Landsplandirektiv Og Redegørelse Om Udvidelse Af Vandkraftværket Ved Qorlortorsuaq

Landsplandirektiv og redegørelse om udvidelse af Vandkraftværket ved Qorlortorsuaq

Juli 2016

Om landsplandirektiv og redegørelse

Landsplandirektiver vedtages, efter planloven af Naalakkersuisut. Der er ikke krav om høring af landsplandirektiver. Ikke desto mindre har Finansdepartementet i samarbejde med Kujalleq Kommunia haft samtaler med interessenter i området. Et forslag til landsplandirektiv har været i intern høring i Selvstyrets departementer.

Samtidig har et vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM), udarbejdet af Rambøll for Nukissiorfiit, været i høring i perioden 26. november 2015 til 26. januar 2016.

Redegørelsen er udarbejdet af Finansdepartementet i samarbejde med Kujalleq Kommune, Departementet for Natur, Miljø og Justitsvæsen samt departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur efter en uformel høring af de parter, der vil blive mest berørt af en udvidelse af vandkraftværket ved Qorlortorsuaq. Resultaterne af møder med fåreholdere, Nukissiorfiit lokalt, teknisk forvaltning m.fl. den 26-31. august (herunder billeder og flere detailspørgsmål) er indarbejdet. Redegørelsen tager udgangspunkt i et betydeligt udredningsmateriale udarbejdet af Nukissiorfiit.

Landsplandirektiv

Udvidelse af vandkraftressource Qorlortorsuaq vandkraftværk i Sydgrønland

I henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2013 om planlægning og arealanvendelse (Planloven) kan Naalakkersuisut, til varetagelse af væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder selvstyrets sektorinteresser, vedtage nærmere bestemmelser (landsplandirektiver) for kommuneplanlægningen.

Nukissiorfiit har fremsendt anmodning til selvstyret om udarbejdelse af reservation og plangrundlag for udnyttelse af et større areal i Kujalleq Kommune til udnyttelse af smeltevandspotentiale til elkraftproduktion. Formålet med direktivet er således at muliggøre nødvendige anlæg til forøgelse af vandmængderne og energiproduktionen på det eksisterende Qorlortorsuaq Vandkraftværk, der forsyner Narsaq og Qaqortoq med el.

Projektet omfatter følgende anlæg i området nedenfor gletchertungen Qooroq Kangilleq:

1. Dæmningsanlæg på tværs af smeltevandsdal til etablering af nyt opsamlingsreservoir. 2. Overføringstunnel boret gennem vandskel fra nyt opsamlingsreservoir til eksisterende vandkraftopland (Ammaqqup Tasia) for kraftværket. 3. Anlæg af adgangsvej mellem eksisterende vejforbindelse og projektlokalitet. 4. Mulig udvidelse/styrkelse af havn/ilandsætningspunkt for anlægsmateriale og udstyr.

Direktivets formål

Landsplandirektivet udlægger et område til teknik og infrastruktur. Det gør det muligt at opdæmme smeltevand og oversvømme et større område nedenfor gletchertungen Qooroq Kangilleq som opsamlingsreservoir, og gennem en overledningstunnel at tilføre det eksisterende vandsystem til det eksisterende kraftværk i Qorlortorsuaq med en betydelig forøgelse (100%) af vandmængder til strømproduktion.

Retningslinier og vilkår

1. Området N1 for Kommune Kujalleq (Qorlortorsuaq – Tekniske anlæg og Infrastruktur, herunder ledningstrace), udvides med det på kortbilag 1 viste område N1a til vandkraftformål. 2. Området overgår fra nuværende status som O3 – (Ekstensiv græsning). 3. Der gives i området mulighed for etablering af nedenstående anlæg og aktiviteter, jf. nærmere behandling i selvstændig VVM-redegørelse og miljøgodkendelse. a. Dæmningsanlæg på tværs af smeltevandsdal til etablering af nyt opsamlingsreservoir. b. Overføringstunnel etableret gennem vandskel fra nyt opsamlingsreservoir til eksisterende vandkraftopland (Ammaqqup Tasia) for kraftværket. c. Anlæg af adgangsvej mellem eksisterende vejforbindelse og projektlokalitet Mulig udvidelse/styrkelse af havn/ilandsætningspunkt for anlægsmateriale og udstyr.

Vilkår:

- Råstof: Der er meddelt en råstoftilladelse i området, hvor en mindre del af tilladelsesområdet berøres af udvidelsen. Råstofdepartementet har indgået en aftale med rettighedshaver, således at det berørte areal udgår af tilladelsesområdet.

- Kultur: Af hensyn til arbejdet med Unesco-udpegning og sikring af væsentlige kulturarvsinteresser omkring ilandsætningspunkter i den fjordnære del nedenfor projektområdet, skal ilandsætningspunkter, oplagsplads og havneudvidelser ske i skala og udførelse tilpasset mulighederne for understøtning af kulturarvsinteressen og adgangen hertil. Midlertidige oplag skal ske udenfor kulturarvsområderne.

- Turisme: Af hensyn til styrkelse af turismemæssig og rekreative muligheder for adgang til indlandsisen i forbindelse med sikring og styrkelse af områdets samlede oplevelseskvaliteter, skal der i forbindelse med anlægget, hvis det er teknisk muligt uden en væsentlig meromkostning for Nukissiorfiit, så vidt muligt sikres adgangsforhold gennem smeltevandsdal fra Igaliko Kujalleq til dæmning/reservoir og via fornuftigt stiforløb/passage forbi opstemningen og helt frem til isen.

- Fåreavl og passage: Af hensyn til fåreavl i området skal der opsættes information ved de benyttede ilandsætningspunkter om tidsplan og forventede anlægsaktiviteter, herunder kørsel og sprængning. Der skal i udformningen også sikres passage af får og mulighed for at drive får tilbage mod fåreholdersteder, som med de reducerede vandmængder må forventes at søge længere mod nordøst.

Projektets forventede konsekvenser

Projektet øger den samlede elproduktionskapacitet i Sydgrønland væsentligt og understøtter mulighederne for levering af vedvarende energi til de undersøgte aktuelle mineprojekter i området. Projektets opdæmning af den hidtidigt landskabeligt uberørte smeltevandsdal – og vandstrøm fra indlandsisen betyder, at der etableres et større bassin og ledes sedimentfyldt brævand over i det eksisterende smeltevandopland til kraftværket, med visse negative lokale konsekvenser for landskab, fauna og vandmiljø. Omvendt forbedres oplevelsesadgangen fra kulturarvs-områderne ved Igaliko Kujalleq mod indlandsisen via ny vejanlæg og skabelse af et nyt besøgsmål, mens dæmningsbyggeriet også vil have en vis virkning som rekreativ barriere og et betydeligt menneskeskabt kulturelement i naturlandskabet.

Udvidelse af Qorlortorsuaq-kraftværkets produktionskapacitet med en omtrentlig fordobling af vandmængder og produktion, gør det muligt at fortrænge anvendelsen af betydelige mængder fossil energi til el- og varmeproduktion i Qaqortoq og Narsaq. Udvidelsen vil medføre en kapacitetsforøgelse for produktion af vedvarende energi i Grønland på ca. 8 %

Direktivets retsvirkninger

Landsplandirektivet forpligter Kommune Kujalleq til at tilgodese muligheden for etablering af de ovennævnte forhold i forbindelse med kommunens plan- og arealforvaltning. Jf. Planlovens § 45 kan der således ikke meddeles arealtildeling i strid med de landsplanmæssige interesser som direktivet er udtryk for.

Landsplandirektivet indarbejdes i den samlede kommuneplan for Kujalleq, ved førstkommende revision.

Kortbilag 1 – Landsplandirektiv Område N1a

Udvidelse af vandkraftressourcen til Qorlortorsuaq Vandkraftværk

Kortbilag 1: Område O3 – ”Ekstensiv græsning”, der overføres til N1a - ”Qorlortorsuaq - Tekniske anlæg og infrastruktur - Vandkraftformål”, med angivelse af dæmningsplacering, overløbstunnel, nyt vejtrace og ilandsætningspunkter for anlægsmateriel.

Redegørelse

Indhold 1 Baggrund og formål ...... 8

2 Planlægningssamarbejde og juridiske forhold ...... 8

2.1 Landsplandirektiv som kommuneplanlægning ...... 8

2.2 Planlægningsprocessen ...... 9

2.3 Øvrige væsentlige vilkår og undtagelser ...... 9

2.3.1 Andre tilladelser nødvendige ...... 9 2.3.2 1.3.1 Ingen handlepligt ...... 9 2.3.3 1.3.2 Finansiering og økonomi ...... 10 3 Eksisterende forhold...... 10

3.1.1 Qorlortorsuaq Vandkraftværk ...... 10 3.1.2 Igalliku Kujalleq ...... 13 4 Planlagte ændringer ...... 14

4.1 Projektets omfang og hoveddele ...... 14

4.1.1 Dæmning og tunneler ...... 15 4.1.2 Anlægsaktivitet og adgangspunkter ...... 15 4.1.3 Afbrydelig El (i Qaqortoq og Narsaq) ...... 16 4.1.4 Kraftværk, ledningsnet og grenpunkt ...... 17 4.2 Tidsplan, faser og anlægsperiode ...... 17

4.3 Andre løsninger og alternativer ...... 17

4.3.1 Forhøjelse af eksisterende dæmningsanlæg ...... 17 4.3.2 Inddragelse af mindre nærliggende vandpotentiale ...... 17 4.3.3 Ny opdæmning i eksisterende vandkraftopland (Ulvesøen) ...... 18 4.3.4 Ekstra 3. turbine på kraftværket ...... 18 5 Forhold til forsyningsstruktur og fremtidige muligheder ...... 18

5.1 Vandkraft i Grønland ...... 18

5.2 Energiforsyning Sydgrønland ...... 19

5.3 Projektets samfundsøkonomi ...... 20

5.3.1 Grønlandsk nytte ...... 20 5.4 Forholdet til affaldsforbrænding...... 20

5.4.1 Affaldsplanlægning og udvidelse af forbrænding...... 21 5.4.2 Affaldsvarme som prioritet ...... 21 5.5 Fremtidige energiperspektiver ...... 22

5.5.1 Andre muligheder for kraftværk i området ...... 22 6 Sammenhæng med andre areal- og udviklingsinteresser i Sydgrønland ...... 22

6.1 Kommuneplanlægning og arealreservationer...... 23

6.1.1 Landbrug og fåreavl ...... 23 6.1.2 Turisme ...... 24 6.1.3 Råstofudnyttelse ...... 24 6.1.4 Kulturarvsinteresser – Verdensarv Kujataa ...... 25 6.1.5 Vejreservationer og tilgængelighed ...... 28 7 Materialeliste ...... 29

1 Baggrund og formål Redegørelsen er, på linie med VVM og den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse, data og vurderinger, der ligger til grund for Naalakkersuisut beslutning.

Vandkraftværket ved Qorlortorsuaq har i dag ikke vandkapacitet til at forsyne både Qaqortoq og Narsaq med den mængde energi, som bruges i byerne. Det betyder, at der anvendes en del importeret olie for at producere især den nødvendige varme i byerne. Anvendelse af olie er hverken bæredygtig eller miljøvenlig, der har derfor i nogle år været planer om at udvide vandkraftværket, så det både kan forsyne byerne men også evt. miner med den nødvendige mængde energi. En udvidelse af energiproduktionen fra vandkraftværket er således i tråd med Naalakkersuisuts målsætninger om en større grad af selvforsyning som samtidigt er miljø- og klimamæssigt bæredygtigt, og hvor vandkraft anvendes som erstatning for energiforsyning baseret på olie.

Udvidelse af produktionskapacitet med en omtrentlig fordobling af vandmængder og produktion, vil gøre det muligt at fortrænge anvendelsen af betydelige mængder fossil energi til el- og varmeproduktion og dermed bidrage til styrkelse af Grønlands bæredygtige forsyning med energi. Projektet øger den samlede elproduktionskapacitet i Sydgrønland væsentligt og understøtter mulighederne for levering af vedvarende energi til mineprojekter i området, og udgør dermed en betydelig understøtning af de erhvervsmæssige rammebetingelser.

Udvidelse af energiproduktionen i området hænger både sammen med forventninger om øget behov til minedrift og en fortrængning af olie. Via projektets betydelige størrelse aktualiserer det også et behov for koordinering og indregulering med varmeproduktionen fra en sandsynlig styrkelse af affaldsforbrændingsløsninger i Qaqortoq. Det er derfor centralt for projektet at de samlede investeringer i energi og affald benyttes til at skabe en stærk og bæredygtig energiforsyning med en afvejning af både økonomiske, miljømæssige og forsyningsmæssige afkast.

2 Planlægningssamarbejde og juridiske forhold

2.1 Landsplandirektiv som kommuneplanlægning Naalakkersuisut ønsker at skabe det nødvendige grundlag for, at Nukissiorfiit kan gennemføre en væsentlig udvidelse af vandkraftressourcen til Qorlortorsuaq Vandkraftværk. Projektet har væsentlig landsplanmæssig interesse, idet det afgørende medvirker til sikring af en stærkere og bæredygtig energi- og varmeforsyning gennem erstatning af væsentlige mængder af olie som opvarmningskilde i Sydgrønlands to hovedbyer Narsaq og Qaqortoq. Den betydelige forøgelse af vandkraftressourcen gør også kraftværket i stand til at levere en betydelig del af den krævede energi til i første omgang det ene af undersøgte og igangværende potentielle mineprojekter i området (TANBREEZ-projektet på ”Kringlerne” er brugt som udgangspunkt for Nukissiorfiits beregninger). En styrkelse af såvel det infrastrukturmæssige grundlag for etablering af minedrift, såvel som en bæredygtig vandkraftdrevet forsyning af minedriften, har en væsentlig landsplanmæssig interesse.

Med dette plandokument, som er udarbejdet i et godt samarbejde med Kujalleq Kommune, har Naalakkersuisoq for Finanser jf. Planlovens § 9 stk. 2, både ønsket at sikre de overordnede landsplaninteresser til realisering gennem kommuneplanlægningen og også valgt, selv at lade Selvstyret tilvejebringe det nødvendige planindhold. Herved har Naalakkersuisut bedst muligt aflastet Kommune Kujalleq og formelt taget ansvar for gennemførelse af den nødvendige proces til sikring af landsplaninteresserne. Dermed skal der ikke foretages yderligere kommuneplanlægning.

Naalakkersuisut har vurderet, at det er en planlægningsopgave der af flere hensyn og samlet set bedst udføres som et landsplandirektiv. I baggrunden for denne vurdering, er der lagt vægt på såvel projektets fysiske og økonomiske omfang, Nukissiorfiits ønske om væsentlige strukturelle bidrag til forbedringer af forsyningsstrukturen, den landsplanmæssige betydning og det planmæssige behov for koordinering mellem væsentlige interesser i flere af selvstyrets departementer. Det er ligeledes lagt vægt på at sikre at kravene om udarbejdelse og offentlig høring omkring særlig miljøvurdering (VVM-redegørelse), som også er en selvstyreforpligtigelse, kan koordineres tæt, og at den offentlige diskussion og debat herved kan afvikles samlet.

2.2 Planlægningsprocessen Forslaget til landsplandirektiv er på baggrund af projektønske fra Nukissiorfiit og en efterfølgende løbende dialog, udarbejdet af Finansdepartementet i dialog med Departementet for Natur, Miljø og Justitsvæsen, Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur og Forvaltningen for Teknik og Miljø i Kommune Kujalleq. Forslaget har inden den offentlige høring, udover de ovennævnte, også været i intern høring hos selvstyrets departementer for Råstoffer; Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke; Fiskeri, Fangst og Landbrug; samt Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Der har under plan- og projektudarbejdelsen også været lokal fordialog om projektet i forhold til lokalt fårehold. Herudover har Nukissiorfiit kontakt med Nationalmuseet om registrering og håndtering af registrerede kulturspor i området.

Landsplandirektivet opfylder krav om nødvendig sammenfattende kommuneplanlægning til sikring af selvstyrets interesser og overordnede vilkår for arealudnyttelsen, jf. Planloven.

Plangrundlaget sikrer det juridiske grundlag for anvendelsen af nye arealer til vandkraftformål og koordinerer, afvejer og skaber oplysning om de mange interesser som projektet samlet påvirker.

2.3 Øvrige væsentlige vilkår og undtagelser

2.3.1 Andre tilladelser nødvendige Landsplandirektivet erstatter eller inkluderer imidlertid ikke øvrige nødvendige tilladelser efter både planlovgivning og anden lovgivning, som det fortsat er bygherre og ansøgers ansvar at indhente ifht. de respektive ressortmyndigheder.

Herunder nævnes en ikke- udtømmende liste over øvrige påkrævede tilladelser og vurderinger:

- VVM-redegørelse (Bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn) - VVM-tilladelse med vilkår og afværgeforanstaltninger (som ovenfor) - Tilladelse til anvendelse af vand til brug for energiformål - Inatsisartutlov nr. 11 af 8. juni 2014 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. - Arealtildeling til anlægget (Kommune Kujalleq) - Arealtildeling til midlertidige oplæg af anlægsmaterialer, depotpladser og eventuelle områder udpeget efter hovedentreprise og detailprojektering til vejbygning, afgravning af moræne mv, samt krav om oprydning. (Kommune Kujalleq). - Byggetilladelse

2.3.2 1.3.1 Ingen handlepligt Landsplandirektivet giver og sikrer efter den endelige vedtagelse de planbeskrevne rammer og vilkår for handlemuligheder, men direktivet medfører ingen handlepligt i forhold til realisering af projektet for hverken kommune eller selvstyre.

2.3.3 1.3.2 Finansiering og økonomi Der er med Finanslov for 2016 afsat midler til udvidelsen af Qorlortorsuaq Vandkraftværk. Bevillingen på hovedkonto ”89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån” er således øget, så Nukissiorfiit kan optage lån til projektet på i alt 144 mio. kr., fordelt med 72,0 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017. Det skal bemærkes, at rentesatsen for Nukissiorfiits lån i Landskassen samtidig er ændret fra 6 % til 3 %. Den nye rentesats gælder nye udlån fra 2016. Det bemærkes, at de 144 mio er skønsmæssigt fastsat, som et maksimumbeløb.

3 Eksisterende forhold

3.1.1 Qorlortorsuaq Vandkraftværk Qorlortorsuaq Vandkraftværk er placeret i bunden af fjorden Amitsuarsuk i den centrale del af Kommune Kujalleq. Nær vandkraftværket ligger bopladsen Qorlortorsuaq med ca. 10 indbyggere (4 voksne og 6 børn). Bopladsen omfatter foruden vandkraftværket, et fåreholdersted og et nedlagt anlæg til ørredopdræt. I 2014 ophørte fåreavlen på stedet, men fåreholderstedet er fortsat anvendeligt og vil kunne genetableres.

Qorlortorsuaq Vandkraftværk forsyner Qaqortoq og Narsaq med elektricitet gennem en ca. 71 km lang transmissionsledning. Vandkraftværket består af to turbiner på hver 3,8 MW. Vandet leveres gennem en 245 m lang tunnel fra en opstemning af Qorlortorsuup Tasia. Det vand, der ikke løber igennem vandkraftværket, løber via et 50 m højt vandfald og herfra videre ud mod i fjorden. Nord for vandsystemet ligger i Qooroq Kangilleq, en elv der afvander gletsjeren Sermeq Kangilleq.

Uden for selve vandkraftanlægget anvendes områderne til ekstensiv græsning, primært af får. Fåreholderstedet ved siden af vandkraftværket har slagtet sin fårebesætning i 2014 og viderefører lige nu kun en kartoffelproduktion men stedet har fortsat et stort potentiale for fåreavl.

Ved fjorden nedenfor kraftværksudløbet ligger et lille havneanlæg som er forbundet til fåreholderstedet, bopladsen og vandkraftværket med grusveje som fører helt op til dæmningen.

Figur 2: Foto af de eksisterende forhold ved Qorlortorsuaq kraftværket set fra den eksisterende dæmning (med kraftværkssøen bagved). Ved etablering af betydelig mineaktivitet i Sydgrønland, vil kraftværksbygningen og dens to turbiner blive udvidet med en 3. turbine. Foto Finansdepartementet.

Figur 3: Eksisterende dæmning ved Qorlortorsuaq august 2015. Med fyldt reservoir. Dæmningen har løftet det oprindelige vandspejl og vandfaldsoverløb med ca. 10 meter. Projektet betyder, at det eksisterende anlæg med kraftværkssøen tv, udnyttes bedre ved større tilstrømning af vand. Der foretages ikke ændringer af eksisterende dæmning. Foto Finansdepartementet.

3.1.2 Igaliku Kujalleq Fåreholderstedet Igaliku Kujalleq, der ligger ved Igalikufjorden, er adgangspunkt for anlæg og servicering af projektet. Dette område har i dag en mindre anløbsbro ud i det lavtvandede fjordområde. Der er betydelige materialevandringer fra afsmeltninger fra de to gletchertunger Sermeq Kangilleq (ved den påtænkte opstemning) og den nordligere beliggende gletcherfront ”Jespersens Bræ”. Projektområdet er beliggende i et jomfrueligt og alpint terræn ca. 17 km nordøst for Igaliku Kujalleq. Områdets væsentligste øvre del, er uberørt smeltevandslandskab, med typiske siltaflejringer i jævnt skrånende terræn mellem to skarpt markerede klippemassiver. Den nederste del af projektområdet, mod Igaliku Kujalleq, er præget af lavere og mere flade græsningsarealer.

Figur 4: Eksisterende ilandsætningspunkt for materiel ved Igaliku Kujalleq. I forbindelse med besigtigelse og lokal drøftelse af mulighederne for at lade projektet få positiv indflydelse på igangværende ansøgning af områdets som del af UNESCO – verdenskulturarvsområde, anbefales det at benytte og udbygge dette ilandsætningspunkt med køre- forbindelse til dybt vand. Foto Finansdepartementet

Figur 5: Eksisterende forhold set mod nordøst. Projektområdet nedenfor gletcheren med de mindre klippetunger på tværs af smeltevandsdalen, der ønskes bygget sammen via dæmning, til udnyttelse som opsamlingsreservoir. Foto Asiaq.

4 Planlagte ændringer Projektet vil etablere et anlæg til overførelse af vand gennem en tunnel fra Qooroq Kangilleq til Qorlortorsuaqreservoiret. Herved kan der tilføres reservoiret større mængder vand, der således kan øge elproduktionen betydeligt.

Afstrømningen i Qorlortorsuaq vandsystemet forøges med ca. 200 hm3/år, hvilket svarer til ca. 60 % af afstrømningen fra Qooroq Kangilleq. Den samlede afstrømning i Qorlortorsuaq vandsystemet forøges til ca. 335 hm3/år, hvilket altså er mere end en fordobling.

4.1 Projektets omfang og hoveddele Projektets omfang og hovedelementer kan opdeles i 4 væsentlige dele:

a. Dæmning og tunneler b. Anlægsperiode med aktivitet c. Forstærkninger af eksisterende elnet og etablering af elkedler i Narsaq og Qaqortoq til afbrydelig elvarme. d. Kraftværk, ledningsnet og grenpunkt

4.1.1 Dæmning og tunneler Der skal sprænges en hovedtunnel mellem de to vandkraftoplande. Hovedtunnelen til overføring af vand til kraftproduktion vil blive ca. 2 km lang, og for at vandet kan overføres til Qorlortorsuup Tasia og gennem tunnelen, er det nødvendigt at opføre en ca. 200 m lang dæmning i dalen Qooroq Kangilleq. Den forøgede vandmængde ledes dermed til udnyttelse i det eksisterende kraftværk. Dæmningen bliver ca. 15 meter høj, og vil danne en ny sø med et vandspejl ca. 12 meter over terræn. Søen vil fungere som opsamlingsreservoir i smelteperioderne, hvor den i de øvrige perioder vil kunne være nærmest tømt.

Udover selve hovedtunnelen bliver der i forbindelse med et indløbsbygværk som skal styre overledningen af vand, også etableret et udskylnings- og flomreguleringssystem af to kortere paralleltunneler over de ca. 250 m, gennem den klippetunge som udgør dæmningens naturlige sydlige basislandskab.

På klippen på nordsiden af dæmningen, lavet et 100 bredt flom-overløb til sikring af anlægget ved meget store afstrømninger.

Der er udpeget 3 områder som kan benyttes til udsprængning af stenfyld. En del findes på flomoverløbet på fjeldryggen nord for dæmningen. Derudover kan der sprænges af klippetungen syd for dæmningen, ligesom et større klippefremspring på dalens sydside nedenfor dæmningen er udpeget som mulighed.

Den endelige udførelse af dæmningens kerne, fastlægges i forbindelse med efterfølgende hovedentreprise. Der kan derfor muligvis forventes behov for justeringer og anvendelse af øvrige materialer i området. Dette gælder ved ønske om anvendelse af egnet materiale i randmorænerne til Sermeq Kangilleq, og at den tætte dæmningskerne evt. som muligt alternativ kan opbygges af beton eller tæt morænemateriale, der i så fald skal udgraves og transporteres til dæmningsområdet.

Områder til anvendelse af materialer, udsprængning af sten og vejmaterialer samt konkrete depotpladser, kræver, ligesom selve dæmningen og indtagsbygværker, en arealtildeling ved Kujalleq Kommune.

Der indarbejdes plads til anlæggets teknik, herunder dieselgenerator til drift af hydraulik, i en samlet betonkonstruktion. Hvor ofte udskylning af materiale fra opsamlingsbassinet skal ske, er dog usikkert.

4.1.2 Anlægsaktivitet og adgangspunkter Anlægsarbejdet forventes opstartet med helikopterindflyvning af materiale til etablering af lejr for dæmnings- og tunnelarbejde i det primære projektområde umiddelbart syd for dæmningsområdet.

Arbejdet vil i betydelig grad bestå af sprængning af både tunneller og yderligere materiale til opbygning af dæmningen samt afretning af flomoverløb på dæmningens nordside.

I forbindelse med selve anlægsarbejdets behov for materialer, maskiner og mandskab vil det være nødvendigt at anlægge en adgangsvej fra de eksisterende vejforbindelser ved Igaliku Fjord til dæmningen i Qooroq Kangilleq. Anlægsvejen har kun midlertidig nødvendighed for anlægget under opførelse, men vil kunne give en mere permanent mulighed for sikring af kørende adgang mellem landsætningsstederne og dæmning- sanlægget. Vejanlægget skal derfor etableres med en jævn udførelse der tager landskabelige hensyn til en rolig fremtræden og trace som ikke virker unødig skæmmende i landskabet.

Til ilandsætning af materialer og maskinel, er der som førsteprioritet udpeget det eksisterende anløb ved Igaliko Kujalleq, mens det som alternativ er foreslået at anvende den noget dybere adgangsmulighed ved Quarnisartut, ca. 20 km længere mod sydøst.

4.1.3 Afbrydelig El (i Qaqortoq og Narsaq) Den forøgede vandmængde og dermed energiproduktion på kraftværket, forventes (i scenariet uden mine), anvendt til opvarmningsformål, hvor strømmen bruges til opvarmning hos større enkeltkunder, hvor der i dag er oliefyr.

En betydelig del af energiforbruget i Grønland går til opvarmning, og en betydelig del af opvarmningen sker fortsat med individuelle oliefyr. I Qorlortorsuaqs forsyningsområde, er det kun i Qaqortoq, at der findes fjernvarmedistribution i egentlig kollektivt net, mens der i Narsaq kun findes få lokale net mellem blokke.

Et omdrejningspunkt i Nukissiorfiits mulighed for at afsætte den forøgede elproduktion og fortrænge olie, er ”afbrydelig el”. Det betyder at Nukissiorfiit etablerer en ”elkedel” hos varmekunder (en kunde - en kedel), som ikke allerede har fjernvarme.. Teknisk opsættes elkedlen i serie med oliefyret og fungerer som automatisk ”forvarmning”.

Det betyder, at fuld reservekapacitet til sikring af forsyningssikkerhed og udjævning af produktionsudsving, opretholdes hos den enkelte aftager. Den umiddelbare besparelse for kunden er en højere udnyttelsesgrad på elvarmen ifht. Olie, som kan vurderes til ca. 12 %.

I Narsaq har Nukissiorfiit identificeret og undersøgt afsætningspotentialet for 29 nye kunder med en installeret effekt på 5115 kW (incl. en eksisterende kedel på 600 kW). I Qaqortoq er der fundet potentiale for 17 nye installationer/kunder med en samlet elektrokedeleffekt på 12445 kW (inklusiv to eksisterende kedler på varmecentral på i alt 2400 kW). Der er hos enkeltaftagere regnet på kedler der kan levere 100 % af varmeforbruget ved en uhindret strømleverance.

Udfordringerne er, at forbrugseffekt (hvor meget el der kan omdannes til varme i sekundet), produktionseffekt (hvor meget der kan produceres i kraftværket i sekundet) udfordres af den tidsmæssige efterspørgsel og usikkerhed om særligt store aftagere i form af en mine. En mine er forventet til at kunne aftage en spidseffekt (forbrug/sek) svarende til 4600 kW. (Regnet med forventningerne til Tanbreez). Til sammenligning er forbrugseffekten til ”Lys og Kraft” som er den højeste forsyningsprioritet (altså ikke varme) forventes samlet for kraftværkets forsyningsopland at ligge på op til 5700 kW frem til 2026. Det fuldt udbyggede kraftværk med en ekstra turbine (nr. 3 ) vil kunne yde ca. 10.000 kW.

Udover betydelige installationer hos hver af kunderne, indeholder projektet også investering i de ydre lednings- og transformeranlæg som er nødvendige for at føre strømmen helt frem til kedlerne lokalt. Dette omfatter bl.a. en ny 60 kV transformator i Narsaq og forstærkninger på 6 kV/60 kV ledningsnettet mellem transformer og de lokale forsyningspunkter i de to byer.

Grundlaget for etablering af afbrydelig elvarme ligger i intervallet 600 – 6.200 kW. Nukissiorfiits prioritering af nye installationer i elkedler afvejes med mulighederne for at afsætte betydelige dele af produktionsforøgelsen som lys/kraft til en mine og mulighederne for at sikre et god udnyttelse af investeringer hos nye enkeltkunder. Behovet og potentialet for at installere afbrydelige el-varme hos kunder i forsyningsområdet vil således være meget afhængig af om der sker en mineetablering. Ved etablering af en mine, er der herudover basis for at installere ca. 600 kW hos andre aftagere, mens en mere bred etablering af afbrydelig el i området uden en mine vil give mulighed for op til ca. 6.200 kW.

4.1.3.1 Nukissiorfiits indreguleringsprioritering Nukissiorfiits prioriteringsrækkefølge for afsætningen af den øgede el-produktion:

1. Afbrydelig elvarme i Narsaq hos de større kunder (Narsaq er uden fjernvarmeanlæg) 2. Afbrydelig elvarme i Qaqortoq på de større kunder som pt ikke er på fjernvarmen

3. Opgradering og fortrængning af olie på egne anlæg

Nukissiorfiits gennemførelse af projektet forudsætter ikke en mineetablering

Selvom mineetablering ikke for nuværende indgår i prioriteringen for anlæg for indregulering, vil en mineetablering (som den skitserede Tanbreez) med de deraf ændrede afsætningsvilkår give anledning til fornyede prioriteringer. Herunder kan det blive nødvendigt at acceptere en mindre udnyttelse af samlede investeringer som laves for afsætningen indtil da (anlæg til afbrydelig el-varme) som i så fald ikke kan udnyttes fuldt ud i den periode der evt. drives minedrift. I forhold til de samlede interesser, herunder affaldsforbrænding, vurderes det, at indregulering i Narsaq (pga. ingen fjernvarmenet) er meget fordelagtig, men at valg af afbrydelig elvarme hos kunder i Qaqortoq skal ske i særlig afstemning og planlægning af muligheder for at kunne indregulere forventeligt større fremtidige mængder varme fra affaldsforbrænding og evt. udvidelse af fjernvarmenet. Nukissiorfiit er opmærksom på, at begge energikilder skal finde anvendelse i Qaqortoq og er i løbende dialog med kommunen herom.

4.1.4 Kraftværk, ledningsnet og grenpunkt Der muliggøres en udbygning af kraftværkshuset på det eksisterende kraftværk til at installere en 3. turbine og dermed en hævelse af værkets effekt til max. i forbindelse med etablering af mine eller yderligere fortrængning af olie i opvarmningen. Kraftstationens mulighed for udbygning med en 3. turbine er nævnt særskilt i afsnit 4.3.4 herunder.

På kraftværket forventes der lavet ændringer af overløbet, så overløbshøjden for en større mulig flommængde gennem den øgede tilledning, justeres ved en forøgelse af sidedæmningerne på ca. 0,5 meter.

Der gives mulighed for etablering af forstærkninger af transformerstationer tilpasset de valgte løsninger for distribution og indregulering, herunder også mulighed for styrkelse og udbygning af ”grenpunktet” til ”mineudtag” på den eksisterende transmissionslinie mellem Qorlortorsuaq og Narsuaq hhv Qaqortoq.

4.2 Tidsplan, faser og anlægsperiode Der forventes fra Nukissiorfiits side en 2 ½ - årig periode mellem opgaven sendes i udbud og indtil effekten er til rådighed. Der er dog usikkerhed om det tidsmæssige behov for etablering af adgang til projektområdet, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive behov for 3 anlægssæsoner.

4.3 Andre løsninger og alternativer Projektets afgørende karaktér er en betydelig tilførsel af vandgennemstrømning og dermed en omtrentlig fordobling af energiproduktionen. Nukissiorfiit har valgt løsningen ud fra afvejning af økonomisk bæredygtighed og mulighed for betydelig fortrængning af olie.

4.3.1 Forhøjelse af eksisterende dæmningsanlæg Der har været undersøgt en yderligere opdæmning af det eksisterende reservoir Qorlortorsuup Tasia ved kraftværket, hvor egentlig forhøjelse vil kræve nyt dæmningsanlæg, da den eksisterende hoveddæmning ikke er dimensioneret til yderligere væsentlig forhøjelse. Vandmængderne ved denne forøgelse ville imidlertid ikke stige, og den samlede produktionsforøgelse heraf vil i forhold til det realiserede projekt, være begrænset.

4.3.2 Inddragelse af mindre nærliggende vandpotentiale I screeningen er det undersøgt om små højtbeliggende nabo-oplande for smeltevand nord for selve kraftværket havde potentiale til inddragelse, men både vandpotentialet og magasinpotentialet heri, er vurderet som marginalt og uinteressant at investere i en udnyttelse af.

4.3.3 Ny opdæmning i eksisterende vandkraftopland (Ulvesøen) Projektets væsentligste effekt r en stor forøgelse af vandmængden og gennemstrømningen. Løsningen forbedrer derimod ikke kraftværkets muligheder for samlet opmagasinering i reservoir som er en afgørende faktor for regulering ift. forbrugsvariation og dermed sæson. Efter gennemførelse af projektet til forøgelse af vandmængderne, foreligger der en mulighed for yderligere etablering af reservoirkapacitet ved Ammaqqup Tasia (Ulvesøen) ovenfor det eksisterende magasin Qorlortorsuup Tasia ved kraftværket (se B61- 03_AsiaqRapport_2013-14_Ulvesø_Samlet). Energiproduktionspotentialet til en senere udnyttelse er groft anslået og med stor usikkerhed nævnt med mulighed for op til 10 Gwh/år. Dette projekt vil kunne udvide den eksisterende magasinkapacitet (til merproduktion og forøget reguleringskraft) med anslået 35%. Projektet vil i givet fald kræve selvstændig analyse og VVM-behandling og projektet er ikke omfattet af dette plangrundlag.

4.3.4 Ekstra 3. turbine på kraftværket Kraftværksbygningen kan umiddelbart udvides til den 3. turbine som vil være relevant og nødvendig ved etablering af en mine som storkunde, der kræver højest mulig effekt. Denne installations mulighed er inkluderet i den eksisterende planlægning og kan gennemføres gennem almindelig areal- og byggesagsbehandling af Kommune Kujalleq.

5 Forhold til forsyningsstruktur og fremtidige muligheder

Energiforsyningen i Grønland er, ligesom på de fleste forhold, en ø-struktur. Dermed er produktionsapparatet ikke bundet sammen i et sammenhængende net, med mulighed for indregulering af forskellige energiformer, eller evt. eksport af overskydende energi.

5.1 Vandkraft i Grønland Qorlortorsuaq kraftværket er et af Nukissiorfiits hovedanlæg til energiproduktion, og kraftværket udgør også i Sydgrønland den primære centrale energi produktion. Vandkraften dækker ca. 60 % af selskabets forsyning med energi i hele Grønland. Vandkraften er i hver af de 4 centrale byer i hovedudviklingsregionerne/ kommunerne på vestkysten samt i Tasiilaq på østkysten udviklet til at være bærende elementer i en bæredygtig energiforsyning, og vandkraftværkerne er produktionsmæssige hjørnestene i de fem områders forsyning.

Den betydelige udvidelse af Qorlortorsuaq med en fordobling af kapaciteten er et væsentligt bidrag til styrkelse af Grønlands selvforsyning med energi. Udover en øget uafhængighed af olieimport og en miljø- og klimamæssigt bæredygtig produktion af energi, er vandkraften også samfundsøkonomisk en bæredygtig investering. Efter udbygningen, vil kraftværket være i stand til at levere en produktion der matcher produktionen i Sisimiut.

Vandkraftværk Effekt i megawatt (MW) Produktion pr. år (Gwh/a) (årstal for idriftsætttelse)

Ilulissat (2013) 22,5 (3 x 7,5 ) Ingen sikre årstal endnu Sisimiut (2009) 15 (2 x 7,5) 58 Nuuk (1993) 45 (3 x 15) 230 Qorlortorsuaq (2007) 7,6 30-33 (2 x 3,8) +3,8 udvidelsesmulighed 3. (eksisterende) turbine) 64 (efter vandpotentialeudvidelse) Tasiilaq (2004) 1,2 7-8 Figur 6: Størrelse og produktion på Grønlands fem større vandværker, der til sammen producerer ca. 60 % af Nukissiorfiits energileverancer til kraft og varme.

5.2 Energiforsyning Sydgrønland Den største del af el- og energiforbruget i Sydgrønland ligger i de to største byer Qaqortoq og Narsaq med tilsammen ca. 4.500 indbyggere ud af kommunens ca. 7,000 indbyggere. Forsyningsstrukturen er således også bygget op således at vandkraftværket har forsyningsledninger til netop disse to byer.

Kraftværk Elproduktion Varmeproduktion Forsynings- og distributionsnet, affaldsforbrænding og potentiale afbrydelig el Narsaq Elværk – diesel. Individuelle oliefyr Ingen fjernvarmenet 3 generatorer med Afbrydelig - el i større Ingen effekt på i alt 2.700 elektrokedel / affaldsforbrænding, men kW. varmecentral, forsøg med sortering, herunder dialog om komprimering og Forsynes fuldt med omlægning af drift af transport til Qaqortoq. Primært kraft via strøm fra varmecentraler i Afbrydelig el potentiale backupkapacitet til ø- Qorlortorsuaq boligforeninger. hos større drift ved netlukning. Vandkraftværk under enkeltaftagere: 29 stk normal drift. 5.115 kW Qaqortoq Kraftvarmeværk Leverer ca. 7000-8000 3 værker tilsluttet Nukissiorfiit dieseldrevet MWh til el-varme fjernvarmenet. Energitjeneste Varmeværk 1- elvarme Ingen eksisterende Varmeværk 2 (lille Leverer oliebaseret afbrydelig el. elvarme – Aarhusvej) varme til fjernvarmenet: Fjernvarme i dele af byen I alt 6 diesel- 7000-8000 Afbrydelig- el potentiale generatorer på i alt hos større effekt ca. 6.900 kW enkeltaftagere: 17 stk, 12.445 kW

Qaqortoq 6000 MWh Affaldsforbrænding Kujalleq Kommune Tilsluttet fjernvarmenet Væsentligt spørgsmål om miljø- og vedligholdelses- Anvendt estimat ved mæssig opgradering, evt betydelig udvidelse af øgede affaldsmængder affaldsmængder: fra oplandet og evt 16.000 MWh kraftvarme. Qorlortorsuaq Vandkraftværk Ca. 20.000 Mwh Ca. 10-13 MWh til Højspændingsforbindelse Nukissiorfiit Qorlortorsuaq Kraft/lys. afsætning i anlæg med fordeling til Narsaq Vandkraft/ I alt produktion ca. afbrydelig el-varme og Qaqortoq hovedforsyning 32.000 Mwh. Nanortalik Dieseldrevet elværk Lille fjernvarmenet via med 6 generatorer på dampudnyttelse på i alt effekt ca. 3.200 kraftværk (kraftvarme) kW Ingen affaldsforbrænding 10 Bygder der Qorlortorsuaq: Saarloq, Eqalugaarsuit, Qassimiut, Igaliku, Qassiarsuk, forsynes via Nanortalik: Aappilattoq, Narsaq Kujalleq, Tasiusaq, Ammassivik, Alluitsup Paa Nukissiorfiit energitjenste: Dieselgeneratorer og individuelle oliefyr. Der ses i Qassiarsuk på muligheder for at reetablere mikrovandkraftværk ligesom der i bygderne, herunder Igaliku arbejdes med muligheder for forsyning med alternative energikilder. Narssarsuaq Drives i dag af lufthavnsvæsenet, med mulighed for overtagelse af Nukissiorfiit. Fåreholdersteder Individuelle generatorer og oliefyr. Ca 10 mikrovandkraftværker og enkelt sted med vindmølle Figur 7: Energiforsyning i Sydgrønland: Energianlæg, forsyningsnet, affaldsforbrændingsanlæg og afbrydeligt el- potentiale

Den primære elproduktion for de to byer foregår således i Qorlortorsuaq, med diseldrevne back up elværker i Qaqortoq og Narsaq. I Qaqortoq er der som eneste sted i kommunen et egentligt fjernvarmenet som dels forsynes med varme fra Qaqortoq Forbrændingsanlæg og dels med varme genereret fra overskydende elproduktion.

I den tredje by i kommunen, Nanortalik, foregår elproduktionen på et lokalt dieseldrevet elværk. Kommunens 11 bygder forsynes alle fra dieseledrevne små elværker.

Der er i dag ikke større elforbrugende industrianlæg i kommunen; men to mineprojekter ved Kvanefjeldet og ved Kringlerne er under planlægning og de vil i givet fald begge være særligt energiforbrugende. Begge projekter arbejder pt med forudsætninger om egen elproduktion baseret på diesel i første fase, idet der i dag ikke er elkapacitet til at forsyne disse anlæg. Den betydelige udvidelse af produktionen på Qorlortorsuaq gør det muligt at levere energi til minedrift og medvirker således også til at skabe stærkere rammebetingelser for etablering af minedrift som erhverv. Der er i øjeblikket ikke forventning om at andre bosteder end Qaqortoq og Narsag bliver tilsluttet Qorlortorsuaq.

5.3 Projektets samfundsøkonomi I den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering af udvidelsen af Qorlortorsuaq Vandkraftværk er der opstillet og gennemregnet tre scenarier for den samfundsøkonomiske værdi af forskellige udbygningsmuligheder:

I. Udvidelse af vandkraftværket indenfor kapaciteten af de 2 eksisterende turbiner. II. Udvidelse af vandkraftværket indenfor kapaciteten af 2 eksisterende turbiner samt udvidelse af affaldsforbrændingen på større, nybygget regionalt værk. III. Udvidelse af vandkraftværket med yderligere en 3. turbine, ingen udvidelse af affaldsforbrændingen samt etablering af en mine, som aftager over 10 år.

Basisscenarium: Almindelig forbrugsstigning. Fortsat opvarmning med olie. Vedligehold af affaldsforbrænding og geninvestering til 10 års levetidsforlængelse sat til i alt 23 mio. I scenarium II yderligere med investering til udvidet affaldsforbrænding (og varmeproduktion) samlet 56 mio.

Den samfundsøkonomiske analyse viser, at de tre scenarier alle er samfundsøkonomisk rentable. De tre projektalternativer, der er undersøgt, viser desuden en positiv budgetøkonomi for forbrugerne og Nukissiorfiit. Beregningerne viser, at resultaterne er robuste over for ændringer i olieprisen.

5.3.1 Grønlandsk nytte Der er i forbindelse med drøftelser med Kujalleq Kommune om projektet peget på ønsket om, at det sikres, at selvstyret og Nukissiorfiit sikrer at projektet gennemføres til bedst mulig grønlandsk nytte, og at der i udbudsmaterialet til entreprenører således lægges vægt på størst mulig lokal anvendelse af arbejdskraft og maskiner. Herudover er der ved drøftelser med fåreholdere i projektets nærområde berørt mulighederne for udnyttelse af overnatningsfaciliteter, maskiner og andet.

5.4 Forholdet til affaldsforbrænding Projektet opfylder en målsætning om at erstatte en større del af varmeproduktionen som i dag er baseret på olie, med vandkraft og affald. I den samfundsøkonomiske analyse for udvidelsen af Qorlortorsuaq-kraftværkets produktion, fremgår det,” at en udvidelse skal samtænkes med en eventuel udvidelse af det kommunale forbrændingsanlæg i Qaqortoq”. (Og muligheden af endnu en stor aftager i form af en mine).

Spørgsmålet om investeringer i affaldsforbrændingen (i dag kommunalt ejet), både som nødvendig vedligeholdelsesinvestering og evt. nyt anlæg til regional affaldsbehandling og som leverandør af større

varmemængder indgår ikke med fuldt kvantificerede miljøargumenter i den økonomiske beregningsmodel (da affaldssektorens miljøgevinster og omkostninger er et stort selvstændigt regnskab).

Nukissiorfiits fokus på at prioritere en indregulering af afbrydelig el i Narsaq som førsteprioritering, er selvfølgelig en god prioritering for manøvremulighederne for diskussionerne om varmeproduktion i Qaqortoq.

Der er derimod et væsentligt behov for, at den fremtidige affaldsforbrændingsvolumen og indregulering af varmeproduktionen i Qaqortoq fra Kujalleq Kommunes side og Nukissiorfiits strategi og investeringer i anlæg til varmeforsyning i byen udvikles og samstemmes i et tæt og forpligtende fællesskab. De betydelige investeringer i ny energiinfrastruktur i forbindelse med vandkraftværket må således ikke betyde, at der træffes beslutninger som giver vanskeligheder for en i forvejen udfordret affaldssektor, der dermed kan få sværere ved at sikre gode og stabile brændbare fraktioner, mindst mulig deponi og bedst mulig udnyttelse af affald som ressource for varmeproduktion. Derfor skal den samlede energiproduktion sikres den bedst mulige indregulering.

5.4.1 Affaldsplanlægning og udvidelse af forbrænding Qaqortoqs affaldshåndtering, varmeproduktion og mulighederne for yderligere fremtidig fjernvarmeforsyning herfra, kræver således en afklaring som motiveres særligt af det konkrete vandkraftprojekt og dermed dette plangrundlags muligheder for udvidelse af kapaciteten af vandkraftværket. Dermed medvirker dette plangrundlag til aktualisering af konflikten mellem billigere statslig ejet vandkraft og dyrere kommunal affaldshåndtering/ varmeproduktion. De to energiformer må ikke konkurrere om at erstatte en dyr olieopvarmning og tabe gode miljøløsninger for affald mellem sig, men skal udnytte forskelligheder og forsyningsnet til at sikre bedst mulige samlede miljøløsninger og økonomi.

Ifølge selvstyrets anlægssektorplan for affaldsområdet, skal der i 2015 iværksættes arbejde med kommunale affaldsplaner og herunder ske stillingtagen til behovet for levetidsforlængelse af forbrændingsanlæg og i de større byer skal der i 2016 være truffet beslutning om nødvendig nyetablering af affaldsforbrændingsanlæg der kan overholde EU-miljøkrav.

I selvstyrets anlægssektorplan for affald er Qaqortoq nævnt som eksempel på et anlæg der overskrider EU- grænseværdierne for udledning af dioxin med 120 gange. Udover forbrændingsfokus, udpeges også Qaqortoqs (og Narsaq nr. 6) dump som den højest prioriterede problemstilling indenfor affald ift. turistmæssige og æstetiske værdier i Grønland. Sektorplanen peger generelt på mulighederne for udbygning af fjernvarmenet, transport af større mængder affald til større og bedre affaldsanlæg.

Den potentielle konflikt mellem energiformerne fremgår af selvstyrets anlægssektorplan, og det understreges at udnyttelsen af varmen fra de kommunale anlæg og placeringer af nye anlæg skal planlægges nøje gennem et tæt samarbejde mellem Nukissiorfiit og kommunerne, og at en samtænkning og tilpasning mellem henholdsvis kommunernes og Nukissiorfiits anlægsprojekter kan optimere driften og afsætningen af varme på fjernvarmenettet.

Kommune Kujalleq forventer i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2016 at tage spørgsmålet om nye rammer for affaldsforbrændingen op, herunder tilstandsregistrering, vedligeholdelsesbehov og evt. placeringen af et nyt og større forbrændingsanlæg.

5.4.2 Affaldsvarme som prioritet Det er isoleret set billigere at producere varme med vandkraften som 1.prioritet, end ved reinvestering i affaldsforbrænding. Affaldshåndtering og anlæg til disse formål kan dog ikke samfundsmæssigt vælges fra, uden at der opstår nye udfordringer og udgifter til affaldshåndtering og det samlede varmebehov og produktionsapparat til udnyttelsen heraf skal derfor nødvendigvis også ses i en samlet miljøhåndteringskontekst. Der skal derfor i en fælles aftale og plan for den samlede udnyttelse af affald og

vandkraft til opvarmningsformål i Qaqortoq, holdes fokus på en afgørende sikring og mulig styrkelse af affaldsforbrændingens betydning og prioritering i afsætningen.

5.5 Fremtidige energiperspektiver På sigt vil udvidelsen (eventuelt med en ekstra turbine) give mulighed for at forsyne større elforbrugende industrianlæg som de omtalte mineprojekter.

På sigt vil også en elektrificering af dele af transporten kunne aftage el fra vandkraft. De første el-biler kan forventes at blive introduceret i Sydgrønland inden for de nærmeste år og med en teknologisk udvikling af el som drivmiddel i transporten kan der også ligge muligheder i at dele af søtransporten på længere sigt kan anvende el.

5.5.1 Andre muligheder for kraftværk i området I forbindelse med råstofprojektet på Kvanefjeld, er der skitseret forslag om evt. forsyning af et mineprojekt med energi fra området Johan Dahl Land med placering af kraftværk inderst i fjorden nord for Narssasuaq. I forhold til nyanlæg i de dyre kraftværks- og ledningsanlæg i dette eller lignende projekter, er det konkrete projekt for vandressourceforøgelse på Qorlortorsuaq en rigtig god udnyttelse af eksisterende investeringer i teknisk infrastruktur. Et evt. nyt vandkraftværk til store mineprojekter i området, vil kunne forbinde kraftværkerne i området via den eksisterende højspændingsforbindelse mellem Qorlortorsuaq og Narsaq hhv. Qaqortoq

6 Sammenhæng med andre areal- og udviklingsinteresser i Sydgrønland Projektet inddrager nye arealer umiddelbart nedenfor indlandsisen. Selvom vi er vant til at betragte Grønland som et sted med god plads, er der imidlertid mange betydelige interesser i netop dette område i Sydgrønland som på flere måder adskiller sig væsentligt landskabeligt og dermed også planlægningsmæssigt.

6.1 Kommuneplanlægning og arealreservationer

Figur 8: Overblik over væsentlige areal- og planinteresser i det central Sydgrønland

6.1.1 Landbrug og fåreavl Den nordlige del af Vatnahverfi-halvøen er hjemsted for 11 aktive landbrug, hovedsageligt med fåreavl. Dele af vandkraftoplandet er potentielt græsningsområde for de fleste af fåreholderne. Egentlig markdrift finder kun sted i umiddelbar nærhed af det enkelte fåreholdersted.

Fåreholderne er ofte afhængige af andre indtægtsmuligheder end fåreavlen. Således indgår også grøntsagsproduktion (herunder kartoffelavl), fiskeri (ørred, laks mm), husflid (til turister) og egentlig turismevirksomhed som overnatning, bespisning og transport, som indtægtsmuligheder. Anlægsaktiviteter som anlæg eller udvidelse af et vandkraftanlæg kan have stor indvirkning på fåreholdernes livsgrundlag. Derfor er der i denne planlægning taget særligt hensyn til fåreholderne. De attraktive græsningsområder bliver ikke indskrænket væsentligt og dæmningsanlægget og det nye reservoir giver ikke driftsmæssige barriereproblemer i.f.h.t. græsningsmuligheder. Muligheder for bibeskæftigelse ved siden af fåreavlen kan med projektet endda blive forbedret. Med anlægget sikres bedre landgangsmuligheder ved Igaliku Kujalleq / Qarnisartut og der etableres en grusvej ind til dæmningen ved gletcheren. Dette vil kunne øge turimen i området og dermed fåreholdernes muligheder for at servicere turister. Afsætningsmulighederne for lokale produkter vil også, med en forbedret infrastruktur kunne forbedres. Ved besøg og drøftelse med fåreholdere i området, blev der givet udtryk for, at projektet, især med anlæggelsen af en vej fra Igaliku Kujalleq ind til det nye dæmningsområde, ville kunne have en positiv virkning for fåreholdet. Især vil den nye vej kunne give bedre adgang til at drive fårene hjem, mens forskellige forhold omkring den reducerede vandføring nedenfor dæmningen peger på, at det naturlige skel for fårene forsvinder, og der vil kunne blive behov for at samle dyr ind længere mod øst. Derfor vil en sikker mulighed for at drive fårene på tværs af dalen oppe ved dæmningen være ønskelig.

6.1.2 Turisme Turismen i området omkring Vandkraftværket og dets vandopland er i dag ikke stor. Den udgøres primært af vandreturister, der primært færdes gennem de lavereliggende områder ved fåreavlerstederne som er under beskyttelse pga. deres kulturarvsværdi. For hele kommunen er der imidlertid en betydelig turisme. Den er dels knyttet til de tre byer, hvor der er hoteller, restauranter, udflugtsmuligheder samt kulturelle attraktioner. Derudover er turismen knyttet til bygderne hvor Igaliku og Qassiarsuk med deres nordboruiner og unikke bygdestruktur har mange besøgende og endelig er der enkeltliggende seværdigheder som Hvalsø Kirkeruin, de varme kilder på Uunatoq og Herrnhut-bygden Lichtenau (Alluitsoq). Den sydlige selvstændige besøgs- destination er Nanortalikområdet med sine skarpe fjelde og havis en markante kontrast til det grønne og kulturprægede centrale område.

Der er således turister i området i forholdsvis kort afstand fra vandkraftværket og dets anlæg. Den tætte adgang til indlandsisen og mulighed for at forbinde kontrasterne mellem isranden og de dyrkede og beboede kulturområde i dalen ved fjorden har en vis rekreativ værdi, som det er vigtigt at forsøge at håndtere så anlægget fremstår som en forståelig kulturskabt barriere, der både giver en oplevelse af indgreb, men også giver mulighed for besøgende at komme forbi og helt ind til isen. Selve vandkraftværket samt den nye dæmning og evt. fremtidige søopstemninger der kan opstå, vil også kunne indgå som et besøgsmål for turister. Endvidere vil den forbedrede infrastruktur med havneanlæg og grusveje øge tilgængeligheden til området og give mulighed for en øget turisme.

6.1.3 Råstofudnyttelse Sydgrønland har en for mineindustrien meget attraktiv geologi, og er i mineralsprog en ”guldregion”, og der er derfor givet en række licenser til efterforskning med henblik på minedrift.

Projektet etableres i et område, hvor der er givet en efterforskningstilladelse til mineraler. I det eksisterende og udvidede vandopland til vandkraftværket er der den 9. august 2013 givet efterforskningstilladelse for mineralske råstoffer til CGRG Ltd.. Efterforskningstilladelsen dækker et betydelig større område end det udvidede vandkraftområde. For at sikre fulde rettigheder til etablering af anlægget, uden risiko for senere uoverensstemmelser i forhold til den væsentlige samfundsmæssige investering som kraftværksudvidelsen udgør, har Råstofdepartementet, indgået aftale med rettighedshaver, om at det berørte område udgår af tilladelsesområdet. . Projektet til udvidelse af elproduktionen, hænger også sammen med mulighederne for at forsyne en sandsynlig minedrift i området med bæredygtig energi.

I området er der to konkrete projekter, som er så fremskredne at der foreligger projektbeskrivelser og hvor der er igangværende myndighedsbehandling.

Det drejer sig om et projekt for udvinding af sjældne jordarter (REE), herunder zink og uran ved Kvanefjeldet nord for Narsaq, og et projekt primært med sjældne jordarter (REE) ved Kringlerne. De to projekter ses på kortbilag for arealinteresser i området.

6.1.3.1 Kvanefjeldsprojektet (GME) Projektet på Kvanefjeld, der er planlagt som en åben mine. Rettighedshaveren er Greenland Minerals and Energy (GME), der i 2007 fik tilladelse til efterforskning. GME er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde den endelige ansøgning om udnyttelsestilladelse, med tilhørende VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), VSB (Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed). Greenland Minerals and Energy, forventes at indgive en endelig ansøgning om udnyttelse i løbet af 2016.

Energibehovet for dette projekt forventes at ligge i størrelsesordenen 40 MW, og overstiger dermed effekten i fuld Qorlortorsuaq-udbygning (10 MW) væsentligt. Derfor arbejder dette projekt også med behov for inddragelse af nye og selvstændige vandkraftpotentialer ved Nordbo sø nord for Narsassuaq (se afsnit om andre vandkraftpotentialer). Hvor stor en kapacitet der er nødvendig, afhænger bl.a. hvornår på året minens væsentligste energibehov ligger.

6.1.3.2 Kringlerne (Tanbreez) Projektet om særlige jordarter ved Kringlerne efterforskes af selskabet Tanbreez Mining Greenland a/s. I august 2013 indleverede selskabet en ansøgning om udvinding. Ansøgningsmaterialet var i offentlig høring fra august 2013 til januar 2014. Der forhandles i øjeblikket om en udnyttelsestilladelse samt en IBA-aftale for projektet.

Det mineprojekt som vandkraftudvidelsen har brugt som grundlag for scenarier om forsyning af mineudvinding med vandkraft er TANBREEZ-projektet. I august 2013 er der i dette projekt gennemført vurdering af projektets mulighed for forsyning af energi fra Qorlortorsuaq. Tanbreez-minens effektbehov er ca. 4,5 MW og 30 GWH/år svarende til effekten og produktionen på det nuværende vandkraftværk. (Som nogenlunde fordobles med den planlagte udvidelse). (10 MW/64 GWH/år.)

6.1.4 Kulturarvsinteresser – Verdensarv Kujataa Sydgrønland er også karakteriseret ved en spændende historie som har afsat en række værdifulde kulturarvselementer. Der findes mange lokaliteter med levn fra nordboernes bosættelse fra før år 1000 og senere inuitbopladser. I selve vandkraftoplandet vil der inden udvidelsesprojektets gennemførelse blive foretaget arkæologiske udgravninger af eventuelle historiske levn.

Figur 9: Projektet berører det ene af de 5 områder i det forestående verdenskulturarvsprojekt Kujataa i Sydgrønland

Den største koncentration af nordboruiner ligger i nogen afstand fra vandkraftværket i de fem områder som af Nationalmuseet er udpeget som områder til særlig kulturarvsbeskyttelse. Det er områderne ved Qassiarsuk, Igaliku, Sissarluttoq, Vatnahverfi og Qaqortukulooq – Upernaviarsuk.

Disse områder søges i 2016, i samarbejde med det danske kulturministerium, optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på baggrund af et endeligt nomineringsmateriale, der forventes færdiggjort januar 2016. Der forventes efteråret 2016 fagekspertbesigtigelse af området fra UNESCO.

Projektets behov for havneanlæg til materialer og materiel under anlægsfasen, berører et område med betydelige samlede kulturarvsinteresser. Dermed er der behov for at koordinere gode løsninger for

havneanlæg / ilandsætningspunkter og transport til projektområdet i anlægsfasen, med kulturarvsinteressen. Projektet skal derfor bedst muligt understøtte den forestående ansøgning om samlet optagelse af 5 områder som verdenskulturarv hos Unesco.

Nationalmuseet bemærker, vejtraceet fra Igaliku Kujalleq til Qooroq Kangilleq er besigtiget ud fra en oplysning om at vejen vil blive ca. 3 m. bred. I VVM redegørelsen fremstår den som 4 m, hvilket giver problemer ift. Ruin nr. 1 i Igaliku Kujalleq. Problemet må løses, evt. ved udgravning af en af ruinerne, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover kan ruinerne 12 og 13 blive berørt, ligesom lokaliteten NKAH 5500 (ved afgravning). Forhøjelsen af sidedæmningerne med ½ m og opdæmning af Ammaqqup Tasia kan også berøre kulturminder. I alle disse tilfælde skal der være forudgående kontakt til Nationalmuseet mhp. Nærmere undersøgelse eller udgravning, jf lov om fortidsminder.

Figur 10: Eksisterende ilandsætningspunkt 20 km fra Igaliku Kujalleq og ca 37 km vest for det nye dæmningsbyggeri

Figur 11: Tv vej gennem området. Th Område til oplag og anlæggelse af ny vej fra Igaliku Kujalleq mod dæmningsområdet

Selvstyrets departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har haft en bekendtgørelse om ”Anden kulturarvsbeskyttelse af et kulturarvsområde i Sydgrønland” i høring, som indenfor de 5 udpegede områder bl.a. fastlægger behovet for en nærmere udarbejdelse af bevarende forvaltningsplan.

En mindre del af det nye vejanlæg til den nye dæmning vil gå igennem den yderste del af bevaringsområdet på Vatnahverfi (Område 4). Det er vigtigt, at nye anlæg i området benyttes til at understrege og udbygge mulighederne for udnyttelse af kulturarvsinteressen, og herunder at det samlede helhedsindtryk ikke kompromitteres af dominerende nye anlæg eller oplag.

Ved anlæg af vejen og eventuelt havneanlæg skal der tages hensyn til nærliggende ruiner og anlæggene skal udformes således, at de kan styrke mulighederne for at færdes i området.

Figur 12:Ved Igaliku Kujalleq er der mange kulturspor som skal respekteres ved ilandsætningsaktiviteter. Billede th. set fra ruiner ved ilandsætningssted mod vej op ind i terræn og adgang til dæmningsområde. Oplagring af materialer og materiel skal ske udenfor nærområdet til ilandsætningsstedet. Foto Finansdepartementet.

Figur 13: Igaliko Kujalleq. "Ruinkort" fra Danmarks Nationalmuseum 2015. Anlægstrafik gennem området må kun ske ad eksisterende veje og med respekt for registrerede kulturminder. Oplag af maskiner og materiel skal ske udenfor kortet mod SØ i nærheden af ny afgrening af anlægsvej mod dæmning.

6.1.5 Vejreservationer og tilgængelighed I fåreholder områderne er der udviklet et net af fåreholderveje i form af grusveje og hjulspor. De forbinder de forskellige fåreholdersteder og de forbinder det enkelte fåreholdersted med dets marker. Dette vejnet er særligt veludbygget på Vatnahverfi halvøen og der er i Kommuneplanen for Kommune Kujalleq angivet tracéer hvorefter det kan udbygges, således at der skabes sammenhængende vejforbindelser fra Igaliku Kujalleq i nord til Alluitsup Paa i syd.

Vejnettet har ikke kun betydning for fåreholderne men skaber mulighed for færdsel for alle i området. Især i forhold til turismen kan et sådant sammenhængende vejnet give nye udviklingsmuligheder, f.eks. i form af mountainbike-, ride- og vandreture. De eventuelt forbedrede vejforbindelser, affødt af en ny anlægsvej fra Igaliku Kujalleq (og Qarnisartut) til gletcherområdet ved den planlagte dæmning, ligesom forbedrede landgangsmuligheder ved Igaliku Kujalleq /Qarnisartut vil gøre hele gletcher området lettere tilgængeligt.

7 Litteraturliste

1 Kommuneplanen for Kommune Kujalleq 2 VVM-redegørelse 3 Dispositionsplan for udbygning, Qorlortorsuaq Vandkraftværk, januar 2014, for Nukissiorfiit af Niras Greenland og Ingeniørfirmaet P.A.Pedersen a/s 4 Terms of Reference for VVM-udvidelse af anlæg, Qorlortorsuaq Vandværk, december 2014 for Nukissiorfiit af Niras Greenland 5 Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering for udvidelse af Qorlortorsuaq, december 2014 for Nukissiorfiit af Cowi. 6 Forundersøgelse af afsætningsgrundlag, afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq, november 2013, for Nukissiiorfiit af Ingeniørfirmaet P. A. Pedersen a/s (PAP-rapporten) 7 Område for udvinding af sprængsten, Qorlortorsuaq Vandkraft Dispositionsforslag, september 2013, memo Niras. 8 Anlægssektorplan for affaldsområdet, Departement for Natur, Miljø og Justitsområdet, 2015 (uden dato ) 9 Redegørelse til Inatsisartut vedrørende råstofaktiviteter i Grønland, Departement for Arbejdsmarked, Erhverv og Handel 2014 10 Kommissorium (ToR) for Vurdering af Samfundsmæssig bæredygtighed Kvanefjeld Multi- element Projektet, Grontmij 2001, ændret 2014. 11 Tanbreez Project, Hydropower Plant, MtHøjgaard Greenland/Tanbreez, august 2013 12 Grønlands vandkraftressourcer, Nukissiorfiit 2006