BESLUTNINGER Miljø- og klimaudvalget - mødesager

MILJØ- OG KLIMAUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 21-06-2018 13:00 MØDESTED CALL Copenhagen MEDLEMMER Charlotte Holtermann Medlem Deltog Stinus Lindgreen Næstformand Afbud Peter Westermann Medlem Deltog Kim Rockhill Formand Deltog Randi Mondorf Medlem Deltog Özkan Kocak Medlem Deltog Tormod Olsen Medlem Deltog

Side 1 af 20 INDHOLDSLISTE

1. Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid 2. Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring 3. Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen 4. Orienteringssag: Konsekvenser for regionens opgavevaretagelse som følge af politisk aftale om erhvervsfremme 5. Eventuelt

Side 2 af 20 1. ORIENTERINGSSAG: FYRTÅRNSPROJEKT: LIVING LAB FOR KLIMATILPASNING - CALL COPENHAGEN: STATUS OG FREMTID

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Formålet med CALL Copenhagen (Climate Adaption Living Lab for Greater Copenhagen) er at bidrage til at opfylde ReVUS-målet om, at hovedstadsregionen skal være internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i 2025.

Miljø- og klimaudvalgsmødet den 21. juni 2018 afholdes hos CALL. På dagen vil udvalget blive vist rundt i Living Lab'et og få en introduktion til CALL af daglig leder Ole Larsen.

INDSTILLING Administrationen indstiller:

Š at miljø- og klimaudvalget tager orienteringen om status og fremtid for CALL Copenhagen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning.

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Baggrund Over de næste 25 år forventes kommunernes investeringer i klimasikring af hovedstadsregionen at løbe op i et tocifret milliardbeløb. En for-analyse udført af Gate 21 for Region Hovedstaden i 2016 viste bl.a., at der er behov for et samlet initiativ, der kan understøtte implementeringen af kommunernes klimatilpasningsplaner ved at koble efterspørgslen på klimatilpasningsløsninger med markedet for klimatilpasningsløsninger.

På den baggrund valgte regionsrådet at sætte CALL i verden til at løse denne opgave. Formålet med CALL er at bidrage til, at investeringerne i klimatilpasning skaber merværdi og at løsningerne fungerer som show-cases, der understøtter eksporten på området. Regionen ønsker, at CALL skal fremme kommuner og forsyningers investeringer i klimatilpasning og samtidig sikre udvikling, udstilling og dokumentation af klimatilpasningsprodukter og systemløsninger med mulighed for eksport. Gennem partnerskaber med kommuner, forsyninger, virksomheder og vidensinstitutioner vil CALL arbejde for helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter og sikre vidensdeling på tværs, så der både udvikles levende og attraktive byer til glæde for borgerne samtidig med, at der skabes øget beskæftigelse og dermed grøn vækst i regionen.

CALL er skitseret som et projekt i tre faser. I 2016 bevilgede regionsrådet 4,3 mio. kr. af ReVUS- midlerne til CALL fase I, som løber i perioden 2016-2018 med en samlet projektsum på ca. 7 mio. kr. [Miljø- og klimaudvalget har på udvalgsmødet den 22. maj 2018 behandlet udmøntningen af midler til fyrtårnsprojekter under ReVUS, herunder 5,5 mio. kr. til CALL fase II. Regionsrådet har netop på deres møde i juni bevilget de 5,5 mio. kr. til CALL fase II i perioden 2018-2021 med en samlet projektsum på 9,12 mio. kr.]. Fra 2022 skal CALL i fase III fungere på markedsvilkår og være selvfinansieret, evt. som et 40/60-selskab i henhold til Vandsektorloven, en organisationsform specielt de store forsyningsselskaber er interesseret i.

Status I fase I har deltagerkredsen i CALL-projektet bestået af Region Hovedstaden, forsyningsselskabet HOFOR, spildevandsselskabet BIOFOS, Københavns Kommune, Energi & Vand og Vand i Byer. I fase I har CALL:

Š udviklet en forretningsmodel for Living Lab’et, som er baseret på en værdikæde, hvor konkrete partnerskaber med kommuner, forsyninger, virksomheder, vidensinstitutioner m.v. løfter specifikke Side 3 af 20 opgaver i indsatsen for at komme fra klimatilpasningsproblem til løsning og kommerciel afsætning Š indgået samarbejdsaftaler med en række kommuner, forsyninger, vidensinstitutioner m.v. Š igangsat 4 innovative klimatilpasningsfaglige projekter med en omsætning på 9 mio. kr Š etableret et sekretariat, et showroom og en hjemmeside www.callcopenhagen.dk og Š gennemført en behovsanalyse blandt små og mellemstore virksomheder, der alle ser et behov for CALL’s forretningsmodel.

Administrationen forventer, at de forventede resultater for CALL fase I medio 2018 om 1) 750-1000 besøgende, 2) 10-15 deltagende kommuner fra hovedstadsregionen og tre deltagende forsyninger samt 3) tre igangsatte demoprojekter alle opnås inden udløbet af fase I.

Der gennemføres en uvildig evaluering af CALL fase I i løbet af sommeren 2018.

Fremtid I fase II omfatter CALL-partnerkredsen Region Hovedstaden, HOFOR, BIOFOS, Københavns Kommune, GATE 21, Vand i Byer, KLIKOVAND, CLEAN og State of Green.

I fase II skal CALL's aktiviteter konsolideres og opskalleres. CALL skal arbejde på 5 hovedaktiviteter:

1. opskalere, udvikle og indgå nye typer partnerskaber. På nuværende tidspunkt er der indgået partnerskabsaftaler med forsyningsselskabet NOVAFOS, Tårnby forsyning, Albertslund og Brøndby kommuner og virksomheden Plastmo. 2. støtte etableringen af en række helhedsorienterede tematiske og faglige klimatilpasningsprojekter. 3. understøtte kommercialisering af innovative klimatilpasningsprodukter samt afklare mulige organisationsformer for CALL fase III, f.eks. som 40/60-selskab i henhold til vandsektorloven. 4. etablere et netværk af demonstrationsfaciliteter. 5. udvikle en målrettet vidensdelingsindsats. Aktiviteten inddrager bl.a. DANVA, KLIKOVAND, Dansk Industri, Vand i Byer, Gate 21 m.v.

Der skal også gennemføres en uvildig midtvejs- og slutevaluering af CALL fase II.

Effekten af de gennemførte aktiviteter forventes bl.a. at være, at CALL medvirker til øget erhvervsmæssig omsætning, større investeringer i lokal klimatilpasning og skabelse af nye jobs.

Miljø- og klimaudvalget vil løbende blive orienteret om CALL's fremdrift og resultater.

KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status og fremtid for fyrtårnsprojektet Living Lab for klimatilpasning til efterretning.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. juni 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER 16049596 Side 4 af 20 BILAGSFORTEGNELSE 1. Pkt. 1 - Ole Larsens oplæg om CALL på MKU-møde 21. juni 2018

Side 5 af 20 2. BESLUTNINGSSAG: REVISION AF RÅSTOFPLAN PÅ BAGGRUND AF OFFENTLIG HØRING

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I følge råstofloven skal regionrådet hvert fjerde år gennemgå regionens råstofplan for at vurdere, om der er behov for revision. Administrationen har udarbejdet en redegørelse for revision af Råstofplan 2016 (bilag 1), som har været i offentlig høring i 8 uger. På baggrund af denne redegørelse for revision af Råstofplan 2016 og de indkomne høringssvar til redegørelsen, skal regionsrådet beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en ny Råstofplan – Råstofplan 2020.

Herudover skal regionsrådet beslutte, at indkaldelse af idéer og forslag samt debatoplæg godkendes (bilag 3) og dermed kan udsendes i offentlig høring i 8 uger, såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende at Råstofplan 2016 skal revideres, og at der således skal udarbejdes en Råstofplan 2020, og

2. at indkaldelse af idéer og forslag samt debatoplægget med hovedspørgsmålene godkendes til offentlig høring i 8 uger.

POLITISK BEHANDLING Indstillingens pkt. 1 og 2 blev anbefalet.

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Redegørelsen for Råstofplan 2016 Administrationen har udarbejdet en redegørelse, hvori der blandt andet gøres rede for status på området, restressourcen i de eksisterende graveområder og det forventede forbrug af råstoffer i de kommende år. Redegørelsen har været i offentlig høring i 8 uger forud for regionsrådets beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en revision af Råstofplan 2016 - Råstofplan 2020. Redegørelsen er vedlagt som bilag 1.

I redegørelsens afsnit om vurdering af behovet for revidering af den gældende Råstofplan 2016 og udarbejdelsen af en ny Råstofplan 2020 beskrives en række forhold, der har betydning for, om der bør udarbejdes en ny råstofplan.

Ressourceprognosen Regionerne har i 2014 i fællesskab fået udarbejdet en fremskrivning af det forventede råstofforbrug for 2013-2036. Det er denne fremskrivning, der refereres i redegørelsen. Fremskrivningen baserer sig på, at der er en høj statistisk sammenhæng mellem antallet af beskæftigede i bygge- og anlægssektoren og forbruget af råstoffer.

Region Hovedstaden har efter offentliggørelsen af redegørelsen modtaget en ny fremskrivning af råstofforbruget, som omfatter perioden 2016 – 2040. Fremskrivningen er ligesom den tidligere udarbejdet i fællesskab med de øvrige regioner. Resultaterne af fremskrivningen af råstofforbruget viser et støt stigende forbrug hen over perioden 2015-2040 fra ca. 7,2 mio. m3 i 2015 (beregnet på baggrund af det nationale råstofforbrug i 2015) til 11,4 mio. m3 i 2040.

Fremskrivningen viser, at den årlige stigning i råstofforbruget er mest markant frem mod 2022, hvor der forventes et årligt råstofforbrug på knap 10 mio. m3 i Region Hovedstaden. Dette er 0,7 mio. m3 mere end, hvad fremskrivningen fra 2013 forudsagde. Opjusteringen skal især ses i lyset af en forbedret dansk økonomi og en deraf følgende forventning om en markant stigning i bygge- og anlægsbeskæftigelsen Side 6 af 20 frem mod 2040.

I fremskrivningen er der foretaget en følsomhedsberegning af effekten af en lavere/højere prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen på fremskrivningen for råstofforbruget. Af denne fremgår det, at en +/- 5 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 0,8 mio. m3, og en +/- 10 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 1,6 mio. m3.

Resultaterne af fremskrivningen er behæftet med nogen usikkerhed, særligt på lang sigt. På kort sigt er tallene mere troværdige. Usikkerheden er primært knyttet til fremskrivningen af antal af ansatte i bygge- og anlægssektoren. Det vil være fornuftigt at anlægge et konservativt skøn for antal ansatte i bygge- og anlægssektoren, når det omhandler de år, der ligger ud over de kommende 4 år. Ellers vil det anslåede råstofforbrug overstige det historisk set meget høje niveau i 2007 (ca. 9,2 mio. m3) umiddelbart før den økonomiske krise, hvilket ikke virker så realistisk. Et konservativt skøn vil være ca. 10 % færre ansatte, end det skøn fremskrivningen bygger på. Administrationen vurderer, at fremskrivningens resultat med et råstofforbrug på knapt 10 mio. m3 i 2022 er realistisk, hvis den økonomiske udvikling fortsætter uændret.

Udlæg af nye grave- og interesseområder og revidering af retningslinjerne I Råstofplan 2016 er der kun udlagt ressourcer til 13,1 års forbrug, og idet råstofforbruget er stigende, er det nødvendigt at erstatte de ressourcer, der er indvundet siden udarbejdelsen af den sidste plan. Der er derfor behov for udlæg af nye graveområder med en ny råstofplan. Endvidere er der behov for justering af allerede udlagte graveområder. Herudover skal de interesseområder, der ændrer status på baggrund af kortlægning, erstattes af nye.

Endeligt vil det være formålstjeneligt med en revidering af retningslinjerne i Råstofplan 2016 samt eventuelt tilføjelse af nye.

Høringssvar til redegørelsen Der er modtaget ialt 52 høringssvar. Af disse udgør forhold omkring Dronningmølle interesseområde 38 af svarene, herunder en underskriftsindsamling med 834 underskrifter.

Kroppedal Museum og Slots- og Kulturstyrelsen har fremsendt høringssvar, hvor der gøres rede for varetagelse af hensynet til arkæologiske værdier i forbindelse med råstofplanlægning og den efterfølgende administration.

Energinetdk har fremsendt høringssvar, hvor der gøres rede for selskabets interesser som ledningsejer og hvilke forhold, der skal iagttages med hensyn til disse interesser.

HOFOR har fremsendt et høringssvar, hvor de kvitterer for, at hensynet til grundvandet er indarbejdet i Råstofplan 2016, men hvor HOFOR også har en række anbefalinger til udarbejdelse af en kommende Råstofplan 2020 med henblik på bedre beskyttelse af grundvandet.

Region Sjælland har fremsendt et høringssvar, hvor det gode samarbejde, der er mellem de to regioner, fremhæves. Det pointeres, at Sjælland (øen) ret beset udgør ét stort indvindingsområde, der forsyner de to regioner. Men Region Sjælland lægger i sit høringssvar også vægt på, at Region Hovedstaden øger sin selvforsyningsgrad med råstoffer, med henblik på at reducere de gener ved råstofindvinding som borgerne i Region Sjælland oplever. Herudover lægger Region Sjælland op til samarbejde med Region Hovedstaden og de øvrige regioner om at komme i mål med ønsket om, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi.

Hillerød og Gribskov kommune er fremkommet med høringssvar, hvor der særligt lægges vægt på ønsket om samarbejde vedrørende en eventuel kommende råstofplan. Furesø Kommune har ingen råstofgraveområder, og udtrykker skepsis i forhold til de kortlægningsundersøgelser, regionen foretager i kommunen.

Af interesseorganisationer har Danmarks Naturfredningsforening fremkommet med høringssvar fra Side 7 af 20 lokalafdelingerne i Gribskov, Helsingør, Høje-Taastrup og Halsnæs. DN's lokalafdelinger har i deres høringssvar i ret høj grad forholdt sig til enkeltområder. Friluftsrådet har bidraget med et høringssvar, hvor der udtrykkes ønske om samarbejde og hvor der formuleres en række anbefalinger til ændringer og nye tiltag på råstofområdet, både regionalt og nationalt.

De fremsendte høringssvar er sammenfattet i en hvidbog, hvor svarene er opdelt emnevis. Hvidbogen er vedlagt som bilag 2.

Indkaldelse af idéer og forslag samt debatoplæg med hovedspørgsmål

Proces for indkaldelse af idéer og forslag og den politiske behandling Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan, skal regionsrådet foretage en offentlig indkaldelse af idéer og forslag til den kommende plan. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. I forbindelse med denne indkaldelse skal regionen i henhold til råstofloven fremsætte en række hovedspørgsmål vedrørende udarbejdelsen af den kommende plan. Derfor er der udarbejdet et debatoplæg (bilag 3), hvor baggrunden for hovedspørgsmålene præsenteres. Når høringen er gennemført og høringssvarene er indkommet, vil de blive forelagt miljø- og klimaudvalget til drøftelse af, hvorledes høringssvarene skal inddrages i det videre arbejde med Råstofplan 2020.

Det overordnede spørgsmål i debatoplægget "Hvad gør vi i fremtiden?" I debatoplægget lægges fokus på, at der på landsplan og særligt i Region Hovedstaden er en begrænset mængde råstoffer tilbage, og at presset på arealressourcen er stigende. Der lægges derfor op til en debat om, hvordan regionen får den bedst mulige udnyttelse af de begrænsede ressourcer, og hvordan regionen kan imødegå en mangelsituation ved at indfase mere genbrug og genanvendelse.

Med henblik på at få udnyttet ressourcerne fuldt ud i de udlagte graveområder har alle regionerne i Råstofplan 2012 og 2016 lagt op til en øget indvinding af råstoffer under grundvand. Regionerne bliver dog fra offentligheden og vandindvindingsselskaber mødt med en generel bekymring for beskyttelsen af grundvandsressourcen. For at imødegå denne bekymring stiller regionen i debatoplægget et hovedspørgsmål om, hvilke forhold der bør belyses ved behandling af en ansøgning om råstofindvinding under grundvand, sådan at regionen måske kan opnå en fælles forståelse af grundvandshensyn med kommunale myndigheder, forsyningsselskaber m.fl.

Arealer som ressource er en anden udfordring. Der lægges op til en debat af, om det er muligt at planlægge for råstofindvinding forud for eksempelvis byudvikling eller skovrejsning under hensyntagen til den fremtidige arealanvendelse. På den måde vil både areal- og råstofressourcen blive udnyttet så optimalt som muligt. Det vil betyde, at der i meget højere grad skal sammentænkes arealanvendelse på tværs af myndigheder.

Den kommende mangelsituation betyder, at regionen bør have en bedre husholdning med råstofferne. Det gælder både de primære råstoffer, der graves op i forbindelse med råstofindvinding og de sekundære råstoffer, der udgøres af byggeaffald og af den overskudsjord, der produceres i forbindelse med anlægsarbejder. Derfor er der i debatoplægget formuleret et hovedspørgsmål vedr. cirkulær økonomi og genanvendelse, der drejer sig om, hvorvidt regionen kan iværksætte yderligere tiltag, der kan understøtte genanvendelse af sekundære råstoffer og overskudsjord.

Endeligt lægges der op til en debat af indholdet i en evt. kommende national råstofstrategi, hvor problematikkerne om den kommende mangelsituation adresseres med en række forskellige tiltag. Det gælder f.eks. inddragelse af råstoffer indvundet på havet i den samlede råstofressourceopgørelse, genanvendelse og cirkulær økonomi, sikring af at de forskellige råstofkvaliteter bruges til rette formål m.v.

Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg foregår digitalt Hvis regionsrådets beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan vil indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg er vedlagt som pdf i bilag 3. Oversigt over Side 8 af 20 planprocessen vedlægges som bilag 4.

KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen vil processen for udarbejdelse af Råstofplan 2020 igangsættes i overensstemmelse med vedlagte procesplan. 1. trin i denne proces er igangsættelse af den offentlige indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra den 22. august til den 10. oktober 2018.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg vil blive annonceret på regionens hjemmeside i høringsperioden (22. august - 10. oktober 2018) og orientering om høringen vil blive fremsendt som mail til myndigheder, interessenter og interesseorganisationer.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER 17032682 BILAGSFORTEGNELSE 1. Redegørelse for revision af Råstofplan 2016 2. Hvidbog for høring af redegørelsen for Råstofplan 2016 3. Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg til Råstofplan 2020 4. Procesplan 5. Pkt. 2 - Oplæg om redegørelsen for revision af Råstofplan 2016

Side 9 af 20 3. BESLUTNINGSSAG: INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017 TIL MILJØSTYRELSEN

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen over de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det foregående år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år.

Region Hovedstadens indberetningen for 2017 forelægges hermed til politisk behandling.

Oversigten over den planlagte indsats i 2018 har været behandlet på mødet i Miljø- og Klimaudvalget den 22. maj 2018 og er efterfølgende politisk vedtaget af Regionsrådet den 19. juni 2018.

Prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet gennemføres i henhold til Region Hovedstadens Jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand”, hvor fokus er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Status for Jordplanen fire år efter vedtagelsen vil blive forelagt i efteråret 2018.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Š at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2017” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2-4) godkendes og sendes til Miljøstyrelsen.

POLITISK BEHANDLING Anbefalet.

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for indsatsen overfor jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og natur. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger – kun de forureninger eller den del af forureningen, som udgør en risiko.

Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.

Kortlægning og overblik over forurening I 2017 har administrationen fortsat kortlægningen af forurenede og muligt forurenede grunde på Vestegnen. Ved udgangen af 2017 er kortlægningen af muligt forurenede grunde afsluttet i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I 2018 afsluttes kortlægningen i Albertslund, Ballerup og Hvidovre kommuner. I 2018 vil administrationen desuden igangsætte de sidste indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer på Vestegnen.

Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed I 2017 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget 744 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.

Indsatsen i forhold til grundvandet sker som en helhedsorienteret tilgang. Det vil sige, at administrationen udfører undersøgelser og afhjælpende tiltag, fx oprensning, på grunde forurenet med stoffer, der udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der udgør den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler kan desuden fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke luften inde i boligen (indeluften). Side 10 af 20

Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker i henhold til Jordplanen overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening. Indsatsen behandles og prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året (den prioriterede liste) og godkendes endeligt af regionsrådet.

Store jordforureninger Som en del af indberetningen skal administrationen hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger. En stor jordforurening er alene defineret ved at koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. At det koster mange millioner kroner at håndtere en stor jordforurening betyder ikke nødvendigvis, at forureningen udgør en større risiko end en forurening, som koster mindre at rense op. I 2017 har administrationen haft aktiviteter på 43 af de 65 store jordforureninger, der indtil videre er kendskab til i hovedstadsregionen. Bilag 2 indeholder en oversigt over de 65 store jordforurening, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger.

Innovation og gode vækstvilkår Administrationen deltager aktivt i udvikling af ny teknologi, som kan støtte en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning af opgaverne på jordforureningsområdet. Arbejdet med innovation og teknologiudvikling tager udgangspunkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og er med til at understøtte målsætningen om en væsentlig vækst hos virksomhederne inden for den grønne sektor. Region Hovedstadens teknologiudviklingsprojekter er med til at ruste de danske entreprenører til at klare sig bedre i konkurrencen, når de byder på jordforureningsopgaver på udenlandske markeder. Ligesom danske virksomheder har givet udtryk for, at Region Hovedstadens engagement i Kina har været afgørende for at åbne døre for de danske virksomheder. Det giver stor legitimitet at optræde sammen med Region Hovedstaden som myndighed.

I 2017 har administrationen indgået et partnerskab med de svenske statslige aktører på jordforureningsområdet. Partnerskabet er bl.a. lykkedes med at få midler fra EU’s Interreg-program til et treårigt udviklingsprojekt af en ny metode til bæredygtig jordoprensning.

Region Hovedstaden driver 2 testgrunde for jordforurening: Innovationsgaragen i Skovlunde og Collstrop-grunden ved Hillerød. I 2017 har testgrundene primært været brugt som ramme for forsknings- og studieprojekter på bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.

Bilag 4 indeholder en beskrivelse af de udviklingsprojekter, administrationen har arbejdet med i 2017.

Samarbejde og service overfor borgerne Sammen med kommunerne har administrationen i 2017 behandlet 214 tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, hvilket er på niveau med de foregående år. Administrationen har behandlet næsten 1.800 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jordforurening. Det er 200 flere end året før. Derudover har administrationen behandlet 2.520 aktindsigter og besvaret mere end 32.100 forespørgsler om jordforurening; heraf 60 % via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Siden 2008 har antallet af aktindsigter og forespørgsler stort set været stigende hvert år. I 2008 behandlede administrationen knap 400 aktindsigter, i 2017 er tallet steget til 2.520. Antallet af forespørgsler er tilsvarende steget fra 23.000 i 2008 til de 32.100 i 2017.

Oversigt over sager og økonomi i 2017 I tabellen er indsatsen i 2017 opgjort på de fire hovedområder, administrationen indberetter til Miljøstyrelsen. De fire hovedområder svarer til regionens overordnede opgaver på jordforureningsområdet:

Š Kortlægning – opsporing, kortlægning og undersøgelse af forurenede grunde med henblik på at finde de forureninger, som udgør en risiko for borgernes sundhed, det grundvand, der bruges til drikkevand og vandmiljøet i vandløb, søer og havet. Š Oprensning – videregående undersøgelser som afdækker den konkrete risiko fra forureningen, herunder om forureningen skal oprenses eller ej. Oprensning af forureningen, hvis der er risiko for

Side 11 af 20 borgernes sundhed, grundvand eller vandmiljøet. Oprensningen kan ende med drift af et anlæg til sikring af indeluften eller grundvand. Š Borgerrettede opgaver – borgerservice, råd og vejledning, godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer, tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, besvarelse af forespørgsler fra borgere og ejendomsmæglere om konkret forurening og kommunikation. Š IT, ledelse og planlægning – licenser til it-systemer, udvikling af systemer, herunder database til at holde styr på oplysninger om de mange forurenede grunde, indberetning af forureningsoplysninger til Danmarks Miljøportal, juridisk sagsbehandling, bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, planlægning og ledelse.

Økonomi Antal Hovedområde Aktivitet (procent af sager driftsmidler) Opsporing af grunde, der kan være forurenet 544 Bearbejdet screening af forurenede grunde i forhold til 430 risiko for overfladevand (i alt) 33,7 mio. kr. Kortlægning Undersøgelser af muligt forurenede grunde i forhold til (23 %) grundvand og borgernes sundhed, heraf 157 392 undersøgelser af muligt forurenede boliggrunde efter anmodning fra boligejere Videregående undersøgelser med henblik på at vurdere 105 behovet for oprensning Oprensninger 32 104,1 mio. kr. Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg 116 (71 %) Overvågning af forurening 99 Udvikling af nye metoder og teknikker / partnerskaber 14 Behandling af undersøgelser og oprensninger udført og 1.788 betalt af private grundejere og bygherrer Behandling af tilladelser fra kommunerne om byggeri og 214 Borgerrettede ændret anvendelse af forurenede grunde 1,3 mio. kr. opgaver (1 %) Besvarelse af forespørgsler om konkret forurening 32.124 Besvarelse af aktindsigter 2.521 Kommunikation IT, ledelse og 7,5 mio. kr. IT, miljødata, planlægning og ledelse planlægning (5 %) 146,6 mio. kr. I alt (100 %)

Aktiviteterne og antallet af behandlede forureningssager i forbindelse med hovedområderne kortlægning og oprensning ligger på niveau med året før, mens antallet af sager i forbindelse med borgerrettede opgaver generelt ligger højere end sidste år. Den procentvise fordeling af økonomien til de 4 hovedområder er på niveau med tidligere år.

Indsatsen i 2017 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2017”, som findes i bilag 1. Bilag til indberetningen er vedlagt som bilag 2-4 til denne mødesag.

I 2017 har alle 5 regioner tilsammen brugt 288 mio. kr. i driftsmidler til indsatsen på jordforureningsområdet. Region Hovedstaden tegner sig for mere end halvdelen af økonomien og for en væsentlig del af indsatsen på jordforureningsområdet – både i forhold til den offentlige indsats og i forhold til den privatfinansierede indsats, hvor grundejere og private bygherrer selv betaler for at undersøge og rense op. Senere på året præsenteres miljø- og klimaudvalget for en række nøgletal fra regionernes fælles redegørelse om jordforureningsområdet i 2017.

KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingens godkendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2017” med tilhørende bilag og sendes til Miljøstyrelsen.

RISIKOVURDERING Side 12 af 20 En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats, idet den planlagte indsats for 2018 har været i offentlig høring tidligere på året.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 14. august 2018 og af regionsrådet den 21. august 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER 17027218 BILAGSFORTEGNELSE 1. Indberetning om jordforurening 2017 2. Oversigt over de store jordforureninger 3. Beskrivelse af status for de store jordforureninger 4. Oversigt over regionens udviklingsprojekter i 2017 5. Pkt. 3 - Indberetning om jordforurening 2017_MKU 21 juni 2018

Side 13 af 20 4. ORIENTERINGSSAG: KONSEKVENSER FOR REGIONENS OPGAVEVARETAGELSE SOM FØLGE AF POLITISK AFTALE OM ERHVERVSFREMME

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24. maj 2018 en aftale om det fremtidige erhvervsfremmesystem, der indebærer, at antallet af politiske ansvarlige niveauer på erhvervsfremmeområdet reduceres fra tre til to: ét decentralt kommunalt forankret niveau og et statsligt niveau. Som konsekvens heraf afskæres regionerne fra egen erhvervsfremmeindsats og vil fra 2019 ikke længere have lovhjemmel til at varetage en række opgaver relateret til erhverv, vækst og turisme.

Som led i økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner indgået den 5. juni 2018 er der kommet yderligere klarhed over, hvilke områder der bortfalder og hvilke områder regionerne fremover har hjemmel til at varetage, samt hvor store økonomiske konsekvenser ændringerne får for regionerne.

Administrationen har på baggrund af aftalerne vurderet konsekvenserne for det regionale udviklingsområde, herunder i forhold til hvilken betydning det vil have for eksisterende indsatser samt for de enkelte budgetforslag i den igangværende budgetproces.

INDSTILLING Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:

Š at orienteringen om konsekvenserne for regionens opgavevaretagelse som følge af den politiske aftale om erhvervsfremme tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning.

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Administrationens vurdering af konsekvenserne af aftalen om det fremtidige erhvervsfremmesystem for det regionale udviklingsområde fremgår nedenfor og er uddybet i følgende bilag: Bilag 1: Oversigt over forventede ændringer af hjemmelsgrundlaget Bilag 2: Oversigt over eksisterende ReVUS-initiativers mulighed for at fortsætte under nyt hjemmelsgrundlag Bilag 3: Konsekvenser i forhold til de enkelte budgetforslag

Det bemærkes, at vurderingen er foretaget ud fra det vidensgrundlag, der er tilgængeligt på nuværende tidspunkt og at der først forventes fuld klarhed over de fremtidige handlemuligheder, når regeringen præsenterer sit lovforslag på området, forventeligt i efteråret 2018.

Opgaver, hvor lovhjemlen bortfalder Følgende opgaver flyttes fra regionerne og overtages af Danmarks erhvervsfremmebestyrelse, staten og kommunerne:

Š Regionerne afskæres ved lov fra "egen erhvervsfremmeindsats", herunder også inden for turisme. Š Arbejdet med turisme og Wonderful Copenhagen overgår til staten og kommunerne. Š Arbejdet med investeringsfremme og Copenhagen Capacity overgår til staten. Š Vækstforum som institution nedlægges, mens hovedparten af opgaverne samt administrationen af EU's strukturfondsmidler overgår til staten.

At regionen afskæres fra egen erhvervsfremmeindsats, herunder turisme betyder at der fra 2019 ikke længere kan arbejdes med en række indsatser under den eksisterende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Det drejer sig fx om eventpuljen og fødevareindsatsen. Side 14 af 20

Opgaver, hvor lovhjemlen ændres Der er fortsat hjemmel til at udarbejde en regional udviklingsstrategi under forudsætning af, at aspekter vedr. erhverv, turisme og vækst ikke indgår. Fremadrettet kan fokus derfor være på: kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Inden for disse områder kan der også arbejdes med den fremtidge udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. En ny regional udviklingsstrategi vil skulle udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Der er endvidere mulighed for, at regionen ansøger og deltager i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø samt ansøger og deltager i projekter om kvalificeret arbejdskraft under EU's Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Initiativer som Copenhagen Skills, den regionale praktikpladsenhed, klimatilpasning og cirkulær økonomi, supercykelstier samt elbilsindsatsen vurderes at kunne fortsætte, såfremt aspekter vedrørende erhvervsfremme og turisme udgår og under forudsætning af, at der er midler hertil.

Andre initiativer, fx Greater Copenhagen-samarbejdet og Copenhagen EU-Office, vurderes at kunne videreføres under forudsætning af, at regionens opgaver, ansvar og medfinansiering fremover udelukkende vedrører aktiviteter inden for regionens kerneopgaver eller grænseoverskridende samarbejder.

Opgaver, hvor der fortsat er lovhjemmel Regionens myndighedsopgaver inden for råstof-, jordforurening- og sundhedslov samt uddannelse og forskning mv. påvirkes ikke af aftalen. Andre opgaver hjemlet i sektorlovgivningen inden for kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø kan fortsat varetages. Opgaver inden for sundhed, innovation og forskning, fx Copenhagen Health Science Partners, vil fremadrettet kunne varetages, såfremt der prioriteres midler dertil inden for regionens sundhedsramme, da indsatserne kan hjemles i sundhedsloven.

Overordnede økonomiske konsekvenser Som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner reduceres regionernes budget på det regionale udviklingsområde samlet set med 600 mio. kr. pr. 1. januar 2019. For Region Hovedstaden betyder det en reduktion af budgettet på knap 195 mio. kr. fordelt med 122,4 mio. kr. på erhvervsudvikling og 72,4 mio. kr. på regional udvikling. Hertil kommer et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af administrationen på regional udvikling.

Udgiftsniveauet for regional udvikling i regionerne løftes samtidig med 50 mio. kr. i 2019 til understøttelse af de regionale busruter under den kollektive trafik. I den forbindelse forventes Region Hovedstaden at få tilført 16,4 mio. kr.

Da bevillingen på området reduceres med et større beløb end de opgaver, der bortfalder står regionen overfor en budgetmæssig udfordring, der kræver prioritering af midler og opgaver.

Udvalgenes fremtidige handlemulighederne Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt præcist at vurdere, hvilke konsekvenser ændringerne af hjemmelsområdet får for de fremtidige handlemuligheder i hhv. Erhvervs,- vækst- og forskningsudvalget, Trafikudvalget og Miljø- og klimaudvalget. Der er dog ingen tvivl om, at bortfaldet af muligheden for at lave erhvervs-, vækst- og turismerettede tiltag vil få konsekvenser for særligt Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets fremtidige muligheder. Trafikudvalget samt Miljø- og klimaudvalget vurderes ikke påvirket i samme grad, da arbejdsområderne vil være de samme som hidtid, bortset fra at der ikke længere kan indgå erhvervs- og vækstrettede elementer i arbejdet.

I forhold til de konkrete forslag på det regionale område i den igangsærende budgetproces er der ikke længere hjemmel til at arbejde videre med Copenhagen 2021 (Pride). Der vurderes at være hjemmel til at

Side 15 af 20 arbejde videre med de øvrige forslag i enten uændret form eller såfremt der tages erhvevs- og vækstrettede elementer ud eller afsættes midler på sundhedsrammen hertil.

Selvom regionerne ikke længere skal udarbejde en regional vækst-og udviklingsstrategi (ReVUS), vil der fortsat være mulighed for strategisk udviklingsarbejde og konkrete indsatser knyttet hertil inden for regionens kerneopgaver. Såfremt regionsrådet beslutter at afsætte midler på budgettet til et sådant arbejde, kan der i løbet af efteråret startes en proces op med formulering af en regional udviklingsstrategi (RUS), herunder hvilke konkrete indsatser, der skal indgå. Der er allerede et godt fundament at bygge videre på i det arbejde, der i løbet af foråret er lavet i regi af ReVUS-udvalget. En del af de foreslåede indsatsområder vil der fortsat kunne arbejdes med i en ny RUS i uændret eller ændret form, mens andre ikke kan indgå pga. bortfald af lovhjemmel.

KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen tages konsekvenser for regionens opgavevaretagelse som følge af den politiske aftale om erhvervsfremme til efterretning.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Det videre arbejde med en regionale udviklingsstrategi (RUS), herunder hvilke konkrete indsatser, der skal indgå deri, forudsætter, at regionsrådet i budget 2019 afsætter midler til strategisk udviklingsarbejde og konkrete indsater på det regionale udviklingsområde.

DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER 18026181 BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over forventede ændringer i hjemmelsgrundlag for projekter under regional udvikling 2. Oversigt over udvalgte regionale initiativers mulighed for at fortsætte fremadrettet 3. Konsekvenser for budgetforslag

Side 16 af 20 5. EVENTUELT

EVENTUELT Tomt indhold

Side 17 af 20 BESLUTNINGER Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

MILJØ- OG KLIMAUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 21-06-2018 13:00 MØDESTED CALL Copenhagen MEDLEMMER Charlotte Holtermann Medlem Deltog Stinus Lindgreen Næstformand Afbud Peter Westermann Medlem Deltog Kim Rockhill Formand Deltog Randi Mondorf Medlem Deltog Özkan Kocak Medlem Deltog Tormod Olsen Medlem Deltog

Side 18 af 20 INDHOLDSLISTE

1. Meddelelser - Rullende dagsorden

Side 19 af 20 1. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN

MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

JOURNALNUMMER 18010628 BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for MKU 2018 pr. 1. juni 2018

Side 20 af 20 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid Bilag 1 - Side -1 af 6

Erfaringer fra CALL Copenhagen

Klikovand Årskonference den 12. marts 2018

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid RegionalpolitiskBilag 1 - Side -2 af 6 grundlag

Region Hovedstaden investerer midler fra den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi. CALL understøtter to primæ re mål:

• Klimaberedt Region 2025 • Grø n Væ ks t

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 2 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid HvadBilag 1 - Side laver -3 af 6 CALL?

Reduktion af skader

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 3 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid VidenBilag 1 - Side -4og af 6 vækst i CALL

Kommuner/ forsyninger bidrager med klima- tilpasningsprojekter, der kan kommercialiseres Produkter er: • Enkeltprodukter/ løsninger • Metoder/ processer • Koncepter, politikker Demonstration Afsæ tning

Fra projekt Fra kontakt til til produkt kontrakt Markedsføring Dokumentation

Ud viklin g Markedsgørelse

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 4 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid CALLBilag 1 - Side arbejder -5 af 6 gennem partnerskaber

Kommuner og forsyninger læ g g e r p ro je kte r in d i CALL på grundlag af en (1) Partnerskabserklæring

Virksomheder udvikler forretning på de nye produkter/ løsninger/ systemer => s ka le rin g og kommercialisering gennem Faglige ressourcer som GTS- (4) Erhvervspartneraftale in s titu tio n e r, u n ive rs ite te r m .fl. s tille r s ig til rådighed for at tilføre projekter væ rdi Internationale aftaler tjener til markeds- gennem 8-tallet på grundlag af en (2) fø rin g og teknologiscouting gennem Samarbejdsaftale (5) Internationale partnerskaber

KTP -aktører som Vand i Byer, Gate 21, State of Green, KLIKOVAND m.fl. løser sekretariatsopgaver på grundlag en (3) Sekretariatspartneraftale, Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning - CALL Copenhagen: Status og fremtid VidBilag 1 e - Side n - -6 oaf 6 g væ ks tc irkle rn e i CALL - eksempler

Tidlig prototype Demonstration Skybrudsventil Afsæ tning - Daglig regn i kloak Salt - Skybrudsregn på overfladen Demonstration loc k

VidenVid e n Væ ks t Dokumentation Markedsføring Dokumentation Development Markedsgørelse Ud viklin g Markedsgørelse

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 6 Punkt nr. 2Region - Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - SideCenter -1 af 37 for Regional Udvikling

Redegørelse for revision af Råstofplan 2016 Februar 2018

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -2 af 37

Indholdsfortegnelse

Redegørelse 3 Status 4 Råstofindvinding 6 Restressource i Råstofplan 2016 8 Råstofforbrug i Region Hovedstaden 10 Grave- og interesseområder 12 Fokusområder 14 Behov for ny råstofplan? 17 Revision af graveområder 18 Fremtidens forbrug 20 Fokusområder 23 Retningslinjer for Råstofplan 2016 25 Nye grave- og interesseområder 27 Kortlægning af råstofforekomster 29 Kortlægning op til Råstofplan 2016 33 Kortlægning i den kommende periode 36

2 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -3 af 37

Redegørelse

Ifølge råstofloven skal Regionsrådet hvert fjerde år gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for justeringer eller en revision af råstofplanen.

Redegørelse for revision af Råstofplan 2016

Regionsrådets beslutning om en eventuel revision af Råstofplanen skal tage udgangspunkt i en redegørelse.

Redegørelsen på disse sider indeholder en vurdering af Region Hovedstadens forsyningssituation med råstoffer, en vurdering af udviklingen i råstofforbruget, og en vurdering af behovet for lave en revision af råstofplanen.

3 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -4 af 37

Status for Råstofplan 2016

Denne status for Råstofplan 2016 har til formål at beskrive regionens råstofforsyningssituation.

Status på Råstofplan 2016

Dette afsnit giver en status for Råstofplan 2016. Der indgår en beskrivelse af den aktuelle indvindingssituation, en opgørelse af restressourcen i regionens

4 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -5 af 37 graveområder, en opgørelse af de aktuelle grave- og interesseområder, samt en beskrivelse af planens fokusområder.

5 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -6 af 37

Råstofindvinding

Indvinding i Region Hovedstaden

Der findes 23 råstofgrave i Region Hovedstaden, som har en gældende tilladelse til indvinding fordelt på kommunerne Høje-Taastrup, Frederikssund, Halsnæs, Egedal, Allerød, Hillerød, Gribskov og Helsingør (Se fig. 1). Der indvindes for øjeblikket udelukkende i råstofgrave inden for udlagte graveområder

Der indvindes primært sand, grus og sten og i mindre grad ler. Enkelte steder indvindes der også overjord i form af muld og i en enkelt grav indvindes der kalk. Råstofferne anvendes til produktion af byggematerialer som eksempelvis beton, stabilgrus, mursten og mørtel.

Fig. 1

I figur 2 ses fordelingen af de indvundne råstoffer i 2015 fordelt på anvendelse og den kommune de er indvundet i. Tallene er baseret på indberetningen fra råstoferhvervet, og der kan derfor være en vis forskellighed i, hvordan opgørelsen er lavet. Figuren illustrerer, at det kun er i Høje-Taastrup Kommune i Hedelandsformationen, at det er muligt at indvinde grove materialer (groft grus og sten), der kan bruges til stabilgrus og beton. Der er enkelte andre steder i regionen f.eks ved Lynge, hvor der er mulighed for at indvinde grovere materialer, men det er i meget mindre mængder. Materialerne i resten af regionen er mere finkornede (sandede) på grund af de geologiske dannelsesforløb.

6 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -7 af 37

Fig. 2

Idet der ikke er tilstrækkeligt med grove materialer tilgængeligt i Region Hovedstadens graveområder, har råstofindvindingen i regionen i en årrække ligget under forbruget. Det fremgår af Råstofplan 2016, at indvindingen fra regionens egne graveområder udgør ca. 20 % af forbruget. Det resterende forbrug dækkes af indvinding til havs eller hentes i andre regioner (primært Region Sjælland) og udlandet.

Indvinding til havs

Tilførsel af råstoffer fra havet er afgørende for forsyningen med råstoffer til hovedstadsregionen. Råstoffer fra havet udgør ca. 1/5-del af det samlede forbrug i regionen. Kortlægning af råstofforekomster på havet administreres af staten.

Landets regioner har i samarbejde udarbejdet en grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstofindvinding. I grønbogen påpeges bl.a. behovet for øget kortlægning af sømaterialer, og der efterspørges en national strategi for råstofindvinding.

7 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -8 af 37

Restressourcen i Råstofplan 2016

Restressourcen af sand, grus og sten

I Råstofplan 2016 blev restressourcen af sand, grus og sten i regionens graveområder anslået til ca 72 mio. m3.

I 2016 blev der indvundet ca. 850.000 m3 sand, grus og sten. Disse tal var ikke medtaget i restressourcen for Råstofplan 2016, idet tallene ikke var blevet indberettet, da råstofplanen skulle politisk behandles. Indberetningen af indvundne råstoffer for 2017 fra branchen bliver først lavet i foråret 2018. Regionen forventer, at der er indvundet en større mængde i 2017 end i 2016, men hvis vi blot forudsætter at indvindingsmægden er i samme størelsesorden som i 2016, der er således tale om et konservativt skøn, vil restressourcen i 2018 være omkring 70 mio m3 sand, grus og sten.

Restressourcen af ler

Restressourcen af ler i de udpegede graveområder er ca. 3 mio. m3. Erhvervet har oplyst, at der i graveområderne er tilstrækkelig gulbrændende ler, mens restressourcen af rødbrændende ler er begrænset.

8 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -9 af 37

9 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -10 af 37

Råstofforbrug i hovedstadsregionen

Det samlede forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden består af:

råstoffer som indvindes på land i regionens råstofgrave råstoffer som indvindes på havet og losses i regionens havne råstoffer som tilføres fra andre regioner eller udlandet

Der findes imidlertid ingen opgørelser eller tal over forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden, da importen fra andre regioner ikke registreres. En rimelig antagelse er, at mængden af råstoffer (sand, sten og grus), der indvindes og losses i havne i Region Hovedstaden og Region Sjælland også forbruges i de to regioner. Der foregår også en vis udveksling af råstoffer med Sverige, som kan antages at gå nogenlunde lige op.

Hvis det forudsættes, at den samlede mængde af indvundne og lossede råstoffer (sand, sten og grus) i Region Hovedstaden og Region Sjælland, også forbruges i de to regioner, giver det et årligt forbrug pr. indbygger på ca. 3,3 m3 (2016).

3,3 m3 pr. indbygger må betragtes som et forsigtigt estimat. Import og eksport er ikke beregnet, og råstofforbruget kan variere væsentligt med den økonomiske udvikling (se figur 1). Som det fremgår af figur 1 nedenfor har råstofforbruget pr. indbygger på landsplan været markant højere under det økonomiske opsving i 00'erne.

Figur 1. Udvikling i råstofforbrug pr. indbygger (m3) i perioden 1990-2012. Figuren er fra rapporten "Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036". Baggrundsrapport nr. 1 2014. Danske Regioner.

Figur 1 viser et svingende men generelt større forbrug pr. indbygger på landsplan end 3,3 m3. Det er imidlertid en rimelig antagelse, at forbruget pr. indbygger i Region Hovedstadens er lavere på grund af befolkningstætheden og den høje urbaniseringsgrad.

Hvis de 3,3 m3 råstoffer pr. indbygger lægges til grund, betyder det et årligt forbrug på 5,9

10 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -11 af 37 mio. m3 råstoffer (sand, sten og grus) i Region Hovedstaden (2016). I Råstofplan 2016 blev forbruget i Region Hovedstaden estimeret til 5,5 mio. m3 råstoffer pr. år. Stigningen i forbruget fra 5,5 mio. til 5,9 mio. m3 råstoffer vurderes at skyldes et tiltagende opsving inden for byggeri og anlæg samt den almindelige befolkningstilvækst i hovedstadsområdet.

Med et årligt behov for råstoffer (sand, sten og grus) på 5,9 mio. m3 og en egen indvinding og losning af sømaterialer på ca. 2 mio. m3 (2014-2016) svarer det til et underskud af råstoffer, der nærmer sig 4 mio. m3 pr. år. Underskuddet dækkes ved tilførsel fra Region Sjælland eller andre steder.

Sømaterialer

En del af de råstoffer, som anvendes i Region Hovedstaden, stammer sandsynligvis fra sømaterialer, som losses i havne i Region Sjælland. Losning af sømaterialer i Region Sjælland har været aftagende i en periode, men er firedoblet fra 2014 til 2016 (se figur 2). I 2016 blev der losset 1,2 mio. m3 råstoffer i havne i Region Sjælland. Losning af sømaterialer i Region Hovedstaden er faldet væsentligt i samme periode (2014-2016) efter et markant udsving i 2012 og 2013 (se figur 2), som tilskrives anlægsarbejder ved Nordhavn i København.

Figur 2. Losning af råstoffer fra havet. Figuren er generet ud fra Danmarks Statistik, database RST01 og RST04.

11 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -12 af 37

Grave- og interesseområder

I Råstofplan 2016 er der udpeget 30 graveomåder og 18 interesseområder for sand, sten, grus herudover er der udpeget 20 graveområder for ler.

Datagrundlaget for udpegning af grave- og interesseområder er beskrevet under Kortlægning af råstofforekomster.

Graveområder

Et graveområdeer et klart afgrænset område udpeget i råstofplanen, hvor det kan forventes, at mængden og kvaliteten af råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding. Inden for graveområderne går hensynet til råstofindvinding forud for andre interesser, hvilket vil sige, at der som udgangspunkt ikke må foretages ændringer i områderne, som forhindre en fremtidig indvinding af den pågældende forekomst. Råstofindvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de i råstofplanen udpegede graveområder.

Afgrænsningen af et graveområde skal rumme mulighed for, at en indvinder kan opmagasinere den overjord der midlertidig skal afgraves og lægges i depot. Der kan også være behov for at etablere støjvolde uden for det område, hvor forekomsten findes, men inden for graveområdet. Derfor kan et graveområde f.eks. ligge meget tæt på en naboejendom, uden at der vil blive givet tilladelse til at indvinde i umiddelbar nærhed af naboejendommen.

Det er mest hensigtsmæssigt for administration af graveområderne, at graveområdernes afgrænsning følger matrikelskel eller naturlige skel i landskabet. I de senest udpegede graveområder i Råstofplanen følger graveområderne derfor som hovedregel matrikelskel eller naturlige skel. Flere ældre graveområder har dog stadig en uhensigtsmæssig arealafgrænsning, som er svær at administrere efter for både ejere, myndigheder og råstofindvindere. En ændring af områdernes afgrænsning kræver dog både ny viden om geologien og en revurdering af arealinteresserne. Derfor vil eventuelle ændringer af graveområderne foregå successivt i de kommende råstofplaner.

Interesseområder

Interesseområder betegner et område, hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden, findes sten, sand og grus eller ler i et sådant omfang i nærheden af jordoverfladen, at det vil kunne betegnes som en råstofforekomst. Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem

12 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -13 af 37

anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne.

Det er et krav ifølge råstoflovens § 5a stk. 2, at der udpeges interesseområder i råstofplanen for at sikre forsyningen med råstoffer på sigt.

Indvinding inden for interesseområder ligestilles med indvinding uden for et graveområde. Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske råstofindvinding i et interesseområde.

Der er ifølge råstofloven ikke krav om, at der udføres en afvejning af arealinteresser i forbindelse med udpegning af interesseområder i råstofplanen. Regionen har dog alligevel udført en overordnet afvejning af interesser, så der i Råstofplan 2016 ikke er udpeget interesseområder på arealer, som indeholder Natura 2000 områder, fredninger og større planlagte kommunale projekter.

Udpegningen til interesseområde er ikke til hinder for opførelse af byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom. Et interesseområde kan udtages af råstofplanen, hvis der opnås enighed mellem regionsrådet og de implicerede parter på baggrund af en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse. Såfremt et areal ønskes anvendt til et formål, som vil forhindre udnyttelse af råstofferne, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægningen, skal den der ønsker at arealet anvendes til andre formål, fremskaffe det fornødne vidensgrundlag om den formodede råstofforekomst som grundlag for beslutningen.

13 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -14 af 37

Fokusområder

Råstofplanens fokusområder omhandler udvalgte miljøområder, som regionsrådet har besluttet skal indgå i det videre arbejde på råstofområdet. Råstofplan 2016 indeholder de

fire fokusområder grundvand, transport og CO2, genanvendelse og cirkulær økonomi samt samspil med andre arealinteresser og efterbehandling.

Grundvand

I Region Hovedstaden indvindes der årligt store mængder grundvand primært til drikkevandsformål. Når regionen foreslår nye graveområder, er der ofte fokus på, om råstofindvinding kan påvirke grundvandets kvalitet og kvantitet. Regionen er meget opmærksom på at sikre beskyttelsen af grundvandet, når der gives tilladelse til råstofindvinding, særligt under grundvandsspejl.

Region Hovedstaden og Region Midtjylland har fået undersøgt påvirkninger af grundvandet på udvalgte lokaliteter. Grundvandet i en række råstofgravesøer, ældre søer samt referencesøer blev undersøgt for indhold af oliestoffer, pesticider, pyritoxidation, optrængning af saltvand samt sænkning af grundvandsspejlet. Konklusionen var, at råstofindvinding ikke udgjorde et problem for grundvandskvaliteten eller -kvantiteten på længere sigt på de udvalgte lokaliteter. For en enkelt lokalitet blev der fundet forhøjet pyritoxidation, hvilket dog kan undgås ved passende vilkår for indvindingen. Rapport fra undersøgelsen findes på regionens hjemmeside www.regionh.dk (link åbner i nyt vindue).

Regionen ønsker at få kortlagt, hvor råstofindvinding under grundvand kan tillades uden problemer, og hvor der kræves nærmere undersøgelser og evtuelle vilkår for råstofindvindingen. Kortlægningen skal udføres med udgangspunkt i vandkemien og grundvandets bevægelsesmønster i jorden. Kortlægningen vil kunne benyttes, når der skal stilles vilkår omkring grundvand i råstoftilladelser.

Transport og CO2

Region Hovedstaden har en målsætning om at være fossilfri i 2050, og derfor er der fokus

på reduktion af CO2 belastningen i alle relevante sammenhænge. Ca. en tredjedel af Danmarks CO2 udledning stammer fra transport. Transport af råstoffer har således en direkte indvirkning på den samlede CO2 belastning fra råstofindvinding. Regionen forsøger at muliggøre lokal forsyning med råstoffer ved at udlægge graveområder jævnt over hele regionen, således at transportbehovet kan begrænses. I den øvrige administration af

14 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -15 af 37

råstofloven er regionens mulighed for at påvirke transport og CO2 meget begrænset.

Genanvendelse og cirkulær økonomi

Region Hovedstaden har et ønske om øget ressourceeffektivitet og bæredygtighed. Den overordnede målsætning er, at væksten i samfundet afkobles fra væksten i ressourceforbruget.

På råstofområdet kan øget ressourceeffektivitet opnås ved, at genanvendelsesmaterialer i højere grad erstatter primære råstoffer som sand og grus, således at forbruget af primære råstoffer reduceres. Region Hovedstaden kan ikke opstille regler for øget brug af genanvendelsesmaterialer. Regionen kan dog arbejde for at opbygge og udbrede viden om og interesse for alternativer til primære råstoffer.

Regionen vil endvidere støtte udarbejdelsen af en national strategi for råstofindvinding, som også kunne medvirke til en mere effektiv udnyttelse af de primære råstoffer på tværs af Danmark.

Regionen har støttet og fulgt Bygherreforeningens arbejde med overskudsjord som en ressource frem for en omkostning. Regionen er sammen med danske og udenlandske partnere i gang med at søge EU midler til en række demonstrationsprojekter om genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne bygninger samt om nyttiggørelse af overskudsjord

Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling

I hovedstadsområdet er der en stor efterspørgsel på arealer til eksempelvis byudvikling, infrastruktur, rekreative områder og energianlæg. Arealer til råstofindvinding er således blot en blandt mange arealinteresser. Råstofindvinding er en midlertidig tilstand. Region Hovedstaden har derfor fokus på, at råstofgrave skal have en ny samfundsmæssig værdi, når indvindingen er afsluttet. I dag efterbehandles de fleste råstofgrave til natur og rekreative områder, men regionen ønsker, at råstofindvinding også kan ske i samspil med andre arealanvendelser. Det kan være skovrejsning, solfangeranlæg eller byudvikling og tekniske anlæg.

Regionen finder det afgørende, at samspillet med andre arealinteresser ikke nødvendigvis hindrer, at råstofforekomsterne kan udnyttes fuldt ud. Det kan betyde, at der også skal indvindes råstoffer under grundvandspejlet. Gravesøer kan være med til at skabe værdifuld

15 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -16 af 37

natur og rekreative områder. De grusede, næringsfattige arealer i råstofgrave skaber ligeledes mulighed for at etablere ny natur med levesteder for dyr og planter, som ellers er sjældne i Danmark.

Der er også tilfælde, hvor der med fordel kan ske udnyttelse af en råstofressource forud for en planlagt anden arealanvendelse - skovrejsning, byudvikling o.lign. Her kan hensynet til den planlagte arealanvendelse betyde, at råstofressourcen ikke kan udnyttes fuldt ud. Men der vil stadig være tale om en bedre udnyttelse af den samlede ressource, idet der ellers ikke ville være foretaget råstofindvinding på arealet.

Regionen ønsker at skabe en dialog med relevante myndigheder og andre interessenter om mulige anvendelser af afsluttede råstofgrave.

16 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -17 af 37

Behov for ny råstofplan?

Beskrivelse af behov for ny råstofplan

Administrationen beskriver i dette afsnit hvilke behov, der måtte være, for at der skal udarbejdes en ny råstofplan. Det er på baggrund heraf og af de høringssvar, der kommer indi forbindelse med høringen af redegørelsen, at Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for revision af Råstofplan 2016.

17 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -18 af 37

Revision af eksisterende graveområder

Gennemgang af gamle ikke udnyttede graveområder

Nogle af graveområderne i Råstofplan 2016 har været udlagt siden 1989, uden at der har været indvundet råstoffer på arealerne. Regionen ønsker at gennemgå disse områder for at klarlægge, hvorfor der ikke har været interesse for at indvinde råstoffer i områderne. Hvis det viser sig, at ressourcen på arealerne ikke længere vurderes at være interessante for erhvervsmæssig indvinding, vil regionen foreslå at udtage arealerne af råstofplanen.

Revision af restressourcen i eksisterende graveområder

Mange af regionens graveområder for sand, grus og sten har været udpeget i mange år. Siden ressourcen i disse områder blev opgjort, er der sket en ændring i praksis ift. gravning under grundvandsspejl. Tidligere blev der ikke givet tilladelse til at grave under grundvandsspejl, men i følge regionens egne undersøgelser, samt øvrige undersøgelser regionen har kendskab til, kan råstofindvinding under grundvandsspejl de fleste steder foretages uden negativ indvirkning på grundvandsressourcen i området. Det betyder, at der i dag i mange tilfælde bliver givet tilladelse til indvinding under grundvandsspejl.

I de områder, hvor der har været råstofindvinding, er restressourcen løbende blevet nedjusteret med de indberettede indvundne råstofmængder. Det er dog regionens erfaring, at man efter nogle år bliver nødt til at lave en ny opgørelse i disse områder, da man under indvinding får ny viden om ressourcens omfang, hvilket kan betyde at restressourcen skal op- eller nedjusteres. Det kan f.eks. vise sig, at der er mere eller mindre ler og overjord, end først beregnet, eller at ressourcens udstrækning er større eller mindre end først antaget.

På baggrund af ovenstående vil regionen gå i gang med at foretage nye opgørelser af restressourcen i regionens graveområder for sand, grus og sten, hvilket kan forventes at få betydning for størrelsen af den tilgængelige restressource i råstofplanen.

18 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -19 af 37

19 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -20 af 37

Fremtidens forbrug

Der er en god korrelation mellem råstofforbruget og beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen (se afsnittet om råstofforbrug). Antallet af ansatte i bygge- og anlægsbranchen kan derfor bruges til at estimere det forventede fremtidige råstofforbrug. Danmarks statistik har udarbejdet en model, der kan benyttes til at lave fremskrivning af ansatte i bygge- og anlægsbranchen - ADAM-modellen. Med udgangspunkt i denne har Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer i 2014 fået lavet en fremskrivning af råstofforbruget af sand og grus for hovedstadsregionen (se figur 1) .

Prognosen bygger på en række antagelser, og de fremtidige konjunkturer for vækst og befolkning kan derfor have væsentlig indflydelse på tallene.

Figur 1

Det nuværende forbrug (2018) af råstoffer i hovedstadsregionen er estimeret til omkring 5,9 mio. m3. Ifølge fremskrivningen vil råstofforbruget stige frem mod 2032 til godt 10 mio m3 sand og grus.

Ifølge prognosen forventes der en større stigning i råstofforbruget i hovedstadsregionen i forhold til i resten af landet, hvilket understreger vigtigheden af en langsigtet planlægning på råstofområdet især i hovedstadsregionen.

20 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -21 af 37

Fremskrivning med en stigning i forbruget af råstoffer underbygges af en række nuværende og fremtidige store offentlige anlægsprojekter i regionen, som kræver mange råstoffer:

Udbygning af Frederikssundsmotorvejen Opførelse af nye super sygehuse med anlæg af tilhørende infrastruktur Udbygning af Metro-Cityringen i København Anlæggelse af en ny togbane mellem København og Ringsted Store havneprojekter ved f.eks. Nordhavn

Forbruget i 2016 blev estimeret til 5,5 mio. m3 ud fra de forudsætninger, der var gældende i perioden for planens udarbejdelse, det vil sige i kølvandet på den økonomiske krise fra 2008 og frem til 2012. På nuværende tidspunkt er væksten i Danmark stigende, og vi er godt og vel fri af den økonomiske krise, som det fremgår af figur 2, hvor udviklingen i væksten i årene 2012-2016 kan ses.

Figur 2

Væksten i BNP (Kilde: Danmarks statistik)

Det betyder, at der kan forventes et stigning i forbruget af råstoffer i en takt, som i et vist omfang svarer til den fremskrivning af råstofforbruget, der fremgår af figur 1. Det er sandsynligt, at der udover de offentlige anlægsarbejder, der lå til grund for opjusteringen af det forventede forbrug fra råstofplan 2012 til Råstofplan 2016, også kan forventes en stigning i private anlægsarbejder. Dette underbygges af tal fra Danmarks Statistik, der viser en pæn vækst i antallet af ansatte i bygge- og anlægssektoren (se figur 3).

21 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -22 af 37

Figur 3

På baggrund af ovenstående betragtninger, kan der derfor være behov for at justere tallet for det årlige forbrug af råstoffer i råstofplanen, der ligger til grund for udregningen af, om Region Hovedstaden har udlagt tilstrækkeligt med ressourcer til at dække de næste 12 års forbrug.

22 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -23 af 37

Fokusområder

Regionsrådet besluttede i Råstofplan 2016 at videreføre ideen om, at administrationen af råstofloven skal udføres med fokus på udvalgte miljøemner med særlig betydning i hovestadsregionen. De fire udvalgte fokusområder i Råstofplan 2016 er grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær

økonomi samt transport og CO2.

I Råstofplan 2016 er der ikke formuleret konkrete handlemuligheder for fokusområdet

"Transport og CO2" ligesom for de øvrige fokusområder. Regionens mulighed for aktivt at påvirke transport og CO2 på råstofområdet er meget begrænset, hvilket også fremgår af Råstofplan 2016.

Udover i kortlægningen kan regionen ikke påvirke transport og CO2 i relation til råstofområdet. Regionen tilstræber at udlægge graveområder jævnt over hele regionen for at muliggøre lokal forsyning med råstoffer og herigennem mindske transportbehovet.

Transporten har en direkte indvirkning på CO2 belastningen fra råstoferhvervet.

Regionen kan imidlertid ikke beslutte, hvor der bliver søgt om indvindingstilladelse, ligesom regionen heller ikke har indflydelse på, om råstoffer til specifikke anlægsprojekter hentes i den nærmest beliggende råstofgrav.

Den aktuelle forsyningssituation i Region Hovedstaden betyder endvidere, at det kan være en udfordring at udlægge graveområder jævnt, selvom det er ønsket. Realiteten er, at regionen ofte udlægger graveområder der, hvor det er muligt.

Ved revision af råstofplanen kan de øvrige fokusområder med fordel opdateres med tidssvarende indhold, der beskriver de regionens tiltag i relation til grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling samt genanvendelse og cirkulær økonomi.

23 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -24 af 37

24 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -25 af 37

Retningslinjer i Råstofplan 2016

Råstofplan 2016 indeholder 14 overordnede retningslinjer for indvinding af sand, grus, sten og ler. Formålet med retningslinjerne er at skabe de overordnede rammer for råstofindvindingen i regionen.

Retningslinjerne omhandler hovedsagligt definitioner af, hvor og hvordan indvinding af råstoffer skal foregå i regionen samt, hvordan ressourcen bør udnyttes og efterbehandlingen tilrettelægges. Retningslinjerne tjener dermed samtidig som et administrationsgrundlag for de tilladelser til råstofindvinding, som regionen meddeler.

Råstofplanens retningslinjer skal lægges til grund for den kommunale planlægning, idet kommuneplanen ikke må stride imod råstofplanen.

Skal retningslinjerne revideres?

Retningslinje om indvinding udenfor graveområder

I retningslinje nr. 2 står om indvinding uden for graveområder, at: "Ansøgning om råstofindvinding udenfor de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter forelæggelse for regionsrådet til behandling. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter."

Denne formulering af retningslinje 2 er en direkte videreførsel fra Råstofplan 2012, hvor det var kommunerne, der udstedte tilladelser til råstofindvinding. På det tidspunkt var det et krav, at indvinding udenfor graveområderne skulle godkendes af regionen/regionsrådet. Efter at regionerne har overtaget hele myndighedsområdet, kan det være formålstjenligt at foretage en vurdering af, om der skal være en bagatelgrænse for hvilke ansøgninger, der skal forelægges regionsrådet ved ansøgning udenfor et graveområde.

F.eks har regionen konstateret at visse af de ældste udlæg til graveområder har nogle uhensigtsmæssige afgrænsninger. Det drejer sig f.eks om arealer, hvor afgrænsningen ikke følger skel, uden at der er en åbenlys grund til det. Her er der en hel del små arealer, der ville blive del af graveområdet, hvis arealet blev udlagt i dag.

Der er endvidere eksempler på ønsker om indvindingstilladelser, der dækker på hele matrikler, som ligger i umiddelbar forlængelse af eksisterende råstofgrave men

25 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -26 af 37

udenfor det udlagte graveområde.

Rækkefølgeplanlægning

Region Sjælland har i sin Råstofplan 2016 formuleret tre retningslinjer om rækkefølgeplanlægning. Formålet med retningslinjerne er at koncentrere indvindingen på færrest mulige åbne grave og fremme færdiggravning og efterbehandling, så færrest muligt oplever langvarige gener af indvindingen. En hurtigere færdiggravning af et graveområde vil medvirke til at imødegå længerevarende gener for naboer og give borgerne større vished for hvornår, der skal graves og hvor. Region Sjælland bemærker yderligere, at det kan være hensigtsmæssigt med en hurtigere indvinding af hensyn til kommunal planlægning af eksempelvis byudvikling.

Region Sjællands Råstofplan 2016 er blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet bl.a. for disse retningslinjer.

I forbindelse med det vedtagne samarbejde med Region Sjælland på råstofområdet, var spørgsmålet om retningslinjer for rækkefølgeplanlægning ét af de punkter, der kunne samarbejdes om. Region Hovedstaden afventer for nuværende klagenævnets afgørelse i sagen, men såfremt klagenævnet giver Region Sjælland medhold, kan det være en overvejelse for regionsrådet, om man ønsker at fastlægge retningslinjer for rækkefølgeplanlægning i en kommende råstofplan.

26 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -27 af 37

Nye grave- og interesseområder

Der er en række forhold, der har betydning for, om der er behov for udlæg af nye grave- og interesseområder.

Løbende erstatning af indvundne ressourcer

I Råstofplan 2016 blev det estimeret, at der er råstofressourcer til 13,1 års forbrug i de udlagte graveområder under forudsætning af et årligt forbrug på 5,5 mio. m3.

Idet regionen er så tæt på kravet om ressourcer til 12 års forbrug er der behov for, at der sker en tilførsel af nye arealudlæg løbende, således at den råstofressource, der er indvundet siden vedtagelsen af Råstofplan 2016 kan erstattes. Hvis der ikke sker en løbende erstatning af de indvundne ressourcer, kumuleres der et stort pres for udlægning af nye graveområder i kommende planperioder.

Herudover er der løbende behov for at justere på estimatet af det årlige forbrug. Som det kan ses i afsnittet under fremtidens forbrug, forventes det årlige forbrug at stige i de kommende år, særligt i Region Hovedstaden. En stigning i råstofforbruget betyder, at råstofressourcerne vil blive udnyttet hurtigere end estimeret i Råstofplan 2016, hvilket øger behovet for udlæg af nye graveområder yderligere.

Justering af allerede udlagte områder

Der er forskel i kvaliteten af grundlaget for udpegningen af de ældre graveområder og de nyere. Som beskrevet under afsnittet om revision af graveområder, kan dette betyde, at enkelte graveområder foreslås udtaget af planen eller reduceret. Dette betyder, at der sker reduktion i den estimerede restressource, hvilket skal erstattes af nye udlæg.

Erstatning af interesseområder, der ændrer status på baggrund af kortlægning

I takt med at regionen får foretaget kortlægning i de udlagte interesseområder, bliver en del af dem udtaget af planen, og en del bliver foreslået udlagt helt eller delvist som graveområder. For at sikre den fremtidige planlægning er det nødvendigt at erstatte disse interesseområder med nyudlæg, ikke mindst i lyset af at råstofforbruget forventes at stige fremadrettet. Som beskrevet i afsnittet om kortlægning, viser erfaringerne fra de seneste års kortlægning, at det kan forventes, at ca. 60% af de udlagte interesseområder ikke vil blive udlagt til graveområder, enten fordi der ikke er en erhvervsmæssig interessant råstofressource, eller fordi øvrige arealinteresser umuliggør råstofindvinding.

27 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -28 af 37

28 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -29 af 37

Kortlægning

Kortlægning af råstofforekomster

Region Hovedstaden påbegyndte i 2009 en systematisk undersøgelse af regionen med henblik på kortlægning af mulige råstofforekomster. Undersøgelserne og kortlægningen blev gennemført i flere trin:

Indledende kortlægning af prioritetsområder

Detailkortlægning af interesseområder

Kortlægning, ressourcevurderinger og miljøscreeninger af flere af graveområderne i Nordsjælland

Indledende kortlægning

Prioritetsområder er arealer, hvor eksisterende data og geologisk viden indikerer, at der kan være råstofforekomster. Den indledende kortlægning af prioritetsområder blev gennemført ved en geologisk screening på kommuneniveau, som blev afsluttet ved udgangen af 2016. Ved screeningen blev alle oplysninger, der tidligere er blevet indsamlet, sammenholdt med geologiske oplysninger fra eksisterende boringer i de respektive områder. Resultaterne af disse screeninger blev en lokalisering af mulige forekomster af sand og grus tæt på terrænoverfladen. Ved screeningen identificeredes også geologiske aflejringsmiljøer andre steder i regionen, der kunne rumme tilsvarende forekomster. Der arbejdes stadig med udbyttet af den indledende screening, og resultaterne kan benyttes til at udpege interesseområder.

Detailkortlægning

Resultaterne fra den indledende screening er behæftet med en vis usikkerhed. Der er derfor behov for yderligere geologiske undersøgelser (kortlægning) i udlagte interesseområder, før der evt. kan udlægges graveområder. Der foretages derfor en detailkortlægning indenfor hvert interesseområde. Detailkortlægningen kan ved behov indbefatte geofysiske undersøgelser og vil i alle tilfælde omfatte boringer på arealet. På baggrund af boringsundersøgelser kan geologien i områderne kortlægges, så arten og mængden af råstofressourcen kan estimeres. Hvis der er råstofressourcer i en mængde, der er erhvervsmæssigt interessant, og hvis øvrige hensyn ikke taler imod, kan disse arealer indgå som forslag til nye graveområder i en kommende råstofplan.

29 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -30 af 37

Kortlægning af arealinteresser på Sjælland

Region Hovedstaden er tæt bebygget, og udbygningen af byer og infrastruktur optager mere og mere plads. De arealer, hvor der kan indvindes råstoffer, bliver mindre og færre i takt med udbygningen af byer og infrastruktur, og omfanget af øvrige arealinteresser øges. Region Hovedstaden og Region Sjælland har samarbejdet om en kortlægning af arealinteresser på Sjælland, som giver en indikation af omfanget af arealinteresser. Resultatet fremgår af kortet figur 1.

30 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -31 af 37

31 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -32 af 37

Figur 1. Arealinteresser som optager areal i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der kan udlægges nye råstofgraveområder i de ufarvede og visse af de lyslilla områder, såfremt der er en ressource.

32 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -33 af 37

Kortlægning op til Råstofplan 2016

Kortlægning af sand-, sten- og grusforekomster

Kortlægningen af graveområder op til Råstofplan 2016 har fulgt en strategi, som fremgår af kortet figur 1. Prioriteringen og dermed rækkefølgen af kortlægningsindsatsen var baseret på, hvor der var kendskab til planlagt anlæg af infrastruktur, så der kunne skabes mulighed for lokal forsyning med råstoffer til anlægsarbejderne. De første arealer, som blev kortlagt, var i den sydvestlige del af regionen (1. prioritet, blå) og sigtede på udbygningen af Frederikssundsmotorvejen.

Regionen har i forbindelse med udarbejdelsen af Råstofplan 2016 gennemført detailundersøgelser i otte intreresseområder. På baggrund af detailundersøgelserne blev fem af interesseområderne taget ud af planen, fordi forekomsterne blev vurderet til ikke at være erhvervsmæssigt interessante. To interesseområder blev helt eller delvist udlagt som graveområder for sand og grus. Et andet delområde rummede en forekomst, der kunne have erhvervsmæssig interesse, men øvrige arealinteresser bevirkede, at området blev udtaget af planen.

I Råstofplan 2016 blev der udlagt i alt 5 nye graveområder og 15 nye interesseområder.

33 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -34 af 37

Kortlægning af lerforekomster

Regionen vurderede i Råstofplan 2012, at der var en restressource i de udpegede graveområder på 3,2 mio. m3. I perioden fra 2012 til 2015 blev der indvundet ca. 90.000 m3, og restressourcen i de eksisterende graveområder blev derfor opgjort til godt 3 mio. m3

34 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -35 af 37

i Råstofplan 2016. Med en indvinding på omkring 30.000 m3 årligt blev det vurderet, at Råstofplan 2016 overholder statens krav om tilgængelige råstofressourcer til en 12 årig periode. Der blev derfor ikke udlagt nye graveområder for ler i Råstofplan 2016.

Indberetninger fra branchen indikerer, at indvindingen fordeler sig således, at der indvindes ca. 50 % gulbrændende og 50 % rødbrændende ler. Oplysninger fra branchen indikerer imidlertid også, at der stadig er behov for rødbrændende ler.

35 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -36 af 37

Kortlægning i den kommende periode

Kortlægningsstrategi

Kortlægningsstrategien i den kommende periode er en videreførelse af den hidtidige strategi (se afsnittet Kortlægning op til Råstofplan 2016). Dog vil regionen fremadrettet lægge mere vægt på også at understøtte kommunernes udviklingsplaner, så som ny byudvikling og nye infrastruktur- eller tekniske anlæg. Denne strategi vil udmønte sig i, at regionen vil tilstræbe, at lokalisere råstofressourcer i tilknytning til områder, der udlagt til

udviklingsprojekter. Denne tilgang vil betyde en mulig reduktion af CO2-udledning relateret til transport i forbindelse med realisering af de kommunale udviklingsplaner.

I den kortlægning, der gennemføres i 2018, vil det dog vægte særligt højt at foretage kortlægning indenfor de arealer (primært interesseområder), hvor der efter regionens vurdering er højest sandsynlighed for, at der er en økonomisk interessant råstofressource. Dette betyder, at det også bliver undersøgt, om der er eksisterende graveområder, hvor der foregår aktiv råstofindvinding, der kan udvides.

Boreundersøgelser i 2018

Region Hovedstaden har iværksat en borekampagne indenfor de arealer (primært interesseområder), der er blevet prioriteret højst som mulige nye graveområder i en kommende plan. På baggrund af borekampagnen kan geologien i områderne kortlægges, så arten og mængden af råstofressourcen kan estimeres. Hvis der er råstofressourcer i en mængde, der er erhvervsmæssig interessant, og hvis ikke øvrige hensyn taler imod, kan disse arealer indgå som forslag til nye graveområder i en kommende plan. Regionen har en forventning om at kunne foretage ny kortlægning i 11 områder i 2018.

Erfaringer fra kortlægningen op til Råstofplan 2016, har vist, at ca. 60 % af råstofressourcerne i de udlagte interesseområder enten ikke er erhvervsmæssigt interessante, eller ikke kan udnyttes på grund af andre arealinteresser.

Kortlægning af lerforekomster

I Råstofplan 2016 blev det opgjort, at der var godt 3 mio. m3 i de eksisterende graveområder for ler. Med en indvinding på omkring 40.000 m3 årligt vurderes det, at der stadig er tilgængelige råstofressourcer til opfyldelse af statens krav om ressourcer til 12 års forbrug.

36 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 1 - Side -37 af 37

Indberetninger fra branchen indikerer, at indvindingen fordeler sig således, at der indvindes ca. 50 % gulbrændende og 50 % rødbrændende ler.

På baggrund af ovenstående tal prioriterer regionen ikke kortlægning af nye arealer til lerindvinding i indeværende 4 årige periode.

37 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Regionernes høringssystem Side 1 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -1 af 65 Høring af redegørelse for revision af Råstofplan 2016

Emner for høringssvarene

Arkæologiske interesser Forholdet til kommunal planlægning Friluftsliv og rekreative interesser Genanvendelse og cirkulær økonomi Grundvandsbeskyttelse Inddragelse og kommunikation Ingen råstofinteresser Kortlægning og arealudlæg Kultur og turisme Ledningsejer interesser Nabogener ved råstofindvinding Naturbeskyttelse og landskab Regionen Hovedstadens forbrug af råstoffer Revidering af retningslinjer Trafikale forhold

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 2 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -2 af 65

Arkæologiske interesser

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/08eac42b- Regionen bemærker, at de nævnte forhold 2337-4892-a6d5-b610db09539b?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- retter sig mod regionens arbejde med 2bb8958b9067&htag=True) tilladelser til råstofindvinding, da det nævnte Afsender: DN Høje-Taastrup graveområde er del af Råstofplan 2016. Henvendelsen behandles derfor ikke i I forbindelse med udvidelsen af grusgraven ved Kallerup, Høje Taastrup er der forbindelse med denne høring. Endvidere ikke taget til hensyn til mindste afstanden på 100 m til de 2 gravhøje , der er bemærkes det, at regionen ikke er myndighed angivet som polygoner nedenfor. Ifølge § 18 ” Der må ikke foretages ændring i på opførelse af bygninger.
tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder der er beskyttet efter museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Bygningerne vest for gravhøjen falder indenfor beskyttelses linerne ligesom et evt hegn omkring grusgraven ligeledes vil komme for tæt på gravhøjene

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/8343fb62- Regionen tager høringssvaret til efterretning i 218a-477a-9a28-ff7b02f353a7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- det kommende arbejde med en eventuel 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2020. Afsender: Kroppedal Museum,

Råstofindvinding kan være til skade for landets fortidsminder. Museumsloven indeholder derfor en række bestemmelser, der tager hensyn til fortidsminderne (Bekendtgørelse af museumsloven – lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006). Loven peger bl.a. på vigtigheden af, at de arkæologiske undersøgelser inddrages så tidligt som muligt i planlægningen forud for et anlægsarbejde. Især for råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er væsentlige fortidsminder på et graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 3 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -3 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/8343fb62- Regionen tager høringssvaret til efterretning og 218a-477a-9a28-ff7b02f353a7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- bemærker, at de nævnte forhold retter sig mod 2bb8958b9067&htag=True) administration af tilladelser til råstofindvinding, Afsender: Kroppedal Museum, idet de nævnte graveområder er del af Råstofplan 2016. Regionen vil medtage I forhold til revision af Råstofplan 2016 har Kroppedal Museum foretaget en høringssvaret i sit arbejde med tilladelser til arkivalsk kontrol af de 5 indvindingsområder, der er beliggende i museets råstofindvinding.
ansvarsområde dvs. Høje-Taastrup kommune (J3 Vasby Bakke, J4 Kallerup Bakke, J5 Hedeland) og Egedal kommune (L2 Ledøje Vest, Ler 28+29 Knardrup). ”På baggrund af en arkivalsk kontrol har Kroppedal Museum begrundet formodning om tilstedeværelsen af jordfaste fortidsminder indenfor indvindingsområderne og anbefaler, at indvindingsområderne undersøges arkæologisk i god tid før råstofindvindingen. I modsat fald kan fund af fortidsminder medføre en arbejdsstandsning, indtil de arkæologiske undersøgelser er foretaget, dog højst op til et år. Museet indgår gerne i et samarbejde om en arkæologisk forundersøgelse i henhold til Museumslovens § 26 og en eventuel arkæologisk undersøgelse forud for anlægsarbejdets igangsættelse. En arkæologisk forundersøgelse har til formål at klarlægge arten, omfanget og kvaliteten af eventuelle fortidsminder.”

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3f992d2a- Regionen tager høringssvaret til efterretning i 6a16-4e24-90ce-19b6ec2a59c3?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- det kommende arbejde med en eventuel 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2020. Afsender: Slots- og Kulturstyrelsen, Afdeling Nykøbing Falster

I bemærkningerne indgår oplysning om den gældende praksis for administrationen af fortidsminder, kulturarvsarealer og beskyttede sten- og jorddiger. Det anbefales, at denne praksis tages med i overvejelserne ved gennemgang og evt. revision af de udpegede områder samt udpegning af nye områder, så det derved sikres, at der ikke udpeges arealer, som det vil blive særligt vanskeligt, dyrt eller i nogle tilfælde nærmest umuligt at foretage indvinding på. Slots- og Kulturstyrelsen vil foreslå, at de lokale museer kontaktes for udtalelse og vurdering af hvert enkelt graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 4 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -4 af 65

Forholdet til kommunal planlægning

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/43430b9a- Regionen tager høringssvaret til efterretning i dd06-4382-b625-c5153cb31b82?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- det kommende arbejde med en eventuel 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2020. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening/ Bestyrelsesmedlem Jens Andersen

Af redegørelsen fremgår det, at der er udlagt i alt 13 råstofområder i Gribskov Kommune. DN Gribskov finder det helt essentielt, at udpegningen af disse områder er sket med udgangspunkt i den eksisterende, omfattende øvrige fysiske planlægning for kommunen. Netop fordi gravning efter råstoffer er et så markant indgreb i et område, virker det mildt sagt ikke hensigtsmæssigt, at man med den ene hånd gennem den fysiske planlægning forsøger at beskytte og fremme natur- og kulturinteresser tillige med ønsket om sikre grundvand og vandforsyning og skabe grobund for tilflytning og turisme, når man med den anden hånd gennem en massiv udnyttelse af områdets råstoffer reducerer eller helt fjerner grundlaget for disse mange ønsker. DN Gribskov må med dette udgangspunkt pege på, at råstofgravning i Gribskov Kommune som et minimum er uønsket i de områder, der pt. indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og i oplagte korridorer mellem parkens enkelte områder, i alle Natura 2000 områder og i de områder, som i øvrigt forventes at indgå i det kommende Grønne Danmarkskort.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 5 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -5 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/43430b9a- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret dd06-4382-b625-c5153cb31b82?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse foretage Afsender: Danmarks Naturfredningsforening/ Bestyrelsesmedlem Jens en gennemgang af i forvejen udlagte grave- Andersen og interesseområder i Gribskov Kommune.

Regionen har ingen umiddelbare (Om interesseområde Dronningmølle) Det påtænkte råstofområde tæt ved det planer om en sådan fuld gennemgang. Men fredede Rusland og Rudolph Tegners statuepark kan tjene som eksempel på, såfremt regionsrådet beslutter, at der skal at den regionale planlægning indenfor råstoffer overhovedet ikke er i harmoni udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der ske med de mange førnævnte interesser, hensyn og eksisterende planlægning. I tilpasninger af udlagte områder, ligesom der Gribskov Kommunes kommuneplan er hele området udpeget som kan udlægges nye eller tages eksisterende bevaringsværdigt landskab og som værdifuldt kulturmiljø samtidig med, at områder ud i forbindelse med udarbejdelse af området rummer arealer af kulturhistorisk bevaringsværdi, beskyttede jorddiger en ny råstofplan.

Ved ændring af og en planlagt rekreativ sti gennem hele området. Nærheden til Tegner eksisterende eller udlæg af nye graveområder betyder, at den enestående udsigt fra museet over et naturlandskab bliver vil de nævnte forhold indgå i regionens fuldstændig spoleret. Hertil kommer, at det påtænkte graveområde ligger i miljøscreening og miljøvurderingen af hele vandindvindingsoplandet til Villingebæk Vandværk, i et område, der er udpeget eller dele af det enkelte områdes egnethed som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området ligger også som graveområde. centralt i nationalpark Kongernes Nordsjælland samtidig med, at 90% af området ligger i kystnærhedszonen og er dermed i direkte konflikt med de ønsker om mere turisme, som Gribskov Kommune har. Eksemplet illustrerer, at der helt generelt er behov for, at Regionen revurderer hele sin råstofplan for samtlige de udpegede områder, således at der sker en reel afvejning med den øvrige fysiske planlægning og de mange politiske og lokale interesser, der knytter sig til det betragtede område. Med udgangspunkt i de før nævnte områder, hvor råstofgravning efter vores opfattelse er uønsket, er det således DN Gribskovs holdning, at det ikke tjener et formål i et høringssvar at gennemgå de enkelte områder udpeget i Gribskov Kommune, før der er skabt den fornødne sikkerhed for, at der i redegørelsen er gennemført en tilstrækkelig gennemgang og vurdering af den øvrige fysiske planlægning og udmeldte ønsker for de enkelte områder – med fokus på at beskytte natur og miljø mest muligt.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/550e88b0- Regionen tager høringssvaret til efterretning 73a2-4f92-8f06-afd27ac32e13?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- og vil medtage bemærkningerne i det evt. 2bb8958b9067&htag=True) arbejde med Råstofplan 2020. Afsender: Furesø Kommune, Center for By og Miljø, Afd. Natur og Miljø

I Furesø Kommune er undersøgelserne rettet mod et område nord for Slangerupvej i den nordlige del af Furesø Kommune. Området er i Fingerplan 2017 udepeget som Ydre storbyområde, Landområde og er det eneste større område i Furesø Kommune, hvor fremtidig byudvikling kan finde sted.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 6 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -6 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Regionen tager høringssvaret til efterretning og 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- vil medtage bemærkningerne i det evt. arbejde 2bb8958b9067&htag=True) med Råstofplan 2020. Afsender: Gribskov Kommune

Konkret til interesseområderne skal det bemærkes, at der er konflikt ved flere af interesseudpegningerne. Derfor er det i Gribskov Kommunes øjne vigtigt, at råstofplan 2016 revideres.
1. Interesseområde Helsinge – Sand, Grus og Sten: Interesseområde Helsinge (lige syd for Helsinge by) overlapper et område, der er udlagt som fremtidig byzone indenfor kommuneplanperioden 2013-2025 (Ammendrup udstykningen). Området er lokalplanlagt til boligområde og er allerede byggemodnet. Boligområdet er helt dækket af interesseområdeudpegningen, hvorfor interesseområdet bør udgå, så der tages hensyn til kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen. Derudover ligger et fremtidigt erhvervsområde udpeget i Kommuneplan 2013 indenfor interesseområdet - her bør interesseområder også tilpasses. Desuden skal der tages højde for, at der er sandsynlighed for at finde løgfrø (bilag IV EU’s habitatdirektiv) i den sydlige del af Interesseområde Helsinge.
2. Interesseområde Dronningmølle (ved Rusland) – Sand, Grus og Sten. Hele området og dets omgivelser er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udpeget som bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø og som havende kulturhistorisk bevaringsværdi og dele af området ligger indenfor kirkebeskyttelseslinjen for Villingerød Kirke. Landskabsudpegningen beskytter området imod væsentlige terrænændringer, da området er præget af istidsmoræner og -bakker. Desuden er der planlagt en rekreativ sti tværs gennem området. Interesseområdet bør efter Gribskov Kommunes vurdering helt udgå, så der tages hensyn til vandindvinding, fredninger, beskyttede naturområder, kulturværdier og andre kommuneplaninteresser, turisme i lokalområdet samt trafiksikkerhed.
3. Interesseområde Nellerød (Høbjerg Hegn) – Sand, Grus og Sten. Der er udlagt pendlerparkering i Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, indenfor interesseområdet. Gribskov Kommune anbefaler derfor, at udpegningen af interesseområde Nellerød revideres, så der tages hensyn fredskovudpegning og kommuneplaninteresser.
4. Graveområde 6 Valby – Graveområde og rettighed for ler. Udpegning for Graveområde Valby, er i konflikt mellem eksisterende bebyggelse. Graveområdet bør tilpasses de faktiske forhold. Derudover opfordrer Gribskov Kommune til at fastholde tidligere praksis om respektafstand til sammenhængende bebyggelse. Gribskov Kommune anbefaler derfor, at graveområdet revideres.
5. Graveområde og Rettighed 7 Dønnevælde – Graveområde og rettighed for ler. Gravområde og rettighed for ler ved Dønnevældevej 7 er i konflikt med Erhvervsområde ved Dønnevælde udpeget i Kommuneplan 2013 – 25 for Gribskov Kommune. Derudover er en del af den eksisterende bebyggelse indenfor udpegningen for graveområdet. Gribskov Kommune anbefaler, at graveområdet tilpasses de faktiske forhold, hvorfor udpegningen bør revideres.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 7 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -7 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a40728f3- Region Hovedstaden har ingen umiddelbare a1ec-40b6-8ee8-c15109146ea7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- planer om at foretage fase 2 kortlægning i 2bb8958b9067&htag=True) interesseområdet ved Lystrup. Men såfremt Afsender: Hillerød Kommune regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side Hillerød Kommune ønsker allerede på nuværende tidspunkt at påpege, at man stilles forslag om udlæg af graveområde fortsat finder at interesseområderne nordøst for Skævinge og syd for Lystrup indenfor interesseområderne i forbindelse med bør udtages. Særligt på grund af den mangelfulde trafikale infrastruktur, den indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de allerede planlagte byudvikling omkring Skævinge og hensynet til grundvandet. nævnte forhold indgå i regionens Alternativt bør der udlægges en bufferzone på 300 meter mellem miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller interesseområdet og bolig- og byudviklingsområderne omkring Skævinge, med dele af områdets egnethed som henblik på at sikre det eksisterende boligområde mod gener fra graveområde.

Hvad angår området råstofindvindingen, samt sikre at de udlagte byudviklingsområder kan ved Skævinge er regionen i gang med en fase udbygges som planlagt. 2 kortlægning. Såfremt kortlægningen viser, at der findes råstoffer i en mængde, der vil være erhvervsmæssigt interessant, vil de nævnte forhold blive inddraget i miljøscreeningen og det videre arbejde med Råstofplan 2020.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/4aad0c6d- Regionen tager høringssvaret til efterretning. 9d34-4c70-945d-16249fe11b51?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- Regionen har ingen umiddelbare planer om at 2bb8958b9067&htag=True) foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet Afsender: Maja og Lars Thylander, Vibeke og Stig Dahm, Chris Elbo og Sigrid ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet R. Christensen m. fl beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles (Om Dronningmølle interesseområde) Det skal hermed understreges, at selve forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt interesseområdet i forbindelse med landskab, hvilket hamornerer meget dårligt med råstofgravning, idet indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil råstofgravning som oftest fjerner de for et område markante terrænformer. forholdet til anden planlægning indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 8 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -8 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/1794aad3- Regionen opfatter høringssvaret som en e990-4782-9172-f7c6e05b10e0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Rudolph Tegners Museum & Statuepark interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Vi henviser til kortudsnit , der er taget fra om at foretage fase 2 kortlægning i offentligt tilgængelige kilder, og som illustrerer problemstillingerne, der er interesseområdet ved Dronningmølle. Men forbundet med udgravning i området. Det drejer sig bl.a. om de såfremt regionsrådet beslutter, at der skal bevaringsværdige landskaber, kulturhistorisk bevaringsværdi, værdifuldt udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra kulturmiljø, planlagte rekreative stisystemer, beskyttede diger og anden side stilles forslag om udlæg af vandindvindingsområder. graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/aa5c1155- Regionen opfatter høringssvaret som en 8f86-45b3-91e8-3bfd7d0beabc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Slots- og Kulturstyrelsen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det område, der er udpeget til om at foretage fase 2 kortlægning i interesseområde, er udpeget som et væsentligt kulturmiljø i Gribskov interesseområdet ved Dronningmølle. Men Kommunes kommuneplan. I dette kulturmiljø ses en del af det såfremt regionsrådet beslutter, at der skal sandflugtslandskab, der tidligere strakte sig milevidt langs Nordsjællands udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra kyster. anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 9 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -9 af 65

Friluftsliv og rekreative interesser

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Regionen opfatter høringssvaret som en 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- tilkendegivelse af, at der fra Friluftsrådets side 2bb8958b9067&htag=True) ønskes en revision af Råstofplan 2016. Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden Regionen tager anbefalingerne om forøget fokus på friluftsliv i forbindelse med Udviklingen i befolkningens frilufts- og motionsvaner går i retning af mere råstofplanlægning til efterretning. aktivitet i det fri, og det stiller stadig større krav til vores udendørs omgivelser, både hvad angår adgangen til naturen, flere grønne områder tæt på vores boliger og flere friluftsfaciliteter, som for eksempel stier til løb, cykling, ridning m.v. Et behov som blandt andet kan understøttes ved at skabe natur med høj biodiversitet med muligheder for friluftsliv i de graveområder, som der ikke længere udvindes råstoffer fra, og som skal reetableres.
Friluftsliv i råstofplanen
Råstofplanen kan få (og har fået) stor indflydelse på behovet om god natur til at dyrke friluftsliv i. Mulighederne for friluftsliv forringes, hvis områder med høj naturkvalitet og gode friluftsmuligheder udpeges som graveområder, og mulighederne for friluftsliv forbedres, hvis man i reetableringen af tidligere graveområder sikrer større rekreativ værdi end i udgangspunktet. Derfor ønsker Friluftsrådet at fremhæve friluftsliv som et emne i råstofplan 2016. Da råstofplanen kan medføre begrænsninger og problemer for friluftslivet og beboere i og nær graveområderne, er det af stor betydning at inddrage aspekterne omkring friluftsformål direkte i planen. Friluftsrådet anbefaler derfor, at hensyn til friluftsliv indgå i råstofplanen på lige fod som eksempelvis hensyn til Natura 2000 områder. Det er naturligvis positivt, at interesserne indgår i ideoplægget, men vi savner et større fokus på det rekreative; også i de arealer, der står for at blive udpeget.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager bemærkningerne til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Gribskov Kommune interesseområdet ved Nellerød. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes Interesseområde Nellerød er i konflikt med Høbjerg hegn, en fredet og bynær en Råstofplan 2020 kan der fra anden side skov, der udgør en stor rekreativ værdi. Gribskov Kommune anbefaler derfor, stilles forslag om udlæg af graveområde at udpegningen af interesseområde Nellerød revideres, så der tages hensyn indenfor interesseområdet i forbindelse med fredskovudpegning. indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil rekreative interesser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 10 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -10 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/4aad0c6d- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 9d34-4c70-945d-16249fe11b51?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Maja og Lars Thylander, Vibeke og Stig Dahm, Chris Elbo og Sigrid interesseområdet ved Dronningmølle. Men R. Christensen m. fl såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra (Om Dronningmølle interesseområde) Igen må det påpeges, at selvom anden side stilles forslag om udlæg af Interesseområdet ligger uden for det beskrevne område, kan der ikke herske graveområde indenfor interesseområdet i nogen tvivl om, at råstofgravningen inden for interesseområdet vil medføre en forbindelse med indkaldelse af idéer og påvirkning af det område, der foreslås fredet og en påvirkning af den samlede forslag. I så fald vil rekreative interesser indgå oplevelse af landskabet i området. Herudover skal det anføres, at området i regionens miljøscreening og miljøvurderingen omfattet af Ruslandsfredningen udgør en væsentlig rekreativ værdi for af hele eller dele af områdets egnethed som offentligheden i form af offentlige stier gennem området såvel som Tegners graveområde. Museum. Den rekreative værdi af området må ligeledes antages at blive påvirket, såfremt Interesseområdet fastholdes og eventuelt udlægges til graveområde en dag. Hensynet til rekreative interesser skal indgå i afvejningen efter råstoflovens § 3.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 11 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -11 af 65

Genanvendelse og cirkulær økonomi

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Regionen opfatter høringssvaret som en 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- tilkendegivelse af, at der fra Friluftsrådets side 2bb8958b9067&htag=True) ønskes en revision af Råstofplan 2016. Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden Regionen tager anbefalingerne om initiativer, der skal sikre genanvendelse af lokale Værdifulde og sårbare landskaber, tunneldale, moræne- og istidsbakker ressourcer, begrænse transport og CO2 indeholde efterspurgte råstoffer, men er samtidig ofte unikke kultur- og udledning samt målsætningen om en reduktion rekreationslandskaber med højt naturindhold og biodiversitet og store af forbruget af primære råstoffer som sand og oplevelses- og friluftsmuligheder. Behovet for udpegning af nye områder til grus til efterretning. råstofudvindinger må derfor holdes op imod muligheden for at tilgodese behovet for råstoffer ved genbrug af allerede udvundne materialer og bør tage højde for stigende politiske krav til forøgelse af genbrug. Herved kan vi undgå unødvendige sår i landskabet. Friluftsrådet ønsker, at man i endnu videre udstrækning end i dag lader beregninger om genbrug af byggematerialer indgår i vurderingen af behovet for råstofudvinding. Ved at lade byggematerialer fra bygningsnedrivninger og lign., beton, letbeton, teglsten osv., genbruges ved nedknusning, kan vi ved dette genbrug dække en større del af behovet for råstoffer og derved begrænse udvindingen. Friluftsrådet støtter initiativer, der skal sikre genanvendelse af lokale ressourcer, begrænse transport og CO2 udledning, samt målsætningen om en reduktion af forbruget af primære råstoffer som sand og grus.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/0372e7c3- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 3da3-459f-9a14-23e6301aede8?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og ser frem til yderligere 2bb8958b9067&htag=True) samarbejde med Region Sjælland og de Afsender: Region Sjælland øvrige regioner om tiltag til fremme af genanvendelse og cirkulær økonomi og om at Region Hovedstaden har i en årrække arbejdet med genanvendelse, herunder nå i mål med ønsket om udarbejdelse af en anvendelse af overskudsjord for at reducere forbruget af primære råstoffer. national råstofstrategi. Sammen med andre partnere er regionen således i gang med at søge midler til demonstrationsprojekter om genanvendelse af byggematerialer. Region Sjælland anerkender dette vigtige initiativ, der på sigt forhåbentligt kan føre til et mindsket pres på de naturlige ressourcer. Region Sjælland er enig med Region Hovedstaden i, at regionerne ikke har mulighed for at opstille regler for øget brug af genanvendelsesmaterialer. I redegørelsen fremgår, at regionen dog vil arbejde for at opbygge og udbrede viden om og interesse for alternativer til primære råstoffer. Region Sjælland kan se perspektiverne i et sådant oplysningsarbejde og vil gerne sammen med Region Hovedstaden og eventuelle øvrige regioner samarbejde herom. Genanvendelse er et af de temaer, der kan indgå i en national råstofstrategi, som Region Hovedstaden og Region Sjælland sammen med de øvrige regioner forsøger at overbevise staten om vil kunne medvirke til bl.a. en mere effektiv udnyttelse af de primære råstoffer på tværs af Danmark.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 12 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -12 af 65

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 13 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -13 af 65

Grundvandsbeskyttelse

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/43430b9a- Regionen tager høringssvaret til efterretning og dd06-4382-b625-c5153cb31b82?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- bemærker, at det overvejende omhandler 2bb8958b9067&htag=True) administration af tilladelser til råstofindvinding, Afsender: Danmarks Naturfredningsforening/ Bestyrelsesmedlem Jens hvilket har været en regional opgave siden Andersen 2014.

Af Råstofplan 2016 fremgår følgende:
"Ved udpegning af graveområder Der er risiko for problematisk påvirkning af overfladevand og grundvand, skal der (...) tages højde for, at der sker mindst herunder eksisterende og potentielle vandindvindingsområder for almen mulig påvirkning af grundvandsressourcen, og vandforsyning – såvel under selve gravningen som ved reetableringen af den at indvindingen af råstoffer sker med kendte og pågældende råstofgrav. Den undertiden fysiske fjernelse af eksisterende acceptable risici. Det stiller store krav til vandløb og søer medfører tillige med fjernelsen af det oprindelige geologiske samordning af de vilkår, som regionen stiller i dæklag over grundvandsforekomster en forringelse af levesteder for flora og indvindingstilladelser til råstoffer og de vilkår, fauna og øger risikoen for forurening af grundvand. Aktiviteter i forbindelse med som kommunerne stiller til tilladelse til selve råstofgravningen kan i sig selv medføre forurening fra eksempelvis indvinding af grundvandet. Regionen vægter lækkende oplag af brændstof og fra maskinel samtidig med, at fjernelse af det hensynet til grundvandet højt, når der geologiske dæklag medfører øget risiko for nedtrængen af forurenet drænvand udarbejdes mv. fra omkringliggende arealer (eksempelvis fra brug af pesticider på marker) råstofindvindingstilladelser."

Regionen til det ubeskyttede grundvand. Ved retableringen af den udgravede råstofgrav vil fortsat vægte hensynet til grundvand højt i kan der – bevist eller ubevidst – tilføres forurenet jord eller egentlig affald med tilfælde af, at der skal udarbejdes en ny direkte adgang til grundvandet. Derfor stilles der store krav til et Råstofplan 2020. myndighedstilsyn såvel under selve råstofgravningen som under og efter retableringen af den pågældende råstofgrav. Erfaringerne viser desværre, at dette tilsyn ofte er meget mangelfuldt og derfor ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at såvel drift og retablering sker forsvarligt.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/5d449345- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret dd0c-4fe3-b914-3086dd64489b?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Esrum Borgerforening udtage interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om interesseområde ved Dronningmølle) Esrum borgerforenings bekymring er foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet især rettet mod følgende forhold: Bevarelse af grundvandets kvalitet, da ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet interesseområdet for grusgravning ligger i forlængelse af Esrum vandværks beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan vandindvindingsopland. 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet. I så fald vil grundvandsinteresser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 14 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -14 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/550e88b0- Regionen er i gang med en fase 2 kortlægning 73a2-4f92-8f06-afd27ac32e13?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- i 2 områder nord for Slangerupvej og 2bb8958b9067&htag=True) umiddelbart op til Hillerød motorvejen. Såfremt Afsender: Furesø Kommune, Center for By og Miljø, Afd. Natur og Miljø undersøgelserne viser, at der findes råstoffer i en mængde, der vil være erhvervsmæssigt I forhold til området nord for Slangerupvej kan Furesø Kommune oplyse, at der interessant, vil grundvandsinteresser blive i 2017/2018 er etableret en ny kildeplads, Flagsø, beliggende knap 200 meter inddraget i miljøscreeningen og miljøvurdering nordøst for regionens undersøgelsesboring, F8. Herfra indvindes 630.000 m3 af hele eller dele af områdernes egnethed som vand årligt, svarende til halvdelen af den samlede indvinding i den nordlige del graveområde. af Furesø Kommune. Den nye kildeplads er netop placeret her, da det er den eneste mulige placering i den nordlige del af Furesø Kommune, hvor indvindingen ikke vil påvirke Natura-2000 områder. Vandet føres fra kildepladsen i en ny råvandsledning gennem området med de igangværende råstofundersøgelser frem til behandling på Lillevang Vandværk. Derudover rummer området vandledninger til og fra Furesø Forsynings højdevandbeholder på Korsbjerg, ca. 160 meter nord for undersøgelsesboring F3. En eventuel udpegning af området nord for Slangerupvej som interesse- eller graveområde vil således være meget uhensigtsmæssig i forhold til drikkevandsressourcen og de tilhørende indvindings- og ledningsanlæg.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Gribskov Kommune interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal (Om Dronningmølle interesseområde) Hele området ligger indenfor udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra vandindvindingsoplandet til Rævebakkens- og Villingebæk Vandværk, der anden side stilles forslag om udlæg af forsyner hele Dronningmølle inkl. det store sommerhusområde samt graveområde indenfor interesseområdet i Villingebæk og Villingerød med vand. Arealet er klassificeret som nitratfølsomt forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. grundvandsindvindingsområde. Råstofindvinding vil påvirke grundvandet i I så fald vil grundvandsinteresser indgå i begge vandværkers indvindingsområder. Interesseområdet bør efter Gribskov regionens miljøscreening og miljøvurderingen Kommunes vurdering helt udgå af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 15 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -15 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/ab182da8- Regionen opfatter høringssvaret som en e970-40e9-839f-479fda587b0f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Grundejerforeningen Fuglevangen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer Natur og trafikalt ville en grusgrav her være katastofal. Miljømæssigt er det om at foretage fase 2 kortlægning i horribelt at lave en grav ovenpå Alnarp depotet den vigtigste drikkevand interesseområdet ved Dronningmølle. Men reserve for Region Hovedstaden. såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil forhold som grundvandsbeskyttelse, naturinteresser og trafik indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/aa265214- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 2d87-4b50-b104-1f35af0c63e9?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og vil medtage det i den 2bb8958b9067&htag=True) eventuelle udarbejdelse af en ny Råstofplan Afsender: HOFOR 2020.

Generelt set er hensyn til grundvandet indarbejdet i Råstofplan 2016, hvilket HOFOR ser frem til videreført ved en revision af planen. Hensynet til BNBO fra råstofplanens Grundvandskapitel bør hensigtsmæssigt gengives i redegørelsens kapitel om interesseområder, da undladelse af råstofgravning i BNBO er en afgørende minimums afstand mellem råstof- og vandindvinding. For at undgå spild af miljøfremmede stoffer tæt på grundvandet bør sådanne ikke opbevares i råstofgrave, og f.eks. tankanlæg bør ikke placeres i råstofgrave, hvilket bør indarbejdes som vilkår i råstoftilladelser i forlængelse af en passende beskrivelse i råstofplanens Grundvandskapitel. Skovrejsningsområder medfinansieret af grundvandsbeskyttelseshensyn bør ikke udlægges til råstofinteresse- eller graveområde. Det fremgår således af finansloven, at arealerne i statslig skovrejsning ikke skal anvendes til råstofindvinding. Det drejer sig i Region Hovedstaden om henholdsvis Gørløse, Hørup og Skævinge Skov. Disse skovrejsningsområder bør følgelig heller ikke i fremtiden udlægges til råstofområde. Konkret til råstofplanens bemærkninger til retningslinjer skal det til retningslinje 9 bemærkes, at vilkår om ikke benytte pesticider eller gødning ikke bør være en eventualitet, som fremført i råstofplanens tredje afsnit i kapitlet, midt side 84. Vilkår om ”forbud mod gødskning og brug af kemiske bekæmpelsesmidler, herunder pesticider, vurderes at være vilkår af varig betydning og tinglyses på ejendommen” bør således være et generelt, ufravigeligt vilkår, når man er i sårbare områder og efter råstofgravning er meget tæt på grundvandet.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 16 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -16 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/8d2c3549- Regionen opfatter høringssvaret som en ad3b-45d9-99ff-7e69555c0a1a?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Jan Nielsen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) COWI (2012) vurderer at området er om at foretage fase 2 kortlægning i med ”speciel høj risiko for høj sårbarhed”. I tillæg indikerer det terrænnære interesseområdet ved Dronningmølle. Men sand geologiske vinduer, hvor der er risiko for nedsivning af forurening til såfremt regionsrådet beslutter, at der skal grundvandet. Der er udpræget risiko for geologiske vinduer i området syd for udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra Dronningmølle (COWI 2012). Området ved Dronningmølle og Villingerød er anden side stilles forslag om udlæg af fremhævet som grundvandsdannende opland (Naturstyrelsen 2014). I området graveområde indenfor interesseområdet i vil en gravning efter grus og sand foretages i både det primære forbindelse med indkaldelse af idéer og grundvandsmagasin ”KS4” såvel det sekundære magasin ”KS2”. forslag. I så fald vil forhold omkring Grundvandsmagasiner i området står i hydraulisk kontakt med hinanden (se grundvandsbeskyttelse indgå i regionens COWI 2012, RAMBØLL 2012, Naturstyrelsen 2014). Min geologiske vurdering miljøscreening og miljøvurderingen af hele er at gravning vil betyde et markant fald i vandspejlet, og på længere sigt vil det eller dele af områdets egnethed som betyde mindre produktion af drikkevand. graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/4aad0c6d- Regionen tager høringssvaret til efterretning. 9d34-4c70-945d-16249fe11b51?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- Regionen har ingen umiddelbare planer om at 2bb8958b9067&htag=True) foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet Afsender: Maja og Lars Thylander, Vibeke og Stig Dahm, Chris Elbo og Sigrid ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet R. Christensen m. fl beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles (Om Dronningmølle interesseområde) Videre skal det bemærkes, at forslag om udlæg af graveområde indenfor Interesseområdet er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser interesseområdet i forbindelse med (OSD), hvilket igen er et hensyn, der skal indgå i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil interesseafvejningen efter råstoflovens § 3. grundvandsinteresser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 17 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -17 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3ff744a6- Regionen opfatter høringssvaret som en 63b2-48de-9dde-b9c010c4fceb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Mikael Tobiasen samt familie interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om (Om Dronningmølle interesseområde) Området er udpeget til værdifuldt at foretage fase 2 kortlægning i drikkevandsindvinding som desværre ikke utænkeligt bliver Danmarks "nye interesseområdet ved Dronningmølle. Men olieeventyr" da drikkevand ikke mere er en selvfølge. såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil forhold omkring grundvandsbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/166be225- Regionen opfatter høringssvaret som en 9e2b-4524-9695-cdf409d0e60c?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Niels og Estrid Lawaetz interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Grusgravning i området vil influere på om at foretage fase 2 kortlægning i grundvandsspejlet og påvirke vandindvindingsoplandet til Villingerød interesseområdet ved Dronningmølle. Men Vandværk, der forsyner os og vore naboer med vand. Hele området ligger i såfremt regionsrådet beslutter, at der skal vandindvindingsoplandet til Rævebakkens- og Villingebæk Vandværk, der udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra forsyner hele Dronningmølle inkl. Det store sommerhusområde samt anden side stilles forslag om udlæg af Villingebæk og Villingerød med vand. Arealet er af samme grund klassificeret graveområde indenfor interesseområdet i som nitratfølsomt grundvandsindvindingsområde. forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold om grundvandsbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 18 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -18 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/53dc6786- Regionen opfatter høringssvaret som en 968a-4e6e-ba56-fa9704154feb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Ulla Glipman Jensen & Peter Rene Jensen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Grusgravning i området vil influere på om at foretage fase 2 kortlægning i grundvandsspejlet og påvirke vandindvindingsoplandet til Villingerød interesseområdet ved Dronningmølle. Men Vandværk, der forsyner os og vore naboer med vand. Hele området ligger i såfremt regionsrådet beslutter, at der skal vandindvindingsoplandet til Rævebakkens- og Villingebæk Vandværk, der udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra forsyner hele Dronningmølle inkl. Det store sommerhusområde samt anden side stilles forslag om udlæg af Villingebæk og Villingerød med vand. Arealet er af samme grund klassificeret graveområde indenfor interesseområdet i som nitratfølsomt grundvandsindvindingsområde. forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold om grundvandsbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 19 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -19 af 65

Inddragelse og kommunikation

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Til høringssvaret kan Region Hovedstaden 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- oplyse, at der nedsættes en ny følgegruppe 2bb8958b9067&htag=True) ved opstart af hver ny råstofplanproces. Den i Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden høringssvaret nævnte følgegruppes arbejde blev således afsluttet med den endelige Friluftsrådet havde gerne set, at den råstoffølgegruppe, som har eksisteret i vedtagelse af Råstofplan 2016.
Før flere år med de grønne organisationer, havde været indkaldt til møde i opstart af en ny følgegruppe skal der foreligge forbindelse med igangsætningen af denne høringsproces. Vi opfordrer derfor en beslutning fra regionsrådet om, at der skal til, at følgegruppen i højere grad involveres i den fremtidige proces. udarbejdes en ny råstofplan - Råstofplan 2020. Denne beslutning forventes at blive truffet den 21. august 2018.
Hvis regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan vil regionen nedsætte en følgegruppe for revision af råstofplanen og udarbejdelse af Råstofplan 2020 i forbindelse med den offentlige indkaldelse af idéer og forslag. Indkaldelse af ideer og forslag følger umiddelbart efter regionsrådets beslutning om revision af råstofplanen.
Nærværende høring af redegørelse for Råstofplan 2016 er udelukkende en indledende høring med henblik på at afklare, om der ses at være et behov for udarbejdelse af en ny råstofplan. Redegørelse for revision af Råstofplan 2016 er således en beskrivelse af status for området, som det ser ud p.t. og en beskrivelse af, hvorledes regionen forventer, at råstofforbruget vil udvikle sig. Herudover er der i afsnittet ”Behov for en ny råstofplan” en præsentation af konkrete forhold, der har indflydelse på, om der kan være behov for en revision af Råstofplan 2016.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 20 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -20 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Regionen tager høringssvaret til efterretning. 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- 2bb8958b9067&htag=True) Afsender: Gribskov Kommune

Gribskov Kommune har forståelse for ønsket og behovet for råstoffer indenfor kommunegrænsen, og netop derfor er vi glade for, at blive inddraget allerede inden udpegningerne laves. Kommunerne har det lokale kendskab til og viden om områderne i forhold til lokalbefolkningen, fredninger, beskyttelser og byudvikling m.m. Dette er særligt vigtigt i forhold til de steder, hvor regionen ender med at tage hele interesseområder ud, eller justerer dem, da udpegninger til interesseområder kan skabe stor uro i lokalområdet. Vi ser frem til en fortsat god dialog om den fremtidige råstofplanlægning.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a40728f3- Regionen tager høringssvaret til efterretning. a1ec-40b6-8ee8-c15109146ea7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- 2bb8958b9067&htag=True) Afsender: Hillerød Kommune

Udpegningen af nye graveområder vil ske på baggrund af miljøvurderingen af planen og de dertil hørende miljøscreeninger og høringssvar til miljøscreeningerne. Hillerød Kommune ser frem til som myndighed at blive inddraget i denne proces, og vil samtidig opfordre regionen til at inddrage offentligheden.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/0372e7c3- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 3da3-459f-9a14-23e6301aede8?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og kan tilslutte sig det nævnte om 2bb8958b9067&htag=True) at der på Sjælland er tale om ét Afsender: Region Sjælland sammenhængende forsyningsområde for råstoffer. Region Hovedstaden ser frem til det Region Hovedstaden og Region Sjælland ønsker i vidt omfang at samarbejde videre samarbejde. om råstofplanlægningen, hvilket også fremgår af de to regioners gældende råstofplaner. Samarbejdet er begrundet i, at Sjælland og Øerne er ét sammenhængende forsyningsområde for råstoffer, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland i fællesskab forsyner området. Der har således allerede været samarbejdet omkring kortlægning på tværs af regionsgrænsen og gennemført en fælles analyse af arealanvendelsen set i forhold til mulighederne for råstofindvinding. I forbindelse med en ny råstofplan er der endvidere aftalt en styrket dialog om vurdering af data, opgørelse af restressourcer, enslydende retningslinjer m.m., under hensyntagen til de to regioners ligheder og forskelle. Det er vores ønske, at samarbejdet med Region Hovedstaden kan fastholdes og udbygges i forbindelse med planlægning på råstofområdet.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 21 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -21 af 65

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/1794aad3- Der er ikke sket nogen ændringer i e990-4782-9172-f7c6e05b10e0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- interesseområdets status på baggrund af den 2bb8958b9067&htag=True) udarbejdede redegørelse for Råstofplan 2016. Afsender: Rudolph Tegners Museum & Statuepark

Redegørelsen for revision af Råstofplan 2016 er udelukkende en (Om Dronningmølle interesseområde) I forbindelse med vedtagelsen af beskrivelse af status for området, som det ser Råstofplan 2016, tilkendegav regionen, at der ikke var grund til at være urolig ud p.t. og en beskrivelse af, hvorledes over, at området blev udlagt som interesseområde, da der skulle iværksættes regionen forventer at regionens råstofforbrug en ny høring, hvis området skulle udlægges som egentligt graveområde. vil udvikle sig. Herudover er der i afsnittet Imidlertid fremgår det allerede nu, at det påtænkes at udlægge området som ”Behov for en ny råstofplan” en præsentation egentligt graveområde. Vi anmoder om, at denne ændring ikke foretages, og at af konkrete forhold, der har indflydelse på, om det i råstofplanen udlagte interesseområde ”Dronningmølle” i stedet udgår af der kan være behov for en revision af råstofplanen. råstofplanen.

Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om at foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020, kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag.

Naboer til berørte arealer, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, blive partshørt i forbindelse med miljøscreeningen af et eventuelt forslag til graveområde, ligesom de vil blive partshørt i forbindelse med forslag til Råstofplan 2020, hvis der deri foreligger et forslag til graveområde det pågældende sted.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 22 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -22 af 65

Ingen råstofinteresser

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/fa7034d1- Regionen tager høringssvaret til efterretning. a7ab-4979-bbfc-de9bef3aa9d6?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- 2bb8958b9067&htag=True) Afsender: Brøndby Kommune

Brøndby kommune har ingen råstofgrave.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 23 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -23 af 65

Kortlægning og arealudlæg

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a5c4363e- I Råstofplan 2016 er det beskrevet, at e990-4580-be87-90efc0ce9501?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08-
"Afgrænsningen af et graveområde skal 2bb8958b9067&htag=True) rumme mulighed for, at en indvinder kan Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling opmagasinere den overjord der midlertidig skal afgraves og lægges i depot. Der kan også At det hidtil gældende princip om en mere detaljeret afgrænsning af være behov for at etablere støjvolde uden for graveområderne, der afspejler og indpasser graveområderne til de det område, hvor forekomsten findes, men landskabelige og kulturhistoriske bevaringsværdige strukturer i landskabet, inden for graveområdet. Derfor kan et bliver fastholdt og videreføres som forudsætning i for afvejningen ved graveområde f.eks. ligge meget tæt på en afgrænsning og efterbehandling af råstofgrave. naboejendom, uden at der vil blive givet tilladelse til at indvinde i umiddelbar nærhed af naboejendommen.

Det er mest hensigtsmæssigt for administration af graveområderne, at graveområdernes afgrænsning følger matrikelskel eller naturlige skel i landskabet. I de senest udpegede graveområder i Råstofplanen følger graveområderne derfor som hovedregel matrikelskel eller naturlige skel."

Som udgangspunkt viderefører regionen denne praksis for afgrænsning af graveområderne. Der vil på baggrund af miljøscreeningen og en eventuel miljøvurdering være mulighed for at opstille forudsætninger for graveområdets udlæg, der sikrer beskyttelsesinteresserne i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling af en konkret graveansøgning.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a5c4363e- Regionen tager svaret til efterretning e990-4580-be87-90efc0ce9501?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- 2bb8958b9067&htag=True) Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling

DN Helsingørs bemærkninger til Redegørelsen for råstofplan 2016 er følgende: At den overordnede råstofplanlægning fortsat tager landskabsbilledet og de kulturhistoriske landskabsinteresser med som kriterier for afvejning af råstofindvindingens rækkefølge planer.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 24 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -24 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Regionen kan oplyse, at graveområdet E12 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- Nymølle i Allerød er udtaget fra planen i 2bb8958b9067&htag=True) forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden 2016. E12 er således ikke et graveområde i Råstofplan 2016.

Vedr. L2 Ledøje. Friluftsrådet vil anbefale, at område E12, Nymølle i Allerød kommune friholdes Området er udlagt som graveområde i for råstofudvinding. Området er beliggende i Naturpark Mølleå og er i dag et Råstofplan 2016 med henblik på at sikre naturskønt område med meget stor værdi for rekreative oplevelser, værdifulde råstoffer til udbygningen af landskabelige træk og med en værdifuld flora og fauna.
Graveområde L2 Frederikssundsmotorvejen. Regionen har Ledøje, er et mindre graveområde for sand, grus og sten. Friluftsrådet opstillet forudsætninger for områdets anbefaler, at dette graveområde udelukkende kan komme i spil såfremt en udnyttelse, hvad angår ind- og udkørsel og forlængelse af Frederikssundmotorvejen vedtages, idet graveområdet ligger i Vejdirektoratets planer for 3. etape af direkte kontakt til den fremtidige linjeføring. Forlænges Frederikssundsmotorvejen. Regionen kan ikke Frederikssundmotorvejen ikke, anbefaler vi, at området overføres til opstille begrænsninger for, hvem en lodsejer interesseområde.
I beskrivelsen af såvel J3 Kallerup Bakke som J4 Vasby eller indvinder i øvrigt må sælge råstoffer Bakke nævnes, at det bør efterbehandles til natur og rekreativt areal, herunder til.

Vedr. J3 Kallerup Bakke og J4 kolonihaver eller eventuelt ekstensivt landbrug. Friluftsrådet anbefaler, at ordet Vasby Bakke. Regionen er ikke sindet at tage bør erstattes af et skal og at muligheden for at efterbehandle til ekstensivt muligheden for efterbehandling til ekstensivt landbrug tages ud.
Ved J3 Kallerup Bakke vil Friluftsrådet anbefale, at det landbrug ud af planen de pågældende steder. endelige graveområde placeres mere end 100 m. fra de nærliggende Der stilles i tilladelserne til råstofindvinding af kolonihaver, eller at der etableres afværgeforanstaltninger og støjreducerende sand, sten og grus vilkår om, at der ikke må foranstaltninger, så man holder sig indenfor Miljøstyrelsens støjmæssige benyttes sprøjtegifte eller gødskes på grænseværdier. arealerne efter endt råstofindvinding. Vilkårene er af varig karakter og tinglyses på ejendommen.

Vedr. J3 Kallerup Bakke. Graveområdet er udlagt i Råstofplan 2012 og videreført i Råstofplan 2016. Regionen forventer ikke at foretage ændringer i områdets afgrænsning eller i de forudsætninger, der er opstillet for graveområdet. Hvad angår afværgeforanstaltninger m.v. så er dette et forhold, der varetages i forbindelse regionens arbejde med indvindingstilladelser.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 25 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -25 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Det skal bemærkes, at den 2bb8958b9067&htag=True) skitserede politik om, at interesseområder Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden straks efter udpegning skal opfattes som et helhedsareal, hvor der kan lokalplanlægges til Af hensyn til friluftsmuligheder og ønsket om en større biodiversitet i andet formål, ikke vil være realistisk. Mellem landskabet anbefaler vi, at områder, der fastholdes som interesseområder med 50 % og 70 % af interesseområderne, der er snarlig inddragelse som graveområder, forsynes med en passende udlagt i råstofplanerne i Region Hovedstaden, beplantning både før, under og efter gravningerne. Vi anbefaler en bliver udtaget af planen efter fase 2 praksisændring hen i mod, at graveområder ikke opretholdes som kortlægningen, enten fordi råstofressourcen landbrugsjord længst muligt. Såfremt dette kræver en lovændring, som ligger ikke er erhvervsmæssig interessant, eller fordi uden for Regions kompetencefelt, bør dette forfølges fra Regionens side. andre arealinteresser vægtes højere i forhold til Friluftsrådet ønsker en politik og praksis, hvor et udpeget interesseområde, forekomstens omfang og kvalitet. som skal tages i brug som graveområde inden for en periode på eksempelvis 10 år, straks efter udpegning som interesseområde opfattes som et helhedsareal, hvor der kan lokalplanlægges til andet formål end landbrug. Dermed vil der i berammet tid kunne etableres volde og beplantning, skabes adgang for friluftslivet og dyre- og plantelivet. Også i denne langsigtede helhedsopfattelse af interesse- og graveområder er borgerinddragelse naturligvis vigtig.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og skal endvidere gøre 2bb8958b9067&htag=True) opmærksom på, at udpegningsgrundlaget for Afsender: Gribskov Kommune regionens kortlægning er tilgængeligt på regionen hjemmeside. Gribskov kommune har et ønske om, at der i udpegningen af interesseområder fremgår hvilke data, der danner baggrund for udpegningen, og hvilke undersøgelser der foretages. Derudover bør der fremgå en umiddelbar tilkendegivelse af mulige interessekonflikter, samt hvad der skal undersøges i den forbindelse (kommunen bidrager meget gerne i screening af interessekonflikter).

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a40728f3- Regionen tager høringssvaret til efterretning og a1ec-40b6-8ee8-c15109146ea7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- bemærker, at det overvejende omhandler 2bb8958b9067&htag=True) administrationen af tilladelser til Afsender: Hillerød Kommune råstofindvinding, hvilket har været en regional opgave siden 2014.
I forbindelse med Hillerød Kommune ønsker et øget samarbejde mellem borgere, region og behandling af ansøgninger om råstofindvinding kommune for at minimere generne ved råstofgravning. En forudsætning for et skal regionen forestå en samordning af godt samarbejde er dialog. Hillerød Kommune ønsker at blive underrettet, hvis tilladelser på tværs af myndigheder med regionen gennemfører fysiske råstofundersøgelser i kommunen. Både af kommunerne som de væsentligste. Region interesse, men også for at koordinere myndighedsforhold i videst muligt Hovedstaden ser frem til at udbygge dette omfang samarbejde på tværs af myndigheder.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 26 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -26 af 65

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/0372e7c3- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 3da3-459f-9a14-23e6301aede8?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Det skal bemærkes, at 2bb8958b9067&htag=True) tilstedeværelsen af de forskellige kvaliteter af Afsender: Region Sjælland råstoffer; ler, sand, sten og grus er bestemt af aflejringerne fra sidste istid. I Region Ud fra redegørelsen er det klart, at der heller ikke i Råstofplan 2016 er udlagt Hovedstaden er der fortrinsvis aflejret mere graveområder, der tilnærmelsesvis kan levere de mængder eller kvaliteter fintkornet materiale. Region Hovedstaden er råstoffer, der forbruges i Region Hovedstaden. Det er derfor yderst positivt, at naturligvis interesseret i at finde de grovere Region Hovedstaden har stor opmærksomhed på behovet for nye kvaliteter til brug i bygge- og anlægsprojekter i graveområder. Region Sjælland er derfor særdeles tilfreds med, at det i regionen men er underlagt de naturgivne redegørelsen er planlagt detailundersøgelser i indeværende år af over 11 forhold samt øvrige arealinteresser, der gør sig områder med det højeste potentiale for råstoffer. Det giver håb om at finde nye gældende i regionen. egnede råstoffer, herunder især kvalitetsprodukter, der vil kunne aflaste indvindingen i Region Sjælland. Vi håber på en fortsat og intensiveret kortlægning samt vilje i Region Hovedstaden til at udlægge graveområder for sand og grus.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 27 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -27 af 65

Kultur og turisme

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/8dbba88b- Regionen opfatter høringssvaret som en f103-4304-8e58-a0aa1205dae7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Annette Sørensen, Direktør i VisitNordsjælland interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Rudolph Tegner hører til blandt om at foretage fase 2 kortlægning i Danmarks største kunstnere og han har skabt et sted der, dengang det blev interesseområdet ved Dronningmølle. Men bygget, var noget af det mest moderne man havde set. Rudolph Tegners såfremt regionsrådet beslutter, at der skal Museum og Statuepark har en unik beliggenhed i Nationalpark Kongernes udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra Nordsjælland. Den rå natur kombineret med de smukke bronzeskulpturer og anden side stilles forslag om udlæg af stilheden, gør stedet til en unik attraktion i en form, der ikke findes ret mange graveområde indenfor interesseområdet i andre steder. Fra parkens højeste punkt har man udsigt så langt øjet rækker. forbindelse med indkaldelse af idéer og Mange mennesker ynder at besøge statueparken, der er åbent for forslag. I så fald vil de nævnte forhold omkring offentligheden hele året og et smukt sted at gå en tur og nyde en picnickurv. kulturværdier, naturbeskyttelse og trafik indgå Allerede når man kører op mod museet ad den lange smalle og øde vej, gribes i regionens miljøscreening og man af spændt forventning om, hvad der venter i den anden ende. Dette er en miljøvurderingen af hele eller dele af områdets stor del af oplevelsen, især når man besøger museet for første gang. Området egnethed som graveområde. har også en del feriehuse, som enten benyttes af ejere og lejere. En forringelse af området kan være med til at det ikke er et eftertragtet sted at leje og feriehusejerne ikke vil benytte deres feriehus i samme grad som nu. At etablere en grusgrav, med alt hvad det medfører af tung trafik, støj fra motorer og bunker af grus, der tager udsynet, vil oplevelsen af at besøge statueparken og museet unægtelig blive noget anderledes. Uanset hvor den bliver anlagt på de planlagte jorde, vil det betyde at noget af det, som er med til at gøre stedet specielt, vil forsvinde og en af områdets helt store kulturperler, vil miste en del af sin magi. En grusgrav passer ikke sammen med at være en del i Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 28 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -28 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d0af893b- Regionen opfatter høringssvaret som en e633-4109-b13e-843a964087fc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: BIG - Bjarke Ingels Group interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om Rudolph Tegners Museum er et arkitektonisk værk der regnes meget højt at foretage fase 2 kortlægning i blandt mange arkitekter, hvilket vi er meget enige i. Vi har begge personligt en interesseområdet ved Dronningmølle. Men stor glæde og interesse for byggeriet. Museet var med på udstillingen såfremt regionsrådet beslutter, at der skal ”Banebrydende byggeri - 100 danske gennembrud der ændrede verden” på udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra Dansk Arkitekturcenter i 2015. Og da arkitekterne Johansen og Skovsted anden side stilles forslag om udlæg af modtog Frederik og Mary prisen i 2016 og blev bedt om at udpege de 3 mest graveområde indenfor interesseområdet i seværdige arkitektoniske bygninger i Dk, udpegede de Tegners Museum som forbindelse med indkaldelse af idéer og den første. Herudover er museet de senere år besøgt at studerende fra forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i Arkitektskolen, som et led i uddannelsen. En stor del af oplevelsen af dette regionens miljøscreening og miljøvurderingen arkitektoniske værk udgøres af, at det hænger sammen med det naturområde af hele eller dele af interesseområdets som museet ligger i. Området, som er udpeget, udgør nærmest hele udsigten egnethed som graveområde. fra Statueparken mod sydvest og derfor vil det være en voldsom indgriben i områdets karakter at etablere udgravninger så langt øjet rækker – og det rækker langt. Det vil både skæmme det fredede naturområde og den fredede bygning.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/2fcbd31f- Regionen opfatter høringssvaret som en f45b-47d8-b972-4257c9ffc53f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Bitten Vetlov interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om Er det det vi vil præsentere for turister og besøgende i Kongernes at foretage fase 2 kortlægning i Nordsjælland - " et hul i jorden" og ødelagt veje og usikkert at færdes i tung interesseområdet ved Dronningmølle. Men trafik for mennesker og dyr? såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 29 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -29 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a5c4363e- Region Hovedstaden tager høringssvaret til e990-4580-be87-90efc0ce9501?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning, og kan i øvrigt oplyse, at regionen 2bb8958b9067&htag=True) ikke umiddelbart har planer om at foretage Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling fase 2 kortlægning i interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet (Om interesseområdet ved Dronningmølle) Villingerød landsby med dyrknings beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan jorder er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø for middelalderen. Denne 2020 kan der fra anden side stilles forslag om landsby har også været grangier for Esrum Kloster. Landsbyen ligger som udlæg af graveområde indenfor Havre-holm samlet, og gårdene er ikke udflyttet ved udskiftningen. Gurre Å og interesseområdet i forbindelse med enge løber gennem landsbyen. Landskabet er udpeget som værdifuldt indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan landskab af største interesse. Villingerød kirke ligger synligt langvejs fra, og 2020. I så fald vil de nævnte forhold indgå i Kirken bliver nabo til graveområdet og får udsyn over graveområdet. regionens miljøscreening og miljøvurderingen Graveområdet ligger klods op ad Ruslandsfredningen helt op til Museumsvej, af hele eller dele af områdets egnethed som og råstofgraven bliver det første indtryk besøgende får ved indkørslen til graveområde. Museumsparken. Graveområdet vil være synligt fra lyngbakkerne i museumsparken. Graveområdet grænser mod syd til Hellebjergvej, der er fredningsgrænsen for det rejste fredningsforslag for Keldsø. DN Helsingørs bemærkninger til Redegørelsen for råstofplan 2016 er følgende: At råstofinteresseområdet i Villingerød langs Tegners Museumspark og Ruslandsfredningen, frem til Hellebækvej og den rejste Keldsø fredning udtages af den reviderede råstofplan 2016.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 30 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -30 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a5c4363e- Graveområdet A1 Bøtterup er allerede i e990-4580-be87-90efc0ce9501?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- Regionplantillæg af 1982 udpeget som en del 2bb8958b9067&htag=True) af et graveområde. Arealet blev en smule Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling reduceret i Råstofplan 2012 og området er uændret fra Råstofplan 2012 til Råstofplan Bemærkninger vedrørende udvidelse af Bøtterup graveområde i Helsingør 2016. Regionen har ikke planer om ændring af kommune - Det nuværende graveområde er beliggende på højdedraget øst for afgrænsningen af graveområdet, ligesom der landsbyen Plejlt på det tidligere Plejlt Overdrev, og selve råstofgravens ikke i redegørelsen er tilkendegivet nogen nuværende afgrænsning er ikke synligt fra Plejeltvej og Havreholm. Ved hensigter om ændring af graveområdets tidligere afvejning af de store landskabelige og kulturhistoriske interesser i afgrænsning.
De nævnte landskabelige landskabet nord og øst for Esrum Sø, og de tidligere planer for og kulturhistoriske forhold vil indgå i råstofindvinding, blev afgrænsningen af Bøtterup graveområde mod nord og sagsbehandlingen i forbindelse med en øst til Havreholm og Gurre Å fastlagt med hensyn hertil. Grænsen blev lagt fast eventuel ansøgning om råstofindvinding ved det øst-vestgående dige og levende hegn, der går fra Dagelykkegård til indenfor graveområdet. Bøtterup landsby. Herfra falder landskabet ned mod de lavtliggende enge ved Havreholm, Keldsø og Gurre Å. Havreholm landsby er beliggende på en holm i den tidligere Keldsø, omgivet mod nord af højde-draget Havreholm Ås og mod syd af højdedraget ved Plejlt Overdrev. Gurre Å - og enge løber gennem Havreholm ejerlaug og opstemmes med en høj gammel kampestensdæmning ved Slamat og Havreholm Slot, hvor den tidligere historiske papirfabrik udnyttede vandkraften. Havreholm med tilliggende jorder har hørt under Esrum Kloster, og er udpeget som værdifuldt kulturmiljø for middelalder. Gurre Å er spredningskorridor. Hele landskabet langs Plejeltvej og israndslinjen omkring Keldsø, Havreholm og Gurre Å er bevaringsværdigt og af største landskabelig interesse. En udvidelse af Bøtterup graveområde mod nord hvor landskabet falder ned mod Havreholm og Gurre Å, vil ødelægge oplevelsen af det værdifulde uforstyrrede åbne landskab. DN Helsingørs bemærkninger til Redegørelsen for råstofplan 2016 er følgende: At afgrænsningen af graveområdet ved Plejlt afgrænses så beskyttelsen af Gurre Å’s omgivelser og Havreholms enge og kulturhistoriske ejerlav, ikke bortgraves. Desuden skal de uberørte landskabelige værdier langs den udlagte pilgrimsrute, der passerer Havreholm Slot og fører over højdedraget Klostermarken til Esrum Kloster, bevares.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/5d449345- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret dd0c-4fe3-b914-3086dd64489b?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Esrum Borgerforening udtage interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om interesseområde ved Dronningmølle) Esrum borgerforenings bekymring er foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet især rettet mod følgende forhold: Den kulturhistoriske værdi og stilheden af de ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet flittigt benyttede vandre- og pilgrimsstier fra Esrum mod Dronningmølleområdet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan ødelægges. Det bevaringsværdige landskabsterræn - og righoldige plante og 2020 kan der fra anden side stilles forslag om fugleliv - ved Tegners museum i Villingerød, og som historisk hørte under udlæg af graveområde indenfor Esrum Kloster, vil potentielt skades i vores lokalområde og dermed ødelægge interesseområdet. I så fald vil rekreative både naturturisme og rekreative interesser interesser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 31 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -31 af 65

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Regionen tager høringssvaret til efterretning 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- 2bb8958b9067&htag=True) Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden

Friluftsrådet finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at der er reserveret et graveområde i Ruslandsområdet, tæt på Rudolp Tegners museum i Gribskov kommune. Området er beliggende inden for kystnærhedszonen og i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og bør derfor friholdes.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/332022b9- Regionen opfatter høringssvaret som en d555-40f1-af8d-2783e6ec5ed2?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Gribskov Grundejerforbund Øst interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) En grusgrav vil give store gener for de om at foretage fase 2 kortlægning i 67.500 personer der besøger museet og statueparken årligt. Statueparken interesseområdet ved Dronningmølle. Men grænser direkte op til det udpegede interesseområde. Statueparken ligger højt såfremt regionsrådet beslutter, at der skal og udsynet vil blive voldsomt skæmmet, hvis der bliver anlagt en stor grusgrav i udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra området syd for denne. Besøgende vil opleve gener med støj fra maskinel. anden side stilles forslag om udlæg af Store mænger støv vil genere besøgende. Store mængder støv vil graveområde indenfor interesseområdet i vanskeliggøre vedligeholdelse af en arkitektonisk historisk og fredet bygning, forbindelse med indkaldelse af idéer og der regnes blandt de 100 vigtigste arkitektoniske bygninger i DK. Statueparken forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i er en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland og man har ikke grusgrave regionens miljøscreening og miljøvurderingen lige op af en nationalpark med naturinteresser. af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Gribskov Kommune interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal (Om Dronningmølle interesseområde) Området grænser op til Rudolph udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra Tegners Museum og statuepark. Museet besøges årligt af ca. 12-13.000 anden side stilles forslag om udlæg af gæster, og mere end 60.000 besøger bakkerne og statueparken på årsplan. graveområde indenfor interesseområdet i Området vil miste sin værdi som turistattraktion, hvis stilheden og landskabet forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. omkring ødelægges af udgravning, støj fra maskiner og støv. Netop det, der I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens var grunden til, at Rudolph Tegner valgte netop denne placering til sin miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller statuepark. Interesseområdet bør efter Gribskov Kommunes vurdering helt dele af områdets egnethed som graveområde. udgå

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 32 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -32 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/2414099e- Regionen opfatter høringssvaret som en bb43-45dc-8c0d-0d8bbfbf7676?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Gæster til Statueparken ved Rudolph Tegners Museum & Statuepark interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Der er vedlagt et dokument med 834 om at foretage fase 2 kortlægning i underskrifter. Der skrives under på følgende: "Jeg skriver hermed under på, at interesseområdet ved Dronningmølle. Men jeg mener at Råstofplan 2016 skal revurderes, med henblik på at fjerne såfremt regionsrådet beslutter, at der skal Dronningmølle interesseområdet fra den nuværende plan. Dronningmølle udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra interesseområde ligger klods op af en af en hovedturistattraktion i Gribskov, anden side stilles forslag om udlæg af Tegners Museum & Statuepark. Det vil være meget ødelæggende hvis graveområde indenfor interesseområdet i området nogensinde bliver omlagt til graveområde.
Årsagerne er:
1. forbindelse med indkaldelse af idéer og En grusgrav vil give store gener for de 67.500 personer der besøger museet og forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i statueparken årligt
2. Statueparken grænser direkte op til det udpegede regionens miljøscreening og miljøvurderingen interesseområde
3. Statueparken ligger højt og udsynet vil blive voldsomt af hele eller dele af områdets egnethed som skæmmet, hvis der bliver anlagt en stor grusgrav i området syd for graveområde. denne
4. Besøgende vil opleve gener med støj fra maskinel
5. Tung trafik vil præge området og vil bl.a. være til stor fare for cyklende og trafikanter
6. Tung trafik vil være til gene for besøgende til museet og parken
7. Der er stor sandsynlighed for at tung trafik vil benytte Museumsvej, der fører op til museet
8. Interesseområdet ligger langs hele Museumsvej der fører op til museet
9. Store mænger støv vil genere besøgende
10. Store mængder støv vil vanskeliggøre vedligeholdelse af en arkitektonisk historisk og fredet bygning, der regnes blandt de 100 vigtigste arkitektoniske
bygninger i DK
11. Statueparken er en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland og man har ikke grusgrave lige op af en nationalpark med naturinteresser
12. Områderne lige omkring interesseområdet er omfattet af Natura2000 og fredninger Udvinding af grus i en grusgrav kan forgå rigtig mange år (10 – 20
år)"

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/7e246d4b- Regionen opfatter høringssvaret som en ab43-4166-a15f-edca379bc829?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Henrik Svanholm Møller udtage interesseområdet ved Dronningmølle fra råstofplanen. Region Hovedstaden har Gribskov vil gerne profilere sig på turisme og nationalpark Kongernes ingen umiddelbare planer om at foretage fase Nordsjælland. Der bliver ikke meget nationalpark med et kæmpe hul med 2 kortlægning i interesseområdet ved masser af støj og forurening. Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de nævnte forhold omkring Nationalpark Kongernes Nordsjælland og turisme indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 33 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -33 af 65

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/6b239b4a- Regionen opfatter høringssvaret som en 4ed7-4852-a475-61f15a5aeb51?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Jeanette og Claus Møller Vetlov interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det markerede område ligger op mod om at foretage fase 2 kortlægning i Tegners Museum som har stor værdi for både fastboende, besøgende og interesseområdet ved Dronningmølle. Men turister. her er tale om natur såvel som kulturel værdi, som forventeligt vil lide såfremt regionsrådet beslutter, at der skal stor overlast i tilfælde af en grusgrav. Derudover vil det være noget i modstrid udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra med Kongernes Nordsjælland som tager udgangspunkt i netop natur og anden side stilles forslag om udlæg af kulturelle værdier. graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/aec2d893- Region Hovedstaden tager høringssvaret til acb9-405b-b070-ee24cf798cd2?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning, og kan i øvrigt oplyse, at regionen 2bb8958b9067&htag=True) ikke umiddelbart har planer om at foretage Afsender: Jesper Malm Barfod og Anne Marie Fynboe fase 2 kortlægning i interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet (Om interesseområde Dronningmølle) Som ejere af en ejendom umiddelbart beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan øst for og med skel til det i Råstofplan 2016 udlagte Interesseområde for sand, 2020 kan der fra anden side stilles forslag om grus og sten i Dronningmølle kan vi fuldt ud tilslutte os Gribskov kommunes udlæg af graveområde indenfor høringssvar i samme anledning. Heri påpeger kommunen betydelige konflikter interesseområdet i forbindelse med med kommunens mangårige planlægning for beskyttelse af natur- og indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan kulturværdier i Esrum Ådal (fra vestre brinker ved Esrum å til østre brinker 2020. I så fald vil de nævnte forhold indgå i langs Pandehave å og sydfor liggende lavbundsområder) og dertil med særligt regionens miljøscreening og miljøvurderingen henblik på udvikling af turisme og friluftsliv i kommunen. Dels af hensyn til de af hele eller dele af områdets egnethed som væsentlige natur- og kultur-interesser og dels af hensyn til de betydelige tab i graveområde. ejendomsværdi, for de godt 50 ejendomme, der er direkte berørt af planlægningen som Interesseområde hhv. udnyttelsen som graveområde, skal undertegnede opfordre Region Hovedstaden til at gennemføre den forslåede revision af Råstofplan 2016, og i den forbindelse udtage interesseområde Dronningmølle af den reviderede plan.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 34 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -34 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a7931065- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret cca8-4a0c-b0bc-c314a7eedf03?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Jørgen Kleiminger interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om interesseområde Dronningmølle) Jeg har set korttegning, hvor foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet udgravningen skulle foregå , det er op ad de fredede arealer til Tegners ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet muserum og omkringliggende park. Det vil gå meget ud over den voksende beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan turisme i området yder mere vil det ændre hele landsbymiljøet.med meget tung 2020 kan der fra anden side stilles forslag om trafik og nye vejanlæg. Det projekt er en meget dårlig ide udlæg af graveområde indenfor interesseområdet. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/5b1ca2c6- Regionen opfatter høringssvaret som en 6f87-4694-bc57-35e11986aa1d?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Katja møbius udtage interesseområdet ved Dronningmølle fra råstofplanen. Region Hovedstaden har (Om Dronningmølle interesseområde) Hele området med statuepark, ro og ingen umiddelbare planer om at foretage fase smuk udsigt har et rigtig dyreliv, som vil forsvinde og statueparken er 2 kortlægning i interesseområdet ved trækplaster for turismen og alle gæster i sommerhus området, det er næppe Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet attraktivt med en grusgrav som udsigt fra det smukke område og larm og støv beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan fra gravearbejde og maskiner. Tegners museum og stranden er 2020 kan der fra anden side stilles forslag om Dronningmølles trækplaster, en lille by er afhængig af det der er at byde på, og udlæg af graveområde indenfor her er det den smukke natur og stilheden. interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 35 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -35 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/95d5874b- Regionen opfatter høringssvaret som en 7330-431b-a8e4-ec638027319f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Katrine Green Rostgaard interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det vil være en katastrofe for det fine og om at foretage fase 2 kortlægning i smukke museum og park - hvis der bliver placeret en grusgrav grænsende op interesseområdet ved Dronningmølle. Men til Tegneres statuepark. såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil det nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/03a63156- Regionen opfatter høringssvaret som en 062c-4abf-a6a9-3294aed4ea81?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Kim Ulrik Schaumann interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer Der planlægges en meget stor grusgrav lige op ad det unikke naturområde, om at foretage fase 2 kortlægning i som Tegners Museum og statuepark samt Nationalpark Nordsjælland udgør. interesseområdet ved Dronningmølle. Men Der er tale om et af de mest besøgte naturområder i Nordsjælland og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal Danmark. Tegner har i sin tid selv købt museets grund og gjort den tilgængelig udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra for offentligheden på grund af de store naturværdier, herunder ikke mindst anden side stilles forslag om udlæg af selve det bakkede landskab med lyng, udsigten og roen. Dette vil en grusgrav graveområde indenfor interesseområdet i som foreslået spolere på meget anmasende og voldsom måde. Tegners forbindelse med indkaldelse af idéer og museum og statuepark er senest hyldet i bogen ”Tegner – 100 år i Rusland” forslag. I så fald vil de nævnte forhold omkring udgivet på Frydenlund i slutningen af sidste år og godt anmeldt i diverse Tegners Museum og Statuepark og medier – se fx anmeldelsen ”Russisk spionchef besøgte Nordsjællands naturbeskyttelse indgå i regionens Rusland” i Jyllands-Posten fra 31.12.2017. I bogen hylder personligheder som miljøscreening og miljøvurderingen af hele Caroline Henderson, Michael Stoltze, Bo Green Jensen, Bjørn Nørgaard, eller dele af områdets egnethed som Henrik Wivel, Bjarke Ingels og mange andre museet og naturen i området. Det graveområde. er min opfordring, at myndighederne foruden at tage udgangspunkt i det unikke, historisk vigtige landskab, museet og statueparken samt fredningen lige op til også inddrager det store publikum og besøgstal i området som et kriterium for en revurdering af dette områdes egnethed til grusgravning. Det er der såvel regionale som regionale danske interesser samt en national interesse i, herunder også for turismen. Udsæt venligst ikke dette område for destruktion.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 36 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -36 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/cf752951- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret 7c00-4260-b0dc-f145f40de630?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Lone Hvass interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om Dronningmølle interesseområde) Ca. 60.000 mennesker færdes årligt i foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet området, som besøgende til selve museet og ihøj grad som gæster i parken. ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet Parken ligger direkte nabo til de af råstofplanen berørte dyrkede marker, med beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan udsigten til Gribskov i baggrunden. 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet. I så fald vil hensyn til omgivelserne, herunder kulturelle værdier indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/7064ffa4- Regionen opfatter høringssvaret som en 1876-4960-aea4-f43b93cfca6c?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at udtage Afsender: Marie Jacobsen interesseområdet ved Dronningmølle fra råstofplanen. Region Hovedstaden har ingen (Om Dronningmølle interesseområde) Det er en skandale at lægge en umiddelbare planer om at foretage fase 2 grusgrav så tæt på fredet areal og Tegners Museum, som tiltrækker ca 65.000 kortlægning i interesseområdet ved gæster pr år og turister fra nær og fjern. Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 37 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -37 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3ff744a6- Regionen opfatter høringssvaret som en 63b2-48de-9dde-b9c010c4fceb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Mikael Tobiasen samt familie interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om (Om Dronningmølle interesseområde) Det virker ærligt talt lidt uovervejet i at foretage fase 2 kortlægning i forhold til øvrige og - for området - væsentligt vigtigere interesser. Herunder interesseområdet ved Dronningmølle. Men naturligvis den stigende landturisme fra kystområderne. Herunder såfremt regionsrådet beslutter, at der skal sommerhuse samt en 4 stjernet campingplads i Dronningmølle. Endelig udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra indeholder området de vel nok tre største turistattraktioner i Gribskov anden side stilles forslag om udlæg af Kommune: Tegners Museum med Ruslandsfredningen, Fugleparken i Esrum graveområde indenfor interesseområdet i samt naturligvis Esrum Kloster som nu også udvider til at blive centrum for forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. den nye - i forvejen lidt sønderskudte nationalpark. Klostret er tillige blevet I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens centrum for både pilgrimruter, herunder den internationale rute som fremgår af miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller de internationale kanaler for ruten fra Trondhjem til Santiago via Helsingør. dele af områdets egnethed som graveområde. Ligeledes er det også på klostret at turister henter information om de kongelige vildtbaner i Gribskov som hører ind under UNESCO's verdensarv.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d541c804- Regionen opfatter høringssvaret som en 1780-44d9-b26a-9d1d74f9cb83?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Munkehøj Grundejerforening interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer Munkehøj grundejerforening vil gerne protestere mod, at der anlægges en om at foretage fase 2 kortlægning i grusgrav tæt på det fredede område Rusland og på Tegners museum. Det er et interesseområdet ved Dronningmølle. Men meget naturskønt område med kulturelle værdier og statueparken er en del af såfremt regionsrådet beslutter, at der skal nationalparken Kongernes Nordsjælland. udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de forholdene om det fredede område og Tegners museum indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 38 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -38 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/166be225- Regionen opfatter høringssvaret som en 9e2b-4524-9695-cdf409d0e60c?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Niels og Estrid Lawaetz interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Grænser op til det fredede Ruslands om at foretage fase 2 kortlægning i Bakker og til Rudolph Tegners Museum og statuepark. Museet besøges årligt interesseområdet ved Dronningmølle. Men af ca. 12-13.000 gæster, og mere end 50.000 besøger bakkerne og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal statueparken, et område, der totalt vil miste sin værdi som turistattraktion, hvis udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra stilheden og landskabet omkring ødelægges af udgravning, støj fra maskiner anden side stilles forslag om udlæg af og støv, netop det, der var grunden til, at Rudolph Tegner valgte denne graveområde indenfor interesseområdet i placering til sin statuepark. Området ligger centralt placeret i Nationalpark forbindelse med indkaldelse af idéer og Kongernes Nordsjælland. Dele af området ligger indenfor forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i kirkebeskyttelseslinien omkring Villingerød Kirke. Landskabet består af regionens miljøscreening og miljøvurderingen istidsmoræner og -bakker og hele området og dets omgivelser er i Gribskov af hele eller dele af områdets egnethed som Kommunes kommunalplan 2013-25 udpeget som bevaringsværdigt landskab, graveområde. værdifuldt kulturmiljø og som havende kulturhistorisk bevaringsværdi. En regional rekreativ sti er planlagt til at skulle gennemskære området.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/ebb1af84- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret a687-4c04-8f2b-22f5a802f466?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Regitze Birketoft (Grundejerforeningen Rævebakken) interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om Drønningmølle interesseområde) Dronningmølle Borgerforening har foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet gennem de sidste 5 år gjort en kæmpe stor indsats for at sætte vores by på ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet landkortet. De har engageret ikke færre end 350 af bysbørnene, de har beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan iværksat store projekter for at tiltrække turister og de har i den grad gjort en 2020 kan der fra anden side stilles forslag om indsats for at forbedre det kulturelle indhold i byen – både for herboende og udlæg af graveområde indenfor turister. Hjertet i områdets kultur er Tegners Museum. Og en del af hele interesseområdet. I så fald vil de nævnte oplevelsen i Tegners Statuepark er den fabelagtige udsigt til istidslandskabet forhold indgå i regionens miljøscreening og som omgiver parken. En naturperle som tilladelse til grusgraven vil destruere miljøvurderingen af hele eller dele af områdets 100%. Der vil ikke være en m2 tilbage af det naturskønne trækplaster der er egnethed som graveområde. vores største aktiv. Denne grusgrav betyder en effektiv destruktion af turismen og modarbejder alle de tiltag der er blevet gjort for at forbedre vores landsbysamfund.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 39 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -39 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/1794aad3- Regionen opfatter høringssvaret som en e990-4782-9172-f7c6e05b10e0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Rudolph Tegners Museum & Statuepark interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) råstofindvinding i den umiddelbare om at foretage fase 2 kortlægning i nærhed af museet skaber bekymring for, at vedligeholdelsesomkostningerne til interesseområdet ved Dronningmølle. Men bygningen, som er skrøbelig og fredet, vil stige, mens gravningen finder sted på såfremt regionsrådet beslutter, at der skal grund af støv og skidt, der hvirvles op. Det er en vanskelig bygning at udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra vedligeholde, idet det er et af de tidligste betonbyggerier i Danmark, hvor anden side stilles forslag om udlæg af betonen er brugt æstetisk på sine egne præmisser, og betonen ikke er så graveområde indenfor interesseområdet i holdbar. Man var ved at sløjfe museet før den meget omfattende og forbindelse med indkaldelse af idéer og komplicerede renovering i 2002-2003. Bygningen vil altid være i hurtigere forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i forfald en normale huse, og museet må derfor stedse tage fat ved de mindste regionens miljøscreening og miljøvurderingen skader og manglende vedligeholdelse med det samme, så de ikke udvikler sig af hele eller dele af områdets egnethed som til store skader. graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/1794aad3- Regionen opfatter høringssvaret som en e990-4782-9172-f7c6e05b10e0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Rudolph Tegners Museum & Statuepark interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det er de skønne naturområder omkring om at foretage fase 2 kortlægning i museet, der er årsag til, at museet skiller sig ud fra andre museer både i interesseområdet ved Dronningmølle. Men Danmark og udlandet. Museet og parken er med 12-13.000 besøg indendørs såfremt regionsrådet beslutter, at der skal årligt og et besøgstal på 55.000 personer i parken en vigtig turistattraktion for udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra Gribskov Kommune.
At omdanne disse, fra Statueparken stærkt synlige, anden side stilles forslag om udlæg af arealer til grusgraveområde, og med tiden til et eller flere kratere med sø i graveområde indenfor interesseområdet i bunden vil på afgørende måde underminere den naturoplevelse, som er en forbindelse med indkaldelse af idéer og væsentlig del af den kunstsamling, som Rudolph Tegner efterlod i 1950. forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 40 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -40 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/1794aad3- Regionen opfatter høringssvaret som en e990-4782-9172-f7c6e05b10e0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Rudolph Tegners Museum & Statuepark interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle graveområde) Området ligger umiddelbart sydvest for om at foretage fase 2 kortlægning i statueparken og kan ses fra den højtliggende del af statueparken, hvor langt de interesseområdet ved Dronningmølle. Men fleste statuer er anbragt. En grusgravningsvirksomhed på dette sted vil såfremt regionsrådet beslutter, at der skal afgørende forringe publikums oplevelse af statueparken og det udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra omkringliggende landskab, som var den helt overvejende grund til, at Rudolph anden side stilles forslag om udlæg af Tegner og hustruen Elna i 1916 valgte at etablere Statueparken i 1916 og i graveområde indenfor interesseområdet i 1937-38 at placere Rudolph Tegners museum her. forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d6b970e8- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret 1741-4d79-9cea-16e7ae457f70?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Sanni Brandt interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om Dronningmølle interesseområde) Kongernes Nordsjælland Nationalpark er foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet efter mange års forhandlinger endelig besluttet og iværksat, og det er uheldigt, ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet at man i næste nu tilkendegiver, at det vil være smart at grave i et området, der beslutter, at der skal udarbejdes en ligger i forbindelse med nationalparken. Tung trafik og graveaktivitet vil Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles ødelægge den fantastiske stilhed, der er i området. Området bliver besøgt af forslag om udlæg af graveområde indenfor mange turister, og det er sammen med Esrum Kloster, søen, strandene og interesseområdet. I så fald vil
forhold skovene med til at gøre området attraktivt som rekreativt område. Det gener ved støj og trafik samt hensyn til andre harmonerer slet ikke med grusgravning, og det vil undergrave muligheden for at arealinteresser indgå i regionens at tiltrække flere turister og andre brugere af de fantastiske omgivelser, der miljøscreening og miljøvurderingen af hele ligger nær ved København. I stedet for at se det som oplagt at grave grus i eller dele af områdets egnethed som umiddelbar nærhed af København, burde det hele fredes, fordi det byder på graveområde. dejlige oplevelser for københavnere, turister, der lægger penge i de lokale forretninger, og lokale der bor i området - netop fordi det er stille og smukt

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 41 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -41 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/aa5c1155- Regionen opfatter høringssvaret som en 8f86-45b3-91e8-3bfd7d0beabc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Slots- og Kulturstyrelsen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer Slots-og Kulturstyrelsen vurderer at interesseområdet Dronningmølle, til om at foretage fase 2 kortlægning i udgravning af sand, grus og sten, beliggende syd for tilkørselsvejen, interesseområdet ved Dronningmølle. Men Museumsvej, til Tegners Museum, i sin helhed er helt unikt og særegent. Slots- såfremt regionsrådet beslutter, at der skal og Kulturstyrelsen vurderer at det flade, let skrånende opdyrkede landskab, der udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra leder op til Rusland og de fredede områder omkring interesseområdet anden side stilles forslag om udlæg af Dronningmølle, medvirker til at give et helt unikt indblik i samspillet mellem graveområde indenfor interesseområdet i natur og kultur ved Rusland og Tegners Museum og skulpturpark. Slots-og forbindelse med indkaldelse af idéer og Kulturstyrelsen vurderer at det vil være meget ødelæggende og forstyrrende at forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i gennemføre udgravning af råstoffer i dette område. regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/53dc6786- Regionen opfatter høringssvaret som en 968a-4e6e-ba56-fa9704154feb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Ulla Glipman Jensen & Peter Rene Jensen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Grænser op til det fredede Ruslands om at foretage fase 2 kortlægning i Bakker og til Rudolph Tegners Museum og statuepark. Museet besøges årligt interesseområdet ved Dronningmølle. Men af ca. 12-13.000 gæster, og mere end 50.000 besøger bakkerne og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal statueparken, et område, der totalt vil miste sin værdi som turistattraktion, hvis udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra stilheden og landskabet omkring ødelægges af udgravning, støj fra maskiner anden side stilles forslag om udlæg af og støv, netop det, der var grunden til, at Rudolph Tegner valgte denne graveområde indenfor interesseområdet i placering til sin statuepark. Området ligger centralt placeret i Nationalpark forbindelse med indkaldelse af idéer og Kongernes Nordsjælland. Dele af området ligger indenfor forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i kirkebeskyttelseslinien omkring Villingerød Kirke. Landskabet består af regionens miljøscreening og miljøvurderingen istidsmoræner og -bakker og hele området og dets omgivelser er i Gribskov af hele eller dele af områdets egnethed som Kommunes kommunalplan 2013-25 udpeget som bevaringsværdigt landskab, graveområde. værdifuldt kulturmiljø og som havende kulturhistorisk bevaringsværdi. En regional rekreativ sti er planlagt til at skulle gennemskære området.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 42 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -42 af 65

Ledningsejer interesser

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/cfe0031c- Regionen tager høringssvaret til a2cd-4818-b1f8-d8baf643bc65?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning.
Resten af Energinets 2bb8958b9067&htag=True) høringssvar er ikke relevant i forhold til Afsender: Energinet Eltransmission A/S redegørelsen og vurdering af om Råstofplan 2016 bør revideres og medtages derfor ikke i Energinets elanlæg er generelt sikret ved tinglyste servitutter. Servitutterne Hvidbogen. Det fremsendte høringssvar tages sikrer bl.a., at Energinet til hver en tid har adgang til og mulighed for til efterretning i forhold til regionens øvrige vedligeholdelse af luftlednings- og jordkabelanlæg. Der må således ikke administration af råstofloven. iværksættes noget, der hverken kan være til hinder for adgangen til luftlednings- og jordkabelanlæggene eller til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse fx indenfor servitutarealerne.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 43 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -43 af 65

Nabogener ved råstofindvinding

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- I Råstofplan 2016 er det beskrevet, at 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08-
"Afgrænsningen af et graveområde skal 2bb8958b9067&htag=True) rumme mulighed for, at en indvinder kan Afsender: Gribskov Kommune opmagasinere den overjord, der midlertidig skal afgraves og lægges i depot. Der kan også være Gribskov Kommune opfordrer regionen til at fastholde tidligere praksis om behov for at etablere støjvolde uden for det respekt afstand på 100 m til samlet bebyggelse. Der er eksempelvis i område, hvor forekomsten findes, men inden graveområdet 12 Annisse Nord, indskrevet betingelse om respektafstand på for graveområdet. Derfor kan et graveområde 100 m til samlet bebyggelse. Dette ønskes også efterlevet i andre udpegede f.eks. ligge meget tæt på en naboejendom, graveområder som 12 Annisse Syd, 9 Mårum, 1 Blistrup og 3 Blistrup. uden at der vil blive givet tilladelse til at indvinde i umiddelbar nærhed af naboejendommen.

Det er mest hensigtsmæssigt for administration af graveområderne, at graveområdernes afgrænsning følger matrikelskel eller naturlige skel i landskabet. I de senest udpegede graveområder i Råstofplanen følger graveområderne derfor som hovedregel matrikelskel eller naturlige skel."

Som udgangspunkt viderefører regionen denne praksis for afgrænsning af graveområderne. Der vil på baggrund af miljøscreeningen og en eventuel miljøvurdering være mulighed for at opstille forudsætninger for graveområdets udlæg, der sikrer hensynet til den samlede bebyggelse i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling af en konkret graveansøgning. Ligesom der i de konkrete tilladelser til råstofindvinding opstilles vilkår, der sikrer, at grænseværdier for støj og støv overholdes og at øvrige hensyn varetages.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 44 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -44 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager bemærkningerne til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og vil medtage dem i udarbejdelse 2bb8958b9067&htag=True) af en evt. Råstofplan 2020. Afsender: Gribskov Kommune

Regionen kan desuden bemærke, at der i redegørelsen er nævnt muligheden for at Graveområder bør begrænses i tid og udstrækning, så ét graveområde vedtage en retningslinje for færdiggraves ad gangen, samt at der sættes en tidsfrist på eksempelvis 10 år, rækkefølgeplanlægning i tilfælde af, at der skal selvom 10 år vil betragtes som lang tid for de nærmeste beboere i området. udarbejdes en ny Råstofplan 2020. Gribskov Kommune vil desuden opfordre til, at de områder der er udgravet, Rækkefølgeplanlægning vil åbne mulighed for i lukkes og færdigbehandles hurtigst muligt, her kan eksemplerne med højere grad at styre indvindingen inden for et lergravene ved Blistrup og Mønge nævnes. graveområde i tråd med Gribskov Kommunes ønske.

En mulig retningslinje om rækkefølgeplanlægning afhænger dog af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/ebb1af84- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret a687-4c04-8f2b-22f5a802f466?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Regitze Birketoft (Grundejerforeningen Rævebakken) interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om Dronningmølle interesseområde) Der vil komme meget store gener fra foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet grusgraven. Lyden af maskinerne der graver vil kunne høres over hele den ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet sydlige del af Dronningmølle, der huser den primære del af sommerhusene. beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan Det vil ødelægge ejendomsværdien, for ikke at tale om den mængde af støv 2020 kan der fra anden side stilles forslag om der vil være i luften i hele den del af byen der ligger ud mod Villingerød. udlæg af graveområde indenfor interesseområdet. I så fald vil
forholdene omkring gener som støj støv og trafik samt hensyn til andre arealinteresser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 45 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -45 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d6b970e8- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret 1741-4d79-9cea-16e7ae457f70?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Sanni Brandt interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at (Om Dronningmølle interesseområde) Vi oplever, at der kommer flere tilflyttere foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet fra København. Vores institutioner er fyldte, vores skolebørn trives, og folk ved Dronningmølle og hermed muligvis ændre bruger naturen hele tiden til mountain-biking, hesteridning, løb, gang, lytte til i udpegningen. Men såfremt regionsrådet fuglestemmer osv. Hjælp os med at udvikle vores område i en positiv retning. beslutter, at der skal udarbejdes en Vær venlig ikke at se på området ved Tegners som en mulighed for Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles grusgravning. Hør os lokale og involver os fremfor på regionalt niveau blot at forslag om udlæg af graveområde indenfor beslutte at ødelægge vores omgivelser. interesseområdet.

Individuelt berørte parter samt relevante organisationer, myndigheder og virksomheder vil blive inddraget og hørt i forbindelse med forslag til nye graveområder. Endvidere vil hensyn til omgivelserne indgå i regionens miljøscreening og miljøvurdering af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/53dc6786- Regionen opfatter høringssvaret som en 968a-4e6e-ba56-fa9704154feb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Ulla Glipman Jensen & Peter Rene Jensen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Vi har boet her siden 1986, trafikken om at foretage fase 2 kortlægning i langs Villingerødvej til Dronningmølle er de senere år tiltaget. Ved grusgravning interesseområdet ved Dronningmølle. Men i vores område, vil der være mere tung trafik. Området ved Ruslands Bakken vil såfremt regionsrådet beslutter, at der skal blive forstyrret og ødelagt. Vi vil ikke kunne nyde naturen på samme måde som udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra vi kan i dag. Vores ejendomme vil falde i værdi. Vi håber inderligt at planerne anden side stilles forslag om udlæg af om grusgravning ved Ruslands Bakker bliver taget af bordet. graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil mulige påvirkninger af omgivelserne indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 46 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -46 af 65

Naturbeskyttelse og landskab

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/35fcef80- Regionen opfatter høringssvaret som en 8fc0-47ce-8196-05661ece1667?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Bjørn Kisbye Engsig interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om (Om Dronningmølle interesseområde) (...) der overvejes at lave grusgrav at foretage fase 2 kortlægning i direkte op ad det fredere område "Rusland", der er en del af "Kongernes interesseområdet ved Dronningmølle. Men Nordsjælland", som bl.a.er etableret med det formål at beskytte egenarten i såfremt regionsrådet beslutter, at der skal netop hele nordsjælland. Området er ikke kun præget af en fantastisk natur, udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra der findes også en statuepark, der netop i sin tid blev anlagt der på grund af anden side stilles forslag om udlæg af den uhindrede udsigt til såvel nord mod kysten, og mod syd og vest til typisk, graveområde indenfor interesseområdet i nordsjællandsk natur. Gravning af grus vil ikke blot ødelægge dette, men vil forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. ligeledes medføre store gener med støj og støv. I så fald vil forhold omkring naturbeskyttelse, støj og støv indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e519fda5- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 33b3-4e8c-a02e-4547ecb79751?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning, og kan i øvrigt oplyse, at regionen 2bb8958b9067&htag=True) ikke umiddelbart har planer om at foretage fase Afsender: Camilla Pedersen 2 kortlægning i interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet (Om interesseområdet ved Dronningmølle) Det er en national interesse, at beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan værdifulde landskaber bevares. (Erhvervsstyrelsen, om nationale interesser i 2020 kan der fra anden side stilles forslag om kommuneplanlægningen). Fra Amt, Region og kommuneplaner er området udlæg af graveområde indenfor Landskabet Esrum Ådal blevet sikret som et større sammenhængende interesseområdet i forbindelse med indkaldelse uforstyrret landskab mellem Nordkysten og Esrum sø, og kortlagt af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald bevaringsværdigt. Området har stor rekreativ interesse. Landskabet følger den vil de nævnte forhold vedrørende Nordsjællandske israndslinie fra Esrum Sø til Nordkysten, og er især landskabsinteresser indgå i regionens karakteriseret af de markante dalstrøg, samt de mange små dødis huller, der i miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dag ligger som små sø- og moseområder langs israndslinien. Hele dele af områdets egnethed som graveområde. smeltevandsområdet og ådalene imellem Esrum Sø og Nordkysten er i landskabsanalysen klassificeret som et særligt værdifuldt landskab af største landskabelige interesse. Råstofs-interesseområdet er beliggende midt i dette landskab. En revision af Råstofplan 2016 bør pågå, herunder med udtagelse af ”interesseområde” Dronningmølle.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 47 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -47 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3f2474b0- Region Hovedstaden har ingen umiddelbare 52c0-45bf-ad1a-875c0c9a5f6f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- planer om at foretage fase 2 kortlægning i 2bb8958b9067&htag=True) interesseområdet ved Amager Huse. Men Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs. Formand, Birgitte såfremt regionsrådet beslutter, at der skal Benzon Bang udarbejdes en Råstofplan 2020, kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af Vedr. området nord for Amtsvejen, overfor Grønnesse skov, øst for graveområde indenfor interesseområderne i Amagerhuse. Området, der ligger ved Amtsvejen, vil være stærkt forbindelse med indkaldelse af idéer og beskæmmende at ødelægge med gravearbejde. Området er af stor forslag. I så fald vil de nævnte forhold indgå i landskabelig skønhed, der bør bevares. Området omfatter et skovområde, hvor regionens miljøscreening og miljøvurderingen en større hjortebestand holder til. Området ligger tæt på fredede områder, bl.a. af hele eller dele af områdets egnethed som Rorup mose, som vil være særligt udsat for at miste højde i sit vandspejl. graveområde.

Mindre vand mindsker det livlige liv (biodiversiteten) i mosen og de omkringliggende områder, som bliver en del af Nationalpark, Kongernes Nordsjælland. Transport af store tungtlæssede lastvogne vil i øvrigt være meget svære at indpasse i den i forvejen stærkt befærdet to-spors statsvej.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3f2474b0- Region hovedstaden kan tilslutte sig DN 52c0-45bf-ad1a-875c0c9a5f6f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- Halsnæs' ønske, om at der ikke skal ske 2bb8958b9067&htag=True) sænkning af vandspejlet i søer, der ligger tæt Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs. Formand, Birgitte på råstofgrave.

Regionen vil gerne Benzon Bang pointere, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem råstofindvinding Ved eksisterende råstofgrave er der problemer med sænkning af vandspejlet i og naturhensyn. Råstofindvinding er en nærtliggende søer. Den risiko, kan vi på ingen måde risikere skal gentage midlertidig tilstand, og Region Hovedstaden sig.

Ved evt. yderligere gravning i Halsnæs, må det pointeres, at der har derfor fokus på, at råstofgrave skal have en vil skulle laves planer om at etablere ny natur, der kan indgå i ny samfundsmæssig værdi, når indvindingen sammenhængende økologiske områder i Det Grønne er afsluttet. F.eks kan gravesøer kan være Danmarkskort.

DN Halsnæs er dybt bekymret over risiko for med til at skabe værdifuld natur og rekreative yderligere gravning i den skønne natur.
områder. De grusede, næringsfattige arealer i råstofgrave skaber ligeledes mulighed for at etablere ny natur med levesteder for dyr og planter, som ellers er sjældne i Danmark.

Med henblik på at understøtte denne udvikling, har regionen i Råstofplan 2016 formuleret et fokusområde, der handler om arealinteresser og efterbehandling. Et af emnerne i fokusområdet er, at regionen vil arbejde for, at visse råstofgrave kan efterbehandles til natur efter endt indvinding. Dette skal ske som en del af samarbejdet med lodsejere, indvindere, kommuner og andre relevante interessenter.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 48 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -48 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3f2474b0- Regionen i gang med en fase 2 kortlægning i 52c0-45bf-ad1a-875c0c9a5f6f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- interesseområdet ved Ølsted. Såfremt 2bb8958b9067&htag=True) regionsrådet beslutter, at Råstofplan 2016 skal Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs. Formand, Birgitte revideres og der derfor skal udarbejdes en Benzon Bang Råstofplan 2020 og såfremt der i boringerne findes råstoffer i en mængde, der vil være Vedr. et stort område syd for Arresø, Hillerødvej og Kregme, vest for Ølsted by erhvervsmæssigt interessant, vil de nævnte og øst for jernbanen.
Det store, potentielle område ved Ølsted ligger ved forhold blive inddraget i miljøscreeningen og både Hillerødvej og Frederikssundvej. Naturen netop der er storslået med det videre arbejde med en Råstofplan 2020. bakker mod Roskilde Fjord og udsigt til Arresø, begge Natura 2000-områder og på kanten af Nationalpark, Kongernes Nordsjælland. Netop dette område er et af de mest storslåede områder i Halsnæs kommune.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og inddrager Friluftsrådets 2bb8958b9067&htag=True) betragtninger i den videre planlægning. Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden

Friluftsrådet anbefaler, at der ikke graves råstoffer i skovbeklædte områder og i planlagte skovrejsningsområder. Landets skove er afgørende for grundvandet og af overordentligt stor rekreativ betydning for befolkningen, der har skovene som den foretrukne arena for friluftsaktiviteter. Også af hensyn til den nationale målsætning om at øge skovarealet i Danmark bør skovene friholdes for udvinding af råstoffer. De erstatningsskove, der etableres, opfylder typisk ikke de samme behov som de oprindelige, hverken i forhold til rekreative muligheder, oplevelsesværdi, adgangsmuligheder eller i forhold til miljømæssig effekt, da de ofte ender som private skove andre steder end de oprindelige. Det kan Friluftsrådet derfor ikke anbefale som et alternativ.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/550e88b0- Regionen er i gang med en fase 2 kortlægning 73a2-4f92-8f06-afd27ac32e13?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- i 2 områder nord for Slangerupvej og 2bb8958b9067&htag=True) umiddelbart op til Hillerød motorvejen. Såfremt Afsender: Furesø Kommune, Center for By og Miljø, Afd. Natur og Miljø undersøgelserne viser, at der findes råstoffer i en mængde, der vil være erhvervsmæssigt Furesø Kommune, Center for By og Miljø finder, at en eventuel udpegning af interessant, vil de nævnte forhold blive grave- og interesseområder i Furesø Kommune vil stride mod de mange inddraget i miljøscreeningen og miljøvurdering beskyttelseshensyn, som størstedelen af kommunen er omfattet af. Det gælder af hele eller dele af områdernes egnethed som f.eks. en lang række nationale beskyttelsesinteresser som Natura 2000, graveområde. fredninger, § 3 natur, bygge- og beskyttelseslinjer, grønne kiler, værdifulde geologiske områder, osv. Derudover foregår der en omfattende indvinding af drikkevand til både den regionale og den lokale forsyning.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 49 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -49 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/332022b9- Regionen opfatter høringssvaret som en d555-40f1-af8d-2783e6ec5ed2?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Gribskov Grundejerforbund Øst interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer Jeg vil for en god ordens skyld henvise til vedhæftede dokument, som jeg lige om at foretage fase 2 kortlægning i har modtaget fra Gribskov Kommune:

"Regionplan:
Grundlaget interesseområdet ved Dronningmølle. Men for denne afvejning, og hermed for ændringerne i regulativet, er
blandt såfremt regionsrådet beslutter, at der skal andet indeholdt i Regionplan 1993 for Frederiksborg Amt. Regionplanen er udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra amtets overordnede plan, som angiver retningslinierne for udviklingen i anden side stilles forslag om udlæg af området.

2.2 Anden regionplanlægning
Oplandet er målsat som graveområde indenfor interesseområdet i kulturhistorisk interesseområde, hvilket er områder, som på særlig tydelig måde forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag kan fortælle om tidligere tiders levevilkår, bosætnings- og erhvervsmønstre. til Råstofplan 2020. I så fald vil hensyn til Aktiviteter der kan endre kultursporenes og landskabets tilstand bør derfor landskabelige eller naturmæssige interesser undgås eller begrænses. Frederiksborg Amt har inddelt det åbne land i indgå i regionens miljøscreening og interessezoner. Oplandet til Pandehave å m. tilløb er målsat som "Meget miljøvurdering af hele eller dele af områdets værdifuldt landskab", hvilket betyder, at der kun undtagelsesvis kan foretages egnethed som graveområde. skovplantning, råstofindvinding og lign. Oplandet på den vestlige side af Pandehave å er målsat som biologisk kerneområde, hvilket vil sige at eksisterende naturområder skal bevares for at give planter og dyr bedst mulige livsbetingelser. Området skal desuden søges forbedret gennem pleje og naturgenopretning. Oplandet er karakteriseret som landbrugsjord af lav dyrkningsværdi. Oplandet er desuden område, hvor skovplantning er uønsket. Pandehave å er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3." Det afmærkede område til grus- og sand-grav ved Rusland og Tegners Museum ligger i oplandet vest for Pandehave Å.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/332022b9- Regionen opfatter høringssvaret som en d555-40f1-af8d-2783e6ec5ed2?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Gribskov Grundejerforbund Øst interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Områderne lige omkring om at foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet er omfattet af Natura2000 og fredninger. Udvinding af grus i interesseområdet ved Dronningmølle. Men en grusgrav kan forgå rigtig mange år (10 – 20 år) såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil hensyn til Natura 2000 områder, fredninger og øvrige landskabelige eller naturmæssige interesser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurdering af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 50 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -50 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Gribskov Kommune interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal Interesseområdet Dronningmølle ligger lige op ad Natura 2000 Ruslands- udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra fredningen og inden for kystnærhedszonen. Hele området og dets omgivelser anden side stilles forslag om udlæg af er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udpeget som graveområde indenfor interesseområdet i bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø og som havende forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. kulturhistorisk bevaringsværdi og dele af området ligger indenfor I så fald vil naturbeskyttelse og landskabelige kirkebeskyttelseslinjen for Villingerød Kirke. Landskabsudpegningen beskytter interesser indgå i regionens miljøscreening og området imod væsentlige terrænændringer, da området er præget af miljøvurderingen af hele eller dele af områdets istidsmoræner og -bakker. (...) området indgår i en af de åbne landskabskiler, egnethed som graveområde. der spiller en central rolle som opholdssted for trækfugle, bl.a. traner på vej til/fra Sverige. Interesseområdet bør efter Gribskov Kommunes vurdering helt udgå

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/0348520d- Regionen opfatter høringssvaret som en f6f0-43fa-a012-a03de3d8f4df?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Gun Marianne Kehlet interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det ville være rent hærværk at placere om at foretage fase 2 kortlægning i en grusgrav i nævnte område. Jeg har haft gæster fra såvel USA som interesseområdet ved Dronningmølle. Men Australien på besøg og vandring i området, som har en meget smuk og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal særpræget natur - også i gæsternes mening. Vi skal passe på de "uberørte" udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra naturområder, vi har. Og vi ved alle, hvad en grusgrav vil medføre af tung trafik, anden side stilles forslag om udlæg af larm, støv etc graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil forhold omkring naturbeskyttelse og trafik indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 51 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -51 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/883c9914- Regionen opfatter høringssvaret som en 85cb-4977-9b98-132fdacbf853?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Hans Holtman interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer Vi fik i 2015 henvendelse fra Staten, Naturstyrelsen, vedr. udvælgelse af om at foretage fase 2 kortlægning i Evighedstræer i min naturskov i Ruslandsfredningen. Siden har vi med interesseområdet ved Dronningmølle. Men Naturstyrelsen, Gribskov kommune, landinspektør, Geodatastyrelsen, såfremt regionsrådet beslutter, at der skal landskabsarkitekter og DN med flere møder og besigtigelser, udpeget 24 udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra egetræer til bevarelse og rekreativ oplevelse for eftertiden anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil forhold omkring naturbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/7e246d4b- Regionen opfatter høringssvaret som en ab43-4166-a15f-edca379bc829?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Henrik Svanholm Møller udtage interesseområdet ved Dronningmølle fra råstofplanen. Region Hovedstaden har (Om Dronningmølle interesseområde) Det er et fauna 2000 område med et ingen umiddelbare planer om at foretage fase ufatteligt rigt dyre og planteliv. Landskabskilen ned mod stranden er fredet. 2 kortlægning i interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de nævnte forhold vedrørende Natura 2000 og fredningen indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 52 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -52 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/15571a20- Regionen opfatter høringssvaret som en b130-41f2-9586-c26d041dd122?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Kjell Nilsson interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Natur og trafikalt ville en grusgrav her om at foretage fase 2 kortlægning i være katastofal. Miljømæssigt er det horribelt at lave en grav ovenpå Alnarp interesseområdet ved Dronningmølle. Men depotet den vigtigste drikkevand reserve for Region Hovedstaden. såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil forhold omkring grundvandsbeskyttelse, natur og trafik indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/cf752951- Region Hovedstaden opfatter høringssvaret 7c00-4260-b0dc-f145f40de630?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- som en opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Lone Hvass interesseområdet ved Dronningmølle. Regionen har ingen umiddelbare planer om at Endelig støder parken op til Månedalen , med de mange bopladser fra foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet jægerstenalderen samt den urørte Pandehaveå, med særlige biologiske ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet seværdigheder. I år er netop udkommet en fornem bog om parken, skrevet af beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan kendte skribenter og med enestående fotos. Der er for flere år siden optaget 2020 kan der fra anden side stilles forslag om en film om åens særlige insektliv. Markerne som er udlagt som muligt råstof udlæg af graveområde indenfor område er forår og efterår rasteplads for hundredevis af sangsvaner samt interesseområdet. I så fald vil de nævnte traner. forhold vedrørende landskabelige interesser indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 53 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -53 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/4aad0c6d- Regionen tager høringssvaret til efterretning. 9d34-4c70-945d-16249fe11b51?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- Regionen har ingen umiddelbare planer om at 2bb8958b9067&htag=True) foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet Afsender: Maja og Lars Thylander, Vibeke og Stig Dahm, Chris Elbo og Sigrid ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet R. Christensen m. fl beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles (Om Dronningmølle interesseområde) Det er (...) vores vurdering, at de forslag om udlæg af graveområde indenfor landskabelige værdier samt hensynet til naturbeskyttelse er så vægtigt i og interesseområdet i forbindelse med omkring Interesseområdet, at området aldrig skulle have været udlagt som indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil interesseområde, og derfor bør udtages i forbindelse med en eventuel revision landskabelige forhold og naturbeskyttelse af Råstofplan 2016. Vi lægger herved navnlig vægt på det forhold, at området indgå i regionens miljøscreening og mod øst og nord grænser direkte op til Ruslandsfredningen, som er en miljøvurderingen af hele eller dele af områdets landskabsfredning, som har til formål at bevare og forbedre områdets egnethed som graveområde. biologiske og landskabelige værdier og at bevare dets kulturhistoriske indhold, jf. § 1 i Overfredningsnævnets afgørelse af 28. oktober 1992 om fredning af arealer langs Pandehave Å i Græsted-Gilleleje og Helsingør Kommuner, Frederiksborg Amt. De kulturhistoriske interesser er særlig knyttet til et større antal stenalderbopladser i området, men også Rudolph Tegners skulpturpark og museum. Der er tale om et såkaldt status quo fredning, hvorefter fredningen tilsigter, at fredningsområdet skal bevares i dets nuværende tilstand. Det klare udgangspunkt efter fredningen er således et forbud mod terrænregulering såvel som et forbud mod ny bebyggelse samt andre fast anlæg. Herudover skal det påpeges, at området omfattet af Ruslandsfredning tillige er udpeget som habitatområde i medfør af EU's habitatdirektiv. Området er således udpeget som Natura 2000-område nr. 132 (Habitatområde H 116). Natura 2000- områder er underlagt den strengeste beskyttelse på naturbeskyttelsesområdet, og udpegningerne skal sikre, at der i områderne sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter. som området er udpeget for. Hertil kommer, at Interesseområdet mod syd grænser op imod et område, der er omfattet af et fredningsforslag for Keldsø området. Sluttelig skal det bemærkes, at størstedelen af Interesseområdet ligeledes grænser op til "Nationalpark Kongernes Nordsjælland". Dette understreger på tilsvarende vis, at der er tale om unik, bevaringsværdig natur som bør bevares og beskyttes. Sammenfattende må det konkluderes, at Interesseområdet på tre sider er omfattet af henholdsvis landskabsfredninger eller forslag til landskabsfredninger samt et internationalt naturbeskyttelsesområde, og at hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Endelig ses der at være flere mindre arealer indenfor Interesseområdet, der er beskyttet i henhold naturbeskyttelseslovens § 3. Den øgede miljømæssige påvirkning, herunder støj- og støvgener, i forhold til øgede trafikale påvirkning, som er en naturlig konsekvens af placeringen af en råstofgrav i et område, vil utvivlsomt resultere i en uacceptabel påvirkning af de samfundsmæssige værdier, der er undergivet streng beskyttelse efter anden lovgivning. Råstofindvinding er et meget stort indgreb i landskabet, som vil påvirke landskabet og det visuelle indtryk væsentligt både under og efter indvindingen.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 54 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -54 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3ff744a6- Regionen opfatter høringssvaret som en 63b2-48de-9dde-b9c010c4fceb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Mikael Tobiasen samt familie interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om (Om Dronningmølle interesseområde) Dyre og fugleliv som indeholder flere at foretage fase 2 kortlægning i truede arter ikke mindst blandt rovfuglene. Herunder flere sjældne ynglefugle interesseområdet ved Dronningmølle. Men og det er jo netop derfor at Keldsø området som ligger lige syd for området, er såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udpeget til fredning. udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil forhold omkring naturbeskyttelse og truede dyrearter indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d541c804- Regionen opfatter høringssvaret som en 1780-44d9-b26a-9d1d74f9cb83?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Munkehøj Grundejerforening interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Områderne lige omkring om at foretage fase 2 kortlægning i interesseområdet er omfattet af Natura2000. interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold omkring naturbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 55 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -55 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/166be225- Regionen opfatter høringssvaret som en 9e2b-4524-9695-cdf409d0e60c?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Niels og Estrid Lawaetz interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Området indgår i en af de åbne om at foretage fase 2 kortlægning i landskabskiler, der spiller en central rolle som opholdssted for trækfugle, bl.a. interesseområdet ved Dronningmølle. Men traner på vej til/fra Sverige. Området er opholdssted for bl.a. gæs, ænder og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal svaner, der overvintrer her samt for rovfugle såsom musvåger, falkearter og rød udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra glente. anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold om naturbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/4c9b8327- Regionen tager høringssvaret til efterretning. 2276-4e24-8884-9caf71f89115?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- 2bb8958b9067&htag=True) Afsender: Nina Bentzon-Ehlers

(Om Dronningmølle interesseområde) Ødelæggelsen af vores naturområder må stoppe. Danmark har halvt så mange naturområder som de andre lande i Europa, under 17%. 80 % af vores flyvende insekter er væk, bare se på forruden efter en biltur i sommerlandet. Vi ligger sidst i klassen og skal genoprette, ikke ødelægge!

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 56 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -56 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/53dc6786- Regionen opfatter høringssvaret som en 968a-4e6e-ba56-fa9704154feb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Ulla Glipman Jensen & Peter Rene Jensen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Området indgår i en af de åbne om at foretage fase 2 kortlægning i landskabskiler, der spiller en central rolle som opholdssted for trækfugle, bl.a. interesseområdet ved Dronningmølle. Men traner på vej til/fra Sverige. Området er opholdssted for bl.a. gæs, ænder og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal svaner, der overvintrer her samt for rovfugle såsom musvåger, falkearter og rød udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra glente. anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de nævnte forhold om naturbeskyttelse indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 57 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -57 af 65

Regionen Hovedstadens forbrug af råstoffer

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/0372e7c3- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 3da3-459f-9a14-23e6301aede8?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Såfremt regionsrådet beslutter, at 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 skal revideres og der skal Afsender: Region Sjælland udarbejdes en Råstofplan 2020, vil høringssvaret indgå i det videre arbejde med I Region Sjælland viser tal for 2015, at knap 30 % af indvindingen på ca. 5,5 Råstofplan 2020. mio. m³ skønnes at blive leveret ud af regionen. Vi forventer, at langt hovedparten anvendes i Region Hovedstaden, hvilket er en udvikling, der har været gældende siden sidst i 1990’erne. Region Sjælland vil derfor understrege vigtigheden af, at Region Hovedstaden øger sin selvforsyningsgrad med råstoffer betydeligt. Dette vil sikre en råstofindvinding i Region Sjælland, som øger hensynet til regionens indbyggere, der bor tæt på råstofgrave samt byudvikling og infrastrukturudvikling.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 58 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -58 af 65

Revidering af retningslinjer

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/38af791b- Regionen fortolker høringssvaret som en 2dda-4c0f-aa44-91a21b9559dc?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- tilkendegivelse af, at der fra Friluftsrådets side 2bb8958b9067&htag=True) udtrykkes ønske om en revision af Råstofplan Afsender: Friluftsrådet Region Hovedstaden 2016. Regionen tager anbefalingerne om overordnede bindende retningslinjer for, hvad Anbefalinger til retningslinjer for tilladelser, herunder især gravetilladelser, tilsyn, efterbehandlingsplaner, efterbehandlingsplaner. Friluftsrådet anbefaler, at der udarbejdes overordnede sikkerhedsstillelse og bindende retningslinjer for, hvad gravetilladelser, tilsyn, borgerinddragelsesplaner som minimum skal efterbehandlingsplaner, sikkerhedsstillelse og borgerinddragelsesplaner som indeholde, til efterretning. minimum skal indeholde. Særligt i henhold til efterbehandlingsplaner ønsker Friluftsrådet, at der stilles krav om:
- Sikring af offentlig adgang til området
- Inddragelse af lokale foreninger og organisationer på et tidligt stadie med henblik på bidrag til efterbehandlingsplanerne
- Oprettelse af brugerråd til udvikling og gennemførsel af efterbehandlingsplanerne samt evt. efterfølgende drift af området
- Udviklingen af området tilgodeser flest mulige brugere - både organiserede og uorganiserede friluftsbrugere
- Nye kulturmuligheder
- Bedre natur og større biodiversitet

Friluftsrådet ønsker, at der tages hensyn til ovenstående interesser hver gang, der gives gravetilladelser, hvad enten det er nye gravetilladelser eller fornyelse af tilladelser til gravning.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/a40728f3- Region Hovedstaden tager bemærkningerne til a1ec-40b6-8ee8-c15109146ea7?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og vil medtage dem i udarbejdelse 2bb8958b9067&htag=True) af en evt. Råstofplan 2020.

Hvad Afsender: Hillerød Kommune angår en mulig retningslinje om rækkefølgeplanlægning skal regionen I forhold til redegørelsen har Hillerød Kommune ikke bemærkninger til, hvis understrege, at vedtagelsen af en sådan regionsrådet ønsker at præcisere retningslinje 2 i Råstofplan 2016 ved at retningslinje også afhænger af en afgørelse fra indføre en bagatelgrænse for hvilke ansøgninger, der skal forelægges Miljø- og Fødevareklagenævnet. regionsrådet ved ansøgning udenfor et graveområde. Derudover noterer kommunen sig med interesse regionens overvejelser om at fastlægge retningslinjer for rækkefølgeplanlægning i en kommende råstofplan, med henblik på at koncentrere indvindingen af råstoffer på færrest mulige åbne grave. Hillerød Kommune ved, at naboer og borgere ofte oplever gener ved råstofindvinding og hilser en retningslinje om rækkefølgeplanlægning velkommen, hvis det kan begrænse de oplevede gener. Det er endvidere vigtigt, at have fokus på at reetablere eksisterende grave inden der påbegyndes gravning i nye grave.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 59 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -59 af 65

Trafikale forhold

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/16a0ad39- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 5afa-4c73-8733-62b1aa7f3ccf?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Birgitte Guldhammer interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal (Om Dronningmølle interesseområde) Der er tale om et naturskønt område udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra med det fredede område ved Månedalen og landskabet omkring Tegners anden side stilles forslag om udlæg af Museum inkl. Skulpturparken. Selve grusgravningen og kørsel med lastbiler til graveområde indenfor interesseområdet i og fra grusgraven vil være til stor gene for det følsomme område og for forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag Villingebæk og landsbymiljøet. Hertil kommer, at Villingerødvej er en lille vej, til Råstofplan 2020. I så fald vil de trafikale som slet ikke er bygget til tung trafik i større omfang. Vejen vil derfor skulle forhold indgå i regionens miljøscreening og ombygges og udvides. Vi mener derfor, at området bør udtages af miljøvurderingen af hele eller dele af områdets råstofplanen. egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/3f2474b0- Region Hovedstaden har ingen umiddelbare 52c0-45bf-ad1a-875c0c9a5f6f?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- planer om at foretage fase 2 kortlægning i 2bb8958b9067&htag=True) interesseområdet ved Evetofte. Men såfremt Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs. Formand, Birgitte regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes Benzon Bang en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde Vedrørende interesseområdet vest for Landsbyen og sommerhusområdet indenfor interesseområdet i forbindelse med Evetofte. Området ved Evetofte ligger lidt fra alfarvej og er ikke særlig synligt indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan for andre end de borgere, der ejer sommerhuse lige op til området. Transport 2020. I så fald vil de trafikale forhold indgå i til og fra området vil foregå på meget smalle landeveje. Det vil være stærkt regionens miljøscreening og miljøvurderingen betænkeligt. af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 60 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -60 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/f48c3168- Regionen opfatter høringssvaret som en 954f-4d83-a8fc-d8f5f98001c0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Elisabeth Nilsson interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om (Om Dronningmølle interesseområde) Natur og trafikalt ville en grusgrav her at foretage fase 2 kortlægning i være katastofal. Miljømæssigt er det horribelt at lave en grav ovenpå Alnarp interesseområdet ved Dronningmølle. Men depotet den vigtigste drikkevand reserve for Region Hovedstaden. såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de trafikale forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af interesseområdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/5d449345- Regionen opfatter høringssvaret som en dd0c-4fe3-b914-3086dd64489b?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Esrum Borgerforening udtage interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare (Om interesseområde ved Dronningmølle) Det pågældende interesseområde planer om at foretage fase 2 kortlægning i (Dronningmølle) er placeret i Esrums tætte naboområde, og trafikken dertil og interesseområdet ved Dronningmølle. Men derfra vil berøre både Esrum Hovedgade og Esrumvej mod Helsingør og/eller såfremt regionsrådet beslutter, at der skal København. Esrum borgerforenings bekymring er især rettet mod følgende udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra forhold: - En øget trafik af tunge lastvogne vil dagligt passere Esrum til stor fare anden side stilles forslag om udlæg af for byens bløde trafikanter; herunder skolebørn.- Støj, støv og vibrationer fra graveområde indenfor interesseområdet. I så lastvognstogene vil være til alvorlig gene for både byens borgere og gæster til fald vil de trafikale forhold indgå i regionens såvel Esrum kloster som til Nationalparken Kongernes Nordsjælland. miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 61 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -61 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/332022b9- Regionen opfatter høringssvaret som en d555-40f1-af8d-2783e6ec5ed2?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Gribskov Grundejerforbund Øst interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Tung trafik vil præge området og vil bl.a. om at foretage fase 2 kortlægning i være til stor fare for cyklende og trafikanter - Villingerødvejen er totalt uegnet til interesseområdet ved Dronningmølle. Men til tung lastvognstrafik. Tung trafik vil være til gene for besøgende til museet og såfremt regionsrådet beslutter, at der skal parken. Der er stor sandsynlighed for at tung trafik vil benytte Museumsvej, der udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra fører op til museet. Interesseområdet ligger langs hele Museumsvej der fører anden side stilles forslag om udlæg af op til museet. graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de trafikale forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning og bemærker, at det er møntet på 2bb8958b9067&htag=True) regionens øvrige administration af råstofloven. Afsender: Gribskov Kommune Regionen vil medtage høringssvaret i sit arbejde med tilladelser til råstofindvinding. Tilladelse i forhold til vejadgang bør behandles samtidigt med indvindingstilladelsen, så en passende aftale om vejadgang er på plads inden man giver gravetilladelser og ikke omvendt. Dette er særligt vigtigt i tilfælde, hvor vejadgangen kan være problematisk. Interesseområdet bør efter Gribskov Kommunes vurdering helt udgå

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/e348cff4- Region Hovedstaden tager høringssvaret til 6653-4a12-b0e2-1707029b9b19?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- efterretning. Regionen har ingen umiddelbare 2bb8958b9067&htag=True) planer om at foretage fase 2 kortlægning i Afsender: Gribskov Kommune interesseområdet ved Dronningmølle. Men såfremt regionsrådet beslutter, at der skal (Om interesseområde Dronningmølle) den tunge trafik til/fra et eventuelt udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra graveområde vil udgøre en trafikal sikkerhedsrisiko på de små landeveje, anden side stilles forslag om udlæg af Museumsvej, Villingerødvej, Hellebjergvej og Esrum Hovedgade. Veje der graveområde indenfor interesseområdet i især i sommerhalvåret benyttes af et stort antal vandrende og cyklende. forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. Interesseområdet bør efter Gribskov Kommunes vurdering helt udgå I så fald vil de trafikale forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 62 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -62 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/6b239b4a- Regionen opfatter høringssvaret som en 4ed7-4852-a475-61f15a5aeb51?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Jeanette og Claus Møller Vetlov interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Som fastboende i området frygter vi om at foretage fase 2 kortlægning i også for den ødelæggende konsekvens af en sådan grusgrav, samt frygt for interesseområdet ved Dronningmølle. Men meget tung trafik, støj og andre gener som det måtte medfører. Vejene i dette såfremt regionsrådet beslutter, at der skal område er mindre asfalteret veje eller grusveje, som i forvejen kan give farlige udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra situationer for bløde trafikanter og vi tør slet ikke tænke på hvad der kan ske af anden side stilles forslag om udlæg af trakiske uheld med en intensiv trafik af tunge køretøjer, som også vil ødelægge graveområde indenfor interesseområdet i vejene. forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag. I så fald vil de trafikale forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d203d47d- Regionen opfatter høringssvaret som en 1aae-4927-95f0-25ac32e53ca1?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Mimi Hvass interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Skandale hvis der skal være grusgrav på om at foretage fase 2 kortlægning i naturskønt og fredeligt område nær Tegners Museum. Så skal de smalle og interesseområdet ved Dronningmølle. Men landskabelige tilkørselsveje vel også rettes ud og stabiliseres til tung trafik. Der såfremt regionsrådet beslutter, at der skal må kunne findes råstoffer steder hvor infrastrukturen er lavet til det. udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de trafikale forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 63 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -63 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/166be225- Regionen opfatter høringssvaret som en 9e2b-4524-9695-cdf409d0e60c?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Niels og Estrid Lawaetz interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det vil indebære en intens trafik af tunge om at foretage fase 2 kortlægning i lastbiler ad Villingerødvej til fare for os og vores børnebørn, der færdes langs interesseområdet ved Dronningmølle. Men vejen. Vejen er for smal til den tunge trafik og uden fortove og cykelstier. Vores såfremt regionsrådet beslutter, at der skal hus er bygget i 1900 funderet på marksten, og vi har to gavle ganske tæt på udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra vejen, så risikoen for alvorlige sætningsskader er stor ved en så kraftig anden side stilles forslag om udlæg af forøgelse af den tunge trafik, som grusgravningen vil medføre. Vi vil i givet fald graveområde indenfor interesseområdet i forlange, at regionen fuldt ud dækker udbedring af eventuelle skader og forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag eventuel nødvendig forstærkning af funderingen af vore bygninger. Den til Råstofplan 2020. I så fald vil de trafikale intensiverede tunge trafik vil indebære et værditab på vores ejendom. Det vil vi forhold indgå i regionens miljøscreening og forlange fuldt kompenseret. Vores deltagelse i pilgrimsvandringerne ad miljøvurderingen af hele eller dele af områdets Villingerødvej til Villingerød Kirke vil blive livsfarlige Dyrkning af grøntsager på egnethed som graveområde.

vores jordstykke langs Villingerødvej vil blive påvirket af dieselforurening. Den afledte trafik af tunge lastvogne vil være livsfarlig og føre til fatale ulykker på de små landeveje, Museumsvej, Villingerødvej, Hellebjergvej og Esrum Hovedgade, veje, der især i sommerhalvåret er stærkt trafikeret af bløde trafikanter til og fra stranden i Dronningmølle og landevejscyklister, veje der benyttes til pilgrimsvandringer fra Esrum til Villingerød Kirken og veje der indgår i den internationale Santiago Pilgrimsrute på stykket mellem Helsingør og Esrum. Vores deltagelse i pilgrimsvandringerne ad Villingerødvej til Villingerød Kirke vil blive livsfarlige.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/ebb1af84- Regionen opfatter høringssvaret som en a687-4c04-8f2b-22f5a802f466?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at udtage Afsender: Regitze Birketoft (Grundejerforeningen Rævebakken) interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer om (Om Dronningmølle interesseområde) Denne grusgrav vil forsage en trafik af at foretage fase 2 kortlægning i dimensioner som disse veje på ingen måde kan hverken holde til eller er interesseområdet ved Dronningmølle. Men gearet til. Den rute lastbilerne vil skulle køre såfremt gruset skal sydpå, er i såfremt regionsrådet beslutter, at der skal forvejen utrolig farlig for bløde trafikanter – at tilføje tung lastbilstrafik vil forøge udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra risikoen for ulykker i væsentlig grad. Der er ingen cykelstier eller fortove på anden side stilles forslag om udlæg af størstedelen af den strækning hvor disse lastbiler har lov til at køre 80 km/t. graveområde indenfor interesseområdet i Det er utilgiveligt at tilføje yderligere lastbiltrafik på de strækninger. I den forbindelse med indkaldelse af idéer og udstrækning at gruset ikke skal sydpå er eneste rute for lastbilerne gennem forslag. I så fald vil de trafikale forhold indgå i selve Dronningmølle By. Vores lille by kan ikke håndtere en sådan trafik. Det regionens miljøscreening og miljøvurderingen vil smadre vores veje og udsætte byens beboere for ganske unødvendige af hele eller dele af områdets egnethed som risici! graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 64 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -64 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/1794aad3- Regionen opfatter høringssvaret som en e990-4782-9172-f7c6e05b10e0?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse at Afsender: Rudolph Tegners Museum & Statuepark udtage interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare (Om Dronningmølle interesseområde) Gravning i området vil uundgåelig planer om at foretage fase 2 kortlægning i medføre en øget trafikbelastning, da de udgravede råstoffer skal interesseområdet ved Dronningmølle. Men borttransporteres. Flere af vejstrækningerne i området er ikke egnet til denne såfremt regionsrådet beslutter, at der skal type færdsel, bl.a. Villingerødvej til Esrum, der allerede i dag er farlig for svage udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra trafikanter. Vej 205 mod Frederiksværk har desuden mange bakker og sving, anden side stilles forslag om udlæg af som ikke er egnede til tung transport. Bortkørsel af de udgravede råstoffer vil graveområde indenfor interesseområdet. I så endvidere være til gene for områdets naboer, der vil blive udsat for øget støj, fald vil de trafikale forhold indgå i regionens støv, tung trafik samt ringere færdselssikkerhed. Dette gælder især for naboer miljøscreening og miljøvurderingen af hele øst for grusgraven og langs Museumsvej og Villingerødvej. eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/d6b970e8- Regionen opfatter høringssvaret som en 1741-4d79-9cea-16e7ae457f70?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Sanni Brandt interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Vejene er ikke gearede til tung trafik, og om at foretage fase 2 kortlægning i små landsbyer vil lide under tung trafik. For at komme til motorvejen vil interesseområdet ved Dronningmølle. Men lastbilerne skulle ødelægge miljøerne i mange landsbyer, hvor folk bor fredeligt såfremt regionsrådet beslutter, at der skal og naturskønt. Vejene er små, og det vil være farligt for bløde trafikanter - vores udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra børn - at færdes. anden side stilles forslag om udlæg af graveområde indenfor interesseområdet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020. I så fald vil de trafikale forhold indgå i regionens miljøscreening og miljøvurderingen af hele eller dele af områdets egnethed som graveområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Regionernes høringssystem Side 65 af 65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 2 - Side -65 af 65 Høringssvar Regionens kommentarer til høringssvaret (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/53dc6786- Regionen opfatter høringssvaret som en 968a-4e6e-ba56-fa9704154feb?hoeringid=abc899c3-89e5-49b4-ab08- opfordring til at foretage en revision af 2bb8958b9067&htag=True) Råstofplan 2016 og i den forbindelse udtage Afsender: Ulla Glipman Jensen & Peter Rene Jensen interesseområdet ved Dronningmølle. Region Hovedstaden har ingen umiddelbare planer (Om Dronningmølle interesseområde) Det vil indebære en intens trafik af tunge om at foretage fase 2 kortlægning i lastbiler ad Villingerødvej til fare for os og vores børnebørn, der færdes langs interesseområdet ved Dronningmølle. Men vejen. Vejen er for smal til den tunge trafik og uden fortove og cykelstier. Vores såfremt regionsrådet beslutter, at der skal hus er bygget i 1900 funderet på marksten, og vi har to gavle ganske tæt på udarbejdes en Råstofplan 2020 kan der fra vejen, så risikoen for alvorlige sætningsskader er stor ved en så kraftig anden side stilles forslag om udlæg af forøgelse af den tunge trafik, som grusgravningen vil medføre. Vi vil i givet fald graveområde indenfor interesseområdet i forlange, at regionen fuldt ud dækker udbedring af eventuelle skader og forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag eventuel nødvendig forstærkning af funderingen af vore bygninger. Den til Råstofplan 2020. I så fald vil de trafikale intensiverede tunge trafik vil indebære et værditab på vores ejendom. Det vil vi forhold indgå i regionens miljøscreening og forlange fuldt kompenseret. Vores deltagelse i pilgrimsvandringerne ad miljøvurderingen af hele eller dele af områdets Villingerødvej til Villingerød Kirke vil blive livsfarlige Dyrkning af grøntsager på egnethed som graveområde. vores jordstykke langs Villingerødvej vil blive påvirket af dieselforurening. Den afledte trafik af tunge lastvogne vil være livsfarlig og føre til fatale ulykker på de små landeveje, Museumsvej, Villingerødvej, Hellebjergvej og Esrum Hovedgade, veje, der især i sommerhalvåret er stærkt trafikeret af bløde trafikanter til og fra stranden i Dronningmølle og landevejscyklister, veje der benyttes til pilgrimsvandringer fra Esrum til Villingerød Kirken og veje der indgår i den internationale Santiago Pilgrimsrute på stykket mellem Helsingør og Esrum. Vores deltagelse i pilgrimsvandringerne ad Villingerødvej til Villingerød Kirke vil blive livsfarlige.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 http://adm.hoering.regionh.dk/Administration/Hvidbog/PubliceringPdf 31-05-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -1 af 17

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -2 af 17

Indholdsfortegnelse

Indkaldelse af ideer og forslag til nye graveområder 3 Debatoplæg 4 Forord af Kim Rockhill 5 Hovedspørgsmål 7 Kortlægningsstrategi 9 Retningslinjer 10 Grundvand 12 Samspil med andre arealinteresser 14 Genanvendelse og cirkulær økonomi 16 National råstofstrategi 17

2 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -3 af 17

Indkaldelse af ideer og forslag til nye graveområder

Ideer til råstofplan

I debatoplægget fremhæves en række emner, som regionsrådet vil arbejde med i den kommende råstofplan og planperiode. Regionsrådet vil gerne vil have offentlighedens input til debatoplægget.

Endvidere modtager regionsrådet gerne andre idéer til, hvad en kommende råstofplan kan indeholde eller behandle.

Forslag til graveområder

Region Hovedstaden vil gerne have kendskab til nye arealer, hvor der er råstofforekomster. Regionen skal afveje en række hensyn til omgivelserne i forhold til ressourcen, før et foreslået areal evt. kan udlægges til graveområde. Endvidere skal der foretages høring af berørte parter, relevante myndigheder og øvrige interessenter.

Derfor skal forslag til nye graveområder indsendes allerede nu, hvor processen frem mod vedtagelse af Råstofplan 2020 netop er påbegyndt.

Forslag til nye graveområder skal indeholde oplysninger om råstofressourcens størrelse og kvalitet. Indsendte forslag til graveområder kan ikke ses af andre end Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden udfører også selv geologisk kortlægning med henblik på at udpege nye grave- og interesseområder. Læs mere om dette under Kortlægningsstrategi.

Indsend ideer og forslag via høringsportalen

Ideer til emner for den kommende råstofplan og forslag til nye graveområdet fremsendes til høringsportalen her.

3 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -4 af 17

Debatoplæg til indkaldelse af idéer og forslag

Debatoplæg til Råstofplan 2020

I debatoplægget præsenteres de hovedspørgsmål, som regionsrådet for Region Hovedstaden gerne vil have input til. Høringssvarene kan indsendes via følgende link Link til høringsportalen

4 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -5 af 17

Forord af Kim Rockhill

Region Hovedstaden er en metropol i rivende udvikling med store potentialer og planer for grøn og innovativ vækst. Kommunerne i regionen har tilsvarende ønsker og planer om vækst og udvikling. Adgangen til råstoffer har en væsentlig betydning for hovedstadsområdets udvikling, men det er ikke altid nemt at løse dilemmaet med at finde balancen mellem vækst og beskyttelsen af mennesker, natur og miljø.

I vores administration håndhæver vi en skrap miljølovgivning, der sikrer, at røg, støj og møg begrænses mest muligt. F.eks. vil vi have fokus på, at de til – og frakørselsforhold, der etableres i forbindelse med råstofgravene, placeres med størst mulig hensyntagen til det omkringliggende miljø. Dette kræver et tæt samarbejde med kommunerne. Vi vil også i vores administration sikre, at de gener naboer kan opleve i forbindelse med råstofgravenes drift minimeres. I råstofplanen kan vi desuden fastlægge retningslinjer, der sikrer, at råstofgravene bliver tømt hurtigst muligt, og at der er mindst muligt areal åbent ad gangen.

I Region Hovedstaden vil vi gerne via vores planlægningsarbejde og vores administration af råstofloven understøtte regionens egne og kommunernes udviklingsplaner. Det kræver råstoffer, og råstofindvinding kræver arealer.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne og regionen samarbejder om at få mest muligt ud af arealressourcen. Vi skal være gode til at sammentænke forskellige arealanvendelser, f.eks. skovrejsning på arealer, hvor der har været indvundet råstoffer. Man kunne også forestille sig byudvikling på arealer, hvor råstofressourcen er indvundet. Færdiggravede råstofgrave kan desuden blive til værdifulde naturområder.

Vi skal være gode til at udnytte råstofferne fuldt ud. Det betyder for eksempel, at vi i højere grad end tidligere tillader, at der graves under grundvandsspejl. Det kan også betyde, at vi fremover skal være mere opmærksomme på, hvad de forskellige råstofkvaliteter anvendes til. Samtidigt skal vi øve os i at tænke innovativt, og på hvordan vi genanvender mest muligt materiale i nye bygge- og anlægsarbejder.

Presset på råstofressourcen er et nationalt problem, der kalder på nationale løsninger. Derfor arbejder vi i Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi. Med strategien ønsker vi, at der sker den bedst mulige udnyttelse af de tilgængelige råstoffer, at der kommer et større fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse, og at råstoffer fra hav- og landindvinding indgår samlet i den nationale råstofhusholdning.

Information og dialog

Det er klart, at råstofindvindere og bygge- og anlægsbranchen har en stor interesse i, at der udlægges arealer til råstofindvinding, men både borgere og forskellige interesseorganisationer kan være bekymrede for om følgevirkningerne af råstofindvindingen kan imødegås og afværges på tilfredsstillende vis. I perioden med vedtagelse af Råstofplan 2016 blev det klart, at der var behov for en mere tydelig information til borgerne og mere dialog om, hvad det indebærer, at der bliver udlagt grave- eller interesseområder i ens nærområde. Vi kan lære af processen, at vi skal blive endnu

5 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -6 af 17 bedre til løbende at informere både offentligheden og kommunale politikere og embedsmænd, således at indholdet af planlægningen er helt klart.

6 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -7 af 17

Hovedspørgsmål for den kommende planlægning

Hvad gør vi i fremtiden?

Debatoplægget, som vi fremlægger til offentlig debat her på siderne, har som overordnet spørgsmål ”Hvad gør vi i fremtiden? ”.

Overskriften dækker det forhold, at en kommende råstofplan 2020 skal udarbejdes på baggrund af en erkendelse af et øget pres på de tilgængelige areal- og råstofressourcer. Samtidig er der både i regionen og i kommunerne inden for regionen ønsker til vækst og udvikling i form af byudvikling og i form af infrastrukturprojekter og tekniske anlæg. Samtidig skal der være plads til f.eks. landbrug og natur.

Men spørgsmålet dækker også over stillingtagen til konkrete forslag til justeringer og ændringer til den kommende Råstofplan 2020 som grundlag for regionens administration efter råstofloven.

Der er en begrænset mængde råstoffer tilbage

De sand-, grus-, sten- og lermaterialer, der indvindes i forbindelse med råstofindvinding er naturligt dannede og ikke fornybare materialer. På Sjælland (Region Hovedstaden og Region Sjælland) er det muligt at se enden på de tilgængelige råstofforekomster. Til sammen har de to regioner anslået råstoffer nok til ca. 30 – 40 år. For nogle råstofkvaliteter vil der imidlertid opstå en reel mangelsituation inden for en kort årrække (om 10 – 20 år). I Region Hovedstaden er der mest sandforekomster, der f.eks. kan benyttes som fyldsand, mens vi allerede indenfor få år risikerer at løbe tør for de mere grovkornede sand- og grusmaterialer, der eksempelvis kan bruges til beton.

Presset på tilgængelige arealer

Region Hovedstaden er kendetegnet ved store byområder samt trafik- og forsyningsanlæg, der strækker sig i en 5-fingret vifte fra København og udad (udpeget i Fingerplan 1947 og aktuelt varetaget i Fingerplan 2017), og som adskilles af grønne kiler mellem byfingrene, der friholdes for bymæssig bebyggelse. De grønne kiler mellem byfingrene udgøres af en mosaik af landbrugsarealer, naturområder (sø, eng, overdrev og skov) og rekreative områder. Det er derfor vigtigt med en afvejning af arealinteresserne, så vi sikrer beskyttelse af natur og miljø, samtidig med, at der er mulighed for indvinding af råstoffer.

Da denne problematik ikke bliver mindre i fremtiden, bør kommuner og region samarbejde om at få mest muligt ud af arealressourcen og tænke i synergier på tværs af myndigheder. Regionen har i et af sine fokusområder peget på, at der f.eks. godt kan ske skovrejsning på arealer, hvor der har været foretaget råstofindvinding, eller man kunne forestille sig byudvikling på arealer, hvor råstofressourcen er udvundet. Samtidig er der ønsker om arealer med lysåbne, næringsfattige naturtyper; råstofgrave er særdeles velegnede til opfyldelse af disse ønsker.

National Råstofstrategi

7 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -8 af 17

De 5 regioner samarbejder om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter.

I en national strategi skal råstofressourcerne i havet og på land indgå samlet i det nationale råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den mest miljømæssigt forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer.

Råstoffer er som udgangspunkt for billige ift. de samfundsmæssige omkostninger, og vi som samfund er ikke tilstrækkelig bevidste om at anvende passende kvaliteter til rette formål. I strategien bør der derfor indtænkes incitamentsstrukturer, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af de forskellige råstofkvaliteter, så vi på den måde strækker de bedste (og mest begrænsede) kvaliteter længst muligt.

Som beskrevet ovenfor er der en begrænset mængde råstoffer tilbage. I den nationale strategi skal der derfor være fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse både af sekundære råstoffer og af andre affaldsmaterialer så som overskudsjord.

Råstofplanen er regionens administrationsgrundlag

Råstofplanen udstikker de overordnede rammer og retningslinjer for regionens administration efter råstofloven. I forbindelse med en revision af råstofplanen er det hensigtsmæssigt, at vi vurderer, om de retningslinjer, der er opstillet i planen, understøtter de formål, de er udarbejdet med henblik på.

Kortlægning

Der gennemføres en kortlægning af råstofforekomsterne med henblik på at udpege grave- og interesseområder.

Baggrunden for de interesseområder, som er udpeget i råstofplan 2016, er en geologisk model. Idet der er en vis usikkerhed i den geologiske model, er der dog behov for yderligere undersøgelser (kortlægning) af geologien i Region Hovedstaden.

Regionen har derfor iværksat en borekampagne indenfor de arealer (primært interesseområder), der er blevet prioriteret højst som mulige nye graveområder. På baggrund af boringerne kan geologien i områderne kortlægges, så arten og mængden af råstofressourcen kan estimeres. Hvis der er råstofressourcer i en mængde, der er erhvervsmæssig interessant, og hvis øvrige hensyn ikke taler imod, kan disse arealer indgå som forslag til nye graveområder i den kommende plan.

Regionens kortlægningsstrategi er fastlagt i forbindelse med Råstofplan 2016 og er beskrevet i planen. Kortlægningsstrategien er blevet justeret i forbindelse med kortlægningen op mod den nye Råstofplan 2020. Læs mere om kortlægningsstrategien i indeværende debatoplæg eller i Redegørelse for revision af Råstofplan 2016.

8 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -9 af 17

Kortlægningsstrategi

Hovedspørgsmål vedrørende regionens kortlægningsstrategi er:

Hvordan kan placering af graveområder være med til at understøtte kommunernes vækst og udvikling? Skal placering af graveområder understøtte regionale udviklingsprojekter?

Regionens bemærkninger til emnet

Der er generelt underskud af råstofressourcer i Region Hovedstaden. Geologien og bebyggelsesgraden betyder, at mængden af efterspurgte kvaliteter i regionen er begrænset. Regionen arbejdet målrettet på at finde flere råstofressourcer i sit kortlægningsarbejde.

Regionens kortlægningsstrategi er beskrevet i Redegørelsen for Råstofplan 2016. Regionen vil gerne modtage input til, hvordan kortlægningsstrategien kan understøtte vækst og udvikling i Region Hovedstaden.

Kortlægningens relation til lokal vækst og udvikling

Region Hovedstaden forsøger at udlægge graveområder jævnt over hele regionen for herigennem at muliggøre lokal forsyning med råstoffer. Transportafstand har direkte indvirkning på råstofprisen, og nærhed til råstoffer vurderes derfor at kunne gavne udviklingsmulighederne lokalt. Transporten har endvidere direkte indvirkning på CO2 belastningen. Regionen modtager gerne forslag til, hvor der med fordel kan udlægges graveområder, som kan forsyne lokale anlægsprojekter med råstoffer.

Kortlægningens relation til regionens egne byggeprojekter

Region Hovedstaden vil i de kommende år være byggeleder for flere store anlægsprojekter, bl.a. letbanen og nyt Nordsjællands Hospital. Regionen modtager gerne bemærkninger til kortlægningsstrategien samt input til, om regionen kan understøtte vækst og udvikling gennem sin prioritering i kortlægningsarbejdet.

9 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -10 af 17

Retningslinjer

Hovedspørgsmål vedrørende nye eller ændrede retningslinjer

Hvordan opfattes ændringsforslaget til retningslinje for tilladelser uden for udlagte graveområder? Kunne man forestille sig en bagatelgrænse, således at der kan gives indvindingstilladelser uden for graveområde uden forelæggelse for regionsrådet, når det drejer sig om en matrikel, som delvist er udlagt til graveområde. Hvad med hele matrikler, som grænser umiddelbart op til et graveområde? Hvad er forventningerne til virkningen af en retningslinje om rækkefølgeplanlægning som middel til at begrænse antallet af åbne råstofgrave? Hvordan kan regionen udforme en retningslinje, der skal sikre, at råstofkvaliteter, som er en mangelvare, ikke anvendes til formål, hvor lavere kvaliteter kan opfylde behovet? Er der andre retningslinjer regionen skal tage med i udarbejdelse af en ny råstofplan?

Regionens bemærkninger til emnet

Råstofplan 2016 indeholder 14 retningslinjer. Retningslinjerne definerer de overordnede rammer for, hvordan råstofområdet administreres i Region Hovedstaden.

Retningslinjerne omhandler fire overordnede emner: Indvinding, ressourcebeskyttelse, efterbehandling og forhold til anden administration.

I Redegørelsen for revision af råstofplan 2016 beskrives Region Hovedstadens forslag om at revidere en retningslinje samt tilføje to nye.

Ændring af retningslinje om tilladelser uden for udlagte graveområder

I retningslinje nr. 2 i den gældende råstofplan står der om indvinding uden for graveområder: "Ansøgning om råstofindvinding udenfor de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter forelæggelse for regionsrådet til behandling. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter."

Denne formulering af retningslinje nr. 2 er en direkte videreførsel fra Råstofplan 2012, hvor det var kommunerne, der meddelte tilladelser til råstofindvinding. På det tidspunkt var det derfor et krav, at indvinding udenfor graveområderne skulle godkendes af regionsrådet som myndighed på råstofplanen. I dag har regionerne overtaget hele myndighedsområdet, og det kan derfor være formålstjenligt at foretage en vurdering af, om der skal være en bagatelgrænse for hvilke ansøgninger, der skal forelægges regionsrådet ved ansøgning udenfor et graveområde.

10 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -11 af 17

Regionen har konstateret, at visse af de ældste udlæg til graveområder har nogle uhensigtsmæssige afgrænsninger. Det drejer sig f.eks om arealer, hvor afgrænsningen ikke følger skel, uden at der er en åbenlys grund til det. Der er således en hel del mindre arealer, som ville blive en del af et graveområde, hvis det blev udlagt i dag.

Der er endvidere eksempler på ønsker om indvindingstilladelser, der dækker hele matrikler, som ligger i umiddelbar forlængelse af eksisterende råstofgrave men uden for det udlagte graveområde.

Ny retningslinje om rækkefølgeplanlægning

Region Sjælland har i sin Råstofplan 2016 formuleret tre retningslinjer om rækkefølgeplanlægning. Formålet med retningslinjerne er at koncentrere indvindingen på færrest mulige åbne grave og fremme færdiggravning og efterbehandling, så færrest muligt oplever langvarige gener af indvindingen. En hurtigere færdiggravning af et graveområde vil medvirke til at afværge længerevarende gener for naboer og give borgerne større vished for hvornår, der skal graves og hvor. Region Sjælland bemærker yderligere, at det kan være hensigtsmæssigt med en hurtigere indvinding af hensyn til kommunal planlægning af eksempelvis byudvikling.

Region Sjællands Råstofplan 2016 er blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet bl.a. for disse retningslinjer.

Region Hovedstaden afventer Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse i sagen, men såfremt klagenævnet giver Region Sjælland medhold, vil Region Hovedstaden overveje at fastlægge lignende retningslinjer for rækkefølgeplanlægning i Råstofplan 2020.

Ny retningslinje om at bestemte forekomster reserveres til bestemte formål

I Region Hovedstaden er der underskud af råstoffer generelt, og mange forekomster er finkornede/sandede. Nogle anvendelser kræver materialer af en bestemt standard, og i sådanne tilfælde er det oftest de grove kvaliteter, der efterspørges.

På Sjælland kan man se enden på forekomster af de grove højkvalitetsmaterialer. Region Hovedstaden finder det derfor nødvendigt at sikre, at disse grove materialer kun anvendes til formål, hvor det er påkrævet. I dag er der ikke noget til hinder for, at man benytter de grove materialer til formål, hvor de mere finkornede er tilstrækkeligt. Region Hovedstaden vil gerne vedtage en retningslinje, som skal sikre, at højkvalitetsmaterialerne reserveres til de formål, hvor det er påkrævede, så forekomsten af dem kan strækkes længst muligt.

Øvrige forslag til retningslinjer

Region Hovedstaden modtager gerne forslag til andre nye retningslinjer eller ændringer af eksisterende.

11 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -12 af 17

Grundvand

Hovedspørgsmål til grundvand er:

Hvilke forhold skal belyses i en ansøgning om erhvervsmæssig råstofindvinding for, at indvinding under grundvand kan tillades uden bekymring for grundvandskvaliteten?

Regionens bemærkninger til emnet

Regionen ønsker at opnå en fælles forståelse af grundvandshensyn med de kommunale myndigheder, forsyningsselskaber og andre interessenter. Regionen vil derfor gerne modtage forslag til, hvilke forhold, der skal belyses i forbindelse med behandling af en ansøgning om råstofindvinding under grundvand.

Region Hovedstaden ser gerne, at råstofressourcerne i udlagte graveområder udnyttes til fulde, herunder også råstoffer, som hentes under grundvandsspejl. Regionen vægter hensynet til grundvand højt, når der udarbejdes råstofindvindingstilladelser. Regionen møder dog ofte bekymring omkring mulige konsekvenser for grundvandskvaliteten ved indvinding under grundvandsspejl. I Råstofplan 2016 er grundvand og beskyttelse af grundvandet i forbindelse med råstofindvinding derfor et fokusområde (Fokusområdet kan læses her).

Indvinding af råstoffer kan påvirke grundvandskvaliteten og grundvandskvantiteten. Påvirkningerne er ikke nødvendigvis ensidigt negative. Arealer, der inddrages til råstofindvinding, er i Region Hovedstaden typisk landbrugsarealer. Ved intensivt landbrug anvendes der generelt pesticider, herbicider og gødning, som alle kan påvirke grundvandskvaliteten.

Tilførsel af pesticider, herbicider og gødning vil ophøre permanent, når et areal inddrges til råstofindvinding. Det er derfor vigtigt, at se på den samlede påvirkning før, under og efter råstofindvinding for at vurdere de grundvandsrisici, der måtte være forbundet med råstofindvinding under grundvandsspejl. Omfanget og typen af grundvandsrisiko ved råstofindvinding er forskellig alt efter, om der indvindes sand og grus over eller under grundvandspejlet. Risikoen vil også afhænge af, hvordan arealet efterbehandles og af den fremtidige anvendelse.

Når der bortgraves råstoffer under grundvandsspejl bliver grus og sand erstattet af et tilsvarende volumen grundvand, og der opstår således en grusgravssø. Beregninger indikerer, at der vil ske en midlertidig sænkning af grundvandsspejlet i gravningens første fase, men at sænkningen af vandspejlet ikke øges med tiden. Det midlertidige fald i grundvandsspejlet ved en grusgravssø vil typisk være i størrelsesorden 5 – 15 cm. Endvidere viser beregninger, at faldet i vandspejlet bliver mindre jo større afstanden til grusgravssøen er. Grundvandssænkningen vurderes ikke at være væsentlig i forhold til det omgivende miljø.

Når grundvandet blotlægges i en sø, tilføres der atmosfærisk ilt til både grundvandet og de omkringliggende jordlag. Ilten vil påvirke den kemiske sammensætning af grundvandet og

12 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -13 af 17 af jorden og gruset omkring grusgravssøen. Iltning kan være et problem, hvis jordlagene indeholder organisk materiale eller mineralet pyrit, da der så kan udfældes okker i søen.

Region Hovedstaden har i samarbejde med andre regioner gennemført undersøgelser i udvalgte grusgravssøer af påvirkningen af grundvandet som følge af af råstofindvinding under grundvandsspejlet. Ifølge disse undersøgelser synes påvirkningen af grundvandet at være lille og ikke af regional betydning (link til projektrapport om indvinding under grundvand).

Råstofindvinding under grundvandspejlet kan udføres uden eller med ganske små kvalitative påvirkninger af grundvandskvaliteten, såfremt man overholder enkle forholdsregler både under og efter råstofindvinding.

En del af det beskyttende dæklag over grundvandsmagasinet bliver fjernet i forbindelse med råstofindvinding. I Region Hovedstaden er det f. eks. en forudsætning for at opnå tilladelse, at brændstof opbevares og håndteres således, at risikoen for forurening ved spild er minimal. En anden forudsætning er, at arealet efterfølgende overgår til en arealanvendelse, der ikke indebærer risiko for forurening af grundvandsressourcen.

Når regionen udpeger nye graveområder undgås områder, der er udlagt som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), da disse områder vurderes at være ekstra sårbare overfor en eventuel forurening. BNBO indgår også i vurderingen af nye råstofindvindingstilladelser i eksisterende graveområder, når risikoen for grundvandet skal vurderes.

13 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -14 af 17

Samspil med andre arealinteresser

Hovedspørgsmål til samspil med andre arealinteresser

Hvordan kan råstofindvinding spille sammen med en efterfølgende arealanvendelse til byudvikling? Hvordan kan det lykkes, og hvilke hensyn skal der tages f.eks. i forhold til beskyttelse af grundvandet?

Hvordan kan råstofindvinding spille sammen med en efterfølgende arealanvendelse til skovrejsning? Kunne man tænke sig et kommuneplantema, der hedder skovrejsning efter råstofindvinding?

Hvordan kan råstofindvinding spille sammen med en efterfølgende arealanvendelse til natur/rekreative arealer? - skal der f.eks laves lokalplaner til sikring af offentlighedens adgang til arealerne, hvis de skal have rekreativ betydning?

Regionens bemærkninger til emnet

I Teknologirådets rapport "Prioritering af Danmarks areal i fremtiden", der blev udgivet i april 2017, kan man læse, at:

"Hele Danmarks areal er i brug. Men mange flere behov trænger sig på. Der skal prioriteres. Vi kan ikke blive ved med at lade som om, landet er større end det er".

I rapporten er der lavet en fremskrivning af arealbehovet i 2050 til forskellige arealanvendelser under forudsætning af, at der ikke ændres i den igangværende udvilkling eller i prioriteringerne. Resultatet kan ses af nedenstående figur.

Kilde: Prioritering af Danmarks areal i fremtiden

(Fonden Teknologirådet, april 2017)

Som det fremgår ville det kræve en forøgelse af Danmarks areal på 30-40 %, hvilket jo ikke vil ske. Undersøgelsen er landsdækkende, og hvis man zoomer ind på regionalt niveau, er der ikke tvivl om, at situationen i Region Hovedstaden er endnu mere presset end det

14 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -15 af 17 landsdækkende billede viser. Region Hovedstaden er en lille og meget tætbebygget region, og der er rift om pladsen.

I Råstofplan 2016 har Region Hovedstaden vedtaget fokusområdet "Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling". Fokusområdets fulde beskrivelse kan læses her). Af miljøvurderingen af Råstofplan 2016 fremgår det, at Region Hovedstaden vil arbejde for nye løsninger løsninger, som skaber mere samspil mellem forskellige arealinteresser, som umiddelbart lader til at udelukke hinanden. Råstofindvinding er en midlertidig arealreservation, og når råstofferne er gravet, bliver der plads til andre anvendelser. Regionen ønsker at undersøge, om færdiggravede råstofgrave kan benyttes til andet og mere end de bliver i dag.

Byudvikling, skovrejsning og natur efter råstofindvinding

Som udgangspunkt vil vi fokusere på tre emner: byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer at, der indenfor disse områder er et umiddelbart potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved sammentænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding, Der er samtidig tale om tiltag, der vil sikre en højere grad af ressourceeffektivitet, og at råstofgrave efter endt råstofindvinding udvikles til at få ny samfundsmæssig værdi.

15 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -16 af 17

Genanvendelse og cirkulær økonomi

Hovedspørgsmål til genanvendelse og cirkulær økonomi

Er der planlægningsmæssige tiltag eller muligheder for samarbejde mellem interessenter og myndigheder, der kan understøtte en højere grad af genanvendelse af de sekundære råstoffer? Hvordan begrænses mængden af overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder? Hvordan kan overskudsjord benyttes i stedet for primære råstoffer?

Regionens bemærkninger til emnet

Primære råstoffer er en begrænset og ikke fornybar ressource. Derfor er det vigtigt at undersøge de muligheder, der er for at anvende sekundære råstoffer, dvs. materialer der findes i eksempelvis byggeaffald. Også hidtil uudnyttede ressourcer som overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter kan faktisk oparbejdes og benyttes. Her er både en samfundsmæssig gevinst og en økonomisk genvist for den enkelte virksomhed.

I Råstofplan 2016 har Region Hovedstaden vedtaget fokusområdet "Genanvendelse og cirkulær økonomi" (fokusområdet kan læses her). Af miljøvurderingen af Råstofplan 2016 fremgår det på hvilken måde regionen kan bidrage til, at der sker en større udnyttelse af sekundære råstoffer, og hvordan der kommer fokus på en bedre udnyttelse af overskudsjord. Regionens handlemuligheder er primært i form af støtte til udvikling og afprøvning af ideer og teknologier.

Regionen har endvidere mulighed for at påvirke udviklingen i regi af en national råstofstrategi, hvor der kan formuleres tiltag og nye retningslinjer, der kan understøtte en udmøntning af råstoflovens formål.

Råstoflovens formål er bl.a. at sikre, at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet. Hermed forstås, at materialer af høj kvalitet ikke anvendes i til formål, hvor en lavere kvalitet er tilstrækkeligt. Endvidere er det en del af lovens formål at sikre, at primære råstoffer som f.eks. sand og grus så vidt muligt erstattes af genanvendelsesprodukter.

Råstofloven rummer ydermere mulighed for, at der kan fastsættes regler for mængde og kvalitet af råstoffer, som må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, herunder også anvendelse af erstatningsprodukter. Disse bestemmelser i loven er endnu ikke udnyttet.

16 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 3 - Side -17 af 17

National råstofstrategi

Hovedspørgsmål til national strategi

Hvilke fordele kan I se i, at der udarbejdes en national råstofstrategi? Er der andre elementer, der i regi af en national råstofstrategi kan inddrages til løsning af de problematikker, som er skitseret i debatoplægget?

Regionens bemærkninger til emnet

Regionerne samarbejder om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter.

I den nationale strategi skal råstofressourcerne i havet og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer.

I dag er råstoffer som udgangspunkt for billige ift. de samfundsmæssige omkostninger, og vi som samfund er ikke tilstrækkelig bevidste om at anvende passende kvalitet til rette formål. I strategien bør der derfor indtænkes incitamentsstrukturer, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af de forskellige råstofkvaliteter, så vi strækker de bedste kvaliteter af ressourcerne længst muligt.

Råstoffer er en ikke fornybar ressource, og der er en begrænset mængde tilbage. Ifølge bæredygtighedsprincippet bør ressourcer anvendes uden at forringe livsvilkårene for kommende generationer, hvorfor råstoffer kun bør indvindes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en ønskelig samfundsudvikling og i det omfang, at der ud fra en samlet betragtning ikke findes egnede og eventuelt fornybare erstatningsprodukter. Der skal derfor i råstofstrategien være fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse af både sekundære råstoffer og andre affaldsmaterialer, så som overskudsjord.

17 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 4 - Side -1 af 1

Planproces for udarbejdelse af Råstofplan 2020

22. marts •Offentlig høring af redegørelsen - 16. maj 2018

•Miljø- og klimaudvalget •Beslutning om indstilling til regionsrådet om: 21. juni •Råstofplanen skal revideres 2018 •Godkendelse af indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg

22. august •Offentlig høring af indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg - 17. oktober 2018

•Miljø- og klimaudvalget •Drøftelsessag 27. •Høringssvar til indkaldelse af idéer og forslag og debatoplæg, hvordan skal disse indgå i det november videre arbejde 2018 •Kommunikationsstrategi

•Miljø- og klimaudvalget •Orienteringssag 1. kvartal 2019 •udsendelse af miljøscreeninger af forslag til nye graveområder

1. - 2. •4 ugers partshøring af miljøscreeninger af forslag til nye graveområder kvartal 2019

•Miljø og klimaudvalget samt regionsrådet 4. kvartal •Beslutning om høring af forslag til Råstofplan 2020 og af miljøvurderingen af planen 2019

•Offentlig høring af forslag til Råstofplan 2020 og af forslag til miljøvurdering af planen 1. kvartal 2020

•Miljø- og klimaudvalget samt regionsrådet 2. kvartal •Endelig vedtagelse af Råstofplan 2020 med miljøvurdering 2020

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -1 af og 14 råstoffer

Gennemgang af redegørelsen for revision af Råstofplan 2016

1 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -2 af og 14 Råstoffer Redegørelsen for revision af Råstofplan 2016 • Ifølge råstofloven skal regionsrådet hvert fjerde år gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der behov for justeringer eller en revision af råstofplanen • Som grundlag for beslutningen skal der udarbejdes en redegørelse • Inden regionsrådet træffer afgørelse om en revision skal redegørelsen i en 8 ugers høring • Høringssvarene fra denne høring danner sammen med redegørelsen grundlag for regionsrådets beslutning om revision • Redegørelsen var i høring fra den 21. marts – 16. maj 2018 • Der kom 52 høringssvar, kan ses i vedlagte hvidbog

2 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -3 af og 14 råstoffer Status • I diagrammet ses tallene for indvinding i de aktive grave i regionen. • Reerslev graves færdig indenfor 2 år • Resten af gravene omkring Roskilde i Region Sjælland graves færdigt inden for 10 år.

Indvinding • Råstoffer fra regionens egne graveområder udgør ca. 20 % af forbruget • Det resterende forbrug dækkes af indvinding til havs eller hentes i andre regioner (primært Region Sjælland) og udlandet

3 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -4 af og 14 Råstoffer Status Restressourcen i graveområderne • I Råstofplan 2016 blev restressourcen af sand, grus og sten i regionens graveområder anslået til ca. 72 mio. m3 • Den anslåede restressource af sand, grus og sten i 2018 er omkring 70 mio m3, indvindingen i 2017 var på niveau med indvindingen i 2016. • Restressourcen af ler i de udpegede graveområder er ca. 3 mio. m3

Groft skønnet restressource i de nuværende interesseområder • Der er i Råstofplan 2016 udlagt ca. 1790 ha til interesseområder • Erfaringen fra råstofkortlægningen viser, at kun op til 50% af interesseområderne (895 ha) indeholder tilgængelige reserver af sand, grus og sten. Et gennemsnit på 7½ meter tykt råstoflag i områderne, giver en skønnet ressource på ca. 67 mio. m3 sand, grus og sten

4 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -5 af og 14 råstoffer Råstofforbruget

• I Råstofplan 2016 blev forbruget i Region Hovedstaden estimeret til 5,5 mio. m3 råstoffer pr. år, ud fra et estimeret forbrug på indbygger på 3,3 m3 råstoffer pr. indbygger pr. år. • Det betyder, at der alene på grund af befolkningstilvæksten op til 2018, har været en stigning i det årlige forbrug til 5,9 mio. m3 pr. år i Region Hovedstaden. • Restressourcen i de udpegede graveområder i Råstofplan 2016 rækker på nuværende tidspunkt (2018) til 11,8 år, under forudsætning af at forbruget ikke stiger. Det siger prognoserne at det gør. • Råstofplanens grave- og interesseområder samlet set forventes at rumme råstoffer til i størrelsesordenen 24 års indvinding med det nuværende indvindingsniveau, hvor der ikke er taget hensyn til et eventuelt stigende råstofforbrug

5 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -6 af og 14 Råstoffer Behov for en ny råstofplan? Nye arealer til grave- og Fremtidens forbrug interesseområder • Prognose over det forventede forbrug af • Løbende erstatning af indvundne råstoffer udarbejdet af Niras for alle ressourcer, ikke mindst efter regionerne Reerslev • Udarbejdet på baggrund af en • Justering af enkelte allerede udlagte fremskrivning antallet af ansatte i bygge- områder og anlægsbranchen • Erstatning af interesseområder, der ændrer status

Retningslinjer • Retningslinje om indvinding udenfor graveområder • Rækkefølgeplanlægning • Retningslinje til at sikre optimal udnyttelse af de forskellige råstofkvaliteter

6 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -7 af og 14 Råstoffer

Debatoplæg til Råstofplan 2020

Hovedoverskrift: ”Hvad gør vi i fremtiden?”

7 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -8 af og 14 råstoffer Baggrunden for debatoplægget

Der er en begrænset mængde råstoffer tilbage De sand-, grus-, sten- og lermaterialer, der indvindes i forbindelse med råstofindvinding er naturligt dannede og ikke fornybare materialer (i ikke geologisk tidsskala, geologer tænker tid anderledes end os andre).

8 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -9 af og 14 råstoffer

Baggrunden fortsat…

Presset på arealressourcen • Teknologirådet har lavet en rapport, der viser, at vi i 2050 har brug for ca. 140% af Danmarks areal, hvis der ikke foretages prioriteringer i arealanvendelsen • Myndigheder som kommuner og regioner bør samarbejde om at få mest muligt ud af arealressourcen

9 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -10 ogaf 14råstoffer Emner i debatoplægget

Grundvand • Fælles forståelse af grundvandshensyn med kommunale myndigheder, forsynings- selskaber m.fl. • Hvilke forhold skal belyses ved behandling af en ansøgning om råstofindvinding under grundvand?

10 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -11 ogaf 14råstoffer Samspil med andre arealinteresser Råstofindvinding og skov Byudvikling Hvordan kan råstofindvinding spille sammen Hvordan kan råstofindvinding spille med efterfølgende byudvikling? sammen med skovrejsning? • I nogle kommuner er graveområder • Hvordan kan det lykkes, og hvilke hensyn udpeget som områder, hvor skal der tages? skovrejsning er uønsket indtil • Hvad med grundvandsbeskyttelsen? råstofferne er indvundet • Kommuneplantema: ”skovrejsning efter råstofindvinding”?

Boligbebyggelse ved tidligere råstofgrav i Rødekro, Region Syddanmark

11 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -12 ogaf 14råstoffer Rekreative arealer Hvordan kan råstofindvinding spille sammen med en efterfølgende arealanvendelse til natur/rekreative arealer? • skal der f.eks. laves lokalplaner til sikring af offentlighedens adgang til arealerne, hvis de skal have rekreativ betydning?

12 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -13 ogaf 14råstoffer Genanvendelse og cirkulær økonomi Genanvendelse af sekundære Overskudsjord råstoffer Hvordan begrænses Er der planlægningsmæssige tiltag mængden af overskudsjord i eller muligheder for samarbejde forbindelse med bygge- og mellem interessenter og myndig- anlægsarbejder? heder, hvor Region Hovedstaden kan understøtte genanvendelse af Hvordan kan overskudsjord sekundære råstoffer? benyttes i stedet for primære råstoffer?

13 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 2 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring Bilag 5 - SideVand -14 ogaf 14Råstoffer Retningslinjer • Ændring af retningslinje om tilladelser uden for udlagte graveområder • Ny retningslinje om rækkefølgeplanlægning National råstofstrategi • Ny retningslinje om at bestemte forekomster reserveres til • Samlet råstofhusholdning – land- og bestemte formål havindvinding skal ses samlet • Indvinding i f.eks. statsskove og an- dre arealer, hvor det kan give mening • Incitamentsstrukturer – både i planlægning og økonomiske • Fokus på brug af rette kvaliteter til rette formål • Særligt fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse

14 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag:Region Hovedstaden Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -1 afCenter 50 for Regional Udvikling

Indberetning om jordforurening 2017

Hoveddel

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -2 af 50

Kolofon

Titel Indberetning om jordforurening 2017

Udgiver Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

www.regionh.dk

Udgivelsesår 2018

Forsidefoto Termisk oprensning af forurening med klorerede opløsningsmidler på Kongevejen 155 i Virum.

Copyright Region Hovedstaden har ophavsret på fotos og tegninger. Gengivelse af de øvrige dele af indberetningen er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -3 af 50

Forord 5 Regionens indsats forebygger skader fra jordforurening 6 Vejen til ren jord og rent vand 8 Overblik målretter indsatsen 13 Grundvand – nu og i fremtiden 17 Jordforurening på boliggrunde 20 Vandmiljø og natur 25 Store jordforureninger 27 Innovation og gode vækstvilkår 28 Samarbejde og service 35 Indsatsen i 2017 – krone for krone 38 Budget for 2018 41 Planlagt indsats i 2018 42 Nøgletal for 2017 44

Bilag - i separat bilagsdel

Bilag 1 Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2018 og nærmeste år Bilag 2 Oversigt over de store jordforureninger Bilag 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger Bilag 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i 2017

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -4 af 50 2017

4 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -5 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

FORORD

I Danmark er det regionernes opgave at håndtere Vandmiljøet i søer, vandløb og havet risikoen fra jordforurening. Det sker ved at forebygge og Region Hovedstaden er lige nu i gang med at skabe over- forhindre skadelige virkninger fra jordforureninger, der blik over, hvor mange forurenede grunde, der kan true udgør en risiko for sundhed, grundvand og vandmiljøet i vandmiljøet i søer, vandløb og havet. Overblikket skal, søer, vandløb og havet. sammen med de øvrige regioners overblik, danne grund- lag for regionernes forhandlinger med staten i 2019 om Arbejdet med jordforurening består i at opspore, at få flere penge til jordforureningsområdet, så der bliver kortlægge, undersøge og eventuelt rense op, hvis midler til at sikre vandmiljø og natur. Får regionerne ikke forureningen udgør en risiko. Arbejdet minder om den flere midler til området, vil pengene skulle hentes fra måde, regionerne arbejder på i sundhedsvæsnet med de penge, Region Hovedstaden i dag bruger på at sikre at undersøge og vurdere en sygdom, finde den rette grundvandet og borgernes sundhed. behandling og i nogle tilfælde opererer, hvis der er behov for dette. Efter den indledende diagnosticering starter Fortidens synder – fremtidens løsninger indsatsen derfor med et stort antal grunde, som kan væ- De traditionelle metoder til at undersøge og rense op ret forurenede og ender ofte med, at kun få forureninger er ofte dyre og tager lang tid. Region Hovedstaden har er så kritiske, at de skal renses op. derfor fokus på at udvikle og afprøve nye og effektive metoder og processer, som samtidig kan sælge dansk Ren jord og rent vand know how og ny teknologi til udlandet. Udvikling og I hovedstadsregionen er presset på grundvandet større innovation sker i samarbejde med regionens offentlige end i resten af Danmark. Det skyldes kombinationen af og private samarbejdspartnere i ind- og udland, blandet den store befolkningstæthed, den intensive indvinding andet på Region Hovedstadens to testgrunde for forure- af drikkevand og mange forurenede grunde. Behovet for net jord. Jordforurening fra fortidens synder inspirerer i at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand er dag til fremtidens løsninger. stort, da vandboringerne ikke bare kan flyttes, hvis de bliver forurenede. Region Hovedstaden prioriterer derfor Indsatsen i 2017 indsatsen i forhold til grundvandet højest. Denne redegørelse beskriver Region Hovedstadens arbejde på jordforureningsområdet i 2017 og den plan- Region Hovedstaden ønsker også, at borgerne skal kun- lagte indsats i 2018. Redegørelsen er udarbejdet efter ne leve trygt uden risiko for skadelig påvirkning fra jord- Miljøstyrelsens ”Bekendtgørelse om indberetning og forurening og tilstræber derfor, at borgerne får en hurtig registrering af jordforureningsdata”, og udgør sammen afklaring af forureningen på deres grund, da det skaber med en elektronisk indberetning af oplysninger om tryghed. Regionen medvirker desuden til at skabe gode forurenede grunde Region Hovedstadens indberetning rammer for kommuner og bygherrer i forbindelse med for 2017 til Miljøstyrelsen. byudvikling og nybyggeri i områder med jordforurening. Ren jord og rent vand er med til at skabe en grøn region Bornholms Regionskommune har en særlig status som med gode livsvilkår for borgerne. Det har betydning i for- regionskommune og varetager opgaverne på hold til at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejds- jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. kraft. Indsatsen mod jordforurening understøtter dermed Bornholm Regionskommune indgår derfor ikke i denne Region Hovedstadens vision om at være en grøn og redegørelse. innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

5 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -6 af 50 2017

Regionens indsats forebygger skader fra jordforurening

Regionen har ansvaret for indsatsen over Opgaverne kan overordnet opdeles i den offentlige for jordforurening og skal sikre borgernes indsats, og samarbejde og service overfor borgere og sundhed, grundvand og miljøet. virksomheder. Den offentlige indsats – trin for trin Regionerne har ansvaret for indsatsen over for jordfor- Den offentlige indsats indeholder typisk følgende trin: urening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent grundvand, sikre borgernes sundhed og beskytte vandmiljø og natur mod jordforurening. 1 Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til forure- ning. Grunde med sådanne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder styr på de forurenede grunde, og er med til at sikre, at der tages højde for forureningen ved fremtidige ændringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.

1 KORTLÆGNING 2 Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges på vidensniveau 2. Regionen vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelse. INDLEDENDE 2 UNDERSØGELSER Næste fase kan være en afgrænsende undersø- 3 gelse, hvor regionen undersøger forureningen detaljeret, afklarer risikoen og beslutter om forure- 3 AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSE ningen skal renses op. På de fleste grunde er risikoen overfor mennesker og miljø ofte så lille, at det ikke er nødvendigt at fjerne forureningen. Kortlægningen opretholdes for at holde styr på forureningen.

4 OPRENSNING Næste fase kan være oprensning af forurening, 4 hvor regionen fjerner den del af forurening, der udgør en risiko. DRIFT AF TEKNISK ANLÆG 5 OG OVERVÅGNING Oprensningen kan ende med, at der installeres 5 et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en bolig mod forurening. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen og skal ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen med at overvåge forureningen for at være sikker på, at den ikke spreder sig og skaber problemer Figur 1. Trinene i den offentlige indsats med kortlæg- andre steder. ning, undersøgelser og oprensning

6 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -7 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Alle trin er lige vigtige og en forudsætning for de efterføl- Samarbejde og service overfor borgere og gende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik virksomheder og er afgørende for en optimal behandling af forure- Regionens opgaver rettet mod borgerne, private bygher- ningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. rer og ejendomsmæglere drejer sig bl.a. om: Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forure- • Råd og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved ningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra jordforurening en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt • Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere, nærmere og eventuelt renset op. advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i forbindelse med køb og salg af ejendomme Formålet med den offentlige indsats er ikke at fjerne alle • Vurdering af tilladelser om byggeri og ændret anven- forureninger. Kun de forureninger eller dele af forurening- delse på forurenede grunde erne, som udgør en risiko. Derfor er det heller ikke nød- • Vurdering af undersøgelser og oprensning af for- vendigt at oprense samtlige jordforureninger i Danmark. urening betalt af private grundejere og bygherrer i forbindelse med salg og byggeri.

IKKE ALLE JORDFOR- URENINGER SKAL RENSES OP Regionernes erfaring viser, at det er nødvendigt at foretage en historisk gen- nemgang og vurdering af 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forure- ningsbelastede i forhold til grundvandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op.

7 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -8 af 50 2017

Vejen til ren jord og rent vand

Ren jord og rent vand bidrager til at ska- kan desuden udgøre en trussel mod indeluften i boliger. be en grøn region med gode livsvilkår og I særlige situationer fx med stor forurening meget tæt vækstbetingelser for borgere og virksom- på vandboringer, gennemfører regionen også en indsats overfor andre stoffer, der kan forurene grundvandet. Det heder. kan for eksempel være forureninger med pesticider og forskellige benzinstoffer. Siden 2014 har Region Hovedstaden prioriteret indsat- sen på jordforureningsområdet efter de retningslinjer, På en del af de forurenede grunde vil det være nød- der er beskrevet i regionens Jordplan ”Vejen til ren jord vendigt at gennemføre en oprensning, der indebærer og rent vand”. Beskyttelse af grundvandet er prioriteret en aktivitet på grunden ud over de 10 år, der opereres højest, samtidig med at borgerne i hovedstadsregionen med i Jordplanen, fx fortsat oppumpning af forurenet skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforure- grundvand. ning. Regionen ønsker også at medvirke til at skabe gode rammer for kommuner og bygherrer i forbindelse med Status for den grundvandsbeskyttende indsats er byudvikling og nybyggeri i områder med jordforurening, opgjort i forhold til ’80 %’-områderne og fremgår af kort og at arbejde tæt sammen med kommuner og vandfor- 2. De mørkegrønne områder på kortet er de grundvands- syninger om beskyttelse af grundvandet. områder, som regionen i dag har undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. Regionens prioritering af indsatsen på jordforurenings- De mørkegrønne områder svarer til 15 procent af den området skal være med til at understøtte grøn vækst samlede grundvandsressource, der bruges til drikkevand og styrke vidensdeling og muligheden for dansk og i hovedstadsregionen. De lysegrønne områder på kort 2 internationalt samarbejde om forurenet jord. Arbejdet viser de områder, hvor regionen er godt i gang med den på jordforureningsområdet er dermed en vigtig brik i at grundvandsbeskyttende indsats, mens de gule områder opnå målene om grøn vækst i den regionale vækst- og er dér, hvor indsatsen er påbegyndt. udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. Jordforurening på boliggrunde Turbo på beskyttelse af grundvandet En del af de forurenede grunde i hovedstadsregionen er Jordplanens overordnede formål er at sikre 80 procent boliggrunde. Region Hovedstaden ønsker, at borgerne af grundvandet på 10 år. Inden udgangen af 2024 skal kan leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. regionen derfor have undersøgt alle særligt forurenede Derfor prioriterer regionen at gøre en indsats i boliger, grunde og reduceret forureningen i de områder, hvor 80 hvor vi finder, at der er høj risiko for indeluften på grund procent af drikkevandet indvindes. Områderne med de af afdampning fra jordforurening. Klorerede opløsnings- 80 procent af grundvandet er de mørkerøde områder på midler er stoffer, der udgør en sundhedsrisiko, og derfor kort 1. ønsker vi dem ikke i indeluften.

De særligt forurenede grunde er forurenet med klorerede opløsningsmidler, der selv i små mængder kan være årsag til massiv forurening af grundvandet. Stofferne

8 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -9 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Kort 1 – Områder med indvinding af drikkevand i Region Hovedstaden

9 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -10 af 50 2017

Kort 2 – Status for den grundvandsbeskyttende indsats ved udgangen af 2017

10 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -11 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Region Hovedstaden prioriterer at beskytte indeluf- i dag, ikke tilstrækkelige til at kunne håndtere forurening ten i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, optimalt. Derfor vil regionen øge innovation og udvikling som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. af nye metoder. Regionen ønsker at gennemføre denne Det skyldes, at vi har sværere ved at undgå forurening, udvikling i samarbejde med danske og internationale som påvirker indeluften end den forurening, som er et offentlige og private samarbejdspartnere. Regionen pri- problem ved kontakt med jorden i en have. Kontakt oriterer udvikling af billigere, hurtigere og mere klimaven- med forurening i havejord kan i de fleste tilfælde undgås lige metoder højt til gavn for både økonomi og mindre

ved at følge nogle få råd, som borgerne får af regionen. CO2-udledning. Problemer med forurening af indeluften skal derimod løses ved hjælp af tekniske anlæg, der ofte skal være i Samarbejde og service overfor borgerne gang i mange år. Endeligt ønsker regionen at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om fx byudvikling og Kortlægning skaber overblik beskyttelse af grundvandet. Regionen afsøger nye sam- Jordplanen prioriterer en fortsat systematisk kortlæg- arbejdsformer om helhedsløsninger på jordforurenings- ning af jordforureninger. På nuværende tidspunkt er den området. Og vil, hvor det er muligt, indgå i partnerskaber systematiske kortlægning afsluttet eller i gang i 25 af re- om de bedste løsninger på området. Når der igangsæt- gionens 28 kommuner. Kortlægningen sker på baggrund tes konkrete aktiviteter i et større område, vil regionen af viden om brancher, der har benyttet forurenende indbyde borgerne til møde, så de kan blive orienteret stoffer eller på anden måde kan have forurenet jorden. om den kommende indsats. Regionen har også igangsat Kortlægningen skaber overblik over forurenede grunde en række initiativer om borgertilfredshedsmålinger og og danner dermed grundlaget for en optimal prioritering selvbetjeningsløsninger på jordforureningsområdet. af den helhedsorienterede indsats. Kortlægningen om- fatter også indledende undersøgelser af de forureninger, Justering af Jordplanen som kan være kritiske overfor grundvandet og undersø- Jordplanen har fungeret fint i snart fire år, men ændrin- gelser på kortlagte boliggrunde, når boligejerne anmoder ger i forudsætningerne for planen gør en justering af regionen om det. Jordplanen nødvendig. Blandt andet i forhold til, hvordan den kommende kortlægning af forurenede grunde i Forurening som kan påvirke vandmiljø Frederiksberg, Københavns og Tårnby kommuner skal og natur gribes an. Frem til 2019 skal Region Hovedstaden skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true Dertil kommer, at staten løbende udpeger nye og ændre- vandmiljøet i søer, vandløb og havet og naturen. Efter de indvindingsområder for vandforsyningerne 2020 vil regionen som led i gennemførelsen af statens bl.a. på baggrund af oplysninger fra kommunerne. Det vandområdeplaner foretage en indsats på de grunde, kan betyde, at jordforureninger, der i 2014 lå udenfor som udgør en trussel mod vandmiljøet og natur. ’80 %’-grundvandsområderne i dag ligger inden for disse områder. Dermed kan områderne blive dyrere at sikre Innovation og gode vækstbetingelser mod forurening med klorerede opløsningsmidler end Innovation og udvikling af nye metoder er helt afgø- forudset i 2014, da Jordplanen blev vedtaget. Det kan rende for, at regionen kan sikre den rette håndtering af dog også gå den anden vej, så nogle jordforureninger udfordringerne med jordforening. Specielt i forhold til på- ikke længere ligger i et grundvandsområde, som dermed virkning af indeluften i boliger er de metoder, der findes bliver billigere at sikre mod forurening.

11 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -12 af 50 2017

Kort 3 – Status for kortlægningsindsatsen på Vestegnen og tilstødende kommuner uden for Frederiksberg og Københavns kommuner ved udgangen af 2017

Signatur: Signatur: Påbegyndes i 2018 Påbegyndes i 2018 Afsluttet eller de sidste undersøgelser igangsættes i 2018 Afsluttet eller de sidste undersøgelser igangsættes i 2018 Afsluttet før 2013 Afsluttet før 2013 Ikke Ikkei gang i gang

12 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -13 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Overblik målretter indsatsen

Kortlægning af forurenede grunde er for- Kortlægning på Vestegnen og udsætningen for, at regionen kan håndtere tilstødende kommuner Siden 2013 har regionen haft fokus på at kortlægge for- risikoen fra jordforurening. Kortlægningen urenede grunde på Vestegnen og tilstødende kommuner sikrer mest grundvand, sundhed og miljø uden for Frederiksberg og København. Arbejdet omfatter for pengene. kortlægning af muligt forurenede grunde og indleden- de forureningsundersøgelser på grunde, hvor der har Hele grundlaget for Region Hovedstadens indsats været håndteret klorerede opløsningsmidler. Klorerede på jordforureningsområdet bunder i en systematisk opløsningsmidler er de kemiske stoffer, som udgør den kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde. største trussel overfor grundvandet i hovedstadsregi- Kortlægningen sikrer, at onen. Kortlægningen af muligt forurenede grunde på Vestegnen afsluttes i 2018, mens de sidste indledende • regionen har overblik over truslerne fra jordforu- undersøgelser afsluttes i 2019. rening, så den offentlige indsats med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt – ud fra Ved udgangen af 2017 er kortlægningen af muligt for- princippet: den vigtigste indsats først urenede grunde afsluttet i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, • regionen kan give de rigtige råd og vejledning til bor- Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk gere og virksomheder i forhold til jordforurening kommuner. I Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommu- • den fremtidige anvendelse af forurenede grunde sker, ner er der desuden udført indledende forureningsunder- så borgerne kan leve trygt med jordforurening søgelser i forhold til grundvandet. • forurenet jord ikke flyttes uden godkendelse. I tabellen ses status for kortlægningsindsatsen på Hvis regionen ikke har dette overblik, vil der være forure- Vestegnen og tilstødende kommuner ved udgangen af ninger som ikke bliver fundet og renset op. Det betyder, 2017. Kort 3 viser status for kortlægningsindsatsen i at regionen i værste fald kan bruge penge på at rense de hele hovedstadsregionen. ”forkerte” forureninger op. I begyndelsen af 2018 mangler regionen at vurdere ca. Regionen skal kortlægge alle jordforureninger, uanset 100 grunde i forhold til mulig forurening og at påbegynde om forureningerne er omfattet af den offentlige indsats indledende undersøgelser på ca. 90 grunde, hvor der eller ej. har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet.

KORTLÆGNING AF JORDFORURE- NING SKER PÅ TO NIVEAUER:

Muligt forurenet jord kortlægges på videns- niveau 1, hvis oplysninger om grunden viser, at der har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Forurenet jord kortlægges på vidensniveau 2, hvis undersøgelser viser, at jorden er forurenet.

13 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -14 af 50 2017

Kommune Kortlægning af mulig forurening Indledende undersøgelser af stoffer, som er særligt kritiske i forhold til grundvandet

Albertslund Afsluttes i 2018 De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Ballerup Afsluttes i 2018 De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Brøndby Afsluttet De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Gladsaxe Afsluttet De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Glostrup Afsluttet De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Herlev Afsluttet De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Hvidovre Afsluttes i 2018 De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Høje-Taastrup Afsluttet Afsluttet

Ishøj Afsluttet Afsluttet

Rødovre Afsluttet De sidste undersøgelser sættes i gang i 2018

Vallensbæk Afsluttet Afsluttet

Status for kortlægning på Vestegnen og tilstødende kommuner ved udgangen af 2017.

Status for vurderede og kortlagte grunde 25 Siden 2011 har Region Hovedstaden gennemgået og vurderet 4.650 grunde i forhold til jordforurening, så der 20 ved udgangen af 2017 i alt er vurderet 23.250 grunde. Hovedparten – 70 procent - af grundene er i dag frikendt for forurening, det vil sige, at de ikke længere er kortlagt, 15 eller at de aldrig har været kortlagt ud fra gennemgang af det historisk materiale. De sidste 30 procent af grunde- ne – 7.012 grunde - er i dag kortlagt som forurenet eller 10 muligt forurenet. Det er 190 flere end året før. 5 En del af de kortlagte grunde undersøges hvert år af regionen. Hvis der er forurenet, bliver grunden for-

ureningskortlagt. Hvis der ikke er forurenet frikendes året udgangen af grunde ved grunde og frikendte Kortlagte 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 grunden og kortlægningen annulleres. En grund kan godt være kortlagt som både mulig forurenet og forurenet. Hvis der for eksempel er kendskab til forurening på en Frikendte grunde Kortlagte grunde del af grunden, bliver denne del forureningskortlagt, mens oplysninger om mulige kilder til jordforurening på en anden del af grunden gør, at denne del bliver kortlagt Figur 2. Antal gennemgåede grunde – kortlagt og frikendt som måske forurenet. I 2017 udgik 65 grunde helt af – i alt ved udgang af året. kortlægningen.

14 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -15 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

I figur 3 er de kortlagte grunde opgjort i forhold til, om de er omfattet af offentlige indsats eller ej. Figuren viser, at næsten trefjerdedele af de kortlagte grunde er omfattet 26% af regionens indsats. Det vil sige, at regionen på et tids- punkt skal undersøge grundene og eventuelt oprense forureningen.

På den sidste fjerdedel af de kortlagte grunde er forureningen eller den mulige forurening ikke omfattet 74% af yderligere undersøgelser eller oprensning. Her udgør forureningen altså ingen risiko. Det kan fx være forure- ning, der er håndteret, så der ikke længere er nogen risiko. Eller forurening, der ligger et sted, hvor den ikke udgør nogen risiko. Selv om der ikke er nogen risiko, skal regionen opretholde kortlægningen for at holde styr på forureningen, og for at sikre, at der bliver taget højde for forureningen ved et eventuelt fremtidigt byggeri eller ved Omfattet af regionens indsats en ændret anvendelse af den forurenede grund.

Ikke omfattet af regionens indsats

Figur 3. Kortlagte grunde ved udgangen af 2017 opgjort i for- hold til, om de er omfattet af regionens indsats eller ej.

15 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -16 af 50 2017

Kort 4 – Undersøgelser, oprensninger og tekniske anlæg i 2017 forhold til grundvand

16 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -17 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Grundvand – nu og i fremtiden

Regionens indsats beskytter grundvandet, de mørkerøde områder, hvor 80 procent af drikkevan- så alle – også i fremtiden – kan drikke rent det indvindes. De indledende undersøgelser er udført vand fra vandhanen. på Vestegnen og tilstødende kommuner, hvor regionen netop nu er i gang med kortlægningen. Det fremgår også, at regionen har aktiviteter uden for de prioriterede Region Hovedstaden arbejder med en helhedsorienteret grundvandsområder. Der er primært tale om tekniske tilgang til at beskytte grundvandet. Tilgangen går kort anlæg igangsat før Jordplanen blev vedtaget. Anlægge- fortalt ud på at undersøge og om nødvendigt gennem- ne vurderes løbende og skal fortsat være i drift, hvis de føre afhjælpende tiltag på de grunde, hvor der er fundet sikrer en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af forurenende stoffer, der udgør en særlig risiko for grund- grundvandet. vandet inden for et indvindingsopland. Disse stoffer er primært klorerede opløsningsmidler. Kun få forureningssager kan afsluttes inden for et kalenderår. De fleste undersøgelser og oprensninger tager længere tid, og derfor er der mange forureningssa- ger, som fortsætter fra det ene år til det andet. Drift af KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forure- ning foregår også over lang tid, for at være sikker på, Klorerede opløsningsmidler er kemiske at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer stoffer, som bl.a. har været brugt til rensning andre steder. I 2017 har regionens tekniske anlæg været af tøj og rengøring af metaldele. Stofferne med til at beskytte 47 mio. kubikmeter grundvand mod spredes let i jord og grundvand. De ændres forurening. De tekniske anlæg, der oppumper forurenet langsomt og danner nye problematiske stoffer grundvand, fjerner ikke forureningsproblemet, men i forbindelse med nedbrydningen. Selv små sikrer, at forureningen ikke spreder sig til en nærliggende mængder af klorerede opløsningsmidler kan vandforsyning. være årsag til massiv forurening i grundvandet, ligesom stofferne kan dampe op af jorden og ind Helhedsorienteret bæredygtig i bygninger. Spild af klorerede opløsningsmid- grundvandsbeskyttelse ler kan derfor forårsage meget komplicerede Region Hovedstadens arbejde med at beskytte grund- forureninger i jord og grundvand og påvirker vandet skal: ofte indeklimaet i bygninger nær forureningen. I hovedstadsregionen udgør klorerede • sikre grundvandet mod forurening i henhold til jord- opløsningsmidler den største trussel forureningslovens krav, og mod grundvandet og indeklimaet i • understøtte udviklingen af en bæredygtig vækst- boliger. region.

Regionen ønsker at nå målene gennem et tæt samarbej- de med kommuner og vandforsyninger, da den bedste Indsatsen i 2017 beskyttelse opnås ved en øget koordinering af: I 2017 har Region Hovedstaden arbejdet med 643 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet. • vandforsyningernes indvindingsstrategier En femtedel af forureningerne findes på boliggrunde, så • kommunernes indsatsplaner, vandforsyningsplaner her har regionens indsats både omfattet grundvand og og miljøbeskyttelsesindsats borgernes sundhed. • regionernes indsats i forhold til jordforurening.

Kort 4 viser de steder, hvor regionen har undersøgt, ren- Regionen er derfor ved at udvikle et koncept for stra- set op og haft tekniske anlæg i forhold til grundvandet. tegisk samarbejde om en bæredygtig drikkevandsfor- Helt i overensstemmelse med Jordplanen udføres stort syning. Konceptet bygger på, at de deltagende parter set alle afgrænsende undersøgelser og oprensninger i sætter sig sammen og fremlægger deres viden og

17 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -18 af 50 2017

planer med henblik på øget koordinering af de forskellige I samarbejdet om Nybølle grundvandsområde er der indsatser i forhold til udnyttelse og beskyttelse af den udpeget og prioriteret fem delprojekter: fælles grundvandsressource. 1. påvirkning af indvindingen på kildepladserne Nybølle Vigtige pointer i samarbejdet er Øst, Hove og Katrinebjerg fra forureninger 2. koordinering af planlægning • at deltagernes roller og myndighedsansvar ikke 3. deling af data ændres, og 4. nitratproblematik ved Ledøje Vandværk • at vandforsyninger, kommuner og regioner indgår kon- 5. grundvandsmodeller krete aftaler om samarbejde i afgrænsede områder. Delprojekt 1 er startet op i efteråret 2017 og skal med Det samlede koncept er baseret på følgende tre fase: opsamling og behandling af data munde ud i et koordine- ret fælles pejle- og overvågningsprogram for de tre kilde- • indledende pilotprojekt i et lokalområde pladser Nybølle Øst, Hove og Katrinebjerg. Igangsætning • konceptet udvides til at gælde flere lokalområder i af de øvrige fire delprojekter er ikke fastlagt endnu. hovedstadsregionen • sammenhængende planlægning for hele hovedstads- Det er regionens håb, at udrulning af konceptet til hele regionen. hovedstadsregionen på sigt kan sikre parternes investe- ringer ved at skabe større sammenhæng mellem langsig- Region Hovedstaden har i 2016 igangsat første fase af tede investeringer i forsyningsselskaberne og offentlige samarbejdskonceptet i lokalområdet Nybølle. Her er der investeringer indenfor miljø- og grundvandsbeskyttelse. indgået en samarbejdsaftale mellem Region Hovedsta- den, Region Sjælland, Roskilde, Egedal og Høje-Taastrup kommuner, Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), Høje Taastrup Forsyning og grundvandspuljen i Egedal Kommune om grundvandsbeskyttelse i Nybølle grund- vandsområde. Case

Oprensning betaler sig

Nytteværdien af Region Hovedstadens indsats mod Undersøgelser viste, at der kunne ligge op mod 10 jordforurening er stor. Et eksempel på dette ses bl.a. i tons opløsningsmidler i jorden. Hvis forureningen regionens oprensning af en meget stor og kompli- blev spredt til grundvandet, ville det betyde, at ceret forurening i landsbyen Reerslev nær Høje- Danmarks største vandforsyning, Solhøj Kildeplads, Taastrup. I landsbyen lå engang et pelsrenseri, som måtte lukke. Solhøj Kildeplads forsyner 75.000 i mange år benyttede klorerede opløsningsmidler til københavnere med drikkevand og en lukning ville rensning af skind og pelse. Rensevæsken blev hældt derfor have store konsekvenser for hovedstads- i kloakken eller direkte ud på jorden, hvor der i dag er området. parcelhuse.

18 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -19 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Indeluften i parcelhusene blev sikret ved ventilation Den samlede indsats for at beskytte vandet har under husene, og spredning af forureningen blev i kostet tæt på 74 mio. kr. – heraf 50 mio. kr. for første omgang stoppet ved at oppumpe og rense regionens indsats – hvilket svarer til ca. 50 øre pr. ku- forurenet grundvand. Dette er en dyr og langvarig bikmeter vand set over en periode på 50 år. Til sam- løsning. Regionen valgte derfor med stor succes menligning vil det koste ca. 70 øre pr. kubikmeter at at benytte en ny oprensningsmetode, hvor forure- rense drikkevandet og ca. 1,50 kr. pr. kubikmeter at ningen koges væk ved hjælp af lange ’dypkogere’. flytte vandboringerne. Effekten af oprensningen ses Alternativet ville være at fortsætte med at ventilere allerede nu. Både i regionens overvågningsboringer under husene og oppumpe forurenet grundvand i og i vandværkets vandboringer, hvor indholdet af måske 1.000 år. forurening er faldet så meget, at vandværket igen kan bruge vandboringerne. Det kan altså godt betale sig at rense op, selv om det koster mange penge.

Vandværks- boringer Vandværksboring Udbredelsen af Her bruges forureningen 6 vandet ikke til drikkevand

3 Koncentration

0 Juni Juni 1993 Her bruges 2017 vandet igen til drikkevand

Boring til at Boring til at overvåge overvåge grundvandet grundvandet

Her igangsættes oprensningen Overvågningsboring med ”dypkogere” Overvågningsboring 10 10

5 5 Koncentration Koncentration 0 0 Marts Marts Marts Marts 2004 2017 2004 2017

19 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -20 af 50 2017

Jordforurening på boliggrunde

Afklaring af jordforurening på boliggrunde indsatsen i forhold til borgernes sundhed højt, uanset skaber tryghed for borgerne. hvor boliggrundene ligger. Kun få forureningssager kan afsluttes inden for et kalenderår. Som ved grund- vandsindsatsen er der derfor mange forureningssager, Region Hovedstaden ønsker, at borgerne i hovedstads- som fortsætter fra det ene år til det andet. regionen skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Derfor udfører regionen en indsats i Boligejerens særlige ret til undersøgelse boliger, hvor der er høj risiko for indeluften på grund af af- Ejere af boliggrunde, der er kortlagt som muligt forurenet, dampning fra jordforurening. Klorerede opløsningsmidler har en særlig ret til at få undersøgt deres grund, hvis og olie-og benzinstoffer er stoffer, der typisk kan udgøre de anmoder regionen om det. Det er ganske gratis for en høj risiko for indeluften. boligejeren. Regionen skal udføre undersøgelsen inden for et år fra boligejeren har bedt om undersøgelsen. Regionen prioriterer at beskytte indeluften i boliger Undersøgelsen afklarer forureningssituationen og kan højere end indsatsen mod jordforurening, som alene derfor medvirke til ændre den fastlåste situation, som udgør en risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, boligejere kan føle sig i, når deres grund bliver kortlagt af at mennesker har sværere ved at undgå forurening, regionen. som påvirker indeluften end den forurening, som er et problem ved kontakt med jorden i en have. Kontakt med I 2016 fik regionen 60 anmodninger om undersøgelser forurening i havejord kan i de fleste tilfælde undgås ved fra boligejere. Undersøgelserne er udført i 2016-2017 og at følge nogle få råd. Problemer med forurening af inde- er endt med, at 24 grunde i dag er frikendt for forurening luften skal derimod løses ved hjælp af tekniske tiltag, der og kortlægningen annulleret. Det svarer til 40 procent ofte skal holdes i gang i mange år. af de undersøgte grunde. På resten af grundene er der fundet forurening i jorden, og de 36 grunde er derfor Indsatsen i 2017 fortsat kortlagt som forurenet. På 27 af de 36 grunde er Region Hovedstaden har i 2017 arbejdet med 241 forureningen i en grad, der ikke udgør et problem for brug forureninger, som kan udgøre en risiko for borgernes af hus og have. På disse 27 grunde er regionens indsats sundhed. Mere end halvdelen af forureningerne kan også slut i forhold til hus og have. På de sidste 9 grunde kan udgøre en risiko for grundvandet, så her har regionens forureningen udgøre et problem. Disse grunde skal der- indsats både omfattet borgernes sundhed og grund- for på et tidspunkt undersøges nærmere af regionen. vand. Opgørelsen viser, at mange forureningssager på bo- Kort 5 viser de steder, hvor regionen har undersøgt, liggrunde faktisk kan afsluttes efter en undersøgelse. renset op og haft tekniske anlæg i forhold til borgernes Enten fordi der ikke findes forurening. Eller fordi råd og sundhed. Mange af de indledende undersøgelser er ud- vejledning i mange tilfælde er tilstrækkeligt til at sikre ført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, borgernes sundhed og skabe tryghed i forhold til at bo hvor regionen netop nu udfører kortlægning og indleden- på en forurenet grund. de undersøgelser. De øvrige aktiviteter er udført forskel- lige steder i hovedstadsregionen, da regionen prioriterer

20 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -21 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Kort 5 – Undersøgelser, oprensninger og tekniske anlæg i 2017 forhold til borgernes sundhed

21 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -22 af 50 2017

15%

Frikendt

40% Kortlagt, ingen risiko

45% Kortlagt, der kan være risiko

Figur 4. Resultatet af de 60 undersøgelser, der er udført i 2016-2017 på anmodning fra boligejere.

Case

Afklaring af forurening i et større boligområde

I juni 2017 kortlagde Region Hovedstaden et opfyldt For eksempel om det er sikkert at drikke vandet, moseområde – Viemosen - i Rødovre Kommune hvordan regionen har vurderet, hvilke huse, der skal som muligt forurenet. I dag er der parcelhuse, en omfattes af kortlægningen, om beboerne kan sælge haveforening og grønne arealer på det opfyldte deres hus, hvem der skal betale for oprensningen, område. hvis der er forurenet, om det er sundhedsskadeligt at bo på ejendommene, og hvad det koster at opren- I forbindelse med kortlægningen afholdte regionen se forureningen. i samarbejde med Rødovre Kommune et informati- onsmøde for boligejerne. På mødet fortalte regionen Indtil videre har boligejere på 28 af de 44 kortlagte om baggrunden for kortlægningen, muligheden for at boliggrunde anmodet regionen om en gratis under- søge om en gratis boligundersøgelse, hvilke udfald søgelse af jorden. Undersøgelserne er påbegyndt i en undersøgelse kan have (fund af forurening eller ej) efteråret 2017 og afsluttes i løbet af 2018. Herefter og om oprensning gennem værditabsordningen. tager regionen tage stilling til, om de enkelte bolig- grunde skal kortlægges som forurenede eller udgå af Der var et stort fremmøde til informationsmødet, kortlægning. Når regionen har taget stilling til dette, hvor 65 ud af de ca. 80 mulige boligejere deltog, får boligejerne besked. Hvis der er forurenet, vil regio- og stor spørgelyst og en bred palet af spørgsmål. nen give råd og vejledning om brugen af hus og have.

22 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -23 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Forureningens sundhedsmæssige betydning ningen ikke noget problem i forhold til boligen og uden- Når regionen kortlægger en boliggrund som forurenet, omsarealer som fx haven eller gårdhaven. Forureningen tildeles grunden samtidig en kategori – F0, F1 eller F2 – kan dog udgøre et problem, hvis jorden graves op og der fortæller, om forureningen har betydning for brug af flyttes andre steder hen, eller den kan udgøre en risiko hus/lejlighed og have/gårdhave. Det hedder nuancering, overfor grundvandet. Derfor opretholdes kortlægningen. og er en slags tilstandsrapport for jorden. Nuancerin- På de sidste 28 procent er forureningskategorien F2. Her gen kan gøre det lettere at sælge, købe og belåne en kan der være en risiko, som regionen vil afdække nær- forurenet boliggrund. Nuanceringssystemet blev indført i mere. Regionen har givet råd og vejledning til familierne 2007. På boliggrunde, der er kortlagt før 2007, nuan- om, hvordan de bør forholde sig, indtil forureningen er cerer regionen forureningen, når boligejeren kontakter undersøgt nærmere. regionen herom.

På boliggrunde med forureningskategorierne F0 og F1 udgør forureningen ingen risiko, og regionen udfører der- for ikke flere undersøgelser eller renser op, med mindre forureningen kan true grundvandet. Forureningskategori- en F2 betyder ikke nødvendigvis, at forureningen udgør 28% en risiko ved brugen af hus og have. F2 betyder ofte, at forureningen endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Re- gionen vil derfor på et tidspunkt undersøge forureningen 60% nærmere og eventuelt rense den op.

12% JORDFORURENINGENS TILSTANDSRAPPORT

Nuanceringssystemet er bygget op efter de samme principper, som tilstandsrap- porten på en ejendom og inddeler jordforure- F0 - forurening udgør ingen risiko ningen i tre forureningskategorier F0, F1 og F2: • F0 – forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have • F1 – forureningen udgør ingen risiko for brug af F1 - forurening udgør ingen risiko, hus og have, hvis råd følges hvis råd følges • F2 - forureningen udgør eller kan udgøre en risiko for brug af hus og have. F2 - forurening kan udgøre en risiko

Figur 5. Fordeling af forureningskategorierne F0, F1 og F2 I 2017 har Region Hovedstaden nuanceret forureningens på kortlagte grunde i hovedstadsregionen. sundhedsmæssige betydning på 100 boliggrunde, så der ved udgangen af 2017 er nuanceret i alt 1.054 bolig- grunde. Fordelingen af forureningskategorierne fremgår af figur 5. 72 procent af familierne bor på boliggrunde med forureningskategorien F0 eller F1. Her udgør forure

23 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -24 af 50 2017

Undersøgelser og oprensninger gennem værditabsordningen Værditabsordningen giver boligejere mulighed for at få VÆRDITABSORDNINGEN fjernet den forurening, der udgør en risiko for deres hus og have. Penge kommer fra staten, mens regionen står Værditabsordningen er en statsfinansie- for de praktiske opgaver som ansøgning om penge hos ret ordning for de boligejere, der uden at staten, undersøgelse af forureningen og den eventuelle vide det, har købt en forurenet grund. Ord- oprensning. Værditabsordningen er en vigtig del af den ningen giver ret til, at boligejere mod at betale samlede indsats overfor jordforurening på boliggrunde i en mindre egenbetaling, får fremskyndet den hovedstadsregionen. Ordningen bidrager til, at regionen offentlige indsats mod forureningen. Indsatsen kan udføre flere undersøgelser af forureningsrisikoen sikrer, at hus og have kan bruges uden skadelige og flere oprensninger end de, der er prioriteret i den virkninger fra forureningen. Ordningen indebærer offentlige indsats. ikke, at der bliver renset helt op, så grunden kan udgå af kortlægningen. For tiden er der ingen I 2017 har Region Hovedstaden behandlet 17 ansøgnin- eller kort ventetid på penge til undersøgelser, ger fra boligejere om oprensning af forurening gennem mens der er cirka 10 års ventetid på penge til værditabsordningen og arbejdet med 22 undersøgelser oprensning. og 10 oprensninger efter ordningen.

Ved udgangen af 2017 står 43 boliggrunde i hoved- stadsregionen på venteliste til at blive renset op.

24 Før og efter oprensning af forurenet jord på Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 boliggrund gennem værditabsordningen. Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -25 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Vandmiljø og natur

Jordforurening kan være problematisk for Indtil videre har regionen foretaget en nærmere vur- vandmiljø og natur. Derfor gennemgår regi- dering af 430 af de 567 mulige risikogrunde. Denne onen de forurenede grunde for at vurdere, vurdering peger på, at forureningen på 154 af grundene kan være problematisk for vandmiljøet. Her kan det altså om de udgør en risiko. blive nødvendigt med en forebyggende indsats. 85 af de 154 grunde er i forvejen omfattet af offentlig indsats, Siden 2014 har regionerne haft til opgave at forebygge fordi forureningen også vurderes at kunne udgøre en skadelige virkninger fra jordforurening på vandmiljøet risiko for grundvand eller borgernes sundhed. På de i søer, vandløb og havet. Den forebyggende indsats vil sidste 69 grunde er det alene vandmiljøet, der kan være være rettet mod vandmiljø og natur, der kræver særlig påvirket af forureningen. beskyttelse, og derfor er omfattet af vandområdepla- nerne. Vandområdeplanerne indeholder opskriften på, Ved udgangen af 2017 resterer 137 kortlagte grun- hvordan vi i Danmark vil forbedre det danske vandmiljø de, som skal gennemgås i 2018. Antallet af kortlagte og sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vand- grunde, der kan udgøre en risiko for overfladevand, løb og grundvand. ændrer sig hele tiden i takt med at regionen bearbejder screeningerne, og der sker nye kortlægninger, hvor der For at kunne forebygge effektivt er første skridt at vide, beregnes en risiko. hvilke forureninger der kan være problematiske. Lige nu er regionerne derfor i gang med at gennemgå alle Vandløb påvirket af jordforurening kortlagte grunde for at vurdere, om forureningerne kan Region Hovedstaden har i 2016-2017 deltaget i et være problematiske for vandløb, søer, fjorde og havet. udviklingsprojekt finansieret af regionerne og Miljø- Gennemgangen skal være færdig ved udgangen af 2018. styrelsen. I projektet er variationen i koncentrationen Herefter skal regionerne forhandle med staten om, hvad af klorerede opløsningsmidler i tre vandløb undersøgt der skal gøres ved de kritiske forureninger, og hvor pen- gennem et år. Formålet med projektet var bl.a. at få mere gene skal komme fra. viden om, hvordan og hvornår det er optimalt at udtage prøver af vandmiljøet. Det er vigtig viden, når regionerne Screening af forurenede grunde efter 2019 skal i gang med at undersøge de steder, hvor Regionen anvender et screeningsværktøj til at vurdere screeningerne har vist, at der kan være en risiko. risikoen overfor vandmiljøet. Værktøjet er udviklet af Mil- jøstyrelsen og beregner ud fra regionens jordforurenings- database, hvilke forureninger, der kan udgøre en risiko for vandmiljøet. Indledningsvis udføres en automatisk EU’S VANDRAMMEDIREKTIV OG DE screening ud fra en række standardoplysninger. Viser DANSKE VANDOMRÅDEPLANER den automatiske screening, at der kan være en risiko, foretager regionen en bearbejdet screening. Ved den EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne bearbejdede screening bruger regionen konkrete oplys- for beskyttelsen af vandløb, søer og kystvande ninger om den pågældende forurening. Hvis resultatet i alle EU-lande. Danmark har indarbejdet Vand- af den bearbejdede screening fortsat viser, at der er en rammedirektivets bestemmelser i den danske risiko for vandmiljøet, indgår den forurenede grund i den miljølovgivning i form af vandområdeplanerne. offentlige prioritering. Den videre indsats vil finde sted Vandområdeplanerne er en samlet plan for at efter 2019. forbedre det danske vandmiljø i overensstem- melse med EU’s Vandrammedirektiv. Status for screeningen I Danmark er 19.000 km vandløb, 700 søer, Region Hovedstadens gennemgang af de 7.012 kortlag- 7.300 km kyststrækning og 252 naturbe- te jordforureninger i hovedstadsregionen viser, at 567 skyttelsesområder omfattet af vandom- forureninger kan udgøre en mulig risiko for vandmiljøet. rådeplanerne. Det svarer til otte procent af de kortlagte grunde.

25 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -26 af 50 2017

Kort 6 – Store jordforureninger i Region Hovedstaden

26 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -27 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Store jordforureninger

65 af Danmarks store jordforureninger • 4 forureninger, som er i gang med at blive undersøgt, findes i Region Hovedstaden. • 3 forureninger, som både er i gang med at blive undersøgt og renset op, herunder drift af tekniske oprensningsanlæg Siden 2004 har de daværende amter og regionerne • 31 forureninger, som er i gang med oprensning og/ hvert år opgjort de jordforureninger, der økonomisk set eller drift af tekniske oprensningsanlæg, og er dyrest at håndtere. Disse forureninger kaldes ’store • 5 forureninger, som overvåges. jordforureninger’ og er defineret ved at koste mere end 10 mio. kr. at rense op. At det koster mange millioner at På én grund varetager Københavns Kommune driften af oprense en stor jordforurening betyder ikke nødvendig- det tekniske oprensningsanlæg. vis, at forureningen udgør en større risiko end en forure- ning, som er billigere at rense op. De høje omkostninger På de resterende 20 store jordforureninger, som er om- afspejler derfor hverken den miljømæssige gevinst fattet af offentlig indsats, vil regionen ikke gennemføre af en oprensning, eller at der er et akut miljømæssigt nogen indsats inden for de nærmeste år. Det skyldes behov for en oprensning. Dertil kommer, at skønnet over følgende: omkostningerne i nogle tilfælde er baseret på en total oprensning af forureningen, hvilket formentlig kun vil • 10 forureninger kan udgøre en risiko i forhold til være aktuelt eller muligt i få tilfælde. vandmiljøet, men indsatsen vil tidligst ske efter 2018, når regionen er færdig med at screene de forurenede Tilbage i 2004 viste opgørelsen, at der var 50 store grunde og har det samlede overblik, hvilke forurening- jordforureninger i hovedstadsregionen. 36 af disse var er, der kan påvirke vandmiljøet dengang omfattet af den offentlige indsats med under- • 5 forureninger ligger i grundvandsområder, som ikke søgelser og oprensninger. De sidste 14 var ikke omfattet er omfattet af regionens nuværende grundvandsbe- af indsatsen, fordi forureningerne primært udgjorde en skyttelse i henhold til Jordplanen. Indsatsen vil derfor risiko for vandmiljø og natur, som på daværende tids- tidligst ske efter 2024 punkt ikke var amternes/regionens ansvarsområde. Det • 4 forureninger er delvist oprenset, idet de værste blev vandmiljø og natur først 10 år senere i 2014. dele af forureningerne (hot spot) er fjernet • 1 forurening udgør alene en risiko ved kontakt med I dag kender Region Hovedstaden til 65 store jord- jorden. Risikoen kan mindske ved at følge råd og forureninger. 64 er omfattet af regionens indsats, da vejledning. Indsatsen er derfor prioriteret lavt. forureningen enten kan udgøre en risiko for grundvand, borgernes sundhed eller for vandmiljø og natur. Den Økonomi på de store jordforureninger sidste af de store jordforureninger udgør ingen risiko, og Frem til udgangen af 2006 har de daværende amter og er derfor ikke omfattet af regionens indsats. Frederiksberg og Københavns kommuner brugt i alt 274 mio. kr. på at håndtere de store jordforureninger i hoved- På landsplan er der lige nu kendskab til 160 store jord- stadsregionen. Siden 2007 har Region Hovedstaden forureninger. Listen er ikke komplet, da der med tiden brugt yderligere 437,1 mio. kr. på at undersøge, oprense kommer flere forureninger til efterhånden som regioner- og overvåge de store forureninger – heraf 58,7 mio. kr. i ne får mere viden om de enkelte forureninger og dermed 2017, hvilket svarer til 40 procent af den økonomi, regio- et bedre grundlag til at vurdere, hvad det vil koste at nen har anvendt til jordforureningsområdet i 2017. håndtere forureningerne. Viser vurderingen, at det koster mere end 10 mio. kr. at rense op, sættes forureningen på Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforure- listen over store jordforureninger. ninger, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger. Indsatsen i 2017 I 2017 har Region Hovedstaden udført en indsats på 43 af de 65 store jordforureninger. Det drejer sig om:

27 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -28 af 50 2017

Innovation og gode vækstvilkår

Fokus på innovation og udvikling sikrer videre, så de kan skabe markedsmoden teknologi og effektive oprensningsmetoder og proces- arbejdspladser. ser, som samtidig kan sælge dansk know Vandselskaber how og ny teknologi til udlandet. Der er også muligheder for samskabelse med andre sektorer, fx vandselskaberne. I 2018 starter regionen Regionen løfter i flok med andre problemejere et projekt om udvikling af en ny sensorteknik, som kan Region Hovedstaden deltager aktivt i udvikling af ny tek- indikere forureningsindhold i oppumpet grundvand. En nologi, som kan støtte en bedre, billigere og mere bære- teknik som både kan være interessant for de øvrige dygtig løsning af opgaverne med jord- og grundvands- regioner og for Hovedstadens Forsyning (HOFOR) og forurening. Regionen har en ambition om at være den Frederiksberg Forsyning, som derfor bliver inddraget i foretrukne samarbejdspartner for private virksomheder udviklingsprocessen. og forskningsinstitutioner i innovationsprojekter om ny teknologi på jordforureningsområdet. Den vision er langt Svenske aktører hen af vejen en realitet. Men teknologiudviklere kan ikke De seneste år har Region Hovedstaden opbygget leve af regionen som enkeltkunde, så eksponering for et relationer til de offentlige problemejere på jordforure- bredere marked er afgørende for levedygtigheden af ny ningsområdet i Sverige. Dette i lyset af, at Sverige satser teknologi. Derfor samarbejder Region Hovedstaden med på at øge oprensning og anvendelsen af nye teknikker. andre problemejere for at identificere fælles problemer Formålet med regionens engagement er at identificere og løsninger og synliggøre markedspotentialet for tekno- de områder, hvor kan opstå et gensidigt udbytte af øget logiudviklere. samarbejde.

Grundtanken er, at Region Hovedstadens arbejde med I løbet af denne proces er der indgået partnerskab med jordforureningsområdet kan anvendes som vækstdriver, de svenske statslige aktører Sveriges geologiska un- og dermed understøtte de politiske målsætninger i den dersökning (SGU) og Statens Geotekniska institut (SGI) regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Både om et fælles teknologiudviklingsprojekt. Ud over selve i forhold til at sikre rent vand til hovedstadsregionen i teknologiudviklingen giver dette projekt et gensidigt fremtiden, dvs. den ambitiøse målsætning om, at 80 kendskab og erfaringer med dansk-svensk samarbejde procent af grundvandet skal være sikret ved udgangen på området. af 2024, og i forhold til målsætningen om en væsentlig vækst hos virksomhederne inden for den grønne sektor. ”SGU och Region Hovedstaden har likartade uppdrag, Regionens indsats på jord- og grundvandsområdet utmaningar och ambitioner i relation till sanering av har dermed et dobbelt formål. Dels er det regionens förorenat mark. Därför er det mycket värdefullt för gennemgående strategi på jordforureningsområdet at båda parterna at utveksla erfarenheter och idéer med udvikle nye innovative løsninger, og dels forfølges en varandra. Under de senaste två åren har vi byggt upp overordnet dagsorden om at skabe vækst og arbejds- en gemensam förståelse av våra organisationer och pladser ud fra regionens drift af jordforureningsområdet. testat av hur vi kan upphandla gemensamt. När vi driver arbetet tillsammans kan vi stärka och öka efterfrågan Øvrige danske regioner för nya tekniker, både för beställarna och de innovativa De øvrige danske regioner er indlysende samarbejds- leverantörerna. Vi ser Region H som vår naturliga partner partnere, da regionerne deler mange af de samme på tvärs av Öresund, och vi ser stora möjligheter för det udfordringer. Der er stor værdi i erfaringsudveksling, framtida samarbetet.” sparring og fælles udvikling af løsninger, og regionerne Klas Arnerdal, enhedschef Renare mark och vatten, har etableret et netværk til at koordinere disse aktivi- Sveriges geologiska undersökning (SGU) teter. Netværket har i 2017 konkretiseret sine arbejds- opgaver, som består i at facilitere teknologiudvikling, at eksponere udviklingsarbejdet for omverdenen, og at hjælpe regionernes private samarbejdspartnere godt

28 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -29 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Case

Teknologiudvikling på tværs af Øresund

Region Hovedstadens udviklingsarbejde handler i høj offentlige myndigheder på tværs af Øresund; Region grad om at reducere forbruget af naturressourcer og Hovedstaden og Region Sjælland i Danmark og økonomiske midler ved oprensning af forureninger. Sveriges geologiska undersökning (SGU) og Statens I denne forbindelse ser den såkaldte ”soil mixing” Geotekniska Institut (SGI) i Sverige. Projektet er metode lovende ud. Metoden går ud på, at et stort støttet af EU’s Interreg-program, der yder medfinan- boreværk blander jernpartikler i jorden som bryder siering til projekter på tværs af geografiske områder i forureningen ned til ufarlige dele. Men opblandingen EU - i dette tilfælde Øresundsregionen svækker jordens bæreevne, så det er nødvendigt at tilsætte eksempelvis cement. Cement kan dog Hållbar Soil Mixing er det første samarbejdspro- hindre nedbrydning af forureningen, så der er behov jekt om jordforurening mellem danske og svenske for at udvikle en opskrift, som kan sikre både ren og myndigheder og løber i perioden 2017-2020. 2017 stabil jord. er gået med konsortiedannelse, EU-ansøgning og planlægning. 2018 er helliget laboratorieforsøg, som Dette er kernen i udviklingsprojektet Hållbar Soil danner grundlag for feltforsøg på en dansk og en Mixing, som kombinerer svensk ekspertise i stabi- svensk forurenet grund i 2019 og 2020. Projektet lisering af blød jord med dansk ekspertise i in situ skal munde ud i en vejledning til fremtidig brug af oprensning af jordforurening. Bag projektet står teknikken

29 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -30 af 50 2017

”Living labs” for ny teknologi – regionernes for test af nye ideer, så længe de ligger inden for rammer- testgrunde giver trygge rammer og et udstil- ne af, hvad regionerne efterspørger. Netværket er facilite- lingsvindue ret af Danish Soil Partnership og har én fælles indgang Som støtte til arbejdet med teknologiudvikling har via hjemmesiden danishsoil.org/testsites. regionerne siden 2012 drevet en række forurenede testgrunde. Disse fungerer som ramme og infrastruk- I 2017 er Region Hovedstadens testgrunde primært tur for udviklingsprojekter, som kan drage nytte af den blevet brugt som ramme for forsknings- og studenter- frihed det giver at udføre forsøg på en ejendom uden projekter for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og grundejerhensyn. Testgrundene har også den fordel, at Københavns Universitet samt feltundersøgelseskurser genbrug af etablerede faciliteter og data gør det billigere for DTU og Københavns Erhvervsakademi. og nemmere at gennemføre og dokumentere forsøg. I 2018 videreføres flere af universitetsprojekterne, og Region Hovedstaden driver to af testgrundene, Inno- de suppleres af regionsdrevne projekter i form af test vationsgaragen i Skovlunde og Collstropgrunden ved af vandrensning ved membranfiltrering og test af en ny Hillerød, som er forurenet med henholdsvis klorerede sensorteknik. Vandrenseanlægget i Innovationsgaragen opløsningsmidler og tungmetaller. Sammen med de øvri- bliver desuden demonstrationsanlæg for et nyt overvåg- ge syv testgrunde i Danmark udgør grundene et netværk ningssystem for Region Hovedstadens mange tekniske af forskellige forureningssituationer og er frit tilgængelige oprensningsanlæg.

Case

Forskning og undervisning skaber liv på testgrundene

Testgrundene danner ramme for flere universitets- at undersøge, hvorvidt det er muligt at forbedre drevne projekter. Region Hovedstaden er bl.a. en rensningen af klorerede opløsningsmidler og tung- del af forskningsprogrammet Metal-Aid, som løber metaller i jorden. I maj 2017 var Innovationsgaragen i perioden 2016-2020 og har til formål at uddanne desuden ramme for et intensivt tredages kursus 14 phd-studerende indenfor oprensning af forurenet med en generel teoretisk del om jord- og grund- jord med nye typer af metalbaserede rensemidler. vandsforurening samt en praktisk del med udtagning Programmet er 100 % financieret af EU-midler, som af jord-, vand- og luftprøver, karakterisering af jord bl.a. er bevilget på grund af regionens deltagelse samt forsøg med at injicere sporstoffer i jorden som mulig aftager af ny teknologi og regionens under overfladen. adgang til egnede faciliteter til feltforsøg Læs mere om forskningsprojektet på http://nanoge- Både Innovationsgaragen og Collstropgrunden bliver oscience.dk/metalaid/ brugt af de phd-studerende som feltlokaliteter til

30 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -31 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Case

Cryorem

Udfordringen viklede metode er direkte klar til et større marked i I Region Hovedstaden ligger de fleste jordforurening- såvel Danmark som i udlandet. er, der kræver oprensning, i moræneler. Den hyppigst anvendte metode til oprensning er bortgravning. Det Gearing af midler og forretningsmuligheder er en relativt simpel og effektiv metode, men det er Cryorem projektet er finansieret af Innovationsfon- også en dyr og ikke særlig grøn metode. Desuden den (en såkaldt Grand Solution) og alle de involve- kræver metoden ofte, at bygninger skal fjernes og rede parter. På denne måde er en investering på genetableres, hvilket ikke altid er muligt eller ønsk- godt en mio. kr. fra Region Hovedstaden blevet til værdigt. Som alternativ er der i de senere år anvendt et projekt på knap 10 mio. kr. Projekter af denne termisk oprensning, som også kan anvendes under størrelse muliggør, at både grundlæggende proces- bygninger. Trods mange forbedringer af termisk forståelse kan skabes i laboratoriet, og at metoden oprensning, er metoden kendetegnet ved et højt i forskellig skala kan afprøves i pilotforsøg i ”den energiforbrug og dermed stor CO2-udledning. Re- virkelige verden”. De private aktørers betydelige gion Hovedstaden er derfor i samarbejde med flere medfinansiering i projektet viser, at der er stor tiltro forskere og private firmaer i gang med at undersøge til, at metoden bliver levedygtig og få en forretnings- alternative metoder, som er effektive, grønne og øko- mæssig betydning for de involverede firmaer. Som nomiske. Alternativerne dækker alle over in situ ned- baggrund for projektet blev der udført økonomiske brydninger. In situ betyder ”på stedet”, det vil sige, at beregninger, beregninger af energiforbrug, vurdering nedbrydning af forureningen foregår nede i jorden. In af markedet, hvor metoden vil være anvendelig og situ nedbrydning kan både være kemisk og biologisk, vurdering af konkurrerende alternativer. og går i princippet ud på at man tilsætter ”rensevæ- sker” til jorden, som nedbryder forureningen. Men Teknisk fascination udfordringerne i moræneler er store, da det er meget Ideen til Cryorem metoden udsprang af dygtige svært at tilsætte rensevæsker til ler. geologers observationer af gletsjeres påvirkning på moræneler: ved gentagne fryse-tø processer Innovative metoder udvikles sammen med forskere opsprækkes moræneler, og hypotesen var, at disse og private firmaer sprækker ville øge mulighederne for at fordele ”ren- Cryorem er en ny in situ metode til oprensning af sevæsker” i den tætte moræneler. Indledende forsøg forurening i moræneler. Metoden er under udvikling viste, at der kunne dannes sprækker, men forsøget i et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, viste sig også, at den altoverskyggende effekt af forskere fra GEUS, rådgivere fra Orbicon og Geo samt at fryse moræneleret, var, at man fik aktiveret den entreprenøren Frisesdahl i en såkaldt triple helix kapillære sugeevne. På denne måde er det lykkedes konstruktion. Triple helix konstruktionen gør, at alle at fordele forskellige væsker meget hurtigt gennem væsentlige elementer i den nyudviklede metode ind- moræneler. Forstudierne har også identificeret en drages fra start: problemejernes udfordringer og krav række udfordringer – bl.a. hæves jorden under fryse- til metodens performance, forskernes cutting-edge processen, hvilket kan få konsekvenser for bygning- viden og opfindsomhed til at finde nye løsninger er. Denne og andre udfordringer søges løst i projektet samt de private aktørers viden om praktiske forhold, samtidig med, at alle processer optimeres for at gøre viden om konkurrerende teknikker og perspektiver metoden så økonomisk attraktiv og bæredygtig som i forhold til at bringe metoden fra udvikling til imple- mulig. mentering. På denne måde sikres, at den færdigud-

31 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -32 af 50 2017

Det ligner et ”Storm P-anlæg”, men det er det ikke. Det er termisk oprensning. Når jorden er opvarmet, bliver forureningen til damp, der kan suges op af jorden og renses.

32 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -33 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Termiske oprensninger krav til dokumentation af oprensningseffektivitet. Dette Region Hovedstaden har som en af de første jordop- er til stor nytte for både regionens egen effektivitet, men rensende myndigheder i Europa gjort brug af termiske også for de entreprenører, som har arbejdet for Region oprensningsmetoder. Termiske metoder er interessante, Hovedstaden, i forbindelse med, at entreprenørerne fordi de er alternativer til graveløsninger. De termiske op- byder på udenlandske opgaver. Dokumentationen for rensningsmetoder er i en række tilfælde fordelagtige og de opnåede oprensningsniveauer i de gennemførte mere bæredygtige i forhold til graveløsninger. Både fordi termiske oprensninger i Region Hovedstaden indgår i der vil komme stadig større udfordringer med at skaffe forbindelse med tilbudsindhentningen og styrker de plads til deponering af forurenet jord, og fordi termiske danske entreprenørers konkurrenceevne. oprensninger kan foregå under bygninger uden, at disse skal rives ned. ”For Krüger er det vigtigt at have en stor offentlig opren- sende myndighed som Region Hovedstaden, som stiller Regionen har indtil videre gennemført syv termiske op- præcise krav til oprensningerne og dokumentationen af rensninger med tre forskellige totalentreprenører. I hver disse. Samarbejde med regionen og de stadige forbed- af de gennemførte oprensninger er der opnået erfaringer ringer og optimeringer af vores termiske løsning i for- og optimeringer, som både regionen og entreprenørerne bindelse med de fem hidtidige oprensninger, som vi har har kunnet bygge videre på i forbindelse med gennemfø- haft for Region Hovedstaden, er vigtig for vores succes relsen af nye termiske oprensningsprojekter. Derudover på de udenlandske markeder. Vi er blevet skarpe, når vi har regionen gennemført to pilottest af nye termiske skal byde på de udenlandske projekter, som er meget løsningsmetoder med henblik på at forbedre disse på vigtige for os, fordi det danske marked er for lille til at regionens testgrund Innovationsgaragen i Skovlunde. opretholde en ekspertise inden for termiske løsninger.” Leif Bentsen, direktør, Krüger Region Hovedstaden har også sammen med Miljøsty- relsen, DTU, NIRAS og de tre danske entreprenører, Samarbejde med Kina Arkil, Geo og Krüger, der har erfaringer med termiske Region Hovedstaden har en samarbejdsaftale med oprensningsmetoder, gennemført et udviklingsprojekt, Jiangsu Provinsen i Kina med henblik på at fremme som har opnået støtte fra Miljøstyrelsens teknologipulje. erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen. I 2015 blev Projektet har bidraget med erfaringer om optimering aftalen udvidet til også at omfatte jordforureningsområ- af alle de eksisterende termiske oprensningsmetoder. det. Formålet med indsatsen er at skabe eksport til Kina Projektets livscyklusvurderinger viste fx, at der sker en for danske virksomheder med afsæt i jordrensning. Jord- miljømæssig optimering af de termiske metoder med op forurening er et stort miljøproblem i Kina og kineserne til 20 procent bl.a. ved at forbedre den varmeisolerende efterspørger international viden og ”know how”. kappe, de retableres i alle termiske oprensningsprojek- ter for at reducere varmetab. Ved at være med i dette Region Hovedstadens indsats sker i samarbejde med erfaringsopsamlingsprojekt har de deltagende danske Region Midtjylland, Region Sjælland og Danish Soil entreprenører fået ideer til at miljøoptimere de termiske Partnership. Partnerne indgik i 2016 en fælles resul- løsninger og samtidig opnået muligheder for at klare tatkontrakt med CLEAN med det formål at modne sig bedre i konkurrencen, når de byder på opgaver på kommercielle kontrakter for danske jordvirksomheder i udenlandske markeder. Region Hovedstaden har ved at Kina. Kontrakten løber til juni 2018. CLEAN er en dansk deltage i projektet opnået et potentiale for, at termi- klyngeorganisation, der har kommuner, regioner, private ske oprensninger i fremtiden både er billigere og mere virksomheder og vidensinstitutioner som medlemmer. bæredygtige. I 2017 gennemførte Region Hovedstaden en række De hidtidige erfaringer som Region Hovedstaden har op- aktiviteter, bl.a.: nået med fuldskalaoprensninger med termiske metoder har medført, at regionen som stor indkøber og bygherre i • Erhvervsdelegation og embedsmandsbesøg i Nanjing udbudsmaterialer for nye oprensningsprojekter, kan stille juni 2017, deltagelse på stor kinesisk miljøkonferen- krav til øget optimering og energieffektivitet, samt stille ce med fælles konferencestand i samarbejde med

33 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -34 af 50 2017

Miljøstyrelsen og den danske ambassade. CLEAN og Det har givet god synergi at have en fælles resultatkon- forskellige danske jordvirksomheder var repræsen- trakt med CLEAN sammen med Region Sjælland, Region teret Midtjylland og Danish Soil Partnership. CLEANs projekt • Indgåelse af samarbejdsaftale med lokale miljømyn- har fået et større volumen, og CLEAN har kunne bringe digheder i Hailing District, Taizhou District og Jiangsu virksomheder i spil til projekter i tre forskellige kinesiske Academy of Environmental Science om samarbejde provinser. Dette har givet bedre råderum og fleksibilitet. om to demonstrationsprojekter på forurenede grun- Af resultater kan nævnes: de i Taizhou City • Indgåelse af samarbejdsaftale med Nanjing Institute • CLEAN har skabt grundlag for de to demonstrations- of Environmental Science, formålet er at fremme projekter i Taizhou, som har et volumen på op til 4 udviklingen af kommercielle projekter for danske mio. kr. Projekterne forhandles i foråret 2018, og de virksomheder vil blive vigtige som reference for de danske virksom- • Embedsmandsdelegation til Taizhou City, Jiangsu heder i fremtiden i september 2017. Formålet var at besigtige de to • CLEAN har samlet et dansk konsortium af tre virk- forurenende grunde og holde møde med de lokale somheder. I kinesisk sammenhæng er de danske kommunale miljømyndigheder for at hjælpe danske virksomheder små og det forventes, at et konsortium virksomheder til kontrakter på to demonstrations- kan stå stærkere på markedet. Konsortiet har budt projekter på demonstrationsprojekterne • Løbende dialog med den primære kinesiske sam- • CLEAN har endvidere modnet en række projektmulig- arbejdspartner Jiangsu Environmental Protection heder, der dog ikke er tæt på egentlige kontrakt- Department forhandlinger. • Modtagelse af kinesisk delegation i Danmark fra Jiangsu Environmental Protection Department. Barrierer Projektet med at skabe eksport til Kina har dog også Resultater mødt en del udfordringer, af disse kan nævnes: Region Hovedstaden har som myndighed opnået stor troværdighed i Kina og myndighedssamarbejdet har • Der er kun indgået få kommercielle kontrakter været afgørende for at åbne døre for danske virksom- gennem CLEANs indsats. CLEAN har medvirket til at heder. Virksomhederne giver udtryk for, at det har givet skabe fire kontrakter til en værdi af 0,6 mio. kr. dem stor legitimitet at optræde sammen med en myn- • Der er lav risikovillighed hos flere virksomheder og dighed som regionen. store barrierer til det kinesiske marked. Flere virksom- heder har været mere tilbageholdende og mindre ”Generelt giver det os en legitimitet, som er vigtigere i risikovillige i forhold til investeringen i det kinesiske Kina end noget andet sted i verden, så snart vi sidder marked end forventet. Barriererne omfatter bl.a. store sammen med regionen. Denne myndighed til myndig- investeringsomkostninger, behov for tid til opbygning hed-dialog med myndigheder i Kina, gør vores adgang af relationer og tillid hos de kinesiske kunder samt en til opgaver meget nemmere. Vi kommer i kontakt med lang beslutningsstruktur hos de kinesiske myndig- projekter, som vi ellers ikke havde været i nærheden af.” heder. Morten Hjorth, direktør, Archiland

34 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -35 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Samarbejde og service

34.125 – så mange forespørgsler om for- Miljø og Ressourcer er involveret i forskellige projekter urening og privatfinansierede undersøgel- bl.a. i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. ser, oprensninger og byggeri på forurenede På baggrund af de gennemførte interviews er der grunde har regionen behandlet i 2017. formuleret fem mulige projekter, som kan gennemføres i samarbejde med enten én eller flere regioner, kommuner Region Hovedstaden har en lang tradition for at samar- og/eller forskningsinstitutioner eller andre interessenter. bejde med bl.a. andet borgere, private bygherrer, kom- muner, vandværker og de øvrige regioner om løsninger Bygherrers egen indsats på jordforureningsområdet til gavn for mere ren jord og Borgere og virksomheder med en forurenet grund rent vand. vælger i nogle situationer selv at betale for at undersø- ge og oprense forurening, fx fordi de ønsker at undgå, Jordforurening og klimaændringer at forureningen kortlægges. Efter endt undersøgelse/ Region Hovedstaden og Region Sjælland har i efteråret oprensning vurderer regionen, om de privatfinansierede 2017 gennemført et fælles projekt om klimaændringer undersøgelser og oprensninger er tilstrækkelige, og om og risici for jordforurening. Projektet har omfattet en kortlægningen kan annulleres eller undgås. række telefoninterviews med 12 kommuner i de to re- gioner, de øvrige regioner, Miljøstyrelsen, Hovedstadens Figur 6 viser antallet af sager om privatfinansieret Forsyning (HOFOR), Dansk Vand- og Spildevandsforening indsats, som Region Hovedstaden har behandlet siden (DANVA), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Køben- 2008. Antallet af undersøgelser og oprensninger har havns Universitet og Regionernes Videncenter for Miljø stort set været stigende alle årene. I 2017 har regionen og Ressourcer. behandlet næsten 1.800 sager, hvilket er 200 sager mere end året før. Interviewene viste, at der specielt blandt kommuner- ne er interesse for overblik over og effekt af stigende Antallet af tilladelser til byggeri og ændret anvendelse grundvand på jordforureninger. Blandt de øvrige regioner har ligget på omkring 150 om året frem til 2014, hvor det er Region Midt aktiv på klimatilpasningsfronten i regi af stiger til 200 tilladelser. Stigningen fortsætter i 2015 til coast2coast-projektet og Regionernes Videncenter for 300 tilladelse, for så at falde til 200 tilladelser om året.

2.000

1.500 Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og private bygherrer

Antal 1.000

Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse 500

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År

Figur 6. Antal tilladelser til byggeri og antal undersøgelser og oprensninger betalt af grundejere og private bygherrer i perioden fra 2008 til 2017.

35 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -36 af 50 2017

Påbud om undersøgelse og oprensning år vil funktionen blive udvidet til at omfatte forurenings- I Danmark skal jordforurening som udgangspunkt fjernes oplysninger i hele hovedstadsregionen. I 2017 er der af den, der har forurenet. Kommunen skal give forurene- besvaret næsten 19.000 forespørgsler via regionens ren et påbud om at undersøge og fjerne forureningen og hjemmeside. Det svarer til 60 procent af de 32.125 genoprette den hidtidige tilstand. I 2017 har regionen ejendomsforespørgsler, der i alt er besvaret. Resten er behandler 68 påbud fra kommuner om undersøgelse og forespørgslerne er besvaret manuelt af regionen. Det oprensning i forhold til kortlægning af eventuelt efterladt samlede antal besvarelser svarer til 128 forespørgsler forurening. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvem der om dagen. har forurenet, er det regionen, der overtager ansvaret for forureningen. Ifølge Danmarks Statistik har der været 35.500 ejen- domshandler i hovedstadsregionen i 2017. Sammen- Forurening fra villaolietanke holdt med antallet af besvarede ejendomsforespørgsler I 2017 har regionen vurderet 26 forureninger fra villaolie- tyder meget på, at regionen rutinemæssigt bliver kontak- tanke. Kommunerne er den primære myndighed i disse tet om jordforurening i forbindelse med hovedparten af forureningssager, mens regionen tager stilling til kortlæg- ejendomshandlerne. ning af eventuel efterladt forurening. Figur 8 viser, at antallet af forespørgsler om aktindsigter Ejendomsforespørgsler og aktindsigt også har været stigende siden 2008. I 2017 har regio- I takt med at stadig flere grunde kortlægges som for- nen behandlet og besvaret 2.520 aktindsigter, hvilket urenede, øges borgernes bevidsthed om jordforurening svarer til, at regionen har modtaget 10 forespørgsler om og konsekvenserne heraf. Det øgede fokus afspejler sig aktindsigt hver dag. blandt i det antal ejendomsforespørgsler og aktindsigter, som regionen hvert år besvarer. Figur 7 viser således, at antallet af forespørgsler har været stigende igennem flere år. AKTINDSIGT Forespørgsler besvaret I 2014 lancerede Region Hovedstaden en webbaseret manuelt af regionen søgefunktion, der gør det muligt at søge oplysninger om Alle har ret til at se dokumenter, der forurenede grunde direkte på regionens hjemmeside. indgår i regionens behandling af fx Søgefunktionen omfatter indtil videre oplysninger om en forureningssag. grunde i 20 af regionens 28 kommuner. I de kommende

Ejendomsforespørgsler 35.000

30.000

25.000

Forespørgsler - i alt

Antal 20.000

15.000 Webforespørgsler 10.000

5.000 Forespørgsler besvaret manuelt af regionen 0

År Figur 7. Antal ejendomsforespørgsler siden 2008.

36 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -37 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Forespørgsler besvaret manuelt af regionen

Aktindsigter 3000

2500

2000 Aktindsigter Antal 1500

1000

500

0

År

Figur 8. Antal forespørgsler om aktindsigt siden 2008.

Digitale selvbetjeningsløsninger • ”Indberetning om jordforurening 2016” til Miljø- På jordforureningsområdet bidrager Region Hovedsta- styrelsen den til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis vision • ”I bund og grund. Regionernes arbejde med jord- om, at den offentlige digitalisering skal skabe værdi, forurening i 2016” i et samarbejde med de andre vækst og effektiviseringer. Regionen har bl.a. udviklet en regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og række selvbetjeningsløsninger, hvor data om jordfor- Ressourcer. ening kan hentes direkte på regionens hjemmeside. Enten via den webbaserede søgefunktion eller via en It og miljødata digital formular. Regionens jordforureningsdata er også I 2017 har Region Hovedstaden bl.a. arbejdet med tilgængelige på Danmarks Miljøportal. I de kommende år følgende it-opgaver: vil regionen arbejde videre med andre digitale løsninger, fx ansøgningsskemaer til undersøgelse af boliggrunde • Drift og vedligeholdelse af jordforureningsdatabasen og tilmelding til værditabsordningen. JAR (Jordforureningslovens Areal Register) og andre databaser og it-systemer. Herunder etablering af nyt Kommunikationsopgaver hostingmiljø for JAR I 2017 har Region Hovedstaden bl.a. arbejdet med • Udviklingsopgaver på it-området, herunder sam- følgende kommunikationsopgaver: arbejde med Miljøportalen om udvikling af GrundRisk og screeningsværktøjet for vandmiljøet • Informationsskilte i forbindelse med konkrete under- • Indberetning af forurenede grunde til DK-Jord, som søgelser og oprensninger er den fællesoffentlige dataportal om jordforurening • Løbende ajourføring af regionens hjemmeside på Miljøportalen. Via DK-Jord har borgere, kommuner, • Pressemeddelelser ved opstart af afgrænsende Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer m.fl. adgang til undersøgelser og oprensninger data om de kortlagte grunde.

37 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -38 af 50 2017

Indsatsen i 2017 – krone for krone

147 mio. kr. er brugt på at sikre borgernes Figur 9 viser, hvor stor en del af det samlede forbrug og sundhed, grundvand, vandmiljøet og natur. de samlede årsværk, der er brugt på den indledende indsats med kortlægning og undersøgelser, den vide- regående indsats med afklaring af risiko og oprensning, I 2017 har Region Hovedstaden brugt i alt 147 mio. kr. borgerettede opgaver og it, ledelse og planlægning. ekskl. moms og lønudgifter og 79 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet.

1,3 mio. kr. 1,3 mio. kr. 1% 1%

5% 5% 18% 18% 23% 23% 22% 22%

14,4 ÅV. 14,4 ÅV.

7,5 kr. mio.

7,5 kr. mio. 33,6 mio. kr. 33,6 mio. kr. 17,9 ÅV. 17,9 ÅV. Årsværk 2017 Årsværk Årsværk 2017 Årsværk 31,5 ÅV. 31,5 ÅV. 20% 20% Driftsmidler 2017 Driftsmidler 2017 15,8 ÅV. 15,8 ÅV. 104,1 mio. kr. 104,1 mio. kr.

71% 71% 40% 40%

Indledende indsatsIndledende indsats Indledende indsatsIndledende indsats

Videregående indsatsVideregående indsats Videregående indsatsVideregående indsats

Borgerrettede opgaverBorgerrettede opgaver Borgerrettede opgaverBorgerrettede opgaver

IT, ledelse og planlægningIT, ledelse og planlægning IT, ledelse og planlægningIT, ledelse og planlægning

Figur 9. Opgørelse af økonomi og årsværk i 2017 fordelt på den indledende indsats, den videregående indsats, borgerettede opgaver og it, ledelse og planlægning.

38 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -39 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Forbruget på de enkelte trin i den offentlige Forbruget fordelt på grundvand og sundhed indsats Figur 11 viser, at Region Hovedstaden i 2017 har brugt Figur 10 viser forbruget på de enkelte trin i Region 113 mio. kr. på at beskytte grundvandet; heraf 73 mio. Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats: kr. på at vurdere risikoen og rense op. En del af indsat- kortlægning, indledende undersøgelser, afgrænsende sen har desuden omfattet forurening, som kan påvirke undersøgelser, oprensning, drift af tekniske anlæg og borgernes sundhed. overvågning af forurening. I alt er der brugt 138 mio. kr. på de forskellige trin. De sidste 9 mio. af de i alt 147 mio. De 113 mio. kr. svarer til, at 77 procent af den samle- kr. er brugt på myndighedsbehandling, henvendelser og de økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at rådgivning, it og miljødata, planlægning og ledelse. beskytte grundvandet.

6% 15% 17% 18%

20,3 mio. kr. 18% 19,4 mio. kr. 8 mio. kr.

25,7 mio. kr. 20,5 mio. kr. 34 mio. kr. 49,9 mio. kr. 36%

25% 72,8 mio. kr. 65% Grundvand - Økonomi Grundvand

Kortlægning Indledende undersøgelser

Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Drift af tekniske anlæg og overvågning

Forbruget på de enkelte trin i den offentlige indsats trin i den offentlige på de enkelte Forbruget Oprensning

Drift af tekniske anlæg og overvågning

Figur 10. Opgørelse af økonomien brugt på de enkelte trin Figur 11. Økonomien til den grundvandsbeskyttende i den offentlige indsats i 2017. indsats i 2017.

39 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -40 af 50 2017

Figur 12 viser, at Region Hovedstaden i 2017 har brugt 10 mio. kr. på at beskytte borgerne mod påvirkning fra jordforurening. Dertil kommer, at dele af den grundvands- beskyttende indsats også har omfattet forureninger, som kan påvirke borgernes sundhed. De 10 mio. kr. svarer til, at 7 procent af den samlede økonomi til jord- forureningsområdet er brugt på at beskytte borgernes sundhed mod jordforurening.

Selv om regionen har brugt færre midler på at under- søge og rense op i forhold til borgernes sundhed, har indsatsen relativt set omfattet et større antal forurening- er end grundvandsindsatsen. Det skyldes, at indsatsen i forhold til sundhed generelt koster mindre end den grundvandsbeskyttende indsats. Region Hovedstadens indsats på boliggrunde kan derfor udføres for færre midler end det er muligt i forhold til grundvandet.

10%

1 mio. kr.

5,2 mio. kr. 36%

54% 3,5 mio. kr.

Menneskers sundhed - økonomi Menneskers Indledende undersøgelser

Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser

Drift af tekniske anlæg og overvågning

Figur 12. Økonomien til indsatsen for at sikre borgernes sundhed i 2017

40 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -41 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Budget for 2018

140 mio. kr. er afsat til indsatsen på jord- indsats med oprensninger og tilhørende aktiviteter. forureningsområdet i 2018. En fjerdedel vil blive brugt på den indledende del med kortlægning og undersøgelser, mens de sidste 7 procent skal bruges på borgerrettede opgaver, IT, ledelse og I 2018 har Region Hovedstaden et samlet driftsbudget planlægning. til jordforureningsområdet på 140 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 79 årsværk. I figur 13 ses fordelingen Det fremgår også, at 24 procent af årsværkene skal af de budgetterede ressourcer opgjort på fire hoved- bruges på den indledende indsats, 38 procent på den områder: den indledende indsats med kortlægning og videregående indsats, 21 procent på borgerrettede undersøgelser, den videregående indsats med afklaring opgaver, og 17 procent på IT, ledelse og planlægning. af risiko og oprensning, borgerettede opgaver og it, ledelse og planlægning. I 2018 skal Region Hovedstaden desuden gennemføre projekter med ekstern finansiering gennem statens Som det fremgår af figuren, forventer Region Hovedsta- værditabsordning og Miljøstyrelsens Teknologiudvik- den i lighed med de tidligere år at anvende hovedparten lingspulje. af driftsmidlerne (69 procent) på den videregående

1,6 mio. kr. 1,6 mio. kr.

1% 1%

6% 6% 17% 17% 24% 24% 24% 24%

13,7 ÅV. 13,7 ÅV.

8,5 kr. mio.

8,5 kr. mio. 33,7mio. kr. 33,7mio. kr. 18,9 ÅV. 18,9 ÅV. Årsværk 2018 Årsværk Årsværk 2018 Årsværk 30,2 ÅV. 30,2 ÅV. Driftsmidler 2018 Driftsmidler 2018 16,1 ÅV. 16,1 ÅV. 95,9 mio. kr. 95,9 mio. kr. 21% 21%

69% 69% 38% 38%

Indledende indsats Indledende indsats Indledende indsats Indledende indsats

Videregående indsatsVideregående indsats Videregående indsatsVideregående indsats

Borgerrettede opgaverBorgerrettede opgaver Borgerrettede opgaverBorgerrettede opgaver

IT, ledelse og planlægningIT, ledelse og planlægning IT, ledelse og planlægningIT, ledelse og planlægning

Figur 13. Forventet fordeling af økonomi og årsværk i 2018 fordelt på den indledende indsats, den videregående indsats, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning.

41 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -42 af 50 2017

Planlagt indsats i 2018

Region Hovedstadens fokus er rettet mod • Gennemgå de ”store jordforureninger” i forhold til at gennemføre så mange kortlægninger, risiko for vandmiljø og natur undersøgelser og oprensninger som • Bidrage til nyt udviklingsprojekt, som har til formål at undersøge, om det ved hjælp af droner er muligt muligt for at sikre grundvandet, borgernes mere præcist at registrere udsivning fra forurenede sundhed og vandmiljøet. grunde til nærlæggende vandløb og derpå vurdere risikoen. Projektet gennemføres i samarbejde med Kortlægningen vil bl.a. fortsætte i Vestegnskom- Region Syddanmark og DTU og med støtte fra Inno- munerne, mens undersøgelser og oprensning vil følge vationsfonden. den oplandsbaserede tilgang. Regionen vil have fokus på udvikling og implementering af nye metoder og teknikker Oprensning af forurening med henblik på at kunne undersøge og rense op hurti- • Planlægge, projektere og igangsætte nye, samt vide- gere, billigere og mere effektivt end det er muligt i dag. reføre eller færdiggøre allerede påbegyndte oprens- Indsatsen sker i overensstemmelse med principperne ninger. De nye oprensninger omfatter forurening, som for Region Hovedstadens prioritering af den offentlige truer indeluften i boliger og/eller grundvandet indsats beskrevet i Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent • Opfølgning på oprensninger igangsat i 2017 eller vand”. Regionen har bl.a. planlagt følgende: tidligere.

Kortlægning af mulig forurening Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i • Færdiggøre kortlægning af muligt forurenede grunde i bilag 1. Albertslund og Gentofte kommuner • Opstarte kortlægning af muligt forurenede grunde i Indsats efter værditabsordningen Dragør, Gribskov og Halsnæs kommuner. • Vurdere ansøgninger fra boligejere om optagelse i værditabsordningen Indledende undersøgelser og kortlægning af • Udføre afgrænsende undersøgelser på 10 bolig- forurening grunde og afslutte undersøgelser påbegyndt i 2017 • Gennemføre ca. 70 boligundersøgelser efter anmod- • Udføre oprensninger på 3 boliggrunde og afslutte ning fra grundejere oprensninger igangsat tidligere. • Undersøge ca. 120 grunde på Vestegnen og inden for højt prioriterede grundvandsområder (’80 %’-grund- Drift af tekniske oprensningsanlæg og vandsområderne) overvågning af forurening • Vurdere resultatet af undersøgelser udført i 2017 • Opretholde driften af de 114 tekniske oprensnings- med henblik på kortlægning af eventuel forurening anlæg, der er etableret med henblik på at sikre • Nuancere forureningens sundhedsmæssige betyd- drikkevandet eller indeluften i boliger ning på boliggrunde efter anmodning fra grundejere. • Revurdere igangværende oprensningsanlæg med henblik på enten at lukke anlægget eller optime- Afgrænsende undersøgelser af forurening re driften af anlægget – herunder energioptimere • Afslutte eller videreføre 67 afgrænsende undersøgel- anlæggene ser påbegyndt tidligere år • Overvåge forurening fra fire nedlagte tank- og ser- • Igangsætte ca. 30 nye afgrænsende undersøgelser. vicestationer som regionen overtog fra Oliebranchens Miljøpulje i 2016, da ordningen lukkede Oversigt over de afgrænsende undersøgelser fremgår af • Overvåge 20 forureninger med henblik på at kunne oversigt A i bilag 1. igangsætte en oprensning, hvis forureningen udvikler sig kritisk Vurdering af risiko for vandmiljøet og natur • Revurdere igangværende overvågninger af forurening- • Gennemgang af kortlagte grunde i forhold til risiko er med henblik på at optimere overvågningen endnu for vandmiljøet i søer, vandløb og havet og natur ved mere, eller alternativt at indstille overvågningen, hvis hjælp af Miljøstyrelsens screeningsværktøj den ikke længere er nødvendig.

42 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -43 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Oversigt over de tekniske anlæg og de forureninger, der • Gøre det muligt for borgere, ejendomsmæglere overvåges fremgår af henholdsvis oversigt C og D i bilag 1. m.fl. at trække oplysninger om jordforurening via regionens hjemmeside i yderligere én kommune, så Tværgående projekter – udviklingsprojekter det i 2018 bliver muligt at trække oplysninger om • Fortsætte arbejdet med udviklingsprojekter igangsat i ejendomme i 21 kommuner 2017 eller tidligere • Samarbejde med kommunerne og staten om ind- • Igangsætte nye udviklingsprojekter, herunder pro- satsplaner og grundvandskortlægningen jekter med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudvik- • Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen lingspulje • Samarbejde med de øvrige regioner og Regionernes • Drift og udvikling af regionens to testgrunde: Innova- Videncenter for Miljø og Ressourcer om forskellige tionsgaragen i Skovlunde og Collstrop-grunden ved kommunikationsprojekter. Hillerød • Fokus på implementering af nye teknikker i regio- It og miljødata nen og hos andre aktører, fx teknikleverandører og • Drift og udvikling af it-systemer, der understøtter rådgivere sagsbehandling og datahåndtering på jordforure- • Samarbejde med Danish Solil Partnership ningsområdet: JAR og GeoGIS databaserne og GIS • Samarbejde med og fortsatte aktiviteter i Jiangsu systemer provinsen i Kina, bl.a. i samarbejde med Region Midt- • Indberette forurenede grunde til DK-Jord jylland og Region Sjælland. • Udvikling og drift af digitale løsninger.

Borgerrettede opgaver Ledelse og planlægning • Besvare ca. 30.000 forespørgsler om konkret for- • Ledelse urening og sager om aktindsigt fx i forbindelse med • Planlægning, juridisk sagsbehandling, sekretariatsop- køb/salg af ejendomme gaver • Behandle ca. 1.300 forslag til undersøgelser og op- • Kvalitetsledelse rensninger betalt af private grundejere og bygherrer • Bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Res- • Udarbejde høringssvar på ca. 275 tilladelser fra sourcer. kommunerne til byggeri eller ændret anvendelse på forurenede grunde • Vurdere og eventuelt kortlægge forurening i forbin- delse med oprensning af forurening fra villaolietanke gennem den særlige forsikringsordning for villaolie- tanke

43 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -44 af 50 2017

Nøgletal for 2017

Nøgletal kommer fra Region Hovedstadens it-systemer.

Tabel 1. Status for grunde, der er vurderet, kortlagte og frikendt i 2017

Antal

Vurderet og ikke kortlagt 300

Kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1) 209

Kortlagt som forurenet (vidensniveau 2) 171

Kortlagt som muligt forurenet og forurenet (vidensniveau 1 og 2) 42

Kortlægningen annulleret 65

Tabel 2. Status for grunde, der er vurderet, kortlagt og frikendt i alt ved udgangen af 2017

Antal grunde Procent af i alt

Kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1) 2.297 10

Kortlagt som forurenet (vidensniveau 2) 4.442 19

Kortlagt som muligt forurenet og forurenet (vidensniveau 1 og 2) 273 1

Udgået af kortlægningen efter undersøgelse eller oprensning 1.695 7

Vurderet og ikke kortlagt efter vurdering af historisk materiale 14.540 63

I alt 23.247 100

44 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -45 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Tabel 3. Udvikling i antallet af kortlagte grunde i perioden 2007-2017 Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) opgjort ved udgangen af det enkelte år.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Kortlagt på 1.542 1.758 1.824 1.860 1.893 1.983 2.101 2.189 2.176 2.241 2.297 vidensniveau 1 Kortlagt på 2.967 3.109 3.308 3.721 3.835 3.987 4.069 4.138 4.263 4.334 4.442 vidensniveau 2 Kortlagt på både 55 61 77 95 117 146 160 180 212 250 273 vidensniveau 1 og 2

I alt 4.564 4.928 5.209 5.676 5.845 6.116 6.330 6.507 6.651 6.825 7.012

Tabel 4. Den offentlige indsats i 2017 Antallet er opgjort som aktive forureningssager i 2017; det vil sige nye sager startet op i 2017, videreførte sager fra tidligere år og sager, der er afsluttet i 2017. Kun få forureningssager kan afsluttes inden for et kalenderår. De fleste undersøgelser og oprensninger af forurening tager lang tid, og derfor fortsætte mange sager fra det ene år til det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og over- vågning af forurening foregår også over lang tid for at være sikker på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. Tallet i () angiver det antal forureninger ud af ’i alt’-tallet, hvor regionens indsats både har omfattet grundvand og borgernes sundhed.

Igangsat og Videreført fra Igangsat i 2017 Videreført fra tid- I alt afsluttet i 2017 tidligere år og og ikke afsluttet ligere år og ikke afsluttet i 2017 afsluttet i 2017

Grundvand

Indledende undersøgelser 0 154 157 44 355 (120)

Afgrænsende undersøgelser 0 22 23 48 93 (17)

Oprensning 0 6 0 21 27 (1)

Drift af tekniske anlæg 0 1 0 79 80 (2)

Overvågning af forurening 0 2 5 81 88 (0) Borgernes sundhed

Indledende undersøgelser 7 69 71 10 157 (120)

Afgrænsende undersøgelser 0 6 5 18 29 (17)

Oprensning 0 0 0 6 6 (1)

Drift af tekniske anlæg 0 1 1 36 38 (2)

Overvågning af forurening 0 0 5 6 11 (0) Miljø

Overvågning af forurening 0 1 0 1 2

45 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -46 af 50 2017

Tabel 5. Status for de anmodninger om boligundersøgelse, som regionen fik i 2016 Undersøgelserne er udført i 2016-2017.

Antal grunde Procent af i alt

Frikendt for forurening, kortlægning annulleret 24 40

Forurenet og fortsat kortlagt – ingen risiko 27 45

Forurenet og fortsat kortlagt – der kan være en risiko 9 15

I alt 60 100

Tabel 6. Nuancering af forureningens sundhedsmæssige betydning Boliggrunde hvor den sundhedsmæssige betydning af forureningen er nuanceret. Antallet er opgjort dels som boliggrunde, der er nuanceret i 2017 og dels som det antal boliggrunde, der i alt er nuanceret ved udgangen af 2017

Antal

F0 – ingen risiko – 2017 67

F1 – ingen risiko, hvis råd følges - 2017 12

F2 – der kan være en risiko - 2017 21

F0 – ingen risiko – i alt 631

F1 – ingen risiko, hvis råd følges – i alt 128

F2 – der kan være en risiko – i alt 295

Tabel 7. Undersøgelser og oprensning finansieret af statens værditabsordning i 2017 Antallet er opgjort som aktive forureningssager i 2017; det vil sige nye sager startet op i 2017, videreførte sager fra tidligere år og sager, der er afsluttet i 2017. Igangsat og Videreført fra Igangsat i 2017 Videreført fra tid- I alt afsluttet i 2017 tidligere år og og ikke afsluttet ligere år og ikke afsluttet i 2017 afsluttet i 2017

Undersøgelse 0 6 11 5 22

Oprensning 0 5 2 3 10

46 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -47 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Tabel 8. Borgerrettede opgaver i 2017 Antallet er opgjort som aktive forureningssager i 2017; det vil sige nye sager startet op i 2017, videreførte sager fra tidligere år og sager, der er afsluttet i 2017. Som ved regionens egne undersøgelser og oprensninger, tager det ofte mere end et kalenderår, når borgere og private bygherrer selv undersøger og renser op. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Igangsat og Videreført fra Igangsat i 2017 Videreført fra tid- I alt afsluttet i 2017 tidligere år og og ikke afsluttet ligere år og ikke afsluttet i 2017 afsluttet i 2017

Tilladelser til byggeri/ændret 193 7 14 0 214 anvendelse Undersøgelser og oprensning 255 255 273 911 1.694 betalt af private

Forurening fra villaolietanke 4 10 2 10 26

Påbud til forurener om at 4 11 11 42 68 undersøge/rense op

Tabel 9. Forespørgsler og aktindsigter i 2017 Antal

Aktindsigter 2.521

Forespørgsler besvaret manuelt af regionen 13.172

Webforespørgsler 18.952

Forespørgsler i alt (ekskl. aktindsigter) 32.124

Tabel 10. Resultatet af screening i forhold til vandmiljøet Bearbejdet screening, der indikerer Automatisk screening, der indikerer risiko for vandmiljø risiko for vandmiljø – bearbejdet screening udføres i 2018

Muligt forurenede grunde 59 30 (kortlagt på vidensniveau 1) Forurenede grunde 89 97 (kortlagt på vidensniveau 2) Både muligt forurenede og forurenede grunde (kort- 6 10 lagt på vidensniveau 1 og 2)

I alt 154 137

Heraf grunde, der ikke i forvejen er omfattet af 69 offentlig indsats på grund af grundvand eller bolig

47 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen BilagINDBERETNING 1 - Side OM JORDFORURENING -48 af 50 2017

Tabel 11 Region Hovedstadens økonomi – årsværk og driftsmidler – til jordforureningsområdet i 2017

Økonomi på jordforureningsområdet i 2017 Årsværk Driftsmidler Samlede Driftsmidler i 1.000 kr. driftsmidler i % i 1.000 kr. Opsporing og kortlægning af mulig forure- ning, inkl. overfladevand - arbejdet med selve implementeringen, screening og 7,9 7.955 Kortlægning bearbejdning 33.638 23%

Indledende undersøgelser 10,0 25.683

Videregående undersøgelser 9,4 33.999

Oprensning 6,7 42.513 Oprensning 104.139 71% Drift af tekniske oprensningsanlæg 8,5 20.274 og overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter) 6,9 7.352

Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Borgerrettede Godkendelse af undersøgelser og oprens- opgaver 15,8 1.333 1.333 1% ninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation

Administration og planlægning 9,7 4.200 It, ledelse og 7.490 5% planlægning It og data 4,7 3.290

I alt 79,6 146.600 146.600 100%

48 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -49 af 50 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2017

Tabel 12 Region Hovedstadens budget – årsværk og driftsmidler – til jordforureningsområdet i 2018

Budget på jordforureningsområdet i 20188 Årsværk Driftsmidler Samlede Driftsmidler i 1.000 kr. driftsmidler i % i 1.000 kr. Opsporing og kortlægning af mulig forure- ning, inkl. overfladevand - arbejdet med selve implementeringen, screening og 8,4 8,7 Kortlægning bearbejdning 33,7 24%

Indledende undersøgelser 10,5 25,0

Videregående undersøgelser 9,9 34,1

Oprensning 6,6 35,1 Oprensning 95,9 69% Drift af tekniske oprensningsanlæg 8,6 18,7 og overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter) 5,1 8,0

Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Borgerrettede Godkendelse af undersøgelser og oprens- opgaver 16,1 1,6 1,6 1% ninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation

Administration og planlægning 8,8 4,5 It, ledelse og 8,5 6% planlægning It og data 4,9 4,0

I alt 78,9 139,7 139,7 100%

49 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -50 af 50 • RegionH Design • [email protected] • 19553

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon: 38 66 50 00 E-mail: [email protected] www.regionh.dk

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -1 af 3

Bilag 2

Oversigt over de store forureninger

Grunde (lokaliteter) med blå skrift er nye i 2017 (1 ny i 2017 og 0 udgået i 2017)

Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsats- Udenfor Bemærkninger område* Indsatsområde*

G- G- A O G A O OSD IVO 101-00001 Prøvestenen x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 101-00002 Damhusåens Renseanlæg x x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 101-00003 Tippen x x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 101-00004 Amager Fælled x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 101-00006 Valby Gasværk X Aktiv indsats – drift 101-00007 Østre Gasværk x x Aktiv indsats – drift (Kbh. Kommune) 101-00022 Sundby Gasværk (tidligere) x Ingen indsats 101-00030 Kløverparken (Pyrolysegrunden) x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 101-01645 Sundby Gasværk (eksisterende) x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 147-00001 Frederiksberg Gasværk X x Aktiv indsats – drift 151-00002 Cheminova, Måløv X Aktiv indsats – drift, ny afværgeetablering i 2016-17 151-00011 Brydehusvej 21 X Ingen yderligere offentlig indsats pga. gennemført afværge, men fortsat kortlagt på V2 151-00015 Skovlunde Byvej 96A X Aktiv indsats – drift, testgrund for RH, etablering af afværgepumpning i 2013-2015 med efterfølgende drift 153-00001, 161-00015 Brøndby Industrikvarter X Aktiv indsats – drift (Industrivej 8), Glostrup Regnvandsbassin 157-00038 Nybrovej 83 X Aktiv indsats – drift og ny afværgeetablering 159-00006, 159-00015, 159-00165 Mørkhøj X Aktiv indsats – overvågning Bygade 30, 32A, 32B 159-00014 Grusgraven X Aktiv indsats – drift 159-00140 Søborg Hovedgade 189-191 X Aktiv indsats – drift 161-00001 Glostrup Gasværk X Indsats afventer prioritering af undersøgelse 161-00002 Poul Bergsøe-grunden X x Aktiv indsats – drift. Prioriteret til indledende undersøgelse af alle potentielle forureningskilder 161-00003 Ejby Losseplads X Aktiv indsats – drift 163-00004 Knapholm X Aktiv indsats – drift 163-00008 Tornerosevej 58 X Indsats afventer prioritering til grundvandsafværge. Lavere prioriteret indsats ift. grundvand. Er undersøgt. 163-00041, 163-00042 Herlev Hovedgade 15 X x Indsats afventer prioritering til grundvandsafværge. og Herlev Hovedgade 17 Lavere prioriteret indsats ift. grundvand. Er undersøgt. Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 165-00012 Djursvang 3 X Aktiv indsats – drift 165-00016 Naverland 26 A og B X Aktiv indsats – drift af afværgepumpning siden 2008 169-00001 Industrivej /Teglstenen X x Aktiv indsats – drift 169-00067 Alba A/S, Rugvænget 1-5 X Er undersøgt og oprenset. Oprensning af hot spot foretaget i 2012 169-00217 M.W.Gjøesvej X x Aktiv indsats – drift og oprensning siden 2009 169-00228 Østerparken 5-7 X x Aktiv indsats – drift 169-00253 Vadsbyvej 16A X Aktiv indsats – overvågning. Er undersøgt og hot spot er oprenset i 2010-2012. 173-00039 Kongevejen 155 X Aktiv indsats – drift - ny afværgeetablering i 2016- 2017 173-00065 og 173-00040 Lundtoftevej 150 X Aktiv indsats – undersøgelser (Hempel) og Lundtoftevej 160 (Elektrolux) 175-00069 Damhusdalen x Indsats i forhold til arealanvendelsen er lavt prioriteret. Der er sket oprensning i henhold til Værditabsordningen på en række parceller på området (3 parceller oprenset i 2011, 2 parceller oprenset i 2012-13, 14 parceller oprenset i 2014, 9 parceller i 2015)

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -2 af 3

Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsats- Udenfor Bemærkninger område* Indsatsområde*

G- G- A O G A O OSD IVO 181-00001 Søllerød Gasværk X Aktiv indsats – drift. Nye undersøgelser i 2010-2011- 2012-2013-2014-2015-2016-2017 181-00004 Trørød Deponeringsplads x Aktiv indsats – drift gasafværge, mens indsats overfor jord er lavt prioriteret – 1 parcel oprenset under Værditabsordningen i 2015 181-00014 Skovlytoften 33/Skættekæret 11 X x Aktiv indsats – undersøgelser genoptaget i 2015 og fortsat i 2016 og 2017 185-00001 Kastrup Forstrand x x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019 (Småbørnslegeplads oprenset i 2014) 185-00040 Magle Allé 10 X Er undersøgt, lav prioritet til oprensning 189-00009 Ballerupvej 16 og 189-00008 X Aktiv indsats – drift Kirke Værløsevej 32 189-05027 Jonstrupvej 305 X Aktiv indsats – undersøgelser 2016-2017 201-00033 Dansk A-Træ Brande A/S X Aktiv indsats – overvågning 201-00039 Fritz Hansens Eftf. A/S X Aktiv indsats – drift Møbelfabrik 201-00064 Røde Port Savværk (GA) X Aktiv indsats – overvågning 201-00170 og 201-00171 Uggeløse x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019. lossepladser (Naturstyrelsen står for tilsyn med Amagerforbrændingens overvågning på 201-00170). 205-00004 Bregnerødvej 94 X Aktiv indsats – etablering af afværge opstartet i 2012 og videreført i 2013, 2014. Afsluttet med 1års gennemgang i 2015 205-00024 Maskinfabrikken Vertex og 205- X Aktiv indsats – drift 00086 Metro og Nordisk Emalieværk 205-00232 Klintehøj Vænge 16 X Aktiv indsats – drift. Projektering af afværge 2011- 2012. Afværge gennemført i 2013-2015 og derefter overgået til drift. Undersøgelse af tiltrukket fane i 2017 205-00395 Pilehøjvænge 10 X Aktiv indsats – drift. Undersøgelser/projektering gennemført. Etablering i 2014-2016. Overgået til drift i 2016 208-00259 Bakkegårdsvej 201 X Aktiv indsats – undersøgelser. Etablering opstartet i 2015 med udarbejdelse af skitseprojekt som er fortsat i 2016 211-00137 Stålvalseværket x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019. 217-00545 Egeskovvej 18 X Aktiv indsats – etablering opstartet i 2015 med udarbejdelse af skitseprojekt og påbegyndt detailprojektering. Etablering i 2016-2017. Overgået til drift i 2017 217-00573 Fabriksvej 17 - Shamban Europa X Tidligere planlagt undersøgelse udskudt til efter 2025, A/S da lokaliteten ikke længere ligger i indvindingsopland 219-00050 Hillerød Kommunes Losseplads x Aktiv indsats – overvågning (Holmene) 219-00119 Collstrop Træimprægnering x x Aktiv indsats – undersøgelser afsluttet i 2009 – nyt hegn opsat i 2011. Monitering. Forsøgsprojekt med tungmetalfjernelse i 2014. Fra 2015 - testgrund for oprensning af tungmetaller. Moniteringsprogram opstillet i 2016 223-00091 Rungstedvej 19 X Etablering af afværge i 2011 – 2012, SRD i jord og grundvand. Opfølgende monitering siden 2012 225-00150 Kyndbyværket x Afventer overfladevandsindsats - tidligst i 2019. 227-00003 Møllevej 9A X Aktiv indsats - undersøgelser/projektering/ oprensning 229-00182 Vestergade 5, Skuldelev -Stelton X x Aktiv indsats – undersøgelser og oprensning i 2008, A/S 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017. Drift. 233-00017 Steensbjerggård, losseplads X Aktiv indsats – drift 235-00007 Frydensbergvej 29-31 X Hotspot fjernet i 2008-2009, monitering på fanen siden 2009. 235-00114 Stenlillevej 21 X x Aktiv indsats – undersøgelser i 2007, 2009-2011. Afværge i hot spot i 2012-2013. Monitering af effekt i 2014, 2015, 2016 235-00179 Engvej 20 X Aktiv indsats – etablering af afværge i 2016-2017

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -3 af 3

Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsats- Udenfor Bemærkninger område* Indsatsområde*

G- G- A O G A O OSD IVO 235-00289 Ravnsbjergvej 1 og 235-00005 X Aktiv indsats – undersøgelser i 2007, 2008, 2009, Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish 2010, 2011, 2012, 2013. Afværge i et hotspot i 2012- Aerotechnology Systems A/S 2013. Drift fra 2014. Skitseprojektering vedr. grundvand i 2015- 2017 237-00050 Udlejrevej X Oprensning afsluttet og overvågning lukket i 2015. Fjernelse af anlæg i 2016

Andet (områder med tæt koncentration af forurenede lokaliteter, som tilsammen medfører udgifter over 10 mio. kr. til sikring af vandindvinding) Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsats- Udenfor Bemærkninger område* Indsatsområde*

G- G- A O G A O OSD IVO Birkerød Vandværk X Aktiv indsats – overvågning, undersøgelser på en lang række lokaliteter i oplandet i 2014 og 2015 Farum Vandværk X Aktiv indsats – overvågning 161-00031 Diffus forurening fra Bergsøe- X Ingen indsats – Værditabsordning grunden på naboboliger

* Forkortelser: (O): Angiver at forureningen udgør en trussel for overfladevand. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet overfladevand. (G-OSD): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSD-område. (G-IVO): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindingsopland til et alment vandværk uden for et OSD-område. (G): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. (A): Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan afdampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse, jfr. jordforureningslovens § 6 om afgrænsning af det offentlige indsatsområde.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -1 af 27

Bilag 3

Beskrivelse af status for de store forureninger Opdateringer er angivet med blå skrift.

Kort resumé over de store forureninger i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden er der pt. kendskab til 65 store forureninger, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, oprensning og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr.

I det følgende er de 65 store forureninger i Region Hovedstaden kort beskrevet sammen med en redegørelse for den nuværende status. Bogstavet i parentes efter titlen angiver, hvilken trussel forureningen udgør på lokaliteten. (Lokaliteter med nyt i 2017 (ud over opdatering af hidtil afhold- te udgifter) er angivet med 2017 i parentes og opdateringen er skrevet med blå skrift).

(OFV): Angiver at forureningen udgør en trussel for overfladevand. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet overfladevand. (G-OSD): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSD-område. (G-IVO): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindings- opland til et alment vandværk uden for et OSD-område. (G): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. (A): Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan af- dampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse.

De nedenfor nævnte økonomioverslag skal betragtes som estimater. Økonomioverslagene varie- rer, idet der nogle steder er indregnet en total oprensning af grunden, mens der andre steder ”kun” er indregnet en oprensning til nuværende anvendelse.

De 65 store forureninger

Lokalitet 101-00001 Prøvestenen (OFV) Forureningen stammer fra diverse tankanlæg for olie. Grunden er forurenet med olie/benzin og BTEX’er. Forureningen truer arealanvendelsen og et overfladevand. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

Lokalitet 101-00002 Damhusåens Renseanlæg (G, OFV) Arealet har ud over at have fungeret som renseanlæg også været anvendt som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Affaldet er dels blevet afbrændt og dels deponeret på området. Arealet er forurenet med olie/benzin, BTEX’ er og lignende samt chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truer grundvandet og et overfladevand (Harrestrup Å). Omkostningerne til oprydning er ikke fast- sat, men vil overstige 10 mio. kr.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -2 af 27

Status: Den nuværende arealanvendelse er sikret, idet området stadig anvendes til spildevands- rensning. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

Lokalitet 101-00003 Tippen (G) Området er opfyldt med bygningsaffald, overskudsjord og lignende affaldsfraktioner, men ikke egentligt lossepladsaffald som dagrenovation. Forureningen består af olie, tungmetaller, slagger og andet. Forureningen truer grundvandet. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Området henligger som rekreativt areal; den nuværende arealanvendelse er ikke truet.

Lokalitet 101-00004 Amager Fælled (OFV) Der har været losseplads på lokaliteten. Grunden er forurenet med olie/benzin, pesticider, tung- metaller, herunder kviksølv og cyanid. Forureningen truer arealanvendelsen og et overfladevand. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Området henligger som ”vild natur”. Boldbaner er sikret med uforurenet jord. Have- foreningerne dyrker i højbede med uforurenet jord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

Lokalitet 101-00006 Valby Gasværk (G-opl, 2017) Forureningen skyldes, at Valby Gasværk lå på lokaliteten fra 1907 til 1963. Grunden er forurenet med BTEX’er og lignende, fenoler, tjære og cyanid. Forureningen truer grundvandet. Den hidtidige indsats, der blandt andet har været finansieret som et EF-LIFE projekt, har kostet ca. 20 mio. kr. Omkostningerne til yderligere oprydning er ikke fastsat, men er vurderet til at overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til boligformål både hvad angår arealanvendelse og indeklima. Frem til 2014 blev der oppumpet og renset forurenet grundvand via et afværgeanlæg placeret i Viger- slevparken. Anlægget blev i 2014 blevet prøvelukket, idet forureningskoncentrationen i det op- pumpede vand i en årrække var under det opstillede stopkriterie. Der har efterfølgende været moniteret på en evt. rebound-effekt. Moniteringen er imidlertid blevet forstyrret af to store nær- ved liggende grundvandssænkningsprojekter (anlæg af HOFORs bassinledning og Ringstedbanens Hvidovretunnel). Det er derfor planlagt, at der udføres en moniteringsrunde efter grundvands- sænkningernes ophør. Bygningen indeholdende det tidligere afværgeanlæg er blev revet ned i slutningen af 2017/starten af 2018, da anlægget ikke længere blev vurderet nødvendigt.

Lokalitet 101-00007 Østre Gasværk (R, G) Forureningen skyldes, at Østre Gasværk lå på lokaliteten fra 1878 til 1969. Grunden er forurenet med BTEX’er, fenoler, tjære, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer grundvandet og arealan- vendelsen samt et overfladevand. Der er hidtil afholdt udgifter på ca. 30 mio. kr. til indsatsen på gasværksgrunden. Oprensning af forureningen til mere følsom anvendelse vurderes at koste ca. 200-300 mio. kr. Status: Københavns Kommune har udlagt uforurenet jord på de dele af arealet, der anvendes til rekreative formål. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand bl.a. fra det område på grunden, hvor teatret ligger. Københavns Kommune betaler de hermed forbundne omkostninger.

Lokalitet 101-00022 Sundby Gasværk (G)

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -3 af 27

Forureningen stammer fra et tidligere gasværk og består af BTEX’er og lignende, fenoler, tjære (PAH’er) og cyanid. Forureningen truer grundvandet. Der er anvendt ca. 0,5 mio. kr. til at sikre den nuværende anvendelse. Herudover er omkostningerne til oprydning ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til den nuværende arealanvendelse.

Lokalitet 101-00030 Kløverparken (Pyrolysegrunden) (OFV) Der har været losseplads fra 1930 til 1974 samt mineralolieraffinaderi og Pyrolyseværket fra 1954 til 1978. Grunden er forurenet med olie/benzin og tungmetaller. Forureningen truer recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio.kr. Status: Grunden er ubenyttet. Der er opstået nogle vandhuller på grunden, hvor nogle fredede dyr har slået sig ned. Der er ingen problemer i forhold til den nuværende arealanvendelse. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

Lokalitet 101-01645 Sundby Gasværk (eksisterende) (OFV) Forureningen stammer fra et eksisterende gasværk og består af tjære (PAH’er), cyanid, tungmetal- ler, olie og toluen. Forureningen truer et overfladevand. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

Lokalitet 147-00001 Frederiksberg Gasværk (G-OSD, A) Forureningen stammer fra det tidligere gasværk og består af naphthalen og andre tjærestoffer, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer en aktuel indvinding og grundvandet generelt. Op- rensning af forureningen vurderes at koste mere end 50 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afgravning af hot spot, oppumpning fra primært magasin, ventilering af jord og oppumpning af sekundært vand af hensyn til arealanven- delsen. Den del af oprensningsforanstaltningen der vedrører det sekundære grundvandsmagasin er lukket i 2008 (Finsensvej 76). Der er gennemført en frivillig oprydning på grunden forud for etablering af nyt byggeprojekt. (Regionens årlige driftsudgift på Finsensvej 76 til oppumpning fra det primære magasin er på ca. 0,05 mio. kr. (2017). I 2015 blev iværksat revurdering af anlægget med henblik på at revurdere risikovurderingen og den fremtidige pumpestrategi efter den frivillige oprydning. Afværgeoppumpningen blev prøvelukket medio 2015, da stopkriteriet var nået. Der moniteres for evt. rebound. I november 2016 blev den ene afværgeboring startet op igen, da der var stigende indhold af cyanid i vandprøverne i forbindelse med prøvelukningen.

Lokalitet 151-00002 Cheminova, Måløv (G-OSD, 2017) Cheminova havde produktion på lokaliteten i en kortere årrække i 1950’erne, inden fabrikken flyttede til Harboøre Tange. Forureningen består af alskens slags pesticider, chlorerede opløs- ningsmidler m.v. Forureningen truer grundvandsressourcen generelt. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift beløber sig til ca. 33,4 mio. kr. Med fortsatte årlige driftsom- kostninger på ca. 0,3 mio. kr. i mindst 50 år vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 48 mio. kr. Status: I 1987 blev der etableret en oppumpning af forurenet grundvand fra Cheminova-grunden. Et særskilt renseanlæg varetager rensning af det forurenede grundvand. Region Hovedstaden har i løbet af en årrække arbejdet på at optimere oprensningen. Der er dels gennemført screeninger og

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -4 af 27

prøvegravning efter nedgravede tønder med affald, der er lavet yderligere undersøgelser af foru- reningens udbredelse og der er opsat en grundvandsmodel, således at forureningens spredning kan beregnes. Der er p.t. ikke in-situ oprensningsteknikker, der med fordel vil kunne anvendes til oprensning af forureningen på Cheminova-grunden. Derfor har Region Hovedstaden tilvejebragt et grundlag for at optimere den eksisterende oppumpning af forurenet vand. Det sker ved at ju- stere på oppumpningen fra de forskellige afværgeboringer, suppleret med nye afværgeboringer, samt ved at optimere og simplificere renseanlægget. Renovering og optimering af boringer og anlæg er udført i løbet af 2016 og blev færdiggjort i 2017.

151-00011 Brydehusvej 21 (G-OSD) På Brydehusvej 21 har en virksomhed i perioden 1970-1991 fabrikeret og drejet messing- og stål- emner. I forbindelse med produktionen er der benyttet chlorerede opløsningsmidler til affedt- ning af metalemnerne samt olieprodukter til smøring. Disse aktiviteter har medført en forurening af jord og grundvand. I 1994 blev der gennemført et afværgeprojekt bestående af afgravning af ca. 3.000 m³ jord. I bunden af udgravningen (3 m u.t.) blev der etableret et drænsystem, der via en pumpebrønd transporterede drænvandet til et vandbehandlingsanlæg placeret i en container nord for bebyggelsen på ejendommen. Der er til og med 2016 anvendt 15,6 mio. kr. til undersø- gelse, projektering, etablering og drift. Status: Der er i 2011-2013 gennemført supplerende undersøgelser og revurdering af afværgean- lægget på lokaliteten. Her blev det vurderet, at afværgeanlægget ikke fungerer optimalt samt, at en optimering af det eksisterende pumpedræn og vandbehandling ikke vil reducere den vertikale flux væsentligt, da drænet ligger forholdsvist højt. En stor del af forureningsmassen lå under dræ- net og en fortsat drift af drænet vil have en meget lang tidshorisont. Endvidere vurderedes det eksisterende dræn ikke tilstrækkeligt effektivt. På den baggrund er der ultimo 2015 /primo 2016 gennemført en oprensning ved opgravning af ca. 18.000 tons forurenet jord. Afværgeanlægget er lukket og nedtaget i forbindelse med afgravningen. Der er ikke planlagt yderligere offentlig indsats overfor forureningen på ejendommen, da det er vurderet, at den ikke længere udgør en risiko for grundvandet. Kortlægning opretholdes i forhold til jordflytning og evt. fremtidig ændret arealan- vendelse. Der er en restforurening med olie.

Lokalitet 151-00015 Skovlunde Byvej 96A (G-opl) Forurening med chlorerede opløsningsmidler fra tidligere renserivirksomhed fra 1967-1987. Der har været afværgeforanstaltninger på ejendommen siden 1999 i form af oppumpning af forurenet drænvand og passiv ventilation i den umættede zone. De hidtidige omkostninger til undersøgel- ser, oprensning og drift beløber sig til 6,8 mio. kr. De samlede udgifter til undersøgelser, oprens- ning og drift forventes at overstige 10 mio. kr. Status: Revurderingsundersøgelse er gennemført i 2011-2013. Det er her konstateret, at den da- værende afværgeindsats ikke var tilstrækkelig til at fastholde forureningen på ejendommen og at forureningen derfor fortsat udgjorde en risiko i forhold til eksisterende vandindvinding. I 2012 er der gennemført skitseprojektering for supplerende afværgetiltag. Gennemførelsen af disse er imidlertid blevet overhalet af at Region Hovedstaden har købt ejendommen for at benytte den som testgrund til udvikling af nye undersøgelses- og afværgemetoder. For at sikre at forureningen ikke strømmer væk fra ejendommen mod vandindvindingen er der etableret et grundvandsafvær- geanlæg på ejendommen. Afværgeanlægget stod færdigt og klar til brug i december 2013, hvor oppumpningen derfor blev startet.

Lokalitet 153-00001, 161-00015 Brøndby Industrikvarter (Industrivej 8),

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -5 af 27

Glostrup Regnvandsbassin (G-opl, 2017) Forurening med hovedsageligt chlorerede opløsningsmidler fra flere forskellige kilder i industri- kvarteret (bl.a. Industrivej 8). Heraf er flere kendte, mens andre formodentligt stadig er ukendte. Et regnvandsbassin (161-00015), som tidligere også af og til fik tilført spildevand fra virksomheder i området, er væsentligt forurenet og har også tidligere bidraget til spredningen af kemikalier i grundvandet. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 12,3 mio. kr. og med årlige driftsomkostninger på ca. 250.000 kr. (2017) i op til 50 år, vil den samlede akku- mulerede udgift blive ca. 24 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i 1997 med efterfølgende drift og overvågning af afværge- pumpningen. Indsatsen revurderes ca. hvert 5. år. Efter en driftsoptimering blev en afværgeboring udtaget fra driften på Brøndby Industrikvarter i 2004. I 2011 blev der udført en indledende revur- dering på Brøndby Industrikvarter. I 2016 blev der igangsat revurdering og afværgeoptimering af anlæggene på Brøndby Industrikvarter og Glostrup Regnvandsbassin. I 2017 er to boringer prøve- lukket. Optimeringer af afværgeanlæggene forventes færdige i 2018.

Lokalitet 157-00038 Nybrovej 83 (G-OSD, 2017) Rustfri Stålmontage A/S har haft virksomhed på ejendommen fra 1947-1982. Virksomheden frem- stillede køkken- og mejerielementer. Produktionen har fortrinsvist bestået i formgivning ved smedje, svejsning, forsiring, slibning mv. Der er i 1999 udført omfattende undersøgelser og kon- stateret høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jordens poreluft samt i det sekun- dære grundvand. Oprensning af forureningen er påbegyndt i 2000 og i 2004 udvidet med en af- værgeboring og en infiltrationsboring. Der er hidtil afholdt 2,8 mio. kr. til undersøgelser, 10,4 mio. kr. til anlægsomkostninger og 5,5 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede driftsomkostninger udgør ca. 5 mio. kr. fordelt over 20 år. Den samlede akkumulerede udgift for- ventes derfor at blive mindst 23 mio. kr. Status: Oprensningsaktiviteterne over for grundvandet blev i 2004 udvidet med en afværgeboring og en infiltrationsboring. I 2010-2011 er der gennemført revurdering af oprensningen. Der er ud- ført nye forureningsundersøgelser i kildeområdet, og der er lavet en modelsimulering af fanens udbredelse i forhold til infiltrationsstrategi. Undersøgelserne har vist, at den nuværende oprens- ningsindsats kan optimeres både med hensyn til tidshorisont, oppumpede vandmængder, forbrug af driftstimer og økonomi ved at overgå til stimuleret reduktiv dechlorering (SRD) i kildezonen og ved at flytte 2 infiltrationsboringer. I 2013-14 er der gennemført detailprojektering og opstart af etablering af de foreslåede ændringer i oprensningen, herunder tilslutning af to nye infiltrations- boringer, der blev etableret i 2012. Der er i 2014 udført tilsætning af melasse og bakterier i kilde- området. I 2015 er der moniteret på grundvandet i overvågningsboringer omkring det forurenede område. Moniteringen har til formål at indsamle grundvandsdata til belysning af om tilsætningen har den ønskede effekt på forureningsfjernelsen. På baggrund heraf vurderes det, om der skal ske yderligere tilsætning af melasse og bakterier. Moniteringen forventes at skulle fortsætte nogle år endnu. Da moniteringsresultater har tydet på en opstrøms forurening er der udført boringer op- strøms forureningen. Resultaterne herfra indikerede dog ikke hvor en forurening kunne komme fra. Regionen overvejer nu, om der skal gøres mere i forhold en evt. opstrøms forurening og i så fald, hvad der evt. kan gøres.

Lokaliteterne 159-00006, 159-00015, 159-00165 Mørkhøj Bygade 30, 32A, 32B (G-opl) Ejendommene er forurenede med chlorerede opløsningsmidler, andre opløsningsmidler, pentach- lorphenoler, olie, PAH-forbindelser, phthalater, m.m. Forureningerne, der betragtes som en sam-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -6 af 27

let forurening, stammer fra forskellige erhvervsaktiviteter bl.a. lakkogeri, fremstilling af kunsts- vampe, syntetiske parfumer, træbeskyttelse, trykfarve, blødgøring, oparbejdning af spildolie. For- ureningen truer grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt 3,5 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og overvågning. Det skønnes, at yderligere undersøgelser, oprensning samt drift af anlægget, vil beløbe sig til over 10 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 14 mio. kr. Status: Der er lavet undersøgelser i midten af 1980’erne. Den samlede forurening i Gladsaxe Indu- strikvarter, hvor lokaliteterne ligger, moniteres løbende. Nedgravede tanke er lokaliserede og bortgravet i 1997. Der er ikke fastlagt art og omfang af egentlig oprensning i forhold til grundvan- det. Regionen moniterer rutinemæssigt udviklingen i grundvandskvalitet. Der er i maj 2016 foreta- get en koordineret moniteringsrunde i industrikvarteret ml. kommune, region og vandforsyninger.

Lokalitet 159-00014 Grusgraven, Laurentsvej 46 (G-opl, 2017) I juni 1988 blev der på ejendommen Grusgraven 4-6 konstateret en forurening af jorden med ned- brudt olie og diesel. Ligeledes blev der fundet tønder indeholdende bitumen. I grundvandet under lokaliteten er der også konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler. Det tidligere grusgravsområde blev fra omkring 1950 til 1966 brugt som fyldplads. Det registrerede område svarer til fyldpladsens udstrækning. Den nuværende indsats skal reducere risikoen i for- hold til en påvirkning af Bagsværd Vandværk med chlorerede opløsningsmidler. Der er hidtil af- holdt 18,3 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og overvågning. Herudover kommer drift af tek- nisk oprensningsanlæg de næste 20 år med årlige udgifter på ca. 0,5 mio. kr. Den samlede akku- mulerede udgift forventes derfor at blive ca. 23 mio. kr. Status: Teknisk oprensningsanlæg siden 1997 med fortsat drift. Det overvejes at bygge nyt anlæg i 2018, da det gamle er udtjent.

Lokalitet 159-00140 Søborg Hovedgade 189-191 (G-opl) Forurening med chlorerede opløsningsmidler stammer fra spild og utætte kloakker i forbindelse med renseridrift på ejendommen. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding og grund- vandsressourcen generelt. Der er etableret afværgepumpning i 2006, opboring af hot-spot og vacuumventilering i umættet zone etableret i 2005. Der er afholdt 2,3 mio. kr. til undersøgelser, 8,3 mio. kr. til anlægsomkostninger og 4,4 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumule- rede driftsomkostninger udgør ca. 10 mio. kr. fordelt over 40 år (ca. 0,5 mio. kr. / år (2017)). Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 25 mio. kr. Status: Fortsat drift og overvågning. Revurdering af indsatsen ca. hvert 5. år.

Lokalitet 161-00001 Glostrup Gasværk (G-opl) Forurening med benzen, toluen, cyanid, phenoler, tjære, myremalm, m.m. fra kommunalt gas- værk. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De skønnede omkostninger til undersøgelser, etablering og drift vil udgøre mere end 10 mio. kr., hvis forureningen viser sig at udgøre en risiko for grundvandet. Status: Glostrup Kommune har i 1980’erne gennemført nogle undersøgelser på lokaliteten og også bortskaffet forurenet jord (med tjære og cyanid) fra dele af lokaliteten. Der er ikke gennemført detaljerede undersøgelser og ingen oprensning.

Lokalitet 161-00002 Poul Bergsøe-grunden (G-opl, 2017)

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -7 af 27

På ejendommen er deponeret affald fra Poul Bergsøes aktiviteter (hovedsagligt fra blysmelteriet). Forureningen består af bly, cadmium og kobber. Den nuværende arealanvendelse til industri er ikke truet og grundvandsrisikoen vurderes lav. Der er hidtil samlet afholdt 2,2 mio. kr. til undersø- gelser, anlægs- og driftsomkostninger. En oprensning af forureningen vurderes at koste i størrel- sesordenen 60-100 mio. kr. Dertil kommer driftsomkostninger på 5 mio. kr. fordelt på 100 år. Status: Sikring af opsamling af perkolat fra 2 slaggedepoter på lokaliteten (etableret iht. kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven). Der er i 2016 udarbejdet en fornyet risikovurdering. Det er i 2017 beslut- tet, at den videre indsats på lokaliteten er monitering. Der er i den forbindelse etableret to nye moniteringsboringer. I 2018 fortages monitering i 5 boringer. Det eksisterende afværgeanlæg ved slaggebassinerne forventes fjernet i 2018. På baggrund af gamle situationsplaner med angivelse af laboratorium, støberi, autoværksted, blandehal m.m. kan det ikke udelukkes, at der har været anvendt chlorerede opløsningsmidler på grunden. Der skal derfor på et tidspunkt gennemføres en indledende forureningsundersøgelse i forhold til henholdsvis grundvand og overfladevand (Fæst- ningskanalen).

Lokalitet 161-00003 Ejby Losseplads (G-opl, 2017) Lossepladsen har været i drift i perioden fra 1935-1972. Arealet er kommunalt ejet, og pladsen har ikke været godkendt. HOFORs kildeplads VII og kildeplads X var truede af forurening fra losseplad- sen. Der blev derfor iværksat oprensning. Der blev etableret dræn under fyldlaget og oppumpning af perkolatbelastet grundvand fra det primære grundvandsmagasin. Oprensningen er senest re- vurderet i 2005, og overvågningsprogrammet er blevet ændret. De samlede omkostninger til un- dersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 11,0 mio. kr. Hertil kommer årli- ge driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. (2017) i en periode på mindst 25 år. Den samlede akkumule- rede udgift forventes derfor at blive ca. 18 mio. kr. Status: Drift af teknisk oprensningsanlæg de næste 25 år. Det oppumpede forurenede vand renses til drikkevandskvalitet og afsættes som procesvand til I/S Vestforbrændingen, Institutionsvask og Herlev Kommune. I 2016 blev der igangsat revurdering og afværgeoptimering af anlægget. Borin- gen ED3 er i 2017 prøvelukket og boring ED4 er fjernet. I 2018 moniteres der i ED3 og driften fort- sætter på det øvrige afværgeanlæg.

Lokalitet 163-00004 Knapholm (G-opl) Gammelt industrikvarter med mange små og større virksomheder der har anvendt chlorerede opløsningsmidler i større og mindre grad, og mange af virksomhederne har bidraget til forurenin- gen i kvarteret. Forureningen betragtes som en samlet forurening. København Energis kildeplads 8 er lukket pga. forureningen. Forureningen findes i forskellige koncentrationer i grundvandet under det meste af industriområdet, som dækker ca. 1 km2. Mere end 10 af ejendommene i området er V2-kortlagt. Der er brugt 9,5 mio. kr. til etablering af afværgepumpning og 11,0 mio. kr. til den hidtidige drift. De akkumulerede driftsomkostninger skønnes at beløbe sig til ca. 15 mio. kr. fordelt over de kommende 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 36 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i 1992 med efterfølgende drift og overvågning af denne. Ind- satsen revurderes ca. hvert 5. år. Afværgepumpningen blev revurderet i 2012. På baggrund af revurderingen er oppumpningen blevet reduceret på tre afværgeboringer med 15 m³/timen, så der nu afværgepumpes ca. 60 m³/timen.

Lokalitet 163-00008 Tornerosevej 58 (G-opl, A) Forureningen stammer fra en virksomhed på lokaliteten, som forhandlede PCE til renserier.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -8 af 27

Forureningen truer indeklimaet, den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen gene- relt. De samlede omkostninger til etablering og oprensning af forureningen udgør 4-10 mio. kr. Derudover kommer der årlige driftsomkostninger på 0,6-1,1 mio. kr. over en periode på 20-100 år, hvilket svarer til en akkumuleret omkostning på ca. 16 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser inkl. skitseprojektering i forhold til grund- vand. I forhold til indeklima i skole-fritidsordning er der i 1992 installeret aktiv ventilering under gulv i kælderlokale. Kommunen har i 2009 flyttet skole-fritidsordningen væk fra lokaliteten.

Lokaliteterne 163-00041, 163-00042 Herlev Hovedgade 15 og Herlev Hovedgade 17 (G-opl) Forureningen stammer fra jern- og metalvirksomheder, galvanisering, industrilakering og består af chlorerede opløsningsmidler, der truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til etablering og oprensning af forureningen udgør 7-16 mio. kr., hvortil kommer årlige driftsomkostninger på 0,25-2 mio. kr. over en periode på 50 år. Dette svarer til en akkumuleret minimumsomkostning på ca. 20 mio. kr. Status: Omfattende undersøgelser inkl. skitseprojektering er gennemført.

Lokalitet 165-00012 Djursvang 3, 165-00010 Blokland 34 (G-opl, 2017) Forureningen stammer fra et pelsberederi og farveri, der har anvendt chlorerede opløsningsmidler til bl.a. affedtning. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt ca. 5.1 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og drift. Da omkostnin- gen til at fjerne afværgeanlægget er minimal, vil lokaliteten fremover ikke være med på listen over store jordforureninger. Status: Afværgepumpning etableret i 1995. Efterfølgende drift og overvågning af afværgepump- ningen. Revurdering i 2004 gav anledning til bortgravning af hot-spot (gennemført). Revurderingen i 2004 viste også, at anlægget fra 1995 er nedslidt og skal udskiftes, foruden at afværgepumpningen ikke er helt effektiv nok og derfor skal udvides med ekstra afværgeboringer. Anlægget er delvist lukket i 2008, da Vallensbæk Kildeplads ikke vil blive genåbnet. Afværgepump- ning fra en enkelt boring ved Blokland er opretholdt. Afværgepumpningen ved Blokland er revur- deret i 2013 og i 2016 prøvelukket med efterfølgende monitering. Det er i 2017 besluttet op- pumpningen fra boringen på Blokland ophører og det forventes at afværgeanlægget fjernes helt i 2018.

Lokalitet 165-00016 Naverland 26 A og B (G-opl) Forureningen stammer fra en virksomhed, der omlastede og videresolgte chlorerede opløsnings- midler. Forureningen truer eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt 8,8 mio. kr. til undersøgelser, testpumpning, drift af afværge og overvågning. De årlige driftsomkostninger udgør ca. 250.000 kr. (2017). Med opretholdelse af afværgepumpningen mindst de næste 50 år bliver den samlede omkostning over 21 mio. kr. Såfremt det prioriteres at gennemføre en mere aktiv afværgeindsats med fjernelse af hot spot forventes de samlede om- kostninger til oprensning at udgøre omkring 100 mio. kr. Status: Der er tidligere gennemført omfattende undersøgelser og påvist kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler. Region Hovedstaden igangsatte i 2008 en midlertidig afværgepump- ning fra det mest forurenede område på grunden. Parallelt hermed har regionen gennemført un- dersøgelser med DTU Miljø. Forureningen er så udbredt og kraftig, at regionen foreløbig fortsæt- ter afværgepumpningen fremfor at gennemføre en kildeoprensning. Afværgen har vist sig meget effektiv, idet der siden 2008 er fjernet godt 2.300 kg chlorerede opløsningsmidler. Region Hoved-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -9 af 27

staden overvåger forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet i samarbejde med HOFOR og Glostrup Vandforsyning.

Lokalitet 169-00001 Industrivej /Teglstenen (G-OSD, A, 2017) På området har der siden slutningen af 1800-tallet været industriel aktivitet. Frem til starten af 1970'erne har der været teglværk, og fra 1940'erne har der desuden været en spændbetonfabrik. På baggrund af resultatet af omfattende undersøgelser i 1997/98 blev der i 1999 etableret op- rensning i Industribyen/Teglstenen. Dampoprensning af kildefeltet blev gennemført i 1999/2000. Foranstaltningerne består endvidere af oppumpning fra det primære magasin. De samlede om- kostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 39,7 mio. kr., og hertil kommer de årlige driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. de næste 5 år. Den samlede akku- mulerede udgift forventes derfor at blive ca. 40,5 mio. kr. Status: Der er efter dampoprensningen ikke længere risiko for arealanvendelsen. Der afværge- pumpes fortsat på fem afværgeboringer på tværs af fanen. I 2016 blev der igangsat revurdering af pumpestrategien. På den baggrund er pumpeydelsen reduceret i 2017 samtidig med, at der er etableret nye moniteringsboringer. Da en af afværgeboringerne er faldet sammen, skal der etable- res en ny afværgeboring i 2018. I den forbindelse vil pumpestrategien igen blive revideret.

Lokalitet 169-00067 Alba A/S, Rugvænget 1-5 (G-OSD) Grunden er forurenet med chlorerede opløsningsmidler (fri fase under bygning), der stammer fra et tidligere industrivaskeri med renseri. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til oprensning og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg vurderedes at blive ca. 15 mio. kr. Der er der afholdt 1,6 mio. kr. til undersøgel- ser og 9,8 mio. kr. til ISTD-oprensningen. Der forventes afholdt yderligere ca. 0,1 mio. kr. inden oprensningen er endelig afsluttet. Status: Sagen har været behandlet af domstolene – senest i 2009 af Højesteret, der har fastslået at virksomheden ikke skal betale for oprensning af forureningen. Sagen er derfor overgået til of- fentlig indsats. Grunden blev færdigundersøgt i 2010 og der blev udarbejdet afværgeprogram og skitseprojekt for efterfølgende oprensning vha. opvarmning af jorden i det forurenede område (ISTD). ISTD-anlægget blev påbegyndt etableret ultimo 2011 med start af opvarmningen i starten af 2012. Oprensningen blev færdig i sommeren 2012 med retablering i efteråret 2012.

Lokalitet 169-00217 M.W. Gjøesvej (G-OSD, A, 2017) Der har tidligere været pelsrenseri på lokaliteten. Pelsrenseriet har hældt brugt rensevæske (chlo- rerede opløsningsmidler) direkte ud på jorden. Forureningen truede en eksisterende vandindvin- ding, grundvandsressourcen generelt og indeklimaet i 6-8 parcelhuse. Forureningen påvirkede Solhøj Kildeplads 2 km nedstrøms. De samlede omkostninger til oprensning og drift af teknisk op- rensningsanlæg vurderes at blive ca. 64 mio. kr., hvoraf der er afholdt ca. 62,9 mio. kr. til anlæg og drift. Herudover er 1,5 mio. kr. brugt på undersøgelser. Status: Der er udført omfattende undersøgelser og etableret indeklimasikring for 6 parcelhuse. Endvidere er der etableret vacuumventilation i umættet zone. Der har været drift af indeklimasik- ring og vacuumventilation siden 2003. I 2009 blev der udført oprensning af hotspot ved hjælp af termisk oprensning (ISTD) af forureningskilden i lerlaget 0-10 m u.t. Efterfølgende er opvarm- ningsområdet blevet retableret i 2010. Der moniteres fortsat i sekundært og primært grundvand, umættet zone samt på indeklimaet i 5 boliger. I 2018 forventes det, at anlægget skal overgå fra aktiv ventilation til passiv ventilation.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -10 af 27

Lokalitet 169-00228 Østerparken 5-7 (G-OSD, A, 2017) En plastikfabrik på lokaliteten har anvendt trichlorethylen til affedtning og muligvis også som råva- re. Grunden er forurenet med chlorerede opløsningsmidler og olieprodukter. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding, grundvandsressourcen generelt, inde- og udeklima. Skønnede omkostninger til etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør i alt lidt over 10 mio. kr. Der er hidtil anvendt 9,1 mio. kr. til undersøgelser og oprensning herunder indeklimasikring. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 18 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser, etablering af indeklimasikring i form af ven- tilering under gulve og del af hot-spot uden for bygningen er afgravet. HOFOR har nedlagt kilde- pladsen St. Vejle å. Da lokaliteten derfor ikke længere ligger i indvindingsopland til alment vand- værk, har regionen ikke planer om yderligere offentlig indsats i forhold til den grundvandstruende del af forureningen. Afværgeforanstaltningen i forhold til indeklima i eksisterende bolig er fortsat ved at blive revurderet. Der er i 2016 etableret ventilation af kloak til bedre sikring af indeluft i bolig. Der pågår stadig revurdering på sagen, da der fortsat er indeklima problemer på lokaliteten.

Lokaliteten 169-00253 Vadsbyvej 16A (G-OSD, 2017) I 1970’erne blev der etableret en kemikaliefordelingscentral på lokaliteten. Et meget stort oplag af tromler med mange forskellige kemikalier blev opbevaret direkte på jorden. Det medførte en kraftig forurening af jorden samt påvirkning af det underliggende sekundære grundvandsmagasin med især chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truede eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt i området. Afværgeforanstaltningerne i kildeområderne på lokali- teten er afsluttet. Der er gennemført en termisk oprensning i 2010 samt en afgravning af forure- net jord i 2011 og i 2012. I alt er der fjernet i størrelsesorden 500 kg chlorerede opløsningsmidler fra moræneleren. Regionen fortsætter en overvågning af forureningen i grundvandet for at do- kumentere effekten af den gennemførte afværgeforanstaltning. Der er hidtil anvendt 18,5 mio. kr. til undersøgelser, projektering og etablering. Status: I 2017 blev opdaget en utæt moniteringsboring på grunden. Boringen er derfor blevet overboret og sløjfet, så den ikke bidrager til spredning af forurening. Endvidere pågår der en granskning af, om der kan være en uopdaget forurening i området, som kan være årsag til, at der påvises chlorerede opløsningsmidler i kalkmagasinet.

173-00039 Kongevejen 155-157 (G-OSD, 2017) Der er påvist forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand. Forure- ningen stammer fra driften af maskin- og metalvarefabrik på Kongevejen 155 fra 1934 til ca. 1964. Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Dybendal Kildeplads. Siden 2002 har der været afværgepumpning, som afskærer den videre spredning af grundvandsforureningen. Der er etableret en afværgeboring, to infiltrationsboringer og et vandbehandlingsanlæg på Kongevejen 155. Der er hidtil anvendt 42,3 mio. kr. til undersø- gelse, projektering, etablering og drift. Det forventes at der skal bruges yderligere ca. 2 mio. kr. inden afværgeforanstaltningerne kan afsluttes. Status: Der er gennemført supplerende afgrænsende undersøgelser, revurdering af den eksiste- rende afværgepumpning, afværgeprogram og skitseprojektering i 2013 og 2014. Jordforureningen ved kilden er afgrænset. Forureningen udgør en risiko i forhold til grundvandet, hvis afværge- pumpningen stoppes. Med baggrund i de gennemførte undersøgelser og revurdering af den eksi- sterende afværgepumpning er der i 2016/2017 gennemført en egentlig oprensning af jordforure- ningen i kildeområdet på Kongevejen 155 og 157 (termisk oprensning). Afværgepumpningen er flyttet uden for varmeområdet og fortsættes i varmeperioden og i ca. 2 år, hvorefter det skal vur-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -11 af 27

deres om den kan ophøre. Formålet er at sikre drikkevandet, som Lyngby-Taarbæk Forsyning op- pumper ved Dybendal Kildeplads.

Lokaliteterne 173-00065, 173-00040 og 173-02027 Lundtoftevej 150 (Hempel), Lundtoftevej 160 (Electrolux) og Lundtoftegårdsvej 95 (G-OSD, 2017) Forureningen stammer primært fra fabrikation af køleskabe og består af chlorerede opløsnings- midler. Der er hidtil anvendt 13,6 mio. kr. på undersøgelser. De skønnede omkostninger til yderli- gere undersøgelser, etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 70 mio. kr. Status: Der er udført omfattende forureningsundersøgelser, da det tidligere er vurderet, at foru- reningen truer eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De afgrænsende undersøgelser med henblik på afgrænsning af grundvandsforureningen og endelig afklaring af risikoen for drikkevandsindvindingen er fortsat i 2017. Der er desuden udført undersøgelser til afklaring af risiko for indeklimaet i boliger i området ved Lundtoftevej, Bjælkevangen, Eremitage- parken og Vejporten. Undersøgelserne skal kunne danne baggrund for en vurdering af mulige afværgetiltag og evt. oprensning af forureningen. Undersøgelserne fortsætter i 2018 med bl.a. supplerende dybe boringer i det sekundære grundvandsmagasin og yderligere afgrænsning af poreluftforurening. Undersøgelserne forventes afsluttet ultimo 2018.

Lokalitet 175-00069 Damhusdalen (A, 2015) Forureningen stammer fra terrænregulering af et område syd for Damhussøen med bl.a. en blan- ding af dagrenovation, affald fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og gasværksmateriale fra begyn- delsen af 1900-tallet og inden udstykning til parcelhuse i 1930’erne. Forureningen består af PAH’er, tungmetaller og tunge kulbrinter. Forureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom anvendelse. De skønnede etableringsomkostninger udgør ca. 50-100 mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris pr. parcel på 0,3-0,6 mio. kr.). Hidtil er der gennemført værditabsoprydninger for 9,9 mio. kr. (heraf 0,2 mio. kr. i 2016). Status: Der er gennemført kortlægningsundersøgelser på de fleste parceller. Omfattende under- søgelser og oprensning gennemføres iht. Værditabsordningen, efterhånden som der bevilges mid- ler fra denne. I 2012-2013 er der på 2 ejendomme gennemført afværgeforanstaltninger i henhold til Værditabsordningen. Jord med konstateret forurening over afskæringskriterierne er blevet ud- skiftet med uforurenet jord ned til ½ meter under terræn. I 2014 er der gennemført oprydninger iht. Værditabsordningen på 14 ejendomme. I 2015 er der gennemført oprydninger iht. Værditabs- ordningen på 9 ejendomme.

Lokalitet 181-00001 Søllerød Gasværk (G-OSD, 2017) Gasværket i Søllerød er beliggende i umiddelbar nærhed af Holte Vandværks boringer og for- holdsvist tæt på Søllerød Sø. Gasværket blev nedlagt for ca. 35 år siden og revet ned i 1973-1974. I den forbindelse blev der foretaget en delvis oprydning på grunden. Københavns Amt har ved undersøgelser af grunden i 1997 og 1998 konstateret, at grundvandet var forurenet med cyanid og benzen, og det blev vurderet, at forureningen kunne udgøre en risiko for den nærliggende vandforsyning. Der er herefter udført afgravning af cyanid-hotspots, op- pumpning af grundvand samt phytooprensning af gasværksgrunden. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 26,7 mio. kr. Herudover kommer årlige driftsomkostninger på 0,4 mio. kr. (2017) de næste 25 år. Den samlede akkumule- rede udgift forventes derfor at blive ca. 36 mio. kr. Hvis de igangværende undersøgelser peger på, at der med fordel kan gennemføres anden form for afværgetiltag, kan det ændre på størrelsen af den forventede samlede omkostning til oprensningen.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -12 af 27

Status: Oppumpning af grundvand samt phytooprensning af gasværksgrunden. Anlægget er i drift. Der er i 2009 påbegyndt undersøgelser på grunden for at se om den nuværende oprensning er tilstrækkelig eller om der skal ske en optimering af eksisterende afværge samt yderligere oprens- ningsindsats. De endelige undersøgelsesresultater forelå i foråret 2011. I forbindelse med skitse- projekteringen i 2012 blev der konstateret ikke tidligere fundet forurening med høje koncentrati- oner af tjære PAH. Dette har betydet, at der er blevet udført endnu flere undersøgelser for dels at få afgrænset forureningen, og dels at få risikovurderet denne, samt for at komme med mulige alternativer til supplerende oprensning. I 2015 er der foretaget en ny historisk kortlægning af eventuelle andre potentielle tjære hot spot på området. På baggrund af denne kortlægning er der udført nye undersøgelser til bl.a. afgrænsning af et nyt tjære hot spot, samt til afgrænsning af forureningsspredningen i retningen mod den eksisterende vandindvinding. De samlede undersø- gelser konkluderer, at der er en risiko for grundvandsressourcen generelt under de nuværende forhold med den eksisterende afværgepumpning. Såfremt den eksisterende afværgepumpning standses, er der også en risiko mod Holte Vandværk. I 2016 er der udarbejdet et nyt afværgepro- gram for lokaliteten vedr. oprensning af det nye tjære hot spot. Der er på baggrund heraf igangsat forundersøgelser til nærmere vurdering af soil mixing som oprensningsmetode. Endvidere er der i foråret 2017 udført nærmere afgrænsning af indsatsområdet for oprensningen. Der er udarbejdet skitseprojekt og det er valgt at detailprojektere en løsning med soil mixing af det primære hot spot område for tjære- og benzenforurening. Detailprojektering udføres primo 2018 med forven- tet etablering af afværge i løbet af 2018.

Lokalitet 181-00004 Trørød Deponeringsplads (A) Forureningen stammer fra opfyldning af en tidligere grusgrav med haveaffald og jord forurenet med opbrudt asfalt m.m. i 1970’erne inden udstykning til parcelhuse i 1980’erne. Forureningen består af lossepladsgas, PAH’er og tungmetaller. Der kan være eksplosionsrisiko fra lossepladsgas. Jordforureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom anvendelse. De skønnede etablerings- omkostninger i forhold til kontaktrisiko udgør ca. 11 mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris pr. parcel på 0,6 mio. kr. Der er i 2015 anvendt 0,5 mio. kr. til oprensning af én parcel på området under værditabsordningen. Derudover skal der anvendes ca. 1 mio. kr. (50.000 kr. årligt i 20 år) til gasafværgen. Akkumuleret driftsudgift udgør 3,0 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser og afværge for gasrisiko i 1996 dækkende området med gasrisiko. Gasafværgen på den vestlige del af arealet har været indstillet siden 2005 mens der har været overvåget for at se om der kom fornyet gasudvikling med henblik på helt ned- lukning af denne del af afværgen. Denne del af gasafværgen blev besluttet nedlukket i 2009. Vær- ditabsoprydning i form af udskiftning af ½ m jord på en af matriklerne i 2006. I 2013 blev gasaf- værgen på den østlige del af arealet forsøgsvist nedlukket. Da moniteringen i forbindelse hermed har vist at der stadig dannes methan, genoptages gasafværgen på den østlige del i 2014, hvor der retableres sug på en enkelt ejendom. Den øvrige del af ledningsføringen er sløjfet. I 2015 er an- lægget neddroslet med en mindre pumpe, som passer til, at der kun afværges på en ejendom. I 2015 er der endvidere gennemført værditabsoprensning på én ejendom på den tidligere depone- ringsplads.

Lokalitet 181-00014 Skovlytoften 33/Skættekæret 11 (G-OSD, OFV, 2017) Forureningen stammer fra køleskabsproduktion og består af chlorerede opløsningsmidler. Forure- ningen truer grundvandsressourcen generelt og evt. overfladevand (Søllerød Sø). De skønnede omkostninger til etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 16 mio. kr. De hidtidige undersøgelsesudgifter beløber sig til 4,4 mio. kr.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -13 af 27

Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser i 2004-2005 og i 2010. I 2015/2016 er der gennemført en moniteringsrunde med vandprøvetagning og pejling i eksisterende boringer. I 2017 er der igangsat supplerende undersøgelser med henblik på at lokalisere kilden samt supplere da- tagrundlaget og derved give et bedre beregningsgrundlag til fastlægning af forureningsflux og risikovurdering. Der er en dybereliggende forureningsfane med chlorerede opløsningsmidler som transporteres nedstrøms lokaliteten. Forureningsfanen har en udstrækning på ca. 400-450 m i syd- sydøstlig retning og har således nået området ved Søllerød Sø. Meget tyder på, at forureningsfa- nen strømmer under søen, men pga. komplekse hydrogeologiske forhold omkring søen er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, om grundvandsforureningen strømmer op i søen. Videre undersøgelse af risikoen i forhold til overfladevand indgår i den pulje af overfladevandssa- ger, som med brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj udpeges til nærmere indsats efter 2018.

Lokalitet 185-00001 Kastrup Forstrand (R) Forureningen stammer fra en udvidelse af kystlinjen i første halvdel af 1900-tallet ved hjælp af deponering af bygnings- og industriaffald, herunder kemikalieaffald. Forureningen består af bl.a. arsen, phenoler, chlorphenoler, phenoxysyrer, cyanid, lossepladsgas, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf flygtige aromater og kulbrinter. Forureningen truer et overflade- vand (Øresund). De skønnede omkostninger til etablering af teknisk oprensningsanlæg udgør mere end 10 mio. kr. Omkostninger til drift af teknisk oprensningsanlæg afhænger af oprensningsmeto- de. Der er i 2014 anvendt 2,2 mio. kr. til sikring af at der uforurenet jord i den øverste halve meter på legeplads på arealet. Status: Grundvandsforureningen er undersøgt omkring 1990 og udgør ikke en trussel over for grundvandsressourcen, da arealet er beliggende uden for indvindingsopland. I forbindelse med regionens legepladsprojekt i 2014 blev det konstateret, at der på legepladsen vest for lystbåde- havnen var jordforurening med bl.a. tungmetaller, pesticider, oliekomponenter og PAH- forbindelser i den øverste halve meter jord. Regionen fik derfor afgravet 30 cm forurenet jord og retableret med 50 cm uforurenede fyldmaterialer (sand, muld og rullegræs). Det blev hermed sikret, at børn ikke kan få kontakt med forurenet jord indenfor den normale anvendelsesdybde på 0,5 m. Omkring store træer, som blev bevaret, blev der udlagt ecoblokke, så der heller ikke her er mulighed for kontakt til den underliggende forurenede jord. Andre aktørers indsats: Tårnby Kommune har etableret en strand og søbad ud for affaldsdepotet. Til en sikring af at der ikke sker udsivning af perkolat til strand og badevand, overvåges der. Desu- den overvåges strømningsretningen i det sekundære magasin, der pt. er mod vest (ind mod land). Forstrandsarealet er under omdannelse til rekreativt areal. Arbejdet er reguleret af § 8 i jordforu- reningsloven. Der udføres afværgeforanstaltninger i forhold til udeklima, jordkontakt og losse- pladsgas. Dette består overordnet i at udlægge drænlag på oprindeligt terræn til afdræning af både lossepladsgas, flygtige forureningskomponenter og nedsivende vand. Derpå udlægges min. 0,75 m uforurenet jord.

Lokalitet 185-00040 Magle Allé 10 (G-opl) Forureningen stammer fra et renseri og består af chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De skønnede etableringsom- kostninger udgør mere end 10 mio. kr. Driftsomkostningerne afhænger af den valgte oprens- ningsmetode. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser og udarbejdet afværgeprogram. Vandind- vindingen i området forventes i løbet af en kortere årrække ødelagt af saltvandsindtrængning.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -14 af 27

Lokalitet 189-00009 Ballerupvej 16 og 19-00008 Kirke Værløsevej 32 (G-OSD, 2017) På Kirke Værløsevej 32 og Ballerupvej 16 har der været renserivirksomhed. Omfattende undersø- gelser viste, at jord og grundvand var kraftigt forurenede med chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. På Kirke Værløsevej 32 er der etableret oppumpning fra sekundært grundvand samt ventilation af poreluft. Endvidere er der etableret hydraulisk kontrol af det pri- mære grundvand. Grundejer har etableret vakuum udsugning under gulvet i det tidligere renseri. På Ballerupvej 16 er der etableret oppumpning som hydraulisk kontrol samt ventilation af den umættede zone over grundvandet. Endvidere er der etableret udsugning under kælder i hotspot. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 17,5 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. mindst de næste 5-10 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 20 mio. kr. Status: Anlæg i drift. Ventilationsanlægget på Kirke Værløsevej 32 er stoppet og nedtaget. Op- pumpet forurenet vand samles og renses på et fælles kulfilteranlæg på Kirke Værløsevej 53, hvor- efter det udledes til Søndersø. Ventilationsanlægget er fortsat i drift på Ballerupvej 16. Anlæggene forventes revurderet i 2018.

189-05093 Jonstrupvej 305 (G-OSD, 2017) På Jonstrupvej 305 i Værløse er der påvist en massiv forurening med chlorerede opløsningsmidler i området, hvor Forsvarets Flyvestation Værløse tidligere har haft varemodtagelse for kemikalier. Forureningen er sket på et udendørs SF-stenbelagt område og har derfra spredt sig, så den massi- ve del af forureningen nu findes indtil ca. 16 m u.t. Der observeres gennembrud til det primære magasin, Søndersømagasinet, i 20-22 m u.t. Forureningen truer dermed grundvandsressourcen generelt og muligvis også eksisterende vandindvinding. Der er hidtil brugt ca. 2,4 mio. kr. til af- grænsende undersøgelser og det forventes at den samlede udgift til undersøgelser, projektering og afværge bliver større end 10 mio. kr. Status: Der er i 2016 og 2017 gennemført afgrænsende undersøgelser og afværgeprogram for lokaliteten er under udarbejdelse. Det forventes, at der primo 2018 vil blive udarbejdet skitsepro- jekt for afværgeforanstaltninger og at der efterfølgende vil blive indhentet tilbud på gennemførel- se af afværge.

201-00033 Dansk A-Træ Brande A/S (G-OSD) På grunden har imprægnering af træ fundet sted. Dette har givet en jord- og grundvands- forurening med tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko for grundvandet og arealan- vendelsen. Forurenet jord og sediment fra den nærliggende sø er deponeret på grunden i et spe- cialdepot. Skal man fjerne risikoen fra forureningen, kræver det en opgravning af forurenet jord og oppumpning af forurenet grundvand. Dette skønnes at kunne gøres for 10-20 mio. kr. Status: Der er tidligere opgravet sediment fra en mindre sø. Der foregår løbende overvågning. Der er langt til nærmeste vandværk, og forureningen udgør derfor ikke et akut grundvandsproblem. Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Der er i 2011 og 2014 gennemført en rutinemæssig monitering og vurdering af grundvandskvaliteten ved grunden. Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er påbegyndt i 2012 forventes afsluttet primo 2016, efter indarbejdning af de supplerende moniteringsdata. Revurderingen har vist, at grundlaget for at foretage en fyldestgø- rende risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der foreligger en række uafklarede forhold, som er af afgørende betydning for i hvilken udstrækningen forureningen på lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle forureningsspredning opfanges i det eksisterende moniteringsprogram. Overvågnin- gen er på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af yderligere videregående undersø- gelser.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -15 af 27

201-00039 Fritz Hansens Eftf. A/S Møbelfabrik (G-OSD) Regionen har et teknisk oprensningsanlæg i drift i Allerød. Anlægget har siden 1995 oppumpet og oprenset en forurening, der stammer fra Fritz Hansens møbelfabrik samt andre forureningskilder i det centrale Allerød. Jord, poreluft og det sekundære grundvandsmagasin er forurenet med chlo- rerede opløsningsmidler. Forureningen er spredt til 3 nærliggende drikkevandsboringer, som alle er udtaget af produktionen. Det har ikke været muligt at finde egentlige kraftige forureningskilder i jorden hos Fritz Hansens møbelfabrik. Region Hovedstaden oppumper forurenet grundvand, og anlægget er medvirkende årsag til, at forureningen ikke spredes, så Lillerød Andelsvandværk fort- sat kan indvinde rent drikkevand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprens- ningsanlæg og drift beløber sig til ca. 21,1 mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på 300.000 kr. (2016) over de næste 20 år vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 27 mio. kr. Status: Der sker aktiv oppumpning af forurenede grundvand i det sekundære magasin til sikring mod uacceptabel spredning af forureningen til det primære grundvandsmagasin og således at der fortsat kan indvindes rent drikkevand. En revurdering af grundvandsforureninger samt oprens- nings- og vandindvindingsstrategi i det centrale Allerød har vist, at den nuværende afværgepum- pestrategi i tilstrækkelig grad fanger forureningen fra de kendte kilder i det centrale Allerød og således at forureningskilderne ikke udgør en trussel mod drikkevandsindvindingen. Samtidigt er der ved en frivillig forureningsundersøgelse samme sted konstateret kraftig grundvandsforurening med MTBE fra en eksisterende tankstation. Den fortsatte offentlige indsats i forhold til forurenin- gen med chlorerede opløsningsmidler skal afstemmes i forhold til resultatet af den frivillige ind- sats overfor MTBE forureningen efter miljøbeskyttelsesloven. Vandværket har i 2015 etableret en ny indvindingsboring i Ravnsholt Skov.

201-00064 Røde Port Savværk (G-OSD) På grunden har der været imprægnering af træ. Dette har givet en jord- og grundvandsforurening med tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko for grundvandet. Hvis man skal fjerne risikoen fra forureningen, kræver det en opgravning og oppumpning af forurenet grundvand. Det- te skønnes at kunne gøres for 10-20 mio. kr. Status: Der er ikke følsom arealanvendelse. Der foregår løbende overvågning af grundvandet. Der er i 2011 og 2014 gennemført en rutinemæssig monitering og vurdering af grundvandskvaliteten ved grunden. Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er påbegyndt i 2012 er afsluttet i 2016, efter indarbejdning af de supplerende moniteringsdata Revurderingen har vist, at grundla- get for at foretage en fyldestgørende risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der forelig- ger en række uafklarede forhold, som er af afgørende betydning for i hvilken udstrækningen foru- reningen på lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle forureningsspredning opfanges i det eksisterende moniteringsprogram. Overvågningen er på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af yderligere videregående undersøgelser.

201-00170 og 201-00171 Uggeløse lossepladser (OFV) På lossepladserne er der deponeret dagrenovation og industriaffald. Der er bl.a. deponeret ca. 5000 m3 kupolovnsslam fra Stålvalseværket samt tønder med tjære. Det er skønnet at udgiften til fjernelse af de deponerede tønder vil overstige 10 mio. kr. Kedelsø Å er kraftigt påvirket med perkolat fra pladserne. Undersøgelser viser, at grundvandet ikke er påvirket med kemikalier. Na- turstyrelsen fører tilsyn med Amagerforbrændingens monitering på 201-00170 (Uggeløse II). 201- 00171 (Uggeløse I) falder indenfor Region Hovedstadens ansvarsområde, da der er tale om et for-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -16 af 27

urenet område jævnfør Jordforureningsloven. Regionen har dog kun mulighed for at prioritere en indsats på arealet i forhold til recipient, da risikoen for mennesker og grundvand er vurderet som værende lav. Status: Grundvandet er ikke påvirket med kemikalier. Kedelsø Å er derimod påvirket med perko- lat. Efter at jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt ind- satsområde, er Uggeløse I med i den pulje af lokaliteter, som skal gennem Miljøstyrelsens scree- ningsværktøj, med henblik på at fastlægge, om der skal ske en offentlig indsats i forhold til over- fladevand. For 201-00171 er der i december 2016 udført en risikovurdering over for overflade- vand. Det vurderes, at der kan være en risiko for Kedelsø Å/Græse Å.

205-00004 Bregnerødvej 94 (G-OSD) Forurening fra tidligere metalindustri, hvor der er produceret stålreoler. Der er påvist høje kon- centrationer af chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand på ejendommen. Foru- reningen er opstået i forbindelse med spild fra et tidligere trikar. Forureningen er fortrinsvist ud- bredt under en bebyggelse, som i dag anvendes til kontor. Forureningens omfang er af en størrel- se, så oprensning er nødvendig, idet den truer grundvandet. De hidtidige omkostninger til under- søgelser, projektering og etablering udgør 14,5 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i 2008-2009. Afværgeprogram og skitseprojekt er udarbejdet i 2010 og 2011, inkl. forundersøgelser med henblik på endelig udvælgelse af afvær- gemetode. Afværgeprojekt med termisk oprensning som totalentreprise blev igangsat ultimo 2012 og afsluttet med udgangen af 2014. Oprensningen omfattede umættet zone og der er efter- følgende i 2016 udarbejdet et afværgeprogram for grundvandsforureningen til vurdering af behov og muligheder for afværge af grundvandsforureningen. Bregnerødvej 94 ligger indenfor oplandet til Birkerød Vandværk. Der er i 2016 igangsat opstilling af en grundvandsmodel for Birkerød Vand- værks indvindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske vise, om forureningsfanen fra Bregnerødvej 94 er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grundvandet i indvin- dingsoplandet til Birkerød Vandværk og dermed om der skal ske yderligere afgrænsning af forure- ningsfanen. Vurdering og beslutning om evt. afværge på Bregnerødvej vil ske efter en områdeba- seret tilgang, som tillige involverer øvrige forurenede lokaliteter i Birkerød Erhvervskvarter og som også medtages i grundvandsmodellen. Rapportering af grundvandsmodellen forventes i sommeren/efteråret 2018.

205-00024 Maskinfabrikken Vertex og 205-00086 Metro og Nordisk Emalieværk (G-OSD) Jord og grundvand er forurenet med chlorerede opløsningsmidler og har forurenet en drikke- vandsboring på Birkerød Vandforsyning. Forureningen stammer fra flere metalvirksomheder på Toftebakken i Birkerød. Frederiksborg Amt igangsatte derfor en oppumpning af forurenet grund- vand samt ventilation af poreluften. Det oppumpede forurenede grundvand renses og udledes til Dumpedalsrenden. Anlægget skal køre de næste 30 år for at sikre, at forureningen ikke spredes til de nærliggende drikkevandsboringer. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk op- rensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 11,4 mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på ca. 300.000 kr. (2015) vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 21 mio. kr. Status: Den aktive oppumpning af forurenet grundvand skal sikre en uacceptabel spredning grundvandsforureningen mod Birkerød Vandforsyning.

205-00232 Klintehøj Vænge 16 (G-OSD, 2017) Forureningen er opstået i forbindelse med drift af Nordisk Tråd Industri siden 1961. Fra 63 til 87 har der været anvendt TCE i produktionen, hvilket har givet anledning til forurening i jord og

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -17 af 27

grundvand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, projektering, etablering og drift beløber sig til ca. 4,9 mio. kr. Hertil kommer oprensning af forureningsfanen nedstrøms forureningen. Det skønnes at den samlede omkostning vil udgøre mere end 10 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i 2008-2009 og afværgeprogram og skitsepro- jektering i 2010-2011. I 2013-14 er der etableret afværge på lokaliteten, i form af aktiv ventilation af et umættet sandlang, beliggende 13 til 17 meter under terræn. Afværgeforanstaltningerne sikrer, at forureningen fra de overliggende jordlag ikke længere spredes til det underliggende grundvandsmagasin. Moniteringen på ventilationsanlægget viser vedvarende høj massefjernelse af TCE. Aktuelt, i efteråret 2017, er der fra den umættede zone opsamlet ca. 47 kg TCE og ca. 47 kg PCE. Det vil sige, at der fortsat ses stigende indhold af PCE, som ikke vurderes at stamme fra selve lokaliteten. Endvidere ses der fortsat en stigning i fjernelsen af TCE, som indikerer, at der også opsamles TCE fra anden/andre kilder i området. Der har fra 2016 og fortsat indtil nu været igangsat undersøgelser til vurdering og lokalisering af kilden/kilder til det betydelige TCE- og PCE- indhold, der opsamles med ventilationsanlægget. Indsatsen mod grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Birkerød indu- strikvarter. Der er i 2016 udarbejdet et afværgeprogram for grundvandsforureningen til vurdering af behov og muligheder for afværge af grundvandsforureningen. Klintehøj Vænge ligger tæt på oplandet til Birkerød Vandværk og der er i 2016 igangsat opstilling af en grundvandsmodel for Birkerød Vandværks indvindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske vise, om forure- ningsfanen fra Klintehøj Vænge er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grund- vandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk eller for andre indvindinger og om der der- med skal ske yderligere afgrænsning eller oprensning på lokaliteten. Vurdering og beslutning om evt. afværge af grundvandsforureningen ved Klintehøj Vænge vil ske efter en områdebaseret til- gang, som tillige involverer øvrige forurenede lokaliteter i Birkerød Erhvervskvarter og som også medtages i grundvandsmodellen. Rapportering af grundvandsmodellen forventes i somme- ren/efteråret 2018. Der er primo 2018 igangsat en fornyet gennemgang af udvalgte lokaliteter i området til vurdering af potentieller kilder til PCE-forureningen og tilhørende indledende under- søgelser.

205-00395 Pilehøj Vænge 10 (G-OSD) Forurening fra tidligere standseværk der har lavet forarbejdning af stål. Der er påvist høje koncen- trationer af chlorerede opløsningsmidler i jord, vand og poreluft. Forureningen er sandsynligvis opstået i forbindelse med utætheder omkring et trikar og befinder sig fortrinsvist under bebyggel- se. Forureningen vurderes med de foreliggende data at være af et omfang, så oprensning er nød- vendig. De hidtidige omkostninger til undersøgelser beløber sig til 2,1 mio. kr. Hidtidige omkost- ninger til projektering, gennemførelse af oprensning og drift udgør 19,1 mio. kr. Hertil kommer driftsudgifter på ca. 0,25 mio. kr. /årligt i 5-10 år. Den samlede omkostning skønnes at blive ca. 23 mio. kr. Status: Der er i 2009 igangsat afgrænsende undersøgelser som er afsluttet i 2011. I forbindelse med skitseprojekteringen i 2012 blev det vurderet, at forureningen ikke var tilstrækkeligt afgræn- set i et hjørne. Der er derfor i 2013 udført en supplerende undersøgelse for at få afgrænset foru- reningen forud for beslutning af omfang af afværge og metode hertil. Afværgeforanstaltninger på kildegrunden blev opstartet i marts 2014, hvor en termisk oprensning blev etableret og igangsat. Denne afværgedel blev afsluttet primo 2015. Herefter er der i første halvdel af 2015 etableret et vakuumventilationsanlæg, som skal afværge forurening i et dybere sandlag. Vakuumventilations- anlægget forventes at skulle være i drift i 5-10 år. Indsatsen mod grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Birkerød indu- strikvarter. Vakuumventilationsanlægget er overgået til drift i 2016. Der er i 2016 udført monite- ringsboringer til grundvandet på og omkring lokaliteten til monitering på effekten af termisk op-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -18 af 27

rensning og ventilation i den umættede zone. Der er endvidere udarbejdet et afværgeprogram for grundvandsforureningen til vurdering af behov og muligheder for afværge af grundvandsforure- ningen. Pilehøj Vænge ligger indenfor oplandet til Birkerød Vandværk og der er i 2016 igangsat opstilling af en grundvandsmodel for Birkerød Vandværks indvindingsopland. Denne grund- vandsmodel kan måske vise, om forureningsfanen fra Pilehøj Vænge er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grundvandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk og dermed om der skal ske yderligere afgrænsning eller oprensning på lokaliteten. Vurdering og be- slutning om evt. afværge på Pilehøj Vænge vil ske efter en områdebaseret tilgang, som tillige in- volverer øvrige forurenede lokaliteter i Birkerød Erhvervskvarter og som også medtages i grund- vandsmodellen. Rapportering af grundvandsmodellen forventes i sommeren/efteråret 2018.

208-00259 Bakkegårdsvej 201 Humlebæk (G-OSD, 2017) På Bakkegårdsvej 201 i Humlebæk har der været forskellige industrielle aktiviteter bl.a. hvor der er sket spil af trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for grundvandsressourcen og for ind- vindingen ved Humlebæk Vandværk ca. 1,8 km nedstrøms. Det er vurderet, at der er mellem 50 og 150 kg trichlorethylen i jord, luft og grundvand. Der er hidtil anvendt 6,0 mio. kr. til undersø- gelse og skitseprojektering af forureningen. Udgifter til oprensning er i skitseprojektet vurderet til at koste mellem 15 og 35 mio. kr. Med den valgte pumpeløsning (se nedenfor) forventes den sam- lede omkostning til undersøgelser, afværge og drift i min. 30 år at komme op på mindst 16 mio. kr. Status: Der er i 2015 udarbejdet skitseprojekt. Det er i 2017 besluttet at afværge overfor forure- ningen skal ske i form af en afskærende løsning, idet der skal etableres en afværgepumpning som designes, så den også opsamler forurening fra den nærliggende Bakkegårdsvej 306.

211-00137 Stålvalseværket (OFV) Stålvalseværket har deponeret sit produktionsaffald på et opfyldt område. Jorden indeholder olie og tungmetaller. Forureningen udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i området. Under- søgelser viser, at der sker en udsivning af olie og tungmetaller til Roskilde Fjord. Forureningsud- bredelsen på ejendommen er ikke fastlagt. Det vurderes, at en oprensning vil koste mange millio- ner kroner. Status: Risiko for Roskilde Fjord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

217-00545 Egeskovvej 18 (G-OSD, 2017) På ejendommen Egeskovvej 18 er der påvist omfattende forurening med chlorerede opløsnings- midler i jord, grundvand og poreluft. Der har været anvendt TCE i perioden 1965-1980 til affedt- ning af metalemner. I perioden 1980-1992 blev TCE hovedsageligt anvendt til rengøring af sprøjte- kabine. Frem til 1979 er der desuden sket affedtning af større metalemner udendørs. Forurenin- gen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Espergærde Vandværk. Der er hidtil anvendt 3,5 mio. kr. til undersøgelser og 6,7 mio. kr. til pro- jektering og etablering af afværge i forhold til forureningen. Med en efterfølgende årlig driftsud- gift på 0,2 mio.kr. årligt i 50 år bliver den samlede udgift på ca. 20 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser, afværgeprogram og skitseprojekt i 2012-2014. Omkostninger til oprensning af hotspot er skønnet til 50-100 mio. kr., hvorfor en billigere løsning i form af afværgepumpning og vandbehandling er valgt. Etableringen af afværgeforanstaltningerne er påbegyndt medio 2016 hvorefter anlægget blev sat i drift medio februar 2017. Efter indkøring

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -19 af 27

og mindre justeringer af anlægget er det pr. 1 januar 2018 overgået til drift. Med afværgepump- ningen er der i de første 9 måneder opsamlet i størrelsesordenen 50 kg chlorerede opløsnings- midler, primært TCE.

217-00573 Fabriksvej 17 - Shamban Europa A/S (G-OSD, 2015) Der er konstateret forurening af poreluft, jord og grundvand på ejendommen med chlorerede opløsningsmidler, primært trichlorethylen (TCE). Forureningen kan henføres til aktiviteter med bl.a. affedtning af metalemner i perioden ca. 1964 – 1974. Forureningen er senest undersøgt i 2001, hvor der bl.a. blev konstateret forurening med TCE ned til ca. 60 m’s dybde svarende til hele den vertikale udbredelse af det sekundære magasin. I 40 m’s dybde blev der påvist en koncentra- tion af TCE på 84 mg/l. Samlet blev det vurderet, at der var i størrelsesordenen 3-6 kg chlorerede opløsningsmidler i poreluft og porevand i den umættede zone samt 300-600 kg chlorerede opløs- ningsmidler i det sekundære grundvandsmagasin. Frederiksborg Amt igangsatte i 2001 en midler- tidig oppumpning af forurenet grundvand, men der er ikke dokumentation for, at oppumpningen har været tilstrækkelig til at hindre en yderligere spredning af forureningen. I 2006, da oppump- ningen standsede, var der oppumpet ca. 243 kg chlorerede opløsningsmidler fra det sekundære magasin. Forureningen udgør en potentiel trussel mod Snekkersten Vandværks indvinding fra det primære magasin. Vandværket er ét af 5 vandværker i den kommunale vandforsyning med en årlig indvinding på ca. 500.000 m³ og indgår i kommunens vandforsyningsplanlægning frem til i al fald 2017 jf. Helsingør Kommunes Vandforsyningsplan 2006 – 2017 (Helsingør Kommune, Teknisk For- valtning, 2007). På grund af den store udbredelse af forureningen både horisontalt og vertikalt, bliver det meget dyrt at afgrænse og oprense forureningen. Udgifter til henholdsvis undersøgel- ser, oprensning og drift af anlægget skønnes at beløbe sig til ca. 10-20 mio. kr. Status: Overvågning af forureningen viser, at forureningsniveauet har været faldende i de etable- rede boringer, formentlig hovedsagelig som følge af oppumpning af forurenet grundvand i perio- den 2001-2006. Oppumpningen blev standset, fordi forureningskoncentrationen i det oppumpe- de grundvand faldt kraftigt. Yderligere undersøgelser af forureningens styrke og udbredelsen vil være nødvendige i forhold til en pålidelig risikovurdering. Det var regionens plan at gennemføre afsluttende undersøgelser i området i 2013 eller 2014. Helsingør Kommune oplyste imidlertid på et møde i efteråret 2013, at indvindingen til Snekkersten vandværk vil blive flyttet, så Fabriksvej 11-17 forventes at komme til at ligge udenfor indvindingsoplandet. En oversigt over indvindings- oplandenes beliggenhed (marts 2016) viser, at lokaliteten ligger næsten 1 km fra oplandsgrænsen til både Solbakkeværket og Snekkersten Vandværk. På den baggrund er yderligere undersøgelse af forureningen på lokaliteten udskudt til efter 2024.

219-00050 Hillerød Kommunes Losseplads (Holmene) (OFV, 2017) På Holmene losseplads er der deponeret dagrenovation og industriaffald. Der er bl.a. deponeret flere tønder med olie. Undersøgelser har vist, at det sekundære grundvandsmagasin er påvirket med perkolat. Der er ikke fundet forurening med oliekomponenter i grundvandet. Det terrænnæ- re grundvand og Pøle Å er påvirket af perkolat. Region Hovedstaden holder løbende kontrol. Hvis det viser sig, at tønderne lækker, kan fjernelse af forureningsrisikoen hurtigt overstige 10 mio. kr. Status: Der er løbende kontrol af grundvandet i området. Den seneste monitering er gennemført i 2017. Specielle grundvandsforhold (artesisk) gør, at der ikke sker nedsivning af perkolat til dybere- liggende grundvand. Perkolat strømmer derfor ud i Pøle å. Efter at jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt indsatsområde, er lokaliteten med i den pulje af lokaliteter som skal gennem Miljøstyrelsens screeningsværktøj, med henblik på at fastlægge om der skal ske en offentlig indsats i forhold til Pøle Å. Der er i 2017 udført en bearbejdet scree-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -20 af 27

ning og risikovurdering i forhold til overfladevand. Det er her vurderet, at lossepladsen kan udgø- re en risiko overfor Pøle Å. Undersøgelse i forhold til overfladevand indgår i prioritering af over- fladevandsundersøgelser i næste vandplanperiode som løber i 2021-2027.

219-00119 Collstrop Træimprægnering (G, OFV) På det tidligere Collstrop A/S har man imprægneret træ. Denne aktivitet har forurenet jord og grundvand med tungmetaller, chlorphenoler og tjærestoffer. Det skønnes, at ca. 120.000 m3 jord er stærkt forurenet. Man har fjernet flere jerntønder med imprægneringsslam og fjernet sedimen- ter med tungmetaller i grøftesystemet nær grunden. Det er vurderet, at forureningen kan udgøre en risiko for Esrum Sø og det målsatte vandløb Bramaholm Bæk. Søsedimentet i Esrum Sø inde- holder allerede tungmetaller, som vurderes at stamme fra perioden, hvor Collstropgrunden var i drift. Det tidligere driftsareal må ikke bruges som rekreativt område eller til svampeplukning, hvorfor det er indhegnet. Der er anvendt 7,9 mio. kr. på den hidtidige indsats. Skal forureningen fjernes, kan det ifølge 20 år gamle beregninger og med datidens metoder, koste op til 200-250 mio. kr. Status: Region Hovedstaden har afsluttet de i 2008 opstartede aktiviteter: 1. Undersøgelse af eventuel forurening af overfladejorden på en naturlegeplads, som er nabo til Collstropgrunden. Undersøgelsen har vist at naturlegepladsen ikke er forureningspåvirket. 2. Der har været gennemført et overvågningsprogram for arsen indholdet i overfladevandet fra de grøfter, der afvander grunden til Esrum Sø. Undersøgelsens resultat er, at der ikke tilledes arsen til Esrum Sø, idet det eventuelle indhold af arsen i overfladevandet bundfældes i grøf- terne. 3. I 2009 blev der foretaget en gennemgang af alle tidligere gennemførte forureningsundersø- gelser. Det blev vurderet, at det burde belyses med større sikkerhed end hidtil, at der ikke sker transport af arsen til Esrum Sø gennem det sekundære grundvandsmagasin. Miljøstyrel- sen fik derfor i 2010 gennemført en supplerende undersøgelse af det sekundære grund- vandsmagasin. Undersøgelsen viste, at der aktuelt ikke sker en transport af arsen til Esrum Sø via det sekundære grundvandsmagasin. Undersøgelsen konkluderer, at der vil gå op mod 500 år, før arsenholdigt grundvand fra Collstropgrunden når Esrum Sø. 4. I forlængelse af Miljøstyrelsens undersøgelse iværksatte Region Hovedstaden i 2016 en over- vågning af terrænnært grundvand, sekundært grundvand, overfladevand og bundsediment fra grøfter og vandløb. Moniteringen planlægges gennemført hvert 10. år. Moniteringen i 2016 var inddelt i to faser. Den første fase blev gennemført i foråret 2016 og den anden i november 2016. Den foreløbige rapport konkluderer, at resultat af moniteringen ikke giver anledning til et ændret risikobillede overfor grundvand og overfladevand i forhold til den tidligere vurde- ring. Ud over moniteringen blev grøftesystemet øst for Collstropgrunden kortlagt, for at fastlægge de mulige spredningsveje via overfladevand. Derudover er der foretaget human- og økotoksi- kologiske vurderinger af arsen forureningen i vand og sediment i grøfter øst for Collstropgrun- den. Vurderingens konklusion påpeger, at børns leg i området og deraf følgende indtagelse af sediment og vand ikke forventes at udgøre en akut sundhedsmæssig risiko ved det målte foru- reningsniveau. De niveauer af arsen, der er påvist i vandprøver i tre målepunkter i området øst-nordøst for Collstropgrunden, er højere end det generelle økotoksikologiske vandkvalitetskrav for arsen. Der foreligger således principielt en risiko for økotoksikologiske effekter på vandlevende orga- nismer i de undersøgte grøfter, men om den reelt vil komme til udtryk lokalt vil dels afhænge af, hvilke organismer der konkret er til stede i vandmiljøet i området, og dels af, i hvor høj grad disse organismer har formået at tilpasse sig de herskende arsen niveauer. Med hensyn til se- diment findes der ikke noget kvalitetskriterie, som de påviste koncentrationer kan holdes op imod. Foreliggende laboratoriedata på undersøgte arter af vandlevende snegle samt regnor-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -21 af 27

me indikerer dog en risiko for, at der kan forekomme effekter på sedimentlevende organis- mer, i det mindste ved den højeste målte arsen koncentration. For højerestående dyr som hunde vurderes det, at deres eksponering via indtag af grøftevand vil være så begrænset, at risikoen for toksiske effekter af arsen forbundet med at færdes i området er ubetydelig. 5. Regionen har ultimo 2015 indgået en aftale med grundejeren Naturstyrelsen om at stille grunden til rådighed for rådgivere og forskningsinstitutioner, som vil gennemføre udviklings- projekter om undersøgelse og oprydning af tungmetalforurenede grunde. Aftalen gælder ind- til videre i fem år. Primo 2016 har regionen etableret testfaciliteter og infrastruktur på grun- den, som skal understøtte disse projekter. Regionen forventer, at udviklingsprojekterne kan være med til at udpege økonomisk overkommelige metoder til oprensning eller immobilise- ring af tungmetaller på denne og lignende lokaliteter. I perioden 2015-17 er der indtil videre igangsat eller planlagt syv udviklingsprojekter på lokali- teten: • Elektrodialytisk rensning af CCA-forurenet jord (DTU Byg og Orbicon) • Elektrodialytisk rensning af slamaske fra Avedøre (DTU Byg og Krüger) • Phytoekstraktion af tungmetaller (GEO og Outzen pro) • Kemisk vask af tungmetalforurenet jord (KU) • Reductive stabilization of CCA metals (Geosyntec) • Microbiological and Molecular Tools for Remediation of Metal-Polluted sites (KU PhD pro- jekt) • Elektrodialytisk rensning af norsk havnesediment (DTU Byg)

223-00091 Rungstedvej 19 (G-OSD, 2017) På Rungstedvej 19 har der tidligere været renseri. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 0,9 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 10,9 mio. kr. Det forventes at udgifter til yderligere oprensning i forhold til hotspot udgør mindst 4 mio. kr. Status: Der er udført oprensning med injektion af SRD i 2011. Efter at der er moniteret i forhold til restforureningen i fem år, er det nu besluttet, at der skal foretages afgravning af et hotspot samt etableres dræn til evt. senere SRD tilsætning. Der moniteres fortsat.

225-00150 Kyndbyværket (OFV) Kyndbyværket har deponeret tjæreslam og flyveaske på grunden. Jorden indeholder olie og PAH´er. Forureningen udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i området men kan udgøre en risiko i forhold til Isefjord. Det vil koste mere end 10 mio. kr. at fjerne depotet. Da depotets størrelse imidlertid ikke er kendt, er det vanskeligt at give et bedre bud på økonomien. Status: Risiko for Isefjord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019.

227-000767 Møllevej 9, Nivå (G-OSD, 2017) På Møllevej 9 har der været forskellige industrielle aktiviteter bl.a. affedtning af metalemner fra en tidligere virksomhed på ejendommen Kosan Tecknova. Der er fundet 2 hot spot på ejendom- men og der pågår stadig undersøgelser da der antages at være flere hot spot med trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for Nordvands indvindingsboringer, der er beliggende ca. 400 meter nedstrøms. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 10,7 mio. kr. Hidtidige omkostnin- ger til projektering og etablering udgør 15,9 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til op- rensning er mindst 30 mio. kr.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -22 af 27

Status: Det ene hotspot er under oprensning, idet der blev udført Jet-injektion af ZWI i 2014-2015. I 2015 er der efter Jet-injektionen moniteret på grundvandet for at følge effekten af ZWI- injektionen. Det forventes fortsat, at der som minimum skal moniteres i fem år. Ejendommen er endnu ikke færdigundersøgt, så undersøgelserne på ejendommen fortsætter også i 2018.

229-00182 Vestergade 5, Skuldelev (G-OSD, A, 2017) En tidligere metalvarefabrik har forårsaget en massiv forurening i jord og grundvand omkring by- ens gadekær, hvor utætte kloakker har bidraget yderligere til forureningsspredning. Der er indtil nu konstateret 6 hot spot (navngivet område I, II, III, IV, V og VII); hvor oprensning i to områder er afsluttet (område I og V) og i andre to områder er oprensningen i gang (område III og IV). Forure- ningen har spredt sig til et sekundært grundvandsmagasin, og danner i dag en ca. 250 m lang foru- reningsfane under Skuldelev by. Forurening fra grundvand kan afdampe og trænge ind i boliger via utætheder i fundamenter og ved rørgennemføringer. Derfor har regionen gennemført inde- klimamålinger over en årrække og resultaterne viser, at indeklimaet i dag i langt de fleste af boli- gerne i lokalområdet ikke er påvirket af den underliggende grundvandsforurening. Afværgeindsat- serne omkring gadekæret har over årene haft en tydelig gunstig effekt, idet forureningsindholdet i det sekundære grundvand er aftagende. Utætte kloakker har tidligere medvirket til spredning af forureningsstofferne til boliger i området, men dette er blevet afhjulpet i et samarbejde mellem Frederikssund Forsyning og Region Hovedstaden, der sammen har finansieret tætning af lange kloakstrækninger i Skuldelev by. Regionen har igennem en årrække med prøvetagning i kloakker- ne kontrolleret, at de fortsat er tætte. I tre boliger foregår stadig indeklimamålinger, da der påvi- ses lave indhold af chlorerede stoffer. Andre tre boliger er blevet indeklimasikret ved ventilation under gulv. Der er tidligere udført undersøgelser der viser, at forureningen ikke p.t. udgør risiko for den nærliggende Koholm Mose. Forureningen har også spredt sig til det dybe kalkmagasin, hvorfra Skuldelev Vandværk indvinder drikkevand. Modelberegninger og intensiv overvågning af kalkmagasinet viser, at forureningen spredes i retning mod én af Skuldelev Vandforsynings 3 indvindingsboringer. Regionen har etable- ret en ”sladderhanksboring” tæt på den truede boring, og den er endnu ikke påvirket. Regionen gennemfører intensiv vandprøvetagning fra boringerne i området og analyseresultaterne sendes samtidig til Region, Skuldelev Vandværk og Frederikssund Kommune. I 2016 besluttede Regionsrådet at udskyde eventuel oprensning under selve fabriksanlægget i Skuldelev (område II) til efter 2024 med henvisning til Regionens strategi om prioritering af foru- renede grunde og målsætningen om mest miljø for pengene. Der er indtil videre brugt ca. 81,0 mio. kr. til sikring af grundvand og indeklima i Skuldelev by. Såfremt regionen på et senere tids- punkt prioriterer at afværge forureningen på fabriksgrunden, for at reducere påvirkningen af vandindvindingen og af hele grundvandsressourcen, er dette estimeret til et beløb på optil 47 mio. kr. Regionsrådets beslutning om at udskyde eventuel oprensning af område II har ikke be- tydning for regionens igangværende aktiviteter i den øvrige del af Skuldelev, der især har til for- mål at sikre indeklimaet. Hvis det bliver nødvendigt at iværksætte yderligere afværgeindsats om- kring Gadekæret for at undgå indeklimaudfordringer, vurderes prisen for dette at være i omegnen af 10 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift bliver derfor langt over 100 mio. kr. Status: I 2017 har regionen fortsat overvågningen af forureningen i Skuldelev. Der er dels over- vågning af forureningen i det sekundære grundvand, i kloakker og af indeklimaet i 3 boliger, dels en meget intensiv overvågning af forureningen i det dybe kalkmagasin, der udvikler sig i retning mod én af Skuldelev Vandværks forsyningsboringer. I starten af 2017 blev der sammen med Fre- derikssund Kommune afholdt et borgermøde, hvor Skuldelevs borgere blandt andet kunne få svar på spørgsmål om forureningen og regionens indsats. Affødt heraf har regionen gennemført et projekt, der viser, at det ikke er forbundet med en sundhedsrisiko at spise hjemmedyrkede frugt,

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -23 af 27

grøntsager og bær på trods af forureningen. Derudover har regionen sløjfet undersøgelsesborin- ger og igangsat retablering på Vestergade 5 efter regionens tidligere aktiviteter.

233-00017 Steensbjerggård, losseplads (G-OSD, 2017) En ukontrolleret deponering og spild ved afbrænding af plast- og kemikalieaffald har forurenet grundvandet med opløsningsmidler. Flere private drikkevandsboringer er lukket som følge af foru- reningen, og Hørup Kildeplads og Sundbylille Vandværk er truede. Frederiksborg Amt har igennem en årrække oppumpet forurenet grundvand, og dette fortsættes de næste 30 år. Anlægget og de foreløbige driftsomkostninger beløber sig til ca. 13,4 mio. kr. Hertil kommer fortsatte årlige drifts- omkostninger på ca. 0,3 mio. kr. (2017). Den samlede akkumulerede udgift bliver derfor mindst 22 mio. kr. Status: Der sker aktiv oppumpning af grundvand, der sikrer mod uacceptabel spredning af grund- vandsforurening. Revurdering af afværgeanlægget er startet op i 2016 og er afsluttet i 2017. Re- vurderingen har mundet ud i en ændret pumpestrategi. Afværgepumpingen i boring A5 på den lille afbrændingsplads er indstillet og der moniteres nu på den lille afbrændingsplads. Den øvrige drift fortsætter i 2018.

235-00007 Frydensbergvej 29-31 (G-OSD, 2017) På Frydensbergvej 29 er jord, poreluft og grundvand forurenet med chlorerede opløsningsmidler (PCE). Forureningen er spredt over skel til Frydensbergvej 31. Forureningen stammer fra tidligere metalsliberi og finmekanik/elektronikværksted (1972 – 1996) og er en af flere forureninger i Sten- løse Industriområde. Forureningen i jord og grundvand er afgrænset. Forureningen ligger i indvin- dingsoplandet til Smedebakken Vandværk. Regionens hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 0,5 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 10,6 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til oprensning i forhold til hotspot og i fane udgør mindst 13 mio. kr. Status: I 2008/2009 er der gennemført oprensning på ejendommene Frydensbergvej 29 og 31. Hovedkilden er bortgravet til dybder af hhv. 5, 6 og 7 m u.t. Der er bortkørt 4.500 tons forurenet jord fra ejendommen. Restforureningen vurderes til ca. 40 kg PCE. Fra december 2009 er iværksat oxidation af restforureningen af chlorerede opløsningsmidler samt monitering. Som oxidations- middel anvendes kaliumpermanganat. Der er indtil juli 2013 gennemført 7 injektioner med hver 400 kg kaliumpermanganat, i alt 2,8 ton. Injektionerne er foretaget i december 2009, maj 2010, september 2010, august 2011, maj 2012, september 2012 samt juli 2013. Efter juli 2013 blev injek- tionerne stillet i bero, men monitering på grundvandet er fortsat. Formålet med moniteringen er at følge effekten af den udførte opgravning samt den efterfølgende behandling med kaliumper- manganat. Der er udført monitering af grundvand i 2014, 2015 og 2016. Den hidtil gennemførte afværge (opgravning og oxidation med kaliumpermanganat) har betydet en midlertidig reduktion af forureningskoncentrationerne i forureningsfanen med næsten en størrelsesorden i det sekun- dære magasin, som dog efterfølgende (efter stop af injektionerne med kaliumpermanganat) især i 2015 igen er stigende. Restforureningen der blev efterladt i gravefronter under grundvandsspejlet vurderes at være nedbrudt, bortset fra forureningen i moræneleret, der omgiver drænrørene un- der bunden af udgravningen, hvor der ses tilbagediffusion til fyldmaterialet fra den omgivne mo- ræneler. Det må forventes, at der i de næste mange år (minimum 20-30 år) vil kunne ses en på- virkning fra restforureningen i moræneleret. Det vurderes, at den vertikale spredning fra det se- kundære til det primære magasin er ubetydelig. Ca. 400 meter nedstrøms Frydensbergvej 29-31 og Stenløse Industriområde, på Frydensbergvej 2, afværges på forureningsfanen fra en anden forurening med chlorerede opløsningsmidler (TCE) fra Frydensbergvej 4-6. Siden 2006 har der været pumpet forurenet grundvand fra et ca. 55 meter bredt dræn placeret ca. 10 m u.t. på Fry-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -24 af 27

densbergvej 2 ved Frederikssundsvej. Revurdering af Frydensbergvej 4-6 har vist, at der skal af- værges fra drænet i mange år (> 30 år). Forureningsfanen fra Frydensbergvej 29-31 er ikke nået til drænet, men fanen herfra og en række andre forureningsfaner (forureningslokaliteter) i Stenløse Industriområde vil med stor sandsynlighed blive fanget af drænet. Forureningen fra Frydensberg- vej 29-31 vil fremover blive overvåget sammen med afværgen for Frydensbergvej 4-6. Tidligere anvendt Infiltrationsanlæg, ubenyttede boringer mv. på Frydensbergvej 29-31 vil blive sløjfet.

235-00114 Stenlillevej 21 (G-OSD, A, 2017) Afgrænsende undersøgelser har vist, at et tidligere renseri har forurenet jord, poreluft og grund- vand med chlorerede opløsningsmidler (PCE). Forureningen udgør en trussel mod grundvandsres- sourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Smedebakken Vandværk og Værebro Kilde- plads. Omkostninger til undersøgelser, oprensning af forurening i hotspot og fane og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg til sikring af drikkevandsressourcen forventes at blive mere end 10 mio. kr. Siden 2007 er der anvendt ca. 1,5 mio. kr. til undersøgelser og 3,0 mio. kr. til afværge i hotspot. Status: Der er gennemført afgrænsende undersøgelser i 2009, 2010 og 2011. Forureningen ved kilden og i grundvandet er afgrænset. Forureningen udgør en uacceptabel risiko i forhold til grundvandet, men udgør ikke en aktuel risiko mod det nærliggende vandværk eller i forhold til boliganvendelsen. Bortgravning af forurening ved kilde og reduktion af forurening i fane ved tilfør- sel af bakterier og substrat er udpeget som de mest optimale afværgemetoder. Bortgravning af forureningen ved kilden blev foretaget i 2012 og der blev etableret dræn og boringer til monite- ring af restforureningen i grundvandet og til brug ved evt. senere afværgeforanstaltning overfor grundvandsforureningen i form af SRD eller ISCO. Retablering efter afværgen blev afsluttet i 2013. Der er foretaget monitering af forurening i grundvandet i 2014 og 2015. Ca. 250 meter nedstrøms Stenlillevej 21 og Stenløse Industriområde, på Frydensbergvej 2, afværges på forureningsfanen fra en anden forurening med chlorerede opløsningsmidler (TCE) fra Frydensbergvej 4-6. Siden 2006 har der været pumpet forurenet grundvand fra et ca. 55 meter bredt dræn placeret ca. 10 m u.t. på Frydensbergvej 2 ved Frederikssundsvej. Revurdering af Frydensbergvej 4-6 har vist, at der skal afværges fra drænet i mange år (> 30 år). Forureningsfanen fra Stenlillevej 21 er ikke nået til dræ- net, men fanen herfra og en række andre forureningsfaner (fra forureningslokaliteter) i Stenløse Industriområde vil med stor sandsynlighed blive fanget af drænet. Forureningen fra Stenlillevej 21 vil fremover blive overvåget sammen med afværgen for Frydensbergvej 4-6. Tidligere anvendt Infiltrationsanlæg, ubenyttede boringer mv. på Stenlillevej 21 vil blive sløjfet.

235-00179 Engvej 20 (G-OSD, 2017) Et tidligere autoværksted med autolakering beliggende på Engvej 20 har ført til forurening i jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler og i mindre omfang oliekomponenter. Det er tidligere estimeret, at jorden er forurenet med ca. 140 kg chlorerede opløsningsmidler, der udgør en risiko for områdets grundvandsressource og drikkevandsindvinding. Der er over en årrække gennemført undersøgelser af forureningen og en afværgeløsning blev projekteret og gennemført i 2016-2017. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 1,0 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 16,2 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til undersø- gelser og oprensning af forureningen udgør ca. 18 mio. kr. Status: Afværgeprojektet blev afsluttet i 2017. De forurenende aktiviteter havde haft til huse i en værkstedsbygning, som det var nødvendigt at fjerne for at kunne komme til forureningen. Der blev udført en stor grundvandssænkning, hvorefter forurenet jord blev bortgravet til ca. 8 meters dybde. Efter udgravningen var genopfyldt med uforurenede materialer, blev der opført en bygning magen til den, der blev fjernet. I en periode fremover tages vandprøver til dokumentation af af- værgens effekt.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -25 af 27

235-00289 Ravnsbjergvej 1 og 235-00005 Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish Aerotechnology Systems A/S (G-OSD, 2017) På grunden har man tidligere produceret ammunition og forarbejdet metaldele til fly. Undersøgel- ser har vist, at grundvandet er kraftigt forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Grundvands- forureningen er endnu ikke helt afgrænset, men er konstateret i hele sandmagasinets dybde ned til kalken ca. 60 m u.t. Grunden ligger i OSD på yderkanten af indvindingsoplandet til Værebro Kildeplads og truer dermed Københavns Energis indvindingsboringer her. Region Hovedstaden er i gang med yderligere undersøgelser med henblik på at vurdere omfanget af de nødvendige op- rensningstiltag overfor grundvandsforureningen. Den store udbredelse i dybden vanskeliggør op- rensning. Det skønnes, at undersøgelser, oprensning samt drift af teknisk oprensningsanlæg vil beløbe sig til langt over 10 mio. kr. Der er siden 2007 anvendt ca. 17,0 mio. kr. på undersøgelser, projekteringsforberedende tiltag, bortgravning af hot spot, etablering og drift af vacuumventilati- on under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1. Der er udført en lang række undersøgelser, der bl.a. omfatter screening og prøvegravninger i ud- bredte omkringliggende mark- og skovarealer, herunder indenfor et ca. 60.000 m² stort tidligere råstofgraveområde til lokalisering af potentielt nedgravede tønder og hot spot områder, komplice- rede undersøgelser i en nuværende virksomheds produktionsbygninger, undersøgelser ved en række øvrige bygninger, hvor der potentielt kan være kildeområder og dybe boringer til kalkmaga- sinet 60 m u.t. Undersøgelserne viser, at der findes flere hot spot områder og at forureningen med chlorerede opløsningsmidler har nået kalkmagasinet. Der er udført grundvandsmodellering, som viser, at der på sigt er risiko for spredning til Værebro Kildeplads 3 km syd for lokaliteten. Status: Der er i 2011 udført en række supplerende undersøgelsesaktiviteter. På Ravnsbjergvej 1 er der dels foretaget nærmere afgrænsning af forureningsomfanget i den umættede zone og udført tests til dimensionering af oprensningen. På Ravnsbjergvej 8 er der gennemført undersøgelser til fastlæggelse af spredningsraten/fluxen i grundvandet til nærmere vurdering af risici for ned- strøms indvindinger samt til vurdering af behov for kildeoprensning. Kildeoprensning på Ravns- bjergvej 8 vanskeliggøres af beliggenheden under en produktionsvirksomhed i drift. Hotspot i kildeområdet på Ravnsbjergvej 1 blev bortgravet i 2012 kombineret med vakuumventilation. Un- dersøgelser vedr. grundvandsforureningens omfang og vurdering af oprensningsmuligheder fort- sættes. Dette arbejde vanskeliggøres af fanens arealmæssige og store dybdemæssige udbredelse. Fanen fra Ravnsbjergvej 1 er i 2014 afgrænset i sydlig retning og der er udarbejdet skitseprojekt med vurdering af afværgeløsninger for grundvandsforureningen. Der udarbejdes et detailprojekt med henblik på håndteringen af grundvandsforureningen. Vakuumventilationen til fjernelse af forurening i det umættede sandlag under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1 har været i drift siden etableringen i 2012. Anlægget forventes at skulle være i fortsat drift i de kommende år. Der er i 2016 igangsat revurdering af ventilationsanlægget og på baggrund af rapporten forventes driften justeret i 2017 til et reduceret antal aktive ventilationsboringer med forventet drift nogle år end- nu. Der er i 2016 endvidere udført en omfattende moniteringsrunde på grundvandet for en forny- et status over grundvandsforureningen og vurdering af nedbrydningspotentiale. Rapporten fra foråret 2017 indikerer begrænset nedbrydning og en uændret forureningssituation. Der igangsæt- tes i 2018 detailprojektering af afværgepumpning overfor grundvandsforureningen. Ventilations- anlægget er i 2017 reduceret fra aktiv ventilation på ti boringer ned til to boringer.

237-00050 Udlejrevej (G-OSD, 2017) Anlægget på Udlejrevej fjerner forurening fra grundvandet, der stammer fra et pelsberederi fra ca. 1950 - 1975. Jord, poreluft og grundvand er forurenede med chlorerede op- løsningsmidler. Mange drikkevandsboringer er lukkede på grund af forureningen. De hidtidige

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -26 af 27

omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg, drift og overvågning beløber sig til ca. 22,2 mio. kr. Oprensningen er afsluttet. Status: Oprensningen er afsluttet. Der er efterfølgende i en 5 års periode moniteret i forhold til grundvandet. På baggrund af moniteringsresultaterne er moniteringen indstillet. Kommune og vandværk har ikke ønsket at overtage boringerne, så regionen har i 2016 fået sløjfet anlægget og boringerne. Det er i forbindelse med indstilling af moniteringen vurderet, at restforureningen ikke udgør en risiko for eksisterende vandindvinding i området. Der er ikke data nok til at udføre en risikovurdering i forhold til grundvandsressourcen. Lokaliteten er derfor prioriteret til supplerende grundvandsundersøgelser. Lokaliteten er i november 2016 risikovurderet i forhold til overflade- vand, og det vurderes, at der ikke er risiko over for overfladevand.

Andre forureninger Der findes ud over ovennævnte 65 lokaliteter en række sammenhængende områder med flere uafhængige punktkilder og områder med diffus forurening, som vil belaste budgetterne med mere end 10 mio. kr. pr. område. Disse er ikke medtaget på listen, da de ikke ligger inden for definitio- nen ”store” forureninger. Neden for beskrives tre af disse områder.

Birkerød Vandforsyning (G-OSD, 2017) En række forureningssager i Birkerød Industrikvarter viser at jord og det primære grundvandsma- gasin er forurenet med enten chlorerede opløsningsmidler eller krom. Alle virksomheder har håndteret affedtningsmidler eller tungmetaller. Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på flere grundene ligger mellem 1-6 mg/l. Ingen af forureningsfanerne er afgrænse- de. For at fjerne risikoen over for vandværket, vil en oprensning og efterfølgende drift af de man- ge forureninger beløbe sig til mere end 30 mio. kr. Status: Hele området moniteres, og på flere grunde gennemføres afgrænsende undersøgelser af forureningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af oprensnings- metode. I de seneste år er der gennemført flere kildeoprensninger. I 2013 er der med udgangs- punkt i oplandet til Birkerød Vandforsyning nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med et forslag til arbejdsmetode for en oplandsbaseret tilgang til undersøgelse og afværge i forhold til indvindingsoplande med mange store forureningskilder til forskel for at angribe hver forurenings- kilde en af gangen i prioriteret rækkefølge. Der er i 2014 påbegyndt afgrænsende undersøgelser på en lang række forurenede lokaliteter i indvindingsoplandet til Birkerød Vandforsynings indvin- dingsboringer. Der er også i 2014 gennemført en moniteringsrunde i moniteringsboringerne om- kring Toftebakken. Det er sket ud fra et ønske om at få undersøgt alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i dette indvindingsopland. Når der er så er etableret overblik over alle de kendte forureningsfaner, som udgør en risiko for vandindvindingen, kan der laves en sam- let, hensigtsmæssig strategi for afværgetiltag i forhold til forureningsfanerne. Det er forventnin- gen at denne fremgangsmåde vil gøre at indsatsen sker, hvor den giver størst effekt for færrest ressourcer. Undersøgelser er forsat i gang på enkelte lokaliteter og færdiggøres i 2017. Endvidere opstilles der i 2016-2017 en grundvandsmodel for Birkerød indvindingsopland til modellering af faneudvikling og planlægning af en koordineret afværgeindsats i oplandet, herunder særligt i Bir- kerød Industrikvarter, hvor der er flere lokaliteter, der hver især påvirker grundvandet med chlo- rerede opløsningsmidler i niveauet 1-10 mg/l. Derudover er der en MTBE-forurening, som skal vurderes nærmere mht. risiko og monitering eller afværge. På baggrund af undersøgelserne og modelleringen udpeges de lokaliteter, der skal videreføres til regionens afværgeindsats, som for-

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -27 af 27

ventes gennemført i 2018-2019. Der er primo 2018 igangsat en fornyet gennemgang af udvalgte lokaliteter i industrikvarteret til vurdering af potentieller kilder til PCE-forureningen, som trækkes til regionens ventilationsanlæg på Klintehøj Vænge 16 og som kommer fra ukendt kilde. Der udfø- res indledende og afgrænsende undersøgelser på relevante lokaliteter.

Farum Vandværk (G-OSD) Undersøgelser har vist, at flere forureningsfaner med chlorerede opløsningsmidler er på vej mod Farum Vandværk. Der er opsporet mindst tre mulige forureningskilder. En samlet oprensning af forureningen med fjernelse af hot-spot områder, oppumpning af grundvand med efterfølgende drift på mindst 10 år, vil koste ca. 15 mio. kr. Status: Grundvandet nedstrøms industriområdet moniteres. Der er gennemført flere mindre V2- undersøgelser. På flere ejendomme gennemføres afgrænsende undersøgelser af forureningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af oprensningsmetode.

Lokalitet 161-00031 Diffus forurening fra Bergsøe-grunden på nabogrunde (boliger) (A) Ovennævnte virksomhed har givet anledning til en diffus forurening af en række nabogrunde. Grundene er forurenede med bly og cadmium, der udgør en trussel mod arealanvendelsen. Hidtil er 18 parcelhusgrunde undersøgt og V2-kortlagt. Det vurderes dog, at væsentligt flere grunde er forurenede i tilsvarende grad. Oprensning af forureningerne vurderes at koste i gennemsnit 0,6 mio. kr. pr. grund. Status: Glostrup Kommune har udskiftet overjord i børneinstitutionerne i det berørte område. Københavns Amt har gennemført kortlægningsundersøgelser og detaljerede undersøgelser iht. Værditabsordningen. Fremover gennemføres detaljerede undersøgelser og oprensning iht. regio- nens prioritering samt detaljerede undersøgelser og oprensning iht. Værditabsordningen i den takt, der bevilges midler til lokaliteter optaget på ventelisten.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -1 af 3

Oversigt over Region Hovedstadens udviklingsprojekter i 2017

Udviklingsprojekter i forhold til undersøgelse af forurening

Risikokoncept i Region Hovedstaden har sammen med DTU et 3-årigt projekt, der har til formål at moræneler forbedre risikovurdering af forurening ud af moræneler. Projektet omfatter både udvikling/afprøvning af forskellige målemetoder, samt implementering af disse i et samlet koncept. Prøvetagning på Prøvetagning af poreluftprøver, foretages i Danmark normalt ved at opsamle eventuelle kulrør forureningsstoffer på kulrør. Formålet med projektet er, at vise om forskellige procedurer hensyn til prøvetagnings mængde og luftflow, giver anledning til forskellige analyseresultater, samt finde frem til den mest optimale prøvetagningsprocedure for de chlorerede kulbrinter PCE, TCE, c-DCE og t-DCE samt VC. Prøvet delfinansieres gennem TUP midler. Projektet afsluttes i første del af 2018. Bestemmelse af in Visse forureningsstoffer kan nedbrydes til uskadelige stoffer i grundvandet, af de situ bakterier, der naturligt forekommer i grundvandet. Hvis nedbrydning forekommer er nedbrydningsrater af risikoen overfor grundvandet langt mindre, eller måske slet ikke til stede, sammenlignet chlorerede med en situation uden nedbrydning. Men nedbrydning kræver nogle helt specifikke opløsningsmidler forhold, og det kan derfor være svært at udtale sig om hvorvidt det forekommer på en given lokalitet, og i givet fald om det går hurtigt nok til at reducere forureningen til et acceptabelt niveau. Der blev derfor iværksat et projekt sammen med Orbicon og Krüger og med en videnskabelig følgegruppe bestående af forskere fra DTU Miljø, GEUS og Århus Universitet, der har til formål at udvikle en måler til bestemmelse af nedbrydningsrater af chlorerede opløsningsmidler. I 2015 blev der foretaget et litteraturstudium og i 2016- 2017 blev der arbejdet på videreudvikling og test af målemetoden. Differentiering af Forureningsindhold i indeklimaet kan stamme fra både jordforurening under bygningen indeklimabidrag samt fra interne kilder – fx brændeovne, renset tøj osv. Da det kun er regionernes opgave at håndtere forurening, der stammer fra jordforurening (jf. Jordforureningsloven), er det væsentligt at kunne adskille de forskellige bidrag til indeklimaforurening. De seneste års udvikling af højt specialiserede kemiske analyser har banet vejen for at dette kan blive en mulighed. Projektet udføres i samarbejde med KU, Eurofins og DMR. DTU kalkprojekt Som spin-off på en tidligere rammeaftale med DTU, anvendeliggøres resultaterne om undersøgelser og oprensning i kalk. Geostatistik På mange forureningssager udtages et meget stort antal jordprøver, der analyseres for forureningsindhold. Der er gennemført et projekt, der har undersøgt hvordan disse store datamængder kan anvendes bedst muligt ved hjælp af geostatistik. Både med det formål at målrette evt. yderligere undersøgelser bedst muligt, men også at designe afværgeløsninger med mest valuta for pengene.

Udviklingsprojekter i forhold til oprensning/afværge af forurening

Hållbar soilmixing Udviklingsprojektet Hållbar Soil Mixing vil udvikle en klimavenlig metode, som bruger 20- 30% mindre energi end traditionelle metoder. Et kæmpe piskeris blander jernpartikler i jorden, som bryder forureningen ned til mindre og ufarlige dele. Men opblandingen svækker jordens bæreevne, så man er nødt til også at tilsætte eksempelvis cement. I Sverige har man stor erfaring med at stabilisere blød jord, så man kan bygge på den mens man i Danmark har stor ekspertise i oprensning af jordforurening.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -2 af 3

Vi kombinerer derfor vores styrker og udvikler sammen en grønnere oprensning af jorden, som man efterfølgende kan bygge på, mens vi sikrer grundvandet. Hållbar Soil Mixing er det første samarbejdsprojekt om jordforurening mellem danske og svenske myndigheder. Cryorem In situ afværge i moræneler er en stor udfordring. Ny forskning har vist, at frysning af jord kan stimulere såkaldt ”cryo-suction”, hvormed man kan transportere reaktanter hurtigt gennem moræneler. Der er iværksat et ambitiøst 4-årigt projekt omfattende laboratorieforsøg, feltforsøg, modellering og forretningsudvikling. Projektpartnere er GEUS, Orbicon, Geo, Frisesdahl og Region Hovedstaden, som alle bidrager økonomisk. Endvidere er en Innovationsfond Danmark en væsentlig finansiel bidragsyder. Faneoprensning Afværge af forureningsfaner bliver en stigende udfordring de kommende år, og det er hverken økonomisk eller bæredygtigt at bruge afværgepumpning på alle sager. Der afprøves en amerikansk udviklet teknologi baseret på en kombination af sorption og stimuleret reduktiv dechlorering på en forurenet lokalitet. Metal-Aid Metal-Aid er et 3 årigt EU finansieret projekt under Marie Curie programmet, med henblik på at uddanne 14 ph.d. studerende. Projektets omdrejningspunkt er udnyttelse af metaloxider til forureningsoprensning i en række forskellige situationer. En af de ph.d. studerende er ansat i Region Hovedstaden. Projektet ledes af KU, og der er en lang række forskings- og industripartnere med fra flere andre EU lande. Afværge med De senere år er der gennemført – bl.a. i Region Hovedstaden – flere laboratorietests og elektrokinetik pilotoprensninger baseret på elektrokinetik. Projekterne har været delvist succesfulde, men da der er tale om en meget kompliceret teknik, er der stadig en del problemstillinger, der ikke er forstået til bunds. Der er i 2017 gennemført et studie, der samler op på de opnåede erfaringer, samt vurderer metodernes fordele/svagheder, herunder konkurrencesituationen til andre teknikker. Rensning af Region Hovedstaden har 75 igangværende anlæg, der oppumper forurenet vand og afværgevand renser det med aktivt kul. Men omkostningen til rensning af afværgevand kan være høj, og især for nogle stoffer, sker der hurtigt gennembrud i det aktive kul. Derfor er der igangsat nogle projekter med det formål at optimere rensningen i afværgeanlæg, enten ved optimering af eksisterende systemer (f.eks. ved stimulering af biologisk omsætning i sand- og kulfiltre) eller ved brug af alternative teknikker, såsom membranfiltrering og kraftig oxidation. Elektrokemisk zone Erhvervs-phd-projekt om udvikling af en metode til in situ oprensning af forurenet grundvand ved hjælp af elektrokemi, som alternativ til afværgepumpning. Ved hjælp af elektroder etableres en elektrokemisk zone i grundvandsmagasinet, som kan nedbryde chlorerede opløsningsmidler. Fokus er på intelligent anvendelse og kombination af forskellige elektrokemiske processer for at optimere abiotisk og biotisk nedbrydning. Der udføres eksperimentelt arbejde både i 1D (en kolonne) og 2D (en forseglet sandkasse)

ATES og oprensning Line/Anne Mette: Region Hovedstaden har fået udarbejdet et litteraturstudie vedrørende kombinering af ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) og SRD (Stimuleret reduktiv dechlorering). Litteraturstudiet samler op på teori og erfaringer med at kombinere ATES og oprensning. Formålet med projektet er at undersøge, om der er mulighed for synergi- effekter mellem ATES og oprensning af grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering (SRD). Den forøgede opblanding og det forøgede grundvandsflow, samt varmeafgivelsen til grundvand i forbindelse med ATES-anlæg kan benyttes til at accelerere den reduktive deklorering og dermed oprensning af forurenede grunde i Danmark. Kombinationen af de to teknologier er fornylig afprøvet i Holland med lovende resultater, og derfor vil projektet undersøge, om teknologien kan overføres til Danmark.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -3 af 3

I 2017 er der etableret en pilot test på en lokalitet i Birkerød, hvor oprensning ved SRD kombineres med principperne fra ATES anlæg. Forud for etableringen er der foretaget forundersøgelser og modellering. I 2018 vil der foregå drift og monitering af pilot testen. Grundvandet opvarmes og recirkuleres og der tilsættes bakterier til grundvandet, som kan nedbryde de chlorerede opløsningsmidler. Moniteringen vil omfatte kemiske og mikrobiologiske analyser for at kunne følge oprensningen af grundvandet. Rapporteringen af pilot testen vil desuden omfatte koncepter for fremtidig anvendelse af teknikken. Projektet udføres med hollandske samarbejdspartnere.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 -Region Beslutningssag: Hovedstaden Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 5 - SideCenter -1 af 6 for Regional Udvikling

Indberetning om jordforurening 2017

Miljø- og klimaudvalgets møde den 21. juni 2018

v/ enhedschef Carsten Bagge Jensen

1 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -2 af 6

2 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -3 af 6 Rent vand – nu og i fremtiden

• 80 % skal være sikret inden 2025 • Helhedsorienteret tilgang (15 % sikret) • Vand på tværs • Fokus - klorerede opløsningsmidler • Nye stoffer – pesticider

• -> Regionerne er grundvandets vagthund!

Jeanette Olsen 3 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -4 af 6 De store jordforureninger / generationsforureninger

• En stor jordforurening koster mere end 10 mio. kr. at håndtere • 160 store jordforureninger i Danmark – heraf 65 i Region Hovedstaden • Indsats på 43 af de store jordforureninger i Region Hovedstaden i 2017 • Generationsforurening koster mere end 50 mio. kr. at håndtere – 9 i Danmark – heraf 4 i Region Hovedstaden • De meget dyre forureninger giver et ekstra incitament til teknologiudvikling

-> Regionerne er i gang - finansieringen skal forhandles

4 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -5 af 6

Ressourcer i 2017 – 147 mio. kr. og 79 årsværk

Jeanette Olsen 5 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -6 af 6 Økonomi i 2017 – grundvand og sundhed

Jeanette Olsen 6 Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Konsekvenser for regionens opgavevaretagelse som følge af politisk aftale om erhvervsfremme Bilag 1 - Side -1 af 1 Oversigt over forventede ændringer i hjemmelsgrundlag for projekter under regional udvikling*

Politikområde Lovhjemmel Konsekvens ift. i dag

Kollektiv trafik • Lov om trafikselskaber Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. • Lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner Kultur Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet • Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser Uddannelse og almen voksenuddannelse Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. • Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse • Ny lov om erhvervsfremme og Regionerne kan fremover ansøge om og regional udvikling deltage i projekter om kvalificeret • Lov om institutioner for arbejdskraft under EU’s Socialfond. Kvalificeret arbejdskraft almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse Desuden kan regionerne fortsat give • Lov om institutioner for udviklingstilskud i henhold til erhvervsrettet uddannelse uddannelseslovene. • Planloven (agenda 21) Miljø • Miljøbeskyttelsesloven Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. • Jordforureningsloven Infrastruktur • Lov om trafikselskaber Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. Udvikling i • Ny lov om erhvervsfremme og Indsats foregår i regi af sektorlovgivning yderområderne regional udvikling Natur og rekreative • Naturbeskyttelsesloven Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. formål Regionerne kan ikke længere iværksætte og medfinansiere • Planloven (agenda 21) Grøn omstilling erhvervsudviklingsprogrammer, som skal • Miljøbeskyttelsesloven fremme grøn omstilling i virksomheder. Ellers ingen forskel ift. i dag. • Ny lov om erhvervsfremme og regional udvikling Klimatilpasning Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag. • Miljøbeskyttelsesloven • Naturbeskyttelsesloven Regionerne kan ikke længere varetage grænseoverskridende samarbejder inden Grænseoverskridende • Ny lov om erhvervsfremme og for erhvervsudvikling, turisme mv., men har samarbejder regional udvikling mulighed for det inden for andre hjemmelsområder. Sundhedsinnovation • Sundhedsloven Ingen forskel i hjemmelsgrundlag ift. i dag.

*Regionerne afskæres ved lov fra at lave aktiviteter indenfor erhvervsfremme, turisme og vækst. De fleste igangværende projekter under regional udvikling støtter sig både på formål inden for sektorlovgivning og erhvervsfremme, turisme og vækst. Alle nuværende projekter skal derfor undersøges nærmere, såfremt de skal videreføres helt eller delvist.

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Bilag 2-Side-1af1 følge afpolitiskaftaleomerhvervsfremme Punkt nr.4-Orienteringssag:Konsekvenserforregionensopgavevaretagelsesom Møde i Miljø- og klimaudvalget d.21-06-2018

Oversigt over udvalgte regionale initiativers mulighed for at fortsætte efter erhvervsfremmereformen

Vurdering af formål ReVUS 2014‐2018 Kan der fortsat arbejde med området under regional udvikling? Kan indsatsen fortsætte med hjemmel i sundhedslovgivningen? Erhverv Vækst Turisme Grøn mobilitetsplanlægning Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. Regionens indsats inden for Effektiv og elbiler, herunder Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. bæredygtig elbilsekretariatet mobilitet Supercykelstier Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. Trafikplan for Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. hovedstadsregionen Faglært til Vækst x Indsatsen kan fortsættes, hvis den fremadrettet understøtter en udviklingsstrategi inden for uddannelse. Ikke relevant. Efterspørgselsstyret x Indsatsen kan fortsættes, hvis den fremadrettet understøtter en udviklingsstrategi inden for uddannelse. Ikke relevant. Kompetent efteruddannelse af voksne arbejdskraft og Praktikpladsenheden x x Indsatsen kan fortsættes, hvis den fremadrettet understøtter en udviklingsstrategi inden for uddannelse. Ikke relevant. internationaliserin Copenhagen Skills x x Indsatsen kan fortsættes, hvis den fremadrettet understøtter en udviklingsstrategi inden for uddannelse. Ikke relevant. g Vækstkritiske kompetencer x x Indsatsen kan fortsættes, hvis den fremadrettet understøtter en udviklingsstrategi inden for uddannelse. Ikke relevant. Tiltrækning og fastholdelse af x x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet. udenlandske talenter Copenhagen Science Region x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Dele af initiativet kan fortsættes under sundhedslovgivningen, men snitflader i forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå.

Copenhagen Healthtech Cluster x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel inden for sundhedslovgivningen. Sund vækst Sund vækst via banebrydende teknologier, fx kunstig x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel inden for sundhedslovgivningen. intelligens og blockchain CHSP Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel inden for sundhedslovgivningen. CACHET og CHI x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel inden for sundhedslovgivningen. Klimatilpasning x x Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. Projektet er tilsagsbudgetteret for indeværende og kommende periode. Gulmarkeringen indikerer derfor initiativets mulighed for Living Lab for klimatilpasning x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet. inklusion i en kommende RUS. Ressourceeffektivitet og Grøn vækst x x Dele af initiativet kan fortsætte, men snitflader i forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet. cirkulær økonomi Klimaindsats Fossilfri 2035 + x x Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. Energi på Tværs 3 Grøn drift og udvikling x x Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant. Projekter inden for turisme og tiltrækning af turister, fx x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet. eventpuljen Initiativer rettet mod design mv. x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet. Kreativ vækst Initiativer rettet mod film, spil x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet og interaktive digitale medier Vækst og beskæftigelse i x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet fødevaresektoren Copenhagen WIFI og tidssvarende mobil‐ og x x x Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Indsatsen kan ikke fortsættes med hjemmel i regionens opgaver inden for sundhedsområdet bredbåndsdækning Dele af initiativet kan fortsætte såfremt det relaterer sig til regionens kerneopgaver som fx infrastruktur, miljø og sundhed. Snitflader i Arbejdet med fælles datahub x x Dele af initiativet kan fortsættes under sundhedslovgivningen, men snitflader i forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå. forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå. Smart vækst Dele af initiativet kan fortsætte såfremt det relaterer sig til regionens kerneopgaver som fx infrastruktur, miljø og sundhed. Snitflader i Smart Greater Copenhagen x x Dele af initiativet kan fortsættes under sundhedslovgivningen, men snitflader i forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå. forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå. Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige x x Projektet er tilsagsnsbudgetteret. Rødmarkering indikerer derfor initiativets mulighed for inklusion i en kommende RUS. De dele, der i forvejen er under sundhedslovgivning, fx ESS og MAX4, kan sandsynligvis fortsættes med hjemmel i sundhedslovgivningen. materialeløsninger EU‐kontoret x x x Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. EU‐kontorets opgaver inden for sundhedslovgivningen vurderes umiddelbart at kunne fortsætte. Greater Copenhagen‐ Øvrige initiativer x x x Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel inden for sundhedslovgivningen. sekretariatet String‐sekretariatet x Initiativet vurderes umiddelbart at kunne fortsætte med hjemmel i regionens opgaveløsning inden for regional udvikling. Ikke relevant.

Trafiklys

Initiativet kan fortsættes i uændret form i en ny RUS med anførte bemærkninger. Der må ikke fremadrettet indgå elementer af Projektet kan ikke videreføres i en ny RUS. Dele af initiativet kan fortsættes i en ny RUS, men snitflader i forhold til erhvervsfremme, vækst og turisme skal udgå. erhvervsfremme, turisme og vækst. (OBS: Kun juridisk vurdering. Økonomisk og politisk prioritering fra politisk niveau udestår.) Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Konsekvenser for regionens opgavevaretagelse som følge af politisk aftale om erhvervsfremme Bilag 3 - Side -1 af 1 Oversigt over konsekvenser for budgetforslagene i den igangværende budgetproces Budgetforslag Konsekvens Erhvers‐, vækst‐ og Strategisk Forskningspulje Kan fortsætte med hjemmel på sundhedsområdet. forskningsudvaldet Fortsættelse af praktikpladsenheden Kan fortsætte såfremt der er fokus på koordinering af erhvervsuddannelsesudbuddet og ikke erhvervsfremmeformål.

Videreførsel af Cachet, CHI og CHC Cachet og CHI kan fortsættes med hjemmel på sundhedsområdet.

CHC kan ikke fortsætte med hjemmel på sundhedsområdet, men indstilles til en 2‐årig bevilling i Vækstforum i løbet af 2018. Copenhagen 2021 (Pride) Udgår pga. manglende hjemmel idet forslaget baserer sig på vækst‐ og turismeformål.

Miljø‐ og klimaudvalget Øget genanvendelse af plastikaffald Kan fortsættes.

Udvikling af økonomisk og bæredygtig Kan fortsættes. håndtering af forureningsfaner

Energi på tværs 3 – Fossilfri 2035 Kan fortsættes. Fossilfri drift på de regionale lokalbaner Kan fortsættes.

Symbiose Kalundborg Analyseelementer kan fortsætte, mens efterfølgende implementeringsinitiativer ikke kan.

Trafikudvalget Anvendelse af overskydende midler til Kan fortsættes. Movia til istandsættelse / renovering af Lokalbanen Tiltag til øgning af cyklisme i Region Kan fortsættes. Hovedstaden Supercykelstier Kan fortsættes. Bekæmpelse af støj Kan fortsættes. Investering i fremkommelighed for busser Kan fortsættes.

Trafiklysene: Rød Projektet udgår. Hjemmel til at fortsætte (OBS: Kun juridisk vurdering. Økonomisk og politisk prioritering fra Grøn politisk niveau udestår.)

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Rullende dagsorden Bilag 1 - Side -1 af 1 Rullende dagsorden til Miljø‐ og Klimaudvalget pr. 1. juni 2018 Problemstilling (beslutning, MKU‐møde Udvalg Titel drøftelse, orientering eller kl. 14‐16 meddelelse) M&K 21. juni '18 Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen Beslutning Beslutning om revision af råstofplan på baggrund af offentlig M&K 21. juni '18 Beslutning høring Orientering: Gerne som besøg hos M&K 21. juni '18 Fyrtårnsprojekt: Living lab for klimatilpasning: Status og fremtid CALL Copenhagen (living lab.) Afklaring om Region Hovedstaden skal tilslutte sig M&K (August) Beslutning ”Partnerskabet for offentlige grønne indkøb" M&K August (OBS: Afventer) Spildevandsrensning på hospitaler Orientering

M&K 28. aug. '18 Præsentation af Gate21 Orientering

Regionernes arbejde med jordforurening ‐ regionernes fælles M&K 28. aug. '18 Orientering redegørelse om indsatsen på jordforureningsområdet

M&K 28. aug. '18 Opfølgning på Energi På Tværs Beslutning M&K 28. aug. '18 Drøftelse af scenarier for opdatering af jordplan Drøftelse Oktober (OBS: M&K ESCO3.0 ‐ delprojekt1 Orientering Afventer) M&K 2. okt. '18 Klimatilpasning: Status for indsatser Orientering Jordforureninger og overfladevand: M&K 2. okt. '18 Oversigt over risici og redegørelse for forventet indsats ifbm. Orientering vandplan 3 – 2021‐2027 Den prioriterede liste for indsatsten på jordforureningsområdet M&K 30. okt. '18 Beslutning i 2019 M&K 30. okt. '18 Status på jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand" Orientering M&K 27. nov. '18 Opdatering af Jordplanen Beslutning

M&K jan‐19 Klimatilpasning: Klimaberedt region 2025 ‐ er vi på rette vej? Orientering

Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 21-06-2018