Forslag til Kommuneplan 2013
1
Forslag til Kommuneplan 2013 er udarbejdet af Center for Kultur, Plan og Erhverv.
På www.kommuneplan.helsingor.dk kan forslaget ses i en digital version.
Forslaget er i offentlig høring fra den 15. januar 2013 til den 12. marts 2012.
I høringsperioden afholdes tre borgermøder:
• Den 4. februar 2013 kl. 19.30 – 21.00 på Espergærde bibliotek • Den 5. februar 2013 kl. 19.30 – 21.00 på Kulturværftet i Helsingør • Den 19. februar 2013 kl. 19.30 – 21.00 i fritidsklubben PUK i Hornbæk
Høringssvar kan indsendes til: [email protected] eller
Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 59 3000 Helsingør Indhold
INDLEDNING OG STRATEGI ...... 5
I NÆRKONTAKT MED VERDEN...... 6 Global til alle tider...... 6 Fra Værftsby til Værtsby ...... 6 To lande – én by ...... 6 EN FLERSTRENGET ERHVERVSUDVIKLING ...... 7 TÆND LYS I FYRTÅRNET ...... 8 TÆT BY - MERE NATUR ...... 9 EN SUND INVESTERING ...... 11 Fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse ...... 11 Social ulighed i sundhed ...... 11 RETNINGSLINJER ...... 13
RETNINGSLINJER FOR BYZONE OG SOMMERHUSOMRÅDER ...... 14 Redegørelse for Byzone og sommerhusområder ...... 14 RETNINGSLINJER FOR KYSTNÆRHEDSZONEN ...... 17 Redegørelse for Kystnærhedszonen og beskyttelse af Kronborgs omgivelser ...... 17 RETNINGSLINJER FOR FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING, HERUNDER LANDSPLANDIREKTIVER ...... 20 Redegørelse for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver ...... 20 RETNINGSLINJER FOR BELIGGENHEDEN AF OMRÅDER TIL FORSKELLIGE BYFORMÅL ...... 24 Redegørelse for Beliggenheden af områder til forskellige byformål ...... 24 RETNINGSLINJER FOR DETAILHANDELSSTRUKTUR ...... 27 Redegørelse for Detailhandelsstruktur ...... 27 RETNINGSLINJER FOR TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ...... 31 Redegørelse for Trafik og infrastruktur ...... 32 RETNINGSLINJER FOR TEKNISKE OG VVM-PLIGTIGE ANLÆG ...... 38 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav ...... 38 Redegørelse for Tekniske og VVM-pligtige anlæg ...... 39 RETNINGSLINJER FOR AREALER TIL FRITIDSFORMÅL ...... 42 Friluftsnetværket ...... 42 Regionale friluftsområder ...... 44 Redegørelse for Arealer til fritidsformål ...... 44 RETNINGSLINJER FOR JORDBRUGSINTERESSER ...... 50 Redegørelse for Jordbrugsinteresser ...... 50 RETNINGSLINJER FOR SKOVREJSNING ...... 53 Redegørelse for Skovrejsning ...... 53 RETNINGSLINJER FOR KLIMA OG ENERGI ...... 56 Redegørelse for Klima og energi...... 56 RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE ...... 58 Redegørelse for Anvendelse af vandløb, søer og kystvande ...... 58 RETNINGSLINJER FOR STØJ ...... 60 Redegørelse for Støj ...... 60 FÆLLES RETNINGSLINJER FOR BESKYTTELSE AF LANDOMRÅDET ...... 63 Redegørelse for Overordnet beskyttelse af landområdet ...... 63 RETNINGSLINJER FOR NATURBESKYTTELSESINTERESSER ...... 65
1 Redegørelse for Naturbeskyttelsesinteresser ...... 65 RETNINGSLINJER FOR KULTURHISTORISKE BEVARINGSVÆRDIER ...... 68 Redegørelse for Kulturhistoriske bevaringsværdier ...... 68 RETNINGSLINJER FOR LANDSKABELIGE BEVARINGSVÆRDIER ...... 74 Redegørelse for Landskabelige bevaringsværdier ...... 74 RETNINGSLINJER FOR GEOLOGISKE BEVARINGSVÆRDIER ...... 77 Redegørelse for Geologiske bevaringsværdier...... 77 RETNINGSLINJER FOR LAVBUNDSAREALER ...... 80 Redegørelse for Lavbundsarealer ...... 80 KOMMUNEPLANRAMMER ...... 82
GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER FOR HELE KOMMUNEN ...... 83 GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER ...... 84 Boligområder (B) ...... 84 Blandet bolig og erhverv (BE) ...... 84 Centerområder (C) ...... 84 Offentlige formål (D) ...... 84 Erhvervsområder (E) ...... 84 Rekreative formål (F) ...... 85 Sommerhusområder (S) ...... 85 Tekniske anlæg (T) ...... 85 VEDTAGNE LOKALPLANER OG BYPLANVEDTÆGTER ...... 85 SPECIELLE RAMMEBESTEMMELSER ...... 85 Grundstørrelser ...... 85 Bevaringsværdige bygninger ...... 86 Bebyggelsesprocenter ...... 86 Detailhandel - bruttoetageareal ...... 86 Hvad er en butik ...... 86 Privat service og liberalt erhverv ...... 87 Parkeringsnormer ...... 87 Energikrav til nye bebyggelser ...... 87 Klimatilpasning ...... 87 Visioner for Strandvejen og Øresundskysten ...... 88 HELSINGØR CENTRAL BYDEL ...... 89 Helsingør Centrale Bydel - Kommuneplanrammer ...... 91 B – Boligområder ...... 92 BE – Blandet bolig og erhverv ...... 99 C – Centerområder ...... 99 D – Offentlige formål ...... 106 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 112 T - Tekniske Anlæg ...... 114 HELSINGØR NORDLIGE BYDEL...... 116 Helsingør Nordlige bydel - Kommuneplanrammer ...... 117 B - Boligområder ...... 118 BE – Blandet bolig og erhverv ...... 141 C – Centerområder ...... 142 D – Offentlige formål ...... 143 E - Erhvervsområder ...... 150
2 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 154 T - Tekniske Anlæg ...... 164 HELSINGØR SYDLIGE BYDEL ...... 165 Helsingør Sydlige bydel - Kommuneplanrammer ...... 166 B - Boligområder ...... 167 BE – Bolig og Erhverv ...... 179 C – Centerområder ...... 180 D – Offentlig og privat service ...... 182 E – Erhvervsområder ...... 186 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 187 T – Tekniske anlæg ...... 192 KVISTGÅRD ...... 194 Kvistgård - Kommuneplanrammer ...... 195 B – Boligområder ...... 196 D – Offentlige formål ...... 199 E – Erhvervsområder ...... 201 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 203 T - Tekniske anlæg ...... 205 Espergærde ...... 207 Espergærde - Kommuneplanrammer ...... 209 B - Boligområder ...... 210 BE – Blandet Bolig og Erhverv ...... 225 C – Centerområder ...... 225 D – Offentlig og privat service ...... 226 E – Erhvervsområder ...... 231 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 234 T – Tekniske anlæg ...... 238 Hellebæk-Ålsgårde ...... 239 Hellebæk – Ålsgårde - Kommuneplanrammer ...... 240 B – Boligområder ...... 241 C – Centerområder ...... 251 D – Offentlig og privat service ...... 251 E – Erhvervsområder ...... 253 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 254 T – Tekniske anlæg ...... 256 HORNBÆK ...... 259 Hornbæk - Kommuneplanrammer ...... 260 B – Boligområder ...... 261 C – Centerområder ...... 271 D – Offentlige formål og privat service ...... 273 E – Erhvervsområder ...... 277 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 278 S – Sommerhusområder ...... 282 T – Tekniske anlæg ...... 284 TIKØB - LANGESØ ...... 286 Tikøb – Langesø - Kommuneplanrammer ...... 287 B – Boligområder ...... 288
3 C – Centerområder ...... 291 D – Offentlige formål og privat service ...... 291 E – Erhvervsområder ...... 293 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 293 S – Sommerhusområder ...... 295 NYGÅRD- GURRE ...... 297 Nygård – Gurre - Kommuneplanrammer ...... 298 B – Boligområder ...... 299 D – Offentlige formål ...... 303 E – Erhvervsområder ...... 304 F – Byområdernes rekreative arealer ...... 305 BILAG ...... 308
BILAG 1 – FOTOS TIL BUFFERZONER FOR KRONBORG ...... 309
4
Indledning og strategi
5 I nærkontakt med verden
Global til alle tider Helsingør er født af en grænseflade, hvor havet og kontakten til omverdenen gennem århundreder har drevet udviklingen. Færdsel til alle sider via veje, skinner og vand er det, vi har levet af. Og sådan vil det fortsat være: Helsingørs plads i verden er i høj grad bestemt af beliggenheden ved Øresund, og de samarbejdspartnere vi vælger.
Helsingør by har gennem århundreder haft et internationalt virke som handels- og sundtoldby, senere som værftsby med leverancer af skibe til hele verden og som overfartsby til Sverige. Helsingør har derfor gennem århundreder fået nyt blod og ny inspiration fra hele verden. Senest i 1970´erne, hvor nye borgere fra andre dele af Europa og Mellemøsten slog sig ned i Helsingør. Med afsæt i byens internationale historie, det globale perspektiv og med en aktiv medborgerskabsindsats kan denne mangfoldighed blive en styrke i udviklingen af Helsingør Kommune.
Fra Værftsby til Værtsby Den vækst, vi skal leve af fremover, skal vi skabe gennem samarbejde, kommunikation og handel med verden omkring os. Det vil både være i en regional sammenhæng med Nord- sjællands og Hovedstadsregionens kommuner og gennem en internationalt toneangivende Øresundsregion.
I dag står Kronborg som UNESCO verdensarvsmonument for et internationalt udsyn og for en attraktionsværdi der går på tværs af kontinenter. Shakespeares Kronborg og Elsinore står som et stærkt brand i udenlandske turisters erindring. Det ligger derfor i naturlig forlængelse af Helsingørs lange internationale traditioner at satse på, at de stedbundne kvaliteter og attraktioner bruges som drivkraft til at tiltrække endnu flere besøgende fra både ind- og udland. Og her står Kronborg og Helsingør langt fra alene som turistattraktioner; kommunen er fyldt med steder, der med deres historie, landskab eller rekreative udfoldelsesmuligheder kan spille en aktiv rolle i kommunens satsning på oplevelser og turisme.
To lande – én by På det regionale plan udgør Helsingør og Helsingborg tilsammen tyngden i den nordlige del af Øresundsregionen, som et stærkt supplement til København-Malmø-aksen. En større tyngde i den nordlige del af Øresundsregionen vil skabe en mere balanceret og sammenhængende Øresundsregion. Derfor vil Helsingør og Helsingborg i de kommende år intensivere samarbejdet yderligere på en lang række områder.
Det kræver en stærk og smidig infrastruktur, hvor mennesker, varer og tjenesteydelser kan flytte sig hurtigt og ubesværet. Helsingør Kommune arbejder derfor målrettet for at optimere trafikforbindelserne. Det handler både om kystbanen og lokalbanerne. Indtil en fast forbindelse er etableret vil Helsingør Kommune arbejde for at understøtte den sejlende trafik.
6 En flerstrenget erhvervsudvikling Helsingør Kommune har i 2012 vedtaget en ny Erhvervs- og Vækstpolitik, hvor det konkretiseres, hvordan kommunen vil arbejde for en flerstrenget erhvervsudvikling baseret på det eksisterende erhvervsliv og på nye forretningsområder indenfor kreativitet, kultur og turisme. Det vil vi gøre ved at sikre, at lokale virksomheder – både de små og de større – har gode rammer for at udvikle sig og ved at tiltrække nye virksomhedstyper med højtuddannet personale. Nye virksomheder etablerer sig der, hvor den rette arbejdskraft er. Derfor satser Helsingør Kommune i den kommende planperiode på dels at tiltrække nye familier og dels at hæve uddannelsesniveauet i alle aldersklasser.
Kommunen vil gennem samarbejdet med Vækst & Videns aktører indenfor detailhandel, erhverv, turisme og kultur sikre netværksdannelse og handling, der understøtter fortsat er- hvervsudvikling med udgangspunkt i kommunens styrker. Eksempelvis giver et Helsingør- kendetegn som de mange gamle og fredede huse lokale håndværksvirksomheder mulighed for at blive førende på et marked i vækst, hvis de specialiserer sig i skånsom klima- og energirenovering af netop den type bygninger. For at understøtte udnyttelsen af den type muligheder har Helsingør Kommune iværksat et efteruddannelsesforløb for håndværkere i netop denne type renovering.
Turisme og kulturoplevelser er to vigtige områder, hvor Helsingør Kommune har en styrkeposition, og hvor globaliseringen er en medspiller i forhold til at skabe erhvervsudvikling. Vi skal formidle historien og kulturen nutidigt og samtidig arbejde målrettet for at gøre historien, kulturen og naturen til en god forretning, uden at gå på kompromis med indholdet. For at imødekomme turisters og besøgendes behov, vil vi sammen med VisitNordsjælland arbejde for at Helsingør Kommune og Nordsjælland bliver kendt for det gode værtsskab. Helsingør Kommune vil pleje og udbygge netværk mellem kulturlivet, foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, så satsningen på kultur og oplevelser smitter af på turisme, detailhandel, service, restauranter, caféer m.v.
Helsingør Kommune vil arbejde for både at skabe attraktive erhvervsområder til nye virksomhedstyper og revitalisere de eksisterende områder. I Kommuneplan 2013 gøres dette konkret ved udlæg af et nyt byudviklingsområde nord for Mørdrup, ved udvidelse af mulighederne for erhvervsanvendelse omkring stationerne Mørdrup, Kvistgård, Grønnehave, Marienlyst og Højstrup, samt ved implementering af de udvidede muligheder for byggeri og forskellige anvendelser i Masterplan for Helsingør Erhvervsområde i kommuneplanen.
Andre områder vil på kortere eller længere sigt blive aktiveret ved omdannelse og udvikling af en række arealer. Der drejer sig om Svingelport, området ved Cinema Centret, samt området omkring Helsingør Hospital og Rasmus Knudsens Vej – og på meget lang sigt de arealer, der udlægges eller omdannes når en fast HH-forbindelse etableres.
7 Tænd lys i fyrtårnet Helsingør har fået et nyt fyrtårn – Kulturområdet ved havnen. Der er fra mange sider investeret store ressourcer i et visionært projekt bestående af Kulturværftet, Søfartsmuseet og restaureringen af Inderhavnen og Kronborg. Sammen udgør disse initiativer et enestående kul- turelt fyrtårn.
I en tid, hvor alle kommuner er i konkurrence om at tiltrække ressourcestærke borgere og virksomheder, skruer Helsingør med Kulturværftet op for kultur og innovation – og for synligheden. Vi tænder lys i fyrtårnet, så det kan ses fra alle verdenshjørner. Helsingør sætter kulturen for bordenden, når der skal skabes innovation og udvikling indenfor kultur, uddannelse og erhverv. Med Kulturområdet er udsynet internationalt og forankringen lokal, som dengang der blev bygget skibe på stedet.
En af Helsingør Kommunes vigtige planlægningsopgaver i de kommende år bliver udformningen af Kulturværftets fase 2: Hvad skal de store værftsbygninger bag Kulturværftet bruges til i fremtiden? Fra kommunens overtagelse af arealerne er der en række bindinger på områdets benyttelse. Som hovedregel må der kun være byggeri inden for det område, hvor der i dag findes bygninger – og området må kun anvendes til offentlige formål (f.eks. museer, udstillinger, faciliteter for turisme), samt privat service til kulturelle og turistmæssige formål i tilknytning hertil. Den videre planlægning af værftsområdet bliver en spændende opgave, hvor Helsingør Kommune sammen med borgere, foreninger og erhvervsliv skal have fyldt rammerne ud, så de understøtter og videreudvikler områdets kvaliteter for både besøgende og kommunens egne borgere.
Kulturhavnen skal også være en integreret del af bykernen. Derfor vil vi skabe bedre sammenhæng, både hvad angår aktiviteter og fysiske rammer. Det skal sikre en bykerne, hvor historien og arkitekturen bliver rammen om liv, oplevelser, bedre byrum og færre biler, til gengæld for bedre forhold for cyklister, bus- og togpassagerer samt fodgængere. Havnegade bliver omdannet, så den ikke længere opleves som en barriere mellem by og havn, men som en del af byrummet, hvor de skarpe linjer udviskes og de forskellige trafikformer deles om pladsen.
Projektet i Havnegade er et af en række tiltag i de kommende år. Flere af bykernens byrum og gader skal have et kvalitetsløft, så de indbyder til ophold og aktivitet. Byrådet vedtog i september 2011 Byrumsplan for Helsingør Bykerne. Med den som en del af grundlaget, vil kommunen i de kommende år arbejde for at gøre byens rum og sammenhænge mere tilgængelige og spændende.
8 Tæt by - mere natur Helsingør Kommune er rig på natur - smukke landskaber, en lang kyststrækning og store skovområder. Det er med til at give Hornbæk, Espergærde, Tikøb og de andre bysamfund i kommunen deres helt specielle kvaliteter. Det er derfor en del af kommunens landområder er udpeget som en del af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Og det er en af årsagerne til, at staten har besluttet at lægge de meget synlige højspændingskabler mellem Kvistgård og Hornbæk Plantage i jorden. Helsingør Kommune er bevidst om de værdier vi har i det åbne land og vil arbejde aktivt for at beskytte naturen og kulturarven, øge biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten i åer, søer og kystvande.
Men de store værdifulde landskaber og naturområder sætter samtidig grænsen for, hvor meget byerne fysisk kan udvide sig. Derfor findes Helsingørs aktuelle byudviklingsmuligheder i byområderne. Der skal skabes mere by på den samme plads, hvor klimarigtige løsninger og nye og anderledes boligtyper skal være med til at skabe bedre bymiljø for alle aldersgrupper. Den nemme adgang til et veludviklet bynært rekreativt net af skove, strande, stier, parker og idrætsarealer er med til at gøre byfortætning til en realistisk mulighed.
Med projektet ”Tæt by - Tættere på” fra 2009 begyndte Helsingør Kommune at arbejde med omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Principperne vil blive videreført, når Helsingør Kommune lægger planer for fremtidens boligområder og når vi samarbejder med boligselskaber og private udlejere om at udvikle og forbedre eksisterende områder. Fortætning skal tilføre et område liv og variation. Flere mennesker i byen giver mere liv og mulighed for mere dynamik og en høj grad af inddragelse. Derfor skal fortætningen tage udgangspunkt i den eksisterende bystruktur og have fokus på at øge kvaliteten af den eksisterende by, dens bygninger, byrum, liv og sammenhænge. Den gode fortætning sker ikke på bekostning af byernes arkitektoniske kvaliteter, men skal øge folks følelse af nærvær og tryghed og lysten til at deltage aktivt i bylivet. I visse af erhvervsområderne vil der være fokus på at bruge arealerne mere intensivt ved at give mulighed for at bygge tættere og højere.
Boligsammensætningen i Helsingør Kommune afviger fra det øvrige Nordsjælland, blandt andet ved en højere andel af etageboliger, 45 % i Helsingør mod 28 % i Nordsjælland. 34 % af boligerne er stue- og parcelhuse mod 50 % i Nordsjælland og landet som helhed. Rækkehuse- og dobbelthuse udgør 16 % i Helsingør og 21 % i Nordsjælland. 30 % af boligerne i Helsingør Kommune er relativt små boliger (under 80 m2). Boliger på under 100 m2 udgør i Helsingør Kommune 56 % mod 50 % på landsplan. Det slår igennem i befolkningssammensætningen, hvor Helsingør har relativt få familier i forhold til andre kommuner i Nordsjælland. Derfor vil der i de kommende år være særligt fokus på, at skabe flere attraktive familieboliger, både når der planlægges for nye boliger og når der sker omdannelse og sammenlægning af eksisterende boliger. Helsingør Kommune har som mål at tiltrække 800 nye familier til kommunen inden for planperioden.
Boligmassen i Helsingør Kommune er gennemsnitligt ældre end i det øvrige Nordsjælland. Det skyldes dels en høj andel af historiske og velbevarede huse, hvoraf mange er bevarings- værdige og fredede – og dels, at der blev bygget rigtig mange boliger (omkring 45 % af den samlede boligmasse) mellem 1960 og 1970.
I Helsingør Kommune er der en række udlagte boligområder, der endnu ikke er bebygget. Alene i Hornbæk og ved Skibstrup er der plads til 360 boliger. Der er derudover uudnyttede
9 boligudlæg ved Espergærde og Rørtang. I resten af kommunen er det vurderet, at det inden for bygrænserne er muligt at bygge op til 1000 nye boliger.
10 En sund investering Helsingør Kommune vil foretage sunde investeringer. Investeringer i sundhed, der betaler sig både i forhold til kommunens sundhedsudgifter og i forhold til livskvaliteten for Helsingør Kommunes borgere.
Fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse Helsingør Kommune vil igangsætte en række initiativer der skal gøre det lettere for borgerne at foretage de sunde valg og dyrke motion hele livet. Kommunen præsenterede derfor i 2012 en ny idræts– og fritidspolitik med fokus på bevægelse for alle befolkningsgrupper og alders- klasser. Et af målene i politikken er at understøtte og styrke de fysiske rammer for såvel forenings- og institutionslivet som selvorganiserede brugere. En decentral idrætsstruktur skal sikre, at alle borgere har let tilgængelighed til at dyrke idræt i hverdagen. Den decentrale struktur skal suppleres af mere specialiserede anlæg, hvor Multiparken i Helsingør er et mønstereksempel på et anlæg, der kombinerer faciliteter, der kan bruges af skatere på internationalt niveau, med etableringen af en idrætslegeplads for alle. Mulighederne i multiparken tiltrækker ikke kun lokale fra Vapnagård og resten af Helsingør, men også brugere fra hele hovedstadsområdet og Helsingborg.
Helsingør Kommune arbejder målrettet for at få flere til at benytte cyklen som en naturlig del af den daglige transport. Arbejdet blev konkretiseret i Cyklistplan 2010. Det gjorde Helsingør til Årets Cykelby 2010 og arbejdet videreføres i de kommende år. Helsingør Kommune vil derfor etablere nye og forbedre eksisterende cykelruter, øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter samt skabe bedre cykelparkering og sikrere skoleveje.
I 2013 forventer Helsingør Kommune at udarbejde en rekreativ kystplan, der skal fokusere på at øge kystens og strandenes betydning i forbindelse med fritid og oplevelser.
Social ulighed i sundhed Statistikkerne viser, at uddannelsesniveau, social status og sund levevis hænger sammen. Derfor er det en god investering at højne borgernes generelle uddannelsesniveau på alle niveauer og for alle aldre. Helsingør Kommune vil samarbejde bredt om at skabe muligheder for uddannelsesforløb for borgere uden eller med en kort uddannelse. Kommunen vil fortsætte arbejdet med at forbedre og modernisere folkeskolen – et arbejde der i 2012 rummede en nytænkning og omorganisering af kommunens skolestruktur.
Et godt socialt netværk giver også bedre sundhed. Derfor vil kommunen skabe gode og trygge rammer for at mennesker kan mødes på offentlige steder. Helsingør Kommune vil gøre sundhed og bevægelse til centrale emner, når vi planlægger og bygger nyt. Kommunen vil også have fokus på at borgerne skal have mulighed for fysisk udfoldelse der, hvor de færdes og bor. Det skal være let at vælge det sunde alternativ og alle befolkningsgrupper skal have gode muligheder for at være fysisk aktive hele livet.
Med Kommuneplan 2013 angiver Helsingør Kommunes byråd, hvor og hvordan kommunens Vision 2020, Planstrategi 2011-2023 og byrådets politiske mål kan føres ud i livet.
11 Kommuneplanen sætter de fysiske og planlægningsmæssige rammer for, hvor der kan byudvikles og bygges, hvordan vi skaber det bedste grundlag for at erhvervslivet kan udvikle sig – og hvordan kommunens stedbundne styrker og potentialer kan bruges til at opfylde Helsingør Kommunes Vision 2020: At være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier.
Helsingør Kommunes mange kvaliteter er ikke kun attraktive for familier; muligheden for at opleve kulturelle tilbud af internationalt format, tilgængelig og rig natur, samt en levende historie på begge sider af Øresund, tiltrækker et stadig stigende antal besøgende. Det skaber grundlag for vækst i detailhandel og serviceerhverv. Derfor hænger det godt sammen, når visionen har fokus på både familier og besøgende; det styrker både kommunens sociale og økonomiske balance.
Fokus på familier og besøgende spiller godt sammen med et aktivt erhvervsliv på flere områder: For det første lokaliserer og udvikler virksomheder sig, der hvor den kvalificerede arbejdskraft bor. Og for det andet er der i Kommuneplan 2013 fokus på, at optimere forudsætningerne for at kommunens eksisterende erhverv kan udvikle sig og blandt andet udnytte de markedsmuligheder, der knytter sig til kultur, turisme og oplevelser. I Kommuneplan 2013 udvides erhvervslivets muligheder for vækst og nye aktiviteter på en række områder: Omkring lokalbanestationerne Grønnehave, Marienlyst, Højstrup, Mørdrup og Kvistgård lægges der nye muligheder ind, mellem Mørdrup og motorvejen udlægges et nyt byudviklingsområde og kommuneplanrammerne i flere af de eksisterende erhvervsområder er moderniseret.
Kommuneplanen sætter rammerne for, hvordan kommunens forskellige erhvervsområder kan udvikle sig med hver deres styrker i en attraktiv og dynamisk retning. Kommuneplanen sikrer rammer til både små nye virksomheder, til handel og håndværk og til fortsat udvikling af eksisterende virksomheder
Helsingør Kommune vedtog i 2009 en klimaplan, der skal sikre at kommunen gennem en lang
række tiltag reducerer kommunens C02-udslip i de kommende år. Dette er udmøntet i en lang række konkrete indsatser, blandt andet et succesfuldt samarbejde med lokale håndværks- virksomheder om uddannelse i klimarenovering af bygninger. Senest har kommunen som en del af grundlaget for denne kommuneplan udarbejdet en klimatilpasningsplan, der skal sikre, at arealanvendelse, regnvandsafledning m.v. tager højde for effekterne af ændringer i klimaet.
Ikke alle planer kan realiseres med denne kommuneplan. På mange områder vil der være behov for, at kommunen aktivt er med til at præge udviklingen og løbende tilpasser og fornyer planlægningen i de kommende år. Det sker både via udarbejdelse af lokalplaner og i visse tilfælde kommuneplantillæg.
12
Retningslinjer
13 Retningslinjer for Byzone og sommerhusområder Retningslinjer for byzone Byudvikling skal foregå i byzone, med mindre det er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. På nedenstående retningslinjekort fremgår de arealer i Helsingør Kommune, der er hhv. 1. Byzone 2. Sommerhusområder 3. Landzonearealer, der er en del af byområdet og som ved lokalplan kan overføres til byzone Øvrige arealer er beliggende i landzone.
Arealer der kan overføres til byzone fremgår af retningslinjekortet.
Retningslinjer for sommerhusområder Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder i Helsingør Kommune. Sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes til ferieformål.
Redegørelse for Byzone og sommerhusområder I Kommuneplanens rammedel er der formuleret rammer for lokalplanlægningen for alle områder, der ikke er landzone, samt for landzoneområder, der er eller forventes at ville blive omfattet af lokalplaner inden for planperioden.
Byzoneområderne i Helsingør Kommune er især knyttet til Øresundskysten (Hornbæk, Hellebæk-Ålsgårde, Helsingør, Snekkersten og Espergærde). Derudover er Kvistgård og Tikøb byzone.
Sommerhusområderne er beliggende hhv. vest for Hornbæk, nord for Saunte og nord for Tikøb (Langesøområdet). Naturstyrelsen har i 2012 vurderet Langesøområdets fremtidige status som del af en registrering af Hovedstadsområdets ikke kystnære sommerhusområder. Naturstyrelsens konklusion var, at der ikke umiddelbart er basis for at overføre hele området eller dele af det til byzone. I det gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2007) er det desuden fastlagt, at den kommunale planlægning skal sikre, at eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til ferieformål.
Uagtet Naturstyrelsens vurdering i 2012 finder Helsingør Kommune, at der fortsat skal arbejdes på at Langesøområdet ændrer status fra sommerhusområde til byzone, således at helårsbeboelse kan ske på helt legale vilkår. Det bør betænkes, at det var en tidligere regering der lempede adgangen til helårsbeboelse i sommerhusområder for pensionister, der havde været ejere af sommerhuse i en nærmere fastsat periode.
Områder der ikke er byzone eller sommerhusområder, er landzone.
14 Nye udlæg af byudviklingsområder. I denne kommuneplan udlægges i overensstemmelse med Planstrategi 2011-2023 ét nyt område, der kan overføres til byzone. Det drejer sig om arealet vest for Mørdrupvej, nord for LilleNord-banen og syd for motorvejen. Området har hidtil været omfattet at de bestemmelser, der gælder for transportkorridoren.
Området er OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). På den baggrund har det været vurderet, om der var mulighed for at lokalisere det ønskede byudlæg andre steder. Konklusionen på baggrund heraf er, at der ikke er områder i Helsingør Kommune, der ikke er OSD-omfattede, hvor der vil kunne byudvikles inden for de gældende rammer i Fingerplan 2007. Områderne i Helsingør Kommune der ikke er OSD-udpegede er enten fuldt udbyggede by- og sommerhusområder, eller beliggende i landområder uden for fingerbyen, i skove eller i kystområder. For at sikre grundvandsressourcen mod forurening, er det i rammerne for det pågældende areal udlagt til anvendelser, der ikke indebærer risiko for forurening af grundvandet. Da lerlaget over grundvandsressourcen i området er relativt tykt (10-30) meter, vurderes det, at anvendelsen er i overensstemmelse med de grundvandsbeskyttelsesinteresser, der er knyttet til områdets OSD-status.
15 Retningslinjekort for Byzone og sommerhusområder
16 Retningslinjer for Kystnærhedszonen Retningslinjer for kystnærhedszonen 1. Kystnærhedszonen omfatter de kystnære dele af kommunen landzone- og sommerhusområder og er afgrænset på nedenstående retningslinjekort.
2. I kystnærhedszonen må 2.1. Der kun planlægges for anlæg og byggeri, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den konkrete kystnære lokalisering. 2.2. Der ikke udlægges nye sommerhusområder. 2.3. Eksisterende sommerhusområder eller dele heraf ikke overføres til byzone.
Retningslinjer for kystnære dele af byzonen 1. De kystnære dele af byområdet omfatter de byzonearealer, der fremgår af retningslinjekortet.
2. I de kystnære dele af byområdet skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på: • at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, • at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, • at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, • At offentligheden sikres adgang til kysten.
3. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.
Redegørelse for Kystnærhedszonen og beskyttelse af Kronborgs omgivelser
Kystnærhedszonen i landzone og sommerhusområder. Kystnærhedszonen er udlagt efter planlovens § 5a, stk. 3 og omfatter landzonen og sommerhusområderne i et bælte på op til 3 kilometers bredde langs kysten. Kystnærhedszonen omfatter forbud mod udlæg af nye sommerhusområder og mod omdannelse af eksisterende sommerhusområder til andre anvendelser. For øvrige forhold er der ikke forbud mod at planlægge indenfor kystnærhedszonen, men der skal foreligge en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, ligesom der skal redegøres for den visuelle påvirkning på omgivelserne. Endelig skal det ved planlægning for projekter i kystnærhedszonen indgå, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.
17 Kystnære byzonearealer. For kystnære byzoneområder skal kommunen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage:
• at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, • at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, • at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og • at offentligheden sikres adgang til kysten.
I kommuneplanen er dette gjort i forbindelse med udformning af rammerne for de enkelte områder. Ved lokalplanlægning, skal dette suppleres med konkrete redegørelser for bygninger og anlægs betydning for omgivelserne. Såfremt bebyggelsen er over 8,5 meter høj eller afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse herfor.
Kystnærhedszonen i byzone er i Helsingør og Espergærde afgrænset således, at grænsen følger Kystbanen fra Espergærde til Stubbedamsvej, videre langs Trækbanen og hen til toppen af kystskrænten langs Nordkysten til Teglstrup Hegn og herefter tilbage til 3 km-linjen inde i landet.
De kystnære områder er tillige omfattet af kystbeskyttelsesloven og ved opførelse af byggeri skal byggeriets placering vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse eller erosion fra havet. Ved planlægning af bebyggelse i kystnærhedszonen kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse, der forudsætter inddragelse af søareal eller etablering af kystbeskyttelse.
18 Retningslinjekort for Kystnærhedszonen
19 Retningslinjer for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver Retningslinjer for beliggenhed og udstrækning af stationsnærhedsområder Følgende stationer afkaster stationsnærhed: • Langs Kystbanen: Espergærde, Snekkersten og Helsingør • Langs LilleNord: Mørdrup og Kvistgård • Langs HHGB: Grønnehave, Marienlyst og Højstrup
Beliggenhed og udstrækning af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder fremgår af nedenstående kort.
Retningslinjer for transportkorridoren Der er udlagt arealreservation til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg. Se nedenstående kort.
Landzonearealer i transportkorridoren skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg som er nødvendige for driften af landbrugsejendomme.
Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorridoren skal placeres og udformes med størst mulig hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier.
Redegørelse for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver
Andre kommuner Helsingør Kommuner grænser op til Gribskov og Fredensborg kommuner. Kommunegrænsen til Gribskov Kommune er præget af større sammenhængende naturområder og dyrkningsflader. Mod Fredensborg løber kommunegrænsen dels gennem skovområder og dels langs kanterne af en række mindre bysamfund. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen har der været afholdt møder på teknikerplan med de to nabokommuner. I forbindelse hermed er snitfladerne koordineret, så der ikke i denne kommuneplan er arealdispositioner, der strider mod nabokommunernes gældende kommuneplaner. Der udlægges i denne kommuneplan ikke muligheder for nye udlæg eller ændrede arealanvendelser, der vurderes at kunne have betydning for nabokommunernes planlægning.
Regional Udviklingsplan 2012 og Region Hovedstadens Råstofplan 2007 Region Hovedstaden fokuserer i den regionale udviklingsplan på fire centrale temaer, som grundlag for vækst og udvikling i Hovedstadsområdet: Erhverv, uddannelse, klima og trafik. Temaerne stemmer overens med de overordnede udviklingsspor Helsingør Kommune lagde ud med Planstrategi 2011-2023 og som konkretiseres med denne kommuneplan.
Der er ikke planer eller dispositioner i Kommuneplan 2013, der er i strid med Råstofplan 2007. Region Hovedstaden forventer, at den gældende Råstofplan revideres ultimo 2012.
20 Statslige interesser Kommuneplanen må ikke stride mod de statslige vand- og naturplaner, Natura 2000- skovplaner eller handleplaner for realisering af disse planer. Kommuneplan 2013 rummer ikke nye bestemmelser eller arealudlæg, der vurderes at kunne stride mod de nævnte planers bestemmelser og intentioner. I forhold til Natura2000-området Teglstrup Hegn indgår dog planerne om jordlægning af 132 kV-kabler, der i dag som luftledninger passerer områdets sydlige del. Projektet er VVM-pligtigt og skal i den forbindelse gennemgå en detaljeret konsekvensvurdering i forhold til anden lovgivning og planlægning. Den overordnede skitsering af linjeføringen i Kommuneplan 2013 som et VVM-pligtigt teknisk anlæg rummer således ikke rammer eller retningslinjer, der i sig selv muliggør tiltag, der påvirker Natura 2000- beskyttelsesinteresser.
Kommuneplanens forhold til emnerne i Miljøministeriets publikation Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår af de enkelte emneafsnit.
Landsplandirektiver Kommuneplanen må heller ikke være i strid med gældende landsplandirektiver eller offentliggjorte forslag hertil. Helsingør Kommune er omfattet af to landsplandirektiver: Fingerplan 2007 og Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet.
Fingerplan 2007 Med Fingerplan 2007 fortsættes udviklingen af hovedstadsområdet gennem fingerplan- strukturen, hvor princippet om, at byudviklingen skal ske i de fem byfingre omkring Hovedstaden fastholdes. Byområderne langs kysten fra Helsingør til kommunegrænsen mod syd er i et to km bredt bælte omkring Kystbanen en del af ”Helsingørfingeren”. Det er i dette område Fingerplanen muliggør egentlig byudvikling. I praksis er mulighederne begrænset af, at området stort set er fuldt udbygget. Den øvrige del af kommunen ligger i det øvrige hovedstadsområde, hvor der alene kan ske byudvikling af lokal karakter. Der foretages i Kommuneplan 2013 ikke ændringer i arealanvendelsen, der er i strid med Fingerplanens intentioner.
Efter aftale med Naturstyrelsen udlægges der et nyt byudviklingsområde nord for Mørdrup, ligesom fem lokalbanestationer inden for byfingerafgrænsningen bliver omfattet af bestemmelserne om stationsnær lokalisering af publikumsintensive funktioner. Den principielle afgrænsning af de stationsnære områder er et cirkelslag på 1.200 m omkring en station, mens den principielle afgrænsning af de stationsnære kerneområder ligger 600 m fra en station. Ud fra 1.200- og 600 m cirklerne er de konkrete stationsnære områder fastsat.
Helsingør Erhvervsområde er i Fingerplan 2007 omtalt som Rørtang. En del af erhvervsområdet er, jf. Fingerplan 2007,§ 11 stk. 5, udlagt som areal til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 7 virksomheder, f.eks. pesticidproduktion og stålværker) med en anbefalet afstand på 500 meter til forureningsfølsom anvendelse.
I praksis findes der i dag indenfor 500 m fra udlægget funktioner som hotel, menighedshus, Danmarks nationale Tekniske Museum, boliger, auktionshus, bilforhandlere og mindre hånsværksvirksomheder. Flere af disse anvendelser er vanskeligt forenelige med udlæg til virksomheder i klasse 7. Det forventes, at restrummeligheden indenfor udlægget bliver
21 opbrugt i planperiodens første del med planlægning for et biomassebaseret kraftvarmeværk (60 MW) og en ny genbrugsplads. Da området i sin helhed ydermere har OSD-status, planlægges der i Kommuneplan 2013 ikke for lokalisering af virksomheder med særlige krav til beliggenhed.
Det forventes, at Fingerplan 2007 ultimo 2012 afløses af Fingerplan 2012.
Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet har lagt de overordnede rammer for detailhandelsstrukturen. Helsingør by er af Danmarks Statistik registreret som en by over 40.000 indbyggere, og ønsker i forlængelse heraf at kunne gøre brug af de bestemmelser i planloven om detailhandel, som er knyttet hertil. Det handler primært om muligheden for at planlægge for udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2. Dette forudsætter imidlertid en ændring af landsplandirektivet. Kommuneplan 2013 rummer ikke dispositioner, der er i strid med landsplandirektivet, men Helsingør Kommune vil - når et revideret landsplandirektiv foreligger -, udarbejde et kommuneplantillæg til realisering af planlovens muligheder. Det forventes, at landsplandirektivet revideres i 2013.
22 Retningslinjekort for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver
23 Retningslinjer for Beliggenheden af områder til forskellige byformål Retningslinjer for forskellige byformål Områder til boliger, erhverv, tekniske anlæg, offentlige formål, fritidsformål og blandede byfunktioner (bolig + erhverv) fremgår af nedenstående kort.
Områder til blandede byfunktioner (”BE-områderne” til blandet bolig og erhverv), må ud over boliger kun rumme ikke forurenende og ikke støjende erhverv og småbutikker til områdets daglige forsyning. Anvendelserne skal være forenelige med boliganvendelse.
Redegørelse for Beliggenheden af områder til forskellige byformål
Beskrivelse af kommunens hovedstruktur. Boligområderne er centreret i byzoneområderne langs kysten, samt i Tikøb og Kvistgård.
Erhvervsområderne er udlagt omkring byerne i Helsingør, Hornbæk (Saunte), Espergærde og Kvistgård.
Centerområder findes i bymidterne (Helsingør, Hornbæk, Espergærde, Ålsgårde og Tikøb), i lokal- og bydelscentre i Helsingør (Gefionscentret, Meretecentret og Borupgårdcentret) og i aflastningscentret på Prøvestenen.
Herudover ligger der arealer til blandede byfunktioner langs Kongevejen i Helsingør, i Cinema Karéen ved Rønnebær Allé, samt omkring Grønnehave Station.
Kommunens samlede rekreative netværk omfatter skove, parker, stier, offentlige idrætsanlæg, golfbaner, strande m.v.
I kommunens hovedby, Helsingør, placeres de funktioner, som hele kommunen har brug for, f.eks. rådhus, større kulturelle institutioner, hovedbibliotek, større idrætsanlæg, biograf og større udvalgsvarebutikker. Helsingør by er gennem det 20. århundrede udbygget primært med boligområder, der som lag er lagt uden på bykernen, med store ensartede etagebyggerier og større villaområder. Det er også i Helsingør, at det største ønske om og behov for fortætning af eksisterende byområder findes. Det gælder både boligområder, som f.eks. Blichersvej/Kingosvej-kvarteret og Helsingør Erhvervsområde.
I kommunens mindre byområder, Hornbæk-Saunte, Hellebæk-Ålsgårde, Espergærde og Tikøb, er det naturligt også at sikre en forsyning af service tættere på borgerne såsom skoler, lokale biblioteker og idrætsanlæg, samt dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker. De mindre byområder er typisk præget af parcelhuse og tæt-lav-byggeri.
I de mindste landsbysamfund er der ingen, eller kun i begrænset omfang, funktioner som f.eks. børneinstitutioner og butikker. I stedet bistår de nærmere liggende større bysamfund med privat og offentlig service. Således rummer Kvistgård boliger og et større erhvervsområde, men er i forhold til en række tilbud, herunder skoler, bibliotek m.v. koblet op på mulighederne i Espergærde.
24 I denne kommuneplan udlægges et nyt byudviklingsområde til erhvervsformål på ca. 5,5 ha mellem LilleNord-banen og motorvejen øst for Mørdrupvej. Derudover fastholdes den bymæssige struktur i Helsingør Kommune.
25 Retningslinjekort for Beliggenheden af områder til forskellige byformål
26 Retningslinjer for Detailhandelsstruktur Retningslinjer for detailhandelsstruktur Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, aflastningscentre mv. fremgår af nedenstående kort.
Retningslinjer for bruttoetagearealer til butikker og maksimale bruttoetagearealer til nye butikker i bymidter og centre.
Lokalitet Detailhandels- Maks. ramme Maksimum størrelse af status for samlet butikker (m2) bruttoetage- areal (m2) Dagligvarer Udvalgsvarer Helsingør Bykerne Bymidte 70.000 3.500 2.000 Prøvestenscentret Aflastningscenter 34.000 3.500 2.000 Gefionscentret Bydelscenter 5.000 1.500 300 Meretecentret Lokalcenter 3.000 1.000 300 Borupgårdcentret Lokalcenter 3.000 1.000 300 Espergærdecentret Bymidte 18.000 3.500 2.000 Ålsgårdecentret Bymidte 5.000 3.500 500 Hornbæk Bymidte 8.000 3.500 500 Tikøb Lokalcenter 3.000 1.000 500 Kvistgård Én dagligvarebutik til 1.000 1.000 lokalområdets forsyning Hornebyvej ved Én dagligvarebutik til 1.000 1.000 Hornbæk lokalområdets forsyning Hovvej, Én dagligvarebutik til 1.000 1.000 Espergærde lokalområdets forsyning Cinemakarréen Én dagligvarebutik til 1.000 1.000 ved Rønnebær Allé lokalområdets forsyning Kommunen i øvrigt Butikker til 200 lokalområdets forsyning
Redegørelse for Detailhandelsstruktur
Mål Helsingør Kommunes mål for detailhandlen er,
27 • at sikre velfungerende detailhandelsområder tæt på borgerne, med god og sikker trafikal tilgængelighed for alle og med gode parkeringsforhold, • at det levende og attraktive butiksmiljø i Helsingørs bykerne styrkes, • at bidrage til i sammenhæng med kulturlivet at skabe oplevelser for byens borgere og besøgende, • at sikre en hensigtsmæssig funktionsdeling mellem kommunens detailhandelscentre og • at øge Helsingør Kommunes andel af udvalgsvarebutikker.
Detailhandelsstruktur Helsingør Kommune har ni detailhandelscentre. Centrenes placering kan ses på kort XX. For centrene er fastlagt retningslinjer for bruttoetageareal og butiksstørrelser (retningslinje YY). Der planlægges ikke for nye centre eller udvidelse af de eksisterende i denne kommuneplan. Derudover kan der i visse boligområder placeres dagligvarebutikker på op til 200 m2 til lokalområdets forsyning. Muligheder for at lokalisere denne butikstype fremgår af rammerne for de pågældende lokalområder.
Ingen nye udlæg til dagligvarehandel I Kommuneplan 2009-2020 blev der udlagt tre dagligvarebutikker på op til 1.000 m2, som supplement til de eksisterende centre og dagligvarebutikker. Derudover blev rammen for det samlede butiksareal i de eksisterende centre udvidet. Efterfølgende er der ved kommuneplantillæg suppleret med mulighed for endnu to dagligvarebutikker i samme størrelse på hhv. Jernbanevej i Helsingør og Hornebyvej ved Hornbæk. Hovedparten af disse nye muligheder er endnu ikke fuldt udnyttet i praksis og dermed er de praktiske og målbare konsekvenser for kommunens samlede detailhandelsmønstre ikke slået igennem. På den baggrund har Helsingør kommune ikke foretaget en detailhandelsundersøgelse forud for Kommuneplan 2013. Undersøgelsen afventer, at effekten af de tidligere udlæg i højere grad er slået igennem. Det vurderes, at de allerede udlagte arealer til butiksformål i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og i aflastningscentret på Prøvestenen dækker det behov for detailhandelsudvikling, der kan dækkes indenfor den gældende lovgivning. Der udlægges derfor ikke rammer til nye dagligvarebutikker eller andre supplerende detailhandelsmuligheder i Kommuneplan 2013.
Store udvalgsvarebutikker Helsingør Kommune skal planlægge i overensstemmelse med landsplandirektiv Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet. I landsplandirektivet har Folketinget bl.a. fastlagt detailhandelsstrukturen for Hovedstadsområdet, herunder placering af bymidter i fingerbystrukturen og placering af store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2.
På trods af, at Helsingør Kommune er registreret af Danmarks Statistik som en by over 40.000 indbyggere, og dermed ifølge planloven bør kunne placere op til tre udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i bymidten i Helsingør, udelukkes dette af landsplandirektivets bestemmelser. Der skal i givet fald ændres i landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet før muligheden for udlæg af udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2 kan udnyttes. Når direktivet
28 ændres har Helsingør Kommune ønske om, at muligheden for etablering af store udvalgsvarebutikker ikke er knyttet til Helsingør bymidte, hvor det i givet fald skal ske på bekostning af eksisterende parkeringspladser eller som indhug i den velbevarede bygningsmasse, men at butikkerne i stedet kan etableres i Prøvestenscentret.
Særligt pladskrævende varegrupper De særligt pladskrævende varegrupper omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, samt sten- og betonvarer. Når der alene forhandles ovennævnte varegrupper, kan disse placeres uden for udpegede detailhandelsområder, typisk i erhvervsområder. Møbler vil i ganske særlige tilfælde kunne placeres i områder til butikker for særligt pladskrævende varegrupper, dog kun hvis det kan dokumenteres, at der ikke er plads i bymidten, aflastningsområde eller bydelscenter Butikker til særlig pladskrævende varegrupper kan placeres i Helsingør Erhvervsområde (primært langs hovedtrafikårerne) og Kvistgård erhvervsområde med et bruttoetageareal hvert sted på op til 10.000 m2. Ligeledes er der mulighed for placering af en møbelbutik i Helsingør bymidte på op til 4.000 m2.
29 Retningslinjekort for Detailhandelsstruktur
30 Retningslinjer for Trafik og infrastruktur Retningslinjer for mobilitet Byrådet ønsker en mobilitetsstrategi. Strategien skal sætte retningen for, hvordan kommunen arbejder med og forankrer bæredygtig transportadfærd og mobility management. Strategien skal efterfølges af en handlingsplan.
I kommune- og lokalplanlægningen skal kollektiv trafik, cykeltrafik og gang have et væsentligt fokus i byudviklingen.
Retningslinjer for trafiksikkerhed Kommunen lægger sig op ad EU’s og den landsdækkende målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal halveres fra 2010-2020. Byrådet har desuden en hensigt om at arbejde for: • at antallet af tilskadekomne reduceres yderligere • at der skal være en 0-tolerance for antallet af dødsfald i trafikken.
Retningslinjer for cykeltrafik Det er kommunens ønske at fremme cyklismen for at skabe en mere miljø- og klimavenlig transport og et aktivt, livsfyldt og sikkert bymiljø, som fører til sundere borgere. Der er blandt andet et fokus på følgende: • At øge antallet af cykelture under 5 km. Dette skal blandt andet opnås ved at udbygge det prioriterede hovedrutenet og gennem kampagneindsatser. • At øge antallet af cykelture over 5 km. Dette skal blandt andet opnås ved, at en del af de primære cykelruter udbygges til egentlige cykelsuperstier. • At skabe en bedre sammenhæng i cykeltrafikken på tværs af Øresund mellem Helsingør og Helsingborg.
Retningslinjer for veje For at sikre god fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed på kommunens veje arbejdes der ud fra en klassificering af vejnettet. Vejklassificeringen fremgår af nedenstående kort.
Der udlægges følgende nye vejanlæg i kommunen, som kan ses af nedenstående kort: • Carl Bødker Nielsensvejs forlængelse til Sauntevej og Hornbækvej. • Udlægget af Ellekildehavevejs forlængelse til Sauntevej. • Arealreservation, der muliggør en forlægning af Mørdrupvej uden om Mørdrup landsby med viadukt under Lille Nord banen
Retningslinjer for kollektiv trafik Ved etablering, ombygning eller udbygning af kollektive trafikanlæg skal der sikres gode parkeringsforhold og god tilgængelighed for cykler samt gode skiftemuligheder mellem forskellige transportformer (bus, tog og cykel), så muligheden for kombinationsrejser understøttes bedst muligt.
En ombygning af Helsingør Trafikterminal skal sikre, at Lokalbanens tog kan være
31 gennemkørende fra Hillerød over Helsingør til Gribskov, så HHG-banen og LilleNord-banen omdannes til én sammenhængende ”loop-bane”. En ombygning af Helsingør Trafikterminal skal også sikre bedre skiftemuligheder mellem cykel, bus, tog og færge.
Som et led i at opretholde kommunens gode tilgængelighed med et højklasset transportsystem ønsker Byrådet at fastholde kystbanen som en del af et udbygget regionaltogssystem, der strækker sig længere ud på Sjælland bl.a. via en kommende Ring 5 og under sundet til Helsingborg. På samme tid ønskes den gode korrespondance mellem Kystbanen og Lokalbanen opretholdt. Lokalbanen skal også på længere sigt sikre borgerne i Helsingør Kommune en god tilgængelighed til det kommende superhospital ved Hillerød.
Den rammelagte erhvervshavn i Helsingør kan benyttes til færgerelaterede aktiviteter til en evt. fast HH-forbindelse er etableret.
Retningslinjer for parkering Byrådet ønsker at skabe en parkeringsfri bykerne i Helsingør. Det vil sige en bykerne uden kantstensparkering. Formålet med dette er at fredeliggøre den gamle bykerne for biltrafik, så den knappe arealressource i bykernen kan anvendes til et varieret, attraktivt og æstetisk byliv. Kommunen arbejder derfor med, hvad potentialet er for, at bymidtens mål effektivt og attraktivt kan betjenes på andre måder end med bilparkering lige til døren.
Kommunen planlægger at udarbejde en parkeringsstrategi. Strategien skal sætte en retning for, hvordan der arbejdes med parkering i hele kommunen og særligt i Helsingør bykerne og i Kulturhavnsområdet. Strategien skal endvidere revidere de nuværende parkeringsnormer og vurdere behovet for at arbejde med både minimums- og maksimumsnormer.
Ved etablering af handicapparkeringspladser i tilknytning til sundhedsklinikker og lignende skal det vurderes, om den pågældende parkeringsplads kan anvendes til almindelig parkering udenfor klinikkens åbningstid.
Ved lokalplanlægning i boligområder skal et forbud mod lastbilparkering vurderes, idet lastbilerne optager plads på vejene, skaber trafiksikkerhedsproblemer og støj. Derfor arbejder Byrådet hen mod, at lastbilparkering ikke forekommer i boligområder men i stedet henvises til arealer, som kan anvendes til formålet.
Bådopbevaringsarealet i Helsingør Nordhavn skal, som en del af en større planlægning omkring Nordhavnen og museumsområdet, omdannes til parkeringsplads i sommerhalvåret. Dette skal understøtte parkeringsbehovet for besøgende til Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet.
Der skal tilstræbes ensartede parkeringsregler for arealerne på Nordhavnen og ved Kronborg.
Redegørelse for Trafik og infrastruktur Den løbende byudvikling og byomdannelse skaber trafikale udfordringer, som der fortsat skal ske en planlægning for. Trafikplanlægning er en væsentlig forudsætning for at sikre en bæredygtig byudvikling.
32 Fremtidens trafiksystem skal indrettes, så ønsker om god tilgængelighed, høj grad af mobilitet og forbedret trafiksikkerhed kan forenes med et reduceret energiforbrug med mindre CO2 udslip, færre forurenende partikler og mindre støj.
Trafikplanlægningen skal overordnet set bidrage til at ændre transportvaner, så flere vælger cykel og gang eller den kollektive trafik frem for bilen.
Tankegangen for dette kaldes Mobility Management, og kommunens rolle er her:
• At sikre en mere effektiv og intelligent udnyttelse af den eksisterende trafikinfrastruktur og brugen af transportmidler
• At fremme bæredygtige transportformer som cykel, gang og kollektiv transport
• At skabe gode muligheder for kombinationsrejser, hvor flere transportmidler anvendes på en rejse, fx cykel i kombination med tog/bus.
• At have fokus på sundhedsfremmende transport. Jo flere der vælger cykel og gang - eventuelt i kombination med tog og bus - som alternativ til bilen, jo sundere bliver kommunens borgere. Det gælder i alle sammenhænge: daglig pendling, børn til og fra skole, på indkøb, til fritidsaktiviteter eller i naturen i det åbne land. En sundere livsstil sparer samfundet for mange udgifter på social- og sundhedsområdet.
• At skabe tryghed, sikkerhed og god fremkommelighed i trafikken, hvad enten man færdes til fods, på cykel, i bil, tog, bus eller færge.
• At udarbejde en strategi for anvendelsen af Helsingør bykernes knappe arealressource, herunder en prioritering af transportmidlerne. Dermed bliver opgaven at skabe et spændende og attraktivt bymiljø med byrum, der opfordrer til aktivitet, kreativitet og udfoldelse for mennesker i alle aldre.
Kommunen planlægger at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan i 2013. En ny trafiksikkerhedsplan skal sikre, at der fortsat arbejdes effektivt med forebyggelse af trafikulykker. En målrettet indsats for at undgå alvorligt tilskadekomne i trafikken kan spare social- og sundhedsområdet for mange omkostninger til blandt andet sygebehandling og sygedagpenge.
Cykeltrafik For at sikre et attraktivt og sammenhængende stisystem i kommunen er der udpeget et prioriteret hovedrutenet, som gør det muligt at færdes rundt på cykel i hele kommunen.
Det er dette prioriterede hovedrutenet som skal være i fokus ved investeringer i cykeltrafik.
Hovedrutenettet klassificerer stierne efter følgende princip:
• Primære cykelruter: Ruter der primært betjener den kommunale og regionale stitrafik, og som sammenbinder oplandsbyerne med hinanden og med Helsingør by
• Sekundære cykleruter: Ruter der primært betjener den lokale stitrafik i oplandsbyerne og i Helsingør by.
33
Vejklassificering Vejklassificeringen opdeler vejnettet i trafikveje, fordelingsveje og lokalveje efter følgende princip:
• Trafikveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed og sikkerhed for trafikanterne. Det betyder veje med få kryds og tilslutninger og få langsomme køretøjer.
• Fordelingsveje forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed. Det betyder veje med en del kryds og tilslutninger og også en del langsomkørende trafik.
Lokalveje omfatter alle øvrige veje. De betjener lokaltrafikken og er karakteriseret ved god tilgængelighed og sikkerhed for alle trafikanter, især de lette trafikanter. Det betyder veje med mange kryds og tilslutninger samt lave hastigheder af hensyn til trafiksikkerheden.
34 Retningslinjekort for veje
35 Retningslinjekort for Cykel- og trafikstier
36 Retningslinjekort for Kollektive trafikanlæg
37 Retningslinjer for Tekniske og VVM-pligtige anlæg Retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg Anlæg til modtagelse og håndtering af genbrugeligt og behandlingskrævende affald kan kun placeres på de udpegede områder ved Energivej i Helsingør og det udpegede område i Skibstrup, som fremgår af nedenstående retningslinjekort.
Anlæg til behandling og deponi af affald kan kun placeres på det udpegede område ved Skibstrup Affaldscenter, som fremgår af nedenstående retningslinjekort.
Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg; jordlægning af højspændingsledninger Luftbårne højspændingsledninger kan nedgraves i det udpegede kabeltrace, som fremgår af nedenstående retningslinjekort.
Efter jordlægning af kablerne skal landskabet retableres.
Retningslinjer for etablering af gastransmissionsledninger En transmissionsledning til transmission af gas kan placeres som vist på nedenstående retningslinjekort.
Retningslinjer for spildevandsanlæg Der udlægges ikke nye arealer til rensning af spildevand.
Det er kun de eksisterende spildevandsrensningsanlæg der kan anvendes til rensning af spildevand. De eksisterende anlæg til spildevandsrensning fremgår af nedenstående retningslinjekort.
Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom anvendelse, må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer.
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Retningslinjer for store kraftværker Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, medmindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m.
38 Redegørelse for Tekniske og VVM-pligtige anlæg
Affaldshåndteringsanlæg Helsingør Kommune ønsker at planlægge for en ny genbrugsplads for private kunder ved Energivej i Helsingør. Pladsen etableres og drives af Forsyning Helsingør og skal supplere den nuværende genbrugsplads på Skibstrup Affaldscenter. Den ekstra, bynære genbrugsplads forventes at øge andelen af affald der genbruges og at mindske borgernes bilkørsel og dermed mindske udledningen af partikler, NOx og CO2 fra transporten.
Kommunens eneste udlagte anlæg til egentlig affaldsbehandling er Skibstrup Affaldscenter. Et areal syd for Affaldscentret har tidligere været udlagt i kommuneplanlægningen til udvidelse af centret. Såfremt Skibstrup Affaldscenter skal udvides, bør det være mod syd. En sådan udvidelse kræver, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse og et dertil hørende kommune- plantillæg.
Gastransmissionsledninger I og langs transportkorridoren vest om Espergærde og Helsingør er der reserveret areal til en gastransmissionsledning. Efter nedgravning af en evt. rørledning ønsker Byrådet, at landskabet så vidt muligt retableres.
Spildevandsanlæg Byrådet skønner ikke at der er behov for alternative placeringer af vandrenseanlæg. Derfor udlægges ikke nye arealer til formålet.
Energiproduktionsanlæg For energiforsyningsanlæg henvises til afsnittet om klima og energi.
VVM-pligtige anlæg VVM-reglerne omfatter vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Det fremgår af bilag 1 og 2 til VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.1510 af 15/12/2010), hvilke anlæg/projekter, der er VVM-pligtige. Det er oftest kommunen, der er VVM–myndighed. I visse sager er staten VVM-myndighed, f.eks. ved store offentlige infrastrukturanlæg. Bygherren skal anmelde anlægsprojekter til kommunen, der herefter vurderer, hvem der er VVM-myndighed på projektet.
På nuværende tidspunkt har Helsingør Kommune kendskab til ét projekt i planperioden, der er VVM-pligtigt. Projektet omfatter jordlægning af højspændingsledninger på strækningen fra Skibstrupgård syd for Hornbæk Plantage til Kvistgård. På strækningen hænger to 400 kV luftledninger på én masterække, og på en del af strækningen er der desuden en parallel masterække med to 132 kV luftledninger.
39 Linjeføringen går igennem den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland og krydser en meget vigtig trækkorridor for bl.a. forårstrækkende rovfugle. Desuden løber linjeføringen mellem to Natura 2000 områder ved Teglstrup Hegn og Gurre Sø.
Projektet foreslås af energinet.dk realiseret ved følgende løsning:
• 2 gange 11 km landkabellægning fra den eksisterende Skibstrupgård koblingsstation ved Hornbæk Hegn til en kommende ny station ved Kvistgård.
• En mindre ændring af Skibstrupgård koblingsstation, hvor landkabler forbindes med søkabler til Sverige.
• En andel af en ny 400/132 kV station ved Kvistgård.
• Master fjernes over en strækning på 11 km.
Staten v/Naturstyrelsen er VVM-myndighed og har ansvar for udarbejdelse af VVM- redegørelse.
40 Redegørelseskort for Tekniske- og VVM-pligtige anlæg
41 Retningslinjer for Arealer til fritidsformål
Friluftsnetværket Retningslinjer for friluftsnetværket 1. Friluftsnetværket i Helsingør Kommune består af følgende offentligt tilgængelige arealer og forbindelser: Skove, stier, strande, parker, kolonihaveområder, idrætsarealer, fredede arealer med offentlig adgang, samt visse andre områder. 2. Områder der er en del af Helsingør Kommunes friluftsnetværk skal bevares og styrkes. 3. De steder hvor de rekreative forbindelser er svage, skal de udbygges så der sikres sammenhæng mellem byerne og de rekreative områder i landområdet og ved kysten, samt til nabokommunerne.
Retningslinjer for planlægning og lokalisering af fritidsanlæg Zonerne fastlægger hvor der kan placeres fritidsanlæg, samt hvilken type fritidsanlæg der kan tillades. Retningslinjen gælder ikke tiltag, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug. Fritidsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige fritidsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.
I zone 1 kan der ikke etableres • nye golfbaner, • ridehaller og lignende, der ikke indgår i dokumenteret landbrugsdrift, eller • andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende fritidsanlæg.
Eksisterende anlæg kan ikke udvides. På Hellebæk Avlsgård, der er beliggende i zone 1, kan der etableres et besøgscenter i forbindelse med nationalparken Kongernes Nordsjælland.
Råstofområder overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger. Nye golfbaner, ridehaller og lignende til rideskoler, hestepensioner eller lignende, samt andre arealkrævende fritidsanlæg, der kræver bygninger, kan anlægges, og eksisterende kan udvides. Al anlæg og udvidelse kan dog kun ske når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader kommuneplanens beskyttelsesinteresser.
I områder uden beskyttelsesinteresser i zone 2 kan eksisterende anlæg udvides, og der kan etableres arealkrævende anlæg hvis det kan indpasses i landskabet.
Retningslinjer for støjende fritidsanlæg I zone A kan støjende fritidsanlæg ikke placeres eller udvides.
I zone B kan støjende fritidsanlæg placeres og udvides, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. Anlæggene skal overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg.
42 Retningslinjer for støttepunkter for friluftslivet Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang, i forbindelse med det øvrige friluftsnetværk. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, som eks. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker, der støtter det almene friluftsliv.
Støttepunkter, og støttepunkter med begrænsede anlæg skal placeres så det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.
Retningslinjer for overnatningsmuligheder Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2 pr. enhed, når ejeren selv bor på ejendommen. Nye vandrerhjem kan etableres inden for byzone samt indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs, natur og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne.
Retningslinjer for kolonihaver Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Varige kolonihaver kan kun nedlægges hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Væsentlige samfundsmæssige hensyn omfatter ikke opførelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder. Samtidig skal der – inden området ryddes – tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område som nedlægges.
Kommunerne skal ved lokalplan sikre, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m2, samt at de ikke anvendes til helårsbosætning.
Retningslinjer for landskabshensyn Golfbaner, ridehaller og lignende, der ikke indgår i dokumenteret landbrugsdrift, samt andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udearealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering.
43 Regionale friluftsområder Retningslinjer for regionale friluftsområder Regionale friluftsområder i Helsingør Kommune omfatter: • Fingerbyens grønne kiler • Kystlinjen • åbne kystkiler mellem by og sommerhusbebyggelse • Ovenstående omtales i det følgende som regionale friluftsområder.
Retningslinjer for anvendelse af regionale friluftsområder Grønne kiler og kystkiler skal fungere som regionale friluftsområder og forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse.
Retningslinjer for beskyttelse af regionale friluftsområder De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative an- vendelse og oplevelse.
Grønne kiler og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Åbne, ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, der indgår som regionale friluftsområder, skal friholdes for by og sommerhusbebyggelse. Befolkningens adgang til de regionale friluftsområder skal opretholdes og forbedres, fx ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter.
Redegørelse for Arealer til fritidsformål Helsingør Kommunes mål for arealer til fritidsformål er
• at kommunens grønne og blå rekreative arealer bindes sammen med byområderne via friluftsnetværket, for at sikre gode muligheder for friluftsaktiviteter for borgere og besøgende
• at udnytte og udvikle de rekreative værdier i kommunen, og koble dem til nabokommunerne
• at placere fritidsanlæg så de understøtter friluftsnetværket, under hensyn til beskyttelsesområdernes landskabs, natur og kulturværdier
• at fritidsanlæg gøres offentligt tilgængelige og anvendes til flere former for friluftsaktivitet
44 Friluftsnetværket Friluftsnetværket består af grønne og blå rekreative arealer der er offentligt tilgængelige: Skove, stier, strande, parker, kolonihaveområder, idrætsområder, fredede arealer med offentlig adgang, samt visse andre områder. I Friluftsnetværket indgår også de regionale friluftområder, der er udpeget i Fingerplan 2007. Friluftsnetværket holdes sammen af de rekreative forbindelser, der skal sikre sammenhæng mellem byområderne, de lokale friluftsområder og nabokommunerne og give mulighed for alt fra daglige friluftsoplevelser til heldagsudflugter. Helsingør Kommune har en decentral idrætsstruktur, hvilket øger vigtigheden af et sammenhængende stinetværk.
Trafikstier er stier der er velegnede til cykling og anden færdsel der kræver fast belægning. Retningslinjer for trafikstier findes i afsnit 2.2.1 Trafik. De rekreative forbindelser er en kombination af forskellige sti og vejtyper: trafikstier, grusstier bl.a. i skovene, samt mindre landeveje. Nogle strækninger er blot trampestier i det åbne land der på sigt kan opgraderes.
Friluftsnetværket skal sikre beskyttelse af de friluftsområder, hvor der kan være risiko for at friluftslivet bliver forringet eller ikke kan udvikles, og som ikke er beskyttet tilstrækkeligt på anden måde i kommuneplanen. Samtidig skal friluftsnetværket sikre gode forbindelser gennem en styrkelse af stinettet, så der opnås bedre forbindelser mellem de centrale byområder, kysten og landområdet. Ligeledes arbejdes der for at muliggøre gennemførelse af de overordnede rekreative stiforbindelser der forbinder Helsingør med vores nabokommuner.
Lokalisering af fritidsanlæg Fritidsanlæg omfatter arealkrævende anlæg som golfbaner, ridebaner og feriecentre og andre anlæg som centre og støttepunkter til formidling af viden og oplevelser, lystbådehavne, teltpladser m.m.
Udpegning af områder til fritidsanlæg sker ved at inddele kommunen i to zoner, med de strengeste restriktioner i zone 1. Retningslinjen gælder ikke tiltag, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug.
Støjende fritidsanlæg I forhold til lokalisering af støjende fritidsanlæg inddeles kommunen i to zoner zone A og B med de strengeste restriktioner i zone A. I Helsingør Kommune er de primære muligheder for støjende friluftsanlæg knyttet til de i forvejen støjbelastede arealer langs Helsingør- motorvejen.
Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner og andre støjende fritidsanlæg. Andre støjende fritidsanlæg omfatter f.eks. letvægtsfly/modelflyklubber, vandskibaner og festivalpladser. Støj og andre miljøforhold omkring en del af de støjende fritidsanlæg reguleres igennem miljøgodkendelser.
Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af VVM-vurdering og kommuneplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg.
45 Privat flyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom er ikke omfattet af retningslinjerne, men reguleres via planlovens § 35, stk. 1.
Rekreative støttepunkter Støttepunkter for den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet.
Dette er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012, der bl.a. har som målsætning at synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøer, byrummet og naturen.
Hovedstadsregionens regionale friluftsområder Hovedstadsregionens regionale friluftsområder omfatter i Helsingør Kommune Fingerbyens grønne kiler, kystlinjen samt åbne kystkiler mellem byer og sommerhusbebyggelse. De regionale friluftsområder i Helsingør Kommune er en del af friluftsnetværket, og retningslinjerne for friluftsnetværket gælder således også i disse områder. Der er herudover en række specifikke retningslinjer for de regionale friluftsområder der relaterer sig til bestemmelserne i Fingerplan 2007.
46 Retningslinjekort for Arealer til fritidsformål
47 Retningslinjekort for lokalisering af fritidsanlæg
48 Retningslinjekort for Lokalisering af støjende fritidsanlæg
49 Retningslinjer for Jordbrugsinteresser Retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder De særligt værdifulde landbrugsområder fremgår af nedenstående kort.
Retningslinjer for anvendelse af særligt værdifulde landbrugsområder De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål.
Retningslinjer for afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår.
Redegørelse for Jordbrugsinteresser Helsingør Kommunes mål for landbrugsområderne er,
• at de større sammenhængende landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugs- formål og fastholdes som et hovedsageligt landbrugspræget, beboet åbent land,
• at natur- og miljøinteresser så vidt muligt tilgodeses i forbindelse med jordbrugsdriften.
Jordbrugserhverv er defineret som landbrug, skovbrug og gartneri. Disse erhvervsinteresser og deres udviklingsmuligheder indgår i den samlede afvejning af interesser ved konkret planlægning af den fremtidige arealanvendelse i lokalområder.
Helsingør Kommune rummer ca. 240 landbrugsejendomme med over 2 ha jordtilliggende. Det giver tilsammen 3.950 ha i hele kommunen. Heraf er ca. 70 ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold inklusiv pelsdyrfarme, rideskoler, dyreklinikker og hundepensioner. Relativt få af ejendommene er klassiske husdyrbrug. De øvrige ejendomme omfatter landbrug med planteproduktion og ejendomme med et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Da der således kun er relativt få og mindre husdyrbrug i kommunen og aktuelt ingen forventning om at oprette store husdyrbrug rummer kommuneplanen ikke retningslinjer for lokalisering af store husdyrbrug.
Retningslinjerne for landbrugsarealer skal sikre, at der ikke sker unødig inddragelse af god landbrugsjord til andre formål, herunder bymæssige formål, idet landbrugsjorden må betragtes som en begrænset ressource. Samtidig skal planlægningen søge at sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder.
50 Landbrugsarealerne spiller en vigtig rolle i at sikre oplevelsen af det det åbne land, og det er derfor vigtigt at sikre at landbruget forbliver et aktivt produktionserhverv.
En fortsat dynamisk, bæredygtig og tilpasningsdygtig udvikling af landbruget forudsætter, at eksisterende, sammenhængende landbrugsområder så vidt muligt bevares og ikke splittes op af andre former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør således primært placeres i tilknytning til eksisterende byområder, således at den klare grænse mellem by og land bevares.
Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, som skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner.
Helsingør Kommune har anvendt Statsforvaltningens Jordbrugsanalyser fra 2009 kombineret med landskabsanalysen til at udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. På den baggrund er arealet af de særligt værdifulde landbrugsarealer udvidet i forhold til Kommuneplan 2009.
51 Retningslinjekort for Jordbrugsinteresser
52 Retningslinjer for Skovrejsning Retningslinjer for skovrejsning De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov.
Indenfor de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov.
Redegørelse for Skovrejsning Helsingør Kommunes mål for skovrejsning er,
• at opretholde det nuværende skovareal,
• at områder, der rummer værdier på grund af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning,
• at de for kommunen karakteristiske løvskovbryn mod det åbne land opretholdes som et markant og synligt element i landskabet
Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsageligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtets og frøforsyningens skyld. I mange skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, f.eks. understregning af terrænet, flotte udsigter mv.
Udpegning af skovrejsningsområderne er inddelt i 2 områdetyper:
• Skovrejsningsområder (positivområderne)
• Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne).
I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan der gives dispensation.
På statsligt plan er det intentionen at planlægge for skovrejsning for at forøge det danske skovareal, så det udgør 20-25 % af landets areal i løbet af en skovgeneration. Helsingør Kommune er i forvejen rig på skove idet 28 % af kommunens areal er skovbevokset, hvoraf langt hovedparten er statsejet. På landsplan udgør skov 12,4 % af arealet (Naturstyrelsen, april 2009).
I Helsingør Kommune er det samspillet mellem de mange skovbryn og de åbne dyrkningsflader der udgør kernen i oplevelsen af landskabet. I landskabsanalysen kan man læse mere om de landskabelige og kulturhistoriske værdier der ligger til grund for at undgå yderligere tilplantning af det åbne land. Dette er også baggrunden for at der kun er udpeget et enkelt
53 område til skovrejsning. Område ligger ved Kvistgård og hænger sammen med et ønsket skovrejsningsområde i Fredensborg kommune.
54 Retningslinjekort for Skovrejsning
55 Retningslinjer for Klima og energi Retningslinjer for lavenergibyggeri Når der lokalplanlægges for nye boliger, skal byggeriet som minimum opfylde de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i det bygningsreglementet, der er gældende på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse.
Redegørelse for Klima og energi.
Klimarigtig energiforsyning Helsingør Kommune ønsker at energiplanlægge strategisk, så energiforsyning og energiforbrug ses under et i et langsigtet, bæredygtigt perspektiv. Planlægningen inddrager ikke blot kommunen selv, men også borgerne, energiselskaber, store energiforbrugere, husholdninger med individuel forsyning og nabokommunerne. Planlægning af lokalisering af meget synlige energianlæg som husstandsvindmøller eller større solcelleanlæg vil blive varetaget under hensyntagen til visuelle og landskabelige konsekvenser.
Helsingør Kommune vil efterspørge og iværksætte de løsninger, der klimamæssigt og samfundsøkonomisk er de bedste. Derfor vil Helsingør Kommune samarbejde med forsyningsselskaberne om klimarigtig kollektiv energiforsyning. I tæt bebyggede byområder er individuelle energiforsyningsløsninger på husstandsniveau sjældent den bedste løsning i et klimamæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv. Derfor er der behov for at tænke nye løsninger i form af biomassebaseret fjernvarme, evt. fjernvarmesamarbejde på tværs af Øresund eller mulighederne for at udnytte geotermik til fjernvarme.
For på længere sigt at kunne sikre forsyningen af kommunens nordvestlige områder med klimarigtig fjernvarme, udlægges der i denne kommuneplan mulighed for etablering af et biomassebaseret varmeværk indenfor rammerne af Skibstrup Affaldscenter. Der udlægges ikke nye landzonearealer til energiproduktion i denne kommuneplan. Yderligere udlæg af arealer til udvidelse af energi- og varmeproduktion vil blive udviklet og vurderet nærmere i samarbejde med forsyningsvirksomhederne og vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg før de realiseres. Mulige nye tiltag kan være bl.a.
• etablering af et biomassebaseret kraft/varme anlæg på Energivej
• etablering af et biomassebaseret anlæg på Skibstrup Affaldscenter,
• etablering af et biomassebaseret anlæg i Kvistgårdområdet.
Som supplement til klimarigtig fjernvarme arbejdes med supplerende løsninger i form af andre vedvarende energitiltag, eksempelvis solcelleanlæg i større målestok.
Udlæg til store vindmøller og biogasanlæg. Som led i en afvejet strategisk energiplanlægning ønsker Helsingør Kommune ikke at udlægge landarealer til lokalisering af store vindmøller. Det skyldes både at vindforholdene i Helsingør
56 Kommune på grund af landskabets karakter ikke er særligt velegnede til vindmøller og at kommunen ønsker at sikre den visuelle oplevelse af kommunens landskaber og skovbryn.
Tilsvarende er der i denne kommuneplan heller ikke retningslinjer for lokalisering af større biogasanlæg i Helsingør Kommune. Naturstyrelsen lægger til grund, at det primære hensyn relateret til lokalisering af biogasanlæg er beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Da der i det østlige Nordsjælland kun er meget få husdyrbrug, vurderes det, at der i det nære opland ikke kan skaffes biomasse nok til, at det giver mening at udlægge områder til biogasanlæg.
Helsingørs Kommunes klimahandlingsplan Helsingør Kommune ønsker at tage ansvar som klimakommune og gå forrest med klimarenovering og energioptimering i kommunale bygninger. Det søges gennemført med virkemidler som efterisolering, energioptimering, udskiftning af energikilder m.m. Derudover arbejder Helsingør Kommune for, at handle klimavenligt i forhold til transport, indkøb m.v.
I den fysiske planlægning arbejder Helsingør Kommune for, at nye boliger skal være lav- energibyggeri og bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl. Regnvand skal så vidt muligt nedsives lokalt og store vandtætte belægningsflader skal undgås.
Klimatilpasning Sideløbende med vedtagelse af kommuneplanen udarbejder Helsingør Kommune en klima- tilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen beskæftiger sig med de udfordringer der er forbundet med øgede vandmængder, dvs. oversvømmelser som følge af ekstremregn og stigninger i havvandstanden.
Klimatilpasningsplanen er et produkt af et tæt samarbejde mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
57 Retningslinjer for Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Retningslinjer for badebroer Badebroer ved kysten må kun etableres efter tilladelse fra Helsingør kommune. Helsingør kommune har vedtaget vejledende retningslinjer for etablering af nye badebroer ved kysten. Retningslinjerne danner udgangspunkt for kommunens behandling af sager om badebroer. Broer må kun etableres i søer hvis der er opnået tilladelse fra søens ejer og fra Helsingør Kommune efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3.
Retningslinjer for akvakulturanlæg Der kan af hensyn til vandkvalitet og rekreativ anvendelse af kysterne ikke etableres akvakulturanlæg i kystvandene langs Helsingør Kommunes kyster.
Retningslinjer for sejlads Sejlads med motorbåde reguleres efter Reglement for sejlads med motorbåde ud for kysten i Nordsjællands politikreds.
For sejlads med vandscootere, jetski mv. gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012.
Redegørelse for Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Anvendelse af vandløb, søer og kystvande er i denne sammenhæng defineret som sejlads, fiskeri og badning. Mål for vandkvalitet og miljømæssige forhold fastsættes i de statslige Vandplaner. Indsatsen til hvordan målet nås, beskrives i de kommunale handleplaner.
Sejlads Der er i Helsingør Kommune ingen vandløb, hvorpå sejlads er tilladt. For nærmere redegørelse for konkrete vandløbsstrækninger henvises til de til enhver tid gældende regulativer for vandløbene.
Søerne er generelt åbne for sejlads med små fartøjer uden motor, hvis det ikke er til skade for andres jagt og fiskeri. I private søer må man dog kun sejle med tilladelse fra ejeren. Sejlads på de statsejede søer (Esrum Sø, Gurre Sø, samt søer i statsskovene) reguleres af Natur- styrelsen. Sejladsreglerne gælder uanset, om det drejer sig om kanoer, kajakker, joller, wind- surfere eller større både.
Reglement for sejlads med motorbåde ud for kysten i Nordsjællands politikreds beskriver nærmere, hvorledes sejlads med motorbåde langs kysten skal foregå:
• Sejlads med motorbåde må i månederne maj-september ikke finde sted indenfor en afstand af 300 meter fra kysten i Nordsjællands politikreds.
58 • Det er dog tilladt at sejle motorbåde indenfor grænsen på 300 meter, når følgende betingelser er opfyldt:
o motorbåde sejles med så lav hastighed, at de ikke planer på vandet,
o sejlretningen skal i videst muligt omfang være vinkelret på kysten, og
o føreren af motorbåden skal kunne håndtere den på fuldt betryggende måde
Miljøministeriet har fastsat regler for sejlads med vandscootere, jetski mv. i bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012. Hovedreglen er, at sejlads kun er tilladt uden for 300 meter fra kyststrækningen, og at man på vejen hertil skal sejle vinkelret ud fra kysten og med max 5 knob i timen. Der kan dog være områder, hvor man af andre grunde ikke må sejle, selv om man er længere ude end 300 meter fra kyststrækningen.
Fiskeri Alle, der er mellem 18 og 65 år og udøver lystfiskeri, skal have gyldigt lystfiskertegn jfr. Bekendtgørelse nr. 1336 af 15.12.2004 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand. Det er Fiskeridirektoratet, der er myndighed i forhold til lystfiskeri.
Retten til at drive fiskeri i vandløb og søer tilkommer ejeren af den grund, der støder op til fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig ret til fiskeri i fiskevandet.
I de statsejede søer er det Naturstyrelsens regler for fiskeri, der gælder.
Badning I Helsingør Kommune er kun Esrum Sø klassificeret som badevandssø. Det betyder, at der er stillet ekstra skrappe krav til vandkvaliteten, fordi der skal kunne bades i den. Kommunens øvrige søer kan ikke generelt forventes at være egnede til badning. Badning er dog som udgangspunkt tilladt. Adgangen til badning i søer følger naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlig adgang i naturen. Naturstyrelsen har udpeget Gurre Sø som badesø, men der udtages ikke badevandsprøver herfra.
Badning og ophold er tilladt på strandene, jf. naturbeskyttelseslovens § 22. Dog skal der på privatejede kyststrækninger overholdes en afstand til beboelse på minimum 50 meter. Kommunen fører tilsyn med badevandskvaliteten på de fleste offentlige strande.
59 Retningslinjer for Støj Retningslinjer for landzonearealer til støjfølsom anvendelse Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg eller virksomheder.
Retningslinjer for støj fra nyetablerede virksomheder, veje og jernbaner i landzone Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse.
Nye virksomheder kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheden kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.
Redegørelse for Støj
Støj, støjforebyggelse og grænseværdier Støj er til daglig irritation for mange mennesker. Støj fra vejtrafik er den form for støj, der generer flest mennesker i Danmark. Men også støj fra fly, skydning, jernbaner og motorsport kan være generende for de omkringboende og for natur- og friluftsoplevelser. Støjgener opstår, når støjende og støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støjforebyggelsen gennem planlægningen bygger på, at adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme funktioner.
Miljøministeriet fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at en overvejende del af befolkningen opfatter støjen som acceptabel. Et område er støjbelastet, hvis Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for den pågældende anvendelse ikke kan overholdes.
Der er særlige grænseværdier for rekreative områder. Som rekreative områder betragtes arealer, som er udlagt til særlige rekreative formål, f.eks. sommerhuse eller campingpladser, og visse grønne områder. Naturområder i naturbeskyttelseslovens forstand er ikke nødvendigvis omfattet, selv om de også anvendes til rekreative formål. I mange tilfælde er det nødvendigt med en konkret vurdering af, om et areal er omfattet af grænseværdierne for rekreative områder.
Retningslinjerne i kommuneplanen gælder for nye anlæg, udvidelser og væsentlige ændringer. Retningslinjerne omfatter i visse tilfælde også vibrationer. Retningslinjerne omfatter støjfølsom anvendelse som boliger, sommerhuse og andre rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv.
Helsingør Kommune ønsker, at undgå konflikter mellem støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger) og støjende anlæg og aktiviteter ved at sikre, at støjbelastede arealer ikke udlægges til
60 støjfølsom anvendelse og nye støjende anlæg ikke belaster eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse.
Støj fra veje Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning, dæk m.m., og lader sig kun delvist regulere, når vejen først er anlagt. Det er derfor vigtigt, at der allerede i planlægningsfasen tages højde for støj.
Ved planlægning i landzone af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger 58 dB. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 63 dB, og for rekreative områder i det åbne land 53 dB. Ved planlægning af nye vejanlæg i landzone skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte områder til boligformål og anden støjfølsom anvendelse.
Støj fra jernbaner Ved planlægning i landzone af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende jernbaneanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger 64 dB. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 69 dB, mens den for rekreative områder i det åbne land er 59 dB. Ved planlægning i landzone af nye jernbaneanlæg skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende og planlagte områder til boligformål.
Støjende fritidsanlæg Lokalisering af nye støjende fritidsanlæg er omfattet af retningslinjerne for arealer til fritidsformål side 42.
Støj fra virksomheder Virksomheder med miljøgodkendelse har fastsatte grænser for støj. For virksomheder uden miljøgodkendelse kan kommunen fastsætte grænser for støj med hjemmel i miljø- beskyttelseslovens § 42, hvis kommunen vurderer, at der er brug for det.
Når virksomheder og boliger er for tæt på hinanden, er der risiko for at beboerne bliver generet af støj fra virksomheden og støj fra trafik. For at undgå dette, må virksomheden begrænse aktiviteterne f.eks. om natten og udendørs. Er dette ikke tilstrækkeligt, skal virksomheden bekoste dæmpning af støjen. Disse krav gælder alle typer boliger, uanset om der bor personer, der er knyttet til en af virksomhederne. I tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder er der fastsat grænser til brug ved planlægning af boliger ved byfornyelse eller fortætning.
61 Regulering af støj fra caféer, værtshuse m.v. sker i forbindelse med alkoholbevillingen. Her stilles der vilkår om, hvilke støjgrænser der gælder i forhold til omgivelserne (typisk boliger) afhængigt af ugedag og tidspunkt.
Støj fra forsvarets anlæg Forsvaret har ingen anlæg i kommunen, men bruger dog i enkeltstående tilfælde kanonerne på Kronborg.
62 Fælles retningslinjer for beskyttelse af landområdet Retningslinjernes gyldighed De fælles retningslinjer er gældende for naturinteresser, landskabsinteresser, kulturhistoriske interesser, geologiske interesser og lavbundsområder.
Retningslinjer for ændring af beskyttelsesområder Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.
Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes bevaringsværdier, i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredningskendelse eller lokalplan, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og under hensyntagen til, at værdi, betydning eller funktion af områder med bevaringsværdier ikke forringes.
Retningslinjer for planlægning eller gennemførelse af byggeri og anlæg Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Nødvendige driftsbygninger og -anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaringsværdierne og muligheden for at styrke disse.
Retningslinjer for indvinding af råstoffer Inden for naturbeskyttelsesområder, der samtidigt er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete bevaringsværdier i området, i forbindelse med såvel råstofindvindingen som den efterfølgende landskabsretablering.
Retningslinjer for adgang til bevaringsværdierne Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang til og mulighed for oplevelse og forståelse af bevaringsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.
Redegørelse for Overordnet beskyttelse af landområdet Helsingør Kommunes mål for de overordnede beskyttelsesinteresser i landområdet er, at bevare og forbedre natur-, kultur- og landskabsværdierne, som en vigtig del af kommunens identitet.
63 Beskyttelsesområderne omfatter både områdeudpegninger (landskaber, naturområder mv.) og enkeltlokaliteter (f.eks. kulturhistoriske enkeltanlæg). Nedennævnte retningslinjer er således gældende for naturbeskyttelsesinteresserne, kulturhistoriske og landskabelige bevarings- værdier, geologi og lavbundsarealer. De samlede beskyttelsesinteresser fremgår af nedenstående kort.
Hustandsvindmøller
Der er i disse år stigende fokus på CO2-neutral og grøn energi – herunder fra vindmøller. Det betyder at Helsingør Kommune fra tid til anden får ansøgninger om husstandsvindmøller. Husstandsvindmøller kræver som alt andet byggeri i landzonen - der ikke er til landbrugsdrift – landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1). Da møllerne er høje tekniske og roterende indretninger (op til 25 meter høje) indgår især landskabs- og nabopåvirkninger i afvejningen af, om vi kan tillade dem. Vurderingerne sker på baggrund af helt konkrete forhold på den enkelte ejendom og med nøje hensyntagen til værdierne i og retningslinjerne for beskyttelsesområderne.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland. De kvaliteter det åbne land, søerne og skovene i Helsingør Kommunen rummer, er baggrund for, at området er udpeget som kommende nationalpark. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til afgrænsning af den kommende nationalpark.
64 Retningslinjer for Naturbeskyttelsesinteresser Fælles retningslinjer Områderne med naturbeskyttelsesmæssige interesser er omfattet af de fælles retningslinjer for beskyttelse af det åbne land. Derudover gælder nedenstående retningslinjer
Retningslinjer for Natura 2000 områder Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne.
Retningslinjer for naturnetværk Der må ikke foretages ændringer, som overskærer naturnetværk, reducerer eller i øvrigt forringer netværkenes biologiske værdi uden, at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder og spredningskorridorer. Dette skal søges realiseret i overensstemmelse med de statslige naturplaner.
Redegørelse for Naturbeskyttelsesinteresser Helsingør Kommunes mål for naturområderne er,
• at bevare og forbedre det samlede netværk af områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv og
• at sikre stor biologisk mangfoldighed og bevare truede og sårbare arter.
Kommuneplanens udpegninger af områder med naturbeskyttelsesinteresser omfatter større naturområder, Natura 2000 områder og et net af potentielle naturområder. Det potentielle naturnetværk består af rørlagte vandløb, råstofgrave, mindre naturområder og andre områder, der har potentiale til at kunne omdannes til i sammenhængende naturområder, der kan øge diversiteten og skabe forbindelser mellem de eksisterende naturområder.
Ved områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser forstås Natura 2000-områder, beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3, klitfredede områder og naturfredede områder. I Helsingør Kommune findes der ikke klitfredede områder.
Naturnetværket i Helsingør Kommune omfatter de vilde dyr og planters levesteder, herunder vandløbssystemer med søer og bredzoner, våde naturtyper som enge og moser, tørre naturtyper som heder og overdrev, skove og skovbryn, samt den kystnære natur. Også de mindre naturområder uden for de udpegede beskyttelsesområder, som grøfter, diger, levende
65 hegn, gravhøje og andre uopdyrkede pletter, er vigtige ”trædesten”, hvorfra planter og dyr kan sprede sig.
Natura 2000 I Helsingør Kommune findes fire Natura 2000 områder: Teglstrup Hegn, Gurre Sø, Esrum Sø og Rusland. Områderne er udpeget i medfør af EU’s habitatdirektiv for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Områderne er del af et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.
Udover selve Natura2000-områderne omfatter beskyttelsen en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
I Helsingør Kommune findes med sikkerhed eller med ret stor sandsynlighed følgende bilag IV- arter: Spidssnudet frø, stor vandsalamander, mosaikguldsmed, kærguldsmed, markfirben, en lang række flagermusarter, samt marsvin i farvandet udfor Hornbæk.
EU's habitatdirektiv betyder i praksis, at der ikke må vedtages planer eller gives tilladelser efter en række love, hvis det ansøgte forringer udpegningsgrundlaget for et Natura 2000- område eller kan tænkes at forstyrre levevisen eller levestederne for bilag IV-arterne.
66 Retningslinjekort for Naturbeskyttelse
67 Retningslinjer for Kulturhistoriske bevaringsværdier Fælles retningslinjer Områderne med kulturhistoriske bevaringsværdier er omfattet af de fælles retningslinjer for beskyttelse af det åbne land. Derudover gælder nedenstående retningslinjer.
Retningslinjer for særlige landsbyer I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.
Retningslinjer for kirkeomgivelser Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.
Retningslinjer for indsigt til og udsigt fra Kronborg 1. Retningslinjen er gældende for bufferzone 1. Tilgængelighed, indsigt og udkig i forhold til Kronborg må ikke forringes. I kystlandskabet omkring Kronborg må der ikke opføres byggeri, som kan hindre indsigt til Kronborg.
2. Retningslinjen er gældende for bufferzone 2. Der kan kun ske byomdannelse (bygningsændringer), såfremt omfang af højder og volumen i nybebyggelsen ikke afviger fra det eksisterende byggeri i området.
3. Retningslinjen er gældende for bufferzone 3. Byområdets fremtidige udvikling skal sikre, at der etableres indsigtslinjer fra området til Kronborg.
4. Retningslinjen er gældende for bufferzone 4. I zone 4 må der ikke opføres byggeri, som forringer indsigten til Kronborg fra bufferzone 1, 2 eller 3. Ny bebyggelse må ikke overskride højden af eksisterende bebyggelse i området.
5. Retningslinjen er gældende for sigtekilerne i bufferzone 5. Indenfor de udpegede indsigtslinjer (kiler) i bufferzone 5 må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m.m., der afviger væsentligt i højde og volumen fra eksisterende bebyggelse i kilerne, medmindre det på baggrund af visualiseringer og en konkret planmæssig vurdering kan godtgøres, at indsigten til Kronborg og dets omgivelser fra Kongens Have og kystskrænten ved Feriebyen bevares.
Redegørelse for Kulturhistoriske bevaringsværdier Helsingør Kommunes mål for kulturhistoriske bevaringsværdier er,
68 • at bevare kulturspor og kulturmiljøer i byerne og på landet,
• at kulturhistorien skal formidles, så det er muligt for borgere og besøgende at opleve og opnå forståelse af tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget.
De kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, fx stendysser, gravhøje, kirker og kirkeomgivelser, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, dels områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden.
Særlige landsbyer Landsbyerne udgør en særlig omfattende og vigtig del af kommunens kulturarv. I Fingerplan 2007 gives retningslinjer, der gælder generelt for alle landsbyer, der ligger i eller grænser op til det åbne land. Retningslinjerne i denne kommuneplan gives for de særlige landsbyer og bebyggelser, som er specielt udpeget fordi de er særligt velbevarede eller viser en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer.
Anden lovgivning Mange kulturhistoriske spor og fortidsminder er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven og museumsloven. I områder med sådanne spor gælder ønsket om beskyttelse derfor i høj grad det omgivende landskab, hvor der ofte er sandsynlighed for at gøre fund.
Kulturmiljøer fra middelalder og nyere tid er ikke på samme måde beskyttet af sektor- lovgivning. Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og dybdepløjning, da det ødelægger evt. fund i jorden. Desuden er de fleste kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer sårbare over for eksempelvis større byggeri og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse af karakteristisk beplantning, levende hegn samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende. Der er pligt til at inddrage de regionale museer, når der udarbejdes planer, der berører bevaringsværdier.
Konkret vurdering En analyse ud fra de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk, f.eks. bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster og byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning, bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv.
Kulturhistoriske bevaringsværdier skal ses i sammenhæng med landskabs- og bygningsfredninger, samt andre beskyttelsesinteresser i det åbne land.
69 Fredede og bevaringsværdige bygninger. Helsingør Kommune rummer en enestående bygningskulturarv på nationalt plan. I Helsingørs velbevarede bymidte, i fiskerlejerne og i en række af de ældre villakvarterer langs Øresundskysten findes mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger opført indtil 1970 er registreret af Helsingør Kommune og beskyttet mod nedrivning. De bevaringsværdige bygninger i kommunens byområder er optaget i kommuneplanens rammedel.
70 Retningslinjekort for Kulturhistoriske bevaringsværdier
71 Kronborg - Bufferzoner for ind- og udkig. I år 2000 blev Kronborg indskrevet på FN’s Verdensarvsliste ud fra criterion IV. I begrundelsen indgik bl.a. at ”Kronborg Castle is an outstanding example of the Renaissance castle, and one which played a highly significant role in the history of this region of northern Europe.”
Udpegningsgrundlaget skyldtes desuden Kronborgs unikke beliggenhed yderst på en pynt med vand til næsten alle sider. Selvom Kronborg er et af mange renæssanceslotte i Europa, er det den helt særlige betydning, som beliggenheden er udtryk for. Placeringen har historisk haft en unik værdi i strategisk, kommerciel og symbolsk henseende. Den er et symbol på kongemagten i Danmark, bygget for både at imponere og for at hævde dansk kontrol over den vigtige sø-passage mellem Nordsøen og Østersøen.
Kronborgs omgivelser er inddelt i fem zoner med hver deres retningslinje:
1. Kystlandskabet Lokaliteter, hvor der er god indsigt til Kronborg. Retningslinjen skal sikre, at denne indsigt ikke forstyrres af ny bebyggelse eller anlæg. For at sikre den gode indsigt til Kronborg skal en eventuel udvidelse af Helsingør Nordhavn ved visualisering godtgøre, at der ikke sker en visuel negativ påvirkning af indsigten til og udsigt fra Kronborg. Udkig fra Kronborg kan ses i Bilag 1 side 309.
2. Nordhavnsområdet Område med delvis hindret indsigt til Kronborg. Den eksisterende indsigt til Kronborg i området må så vidt muligt ikke forringes yderligere. Derfor skal en eventuel udvidelse af Helsingør Nordhavn ved visualisering godtgøre, at der ikke sker en væsentlig ændring af indsigt til og udsigt fra Kronborg. Indkig til Kronborg fra Gummistranden, Sommarivastranden og Julebæk Strand samt Sdr. Strandvej i Bilag 1 side 313.
3. Søndre mole og opmarcharealet Område med delvis hindret indsigt til Kronborg. Der skal i området sikres indsigt til Kronborg. Eventuelle kommende bebyggelser i områdets sydlige del skal derfor opføres på en måde, så et indsigt til Kronborg bevares langs områdets længdeakse. I områdets nordlige del skal indkig bevares i direkte retning mod Kronborg.
4. Helsingør by nedenfor kystskrænten Området mellem kystskrænten og zone 1, 2 og 3. Retningslinjen skal sikre, at ny bebyggelse i området ikke skader indsigten til Kronborg fra de øvrige zoner.
5. Sigtekiler fra kystskrænten. Indsigtslinjer går fra Kongens Have og fra kystskrænten ved Feriebyen. Retningslinjen skal bevare de unikke indsigtslinjer til Kronborg lokaliteterne - indkig til Kronborg fra Kongens Have og Feriebyen kan ses i Bilag 1 side 315.
72 Retningslinjekort for Kronborg – Bufferzoner for ind- og udkig
73 Retningslinjer for Landskabelige bevaringsværdier Fælles retningslinjer Områderne med landskabelige bevaringsværdier er omfattet af de fælles retningslinjer for beskyttelse af det åbne land. Derudover gælder nedenstående retningslinjer
Retningslinjer for landskabelige bevaringsværdier Landskabsanalysens karakterområder fremgår af nedenstående kort.
Retningslinjer for landskabelige bevaringsværdier, landskabsanalysen Landskabsanalysen skal indgå i forbindelse med behandling af landzonesager, i rammerne for lokalplanlægningen, samt i anden planlægning for landområdet.
Redegørelse for Landskabelige bevaringsværdier Helsingør Kommunes mål for landskabet er,
• at bevare landskabernes særlige karakteristiske træk og værdifulde sammenhænge • at bevare særligt sårbare landskabstyper • at sikre at landskabet til stadighed byder på gode levesteder for dyr og planter.
Helsingør Kommune er kendetegnet ved mange varierede, oplevelsesrige, men også sårbare landskaber. Der er generelt stort pres på landskabet i Helsingør kommune, og derfor er udpegningen af områder med landskabelig værdi fra 2009 blevet kvalificeret af en fladedækkende landskabsanalyse baseret på ”landskabskaraktermetoden”.
Landskabsanalysen I landskabsanalysen er kommunens landzonearealer inddelt i fem hovedområder suppleret med tre kystområder, der hver især har forskellige karakteristika og grader af sårbarhed.
Inddelingen hviler på en sammenstilling af geologiske, morfologiske, jordbundsmæssige, biologiske og kulturhistoriske oplysninger. Men også i høj grad på de rummelige og visuelle forhold – det vil sige, hvordan landskabet opleves derude. I hvert område er der underinddelinger, der primært er baseret på den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet og delelementer, der opleves som væsentlige og markante.
Beskrivelserne gør imidlertid ikke krav på at være udtømmende, men er det skelet som til enhver tid kan suppleres med elementer, oplevelsesrige strøg eller punkter.
74 Skovene indgår som vigtige elementer i de forskellige områder, men er ikke detaljeret beskrevet da de ligger udenfor kommunalbestyrelsens ansvarsområde.
Vurderingen af landskabernes karakter - ”styrke”, tilstand og sårbarhed - som tilsammen udgør landskabskvaliteten, er en vigtig del af analysen. Den er imidlertid også vanskelig, da landskabet - trods opdelingen - varierer indenfor de enkelte områder. - Det område, der i den ene ende er åbent og sårbart, fordi det byder på udsigter, kan i den anden ende være mere robust og mindre sårbart på grund af beplantningslommer og levende hegn, som skjuler f.eks. større byggeri. Vurderingerne er derfor generelle, men foretaget med bevidstheden om at landskabet varierer indenfor områderne.
Landskabskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed er vurderet på tretrinsskalaer. Det vil sige at styrken kan være særligt karakteristisk, karakteristisk eller karaktersvagt. Tilstanden kan være god middel eller dårlig og sårbarheden er betegnet som høj, middel eller lav.
Det er formålet med de overordnede vurderinger at give enhver et hurtigt overblik over kommunens landskaber og deres kvaliteter. Generelt findes den største andel af sårbare og uforstyrrede landskabstyper i kommunens nordlige og vestlige dele, hvor byvæksten er begrænset.
Landskabsanalysen er udgangspunktet for landzoneadministrationen, lokalplanlægning og vurdering af andre projekter og planer i det åbne land. Projekter og planer vurderes herudover altid med hensyn til de specifikke og nuancerede landskabsforhold som er på stedet.
Landskabsanalysen skal ses i sammenhæng med landskabsfredninger, beskyttede kulturmiljøer og andre beskyttelsesinteresser, herunder beskyttelseszonerne i naturbeskyttelsesloven samt områder til større fritidstiltag.
Udover retningslinjerne for landskabelige bevaringsværdier gælder de generelle retningslinjer for den overordnede beskyttelse af landområdet.
75 Retningslinjekort for Landskabelige bevaringsværdier
76 Retningslinjer for Geologiske bevaringsværdier Fælles retningslinjer Områderne med geologiske bevaringsværdier er omfattet af de fælles retningslinjer for beskyttelse af det åbne land. Derudover gælder nedenstående retningslinjer.
Retningslinjer for geologiske bevaringsværdier De geologiske bevaringsværdier fremgår af nedenstående kort.
Redegørelse for Geologiske bevaringsværdier Helsingør Kommunes mål for de geologiske bevaringsværdier er,
• at bevare områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse helt frem til nutiden.
Beskyttelsesområderne omfatter både områder udpeget i en landsdækkende registrering af nationale geologisk værdifulde lokaliteter og lokale geologiske interesseområder.
De geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag. Der er tale om både større sammenhængende områder og enkeltlokaliteter. De større områder omfatter de forskellige istidsdannelser: Morænedannelser, tunnel- og smeltevandsdale, åse og dødislandskaber. Endvidere littorinaflader og skrænter, fra da havbunden steg i stenalderen efter istiden. Fra nyeste tid stammer f.eks. klitdannelser og særlige kystdannelser.
Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding eller terrænregulering og jorddeponering mv., som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. Men de geologisk værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov, juletræer, levende hegn, naturlig tilgroning med krat og træbevoksning samt dræning, der ændrer jordlagsstrukturen.
Inden for de udpegede geologiske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer oplevelsen af de særlige landskabsdannelser.
Der kan normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger.
77 En analyse ud fra de særlige og karakteristiske geologiske landskabstræk, terrænforhold og udsigtsforhold skal indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg eller andre indgreb, så de ikke virker dominerende eller forstyrrende.
78 Retningslinjekort for Geologiske bevaringsværdier
79 Retningslinjer for Lavbundsarealer Fælles retningslinjer Lavbundsarealerne er omfattet af de fælles retningslinjer for beskyttelse af det åbne land. Derudover gælder nedenstående retningslinjer.
Retningslinjer for lavbundsarealer Lavbundsarealer i kommunen fremgår af nedenstående kort.
På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri, herunder driftsbygninger til landbrugsformål, skal udformes og lokaliseres, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng.
Redegørelse for Lavbundsarealer Helsingør Kommunes mål er at bevare lavbundsarealer fri for byggeri og anlæg, med henblik på,
• at sikre eksisterende natur,
• at sikre mulighed for genopretning af vådområder,
• at de kan fungere som reservoir eller bufferzone ved ekstreme nedbørshændelser.
Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede søer mv., som nu i vidt omfang er drænet og opdyrket. Ved genopretning af vådområder forstås genskabelse af den naturlige hydrologi i større sammenhængende områder. Genskabte vådområder omfatter ofte engarealer, som er velegnede som græsningsarealer.
Hensigten med at udpege lavbundsarealer er, at sikre mulighed for at genskabe nogle af de enge, moser og lavvandede søer, som tidligere er tørlagt. De lavbundsarealer, der indgår i kommuneplanens beskyttede naturområder og naturnetværk er højt prioriteret. Genopretning af vådområder bidrager både til at reducere udvaskningen af næringsstoffer til søer og kystvande og til at nå målet i Helsingør Kommunes klimaplan om at genskabe 25 % af de oprindelige forsvundne vådområder.
Desuden er det vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne, fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor, f.eks. oldtids-bopladser, som ødelægges ved udtørring.
80 Retningslinjekort for Lavbundsarealer
81
Kommuneplanrammer
82 Generelle rammebestemmelser for hele kommunen Kommuneplanrammer fastlægger hvordan et område kan anvendes.
Rammerne beskriver hvilken anvendelseskategori området kan indeholde og hvordan der kan bygges.
Alle kommunens byzonearealer, sommerhusområder og nogle få landzonearealer er omfattet af en kommuneplanramme. Resten af kommunens landzone arealer er uden rammer idet de er reguleret af bestemmelserne i Lov om planlægning.
Kommuneplanrammen angiver et nummer, et navn for rammen og en overordnet anvendelseskategori samt generelle byggemuligheder. De generelle byggemuligheder fastlægger en maksimal bebyggelsesprocent, et maksimalt etageantal og en maksimal bygningshøjde.
Herudover kan der være nogle særlige bestemmelser, der konkretiserer den overordnede anvendelseskategori og eventuelt giver nogle udvidede byggemuligheder på udpegede områder.
Kommuneplanens rammer er inddelt i 8 anvendelseskategorier. For hver kategori er der fastsat generelle bestemmelser om anvendelserne.
• Boligrammer (B)
• Blandet bolig og erhverv (BE)
• Erhvervsområde (E)
• Centerområde (C)
• Rekreativt fritidsområde (F)
• Sommerhusområde (S)
• Område til offentlige formål (D)
• Tekniske anlæg (T)
83 Generelle rammebestemmelser
Boligområder (B) I boligområder er anvendelsen fastlagt til helårsboligformål, det betyder at beboere skal være tilmeldt folkeregistret på adressen. Desuden er der mulighed for nærmere angivne erhvervstyper i egen bolig som kun har beskeden trafik af kunder og som kan indpasses i området uden at det generer de omkringliggende boliger. Det kan for eksempel være en konsulentvirksomhed med maksimalt en ansat. Med mindre andet er angivet kan der altid opføres kollektive anlæg til brug for flere ejendomme som for eksampel fælleshus og lignende.
Blandet bolig og erhverv (BE) Områder under kategorien ”Blandet bolig og erhverv” kan anvendes til helårsboliger, offentlige formål og privat service. Der kan ikke etableres fremstillingsvirksomheder, som er i konflikt med områdets anvendelse til boligformål.
Centerområder (C) Områder under kategorien ”Centerformål” kan anvendes til detailhandel, mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne samt restauranter og caféer. I Helsingør bykernes centerområder kan der også etableres privat service. Der kan dog ikke etableres privat service i Helsingør Bycenter og heller ikke i stueetagen ud mod hovedstrøgene i Helsingør bykerne. Hovedstrøgene består af Stengade, Stjernegade, Bjergegade, Hovedvagtstræde, Bramstræde og gaderne ud til Axeltorv.
Offentlige formål (D) Områder under kategorien ”Offentlige formål” kan anvendes til daginstitutioner, døgninstitutioner, højskole, skoler, øvrige uddannelsesinstitutioner, kursuscentrer, forskning, hospital, støttede ældreboliger, plejecentre, teater, beskyttelsesrum, kirker med eventuelt tilhørende præsteboliger, kirkegårde, museum og bibliotek. Alle med mulighed for tilknyttet café og restaurant. Offentlige formål kan også forestås af private, som arbejder på et almennyttigt grundlag og under offentligt tilsyn.
Erhvervsområder (E) Områder under kategorien ”Erhvervsområder” kan anvendes til erhvervsformål som fremstillingserhverv, industri- og værkstedsvirksomhed med tilknyttet lager, herunder service- og forretningsvirksomhed, offentlig og privat service, som er foreneligt med placeringen i et erhvervsområde samt anlæg der ikke medfører væsentlige gener i form af forurening.
84 Rekreative formål (F) Områder under kategorien ”Rekreative formål” kan anvendes til parker, strandarealer, kolonihaver, lystbådehavne, bold- og idrætsarealer. Som hovedregel er det kun muligt at opføre mindre bygninger, som tjener områdets formål som rekreativt område, det kan for eksempel være en toiletbygning eller en mindre driftsbygning.
Sommerhusområder (S) Områder under kategorien ”Sommerhusområde” kan anvendes sommerhusbebyggelse og rekreative formål.
Tekniske anlæg (T) Områder under kategorien ”Tekniske anlæg” kan anvendes til jernbaneterræn, jernbanestationer, trafikhavn, parkering og kollektive trafikanlæg, rensningsanlæg, vandtårn, vandindvinding, genbrugsplads, affaldsdeponi og kraftvarmeværk.
Tekniske anlæg er en betegnelse for områder der opfylder et teknisk behov. Den tilladte konkrete anvendelse vil altid fremgå af rammernes særlige bestemmelser.
Vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter Nye lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanens rammer påvirker ikke vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter. Vedtagne planer gælder fortsat, og kan kun ændres, hvis der udarbejdes en ny lokalplan, som skal være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Hvis kommunen beslutter at udarbejde en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, som ændrer rammen for det pågældende område.
Specielle rammebestemmelser
Grundstørrelser For boligområderne gælder ud over de rammebestemmelser, som er angivet ved hvert enkelt område, nogle generelle retningslinjer ved nye udstykninger. Disse retningslinjer gælder såvel ved udlæg af helt nye boligområder, som ved udstykning af nye grunde i eksisterende boligområder.
Ved parcelhusudstykninger fastholdes mindste grundstørrelse på 700 m².
Bebyggelse med dobbelthuse må normalt kun ske, hvis grundstørrelsen til et tofamilehus/dobbelthus ikke bliver mindre end 500 m² pr. bolig.
85 For nye boligområder, og mindre områder med nye boliger i eksisterende lave eller tæt-lav boligområder uden for Helsingør centrale bydel, skal der som hovedregel være 400-600 m² grundareal pr. bolig. Tætheden vurderes ud fra, om der er tilgængelige friarealer nær ved, eller om det er nødvendigt med større samlede friarealer i selve bebyggelsen.
Fortætning må kun ske, hvis der ikke sker forringelser af sol- og indbliksforhold og eventuelle miljøkvaliteter i boligområdet. Fortætning skal tilføre en forbedring af arkitekturen og af bebyggelsens friarealer.
Ved samlede nye bebyggelser på mere end 8 boliger gælder, at 10 % af arealet skal anvendes til et sammenhængende fælles friareal for bebyggelsen, heri ikke medregnet parkeringsarealer.
Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger kan ses på kortet med kommuneplanrammer. Ved et dobbeltklik på den enkelte bevaringsværdige bygning vises bygningens bevaringsbestemmelse og billeder af bygningen.
Bebyggelsesprocenter Bebyggelsesprocenten angiver forholdet mellem bygningernes bruttoetageareal og ejendommens grundareal. Med mindre andet er angivet gælder bebyggelsesprocenten for ejendommen som helhed, forstået som den enkelte matrikel eller matrikler der er samnoteret. I nogle tilfælde kan bebyggelsesprocenten i stedet gælde for hele kommuneplanrammen under ét og det vil fremgå af rammens særlige bestemmelser.
Detailhandel - bruttoetageareal I lov om planlægning (§ 5 t) gælder følgende vedrørende en butiks bruttoetageareal: Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m2.
Hvad er en butik • En butik er et fast forretningssted, hvorfra der sælges og udleveres varer til private, herunder også selvstændige permanente boder og stadepladser. • Outlets, showroom etc. og dele af engroshandel, hvor der sker salg til private betragtes som butik. • Forretninger, hvorfra der sker udlejning af f.eks. film, elektronik udstyr til private m.v., betragtes som butik.
Boligbutikker/ejendomsmæglere er ikke detailhandel.
86 Internethandel med lager og uden kundeadgang er ikke en butik.
Privat service og liberalt erhverv Begrebet liberalt erhverv dækker over selvstændig erhvervsvirksomhed indenfor brancher, der ikke beskæftiger sig med hverken produktion eller salg af varer, men derimod med forskellige former for serviceydelser. Betegnelsen dækker bl.a. over advokater, arkitekter, praktiserende læger, dyrlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, psykologer, revisorer, ejendomsmæglere, ingeniører og tolke. Fælles for de liberale erhverv er, at de kræver en bestemt teoretisk uddannelse og oftest også autorisation fra en offentlig myndighed.
Privat service er en overordnet betegnelse, som dækker liberale erhverv, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter, den finansielle sektor samt transport og kommunikation.
Ingen af kategorierne privat service eller liberalt erhverv dækker over detailhandel. I rammer med mulighed for detailhandel vil denne mulighed fremgå af rammens anvendelseskategori, som er Centerformål.
Parkeringsnormer Helsingør Byråd vedtog den 19. januar 2009 en parkeringsstrategi med tilhørende parkeringsnormer, som er gældende indtil en nye parkeringsnormer er vedtaget.
Kommunen planlægger at udarbejde en parkeringsstrategi. Strategien skal sætte en retning for, hvordan der arbejdes med parkering i hele kommunen og særligt i Helsingør bykerne og i Kulturhavnsområdet. Strategien skal endvidere revidere de nuværende parkeringsnormer og vurdere behovet for at arbejde med både minimums- og maksimumsnormer.
Energikrav til nye bebyggelser Ved nye lokalplaner stilles der krav om, at alle nye bygninger skal opføres efter bygningsreglementets skærpede krav til lavenergibyggeri, jævnfør planlovens § 15 stk. 2, pkt. 22.
Klimatilpasning I nyudlagte byområder skal regnvand nedsives på egen grund eller på et fællesareal.
Hvis der befæstes mere end 50 % på grunden, kan Helsingør Kommune i medfør af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2003-2014 stille krav om, at tag- og overfladevand forsinkes på egen grund for grundejers regning. Forsinkelsen skal svare til en afstrømning på 50 % befæstelsesgrad.
87 Visioner for Strandvejen og Øresundskysten Siden 2001 har visionerne i Danmarks Naturfredningsforenings publikation ”Visioner for Strandvejen og Øresundskysten” været godkendt som et grundlag for planlægningen af arealerne langs Strandvejen fra Helsingør til kommunegrænsen i syd. Rapportens konkrete anbefalinger er indskrevet i rammerne for de berørte områder.
88 Helsingør Central Bydel Den centrale bydel har ca. 4.000 beboere og består af tre lokalområder med hver sine planmæssige udfordringer:
• Den historiske bykerne • Kronborg, Kulturværft, Nordhavn og Marienlyst/Grønnehaveområdet • Trafikhavnen, bane-/opmarchområdet og Svingelport.
Den historiske bykerne Den historiske bykerne har et enestående velbevaret bymiljø med lave og gamle huse, smalle gader, små gyder og stemningsfulde gårdrum. Bykernen er centrum for kommunens detailhandel, café - og restaurationsliv. Den historiske bykerne er med sine velbevarede bygninger og sit stemningsfulde bymiljø et meget stort aktiv for kommunen, mange gæster ude fra tiltrækkes af byens charme og gode handelsliv.
I den fremtidige planlægning vil der blive arbejdet på at udvikle den nordlige del af bykernen som vender ud til Kulturområde Kronborg, så adgangen fra byen til Kulturområdet og omvendt bliver mere inviterende med flere aktiviteter. Byrumsplan for Helsingør bykerne danner grundlag for arbejdet med at gøre bykernen endnu mere attraktiv for borgere og besøgende. Som et led i dette arbejde vil Havnegade-strækningen blive omdannet, så den ikke længere ligger som en trafikal barriere.
De eksisterende torve og pladser, herunder Wiibroes Plads og Simon Spies Plads, skal vedligeholdes, restaureres og udvikles, så de i større omfang kan udgøre et rekreativt element.
Kronborg, Kulturværft, Nordhavnen og Marinelyst/Grønnehaveområdet Området omkring Kulturværftet, Inderhavnen og Kronborg har undergået en markant forvandling til et helt nyt kulturområde: Kulturområde Helsingør. Første fase afsluttes i 2013. I anden fase vil der, hvor Siemens Turbo ligger i dag, blive mulighed for at færdiggøre området med flere kulturelle og turistrelaterede aktiviteter.
Nordhavnen er den største lystbådehavn i Helsingør Kommune og en af de største havne i Danmark. For Nordhavnen er der igangsat en planlægning, som skal medvirke til at skabe en god forbindelse fra Kronborg, via en ny promenade i havnen og videre til Nordkysten. Planlægningen skal også give mulighed for en modernisering og forskønnelse af havnens landarealer.
I Marienlyst/Grønnehaveområdet er der på Tretornområdet en ny boligby på vej, i form af en strandby, hvor klitlandskabet fletter sig ind i bebyggelsen.
Den gamle byskole vil blive moderniseret og udvidet, så den også rummer musikskole og en skolefritidsordning. Det er et ønske at skabe en skole, der henter inspiration fra og fletter sig med den omkringliggende by. I den forbindelse vil der blive arbejdet med nogle gode trafikale løsninger, specielt for de svage trafikanter.
89
Svingelport, bane- og opmarchområdet og sydkysten Området ved Svingelport syd for Jernbanevej har oprindeligt været en del af Helsingør bykerne, men ligger i dag som en lille selvstændig enklave. Svingelport er sammen med Kongevejens skole og dele af banearealet udpeget som et fortætningsområde med mulighed for at udvikle og forny byen med nye byfunktioner til boliger og erhverv. Planlægningen af områdets omdannelse påbegyndes i planperioden. Som del af planlægningen vil der blive arbejdet på at skabe en bedre forbindelse mellem bykernen og dette område.
90 Helsingør Centrale Bydel - Kommuneplanrammer
91 B – Boligområder
1.B.1 Sct. Annagade kvarteret Rammenummer 1.B.1
Rammenavn Sct. Annagade kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Bebyggelsen langs gaderne skal fastlægges som sluttet bebyggelse opført i gadelinje.
c. Til hver ejendom skal der tilvejebringes et opholdsareal og parkeringsareal i et omfang svarende til mindst 50 % af boligetagearealet og 10 % af erhvervsarealet, heraf skal opholdsarealet dog mindst udgøre halvdelen.
d. Områdets kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.2 Lappen Rammenummer 1.B.2
Rammenavn Lappen
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
92 a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. I den sydlige del af området kan bebyggelse opføres i maksimalt 2½ etage (syd for Slippen).
c. Der skal fastlægges særlige bestemmelser vedrørende bevaringsværdige bygninger, og at nedrivninger og ombygninger kun må ske med Byrådets særlige tilladelse af hensyn til bydelens bevaringsværdige karakter.
d. Områdets arkitektoniske kvaliteter og kulturmiljøværdier, i form af de langstrakte grundstykker med bebyggelse koncentreret langs vejen Lappen, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.3 Avis Rammenummer 1.B.3
Rammenavn Avis
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 55
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen.
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.4 Hammarshøj Rammenummer 1.B.4
Rammenavn Hammarshøj
93 Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse.
c. Bebyggelsen må ikke overstige højden i den eksisterende boligbebyggelse ved Rosenkildevej.
d. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen.
1.B.5 Badevej Rammenummer 1.B.5
Rammenavn Badevej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen.
1.B.6 Rantzausvej Rammenummer 1.B.6
Rammenavn Rantzausvej
94 Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen.
1.B.7 Trekanten Rammenummer 1.B.7
Rammenavn Trekanten
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 110
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.8 Grønnehave Ældrecenter Rammenummer 1.B.8
Rammenavn Grønnehave Ældrecenter
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
95 Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. Der skal sikres mulighed for anlæg af en offentlig gang- og cykelsti gennem området med skæring af HHG-Banen frem til Tretornområdet (1.B.9).
c. Bruttoetagearealet for Ældrecentret må ikke overstige 12.200 m2.
d. Ny bebyggelse skal tilpasses bydelens arkitektoniske kvaliteter.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.9 Tretorn Rammenummer 1.B.9
Rammenavn Tretorn
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til rekreative arealer i tilknytning til stranden, herunder nærheden til kysten,
b. Vejadgang til området skal ske fra Strandpromenaden. Der kan tillige etableres stiadgang fra område 1.B.8 (Grønnehave Ældrecenter),
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.10 Svingelport Rammenummer 1.B.10
96 Rammenavn Svingelport
Områdetype Helårsboliger
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og privat service.
b. Områdets kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
c. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger m.m. må kun ske med Byrådets særlige tilladelse af hensyn til bydelens bevaringsværdige karakter.
d. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af bevaringsværdige og fredede etageejendomme.
e. Nye forslag til bebyggelse skal visualiseres for at synliggøre projektets indvirkning på udsigtsforhold for beboere på vest-siden af Sdr. Strandvej.
f. Vejadgang til området skal ske fra Jernbanevej.
g. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.11 Sdr. Strandvej Rammenummer 1.B.11
Rammenavn Sdr. Strandvej
Områdetype Helårsboliger
Bebyggelsesprocent 80
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og privat service.
b. Mod Øresund kan bebyggelse punktvis opføres i maksimalt 6 etager.
c. Der kan maksimalt opføres 55 boliger.
97 d. Nye forslag til bebyggelse skal visualiseres for at synliggøre projektets indvirkning på udsigtsforhold for beboere på vest-siden af Sdr. Strandvej.
e. Vejadgang skal ske fra Jernbanevej.
f. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.12 Wiibroes gamle grund Rammenummer 1.B.12
Rammenavn Wiibroes gamle grund
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 110
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål og privat service.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.13 Kulpladsen Rammenummer 1.B.13
Rammenavn Kulpladsen
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 110
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, liberale erhverv, privat service, butik op til 300 m2, hotel eller kulturelle formål samt til p-kælder (evt. offentlig
98 parkering).
b. Bebyggelsen ud mod Havnegade kan opføres i op til 4 etager for så vidt angår den sydøstligste tredjedel af grundens længde.
c. Mod Sophie Brahes Gade må bebyggelse dog kun opføres i maksimalt 2 etager med udnyttet tagetage.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
BE – Blandet bolig og erhverv
1.BE.1 Grønnehave station Rammenummer 1.BE.1
Rammenavn Grønnehave station
Områdetype Blandet bolig og erhverv
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Marinbiologisk Laboratorium kan udvides med et byggeri placeret op mod jernbanen i maksimalt 3 etager og med en bebyggelsesprocent på maksimum 80 %.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
C – Centerområder
1.C.1 Bykernen Rammenummer 1.C.1
Rammenavn Bykernen
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent 110
Max etager 2½
99 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsbolig og offentlige formål.
b. Bykernen skal bevare sin mangfoldighed, det vil sige, at blandingen af boliger, butikker, kultur og erhverv, åbne pladser og grønne baggårde skal fastholdes.
c. Detailhandelen skal opretholdes og koncentreres i hovedstrøgene, som udgøres af Stengade, Stjernegade, Bjergegade, Hovedvagtstræde, Bramstræde og gaderne omkring Axeltorv. I hovedstrøgenes stueetage må der ikke etableres liberale erhverv ud mod gaden.
d. Eksisterende boliger skal opretholdes, det er dog muligt at ændre anvendelse fra bolig til detailhandel, restaurant/café eller kulturelle formål i stuetagen i de udpegede hovedstrøg, som er beskrevet i punkt c.
e. Bykernens historiske og arkitektoniske miljø, herunder de enkelte huse, bebyggelsesstrukturen, gader pladser og friarealer i gårdene skal bevares. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger som er bevaringsværdige må kun ske med Byrådets tilladelse. (Fredede bygninger kræver godkendelse af Kulturstyrelsen)
f. Ved opførelse af nybyggeri skal bebyggelsens omfang og materialer respektere det historiske og arkitektoniske miljø.
g. Bebyggelse langs gaderne skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje.
h. Ved opførelse eller indretning af boliger skal der etableres udendørsopholdsareal svarende til minimum 50 % af boligens bruttoetageareal.
i. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål er 5.000 m². Den maksimale butikstørrelse for dagligvarer er 3.500 m² og for udvalgsvarer 2.000 m².
j. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.2 Helsingør Bycenter Rammenummer 1.C.2
Rammenavn Helsingør Bycenter
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde
100 Særlige bestemmelser
a. Området må også anvendes til privat service, samt offentlige og kulturelle formål, (herunder musikhus) samt et antal boliger og parkeringshus.
b. Bebyggelsens etageareal til centerformål og boligformål må ikke overstige 16.800 m2 (ekskl. overdækkede gangarealer), hvoraf mindst 2.000 m2 skal være boligareal.
c. Det samlede etageareal til boliger og liberalt erhverv må ikke overstige 4.000 m2.
d. Nettoetagearealet af butikker, liberale erhverv, anden offentlig og privat service samt boliger må ikke overstige 14.800 m2.
e. Det samlede etageareal af centret inkl. parkeringshus, parkeringskældre og overdækkede offentligt tilgængelige gangarealer må ikke overstige 35.000 m2. (Det forudsættes, at ”Elværket” og Trækbanen 7 bevares. Dette reducerer ikke ovennævnte etagearealer).
f. Centerarealet må maksimalt indeholde 8.000 m2 butiksareal (salgsareal).
g. Centret må kun indeholde en stor dagligvareforretning på maks. 3.500 m2.
h. Salgsarealet kan fordeles med maksimalt 3.500 m2 til dagligvarer og maksimalt 5.000 m2 til udvalgsvarer.
i. I P-hus og -kældre skal der minimum være 567 P-pladser for personbiler.
j. Handicap P-pladser skal etableres i gadeniveau og nærmest ved indgange.
k. Mod Trækbanen må øverste dæk maksimalt placeres i kote. 18,50 og mod Stürups Plads maksimalt kote 14,50.
l. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.3 Lundegade/Kronborgvej Rammenummer 1.C.3
Rammenavn Lundegade/Kronborgvej
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
101 Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål, boliger og parkeringsarealer (P- hus), dagligvarebutikker op til 1.000 m2 og udvalgsvarebutikker op til 2.000 m2.
b. Bebyggelsen skal opføres som randbebyggelse og må ikke være højere end omkringliggende bygninger.
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.4 Allégade/Kronborgvej Rammenummer 1.C.4
Rammenavn Allégade/Kronborgvej
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål, boliger og parkeringsarealer (P- hus), herunder en møbelbutik (maksimalt 4.000 m2) eller andre udvalgsvarebutikker op til 2.000 m2.
b. Bebyggelsen skal opføres som randbebyggelse og må ikke være højere end omkringliggende bygninger.
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.5 Fiolgade Rammenummer 1.C.5 (1.D.12)
Rammenavn Fiolgade
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent 100
102 Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsboligformål og offentlige formål.
b. Arealet til detailhandel må maksimalt udgøre 4.000 m2, en dagligvarebutik må maksimalt være 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker maksimalt 2.000 m2.
c. Der skal etableres parkering under terræn.
d. Områdets kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger med mere må kun ske med Byrådets særlige tilladelse af hensyn til bydelens bevaringsværdige karakter.
f. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.6 Den nordvestlige bykerne Rammenummer 1.C.6
Rammenavn Den nordvestlige bykerne
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent 80
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsbolig og offentlige formål.
b. Bykernen skal bevare sin mangfoldighed, det vil sige at blandingen af boliger, butikker, kultur og erhverv, åbne pladser og grønne baggårde skal fastholdes.
c. Detailhandelen skal opretholdes og koncentreres i hovedstrøgene, som udgøres af Stengade, Stjernegade, Bjergegade, Hovedvagtstræde, Bramstræde og gaderne omkring Axeltorv. I hovedstrøgenes stueetage må der ikke etableres liberale erhverv ud mod gaden.
d. Eksisterende boliger skal opretholdes, det er dog muligt at ændre anvendelse fra
103 bolig til detailhandel, restaurant/café eller kulturelle formål i stuetagen i de udpegede hovedstrøg, som er beskrevet i punkt b.
e. Bykernens kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter, herunder de enkelte huse, bebyggelsesstrukturen, gader pladser og friarealer i gårdene skal bevares. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger som er bevaringsværdige må kun ske med Byrådets tilladelse. (Fredede bygninger kræver godkendelse af Kulturstyrelsen).
f. Ved opførelse af nybyggeri skal bebyggelsens omfang og materialer respektere det historiske og arkitektoniske miljø.
g. Bebyggelse langs gaderne skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje.
h. Ved opførelse eller indretning af boliger skal der etableres udendørsopholdsareal svarende til minimum 50 % af boligens bruttoetageareal.
i. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål er 5.000 m². Den maksimale butikstørrelse for dagligvarer er 3.500 m² og for udvalgsvarer 2.000 m².
j. Der kan etableres parkeringshus på Kvicklys parkeringsplads med indkørsel fra I. L. Tvedesvej. Parkeringshusets højde må maksimalt være 8,5 m.
k. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.7 Strandgade Syd Rammenummer 1.C.7
Rammenavn Strandgade Syd
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent 90
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsbolig og offentlige formål.
b. Bykernen skal bevare sin mangfoldighed, det vil sige at blandingen af boliger, butikker, kultur og erhverv, åbne pladser og grønne baggårde skal fastholdes.
c. Detailhandelen skal opretholdes og koncentreres i hovedstrøgene, som udgøres af Stengade, Stjernegade, Bjergegade, Hovedvagtstræde, Bramstræde og gaderne omkring Axeltorv. I hovedstrøgenes stueetage må der ikke etableres liberale erhverv
104 ud mod gaden.
d. Eksisterende boliger skal opretholdes, det er dog muligt at ændre anvendelse fra bolig til detailhandel, restaurant/café eller kulturelle formål i stuetagen i de udpegede hovedstrøg, som er beskrevet i punkt b.
e. Bykernens historiske og arkitektoniske miljø, herunder de enkelte huse, bebyggelsesstrukturen, gader pladser og friarealer i gårdene skal bevares. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger som er bevaringsværdige må kun ske med Byrådets tilladelse. (Fredede bygninger kræver godkendelse af Kulturstyrelsen)
f. Ved opførelse af nybyggeri skal bebyggelsens omfang og materialer respektere det historiske og arkitektoniske miljø.
g. Bebyggelse langs gaderne skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje.
h. Ved opførelse eller indretning af boliger skal der etableres udendørsopholdsareal svarende til minimum 50 % af boligens bruttoetageareal.
i. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål er 5.000 m². Den maksimale butikstørrelse for dagligvarer er 3.500 m² og for udvalgsvarer 2.000 m².
j. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.C.8 Nord for Aksel torv Rammenummer 1.C.1
Rammenavn Nord for Aksel torv
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent 100
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsbolig og offentlige formål.
b. Bykernen skal bevare sin mangfoldighed, det vil sige at blandingen af boliger, butikker, kultur og erhverv, åbne pladser og grønne baggårde skal fastholdes.
c. Detailhandelen skal opretholdes og koncentreres i hovedstrøgene, som udgøres af Stengade, Stjernegade, Bjergegade, Hovedvagtstræde, Bramstræde og gaderne omkring Axeltorv. I hovedstrøgenes stueetage må der ikke etableres liberale erhverv
105 ud mod gaden.
d. Eksisterende boliger skal opretholdes, det er dog muligt at ændre anvendelse fra bolig til detailhandel, restaurant/café eller kulturelle formål i stuetagen i de udpegede hovedstrøg, som er beskrevet i punkt b.
e. Bykernens historiske og arkitektoniske miljø, herunder de enkelte huse, bebyggelsesstrukturen, gader pladser og friarealer i gårdene skal bevares. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger som er bevaringsværdige må kun ske med Byrådets tilladelse. (Fredede bygninger kræver godkendelse af Kulturstyrelsen)
f. Ved opførelse af nybyggeri skal bebyggelsens omfang og materialer respektere det historiske og arkitektoniske miljø.
g. Bebyggelse langs gaderne skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje.
h. Ved opførelse eller indretning af boliger skal der etableres udendørsopholdsareal svarende til minimum 50 % af boligens bruttoetageareal.
i. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål er 5.000 m². Den maksimale butikstørrelse for dagligvarer er 3.500 m² og for udvalgsvarer 2.000 m².
j. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
D – Offentlige formål
1.D.1 Helsingør Skole afd. Byskolen Rammenummer 1.D.1
Rammenavn Helsingør skole afd. Byskolen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 110
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til
106 områdets nære beliggenhed ved bykernen.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.2 Helsingør Skole afd. Kongevejen Rammenummer 1.D.2
Rammenavn Helsingør Skole afd. Kongevejen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 90
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og helårsboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen.
1.D.3 Lundegade Rammenummer 1.D.3
Rammenavn Lundegade
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 3½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og helårsboliger.
b. Højden af ny bebyggelse må ikke være højere end Byskolen (ca. 15,5 m).
107 c. Områdets kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
d. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger må kun ske med Byrådets særlige tilladelse af hensyn til bydelens bevaringsværdige karakter.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.5 Lundegården Rammenummer 1.D.5
Rammenavn Lundegården
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området må også anvendes til privat service og helårsboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.7 Værftet Rammenummer 1.D.7
Rammenavn Værftet
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
108 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Offentlige formål i denne ramme dækker kun anvendelser til kultur- og turistmæssige formål, samt i tilknytning hertil privat service.
b. Bebyggelsens samlede etageareal må maksimalt være 31.000 m2 indenfor byggefeltet, som er udpeget i lokalplan 1.119. Hertil evt. kælder. Søfartsmuseet indgår ikke i dette bruttoetageareal.
c. Eksisterende byggeri, højere end 8½ m, kan genopføres ved evt. brand eller anden ødelæggelse.
d. Der skal i alle henseender tages størst mulige miljømæssige, arkitektoniske og trafikmæssige hensyn til den nære beliggenhed til byen og Kronborg.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.8 Helsingør Stationsbygning og Færgeterminal Rammenummer 1.D.8
Rammenavn Helsingør Stationsbygning og Færgeterminal
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og matrikel 566c, Helsingør Bygrunde, kan anvendes til detailhandel.
b. I området kan der kun opføres bygninger, der er nødvendige for togstationens og færgeterminalens drift.
c. Ny bebyggelse skal tilpasses områdets arkitektoniske kvaliteter og områdets kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
d. Nedrivninger, ombygninger eller andre ændringer af bygninger m.m. må kun ske med Byrådets særlige tilladelse af hensyn til bydelens bevaringsværdige karakter.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for
109 Kronborg.
1.D.9 Inderhavnen Rammenummer 1.D.9
Rammenavn Havnen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan foregå søfartsaktiviteter i tilknytning til havnen og havneområdet.
b. Området kan desuden anvendes til privat service i tilknytning til de kulturelle og turistmæssige formål, herunder café/restaurant.
c. Ny bebyggelse og nye anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til den nære beliggenhed ved Kronborg og bykernen.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.11 Tømmerpladsen Rammenummer 1.D.11
Rammenavn Tømmerpladsen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. 1.500 m2 af grundarealet må anvendes til institutionsformål, og den resterende del må anvendes til rekreativt formål.
110 b. Institutionsområdet må bebygges med maksimalt 850 m2 bruttoetageareal, heri ikke medregnet kælder.
c. Bebyggelse skal tilpasses kvarterets miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter gennem bebyggelsesregulerende bestemmelser.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.13 Kronborg Rammenummer 1.D.13
Rammenavn Kronborg
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til erhvervsformål, som naturligt hører til stedet (restaurant/café, værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere med salg af hovedsageligt egne produkter, mindre butikker for salg til turister, undervisning og kontorerhverv med tilknytning til stedet, møde- og konferencefaciliteter), til overnatningsfaciliteter for lejrskole og til værksted, lager og teknisk service til brug for drift og vedligehold af Kronborg.
b. Der kan indrettes enkelte boliger i tilknytning til stedets drift.
c. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra småbygninger under 30 m2 i Kronværksbyen og under 10 m2 inden for Kronborg slot og fæstning.
d. Det samlede areal til butiksformål til turistorienterede butikker uden produktion på stedet ikke må overstige 1.000 m2 bruttoetageareal. Den enkelte butik må ikke overstige 150 m2 bruttoetageareal. Det samlede areal til værksteder med salg af egne produkter må ikke overstige 2.000 m2 bruttoetageareal. Der må ikke etableres dagligvarebutik bortset fra mindre kiosk.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
111 F – Byområdernes rekreative arealer
1.F.1 Nordhavnen Rammenummer 1.F.1
Rammenavn Nordhavnen
Områdetype Rekreativt areal
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der er mulighed for opførelse af bebyggelse til værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder samt mindre restaurationsvirksomhed i tillknytning til områdets funktion som lystbådehavn
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Havnen kan udvides mod vest.
d. Der kan etableres parkeringspladser i et omfang, som efter Byrådets skøn er nødvendige under hensyntagen til det samlede antal både.
e. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét, eksklusiv havnebassin og moler.
f. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.2 Grønnehave Strand Rammenummer 1.F.2
Rammenavn Grønnehave Strand
Områdetype Rekreativt areal
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
112 a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som understøtter områdets anvendelse til rekreative formål.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.4 Grønnehave Park Rammenummer 1.F.4
Rammenavn Grønnehave Park
Områdetype Rekreativt areal
Bebyggelsesprocent
Max etager 1
Max højde 7
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Der kan placeres en børneinstitution ud mod Sct. Anna Gade.
c. Bruttoetagearealet for den nye børneinstitution må ikke overstige 1.000 m2.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.5 Reberbaneparken Rammenummer 1.F.5
Rammenavn Reberbaneparken
Områdetype Rekreativt areal
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
113 a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.6 Friareal i Strandgade Rammenummer 1.F.6
Rammenavn Friareal i Strandgade
Områdetype Rekreativt areal
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre legeredskaber og lignende.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
T - Tekniske Anlæg
1.T.1 Helsingør Jernbaneareal og Trafikhavn (1.D.9 Havnen) Rammenummer 1.T.1
Rammenavn Jernbaneareal og Trafikhavn
Områdetype Tekniske anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til havneformål og baneareal.
114 b. Der kan kun opføres bebyggelse til passagerfaciliteter med driftsmæssig tilknytning til havnen og jernbanen. Der må ikke indrettes områder eller bygninger til detailhandel.
c. Ny bebyggelse skal tilpasses områdets arkitektoniske kvaliteter og tage hensyn til områdets nære beliggenhed ved Kronborg og bykernen.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.T.2 Helsingør Renseanlæg (1.D.10) Rammenummer 1.T.2
Rammenavn Helsingør Renseanlæg
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til renseanlæg med tilhørende aktiviteter.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
115 Helsingør nordlige bydel Den nordlige bydel af Helsingør afgrænses mod vest af Teglstrup Hegn, mod nord af Øresund, mod øst af den centrale bydel og mod syd af Kongevejen.
Bydelen indeholder store fritidsområder med golfbanen, Helsingør Idrætspark, feriebyen, Sommariva, Stadion ved Nordre Strandvej, Marienlyst Slot, Kongens Have og Marienlyst Hotel. I området er der strande ved Nationernes Allé, Sommariva og Julebæk og i tilknytning hertil ligger Grønnehave Camping og Helsingør Vandrerhjem. Oplevelsesværdierne langs kysten knytter sig til mødet mellem land og vand, udsigten til Øresund, kysten, den markante kystskrænt og skovene.
I bydelen finder man ved Kongevejen Helsingør Kommunes største erhvervsområde. Erhvervsområdet rummer især en række små og mellemstore virksomheder, hvor 50 % af virksomhederne er fremstillingsvirksomheder og den anden halvdel er engroshandel og auto, offentlig og privat service og andet. Området er ikke særligt intensivt udnyttet og der findes stadig ledige erhvervsgrunde. På baggrund af fortætningsprojektet 09 er der udarbejdet en masterplan for området, som er indarbejdet i denne kommuneplan. De nye bestemmelser giver mulighed for en bredere anvendelse, samt en større udnyttelse af grundarealerne.
Mellem bydelens store fritidsområder og erhvervsområdet ligger bydelens boligområder. Boligområderne har lagt sig som lag uden på den gamle bykerne og repræsenterer forskellige tiders byggeri. Den overvejende del af boligområderne består af lave villaområder, som har en blandet kvalitet og karakter. Nogle af de samlede bebyggelser som Hamlets Vænge og den hvide by ved Rosenkildevej er bevaringsværdige og Romerhusene er fredede. Herudover findes der mange bevaringsværdige huse i bydelen.
Der er også en del store etagehusbebyggelser i bydelen, hvor for eksempel Blicherparken og Roligheden har store bygningsmæssige kvaliteter.
Detailhandel findes i Gefionscentret, som er et bydelscenter og spredt i området ligger der desuden en del butikker.
Området omkring Helsingør Hospital, Nordvestskolen og Blicherparken er i fortætnings¬projektet 09 udpeget som et fortætningsområde, hvor der forslås nye boligområder, samt anlæg af en gennemgående hovedsti, der skal binde bydelen sammen og skabe god forbindelse til det åbne land og Teglstrup Hegn. Der vil inden for planperioden blive taget fat på dette område i samarbejde med relevante parter. Det vil kræve en forudgående offentlighedsproces.
116 Helsingør Nordlige bydel - Kommuneplanrammer
117 B - Boligområder
1.B.21 Holger Danskes Vej/Ørebakken Rammenummer 1.B.21
Rammenavn Holger Danskes Vej/Ørebakken
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af ældre villaer og nyere fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter, der er i bebyggelsen Hamlets Vænge skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.22 Midgårdsvej Rammenummer 1.B.22
Rammenavn Midgårdsvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
118 a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.23 Pilehøj/Ewaldsvej Rammenummer 1.B.23
Rammenavn Pilehøj/Ewaldsvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af lave og fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.24 Odinsvej Rammenummer 1.B.24
Rammenavn Odinsvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
119 Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af lave parcelhuse og tæt-lav bebyggelse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.25 Eremitvej Rammenummer 1.B.25
Rammenavn Eremitvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af ældre villaer og nyere fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
120 1.B.26 Montebello Allé Rammenummer 1.B.26
Rammenavn Montebello Allé
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.27 Lerbakkevej Rammenummer 1.B.27
Rammenavn Lerbakkevej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
121
1.B.28 Kronborg Ladegårdsvej Rammenummer 1.B.28
Rammenavn Kronborg Ladegårdsvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.29 Krøyersvej Rammenummer 1.B.29
Rammenavn Krøyersvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af lave fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det
122 sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.30 Belvederevej nord Rammenummer 1.B.30
Rammenavn Belvederevej nord
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
c. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i bebyggelsen ved Rosenkildevej, Rosenlandsvej og Stenfeldtsvej skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
1.B.31 Rolighedsvej Rammenummer 1.B.31
Rammenavn Rolighedsvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
123 a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af større ældre byvillaer og fritliggende parcelhuse.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i bebyggelsen omkring Gl. Banegårdsvej skal bevares gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Der kan på matrikel nummer 41, Helsingør Markjorder, (hjørnet af Kongevejen og Gl. Banegårdsvej) der opføres en bebyggelse i 3 etager med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 1.200 m2.
f. Der kan på matrikel nummer 40ba, Helsingør Markjorder, (Rolighedsvej 10) opføres en bebyggelse i 4 etager med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 980 m2 samt herudover 9 carporte med et samlet areal på 140 m2.
g. Der kan på matrikel numrene 40bq og 40cu, Helsingør Markjorder, (Gl. Banegårdsvej 4) samlet opføres en bebyggelse som huludfyldning ud mod vejen. Bebyggelsen kan opføres i op til 3 etager med udnyttet tagetage eller mansard-etage og i en højde, der ikke overstiger højden af den eksisterende bebyggelse mod syd. Det maksimale bruttoetageareal for området må ikke overstige 2.150 m2. Herudover kan der etableres en parkeringskælder under arealet.
1.B.33 Æblehaven Rammenummer 1.B.33
Rammenavn Æblehaven
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig
124 karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.34 Vandrehjemmet Rammenummer 1.B.34
Rammenavn Vandrehjemmet
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Der skal pålægges byggelinjer mod stranden.
c. Ny boligbebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.35 Højstrup syd Rammenummer 1.B.35
Rammenavn Højstrup syd
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som
125 hovedsagelig består af ældre villaer.
c. Der skal pålægges byggelinjer mod stranden.
d. Ny boligbebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.36 Højstrup Rammenummer 1.B.36
Rammenavn Højstrup
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af ældre villaer.
c. Der skal pålægges byggelinjer mod stranden.
d. Ny boligbebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
1.B.37 Højstrup nord Rammenummer 1.B.37
Rammenavn Højstrup nord
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
126 Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af ældre villaer.
c. Der skal pålægges byggelinjer mod stranden.
d. Ny boligbebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
e. Der kan ikke foretages udstykning, idet området er beliggende i transportkorridoren og udnyttelsen må ikke intensiveres eller ske i modstrid med Fingerplanens § 22, § 23 og § 24.
1.B.38 Nationernes Allé Rammenummer 1.B.38
Rammenavn Nationernes Allé
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af ældre villaer.
c. Der skal pålægges byggelinjer mod stranden.
d. Ny boligbebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
e. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
f. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
127
1.B.39 Slotsvej Rammenummer 1.B.39
Rammenavn Slotsvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden avendes til offentlige formål.
b. Bebyggelsesprocenten for Petersborg (matrikelnummer 1dc) må maksimalt være 40 %.
c. På ejendommen Petersborg (matrikelnummer 1dc) kan der opføres bygninger i 2½ etage til brug for plejehjem eller lignende.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.40 Romerhusene Rammenummer 1.B.40
Rammenavn Romerhusene
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger og enkelte fælleshuse eller fællesanlæg for områdets beboere.
128 b. Områdets særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
1.B.41 Mariehøj syd Rammenummer 1.B.41
Rammenavn Mariehøj syd
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Ny bebyggelse må kun bestå af enkelte mindre fællesanlæg til områdets beboere.
1.B.42 Mariehøj nord Rammenummer 1.B.42
Rammenavn Mariehøj nord
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Etagearealet til detailhandel må ikke udgøre mere end 200 m2.
1.B.43 Nøjsomhed Rammenummer 1.B.43
Rammenavn Nøjsomhed
129 Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
1.B.44 Hellebo Rammenummer 1.B.44
Rammenavn Hellebo
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Der kan opføres 36 tagboliger i tilknytning til den eksisterende boligbebyggelse Hellebo Park og en udvidelse med 8 boliger samt en centerudvidelse af institutionen Birkebo.
d. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
e. Den samlede udvidelse af bruttoetagearealet må ikke overstige 4.800 m2.
130 1.B.45 Sundparken Rammenummer 1.B.45
Rammenavn Sundparken
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
1.B.46 Kingosvej Rammenummer 1.B.46
Rammenavn Kingosvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
131 1.B.47 Soldal Rammenummer 1.B.47
Rammenavn Soldal
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
1.B.48 Slotsgården Rammenummer 1.B.48
Rammenavn Slotsgården
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
132 1.B.49 Rolighed Rammenummer 1.B.49
Rammenavn Rolighed
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
1.B.50 Stiftelsen Rammenummer 1.B.50
Rammenavn Stiftelsen
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse kan kun udgøres af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter skal sikres gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser.
133 1.B.51 Gurreparken/Rosenhøjvej Rammenummer 1.B.51
Rammenavn Gurreparken/Rosenhøjvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
1.B.52 Belvederevej Syd Rammenummer 1.B.52
Rammenavn Belvederevej syd
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
1.B.53 Grønnehave Etagehuse Rammenummer 1.B.53
Rammenavn Grønnehave etagehuse
134 Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.54 Teglstup Have Rammenummer 1.B.54
Rammenavn Teglstrup Have
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
1.B.57 Hollandske Mølle Rammenummer 1.B.57
Rammenavn Hollandske Mølle
Områdetype Helsårsbolig
135 Bebyggelsesprocent 61
Max etager 6
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger med mulighed for fælles beboerhus og lignende.
b. Der kan indrettes liberalt erhverv i den bevaringsværdige bygning langs Kongevejen.
c. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
d. Den eksisterende blodbøg og træbeplantningen på skråningen mod boldbanen skal bevares.
e. Den gamle møllebygning mod Kongevejen skal bevares.
1.B.58 Kongevejen Syd Rammenummer 1.B.58
Rammenavn Kongevejen Syd
Områdetype Helårsboliger
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Punktvis kan der bygges op til 4 etager.
b. Bebyggelsesprocenten kan kun udnyttes fuldt ud under forudsætning af, at boligerne støjsikres.
c. Der skal etableres samlede friarealer med acceptable solforhold på 20 % af grundarealet.
d. Der skal etableres en offentlig sti langs søen.
e. Der skal etableres vejadgang fra H. P. Christensens Vej.
136 1.B.59 Lerbakken Rammenummer 1.B.59
Rammenavn Lerbakken
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Der kan opføres ny bebyggelse til en børneinstitution.
c. Yderligere ny bebyggelse må kun bestå af enkelte mindre fællesanlæg til områdets beboere.
1.B.60 Blegerigrunden Rammenummer 1.B.60
Rammenavn Blegerigrunden
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Mindst 10 % af området skal anvendes til samlede friarealer for bebyggelsen, herunder ikke medregnet parkeringsareal.
1.B.79 Nøjsomhed syd Rammenummer 1.B.79
Rammenavn Nøjsomhed syd
137 Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 45
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlig og privat service.
1.B.80 Dyresøgård Rammenummer 1.B.80
Rammenavn Dyresøgård
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Ny bebyggelse må kun bestå af enkelte mindre fællesanlæg til områdets beboere.
1.B.81 Kristinehøj/Krøyerparken Rammenummer 1.B.81
Rammenavn Kristinehøj/Krøyerparken
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
138 a. Området fastlægges til tætlav byggeri.
b. Bebyggelsen skal opføres som blandet 1½ og 2½ etages bebyggelse, idet den overvejende del af bebyggelsen opføres i 1½ etage.
c. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
d. Mindst 10 % af området skal anvendes til samlede friarealer for bebyggelsen, herunder ikke medregnet parkeringsareal.
e. Den eksisterende sø og de grønne hegn skal bevares videst muligt.
1.B.83 Badmintonhallen, Ndr. Strandvej Rammenummer 1.B.83
Rammenavn Badmintonhallen, Ndr. Strandvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Ny bebyggelse skal placeres under hensyn til nærheden og adgangen til kysten, samt friholdelse af en ”grøn kile” til kystskrænten.
b. Ny bebyggelse skal opføres i varieret højde fra 1 til 3 etager under hensyn til de landskabelige værdier og den omkringliggende bebyggelse
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.84 Sommariva Rammenummer 1.B.84
Rammenavn Sommariva
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
139 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Ny bebyggelse skal placeres under hensyn til nærheden og adgangen til kysten, samt friholdelse af en ”grøn kile” til kystskrænten.
b. Ny bebyggelse skal opføres i varieret højde fra 1 til 3 etager under hensyn til de landskabelige værdier og den omkringliggende bebyggelse.
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.85 Marienlyst Allé/Møllebakken Rammenummer 1.B.85
Rammenavn Marienlyst Allé/Møllebakken
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 80
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. En multihal på matr. nr. 215 b Helsingør Bygrunde kan opføres med et fodaftryk på 80 % af grundarealet og højden må ikke overstige Byskolens bygninger, som er ca. 15,5 m.
c. Bebyggelsen skal placeres langs områdets ydre grænse.
d. Der skal fastlægges særlige bestemmelser vedrørende bevaringsværdige bygninger. Nedrivning og ombygning kun må ske med Byrådets særlige tilladelse.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
140 1.B.89 Boligområde ved Hymersvej Rammenummer 1.B.89
Rammenavn Boligområde ved Hymersvej
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan indrettes kollektive anlæg såsom fælleshus.
b. Der må maksimalt opføres 31 boliger.
c. Der må maksimalt bygges 3.000 m2 bruttoetageareal.
BE – Blandet bolig og erhverv
1.BE.2 Kongevejen Nord Rammenummer 1.BE.2
Rammenavn Kongevejen Nord
Områdetype Blandet bolig og erhverv
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
141 1.BE.3 Kongevejen 30-52 Rammenummer 1.BE.3
Rammenavn Kongevejen 30-52
Områdetype Blandet bolig og erhverv
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og offentlige formål.
C – Centerområder
1.C.21 Gefionscentret Rammenummer 1.C.21
Rammenavn Gefionscentret
Områdetype Centerformål
Bebyggelsesprocent
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og enkelte boliger samt parkering.
b. Den samlede ramme til butiksformål er på 5.000 m2.
c. Den maksimale butiksstørrelse er for dagligvarer 1.500 m2 og for udvalgsvarer 300 m2.
142 D – Offentlige formål
1.D.21 Tjørnehøj og Erhvervsskolen Nordsjælland Rammenummer 1.D.21
Rammenavn Tjørnehøj og Erhvervsskolen Nordsjælland
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan desuden etableres helårsboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Den sydlige del af området langs Esrumvej kan anvendes til kontorformål og erhverv i tilknytning til forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
1.D.22 Helsingør Skole afd. Nordvestskolen Rammenummer 1.D.22
Rammenavn Helsingør Skole afd. Nordvestskolen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan etableres en øst-vestgående kombineret gang- og cykelsti gennem området.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.23 Teknikum Rammenummer 1.D.23
143 Rammenavn Teknikum
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan desuden etableres ungdomsboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.25 Helsingør Skole afd. Gurrevej Rammenummer 1.D.25
Rammenavn Helsingør Skole afd. Gurrevej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.26 H. C. Ørstedsvej Rammenummer 1.D.26
Rammenavn H. C. Ørstedsvej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
144 Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.28 Montebello Rammenummer 1.D.28
Rammenavn Montebello
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsboligformål og liberale erhverv.
b. Ny bebyggelse skal fortrinsvis opføres i forbindelse med eksisterende bebyggelse.
c. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
d. Mindst 50 % af området skal udlægges til friareal.
e. Offentligheden skal sikres adgang på stier gennem fredskov.
1.D.29 Den internationale Højskole Rammenummer 1.D.29
Rammenavn Den internationale Højskole
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2½
Max højde
145 Særlige bestemmelser
a. Ny bebyggelse skal fortrinsvis opføres i forbindelse med eksisterende bebyggelse,
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Mindst 50 % af området skal udlægges til friareal.
1.D.30 LO-skolen Rammenummer 1.D.30
Rammenavn LO-skolen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25 %, og udregnes kun for det delområde, som udgøres af byzonen.
b. Ny bebyggelse skal opføres i forbindelse med eksisterende bebyggelse.
c. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
d. Mindst 50 % af området skal udlægges til friareal.
1.D.31 Hotel Marienlyst Rammenummer 1.D.31
Rammenavn Hotel Marienlyst
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
146 Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til privat service herunder hotel og kasino. Herudover kan Marienlyst Palæ også anvendes til ferieboliger.
b. Der kan på landsiden af hotellet opføres en ”huludfyldning” på 3. og 4. sal på maksimalt 1.000 m2, herudover kan der opføres mindre tilbygninger.
c. Langs Øresund skal der fastholdes et areal til en offentlig sti som en videreførelse af strandpromenaden.
d. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.D.32 Sygehuset Rammenummer 1.D.32
Rammenavn Sygehuset
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 80
Max etager 8
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan etableres en øst-vestgående kombineret gang- og cykelsti gennem området.
1.D.33 Lindevangshjemmet Rammenummer 1.D.33
Rammenavn Lindevangshjemmet
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
147 b. Det samlede bruttoetageareal i området må ikke overstige 8.000 m2.
1.D.35 Klostergrunden Rammenummer 1.D.35
Rammenavn Klostergrunden
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.36 Krøyersvejarealet Rammenummer 1.D.36
Rammenavn Krøyersvejarealet
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Det samlede bruttoetageareal i området må ikke overstige 6.000 m2.
1.D.37 H. P. Christensens Vej Rammenummer 1.D.37
Rammenavn H. P. Christensens Vej
148 Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan desuden etableres helårsboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Der skal etableres vejadgang fra H. P. Christensens Vej.
1.D.38 Mødrehjælpen Rammenummer 1.D.38
Rammenavn Mødrehjælpen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service (herunder kontorer under 1.500 m2) og kulturfaciliteter.
1.D.73 Heldagsskolen, Løvdalsvej Rammenummer 1.D.73
Rammenavn Heldagsskolen, Løvdalsvej
Områdetype Offentligt formål
Bebyggelsesprocent 10
Max etager 2
149 Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service,
b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstiger 10 %,
c. Området overføres fra landzone til byzone.
E - Erhvervsområder
1.E.31 Helsingør Erhverv åben struktur Rammenummer 1.E.31
Rammenavn Helsingør Erhverv åben struktur
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service herunder restaurations virksomhed, uddannelsesinstitution, håndværksvirksomheder, værksteder, kontor (maks. 1500 m2 nybyggeri) herunder mulighed for bebyggelse der blander bolig og erhverv samt kulturfaciliteter (både offentligt og privat).
b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
c. Området pålægges en byggelinje i en afstand af 60 m fra Teglstrup Hegn.
d. Ny bebyggelse og etablering af friarealer skal tage hensyn til det eksisterende terræn og forholdet til skoven.
1.E.32 Helsingør Erhverv høj intensitet og høj bebyggelse Rammenummer 1.E.32
Rammenavn Helsingør Erhverv høj intensitet og høj bebyggelse
150 Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 15
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til lettere produktion, håndværksvirksomheder, værksteder, lagerfunktioner må højest udgøre 1000 m2, selvstændig lagervirksomhed tillades ikke, offentlige formål og privat service, hotel og kontor (kontor maksimalt 1500 m2 nybyggeri).
b. Langs Industrivej og Klostermosevej kan der opføres enkelte tårnbygninger i op til 25 meters højde, dog må bebyggelsens fodaftryk maksimalt udgøre 500 m2.
c. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
1.E.33 Helsingør Erhverv høj intensitet og lav bebyggelse Rammenummer 1.E.33
Rammenavn Helsingør Erhverv høj intensitet og lav bebyggelse
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til lettere produktion, håndværksvirksomheder, værksteder, lagerfunktioner må højest udgøre 1000 m2, selvstændig lagervirksomhed tillades ikke, offentlige formål og privat service, hotel og kontor (kontor maksimalt 1500 m² nybyggeri).
b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
c. De to ejendomme ud mod Klostermosevej kan anvendes til særlig pladskrævende varegrupper.
151
1.E.34 Helsingør Erhverv lav bebyggelse Rammenummer 1.E.34
Rammenavn Helsingør Erhverv lav bebyggelse
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 12
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til lettere produktion, håndværksvirksomheder, værksteder, lagerfunktioner må højest udgøre 1000 m2, selvstændig lagervirksomhed tillades ikke, offentlige formål og privat service, hotel og kontor (kontor maksimalt 1500 m2 nybyggeri).
b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
1.E.35 Helsingør Erhverv høj bebyggelse Rammenummer 1.E.35
Rammenavn Helsingør Erhverv høj bebyggelse
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 15
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til lettere produktion, håndværksvirksomheder, værksteder, lagerfunktioner må højest udgøre 1000 m2, selvstændig lagervirksomhed tillades ikke, offentlige formål og privat service, hotel og kontor (kontor maksimalt 1500 m2 nybyggeri). b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet. c. Langs Klostermosevej kan der opføres enkelte tårnbygninger i op til 25 meters højde, når bygningens fodaftryk ikke bliver større en 500m² og at parkering placeres i konstruktion. d. Området kan anvendes til salg af særlig pladskrævende varegrupper.
152
1.E.36 Helsingør Erhverv middel højde Rammenummer 1.E.36
Rammenavn Helsingør Erhverv middel højde
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 12
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til lettere produktion, håndværksvirksomheder, værksteder, lagerfunktioner må højest udgøre 1000 m2, selvstændig lagervirksomhed tillades ikke, offentlige formål og privat service, hotel og kontor (kontor maksimalt 1500 m2 nybyggeri).
b. Der kan placeres en enkelt butik for særlig pladskrævende varegrupper på op til 5.000 m2 på matr.nr. 44ø, Helsingør Overdrev.
c. Bebyggelsens fodaftryk må udgøre maksimalt 40 % af grundarealet.
1.E.37 Helsingør Erhverv Energivej Rammenummer 1.E.37
Rammenavn Helsingør Erhverv Energivej
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 12
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til produktions- og værkstedsvirksomhed, vinteropbevaring af både, genbrugsplads, privat og offentlig service samt forsyningsvirksomhed.
b. Der kan placeres en enkelt butik for særlig pladskrævende varegrupper på op til
153 5.000 m2.
c. Områdets grønne og åbne karakter med fritstående bygningsvolumener skal bevares.
d. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
e. Der skal etableres plantebælter ud til offentlige veje og stier.
1.E.38 Erhverv ved Løvdalsvej Rammenummer 1.E.38
Rammenavn Erhverv ved Løvdalsvej
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 8 1/2
Særlige bestemmelser
a. Områdets anvendelse fastlægges til produktions- og værkstedsvirksomhed, privat service, kontorerhverv, liberalt erhverv, offentlige formål herunder idræts- og fritidsformål, restaurant og café samt engroshandel
b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
c. På matr. nr. 65 a, Helsingør Overdrev må den maksimale bygningshøjde være 15 m og området kan udover de nævnte anvendelser også anvendes til transformerstation.
F – Byområdernes rekreative arealer
1.F.21 Helsingør Idrætspark Rammenummer 1.F.21
Rammenavn Helsingør Idrætspark
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
Max højde 8½
154 Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til idrætsanlæg og institutioner.
b. Idrætshallen må have en maksimal højde på 15 m.
1.F.25 Feriebyen Rammenummer 1.F.25
Rammenavn Feriebyen
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
Max højde 7
Særlige bestemmelser
a. Området skal fastholdes som bypark med mulighed for opførelse af mindre bygninger til fritidsformål.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.26 Marienlyst Strandpark Rammenummer 1.F.26
Rammenavn Marienlyst Strandpark
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for
155 Kronborg.
1.F.27 Sommariva Strand Rammenummer 1.F.27
Rammenavn Sommariva strand
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.28 Højstrup strand, syd Rammenummer 1.F.28
Rammenavn Højstrup strand, syd
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
156 1.F.29 Højstrup strand, nord Rammenummer 1.F.29
Rammenavn Højstrup strand, nord
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.30 Julebæk strand Rammenummer 1.F.30
Rammenavn Julebæk strand
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.31 Kongens Have og Marienlyst Slot Rammenummer 1.F.31
Rammenavn Kongens Have og Marienlyst Slot
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
157 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.32 Klostermoseskoven Rammenummer 1.F.32
Rammenavn Klostermoseskoven
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.33 Bypark ved Rolighed Rammenummer 1.F.33
Rammenavn Bypark ved Rolighed
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
158 a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.34 Kirkegården Rammenummer 1.F.34
Rammenavn Kirkegården
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.35 Sportspladsen ved Marienlyst Allé Rammenummer 1.F.35
Rammenavn Sportspladsen ved Marienlyst Allé
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til idrætsanlæg.
b. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger til brug for områdets funktion, som idrætsplads.
159 1.F.36 Sportspladsen ved Mads Holmsvej Rammenummer 1.F.36
Rammenavn Sportspladsen ved Mads Holmsvej
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til idrætsanlæg.
b. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.37 Golfbanen Rammenummer 1.F.37
Rammenavn Golfbanen
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til idrætsanlæg og golfbane.
b. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.F.38 Golfbane nord Rammenummer 1.F.38
Rammenavn Golfbane Nord
160 Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området er reserveret til overordnet trafik- og forsyningsanlæg og skal friholdes for yderligere bebyggelse.
b. Området kan i overensstemmelse med tidligere meddelt zonelovstilladelse anvendes til golfbane, indtil evt. transportkorridoranlæg skal etableres.
1.F.39 Klostermosen Rammenummer 1.F.39
Rammenavn Klostermosen
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til kolonihaver og vandværk og vandtårn.
b. Bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
1.F.40 Solbakken Rammenummer 1.F.40
Rammenavn Solbakken
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
161 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til kolonihaver og offentlige formål.
b. På hjørnet af Gurrevej og Rønnebær Allé kan der etableres en dagligvarebutik til områdets daglige forsyning.
c. Bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
1.F.41 Pindemosen Rammenummer 1.F.41
Rammenavn Pindemosen
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til kolonihaver, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, foreningshus og toiletbygning.
b. Bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
c. Der skal udlægges et beplantningsbælte langs områdernes ydre afgrænsning.
d. Området skal overføres til byzone.
1.F.42 Pindemose Nord Rammenummer 1.F.42
Rammenavn Pindemose Nord
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
162 Max højde
Særlige bestemmelser
a. De eksisterende gårdbygninger kan anvendes til helårsboligformål og/eller privatservice.
1.F.43 H. C. Ørstedsvej – Bypark Rammenummer 1.F.43
Rammenavn H. C. Ørstedsvej – Bypark
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal have karakter af bypark med rekreative muligheder.
b. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
c. Beplantningen langs H. C. Ørstedsvej skal have støjdæmpende virkning.
1.F.44 Stadion Rammenummer 1.F44
Rammenavn Stadion
Områdetype Helsårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
163 a. Ny bebyggelse skal placeres under hensyn til nærheden og adgangen til kysten, samt friholdelse af en ”grøn kile” til kystskrænten. b. Ny bebyggelse skal opføres i varieret højde fra 1 til 3 etager under hensyn til de landskabelige værdier og den omkringliggende bebyggelse. c. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
T - Tekniske Anlæg
1.T.30 Flisværket på H. P. Christensensvej Rammenummer 1.T.30
Rammenavn Flisværket på H. P. Christensensvej
Områdetype Tekniske anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 13
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til flisfyr og kraftvarmeværk.
b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
c. Der kan opføres en skorsten på maksimalt 90 m.
164 Helsingør sydlige bydel Den sydlige bydel afgrænses mod nord af Kongevejen, mod øst af Øresund, mod syd af Egebæksvang og mod vest af det åbne land.
Bydelen bærer præg af de store byudviklingsplaner fra 1970’erne, som resulterede i placeringen af Prøvestenscentret, som et aflastningscenter, der var med til at sikre Helsingør Bykernes bevaringsværdige historiske bygninger.
Borupgårds centrale byområde med rækkehuse og etageboliger, parcelhusområdet vest for Klostermosevej, Vapnagård, skolerne Snekkersten med afdeling Rønnebær Alle og afdeling Smakkevej, samt Meretecentret og Borupgårdcentret er også et resultat af denne byudviklingsplan. Rammerne for Borupgårdcentret er udvidet efter den offentlige debat og de politiske beslutninger der blev truffet i foråret 2012. Således er der skabt mulighed for højt byggeri til blandede funktioner, detailhandel, kontor og boliger.
Prøvestenscentret rummer et uudnyttet potentiale til mere butiksbyggeri og til offentlig og privat service.
Igennem området strækker Færgevejskilen sig fra Meulenborg over arealet syd for Vapnagård til landskabskilen ved Kjeldsbjerggård. Kilen er delvis omfattet af en fredning. Fredningen fremgår af rammerne. Bydelen indeholder flere større grønne områder og rekreative anlæg som Smørhullet, Borupgårdskoven, Multiparken og Sydkystens idrætsanlæg.
Ud mod Kongevejen og Rønnebær Alle ligger et gammelt erhvervsområde, som over en række år har været under omdannelse. De fleste af områdets oprindelige virksomheder har ændret funktion til biograf, fitness, bowling, sundhedscenter og andre aktiviteter. Området rummer et stort potentiale for at blive en ny bydel med en blanding af boliger og erhverv.
Mellem byudviklingsområderne fra 1970’erne og 80’erne og kysten ligger nogle fine gamle villakvarterer.
I tæt tilknytning til Snekkersten havn ligger Det gamle Snekkersten som er rig på kulturhistorie og som rummer mange bevaringsværdige huse. Området er omfattet af en lokalplan som har til formål at sikre områdets kulturhistorie og den mangfoldighed og kvalitet der findes i bebyggelsen, landskabet og de grønne elementer samtidig med at der gives mulighed for opførelse af ny arkitektur.
165 Helsingør Sydlige bydel - Kommuneplanrammer
166 B - Boligområder
1.B.61 Ryesvej Rammenummer 1.B.61
Rammenavn Ryesvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, privat service samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende ældre villaer.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
d. På matrikel nummer 74g, Helsingør Bygrunde (Sveablik), kan der opføres bebyggelse i 3 etager med en ekstra etage indbygget i skrænten mod Sdr. Strandvej og med en bebyggelsesprocent på 35 %.
1.B.62 Århusvej/ Bøgebakken Rammenummer 1.B.62
Rammenavn Århusvej/ Bøgebakken
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
167 b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende villaer med enkelte rækkehusbebyggelser.
c. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
d. På matr.nr. 32ø, Helsingør Overdrev, kan der opføres boliger med et samlet areal på ca. 1.475 m2, hvilket svarer til en samlet bebyggelsesprocent på 27 %.
1.B.63 Nørrevej Rammenummer 1.B.63
Rammenavn Nørrevej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende ældre villaer.
c. Der skal etableres en stiforbindelse i “Færgevejskorridoren” mellem Ahorn Allé og Rønnebær Allé.
1.B.64 Mereteparken Øst Rammenummer 1.B.64
Rammenavn Mereteparken Øst
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
168 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
b. Bebyggelsen skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af lave parcelhuse.
1.B.65 Piletoften Rammenummer 1.B.65
Rammenavn Piletoften
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål
b. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
c. Bebyggelsen skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af lave parcelhuse.
1.B.66 Borupgård Vest I Rammenummer 1.B.66
Rammenavn Borupgård Vest I
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1
169 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Bebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må således ikke opføres dobbelthuse eller kædehuse.
c. Der må kun indrettes én bolig på hver ejendom.
1.B.67 Trykkerdammen Rammenummer 1.B.67
Rammenavn Trykkerdammen
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende ældre villaer og enkelte nyere parcelhuse.
c. De eksisterende grønne områder langs Strandvejen skal fastholdes og forbedres med henblik på deres rekreative funktion, landskabelige værdier.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.B.68 Strandvejen Rammenummer 1.B.68
Rammenavn Strandvejen
170 Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og liberale erhverv.
b. For ejendommen på matr. nr. 2ga og 2ah Snekkersten by, Egebæksvang må bebyggelsesprocenten ikke overstige 45 %.
c. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af større ældre villaer.
d. De eksisterende grønne områder langs Strandvejen skal fastholdes og forbedres med henblik på deres rekreative funktion og landskabelige værdier.
e. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
1.B.69 Snekkersten Fiskerleje Rammenummer 1.B.69
Rammenavn Snekkersten Fiskerleje
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og liberale erhverv.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af gamle fiskerhuse i en blanding med større ældre villaer.
c. De eksisterende grønne områder langs Strandvejen skal fastholdes og forbedres med henblik på deres rekreative funktion, landskabelige værdier og sikre offentligheden adgang til kysten.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres
171 gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Bebyggelsen må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må ikke opføres kædehuse.
1.B.70 Mathilde Bruuns Vej Rammenummer 1.B.70
Rammenavn Mathilde Bruuns Vej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og liberale erhverv.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af større ældre villaer.
c. De eksisterende grønne områder langs Strandvejen skal fastholdes og forbedres med henblik på deres rekreative funktion, landskabelige værdier og sikre offentligheden adgang til kysten.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
1.B.71 Skotterup Kro Rammenummer 1.B.71
Rammenavn Skotterup Kro
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
172 Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og liberale erhverv.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af større ældre villaer og gamle fiskerhuse.
c. De eksisterende grønne områder langs Strandvejen skal fastholdes og forbedres med henblik på deres rekreative funktion, landskabelige værdier og sikre offentligheden adgang til kysten.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Bebyggelsen må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må ikke opføres kædehuse.
1.B.72 Borupgård nord Rammenummer 1.B.72
Rammenavn Borupgård nord
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse må kun bestå af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere (børneinstitutioner mv.).
1.B.73 Borupgård Centrale Område Rammenummer 1.B.73
Rammenavn Borupgård Centrale Område
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
173 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Bebyggelsen skal opføres med et antal etager, der varierer mellem 1 og 3 etager i overensstemmelse med intentionerne i PBV IX, hvor der er tilstræbt udsigt over Øresund for så mange boliger i området som muligt.
c. Mindst 10 % af området skal anvendes til samlede friarealer for bebyggelsen, herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.74 Mereteparken Vest Rammenummer 1.B.74
Rammenavn Mereteparken Vest
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ved en samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger skal det sikres, at mindst 10 % af området anvendes til samlede fælles friarealer af forskellig karakter herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.75 Borupgård Øst Rammenummer 1.B.75
Rammenavn Borupgård Øst
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
174 Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Mindst 10 % af området skal anvendes til samlede friarealer for bebyggelsen, herunder ikke medregnet parkeringspladser.
1.B.76 Borupgård Vest II Rammenummer 1.B.76
Rammenavn Borupgård Vest II
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Mindst 10 % af området skal anvendes til samlede friarealer for bebyggelsen, herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
1.B.77 Vapnagård Rammenummer 1.B.77
Rammenavn Vapnagård
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 65
Max etager 3½
Max højde
Særlige bestemmelser
175 a. Området udlægges til etageboliger.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
1.B.78 Snerlehøj Rammenummer 1.B.78
Rammenavn Snerlehøj
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Ny bebyggelse må kun bestå af enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere (børneinstitutioner mv.).
1.B.86 Kjeldsbjerggaard boliger Rammenummer 1.B.86
Rammenavn Kjeldsbjerggaard boliger
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
176 a. Området udlægges til tætlav bebyggelse og enkelte parcelhuse med tilhørende kollektive anlæg, såsom fælleshus, varmecentral og lignende.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under et.
c. Der er mulighed for at opføre skråningshuse i op til 2 etager under hensyn til terræn og Borupgård parcelhusområde.
d. Der må ikke opføres mere end 100 boliger.
e. Terrænreguleringer skal medvirke til at forstærke det eksisterende landskab.
f. Der må kun anvendes støttemure internt i bebyggelsen og kun i mindre omfang.
g. Der skal etableres et internt stinet der skal forbindes med det eksisterende stinet.
1.B.87 Kjeldsbjerggaard Rammenummer 1.B.87
Rammenavn Kjeldsbjerggaard
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og privat service såsom fælleshus for boligområdet, institution, restaurant, café eller lignende publikumsorienteret aktivitet med relation til den grønne kile.
b. Liberalt erhverv, eksempelvis en arkitekttegnestue, kan drives i den eksisterende hovedbygning, når dette sker under hensyntagen til den nære beliggenhed op ad boligområderne og forudsat, at denne anvendelse ikke medfører fysiske forandringer i den grønne kile.
c. Der kan maksimalt indrettes 6 boliger i det eksisterende trelængede bevaringsværdige gårdanlæg, som består af hovedbygningen og to lader.
d. Den del af det eksisterende trelængede gårdanlæg, som er registreret som bevaringsværdigt (3) i kommuneatlasset skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
177 e. Vejadgang skal ske fra Skibsegen.
f. Eksisterende værdifuld beplantning registreres, bevares og suppleres på grundlag af en samlet landskabsplan for områderne 1.B.86, 1.B.87, 1.F.73 og 1.F.74, så der skabes en naturlig sammenhæng mellem dette område og den grønne kile, der strækker sig fra Meulenborg over Kjeldsbjerggaard-området og ud mod Nyrup Hegn.
g. Der må ikke etableres faste hegn omkring bygningerne, som afskærer området visuelt fra den grønne kile.
1.B.88 Meulenborg Park Rammenummer 1.B.88
Rammenavn Meulenborg Park
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 23
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der må kun bygges på arealet bag hovedhuset.
b. Der må maksimalt etableres 63 boliger på arealet.
c. Det naturlige terræn skal følges og der må således ikke opføres støttemure.
d. Bebyggelsens karakter skal svare til den omkringliggende.
1.B.90 Rørtangvej Rammenummer 1.B.90
Rammenavn Rørtangvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2
Max højde
178 Særlige bestemmelser
a. Der må maksimalt etableres 16 boliger.
b. Et bælte på 15 meter langs det nordvestlige skel skal friholdes for bebyggelse.
c. Den skærmende beplantning i det nordvestlige skel skal fastholdes.
d. Ny bebyggelse skal indpasses i landskabet.
e. Vejadgang skal være fra Rørtangvej.
f. Området skal overføres til byzone.
BE – Bolig og Erhverv
1.BE.4 Cinemabyen Rammenummer 1.BE.4
Rammenavn Cinemabyen
Områdetype Blandet bolig og erhverv
Bebyggelsesprocent 100
Max etager 3
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål med henblik på kultur-, fritids-, service- og kontorvirksomheder, liberalt erhverv samt forretningsvirksomhed i tilknytning til de nævnte virksomheder. I området kan der indpasses en dagligvarebutik på op til 1.000 m2,
b. I bygningernes stueetager skal der langs områdets hovedstrøg, placeres publikumsorienterede servicefunktioner. Hovedstrøg skal udpeges i forbindelse med en detaljeret planlægning af området.
c. Hvor bebyggelsen støder op til boligejendomme må den maksimale højde være 8 ½ m.
d. Bygningshøjden kan centralt i området omkring Cinemacentret og Haderslevvej punktvis være i op til 7 etager i op til 22 m.
e. Eksisterende værdifuld beplantning samt søerne i området skal indgå i en samlet plan for området.
179
C – Centerområder
1.C.61 Prøvestenen Rammenummer 1.C.61
Rammenavn Prøvestenen
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent
Max etager 6
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og privat service.
b. Detailhandel må kun placeres nord for Prøvestensvej.
c. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål er på 9.000 m2.
d. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer er 3.500 m2 og for udvalgsvarer 2.000 m2.
e. Der kan etableres et kontorbyggeri med et etageareal over 1.500 m2 i form af et rådhus for Helsingør Kommune.
f. Efter en konkret vurdering kan der opføres enkelte bebyggelser i op til 10 etager.
1.C.65 Meretecentret Rammenummer 1.C.65
Rammenavn Meretecentret
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent
Max etager 1
180 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål
b. Den samlede ramme til butiksformål er 3.000 m2.
c. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer er 1.000 m2 og for udvalgsvarer 300 m2.
1.C.66 Borupgårdcentret Rammenummer 1.C.66
Rammenavn Borupgårdcentret
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. At områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker til lokal forsyning, liberale erhverv, privat service samt mindre ikke-generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne), offentlige formål og parkeringsarealer samt boliger,
b. Bebyggelsen kan opføres med fire tårnbygninger i 6,7,8 og 10 etager.
c. Der må opføres i alt 11.700 m² bruttoetageareal.
d. Den samlede ramme til butiksformål er 3.000 m2. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer er 1.000 m2 og for udvalgsvarer 300 m2.
e. På første sal skal der opføres minimum 2.000 m² til erhverv.
f. Der skal etableres minimum 167 p-pladser.
181 D – Offentlig og privat service
1.D.61 Skole og Gymnasium v/Rønnebær Allé Rammenummer 1.D.61
Rammenavn Skole og Gymnasium v/Rønnebær Allé
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 45
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.62 Snekkersten Skole afd. Smakkevej Rammenummer 1.D.62
Rammenavn Snekkersten Skole afd. Smakkevej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 45
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.63 Snekkersten Skole afd. Klostermosevej Rammenummer 1.D.63
Rammenavn Snekkersten Skole afd. Klostermosevej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 45
Max etager 2½
182 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.64 Poppelgården Rammenummer 1.D.64
Rammenavn Poppelgården
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 45
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges kan desuden anvendes til privat service og ældreboliger,
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét og for den enkelte ejendom.
1.D.66 Svømmehallen Rammenummer 1.D.66
Rammenavn Svømmehallen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges desuden til svømmehal samt træningscenter med tilknyttede boliger.
183 1.D.69 Helsingør Lilleskole Rammenummer 1.D.69
Rammenavn Helsingør Lilleskole
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
1.D.70 Kursuscenter og hotel Rammenummer 1.D.70
Rammenavn Kursuscenter og hotel
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til kursuscenter og hotel.
b. En del af området skal udlægges til offentlig tilgængelig park.
1.D.72 Staget 3 Rammenummer 1.D.72
Rammenavn Staget 3
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
184 Max højde 8
Særlige bestemmelser
1.D.74 Multiparken Rammenummer 1.D.74
Rammenavn Multiparken
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til skaterpark og andre friluftsaktiviteter.
b. Området kan ikke bebygges yderligere på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
1.D.75 Sthens Kirke Rammenummer 1.D.75
Rammenavn Sthens Kirke
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området er udlagt til kirke med tilhørende faciliteter.
185 1.D.76 Kulturcenter Rammenummer 1.D.76
Rammenavn Kulturcenter
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til en kulturinstitution med café.
E – Erhvervsområder
1.E.64 Eriksholm Rammenummer 1.E.64
Rammenavn Eriksholm
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til erhvervsformål i form af kontor-, administration- og liberale erhverv, samt lettere værkstedsvirksomhed med tilknyttet lager, herunder servicevirksomhed i tilknytning til den pågældende virksomhed.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Bebyggelsesprocenten gælder for hver enkelt ejendom.
d. Området må ikke udstykkes.
186 F – Byområdernes rekreative arealer
1.F.61 Smørhullet Rammenummer 1.F.61
Rammenavn Smørhullet
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger og friluftsscene.
1.F.62 Meulenborg Rammenummer 1.F.62
Rammenavn Meulenborg
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger og friluftsscene.
1.F.63 Borupgårdskoven Rammenummer 1.F.63
Rammenavn Borupgårdskoven
Områdetype Rekreativt område
187 Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger og friluftsscene.
1.F.64 Færgevejskorridoren Rammenummer 1.F.64
Rammenavn Færgevejskorridoren
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Mellem Vapnagård og Borupgård kan der placeres to fodboldbaner af fælledagtig karakter med tilhørende mindre klubhus,
b. Området skal i øvrigt friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som understøtter arealets anvendelse som offentligt friareal.
1.F.67 Istidskløften Rammenummer 1.F.67
Rammenavn Istidskløften
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
188 Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger og friluftsscene.
1.F.69 Sydkystens Idrætsanlæg Rammenummer 1.F.69
Rammenavn Sydkystens Idrætsanlæg
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til idrætsanlæg og stadion.
b. Der kan kun opføres ny bebyggelse med relevans for udøvelse af idræt, fx omklædnings- og toiletbygninger samt idrætshal.
c. En idrætshal kan opføres med en maksimalhøjde på 15 m.
d. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
e. Der skal udlægges areal til beplantningsbælter langs områdets vestlige og nordlige afgrænsning.
1.F.71 Snekkersten Havn Rammenummer 1.F.71
Rammenavn Snekkersten Havn
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
189 Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til lyst- og fiskebådshavn.
b. Der kan opføres mindre bygninger, som har naturlig tilknytning til havneområdet.
1.F.72 Snekkersten Jolleplads Rammenummer 1.F.72
Rammenavn Snekkersten Jolleplads
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til jolleplads med tilhørende badebro.
b. Området skal friholdes for bebyggelse bortset fra reoler til opstilling af joller.
c. Der kan foretages en mindre udvidelse af det eksisterende jolleanlæg mod nord.
d. Området skal være tilgængeligt for offentligheden med fri passage langs stranden.
1.F.73 Kjeldsbjerggaards Grønne Kile Rammenummer 1.F.73
Rammenavn Kjeldsbjerggaards grønne kile
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
190 a. Området fastlægges som en grøn landskabelig kile, der ikke bebygges.
1.F.75 Strandarealerne langs sydkysten Rammenummer 1.F.75
Rammenavn Strandarealerne langs sydkysten
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. De eksisterende grønne områder langs Strandvejen skal fastholdes og forbedres med henblik på deres rekreative funktion, landskabelige værdier og sikre offentligheden adgang til kysten.
b. Hegn langs Strandvejen må maksimalt være 1,2m i højden.
c. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse mellem Strandvejen og Øresund.
d. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
1.F.76 Roklubben Rammenummer 1.F.76
Rammenavn Roklubben
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
191 a. Wisborg matr. nr. 80 b kan anvendes til helårsboligformål og privat service.
b. Den eksisterende stejleplads skal fastholdes og forbedres med henblik på dens rekreative funktion og landskabelige værdier.
c. Hegn mod Sønder Strandvej og Færgevej må maksimalt være 1,2 m i højden.
d. Stejlepladsen kan ikke yderligere bebygges.
e. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i området, skal sikres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
f. Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone -ind- og udsigtslinjer for Kronborg.
T – Tekniske anlæg
1.T.60 Snekkersten Vandværk Rammenummer 1.T.60
Rammenavn Snekkersten Vandværk
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til vandværk, regnvandsbassin m.v.
1.T.61 Snekkersten station Rammenummer 1.T.61
Rammenavn Snekkersten station
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
192 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til jernbanestation, trafikterminal og parkering med videre.
b. Der kan kun opføres nybyggeri der er nødvendig for stationens drift herunder læskure og eventuelle andre bygninger for bussernes drift.
193 Kvistgård Kvistgård ligger vest for Espergærde byområde, som et trekantet byområde mellem Kongevejen og Helsingørsvej. Kvistgård grænser mod syd op til Fredensborg Kommune.
I Kvistgård ligger et andet af Helsingør Kommunes store erhvervsområder. Området er udbygget med en række velfungerende virksomheder og der er fortsat ledige arealer i området, som blandt andet kan udbygges med butikker til større pladskrævende varegrupper.
Erhvervsområdet i Kvistgård ligger både nord og syd for Munkegårds Hegn. Syd for Munkegårds Hegn ud mod Helsingørsvej ligger et areal der kan benyttes til en overgangsstation i forbindelse med nedgravning af højspændingsledningerne, der går igennem området mod nord. En nedgravning af højspændningsledningerne vil få stor positiv betydning for hele landskabet mellem Krogenberg Hegn og Nyrup Hegn.
Boligområdet i Kvistgård centrerer sig om Munkegårdsvej og består hovedsagelig af parcelhuse og nogle tæt-lav bebyggelser. Det er i høj grad erhvervsområderne, der præger Kvistgård by. Det vil derfor på sigt være positivt, såfremt tømmerhandelen på hjørnet af Munkegårdsvej og Egeskovvej flytter, at omdanne dette område til byformål. Der er givet mulighed for, at der på dette sted kan indrettes boliger og en dagligvarebutik på 1.000 m².
Syd for Hornbækvej ligger et kolonihaveområde og et idrætsanlæg og for nogle år siden blev der etableret et nyt boligområde, som især appellerer til unge familier, på grund af bebyggelsens organisering og konceptet, Bedre Billigere Boliger.
Kvistgård er i forhold til forsyningen med offentlige institutioner en forstad til Espergærde, hvor der findes skole og daginstitutioner. I Kvistgård ligger Rudolf Steiner skolen og børnehave, som er en privat institution. Desuden er der Kvistgård Børnehus og Nyrup Daginstitution.
Nord for Kvistgård ligger Nyrup landsby og som en del af Nyrup landsby ligger et lille erhvervsområde, hvor kun halvdelen af arealet er udnyttet. Ved en udnyttelse af den anden halvdel, skal der etableres en vejadgang til det samlede erhvervsområde fra Helsingørsvej, for at aflaste Nyrup landsby for trafik.
194 Kvistgård - Kommuneplanrammer
195 B – Boligområder
2.B.1 Munkegårdsvej-kvarteret Rammenummer 2.B.1
Rammenavn Munkegårdsvej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2.
b. Ved flytning eller nedlæggelse af eksisterende tømmerhandel på matr. nre. 2 g og 2h kan der etableres en dagligvarebutik op til 1.000 m2.
2.B.2 Hovedgårdsvej-kvarteret Rammenummer 2.B.2
Rammenavn Hovedgårdsvej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2.
2.B.3 Ved Kongevejen Rammenummer 2.B.3
196 Rammenavn Ved Kongevejen
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200 m2.
b. Området kan overføres til byzone.
2.B.4 Vandværksvej Rammenummer 2.B.4
Rammenavn Vandværksvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde 8
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelse kan også opføres som skråningshuse med 1 etage mod vej og 2 etager mod have.
b. Støjafskærmning skal sikres langs Hornbækvej. Placering, udformning og højde skal godkendes af Helsingør Kommune.
2.B.5 Kvistgård Hovedgård boligområde Rammenummer 2.B.5
Rammenavn Kvistgård Hovedgård boligområde
Områdetype Helårsbolig
197 Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlig og privat service.
b. Boligtætheden må ikke overstige en bolig pr. 600 m2 grundareal.
2.B.6 Kongevejen 306 Rammenummer 2.B.6
Rammenavn Kongevejen 306
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 27
Max etager 2
Max højde 8
Særlige bestemmelser
2.B.7 Lergravsvej Rammenummer 2.B.7
Rammenavn Lergravsvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan maksimalt bygges 130 boliger.
198 b. Vejadgang til området skal ske ad Lergravsvej.
c. Der skal udlægges areal til grønt område, som er tilpasset landskabet.
2.B.8 Nyrup Rammenummer 2.B.8
Rammenavn Nyrup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
D – Offentlige formål
2.D.1 Kvistgård Hovedgård Rammenummer 2.D.1
Rammenavn Kvistgård Hovedgård
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Der skal etableres plantebælter mod Kongevejen.
199
2.D.2 Nyrup gamle skole Rammenummer 2.D.2
Rammenavn Nyrup gamle skole
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Der skal etableres plantebælter mod Kongevejen.
2.D.4 Sindshvile Rammenummer 2.D.4
Rammenavn Sindshvile
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan midlertidigt anvendes til materialeplads, det vil sige samlingspunkt for mandskab, maskiner og materiel.
b. Området skal friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger der er nødvendige for områdets drift.
c. Området er beliggende i Transportkorridoren.
200 E – Erhvervsområder
2.E.1 Oldenvej, erhvervsområde Rammenummer 2.E.1
Rammenavn Oldenvej, erhvervsområde
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
b. Der skal etableres plantebælter mod rammeområde 2.B.1 og mod Helsingørsvej.
2.E.2 Kvistgård Nord Rammenummer 2.E.2
Rammenavn Kvistgård Nord
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
2.E.4 Nyrupgård Rammenummer 2.E.4
Rammenavn Nyrupgård
Områdetype Erhvervsområde
201 Bebyggelsesprocent 40
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til lager- og engrosvirksomhed med tilhørende administration og enkelte boliger (max 3 boliger) i de pr. juli 1992 eksisterende bygninger og med tilknytning til erhvervsvirksomheden.
b. Byggeri skal ved farve- og materialevalg samt placering tilpasses landsbyens karakter.
c. Ved en overførsel af 2.E.6 til byzone og ny bebyggelse på 2.E.6 skal der sikres en trafiksikret vejadgang til 2.E.4 fra Helsingørsvej.
2.E.5 Egeskovvej Rammenummer 2.E.5
Rammenavn Egeskovvej
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
b. Der kan placeres butikker til særlig pladskrævende varegrupper op til 5.000 m2 inden for en samlet ramme på i alt 10.000 m2.
c. I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit på højst 2.000 m2 med varer der ikke er særligt pladskrævende, som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. På højst 2.000 m2.
2.E.6 Nyrupgård vest Rammenummer 2.E.6
202 Rammenavn Nyrupgård vest
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent 40
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til lager- og engrosvirksomhed med tilhørende administration.
b. Byggeri skal ved farve- og materialevalg samt placering tilpasses landsbyens karakter.
c. Område skal overføres til byzone.
d. Ved bebyggelse af området skal der etableres en trafiksikret vejadgang for både 2.E.4 og 2.E.6 fra Helsingørsvej.
F – Byområdernes rekreative arealer
2.F.1 Idrætsanlæg ved Reerstrupvej Rammenummer 2.F.1
Rammenavn Idrætsanlæg ved Reerstrupvej
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx omklædnings- toiletbygninger.
b. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsning.
203 2.F.2 Omegnens Fritidshaveforening Rammenummer 2.F.2
Rammenavn Omegnens Fritidshaveforening
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan etableres fællesanlæg som fælleshus og toiletbygning.
b. Der skal etableres et plantebælte langs områdernes ydre afgrænsning.
c. ”Munkesømoserne” skal friholdes for bebyggelse.
d. Bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
2.F.3 Søholm frilandsområde Rammenummer 2.F.3
Rammenavn Søholm frilandsområde
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx omklædnings- toiletbygninger.
b. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsning.
2.F.6 Nyrup Camping Rammenummer 2.F.6
204 Rammenavn Nyrup Camping
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området må i overensstemmelse med meddelt landzonetilladelse anvendes til camping
b. Området er beliggende i transportkorridoren
T - Tekniske anlæg
2.T.1 Kvistgård Station Rammenummer 2.T.1
Rammenavn Kvistgård Station
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til jernbanedrift.
b. Der kan indrettes liberalt erhverv i stationsbygningen.
c. Der kan kun opføres bygninger som er nødvendige for stationens drift.
d. Området kan overføres til byzone.
2.T.2 Porthus-området Rammenummer 2.T.2
Rammenavn Porthus-området
205 Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 15
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
b. Området skal overføres til byzone.
2.T.3 Køreteknisk anlæg (L12) Rammenummer 2.T.3
Rammenavn Køreteknisk anlæg
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan midlertidigt anvendes til et køreteknisk anlæg, knallertbane og lignende.
b. Området skal friholdes fra bebyggelse, bortset fra mindre toiletbygninger, redskabs- og oplagsbygninger, kontor, klubhus mv.
c. Området er beliggende i Transportkorridoren.
d. Området skal afskærmes mod omgivelserne af en beplantet jordvold.
206 Espergærde Espergærde grænser op til kommunegrænsen mod Fredensborg Kommune i syd og til Øresund mod øst. Nord for byen ligger Egebæksvang og Flynderupgårds jorder og Rørtangkilen. Mod vest afgrænses Espergærde af Lokalbanen, Helsingør-motorvejen og Kelleris Hegn.
Espergærdes historie starter omkring de gamle fiskerlejer og landsbyerne, Mørdrup og Tibberup.
I Espergærdes bagland lå der store frugtplantager og markområder, som i dag er bebygget med en blanding af tæt-lav boligbyggeri, parcelhuse og Espergærdes erhvervsområder.
Espergærde er ligesom det sydlige Helsingør udviklet på bagrund af de store by¬udviklingsplaner, som blev planlagt i 1970’erne. Udviklingen i Espergærde er i høj grad præget af de lokale arkitekter Per Christiansen og Peer Bruun, som har bidraget til at store dele af Espergærde er af meget høj arkitektonisk kvalitet. Espergærde Centret er også et resultat af denne indsats. Området omkring Espergærde Centret kaldes Den hvide by, fordi den er så karakteristisk med sine hvide facader og røde tegltage. De kvaliteter der findes i dette område skal respekteres og videreudvikles i den videre planlægning.
Den gamle del af Espergærde, som ligger mellem kysten og Kystbanen blev på et meget tidligt tidspunkt udbygget med sommerboliger. I området finder man mange af disse sommerboliger og fine bevaringsværdige villaer samt en unik stistruktur, der løber i sit eget tracé igennem området til skoven og til kysten. Det særlig miljø der er omkring Espergærde Havn og Strandvejskrydset skal udvikles til gavn for Espergærdes borgere og besøgende.
Boligbyggeriet i Espergærde er overvejende parcelhuse og tæt-lav byggeri, men der findes også noget etagehusbyggeri. Etagebyggeriet er koncentreret omkring Espergærde Centret og den sydlige ende af Kofoeds Anchersvej.
Der skal i planperioden udarbejdes en helhedsplan for de stationsnære arealer i Espergærde. Dette kan føre til ændringer i arealanvendelsen der kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Espergærde er godt forsynet med offentlige institutioner som Espergærde Gymnasium, fire skoleafdelinger, et bibliotek og to store idrætsanlæg med klubhuse og haller. I planperioden skal der tages stilling til en samling af idrætsfaciliteterne ved gymnasiet. Det kan give mulighed for nye boliger ved Idrætsvej, samt en tilhørende bypark, som kan styrke dette områdets bykvaliteter.
Adgangen til rekreative områder er rigtig god i Espergærde. Der er ikke langt fra de enkelte boligområder til badestrand, havn, skov og marker, og byen er generelt godt forsynet med stier.
I det nordlige Espergærde er Mørdrup landsby med bevarede gårde og gadekær stadig genkendelig langs den slyngede del af Mørdrupvej. Nordvest for Mørdrup landsby mellem Lokalbanen og motorvejen udlægges i denne kommuneplan et nyt erhvervsområde.
Infrastrukturen kan stadig forbedres i Espergærde, særligt ved Mørdrupvej og Hovvej. Der skal i planperioden undersøges om det nye erhvervsområde Mørdrup Vest kan forbindes via en
207 underføring under LilleNord-banen til Bybjergvej, således at Mørdrup Landsby kan aflastes for tung trafik.
208 Espergærde - Kommuneplanrammer
209 B - Boligområder
3.B.1 Busserupgård Rammenummer 3.B.1
Rammenavn Busserupgård
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som øst for Agnetevej overvejende består af fritliggende parcelhuse og vest for Agnetevej består af rækkehuse.
c. Der udlægges et areal til en forlægning af Mørdrupvej og til forlængelse af Hovvej
3.B.2 Nørremarken Rammenummer 3.B.2
Rammenavn Nørremarken
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er en blanding af fritliggende parcelhuse og rækkehuse.
210
3.B.3 Granvejs-kvarteret Rammenummer 3.B.3
Rammenavn Granvejs-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende parcelhuse i 1-1½ etage.
3.B.4 Kofod Anchers Vej-kvarteret Rammenummer 3.B.4
Rammenavn Kofod Anchers Vej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende parcelhuse i 1-1½ etage.
211
3.B.5 Gl. Espergærde Rammenummer 3.B.5
Rammenavn Gl. Espergærde
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende ældre villaer i en blanding med nyere parcelhuse.
3.B.6 Gl. Tibberup Rammenummer 3.B.6
Rammenavn GL.Tibberup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af fritliggende ældre villaer i en blanding med nyere parcelhuse.
3.B.7 Del af Tibberup Rammenummer 3.B.7
21 2 Rammenavn Del af Tibberup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende parcelhuse.
3.B.8 Landsiden af Gl. Strandvej Rammenummer 3.B.8
Rammenavn Landsiden af Gl. Strandvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af ældre fritliggende villaer i en blanding med nyere parcelhuse.
c. Principperne i ”Visioner for Strandvejen og Øresundskysten” skal følges, der står blandt andet at der skal skabes rum omkring Tibberup Mølle, den gamle møllebakke skal genskabes.
3.B.9 Mørdrup landsby Rammenummer 3.B.9
213 Rammenavn Mørdrup landsby
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde 7½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Mørdrup landsbys særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
c. I området udlægges areal til en forlægning af Mørdrupvej og til forlængelse af Hovvej.
3.B.10 Del af Gl. Strandvejskvarteret Rammenummer 3.B.10
Rammenavn Del af Gl. Strandvejskvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Der skal pålægges byggelinjer mod strand.
c. Principperne i ”Visioner for Strandvejen og Øresundskysten” skal følges. Principperne anbefaler en generel forbedring af eksisterende strande, øget adgang til stranden/kysten, grønne områder på begges sider af strandvejen skal fastholdes og forbedres.
d. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende ældre strandvejsvillaer og nyere parcelhuse.
e. Ny bebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må således ikke opføres
214 dobbelthuse.
3.B.12 Skotterup Rammenummer 3.B.12
Rammenavn Skotterup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Der pålægges byggelinjer mod strand.
c. Principperne anbefaler en generel forbedring af eksisterende strande, øget adgang til stranden/kysten og muligheden for at færdes langs kysten bør forbedres, grønne områder på begge sider af Strandvejen bør fastholdes og forbedres.
d. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende ældre villaer og nyere parcelhuse.
e. Ny bebyggelse må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må således ikke opføres dobbelthuse.
3.B.13 Grydemosegård Rammenummer 3.B.13
Rammenavn Grydemosegård
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
215 Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål. Områdets boligbebyggelse fastlægges til tæt-lav.
b. Mindst 10 % af området skal anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter fælles for området, herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
3.B.14 Skovparken Rammenummer 3.B.14
Rammenavn Skovparken
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
c. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelser, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
3.B.15 Søbækgård Rammenummer 3.B.15
Rammenavn Søbækgård
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
216 a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelser, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
3.B.16 Kløvermarken Rammenummer 3.B.16
Rammenavn Kløvermarken
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelser, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
3.B.17 Tibberupparken Rammenummer 3.B.17
Rammenavn Tibberupparken
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
217 c. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelser, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
d. En del af området kan sammen med 3.F.8 indgå som del af en bypark med idrætsanlæg ved Tibberupskolen.
3.B.18 Gl. Brovej Rammenummer 3.B.18
Rammenavn Gl. Brovej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning.
3.B.19 Del af Mørdrup landsby Rammenummer 3.B.19
Rammenavn Del af Mørdrup landsby
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde 7½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, til mindre butikker på maks. 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter og områdets tilknytning til Mørdrup Landsby.
218 3.B.20 Den hvide by Rammenummer 3.B.20
Rammenavn Den hvide by
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Den hvide bys særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
3.B.21 Husholdningsskolen ”Søbækgård” Rammenummer 3.B.21
Rammenavn Husholdningsskolen ”Søbækgård”
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
3.B.22 Hovgården/Kelleris Hegn Rammenummer 3.B.22
Rammenavn Hovgården/Kelleris Hegn
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
219 Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Områdets boligbebyggelse fastlægges til tæt-lav.
c. Mindst 10 % af området skal anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter fælles for området, herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
3.B.23 Idrætsvej Rammenummer 3.B.23
Rammenavn Idrætsvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Forinden der vedtages lokalplan for boliger, skal behovet for idrætsfaciliteter tilknyttet såvel skole som idrætsforeninger undersøges for dette område og for områderne ved Mørdrupskolen og Gymnasievej.
3.B.24 Seniorboliger ved Højvangen Rammenummer 3.B.24
Rammenavn Seniorboliger ved Højvangen
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
220 Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Områdets boligbebyggelse fastlægges til tæt-lav.
c. Mindst 10 % af området skal anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter fælles for området, herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
3.B.25 Svend Poulsens Vej vest Rammenummer 3.B.25
Rammenavn Svend Poulsens Vej vest
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Områdets boligbebyggelse fastlægges til tæt-lav.
c. Mindst 10 % af området skal anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter fælles for området, herunder ikke medregnet parkeringsarealer.
3.B.26 Boliger ved Højvangen øst Rammenummer 3.B.26
Rammenavn Boliger ved Højvangen øst
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
221 a. Der er mulighed for at opføre kollektive anlæg såsom fælleshus, varmecentral eller lign.
b. Området må ikke udstykkes til parcelhuse.
c. Der må maksimalt bygges 58 boliger.
d. Der skal udarbejdes en friarealplan, hvor min. 5 % af arealet anvendes til et samlet grønt område, og hvor der indgår en afskærmende beplantning mod Højvangen.
e. Terrænreguleringer skal medvirke til at forstærke det eksisterende landskab og bebyggelsen skal indpasses i terrænet, så skygge og indbliksgener undgås for den enkelte bolig.
f. Vejadgangen skal etableres fra Højvangen.
3.B.27 Gl. Strandvej 209 Rammenummer 3.B.27
Rammenavn Gl. Strandvej 209
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Det oprindelige hovedhus fra 1910 kan alternativt anvendes til kontorformål og minimum en bolig.
b. Området kan bebygges med max 1.700 m2 bruttoetageareal.
c. Der pålægges byggelinjer mod strand.
3.B.28 Boliger ved Højvangen vest Rammenummer 3.B.28
Rammenavn Boliger ved Højvangen vest
Områdetype Helårsbolig
222 Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Der må max bygges 12 boliger.
b. Vejadgangen skal etableres fra vejen ”Rolighedsparken”.
c. Der skal etableres en nord-sydgående sti langs områdets vestlige skel.
3.B.29 Solhavegård Rammenummer 3.B.29
Rammenavn Solhavegård
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelse mod strandvejen kan opføres i maksimalt 3 etager.
b. Ny bebyggelse skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets beliggenhed i et ældre villaområde.
3.B.30 Boligområde ved Idrætsvej Rammenummer 3.B.30
Rammenavn Boligområde ved Idrætsvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2
223 Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Områdets anvendelse fastlægges desuden til bypark, offentligt formål (idrætsformål, herunder fodboldbaner og tennisbaner),
b. Boligbyggeri skal opføres som tæt-lav byggeri, som f.eks. kædehuse og klyngehuse.
c. Boliger skal være minimum 100 m².
d. Centralt i det nye boligbyggeri skal der indrettes et fælles friareal på minimum 700 m2 til leg og ophold.
3.B.31 Seniorboliger ved Fredensvej Rammenummer 3.B.31
Rammenavn Seniorboliger ved Fredensvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Boligbyggeri skal opføres rækkehusbebyggelse.
3.B.32 Boligområde ved Stokholmsvej Rammenummer 3.B.32
Rammenavn Boligområde ved Stokhomsvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
224 a. Boligbyggeri skal opføres som tæt-lav byggeri, som f.eks. kædehuse.
b. Centralt i det nye boligbyggeri skal der indrettes et fælles friareal til leg og ophold.
BE – Blandet Bolig og Erhverv
3.BE.1 Mørdrupvej 15-19 Rammenummer 3.BE.1
Rammenavn Mørdrupvej 15-19
Områdetype Blandet bolig og erhverv
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 3
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Etageantallet skal begrænses til 2 etager op mod nabomatrikler.
C – Centerområder
3.C.1 Espergærdecentret Rammenummer 3.C.1
Rammenavn Espergærdecentret
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Den samlede ramme til butiksformål er 18.000 m2.
b. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer er 3.500 m2 og for udvalgsvarer 2.000 m2.
c. Bygningerne, Vestermarken 10-16 a-g kan desuden anvendes til offentlige formål og
225 helårsboliger.
D – Offentlig og privat service
3.D.1 Espergærde Skole afd. Mørdrup Rammenummer 3.D.1
Rammenavn Espergærde Skole afd. Mørdrup
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
3.D.2 Espergærde Skole afd. Gl. Espergærde Rammenummer 3.D.2
Rammenavn Espergærde Skole afd. Gl. Espergærde
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
3.D.3 Espergærde Skole afd. Tibberup Rammenummer 3.D.3
Rammenavn Espergærde Skole afd. Tibberup
226 Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. En del af området kan sammen med 3.B.30 overgå til boligformål, jf. bestemmelserne i 3.B.30.
3.D.4 Espergærde Skole afd. Grydemose Rammenummer 3.D.4
Rammenavn Espergærde Skole afd. Grydemose
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Mindst 10 % af området skal anvendes til et samlet friareal af forskellig karakter, heri ikke medregnet parkeringsarealer.
3.D.5 Espergærde Gymnasium Rammenummer 3.D.5
Rammenavn Espergærde Gymnasium
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2
Max højde 8 ½
Særlige bestemmelser
227 a. Idrætshaller kan opføres i op til 10m.
3.D.7 Strandhøj Rammenummer 3.D.7
Rammenavn Strandhøj
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 45
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og ældreboliger.
b. Ny bebyggelse skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets beliggenhed i et ældre villaområde.
3.D.9 Sct. Georgs Gilderne Rammenummer 3.D.9
Rammenavn Sct. Georgs Gilderne
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
3.D.10 Villa Helle Rammenummer 3.D.10
Rammenavn Villa Helle
228 Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Den eksisterende villa Helle kan udvides/suppleres.
3.D.12 Mørdrup Kirke Rammenummer 3.D.12
Rammenavn Mørdrup Kirke
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området er udlagt til kirke med tilhørende faciliteter.
3.D.13 Egebæksvang Kirke Rammenummer 3.D.13
Rammenavn Egebæksvang Kirke
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for yderligere bebyggelse, bortset fra mindre bygninger (fx toiletbygninger, kapel, redskabsbygning og lignende).
229 b. Den nordlige del af området beliggende i landzone kan overføres til byzone.
3.D.14 Espergærde stationsområde
Rammenummer 3.D.14
Rammenavn Espergærde stationsområde
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til jernbane terræn, kollektive trafikanlæg og privat service.
b. Eksisterende bygninger, der ikke længere anvendes i forbindelse med stationens drift, kan anvendes til kontor, lager og mindre servicevirksomhed.
c. Nybyggeri skal opføres under hensyn til stationens drift.
3.D.15 Grydemose institutionsområder Rammenummer 3.D.15
Rammenavn Grydemose institutionsområder
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 2½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Butikker må maksimalt være 200 m².
b. Arealet må højst bebygges med et samlet bruttoetageareal på 7.000 m2.
c. Det eksisterende levende hegn mod vest skal bevares.
230
3.D.16 Gylfesvej/Stokholmsvej Rammenummer 3.D.16
Rammenavn Gylfesvej/Stokholmsvej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til helsårsboliger.
b. Ny bebyggelse og anlæg skal have en ydre udformning, som tager hensyn til områdets beliggenhed i et ældre villaområde.
3.D.17 Institutioner ved Nørremarken Rammenummer 3.D.17
Rammenavn Institutioner ved Nørremarken
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til helsårsboliger.
E – Erhvervsområder
3.E.1 Erhvervsområde ved Hovvej Rammenummer 3.E.1
231 Rammenavn Erhvervsområde ved Hovvej
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service, bl.a. kontorformål, som er foreneligt med områdets anvendelse til erhvervsformål.
b. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
c. Langs Hovvej kan der etableres en dagligvarebutik på maks. 1.000 m2 mellem Højvangen og Kornmarken.
d. Der kan etableres butikker op til 200 m2 til lokalområdets forsyning.
3.E.2 Espergærde Vest Rammenummer 3.E.2
Rammenavn Espergærde Vest
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
b. Der skal udlægges arealer til øst-vest gående veje, der forbindes med eksisterende vej ”Bybjergvej” og den eksisterende vej ”Højvangen”.
c. I forbindelse med bebyggelsens ibrugtagen skal der etapevis etableres 15 m brede beplantningsbælter langs områdernes ydre afgrænsninger.
d. Der skal udlægges areal til en forlængelse af Bybjergvej til motorvejstilkørslen ved Mørdrupvej.
232
3.E.5 Mørdrup erhverv Rammenummer 3.E.5
Rammenavn Mørdrup erhverv
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service, bl.a. kontorformål, som er foreneligt med områdets anvendelse til erhvervsformål.
b. Der kan desuden opføres et hotel/motel.
c. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
d. I en del af området nærmest motorvejen er der mulighed for at bygge op til 13 m i højden.
3.E.6 Mørdrup Erhverv Vest Rammenummer 3.E.6
Rammenavn Mørdrup Erhverv Vest
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager 3
Max højde 12
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service, bl.a. kontorformål, som er foreneligt med områdets anvendelse til erhvervsformål.
b. Arealets anvendelse må ikke indebære risiko for forurening af grundvandet.
c. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
d. Der skal være vejadgang fra Mørdrupvej med mulighed for en forlængelse frem til
233 Bybjergvej.
F – Byområdernes rekreative arealer
3.F.1 Grønt område ved Roligheds Allé Rammenummer 3.F.1
Rammenavn Grønt område ved Roligheds Allé
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse.
3.F.2 Bypark ved Nørremarken Rammenummer 3.F.2
Rammenavn Bypark ved Nørremarken
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
3.F.3 Kirkestranden Rammenummer 3.F.3
234 Rammenavn Kirkestranden
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
3.F.4 Espergærde Strand Rammenummer 3.F.4
Rammenavn Espergærde Strand
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
3.F.5 Jarlens Grund Rammenummer 3.F.5
Rammenavn Jarlens Grund
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
235 Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Der kan opføres et mindre klubhus, kiosk eller lignende samt en jolleplads.
3.F.6 Mørdrup Kolonihaver Rammenummer 3.F.6
Rammenavn Mørdrup Kolonihaver
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der skal udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning.
b. Bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
3.F.7 Mørdrup Idrætsanlæg Rammenummer 3.F.7
Rammenavn Mørdrup Idrætsanlæg
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
Max højde 10
Særlige bestemmelser
a. Der kan opføres 7.000 m2 til sportshaller, omklædningsbygninger, klubhuse o.l.
b. Der skal udlægges et beplantningsbælte langs den ydre afgrænsning af område 3.F.7.
236 c. Der skal udlægges areal til en forlængelse af Bybjergvej til motorvejstilkørslen ved Mørdrupvej.
3.F.9 Espergærde Havn Rammenummer 3.F.9
Rammenavn Espergærde Havn
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til lyst- og fiskebådshavn
b. Området skal friholdes for bebyggelse.
3.F.11 Stenbjerggård Rammenummer 3.F.11
Rammenavn Stenbjerggård
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til rideskole.
b. Området kan også anvendes til boliger.
c. Der er mulighed for opførelse af mindre bygninger, som har en naturlig tilknytning til rideskolen.
d. Overførsel af området til byzone med henblik på anvendelse til helårsboliger skal indgå i forbindelse med Planstrategi 2015.
237
T – Tekniske anlæg
3.T.1 Sydkystens Renseanlæg Rammenummer 3.T.1
Rammenavn Sydkystens Renseanlæg
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til renseanlæg med tilhørende aktiviteter.
238 Hellebæk-Ålsgårde Hellebæk-Ålsgårde afgrænses mod nordvest af Hornbæk Plantage og mod sydøst fletter byområdet sig ind i Teglstrup Hegn.
Hellebæk rummer en spændende kulturhistorisk fortælling omkring et af Danmarks første industrielle miljøer, hvor der først var geværproduktion og senere klædefabrik. Bebyggelsen langs Bøssemagergade og Hammermøllen ligger som et smukt og velbevaret element i dette særlige miljø. Klædefabrikken er i dag omdannet til et erhvervshotel, der rummer mange spændende virksomheder.
I dette område ligger en af Helsingør Kommunes mest attraktive tæt-lav bebyggelser, Sjølundsparken i kanten af skoven omkring en sø med udsigt til Øresund.
Ved Ndr. Strandvej ligger Hellebækgård, en del ældre og nyere villaer og Hotel ”Hellebæk Kyst” som er ombygget til ejerboliger.
Ålsgårde er opstået omkring et fiskerleje. Langs Ndr. Strandvej findes der stadig en række gamle fiskerhuse som er bevaringsværdige. Dette særlige miljø vil blive sikret gennem planlægningen. Ligesom hele strækningen langs Ndr. Strandvej til Hornbæk Plantage er omfattet af en lokalplan, som har til formål at sikre det særlig miljø der findes langs kysten og den skovbevoksede kystskrænt.
I Ålsgårdes bagland er der især gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne opført store boligområder. Bebyggelsen består hovedsagelig af parcelhuse, en del mindre tæt-lave bebyggelser, samt en enkelt etagehusbebyggelse.
Områdets bymidte ligger omkring Ålsgårde station, Ålsgårde centret, det lokale kulturhus Bølgen ved Hellebæk Skoles sportsplads, og ældrecentret Teglværksgården. Ældrecentret ønskes omdannet til boliger for psykisk syge. Ålsgårde bymidte har behov for en samlet planlægning og udbygning som kan styrke områdets identitet og give sammenhængende bykvaliteter til området.
I Ålsgårde er der i den tidligere planlægning udlagt et stort byudviklingsområde med op til 220 boliger ved Skibstrup, dette område ønskes udbygget i den kommende planperiode.
I Hellebæk-Ålsgårde ligger Hellebæk Skole som er udbygget med afdeling Apperup på Falkenbergområdet, hvor der også er opført et nyt ældrecenter. Falkenbergområdet indeholder fortsat ledige arealer, som kan indgå i en byudvikling. Syd for Falkenbergområdet ligger Nordkysthallen.
I Hellebæk-Ålsgårdes landområde ligger Skibstrup, som er en velbevaret landsby domineret af store gårde.
På Gørlundevej ligger Skibstrup Affaldscenter, som ønskes udbygget med et varmeværk baseret på biomasse.
239 Hellebæk – Ålsgårde - Kommuneplanrammer
240 B – Boligområder
4.B.1 Odinshøjvej/Nordskovvej Rammenummer 4.B.1
Rammenavn Odinshøjvej/Nordskovvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende parcelhuse i 1 – 1 ½ etage med nogle enkle rækkehusbebyggelser.
4.B.2 Apperup Rammenummer 4.B.2
Rammenavn Apperup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. At bebyggelsen opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er en blanding af ældre villaer, nyere fritliggende parcelhuse og rækkehuse i 1 – 1 ½ etage.”
241 4.B.3 Skåningevej Rammenummer 4.B.3
Rammenavn Skåningevej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. At bebyggelsen opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fritliggende parcelhuse i 1 – 1 ½ etage.
4.B.4 Centrale Ålsgårde Rammenummer 4.B.4
Rammenavn Centrale Ålsgårde
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
4.B.5 Ellekilde Strand Rammenummer 4.B.5
Rammenavn Ellekilde Strand
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
242 Max etager 1 1/2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter. Området er præget af den store skovklædte kystskrænt og den nære beliggenhed ved vandet. Bebyggelsen består overvejende af store ældre villaer og nyere fritliggende parcelhuse.
c. Der skal pålægges byggelinjer mod strand.
d. Der må ikke foretages yderligere udstykning mellem Øresund og Ndr. Strandvej.
e. De særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i området skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
f. Bebyggelsen langs Ndr. Strandvej må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må således ikke opføres kædehuse.
4.B.6 Langebro Rammenummer 4.B.6
Rammenavn Langebro
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af store ældre villaer og mange fiskerhuse.
c. Der må ikke foretages yderligere udstykning mellem Øresund og Ndr. Strandvej.
d. De særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i området skal bevares gennem
243 et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Bebyggelsen langs Ndr. Strandvej må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må således ikke opføres kædehuse.
4.B.7 Bøssemagergade-kvarteret Rammenummer 4.B.7
Rammenavn Bøssemagergade-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som overvejende består af fredede bygninger, der hørte til Kronborg Geværfabrik, herunder Skæftegården.
c. Der må ikke foretages yderligere udstykning mellem Øresund og Ndr. Strandvej.
d. De særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i området skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
e. Bebyggelsen langs Ndr. Strandvej må kun bestå af fritliggende parcelhuse. Der må således ikke opføres kædehuse.
4.B.8 Hellebakken/Sveasvej Rammenummer 4.B.8
Rammenavn Hellebakken/Sveasvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1 ½
244 Max højde 7
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af ældre bevaringsværdige villaer og nyere fritliggende huse.
4.B.9 Nord for Turbinevej Rammenummer 4.B.9
Rammenavn Nord for Turbinevej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af fritliggende villaer.
4.B.10 Nord for Stormlugen Rammenummer 4.B.10
Rammenavn Nord for Stormlugen
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
245 a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
4.B.11 Sjølund Rammenummer 4.B.11
Rammenavn Sjølund
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra mindre tilbygninger og enkelte fælleshuse eller fællesanlæg for områdets beboere.
b. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
4.B.12 Turbinevej Rammenummer 4.B.12
Rammenavn Turbinevej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
4.B.13 Nordskovgård Rammenummer 4.B.13
246 Rammenavn Nordskovgård
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelse skal opføres som tæt-lav byggeri.
b. Antallet af boliger i området må ikke overstige 35.
4.B.14 Ellekildehave Rammenummer 4.B.14
Rammenavn Ellekildehave
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
4.B.15 Odinshøj Rammenummer 4.B.15
Rammenavn Odinshøj
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
247 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges til etageboliger.
b. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
c. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
4.B.16 Skibstrup (landsby) Rammenummer 4.B.16
Rammenavn Skibstrup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre udtrykkeligt angivne anlæg, der kan indpasses i områderne uden væsentlige gener i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
4.B.17 Sydlige del af Hellebæk Rammenummer 4.B.17
Rammenavn Sydlig del af Hellebæk
Områdetype Helårsbolig
248 Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre udtrykkeligt angivne anlæg, der kan indpasses i områderne uden væsentlige gener i forhold til omgivelserne.
b. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
4.B.18 Birkehegnet Rammenummer 4.B.18
Rammenavn Birkehegnet
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er et tidligere sommerhusområde med fritliggende og lave huse, der er omdannet til helårsboliger.
4.B.19 Mølledalen Rammenummer 4.B.19
Rammenavn Mølledalen
Områdetype Helårsbolig
249 Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er et tidligere sommerhusområde med lav bebyggelse, der er omdannet til helårsboliger.
4.B.20 Skibstrup Stationsvej Rammenummer 4.B.20
Rammenavn Skibstrup Stationsvej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 20
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige.
b. Ny bebyggelse skal varieres, fx med parcelhuse, tæt–lav eller punkthuse.
c. Der må maksimalt bygges 220 boliger.
d. Der må ikke foretages terrænreguleringer der slører det eksisterende terræn.
e. Ny bebyggelse skal indpasses på arealet på grundlag af en samlet landskabsplan, hvori de eksisterende hegn skal bevares og evt. forstærkes. Beplantningen omkring ejendommen langs med Lokalbanen skal indgå i bebyggelsesplanen som et grønt nærrekreativt areal.
f. Vejadgang skal ske fra Skibstrup Stationsvej.
g. Der skal etableres en offentlig sti fra Falkenbergvej igennem området op til Ellekildehavevej.
h. I forbindelse med bebyggelse af arealet skal der ske en forbedring af Skibstrup
250 Stationsvej samt krydset i Skibstrup.
i. Området skal overføres til byzone.
C – Centerområder
4.C.1 Ålsgårdecentret Rammenummer 4.C.1
Rammenavn Ålsgårdecentret
Områdetype
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service, offentlige formål og parkeringsarealer.
b. Den samlede ramme til butiksformål er på 5.000 m2.
c. Den maksimale butiksstørrelse er for dagligvarer 3.500 m2 og for udvalgsvarer 500 m2.
D – Offentlig og privat service
4.D.1 Hellebækskolen Rammenummer 4.D.1
Rammenavn Hellebækskolen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 60
Max etager 2½
Max højde
251 Særlige bestemmelser
a. Efter en nærmere planlægning kan der opføres en supplerende bebyggelse, som er nødvendig for udbygning af skolekapaciteten i området.
4.D.2 Falkenberggård Rammenummer 4.D.2
Rammenavn Falkenberggård
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til idrætsfaciliteter og helårsboliger.
b. Området kan kun udbygges efter en samlet plan.
c. Der skal udlægges et areal til en forlængelse af Falkenbergvej frem til Ellekildehavevej.
4.D.3 Det kgl. Opfostringshus, Skorpeskolen Rammenummer 4.D.3
Rammenavn Det kgl. Opfostringshus, Skorpeskolen
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
252 a. De særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i området skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
b. Området skal overføres til byzone.
4.D.4 Teglværksgården Rammenummer 4.D.4
Rammenavn Teglværksgården
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsboliger.
E – Erhvervsområder
4.E.1 Hellebæk Klædefabrik Rammenummer 4.E.1
Rammenavn Hellebæk Klædefabrik
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til ikke-generende erhvervsformål såsom liberale erhverv, administration, undervisning og lignende.
253 b. Området kan desuden anvendes til helårsboligformål.
c. Det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.
d. Ved indretning af boliger skal det samlede bygningskompleks vurderes nærmere, således at indbliksgener undgås, og således at der sikres gode udsigts- og lysforhold til de enkelte boliger. Desuden skal friarealerne om muligt øges.
F – Byområdernes rekreative arealer
4.F.1 Hellebæk Strand Rammenummer 4.F.1
Rammenavn Hellebæk Strand
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Der kan opføres en mindre kiosk og en jolleplads.
4.F.2 Skorpeskolestranden Rammenummer 4.F.2
Rammenavn Skorpeskolestranden
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
254 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
4.F.3 Sportsplads ved Bølgen Rammenummer 4.F.3
Rammenavn Sportsplads ved Bølgen
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, aktivitetscenter, institution, bibliotek og ældreboliger, samt privat service.
b. Området kan udover den eksisterende bebyggelse kun bebygges i den nordlige del af området.
c. I tilknytning til Teglværksgården kan der bygges i op til 2 ½ etage.
4.F.4 Nordkysthallen Rammenummer 4.F.4
Rammenavn Nordkysthallen
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
255 a. Området fastlægges til idrætsanlæg.
b. Området skal friholdes for yderligere bebyggelse på nær bygninger der er nødvendige for idrætsanlæggets drift og udøvelsen af idræt, herunder omklædnings- og toiletbygninger samt to sammenbyggede idrætshaller.
c. Idrætshallernes bruttoetageareal må ikke overstige 5.300 m2, og bygningshøjden ikke overstiger 10 m.
4.F.5 Skibstrup Campingplads Rammenummer 4.F.5
Rammenavn Skibstrup Campingplads
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området udlægges desuden til campingplads.
b. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som er nødvendige for områdets drift (toiletbygninger, kiosk, cafeteria og lignende).
c. Der skal udlægges beplantningsbælter langs områdets ydre afgrænsninger.
T – Tekniske anlæg
4.T.1 Skibstrup Affaldscenter Rammenummer 4.T.1
Rammenavn Skibstrup Affaldscenter
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
256 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til kontrolleret affalds deponi.
b. Der kan kun opføres bygninger, som er nødvendige for lossepladsens drift.
c. Der skal fastlægges en retningsgivende plan for landskabets endelige form, efter at opfyldningen er afsluttet. Planen skal gøre arealet egnet til at blive tilplantet som rekreativt område eller alternativt egnet til landbrugsjord.
4.T.2 Brandskolen Rammenummer 4.T.2
Rammenavn Brandskolen
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til øvelsesområde for Brand- og Redningsberedskabet.
b. Der skal etableres et min. 10 m bredt plantebælte langs områdets ydre afgrænsning samt en ca. 2 m høj jordvold mod syd og øst.
4.T.3 Ålsgårde station Rammenummer 4.T.3
Rammenavn Ålsgårde station
Områdetype Tekniske anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
257 Særlige bestemmelser
a. Der kan kun opføres bygninger, som er nødvendige for stationens drift.
258 Hornbæk Hornbæk – Saunte grænser mod nordvest op til Gribskov Kommune. Hornbæk er i høj grad begunstiget af sin unikke beliggenhed ved en af Danmarks bedste badestrande.
Hornbæk er udviklet omkring det gamle fiskerleje, som i dag ligger som et idyllisk boligområde med en blanding af fiskerhuse og ældre villaer i en tæt struktur bag havnen. Havnen tilbyder et hyggeligt og levende miljø for gæster og lokale beboere.
Hornbæks status som ferieområde har gennem tiden betydet en meget stor udbygning af sommerhusområderne. Hornbæks befolkningstal udvides betragteligt om sommeren, hvor Hornbæk fyldes af ”københavnere”.
Hornbæks status som turist- og handelsby skal udvikles. Turistfaciliteterne og aktiviteterne omkring turisme, især i og omkring havnen, skal forbedres og udbygges.
Midt i Hornbæk byområde ligger Hornbæk sø der via området ved Horneby Engsø er forbundet med det åbne land. Dette rekreative område giver helt særlige landskabelige kvaliteter til Hornbæk.
Øst for Hornbæk Sø ligger et større boligområde, som er udviklet igennem 1970’erne og 80’erne fortrinsvis med parcelhuse. I dette område ligger også Hornbæk Skole og Hornbæk idrætsanlæg.
Området nord for Hornbæk idrætsanlæg og syd for Sauntevej ønskes udviklet, således at det også kan rumme nye offentlige institutioner.
I løbet af 2010-12 er der gennemført en planproces med involvering af Hornbæks borgere. Projektet gik ud på at få afdækket behov og ideer til hvordan Hornbæk Bymidte kan udvikles. Denne proces er mundet ud i en lokalplan 5.39 for Hornbæk.
Langs de centrale dele af hovedgaden og op ad A.R.Friisvej og Havnevej ligger Hornbæks centerområde. Centerområdet er velforsynet med især dagligvarebutikker, men også en del udvalgsvarebutikker.
Over for havnen ligger Fysiurgisk Hospital, som kan udvikles til boliger og offentlig og privat service. Det er en forudsætning at stuetagen skal indeholde publikumsrettede anvendelser.
I Hornbæks landområde ligger landsbyerne Saunte, Borsholm og Havreholm. Der er udarbejdet en lokalplan for Saunte, som sikrer landsbyens kvaliteter, samtidig med at der er mulighed for indretning af stalddørssalg og lignende. Borsholm er Helsingør Kommunes mest interessante landsby, fordi den rummer store kulturhistoriske kvaliteter. I markerne omkring Borsholm kan man stadig aflæse den oprindelige stjerneudstykning.
Umiddelbart syd for Hornbæk Plantage ligger et nyere sommerhusområde i en blanding med parcelhusområder, hvor nogle af disse parcelhusområder tidligere var sommerhuse.
Det er især vejene i Hornbæk Bymidte og Carl Bødker Nielsens Vej, som der er behov for at optimere. Der er behov for at Carl Bødker Nielsens Vej føres igennem til Sauntevej over banen og på sigt helt frem til Hornbækvej. Dette kan medvirke til en aflastning af trafik gennem Saunte Landsby og Hornbæk Bymidte.
259
Hornbæk - Kommuneplanrammer
260 B – Boligområder
5.B.1 Skovvej-kvarteret Rammenummer 5.B.1
Rammenavn Skovvej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Matrikelnumrene 27o, 27r og 27lg Horneby By, Hornbæk kan anvendes til hotel (Villa Strand).
c. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af ældre fritliggende villaer, hvoraf mange er bevaringsværdige
5.B.2 Hornebyvej-kvarteret Rammenummer 5.B.2
Rammenavn Hornebyvej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. På Hornebyvej 50-52 kan der indrettes en dagligvarebutik på maksimalt 1.000 m² til lokalområdets forsyning.
c. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er et blandet område med lav bebyggelse, der rummer gamle gårde, ældre villaer og nyere parcelhuse og rækkehuse.
261 d. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser.
5.B.3 Holmegårds-kvarteret Rammenummer 5.B.3
Rammenavn Holmegårds-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som hovedsagelig består af fritliggende parcelhuse og enkelt rækkehusbebyggelser i 1 -2 etager.
5.B.4 Skovvænget-kvarteret Rammenummer 5.B.4
Rammenavn Skovvænget-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er fritliggende villaer på store grunde, der giver området et grønt og åben præg. Området indeholder flere bevaringsværdige bygninger.
262
5.B.5 Toftemosevej-kvarteret Rammenummer 5.B.5
Rammenavn Toftemosevej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som fremtræder som et parcelhusområde med bebyggelse i 1- 1 ½ etage.
5.B.6 Per Bjørnsvej-kvarteret Rammenummer 5.B.6
Rammenavn Per Bjørnsvej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som er et blandet område med mange gamle villaer, hvoraf flere er bevaringsværdige, der er en enkel etagehusbebyggelse i 2 etager samt nogle gamle værkstedsbygninger.
263 5.B.7 Hornbæk Fiskerleje Rammenummer 5.B.7
Rammenavn Hornbæk Fiskerleje
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde 7,5
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Ejendommene matr. nr. 18b og 21b, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk, kan også anvendes til privat service.
b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af fiskerhuse og villaer i en tæt struktur.
c. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser.
5.B.8 Bøgehøjgård Vest Rammenummer 5.B.8
Rammenavn Bøgehøjgård Vest
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. Bebyggelsen skal udformes som tætlav bebyggelse.
c. Mindst 10 % af området skal anvendes til større samlede friarealer fælles for området.
264
5.B.9 Birkehavevej Rammenummer 5.B.9
Rammenavn Birkehavevej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde 7½
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og liberalt erhverv.
5.B.10 Gl. Havreholmvej-kvarteret Rammenummer 5.B.10
Rammenavn Gl. Havreholmvej-kvarteret
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1 ½
Max højde
Særlige bestemmelser
5.B.11 Saunte landsby Rammenummer 5.B.11
Rammenavn Saunte landsby
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
265 Max højde 8
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål, mindre butikker bl.a. til områdets daglige forsyning og gårdsalg på op til 250 m2 samt offentlige formål og privat service.
b. Hver ejendom må maksimalt bebygges med 250m2 etageareal, hertil må der desuden opføres garage, udhuse og lignende med et samlet areal på maksimalt 50 m2.
c. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
d. Matr. nr. 5h, Saunte by, Hornbæk kan også anvendes til planteskole/gartneri.
e. Matr. nr. 1a Saunte by, Hornbæk kan udstykkes i maksimalt 3 grunde til opførelse af 1 bolig pr. grund.
5.B.12 Borsholm Rammenummer 5.B.12
Rammenavn Borsholm
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
5.B.13 Havreholm Rammenummer 5.B.13
Rammenavn Havreholm
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
266 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
5.B.14 Saturnvej/Jupitervej Rammenummer 5.B.14
Rammenavn Saturnvej/Jupitervej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1 ½
Max højde
Særlige bestemmelser
5.B.15 Carl Bødker Nielsens Vej Rammenummer 5.B.15
Rammenavn Carl Bødker Nielsens Vej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. I området kan desuden anlægges kollektive anlæg som børneinstitutioner, varmecentral og lignende.
267 b. Bebyggelsen skal udformes som tætlav bebyggelse.
c. Antallet af boliger i området må ikke overstiger 33.
5.B.16 Trouville Rammenummer 5. B.16
Rammenavn Trouville
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager 4
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, ferieboliger, restauration samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
b. Der kan ikke opgøres ny bebyggelse undtagen carporte/garager og depotrum.
c. Ved genopførelse af bebyggelse må bruttoetagearealet ikke overstige 4.949 m2 svarende til det eksisterende bruttoetageareal.
d. Bebyggelse må ikke opføres højere end den nuværende bebyggelse.
5.B.19 Nålemagervej Rammenummer 5.B.19
Rammenavn Nålemagervej
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Mod Nålemagervej kan der bygges parcelhuse i en etage med udnyttet tagetage.
268 b. Der må maksimalt bygges 38 boliger.
c. Bebyggelsen skal indpasses på arealet på grundlag af en samlet landskabsplan. Landskabsplanen skal tage hensyn til vandløbet og dets udstrækning samt placeringen i det værdifulde landskab. Det levende hegn mod Havrevangsvej skal retableres.
d. Det eksisterende terræn må ikke ændres væsentligt og skråningen ned mod vandløbet må ikke sløres.
e. Vejadgang skal etableres fra Havrevangsvej.
f. Området skal overføres til byzone.
5.B.20 Carl Bødker Nielsens Vej Øst Rammenummer 5.B.20
Rammenavn Carl Bødker Nielsens Vej Øst
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. I området kan desuden anlægges kollektive anlæg som fælleshus, varmecentral og lignende.
b. Området må ikke udstykkes til parcelhuse.
c. Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 20 % beregnet ud fra et grundareal eksklusive det i pkt. f omtalte areal op mod åsen, dvs. grundstørrelsen er 38.500 m2.
d. De fælles friarealer skal udgøre mindst 20 % af grundarealet beregnet som under pkt. c, dvs. mindst 7.700 m2,
e. Bebyggelsens struktur og bygningernes placering, skal ske på baggrund af en samlet særskilt landskabsplan. Landskabsplanen skal forholde sig til det omkringliggende landskab – især det åbne land mod øst og Hornbæk Ås mod syd.
f. Afstanden fra bebyggelsen til rammeområdets sydøstlige hjørne skal være mindst 40 m, aftagende til mindst 30 m i det sydvestlige hjørne. Beplantningen i dette område skal fjernes, så åsen fremstår tydelig.
g. Der må ikke foretages terrænreguleringer, som vil sløre det eksisterende relativt
269 flade terræn.
h. Vejadgangen skal ske fra Carl Bødker Nielsens Vej.
i. Der skal etableres en offentlig sti langs områdets sydlige og vestlige grænse.
j. Området skal overføres til byzone.
5.B.21 Stenstrup Rammenummer 5.B.21
Rammenavn Stenstrup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelse skal opføres som fritliggende huse placeret under hensyn til landskabet. En traditionel parcelhusudstykning kan ikke godkendes.
b. Placering af bebyggelse og beplantning skal i videst muligt omfang friholde udsynet mod syd fra Sauntevej.
c. Området skal overføres til byzone.
5.B.22 Hornbæk Stejleplads Rammenummer 5.B.22
Rammenavn Hornbæk Stejleplads
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde 7½
Særlige bestemmelser
270 a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og privat service.
b. Den maksimale bebyggelsesprocent er 40 % for matriklerne 1a, 1b, 1c, 1d, 2b, 3a, 4a, 27k, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk, (ejendommene langs Øresundsvej samt ejendommen A.R. Friis Vej 16).
c. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter, som består af fiskerhuse og villaer i en tæt struktur.
5.B.23 Bøgehøjgård Rammenummer 5.B.23
Rammenavn Bøgehøjgård
Områdetype Boligformål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan indpasses et mindre butiksareal på 200 m2 til områdets daglige forsyning.
C – Centerområder
5.C.1 Hornbæk bymidte Rammenummer 5.C.1
Rammenavn Hornbæk bymidte
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
271 a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, privat service, parkeringsarealer samt helårsboliger. Der kan etableres mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker.
b. Der kan ikke indrettes boliger i bebyggelsens stueetage langs Ndr. Strandvej.
c. Bebyggelsesprocenten på 50 gælder ikke for ejendomme beliggende direkte ud til Ndr. Strandvej her fastlægges bebyggelsen ved udlæg af byggefelter m.v..
d. Langs Ndr. Strandvej tillades bebyggelse i 2½ etage.
e. Ny bebyggelse langs hovedgaden skal opføres som sluttet bebyggelse.
f. Den samlede ramme til butiksformål for rammeområderne 5.C.1 og 5.C.2 under ét fastsættes til 8.000 m2. Den maksimale tilladte butiksstørrelse er 3.000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for udvalgsvarer.
5.C.2 Hornbæk Øvrige Bymidte Rammenummer 5.C.2
Rammenavn Hornbæk Øvrige Bymidte
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, privat service, parkeringsarealer samt helårsboliger.
b. Den samlede ramme til butiksformål for rammeområderne 5.C.1 og 5.C.2 under ét fastsættes til 8.000 m2.
c. Den maksimale tilladte butiksstørrelse er 3.000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for udvalgsvarer.
272 D – Offentlige formål og privat service
5.D.1 Børnehjem, Horneby sand Rammenummer 5.D.1
Rammenavn Børnehjem, Horneby Sand
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
5.D.3 Fysiurgisk Hospital Rammenummer 5.D.3
Rammenavn Fysiurgisk Hospital
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service og boliger.
b. Der kan ikke indrettes boliger i stueetagen.
c. Området kan ikke yderligere bebygges, bortset fra småbygninger.
5.D.5 Hornbæk gl. skole Rammenummer 5.D.5
Rammenavn Hornbæk gl. skole
Områdetype Offentlige formål
273 Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service.
5.D.7 Bretagne Rammenummer 5.D.7
Rammenavn Bretagne
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til helårsboliger og privat service for eksempel et hotel.
b. Ubebyggede arealer må ikke opdeles med hegn eller lignende.
5.D.8 Hornbæk skole Rammenummer 5.D.8
Rammenavn Hornbæk skole
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 50
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
274
5.D.9 Hornbæk Stationsbygning Rammenummer 5.D.9
Rammenavn Hornbæk Stationsbygning
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til kontor og liberalt erhverv.
b. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelse.
5.D.11 Havreholm Slot Rammenummer 5.D.11
Rammenavn Havreholm Slot
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Områdets kan desuden anvendes privat service (folkehøjskole, kursuscenter, fritidssted, park mv.).
b. Der kan kun opføres de for områdets drift nødvendige bygninger.
275 5.D.12 Institution Johannes Ewaldsvej Rammenummer 5.D.12
Rammenavn Institution Johannes Ewaldsvej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
5.D.13 Kunstmuseum Rammenummer 5.D.13
Rammenavn Kunstmuseum
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service.
b. Planlægningen af arealet skal tage hensyn til områdets nære beliggenhed ved stranden.
5.D.14 Hornbækgård Rammenummer 5.D.14
Rammenavn Hornbækgård
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
276 Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. De eksisterende bygninger kan anvendes til kursusformål/hotel og én helårsbolig.
5.D.15 Institutioner ved Sauntevej Rammenummer 5.D.15
Rammenavn Institutioner ved Sauntevej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 2
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der udlægges areal til en forlængelse af Carl Bødker Nielsens Vej frem til Sauntevej.
E – Erhvervsområder
5.E.1 Nord for Saunte station Rammenummer 5.E.1
Rammenavn Nord for Saunte station
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
b. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsning.
277
5.E.2 Vest for Saunte station Rammenummer 5.E.2
Rammenavn Vest for Saunte station
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
b. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsning.
F – Byområdernes rekreative arealer
5.F.1 Kildekrog Rammenummer 5.F.1
Rammenavn Kildekrog
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
278 5.F.2 Horneby Sand Rammenummer 5.F.2
Rammenavn Horneby Sand
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Der kan etableres mindre jolleanlæg.
5.F.3 Hornbæk Strand Rammenummer 5.F.3
Rammenavn Hornbæk Strand
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
b. Der kan etableres mindre jolleanlæg.
5.F.4 Vester Bæk Rammenummer 5.F.4
Rammenavn Vester Bæk
279 Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
5.F.7 Idrætsanlæg ved Carl Bødker Nielsens Vej Rammenummer 5.F.7
Rammenavn Idrætsanlæg ved Carl Bødker Nielsens Vej
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Der kan opføres en idrætshal med en maksimal bygningshøjde på 10 m.
b. I områdets nordlige del kan der opføres en svømmesal.
c. Der udlægges areal til en forlængelse af Carl Bødker Nielsens Vej frem til Sauntevej.
d. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsninger.
5.F.8 Sportsplads ved Hornbæk Skole Rammenummer 5.F.8
Rammenavn Sportsplads ved Hornbæk Skole
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
280 Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx omklædnings- toiletbygninger.
5.F.9 Hornbæk Campingplads Rammenummer 5.F.9
Rammenavn Hornbæk Campingplads
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger til områdets drift som fx kiosk, cafeteria, toiletbygninger.
b. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsninger.
5.F.10 Hornbæk Havn Rammenummer 5.F.10
Rammenavn Hornbæk Havn
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
281 a. Området kan desuden anvendes til havneformål.
b. Der kan desuden anlægges mindre rekreative anlæg samt restauranter og caféer, således at der åbnes mulighed for opførelse af mindre bygninger med en naturlig tilknytning af havneområdet.
c. Der kan opføres en mindre bygning til sauna og omklædning.
d. Arealet vest for havnen kan anvendes til bilparkering og bådopbevaring.
S – Sommerhusområder
5.S.1 Horneby sommerhusområde Rammenummer 5.S.1
Rammenavn Horneby sommerhusområde
Områdetype Sommerhusområde
Bebyggelsesprocent 15
Max etager 1½
Max højde 7
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. Kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i bebyggelserne ved Bentsensvej og Gyvelvej skal sikres gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser.
5.S.2 Kystvej-kvarteret Rammenummer 5.S.2
Rammenavn Kystvej-kvarteret
Områdetype Sommerhusområde
Bebyggelsesprocent 15
Max etager 1½
Max højde 7
282 Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
5.S.3 Engdalen sommerhusområde Rammenummer 5.S.3
Rammenavn Engdalen sommerhusområde
Områdetype Sommerhusområde
Bebyggelsesprocent 15
Max etager 1½
Max højde 7
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
5.S.4 Sandagerhusvej sommerhusområde Rammenummer 5.S.4
Rammenavn Sandagerhusvej sommerhusområde
Områdetype Sommerhusområde
Bebyggelsesprocent 15
Max etager 1½
Max højde 7
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
283 T – Tekniske anlæg
5.T.1 Nordkystens Renseanlæg Rammenummer 5.T.1
Rammenavn Nordkystens Renseanlæg
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent 25
Max etager
Max højde 6
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til fritidsformål.
b. Bebyggelse må dog opføres i op til 9 m over et areal på maks. 150 m2.
5.T.2 Saunte Station Rammenummer 5.T.2
Rammenavn Saunte Station
Områdetype Teknisk anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til jernbaneterræn.
b. Der må kun opføres bygninger der er nødvendige for driften af området.
5.T.3 Hornbæk Station Rammenummer 5.T.3
Rammenavn Hornbæk Station
284 Områdetype Teknisk Anlæg
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området fastlægges til jernbaneterræn.
b. Der må kun opføres bygninger der er nødvendige for driften af området.
285 Tikøb - Langesø Tikøb er den største landsby i kommunen. Den afgrænses på alle sider af det åbne land.
Den ældste del af byen ligger mod syd omkring kirken og den tidligere kro. Her ligger også en dagligvarebutik og enkelte virksomheder. Desuden består byen af nyere boligkvarterer, udelukkende bebygget med parcelhuse. Ved Harreshøjvej ligger Tikøb korn- og foderstofforretning, der med sine store bygninger er markant i byen. Syd for Harreshøjvej ligger Tikøb Familiehus, Tikøb Skole og idrætsanlæg.
Ved lokalplan 6.4 er Tikøb Landsby udlagt som et samlet bevaringsværdigt område. Det er lokalplanens formål at fastholde Tikøbs åbne, lave bebyggelse og sikre de bevaringsværdige huse og træer. Lokalplanen giver desuden mulighed for at bygge et begrænset antal nye boliger, eventuelt en kro eller bygninger til centerformål eller offentlige formål.
Midt i Tikøb ligger Tikøb skole og idrætsplads og nord for Harreshøjvej ligger det nyere idrætsområde, som stort set er omdannet til en ni hullers golfbane. Ved Stengården i det sydlige Tikøb er der mulighed for at opføre boligbyggeri.
Nord for Tikøb ligger det store sommerhusområde Langesø, som består af en kloakeret del med asfaltveje, som har karakter af parcelhusområde, og et område med landskabelige kvaliteter som et mere traditionelt sommerhusområde.
Harreshøj, Plejelt og Jonstrup beliggende vest for Tikøb er alle små velbevarede landsbyer.
286 Tikøb – Langesø - Kommuneplanrammer
287 B – Boligområder
6.B.1 Tikøb boligområde Rammenummer 6.B.1
Rammenavn Tikøb boligområde
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål.
b. De særlige kulturmiljøværdier og arkitektoniske kvaliteter i den bevaringsværdige del af Tikøb skal bevares gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser.
c. På Stengården (matr.nr. 7a, Tikøb By, Tikøb) må der maksimalt være 16 boliger.
d. Der må maksimalt etableres 18 nye boliger som fortætning i det øvrige bysamfund.
6.B.2 Pensionistboliger ved Tikøb Kirke Rammenummer 6.B.2
Rammenavn Pensionistboliger ved Tikøb Kirke
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 20
Max etager 1½
Max højde 7½
Særlige bestemmelser
a. Der kan etableres tilhørende kollektive anlæg som fx fælleshus.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, herunder hensynet til Tikøb Kirke, skal respekteres gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
288 d. Vejadgang skal ske fra Præstegårdsvej.
6.B.3 Plejelt Rammenummer 6.B.3
Rammenavn Plejelt
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
6.B.4 Harreshøj Rammenummer 6.B.4
Rammenavn Harreshøj
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
289
6.B.5 Jonstrup Rammenummer 6.B.5
Rammenavn Jonstrup
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
6.B.6 Missionshuset Rammenummer 6.B.6
Rammenavn Missionshuset
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der må maksimalt opføres 2 nye boliger.
b. Ny bebyggelse skal udformes under hensyntagen til placeringen mod det åbne land og i overensstemmelse med de særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter i den bevaringsværdige del af Tikøb.
290 C – Centerområder
6.C.1 Tikøb Centerområde Rammenummer 6.C.1
Rammenavn Tikøb Centerområde
Områdetype Centerområde
Bebyggelsesprocent 40
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan også anvendes til offentlige formål.
b. Bebyggelsesprocenten gælder for området under ét.
c. Den samlede ramme til butiksformål er på 3.000 m2.
d. Den samlede maksimale butiksstørrelse er for dagligvarer 1000 m2 og for udvalgsvarer 500 m2.
D – Offentlige formål og privat service
6.D.1 Tikøb Skole Rammenummer 6.D.1
Rammenavn Tikøb Skole
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til sportsplads, bypark og regnvandsbassin og lignende.
b. Der kan opføres en mindre tilbygning bag gymnastiksalen til toiletter og garderobe m.m.
291
6.D.2 Tikøb Kirke Rammenummer 6.D.2
Rammenavn Tikøb Kirke
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger til områdets drift som fx kapel, toiletbygninger og redskabsbygning.
6.D.3 Danstruplund Rammenummer 6.D.3
Rammenavn Danstruplund
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. De eksisterende bygninger kan desuden anvendes til privat service i form af kursus- og konferencevirksomhed med tilhørende overnatningsmuligheder eller hospice.
292 E – Erhvervsområder
6.E.1 Fredensborgvej Rammenummer 6.E.1
Rammenavn Fredensborgvej
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét og for den enkelte ejendom.
6.E.2 Tikøb Mølle Rammenummer 6.E.2
Rammenavn Tikøb Mølle
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
F – Byområdernes rekreative arealer
6.F.1 Tikøb idrætsanlæg Rammenummer 6.F.1
Rammenavn Tikøb idrætsanlæg
293 Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger til områdets drift som fx klubhus, omklædnings- og toiletbygninger.
b. Der skal etableres plantebælter langs områdets ydre afgrænsninger.
6.F.3 Vangegård Rammenummer 6.F.3
Rammenavn Vangegård
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til landbrug og rekreativt friareal (fritidscenter).
b. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som fx toiletbygninger.
6.F.4 Golfbane Rammenummer 6.F.4
Rammenavn Golfbane
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
294 Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området skal friholdes for bebyggelse på nær eventuelle klubhus- og driftsbygninger.
6.F.5 Klubhus Rammenummer 6.F.5
Rammenavn Klubhus
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der kan indrettes eller opføres bygninger som klubhus- og driftsbygninger til områdets drift som golfbane.
S – Sommerhusområder
6.S.1 Langesø Rammenummer 6.S.1
Rammenavn Langesø
Områdetype Sommerhusområde
Bebyggelsesprocent 15
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til mindre butikker på maksimalt 200 m2 til områdets daglige forsyning.
295 b. Matrikel nummer 4b, Plejelt By, Tikøb skal friholdes for bebyggelse.
296 Nygård- Gurre Nygård ligger vest for Helsingør ved Esrumvej omgivet af det åbne land. Nord for Nygård ligger det store fredede område Hellebæk Kohave.
Nygård fremtræder i dag mere som et parcelhusområde end som en karakteristisk landsby. I byen ligger Nygård Skole, som i dag er en specialskole. Langs Hellebækvej ligger et par virksomheder. Gården ”Nygård” er indrettet til kommunal rideskole. Nygård rummer nogle arealreserver, som kan udbygges med et lille boligområde nord for Esrumvej.
Gurre ligger i et kulturhistorisk spændende område omkring Gurrevej og Ørsholtvej/Smedebakken mellem Gurre Hegn og Nyrup Hegn. Landsbyen afgrænses mod nord, syd og vest af det åbne land, der rummer særlige landskabskvaliteter som for eksempel våde enge. Mod øst ligger Skindersøvej.
Gurre landsby indeholder mange spor af den oprindelige landsby i byens struktur og bygninger. Sammen med Gurre slotsruin, Sct. Jacobs Kapel, Gurrehus og den tidligere skovriderbolig Valdemarslund er området af særlig kulturhistorisk interesse.
Ved lokalplan 7.2 er Gurre Landsby udlagt som et samlet bevaringsværdigt område. Det er lokalplanens formål at muliggøre en begrænset udbygning med helårsboliger, at bevare byens åbne, lave og grønne karakter, at udpege og sikre den bevaringsværdige del af bebyggelsen, at ny bebyggelse placeres og udformes under hensyn til den bevaringsværdige bebyggelse og de landskabelige kvaliteter, og at områdets ubebyggede arealer, herunder opsætning af hegn, plantning af hække mv. indrettes under hensyn til landsbymiljøet.
I den nordøstlige del af Gurre og omkring den gamle smedje ligger nyere boligbebyggelser.
På Gurrehus, der ligger vest for landsbyen kan der indrettes op til 22 boliger i den oprindelige slotsbygning og stald.
Horserød er en velbevaret landsby beliggende vest for Nygård og nord for statsfængslet Horserød.
297 Nygård – Gurre - Kommuneplanrammer
298 B – Boligområder
7.B.1 Nygård boligområde Rammenummer 7.B.1
Rammenavn Nygård boligområde
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
7.B.2 Nygård boligområde øst Rammenummer 7.B.2
Rammenavn Nygård boligområde øst
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
7.B.3 Gurre boligområde Rammenummer 7.B.3
Rammenavn Gurre boligområde
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
299 Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
7.B.4 Gurre boligområde øst Rammenummer 7.B.4
Rammenavn Gurre boligområde øst
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
7.B.5 Nygård boligområde nord Rammenummer 7.B.5
Rammenavn Nygård boligområde nord
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
7.B.6 Ved Horserød Statsfængsel Rammenummer 7.B.6
300 Rammenavn Ved Horserød Statsfængsel
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
7.B.7 Ny Horserød Rammenummer 7.B.7
Rammenavn Ny Horserød
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
7.B.9 Horserød Rammenummer 7.B.9
Rammenavn Horserød
Områdetype Helårsbolig
301 Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne.
b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser.
7.B.10 Nygård nye boliger Rammenummer 7.B.10
Rammenavn Nygård nye boliger
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
7.B.12 Gurrehus Rammenummer 7.B.12
Rammenavn Gurrehus
Områdetype Helårsbolig
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
302 a. Der kan etableres maksimalt 22 boliger, som skal holdes indenfor hovedbygningens og staldbygningens eksisterende bygningsmasse.
b. Staldbygningen kan anvendes til maskinhus, fælleshus, kulturformidling samt til boligformål.
c. Hovedbygningens ydre må ikke ændres.
d. Ejendommens bygninger må ikke tilføjes yderligere bruttoetageareal, og der må ikke opføres yderligere bygninger på ejendommen.
e. Kælderarealet må ikke inddrages til boliger.
f. Der skal gives mulighed for offentlig adgang til området via et stiforløb langs søen.
D – Offentlige formål
7.D.1 Helsingør Skole afd. Nygård Rammenummer 7.D.1
Rammenavn Helsingør Skole afd. Nygård
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 30
Max etager 2½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
b. Ny bebyggelse skal fortrinsvis placeres i den nordøstlige del af området.
7.D.2 Ved Hellebækvej Rammenummer 7.D.2
Rammenavn Ved Hellebækvej
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
303 Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan desuden anvendes til privat service
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Området skal mod nord afgrænses af et plantebælte.
7.D.3 Horserød Statsfængsel Rammenummer 7.D.3
Rammenavn Horserød Statsfængsel
Områdetype Offentlige formål
Bebyggelsesprocent 25
Max etager 1½
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til fængsel med tilknyttede funktionærboliger m.m.
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
E – Erhvervsområder
7.E.1 Nygård erhvervsområde Rammenummer 7.E.1
Rammenavn Nygård erhvervsområde
Områdetype Erhvervsområde
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde 8½
304 Særlige bestemmelser
a. Bygningernes fodaftryk må maksimalt udgøre 40 % af grundarealet.
F – Byområdernes rekreative arealer
7.F.1 Nygård Fritidsområde Rammenummer 7.F.1
Rammenavn Nygård Fritidsområde
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Der skal etableres et plantebælte langs områdets ydre afgrænsning.
7.F.2 Nygård rideskole Rammenummer 7.F.2
Rammenavn Nygård rideskole
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager 1½
Max højde 8½
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til rideskole
b. Bebyggelsesprocenten er gældende for området under ét.
c. Området skal friholdes for bebyggelse der ikke har relation til formålet som rideskolen.
305
7.F.3 Gurre kolonihaver Rammenummer 7.F.3
Rammenavn Gurre kolonihaver
Områdetype Rekreativt område
Bebyggelsesprocent 10
Max etager
Max højde
Særlige bestemmelser
a. Området kan anvendes til kolonihaver.
b. Der kan etableres fællesanlæg som fælleshus og toiletbygning.
c. Der skal etableres et plantebælte langs områdets ydre afgrænsninger.
d. Bebyggelse i hver kolonihave må ikke overstige 40 m2.
306
307
Bilag
308 Bilag 1 – Fotos til Bufferzoner for Kronborg
Udkig fra Kronborg – Billedmateriale til redegørelse for retningslinje 1
Øverst: Kig fra Kronborg over Helsingør Havn (Foto: Helsingør Kommune 2010)
Nederst: Kig fra Kronborg over Helsingør Nordhavn (Foto: Helsingør Kommune, 2010)
309
310
Indkig til Kronborg fra søsiden – Billedmateriale til redegørelse for retningslinje 1.
Øverst: Kig mod Kronborg fra den sydlige havside (Foto: Dan B. Hasløv, 2009).
Nederst: Kig mod Kronborg fra den østlige havside (Foto: Dan B. Hasløv, 2009).
311
Kig mod Kronborg fra den nordlige havside (Foto: Dan B. Hasløv, 2009).
312
Indkig til Kronborg fra kysterne – Billedmateriale til redegørelse for retningslinje 2.
Øverst: Kig mod Kronborg fra Søndre Strandvej (Foto: Helsingør Kommune, 2010).
Nederst: Kig mod Kronborg fra Gummistranden (Foto: Helsingør Kommune, 2010).
313
Øverst: Kig mod Kronborg fra Sommarivastranden (Foto: Helsingør Kommune, 2010).
Nederst: Kig mod Kronborg fra Julebæk (Foto: Helsingør Kommune, 2010).
314
Indkig til Kronborg fra kystskrænterne – billedmateriale til redegørelse for retningslinje 5
Øverst: Kig mod Kronborg fra kystskrænten ved Feriebyen (Foto: Helsingør Kommune, 2010).
Nederst: Kig mod Kronborg fra kystskrænten ved Kongens Have (Foto: Helsingør Kommune, 2010).
315