NOTAT
Helsingør BYLAB Stengade 59 3000 Helsingør Forslag til Kommuneplan Cvr nr. 64 50 20 18 2019 Dato 05.07.2019 Sagsnr. 19/23560 Samlede høringssvar Sagsbehandler Julie Tange Byplanlægger Tlf. 49 28 24 95 [email protected] www.helsingor.dk Indhold 1. Stad og Egn v. Jørgen Busch 2. Jørgen Busch 3. Ole Steen Larsen 4. Rosenkildevej Holding ApS 5. Poul Drews 6. Jeanne Hedin 7. Flemming Ohm 8. Arter og Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen v. Tine Nielsen Skafte 9. Arter og Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen v. Johanne Fagerlind Hangaard 10. Landinspektørkontoret v. Kristian Baatrup, pva. Ørumgaard ApS, Søren Elsøe 11. Torben Knudsen 12. Gunnar Fritzbøger Andersen 13. Rasmus Kruse 14. Helsingør Havne, Helsingør Kommune 15. Helsingør Havne, Helsingør Kommune 16. Helsingør Havne, Helsingør Kommune 17. Erik Ankjær 18. Jytte Kæraa 19. Fonden Hornbæk Havn v. Jørgen Haagen Nielsen 20. Grundejerforeningen Sct. Georgs Have v. Brian Tromborg 21. Kristine Mondorf 22. Albert V.M. Wright 23. Klaus Døssing 24. Julianelund GF v. Christian Arnt Jønbech 25. Annette Sass 26. Jørgen Busch 27. Pia Barnow 28. Kystdirektoratet v. Ilse Gräber 29. Energinet Eltransmission A/S v. Dorte Udengaard Hansen 30. Vejdirektoratet v. Rikke Schade Weje 31. Jeanne Hedin 32. Snekkersten Borgerforening v. Anders Wilsbech 33. Otto Krarup Hansen 34. Morten Westergaard 35. Carsten Rygaard 36. Museum Nordsjælland v. museumsinspektør Liv Appel 37. Stad & Egn v. Jørgen Busch 38. Stad & Egn v. Jørgen Busch 39. Karen Pedersen 40. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening v. Morten Steen Petersen 41. Poul Drews 42. Stad & Egn v. Jørgen Busch 43. Stad & Egn v. Jørgen Busch 44. Anders Wilsbech 45. Danmarks Naturfredningsforening v. Helle Øelund 46. Torben Riis Hansen 47. Espergærde Byforening v. Keld Olsen 48. Helene Kiær 49. Sveabliks Ejerforening v. Peter Frederiksen 50. Inga Kert Jensen, Ulla og Peter Rydahl 51. By og Land Helsingør v. Hanne von Bülow og Bo Grönlund 52. Center for Slotte og Haver, Slots- og Kulturstyrelsen v. Lea Meistrup-Larsen 53. Nordsjællands Landboforening v. Lars Jonsson 54. Erhvervsstyrelsen v. Christina Berlin Hovmand 55. Johnny Rosenkvist Dam
1. Stad og Egn v. Jørgen Busch
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
03-04-2019 Høringssvar Kommunalplan 2019 Kommunalplanprocessen, planstrategien og arbejdet med vision 2030 i Helsingør Kommune er i gang og høringsforslag indkaldes.
Stad & Egn - Forum for bolig, plan, byggekultur i Helsingør Kommune skal her sende som bidrag, resultatet af vores byvandringer i 2018 i Hornbæk, Tikøb og Ålsgårde, omkring Gefionscenteret i Helsingør Nordvest og observationerne i forbindelse hermed samt resultatet emnevis af vores cafemøder på Cafe Chaplin her i efteråret 2018. Såvel boligcafemøderne som øvrige cafemøder.
Hornbæk:
Stad & Egn sammenfatning, konklusion og anbefaling: Stad & Egn anbefaler at Hornbæk centrale område ved Hornbæk Stationsvej og Sauntevej færdiggøres. Området ved trælasthandlen, bør inddrages i en ny centerplan, så Hornbæks centrum ved Netto, Brugsen, stationspladsen og trælasten udvikles til en integreret arkitektonisk moderne centerbebyggelse med samme karakter, som de omkringliggende bebyggelser og i harmoni med disse, således at også denne del af bymidten, sammen med Hornbæks særlige byggestil og karakter fremstår som et sammenhængende byområde omkring en renoveret trafikplads og station. Stad & Egn anbefaler også, at hovedgaden/Ndr. Strandvej i Hornbæk bliver gå-gade.
Lige som Humlebæk, i dag ikke er ret meget uden sit Louisiana, således vil Hornbæk med et ”Lysets Museum” og med en anvendelse af "Kysthospitalet", som i fordums tider, når Kysthospitalet i 2020 afhændes af Regionen, vil Hornbæk atter kunne genvinde sin plads som sommerturisternes, kulturen og kunstnernes sommer Mekka i Danmark. Hornbæk har det nødvendige potentiale til en saglig kulturel rekonstruktion. Stad & Egns anbefaling skal derfor være, at allerede nu nedsætter Byrådet et § 17 stk 4 udvalg, med kommunaldirektør Stine Johansen i spidsen for et sekretariat med det formål, at udvikle disse to ikoniske projekter i Hornbæk.
Tikøb:
Stad & Egn sammenfatning, konklusion og anbefaling: Stad & Egn anbefaler at kommune og Tikøb Borger- og Grundejerforening arbejder videre med de store udviklingspotentialer på venstre side af Harreshøjvej ud mod Langesø, de store udviklingspotentialer på venstre side af Fredensborgvej ud mod en mindre bebyggelse ca. 300 meter ud af Fredensborgvej, de store udviklingspotentialer på den anden side af Hornbækvejen over mod Gurrevej, det gamle rådhus Gurrelund og Ulympia Camping. Ved realisering af planer om ny Brugs, skønner Stad & Egn at Tikøb har en god plan med at opføre nogle 50 + boliger på det eksisterende areal for Brugsen, således at der kan komme en naturlig bevægelse i boligmassen i Tikøb med nye borgere og familier i de eksisterende parcelhuse. Videre vurderer Stad & Egn det som en god ide, at Tikøb Borger- og Grundejerforening ved bygrænsen til Tikøb på Hornbækvej, igangsætter et arbejde sammen med kommunen om de gode udviklingspotentialer og mulighed for at bygge en ny Brugs og specialbutikker såsom f.eks.isenkrambutik/mindre byggemarked på op 2.000 m2 i et større lokalindkøbscenter/bydelscenter med tagkonstruktioner hvor der kunne indrettes en række ældreboliger. Stad & Egn finder også at Hornbækvej må trafikreguleres og med en ny placering på kirkens arealer til en ny brugs vil det være oplagt at lave en tunnel for et centralt stiforløb under den trafikerede Hornbækvej. En ny gang og cykel tunnel, eller lysregulering, etc. Samt med en løsning med større trafiksikkerhed, vejdæmpning og en eller to rundkørsler på Hornbækvej. Videre bør Tikøb have en bedre offentlig transport generelt. Stad & Egn finder også at det resterende af kirkens areal er oplagt, at kunne medtage i kommuneplanen som en unik naturpark for Tikøb. Videre finder Stad & Egn også, når vi er ved Tikøbs nære naturområder, så ville det være et oplagt emne at planlægge en mindre bro ud i Esrum Sø, på lige for med nabo kommunens mange maritime anlæg, selv om Sø området er fredet. Her burde Tikøb kunne trække på DN for en samlet løsning, således at der udvikles nyt helhedssyn til en fælles grøn afslutning på byen.
Hellebæk-Ålsgårde:
Stad & Egn sammenfatning, konklusion og anbefaling: Stad & Egn anbefaler, at kommune sammen med Hellebæk-Ålsgårde Liv og Udvikling arbejder videre med de store udviklingspotentialer for byliv der er med at styrke livet området Langebro, Kulturhuset Bølgen og Ålsgårde-centreret. Lokalindkøbscenter/bydelscenter i Ålsgårde kunne hensigtsmæssig udvides med specialbutikker såsom f.eks. isenkrambutik/mindre byggemarked. Stad & Egn finder det fornuftigt at by- og boligudvikle omkring Skibstrup Stationsvej, Gørlundevej, Skibstrupvej, Falkenbergvej og Møllevej. Videre anbefales det, at en fremadrettet kollektiv trafikløsning for Ålsgårde kunne være en letbane eller shuttlebus mellem Hellebæk, Ålsgårde, Skibstrup, Gurre til Espergærde. At Ellekildehavevej i forbindelse med boligudvikling må forbindes med Møllevej/Falkenbergvej og at hele vejnettet omkring Skibstrup Stationsvej, Gørlundevej, Skibstrupvej, Falkenbergvej og Møllevej først som sidst, må udbygges og udvikles. Det anbefales også og vi er enig i, at behovet og ønsket fra Ålsgårdes side om en bevarende lokalplan for helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 å å 1/3 2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer Bøssemagergade og Nordre Strandvej fra Hellebæk til Blocks vej, er så aktuel som aldrig før. Kommunen må sammen med Morten Steen Petersen kickstarte udarbejdelsen af denne lokalplan. Videre findes det at udviklingsmulighederne for idrætten og kulturen i Ålsgårde er rigtig gode, men med hensyn til outdoor-idrætten i en kontekst med Hellebæk Kohave, giver det endvidere god mening i Hellebæk- Ålsgårdes baghave, også at indtænke Nygård Ridecenter og give dem den udvikling, som de fortjener på det kommunale ridecenter der.
Helsingør Nordvest - Gefionscenteret
En hjørnesten i Nordvest. Fokus på udvikling af Gefionscenteret, som hensigtsmæssigt i forbindelse med udvikling af Nordvest og videreudbygning på Hospitalsgrunden og arealerne ved skolerne på Rasmus Knudsensvej i Nordvest hvor anvendelsen kunne optimeres og tillige udvides med detail- og specialbutikker.
Afghettoficering og vejen frem med almene boliger. Hvordan ?
Møderne blev afholdt 04.09 2018 og 26.09 2018 med formanden for Rådet for almene boliger, Anje Holmstad fra boligområdet Vapnagaard, Anne Marie Høberg fra BL kreds 2 og arkitekt Bo Grønlund.
På mødet blev drøftet årsagerne til hvorfor problematikkerne i nogle af de almene boligområder er opstået og hvordan udviklingen kan vendes til noget positivt, med ideer til særlige bebyggelser for psykisk syge, hjemløse, kriminelle, seniorer, ældre osv., i og uden for problemområderne.
Anne Marie Høberg og Bo Grønlund kom med eksempler på fremtidige byggerier i den almene sektor.
Helsingør Kommune har efterfølgende nedsat en styregruppe om parallelsamfundsindsats. Her arbejdes i to spor og der ses på en informations- og involveringsindsats.Styregruppen og arbejdet med parallelsamfundsindsatsen bør nævnes i såvel kommunalplan som planstrategi.
Stad & Egn anbefaler, at der fokuseres på problematikkerne om det udsatte boligområde Nøjsomhed/Sydvej, hvordan den positive udvikling i de øvrige almene boligområder i Helsingør Kommune fastholdes og at der udarbejdes en politik, visionsplan og strategi for yderligere almene boliger i Helsingør Kommune.Videre beskrives en borgerinddragelse på området, hvordan der kan fremsættes forslag til både kommune og boligorganisation og hvordan de behandles.
Styregruppens arbejde og arbejdet med parallelsamfundsindsatsen anbefales nævnt i kommunalplan og planstrategi, ligesom de nævnte punkter om almene boliger anbefales medtaget i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune.
Andelsboliger, ejerlejligheder, senior, ældre, udsatte, ungdomsboliger og familieboliger.
Mødet om andelsboliger og ejerlejligheder blev afholdt 12.09 2018 med Camilla Kisling og mødet om senior, ældre, udsatte, ungdomsboliger og familieboliger blev afholdt 23.10 2018 med repræsentanter fra kommunen (formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget Mette Lene Jensen, formand for Udsatterådet Bente Donkin og formand for By, plan og miljø Christian Holm Donatzky), Carsten Lind Olsen fra Seniorrådet og Anne Marie Høberg fra BL kreds 2.
Her blev vi gjort klogere på boligformerne andelsboliger, ejerlejligheder, senior, ældre, udsatte, ungdomsboliger og familieboliger samt fordele og ulemper ved de forskellige boformer.
Som et resultat af drøftelserne fik vi afdækket at der er behov for et afsnit og en detaljeret beskrivelse af kommunens arbejde med bolig/behovsanalyser, vurderingsværktøjerne til behovene og de afledede effekter for infrastrukturen.
Bosætnings- og boligpolitikken i Helsingør Kommune og de dertil knyttede handlingsplaner beskrives ligeledes detaljeret, herunder strategi for synliggørelse. markedsføring og hvordan borgerinddragelsen i forbindelse med bosætnings- og boligpolitikken sker.
Stad & Egn anbefaler, at der for de forskellige boformer medtages et afsnit i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune.
Kulturmiljøer og ejendomsinvesteringer
Mødet om kulturmiljøer blev afholdt 03.10 2018 med Maj Britt Bager fra Helsingør Museer og Morten Steen Petersen fra Hellebæk-Ålsgårde Egnshistoriske Forening og mødet om ejendomsinvesteringer blev afholdt 15.11 2018 med Mikkel Søby EDC erhvervsmæglerne og Robert Neble Larsen fra KP Development.
Fra disse to møder anbefaler Stad & Egn, at der i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune medtages afsnit om visioner, strategi og mål for kulturmiljøer, rolle i forhold til turister, samarbejdsmuligheder, udvikling af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og udvikling i Helsingør Kommune og med hensyn til ejendomsinvesteringer et afsnit om hvordan man åbent, transparent og inddragende håndterer henvendelser og samarbejde med investorer på en bureaukratisk og fleksibel måde.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 2/3 2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer Arkitekturpolitik
Stad & Egn anbefaler, at der medtages et afsnit i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune hvordan der politisk og administrativt arbejdes i Helsingør med arkitekturpolitikken og hvordan og hvorledes det synliggøres og markedsføres overfor brugere og borgere.
Flisprojekt
Stad & Egn anbefaler, at der medtages et afsnit i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune om Kim Lautrup og Jan Rybergs alternative flistransport på togvogne til Forsyning Helsingørs varmeforsyningsanlæg.
Kongekajen
Stad & Egn anbefaler, at der medtages et afsnit i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune om kongekajens fremtid og indplacering i sammenhæng med erhvervshavn og Helsingør by i den fremtidige kulturhavn.
Folkemøde med tema vision 2030 og borgerinddragelse
Stad & Egn anbefaler, at der medtages et afsnit i kommunalplanen og planstrategien for Helsingør Kommune om folkemøder, med temaerne vision 2030 og borgerinddragelse.
Stad & Egn skal pege på at der holdes kick off og ideforum med emne: Helsingør frem mod 2030, og med en større folkelig debat på dagen.
Resultatet af debatten fra folkemødet om vision 2030 beskrives i kommunalplanen og planstrategien sammen med en nøjere beskrivelse af den efterfølgende nedsættelse af arbejdsgrupper med borgere, lokalpolitikere og forvaltning.
Stad og Egn skal særligt pege på hensigtsmæssigheden af at værftshallernes fremtid, stadionområdet på Ndr. Strandvej og Sommarivaområdet efterfølgende samlet gøres til genstand for et større kick off med en større folkelig debat på vision 2030- dagen med den efterfølgende nedsættelse af arbejdsgrupper med borgere, lokalpolitikere og forvaltning.
For god ordens skyld, skal Stad & Egn præcisere at vores bidrag og det vi anfører baserer sig på input fra dem som deltog i vores byvandringer, deltog i vores cafemøder, det vi i Stad & Egn erfarede og lyttede os frem til, det vi observerede.
På vegne af Stad & Egn – Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune
Bedste hilsner
Jørgen Busch
Stad & Egn
Mail: [email protected]
Tlf.: 25392366
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 3/3 2. Jørgen Busch
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
03-04-2019 Høring: Kommunalplan 2019 Nytårs fact findings. Jeg fandt gode udbygningsmuligheder i Helsingør ved Mads Holmsvej, ved Møllebakken/Møllevænget
og ved Strandpromenaden.
Jeg fandt disse 3 udbygningsmuligheder her 2. juledag 2018.
Jeg indstiller, at disse 3 gode udbygningsmuligheder i Helsingør medtages som afsnit i kommunalplanen og planstrategien
for Helsingør Kommune, hvor der beskrives gode udbygningsmuligheder i Helsingør.
Bedste hilsen
Jørgen Busch
Horsensvej 10, 2 tv
3000 Helsingør
Mail:
Tlf.: 25392366
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 3. Ole Steen Larsen
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
07-04-2019 Håndværk og industri. Undertegnede, Ole Steen Larsen ønsker at få bekræftet, at nuværende industrigrunde på Tinvej (nr. 4 & 6) kan bevare deres nuværende status d.v.s. ingen ændringer i arbejds- og udviklingsbetingelser som blev anført ved stormøde på Espergærde gymnasium samt i tidligere fremsendt plan for området.
Med venlig hilsen, Ole Steen Larsen.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 4. Rosenkildevej Holding ApS
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
08-04-2019 Ny kommuneplan, forslag til 2.E2-Kvistgård Nord Kunne godt tænke mig, at området Kvistgård Nord også kunne tillade salg af udvalgsvarer samt særlig pladskrævende varer. Grænserne for salg af disse varer er efterhånden meget flydende med de større og større enheder de efterspørger + 1500 til 3000 m2 - og de passer ikke nødvendigvis ind i Prøvestens Centeret. For at undgå for mange dispensationer, så vil dette være et stort ønske, at man tillader salg af udvalgsvarer. Som eksempel lige pt, så ønsker en større Nordisk koncern, at leje et lokale af mig i Hillerød, hvilket kræver en dispensation i forhold til udvalgsvarer. De har et meget stort engros salg af dæk til værksteder, de sælger motorcykler (Særlig pladskrævende) samt en del udvalgsvarer.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 5. Poul Drews
Høringssvar – Kommuneplan 2019 Kolonihaver
Af forslag til Kommuneplan 2019 fremgår bl.a. rammer og anvendelse af kolonihaver – både de 4 kommunale (Klostermosen, Solbakken, Pindemosen og Gurre) og den ene af de 2 private kolonihaver (O.F. Kvistgård) men ikke for Julianelund.
Hensigten med høringssvaret er at gøre opmærksom på fraværet af rammer og anvendelse for Julianelund, idet der er grundejere, som ønsker at forblive som kolonister – også efter området overføres til helårsanvendelse - og herigennem får forbedret deres byggemuligheder, således at disse er ikke dårligere end vilkårene for sammenlignelige kolonihaver i Helsingør kommune.
En anden hensigt med høringssvaret er at gøre opmærksom på visse faktuelle mangler eller fejl, idet man kan blive usikker på, hvilke bestemmelser der er gældende for både de kommunale og den private kolonihave O.F. Kvistgård.
Iflg. ”Ændringsnotat til Kommuneplan 2019” (oversigt over ændringer i Helsingør Kommuneplan 2019/2013) øges bebyggelsesmulighederne for de 4 kommunale kolonihaver (1 F39, 1 F40, 1 F41 og 7 F3) fra 40 m2 til 60 m2.
Af forslag til Kommuneplan 2019 fremgår følgende: 1 F39 (Klostermosen) – bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2 1 F40 (Solbakken) – bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2 1 F41 (Pindemosen) – bebyggelsen i hver kolonihave må ikke overstige 60 m2 7 F3 (Gurre) – bebyggelsen i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2
Ligeledes kan man blive usikker på, hvilke rammer og anvendelse der gælder for O.F. Kvistgård.
Af forslag til Kommuneplan 2019 fremgår følgende: 2 F2 (O.F. Kvistgård) – bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
Iflg. deklaration for O.F. Kvistgård må der på kolonihaver på ca. 500 m2 være følgende: fritidshus på indtil 50 m2 + udhus på indtil 10 m2 (må være sammenbygget) overdækkede terrasser på ikke over 12 m2 legehus på ikke over 4 m2 drivhuse på ikke over 10 m2 hertil kommer hemse på fritidshus på ikke over 4,5 m2
Rammer og anvendelse samt opholdsbestemmeler for kolonister i Julianelund bør vel tage udgangspunkt i bestemmelserne for den anden private kolonihave O.F. Kvistgård, dog således at der endvidere tillades carport i Julianelund, idet der – modsat andre kolonihaver, hvor der er fælles P-plads – ikke er andre muligheder end at parkere på egen parcel.
Siden Hovedstadsrådet i 1988, besluttede, at der i Julianelund må bygges følgende: 24 m2 kolonihavehus 10 m2 udhus 12 m2 terrasseoverdækning 4 m2 lege- eller drivhus er byggereglerne ikke blevet ændret, mens byggereglerne for øvrige kolonihaver er blevet forbedret flere gange og senest i 2017.
Med venlig hilsen
Poul Drews Julianelund 37 3000 Helsingør 6. Jeanne Hedin
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
23-04-2019 Ny lokalplan for området ud til Hovvej i Espergærde Det drejer sig om ny høring for området ved Søbækken, især Triumphgrunden ud mod Hovvej. Triumpgrunden ligger 1,5 m højere end det eksisterende byggeri på Rugmarken. Det betyder, at selv med max 4 etager højt byggeri mod Hovvej, vil der forekomme skygge for eftermiddags- og aftensol i de lavereliggende stuelejligheder på Rugmarken. Jeg vil derfor anmode om, at der i den nye kommuneplan højst bygges i 3 etager, så det kommer til at passe ind i det øvrige boligbyggeri i Espergærde.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 7. Flemming Ohm
Udkast til Kommuneplansindsigelse
Rammenavn: Søndre Strandvej 1D78
Indsigelse: Den mulige bebyggelseshøjde punktvis på max. 16 meter.
Den mulige bebyggelsesprocent 80%
Ønske: Den mulige maximale bebyggelseshøjde punktvis reduceres til max. 11 meter og sådan at evt. byggeri begrænser udsigten mindst muligt for de bag ved boende og -brugere. Bygninger placeres og gives form og udseende, der passer med den profil af murede og pudsede bygninger, der ligger omkring og bag ved.
Bebyggelsesprocenten bør reduceres til f.eks. 50% så bebyggelser fremstår mindre massive, når man ser det fra Øresund og de omkringliggende bebyggelser.
Kommentarer:
• Området vil ifølge prognoser for fremtidigt højvande kunne oversvømmes lejlighedsvis fra Øresund inden for de næste årtier. • Området har tidligere været ranger- og omladningsareal for DSB’s godsvogne, der skulle til eller kom fra Sverige. Det må derfor antages, at der fortsat er en del forurening herfra i undergrunden. • Området er meget støjbehæftet hele døgnet fra togene, der kører tæt forbi. Det er især togenes acceleration og nedbremsning der støjer samt ”skinneskrig” ikke mindst fra rangering til og fra klargøringsanlæg m.v. Støjgenerne opstår hele døgnet og varierer grundet skiftende tog hastigheder, svingende temperaturer og tekniske forhold (forstår vi på Banestyrelsen). 8. Arter og Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen v. Tine Nielsen Skafte
Julie Tange
Fra: Tine Nielsen Skafte
Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Fuldført
Til Helsingør Kommune Se venligst vedhæftede dokument vedr. de statslige naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen.
Venlig hilsen
Tine Nielsen Skafte Biolog | Arter og naturbeskyttelse +45 72 54 48 48 | [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
1
Helsingør Kommune Naturbeskyttelse Ref. TNS, LAWJA, LEGSI Den 11.04.2019 J. nr. MST-503-00064
Bemærkning til Helsingør Kommuneplan 2019
Miljøstyrelsen har i forbindelse med høring af Forslag til Helsingør Kommuneplan 2019, følgende bemærkninger for så vidt angår varetagelsen af de statslige naturbeskyttelsesinteresser i medfør af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 og stk. 2-4, samt ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning” nationalt hensyn nr. 2.1.1 som vi gerne vil i dialog med jer omkring.
I overensstemmelse med planlovens §11a, stk. 1, nr. 14, er der med Forslag til Helsingør Kommuneplan 2019 udpeget hhv. ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, herunder alle Natura 2000-områder på land, ”økologiske forbindelser”, ”potentielle naturområder” og ”potentielle økologiske forbindelser”. De fire udpegninger fremgår af kort og kommuneplanen indeholder retningslinjer for hver af udpegningerne.
De fire udpegninger skal endvidere tilsammen udgøre kommuneplanens udpegning af Grønt Danmarkskort og kommuneplanen skal foruden retningslinjer for hver af disse udpegninger, indeholde samlede retningslinjer for Grønt Danmarkskort, hvori der indgår en prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. Miljøstyrelsen finder ikke, at retningslinjerne for Grønt Danmarkskort i tilstrækkelig grad indeholder en prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. Det fremgår dog af redegørelsens afsnit ”Prioritering af naturindsats for Grønt Danmarkskort” hvordan naturindsatsen prioriteres.
Miljøstyrelsen finder på den baggrund, Helsingør Kommuneplan 2019 mangler en samlet retningslinje for Grønt Danmarkskort med en prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. En del af redegørelsen for prioriteringen af kommunens naturindsats kan dog med fordel anvendes som flyttes op som retningslinje for Grønt Danmarkskort.
Det bemærkes, at ovenstående ikke er en indsigelse mod planforslaget men en bemærkning om gældende regler. Såfremt Helsingør Kommune har spørgsmål angående Grønt Danmarkskort, er I velkomne til at kontakte Tine Nielsen Skafte ([email protected], 72544848) eller Anders Yde Halse ([email protected], 23251685).
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
9. Arter og Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen v. Johanne Fagerlind Hangaard
Julie Tange
Fra: Post til BLV Sendt: 12. april 2019 12:57 Til: Post til Plan udvikling og GIS Emne: VS: Høringssvar, forslag til kommuneplan 2019, Miljøstyrelsen, Arter og Naturbeskyttelse
Fra: Johanne Fagerlind Hangaard
Til Helsingør Kommune Center for By, Land og Vand
Miljøstyrelsen, Arter og Naturbeskyttelse har i forbindelse med høring af kommuneplan 2019, følgende få bemærkninger.
På side 121 anvendes forskellig skriftstørrelse.
På side 123 er der tilsyneladende to overskrifter som siger det samme ”Redegørelse for Grønt Danmarkskort”.
Der er meget rum mellem afsnittene på side 124 og fremefter.
Arter og Naturbeskyttelse har ikke yderligere kommentarer til udkastet.
Med ønske om en god påske.
Venlig hilsen
Johanne Fagerlind Hangaard Biolog | Arter og Naturbeskyttelse +45 | +45 21 60 06 13 | [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
1 10. Landinspektørkontoret v. Kristian Baatrup, pva. Ørumgaard ApS, Søren Elsøe
Helsingør kommune BYPLAN Stengade 72 3000 Helsingør
Vedr.: matr.nr. 1af Nyrup By, Tikøb (Gurrevej 381A)
På vegne af ejeren, ØRUMGAARD ApS v. Søren Elsøe, fremsendes - som input til den fremtidige kommuneplanlægning -hermed forslag til indretning af fire dobbelthuse i udkanten af Gurre
Baggrunden for at arealet søges inddraget i den kommunale planlægning og på længere sigt bebygget er, at Gurre de seneste år har kunnet tiltrække flere og flere af de familier, som ønsker en nærhed landsbyliv og fællesskab. Samtidig er der i Gurre et stor ønske og behov for, at der etableres flere mindre boliger, idet borgerne i landsbyen ikke har mulighed for at flytte i noget mindre, såfremt der i ens livsituation opstår et behov for at nedgradere på boligstørrelsen.
Denne mangel betyder, at der i Gurre reelt ikke er mulighed for, at kunne tilgodese den boligrotation, som kendertegner selvstændige og velfungerende bysamfund. I dag har eksempelvis ældre mennesker ikke en mulighed for, at flytte i en mindre bolig og derfor ikke en reel mulighed for at blive boende i deres velkendte nærmiljø.
Med opførelse af fire nye dobbelthuse – otte mindre boliger – tilføres en bebyggelsesstruktur, som ikke er til stede i Gurre i dag.
Arealet er beliggende uden for den gældende lokalplan, Lokalplan 7.2 for ”Gurre Landsby”. Det eksisterende plangrundlag er kendetegnet ved, at have en særdeles opdelt bebyggelsestruktur (se vedlagte oversigt). Såfremt man politiske ønsker at arbejde videre med nærværende forslag betyder det, at man skaber en bedre kontakt mellem de nuværende strukturer og dermed opnår et mere samlet landsbypræg.
Arealet er beliggende kun 20-30m fra busstoppet, hvorfor der er særdeles gode offentlige transportforbindelser til både Tikøb og Helsingør. Arealet har tillige fin tilgængelighed til Hornbækvej, hvorfra der er 400m til Helsingør motorvejen.
Jeg vejlægger lidt materiale, som illustrerer dels de eksisterende forhold og dels de fremtidige. Jeg vedlægger tillige et oversigtskort med angivelse af placering.
Med venlig hilsen
Kristian Baatrup Landinspektør [email protected]
•
PlansystemDK
Målforhold 1:1211 Dato 27/4-2015
Signaturforklaring
© Copyright Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen PlansystemDK
Målforhold 1:2422 Dato 27/4-2015
Signaturforklaring
© Copyright Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen PlansystemDK
Udstrækning af Lokalplan 7.2
Målforhold 1:4844 Dato 27/4-2015
Signaturforklaring
© Copyright Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen PlansystemDK
Målforhold 1:1211 Dato 27/4-2015
Signaturforklaring
© Copyright Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen PlansystemDK
Målforhold 1:2422 Dato 27/4-2015
Signaturforklaring
© Copyright Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen PlansystemDK
Udstrækning af Lokalplan 7.2
Målforhold 1:4844 Dato 27/4-2015
Signaturforklaring
© Copyright Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen
420 x 297 420 17.2.15 1 : 500 S.01 Rev.dato Skala 50 B JLB 1142 1:500 2.2.15 40 Dato: Skitse Situationsplan Forslagetplans til boligeraf 80-90 m2 af: Tegnet Rev. nr. Sagsnr: 30 20 Ejendomsselskabet Ørumgaard Helsingørvej 9 3480 Frederiksborg N 10 m 0 m3 arkitekterm3 Frederiksborgvej 187 NV København 2400 Tlf.: +45 2488 3157 www.m3arkitekter.dk
0
0
5
2
0 0 5 2
11. Torben Knudsen
Indsigelse mod Kommuneplan 2019, 1.D78 – Sdr. Strandvej.
1. Bebyggelsesgrad maks. 80%. Områdets bebyggelsesgrad vil, hvis det bebygges maksimalt kunne fremstå som en 'klods' til gene for bl.a. udsigten fra bl.a. min ejendom på Sdr. Strandvej. Området ligger attraktivt og en lavere bebyggelsesgrad vil give luft til grønne arealer, men det vil også betyde, at beboerne langs Sdr. Strandvejs modsatte side bevarer deres udsyn til Øresund. Syd- og ikke mindst nordkysten fratager med dets bebyggelsesgrader, murer og hegn borgere for udsynet til det fælles Øresund og det giver reducerer borgernes mulighed for adgangen til arealet langs kysten
2. Antal etager maks. 2,5. Med ovenstående argumenter for udsigt vil 2,5 etager genere udsigten til bl.a. Kronborg, havn osv. for øvrige beboerne på Sdr. Strandvej. Der er tidligere trods indsigelser givet dispensation til flere etager for et nyere byggeriet Skydebanealle til gene for bl.a. min ejendom og dets lejere. Jeg skal derfor henstille til, at etagerne bliver maksimalt 1,5.
3. Helsingør Kommune er formentlig bekendt med og har udført jordbundsundersøgelser ift. arealets tidligere dieseldepot.
12. Gunnar Fritzbøger Andersen
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
03-05-2019 3.B30 - Boligområde ved Idrætsvej Bebyggelsen bør udføres med max 1 etage med udnyttet tagetage, i lighed med omliggende eksist bebyggelser. Dette for at undgå en fortsættelse af den uhyggelige og grimme bebyggelse Esperhaven.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 13. Rasmus Kruse
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
04-05-2019 Høringssvar til forslag til lokalplan 3.49 og kommuneplantillæg 52 Hej Kommune
Jeg har gennemlæst forslag til lokalplan og har følgende indvendinger:
Helt generelt, tager forslaget mere hensyn til Virksomheds Grundejernes økonomi, end de borgere, der i forvejen bor i Espergærde. Alle virksomhedernes forslag har en meget høj bygge procent, hvilke giver løsninger som parkeringskældre ( meget dyrt ) og 5 etages bygninger ( meget grimt ). Tag i stedet hensyn borgerne, der skal leve med de kommende projekter de næste 30 år, og reducer bygge procent og højde. Det er alt for højt, at bygge i 5 etager i Espergærde.
Jeg mener, der max. skal bygges i 3 etager i Espergærde med en lavere bygge procent og langt færre boliger. Også kan det være, vi må vente lidt længere tid, før området bliver bebygget.
Mange tilflyttere, inklusive mig selv, synes netop Espergærde er dejlig, pga. fraværet af højt byggeri.
Der er ingen borgere i Espergærde, der ønsker sig en bymidte med høje huse.
Jeg mener, der er alt for mange boliger på alle forslagene, som giver for meget trafik, og for stort behov for parkering, hvilke gør at forslagene kun hænger sammen, hvis der er parkeringskældre, -hvilket gør byggerierne endnu dyre.
Jeg forslår, at der bygges lagt færre boliger med parkering i gadeniveau, hvilket vil sænke antallet af boliger, og så må grundejeren finde en løsning på økonomien, det er ikke Kommunens opgave.
Jeg mener ikke det er Kommunens opgave at tilpasse Lokalplanen ( som borgerne skal leve med i de næste 30 år), efter at virksomhederne skal tjene penge på salg af grunde, specielt når der er behov for at oprense forurening, som virksomhederne selv har genereret. Oprydning bør virksomhederne selv betale.
Jeg mener yderligere, at der helt generelt ikke er tænkt på den store trafik belastning, som lokalplanen medfører.
Alt trafik skal gå via Hovvej, derfor skal projektet i min verden, minimum halveres i antallet af boliger, for ikke at skabe kaotiske tilstande på Hovvej og i resten af området.
Selvom der bliver sat lysregulering op og lavet rundkørsler, så vil støjmiljøet stadig blive voldsomt negativt påvirket.
Alt i alt...for store projekter på for små grunde i Espergærde.
Mvh Rasmus Kruse Guldvej 6 3060 Espergærde
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 14. Helsingør Havne, Helsingør Kommune
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
08-05-2019 Langebro Helsingør Havne bemærker, at hele området, der dækker havneområdet Langebro i Ålsgårde, i kommuneplanen er udlagt til boligområde. Dette tænker vi er en fejl? Langebro er en havn og et rekreativt areal af betydning for hele Ålsgårde, og vi tænker, at området bør vises som sådan i kommuneplanen.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 15. Helsingør Havne, Helsingør Kommune
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
08-05-2019 Jarlens Grund Helsingør Havne bemærker, at Jarlens Grund inkl. jollehavnen er udlagt som offentligt område. Der nævnes dog også den specifikke anvendelse 'Butikker' samtidig med, at det i teksten står at området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger. Det forekommer os, at de to ting er i modstrid med hinanden.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 16. Helsingør Havne, Helsingør Kommune
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
08-05-2019 Helsingør Nordhavn Helsingør Havne bemærker, at rammebemærkningerne er meget snævre, og ikke nødvendigvis tager højde for det arbejde med en ny lokalplan, der netop er igangsat. Et af formålene med den nye lokalplan er netop at bryde de meget restriktive havneanvendelseskrav ned, så der kan udvikles en moderne lystbådehavn og et rekreativt område, der opfylder nutidens behov. Det bør sikres, at kommuneplanen ikke kommer til at være i modsætning med den kommende nye lokalplan.
Rammebestemmelsen som foreskriver anvendelser med "naturlig tilknytning til havne og havneformål" forekommer os at være meget smal og i delvis modstrid med de under specifikke anvendelser, der også tillader publikumsorienterede serviceerhverv, der jo ikke nødvendigvis er direkte havneorienterede. Findes der i øvrigt også et begreb, der hedder 'publikumsorienterede liberale erhverv' og bør de i så fald ikke også være tilladt?
Kommuneplanen bør for Nordhavnens vedkommende også understøtte turisme. I lokalplanen nævnes bl.a. turistrelaterede butikker, og turisme forventes også at komme til at spille en rolle i den kommende nye lokalplan.
Hvis kystnærhedszonen ændres, så havnen undtages fra denne zone, kommer en lang række nye anvendelsesmuligheder i spil. Bør kommuneplanen afspejle dette?
Havnen ønsker at opgradere havnens rekreative funktioner.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 17. Erik Ankjær
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
08-05-2019 3.B16 Villa Helle og grønt område, Espergærde Som mulig lejer i det planlagte nye etagebyggeri over for Espergærde Centret ønsker jeg at vide , om der er planer om nedrivning af Villa Helle. Det er mit og andres ønske, at det grønne område omkring Villa Helle bibeholdes, således at også beboerne i det forholdsvis tætte planlagte byggeri får et lille grønt åndehul. Yderligere etagebyggeri vil blive alt for voldsomt og skæmme området, ligesom det uden tvivl vil medføre skyggegener for det planlagte byggeri.
Vedhæftet fil
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 Som mulig lejer i det planlagte nye etagebyggeri over for Espergærde Centret ønsker jeg at vide, om der er planer om nedrivning af Villa Helle. Det er mit og andres ønske, at det grønne område omkring Villa Helle bibeholdes, således at også beboerne i det forholdsvis tætte planlagte byggeri får et lille grønt åndehul. Yderligere etage byggeri vil blive alt for voldsomt og skæmme området, ligesom det uden tvivl vil medføre skyggegener for det planlagte byggeri. 18. Jytte Kæraa
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
09-05-2019 Indsigelse: Rammenavn Søndre Strandvej 1D78 Indsigelse mod: 1.Den mulige bebyggelseshøjde punktvis på max 16 meter skal reduceres til max 2 etager, så bebyggelsen ikke begrænser udsyn for de bagvedliggende ejendomme. 2. Den mulige bebyggelses procent på 80 % bør reduceres til max 50 %
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 19. Fonden Hornbæk Havn v. Jørgen Haagen Nielsen
Fra: Jørgen Haagen
Helsingør Kommune Høringssvar til Kommuneplanen 2019
I anledning af at vi i Hornbæk Havnebestyrelse gennem nogen tid har arbejdet på en plan for renovering og udvidelse af Hornbæk Havn, tillader vi os hermed at fremsende vore tanker som et høringssvar til Kommuneplanen 2019. Da planerne for havneudvidelsen griber ind i strandområdet øst for Havnen, finder vi det vigtigt at disse planer medtages i overvejelserne for den nye Kommuneplan og eventuelt også i Planstrategien 2020. Vi medsender 3 skitser udarbejdet af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard, som i grove træk viser planerne.
Vi kan tilføje at nogle af årsagerne til at vi ønsker at udvikle Hornbæk Havn er: 1. Hornbæk Havn har et stigende problem med tilsanding på begge sider af havnen og i indsejlingen, med væsentlige driftsudgifter til følge. 2. Havnens gamle (1920) østre mole er i overhængende fare for at styrte sammen. En umiddelbar reparation er prissat til mere end 2 mill. Kr. Alle øvrige moler er ‐gennem de sidste 30 år ‐ blevet gennemrenoveret og er i fin stand. Med vore planer opnår vi: a. Den gamle østre mole fjernes og erstattes af en bro. b. Det nye havnebassin vil give plads til flere og større både, som vil kunne generere væsentlige indtægter til afhjælpning af tilsandingen. Vi har en omfattende venteliste. c. Det oprindelige hyggelige havnemiljø vil blive bevaret. d. De nye områder vil åbne mange muligheder for sø‐ og strandaktiviteter for juniorsejlere, surfere, joller og kajakker m.fl. e. Hele havneområdet vil blive opgraderet og vil kunne tiltrække endnu flere kystturister.
Vi håber på jeres velvillige behandling af vore planer Med venlig hilsen FONDEN HORNBÆK HAVN J. Haagen Nielsen bestyrelsesformand
1 Hornbæk Havn 2 - udfordringer mv.
"Slugten" skal være en intro til stranden
Parkering / vinteropbevaring / eventplads skal have stedbundne Passage fra Øresundsvej til kvaliteter havnemolen skal have kvalitet
Fra grøft til å "Bagsiden" skal ændres
N
Hornbæk Havn
PROJEKTDEL:
Kysthospitalets møde Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA
med Øresundsvej Marskensgade 7 København Ø EMNE: Telefon 33 14 29 07 bør nytænkes Telefax 33 14 62 86 Diagram 1 email:[email protected] http:\\www.hogk.dk Udfordringer mv. Tegn.: JBW Sag nr.: Mål: 1:2000 Tegn. nr. Kontrol.: Godk.: DBH Dato: 25.4.2019 Revision: Rev. 29.4.2019 0 20 200 m Hornbæk Havn 4 - planens hovedtræk
Strandsti til strand (Sandtransport) Byggefelter Transport for sand
Nyt havnebassin Åen fritlægges
Byggefelt N
Vej flyttes evt. Hornbæk Havn Byggefelt Legeplads PROJEKTDEL: Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA
Marskensgade 7 København Ø EMNE: Telefon 33 14 29 07 Telefax 33 14 62 86 Diagram 3 email:[email protected] http:\\www.hogk.dk planens hovedtræk Terrasse foran "hotel" Tegn.: JBW Sag nr.: Mål: 1:2000 Tegn. nr. Kontrol.: Godk.: DBH Dato: 25.4.2019 Revision: Rev. 29.4.2019 0 20 200 m Hornbæk Havn 5 - forslag til helhedsplan, oversigt
Indsejling
Store både, 15 m
Store både, 15 m
Store både, 12 m
Store både, 15 m
Gæstepladser, 15 m Mole afkortes eventuelt
Små både, 8 m
Store både, 12 m Opholdsbro Store både, 12 m
Store både, 10 m Store både, 10 m Små foreningshjemsteder
Ny sti / brandvej/ Klit sandtransport Store både, 10 m Byggefelt, Ny sti og landskabskile Eksisterende Store både, 12 m maritimt Store både, 10 m ved åen broer fornyes fælleshus
Små både, 8 m Strand Åløb fritlægges Parkering / vinteropbevaring / Nyt havnetorv Små både, 8 m N Sandtransport eventplads i Terrasse Havneplads princippet Brandvej Sti Byggefelt, SAGA, svarende til sommerboder, nuværende areal Ny legeplads mm. vinteropbevaring 4.200 m² Hornbæk Havn Klit master ca. 500 m² Klit PROJEKTDEL: Bygværk Plint Arkitektfirma I/S Torv Byplankonsulenter Fremtidige forhold Arkitekter MAA
Marskensgade 7 København Ø EMNE: Terrasser Telefon 33 14 29 07 Promenade Telefax 33 14 62 86 Forslag til helhedsplan, email:[email protected] http:\\www.hogk.dk oversigt Kysthospitalet (måske hotel) Tegn.: JBW Sag nr.: Mål: 1:2000 Tegn. nr. Kontrol.: Godk.: DBH Dato: 25.4.2019 002 Revision: Rev. 29.4.2019 0 20 200 m 20. Grundejerforeningen Sct. Georgs Have v. Brian Tromborg
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
18-05-2019 Bebyggelsen 3. B 30 - boligområde ved Idrætsvej Som formand for Grundejerforeningen Sct. Georgs Have har foreningen følgende kommentar vedr. bebyggelsen 3. B 30. Bebyggelsen bør udføres som 1 etage med max udnyttet tagetage. Bebyggelsen bør udformes i lighed med omkringliggende eksisterende bebyggelser - en families huse . Ingen fortsættelse af Esperhave byggeriet.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 21. Kristine Mondorf
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
25-05-2019 Forlægning af Mørdrupvej er mere aktuel nu end nogensinde før Med tanke på alle de boliger, der p.t. planlægges i Espergærde-området, savner jeg meget, at der bliver taget stilling til afvikling af den øgede trafik. For at beskytte de kulturhistoriske værdier i Mørdrup landsby vil det være meget relevant at få igangsat forlægningen af Mørdrupvej til arealet nord for Mørdrup landsby. Dette vil give en mere logisk afvikling af trafikken, og det vil beskytte Mørdrup landsby. Det vil også gøre det muligt at åbne landsbyen mere op, end nu hvor folk er nødt til at skærme sig bag hegn og hække mod den kraftige trafik. Det glæder mig derfor, at en forlægning af Mørdrupvej fortsat er med i kommunens planer for Mørdrup-området. Efter at have ventet i snart 50 år på forlægningen må det være på tide at komme i gang med arbejdet.
Reference til citat fra kommuneplanen: Der udlægges følgende nye vejanlæg i kommunen: - Carl Bødker Nielsensvejs forlængelse til Sauntevej og Hornebyvej - Ellekildehavevejs forlængelse til Sauntevej - Forlægning af Mørdrupvej uden om Mørdrup landsby med viadukt under Lille Nord banen. - Falkenbergvejs forlængelse til Ellekildehavevej.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 22. Albert V.M. Wright
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
26-05-2019 Betingelse for at opnå tilladelse til nybyggeri Kommunens tilladelser til al nybyggeri i nærhed af gamle/fredede bygninger bør betinges af, at de pgl. bygherrer skal være ansvarlig for reparation af alle skader, som byggeriet (gennem f.eks vibrationer o.l.) påføre de omkringliggende bygninger, der er så gamle, at deres fundamenter m.m. pr. definition ikke vil kunne opfylde de nugældende normer derfor. Ansvaret bør omfatte dækning af omkostningerne for registrering og monitorering af de skader som måtte ske som følge af ny-byggeriet. Ansvaret for de påførte skader bør ikke under nogle omstændigheder pålægges ejerne af de omkringliggende gamle/fredede bygninger.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 23. Klaus Døssing
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
27-05-2019 3 B30 Vi bor med have og stue ud mod Idrætsvej, og er bekymrede ved udsigten til 2 etager/ 8,5 m på den anden side af vejen, hvilket kan give store gener for os med indkig til vores have og stue. Vi vil derfor gerne vide, om der er nogle krav til, hvor tæt på Idrætsvej, der må bygges?
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 24. Julianelund GF v. Christian Arnt Jønbech
Julianelund Grundejerforening
Julianelund 25. maj 2019
Høringssvar vedrørende ny kommuneplan i Helsingør Kommune
I Julianelund Grundejerforening glæder vi os meget over den seneste udvikling der er for vores område og over at læse at Julianelund med vedtagelse af nærværende udkast til kommuneplan, kan overføres til byzonen.
Det er vores ønske, at der i udarbejdelse af en lovliggørende lokalplan skeles til den naturlige udvikling, der har været i Julianelund gennem årene, som gør at området i dag er kendetegnet ved, at være et naturnært beboelsesområde med lav bebyggelse.
Vi ser derfor det kommende lokalplansarbejde, som en rigtig fin mulighed for at fastlægge de fremtidige rammer om et unikt område, hvor vi fastholder en bebyggelse med lave træhuse, tæt på skoven og alligevel tæt på byen, med grønne friarealer i dialog med den nærliggende skov og sø.
Med venlig hilsen
Christian Arnt Jønbech Formand, Julianelund GF
25. Annette Sass
ARKITEKTEN v/Annette Sass Arkitekt m.a.a., konsulent
Vestre Paradisvej 13b 2840 Holte Mail: [email protected] Mobil 23 200 201
ANVENDELSESÆNDRING til kommuneplan 2019
- og ansøgning om køb af grund ved Tredie Tangvej.
Efter mangeårig tilknytning til Hornbæk, har det været nødvendigt at afhænde min tidligere bolig på Vestre Stejlebakke, men kendskabet til hjørnet af Kystvej/Tredie Tangvej har givet min datter og svigersøn mod på at søge om køb af areal her.
Hjørnet har adgang til 2 eksisterende veje, og det ville virke naturligt at have bebyggelse på begge sider af disse veje i stedet for kun på den ene. Mest naturligt langs Tredie Tangvej, fordi det er en allerede anlagt vej, men mest attraktivt langs Kystvejs forlængelse.
Ved Kystvejs vestlige afslutning fortsætter vejadgangen til 3 ejendomme på nordsiden af fredskoven Langs vestsiden af Tredie Tangvej er der P-pladser og toiletter. Fredskovsarealet er såvidt vides kommunens ejendom, men underlagt Skov- og Naturstyrelsens administration.
ARKITEKTEN v/Annette Sass CVR 15751495
ARKITEKTEN v/Annette Sass Arkitekt m.a.a., konsulent
Vestre Paradisvej 13b 2840 Holte Mail: [email protected] Mobil 23 200 201
Eksisterende forhold med fredskov og beskyttelseslinier
Nyt område til fritidshuse
Som arkitekt og planlægger er jeg klar over, at det vil kræve en kommuneplanændring og evt. en lokalplan, at ændre anvendelse på arealerne i dette område, og at evt. ændringer helt afhænger af interessen hos de offentlige myndigheder.
Området er sommerhusområde i kystnært landområde med forskellige byformål. Motivationen hos kommunen er udelukkende, om man gerne vil have flere fritidshuse, i denne del af Hornbæk. Med en lokalplan ville man kunne styre typen af boliger og f.eks. gøre det til en "plantage-bebyggelse" der kunne indgå i overgangen fra skov til åben bebyggelse.
ARKITEKTEN v/Annette Sass CVR 15751495
ARKITEKTEN v/Annette Sass Arkitekt m.a.a., konsulent
Vestre Paradisvej 13b 2840 Holte Mail: [email protected] Mobil 23 200 201
Evt. lokalplanarbejde udfører jeg gerne for egen regning i samarbejde med kommunen, dersom både kommunen og Skov- og naturstyrelsen ville vise sig positive overfor forslaget. Både med bebyggelsesplan og evt. boligtyper.
Måske er det netop nu, hvor kommuneplanen opdateres, at det kunne blive aktuelt, at ændre lidt på nogle frednings- og beskyttelseslinier.
Med venlig hilsen Annette Sass
ARKITEKTEN v/Annette Sass CVR 15751495
26. Jørgen Busch
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
29-05-2019 Høringssvar - detailhandel Se nedenfor (indsat administrativt)
Under oplistningen under detailhandelsstruktur foreslås medtaget:
Ålsgårde-centeret Gefioncenteret
På vegne af Stad & Egn – Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune
Bedste hilsner Jørgen Busch Stad & Egn
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 27. Pia Barnow
Julie Tange
Fra: Dennis Larsen Sendt: 20. maj 2019 19:36 Til: Julie Tange Emne: VS: Gefion Vedhæftede filer: 2814_gefioncenter_koter_150519.pdf; 2814_principsnit_nord_150519.pdf
Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Afmærket
Til kommuneplanen.
Med venlig hilsen Dennis Larsen
Leder
HELSINGØR BYLAB.
Stengade 59 3000 Helsingør Telefon: 49 28 25 55 Web: www.helsingor.dk
Du kan abonnere på høringer på kommunens hjemmeside
Besøg os på Facebook
Fra: Pia Barnow [mailto:[email protected]] Sendt: 20. maj 2019 15:12 Til: Dennis Larsen Emne: Gefion
Hej Dennis
Hermed som lovet informerende arkitekttegninger vedr. eksisterende forhold i Gefioncentret. Der ses eksisterende beboelse på 1.sal (angivet med rødt). Der ses bygningens karakter over og under jord (angivet m stiplet linie) så det kan ses det ikke er muligt at lave 300m2 erhverslokaler .
Håber det skaber klarhed.
Med venlig hilsen
Pia Barnow
1
Fra: Sara Kristine Casey
Hej Pia,
Hermed opdaterede tegninger til Gefion centret
Med venlig hilsen
Sara Kristine Casey Arkitekt MAA
Strandgade 73 l DK-3000 Helsingør tlf +45 2726 3323 l mobil +45 2726 3340 [email protected] l www.dall-lindhardtsen.dk
2 EKSISTERENDE FORHOLD - GEFIONCENTRET
boliger
GEFIONSVEJ
bk. 34.50 (3.05) GANG PASSAGE
FENRISVEJ
bk. 31.45 (0.00) PARKERINGSPLADS A003 EKSISTERENDE FORHOLD - GEFIONCENTRET Principsnit 1:200
bk. 34.50 (3.05)
bk. 31.45 (0.00) GEFIONSVEJ
FENRISVEJ Section 1 1 1 : 200
Rev. 38051 - Gefioncentret, Lejligheder
Emne 3D Isometri Tegn. A003
Fase Dispositionsforslag Bygherre - Ingeniør - Må 1 : 200 Udsendt 10/03/18 Revidere Tegner Author Arkitekt NFR Adresse Adresse Kontrol Checker Matrikelnr . 28. Kystdirektoratet v. Ilse Gräber
Helsingør Bylab Kystdirektoratet Stengade 59 J.nr. 16/06336-205 3000 Helsingør Ref. Igr/mlk 21-05-2019 (sendt pr. mail: [email protected])
Bemærkninger til forslag til Helsingør Kommuneplan 2019
Helsingør Kommune har den 29. marts 2019 sendt forslag til kommuneplan i offentlig høring frem til 2. juni 2019.
Nedenfor fremgår bemærkninger mht. oversvømmelse og erosion, som er de nationale interesser, som Kystdirektoratet varetager. De vejledende bemærkninger vedrører bl.a. planlægning for ændret arealanvendelse i forhold til naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen, badebroer samt kystbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende søterritoriet, som Kystdirektoratet er myndighed for. Til orientering er bemærkningerne også sendt til Erhvervsstyrelsen inden teknikermødet.
Generelt om nationale interesser i forhold til kystbeskyttelse og klimatilpasning
Risikostyringsplan, jf. oversvømmelsesloven Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. De første risikostyringsplaner blev i 2015 vedtaget af de 22 kommunalbestyrelser, der er omfattet af oversvømmelsesdirektivet, og planerne skal fremadrettet revideres hvert sjette år. I december 2018 har Kystdirektoratet foretaget en ny udpegning af risikoområderne. Der er nu i alt 14 risikoområder bestående af fire nye, to udvidede og otte eksisterende. De næste risikostyringsplaner skal vedtages i 2021 af 27 kommunalbestyrelser.
Kystdirektoratet skal påse, at kommuneplanen ikke strider imod en kommunal risikostyringsplan, og at der i kommuneplanen redegøres for sammenhængen med den kommunale risikostyringsplan.
Kommuneplanens retningslinjer For alle kommuner gælder, at Kystdirektoratet skal påse, at kommuneplanen indeholder retningslinjer om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1
mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder. Kystdirektoratet ser på oversvømmelse fra havet, fjorde og andre dele af søterritoriet og fra vandløb under marin indflydelse samt vandløb ift. oversvømmelsesdirektivet.
Kystdirektoratet skal påse, at kommuneplanen indeholder retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse, eller etablering af foranstaltning til sikring mod oversvømmelse, når arealerne er i væsentlig risiko for oversvømmelse.
Kommuneplanens retningslinjekort Det fremgår af ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion”, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjekort, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og til kommuneplanens rammer. Retningslinjerne for udpegede områder for oversvømmelse og erosion skal relateres til kortene, dvs. at de forskellige udpegede områder tydelig skal fremgå af kortet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for retningslinjebestemmelserne. Ved udarbejdelse af kortet er der ikke krav til hvilket datagrundlag, hvilke oversvømmelseskilder, hændelser og klimascenarie, kommunen skal anvende, men udpegningen skal begrundes.
Kystdirektoratets bemærkninger til Helsingør Kommunes forslag til kommuneplan vedrørende oversvømmelse og erosion
Risikoområde Helsingør Kommune har ingen risikoområder efter oversvømmelsesloven.
Retningslinjer http://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1234 Helsingør Kommune har udarbejdet retningslinjer om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion og for etablering af afværgeforanstaltninger for etablering af bebyggelse, anlæg og ændret anvendelse. Helsingør Kommune nævner ikke byudvikling, men bebyggelse. Kystdirektoratet foreslår, at byudvikling kunne tilføjes retningslinjen.
Der er ingen retningslinjer om, at arealer skal friholdes; i stedet er der retningslinjer om afværgeforanstaltninger.
Retningslinjekort http://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1234 Helsingør Kommune har udarbejdet et retningslinjekort, der viser oversvømmelse fra havvand, når vandstanden er mellem 1 og 3,5 m. Desuden er der vist oversvømmelser fra nedbørshændelser, der statistisk indtræffer for hvert 5., 10 og 100. år. Endvidere er der et kysterosionskort. Kommunen har i forhold til erosion ikke valgt at medtage et klimascenarie.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 2
Vejledende bemærkninger vedr. strandbeskyttelseslinjen, badebroer og søterritoriet
Neden for er vejledende bemærkninger vedrørende forhold, som Kystdirektoratet er myndighed for, men som ikke er nationale interesser.
Strandbeskyttelseslinjen Der er i Helsingør Kommunes forslag til kommuneplan udlagt rammer for størstedelen af kommunens kyststrækning. Uden for områder med bebyggelse er kommunens kyststrækninger generelt omfattet af strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 15. I kommunens forslag til kommuneplan er de kyststrækninger og havne, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, i betydeligt omfang udlagt til rekreative områder.
I forslagets retningslinjer for støttepunkter fremgår det bl.a., at der kan etableres støttepunkter for friluftslivet langs kysten og at der kan etableres begrænsede anlæg, som eks. primitive teltpladser. Det fremgår, at støttepunkter skal placeres så det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.
I forslagets retningslinjer for overnatningsmuligheder fremgår det bl.a., at der kan etableres nye overnatningsmuligheder inden for byzone samt i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt de ikke forringer beskyttelsesinteresserne.
Kystdirektoratet gør opmærksom på, at der for arealer, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, gælder et forbud mod at ændre tilstanden. Her er det f.eks. som udgangspunkt ikke tilladt uden forudgående dispensation fra Kystdirektoratet at opføre bebyggelse, herunder til- og ombygning, tilplante, udstykke areal, etablere veje, stier og parkeringspladser, ændre terrænet eller opsætte hegn, anlæg og faciliteter. Forbuddet gælder også for etablering af anlæg og faciliteter til understøttelse af rekreative- og fritidsmæssige formål. På havne, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, kan ændring af tilstanden også forudsætte Kystdirektoratets dispensation.
Strandbeskyttelsen indebærer i mange tilfælde endvidere forbud mod, at eksisterende bygninger tages i brug til en ændret anvendelse.
Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt som forudsat i naturbeskyttelsesloven, og det er i den sammenhæng oftest uden betydning, om der er tilvejebragt plangrundlag i form af kommuneplanramme og lokalplan.
Badebroer I retningslinjer for badebroer i forslaget til kommuneplan fremgår det, at badebroer ved kysten kun etableres efter tilladelse fra Helsingør kommune.
Kystdirektoratet bemærker, at bade- og bådebroder kræver tilladelse efter enten bade- og bådebrosbekendtgørelsen eller kystbeskyttelsesloven. Det det afhænger af bro-typen, hvor myndighedskompetencen fordeles på nedenstående måde.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 3
Kommunerne: Simple, enkeltstående bade- og bådebroer med fri vandgennemstrømning, som ikke er molelignende, og som ligger uden for havne
Kystdirektoratet: Andre bade- og bådebroer
Søterritoriet Nogle steder omfatter rammerne i forslaget til kommuneplan arealer på søterritoriet. Anlæg m.v. på søterritoriet kan forudsætte, at der opnås tilladelse fra Kystdirektoratet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Yderligere oplysninger herom kan findes i ”Administrationsgrundlaget for Søterritoriet” på Kystdirektoratets hjemmeside. https://kyst.dk/soeterritoriet/anlaeg-og-aktiviteter-paa- soeterritoriet/
Kystdirektoratet tager først stilling til evt. forhold vedr. strandbeskyttelseslinjen, søterritoriet m.v. i forbindelse med evt. konkret sagsbehandling, herunder vurdering af påvirkningen af kystlandskab, naturbeskyttelsesinteresser og rekreative interesser, som er hensyn, der skal varetages ved administration af strandbeskyttelseslinjen.
Med venlig hilsen
Ilse Gräber [email protected]
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 4
29. Energinet Eltransmission A/S v. Dorte Udengaard Hansen
Julie Tange
Fra: 3.parter <[email protected]> Sendt: 14. maj 2019 15:50 Til: [email protected] Cc: 3.parter; Gitte Eiberg; Anne Kjølhede Revald; Bolette Helms Skieller; Dorte Udengaard Hansen; Gitte Madsen; Thomas Rask Eriksen Emne: Energinets høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune Vedhæftede filer: Høringssvar fra Energinet Eltransmission A_S vedr. _Forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommu....pdf; Helsingør kommune_oversigtskort_23042019.pdf
Til Helsingør Kommune
Vedhæftet er høringssvar fra Energinet Eltransmission A/S vedr. forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune.
Energinet udbeder sig skriftligt svar fra Helsingør Kommune om hvorvidt Energinets eksisterende eltransmissionsanlæg, som er vist på kortmateriale, men som ikke er nævnt i forslag til ”Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune”, vil blive respekteret ift. den videre planlægning ” INDEN den 22.05.2019, af hensyn til evt. indsigelse.
Vi imødeser kvittering for modtagelse af fremsendte høringssvar.
Venlig hilsen
Dorte Udengaard Hansen Sagsbehandler Arealer og Rettigheder +4523338578
Energinet Eltransmission A/S Tonne Kjærsvej 65 Fredericia 7000 www.energinet.dk
1 1/17
Helsingør Kommune
Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44 [email protected] CVR-nr. 39 31 48 78
Dato: HØRINGSSVAR FRA ENERGINET 14. maj 2019
ELTRANSMISSION A/S VEDR. "FORSLAG TIL Forfatter: DUH/DUH KOMMUNEPLAN 2019 FOR HELSINGØR KOMMUNE"
Energinet har modtaget information om, at forslag til ”Kommuneplan 2019” er i høring. Høringsfristen er den 2. juni 2019.
Det kan indledningsvis oplyses, at Energinet Eltransmission A/S ejer, driver og bygger eltrans- missionsnettet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi og opretholde elforsynings- sikkerheden. Energinet ejer eltransmissionsnettet på mere end 100 kV.
Energinet Eltransmission A/S er et datterselskab i Energinet, som er en selvstændig offentlig virksomhed, oprettet af Energi-, forsynings- og klimaministeren.
Høringssvaret fra Energinet Eltransmission A/S (herefter kaldet Energinet) omhandler udeluk- kende eltransmissionsnettet.
Hensynet til elanlæg: Det er en statslig interesse, at kommuneplanlægningen tager hensyn til nationale og regionale anlæg, herunder energiforsyningsanlæg, jf. afsnit 4.2 i ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen” se evt. dokumentet her: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/oversigt_over_nati onale_interesser_i_kommuneplanlaegning.pdf.
Energinet udbeder sig derfor skriftligt svar fra Helsingør Kommune om hvorvidt Energinets eksisterende eltransmissionsanlæg, som er vist på kortmateriale, men som ikke er nævnt i forslag til ”Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune”, vil blive respekteret ift. den videre planlægning ” INDEN den 22.05.2019, af hensyn til evt. indsigelse.
Bemærkninger
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 2/17
Energinet ønsker at orientere kommunen om forhold omkring vores elanlæg, således at kom- munen tidligt kan tage hensyn til eltransmissionsanlæggene i forbindelse med Kommuneplan 2019 samt i forbindelse med evt. øvrig planlægning. Energinet opfordrer derfor til, at eltransmissionsanlæggene fremgår i kommuneplanen og indgår i Jeres kortmateriale – se mere i afsnittet ”WMS-løsning” nedenfor.
Energinet gør under nedenstående afsnit ”Særlige opmærksomhedspunkter” opmærksom på potentielle konflikter mellem planer for Helsingør Kommune nævnt i forslag til ’Kommuneplan 2019’ og Energinets elanlæg. Opmærksomhedspunkterne er fremkommet på baggrund af en screening af forslag til kommu- neplanen og udelukker således ikke, at der også kan være andre planer i Kommuneplanen som konflikter med Energinets elanlæg. Kommunen skal derfor ved fremtidig planlægning være opmærksom på nedenstående forhold.
Energinets elanlæg i Helsingør Kommune: Af det vedhæftede kort ”Helsingør Kommune oversigtskort 23042019”og i nedenstående kort- udsnit 1, fremgår Energinets eltransmissionsanlæg i Helsingør Kommune. Energinet har både luftledningsanlæg, jordkabler og stationsanlæg i kommunen. Stationsanlæggene fremgår ikke af kortene, det drejer sig om station Guldgravergård, station Teglstrupgård og station Skibs- trupgård.
Kortudsnit 1 (uddrag af ”Helsingør Kommune oversigtskort 23042019”):
Servitut: Energinets elanlæg er generelt sikret ved tinglyste servitutter.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 3/17
Om der planlægges beplantning/skovrejsningsområder, erhvervsområder, råstofområ- der(grave-/interesseområde), biogasanlæg, affaldsbehandling, vejanlæg, cykelsti, boligområ- der, terrænregulering el.lign. skal det understreges, at der langs vores eltransmissionsanlæg er tinglyst servitutter. Det betyder bl.a., at der indenfor en given afstand til luftlednings- og jord- kabelanlæg ikke uden meddelt dispensation kan etableres anlæg af nogen art. Servitutarealet administreres meget restriktivt, hvormed dispensation ikke automatisk kan forventes meddelt.
Vindmøller og høje objekter: Efter planloven, LBK nr. 287 af 16/04/2018, § 11 a stk. 5 skal kommuneplanen indeholde ret- ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg.
’Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg’ (BEK nr. 1114 af den 18.08.2016), § 20 som regulerer elektriske anlæg og andre objekters nærhed til hinanden: Elektriske anlæg og andre objekter må ikke anbringes så nær hinanden, at der derved kan opstå fare. Stk. 2. Ved anbringelse af andre objekter i nærheden af bestående elektriske anlæg skal eventuelle afstandskrav til det elektriske anlæg overholdes. Stk. 3. Det elektriske anlæg eller objekt, der anlægges sidst, skal placeres under hensyn- tagen til det allerede placerede.
For vindmøller gælder ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller” (https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/vejledning_06012015_web.pdf). Afstandskrav for vindmøllers nærhed til bl.a. luftledninger og jordkabler er beskrevet i afsnit (afsnit 4.7.2)
Følgende sikkerafstande skal derfor, i henhold til ovenstående, indarbejdes i ”Retningslinjerne” for den endelige kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune:
Eltransmissionsanlæg og høje objekter må ikke komme hinanden så nær, at der kan opstå fare elle ske skade for personer og elanlæg eller true forsyningssikkerheden, hvorfor Energinet anbefaler følgende sikkerhedsafstande mellem eltransmissionsanlæg og elektrisk ledende høje objekter, herunder fx vindmøller, antenner, lysmaster:
• Høje objekter nær Energinets luftledningsanlæg, bør som minimum placeres i en af- stand på objektets fulde totalhøjde fra respektafstanden* langs luftledningsanlægget. Ovennævnte anbefalede sikkerhedsafstand skal sikre, at placering af høje elektrisk ledende objekter ikke medfører en risiko for kollision med Energinets luftledningsanlæg, hvis fx en vindmølle skulle vælte eller en vinge falde af. Et havari på f.eks. en vindmølle der medfører, at ledningerne på eltransmissionsanlægget brydes, kan i værste tilfælde forvolde personskade, hvis man befinder sig i nærheden, og det kan få store følger for eltransmissionsanlægget og ikke mindst påvirke forsyningssikkerheden.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 4/17
• Høje elektrisk ledende objekter nær Energinets jordkabelanlæg, bør ikke placeres nærmere end 50 m fra respektafstanden til jordkabler, uden foranstaltninger for be- skyttelse mod spændingsstigning i jorden. Ovennævnte anbefalede sikkerhedsafstand skal bl.a. sikre, at placering af høje elektrisk leden- de objekt ikke påfører Energinets jordkabelanlæg skader ved lynnedslag.
Sikkerhedsafstanden til luftledningsanlæg er illustreret herunder:
Sikkerhedsafstanden til jordkabelanlæg er illustreret herunder:
*Respektafstanden som er fastsat for at give betryggende sikkerhed ved arbejde i nærheden af elforsyningsanlæg eller ved uheld og ulykker. Respektafstanden er beskrevet i ’Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg’, BEK nr. 1112 af den 18/08/2016.
Beplantning: I servitutarealet for luftledningsanlæg tillader vi ikke skovrejsning samt beplantning med træer og buske, der bliver mere end 3 m høje. Træer over 3 m over terræn vil overskride respektaf- standen til vores luftledninger, hvormed der kun kan arbejdes efter arbejdsinstruks fra led- ningsejer.
Beplantning uden for servitutarealet, kan ske såfremt det sikres, at træer ikke kan vælte og beskadige vores eltransmissionsanlæg, jf. Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om ”Beskæring af træer i nærheden af luftledninger”: https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elanlaeg/beskaering- traeer-naerheden-luftledninger
Af sikkerhedshensyn anbefaler vi kraftigt, at man har respektafstanden på 15 m til nærmeste luftledning i mente, når man planlægger beplantning jf. vejledningen.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 5/17
I servitutarealet for jordkabelanlæg tillader vi ikke beplantning med dybdegående rødder over vores jordkabelanlæg, idet rødder kan beskadige jordkablerne både ved gennemboring eller ved, at rødderne rykker jordkablerne i stykker, hvis træer vælter i storm. Energinet kan om ønsket udlevere en liste over planter med ikke-dybdegående rødder.
Forsigtighedsprincip og magnetfelter: Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfel- ter. Det betyder, at der vil være magnetfelter tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparater, uanset om det er transformere, luftledninger eller jordkabler. Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm, der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt med afstanden.
I Danmark har vi ingen minimumsafstande eller grænseværdier, der angår eventuelle langtids- virkninger af magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig baggrund for.
I stedet har vi et forsigtighedsprincip, som er en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne. For- sigtighedsprincippet omfatter eksponering fra magnetfeltet og er formuleret således:
”Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børne- institutioner. Begrebet ”tæt på” kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering.”
Forsigtighedsprincippet henvender sig således både til plan- og byggemyndigheder og til ejere af højspændingsanlæg. Energinet ønsker forsigtighedsprincippet fulgt ved plan-/anlægsarbejde og anbefaler, at man følger Vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscree- ning, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen er udgivet af Elbranchens Magnet- feltudvalg i samarbejde med Kommunernes Landsforening.
For yderligere oplysninger om magnetfelter se venligst vores hjemmeside www.energinet.dk/magnetfelter.
Energinets igangværende projekter: I forbindelse med udskiftning af 132 kV kablerne mellem station Teglstupgård og Laröd i Sveri- ge, er station Guldgravergård blevet taget ud af drift. Denne station forventes fjernet i løbet af 2019, hvorefter det ca. 3.000 m2 store stationsareal vil blive sat til salg.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 6/17
Særlige opmærksomhedspunkter: Energinet har i forbindelse med gennemarbejdelsen af forslag til ny kommuneplan 2019 i Hel- singør erfaret, at kommunen udlægger nye planområder, som konflikter eller potentielt kan konflikte med Energinets eltransmissionsanlæg. For at undgå fremtidige udfordringer med elanlæggenes tilstedeværelse, bør detailplanlægning af disse områder ske med hensyntagen til de ovenstående tekniske bemærkninger, herunder bl.a. ved placering af høje genstande, magnetfelter samt planlægning af arealanvendelsen indenfor servitutbæltet.
Følgende planområderne er særlige opmærksomhedspunkter:
1.B93 Tjørnehøj. Boligområde.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 7/17
2.B1 Munkegårdsvej-kvarteret. Boligområde/offentlige formål.
7.B3 Gurre Boligområde. Boligområde.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 8/17
7.B4 Gurre boligområde øst.
1.D30 LO-skolen. Ny bebyggelse.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 9/17
1.E35 Helsingør Erhverv. Høj bebyggelse.
1.E38 Erhverv ved Løvdalsvej.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 10/17
2.E1 Oldenvej, erhvervsområde
2.E6 Nyrupgård vest.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 11/17
2.F1 Idrætsanlæg ved Reerstrupvej.
2.F2 Omegnens Fritidshaveforening.
2.F3 Søholm Frilandsområde.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 12/17
7.F3 Gurre Kolonihaver.
1F.29 Højstrup Strand Nord.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 13/17
1.F37 Golfbanen.
1.F38 Golfbanen Nord.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 14/17
1.F41 Pindemosen.
1.F42 Pindemosen Nord.
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 15/17
2.T2 Porthusområdet.
WMS-løsning:
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 16/17
Til orientering har Energinet en WMS/WFS løsning, som giver adgang til det overordnede el- transmissionsnet (midte af ledningstracéer). Data er tilgængelige via geodata-info.dk: http://www.geodata- info.dk/Portal/ShowMetadata.aspx?id=a4234f1b-8280-4c71-8a7f-8a3b1eb1e75f
Politiske retningslinjer og fremtidige planer: De politiske retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet er: • Det eksisterende transmissionsnet på 132 kV og 150 kV som udgangspunkt bevares som luftledninger. Der kabellægges på udvalgte strækninger gennem naturområder og bymæssig bebyggelse. • De seks konkrete projekter i forskønnelsesplanen for 400 kV-nettet fastholdes (heraf er tre gennemført). • Nye 400 kV-forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for kompense- rende kabellægning på udvalgte strækninger og med mulighed for kabellægning af 132-150 kV-net i nærheden af 400 kV-luftledninger. • Nye 132-150 kV-forbindelser etableres med kabler. Læs evt. mere på vores hjemmeside: https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/Dialog-og- planlaegning/PolitiskeRammer
Ovenstående danner bl.a. grundlag for Energinets Reinvesterings-, Udbygnings- og Sanerings- plan (RUS-plan). RUS-planen giver et overblik over det interne danske transmissionsnet. Over- blikket omfatter dels de projekter, der er idriftsat indenfor det seneste år, samt de projekter der er under etablering eller detailplanlægning. Derudover er reinvesterings- og udbygnings- behovet analyseret og kortlagt for de kommende ti år. Se RUS-plan her: https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/Dialog-og- planlaegning/Netplanlaegning
Ifølge RUS-planen genoptages forskønnelsesprojektet ved Kongernes Nordsjælland, og der skal i den forbindelse fastlægges et tidspunkt for forventet idriftsættelse, ligesom den tidligere valgte løsning skal revurderes.
Vi imødeser modtagelse af kvittering for nærværende høringssvar.
Kontakt gerne undertegnede ved spørgsmål. Oplys venligst sagsnummer 19/03819.
Bilag: • Kort ”Helsingør Kommune oversigtskort 23042019”
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted 17/17
Med venlig hilsen Dorte Udengaard Hansen Sagsbehandler Arealer og Rettigheder, Team 3. parter - EL +4570220275 [email protected]
Dok. 19/03819-2 Til arbejdsbrug/Restricted ±
Luftledning ude af drift 132 kV luftledning 150 kV luftledning 220 kV luftledning 250 kV luftledning 350 kV luftledning 400 kV luftledning HVDC-kabel 400 kV kabel 220 kV kabel 150 kV kabel 132 kV kabel 20-60 kV kabel Elektrodekabel Specialkabel Kabel ude af drift
Helsingør kommune
Oversigt over Energinets ledningsanlæg Tonne Kjærsvej 65, DK 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 - Fax 76 24 51 80 www.energinet.dk
Udarbejdet af: Kilder: DDO@COWI, Danmarks Miljøportal, Geodatastyrelsen og Målforhold: 1:50.000 Kort nr.: m Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 BMI Data benyttes i henhold til vilkår for brug af danske offentlige data Dato: 23-04-2019 Julie Tange
Fra: 3.parter <[email protected]> Sendt: 22. maj 2019 11:21 Til: Julie Tange Emne: SV: Energinets høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune
Til Helsingør Kommune Att.: Julie Tange
Energinet kvitterer hermed for nedenstående mail og agter ikke at anmode om indsigelse.
Venlig hilsen
Dorte Udengaard Hansen Sagsbehandler – Team 3. parter Arealer og Rettigheder +4570220275
Energinet Eltransmission A/S Tonne Kjærsvej 65 Fredericia 7000 www.energinet.dk
Fra: Julie Tange [mailto:[email protected]] Sendt: 21. maj 2019 23:40 Til: 3.parter Cc: Gitte Eiberg ; Anne Kjølhede Revald ; Bolette Helms Skieller ; Dorte Udengaard Hansen ; Gitte Madsen ; Thomas Rask Eriksen ; Susanne Eriksen ; Dennis Larsen Emne: SV: Energinets høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune
Til Energinet att.: Dorte Udengaard Hansen
Helsingør Kommune kvitterer hermed for Energinets høringssvar til forslag til Helsingør Kommuneplan 2019 af 14. maj 2019, og fremsender hermed som ønsket konkret skriftligt svar inden den 22. maj.
Det er Helsingør Kommunes opfattelse, at forslaget til kommuneplan 2019 respekterer Energinets ledningsanlæg. Det er dermed naturligvis Kommunens overordnede hensigt at respektere ledningsanlæggene. Energinets høringssvar giver dog administrationen anledning til at foreslå nogle præciseringer i forbindelse med den endelige godkendelse af Kommuneplan 2019. Præciseringerne er nævnt nedenfor og markeret med kursiv:
I redegørelsen for ”Overordnede energiforsyningsanlæg” I kommuneplanforslaget står følgende formulering:
1 Kommunen indeholder højspændingsledninger i form af luftledninger og jordledninger. Kommuneplanen har ikke arealreservationer, der er i konflikt med eller forhindrer adgangen til ledningerne. Her indføjes: Nogle steder passerer ledningsanlæggene over eller langs med områder udlagt til bebyggelse og anlæg mv.
I retningslinjer for ”Overordnede energiforsyningsanlæg” I kommuneplanforslagets retningslinjer står følgende formulering: ‐ Reserverede arealer til overordnede energianlæg fremgår af kortet. ‐ Luftbårne højspændingsledninger kan nedgraves i kabeltracéerne. Efter jordlægning af kablerne skal landskabet retableres. Her tilføjes: ‐ De steder, hvor ledningsanlæggene passerer over eller langs med områder udlagt til bebyggelse og anlæg mv, skal de foreskrevne afstande til anlæggene indarbejdes i forhold til sikkerhedsafstande og varetagelse af forsigtighedsprincippet.
Kortmaterialet over ledningernes forløb opdateres jf. Energinets oplysninger (WMS/WFS‐løsningen).
I rammer for lokalplanlægningen. Her tilføjes følgende note i de kommuneplanrammer, der er nævnt i Energinets høringssvar: Rammen indeholder ledningsanlæg enten som jord‐ eller luftkabler. Planlægning for høje bygninger og anlæg, beplantning samt anvendelse til boliger og institutioner mv. skal tage højde for nærheden til ledningsanlæggene i forhold til sikkerhedsafstande og varetagelse af forsigtighedsprincippet.
Venlig hilsen
Julie Tange Byplanlægger, cand.scient.soc
HELSINGØR BYLAB.
Stengade 59 3000 Helsingør Telefon: 49 28 24 95 Mail: [email protected] Web: www.helsingor.dk
Du kan abonnere på høringer på kommunens hjemmeside
Besøg os på Facebook
Fra: 3.parter Sendt: 14. maj 2019 15:50 Til: [email protected]
2 Cc: 3.parter ; Gitte Eiberg ; Anne Kjølhede Revald ; Bolette Helms Skieller ; Dorte Udengaard Hansen ; Gitte Madsen ; Thomas Rask Eriksen Emne: Energinets høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune
Til Helsingør Kommune
Vedhæftet er høringssvar fra Energinet Eltransmission A/S vedr. forslag til Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune.
Energinet udbeder sig skriftligt svar fra Helsingør Kommune om hvorvidt Energinets eksisterende eltransmissionsanlæg, som er vist på kortmateriale, men som ikke er nævnt i forslag til ”Kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune”, vil blive respekteret ift. den videre planlægning ” INDEN den 22.05.2019, af hensyn til evt. indsigelse.
Vi imødeser kvittering for modtagelse af fremsendte høringssvar.
Venlig hilsen
Dorte Udengaard Hansen Sagsbehandler Arealer og Rettigheder +4523338578
Energinet Eltransmission A/S Tonne Kjærsvej 65 Fredericia 7000 www.energinet.dk
Vi gør opmærksom på, at denne e-mail kan indeholde fortrolige informationer. Hvis du ved en fejltagelse modtager e-mailen, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. På helsingor.dk/databeskyttelse finder du oplysninger om, hvordan kommunen behandler personoplysninger samt kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver.
3 30. Vejdirektoratet v. Rikke Schade Weje
31. Jeanne Hedin
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
29-05-2019 Høringssvar - forslag til ændring i kommuneplan Se nedenfor (uploaded administrativt)
Kære ByLaB - kære Julie
Da jeg for 2,5 år siden flyttede til Espergærde, var det på grund af muligheden for lys, luft og grønne områder samtidig med muligheden for indkøb og gode transportmuligheder både til nærmiljøet og tæt på København. Af lokalplanen fremgik det, at bebyggelse max. Kunne være 10 m i højden. Bebyggelse af boligkomplekser var max. På 3 etager med store grønne arealer imellem f.eks. Søndermarken, hvor gavlene ligger ud mod vejen, så de ikke skygger for husene på den anden side.
Siden er lokalplanen ændret mere end 50 gange med forskellige plantillæg. Det er især gået hårdt ud over Espergærde, som er særdeles attraktiv for investorer og bygherrer. Der er givet byggetilladelse til punkthuse i op til 4 etagers højde på Mørdrupvej 15 -19 og overfor Espergærde Centret ved stationen. Der er hos mange borgere i Espergærde stor utilfredshed med beslutningen om at fravige lokalområdets eksisterende kvalitet med lys, luft og grønne områder ved boligerne.
Ikke mindst er der stor kritik og bevågenhed omkring den planlagte nye bydel Ved Søbækken på de gamle Industrigrunde bl.a. ud til Hovvej. I skrivende stund er BYlab ved at udfærdige ny lokalplan for området p.g.a. massiv kritik fra naboerne om den planlagte højde på byggeriet og forhøjelse af bebyggelsesprocenten.
Efter mødet den 20.05 i BYLabs lokaler forstod jeg, at bygherre er meget utilfreds med, at der kun må bygges i 4 etager, d.v.s. 12,5 m. og det er planen, at der skal bygges massivt langs hele Hovvej ud mod Rugmarken. Det bliver absolut et byggeri, som er helt anderledes end de andre lejlighedsbyggerier i Espergærde. Man påtænker at bygge en 12,5 m høj mur, som betyder at beboerne i Rugmarken overfor, især i stuelejlighederne, vil blive berørt af skyggegener fra byggeriet. Det taget i betragtning af de niveau forskelle som er i terrænet, idet Rugmarken ligger et par meter lavere end Triumphgrunden. Hvis der i stedet blev bygget 3 punkthuse med gangstier imellem vil der være mulighed for, at stuelejlighederne i Rugmarken fortsat kan nyde aftensolen, som kan ses imellem bygningerne. Det vil i øvrigt være i overensstemmelse med de andre større lejlighedskomplekser i Espergærde, hvor der højest er 4 etages boligblokke med grønne arealer og træer imellem bygningerne. Politikerne har ønsket, at der skal være stisystemer ind imellem byggeriet med indgang fra Hovvej, så bløde trafikanter kan færdes i sikkerhed i boligområdet. BYLAB er derfor i gang med at forhandle med byherren om i hvert fald en sti på 10 m ud til Hovvej.
Af bosætnings- og boligpolltikken fremgår det, at der skal være mulighed for at give professionel service og konkrete krav overfor bygherrer og investorer. Det fremgår endvidere, at det har været et politisk ønske, at politikken også skulle inddrage kommunens borgere.
Jeg er bekendt med, at byrådspolitiker Mette Lene Jensen fra Venstre foreslog på et byrådsmøde, at såfremt der skulle være en bygning ud langs med Hovvej på hele Triumpgrunden, burde denne højest være i 3 etager, som bygningerne på Rugmarken overfor. Bygherre ville i stedet kunne bygge i 4 etagers højde ud til Gymnasivej, hvor der ikke er naboer på den anden side, som mister muligheden for aftensol. Dette forslag ville tilgodese både beboerne i Rugmarkens bekymringer over mistet livskvalitet, og bygherres ønske om mest muligt profit. Mette Lene Jensens forslag blev desværre stemt ned af et flertal bestående af socialdemokrater, konservative, SF´er og radikal.
Efterfølgende har formand for BY-, plan- og Miljøudvalget Christian Donatzky fra De Radikale foreslået, at der bliver etableret en til to stisystemer af minimum 10 meters bredde gennem bebyggelsen fra Hovvej. Med en stærk stigende trafik på Hovvej og Gymnasievej er det vigtigt, at der etableres stisystemer, som vi har det andre steder i Espergærde, til de bløde trafikanter.
Målet om 800 nye tilflytterfamilier inden 2020 er forlængst nået. Helsingør kommune har allerede solgt flere meget attraktive byggegrunde og gjort kraftigt indhug på skønt beliggende natur. Alligevel overvejes det, at give endnu en grådig bygherre lov til at opsætte et boligkompleks i form af en bastant mur på Triumphgrunden ud mod Hovvej i 12,5 m højde.
12,5 m højt byggeri overfor bebyggelsen på Rugmarken, vil betyde skyggegener, så naboerne fremover skal regne med betydeligt færre solskinstimer om aftenen.
Forslag helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/2 2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer Der gives tilladelse til byggeri i 3 etager ialt 10 m højde ud mod Hovvej. Alternativt som 3 punkthuse i 4 etager med stisystemer og grønne beplantninger imellem bygningerne ud mod Hovvej. Længere inde på Industrigrundene kan bygherre fortsat bygge i forskellige højder.
Samtidig håber jeg meget, at der sættes begrænsning på byggeprocenten på max. 60 pct. for at nedbringe trafikken på Hovvej og Gymnasievej i myldretiderne.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 2/2 32. Snekkersten Borgerforening v. Anders Wilsbech
Snekkersten Borgerforening • Strandvejen 172 • 3070 Snekkersten Telefon 3158 1661 • [email protected] • www.snekkerstenborgerforening.dk
Høringssvar - kommuneplan 2019
Overordnede kommentarer til Kommuneplan 2019 3070 Snekkersten.
Forslag til konkrete ændringer fremsendes som bilag med titel ”Kommentar / input til høringssvar Kommuneplanen 2019”
I overskriften hedder området nu Helsingør sydlige bydel og Snekkersten. Der er dog ikke tale om nogen klar afgrænsning af Snekkersten-området. Der bør stå at Snekkersten omfatter lokalplanområdet 1.122. Dertil kan lægges det fredede Meulenborg skoven og en del af Færgevejskilen, og måske afgrænset af Rønnebær Alle mod nord. Altså stort set følger det postnummeret 3070-Snekkersten
Vigtigt at der sondres imellem de massive byudviklingsområder fra 1970erne og 1980erne og "de fine gamle villakvarterer" der er omfattet af lokalplanen.
Udviklingen af Cinemabyen, Ramme 1.C67, er en udmærket ide (selvom det ligger udenfor Snekkersten), men vi undrer os over at Prøvestenscenteret 1.C61 ikke åbner op for beboelse i højden, da det jo findes i forvejen og trafikforbindelse til Snekkersten Station og kystbanen (hvis den ellers stopper fremover) er god og formodentlig vil blive udbygget med udviklingen af Cinema-centeret. En forsat udvikling af området omkring Snekkersten Station 1.C66 med tilhørende trafikbelastning virker derimod ikke oplagt. Se Bilag 1.C66 - Borupgårdcentret
Indenfor lokalplanens rammer gælder der som bekendt en række bestemmelser med henblik på at bevare og udvikle områdets særlige karakter og kulturarv. Det er vigtigt at dette mål opretholdes i både villabyen og i og omkring havnemiljøet. (se herom i det følgende).
Trafikken Langs Strandvejen vokser fortsat (målinger) også med et stigende antal lastbiler. Vi mener at der burde opsættes en permanent stærekasse ved havnen og at tiden nu er inde til også at oprette en fodgængerovergang ved Gydestiens udløb nord for havnen. Vejbelægningen på hele strækningen er under al kritik. De mange arbejder på strækningen har i høj grad besværliggjort færdsel på cykelstierne og det er tillige et grimt syn. Belægningen burde fornys og man bør overveje en lyddæmpende belægning på selve kørebanen og måske oprettelse af permanente chikaner.
Lokalplan for Snekkersten havn I omtalen af område 1.F71 Snekkersten havn Havn anføres det at dele af området er beliggende under kote 2,5 og dermed er i risiko for oversvømmelse, ligesom der i området eller dele heraf er risiko for erosion. Dette understreger nødvendigheden af en lokalplan for området, som også tager højde for disse elementer. Problemet vedrører også det mislyk- kede sandfangeranlæg, hvor der, stik imod beregning og forventning, ikke aflejres sand på kysten nord for havnen. Sandet aflejres tvær imod inde i lagunen, hvorefter det graves op og bortfjernes.
Snekkersten Borgerforening - - kommuneplan 2019 1
Det er dette sand der burde aflejres nord for havnen og dermed også sikre kysten på en strækning med lav kote og erosionsfare. Netop på dette sted nåede en storm for år tilbage at ødelægge en del af vejanlægget. Det er i sig selv galimatias af man ikke ved en bypass opreation (som i Hornbæk) aflejrer det opgravede sand på kysten nord for havnen, men det peger også i retning af at anlægget skal fjernes eller justeres, så det lever op til formålet. Når og hvis der skal laves en lokalplan for området bør man naturligvis tage højde for disse forhold.
Kulturhistoriske overvejelser Et andet forhold omkring havnen vedrører de kulturhistoriske værdier som prioriteres højt i både Forslag til Bosætnings- og boligpolitik og Kommuneplan 2019. Stejlepladsen nord for havnne er nu om dage forvandlet til det ukendelige: Den sidste stejle er væk og den massive vinteropbevaring har bredt sig til havnes del af området, mens den anden del henligger uplejet med massive tangophobninger og selve arealet er forvandlet til ukendelighed. Efter vores mening burde man, som Naturstyrelsen også tidligere har tilkendegivet, finde alternative løsninger for vinteropbevaring og styrelsen burde tage bedre var på området.
Naturbeskyttelse Helsingør Kommune har mellem 25 og 30 kilometer kyststrækning og badestranden syd for havnen udgør den længste åbne kyststrækning mellem Helsingør og København. Stranden og stejleplads arealet er kerneområdet for lokalområdets identitet og kvaliteter, som der ikke kan værnes for godt om. Desværre er det ikke muligt at frede stejlepladserne under et (herunder også Russerkirkegården), men kommunen kan i samarbejde med naturstyrelsen gøre sit til at værne om kulturlandskabet her. Det er her vigtigt at arealerne fremstår som strandengsarealer med stinet, som også levner plads til en varieret flora og tilhørende insektliv.
De mindre rekreative arealer kan ved en målrettet indsats medvirke til at tabet af biologisk mangfoldighed mindskes. Det er her oplagt at rette opmærksomheden mod stejlepladserne og Meulenborg-fredningen, men også en række mindre biotoper har interesse her: Arealet langs med Gydestien og "grøftekanten" langs Strandvejen nord for havnen kunne også blive værdifulde og beliggenhed og beplantning af rekreative elementer burde sammentænkes med overvejelser omkring sikring imod erosion og lokal håndtering af regnvand.
Snekkersten Borgerforening Jan Horn Petersen, formand
Fremsendt Bilag: ”Kommentar / input til høringssvar Kommuneplanen 2019”
Snekkersten Borgerforening - - kommuneplan 2019 2 Snekkersten Borgerforening • Strandvejen 172 • 3070 Snekkersten Telefon 3158 1661 • [email protected] • www.snekkerstenborgerforening.dk
Bilag: Kommentar / input til høringssvar Kommuneplanen 2019
Indledningsvis skal kommuneplanen afspejle ”Bosætnings- og boligpolitikken” og omvendt. Vi har derfor følgende kommentarer, indvendinger til kommuneplanens rammebetingelser. Vi ser dog det meget uheldigt at begge forslag samtidig er til hørring.
Nedestående kommentarer har reference til rammerne: 1.B69, - Snekkersten Fiskerleje 1.B70 – Mathilde Bruuns Vej 1.B71 – Skotterup Kro 1.B63 – Nørrevej 1.F71 – Snekkersten Havn 1.C66 – Borupgårdcentret
Ovenstående også med reference til ”Ny Bosætning- og boligpolitik”
Kommentar/høringssvar
I alle ovenstående Rammebetingelser står der under Bebyggelsesomfang: 1. Maximal bebyggelsesprocent er 30% af området som helhed 2. Maksimale antal etager er 2 (byggeteksnisk definition 2 etager = 2x 3 meter)
Ad. 1. Vi kan kun glæde os over at bebyggelsesprocenten maksimalt skal være 30% og håber derved at By-, Plan og Miljøudvalget, kommunen vil overholde dette, uden dispensationer.
Ad. 2. At den maksimale antal etager sættes til 2 etager er bekymrende da administrationen, By-, Plan og Miljøudvalget gennem de senere år har omformuleret, indskrevet nye begreber som vildleder: • facadehøjde • Bygningshøjde • Trempelhøjde • med uudnyttet tagetage • med udnyttet tagetage.
Hvert af ovenstående 4 begreber, regler og samspil, ændrer det arkitektonisk visuelle udseende som desværre kan give en nybygning et misforhold til den omkringliggende bebyggelse, som ikke er ønskelig i de nævnte rammeområder. Dette misforhold er ikke samstemmende som udtrykkes klart i bl.a. nedenstående 2 ”Særlige bestemmelser” som er gennemgående i alle ovenstående rammebetingelser.
Særlige bestemmelser 2 ”Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter. Som består af gamle fiskerhuse I en blanding med større ældre villaer.”
Særlige bestemmelser 4 ”De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter I området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser”
Snekkersten Borgerforening. Høringssvar til Kommuneplanen 2019 1
Vi skal også understrege at det der kaldes ”arealoverførsler i praksis kan betegnes, administrativt bruges til udstykning som formål. Denne procedure medfører bl.a. i 1.B71- Skotterup Kro et misforhold til det omkringliggende kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter I området.
Relation til ”Bosætning & Boligpolitik
For at spejle/relatere Kommuneplanen 2019 og Bosætning- og Boligpolitik (BB) med hinanden har vi valgt nogle citater. Citaterne fra BB er valgt for at vise det manglende sammenhæng, samspil med Kommuneplanen 2019 for bl.a. de ovenstående rammebetingelser for det samlede Snekkersten.
Punkt 4 kan undlades da vi ikke er under Helsingør by, Helsingør Syd *)
2.1. Kulturværdier og arkitektonisk kvalitetMangfoldige byområder – boliger for alle 3. Naturværdier og klima 4. Den tætte by – boliger, byrum og infrastruktur 5. Lokalområdernes identitet og kvaliteter
Side 3.: ”At de forskellige lokalområders eksisterende kvaliteter fremhæves og udvikles”
Side 10.: ”Helsingør Kommunes byområder skal udvikles og fornyes med respekt for de særlige kvaliteter der er i de enkelte byområder. Det betyder at der skal stilles krav til udformning af udearealer og bebyggelse.”
Side 16.: Afsnit 5: ”Lokalområdernes identitet og kvaliteter”. Mål.: ”Vi vil værne om og styrke de stedsspecifikke kvaliteter”
Fra Kommuneplanen 2019, i høring Citat indgik også i kommuneplanen 2013. ”De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter I området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Disse regulerende bestemmelser, definition af samme skal indskrives i rammebetingelser Se side 3 - Konklusion.
*) Snekkersten hedder ikke Helsingør Syd Vi må igen gøre opmærksom på at Snekkersten som lokalitet, bysamfund ikke ønsker at blive kaldt Helsingør Syd. Dette ikke negativt ment men her igen vigtigheden af at understøtte begreberne ”lokalområder”, ”Kulturværdier og arkitektonisk kvalitet” og ”Lokalområdernes identitet og kvaliteter.
Se næste side >>
Snekkersten Borgerforening. Høringssvar til Kommuneplanen 2019 2
Konklusion – kommentar og indføjelse i Kommuneplanen 2019 Ud fra ovenstående har vi følgende kommentar, rettelser:
Med udgangspunkt i illustrationen ønsker vi en klar beskrivelse, vejledning på de bebyggelsesregulerende bestemmelser i rammebetingelserne.
Indskrivning i Kommuneplanen dækkende de bebyggelsesregulerende bestemmelser Bygningshøjde: 2 etager = max. 8,5 meter. Undtagelse i rammebetingelse 1.C88 enhed 2 Facadehøjde: Max. 6 meter inkl. en max. trempelhøjde på 1,2 meter Tagkonstruktion: Sadeltag med rødt/sort tegl eller tagpap tag
Ud fra ovenstående, ud fra de mange fine intentioner / ord. Citat: ” De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter I området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser” bør bygningsvolume /arkitektur D og E ikke tillades, indgå som byggeret. Dette skal ”sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser”.
Med ovenstående kan de mange fine bestemmelser og ”flotte ord” implementeres og understøtte en fremtid, så de omtalte ”… de forskellige lokalområders eksisterende kvaliteter fremhæves og udvikles.
Kommunen skal sætte rammerne og ikke bygherrerne.
Snekkersten Borgerforening. Høringssvar til Kommuneplanen 2019 3
Borupgårdcentret (Genuahouse) Nuværende Lokalplan 1.138 Kommuneplanens Rammebetingelse 1.C66
Kommuneplanen 2019 - Rammebetingelse 1.C66 Nedenstående bestemmelser er en copy/paste som refererer til lokalplan 1.138 - Enhed 1.
Disse bestemmelser skal i kommuneplanen 2019 rettes og korregeret til - Enhed 2
Bebyggelsesomfang: Bebyggelsesomfang reguleres iflg. ny lokalplan. Se særlige bestemmelser 1, 2 og 3
Udstykning: Rammen skal reguleres i forhold til udstykning - ny Lokalplan Se særlige bestemmelser 1, 2 og 3
Særlige bestemmelser 1 At områdets anvendelse fastlægges til små betalbare boliger, Kommunale/private institutioner, samt mindre ikke-generende fremstillingsvirksomheder. Parkeringsarealer til boligerne bør være i kælderniveau for fastholdelse af et grønt område, offentlige område.
Særlige bestemmelser 2 Bebyggelsen kan opføres i max 2 etager med udnyttet loftetage og max. byggehøjde på 11 meter. Sadeltage i tegl. Parkering
Særlige bestemmelser 3 Der må max opføres i alt XXX m² bruttoetageareal svarende til en bebyggelsesprocent på 30%
Snekkersten Borgerforening Anders Wilsbech, bestyrelsesmedlem
Snekkersten Borgerforening. Høringssvar til Kommuneplanen 2019 4
33. Otto Krarup Hansen
Helsingør Kommuneplan 2019 Indsigelser Dato 31.5.2019
[email protected] Helsingør Kommune
Kære Julia
Kommentarer til Kommuneplanen forslag 2019. På mødet hos jer i BYLAB den 20.5.2019 fik vi, du, - Kim Jørgensen og jeg, en snak om den nye Kommune- plan 2019, hvor jeg lovede at skrive mine kommentarer og indvendinger til den fremtidige kommuneplan.
Ny digital platform På mødet sagde du om den nye kommuneplan, at kommuneplanen er blevet indført i en digital planudgave der er indkøbt til formålet. Og at forslag til kommuneplanen 2019 er en teknisk revision af den gamle plan indpasset i den nye digitale model (du kaldte en digital platform), som opfylder reglerne og retningslinjer fra Erhvervsstyrelsen. Dermed skulle brugerne af kommuneplanen kunne navigere i planen ved at skrive i søgefunktionen.
Forslaget til kommuneplanen 2019 er noget makværk. På mødet valgte jeg at bruge et stærkt ord om kommuneplanen - derfor er det også på sin plads, at jeg her begrunder min udtalelse. Jeg har gennemgået kommuneplanen, som jeg har gjort med de tidligere årgange af kommuneplaner, og kunne igen konstatere at det er få ændringer der er kommet til i den nye udgave, som ellers følger den gamle i opbygning og tekst mv. For god orden skal det nævnes at jeg også ved tidligere forslag har gjort indsigelser, her senest i forbindelse jeres forslag til planstrategien 2015.
Indsigelser til kommuneplan 2019 En række af augmenter og synspunkter, 7 punkter her i det følgende:
1. Arkitekturpolitik skal indgå i kommuneplanen (ved søgning i forslaget 2019 var der 0 resultater)
Det er ikke nok at have en formuleret arkitekturpolitik i kommunen. Helsingør Kommune har i 2013 udgivet en pjece om arkitekturpolitiske mål, som skal indgå i Kommuneplanen 2019. Kommunen arbejder for tiden på yderligere forslag til bosætning- og boligpolitik maj 2019, hvor et centralt punkt er arkitekturpolitik. Dette bør ligeledes indarbejdes og henvises til i Kommuneplanen.
Helt grundlæggende skal en kommuneplan bearbejdes ud fra et ”fugleperspektiv” hvor en eller flere professionelle arkitekter, byplanlæggere og andre, ser overordnet på kommuneplanen og med deres kreative og professionelle analytiske og velovervejet synspunkter, kommer med ændringer og forslag, som kan forbedre vores kommune.
Visionære arktektoniske og byplanovervejelser, bør være grundlaget for en revision af kommune- planen.
2. Fortætning af byområder i kommunen (ved søgning i kommuneforslaget 2019 var der 0 resultater) Helsingør Kommune har i 2009 arbejdet med fortætningsmuligheder i Helsingør. Derfor kan man i den gamle plan læse nogle få, generelle ord om mulighederne for fortætning. De samme generelle ord går igen i forslaget 2019, uden at redaktionen forholder sig kritisk til emnet. 1
KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER M.A.A. ApS STJERNEGADE 5 3000 HELSINGØR TLF. 49 22 04 06 HJEMMESIDE: KH-CO.DK
Helsingør Kommuneplan 2019 Indsigelser Dato 31.5.2019
Fortætning er et emne som arkitekter- og byplanlæggere bør arbejde med, netop fordi der politisk i Helsingør er ønsker om at udvide befolkningen med et antal børnefamilier.
I Helsingør Kommune har vi i dag ikke mange muligheder for at finde ny byggejord. Augmenter som bæredygtig udvikling, og det faktum at udviklingen i Helsingør i højkonjunktur- perioden i 1940 – 70erne ikke havde tanke for at udnytte grundende rationelt, gør at det er oplagt at fortætte byområder i kommunen, for derved at få plads til flere indbyggere via en ny, klima og bæredygtig byudvikling.
En model for by-fortætning kan eksempelvis være, at fortætte et yderområde i Helsingør.
Områder kan udpeges i kommuneplanen, hvorved et område så kan fortættes, efter de nøje beskrevne retningslinje i kommuneplanen. Vi vil således kunne opnå harmoniske, bæredygtige bydele som måske vil giver ”Københavnere” lyst til at flytte tilbage, og bo i Helsingør.
Et eksempel på dette er Fredensborg kommunes gældende kommuneplan, hvor der er beskrevet specifikke områder som fortætningsområder.
Ved at anvise områder med mulighed for fortætning, giver det borgere/ejere mulighed for at ændre deres ejendomme, på de givende præmisser, som er fastsat i kommuneplanen.
Andre borger som ikke ønsker ændringer, eller fortætning af deres bydele, bliver således nød til at fremkomme med deres indsigelser i forbindelse med Kommuneplansproceduren. Dermed undgås den uheldige polarisering af sager, som først får indsigelser når byggerier er iværksat, som der har været eksempler på i Espergærde.
3. Planlægning af infrastruktur i Helsingør Som en del af den overordnede planrevision skal infrastrukturen, herunder veje i byerne og trafikken ind og ud af byerne, undergå en kritisk undersøgelse. Her skal faktiske problemer analyseres og nye fremtidige muligheder afsøges og indbygges i kommuneplanen, for implementering i planperioden.
Dette kunne eksempelvis være den besværlige trafik på Rosenkildevej, eller placeringen af en ny station til en fremtidig togforbindelse i tunnel til Helsingborg.
Overvejelser som kan give plads for andre nye forbedrende planforhold uden ”hovsa”-løsninger.
4. Inddragning af spildarealer I Helsingør Kommune kan man finde en række tiloversblevne grunde der ligger som restarealer fra forlist planlægning i tidligere kommuneplaner, eller på grund af rammeændringer i den tidligere planlægning.
De professionelle byplanlæggere bør forholde sig til disse restarealer med hensyn til udnyttelse af nye, bynære byggemuligheder og udnyttelser som kan gavne en bæredygtig udvikling.
2
KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER M.A.A. ApS STJERNEGADE 5 3000 HELSINGØR TLF. 49 22 04 06 HJEMMESIDE: KH-CO.DK
Helsingør Kommuneplan 2019 Indsigelser Dato 31.5.2019
5. Ny anvendelse af udtjente erhvervsområder Politiske overvejelser om erhvervsudvikling i Helsingør bør kædes sammen med en byplananalyse af de eksisterende erhvervsområder.
Således bør der i forbindelse med belægningen overvejes hvordan fremtidige erhverv fungerer og vil anvende deres ejendomme i forhold til nutidige er morderne krav (i tidligere planlægning var der mulighed for anvendelse til sværindustri, hvor der udlægges støjbælter mv. i og omkring erhvervs- områder mv.).
Nutidige erhverv er ikke forurenende i samme grad som tidligere og vil ikke svine og støje så meget. Det bør derfor nøje overvejes hvor erhvervsområder kan blandes med boligarealer el. lignende.
Erhvervsområder bør gennemgås, ud fra en overordnet strategi samt viden om hvordan vores er- hvervsområder anvendes i dag.
Rammerne for områderne bør optimeres og give mulighed for mere alsidig anvendelse. For eksempel for erhvervsområderne ved Fabriksvej – Kvistgård området.
6. Helsingør Reden
Helsingør mangler den historiske adgang til Øresunds sydkyst, til Reden. Helsingør Bykerne er i dag afskåret fra adgang til Øresund mod syd, fordi der i området gennem tiderne er sket en planløs rå- udnyttelse af kysten, med opfyld og senest også en terrorsikring af færgerne, -forhold som har afskåret byen for en vigtig fortælling af byens historie.
Ved at planlægge området nu, vil det være muligt i fremtiden at bygge videre på Helsingørs sund- toldshistorie og tillige give plads til en ny bydel i Helsingør.
Bilopmarcharealet med solorientering mod syd og udsigt til kysten, vil igen kunne blive en fantastisk promenade langs kysten.
Helsingør Rhed i 1588. Billede af kystern syd for Helsingør ca.2005
Nederlandske og britiske handelsfartøjer har strøget sejl og er ankret op på Rheden for at besøge byen omkring 1590 tiden.
3
KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER M.A.A. ApS STJERNEGADE 5 3000 HELSINGØR TLF. 49 22 04 06 HJEMMESIDE: KH-CO.DK
Helsingør Kommuneplan 2019 Indsigelser Dato 31.5.2019
7. Baneterrænet (ved søgning i kommuneforslaget 2019 var der 2 resultater 1: Hel. Central bydel 2: Kulturmiljø mv.)
Baneterrænet afskærer bykernen fra Øresund, som nævnte ovenfor. Det er nu, her i kommuneplanarbejdet at en ny planlægning for bilopmarch- og baneterrænet bør startes. En planlægning som kan give Helsingør mange nye muligedder og visioner for fremtiden.
Området er da også medtaget i kommunens planstrategi 2015 så derfor burde området indgå i Kommuneplan 2019, med visioner for fremtiden og med krav og ønsker som har været drøftet i byrådet. - Dette er det vigtigste område at beslutte for byen i dette århundred.
Kommune-planlægningen skal ses i et overordnet perspektiv til en fremtidig fast forbindelse til Hel- singborg. Men det er lige så vigtigt at Helsingørs interesser, sættes ind i perspektivet. Her er kommuneplan processen, et vigtigt værktøj, hvor vi kan mærkere vores synspunkter i den nye kommuneplan.
Dermed kan staten, som ejer området, tage højde for vore fremtidige krav til udnyttelse af området. - Herunder naturligvis historiske forhold, som kan blive af væsentlig betydning for den historiske bykerne.
I dag er det kun få togspor som behøves for at dække trafikken på Kystbanen.
En anden grund til at kommuneplanen skal forberede for fremtidens muligheder i området er, at ud- viklingen vil give et væsentligt potentiale til at udvide bykernen, med ny bebyggelse. En bebyggelse som skal tilpasses den gamle bykerne, og ikke mindst skal den gamle bykerne forberedes til at bliver udvidet, uden ”hovsa”-løsninger, såsom for eksempelvis en krydstogt kaj.
Jeg kan naturligvis uddybe mine indvendinger nærmere, såfremt dette ønskes. I øvrigt har jeg også tidligere indsendt indvendinger, senest i forbindelse med kommuneplan 2013 og planstrategi for 2015.
Med venlig hilsen
Otto Krarup Hansen arkitekt maa.
Bilag: - kortbilag fra min indsigelse til Planstrategien 2015.
Kortet viser planlægnings-knudepunkter på Helsingør halvøen. 4
KRARUP HANSEN & CO. ARKITEKTER M.A.A. ApS STJERNEGADE 5 3000 HELSINGØR TLF. 49 22 04 06 HJEMMESIDE: KH-CO.DK
34. Morten Westergaard
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
31-05-2019 Udvikling I tikøb I den nye kommuneplan er ydre områderne ikke nævnt særligt meget. Det drejer sig mest om det større byer som bliver større og dermed udsulter ydre områderne. Kommunen er faktisk så stor at esrumsø er en del af den. For at Tikøb ikke skal dø langsomt er man nødtil også at have udvikling her, hvis stadig skole, institution , idrætsforening og dagligvare butikker skal overleve. Mange politikere snakker om at alle de nye tilflyttere er godt for skoler m.m. Og det er rigtigt, men man glemmer bare at kommunens største landsby ligger i ydre kanten af kommunegrænse og kan hurtigt blive glemt. Der brug for nye boliger så byen kan overleve på sigt. Det vil gavne hele samfundet, med stadig at have børn i skolen/institution , flere børn og frivillige til idrætsforeningen, flere handlende osv. Desuden mangler der også en del i forhold til trafik og sikre skolevej. Dette bliver konstant overhørt, selvom jeg har gjort opmærksom på det i 12 år. Der bliver kørt for stærkt på hornbækvej og harreshøjvej. Et par chikaner på harreshøjvej er let og billigt. Så kunne der laves rundkørsel ved hornbækvej/kvistgårdsvej og hornbækvej/harreshøjvej . Dette ville sænke farten og gøre trafikken flydende. Harreshøjvej er en skole vej, men farlig at cykle på, pga bilernes hastighed. Men som sagt ville flere boliger i tikøb være til stor gavn for byen, og der er områder der er lagt ud til dette formål. Der kunne også laves et mindre industriområde så håndværkere m.m. kunne have deres ting tæt på virksomheden og ikke som nu spredt rundt i hele kommunen. så husk nu Tikøb og ser frem til at der snart kommer lidt udvikling i ydre områderne.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 35. Carsten Rygaard
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
31-05-2019 Fredning af litorinaskrænten i Snekkersten- Skotterup Høringssvar til Kommunalplan 2019.
Undertegnede ønsker fredning af den såkaldte litorina-skrænt i Snekkersten/Skotterup, der er et geologisk fænomen fra istiden, der bør beskyttes. Det kan oplyses, at den tilsvarende skrænt der løber langs Nordre Strandvej i Helsingør kommune er fredet, hvorfor det i konsekvens heraf må være naturligt også at frede skrænten i Snekkersten/Skotterup. En politisk vedtagelse af Kommunalplan 2019 bør derfor udskydes indtil en fredning af litorina-skrænten er afklaret.
Vedhæftet fil
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 Snekkersten den 31. maj 2019
Til Helsingør kommune
Høringssvar til Kommunalplan 2019.
Undertegnede ønsker fredning af den såkaldte litorina-skrænt i Snekkersten/Skotterup, der er et geologisk fænomen fra istiden, der bør beskyttes.
Det kan oplyses, at den tilsvarende skrænt der løber langs Nordre Strandvej i Helsingør kommune er fredet, hvorfor det i konsekvens heraf må være naturligt også at frede skrænten i Snekkersten/Skotterup.
En politisk vedtagelse af Kommunalplan 2019 bør derfor udskydes indtil en fredning af litorina-skrænten er afklaret.
Med venlig hilsen
Carsten Rygaard
Parallelvej 27A
3070 Snekkersten
Mobil 2329 3633
Mail: [email protected]
36. Museum Nordsjælland v. museumsinspektør Liv Appel
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
31-05-2019 Kulturmiljø, bopladser og gravhøje Museet opfordrer til, at følgende afsnit ændres. Det er meget vanskeligt at finde mening i det indledende afsnit om "Kulturmiljø", hvor beskrivelsen af udpegning og sårbarhed er delvis uforståelig og direkte misvisende. F.eks. hvordan kan usynlige spor vidne om ressourcemnæssig baggrund? Desuden er beskrivelsen af kulturmiljøernes sårbarhed hhv. før og efter 1100 fvt (menes der efter vor tid?) forkert. Underkapitel 1 om "Bopladser og gravhøje fra oldtid og middelalder" er upræcist og usystematisk beskrevet, og læsningen forstyrres yderligere af en ældre orddeling.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 37. Stad & Egn v. Jørgen Busch
Helsingør 31. maj 2019
Høring vedrørende fredningsemne Snekkersten- Kommunalplan 2019
Stad & Egn – Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune skal her fremsende nævnte forslag til fredningsemne til Kommunalplan 2019.
Vi skal indstille/anbefale naturfredning af den såkaldte litorina-skrænt i Snekkersten/Skotterup, der er et geologisk fænomen fra istiden, der bør beskyttes. Vi kan oplyse, at den tilsvarende skrænt der løber langs Nordre Strandvej i Helsingør kommune er fredet, hvorfor det i konsekvens heraf må være naturligt også at frede skrænten I Snekkersten/ Skotterup.
Vi skønner at området i Snekkersten er et oplagt fredningsemne hvor Danmarks Naturfrednings- forening i Helsingør benytter sig af sin ret til at rejse fredningssag og at det passende kunne ske i samarbejde med kommunen.
Jørgen Busch
– Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune 38. Stad & Egn v. Jørgen Busch
Helsingør 31. maj 2019
Høring vedrørende fredningsemne Bøtterup/Galgebakke og Horserød/Borsholm- Kommunalplan 2019
Stad & Egn – Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune skal her fremsende nævnte forslag til fredningsemner til Kommunalplan 2019.
Nedennævnte to områder er i fare for at blive interesseområde, og senere graveområder for råstoffer som sand, grus og sten.
Generelt finder vi at udvælgelsen af grave- og interesseområde for udvinding af råstoffer i form af sand, grus og sten i de nævnte kommuner i de valgte områder forekommer tilfældig, og ikke som led i en samlet overvejet plan, ikke i tilstrækkelig grad er natur- og miljøscreenet og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyrehold.
Ved råstofindvinding vurderer vi, at en simpel miljøscreening eller VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger for miljøet) er påkrævet. En undersøgelse som beskriver og vurderer de direkte og indirekte virkninger, og som sandsynliggør og dokumenterer det som Stad & Egn har anført under de to grave- eller interesseområder i Helsingør Kommune. Det være sig virkninger på mennesker, dyreliv og planteliv, jordbud, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer og som opstiller alternative løsningsmuligheder.
Forslag til udvidelse af graveområde A1 Bøtterup/Galgebakke Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Supplerende skal vi her pege på at her vil ske uoprettelig skade på biodiversiteten og der vil være endog særdeles stor miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr.
Forslag til nyt interesseområde ved Horserød/Borsholm Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Natur og miljøscreening skal udføres her og det vil være en fejldisposition at etablere et graveområde der, både af hensyn til de store, væsentlige naturinteresser der og at det miljø- og støjmæssigt vil være alt, alt for tæt på beboelsen i Horserød og Borsholm, mennesker og dyrehold.
Vi skønner at de to områder i Bøtterup/Galgebakke og Horserød/Borsholm er oplagte fredningsemner, hvor Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør benytter sig af sin ret til at rejse fredningssag og at det passende sker i samarbejde med kommunen. Jørgen Busch
– Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune 39. Karen Pedersen
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
01-06-2019 Indsigelse til Kommuneplan 2019 - 1.D78 - Sdr. Strandvej Vi kan under igen omstændigheder anbefale, at der i det hele taget bebygges på området. I stedet burde området udlægges til grønne offentlige arealer, til gavn for alle borgere i kommunen.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 40. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening v. Morten Steen Petersen
41. Poul Drews
Høringssvar Kommuneplan 2019
Julianelund
Af forslag til Kommuneplan fremgår det, at område 1.B95 Julianelund foreslås anvendt til åben-lav boligbebyggelse.
For at fastholde området som et charmerende, skovnært, attraktivt og varieret område vil jeg som grundejer foreslå, at fremtidige boliger bygges som træhuse i jordfarver med en maksimal husbredde på 6,5 meter med symmetrisk sadeltag og med mulighed for at udnytte tagetagen (byggeri i 1½ plan). Arealerne vil med udnyttet tagetage kunne komme til at udgøre 60-70 procent af stueetagens areal.
Herved opnås mere kompakte og varierede huse, og det kan forhåbentlig medvirke til, at området ikke med tiden kommer til at ligne et traditionelt parcelhusområde med store ensartede villaer som f.eks. Lind og Risør huse på 150-180 m2.
Poul Drews Julianelund 37 3000 Helsingør 42. Stad & Egn v. Jørgen Busch
Helsingør 2.juni 2019
Høring: Bolig, byplan, byggekultur og byliv - Kommunalplan 2019
Stad & Egn – Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune skal her fremsende nævnte generelle forslag til bolig og byplan - Kommunalplan 2019.
Hvordan skal der bygges ? Bolig, plan, byggekultur og byliv i Helsingør Kommune Hvor skal vi hen i Helsingør Kommune.
I Helsingør er der Gang i Nordvest og igangsat udarbejdelse af en plan for en sammenhængende byudvikling i Nordvest. Omfatter Hospitalsarealet, boligområderne ved Blichersvej/Kingosvej og forbindelsen til Idrætsparken via en evt. forlængelse af Rasmus Knudsensvej. Indsatsen indeholder undersøgelser af muligheder for nybyggeri, fortætning og forbedringer af eksisterende infrastruktur, bebyggelser og udearealer. Vi har noteret os, at bosætnings- og boligpolitikken og borgerinddragelsen i forbindelse hermed skal fastsættes efter sommerferien. I bosætnings- og boligpolitikken indgår Hospitalet/Rasmus Knudsensvej/Esrumvej. Vi i Stad & Egn er klar med at bidrage til byudviklingen i hele Nordvest, herunder på Hospitalet/Rasmus Knudsensvej/Esrumvej holdes i den rette kontekst. Vi vil gerne bidrage her. I bosætnings- og boligpolitikken indgår også Sommarivaområdet, et område som kan udvikles til et bynært grønt område med rekreation, idræt, boliger, fritidsaktiviteter og turisme som tema. Et område hvor Stad & Egn også er klar og har fremsat forslag til programsamarbejde og borgerinddragelses- metoder til Helsingør Kommune. Et projekt som ligeledes må holdes i den rette kontekst. Vi vil gerne bidrage her. I bosætnings- og boligpolitikken indgår tillige Cinema-kareen. Et område hvor Stad & Egn har fremsat sine bemærkninger og ser frem til udkastet til udviklingsplan, borgermøde, revision på baggrund af borgerdialog og lokalplanforslaget.Vi vil gerne bidrage her..
I Espergærde vil vi følge L. 3.49 Espergærde Vest og L. 3.42 Kelleris.
I Hornbæk vil vi bidrage med råd om udvikling af potentialer såsom Hornbæk bymidte, Kysthospitalet og “Lysets museum i Hornbæk”.
I Hellebæk-Ålsgårde vil vi give bidrag til potentialer såsom bymidteudviklingen fra Langebro over Bølgen til centret, indkøbscenteret i Ålsgårde, trafikbetjeningen af Ålsgårde samt en bevarende lokalplan på Ndr. Strandvej fra Hellebæk til Blocksvej i Ålsgårde. I Tikøb vil vi give bidrag til potentialer til boligbyggeri flere steder i Tikøb samt detailhandelslivet i Tikøb.
Vi skønner at ovennævnte områder skal have en særlig opmærksomhed i kommunalplan 2019.
Jørgen Busch
– Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune 43. Stad & Egn v. Jørgen Busch
Helsingør 2.juni 2019
Høring: ”Lysets museum i Hornbæk” - Kommunalplan 2019
Stad & Egn – Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune skal her fremsende nævnte forslag om ”Lysets museum i Hornbæk” - Kommunalplan 2019.
Vi fik onsdag 29.05 2019 sammen med Sine Bayard, formand for Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum sat fokus på "Lysets museum i Hornbæk" på Cafe Chaplin på Axeltorv i Helsingør. Vi fik indblik i idegrundlaget fra at fru Gudrun Thomsen, som i en længere årrække drev pensionat i Hornbæk, testamenterede den 5.000 kvm store hjørnegrund på hjørnet af A.R. Friisvej/Kystvej for at bygge et museum.
Sine fortalte om hvordan og hvorledes Støtteforeningen arbejder på sammen med Fonden H...ornbæk Kunstmuseum og Helsingør Kommune at udvikle området. Vi fik status om, hvordan Sine og Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum fik Lin og Kim Utzon inddraget i processen og hvor Kim Utzon har udarbejdet et prospekt om hvordan museet kan indrettes. Her nærmere: https://kimutzon.dk/Lysets-Museum-2018…
Sine gennemgik de mange forskelligartede funktioner og indhold i museet, såsom permanente udstillinger, udstillingshaller, mødelokaler, eventrum, bibliotek, cafeteria, iskiosk og plads til arbejdende kunstnere. Videre fik vi indblik i hvordan der er taget skridt til fundraising for etablering og drift af "Lysets museum i Hornbæk", modeller og perspektiver og kommunens involvering. I forbindelse med Sines meget flotte gennemgang af status, udfordringer og perspektiver blev der også debatteret. Blandt andet var der bred enighed med Stad & Egns formandskab om, at visse af de centrale aktører måtte komme mere på banen for at perspektivere og løse nogle af udfordringerne. Status for projektet "Lysets museum i Hornbæk" er at det efter en række sonderinger og samtaler nu er godt på vej ind i næste fase. Stad & Egn ser frem til at følge dette ikoniske Hornbæk-projekt, fundraisingen, Støtteforeningen og Fondens arbejde og kommunens tættere involvering. Her nærmere om Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum: https://www.museumihornbaek.dk/
Vi skønner at ovennævnte område skal have en særlig opmærksomhed i kommunalplan 2019.
Jørgen Busch
– Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune 44. Anders Wilsbech
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
02-06-2019 Litorinaskrænten, Snekkersten
2. Juni 2019
Til Helsingør kommune
Høringssvar til Kommunalplan 2019.
Rammebetingelserne: 1.B69 Snekkersten Fiskerleje 1.B70 Mathilde Bruuns Vej 1.B71 Skotterup Kro
Beskyt litorinaskrænten for eftertiden med en fredning. Overhold fredskovs reglerne, genplantning, også af de fredede træer når disse vandaliseres, går ud eller fælles af sikkerhedsmæssige årsager.
Begrundelse I lokalplanen 1.122 nævnes litorina skrænten som skrevet ikke må bebygges/udstykkes. Men det er d.d ikke sikkerhed nok for en bevarelse, fremtidig beskyttelse. På dele af skrænten er det kategoriseret som “fredskov” og fredede træer. Men det er heller ikke nok for at beskytte skrænten for udnyttelse, arealoverførsel / udstykning. Dette er bekymrende som flere borgere i Snekkersten udtrykker det.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 45. Danmarks Naturfredningsforening v. Helle Øelund
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
02-06-2019 Høringssvar til kommuneplan 2019 fra Danmarks Naturfredningsforening Helsingør Det har været svært, synes jeg, at finde ud af kommuneplanens opbygning. Vi (DN) var overraskede over, at nødvendige "Retningslinier" fandtes neden for de digitale kort. Jeg savnede en beskrivelse af, hvordan man skulle gribe kommunplanforslaget an.
Vedhæftet fil
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1
Helsingør d. 2.6.2019 Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, forslag til Kommuneplan 2019 fremlagt i offentlig høring i perioden 29.marts 2019 til 2. juni 2019
Danmarks Naturfredningsforening Helsingør (DN) har med interesse læst forslaget til kommuneplan 2019 og har i særlig grad nærlæst afsnittene om beskyttelse af natur- og landskabsværdier. Mere herom senere i høringssvaret. Generelt har DN følgende kommentarer:
Kulturhistoriske værdier
DN hæfter sig ved, at der er sket er uddybning og præcisering af beskyttelsen af de kulturhistoriske værdier i kommuneplanen, herunder på bygningsniveau. Det hilser DN velkomment. Kulturhistoriske værdier er sammen med landskabelige og rekreative værdier ikke uvæsentlige parametre i forhold til at tiltrække både tilflyttere og nicheturister.
Rammebestemmelser, offentlige formål
Det kan synes hensigtsmæssigt med en sanering af, hvad paletten ”offentlige formål” indeholder, og hvor det er relevant at lade offentlige formål være en del af rammebestemmelserne. Særlig i forhold til sommerhusområderne, som er en begrænset resurse, vurderer DN, at det er vigtigt, at forbeholde sommerhusområder netop til sommerhuse. Det kan i øvrigt undre, at bebyggelsesregulerende bestemmelser i sommerhusområderne om højde og etageantal udgår. Det er vigtigt for den landskabelige oplevelser af disse fritidslandskaber, at skalaen på byggeri holdes nede, her er bebyggelsesprocent ikke altid et tilstrækkeligt kriterium.
Rækkefølgebestemmelser for byudvikling
Siden den offentlige fremlæggelse af forslag til kommuneplan 2019, er Fingerplan 2019 vedtaget. Det fremgår heraf, at kommunerne i det ydre storbyområde skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af området som helhed. DN savner rækkefølgebestemmelser i kommuneplanforslaget. Det er helt åbenbart en hensigt at maksimere antallet af tilflyttere – også på bekostning af nabokommuner i samme byfinger. Der må derfor indarbejdes rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen, hvilket vil kræve en selvstændig offentlig fremlæggelse af et kommuneplantillæg.
Landskab, kyst og natur
DN finder generelt retningslinjer for landskabelige bevaringsværdier lidt tynd.
DN har (tidligere) fundet landskabsanalysen for Helsingør kommune værdifuld for bevaring af landskaber og grønne forbindelser også på tværs af kommuneskel. DN finder, at den delvise ophævelse af
1 landskabskilen øst for Kelleris Hegn skader den ellers sammenhængende grønne kile fra Rolighedsmoserne ned til Kelleriskilen i Fredensborg kommune. Kilen giver et sammenhængende landskabsforløb, og selvom den i dette område har været opdyrket, kan den sagtens med passende naturpleje blive til et lige så værdifuldt område for befolkningen i Espergærde som Den grønne Vestkile er blevet for den nordvestlige del af byen.
Det fremgår af kortet over bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, at Helsingør kommune har store sammenhængende landskaber uden for byzonerne hvoraf flere er særligt sårbare. Disse landskaber er resultatet af istidens påvirkning med randmoræner, tunnel- og smeltevandsdale samt bølgede moræneflader. Langs kysten ser vi de fossile skrænter opstået ved havets erosion og landhævningen efter isens afsmeltning, og langs kysterne ses den hævede havbund. Det er et landskab, der fortæller historie, og som er værd at værne om. Visse landskaber er særligt sårbare. DN er klar over at råstoflovgivningen har forret frem for kommuneplanen, men det kan dog undre at området ved Horserød, SØ for Borsholm ikke er medtaget som særligt sårbart landskab, da det har stor sammenhæng med resten af den store bølgede landbrugsslette omkring Borsholm med lange ubrudte indsyn til skovbrynene ved Risby Vang og Horserød Hegn, som også markerer ejerlags- og sogneskel. Dvs. at de viser de kulturhistoriske og kulturmiljømæssige tegn i landskabet.
I retning NV-SØ fra Saunte mod Skibstrup løber et bånd med særligt sårbart landskab, som DN er enig i og har foreslået medtaget i potentielle økologiske forbindelser. Dette er udeladt, selvom det er med i det nuværende Grønne Danmarkskort, og som DN er enige i er et sårbart landskab.
DN har foreslået, at Vestre Bæk ved Hornbæk inddrages til potentiel økologisk forbindelse de steder, hvor den dels ikke er rørlagt, og hvor den på sigt kan frilægges. Dette ses ikke af forslaget til kommende Grønt Danmarkskort, måske fordi det er byområde, men vi vil gerne have det til genovervejelse.
DN ser det som et positiv tiltag, at landskabet syd for Gurre sø i vidt omfang er omfattet af økologiske og potentielt økologiske forbindelser.
Området ved Fiskedamshusene i kommunens SV-lige hjørne op mod Fredensborg kommune er i det nugældende Grønne Danmarkskort udlagt til særligt sårbart område, men er i kommuneplanforslaget udtaget heraf. Vi går ud fra, at det skyldes fredningen i området, ellers vil vi påpege det uhensigtsmæssige heri.
Geologiske bevaringsværdier
DN kan tilslutte sig kommuneplanens målsætning om at bevare og styrke områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets dannelse og geologi fra istid til nutid. DN finder imidlertid at retningsliniekortet skal suppleres med følgende registrerede karakteristiske og markante geologiske landskabselementer:
1. Nordkystens markante kystskrænt medtages ubrudt i hele sin længde fra Pandehave Ådal i vest til Marielyst Slot i øst.
2. Sydkystens markante kystskrænt fra Meulenborg Skov til Tibberup Mølle.
3. Havreholm Ås fra Havreholm Slot til Villingerød.
4. Esrum Søs søbredder og tidligere indskæringer (nu lavbundsarealer). Esrum Sø er dannet som et meget stort dødishul, beliggende i den Nordsjællandske israndslinie.
2
5. Den markante smeltevandskløft, og Skovlund Bæk, fra Tikøb syd til Esrum Sø
6. Det markante stærkt kuperede dødisområde øst for Esrum Sø, fra Skovlund Vig til Guldsmedegården. Området er det tidligere Såne overdrev, der omfatter kommunens højeste bakkedrag ved søen, Højbjerg (36 m h.), hvorfra udgår flere kildevæld.
7. Keldsø Ådal, den uspolerede smeltevandsdal langs israndslinien fra Esrum Sø til Keldsøfredningen. Smeltevandsdalen er den østlige del af den geologiske benævnte “Esrum Floddal”.
Arealer til fritidsformål.
DN ser med glæde, at det gamle stadionområde stadig står til at være til idrætsformål og stadion.
Boligområder
Boligområder er i kommuneplanen fastlagt til helårsbeboelse med bopælspligt. I lokale aviser og ud fra referat fra byrådsmødet d. 27.5.2019 kan man se, at det retlige grundlag fremgår af Planlovens § 15, stk. 2 nr. 8 og boligreguleringslovens kapitel VII, om benyttelse af boliger har til formål at sikre en rimelig udnyttelse af den forhåndenværende boligmasse. Helsingør kommune har som vision at ville være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune. Dette er i visse tilfælde foregået ved at inddrage naturområder evt. endda i landzone og inden for skovbyggelinien. Det kunne måske i stedet være sket ved at udnytte tidligere tomme erhvervsområder (som det også er ved at ske med Erhvervsområdet i Espergærde), men det kunne også ske ved at overholde loven om tomme boliger. Helsingør Kommune har i dag anvisningsret til boliger i det almennyttige boligområde, og vil kun benytte sin anvisningsret over for tomme boliger i det omfang lejeniveauet er inden for de rammer borgerne kan betale. Der står omkring 660 boliger tomme. Et forslag om at iværksætte en undersøgelse om at kunne disponere over tomme boliger i private ejendomme blev nedstemt af Økonomiudvalget og Byrådet af økonomiske årsager.
DN går ind for byfortætning og udnyttelse af bestående ledige boliger i stedet for at inddrage nye naturområder, dog bør kulturhistoriske og bevaringsværdige ejendomme respekteres og ikke overbebygges, således at parklignende haver sløjfes.
Centerområder
DN er bekymrede over de mange større indkøbscentre, der lægges i periferien af byen. Disse større butikker/centre begunstiger den del af befolkningen der er bilejere, og den udsulter dele af byområderne, fordi handelen flyttes til centrene. DN frygte især, at vi står tilbage med en ”død” indre by og ”døde” landsbysamfund.
Rekreative områder
DN mener, at der skal føres en restriktiv politik over for opførelse af bygninger i rekreative områder. DN støtter, at der kun kan opføres mindre bygninger så som toiletter og kun i den del af området, som ikke visuelt og miljømæssigt skader det angivne naturområde.
Parkering
DN støtter, at man følger kommunens ønske om at overflytte så meget af transporten som muligt fra biler til cykeltransport. Dette kræver udbygning af cykelstier og sikre skoleveje, således at forældre tør sende deres børn af sted til skole alene og på cykel. Bedre og hurtigere indfasning af regionale cykelstier er ligeledes ønskværdigt.
3
Varmeforsyning
DN støtter og håber på, at man på sigt fremmer den mindre CO2-belastende varmeforsyning f.eks. med varmepumper. DN ser frem til, at der fra privat side sker en udforskning af de geotermiske muligheder i Helsingør og nabokommunerne.
Klimatilpasning.
DN ser gerne, at der fortsat satses på lokal nedsivning af nedbør ikke kun i forbindelse med nybyggeri, men også som krav til eksisterende byggeri, hvis de lokale forhold tillader det. Der burde udstedes forbud mod at udskifte til faste overflader i indkørsler mm. i eksisterende ejendomme.
Bevaringsværdige ejendomme.
DN håber at kommunen vil stille større krav til vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger, så de ikke forslummer og dermed bliver nedrivningsegnede.
Bynatur
DN støtter, at eksisterende bynatur fastholdes f.eks. ved at nye ejere gøres bekendt med stedets natur via pjecer, og at der ved nye lokalplaner ikke ”overbygges” i forhold til eksisterende natur.
Klima
DN opfordrer til, at der ikke gives tilladelse til byggeri i områder (f.eks. tæt på vådområder) som i fremtiden vil blive oversvømmet, således at kommunen ikke på et senere tidspunkt skal betale for sikring af sådanne områder.
Trafik og infrastruktur
DN betragter det som meget vigtigt og opfordrer til at stier, herunder også supercykelstier, udføres efter de vedtagne planer. Dette vil mindske CO2 udledningen, da flere vil foretrække at cykle, hvis sikkerhed og et tilgængeligt stisystem findes.
DN opfordrer kommunen til at sikre det kollektive transportsystem måske især, at Kystbanen bliver billigere og med større regularitet, så langt flere vil foretrække at bruge disse transportsystemer i stedet for individuel biltransport.
DN går ikke ind for en fast forbindelse til Sverige hverken for tog eller biler. Færgerne er efterhånden blevet fossilfrie og hører med til det billede, der er af Helsingør.
Byområder og rammer
Helsingør Syd-Snekkersten
Området består som beskrevet af dels de store byudviklingsområder omkring Vapnagård, Borupgård og aflastningscenteret omkring Prøvestenen, dels af nogle områder i nærmere tilknytning til Snekkersten Havn. Afgrænsningen er ikke ganske klar, men Snekkersten omfatter også de fine gamle villakvarterer og måske også Meulenborg-skoven og området med Snekkersten Skole op til Egebæksvang.
Karakteristisk for den sidstnævnte del af området er en række værdifulde kultur- og naturmiljøer.
4
Med hensyn til kulturmiljøet er der for lidt fokus på stejlepladsmiljøernes betydning. Stejlepladserne nord og syd for havnen og på ”russer”-kirkegården nyder ikke særlig beskyttelse og er ikke omfattet af fredning af arealerne eller specifikke beskrivelser og plejeplaner, selvom Stejlepladsgruppen tager udmærket vare på pleje og bevaring.
Med hensyn til naturindholdet ville det være hensigtsmæssigt med en nøjere beskrivelse og retningslinjer for benyttelse af disse stykker bynatur.
Endvidere er der i området mulighed for at opgradere en række offentligt tilgængelige arealer med havenatur og hermed styrke naturværdier og biodiversitet i området.
Langs med Gydestien ned mod Strandvejen findes en smal, men pænt lang korridor, som med fordel kunne forsynes med insekthegn og en mere varieret flora (blomstereng) til gavn og nytte for insekter og fugle i området. For øjeblikket ses både Aurora og Blåfugl i området.
Ligeledes udgør det smalle bælte (grøftekant) langs med Strandvejen nord for havnen et værdifuldt område for bl.a. sommerfugle, i nogle år findes Tidselsommerfugl i store mængder. Lokale beboere her har forsøgt at regulere høslettet på arealet, således at det først finder sted efter Skt. Hans.
Der mangler en kortlægning og mere omhyggelig pleje af disse bynatur-områder, inklusive stejlepladserne og opmarchområdet ved Egebæksvang.
DN har i samarbejde med Snekkersten Borgerforening overvejelser omkring disse bynaturområder.
DN har endvidere noteret sig at en del af området nord for Snekkersten havn ligger under kote 2,5 med risiko for stormflodshændelser og erosion. Sandfangeren på stedet modvirker i sin nuværende form ikke disse problemer, og stik imod beregning aflejres der ikke sand på den udsatte strækning nord for havnen. Anlægget er efterhånden blevet landfast med kysten, selvom det ikke skulle være sådan.
Det bør derfor overvejes at regulere anlægget. Desuden savner Borgerforeningen og DN en lokalplan for Snekkersten havn.
Espergærde
Det gamle Espergærde er privilegeret af store bynære naturområder. Der findes mange fine bevaringsværdige villaer, og et af de fineste indkøbscentre i Danmark findes i Espergærde, tegnet af lokale arkitekter. Med den voldsomme byudvikling, der i øjeblikket sker i Espergærde, risikerer man at sætte nogle af herlighederne over styr. Der er bygget og der planlægges bebyggelse (flere af dem som relativ høje firkantede bygninger) i flere af de bynære naturområder, hvorved det privilegie, som har været i bydelens bla. den tilgængelige bynære natur, forsvinder. Det store byggeri, der planlægges dels øst for Kelleris Hegn, dels i det tidligere erhvervsområde, risikerer at belaste byområdet med en intens trafik, som gør ellers sikre veje usikre.
Danmarks Naturfredningsforening Helsingør er bekymrede for, at den store og stigende byggeaktivitet blandt andet inde for skovbyggelinierne til vores omkringliggende skove ødelægger det blå/grønne image, som byen ellers har haft.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening Helsingør Helle Øelund Formand
5
46. Torben Riis Hansen
Vedr.:Forslag til Kommuneplan 2019 - Offentliggjort 30. april 2019
Som beboer i Espergærde siden 1973 har jeg følgende kommentarer / forslag til ændringer til Kommuneplanen for 2019: Kommentarerne omhandler nedenstående emner:
Erhvervsområde ved Hovvej - Rammenr 3.E1 og Espergærde Vest - Rammenr. 3.E2 Bebyggelse i første række tæt på Hovvej bør undgås. Anbefaler en min. afstand på 10 - 15 m med skærmende bevoksning mellem huse og vej. I hele området bør etagehøjden begrænses til 2 etager + tag med rejsning., gerne som rækkehuse, hvilket vil reducere antal boliger i forhold til planen. Boliger i 3 etager + tag i klynger kan tåles i midterområderne. Parkering kan evt. kræves bygget under jord i disse klynger. Bebyggelsesgraden bør fastsættes til et absolut minimum, således bebyggelsen fremstår åben. Krav til bevoksning eksisterer vist allerede. Reduktion af antallet af boliger kan muligvis resultere et netto provenu tab i forhold til det budgetterede. Det manglende provenu kan dækket gennem en reduktion af Kultur budgettet gennem nedskæringer og hel eller delvis brugerbetaling af egnede tilbud. Midlertidig stop af bygning af idrætsanlæg er en tillægsmulighed.
Arkitektoniske hensyn: Espergærde primære boligform er en-familie- og rækkehuse i spredt bebyggelse. Denne sammensætning foretrækker jeg bibeholdt, idet en større andel etagebyggeri vil ændre karakteren af "landsby" i tæt kontakt med naturen. Kelleris bebyggelsen's afstandskrav til skov bør overholdes og ikke forsøgt dispenseret, dvs også her vil antallet af boliger reduceres. Tendensen til bygning af 4 kantede kridhvide betonklodser i eksisterende villakvarterer, som kommer til at dominere det omliggende område, bør fremtidigt ikke tillades. Dette gælder både nye udstykninger og byggeri på gammel grund efter nedrivning af hus. Nybyggeri bør fremtidigt designes, så det er i tråd med den nærliggende bebyggelse, både hvad byggematerialer, farve og tagkonstruktion angår. Vi har i Espergærde et antal eksempler på firkantede, hvide, dominerende bygninger (ofte med indkig til naboer), som mange gerne havde været foruden. Disse bygninger omhandler både færdigbyggede og bygninger under opførelse. Det mest grelle eksempel er bygningen ved Egebæksvang Kirke.
Klimaaftryk ved byggeri: Det er alment kendt, at boliger opført i beton belaster CO2 regnskabet. Se derfor i videst mulig omfang på boliger i træ, som også er velegnet til etagebyggeri.
Hastighed i "byudviklingen" i Espergærde De trafikale udfordringer på Hovvej er velkendte og dokumenteret, hvilket også gælder spørgsmål om skoler, børnehaver mv. Er der taget højde for den øgede forbrug af el og vand for ikke at tale om behandling af spildevand (vf i Helsingør Dagblad) ? og er der praktiserende læger nok ? Med store omvæltninger i Hovvej's området og i hele Espergærde, og vi risikerer, at få udbygningen "galt i halsen". Vi taler 2 - 3.000 nye borgere. Ting tager tid, så en jævn udbygning over en f eks 10 års periode, vil efter min mening kunne absorberes og infrastrukturen og sjælen kan følge med. Jo flere nye boliger, jo langsommere bør udbygningstempoet være.
02-06-2019 1 af 1 47. Espergærde Byforening v. Keld Olsen
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
02-06-2019 Kommuneplanforslag, bemærkninger fra Espergærde Byforening
Espergærde Byforenings høringssvar til Helsingør Kommuneplan 2019.
Generelt Tak til Helsingør kommune for at sende forslag til kommuneplan 2019 i høring. Denne skrivelse udgør Espergærde Byforenings høringssvar. Espergærde Byforening mener – ligesom Espergærdes borgere – at det er vigtigt, at at der planlægges grundigt og fast. En grundig og fast planlægning giver en bedre viden om fremtiden i kommunen og giver dermed borgere, forvaltning, politikere og kommende bygherrer en større sikkerhed for, hvad man kan forvente sig. Det sparer både tid og ressourcer. Hertil kommer den økonomiske og tidsmæssige fordel, der er ved, at der ikke skal laves ændringer af planer. Derfor samlede Espergærde Byforening flere end 100 borgere til borgermøde den 6. maj 2019 om fornyelse af kommuneplanen. Borgernes udtrykte holdninger indgår i Espergærde Byforenings høringssvar. Espergærde Byforening konstaterer, at kommuneplanforslaget kun indeholder mindre ændringer. Af de ændringer, der er foretaget, er der grund til at fremhæve den positive ændring, at Stenbjerggaard-området er taget ud af kommuneplanen som et fremtidigt boligområde. Det må erkendes, at det er vanskeligt at lave en kommuneplan, der skal indeholde alle boligområder i kommunen. Der kan fx kun meget vanskeligt lægges samme planer for bymæssig bebyggelse i Hornbæk, Espergærde og Helsingør. Det foreslås, at der i kommuneplanen tages nødvendige lokale hensyn. Espergærde Byforenings bemærkninger vil naturligt nok tage udgangspunkt i Espergærde.
Eksisterende og fremtidig bebyggelse Forslaget lægger op til fortætning af boligområderne, ved at nedsætte den hidtidige mindstestørrelse på en dobbeltgrund fra 1.000 m2 til 900 m2. Det betyder, at der på større grunde vil ske et frasalg og en ekstra bebyggelse. Dette kan være særligt uheldigt, hvor der ikke samtidig stilles krav til nybyggeri om, at byggeriet skal laves, så det arkitektonisk matcher det eksisterende byggeri. Navnlig i ”Det gamle Espergærde” (området mellem Kystbanen og Øresund), hvor der endnu ikke er udarbejdet en bevarende lokalplan, kan det give utilsigtede alvorlige følger. Det foreslås, at Espergærde undtages fra nedsættelse af mindstestørrelsen. Kan dette ikke imødekommes for hele Espergærde, foreslås som et minimum, at ”Det gamle Espergærde” undtages fra nedsættelse af mindstestørrelsen, indtil en ny bevarende lokalplan for området er trådt i kraft. Kommuneplanforslaget lægger også op til at ændre boligstørrelsen i nye boligområder, fra 400-600 m2 pr bolig til 400 m2. Måske vil Helsingør by kunne bære en sådan ekstra udnyttelse. Men for de omkringliggende mindre byer, er de grønne områder en af de vigtigste kvaliteter. Det foreslås, at nedsættelse af kravene til boligstørrelsen alene sker i Helsingør by. Om bevaringsværdige bygninger hedder det i kommuneplanforslaget, at sådanne bygninger ikke må nedrives medmindre væsentlige interesser kan begrunde det. Det er en elastisk formulering, som giver mulighed for at selv bygninger med helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/4 2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer SAVE værdi 1 kan nedrives. Det foreslås, at denne formulering strammes op. Det tidligere formulerede mål om en udbygning af Helsingør kommune med 800 boliger er nået. Alene i Espergærde er der med Sct. Georgs Vej, Nørremarken og Mørdrupvej (tidl. Teknisk forvaltning), samt med planerne for hhv. Kelleris, Espergærdes gamle industriområde og Nørremarken/Kløvermarken opnået omkring 1.000 boliger. Dermed bør det inden for de kommende mange år være slut med yderligere udbygning af Espergærde-området. Det foreslås, at der i kommuneplanen optages en bestemmelse om, at der ikke udover i de nævnte områder skal bygger flere boliger i Espergærde. Det byggeri, der er under planlægning, vil for at sikre en mere mangfoldig beboersammensætning være mere alsidigt; der er fx en mangel på almennyttigt byggeri. Af hensyn til en jævn udvikling i beboersammensætningen, vil det helt generelt være bedre med en langsommere udvikling. Hvis det var byrådet – og ikke bygherrerne – der bestemte udviklingen, kunne man også have sørget for, at der blev bygget både boliger for unge og ældre. Espergærde Byforenings bemærkninger til lokalplanforslaget om Espergærde industrikvarter vil afspejle holdningen hertil. Det foreslås, at kommuneplanforslaget undlader at tage forskud på byggeriet i Espergærde industrikvarter. Endelig skal det understreges, at det endnu ikke er dokumenteret, at nyt byggeri giver nettoindtægt for kommunen. De afledte udgifter af øget boligbyggeri, bl.a. til rensningsanlæg, institutioner, ældrepleje, vejanlæg, socialforsorg o.s.v. ses ikke indregnet i byrådets forudsætninger. Det foreslås, at bygherrer som forudsætning for etablering af nyt byggeri laver beregninger over afledte udgifter.
Trafik Den store planlagte boligudbygning i Espergærde-området betyder en væsentlig øget trafikmængde til området. De indtil nu foreslåede løsninger er ganske utilstrækkelige. De løser ikke den øgede biltrafik, og de skaber ikke tilstrækkelige incitamenter til den nødvendige overflytning af biltrafik til cykel- og gåtrafik. Kommuneplanen indeholder ingen overordnede trafikløsninger. Parkeringssituationen i i Espergærde synes at nærme sig kaos. Især omkring stationen og langs stranden (på sommerdage, ved kirkelige handlinger, ved sejlsportsstævner m.v.). Der er også allerede problemer ved Espergærdecenteret. Endelig ser vi i kommuneplanen ingen tiltag for at mindske trafikken ved skolerne. Det er i høj grad et ønskeligt mål. Det foreslås, at der udarbejdes en omfattende og total trafikplanlægning for hele Espergærde-området. Kommuneplanforslaget indeholder en plan fra 1960’erne om at forlægge Mørdrupvej med en underføring under Nordbanen lige nord for den nuværende jernbaneoverkørsel. Denne plan er forældet og bør i stedet erstattes med en linjeføring, der fører Bybjergvej under Nordbanen, videre langs Helsingørmotorvejen frem til Mørdrupvej. Dermed får man på en fornuftig måde aflastet Mørdrupvej, der selvfølgelig fortsat skal bibeholdes for at få fordelt trafikken på så mange veje som muligt. Det foreslås, at bestemmelserne om forlægning af Mørdrupvej udgår, og at der optages bestemmelse om forlængelse af Bybjergvej under Nordbanen. Der er i planen afsat to supercykelstier mellem Helsingør og Espergærde. Der mangler imidlertid en oplagt rute mellem Espergærde og Kvistgaard (via den eksisterende tunnel under Helsingørmotorvejen). Desuden mangler cykelstier langs flere vigtige veje, bl.a. Søndermarken og Mørdrupvej. Det foreslås, at indsætte bestemmelser om asfaltering af cykel-/gåforbindelsen via den eksisterende tunnel under Helsingørmotorvejen, at der sker en videreførsel af Mørdrupvejprojektet fra Hovvej til Strandvejen, og at der etableres cykelsti på Søndermarken. helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 2/4 2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer Detailhandel Espergærde Byforening ønsker at Espergærde Centret styrkes. Derfor bør Prøvestenscentret ikke udbygges. Yderligere udbygning af butikker og lignende i Espergærde-området anses ikke for nødvendige. De allerede eksisterende butikker, især fødevareforretninger har allerede en stor overkapacitet. Udbygning af detailbutikker kan kun ske på bekostning af, at andre butikker bliver nødlidende eller i værste fald lukker. Det foreslås, at bestemmelserne om øgede butiksarealer og udbygning af Prøvestenscenteret udgår.
Kulturliv Kommuneplanen roser sig selv af tiltag på det kulturelle område i Helsingør. Men i Espergærde er der ikke angivet nogen planer. Espergærde Byforening mener, at det kulturelle område også bør styrkes i Espergærde. Espergærde bibliotek bør i højere grad blive et kulturhus, hvor flere kan få oplevelser. Et konkret problem er den begrænsning, der ligger i at mødesalen reelt kun kan rumme godt 100 personer. En udbygning af denne vil være et stort fremskridt. Hele området omkring biblioteket trænger i det hele taget til at blive åbnet og gentænkt, således at det bliver et langt mere åbent hus til mange forskellige formål. Det foreslås, at indsætte bestemmelse om udbygning af Espergærde bibliotek og en gennemtænkning af området omkring biblioteket.
Det åbne land Espergærde omkranses af grønne områder: Kelleris, Rolighedsmoserne Rørtang- kilen og Egebæksvang. Det er blandt Espergærdes fineste kvaliteter. Det åbne land er under angreb ved Kelleris Hegn. Espergærde Byforening finder, at der ikke bygges yderligere i det åbne land. Det gælder også de i planen nævnte ”Ikke særligt sårbare områder” i byens udkant. Bestemmelsen er så uklar, at der ikke kan styres efter den. Det foreslås, at bestemmelsen om ”ikke særligt sårbare områder” udgår.
Klima Planen virker uambitiøs på klimaområdet. Der skal langt mere håndfaste regler for nybyggeri, og der skal arbejdes for langt mere gennemgribende løsninger også i de allerede bebyggede områder. Det foreslås, at der optages bestemmelser om, at kommunen udarbejder klimakrav til nybyggeri, herunder til opvarmning og afskaffelse regnvand.
HH-forbindelsen Kommuneplanforslaget lægger op til en fortsat styrkelse af samarbejdet med Sverige om en fast HH-forbindelse. Espergærde Byforening er af den opfattelse, at grundlaget for at tage stilling til en sådan forbindelse er alt for svagt og ikke gennemarbejdet. Der bør først gennemføres grundlæggende analyser, der viser konsekvenser, fordele og ulemper. Indtil nu hviler en stillingtagen alene på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Det foreslås, at bestemmelser om en HH-forbindelse modificeres til alene at fastslå, at der bør gennemføres nødvendige undersøgelser.
Bemærkninger ang. sårbare områder Kommuneplanforslaget fremhæver flere sårbare områder, bl.a. i Espergærde. For flere af disse er imidlertid ikke givet reelle løsninger. Det gælder:
- Området øst for Kystbanen. Her nævnes ikke et ord om, at området bør lokalplanlægges snarest. Hvis en sådan plan udfærdiges, behøver området ikke længere være sårbart. - ”Strandengen ved Egebæksvang” , formentlig Kirkestranden. Denne bør på ingen måde være i fare for hverken byggeri eller parkering. Den bør i al fremtid være sikret som frit areal. helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 å å å 3/4 2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer - Mørdrup landsby nævnes også som et sårbart område. Den eksisterende bevarende lokalplan for området bliver ganske vist ikke overholdt, men det skyldes alene, at kommunen ikke kontrollerer byggeri og andre tiltag. Det foreslås, at der optages en bestemme om, at der straks påbegyndes en bevarende lokalplan for ”Det gamle Espergærde” (området øst for Kystbanen).
Andre spørgsmål Kommunen kunne med fordel fremme arkitektfagligheden, fx ved oprettelse af en stadsarkitektfunktion.
Forholdet til Planstrategi Efter lovgivningen er planstrategien tænkt til at kunne rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunens udvikling og fastlæggelse af, hvilke ændringer byrådet har tænkt sig at foretage i den kommende kommuneplan. Espergærde Byforening anser det for betænkeligt, at kommuneplanen tydeligvis er sat i skyggen af Planstrategien. Det er formentlig årsagen til, at det foreliggende kommuneplanforslag er fattig på visioner. Samtidig indeholder Kommuneplanforslaget i højere grad formuleringer, der er så elastiske, at borgeren faktisk ikke ved, hvilken vej vinden bærer. Espergærde Byforening går ind for planer, der holder.
Borgerinddragelse Det er uheldigt, at planen alene fremtræder i digital form, hvilket gør det nærmest uoverskueligt at finde rundt i den. Det er muligt at printe planen ud, men den vil fylde 1.200 sider, hvilket naturligvis ikke gør overskueligheden bedre. Formålet med en kommuneplan må være, at borgerne ved, hvad de skal regne med, ikke at det som nævnt i kommuneplanforslagets forord bliver nemmere at opdatere kommuneplanen med alle de kommende kommuneplantillæg. Hvis ikke man kan regne med at kommuneplanen kan holde i blot én byrådsperiode, hvad skal vi så med en kommuneplan?
Espergærde, den 2. juni 2019 På Espergærde Byforeningens vegne Keld Olsen formand
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 4/4 48. Helene Kiær
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
02-06-2019 Kommuneplan 2019 bør afvente fredningsafklaring af Litorinaskrænt syd for Helsingør En vedtagelse af Kommunalplan 2019 bør afvent en afklaring af fredning af litorinaskrænten syd for Helsingør.
Litorinaskrænten, der løber langs Nordre Strandvej i Helsingør kommune, er allerede fredet, hvorfor Litorinaskrænten, som løber langs Snekkersten/Skotterup syd for Helsingør, også bør fredes. Kommuneplan 2019 bør derfor afvente denne afklaring.
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 49. Sveabliks Ejerforening v. Peter Frederiksen
2.7.2019 Oversigt over høringssvar - KOMMUNEPLAN 2019 - FORSLAG - Helsingoer
27-06-2019 Høringssvar - Indsigelse til rammeområde 1.D78 Se nedenfor (uploaded administrativt)
Sveabliks ejerforening Skydebane Allé 12 og 14 giver hermed indsigelse mod lokalplanen for 1D78. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, det foreslåede byggeri. Lidt skræmmende at Helsingør kommune ikke har taget ved lære af Københavns kommune med at bebygge kystlinjer og havnefronter. I stedet burde området udlægges til grønne offentlige arealer til gavn for alle borgere i kommunen. I øvrigt undrer det os, at der bliver lavet lokalplan for et område som Helsingør kommune ikke ejer.
Mvh. På bestyrelsens vegne Peter Frederiksen
helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1546 1/1 50. Inga Kert Jensen, Ulla og Peter Rydahl
Forslag til kommuneplan 2019 Vedr. ”Køromgaard”, Hornebyvej 71, 3100 Hornbæk. Matr. nr. 7a Horneby BY, Hornbæk. Rammenavn: Kør-om Gård/Rammenummer: 5.B25
Grundarealet på Hornebyvej 71, hvor ”Køromgaard” ligger og arealet umiddelbart bagved gårdens bygninger, et areal på i alt ca. 21.450 m2, er netop godkendt af Fingerplanen til nyt boligområde. Området kan således overføres fra landzone til byzone. Jf. medsendte kortskitse over området.
Fingerplanen har givet tilladelse til at opføre ca. 20 nye boliger på området.
Området er velbeliggende i forhold til infrastruktur og offentlig service, således er der gode offentlige transportmuligheder, både med bus og den nærliggende lokalbane. Der er ligeledes etableret fjernvarme, bredbånd ved Stofa og ny dagligvarebutik (Rema) i Horneby. Der er gode eksisterende vejforbindelser via Hornebyvej/Hornbækvej mod Hornbæk og mod København, samt cykelstier. Der kan let etableres stisystem fra området til det nuværende stisystem ved Horneby Engsø og Hornbæk Sø til Hornbæk.
Området er et meget smukt område, med udsigt ned mod den fredede kystkile, som er en forlængelse af Hornbæk sø, Horneby Engsø og videre hen over engen og mosen, som start på åsen, og videre op mod Klosterris Hegn.
En projektgruppe i Hornbæk arbejder på at udvikle dette nye boligområde til bebyggelse af seniorboliger, etableret som et boligfællesskab:
Projekt: Senior Resort i Hornbæk:
Vi er en gruppe Hornbæk senior-beboere, der igennem længere tid har arbejdet på et idégrundlag for at få opført et Senior Bofællesskab i Hornbæk.
Vi er en del af en stor generation af ældre, der gerne vil bevare vores aktive livsstil længst muligt, også efter vi er fraflyttet vores større og krævende bolig.
MEN mange af os ønsker ikke at flytte i en lejlighed, eller anden mindre bolig, hvor vi risikerer, som vi har set nogle af vore forældre, at blive ensomme, triste og plejekrævende. Vi har behov for at holde os i gang og nyde livet længst muligt… Og opskriften er iflg. al dansk og udenlandsk forskning, at det er de tætte og nære relationer, vi interagerer med i det daglige liv, der har mest betydning for hvor længe vi lever og hvor raske vi holder os langt op i alderen. Et aktivt liv i fællesskab med andre kan lægge 10 gode år til dit liv.
Med andre ord… Ensomhed er den største og dyreste pris for den ældres livskvalitet og for samfundet.
Derfor er der overalt i landet gang i at opføre bofællesskaber, hvor mange forskellige organisationer står bag og bakker op, men også mange kommuner har fundet ud af, at det er en god investering at støtte disse projekter, da de mange ældre ensomme borgere, vi p.t har i Danmark, er og bliver en stor post på de kommunale budgetter.
Vi har nu de overordnede linjer klar for vores drømme-bofællesskab:
- Hvor mange boliger der skal være, og hvordan de skal se ud. - Arealet ved ”Køromgaard”/Hornebyvej 71, er ideelt til dette projekt, hvor vi ønsker at opføre op til ca. 45 mindre etplans boliger og et 400 m2 fælleshus, og stadigvæk holde os indenfor en bygge % på 30. - Vi vil inddrage de kommende beboere i diskussioner omkring blandt andet:
-Hvad skal fælleshuset kunne rumme af aktiviteter til fællesskabet (og for resten af Hornbæk). -Hvilke værdier skal bofællesskabet bygges på.
Da der allerede nu er en stor interesse for projektet, ligesom kommunen har udtalt sig meget positiv overfor opførelse af seniorbofællesskaber i pressen, er der et stort ønske fra projektets side, om at udvide boligrammen fra ca. 20 boliger til ca. 45 boliger, samt et fælleshus på området.
Da dette projekt kan blive et stort aktiv for Hornbæk og Helsingør kommune, ønsker vi at kommunen ser på mulighederne for at udvide boligrammen, således at projektet kan realiseres.
Med venlig hilsen
Inga Kert Jensen,
Medejer af grundarealet
Og
Ulla og Peter Rydahl,
Initiativtagere til Projekt Senior Resort i Hornbæk. 51. By og Land Helsingør v. Hanne von Bülow og Bo Grönlund
BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
Bemærkninger til Kommuneplanforslag 2019 for Helsingør Kommune
Hornbæk d. 2.6.2019
Generelt om kommuneplanen
Som vi forstår det har kommuneplanen to hovedformål:
- At tilvejebringe et opdateret og tilstrækkeligt detaljeret administrationsgrundlag for væsentlige dele af kommunens fysiske planlægning i en samlet form
- At sikre borgerne, at der ikke skal ske væsentlige offentligt besluttede ændringer af deres fysiske miljø som er uforudsigelige og eller uoplyste
Det danske plansystem er demokratisk. Det forudsætter at borgerne høres og at byrådet beslutter - begge dele på et oplyst grundlag. En forståelig og overskuelig kommuneplan er en forudsætning for at begge dele kan ske kvalitativt forsvarligt. Det er kommuneplanforslaget 2019 ikke. Det er meget vanskeligt tilgængeligt og på væsentlige punkter utilstrækkeligt.
Kommuneplanen fornys normalt hvert 4 år och skal sigte 12 år frem. Der er ikke krav om tidsfastsættelse af gennemførelse af planens forskellige dele, men det er muligt at anføre rækkefølge og mere specificeret både tidsfølge og investeringer, hvis man vil det. Helsingør kommune gør det dog ikke.
I den mellemliggende periode kan der udstedes kommuneplantillæg. I Helsingørs tilfælde har der nu været en 6 års periode med 36 kommuneplantillæg. Antallet af kommuneplantillæg bør holdes nede på et minimum ellers undergraves borgernes tillid til planlægningen og deres tryghed, ligesom demokratiet undergraves i praksis, selv om formalia overholdes på papiret.
Kommentar til kommuneplan 2019 som proces:
Processen har været under al kritik og nu, hvor man nærmer sig deadline må vi konstatere at kortene virker pletvis. Kommuneplansiden går ned i perioder og de indsendte høringssvar kan kun ses delvist og mange har ikke angivet afsender – en del af disse er administrativt oploadet.
Borgermødet der skulle være den oplysende del af processen kan mest præcist beskrives ved at de deltagende embedsmænd skulle tvinges til at præsentere sig, der var ingen gennemgang af materialet og den eneste konkrete anvisning de stående deltagere (der var ingen stole) fik var, på et overbelyst dias, som ikke kunne ses, at de skulle trykke her for at indsende deres høringssvar. Det var et dybt uprofessionelt møde, som ikke er en kommune værdigt. Kommuneplan 2013 blev diskuteret på 3 borgermøder forskellige steder i kommunen.
www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
Kommentar til kommuneplan 2019's væsentligste indhold:
Kommuneplanforslaget 2019 er præget af en redegørelse for bevaringsinteresserne i kommunen. Det er væsentligt, men bevaringsinteresserne er fortsat stort set de samme som i kommuneplan 2013. Det væsentlige nye som er tilkommet om beskyttelse er afsnittet og kortet om klima, der dog stort set kun er en registrant.
Med de bevarings- og beskyttelsesinteresser, der er i Helsingør kommune, kan der stort set ikke udlægges ny byzone. Samtidigt er byrådet meget optaget af at tiltrække nye familier til kommunen gennem nyt boligbyggeri. På denne baggrund er det fuldstændigt uforståeligt, at Kommuneplan 2019 ikke har en ordentlig redegørelse for mængden af ønsket boligbyggeri og planer for hvordan og hvor dette kan opfyldes. Det skal her igen gøres opmærksom på at planen har en 12-årig horisont.
Foreningen By&Land har prøvet at gøre antallet af mulige nye boliger op, som endnu ikke er bygget. Med allerede vedtagne beslutninger og fremlagte planforslag er der efter vores beregning en boligrumlighed for nye boliger på godt 2400 boliger (se bilag).
Det nuværende antal boliger i kommunen er 26905. Hvis der forudsættes en nyproduktionstakt på 1% heraf, dvs. 270/år, så rækker boligrumligheden til knap 9 år af de 12 år kommuneplanen bør omfatte. Ved en hurtigere udbygningstakt slipper byggemulighederne op hurtigere.
Vi spørger os, hvordan og hvor den videre boligtilvækst skal finde sted. Skal det ske ved at lave om på kolonihaverne til nye heltids boligområder? Skal det ske ved fortætning af eksisterende boligområder? Og hvad er egentlig en rimelig boligudbygningstakt i Helsingør kommune langsigtet set, når der ikke er planlagt udlæg af ny byzone?
Dette er kommuneplanforslag 2019's helt store ubesvarede spørgsmål.
Andre væsentlige ubesvarede spørgsmål vedrører bl.a.:
- Banegårdsterrænet fremtid i Helsingør, et område der afskærer byen fra Øresund på sydsiden. - Erhvervsområderne ved Fabriksvej og i Kvistgård - Det triste og forblæste Prøvestensområde - Forbindelserne fra Helsingør byområde til Nordkysten - Forbindelserne fra Kronborg/Kulturværftet til bymidten (Axeltorv) - En parkeringsplan for Helsingør bymidte, som sikrer at det altid findes tilstrækkeligt med ledige p- pladser indenfor 100 meter til ethvert besøgsmål i bymidten, hvis nødvendigt ved betalingsparkering med varierende takster. - Manglen på en opdateret arkitekturpolitik.
Kommuneplanforslaget er heller ikke opdateret med de lokalplansforslag, som har været offentlig gjort og været i høring, men endnu ikke godkendt.
På denne baggrund mener By&Land at byrådet ikke bør vedtage kommuneplanen, men sende den tilbage til forvaltningen til en grundig ny bearbejdelse. Der vil alligevel blive planlagt fra sag til sag, så vi går ikke glip af noget, hvis kommuneplanen ikke bliver godkendt nu. Der er brug for en mere langsigtet kommuneplan.
I det følgende gennemgås kortene i Kommuneplanforslaget 2019 et for et med yderligere kommentarer. Desuden er der til sidst en liste over de kort vi synes burde være med i kommuneplanforslaget, men som mangler.
www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
Kommentarer til kortene i kommuneplanforslaget:
Kommuneplanen er en plan som vejleder kommunens mulige handlinger i geografien, helt ned til matrikelniveau. De kort som vises i kommuneplanen er derfor centrale for forståelsen af planen. Det er, når alle kortene lægges ovenpå hinanden (konkret i GIS eller mentalt i hovedet), at kommuneplanens samlede geografiske indhold fremtræder (bortset fra at det mht. de enkelte rammebestemmelser kun er anvendelsesformålet som direkte kan ses på kort i planen).
Når kommuneplanen omfatter over 1200 sider i pdf- version, vil en erfaren kommuneplaninteresseret starte med at prøve at forstå kortene. Dem er der trods alt kun 21 af og det handler jo om geografi. I det følgende kommenteres kortene baseret på de store webbaserede kort, men kortenes sidetal henviser til pdf- versionen.
Side 53. Byzone m.v. Kortet viser hovedsageligt, at kommunen har meget små muligheder for at udlægge ny byzone, dvs. langt hovedparten af den fremtidige byudvikling skal finde sted indenfor den eksisterende byzone. Det eneste større område for ny byzone er ved Kvistgård nordvest for vejen til Fredensborg (Helsingørsvej) Hvad er der påtænkt her, ser ikke ud til at fremgå nogen steder.
Side 58. Forskellige by formål. Dette er samme kort som kommer op først i kommuneplanens webversion og hvor man kan klikke på områder om få tekst op om rammebestemmelser de enkelte steder. Dette kort er af stor betydning for den enkelt grundejer og bestemmer i grove træk, hvordan grunden må bruges. Det kan den enkelte grundejer så relativt nemt finde ud af, hvorimod det er meget vanskeligt at vurdere dette kort samlet set. Her mangler en mulighed for at tænde og slukke for de matrikler eller områder, hvor der er ændringer i forhold til forrige kommuneplan. Det er jo ændringerne af planen, som er det mest interessante i en ny kommuneplan. Ændringerne er den nye kommuneplans egentlige eksistensberettigelse, ellers var den gamle i grund og bund tilstrækkelig. At man ikke umiddelbart på dette kort kan se hvor ændringerne er, gør hele kommuneplanen meget tung at forstå for alle, og nok også for de politikere, som skal beslutte om den. Farvekodningen af boligområder er desuden lavet om fra KP2013 til KP2019. Der er nu 5 typer af boligområder i stedet for 4. Det vanskeliggør også sammenligningen. Der er desuden flere steder hvor der rent faktisk ikke er bebygget, men området vises som der er boliger på nuværende tidspunkt. Endnu et forvirrende element, man kunne have skraveret disse tomme grunde.
Side 62. Detailhandel. Dette kort viser heller ikke hvor der sker ændringer, men kortet ligner forholdene som de ser ud i dag bortset fra at en del enkeltstående mindre butikker mangler. Der vises også allerede eksisterende butikker som mulige fremtidige - eks. Rema 1000 Hornbæk. Desuden: Detailhandelsområder i Kvistgård er reduceret fra KP 2013 til KP2019.
Side 63. Detailhandelens forskellige oplande. Dette kort fanger ikke at Espergærdecenterets opland strækker sig ind i Snekkersten.
Side 83. Kulturmiljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier. Dette kort er mere detaljeret i KP2019 i forhold til KP2013. Kortet er en registrering. Det viser heller ikke eventuelle ændringer. Zoomer man ind og ser på fredede bygninger er der ingen oplysninger af foreslåede affredninger.
Side 101. Fritidsformål og friluftsnetværket. Kortet er stort set samme i KP2013 og KP2019. Dette kort er også hovedsagelig en registrering af eksisterende forhold, men kortet viser også manglende forbindelser i friluftsnetværket (violette linjer). Der er dog fortsat nogle linjer som mangler for at netværket www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR skal blive sammenhængende og for at man skal kunne bevæge sig rundt i netværket på forskellige måder. Netværksforbindelserne bør efter vores mening ses sammen med bl.a. kortene på side 187 og side 196 om trafik, veje og stier. Det et kun en del af de på side 101 viste manglende forbindelser, som er med blandt planlagte stier på kort 187. Hvordan skal denne forskel forstås?
Side 112. Erhverv. Dette kort ser også ud til kun at vise eksisterende forhold. Det er ikke uden videre muligt at se om der er ændringer og i givet fald hvor, f.ex. er de foreslåede ændringer i Espergærde industriområde ikke vist. Man kan heller ikke ud af kortet se, om stationsnærhed (omkring de tre stationer på kystbanen) får nogle reelle konsekvenser for kommuneplanen. Der er fremsendt ønske til Fingerplanen om stationsnærhedsområder også ved lokalbanerne. Dette er ikke vist på kortet og der ser ikke ud til at stå mere om stationsnære områders forhold i hele kommuneplanen. Skal der ikke ske udvidelse af erhvervsmuligheder i Helsingør Kommune de næste 12 år?
Side 120. Værdifulde naturområder. Kortet i KP2019 er mere detaljeret end i KP2013, men nogle af arealerne til økologiske forbindelser er væk i KP2019. Dette kort viser både eksisterende forhold og potentielle muligheder (hver for sig). Eksisterende natur vises som særligt værdifuld primært i store sammenhængende områder, hvorimod eksisterende mindre naturområder her kaldes økologiske forbindelser. Der vises to potentielle (nye) naturområder mod vest mellem Tikøb og Hornbæk samt en hel masse potentielle økologiske forbindelser, der dog ikke altid giver sammenhængende økologiske korridorer. Større samlede områder er ønskeligt.
Side 131. Særligt værdifulde landbrugsområder. Det fremgår ikke af kortet hvorfor de er særligt værdifulde og hvorfor betydelige åbne landområder andre steder i kommunen ikke er værdifulde. KP2013 har yderligere 3 større landbrugsinteresseområder med. Hvorfor er de fjernet i KP2019?
Side 136. Kystnærhedszonen. Kortet i KP2013 og KP2019 er stort set samme. Kortet er vel ret uinteressant, når der i resten af kommunen udenfor kystnærhedszonen reelt ikke kan udlægges ret meget ny byzone eller sommerhuszone. Dog er det værd at bemærke, at sommerhusområder i kystzonen ikke må overføres til byzone.
Side 141. Skovrejsning. Kortet i KP2013 og KP2019 viser det samme. Kortet viser ønsket skovrejsning i et mindre område ved Hillerødbanen syd for Kvistgård. Det hænger sammen med skovrejsning i Fredensborg kommune. Der vises ikke den planlagte nedlæggelse og genrejsning ved Kelleris Bebyggelsen – er disse planer ændret?
Side 145. Lavbundsarealer. Eksisterende forhold. Viser områder der let kan blive vandfyldte og som er nyttige i naturen på flere måder. Lavbundsarealer sydvest for Kvistgård i KP2013 er fjernet i KP2019.
Side 152. Bevaringsværdige landskaber. Kortene i KP2013 og KP2019 er stort set ens, men KP2019 specificerer særligt sårbare områder. Der skelnes mellem landskabelige bevaringsværdier og særligt sårbare områder. Der er lavet en landskabsanalyse med sårbarhedsvurdering. Der henvises til landskabsanalyse fra 2012. Linket til landskabsanalysen virker ikke (31.5.2019 kl. 21).
Side 158. Geologiske bevaringsværdier. Kortet i KP2019 er mere detaljeret end i KP2013. Har også lokale interesseområder med. Viser eksisterende bevaringsværdige forhold i 3 kategorier: Nationale, værdifulde og lokale. Side 162 til 173 har en detaljeret gennemgang af de enkelte områder med retningslinjer for hvert enkelt. Det er godt. www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
Side 172. Geologi. Viser eksisterende forhold. Kortet side 172 er et suppleringskort til kortet side 158. Dette kort findes ikke i KP2013.
Side 177. Klima. Dette kort findes ikke i KP2013. Kortet viser havstigninger, oversvømmelsesrisiko, kysterosion m.m. Arealer under kote 2,5 skal klimasikres. Vandstandshævningen 2100 forventes at blive 0,1 til 1,2 meter over nuværende havniveau. Kloakker skal også klimatilpasses + LAR-anlæg. Hvad bliver de øvrige praktiske planlægningskonsekvenser af dette kort?
Side 187. Veje, stier og offentlig transport. Kortet viser dels eksisterende, dels planlagte veje og stier. Veje der har været med i kommuneplanen i mere end 40 år bør udtages, da der ikke er tale om reelle planer for perioden. Omlægning af Agnetevej; forlængelse af Ellekildehavevej; forlængelse af Stenstrupvej; osv. Vedrørende stier: Zoomer man ind på Espergærde, så mangler der stier til og i det nye bebyggelsesområde ved Kelleris, jvf. By& Lands tidligere kommentarer til lokalplaneforslaget for dette område. Kortet inkluderer også 2 HH- tunneller. Tunneller til Helsingborg er ikke med i KP2013. Jernbanetunnelen til Helsingborg vender så der bliver en gennemkørende forbindelse mod Göteborg, ikke mod Lund og Malmö. Der står intet om hvorfor dette skulle være bedre end en linjeføring som giver en ringbane rundt Øresund. Det er uklart, om der også skal være godstrafik med tog. Det ville vel kræve en ny bane over Sjælland, da der ikke kan/bør køre godstog på kystbanen.
Side 194. Cykelstier i regionen. Kortet viser kun 3 regionale koblinger til Helsingør kommune: Langs Fredensborg-Hillerød vejen, Kongevejen og Kystbanen/Strandvejen. Kortet er ikke med i KP2013.
Side 196. Stier, parkering, busruter og stoppesteder. Dette kort er ikke med i KP2013 bortset fra baner og stationer. Kortet viser kun eksisterende forhold, ikke noget om f.eks. fremtidige parkeringsforhold. Hvor er der overbelastede og underudnyttede p-pladser og p-anlæg? By og Land Helsingør har tidligere udarbejdet en rapport over de mange muligheder der findes for at etablere flere p-pladser i Helsingør By.
Der mangler også kort for hvordan dækningen med kollektiv trafik ser ud for brugerne i praksis, bl.a. kort som viser kollektivtrafikkens frekvens på forskelige strækninger og rejsetiderne med kollektiv trafik inkl. omstigningstid fra alle dele af kommunen til ofte brugte mål som f.eks. Helsingør bymidte, Prøvestenscenteret, København og Hillerød.
Side 200. Tekniske anlæg. KP2013 og KP2019 viser det samme på nær nordlig del af transportkorridor, som er fjernet. Kortet viser primært højspændingsledninger og naturgasledning, herunder de planlagte for sig. Desuden vises reservatet til transportkorridor, som nu er reduceret siden forrige kommunen (den fjernede del af transportkorridoren er ikke vist).
Side 207. Støj. Kort i KP2013 og KP2019 viser det samme. Hvorfor er der kun vist støj i en enkelt mindre zone ved Kvistgård. Der mangler et kort over støjbelastede områder med dB angivelser for hele kommunen. Dette vil kunne laves på baggrund af et kort over trafikken på vejene, som heller ikke er med i kommuneplanforslaget. Veje der er støjbelastede bør vises.
www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
Manglende kort ifølge By&Land's høringssvar om bosætnings- og boligpolitik
Som nævnt i samtidigt fremsendte kommentarer til forslaget til Bosætnings- og boligpolitik, så mangler der bl.a. følgende kort for at kunne diskutere de egentlige udviklingsmuligheder i en kommune som Helsingør, som stort set savner muligheder for at udlægge byzone:
1) hvor er de ledige byggegrunde og hvor meget kan der bygges på dem?
2) hvilken rest-rummelighed er der på de allerede bebyggede grunde, opgjort på baggrund af forskellen den faktisk udnyttet bebyggelsesprocent og den i lokalplaner og kommuneplanen tilladte bebyggelsesprocent - dette suppleret med en vurdering af hvad der reelt kan forventes at kunne blive udnyttet.
3) hvor er de grunde, hvor den samlede ejendomsværdi/m2 grundareal er tilstrækkeligt lav, til at en byfornyelse vil kunne finde sted på markedsvilkår (også grunde, der i dag bruges til andet formål end boliger).
4) hvilken type af ejere er der til de grunde, hvor der i følge 1, 2 og 3 er byggemuligheder.
Nogle øvrige kort, som ville være gode at have til at diskutere og præcisere kommuneplanlægningen
5) Kort over tilladte bebyggelsesprocenter I følge 2013 kommuneplanen, ændringer sidenhen, og foreslåede yderligere ændringer nu). NB! på en del matrikler anfører forslaget antallet af tilladte boliger og ikke bebyggelsesprocent. Dette er mere upræcist og gør bestemmelserne usammenlignelige.
6) Kort over forskellige boligformer (enfamiliehus, lav tæt, etage)
7) Kort over forskellige ejerformer for boliger (ejer, andel, almen, øvrig leje)
8) Kort over særlige boliger (for unge, ældre, etc.). Mht. ældreboliger: Det er et faktum at denne del af befolkningen stiger betragteligt – planlægges der ikke for det?
9) kort over afstande fra boliger til grønne områder / fritidsformål / fælles byrum af nogle udvalgte slags (så det vil kunne diskuteres er om der er særlige mangler visse steder).
10) kort over ledige erhvervslokaler og butikker (det kunne være et kort som digtalt også blev jævnligt opdateret)
11) Kort over skoledistrikter.
Kommuneplanen har ikke noget om skoledistrikter og evt. ændringer af disse som følge af boligudbygning og befolkningsændringer i de kommende år. For nuværende skoledistrikter, skoler og institutioner se: http://geo.os2geo.dk/couchdb/app-d2121ee08caf832b73a160f9ea022ad9/_design/leaflet/index.html - /bc6298b808cb193d533822d70caa396e
Der er heller ikke noget om behov og lokalisering af børneinstitutioner fremadrettet. Disse sidstnævnte mangler kan være en konsekvens af mangler mht. boligforsyningen og befolkningsudviklingen i kommuneplanforslaget. www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
12) Kort over trafikuheld og om behov for indsatser for bedre trafiksikkerhed.
13) Der er ikke noget kort over kriminalitet og intet i kommuneplanforslaget om behovet for situationel kriminalprævention, jvf. f.eks. Det Kriminalpræventive Råd: https://www.dkr.dk/media/8305/guide_til_mere_trygge_byer.pdf Helsingør kommune har meget kriminalitet. Det kan man se i lokalaviserne stort set hver dag.
14) og nok aller vigtigst: Kort der udpeger, på basis af alle de øvrige nævnte kort, hvor de væsentligste omdannelsesområder kan forventes at komme i den kommende 12-års periode. Det er jo det som de fleste har en fælles interesse i at få at vide ud over hvad der kommer til at ske præcis på og lige ved deres eget sted (hvor de bor eller har forretning).
Med venlig hilsen
By og Land Helsingør
Hanne von Bülow Bo Grönlund
Formand Næstformand
Bilag: Opgørelse over planlagte boliger i kommuneplan perioden.
www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY OG LANDSKABSKULTUR
www.helsingorbyogland.dk mail: [email protected] Formand: Hanne von Bülow, Per Bjørnsvej 21 b, 3100 Hornbæk 52. Center for Slotte og Haver, Slots- og Kulturstyrelsen v. Lea Meistrup-Larsen
Julie Tange
Fra: Lea Meistrup-Larsen
Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Afmærket
Slots- og Kulturstyrelsen indsender hermed høringssvar til forslaget til kommuneplan 2019. Høringssvaret sendes via mail, da muligheden for at indsende via hjemmesiden (den orange pop-up bjælke) ikke længere er aktiv.
Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger til Kommuneplan 2019:
Slots‐ og Kulturstyrelsen bemærker, at der på side 315 i kommuneplanforslaget under Område 1.D9 – Inderhavnen ‐ står følgende tekst vedr. anvendelse: Anvendelse Generel anvendelse er område til offentlige formål Specifik anvendelse er angivet til Kontor‐ og serviceerhverv, Havneerhvervsområde, Publikumsorienterede serviceerhverv.”
Det er styrelsens umiddelbare opfattelse, at formuleringen i det nye kommuneplanforslag lægger op til en udvidet anvendelse af Inderhavnen i den nye planperiode, idet ordet ”Havneerhvervsområde” ikke indgår i beskrivelsen af Inderhavnens anvendelsesmuligheder i den gældende kommuneplan, jf. nedenstående screen dump fra den gældende kommuneplan 2013 (s. 113).
Slots‐ og Kulturstyrelsen henviser i den forbindelse til den verserende dialog mellem Slots‐ og Kulturstyrelsen, Museet for Søfart og Helsingør Kommune vedr. anvendelsen af Inderhavnen. Det er styrelsens opfattelse, at beskrivelsen af Inderhavnens anvendelse i den nye kommuneplan bør afvente resultatet af de igangværende drøftelser i Kulturhavnens Ejerkreds, førend anvendelsen indskrives i kommuneplanen.
Tekst fra Kommuneplan 2013:
1
På side 99 fremgår det, at det er museumslovens § 27 e-f, der tilsiger, at der ikke må foretages ændringer af fortidsminder. Dette er ikke helt korrekt, da det er museumslovens § 29 e.
Venlig hilsen
Lea Meistrup-Larsen Specialkonsulent Center for Slotte og Haver
Slots- og Kulturstyrelsen Agency for Palaces and Culture H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Mobil +45 3374 5242 Hovednummer +45 3395 4200 [email protected] www.slks.dk
2 53. Nordsjællands Landboforening v. Lars Jonsson
Julie Tange
Fra: Nordsjællands Landboforening
Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Afmærket
Nordsjællands Landboforening fremsender hermed som erhvervs‐ og interesseorganisation for landboere og landbrugere i Hovedstadsregionen bemærkninger til Helsingør kommunes forslag til Kommuneplan 2019.
Uddybende kommentarer fremsendes førstkommende hverdag.
Pva/ formand for Nordsjællands Landboforening Lars Jonsson
Med venlig hilsen
Helena P. Sørensen Agrovi, Nordsjællands Landboforening
Direkte 4822 5243 |Mobil 2940 6525 | [email protected] Følg Agrovi på LinkedIn
1 Julie Tange
Fra: Nordsjællands Landboforening
Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Afmærket
På vegne af Formand Lars Jonsson fremsendes hermed uddybende bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2019
Med venlig hilsen
Helena P. Sørensen Agrovi, Nordsjællands Landboforening
Direkte 4822 5243 |Mobil 2940 6525 | [email protected] Følg Agrovi på LinkedIn
1
Helsingør Bylab Stengade 59 3000 Helsingør [email protected]
Hillerød 2. juni 2019
Bemærkninger til forslag til ny kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune Nordsjællands Landboforening fremsender hermed som erhvervs‐ og interesseorganisation for landboere og landbrugere i Hovedstadsregionen bemærkninger til Helsingør kommunes forslag til Kommuneplan 2019.
I Nordsjællands Landboforening er vores målsætning at: ”Det skal være attraktivt og bæredygtigt at leve på landet for os alle! Både for os der driver og passer vores ejendomme på fuldtid, og for os der passer vores ejendomme, når vi kommer hjem fra arbejde!” Som forening bakker vi derfor op om strategier og retningsliner, der kan sikre en bæredygtig udvikling, som også holder økonomisk.
Den bæredygtige balance mellem byudvikling, natur, fødevareproduktion og ejerinteresser Landbruget er med sine mange forskellige aktiviteter, funktioner og ”udtryksformer” aktivt bidragende til en bæredygtig udvikling. Landbruget sikrer også, at Helsingørs borgere og turister har adgang til en varieret og spændende natur med åbne landskabsstrøg, der varierer mellem dyrkede og udyrkede arealer. Mange arealer skal afgræsses for at bevare og fremme naturkvalitet og biodiversitet, uden landbruget lvi det åbne land springe i krat. I planlægningen skal man derfor have øje for, at retningslinjer og administrationen af disse ikke modarbejder kommunens egen ambition om en bæredygtig udvikling. Planlægningen skal således sikre, at der fortsat er mulighed for at landbruget kan bidrage med løsninger, der understøtter bæredygtige løsninger inden for bl.a. natur, miljø og klima.
Pas på jorden Det dyrkbare jordareal og det økologiske råderum for fødevareproduktion er under pres fra mange sider. Byudvikling og infrastruktur begrænser arealer, dertil kommer fredninger, naturprojekter og diverse kommunale udpegninger.
Forvaltningsmæssigt skal vi derfor passe på de arealer, der i dag er landbrugsarealer. Dette er særlig vigtigt at holde sig for øje ved planlægning i forhold til Det Grønne Danmarkskort, ved byudvikling og planlægning af infrastruktur.
Landbruget vil gerne være frontløber og deltage i projekter, som kan øge naturværdien og fremme den biologiske mangfoldighed. Det er dog en grundlæggende forudsætning for erhvervet, at jorden skal skabe værdi, og at der i arbejdet med naturfremme tages hensyn til nuværende og fremtidige produktionsmuligheder. Naturforanstaltninger, som kommunen gennemfører på den ene ejendom, må ikke begrænse husdyrhold og udviklingsmuligheder på naboejendomme.
Landskab, Kyst og Natur – Det Grønne Danmarkskort
Naturbeskyttelse Mange private lodsejere gør allerede i dag en stor indsats for at bevare og pleje småbiotoper, som bidrager til opretholdelse og udvikling af biodiversiteten. Dette bør værdsættes og anerkendes som en naturforbedrende indsats, idet småbiotoperne og oaserne også fungerer som trædesten for flora og fauna. Tidlig lodsejerinddragelse sikrer ejerskab for nye initiativer og udpegninger.
Retningslinier Det bør fremgå som et selvstændigt punkt under retningslinierne for naturbeskyttelsesinteresser under Grønt Danmarkskort, at jf. Planlovens bestemmelser at der kan opføres byggeri som er erhvervsmæssigt nødvendigt for Landbrug og Skovbrug.
Jordbrug Særligt værdifulde landbrugsarealer bør have en større udbredelse end angivet i kommuneplanforslaget. I dag kan man ikke bero en udpegning alene på Landbrugsstyrelsens jordbrugsanalyser og landskabskarakteranalysen. For landbruget i sin brede definition er alle arealer værdifulde – værdien afhænger af anvendelsen. Vi mener således at landskabskarakteranalysen kun må opfattes som værende beskrivende og vejledende. Administrationen må bero på konkrete vurderinger og en fremsynet og visionær tankegang.
Kystnærhedszonen Det bør fremgå som et selvstændigt punkt under retningslinierne for Kystnærhedszonen at jf. Planlovens bestemmelser at der kan opføres byggeri som er erhvervsmæssigt nødvendigt for Landbrug og Skovbrug.
Klima, Teknik og trafik
Klima Flg. formål under Klima skal tilføjes: ”Alle offentlige vandløbs vandføringsevne skal tilpasses ændrede fremtidige nedbørs‐ og afstrømningsmønstre. Vandløbene skal integreres i kommunens strategi til forebyggelse af oversvømmelser.”
Trafik og infrastruktur Ved planlægning for øget trafiksikkerhed, skal det sikres at moderne landbrugsmaskiner fortsat kan færdes af offentlig vej uden tidsforlængende og fordyrende større omveje.
Afsluttende vil vi gerne tilkendegive, at vi altid er til rådighed for en uddybende dialog med kommunen. Vi er sikre på, at mange helhedsløsninger på klima‐, natur‐, arealanvendelses‐, miljø‐ og fødevareområdet kan findes i samarbejdet med aktive landbrugere og en multifunktionel landbrugsproduktion i Helsingør.
Med venlig hilsen
Lars Jonsson, Formand for Nordsjællands Landboforening 54. Erhvervsstyrelsen v. Christina Berlin Hovmand
29. maj 2019 /renhan
Sag 2019-4597
Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Helsingør Kommunes forslag ERHVERVSSTYRELSEN til Kommuneplan 2019 Dahlerups Pakhus Helsingør Kommune har den 29. marts 2019 – 2. juni 2019 sendt forslag til Langelinie Allé 17 Kommuneplan 2019 i offentlig høring. Indsigelsesfristen er den 2. juni 2019. 2100 København Ø
Erhvervsstyrelsen holdt den 9. maj 2019 møde med Helsingør Kommune på Tlf. 35 29 10 00 teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Erhvervsstyrelsen udarbejdet et no- Fax 35 29 10 01 tat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget. CVR-nr 10 15 08 17 E-post [email protected] På baggrund af drøftelserne på mødet har Helsingør Kommune fremsendt for- www.erst.dk slag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget.
De aftalte ændringer til kommuneplanen vedrører overordnet: ERHVERVSMINISTERIET 1) Produktionsvirksomheder 2) Detailhandel 3) Nyudlæg
De aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Erhvervsstyrelsen og Hel- singør Kommune fremgår af Notat med statens bemærkninger og aftalte tilpas- ninger – bilag 1 samt Notat om rummelighed og behov i Helsingør kommune- plan 2019 – bilag 2. Endvidere indarbejdes Kort over Prøvestencenterets ny rammeinddeling – Bilag 3.
Med venlig hilsen
Kontorchef
Christina Berlin Hovmand
29. maj 2019 /renhan
Sag 2019-4597
ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Forslag til Helsingør Kommuneplan 2019. Notat med statens bemærkninger Langelinie Allé 17 og aftalte tilpasninger 2100 København Ø
Helsingør Kommune har sendt kommuneplan 2019 i offentlig høring i perio- Tlf. 35 29 10 00 den 29. marts 2019 – 2. juni 2019. Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 Dette notat indeholder en oversigt over Erhvervsministeriets og andre stats- E-post [email protected] lige myndigheders bemærkninger til kommuneplanforslaget samt de med www.erst.dk kommunen aftalte tilpasninger. Notatet referer endvidere til et supplerende notat om rummelighedopgørelse
ERHVERVSMINISTERIET Produktionsvirksomheder
ERST's bemærkninger Efter planlovsændringen i juni 2017, som trådte i kraft 15. juni 2017, skal kom- muneplanerne fremover indeholde retningslinjer for beliggenheden af er- hvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, jf. plan- lovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.
Der skal desuden være retningslinjer for beliggenheden af konsekvensområ- der omkring erhvervsområder jf. planlovens, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25.
Helsingør kommune har udarbejdet en retningslinje for virksomheder af natio- nale interesse og udpeget Helsingør Havn samt Nordsjællands Biogasanlæg 2/3 som virksomheder af national interesse. ERST vil gerne i dialog om udpegnin- gerne af virksomheder af national interesse. Endvidere ønskes dialog om kom- munens retningslinjer herfor. Det er en national interesse at den kommunale planlægning forebygger, at produktionsvirksomheder af national interesse kan blive mødt af skærpede miljøkrav som en konsekvens af planlægning for ny miljøfølsom arealanvendelse til byformål såsom f.eks. nye boliger og instituti- oner.
ERST vil gerne i dialog om udpegning af områder til produktionserhverv i øv- rigt, idet at kommunen har valgt at udsætte udpegning af områder til produk- tionsvirksomheder samt udpegning og afgrænsning af konsekvensområder 2/10
omkring områder til produktionsvirksomheder til næste kommuneplanrevi- sion.
Referat Det blev aftalt med Helsingør, at de fremsender revideret oplæg med vægt på beskyttelse af virksomhedernes udviklingsmuligheder i forhold til udlæg af areal til miljøfølsom anvendelse, i overensstemmelse med den nationale inte- resse jf. punkt 1.1.1. i oversigten over nationale interesser i kommunernes planlægning. Udkast til retningslinje fremsendes primo uge 21.
Det er ERST der har ansvaret for at vurdere om en konkret virksomhed er af national interesse eller ej. Det er derfor vigtigt at kommunen i sin plan gør op- mærksom på at udpegningen af virksomheder af national interesse er vejle- dende og ikke nødvendigvis udtømmende, i det det er ERST der har det ende- lige ansvar for en sådan vurdering.
ERST kan i forhold til de konkrete udpegninger supplerer med virksomhe- derne: RGS 90 A/S, Bavarian Nordic samt Helsingør Kraft Varmeværk.
Kommunens bemærkninger
Kommunen foreslår følgende ændrede retningslinjer:
Retningslinjer for Erhverv • Erhvervsområderne er udlagt omkring byerne Helsingør, Hornbæk (Saunte), Espergærde og Kvistgård, som det fremgår af retningslin- jekortet. • Områder til erhvervsformål, områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, områder forbeholdt transport- og logistikerhverv fremgår af retningslinjekortet. • Stationsnære områder og stationsnære kerneområder samt særlig lokaliseringsområde fremgår af retningslinjekortet. • Kommunens nuværende udpegede produktionsvirksomheder af na- tional interesse fremgår af retningslinjekortet.
• Udpegning af evt. yderligere områder til produktionsvirksomheder samt udpegning og afgrænsning af konsekvensområder omkring områder til produktionsvirksomheder vil ske inden for den kom- mende planperiode, enten som tillæg eller som del af den næste kommuneplanrevision.
• Udpegning og planlægning af områder til produktionsvirksomheder og tilhørende konsekvenszoner skal ske med henblik på at sikre virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder for de konkrete områder.
Samt følgende tilføjelse til retningslinjer for omdannelsesområder og nyud- læg: 3/10
• Planlægning for områder til miljøfølsom anvendelse (f.eks. boliger og institutioner) skal ske, så eksisterende produktionsvirksomhe- der, herunder virksomheder som kan være af national interesse, ikke begrænses i deres reelle drifts- og udviklingsmuligheder. • Ved planlægning af miljøfølsom anvendelse inden for produktions- virksomheders konsekvenszoner, skal der redegøres for beskyttel- sen af nærliggende produktionserhverv og eventuelle afværgefor- anstaltninger.
Dertil foreslår kommunen at skærpe redegørelsesafsnittet, så det får følgende ordlyd:
Produktionsvirksomheder Helsingør Kommune skal (jf. Planloven) i sin planlægning tage hensyn til produktionsvirksomheder, så det sikres, at der stadig er plads til produkti- onsvirksomheder, som er med til at skabe vækst, udvikling og arbejdsplad- ser.
Produktionsvirksomheder af national interesse Det er staten ved Erhvervsstyrelsen som vurderer konkret, om en produkti- ons virksomheder er af nationale interesse på baggrund af følgende krite- rier: • større virksomheder med væsentlige investeringer knyttet til belig- genheden • virksomheder med oplandseffekt, f.eks. transport-, havne-, råstofs- og forsyningsvirksomheder • virksomheder som indgår i en væsentlig regional værdikæde.
På den baggrund har Helsingør Kommune i arbejdet med Kommuneplan 2019 foreløbigt vurderet, at følgende virksomheder er af national interesse.
Transport og forsyning: • Trafikhavnen i Helsingør • Forsyning Helsingørs kraftvarmeværk ved Energivej i Helsingør Er- hvervsområde. • Nordsjællands Biogasanlæg Produktion: • Bavarian Nordic • RGS 90 A/S
Da det er Erhvervsstyrelsen, der i forbindelse med sit tilsyn med de natio- nale interesser i kommuneplanlægningen, løbende vurderer om virksomhe- den er af national interesse er ovennævnte ikke en udtømmende eller sta- tisk liste.
4/10
Områder forbeholdt produktionsvirksomheder samt konsekvenszoner Miljøkonflikter kan potentielt opstå i tætte byområder, hvor produktions- virksomheder og transportvirksomheder og bolig- eller kontorområder langsomt nærmer sig hinanden. For at undgå dette og samtidig bevare pro- duktionsvirksomhedernes muligheder for drift og udvikling, skal Kommunen i planlægningen tage hensyn til påvirkning af omgivelserne i form af fx storm, lugt, støv eller luftforurening.
I forbindelse med planlovsændringen i 2017, fastsætter Planloven (§11a stk. 1, nr. 25-26), at der i kommuneplanlægningen skal udpeges særlige områ- der forbeholdt produktionsvirksomheder og transport- og logistikvirksom- heder, som dermed skal friholdes for anden anvendelse, der ikke har til- knytning til disse formål. Dertil skal der udpeges konsekvenszoner for de på- gældende områder. Baggrunden for denne udpegning er lokalt at tydeliggøre, hvordan kommu- nen forventer at beskytte de enkelte virksomheder, sådan at fx grundejere og interessenter er bevidste om kommunens fokus i det enkelte område.
Udpegning frem mod næste kommuneplanrevision Denne udpegning kræver et grundigt redegørelsesarbejde og dialog med virksomhederne. I den kommende planperiode vil Helsingør Kommune, med udgangspunkt i planlovens §11a stk. 1, nr. 25, udpege særlige områder forbeholdt produkti- onsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, som dermed skal fri- holdes for anden anvendelse, der ikke har tilknytning til disse formål. Der vil ligeledes blive udpeget konsekvenszoner for de udpegede områder. Udpegningen vil ske på baggrund af en kortlægning af eksisterende produk- tionsvirksomheder samt en planlægningsanalyse. Arbejdet forventes at fo- regå i sammenhæng med arbejdet om kommunens kommende erhvervs- og vækstpolitik.
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Områderne reserveret til transport- og logistikvirksomheder er i forbindelse med Fingerplan 2019 reduceret væsentligt, i tråd med kommunens ind- meldte ønsker. Omkring området i Rørtang, som er udlagt til virksomheder med særlige be- liggenhedskrav, er der i Fingerplan 2017 udpeget konsekvensområder efter aftale mellem Helsingør Kommune og staten.
Nye erhvervsområder Der er udlagt et nyt byudviklingsområde til erhvervsformål nord for Mør- drup mellem lokalbanen, motorvejen og Mørdrupvej (ramme 3.E6).
Opfølgning/konklusion Kommunen har fremsendt et endeligt udspil til tilpasninger til afsnit om pro- duktionsvirksomheder i overensstemmelse med de nationale interesser i kom- muneplanlægningen. Se kommunens tilpasninger i nærværende notat under 5/10
afsnittet kommunens bemærkninger til produktionsvirksomheder. Det er af- talt at kommunen indarbejder de af kommunen fremsendte tilpasninger i for- bindelse med den endelige vedtagelse af planen. Planen fremsendes til ERST inden den endelige vedtagelse til kommentering
Detailhandel Mangler ved redegørelsen/kortgrundlag Aflastningsområdets delområder 1 og 2 fremgår ikke på retningslinjekortet. Delområderne fra landsplandirektivet skal implementeres i KP, da der gælder forskellige bestemmelser for de to delområder.
Referat Helsingør Kommune oplyste at de var bekendt med at retningslinjekortet ikke var fyldestgørende, på grund af problemer med at indarbejde delområderne i plandata.dk. Det blev aftalt, at kommunen opdeler området i 2 rammer med en tilhørende beskrivelse af de særlige forhold i hver ramme. Kommunen vil endvidere komme med et forslag til en opdeling af det samlede antal m2 på de 2 arealer i overensstemmelse med landsplandirektivet for detailhandel. Der fremsendes et udspil primo uge 21.
Kommunens bemærkninger Det er ikke muligt at opdele aflastningsområdet i to geografier i retningslin- jerne i plandata.dk. Kommunen har derfor i kommuneplanforslaget beskrevet delområderne og deres retningslinjer i de to rammeområder, der omfatter af- lastningsområdet, ligesom de fremgår af retningslinjerne for detailhandel.
I stedet kan rammeområde 1.C61 og 1.C68 opdeles i hver to rammer i henhold til detailhandelsdirektivets opdeling. (Endelig nummerering sker ved den en- delige kommuneplan.), se bilagte kort. I forhold til en logisk rammeopdeling, kan dette billede dog synes mere forvir- rende end den oprindelige formulering.
Nedenfor er foreslået en ny formulering, så rammen alene har bestemmelser for det delområde, det er en del af. Grundet de mange rammer, synes det ikke hensigtsmæssigt at opdele det samlede antal kvadratmeter på de 4 arealer.
6/10
Nuværende bestemmelser: Ramme 1.C61 Særlige bestemmelser 2 Området udgør en del af aflastningscenteret, der har en samlet ramme for bruttoetagearealet til detailhandel på 70.000 m2.
Særlige bestemmelser 3 Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet inddeler området i to delområder.
I delområde 1 skal den enkelte udvalgsvarebutik, bortset fra det eksiste- rende butiksstrøg være på minimum 1.200 m² og må have et bruttoetage- areal på maksimalt 20.000 m². Der må ikke etableres nye dagligvarebutikker i delområde 1, mens eksisterende dagligvarebutikker kan indgå i ny plan- lægning.
I delområde 2 skal den enkelte udvalgsvarebutik være på minimum 1.200 m² bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m². Der må ikke etableres dagligvarebutikker i delområde 2.
Ramme 1.C68 Særlige bestemmelser 1 Området udgør en del af aflastningscenteret, der har en samlet ramme for bruttoetagearealet til detailhandel på 70.000 m2.
Særlige bestemmelser 2 Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet inddeler området i to delområder.
I delområde 1 skal den enkelte udvalgsvarebutik, bortset fra det eksiste- rende butiksstrøg være på minimum 1.200 m² og må have et bruttoetage- areal på maksimalt 20.000 m². Der må ikke etableres nye dagligvarebutikker i delområde 1, mens eksisterende dagligvarebutikker kan indgå i ny plan- lægning.
I delområde 2 skal den enkelte udvalgsvarebutik være på minimum 1.200 m² bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m². Der må ikke etableres dagligvarebutikker i delområde 2.
Foreslåede bestemmelser: Ramme 1.C61-I Særlige bestemmelser 2 Området udgør en del af aflastningscenteret, der har en samlet ramme for bruttoetagearealet til detailhandel på 70.000 m2.
Særlige bestemmelser 3 Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet inddeler aflast- ningsområdet i to delområder, hvoraf rammen ligger i delområde 1. 7/10
I delområde 1, jf. aflastningscentrets afgrænsning og opdeling, skal den en- kelte udvalgsvarebutik, bortset fra det eksisterende butiksstrøg være på mi- nimum 1.200 m² og må have et bruttoetageareal på maksimalt 20.000 m². Der må ikke etableres nye dagligvarebutikker i delområde 1, mens eksiste- rende dagligvarebutikker kan indgå i ny planlægning.
Ramme 1.C61-II: Særlige bestemmelser 2 Området udgør en del af aflastningscenteret, der har en samlet ramme for bruttoetagearealet til detailhandel på 70.000 m2.
Særlige bestemmelser 3 Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet inddeler aflast- ningsområdet i to delområder, hvoraf rammen ligger i delområde 2.
I delområde 2 jf. aflastningscentrets afgrænsning og opdeling, skal den en- kelte udvalgsvarebutik være på minimum 1.200 m² bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m². Der må ikke etableres dagligvarebutikker i delområde 2.
Foreslåede bestemmelser: Ramme 1.C68-I Særlige bestemmelser 1 Området udgør en del af aflastningscenteret, der har en samlet ramme for bruttoetagearealet til detailhandel på 70.000 m2.
Særlige bestemmelser 2 Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet inddeler aflast- ningsområdet i to delområder, hvoraf rammen ligger i delområde 1.
I delområde 1, jf. aflastningscentrets afgrænsning og opdeling, skal den en- kelte udvalgsvarebutik, bortset fra det eksisterende butiksstrøg være på mi- nimum 1.200 m² og må have et bruttoetageareal på maksimalt 20.000 m². Der må ikke etableres nye dagligvarebutikker i delområde 1, mens eksiste- rende dagligvarebutikker kan indgå i ny planlægning.
Ramme 1.C68-II: Særlige bestemmelser 1 Området udgør en del af aflastningscenteret, der har en samlet ramme for bruttoetagearealet til detailhandel på 70.000 m2.
Særlige bestemmelser 2 Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet inddeler aflast- ningsområdet i to delområder, hvoraf rammen ligger i delområde 2.
8/10
I delområde 2 jf. aflastningscentrets afgrænsning og opdeling, skal den en- kelte udvalgsvarebutik være på minimum 1.200 m² bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m². Der må ikke etableres dagligvarebutikker i delområde 2.
Opfølgning/konklusion Kommunen har fremsendt et endeligt udspil til tilpasninger til detailhandelsaf- snittet i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlæg- ningen. Se kommunens tilpasninger i nærværende notat under afsnittet kom- munens bemærkninger om detailhandel samt Bilag 3. Det er aftalt at kommu- nen indarbejder de af kommunen fremsendte tilpasninger i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Planen fremsendes til ERST inden den en- delige vedtagelse til kommentering.
Nyudlæg
ERST's bemærkninger relateret til fingerplanen 2019 Helsingør Kommune har indarbejdet midlertidige rammer for byudvikling i overensstemmelse med deres ønsker til fingerplanen.
I nedenstående oplistes en række hjemler, som indgår i den endelige finger- plan 2019 og som helt eller delvist imødekommer kommunens ønsker til den fremtidige planlægning. ERST vil gerne i dialog om den forventede tilpasning af kommuneplanen i lyset af fingerplanrevisionens endelige vedtagelse.
- Byudviklingsmuligheder ved Saunte* Der åbnes mulighed for begræn- set byudvikling (afrunding) med op til 5 boliger på et areal i det øvrige hovedstadsområde i landzonelandsbyen Saunte. Dette er en reduk- tion ift. kommunens oprindelige ønske. 3/3
- Der åbnes mulighed for Byudviklingsmuligheder ved Kør-om-gård på Hornebyvej med op til ca. 20 boliger på et areal i det øvrige hoved- stadsområde ved Hornbæk.
- Et mindre område vest for Helsingør (Julianelund) lægges ind i byfin- geren. Dermed kan området overføre til byzone, så områdets 55 fri- tidsboliger lovligt kan anvendes til helårsbeboelse.
Endvidere giver fingerplan 2019 mulighed for at kommunen delvist kan op- hæve en reservation ved Kvistgård til transport- og distributionserhverv, at der kan udpeges et særligt lokaliseringsområde i erhvervsområdet i Kvistgård, hvor der kan planlægges for større byggeri samt at det stations-nære kerne- område omkring Helsingør Station kan udvides fra 600 til 1000 meter.
Følgende emner imødekommes ikke i fingerplanen og skal udtages af kommu- neplanen i sin endelige udgave:
9/10
- Ønsker om særlige byggemuligheder ved Mørdrup, Hornbæk og Åls- gårde, også arealet ved Langsø.
Øvrige kommentarer vedrørende nye udlæg ERST ønsker at komme i dialog om kommunens ændrede arealanvendelse i øvrigt, set i forhold til kommunens samlede arealbehov. Dialogen skal ses i ly- set af at Helsingør Kommune ikke har medtaget en rummelighedsopgø- relse/række-følgeplanlægning i udkast til kommuneplan.
ERST vil gerne i dialog med kommunen om den videre udvikling af Cinema Byen med henblik på at sikre overensstemmelse med de nye bestemmelser i Fingerplan 2019.
Referat ERST bemærker, at kommunen ikke har udarbejdet en rummelighedsanalyse med tilhørende beskrivelse af arealbehovet for en 12 års planperiode i deres kommuneplan i overensstemmelse med vejledning for byvækst. ERST kan så- ledes ikke vurdere forslaget til kommuneplan ift. den nationale interesse for- bundet med Fingerplanens regler for byvækst i hovedstadsområdet. Tilsva- rende er der ikke udarbejdet en rækkefølgeplanlægning i overensstemmelse med fingerplan 2019. Idet at Helsingør planlægger for boliger og erhverv ved nyudlæg og omdannelse i den kommende planperiode, er det aftalt med ERST, at kommunen inden udgangen af uge 21 fremsender et udkast til en rummelighedsanalyse/arealhov og rækkefølgeplanlægning for kommunens udvikling for en 12 års periode.
Kommunens bemærkninger Kommunen sikrer, efter aftale med Erhvervsstyrelsen, at der ved den endelige kommuneplan er indarbejdet en rummelighedsopgørelse, behovsopgørelse, og en redegørelse for rummelighed samt rækkefølge for byvækst. Vedhæftet er et udkast til ovenstående.
Dertil bemærker Kommunen, at Forslag til Kommuneplan 2019 er behandlet parallelt med Fingerplan 2019. Derfor er der i kommuneplanforslaget indar- bejdet de muligheder, som Fingerplan 2019 forventedes at give. Kommuneplan 2019 konsekvensrettes, så den muliggør tiltagene Fingerplan 2019 ændringer, der sidenhen er blevet udstedt.
Opfølgning/konklusion Kommunen har fremsendt endeligt udkast til rummelighedsopgørelse, be- hovsopgørelse, rækkefølgeplanlægning og redegørelse for rummelighed, i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Det er aftalt at kommunen indarbejder det fremsendte notat om rummelig- hedsopgørelse, behovsopgørelse, rækkefølgeplanlægning og redegørelse for rummelighed i kommuneplanens hovedstruktur i forbindelse med den ende- lige vedtagelse af planen (Bilag 1)) samt at der sker en konsekvensrettelse af planen i forhold til den endelige vedtagne fingerplan 2019. Planen fremsendes til ERST inden den endelige vedtagelse til kommentering.
Formelle forhold 10/10
Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legali- tets-kontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede stats-lige interesser.
NOTAT
Helsingør BYLAB Til: Erhvervsstyrelsen Team Byudvikling Sct. Anna Gade 5 C Udarbejdet af: Helsingør BYLAB 3000 Helsingør
Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 21.05.2019 Sagsnr. 19/11275
Sagsbehandler Kommuneplan 2019 – Rummelighed og behov Julie Tange Byplanlægger Tlf. 49 28 24 95 [email protected] Nærværende redegørelse er udarbejdet som selvstændigt notat, men vil i den www.helsingor.dk endelige Kommuneplan 2019 blive indarbejdet som afsnit i selve kommuneplanen, fx under følgende placering: http://helsingor.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1243
Indhold Indhold...... 1 1. Konklusion på boligbehov og -rummelighed ...... 2 2. Behov ...... 2 2.1 Ændring i alderssammensætning ...... 2 2.2 Eksisterende boligmasse i Helsingør Kommune ...... 3 2.3 Behov for familieboliger ...... 4 2.5 Kommunens andre visioner og strategier ...... 4 2.7 Befolkningsudvikling i Helsingør Kommune på baggrund af Danmarks Statistik ...... 5 2.8 Helsingør Kommunes befolkningsprognose på baggrund af boligprogrammet ...... 5 3. Rummelighed ...... 6 3.1 Byggeri gennemført i perioden 2005-2018 ...... 6 3.2 Anslået nybyggeri i perioden 2019-2028 ...... 8 3.2 Restrummelighed i Helsingør Kommune i perioden 2018-2027 ...... 10
SIDE 2 Sagsnr. 19/11275
1. KONKLUSION PÅ BOLIGBEHOV OG -RUMMELIGHED I følge Danmarks Statistik (DS) kan Helsingør Kommune forvente en befolkningsudvikling på 1961 borgere i den kommende planperiode (2019-30), svarende til en gennemsnitlig årlig tilvækst på 163 personer.
Imidlertid arbejder Helsingør Kommune målrettet med boligudbygningen for på den ene side at skabe et bredt boligudbud for kommunens borgere, og på den anden side at tiltrække nye borgere i planperioden og dermed øge befolkningstallet yderligere for at kunne opretholde en bæredygtig befolkningssammensætning. Dette skal samtidig ses i sammenhæng med det nationale hovedstadsudspil, hvor et øget pres i hovedstadens boligefterspørgsel kræver yderligere udbygning, og hvor det store pres på København, med tilhørende stigende boligpriser, har betydning for det resterende hovedstadsområde. Fingerplan 2019 har dertil et særligt fokus på købstæderne yderst på Fingerplanens fingre.
I den kommende planperiode påregner Helsingør Kommune således at udbygge med 2983 boliger (indtil 2028).
Med udbygningen ønskes at: - Påvirke alderssammensætningen i kommunen og særligt modvirke tendensen med faldende børnetal. Med den ønskede udbygningen er det muligt delvist at opveje den generelle tendens med faldende børnetal. - Supplere kommunens eksisterende boligmasse med store familieegnede boliger og nye boligformer. Den eksisterende boligmasse indeholder en forholdsvis stor andel små boliger og etageboliger i sammenligning med øvrige nordsjællandske kommuner. - Udligne det efterslæb i boligudbygningen, der har ophobet sig som konsekvens af en periode med lavkonjunktur og meget lille boligudbygning.
Kommunens udbygning skal overordnet ske efter en planlægning, der sikrer lokalområdernes karakteristika og attraktionsværdier og samlet set understøtter en bred boligsammensætning til gavn for de enkelte bysamfund. Udbygningen skal især ske inden for eksisterende byzone, i byfingeren (gennem bl.a. fortætning og omdannelse) og i nærhed til offentlige transportlinjer. Samtidig er det dog vigtigt at understøtte bæredygtigheden af kommunens mindre bysamfund.
2. BEHOV 2.1 Ændring i alderssammensætning Helsingør Kommune oplever et faldende børnetal (og tilhørende børnefamilier) og et markant stigende antal ældre borgere. Det er en tendens, der ud fra det nuværende scenarie øges gennem planperioden. SIDE 3 Sagsnr. 19/11275
Alderssammensætningen i Helsingør Kommune er stærkt domineret af de store årgange født i 1940’erne og 1970’erne. Efterhånden som disse årgange bliver ældre, øges andelen af ældre borgere i kommunen gennem planperioden, især blandt de helt ældre (plejekrævende) borgere. Andelen af borgere over 65 er tydeligt den mest markant stigende aldersgruppe. Tilsvarende er antallet af børn og unge samt voksne i den erhvervsaktive alder faldende.
Aldersgraf udvikling 2008-2038 1.200
1.000
800
600
Antal personer 400
200
0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Alder, år
2008 2018 2028 2038
DemoGrafix (2019).
Befolkningens alderssammensætning i Helsingør Kommune viser også, at andelen af borgere i aldersgrupperne ca. 20-45-årige er markant lavere end for de øvrige aldersgrupper Tendensen i Helsingør Kommune er, at unge fraflytter kommunen (fx i forbindelse med studier og lignende), men at kommunen ikke umiddelbart formår at tiltrække borgerne igen, når de når etableringsfasen. Det betyder, at Helsingør Kommune er i underskud med unge og yngre borgere og dermed ikke formår at sikre en tilstrækkelig stabil tilførsel af borgere i den erhvervsaktive alder eller at sikre tilstrækkelige børnetal til at have et stabilt grundlag for børneinstitutioner og skoler. Det forringer muligheden for at sikre en bæredygtig udvikling af kommunen som helhed.
2.2 Eksisterende boligmasse i Helsingør Kommune Boligsammensætning Boligsammensætningen (2018) i Helsingør Kommune afviger fra det øvrige Nordsjælland, blandt andet ved en højere andel af etageboliger, 45 % i Helsingør SIDE 4 Sagsnr. 19/11275 mod 28 % i Nordsjælland. 34 % af boligerne er stue- og parcelhuse mod 50 % i Nordsjælland og landet som helhed. Rækkehuse- og dobbelthuse udgør 16 % i Helsingør og 21 % i Nordsjælland. 30 % af boligerne i Helsingør Kommune er relativt små boliger (under 80 m2). Boliger på under 100 m2 udgør i Helsingør Kommune 56 % mod 50 % på landsplan. Dermed har kommunen ikke et boligudbud, der matcher de andre kommuner i Nordsjælland. Helsingør har relativt få familier i forhold til andre kommuner i Nordsjælland, og uden den tilstrækkelige boligpalette, bliver tiltrækningen sværere.
2.3 Behov for familieboliger Den forholdsvis store andel af små boliger i kommunen betyder, at vi mangler store boliger i Helsingør Kommune til de børnefamilier, vi gerne vil tiltrække. Trods modtendenser om at bo mere kompakt, bor vi på flere og flere kvadratmeter pr. person. I Helsingør Kommune bor vi dog på færre kvadratmeter pr. person, end i det øvrige ydre hovedstadsområde. (KL analyse 2019: Udviklingen i den gennemsnitlige boligstørrelse). En tendens med at bo på flere kvadratmeter vil dermed presse boligmassen yderligere i Helsingør Kommune, hvor folk har boet tæt, hvilket en høj andel af interne flytninger også underbygger. Samtidig betyder den gradvise udtynding inden for kommunens boligmasse, at der bliver færre beboere i den enkelte bolig. For at boligmassen kan udnyttes optimalt, er der behov for at muliggøre større mobilitet, gennem en større boligvariation.
2.5 Kommunens andre visioner og strategier Varierede boligtyper til forskellige målgrupper Helsingør Kommune ønsker at have et bredt og attraktivt boligudbud, der giver mulighed for at tiltrække familier med forskellige behov og ønsker og samtidig giver borgerne mulighed for at finde en ny type bolig, når behovene ændres. Helsingør Kommune ønsker at fastholde og udbygge diversiteten i kommunens boligmarked, så her findes boliger af varieret størrelse, type og pris.
Bæredygtige bysamfund Helsingør Kommune ønsker bæredygtige bysamfund og en forstærket indsats i forhold til klima og miljø, hvilket fx fremgår af kommunens kommende Bosætnings- og boligpolitik. Gennem en styrket diversitet i boligudbuddet, både for hele kommunen og i lokalområderne, sikres muligheden for at fastholde de gode bysamfund. Etableringen af nye boligområder åbner dertil op for at tænke miljø og bæredygtighed ind i byggeri og byrum.
Sammenhæng med Hovedstadsudspillet Hensigten om en yderligere boligudbygning stemmer dertil fint overens med det hovedstadsudspil, Danmarks hovedstad 2030, der blev præsenteret i januar 2019. Heri kræver den forventede befolkningstilvækst i hovedstadsområdet en udbygning på knapt 100.000 nye boliger, hvoraf 31.000 er i de øvrige hovedstadskommuner uden for København og Frederiksberg.
SIDE 5 Sagsnr. 19/11275
2.7 Befolkningsudvikling i Helsingør Kommune på baggrund af Danmarks Statistik Den samlede befolkning er steget med 1227 set over hele perioden fra 2005. Tallene dækker over fald i befolkningstal i årene 2005 til 2007, i 2012 og igen i 2018. Samlet set har det været en periode med forholdsvis lille befolkningstilvækst. Netop de foregående års lave befolkningstilvækst er en medvirkende årsag til Helsingør Kommunes mål om at tiltrække nye borgere i de kommende år.
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
61340 61012 60844 61053 61143 61368 61493 61613 61519 61632 62092 62443 62686 62567
Udvikling i den samlede befolkning i Helsingør Kommune inden for perioden 2005-2018, tallene er pr. 31.12. indeværende år. Kilde: Danmarks Statistik
Befolkningen forventes ifølge Danmarks Statistik at vokse med 1961 i perioden. Jævnt fordelt på perioden svarer det til ca. 163 nye borgere pr. år i hele kommunen. Fremskrivningen inddrager dog ikke kommunens boligprogram som parameter.
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
62 567 62 741 62 905 63 075 63 248 63 420 63 597 63 781 63 971 64 160 64 346 64 528
Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning for den kommende periode 2019-2030. (16-05-2019)
2.8 Helsingør Kommunes befolkningsprognose på baggrund af boligprogrammet Danmarks Statistiks fremskrivning tager dog udgangspunkt i de samlede nationale tendenser, der fordeles på kommuneniveau. Derved inddrager modellen ikke kommunens specifikke data eller det forventede boligprogram, der jo må forventes at påvirke befolkningstallet. I Helsingør Kommunes seneste befolkningsprognose (2019), er der taget udgangspunkt i et 60 %-scenarie, hvor 60 % af Kommunens boligprognose realiseres. Dertil er prognosen baseret på Kommunens historiske tal, der er renset for at sikre et mere retvisende billede. Derved lægger kommunens endelige prognose sig mere konservativt end Danmarks Statistiks fremskrivning.
60 % -scenariet er valgt med udgangspunkt i, at det erfaringsmæssigt sjældent er alle projekter, der realiseres, ligesom realiseringen kan strække sig over en længere periode end forudsat, og at det endelige boligantal nedjusteres. Ved et konservativt skøn tages derved hensyn til bl.a. de tidsmæssige forskydelser. SIDE 6 Sagsnr. 19/11275
Befolkningsfremskrivning - prognose 2019 samt Danmarks Statistik 68000 67000 66000 65000 64000 63000 62000 61000 60000 59000 58000 57000 20062008201020122014201620182020202220242026202820302032203420362038
Historisk (2018) 2019 BP 60 % Danmarks statistik (2018)
Befolkningsfremskrivning, forskellige modeller.
I nedenstående boligprogram ses den samlede forventede boligudbygning for perioden 2019-2028. I alt er der en udbygning med 2983 boliger i perioden. En række af disse udbygninger er tidligere planlagte, men ikke udnyttede arealer. De betragtes dermed som et efterslæb i boligudbygningen, som konsekvens af lavkonjunkturen. Efterslæbet forventes indhentet i den kommende planperiode, sammen med den fremadrettede forventede boligudbygning. I forhold til tidligere boligprogram, forventes nybyggeriet mere jævnt fordelt over de kommende år.
3. RUMMELIGHED 3.1 Byggeri gennemført i perioden 2005-2018 Generelt har den forgangne periode været en tid med en meget lille boligudbygning og den er ikke et udtryk for den ønskede boligudbygningstakt i kommunen.
Nedenfor ses diagrammer over gennemført nybyggeri og forventet nybyggeri fordelt på parcelhuse, rækkehuse (tæt-lav) og etageboliger, på baggrund af prognosens 60 %-scenarie. Parcelhus-byggeriet nåede sit maksimum i 2005 med i alt 40 huse i kommunen, mens der i 2013 blev bygget 6 nye huse. For rækkehuse er det højeste antal byggerier 93 stk. i 2006, mens der i 2012 blev opført 4 stk. Der blev opført 77 etageboliger i kommunen i 2007 og i årene 2010-2012 blev der opført 10 etageboliger samlet set. SIDE 7 Sagsnr. 19/11275
Nybyggeri i kommunen – gennemført og planlagt (60 % - scenarie, 2019). SIDE 8 Sagsnr. 19/11275
3.2 Anslået nybyggeri i perioden 2019-2028 Nedenfor fremgår det samlede boligprogram (pr.25.2.2019) for perioden 2019- 2028. Boligudbygningen forventes (i højere grad end tidligere) fordelt etapevist ud over en årrække, hvor især perioden 2022-25 har høj aktivitet. I alt summeres der op til en udbygning med 2983 boliger i perioden ind til år 2028.
Det seneste boligprogram er udgangspunkt for kommunens befolkningsprognose, hvor man samlet set har valgt at forholde sig konservativt til befolkningsudviklingen, ved at gå efter et 60 %-scenarie, altså hvor der tages udgangspunkt i, at 60 % af boligprogrammet realiseres. Med dette scenarie forventes en befolkningstilvækst på 205 personer pr. år i perioden 2019-2028.
Der er således en indlejret risiko for, at virkeligheden overstiger scenariet, såfremt udbygningen sker i takt med boligprogrammet. De 2983 boliger vurderes at udgøre et maksimumtal, der er et udtryk for de projekter, der pt. er på forskellige planstadier i kommunen. Erfaringsmæssigt vil ikke alle projekter blive realiseret – og for flere af projekternes vedkommende vil realiseringen strække sig ud over planperiodens længde. SIDE 9 Sagsnr. 19/11275
Boligprogram 2019-02-25 PrognoseRestrummelighed Helsingør KommuneType Type 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt omr. Espergærde kode* 1122 Mørdrupvej 15 2 Tæt-lav 35 35 1222 Rolighedsmosen enden af Højvangen1 Parcel 8 8 1222 Sandvik/Højvangen 21 2 Tæt-lav 30 30 26 86 1222 Sandvik/Højvangen 21 3 etagebyggeri 40 44 84 1222 Codan/Steritex 2 Tæt-lav 30 30 27 87 1222 Codan/Steritex 3 etagebyggeri 30 30 27 87 1222 Coloplast/Hovvej 2 tæt-lav 20 20 20 10 70 1222 Coloplast/Hovvej 3 etagebyggeri 20 20 20 30 90 1222 Triumf, Højbjergvej 3-4 2 Tæt-lav 20 20 20 20 25 105 1222 Triumf, Højbjergvej 3-4 3 etagebyggeri 20 20 20 20 25 105 1222 Espergærde erhvervsomr øvrige 2 Tæt-lav 20 20 13 53 1222 Espergærde erhvervsomr øvrige 3 etagebyggeri 20 20 13 53 1232 Kelleris Hegn 2 Tæt-lav 48 48 48 47 54 55 300 1343 Nørremarken 2 Tæt-lav 15 15 1343 Erna Hagemanns vej 3 etagebyggeri 10 10 20 Espergærde i alt 15 45 86 138 238 294 205 68 54 55 1198
Kvistgård 1221 Lergravsvej 2 Tæt-lav 28 28 56 Kvistgård i alt 0 0 28 28 0 0 0 0 0 0 56
Helsingør / Snekkersten 5121 Rørtangvej, Snekkersten 2 tæt-lav 10 10 20 5221 Cinemabyen 3 etagebyggeri 50 50 50 50 50 250 6111 Kulgrunden, Helsingør 3 etagebyggeri 19 19 6111 Rosenkildevej 4 3 etagebyggeri 8 8 6122 Sommariva 2 tæt-lav / etage 35 35 14 84 6122 Sommariva 8 seniorboliger 15 15 6 36 6131 Kronborg Strandby 3 etagebyggeri 100 56 156 6221 Helsingør hospital 2 tæt-lav/ etage 25 35 44 104 6221 Helsingør hospital (ny lokalplan)2 tæt-lav/ etage 50 40 40 40 40 40 250 6221 Helsingør hospital (ny lokalplan)8 seniorboliger 85 85 6122 Petersborg 3 etagebyggeri 15 15 30 6261 Rasmus Knudsens Vej 2 tæt-lav 23 23 23 23 23 115 6261 Rasmus Knudsens Vej 8 seniorboliger 7 7 7 7 7 35 6243 Dalen seniorboliger 8 seniorboliger 40 40 6311 Badevej 3 etagebyggeri 30 30 Helsingør/Snekkersten i alt 170 81 87 234 180 170 140 120 40 40 1262
Hornbæk / Ålsgårde / Skibsstrup 2151 Teglværksgården 2 tæt-lav 30 30 2151 Hellebæk Klædefabrik (bygherre projekt)3 etagebyggeri 25 25 25 25 20 120 2151 Skibstrup 7 tæt-lav/ åben-lav 20 15 15 15 15 15 15 15 7 132 2151 Møllevej 3 etagebyggeri 15 15 30 3152 Nålemagervej 2 tæt-lav 20 18 38 3152 Engdalen 8 2 tæt-lav 8 8 3153 Stenstrupgård 2 åben-lav/tæt-lav 6 6 5 17 3161 Østerbækvej 1-55 (Hornbæk Skovpark)1 åben-lav 64 64 3194 Plejehjem Stenstrupgård 3 etagebyggeri 51 51 Hornbæk/Ålsgårde/Skibstrup i alt 30 143 40 61 61 65 53 15 15 7 490
Nygård / Gurre / Tikøb 6261 Nygård nord 1 parcel 10 10 5 25 Nygård / Gurre / Tikøb i alt 0 0 0 0 10 10 5 0 0 0 25
Helsingør Kommune i alt nye boliger 215 269 241 461 489 539 403 203 109 102 3031 3193 nedlæggelse af plejeboliger 6 -48 -48 Helsingør Kommune i alt 215 221 241 461 489 539 403 203 109 102 2983 SIDE 10 Sagsnr. 19/11275
3.2 Restrummelighed i Helsingør Kommune i perioden 2018-2027 I den forgangne planperiode har lavkonjunktur medført, at der kun har været realiseret ganske få boliger i Helsingør Kommune. Der er derfor restrummelighed, der består af de arealer, der har været udlagt i tidligere kommuneplaner og evt. lokalplanlagte; men ikke udnyttet; arealerne omfatter Espergærde rideskole, Rørtangvej, Hornbæk Skovpark, Nålemagervej, Stenstrupgård og Skibstrup. Kun arealerne på Espergærde rideskole, Nålemagervej og i Nygård er ikke pt. lokalplanlagte eller i proces med lokalplan. Heraf er Espergærde Rideskole udtaget i forslag til Kommuneplan 2019. Det efterslæb i boligudbygningen, som var en konsekvens af lavkonjunkturen, forventes at blive indhentet i den kommende planperiode og hertil kommer en række omdannelsesområder inden for byzonen, herunder Espergærde erhvervsområde, området ved Helsingør Hospital og området ved Rasmus Knudsens vej i Helsingør Nord.
Nedenstående tabel viser, hvilke stadier, de forskellige projekter eller lokaliteter er på.
SIDE 11 Sagsnr. 19/11275
I byzone eller Under Restrummelighed Helsingør udlagt i forrige Llokalplanlægni byggemodning/ Omdannelse Kommune Type kommuneplan ng i gang Lokalplanlagt opførelse og fortætning Nyudlæg I alt Espergærde Mørdrupvej 15 Tæt-lav x x x x 35 Rolighedsmosen enden af HøjvangenParcel x x x 8 Sandvik/Højvangen 21 Tæt-lav x x x 86 Sandvik/Højvangen 21 etagebyggeri x x x 84 Codan/Steritex Tæt-lav x x x 87 Codan/Steritex etagebyggeri x x x 87 Coloplast/Hovvej tæt-lav x x x 70 Coloplast/Hovvej etagebyggeri x x x 90 Triumf, Højbjergvej 3-4 Tæt-lav x x x 105 Triumf, Højbjergvej 3-4 etagebyggeri x x x 105 Espergærde erhvervsomr øvrigeTæt-lav x x x 53 Espergærde erhvervsomr øvrigeetagebyggeri x x x 53 Kelleris Hegn Tæt-lav x x x 300 Nørremarken Tæt-lav x x x x 15 Erna Hagemanns vej etagebyggeri x x x x 20 Espergærde i alt 1198
Kvistgård Lergravsvej Tæt-lav x x x 56 Kvistgård i alt 56
Helsingør / Snekkersten Rørtangvej, Snekkersten tæt-lav x x x 20 Cinemabyen etagebyggeri x x x 250 Kulgrunden, Helsingør etagebyggeri x x x x 19 Rosenkildevej 4 etagebyggeri x x x 8 Sommariva tæt-lav / etage x x x 84 Sommariva seniorboliger x x x 36 Kronborg Strandby etagebyggeri x x x x 156 Helsingør hospital tæt-lav/ etage x x x x 104 Helsingør hospital (ny lokalplan)tæt-lav/ etage x x x 250 Helsingør hospital (ny lokalplan)seniorboliger x x x 85 Petersborg etagebyggeri x x x 30 Rasmus Knudsens Vej tæt-lav x x x 115 Rasmus Knudsens Vej seniorboliger x x x 35 Dalen seniorboliger seniorboliger x x x x 40 Badevej etagebyggeri x x x x 30 Helsingør/Snekkersten i alt 1262
Hornbæk / Ålsgårde / Skibsstrup Teglværksgården tæt-lav x x x x 30 Hellebæk Klædefabrik (bygherreetagebyggeri projekt) x x x 120 Skibstrup tæt-lav/ åben-lav x x x x 132 Møllevej etagebyggeri x x x 30 Nålemagervej tæt-lav x x 38 Engdalen 8 tæt-lav x x x 8 Stenstrupgård åben-lav/tæt-lav x x x 17 Østerbækvej 1-55 (Hornbæk Skovpark)åben-lav x x x x 64 Plejehjem Stenstrupgård etagebyggeri x x x x 51 Hornbæk/Ålsgårde/Skibstrup i alt 490
Nygård / Gurre / Tikøb Nygård nord parcel x x 25 Nygård / Gurre / Tikøb i alt 25
Helsingør Kommune i alt nye boliger 3031 nedlæggelse af plejeboliger -48 Helsingør Kommune i alt 2983 SIDE 12 Sagsnr. 19/11275
Revidering af rammeområder ved aflastningscenter Prøvestenscentret.
Målforhold 1:5000 Dato 24-05-2019 Forvaltning Helsingør BYLAB
Signaturforklaring Aflastningsområder i hovedstadsområdet Kommuner omfattet af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet Boligområde-forslag Blandet bolig og erhverv - forslag Erhvervsområde - forslag Område til butiksformål - forslag Rekreation/fritidsformål - forslag Sommerhusområde - forslag Offentlige formål - forslag Tekniske anlæg - forslag © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, © ERST Landområde - forslag Andet - forslag 55. Johnny Rosenkvist Dam
Udvikling i Nygård - og ikke afvikling af landsbymiljø
I forslag til kommuneplan er yderområderne i kommunen sparsomt beskrevet. Forhold og visioner omkring Nygård og området herude er så vidt jeg kan se ikke nævnt.
For et par år siden skrev borgmester Benedikte Kjær i en nytårsudtalelse i Nordsjælland, at fremover skal der være fokus på udvikling af landsbyerne i Helsingør kommune - herunder Nygård.
Desværre er det ikke det vi oplever. I andre landsbyer i kommunen - f.eks. Tikøb - sker der heller ingen udvikling ( se seperat høringssvar om Tikøb).
I de seneste 7-8 år er der sket en afvikling i Nygård - selvom kommuneplanen fra 2012 bl.a. indeholdt intention om boligbebyggelse på kommunens arealer i Nygård.
Man realiserede ikke denne boligbebyggelse, som kunne have tiltrukket børnefamilier, leveret børn til Nygård skole og Nygård børnehus og havde givet penge i kommunekassen i form af kommuneskatter, ejendoms- skatter m.v.
På baggrund heraf har Helsingør kommune i de forløbne 7 år løseligt anslået mistet flere millioner kroner.
I stedet valgte byrådet i 2012 med 13 stemmer for og 12 imod at lukke Nygård skole som folkeskole efter 75 år, selvom det var kommunens største skoledistrikt med elever fra Nygård, Gurre, Horserød og opland.
Nygård skole var endvidere den skole i Danmark, som havde fået tildelt flest Grønne Flag og samtidig modtaget Helsingør kommunes Miljøpris!
Samtidig lukkede man det relative nye Nygård Børnehus, som var opført for mange millioner...!
Man begrundede disse lukninger med et lavt elevtal (som på daværende tidspunkt var på 120 elever). Endvidere afskedigede kommunen meget dygtige lærere og pædagoger.
Forslag om lukning af vores lokale skole medførte en strøm af protester og demonstrationer, og der blev afleveret utallige høringssvar og over 1200 protestunderskrifter til byrådet. Men alligevel gennemtrumfede man blot disse lukninger.
Nu må det være nok!
Som Benedikte Kjær skrev skal der ske udvikling af kommunens landsbyer, da mange borgere/ børnefamilier ønsker at bo i små trygge lokalsamfund tæt på natur og med lokal skole/børne- institution.
Byrådet bør vedtage følgende i den kommende kommuneplan:
De kommunalt ejede markarealer i Nygård skal udlægges til blandet boligbebyggelse ( besøg fx Asminderødhave i Fredensborg og få inspiration).
Kommunen skal jo ikke år efter år drive landbrug på store markarealer herude.
Jeg er bekendt med at kommunen skal følge retningslinier i Planloven vedrørende byvækst og lokalplan - bl.a. at udlæg af nyt boligområde skal ligge i tilknytning til eksisterende bebygget område. Alle kommunens markarealer i Nygård opfylder dette krav.
En realisering af den nævnte boligbebyggelse vil medføre masser af nye børn til skole/børnehus.
Nygård skole bør genåbnes som almindelig folkeskole og de omkring 38 specialklassebørn overflyttes til nogle af de mange tomme lokaler på kommunens andre skoler. Nygård børnehus genåbnes.
Disse tiltag vil medføre nye indtægter til kommunen i form af kommuneskatter, ejendomsskatter m.v. og øget omsætning i byens detailhandel.
Samlet set vil ovennævnte tiltag medføre følgende:
En blandet boligbebyggelse (som Asminderødhave i Fredensborg) vil tiltrække børnefamilier og andre borgergrupper til Nygård.
Børnetallet vil stige i området og dette danner grundlag for en genåbning af Nygård skole som almindelig folkeskole og Nygård Børnehus.
Helsingør kommune vi få nye indtægter i form af kommune -og ejendomsskatter. De nye tilflyttere til kommune vil betyde øgede indtægter for de kommunens handlende osv.
Nu må byrådet leve op til borgmesterens forslag om udvikling og ikke afvikling af vores landsbyer i kommunen.