Nationalpark Kongernes Nordsjælland Kulturhistorisk Undersøgelse

KONGERNES NORDSJÆLLAND Holbo Herreds Pilotprojekt kulturhistoriske centre Nationalpark Kongernes Nordsjælland Kulturhistorisk undersøgelse

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum 2005 Kulturhistorisk undersøgelse Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Liv Appel (red.) 2005 Layout og graﬁ k: Kjartan Langsted Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum, Vesterbrogade 56, DK-3250 Gilleleje www.holbo.dk

Kortene i rapporten er gengivet efter aftale med Frederiksborg Amt

Formål med pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Formålet med pilotprojektet er, at udarbejde en vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark med Grib- skov / Esrum Sø som kerneområde, som kan indgå i grundlaget for de videre overvejelser og beslutninger om etablering af nationalparker i Danmark.

Projektet skal omfatte Esrum Sø og Gribskov og ﬂ ere af de andre større, statsejede arealer og etablering af korridorer mellem arealerne.

Korridorer er forbindelsesarealer, der giver mulighed for både spredning af dyr og planter og for at sikre de rekreative passage-mligheder. Korridorerne skal søges etableret med størst mulig anvendelse af allerede fredede arealer, arealer uden for almindelig omdrift eller lignende.

Pilotprojektet skal pege på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker va- retagelsen af de kulturhistoriske værdier og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen.

Forside billede: Den 6 år gamle prins Frederik klædt på til jagt. Under navnet Frederik III, efterfulgte han sin far som konge. Pieter Isaacsz 1615. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød.

2 1.Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse...... 3

2. Indledning...... 4

2.1 En nationalpark i Nordsjælland...... 6 2.2 Det nationale perspektiv...... 6 2.2.1 Frederik II’s kongelige vildtbane i Nordsjælland...... 7 2.2.2 Baggrunden for etableringen af Frederik II’s vildtbane i 1560...... 9

3. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger...... 12

3.1 Konklusion...... 13 3.2 Sammenfatning af kulturhistoriske værdier...... 14 3.3 Sammenfatning af kulturhistoriske korridorer...... 14 3.4 Sammenfatning af forslag til kulturhistoriske projekter...... 18

4. Historien i landskabet. Status over kulturværdier og potentialer i undersøgelsesområdet...... 24

4.1 Naturgrundlaget...... 24 4.2 Kulturudviklingen...... 26 4.2.1 Oldtiden...... 26 4.2.2 Middelalderen...... 39 4.2.3 Nyere tid...... 50

5. Visionen om en nationalpark i Nordsjælland...... 62

5.1 Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø...... 64 5.2 Korridoren Søborg-Esrum-Rusland...... 76 5.3 Korridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg...... 86 5.4 Korridoren Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk...... 96 5.5 Korridoren Frederiksborg-Fredensborg–Nivå...... 108 5.6 Korridoren Kronborg–Gurre-Krogerup...... 120

6. Forslag og anbefalinger...... 132

6.1 Forvaltning af kulturmiljøer i nationalparken...... 133 6.2 Formidling af kulturhistorien i nationalparken...... 134

7. Litteratur...... 136

3 Indledning

Jagtscene fra von Langens kort over Jægersborg Dyrehave i 1700 tallet.

2. Indledning gen af kulturmiljøerne og de kulturhistorisk betin- gede naturtyper. Denne tekniske rapport er den første præsentation af den nordsjællandske kulturarv i forbindelse med Den tekniske rapport er udarbejdet af Holbo Her- pilotprojektet Nationalpark Kongernes Nordsjæl- reds Kulturhistoriske Centre i samarbejde med Fre- land. Rapporten skal sammen med de andre tekniske deriksborg Amt og de berørte kulturhistoriske mu- rapporter, som blandt andet omhandler de landska- seer. Arbejdet er udført under ledelse af museumsin- belige, biologiske og rekreative værdier, indgå i en spektør mag. art. Liv Appel. Arbejdsgruppen består samlet vurdering af mulighederne for at etablere en desuden af arkæologiassistent stud. mag. Kjartan nationalpark med udgangspunkt i kerneområderne Langsted, som står bag kortmaterialet i rapporten, Gribskov og Esrum Sø. samt museumsinspektør mag. art. Søren Frandsen og historikeren Erik A. Jarrum, som har ydet rele- Undersøgelsesområdet omfatter de seks nordligste vante historiske bidrag og oplysninger. kommuner i Frederiksborg Amt, nemlig Helsingør, Fredensborg-Humlebæk, Hillerød, Græsted-Gil- Det meget korte tidsrum fra oktober 2004 til januar leleje, Helsinge og Frederiksværk kommuner, som 2005, som har været til rådighed for arbejdet med for helhedens skyld er suppleret med tilstødende den tekniske rapport, har medført at ny forskning, områder syd for Arresø i Skævinge kommune og besigtigelser og dokumentation af kulturmiljøer kun Nivå-ådalen i Karlebo kommune. har været mulig i begrænset omfang. Den tekniske rapport er således en forundersøgelse, der i tilfælde På grundlag af en bred præsentation af undersøgel- af et egentligt nationalparkprojekt må suppleres og sesområdets kulturhistorie fra istid til nutid peges præciseres. der på kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. Ved et kulturmiljø forstås Den kulturhistoriske undersøgelse bygger først og en helhed, som opstår, når det stedlige naturgrund- fremmest på det kendskab til kulturhistorien i Nord- lag og flere kulturminder, for eksempel fortidsmin- sjælland, som er opbygget ved Holbo Herreds Kul- der, sten- og jorddiger, historiske vejforløb samt turhistoriske Centre. Denne viden er suppleret med fredede og bevaringsværdige bygninger, sættes ind kulturhistoriske data fra Frederiksborg Amt, herun- i en sammenhæng. der den foreløbige udpegning af kulturmiljøer til regionplan 2005. For oldtidens og middelalderens Udvalgte kulturmiljøer kan sættes sammen til kul- vedkommende er Kulturarvsstyrelsens database turhistoriske korridorer, som kan fungere som re- ”Fund og Fortidsminder” anvendt, men suppleret kreative forbindelseslinier mellem nationalparkens med oplysninger fra bl.a. Skov- og Naturstyrelsen. kerneområde, Gribskov-Esrum Sø området, og andre statsejede arealer i Nordsjælland. Kerneområdet Da Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre ved løs- og det system af landskabskorridorer, som præsen- ningen af denne opgave har arbejdet på tværs af fle- teres i rapporten, foreslås som geografisk afgræns- re kulturhistoriske museers geografiske og faglige ning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. In- ansvarsområder, har vi bl.a. taget disse kulturhisto- den for dette område bør man fremover arbejde på riske institutioner med på råd. Herved har vi modta- at forbedre beskyttelsen, synligheden og formidlin- get værdifulde indspil og idéer til rapporten. 4 I forbindelse med den tekniske rapport for kul- Vi har desuden haft kontakt med: turhistorien har der været møder med:

• Jagt- og Skovbrugsmuseet ved museumsdirek- • Nordsjællandsk Folkemuseum ved museums- tør Jette Baagøe. chef Finn Erik Kramer. • Helsingør Kommunes Museer ved museumsin- • Slots- og Ejendoms Styrelsen ved driftsplanlæg- spektør Lone Hvass, museumsinspektør Anne ger John Nørgaard Nielsen, som var behjælpelig Majken Snerup Rud og museets samarbejds- med at arrangere en tur til Ødammen i Frede- partner i forbindelse med de ”grønne korrido- riksborg Slotspark. rer” Per Godtfredsen fra teknisk forvaltning. • Nationalmuseet ved museumsinspektør Kjeld • ”Industrimuseet Frederiks Værk” ved muse- Borch Vesth vedrørende de middelalderlige rui- umsleder Henrik Harnow. ner i Nordsjælland. • Hørsholm Egnsmuseum ved museumsinspektør • Kronborg Slot ved slotsforvalter Lars Holst. Ole Lass Jensen. • Frederiksborg Slot ved museumsinspektør Stef- • Arbejdsgruppen bag den tekniske rapport om fen Heiberg. friluftsliv i pilotprojekt ´Nationalpark Konger- • Frederiksborg Statsskovdistrikt ved skovløber nes Nordsjælland ved Jette Hansen-Møller og Carsten Carstensen, som bl.a. har været be- Sandra Gentin. hjælpelig med digitale kort over kulturminder i • Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen ved Gribskov. Tine Falkentorp og Hanne Wagnkilde. • Arbejdsgruppen bag den tekniske rapport om • Driftplaner for skovbruget, Skov- og Natursty- landskabelige forhold i pilotprojekt National- relsen ved etnologistuderende Mette Broch Ja- park Kongernes Nordsjælland ved cand. scient. cobsen. Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsen

5 2.1 En nationalpark i Nordsjælland

Selvom der altid har været meget skov i Nordsjæl- land, vil en nationalpark på ingen måde blive pla- ceret i et uberørt naturområde. Nordsjælland er et kulturlandskab med kulturskov.

Den danske urskov forsvandt for mange tusinde år siden. Man forbinder således begrebet urskov med den selvsåede og tætte løvskov af lind, elm, ask, eg, el, hassel, birk og fyr, som i den atlantiske klimaperiode dækkede indlandsområderne i det nuværende danske område, før menneskene i Nordsjælland gav sig i kast med agerbrug og husdyrhold. Man kan dog forestille sig, at der kan have vokset bøg lige siden bronzealderen i de mest kuperede skovom- råder, som kun delvist har været landbrugsmæssigt udnyttet.

Det nordsjællandske kulturlandskab og skoven i dette område er resultatet af samspillet mellem mennesker og naturen. Ikke som et resultat af bevidste planer, men som summen af årtusinders kulturpå- Den 6 år gamle prins Frederik klædt på til jagt. I bag- virkning. Lige siden træerne indvandrede efter isti- grunden ses Christian IV’s nye Frederiksborg Slot. den, har mennesket således udnyttet græsset, løvet, Under navnet Frederik III (1648-70) efterfulgte han sin træerne, frugterne og dyrelivet i skoven. far som konge. Pieter Isaacsz 1615. Det National- historiske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Siden stenalderbønderne begyndte at rydde skov med stenøkser og ild for ca. 6.000 år siden, har der Statens ejendomsret over de nordsjællandske skove været forskydninger i balancen mellem åbent land har langt hen ad vejen forhindret at skove er blevet og skov. Omkring år 1800 var der kun ca. 3 % skov fjernet til fordel for landbrug og byudvikling. Da der tilbage i Danmark. Skoven som ressource var tæt ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyg- på at være udtømt, men en ny skovforordning i for- gelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbun- ening med landboreformerne vendte udviklingen, den. Også spor efter de danske kongers brug af de så skovarealet i dag udgør 12 % og fortsat stiger. nordsjællandske skove er synlige i et omfang, som er unikt i europæisk sammenhæng. Mens f.eks. de Samspillet mellem natur og menneske har imidler- kongelige parforcejagtveje fra 1600- og 1700- tallet tid ikke alene præget skovens areal, men også dens i andre europæiske lande er gået tabt i forbindelse geograﬁske placering og artssammensætning. Si- med udvidelse af byerne, eksisterer dette vejnet sta- den Fredskovsforordningen i september 1805, der dig i Nordsjælland. bestemte at de arealer, der for al fremtid blev udpeget til at være skov, skulle indhegnes og friholdes Når den danske stat i dag ejer så store skovarealer i for husdyr, har begrebet skov været forbundet med Nordsjælland, at det er muligt at etablere en natio- indhegnede træbevoksninger med forstmæssig ved- nalpark, er det i høj grad et resultat af den særlige ligeholdelse. I ældre tid eksisterede det nuværende kulturhistoriske udvikling i området. skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. 2.2 Det nationale perspektiv var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark. Navnet Nationalpark Kongernes Nordsjælland er et vidnesbyrd om, at Nordsjælland i historisk tid har Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de haft kongernes særlige interesse. Slottene Søborg, tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er Dronningholm, Gurre, Krogen og Kronborg samt skov, lå der gårde og marker. Frederiksborg og Fredensborg vidner om den dan-

6 ske kongemagts bestræbelser på at besidde denne Hvad kongen mente med udtrykket ”der omkring” landsdel nord for Roskilde og København ud til fremgår af et brev dateret 27. marts 1560 til Herluf Øresund. Med Københavns overgang til residens- Trolle på Hillerødsholm. Trolle skulle undersøge, stad og administrativt centrum i løbet af 1400-årene, hvilket godser universitetet, kapitlet i Roskilde, kom Nordsjælland med de store skovstrækninger til adelen og andre havde som arvegods eller forlening at ligge bekvemt for kongerne ikke mindst i forbin- ved Krogen (det nuværende Kronborg) og ved Kø- delse med jagt. benhavn, den egn, som kongen agtede at mageskifte sig til. Den 25. april skrev Trolle til Frederik II, at Det blev Frederik II (1559-1588), der for alvor så hans bud nu på tredje uge havde besigtiget godser- jagtmulighederne i Nordsjælland. Skovene var do- ne, men endnu ikke var nået til vejs ende. minerende i den midterste og nordøstlige del af området, mens de bedste jorder i den vestlige del I bytte for ejendommene i Nordsjælland ville kon- nogle steder havde karakter af sletteland med mangen afstå klostergods i Skåne. Kongen havde fået ge større landsbyer og store dyrkede arealer. Dette meget gods ved reformationen, hvor alle kirkelige var imidlertid ikke en hindring for Frederik II, som ejendomme overgik til kronen. ønskede uhindret at kunne dyrke sin store jagtin- teresse. Jagten ville kaste glans og herlighed over Mageskiftet af Asserbo den 6. juni 1560 var det før- kongemagten, og samtidig var vildtet af meget stor ste og et af de største, som Frederik II gennemførte. betydning for kødforsyningen til hoffet. Han iværk- Ved denne lejlighed kom kongen i besiddelse af As- satte en storstilet plan, der gik ud på at få hele Nord- serbo hovedgård med to vandmøller (Grubbe- og sjælland i sin besiddelse. Hensigten var at oprette en Rolandsmølle) og en vindmølle. Desuden ﬁk han kongelig vildtbane, dvs. et område hvor jagten var landsbyen Torup med 12 gårde og 4 gadehuse, Tis- forbeholdt kongen. vilde med 13 gårde med 4 øde jorder og et gadehus, Holløse med 13 gårde og et gadehus, Tågerup med Frederik II’s etablering af den kongelige nordsjæl- 2 gårde, Tibirke med 12 gårde og et gadehus, Salt- landske vildtbane i 1560’erne og 1570’erne er så- boleje (Tisvildeleje) med 16 boder, Nejlinge med ledes et tidligt nationalpark projekt med rekreative 7 gårde, Roland med 2 gårde og Grønholt kirkeby undertoner, der nu 450 år efter tages op i en ny nu- med 13 gårde og 4 ødejorder - degneboligen und- tidig sammenhæng. taget.

2.2.1 Frederik II’s kongelige vildtbane i Få dage senere, den 17. juni 1560 foretog Frederik Nordsjælland II et mageskifte med Fru Thale Ulfstand (Poul Lax- mands enke), hvorved han ﬁk Stenholt Hovedgård, Ved Christian III’s død, den 1. januar 1559, arvede Stenholt Mølle og det tilhørende gods: Røde Mølle Frederik II store besiddelser i Nordsjælland. Godset i Lynge herred, 9 gårde i Langstrup, 2 gårde i Højsa- var samlet af hans forfædre gennem middelalderen ger, 2 gårde i Baadstrup, 2 gårde i Langerød, 1 gård (jf. kap. 2.2.2). Christian III havde i 1551 ansat den og en mølle i Thulstrup, 1gård i Gammel Grønholt, første jægermester Borchard von Pappenheim som 1 bol i Lille Grønholt, 2 gårde i Thovolt, 11 gårde i skov- og jagtadmininistrator for sine nordsjælland- Dageløkke og 2 ﬁskeboder, hvoraf den ene lå foran ske godser. Pappenheim fortsatte sin tjeneste under på Strandbakken med 12 bundgarn i stranden, samt Frederik II (Nielsen 1975:6f). Fielholtgård.

Den ny konge havde store planer om at råde over Nu blev også Herluf Trolle selv pålagt at mageskifte hele Nordsjælland til brug for sine jagter, der var sit gods i Try herred (dvs. Jørlunde, Lynge og Strø hans store fritidsinteresse. Allerede den 2. novem- herreder) og Holbo herred med Frederik II. Mage- ber 1559 bad Frederik II derfor ﬁre adelsmænd tage skiftet den 1. juli 1560 omfattede: Hillerødsholm og kontakt til ejerne af Asserbo gods, Gert Jensen Ulf- Græse hovedgårde med 17 gårde, 8 gårdsæder og 9 stand og hans hustru Gørvel Abrahamsdatter Gyl- pengehuse i Græse by. Dertil kom Græse Mølle, her- denstjerne, med henblik på en besigtigelse til brug ligheder af 2 kirkegårde i Græse og Siersløv, 2 gårde for et mageskifte. Ifølge Eyler Hardenberg, der fore- i Oppesundbye, 1 gård i Påstrup, 1 gård i Jørlunde, 1 tog ﬂere besigtigelser for kongen, var baggrunden gård i Ølstykke, 1 gård og 1 pengehus i Sperristrup, for mageskifterne, at kongen ønskede at indrette en 1 gård i Lyngerup, 1 gård i Landerslev, 1 gård og 2 vildtbane på Halsnæs og ”der omkring”. pengehuse i Lynge og 1 gård i Kaastruppe. Endelig

7 Videnskabernes Selskabs kort 1768. Den sydlige afgrænsning af den nordsjællandske vildtbane følger det nordvest/ sydøst gående mosedrag fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Bemærk de fem markeringer af ”Vildtbane pæle”.

Hillerød by med 6 gårde og 4 pengehuse, 1 gård i rede til Frederiksborg Amt - Horns herred undtaget, Filckinstrup, 6 gårde og 1 gårdsæde i Ølskøb og 7 dertil kom Sokkelund og Smørum herreder i Kø- gårde i Lønholt. benhavns Amt. Frederik II havde nået sit mål. Han havde etableret en kongelig vildtbane i Nordsjæl- Ud over disse 3 store mageskifter blev i juni og juli land. Projektet havde samtidig den fordel, at kongen måned 1560 foretaget en række mindre mageskifter, i tidens ånd fik samlet sit gods til fordel for en ratio- der betød, at Frederik II i sommerens løb alt i alt nel ladegårdsdrift tillagt de kongelige slotte. overtog 4 hovedgårde og omkring 200 bøndergårde. Godshandlerne standsede en tid, mens statholderen Erhvervelsen af Hillerødsholm fra Herluf Trolle den på Københavns Slot Mogens Gyldenstjerne udar- 1. juli 1560 fik stor betydning i denne sammenhæng. bejdede en liste over det gods i Try og Holbo her- Hovedgården, der lå på en naturlig beskyttet holm i reder, der endnu ikke var overtaget af kronen. Den en sø ved landsbyen Hillerød, var Herluf Trolle kom- 29. november var listen færdig med specifikation af met i besiddelse af gennem giftermålet med Birgitte skovgods og slettegods. Gøye i 1544. Til fornyelse af de forfaldne bygninger opførte Herluf Trolle et nyt tidssvarende anlæg, Oversigten dannede grundlaget for de 21 mindre der havde lighed med vennen Frants Brochenhuus`s mageskifter, som kongen frem til 1574 gennemførte nybyggede Egeskov på Fyn. med kirkelige og adelige godsbesiddere. Ved ud- gangen af 1574 ejede kongen 5 hovedgårde (herre- gårde) og omkring 350 bøndergårde. Området sva-

8 Det var derfor oplagt for Frederik II, at han mageskiftede sig til denne ejendom, der lå centralt i vildtbanen og samtidig havde et godt beskyttet hovedhus, hvor omgivelserne gav plads til opførelsen af et pas- sende kongeslot med tilhørende ladegårdsfaciliteter til indlevering og administration af de mange natu- ralieafgifter fra fæstebønderne. Da det var lettere at skaffe vildtkød fra indhegnede dyrehaver, anlagde Frederik II ”Lille Dyrehave”, som blev omgivet af et plankeværk. Den lå i den nuværende slotspark og rummede ikke alene hjortevildt, men også vildsvin, elsdyr, fasaner mm.

Ved Frederik II’s død i 1588 blev den kun 11 årige Christian IV formelt konge. Han arvede faderens slotte og omfattende besiddelser med vildtbanen i Nordsjælland. Christian IV udbyggede Frederiks- borg Slot til det udseende, vi kender i dag . Traditio- nen tro benyttede kongen sig i sin lange regeringstid frem til 1648 af jagtmulighederne i Nordsjælland. Under Christian IV blev ”Store Dyrehave” syd Området ved Frederiksborg. Udsnit af kort fra 1700- for Frederiksborg anlagt. Omkring 1620 blev den tallet. Nord for Frederiksborg Slot ses Lille Dyrehave. indhegnet med sten- og risgærder. Store Dyrehave skulle foruden jagten også tjene som græsning for og dåvildt skulle bortskydes udenfor Jægersborg hestene fra det frederiksborgske stutteri. Dyrehave, og i 1851 kom loven om ”Jagtrettens af- løsning og udøvelse”, som gav grundejeren jagtret- Under Svenskeskrigene, 1658-1660, gik vildtbe- ten – også inden for den kongelige vildtbane (Niel- standen voldsomt tilbage. Da Frederik III blev ene- sen 1975:28). voldskonge blev jagten omdannet til et regale, dvs. en kongelig rettighed, som nogle steder i landet blev Bøndergodset i Nordsjælland var blevet privat eje, skænket bort. I Nordsjælland holdt kongen imidler- men staten beholdt i det store og hele skovene. tid strengt på sin jagtret. Ansvaret for jagt- og skov- Statsskovene i området må betragtes som den sidste væsen blev lagt på en overjægermester Vincentz rest af den kongelige vildtbane, og i dem beholdt Joakim Hahn (1661-1680), der fortsatte under kongen jagtretten. Christian V. Hahn stod for udbygningen af vildtbanen ved anlæg af jagtstjerner til parforcejagt i Store Dyrehave, ved ladegården Østrup (det nuværende 2.2.2 Baggrunden for etableringen af Fredensborg Slot) øst for Esrum Sø og i den sydlige del af Gribskov. Frederik II’s vildtbane i 1560

For lokalbefolkningen ﬁk kongerne som godsbesid- Når Frederik II i 1560 havde mulighed for at etablere dere både positive og negative konsekvenser. Ad- en vildtbane i Nordsjælland, skyldtes det at kronen ministrationen af bøndergodset gennem amtmand, i løbet af middelalderen var kommet i besiddelse af amtsforvaltere og ladefogeder havde ikke den sam- store godsbesiddelser. Meget af dette gods havde me hårdhændede karakter, som den havde på de tilhørt klostrene og kirken, særlig Roskildebispen, private herregårde. Derimod måtte kronens bønder men efter reformationen i 1536 blev det krongods. i Nordsjælland leve med de ødelæggelser, som den Tilbage var ca. 15-20 pct. af jorden, der tilhørte adel fredede og hastigt voksende vildtbestand forårsa- og selvejerbønder (Nielsen 1975:6). gede på kornmarkerne. Kulturhistorisk er det af stor interesse at se nærmere Efter landbrugsreformerne og især efter landbrugs- på baggrunden for etableringen af vildtbanen. Den krisen 1813-1830 sejrede hensynet til bønderne og historiske dokumentation for kronens overtagelse af forstvæsenet. I 1848 blev det besluttet, at alt kron- ejendom er udført af historikeren Erik A. Jarrum fra Gilleleje Museum og kan ses på side 11.

9 I den tidligste middelalder, hvor samlingen af det ejer kunne have sit gods fordelt over hele riget. Dette danske rige i princippet var en realitet, gjaldt det var ikke mindst tilfældet for godsejere i Nordsjæl- princip, at den jord, som ikke ejedes af andre, til- land, hvor kirken og klostrenes besiddelser gennem hørte kronen, dvs. kongen. Da der ved middelal- gaver fra selvejere var med til yderligere at kompli- derens begyndelse fandtes store, tyndt befolkede cere ejendomsforholdene. skovarealer i Nordsjælland, kom kongemagten på denne måde til at råde over betydelige skovområder Det var hensigtsmæssigt at samle sit gods, og i løbet i landsdelen. af middelalderen var de danske konger involveret i mageskifter på en række større ejendomme i Nord- I middelalderen lå adelens og kronens bøndergods sjælland: meget spredt som såkaldt strøgods. Arvedelinger gennem generationer havde medført, at en enkelt

Frederiksborg Slot. Parti ved Møntbroen i 1835. Christen Købke (1810 - 1848) (Voss 1976:108).

10 Godset Annisse Godset Ramløse • 1292: Jakob Olufsen ejer adelsgården på Hovgårds Pynt • Ca. 1140: Ramløse er Roskilde-bispens gods. Harald ved Arresø. Kesja`s søn Oluf dræber Roskildes biskop Ricco og bræn- • 1366: Ridder Niels Ågesen Galen til Karsholm i Skåne der bispegården. skøder (dvs. overdrager) gods i Annisse og andre steder • 1170: Konrad er bryde (dvs. forvalter) i Ramløse iflg. Es- på Sjælland til Kong Valdemar 4. Atterdag for at indfri rum Klosters brevbog. gældsposter. • Ca. 1370: Godset omfatter jf. Roskildebispens jordebog: Godset omfatter: Annisse hovedgård, Annisse by og An- 20 fæstere (dvs. lejere af jord) og nogle gårdsæder (dvs. nisse Fang med vandmølle, agre, enge, græsgange, skove mindre brug, der leverede arbejdskraft til godset) i Ram- og fiskevande. Valby og 1 gård i Høbjerg. Byen Evetofte løse By. Jord i Ågerup, Tågerup og en mølle i Høbjerg og torpen Hågendrup på Halsnæs samt Kratmølle ved (den gamle vandmølle ved Pibe Mølle) og det fjernere Slangerup. Samt andet strøgods på Sjælland. liggende Bjørnstrup. • 1397: Hans Nielsen (Niels Ågesens søn) ejer godset ved • 1536: Efter reformationen overtager kongen kirkens gods sin død. Familien må have fået godset tilbage fra kon- i Ramløse. Der indsættes en lensmand som forvalter. gemagten. Godset øst og vest for Øresund bliver skiftet • 1560: Frederik II tager godset tilbage til kronen, da det (dvs. delt) mellem hans bror væbner Peder Nielsen Husøn ligger i ”kongens fredejagt” (dvs. indenfor vildtbanen, og hans søster Ingeborg Nielsdatter, der får Annisse-god- hvor hjortevildtet blev skånsomt jaget så bestanden kunne set. vokse). Dette til trods for at lensmand Hans Lauritzen har • 1399: Dronning Margrethe I køber godset i Annisse, Val- livsbrev på Ramløse fra Christian III. Ramløse lægges un- by og Høbjerg. Hun vil flytte augustiner nonneklosteret der Kronborg len. fra Gladsaxe i Skåne til Annisse. Paven giver tilladelse, • I slutningen af 1500-tallet: Godset omfatter jf. jordebø- men klosteret placeres i stedet på Gavnø. gerne: Hovgården (dvs. den gamle bispegård), 30 fæstere, • 1409: Dronning Margrethe I køber jord i Annisse af væb- 9 gårdsæder og 2 huse i Ramløse. ner Erik Jepsøn Due. • 1523-33: På Frederik I’s tid er Annisse stadig et kongeligt len. Lenet består af 12 gårde og øde gods i Annisse, 3 Godset Søborg Slot og købstad gårde og 2 øde gårde i Alsønderup, 6 gårde i Ammindrup, • 1161: Valdemar den Store (1157-1183) indtager jf. Saxo 8 gårde og ødegods i Valby, 2 gårde i Høbjerg, 2 gårde i Grammaticus’ Danmarkskrønike ærkebiskop Eskil af Gørløse og 2 møller. Lunds borg i ”den letriske mose”, der tolkes som Søborg • 1540’erne: Annisse lægges under Københavns len. Sø. Søborg bliver kongeslottet i Nordsjælland. • 1562: Annisse overføres til det nyoprettede Frederiksborg • 1294-1295: Ærkebiskop Jens Grand, der i striden med len under Frederiksborg Slot. Erik VI Menved hævder kirkens selvstændighed over for kongeriget, er kongens fange på Søborg. • I begyndelsen af 1340’erne: Kong Valdemar den 4. At- Godset Dronningholm terdag ødelægger Søborg Slot og købstaden, som var • 1202-1241: Valdemar 2. Sejr skal efter traditionen have grundlagt i 1200-årene, i forsøget på at samle riget efter bygget slottet til sin dronning Dagmar. en årrække med rigsopløsning og pantsættelser til de hol- • 1340-75: På Valdemar den 4. Atterdags tid bliver slottet stenske grever. Søborg tilbageerobres. centrum i et kongeligt len. • 1520: Lensmænd administrerer den kongelige besiddelse, • 1375: Godset forlenedes på Gurre Slot (dvs. gives som som jfr. kansler Claus Gjordsens optegnelser omfatter Sø- len) til Henneke Preen og dennes hustru Fru Beke. Efter borg sogn, Vokstrup, Saltrup og Akerop (Øverup) deres død skal lenet tilbage til kronen. • 1534-1536: Under Grevens Fejde ødelægges Søborg Slot Godset omfatter landsbyerne Avderød, Brederød, Vinde- og byen mister sine købstadsrettigheder og lægges under rød, Kassemose og nogle møller. Krogens Len. • 1380: Heeneke Preen sælger sine rettigheder til Henning Podebusk til evig besiddelse. • 1388: Henning Podebusk dør og hans tre sønner Brandt, Esrum Kloster gods Hans og Predbjørn overtager godset. • Ca. 1150: Landsbyen Esrum nedlægges, og klosteret an- • 1397: Predbjørn Podebusk skøder (dvs. overdrager) på lægges på gammelt krongods, skænket af Kong Erik III Søborg retterting og Gurre Slot hele godset til Dronning Lam til ærkebiskop Eskil af Lund, der indkalder munke Margrethe I og Kong Erik VII af Pommern. fra udlandet. • 1539: Anders Bille bliver lensmand på Dronningholm Klostergodset omfatter over 300 gårde, fortrinsvis i • 1540’erne: Dronningholm lægges ind under Københavns Nordsjælland. I begyndelsen ligger besiddelserne næsten len. udelukkende beliggende i Tikøb, Asminderød og Grøn- • 1557: Der gives tilladelse til at tage sten og tømmer fra holt sogne. Senere udvides de med landsbyer og gårde det forfaldne hus på Dronningholm til opbygning af en i Esbønderup, Nødebo og Tjæreby sogne, hvor Esrum i afbrændt mølle i lenet. det sidste sogn kom i konflikt med Æbelholt kloster. Der- • 1564: Godset overføres til Frederiksborg len under Frede- til kom erhvervelser i andre sogne i Holbo herred, bl. a. riksborg Slot. Vejby, Tibirke, Blistrup, Søborg og Græsted sogne. • 1536: Ved reformationen overgår klosteret med det omfattende gods til kronen.

11 Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger

Frederik den II. Gobelin fra Krongborg. Foto fra Lars Holst. 3. Sammenfatning, konklusioner og Derfor er det nu magtpåliggende, at nationalparken anbefalinger bliver etableret, så man kan nå at redde og sikre kulturlandskabet og det kulturhistoriske miljø. Denne del af rapporten indeholder de sammenfat- tende og konkluderende afsnit. De statsejede arealer er ﬁkspunkter i nationalparkens struktur. Fra kerneområdet Gribskov-Esrum Nationalparken Kongernes Nordsjælland skal sam- Sø strækker de kulturhistoriske landskabskorrido- menfatte områdets kulturlandskaber, de menneske- rer sig ud som fangearme, der griber ud efter de skabte miljøer, som man anser for særligt beva- statsejede arealer. ringsværdige. Kulturlandskabet er fremkommet af en vekselvirkning mellem natur og kultur. Kulturen Forslagene til kulturhistoriske landskabskorridorer er afhængig af naturen, der bl.a. leverer råstoffer, præsenteres på et oversigtskort sammen med en li- energi og vand, og landskabet præges af kulturlivet ste over mulige kulturhistoriske projekter, som tæn- og den tekniske udvikling. kes gennemført i regi af en eventuel Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Mange af disse projekter

12 vil kunne gennemføres som integrerede natur- og Der har altid været meget skov i Nordsjælland, men miljøprojekter. den har ikke altid været lige tæt, og den har ikke altid vokset på samme sted. Sammenlignes skov- Da der er tale om en kulturhistorisk forundersøgelse, arealet på Videnskabernes Selskabskort fra 1768 som i hovedsagen bygger på foreløbige observatio- med vore dages skovareal, kan man konstatere, at ner og erfaringer, er afgrænsningen af korridorerne der er sket en tydelig formindskelse siden 1768. omtrentlig, og projekterne har ikke kunnet beskri- Formindskelsen skyldes særligt udskiftningen, hvor ves i detaljer. hele skove forsvandt. Omkring år 1800 blev sko- venes udstrækning endeligt fastlagt og indhegnet, 3.1 Konklusion mens bebyggelserne i skovene blev nedlagt og deres marker blev tilplantet. Heraf kommer efterled- Den tekniske rapport om kulturhistorie viser, at det ”Hegn” i mange af vore skovnavne, f.eks. Valby det kulturhistoriske grundlag for en nationalpark i Hegn, Harager Hegn og Høbjerg Hegn. Nordsjælland er til stede. Når mange af vore skove, f.eks. Gamle Grønholt Navnet Nationalpark Kongernes Nordsjælland Vang og Gurre Vang og Egebæks Vang, har navne skal signalere, at Nordsjælland i århundreder har sammensat af ”vang”, er det tegn på, at områderne haft kongernes særlige interesse. Slottene Søborg, tidligere var dyrkningsvange i landsbyejerlav, dvs. Dronningholm, Gurre, Krogen og Kronborg samt mere åbene landskaber med marker og enge. Frederiksborg og Fredensborg er magtsymboler, men også udtryk for kongernes ambitioner. Da Kø- Mange skovarealer rummer en slags fossilt land- benhavn i løbet af 1400-tallet blev residensstad og skab, der afspejler menneskelige aktiviteter, før den administrativt centrum, blev det kuperede og skov- nuværende skov groede op, f.eks. oldtidsgrave, høj- rige Nordsjælland kongernes foretrukne jagtterræn, ryggede agre og spor af nedlagte bebyggelser. Den og slottene blev udgangspunkter for kongernes jagt. nordsjællandske skov er kulturskabt, dvs. plantet. Noget, som bidrager til, at Nordsjælland har en sær- Den er altså ligeså kulturpåvirket som agerlandet. lig status i danskernes bevidsthed. Den særlige opfattelse af skov som natur må derfor tilskrives, at skoven har større rigdom på dyre- og Frederik II (1559-1588) etablerede den kongelige planteliv end agerlandet. nordsjællandske vildtbane i 1560’erne og 1570’erne. Kongen var interesseret i jagten som rekreativ ud- Skovområderne i Nordsjælland udøver stor tiltræk- foldelse, men også fordi vildtet udgjorde en vigtig ning på folk, der i fritiden søger ud i naturen. Sna- del af kødforsyningen til hoffet. Han iværksatte en rere end selve skoven er det afvekslingen mellem storstilet plan for at gøre hele Nordsjælland til sit skov og det åbne land, der tiltaler os. Når de mere krongods, således at der kunne oprettes en konge- monotone dyrkningsfelter brydes, giver det indtryk- lig vildtbane, dvs. et område, hvor jagten var forbe- ket af landskabelig skønhed. holdt kongen. Dette smukke kulturlandskab og de mange ﬁne Med grundloven i 1848 blev de skovområder, som strande har gjort Nordsjælland til københavnernes kongemagten havde samlet i Nordsjælland, til stats- foretrukne ferieland. De kongelige slotte i Nordsjæl- skov. Med forslaget om en nationalpark i Nordsjæl- land er besøgsmål for tilrejsende fra hele Danmark land, som omfatter i de statsejede arealer, især stats- og fra udlandet. Derfor blev Nordsjælland allerede skovene, får Frederik II’s vildtbane efter 450 år en i 1979 netop på grund af sine kulturhistoriske og renæssance, men i en ny sammenhæng. rekreative værdier udpeget af den daværende Fred- ningsstyrelse som et af ”Danmarks større nationale Det nordsjællandske landskab er gennem årtusin- naturområder” (Miljøministeriet 1984). der påvirket og ændret af menneskets virksomhed. I Nordsjælland har mennesket således siden sten- En nationalpark i Nordsjælland må derfor ikke blive alderen grebet ind i den vegetation og det dyreliv, en naturpark, men et område, hvor hensynet til na- som jordbundsforhold, terrænforhold og klima var tur, kultur og friluftsliv vægtes ligeligt. naturlige forudsætninger for.

13 3.2 Sammenfatning af kulturhistoriske værdier

På grundlag af en bred præsentation af undersøgel- sesområdets kulturhistorie fra istid til nutid peges der i denne tekniske rapport på de kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

Kulturhistorien i Nordsjælland er omfattende og al- sidig. I den skildring af kulturhistorien, som indgår i denne rapport, har vi valgt at tage udgangspunkt i bebyggelsesudviklingen og menneskets påvirkning af skoven. De kulturhistoriske værdier i nationalparken er kulturmiljøerne og kulturminderne. I denne sammenhæng er et kulturmiljø deﬁneret som et om- råde, der viser kulturspor fra én bestemt periode.

I rapporten præsenteres et udvalg af kulturmiljøer, som er knyttet til de korridorer, som er foreslået. Det har altså ikke været hensigten, at alle områder i Gravhøj i Gribskov. Foto: Kjartan Langsted. Nordsjælland, der har vigtige kulturhistoriske vær- dier, skal knyttes til nationalparken. 3.3 Sammenfatning af kulturhistoriske korridorer Ved udvælgelsen er der lagt vægt på kulturmiljøer, der repræsenterer de enkelte tidslag i landskabet, og I dette afsnit er alle de kulturhistoriske korridorer, som egner sig til at blive vist frem. Derfor skal de som forbinder de statsejede arealer præsenteret. udvalgte kulturmiljøer være velbevarede og synlige samtidig med, at fortælleværdien er opretholdt. Formålet med pilotprojektet er bl.a. at der skal etab- Hvert enkelt af de udvalgte kulturmiljøer fortæller leres korridorer fra Esrum Sø og Gribskov til flere således noget afgørende om det liv, som mennesker af de andre større, statsejede arealer. Sådanne korri- har levet i denne del af Nordsjælland fra istidens dorer skal være landskabsbånd, forbindelsesarealer, slutning og frem til i dag. der kan fungere som rekreative natur- og kulturstier, men også som spredningskorridorer for planter og Hver landskabskorridor omfatter et repræsentativt dyr. Det skal det tilstræbes, at korridorerne, hvor udsnit af kulturmiljøer fra flere perioder, således at udvalgte kulturmiljøer forbindes, i størst muligt kulturhistorien i området bliver fortalt. Kulturmiljø- omfang lægges hen over fredede arealer og gennem erne er afmærket på kortene under hver korridor i områder uden for den almindelige omdrift. kapitel 5. Nationalpark Kongernes Nordsjælland begrænses Kulturmiljøerne skal være bærende elementer i na- geografisk til nationalparkens kerneområde Gribs- tionalparken. Det er derfor vigtigt, at man både i kov-Esrum Sø området og det system af landskabs- regional og i lokal planlægning tager hensyn til om- korridorer, som præsenteres i rapporten. rådets særlige byggeskik, til strukturen i det historiske vejnet og til karakteristiske kulturlandskabsele- Det er vigtigt, at der i de kulturhistoriske korridorer menter, som f.eks. gravhøje. Således vil kulturland- findes sammenhængende gang- og cykelstier samt skabets særpræg kunne bevares og tilgodeses i den mindre befærdede bilveje, så det er muligt at bevæ- generelle samfundsudvikling. ge sig gennem områderne og opleve kulturhistorien og kulturlandskabet. For hver korridor har vi derfor udarbejdet et forslag til, hvordan man kan færdes i denne.

14 Kerneområdet Gribskov–Esrum Sø i Gribskov og Esrum Sø med de statsejede arealer (jf. kapitel 5.1) langs kysten ved Gilbjerg, Nakkehoved og Villin- gebæk. Kerneområdet i Nationalpark Kongernes Nordsjæl- land i Gribskov ved Esrum Sø er rigt på kulturspor Nærheden til havet og de fossile stenalderfjorde og kulturmiljøer. Medens mange fortidsminder, der præger kulturhistorien i korridoren. Blandt boplad- lå i landbrugsområderne, er ødelagt ved dyrkning i serne langs de fossile stenalderfjorde er der flere løbet af de sidste 200 år, er fortidsminderne bevaret lokaliteter, der er berømte inden for dansk stenal- i skoven, men i dag udgør maskinel skovdrift en ny derforskning, men de er alle alvorligt truet af som- trussel mod fortidsminderne i skoven. merhusudstykning, pløjning og dræning. Vådom- råderne tiltrak tidligt stenalderens fiskere og blev I skoven kan man endnu se de diger, der i 1500- i middelalderen den lokaliserende faktor for klo- 1700-tallet omgav stutterivangene til ladegården stergrundlæggelsen ved Esrum, som var baseret på ved Esrum Kloster. Man kan se kanalsystemet, som vandmølledrift, og for placeringen af Søborg Slot ledte vand frem til Frederiksborg Slot, og man kan på en naturligt beskyttet holm i Søborg Sø. Ligesom finde systemet af kongelige parforcejagtveje fra 16- bronzealderens gravhøje på højderyggene langs med 1700-tallet, som er et enestående fænomen i euro- nordkysten vidner om den tids kontakter over havet pæisk sammenhæng. til fjerne egne, er også nyere tids kulturhistorie rettet mod havet. Efter år 1500 blev kysten således præget Gribskov ligger på en kuperet højderyg af randmo- af en mere permanent fiskerbebyggelse, og allerede ræner. De er adskilt af lavninger med vådområder, i 1772 blev det første fyrtårn tændt på Nakkehoved adskilt af små, sandede moræneflader, som bønder- øst for Gilleleje. ne helt frem til udskiftningen i slutningen af 1700- tallet udnyttede til dyrknings- og græsningsarealer. De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsesspo- rene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår.

Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneﬂader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 6000 år siden og slutter i 15-1600tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket.

Korridoren Søborg-Esrum-Rusland (jf. kapitel 5.2)

Landskabskorridoren omfatter kulturspor og kultur- miljøer i de tidligere store vådområder omkring den Kanal i Frederiksværk. Foto: Liv Appel 2004. nu tørlagte Søborg Sø, langs Esrum Å og Pande- have Å i Græsted-Gilleleje og Helsingør kommuner. Korridoren udgør et sammenhængende kultur- og naturmiljø, som forbinder de statsejede arealer

15 Ved Esrum Sø. Foto: Liv Appel 2005.

Korridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg Korridoren Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk (jf. kap. 5.3) (jf. kapitel 5.4)

Landskabskorridoren strækker sig fra Høbjerg Landskabskorridoren forbinder de statsejede area- Hegn og Valby Hegn og videre op langs Tobro Å og ler rundt om Arresøen med kerneområdet Gribskov- Højbro Å til de fredede arealer omkring gravhøjene Esrum Sø. Nord for søen ligger Ellemosen, Tisvilde på Bakkebjerg ved Rågeleje og de offentligt ejede Hegn og Brødremose Skov, vest for ligger Vinderød arealer ved Heatherhill på Kattegatkysten. og Arrenæs, og syd for ligger Lyngby Skov og Lille Lyngby Mose ved Æbeltholt Å. Ved Nejede Vester- De mange bevarede gravhøje fra bondestenalderen skov lukkes kredsen omkring Arresø, og korridoren og bronzealderen sætter et særligt præg på kultur- strækker sig herfra videre langs Pøle Å til Høbjerg landskabet i denne korridor. I Valby Hegn ligger en Hegn og Gribskov ved Kagerup. imponerende samling af store stendysser fra bondestenalderen, og ved Bakkebjerg bag Rågeleje ligger Der er sket store ændringer i landskabet ved Arresø én af Sjællands smukkeste grupper af bronzealder- siden stenalderen. I jægerstenalderen var Arresø en høje, Maglehøje. fjord, der udgik fra sundet mellem Roskilde Fjord og Kattegat. Det smalle sund, som gik fra Haneho- De store vådbundsarealer, som i jægerstenalderen ved ved Frederiksværk til Melby Enghave, tiltrak var fjorde, gav i middelalderen gode muligheder for stenalderjægerne. Karakteristiske er de såkaldte vandmølledrift. Råge Mølle lå ved udløbet af Højbro køkkenmøddinger, dvs. affaldsdynger af muslinge- Å nær det gamle fiskerleje, Rågeleje. Oven for kyst- skaller fra jæger-fiskernes måltider. klinten ligger de ældre sommerhuse på Orrebjerg, hvis små stribede omklædningsvogne på stranden Som følge af landhævningen var Arresø i bondesten- giver associationer til sommergæsterne i begyndel- alderen omdannet til en ferskvandssø, der afvande- sen af 1900-tallet. Vest for fiskerlejet afbrydes kyst- des via Bydinge Å. Morænebakkerne, der omgiver klinten ved Heatherhill, opkaldt efter en for længst Arresø, krones af imponerende bronzealderhøje ved nedreven sommerbolig. Det bakkede hedelandskab Lille Lyngby, Ramløse, Melby, i Tisvilde Hegn og er opstået ved intensiv afgræsning. på Arrenæs. I Ellemosen mellem Ramløse og Tibir- ke kan man se en brolagt vej fra jernalderen.

16 Hvis Bydinge Å var sejlbar til op i middelalderen, Denne landskabskorridor er i høj grad præget af de kan dette have muliggjort sejlads op i Arresø. Be- kongelige slotte Fredensborg og Frederiksborg med byggelsesmønsteret omkring Arresø i yngre jern- de tilhørende lystanlæg på Louises Ø i Frederiks- alder minder på mange måder om ladepladserne borg Slotshave og på Fantasiens Ø i Store Dyreha- med grubehuse og spor af håndværksaktivitet, som ve. Skovene er gennemskåret af vejsystemer fra den kendes fra Roskilde Fjord. Omkring Arresø ligger kongelige parforcejagt i 16-1700-tallet. mange middelalderlige anlæg: 5 sognekirker, Æbel- holt Kloster og de befæstede anlæg: Dronningholm, Korridoren Kronborg-Gurre-Krogerup Annisse på Hovgårds Eng og Asserbo. Helt op i ny- (jf. kap. 5.6) ere tid har folk valfartet fra Sankt Helene Kilde til Sankt Helene Grav ved Tisvilde i håb om helbre- Denne vidt forgrenede landskabskorridor omfat- delse fra sygdom. ter særdeles bevaringsværdige kulturlandskaber i Helsingør og Fredensborg-Humlebæk kommuner. Sandflugten hærgede i 15-1700-tallet, og lagde flere Landskabet er kuperet og skovrigt med mange våd- landsbyer øde, bl.a. Torup, mens Tibirke landsby områder og har traditionelt været præget af spredt blev flyttet, og Tibirke kirke blev gravet fri. Efter bebyggelse og små landsbyer. Vejene har deres egen mange års kamp mod sandflugten anlagde man i historie i denne landskabskorridor, der både gen- 1730érne den første klitplantage i Danmark, Tis- nemskæres af alveje, kongeveje og nye motorveje. vilde Hegn. Karakteristisk for kulturlandskabet i korridoren Da afløbet fra Arresø tilsandede og medførte over- Kronborg-Gurre-Krogerup er de mange storstens- svømmelser, gravede man 1717-19 en kanal, der grave fra bondestenalderen, som er bevaret i sko- dannede grundlag for fremvæksten af et tidligt in- vene. I Hornbæk Plantage, som blev plantet i for- dustrisamfund i Frederiksværk med kanonstøberi, bindelse med sandflugtbekæmpelsen i slutningen af krudtfabrik, jernstøberi og kobberværk. 1700-tallet, ligger også flere bronzealderhøje.

Korridoren Frederiksborg-Fredensborg-Nivå Tikøb sogn er ét af de største sogne i Danmark. (jf. kap. 5.5) Landsbykirken i Tikøb er antagelig bygget oven på et hedensk kultsted fra jernalder og vikingetid. Ste- Landskabskorridoren omfatter dele af Hillerød, det kaldes i 1100-tallet for ”Tiwithcop”, hvilket kan Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner. betyde den indviede skov for krigsguden Tyr. Som et bølget bånd strækker den sig fra Hillerød- området over Store Dyrehave og derefter mod nord Landskabskorridoren har to befæstede anlæg fra via Grønholt Hegn til Gammel Grønholt Vang syd middelalderen, Valdemar Atterdags Gurre fra 1300- for Fredensborg. Herfra følger korridoren Nive Å’s tallet og Erik af Pommerns fæstning Krogen/Kron- nordlige forgrening østpå via Knurrenborg Vang, borg ved Helsingør fra 1400-tallet. I Helsingør er Langstrup Mose og Langstrup landsby til åmundin- meget store dele af den ældre bebyggelse bevaret, gen ved Nivå. og uden for byen ligger lystslottet Marienlyst, som blev ombygget i 1760’erne. I ældre stenalder var Langstrup Mose og ådalen langs Nive Å’s nedre løb en fjord, og Hørsholm Egns Mu- Ved Hellebæk ligger ét af de bedst bevarede tidlige seum har her udgravet ﬂere vigtige bopladser med industrimiljøer, som blev grundlagt af Frederik II hyttekonstruktioner og grave fra jægerstenalderen. og Christian IV i slutningen af 1500-tallet. En stor del af bygningsmiljøet i Hellebæk stammer fra I Nordsjælland har der kun været få adelsgodser 1770’erne. Hellebæk Klædefabrik fra 1873 var i sammenlignet med det øvrige Danmark. Det er der- drift helt frem til 1976. for bemærkelsesværdigt, at der har ligget tre hoved- gårde med få kilometers afstand, nemlig Stenholt, Langs kysten præges korridoren af de gamle ﬁskerle- Hillerødsholm og Faurholm. Derudover ligger der jer Humlebæk, Espergærde, Snekkesten, Hellebæk, et voldsted fra tidlig middelalder ved Grønholt. Alle Ålsgårde, Boderne, Ellekilde, Hornbæk og Villin- steder synes vandmølledriften at have været af af- gebæk, som i takt med den forbedrede infrastruktur gørende betydning for bebyggelsernes placering. i løbet af 18-1900-tallet blev forvandlet til attraktive feriesteder med sommervillaer og pensionater.

17 Kort som viser de fortidsminder og middelalderlige kulturminder i Nordsjælland, som er omtalt i diverse rejsehånd- bøger (Thorvildsen og Kehler 1963; Bang 1994; Falkentoft 1994; Dehn-Nielsen 1999; Matthiesen 1999). 3.4 Sammenfatning af forslag til Forslag til kulturhistoriske projekter i kulturhistoriske projekter Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Pilotprojektet skal pege på løsninger, der skal sikre Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø de kulturhistoriske værdier og give befolkningen (jf. kapitel 5.1) muligheder for at opleve det kulturhistoriske miljø. 1. Kagerup: Storstensgrave. Undersøgelse, sik- Gennem kulturhistoriske projekter kan man f.eks. ring, synliggørelse og formidling af gravanlæg- genskabe sammenhænge mellem kulturminderne i gene fra bondestenalderen. landskabet, beskytte kulturminder gennem forslag til ændring af driftsformen, eller man kan fremhæve 2. Glarborg: Tilﬂugtsborg. Opmåling, magneto- kulturspor, så befolkningen bedre får mulighed for metermåling og prøvegravning af tilﬂugtsbor- at opleve kulturmiljøerne i Nationalpark Kongernes gen i Burresø med henblik på en datering og Nordsjælland. formidling af borgen i sin rette sammenhæng.

Projektforslagene i denne rapport er dels vore egne 3. Skovbebyggelser: Opfølgning ”projekt Gribs- og dels forslag, der er opstået i samråd med de øvri- kov” med henblik på dokumentation, bevaring ge kulturhistoriske museer i undersøgelsesområdet, og formidling af middelalderens og renæs- Frederiksborg Slot, Kronborg Slot, Nationalmuseet, sancens agersystemer og bebyggelser i bl.a. og med andre samarbejdspartnere. Gribskov.

I diverse rejsehåndbøger/ vejvisere nævnes mange 4. Trustrup: Nedlagt landsby. Der bør udarbej- fortidsminder og middelalderlige kulturminder, des en plejeplan for at bevare og synliggøre de men det er ikke altid muligt at komme helt tæt på velbevarede hustomter fra landsbyen ved min- kulturminderne. destenen fra 1912.

Mens man før i tiden beskæftigede sig med det en- 5. Parforce-jagtveje: Dokumentation, synliggø- kelte kulturminde som et monument, lader man i relse og fremtidig sikring og bevaring af syste- dag fortidsmindet indgå i en sammenhæng med an- met af parforcejagtveje – også uden for skove- dre kulturhistoriske anlæg. Man er ligeledes blevet ne. opmærksom på den måde, hvorpå fortidsminderne er indpasset i landskabet.

18 6. Stenholt Mølle: Vandmølle og ﬁskeri. En un- dersøgelse af det kongelige nordsjællandske ferskvandsﬁskeri knyttet op mod istandsættelse og formidling af Følstrup Damme.

7. Kanalsystem til Frederiksborg Slotssø: En dokumentation, formidling og plan for fremtidig sikring og bevaring af kanalsystemet – også udenfor Gribskov.

Korridoren Søborg-Esrum-Rusland (jf. kapitel 5.2)

8. Esrum Å, Pandehave Å og Ålekistebro: Sten- alderbopladser. Formidling og anskueliggø- relse af de fossile fjorde og af jægerstenalderens bopladser.

9. Rusland: Kulturhistorien. På baggrund af en systematisk registrering af kulturminder, bør man foretage en præcisering af den eksisterende landskabsfredning med henblik på at bevare kulturhistorien. Kirkedøren i Tibirke kirke. Mindepladen markerer hvor 10. Hesbjerg: Sti. Oprette stiforbindelse fra Nak- til sandet gik under sandﬂugten i 1700- tallet. kehovedkilen til gravhøjene på Hesbjerg. Foto: Kjartan Langsted.

11. Firhøj: Voldsted. Området lægges ud til per- 15. Valby: Vandmøller. Formidling af de middel- manent græsning, og volden markeres i terræ- alderlige vandmølleanlæg ved Galje-mosen syd net. Projektet kan kombineres med et naturgen- for Valby. Mosen kan tages ud af dyrkning, dræ- opretningsprojekt ved Hulsø. ningen ophøre, og man genetablerer det oprindelige åløb. 12. Esrum Kanal: Kanalen og trækstien ryddes for bevoksning, så man kan færdes langs den fre- 16. Bakkebjerg: Bronzealderhøje. Der er behov dede kanal fra Esrum Sø til Væltningen i Snæv- for en præcisering af fredningen af højgruppen ret skov. Også de bevarede dele af en kanal fra Maglehøje, som stammer fra 1945 og 1966, da 1500-tallet, som leder fra Esrum Å forbi vand- fredningen ikke beskytter gravhøjene mod land- møllen i Dronningemølle, bør oprenses og sik- brugsdrift. res/fredes. 17. Ludshøj: Bronzealderhøj/ vadested. Istand- 13. Esrum Kloster: Vandmølle. Den middelalder- sættelse af bronzealderhøjen Ludshøj, som in- lige vandmølle formidles sammen med dæm- deholdt en rig høvdingegrav, i sammenhæng ningen på engen syd for klosteret. med vadestederne ved Øllemose Å..

Korridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg 18. Ølshøj: Bronzealder lurfund. Offermosen, (jf. kapitel 5.3) hvor ”Blistrup-lurerne” bør braklægges og knyttes til det fredede område omkring dobbeltjæt- 14. Valby Hegn: Dysser. Udvide de åbne områ- testuen Ølshøj. der omkring dysserne ved Tobro Å, så man får indtryk af åens nærhed. Tursti med information langs Tobro Å frem til langdyssen uden for skoven.

19 Nive Mølle. Foto: Liv Appel.

Korridoren Tisvilde - Æbelholt - Frederiksværk 25. Asserbo Slotsruin: Middelalder voldsted. Der (jf. kap. 5.4) bør skabes visuel forbindelse mellem voldstedet og den oprindelige ladegårdsbanke i vest og det 19. Brederød og Sonnerup: Bronzealderhøje og tidligere vådområde i syd. landsbyer. Man bør vurdere at udvide det fredede område, for at sikre landskabet ved grav- Korridoren Frederiksborg - Fredensborg - Nivå højene og de to bevaringsværdige landsbyer. (jf. kap. 5.5)

20. Frederiksværk: Krudttårnsbakkerne. Lægge 26. Nivå: Stenalderbopladser. Foretage en arkæ- en kultursti gennem området, opsætte informa- ologisk udpegning af arealer langs Nive Å og tionsskilte og markere fundamentresterne fra Langstrup Mose, med henblik på at tage dem ud krudttårnene. af landbrugsmæssig omdrift, så de eskalerede pløjeskader på bopladserne bringes til ophør. 21. Dronningholm: Middelalder borg. Ellebe- Magnetometer/ georadar bør foretages for at lo- voksningen syd og sydøst for voldstedet fjernes kalisere bopladser i det ydre fjordområde. eller tyndes, så der skabes en visuel forbindelse mellem voldstedet og det åbne vand og ellesum- 27. Nive Mølle: Vandmølle. Genetablering af møl- pen. ledam og rydning af opvækst på Nive Mølle- høj. 22. Arrenakke Å og Rye Å: Sti. Oprette stiforbindelse langs med ådalen og opsætte informations- 28. Gammel Tulstrup Mølle: Vandmølle. Gran og skilte om stenalderbopladserne og sandflugten i anden træbevoksning bør ryddes ved vandmøl- 15-1700-tallet. lens mølledamme og kanalanlæg i Gamle Grøn- holt Vang. 23. Tisvilde Hegn: Flyvesand. Registrere flyve- sandets tykkelse i skoven og dermed fortidsmin- 29. Kongeveje: Kongevejene tegnes ind på et kort dernes sårbarhed, som del af grundlaget for en og formidles ved hjælp af de tilhørende anlæg driftsplan for skovbruget. f.eks. milepæle og broer. Der kan opsættes informationsskilt ved de bedst bevarede broer. 24. Æbelholt Klosterruiner: De nærmeste arealer omkring klosterruinen, hvor der findes bygnin- 30. Langstrup landsby: Etablere opholdsareal ved ger i dyrket mark, bør omlægges til permanent Langstrup landsby og opsætte oplysningsskilt, græsning og eventuelt inddrages i formidlingen der fortæller om udskiftningen i 1788 og ud- af klosteret. stykningen af Langstrup Mose.

20 Marienlyst Slot med have. W.A. Müller 1767.

31. Louises Ø i Ødammen: Romantisk havean- 37. Lappestens Batteri: Militært anlæg. Den sto- læg i Frederiksborg Slotshave. Frederik VII’s re bygning fra 1960’erne, som tidligere husede norske bjælkehytte med udhuse dokumenteres Teknisk Museum, og som ligger midt i Lappe- og istandsættes. Kontrolleret publikumsadgang. stensbatteriet, bør nedrives.

32. Fantasiens Ø: Romantisk haveanlæg fra Fre- 38. Marienlyst Slotshave: Formidle Marienlyst derik VII’s tid i Brededam i Præstevangen syd Slots funktion som lystslot for Kronborg til be- for Hillerød. Lystøen vedligeholdes som et park- søgende på Kronborg, således at besøg på de to anlæg. Endvidere bør stenhøjen restaureres. slotte i højere grad kan kombineres. Reetablering af det romantiske haveanlæg fra 1790’erne. 33. Parforcejagtveje: Dokumentation, synliggø- relse og fremtidig sikring og bevaring af syste- 39. Gurre Slot: Middelalder borg. Genskabe den met af parforcejagtveje – også uden for Store visuelle forbindelse mellem borgen og Gurre Dyrehave. Sø. Den ydre mur og smedjen markeres med græstørv. Opsætning af informationsskilte ved ruinen af Sankt Jacobskapel. Korridoren Kronborg-Gurre-Krogerup (jf. kap. 5.6) 40. Teglovnskrogen: Teglovne. Der bør opsættes et informationsskilt på stedet, der fortæller om 34. Egebæks Vang: Nedlagt landsby fra 1500-tal- teglovnene fra 1300-årene på Gurre Sø’s syd- let ved Egebækken syd for Snekkersten. Huse- vestlige bred. nes grundplan kan markeres med græstørv på grundlag af en mindre arkæologisk undersøgel- 41. Krogerup - Humlebæk: Gammelstrandvej bør se. lukkes for uvedkommende traﬁk. Formidling af kulturlandskabet ved Krogerup og Humlebæk, 35. Flynderupgård: Lysthave. Reetablere det lille f.eks. ved information i restauranten i Louisiana søanlæg og stiforbindelsen mellem den ”vilde” Museun for Moderne Kunst og et samarbejde skov og det dyrkede land. Langs med stien bør med Krogerup Højskole. den nu dyrkede mark overgå til græsning.

36. Nyrup Hegn: Kongevej sydøst for Gurre: Fre- derik II’s brolagte kongevej fra 1584-85 beskyttes mod de ødelæggelser, der forårsages ved tværgående færdsel med tunge landbrugsmaskiner. Vegetationspleje på Ole Rømers milepæls- høj fra 1681. Opsætning af kopi af milesten.

21 Forslag til kulturhistoriske landskabskorridorer. 1) Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø, 2) Korridoren Søborg-Esrum-Rusland, 3) Korridoren Høbjerg-Valby- 3) Korridoren Søborg-Esrum-Rusland, Sø, 2) Korridoren Gribskov-Esrum 1) Kerneområdet landskabskorridorer. til kulturhistoriske Forslag Kronborg–Gurre-Krogerup 6) Korridoren Frederiksborg-Fredensborg–Nivå, 5) Korridoren Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk, 4) Korridoren Bakkebjerg, 22 Numrene henviser til siderne 18 - 21. henviser Numrene Kort over Nordøstsjælland med forslag til kulturhistoriske projekter. projekter. til kulturhistoriske med forslag Nordøstsjælland over Kort

23 Historien i landskabet

Tisvilde Hegn. Johan Thomas Lundbye, 1841. Den Hirschsprungske Samling.

4. Historien i landskabet

Status over kulturværdier og potentialer i undersøgelsesområdet

Landskabet har op gennem tiden udgjort menne- Øresundsgletscheren afsluttede den glaciale land- skets livsgrundlag, og natur- og kulturbetingede for- skabsudvikling i Nordsjælland med en nordgående hold har haft indflydelse på landskabsudnyttelsens gletschertunge, der udformede Øresundslavningen, og bebyggelsens karakter. I middelalderen og nyere medens dens vestflanke gav Øresundskysten en sid- tid har København som økonomisk og administra- ste afrunding. tivt center i stigende grad påvirket det nordsjæl- landske områdes produktions- og ejendomsforhold Vest og nord for Gribskov findes et småkuperet mo- og bebyggelsesmønster. Den historiske udvikling rænelandskab, som bl.a. omfatter den nu tørlagte afspejles i kulturminderne, der giver hver egn sit Søborg Sø og landets største sø, Arresø. En højryg- særpræg. get morænehalvø, Arrenæs, skyder sig ud i søen. Arresø var ligesom Søborg Sø tidligere en lavvan- 4.1 Naturgrundlaget det fjord. Via et sund med stejle kystklinter ved Tibirke og Arrenakke strakte ”Arresø-fjorden” sig Ved istidens slutning foregik gletscherafsmeltnin- ind i landet. Efter stenalderen sandede forbindel- gen langs en næsten nord-sydgående front. Den sen til Kattegat til, og i middelalderen medførte en efterlod et jævnt kuperet morænelandskab vest for klimaændring i kombination med overdreven græs- Øresundsgletscherens rand. Et ret fremtrædende is- ning og omfattende skovhugst i skovene en udbredt randsstrøg, der er udtryk for isfrontens rykvise til- sandflugt mellem kysten og søen. bagesmeltning, går gennem Gribskov og egnen syd for Hillerød som rækker af langstrakte grusbakker. Sandflugten er en vigtig del af Nordsjællands kulturhistorie, og de store sandfugtsplantager Asserbo Bag denne israndslinie, på østsiden af Gribskov, Plantage, Tisvilde Hegn og Hornbæk Plantage vid- dannedes en dyb og langstrakt sænkning i terrænet, ner om hvordan man i 17-1800-tallet forsøgte at en inderlavning. Her ligger Danmarks vandrigeste standse sandflugten ved at plante kulturskov. sø, den ca. 20 meter dybe Esrum Sø. Herfra hæver landskabet sig til et let kuperet dødislandskab med den fladvandede Gurre Sø og større skovområder, der gennemskæres af smalle ådale.

24 Tisvilde Hegn. Johan Thomas Lundbye, 1841. Den Hirschsprungske Samling.

Kattegatkysten er en gammel udligningskyst. Fra Kikhavn ved Hundested til Gilbjerg Hoved ved Gilleleje er kystlinien rettet ud ved havets erosion og akkumulation, støttet af landhævning. Istids- landskabets moræneaﬂejringer danner stedvis høje littorina-skrænter, der veksler med kystklitter og brede sandstrande.

Bag Tisvilde Hegn ligger Tibirke Bakker med rester af hede- og enebevoksninger og den langstrakte, delvis tilvoksede Ellemose. Kystheden er en sjælden kulturlandskabstype i Østdanmark, men er repræsenteret ﬂere steder ved nordkysten på Melby Overdrev, Ruslands bakker ved Villingebæk og i Heatherhill ved Rågeleje.

25 Kulturudviklingen

Udsigt over gravhøjene ved Bakkebjerg. Foto: Trine Wandall.

4.2 Kulturudviklingen 4.2.1 Oldtiden (ca. 12.800 f.Kr. – 1.050 e.Kr.) Det nordsjællandske landskab er i dag præget af skov. Når skovens udbredelse langt fra er jævn, skyldes det i høj grad jordbundsmæssige forhold, Stenalderen (ca. 12.800 f.Kr.-1.800 f.Kr.) men op gennem tiden har ændringerne i udbredelsen og sammensætningen endvidere været præget af Nordsjælland ligger nord for den såkaldte ”vippe- klimatiske faktorer og af menneskers aktivitet. linje”, omkring hvilken det sydvestlige Danmark sænker sig, medens de nordøstlige egne hæver sig. Ligesom mennesker i dag overfører planter og dyr til I Nordsjælland er landhævningen siden stenalde- andre egne og områder på kloden, hvor de i det nye ren på mellem 6 og 7,5 m. Det betyder dels, at en miljø kan få stor udbredelse, har mennesker også fra stor del af de udstrakte vådområder i perioden ca. gammel tid medvirket til spredning af plante- og dy- 7.000-3.000 f.Kr. var fjordarme, dels at stenalder- rearter. Ligeledes har menneskets landbrugsdrift fra bopladser, som i dag ligger langt inde i landet og første færd omkring 4.000 f. Kr. påvirket natursko- adskillige meter over havets overﬂade, oprindeligt vens vilkår. Således er oldtidens, middelalderens og var kystbopladser. nyere tids historie på en gang både landskabets og skovens historie. Stenalderen opdeles i to hovedfaser, ældre (palæo- og mesolitikum) og yngre stenalder (neolitikum), I det følgende vil kulturhistoriske forhold i relation som i rapporten kaldes jægerstenalderen og bonde- til landskabet kort blive fremlagt for de forskellige stenalderen. Jægerstenalderen er den periode hvor hovedperioder. mennesket ernærer sig ved jagt, ﬁskeri og indsamling, mens bondestenalderen er den efterfølgende periode, hvor mennesket får kendskab til agerbrug og/eller kvægavl.

26 Jægerstenalderen (ca. 12.800 f.Kr.-3.900 f.Kr.) Tidstavle Jægerstenalderen inddeles i ﬁre underfaser rens- dyrjæger-, Maglemose-, Kongemose- og Ertebøl- letiden.

Rensdyrjægertid (ca. 12.800 f.Kr.-9.000 f.Kr.)

Stenalderens kulturhistorie i Nordsjælland tager sin begyndelse ved sidste istids slutning for ca. 13.000 år siden. Da smeltede resterne af de store ismasser, der gennem tusindvis af år havde dækket landskabet, og et tundralignende landskab åbnedes for men- neskelig bosættelse.

Temperaturstigningen på overgangen fra senglacial- til postglacialtid var overraskende hurtig. I Sydsve- rige har man således kunnet påvise, at det subark- tiske klima for omkring 11.000 år siden i løbet af bare 100 år blev aﬂøst af et tempereret klima med sommertemperaturer på 15-17 °C (Lemdahl 1988).

Kultursporene fra denne periode er yderst sparsom- me i Nordsjælland. Dette skyldes, at befolkningstallet var meget lavt, og at menneskenes afhængighed af de skiftende naturressourcer, der var årstidsbe- stemte, ikke skabte grobund for faste bopladser. Hertil kommer, at datidens kystlinie lå flere kilometer længere ude end den nuværende, og alle kyst- nære bopladser derfor er borteroderet af havet. Maglemosetid (ca. 9.000-6.400 f. Kr.) Rensdyrjægernes indlandsbopladser vil man typisk kunne finde højt i terrænet i nærheden af de van- Kystlinien lå et godt stykke nord for nutidens ero- dringsruter, som rensdyrflokkene har fulgt. I to våd- sionsskabte stejle kyst mod Kattegat. De bopladser, områder, Bremelandsgård ved Valby og ved Søborg man finder nær kysten i dag, må derfor karakterise- Sø, er der således fundet rensdyrgevirer. De gen- res som indlandsbopladser. Det er såkaldte sumpbo- standsfund, der stammer fra rensdyrjægertid, er i pladser, der findes i og ved moser, ved søer og langs reglen løsfundne skafttunge-spidser, der er gået tabt større vandløb. Maglemosetidens kystbopladser i forbindelse med jagten. Sådanne spidser er fundet er borteroderet, og resterne må søges på betydelig enkelte steder i området f.eks. Højbro ved Bedsmo- dybde ude i Kattegat. se Å og Indelukkegård ved Esrum Å. Skovfyr og hassel var de første nye træarter som • Attemosen: Boplads fra Brommekulturen for ca. indvandrede i præborealtid mellem 8.700-8.500 11.000 år siden. Den senglaciale periode på godt f.Kr. I Østdanmark dannede de en tæt skov. Has- 5.000 år opdeles i en række pollenzoner: ældste sel optræder 500 år tidligere i Østdanmark end i dryas, Bølling, ældre dryas, Allerød og yngre Vestdanmark. Der er fundet mange knækkede has- dryas. Bølling og Allerød var to varmeperioder selnødder i de hytter fra Maglemosekulturen, som der afbrød dryas kuldeperioderne. Bosættelsen i arkæologer har udgravet, og det er sandsynligt, at Attemosen lå på en holm i varmeperioden Alle- hasselens spredning til Jylland, skyldes at men- rødtid. De fundne skrabere, stikler og pilespid- neskene har medbragt nødder på deres vandringer ser var aflejret i et tyndt tørvelag i mosen (Kra- (Aaby 1994:29). Omkring 7.500 f. Kr., i den boreale mer 1996:8f). klimaperiode, indvandrer elm efterfulgt af eg, el, lind og ask. 27 solbeskinnede skovbryn var der skygge. Man måtte bevæge sig frem mellem gamle væltede træer og rådne stammer. Først højt oppe i trækronerne var der lys og liv. Selv efter større stormfald slap der ikke meget lys ned til jordoverfladen, og det var kun i tilknytning til vådområderne inde i landet, at der fandtes træløse flader (Iversen 1967).

Kongemose- og Ertebøllekulturens mennesker udnyttede skovens ressourcer. Frø og frugter blev samlet til forråd. Skeletter af nedlagte jagtdyr kendes fra arkæologiske udgravninger. Men fisker-jæ- ger-samler samfundene bosatte sig særligt i de små fjordarme, som skar sig ind i landet. Det omfattende Skjold af sumpskildpadde. Tilstedeværelsen af varmeel- fiskeri bekræftes af kulstof 13-analyser af knogle- skende dyr som europæisk sumpskildpadde og krøltop- væv fra periodens grave. Sådanne bopladser kendes pet pelikan og planter som kristtorn, kaprifolie, vedbend, fra Nivå, Vedbæk og Villingebæk. hornnød og mistelten viser, at atlantisk tid var en varm periode. Foto: Gilleleje Museum. Forekomster af skaldynger fra Ertebøllekulturen og • Området Øerne i Tikøb sogn havde i Magle- bondestenalderen knytter Arresøområdet til Roskil- mosetiden karakter af sø- og sumpområder. I defjord- og Issefjordområdet, hvor de mange vige 1991-1992 udgravede Nordsjællands Folkemu- frembød egnede steder for jagt- og fiskepladser. Ved seum 30 m2 af en maglemoseboplads, hvor man Havelse Mølle mellem Frederiksværk og Frederiks- fandt rester af et ildsted og en teltring bestående sund undersøgte man midt i 1800-tallet en skaldyn- af en buet række af større sten (Tikøb sb. 52-54) ge, som havde ligget på en lille ø i atlantisk tid. Ved (Hvass 1999:10). undersøgelsen påviste man, at der var tale om menneskelige aflejringer af muslingeskaller, en såkaldt køkkenmødding. Kongemosetid og Ertebølletid (ca. 6.400-3.900 f.Kr.) I stenalderen var Halsnæs en ø, afskåret af et sund, der gennem Melby Overdrev (Asserbo Plantage) I Atlantisk Tid indtraf en meget markant havstig- forbandt den salte Arresø med Kattegat. Sølager ning, littorina-transgressionen, som var forårsaget køkkenmøddingen på sydsiden af Halsnæs, hvor af afsmeltning fra områder, som på dette tidspunkt Isefjord møder Roskildefjord, fik siden internatio- endnu var dækket af iskapper fra sidste istid. Her- nalt ry, da den var besøgsmål for den internationale ved blev det fastlandsprægede danske område med arkæologkongres i 1869. Det danske ord ”køkken- store floder splittet op i et ørige med dybe fjorde mødding” blev et begreb i europæisk stenalder- og mindre flodløb. Denne markante landskabsæn- forskning. dring falder tidsmæssigt sammen med ændringer i kulturmønsteret. Maglemosekulturen var knyttet til Der kendes efterhånden en del mesolitiske grave i fastlandstiden, Kongemosekulturen til tiden, hvor form af skeletgrave og brandgrave. Mange af dem landet ændrede udstrækning, og Ertebøllekulturen stammer fra bopladserne ved den fossile Nivå-fjord, til det nye kystlandskab fra midt i atlantisk tid. mens en enkelt er fra Melby. Hørsholm Egns Mu- seum har fået fremstillet en rekonstruktion af an- Lind var den fremherskende træart i atlantisk tid. sigtet af den 5-årige dreng, hvis grav blev fundet på Derfor kaldes perioden også Ældre Lindetid. Sidst Nivågård-bopladsen i 1992. Vi står bogstavelig talt i jægerstenalderen var Nordsjælland ligesom resten ansigt til ansigt med stenalderfolket. af Danmark dækket af urskov. Urskoven bestod af en række plantesamfund, hvis sammensætning skif- Forekomsten af en særlig type slebne bjergartsøkser, tede efter jordbundens beskaffenhed. Kystskovens de såkaldte Limhamn-økser i Nordsjælland viser, at bryn var tæt og rigt på arter med blandt andet eg, man i yngre Ertebølletid havde kulturforbindelse elm, hassel, kornel og kvalkved. Men inden for det med Skåne (Petersen 1984).

28 • Bergmandsdalen mellem Helsingør og Snek- kersten: På bopladsen er fundet mange fornem- me jagtvåben og redskaber bl.a. tre hjortetaks- redskaber med indridsede ornamenter, harpuner af rådyrtak, stenøkser og ﬂintredskaber. Hertil kommer skeletrester af tre mennesker foruden knogler af bl.a. hval, sule, kongeørn og geirfugl (Petersen m.ﬂ. 1978).

• Salpetermosen: Mesolitisk boplads, som ligger på en holm midt i et tidligere moseområde, som i dag delvis er dækket af Hillerød by. Gode be- varingsforhold for dyreknogler har betydet, at mere end 50 arter af pattedyr, fugle og ﬁsk er repræsenteret. Kronhjort, herunder mange ny- fødte kalve, dominerer. Jagten på Kronhjort i forårsmånederne er antagelig baggrunden for, at jægere fra Kongemosekulturen og Ertebøllekul- turen har opsøgt lokaliteten. Knogler fra sæl og Indridsede ornamenter og boreornamentik på genstande ﬁsk viser, at der har været forbindelse til kysten af hjortetak fra Bergmansdal (efter Petersen og Peter- (Kramer 2001a). sen 1978). • • Melby Enghave: Delvis forstyrret øst-vest ori- Kassemose: Køkkenmødding vest for Arresø. enteret jordfæstegrav fra Ertebøllekulturen, ca. Skaldyngen strækker sig langs den gamle 4.800 f. Kr. En 158 cm høj mand på 35-50 år strandvold fra den tid, hvor havet lå 4,5 m hø- lå udstrakt på ryggen, og ved hovedet lå der to jere end nutidens, og Arresø stod i forbindelse trindøkser (Hansen 1972). med Kattegat gennem et sund, som i dag er engene Kassemose og Melby Overdrev. National- museet undersøgte skaldyngen i 1906 og fandt redskaber fra Ertebøllekulturen og tidlig bonde- stenalder. Man fandt også skelettet af en mand, som var gravlagt i skaldyngen i stenalderen (Busch 1963:67f).

• Nivå Fjorden: Fossil stenalderfjord, som i Er- tebølletid skar sig ﬁre km ind i landet. 24 sen- mesolitiske bopladser kendes fra det lave næs ved fjordens ydre og midterste del, mens kun få af bopladserne lå på holme i fjorden. Carl Ne- ergaard gravede i 1912 på Nivågårdbopladsen. Udgravningerne er senere fortsat af Hørsholm Egns Museum, hvorved der er fremkommet en barnegrav og en mulig mesolitisk hustomt (Jen- sen og Hansen 1999). På Nivå 10 bopladsen har museet ligeledes påvist spor af ﬂere hyttetomter og grave (Jensen 1998 og 2001).

• Søborg Sø, Esrum Ådal og Villingbæk: Her var i stenalderen lavvandede fjorde. Jæger- og samlerbefolkningen boede langs bredderne, på små holme og ved fjordmundingen. I de tidli- Rekonstruktion af ansigtet af den 5-årige stenalderdreng gere fjordområder er der gjort spredte fund af fra graven på Nivågård. Foto: Unit of Art in Medicine, ﬁskespyd og ruser. University of Manchester.

29 Tragtbægerkulturen

Den almindelige bondebefolknings bopladser lå i grupper, ofte i tilknytning til ådalene, navnlig hvor ﬂere vandsyste- mer mødtes. Man ryddede dyrknings- områder i urskoven, men man foretrak de lette jorde, som kunne pløjes med ard, en let plov. Et typisk bosættelses- territorium var et område, hvor der på samme tid var gode muligheder for agerbrug, husdyrhold, jagt, ﬁskeri og indsamling af føde.

Botanikeren Johannes Iversen gjorde opmærksom på, at et fald i elmens pollenhyppighed, det såkaldte ”el- Kort over stenalderfjorden ved Nivå i slutningen af Ertebølletid ca. 4.000 mefald”, kunne være en konsekvens f.Kr., hvor fjorden havde sin største udstrækning. Alle kendte bopladser af menneskers direkte eller indirekte fra jægerstenalderen er vist. Tegning: Ole Lass Jensen. påvirkning af skoven ved fældning, løvhøst, barkskrælning mm. (Iversen Man kender omkring hundrede bopladser, men 1941). I dag vil man nok mene, at elmesyge var år- kun få har været i brug samtidig. Omridset af sagen. Lindens maksimale udbredelse falder sam- de tidligere fjorde og deres bredder ses tydeligt men med tidspunktet for elmefaldet, men derefter i terrænet. Villingebæk- og Ålekistebro boplad- aftager den gradvist. sen har givet navn til faser af Kongemosekultu- ren og Ertebøllekulturen (Kapel 1969; Petersen I de første århundreder af bondekulturen, tidlig neo- 1984). litikum, (3.900-3.300 f.Kr.) åbner man små arealer i lindeskoven til dyrkning af hvede og byg og intensiv kvæggræsning ved gentagne afbrændinger, Bondestenalderen (ca. 3900-1800 f. Kr.) svedjebrug. Pollenanalyser af græstørv fra dysser og jættestuer har vist (Andersen,S 1993:91), at tid- Pollendiagrammerne viser tydelige ændringer i lig neolitikum, er sammenfaldende med det såkald- skovnaturen, da mennesker tidligt i subborealtid te ”birkemaksimum”. Dette ses som et udtryk for, begyndte at anlægge marker i urskoven til dyrk- at birken spreder sig hurtigt på ryddet skovbund og ning af hvede og byg, og de fodrede deres husdyr at den efter afbrænding let forynger sig ved selvså- med løv. I begyndelsen var dyrehold et supplement ning. til jagt, fiskeri og indsamling. Overgangen til ager- brugssamfund i bondestenalderen medførte i Nord- Tilsvarende er den efterfølgende mellemneolitiske sjælland ligesom overalt i landet en ekspansion fra periode (3.300-2.800 f. Kr.) sammenfaldende med kysten ind i indlandet. De fundrige bosættelser ved det såkaldte ”hasselmaksimum”, som er udtryk for fjordene, der kendes fra jægerstenalderen, forsvin- en helt anden arealanvendelse, nemlig den kultur- der næsten i bondestenalderen. påvirkede kratskov. Større partier af lindeskov bliver ryddet, så græsningsarealerne øges. Det omflyt- Bondestenalderen inddeles i tre tidsfaser: tidlig- tende ”kratlandbrug” fremmer hassel, idet sekun- mellem- og senneolitikum (dolktid). Ældst er den dære kratskove anvendes til kortvarig korndyrkning tidligneolitiske tragtbægerkultur, som i mellemneo- og efterfølgende kreaturgræsning (Aaby 1996 og litikum får selskab af den grubekeramiske kultur, 1994:38). som er en mellemsvensk/sydnorsk variant af tragt- bægerkulturen, hvor hovederhvervet er fiskeri og Den større bofasthed, der var en følge af bondekul- jagt. turen, medførte, at man i løbet af ca. 500 år opførte talrige monumentale storstensgrave, dysser og jæt- testuer. Nogle af storstensgravene har været brugt

30 Langdysse i Valby Hegn. Foto Gilleleje Museum. gennem adskillige århundreder. Det er typisk inde i mosen i Hesselbjerg. Fra denne mose kendes også skovene, at storstensgravene er bevaret, – på land- tre mosepotter, et stort offerfund af flintdolke fra brugsarealerne er de for længst fjernet. På grundlag senneolitikum og diverse dyreofre. af oplysninger om eksisterende og fjernede storstensgrave og fund af offernedlæggelser af særlig Offernedlæggelserne fortsætter op til stenalderens økser og lerkar ser det ud til, at man kan afgrænse slutning, som kaldes senneolitikum eller dolkti- små bebyggelsesenheder med 3-4 kilometers mel- den. Tæt ved Rishøj, som er én af gravhøjene i lemrum. den velkendte højgruppe Maglehøje ved Råge- leje, er der fundet et stort lerkar fra sennolitikum • Valby Hegn har otte langdysser, der ligger som (Ebbesen 1980). Fra samme periode er depotfun- perler på en snor langs Tobro Å. Herfra ken- det fra Gilbjerghoved med bl.a. 100 fladehuggede der man to samtidige økseofferfund og en yngre flintsegle (Norling-Christensen 1940) og de 25 jættestue ( Appel eds. 2003:24) tyknakkede, uslebne og hulæggede flintøkser fra Horneby Fælled (Hvass 1999:19). • Ølshøj ved Smidstrup. Indtil for et par hundrede år siden fandtes her to dysser, fem jættestuer og en noget yngre hellekiste. Stedets status som lokalt ceremonielt centrum fortsatte op i bronzealderen (Appel og Jørgensen 2002). Dobbelt-jæt- testuen og en hellekiste (stenkiste) er de eneste tilbageværende gravminder (Fabricius 1952).

• Risby Vang ved Borsholm. Af en oprindelig storhøjgruppe er ﬁre bevarede dysser og én jæt- testue (Hvass 1999:16).

• Horserød Hegn med seks gravhøje, hvoraf de fem har synlige stenkamre. Højene har ét eller to kamre. Den mest markante af dem er ”Vide- dyssen” (Hvass 1999:16).

Yngre stenalders offerfund i vådområderne er også Hængekar fra begyndelsen af bondestenalden. Karret rigt repræsenteret i undersøgelsesområdet (Koch var nedsat i en mose ved Kaglebjerggård i Græsted sogn. 1998). Det er dels økseofre, dels de såkaldte mo- Offernedlæggelser af denne type var særligt almindelige i Nordsjælland. Foto: Kjartan Langsted. sepotter (madofre). Endvidere ofredes mennesker som f.eks. den trepanerede dreng fra Skindersø Mose (Hvass 1999:14) og to menneskeofre fra Tue-

31 Bronzealderhøje ved Sonnerup i 1887. A.P. Madsen (1822-1911).

Bronzealderen (ca. 1.800-500 f.Kr.) Når man i bronzealderen opførte store kuplede gravhøje på bakketoppene, var det utvivlsom, fordi- Medens bondestenalderens storstensgrave ofte lå man ønskede, at de skulle være synlige i landskabet. ved ådalene i nærheden af tidens bopladser, synes Bronzealderhøjene blev ofte bygget ovenpå lave bronzealderens gravhøje at have ligget på de kyst- gravhøje fra senneolitikum. Således giver udbre- nære højdedrag i kanten af de beboede områder. delsen af bronzealderhøjene os et indtryk af, hvor Gravhøjene blev rejst som monumenter over de græsning og rydning af skov havde skabt skovløse døde og markerede samfundets hævdvundne ret overdrev omkring bopladserne i løbet af bonde- til landområdet. På den måde kunne gravhøjene på stenalderen og ældre bronzealder. samme tid markere en indre grænse mellem lokal- samfundene og en ydre grænse mod havet. Når man Gravhøjene viser, at bosættelsen i ældre bronzeal- ser gravhøje ligge på lange rækker længere inde i der koncentrerede sig på de lettere jorde omkring landet, kan det være en markering af datidens land- de større fjordlandskaber, hovedsagelig inden for færdselsårer. en radius af 10 km fra kysten. Særligt landskaberne omkring Arresø synes at have været intensivt udnyt- Mange gravhøje har helt op i nyere tid fungeret tet. Bopladserne ligger i nærheden, men er endnu som pejlemærker for skibsfarten, og er afmærket på dårligt kendt i Nordsjælland. I modsætning til sten- søkortene fra 1800-tallet. For at den sociale magt- alderens bopladser lader de sig stort set kun lokali- struktur i bronzealderen kunne opretholdes, var det sere ved arkæologiske prøvegravninger. vigtigt, at forbindelserne til fjerntliggende områder, hvorfra man kunne erhverve bronze og guld, blev holdt ved lige. Den besværlige landfærdsel blev derfor erstattet af skibsfart. Skibsfartens betydning kommer til udtryk i gengivelser af datidens både – de store havgående kanoer. Et godt eksempel er hel- leristningsstenen med to skibsbilleder fra Birkerø- gelgård ved Gilleleje (Pedersen 1993:83). Et motiv, der er blevet logo for Græsted-Gilleleje Kommune.

Ligheder i gravskikken viser, at skibsfarten også forbandt bronzealdersamfundene på hver side af Øresund. I modsætning til resten af landet begra- vede man således i Nordsjælland og Skåne de døde med hovedet mod øst. Helleristning fra Birkerøgelgård ved Gilleleje. Foto: Kjartan Langsted. 32 Fordelingen af historisk kendte gravhøje i Nordsjælland. I dag er hovedparten af bronzealderhøjene i Nord- • Arrenæs. På Arrenæs ligger 12 fredede bronze- sjælland sløjfet. Andre ligger klemt inde mellem alderhøje. Maglehøj ved Karlsgave er det høje- sommerhusbebyggelse og er derfor mindre egnede ste punkt på Arrenæs. Imponerende er også høj- til kulturformidling. Enkelte steder langs kysten og rækken ved Dragebjerggård nord for Sonnerup særligt omkring Arresø kan man dog stadig opleve skov. Frem til 1945 lå her 10-12 høje i et åbent gravhøjene i et åbent landskab. Der ligger en vigtig lyngklædt landskab. I dag er adskillige høje fremtidig opgave i at bevare disse kulturlandskaber overpløjede og ødelagte. Georg Sarauw har ved åbne. udgravninger omkring år 1900 udgravet ﬂere af højene og gjort meget omfattende fund (Aner og • Maglehøje ved Bakkebjerg på Rågeleje-egnen Kersten 1973:68ff). er et imponerende gravfelt, selv om kun 11 gravhøje er bevaret til i dag. De store bronze- • Ramløse. Egnen var tidligere meget rig på bron- alderhøje ligger tæt i et åbent landskab. Træer zealderhøje. I dag ligger kun enkelte tilbage forhindrer dog udsigten til havet. Mod nord og bl.a. de to imponerende store høje, Handskehøj vest ser man de store vådområder, der dannede og Hyrdehøj, men på de dyrkede marker mellem bebyggelsesområdets grænse. Højgruppen er højene ses spor af overpløjede gravhøje. Nord fredet, men højene ligger i dyrket mark og er for Ramløse ligger Attershøje. Ud af de oprin- vanskeligt tilgængelige for offentligheden. Der delig fem høje er kun to bevaret, de øvrige kan pløjes stadig meget tæt på de fredede gravhøje, anes som forhøjninger i markskellet. I én af hø- og de overpløjede høje, som endnu kan fornem- jene er fundet en mandsgrav med sværd, dolk, mes i terrænet, høvles for hvert år ca. 1 cm ned ﬁbula, dobbeltknap og ildslagningssten (Aner af ploven. Også eventuelle bopladser, som vil- og Kersten 1973:16). le kunne fortælle om det samfund, der opførte gravhøjene, er truet af pløjning.

• Tisvilde Hegn. I Tisvilde Hegn er der bevaret 59 gravhøje, bl.a. Kong Hans’ Høj, Søhøj, Bangshøje og Harehøje, og man får indtryk af hvor tæt bronzealderhøjene før i tiden lå langs kysten. Da sandflugten hærgede Tisvilde i 15- 1600 tallet, blev markerne gradvist opgivet og dækket af sand. Dette sand nåede imidlertid atter at flytte sig, før området blev tilplantet med træer som led i sandflugtsbekæmpelsen i 1700- Husurne fra Smidstrup. I bronzealderen boede man i tallet. Ingen af gravhøjene er undersøgt bortset langhuse, men byggeskikken i Nordsjælland er endnu fra en tilsandet bronzealderhøj, der blev fundet i dårligt belyst. Dette lerkar, som i yngre bronzealder blev forbindelse med Gilleleje Museums udgravning anvendt som urne for brændte ben, har form som et lille af en middelaldergård i Torup (GIM 1100). hus med dør (Broholm 1943:153 ). 33 strup-lurerne”, og et par kvinde bæltesmykker fra yngre bronzealder (Appel og Jørgensen 2002:53ff).

I sommeren 2000 indbragtes en 29,7 cm lang og 2,2 kg tung kultøkse fra ældre bronzealder, fra ca. 1500 f. Kr., som danefæ til Nationalmuseet. Øksen, der var fundet 25 år tidligere, var kommet til syne ved harvning på et bakkedrag ved Bredebækgård ved Fredensborg. Bemærkelsesværdigt er det, at også to andre af Nationalmuseets kultøkser synes at stamme fra Hillerød-Fredensborg området (Kaul 2001:50ff).

Jernalder og vikingetid (ca. 500 f.Kr.-1050 e.Kr.)

Guldarmbånd fra Stokkerup ved Græsted I århundrederne efter Kristi fødsel skete der en me- (Jensen 2002:219). get intensiv opdyrkning af Nordsjælland, antagelig pga. en stadig stigende befolkningsmængde. Bosæt- • Lille Lyngby. På gammel præstegårdsjord øst telsen blev udvidet til de svære lerjorder - også læn- for Lille Lyngby, ligger 11 imponerende grav- gere inde i landet. Grundlaget for den fordeling af høje på et bakkedrag med vid udsigt over Ar- skov- og agerjord, som man kan aﬂ æse på de ældste resø. Fra Tvillingshøje kendes en brandgrav, el- kort fra 1600-1700 tallet, blev lagt i jernalderen. Så- lers er der ingen oplysninger om fund (Aner og ledes blev de gode landbrugsområder i det vestlige Kersten 1973:74f). Nordsjælland gradvist omdannet til slettebygder, mens store dele af det østlige område forblev skov- I Nordsjælland fortsætter vådmarksofringerne med bygder. Det må være denne del af Sjælland, som til dels meget rige nedlæggelser af bl.a. bronzelurer, den nordtyske klerk Adam af Bremen omkring år hesteseletøj, kultøkser og smykker af bronze og guld 1070 beskrev som et øde, folketomt område med igennem hele bronzealderen. Her skal blot nævnes meget uopdyrket land. nogle få eksempler. På Stokkerup Mark ved Græ- sted fandt en skrædderkone i 1857 ved én af rand- Det nordsjællandske skovområde havde aldrig tid- stenene omkring en langdysse en bred guldmanchet, ligere i oldtiden været så lille, som det blev i løbet som vejede 406 g (Appel 2004a:123ff), og i et lille af ældre jernalder. Det åbne landskab skyldtes dels mosehul ved Ølshøj ved Smidstrup fandt husmand græssende dyr, der holdt trævæksten nede, og dels et Christian Hansen året efter to bronzelurer, ”Bli- pladskrævende agerbrug. Agerbruget var baseret på dyrkning i små, kvadratiske marksystemer, såkald- te ”celtic ﬁ elds”, som var omgivet af volde (Aaby 1994:41). Disse oldtidsagre er kun undtagelsesvis bevaret i Nordsjælland som følge af, at senere dyrkning har slettet sporene (Meyer 1984).

”Bøgens potentielle voksested er (…) sammenfaldende med det land, bonden gerne vil dyrke” (Aaby 1994:41). I ældre bronzealder ca. 1.400 f. Kr., indvandrede bøgen på de næringsrige, veldrænede jorder, og i ældre jernalder bredte den sig hurtigt i græsningsskoven og på den landbrugsjord, der lå udyrket hen som følge af ændringer i dyrknings- Bronzealderlur fra Blistrup sogn (Jensen 1998). systemet. Senere i jernalderen, omkring 400-500 e. Kr., ﬁ k bøgen endnu større udbredelse pga. kli- maændringer og jernalderbøndernes påvirkning af økosystemet (Baagøe 1998b:4). 34 Guldbrakteaterne fra Stenholt Vang syd for Esrum Sø (Jensen 2003:128).

I løbet af de sidste 10-15 år har man fundet jern- • Sindshvile, Espergærde: Bopladsområde udgra- alderbopladser i hele Nordsjælland i takt med, at vet af Nordsjællandsk Folkemuseum i 1991- de kulturhistoriske museer har udført prøveunder- 1992. På et højdedrag, der mod nordøst og øst søgelser for kommuner og andre bygherrer forud falder ned mod en fugtig mosestrækning lå i pe- for bygge- og anlægsprojekter. Bopladserne ligger rioden fra Kristi fødsel til ca. 700 e.Kr. en gård, fortrinsvis på jævnt skrånende, naturligt drænede som bl.a. fremstillede jern af myremalm fra morænejorder i nærheden af enge, som kunne ud- mosen. Der blev fundet spor efter ni langhuse nyttes til græsning og høslet. Udbredelsen tyder på, på 28-33 meters længde og to staklader. I elleve at udviklingen i Nordsjælland stort set følger den, af affaldsgruberne på bopladsen blev der fundet man kan iagttage andre steder i landet. I førromersk jernslagger, som stammer fra delvist nedgravede og romersk jernalder var bebyggelsen kystnær, men jernudvindingsovne (Hvass 1999:23). i folkevandringstiden efter ca. år 400 e. Kr. blev den trukket længere ind i landet, måske for at undgå • Stæremosen, Gilleleje: Et gårdanlæg fra ca. 600 fjendtlige angreb fra søsiden. e.Kr. udgravet af HHKC, Gilleleje Museum i år 2004. Gården bestod af tre parallelle øst-vest Den landsbyudvikling, som man ser i Jylland i jern- orienterede bygninger, der sandsynligvis har alderen, finder tilsyneladende ikke sted i Nordsjæl- ligget med vestgavlen op mod et hegn. Hoved- land, hvorfor bebyggelsen ser ud til at have bestået bygningen var 36 m lang og havde let krumme af enkeltgårde. Det er imidlertid ikke muligt at af- langvægge med indgang midt i sydvæggen. gøre om klynger af hustomter nogle steder kan re- Syd for lå en 26,5 m lang økonomibygning og præsenterer flere samtidige gårde, da man ikke fin- længst mod syd en 6 m lang værkstedsbygning. der spor af omgivende hegn i Nordsjælland. Nordøst for gården er undersøgt en brønd, som er samtidig med gården. En jernaldergård bestod af et langhuse på 20-30 meters længde med beboelse i den ene ende og stald i • Kildegård, Græsted: Et gårdanlæg fra ca. 400 den anden. Til gården kunne yderligere høre et min- e.Kr. udgravet af HHKC, Gilleleje Museum i dre langhus og et udhus. Nedenfor er nævnt nogle 2001. Ved udgravning blev påvist seks hustom- eksempler på jernaldergårde, som i de seneste år er ter, der tolkes som to faser af samme gårdanlæg. udgravet i Nordsjælland. Gården består af en 24 m lang hovedbygning mod syd og en 15-19 m lang økonomibygning mod nord samt mindre økonomibygninger. På gårdspladsen fandt man en brønd (Grønnegaard 2002).

35 Plantegninger af jernal- dergårdene fra Sindshvile ved Espergærde, Stæremosen ved Gilleleje og Kildegård ved Græsted (tegninger 1:1000).

I nederste højre hjørne ses en rekonstruktion af en indhegnet jernaldergård, som er tegnet af K. Faye Poulsen (Fonnesbech- Sandberg 1992)

Selv om myremalm er almindeligt forekommende i nylig er foretaget af HHKC, Gilleleje Museum, på de nordsjællandske moser, har man kun slagger fra Sankt Helenevej i Tisvilde, afdækkedes et par gru- jernudvinding på ganske få jernalderbopladser. Det behuse, som kan keramikdateres til vikingetiden. Et er bemærkelsesværdigt, at alle de kendte lokaliteter grubehus er en lille bygning, som delvis er nedgravet ligger indenfor et mindre område mellem Nivå og i jorden. Det er bygget med en stolpe i hver gavlen- Espergærde: På Brolandsgård syd for Niverød (Pa- de, som har båret et saddeltag ved hjælp af en tagås. ludan-Müller og Vestergaard 1987:32), Sindshvile Grubehusene har været anvendt til værksteder. De ved Espergærde (Hvass 1999:23f) og på fundloka- kan have været særlig velegnede til vævehytter pga. liteten Lyngebæksgård III lige syd for Nivå (Jensen den store luftfugtighed. Grubehusene optræder fra 1997:125). yngre romersk jernalder i 3. århundrede e.Kr., men de fleste østdanske grubehuse stammer fra vikinge- Grubehuse kendes efterhånden også fra en hel tiden (ca. 800-1.050 e.Kr.) (Bodilsen 1993:117f). del nordsjællandske bopladser f.eks. ved Kregme og Store Lyngby (Bodilsen 1993:115ff; Kramer De ældste af vore stednavne går tilbage til jernal- 2001b:5). I forbindelse med en undersøgelse, som deren, hvor bebyggelserne endnu ikke var blevet stationære, men flyttede rundt på mark- området, når husenes jordgravede stolper alligevel skulle udskiftes med 30-50 års mellemrum. Man fik nu en god landbrugsjord, godt gødet af mennesker og dyr omkring det sted, hvor bebyggelsen havde ligget. Sådanne flyttelandsbyer afløstes af de permanente landsbyer da de første kirker blev bygget.

Landsbyer, hvis navn ender på -lev, - løse, -inge, -sted og -um, anses for at være de ældste. Landsbynavnene er antageligt overtaget fra yngre romersk og germansk jernalders mobile bebyggelser, fra tidsrummet omkring år 200 - 700/800 e. Kr. Stednavne med disse endelser ﬁndes særligt i den vestlige del Jernaldervejen ved Tibirke under udgravningen i 1943 (Kunwald 1944). af Nordsjælland, hvor landskabet tidligt blev opdyrket. Til denne gruppe tidlige

36 Ramløse skatten fra 900 tallet er en af Danmarks største vikingetidsskatte. Foto Gilleleje Museum. stednavne hører f.eks. Kregme, Helsinge, Mårum, udtryk for, at ﬂadmarksgrave i stort tal pløjes i styk- Alme og Mønge. ker i disse år.

Landsbyer med endelsen –by og -toft, stammer fra Ellemosen, som ligger mellem Tibirke bakker og vikingetiden omkring år 800 – 1050 e.Kr. I Nord- højdedraget nord for Ramløse, er en fossil stenal- sjælland er stednavne af denne type særligt udbredt derfjord til Arresøen. Ved tørvegravning fandt man i i det gamle Strø herred, hvor der tilsyneladende ske- 1943 vejanlæg fra bondestenalderen og førromersk te en bebyggelsesmæssig ekspansion med byer som jernalder. Jernaldervejen på tværs af ådalen er 150 f.eks. Melby, Lille Lyngby, Vejby, Ørby og Valby. m langt og stenbygget. I tilknytning til vejen blev Der synes at være gode muligheder for, at man kan fundet er par fibler, som daterer vejen (Kunwald forbedre udbredelseskortene over stednavne ved 1944). at studere markbogen fra 1681-82. Alene i Holbo herred har Erik A. Jarrum fra Gilleleje Museum på Også i jernalderen blev der foretaget deponeringer denne måde kunnet lokalisere to ”nye” -byer, nem- af værdigenstande, bl.a. i vådbundsområder. Ca. 2,5 lig Mayby ved Ferle og Kalleby ved Nejlinge. Sted- km mod sydvest for jernaldervejen er der i 1941 navne som er sammensat af hedenske gudenavne, fundet to hundeskeletter 1,2 m under mosens over- f.eks. krigsguden Tyr, der indgår i navne som i Ti- flade. De to hunde er sandsynligvis ofret i mosen køb, Tisvilde og Tibirke, giver os indtryk af jernal- (Becker 1972:40f). Blandt de andre særlige fund fra derens og vikingetidens kultiske landskab. Nordsjællands jernalder kan nævnes en importeret romersk kasserolle fra Søborg Sø og guldbrakteat- Jernalderens gravpladser er meget spinkelt repræ- smykkerne fra Stenholdt Vang og Esrum Sø (Ap- senteret i Nordsjælland og kendes bedst i form af pel og Carstensen 2003). Den hidtil største sølvskat sekundære urnebegravelser i bronzealderhøjene. fra Nordsjællands vikingetid blev fundet i 1994 ved Grave under flad mark er vanskelige at lokalisere. Ramløse, og omfattede ca. 1 kg sølv og 100 g guld. Metalgenstande herunder fibler (dragtspænder), I skatten lå arabiske sølvmønter og ituklippede gen- som findes med metaldetektor på markerne, er især stande, særligt dele af armbånd. Den yngste mønt i de sidste 15 år blevet hovedkilde til ny viden om i skatten stammer fra år 923 e.Kr. (Christiansen yngre jernalder. De mange detektorfund er bl.a. et 1999).

37 Kort over fund fra yngre jernalder og vikingetid.

Kort over stednavne fra yngre jernalder og vikingetid, dvs. stednavne med endelser på -lev, -løse, -inge, -sted, -um, -by og -toft.

I det tidligere søbassin nord for Søborg Slotsruin er egentlig datering af voldene kunne fastslås. Mens der gjort forskellige våbenfund fra jernalderen, bl.a. den ene vold sandsynligvis må ses i lyset af borg- dolke, lansespidser, økser og sværd (Boye 1882). byggeriet i 1100-årene, kan den anden imidlertid Våbnene kan muligvis tolkes som offernedlæggel- sagtens være ældre og stamme fra en tilﬂugtsborg ser, ligesom fundene fra Tissø i Vestsjælland, hvor eller lignende. sværd og andre våben blev fundet i søkanten neden for en bebyggelse fra yngre jernalder og vikinge- Både ved Søborg og Esrum Sø er der fundet nedlæg- tid (Jørgensen og Pedersen 1996). Bortset fra en- gelser af våben fra middelalderen, bl.a. med kristne kelte anlægsspor på Mellemholmen er man endnu inskriptioner, hvilket tyder på at våbendeponerin- ikke stødt på bopladser fra jernalder/vikingetid ved gerne fortsætter efter kristendommens etablering Søborg. Dobbeltvolden foran Søborg Slot har væ- (Lund 2004:211). ret undersøgt i forbindelse med udgravningerne i 1980’erne på borgruinen og i købstaden, uden at en

38 4.2.2 Middelalderen (ca. 1050 e.Kr.– 1536 e.Kr.)

Det nordsjællandske kulturlandskab har gennemgå- et store forandringer siden middelalderen. Vådom- råder, bække og skove, som i middelalderen gjorde landfærdsel i Nordsjælland besværlig, er forsvundet.I dag, hvor Søborg Sø er tørlagt, ligger Søborg Slotsruin midt i et landbrugsområde med græssende heste, og det kan være svært at forestille sig, at borgen har ligget godt sikret, omgivet af vand.

Middelalderen, der følger efter oldtidens sidste periode, vikingetiden, omfatter tidsrummet mellem ca. 1060 og 1536, hvilket stort set svarer til den ka- Herredsinddelingen frem til ca. 1285. tolske tid i Danmark. Med kristendommen indgår det danske område i en ny europæisk sammenhæng. Herreder Stilhistorisk skelner man mellem romansk stil frem til 1275 og gotisk stil frem til renæssancen midt i Administrativt var landet i middelalderen delt op i 1500-tallet. herreder. Herredsbegrebet går helt tilbage til yngre jernalder og vikingetid og har haft betydning i Man inddeler den danske middelalder i tre faser: forbindelse med mobilisering af væbnede styrker. • Tidlig middelalder (ca. 1060-1250) Ved landets opdeling i herreder dannedes der admi- • højmiddelalderen (ca. 1250-1400) nistrative områder, hvis grænser endnu genfindes i • senmiddelalderen (ca. 1400-1536) inddelingen i rets- og politikredse, provstier samt kommunegrænser. I den tidlige middelalder under kong Niels (1104- 1134) voksede et egentligt centralstyre frem med Projektområdet for Nationalpark Kongernes Nord- faste embeder. Embedsmænd sad rundt om i landet sjælland dækker Strø og Lynge herred jfr. indde- og opkrævede skat, håndhævede ret og forvaltede lingen fra ca. 1240. Som det fremgår af et brev fra krongodset. Erik af Pommern (1412-1439) var den 1285 i Æbelholt Klosters brevbog, var Holbo her- første danske konge, der interesserede sig for køb- red udskilt af Strø herred. Tinget i Holbo Herred lå stæderne, som fik eneret på handel og håndværk. i Valby. Strø og Lynge herreder kom senere til sam- Han indførte Øresundstolden som erstatning for men med Jørlunde herred til at indgå i det nye Try (= Skånemarkedets svigtende indtægter og som mod- tre) herred, som fik fælles tingsted i Slangerup, der træk til Hansaens magt. I 1416 gjorde Erik af Pom- fik købstadsprivilegier i 1252. mern København til rigets hovedstad, og dette fik i de følgende århundreder stor betydning for Nord- sjællands økonomiske og kulturelle udvikling. Købstæder i projektområdet

Bortset fra landsbykirkerne, hvis ældste dele stam- • Helsingør: Omkring 1200 var Helsingør en lil- mer fra 11-1200-tallet, er der kun bevaret få byg- le by med sildefiskeri og sparsom handel. Den ninger fra Nordsjællands middelalder. En enkelt fløj havde et meget begrænset opland med spredte af sidebygningerne fra det store cistercienserkloster skovbebyggelser. Ad søvejen havde man kon- i Esrum er bevaret ligesom Karmeliterklosteret og takt med fiskerlejerne nord og syd. Helsingørs enkelte huse i Strandgade og Stengade i Helsingør. købstadsrettigheder omtales første gang i 1231, Æbelholt Kloster, voldstederne Asserbo og Grøn- og i forbindelse med opførelsen af Krogen og holt samt de middelalderlige borganlæg Søborg, indførelsen af Øresundstolden gav Erik af Pom- Gurre og Dronningholm er kun bevaret som ruiner mern byen nye privilegier i 1426. Skibe, der og anlægsspor. passerede Øresund, skulle ankre op på Helsin- gør Red. Opholdet gav skibene lejlighed til at proviantere, og Helsingør udviklede sig i løbet af 1500-tallet til en international handelsby.

39 Mange nye borgere slog sig ned i byen, herun- Borge og voldsteder der hele tre ordener af tiggermunke: sortebrødre, gråbrødre og karmelittermunke. Karmelitternes I middelalderen opførte kongerne og nogle få adels- kloster fra ca. 1430 blev genopbygget efter en mænd ﬂere borganlæg i Nordsjælland, men også brand i 1450 og fuldførtes i 1493. Karmelitter- Roskildebispen stod bag et anlæg i Ramløse. De klostret er Nordens bedst bevarede middelalder- tidligste af borgene blev anlagt i den urolige periode lige klosteranlæg. I Strandgade og Stengade er med borgerkrig midt i 1100-tallet. Funktionsperio- bevaret ﬂere huse fra den sene middelalder, bl.a. den af de større borge Søborg, Gurre, Dronningholm Oxernes Gård, som er opført efter 1459 af lens- og Krogen overlapper i nogen grad hinanden, men mand Johan Oxe. de havde hver deres storhedstid.

• Søborg: Bebyggelsen, på det sted hvor Søborg Søborg lå kun 14 km nordvest for Gurre, men mens landsby i dag ligger, havde købstadsstatus fra ca. Søborgs vigtigste funktionsperiode var i tidlig mid- 1270-1551. Købstaden voksede op i ly af Søborg delalder (11-1200-tallet), ﬁk borgen Gurre først for Slot samtidig med, at den store teglstenskirke, alvor betydning i 1300- og 1400-tallet under Val- som endnu består, blev bygget. Købstadsbebyg- demar Atterdag, dronning Margrethe I og Erik af gelsens størrelse er ukendt, da man kun har haft Pommern. anledning til at foretage arkæologiske udgravninger enkelte steder. Men de arkæologiske un- Omkring 1500 var Søborg, Gurre og Dronningholm dersøgelser tyder dog på, at Søborg var ganske aﬂøst af fæstningen Krogen, som Erik af Pommern tæt bebygget. opførte omkring 1420 ved det snævreste sted i Øre- sund. På den anden side af sundet havde det kon- Af et kongeligt brev fra 1341 fremgår det, at Sø- gelige borganlæg Helsingborg siden slutningen af borg havde været udsat for et bombardement fra 1000-tallet håndhævet kontrollen over Øresund. kastemaskiner. Grev Johan af Plön, ”den milde Med opførelsen af Krogen kunne man nu ved hjælp greve”, modsatte sig ikke, at den unge kong Val- af de to fæstninger gennemføre en effektiv inddri- demar Atterdag indløste det pantsatte Sjælland, velse af Erik af Pommerns nyindførte Sundtold. men det gjorde Plöns høvedsmænd derimod. Derfor måtte Valdemar Atterdag skaffe sig kontrol over deres fæstninger. Ved hjælp af tyske lejetropper belejrede han Søborg og erobrede borgen tilbage med store øde- læggelser til følge.

Det må have været ved samme lejlighed, at købstaden brændte. En årringsdatering (dendrokronologi) af kirkens tagværk viser, at kirken ﬁk nyt hvælv og tagværk umiddelbart efter år 1357, hvilket tyder på, at også kirken gik op i ﬂammer ved borgens og byens brand omkring 1341. I det ovennævnte brev fra 1341 mageskifter kongen og Roskildebispen Søborg med Københavns Slot, idet kongen lover, at borgen bliver genopført. De arkæologi- ske undersøgelser i perioden 1978 - 1989 viser imidlertid at byen efter 1340’erne udelukkende lå på inderholmen. I kilderne nævnes adskillige lensmænd på Sø- borg i perioden fra ca. 1341 til 1530’erne, hvilket viser at borgen var i brug indtil Grevens Fejde. Helsingør i begyndelsen af 1600-tallet (Skov- og Naturstyrelsen 2000).

40 Kortet viser de middelalderlige kongeborge og voldsteder, klostrene, kirkerne og de betydeligste byer i Nordsjælland. Kirkerne er markeret med rød ﬁrkant. De sorte streger viser sognegrænserne i middeladeren.

• Gurre: Navnet betyder sump/dynd, og henviser • Dronningholm lå afsides ved Arresø i en lille til at borgen lå på en holm imellem den indsnæv- vig på Avderødhalvøen. Borgen var lensmands- rede del af Store Gurre Sø (Slotssøen) og den nu sædet i Dronningholms len frem til 1540, hvor tørlagte Lille Gurre Sø. Det ældste borganlæg lenet blev lagt sammen med Københavns len. bestod af et firkantet stenhus/-tårn med kælder Borgen havde kun begrænset strategisk betyd- og mindst en etage i tegl (Andersen 1991b:11). ning, og det fine jagtterræn kan have været årsag Det er ifølge Nationalmuseets og Helsingør By- til dens placering (Andersen 1991a:5). Borgen museums undersøgelser i 2001 og 2003 næppe var omgivet af volde og voldgrave på vest-, syd- ældre end Erik Menveds tid ca. 1300. Gurre og østsiden, mens Arresø gik helt op til nordsi- omtales i 1361, da Valdemar Atterdag (1340- den af borgbanken. Ladegården skal have ligget 75) stiftede et kapel til Sankt Jakob. I sine re- øst for. På den nordøstlige side af borgbanken geringsår befæstede han centraltårnet med en har man udgravet et tofløjet anlæg i romansk ydermur med fire tårne (Hvass 2004:23). Mod stil med palatium og flere kældre. En port med nord anlagde han desuden en forborg med byg- fremspringende porttårn lå midt i østfløjen. På ninger på kunstige øer bl.a. en 48 m lang byg- bankens vestside fandt man fundamenterne af et ning, som muligvis var hestestald. Hele borg- ottekantet tårn. Valdemar II Sejr skal have op- området på ca. 230x180m, dvs. ca. 42.000 m2, ført borgen i begyndelsen af 1200-tallet, men var afgrænset af en ydre ringmur (Etting m.fl. man hører først om Dronningholm i 1342, da 2003:73; Hvass 2004:26). I 1525 blev Gurre len Albrecht Moltke får den i forlening af Valde- lagt sammen med Krogen, og Gurre Slot fik lov mar Atterdag. I 1400- og 1500-tallet ejes borgen til at forfalde (Etting m.fl. 2003:62). af flere stormænd, og i en kort periode af kongerne. Fra 1557 anvendes borgen som stenbrud, bl.a. for Christian IV’s byggeri på Frederiksborg Slot.

Sværd fra Søborg Sø (Efter Boye 1882:20).

41 Gurre Slot som det kan have set ud på Valdemar Atterdags tid (Etting m.ﬂ. 2003).

• Krogen ved Helsingør: Samtidig med sund- rigsborge. Søborg var lensmandssæde og dom- toldens indførelse i 1429 anlagde Erik af Pom- stol, og her sad stormænd fængslet. Dronning mern fæstningen Krogen, der var et kvadratisk Margrethe I skal være født på Søborg. Det er anlæg, omgivet af en 10 m høj ringmur med en muligt at Søborg Slot lige som Gurre Slot blev vægtergang. Der var flere større stenhuse, og op ødelagt og opgivet i 1500-tallet efter Grevens til muren lå bl.a. salsbygningen med de repræ- Fejde, og i 1580érne fremstod Søborg Slot som sentative rum med store gotiske vinduer ud mod en ruin. borggården og ”hans majestæts hus” med kongelige beboelsesrum. • Asserbo: Roskildebispen Absalon etablerede i 1163 et karteuserkloster på stedet, men allerede • Søborg Slot: Søborg Slotsruin på den yderste af i mellem 1170 og 1186 mageskiftede Absalon tre holme i Søborg Sø omfatter kun ca. 3000 m2. området med cistercienserklosteret i Sorø, som Men selve borgen udgjorde kun en mindre del af frem til 1432 drev en grangie, dvs. en ladegård det ca. 40 ha store Søborg kompleks, som des- på stedet. Oprindelig lå der sandsynligvis kun uden omfattede forborgen på Mellemholmen og nogle klosterbygninger og en ladegård på bak- købstaden på Inderholmen. Udgravninger har ken ved det nuværende skovfogedhus. Det er vist, at det ældste borganlæg bestod af et otte- usikkert, hvornår det befæstede anlæg blev op- kantet stentårn omgivet af vold, voldgrav og en ført, men det kan være sket i forbindelse med, forborg med voldanlæg. Borgen skal formentlig at klosteret lod landbrugsdriften bortforpagte til dateres til 1150’erne. Tårnet blev revet ned kort stormænd som f. eks. væbneren Jacob Øpsen, efter, da borgen blev ombygget til en ringmurs- som boede på Asserbo i 1357 og senere adels- borg med palatium og et rundt kapel (Jarrum slægten Oxe, som lejede Asserbo fra 1432. Fra 2003:104). Engang i 13-1400-tallet - måske ef- omkring 1490 og frem til kronen overtog ejen- ter ødelæggelsen i 1340’erne - blev der opført dommen i forbindelse med oprettelsen af vildt- en ny ringmur med tilstødende bygninger. Det banen i 1560, havde familien Laxmand ejen- ældste borganlæg knyttes til ærkebiskop Eskil domsretten over Asserbo - dog afbrudt af en omkring 1150, men allerede i 1161, overgik periode med krongods fra 1502-1526. Der blev borgen til Valdemar den Store. Frem til Erik af foretaget arkæologiske undersøgelser af Asser- Pommerns tid, i begyndelsen af 1400-tallet, var bo i 1849, 1974-76 og i 1990-92. Herved blev borgen én af den danske kongemagts vigtigste afdækket fundamenter af et firfløjet anlæg, som

42 Kong Knud (1182-1202) skrev sine breve i 1194 og 1196. Det er muligt, at voldstedet kan have tilhørt adelsslægten Lunge (Kramer 2005:14).

• Flynderborg voldsted: Lige syd for Helsingør ligger resterne af et voldsted kaldet Flynder- borg. Man ved ikke om det var en privat borg eller en forgænger til Erik af Pommerns Krogen. Anlægget er i dag gennemskåret af jernbanen, men bestod af en tårnbanke ud mod Øresund og mod vest en halvcirkelformet gårdsbanke omgivet af en voldgrav. Ved en udgravning af borgbanken i 1937 fandt man fundamentet af en senmiddelalderlig bygning (la Cour 1952; Et- ting m.ﬂ. 2003:34).

• Grønholt: Voldstedet ved Grønholt består af en kvadratisk banke på ca. 15 x 15 m, omgivet af en ca. 7 m bred voldgrav (la Cour 1951). Ved Frederik VII’s primitive udgravning af borgbanken i 1851 blev der ikke fundet stenfunda- menter, hvorfor man antager at bygningerne har været bygget af træ.

• Hovgårds Eng: Overpløjet voldsted på et næs i Arresø. På bakken ved Annisse Kirke er der fundet genstande fra vikingetid og tidlig middelalder. Det kan være stormandsgården, Hovgård, som ca. 1250 af strategiske grunde blev flyttet ud på næsset. Hovgård nævnes første gang i 1292. I 1399 sælges den til dronning Margrethe I, som påtænkte at bygge et nonnekloster. Vold- stedet var omgivet af vådområder på tre sider, og en kilometerlang dæmning over vådområdet, der nu er delvist tørlagt. To grøfter vinkelret på Klostergangen omkring fratergården i Karmelitter- dæmningen markerer overgangen til voldstedet. klosteret i Helsingør. Foto: Kjartan Langsted. Det var antagelig på forborgen lige inden for grøfterne, at man i 1885 observerede en rektan- var opført omkring en brolagt gårdsplads på ca. gulær bygning på ca. 18 m x 6 m, som kan have 35 x 33 m. I nordfløjen lå der muligvis et tårn været resterne af et porttårn eller en vagtbygning og umiddelbart øst herfor et portrum, hvorfra en (Rendsbro 2003: upubliceret udgravningsrap- bro førte over voldgraven. port GIM 3406). Der er også påvist sporadisk bevarede fundamentrester på voldstedets høje- Under og efter de krigslignende tilstande i perio- ste punkt. I år 2000 gennemførte Holbo Herreds den ca. 1240-1340, begyndte også adelen at befæ- Kulturhistoriske Centre en prøvegravning af den ste sine storgårde f.eks. Asserbo, Hovgårds Eng ved sydlige del af voldstedet, hvor man fandt stolper Annisse, Stenholt, Hillerødsholm og Faurholm. Så- fra to bygninger og en stensat mødding (Rens- danne voldsteder har pga. fokuseringen på konge- bro og Christiansen 2001:125). Det er muligt at og bispeborge i Nordsjælland været noget oversete. Hovgården i senmiddelalderen flyttede til områ- Det er muligt at også voldstederne Flynderborg og det ved Annissegård nordøst for Annisse Kirke. Grønholt tilhørte stormænd. Således er det for nyligt påpeget, at voldstedet Grønholt helt op i 1700-tallet lå i Tulstrup Vang, og næppe kan være det sted, hvor

43 Æbelholt Kloster som det kan have set ud i 1300-tallet (Møller-Christensen 1982).

• Firhøj vest for Dronningmølle: Øst for Hulsø Mens de tre klostre i Esrum, Asserbo og Æbelholt var Vilhelm Boye på besigtigelse i 1886: ”Nord blev stiftet i midten af 1100-tallet er Karmeliter- for Vejen til Søborg har Søborg Ladegård lig- klosteret i Helsingør betydeligt yngre, idet det først get; der er ikke fundet Spor af Grundstene, men blev stiftet af Erik af Pommern omkring 1430. Munkestene. Tidligere har der været Spor af Volde omkring Bygningen”. I markbogen fra • Esrum Kloster: På initiativ af ærkebiskop 1681 nævnes Lade-/lae-gaards Agrene i Hulszöe Eskil i Lund grundlagde munke fra det franske Wang. Også på udskiftningskortet over Firhøj kloster i Clairvaux omkring 1150 et cistercien- fra 1787 ses et uregelmæssigt ottekantet vold- serkloster ved det tidligere benediktinerkloster anlæg. Nutidens opdyrkning har udvisket alle (ca. 1137-1151) i Esrum. I løbet af nogle få ge- spor af voldanlægget, men man vil sandsynlig- nerationer opførtes Nordens største kloster på vis kunne finde spor under pløjelaget. Firhøj tid- omtrent 23.000 kvadratmeter i den frodige dal ligere hed Ferhöy, og voldstedet kan være iden- nord for Esrum Sø. Esrum Å var en lokalise- tisk med adelsgården Ferrilborg, som er kendt rende faktor for byggeriet. Bygningerne bestod fra folkevisen ”Hr. Ivers dom”, hvor ridder Iver af store firfløjede anlæg, og man havde planer henrettes efter at have bortført og voldtaget en om en klosterkirke på 105 meters længde med fru Ingerlille (Olrik 1907: 95). samme grundplan som moderkirken i Clairvaux, men disse planer blev aldrig fuldført. Efter 1559 blev klosterkirken og de fleste andre bygninger Klostrene nedrevet.

Der er bygninger og ruiner efter tre klostre: Esrum • Æbelholt Kloster: I 1165 tilkaldte biskop Ab- Kloster, Æbelholt Kloster og Karmeliterkloste- salon abbed Vilhelm fra Sankt Genevieve-klo- ret i Helsingør. I Asserbo lå der i en kort periode i steret ved Paris for, at han kunne reformere 1160’erne et kloster, som biskop Absalon i Roskilde klosteret på Eskilsø i Roskilde Fjord. Det var skænkede til en gruppe munke af Karteuserordenen, dette augustinerkloster, som i 1175 blev flyttet som er opkaldt efter det franske kloster i Chartes til Æbelholt i Tjæreby sogn, hvor Absalon gav (Chartreuse). Klosteret lå med sin vandmølle ved dem jord og penge. Omkring en fratergård op- Tovebæk på kanten af en moræneø ud til det store førte man en sydfløj med spisesal og en østfløj sumpede engområde, som i dag er Kassemosen og med kapitelsalen. En kirke af træ blev senere Tibirke Overdrev (Hvass 2003:27). afløst af en treskibet kirke i nordfløjen. Foran alteret i denne klosterkirke blev abbed Vilhelm

44 begravet i 1203. I 1224 fik Vilhelm helgensta- Helligkilder tus, og folk valfartede hvert år i dagene 15.-29. juni til helgengraven i Æbelholt Kloster for af- Helligkilder er kilder, hvis vand – særligt på Sankt lad. Fra 1265 har man oplysninger om, at der Hans aften - antages at indeholde overnaturligt læ- i juni også blev holdt midsommermarked ved gende kraft, når det drikkes eller når man bader i klosteret. Æbelholt kloster blev nedrevet i 1560, det. Kildedyrkelsen har oprindelse i oldtiden, men og to år senere flyttede kongen klostermarkedet i katolsk tid blev kilderne ofte indviet til helgener til Frederiksborg. og sattes i forbindelse med deres dyrkelse. Således lå der næsten altid helligkilder i nærheden af mid- • Karmeliterklosteret i Helsingør: Klosteret delalderens klostre. Ved Esrum kloster fandtes to blev stiftet af Erik af Pommern i 1430, men kilder, Essekilde og Danielskilde, og i Abbed Vil- brændte ned i 1450. Kirken genopførtes ca. helms Levned omtales en syg mand fra Annisse, der 1485, medens resten af anlægget genopførtes ønskede at drikke af en helligkilde, som abbed Vil- ca. 1500. Klosterkirken Sankt Maria udgør syd- helm på Æbelholt Kloster havde ladet rense, inde- fløjen i klosterkomplekset. Sammen med de tre lukke og bevogte (Møller-Christensen 1982:88). øvrige fløje omgiver den klostergården. I nord- fløjen var spisesalen, reflektoriet, og i østfløjen I Danmark kender man ca. 700 helligkilder. De ri- lå kapitelsalen (Laxmandssalen) med munkenes tualer, som blev udført ved kilderne i nyere tid, kan sovesal, dormitoriet, ovenover. Karmeliterhu- føres langt tilbage i tiden. Helt op i 1900-tallet var set på hjørnet af Sankt Annagade og Hestemøl- Helene kilde i Tisvilde den mest populære helligkil- lestræde blev opført som hospital for fremmede de i Danmark, og Christian IV’s gamle kongevej fra søfolk i 1516. Efter reformationen blev hele klo- Frederiksborg over Helsinge til Tisvilde bærer sta- steret omdannet til hospital, mens kirken funge- dig navnet ”Kildevejen” (Topsøe-Jensen 1970:19). rede som stald, indtil den blev skænket til byens Søren Kierckegaard har beskrevet begivenhederne i tyske og hollandske menighed. Efter en kraftig Tisvilde Sankt Hans aften 1835. Efter at have druk- restaurering fremstår klosteret i dag som det må ket vand af Helene kilde bevægede de syge sig til have set ud omkring reformationen. ”Helene grav”, hvor de tilbragte natten i håb om helbredelse. Ved en arkæologisk udgravning har stenene, som skulle markere ”Helene grav”, vist sig at være et vægforløb i et senmiddelalderligt kapel (ca. 1400-1536). Stednavnet Tisvilde, ”krigsguden Tyrs kilde”, viser, at der allerede fandtes en kilde- helligdom i hedensk tid, Kildemarkederne ved hel- ligkilderne tiltrak også mange mennesker.

Sankt Helene Grav i Tisvilde. Stenene midt i billedet markerer sydvæggen i et kapel fra semmiddelalderen. Foto: Liv Appel.

45 Kalkmaleri fra Karmeliterklosteret i Helsingør fra 1500 tallet (Broby-Johansen 1948).

Vandmøller synes at have delt Nordsjælland imellem sig. Æbel- holt Kloster havde det vestlige Nordsjælland, Horns De ældste danske vandmøller stammer fra vikinge- herred og egnen ind mod København, mens de fleste tiden, hvor de allerede var almindelige i England og af Esrum Klosters ejendomme lå mod nord og øst. i Normandiet (Fischer 1993:54). Men det var først Begge klostre ejede desuden jord i Holbo herred og i 1100-tallet, at vandmølle-teknologien fik større i de gamle danske områder Halland og Skåne. udbredelse. Muligheden for mølledrift kan have været en lokaliserende faktor, når et kloster skulle Æbelholt Klosters landbesiddelser kan belyses ud bygges. Ved Esrum Kloster nævnes to vandmøller, fra Æbelholt Klosters Brevbog (Suhm 1786). Absa- Sode Mølle og Esrum Mølle, ved Æbelholt Kloster lon lagde grundlaget for klosterets rigdom, da han i nævnes Ebbelholtz Mølle og ved Asserbo formoder anden halvdel af 1100-tallet skænkede store gaver i man, at der har været mindst én vandmølle i Tove- form af jordejendomme og landsbyer. I løbet af de bæk (Hvass 2003:29; Møller-Christensen 1982:95) næste århundreder kom mange nye større og mindre besiddelser i klosterets eje. Efterhånden blev der anlagt i hundredevis af møl- ler ved alle større vandløb. Ved en systematisk gen- Tilsvarende findes oplysninger om Esrum Klosters nemgang af markbøgerne fra 1681-82 og udskift- tilliggender i en jordebog fra 1497 og kopier af ad- ningskortene fra 1700-tallet har Erik A. Jarrum fra komstbreve fra grundlæggelsen ca. 1150 (Frandsen Gilleleje Museum påvist et stort antal vandmøller i 2002: 57ff; Jørgensen 1989 og 1997:98ff; Hjortlund Holbo Herred. Det viser sig, at kun fremtrædende m.fl. 1992: 30ff). I senmiddelalderen ejede Esrum personer i lokalsamfundet f.eks. præster og selv- Kloster mere end 300 gårde og hørte dermed til de ejerbønder kunne eje skvatmøller og opdæmmede største gejstlige godsejere i Danmark. damme (Appel red. 2003). I 1500-tallet overtog kronen de fleste ejendomme i Nordsjælland - og I perioden 1150-1200/1250 nedlagdes flere lands- dermed også driften af de større vandmøller, me- byer, bl.a. landsbyen Villingerød, og jorden blev dens skvatmøllerne gik af brug. lagt ind under store avls- eller ladegårde såkaldte ”grangier”, som blev drevet af en lægbroder under opsyn af en munk og andre lægbrødre. I 1180 havde Klostrene som godsbesiddere Esrum Kloster syv grangier og i 1230 mellem ti og tretten (Jørgensen 1997:101f). I årene 1208-24 fik Klostrene fik doneret jord fra konger, dronninger, cistercienserne lov til at udleje jord til både livs- og ærkebiskopper, biskopper og stormænd som beta- arvefæste. Da Esrum Kloster fra 1302 ikke længere ling for, at munkene til evig tid skulle bede og messe skulle betale tiende af den jord, som de ikke selv dyr- for deres frelse. Æbelholt Kloster og Esrum Kloster kede, og der samtidig blev mangel på arbejdskraft 46 Nordsjælland i vikingetid og tidlig middelalder.

Mens de ældste landsbykirker blev opført af lokale frådsten eller almindelige marksten, brugte man i 1100-tallet bl.a. skånske sandsten til kirkerne i Vejby og Valby. Tegl- stenens indførelse sættes i Danmark til tiden omkring 1150-60, bl.a. på grundlag af indskriften på blypla- den på Valdemar den Stores grav i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor det nævnes, at kongen bl.a. byggede Dannevirke af ”bagte sten”, dvs. teglsten (Liebgott 1989:127), hvilket bekræftes af en datering af en teglovn fra Mellemholmen i Søborg (Larsen 1993:148). Også andre steder i Nordsjælland er der registreret og udgravet middelalderlige teglovne, bl.a. ved Æbel- Kort over klosternes godsbesidelser i slutningen af middelalderen. holt Kloster, Grønholt, Gurre og Trolles- Esrum Klosters besiddelser: blå og Æbelholt Klosters besiddelser: rød. minde ved Hillerød (Larsen 1993, Møl- ler-Christensen 1982:117). til grangierne, blev grangierne udstykket til mindre brug, som blev fæstet bort. Herved kunne landsbyer, De mange velbevarede middelalderkirker og deres der tidligere var sløjfet, genopstå. Således fremgår kirkegårde udgør en arkitektonisk og kunsthistorisk det af jordebogen fra 1497, at den tidligere nedlagte skat. Det er vigtigt, at der tages hensyn til middel- landsby Villingerød blev reetableret og havde hele alderkirkerne, således at nyt byggeri i de kirkenære ni gårde (Christensen m.fl. 2002:355). omgivelser respekterer og bevarer det frie indsyn til kirken fra det åbne land. Også inde i kirkerne findes middelalderlige kunstskatte i form af romanske Den kirkelige inddeling granitdøbefonde og kalkmalerier. De ældste kalkmalerier inden for projektområdet for Nationalpark Norden var en del af ærkestiftet Hamburg-Bremens Kongernes Nordsjælland findes i Kregme kirke, og interesseområde, og herfra udgik Ansgars mission i stammer fra den romanske periode ca. 1100-1275. 826. Allerede i midten af 900-årene blev de første I kirkerne i Blistrup, Søborg og Esbønderup, Sankt bispestole i Danmark oprettet, og Nordsjælland blev Olai i Helsingør og Nødebo er bevaret gotiske kalk- en del af Roskilde Stift. I 1103 blev Danmark et eget malerier fra perioden ca. 1275-1550. ærkestift med sæde i Lund (Jønsson 2002:14). Eskil var fra 1134 bisp i Roskilde og fra 1137 ærkebiskop i Lund. Eskil var en meget aktiv bygherre i Nord- Landsbyer og udflytterbebyggelser i Nordsjæl- sjælland, hvor han var involveret i byggerierne ved land Esrum Kloster og Søborg Slot. De ældste af vore nuværende landsbyer blev sta- Landet blev på denne tid inddelt i sogne. Et sogn tionære i 900- og 1000-tallet, og det er sandsynligt bestod af et eller flere ejerlav, dvs. landsbyer med at de mange naturgivne grænser (f.eks. vandløb og jordtilliggender. Da der var meget skov i Nordsjæl- vådområder) mellem ejerlavene, dvs. landsbyerne land, var sognene større end landsgennemsnittet. De med deres jordtilliggender, stammer fra jernalderen største sogne lå i de tyndest befolkede områder med og vikingetiden. små dyrkede arealer og meget skov, hede og våd- områder. Sognenes størrelse giver os således et indtryk af befolkningstætheden i de forskellige dele af

47 Stednavne med endelserne -torp og -rød er angivet med henholdsvis blå og røde prikker. Randmorænerne i Nordsjælland er markeret med sort.

I middelalderen lå gårdene samlet i landsbyerne, et så gødning kunne pløjes ned. Det var en fordel for mønster som blev brudt med udskiftningen i slut- bønderne, at der arbejdedes i dyrkningsfællesska- ningen af 1700-tallet. I landsbyen lå gårdene i en ber, idet der f. eks. skulle 6-8 heste eller okser til ring, rækker eller klynger omkring den åbne plads den tunge hjulplov, som desuden var svær at vende. ”forten”, som var det fælles, grønne areal ved gade- Derfor blev markerne op til flere hundrede meter kæret. Reminiscenser af den middelalderlige grund- lange og kun 10-20 m brede. Ploven vendte hele ti- plan og det tilhørende vejanlæg kan stadig spores i den furerne ind mod midten, og efterhånden opstod de eksisterende landsbykerner f.eks. i Valby, Pårup, de højryggede agre, som stadig kan ses mange ste- Saltrup, Mårum, Udsholt, Ørby, Vejby, Villingerød der, hvor der i dag er skov eller udyrket terræn. og Esbønderup. Landsbykirkerne, hvis ældste dele stammer fra 11-1200-tallet, er ofte bevaret frem til På de eksisterende landbrugsarealer og overdrev i dag. blev på denne tid anlagt nye udflyttergårde, såkaldte torper. Som regel blev torperne opkaldt efter deres I middelalderen var der ingen permanente fiskelejer grundlægger, der kunne have et kristent navn. Disse ved kysten i Nordsjælland. Man drev overvejende nye navne kan have erstattet ældre stednavne fra ferskvandsfiskeri i søer og damme, men folk fra tidligere bebyggelser på stedet. Af Jyske Lov fra landsbyerne, kunne i sæsonen slå sig ned ved ky- første halvdel af 1200-tallet fremgår det, at adels- sten for at fange sild, torsk og andre saltvandsfisk. byen (dvs. moderbyen), som torpen flyttede ud fra kunne ”hjemkalde” udflyttergården indtil 2 år efter Fra vikingetiden og frem til ca. 1250 var landet grundlæggelsen. Endelsen –torp er i tidens løb ble- præget af en gunstig økonomisk udvikling og der- vet forvansket til –rup eller -strup. Landsbyer med med af en befolkningsvækst. Man regner med, at disse endelser er talrige i Nordsjælland, bl.a.: Drag- Danmarks befolkning i løbet af tidlig middelalder strup, Esbønderup, Blistrup, Smidstrup, Alsønde- fordobledes fra en halv til en hel million mennesker rup, Pederstrup, Jonstrup og Mørdrup. (Jensen og Tortzen 1991:8). Andre nye bebyggelser opstod på samme tid ved I slutningen af 1000-tallet afløste hjulploven old- rydning af skov. Disse har navneendelserne –rød, tidens ard. Hjulploven muliggjorde opdyrkning og –holt. Rød betyder rydning, og holt betyder træ af selv tunge morænejorde, og den vendte jorden eller skov. Denne navnetype er særlig almindelig i

48 Byplanen over Vejby, som den så ud i 1700-tallet. Vejby er stadig et godt eksempel på en byplan, hvor ikke meget har forandret sig siden middealderen. Tikøb Kirke. Foto: Kjartan Langsted. den østlige del af Nordsjælland, hvor nye landbrugs- Anderledes forholder det sig i det kuperede område områder blev ryddet i skovene ved f.eks.: Græsted syd for Gribskov, hvor stednavne på –rød er tal- (Græsholte), Grønholt, Skærød, Horserød, Vinde- rige f.eks. Hillerød, Lillerød, Allerød og Birkerød. rød og Avderød. Stednavnene tyder på, at disse områder først blev ryddet i middelalderen, da befolkningspresset blev De arkæologiske udgravninger af oldtidsgrave og tilstrækkeligt stort, og introduktionen af hjulploven –bebyggelser viser, at bebyggelsesudviklingen i gjorde det muligt at opdyrke større arealer i dette Nordsjælland er langt mere nuanceret end tidligere område. antaget. Arden egnede sig bedst på de lette jorde, og det er naturligt, at sådanne områder først blev I denne opdyrkningsproces indskrænkedes det nord- opdyrket. Udbredelsen af de ældste navnetyper fra sjællandske skovareal gradvist. Desuden anvendte jernalderen i sletteområderne i den sydlige og vest- bønderne i stigende grad skoven som overdrevs- el- lige del af Frederiksborg Amt er imidlertid ikke ens- ler udmarksskov. Kvæg græssede i skoven og svin betydende med, at der var urskov uden bebyggelse gennemrodede skovbunden på jagt efter olden, rød- nord- og østligt i amtet. der og svampe.

Bebyggelserne i disse områder var imidlertid ikke Efter 1250 indtrådte en kriseperiode, som varede så stabile, som bebyggelserne på den bedre land- frem til midten af 1400 årene. Der var problemer brugsjord, og de blev derfor i tidlig middelalder af- med udpining af jorden, med pest og med politisk løst af bosættelser med yngre navne. ustabilitet, der førte til oprør og krige. Folketallet faldt drastisk til en halv million, og steg kun lang- Det er bemærkelsesværdigt, at de åbne områder i somt igen. Ved den første folketælling i 1769 var Gribskov tilsyneladende er ældre end rydningerne i Danmarks folketal således kun vokset til 850.000 de tidligere skovområder syd for. Således er skov- (Jensen og Tortzen 1991:8). bebyggelserne i Gribskov stort set torper, som synes anlagt i landbrugsområder fra oldtiden. Dette bekræftes af pollendiagrammet fra Store Gribsø (se kapitel 5.1).

49 4.2.3 Nyere tid

Dette afsnit omhandler tiden efter reformationen i 1536. Slutningen af 1500-tallet og de første årtier af 1600-tallet blev en relativ god tid for landbefolkningen i Nordsjælland. Der var gode priser på korn og kvæg, og bønderne fik mulighed for at købe luksus- produkter i købstæderne. Men i fiskerlejerne blev 1600-tallet en katastrofe. Sandflugt og svigtende til- gang af fisk reducerede fiskernes antal.

Tabet af Skåne i 1658 havde medført en tilflytning fra den anden side af Sundet, og befolkningstallet var i begyndelsen af 1700-tallet atter begyndt at sti- Frederiksborghesten. Esrumhesten havde været et mere ge. Derfor blev de ledige fæstegårde fra perioderne rigtigt navn på denne berømte danske hesterace, fordi med krig og misvækst i sidste halvdel af 1600-årene avlen startede omkring 1600 i Esrum. Først i begyndel- efterhånden besat, og efter år 1700 begyndte over- sen af 1700-tallet flyttedes stutteriet til Frederiksborg. skudsbefolkningen af fattige bønder fra landsbyerne Billedet er udlånt af Hanna Andersen. at slå sig ned i fiskerlejerne, hvor fiskeriet igen var blevet bedre. På Esrum Kloster blev munkene boende indtil de blev forflyttet til Sorø i 1559. Kongen, der kun fandt anvendelse for en mindre del af klosterbygningerne, Klostrene ved Æbelholt og Esrum efter lod de øvrige nedrive. Stenene fra Esrum Kloster reformationen og Æbelholt Kloster blev brugt ved byggerierne på Frederiksborg og Kronborg. Ejendomsstrukturen gennemgik store forandringer efter reformationen i 1536. Kirke- og klostergods Forflytningen af munkene var foranlediget af kon- overgik til kongen. Dette gjaldt også godserne, der gens planer om, at der skulle oprettes en ladegård i tilhørte klostrene Æbelholt og Esrum. Esrum og, at jagtområderne i Nordsjælland skulle samles til en kongelig vildtbane. I den forbindelse Æbelholt Klosters historie efter reformationen er blev sognegrænsen mellem Esbønderup og Tikøb kort. Klosterbygningerne fungerede som lensmands- og dermed også herredsgrænsen mellem Holbo og sæde i perioden 1544-60, og klosterkirken var en tid Lynge Herred flyttet. sognekirke for Tjæreby og Alsønderup menigheder. Klosteret blev revet ned i 1561 og klostermøllen i En stor del af kongens stutterivirksomhed blev sam- 1572, men i 1743 var klosterruinen stadig synlig let på Esrum Kloster, og i over 100 år var Esrum i terrænet. Klosterområdet fungerede som stut- centrum for hesteavl. Anlæggelsen af stutterivan- terivang, ”Æbelholt vang”, under Hillerødsholm, gene betød, at man allerede i 1540’erne begyndte at indtil den i 1830 blev udstykket til jordbrug og de nedlægge bebyggelser i skoven omkring Esrum. De sidste rester af ruinerne blev fjernet (Christensen enkelte avlslinjer af Frederiksborgheste stod adskilt 1982:96). i vange/stod på vestsiden af Esrum Sø. Her gik hop- perne, og de nøje udvalgte hingste blev lukket ind i vangene til dem. Resultatet blev føl, der fik farver og fysiske egenskaber, som var ønskelige for kongerne og deres hof.

Fra 1680’erne til 1857 var Esrum tingsted for Kron- borg birk, hvor man havde arrest i klosterkælderen. Ved ryttergodsreformen i 1717 blev Esrum Kloster militærforlægning for en del af det nordsjællandske rytterregiment, og stutterivirksomheden blev som helhed forlagt til de store staldbygninger ved Fre- Kronborg ca. 1700 (Efter Mikkelsen 1977:16). deriksborg Slot.

50 Den danske kongerække Således fortsatte slotsbyggerierne på Frederiksborg fra 1014 tili 2004 og Kronborg i Christian IV’s regeringstid, en periode, hvor kongens deltagelse i de europæiske krige betød øgede skattebyrder for landbefolkningen.

Dertil kom, at bønderne i stor udstrækning måtte yde kørselshoveri ved slotsbyggerierne samt andre hoveriydelser som fangst af ferske ﬁsk på de kongelige dambrug og Arresø samt leverancer af trækul til slottene og de kongelige smedjer. Det var forplig- telser, der fortsatte og øgedes stærkt gennem 1700- tallet.

1719-22 lod Frederik IV Fredensborg Slot opføre samtidig med, at den store nordiske krig ophørte. Heraf navnet.

• Kronborg Slot 1574-85: Frederik II ombyggede det tidligere kongelige slot Krogen til det firfløjede renæs- sanceanlæg Kronborg. 1629: Store dele af Kronborg gik op i flammer. Efter branden i 1629 genopbyggedes slottet frem til 1639. Interiøret blev dog aldrig erstattet fuldstændigt, da Christian IV havde flyttet sin residens til de mere moderne slotte Rosenborg og Frederiksborg. 1658: Efter tre ugers belejring lykkedes det svenskerne at trænge gennem Kronborgs for- svarsværker og at erobre slottet. I årene efter freden i 1660 blev forsvarsværkerne forstærket til en af Europas stærkeste fæstninger. En frem- skudt forsvarslinie, Kronværket kom til i årene 1688-90 og snart efter blev der rejst endnu en række volde uden om dette. 1801: Under Napoleonskrigene lykkedes det den engelske flåde at passere Kronborg.

Slottene i nyere tid • Frederiksborg Slot 1560: Frederik II overtog hovedgården Hille- Kronborg, som har rødder i 1400-tallets slot Kro- rødsholm fra Herluf Trolle, som havde påbe- gen, blev i modsætning til Frederik II’s og Frederik gyndt en del nye bygninger. Frederik II fortsatte IV’s lystslotte i Hillerød og Fredensborg opført af byggeriet og gav det nye slot navnet Frederiks- strategiske grunde. borg. 1600-20: Christian IV opførte størstedelen af det På Frederiksborg er det lille Badstueslot i slotspar- nuværende slotsanlæg. Det er bygget i neder- ken samt længerne og de to runde tårne på den syd- landsk renæssancestil med svungne gavle, rig ligste slotsholm de eneste bygninger, som i dag står sandstensudsmykning og kobbertage og -spir. tilbage fra Frederik II’s slot. Resten af slottet lod 1720-25: Under Frederik IV anlagde Johan Cor- Christian IV nedrive, og fra 1602 til 1625 opførtes i nelius Krieger barokhaven nord for slottet . stedet den treﬂøjede hovedbygning. I 1629 brændte 1859: Frederiksborg Slot brændte, men genrejs- Kronborg, men Christian IV lod det straks genop- tes 1860-75 med bevarelse af de gamle ydermu- føre og modernisere. re. Brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg-bryg-

51 På billedet til venstre ses vejnettet i Nordsjælland ca. 1770. Frederik II’s kongeveje (grønne linier), hoved- og alfarveje iﬂg. Videskabernes Selskabs kort fra 1768 (sorte og brune linier), Frederik V’s kongeveje (røde linier). 1) Hammermøllen, 2) Kronborg, 3) Fredensborg, 4) Frederiksborg. Til højre ses Frederik II’s kongevej i Nyrup Hegn. Foto: Kjartan Langsted.

gerierne bekostede den indre udsmykning og Kongevejene indretningen af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Mens alfarveje som f.eks. Helsingør–Esrumvejen var offentlige veje, som var anlagt og blev vedlige- I Indelukket og Lille Dyrehave vest for barokha- holdt af bønderne, benyttede kongen sig af hoveriet ven, indrettede Frederik VII omkring Badstue- fra selvejere og kronens tro tjenere ved anlæggelsen slottet en romantisk landskabshave med slyngede af ”Kongevejene” (Wittendorff 1973). Kongevejene stier, kanaler og søer. På den lille ø i Ødammen an- gik gradvist gennem 1700-tallet over i alment brug. lagde kongen en norsk bjælkehytte, hvor Frederik I modsætning til Frederik II’s kongeveje fra 1500- VII og grevinde Danner yndede at opholde sig. tallet, som var forbeholdt kongen, var de ”nye” kongeveje, som Frederik V byggede i 1700-tallet, • Fredensborg Slot offentlige hovedveje. 1678: Den jagtglade Christian V lod i 1678 ud- hugge et system af jagtveje til parforcejagt i I Nyrup Hegn er der bevaret dele af Frederik II’s skoven Østrup Vang, som var en del af gården brolagte kongevej fra Hillerød til Helsingør. Kon- Østrup. Gården lå nord for den nuværende Fre- gevejen København-Frederiksborg-Kronborg blev densborg by. Jagtvejene udgik stråleformet fra påbegyndt i 1584 som forbindelsesvej mellem re- en plads kaldet Stjernen. 1720: Ved afslutningen af Store Nordiske Krig (1709-20) lod kong Frederik IV i 1719-22 Jo- han Cornelius Krieger bygge et sommerslot på det sted, hvor ladegården Østrup havde ligget. Slotskomplekset bestod af et næsten kvadratisk hovedslot og foran en ottekantet slotsgård om- kranset af enetages ﬂøje til tjenestefolkene. Til slottet hørte bl.a. et orangeri og en slotskirke. Christians V’s jagtveje blev grundstrukturen i Kriegers parkanlæg, således at alléerne udgik stjerneformet fra slottet. Senere i 1700-tallet foretog Eigtved, Thurah og Harsdorff ændrin- ger og tilføjelser ved bygningerne, medens N.H. Jardin 1759-69 omdannede parken og skabte Marmorhaven og Nordmandsdalen. Frederiksborg Slotshave har landets største og bedst bevarede barokanlæg. Foto: Liv Appel 2004.

52 sidensbyen København og hans store nybyggede Sandflugten slotte Hillerødsholm/ Frederiksborg og det ombyggede Krogen/ Kronborg samt det kongelige havean- Klimatiske forhold i form af hyppige storme og læg Lundehave/ Marienlyst. Vejen, som oprindelig overgræsning i kystzonen igangsatte i begyndelsen var spærret med bomme og porte, kunne kun åbnes af 1500-tallet sandfygning så jorderne flere steder med kongens nøgler. Endnu en del af denne gamle langs Nordkysten blev dækket af sand. Sandflugten kongevej blev i år 2000 fundet ved Spidsbjerg i for- startede på egnen ved Melby Overdrev, hvor vege- bindelse med anlæggelsen af fjernvarmledningen tationen på den hævede havbund var særlig sårbar mellem Helsingør og Tikøb. for overgræsning. Herfra bevægede sandet sig mod øst forbi Vejby og Blistrup til Hornbæk. Ved Gil- Da Ole Rømer efter Christian V’s ønske i 1681 fore- leleje og Villingebæk kendes sandflugten først fra tog en opmåling af det eksisterende hovedvejsnet anden halvdel af 1600-tallet. med sin målevogn, var Frederik II’s kongevej mellem Frederiksborg og Kronborg stadig forbeholdt I 1724 blev holsteneren Johan Ulrich Røhl kaldt til kronen (Jørgensen 2001:27). Frederik II’s trætav- landet for at lede soldaternes og de lokale bønders ler med hele og halve mil var forsvundet så Rømer arbejde med at stoppe sandets vandring. Midlerne satte markeringer for hver fjerdingvej (1/4 mil). mod sandflugten var tilplantning med klitplanter Milepælshøjen i Nyrup Hegn er den eneste beva- samt gravning af grøfter, der kunne hindre sandets rede i Danmark, men desværre mangler selve mi- vandring ind i landet. Det skete i sammenhæng med lestenen. Højen markerer to mil fra Frederiksborg udlægning af tang på sandfladerne til gavn for plan- og Hørsholm og fem en halv mil fra Københavns ternes vækst. Det lykkedes Røhl at standse sandflug- Østerport. ten i 1730’erne. Til minde om dette projekt rejste man i 1738 et sandflugtsmonument på højdedraget Kulsvierne Stuebjerg i Tisvilde Bys sydlige udkant (Bernichow 2003:53ff). I selve Gribskovområdet og i ejerlavene Mårum, Nellerød, Helsinge, Annisse, Vassingerød, var Sandflugten var også voldsom omkring Hornbæk, kulsvieri en særlig vigtig binæring. Fra 1500-tal- hvor sandet nåede ind til Skibstrup og Saunte, før let havde nordjællandske bønder leveret trækul til det blev bremset ved Horneby Ås. Det lille fisker- Mølleåindustrierne, til krudtværker og slotte i den leje Ræveleje mellem Ellekilde og Hornbæk var københavnske nordegn, til håndværkere og til bor- opslugt af sandet allerede i begyndelsen af 1600- gerskabets boliger i København. I de hektiske år un- tallet (Madsen 2003:161). Man forsøgte forgæves at der den Gram-Langenske forstforordning og under fremelske skovbevoksning i første halvdel af 1700- Napoleonskrigene var det kongelige forstvæsen ak- årene, men den blev ædt af kreaturerne. Først efter, tiv indenfor kulsvidning (Petersen 1987:60). at skoven blev adskilt fra bøndernes marker og over-

I løbet af 1700-tallets anden halvdel faldt forbruget af trækul i takt med, at stenkulimporten steg. Med skovforordningen i 1805 forsvandt bøndernes mulighed for at hente træ i skoven. Mang- len på importerede stenkul til Køben- havn betød et midlertidigt opsving for kulsviervirksomheden, men efter Na- opleonskrigenes afslutning i 1814, blev trækul næsten helt erstattet af stenkul, og kulsvidningen ophørte næsten (Peter- sen 1987; Schjøtt-Olsen 1987a). Enkelte husmænd bl.a. på Karlebo Overdrev og ved Esbønderup Skovhuse sviede dog kul helt frem til begyndelsen af 1900- tallet (Schjøtt-Olsen 1987b). Strandengene ved Ellekilde og den endnu spæde Hornbæk plantage. Johan Thomas Lundbye, 1848 (Madsen 2003:162).

53 ”Her saa det ilde ud for nogle Tider siden, med Sand var alting skiult og Faren var ei liden. Sandbjerge voxte op ﬂøy frem, naar Vinden kom og dref saa mangen een fra Huus og Eiendom.

Hvorfor Kong Frederich til Landets gavn og beste, lod gribe Verket an med Vogne og med Heste, og lod saa vidt man kom den løse Grund besaae, at der hvor intet var opvoxer Græs og Strå.

Vor Siette Christian vor Herlighed i Norden, ved ham det hele Verk til ende bragt er vorden. O, hans Æt og Sæd så længe blifve maae, som mand kand Støf og Sand omkring ved Hafvet faae.

Om nogen spørge vil og hafver lyst at vide, paa hvem i denne sag Monarchen kunde lide, da hafver Amtmand Gram ei hvilet med sit Øye, og Røhl som vel fortient er lønnet for sin Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Monumentet bærer Møye”. tekster og digte på dansk, tysk og latin, som nævner de involverede konger og embedsmænd. Indskrift på sandflugtsmonumentet af præsten i Foto: Liv Appel 2004. Helsinge, Jørgen Friis 1738. drev med stengærder, fik man held med udsåning af skov- og bjergfyr, rødgran, lærk og eg. Således blev Den lille landbokommission for Frederiksborg og Hornbæk Plantage, der anlagdes i perioden 1793 til Kronborg amter blev nedsat i 1784, og Nordsjæl- 1850’erne, et effektivt middel mod sandflugten. land blev således forsøgsområde for udskiftningen. Allerede i 1790 var de fleste landsbyer udskiftet. Landboreformerne Bønderne havde hidtil drevet byens jorde i fælles- skab, men dette var ikke foreneligt med tidens krav Mod 1700-tallets slutning skete voldsomme ændrin- om, at landbruget skulle effektiviseres og forbedres. ger i det middelalderlige landskab i Nordsjælland. Bønderne skulle opgive det gamle landsbyfælles- Ændringerne skete med gennemførelsen af landbo- skab og landbruget organiseres efter nye ideer. Som reformerne, der skulle omdanne kulturlandskabet til en følge af skovforordningen i 1805, som fastlagde sammenhængende, rationelle gårdbrug og herved at skovene fremover skulle være forbeholdt forstvæ- gøre bønderne mere selvbevidste og initiativrige. senet og kongernes jagt, blev de sidste skovlandsbyer nedlagt, og bønderne blev flyttet til bebyggelser Første led i disse reformer var Frederik V’s befa- uden for de indhegnede skove. ling fra 1761. De danske hovedlandeveje skulle udgå fra residensstaden København, og siden skulle Middelalderens kulturlandskab med sluttet landsby- de udbredes til alle provinser, inklusive Norge og bebyggelse, der var omgivet af opdyrkede marker hertugdømmerne. Dette reformarbejde blev i 1793 og udyrkede overdrev, blev afløst af det opdyrkede fulgt op af C.D. Reventlows store vejforordning. landskab med spredte gårdbebyggelser. Stengærder Fredensborg var Frederik V’s yndlingsslot, og han eller levende hegn kom til at omgive de blok- og/el- ønskede derfor, at den første strækning i hovedvej- ler stjerneudskiftede marker. Samtidig udviskedes nettet skulle blive Fredensborgvejen/ Kongevejen. det karakteristiske mønster med store landsbyer på Frederik II’s hidtidige kongevej på denne strækning sletteegnene i vest og mindre landsbyer i skovom- var ikke forsynet med bærelag og kunne derfor ikke råderne mod øst. indgå i det nye vejanlæg (Jørgensen 2001:43).

54 Udskiftningskort fra 1780’erne for Laugø by.

Medens bonden hidtil havde haft sine agre spredt ud over bymarken, fik hver bonde nu samlet sin jord, bortset fra eng- og tørveskærsarealer. Når gårdene ikke blev flyttet ud fra landsbyen, blev landbrugsarealerne udskiftet så jordene udgik fra gårdene og dannede en vifte rundt om landsbyen. Hvis en gård flyttedes ud, blev den genopført på den tildelte jord i en blokudskiftning.

Signatur: Marker før udskiftningen (lysegrønne), vådområder (mørkegrønne), skov (gulgrønne) og de nye matrikler efter udskiftningen (sort linie).

Landboreformerne

1769 Selvejerforordningen 1781 Udskiftningsforordningen 1788 Stavnsbåndets ophævelse 1793 Vejforordningen 1799 Hoveriforordningen 1805 Fredskovsforordningen 1814 Landsbyskoleloven

Skovens udvikling i nyere tid Diagram over skovens areal i Nordsjælland Det tidligste kort, der viser skovens udbredelse i fra 1680 til i dag. Nordsjælland, er udført ca. 1680 af universitetets kobberstikker Johan Husman. På kortet ser man, at På trods af dette er det nordsjællandske skovareal skoven dækker store dele af Nordsjælland. Særligt ifølge diagrammet tilsyneladende næsten uændret iøjnefaldende er de store skovområder ud mod Øre- (ca. 300 km2 ) i denne periode. Ganske vist bevarede sundskysten, omkring Helsingør, ved Frederiksværk skoven sin udstrækning, men der blev stadig færre og mellem Arresø og Gribskov. store træer. Bøndernes græssende husdyr forhindre- de, ligesom løv- og gærdselshugst, en fornyelse af Ved sammenligning af Husmans kort med kort fra højskoven. Derfor gik det tilbage for kongens tøm- de følgende århundreder er det muligt at følge sko- merproduktion i Nordsjælland. vens tilbagegang fra egn til egn. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er visse begræns- Særlig hårdt gik det ud over skoven i 1740’erne, da ninger forbundet med at benytte historiske kort fra kvægpestepidemier bragte landbruget i krise. Bøn- 16-1700-tallet. Grænsen mellem skoven og de dyr- derne så intensivering af korndyrkningen som en kede marker er i realiteten ﬂydende, samtidig med vej ud af krisen, og de forhuggede derfor skoven, så at skoven både kan omfatte områder med tæt skov dyrkningsområdet voksede (Fritzbøger 2001:66f). og åbent overdrev. Oldentaksation er en beskatningsform, som er base- • Skoven ca. 1680: ret på en vurdering af, hvor mange svin, der det på- Det billede, som Husmans 1680-kort giver af gældende år kunne fedes i skoven på olden, dvs. bog skovens udbredelse i Nordsjælland, er et re- og agern. Fra 16- til 1700-tallet viser oldentaksterne sultat af skovudviklingen i løbet af 1600-tallet. et fald på over 75 %. Dette tyder på, at oldentræerne Under ﬂere fjendtlige besættelser var de danske var blevet yngre (de sætter først frø i 40-50 års alde- skove blevet udsat for voldsomme forhugnin- ren) og, at der var blevet større afstand mellem dem ger, men efter freden i 1660 voksede nye træer (Fritzbøger 2001:56). Tilsvarende indførte kongen i op. Dette skyldtes et fald i folketallet og en ned- sine bestræbelser på at kontrollere bøndernes udnyt- gang i antallet af husdyr. Men der skulle bruges telse af skoven i løbet af 16-1700- tallet en afgift på meget tømmer til genopbygningen (Fritzbøger kulmilebrænding. 2001:55). I midten af 1700-tallet, da landbrugsreformerne var • Skoven i perioden ca. 1680-1768: i deres vorden, gennemførtes der dyrkningsforsøg Sammenligner man skovarealerne på Husmans med såning, udplantning og selvforyngelse af skov, kort fra ca. 1680 med kaptajn Abraham Chri- og der udvikledes forskellige skovgenopretnings- stian Villars kort fra 1720 over rytterdistrikterne projekter. Det mest lovende var ledet af det konge- i Københavns, Frederiksborgs og Kronborgs lige skovvæsen ved overjægermester Carl Christian Amt og kortet som Caspar Wessel i 1768 frem- von Gram, som i 1762-63 ansatte den højt ansete stillede for Videnskabernes Selskab ser man, at tyske skovbrugsekspert Johan Georg von Langen. I skovområderne mellem Gribskov og Arresø, på løbet af 13 år introducerede von Langen nye træsor- Arrenæs og ved Frederiksværk er gået markant ter og driftsprincipper. tilbage. 56 1680 1720

Skovens udbredelse på Johan Husmans kort fra 1680’erne. Skovens udbredelse på Abraham Christian Villars kort fra Husmans kort dækker ikke den nordøstligste del af området, 1720 over rytterdistrikterne i København, Frederiksborg og som er rekonstrueret udfra 1720-kortet. Kronborg Amt. 1768 1820

Skovens udbredelse på Videnskabernes Selskabs kort fra 1768, Skovens udbredelse på generalstabskortet fra 1820, fremstillet fremstillet af Caspar Wessel. af premierløjtnant F.C. von Hertel.

1890 2000

Skovens udbredeslse på generalstabskortet fra 1890. Skovens udbredelse i 2000 efter top-10.dk

57 De var baseret på hugst i inddelte skovparter, taksa- tion af vedmassen og skøn over tilvækst og fremti- digt forbrug (Fritzbøger 2001:67).

• Skoven i 1820: Premierløjtnant F.C. von Hertels kort fra 1820 viser, at det nordsjællandske skovareal er halve- ret til omkring 150 km2 i forhold til Videnska- bernes Selskabs kort fra 1768. Dette var mær- keligt nok en direkte følge af udskiftnings- og fredskovsordningerne af 1781 og 1805, der havde til hensigt at stabilisere skovdriften, – men først virkede på længere sigt:

Fredskovsordningen bestemte, at det delte ejendomsforhold til højskov, underskov og græsning i skovene skulle ophøre inden fem år, og at den fremtidige skov skulle indhegnes og friholdes for husdyr. Den tidligere ejer af overskoven fik den nye fredskov, mens bønderne fik kompensation for den mistede underskov og græsningsret i form af skov- lodder, som bønderne dog straks ryddede til græs- Bøgeskov i maj malet af P.C. Skovgaard i 1857. For ningsareal (Fritzbøger 2001:70). guldaldermalerne var bøgeskoven symbol på det ægte danske (efter Scavenius 1994:10) Den umiddelbare reaktion på reformerne blev såle- des, at man oplevede den mest omfattende reduktion dag minder os om. Men det var små arealer i for- i skovarealet nogensinde, idet ca. 1/3 af den danske hold til de beplantninger som fandt sted i 1800-tal- skovareal forsvandt på bare 30 år! let. Da blev f.eks. hele den store ”Gadeslette” ved Gadevang tilplantet med rødgran ifølge et skovkort • Skoven i perioden 1820-2005: fra ca. 1810. I begyndelsen af 1800-tallet, da det danske skovareal havde nået sit hidtidige minimum, Når man betragter generalstabskortet fra 1890 frem- indtraf et vendepunkt for skovbruget. Ved ad- går det, at det nordsjællandske skovareal voksede skillelsen af de nye fredskove fra det omkring- i løbet af 1800-tallet. Dette skyldtes bl.a., at plan- liggende agerland med fredskovsdiger af jord tagerne i Tisvilde og Hornbæk, der var plantet i og sten havde den naturlige foryngelse medført forbindelse med 1700-tallets sandflugtsdæmpning, en voldsom tilvækst. Skovbruget havde imidler- voksede op. tid også selv hjulpet til ved at beplante de træ- tomme arealer inden for skoven. I Gribskov var Sammenligner man dernæst 1890-kortet med et mo- alle åbne arealer inden for skovgærdet tilplantet derne kort vil det fremgå, at skovarealet stadig øges. ca. 1850. I dag arbejder man således på at fordoble Danmarks skovareal på bekostning af landbrugsarealet (Fritz- Som en følge af englænderne tog den danske flåde bøger 2001:94). I Nordsjælland foregår en stor del i 1807, blev der fældet mange egetræer til bygning af skovrejsningen i privatregi med statsstøtte. Incita- af nye skibe. For at sikre sig ”flådeege” i fremtiden mentet er især grundejerens ønske om mere ”natur” plantede man derfor et stort antal egetræer i kronens og bedre jagtmuligheder på ejendommen. I farten skove. På forstkort over Gribskov fra 1820’erne kan glemmer man alt for ofte at tage hensyn til kultur- man tydeligt se, at flådeegen blev plantet på de jor- landskabet, og man planter skov på steder, hvor der der, der havde tilhørt de fraflyttede skovlandsbyer. gennem årtusinder har været tradition for et åbent landskab. Von Langen havde eksperimenteret med bl.a. lærk og rødgran i Nødebo Holt, Gribs Plantage og Ting- hus Plantagen, hvilket den såkaldte ”Moderlærk” i

58 En anden utilsigtet, negativ konsekvens af skov- Bryggeri, jernstøberiet og maskinfabrikken. rejsningen er dybdepløjningen. I modsætning til det Afskaffelsen af Øresundstolden i 1857 betød traditionelle skovbrug, hvor man er optaget af det imidlertid en nedgangstid for byen, en udvikling lange tidsperspektiv, fokuserer man ved privat skov- som vendte med etableringen af den nye havn, rejsning kortsigtet på en hurtig og sikker opvækst. jernbanen til København i 1864 og ikke mindst For at opnå dette dybdepløjer man og laver stygge Helsingør Skibsværft i 1882. Fra slutningen af sår i kulturlandskabet, idet dyrkningslaget destru- 1800-tallet blev turismen og den stadigt øgede eres, deformeres og fyldes med store sten. Samtidig færgetrafik af stor betydning for byen. tilintetgøres tusindvis af fortidsminder, som ligger skjult under jordoverfladen. • Frederiksværk Havnebyen Frederiks Værk, der er opkaldt efter Byerne Frederik V, opstod ved den nordlige del af Ros- kilde Fjord omkring udmundingen af kanalen • Helsingør fra Arresø. Arresø havde oprindeligt været en I 1200-tallet var Helsingør kun en lille bebyg- fjord ud mod Kattegat, men ved landhævning, gelse, men i 14-1500-tallet udviklede den sig tilsanding og sandflugt var fjorden omdannet til en blomstrende handelsby, som gennem in- til en sø, der gik over sine bredder og ødelag- ternational skibsfart var forbundet med det øv- de bøndernes engarealer. I 1717-19 iværksatte rige Norden og Europa (se kapitel 4.2.4). I 1577 Frederik IV gravningen af kanalen fra Arresø til gav Frederik II sin nye fæstning og sit nye slot Roskilde Fjord, således at kanalen kunne regu- navnet Kronborg. Byggearbejderne satte gang i lere vandspejlet i Arresø. byens erhvervsliv og i 1625 var Helsingør Dan- marks næststørste by med ca. 10.000 indbyg- Kanalen gav også mulighed for at anlægge in- gere. Svenskekrigene og pesten medførte dog dustrier, der fik stor betydning for hærens og flå- en voldsom nedgang i folketallet som satte sine dens forsyninger. I 1729 grundlagdes et agatsli- spor fra midten af 1600-tallet til op i 1700-tallet beri og senere fulgte et kanonstøberi, der i 1761 (Skov- og Naturstyrelsen 2000:7). blev overtaget af generalmajor Johan Frederik Classen. Han udviklede virksomheden, så den Herefter fulgte ”den florissante periode”, hvor desuden kom til at omfatte en krudtfabrik, et handel, håndværk og velstand blomstrede i jernstøberi og et kobbervalseværk. I 1840 over- byen. I 1759-63 udvidedes og ombyggedes Fre- gik virksomheden til staten, der beholdt krud- derik II’s lystslot Lundehave, opført 1587-88, til tværket frem til 1965. Det Danske Staalvalse- det nuværende Marienlyst Slot på Lappen med værk A/S er i dag byens største virksomhed. N.H. Jardin som arkitekt. • Hillerød Industrialiseringen var begyndt i slutningen af Hillerød er en slotsby, en købstadsbebyggelse, 1700-tallet med rebslagerier og sukkerraffinade- der voksede op omkring Frederiksborg Slot, cen- rier, og i perioden 1840-50 oprettedes Wibroes tralt beliggende i den nordsjællandske skovegn. Handel med kreaturer, heste og håndværksmæs- sige ydelser gav basis for årlige markeder med beværtninger og andre afledte funktioner. Med en gradvis voksende befolkning i Hillerød opstod en række købmandsgårde, der i løbet af 1800-tallet fik øget betydning. Byen blev han- delscentrum for oplandet. Byen Slangerup, der ligger sydvest for Hillerød, mistede sine køb- stadsrettigheder i 1809 efter, at Hillerød havde overtaget rollen som centralby.

Buste af Frederik Classen foran Arsenalbygningen i Frederiksværk. Foto: Liv Appel 2004.

59 På billedet til venstre ses et motiv fra Gribskovsbanen ved Store Gribsø ca. 1880 (Efter Frandsen 1997). Til højre ses et kort over jenbanelinerne og deres anlæggelsestid. København-Hillerød-Helsingør (rød), Hillerød-Græsted-Gilleleje (sort- grå), Hillerød-Helsinge-Tisvilde (sort og grå), Kystbanen (grøn), Hornbækbanen (blå), Hillerød-Frederiksværk- Hundested (gul).

Landområderne Nordsjællands sommerglæder

Med den nye næringslov af 1857 blev handel og Romantikken søgte i reaktion mod oplysningstidens håndværk i princippet givet fri på landet uden for fornuftsdyrkelse livets oprindelige, åndelige værdi- købstæderne. Dette medførte en blomstringstid for er. Forfatteren Søren Kierkegaard havde i 1835 et håndværk, handel og servicefagene, som flere steder sommerophold i Gilleleje, hvor han studerede fol- satte gang i landsbyernes udvikling. Samtidig betød kelivet og færdedes ved havet og i skoven, mens næringsloven et opsving for landbefolkningen, som han tænkte dybsindige tanker. udnyttede den nye andelsstruktur inden for landbruget til fælles bedste. Alene i Holbo herred blev der i I løbet af 1800-tallet fandt også landskabsmalere årene 1888-1903 grundlagt 7 andelsmejerier. som f.eks. C.W. Eckersberg, P.S. Krøyer, Carl Lo- cher, P.C. Skovgaard og J. Th. Lundbye motiver i Kort før år 1800 påbegyndtes udtørringen af Søborg Nordsjælland. Bøndernes dagligliv i landsbyerne Sø, der ligger syd for Gilleleje. Projektet kunne dog blev emne for mange, men også kystbefolkningen i først gennemføres i 1870èrne. På den tidligere sø- de idylliske fiskerlejer trak kunstmalere til. bund opstod en række gårde og husmandssteder, der i det marsklignende landskab drev et noget specielt Malernes lærreder blev vist på udstillinger i Køben- jordbrug. Der blev også bygget nye havneanlæg i de havn, hvor man lagde mærke til den landskabelige største fiskerlejer, så de kom ind i en vækstperiode. skønhed i Nordsjælland. Med 1800-tallets sværmeri for det romantiske i naturen var det nærliggende at Rundt omkring i landdistrikterne skød nye virk- tage på søndagstur i de nordsjællandske skove, hvor somheder op, bl.a. mange teglværker f.eks. i Nivå, man kunne nyde stilheden med træernes spejlinger i Ejlstrup, Ålsgårde og Dronningmølle (Frandsen og Store Gribsø og Esrum Sø. Jarrum 1993). Ved Hellebæk blev Kronborg Gevær- fabrik i 1870 afløst af Hellebæk Klæde- og Tæppe- fabrik, og her lå i årene1849-95 også flaskeglasvær- ket Godthaab.

I årtierne efter 1860 gav de to nye jernbanelinier fra København til Helsingør hurtig adgang til Nord- sjælland. Man kunne enten køre ad Kystbanen eller via Hillerød. Senere kom også togforbindelserne fra Hillerød til Gilleleje via Græsted, til Tisvilde via Helsinge og til Frederiksværk. Flere steder langs disse ruter udvikledes stationsbyer.

Mindesten for Søren Kierkegaard i Gribskov. Foto: Liv Appel 2004. 60 Når Frederik VII og grevinde Danner boede på Fre- dette inspirerede mange andre fra hovedstaden til deriksborg Slot, kom de meget i Gribskov ved Esrum at tage ud til kysten i sommerperioden. Hoteller og Sø og på Nordkysten ved Nakkehoved. Frederik VII talrige pensionater skød op i de gamle ﬁskerlejer tog ofte på jagt, men skovturene og ﬁsketurene på langs Øresundskysten og på Nordkysten, og samti- Esrum Sø, afspejlede en hidtil ukendt folkelighed i dig begyndte man at udstykke grunde med henblik de kongelige kredse. på sommervillaer, som blev bygget af velstillede københavnere. Det var store huse, tegnet af tidens Ironisk nok faldt denne romantiske dyrkelse af sko- bedste arkitekter i nordisk drage- eller schweizer- vens vilde natur tidsmæssigt sammen med indførel- husstil. sen af den rationelle skovdrift i løbet af 1800-tallet. Også landboreformerne havde medført hurtige og I perioden 1900-1940 blev der opført mange som- voldsomme ændringer i det danske kulturlandskab. merhuse ved kysten. Efter 2. verdenskrig kom der Ændringer, som guldalderens kunstnere i stort om- for alvor gang i udstykningerne i den kystnære fang valgte at overse, fordi man ønskede at styrke zone, som følge af den generelle velstandsstig- og genopbygge Danmark gennem illusionen om ning. På grund af restriktionerne efter krigen var det ægte, uberørte, gamle danske landskab. Således de første sommerhuse meget små, men i løbet af blev bøgeskoven fremhævet som ægte dansk, mens 1960’erne vandt typehusene indpas (Olsen og Wulff forstfolkenes nåleskovsplantager blev udeladt (Ba- 1995:15). agøe 1998a:213).

Efter det danske nederlag ved Dybbøl i 1864 begyndte man at arrangere store folkelige fester i skovene til fordel for velgørende formål. I Gribskov var der to vigtige festpladser på Fruebjerg og på Tingbakken ved Esrum.

Denne udvikling faldt sammen med de nye holdninger inden for lægevidenska- ben. Fra midten af 1800-tallet blev den friske søluft opfattet som helsebringende af læger, som anbefalede, at man rekre- erede sig i den friske luft ved havet. Al- lerede i 1858 åbnede den driftige Hel- singør-vekselerer J.S. Nathanson således Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt. Omgi- velserne ved den stejle kystskrænt gjorde det ud for Harzens bjergskråninger (Mad- sen 2003:23). H.C. Andersen var tilsyneladende alene om sin negative opfattelse af Nordkysten. Han blev altid forkølet under sine ophold i 1870’erne hos familien Collin i Ellekilde og sammenlignede klimaet her med Nordpolens.

Fra 1880’erne og frem til begyndelsen af 1950’erne boede mange landliggere til leje i ﬁskernes huse. Velhavende kø- benhavnere, skuespillere, sangere og mu- sikere begyndte at feriere ved havet, og Reklameplakat for Gilleleje Hotel og Badepensionat fra omkring 1900. Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv.

61 Visionen om en nationalpark i Nordsjælland

I granskoven. Johan Thomas Lundbye, 1848. Den Hirschsprungske Samling. 5. Visionen om en nationalpark i Nordsjælland. muligheder for at opleve kulturhistorien i landskabet fremmes. Derfor gøres der opmærksom på de bestemmelser, der er knyttet til beskyttelsen af de Nationalparken Kongernes Nordsjælland begrænses fredede fortidsminder, digerne og middelalderkir- geografisk til nationalparkens kerneområde, Gribs- kerne. Her udover er der for hvert af korridorfor- kov-Esrum Sø området, og det system af landskabs- slagene lavet en liste over fredede områder, kultur- korridorer, som her præsenteres i rapporten. arvsarealerne, og over værdifulde kulturmiljøer, der er udvalgt af amtet. Områdets kulturmiljøer kan indpasses i kulturhistoriske korridorer, som kan fungere som rekreative Når de kulturhistoriske projekter ikke altid figurerer forbindelseslinier mellem nationalparkens kerne- på listerne over de vigtigste kulturmiljøer, skyldes område, Gribskov-Esrum Sø området, og andre det, at disse kulturmiljøers formidlingsmæssige po- statsejede arealer i Nordsjælland. tentiale først må styrkes. Formålet med pilotprojektet er bl.a. at der skal etab- Det er vigtigt, at der i de kulturhistoriske korrido- leres korridorer fra Esrum Sø og Gribskov til flere rer findens sammenhængende gang- og cykelstier af de andre større, statsejede arealer. Sådanne korri- samt mindre befærdede bilveje, så det er muligt at dorer skal være landskabsbånd, forbindelsesarealer, bevæge sig igennem områderne og opleve kulturhi- der kan fungere som rekreative natur- og kulturstier, storien. men også som spredningskorridorer for planter og dyr. Det skal tilstræbes, at korridorerne, hvor ud- I hvert korridorforslag har vi derfor i samarbejde valgte kulturmiljøer forbindes, i størst muligt om- med naturvejleder Niels Henriksen og skovløber fang lægges hen over fredede arealer og gennem Carsten Carstensen udarbejdet forslag til, hvordan områder uden for den almindelige omdrift. man kan færdes i landskabskorridoren, der på sine steder behøver ikke nødvendigvis at være bredere For hver korridor er det kulturhistoriske indhold be- end vejen. Enkelte steder må der dog som et led i skrevet. Desuden har vi registreret de vigtigste kul- nationalparkprojektet anlægges nye forbindelses- turmiljøer og anført de kulturhistoriske projekter, stier. Der er således primært lagt op til færdsel til som kan gennemføres med henblik på, at de kultur- fods, men på visse strækninger kan man også cykle historiske værdier styrkes, ligesom befolkningens eller køre i bil og tog. 62 Stort piletræ ved Esrum Sø. Svend Otto Sørensen, 1959.

63 Kerneområdet Gribskov - Esrum Sø

De højryggede agre fra skovlandsbyen Ostrup er stadig let synlige som parallelle forhøjninger i skovbunden. Landsbyens jorder blev tilplantet med bøg i 1856. Foto: Liv Appel 2004. 5.1 Kerneområdet Gribskov - Esrum Sø

Beliggenhed Kulturhistorisk beskrivelse

Esrum Sø og Gribskov er kerneområdet i pilotpro- Gribskovs kulturhistorie er en broget blanding af jektet Nationalpark Kongernes Nordsjælland. De sagn og fortællinger om blandt andet skovtyverier, ejes begge af staten, og administreres af Frederiks- krybskytteri, sagnkvinden Mor Grib og de iltre kul- borg Statsskovdistrikt. sviere. Mange markante kulturspor sætter stadig deres præg på Gribskov, f.eks. gravhøje, hulveje, Esrum Sø er ca. 8 km lang, ca. 3 km bred og op til trækulsmiler fra kulsviervirksomhed, parforce-jagt- 22 m dyb. Med sine 1738 ha er den Danmarks næst- veje og jord-/stendiger, der tidligere indhegnede største sø. Esrum Sø, hvis vandspejl ligger ca. 9,4 m stutterivange og skovbebyggelser med deres ager- over havet, har i nordenden afløb til Esrum Å. Ved systemer. søens østlige bred ligger blandt andet Fredensborg Slotspark, medens Gribskov går op til vestsiden. Da Gribskov ligger på en stærkt kuperet højderyg, der søens opland kun er ca. 59 km2, er tilløbene små. er højest i den sydlige del af skoven og omfatter 40 procent af oplandet ligger i Gribskov (Høy m.fl. bl.a. Multebjerg på 89 m’s højde. Højderyggen be- 1996:135ff). står af et nord-sydgående system af randmoræner. Disse langstrakte sandede, grusede og stenede mo- Gribskov, der er 12 km i nord-sydlig retning og 7 rænebakker er adskilt af dybe lavninger med små- km i øst-vestlig retning, dækker et areal på ca. 5.600 søer, moser og enge (Frederiksborg Amt 1992:52). ha, og er dermed et af Danmarks største skovom- Indimellem findes der dog små, magre, sandede råder. Plantede nåletræer udgør knap halvdelen af moræneflader, som helt frem til slutningen af 1700- skovens areal, mens bøgen vokser på omkring en tallet er blevet udnyttet til dyrknings- og græsnings- tredjedel af arealet. områder. 64 Gravhøjene i Gribskov

Af et kort, som viser tætheden af grav- høje i Nordsjælland i 1880’erne (se kapitel 4), fremgår det, at de fl este gravhø- je lå i de nuværende landbrugsområder, mens Gribskovområdet var sparsomt belagt med gravhøje. Når man i dag kan få det omvendte indtryk, skyldes det, at de fl este af gravhøjene der ligger i skov er bevaret, mens dem der lå i landbrugsområderne er forsvundet. At aktiviteten i Gribskov var relativ lille afspejles også i tætheden af fund og fortidsminder, som i Gribskov opgøres til under én fundlokalitet pr. km2, mens gennemsnittet på landsplan er lidt over tre fundlokaliteter pr. km2 (Rasmussen m.fl . 1998:110).

Mens stenalderjægerne kunne ﬂ ytte rundt for at udnytte ﬂ ere sæsonbetin- gede ressourcer, blev de senere stenal- derbønder afhængige af deres afgrøder og husdyr og derfor mere stedbundne. De monumentale storstensgrave i Grib- Gribskov og Esrum Sø er kerneområdet i skov, de såkaldte dysser og jættestuer, pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland. er udtryk for, at der i bondestenalderen De farvede områder markerer statsejede arealer. lå bebyggelser.

Af storstensgravene i Gribskov er jættestuen ”Mor De mange bronzealderhøje tyder på, at bebyggelsen Gribs hule” sydøst for Store Gribsø den bedst kend- i den nordlige del af Gribskov voksede. De ﬂ este te. De mange store gravhøje kan ikke dateres nær- af højene ligger i området mellem Nødebo-Ostrup mere, men stammer sandsynligvis fra slutningen af i den østlige del af Gribskov og Mårum-Kagerup stenalderen eller ældre bronzealder. Udbredelsen af i den vestlige del af Gribskov. Bronzealderhøjene gravhøjene fra bondestenalderen og ældre bronze- i Gribskov viser, at der fandtes store arealer med alder i Gribskov viser, at man undgik de højest lig- sparsomt træbevokset overdrev, hvor man kunne gende partier i skovens sydlige halvdel og i området skære græstørv til højbyggeriet. Det er sandsynligt længst mod nord. at landskabet omkring højene var så åbent, at der var visuel forbindelse mellem gravhøjene, og at Storstensgravene ligger på grænsen mellem det man kunne se dem fra Esrum Sø. lave og det højere liggende terræn, i udkanten af det nuværende skovområde ved Esrum Sø og ved Må- Da der sjældent gennemføres arkæologiske prøve- rum, Kagerup og Gadevang. Man kan forestille sig, undersøgelser i skovene, er bopladser fra oldtiden at storstensgravene knyttede sig til en bebyggelse, ikke kendt. Man kender derimod et par tilﬂ ugtsbor- hvis jorder delvis lå uden for den nuværende skov. ge fra jernalderen, som på grund af deres forsvars- Dysserne ved Tagmosevej i skoven nord for Kage- volde er let synlige i skovbunden ved Burresø og i rup kan have tilhørt den samme bebyggelse som Nødebo Holt. dysserne i området nord for Solbjerg Engsø. Der er ikke indberetninger om fund fra storstensgravene ved Tagmosevej.

65 I begyndelsen af bondestenalderen ca. 3.900 f. Kr. viser pollendiagrammet, at der indtraf vigtige vege- tationsændringer i Gribskov. Elm og lind gik tilbage, mens birk og hassel blev mere almindelig. Samtidig dokumenterer pollen fra byg, hvede og lancetbla- det vejbred den første landbrugsaktivitet med korndyrkning og græssende husdyr i området omkring Store Gribsø. Man drev et omﬂyttende svedjebrug, dvs. at man afbrændte skov og dyrkede nogle år i asken, indtil jorden var udpint (Rasmussen m.ﬂ. 1998:104).

I begyndelsen af bondestenalderen var der endnu ikke pres på dyrkningsarealerne i Nordsjælland. Når stenalderbønderne alligevel valgte at slå sig ned i Gribskov, må det derfor skyldes, at de ud fra deres driftsmetoder værdsatte den sandede morænejord.

Pollendiagrammet viser, at de åbne arealer i skoven Forholdet mellem træpollen og urtepollen i bundprøver øgedes sidst i ældre bronzealder, hvilket kan tolkes fra Store Gribsø afspejler i grove træk relationen mellem som en bebyggelsesekspansion. Det var på samme skovland og åbent land (Rasmussen 1998:fig. 4). tid, at de store bronzealderhøje byggedes og bøgen vandt indpas i Gribskov. Da gravhøjene blev opført Oldtidsbebyggelsen i Gribskov af græstørv, må højbyggeriet have ødelagt store dele af græsnings/dyrkningsarealet i Gribskov, og det Det billede af oldtidsbebyggelsen i Gribskov, som var måske bl.a. på disse områder, at bøgen bredte fortidsminderne tegner, udbygges af en pollenana- sig eksplosivt i løbet af yngre bronzealder. lyse, som er lavet ud fra bundprøver fra Store Gribsø i den sydlige del af Gribskov. Der er tale om et re- Midt i ældre jernalder, i vikingetiden og i tidlig mid- gionalt pollendiagram, som viser vegetationsudvik- delalder blev yderligere arealer ryddet i Gribskov. lingen inden for en radius af ca. 5 km fra søen. Stør- Udvidelsen af de åbne arealer i vikingetid og mid- stedelen af Gribskov ligger inden for disse 80 km2. delalder kan hænge sammen med intensivering af Pollendiagrammet viser de relative pollenmængder korndyrkningen, og at man udsåede rug som vinter- i de forskellige bundlag, og tegner således et billede sæd (Rasmussen m.fl. 1998:105). af vegetationssammensætningen og -ændringerne gennem tiden. Samtidig giver diagrammet også ind- Stednavnene i det nuværende Frederiksborg Amt tryk af landbrugsintensiteten og den generelle kul- afspejler en udvidelse af bebyggelsen fra vest mod turpåvirkning af skoven. øst. De fleste stednavne på nedlagte bebyggelser i Gribskov ender på –torp, der med tiden er blevet Pollendiagrammet viser, at landskabet i Store Gribsø- forvansket til -strup, -trup, -rup. Ud fra disse sted- området ved jægerstenalderens slutning var dækket navne har man dateret bebyggelsen til vikingetiden af urskov, der bestod af en blanding af lind, elm, ask, og tidlig middelalder. Man har tidligere antaget, at eg, el, hassel, birk og fyr. Lind dominerede på den enestegårdene og landsbyerne i Gribskov blev an- veldrænede jordbund. Den mørke urskov gav kun lagt i forbindelse med bebyggelsesekspansionen i mulighed for en sparsom bundvegetation af græs, løbet af vikingetid og tidlig middelalder bynke og rødknæ (Rasmussen m.fl. 1998:103). De små jægersamfund på denne tid udnyttede ganske Betragter man imidlertid forholdet mellem mæng- vist skovene til sæsonvis jagt på bl.a. vildsvin og den af pollen fra urter og træer i pollendiagrammet hjorte (urokse og elg var udryddet på øerne), men fra Store Gribsø, får man et mere nuanceret billede opholdt sig især ved kysterne og indsøerne, hvor de af skovrydningen i Gribskov. Der er tale om en kon- kunne fiske. tinuerlig skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for snart 6000 år siden, hvor perioder med nyrydninger afløses af stagnation

66 Bebyggelser og agre i Gribskov i slutningen af 1700 tallet. Grænserne mellem skovbebyggelser og stutterivange er markeret med sorte linier. Markerne er markeret som hvide felter. Høj- dekoter er markeret. Kortet er udarbejdet på grundlag af Fensmarks kort fra 1782 samt ryt- terdistrikts kortet fra 1790.

Af Kjartan Langsted

Fortidsminder i Gribskov.

Af Kjartan Langsted

67 Ligesom de berømte kedelfund fra Rynkeby på Fyn og Gundestrup i Vesthimmerland var kedlen fra So- phienborg sandsynligvis hensat i mosen som et of- fer til de højere magter.

Man må forestille sig, at udﬂytterbyggelserne i vikingetiden og middelalderen blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde væ- ret oldtidsbebyggelse med ryddede og opdyrkede agre. Man kender kun ét eksempel på en oldtidsager i Gribskov, der aldrig blev omdannet til en højryg- get ager. Den ligger nord for jættestuen, ”Mor Gribs Hule”.

Skovbebyggelser fra nyere tid

Første led i skovens navn er ordet ”at gribe”, hvilket kan hentyde til, at Gribskov oprindelig var en skov, som man måtte gribe i eller tage af. Gribskov var altså en alminding, hvor alle frit kunne opdyrke jord eller bruge af skoven. Da Danmark blev en stat Kort over nedlagte bebyggelser fra 16-1700-tallet i og kongemagten snart hævdede sin ejendomsret til Gribskov. Af Kjartan Langsted. al jord uden ejer, blev skovbønderne, som boede i Gribskov, automatisk fæstebønder hos kongen. og fremgang for skoven. Hvis man ser den procent- Dette fremgår af Kong Valdemar Sejrs jordebog fra vise andel af urtepollen som udtryk for andelen af 1200-tallet: ”Gripscogh med sit tilliggende (dvs. åbne arealer i Gribskov, udgjorde disse i stenalde- bebyggelser) ”hører til kongelev på Sjælland”. ren ca. 5 procent af skovens areal, i bronzealderen ca. 6 procent, i jernalderen ca. 8 procent og i tidlig I Gribskov ligger en række velbevarede bebyggelser middelalder ca. 10 procent, hvilket næsten svarer til med tilhørende dyrkningsarealer fra middelalderen størrelsen af de historisk dokumenterede dyrknings- og renæssancen. Disse har national betydning, da arealer i 15-1600-tallet. man intet andet sted i landet har bevaret hustomter sammen med systemer af højryggede agre, som Bortset fra gravhøjene kender man i dag ingen old- både giver et helhedsbillede af bebyggelsen på den- tidsbebyggelse i Gribskov. Pollendiagrammet fra ne tid, og som repræsenterer et uvurderligt arkæolo- Store Grib Sø, dokumenterer imidlertid en kontinu- gisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes erlig landbrugsudnyttelse i Gribskov fra stenalderen levevilkår. og frem til 17-1800- tallet. Oldtidsbebyggelsen må med andre ord være der. Bortset fra resterne af Trustrup landsby, hvor der i 1912 blev rejst en mindesten over den sidste ejer, var Det er tankevækkende, at det ryddede areal i jernal- alle andre gårdes og landsbyers beliggenhed ukendt, deren var næsten lige så stort som i historisk tid. Det da ”Projekt Gribskov” startede i 1980’erne. Det var er sandsynligvis på denne baggrund, at jernalderens planen, at man ville kortlægge alle bebyggelser i det tilﬂugtsborge i Burresø og på Nødebo Holt skal for- daværende Esrum Skovdistrikt og dernæst foretage stås. Et andet spektakulært jernalderfund blev gjort udgravninger af udvalgte hustomter og højryggede i 1886, da man i forbindelse med rydning af krat agre. Registreringen i den nordlige del af skoven, på en lille holm i en mose ved Sophienborg syd for der tidligere var delt mellem Mårum og Esbønderup den nuværende Gribskov, fandt dele af en bronze- sogne, blev foretaget af Erik A. Jarrum for Skov- kedel fra førromersk jernalder (500 f.Kr.). Den var og Naturstyrelsen. Jarrum kortlagde alle synlige udsmykket med tyrehoveder og menneskeansigter i højryggede agre og hustomter, og kunne ved sam- keltisk stil. menligning af sine iagttagelser med oplysninger fra Rigsarkivet, Landsarkivet, markbøgerne fra 1681

68 Kort over nyere tids kulturminder i Gribskov. Baseret på oplysninger fra skovløber Carsten Carstensen.

mm., rekonstruere et kort over de forsvundne berup, Nørre Sørup, Hiernerup, Torup, Kistrup, Sib- byggelser og deres agre. berup, Hallendrup, Holgerskøb, Krogdal, Nødebo, Pederstrup, Skallerød, Strø, Svendstrup, Sponholt, Gilleleje Museum og Nationalmuseet foretog i for- Følstrup, Stenholt, Habjergs Mølle, Skt. Mortens bindelse med ”Projekt Gribskov” prøvegravninger Huse, Tokkerup, Kollerup, Trustrup, Glarborg, Bo- af hustomter i Krogdal og Sibberup (Frandsen og land, Ostrup, Oddergård, Stenholt Mølle, Boesgård, Jarrum 1987; Jarrum 1989), og senere har Holbo Bjørnstrup og Tibberup. Herreds Kulturhistoriske Centre ved Gilleleje Mu- seum i 2003 og 2004 gennemført prøveundersøgel- Gårdene i Gribskov blev nedlagt eller flyttet ud af ser på enestegården Glarborg (Appel 2004b). skoven i fire omgange. Først blev gårdene nærmest Esrum Kloster nedlagt: Skovløber Carsten Carstensen har i løbet af 1990’erne gjort en stor indsats, idet han har sup- • 1540’erne: Christian III opretter stutterivangene pleret registreringerne med oplysninger om bebyg- Krogdals Vang og Munke Vang. Hermed ned- gelser og højryggede agre i andre dele af Gribskov, lægges landsbyen Krogdal, der har fire gårde, Stenholtvang i Selskov, Store Dyrehave, Tirsdags- som første gang omtales i 1189 som Cracadal. skoven og Brødeskov. Carstensen har dog begræn- set sig til at kortlægge de tydeligste agersystemer • 1608-1610: Christian IV indhegner fire stutte- (Carstensen 2003). rivange Tumling Vang, Fændrik Vang, Graver Vang og Piber Vang. Tre enestegårde nedlæg- I 1500-tallet var 10 procent af Gribskov lagt under ges: Siggerup, første gang omtalt i 1555, Nørre plov. Arealerne med de højryggede agre blev dre- Sørup, første gang omtalt i 1322 og Hiernerup, vet af omkring 30 enkeltgårde og landsbyer, som første gang omtalt i 1189. I 1701 inddrages også sandsynligvis ikke alle var i drift samtidig: Sigge- Skallerød som Stutterivang.

69 Stenholt Mølle

I modsætning til de øvrige bebyggelser i Gribskov var Stenholt på grund af sin vandmølle, en betydningsfuld ejendom. Landsbyen blev omkring 1160 skænket af kong Valdemar I den Store (1157-82) til klosteret, og den fungerede som grangie under Es- rum Kloster. Men i 1497 blev den overdraget Poul Laxmand, som omdannede den til en hovedgård og centrum for adelsfamiliens gods, som strakte sig til Øresund (Beyer og Jarrum 1991). Frederik II mageskiftede sig til godset i 1560 for, at han kunne lægge det ind i sin kongelige vildtbane (Jensen og Tortzen 1991:44ff).

Mølleanlægget ved Stenholt med velbevarede ﬁ- skedamme, kanaler og vandløbssystemer er en an- lægstype, der sjældent er bevaret i det åbne land. Når anlægget er bevaret ved Stenholt, skyldes det i væsentlig grad, at Pederstrup, Skallerød og Stenholt blev udlagt til stutterivange, dvs. indhegnede græs- ningsarealer til heste. Vangene udgjorde en del af skoven og blev fredet ved skovforordningerne omkring 1800 (Beyer og Jarrum 1991)

Stutterivangene Frederik VII yndede at lystfiske på Esrum Sø og indtog sin frokost i en pavillon ved Kongens Bøge Man begyndte at etablere stutterivange i Gribskov (efter Mikkelsen 1982). kort tid efter, at Esrum Kloster ved reformationen var blevet omdannet til en kongelig ladegård med bl.a. • 1715-1720: Arealer i Gribskov inddrages som opstaldning af heste. I 1540’erne anlagde Christian ”kobler” til græsning for heste fra rytteriet på III de første stutterivange Krogdal Vang og Munke Esrum Kloster. Fire enestegårde og to landsbyer Vang. Christian IV supplerede i årene 1608-10 disse nedlægges: Holgerskøb med 12 tdr. land første vange med fire nye: Tumlinge Vang , Fændrik Vang, gang omtalt i 1555, Hallendrup med 16 tdr. land Graver Vang og Piber Vang. Vangene var omgivet første gang omtalt i 1290, Boserup, Torup med at stengærder og risgærder. Stednavne som den Blå 14 tdr. land og oprindelig to gårde, første gang Port og Sandporten viser, hvor der var åbninger i omtalt i 1158, Kistrup med 12 tdr. land, Sib- vangegærderne. Fire skovløberhuse ”Munkevangs- berup landsby med oprindelig fire, men senere hus”, ”Tumlingehus”, ”Fændrikshus” og ”Graver- kun to gårde, første gang omtalt i 1211, Ostrup hus” markerer i dag stederne, hvor tilsynsmænde- landsby med seks små gårde første gang omtalt nes eller ”vangemændenes” boliger lå. Som nævnt i 1555. blev også Stenholts-, Skallerød og Pederstrupvang udlagt til hestevange senere i 1600- og 1700-tallet. • 1781: Forordningen om skovudskiftning med- fører at fire enestegårde og én landsby nedlæg- Kanalsystemet til Frederiksborg Slotsø ges og flyttes ud af skoven: Boland med 23 tdr. land, Glarborg med 17 tdr. land, Kollerup med 9 Også store dele af et andet, endnu større kanalsystem tdr. land i Mårum overdrev, Pederstrup med 15 ligger delvis bevaret i Gribskov. Systemet havde til tdr. land og Trustrup landsby med 57 tdr. land og formål at lede vand fra moser og søer frem til Slots- fire små gårde. møllen og fiskedammene ved Frederiksborg Slot (Steensberg 1992:15f). Ligesom fiskedammene ved Stenholt Mølle, skulle dette system af søer og damme forsyne hoffet med ferskvandsfisk. Damme, an-

70 Der ligge i Grib Skov et sted, som kaldes Ottevejskrogen; kun den ﬁnder det, som søger værdeligen; thi intet Kort angiver det. Navnet selv synes ogsaa at indholde en Modsigelse, thi hvorledes kan et Sammenstød af otte Veje danne en Krog, hvorledes kan det Alfarne og Befarne forliges med det Afsides og Skjulte? -- Og dog er det saaledes: der er virkelig otte Veje, men dog meget ensomt. Modsigelsen i Navnet gjør da Stedet blot mere ensomt, som Modsigelse altid gør ensom. De otte Veje, den megen Færdsel er kun Mulighed, en Mulighed for Tanken. Ingen færdes paa denne Vej uden Vinden, om hvem det ikke vides, hvorfra den kommer, eller hvor den farer hen... Selv den, der fulgte den snævre Fodsti, som frister ind i Skovens Indelukke: selv han er ikke der saa ensom , som man er det ved de otte Veje, paa hvilke ingen rejser. Otte Veje og ingen Rejsende. Det er jo, som var Verden uddød, og den Efterlevende bragt i den Forlegenhed, at der var ingen til at begrave ham; eller som var det hele Folkefærd vandret ud ad de otte Veje og havde glemt den Ene!

Søren Kierkegaard ”Stadier på Livets Vej” lagt med henblik på fiskeri af bl.a. karusser, kendes Parforcejagten er nærmere omtalt i forbindelse med allerede i middelalderen fra f.eks. Æbelholt Kloster. beskrivelsen af landskabskorridoren Frederiksborg– Men det var i 15-1600-tallet, da karpeavlen vandt Fredensborg–Nivå (se kapitel 5.4). indpas, at ferskvandsfiskeriet fik sin storhedstid. I 1682 omfattede det kongelige dambrug i Frederiks- borg og Kronborg Amt 30 damme. De kongelige fi- De vigtigste kulturmiljøer i Gribskov skemestre sørgede helt op i 1700-tallet for, at hoffet blev forsynet med ferskvandsfisk fra opdrætsanlæg, 1. Kagerup: I skoven nord for Kagerup ligger to som strakte sig fra Søsum Sø i sydvest til Hellebæk stendysser og en jættestue på række. Jættestuens i nordøst (Fritzbøger 2004; Hofmeister 2004:76f). gang vender mod øst, og i bunden af kammeret ses dele af en dæksten. Kanalsystemet til Frederiksborg Slotssø omfatter to hovedlinier. Den sydlige forløber fra Allerød Sø via 2. ”Mor Gribs Hule”: Jættestue fra bondestenal- Teglgårdssøen, og den nordlige fra Store Gribsø til deren ca. 3.200 f.Kr. Overliggeren mangler. Sagnet dammene ved Fruebjerg, derfra vest om Gadevang fortæller, at gravkammeret var bolig for troldkvin- til Selskov. Herfra førte den til Ødammen i indeluk- den Mor Grib, som bl.a. vildledte de vejfarende på ket og frem til Slotssøen. Den nordlige kanal blev Helsingevejen. påbegyndt i 1576, og er særlig synlig nord for Frue- bjerg. 3. Glarborg: Et voldanlæg på en halvø på vestsiden af Burresø (= borgsø) i Gribskov er kendt under Parforcejagtvejene i Gribskov stednavnet ”Borgen”. Placeringen giver en naturlig beskyttelse, dog ikke på vestsiden, hvor der har væ- De kongelige jagtveje som i 16-1700-tallet blev an- ret opført mure af marksten og sandsynligvis palisa- lagt med henblik på parforcejagt, er særligt knyt- der. Frederik VII har ladet anlægget undersøge. Det tet til den sydlige del af Gribskov. Dette hænger er blevet tolket som en tilflugtsborg fra jernalderen. sammen med nærheden til Frederiksborg Slot, men Umiddelbart nordvest for Borgen kan man se rester- sandsynligvis også med de ulemper, som jagt imel- ne af den sammenstyrtede skorsten i den ældste af lem de tættere liggende skovbebyggelser og stutte- enestegårdene på Glarborg. Der nævnes i 1555 og rivangene på de mere frugtbare arealer i den nord- blev nedlagt i slutningen af 1700-årene. lige del af skoven ville medføre. 4. Margrethes Vold/ Biertingsborg: I den østli- Ottevejskrydset var centrum i parforcejagtsystemet ge del af Nødebo Holt ligger en nord/syd gående i Gribskov. Da Gribskov er større end Store Dyre- jordvold, der delvist afsnører en halvø i Esrum Sø. have, har jagtvej-systemet også en større målestok. Bag volden ligger rester af et hus, der på skovkort Således måler de to nordligste vej-kvadrater i Grib- kaldes ”Dronning Margrethes hus”. Anlægget kan skov 1,425 km på hver led. Ligesom i Store Dyreha- være identisk med den forsvundne bebyggelse Bier- ve og Hareskoven var vejene nummererede. Endnu tingsborg, som i 1500-tallet hørte under adelsgodset kendes navnene Femvejskorset og Ottevejshuset. Stenholt.

71 5. Trustrup: I 1912 rejstes en sten over den sidste gårdejer Niels Jensen, som flyttede fra stedet i 1790. Der er spor af den nedlagte skovlandsby, som havde fire gårde, gadekær, brønde, gærder og højryggede agre. Til landsbyen hørte 57 tdr. land. I forbindelse med forordningen om udskiftning i 1781 blev går- den flyttet ud af skoven.

6. Sibberup: Spor af skovlandsby, nedlagt i 1717 i forbindelse med etableringen af kobler til hestene ved rytteriet på Esrum Kloster. Sibberup er i dag én af de bedst bevarede bebyggelser i Gribskov. Op- rindelig havde landsbyen fire gårde med tilsammen Kulsviere i Gribskov ca. 1932. 47 tdr. land. Før nedlæggelsen af landsbyen var der Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv. kun to gårde tilbage i Sibberup. Disse hustomter kan stadig ses i skovbunden. Gilleleje Museum har 11. Fruebjerg: En mindesten er rejst på Fruebjerg i foretaget en prøvegravning i den ene hustomt fra den sydøstlige del af Gribskov, hvor højskoleman- 1600-tallet, som viste sig at dække over en noget den Holger Begtrup i perioden 1896 til 1935 arran- ældre bygning (Frandsen 1989:46). gerede ”De nationale Fruebjergmøder”. Fra 65 m’s højde er der flot udsigt til Arresøen. Udsigten er dog 7. Søvej: Krogdal- Munke- Tumling- Fændrik- i færd med at forsvinde bag trækronerne. Graver- og Piber Vang, anlagt som stutterivange til ladegården på Esrum Kloster af Christian III i Potentialer 1540’erne og Christian IV i årene 1608-10. Vange- ne har været omgivet at sten- og risgærder. Stednav- 1. Storstensgrave ved Kagerup: Gruppe på tre nene Blå Port og Sandport hentyder til åbningerne storstensgrave bestående af to dysser og en jætte- i vangegærderne. Vangemændenes boliger lå ved stue. Undersøgelse, sikring, synliggørelse og for- ”Munkevangshus”, ”Tumlingehus”, ”Fændrikshus” midling af gravanlæggene. og ”Graverhus”. 2. Glarborg borg: Opmåling, magnetometermå- 8. Frederik II’s kanal: Gravet kanal fra Store ling og prøvegravning af tilflugtsborgen i Burresø Gribsø til Fruebjerg påbegyndt 1576. Kanalen er en med henblik på en datering og formidling af borgen del af et større kanalsystem, som havde til formål at i sin rette sammenhæng. lede vand fra moser og søer frem til Slotsmøllen og fiskedammene ved Frederiksborg Slot (Steensberg 3. Skovbebyggelser: Opfølgning ”Projekt Gribs- 1992:15f). kov” med henblik på undersøgelse, dokumentation og bevaring af middelalderens og renæssancens 9. Stenholt Mølle: Mølledammen er i dag tørlagt. agersystemer og bebyggelser i Gribskov. Erik A. Følstrup damme er et område med kanaler og dam- Jarrums og Carsten Carstensens registreringer bør me, som skulle lede vand frem til Stenholt Mølle. udvides til også at omfatte de andre statsejede skove Der er spor af fisketrapper, dæmninger og stig- i nationalparkområdet. bord, skvatmøller og fiskedamme (Beyer og Jarrum 1991). 3. Trustrup: Plejeplan med henblik på at bevare og synliggøre de velbevarede hustomter fra landsbyen 10. Rødepælsstjernen: Således kaldes den otte-ar- ved mindestenen fra 1912. mede vejstjerne lige nord for Ottevejskrydset, som er centrum i parforcejagtsytemet i Gribskov. Søren 4. Parforce-jagtveje: En gennemgang, beskrivelse Kierkegaard besøgte Gribskov og dette vejkryds. og dokumentation af de bevarede parforcejagtveje. Stedet inspirerende til fordybelse og eftertanke. I Der bør særligt arbejdes med de upåagtede jagtveje vejkrydset står en mindesten for Søren Kierkegaard, langs vestbredden af Esrum Sø. Desuden genopret- udformet som en stendysse, som blev rejst hundrede ning og synliggørelse af de delvis ødelagte vejlinier, år efter hans fødsel af National Forfatterforening i og endelig en plan for fremtidig sikring og bevaring 1913. af vejsystemet – også uden for skovene.

72 5. Stenholt Mølle/ Følstrup Damme: Det kongelige • Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer nordsjællandske ferskvandsﬁskeris store betydning (Sb.nr. og navn): 010103-112 (Sibberup), 010103- er et stort set ubehandlet emne, og kun få kender 113 (Krogdal vang), 010108-62 (Skallerød), 010108- Stenholt Mølles velbevarede kanal- og damanlæg i 63 (Stenholt). Skallerød, Pederstrup og Stensholtvang. Dette om- • råde kunne indgå i en undersøgelse af det kongelige Dele af området er udpeget som særligt værdifuldt kulturlandskab (nr. og navn): 10 (Esrum ejerlav), nordsjællandske ferskvandsﬁskeri. I den forbindelse 108 (Nederste Kobbel - Grib Skov) kunne anlægget istandsættes og formidles. Tilgængeligheden 6. Kanalsystem til Frederiksborg Slotssø: En registrering, beskrivelse og dokumentation af de be- Forslag til passagemuligheder i landskabskorridoren: varede kanaler. Det er vigtigt at afmærke, synlig- gøre og formidle de bevarede dele af kanalerne og • Frederiksborg Slot - Stenholtvang - Syv Stjernen - at lave en plan for fremtidig sikring og bevaring af Glarborg - Kongens Bøge - Krogdal Vang - Esrum kanalsystemet – også udenfor skovene. Man kan af- mærke en sti, så man f.eks. kan følge kanalen fra • Selskov - Sophienborg - Fruebjerg - Boland Store Gribsø i retning af Slotsparken. Vang - Glarborg - Boland Vang - Sibberupvang i Gribskov Beskyttelse, fredninger og udpegninger • Sleteltehus - Tinghus - Kistrup Kobbel Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre • Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er be- befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til skyttet i medhold af museumsloven kapitel 8 a og færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også må ikke ændres eller tilplantes. Der må ikke dyrkes cykle eller køre i bil. nærmere end to meter fra foden af et fortidsminde. Kortet på side 75 viser de eksisterende stier og veje • Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af muse- markeret med rødet, mens stier som foreslås etableret er umsloven kapitel 8 a. markeret med blåt. • I landskabskorridoren indgår fredningerne (frednings nr. og navn) : 219-203 (Hovmoase Gadevang), 219-202 (Gadevang mose), 219-201 (Gadevang kirke), 219-211 (Møllekrog), 219-105 (Hejreholm)

Tørlagt kanal i Gribskov. Foto: Liv Appel.

73 ø. det Gribskov - Esrum S å rneomr e k Kort over de statsejede arealer i Kort over de statsejede arealer

74 sning æn linie), korridorens afgr linie), korridorens å . ” på side 71 d linie), forslag til nye veje (bl ø gtigste kulturmiljøer i Gribskov De vi ” . Eksisterende veje (r . Eksisterende ø l afsnittet ene henviser ti det Gribskov - Esrum S å rneomr e (sort linie). Numr passagemuligheder i k forslag til Kort med

75 Søborg - Esrum- Rusland

Nakkehoved vestre Fyr under arbejdet med at forhøje fyret. Christian Zacho, 1898. Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv.

5.2 Korridoren Søborg-Esrum-Rusland På strækningen fra Esrum Sø til Kjeldså Å nord for Snævret Skov gravede man i 1805 delvist parallelt med Esrum Å en kunstig kanal til fragt af brænde på Beliggenhed pramme fra Gribskov til kysten ved Dronningmølle (Hansen 1986; Richter-Friis 1981). Korridoren omfatter de tidligere store vådområder omkring den nu tørlagte Søborg Sø og fortsætter Stenalderbopladserne langs Esrum Å og Pandehave Å i Græsted-Gilleleje og Helsingør kommuner. Korridoren udgør et sam- I den senere del af jægerstenalderen, især i løbet menhængende kultur- og naturmiljø, som forbinder af Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen (ca. de statsejede arealer i Gribskov og Esrum Sø med 6.400-3.900 f.Kr.), indtraf flere meget markante de statsejede arealer langs kysten ved Gilbjerg, Nak- havstigninger, littorina-transgressioner, som var kehoved og Villingebæk. forårsaget af afsmeltning fra områder, der på dette tidspunkt endnu var dækket af iskapper. Havniveau- Kulturhistorisk beskrivelse et var dengang 6-7,5 meter over nutidens. Arealer, som i dag er tilgroede ådale og dyrkede marker, var Esrum Å og Pandehave Å forløber i to nord/syd- dengang brede fjorde, der skar sig langt ind i landet. gående smeltevandsdale, som er dannet af istidens Fra Kattegat strakte littorinahavet to fjordarme ind smeltevandsstrømme. Et højt beliggende plateau af i landet til Villingerød og Havreholm. Også Søborg storbakket moræne adskiller de to dalstrøg. I dette Sø var en fjordindskæring fra Kattegat. område, der i dag er et hedelandskab med enebær, ligger Tegners Museum. Esrum Sø afvandes gen- Tidevandsstrømmene frigav næringsstoffer, som nem Esrum Å i den vestlige ådal, mens Pandehave mikroorganismerne kunne udnytte og videre i føde- Å (Villingebækken) følger den østlige. kæden danne grundlag for et rigt muslinge-, fiske- 76 og fugleliv. Fjordene tiltrak stenalderens fangstfolk, som bosatte sig på holme og langs bredderne af fjordene. Herfra kunne de sætte ruser og fi skegærder og fange sæler og marsvin i Kattegat. Ind- landet var dækket af urskov afvekslende med store mose og sumpområder, men lejlighedsvis søgte jægerne også ind i skovene på jagt efter bl.a. kronhjort, rå- dyr og vildsvin. Området har således stor fortælleværdi med hensyn til landskabs- dannelsen og de fossile stenalderfjorde.

Sænkningen syd for Dragstrup må i stenalderen have været sejlbar med udhulede stammebåde og har kulturhistorisk knyttet de fossile fjordsystemer i Esrum-Pan- dehave ådalene til Søborg Sø bassinet. Fra sænkningen syd for Dragstrup kendes ﬂ ere mosepotter fra bondestenalderen (ca. 3.900-1.800 f.Kr.) (Koch 1998, katalog nr. 3-6). På denne tid udnyttedes Landskabskorridoren Søborg-Esrum-Rusland. fjordområdernes ressourcer stadig, men nu af et De farvede områder markerer statsejede arealer. specialiseret fangstfolk, kaldet den grubekeramiske kultur (ca. 2.900 -2.500 f.Kr.), som også kendte til Grammaticus’ Danmarks krønike blev Eskilds Sø- hus-dyrhold og agerbrug. borg allerede ca. 1161 belejret og indtaget af Valde- mar den Store. Frem til begyndelsen af 1400-tallet fungerede Søborg, som en af den danske konge- Søborg Slot magts vigtigste rigsborge, men i 1580’erne var Sø- borg slot opgivet og henlå som en ruin. Søborg slotsruin og købstad er lige som Esrum Klo- ster gode steder at illustrere middelalderens magt- Søborg har med jævne mellemrum været genstand forhold med konge, kirke, adel og bønder. Ifølge for arkæologiske udgravninger, siden præsten Chri- traditionen var det ærkebiskop Eskil (død år 1181), stoffer Schröder i 1790 og senere Frederik VII i som var med til at etablere begge anlæg i en urolig 1850 foretog de første arkæologiske undersøgelser periode med borgerkrig midt i 1100-tallet. Eskil, der af borgen (Smidt 1930; Wegener 1851). i 1134 var blevet biskop i Roskilde og i 1137 ærke- biskop i Lund, var en ivrig deltager i det politiske og militære magtspil, som fulgte efter mordet på Knud Lavard i 1131.

Han arbejdede målbevidst på at styrke kirkens magt på bekostning af den verdslige og på at frigøre den danske kirke fra tysk indﬂ ydelse. Eskil erhvervede personligt gods i Nordsjælland bl.a. landsbyen Es- rum og muligvis også Søborg, som gaver fra kongen Erik Lam (1137-46) (Jarrum 2003:119f).

Af forsvarsmæssige hensyn blev Søborg anlagt på den yderste og nordligste af tre holme i Søborg Sø. På Mellemholmen blev der opført to volde og to voldgrave, og på den inderste holm voksede en køb- Litorinahavets maksimale udstrækning ca. 6.400 f.Kr. stad op i ly af borgen omkring år 1200. Ifølge Saxo Bopladser fra jægerstenalderen (rød), bondestenalderen (blå) . 77 Senest foretog Nationalmuseet og Gilleleje Museum Esrum Kloster undersøgelser af borgen og købstaden i årene 1978- 89 (Jarrum 2003). Takket være disse udgravninger, Da Eskil modtog landsbyen Esrum i gave fra Erik er det i dag muligt at udskille flere bygningsfaser, Lam, lå der allerede et benediktinerkloster på stedet. som kan ses ved et besøg på slotsruinen. Selvom Dette omgjorde Eskil til et cistercienserkloster, som Søborg Sø i dag er afvandet, kan man stadig ane udnyttede tidens topmoderne teknologi – vandmøl- søens bredder, som fulgte littorina-skrænterne. len. Esrum kloster var moderkloster for cistercien- sermunkene i Norden. Efter reformationen i 1536 Søborg Sø-området viser således også en vigtig del konfiskerede Christian III klosterets gods, men de af 1800-tallets landbrugshistorie. Det var i forbin- sidste munke flyttede først ud i 1559. De dele af klo- delse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, steret og ladegården, som ikke blev nedrevet for at at man fik øje på, hvilke muligheder for nyt land- skaffe byggematerialer til Kronborg og Frederiks- brugsland, der lå i det mere end 1200 tdr. land store borg Slot, indrettedes til hestestutteri og ladegård. fladbundede Søborg Sø område. Man gravede en Ved ryttergodsreformen i 1717 blev Esrum Kloster kanal til Gilleleje og forsøgte at afvande Søborg militærforlægning for en del af det nordsjællandske Sø. Da man under mottoet ”Hvad udad tabes skal rytteriregiment. indad vindes” efter tabet af Sønderjylland i 1864, atter satte fokus på områder som kunne tørlægges Den bevarede sydfløj af Esrum Kloster og de ikke til landbrugsjord, gennemførte løjtnant Feilberg den synlige, men afmærkede ruiner af klosterkirken og endelige tørlægning af Søborg Sø i 1870’erne. Ef- fratergården, samt Esrum Møllegård ligger ca. en ter 2. verdenskrig blev vandstanden i søen yderli- kilometer fra bredden af Esrum Sø. Det mellemlig- gere sænket ved hjælp af en elektrisk pumpestation. gende område fremstår som en konsekvens af en På den tidligere søbund opstod en række gårde og landskabs- og plejeplan fra 1994 som et sammen- husmandssteder, der i et marsklignende landskab, hængende engområde. Området afgrænses i øst af gennemskåret af afvandingskanaler, drev et specielt den kunstigt gravede Esrum Kanal fra 1805, og jordbrug (Petersen og Meyhoff 1986). Mølleåen følger det løb, som blev gravet i 1605 i forbindelse med opførelsen af Esrum Møllegård. I middelalderen så engområdet foran klosteret anderledes ud. Det havde præg af et stort vådområde, fordi Esrum Å jævnligt gik over sine bredder og medførte store oversvømmelser.

Kystzonen

Frem til ca. år 1500 var der primært tale om sæsonfiskeri efter sild i efter- årsmånederne, først herefter begyndte de mere permanente fiskerbebyg- gelser at udvikle sig. Bl.a. fiskerlejet Villingebæk, som i 1528 bestod af 27 huse (Frandsen og Jarrum 1993). Da området blev hærget af sandflugt i 1600- og 1700 tallet anlagde man sanddiger. Den østlige del af sanddi- get kan stadig ses syd for strandvejen op til Pandehave Å. Engene i Pan- dehave Ådal var nemlig vigtige pro- duktionsområder for hø til hestene på Esrum Kloster, og det var bønder, husmænd og fiskere i Kronborg len, som slog høet for kongen. Villinge- bæk fiskerleje fortsatte med at eksi- Matrikelkort over Søborg sogn fra midten af 1800-tallet. Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv. 78 Esrum Kloster set fra syd. Foto: Liv Appel 2004 stere på trods af fiskerikrisen og sandflugten, som Nakkehovedkilen er et unikt kulturlandskab, der si- navnlig i 1700-årene hærgede fiskerbebyggelserne den 1772 har været præget af de to fyr på Nakkeho- på Nordkysten. I dag er de fleste huse i Villingebæk ved. Under Englandskrigene i begyndelsen af 1800- desværre forsvundet, som følge af lergravningen tallet stod der en signalstation øst for det østre fyr. ved grosserer Ferdinand Andersens nu nedrevne Fra samme krig stammer også kystmilitsens skanser teglværk, som fungerede i perioden 1897-1947. ved Klithuset, der ligger ved udløbet af Esrum Å. Også Gilleleje var plaget af sandflugt, og fyrmester På steder hvor kystskrænterne er afbrudt af naturli- Faber på Nakkehoved arbejdede gennem hele sin ge lavninger, f.eks. ved åudløb, kendes der inden for tjeneste fra 1824 til 1845 på at dæmpe flyvesandet Søborg-Esrum-Rusland korridoren flere steder spor og tilplante området mellem fiskerlejet og fyrene. af fiskepladser. Sæsonfiskeri fra 1300-tallet er bl.a. Hans haveanlæg ”Fabers Have” var en del af denne påvist på det marine forland øst for Fabers Grav beplantning, men den omfattede også en gravhøj, ved Nakkehoved (Engberg og Frandsen 1989), og hvor han selv blev begravet i 1845, en grotte og i skrænten ved Gillbjerghoved skrider hvert år kul- pavilloner, som tiltrak prominente gæster herunder turlag ned fra fiskerbebyggelsen Krogskilde, som Frederik VII og grevinde Danner (Burchardt 2004). blev nedlagt omkring år 1600. Sommeren 1850 boede grevinden således på fyret, mens kongen ”residerede” i sit telt og foretog ud- Gilleleje fiskerleje ligger ved udløbet af Søborg Å gravninger på Søborg Slotsruin. Gilleleje Museum (Søborg Kanal) på det marine forland mellem Nak- er i skrivende stund ved at indrette et fyrmuseum i kehoved og Gilbjerghoved. I slutningen af 1500-tal- den tidligere fyrmesterbolig på Nakkehoved vestre let var Gilleleje med 70 huse det største fiskerleje på Fyr. nordkysten. Gilleleje Havn er i dag Sjællands største fiskerihavn, men den har ikke skæmmet den gamle bydel øst for Søborg Kanal, som sammen med stej- De vigtigste kulturmiljøer omfattet af lepladserne stadig udgør et vigtigt kulturmiljø (Bey- korridoren er m.fl. 1989). Takket være Strandbakkeselskabets indsats siden 1918 med opkøb af bl.a. Strandbak- I denne sammenhæng har vi valgt at definere kultur- kerne øst for byen er fiskerlejet aldrig blevet klemt miljøer som områder, der viser kulturspor fra en be- i den stærke byudvikling, der har fundet sted siden stemt periode. Korridoren omfatter er repræsentativt slutningen af 1800-tallet ikke mindst pga. sommer- udsnit af kulturmiljøer fra flere perioder, således at turismen. Vigtige forbindelsesliner langs kysten er kulturhistorien i området bliver fortalt. Kulturmiljø- Fyrstien og Gilbjergstien. Disse stier førte Gillele- erne er vist på kortet over korridoren. jes første sommergæster mod øst til Nakkehoved og mod vest til Gilbjerghoved, hvor der blev opsat en mindesten for Søren Kierkegaards besøg i 1835.

79 Kulturmiljøer med fortidsminder Kulturmiljøer med middelalderlige anlæg

Blandt fortidsminderne i Søborg-Esrum-Rusland 5. Søborg Slotsruin og købstad: Kulturmiljø, korridoren er fangstbopladserne fra stenalderen tal- som omfatter den tidligere Søborg Sø, hvor tre rigst repræsenteret og et udtryk for de fossile sten- sammenhængende holme i middelalderen skød alderfjordes store betydning. Gravhøjene fra bonde- sig et par hundrede meter ud i søen. Ruinerne af stenalderen og bronzealderen er karakteristiske for Søborg Slot kan stadig ses på den yderste holm, de kystnære områder. mens den eneste synlige rest af købstaden på den inderste holm er den store kirke fra omkring 1. Pandehave Å og Esrum Å: Kulturmiljø med år 1200. fangstbopladser fra jægerstenalderen på holme i og langs bredderne af den fossile stenalderfjord. 6. Voldsted ved Firhøj: Arkæologen Vilhelm Særligt må fremhæves de mange bopladser fra Boye besigtigede i 1886 området ved Hulsø kongemosekulturen, herunder den klassiske bo- mellem Søborg Sø og Esrum Å. Han fandt mun- plads (Esbønderup sb. 64), som har givet navn til kesten men skrev, at man tidligere også havde kongemosekulturens mellemste periode ”Villin- kunnet se spor af volde omkring bygningen (Sø- gebæk-fasen”(6000-5700 f.Kr.). Denne boplads borg sogn sb. 32). På et kort fra 1787 fremstår er meget velbevaret, fordi den er overlejret af et ladegården som et stort uregelmæssigt ottekan- lerlag fra en senere havstigning. Foran boplad- tet voldanlæg, tæt op til østsiden af Hulsø. sen i den tidligere fjord fandt man udsmidslag med genstande af organisk materiale, bl.a. Dan- 7. Esrum Kloster: Kulturmiljø, som omfatter re- marks hidtil ældste åleruse (Kapel 1969). sterne af det middelalderlige kloster. I dag er kun klosterets sydfløj bevaret. Bygningen rum- 2. Ålekistebro ved Søborg Kanal: Kulturmiljø mer en permanent udstilling om klosterets hi- med bopladser fra Ertebøllekulturen ved den storie, men anvendes også til foredrag og sær- fossile Søborg Sø/ fjords snævre nordlige udløb udstillinger. De nuværende bygninger på Esrum på tærskelen mellem Søborg Sø og de store lavt- Møllegård stammer fra 1800-tallet og anvendes liggende vådområder mod nord (Bedsmosen). til miljøskole, udstillinger og café. En af bopladserne definerer Ertebøllekulturens yngste fase ”Ålekistebro-fasen” (ca. 4.500-3.900 f.Kr.). Kun en mindre del af den meget fundrige Kulturmiljøer fra nyere tid boplads er udgravet i 1946-47 og i 1986 (Græ- sted sb. 25 og 43). Blandt kulturmiljøerne fra nyere tid er her medtaget særligt velbevarede landsbyer. Hele ejerlav er kun 3. Hesbjerg - Firhøj: Kulturmiljø fra bondestenal- undtagelsesvis medtaget i landskabs-korridorerne, der og bronzealder med rester af større højræk- da dette ville medføre, at store dyrkningsarealer vil- ker på bakkedraget mellem de to fossile stenal- le indgå i nationalparken. En vigtig del af nyere tids derfjorde Søborg Sø og Esrum Å. Gravhøjene kulturhistorie er rettet mod havet, idet kysten efter ligger i et åbent kulturlandskab, som dog trues år 1500 blev præget af en permanent fiskerbebyg- af tilgroning. - Senest er der givet tilladelse til at gelse, og for at skibsfarten kunne sikres, blev fyrtår- plante fredskov ved Bøgelundsgård. Fra de be- nene på Nakkehoved øst for Gilleleje tændt i 1772. varede gravhøje er der udsyn til Kullen og Kat- tegat. 8. Esbønderup landsby med kirke fra 1100-tallet og gadekær. Kaldes Esbiernstorp i 1178. Amtets 4. Torshøjgård: Kulturmiljø med oprindeligt flere første sygehus anlagt her i 1755. gravhøje fra bronzealderen på bakkedraget syd for Dronningmølle. Gården har fået navn efter 9. Søborg landsby med den største teglstenskirke gravhøjene, som muligvis hentyder til gudenav- i Holbo Herred. Kirken blev opført i købsta- net Thor. Højene har ligget ved en øst-vest gå- dens tid ca. 1200 i romansk stil. En munkesten ende færdselsåre, som længere mod øst har slidt i kirkens sydmur bærer runeindskriften ”Thæn sig ned i terrænet som hulveje i skrænten ned fyrstæ”, dvs. den første. Inde i kirken findes en mod Pandehave Å. kampesten med runeindskriften ”Ave Maria” fra ca. 1100. Byen var købstad fra ca. 1270 til ca.

80 Hornbækbanen åbnet. Jernbanerne ﬁk betydning for byudviklingen vest for Søborg Kanal og for transport af sommergæster fra København. Jø- detransporterne til Sverige under 2. verdenskrig er en vigtig del af Gillelejes nyere historie.

12. Esrum Kanal og Væltningen: Esrum Kanal blev gravet fra Esrum Sø til Dronningmølle ved Kattegat i perioden 1802-1805 med henblik på tømmertransporten mellem Gribskov og kysten. Herfra blev tømmeret udskibet til København. Arbejdet blev udført under ledelse af oberst Dietrich Adolph von der Recke (1755-1811). Al- lerede fra 1850’erne blev kanalen mindre brugt, og pramfarten ophørte helt i 1870’erne. Kanalen var 9 km lang, 9 m bred og 1,5 m dyb. Ved Vælt- ningen blev tømmeret omlastet til pramme for videre transport på Keldsø Å og Esrum Å.

13. Søborg Sø og Søborg Kanal: Afvandingssy- En gruppe børn spiller rollespil ved Søborg slotsruin. stem fra 1800-tallet, der blev gennemført for at Foto: Liv Appel 2003. indvinde nye landbrugsarealer efter udskiftningen og krigen i 1864. Anlægget består af kryd- 1550. Fra 1405 er der oplysninger om et råd- sende drængrøfter, en pumpestation og en dy- hus og fra 1485 om en gildesgård/-lade. Indtil bere afvandingskanal til Kattegat. ca. 1740 var der flere brolagte gader i byen. Om Søborgs historie fortæller også flere mindesten, som er rejst for bl.a. Christian IX i 1937, provst Potentialer Christopher Schröder og P.B. Feilberg, som tør- lagde Søborg Sø. Missionshuset, andelsmejeriet Nedenfor følger en liste over forslag til kulturhisto- og skolehuset er også dele af landsbyens nyere riske projekter inden for korridoren Søborg-Esrum- historie. Rusland. Forslagene er beskrevet i kapitel 6 ”Rea- lisering af potentialer”. Denne korridor falder geo- 10. Nakkehoved Fyr: To kulfyr opstillet 1772. Om- grafisk inden for projektområdet for Esrum-Søborg bygget til lampefyr (olie-) i 1834 og i 1898 til områdedelplan. For Frederiksborg Amt udarbejdede blinkfyr. Samtidig nedlagdes østre fyr (ved Fyr- Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre i 2003 en kroen) og vestre fyr forhøjedes til 22 m. Fyrme- forundersøgelse af de kulturhistoriske forhold i den ster Christian Faber blev udnævnt i 1824. Han vestlige del af delplanområdet, og vi foreslog i den bekæmpede sandflugten i området og plantede forbindelse en lang række kulturhistoriske projekter ”Fabers Have” øst for fyrene, hvor han i 1845 (Appel red. 2003). Flere af forslagene vil kunne ud- blev begravet i en oldtidshøj. vikles i forbindelse med et nationalparkprojekt.

11. Gilleleje fiskerleje opstod i forbindelse med 1. Esrum Å, Pandehave Å og Ålekistebro: For- silde- og torskefiskeriet i 1500-tallet. I middel- midling og anskueliggørelse af de fossile fjorde alderen havde der kun været drevet sæsonfiskeri og af jægerstenalderens bopladser. på stedet. Rester af den ældste fiskerbebyggelse ligger i området ved Fabersvej. Fiskelejet havde 2. Rusland: Foretage en præcisering eller revision kirke med egen præst i perioden 1538-84. Kir- af den eksisterende fredning. Formålet med fred- ken af bindingsværk afløstes i 1746 af en kirke ningen er at bevare og forbedre biologiske og af teglsten. Sandflugt hærgede Gilleleje frem til landskabelige værdier, bevare kulturhistorien og begyndelsen af 1800-tallet. Den første anløbs- regulere den offentlige adgang. Landskabsfred- bro byggedes i 1820 og i 1872 kom den første ningen skal således også sikre de landskabelige havn, som udvidedes i 1902 og i 1923. I 1896 og kulturhistoriske værdier, men dette kan være kom Gribskovbanen til Gilleleje, og i 1916 blev

81 Skovtur på Esrum Kanal i året 1813 (efter Bjørn 1994:20).

vanskeligt/ umuligt, når der ikke er foretaget en tes sammen med en undersøgelse af middelalde- systematisk registrering af f.eks. hulveje, diger rens vandtilførsel til klosteret og det gamle løb og bopladser. Det er meget vigtigt, at landbrugs- af Esrum Å. driften langs Pandehave Å ikke forurener eller medfører dræning og sænkning af vandstanden, 7. Esrum Kloster og Klosterkirke: Præcisering/ således at stenalderbopladsernes organiske ud- revision af eksisterende fredning. smidslag nedbrydes. Gravhøjene ved Torshøj- gård bør plejes. 8. Søborg Slot: Reetablere den oprindelige adgangsvej fra Søborg købstad over mellemvol- 3. Hesbjerg: Oprette stiforbindelse fra Nakkeho- dene og mellemholmen til selve slotsholmen. I vedkilen til gravhøjene på Hesbjerg. den forbindelse må et mindre trekantet areal syd for borgruinen erhverves. 4. Voldsted ved Firhøj: Voldstedet ligger i dyrket mark og er ikke synligt. Området lægges ud til 9. Søborg Bygrav: dokumentere og genskabe by- permanent græsning, og volden markeres i ter- graven øst for Søborg middelalderlige købstad. rænet. Projektet kan kombineres med et natur- genopretningsprojekt ved Hulsø og de omkring- 10. Nakkehovedkilen og Fabers Have: Der bør liggende vådområder. laves en plejeplan for fyrområdet med henblik på, at haveanlægget og landskabet fra midten af 5. Esrum Kanal: Kanalen fremtræder i dag tørlagt 1800-tallet genskabes. og delvis tilgroet. Selve kanalen og trækstien ryddes for bevoksning, så man kan færdes langs den fredede kanal fra Esrum Sø til Væltningen i Snævret skov. I landskabs- og plejeplanen fra 1994 ﬁndes et endnu ikke realiseret forslag om, at vandføringen i Esrum kanal genskabes. Også de bevarede dele af kanalen fra 1500-tallet, som leder fra Esrum Å forbi den gamle vandmølle- bygning i Dronningemølle (”Slottet”), bør ryddes, istandsættes og fredes.

6. Esrum Mølle: Den middelalderlige vandmølle formidles sammen med dæmningen på engen syd for Esrum kloster. Projektet kan evt. knyt- 82 213-209 (Esrum kanal), 213-208 (Esrum kloster), 213-207 (Esrum Sø), 213-205 (Rusland), 213-204 (Dronningmølle), 217-402 (Esbønderup Strand).

• I korridoren er udarbejdet plejeplan for Ruslands fredningen, plejeplan for Tegners museumspark (Område B i Ruslandsfredningen), landskabs- og plejeplanen for Esrum Møllegård–Esrum Kloster, Plejeplan for Esrum Klosters omgivelser (Frederiks- borg Amt 2003.)

• Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer (Sb.nr. og navn): 010110-116 (Ålekiste Bro, Høj- bro, Bedsmose Å), 010110-118 (Søborg Slotsruin), 010110-117 (Hesbjerg), 010110-119 (Rødkilde, Es- rum Å), 010110-120 (Firhøj), 010103-108 (Esrum Kloster), 010103-111 (Villingebæk, Pandehave Å, Månedalen).

• Dele af området er udpeget som særlig værdifuldt kulturlandskab (nr. og navn): 3 (Søborg ejerlav), Tegning af området ved Søborg slotsruin, øverst i 5 (Holt ejerlav og Fredbogård), 6 (Pårup ejerlav), venstre hjørne. Den blå linie marker den oprindelige 7 (Søborg Sø og Kanal), 8 (Dragstrup ejerlav), 9 adgangsvej fra Søborg købstad over mellemvoldene og (Ferle ejerlav), 10 (Esrum ejerlav), 11 (Esrum Å og mellemholmen til selve slotsholmen. Denne vej foreslås Esrum Kanal), 12 (Hesbjerg-Firhøj), 13 (Villingerød genetableret. Arealet som bør erhverves er rødskrav- ejerlav), 14 (Havreholm ejerlav), 15 (Horneby Fæl- eret. Fredet område med rød linie. led), 16 (Pandehave Ådal), 18 (Bøtterup ejerlav), 19 (Plejelt ejerlav). Beskyttelse, fredninger og udpegninger Tilgængeligheden • Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er be- Forslag til passagemuligheder i korridoren: skyttet i medhold af museumsloven kapitel 8 a og må ikke ændres eller tilplantes. Der må ikke dyrkes • Sibberup Vang i Gribskov – Søborg Sø – Gilleleje nærmere end 2 m fra foden af fortidsmindet. – Gilbjerg. • Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af muse- • Gilleleje – Nakkehoved Fyr – Hesbjerg – Firhøj – umsloven kapitel 8 a. Snævret – Esrum. Fra Snævret er der også forbindelse til østsiden af Søborg Sø. • Kirker i området (anlæggelsesår omtrentligt): Gilleleje (1538), Søborg (1200), Esbønderup (1100), • Munkerup – Pandehave Å – Rusland Havreholm – Villingrød (1906). Bygningerne og inventaret er be- Klosterris Hegn.Fra Rusland er der forbindelse over skyttet af den kirkelige lovgivning, ”Loven om kir- Villingerød til Snævret. ker og kirkegårde” fra 1992 (rev. 2001). Hertil kommer Exner-fredningerne fra 1950’erne af arealerne omkring middelalderkirkerne. Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til • I korridoren indgår fredningerne (frednings nr. og færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også navn) : 213-201 (Esbønderup Kirke), 213-501 (Sø- cykle eller køre i bil. borg Kirke), 213-301 (Gilleleje Kirke), 213-303 (Gilleleje Strandbakker), 213-304 (Fabersvej-Sø- Kortet på side 85 viser de eksisterende stier og veje stræde), 213-302A (Gilbjergstien), 213-302B (Gil- markeret med rødt, mens stier, som foreslås etableret, er berghoved, Gilbjergstien), 213-403 (Matr.1a og 1e, markeret med blåt. Strand-Esbønderup by), 213-502G (Nakkehovedki- len), 213-502D (Nakkehoved, Passebæk), 213-502B (Nakkehovedkilen, Lyshøjgård), 213-502C (Nak- kehovedkilen), 213-502F (Nakkehovedkilen, Mun- kerupgård), 213-502A (Nakkehoved, Hesbjerg),

borg-Esrum-Rusland korridoren. borg-Esrum-Rusland ø Kort over de statsejede arealer i S Kort over de statsejede arealer

84 sning æn . 1 - 8 linie), korridorens afgr linie), korridorens å side 79

d linie), forslag til nye veje (bl ø miljøer omfattet af korridoren” på miljøer omfattet af korridoren” kultur gtste ”De vigt l afsnittet ene henviser ti borg-Esrum-Rusland korridoren. Eksisterende veje (r Eksisterende korridoren. borg-Esrum-Rusland ø S Numr (brun linie). passagemuligheder i med forslag til Kort

85 Høbjerg-Valby- Bakkebjerg

Heatherhill. Foto: Liv Appel 2004. 5.3 Korridoren Høbjerg - Valby - område mellem Mønge, Laugø og Ørby. I slutningen Bakkebjerg af jægerstenalderen var dette vådområde et fjordsystem, som vest om Unnerup strakte sig ind mellem Beliggenhed Heatherhill og Hesselbjerg. Dette fjordsystem har sandsynligvis tiltrukket fangstfolk, men der har kun Landskabskorridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg været gennemført få arkæologiske undersøgelser i udgør et sammenhængende kultur- og naturmiljø området (Pedersen 1991:7). fra Høbjerg Hegn og Valby Hegn og videre op langs Tobro Å og Højbro Å til de fredede arealer omkring Landskabskorridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg gravhøjene på Bakkebjerg ved Rågeleje og de of- er særlig rig på gravhøje. De ﬂeste gravhøje ligger fentligt ejede arealer ved Heatherhill på Kattegat- i Blistrup sogn. Gravhøjene blev bygget over stor- kysten. I stenalderen var vådbundsområderne langs stensgrave og stenkister i bondestenalderen (3.900 Højbro Å og i Hanebjerg Mose fjorde med forbin- - 1.800 f.Kr.) eller over egekister og stenkister i æl- delse til Kattegat. Gravhøjene ved Bakkebjerg og dre bronzealder (1.800-1.000 f.Kr.). Disse gravhøje på Heatherhill vidner om den senere oldtidsbebyg- har præget landskabet i bronzealderen, hvor de ofte gelse langs disse fossile stenalderfjorde. Korridoren blev genanvendt til nye begravelser. omfatter områder i Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. De gravhøje, som arkæologen Vilhelm Boye fra Na- tionalmuseet registrerede ved herredsberejsningen i 1886, udgør grundlaget for Kulturarvsstyrelsens Kulturhistorisk beskrivelse database ”Fund og Fortidsminder”. Hertil kommer de gravhøje, som er beskrevet i markbogen fra Midt gennem Rågeleje by løber den nu delvist rør- 1680’erne, og som er gengivet på de ældste kort fra lagte Højbro Å, der afvander det større lavtliggende 17-1800-tallet.

86 Dysser og jættestuer

Bondestenalderens bopladser på de højere liggende moræneﬂ ader lå ofte oven for en å, der var hoved- færdselsåren gennem landskabet. Storstensgravene (dysser og jættestuer) opførtes oven for ådalene, og der lå tidligere en koncentration af storstensgrave ved Unnerup, hvor Højbro Å snævrer kraftigt ind, men ingen af disse høje er bevaret.

Længere inde i landet ved Valby Hegn ligger der ﬂ ere stenaldergrave. Langs nordsiden af Tobro Å ligger syv langdysser. Tæt herved i det åbne landskab nord for Valby Hegn ligger der en langdysse på 55 m’s længde, medens der vest for Valby Hegn ligger en sløjfet jættestue på Bavnehøj. Det er sandsynligt, at de to religiøse nedlæggelser af stenøkser, man har fundet, stammer fra stenalderbebyggelsen i Valby Hegn.

Inde i Høbjerg Hegn, syd for vandskellet, ligger resterne af en stor langdysse på 43 m’s længde og 17 m’s bredde. Allerede ved herredsberejsningen i 1886 var begge dysse kamrene fjernet, og man kan formode at langdyssen oprindelig var del af en høj- gruppe ligesom dysserne i Valby Hegn.

Bronzealderhøje

I Rågelejes bagland ligger én af Sjællands smukkeste højgrupper på et højdedrag, der strækker sig fra nord til syd. Højdedraget er omgivet af vådområder. Af et stort gravfelt på mere end 20 store bronzeal- derhøje er der i dag kun bevaret 11 gravhøje. Landskabskorridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg. De farvede områder markerer statsejede arealer. Der er stor interesse for, at landskabet og de eventuelle bopladser, som måtte ﬁ ndes i området omkring Maglehøjene bevares. Fredningen omkring Moselig og mosepotter fortidsminder dækker en 100 m zone. Men da der ikke ved landskabsfredning er forbud mod maskinel Menneskeskeletter og i særdeleshed menneskekra- dyrkning, medfører dette, at den landskabelige sam- nier er velrepræsenterede i de nordsjællandske mo- menhæng mellem højene brydes. Samtidig udsættes ser. I ældre jernalder (500 f. Kr. – 400 e. Kr.) ofrede gravhøje og evt. bopladser for en stadig nedbryd- man således mennesker og lerkar i moserne, som ning på trods af fortidsmindefredningen man gjorde i bondestenalderen ﬂ ere tusinde år tidligere (Becker 1972). Medens der i de jyske moser er Gravfeltet ligger lige ved turistcentrene i Rågeleje velbevarede lig, de såkaldte ”moselig”, som følge af og Nordsjællands Sommerpark. Hvis der ikke blev kemiske forhold i moserne, har man i de sjælland- pløjet mellem gravhøjene, kunne arealet åbnes og ske moser kun fundet skeletdele.I Hesselbjergmose vises frem til glæde for fastboende og tilrejsende. fandt man ved tørveskæring under 2. verdenskrig tre skeletter af børn eller unge. Det var tilsyneladende menneskeofringer.

87 r 1800 (blå ﬁrkanter). å je i Blistrup sogn (blå cirkler (blå sogn Blistrup i je ø jene omkring ø r Boyes hvilket registrering, svarer til ca. 1/3 af ø je var fjernet f ø r det imidlertid, at 38 gravh å ologen Vilhelm Boye indhentede i 1886 oplysninger om 118 gravh 118 om oplysninger 1886 i indhentede Boye Vilhelm ologen æ je i Blistrup sogn fredet, hvilket svarer til ca. 15 % af gravh hvilket svarer je i Blistrup sogn fredet, ø je i Blistrup sogn. Ark sogn. Blistrup i je ø jene (røde cirkler). I dag er kun 23 gravh ø Kort over udbredelsen af gravh af udbredelsen over Kort og ﬁrkanter). Af de gamle kort fra 17-1800-tallet fremg gravh

88 Middelalderens vandmøller

I markbogen fra 1680’erne er der oplysninger om ﬂere vandmøller i landskabskorridoren Høbjerg- Valby-Bakkebjerg. De er sandsynligvis fra middelalderen. Derimod har man kun oplysninger om én enkelt vindmølle, som ifølge Esrum Klosters brevbog i 1304 lå ved Ludshøj ved Blistrup (Appel 2003).

Markerne stod tit under vand om foråret. I nyere tid er grundvandsspejlet sænket ved dræning, og man- Den østlige del af Rågeleleje i begyndelsen af ge små vandløb er lagt i rør. I dag er sporene efter 1900-tallet. Helsinge Lokalhistoriske Arkiv. de fleste af vandmøllerne og mølledammene slettet ved dyrkning eller sommerhusudbygning. I ældre tid lå det marine forland hen som forblæste strandenge og hedelignende strækninger. Skrænter- Hvor der var mulighed for, at man kunne opstemme ne var afbrudt af lavninger, der gav adgang til ky- vandet, anlagdes små vandmøller (Linde-Laursen sten. Oftest var der her adgang til ferskvand fra de 1989). Kværnen bestod af en møllesten med overlig- bække eller åer, som løb ud i havet. Her slog lokale ger, som blev drevet af et vertikalt vandhjul (Fischer sig ned for at drive fiskeri. Frem til ca. 1500 var der 1993:38). Sådanne små møller lå f.eks. ved Gamle primært tale om sæsonfiskeri efter sild i efterårsmå- Møllevad mellem Vejby og Mønge og i området syd nederne, men på dette tidspunkt begyndte de nuvæ- for Valby, hvor man i kulturlandskabet kan se om- rende fiskerlejer som helårsbebyggelser at udvikle ridset af mølledammen og dæmningerne ved de to sig (Frandsen 1987; Frandsen og Jarrum 1992). vandmøller (se under potentialer nedenfor). I 1588 havde Rågeleje fiskerleje 15 huse. Bebyg- Råge Mølle var engang én af Nordsjællands større gelsen forsvandt næsten helt i begyndelsen af 1600- vandmøller. Den lå ved udløbet af Højbro Å ved Rå- tallet på grund af fiskerikrisen, men genopstod i geleje. I dag er alle spor af møllen væk, men da møl- 1700-tallet, og omkring år 1800 lå der 12 huse langs len var i drift, opstemmede man vandet i Unnerup Højbro Å i Rågeleje (Frandsen og Jarrum 1992). Mose og Hanebjerg Mose. Råge Mølle omtaltes i 1500-tallet som en græsmølle, der har tilhørt kon- Under en kraftig storm i 1923 forsvandt den del af gen Den anvendtes kun om vinteren og kaldtes der- bebyggelsen i Rågeleje, som lå nord for Gilleleje- for også for en vintermølle. Stigbordet skulle fjernes vejen, i havet. Rågeleje mistede herved en del af 1.maj af hensyn til græsafgrøden. I 1610 var ”Roge- sin oprindelige identitet (Frandsen 1991b). Siden mølle aldeles øde og afbrudt” (Jarrum 1991:22ff). er der foretaget gentagne kystsikringsarbejder med tekniske løsninger, som passer dårligt til det gamle fiskerleje. Det er vigtigt, at man ved fremtidige an- Rågeleje lægsarbejder i Rågeleje i langt højere grad tilpasser nybyggeriet til atmosfæren i det gamle fiskerleje, I bondestenalderen gik havet helt op til foden af som er bedst bevaret vest for åen i retning af Heat- kystklinten. Siden hævede landet sig, hvorved der herhill og Tisvildeleje. Her breder sommerhusområ- opstod et marint forland, der gennem tiden er ble- derne sig oven for skrænten. vet stærkt eroderet af havet. De dele af det marine forland, som i dag ligger tilbage, er enten bebygget Længere inde i landet ligger der flere landsbyer med eller udlagt som offentlige rekreative arealer. Kyst- gamle navne. Nejlinge, Mønge og Laugø anses for sletten ved Smidstrup og Udsholt Strand strækker at være opstået i yngre romersk og germansk jernal- sig mod vest frem til Højbro Ås udløb ved det gamle der i tidsrummet ca. 200-700/800 e. Kr, mens sog- fiskerleje, Rågeleje, der brugte åmundingen som na- nebyerne Vejby og Valby er lidt yngre navneformer turlig havn. Vest for fiskerlejet fortsætter kystklinten fra vikingetiden, ca. 800-1050 e.Kr. Stednavne med til Tisvildeleje, kun afbrudt ved Heatherhill. disse endelser er karakteristiske for den vestlige del af Nordsjælland, hvor landskabet tidligt blev opdyrket.

89 Jættestuen Ølshøj. Johan Thomas Lundbye, 1843. Den Hirschsprungske Samling.

Stednavnet Laugø har skiftet gennem tiderne, og trods af dette i 2004-2005 yderligere blevet ud- nævnes første gang i 1241 som ”Lacghø”. I middel- bygget med sommerhuse. alderen var Laugø med 14 gårde den største af Hel- singe sogns landsbyer (Sørensen 1988:11), og det 3. Nejlinge: På landevejen mellem Helsinge og kan derfor undre, at sognekirken blev opført i den Mårum ved Møllebækgård, blev der i 1957 un- mindre landsby Helsinge. Flere ejendomme i Laugø der vejarbejde fundet rester af en brolagt vej. tilhørte adelige personer og Æbelholt Kloster. Ved Muligvis er vejen en del af den middelalderlige udskiftningen i 1788 var der 17 gårde i Laugø, som herredsvej fra Halsnæs over Helsinge og Esrum sammen med Vejby var den 6. største by i Kronborg Kloster til Kronborg. Vejstumpen blev fredet af Amt, hvor de største landsbyer var Ramløse, Lang- Frederiksborg Amts Vejvæsen. strup, Annisse, Holløse og Lønholt. I nyere tid har der ligget tre meget store gårde i Laugø: Bøgeskov- 4. Valby landsby med middelalder kirke. Holbo gård, Slettegård og Tranegård. Herreds ting lå i Valby, og galgebakken lå ved vejen syd for kirken. Kirken blev opført af skån- ske sandsten i angelsaksisk-normannisk stil i De vigtigste kulturmiljøer omfattet af begyndelsen af 1100-tallet. Landsbyens grund- korridoren plan viser træk fra middelalderen. Valby Huse er den husmandsudstykning, som ligger nordligt i Et kulturmiljø kan defineres som et område, der vi- ejerlavet. ser kulturspor fra én eller flere perioder. Korridoren omfatter et repræsentativt udsnit af kulturmiljøer fra 5. Vejby landsby med middelalderkirke. Kirken flere perioder, således at kulturhistorien i området blev ligesom Valby Kirke opført af skånske bliver fortalt. Kulturmiljøerne er vist på kortet over sandsten i angelsaksisk-normannisk stil i begyn- korridoren. delsen af 1100-tallet. Vejby landsbys grundplan viser træk fra middelalderen. 1. Valby Hegn har otte langdysser, der ligger på række langs Tobro Å. Herfra kendes desuden to 6. Blistrup kirke og præstegård. Kirken i Bli- offerfund med stenøkser og en jættestue. Områ- strup er opført af rå og kløvede kampesten, og det er udpeget til kulturarvsareal. stammer fra første halvdel af 1100-tallet. Den er sandsynligvis opført i tilknytning til en storgård 2. Maglehøje/Bakkebjerg er et attraktivt fortids- mindeområde hvor 10 store gravhøje ud af op- 7. Laugø landsby har en velbevaret udskiftnings- rindeligt over 20 høje er bevaret til i dag. Der er struktur. Navnene i markbogen ”Galle Agre” gjort flere fine gravfund i gravhøjene (Aner og og ”Tingbierg Aas” i Laugø ejerlav, tyder på, Kersten 1973:6ff). Tuemosen nord for gravhø- at Holbo Herredsting kan have ligget i Laugø, jene udmærker sig dels ved ofringerne fra bon- hvor også galgen stod, før herredstinget blev destenalderen, dels ved sin variation: tre fund flyttet tilValby. Holbo Herreds Kulturhistoriske af mosepotter, to menneskeofre, hvoraf mindst Centre driver et hestevognsmuseum og en gam- ét kan dateres til bondestenalderen, et stort of- mel smedje i Laugø. ferfund af flintdolke fra dolktid samt diverse dyreofre. Området er kulturarvsareal, men er på 90 8. Mønge landsby: Velbevaret fladt kulturlandskab med gode dyrkningsmuligheder og enge til kvæghold. Landsbyen viser træk fra middelalderen. Mønge Huse er den husmandsudstykning, der ligger nordøstligt i ejerlavet.

9. Heatherhill var fra 1947 navnet på den velhavende engelske direktør Vincent’s sommerbolig. I dag er bygningerne revet ned og området er åbnet for offentligheden. Det bakkede istids- landskab, som desuden er præget af sandﬂugten i nyere tid, er del af en større fredning, som også omfatter dele af Hanebjerg Mose og sommer- husområdet på Hanebjerg. Hede- og overdrev- splanter dækker hovedparten af Heatherhill. Sådanne hedearealer med lyng, revling og lave enebærbevoksninger, udvikledes som et resultat af intensiv afgræsning, og var indtil for et par hundrede år siden almindelige i Nordsjælland.

10. Rågeleje: Fiskerleje fra 1500-tallet, som næsten forsvandt i 1600-tallet på grund af ﬁskerikrisen, men atter blev befolket i løbet af 17-1800-tallet. Rågeleje har været er populært feriested siden begyndelsen af 1900-tallet.

11. Ølshøj: Dobbelt-jættestuen Ølshøj og en hellekiste (dvs. en stenkiste) er de eneste tilbage- værende gravminder, men indtil for bare et par hundrede år siden lå der inden for et ganske Nejlingevejen øst for Helsinge. Foto: Kjartan Langsted. lille område omkring Ølshøj yderligere to dysser og fem jættestuer (Fabricius 1952). Stedets Potentialer status som lokalt ceremonielt centrum fortsatte op i bronzealderen (Appel og Jørgensen 2002). Nedenfor følger en liste over forslag til kulturhisto- Skov- og Naturstyrelsen har etableret parke- riske projekter inden for korridoren Høbjerg-Valby- ringsplads, adkomststi og opsat et informations- Bakkebjerg. skilt ved dobbeltjættestuen. 1. Valby Hegn: Dysserne langs Tobro Å i Valby 12. Ludshøj er den eneste bevarede høj af en høj- Hegn lå oprindeligt i et dyrket landskab nær gruppe syd for Blistrup. Den ligger på en bak- åen, men i dag ligger de i tæt skov. De plejes i keknold ved Øllemose Å og er selv i sin nuvæ- dag af Skovdistriktet og er tilgængelige for of- rende afgravede form synlig på lang afstand. I fentligheden ad skovstier. Formidlingen kunne forbindelse med grusgravning stødte man i 1871 dog forbedres. Man kunne således udvide de på en meget rig grav fra yngre bronzealder, som åbne områder omkring dysserne, således at man indeholdt et sværd, en pilespids, et beslag til et får indtryk af åens nærhed. Der kunne endvidere pilekogger, en ragekniv af bronze samt en pin- etableres en ca. 3 km lang tursti gennem Valby cet, en dobbeltknap og en nål af guld (Terslin Hegn og videre gennem det åbne kulturlandskab 1959). langs Tobro Å frem til langdyssen. Ud over in- formationstavlerne ved parkeringspladsen kan der også opsættes informationstavler ved fund- stederne for ﬂintøkse-depoterne (Appel 2003), og der kan fremstilles en brochure om turstien.

91 Vandmøllerne ved Valby. Rekonstruktion af mølleåer og mølledamme (blå) med tilføjede marknavne fra Markbogen. Møllernes placering er angivet med røde crikler.

2. Valby: I Claus Gjortsens optegnelser fra 1520’ fredede gravhøje, som derved beskadiges. Hvert erne nævnes to møller i Valby, der begge tilhørte år høvler ploven 1 cm af de overpløjede grav- kongen. Flere navne i markbogen fra 1682 ty- høje, som fortsat kan ses i terrænet og de boder på, at den ene vandmølle lå ved Sigersbro pladser, som ville kunne fortælle om livet i det sydøst for Valby, og at den anden vandmølle lå bronzealdersamfund, der opførte gravhøjene. ved Højbro/ Tobro Å syd for Valby. Øst for den Arealet omkring gravhøjene bør udlægges til sidst nævnte vandmølle løb vandet fra Tobro Å vedvarende græsning. Dette vil samtidig åbne og Sigersted Å sammen i mosebassinet, ”Gallie mulighed for, at man kan etablere offentlig ad- Mossen”, der fungerede som mølledam. Tobro gang til gravhøjene ad stier med færiste eller Å er i dag stærkt uddybet for at kunne dræne de skrålåger. omliggende arealer. Gennem naturgenopretning har man en enestående mulighed for, at middel- 4. Ludshøj: Anlæggelsen af Ludshøj tyder på, at alderens vådområde syd for Valby kan genska- høvdingen i dette område havde kontrol med bes. Hvis mosen tages ud af dyrkning, drænin- færdslen over vadestederne ved Øllemose Å. gen ophører, og man genetablerer det oprindeli- Det kunne derfor være et kulturhistorisk projekt ge åløb, vil de middelalderlige vandmølleanlæg at istandsætte og formidle Ludshøj i sammen- kunne anskueliggøres og formidles. Dette pro- hæng med vadestederne. jekt kan eventuelt knyttes sammen med et kulturhistorisk projekt for dysserne i Valby Hegn 5. Ølshøj: I et lille mosehul vest for dobbeltjæt- (se nr. 1). testuen Ølshøj ofrede man i yngre bronzealder et lur-par, ”Blistrup-lurerne”, og et sæt kvinde- 3. Bakkebjerg: Højgruppen Maglehøje er fre- smykker af bronze (Appel og Jørgensen 2002). det. Formålet med fredningen er, at højgrup- Gilleleje Museum lokaliserede for et par år si- pens omgivelser skal bevares (jfr. Frederiksborg den en boplads fra bronzealderen på Jydebjerg- Amts frednings-nr. 213-103A). Der er behov gård i Udsholt kun ca. 500 m fra offermosen ved for en præcisering af fredningen, som stammer Ølshøj. Et kulturhistorisk projekt kunne være at fra 1945 og 1966, da fredningen ikke beskytter braklægge offermosen, som i dag ligger i dyrket kulturminderne fra bronzealderen mod moderne mark, og knytte den formidlingsmæssigt til det landbrugsdrift. Således pløjes der helt indtil de fredede område omkring Ølshøj.

92 Beskyttelse, fredninger og udpegninger

• Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er be- • Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer skyttet i medhold af museumsloven kapitel 8 a og (Sb.nr. og navn): 010106 50 (Valby Hegn, Tobro må ikke ændres eller tilplantes. Der må ikke dyrkes Å, Tingbierg Aas, Galle Agre, Mölle Skoufs Ass), nærmere end 2 m fra foden af fortidsmindet. 010102 105 (Maglehøj, Hesselbjerg).

• Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af muse- • Dele af området er udpeget som særlig værdifuldt umsloven kapitel 8 a. kulturlandskab (nr. og navn): 33 (Mønge ejerlav), 43 (Tisvilde By - del af ejerlav) • Kirker i området (anlæggelsesår omtrentligt): Vejby (1100), Valby (1100), Blistrup (1140). Bygningerne Tilgængeligheden og inventaret er beskyttet af den kirkelige lovgivning, ”Loven om kirker og kirkegårde” fra 1992 Forslag til passagemuligheder i korridoren: (rev. 2001). Hertil kommer Exner-fredningerne fra 1950’erne af arealerne omkring middelalderkirker- • Høbjerg - Nejling - Valby Hegn - Sletteltehus - Valby ne. Hegn - Mønge - Unnerup - Bakkebjerg - Heatherhill – Udsholt Strand . • Ι korridoren er udarbejdet plejeplan for Heatherhill (94.07), plejeplan for Ølshøj (Frederiksborg Amt Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre 2003). befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også • I korridoren indgår fredningerne (frednings nr. og cykle eller køre i bil. navn) : 213-102 (Kystskrænter, Rågeleje), 213-103 A (Maglehøjene), 213-103B (Maglehøjene), 213-103C Kortet på side 95 viser de eksisterende stier og veje (Maglehøjene), 213-103D (Maglehøjene), 213-104 markeret med rødt, mens stier, som foreslås etableret, er (Udsholt Strand), 213-105 (Smidstrup Strand), 215- markeret med blåt. 601(Valby Kirke), 215-701 (Område ved Musehøj), 215-702 (Røde Kilde), 215-703 (Heather Hill), 215- 706 (Areal i Unnerup), 215-707 (Vejby kirke), 215- 708, 215-709 (Unnerup)

Langdysse i Valby Hegn. Foto: Gilleleje Museum.

93 korridoren. korridoren.

bjerg-Valby-Bakkebjerg ø Kort over de statsejede arealer i H Kort over de statsejede arealer

94 sning æn linie), korridorens afgr linie), korridorens å 90 - 91. side ” på orridoren d linie), forslag til nye veje (bl ø miljøer omfattet af k kultur ”De vigtigste l afsnittet ene henviser ti bjerg-Valby-Bakkebjerg korridoren. Eksisterende veje (r Eksisterende korridoren. bjerg-Valby-Bakkebjerg ø H Numr linie). å (gr passagemuligheder i med forslag til Kort

95 Tisvilde-Æbelholt- Frederiksværk

De syge ved Sankt Helene Kilde i Tisvilde. Jørgen Sonne, 1847 (Jensen 1994:78). 5.4 Korridoren Tisvilde-Æbelholt- jægerstenalderen gik et sund fra Roskilde Fjord lige Frederiksværk mod nord ud i Kattegat; Halsnæs var en ø. På samme tid var Arresø en vidt forgrenet fjord, der udgik Beliggenhed fra sundet mellem Roskilde Fjord og Kattegat, ”Ar- refjorden” var omgivet af høje morænebakker. Om- Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk korridoren forbin- rådet tiltrak jæger-, fisker- og samlersamfund, som der Arresøområdet med kerneområdet Gribskov- slog sig ned ved de smalleste steder af fjorden bl.a. Esrum Sø. Rundt om Arresøen er der forbindelse ved Arrenakke og ved udløbet af større åer f.eks. mellem ved Lyngby Å’s udløb ved Ubberup. - de statsejede arealer i Ellemosen, Tisvilde Hegn og Brødremose Skov på nordsiden af Arresø, Det smalle sund, som gik fra Hanehoved ved Fre- - arealerne ved Vinderød og Arrenæs på Arresøs deriksværk til Melby Enghave, havde dog størst til- vestside og trækningskraft på stenalderjægerne pga. de fordele, - Lyngby Skov og Lille Lyngby Mose ved Æbeltholt som dette strømsted gav for fiskeri og jagt. I dette Å på sydsiden af Arresø. område ligger stenalderbopladserne meget tæt, og Med Nejede Vesterskov lukkes kredsen omkring Ar- på flere af disse bopladser ligger køkkenmøddinger, resø, og korridoren strækker sig herfra videre langs dvs. affaldsdynger af muslingeskaller fra stenalder- Pøle Å til Høbjerg Hegn og Gribskov ved Kagerup. jægernes måltider. En stenalderjæger blev ca. 4.800 f.Kr gravlagt ved Melby Enghave med to stenøkser (Hansen 1972). Kulturhistorisk beskrivelse Som følge af landhævningen i løbet af jægerstenal- Arresø-området har gennemløbet Sjællands mest deren indsnævredes sundet mellem Halsnæs og Ar- omfattende landskabsudvikling siden stenalderen. I renakke. I bondestenalderen var Arresø omdannet til en ferskvandssø, og Arrefjordens udmunding i 96 Kattegat indsnævredes til en å, der ledte store mængder vand ud af søen. Langs med denne å, som Saxo Grammaticus kalder ”Bythinga”, dvs. Bydinge Å, lå der i middelalderen to vand- møller ”Nedre Mølle” og Øvre Mølle”.

Bronzealderhøjene

Morænebakkerne, der omgiver Arresø, krones af bronzealder- høje, og der er ikke tvivl om, at gårdene i bronzealderen lå meget tæt. Der er bevaret ﬂ e- re større højkoncentrationer i landskabskorridoren ved Lille Lyngby, Ramløse, Melby, i Tisvilde Hegn og på Arrenæs. Mange af gravhøjene er anlagt nær Kattegat, Roskilde Fjord Landskabskorridoren Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk. og Arresø. De farvede områder markerer statsejede arealer.

Fra ﬂ ere af disse gravhøje kendes mange og tildels Tibirkevejen var et af mange fund, som fremkom i rige gravfund. En stor gravhøj, som museumsas- Ellemosen forbindelse med tørvegravningen under sistent G. Sarauw udgravede ved Sonnerup på Ar- 2. verdenskrig. To skeletter af hunde blev fundet renæs i 1909, indeholdt således ikke færre end 15 sammen med ﬂ ere mosepotter fra romersk jernal- grave fra bronzealderen og jernalderen (Aner og der i Ellemosen ca. 2 km sydvest for oldtidsvejen, Kersten 1973:68f). og man har fundet to menneskeskeletter fra Holløse Dam (Becker 1971:43).

Tibirkevejen Bebyggelsen i yngre jernalder og I jægerstenalderen strakte ”Arrefjorden”s forgrening tidlig middelalder sig helt op til Holløse Bredning vest og syd for Ørby. Den smalle tidligere fjordarm udviklede sig ved de Allerede i yngre jernalder og tidlig middelalder senere landhævninger til en mose, Ellemosen, der har Arresø-området været tæt bebygget. Ved Store fi k afl øb til Arresø gennem Ramløse Å. Over Ellem- Lyngby, Kregme og Tisvilde har man udgravet gru- osen fører en brolagt oldtidsvej, der blev udgravet behuse fra yngre jernalder. I Kregme fandt man ikke af Nationalmuseet i 1943. Vejen er ved hjælp af et mindre end seks grubehuse, som bl.a. indeholdt par fi bler dateret til førromersk jernalder (ca. 500 brudstykker af klæberstenskar fra Norge (Bodilsen f.Kr.- 0). Den over 100 m lange brolagte vej stræk- 1993). Bebyggelsesmønsteret omkring Arresø min- ker sig fra Horsebjerg ud til en mindre forhøjning i der på mange måder om det, som man har kortlagt Ellemosen. Vejens videre forløb kendes ikke, men ved Roskilde Fjord. Her har man fundet ladeplad- det er sandsynligt at den forbandt Ramløse med Ti- ser med grubehuse og spor af håndværksaktivitet birke-Tisvilde-højlandet, som i ældre jernalder lå (Ulriksen 1997). Mange landsbynavne stammer fra som ret isoleret, omgivet store vådområder (Kun- denne tid. Har Bydinge Å været sejlbar til op i mid- wald 1944:81). Overraskende nok fandt man også delalderen, har dette muliggjort fjernsejlads. rester af en pælerække, som viser, at der allerede i yngre stenalder gik en træbro ud til en stenalderboplads på forhøjningen i Ellemosen.

97 Plan over Æbelholt Kloster. Den røde linie markerer området, der foreslås udlagt til permanent græsning.

I 1994 har man fundet en sølvskat ved Ramløse. Ved de store udgravninger mellem 1930 og 1950’erne Dateringen af skatten til omkring år 1000 på grund- ved Æbelholt Kloster fremkom bl.a. knap 800 ske- lag af mange daterbare arabiske Dirhem-mønter kan letter, hvoraf nogle er udstillet på det lille museum give den tanke, at nedgravningen kan skyldtes uro- ved klosteret. I 2003 blev der foretaget en magne- ligheder omkring kristendommens indførelse i Dan- tometer-måling af området uden om den fredede mark. Ramløse, Annisse, Lille Lyngby, Kregme og klosterruin, og der blev konstateret bygningsspor på Vinderød har middelalderlige sognekirker. det areal, som dyrkes i dag (se www.folkemuseet. dk). Sankt Helene Kilde og Grav

Den netop fundne bebyggelse med grubehuse og De befæstede middelalderlige anlæg langhuse fra yngre jernalder i Tisvilde ligger bare få hundrede meter fra Sankt Helene grav. Fra nyere Langs med Arresøs bredder blev der i middelalde- tid har man oplysninger om, hvordan folk valfartede ren anlagt tre befæstede anlæg: Dronningholm, An- fra Sankt Helene Kilde til Sankt Helene Grav, hvor nisse på Hovgårds Eng og Asserbo. man tilbragte Sankt Hans nat under åben himmel i håb om helbredelse fra sygdom. Arkæologiske ud- Dronningholm Slot var et kongeligt anlæg, som mu- gravninger har vist, at de stenblokke, som man tro- ligvis opførtes af Valdemar II Sejr i begyndelsen af ede stammede fra Sankt Helene Grav, er dele af et 1200-tallet (se kap. 4.2.3). Borgen ligger på vestsi- senmiddelalderligt kapel (Jensen 1926:7ff). den af Arrenæs. Den var omgivet af volde og voldgrave på vest-, syd- og østsiden, men Arresø nåede Æbelholt Kloster ind til borgbankens nordside. Borgarealet på Dron- ningholm måler 70 m øst-vest og er betydelig større Ejerforholdene i Nordsjælland var i høj grad præ- end borgarealet på f.eks. Søborg Slot. Ladegården get af de to store klostergodser, Esrum og Æbelholt. skal have ligget øst for borgen. Æbelholt kloster, der ligger i Tisvilde-Æbelholt- Frederiksværk landskabskorridoren, blev grundlagt Voldstedet på Hovgårds Eng var omgivet af vådom- ca. 1170 af abbed Vilhelm, der var en personlig ven råder på tre sider med en kilometerlang dæmning af biskop Absalon. Klosteret, som tilhørte Augusti- til Annisse over et nu tørlagt vådområde (se kap. nerordenen, havde tidligere ligget på Eskilds Ø i 4.2.3). Omkring 1250 blev stormandsgården Annis- Roskilde Fjord. Efter abbed Vilhelms død blev han se ﬂyttet ud på næsset ved Arresø, Hovgårds Pynt. udråbt til helgen, og tilstrømningen af pilgrimme ﬁk Hovgården nævnes første gang i 1292 (Rendsbro stor betydning for klostrets økonomi (Christensen 2003: upubliceret udgravningsrapport, GIM 3406). 1982) .

98 Jacob Owens kort fra 1708 over Arresøs aﬂøb og de sandﬂugt hærgede områder (efter Hvass 2003).

I 1160’erne blev der anlagt et karteuser-kloster ved I 1730érne anlagdes Danmarks første klitplantage, Asserbo på den østligste kant af morænebakkerne, Tisvilde Hegn (Bernichow 2003: 20ff). som i dag ligger i Tisvilde Hegn (se kap. 4.2.3). I Afløbet fra Arresø, Bydinge Å, tilsandede. Derved løbet af få år overgik ejendommen til cistercienser- steg vandstanden, og landbrugs arealer og landsbyer klosteret i Sorø, som frem til 1432 drev gården som blev oversvømmet. I begyndelsen af 1700 tallet var en grangie. Senere blev der opført et voldsted ved situationen så alvorlig, at man i 1717 besluttede sig Asserbo, som bl.a. tilhørte den berømte Poul Lax- for at grave en kanal, der stod færdig i 1719 (Høy mand (Hvass 2003). mfl. 1996:116). Den udvidedes senere til kanalen ved Frederiksværk. Sandflugten Frederiksværk og Arresødal Voldstedet og ladegården Asserbo blev formentlig nedlagt i slutning af 1500tallet på grund af proble- Med kanalen skabtes samtidig én af Danmarks bed- mer med sandflugten, som i de følgende århundre- ste vandkraftkilder, som blev basis for en omfat- der kom til at præge Nordkysten. Landsbyen Torup tende og tidlig industri i området. Frederiksværk blev forladt inden 1610 (Bernichow 2003:21). hænger således kulturhistorisk sammen med Ar- resø og Roskilde Fjord, og kanalen og byen udgør Landsbyerne Tibirke og Tisvilde blev også volden kulturhistorisk enhed. Hertil kommer den større somt påvirket af sandflugten, som langsomt dæk- landskabelige sammenhæng med det gods, som ge- kede landsbyernes jorde. Omkring 1700 var Tibirke neralmajor Johan Frederik Classen med tiden kom by og kirke delvist tilsandet. I 1735 blev byen flyt- til at råde over i omegnen af Frederikværk med bl.a. tet ca. 400 m mod øst til Klokkestensåsen i Nørre landsbyerne Kregme, Vinderød, Melby og Torup. Vang, medens kirken blev gravet fri. Ved kanalen blev der bl.a. anlagt en agatslibemølle med sluseværk i nærheden af den nuværende Ar- Frederik IV nedsatte i 1703 en kommission, som resødalbro. Agatslibemøllen var i drift i perioden skulle stå for bekæmpelsen af sandflugten. I 1724 1728-46, hvor den fremstillede knapper og kniv- tog amtmand Friedrich von Gram (1664–1741) og skæfter af agatsten til hoffet. I 1751 gjorde fransk- Johann Ulrich Røhl (ca. 1675-1754) opgaven op. manden Etienne Jandin de Peyrembert et mislykket Røhls dæmpningsarbejde med såning af hjelme og forsøg på at etablere en kanonfabrik ved Roskilde marehalm og pålægning af tang virkede godt. Han Fjord. forsøgte også med træplantning. 99 C.A. Lorentzens prospekt af Frederiksværk fra 1773 (Christensen 1926:49).

Det var først efter 1756, da Frederik V kom i for- havn, der fik stor betydning for varetransporten. I bindelse med generalmajor J.F. Classen, at der kom 1907 blev Frederiksværk ophøjet til købstad som én gang i tingene. I løbet af de følgende år udbygge- af de sidste byer i Danmark. des kanonstøberiet. Virksomheden kom desuden til at omfatte krudtfabrikation, et jernstøberi og et På trods af saneringerne af ældre bygninger og af kobberværk. Af hensyn til krudtmøllernes drift store industrianlæg som ”De forenede Jernstøberi- var det nødvendigt, at der gravedes en sidekanal til er” har Frederiksværk stadig bevaret mange spor fra den gamle langs den nuværende Allégade til krudt- sin grundlæggelse som industriby. Sammenligner værksområdet. man således det moderne bykort med I.G. Wincklers kort fra 1766 og professor C.A. Lorentzens prospekt I 1768 erhvervede Classen et omfattende bønder- fra 1773, vil man genfinde gadeplanen, kanalen, gods i Frederiksværks nære omegn. Det blev styret Gjethuset, torvet og krudtværksområdet med flere fra de nyoprettede hovedgårde Arresødal og Grøn- bygninger fra 1760’erne. Frederiksværk har også næssegaard. Fra godsets landsbyer kom mange af mange bygninger fra 1800- og 1900tallet, som har de arbejdere, der fik ansættelse i industrivirksomhe- tilknytning til byens industrielle udvikling, og som derne. Byen Frederiksværk voksede til, og den blev stadig præger byen. Krudtværket har været i statens handelsmidtpunkt for Halsnæs, egnen nordligst ved eje som Hærens Krudtværk til 1965, hvorefter det Arresøen og den vestlige del af Holbo Herred. Ved kom på private hænder. I dag er Stålvalseværket, Classens død i 1792 blev hans ejendomme overdra- der blev anlagt i 1940, Frederiksværks betydeligste get til landgreve Carl af Hessen, men i 1840 blev industrivirksomhed. besiddelserne statsejendom. Staten beholdt krudt- værket, men i 1857 afhændede staten den øvrige del af virksomheden. Fæstegodset blev 1854-55 solgt til selveje, mens Arresødal og Grønnæssegaard blev afhændet 1855 og 1859. Frederiksværks beliggenhed ved fjorden gav mulighed for anlæg af en god 100 Sommerhusområder repræsentativt udsnit af kulturmiljøer fra flere perioder, således at kulturhistorien i området belyses. Jernbanen kom til Frederiksværk i 1897, og i 1916 Kulturmiljøerne er vist på kortet over korridoren. førtes linien videre ud over Halsnæs gennem Mel- by til Hundested. Byens fabrikker havde gavn af 1. Melby: Kulturmiljøet i den østlige del af jernbanen. Men den fremmede også tilflytning og Melby præges af mange gravhøje. Navnet bidrog til, at området åbnedes for sommerturisme. Toftevang antyder, at landsbyen Melby har Pensionater og feriekolonier skød op i og omkring ligget et andet sted. Kirken er fra middelal- Frederiksværk, og tidligere herskabsboliger som Ar- deren. Kulturmiljøet i Melby Enghave om- resødal blev omdannet til hvile- og rekonvalescent- fatter bopladser og køkkenmøddinger. Man hjem. Den første udstykning af sommerhuse fandt har fundet en grav fra Ertebøllekulturen. sted i Liseleje i 1897. De ældre sommerhuskvarterer er præget af stor variation. 2. Sonnerup og Maglehøj: Kulturmiljøet på den sydvestlige del af Arrenæs omfatter to Et andet spændende sommerhusområde i Tisvilde- imponerende koncentrationer af gravhøje Æbelholt-Frederiksværk korridoren er Tibirke Bak- ved Karlsgave og Sonnerup. Maglehøj (70 ker. Gennem en række servitutter vil man bevare m.o.h.) er den største og højest beliggende bakkedragenes landskabelige skønhed og bebyg- gravhøj på landtangen mellem Arresø og gelsens karakter. Roskilde Fjord. Blandt landsbyerne Sonne- rup, Brederød og Auderød er der både ek- De vigtigste kulturmiljøer omfattet af Tisvilde- sempler på udskiftede og ikke-udskiftede Æbelholt-Frederiksværk korridoren landsbyer.

Et kulturmiljø deﬁneres her som et område, der viser kulturspor fra én eller ﬂere perioder. Tisvilde- Æbelholt-Frederiksværk korridoren omfatter et

101 Pibemølle syd for Helsinge. Foto: Liv Appel. 3. Kregme og Nørremose-området: Landska- 7. Dronningholm: Udgravede ruiner fra en bet ned mod Arresø er velegnet til at illustre- kongelig borg fra 1200 til 1500- tallet på Ar- re forholdene for samfundet i vikingetid og renæs. den tidlige middelalder og dets handels- og kulturforbindelser med omverden. I Kreg- 8. Æbelholt Kloster: Det fredede område me ses den højtliggende middelalderkirke. med de udgravede fundamenter af Æbelholt Kloster er overdraget Nationalmuseet. I til- 4. Ellemosen, Holløse Bredning og de om- knytning til klosterruinerne ligger en muse- kringliggende områder i Ramløse og Tibirke umsbygning og en urtehave. Hvert år holdes har spor fra de fleste oldtidsperioder. Old- der klostermarked på Sankt Vilhelms dag tidsvejen fra ældre jernalder og bronzealder- den 16. juni. I stenalderen var Æbelholt Å- højene ved Ramløse er de mest markante, dalen en fjordarm, der har været beboet af medens Ramløseskatten fra vikingetiden er stenalderjægerne. ét af Sjællands større skattefund. 9. Hovgårds Eng: Voldsted fra 1200-tallet. 5. Tisvilde Hegn er anlagt oven på en moræne, Området er udpeget til nationalt kulturarvs- som er overlejret af flyvesand. Den påbe- areal. gyndtes i 1793. Troldeskoven, hvor vinden har tvunget fyrrestammerne til at antage de 10. Asserbo: Landsbyen Asserbo omtales før- mærkværdigste former, hører til de ældste ste gang i 1158. Middelalderlig ladegård og beplantninger og vidner om sandflugtsbe- voldsted. kæmpelsen i 1700-tallet (Bernichow 2003). Sandflugten i 1600- og 1700-tallet var præ- 11. Sankt Helene Kilde og Grav: Stenlagt kil- get af klitter, der vandrede ind over landska- devæld i kystskrænten neden for Tisvilde. bet. Hvor klitsandet blæste bort, afdækkedes Kilden var én af de vigtigste helligkilder i det tidligere landskab. I skoven nord for As- Danmark, og Christian IV byggede en kon- serbo ligger fremgravede hustomter fra den gevej fra Frederiksborg frem til kilden, ”Kil- tilsandede landsby Torup. Landsbyen er ud- devejen”. Stenene i ”Sankt Helene Grav” er peget som nationalt kulturarvsareal. Da der en del af væggen i et senmiddelalderligt ka- ikke har været landbrugsaktivitet i Tisvilde pel. Der udvikledes i løbet af middelalderen Hegn siden 1600-tallet, er der bevaret 76 til et meget besøgt kildemarked. gravhøje. Her får han et indtryk af, hvor tæt gravhøjene kan have ligget langs hele Kat- 12. Frederiksværk og Arresødal : Frederiks- tegatkysten. værk er anlagt som fabriksby i 1756 i forbindelse med Johan Frederik Classens kanonfa- 6. Lille Lyngby med kirke fra middelalderen brik, der var af overordentlig stor betydning er en velbevarede landsby, der ligger ud til for det dansk-norske forsvar. Kulturarvs- Arresø. Ved landsbyen ligger to større grup- styrelsen har udpeget Frederiksværk til ét per af gravhøje. Området er udpeget til na- de 25 vigtigste nationale industrimiljøer i tionalt kulturarvsareal. Danmark. Nær kanalens østlige indløb ligger Arresødal, som opførtes af J.F. Classen i 1783. 102 Plan over Asserbo. Borgruinen ses i det nederste højre hjørne, den røde line markerer forbogen, den røde skravering markerer de træer, som skal fjernes for at åbne landskabet.

Luftfoto over Dronningholm. Den røde skravering markerer området, der ønskes ryddet for træer. Nationalmuseet.

103 13. Annisse og Ramløse er velbevarede lands- suel forbindelse mellem voldstedet, det åbne bymiljøer med middelalderkirker. Den syd- vand og ellesumpen. for liggende ådal til Pøle Å var en fjordarm i jægerstenalderen. 4. Arrenakke Å og Ryå: Man kan lægge en stiforbindelse langs med ådalen og opsætte 14. Pibemølle ved Høbjerg er en stubmølle, der informationsskilte om stenalderbopladser- aﬂøste en ældre vandmølle. En mølle omta- ne og landskabet i jægerestenalderen. Ved les i Roskilde-bispens jordebog ca. 1320, og Arrenakke bakker kan man også beskrive navnet Pibemølle kendes fra 1500-tallet. sandﬂugtsproblemerne i 1500-1700tallet.

15. Kagerup Savværk: Fungerende savværk 5. Tisvilde Hegn: Der bør skabes et mere med velbevarede ældre bygninger og ma- åbent landskab omkring Asserbo slotsruin. skiner. Samtidig bør man illustrere flyvesandetla- gets tykkelse på udvalgte steder i skoven. 16. Tibirke kirke og landsby: Middelalder- kirke og tilsandet landsby fra 1700-tallet. 6. Æbelholt Klosteruiner blev skænket til Området er udpeget til nationalt kulturarvs- Nationalmuseet af en gruppe borgere i Nord- areal. sjælland. Efter restaureringen af ruinerne etableredes et klostermuseum, som imid- 17. Sandflugtsmomentet rejst syd for Tisvilde lertid kun omfatter den centrale del af klo- i 1738. Monumentet er udført i barokstil steret. Men der drives stadig landbrug uden og bærer Frederik IV’s og Christian VI’s for klostermuseets område. Under markar- navnetræk. Et digt på dansk, latin og tysk bejdet løsrives og oppløjes bygningsdele fortæller om sandflugtsbekæmpelsen. Ka- fra bygningsanlæg, der stadig ligger skjult staniealléen til monumentet er fredet. under jorden omkring de frilagte ruiner. De nærmeste arealer omkring klosterruinen bør Potentialer derfor omlægges til permanent græsning og eventuelt inddrages i klostrets formidling. 1. Brederød og Sonnerup: Man bør overveje en udvidelse af det fredede område, således 7. Asserbo Slotsruin ligger i skellet mellem at landskabet ved gravhøjene bevares, og at sommerhusområdet og skoven. Ruinen lig- de to bevaringsværdige landsbyer sikres. ger smukt plejet, omgivet af sin voldgrav, men det er i dag vanskeligt at få indtryk af 2. Krudttårnene ved Frederiksværk var op- voldstedets placering i landskabet. Der bør bevaringssted for det producerede krudt, skabes visuel forbindelse mellem voldstedet der skulle anbringes i sikker afstand fra den og den oprindelige ladegårdsbanke i vest og øvrige bebyggelse. Krudttårnene forfaldt, til det tidligere vådområde mod syd. og de sidste blev først revet ned i 1960’erne. Der er kun fundamentrester tilbage. I dag er området fredet. Man bør visualisere en Beskyttelse, fredninger og udpegninger spændende del af Frederikværks historie. En kultursti bør lede besøgende gennem • Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er be- området, hvor der opsættes informations- skyttet i medhold af museumsloven, kapitel 8a og skilte, og hvor krudttårnenes fundamentre- må ikke ændres eller tilplantes. Der må ikke dyrkes ster markeres. nærmere end 2 m fra foden af fortidsmindet. • Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af muse- 3. Dronningholm lå i middelalderen i en vig umsloven, kapitel 8a. helt omgivet af vand. I dag er borgområdet delvist landfast mod øst og vest. Mod nord • Kirker i området (anlæggelsesår omtrentligt): Kreg- ligger Arresø, medens der mod syd delvist me (1100), Lille Lyngby (1100), Annisse (1150), er åbent vand. Ellebevoksningen der gror Ramløse (1150). syd og sydøst for voldstedet bør fjernes eller udtyndes. Herved kan der skabes en vi-

104 • I korridoren indgår fredningerne (frednings nr. og Tilgængeligheden navn) : 211-205 (Kregme Kirke), 211-206 (Magle- høj), 211-207 (Areal ved Arre Sø), 211-209 (Birke- Forslag til passagemuligheder i Tisvilde-Æbelholt-Fre- mosegård), 211-210 (Auderød Bebyggelse), 211-211 deriksværk korridoren: (Areal ved Sonnerup Skov), 211-212A (Strandarea- ler), 211-212B (Strandarealer), 211-212C (Strand- • Solbjerg Engsø - Høbjerg - Pibemølle - Annisse - arealer), 211-213, 211-214 (Areal ved Arresø), Ramløse - Tibirke Kirke - Tisvilde – Tisvildeleje - 211-215 (Dunkehus), 211- 216, 211-309A (5 grav- Tibirke Kirke - Brantebjerg - ”Torup” - Bækkekrog høje), 211-309B (5 gravhøje), 211-311 (Brødemo- - ”Torup” sen, Arealer ved Arrenakke Å), 211-312 (Arrenakke Bakker), 215-101 (Bakkelandet), 215-102 , 215-103 • Anisse - Lykkesholm - ”Æbelholt Kloster” - Lille (Dalenborg), 215-104 (Hovgårds Næs ved Arresø), Lyngby – Grimstrup - Kregme - Sonnerup - Auderød 215-106 (Smedebjerg), 215-207, 215-401 (Ege- skov - Sonnerup - Frederiksværk - Melby Enghave høj), 215-402 (Bækkegård), 215-403 (Hyrdegår- - Melby - Melby Enghave – Arrenakke - ”Asserbo den), 215-413 (Ellemosen, Bækkekrog), 215-414, Slotsruin” - ”Torup” 215-501 (Fredning af bakke ved Tisvildeleje), 215- 502 (Sankt Helene Kilde), 215-503 (Sankt Helene Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre Kilde), 215-504 (Trægruppe ved Tisvilde Skovrid- befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til dergård), 215-505 (Fogedgården), 215-506 (Sand- færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også ﬂugtsmonument), 215-508 (Præstebakkegård), 215- cykle eller køre i bil. 509 (Oldtidsvejen), 215-510 (Tibirke Bakker), 215- 511 (Rumpen, Sandﬂugtsdiget), 215-512A (Tibirke Kortet på side 107 viser de eksisterende stier og veje Bakker), 215-512B (Tibirke Bakker, matr.nr. 14ac), markeret med rødt, mens stier, som foreslås etableret, er 215-512C (Tibirke Bakker, matr.nr. 14bn), 215-513 markeret med blåt. (Tibirke Bakker, Ellemose), 215-515 (Tibirke Kirke, stendiger), 215-517 (Ryengen ved Arresø), 219-104

(Nejede), 219-106 (Lille Lyngby mose), 231-202 (Lille Lyngby mose), 281-201.

• Ι korridoren er udarbejdet plejeplan for Melbyhøj- ene, Ellemosen, Revision af Arrenæsplanen, Melby Skydeterræn og Arrenakke Bakker.

• Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer (Sb.nr. og navn): 010503-72 (Birkely), 010503- 71 (Arrenæs) , 010503-70 (Brederød, Buskhøj, Carls- høj, Lille Maglehøj, Maglehøj, Skrædderhøj), 010505- 89 (Melby Enghave), 010505-88 (Lerbjerg- gård øst, Lerbjerggård), 010510- 23 (Grønnehave- gård, Arrenakkegård), 010508- 1 (Æbelholt stenka- pel, Æbelholt stenkirke, Æbelholt kloster), 010504 – 102 (Store Lyngby ), 010101-75 (Hovgårds Eng, Annisse), 010109- 112 (Ramløse, Kræmmergård), 010111-99 (Tibirke, Toftegård), 010111-100 (Tibir- kevejen, Ellemose Å), 010111-101 (Toelt Gadekær, Torup).

• Dele af området er udpeget som særlig værdifuldt kulturlandskab (nr. og navn): 39 (Ramløse ejerlav), 40 (Huseby ejerlav), 41 (Annisse ejerlav, del af), 42 (Nejede ejerlav, del af), 43 (Tisvilde By - del af ejerlav), 53 (Arrefjord - Vinderød Enghave), 56 (Brede- rød ejerlav, del af), 57 (Sonnerup ejerlav), 58 (Aude- Mosepotter fra Ellemosen. Ved randen af lerkar nr. 3 og rød ejerlav, del af), 115 (Lille Lyngby). 4 fandt man to tilskårne træpinde. Det første lerkar indeholdt sandsynligvis også tre småsten. Omkring lerkar nr. 2 og 4 lå knogler af to hunde (C.J. Becker 1972:41).

105 rk korridoren. rk korridoren. æ belholt-Frederiksv Æ - Kort over de statsejede arealer i Tisvilde Kort over de statsejede arealer

106 2. - 10 ” på side 101 n linie), ø miljøer kultur ”De vigtigste l afsnittet rk korridoren. Eksisterende veje (gr Eksisterende rk korridoren. æ ene henviser ti Numr belholt-Frederiksv Æ d linie). ø (r Tisvilde- sning æn afgr passagemuligheder i ), korridorens å linie Kort med forslag til forslag til nye veje (bl

107 Frederiksborg - Fredensborg- Nivå

Fredensborg Slot. Foto: Liv Appel 2004.

5.5 Korridoren Frederiksborg- Beskrivelse Fredensborg-Nivå Langstrup Mose og ådalen langs Niveåens nedre løb Beliggenhed var en fjord i ældre stenalder. Man har fundet mange bopladser fra jægerstenalderen langs fjordens bred- Landskabskorridoren Frederiksborg-Fredensborg- der og på holmene ude i fjorden. Hørsholm Egns Nivå omfatter dele af Hillerød, Fredensborg-Hum- Museum har i de senere år foretaget arkæologiske lebæk og Karlebo kommuner. Som et bølget bånd udgravninger som nødudgravninger langs Nive Å. strækker den sig fra Hillerødområdet over Store De arkæologisk vigtige stenalderbopladser doku- Dyrehave og derefter mod nord via Grønholt Hegn nemteres, inden de ødelægges af jordarbejder. Man til Gammel Grønholt Vang syd for Fredensborg. har konstateret, at store dele af de bopladser, som Herfra følger korridoren Nive Å’s nordlige forgre- blev registreret i begyndelsen af det 1900-tallet, al- ning østpå via Knurrenborg Vang, Langstrup Mose lerede er gået tabt. og Langstrup landsby til åmundingen ved Nivå. På ”Nivå 10”-bopladsen fra Kongemose- og Erte- Der er mange landsbyer i dette område, hvis navne bøllekulturen, der har ligget på en lille holm i fjor- ender på -rød, navne fra 11-1200-tallet, f.eks. As- den, er der bl.a. fundet en grav fra ældre Ertebøl- minderød, Auderød, Niverød og Vejenbrød, Hessel- lekultur med skeletrester af en voksen mand og af- rød. Disse rydningslandsbyer har ligger i Nordsjæl- dækket en meget velbevaret hyttetomt. lands vidtstrakte skovområder, sådan som det endnu fremgik af Kongelige Videnskabers Selskab’s kort Hytten har haft oval grundplan på ca. 3,2 x 2,4 m. fra 1768. Den har været forsænket 35 cm i terrænet. Langs grubens yderkant blev der fundet pælehuller fra vægkonstruktionen og fra hytteindgangen, der har været vendt mod stranden. Hyttens beboere har tilsyneladende renholdt gulvet foran indgangen. Også

108 Landskabskorridoren Frederiksborg-Fredensborg-Nivå. De farvede områder markerer statsejede arealer.

sove-/ opholdsarealet i hyttens sydlige del har været Sådanne små hytter med forsænket gulv synes at holdt rent. Derimod har der omkring ildstedet i den have været Ertebøllekulturens hustype (Jensen vestlige del af hytten ligget dyreknogler fra mad- 2001:122). lavning og fl intredskaber fra værkstedsaktiviteter. Nærmest døren i den østlige del af hytten lå affald Man får et godt indtryk af fødegrundlaget for sten- fra fl inthugning. alderjægerne i Nivåfjorden. Fund af knogler viser, at rådyr udgjorde over halvdelen af jagtbyttet, me- I yngre Kongemosetid og Ertebølletid lå den store dens der var færre knogler fra kronhjort, vildsvin og boplads ”Nivågård” på et næs ved fjordmundin- pelsdyr. Ved kysten fangede man fugle, bl.a. den nu gen knap hundrede meter fra bopladsen Nivå 10. uddøde geirfugl. Der blev også fanget sæler, fl ad- Hørsholm Egns Museum gennemførte i 1992 en ny fi sk og torsk. undersøgelse på Nivågård-bopladsen, som tidligere har været delvist undersøgt af Carl Neergaard fra I en lille grav fandt arkæologerne et velbevaret ske- Nationalmuseet i 1912 (Jensen 2001:124). Udgrav- let af et 5-årigt barn, sandsynligvis en dreng. Skelet- ningen viste, at stenalderjægerne har boet i hytter tet er ved hjælp af C14-metoden dateret til ca. 5.450 mage til Nivå 10-bopladsens (Jensen 2001:125). f. Kr. (Jensen og Hansen 1999:11ff).

I ældre stenalder ﬂ yttede stenalderjæderne efter de årstidsbestemte ressourcer. Fra Nivå-fjorden sejlede man med stammebåde ad Usserød Å ind i landet op til Sjælsø (Palm 2004:32f). Ved Salpetermosen ved Hillerød lå der også en indlandsboplads, hvor der blev drevet jagt på kronhjort i forårsmånederne (Kramer 2001a).

Adelsgodserne i middelalderen

I Nordsjælland har der kun været få adelsgodser sammenlignet med det øvrige Danmark. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der i den centrale del af Nordsjælland har ligget tre hovedgårde med få kilometers afstand, nemlig Stenholt, Hillerødsholm og Faurholm. Derudover ligger der et voldsted fra Rekonstrueret stenalderhytte fra Nivå. Foto: Mette Palm tidlig middelalder ved Grønholt (se kap. 4.2.3).

109 Vandmøller og vandkraft

Udnyttelsen af vandkraft var i løbet af 11-1200-tallet blevet af vital betydning for samfundet. I Hil- lerød-området udnyttedes vandkraften fra de mange vandløb, som strømmer ud mod Roskilde Fjord og Øresund fra bakkedraget mellem Søborg Sø og Sjælsø. Adelsgodserne omkring Hillerød havde så- ledes sikret sig kontrollen med vandkraften. (Beyer og Jarrum 1995:6).

I de øverste dele af Nivå-systemets forgreninger findes endnu spor af de tidlige mølleanlæg ved Grøn- holt Å i Grønholt Vang (Gammel Tulstrup Mølle) Grønholt Voldsted. Des Asmussen. og ved Knurrenborg Vang (Gammel Skære Mølle). Gammel Tulstrup Mølle er omtalt i 1194, og man I modsætning til de øvrige landsbybebyggelser i kan stadig se sporene efter dæmningen, dammen og Gribskov var Stenholt på grund af sin vandmølle, kanalen inde i Tulstrup Hegn. en betydningsfuld ejendom. Landsbyen blev ca. 1160 skænket af Kong Valdemar I den Store (1157- I løbet af 1700-tallet afløstes mange mindre vand- 82) til Esrum Kloster. I 1497 erhvervede Poul Lax- møller af større mølleanlæg. Nive Mølle fra 1300- mand Stenholt af Esrum Kloster og ca. 1540 byg- tallet blev i 1767 udbygget til korn- og vadmels- gede efterkommerne en sædegård (Beyer og Jarrum stampe. 1991). Råstofudvinding I 1544 giftede Herluf Trolle sig til hovedgården Hil- lerødsholm. Den lå på en naturlig beskyttet holm Der har været tre teglværker ved Nivå. Nivågårds i en sø ved landsbyen Hillerød. Bygningerne var Teglværk blev etableret i 1701, da Frederik IV’s forfaldne, og han opførte i stedet et anlæg, der lig- dronning Louise lod Hørsholm Slot bygge. Teglvær- nede det nybyggede Egeskov på Fyn. I 1560 ma- ket blev i 1870 forsynet med en ringovn, som i dag geskiftede Frederik II sig til både Stenholt og Hil- er et fredet industrielt kulturminde. Fra ringovnen lerødsholm, hvorved han kunne lægge jorden ind i førte et tipvognsspor over Nive Å til havnemolen, sin kongelige vildtbane. I den forbindelse lod han hvorfra teglstenene kunne udskibes. Stenholt hovedgård nedrive. De kongelige slotte I Frederiksborg Slotssogn et par kilometer syd for Hillerød ligger Faurholm, som var adelsgods frem Ved mageskiftet i 1560, hvor Kong Frederik II er- til 1364. Det middelalderlige voldsted, som har væ- hvervede Hillerødsholm, ændredes navnet ved sam- ret fredet siden 1964, lå på en større banke omgivet me lejlighed til Frederiksborg. af dybe lavninger på engarealerne nord for de eksi- Ved kanalanlæg og opdæmninger tilførtes der slots- sterende bygninger (Beyer og Jarrum 1995:3).Væb- søen mere vand. Dyrehaver blev indhegnet til be- neren Peder Mortensen Due pantsatte Faurholm til skyttelse for sjældne arter af vildt, og der anlagdes Kong Valdemar Atterdag. Faurholm var krongods fiskedamme i nærheden. fra 1364 frem til 1547, da Christian III solgte Faur- Som midtpunkt i et stort jagtdomæne blev det nye holmgård og Faurholmmølle til den tyske adels- slot et yndet opholdssted for Frederik II (se kap. mand Andreas von Barby. I 1554 solgtes det videre 4.2.3). Men slottet var ikke kun kongens jagtslot. til Peder Oxe af Gisselfeld, men da Peder Oxe blev Det var også en fungerende herregård med land- uvenner med Christian III, blev han tvunget til at brug i stor stil. Faurholm blev lagt ind under Fre- mageskifte godset i 1558. På Faurholm nedrev Fre- deriksborg. Der plantedes frugttræer, og der blev derik II alle bygninger på nær ladegården, ”Store hentet kvæg til ladegården. Endelig blev Frederiks- Ladegård”. I dag er der kun to af tre fløje fra 1804- borgstutteriet grundlagt. 1806 tilbage af den kongelige avlsgård Faurholm.

110 Parforcejagtvejene i Store Dyrehave og Grib Skov. Der ligger en vigtig fremtidig opgave i at opretholde linieføringerne i det åbne land omkring Hillerød. Eksistrerende parforceveje (rød), sløjfede parforceveje (blå), mulige parforceveje (gule).

Omkring år 1600 besluttede Christian IV at opføre Slottet blev igen indrettet til beboelse og han ind- et nyt Frederiksborg, der skulle være langt mere rettede et rum til sin store oldsagssamling. Slottet pragtbetonet end faderens, Frederik II. Størstede- brændte i 1859, hvorved størstedelen af hovedbyg- len af det daværende anlæg blev derfor revet ned. ningens indre blev ødelagt. Det blev genopbyg- Kun en mindre, men bemærkelsesværdig del af get af Christian IV i nederlandske renæssancestil. bygningerne fra Frederik II’s tid er bevaret. I årene Barokhaven nord for slottet blev anlagt i Frederik 1602-20 rejstes det slot, hvis ydre stort set endnu IV’s regeringsår, mens den romantiske have med en er bevaret. norsk bjælkehytte på Louises Ø i Ødammen er fra Frederik VII’s tid. I 1812 besluttede Frederik VI, at slottet skulle være hjemsted for rigets historiske portrætsamling. Men Hillerød, byen ved slottet, voksede meget lang- kort efter, at Frederik VII i 1848 var blevet konge, somt i de første århundreder. Under Frederik III gjorde han atter Frederiksborg til residensslot, fordi ﬁk byen privilegier, og den ﬁk langsomt købstads- han ønskede at bo udenfor København. mæssig karakter, og i løbet af 1800- og 1900-tallet udviklede byen sig til en moderne provinsby.

111 Det centrale sted i Store Dyrehaves system af parforcejagtveje kaldes ”Stjernen”. Her krydser ﬁre jagtveje hinanden, hvorved der dannes en ottearmet stjerneform. Hver af stjernens otte veje er nummererede og markeret med en ”nummersten”: Etvej - Ottevej. På den store sten på forhøjningen i Stjer- nens midte kan man stadig se rosetten med kompas- rosen og Christian V’s navnetræk.

Fra stjernen fulgte jagtselskabet jagten på den udvalgte kronhjort, der blev forfulgt til den segnede. Kronhjorten blev fastholdt af hundene. Kongen eller den gæst, der var udset til at give kronhjorten dødsstødet med hirschfængeren, tilkaldtes ved jagt- hornsignalet. Jagten blev anset for en forlystelse, hvor man efter den middelalderlige tradition kun anvendte blankvåben. Parforcejagten opretholdtes i Danmark indtil 1777.

Parforcejagtvejene i Store Dyrehave udgør kun en del af parforcejagtsystemet i Nordsjælland. I flere nordsjællandske skove finder man sådanne ”stjer- Fra Fantasiens Ø. Foto: Liv Appel 2004. ner”, der er udgangspunkter for de gamle parforce- I de naturskønne omgivelser ved ladegården Østrup jagtlinier, der er ét af de bedst bevarede i Europa. På opførte Frederik IV ved afslutningen af Store Nor- Videnskabernes Selskabskort fra 1768 fremtræder diske Krig i 1720 et lystslot i centrum af Christian parforcejagtsystemet meget tydeligt (se side 8). V’s gamle jagtstjerne. Jagtslottet blev snart for lille og blev i løbet af 1700-tallet udbygget til det omfattende slotskompleks, vi kender i dag (se kap. Romantiske haveanlæg med øer 4.2.3). Romantiske haveanlæg var stadig meget populære Efter Hofrevolutionen i 1784 anvendtes Fredensborg på Frederik VII’s tid (1848-1863), og ved Frede- Slot ikke som kongeresidens før efter Frederiksborg riksborg Slot anlagdes to anlæg: Fantasiens Ø i Slots brand i 1859. I Christian IX’s regeringstid dan- Brededam i Præstevangen og Louises Ø i Ødammen nede slottet ramme om ”Fredensborgdagene”, hvor i Frederiksborg Slotspark. Europas fyrster holdt ferie. Med Frederik IX blev Fredensborg fast sommerbolig for de kongelige. Fantasiens Ø hed det lille lystfisker-anlæg med pa- Slottet benyttes stadig som sommerresidens, men villon og køkkenbygning, som Frederik VII i 1859- bliver også brugt under jagterne i Nordsjælland. 60 lod opføre på en kunstig ø på ca. 100 x 50 m i Brededam i Præstevangen. Her kunne han og grevinde Danner være alene eller modtage prominente Parforcejagtvejene gæster f.eks. den svenske konge Carl XV i 1862. Frederik VII døde allerede i 1863, og fik kun glæde I 1619 havde Christian IV ladet Store Dyrehave af øen i få år. Bygningerne blev på grund af forfald udlægge og indhegne, således at hjortebestanden i revet ned i 1905 og i 1969. I dag står kun en gavl skoven kunne fastholdes. med spidse vinduer tilbage.

Som kronprins havde Christian V (1670-1699) fået Som navnet siger, skulle anlæggene på Fantasiens kendskab til parforcejagt under et ophold hos Solkon- Ø være meget fantasifulde og forunderlige. Spise- gen Ludvig XIV i Paris i begyndelsen af 1660’erne salen på Fantasiens Ø var halvt nedgravet og spar- (Appel og Carstensen 2003:67). I 1670’erne og tansk, men bizart udstyret med lysekroner, lampet- 1680’erne lod Christian V anlægge parforcejagtveje ter og stole, fremstillet af krogede egegrene. Der i skovene omkring Frederiksborg Slot. var en spidsbuet dør og to vinduer i sydgavlen, som

112 Kongen var stolt af at vise sin lille Ø frem for kongelige Gæster, saaledes ogsaa for den svenske Konge, Karl den Femtende. En Dag i straalende Solskin stod de to Konger ved et Vindue paa Frederiksborg Slot, umiddelbart før de skulde age til Fantasiøen.

”Blot det nu maa blive Tørvejr”, bemærkede Kong Frederik, ”men jeg er bange for, at du faar en vaad Trøje”. ”Ikke i Dag i dette straalende Vejr”, svarede den svenske Konge, ”jeg tør vædde en Otting Rinskvin paa, at der ikke vanker nogen Vaad Den norske bjælkehytte på Louises Ø i Ødammen. Foto: Liv Appel 2004. trøje i Dag”. ”Top”, sagde Frederik den Syvende, ”jeg såkaldte ”barfrøstuer” som forbillede. Det er huse vædder lige imod”. med en slags fritstående tårn, som kendes fra Øster- Da Kongerne ankom til Fantasiøen, slog de dalen i Norge (Westengaard 2001:90). Den ”laftede” sig ned paa en Bænk foran et Buskads. norske bjælkehytte er overraskende spinkelt bygget ”Fik du Rhinskvinen med?” bemærkede af ubehandlede granrafter. På indersiden er revner- Kong Karl, ”for du har aabenbart tabt ne mellem rafterne udfyldt med mos og dækket af Væddemaalet”. smalle lister. Dør- og vindueskarme er udsmykket ”Det skal du ikke være saa sikker paa”, med ornamenter af birkebark, loftet er rødmalet, og svarede Kong Frederik og listede sin Haand i hjørnerne af stuen står et par simple hjørneskabe, om bag sin Gæsts Ryg og drejede paa en ligeledes af ubehandlede granrafter. Bjælkehytten Vandhane, der var skjult her. En Styrtregn står der endnu, stråtaget og vindskederne er nødtørf- faldt i det samme ned over Kong Karl, der tigt vedligeholdt, mens resten bærer præg af frem- rejste sig med et Brøl og rystede Vandet af skredet forfald. sig. ”Skal vi saa gaa op i Salonen og slaa Hul Ud over bjælkehytten består anlægget af to udhuse. paa Ottingen”, lo Frederik den Syvende.” Det ene er et køkken opført af kampesten, og det andet opført af rafter og synes at have været et toi- Jensen 1946 “Fantasiøen” let. Herudover er der en stol af sten med kongens monogram. vendte ud mod vandet. Det hvælvede loft og kam- pestensvæggene var både indvendigt og udvendigt udsmykket med østersskaller og glasskår. Loftet og Frederiksborg stutteri falsene på de små sidevinduer var dækket af lyse rødmalede og mørke østersskaller i et stjerneformet Da kronen overtog det danske kirke- og kloster- mønster. På gulvet var der lagt sorte og røde ﬂiser i gods, drejede det sig ikke kun om institutioner med et diagonalt mønster (Andersen 1992:36). munke og nonner. Klostrene var store landbrug på linje med landets førende herregårde. Kongen lod desuden opføre: - en stor stenhøj i hvilken, der lå en vinkælder el- F.eks. havde Esrum Kloster omkring 1500 ca. 300 ler et toilet, bøndergårde under sit domæne. Klostergodserne - et stendysse-lignende anlæg, ”Offerstenen” eller blev ofte drevet videre som kongelige lensgårde. I ”Døbefonten”, der havde en skålformet vand- årene efter at munkene havde forladt Esrum Kloster fyldt fordybning og i 1559, blev der oprettet et stutteri, som fungerede - et bauta-anlæg med kongens kronede monogram helt frem til begyndelsen af 1700-tallet. Herefter og årstallet 1860. blev stutteridriften på Esrum Kloster overført til Frederiksborg. Den norske bjælkehytte på Louises Ø i Ødammen ved Badstuen i Frederiksborg Slotspark har haft de

113 3. Nivå landsby med bl.a. Nivå- gårds Teglværk og Nivaagaards Malerisamling. Nivå landsby ligger som det eneste bevarede landsbymil- jø langs den Gamle Strandvej. I Nivå Bugt påbegyndte marinen i 1753 en galejhavn, men den blev dog aldrig færdiggjort (Rosted 1965). Adam von Lüttuchau, der havde opsyn med galejhavnen, overtog i 1767 Ni- vågård og Nivågård Teglværk, som var oprettet i forbindelse med opfø- relsen af Hørsholm Slot. Bag Dron- ning Louises Kro fra 1754 ligger teglværksarbejdernes små gule boliger, og nord for teglværket ligger de vandfyldte lergrave. Nivågård var et landsted med haveanlæg, skov og store marker. Bygningerne brændte Faurholm syd for Hillerød (Frederiksborg Amt 1999). i 1878, men blev genopført i 1881. I 1903 lod mæcenen, godsejer Johannes Hage opføre en nyklassicistisk museumspavillon til kunstvær- Det var Christian IV, der for alvor satte gang i Fre- ker i verdensklasse. deriksborgstutteriet. Han udvidede stutteriet og oprettede vange til forskellige stod/stammer. Der 4. Grønholt voldsted var et kvadratisk fæstnings- nævnes både tyrkiske, ægyptiske og engelske stod. anlæg med palisader og tårn, som var omgivet Kongen satte også heste ud i Store Dyrehave, fordi af en voldgrav. I nærheden af voldstedet lå går- man mente, at de ville blive hårdføre af det vilde den. Det stammer sandsynligvis fra 1100-tallet. liv. Stednavnene Horsebo- og Hingsterhus minder stadig om stutteridriften i denne skov. I 1871 blev 5. Grønholt landsby med kirke fra 1100-tallet. stutteriet nedlagt. 6. Frederiksborg Slot og Slotshave: Siden 1878 Der har i forbindelse med pilotprojektet været for- har Frederiksborg været Nationalhistorisk Mu- slag om, at man satte Frederiksborgheste på græs i seum under Carlsbergfondet. Ud over pragtrum skoven. Hestene skulle da udsættes på egnede ste- som Slotskirken, Rosen, Audienssalen og Rid- der, hvor fortidsminderne ikke skades, og hvor sko- dersalen rummer museet landets betydeligste ven ikke lider overlast. samling af portrætter og historiske malerier. Slots- og Ejendomsstyrelsen har 1993-96 gen- De vigtigste kulturmiljøer skabt den oprindelige barokhave, som kan ses fra Frederiksborg Slot. I Indelukket og Lille Dy- 1. Nivå: Bopladser fra jægerstenalderen ved den rehave vest for barokhaven indrettede Frederik fossile stenalderfjord. VII en romantisk landskabshave med bl.a. en norsk bjælkehytte på Louises Ø i Ødammen. 2. Nive Mølle i den nordligste del af Usserød Å, kort før den løber ud i Nive Å. Møllen går sand- 7. Faurholm: Før vandstanden omkring voldste- synligvis tilbage til vikingetiden, men omtales det kunne hæves i 1996, blev der udgravet re- først i de skriftlige kilder i 1300-tallet, hvor den ster af bropiller fra en renæssancebro, der førte tilhører Roskildebispen. I 1767 blev møllen vejforbindelsen fra Slangerup til Hillerød over udbygget til en korn- og vadmelsstampe, og i det middelalderlige voldsted (Frederiksborg 1772 blev der opført en vindmølle på møllehø- Amt 1999:50). Da man i 1720 koncentrerede det jen sydvest for vandmøllen (Frederiksborg Amt kongelige stutteri til Frederiksborg, blev jorde- 1997:38). ne fra Faurholm og Hillerødsholm, der tidligere kaldtes Lille Ladegård, lagt ud til hestevange.

114 Teglværksarbejdere foran ringovnen på Nivågårds Teglværk i 1904 (Hage 2001)

Med stutteriets dalende betydning i slutningen lige husholdning, og et moderne orangeri, som af 1700-tallet blev en del vange overdraget til blev indviet i 1995. Fredensborg by er også forstvæsenet. Resten blev delt mellem Hille- historisk spændende, idet der er bevaret en rødsholm og Faurholm Avlsgård, som blev op- stor del af de huse, der blev opført i perioden ført i årene 1804-06. I dag er Faurholm Avlsgård 1723-1800 af folk med tilknytning til slottet. og Faurholm voldsted fredet. Det ejes af Hil- lerød Kommune, som har udlagt store dele af 9. Sørup landsby: En samling småhuse ved Es- jordtilliggendet til byudvikling. rum Sø. Vask og blegning af linned var op igennem 1800-tallet en vigtig indtægtskilde. Mange 8. Fredensborg Slot, Slotshave og by. Fredens- kunstnere har holdt til ved Fredensborg og Sø- borg Slotshave er et af Danmarks største histori- rup. ske haveanlæg. De lange lige alléer, som udgår fra slottet i stjerneform, er et træk fra havens 10. Fantasiens Ø. Frederik VII’s lystanlæg fra oprindelige franske barokstil. Alléerne blev som 1859-60 i Præstevangen sydøst for Frederiks- et dansk eksempel på den pompøse stil, som borg Slot. kendes fra Versailles ved Paris, genskabt fra 1970’erne til 1990’erne. En særlig attraktion i 11. Parforcejagtvejene i Store Dyrehave og Grib- haven er barokanlægget Nordmandsdalen med skov. System af jagtveje, hovedsagelig anlagt ca. 70 skulpturer af norske og færøske bønder under Christian V i 1670’erne og 1680’erne med og ﬁskere. Anlægget blev genindviet efter om- henblik på forfølgelsesjagt på kronhjort. Det er fattende restaurering i september 2002. Haven vigtigt at bevare sammenhængen og helheden i nærmest slottet, er reserveret den kongelige anlægget, hvortil der knytter sig bevaringsinte- familie, men åbnes normalt for publikum i juli resser på internationalt niveau. måned. Her kan man bl.a. besøge urtehaven, som leverer friske grøntsager til den konge-

115 grund af en arkæologisk udpegning kan tage de berørte arealer langs Nivå og Langstrup Mose ud af landbrugsmæssig omdrift. Især den del af Nivå-dalen, der har udgjort det ydre fjordområ- de, bør gennemsøges for bopladser fra Konge- mosekulturen ved hjælp af magnetometer eller georadar.

2. Nive Mølle: Genetablering af mølledam og rydning af opvækst på Nive Møllehøj (Frederiks- borg Amt 1997:38).

3. Gammel Tulstrup Mølle i Gamle Grønholt Vang: gran og anden træbevoksning bør ryddes ved vandmøllens mølledamme og kanalanlæg.

4. Kongevejene: Frederik V’s kongeveje Hørs- holm-Fredensborg og Hørsholm-Kronborg er Jellebro, kongevejsbro over Nive Å. bevaret med en stor del af det oprindelige til- Foto: Liv Appel 2004. behør af milepæle, broer og stenkister. Alle Potentialer kongevejene i området bør tegnes ind på et kort og formidles ved hjælp af de tilhørende anlæg Neden for følger en liste over forslag til kulturhisto- f.eks. milepæle og broer. Der kan opsættes in- riske projekter inden for korridoren Frederiksborg- formationsskilt ved de bedst bevarede broer, Fredensborg-Nivå. Da denne korridor geografisk f.eks. granitbroen Jellebro fra 1787 over Nive falder inden for Nivå- og Havelse- delområdepla- Å, hvor man har fundet 1,8 m lange egestolper nernes projektområde, vil flere af de endnu ikke gen- fra en ældre træbro. nemførte kulturhistoriske projekter fra disse planer kunne integreres i et eventuelt nationalparkprojekt 5. Langstrup landsby: Etablere opholdsareal ved (Frederiksborg Amt 1997 og 1999). Langstrup landsby og opsætte oplysningsskilt, der fortæller om udskiftningen i 1788 og ud- Som en konsekvens af Nivå-delområdeplanen har stykningen af Langstrup Mose (Frederiksborg Hørsholm Egns Museum på opdrag fra Frederiks- Amt 1997:43). borg Amt udarbejdet forslag til et integreret natur- og kulturformidlingsprojekt ved Usserød Å og Nivå 6. Louises Ø i Ødammen, Frederiksborg Slots- (Palm 2004). have. Den norske bjælkehytte med tilhørende udhuse bør dokumenteres og skånsomt istand- 1. Nivå stenalderbopladserne: Halvdelen af den sættes. Der bør etableres kontrolleret publikum- meget interessante boplads ”Nivå 10” var øde- sadgang. lagt ved pløjning før den arkæologiske under- søgelse begyndte. Omfattende pløjeskader er 7. Fantasiens Ø i Præstevangen syd for Hillerød. ligeledes dokumenteret på Nivågård-bopladsen Den blev anlagt omkring 1858 i forbindelse (Jensen 2001:124). Det er de yngre bopladser med en oprensning af Brededam. Frederik VII fra Ertebøllekulturen, som bliver pløjet i styk- ønskede, at der blev anlagt et lystø ude i søen, ker, fordi det høje havniveau på denne tid med- der var truet af tilgroning. En lille ø blev skabt førte, at bopladserne tilsvarende måtte lægges i ved, at man udgravede en kanal gennem det et højere niveau. De ældste bopladser fra Kon- lave område mod nord og øst. På øen blev der gemosekulturen har en bedre bevaringstilstand opført et lysthus i gotisk stil. Desuden opførtes end Ertebøllekulturens, fordi de overlejres af der et kongeligt das, der var kamufleret som en 1,5 m marint sand, men til gengæld er de van- stenhøj, en tegrotte, en ”døbefond” og en min- skelige at lokalisere og kan derfor blive ødelagt desten. Ved hjælp at trykvand fra en opstemmet ved anlægsarbejder. Det er vigtigt at få afgræn- dam blev der anlagt et springvand på øen. Siden set stenalderbopladserne, således at man på bag- istandsættelsen i 1991 er anlægget groet en del

116 Fantasiens Ø med Frederik VII´s ﬁskehal. P. Klæstrup, 1876 (Andersen 1992:12).

til. Det bør tilstræbes, at lystøen vedligeholdes 208-206 (Tibberupsminde, Jespershus), 208-101 som et parkanlæg, hvor man i særlig grad tager (Asminderød Kirke), 217-601 (Esrum Sø, Arealer hensyn til de store træer, hvoraf nogle kan være ved), 217-604 (Danstruplund), 219-201 (Gadevang fra Frederik VII’s tid. Endvidere bør stenhøjen Kirke), 219-401 (Frederiksborg Slot), 219-402 (Hol- mene), 227-108 (Usserød Ådal og Nivå Ådal) restaureres. • Ι korridoren er udarbejdet plejeplan for arealerne 8. Parforcejagtveje: Med udgangspunkt i en be- omkring Usserød Å, Nivåfredningen, Pleje og vedli- sigtigelse bør der foretages en beskrivelse af de geholdelse for fredet, tidligere lergravsområde nord eksisterende parforcejagtveje og de tilhørende for Nivå Strandpark. anlæg. Sporene efter de sløjfede veje bør iden- tiﬁceres. Når hele parforcejagtvej-systemet er • Dele af området er udpeget som særlig værdifuldt kortlagt, er det vigtigt, at linieføringerne ind- kulturlandskab (nr. og navn): 24 (Sørup ejerlav - del arbejdes i kommuneplanen, således at der ikke af), 25 (Grønholt ejerlav), 98 (Nivås nedre løb), 102 planlægges nye anlæg oveni de gamle. Uden for (Nivå Lergrave), 109 (Nødebo Overdrev), 137 (Kar- skovene bør der udarbejdes en plan for, hvordan lebo Overdrev - del af ejerlav), 138 (Frederiksborg Slot). parforcejagtvejene kan bevares ved, at man f. eks. bruger dem som cykel- og vandrestier. • Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer (Sb. nr. og navn): 010305-20 (Salpetermosen), 010401- Beskyttelse, fredninger og udpegninger 68 (Langstrup, Lønholt), 010411-84 (Nivå).

• Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er be- Tilgængeligheden skyttet i medhold af museumsloven, kapitel 8 a og må ikke ændres eller tilplantes. Der må ikke dyrkes Forslag til passagemuligheder i korridoren: nærmere end 2 m fra foden af fortidsminder. • Frederiksborg Slot - Fantasiens Ø - Favrholm - Store • Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af muse- Dyrehave - Grønholt Overdrev - Gamle Grønholt umsloven, kapitel 8 a. Vang - Sørup - Fredensborg • Kirker i området (anlæggelsesår omtrentligt): • Gamle Grønholt Vang - Knurrenborg Vang - Asminderød (1100), Grønholt (1100), Fredensborg Langstrup - Langstrup Mose - Nivå Slots kirke (1726), Frederiksborg Slots kirke (1606), Hillerød Kirke (1620), Nivå (1910). Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til • I korridoren indgår fredningerne (frednings nr. og færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også navn): 208-104 (Endrupgård), 208-105 (Danstrup- cykle eller køre i bil. lund), 208-106 (Langedam), 208-109 (Kovang, Ter- rasserne), 208-201 (Grønholt Kirke), 208-202 (Udsigt Kortet på side 119 viser de eksisterende stier og veje over Esrum Sø, Møllekrog), 208-203 (Sørup Havn, markeret med rødt, mens stier, som foreslås etableret, er stejleplads), 208-204, 208-205 (Esrum Sø, udsigt), markeret med blåt.

117 korridoren. å Kort over de statsejede arealer i Frederiksborg-Fredensborg-Niv Kort over de statsejede arealer

118 sning æn ), korridorens afgr ), korridorens grøn linie . 15 - 1 14 ” på side 1 d linie), forslag til nye veje ( ø miljøer kultur ”De vigtigste korridoren. Eksisterende veje (r Eksisterende korridoren. å l afsnittet ene henviser ti Numr (blå linie). Frederiksborg-Fredensborg-Niv passagemuligheder i med forslag til Kort

119 Kronborg–Gurre- Krogerup

Kronborg set fra syd. Foto: Ib Appel 2004. 5.6 Korridoren Kronborg - Gurre - -nord over Teglstrup Hegn til Hellebæk. Krogerup Derefter langs nordkysten til Kronborg. - nordvest over Gurre Vang, Horserød Hegn, Risby Vang, Klosterris Hegn og de åbne landskaber ved Beliggenhed landsbyerne Saunte og Borsholm mod Hornbæk. - sydvest i retning af Fredensborg via Krogenberg Korridoren Kronborg-Gurre-Krogerup ligger i Hel- Hegn, Danstrup Hegn og Endrup Hegn. singør og Fredensborg-Humlebæk kommuner og - syd til Krogerup nord for Humlebæk. omfatter særdeles bevaringsværdige kulturlandskaber. Det er et kuperet skovrigt landskab med moser, vandhuller og søer. Landskabet har været præget af Kulturhistorisk beskrivelse spredt bebyggelse og små landsbyer, og af de to øst- vest gående alveje fra Helsingør via Esrum og Fra Babyloneskoven i syd til Ellekilde i nord marke- Helsinge til Frederiksværk, og fra Helsingør over rer de 20-40 m høje skrænter strandlinien i atlantisk Gurre til Tikøb. Senere er kongevejene København- tid. I denne del af ældre stenalder nåede havet helt Hørsholm-Kronborg og Frederiksborg-Fredens- op til skrænten, men siden hævede landet sig ﬂere borg-Kronborg kommet til og i nyere tid den nord- gange. Kongemose- og Ertebøllekulturens bopladser syd gående Helsingør-motorvej. lå især, hvor fjordarme skar sig ind i landet f.eks. ved Bergmansdal og ved Egebækkens udløb (Hvass Fra de statsejede arealer i Egebæks Vang og Nyrup 1999:11). De ældre bopladser fra Maglemosekultu- Hegn nord for Espergærde strækker den forgrenede ren ﬁnder man længere inde i landet. korridor sig mod:

120 Særlig karakteristisk for kulturlandskabet i korridoren Kronborg- Gurre-Krogerup er de mange storstensgrave fra bondestenalderen, som er bevaret i skovene. Den største gruppe på fem stenalderhø- je ligger i Risby Vang. Videdyssen har ligesom mange af stendysser- ne i Horserød Hegn og Hornbæk Plantage to gravkamre, dækket af en langhøj eller en rundhøj. Syd- ligt i Risby Vang ligger en temme- lig ødelagt langdysse. Jordhøjen er noget udskredet, og man ser ﬂ ere væltede randsten og en rest af et kammer. På stenalderhøjens nord- østlige side har man fundet en ﬂ ad sten, på hvis plane overside man har fundet 30–40 skålfordybninger fra bronzealderen (ca. 1.800-500 f. Kr.). Sådanne skålgruber er også fundet på en jordfast sten i områ- Landskabskorridoren Kronborg-Gurre-Krogerup. det nord for Gurre. De farvede områder markerer statsejede arealer.

Der ligger mange gravhøje i Hornbæk Plantage. Helsingør De stammer sandsynligvis fra ældre bronzealder, men fund af bl.a. lerkar og bronzegenstande viser, Af de huse, som fandtes i Helsingør i slutningen af at gravhøjene også blev anvendt til begravelser i 1700-årene, er 85 % bevaret. Den ældste bygning er yngre bronzealder (Hvass 1999:20f). Disse gravhø- den romanske kirke Sankt Olai Kirke fra 1200-tal- je tyder på, at bronzealderbebyggelsen lå nærmere let. De gotiske bygninger, der hører til Sankt Ma- kysten end bondestenalderens bosættelser. rie Kirke med Karmeliterklostret samt navnlig de grundmurede stenhuse i Strandgade og Stengade Kendskabet til jernalderen i området er endnu man- er fra 1400-1500-tallet bl.a. Sundtoldskaréen og de gelfuldt, men på den frugtbare morænejord ved bagved liggende gårde, f.eks. Oxernes Gaard fra ca. Saunte, har man udgravet fl ere faser af en gård fra 1500 og Dommergården fra ca. 1550 (Skov- og Na- omkring Kristi fødsel (Hvass 1999:23). Ved Sinds- turstyrelsen 2000:14). hvile ved Espergærde har man ligeledes fundet fl ere faser af en jernaldergård, hvor der har været udvun- David Hansens Gaard fra 1579 og Dahls Gaard det jern af myremalm (se kap. 4.2.1). fra begyndelsen af 1700-tallet og Putschers Gaard fra midten af 1700-tallet - alle i Stengade - er fi ne Tikøb sogn er ét af de største sogne i Danmark. eksempler på bygninger i de yngre stilarter renæs- Landsbykirken i Tikøb er antagelig bygget oven sance, barok og rokoko (Skov- og Naturstyrelsen på et hedensk kultsted fra jernalder og vikingetid. 2000:33). Stedet nævnes 1164-78 som ”Tiwithcop”, som kan betyde den indviede skov for krigsguden Tyr (Hvass Da arkitekt N.H. Jardin tegnede Marienlyst Slot, 1999:26). som Frederik V opførte i perioden 1759-63, valgte han den nye strengt symmetriske Louis Seize-stil, Landskabskorridoren har to befæstede anlæg fra der repræsenterede klassicismens første periode. middelalderen, Valdemar Atterdags Gurre fra 1300- Flere huse i Helsingør blev frem til ca.1850 bygget tallet og Erik af Pommerns fæstning Krogen/Kron- i denne harmoniske og enkle stil. borg ved Helsingør fra 1400-tallet, (se kap. 4.2.2).

121 Gamle veje

Flere veje fra middelalderen og nyere tid skærer igennem landskabskorridoren Kronborg-Gurre- Krogerup. Flere velbevarede stykker af Frederik II’s kongevej mellem Frederiksborg Slot og Kron- borg ligger i Nyrup Hegn og ved Marienlyst Slot (Madsen 1996:11). Ved Nyrup løber to af Frederik V’s kongeveje sammen. Det er vejen fra Fredens- borg og vejen fra Hørsholm. Disse lige chausseér fra 1770’erne, som stadig eksisterer som ”Hørs- holmvejen” og ”Helsingørvejen”, fører over fine stenbroer og er flankeret af milepæle med Frederik V’s og Christian VII’s monogrammer (Topsøe-Jen- sen 1970:27ff, 32). Allerede på Christian IV’s tid i Det gotiske tårn på den træomkransede ”Tårnhøj” ind- 1638-39 blev der imidlertid bygget en kongevej fra gik i det romantiske haveanlæg ved Marienlyst fra 1790. Hørsholm til Nyrup. Man kan stadig ane sporene af Akvarel af Jonquiéres ca. 1800. den i Munkegårde Skov syd for Nyrup (Berthelsen 1992:17f). Kernen i Marienlyst Slot var Frederik II’s ombyggede lysthus Lundehave. Ved ombygningen i Landevejene Gurrevej og Esrumvej, som fører til 1760’erne udskiftedes parterrehaven med en fransk Krogen/Helsingør, er delvist omlagt, men har sand- have med symmetriske hække, alléer, buksbom- synligvis middelalderlig oprindelse. Den brolægning hække, springvand og spejldamme. I 1790’erne fik fra et ældre forløb af vejen mellem Helsingør og Es- slottet endnu en have, idet man anlagde en roman- rum, der kan ses i Teglstrup Hegn, fortsættes måske tisk have med stisystemer, gravhøje, eremithytter, i vejstykket mellem Nejlinge og Helsinge. Allerede og et middelalderligt gotisk tårn. Der findes i dag i tidlig middelalder fandtes kystvejen langs Øresund kun svage rester af denne romantiske have (Faye fra Havn (København) til Ørekrog. Ca. år 1800 fik m.fl. 1988, Madsen 1996). den navnet Strandvejen. Den Søndre Strandvej blev først omkring år 1900 ført videre vestover fra Hel- singør som Nordre Strandvej. Den anlagdes neden Hellebæk Kohave for kystskrænten med samme forløb, som den gamle snorlige transportvej for produktionsvirksomhe- Hellebæk Kohave ligger på de jorder, som frem til derne i Hellebæk. begyndelsen af 1600-tallet tilhørte Teglstrup lade- gård. I dag er området indhegnet og hører under Kronborg Statsskovdistrikt. Området er fredet og Hellebæks kulturmiljø skal bevares som græsningsareal og overdrev. Sam- men med naboskoven Teglstrup Hegn er Hellebæk Hellebækegnen nord for Esrumvejen er et bemær- Kohave udpeget til Natura 2000-område, dvs. et kelsesværdigt kulturhistorisk miljø, med udnyttede område, der i europæisk sammenhæng rummer en moser, anlagte karpedamme og naturlige søer. Her- særlig bevaringsværdig natur. På de indhegnede fra skaffede kongen ler til teglsten, myremalm til marker græsser 250-300 Hereford- og skotske høj- jernudvinding, tørv og træ til brændsel. Allerede landskvæg. Her lå kongens hestehave og kalvehave, Frederik II lod grave kanaler mellem søerne, f.eks. og man kan sige, at ringen hermed er sluttet. Ved kanalerne Klaresø-Sortesø og Skidendam-Klaresø, Bøgeholm Sø ligger landarbejderhuset Anes Hus, som blev gravet af svenske krigsfanger. Han anlag- der drives af en historisk forening. Et tipvognsspor de også tolv kunstige damme, hvor man opdrættede fører til teglværket i Ålsgårde. Her udskibedes teg- karper og karusser til det kongelige bord på Kron- len fra Lange Bro ved Skindersøvejen. Det er den borg. Et par teglovne, der endnu er synlige i Tegl- sidste udskibningsbro fra Nordkystens teglværker, strup Hegn, leverede i 1600-årene byggematerialer der er bevaret. til kongens industribygninger.

122 Hammermøllen ved Hellebæk. Foto: Kjartan Langsted 2004.

Ved Hellebækken anlagde Frederik II i 1576 den Syd for Helsingør er Strandvejen præget af de store første kornmølle. I 1597 anlagde Christian IV den sommervillaer fra slutningen af 1800-tallet og be- første hammermølle på stedet og senere også en gyndelsen af 1900-tallet, der ligger oven for små kobbermølle og et kanonstøberi, som i nærved 40 år idylliske fiskerlejer, der ligger direkte ud til Øre- producerede jernvarer og kanoner, bl. a. kanonerne sund. De første sommervillaer lå sammen med de ”De gamle Konger”. I 1743 blev Hammermøllen oprindelige fiskerhuse langs Søndre Strandvej, og våbenfabrikationen overtaget af private. I 1765 f.eks. ”Mary Hill” fra 1848. Allerede i 1885 var der overgik produktionen atter til kronen, og der opfør- bygget så tæt, at præget af de oprindelige fiskerlejer tes en ny hammermølle, men allerede i 1768 blev fra 1500-tallet i Espergærde og Snekkersten næsten virksomheden solgt til Heinrich Carl Schimmel- var forsvundet (Skov- og Naturstyrelsen 2000:13). mann (1724-1782), der videreførte den som Kron- borg Geværfabrik. I den gamle havn i Espergærde kan man stadig se fortidens træbåde til kystfiskeri, den gamle stejle- I 1770’erne opførte man Mesterboligerne og Skæf- plads, der endnu er i brug, og de huse langs stran- tergården i Bøssemagergade. Disse bygninger dan- den, der engang blev beboet af fiskerene i Esper- ner sammen med De Edsvornes Hus, Probérhuset, gærde. Længere mod nord ligger Snekkersten, der hvor geværerne blev afprøvet, mølledammene, har navn efter den store vandreblok (sten) af form møllehuset, slibemøllen og Hammermøllen med som en snekke (skib), der ligger på stranden. Det dens rekonstruerede mølleri et enestående stykke er nu en villaby, der er blevet forstad til Helsingør. dansk industrihistorie. Kronborg Geværfabrik luk- Også her er der havn, fiskerbebyggelse og en stejle- kede i 1870, men blev i 1873 efterfulgt af Hellebæk plads med tjærelade og rebslageri. Klædefabrik, som var i drift helt frem til 1976. Langs Nordre Strandvej mod Hellebæk, Ålsgårde, Boderne, Ellekilde, Hornbæk og Villingebæk kom Fiskerlejer og fritidshuse byggeriet af fritidshuse først noget senere i gang i takt med, at vejnettet og jernbanen blev udbygget I 1810 besluttede Frederik VI at anlæg en krigshavn (Madsen 2003). I første halvdel af 1800-tallet var ved Humlebækkens udløb, men arbejdet blev ind- Hornbæk fiskerleje præget af sydvendte huse adskilt stillet efter fem år. Nord for havnen ligger ”Gamle af små veje ned mod vandet. Kroen og kirken var Humlebæk”, en række hvidkalkede og stråtækte fi- de mest betydningsfulde bygninger, og en egentlig skerhuse, der skulle flyttes hertil, inden krigshavnen havn fik man først i 1875. Turismen satte fra slut- kunne anlægges (Skadhauge 1981:246f, 270). ningen af århundredet sit præg på bebyggelsen.

123 Under Frederik II ombyggedes fæstningen gen- nemgribende og blev herved Nordens stærkeste og fornemste slot. Kronborg brændte i 1629, men det blev straks genopbygget. Slottet har siden 1915 rummet Handels- og Søfartsmuseet. I disse år gennemføres omfattende arbejder på Kronborgs raveliner. Byplanen for det gamle Helsingør, hvor gaderne skærer hinanden i rette vinkler, går sandsynligvis tilbage til tiden efter Øresundstoldens indførelse i 1400-tallet. En meget stor del af Helsingørs gamle bebyggelse er bevaret.

4. Krogerup Gård rummer i dag Krogerup højsko- le. De nuværende bygninger stammer fra 1837. Krogerup. Foto: Kjartan Langsted. Gården går tilbage til 1500-tallet, men udvikler sig først til en storgård under Hans Rostgaard De vigtigste kulturmiljøer omkring 1660. Rostgaard optrådte heltemodigt omfattet af korridoren under et forsøg på at tilbageerobre Kronborg fra svenskerne, og han blev som belønning ud- I denne sammenhæng har vi valgt at definere kultur- nævnt til fiskemester i Kronborg Amt. Han fik miljøer som områder, der viser kulturspor fra en be- også skøde på Krogerup, og skovene omkring stemt periode. Korridoren omfatter et repræsentativt Krogerup var derfor nogle af de få skove i Nord- udsnit af kulturmiljøer fra flere perioder, således at sjælland, som var i privat eje under enevælden. kulturhistorien i området bliver fortalt. Kulturmiljø- I løbet af en årrække udvidede Rostholm sine erne er vist på kortet over korridoren på side 117. besiddelser med jord i Tikøb og Esbønderup. I området omkring gården er der opstillet flere 1. Femhøje ved Villingebæk: Fire bevarede bron- mindesten om denne tid. zealderhøje; én blev sløjfet i 1942. Arkæologen Vilhelm Boye beskrev lokaliteten i 1884 (Mad- 5. Egebæksvang: Nedlagt landsby fra 15-1600- sen 2003:196f). tallet ved Egebækken. Et par af landsbyens gårde blev i 1960’erne undersøgt af National- 2. Gurre Slot og Valdemars Vold: Indhegnet museet. borgområde med bygningskompleks fra 1300- 1500 tallet (se kap. 4.2.2). Der er opsat skilte, 6. Flynderupgård ved Espergærde. Denne lyst- som fortæller om slotsområdet, sagnhistorien og gård var, som det var almindeligt i Nordsjælland de nyere arkæologiske undersøgelser. Den 48 m i 1800-tallet, ejet af byfolk, der havde forpag- lange bygning nordøst for hovedborgen er for tere/ forvaltere til at tage sig af landbruget. Den nylig blevet markeret med græstørvsvolde. Val- ombyggede hovedbygning og avlsbygningerne demars Vold i Gurre Vang forløb oprindeligt fra fra 1915-20 rummer Flynderupgård Museet. Gurre Sø til den nu udtørrede Munke Sø. Vest Det omgives af et herregårdslandskab med en for Gurre Sø strakte en tilsvarende vold sig gen- have i romantisk stil. Til Flynderupgård er i dag nem Horserød Hegn fra Store Svends Mose til knyttet et frilandskulturcenter. Stenkrog. Voldene er ældre end Gurre Slot, dvs. fra tidlig middelalder eller oldtiden. De kan have 7. Hellebæk: Mesterboligerne og Skæftergården fungeret som en slags spærringer eller være fra 1700-tallet danner sammen med Probérhu- vangegrænser omkring nogle af de forsvundne set, De Edsvornes Hus, mølledammene, mølle- bebyggelser, som nævnes i Esrum Brevbog. huset, slibemøllen og Hammermøllen et enestå- ende stykke dansk industrihistorie. På Hammer- 3. Kronborg og byen Helsingør: Borgen Krogen møllen findes en udstilling om geværfabrikken, blev bygget af Erik af Pommern i begyndelsen og i hammersmedjen demonstreres smedning af af 1400-tallet som værn for Sundets indsejling. bøsseløb. Desuden skulle den sikre opkrævningen af Øre- sundstolden, som kongen indførte 1429.

124 Hellebæk år 1824. Kortet angiver de forskellige virksomheder og boliger i området. (Efter Madsen 2003)

1) Skaaningedam 2) Hellebæk Dam(fordam) 3) Hellebækgaard 4) Blegeri, vaskemølle og arbejderboliger 5) Hammermøllen (nuværende museum) 6) Bøssemagergade 7) Caroline Mathildesvej og Gl.Hellebækvej 8) Hellebæk Kro 9) Kongens Mølle 10) Teglværk 11) Unmacks Dam 12) Unmacks Dam 13) Store Mørkedam 14) Lille Mørkedam 15) Det lave Hus, Ndr. Strandvej 112-16 16) Riffs og Linds hus m.ﬂ. 17) Pinsebakken 18) “Den nye Hammermølle”

Rester af Hellebæk Klædefabriks bomulds- Kommune i 1851 efter at have købte Marien- spinderi fra 1800-tallet kan stadig anes ved mø- lyst udstykkede størsteparten af jordene til pri- ledammen, og vandhjulets overgang til den vate. Senere købte kommunen dele af jordene moderne turbine anskueliggøres i Turbinehu- tilbage og indrettede bl.a. tennis- og fodboldba- set. Her er desuden modeller af Hellebæk i 17– ner. Arealet oven for kystskænten er dog næsten 1800-årene. urørt og rummer stadig mange spor af Johan Ludvig Mansas romantiske havelandskab fra 8. Lappestens Batteri lidt nord for Marienlyst blev 1790’erne. anlagt af militæret i 1808. Det skulle hindre, at fjendtlige skibe ankede op ved Lappegrunden, 10. Tikøb landsby kaldtes i 1170 for Tiwitcop. Den da de herfra kunne beskyde Kronborg. Lappe- ligger i en skålformet lavning ved en sø. Før ud- stens Batteri var med sit næsten fuldstændige skiftningen i 1776 og 1786 lå gårdene ligesom bastionære anlæg det største af de kystbatteri- husene i dag, langs de vejgafler, som den øst- er, der blev anlagt langs Nordkysten i 1807-08 vestgående bygade danner med vejene fra op- (Madsen 2003:32ff). Andre mindre vinkelfor- landet. Sognekirken er fra 1100-tallet. mede skanser lå ved Skandseøre og ved Smede- haven syd for Helsingør, ved Helsingør Havn, 11. Borsholm landsby ligger på Tikøb sogns bed- ved Hellebæk og ved Dronningmølle. ste jorder. Ved stjerneudskiftningen blev flere af landsbyens oprindelig 9 store gårde liggende i 9. Marienlyst Slot: I de nuværende bygninger landsbyen. Borsholmgårds gamle toft er i dag (1759-63) har Helsingør Kommunes Museer indgærdet med enebærris. Struensee og flere af en permanent udstilling af guldaldermalerier og Helsingørs engelske købmænd har været ejere slottets historie. Haveanlægget omkring slottet af gården. En fægyde fører ud fra landsbyen, og blev nyanlagt (1919-21), efter at størstedelen af på markerne syd for landsbyen ligger flere grav- den romantiske have blev ødelagt, da Helsingør høje.

125 gyndelsen af 1600-tallet på grund af fiskerikrisen og sandflugtsproblemerne. Horneby Sand har karakteristiske parallelle ”tangveje”, som bønderne fra landsbyerne inde i landet brugte, når de skulle hente tang til gødskning. Gen- nem fiskerlejet Hornbæk flyder Vesterbækken og Østerbækken, og omkring stejlepladserne ligger mange velbevarede fiskerhuse. Husene og haverne i Hornbæk bærer i dag præg af 18- 1900-tallets sommerturisme, og den nuværende kirke fra 1737 har altertavle med maleri af C.W. Eckersberg fra 1838.

Potentialer

Nedenfor følger en liste over forslag til kulturhistoriske projekter inden for korridoren Kronborg- Gurre-Krogerup.

1. Egebæks Vang syd for Snekkersten: Nær Ege- bækken lå i 1500-tallet en lille landsby, som Lappestens Batteri var et af de største kystbatterier, der blev blev nedlagt i begyndelsen af 1600-tallet og anlagt langs Nordkysten i 1807-08. Den stiplede linie angiver efterfølgende benyttet til kongens høslet og konturerne af det tidligere tekniske museum fra 1968 kreaturgræsning. Nationalmuseet undersøgte i (Efter Madsen 2003:33). 1960’erne et par af landsbyens gårde, hvor den 12. Saunte I den gamle landsbygades østlige del ene har tilhørt en håndværksmester og den anden ligger Sauntegård, der er sammenlagt af fire af en tolder fra Helsingør. Landsbyhusenes grund- landsbyens oprindelige gårde. I dag er den kur- plan kan markeres med græstørv på grundlag af suscenter. Til gården opførtes i 1916–18 en ræk- en mindre arkæologisk undersøgelse. ke arbejderboliger i cottagestil langs landsbyga- den. Landevejen mod Holmene over det gamle 2. Flynderupgård: For, at man kan illustrere tid- overdrev følger en bæk i et smukt dalstrøg og ligere tiders landskabsbillede, kan man reetab- fortsætter ud på den gamle rullestensås, hvor der lere det lille søanlæg i den romantiske have og kun ligger enkelte husmandssteder. stiforbindelsen mellem den ”vilde” skov og det dyrkede land. Langs med stien bør den nu dyr- 13. Nyrup Vang: Frederik II’s brolagte kongevej kede mark overgå til græsningsoverdrev gerne fra 1584-85 forbandt hans to slotte, Frederiks- for køerne på gårdens historiske landbrug. borg og Kronborg med det kongelige haveanlæg Lundehave. Ved denne vej ligger den eneste be- 3. Nyrup Hegn, sydøst for Gurre: Frederik II’s varede milepælshøj fra Ole Rømers opmåling i brolagte kongevej fra 1584-85, som forbandt 1600-tallet. hans slotte, Hillerødsholm/ Frederiksborg og Krogen/ Kronborg, bør beskyttes mod de øde- 14. Hornbæk og Hornbæk Plantage med Ræ- læggelser, der forårsages ved tværgående færd- veleje: Den ældste bebyggelse i Hornbæk lig- sel med tunge landbrugsmaskiner. Ole Rømers ger mellem de to flyvesandsområder Hornbæk milepælshøj fra 1681 er den eneste bevarede. Plantage i øst og Horneby Sand i vest. Hornbæk Højen markerer to mil fra Frederiksborg og Plantage er et resultat af sandflugtsbekæmpel- Hørsholm og fem en halv mil fra Københavns sen i slutningen af 1700-tallet. Inde i plantagen Østerport. Milepælshøjen og de tyve store sten, mellem Ellekilde og Hornbæk har man påvist som omkranser den, bør holdes fri for vegeta- fem hustomter fra den lille fiskerbebyggelse tion. Selve milestenen på toppen mangler, men Ræveleje. I 1987–88 udgravede man et hus på 4 den skulle kunne rekonstrueres. En stenkiste un- x 8 m, der har været beboet hele året. Fiskelejet, der kongevejen nær milepælhøjen bør friholdes som var blevet anlagt i 1500-tallet, ophørte i be- for vegetation.

126 4. Lappestens Batteri : Lappestens Batteri var i dag er markeret i terrænet med græstørvsvolde. forsynet med to bastioner mod havet og en rave- Desuden har man fundet en mur eller et kam- lin mod land. Den store bygning fra 1960’erne, pestensgærde, der markerer slotsanlæggets ydre som tidligere husede Teknisk Museum, og som afgrænsning på ca. 230 x 180 m. Uden for muren ligger midt i Lappestensbatteriet, bør nedrives. har der ligget en smedje. For, at man bedre kan formidle anlæggets størrelse og kompleksitet, 5. Marienlyst Slotshave: Marienlyst Slots funk- bør man også markere den ydre mur og smed- tion som lystslot for Kronborg bør i højere grad jen med græstørv. Ved ruinen af den romanske formidles til de besøgende på Kronborg, såle- kirkebygning fra 1200-tallet, som antageligt var des at besøg på de to slotte kan kombineres. det Sankt Jacobskapel, som i 1361 under Valde- Man bør reetablere det romantiske haveanlæg mar Atterdag ﬁk status af slotskapel, bør man på Marienlyst fra 1790’erne med dets stisyste- opsætte informationsskilte. mer, gravhøje, eremithytte og middelalderlige gotiske tårn, hvis høj er bevaret frem til i dag. 7. Teglovnskrogen: På Gurre Sø’s sydvestlige Haveanlægget er enestående i Danmark og har bred har der siden 1300-årene været teglbræn- sin nærmeste parallel i haven ved Petit Trianon ding til Gurre Slot. Den ene af de to kendte ved Versailles, som blev anlagt to år senere. teglovne, som blev udgravet af Helsingør By- museum, kan ses i skrænten og skovbunden. De 6. Gurre Slot: Borgen lå oprindelig omgivet af færdige tegl blev fragtet over til slotsholmen, og vand og sump. For, at man kan genskabe den på søens bund ligger mængder af munkestens- visuelle forbindelse mellem borgen og Gurre brokker. Der bør opsættes et informationsskilt Sø, bør ellebevoksningen nord for borgen helt på stedet, der fortæller om teglovnene. eller delvis fjernes. De seneste års arkæologi- ske undersøgelser omkring Gurre slotsruin har vist, at det samlede anlæg er væsentligt større end tidligere antaget. Bl.a. fandt man en 48 m lang bygning med en 10 m lang tilbygning, som

Området ved Gurre Slotruin. Den røde linie viser, hvor volden og stalden lå .

127 8. Krogerup - Humlebæk: Området er rigt på • Dele af området er udpeget som særlig værdifuldt kulturhistorie, natur og moderne kunst. Af hen- kulturlandskab (nr. og navn): 20 (Saunte ejerlav), 90 syn til oplevelsen af kulturmiljøet bør Gammel (Gurre), 95 (Krogerup og Humlebæk), 103 (Bors- Strandvej lukkes for uvedkommende traﬁk. Par- holm ejerlav), 144 (Kronborg). ken ved Louisiana Museum for Moderne Kunst forbinder arkitektur og kunst med Øresunds- Tilgængeligheden kysten og skoven. Gennem information, f.eks. Forslag til passagemuligheder i korridoren: i museets restaurant, og et samarbejde med Krogerup højskole kunne kulturlandskabet ved • Frederiksborg Slot - Endrup - Endrup Hegn - Krogerup og Humlebæk formidles til de mange Danstrup Hegn - Nyrup - Kvistgård - Krogerup - tusinde mennesker, der hvert år besøger Loui- Gammel Humlebæk siana. • Nyrup - Nyrup Hegn - Gurre - Gurre Sø – Tikøb Beskyttelse, fredninger og udpegninger - Horserød Hegn - Havreholm - Klosterris Hegn - Borsholm - Saunte - Hornbæk Plantage - • Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er be- Villingebæk skyttet i medhold af museumsloven, kapitel 8a, og der må ikke ske ændringer eller tilplantning. Der må • Egebæks Vang - Flynderupgård - Nyrup Hegn - ikke dyrkes nærmere end 2 m fra foden af et fortids- Teglstrup Hegn - Kronborg - Helsingør - Teglstrup minde. Hegn - Hellebæk - Ålsgårde - Hornbæk Plantage

• Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af muse- Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre umsloven, kapitel 8a. befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også • Kirker i området (anlæggelses år): Sankt Olai (1200), cykle eller køre i bil. Sankt Mariæ (1430), Kronbrog slots kirke (1582), Vestervang (1966), Tikøb (1200), Gurre (1917), Kortet på side 131 viser de eksisterende stier og veje Hornbæk (1737), Hellebæk (1920), Egebæksvang markeret med rødt, mens stier, som foreslås etableret, er (1896), Mørdrup (1976), Humlebæk (1868). Byg- markeret med blåt. ningerne og inventaret er beskyttet af den kirkelige lovgivning, ”Loven om kirker og kirkegårde” fra 1992 (revideret 2001). Hertil kommer Exner-fredningerne fra 1950’erne af arealerne omkring middelalderkirkerne.

• I korridoren indgår fredningerne (frednings nr. og navn) : 217-101 (Egebæksvang kirke), 217-102 (Egebæksvang), 217-103 (Egebækken), 217-104 (Espergærde strand), 217-107 (Kystkilen ved Rør- tang), 217-108 (Kystkilen ved Kelleris), 217-201 (Hellebæk kirke), 217-202 (Ålsgårde/Ellekilde, Skræntarealer), 217-203 (Odinshøj), 217-204 (Ålsgårde, sten), 217-205 (Ålsgårde), 217-208 (Hel- lebækgård) , 217-209 (Hellebæk strand, udsigt), 217- 210 (Hellebæk, udsigt) , 217-301 (Gl. Hellebækvej, stengærde), 217-302 (Marienlyst, allétræer), 208- 305 (Bergmandsdal), 217-407 (Horneby Ås), 217- 409 (Hyrdehøj), 217-606 (Gurre Å), 217-607 (Gurre kirke).

• I korridoren er udarbejdet plejeplan for Tinkerup Mose, Tikøb Langesø, Kobækken og Strandvejen.

• Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer (Sb.nr. og navn): 010412-73 (Gurre), 010408- 80 (Hornbæk Plantage).

128 Hornbæk Kirke fra 1737. Foto: Liv Appel 2004.

129 Kort over de statsejede arealer i Kronborg-Gurre-Krogerup korridoren. i Kronborg-Gurre-Krogerup Kort over de statsejede arealer

130 linie), korridorens linie), korridorens å . 26 - 1 24 ” på side 1 d linie), forslag til nye veje (bl ø miljøer omfattet af korridoren kultur ”De vigtigste l afsnittet Kronborg-Gurre-Krogerup korridoren. Eksisterende veje (r Eksisterende korridoren. Kronborg-Gurre-Krogerup ene henviser ti Numr n linie). passagemuligheder i ø gr å sning (gr med forslag til æn Kort afgr

131 6. Forslag og anbefalinger bejdes i statsskovdistriktets driftsplaner og de nye kommuners kommune- og lokalplaner (Skov- og Den foreliggende rapport omtaler kulturminder, Naturstyrelsen 2001 og 2003). Fra 2007 vil det være kulturmiljøer og kulturlandskaber, som gennem kommunerne, som skal bære størstedelen af ansva- kulturhistoriske projekter kan sikres for eftertiden ret for sikringen af kulturminderne i byerne og i det og vises frem for offentligheden. åbne land bl.a. gennem plan- og byggesagsbehand- lingen. Sikringen vil kun i begrænset omfang med- Når nationalparken er etableret, kan de udvalgte kul- føre nye restriktioner i forhold til brugen af land- turhistoriske projekter gennemføres og formidles til skabet, da den hovedsagelig bør ske gennem pleje glæde for publikum. For at sikre iværksættelse af af kulturminderne og ved øget tilsyn, hvor de gæl- nye initiativer og opfølgningen af dem, bør der ned- dende love og regler håndhæves. Samtidig bør man sættes en styregruppe eller et sekretariat for Natio- systematisk gennemgå de gamle landskabsfrednin- nalpark Kongernes Nordsjælland med bred faglig ger med henblik på en præcisering af fredningsbe- kompetence inden for natur, kultur og friluftsliv. stemmelserne, som vedrører kulturværdierne.

Uden en målrettet indsats, der kan sikre og bevare For de kulturhistoriske museer vil medvirken i pro- de kulturhistoriske værdier i nationalparken for ef- jektet betyde, at deres arbejdsbyrde øges, idet der tertiden, vil der med vore dages hastige omformning skal opbygges lokale informationscentre på muse- af samfundet næppe være mange kulturhistoriske erne og udarbejdes kulturhistoriske oplæg til for- værdier at vise frem om få år (Meldgaard 2003:79). midlere og turguider. Samtidig skal der bruges ﬂere Derfor må samarbejdet mellem museerne, stats- kræfter på samarbejdet med kommunerne og stats- skovdistriktet og de nye kommuner i nationalpark- skovdistriktet i sikringen, plejen og tilsynet med området styrkes. kulturminderne. Dette bør der tages højde for ved budgetlægningen af Nationalpark Kongernes Nord- For de vigtigste kulturmiljøer i nationalparken bør sjælland. der udarbejdes plejeplaner, som derefter kan indar-

”Denne kommune er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland”. Kommunerne i nationalparkområdet kan få mulighed for at opsætte informationsskilte om nationalparken ved parkerings- og rastepladser. Med denne satsning på kultur, natur og friluftsliv kan kommunen markere sin grønne proﬁl.

132 6.1 Forvaltning af kulturmiljøer i Inden for nationalparkområdet må bestemmelserne nationalparken i de eksisterende landskabsfredninger derfor præ- ciseres, og der bør foretages en ny registrering af Kulturminderne i landskabet fortæller Nordsjæl- fortidsminder og nyere tids kulturminder i disse lands historie. I landskabet kan man opleve histori- områder. en på det sted, hvor begivenhederne engang udspil- lede sig, og dette kan på en gang gøre historien nær- Dræning, dybdepløjning, tilplantning, grusgrav- værende og meningsfuld. På trods af fredninger og ning, byudvikling, oprensning af vandløb og vand- andre beskyttelsesforanstaltninger oplever vi i disse huller kan true fortidsminderne i det åbne land år, at kulturminder og kulturlandskaber gradvist for- (Hovedstadsrådet, udateret arbejdsdokument). In- svinder (Meldgaard 2003). Derfor må bevaringen af den for det område, hvor nationalparken skal ligge, kulturmiljøerne og det omgivende landskab være et plantes der i disse år kilometervis af læhegn, og vigtigt element i projektet for Nationalpark Konger- gennem skovrejsning søges landbrugsarealet redu- nes Nordsjælland. ceret. Utilsigtede negative konsekvenser ved dette er bl.a., at kulturlandskabets åbne karakter ændres. Væsentlige udfordringer ligger i beskyttelsen af de Landskabet gror til, og den sammenhæng mellem nationale monumenter, de kongelige slotte og de- oldtidens bosætning og naturgrundlaget, som før res omgivelser, mod uheldig byudvikling, vejanlæg var let forståelig, udviskes. Samtidig skjules sten- mm. Hertil kommer beskyttelsen af kulturmiljøer og jorddiger i krat, og fortidsminder ødelægges ved i historiske bydele, i det åbne land og i kystzonen, dybdepløjning. hvor der kan være modstridende interesser og øn- sker om arealernes udnyttelse. Der bør derfor udarbejdes plejeplaner for udvalgte kulturmiljøer i de enkelte landskabskorridorer med Sommerhusene ligger i dag som et bælte langs ky- henblik på en differentieret landbrugsdrift og kul- sten, kun afbrudt af de grønne kiler. Det fortsatte turhistoriske formidling (Fredningsstyrelsen 1984). udbygningspres betyder, at bebyggelsen fortættes, og dette kan på længere sigt påvirke kystzonens re- For at man kan fastholde kulturlandskabets karakter kreative og turistmæssige værdi i negativ retning. og understøtte dets udvikling, er det vigtigt, at kom- Det er derfor vigtigt, at de grønne kiler fastholdes munerne inden for nationalparkområdet inddrager som rekreative områder, men dette skal ske i et sam- det lokale kulturhistoriske museum i planarbejdet. spil med de kulturhistoriske bevaringsinteresser. Samtidig må kommunerne i arbejdet med bl.a. kom- muneplaner, lokalplaner og byggesager sørge for at I det åbne land er fortidsminderne truet af det mo- tage hensyn til de værdifulde kulturmiljøer, som derne landbrug. Der pløjes ofte tættere på gravhøje- amtet har udpeget. ne end de to meter, som loven foreskriver, og hver gang pløjedybden øges, nedhøvles oldtidsgrave og Kulturmiljøerne kan tilføre planlægningen en for- bopladsernes kulturlag. Trods love og regler, der tællende dimension om stedets kulturhistorie og skal beskytte kulturværdierne i landskabet, medfø- tradition, som kan perspektivere og inspirere den rer manglende tilsyn og pleje, at oldtidsminder og fremtidige udvikling. Således kan kulturlandska- kulturminder fra middelalder og nyere tid forsvin- bets oprindelige karakter bevares, den lokale bygder, og karakteristiske kulturlandskaber ændres til geskik kan påvirke udformningen af nyt byggeri, uigenkendelighed. Mange skader på fortidsminder og der kan blive adgang til de grønne områder ad sker på grund af uvidenhed, og der bør derfor læg- historiske markskel eller stisystemer. Kommunerne ges særlig vægt på oplysningskampagner om, hvor- bør opfordres til, at de udarbejder bevarende lokal- dan man beskytter fortidsminder og jord- og stendi- planer for de vigtige landsbyer og bymiljøer i natio- ger i nationalparkområdet. nalparkområdet (Skov- og Naturstyrelsen 2001 og 2003). En ukoordineret lovgivning har medført, at mange af landskabsfredningerne i Nordsjælland, som også Mekaniseringen af skovbruget er i dag en alvorlig inddrager det kulturhistoriske aspekt, ikke har regu- trussel mod de fortidsminder, som i århundreder lerende indﬂydelse på landbrugsdriften. Ofte ﬁndes har ligget beskyttet i skoven. Mange fortidsminder ikke en oversigt over kulturminderne i det fre- der er yderst sårbare. Ved registrering i Gribskov i dede område, som muliggør en beskyttelse af dem. 1980’erne vurderede man således, at mange af de

133 højryggede agre kunne være væk efter næste be- Naturskoven kan imidlertid være kulturpåvirket i standsforyngelse. Særlig kan perioder med hektisk forskelligt grad, f.eks. som græsningsskov og stæv- aktivitet efter stormfald medføre utilsigtede øde- ningsskov. Hvis en naturskov henligger urørt gen- læggelser. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres nem lang tid, opstår der en såkaldt ”urskovsagtig grundige registreringer af fortidsminder i alle stats- naturskov”, hvor sporene af skovbruget bliver sva- skovene i nationalparkområdet, således at skovvæ- ge, og hvor alders- og artsdiversiteten bliver stor. senet kan udarbejde detaljerede driftsplaner. Man har ønsket, at Gribskov skal fremstå ”som Når man udarbejder driftsplaner, bør man sørge for, selvgroet og efterkommer af den oprindelige natur- at vegetationen i fortidsmindeområderne reguleres. skov”. Hvis man ikke ved udvælgelsen af områder Hvis de ligger skjult i krat, bliver de let overset og til ”urørt skov” tager hensyn til fortidsminderne vil ødelagt. I løbet af 1990’erne er 1200 hektar eller ca. vigtige områder med fortidsminder ligge utilgænge- 20 % af Gribskov udlagt efter Skov- og Naturstyrel- lige i tæt skov. Derfor anbefales det, at man i områ- sens naturskovsstrategi. Med naturskov, mener man der med fortidsminder fremover satser på såkaldte en selvgroet bevoksning af naturligt indvandrede ”Bøgesøjle-haller”, hvor den korte bundvegetatio- træarter. nen gør det muligt at se fortidsminderne.

6.2 Formidling af kulturhistorien i nationalparken

Formidlingen af kulturhistorien i Nationalpark Kongernes Nordsjælland kan bl.a. ske gennem udstillinger, foredrag, ekskursioner, TV, radio, presse og internettet.

Udgangspunktet for formidlingen er de kulturhistoriske museers og de lokalhistoriske arki- vers, samlinger, registre, historiske landkort og detaljerede kendskab til lokalområderne. Dette materiale udnyttes allerede i dag, når de kulturhistoriske museer efter museumsloven samar- bejder med kommunerne om plansager, og når museerne tilrettelægger guidede ture i kulturlandskabet. Formidlingen af kulturmiljøerne i nationalparken vil naturligt ligge i forlængelse af dette arbejde.

Udstillingerne på de kulturhistoriske museer giver i dag gennem præsentationer af genstande, billeder og kort i tematiske eller kronologiske forløb værdifuld information om kulturlandskabets opståen og udvikling. Traditionelt har publikum først besøgt museet og dernæst bevæget sig ud i landskabet, men det omvendte forløb kan være lige så hensigtsmæssigt. På samme måde forestiller vi os, at udstillingerne på de kongelige slotte og kunstmuseerne i national- området kan suppleres, således at de i højere grad lægger op til, at museumsbesøg kan kom- I Gribskov skal undgå at områder med højryggede agre bineres med en tur i landskabet eller byerne. udlægges til ”urørt skov” efter naturskovsstrategien. Urørt skov (rød), græsningsskov (grøn), højryggede agre (vandrette sorte linier). 134 Forslag til en formidlingsmodel for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Modellen illustrerer samspillet mellem et formidlingscenter på Esrum Kloster og Møllegård og de kulturhistoriske museer, kunstmuseerne samt de kongelige slotte i nationalparkområdet. Af Liv Appel.

Formidlingen af kulturværdierne i nationalparken selvirkning mellem formidlingscentret på Esrum vil kræve medvirken af guider, som kan stå til rå- Møllegård og de lokale centre på museerne. dighed for grupper, der ønsker rundvisning i nationalparken. Men først må materialet, som skal ligge Som det fremgår af rapporten, er de danske kon- til grund for den kulturhistoriske formidling, produ- gers samling af gods til en vildtbane i Nordsjælland ceres i et samarbejde mellem formidlere og museer. forudsætningen for, at man i dag kan etablere en Hjemstedet for disse aktiviteter bør være formid- nationalpark. Det ville derfor være naturligt, at der lingscentret på Esrum Møllegård, der allerede har f.eks. i staldlængen på Esrum Kloster etableres en naturfaglig ekspertise inden for zoologi, botanik og udstilling, der fortæller om dette særlige kapitel af biologi i området Gribskov-Esrum Sø. Dette fagom- landsdelens historie. Udstillingen bør etableres i et råde omfatter også viden om de økologiske forhold, samarbejde mellem ﬂere kulturhistoriske museer og der siden stenalderen har betinget den erhvervskul- Nationalmuseet. turelle udvikling i området. Esrum Møllegård vil derfor i forbindelse med nationalparken med fordel Vi forestiller os, at udstillingen kan tage udgangs- kunne tilføres kulturhistorisk kompetence og ud- punkt i de middelalderlige klostre ved Esrum og vikles til et kulturhistorisk og naturvidenskabeligt Æbelholt samt de middelalderlige borganlæg ved formidlingscenter. Dronningholm, Søborg, Gurre og Krogen, der for- tæller rigshistorie og er vigtige for forståelsen af På de kulturhistoriske museer, de kongelige slotte kirkens og kongernes særlige interesse for Nord- og kunstmuseerne i nationalparkområdet bør der sjælland i middelalderen. På de kongelige slotte indrettes en informationsstand, hvor der fortælles Kronborg og Frederiksborg kunne man tænke sig, om nationalparken generelt og speciﬁkt om de aktu- at udstillingerne suppleredes med udstillinger om elle tilbud om aktiviteter og guidede ture i lokalom- den senere udvikling. rådet. På denne måde opstår der en værdifuld vek-

135 Esrum Klosters ekslibris i håndskrift fra slutningen af 1100-tallet. 7. Litteratur

Andersen, Ingrid Falkentoft 1994. Vejviser til Danmarks Appel, Liv Kristine og Carstensen, Carsten 2003. Kong oldtid. Århus. Cristian V’s jagt ved Esrum og den første danske guldbrakteat. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre. Årbog Andersen, Jørgen (red.) 1969. Bogen om Frederiksborg 2003, s. 63-86. Amt. Hillerød. Appel, Liv Kristine og Jørgensen, Jannie 2002. Bronze- Andersen, Lis Strunge 1991a. Dronnigholm ruin – lurerne fra Smidstrup i Blistrup sogn – de ældste musik- bevaringsarbejdet 1983-86. Danmarks ruiner 2. Skov- instrumenter fra Holbo herred. Holbo Herreds Kulturhi- og Naturstyrelsen. København. storiske Centre. Årbog 2002

Andersen, Lis Strunge 1991b. Gurre borgruin – Aaby, Bent 1994. Skovhistorie. Bol og By. Landbohisto- bevaringsarbejdet 1986-88. Danmarks ruiner 4. Skov- risk Tidsskrift 1994, nr. 1. og Naturstyrelsen. København. Aaby, Bent 1996. Trees as antothropogenic indicators in Andersen, Lis Strunge 1992. Fantasiens Ø – Bevarings- regional pollen diagrams from eastern Denmark. arbejdet 1987-1991. Danmarks Ruiner 9. Skov- og I: K.-E. Behre (red). Anthropogenic Indicators in Pollen Naturstyrelsen. København Diagrams, s. 73-93. Rotterdam.

Andersen, Lis Strunge 1993. Asserbo ruin – bevarings- Bang, Carsten Henrik 1994. Guide til danske fortidsmin- arbejdet 1990-92. Danmarks ruiner 12. Skov- og Natur- der. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. styrelsen. København. København.

Andersen, Svend T. 1993. Det tidlige landbrug. I: Hvass, Becker, C.J. 1972. Mosepotter fra Danmarks jernalder. S. og Storgaard, B. (red). Da klinger i Muld. 25 års ar- Problemer omkring mosefundne lerkar og deres tolk- kæologi i Danmark. Århus. ning. Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1971, s. 5-61. Aner, Ekkehard og Kersten, Karl 1973. Die Funde der älteren Bronzezeit des Nordischen Kreises, Schleswig- Bernichow, Steen 2003. Sandﬂugten. Røhls kamp for Holstein und Niedersachsen. Band 1. Frederiksborg und Tisvilde Hegn. Vejby. Københavns Amt. Neumünster. Berthelsen, Jørgen G. 1992. ..da kand mand køre fra Appel, Liv Kristine (red.) 2003. Esrum - Søborg delom- Kiøbenhaffn henat Chroneborgh ringere end i ﬁre timer. rådeplan. Vestlige del. Forundersøgelse af kulturhistori- Christian IV’s kongevej fra Hørsholm til Nyrup. På vej. ske forhold. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre. Frederiksborg Amts Historiske Samfund. Årbog 1992.

Appel, Liv Kristine 2004a. Bronzealderguld fra Stokke- Beyer, Flemming m.ﬂ. 1989. Historiske huse i Gilleleje rup Mark ved Græsted. Holbo Herreds Kulturhistoriske ﬁskerleje. Gilleleje Museum og Nationalmuseet. Centre. Årbog 2004, s. 123-141. Beyer, Flemming og Jarrum, Erik A. 1991. Stenholt Appel, Liv Kristine 2004b. Lå Sjællands første glashytte Mølle. En kulturhistorisk redegørelse. Nordsjællandsk i Gribskov? Kanalen nr. 13. Nyt fra Gilleleje og Omegns Folkemuseum. Hillerød. Museumsforening.

136 Beyer, Flemming og Jarrum, Erik A. 1995. Faurholm. Christensen, Bent m.ﬂ. 2002. Esrum Klosters Brevbog En kulturhistorisk undersøgelse. Udarbejdet af bd. I (oversættelse) og bd. II (kommentar). København. Sophienborg, Nordsjællandsk Folkemuseum for Frede- riksborg Amt. Hillerød. Christiansen, Dorthe 1999. En 1000-årig vikingeskat fra Ramløse. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre. Årbog Bjørn, Claus 1994. Et lidet fattigt land? Guldalderens 1999, s. 29-37. Danmark. I: Scavenius (red.). Guldalderhistorier 20 nær- billeder af perioden 1800-1850. Christensen, Carl 1926. Frederiksværk. En dansk fa- briksbys historie. København. Bodilsen, Inge 1993. Kregme i vikingetiden. En under- søgelse ved Museumsgården ”Birkely”. Arkæologi i Dahl, Bjørn Westerbeek 2003. 1600-tallets parforce- Frederiksborg Amt 1983-1993. Frederiksborg Amts Mu- jagtveje i Nordsjælland. Fra Frederiksborg Amt. Årbog seumsråd, s. 115-140. 2003.

Boye, Vilhelm 1882. Fund af Gjenstande fra Oldtiden og Dehn-Nielsen, Henning 1999. Fortidsminder i Dan- Middelalderen i og ved Søborg Sø. København 1882. mark.

Burchardt, Lonnie 2004. Jagten på fyrmester Christian Ebbesen, Klaus 1980. Et offerkar fra Bronzealderen. Fra Fabers Have. Kanalen nr. 13. Nyt fra Gilleleje og Om- Frederiksborg Amt. Årbog 1980, s. 41-44. egns Museumsforening, s. 8-13. Engberg, Niels og Frandsen, Søren 1989. Senmiddelal- Busch, Ebba 1963. Nordvestsjælland og Odsherred. I: derens sæsonﬁskere og den første helårsbebyggelse på Thorvildsen, Elise og Kehler, Stephan. Med arkæologen Sjællands nordkyst, s. 71 ff. Danmark rundt. Politikens Forlag. København. Etting, Vivian m.ﬂ. 2003. Gurre slot. Kongeborg og Broholm, H.C. 1943. Danmarks Bronzealder. Bd. 1. sagnskat. København. Samlede Fund fra den ældre Bronzealder. København. Fabricius, Richard 1952. Dobbeltjættestuen Ølshøj i Broby-Johansen, R. 1948. Den Danske Billedbibel i Smidstrup, Blidstrup Sogn. Fra det gamle Gilleleje 1952, Kalkmalerier. Gentofte. s. 68-77.

Baagøe, Jette 1998a. Det står med brede bøge. Kryds- Faye, Jan m.ﬂ. (red.) 1988. Marienlyst Slot. Det konge- felt. I: Bencard, M. (red.). Ånd og natur i Guldalderen, lige lystanlæg ved Helsingør. s. 201-221. Fischer, Christian 1993. De første vandmøller. Mølle- Baagøe, Jette 1998b. Det står med brede bøge. Særud- bygninger i Danmark, s. 37ff. København stilling i anledning af Guldalderfestival 1998. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 5.9-30.11.1998. Katalog. Fonnesbech-Sandberg, Eliza 1992. Problemer i Østsjæl- Hørsholm. landsk bopladsarkæologi. I Sjællands Jernalder. Beret- ning fra et symposium 24. Bind IV. 1990 i København Carstensen, Carsten 2003. Fortidsminder på Frederiks- 1992. borg Statsskovdistrikt. Miljøministeriet, Skov- og Na- turstyrelsen.

137 Frandsen, Søren 1987. Nordsjællands ﬁskerlejer. Bygd Grønnegaard, Tim 2002. Kildegård. Arkæologiske ud- 18. årgang, nr. 1. 1987. gravninger i Danmark 2001. Kulturarvsstyrelsen. Kø- benhavn. Frandsen, Søren og Jarrum, Erik A. 1987. Kulsvierbøn- derne i Gribskov. I: Westergaard, Poul (red.). Kulsvier- Hage, Jørgen 2001. Ringovnen ved Nive Å. Kvistgård. bønderne i Gribskov. Kulsvierlandet. Kulsvierprojektet. Hansen, Povl 1986. Esrums Kanals tilblivelse. Folk og Skoletjenesten, s. 40 - 56. minder fra Nordsjælland 1986.

Frandsen, Søren 1989. Projekt Gribskov. Gilleleje Mu- Hansen, Ulla Lund 1972. A mesolithic Grave from Mel- seum. Årbog 1989, s. 46. by in Zealand, Denmark. Acta Archaeologica vol. XLIII. København. Frandsen, Søren og Jarrum, Erik A. 1992. Sæsonfiskele- jer, åresild og helårsfiskerlejer ved Sjællands nordkyst. Hildebrandt-Eriksen, Jess P. m.fl. 1998. Bevaringsregi- Gilleleje Museum. Bd. 29. 1992, s. 105 ff. strant Frederiksværk. Bevaringsværdige byer og bygninger. Frandsen, Søren 1991a. En Raagelejefisker ca. år 1700. Vejby-Tibirke Selskabets Årbog 1991. Hofmeister, Erik 2004. Fiskeproduktionen ved de ferske vande – fra karper til regnbueørreder. I: Hofmeister Frandsen, Søren 1991b. Rågeleje i begyndelsen af 1900- (red.). De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. Sil- tallet. Vejby-Tibirke Selskabets Årbog 1991 keborg.

Frandsen, Søren og Jarrum, Erik A. 1993. Villingebæk Hovedstadsrådet (udateret). Kulturhistorie i hovedstads- Fiskerleje. Gilleleje Museum, bd. 30. Årbog 1993. regionen. Arbejdsdokument. Valby.

Frandsen, Søren 1997. Toget der blev stærkt forsinket. Hjortlund, Marianne m.ﬂ. 1992. Esrum Kloster. Frede- Gilleleje Museum Årbog 1997, s. 17-33. riksborg Amt.

Frandsen, Karl-Erik 2002. Esrum Klosters ejendoms- Hvass, Lone 1999. ”Ørved og Ævred” – brudstykker af historie. Esrum Klosters Brevbog II. København. Nordsjællands oldtidsbebyggelser. Helsingør Kommu- nes Museer. Årbog 1998, s. 4-28. Frederiksborg Amt 1992. Landskabsbeskrivelse. Frede- riksborg Amt. Hillerød. Hvass, Lone 2003. Hovedgården i Asserbo. Folk og minder fra Nordsjælland. Julen 2003, s.18-33. Frederiksborg Amt 1997. Nivå Delområdeplan. Integre- rede natur- og miljøprojekter. Hillerød. Hvass, Lone 2004. Gurre. Skalk nr. 6. December 2004. Århus. Frederiksborg Amt 1999. Havelse delområdeplan. Inte- grerede natur- og miljøprojekter. Hillerød. Høy, Thorkild og Dahl, Jørgen 1996. Søerne i Frederiks- borg Amt. Vedbæk. Frederiksborg Amt 2003. Fredningsstrategi. Hvad vil vi med fredningerne. Nye fredninger. Eksisterende frednin- Iversen, J. 1941. Landnam i Danmarks Stenalder. En ger. Information og dialog. Teknik og Miljø. Hillerød. pollenanalytisk Undersøgelse over det første Landbrugs Indvirkning paa Vegetationsudviklingen. Danmarks Ge- Fritzbøger, Bo 2001 (1994). Kulturskoven. Dansk skov- ologiske undersøgelser II Rk. 66. København. brug fra oldtid til nutid. København. Jarrum, Erik A. 1989. Forsvundne gårde og landsbyer i Jarrum, Erik A. 2003. Eskilds borganlæg i Søborg. Gribskov. Gilleleje Museum, bd. 28. Årbog 1989, Holbo Kulturhistoriske Centre. Årbog 2003, s. 105-121. s. 29 -46.

Fredningsstyrelsen 1984. Plejebogen - En håndbog i Jarrum, Erik A. 1991. Råge Mølle og Rågeleje. Vejby- pleje af naturområder og kulturlandskaber. København. Tibirke Selskabets Årbog 1991.

Fritzbøger, Bo 2004. Erhvervsﬁskeri i de ferske vande Jarrum, Erik A. 2003. Eskils borganlæg i Søborg. Holbo siden middelalderen. I: Hofmeister (red.): De ferske Herreds Kulturhistoriske Centre. Årbog 2003, vandes kulturhistorie i Danmark. Silkeborg. s. 105-121.

Jensen, C. Axel 1926. Helene grav i Tisvilde. Årbøger for Nordisk oldkyndighed og historie. København.

138 Jensen, Flemming og Tortzen, Christian Gorm 1991. Jørgensen, Steffen Elmer 2001. Fra chausseé til motor- Skovbønderne. Skovene i Frederiksborg Amt fra vikin- vej. Det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761. getid til enevælde. Frederiksborg Amt. Undervisnings- København. og kulturforvaltningen. Hillerød. Kapel, Holger 1969. En boplads fra tidlig-atlantisk tid Jensen, Jørgen 1998. De forsvundne bronzelurer. Om ved Villingebæk. Nationalmuseets Arbejdsmark 1969. kongelige gaver og arkæologisk diplomati. Nationalmu- seets Arbejdsmark 1998, s. 27-40. Kierkegaard, Søren 1849. Stadier på Livets vej.

Jensen, Jørgen 2001. Danmarks Oldtid. Bind 1. Stenal- Kaul, Flemming 2001. En sjælden kultøkse fra bronze- der 13.000-2.000 f.Kr. København. alderen. Nationalmuseets Arbejdsmark 2001, s. 50-65. København. Jensen, Jørgen 2002. Danmarks Oldtid. Bind 2. Bronze- alder 2.000-500 f.Kr. København. Koch, Eva 1998. Neolithic Bog Pots from Zealand, Møn, Lolland and Falster. Nordiske Fortidsminder, ser. B, vol. Jensen, I. Jørgen 1994. En indre sitren. Balancen mellem 16. København. det klassiske og det romantiske. I: Scavenius (red). Guld- alderhistorier 20 nærbilleder af perioden 1800-1850. Kunwald, G. 1944. En oldtidsvej ved Tibirke Bakker. Fra Nationalmuseets Arbejdesmark 1944, s. 79-88. Jensen, L. Andkjær 1946. Fantasiøen. En Omtale af Fan- tasiøen i præstevang ved Hillerød. Kramer, Finn Erik 1996. Udgravningerne i Attemose 1996. Nomus nr. 3. Nordsjællandsk Museumsforening. Jensen, Ole Lass 1997. Lyngebæksgård III. Arkæologi- Hillerød. ske udgravninger i Danmark 1996. København. Kramer, Finn E. 1999. Æbelholt klosters jordbesiddelser Jensen Ole Lass 1998. En stenalderboplads i Nivåfjor- i middelalderen. Nomus nr. 4. Nordsjællandsk Muse- den. Udgravningen af bopladsen Nivå 10 fra yngre Kon- umsforening. Hillerød. gemose- og ældre Ertebøllekultur. Hørsholm Egns Mu- seum. Årbog 1997, s. 7-24. Hørsholm. Kramer, Finn Erik 2001a. En mesolitisk indlandsboplads i Salpetermosen, Nordsjælland – en foreløbig meddelel- Jensen, Ole Lass 2003. Stenalderdrengens ansigt rekon- se. I: Jensen m.ﬂ. (red.). Danmarks Jægerstenalder – sta- struktionen af et 7500 år gammelt barnehoved. Hørsholm tus og perspektiver. Hørsholm 2001. Egns Museum. Årbog 2003, s. 7-17. Kramer, Finn Erik 2001b. På overgangen mellem oldtid Jensen, Ole Lass og Hansen, Kjeld Møller 1999. Bar- og historisk tid i Lille Lyngby sogn – nye brikker til det negraven fra Nivågård. Hørsholm Egns Museum. Årbog store puslespil. Nomus nr. 4. Nordsjællandsk Museums- 1998, s. 7-21. Hørsholm. forening. Hillerød.

Jensen, Ole Lass m.ﬂ. (red) 2001. Danmarks jægersten- Kramer, Finn Erik 2003. Jæger, skovbonde og fæstebon- alder – status og perspektiver. Hørsholm 2001. de. Fra stenalderen til enevælde i egnen ved Esrum Sø, Nordøstsjælland. Kulturhistoriske småskrifter fra Folke- Jønsson, Jens Henrik 2002. Kulturhistorisk oversigt. museet nr. 2. Hillerød. Middelalder 1050-1536. Københavns Amt. Kramer, Finn Erik 2005. Grønholt Voldsted – en ny tolk- Jørgensen, Jack Overgaard 1989. Esrum Klosters gods- ning. Nomus nr. 1. Nordsjællandsk Museumsforening. drift fra klostrets grundlæggelse til o. 1400. Årbog for Hillerød. Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1989. La Cour, Vilhelm 1951. Grønholt Voldsted. Fra Frede- Jørgensen, Lars og Pedersen, Lisbeth 1996. Vikinger ved riksborg Amt. Aarbog 1951. Tissø. Gamle og nye fund fra et handels- og håndværks- center. Nationalmuseets Arbejdsmark 1996. La Cour, Vilhelm 1952. Flynderborg. Fra Frederiksborg Amt. Aarbog 1952, s. 3-24. Jørgensen, E. Laumann og Nielsen, F. Chr. 1964. Nord- sjællands skove gennem 200 år. Larsen, Anne Christine 1993. Nye undersøgelser af teglovne i Nordsjælland. Arkæologi i Frederiksborg Amt 1983-1993, s.141-154.

139 Lemdahl, G. 1988. Palaeoclimatic and palaeoecological Olsen, Karina og Wulff, Mogens 1995. Sommergæster studies based on subfossil insects from late Weichselian på Nordkysten. I Gilleleje Museum, bd. 32. Årbog 1995, sediments in southern Sweden. Lundqua Thesis 22, s. 1- s. 3-28. 11. Lund. Palm, Mette 2004. Formidlingsprojektet Usserød-Nivå. Liebgott, Niels-Knud 1989. Dansk middelalder arkæo- Hørsholm Egns Museum og Frederiksborg Amt. Hille- logi. København. rød.

Linde-Laursen, Anders 1989. Danske skvatmøller – ”Fup Paludan-Müller, Carsten og Vestergaard, Poul 1987. eller Fakta?”. Fortid og Nutid XXXVI. København. Kulsvidning i Oldtiden. I: Vestergaard (red.). Kulsvier- landet. Kulsvierprojektet. Skoletjenesten, s. 30-33. Lund, Julie 2004. Våben i vand. Om deponeringer i vikingetiden. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. Kuml Petersen, Gunvor (red.) 1986. Historiske huse i Frede- 2004, s. 197-220. Århus. riksværk. Frederiksværkegnens Museum og National- museet. København. Madsen, Lars Bjørn 1996. Den romantiske have ved Ma- rienlyst. Rundt i det gamle Helsingør 11. Helsingør. Pedersen, Kenno og Madsen, Lars Bjørn 1992. Marien- lyst Slot. Særtryk af Helsingør kommunes Museers år- Madsen, Lars Bjørn 1997. En beskrivelse af Tikøb Sogn bog 1991. i året 1681. Helsingør Kommunes Museer. Pedersen, Jens-Aage 1991. Rågeleje-egnen i oldtiden. Madsen, Lars Bjørn 2003. Nordkysten fra Helsingør til Vejby-Tibirke selskabets Årbog 1991, s. 5-21. Munkerup. Mennesker og Huse. København. Pedersen, Jens-Aage 1993. Græsted-stenen. En ny hel- Matthiesen, Hans Ole 1999. Ture i middelalderens Dan- leristning fra Gilleleje Museums arbejdsmark. Gilleleje mark. København. Museum, bd. 30. Årbog 1993.

Meldgaard, Kirsten 2003. Generelle indikatorer for kul- Petersen, Birthe Skovholm 1987. Kulsvidning 1763- turmiljøers og enkeltmonumenters tilstand. Park- og 1813. I: Vestergaard (red.). Kulsvierlandet. Kulsvierpro- landskabsserien nr. 36. Skov og landskab. Hørsholm. jektet. Skoletjenesten, s. 56-67.

Meyer, T.J. 1984. Prehistoric ﬁeld boundaries in eastern Petersen, Erik Brinch og Petersen, Peter Vang 1978. Denmark. Journal of Danish Archeaology 3, s. 135-163. Bergmansdal for 7000 år siden. Helsingør Bymuseum. København. Årbog 1978. Helsingør.

Mikkelsen, Birger 1977. Kronborg. Helsingør. Petersen, Flemming R. og Meyhoff, Gerda 1986. Søborg Sø – gennem sump til agerland. Søborg. Mikkelsen, Birger 1982. Konge til Danmark. En biografi af Frederik VII. Helsingør. Petersen, Peter Vang 1984. Chronological and Regional Variation in the Late Mesolithic of Eastern Denmark. Møller-Christensen, Vilhelm m.fl. 1960. Æbelholt klo- Journal of Danish Archaeology, vol. 3. Odense. stermuseum. Nationalmuseets blå bøger. København. Rasmussen, Peter m.fl. 1998. Kulturlandskabets udvik- Møller-Christensen, Vilhelm 1982. Æbelholt Kloster. ling i et langtidsperspektiv. To sjællandske områder gen- Nationalmuseet. København. nem de sidste 6000 år. Nationalmuseets Arbejdsmark 1998, s.101-114. København. Nielsen, P. Christian 1975. Den nordsjællandske vildtbane. Årbog for Historisk-topografisk Selskab for Glad- Rensbro og Christiansen 2001. Hovgårds Eng. Arkæolo- saxe kommune. giske udgravninger i Danmark 2000, s. 125.

Norling-Christensen, Hans 1940. Gilbjerghoved-fundet. Richter-Friis, Niels 1981. Pramfarten på Esrum Kanal. Fra det gamle Gilleleje 8. Folk og minder fra Nordsjælland 1980.

Olsen, Gunnar 1961. Kronborg Vestre Birk. Holbo her- Rosted, H.C. 1965. Galejhavnen i Nivå. Fra Frederiks- red fra oldtiden til vore dage. København. borg Amt 1965, s. 19-34.

Olrik, Hans 1907. En folkevise om en adelsmands kvin- derov og henrettelse. Fra Frederiksborg Amt 1907.

140 Scavenius, Bente 1994. Guldaldersvenden - et vindue Wegener, C. F. 1851. Om udgravningen af Asserbo og mod virkeligheden. I: Scavenius (red.). Guldalderhisto- Søborgs ruiner. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og rier 20 nærbilleder af perioden 1800-1850. Historie 1851.

Schjøtt-Olsen, Claus 1987a. Karlebo Overdrev. Kulsvid- Westengaard, Erik 2001. Tankefulde haver. En vandring ningen 1800-1880. I: Vestergaard (red.). Kulsvierlandet. i tre havers frimureriske symbolverden. København. Kulsvierprojektet. Skoletjenesten, s. 80-87. Westengaard, Erik 2003. Badstuen ved Frederiksborg Schjøtt-Olsen, Claus 1987b. Familien Henriksen. I: Ve- Slot – stuk og frimurersymboler. I: Acta Masonica Scan- stergaard (red.). Kulsvierlandet. Kulsvierprojektet. Sko- dinavica. Nr. 6, s. 87-100. letjenesten, s. 98-109. Wilcke, Birger 1980. Gribskovbanen 1880-1980. Dansk Smidt, C.M. 1930. Søborg. Fra Nationalmuseets arbejds- Jernbane-Klub 43. mark 1930, s. 5-18. Wittendorff, Alex 1973. Alvej og kongevej. Studier i Skadhauge, Kund 1981. Sletten og Humlebæk. I: Bram- samfærdselsforhold og vejenes topograﬁ i det 16. og 17. sen, Bo (red.). Strandvejen før og nu. Bd. 2. Vedbæk til århundrede. København. Helsingør, s. 222-288.

Skov- og Naturstyrelsen 2000. Helsingør kommune- atlas. Byer og bygninger 2000.

Skov- og Naturstyrelsen 2001. Inspiration til det fremtidige arbejde med kulturmiljøer i planlægningen.

Skov- og Naturstyrelsen 2003. Kulturmiljøet i kommu- nernes planlægning - til inspiration. Landsplanafdelin- gen. København.

Steenberg, Niels Kristian 1992. Kongens skove. Skove- ne i Frederiksborg amt. Fra 1500 tallet til moderne tid og Det kongelige Frederikborgske Stutteri. Hillerød

Suhm, P.F. 1786. Æbelholt Klosters Brevbog. I: Scrip- tores rerum Danicarum medii ævi VI.

Thorvildsen, Elise og Kehler, Stephan 1963. Med ar- kæologen Danmark rundt. Politikens håndbøger nr. 251. København.

Topsøe-Jensen, Torben 1977. Vejenes udvikling i Frede- riksborg Amt.

Trap, J.P. 1953. Frederiksborg Amt.

Ulriksen, Jens 1998. Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr. Et studie af søfartens pladser på baggrund af undersøgelser i Ros- kilde Fjord.

Vestergaard, Kim 2001. Da Gribskov blev krongods. Fra Frederiksborg Amt. Årbog 2001.

Vestergaard, Poul (red.) 1987. Kulsvierlandet. Skoletje- nesten. Kulsvierprojektet, museumsdelen. Brønshøj.

Voss, Knud. 1976. Guldaldermalerne.

141 142 143