Helsingør Stifts Kirkebøger
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. HELSINGØR STIFTS KIRKEBØGER Foreløbige arkivregistraturer udgivet af Landsarkivet for Sjælland m. m. KØBENHAVN 1971 HELSINGØR STIFTS KIRKEBØGER Foreløbige arkivregistraturer udgivet af Landsarkivet for Sjælland m. m. KØBENHAVN 1971 Forord I rækken af de planlagte foreløbige arkivregistraturer over det mod tagne kirkebogsmateriale udsendes hermed "Helsingør stifts kirkebø ger". Jeg henviser til forord og indledning til den tidligere udsend te registratur over det bornholmske kirkebogsmateriale, hvori der nærmere er redegjort for kirkebogsmaterialets tilblivelse, indsamling og tidligere registrering. Jeg skal blot endnu en gang understrege, at de udsendte kirkebogsregistraturer, og det gælder også nærværende, kun bringer oplysninger om de indførte ministerialia. Som bekendt indeholder de ældre kirkebøger også andet stof af lokal- og kultur historisk interesse, men dette medtages ikke. Som prøve på den detal jerede indholdsregistrering, som en ældre arkivargeneration havde tid til at udføre, gengives mellem s. 168 og 169 indholdsfortegnelsen til Snostrup sogns kirkebog 1752-18o6. Det nu foreliggende bind følger i det væsentlige den opstilling, som blev anvendt ved udsendelsen af registraturen over de bornholmske kirkebøger. I en indledning præsenteres kort det ældre kirkebogsmate riale fra det nuværende Helsingør stift. I denne forbindelse skal man gøre opmærksom på, at kirkebogsmaterialet fra Københavns nordvestre provsti og Bispebjerg provsti er henført til Helsingør stift, uagtet de to provstier ved kgl. res. af 24/6 197o påny er henlagt under Køben havns stift. De sædvanlige detaljerede administrationshistoriske over sigter vedr. de enkelte sogne er i denne registratur anbragt i forbin delse med den skematiske redegørelse for kirkebogsmaterialet. Tilrettelægningen af registraturen er foretaget af overassistent Villy Christiansen, som også i sin tid har forestået indsamlingsarbej det. Han har endvidere udarbejdet de medfølgende sognekort med henvis ninger til indholdsfortegnelsen. Der er endvidere udarbejdet et sted register, hvori er optaget foruden sognene samtlige landsbynavne samt navne på samlinger af huse og større gårde. Registeret, der bygger på opgivelserne i Traps Danmark 5. udg., er udarbejdet af assistent Val borg Jørgensen. Indledningen og de administrationshistoriske oversig ter skyldes undertegnede. Som sædvanlig er duplikeringen foretaget af kustode Svend Jørgensen med assistance af assistent Verner Wilken. Landsarkivet for Sjælland m.m. Oktober 1971 Harald Jørgensen I Indledning Helsingør stift er Danmarks yngste stift. Det oprettedes ved lov af lo. juni 196o og trådte i funktion 1. jan. 1961. Biskoppen fik sin embedsbolig i Helsingør, og Skt. Olai kirke blev domkirke. Til det nye stift henlagde man en række sogne i den nordlige del af Københavns kommune og i en del af Københavns amt, ligesom samtlige sogne i Frederiksborg amt blev indlemmet i det nye stift. De københavnske sogne, som i 1961 blev overført til Helsingør stift, var indtil 1954 underlagt provsten for det såkaldte Nørre provsti. I 1954 deltes dette provsti i to provstier, nemlig Køben havns nordvestre og nordøstre provsti. Da Helsingør stift oprettedes, henlagdes samtlige sogne under Nordvestre provsti, nemlig Advents, Ansgarkirken, Bellahøj, Brønshøj, Grøndal, Husum, Husumvold, Hyltebjerg, Utterslev og Vanløse, under det nye stift, medens man delte Nordøstre provstis sogne mellem Helsingør og Københavns stifter. Til Helsingør stift henlagdes følgende sogne: Bispebjerg (Grundvigskirken), Emdrup, Kapernaum, Lundehus og Tagensbo, medens resten af sognene forblev under Københavns biskop. Af de udskilte sogne, der henlagdes til det nye stift, oprettede man ved samme lejlighed et nyt provsti, som man kaldte Bispebjerg provsti. Fra 1. april 1971 er i henhold til kgl. res. af 24. juni 19 7 o de to provstier med underliggende sogne påny henlagt under Københavns stift. De sogne, som i 1961 overførtes til Helsingør stift, og som hørte under Københavns amt, havde i gammel tid været fordelt mellem Sokkelund og Smørum herredsprovster. Indtil 18oo havde Københavns stiftsprovst samtidig virket som provst for sognene i Sokkelund her red, men fra I800-08 udpegedes en særlig herredsprovst for dette om råde. I I808 forenedes Sokkelund og Smørum herreder til eet provsti, kaldet Københavns amtsprovsti, senere kaldet Sokkelund og Smørum herreders provsti. I 19 15 foretog man en ny deling, og man fik atter selvstændige provster i de to herreder. Befolkningsforøgelsen i om rådet medførte, at man ved kgl. res. 5. april 1952 foretog en deling af Sokkelund herreds provsti i Sokkelund herreds østre og vestre provsti, medens Smørum herreds provsti forblev uændret. I 1971 blev det nødvendigt at foretage en deling af Sokkelund herreds vestre provsti. Ved kgl. res. af 24/2 1971 udskiltes fra 1. april 1971 Grøndalslund, Henriksholm, Islev, Rødovre, Hvidovre, Risbjerg og II Strandmarks sogne af Sokkelund herreds vestre provsti, og der op rettedes et nyt provsti af disse sogne, som man kaldte Rødovre- Hvidovre provsti. Samtidig omdøbte man den resterende del af det tidligere Sokkelund herreds vestre provsti til Gladsakse-Herlev provsti. Frederiksborg amt var i ældre tid inddelt i en række herreds provstier, som i 18o8 forenedes til eet embede, kaldet Frederiksborg amtsprovsti. Det blev dog hurtigt klart, at dette embede var for om fattende, og i 1824 delte man området i 3 provstier, nemlig Lynge- Kronborg herredsprovsti, Lynge-Frederiksborg, Ølstykke og Horns her reds provsti og Strø og Holbo herreders provsti. Samtidig med stif tets oprettelse delte man i henhold til kgl. res. af 24. dec. 196o det førstnævnte provsti i to nye provstier, som man kaldte henholds vis Helsingørs Købstads provsti og Fredensborg provsti. I henhold til kgl. res. af 24. juni 197o har provstierne i Frederiksborg amt fra 1. juli 197o fået nye navne, nemlig Helsingør provsti, Fredens borg provsti, Frederiksborg provsti og Frederiksværk provsti. I hen hold til samme kgl. resolution omdøbtes Helsingør provsti fra 1. maj 1971 til Helsingør domprovsti. Ved udarbejdelsen af den foreliggende registratur over kirke bogsmaterialet fra Helsingør stift har man ikke kunnet tage hensyn til den nyeste udvikling inden for provstierne. De enkelte sognes kirkebøger er stadig opstillet i alfabetisk rækkefølge inden for de provstier, der eksisterede pr. 1.1.1963. Denne opstilling vil uden tvivl være den mest praktiske endnu en lang årrække. Den stærke befolkningsforøgelse inden for det nuværende Helsing ør stifts geografiske område har ikke alene medført udvidelse af an tallet af provstier, men i endnu højere grad en oprettelse af nye sogne. Denne udvikling begyndte i 1887, og i perioden op mod årlmndred- skiftet oprettedes 3 nye sogne. I de følgende 2o år kom hertil yder ligere 7 sogne. Fra 1921 accelererede udviklingen. I årene 1921-45 oprettedes 2o nye sogne, og efter 1945 er der etableret ikke mindre end 29 nye sogne. På henved 85 år er der således indrettet 59 nye pastorater. Fra flertallet af disse er endnu ikke modtaget afleverin ger af kirkebøger. Inden for samme periode er et enkelt sogn blevet nedlagt, nemlig Usserød sogn. Det skete i 1938. Oprettelsen af de mange nye sogne, hovedsagelig ved deling af III allerede etablerede sogne, har medført adskillige ændringer af de fra gammel tid eksisterende sognegrænser. Der er redegjort herfor under de enkelte sognebeskrivelser. Kommunesammenlægnin gerne i nyeste tid har visse steder også medført korrigering af de kirkelige sognegrænser. Indtil videre har disse ændringer væ ret begrænsede, og da de foreløbig ikke får nogen praktisk betyd ning for brugerne af kirkebogsmaterialet, er der ikke i detaljer gjort rede herfor. Kirkebogsmaterialet fra folkekirkens sogne. Af det bevarede kirkebogsmateriale fra folkekirkens sogne i Hel singør stift er således kun en begrænset del af ældre dato. Af gamle sogne findes henved 80 . Af denne gruppe er der 13 sogne, hvorfra der er bevaret kirkebøger fra tiden før 166o, og fra årene 1661-17oo er der overleveret materiale fra yderligere 16 sogne. Her som andetsteds har fortidens præstegårdsbrande medført tab af værdifuldt arkivmateriale. Så sent som i 1939 brændte Tikøb præste gård og herunder også kirkebøger. De ældst bevarede ministerialia fra Helsingør stift stammer fra Uvelse sogn, der fra gammel tid var et annekssogn til Slange rup købstad. I 1637 udnævntes den kendte sprogmand og psalmeforny- er Søren Poulsen Judichær (1599-1668) til sognepræst for Slangerup og Uvelse pastorat, og samme år foranledigede han, at der blev an skaffet de fornødne bøger til indførelse af foretagne kirkelige handlinger. Man tør formode, at der har eksisteret særskilte proto koller for Slangerup og Uvelse, men de første er formodentlig gået til grunde ved Slangerup kapellanboligs brand i 1724. Uvelse ældste