremands- og bondegods, sempel på et brydegods. Brydegårdene der ikke kunne drives efter brydegodssyste­ yder korn, kvæg, får, svin og mælkeproduk­ met. Han mener, at den slags halvbolsgår­ ter i ikke nærmere fastsat mængde - måske de, som kunne drives ved hjælp af en gård­ fordi de gav en kvotadel af avlen. Møllen sæde eller tyende, oftest faldt uden for bry­ gav 12 mr. penge, mens landboerne hver degodssystemet317. Gårdene i Ludshøj var gav 1 mr. penge, som blev anvendt til at op­ altså af størrelse som brydegårde, men de føre bygninger på godset og til udstyr til fungerede sikkert som større bøndergårde i grangierne og brydegårdene323. nyere tid. Vi ser altså, at klostret her har fået et bry­ 11303 gav Peder, søn af Jakob Erlandsen degods, men samtidig kan man bemærke, at og forhenværende gælker i Skåne, munkene der iflg. gavebrevet eksisterer grangier på sin gård i Osebirke318. Det er ikke sikkert, klostergodset ved siden af brydegårdene. hvor Osebirke kan have ligget, for bebyg­ Hr. Jons gave bestod sikkert af hele lands­ gelsen er siden forsvundet. O. Nielsen anta­ byen Uvelse, og klostret beholdt den frem ger, at den enten lå i Vinderød eller Herlev til 1497. Jordebogen opremser desværre sogn, mens FAS placerer den i Kregme kun navnene på 15 fæstere i byen. Herudfra sogn, og Trap slet ikke nævner Osebirke319. kan man ikke slutte noget som helst om, Brevbogen omtaler ikke besiddelsen efter hvordan Uvelses jord blev drevet i 1497, og 1303, men hvis det er korrekt, at Osebirke vi kan heller ikke se, om Uvelses godsstruk­ lå i Kregme sogn, hvor klostret ellers ikke tur har forandret sig i tiden 1306-1497324. ejede gods, er det meget muligt, at mun­ Jon Lilles datter, Cecilie, testamenterer i kene har afhændet den igen. Osebirke er 1307 brødrene sin gård i Smørum(ovre) i ikke medtaget på kortet. Smørum sogn325 samt 60 mr. penge. Indtæg­ 1 1304 stadfæstes for sidste gang klostrets ten af gården skal gå til konventets bespis­ ejendomsret til hele Nødebo, hele Huseby ning, når det holder fru Cecilies årtid326. 43 40 år senere er det efter alt at dømme fru kun godset i Smørumovre og Kirke Hyllin­ Cecilies godsgave, der indgår i en aftale ge, så længe hr. Niels lever. Tilsyneladende mellem Esrum-munkene og en vis Niels blev aftalen overholdt, for i 1497 ejer Es­ Manderup. Esrum giver hr. Niels sit gods i rum stadigvæk en større gård i Smørumovre Smørumovre, som udgør 1 bol i skyldjord, og 2 »mansiones« i Kirke Hyllinge330. samt 13 ørtug i (Kirke) Hyllinge (Hyllinge De 13 ørtug skyld jord i Kirke Hyllinge, sogn, Volborg herred327), som han skal som indgik i overenskomsten med Niels have til fri brug og rådighed, så længe han Manderup, er sandsynligvis identisk med lever. Til gengæld giver Niels klostret til det gods, som klostret i 1334 fik af Jens evigt eje 9 øre skyldjord i Oppe Sundby Bentsen. Hertuginde Ingeborg af Sverige, (Oppe Sundby sogn, Jørlunde herred328). Halland og Samsø bevidner nemlig i et dip­ Hr. Niels har fået dette gods som pant af Pe­ lom fra dette år, at Jens Bentsen på sit døds­ der Troelsen - uvist hvornår329. leje og med sine slægtninges billigelse skø­ Begge parter opnår fordele ved denne af­ dede Esrum alt sit gods i Hyllinge mod at få tale, men Esrum får de største. Niels Man­ sit gravsted i Esrum kloster331. derup får afgiftsfrit et gods, som er større Jordebogen omtaler godtnok 2 gårde i end hans 9 øre i Oppe Sundby, men godsets Kirke Hyllinge, men den opgiver kun, hvad to dele ligger godt nok besværligt langt fra den ene af disse yder i afgifter332. Hvis klo­ hinanden, skulle man mene. Klostret får stret i 1497 rent faktisk ejede 2 gårde i Oppe Sundby-godset til evigt eje og afgiver denne landsby, må den ene af dem være er­

Kalkmaleriet fra Reerslev kirke, o. 1450, viser bonden sæde og høste.. 44 hvervet i de allernærmeste år før 1497. Både strid om dette gods mellem Esrum og give­ fra 1437 og 1497 har vi bevaret forpagt­ rens slægt. Fra 1329 har vi en bekræftelse af ningskontrakter, hvori Esrum bl.a. bortfor­ 1314-brevet udstedet af rådet i Lund, og fra pagter gods i Kirke Hyllinge, og begge kil­ det følgende år findes der hele 3 diplomer, der omtaler kun een gård i denne by. Det som drejer sig om retten til dette gods340. virker utænkeligt, at klostret skulle have Det fremgår, at der lå 8 tofter på de 2 bol ejet 2 så fjerntliggende gårde, men kun jord, som var stridens genstand. I det første bortforpagtet den ene af dem. Sandsynlig­ af dokumenterne fra 1330 tildømmer grev vis har klostret i alt fald frem til 1493 kun Johan 3. Esrum dette gods til evigt eje. I de ejet een gård her, og jordebogens oplysning to andre breve fra dette år bekræfter hhv. om 2 gårde kan nok betvivles. Anders Pedersen og Niels Jakobsen, at de Esrum-brødrene ser ud til at have fået en giver afkald på godset. De lover, at de og del gods i Oppe Sundby i 1340’rne. De 9 deres efterkommere for fremtiden ikke vil øre, som de fik af Niels Manderup i 1347, er hindre klostret i at besidde dette gods. Af allerede omtalt, men allerede i 1341 havde Niels Jakobsens brev kan man få den tanke, Ølrik Skafts hustru, Ingerd Pedersdatter, i at han en tid har bemægtiget sig ejendom­ sit testamente givet klostret en gård i denne men, men nu tilbagegiver den til Esrum341. by mod til gengæld at blive begravet i klo­ Godset i Gislöv omtales ikke mere i brev­ strets jord334. I 1342 stadfæster fru Ingerds bogen. Det opregnes heller ikke i jordebo- mor, fru Margrethe, der er enke efter ridde­ gen, der jo ikke medtager gods udenfor ren Peder Karlsen, denne gave, og hun for­ Sjælland. Det er derfor svært at sige, om Es­ tæller samtidig, at der var tale om en bryde­ rum stadig ejede Gislöv-godset o. år 1500. gård på 9 øre minus 1 ørtug skyldjord335. Godset lå jo langt fra klostret, og selvom I løbet af 1340’rne må munkene altså Jens Jakobsens slægt i 1330 gav afkald på have erhvervet 18 øre minus 1 ørtug i Oppe det, kan familien senere have genoptaget Sundby, men noget af dette gods, må de sine krav. På den anden side kan man spør­ igen have afstået, for i 1497 ejer klostret ge, hvorfor munkene har syntes, at doku­ kun 2 gårde i denne by, og den ene af disse menterne om Gislöv skulle afskrives i brev­ var erhvervet så sent som den 16. januar bogen, hvis klostret ikke ejede gods her, da 1497. Den anden gård yder kun 3 pd. korn brevbogen blev udarbejdet. Muligvis ville og kan derfor højst være identisk med en del man fastholde sit krav på godset, selvom det af det gods, som klostret modtog i var kommet klostret af hænde. Alt i alt er 1340’rne336. det nok umuligt at sige, om Esrum har kun­ Esrum fik også gods i Skåne i det her be­ net fastholde besiddelserne i Gisløv eller ej. handlede tidsrum. En mand ved navn Jens I 1316 bevidnede kong Erik Menved, at Jakobsen skænkede testamentarisk klostret Morten Due havde skødet brødrene alt sit 2 bol jord i Gislöv i Gislöv sogn, Vemmen- gods i Eskemoseholt342. I 1497 havde klo­ högs herred337. Vi har ikke bevaret testa­ stret stadig gods her, nemlig 1 gård beboet mentet, men godsgaven bliver omtalt første af Peder Skrædder, som i afgift til klostret gang, da Niels Tuesen fra Klågerup, Anders gav 7 skilling grot og holdt 1 gæstning Pedersen fra Bollerup og Niels Jakobsen fra selv343. Bebyggelsen bestod formentlig kun Harrie i 1314 giver aflcald på deres ret til det af dette ene brug og forsvandt efter 1497. testamenterede gods338. Niels Jakobsen var Klostret må også have fået gods i Store giverens bror, og de to andre må også have Rørbæk i Snostrup sogn344, uden at vi kan været i familie med ham. se, hvornår det er sket, og hvem giveren Efter 1314 må der imidlertid være opstået var. 11322 giver munkene nemlig ved et ma- 45 geskifte Anders Olufsen det gods, de har i Samme fru Ingefred har åbenbart haft en Store Rørbæk. I stedet fâr de af hr. Anders række forretninger med munkene. I et brev det gods, han ejede i Sørup345. I 1327 ud­ fra 1340 fortæller hun selv, at de flere gange stedte Anders Olufsen et brev, hvori han har hjulpet hende økonomisk. Hun tilføjer, stadfæstede 1322-mageskiftet. Det hedder at munkene for nylig har lånt hende 100 mr. heri, at Esrum til gengæld for sit gods i Store sølv - hvilket var en formidabel sum. Mun­ Rørbæk fik »landsbyen Nørre Sørup«346. kene havde fremskaffet denne sum ved Spørgsmålet er nu, hvor dette (Nørre) svære afståelser af deres eget gods, men Sørup lå. O. Nielsen og FAS mener, at der som sikkerhed for lånet pantsætter fru Inge­ er tale om Sørup i Grønholt sogn347. Men da fred nu indtil den sidste tingdag på Try her­ klostrets jordebog opregner Sørup blandt reds ting inden førstkommende kyndel­ Esrums besiddelser i Holbo herred og i en misse alt sit gods i Lindholm og Mørdrup - remse før Krogdal og Torup, er det i mine begge i Uggeløse sogn352 - til klostret. Hvis øjne mere sandsynligt, at Anders Olufsen den fastsatte termin ikke bliver overholdt, gav klostret en landsby i Esbønderup sogn, skal godset for evigt tilfalde munkene353. som også hed Sørup. Denne antagelse for­ McGuire ser dette brev som vidnesbyrd stærkes, når Christensen-Hørsholm fortæl­ om, at klostret sommetider har fungeret ler, at der i 1619 under klostrets stodvange som bank. Det kan ikke have stået helt dår­ bl.a. var indlagt den afbrudte by Sørup. ligt til med Esrums økonomi, når klostret Hvis denne lokalisering af Sørup er rigtig, midt i en national økonomisk krise havde har mageskiftet med Anders Olufsen bety­ rede penge at låne ud mod pant354. det, at klostergodset blev bedre arronderet. Pantet blev åbenbart ikke indløst, og i 1 1497 ejede klostret kun eet brug i Sørup, brevbogen findes da også 2 breve fra hhv. men dette brug kan meget vel have udgjort 1437 og 1465, der fortæller, at Esrum ejede hele bebyggelsen348. Lindholm og 2 gårde i Mørdrup. Jordebo­ 1 1337 skænker Ingefred, datter af ridder gen nævner 2 4pd.s gårde i Mørdrup, men Peder Jonsen, Esrum-brødrene landsbyen omtaler derimod ikke Lindholm355. Allige­ Uggeløse i Uggeløse sogn349. Til gengæld vel må vi regne med, at klostret også ejede skal klostret holde hendes og hendes for­ Lindholm i 1497. I 1499 får Esrum nemlig ældres årtid, ligesom godsgaven skal beko­ birkeret i Lindholm356, hvilket jo ikke giver ste en årlig bespisning af konventet og et mening, hvis klostret ikke ejede denne evigt brændende vokslys. ejendom. I 1682 bestod Mørdrup og Lind­ Her var givetvis tale om en stor godsgave. holm af hver 2 gårde357, men når de oven­ I klostrets jordebog er indført navnene på nævnte breve fra 1437 og 1465 omtaler 2 17 fæstere - hvoraf dog 1 gårdsæde - og når gårde i Mørdrup, men ikke i Lindholm, vi ser, at Uggeløse i 1682 bestod af 17 gårde kunne man tænke sig, at Lindholm i hvert og 9 jordløse huse, og at brevbogen ikke fald indtil 1465 har bestået af kun een - sik­ rummer flere adkomstbreve på gods i Ugge­ kert større-gård. løse, må det betyde, at fru Ingefred skæn­ I Hälsingborg fik klostret i 1338 to boder. kede klostret næsten hele Uggeløse350. Det Giveren hed Peder Pedersen og var sikkert ser dog ud til, at degnen i København også borger der i byen. Som modydelse blev Pe­ ejede gods i Uggeløse, men det kan sikkert der optaget i munkenes broderskab, og klo­ ikke have været mere end højst et par går­ stret skulle sørge for ham og hans kone, så­ de351. Hverken fru Ingefreds gavebrev eller vel mens de levede som efter deres død358. jordebogen giver os oplysninger om Ugge- Vi har set, at Esrum allerede før år 1300 løses godsstruktur eller driftsform. havde fået gods i Vejby. Fra året 1339 har vi 46 nu en hel serie af dokumenter, hvorved rid­ Dette pavebrevs bestemmelser betød, at deren Peder Mogensen giver klostret 1 bry­ munkene nu mistede ethvert motiv til at be­ degård og 4 gårdsæder i Vejby på ialt 9 øre vare grangierne. De kunne nu bortforpagte skyldjord359. Den 29. juni 1339 udstedte hr. grangierne, lade dem drive som brydegods Peder ialt 5 breve, som tilsammen giver os eller udstykke dem i fæstegårde uden at mi­ et ganske detaljeret billede af omstændig­ ste godsets tiendefrihed366. McGuire me­ hederne ved denne godsoverdragelse. ner, at bullen måske bare tillod en tilstand, Hr. Peder ville tilsyneladende først sætte som reelt havde eksisteret længe367. For Es­ godset som pant for et lån på 12 mr. sølv360. rums vedkommende må vi dog tage Jon Lil­ Men han ombestemte sig - måske under les brev fra 1306 som vidnesbyrd om, at indtryk af et bedre tilbud fra munkene - for grangier stadig fandtes og fungerede på klo­ herefter udsteder han hele to breve, hvori stergodset i begyndelsen af 1300-tallet368. han til lægedom for sin sjæl skøder klostret Fra tiden 1300-1350 findes iøvrigt kun 2 godset til evigt eje361. Her er der sikkert tale pavebreve i brevbogen. De er begge ud­ om, at hr. Peder sælger munkene godset stedt i 1309 af Clemens 5. Det ene stadfæ­ forklædt som sjælegave. Endnu samme dag ster meget kortfattet Esrums privilegier369, giver hr. Peder sin fuldmægtig, Svend mens det andet pålægger dekanen i Slesvig Degn, beføjelse til på sine vegne at skøde at forsvare cistercienserne mod forfølgelser godset til klostret362. Endelig forpligter han - uden at man dog ud fra dette brev kan se sig i dagens femte dokument til inden den 8. noget om Esrums situation370. Mellem 1309 august at skaffe sin søstersøn Gjord Mogen- og 1382 har vi ingen pavelige bekræftelser af sens segl under skødet363. Esrums privilegier, hvilket sikkert må ses Munkene har sikkert - belært af erfarin­ som tegn på pavestolens svækkede stil­ gen - søgt at sikre sig mod, at hr. Peders ling371. slægt efter hans død skulle stille krav om at Som noget nyt fastslår kong Erik Menved få godset tilbage. 12. juli 1339 bevidner i 1308, at alle sager mod Esrum skal føres Holbo herredsting, at godset på rette vis er ved kongens retterting372. Valdemar Atter- blevet skødet til klostret364. Hermed havde dag bekræfter i 1343 denne bestemmelse og klostret dog ikke samlet alt gods i Vejby, og udbygger den ved at udpege en værge og også efter 1350 samlede det gods her. forsvarer for munkene, nemlig Niels Erik­ Hermed har vi set på de godstransakti­ sen af Hørsholm. Sager mod klostrets un­ oner, som Esrum var involveret i i den dergivne skal føres for kongen eller hr. første halvdel af det 14. århundrede. Men i Niels373. 1300-tallets første halvdel var uro­ denne periode skete der samtidig nogle væ­ lige tider, og en værge for klostret kunne sentlige ændringer i cistercienserordenens måske nok være påkrævet, men på den an­ privilegier, som også må have fået konsek­ den side kunne en sådan værge vel også be­ venser for Esrum klosters godsdrift. tyde en uønsket indblanding i klostrets an­ Pave Bonifacius 8. udsendte i 1302 en liggender. bulle, der for hele cistercienserordenen 11301 gav Erik Menved Esrum ret til frit fastsatte, at gods, der hidtil havde været ti­ at købe pæle, træ, j ernnøgler og andet i Häl­ endefrit (fordi det lå under grangier), fort­ singborg374, og i 1310 fritog han munkene og sat skulle være tiendefrit, selvom klostrene deres tjenere for at betale told over Øre­ skulle overlade det til verdslige personer at sund375. Det sidste bekræfter, at klostret drive det. Brevbogen rummer en bekræf­ stadigvæk havde store interesser på den an­ telse af denne bulle givet i 1306 af biskop den side af Øresund - både i Hälsingborg og Oluf af Roskilde365. andetsteds. 47 Når kilderne hyppigere omtaler bryder, Nogle af de ejendomme, som Esrum fik i landboer og gårdsæder og brugstyperne denne tid, har vel ikke været store - f.eks. brydegård, landbotoft og gårdsædetoft376, gården i Osebirke - men i flere tilfælde var kan det bl.a. være, fordi brydegårdssyste­ gaverne af ganske betragtelig størrelse. met og fæstegodssystemet trængte frem på Uvelse, Uggeløse, Lindholm og Mørdrup klostergodset. Lægbrødre nævnes ikke i pe­ betegnes tilsammen af Ulsig som et stort riodens kilder, og grangier omtales kun een godskompleks med en stærk arrondering378. gang, nemlig i 1306, hvor de nævnes på linie Disse ejendomme var nok større end nogen med brydegårde377. af de godsgaver, som Esrum fik mellem 1230 og 1300. Sammenfatning De to karakteristiske træk ved Esrums Sjælegaver var - også i denne periode - den godspolitik, som vi lagde mærke til i perio­ måde, hvorpå brødrene hyppigst fik gods. den 1230-1300 - nemlig godssamling om­ Ved sjælegaver fik de gods i Ludshøj, Uvel­ kring hovedbesiddelseme og afhændelse af se, Smørumovre, Kirke Hyllinge, Oppe decideret strøgods - præger også første Sundby, Gislöv, Uggeløse og Hälsingborg. halvdel af 1300-tallet. Esrum fik dog ikke Formentlig var godset i Osebirke og Eske- meget gods i selve klostergodsets kerne. I moseholt også sjælegaver, selvom kilderne Esbønderup sogn fik man kun den lille be­ ikke udtrykkeligt siger det. Vi har efter alt byggelse Sørup, i Tikøb sogn tilsyneladende at dømme også et eksempel på, at et gods­ intet. Der var sikkert ikke meget gods til­ køb blev forklædt som sjælegave - nemlig bage i dette område, som klostret kunne få Peder Mogensens gods i Vejby. Vi kan der­ fat i. imod ikke vide, om nogle af de andre sjæle­ Godssamlingen skete derimod omkring gaver, som klostret fik i dette tidsrum, rent to af klostrets hovedbesiddelser - Holløse faktisk også var kamouflerede godskøb. og Nørre Herlev - men det nyerhvervede Klostret fik også gods ved et mageskifte, gods blev tilsyneladende ikke tilliggende til idet det afgav gods i Store Rørbæk og fik disse hovedbesiddelser. Der var tværtimod gods i Sørup. Endvidere fik munkene gods ofte tale om selvstændige landsbygodser som pant for lån - nemlig Lindholm og Mør- med een eller flere brydegårde. I nærheden drup. Endelig indgik munkene en aftale af Nørre Herlev fik munkene således Uvel­ med Niels Manderup, som er det første ek­ se, Uggeløse, Lindholm og Mørdrup, og sempel i brevbogen på en forpagtningsafta­ ved Holløse fik man brydegods i Vejby samt le. Det var en ret speciel forpagtningsaftale, 3 gårde i Ludshøj, som øjensynlig ikke var idet hr. Niels skulle sidde afgiftsfrit i hele sin brydegårde, men alligevel udgjorde en god­ levetid. Men man må anse det gods, som senhed, der kunne hvile i sig selv. han gav klostret til gengæld herfor, som en Klostret afhændede strøgods i Store Rør­ slags eengangsforpagtningafgift. bæk og sandsynligvis også i Osebirke. På et Munkene undgik heller ikke i denne pe­ senere tidspunkt har man formodentlig riode en godskonflikt, idet Jens Jakobsens også afgivet gods i Oppe Sundby. Disse af­ slægt tilsyneladende ikke godvilligt gav slip hændelser er i god overensstemmelse med på godset i Gislöv. 11330 synes klostret dog det mønster, som vi hidtil har fundet i klo­ at have sat sin ret igennem. I 1339 ser vi strets godspolitik. munkene prøve at forebygge en lignende Men et nyt træk ved godspolitikken er, at strid om gods i Vejby. Peter Mogensen, munkene nu beholdt noget af det strøgods, som skødede dem godset, måtte love at få som de fik, helt frem til 1497. Det bedste ek­ hængt sin søstersøns segl under skødet. sempel på dette er klostrets besiddelse i det 48 fjerne Kirke Hyllinge, men også ejendom­ individuelle jorder dyrket af landgilde­ mene i Smørumovre og Eskemoseholt må ydende fæstere. Han mener, at dette var det betegnes som strøgods. dominerende landbrugssystem for de dan­ Herudover må vi imidlertid antage, at det ske cistercienserklostre fra o. 1300 til refor­ gods, som klostret før 1300 ejede i Toelt, mationen380. Langerød, Borup, Øverup og evt. Lerelte, Efter min opfattelse tegner kilderne til på et eller andet tidspunkt igen er kommet Esrums godshistorie i tiden 1300-1350 et fra klostret. Kilderne fortæller os intet om, mere nuanceret billede. Perioden har givet­ hvornår dette kan være sket, men jeg har vis været præget af store omlægninger i klo­ valgt på kortet at angive, at det er foregået strets godsdrift. Lægbrødre nævnes slet i den her behandlede periode, fordi der fra ikke i kilderne, og man må vel formode, at denne tid ikke mere findes positivt belæg Esrum har haft mangel på lægbrødre lige­ for, at klostret ejede godset. som andre cistercienserklostre på denne tid Disse afhændelser synes umiddelbart at - både i Danmark og i udlandet381. stride mod den godspolitik, som klostret el­ Grangier omtales endnu i Jon Lilles brev lers synes at have ført. Toelt var sikkert en fra 1306, men bestemmelserne i pavebullen grangie, og de øvrige ejendomme, der blev af 1302 betød sikkert sammen med manglen afhændet, kan ikke kaldes strøgods. Man på lægbrødre, at Esrum i denne periode i kan tænke sig, at noget af dette gods er tabt vidt omfang opgav grangiedriften. i godsstridigheder, som vi ikke har kends­ I stedet var det formentlig brydegodssy­ kab til, og noget af det er måske nedlagt stemet, der bredte sig på klostergodset, (Lerelte?). Andet gods kan være afstået, da bl.a. fordi meget af det gods, som klostret munkene rejste de 100 mr. sølv til fru Inge­ modtog, var organiseret som brydegods. Et fred, og endelig har munkene måske afhæn­ andet driftsystem møder vi i Ludshøj, hvor det Toelt, fordi de ikke kunne komme i be­ jorden var delt mellem halvbolsgårde, der siddelse af hele bebyggelsen. Det forbliver nærmest fungerede som store fæstegårde. dog altsammen løse gisninger. Endelig blev strøgodset sikkert enten dre­ Strøgodset voksede altså i denne tid, vet som fæstegods eller forpagtet bort fordi klostret nu i modsætning til tidligere (Kirke Hyllinge, Smørumovre). beholdt noget af det strøgods, som det fik. O. 1350 blev en stor del af klostergodset Alligevel blev arronderingen af det samlede således sikkert drevet som brydegods, mens klostergods på Sjælland ikke meget dårlige­ grangiedriften givetvis var stærkt på retur, re, fordi periodens store godserhvervelser og fæstegodssystemet var lidt mere udbredt typisk var velarronderede ejendomme, som end før 1300. lå nær ved nogle af klostrets gamle hoved­ besiddelser. De to boder, som Esrum erhvervede i Hälsingborg, anser McGuire - sikkert med rette - for tegn på, at Esrum blev stadig mere involveret i kommerciel virksom­ hed379. McGuire skriver, at det gamle grangiesy- stems sammenbrud efter nedgangen i re­ krutteringen af lægbrødre synes at være ble­ vet efterfulgt af opgivelsen af store godser med bønder som arbejdskraft til fordel for 49 Tiden o. 1350-o. 1400 rede den endelige godsoverdragelse. I bre­ vet lover hr. Jakob dog at give munkene Esrum-cistercienserne foretog i 1352 et ma­ godset, når rigets tilstand er sådan, at de geskifte med Slangerup nonnekloster, kan stille krav til ham og hans arvinger om hvorved nonnerne fik alt det gods, som Es­ det388. rum ejede i Blovstrød, mens munkene fik Det er sikkert samme Jakob Øvesen, der alt nonneklostrets gods i Nørre Herlev. Fra i 1355 var blandt de mænd, der på Holbo Esrums side var det en betingelse, at non­ herredsting bevidnede, at Frænde af Tis­ nerne tillod munkene og deres undergivne vilde for 8 mr. sølv pantsatte en gård i Tis­ fortsat at drive deres svin på olden i Blov­ vilde til klostret. Iflg. tingsvidnet kunne strød skov, og at Esrums undergivne lige­ Frænde påny indløse godset på nærmeste som før skulle svare oldengæld til munke­ tingdag for skt. Mikkelsdag i det år, han selv ne382. ønskede. Mens klostret havde godset i pant, Resultatet af dette mageskifte var, at Es­ skulle det oppebære alle indtægter heraf, rums gods i området blev bedre arronderet, uden at det skulle fratrækkes i gældens ho­ og at det meste - hvis ikke alt - gods i Nørre vedstol. Når Frænde atter overtog godset, Herlev nu tilhørte Esrum. 1 1497 ejede Es­ skulle han betale klostret for de bygninger, rum øjensynligt hele denne by, idet jorde- som det i mellemtiden måtte have ladet op­ bogen nævner 16 gårde dér, hvoraf de 14 føre på godset389. hver ydede 2 pd. korn, 1 lam, 1 gås og 4 høns 11389 tilskødede Henrik Margretor, ind­ foruden en række penge- og arbejdsydelser. bygger i Helsingør, med sin kone Cristine De sidste 2 gårde gav hver 6 pd. korn383. Frændesdatters samtykke al den ret, som Disse to større gårde, som i 1497 fandtes i gennem hende tilkom ham i en gård i Tisvil­ Nørre Herlev, kan enten være resterne af de390. Henriks kone har sikkert været datter Esrums grangie, som var blevet delt i to, el­ af ovennævnte Frande, som jo iflg. 1355- ler der kan være tale om, at Esrum og Slan­ brevet havde ret til at indløse pantet i et gerup før 1352 har haft hver sin grangie i hvilket som helst år, han måtte ønske. byen, som altså begge i 1497 er blevet til en Denne bestemmelse betød, at klostret ikke større fæstegård. 11395 bortforpagtede Es­ kunne være helt sikker i sin besiddelse af rum tilsyneladende alt sit gods i Nørre Her­ godset, idet indløsningsretten, selvom lev til Niels Ågesen Jernskæg384. Frænde var død, jo sikkert blot overgik til Klostret søgte åbenbart i 1350’erne at hans arvinger. 1389-brevet løser dette pro­ samle gods i Tisvilde, hvor det jo allerede i blem for klostret. Kilden viser os ikke Hen­ 1286 havde fået jord ved mageskiftet med rik Margretors motiv til at skøde gården en­ Poul Hvid. 1 1353 skødede Jakob Øvesen 1 deligt til Esrum. Man kunne forestille sig, at øre skyld jord i Tisvilde til klostret385. Fire år han har erkendt, at han ikke havde mulig­ senere gav han yderligere 8 ørtug skyldjord hed for at indløse godset, og måske har han i denne by som pant for et lån på 12 mr. fået nogle genydelser af munkene til gen­ sølv386. Det var dog en noget særpræget gæld for afståelsen. pantsættelse, for iflg. diplomet fik brødrene Hvorom alting er, så synes klostret bl.a. evig og fuldstændig fri råderet over god­ ved ovennævnte godstranskationer at være set387. Tilsyneladende har det altså ikke væ­ blevet enebesidder af Tisvilde. Men byen ret hr. Jakobs hensigt at få godset tilbage. optræder ikke i klostrets jordebog, for 16. Men tilsyneladende havde han heller ikke januar 1497 indgik den i et tre-sidet mage­ overgivet godset til klostret, da diplomet skifte mellem kong Hans, Poul Laxmand og blev udstedt, idet de urolige tider forhind­ Esrum. Klostret skødede 12 gårde i Tisvilde 50 samt en del andet gods til Poul Laxmand391. vi 2 dokumenter, der fortæller, at Niels Pilt Det er sandsynligt, at disse 12 gårde ud­ og Jakob Bodilsen, der begge var selvejer­ gjorde hele Tisvilde, for i 1682 bestod byen bønder i Ammendrup og hvis hustruer var af 10 gårde og 2 huse med jord samt 4 jord­ Torben Pedersens arvinger, havde tilbage­ løse huse392. En del af godset i denne by må holdt Esrums arvelod. Imidlertid indgår klostret have fået ved gaver, panttagning el­ klostret i 1358 forlig med hr. Torbens slægt­ ler køb, som ikke er dokumenteret i Esrum- ninge, således at slægtningene tilskødede bogen. Kilderne giver os ingen oplysninger Esrum 13 ørtug skyldjord i Vejby som dæk­ om godsstruktur eller godssystem i Tisvilde. ning dels for den halve hovedlod, dels for Arvingerne til fru Ingefred af Ganløse det løsøre, som de havde forbrugt, mens de var ikke uden videre til sinds at give afkald havde tilbageholdt klostrets arvelod398. på Uggeløse, som fru Ingefred havde givet Det er vistnok samme Jens Jakobsen, klostret. Ridder Hartvig Krummediges præst og kannik i Århus, der i 1354 gav klo­ kone Sophie var nærmeste arving til fru In­ stret gods i Vejby, som i 1359 udsteder hele gefred, og i 1353 søgte hr. Hartvig at be­ 4 breve til klostret, hvoraf de 3 dog nok må stride Esrums ret til Uggeløse393. Sagen blev ses som udkast til det fjerde. Dette fjerde både behandlet ved et retterting i Antvor­ brev er dateret omkring 24. juni 1359, men skov og på Sjællands landsting og Lynge Jens Jakobsen var sandsynligvis død alle­ herredsting. Herefter fandt kong Valdemar rede 3. juni dette år. Diplomatarium Dani- Atterdag det godtgjort, at fru Ingefred cum forklarer dateringen af brevet således, havde skødet landsbyen til klostret på fuldt at hr. Jens er død, inden den endelige skød­ lovlig vis394. ning på tinge har kunnet foretages, og at Det forhold, at brevbogen indeholder en munkene efter skødningen har efterdateret vidisse af kong Valdemars dom givet klo­ brevet399. De tre udkast er ikke dateret, stret i 1360 af biskop Henrik og kapitlet i men den rækkefølge, hvori de er aftrykt i Roskilde395, tyder imidlertid på, at hr. Hart­ Diplomatarium Danicum, synes at være vig ikke har opgivet sit krav, selvom dom­ den rigtige, fordi læseren herved præsente­ men var gået ham imod i 1353. Først i 1362 res for en logisk udvikling i forhandlingerne frafalder han og hans sønner kravet, efter at og den endelige overenskomst mellem fru Sophie indtrængende har anmodet dem munkene og hr. Jens. om det, da hun lå for døden. Hr. Hartvig I det første udkast pantsætter hr. Jens alt udsteder et brev, hvori han erkender, at det sit gods i Saltrup i Esbønderup sogn400, på Sjællands landsting, Lynge herredsting nemlig Vi mr. skyldjord, til Esrum for 12 og rettertinget i Roskilde i 1353 var blevet mr. sølv, som han skal betale tilbage til næ­ påvist, at Uggeløse havde været i Esrums ste Mortensdag401. Det andet udkast fortæl­ fredelige og ukærede eje i mere end 7 år før ler, at godset består af en gård på Vi mr., fru Ingefreds død396. som hr. Jens stadig pantsætter for 12 mr. I Vejby fortsatte klostret sin godssam­ sølv. Men nu betinger munkene sig åben­ ling. Jens Jakobsen, kannik i Århus, tilskø­ bart, at Jens Jakobsen ikke må indløse pan­ dede i 1354 klostret alt sit gods dér - nemlig tet de første 10 år. I den tid skal de have alle 1 mr. 5 penninge skyldjord - som sjælega­ indtægter af gården, men samtidig skal de ve397. Endvidere testamenterede en mand årligt nedskrive hr. Jens’ gæld med 1 mr. ved navn Torben Pedersen af Vejby, da han sølv402. Efter McGuires mening er dette an­ lå på sit yderste, en halv hovedlod til Es­ det udkast mere fordelagtigt for hr. Jens rum. Testamentet er ikke bevaret, så vi ved end det første, fordi han ikke behøver at be­ ikke, hvornår dette skete. Men fra 1358 har tale gælden før om 10 år, og fordi aftalen in- 51 debar, at han efter disse 10 år kun skyldte 2 til klostret for at blive boende på gården mr. sølv403. McGuire har muligvis ret, men samt yderligere give Esrum halvdelen af af­ for munkene må det også have været forde­ kastet af gårdens frugttræer og humle413. De lagtigt, at de havde sikret sig godset i mindst betingelser, som munkene bød Svend, fore­ 10 år. kommer i mine øjne ret hårde, og de afspej­ Det tredje og sidste udkast viser os, at hr. ler måske, at Svend var i en økonomisk Jens nu har besluttet at sælge gården i Sal­ hårdt presset situation. Klostret ejede alle­ trup sammen med endnu 2 gårde - een i På- rede i 1211 gods i Sletelte, og det er muligt, rup i Græsted sogn404 og een i Bannebjerg i at det har beholdt dette gods gennem de næ­ Valby sogn405. Den samlede pris for disse ste mere end to et halvt århundrede. Sam­ ejendomme er 20 mr. sølv, som munkene men med Svend Henkilsens gård, som sik­ dog forlængst har betalt ham406. Hr. Jens kert ikke er blevet indløst, udgør det sand­ har altså sikkert haft en gæld til Esrum på 20 synligvis det gods, som Esrum i 1497 ejede i mr. sølv, og overdragelsen af godset skulle Sletelte, nemlig een 4 pd.s og een 2 pd.s nu bringe denne gæld ud af verden. Iflg. den gård414. fjerde og endelige udgave af skødet skæn­ Fra 1398 har brevbogen bevaret vidnes­ ker hr. Jens imidlertid klostret de 3 gårde til byrd om et mageskifte mellem ærkedegnen frelse for sin og sine forældres sjæle, hvori­ i Roskilde, Peder Lykke, og Esrum-munke- mod penge ikke omtales i dokumentet407. ne. Hr. Peder skøder munkene 3 bryde­ Hr. Jens’ gældsbetaling eller klostrets gods­ gårde på ialt 9 øre skyldjord beliggende i køb er blevet kamoufleret som sjælegave. Dønnevælde, og Esrum giver ærkedegnen Senere fik Esrum-brødrene yderligere 2 gods i Tranegilde i Ishøj sogn, Lille her­ gårde i Saltrup408, men den halvbolsgård, red415. Kilden fortæller ikke, hvordan Es­ som de fik af Jens Jakobsen, er rimeligvis rum havde fået godset i Tranegilde, men identisk med den 4 pd.s gård, som iflg. jor- munkenes hensigt med mageskiftet har gi­ debogen i 1497 fæstes af Lasse Mattissen409. vetvis været at slippe af med det fjerntlig­ Det er dog ikke sikkert, at Esrum i 1497 gende gods og arrondere klostergodset bed­ ejede alt gods i Saltrup, som i 1682 bestod af re. 5 gårde og 2 huse uden jord410. I Dønnevælde havde klostret jo allerede i I Pårup fik klostret ikke mere gods, men 1300 fået gods, og 1398-mageskiftet gjorde man beholdt den gård, som man havde fået sikkert klostret til eneejer af byen. I 1497 af Jens Jakobsen, helt frem til 1497411. Mun­ ejede Esrum 3 gårde i Dønnevælde, men kene modtog heller ikke mere gods i Ban­ der er tegn på krise på dette gods. Een af nebjerg, men i 1497 ejede de også her sta­ gårdene ligger øde, og de to andre kan ikke digvæk den gård, som hr. Jens havde skødet mere kaldes brydegårde. Peder Lykkes bry­ til dem. Jordebogen meddeler, at denne degårde var givetvis små, men i 1497 må de jord havde en fjerdel af al den jord, som lå efter deres ydelser blot betegnes som almin­ til Bannebjerg - når kirkejorden ikke reg­ delige landbogårde. Den ene gav 2 pd. korn nedes med412. og 2 sk. grot, den anden V2 td. smør, og de Iflg. et tingsvidne fra 1355 pantsatte ydede hver 2 slettedage og 10 læs ved416. Svend Henkilsen i dette år til Esrum en gård Her ser vi måske svage spor af den senmid­ i Sletelte for 10 mr. sølv. Svend kunne ind­ delalderlige krise, som jo bl.a. resulterede i løse gården omkring skt. Mikkelsdag i et nedlæggelse eller formindskelse af brug og hvilket som helst år, men indtil dette skete, fald i landgilden. skulle han årligt betale alle de kongelige af­ 10. februar 1400 skænkede dronning gifter af gården og samtidig svare en afgift Margrethe Esrum Egebjerg og nogle gårde 52 i Lestrup - altsammen i Egebjerg sogn, Ods herred417. Til gengæld skulle brødrene hver dag holde messe for hendes mor samt årtid for hendes familie og hende selv. Men alle­ rede 4 dage efter tog hun godset tilbage. Fra 14. februar 1400 har vi bevaret et brev fra Esrums abbed samt dronning Margrethes genbrev herpå. Iflg. disse breve overlader klostret atter godset til dronningen eller en anden person, som hun vil overlade det til, for dronningens eller den anden persons livstid. Til gengæld skal Esrum have en årlig landgilde af godset på 3 lødige mr. - betalt enten af dronningen eller af den person, som hun videregiver godset til. Efter Marg­ rethes eller den anden persons død skal godset imidlertid vende tilbage til Esrum418. Ulsig betegner Egebjerg som et velarron­ deret, mindre gods419, og det har antagelig­ vis bestået af en mindre hovedgård med til­ liggende. Men samtidig var det det mest Bonde høster med sejl. Fanefjord kirke o. 1480. fjerntliggende sjællandske gods, som Es­ rum indtil da ses at have erhvervet. I 1444 skriver den lavadelige Claus Meinstrup sig minus 114 øre i Evetofte samt en 5 pd.s gård af Egebjerg. Ulsig mener, at det må betyde, med 3 gårdsæder i Hågendrup. Dette at godset efter dronning Margrethes død gods havde i 1366 tilhørt Niels Ågesen af påny er kommet til klostret, som så har Karsholm, som i dette år skødede kong Val­ bortforpagtet det til hr. Claus. Der er dog demar »hyele byen Evetofte og hele torpen intet i kilden, der udtrykkeligt siger, at Hågendrup i Halsnæs.« Mærkværdigvis Claus Meinstrup har Egebjerg i forlening af ejede Niels Ågesens arvinger fortsat godset Esrum420. i 1399, da dronning Margrethe købte det af Hvis vi imidlertid antager, at klostret fak­ dem423. tisk stadig ejede Egebjerg/Lestrup i 1444, Vi kan ikke fastslå præcist, hvornår må det have afgivet dette gods mellem 1444 Margrethe gav Esrum Halsnæsgodset, men og 1497. Jordebogen nævner nemlig hver­ samme dag, hvor hun tog Egebjerg/Le- ken Egebjerg eller Lestrup421. Men når klo­ strup-gaven tilbage - 14. februar 1400 - stret sikkert ikke ejede godset i 1497, må vi kom en lignende ordning i stand med hen­ spørge, hvorfor man så alligevel har optaget syn til godset på Halsnæs. Klostret overlod adkomstbreve på godset i brevbogen. En hende atter godset, og hun kunne for sin mulig forklaring er, at munkene ikke har af­ livstid disponere over det og videregive det givet Egebjerg/Lestrup godvilligt, og at de i til en anden person for dennes livstid. Es­ brevbogen har villet fastholde deres ret til rum skulle til gengæld årligt have en land­ det. gilde på 1 mr. korn. Tilsyneladende var det Men dronning Margrethe gav øjensynligt allerede bestemt, at dronningen ville vide­ Esrum endnu en sjælegave. Den bestod af regive godset til provsten i Roskilde, Jakob gods i Melby sogn på Halsnæs, nemlig 3 bol Knudsen424. 53 Losman betragter blot denne ordning Klostret fik altså i år 1400 2 sjælegaver af som en omfordeling af midler indenfor gods på Halsnæs. Hr. Jakobs gave er stadig­ gejstligheden, idet godset jo, selvom det væk i klostrets besiddelse i 1497, hvorimod blev taget fra munkene, tilfaldt en anden dronning Margrethes sjælegave hverken gejstlig425. Hertil må man vel sige, at der optræder i jordebogen eller andre af brev­ måske nok fra dronningens synsvinkel blot bogens dokumenter. Man kan kun gætte var tale om en omfordeling af midler, men på, hvad der er sket med godset. Jakob for Esrum-munkene betød det, at de mi­ Knudsen skulle givetvis have det i forle- stede gods, som de havde fået, og det har de ning, så længe han levede, men godset er vel ikke været glade for. sikkert ikke kommet tilbage til klostret ef­ Linton mener, at dronningen tog sine ter hans død. Man kunne tænke sig, at hr. godsgaver tilbage, for at kun kunne rejse Jakob har givet Esrum de 4 gårde i Hågen­ kontakter ved at pantsætte eller bortforlene drup og Tollerup til gengæld for det gods, dem. Han ser hendes donationer til Esrum som Esrum havde fået af dronningen, og at som typiske eksempler på hendes dona­ hr. Jakobs slægt efter hans død har beholdt tionspolitik, hvor et vigtigt træk var, at hun Evetofte/Hågendrup-godset. Sådan en altid forbeholdt sig dispositionsretten over transaktion må dog have været ufordelagtig gods, som hun egentlig havde skænket for Esrum, fordi dronningens godsgave var bort426. Det var altså ikke kun Esrum-mun­ meget større end hr. Jakobs. Jeg har ikke kene, der måtte opleve, at dronningen til­ kunnet fastslå, hvad der er blevet af dron­ bagekaldte sjælegaver. ningens gave. Mellem 1400 og 1497 må den 7. februar 1400 havde væbneren Jens Ol­ være kommet munkene af hænde. sen af Ledøje solgt 3 ottingsgårde i Hågen- Brevbogen indeholder 2 meget kortfat­ drup og 1 ottingsgård i Tollerup i Melby tede pavelige privilegiebekræftelser fra sogn til Jakob Knudsen, som sikkert er hhv. 1382 og 1391 samt et brev fra 1383, identisk med den ovennævnte provst i Ros­ hvori pave Urban 6. forbyder sognepræster kilde427. Her ud fra må vi først drage den at kræve tiende af cisterciensernes tyende konklusion, at før omtalte Niels Ågesen af og gårdsæder431. Disse giver os ingen nye Skarsholm sikkert har overdrevet, da han i oplysninger om Esrum klosters godsdrift. 1366 skrev, at han ejede hele torpen Hågen- Endelig rummer brevbogen 3 kongelige drup. I 1399 ejede Niels Ågesens arvinger privilegier fra det her behandlede tidsrum. som ovenfor omtalt en 5 pd.s gård med 3 De er bemærkelsesværdigt nok alle 3 givet gårdsæder i Hågendrup - men herudover klostret af svenske konger. Et fjerde privi­ må der altså have ligget 3 ottingsgårde i legium var allerede i 1348 udstedt til Esrum byen428. af kong Magnus af Sverige432. Klostret har 3. august 1400 tilskødede Jakob Knudsen åbenbart haft behov for at få svenskekon­ nu Esrum det gods, som han havde købt af gernes stadfæstelse af dets rettigheder i Hal­ Jens Olsen, som sjælegave, og hr. Jakobs land og Skåne, mens disse landskaber var sjælegave figurerer da også i 1497 i klostrets under svensk herredømme. løvrigt adskil­ jordebog429. Af det brev, som Jens Olsen ler de 3 privilegiebreve sig i indhold ikke fra gav Jakob Knudsen, fremgår det, at gården de privilegier, som klostret tidligere havde i Tollerup og den ene af gårdene i Hågen­ fået af danske konger. Alle 3 kongelige pri­ drup lå øde. 11497 omtales den ene af går­ vilegier omtaler bryder, landboer og gård­ dene i Hågendrup stadig som øde, hvori­ sæder på Esrums gods433, hvilket må bety­ mod Tollerup-gården ikke betegnes som så­ de, at i det mindste en del af klostrets gods dan430. øst for Øresund blev drevet som brydegods. 54 Sammenfatning faldende måde. Hovedparten af de kilder, I den her behandlede periode fik munkene der omtaler godstransaktioner, stammer fra sjælegaver i Vejby, Egebjerg, Lestrup, 1350’erne eller fra år 1400. Hvis man skal Eve tofte, Hågendrup og Tollerup. Des­ tro kilderne, får Esrum ikke nyt gods tilført uden fik de som pant for lån gods i Tisvilde, mellem 1359 og 1398 - altså i næsten 40 år. Vejby og Sletelte, og et pant kamoufleret Det er selvfølgelig muligt, at gods er kom­ som sjælegave gav dem yderligere gods i met til klostret, uden at det har efterladt Saltrup, Pårup og Bannebjerg. Endelig var spor i kilderne, men alligevel må man nok klostret part i 2 mageskifter, hvorved det se manglen på kilder til godserhvervelser skaffede sig gods i Nørre Herlev og Dønne­ som et udslag af periodens krise i landbru­ vælde mod at afgive gods i Blovstrød og get. Tranegilde. Begge disse mageskifter for­ Mange verdslige godsejere har sikkert bedrede klostergodsets arrondering. haft svært ved at klare sig økonomisk. Vi Det er dog et spørgsmål, hvor stort ud­ ser, at Esrum i 1350’erne i hele 4 tilfælde bytte Esrum fik af de sjælegaver, som dron­ måtte give godsejere lån mod pant i gods - ning Margrethe gav det, og i hvilket omfang hvoraf eet pant dog blev forvandlet til en klostret faktisk kom i besiddelse af disse ga­ sjælegave - og ingen af panterne er tilsyne­ ver. Dispositionsretten over godset forblev ladende blevet indløst. Måske har munkene på dronningens hænder eller blev overladt heller ikke været særlig interesserede i at få til andre end munkene. Herved kan Esrums godsgaver eller låne penge ud mod pant i ejendomsret til godset være blevet »svæk­ gods, hvis det var vanskeligt at få jorden ket«, således at andre lettere har kunnet be­ dyrket pga. manglen på arbejdskraft. mægtige sig det. Antageligvis er disposi­ Ingen kilder nævner landsbynedlæggelser tionsretten over Egebjerg/Lestrup efter i denne periode, men det siger måske mere dronningens død kommet tilbage til Esrum. om kildematerialet end om forholdene på Det er derimod mere tvivlsomt, om klostret klostergodset. Imidlertid ser vi, at 1 brug i genvandt dispositionsretten over dronnin­ Dønnevælde er lagt øde mellem 1398 og gens sjælegave i Halsnæs efter hendes død. 1497, og 2 andre brug i byen er rimeligvis Nørlund har sammenlignet det antal nedsat i afgift. 11400 var 1 gård i Hågendrup godsgaver, som hhv. Sorø og Esrum fik un­ og 1 i Tollerup øde. 1 1497 er gården i Hå­ der forskellige regenter. Han konstaterer, gendrup fortsat øde, mens gården i Tolle­ at antallet af godsgaver for begge klostres rup vistnok atter er beboet. Måske er årsa­ vedkommende faldt stærkt under Valdemar gen til disse ødelægninger den arbejdskraft­ Atterdag. Under dronning Margrethe steg mangel, som på landsplan synes at toppe o. antallet af godsgaver til Sorø, hvorimod an­ 1400. For gårdene i Melby sogn kan sand­ tallet af gaver til Esrum forblev på samme flugt dog også tænkes at være årsag til øde­ lave niveau som forud434. lægningen435. De enkelte godsgaver til Esrum var i Det kan også ses som tegn på krise i Es­ denne periode som oftest små. Større gods­ rum kloster, når pave Gregor 11. i 1377 til­ gaver fik Esrum dog af Jens Jakobsen, som lader dronning Margrethe at lade liget af gav 1 mr. 5 penninge i Vejby, !/2 mr. i Sal­ hendes mor, dronning Helvig, flytte fra Es­ trup, 1 gård i Pårup og 1 gård i Bannebjerg, rum til Sorø kloster, fordi Esrum trues af og af dronning Margrethe dels i Ods herred, temmelig alvorlig ødelæggelse436. dels i Halsnæs. Esrum-brødrene var også mellem 1350 og Kilderne til Esrums godshistorie i tiden 1400 part i nogle godskonflikter. Uoverens­ 1350-1400 er fordelt i tidsrummet på en på­ stemmelsen med Hartvig Krummedige om 55 Uggeløse blev løst til deres fordel, og det gods og kan ikke betegnes som strøgods. samme gjaldt striden med Torben Peder­ Man kan spørge sig, hvorfor Esrum afhæn­ sens slægt om hr. Torbens halve hovedlod i dede dette gods. Muligvis kan munkene Vejby. Derimod kan vi måske ane omridset have ønsket at få gods, der lå nærmere ved af et nederlag for Esrum, hvis vi antager, at klostergodsets kerne. Imidlertid indeholder munkene gerne har villet beholde den sjæ­ brevbogen ingen vidnesbyrd om mageskifte legave, som dronning Margrethe gav dem i eller salg af dette gods, men alligevel må Evetofte/Hågendrup. Måske har munkene godset være afhændet, for det nævnes ikke i ganske enkelt ikke kunnet fastholde den, jordebogen 1497. Måske har ovennævnte måske er de blevet spist af med de 4 ottings­ Claus Meinstrup ikke været forpagter, men gårde i Hågendrup og Tollerup. Dronnin­ ejer af Egebjerg/Lestrup. Under alle om­ gens sjælegave er dog sikkert først kommet stændigheder forbliver afhændelsen af fra Esrum efter år 1400. Egebjerg/Lestrup lidt af en gåde. Klostrets godspolitik fulgte i anden halv­ Vi har set, at klostret fik lidt decideret del af det 14. århundrede kun til en vis grad strøgods i Halsnæs. Det arronderede strø­ det hidtidige mønster med godssamling om gods voksede med ejendomme i Sletelte, hovedbesiddelser og afhændelse af strø­ Pårup, Dønnevælde og Bannebjerg. gods. I klostrets kerneomtåde fik munkene Vi har kun få oplysninger om, hvordan øjensynligt kun en halvbolsgård i Saltrup, i klostergodset blev drevet i denne tid. Om Nørre Herlev erhvervede man resten af det hallandske og skånske gods får vi kun at byen, og omkring Holløse fik man gods i vide, at det blev drevet af bryder, landboer Vejby og Tisvilde. og gårdsæder. På Sjælland er nogle af nyer­ Derimod synes Esrum ikke før år 1400 at hvervelserne tilsyneladende landbogårde - have haft en hovedbesiddelse i Halsnæs, f.eks. Jakob Øvesens gods på hhv. 1 øre og som nyerhvervelser kunne slutte sig til. 8 ørtug i Tisvilde, gårdene i Pårup og Ban­ Men de to godsgaver i Melby sogn synes at nebjerg, de 3 ottingsgårde i Hågendrup, ot- komplettere hinanden og udgøre en lille, tingsgården i Tollerup og sandsynligvis også velarronderet godsenhed. Man kan derfor godset i Lestrup. Andet nyerhvervet gods ikke i første omgang betegne godset på var sikkert brydegods - således 5 pd.s går­ Halsnæs som strøgods. den i Hågendrup med dens 3 gårdsæder, de Logikken er imidlertid svær at se, når 3 små brydegårde i Dønnevælde og måske brødrene siden afgav 3 bol minus II/2 øre i også Jens Jakobsens gods på 1 mr. 5 pen- Evetofte og en brydegård i Hågendrup, ninge i Vejby. I Egebjerg fik Esrum en men beholdt 1 øde og 2 beboede ottings­ mindre hovedgård, mens halvbolsgården i gårde i Hågendrup og 1 øde ottingsgård i Saltrup måske blev drevet ligesom gårdene Tollerup. Det bestyrker mistanken om, at i Ludshøj. munkene ikke frivilligt afstod Evetofte/Hå- Kilderne fortæller os intet om godssyste­ gendrup-godset. Det gods, der herefter met på hovedmassen af klostrets gods. Men blev tilbage, og som Esrum beholdt frem til sandsynligvis var klostrets forhenværende 1497, må betegnes som strøgods. grangier o. 1400 holdt op med at fungere Så vidt jeg kan se, havde Esrum heller som grangier. Kilderne omtaler i hvert fald ikke haft gods i Ods herred før år 1400. Er­ intetsteds grangier eller lægbrødre. Nørre hvervelsen af Egebjerg/Lestrup betød der­ Herlev blev i 1395 bortforlenet til en verd­ for nok, at arronderingen af det samlede slige godsejer. På dette tidspunkt var denne klostergods blev ringere, men Egebjerg/Le­ besiddelse givetvis ikke mere en grangie. strup var i sig selv et lille, velarronderet løvrigt kan man gætte på, at godssyste- 56 met på den del af godset, som klostret Heller ikke Villingerød-grangien omtales havde fået før 1350, har udvist samme bro­ i brevbogen efter 1228.1 1497 var Villinge­ gede variation, som vi ser på det gods, der rød iflg. jordebogen blevet til en landsby blev erhvervet mellem 1350 og 1400. Det med 9 gårde, hvoraf 3 hver ydede 3 pd. 6V2 har formodentlig været en blanding af skp. rug og holdt 1 fodernød, mens de 6 an­ større og mindre hoved- og brydegårde og dre gårde hver gav 2 pd. 6V2 skp. rug og større og mindre fæstegårde samt gårdsæ­ holdt 1 fodernød. Der var således tale om der - i en række kombinationer såsom ho­ en såkaldt reguleret landsby - dvs. en lands­ vedgårdsdrift, brydegodssystem og fæste- by, hvor gårdenes ydelser var gjort eensar- godsdrift. tede439. Grangien i Villingerød er åbenbart nedlagt i 1497. Måske er de 3 større gårde rester af denne grangie. Ladebo og Kirk- holm er tilsyneladende blot forsvundet og Grangier og brydegårde optræder ikke efter 1228 i brevbogen. o. 1230-o. 1400 Mellen 1228 og 1497 er Havreholm blevet Klostrets grangier omtales for sidste gang omdannet til en landsby, der bestod af 6 lige som grangier med navns nævnelse i pave­ store gårde, der hver ydede 5 td. havre og 1 bullen fra 1228. Nedenfor har jeg prøvet at pd. rug i landgilde, 1 lam, 1 gås og 4 høns undersøge, hvad der skete med hver enkelt som småredsel og 8 skp. havre for gæstning grangie efter o. 1230. Jeg har især ønsket at - samt nogle arbejdsydelser440. Også her er få at vide, hvorledes hver enkelt af de for­ grangien altså forsvundet, og dens jord er henværende grangier var organiseret og givetvis blevet fordelt mellem byens gårde. blev drevet o. 1400, som jo er slutpunktet Heller ikke Borsholm omtales mellem for denne artikel. Desværre svigter kilde­ 1228 og 1497 i brevbogen. I jordebogen er materialet. Der findes ikke i brevbogen no­ de oprindelige notitser om denne ejendom gen kilde, der kan fortælle os, hvorledes de tilsyneladende blevet slettet. I stedet har en tidligere grangier blev drevet o. 1400. hånd fra det 16. århundrede indført 9 navne Derimod rummer brevbogen nogle kil­ - formodentlig fæstere i byen. Derimod er der, der kan fortælle os om godsstruktur og der ikke anført noget om disse formentlige godssystem på de forhenværende grangier fæsteres ydelser441. hundrede år senere. Det drejer sig især om Vi kan dog få et indtryk af Borsholms klostrets jordebog fra 1497 og en notits fra godsorganisation af en 50 år yngre kilde. 1512 om indtægterne af Esrums og Sorøs Esrums abbed solgte nemlig i 1547 til San­ gods i Halland437. Ved at slutte tilbage fra der Leygel, borgmester i Helsingør, klo­ disse kilder vil vi ganske vist ikke præcist strets by Borsholm med hovedgård, 8 land­ kunne sige, hvorledes de tidligere grangier bogårde og 2 gårdsædegårde442. Det ser blev drevet o. 1400. Men vi vil kunne få et altså ud til, at den forhenværende grangie i indtryk af, hvilken retning udviklingen i de Borsholm ikke som grangierne i Villingerød tidligere grangiers godssystem havde, efter og Havreholm er blevet nedlagt og udstyk­ at grangiedriften var opgivet. ket, men derimod omdannet til en hoved­ Esrum-grangien nævnes ikke i brevbogen gård. En del af Borsholms jorder blev jo efter 1228, men eksisterede nok alligevel endnu i 1547 drevet af en større gård. I klo­ som klostrets ladegård i hele tidsrummet strets brevbog nævnes adskillige gange mel­ frem til 1497 - og såmænd også derefter. I lem 1485 og 1497 væbneren Peder Ly, som 1682 var denne ladegård på 114,36 td. øjensynligt boede på og forpagtede hoved­ htk.438. gården Borsholm443. 57 I Såne ejede klostret i 1497 en større lig fru Birgitte, Peder Laxmands efterlever­ gård, der gav 8 pd. korn i landgilde. Her var ske, frihed for kongeskat og anden tynge for tilsyneladende ikke sket nogen opdeling af ugedagsmænd til Stenholt, som er »nu nylli- grangien, men i 1497 blev Såne velnok dre­ gen opbygt och icke tilfornne hafver verit vet som en mindre hovedgård444. sedegaard«450. Toelt omtales ikke efter 1228 i brevbo­ Efter 1228 har vi først nye oplysninger om gen . Denne grangie synes afhændet - måske Holløse fra 1495, og disse er endda meget til Æbelholt kloster, som i 1377 ejede gods i sparsomme. I dette år overdrog klostret Toelt445. Når Esrum skilte sig af med Toelt- Holløse og 2 gårde i Skåne til Poul Laxmand grangien, kunne jeg som før nævnt tænke og fik herfor af ham 30 gårde og gårdsæder mig, at grunden var, at Esrum ikke kunne samt 1 mølle. Dette gods lå i 9 landsbyer451. blive enebesidder af Toelt. Dokumentet meddeler os intet om Holløses Ulsig taler om, at der på dronnning Marg­ godsstruktur i 1495, og vi kan således ikke rethes tid lå en væbnergård i Stenholt, og at se, om grangien i Holløse var blevet nedlagt denne tilhørte Esrum446. Formentlig henfø­ og udstykket, eller om en del af byens jord rer Ulsig med denne betegnelse til den tidli­ fortsat blev drevet af en større gård. gere grangie i Stenholt, der nok ikke har væ­ I 1228 ejede Esrum ikke al jord i Nørre ret stor. Når brevbogen i 1492 og 1496 om­ Herlev. Grangien dér var altså i samme si­ taler hhv. Jens Bjørnsen og Niels Bjørnsen tuation som grangien i Toelt. Men hvor i Stenholt447, må man regne med, at der er godset i Toelt øjensynligt blev afhændet, tale om forpagtere af gården. skete det modsatte i Nørre Herlev. Her ma­ Stenholt optræder imidlertid ikke i klo­ geskiftede munkene sig til Slangerup-non- strets jordebog. 16. januar 1497 - forment­ nernes gods mod at give dem Esrums gods i lig før jordebogen blev affattet - indgik går­ Blovstrød452. 1 1497 er Nørre Herlev en re­ den nemlig i et trekantet mageskifte mellem guleret landsby, hvor 14 landbogårde yder kong Hans, Poul Laxmand og klostret. lige meget, og hvor to 6 pd.s gårde rimelig­ Kongen og Poul Laxmand gav Esrum ialt 14 vis er rester af den eller de grangie(r), som gårde i 8 landsbyer, mens klostret skødede tidligere lå i byen453. I 1395 skriver Niels hr. Poul 12 gårde i Tisvilde samt Byrtings- Ågesen Jernskæg sig af Herlev, og i 1429 burgh, Fiælolt, gamle Grønholt, Stenholt omtales Niels Olufsen af Nørre Herlev454. og Stenholt mølle448. Kong Hans modtog Begge har sikkert haft Nørre Herlev i for- ikke gods af Esrum. lening af klostret. Hvis ovennævnte mageskifte har været Efter 1228 er kilderne tavse om Morup nogenlunde ligeligt, bestyrker det formod­ indtil 1445. I dette år kvitterer Esrums ab­ ningen om, at Stenholt på dette tidspunkt bed Bernardus for at have modtaget den år­ ikke kan have været nogen stor ejendom. lige landgilde for Morup af Åge Axelsen Derfor kan man godt blive noget forbavset, Thott455. Munkene har altså på den tid fore­ når Trap omtaler Stenholt som en hoved­ trukket af udleje det hallandske gods frem gård og fortæller, at Stenholts ejer - Thale for selv at drive det. Åge Axelsen koncen­ Ulfstand - i 1560 mageskiftede Stenholt til trerede netop sine godserhvervelser til Hal­ kronen til gengæld for Bosjökloster449. Det land - især Årstads og Faurås herreder. Fra ser imidlertid ud til, at Stenholt først blev 1464 havde han Varberg slot og len med gjort til en sædegård, efter at Esrum havde Nordhallands købstæder som pantelen på afstået ejendommen. Det skete formentlig i livstid456. Hans forpagtning af Morup passer første halvdel af det 16. århundrede. I et godt ind i dette mønster. brev fra 14. august 1541 giver kongen nem- Et lille indblik i Morup-godsets størrelse 58 og driftsform giver den føromtalte notits, en pengeydelse. Hver af landboerne ydede som redegør for indtægterne af Esrums 2 dages arbejde - rimeligvis til Munkegår­ gods i Halland for året 1512. Det fremgår den459. Den forhenværende grangie - Mun­ heraf, at klostret havde 45 landboer i Hal­ kegården - fungerede altså, så vidt det kan land, hvilket må siges at være et betragteligt ses, i 1512 som hovedgård med tilliggende antal - også i forhold til klostrets sjæl­ fæstegods. landske gods, der i 1497 var på 311 fæstegår­ Wfholt omtales ikke efter 1228. de457. En stadig større del af klostergodset blev, Umiddelbart vil man måske være tilbøje­ som vi har set, dyrket under brydegodssy­ lig til at tvivle på, at Esrum har haft så meget stemet. Nedenfor har jeg ligesom for gran­ gods i Halland, men 1512-notitsens oplys­ giernes vedkommende undersøgt, hvad der ninger bekræftes fra anden side: Fra 1561 til skete med hver enkelt af de brydegårde, 1586 havde Eiler Grubbe det gamle kloster­ som vi kan se, at klostret erhverver frem til gods Morup i forlening under benævnelsen o. 1400. Kildematerialet gør det også her »Morup len«. 1586-89 og igen fra 1591 lå umuligt at sige konkret, hvordan disse ejen­ Morup len under Varberg len, og i jordebo­ dommes godssystem var o. 1400. Også her gen for Varberg len for 1591/92 opregnes må jeg slå mig til tåls med at undersøge se­ under overskriften »Thette Effterskreffne nere kilder - først og fremmest jordebogen guodtz haffde Eiiller grubbe vdy forlænning fra 1497 - og herudfra danne mig et indtryk - Morup lehn« 44 fæstere - inklusive Mun­ af, hvordan situationen kan have været o. kegården458. 1400. Mellem 1382 og 1397 omtales en Peder Munkegården indtog iflg. 1512-notitsen Pedersen Steen (Due) til Huseby460. Det må en særstilling på det hallandske gods, fordi betyde, at munkene i slutningen af 1300-tal- den ikke gav biskopstiende, men derimod let ikke selv drev denne ejendom, men altid holdt gæsteri, dvs. at den ikke som havde bortforlenet den. Iflg. jordebogen landboerne havde fået gæstenet afløst med bestod Huseby og Skærød af hver 7 gårde,

Esrum klosters smukke økonomigård, hvis vestlige del stammer fra sidst i 1300-tallet og den østlige fra ca. 1450, er den eneste til vore dage bevarede klosterbygning. Tegning fra J.B. Løffler. 59 som alle ydede det samme i landgilde461. Det er dog ikke muligt at udpege præcist, Den brydegård, som vi har formodet lå i hvilke af de 3 brydegårde, der omtales i Huseby i 1223, var altså i 1497 nedlagt og 1497, der kan være tale om. Selvom de 3 udstykket. Hvornår brydegården er ned­ gårde i 1497 blev drevet af såkaldte bryder, lagt, og hvornår reguleringen er foretaget, har de formentlig blot fungeret som større kan man ikke sige noget om. At Huseby i fæstegårde. 1304 ligesom Skærød betegnes som en I Dønnevælde fik Esrum i 1398 af Peder landsby kan ikke tages som indicium for, at Lykke 3 brydegårde på ialt 9 øre skyldjord. brydegården allerede da var nedlagt462. Allerede da var disse brydegårde små, men løvrigt fortæller kilderne kun lidt om i 1497 var de 2 øjensynligt reduceret til al­ godsudviklingen på de brydegårde, som mindelige fæstegårde, mens den tredje lå klostret fik før o. 1400. Esrum afhændede øde465. givetvis den brydegård i Oppe Sundby, som Ingerd Pedersdatter gav det i 1341. Det Sammenfatning samme er formodentlig tilfældet med den 5 O. år 1500 havde klostret i stedet for gran­ pd.s gård i Hågendrup, som dronning gier dels nogle regulerede landsbyer - nem­ Margrethe skænkede. lig Villingerød, Havreholm og Nørre Her­ Da Jon Jonsen Lille i 1306 gav klostret lev - og dels nogle større gårde - nemlig la­ landsbyen, Uvelse, var der i byen 1 større degården ved Esrum, Borsholm, Såne, og 1 mindre brydegård. Jordebogen kan Munkegården i Morup samt to større gårde imidlertid ikke fortælle os, hvad der er sket i Nørre Herlev. Disse større ejendomme sy­ med dem. Under Uvelse noterer den nem­ nes ofte at have været bortforpagtet. Vi ser lig blot en række navne på fæstere uden endvidere, at også Huseby, der sikkert op­ yderligere oplysninger463. rindeligt havde været en brydegård, o. 1500 Resultatet af klostrets godssamling i er nedlagt, og at Huseby ligesom Skærød er Vejby var, at det iflg. jordebogen havde 14 blevet gjort til en reguleret landsby. I Vejby fæstere her. Det må betyde, at i hvert fald og Dønnevælde finder vi rester af brydegår­ hovedparten af byen var i Esrums besid­ de, som i hvert fald for nogles vedkom­ delse i 1497464. Vejby var imidlertid ikke i mende er blevet formindsket, og som sik­ 1497 en reguleret landsby som f.eks. Hus­ kert alle fungerede som større eller almin­ eby. De enkelte bønder havde vidt forskel­ delige fæstegårde. lige afgiftsforhold, hvilket sandsynligvis af­ Hvorledes kan vi nu fra det her opridsede spejler det forhold, at klostret gennem o. billede af godsorganisationen på nogle af de 150 år havde samlet gods fra flere forskel­ tidligere grangier og brydegårde o. år 1500 lige godsejere, som har haft hver deres ind­ slutte noget om stituationene hundrede år ividuelle fæsteordninger på deres gods. Må­ før? C.A. Christensen peger på årene lige ske har en regulering ikke været gennem­ efter år 1400 som det tidsrum, hvor folke- førlig, fordi klostret ikke ejede hele byen. manglen og ødelægningen kulminerede på 3 af fæsterne i Vejby betegnes i 1497 som landsplan466. Nu er det ganske vist farligt at bryder, men også deres ydelser er indbyrdes slutte fra nogle generelle tendenser til lo­ helt forskellige - måske fordi de førhen har kale forhold, men den godsorganisation, tilhørt hver sit verdslige brydegods. Den som vi møder o. 1500 på de forhenværende ene af disse tre brydegårde er velnok den, grangier og brydegårde, kan tolkes som et som Peder Mogensen gav klostret i 1339, resultat af, at også Esrum kloster var blevet mens den anden måske var en del af det berørt af landbrugskrisen. Vi kan ikke sige gods, som Jens Jakobsen skænkede i 1354. nøjagtigt, hvornår krisen har gjort det nød­ 60 vendigt for klostret at ændre klostergodsets praktiske ledelse af godsdriften og alligevel organisation og driftsform, men i slutningen kunne modtage en fast årlig indtægt af god­ af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet set. var ændringer formodentlig enten under­ Første gang kilderne til Esrums godshi­ vejs eller i færd med at blive sat i værk. storie fortæller om godsudlejning, er, da Det kan ses som resultat af krisen, at Niels Manderup i 1347 for sin livstid forpag­ godsledelsen har måttet nedlægge gran­ ter Esrums gods i Smørumovre og Hyllinge. gierne Villingerød og Havreholm samt bry­ Her var tale om fjerntliggende og mindre degården i Huseby og omdanne dem til fæ- vigtigt gods, men i slutningen af 1300-tallet stegåds. Årsagen kan have været mangel på ser vi klostret udleje et par af sine hovede­ arbejdskraft til at drive disse ejendomme. jendomme, nemlig Huseby og Nørre Her­ Måske er reguleringen af landsbyerne sket i lev. Munkene må altså have fundet det forbindelse med nedlæggelsen af grangie- mere fordelagtigt at bortforlene disse ejen­ og brydegodset - det kan vi ikke vide. Men domme mod en årlig leje end selv at drive under alle omstændigheder må regulerin­ dem. gen have betydet, at det er blevet nemmere Det er vanskeligere at bedømme de ar­ at administrere fæstegodset. Fæsteforhold rangementer, hvorved klostret i år 1400 til­ som f.eks. i Vejby må derimod have været bagegav dronning Margrethe hendes sjæle­ besværlige at administrere. Mens altså ned­ gaver i Ods herred og Halsnæs. Åbenbart læggelsen af grangie- og brydegodset sik­ blev klostret sikret en fast årlig indtægt af kert var sket, fordi der var krise i klostrets disse godser, men det måtte til gengæld give godsdrift, kan reguleringen ses som godsle­ afkald på selv at bestemme, hvem der skulle delsens forsøg på at effektivisere admini­ have godset i forpagtning. Dette betød må­ strationen af fæstegodset. ske i sidste ende, at godset - og vel dermed Formindskelsen af grangien Stenholt og også lejeindtægten - gled fra klostret. I det de to brydegårde i Dønnevælde samt øde­ 15. århundrede ser vi Esrum bortforlene lægningen af den tredje brydegård i Dønne­ forhenværende grangier som Morup, Bors­ vælde kan også ses som udslag af krisen. holm, Stenholt og Nørre Herlev, men også Hertil kommer, som vi tidligere har set, at senere erhvervet gods som Uvelse, Uggelø- der år 1400 var 2 øde ottingsgårde i hhv. Hå­ se, Lindholm og Mørdrup468. gendrup og Tollerup. Måske kan man også se den stigende inte­ Det forhold, at klostret begyndte at ud­ resse, som klostret især i anden halvdel af leje gods, kan også være et tegn på, at Es­ 1400-tallet udviste for at erhverve sig køb­ rum har mærket krisen. Lekai skriver, at en stadsgods, som et led i klostrets bestræbel­ klosterøkonomi, der alene baserede sig på ser på at sprede sine økonomiske aktiviteter landbrug, altid ville være ustabil på trods af og dermed stabilisere sin økonomi. 1 1400- al planlægning. Allerede i 1200-tallet be­ tallet erhvervede Esrum sig gods i Sø­ gyndte cistercienserklostre derfor at sprede borg469, Roskilde470, Helsingør471, Hälsing­ deres økonomiske aktiviteter og herunder borg472, København473 og Slangerup474. at udleje gods. Udlejning af gods løste iflg. Vi må altså formode, at klostergodset i Lekai en række problemer for et kloster, slutningen af det 14. og begyndelsen af det men først og fremmest sikrede det klostret 15. århundrede har mærket krisen. Det er en mere stabil økonomi gennem faste årlige umuligt at fastslå, hvor alvorligt krisen be­ lejeindtægter467. Udlejning af gods var såle­ rørte klostergodset, men den har efter alt des ikke kun et krisetegn. Munkene har sik­ medført en omstilling af klostrets godsdrift. kert ofte set deres fordel i, at de slap for den 61 Konklusion

Der synes at have været en kraftig tilvækst Allerede fra klostrets tidligste tid erhver­ til klostergodset fra klostrets grundlæggelse vede det også gods ved køb. 11100-tallet sy­ og frem til o. 1230.1 sidste halvdel af det 13. nes munkene helt eller delvist at have købt århundrede blev godsgaverne almindeligvis gods i Tjæreby, Vrmisruth og Stenholt, og i mindre, og godset voksede langsommere 1200-tallet købte man gods i Borup, Hallen- end før. Imidlertid sker der i første halvdel drup, Brethas, Arløgsbørnruth og Sno­ af 1300-tallet øjensynligt atter en forøgelse strup. Cistercienserordenens ordensregel af godstilvæksten, og klostret modtager synes således ikke at have forhindret mun­ flere store godsgaver. I sidste halvdel af år­ kene i at købe gods. hundredet synes godstilvæksten i lang tid Klostret fik også meget gods ved at låne helt at være gået i stå, men omkring århund­ penge ud mod pant i gods. Første gang kil­ redeskiftet fik klostret igen et par store derne omtaler noget sådant er, da Esrum ta­ godsgaver, som det dog snart igen synes at ger Huseby og Skærød som pant for et lån til miste. Niels Grevesøn. I eet tilfælde ser vi, hvor­ Den mest almindelige måde, hvorpå klo­ dan et godspant blev forklædt som sjæle­ stret fik gods, var ved, at dets velyndere gav gave - måske for at munkene kunne undgå det sjælegaver. Her var munkene tilsynela­ at blive anklaget for åger. dende gode til at få deres velgørere til at Klostret fik endelig også gods ved at ma­ skænke dem gods, som kunne slutte sig be­ geskifte sig til det. Formålet med at mage­ kvemt til det øvrige kloster gods. Når ende­ skifte var altid på een eller anden måde at lig klostret en gang imellem modtog gods, forbedre godsets arrondering. der lå langt fra andre af dets besiddeeiser, Esrums godssamling i Vejby viser os, blev det som oftest mageskiftet bort til for­ hvor vedholdende og målbevidst munkene del for nærmereliggende gods. kunne arbejde på at samle gods i en by. Der skulle en række godstransaktioner over et tidsrum på o. 150 år til, før Esrum o. 1497 var kommet i besiddelse af det meste - hvis ikke alt - gods i Vejby. Esrums godshistorie må få een til at se mere kritisk på dogmet om, at klostre kun sjældent afhændede gods, som de een gang havde erhvervet. Vi ser, at Esrum ganske hyppigt afhændede gods i forbindelse med mageskifter. Munkene synes også at have solgt gods (Snostrup), og andet gods blev tabt i godstrætter eller afstået for at rejse penge. Når munkene selv kunne bestemme, afhændede de øjensynligt helst strøgods. Før 1300 var klostrets godspolitik præget af to kendemærker: 1) man samlede gods omkring hovedbesiddelserne, og 2) man af­ hændede strøgods. Efter 1300- og især efter Rekonstruktion af Esrum klosters beliggenhed i 1350 - blev denne godspolitik gennemført forhold til det nuværende Esrum. med mindre konsekvens. I 1300-tallet be- 62 holdt Esrum et vist strøgods - især arronde- til nedlæggelsen. I 1100-tallets slutning og ret strøgods - ligesom munkene øjensynligt begyndelsen af 1200-tallet ser vi munkene afhændede en del gods, som ikke kan kaldes nedlægge landsbyer, for at klostret kunne strøgods. oprette eller udvide sine grangier. Disse Esrum klosters gods var forbavsende vel­ landsbynedlæggelser var udtryk for, at arronderet gennem hele det undersøgte godsledelsen ønskede at omlægge godsdrif­ tidsrum, selvom godstilvæksten hovedsage­ ten i overensstemmelse med ordensreglens lig skete ved donationer fra velgørere. Man bestemmelser. Yngre landsbyer har givetvis kan naturligvis sige, at erhvervelsen af haft større risiko for at blive nedlagt end f.eks. Morup forringede arronderingen af ældre, men på Esrums gods var det i klo­ det samlede klostergods. Men Morup blev strets første århundrede i høj grad hensynet hurtigt selv et velarronderet gods. På til grangiedriften, der afgjorde, om en samme måde skete godstilvæksten på Sjæl­ landsby blev nedlagt477. land ved, at der opstod en række mindre Under 1300-tallets landbrugskrise var år­ godser - først og fremmest grangier - som i sagen til landsbynedlæggelser derimod som sig selv oftest var velarronderede. oftest folkemangel. Denne type landsby­ I jordebogen fra 1497 optræder en hel del nedlæggelser optræder ikke i kilderne til Es­ gods, som ikke bliver omtalt i kilderne før rums godshistorie. Dette siger måske mest 1497475. Vi ved ikke, hvornår klostret er­ om kildematerialets utilstrækkelighed, og hvervede dette gods. Det kan lige så godt vi kan ikke gå ud fra, at sådanne landsby­ være sket før som efter år 1400. Størstede­ nedlæggelser ikke forekom på klostergod­ len af dette gods lå i Tikøb sogn i nærheden set, blot fordi vi ikke har kildebelæg for det. af godskernen. Selvom noget af dette gods Vi har også fundet tilfælde af mindre øde­ måtte være erhvervet før år 1400, bestyrker lægning, nemlig 2 øde ottingsgårde i hhv. det kun det indtryk, at klostergodset var Hågendrup og Tollerup og formindskelse af velarronderet. 3 små brydegårde i Dønnevælde. Herudfra Det er dog alligevel meget tænkeligt, at kan dog ikke sluttes noget som helst om om­ klostret i det undersøgte tidsrum har haft fanget af eller årsagen til nedlæggelsen af mere strøgods, end det fremgår af kortene. enkelte brug på klostergodset. Esrum kan gennem tiden have ejet en del I slutningen af 1300-tallet og begyndelsen gods - herunder strøgods - hvorom vi intet af 1400-tallet har klostret formentlig været ved, fordi adkomstbreve på dette gods en­ berørt af den senmiddelalderlige landbrugs­ ten aldrig har eksisterret eller er fulgt med krise. Denne antagelse kommer jeg til, når godset til dets nye ejer, når Esrum afhæn­ jeg noterer mig, at Esrum på et tidspunkt dede det. Alt i alt vil jeg dog mene, at kor­ har været nødt til at nedlægge tre af sine ho­ tene giver et ganske troværdigt rids af god­ vedbesiddelser og opdele dem i fæstegårde. sets arrondering. Når munkene tilsyneladende stadig hyppi­ Da Aksel E. Christensen i 1938 under­ gere udlejer deres hovedejendomme, kan søgte landsbynedlæggelserne i Frederiks­ grunden være, at de ville stabilisere klo­ borg amt, fandt han, at det fortrinsvis var strets økonomi, som måske var svækket af yngre landsbyer, der var blevet nedlagt, krisen. Det kan dog også være, fordi mun­ nemlig ca. 36% af de yngre landsbyer i am­ kene så deres fordel i at overlade den prak­ tet, som omtales i FAS. Blandt de ældre tiske drift af deres ejendomme til forpagte­ landsbyer var nedlæggelserne minimale476. re, mens de selv stadig kunne få en fast ind­ Så vidt jeg kan se, kan man opdele lands­ tægt heraf. Det er umuligt at sige, hvor bynedlæggelserne i 2 grupper efter årsagen hårdt krisen ramte klostergodset. 63 Så vidt jeg har kunnet konstatere, har in­ vis drevet videre som hoved- eller bryde­ gen af de driftssystemr, som vi træffer på gårde - sikkert ofte af en forpagter. Gran­ klostergodset, på noget tidspunkt eksisteret giedriften var formentlig i hovedsagen af­ i renform. Klostergodset er f.eks. aldrig viklet, før den senmiddelalderlige krise for udelukkende blevet drevet om grangie- alvor satte ind. gods. Flere forskellige driftsmåder har gen­ 11200-tallet - sikkert især fra anden halv­ nem lang tid eksisteret sammen på kloster­ del af århundredet - vinder brydegodssyste­ godset. Grangiesystemet har dog givetvis met større udbredelse på klostergodset. været den dominerende driftsmåde i 1100- Det skyldes sikkert, at munkene modtog tallet og første halvdel af 1200-tallet. Vi ser, mange godsgaver, der bestod af brydegods, hvorledes antallet af grangier vokser fra 1 i og at de efterhånden lod være med at gribe 1158 over ca. 7 i 1178 til 10 i 1211 og-måske ind og omdanne godsgavernes driftssystem. - 13 i 1228. Men også i 1100-tallet er noget Men senere hen blev en del grangiegods for­ af Esrums gods blevet dyrket af landboer, mentlig også omskabt til brydegods (Sten­ dvs. som fæstegods. holt, de to større gårde i Nørre Herlev). Jeg mener at have fundet 3 typer grangier Mens grangiedriften var ved at blive afvik­ - eller måske snarere grangier på 3 udvik­ let i første halvdel af det 14. århundrede, lingsstadier - nemlig 1) store, velarronde- modtog klostret øjensynligt fortsat meget rede grangier som f.eks. Villingerød, 2) brydegods. Brydegodsdriften kom dog til­ små, velarronderede grangier som f.eks. syneladende også i krise - men åbenbart se­ Havreholm og 3) grangier med dårligere ar­ nere end grangiedriften. Fra o. 1497 har vi ronderet tilliggende af torper, som ikke er vidnesbyrd om, at også brydegods er blevet blevet nedlagt - f.eks. Borsholm. nedlagt og omdannet til fæstegods. Jeg har ikke fundet belæg for den af Ba­ Endelig vinder fæstegodssystemet efter­ dino fremførte opfattelse, at munkene alle­ hånden frem på klostergodset, dels fordi rede fra o. 1178 skulle have begyndt at af­ klostret især i 1300-tallet fik en del strøgods, vikle grangiesystemet. Jeg kan heller ikke dels pga. udstykning af grangie- og bryde­ tilslutte mig McGuire, der synes at mene, at gods. Fæstegodset bestod øjensynligt ikke Esrum fra 1211 begynder at omdanne gran­ kun af almindelige landbogårde. Også halv­ gier til fæstegods. Når bryder først nævnes i bolsgårde som de 3 brug i Ludshøj funge­ en kilde fra 1259, mens lægbrødre endnu rede som en slags større fæstegårde. Fæste­ optræder i en kilde fra 1268, tager jeg det gods har dog givetvis eksisteret på kloster­ som tegn på, at grangiesystemet i hoveda­ godset gennem hele det undersøgte tidsrum gen endnu fungerede efter hensigten i 1200- - men det blev formentlig ikke det domine­ tallets første halvdel. rende godssystem før allertidligst i anden Efter 1228 oprettede klostret - så vidt vi halvdel af det 14. århundrede og måske kan se - ikke nye grangier, og grangiesyste­ først efter år 1400. met begynder sikkert fra midten af det 13. århundrede at tabe terræn. Vi har belæg for, at der endnu kort efter år 1300 fandtes grangier på klostergodset, men o. 1350 må grangiedriften være stærkt på retur, hvis den ikke er helt afviklet. Grangiedriften blev dog ikke bare afløst af fæstegodsdrif- ten. Nogle grangier blev ganske vist nedlagt og opdelt i fæstegåde, men andre blev givet- 64 65 66 67 68 69 70 Noter 18. Skyum-Nielsen, 120. DRB 1:6 nr. 76 note 3. McGuire, 1973, 125, og 1982, 50, tilsluttede sig 1. Papirhåndskrift i kvart, kaldet Codex Esromen- Skyum-Nielsens position, men tog iflg. Nyberg sis, Kgl. Bib. E. donation variorum 4to nr. 140. 315-16, senere afstand herfra og tilsluttede sig Udg. af O. Nielsen, Kbh. 1880-81. Genudg. Kbh. den ældre opfattelse. 1973. Jvf.: Jexlev, 1973,279. 19. F.eks. stadfæster pave Lucius 3. 1184, at klostret 2. Codex, II, XI-XII. ejer en række landsbyer, uden at disse betegnes 3. Codex, IV. som benediktinergods. Codex nr. 3. DD 1:3 nr. 4. Mackeprang, 58. McGuire, 1982, 22-23. 117. 5. Codex nr. 68: Rigsarkivet, gi. sign.: Esrum 10. 20. Lekai, 283, betoner, at brud på og undtagelser fra Codex nr. 133: Rigsarkivet, gi. sign.: Kbh. gårde ordensreglen var talrige. Lokale behov og for­ 78. hold opvejede ofte de påbud, som blev udstedt af 6. Codex, V-VI. Det er dog iflg. O. Nielsen en vis fjerne instanser som f.eks. generalkapitlet. Franciscus Roberti - notar for den pavelige legat 21. Green-Pedersen, 43-45. - der rent faktisk har skrevet den nævnte bekræf­ 22. Se note 17. telse. 23. FAS, 18. Trap, 111:1, 122. Det nuværende Hum­ 7. Atlas, bd. 1, 132-33: Kort over sjællandske rets­ lebæk sogn. kredse 1686. Målestokforhold 1:320.000. Atlas 24. Codex, s. 269-70. Pedersen, 14. över Sverige, 133-34. Skala 1:1.000.000. 25. FAS, 47. Trap, 111:1,154. 8. Atlas, bd. 2, 12, der citerer Steenstrup, 1894-95, 26. Codex nr. 100. 366, for denne opfattelse. Jvf.: Marstrand, 509. 27. FAS, 44. DRB 1:6 nr. 76 note 2. 9. H. Olrik, 1921, 210-15, 217-18. 28. Badino, 12, 54 note 24. Codex, s. 268. 10. H. Olrik, 1921, 215-16, Olsen, 1961b, 26-29. 29. FAS, 103. Trap, 111:1, 229. Aakjær, 1955,48. Trap, III: 1,96, antager dog, at 30. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5: »ex donatione domini Lynge herred i gejstlig henseende blev delt alle­ Ebbonis«. Jvf.: Codex nr. 40 og 23. DD 1:5 nr. 6 rede før 1500. og 219. 11. Aakjær, 1955,48. Trap, III: 1,186. Jeger usikker 31. Codex nr. 103. DD 11:1 nr. 22. på, hvorledes Nødebo sogn var forbundet med 32. Badino, 11-12. Strø herred, idet jo Frederiksborg slotssogn på 33. Codex nr. 1. DD 1:2 nr. 106. 1682-kortet synes at »ligge i vejen«. Jeg har angi­ 34. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. vet forbindelsen ved en stiplet linie. Jvf.: McGu­ 35. Badino, 10, 54 note 17. Codex nr. 1. DD 1:2 nr. ire, 1973, modsat s. 144. 106: »quitquid habetis in Tanga et Dauithest- 12. Atlas, bd. 1, 9. Trap, III: 1, 253. Aakjær, 1955, horp.« 48. Ulsig, 1968, kort 5, afbilder derimod Øl­ 36. Codex nr. 1. DD 1:2 nr. 106: »ex dono venerabilis stykke herred, som det så ud efter 1562, skønt fratris nostri Eschilli. « kortet skal illustrere forhold i 12-1300-tallet. 37. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126: »restituentes ei vil- 13. Trap, 11:3,936,985. Aakjær, 1955,49. Atlas, bd. lam, que dicitur Seneholme.« 2,23. 38. Se note 35. 14. Ulsig, 1968, kort 5, arbejder også for det 13. og 39. Se note 36. 14. århundredes vedkommende med de delte 40. Codex nr. 117. DD 1:2, s. 196, tidsfæster brevet Strø og Lynge herreder. og tilbageviser formodninger om, at det skulle 15. Atlas, bd. 2, 11-12,20. være uægte. 16. Daugaard, 222-223. Helveg, 357. H. Olrik, 1895, 41. Codex nr. 117. DD 1:2 nr. 107: »et quia multorum 28, sstds. note 1. Rugaard, 5. Stenfeldt, 83. L. usui pauca et tenua non valent sufficere, preno- Weibull, 213. Lorenzen, 1933, 269. Samme, minatus archiepiscopus villam aliam, Widilinge- 1941,133-34. Koch, 1934-36,516,525. Smidt, 65. ruth videlicet, sumptui fratrum prenominatorum V. Christensen, 38. Trap, III: 1,149. Badino, 8-9. adiecit.« Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126: »superad- Olsen, 1961b, 45-47. Garner, 36, 73. Jexlev, dentes eis villam, que vocatur Widelingeruth.« 1973, 277. A.E. Christensen, 1977, 315. 42. Codex nr. 87. DD 1:2 nr. 122. 17. Codex nr. 6. DD 1:6 nr. 76: »villas...quas fratres 43. Codex nr. 99. DD 1:2 nr. 162. dictum monasterium, antequam Cisterciensium 44. McGuire, 1973,137, mener derimod, at Nødebo, fratrum instituta susciperet, possidebat.« Nybo og Iemnarof må være erhvervet mellem 71 1223 og 1228 - at det altså er nye besiddelser - og 67. Codex, s. 329. FAS, 81 Trap, III: 1, 185. ser det som udtryk for klostrets fortsatte ekspan­ 68. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. sion i 1200-talles begyndelse. 69. Codex nr. 80, 2 og 39. DD 1:2 nr. 126,1:3 nr. 76 45. Kongens gods var delt i kongelev og patrimoni- og 77. DRB 1:2 nr. 126,1:3 nr. 76 og 77. um. Patrimonium var gods, som kongen besad i 70. O. Nielsen og FAS mener, at Doredorp og Thort­ kraft af arv fra sin familie, mens kongelev var hethorp er samme bebyggelse, men O. Nielsen gods, som hørte til kongeembedet. placerer den i Asminderød sogn, mens FAS loka­ 46. Codex nr. 117. DD 1:2 nr. 107. DRB 1:2 nr. 197 liserer den til Esbønderup sogn (Codex, s. 329, note 2 og 3. H. Olrik, 1895, 32-33. Man kunne FAS 46.) Trap, III: 1,149, stedfæster også Thort­ måske tidsfæste brevet lidt snævrere end 1151-57, hethorp til Esbønderup sogn, men nævner ikke som DDI:2s. 196gør. Iflg. H. Olrik, 1895,32-37, Doredorp. Herudover nævner FAS, 68, et for­ og L. Weibull, 221-27, forværredes forholdet svundet Torup i Tibirkes sogn, der dog først ken­ mellem Svend og Eskil allerede i begyndelsen af des fra 1500-tallet, og Trap, III: 1, 205, omtaler 1150’erne indtil Svends flugt 1154/55. Tidsfæstei­ desuden Torup i Torup sogn, som dog tidligst sen kunne derfor måske sættes til 1151-55? kendes fra o. 1320. 47. Codex nr. 117 og 80. DD 1:2 nr. 107 og 126. 71. Codex, s. 303. FAS, 41. Trap, III: 1, nævner ikke 48. Se appendiks C. Davidstorp. 49. Codex nr. 4 og 5. DD 1:3 nr. 160 og 193. 72. Codex nr. 86: overskriften. FAS, 45. Trap, III: 1, 50. Lekai,297. 152. 51. Christensen-Hørsholm, XXVIII. 73. Codex nr. 80 og 39. DD 1:2 nr. 126,1:3 nr. 77. 52. Pedersen, 11. 74. Codex, s. 304, FAS, 41. Trap, III: 1, nævner ikke 53. Lorenzen, 1941, 141. Badino, 23. Olsen, 1961a, bebyggelsen. 699. Samme, 1961b, 81. McGuire, 1973, 134. 75. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77. 54. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126: »villa.. .que diceba- 76. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126: »eo quod finibus tur Tanga.« suis adiacerent.« 55. Codex, s 328, mener, at den lå »ved Esrom«, 77. Codex nr. 1 og 80. DD 1:2 nr. 106 og 126. mens FAS, 42, opfører Tange blandt forsvundne 78. Det nuværende Hornbæk sogn. FAS, 13. Trap, bebyggelser i Holbo herred uden at knytte den til III: 1,106. et sogn. Trap III: 1, 152, nævner ikke Tange 79. Codex nr. 2 og 39. DD 1:2 nr. 76 og 77. blandt Esbønderup sogns forsvundne bebyggel­ 80. Codex nr. 87. DD 1:2 nr. 122. ser. 81. FAS, 53-54. Trap, 111:1,163. 56. Codex nr. 2, 39,41 og 40. DD 1:3 nr. 76 og 77,1:5 82. Codex, s. 307. Atlas, bd. 1, grundkort 1682/83, nr. 5 og 6. kort 1. 57. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »locum in 83. O. Nielsen mener, at Vrmisruth må være identisk quo erat villa, que quondam vocabatur Tanga.« med Borsholm, hvilket Badino afviser, da Bors­ 58. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. holm lå i Tikøb sogn, mens Vrmisruth jo for­ 59. Codex, s. 325. FAS, 46. Trap, III: 1,152, nævner mentlig lå i Søborg sogn. Men O. Nielsen sætter ikke Seneholm blandt de forsvundne bebyggelser også Vrmisruth lig med de jorder på den anden i Esbønderup sogn. side af Getewas, som kong Valdemar siden skæn­ 60. Codex, s. 332. FAS, 47. Trap, III: 1, 148. ker klostret. Dette synes Badino at acceptere, 61. Codex nr. 84. DD 1:2 nr. 91. hvilket må forbavse, idet Vrmisruth jo ikke var 62. Ørvid-skoven strakte sig mellem Esrum sø og en gave fra konng Valdemar, men kom til klo­ Helsingør. FAS, 79-80. KVJ, bd. 2, 198. stret ved mageskiftet med Tord (Codex, s. 295, 63. Steenstrup, 1897-1904,556-57. Fabricius, 173-74. Badino, 14). L. Weibull, 152-53, 213. 84. Codex, s. 325, FAS, 11. Trap, 111:1, 97. Olsen, 64. Codex nr. 117 og 81. DD 1:2 nr. 107 og 129. Eskil 1961a, 699, og 1961b, 78, identificerer fejlagtigt erklærer endelig også selv, at det var ham, der landsbyen som Saunte. skænkede Esrum ejendommen. Codex nr. 80. 85. Se note 80. DDI:2nr. 126. 86. Codex nr. 87. DD 1:2 nr. 122: »quia terminis 65. Codex, s. 264-65. Pedersen, 11. eorum esset contigua et vtilitatibus ipsorum valde 66. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. McGuire, 1973, congrua.«. 133-34. 87. Codex nr. 88 og 89. DD 1:3 nr. 45 og 46. 72 88. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. DD 1:2 s. 238. 120. Codex, s. 300, 307, 319. FAS, 16-17, 20, 22, 46- 89. McGuire, 1973,134. 48. Trap. III: 1,122,125-26,149,155. 90. Codex, s. 299. FAS, 66. Trap, III: 1,178. 121. Ulsig, 1968, 272. 91. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. 122. Codex nr. 177. 92. Codex nr. 80, 2 og 39. DD 1:2 nr. 126,1:3 nr. 76 123. Codex nr. 114. DD 11:1 nr. 304. og77. 124. Se note 70. 93. Codex, s 333. FAS, 20. Trap, 111:1, 111. Codex 125. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »Birgis- nr. 108. DDI:2nr. 127. holm cum villulis suis, Sacerethorp, Horseruth, 94. Codex, s. 295. Badino, 15. McGuire, 1973,134. Mulnethorp, Nuthorp«. 95. Codex, s. 303. FAS, 17. Trap, III: 1, 111. 126. Jordebogen - Codex, s. 266 - omtaler 9 fæstere i 96. Codex nr. 118, 119 og 120. Borsholm (en ældre notits synes udraderet og en 97. Codex nr. 119 og 120. Codex, s. 269. Pedersen, ny indført med en hånd fra det 16. århundrede). 14. Danske Kancelliregistranter 1535-1550,354, om­ 98. Codex nr. 85 og 90. DD 1:2 nr. 128 og 130. taler 1 hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsæde­ 99. FAS, 79. gårde i byen, og iflg. Pedersen, 10, bestod Bors­ 100. Codex, s. 327. Trap, 111:1, 155. holm 1682 af 9 gårde. 101. Codex nr. 90. DD 1:2 nr. 130. 127. Codex nr. 6. DD 1:6 nr. 76. 102. McGuire, 1973,141, mener, at munkene ved kø­ 128. Codex, s. 300, 310, 320, 325. FAS, 10, 13-14. bet af Stenholt afslører en iver for at få gods græn- Trap, 111:1,97,102,105-06. sende til aggressivitet. 129. Codex, s. 266. Pedersen, 11. 103. Codex nr. 1. DD 1:2 nr. 106. 130. Codex, s. 269. Pedersen, 10. 104. Codex nr. 117 og 81. DD 1:2 nr. 107 og 129. Det 131. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »Agne- er altså ukorrekt, når Badino, 24, skriver, at bøn­ sio...et villulis Thomethorp, Haldenstorp, Hal­ der under Esrum først nævnes 1194 i Knud 6.s gerstorp, Karlestorp, Dael Wondeholt, Jorthe- privilegium. holm, Bothorp, Stenhas, Almsruth et dimidium 105. Badino, 9. Toteholt.« Codex nr. 2. DD 1:3 nr. 76 har »Ha- 106. Lekai, 283. linsruth« i stedet for »Almsruth«. 107. McGuire, 1973,133-34. 132. Codex, s. 297, antager, at den lå »nær ved Es­ 108. Codex nr. 86. DD 1:2 nr. 132. DD 1:2 s. 253. rom«. FAS, 42, mener, at den lå i Esbønderup 109. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »Withlin- sogn. Trap omtaler den ikke. geruth et terras, in quibus quodam fuerant villule 133. Codex, s. 295. Eschilsholm, Langaholm, Dawisthorp«. 134. Codex, s. 308. FAS, 8. Trap, III: 1,102. 110. Codex nr. 6 og 3. DD 1:6 nr. 76,1:3 nr. 117. 135. Codex, s. 310, 314, 327. FAS, 41-42, 44. Trap, 111. Codex nr. 83 og 82. DD 1:2 nr. 184 og 185. III: 1, 152. Trap nævner ikke Karlestorp og Sten­ 112. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »Hauer- has. holm, cum terra in qua quondam erat villa, dicta 136. Codex nr. 41 og 40. DD 1:5 nr. 5 og 6. Aholm«. FAS, 13. Trap, 111:1, 105. O. Nielsen, 137. Codex, s. 303, placerer den »ved Esrom«. FAS, Codex, s. 309, henlægger Havreholm til Esbøn­ 6. Trap nævner den ikke. derup sogn. 138. Codex, s. 301. FAS, 6. Trap, III: 1,103. 113. Badino, 23. 139. Codex nr. 158. DD 11:3 nr. 425. 114. Codex nr. 6 og 3. DD 1:6 nr. 76,1:3 nr. 117. 140. Codex, s. 308. FAS, 9. Trap, Illßl, 98. 115. Iflg. jordebogen, Codex, s. 265, ejer klostret i 141. Codex, s. 269. Iflg. Pedersen, 10, bestod Holge­ 1497 6 gårde i Havreholm, og iflg. Pedersen, 10, strup 1682 af kun 1 gård. bestod byen i 1682 af 6 gårde. 142. Codex, s. 330. FAS, 19. 116. Codex nr. 88 og 89. DD 1:3 nr. 45 og 46. 143. Codex nr. 5,41,40 og 6. DD 1:3 nr. 193,1:5 nr. 5 117. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »grangi- og 6,1:6 nr. 76. am, que dicitur Sande«. Codex nr. 6 og 3. DD 1:6 144. Codex nr. 99. DD 1:2 nr. 162: »Siluam, plani- nr. 176,1:3 nr. 117. ciem, culta, que infra hos concluduntur terminos, 118. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »Stenholt susceperunt de manibus meis fratres sancte Ma­ cum villulis suis Groneholt, Thorthethorp, Suns- rie de Esrom uulgari scotacione et plena collaci- phialholt, Birsethorp et Mulneholt«. one, conferentes michi meisque successoribus 119. Codex nr. 6. DD 1:6 nr. 76. duos mansos in Giafnetofth et terciam partern in 73 villula, que Worethorp haut illic longe vocatur.« 166. RBJ, 144. Codex, s. 307, 333. Trap, 11:3,955. 167. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77. 145. Skellet går bl.a. til Kobæk, og en del af Esrum sø, 168. McGuire, 1973, 135, mener, at Esrum i 1178 kaldes stadig Kobæk vig. Codex, s. 330. FAS, 12. havde 10 grangier. Trap, III: 1, 102. Geodætisk, 26 JK 6. 169. Badino, 23-24. 146. McGuire, 1982,62-63. 170. Denne mulighed antyder Badino, 24, selv. 147. Codex nr. 99. DD 1:2 nr. 162: »determinatum 171. Ulsig mener, at det forhold, at Esrums privilegier pro...industria predictorum prediorum concam- endnu i 1250 og 1252 formuleres som gældende bium...«. besiddelser og landboer, måske er vidnesbyrd 148. SRD, IV, 469: »Possessionem Aswardebothe ve- om, at grangiesystemet endnu på den tid funge­ nerabilis Pater Absalon per commutationem op- rede så godt, at man ikke havde behov for bryder. tinuit a Religiosis de Esrom pro terris in silva Ør- Ulsig, 1968,146. Codex nr. 46 og 61. DD II: 1 nr. with, qvæ est non longe ab Esrom.« 15 og 79. 149. DD 1:2 s. 238. 172. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5: »terras quas dedit ve- 150. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77: »Mothorp nerandus rex Waldemarus trans Getewas.« Iflg. jn Hallandia cum siluis, pratis et ceteris pertinen- O. Nielsen - Codex, s. 295, 306 - lå området ved tiis suis.« Sahlgren, 274, 277. Horneby og Villingerød. Han mener, at området 151. Codex nr. 216. DD 1:3 nr. 55. sammen med Vrmisruth må være det samme som 152. Codex nr. 218. DD 1:3 nr. 66. Borsholm, Horserød og Nyrup. Dette er dog ikke 153. Bexell, 81, note **, 90. Sandklef, 519, 598-99. sandsynligt. DRB 1:5 nr. 5 note 9. M-KAK, 5 CL 34. Codex 173. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5: »Haffreholm cum ter­ nr. 3. DD 1:3 nr. 117: »Mothorp cum silua mariti­ ra, in qua quondam fuerat villa dicta Aholm, et ma.« terras, in quibus erant ville Roke et Bouethorp.« 154. Se note 152. 174. Codex, s. 324. FAS, 65. Trap, III: 1,176. 155. Codex nr. 217. DD 1:3 nr. 103. 175. Codex, s. 301. FAS, 6,113. Trap, 111:1,102. Co­ 156. Holm, 1985a, 99-101,106. Samme, 1985b, 79. dex nr. 41. DD 1:5 nr. 5. 157. Codex nr. 3. DD 1:3 nr. 117. 176. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5. 158. O. Nielsen - Codex, s. 325 - antager, at Saxolf- 177. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5: »Arnbiokiep cum at- thorp er identisk med Saltrup i Esbønderup sogn. tinentiis suis, Høcsaker, Sande, Nuthorp, Do- FAS, 45-46, afviser dette. Jvf.: Trap, III: 1, 152. werholt.«. DRB 1:5 nr. 5 note 2. O. Nielsen - Codex, s. 295 178. Codex nr. 40 og 6. DD 1:5 nr. 6,1:6 nr. 76. - lufter muligheden af, at Saxolfthorp lå i Skåne, 179. Codex nr. 40 DD 1:5 nr. 6: »Arnbiornkiøp cum men forkaster den. McGuire, 1973, 135-37, me­ omnibus pertinentiis suis, siluis, aquis, pratis, ner, at Saxolfthorp lå i Esbønderup sogn, og at piscacionibus.« Skt. Mortens huse, Bjarnethorp og Krogdal, som 180. Codex nr. 41 og 6. DD 1:5 nr. 5,1:6 nr. 76. omtales i pavebrevet 1189, og Lathebo og Kirk­ 181. von Möller, 50. Sahlgren, 278.1 brevbogen - Co­ holm, som nævnes i 1228-bullen, må være identi­ dex nr. 259 - findes en oversigt over indtægterne ske med Saxolfthorp. McGuire, 1982, 90, anty­ af Esrums hallandske gods fra 1512, hvori Mun­ der dog, at Saxolfthorp muligvis lå i Skåne. kegården nævnes. 159. Codex nr. 41 og 40. DD 1:5 nr. 5 og 6. 182. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5: »grangia Mothorp in 160. SRD, VI, 137, 139. DD 1:3 nr. 97 og 98. Ang. Hallandia cum siluis, pratis, aquis et piscacioni­ tidsfæsteisen se: DD 1:3 s. 153. bus et omnibus attinentijs in terra et circa mare 161. DRB 1:3 nr. 98 note 6. Jvf.: McGuire, 1973,145- iuxta Glumstenuuit, et quicquid ibidem habituri 46, der behandler denne strid. sunt iustis emptionibus uel fidelium largicioni- 162. Geodætisk, 31 H2. bus.« Mellem 1202 og 1214 stadfæstede Valde­ 163. SRD, VI, 135. DD 1:3 nr. 95: »Ecclesiam de Ti- mar 2. også alle Esrums hallandske besiddeler - æræby cum decimis.« dog uden at nævne disse ved navn. Codex nr. 219. 164. SRD, VI, 137. DD 1:3 nr. 97: »grangiarum no- DDI:4nr. 55. strarum, quas in parochia de Tyeræby per fratres 183. Codex, s. 296, 309, 326 og 332. nostros aramus.« 184. Iflg. DRB 1:5 nr. 5 note 10 kan man ikke afgøre, 165. SRD, VI, 159: »Skwröth...Thoweköbingh...- om de fire ejendomme lå i Halland eller på Sjæl­ Sponholt.« land. 74 185. Codex, s. 333. McGuire, 1973, 137, deler denne 211. Se note 209 samt Codex nr. 23. DD 1:5 nr. 219, opfattelse. der dog kun omtaler Huseby. 186. Codex nr. 204. 212. Klostret havde i 1497 7 gårde i Huseby og 7 i Skæ­ 187. Codex, s. 308. FAS, 65. Trap, III: 1,173. rød. 11682 bestod Huseby af 6 gårde og 2 jordløse 188. Codex nr. 5,41, 40 og 6. DD 1:3 nr. 193,1:5 nr. 5 huse, Skærød af 7 gårde. Codex, s. 273. Peder­ og 6,1:6 nr. 76. Olsen, 1961b, 84, mener, at sand­ sen, 13. synligheden taler for, at det var en stormand, der 213. Codex nr. 142. DD 1:5 nr. 7. gav Esrum Holløse og Råge. Men han erkender, 214. Olsen, 1961a, 699. Samme, 1961b, 85. at der ikke er efterretninger om, hvem det kan 215. Codex nr. 23. DD 1:5 nr. 219. have været. 216. Olsen, 1961b, 85. 189. Codex nr. 204. 217. Codex nr. 41 og 40. DD 1:5 nr. 5 og 6. Codex, s. 190. Jvf. : Lisse, 12, der formoder, at Holløse er blevet 295, 303, 310, 314, 325. FAS, 44-45. Trap, 111:1, drevet med een eller flere bryder. Dette er der 149, 152. Jvf.: note 70 og 158. dog ikke kildebelæg for. Jvf. tillige: Ulsig, 1968, 218. Codex nr. 4, 5,41,40 og6. DD 1:3 nr. 160 og 193, 276,316. 1:5 nr. 5 og 6,1:6 nr. 76. 191. Pedersen, 13. 219. Codex, s. 272. Pedersen, 11. Trap, 111:1,149. 192. Lisse, 16-17, mener, at omtalen af Råge også kan 220. Codex, s. 272. Pedersen. 11. forstås som en omskrivning af Rågemark, hvilket 221. Codex nr. 176 og 177. Rep. 11:4 nr. 8266. skulle indebære, at der måske aldrig har ligget en 222. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5. egentlig landsby på stedet. Jvf.: FAS, 65-66. 223. Rep. 11:5 nr. 9068. 193. Codex nr. 41, 40, 23 og 103. DD 1:5 nr. 5, 6 og 224. Codex nr. 4 og 5. DD 1:3 nr. 160 og 193. Codex, 219,11:1 nr. 22. s. 310. FAS, 44. Trap, 111:1,152. 194. Codex nr. 5. DD 1:3 nr. 193. 225. FAS, 44. Christensen-Hørsholm, XXVIII. 195. Codex nr. 104. DD 111:3 nr. 587. 226. Codex nr. 41 og 40. DD 1:5 nr. 5 og 6. Codex, s. 196. Codex, s. 270. 298, 306, 324-25, 330. FAS, 5-7, 10-12. Trap, 197. Se note 131 og 144. 111:1, 97, 103. Jvf. note 138 og 140. 198. Codex nr. 3. DD 1:3 nr. 117: »villam Tumethorp 227. 11497 havde klostret 3 gårde og 1 hus i Flynderup cum terris, siluis, pratis, aquis et aliis pertinentiis og 4 gårde i Rørtang. Codex, s. 268-69.11682 be­ suis«. stod Flynderup af 1 større gård, Rørtang stadig af 199. Codex nr. 4, 5 og 40. DD 1:3 nr. 160 og 193, 1:5 4 gårde. Pedersen, 10. nr. 6. 228. Holgestrup nævnes dog ikke i 1211-privilegierne, 200. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5: »Thomethorp cum jvf. omtale af Holgestrup i perioden 1158-78 og suis appenditiis, siluis et pratis et aquis et omni­ note 140. Nyrup nævnes kun i Peder Sunesens bus appenditiis harum villarum Karlsthorp, Hio- privilegium. Codex, s. 320, 324. FAS, 10. Trap, rtheholm, Bothorp, Toteholt, Rethersthorp, 111:1,97. Stenhas, Flunnerthorp, Rørtange, Bouethorp«. 229. 1497 ejede klostret 3 gårde i Reerstrup. 11682 be­ 201. Codex, s. 268. Trap, 111:1, 103. stod byen kun af 2 gårde. Codex, s. 269. Peder­ 202. Codex nr. 2, 39, 5, 41, 40 og 6. DD 1:3 nr. 76, 77 sen, 10. og 193,1:5 nr. 5 og 6,1:6 nr. 76. 230. SRD, VI, s. 168. DD 11:7 nr. 174. Jvf.: SRD, VI, 203. Codex nr. 6 DD 1:6 nr. 76. 172. DD IV:l,nr.l99. 204. Codex nr. 86. DD 1:2 nr. 132: »Langholm, quod 231. Codex nr. 41. DD 1:5 nr. 5. Codex, s. 326. FAS, est inter Kyrkeholm et Willingeroth.« 63. Trap, 111:1, 170. Anders Sunesens privile­ 205. O. Nielsen - Codex, s. 315 - placerer Kirkholm gium nævner ikke Sletelte. »ved Esrom«, mens FAS, 42, omtaler den blandt 232. 1355 pantsætter Svend Henkilsen en gård i Slet- forsvundne bebyggelser i Holbo herred. lete til Esrum. 1497 ejer klostret 2 gårde dér, men 206. Codex, s. 316. FAS, 45. byen bestod i 1682 af 4 gårde og 3 jordløse huse. 207. Codex, s. 331. Codex nr. 160. DD 111:4 nr. 289. Codex, s. 274. 208. Codex, s. 326, 331. FAS, 69-71. Trap, III: 1,182- Pedersen, 13. 83. 233. Codex, s. 332. Trap, 11:3, 1106. 209. Codex nr. 143,144,147 og 145. DD 1:5 nr. 7,8, 9 234. Codex nr. 41, 40 og 23. DD 1:5 nr. 5, 6 og 219. og 164. 235. Codex, s. 295. Jvf.: McGuire, 1973,136. 210. McGuire, 1973, 147-48. 236. Codex nr. 7 og 6. DD 1:3 nr. 250,1:6 nr. 76. 75 237. Codex nr. 4,5,7 og 6. DD 1:3 nr. 160,193 og250, 263. Codex nr. 91. DD 11:2 nr. 169. 1:6 nr. 76. 264. Codex, s. 327. Jvf.: FAS, 46. Iflg. kortet i Trap, 238. Codex nr. 42, 219 og 143. DD 1:3 nr. 201,1:4 nr. III: 1, 148, ligger Sodemark lige nordvest for Es­ 55 og 1:5 nr. 7. rum kloster. 239. Codex nr. 3,4,5 og 7. DD 1:3 nr. 117,160,193 og 265. McGuire, 1982, 162-63, mener, at Esrum med 250. dette mageskifte fik et motiv til at opretholde 240. Codex nr. 6. DD 1:6 nr. 76. gode forbindelser med kongen, som jo ellers lå i 241. Badino, 12-16. Jvf.: Nørlund, 1924, 72. strid med både pave og ærkebisp. 242. Badino, 23-24. 266. Codex, s. 264. 243. McGuire, 1973,137, sstds note 66. 267. Codex nr. 115. DD 11:5 nr. 27: »omnia bona, que 244. Codex nr. 100: »recognosco, me penitus nichil dinoscimur habuisse in Langerith«. iuris habere in villa Nøthebothe... excepta dum- 268. Codex nr. 51. DD 11:1 nr. 466. Codex, s. 300. taxat vna hora terre in censu.« (Den mølle, som FAS, 25-26. Trap, 111:1,130. omtales i brevet, er måske Habiergs mølle, som 269. Codex nr. 113. DD 11:2 nr. 168: »omnia, que pro- nævnes i jordebogen sammen med Nødebo. Co­ genitores nostri in Skallæruth habuisse dinoscun- dex, s. 270). Saxe Thorbernsens brev er det æld­ tur«. ste brev i brevbogen, som anvender den sjæl­ 270. Codex, s. 326. FAS, 49. Trap, III: 1,155. landske skyldtaksations termer for at angive stør­ 271. Codex, s. 270. Pedersen, 7. relsen af et gods. Disse termer anvendes efter 272. Codex, s. 302. FAS, 107. Trap, III: 1, 232. 1246 stadig hyppigere i brevene, men der omtales 273. Codex nr. 105. DD 11:2 nr. 229: »villam Collæ- stadigvæk meget gods, som kun beskrives som ruth«. f.eks. alt (giverens) gods i (vedkommende by). 274. Codex nr. 106 og 107. DD 11:3 nr. 117 og 151. Ang. den sjællandske skyldtaksation se iøvrigt 275. Codex nr. 115. DD 11:5 nr. 27. appendiks A. 276. Iflg. jordebogen ejede Esrum i 1497 1 brydegård 245. Codex nr. 100: »nomine vxoris mee Malild, ad og 8 fæstegårde i landsbyen. Codex, s. 270-71. I quam dicta villa iure hereditario uel quocumque 1682 bestod den af 11 gårde og 9 jordløse huse. alio titulo videbatur pertinere«. Pedersen, 8. 246. Olsen, 1961b, 86. 277. Codex nr. 106. DD 11:3 nr. 117: »terras, quas iure 247. Codex nr. 101. DD 11:5 nr. 339: »villam in Nøthe­ scotacionis in Leerholtæ habuimus, que nos post bothe totam.« mortem vxoris nostre vere racione porcionis con- 248. Codex nr. 146: »Dvm igitur dilecti fratres nostri tingant«. Cisterciensis ordinis monachi de Esrom nobis 278. FAS, 24. Trap, III: 1, 129. O. Nielsen, Codex, s. conquerendo grauiter demonstrabant, quod su­ 316, placerer den i Blovstrød sogn. per possessione, quam habent Husæby et Scethæ- 279. Codex nr. 102. DD 11:2 nr. 258. Codex, s. 322, rut, indebito grauamine et recenti calumpnia mo- 334. FAS, 47-49. Trap III: 1,149,155. lestantur.« 280. Iflg. Pedersen, 11, var Øverup i 1682 en eneste- 249. Codex nr. 101. DD 11:5 nr. 339. gård. I 1497 havde Esrum 2 gårde i Pederstrup. 250. Codex nr. 114. DD 11:1 nr. 304. Codex, s. 270.11682 var også Pederstrup en ene- 251. Codex nr. 158. DD 11:3 nr. 425. stegård. Pedersen, 8. 252. Codex, s. 308. FAS, 44. Trap, III: 1, 152. 281. Codex nr. 133. DD 11:2 nr. 387: »omnia bona mo­ 253. Codex, s. 272-73. Mærkeligt nok er Kolsbæk i bilia et immobilia que ipse in Wæghby dinoscitur Blistrup sogn blevet blandet ind i denne remse. habuisse.« Codex, s. 332. FAS, 64-65. Trap, 254. Codex nr. 176 og 177. Rep. 11:4 nr. 8266. 111:1, 173. 255. Codex nr. 214. 282. Codex nr. 115. DD 11:5 nr. 27: »omnia bona, que 256. FAS, 42. Trap, III: 1,152, Jvf.: Codex, s. 301. habuimus in Wæghby.« 257. FAS, 5. Trap, III: 1,102. Jvf.: Codex, s. 298. 283. Codex nr. 152. DD 11:3 nr. 169. 258. Codex nr. 215. DD 11:1 nr. 121. 284. Codex, s. 307. FAS, 88. Trap, III: 1,195. 259. FAS, 45, 5. 285. Codex, s. 330. FAS, 67. Trap, III: 1,177. 260. Codex, s. 333. Trap, 11:3, 1010. 286. Badino, 17-18. 261. Codex nr. 109. Codex, s. 316, 333. FAS, 18. 287. Codex nr 249 og 250. DD 11:3 nr. 418 og 419. Co­ Trap, 111:1, 111,11:3,955. dex, s. 307. DRB 11:3 s. 333. 262. Codex nr. 99. DD 1:2 nr. 162. 288. Codex, s. 326. FAS, 123. Trap, III: 1, 253. 76 289. Codex nr. 260. DD 11:3 nr. 423. i denne by. De yder dog nu hver kun 2 pd. korn. 290. Codex nr. 159. DD 11:4 nr. 7: »omnia bona, que Codex, s. 274. 1 1682 bestod Ludshøj endnu af 3 possederam in Bosethorp«. Codex, s. 301. FAS, gårde samt 1 hus uden jord. Pedersen, 13. 42. Trap, 111:1,149. 317. Ulsig, 1981,140-41. 291. Codex, s. 273. Iflg. Pedersen, 11, var Boserup i 318. Codex nr. 111. DD 11:5 nr. 240. 1682 en enestegård. 319. Codex, s. 321. FAS, 91. 292. Codex, s. 307. FAS, 54-55. Trap, III: 1,166. 320. Codex nr. 101. DD 11:5 nr. 339. 293. Codex nr. 157. DD 11:5 nr. 40. 321. Codex, s. 331. FAS, 112. Trap, 111:1, 242. 294. Codex, s. 274. I 1682 bestod byen af 7 gårde, 5 322. Codex nr. 92. DD 11:6 nr. 17: »duas... curias villi- huse med og 9 huse uden jord. Pedersen, 12. cales..., maiorem et minorem, ...sedecim etiam 295. Badino, 21, betegner Niels Attesen som en al­ colonorum et inquilinorum omnium, fundos ibi­ mindelig sognepræst. Olsen, 1961b, 40, argu­ dem cum... molendinum eciam eidem ville adia- menterer for, at han har tilhørt en åbenbart vel­ cens...«. 11307 tager Erik Menved dette gods un­ havende slægt, der måske oprindeligt har bygget der sin beskyttelse. Codex nr. 56. DD 11:6 nr. 54. kirken i Blistrup. 323. Ulsig, 1968, 124. Samme, 1981, 139. Codex nr. 296. Codex nr. 148. DD 11:5 nr. 119. 92. DD 11:6 nr. 17: »..de colonis sedecim marchis 297. Codex, s. 317. FAS, 64. Trap, III: 1,172. prompte pecunie, de molendino ibidem duode- 298. Codex, s. 331. FAS, 66. Trap, III: 1,173. cim marchis prouenientibus in edificaciones bo­ 299. Codex, s. 303. FAS, 55. Trap, III: 1,166. norum eorundorum et in enstrvctiones grangi- 300. Codex, s. 334. FAS, 66. Trap, III: 1,173. arum et curiarum villicalium integraliter conuer- 301. Codex nr. 149 og 150. DD 11:5 nr. 158 og 287. tendis...«. 302. Codex nr. 151. 324. Codex, s. 271.11682 bestod Uvelse af 14 gårde og 303. Sådanne generelle privilegiebekræftelser haves 3 jordløse huse. Pedersen, 8. fra 1244, 1253 og 1288. Codex nr. 15, 19 og 20. 325. Codex, s. 326. Trap, 11:3, 1003, hvor Smørum DD .11:1 nr. 97, 11:3 nr. 332. Desuden haves fra sogn sammen med Ledøje sogn omtales som Le- 1244 et par pavelige tiendefritagelser: Codex nr. døje-Smørum kommune. 25 (ang. tiende af klostrets får) og 24. 326. Codex nr. 116. DD 11:6 nr. 91. 304. Codex nr. 8. DD 1:6 nr. 194. 327. Codex, s. 311. Trap, 11:3,1163. 305. Mackeprang, 29. McGuire, 1982, 119. Jvf.: Lo­ 328. Codex, s. 331. FAS, 117. Trap, III: 1, 251. renzen, 1941,16. DD 1:6 nr. 190, 195 og 198. 329. Codex nr. 207. DD 111:2 nr. 363. 306. Codex nr. 44,47,46,62,49,48,64 og 54. DD 11:1 330. Codex, s. 271-72. nr. 14, 78 og 488,11:2 nr. 100,11:3 nr. 381 og 11:5 331. Codex nr. 208. DD 11:11 nr. 173. nr. 113. 332. Codex, s. 272. 307. Codex nr. 45,61,50,52,53 og 63. DD II: 1 nr. 15, 333. Codex nr. 261. Rep. 11:4 nr. 7541. 79 og 299,11:2 nr. 107 og 212,11:3 nr. 382. 334. Codex nr. 206. DD 111:1 nr. 196. 308. Codex nr. 52. DD 11:2 nr. 107: »Volumus eciam, 335. Codex nr. 110. DD 111:1 nr. 269: »curiam meam quod conuersi eorum in ipsorum grangiis residen­ villicalem in Vppæsundby nouem oras solido mi­ tes a dictis iam grauaminibus simpliciter sint ex- nus in censu terre«. clusi«. 336. Codex, s. 271. Codex nr. 177. 309. Ulsig, 1968,146, mener som før nævnt, at det må­ 337. Codex, s. 306. M-KAK, M 1, CR 37-38. ske er et tegn på, at grangiedriften endnu funge­ 338. Codex nr. 210. DD 11:7 nr. 214. rede så godt, at man ikke havde behov for bryder, 339. Codex nr. 209. DD 11:10 nr. 237. nå Esrums privilegier endnu 1250 og 1252 formu­ 340. Codex nr. 211, 212,213 og 209. DD 11:10 nr. 103, leres som gældende landboer og besiddelser. 198, 199 og 237. 310. Badino, 20-22. 341. Codex nr. 209. DD II: 10 nr. 237: »iterato de nouo 311. Badino, 23-24. résignasse«. 312. McGuire, 1973, 137, ssteds. note 66. Nørlund, 342. Codex nr. 112. DD 11:7 nr. 366. Eskemoseholt lå 1924, 87-88. vistnok i Birkerød - eller Asminderød - sogn. 313. Badino, 24. FAS, 30. Trap, 111:1, 137. O. Nielsen, Codex, s. 314. Nørlund, 1924, 87-88. McGuire, 1982, 146. 304, henfører den til Lynge sogn. Bebyggelsen er 315. Codex nr. 149 og 150. DD 11:5 nr. 158 og 287. ikke afsat på kortet. 316. Iflg. jordebogen har Esrum i 1497 stadig 3 gårde 343. Codex, s. 270. 77 344. Codex, s. 325. FAS, 123. Trap, III: 1, 253. 382. Codex nr. 104. DD III:3 nr. 587. 345. Codex nr. 162. DD 11:8 nr. 405. 383. Codex, s. 270. Iflg. Pedersen, 8, bestod byen i 346. Codex nr. 163. DD 11:9 nr. 389: »villam nørre Sy- 1682 af 16 gårde og 9 jordløse huse. øthorp«. 384. Rep. 1:2 nr. 4015. Jvf.: Ulsig, 1968, 185. 347. Codex, s. 325. FAS, 22. Trap, III: 1, 125. DRB, 385. Codex nr. 155. DD 111:4 nr. 6. 11:9, s. 415, placerer også Sørup i Lynge-Kron- 386. Codex nr. 154. DD 111:5 nr. 71. borg herred. 387. Codex nr. 154. DD 111:5 nr. 71: »pro suis vsibus 348. Codex, s. 272. Christensen-Hørsholm, XXVIII. perpetuis liberrime ordinanda.« FAS, 46. 388. Codex nr. 154. DD 111:5 nr. 71: »promittens fir- 349. Codex nr. 93 og 94. DD II: 12 nr. 34 og35. Codex, miter in hiis scriptis et obligans me et heredes s. 331. FAS, 107-08. Trap, III: 1, 234. meos ad apropriandum sibi dicta bona... et ad 350. Codex, s. 271. Pedersen, 8. scotandum eis bona memorata iure perpetuo pos- 351. I 1499 får Esrum birkeret i Uggeløse - men dog sidenda, qundocumque, statu regni sic se haben- med undtagelse af de gårde, som degnen i Kø­ te, me uel ipsos heredes meos post me super hoc benhavn havde her. Codex nr. 126. duxerint requirendum.« 352. Codex, s. 317. FAS, 108. Trap, III: 1, 234. O. 389. Codex nr. 153. DD 111:4 nr. 282. Nielsen, Codex, s. 319; Mørdrup i Tikøb sogn. 390. Codex nr. 156. 353. Codex nr. 97. DD III: 1 nr. 64. 391. Codex nr. 177. 354. McGuire, 1982, 214. 392. Pedersen, 13. 355. Codex nr. 261 og 172. Codex, s. 271. 393. Codex nr. 95. DD 111:6 nr. 225. Arhnung, 177 356. Codex nr. 126. note 207. 357. Pedersen, 8. 394. Codex nr. 98. DD III:4 nr. 39. 358. Codex nr. 251 og 252. DD 11:12 nr. 110 og 112. 395. Codex nr. 96. DD III:5 nr. 362. 359. Codex nr. 142, 129, 130, 131, 141 og 132. DD 396. Se note 393. 11:12 nr. 166,167, 168, 169, 170 og 172. 397. Codex nr. 135 og 134. DD 111:4 nr. 142 og 143. 360. Codex nr. 142. DD 11:12 nr. 166. 398. Codex nr. 137 og 136. DD 111:5 nr. 111 og 112. 361. Codex nr. 129 og 130. DD 11:12 nr. 167 og 168. 399. DD 111:5, s. 194-95. DRB 111:5 nr. 223 note 1. 362. Codex nr. 131. DD 11:12 nr. 169. 400. Codex, s. 325. FAS, 46. Trap, III: 1,148. 363. Codex nr. 141. DD 11:12 nr. 170. 401. Codex nr. 166. DD 111:5 nr. 223. 364. Codex nr. 132. DD 11:12 nr. 172. 402. Codex nr. 167. DD 111:5 nr. 224. 365. Bullarium Danicum nr. 944. Codex nr. 35. DD 403. McGuire, 1982, 242. 11:6 nr. 8. 404. Codex, s. 322-23. FAS, 56. Trap, III: 1,166. 366. Nørlund, 1924, 89. Olsen, 1961a, 699. 405. Codex, s. 299. FAS, 62. Trap, III: 1,170. 367. McGuire, 1982,180-81. 406. Codex nr. 165. DD 111:5 nr. 225. 368. Codex nr. 92. DD 11:6 nr. 17. 407. Codex nr. 164. DD 111:5 nr. 226. Olsen, 1961b, 369. Codex nr. 21. DD 11:6 nr. 201. 89, skriver, at Johannes (Jens) Jakobsen solgte 370. Codex nr. 28. DD 11:6 nr. 202. Jvf.: McGuire, Esrum 1 gård i Saltrup, 1 gård i Pårup og Vi mr. 1982,193. skattejord i Bannebjerg. Dette er een af flere 371. McGuire, 1982, 209. unøjagtigheder hos Olsen, 1961b. 372. Codex nr. 57. DD 11:6 nr. 127. 408. Codex nr. 176. Rep. 11:4 nr. 8266. Codex nr. 177. 373. Codex nr. 66. DD III: 1 nr. 302. 409. Dette resultat når man ved at sammenligne oplys­ 374. Codex nr. 55. DD 11:5 nr. 148. ninger om landgilde og fæsternavn i brevet af 15. 375. Codex nr. 60. DD 11:6 nr. 227. december 1496 - Codex nr. 176 - med jordebo- 376. Codex nr. 149, 92, 128, 127, 58, 129 og 110. DD gens vidnesbyrd - Codex, s. 274-75. 11:5 nr. 158, 11:6 nr. 17, 21, 22 og 129, 11:12 nr. 410. Pedersen, 11. 167 og III: 1 nr. 269. 411. Codex, s. 275. 1682 bestod Pårup af 5 gårde og 1 377. Codex nr. 92. DD 11:6 nr. 17. hus uden jord. Pedersen, 12. 378. Ulsig, 1968, 95. 412. Codex, s. 274. Jvf.: Codex nr. 161. 379. McGuire, 1982, 212. 413. Codex nr. 160, DD 111:4 nr. 289. 380. McGuire, 1982, 215. 414. Codex, s. 274.1 1682 bestod byen af 4 gårde og 3 381. Nørlund, 1924, 88. Donnelly, 458. Lekai, 310, jordløse huse. Pedersen, 13. 341-45. 415. Codex, s. 330. Trap, 11:3, 998, hvor Ishøj sogn i 78 1960 er blevet en del af Torslunde-Ishøj kommu­ dronning Margrethes tid lå en væbnergård i Es­ ne. rum, som klostret ejede. Jeg har ikke i brevbogen 416. Codex, s. 274. 11682 bestod byen af 2 gårde og 3 fundet spor af en sådan væbnergård. jordløse huse. Pedersen, 12. 439. Codex, s. 264-65. Jvf.: Pedersen, 11, hvor Villin­ 417. Codex nr. 187: »Egbergh j Otzhæreth lyggende gerød i 1682 består af 9 gårde og 4 jordløse huse. meth so meghet aff Lestorp, som til forneffnde 440. Codex, s. 265. Jvf.: Pedersen, 10, hvor Havre­ Egebergh hær til lyggeth haffwer, oc meth al Ege- holm i 1682 består af 6 gårde, 1 hus med og 2 huse berghs fangh.« Codex, s. 304, 318. uden jord. 418. Codex nr. 186. Udvalg nr. 64. 441. Codex, s. 266. 419. Ulsig, 1968,101. 442. Danske Kancelliregistranter 1535-1550, s. 354. 420. Rep. 1:3 nr. 7429. Ulsig, 1968, 269. 443. Codex nr. 122, 124, 161,177,190,191,194, 228, 421. Codex, s. 275-76. 240, 242,246 og 247. 422. FAS, 93. Trap, 111:1,202. 444. Codex, s. 268. Jvf.: Pedersen, 10, hvor ejendom­ 423. DD 111:7 nr. 433: »totam villam Ywetoftæ et to- men i 1682 er opdelt i 2 brug. tum opidum Hækendorp in Halsnes.« Rep. 1:2 445. SRD, VI, s. 172. DD IV:1 nr. 199. nr. 4299. Jvf.: Ulsig, 1968, 104-05. 446. Ulsig, 1968,158. 424. Udvalg nr. 63. 447. Codex nr. 246 og 247. 425. Losman, 46. Hun fejllæser tilsyneladende det 448. Codex nr. 177. brev, hvori abbed Salomon tilbagegiver dronnin­ 449. Trap, 111:1,155. gen godset i Halsnæs således, at godset skulle 450. Danske Kancelliregistranter 1535-1550, s. 196. rente 1 Yi øre og 5 pd. korn, hvilket alene i formen For at få Bosjökloster gav Thale Ulfstand i 1560 forekommer at være en mærkelig måde at angive foruden Stenholt 49 gårde, 2 møller, 1 »bolig«, 2 godsets ydelse på. Godset bestod som sagt af 3 fiskerboder og 2 øde jorder fordelt på 5 sjæl­ bol jord minus l!/2 øre skyld i Evetofte og en gård landske herreder. Kancelliets Brevbøger, 1556- i Hågendrup, der skyldte 5 pd. korn. 1560, s. 414. 1 1682 bestod bebyggelsen Stenholt 426. Linton, 1971, 141. Samme, 1973, 53, 56. hus af 2 brug, som ialt kun var på 2,53 td. htk. Pe­ 427. Codex nr. 178. Codex, s. 330. FAS, 94. Trap, dersen, 7. 111:1,202. 451. Codex nr. 204. 428. Se note 423.11682 bestod Hågendrup af 6 gårde. 452. Codex nr. 104. DD 111:3 nr. 587. Pedersen, 9. 453. Codex, s. 270. Jvf.: Pedersen, 8, hvor byen i 1682 429. Codex nr. 179 og 180. Codex, s. 272. O. Nielsen består af 16 gårde og 9 jordløse huse. - Codex, s. 308 - vil fejlagtigt placere jordebo- 454. Rep. 1:2 nr. 4015. Codex nr. 236. Ulsig, 1968, gens »Hogendrop« i Græsted sogn og FAS, 55- 185. 56, følger ham heri. 455. Rep. 1:3 nr. 7539. 430. Codex nr. 178. Codex, s. 272. 456. Lönnroth. 165, 168. 431. Codex nr. 22, 16 og 27. 457. Codex nr. 259. Ulsig, 1968, 357. 432. Codex nr. 68, 67, 70 og 69. DD 111:3 nr. 12, III:4 458. Rigsarkivet, Lensregnskaber - Varberg 1576- nr. 64,111:5 nr. 98 og 234. 1604. Rulle 18835. Jvf.: Erslev, 77. Sandklef, 433. Codex nr. 67, 70 og 69. DD 111:4 nr. 64,111:5 nr. 519. Jexlev, 1978, 614. 98 og 234. 459. Codex nr. 259. 434. Nørlund, 1924, 75-76. 460. Rep. 1:2 nr. 3354, 3421, 3753, 3885 og 4157. 435. Gissel, 1972, 52. 461. Codex, s. 273. 436. DD IV:1 nr. 291. McGuire, 1982,247-48. Loren­ 462. Codex nr. 101. DD 11:5 nr. 339. Jvf.: Olsen, zen mener, at man ikke skal tage påstanden om 1961b,85. truende ødelæggelse af Esrum for alvorligt. I 463. Codex, s. 271. 1380 fik Esrums abbed nemlig visitationsret for 464. Codex, s. 273.11415 havde Esrum modtaget den cistercienserordenen i hele Norden, hvilket efter sidste godsgave i Vejby, som brevbogen omtaler. Lorenzens opfattelse ikke tyder på, at han stod i Det var Asser Olsen, præst i Blistrup, der skø­ spidsen for en hensygnende institution. Loren­ dede klostret sin gård på 5 ørtug skyldjord. Co­ zen, 1941, 17, 138. Jvf.: Ortved, 1933, 22. dex nr. 139 og 140. I 1682 bestod Vejby af 16 437. Codex nr. 257 og 259. gårde og 14 huse uden jord. Pedersen, 13. 438. Pedersen, 11. Ulsig, 1968,158, skriver, at derpå 465. Codex, s. 274. 79 466. C.A. Christensen, 1964a, 346. Samme, 1964b, 17-18. 467. Lekai, 303, 306-08. 468. Codex nr. 261. 469. Codex nr. 238, 240, 239, 241 og 242. 470. Codex nr. 236. 471. Codex nr. 243, 262, 244, 245, 246, 247 og 248. 472. Codex nr. 254, 253 og 255. 473. Codex nr. 233, 226, 227 og 228. 474. Codex nr. 256. 475. Det drejer sig om klostrets gods i Busserup, Bøt- terup, Egebæksvang, Ejlstrup, Harrishøj, Horn­ bæk, Horneby, Jonstrup, Kathej, Kvinderup, Langelte, Langstrup, Lille Esbønderup, Lokke- rup, Munkegården i Tikøb sogn, Nellerød, Ple- jelt, Risby, Skenkelsø og Særløse. Godset i Enø­ re, Følstrup og Ørløse har jeg ikke kunnet lokali­ sere. 476. A.E. Christensen, 1938, 36-37. 477. Gissel, 1968, 212 note 14.

Esrum Kloster. Postkort fra 1906. Helsingør Bymuseum. 80 Appendiks A. Det højmiddelalderlige godssystem og dets afvikling

Indledning I nærværende afsnit vil jeg redegøre for eller omvendt at konkludere om generelle nogle af resultaterne af den nyere forskning tendenser på baggrund af materiale fra et i middelalderens landbrugsforhold - herun­ enkelt område1. der særlig cistercienserklostrenes godsdrift. For det tredie er den moderne forsknings Formålet er at skabe et sammenlignings­ resultater i Danmark især vundet ved un­ grundlag, som udkommet af mine kildeana­ dersøgelser af adelsgods (Ulsig) og bispe- lyser kan holdes op mod. og kapitelsgods (C. A. Christensen). Derfor Jeg vil prøve at begrænse mig til forhold, kan man ikke umiddelbart sammenligne. som kan belyses af det kildemateriale, der Jeg har derfor inddraget udenlandsk forsk­ er til rådighed. Esrum klosters brevbog gi­ ning i cistercienserklostrenes særlige gods­ ver f.eks. kun få oplysninger om landgilde­ system - grangiesystemet (Donnelly, Le- forhold i tiden frem til år 1400. Derfor vil kai). jeg ikke komme ind på den meget omfat­ For det fjerde kan man spørge, om de kil­ tende debat, der har været ført om middel­ der, som vi finder i Codex Esromensis, alderens landgilde- og skatteforhold og det overhovedet kan fortælle os noget om klo­ fald i landgilden, der skete i anden halvdel stergodset - eller om de ikke snarere siger af det 14. århundrede. Derimod vil jeg kort noget om det gods, som godsgaverne oprin­ gøre rede for cistercienserklostres tiende­ deligt tilhørte2. Hertil må man vel svare, at forhold, der som generelle bestemmelser ganske vist peger godsgaverne tilbage på gi­ også gjaldt Esrum. vernes gods, men en godsgave kan i visse til­ fælde følges i klostrets eje gennem længere Problemer ved at anvende den landbrugs­ tid. Herved kan man håbe på alligevel at få historiske litteratur på kildematerialet. et indtryk af klostrets godsdrift. De pave­ Det er vigtigt at klargøre sig de problemer, lige og biskoppelige privilegiebreve fra klo­ der opstår, når man vil bruge den land­ strets første tid giver os endvidere mulighed brugshistoriske forsknings resultater på for på forskellige tidspunkter af klostrets hi­ vort lokale kildemateriale: For det første vil storie at få overblik over klostrets samlede det givetvis ikke altid være muligt at efter­ besiddelser - eller dog hovedparten af dem. vise en landsdækkende tendens i det lokale kildemateriale - simpelthen fordi de lokale Middelalderens ejendomsmål kilder ikke indeholder oplysninger om em­ De fleste af brevene i Esrum-bogen bruger net. For det andet er der store lokale for­ meget vage vendinger, når de beskriver skelle i middelalderens landbrugsforhold, størrelsen af en ejendom. En mand kan og det er farligt at skønne om lokale til­ f.eks. skænke Esrum »alt«, hvad han ejer i stande på baggrund af generelle tendenser­ en by. 81 Når brevene anvender størrelsesmål, re. Offerviljen blev imidlertid begrænset af bruger de begreber som bol (eller mark), kirke- og landskabslovenes bestemmelser, øre og ørtug. Der gik 8 øre på 1 bol, og 1 øre der fastsatte, at testamentariske gaver ikke var det samme som 3 ørtug, mens 1 ørtug måtte overskride Vi hovedlod. En mand var lig med 12 penninge. Et brug kunne kunne dog give en hel hovedlod, hvis han altså f.eks. være på 1 øre skyldjord. ville gå i kloster - og hvis han vel at mærke Disse begreber var imidlertid ikke ek­ var rask7. I praksis havde klostrene ofte sakte mål, som vi kender det fra metersyste­ store vanskeligheder med at overtage ga­ met. 1 bol var ikke en fast størrelse overalt ver, som var blevet dem testamenteret, på Sjælland. Indenfor hver enkelt landsby fordi andre arvinger ikke ville give slip på var bolene af (nogenlunde) samme størrel­ godset. se, men størrelsen af 1 bol kunne variere I cistercienserordenens første tid var det stærkt fra landby til landsby. Aakjær har ikke velset, at klostre købte gods. En kort imidlertid beregnet, at 1 ørtug skyld jord på tid (1191-1216) var det ligefrem iflg. ordens­ Sjælland i gennemsnit var lig med 4.34 td. reglen forbudt at købe gods, men forbuddet land eller 0.96 td. htk.3. blev overtrådt på forskellig vis - tit ved at køb i ejendomsdokumenterne blev beteg­ net som godsgaver. Det højmiddelalderlige godssystem Klostergodset kunne også vokse ved, at Godssamlingens betingelser et kloster til gengæld for en »godsgave« stil­ Vi har adskillige vidnesbyrd om, at adels- lede andet gods til rådighed for giveren for mænd i højmiddelalderen kunne være stor­ dennes livstid og på meget fordelagtige vil­ godsbesiddere4, og også klostrene har alle­ kår. Klostre kunne også yde lån mod pant i rede i højmiddelalderen ofte været godsri­ gods og derpå beholde godset, hvis låntage­ ge. Vi kender dog først fra slutningen af ren ikke indfriede sin gæld. Den slags uind­ 1400-tallet konkrete tal på omfanget af visse friet pantegods kunne i dokumenterne klostres gods. fremstilles som sjælegaver, for at munkene Men de vilkår, hvorunder klostrene sam­ ikke skulle kunne anklages for åger8. lede gods, adskilte sig skarpt fra adelens vil­ kår. En adelsmands muligheder for at samle Godsstruktur og arrondering gods afhang i høj grad af, hvor meget gods Ulsig har påvist, at teorien om, at adelsgod­ han arvede. Han kunne forøge sit gods ved set oprindelig skulle have bestået af bortfæ­ at indgå et fornuftigt ægteskab, men det stet strøgods, er uden hold i kildemateri­ gods, som han fik samlet, var altid i fare for alet. Tværtimod var det sjællandske stor­ at blive splittet igen ved arvedelingen efter mandsgods i Valdemarstiden - såvel inden hans død5. for de enkelte byer som inden for større om­ Arvesplittelse var naturligvis ikke et pro­ råder - stærkere koncentreret og bedre ar­ blem for klostrene. For dem var det afgø­ ronderet end i senmiddelalderen9. rende, hvor stor offervilje godsejerne udvi­ På stormandsbesiddelserne finder Ulsig 2 ste. Denne offervilje blev i høj grad bestemt godstyper: 1) velarronderede storgodser, af, hvor attråværdige klostrets genydelser - bestående af en storgård med tilhørende dvs. sjælemesser, årtider for afdøde og be­ godskompleks, og 2) velarronderede små- gravelse i kloster jorden - var for dets velyn­ godser, bestående af en større gård og en dere6. landsby plus evt. et torp - eller af een, halv­ Klostrene kunne også selv aktivt prøve at anden eller to landsbyer. Det er betegnende fremkalde donationer fra potentielle give- for tiden, at en hel by eller den væsentligste 82 del heraf tit var på en enkelt mands hånd. Både adelige og gejstlige storgodser sy­ Sådanne kalder Ulsig »landsbygodser«10. nes iflg. Ulsig i højmiddelalderen oftest at I de første 100-125 år efter Valdemarsti- være blevet drevet ved den driftsform, som den var det sjællandske stormandsgods også han kalder brydegodssystemet. Dette inde­ langt bedre arronderet end herremands­ bar, at brydegårdene var landbrugets cen­ gods i det 15. århundrede, og det var fortsat trale produktionsenheder, mens landbo­ præget af små, velarronderede landsby god­ gårde og gårdsæder leverede arbejdskraf­ ser. I slutningen af 1200-tallet kan der sjæl­ ten til brydegårdenes drift. dent påvises strøgods, men o. 1350 er strø­ Derimod blev brydegodssystemet sikkert gods begyndt at forekomme langt hyppige­ ikke altid anvendt på det mindre herre­ re. Grunden var dels, at adelen nu ikke mands- og bondegods. Gårde på Vi bol faldt mere var så rig som den tidligere havde væ­ også tit uden for brydegodssystemet, da de ret, dels at adelen havde købt selvejergods, kunne klare sig selv eller blot skulle have men først og fremmest at mange nye slægter hjælp af en gårdsæde eller tjenestefolk. havde kæmpet sig op i adelen11. Landsbyer, som udelukkende bestod af Derimod var godsstrukturen på lavade­ landbogårde på 3 eller 6 ørtug, hørte iflg. lens gods typisk strøgods12. Ulsig heller ikke til brydegodssystemet17. Godssystemet på cistercienserklostrenes Brugstyper og godssystem gods betegner Ulsig som en variation af bry­ Højmiddelalderens centrale brugstype var degodssystemet. Den centrale driftsenhed brydegården, som almindeligvis synes at var her grangien i stedet for brydegården18. have været på mellem Vi og 1 bol - altså af Grangier var større avls- eller ladegårde, størrelse som 3-4 1400-tals gårde13. Kil­ der var centrer for hver sit godsområde og i derne fortæller dog også om storgårde på hovedsagen blev drevet af lægbrødre. En f.eks. 5 bol 1 otting eller 3*/2 mr. skyldjord. grangie blev almindeligvis bestyret af en Disse storgårde var dog ikke hovedgårde i lægbroder (magister grangiæ) under opsyn senmiddelalderlig forstand - dvs. centrer af klostrets cellarius, der var en munk. Iflg. for et stort fæstegods - ligesom de ikke alle cistercienserordenens regler måtte klo­ kan have været sædegårde. Mange har sik­ strene ikke bortfæste deres gods. I stedet kert været avlsgårde bestyret af bryder14. var klostrene forpligtet til selv at drive land­ Landbogårdene var i højmiddelalderen brug. I cistercienserordenens første tid ar­ mest tilbehør til bryde- eller storgårdene. bejdede klostrene derfor på at organisere De var typisk på 3 eller 6 ørtug skyldjord. deres gods i form af grangier. Det medførte Den meget store størrelsesforskel på bryde- tit, at munkene helt eller delvist nedlagde og landbogårde ses f.eks. af, at Århus-ka- en eksisterende landsby, som de ejede, for i pitlets brydegårde på Århus-egnen i 1315 stedet at kunne oprette en grangie på den havde en udsæd på mellem 21 og 72 td. forhenværende landsbys jorder19. korn, mens kapitlets landboer sammesteds Lekai mener, at grangierne var det verds­ kun såede mellem 5 og 10 td.15. lige gods overlegne i effektivitet pga. deres Gårdsæder svarede nærmest til senere ti­ organisering og planlagte udnyttelse af jor­ ders huse uden - eller med meget lidt - jord. den. C.A. Christensen betegner imidlertid Man antager, at gårdsæder var mere ud­ brydegodssystemet som den mest effektive bredt før end efter 1350, selvom kilderne driftsform for jordejerne, som Danmark før 1350 kun sjældent nævner gårdsæder. nogensinde har kendt, og Lekai anfører in­ Efter 1350 optræder de hyppigere i kilder­ gen træk ved grangiedriften, der skulle ad­ ne, men de omtales da ofte som øde16. skille den væsentligt fra brydegodssystemet 83 og gøre den mere effektiv. Jeg kunne dog kunne i sidste ende udstykke grangien i nok forestille mig, at cistercienserklostre- mindre brug og bortfæste dem. På den nes arbejdsstyrke i ordenens første tid af re­ måde kunne den landsby, som var blevet ligiøse grunde kunne være mere motiveret nedlagt, da grangien blev oprettet, blive for arbejdet end brydegårdenes arbejds­ gendannet. styrke20. Klostrenes fordele ved at bortfæste eller Frem til o. 1300 synes grangiesystemet al­ udleje jord var, at man så ikke mere havde mindeligvis at have været det fremher­ brug for et stort og til tider uroligt korps af skende driftssystem på cisterciensergodset. lægbrødre. Desuden blev godsadministrati­ Men fra omkring midten af det 13. århund­ onen forenklet, man fik ofte kontant afreg­ rede blev klostrenes strøgods ikke mere ning af forpagterne, hvorved man slap for at omdannet til grangier, og man begyndte at skulle oplagre landbrugsprodukter, og de opdele grangier i større eller mindre brug og regelmæssige forpagtningsindtægter stabili­ bortfæste disse. Det var der flere grunde til: serede klosterøkonomien. Endelig kunne Indtil 1215 havde cistercienserklostres bortforpagtning være en hurtig metode til at gods været tiendefrit, hvis munkene dyr­ nedbringe en evt. gæld22. kede det selv eller for egen regning - dvs. Oprindeligt var det dog efter ordenslov­ hvis der var tale om grangier. Men Lateran- givningen forbudt at udleje jord til lægfolk. koncilliet i 1215 bestemte, at cistercien­ Forbuddet blev - trods hyppige overtrædel­ serne nok kunne beholde deres tiendefri­ ser - opretholdt indtil 1208, da generalka­ hed for gods erhvervet før 1215 og for ny­ pitlet - ordenens højeste myndighed - tillod brudsjord - stadig forudsat at munkene dyr­ udlejning af fjerntliggende eller dårlige jor­ kede godset selv - men ordenen mistede sin der. 11214 blev denne tilladelse inddraget, tiendefrihed for gods erhvervet efter 1215. men allerede i 1215 blev den igen givet. Det Disse bestemmelser må have kølnet mun­ afspejler sikkert intern uenighed i ordenen kenes iver efter at omdanne nyerhvervede på dette område og viser, hvor kontrover­ godsgaver til grangiegods. sielt emnet var. 11224 blev der givet almin­ Fra o. 1250 fik klostrene også ofte van­ delig tilladelse til at udleje jord. I begyndel­ skeligt ved at rekruttere lægbrødre til gran­ sen blev kun korte lejemål godkendt - men giernes drift. Endelig kunne der være en snart tillod man både livs- og arvefæste23. række økonomiske og administrative for­ Grangiesystemet synes således som hel­ dele for klostrene, hvis de opgav grangie­ hed at tabe terræn fra o. midten af 1200-tal­ driften og i stedet bortforpagtede godset. let, mens udlejning af gods og udstykning i Alligevel virkede det forhold, at klostrene fæstegods vandt frem. fortsat havde tiendefrihed af gods, der var erhvervet før 1215 og blev dyrket af mun­ Jordbrugerne kene selv, i lang tid som en bremse på ten­ De tre hovedkategorier af jordbrugere på densen til at udstykke og bortfæste gran- det verdslige gods var bryder, landboer og gier• 21 . gårdsæder. Allerede i højmiddelalderen Men gradvist måtte klostrene ændre gennemløb disse tre gruppers sociale og ret­ grangiedriften for blot at få jorden dyrket. lige forhold en voldsom udvikling, hvorfor Lægbrødrene blev efterhånden suppleret man må vare sig for at opfatte dem som sta­ med lejet arbejdskraft, og grangier kunne tiske størrelser24. Her kan jeg kun komme f.eks. forpagtes til en munk, lægbroder eller ind på enkelte træk ved disse jordbruger­ verdslig bryde, som så fik mulighed for at få gruppers sociale stilling. del i overskuddet af driften. Eller man I hele det 12. århundrede betegner ordet 84 »bryde« som regel en mand af høj social sta­ minimum som daglejere afhængige af ar­ tus, men i Valdemarstidens senere del be­ bejde på brydegårdene. Folkerigeligheden i gynder ordet også at kunne betyde jordbru­ det 13. århundrede har sikkert presset ar­ ger eller godsforvalter, og efter o. 1230 kan bejdskraftens pris i bund30. »bryde« kun have sidstnævnte betydning25. Cisterciensergodset blev nok aldrig dre­ Disse bryder drev højmiddelalderens bry­ vet udelukkende af lægbrødre og munke, degårde. Oprindelig ejede bryde i fællig men i det 12. og 13. århundrede formodes med jordejeren løsøret på et brug - senere lægbrødre at have udgjort hovedparten af ejede bryde og jordejer hver deres del af lø­ klostergodsets arbejdsstyrke - hjulpet af søret - men jorden tilhørte altid alene jord­ daglejere og tyende. Munkene, der vel ofte ejeren. Bryden betalte som regel jordeje­ var fra en højere social baggrund, har for­ ren en kvotadel af høsten. Fælles for alle mentlig mest haft ledende funktioner i land­ bryder var det, at jordejeren var brydens brugsarbejdet, mens lægbrødrene sikkert herre - hans husbond - selvom dette er havde samme funktion på grangierne som svært at forlige med billedet af bryden som gårdsæderne havde på grydegårdene31. jordejerens »kompagnon«26. Der findes nærmest diametralt modsatte Ulsig mener, at landboklassen i det 12. opfattelser aflægbrødrenes levevilkår. Ort- århundrede både omfattede små og større ved og Skyum-Nielsen skriver, at deres ar­ bønder, idet landboer på den tid ikke kun bejdsdag var både lang og hård, deres føde drev små gårde, men også brug på op til I/2 knap og dårlig, at de tit måtte faste og for bol27. Landboens forhold til jordejeren var det meste iagttage streng tavshed32. et i princippet frit opsigeligt et-årigt jordle­ Derimod fremhæver Nørlund og Lekai, jeforhold. Oprindeligt var jordejeren ikke at lægbrødre levede under lempeligere klo­ landboens herre - tværtimod var landboen stertugt end munkene. De fastede mindre selv husbond i den gård, han drev. Han gav strengt og sov længere end munkene. Når en fast årlig ydelse i landgilde hyppigst be­ man i det 12. og 13. århundrede kunne talt i penge28. hverve og opretholde store lægbroder­ I løbet af det 13. århundrede synes land­ korps, vil Lekai forklare det med, at den boens sociale stilling at være stærkt forand­ voksende befolkning ikke mere kunne op­ ret. O. 1300 drev landboer kun smågårde, tages i de eksisterende landbrugsenheder, mens de større gårde nu blev drevet af bry­ at munkene i almindelighed var mildere der. Jordfæsteforholdet var stadig frit opsi­ herrer end verdslige godsejere, og endelig geligt, men i lyset af det 13. århundredes at småfolk søgte at undslippe fattigdom og overflod på arbejdskraft har denne frihed usikkerhed ved at blive lægbrødre33. nok mest været til jorddrottens fordel. En­ De fleste forskere mener, at lægbrødre delig blev jordejeren i 1200-tallets slutning rekrutteredes blandt bondebefolkningen og landboens husbond og landboen hans tje­ andre lavbyrdige og ulærde, selvom der er ner29. eksempler på, at adelige blev lægbrødre. Gårdsæder boede på andre gårdes grund, McGuire udpeger derimod dels de små jor­ men i egne huse, hvortil der højst var en lille dejere, men dels især de rige stormandsfa­ jordlod. Gårdsædens forhold til godsejeren milier som f.eks. Hvide’rne som rekrutte­ var som landboens et frit lejeforhold, men ringsgrundlaget for lægbrødrene34. Selvom gårdsæden blev nok godsejerens tjener før han har kildebelæg for, at i hvert fald nogle landboen. Skønt gårdsædernes ydelser til lægbrødre har været af stormandssæt, er det godsejeren tilsyneladende kun har været nok farligt herfra at slutte, at hovedparten små, har de øjensynligt levet nær eksistens­ af lægbrødrene har haft denne baggrund. 85 I ordenens tidligste tid havde munke og Jeg kan ikke her komme ind på alle lægbrødre levet og arbejdet tæt sammen, aspekter af denne krise. I stedet vil jeg kon­ men i slutningen af det 12. århundrede ænd­ centrere mig om krisens effekt på godssy­ redes holdningen til lægbrødre internt i or­ stemet og godsstrukturen. denen. Det kom til udtryk i en statut vedta­ Tilsyneladende var den væsentligste år­ get af generalkapitlet i 1188, som påbød, at sag til krisen, at befolkningsmængden fra adelige lægmænd, som søgte optagelse i klo­ slutningen af 1200-tallet eller begyndelsen strene, skulle blive munke - ikke lægbrød­ af 1300-tallet begyndte at falde. Dette for­ re. Gradvist genindførtes nu et herre-tjer- årsagede en folkemangel, der toppede o. år ner forhold mellem munke og lægbrødre35. 140038. Manglen på arbejdskraft medførte i Mod slutningen af det 13. århundrede sy­ sin tur, at landgilden faldt og gårde og byer nes der at blive færre lægbrødre, hvilket ef­ blev lagt øde. Omfanget af denne ødelæg­ terhånden gør klostrene mere afhængige af ning og størrelsen af landgildefaldet har væ­ daglejere. Samtidig bevirker det ofte, at ret genstand for megen forskning og debat. klostrene må bortfæste jorden til landboer Man er dog ikke nået til enighed om disse eller bryder. McGuire mener, at årsagen til spørgsmål. Øjensynligt har der været store manglen på lægbrødre var, at de gamle ari­ lokale forskelle i krisens forløb og intensitet stokratfamilier uddøde, og at lægbrødre - både fra egn til egn og fra gods til gods39. ikke i samme omfang kunne hverves fra de nye godsejerfamilier eller storbønderne. Brydegodssystemets afvikling Donelly og Lekai fremhæver, at det 14. Under landbrugskrisen blev de ringeste århundredes mangel på arbejdskraft forår­ brug som regel nedlagt først, mens man på sagede, at færre følte sig kaldet til lægbro­ alle måder søgte at holde de store, gode der i betragtning af de mange, mere tillok­ brug - f.eks. brydegårdene - drift40. I det kende muligheder, som åbnede sig. De lange løb lykkedes det dog ikke godsejerne nævner også, at klostrene med vilje ind­ at opretholde brydegårdene. Disse blev skrænkede antallet af lægbrødre, fordi de tværtimod med tiden formindsket eller ud­ allerede fra begyndelsen af det 13. århund­ stykket i mindre gårde. Jord blev taget fra rede havde disciplinære problemer med de store og større gårde og lagt til mindre dem36. gårde og gårdsæder. Gårdsæderne for­ svandt de fleste steder på Sjælland snart ef­ Den senmiddelalderlige krise ter år 1400. Enten blev de nemlig lagt øde, Befolkningstilbagegang, landgildefald, eller også fik de tillagt så meget jord - f.eks. ødelægning. fra brydegårdene - at de blev til landbogår­ Fra o. 1300 til o. 1450 skete der en række de41. grundlæggende forandringer i forholdet C.A. Christensen har sammenlignet mellem ejerne og brugerne af landbrugsjor­ jordfordelingen mellem de forskellige den, ligesom også dyrkningsformerne og brugstyper i 1370 med jordfordelingen i driftens omfang og intensitet ændrede sig. 1682. Hans oplysninger fra 1370 stammer Disse fænomener betegnes almindeligvis fra Roskildebispens jordebog, mens han for samlet som »den senmiddelalderlige krise«. 1682 arbejder ud fra en tabel opstillet af Følgerne af denne krise synes at have været Henrik Pedersen på grundlag af forarbej­ en reduktion i antallet af dyrkningsenheder derne til 1688-matriklen42. i landbruget og en nedgang tilsyneladende Han finder, at den brugstype, som i 1370 både relativt og absolut - i det økonomiske havde den procentvis største andel i jorden, udbytte af landbruget37. nemlig 25%, var gårde på mellem 12 og 20 86 ørtug skyld jord, dvs. brydegårde. Af stør­ at deres jorder - hvad enten de blev drevet relse kan brydegårde iflg. C. A. Christensen af munkene selv eller var bortfæstet - heref­ jævnføres med senere tiders proprietærgår­ ter ikke skulle yde tiende, hvis ingen hidtil de. I 1682 var den dominerende brugstype havde taget tiende af dem. Det betød, at derimod gårde på mellem 4 og 8 td. htk., grangier kunne bortforpagtes, uden at klo­ som på den tid dyrkede 43,8% af landets strene mistede deres tiendefrihed, og det er jord. Også Ulsig konstaterer denne udvik­ givet, at bortfæstning og udstykning af gran­ ling. Han bemærker, at den gennemsnitlige gier nu tog fart. gårdstørrelse o. 1300 var */2 bol, o. 1400 var 11335 søgte pave Benedikt 12. at reorga­ den Vi bol og o. 1500 14 bol43. nisere ordenens økonomiske administra­ I Roskildebispens jordebog fra o. 1370 tion. Han bestemte bl.a., at abbeder ikke udskiller Ulsig 3 »normale« gårdstørrelser, måtte sælge klosterejendom uden at råd­ nemlig brug på hhv. Vi, 14 og Vs bol. Dette føre sig med konventet og indhente general­ afspejler givetvis brydegodssystemet med kapitlets tilladelse. Transaktioner vedrø­ dets brydegårde og større og mindre land­ rende hele grangier, landsbyer eller større bogårde. Men brydegodssystemet var un­ dele af klostrets ejendomme skulle godken­ der afvikling o. 1370, og det er iflg. Ulsig des af selve paven. Endelig måtte udlej­ kvartbols-gården, der viser frem mod sen­ ningsforhold ikke gælde mere end 5 år, og middelalderens typiske brugstype - to­ de skulle godkendes af enten generalkapit­ punds-gården44. let eller paven47. Bestemmelserne er givet­ Storgårdene havde i 1682 en mindre an­ vis et forsøg på at dæmme op for klostrenes del af landets jord under sig end i 1370. salg og bortforpagtning af deres gods. Men C. A. Christensen konstaterer, at hovedgår­ man kan nok tvivle på, at disse bestemmel­ de, dvs. brug på 20 ørtug skyldjord/td. htk. ser er blevet efterlevet. og derover, i 1370 drev 34,9% af Roskilde­ bispens jord, men i 1682 havde de kun 10,1% af landets jord. Stordrifter, dvs. brug på 50 ørtug skyldjord/td. htk. og derover, fik deres andel i jorden beskåret fra 16,5% i 1370 til 6,0% i 1682. C.A. Christensen gi­ ver en række eksempler på, at storgårde, der omtales i Roskildebispens jordebog, si­ den 1370 enten er blevet stærkt forminds­ kede eller helt er forsvundet som storgår­ de45. Det gamle brydegodssystem med de små godsenheder (hoved- og brydegårde med tilliggende landbogårde og gårdsæder) var altså i færd med at blive ændret til et fæste­ godssystem bestående af storkomplekser af een ensartet masse af fæstegårde, som alle ydede landgilde til samme hovedgård. Ulsig betegner fæstegodssystemet som et små- driftssystem46. For cistercienserklostrenes vedkom­ Cisterciensermunk i hvidgrå ordensdragt hvor­ mende bestemte pave Bonifacius 8. i 1302, over han bærer en sort scapular. 87 Noter 21. Nørlund, 1924, 87-89. Ortved, 1927, 109. Koch, 1934-36, 553. Samme, 1950, 360. Donnelly, 420- 21. Lekai, 307-08. McGuire, 1982, 146, 182, 215. 1. Gissel, 1968, 273, 283. Samme, 1972, 8. Raslow, Den engelske udvikling se Donnelly, 449-50. 37. 22. Nørlund, 1924, 88. Donnelly, 426. Lekai, 306-08, 2. Ulsigs metode er netop at rekonstruere godser ved 328. at kombinere godshistorien med slægtshistorien 23. Ortved, 1927, 110. Donnelly, 420-21. Lekai, 307- på grundlag af kildeudsagn fra bl.a. adkomstbreve 08. og - for tiden før 1350 - også klostres og kapitlers 24. Ulsig, 1981, 141, skriver, at der nok er tale om en arkiver. Ulsig, 1968,10,16-18. vis kontinuitet i godssystem og socialstruktur fra 3. KVJ, Indledning, 92. C.A. Chritensen, 1964a, det 12. århundrede til begyndelsen af det 14., men 286, godkender Aakjærs udregning med mindre sammenhængen var ikke simpel. forbehold. Jvf.: Rasmussen, 1957, 55-63. Samme, 25. Riis, 8-9,18. Ulsig, 1981,142. 1971, 47-52. 26. P.J. Jørgensen, 195-96, 387, 472. Riis, 2-6. Ulsig, 4. Ulsig, 1968, 22, 99-100, 114. Nørlund, 1927, 168- 1981, 142-45. 69. Ulsig, 1968, 25, mener, at Nørlunds udregning 27. Ulsig, 1981, 144-50. C.A. Christensen, 1983, 28, af Sune Ebbesens gods må være for højt sat, men antager, at landboer oprindelig har været yngre Christiansen, 190-91, og Hørby, 1980b, 79, støtter medlemmer af en bol-familie, som var kommet i Nørlunds beregning. besiddelse af kapital ved at kræve deres hovedlod 5. Ulsig, 1968,293-95. i familiens løsøre og købejord udbetalt for at 6. Nørlund, 1924, 72, taler om, at Sorøs grav- og kunne stifte eget bo. godspolitik hang uadskilleligt sammen. Jvf.: Le­ 28. P.J. Jørgensen, 196,472-74. Riis, 3-4. Ulsig, 1981, kai, 286. 144-46, 148-50. Ulsig har svært ved at forklare 7. Hertzsprung, 314-15. Iuul, 74-75. H. Nielsen, 313. landgildens erlæggelse i penge, men en mulig for­ Når en adelsmands gods skulle arvedeles efter klaring skitseres af C.A. Christensen, 1983, 28. hans død, blev det opdelt i hovedlodder. Hver søn 29. P.J. Jørgensen, 472-74. Ulsig, 1981,146,150,156. fik en hel hovedlod, mens hver datter fik Vi hoved­ Den frie opsigelighed i landboforholdet har givet lod. anledning til forskellige kommentarer: Ulsig, 8. Nørlund, 1924, 80-81. Ortved, 1927, 108-09. Ul­ 1968, 124, kan ikke få landboens fri stilling til at sig, 1958, 23. Lekai, 291-92. McGuire, 1982, 213. rime med hans underordnede position i godssyste­ 9. C.G. Weibull, 33-39. Ulsig, 1968, 15-16, 45-46. met. Dahlerup, 222 note 8, mener, at den frie opsi­ 10. Ulsig, 1968, 40, 98. gelsesret under højmiddelalderens overflod på ar­ 11. Ulsig, 1968,97-98, 114-16. bejdskraft mest må have været til fordel for godse­ 12. Ulsig, 1968, 44-45, 98. jerne. Jvf.: C.A. Christnsen, 1964a, 260. 13. Ulsig, 1968, 130,134. 30. C.A. Christensen, 1964a, 260, og samme, 1964b, 14. Ulsig, 1968,118-20. Samme, 1981, 147. 20, og Ulsig, 1968, 119-20, er meget uenige om 15. Ulsig, 1968, 126-30. Samme, 1981, 138, 140. omfanget af gårdsædernes hoveriforpligtelser i 16. Ulsig, 1968, 131-33. Samme, 1981, 150-51. Starreklinte. Christensen mener, at hver gårsæde 17. Ulsig, 1981, 139-41. gennem forår og sommer skulle arbejde 3 dage om 18. Ulsig, 1981, 140. ugen og om efteråret 2 dage ugentligt. Ulsig me­ 19. Nørlund, 1924,86. Ortved, 1927,109. Koch, 1941, ner, at gårdsædehoveriet omfattede 2 dage om 756. Badino, 2-3. A.E. Christensen, 1977, 318. ugen om efteråret og kun 3 dage hele resten af Lekai, 295. Hvis man undrer sig, når Donnelly, året. Paludan, 412, 417, 434, støtter Christensens 405, definerer en grangie som »a small farm« - især tolkning. Jeg hælder til Ulsigs tolkning, fordi ho­ i betragtning af de oplysninger om engelske gran­ veribehovet sikkert var størst i høstens tid. Chri­ giers størrelse, som han fremlægger s. 406-08 - så stensens tolkning betyder, at gårdsæderne ydede er forklaringen måske den, at ordet »farm« henty­ mindre hoveri i høsten end uden for høsten. Jvf.: der til en langt større brugstype, end vi traditionelt P.J. Jørgensen, 196, 207. A.E. Christensen, 1977, forbinder med ordet »gård«. 306. Hørby, 1980a, 124. Ulsig, 1981,150-51. 20. C.A. Christensen, 1964a, 345 (jeg går ud fra, at 31. Ortved, 1927, 109. Hertzsprung, 303-04. Donnel­ han undtager Danmark i nyeste tid). Lekai, 282, ly, 400. A.E. Christensen, 1977, 318. Lekai, 297, 295. Jvf.: Paludan, 418. 307. 88 32. Ortved, 1927, 111-112. Skyum-Nielsen, 104, 119- 48. Ulsig, 1968,203. 20. 49. Ulsig, 1968, 307, 311, 313, 317-18. 33. Nørlund, 1924, 86. Lekai, 337-38. 50. Ulsig, 1968,207, 318-19, anser de strukturelle æn­ 34. Hertzsprung, 304. Nørlund, 1924, 111. Koch, dringer i godssystemet for den vigtigste grund til 1963, 248. Lekai, 338-39. McGuire, 1982, 181. godskompleksernes vækst. 35. Nørlund, 1924, 111. Lekai, 336, 340. 51. Olsen, 1957,176. Ulsig, 1968, 345-48. 36. Hertzsprung, 305. Donnelly, 401,458. Lekai, 310, 52. P.J. Jørgensen, 459. Skrubbeltrang, 1957,271. Ul­ 341-42. McGuire, 1982, 180-82. sig, 1984, 231. 37. Hørby, 1980b, 98. 53. Donnelly, 458. Lekai, 310, 341-45. 38. C. A. Christensen, 1964a, 300, 341-43, 345-48. Pa- ludan, 411-13. 39. Ang. landgildens fald: C.A. Christensen, 1931, 460. Samme, 1960, 222-23, 225, 229. Samme, 1964b, 7-8. Gissel, 1968,250-53,273,283. Samme, 1972, 66-68. Ulsig, 1968, 142. Raslow, 37. Ang. ødelægningen: C.A. Christensen, 1964a, 277-78, 307, 313-41, 346-47. Samme, 1964b, 11, 16-18. Gissel, 1968, 273-75. Samme, 1972, 60-61, 70. Samme, 1972-74,7. Samme, 1976, 622. Skrub- beltrang, 1972, 247. Raslow, 9-10. Hornsherred, 310,313,315. 40. Ulsig, 1968, 140. Jvf.: Raslow, 13. 41. C.A. Christensen, 1964a, 291. Samme, 1964b, 19, 22. Ulsig, 1968, 148. Paludan, 434. 42. C.A. Christensen, 1964a, 283, 286. Samme, 1964b,18-19. 43. C.A. Christensen, 1964a, 283. Samme, 1964b, 19- 20. Ulsig, 1968, 147. C.A. Christensen og Ulsig har altså samme opfattelse af udviklingens hoved­ træk. Men Ulsig, 1981, 139, 160 note 13, og Ras­ low, 13-14 note 42, kritiserer C.A. Christensens tabel: C.A. Christensen placerer altid grænsetal i den højeste af to størrelseskategorier. Dette har stor betydning for vurderingen af 202 gårde på x/i bol, dvs. 12 ørtug, i tabellen for 1370. Christensen ligestiller dem med proprietærgårde og henregner dem til gruppen af storgårde. Ulsig mener, at de bør regnes for ganske almindelige bondebrug. Herved vil de store brugs andel af jorden i 1370 re­ duceres til 41,2% mod 59,9% efter C.A. Christen­ sens beregning. Ulsig erkender dog, at C.A. Chri­ stensens tabel ikke vil behøve modificering, hvis det dyrkede areal i 1370 var lidt større end i 1682. C.A. Christensen, 1983, 8-9, sstds note 22, afviser denne kritik og fastholder, at halvbolsgårde af størrelse regnes for lig med proprietærgårde. 44. Ulsig, 1968, 53. 45. C.A. Christensen, 1964a, 291. Samme, 1964b, 19- 20. Definition af stordrift: Se Olsen, 1957,176. 46. Ulsig, 1968, 209-10, 327, 348. Hørby, 1980b, 78. 47. Nørlund, 1924, 89. Donelly, 421-23. Lekai, 326. McGuire, 1982, 215. 89 Appendiks B. Tidligere behandlinger af Esrum klosters godshistorie

Her vil jeg kort omtale nogle andre fremstil­ Ordensreglen forudsatte iflg. Badino, at linger af og synspunkter på Esrum klosters klostrene hovedsagelig modtog jord, som godshistorie. De mange detailanalyser af ikke førhen havde været dyrket. I virkelig­ kilderne, som disse tidligere fremstillinger heden fik munkene meget gods, der alle­ rummer, vil jeg imidlertid ikke kommen­ rede var opdyrket. For at dyrke jorden efter tere her. De bliver diskuteret i forbindelse reglens påbud, oprettede munkene gran­ med mine egne fortolkninger af kildemate­ gier og nedlagde i den forbindelse landsby­ rialet. er. Men når landsbyer blev nedlagt, havde Daugaard, Kierulf, Rugaard og Stenfeldt man svært ved at få landsbyboerne anbragt har alle behandlet emnet, men de begræn­ andetsteds. Derfor måtte man iflg. Badino ser sig i hovedsagen til kronologiske op­ omorganisere godset: På Esrum klosters remsninger af kilderne og oversigter over gods mener Badino fra o. 1178 at kunne godset o. 1497 på baggrund af klostrets jor­ konstatere fremvæksten af en mellemform debog1. mellem grangiesystemet og det fæstegods­ Den første kritiske behandling af kil­ system, som klostret ved middelalderens derne til godshistorien i det 12. og begyn­ slutning var gået over til. Denne mellem­ delsen af det 13. århundrede giver O. Niel­ form bestod i, at de oprindelige grangier sen i sin udgave af klostrets brevbog. Han blev hovedgårde for hver sin gruppe af fæ­ søger dels at stedfæste forsvundne besiddel­ stegårde, og Badino mener, at mellemfor­ ser, dels at beskrive klostergodsets udvik­ men sikkert var den fremherskende drifts­ ling frem til 1228. Han prøver at udpege de måde i det meste af Esrums levetid3 ejendomme, der lå til Esrum, mens det var Iflg. Badino er tiden indtil o. 1230 en ek­ et benediktinerkloster. Desuden vil han på­ spansionstid for Esrum. Den er præget af vise klostrets grangier og disses tilliggende. store samlede godsgaver til munkene og en Han mener, at de forsvundne ejendomme jævnt voksende række ejendomme, især i må søges i omegnen af grangierne2. klostrets umiddelbare nærhed4. 0.1230 går Et hovedtema i Badinos undersøgelse er Esrum over til en mere aktiv godserhvervel­ hendes interesse for, om de sjællandske ci- sespraksis, som senerehen også indbefatter stercienserklostre overholdt cistercienser- køb og salg af gods. ordenens forskrifter om godsdrift og gods­ Esrums mageskifter op til o. 1178 betød erhvervelse. Hun mener, at klostrene ved iflg. Badino, at klostrets gods blev samlet i deres grundlæggelse har stræbt efter at ad­ de to nærmeste herreder. Herefter afholdt lyde disse påbud, men at ordensreglens klostret sig en tid fra mageskifter, da disse krav passede dårligt til det samfund, som var ildesete iflg. ordensreglen. Først fra omgav klostrene. Dette gav munkene van­ 1240’rne begynder Esrum iflg. Badino igen skeligheder i deres godsdrift. at mageskifte gods - samtidig med skiftet til 90 en mere aktiv godspolitik. Op mod midten Gunnar Olsen bemærker i sin bog om af 1300-tallet begyndte Esrum også i højere Kronborg vestre birk, at der tidligere lå ad­ grad at låne penge ud mod pant i ejendom5. skilligt flere bebyggelser i Esbønderup sogn De godsgaver, som cistercienserklo- end de 19, som 1682-matriklen opregner. strene fik, blev iflg. Badino i almindelighed En del af disse bebyggelser blev nedlagt før mindre fra o. 1230. Årsagen var, at 1) kir­ eller omkring år 1200, og Olsen mener, at kens stilling blev svækket af striden mellem nedlæggelserne dels kan skyldes dårlige konge og ærkebisp, 2) tiderne blev mere livsbetingelser i Grib skov, men at det for usikre, og folk holdt fastere på deres vær­ det meste var bevidste gård- og landsbyned­ dier, og 3) der skete en forskydning blandt læggelser. Olsens tese er, at Esrum kloster klostrets velgørere væk fra høj adelen. indførte en ny driftsform i landbruget i Dette skel o. 1230 er tydeligst i Esrums til­ Nordsjælland. Man oprettede grangier fælde, mens det andet store sjællandske ci- overalt, hvor det lod sig gøre, og munkene stercienserkloster - Sorø - ikke mærkede nedlagde med dette for øje de landsbyer, det i samme omfang6. som de erhvervede. De tog jorden fra bøn­ Netop forskellen mellem Esrum og Sorø derne og lagde den under grangierne. Sam­ er et andet hovedtema hos Badino: Hun tidig gjorde de bønderne til gårdsæder, der mener, at Sorø hurtigere end Esrum satte skulle være med til at drive grangierne8. sig ud over ordenens påbud ang. godspoli­ McGuire betegner 1150’erne, 1160’erne tikken. Sorø førte fra starten som cisterci- og 1170’erne som en tid med stærk ekspan­ enserkloster en aktiv godserhvervelsespoli­ sion for Esrum, hvor kun dets besiddelse af tik. Derimod forholdt Esrum sig passivt, så Morup i Halland voldte problemer. I snart dets gods var blevet en anvendelig en­ 1180’erne og 1190’erne var der uoverens­ hed. Først et stykke ind i det 13. århundrede stemmelse med Æbelholt kloster, men god­ søgte Esrum aktivt at erhverve gods. serhvervelsen fortsatte næsten som før. I Sorøs godspolitik var iflg. Badino tosidet. det 13. århundrede frem til 1240 vokser Den bestod dels i en udbygning af den kom­ godset stadigvæk, men ikke med samme pakte godsmasse i direkte tilknytning til hast som før9. Modsat Badino mener klostret, dels af eksperimenter med fjernt­ McGuire, at det først er o. 1300, at godsga­ liggende gods som f.eks. Asserbo. Esrum verne formindskes, og de danske cistercien- derimod koncentrerede alle kræfter om sin serklostre begynder at udlåne penge mod nærmeste omegn. Dette gav hurtigere re­ pant i jord10. sultater, men i det lange løb »nåede Sorø Også McGuire påviser eksistensen af længst« - også med hensyn til det nærmere- grangier på Esrums gods og følger væksten liggende gods7. i deres antal. Efter hans opfattelse kan man­ Her synes Badino at overse Esrums enga­ gel på lægbrødre efter o. 1228 have hindret gement i Halland - et engagement, der oprettelsen af nye og besværliggjort driften strakte sig over mere end 300 år. Når hun af de eksisterende grangier11. konkluderer mere generelt om Esrums god­ spolitik, er det givetvis en svaghed, at hen­ Sammenfatning des undersøgelse er begrænset til Sjælland. O. Nielsen, Badino, Olsen og McGuire er Det er derfor efter min opfattelse tvivlsomt, således enige om, at Esrums første halve år­ om Sorø rent faktisk var dristigere i sin god­ hundrede som cistercienserkloster var præ­ spolitik end Esrum, og det er uholdbart at get af landsbynedlæggelser og oprettelse af hævde, at Esrum alene koncentrerede sig grangier. Frem til o. 1230-40 vokser godset om at få gods i sin nærmeste omegn. stærkt, hvorefter klostrets godspolitik iflg. 91 Badino ændres på flere måder. McGuire vil først henlægge disse ændringer til o. 1300. Ændringerne bestod i, at klostret mere ak­ tivt søgte at få gods ved køb, mageskifte og udlånsvirksomhed, samtidig med at godsga­ verne til klostret blev mindre. Resultaterne af den nyere forskning i middelalderens agrare og sociale historie er ikke hidtil i videre omfang blevet brugt til at belyse Esrums godshistorie. Dette er natur­ ligt nok, da alle de ovenomtalte forfattere - pånær McGuire - skrev, før middelalder­ forskningens nye resultater forelå12. Hidtil er især Esrums gods øst for Øre­ sund blevet stedmoderligt behandlet af for­ skerne, hvilket nok har sin grund i, at kil­ derne hertil er meget fattige.

Noter 1. Daugaard, 223-226, 231-33. Kierulf, 4-31, 54-58. Rugaard, 12-14. Stenfeldt, 110. 2. Codex, s. 294-96. For en nærmere diskussion af, hvad en grangie var - se appendiks A. »Den ældste bevarede tegning af Esrum Klo­ 3. Badino, 5, 22-24. ster, som med påskriften Gammelt kloster fin­ 4. Badino, 12. des i Resens Atlas (1677), viser os to sammen­ 5. Badino, 4,17-19. byggede fløje, en i syd og en i øst, der i forening 6. Badino, 47. med tvende mure og et plankeværk danner ram­ 7. Badino, 46-48. men om en gård. Tilkørslen til denne er sket 8. Olsen, 1961b, 24-25, 48, 80. gennem en port i den nordre, mod vest råt af­ 9. McGuire, 1973, 150. brudte mur. I gården er antydet et med en lille 10. McGuire, 1982, 213. bro forsynet vandløb, som i en bue strækker sig 11. McGuire, 1973, 138. mellem de to fløje, og hvis fald må have gået i 12. Jexlev, 1976, 1-2, 44, peger netop på Esrum klo­ sydvestlig retning. Tegningen viser os desuden sters brevbog som et emne for en undersøgelse af vandingssted, og længst i syd krummer sig et et samlet godskompleks, hvor der gøres brug af pæleværk, som her har hegnet terrænet«. Fra den moderne forsknings resultater. J.B. Løffler, 1897. 92 93 Appendiks C. Problemer i kildemateriale og kildeanalyse

Det kan særligt for klostrets ældste tid være som findes i brevbogen. De vigtigste god­ vanskeligt at lokalisere dets besiddelser - sopregninger er fra 1151, 1158, 1178, 1211 enten fordi nogle af disse siden er forsvun­ og 1228.1 mine kildeanalyser ser jeg dels på det, eller fordi det kan være svært rent godsets tilstand omkring disse knudepunk­ sprogligt at identificere ejendommene. Her ter, dels på udviklingen i den mellemlig­ har jeg støttet mig til en række opslagsvær­ gende tid. For tiden efter o. 1230 har jeg op­ ker, kort og andre hjælpemidler - samt i et delt kilderne i perioder på ca. 50 år og lagt enkelt tilfælde hjælp fra Institut fra Navne­ skæringspunkterne o. 1300, o. 1350 og o. forskning - uden at jeg dog derfor har kun­ 1400. Opdelingen i perioder kan betyde en net stedfæste alle ejendommene. De besid­ risiko for, at de lange udviklingslinier hak­ delser, som jeg ikke har kunnet lokalisere, kes op eller tabes af syne. Dette prøver jeg er heller ikke aftegnet på kortene. Nogle at forhindre ved at afslutte gennemgangen ejendomme har jeg kun kunnet stedfæste af hver periode med en sammenfatning med med en vis usikkerhed, og når jeg har afteg­ udblik frem og tilbage i tiden. net dem på kortene, har jeg støttet mig til, Uanset hvor udførlig en godsopregning at de rimeligvis har grupperet sig om en forekommer, må man antage, at ingen af større besiddelse, hvis beliggenhed er dem er fuldstændig. Vi har således ad­ kendt. Geografisk præcision er derfor nok komstbreve på gods i f.eks. Vrmisruth og tilstræbt på kortene, men har ikke altid væ­ Veksebo3, som ikke medtages i nogen af ret mulig at opnå. godsopregningerne. På den anden side er Kilderne bruger ofte meget løse og skif­ der mange eksempler på, at navnet på en tende betegnelser for besiddelserne, lige­ ejendom dukker op i en godsopregning, som disses størrelse sjældent nævnes. Der­ evt. nævnes i et par senere godsopregninger for anvendes der på kortene også signaturer for derefter at forsvinde sporløst, uden at vi for besiddelser af ukendt type og størrelse1. har hverken adkomst- eller afhændelsespa­ Kortene siger altså mere om, hvor godt god­ pirer på godset. Til tider kan man også have set var samlet, end om arten og størrelsen af mistanke om, at en besiddelse har skiftet det gods, klostret ejede i de enkelte byer. navn fra een godsopregning til den næste! Der findes 10 kilder fra tiden indtil 1228, Alligevel kan godsopregningerne være som jeg vil kalde godsopregninger2, fordi de med til at give os et billede af godsmassens har karakter af mere eller mindre detalje­ udvikling. De mindst udførlige godsopreg­ rede opregninger af hele klostergodset. Min ninger synes at være pave Lucius 3.s af 1184, skildring af klostrets første tid tager ud­ pave Clemens 3.s af 1189, pave Cølestin 3.s gangspunkt i disse godsopregninger og af 1193 og pave Gregor 9.s af 12284. Tilsyne­ supplerer deres oplysninger med vidnes­ ladende er det her fortrinsvis de vigtigste byrd fra de øvrige dokumenter fra tiden, besiddelser, der omtales. Man kan også 94 tvivle på, om pavebrevet af 1151 opregner kilderne taler imod denne antagelse. Det alt det gods, som klostret ejede på davæ­ betyder, at jeg også har indtegnet en sådan rende tidspunkt. De omtalte ejendomme ejendom på kort, der gælder perioder, hvor var nemlig alle skænket klostret af ærkebisp ingen kilde positivt bekræfter, at klostret Eskil5. Derimod forekommer Eskils privile­ ejede den. Men jeg kan naturligvis ikke gium fra 1158 ganske udførligt, og det giver udelukke muligheden for, at klostret mel­ os en del oplysninger om, hvorfra klostret lem det første adkomstbrev og jordebogen havde sine ejendomme6. Fra 1178 har vi to 1497 har afhændet ejendommen og derpå næsten parallelle godsopregniger udstedt af generhvervet den, uden at det har afsat spor hhv. pave Alexander 3. og ærkebiskop Ab­ i kilderne. salon7. Her er der tale om meget detalje­ Jordebogen omfatter imidlertid kun klo­ rede opregninger, hvor vi for første gang strets sjællandske besiddelser på landet, hører om landsbynedlæggelser. For hver af hvorimod købstadsgods og gods øst for klostrets større besiddelser nævnes dennes Øresund ikke er medtaget. For byejen­ tilliggende, hvilket gør det lettere at danne domme og klostrets skånske gods har vi in­ sig et billede af godsets struktur. Endelig gen oversigt, der kan fortælle os, om Esrum har vi fra 1211 to godsopregninger, som er o. 1500 fortsat ejede det gods, som vi kan udstedt af biskopperne Peder og Anders se, at det havde anskaffet sig på forskellige Sunesen. De nævner i hovedsagen de tidspunkter. Derimod rummer brevbogen samme ejendomme, men i forskellig række­ en opgørelse fra 1512 over klostrets årlige følge. Peder Sunesens privilegium følger til­ indtægter af dets gods i Halland9, og vi kan syneladende samme princip i opregningen herudfra danne os et groft billede af dette som pave Alexanders og ærkebisp Absalons gods. Kilderne til godset øst for Øresund er breve fra 1178 - nemlig for hver større be­ så fattige, at jeg kun har lavet eet kort over siddelse at omtale dennes underliggende det. Dette kort kan kun sige, hvor Esrum på gods. Derimod synes Anders Sunesens pri­ forskellige tidspunkter erhvervede ejen­ vilegium først at opregne alle klostrets dom, men ikke hvor længe man beholdt det. større ejendomme efter hinanden og deref­ Jordebogen fra 1497 opregner en ter de mindre, således at det ikke er muligt mængde gods, hvorom vi intet ved. Vi har at se forbindelsen mellem de større og de ingen adkomstbreve på det og kan således mindre ejendomme8. ikke vide, hvornår det er kommet i klostrets Først næsten 300 år senere giver klostrets besiddelse. Det er tænkeligt, at meget af jordebog fra 1497 os igen et overblik over dette gods er erhvervet i det tidsrum, som den samlede godsmasse. For tiden mellem denne artikel behandler. Det betyder, at 1228 og 1497 har vi kun adkomstbreve, som der må være tale om minimumsangivelser, hver for sig kun angår en enkelt eller nogle når jeg ud fra kilderne til en given periode få ejendomme - tit mageskifter eller nyer­ prøver at skildre, hvor meget gods Esrum hvervelser. Når man skal aftegne den sam­ da ejede. For at understrege dette har jeg lede godsmasse i en given periode på kort, lavet et kort over gods, der kendes fra jor­ kan man naturligvis ikke nøjes med kun at debogen eller senere kilder, men som vi afbilde de ejendomme, som nævnes i kilder ikke ved hvornår Esrum har erhvervet. fra perioden. Ved udarbejdelsen afkortene er jeg gået ud fra, at en ejendom, der er op­ ført i jordebogen fra 1497, har været i klo­ strets ubrudte eje fra det år, hvor den først omtales i et adkomstbrev - såfremt intet i 95 Noter Litteraturliste 1. Se kortenes signaturforklaring. I løbet af klostrets første halve århundrede kaldes f.eks. Villingerød Kilder en ejendom (Codex nr. 84: »predium«), landsby Bullarium Danicum. Pavelige Aktstykker vedrørende (Codex nr. 117, 80, 81 og 3: »villa«), jord (Codex Danmark 1198-1316. Udg. nr. 82: »terra«), besiddelse (Codex nr. 83 og 2: afA. Krarup. 1932. »possessio«) og besiddelse og gods (Codex nr. 1,4 Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog. Udg. og 5: »possessio et bona«). v. O. Nielsen. Kbh. 1880-81. Genudg. 1973. 2. Codex nr. 1,80,2,39,3,4,5,41,40 og 6. DD 1:2 nr. Danmarks Riges Breve. I-IV. Rk. Kbh. 1938-. 106 og 126,1:3 nr. 76, 77, 117,160 og 193,1:5 nr. 5 Danske Kancelliregistranter. 1535-1550. Udg. og 6,1:6 nr. 76. af Erslev og Mollerup. Kbh. 1881-82. 3. Codex nr. 87 og 108. DD 1:2 nr. 122 og 127. Danske Middelalderlige Regnskaber. III. Rk. 1. Bd.: 4. Codex nr. 3, 4, 5 og 6. DD 1:3 nr. 117, 160 og 193, Roskildekirkens Jordebøger og Regnskaber. Udg. 1:6 nr. 76. v. C.A. Christensen. Kbh. 1956. 5. Codex nr. 1. DD 1:2 nr. 106. Diplomatarium Danicum. I-IV. Rk. Kbh. 1938-. 6. Codex nr. 80. DD 1:2 nr. 126. Jordebøger for Varberg len 1591/92 og 1596/97. I: 7. Codex nr. 2 og 39. DD 1:3 nr. 76 og 77. Rigsarkivet, Lensregnskaberne - Varberg 1576- 8. Codex nr. 41 og 40. DD 1:5 nr. 5 og 6. 1604. Rulle 18835. 9. Codex nr. 259. Kancelliets Brevbøger, 1556-1560. Udg. v. C.F. Bricka. Kbh. 1887-88. Kong Valdemars Jordebog, I-III. Udg. afSv. Aakjær 1926-45. Repertorium diplomaticum regni Danici Mediævalis. I-II. Rk. 1894-1939. Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi, Bd. IV, 463- 531, (Sorø Klosters Gavebog). Red.: J. Langebek. 1776. Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi, Bd. VI, 132- 218, (Æbelholtbogen). Red.: J. Langebek. 1786. Udvalg af hidtil utrykte Danske Diplomer fra det XlVde, XVde og XVIde Aarhundrede. Udg. af Molbech og Petersen 1858.

Fremstillinger og hjælpemidler Forkortelser Ahrnung, J. O. DD : Diplomatarium Danicum. Roskilde Domkapitels Historie, Bd. LTiden indtil DRB : Danmarks Riges Breve. 1416. Roskilde, 1937. FAS : Frederiksborg Amts Stednavne. Atlas over Danmarks administrative inddeling HT : Historisk Tidsskrift. efter 1660. KLNM : Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Mid­ Bd. 1-2. Red. Karl-Erik Frandsen. 1984. delalder. Atlas över Sverige. KVJ : Kong Valdemars Jordebog. Utgiven av Svenska Sällskapet för Antropologi och RBJ : Roskildebispens Jordebog. i: Danske Mid­ Geografi, 133-34. Skala 1:1.000.000. Stockholm, 1953- delalderlige Regnskaber. III. Rk. 1. Bd.: 71. Roskildekirkens Jordebøger og Regnskaber. Badino, Vibeke Udg. v. C.A. Christensen. Kbh. 1956. En analyse af de sjællandske cistercienserklostres Rep. : Repertorium diplomaticum regni Danici godserhvervelse og godsorganisation fra deres grund­ Mediævalis. læggelse til omkr. midten af 14. årh. Utrykt speciale, SRD : Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi. KU (351), 1957. 96 Bexell, S. P. Geodætisk Institut: Hallands Historia och Beskrifning. II Delen. Göte­ Danmark 1:1.000.000. Topogragisk atlas. Kbh. 1982. borg, 1818. Gissel, Svend Christensen, Aksel E. 1968: Landgilde og udsæd på Sjælland i de store mage­ 1938: Danmarks Befolkning og Bebyggelse i Middel­ skifters tidsalder. Kbh. 1968. alderen. i: Nordisk Kultur II (udg.: Schück), 1-57. 1972: Forskningsrapport for Danmark, i: Nasjonale Oslo, 1938. Forskningsöversikter. Det nordiske Ødegårdspros- 1977: Tiden 1042-1241. i: Danmarks historie, bd. 1: jekt. Publikasjon nr. 1,1-71. Kbh. 1972. Tiden indtil 1340,211-99. Red.: Aksel E. Christensen, 1972-74: Den senmiddelalderlige krise i nordisk belys­ H. P. Clausen, Svend Ellehøj og Søren Mørch. Kbh. ning. i: Fortid og Nutid, XXV, 3-19. Odense, 1972-74. 1977. 1976: Ødegård - Danmark, i: KLNM, Bd. XX, 621- Christensen, C.A. 23. 1976. 1931: Nedgangen i Landgilden i det 14. Aarhundrede. Green-Pedersen, Svend E. i: HT, 10. rk. 1,446-65. 1931. De danske cistercienserklostres grundlæggelse og den 1960: Krisen på Slesvig Domkapitels Jordegods 1352- politiske magtkamp i det 12. årh. i: Middelalder, me­ 1437. i: HT, 11. rk. VI, 161-244. 1960. tode og medier: Festskrift til Niels Skyum-Nielsen, 41- 1964a: Ændringerne i Landsbyens økonomiske og so­ 65. 1981. ciale Struktur i det 14. og 15. århundrede, i: HT, 12. rk. Helveg, Ludvig I, 257-349. 1964. Den danske Kirkes Historie til Reformationen. Bd. 1. 1964b: Ødegårder og ny bosetning i de nordiske land i Kbh. 1862. senmiddelalderen. Danmark. Problemer i nordisk hi­ Hertzsprung, Ivar storieforskning, 7-24. Bergen, 1964. De danske Klostres Styrelse og økonomiske Forhold 1983: Begrebet bol. Et vidnesbyrd om vikingetidens samt Klosterbygningerne i Tiden 1202-1319. i: HT, 7. storbondesamfund, i: HT, bd. 83 (14. rk. IV), 1983. rk. V, 299-364. 1904. Christensen, Villads Holm, Poul Om Nordsjællands Klostre, i: Hjemstavnsbog for Fre­ 1985a: Kampen om det, som ingen ejer. Om rettighe­ deriksborg Amt, 35-56. Hillerød, 1943. der til den øde jord indtil 1241 som baggrund for den Christensen-Hørsholm, C. tidlige middelalders bondeuro. i: Til kamp for frihe­ Agrarhistoriske Studier. Bd. 1. Kbh. 1886. den, 87-107. Red.: Würtz Sørensen og Tvede-Jensen. Christiansen, Tage E. Ålborg, 1985. Sune Ebbesens halve Hovedlod. i: HT, bd. 81 (14. rk. 1985b: De skånsk-hallandske bondeoprør 1180-82. i: II), 183-92. 1981. Til kamp for friheden, 66-86. Red. : Würtz Sørensen og Dahlerup, Troels Tvede-Jensen. Ålborg, 1985. Anmeldelse af Erik Ulsig: Danske adelsgodser i mid­ Hornsherredundersøgelsen. delalderen. i: HT, 12. rk. VI, 219-32. 1972. Det nordiske ødegårdsprojekt. Publikation nr. 2. Kbh. Daugaard, J. B. 1977. Om de danske Klostre i Middelalderen. Kbh. 1830. Hørby, Kai Donnelly, James S. 1980a: Middelalderen, i: Niels Lund og Kai Hørby: Changes in the Grange Economy of English and Welsh Dansk socialhistorie, bd. 2: Samfundet i vikingetid og Cistercian Abbeys 1300-1540. i: Traditio, 10, 319-458. middelalder 800-1500, 77-313. Kbh. 1980. 1954. 1980b: Tiden 1340-1523. i: Danmarks historie, bd. 2, Erslev, Kr. 1340-1559, 15-270. Red.: Aksel E. Christensen, H.P. Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhund­ Clausen, Svend Ellehøj og Søren Mørch. Kbh. 1980. rede. Kbh. 1879. luul, Stig Fabricius, L.P. Fællig og hovedlod. Kbh. 1940. Danmarks Kirkehistorie, Bd. 1: Middelalderen. Kbh. Jexlev, Thelma 1934. 1973: Lokalarkiver til 1559. Gejstlige arkiver, I: Ær- Frederiksborg Amts Stednavne. kestiftet og Roskilde stift. Kbh. 1973. Danmarks Stednavne nr. 2. Udg. af Stednavneudval­ 1976: Fra dansk senmiddelalder. Odense, 1976. get. Kbh. 1929. 1978: Lensregnskaberne - en oversigt. Kbh. 1978. Garner, H.N. Jørgensen, PoulJohs. Atlas over danske klostre. Kbh. 1968. Dansk Retshistorie. Kbh. 1947. 97 Kierulf. A. C.A. Roles and Functions in Medieval Society. Cistercian Esrom Klosters og Abbeders Historie. 1838. Studies Series Number 35. Kalamazoo, Michigan, Koch, Hal 1982. 1936: De ældste danske Klostres Stilling i Kirke og M-KAK Bilatlas. Samfund indtil 1221. i: HT, 10. rk. III, 511-82. 1936. Stockholm, 1985. 1941: Det danske Folk 1042-1241. i: Schultz Dan­ Möller, P. von markshistorie, Bd. 1, 539-778. Red.: Friis, Linvald og Bidrag til Hallands Historia. Lund, 1874. Mackesprang. 1941. Nielsen, Herluf 1950: Den ældre Middelalder indtil 1241. i: Den dan­ Sjelegave - Danmark, i: KLNM, Bd. XV, 313-14. ske Kirkes Historie, Bd. 1,347-63. Red. : Koch og Kor- 1970. nerup. Kbh. 1950. Nyberg, Tore 1963: Politikens Danmarkshistorie, bd. 3: Kongemagt Anmeldelse af Brian Patrick McGuire: The Cisterci­ og Kirke, 1060-1241. Red.: Danstrup og Koch. Kbh. ans in Denmark, i: HT, bd. 86 (15 rk. I), 314-23.1986. 1963,1976. Nørlund, Poul Lekai, Louis 1924: Klostret og dets Gods, i: Sorø: Klostret, Skolen, The Cistercians. Ideals and Reality. Kent State Uni­ Akademiet gennem Tiderne, I, 53-131. 1924. versity, 1977. 1927: Jorddrotter paa Valdemarstiden. i: Festskrift til Linton, Michael Kristian Erslev, 141-70. 1927. 1971: Drottning Margareta. Fullmäktig fru och rätt Olrik, Hans husbonde. Studia Historica Gothoburgensia XII. År­ 1895: Konge og Præstestand i den danske Middelal­ hus, 1971. der, Bd. 2. Kbh. 1895. 1973: De ekonomiska förutsättningarna för drottning 1921: Den historiske Udviklings Gang i Frederiksborg Margaretas politiska program, i: Scandia, 39, 39-63. Amt. i: Danmark. Land og Folk. Bd. V, 210-28. Udg. Lund, 1973. v. Daniel Bruun. 1921. Lisse, Christian Olsen, Gunnar Vejby Sogn i Middelalderen, i: Fra Vejby Sogn, 5-19. 1957: Hovedgård og bondegård. Studier over stordrif­ 1943. tens udvikling i Danmark i tiden 1525-1774. 1957. Lorenzen, Vilhelm 1961a: Hovedgård, i: KLNM, Bd. VI, 697-702. 1961. 1933: De danske Benediktinerklostres Bygningshisto­ 1961b: Kronborg vestre birk. Holbo herred fra oldti­ rie. (De danske Klostres Bygningshistorie, Bd. X), den til vore dage. Kbh. 1961. 268-69. Kbh. 1933. Ortved, Edw. 1941: De danske Cistercienserklostres Bygningshisto­ 1927: Cistercieordenen og dens Klostre i Norden. Bd. rie. (De danske Klostres Bygningshistorie, Bd. XI), 1. 1927. 133-43. Kbh. 1941. 1933: Cistercieordenen og dens Klostre i Norden. Bd. Losman, Beata 2. 1933. Drottning Margaretas ekonomi och donationspolitik, Paludan, Helge i: Scandia, 38, 26-58. Lund, 1972. Tiden 1241-1340. i: Danmarks historie, bd. 1: Tiden Lönnroth, Erik indtil 1340,401-511. Red.: Aksel E. Christensen, H.P. Slaget på Brunkeberg och dets förhistoria, i: Scandia, Clausen, Svend Ellehøj og Søren Mørch. Kbh. 1977. XI, 159-213. 1938. Pedersen, Henrik Mackeprang, M. De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af For­ Løgum Kloster og dets Gods, i: Sønderjyske Årbøger, arbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. 1928. 1945, 20-127. Raslow, Per Marstrand, Vilh. Ødegårde og landgilde i Ods herred i det 14. århundre­ Herredsinddelingen i Danmark, i: Særtryk af Tids­ de. En studie i Roskildebispens jordebog. i: HT, 13. skrift for Opmaalings- og Matrikulsvæsen, 1937, 505- rk.II, 1-38. 1975. 33. Rasmussen, Poul McGuire, Brian Patrick 1957: Bol. i: KLNM, Bd. II, 55-63. 1957. 1973: Property and Politics at Esrum Abbey: 1151- 1971: Skyldvurdering, i: KLNM, Bd. XVI, 47-52. 1251. i: Medieval Scandinavia, 6, 122-50. Odense, 1971. 1973. Riis, Thomas 1982: The Cistercians in Denmark: Their Attitudes, Villici ogcoloni indtil 1340. i: Landbohistoriske studier 98 tilegnede Fridlev Skrubbeltrang, 1-20. Kbh. 1970. Stenfeldt, Niels Rugaard, D.E. Lidt om Esrom Kloster, i: Fra Frederiksborg Amt, Af Esrom Klosters Historie. Hillerød, 1907. 1921,81-115. Sahlgren, Jöran Trap, J.P. Ortnamnen i Hallands län. Del 2: Bebyggelsesnamnen 11:3: Danmark. Bd. 11:3: Københavns amt. 1960. i mellersta Halland (Årstads och Faurås härader). 111:1: Danmark. Bd. 111:1: Frederiksborg amt. 1953. Lund, 1950. Ulsig, Erik Sandklef, Albert 1958: Donasjon - Danmark, i: KLNM, Bd. III, 229- Hallands bönder, i: Hallands historia. Från äldsta tid 31. 1958. till freden i Brömsebro, bd. 1,433-640. Red.: Weibull, 1968: Danske adelsgodser i middelalderen. Kbh. Arbmann, Sandklef & Restad. Halmstad, 1954. 1968. Skrubbeltrang, Fridlev 1981: Landboer og bryder, skat og landgilde. De dan­ 1957: Bryde, i: KLNM, Bd. II, 269-72. 1957. ske fæstebønder og deres afgifter i det 12. og 13. år­ 1972: Anmeldelse af Svend Gissel: Landgilde og ud­ hundrede. i: Middelalder, metode og medier: Fest­ sæd på Sjælland i de store mageskifters tidsalder, i: skrift til Niels Skyum-Nielsen, 137-65. 1981. HT, 12. rk. VI, 243-53. 1972. 1984: Den senmiddelalderlige agrarkrise, i: Historie, Skyum-Nielsen, Niels Jyske Samlinger, Ny Række XV, 2, 219-33. 1984. Kvinde og slave. Kbh. 1971. Weibull, Carl Gustaf Smidt, C.M. Skånska jordbrukets historia intill 1800-tallets början. Nordsjællands Middelalderborge og største Kloster, i: Lund,1923. Fra Frederiksborg Amt, 1939, 53-94. Weibull, Lauritz Steenstrup, Johannes C.H.R. Den skånska kyrkans älsta historia, i: Historisk Tids­ 1894-95: Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyg­ skrift för Skåneland, Bd. V, 109-246. Lund, 1914-23. gelsens Historie, i: HT, 6. rk. V, 313-66. 1894-95. Aakjær, Svend 1897-1904: Danmarks Riges Historie, Bd. I: Oldtiden Gejstlig og verdslig inddeling, i: Danmark før og nu, og den ældre Middelalder. Kbh. 1897-1904. bd. 5, 47-54. Red.: J. Brøndsted. Kbh. 1955.

99 Frederiksborg Amts Historiske Samfund

Formandsberetningen

Bestyrelsen har kun været samlet to gange si­ Såvidt den kommende årbog. Årbogen for den generalforsamlingen i 1988. Dette er ikke 1990 bliver med garanti helt anderledes al den udtryk for uvilje eller ligegyldighed for besty­ stund, at den vil omfatte flere virkelig gode be­ relsesarbejdet endsige udtryk for aktivitetsni­ retninger, som en lang række spændende per­ veauet i Frederiksborg Amts Historiske Sam­ soner har indsendt i forbindelse med indsam­ fund. Tværtimod er det et udtryk for den selv­ lingskampagnen »Fortæl en historie«, som stændighed og initiativ der råder i de arbej­ Amtshistorisk Samfund har iværksat her i dende udvalg. 1989. Alle kan fortælle en historie, nemlig Sædvanen tro har turudvalget arrangeret to deres egen. Frederiksborg Amts Historiske spændende og indholdsrige ture. Forårsturen Samfund har derfor i lighed med tidligere op­ gik til Helsingborg, hvor fhv. museumschef fordret alle til at fortælle om deres livsforløb, Torkel Ericson viste rundt i byen og på det se­ en særlig periode eller oplevelse i by og på værdige Frilandsmuseum »Frederiksdal« bag land, i hjem og i skole, på arbejdspladsen eller Kärnan. Efterårsturen gik til København, hvor ferien, i fest og sorg, så beskrivelsen af lege og H.C. Jarløv kyndigt viste rundt og fortalte om andre fornøjelser samt dagliglivets gang kan »Frederiksstaden«. Begge arrangementer bevares for eftertiden. Den hastigt fremadskri­ havde god deltagelse af medlemmerne. Om tu­ dende »TV- og Video-kultur« gør dette endnu rene mere eksakt kan man læse i årbogen. mere nødvendigt at kende sine »rødder«. Arbejdet i skriftudvalget har i sagens natur Selve indsamlingskampagnen er sponsoreret alene taget sigte på den kommende årbog, som af Wiibroes Bryggeri i Helsingør. Anledningen oprindelig var planlagt som en traditionel år­ er bryggeriets 150 års jubilæum, som man fra bog med forskellige artikler, men vil blive en direktionens side bl.a. har ønsket markeret slags temabog over emnet »Esrum klosters ved kulturelt tiltag i »Wiibroe Amt«. Det er godsforvaltning i 1400-årene«. Manuskriptet iøvrigt fornemme præmier, som bryggeriet har er udarbejdet af historikeren Jack Overgaard stillet i udsigt til de bedste af de indsendte hi­ Jørgensen, der ikke alene leverer et gedigent storier, nemlig en 1. præmie på 10.000 kr, en 2. stykke historie, men tillige har lagt et virkeligt præmie på 5.000 kr. og en 3. præmie på 3.000 stort arbejde i at give dette umiddelbart van­ kr. Hertil får alle, som har bidraget med en for­ skeligt tilgængeligt emne et populært tilsnit. tælling på minimum 4 a-ark, en kasse af bryg­ Det må erkendes, at emnet i forhold til de se­ geriets populære årgangsøl. I skrivende stund neste årbøger er mere snævert og vel også van­ er der indkommet 130 historier, som et bedøm­ skeligere tilgængeligt. Men det er skriftudval­ melsesudvalg i nærmeste fremtid skal gennem­ gets opfattelse, at der nødvendigvis også i vo­ læse og vurdere. Spændende bliver dette i alle res skriftrække må være plads til de mere tunge tilfælde, men givetvis også særdelse vanskeligt emner, som ellers næppe vil kunne komme til at finde frem til de tre bedste. en større læserkreds’s kendskab og berigelse. Register til årbøgerne 1985-88 er blevet ef­ Esrum klosters godsforvaltning har været me­ terlyst af flere medlemmer. Skriftudvalget har get omfattende og emnet berører derfor stort på den baggrund erkendt mangelen og fået ud­ set alle dele af amtet. arbejdet registret. 100 Skriftudvalget har nu fået udsendt ialt 7 Rapport over Frederiksborg Amts numre af FAHS-bladet. Nogle bedre end an­ Historiske Samfunds forårstur dre. Det skal erkendes, men sådan må det nød­ vendigvis også være, og lettere bliver det iøv- den 27. maj 1989. rigt heller ikke at redigere bladet når stof­ mængden i reglen er meget begrænset. Rent faktisk er det både meget tids- og arbejdskræ­ vende at lave dette lille blad, som omfangs­ Deltagerne mødtes ved Jon Börjesons rytter­ mæssigt nærmer sig et halv årbog. Hertil er det statue fra 1901 af den svenske feltherre Mag­ også en bekostelig affære. Bak derfor aktivt op nus Stenbock, der i 1710 slog danskerne ved om bladet. Helsingborg. Museumschef Torkel Erikson Den optimisme som blev lagt for dagen ved bød velkommen til byen og overtog ledelsen af den forrige formandsberetning angående etab­ turen. Erikson indledte med at fortælle, at der lering af et tættere samarbejde på tværs mellem tidligere havde stået et ældre rådhus, hvor vi nu de forskellige lokalhistoriske arkiv og forenin­ opholdt os. Dette og anden ældre bebyggelse ger samt museer, er desværre ikke blevet ind­ blev senere nedrevet, og i slutningen af 1600- friet, men kommer tid kommer forhåbentlig tallet anlagdes Stortorvet på initiativ af gene- råd. ralguvernæren Rutger von Ascheberg. Her til sidst skal jeg sædvanen tro rette en Derefter gik forsamlingen over i det nuvæ­ varm tak til Frederiksborg Amts Historiske rende rådhus, som blev bygget i ny go tisk stil i Samfunds mange trofaste støtter - vore med­ årene 1892-97 af arkitekten J.A. Hellström, lemmer- Kulturministeriet, antikvarboghand­ der havde vundet en konkurrence om opførel­ ler Carl Julius Petersens hjælpefond, Spare­ sen af bygningen. Hellström, der senere blev kassens SDS samt Helsingør, Hillerød, Slange­ stadsarkitekt i Helsingborg, har også bygget rup, Ølstykke, Skævinge, Græsted-Gilleleje, den nærliggende Svenska Handelsbankens Stenløse kommuner, som i år har imødekom­ bygning og Frimurerhuset på Stortorvets mod­ met vore ansøgninger om tilskud/køb af årbo­ satte side. gen. En særlig tak skal rettes til Frederiksborg I rådhusets lokaler vakte nogle meget Amtsråds kulturudvalg, som trods almindelige smukke glasmalerier stor beundring. Malerier­ nedskæringer har valgt at støtte »Esrumbo- ne, som er udført af den kendte historiemaler gen« med 10.000 kr. Endelig vil jeg sige mine Gustav Fedders, viste overvejende historiske kollegaer i bestyrelsen tak for altid godt og be­ begivenheder med tilknytning til Helsingborg. rigende samarbejde i den forgangne periode. Malerierne forestiller: Kenno Pedersen 1) Dronning Margrete (I) modtager Al­ brecht af Mecklenburg, som kapitulerede til hende. 2) Fredsmødet i 1310. Efter tronstridigheder i Sverige mellem Magnus Ladelås’s sønner mødtes parterne på Helsingborg slot, og der indgikkes en aftale om deling af mag­ ten. 3) Kong Erik af Pommern giver Helsingborg privilegier. 4) Karl X Gustavs ankomst til Helsingborg i 1658 efter taflet på Frederiksborg slot i marts samme år. 5) Kong Karl lader Helsingborgs befæstning nedrive. 6) Christian V’s søster prinsesse Ulrikka Ele­ onora ankommer i 1680 til Helsingborg for at blive gift med kong Karl XI og dermed blive dronning af Sverige. 101 7) Magnus Stenbocks indtog i Helsingborg. ejendommen Frederiksdal, som ejes af Hel­ 8) Jean Bernadottes landstigning i Helsing­ singborg kommune og er en del af denne bys borg i 1810 for at blive tronfølger af Sve­ museum. Man kørte derud i en ældre model af rige og senere (i 1818) konge af dette land SJ-bus, der havde været i brug fra 1951 til 1967, og af Norge under navn af Karl XIV Jo­ da der indførtes højretrafik i Sverige. Frede­ han. riksdal har nogen lighed med både den gamle 9) Kong Oscar I og hans søn kronprins Karl by i Århus og frilandsmuseet i Sorgenfri, men (XV). indeholder dertil en landskabsbotanisk have 10) Kong Oscar IPs åbning af rigsdagen. med planter fra Skåne. Tidligere var ejendom­ Turens næste punkt var Mariakirken. Her men, hvis nuværende areal er 305 ha, en herre­ fortalte Eriksson, at i vikingetiden (800-1000 gård og et landsted, som opførtes i 1787 af Fre­ p.C.) gik kystlinien omtrent op til, hvor kirken derik Coster, der bl.a. var rigsdagsmand, og ef­ nu ligger. Eriksson nævnede endvidere Knud ter hvem stedet har sit navn. Senere ejere var: den Helliges gavebrev af 1085 til domkirken i 1) Frederik Cöster d.y. 1798-1811. Lund. Iflg. brevet havde domkirken ret til en 2) Anders Peter Ståhle 1811-35. del af Helsingborgs byskat. Omtalt blev også 3) Carl Henrik von Knorring 1835-47. vendernes strandhugster på Valdemarernes 4) Peter Munch Hagen 1847-55. tid, Absalons strid med de skånske bønder i 5) J.A. Lindgren 1855-67. 1180 og Saxo Grammaticus’s beretning om de 6) Börje Peter Pontoppidan 1867-88. store menneskeskarer i sildefiskesæsonen i 7) Anders Peter Ståhle 1888-98. middelalderen. 8) Oscar Trapp 1898-1918. Om Kärnan sagde Eriksson, at der omkring 9) Helsingborg kommune 1918. år 1150 havde været en borg af træ. Selve Kär­ Deltagerne fik lejlighed til at se en ældre mo­ nan kan føres tilbage til 1300-tallet. Før opfø­ del af en telefonkiosk og Mariakirkens præste­ relsen af Mariakirken var der et romansk kapel gård, som udflyttedes hertil i tiden 1942-44. fra 1100-tallet. Kirken er fra 1300-tallet. Op­ Dertil kom også en købmandsbutik, et bogbin­ rindeligt havde den intet tårn. Det fik den først deri, et urmageri, et »hemsløjd« og en smedie, omkring år 1500. altsammen af ældre dato. Foran kirken såes en statue, som symbolise­ På Ågården, et bulhus fra 1810, som flytte­ rede livets kilde. Den er udført af billedhugge­ des til Frederiksdal i 1922-23, såes alkover og ren Gustav Nordahl. en vævestue og udenfor huset en vippebrønd. Undersøgelser har vist, at kirken var udfor­ I selve den tidligere hovedbygning var der met som en basilika. I kirkens sydmur såes en fine porcelænsovne i rummene. Til møblemen­ mindeplade for komponisten og orgelmesteren tet hørte bl.a. et elavicorde, en lyre, et pibesta­ Didrik Buxtehude (1637-1707), hvis orgel tiv, et varmebækken og et bornholmerur. endnu findes. Buxtehude drog efter Skånes På tilbageturen fortalte buschaufføren Leo erobring i 1658 over til Danmark, hvor han vir­ Petterson om sporvejsdriften i Helsingborg. kede ved Set. Mariæ kirke i Helsingør fra 1660 Byens ældste sporvejslinie går tilbage til 1903, til 1668. og de første kommunale busser er fra 1928. I Blandt andre ting, som man fik lejlighed til 1967 ophørte sporvejsdriften, og de kommu­ at se i kirken, var: nale buslinier overtog den lokale kollektive 1) Et alterskab fra omkring 1450. trafik. Petterson viste også et tidligere børne- 2) 6 store glasmalerier i koromgangen. hospital, der nu er medicinsk-historisk muse­ 3) Prædikestolen, som er fra 1615 og er udført um. af den lüneburgske billedhugger Statius Hans Chr. Jarløv Otto, den samme som har udført guldæble- springvandet på GI. Torv i København. 4) Tårnkapellet fra 1939. 5) Sølvkammeret under sakristiet med henved et halvt hundrede sølvgenstande helt til­ bage fra 1600-tallet og op til vor tid. Som programmets sidste punkt besøgtes 102 Rapport over Frederiksborg Amts kekejserinde Maria Feodorowna (født prin­ sesse af Dagmar af Danmark) herfra. Historiske Samfunds efterårstur til Der blev lejlighed til at se kirkens interiør, København den 23. september 1989 og fru Meiners fortalte om de ritualer, der ka­ rakteriserer den græsk-ortodokse kirke. Blandt interiøret såes et maleri af en båd på Galilæerhavet med Jesu disciple og Jesus selv i Med 45 deltagere tog turen sit udgangspunkt baggrunden. Et andet maleri viste Kristi vand­ på Oslo Plads foran Østerprot St., hvor der ring på bølgerne. Der var også et maleri af nævnedes nogle historiske begivenheder af Alexander Newski, der forlod det verdslige liv særlig betydning for København. Derefter gik og blev munk. man til nedennævnte steder for hvis historie I en montre såes nogle ikoner, som havde til­ der ligeledes blev givet en kort redegørelse. hørt kejserinde Maria Feodorowna. En anden 1) O-stenen på Oslo Plads, hvor den sidste ikon var et helgenbillede, som havde hørt til på Østerport stod. det russiske krigsfartøj Pallads, der under 2) Den svenske menighedskirke (Gustavskir­ første verdenskrig blev sænket af tyskerne. På ken) i Folke Bernadottes Alle. en anden måde dukkede billedet senere op og 3) Kastellet. blev givet til kirken i København. 4) Grønningen. Bemærkelsesværdig var endvidere døbefon­ 5) Den gamle Nyboderbygning fra Christioan ten, som havde et temmelig stort rumfang, IV’s tid i Skt. Poulsgade. fordi barnet, der skulle døbes, blev holdt for 6) St. Kongensgade nr. 108, hvor der tidligere næse og ører og nedsænket i vandet. En bron­ havde været Opfostringshus og i vor tid po­ zelysekrone, som er en gave fra czar Alexander litistation. III, hænger i kirkerummets midte. 7) Bredgade, hvor en række bygninger, fx. Til højre såes en kiste, der er symbol på Kri­ Østre Landsret, Medicinsk-historisk Muse­ sti død. Efter besøget i Alexander Newskikir­ um, Kunstindustrimuseet (Frederiks Ho­ ken så man på Dehns palæ, Bernstorffs palæ og spital) o.a. blev omtalt. Frederikskirken (Marmorkirken). I denne forbindelse skal især nævnes et besøg i 8) Amalienborgpalæerne, dansk rokkokoar- den russiske Alexander Newskikirke, som blev kitekturs højdepunkt, hvor den kgl. familie forevist af kirkens sekretær fru Tatjana Me- har haft til huse siden 1794. iners. Kirken er navngivet efter en russisk nati­ 9) Amaliehaven fra 1983 på det tidligere Lar­ onalhelt og helgen, der oprindelig hed fyrst sens Plads. Haven er en gave fra A.P. Møl­ Alexander af Novgorod. 1 1240 slog han sven­ ler & hustru Chastine Me.-Kinney Møllers skerne ved Nevafloden, og derfor fik han nav­ Fond til den danske stat og staden Køben­ net Newski. Kirkens arkitekt var russeren havn. Grimm. Opførelsen fandt sted i årene 1881-83. Hans Chr. Jarløv Før den tid havde der været græsk-ortodoks gudstjeneste i København i lejede lokaler, for menigheden bestod udelukkende af personale fra det russiske gesandtskab. Der skulle hengå mere end 30 år, før Alex­ ander Newskikirken fik status som anerkendt dansk trossamfund, d.v.s. med ret til at for­ rette vielser og begravelser. I al den tid sorte­ rede kirken under den hellige synode, i.e. det ministerium, der siden czar Peter d. St.’s tid på czarens vegne dirigerede det religiøse liv i Rus­ land. Efter den røde revolution i 1917, da mange russere måtte gå i landflygtighed her i landet, steg menighedens omfang. I 1928 bisattes en­ 103 Bestyrelsen

Formand: Museumschef Kenno Pedersen, Museumsformidler Poul Korse, Helsingør Kommunes Museer, Nordlandsvej 15, 3000 Helsingør, Hestemøllestræde 1, 3000 Helsingør, tlf. 42 22 03 18. tlf. 49 21 00 98 og privat 49 21 12 15. Bibliotekar Eva Deichmann, Kasserer: Sparekassedirektør Bent Laurents, Snerlevej 62, 2., 3000 Helsingør, Sparekassen SDS, tlf. 42 10 21 15. Prøvestenen 4, 3000 Helsingør, Museumsinspektør Flemming Beyer, tlf. 42 22 44 66. Nordsjællands Folkemuseum, Cand. mag. Henrik A. Bengtsen, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød, Kofod Anchersvej 46, 3060 Espergærde, tlf. 42 26 43 79. tlf. 42 23 43 31. Stadsbibliotekar Erik Buch Vestergaard, Adjunkt Knud Christoffersen, Kongevejen 54, 3000 Helsingør, Kornvænget 151, 3600 Frederikssund, tlf. 49 21 46 04. tlf. 42 31 56 15. Alle henvendelser vedr. medlemsskab skal ret­ Arkivar Anna Esbech, tes til: Ølstykke Bibliotek, 3650 Ølstykke, Tenna Bülow, tlf. 42 17 86 00 eller privat 31 86 56 02. Stjernegade 6, 3000 Helsingør, Forstkandidat H.C. Jarløv, tlf. 42 10 08 43. Fuglsangvej 44, 2830 Virum, Leder af turudvalget: tlf. 42 85 02 01. Forstkandidat H.C. Jarløv.

SEKRETARIAT SALG AF SAMFUNDETS BØGER Tenna Bülow, Stjernegade 6,3000 Helsingør tlf. 42 10 08 43 Salg af ældre årgange, Frederiksborg antikvariat, Æblehaven 10, 3400 Hillerød, tlf. 42 26 07 58

104 Driftsregnskab Status 1/4 1988 til 31/31989 pr. 31/31989

Indtægter: 1989 (1988) Aktiver: 1989 (1988) Medlemskontingent . 46.245,00 44.250,00 Sparekasse­ Tilskud beholdning ...... 119.587,19119.830,09 Kulturministeriet . 0,00 4.800,00 Fondsbeholdning . . . 0,00 7.530,00 Kommuner...... 14.660,00 12.250,00 Girobeholdning .... 1.069,34 2.409,12 Amtet ...... 6.000,00 26.000,00 Tilgodehavende Sparekasser...... 1.000,00 0,00 moms...... 92,26 240,42 Carl Jul. Petersens 120.748,79130.009,63 Hjælpefond...... 5.000,00 5.000,00

Salg af årbøger .... 9.950,80 4.073,88 Passiver: Renter ...... 8.855,96 10.108,20 Egenkapital pr. Indtægter i alt...... 91.711,76106.482,08 1/4 1988 130.009,63 Udgifter: —årets under­ Honorar ...... 0,00 0,00 skud 9.260,84 120.748,79130.009,63 Trykning...... 53.329,80 67.129,50 120.748,79130.009,63 Forsendelse incl. porto...... 9.549,92 11.534,56 Moms, Foranstående driftsregnskab og status har vi medlemmer m.v. . 9.941,36 14.216,18 gennemgået og fundet i overensstemmelse Udsendelse med foreningens bogføring. Beholdningernes af årbog i alt .... 72.821,08 92.880,24 tilstedeværelse har vi konstateret. Møder og foredrag . . 1.099,65 2.649,60 Opkrævning af Helsingør, den 25. maj 1989 kontingenter .... 3.415,29 2.889,82 Ase Gedde S. Riis-Vestergaard Kontorartikler, porto, kørsel m.v...... 8.461,79 5.360,60 Kontingent Lokalhist. Fællesfore. m.v. . . 1.877,20 1.828,20 Løn ...... 4.816,35 3.314,93 Gaver...... 459,74 494,00 Medlemsblad ...... 8.021,50 1.794,62 Hvervekompagne . . 0,00 4.855,60 Udgifter i alt...... 100.972,60116.067,61 Årets underskud . . . 9.260,84 9.585,53

105 af kunst-, kultur- og almindelig historie, base­ ret på museumsmandens praktiske, men også regelbestemte erfaringer og normer. I næsten 35 år var han knyttet til Frederiksborgmuseet- fra 1976 som direktør - og her udnyttede han de videnskabelige muligheder, der gav sig af sig selv og som så godt passede til hans interes­ ser, først og fremmest et vel afgrænset område som portræthistorien. Han begyndte med bor­ gerlige portrætter (Oehlenschläger, Grundt­ Povl Eller vig), men blev især fængslet af de store billed­ 1925-1989 samlinger på fyrstelige slotte og adelige herre­ gårde fra 1500-årene og senere. De fascinerede ham, og herom skrev han talrige bøger og af­ handlinger af stor lødighed. Hans omfattende Med oprigtig sorg modtog Povl Ellers mange doktordisputats fra 1971, »Kongelige portræt­ venner og kolleger meddelelsen om hans alt for malere i Danmark 1630-82«, giver en meget tidlige død. Som direktør for Det nationalhi­ fyldig og veloplagt beskrivelse af portrætma­ storiske Museum på Frederiksborg slot var han lerne (specielt Karl van Mander og Wuchters) kendt og respekteret i vide kulturkredse i Dan­ og af deres »ofre«. Med skærpede sanser, til­ mark og i udlandet. Det klædte ham at sidde bundsgående arkivudnyttelse og en ikke ringe som slotsherre med domicil i et af Frederik II’s kulturhistorisk baggrundsviden har han her runde tårne. Han, der var præstesøn fra Vest­ skabt noget helt nyt i denne specielle form for jylland og opdraget i et stærkt grundtvigiansk kunsthistorie, hvor billedernes indhold er væ­ miljø, var som måske de fleste af os et sammen­ sentligere end deres kunstneriske værdi, der jo sat menneske, der følte sig stærkt engageret i ofte er mere afhængig af ganske subjektive og folkelige kulturrørelser og pædagogisk kultur­ modebestemte bedømmelser end af håndgri­ formidling, samtidig med at han var en fremra­ belige facts. gende museums- og videnskabsmand med et Ikke mindre overraskende var hans under­ forskningsspeciale af højt karat. søgelser i »Borgerne og billedkunsten på Chri­ Som naturligt er ofrede han en stor del af sin stian IV’s tid,« der udkom som et bind af vort tid som medlem af en række bestyrelser af hi­ selskabs årbøger (1974). Heri dokumenterer storisk og museumsmæssig art, f.eks. Dansk han på basis af Helsingørs skifteprotokoller historisk Fællesforening, Selskabet for dansk 1621-60, hvad byens borgere, fine og jævne Kulturhistorie, Frederiksborg Amts Muse­ mellem hinanden, havde af billeder på deres umsråd og mange flere. I 1982 blev han med­ vægge for 300-400 år siden, - og det var ikke så lem af Videnskabernes Selskab. Samtidig fik lidt, selv sammenlignet med hvad f.eks. Paris han tid til at være med i bestyrelsen for Den kunne præstere i samme periode. Med denne nordsjællandske Lejrskole og medlem af Fre­ bog var han atter inde på det folkelige - på sin deriksborg Slotssogns Menighedsråd. Alle­ vis. Populær var den ikke, og den er desværre rede i 1961 indtrådte han i bestyrelsen for Fre- blevet noget overset, skønt den er et af de fine­ deriksborgs Amts historiske Samfund. Han ste bind i selskabets lange årbogsrække. udgav et par bind i dets årbogsrække og påtog Povl Ellers arbejdsevne og flid var lige så sig igennem mange år at distribuere årbogen. utrolig som hans grundighed og viden - og vi­ Nogle af hans venner mente, at det folkelige denskabelige nysgerrighed. Han havde lagt et hos ham måske mere lå i teorien end i praksis, stort program for sit livs virke. Selv om han for selv om han lagde stor vægt på det og var en ikke nåede at opfylde det helt, kan vi dog kun meget vennesæl mand, virkede han dog måske være taknemmelige for hvad han gav os. Vi på de fleste som videnskabsmanden, der let re­ mindes hans noble sind og varme hjerte, og vi serveret og korrekt holdt sig tilbage fra nær­ erkender gerne, hvilken gæld vi selv og vort kontakt med folk, han ikke kendte. Hans vi­ selskab står i til ham. denskab og lidenskab var en effektiv blanding Henning Hennings en 106 Register til Frederiksborg Amts Historiske Samfunds årbøger 1985(1), 1986(11), 1987(111), 1988(IV)

Udarbejdet af Kenno Pedersen

Aagerup IV 117,124,126 Baagøe, Jette museumsinspektør III 8,178,180 Aalborg I 16 Bageovn (husmandssted) IV 135* Absalon, biskop III 12 Bagger, Peter I 38 »Ad trange Veje« III 146,149,150 Bang, kammeradvokat III 64 »Adjudanten« (dampbåd) II 6,7 Barkowsky, Kart Otto telefonarbejder 179,94,95* »Agerdyrkerne« (oldtiden) III 9 Bastrup Sø III 8 Alexandrine, dronning II 62 Bau, Flemming tegner III 32 Allerød IV 95,96,103 »Baunedal« (Lynge) IV 96 Alsønderup III 56,154*,160*,161* Baunemosen III 40 Alsønderup overdrev III 21,54 Begstrup, Gregers professor og landøkonom IV Amalienborg Slotsplads III 63 13,28,44,66 Amtscentralen III 27 »Belvedere« Pension (Hornbæk) II 25 Amtsmuseumsrådet (Frederiksborg Amt) III178 Bendix, Hans kunstner III154 Anders datter, Karen g.m. Lars Christensen IV120-37 Bengtsen, Henrik A. cand.mag. I 7,8,11,14,15,17,24, Andersen, Arne tømrermester 1126 28,30,34,37,39,42,50,53,56,59,61,63,64,66,73,76, Andersen, Einar I 80 86,92,105,122,133, II 78,85, III198, IV 142 Andersen, Erhardt barber II 62 Bennike, Helge oberst 110 Andersen, Lars husmand og landarbejder IV 43* Bentsen, Bent gårdmand IV 80 Andersen, Mozart pensionatsejer II20 Berlingske Tidende III104 Andersen, Nina pensionatsejer II 20 Berning, amtsfuldmægtig 1123 Andersen, Ole Søren gårdejer IV 53*,55 Bernsdorff, greve III 64 Andersen, Tage oberst I 96 Berntsen, Rent III 12,16,17 Andersen, Ulrik musikdirektør II 44 Besættelsen Andreas Jensens Minde IV 86 »Flødeskumsfronten« I 7 Annisse III 54, IV 112,120,133 RAF-hue 17* Arrenæs III 96 Fæstningen Nordsjælland I 8 Arresø I 8, II 36, III 10,54,197 Mytteriet på Kronborg 110 Arresø Hotel I 26 11. bataljon (Holbæk/Roskilde) 110,11 Arresødal 1121, IV 17 Beredskab og mørklægning 112*,13 Arvefæstebrev IV 15* Kongen han rider I 15* Asminderød I 53,128 Sang, gang og ånd 116 Asminderød Kro I 15 Gengas og dampkraft 118 Asminderup IV 21,36 Varmeforsyning I 21 Asiatisk Compagni III 63 LAB I 22 »Aslak« (Jens Omgang) krybskytte og kulsvier III Ausweis I 23 182,186-87 Legitimationskort I 23 Asserbo 1118, III146 Cyklen I 24 Astaire, Fred danser I 33 »De grønne« I 26 Atlantpagten 1105 Løbegrave I 9* Avedørelejren II 53,54 Antiluftsskytstårn I 9* Aurvig, H. II 66 Kanonbatteri I 8* »Axelhus« (Kajerød) IV 88*,89,90 Tobak I 51* 107 Tobaksdyrkning 151 Tysklandsarbejdere I 46-47* Pulimut 150 Fritid i en mørketid 148-49 Danske Kvinders Beredskab I 52 Pigespejder I 49* Dansk Luftværnsforening I 52 Valgplakater 145* Bankkup i Helsinge 154-55 Gengastraktor I 43* Den politiløse tid I 56-57 Flydemagneter I 37* Vagtværn I 56-57 Mørklagt forretning I 35* Modstandskamp I 59 Rationeringskort I 35* Frihedsrådet I 59 Genbrug I 32 Militærgrupper I 59 Kødmangel I 4*,31* Illegale blade I 60-61* Politiske møder I 28-29 Fangetransportskib I 65* Tyske soldater I 26-27* Togsabotage I 66-67* »Grisetog« I 25* Bopa 166 TørvI21* Kopa 168 Tørvegravning I 20* Den parlamentariske Kommissions betænkning 170 Gengasbus I 20* Kommunistloven I 70 Hestetrukken mælkebil 119* Helsingør august 1943 I 71-73 Terrænsport 117* DKP (Helsingør) I 72 Alsangstævne 117* Højttalervogn 173* Kongeemblemer 115* Internering I 74* Mørklægningsstriber I 14* Flugten til Sverige I 76-77* Mørklægningsdress I 13* Jødekomiteen (Gilleleje) I 76 Bunkers 113* »HH-ruten« I 78-79 Lysene i Sverige 113* Dobbeltbundet madkasse I 79* Malede kantsten 113* Øresundstjenesten I 80 CB-øvelse 113* Gestapo I 81-82,94,98 De hvide busser I 90,91* Helsingørledelsen I 81 Folkestrejken I 92 Helsingørcentralen I 81 B&WI92 Schalburtage I 83 Schalburgkorpset I 83,92, L 118-19 Hipokorpset I 83,118-19 Frihedsrådet 192 Folkeværnet I 83 Aflytningscentral I 94* »Morgenbladet« (illegalt) I 84* Schiøler-gruppen 1126 Falske papirer I 85 Tyske flygtninge 1 128-29* Sabotage I 87 Russiske flygtninge 1130 Illegal dagbog I 89* Englændere 1131 Aviser og cencur I 29 Pengeombytning I 146* Varemangel og rationering I 30 Modstandsbevægelsen i Frederiksborg Amt I 96-99 »Om sparsommelighed i 1941« (digt) I 32 »Trykkerdrengene« I 96 Svingpjatter I 33 O-grupper I 96,99 Stempelsværte blev aldrig rationeret I 32 Hærens Krudtværk I 96 Arbejdsløshed I 36 Sjællandsledelsen I 96 Erstatningsvarer og genbrug I 36 »Kulsvierbataljonen« I 96,103* Krigens børn I 38 M-grupper I 98-99 Kødløse dage I 40 A-grupper I 99 Landbrug I 42 DS-grupper I 99 Fiskeri I 42 Våbennedkastninger I 100-103 »Ny Tid« I 42,92,93*,62-63*,71,72,73 SOE 1100 Kystpolitibetjent I 43* BBC 1100 DNUSAP I 44* Schalburgskolen 1104 Borupkartoteket I 44 Befrielsen I 105 Frikorps Danmark I 44 Den danske Brigade I 105,115* 108 Flygtninge 1106 Brøge, Niels bager III 52 Vareforsyningen 1106-07 Brønsholm IV 10 Transprotmidler 1106-07 Brygning (husmandssted) IV 127* Den 4. maj 1104 Buch, Frederik skuespiller II 49 »Danmark er atter Frit« 1111* Burre Sø I 25, III 8 Befrielsesaftenen 1112 Bülow, Tenna II 81,85, III198, IV 142 Arrestationer 1115*, 122-23 Bülow, Otto billedhugger I 83,94 Frihedskæmpere 1114,115,116 Bybjerggård (Mørdrup) IV 39,41* Retsopgøret 1 122-23* Böcher, vinhandler IV 80 Beyer, Flemming museumsinspektør IV 139,140,142 »Bi Lidt« (Frederikssund) I 26 Carinasøen (Kajerød) IV 76 Bidstrup IV 36 Carl af Hessen IV 7,10,12 Biering, Karsten lektor III169 Carlsen, barbermester II 44,45 »Birkely« (Kregme) III196 Caroline Mathilde, dronning II 77 Birkerød 1 19*,22,24,45*,64,83,96,104,105,117*,128, »Casino« (Helsingør) I 26 143*, III168, IV 10,69,72,74,75,78,80,83,84,90,126, »Chabeso« II23 138 Christensen, Chr. I 54 Birkerød Lokalhistoriske Arkiv IV 138 Christensen, Chr. professor II 30 Birkerød Rutebil I 20* Christensen, Chr. købmand II 50,52,53 Bille, Anders rigsråd III196 Christensen, D.C. historiker III 83 Bille-Holst, Poul kunstner III 154-65,154*,179 Christensen, Erik 1100 Bistrup IV 72 Christensen, Ernst II 55 Blistrup 1128 Christensen, Hans II 50 Blixen, Karen forfatter I 82 Christensen, H.P. I 73 Blovstrød III133, IV 59,66,78 Christensen, Jens Olsen savværksejer (»Kulfanden«) Bobierg IV 6 III182 Boecks, Bianco amtsfuldmægtig I 98 Christensen, J.C. II 50 Boeslunde III 30,31 Christensen, Kaj grosserer I 96 Bolandsbækken III 40 Christensen, K. III114 Bolandsgården III 42 Christensen, Lars soldsætter og husmand (familie) Bolands Vang III 40 IV 120-37 »Boldtsen« III165 Christensen, Niels husmand IV 119,126 Borch, O.V. kunstner III 154 Christensen, Peder I 73,145* Borsholm IV 43 Christensen, Peter V. IV 14 Borsholmgård IV 44 Christensen, Rasmus købmand II 50,52 Both, L.F. III 128,134,135*,137,138,140 Christianborg Slot III 63 Bovensiepen, R.O. chef for det tyske sikkerhedspoliti Chr. Ill III 14,34,68,196 183 Chr. IV III 12,14,17,144,197, IV 140 Braem, oberst IV 61 Chr. V III 12,68,70,197,137, IV 6,73 Brahe, Aksel lensmand III 36 Chr. VI IV 59 Brahe-Trolleborg IV 140 Chr. VII III 74, IV 14 Brandt, August la Cour gårdejer IV 89 Chr. IX III197 Brandt, Hansine IV 89 Chr. X II 62 Brandt, Poul IV 89 Christine, dronning III 68 Brandstrup, Ludvig II 34 Christoffersen, Bent IV 140 Brede Kobberværk III 63,64 Christoffersen, Knud adjunkt 1121, II 81,85, III198, Bredsdorff, J.U. landskabsmaler IV 84,85*,88*,89,90 IV 142 Bregnerød III 58 Christoffersen, Lars landsbyspillemand II 29 Breidal, journalist II 50 Classen, Johan Frederik generalmajor III196, IV Broagerland III169 12,15,16 »Brolandsgård« (Niverød) III 32 Clausen, overførster III 66 Bruel, G.W. overførster III 75,197 Clausen, Fritz I 44 109 Dagmar, dronning III 196 Erik af Pommern, kong II 73,76 Dalsgaard, Christian III 159 Esbech, Anna arkivar II 85, III 195,198, IV 142 Dalgas, Chr. III 113 Esbønderup III 50,52,54,55,154,159,160, IV 21 »Damgården« IV 39 »Eskemosegård« (Hørsholm) IV 59,73,75 Danmarks tekniske Museum III 173,174,177,180 Espergærde I 62,66, IV 32 Dansk Arbejdsgiverforening III 197 Esrum I 8,11125,50,55 Dansk Folkeværn 1126 Esrum Sø III 10,54,58,60,76,130,172,197, IV 93 Dansk Samling 116,87 Esrum Kloster III 12,14,139,197 Dansk Trækuls-Industri (Slaglille) III 93,94,95*,96,97 »Et nordsjællandsk Husmandssted« IV 130 Dansk Ungdoms Samvirke 116,59 Ewalds Høj (Rungsted) I 82 Danske Kvinders Beredskab 1120-21 Ewans, Kaj musiker I 48 Danstrup I 22 Dauws, amtsmand IV 73,74 Faarhus I 88 d’Arojou, Pierre maler III 154-56,163 Falkenbergskolen (Frederikssund) 1120,121* de Fine, Skibsted II 74 »Fairy Hill« (Gurre) IV 48,49* Def-Petersen, batterichef I 75 Familiebrug 1870-1980 IV 93-114 Deichmann, Eva bibliotekar IV 139,142 Farum I 25*,93*,96,97, IV 6 Deleuran, C.V. oberstløjtnant I 96,104* Farum Sø III 8 Den danske Atlas (Nordsjælland) IV 7* Faurholm III14 »den falske Fine« (øgenavn for N.Chr. Larsen) II 59,60 Feilberg, H.F. pastor III136 Den kgl. Veterinærskole III 63 Feilberg, K. underofficer 110 Den kgl. Mønt III 68 Fenwick, Charles generalkonsul IV 48 »Den lille Landbokomission« IV 9,10,12,14,16,18,28,40 Fibiger, pastor II 45,46 »Den store Landbokomission« IV 9,10 Finets, Joseph Egnatius de II 74 »Den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunst­ Fischer, Adam kunstner III 154,155 udstilling i København 1888« IV 99 Fischer, Else III155 Det kgl. Apotek III 39 Fischer, Vilh. II 54 Det kgl. Landhusholdningsselskab III 83, IV 20,61 Fjellenstrup IV 11* »Det suser i Skoven« III146 Florant, Herman skuespiller II 57 Dillon, C.T. pilotkaptajn 1101* Flynderborg II 73 Dinesen, Thomas ingeniør 1131 Flynderupgård Museet III180, IV 42,45*,55 DNSAP 129,44 »Fløjte-Niels« (Niels Chr. Larsen) II49 Dombernowsky IV 60 »Folehavegård« (Hørsholm) IV 59,64 Dreyer, vinhandler IV 64 »Folkesagn« III136 Dising, Albert musiklærer II 40 »Folket bag Skoven« III146 »Dronninggård« (holte) IV 86 »Folk og Minder i Nordsjælland« III128 Dronningholm ruin III196 »Forlovelsen« III144 Dronning Mølle III 76,165 Fond-Larsen 1103 DSB 118,21,22 Forup, Jens I 70 DU I 16 Frandsen, Søren museumsinspektør III40-55 Duemose Hus III 118,120 Fredensborg 1 15,16,39*,124*,128,134*, III 63,197 Duemose Skov III118 Fredensborg Station 1102 Dyggve, Chr. II 33 Fredericia I 88 Frederik II III 12,197 Ebberup III 25 Frederik V 11123,40, IV 8 Edinger, landmåler IV10 Frederik IV III137 Egnsmuseet Færgegården (Jægerspris) III 180 Frederik VI II7 Ehlers, Søren I 55,119,127 Frederik VII III 144,146,197, II11 Ejlstrup Vang III 40 Frederiksborg II43 Eller, Povl museumsdirektør II 85,142, III 198 Frederiksborg Amt I 6,18,21,40,48,52,83,108,113*, »Engbæk« (Frederikssund) I 101 130,131, III 58-62,64,73,194, IV 5-26,139,140 Engelstoft, Lauritz III 25 Frederiksborg Amtsråd IV 138,139 110 Frederiksborg Amts Landboforening IV 114* Gadevang I 50,52, III 8,56 Frederiksborg Amtstidende I 84*, III114 Gads Danske Magasin III 128,138 Frederiksborg Amts Avis 1 12,18,30,33, III 128,139, Gamel, Maria III138 140,194,197 Ganløse 110,103, III 92, IV 6 Frederiksborg Højskole III144, IV 133 Ganløse Eged III10 Frederiksberg Slot III 63,197, IV 140 Ganløse Ore III 10,102 Frederiksborg Slot III 14,25,37,63,1 98 Ganløse Mørke III 8 Frederiksen, Tenna Gedde, Åse III199 Frederikssund 1 12,16,17*,22,24,46,49,64,70,75,96, Geel Skov III9 97,101,103,115*,120,121,123*,127,128,130, »Genikkeren« III165 II 12-14,29,49-51,53,54,61*,62,63-66,65*,70 Gerlev IV 13,15 Frederikssunds Bibliotek 115 Gerlev-Draaby I 56 Frederikssunds Andels Svineslagteri II 51,52* Gerlev Skolekøkken I 53* Frederikssunds Kureren I 60,120 Gerlev Sogns Vagtværn I 57* Frederikssunds Orkesterforening II 55 Gilleleje I 8,12,42,51*,54,57*,76,98,122,128 Frederikssunds Sygehus II 29,62,68,70 Gilleleje Badehotel I 83 Frederikssunds Ægpakkeri IV 105 Gilleleje Bio I 83,97* Frederiksværk 1 15,24,52,64,83,96,103,110*,115*, Gilleleje Feriecenter III180 116*,118,119,122,127*, II 11,12,29,31*,32-34,35*, Gilleleje Kro I 83,84* 36*,37*,43*,66,72, III196, IV 12,18,128 Gilleleje Museum III 164*,178,180 Frederiksværk Borgerforening II 35,43* Gilleleje Museumsforening 115 Frederiksværk Borgerstiftelse II 60 Glamann III 64 Frederiksværk banen II 66, III196 Glarborg gården III 42,45,47,52,54 Frederiksværk Gods IV 15,16 Glarborg Vangen III 40 Frederiksværk Krudtværk II 34, III 63 Gliemann III 25 Frederiksværk Museum III 174, IV 17 »Godtfredsens Gård« (Kajerød) IV 90 Frederiksværk Realskole II 39 Gram, C.C. von overjægermester III 21,23,58,64,73 Frederiksværk Sygehus 1118* Grevinde Danner III 144,146 Fredningsstyrelsen III178 Gribskov III 8,9,12,14, 16,21,40-55,60,62,76,90,92, Freerslev Hegn III 22*,26-28,100, IV 94,96* 94,102,118,124,128,139,144,172, IV 140 »Freja« (opmålingsskib) 110,11* Gribskovbanen III196,118,54 »Frennegård« (Hørsholm) IV 57 Gribsø, Erik redaktør III139 Freuchen, Peter I 70 Gris, Juan maler III 156,157* Friedrichsen, Anders arkivleder 1 118-27,178,180 Groenningen, Geert von II76 Friis, Achton III102 Grundtvig, Frederik Lange II 5,6 Friis, Hermand III 50 Grundtvig, Marie Elisabeth Severin II 5,6 Friis, Johan kansler III196 Grundtvig, Svend II 5 Friis, Jørn H. statsskovfoged III118 Græse IV 21,96,101,103,104*,105*,110,111*,113 »Friis« Pension (Hornbæk) II 17,18* Græsted 118,37*,56,60,117*, 1129,46,11140,50,52,55, Frilandsmuseet III 196 114, IV 18 Friluftsrådet III178 »Grøndal« (Kajerød) IV 81 *,82,84,85,87 From, Preben I 19,22,33,41,83,104 Grønholt I 53, III 12,54,56, IV 10 »Fruebjerg« (Gribskov) II 79 Grønholt Hegn 1102 Frydenborg III172 Grønholt Husmandsforening IV 101 »Fuglesangsmosen« (Kajerød) IV 75,76,77* Grønne Gadevang III 40 »Fuglesangsrenden« (Kajerød) IV 69,71* Grønvold, H. maler III154 Fugmann, hotelejer IV 64 »Guldmosegård« (Laugø) IV 119 Fulling, Hans II 66 Gurre I 8, III12, IV 31*,32,86 Funder, Geert Daae maler III 178,188-91 Gustav III, konge III146 Furesøen III 8 Futtrup, Hans III119

111 »Hakons Sale« III 47 Helsingør Kommunes Museer IV 27,138 Halds Orne IV 19 Helsingør Politistation I 95 Halsnæs II 66, IV 6,18 Helsingør Skibsværft I 36,37*,66,99,122, III 99,102 Hamlet II 76 Helsingør Tekniske Skole 112 Hammersholt I 18 Henningsen, Henning fhv. museumsdirektør II 73,80 Hanehoved Overdrev IV 19 Henning, Gerhard kunstner III154 Handels- og Søfartsmuseet II 77 Henriksen, Birthe III 98,102,104 Hans, kong III 68 Henriksen, Børge III101 Hansen, Aage I 90 Henriksen, Christine III101 Hansen, Børge I 95,112 Henriksen, Gustav III 94,104 Hansen, Christian gårdmand IV 37 Henriksen, Hans III 88,92,93,98*,100*,101* Hansen, Gunnar Steffen IV 140 Henriksen, Jenni IV 102 Hansen, Hans Th. I 33 Henriksen, Jens I 48 Hansen, Niels gårdmand IV 73 Henriksen, Hans Peter III 100*,101*,102* Hansen, Niels hyrde og husmand IV 115,117* Henriksen, Peter III 98,101,102,104 Hansen, Peder IV 80 Henriksen, Karen IV 38 Hansen, P. væver IV 128 Henriksen, Sørine III 101,102,104 Hansen, Pia Falck tegner 119*,122*,127*,128*,129*, Henriksen, Verner kulsvier III 118-19,98 132* Henriques, Fini violinist II 59,60,64 Hansen, Poul IV 37 Herredsinddelingen IV 139 Hansen, Poul Erik Krogshøj I 87 Herstedvester Radio I 96 Hansen, Per IV 39 Hesbjerg I 8 Hansen, Peter »Svenske Peter« IV 41 *,42 Hessel, Thormod IV 69-92 Hansen, Svend bogholder 1112 Hesselrød III 82 Hansen, V.A. IV 40 Heynids Vang (Trustrup) III 43 Hansen, landsretssagfører 1124 Hillerød I 8,15,21,26*,27*,36,48,49,53,60,62,64,68, Harck, politimester I 70 92*,96,97,99*,101,102,103*,110,115*,116*,117*, Hareskovby I 96 122,123*,127,133*, II 30,37,61, III 10,16,64,132, Hararger Hegn III 118 134,144,157*,162*,168,196, IV 93,98,128,139 Harløse Overdrev III 21,22*,27 Hillerød Dampvaskeri I 68 »Hasselgården« IV 32,46,47 Hillerød Garveekstraktfabrik I 68 Hauen, van Lambert II 74 Hillerød Gummifabrik 118,68 Havreholm IV 32 Hillerød Hesteskofabrik I 68 Hedeselskabet III 89,92,93 Hillerød Jobpatrulje III172 Hein, Lisbet museumsinspektør IV 57-68 Hillerød Kommune III 72 Heinemann, fru II 47 Hillerød Politikreds I 128 »Helgoland« (panserskib) II41 Hillerødsholm III 12 Hellebæk I 36,80, IV 36 Hirschholm Amt III 56,58-62 Helsingborg 111*, III 36 Hirschholm Slot III 63 Helsinge 1 10,18,45*,53,54,55*,58*,90,96,126,127, Hjedding IV 24 11154,118, IV 21,98,101,113,120,121,128 Hjemmeværende børn i Laugø IV 126 Helsinge Postkontor II130 Hjemmeværnsforening I 59 Helsinge Kommunes Lokalhistoriske Arkiv III 118, Hjortholm III 12 124,127,178,180 Hjulmager IV 129* Helsinge Gymnasium III 180 Hobro IV 120 Helsingør I 8,10,12*,13*,15*,16,17*,24,26,30,31*, Holm, Ludvig kgl. koncertmester II 30 35*,36,37,39,40,44,48,50,56,60,62,64,71-73,78,79*, »Holmehus« IV 50 81,87*,91*,96-99,105,111*,115*,117*,122,123*, Holbæk I 74, IV 212,125 124,128,132,134*,138*, II 20,25,73, III 64,195, Hoick, v. officer 1100 IV 27,28,29,36,42,43,44,45,98 Holger Danske II 76 Helsingør Banegård I 10* Holm, kaptajn I 10 Helsingør Dagblad I 87 Holmegård I 41 112 Holmegård, Jens IV 41 Jacobsen, Bent III 169,170,185-87 Holte 1104 Jacobsen, Chr. matros I 79 Hornbæk I 8,33,40,76,109*, II 17-28,19*,22*,24* Jacobsen, Frode 1108 Hornbækbanen 118 Jacobsen,Jacob P. II 63 Hornbæk Badehotel 1128 Jacoby, fru II 28 Hornbækrevuen I 48 Jagt- og Skovbrugsmuseet III 104,174,178,180, IV140 Hornbæk Gasværk II21 Jardin, N.H. arkitekt IV 140 Hornbæk Havn 1121* Jarløv, H.C. forstkandidat II 80,85, III 116-17,196-98 Hornbæk Kro II 27* IV 139-42 Hornbæk Plantage III 197 Jarrum, Erik III 40-55 Hornbæk Station II 23* Jensen, Andreas III 88,99, IV 85 Hornbæk Sø II18 Jensen, Christen III 50,52 Horneby II18, IV 32 Jensen, Chr. Bonde III 92 Hornsherred I 21,75*,96,101,103,122, II 5-15, III 10, Jensen, Einar Lund 1100 IV 6,7,23 Jensen, Hans sognefoged II 62 Horserød I 62,66, IV 32 Jensen, Hedegaard kommunebogholder I 98 Horserødlejren I 64-65*,76,128 Jensen, Henning gårdejer IV 41 »Hosekræmmeren og hans Søn« III144 Jensen, J.O. II 43,62 »Hotel København« I 53 Jensen, Jørgen skovløber III18 Hulerød III197 Jensen, Jørgen trælastarbejder II 45,62 Hulerød Badehotel I 83,128 Jensen, Kirstine II 45,62 Humlebæk I 38,62,78, IV 36 Jensen, Mogens Henry I 39 Hundested I 26,38,42,49*,98,134*, II 36 Jensen, Morten fløjtenist II 36 »Hvad gavner det et menneske« III147 Jensen, Niels kulsvier III 90 Hvid, Jens Madsen amtsforvalter III71 Jensen, Stig 1100 »Hvide Klint« I 52 Jensen, malermester II 36 Hvidekilde III 40 Jernovn (fransk) III 90-91* »Hvidstensgård« (Neder Draaby) I 75 Jernskæg III196 Hvidsten-gruppen I 92 Jespersen, Olfert musikdirektør II 44 Husmandsbrug IV 93-114 Jessen, kammertjerner III 63 »Husmandsbladet« IV 99,100*,101 Jessen, Søren IV 5-26 »Husmanden« IV 101,102*,108 Joensen, David IV 74 Husmands- og håndværkerslægt IV 115-137 Jonge, Nikolaj IV 44 Hyltene Mose III 40 Juel, Jens maler IV 8 Høeberg, Georg kapelmester II 67 Juhl, Hans gestapochef 176 Højryggede agre (Gribskov) III 42* Julebæk I 80 Hørsholm IV 57-68,59*,61 *,65*,66*,72-74,78 Juliane Marie, dronning III197 Hørsholm Amt IV 6,7,10-12,14,15,71 Jul i Nordsjælland III 128,139 Hørsholm Distrikt Økonomiske Selskab IV 62-64 Junckers Savværk III 92 Hørsholm Egns Museum III180, IV 57,60,62,64,138 Junge, Regnold møntmester III 68 Hørsholm Ridebane IV 64* Junge, Joakim sognepræst III134, IV 59,60 Juul, købmand II25 Ibsen, Jep III 48 Jægersborg Dyrehave III 16,63 Ibsen, Kirsten III 48 Jægerspris 149,74,116*,130, II 2,8,10, III14, Ibsen, Mads III 48 IV 8*,16,23 Ibsen, Oluf jordbruger III 47-52 Jægerspris Amt IV 6,7 Illustreret Tidende III128 Jægerspris Skov II 10,14 Institut for Folkemindevidenskab III154 Jægersprislejren 17,9,75,130 Isterød IV 72 Jørgensdatter, Bent IV 37 Iversen, Kirsten kunstner III 154 Jørgensen, Birthe Stig IV 10,12,13 Jørgensen, Dorte III144-53 Jørgensen, Niels »nybygger« IV 29*,30,32 113 Jørgensen, Poul I 98,100 Komosen III 40 Jørgensen, Thue III 85 Konfirmationsvidnesbyrd IV 125* Jørlunde IV 18 Kongeligt godt III10-14 Jyske Lov III14 Kongens Have (København) III 39 »Kongen og Folket« III144 Kagerup III185 Kongstad, Einar maler III 99* Kagerup gårdene III 42 Kongstad, Kr. tegner IV 131 Kagerup Savværk 1102, III186 Konservativ Ungdom 117 Kagerup Teglværk III118 Korse, Poul museumsformidler IV 139,142 Kagerup Vang III 40,43 Korsvejen III 40 Kajakklubben »Krogen« I 23 Korsør I 88, III 30 Kajerød IV 69-92,70* ,71 *,72*,73*,75*,79*,82*,83*, Kostald IV 22* 87*,89* Kraft, Ole Bjørn politiker I 29 »Kajerødgård« IV 88,89 Krag, Helle Virkner II 27 Kammer (husmandssted) IV 124* Kraglund, Jørgen III 30,31 Kaplan, fru II 28 Krambeck, restauratør II 50 Karlebo I 52, III 25,56,78,80-88,98-104,114,119,127, Krarup, L.V. skovrider III 91,92 130,142, IV 21,60 Kregme I 64, III196, IV 7,12,18,19,126 »Karl Danmark« III165 Kregme Badehotel 1128 Karl X Gustav, svensk konge III 197 Kregme Kirke II 36 Karlsgave IV 17* Kring, Oluf forstassistent 1100 Karlsstenen (Jægerspris) II 11 *,12 Kristensdatter IV 37 Karsemoselejren 1128 Kristensen, Evald Tang III136 Kassegård, Jens III 52 Kristensen, Jens III 91 Kastellet I 94 Kristensen, Tom III 154,159 Kempesen, Oluf III 50 »Kristian Sidelæns« III165 KFUM’s militærmission 174 Krogen (Kronborg) II 73 Kiil Skov III 26 Kronborg I 8,11,90, III 16,36,37, IV 60 Kierkegaard, Søren III 144,197 Kronborg Amt III 58-62,64,71,73, IV 5-7,9,10,14,16, Kikhavn IV 18 18,21,140 Kildekrog 118,41 Kronborgs fæstningsværker I 9*, II 73-77, III 63 Kingo, Thomas II 75 Kronborgs Ladegård III 54 Kirkenæs (Frederikssund) II12* Kronborgs revir III 40 Kirke Sonnerup I 74 Kulhusene II 11-13 Kirke Værløse III 58,64 Kulsvidning i oldtiden III 30-32 Kistrup-gården III 40,50-52 Kulsvidning i 1500- og 1600-tallet III 34-39 Kiær, Erling 178,80 Kulsvidning 1763-1813 III 56-67 Kjeldbæk, Esben I 69 Kulsvidning 1800-1880 III 80-87 Kjersgaard, Olav III116-17 Kulsvidning 1880 til idag III 88-97 Klausen, K.M. rådmand II 47 Kulsvierbønderne III 40-55 Klein, Axel IV 90 Kulsvierne og administrationen III 68-79 Klem, Knud fhv. museumsdirektør IV 142 Kulsviere (nye) III118-27 »Klithotellet« (Hulerød) I 83 Kulsvierne III 128-143* »Kloster-Karl« III165 Kulsvierbogen.... III136 »Knokkelhuset« (Jægerspris) II11 Kulsviernes forfatter (G. Nordkild) III144-53 Knuth, baron II 35 »Kulsvierblod« III146,149,150,152,181-84,182*,183*, Koefoed, lærer II 36 184*,185-86 »Kohavegård« (Tikøb) IV 49 Kulsvierprojektet III 127,168-80,169*,171*,173*, Kokkedal IV 107 175*,176*,177*,178*,179* Kollerup Hus III 42,44,45,54 Kulsvierskolen (Hillerød) III162*, 163 Kollerups Enghave III 40 »Kulsvierlandet« III168 Kollerups Vang III 40,43* Kulsvierudstillingen III 188-91 114 »Kulfanden« III 165,182,184 Lille Lungby IV 13*,140 »Kultur og Folkeminder« III136 Lillerød 1 18,56,83,96, III 8,54, IV 112 Kulturministeriet III194, IV 139 »Lille Ravnebjerghus« (Hillerød) IV 93,117-20,126, Kultorvet III 64,66,149 130-31,133-34 »Kurer Karen« I 39 »Lindehøjgård« (Kajerød) IV 81,89,90,91 »København« (Hillerød) I 26 Lindemann, Georg general 1 108,109*,114 København I 92,106 II 5-6,17,39,42-45,54,66, »Lindserupgård« (Plejelt) IV 54,55 III 16,37,62,64,66,68,70,73,76,77,128,132,138,142, Linstow, overførstermester III 58,75 186,187, IV 36,59,62,65,91,103,106,107,108,122, »Lollikhus« 1128 125,141 Lommer, Stig 148 Københavns Amt III 58,59,60-62,64,71,73 IV 18,24 Lorenzen, Jørgen 1119 Københavns Hovedbanegård I 47*, II 6,7 Lorenzen, Thomas S direktør II47 Køge III 16,92 Lorenzen-banden 1118-19 Køkken (husmandssted) IV 122* Lottenburg, Leo kapelmusikus II 44 Kyndbyværket 1101 Louise, dronning III197 Kystbanen I 66, IV 63,64 Lowsow, kammerherre IV 23 Ludserød IV 75,78 Lund, Mariane (gestapospion) I 98 Lahde, G.L. kobberstikker III143 Lundbye, Johan Thomas maler IV 22* ,31* Lange, tømrermester IV 128 Lundstrøm, Vilhelm kunstner III163 Lange, Chr. købmand II 50 Lütken, Einar arkitekt I 96,98 »Langedamsdalen« IV 69 Lynge III 54 Langen, Johan Georg von forstmand III 21,23,26-27 Lynge overdrev II 96,106,107*,108,112,114 Langer, inspektør I 82 Lynged, Peder koncertmester II 42 Larsen, Albert II 29-30 »Løbjerggård (Kajerød) IV 86-88 Larsen, Carla II 29-30 Larsen, Christian (familien) IV 117-37 Maarum 1126, III 40,42,52,54,56,58,62,118-27,146, Larsen, Christoffer IV 133 149,197-98 Larsen, Edith II 53 Maarum Forsamlingshus III127 Larsen, Eigil II 53 Maarum Kulsvierlaug III 98,124,127,180 Larsen, Hans barber og musiker II 33 »Maarum Sogns Historie« (studiekreds) III118 Larsen, Hans Holm III121 Madsdatter, Anne g.m. Oluf Ibsen III 48,49 Larsen, Hans husmand IV 115,117* Madsen, O. politikommissær I 72 Larsen, Henrik bibliotekar II 85, III198 »Maglekær« (Gørløse) IV 96 Larsen, Johanne g.m. N.C. Larsen II61 Mallemosen III 40 Larsen, Jørgen Erik skibsbygger I 87 Manger, apoteker III 64 Larsen, Jørgen II 53 Mangsen, Ole III132 Larsen, Lone Leth III154-65 Marboe, Gunnar gårdejer 1101 Larsen, Niels Christian (»Fløjte-Niels«) II 29-72,71* Marienlyst Badehotel I 40 Larsen, Otto Henning Skov tjener I 87 Mathiesen, Leo musiker I 48 Larsen, Th. kriminalbetjent I 80 Mathiasen, Otto Peder gårdejer IV 38 Larsen, Valdemar kapelmester II 45,47,51 Mejlholm, Anne Marie kunstner (træsnit i årbog 1987) Larsen, Vilhelm II 29-30-» Melby IV 7,19 Larsen, Westphael Finn direktør I 102 Melbylejren 1128 Laugø IV 97*,115-37,116*,123*,126* Meløse III132 Laurents, Bent sparekassedirektør II 85, III198, Melskens, Herm. L. borgmester 1131 IV 142 Meyer, Elias IV 17 Lehmann, Orla politiker IV 125 Meyling, Arne lærer og kommuneantikvar IV 55 Lehmann, direktør II 27 Middelfart I 88 Lennø, Marcus pianist II 53 Mikkelsen, Hanne IV 69-92 Leonora Christine III17 Mikkelsen, Robert I 70 Lerstampede huse IV 47,48* Milested (marknavn) III 55 115 Milebrændingens teknik III 110-15 Nordsjællands Folkemuseum III 128,179,180, IV 93, Milebrændingen i praksis III 118-27* 114*,118*,133,138 Minche, Cathrine IV 85 Nordsjællands Venstreblad 118 »Minchegården« (Kajerød) IV 78,85,86 Nordskoven (Jægerspris) II 2,13* M/S Minden 172 Nordstens Fabrikker 1102 Moder Grib III198 Norske Bakke (Frederiksværk) II 49* Moe, pastor II 47 Nyborg I 88, III 37 Moltke, greve III 63 Nygaarde (Jægerspris) II10 Moltke, Albreckt lensmand III196 Næstved I 29,74 Mortensen, Hans III123 Nødebo I 50,100,128, III 40,54,62,90,92,104,172 Mose, Aage I 46 Nødebo Kirke II 80 »Multebjerg« (Gribskov) 1102 Nødebo Kro 1103 Munk, Kaj I 29 Nørlund, Ib I 64 Munk, Kirstine III197, IV 140 Nr. Herlev III 56 Muth, hofopticus III 64 Nørreport III 64,66,138 Mølgård, Else III 68-79 Nørreskoven (Jægerspris) II 10,11,13,14 Müller, P.E. III 88,91 Møller, Kaj I 33 Odderdam Vang (Gribskov) III 172 Møller, Peder violinvirtuos II 30 Odensegårds fæstere III 35 Mølle Vang (Laugø) IV 133 Oehlerich, Frederik lærer IV 99 Mølleåen III 8,39 Olsdatter, Karen IV 50-52 Mønsted 110 Olsen, Anders vildt- og forstmester III 58,64 »Mønten« III 63 Olsen, Bent II27 Mørdrup I 66, IV 32,39,41,42,49 Olsen, Christen lærer III 83 Mælkevejen IV 54* Olsen, Jens jordbruger IV 12 Olsen, Leif I 80 Olsen, Ole grosserer II 27 Nathan, doktor II 28 Olsen, kapelmester II 42 Nationalmuseet III 196,198, IV 11 Olsen, politimester II 42 Nebelong, professor II 30 Omgang, Jens krybskytte og kulsvier III182 Neder Dråby 175, IV 8,13 Oppermann, A. professor III 88,89,92,99,100,113-15 Nejede Vesterskov 1100 Oppesundby II 50 Neuengamme I 90 Orebjerg IV 7,13,15 Neumann, Gerda & Ulrik I 48 »Orenæs« 1128 Nexø, Martin Andersen I 70, III 87 Nielsdatter, Appelone III 50 Nielsen, A.E. vejassistent I 96 Paalund IV 6 Nielsen, Hans foged IV 15 Paludan-Müller, Carsten museumsinspektør III 30-32 Nielsen, Inger II 81 Pappenheim, Borchard III12 Nielsen, Jais kunstner III154 Parkov, oberst II 54 Nielsen, Knud I 66 »Pavesnabelen« III165 Nielsen, Morten billedhugger I 99*, 101 Pedersen, Anton maskinarbejder III118 Nielsen, Niels slagtermester II 29 Pedersen, Christen skibsprovianteringshandler I 118 Nielsen, Niels Arne sognepræst III196 Pedersen, Jens kulsvier III 101,102,104 Nielsen, P.Chr. II 78,80,81,83, III194 Pedersen, Kenno museumschef II 82,85, III 194,198, Nielsen, Peter III 85,87 IV 138-39, 142-43 Nielsen, Zakarias III128 Pedersen, Morten Weiss I 29,44,82 Nivå I 8,52,62, IV 10 Pedersen, Niels IV 80 »Nora Mortens Minde« 1128 Pedersen, Valdemar købmand 1126 Nordbanen 1104, III196 Petersen, Bent IV 80 »Nordkap« Pension (Helsingør) I 71* Petersen, Birthe Skovholm III 56-67, 110-15 Nordkild, G. forfatter III 128,139,144-53,168,181 Petersen, Carl gårdejer IV 87,88 116 Petersen, Carl Julius antikvarboghandler (fond) Reib, Carl 172 III 194, IV 139 Reindahl, Finn IV 115-37 Petersen, Ellen IV 55* »Rendebækgård« (Kajerød) IV 90 Petersen, Hans gårdejer IV 87 Rendedraget III 40 Petersen, Hans Normann (Dalle) I 98,100,101* Renaissancens skovland III16-20 Petersen, Knud student I 87 Repstock, Bjørn I 98 Petersen, Lars III 83 Retortovn III 88-97 Petersen, L.P. lærer III 56,83,134 Reventlow, Christian Ditlev Frederik greve IV 5,14, Petersen, Lily IV 87 20,190 Petersen, Svend fæstebonde IV 73 Ribe I 88 Petersen, skoleinspektør III 130 Ribera III 158 Petersen, snedkermester II 35 Riis-Vestergaard, S.K. fhv. sparekassedirektør III199 »Petersminde« (Slangerup) I 20* Ring, Henning lektor II 81,85, III198, IV 143 Phillipsen, P. 1154 Ringheim, Arvid II 49,50 Picasso, maler III 154-58 Ringsted I 8, II 29,61,67, IV 88 Piberhus III 58 Risom, Svend arkitekt IV 47 Pibervang III 14 Rodgers, Ginger danser I 33 Pigemølle (Pibemølle) III 198 Roehakning IV 95* »Pilegårdsparken« IV 69,76 »Rolighed« (Mørdrup) IV 51* »Pilegården« (Kajerød) IV 87 »Rosenlund« (Espergærde) 1123 »Pinden« III165 Rosenstand, pastor II 53 »Pive - Las« III165 Roskilde 1101, II 6,61, III 10,12, IV 125 Plejelt IV 28,32,37,54,56 Roskilde Fjord I 8, II 7,12,14,15, III12 Ploug, doktor II28 Rostrup-Bøysen, P. III 154,159 Plougmann, organist II 57-59 Rubierg IV 6 Pløjning IV 118* Rud, Anne Majken Snerup museumsinspektør »Pløk-Karl«III 164-65 IV 27-56 Podebusk (slægten) III196 Rude Skov III 8,9 Politiken II 50 Rungsted 144,81, IV 62,63 Pontoppidan, Erik prokansler IV 57-59 Rungsted Badehotel IV 64 Pors, Stig lensmand III 34 Rungsted Statsskole I 82 Poulsdatter, Margrethe IV 37 Rungstedgård IV 64 Poulsen, Carl musiklærer og landsbyspillemand Rungstedlund I 82, IV 61,64 II 31-32 Ruse, Henrik II 74 Poulsen, Grethe II 32 Rykind-Eriksen, Kirsten IV 93-114 Poulsen, Kristian overkirurg II 5 Rømer, Ole III197 Poulsen, Laura II 32 Rørtang IV 46 Poulsen, Ludvig Theodor Hartzfour snedkermester Rågeleje 1128 115,6 Povlsen, Ejnar I 89 »Sandaasen« (Freerslev) IV 94 Præstevang III 8 Sandbjerg IV 21,72 Pårup III 55 Sandholm I 9* Sandholmlejren 1104,128 Raadvad Fabrik III 63 Sarauw, G. skovrider III 27,83, IV 20,21,22,40 Rabin, amtsforvalter III 71,73 Scharf, Wilhelm kunstner III 154,155 Rackholm III 40 Schellenbeck, bankier III 64 Ramløse III 55, IV 113*,133 Scheibel, overlæge II 68,69 Rantzau, greve III 64 Scherfig, Hans forfatter III159 Rasmusdatter, Christine IV 117 Scholten, von II 74 Rasmussen, Arne Skjold pianist II 66 Schimmelmann, von III 64 Rasmussen, Emil politiker II 68 Schjøtt-Olsen, Claus cand.mag. III 34-39,77,80-97,180 Rasmussen, Ove landsretssagfører 1126 Schreiber, prem. løjtnant II 53 117 Set. Georgsgildet 148, III 172 Solgaardshøj I 8,96 Set. Helene Kilde III 146 »Spaanbækgård« (Tisvilde) I 54 Schytz, Sigurd folketingsmand I 73,85 Sparekassen SDS III194, IV 139 Schønberg, Ib skuespiller II 25,48 Spodsbjerg (Hundested) I 8 Seeger, V. III 114 »Stampenborg« (baroni) IV 96 Seiersen, Emilie Christine II 5 Statens civile Luftværn 1128 »Sekskorset« (St. Dyrehave) I 100 Statens Museum for Kunst IV 8,22 Selsø 116,8 IV 7,13,14,16,20 »Stella Maris« (Helsingør) 178 Sessionshøjder IV 120*, 121 Stenholt Vang III197 »Shellhuset« II 62 »Stenhøjgård« (Kajerød) IV 81,90 Sigerslevvester II 62 Stenløse I 70 Sigersmark, Børge kgl. kapelmusiker II 66 Stimestrup IV 78 »Sindshvile« (Kvistgård) IV 42 Stokfleth, kommandør IV 80 Sjællandske Jernbaneselskab III196 Stolberg, Chr. G. greve IV 58,140 Sjælsmark IV 66 Store Dyrehave III 12,60 Sjælsø IV 66,71,76,83,84,86 St. Gribsø IV 197 Skadhauge, Povl II 5 St. Havelse II 36 »Skansegården« I 53,99*,125* »Strandbjerg« I 81,82 Skælskør III 30 »Strandgården« 1101 Skibby 1101,116*, III 12,195 Strangesen, Erik III 182,186-87 Skibsted, Marie III155 Strüving, fabrikant II 57,58 Skoletjenesten III 27 Strømberg, Angelo værftsarbejder 1112 »Skolle-Lars« II 49 Strø Bjerge III 8 Skiden Slette III 27 Strø IV 140 Skov, Vilner I 85 Stutteri Vang III 40 Skoven (oldtid) III 8 Stævningsskov III15* Skovfogedvang III40 Stålvalseværket 1118 Skovforordninger III 20-26, III 70-79 Sundbylille IV 18 Skovhusene III164 Svanholm IV 7,13,15,16 »Skovlyst« (Frederiksværk) 126 Svendsen, A. III138 Skovskolen III172 Svendsen,Jens IV 78,79 »Skovtrollene« (Helsinge Vagtværn) I 59* Svendsen, Morten gårdejer IV 47,52 Skrubbeltrang, F. historiker IV 17,94 Svendsen, Svend gårdejer III118 Skævinge IV 138,140 Svendstrup, Morten IV 52 Skævinge Hørskætteri I 68 Svingplov IV 19* Slaglille III 93 Sylvest, Emil II 65 Slangerup I 20*, 22,30,36,43*, III 12, IV 139 Sæby III 63 Slangerupbanen 118 Søborg III12, IV 11 Slangerup Brugsforening IV 100 Søllerød Museum III 180 Slangerup Mølle IV 105 Søndagsbladet III 128,138,144 Slagslunde III 58, IV 6 Sørensen, Jens III159 Slagtning IV 132* Sørensen, Lars III 85 Sletten 143* »Smørstenen« (Gribskov) 1102* Snekkersten I 66,79* Snevret (Sneverød) III 27 Tangbjergning IV 35* »Snoge-Lars« III165 Termansen, Niels Jokum tegner IV 124* Socialdemokratiet I 62 Thaae, løjtnant IV 80 »Solhøj« Pension (Hornbæk) II 17-28,17* Thaarup, Frederik III 66 »Sommariva« (Helsingør) 172 Theilade, provst II 36-37 Sophie Amalie, dronning III14, IV 73 Thisted, Kathrine IV 101 Sophie Magdelene, dronning III 21,64, IV 74,140 Thodberg, lærer II 38 118 Thomsen, lærer II 38 Udstilling (kulsvier) III188-91* Thomsen, Bente I 75,130 »Ugens Nyheder« IV 108,109* Thomsen, Jørgen IV 49 Uggeløse III 60 Thomsen, hoteldirektør I 33 Uhrskov, Sven (Søren) I 98,100, II 85,128,130,132, Thorn, N. tegner IV 134* 136-38,181, IV 130,133 Thorup Kro II 33 Ulfeldt, Corfitz III17 Thott, Åge Andersen lensmand III 196 Ulfeldt, Leonora Christina III197 Thuesen, Jørgen III 85 Ullerslev I 88 Thura, Laurids de II 77 Ullerup I 49 Tibirke 1131,111 55,146 Ullerød III14 Tibirke Hegn III 197 Ulrich, amtmand 1132 Tibirke Kirke II 32 Usserød IV 63 »Tidens Kvinder« III128 Usserød Sygehus’ ambulance 114* Tikøb III 55, IV 27-56 Ussing, overlæge II 68 Tikøb Kirke IV 28* Uvelse IV 21 Tikøb Kro IV 27* »Tillidsskrift« IV 10 Valby (Helsinge) IV 98 »Tilskueren« III128 Valdemar Atterdag III196, IV 86 Tinglev I 88 Valdemar Sejr III196 »Tingstedgård« (Sjælsmark) IV 67 Valentin, Jørgen III 7,168-80 Tinkerup IV 52 Vassingrød III 54 Tisvilde I 54,128 II 32 Vedbæk III21 Toft, Ane Marie Elise II 5 Vejby IV 21 Tofte, Knud provst II 85, III 194,195* Vejby Station I 96 »Toftegård« (Tisvilde) II 33 Vejby Strand I 9* »Toftehavegård« (Allerød) IV 94,95,103 Vellerup sogn 1101,102 Tofte Kilde (Tidsvilde) II 33 »Venstre« 122 Toksvig. Lars statsskovrider III118 »Verden og Vi« III128 Tollerup, skomagermester IV 128 Verstege, Bjørn 1 106,111,114,128,132 Tolvkarlevang III14 Vestervæk, Ole Schou III 68-79 Torkos, Bela kaptajn 1104* Vestergaard, Erik Buch stadsbibliotekar II 78,80, »Tornevangsgård« (Kajerød) IV 90 83,85, III198, IV 142 Torulds Vang III 40 Vestergaard, Poul III 7,30-32,168-80,194 Torup III50, IV 6,7,12 Vesterport (København) III 64 Trolle, Herluf III12 Vestre Fængsel I 88,89,91* »Truels i Vandmøllen« III 146,147,149 Vestvolden (København) IV 141 Truelsen, Elit (Tom) I 98,101*,102* Videnskabernes Selskab III 13,25 Trustrup Gårdene III 42,43 Vilhelm, abbed III 12,147,149 Trustrup Vang III 40 Villingerød III10 Trækul III116-17 Vind, Jens III 50 Tumlingehuset III 60 Vinderød IV 7,12,18,19 Tømmerup IV 6,12 Vorbasse III 31 Tønder I 88 Vuillot, B.F. forstmand III 21 Tørveskæring IV 38* Værløse Flyveplads I 96,102 Tørveæltevogn IV 93* Vævning IV 128*

Ubberød IV 73 Wedell, amtmand IV 74 »Ude på landet« IV 27-56 Wennemoes, maler IV 83*,86* Ude Sundby II12 Wessel, Casper III12 Udlejeren III 40 Westphael, bager IV 80 Udskiftning IV 10-13 Westrup, orlogskaptajn I 99 Udskiftningskort III 41*, IV 13* Wieland, Henning skibsbygger I 87 119 Wiibroes Bryggeri I 50,112, II 23 Willars, A.C. III12 Willumsen, J.F. maler III165 Winge, prem. løjtnant 110 »Wisborg« (Helsingør) I 81*,82,88,89,94,95,123*,124 Würtemberg II 75,76

Ziersen, manufakturkommis II 57,58,59 Zinklar, Finn II17 Zinklar, Steen II17

Æbelholt III 12,134,147,198

Ølstykke I 56 Ølstykke herred IV 6,13,21 »Øregaards Hotel« (Frederiksværk) 1128 Ørekrog (Helsingør) II 73 Østby I 21,38,122, II 69 Østergaard, C.M.S. III132 Østerport (København) III 64 Østrup III197 Øverøds Mark III 58 Øvre Dråby IV 13

120