Møde, Men Hvis Jørgen Jensen Er Valgt, Idet 1

11675 17/8 76: Indstilling fra udvalget til valgs prøvelse. 11676

[Poul Dam.] Formanden: Murersvend Anton Nielsen, der er 2. sted- De på dagsordenen opførte sager under fortræder for Danmarks kommunistiske punkterne 7 til 24 kan kun med tingets parti i Frederiksborg amtskreds, hvor hr. samtykke behandles i dette møde, men hvis Jørgen Jensen er valgt, idet 1. stedfortræ- ingen gør indsigelse, betragter jeg sarntyk- der, civilingeniør Jørgen Ny egtg, har med- ket som givet. (Ophold). Det er givet. delt, at han er forhindret. Lærerstuderende Søren Nørgaard Søren- Man gik da til: sen, der er 2. stedfortræder for socialdemo- Første behandling af forslag til lov om afgift kratiet i Odense amtskreds, hvor hr. Jørgen af sukker m. m. Peder Hansen er valgt, idet 1. stedfortræder, (Lovforslag nr. 261. Fremsat 17/8 76). elektriker Robert Dalskov Andersen, har meddelt, at han er forhindret. Formanden: Fhv. minister Ib Frederiksen, der er 1. Sammen med denne sag foretages de un- stedfortræder for socialdemokratiet i Århus der punkterne 8-24 på dagsordenen opførte amtskreds, hvor hr. Søren B. Jørgensen er sager, nemlig: valgt. Første behandling af forslag til lov om æn- Udvalget til valgs prøvelse har i et møde i dring af lov om afgift af benzin. dag behandlet disse sager, og jeg kan heref- (Lovforslag nr. 262. Fremsat 17/8 76). ter på udvalgets vegne afgive følgende

Indstilling. Første behandling af forslag til lov om æn- 1) Sekretariatschef Ole Berglund god- dring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer kendes som ordinært medlem af folketin- m. v. get fra og med i dag, den 17. august (Lovforslag nr. 263. Fremsat 17/8 76). 1976. Første behandling af forslag til lov om æn- 2) Fabrikant E. Askjær Jørgensen godken- dring af lov om registreringsafgift af motorkø- des som midlertidigt medlem af folketin- retøjer m. v. (Forhøjelse af afgift af varevog- get fra og med i dag, den 17. august ne). 1976. (Lovforslag nr. 264. Fremsat 17/8 76).

3) Fhv. minister Chr. Thomsen godkendes Første behandling af forslag til lov om æn- som midlertidigt medlem af folketinget dring af forskellige love om forbrugsafgifter. fra og med i dag, den 17. august 1976. (Forhøjelse af afgiften af cigaretter, cigaretpa- pir, fintskåret røgtobak, spiritus, vin, øl og 4) Murersvend Anton Nielsen godkendes kaffe samt afgift af te). som midlertidigt medlem af folketinget (Lovforslag nr. 265. Fremsat 17/8 76). fra og med i dag, den 17. august 1976.

5) Lærerstuderende Søren Nørgaard Søren- Første behandling af forslag til lov om æn- sen godkendes som midlertidigt medlem dring af lov om afgift af ansvarsforsikringer af folketinget fra og med i dag, den 17. for motorkøretøjer m. v. (Forhøjelse af afgift august 1976. for knallerter). (Lovforslag nr. 266. Fremsat 17/8 76). 6) Fhv. minister Ib Frederiksen godkendes som midlertidigt medlem af folketinget Første behandling af forslag til lov O'Jn afgift fra og med i dag, den 17. august 1976. af lystfartøjsforsikringer. (Lovforslag nr. 267. Fremsat 17/8 76). Hermed sluttede forhandlingen. Første behandling af forslag til lov om opta- Udvalgets ovennævnte indstilling gelse af statslån i udlandet. vedtoges enstemmigt med 152 stemmer. (Lovforslag nr. 268. Fremsat 17/8 76). 11677 17Is 76: l. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11678

[F crmanden.] Kjeld Olesen (S): Første behandling af forslag til lov om ud- De, der gør sig ulejlighed med at bevæge skrivningsprocenten og personfradragene for sig uden for Christiansborgs mure for at for- kalenderåret 1977. nemme, hvad der rører sig i befolkningen, (Lovforslag nr. 269. Fremsat 17/8 76). vil i denne situation atter en gang opleve, at der herinde er partier, der undervurderer Første behandling af forslag til lov om æn- befolkningen, for der er en udbredt forstå- dring af lov om stempelafgift. (Forhøjelse af else for situationens alvor og for, at det er afgiften for dokumenter om overdragelse af nu, der skal gøres noget effektivt for at rette fast ejendom). økonomien op, hvis vi skal have en chance (Lovforslag nr. 270. Fremsat 17/8 76). for at arbejde os henimod fuld beskæftigel- se. Hvorfor kan I ikke få gjort noget ved det? er den gennemgående bemærkning. I Første behandling af forslag til lov om afgift stedet for at handle ser vi partierne ævle. At på checks. sige, at det nu engang er vælgerne, der har (Lovforslag nr. 271. Fremsat 17/8 76). bestemt, at folketinget skal bestå af 10 partier 홢 i dag kan vi endog tælle 12 grupper Første behandling af forslag til lov om æn- 홢 er ikke svaret i denne situation. Kun én dring af lov om børnetilskud og andre familie- ting synes der herinde at være enighed om, ydelser. (Indtægtsgraduering af børnetilskud). nemlig at den økonomiske situation er så (Lovforslag nr. 272. Fremsat 17/8 76). alvorlig, at den kan betegnes som kriseagtig. Dette er med al tydelighed blevet understre- Første behandling af forslag til lov om be- get i dag af statsministeren i hans redegørelse grænsning af udbytter og vederlag m. v. og i forligets tekst. Vi har en nettogæld til (Lovforslag nr. 275. Fremsat 17/8 76). udlandet på godt 30 mia kr., og hvis intet foretages, vil denne gæld blive fordoblet i Første behandling af forslag til lov om æn- løbet af 3 år. En betalingsbalance, hvis un- dring af lov om priser og avancer. derskud vil komme op på 9 mia kr., hvis (Lovforslag nr. 276. Fremsat 17/8 76). intet gøres. Som en ekstra påmindelse om situationens alvor forhandlede de 4 partier Første behandling af forslag til lov om æn- under den alvorlige trussel mod kronen, som dring af lov om pengeinstitutters rentemargi- vi oplevede sidste fredag på det internatio- nal. nale valutamarked. (Lovforslag nr. 277. Fremsat 17/8 76). I alt, hvad socialdemokratiet foretager sig med den økonomiske politik, ligger målsæt- ningen om hurtigst muligt at nå frem til den Første behandling af forslag til lov om æn- fulde beskæftigelse. Den kriseplan, som vi dring af lov om realkreditinstitutter. (Midler- behandler i dag, er et af midlerne. Alle har tidig udvidet adgang til realkreditbelåning). vidst, at disse midler måtte kræve ofre af (Lovforslag nr. 273. Fremsat 17/8 76). hele befolkningen. For socialdemokratiet har det fra starten stået klart, at lige meget Første behandling af forslag til lov om stats- hvilken løsning vi nåede frem til, ville den tilskud til energibesparende foranstaltninger blive mødt med utilfredshed. Af erfaring vedrørende bygninger. ved vi, at når ofre skal ydes, vil de enkelte (Lovforslag nr. 274. Fremsat 17/8 76). grupper meget let føle, at de har måttet yde mere end andre. Første behandling af forslag til folketingsbe- Regeringen har fra sit første oplæg til den slutning om indkomstpolitik for årene 1977-78 økonomiske plan bestræbt sig for, at det og 1978-79 [af Kjeld Olesen m. fl.]. ikke blot i teorien, men også reelt måtte (Andre selvst. forslag nr. LXXXII. Frem- være alle samfundsgrupper, der blev inddra- sat 17/8 76). get i løsningen. Det har faktisk været et ufravigeligt krav. Forslagene sattes til forhandling. Jeg er ikke i tvivl om, at under den de- 11679 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. \. l 11680

[Kjeld (Hasen.] og meget teoretisk plan., som partierne bat, vi nu skal have, vil nogle hævde, at det havde enten at sige ja eller nej til, så har ikke er sket. At det er lykkedes at finde en regeringen fra starten draget alle 5 partier rimelig balance, får man til fulde bekræftet, fra septemberforliget ind i det forberedende hvis man læser pressens reaktioner her til arbejde. Det er sket ud fra visheden om, at morgen. Forliget fortjener forlis, mener Jyl- teoretiske planer som regel vil komme til lands-Posten, der finder, at det er alt for kort over for hverdagens virkelighed. Det er venligt over for socialdemokratiets politik. mennesker, det drejer sig om, ikke numre, 홢Hvor forunderligt er det da ikke at se man kan jonglere med. Den skitse, som blev regeringen 홢 hjulpet af de tre små septem- grundlaget for de endelige beslutninger, har berpartier 홢 producere en kriseløsning, der alle 5 partier således bidraget til. Det gælder uden al tvivl er langt forsigtigere 홢 reelt også socialdemokratiet, og man bedes lægge måske virkningsløs 홢 end den, vælgerbe- mærke til, at regeringens skitse var et forsøg folkningen havde været villig til at underka- på at finde frem til en fællesnævner for par- ste sig," tierne og ikke et udtryk for en socialdemo- hedder det i Berlingske Tidende. Og om kratisk plan. regeringen siger Berlingske Tidende: 홢 Denne fremgangsmåde har betydet noget 홢Hvor går den faktiske grænse for dens ganske afgørende for det positive klima, der mangel på økonomisk forståelse og dens al- har været forhandlet i, når man altså ser drig hvilende trang til at gøre skrabud for bort fra venstre, der på et tidspunkt endelig LO?" tog konsekvensen af den holdning, som sik- Heroverfor står så LOs formands, Thomas kert har været deres fra starten. Man trak Nielsens, udtalelser i går, hvor han udtalte sig ganske simpelt ud i det politiske mørke. sig kritisk om forliget. Det må sige sig selv, Jeg skal ikke komme nærmere ind på at det resultat, som en socialdemokratisk selve forhandlingerne, men blot sige, at de mindretalsregering, baseret på 54 ud af 179 har været besværlige. Når vi alligevel nåede mandater, når frem til, må blive et kompro- frem til et resultat, vidner det om en fælles mis, der ikke til fulde kan tilfredsstille løn- forståelse af situationens alvor og om en modtagerorganisationerne. Man kan natur- vilje til, at en fællesnævner ganske simpelt ligvis spørge sig selv, om et valg i denne si- måtte findes. Derfor skal der fra socialde- tuation kunne betyde et resultat, som man mokratiets side lyde en tak til de øvrige tre ville finde mere acceptabelt. Det kan næppe partier for den indstilling, de har vist. Lad siges mere tydeligt, end da Thomas Nielsen i det så være sagt ligeud: som det er tilfældet formiddags på et møde for flere hundrede med de øvrige partier, har også socialdemo- faglige tillidsmænd udtalte: kratiet måttet give sig. Det største offer for 홢Da man ikke kan se bort fra, at en valg- os har været, at løsningen ikke indeholdt en situation kan komme, forligsaftalen til mere konkret begyndelse til ØD. Der skal trods, vil jeg gerne sige, at selv om vi i LO arbejdes videre med sagen. i et udvalg, så ikke kan tiltræde forliget, ønsker vi ikke en opgivet er den ikke, og vi finder fortsat, at valgsituation for nærværende", og Thomas spørgsmålet om lønmodtagernes medejen- Nielsen fortsatte: domsret til kapitaltilvæksten er et så vitalt 홢Når vi alligevel ønsker at undgå en valg- spørgsmål, at det pres, som vi tidligere har situation, er det af hensyn til de virkninger, lagt bag denne sag, vil fortsætte, når det et valg kan få for vor omsætning med ud- drejer sig om at skabe forståelse i befolknin- landet og for vor valuta." gen og hos partierne. Dette er ansvarlig tale. For os har det været et krav 홢 et ufravi- Man vil også lægge mærke til, at regerin- geligt krav for at bruge det udtryk igen 홢 gen og socialdemokratiet på intet tidspunkt at det principielle i den automatiske dyr- har brugt valgtruslen som et pressionsmid- tidsregulering ikke måtte antastes. I den del. Man kan tværtimod sige, at den frem- almindelige debat har det jo ikke skortet på gangsmåde, som regeringen har anvendt, forsøg på at få den afskaffet. Forliget beva- har været stik modsat det, vi var vidne til rer dyrtidsreguleringen. Lad det være sagt under Hartlingregeringen i en lignende situ- og lad det blive understreget. Hvad der ation. I stedet for at fremstille en færdigsyet måtte komme til udbetaling til næste 11681 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11682

[Kjeld Olesen.] Læser man forliget igennem, vil man se, marts, vil der ikke blive rørt ved, hvilket at et stort antal sider er helliget den indsats, skulle være en selvfølge, da det er en del af der kan gøres for at skaffe arbejdspladser, den lovgivning, som folketinget gennem- dels i form af direkte beskæftigelsesarbejder førte i begyndelsen af 1975. og dels i form af støtte til især eksporter- Når det gælder de halvårlige reguleringer hvervene. Det er punkter, der stammer fra i den kommende overenskomstperiode, vil den oprindelige socialdemokratiske plan, og den første dyrtidsportion hver gang komme de er så godt som alle med i det endelige til udbetaling. Hvis der udløses mere end én resultat. Det drejer sig om en bred vifte af dyrtidsportion, vil den også fuldt og helt til- initiativer, hvor vi ikke mindst er tilfredse falde lønmodtagerne, men på den måde, at med de afsnit, der har at gøre med ung- den af staten indbetales til ATP-fonden og domsarbejdsløsheden. Jeg vil gerne under- tilskrives den enkelte lønmodtager. strege det afsnit i forliget, der bestemt ikke Der har, har jeg set, været udtalt frygt er uvæsentligt, og i hvilket det hedder, at for, at selv om princippet om dyrtidsregule- 홢såfremt beskæftigelsessituationen i de en- ringen fastholdes, kan det indebære en ri- kelte egne af landet eller inden for enkelte siko for, at denne ordning kunne friste visse fagområder gør det særlig påkrævet, vil der partier til fornyet angreb på den sikkerhed, blive optaget forhandlinger om at iværk- der heri ligger for lønmodtagerne. Hvor vi sætte særlige foranstaltninger". står, behøver jeg ikke at nævne. Skulle no- Så til afgiftsforhøjelserne. Afgiftsforhøjel- get sådant ske, vil vi stå stærkt op imod ser gør altid ondt, afgiftsforhøjelser er aldrig det, som vi har gjort det indtil nu. Og mens populære. Der ligger fire principper bag de vi taler om reguleringer, skal det med, at afgifter, som er indeholdt i forliget. For det der ikke sker nogen ændring i de sociale første har den bundne opgave været, at vi af pensioner, hvilket indebærer, at dyrtidstil- hensyn til den samlede økonomi måtte op læg, uanset antallet, vil blive udbetalt som på 5 mia kr. For det andet har vi brugt hidtil. megen tid på at finde forbrugsgoder, der er Må jeg endelig om indkomstrammen mere luksusbetonede, og som samtidig kan nævne, at når der i forliget tales om, at pen- give en tilstrækkelig indtægt i forhold til det geindkomsternes stigning begrænses til administrative arbejde. Det sidste skal med. maksimalt 6 pet. i hvert af årene 1977-78 og For det tredje vil man se, at for mange af de 1978-79, gælder det ikke kun lønmodtagerne. traditionelle områder er der tale om en ju- Det er hele befolkningen, det drejer sig om. stering, der står nogenlunde i forhold, om Det skal indrømmes, at det samfundssy- ikke helt, til den prisudvikling, der har fun- stem, vi har, gør det lettere at kontrollere det sted siden sidste regulering. Og for det lønmodtagere end andre befolkningsgrup- fjerde har vi tilsigtet mest muligt at finde per. Man vil derfor se, at der på en lang områder, der kan medvirke til at begrænse række punkter i forliget er tale om initiati- importen. - ver, der, så effektivt som det overhovedet er Alt lagt sammen er forliget udtryk for muligt, skal sikre, at vi lever op til denne den kraftanstrengelse, som situationen gan- målsætning 홢 en opgave, som socialdemo- ske simpelt byder os at yde. Vi får kun øget kratiet vil føle sig særlig forpligtet til at lø- beskæftigelse, hvis de økonomiske forudsæt- se. ninger er til stede. Vi må bringe os i en Som bekendt indeholder septemberforli- bedre position i den internationale konkur- get en aftale om besparelser i det kommende rence. Ellers bliver vi hægtet af, nu, hvor finansår på mindst 1,5 mia kr. Denne bespa- tempoet sættes op med de opadgående kon- relse er det lykkedes at gennemføre på en junkturer i udlandet. Ingen løsning kan fin- måde, som ingen med rette kan hævde er des, der ikke vil blive udsat for en vis kritik. socialt ensidig. I forliget er grænsen hævet Kunsten består i at gøre det på en sådan til 2 mia kr. for næste finansår; når socialde- måde, at ingen med rette kan sige, at andre mokratiet ligeledes med god samvittighed kører på frihjul. kan gå med hertil, skyldes det, at der heller Endelig må det konstateres, at der ikke ikke i de sidste 500 mill. kr. er tale om be- eksisterer noget som helst realistisk alterna- sparelser, der er uacceptable for os. tiv til forliget imellem de fire partier. 731 Ff 11683 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11684

[Kjeld Olem:HL] mange enkelte lovforslag, som i dag er fore- Venstres tanker eller såkaldte plan står par- lagt folketinget, ved vore ordførere på det tiet alene med. Det ved venstre. Og hvad vi finans-, skatte-, afgifts- ogerhvervspolitiske også alle sammen herinde i tinget ved, er, at område. Men her ved første behandling, forligspartierne kun har 80 mandater bag hvor vi under ét skal behandle den aftale, sig; vi mangler i hvert fald de 10 sidste. som fire partier har indgået i går, og drøfte Det vil sige, at teoretisk vil det være Inu- statsministerens forelæggelsestale, skal jeg ligt at etablere et flertal imod forligspartier- på venstres vegne fremsætte nogle samlede ne, men vi nægter ganske simpelt at tro, at principielle betragtninger. det vil blive tilfældet. At konsekvensen vil Der er imellem alle ansvarlige enighed blive et valg, er én side af problemet, og jeg om, at landet sidder fast i meget alvorlige er overbevist om, at det ikke er et folke- problemer. Der er også enighed om, hvad tingsvalg, befolkningen er interesseret i. det er for problemer. Det er fremfor alt en Tværtimod vil det afsløre folketingets man- uhyggeligt voksende udlandsgæld, og det er gel på handlekraft i en kritisk situation, og en stor og uacceptabel arbejdsløshed. det vil medvirke til at nedsætte folketingets Der er derfor også enighed om, hvad der omdømme blandt vælgerne. er målet for den økonomiske politik, som Men hertil kommer noget, der i virkelig- skal lægges til rette. Målet er, at underskud- heden er langt alvorligere. Da forliget blev det over for udlandet skal bringes ud af offentliggjort, havde det med det samme sin verden, så vi kan begynde at nedbringe gunstige virkning dér, hvor man altid først gælden i stedet for at forøge den; målet er, registrerer noget sådant, nemlig på børsen. at ledigheden afløses af beskæftigelse. Der er altså herhjemme skabt en tiltro til, Midlerne til at nå disse mål er der deri- at vi for alvor vil gøre noget for at rette mod ikke enighed om. Venstre har peget på økonomien op. Men hvad hvis disse for- den vej, vi ønsker at gå. Regeringen og de handlinger, vi nu skal i gang med, ender fire partier, der i dag lægger deres aftale med valg? Ikke blot vil en valgkamp betyde frem, vil en anden vej. en udsættelse af problemernes løsning, men Jeg kan sige med det samme, at venstre problemerne vil kunne vokse til højder, som finder regeringens og de fire partiers forslag vist ikke ret mange har fantasi til at fore- helt utilstrækkelige. Vi kritiserer ikke, at de stille sig. medfører en række ubehageligheder for be- Venstre og konservative ved jo udmær- folkningen. Det, vi vender os imod, er, at de ket, at tilliden til den danske krone i aller- mange ubehagelige foranstaltninger ikke højeste grad har at gøre med, om vi herinde fører til nogen løsning af vore problemer, ja, når et resultat. Hvem bliver de første ofre, at de endog trækker i den gale retning. hvis landet bliver kastet ud j et økonomisk De to vigtigste elementer i regeringens kaos? De tusinder af nye lønmodtagere, som plan er den såkaldte indkomstpolitik, der vil i løbet af kort tid vil blive ramt af arbejds- begrænse pengeindkomsterne, og finanspoli- løshed. Jeg er overbevist om, at man i andre tikken, der især igennem en kæmpestor af- partier og ikke mindst i venstre ved dette, giftsforøgelse vil søge at begrænse forbruget og jeg er ikke mindst overbevist om, at og rette op på statskassens enorme under- befolkningen ved det. De fire partier har i fæl- skud. lesskab skabt et resultat, som vi ved vil Nu først indkomst- eller omkostningspoli- møde kritik, men vi er parate til at tage tikken. Om regeringens plan på dette felt den. Den svenske statsminister, Olof Palme, må vi sige, at den virker for sent, for lidt og skrev, at politik det er at ville. Politik er for kort. Derfor er den forkert. Den virker også at turde. De kommende timer skal vi- for sent. Udviklingen i pengeindkomsterne se, om folketinget er rede til at tage det fra nu af og til 1. marts 1977, ja, i virkelig- ansvar, som situationen påbyder os, og som heden helt frem til 1. september 1977, skal befolkningen forventer af os. der efter regeringens opfattelse overhovedet ikke røres ved. 1 år frem skal omkostnin- Poul Hartling (V): gerne have lov at fortsætte den stigning, de Ved de følgende behandlinger her i tinget er i gang med. Dyrtidsreguleringen skal have og i udvalgene vil venstre tage stilling til de sit automatiske forløb, uanset hvilke proble- 11685 l 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11686

[Poul Hartling.] kaldt omkostningsdæmpende ydelse, at den mer vi står over for, indtil der i den kommende kun holder et års tid; så lever omkostnin- overenskomstperiode udløses en portion nr. 2. gerne op igen, og derfor er det en kortsigtet Og det vil jo sige tidligst til september 1977, løsning. måske først til marts 1978. Hvis man f. eks., I regeringens planer har man, så vidt jeg som venstre har foreslået det, ville gribe ind forstår, denne gang valgt den form, at dyr- over for de to første portioner, der kommer tidsportion nr. 2 i de kommende overens- til udløsning, ville man kunne dæmme op komstår skal indbetales af staten til ATP- for stigningen i omkostningerne. Men nu får fonden. En sådan ordning kan der uden de efter regeringens plan lov at løbe videre tvivl siges noget godt om. Den vil, den dag uden bremse i hvert fald 1 år frem. Imens den træder i kraft, være med til at udsætte forværres de vanskeligheder, vi står i, dag et vist forbrug. Det er imidlertid, en dyr for dag. ordning, og det er foreløbig en aldeles uklar Regeringens plan virker for lidt. Den er ordning. Det er en dyr ordning, fordi det vil for slap. Stigningen skal, hedder det, i 1977- koste den statskasse, der i forvejen har et 78 begrænses til 6 pet. Dette er for svag en kæmpeunderskud, yderligere et par milliar- opbremsning, men hvad værre er, disse 6 der kroner for hver portion, der skal indsky- pet. vil endda ikke holde, hvis man følger des i ATP-fonden. regeringens forudsætninger. To dyrtidsporti- Det er også en kortsigtet ordning, for når oner andrager knap 4 pet. Og med de fast- så året er gået, skal denne portion jo enten satte 2 pet., som overenskomstparterne skal overtages af virksomhederne, som så får forhandle om, har man allerede nået de 6 omkostningen bare med et års forsinkelse, pot., der er maksimum. Man skal nemlig eller også skal staten igen pumpe et par mil- lægge mærke til, at lønglidningen er holdt liarder kroner pr. portion ind i ATP-fonden. udenfor. Den vil nu foreløbig fortsætte for Det vil føre til et stadig forøget skattetryk, fuld kraft fra nu af og frem til 1. marts, men og det vil føre til en opsvulmen af ATP-fon- også-efter 1. marts og igennem overens- den, som af mange grunde vil være yderst komstperioden vil den fortsætte. Dette er betænkelig. klart erkendt. Det er også erkendt af rege- I øvrigt er der, hvis man prøver at tænke ringen. enkelthederne igennem, mange uklarheder, Man kan prøve at begrænse denne løn- men jeg går ud fra, at vi i løbet af debatten glidning med alle gode kræfter, men man kan få klart oplyst her, hvad det drejer sig kan ikke forestille sig, at den skulle forsvin- om. Man må jo vide mellem partierne, hvad de. Og hvis lønglidningen bliver det laveste, det er, man har aftalt. Og jeg går ud fra, at den har været de sidste 10 år i noget år, så de fire partier, der beder os tage stilling til vil den komme til at andrage 4,5 pet. på 1 en sådan ordning, også vil gøre rede for en- år. Det er derfor, jeg siger, at de 6 pet. er et kelthederne; det har vi ikke set endnu. tal på regeringens papir, men det hører ikke Jeg vender mig til det andet hovedpunkt hjemme i virkelighedens verden. i regeringens plan, nemlig finanspolitikken. Regeringens første udspil lød på 7 pet. i Man vil stramme den op ved at forøge afgif- 1977-78, men heri skulle alle løndele, også terne med ca. 5 mia kr. Venstre vil være lønglidningen, være indeholdt, sagde økono- med til at stramme finanspolitikken, det er miministeren. Det, at man nu siger 6 pet. nødvendigt, men vi vil gøre det på en anden og så holder lønglidningen udenfor, er at måde. Et underskud, der skal nedbringes, regne med et langt højere tal i virkelighe- kan man rette på dels ved at formindske den, selv om man har sat tallet 6 på papiret. udgifterne, dels ved at øge indtægterne. Vi har da også hørt fra LO, at tallene er Forskellen på regeringens og venstres ind- urealistiske. Regeringens plan vil virke for stilling er, at vi i højere grad vil sætte sta- lidt; når man lægger så slapt op, så når man tens udgifter ned. Hvis dette kan ske, og ikke en tilstrækkelig omkostningsbremse. hvis det er led i en sund økonomisk politik, Regeringens plan rækker også for kort. kan der også blive tale om at forøge afgifter- Man skubber endnu en gang problemerne ne, men i den her forelagte sammenhæng fra sig, foran sig, og håber så på, at tiden mener vi i venstre, at foranstaltningerne skal løse dem. Det er jo svagheden i en så- blot vil forøge vanskelighederne. Set fra 11687 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11688

[Poul Hartling.] befolkningen sidste september. Venstres statskassens side ender man på et højere plan gik i sin grundtanke ud på, at befolk- niveau. Større afgifter kræves ind, 5 mia kr., ningen ikke skulle have større pengeind- større udgifter pumpes ud. Venstre ønsker komster i 1977, end vi har haft i 1976. Vi et lavere niveau med færre offentlige udgif- mener, at det danske folk godt kunne leve ter og derfor også mindre afgifter. med at holde en sådan indkomstPàuse, og Set fra erhvervsvirksomhedernes side vir- jeg er overbevist om, at befolkningen ude ker regeringsplanens system på den vel- omkring vil sige ja til det. Hvis det kan løse kendte måde, at man tager med den ene vore problemer, vil vi gerne være med. Det hånd og giver med den anden. er det, vi har mødt. Man giver nogle såkaldte erhvervsfrem- De prisstigninger, der måtte komme, ville mende tilskud, men man belaster samtidig vi afbøde véd hjælp af lettelser til den en- virksomhederne med store afgifter. Nogle kelte i indkomstskatten. Vi mener stadig vil virke direkte som f. eks. en energiafgift; væk, at skattelettelser er bedre end lønfor- andre vil indirekte forøge omkostningerne højelser. De mål, som vi har sat os, at om- og vil uden tvivl være med til at sætte yder- kostningerne skulle holdes i ave, vil blive ligere lønglidning i gang. opfyldt, hvis man følger venstres plan. Dette er et stykke traditionel socialdemo- Hvordan vil det gå, hvis man følger rege- kratisk politik. Man kender kun den løsning ringens plan? Vi har spurgt, og jeg har for- at bruge nogle flere statspenge, og derfor må stået, at hvis regeringens plan følges og vi man, når man ikke længere kan sætte un- så holder samme linje i de kommende år, vil derskuddet i vejret, afkræve befolkningen vi kunne håbe på at nå balance omkring større afgifter. 1981. Til den tid vil vi så have en udlands- Det gælder altså om begge de to hovedele- gæld på mellem 50 mia kr. og 60 mia kr. at menter i regeringsplanen, at venstre finder afdrage og forrente, vel at mærke, hvis vi planen dels for sent og for svagt virkende, kan låne så mange penge. Vi mener, at dette dels direkte forfejlet. perspektiv aftegner en alt for farlig udvik- Vi havde sat os det mål, at vi skulle ende ling. Det andet store problem, som hedder med lavere omkostninger, lavere offentlige beskæftigelsen, har regeringsplanen næppe udgifter, mindre skattetryk. Regeringens mulighed for at få nogen nævneværdig ind- plan ender i højere omkostninger, højere flydelse på. offentlige udgifter, større skattetryk. Der Imellem det oplæg, som regeringen præ- kommer til at gå flere penge om ad de of- senterede den 3. august i år, og den plan, fentlige kasser. Dette er socialdemokratisk som nu ligger her som en aftale mellem 4 politik, det er ikke venstres. partier, er der ikke store forskelle. Der er Venstre har ønsket, at vi kunne nå et re- enkeltheder, men der er ingen ændring i sultat af de mange forhandlinger, der har grundretningen, og regeringen kan jo være været imellem os. Vi havde også ønsket at tilfreds med, at den har fået andre partier nå et resultat for længe siden. Allerede i med til at støtte sin politik. april lagde vi en plan frem for, hvordan vi Der er imidlertid et afsnit, der er nyt, det kunne tænke os at imødegå vanskeligheder- er det sidste. Jeg kan sige, at venstre har ne, som jo ikke er opstået i de seneste uger. været med til at forhandle om regeringens De første ord i venstres plan er: 홢Septem- oplæg dag ud og dag ind. Vi har gennemgået berforligets aftale om en omkostningsdæm- det meget nøje. Vi finder, som jeg har sagt, pende politik må nu føres ud i livet". Dette at det vil virke for sent, for svagt, for kort. er stadig venstres mål. Vi lagde en plan Men det sidste afsnit har vi ikke mødt før, frem, men vi understregede, at den var til og det er jo politisk set ikke det mindst inter- forhandling. essante. Vi havde lavet en plan, som der var Det lyder: 홢For at sikre den fornødne sammenhæng i, men vi ville gerne forhand- stabilitet i gennemførelsen af den med forli- le, vi ville også gerne forhandle om en anden get fastlagte økonomiske politik kan æn- teknik, når bare grundideen blev fastholdt, dringer vedrørende forligets emner kun gen- og grundideen var den omkostningsdæmp- nemføres i fællesskab." ning, som vi havde lovet hinanden og lovet Og så tilføjes der 홢 og det er jo det mest 11689 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11690

[Poul HartUng.] kun et spørgsmål om, hvorvidt indkom- bemærkelsesværdige 홢 at tilsvarende for- sterne skal stige med en procent mere eller pligter partierne sig til en fælles holdning mindre, eller om cigaretterne skal koste 5 over for forslag eller foranstaltninger, der eller 10 øre mere pr. stk. Det afgørende må væsentligt ændrer denne politiks forudsæt- være, om denne forligsskitse fører i den rig- ninger. tige retning eller den ikke gør det. Efter Jeg skal ikke kommentere det ud over at venstres mening gør den det ikke. Den gør sige, at det afsnit var venstre aldrig i livet det modsatte. Pengeindkomsternes himmel- gået ind på. Det har statsministeren måske flugt bliver ikke standset. Underskuddet på haft en fornemmelse af, siden han ikke prø- betalingsbalancen bliver ikke standset, men vede at foreslå os noget sådant. Han må in- får lov at vokse videre. Vi får ikke færre stinktivt have vidst, at venstre ikke ville arbejdsløse, vi risikerer at få flere. Men sta- pantsætte sin politiske frihed til regeringen. ten får mere indflydelse, mere kontrol, flere Vi vil frit kunne lægge vore tanker og for- penge at fordele efter eget forgodtbefin- slag frem i tinget, sådan som vi også aftalte dende og i sikker overbevisning om, at sta- det, da vi aftalte septemberforliget. Vi vil ten altid ved bedst. frit kunne stemme for det, som vi finder er Venstre kan ikke medvirke til en løsning, ret og rigtigt, naturligvis i respekt for den som vi ved ikke løser noget som helst. Ven- indgåede aftale. Men vi ville aldrig lægge os stre ønsker en løsning, og vi har anvist en ind under et socialdemokratisk formynder- løsning, men regeringen Anker Jørgensen skab. har ikke ønsket denne løsning eller har ikke Jeg kan resumere, at venstre kan ikke haft mod til eller ønske om at bryde med en være med til dette forlig. Det kan vi ikke, fortid, som vi nu atter bliver bedt om at fordi det ikke klarer arbejdsløsheden. Det betale regningen for. kan vi ikke, fordi det ikke klarer vore øko- Hvis dette forlig vedtages, vil vi om nogle nomiske problemer. Om 3 eller 6 måneder måneder være samlet på ny for at drøfte et vil vi stå midt i en ny krise, fordi dette for- nyt forlig i en ny krisesituation. lig ikke gik vidt nok eller dybt nok. Det kan vi ikke, fordi venstre ikke vil være med til Glistrup (FP): nok en gang at pålægge befolkningen byr- Fremskridtspartiet er enig med regerin- der, som er uden mening, fordi de ikke op- gen om, at det danske samfunds økonomi er fylder formålet. Det er en ny dosis af den stærkt forværret. Vi er også enige, når det socialdemokratiske patentmedicin, som fra regeringens side er blevet sagt, at det dette land har fået besked på at sluge igen aldrig har stået så sløjt til med vor økonomi og igen, uden at det har hjulpet det ringe- i de sidste 25 år. Den, som rejser rundt i det ste, eller rettere: jo mere medicin vi får danske glade sommerland, vil måske nok med højere skatter og større offentligt for- sige: hvad er det for noget mærkeligt sort- brug og kræven-ind med den ene hånd og maleri, har vi det da ikke så dejligt og godt i given-ud med den anden, desto værre er det enhver henseende her i Danmark? Nej, det gået. er desværre ikke noget, der er hentet direkte Venstre kan ikke være med, fordi venstre fra teoribøgerne. Når situationen er blevet har en anden holdning end socialdemokra- så alvorlig, som den er, er det, fordi vi i de tiet, fordi venstre ønsker et andet samfund halvandet år, vi nu har haft regeringen end socialdemokratiet. Venstre vil en anden Anker Jørgensen, har levet på gæld, har vej. Vi ønsker, at der skal være orden i levet på underskud i et omfang, som man dansk økonomi, og at vi ikke bestandig troede var bragt til endelig afslutning i skal vakle fra krise til krise, fra afgiftsforhø- Danmark, dengang Niels Ebbesen og Val- jelse til afgiftsforhøjelse, fra udlandslån til demar Atterdag gjorde deres indsats. Men vi udlandslån. Og det er ikke nogen utopi; det skulle altså komme tilbage til tider af den forudsætter alene, at staten bruger færre art, hvor det er gælden, hvor det er under- penge, og at den enkelte affinder sig med i skuddet, som i den grad har ført til, at vi nu et par år, at indtægterne ikke øges. Det er står med disse meget, meget store økonomi- den vej, befolkningen ønsker at gå. ske problemer. Et ja eller et nej til dette forlig er ikke Og nu er det altså, at dagen nærmer sig, 11691 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11692

[Glistrup. ] dem, der ikke kan klare disse fortrinlige sik- hvor regningerne skal betales for alt det ød- kerheder. sleri, for al den ukyndighed, som er blevet I dette land, hvor man engang slog en udvist. Kendsgerningernes tale er desværre hersker ihjel, fordi han opkrævede 10 pet. i meget, meget klar. Vi er nu kommet der- skat, 6 minutter af hver arbejdstime, har vi hen, at vor gældsætning til udlandet er ble- oplevet, at vi igennem den sidste halve snes vet aldeles ukontrolleret galoperende, sådan år har fået fordoblet skattetrykket, vi er at vi ikke oplever én time på ugen, på døg- kommet op på, at det nu er mere end den net, hvor vi ikke ser, at vor gæld til Tysk- halve time, som skal afleveres, som skal gå land og til de andre fremmede lande stiger over de offentlige kasser, af den indsats, der med millionbeløb. gøres i en gennemsnitsarbejdstime. Er der Vi må ganske klart se i øjnene, at fortsæt- tale om at give den en ekstra spand kul og ter vi med dette stykke, som hr. Poul Hart- gøre et stykke ekstra arbejde om søndagen, ling så glimrende karakteriserede som tradi- overarbejde, eller hvad man nu kan tale om, tionel socialdemokratisk politik, vil vi over løbe en ekstra risiko, så er det fuldstændig en nat, inden dette år er til ende, risikere, at nedslående, at der skal afleveres først heni- denne gæld, som har hobet sig op, pludselig mod 2/3 i kildeskat og derefter noget i springer op til at blive 10, 20, 25 pet. højere, moms og forbrugsafgifter af forskellig art, når vi simpelt hen ikke kan få den tyske sådan at det måske er et encifret minutan- forbundsbank til længere at foretage de tal, man har tilbage til sig selv. Og endda opkøb, som den dag efter dag må foretage med dette høje skattetryk har landets fi- for at klare den slappe danske krones for- nansminister ikke formået at holde måde hold. Det er de kendsgerninger, man må se i med de penge, han på den måde får ind. øjnene. Han har fortsat med frådseriet, med overfor- Over for det har vi ét eneste middel til at bruget, således at vi nu nærmer os det tids- klare os, nemlig at udnytte vor arbejds- punkt, da staten forbruger 20.000 mill. kr. kraft, udnytte vor arbejdskraft på en for- mere end det, den får ind i skatter, dette nuftig måde, sådan at vi skaber fornuftige 20.000 mill. kr. hul, som vi nu skal til at ting her i landet. Og hvad gør vi så med hælde de 5.000 mill. kr. ned i, som hr. Kjeld vore arbejdskraft i hr. Anker Jørgensens Olesen talte om var nødvendige. De forsvin- andet regeringsår? Ja, vi får at vide fra vore der så dernede, og så kan vi, som hr. Poul arbejdsformidlingskontorer, når de en gang Hartling sagde, om 2-3 måneder igen mø- om ugen har nørklet sig færdig med en stati- des for at få puttet noget mere ned i finans- stik om, hvordan det nu har været med ar- ministerens hul, fordi der bruges alle disse bejdskraftens anvendelse nogle uger tidlige- alt, alt for mange offentlige penge. re, at man har registreret et sekscifret antal Dette frådseri har bl. a. sit udspring i det, arbejdsløse, og hvad angår fejlanvendelse af vi talte om her for et års tid siden, den 8. arbejdskraften 홢 det er måske endda ikke september sidste år, da statsministeren glæ- det værste 홢 er situationen den, at 3, 4, 5 dede sig over, at betalingsbalancen nu var gange så mange anvendes til gold, til unyt- begyndt at komme sådan i lave, at vi kunne tig, til trivselsmodvirkende, til samfunds- tillade os med fynd og klem 홢 det var ud- modvirkende beskæftigelse med papirar- trykket fra statsministerens side den dag 홢 bejde af forskellig art, der er med til i den atbruge løs og rigtig lave et overforbrug. Det grad at få mismodet, ulysten til at gøre et er jo det, der har været den største enkelti- fornuftigt stykke arbejde til at brede sig i gangsætter af dette enorme underskud, som Danmark. er skabt i denne regerings tid. At man Samtidig er vi ført ind i en situation, hvor kunne tillade sig det, vurderede statsmini- den, der har en guldrandet sikkerhed, den, steren den 8. september 1975 her i salen. Nu der kan opnå et kreditforeningslån, må må vi konstatere, hvad resultatet blev for regne med at skulle betale til kapitalen ren- den betalingsbalance, som statsministeren ter efter procenter, som var ågersatser for dengang glædede sig over at det gik så godt bare nogle få årtier siden, og tilsvarende med. Men som han sagde: vi har jo registre- højere renter må selvfølgelig erlægges af ret hundredtusind arbejdsløse, derfor må vi 11693 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11694

[Glistrup.] situationen blive yderligere forværret, for, gøre en ekstra indsats. Hvad må vi så kon- sagde statsministeren, det er udelukket at statere her et år efter? Ja, da er det ikke klare tingene på et par dage, efter at dette hundredtusind arbejdsløse mere, da er det forlig er faldet, vi må vente i nogle måneder. 118.000, vi i stedet for har, når vi skal se på, Der er én eneste mand her i landet, der kan hvad der er kommet ud af denne letsindige bestemme, om vi skal vente i nogle måne- septemb erp olitik. der, eller om vi skal klare problemerne på et Så er det, vi siger: hvad skal vi så gøre? par dage, og den mand er statsministeren. Vi hørte formaningstalen fra statsministeren Statsministeren kan selvfølgelig hindre os her i eftermiddags, hvor han fortalte os: I andre i at klare tingene på et par dage ved skal bare vedtage det papir, vi her har frem- at udskrive valg, og derigennem kan stats- lagt; det er den måde, vi kan løse proble- ministeren forvolde, at vi skal vente nogle merne på. Man skal bare lige yde nogle ofre måneder. Det er den eneste, der i så fald må ude i befolkningen, bevares, langt større stå til regnskab for, at det er sket. Han er ofre, end vi hidtil har kendt til, 5.000 mill. den, der, hvis dette forlig falder sammen, kr. i nye afgifter lagt oven på varepriserne i kan udsætte tingene i nogle måneder. Andre det daglige forbrug, en bunke begrænsninger kan ikke gøre det. Han kan udskrive et gan- i folks adgang til at få øget deres indkom- ske overflødigt folketingsvalg. Men nu er ster, og disse ofre skal man nu bare yde. han jo kommet i vane med at træde hr. Jeg tror, hr. Poul Hartling har ret, når Thomas Nielsen på tæerne, så hvorfor ikke han skønnede, at den danske befolkning det med den udtalelse, Thomas Nielsen er ikke har noget afgørende imod at yde disse fremkommet med i dag om, at Thomas Niel- ofre, hvis det ville hjælpe. Men vi har jo sen heller ikke vil have valg. Men det er dog hørt den tale et halvt hundrede gange før i trods alt bedre at lide i nogle måneder end de sidste 25 år, at nu skal vi bare yde nogle at skulle ud på, at det, der sker her, skal der ofre, og så fremstår den statsminister, der bødes for i lange år, for det, der sker her, vil taler fra denne talerstol, som den, der frelser kun pålægge byrder og ikke hjælpe noget og redder land og rige på ansvarlig vis. Den som helst i årevis. Havde man så endda snak er hørt igen og igen og igen ned igen- sagt: det bødes der for i lange år, hvad kun nem 1950erne, ned igennem 1960erne og her var en stakket glæde. Men nogen glæde er i 1970erne, og hver evig eneste gang har vi der ikke engang forbundet med at gennem- konstateret, at den medicin med at forøge føre sådan noget som det, de 4 partier i de offentlige afgifter, med at forøge, hvad deres rådvildhed, i deres uforståenhed over der går over de offentlige kasser, ikke har for, hvordan det danske samfunds økonomi- hjulpet et hak, eller rettere sagt, det har ske sammenhænge er, har fundet frem til bare gjort landets situation endnu værre, her. sådan at vi har måttet konstatere, som vi Det er selvfølgelig så let at kritisere og også gør det i dag, at forholdene er blevet sige: det, de andre gør, er ikke i orden. Men endnu værre, hver gang man har indladt sig hvad er så løsningen? Hvordan klarer vi de på et forlig af denne art. spørgsmål, som nu foreligger for os, og hvis Der er ikke nogen som helst grund til at alvor vi er så ganske aldeles enige om at tro, at det fantasiløse produkt af et forlig, vurdere? Det er jo heller ikke noget svært som blev præsenteret for os her i går, kan spørgsmål, det er ikke noget 64.000 dollars virke på nogen som helst anden måde. Man spørgsmål at finde ud af, hvordan vi løser kan håbe, at det danske folk stadig er så problemerne. For problemerne er opstået af troskyldigt, så godtroende, at det vil blive én eneste hovedgrund, nemlig at det offent- ved med at tro på det, det nu hører for lige her i Danmark har foretaget alt, alt for halvtredsindstyvende gang, at den slags store indgreb i det, som den enkelte, der ting kan hjælpe, men det nærmer sig ærlig pukler og gør en arbejdsindsats, udfører. talt tossegodhed, at man bliver ved med at Man har gjort det sådan, at det ikke betaler tro på og mene, at det her kan virke. sig mere at arbejde her i Danmark. Man Ja men, sagde statsministeren, hvis man forærer via bistandslov og ungdomsuddan- ikke går ind for denne løsning her, så vil nelsesstøtte, og hvad ved jeg, de samme man opleve, at i løbet af nogle måneder vil midler til de mennesker, der ikke gør en ind- 11695 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11696

[Glistrup.] i fred, at man skal skære de udgifter ned, sats, som til de mennesker, der gør en ind- som man generer erhvervslivet med, behø- sats. Og dem, der gør en indsats, generer ver man ikke at genere de svage, de gamle, man på alle leder og kanter og gør livet bede syge, de handicappede. Vi behøver ikke sværligere for. de nedskæringer, som vi har hørt så meget Hvis bare det offentlige dog holdt op med om her i sommermånederne, at man skal det, havde vi problemerne løst. Ondets rod fiksere de åndssvage, og hvad der i øvrigt fjernes, og dermed fjernes ondet også, og så følger i septemberforligets fodspor. er det ikke os, der er i valutavanskeligheder, Vi skal simpelt hen bare gøre det sådan, så er det ikke os, der har en eneste arbejds- at vi tager besparelserne dér, hvor besparel- løs, så er det ikke os, der har ågerrenten, så serne kan tages. Vi skal sætte ind, ikke på er det ikke os, der har de økonomiske pro- de punkter, som septemberpartierne gør, blemer længere. men på de punkter, hvor vi simpelt hen har Det skridt, man kan tage i første omgang, overflødigt statsfråds, selv om vi derved er, at man her fra 1. oktober kan gennem- kommer til at ramme de herskende klasser, føre en skattefri bundgrænse på 25.000 kr. som man jo i den grad støtter sig på nu fra Hvis man gjorde det, ville det for lønmodta- socialdemokratiets side, selv om det f. eks. gerne virke på samme måde, som hvis de fik kommer til at betyde, for bare at tage et en lønforhøjelse på gennemgående en 17, 18, eksempel blandt tusinder af andre, at man 19 pet. Bevares, det skal være således, at på et af vore mindre universiteter, universi- der skal spares på nogle offentlige udgifter i tetet i Odense, ikke mere kan forske 10.000 tilfælde af, at vi skal forhøje den skattefri timer om året i faget engelsk. Det er selvføl- bundgrænse sådan og tilvejebringe balance gelig ganske udmærket, at de underviser folk på statsbudgettet, men dog ikke mere, end at i engelsk derovre i det fynske, men hvorfor i vi ganske roligt kan sige, at den løsning er ikke alverden skal danske skatteydere bekoste, nogen nulløsning, det er ikke en 6 pet. løs- at man forsker i det engelske sprog i 10.000 ning, det er en løsning, der giver lønmodta- timer bare ved et enkelt af de mindre uni- gerne mere end 10 pot. i reallønsfremgang, versiteter her i landet? I stedet burde man en reallønsfremgang, der altså kommer via sige, at det, der skal forskes på det område, er en skattenedsættelse, ved, at man sætter den såmænd nok sket i England og USA. Og skattefri bundgrænse op til de 25.000 kr., sådan indeholder fremskridtspartiets spare- som landet har råd til. Der er jo ikke nogen katalog fra finanslovbehandlingen i foråret som helst grund til at beskatte et eksistens- 790 klare anvisninger på, hvordan man kan minimum, beskatte indtægter, der ligger spare uden at ramme de socialt svagt stille- nede under de 25.000 kr., med det niveau, de. som priserne er drevet op til. Jeg har godt nok hørt, at statsministeren Det er den grundlæggende måde at klare fortæller, at han ikke med sit oplæg vil det indkomstpolitiske problem på her i lan- ramme de socialt svagt stillede, men også det. Det indkomstpolitiske problem er nem- her er kendsgerningernes tale jo noget, der i lig, at der er en enkelt indkomst, der er lø- den grad trækker i den anden retning. bet forud for alle andre, og dér skal der skæ- Hvem er det, man rammer med den afgifts- res ned. Det er statens og kommunernes buket, man indfører? Hvem er det, man indkomster, det er skatterne, dér ligger ind- rammer med den håbløshed, der vil brede komstpolitikkens kerne. Den indkomst, der sig ud over landet ved gennemførelsen af hedder skatter, indkomsten for stat og denne øgelse af statsregereriet, der oser kommune, skal nedsættes. Så bliver selvføl- igennem det papir, hvor monopoltilsyn og gelig modsvaret for statsregnskabet, at der alverdens andre myndigheder nu skal til at skal gennemføres nogle offentlige besparel- fare rundt og kontrollere og besvære og pe- ser, og så falder skattetrykket fra de 31 stilere tilværelsen for vore erhvervsvirk- minutter i timen til omkring 23-24 minutter somheder rundt omkring? Det er til sy- i timen. Der skal med andre ord skæres vende og sidst dem, der er de svagt stillede, nogle offentlige udgifter væk. som vil blive ramt af det. Men fordi man har det grundsynspunkt, I dette papir siger man: ja men de sociale at erhvervslivet skal have lov til at klare sig pensioner, folkepensionen skal fortsætte, 11697 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11698

[Glistrup.] mod fører det forlig, der ligger her, Dan- som de er i øjeblikket, men det er ikke til- mark i den gale retning. Danmark er bedre fredsstillende. Vi har ventet mere end længe stedt uden dette forlig end med dette forlig. nok på at få tilfredsstillende økonomiske forhold på pensionsfeltet, så den, som er Gudme (RV): dommer, politimester, kontorchef i ministe- Gennem mange år har det været med riet, eller hvad der nu er tale om, ikke skal indkomstpolitik ligesom med vejret: alle have 7, 8, 9 gange så stor pension som den, taler om det, og ingen gør noget ved det. der bare har været maskinarbejder eller la- Det er ikke, fordi der ikke er grund til ikke gerforvalter eller syerske, eller hvad der nu at gøre noget ved det, tværtimod, det har kan være tale om. Vi må have en pensions- der været i adskillige år. Inflation og beta- reform, men det er der ikke åbnet for i det lingsbalanceunderskud er problemer, som oplæg, som dette papir, som forliget her, det danske samfund har døjet med igennem indebærer; tværtimod, vi skal køre videre det meste af 1960erne og den del af 1970er- med de grundlæggende uretfærdigheder, ne, vi kender indtil i dag, og har haft van- som vi har kørt med dem hele tiden. skeligheder med i accelererende grad, sådan Ja men 홢 regnede så hr. Kjeld Olesen ud at inflationen er blevet hidsigere og beta- 홢홢 er det da til at finde et realistisk flertal lingsbalanceunderskuddet er blevet større år for at opnå en anden politik end den social- for år og uden hensyn til, hvilken politisk demokratiske, den traditionelle vej, som vi ledelse landet har haft. ved fører os længere og længere ud i uføret, Derfor har der hos et flertal i befolknin- som mere og mere kører Danmark i sænk, er gen og hos et flertal her i folketinget været der nogen anden mulighed? Dér må man jo enighed om, at vi skulle prøve ved en poli- da virkelig håbe, at hvis og forhåbentlig når tisk styring at blive i stand til at bremse in- dette folketing har konstateret, at man ikke flationen, at nedsætte og en dag helt fjerne kan bruge den vej, der her er anvist, så vil det betalingsbalanceunderskud, som vi har man indlade sig på at gå de offentlige bespa- haft, således at vi derved ville være i stand relsers vei. til at øge vores konkurrenceevne, være i Forholdet er det, at uden et folketingsvalg, stand til at eksportere mere end det, vi førte ja, måske endda også med både ét og to folke- ind i landet. tingsvalg, så opnår fremskridtspartiet ikke Der har været tilløb til at ændre denne flertal her i folketinget.Derfor må man selvføl- linje. Det første tilløb var i 1963, hvor man gelig, stillet over for de meget, meget alvorlige ved helhedsløsningen nåede lidt i denne ret- problemer, landet er stedt i, ordne det så- ning. Der var tilløb igen i 1970 under VKR- dan, at de mennesker, som forstår, at det er regeringen, hvor man ingenting nåede, og nedtrapningen, som er kuren, og ikke at der var et tilløb igen i 1974 under venstres give yderligere hårde stoffer til dem, der i regering, hvor man heller ingenting nåede. forvejen har misbrugt stoffet offentlige ud- Så kom i fjor, i 1975, septemberforliget med gifter i den grad, som socialdemokratiet har, en målsætning, der sagde, at nu skulle der de, der forstår, at det er nedtrapning af de føres indkomstpolitik, men kun med en mål- offentlige udgifter, der er nøglen til at løse sætning, i realiteten ikke noget konkret ind- disse problemer, samles i et kraftfelt, som hold med hensyn til, hvordan denne politik vil kunne trække med væsentlig mere end skulle være. de 54 mandaters styrke, som socialdemokra- Den forligsaftale, der blev sluttet, ikke tiet har, tiltrække det fornødne til, at man mellem septemberforligets 5 partier, men ikke får et flertal imod sig. Og så må man mellem de 4, der blev tilbage, efter at ven- altså selvfølgelig fra fremskridtspartiets side stre var gået fra os natten til i går, har et affinde sig med, at man.med hensyn til be- helt konkret indhold. Den siger på ind- sparelsernes styrke, besparelsernes forde- komstpolitikkens område, at i de to år, hvor ling, ikke har større indflydelse end cirka vi gensidigt forpligtede os over for hinanden det fjerdedelsflertal, vi repræsenterer. Det ved aftalen i fjor, de to år, der går fra marts er den lod, vi har at arbejde under, men så 1977 og til marts 1979, skal vi lægge en fast trækker vi dog i den rigtige retning. Deri- ramme for alle reelle indkomststigninger

732 Ff 11699 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11700

[Gudma.] om tilslutning til 홢 at der må være en af både på det offentlige og det private ar- disse skitser, som hr. Poul Hartling ikke har bejdsmarked på 2 pet. i hvert af de to år læst tilstrækkelig grundigt. Derfor vil jeg 1977-78 og 1978-79. opfordre til, at hr. Poul Hartling endnu en Den siger endvidere, at vi skal begrænse gang prøver at læse de to skitser i sammen- dyrtidsreguleringen, således at den kun kan hæng og sammenholder dem side for side. mærkes på omkostningerne med 1 portion, Jeg tror, det vil være muligt også for hr. og det vil sige 1,85 pet. hvert halve år, hvor Poul Hartling at se iøjnespringende for- der skal reguleres. 1,85 pet. gange 2 er 3,7 skelle; hvis det ikke lykkes, vil jeg gerne pet., og 2 og 3,7 pet. er 5,7 pet. Der er helt senere manuducere ham i forskellene fra nøjagtigt, hvis det skal tages efter bogsta- skitse nr. 1 og til det forhandlingsresultat, ven, truffet en aftale om, at den udvikling, som er skitse nr. 2 홢 det endelige færdige der må komme i de to år, vi træffer aftale resultat. for, må være på 5,7 pet. hvert år, og det har Derfor synes jeg også, at de partier, der man så i indledningsteksten rundet op til 6 ikke er deltagere i forliget, men som længe pet. Hvad der kommer herudover af dyrtids- har været og vel stadig er enige med os an- portioner 홢 hvis de skulle komme, men dre om det ønskelige i at få en indkomstpo- selve aftalen vil virke til, at muligheden for, litisk løsning, ved den endelige afstemning at de kommer, er mindre 홢 skal ikke skulle støtte forligspartierne i at få den ved- komme til udbetaling, men skal være en taget. Selv om det måske ikke lige netop er bunden opsparing for lønmodtagerne, sådan den udformning af en indkomstpolitik, disse at portionerne hverken vil komme til at be- partier anser for at være den ideelle, så bør laste erhvervenes omkostninger eller belaste de alligevel hjælpe den igennem, for den på den måde, at de kommer ud til et privat løsning, der nu ligger foran folketinget til forbrug. De bliver indefrosset, de bliver vedtagelse, er den mulige løsning, og politik bunden opsparet som en pensionsandel for er nu engang det muliges kunst. de pågældende lønmodtagere. Dér vil i leg da gerne igen sige specielt til Det skulle være indlysende, at hvis denne venstre, der ligesom ikke vil erkende dette, aftale kan gennemføres, så vil der med disse men under disse forhandlinger og ved det 5,7 eller 6 pet. i to på hinanden følgende år, indlæg, vi hørte før fra hr. Poul Hartlings sammenlignet med den himmelflugt i om- side, stræber efter det umulige, at det da er kostningsudviklingen, vi har haft i mange muligt 홢 eller det er ikke blot mulig o, det år, været taget et gevaldigt skridt fremad, er sikkert 홢 at man ud fra et indkomstpoli- for at Danmark i disse år vil kunne forbedre tisk sigte kunne diskutere og nok også nå sin konkurrenceposition over for udlandet frem til, at nul procent er bedre end to pro- og dermed altså forbedre sin mulighed for at cent; det er i hvert fald mindre. Det er også eksportere og dermed igen også bringe sit muligt, at man med rimelighed kunne dis- betalingsbalanceunderskud ned: kutere, om man i stedet for at lave en dyr- Denne løsning er den, der kunne opnås tidsregulering for de første to portioner in- enighed om mellem fire folketingspartier, den for et år og derefter en ATP-indefrys- der i sig selv ikke har flertallet i dette ting, ning hellere skulle gennemføre en skatte- men er meget tæt på det. Hvad enten den dækning ved en nedsættelse af indkomst- vinder flertallet ved den afstemning, vi skal skatten, som venstre har ivret for det. Og have senere på ugen, eller den ikke kan det er også muligt, at man kunne diskutere opnå det, er den en afbalanceret løsning, og måske finde fordele ved en ordning, der både efter sit indhold og efter de partier, der gav en øjeblikkelig virkning fra nu august støtter den. 1976 i stedet for til næste år marts 1977. Jeg vil her gerne skyde ind 홢 jeg hørte Der er bare det ved hele den diskussion, før hr. Poul Hartling sige, at han ikke ved hele den del af venstreoplægget, at det kunne se forskel på den skitse, der var ble- er inderlig urealistisk. Selv om man måske vet fremlagt af socialdemokratiet, dengang nok efter en bedømmelse ud fra en nationalø- venstre sad med ved forhandlingsbordet, og konomisk lærebog kunne se, at dette var den skitse, der nu er blevet fremlagt for fol- stærkere, at dette ville føre til noget hurti- ketinget, og som de fire forligspartier beder j gere og bedre, ja, så ville der bare være den 11701 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11702

[Gudme.] stateres, at under disse forhandlinger har uhyggelige mangel ved det, at disse forslag, venstre slet ikke bevæget sig. disse elementer i venstres løsning, ikke ville Jeg vil omvendt gerne sige til en anden kunne tilpasses det levende liv, og det er nu kritiker, der har ytret sig om forliget her i engang i det levende liv, vi alle sammen bede sidste dage, efter at det er kommet frem finder os. Havde man prøvet at føre disse for offentligheden, nemlig til Landsorganisa- ting igennem, så ville de have skabt en så tionen, hvor en fremtrædende repræsen- dyb kløft imellem folketing og regering og tant for organisationen har sagt, at han arbejdspladser, at hele løsningen, selv om godt forstod, hvis der blev uro på arbejds- den stod på papiret, selv om. den var båret pladserne, at det skulle han ikke have sagt, igennem folketinget ved et flertal, ude i det for når man siger sådan noget, så bliver der levende liv havde vist sig komplet uigen- nemlig meget let uro. nemførlig. Jeg sagde før, at jeg godt forstår, hvis der Den løsning, vi her lægger frem, og som vi er surhed på nogle arbejdspladser, men sur- søger et flertal for, giver også kritik på ar- hed er til at overvinde, uro er værre. Uro bejdspladserne. Det gør alle indgreb, for kan ødelægge en arbejdsplads, uro kan øde- pengepungen er gennemgående den mest lægge beskæftigelsen. De organisationsfolk, ømskindede legemsdel. Men jeg tror, at der der siger, at de godt forstår uroen og derved hos et stort flertal 홢 måske et tavst flertal måske i virkeligheden indirekte rækker uro- 홢 ude på arbejdspladserne, hvor forskellige stifterne hånden og kalder uroen frem, må disse arbejdspladser end er, vil være forstå- ikke glemme én ting, som har været det else for, at når vi skal have rettet vor øko- gennemgående under forhandlingerne, i nomi op og dermed indirekte skabt flere hvert fald mellem de 4 partier, og som også arbejdspladser, så må det koste noget i en står ganske klart i skitsen. Det er, at vel har o vergangsperiod e. de 4 forligspartier strammet indkomstmulig- På den baggrund er jeg nødt til at sige for hederne i 1977-78 og 1978-79, men denne tredje gang, at der er grund til at være skuf- stramning er sket med fuld respekt for for fet over venstres deltagelse i de forligsfor- det første organisationernes selvstyre og handlinger, der sluttede i denne weekend, forhandlingsret og for det andet for det for venstre ville jo i virkeligheden ... traditionelle forhandlingsmønster, sådan at organisationerne inden for den ramme, som Formanden: folketinget forhåbentlig og forventelig sæt- Der må være mere ro i sidegangen og ter, selv kan få lov til at fordele det, der bli- nærmeste omegn. ver. For det tredje er det sket med respekt for den dyrtidsreguleringsordning, som der Gudme (RV): kan siges meget om, men som organisatio- ... slet ikke prøve på at deltage i udform- nerne vel efterhånden har vundet en sådan ningen af en løsning, men blev ved med bare hævd på, at forligspartierne valgte at re- at forlange det umulige. Vi har fra venstres spektere den i stedet for at vælge den ord- side under disse forhandlinger alene hørt ning, som venstre foreslog. om, hvad venstre ville gøre, hvordan de Og så må vi vel også sige, at trods al den ville gøre det, og når venstre hørte, at det surhed, der er her nu i de første dage, så vil ville andre ikke, ja, så fortalte venstre os der mange gange i mange år fremover være igen, at det var det, de ville gøre. Det var brug for et samvirke imellem lovgivnings- ikke én gang, det var mange gange 홢 det magt, mellem regering og organisationerne var alle gange. Det blev en enetale. Det blev på arbejdsmarkedet. Derfor beder vi også mange taler, mange enetaler. Det blev ingen om, at man i denne svære situation hos or- forhand lir g. Det blev bare en gentagelse af ganisationerne vil forstå og værdsætte de ét standpunkt. En forhandling er nu engang hensyn, som de 4 forligspartier har taget en drøftelse mellem mennesker med forskel- også til organisationerne ved udformningen lige udgangspunkter og forskellige interesser af denne aftale. at varetage, hvor man søger at bevæge sig Jeg må derfor på det radikale venstres imod hinanden, men desværre må det kon- vegne anbefale ikke blot, at de 4 parter, som 11703 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11704

[ßudine.] ændring i vort personskattesystem: fradra- har indgået aftalen, for det forslår ikke, men gene. Et givet fradrag giver i dag mere i også de andre, som ønsker at gennemføre en skatterabat, jo bedre man er stillet, og jo indkomstpolitisk løsning, selv om de kunne større indkomsten er, og det er urimeligt. foretrække, at det havde været én efter Om afgifterne har jeg kun en enkelt be- deres egen kogebog, alligevel ved afstemnin- mærkning. Der er i flere af forslagene detal- gen støtter det forlig, der ligger på bordet jer, som jeg gerne vil drøfte, og som måske her. Vi har prøvet på at finde den balance, kan få en bedre udformning. Bl. a. mener der kunne findes. Dette var den mulige ba- jeg, at forholdet mellem banker og sparekas- lance, og det er nu engang bedre at gennem- ser på den ene side og postgiroen på den føre det mulige end at række hånden ud efter anden side efter indførelsen af checkafgif- det umulige. ten trænger til en nøjere overvejelse. Postgi- rovæsenet tåler efter min opfattelse af det, Bernhard Baunsgaard (RV) der er kommet frem, ikke en yderligere til- Der vil i ethvert politisk forlig være engang. keltdele, der er mere uvelkomne for et parti Med disse ord skal jeg endnu en gang som end andre dele, og dette forlig adskiller sig så mange før anbefale, at man tager forliget for skatters og afgifters vedkommende i som en helhed og fastholder sigtet med det. denne henseende aldeles ikke fra andre forlig. Men jeg skal understrege statsministe- Formanden: rens ord om, at forliget er et hele, og at man Jeg henstiller på ny til medlemmer i side- ikke kan pille en del ud af det og støtte den gangen at tale sagtere sammen. Og én ting og så vente, at et af forligspartierne springer mere: cigar- og cigaretrygende bedes trække fra, i hvert fald skal man ikke vente det for sig tilbage til ubemærketheden. vores vedkommende. Vi er indstillet på forliget, vi tager det som et hele, vi tager det Gert Petersen (SF): søde med det andet. Nu stander landet i våde. Det gjorde det Men der er én principiel betragtning, jeg også i foråret 1974, det gjorde det i efteråret gerne vil fremføre her i anledning af forliget ,1974, det gjorde det i marts 1975, det gjorde om skatter og afgifter. Dette forlig har et det i september 1975. rigtigt hovedsigte. Personbeskatningen let- Vi er gået fra den ene store krisesituation tos, og der er intet selvmodsigende i, at vi til den anden igennem de senere år. Vi har for at lette personbeskatningen må øge af- oplevet, at man har villet løse krisen ved giftsbeskatningen så meget mere. Personbe- tvangsopsparing og arbejdsgivertilskud, skatningen i Danmark har i de sidste 10 år det var i foråret 1974; at man ville løse kri- været overbelastet, og det er kendt, at sen ved et spareforlig i efteråret 1974; at ufuldkommenheder og fejl i et hvilket som man i marts 1975 ville løse krisen ved at helst system træder tydeligere frem, når det forbyde lønmodtagerne og lønarbejderne at overbelastes. være medbestemmende om deres egne ar- Og lad mig så også sige, ikke mindst i an- bejdsvilkår og påtvinge dem noget i nærhe- ledning af hr. Glistrups bemærkninger før, den af et lønstop. Vi har oplevet, at man i at vi fra radikal side er tilhængere af bespa- september 1975 besluttede at løse krisen ved relser og rationaliseringer i den offentlige at fortsætte ad den linje, som var lagt i sektor; men spareiver og rationalisering må marts samme år, og fastholde den næsten ikke drives så vidt, at velfærdssamfundet og lønstoppolitik over for arbejderne, som var den medmenneskelige indstilling bringes i indledt dengang, gennemføre omfattende og fare. dybtgående nedskæringer på de offentlige Om de enkelte forslag skal jeg naturligvis budgetter og en række andre indgreb. ikke her sige meget. Lettelsen i de person- Hver gang har man proklameret, at nu lige skatter er nået ved forøgelse af person- kom der en serie indgreb, der ville redde fradraget; så bliver lettelsen lige stor uanset gamle Danmark. Skidt stod det til, men indkomst, og det er rimeligt. Jeg havde godt skulle det blive. Så har man et halvt år gerne set, at det havde været muligt at tage efter konstateret, at skidt blev det alligevel. fat på en anden væsentlig og nødvendig Det er altså den situation, vi befinder os - 11705 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11706

[Gert Petersen.] disse indgreb, som det er sagt tidligere, at nu igen. Ingen af disse sæt af indgreb har de alle er slået fejl. Arbejdsløsheden er sta- reddet den danske økonomi. Hvis nogen dig væk katastrofalt høj, selv om vi så at undrer sig over, at der ude i befolkningen er sige ved hvert eneste indgreb noget mono- en voksende mistillid til det, som siges og tont har fået at vide, at nu ville man gøres i dette hus, så skal man ikke kigge sig komme arbejdsløsheden til livs. Hvad valu- rundt efter opviglere som årsagen hertil, så taproblemet angår, er det blevet større og burde man tage og se på sine egne gernin- større fra indgreb til indgreb. ger. Det er, ligesom om, man har indstillet En foreløbig klimaks blev nået med sep- sig på, at når det drejer sig om, hvad der temberforliget 1975. Det var for alvor præ- skal gøres i økonomisk henseende, så er der get af den borgerlige tankegang, som lever i kun 10 tangenter på klaveret, andre er der renkultur hos hr. Glistrup, og som efterhån- ikke at spille på, og så rokerer man rundt den har smittet store dele af det danske med dem, som man bedst kan komme af samfund, og hvis hovedsynspunkt åbenbart sted med det. er, at kun hvis der er mulighed for at øge de Det er desuden kendetegnende for alle sociale skævheder, kan økonomiske kriser disse hidtil nytteløse indgreb 홢 og så har overvindes. Enhver skal være sin egen lyk- det været ligegyldigt, om det skyldes den kes smed, så skal det nok gå. Der er ganske forhenværende statsminister, hr. Poul Hart- vist nogle, som vil være ambolt i et sådant ling, eller om det skyldes de indgreb, som samfund, hvor enhver skal være sin egen den nuværende regering har gennemført i lykkes smed, og det vil være de fleste, der samarbejde med borgerlige partier 홢 at vil være ambolt, men det er klart, at hr. Gli- hvert af dem har skærpet den sociale ulig- strup nok skal fatte om hammeren; det er hed her i samfundet. For hvert sæt indgreb ikke ham og hans, der vil være ambolt. har det været sådan, at byrdefordelingen i Jeg synes nok, at i det forlig, som vi nu samfundet blev forskubbet til gunst for de står over for, er man gået endnu videre end bedre stillede og til-ugunst for de dårligt i septemberforliget. Det er i og for sig ikke stillede. Det er logisk for et samfund, der underligt, for udgangspunktet for dette for- som vores er bygget op på profittilegnelse lig er jo det indkomstpolitiske notat, den som basis for investeringer, som basis for indkomstpolitiske beslutning, som blev ta- økonomisk vækst, som det så smukt hedder. get i forbindelse med septemberforliget. I et sådant samfund må man, hvis man ikke Dengang sagde man, at dæmpningen i stig- vil bryde med disse afgørende mekanismer, ningstakterne, for så vidt angår omkostnin- begunstige disse profitter, som skal være gerne, skulle fastholdes, og det skulle gælde basis for investeringerne. for de næste 3 år. Vi sagde dengang fra soci- Af samme grund er der et andet kende- alistisk folkepartis side, at dette er en me- tegn ved disse indgreb, og-det er, at i den get, meget farlig sætning, en meget farlig serie på 6-7 indgreb, som vi har haft inden holdning, som må indebære, at der lægges for dé sidste 2-3 år, har vi ikke oplevet et op til et nyt overenskomstindgreb i 1977. Vi dybtgående indgreb mod grundspekulatio- fik at vide, at vi var helt forkert på den 홢 nen, ikke et dybtgående indgreb mod kapi- nej, det fik vi ikke at vide af alle parter, jeg talgevinsterne, ikke et dybtgående indgreb har kigget sagerne efter fra dengang, og jeg mod de sorte penge, som undrages skatte- ser, at hr. Poul Hartling ikke dementerede væsenet og dermed unddrages fællesskabet, os så kraftigt. Det var helt klart, sagde han, hvorved byrder kastes. over på først og at regeringen skulle sikre, at denne dæmp- fremmest almindelige lønmodtagere. Vi har ning blev fastholdt. Men fra socialdemokra- ikke oplevet dybtgående indgreb mod pris- tisk side var man dengang langt mere valen, stigninger på jord og fast ejendom. Vi har og i realiteten forsøgte man at dementere ikke oplevet dybtgående beskæringer af de det, vi sagde. militære budgetter, tværtimod. Penge til Nu har vi fået syn for sagn. Nu ser vi leopardtanks, penge til jetjagere, det har forslag med fastlæggelse af en statslig løn- man nok kunnet finde, det var ikke dér, ramme, gældende for hele arbejdsmarkedet, vanskelighederne lå. på 6 pet. Det vil i realiteten, når der ses Endelig er det tredje kendetegn ved alle bort fra dyrtidsreguleringen, sige 2 pet. Vi 11707 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11708

[Gert Petersen.] demokratiets side. Det var, ligesom om der ser en klar trussel om indgreb i overens- tegnedes et håb i horisonten. Vist kunne komstsituationen 1976..7T, og vi ser oven i arbejdsløsheden overvindes, hvis der var købet også noget, som ikke var bebudet i politisk vilje til det. Sådan var det vist, septemberforliget 홢 det må man sige, her økonomiministeren udtrykte det i maj eller har man virkelig overgået den inspiration, juni måned. Der blev bebudet en indkomst- som man fik fra venstre dengang for et år politik, men 홢 og det blev understreget af siden, og selv præsteret noget 홢홢 vi ser et den socialdemokratiske gruppeformand, af angreb på den automatiske dyrtidsregule- næstformanden i gruppen, af den politiske ring, i virkelighden en slags dyrtidsportions- ordfører, af ministrene 홢 det skulle være en tyveri, hvis det udtryk må være tilladt. Det indkomstpolitik, der også og især var rettet er det, det drejer sig om, det bør siges rent mod de arbejdsfrie indkomster, mod de ud. store indkomster. Det skulle være en ind- Statsministeren lægger ikke engang skjul komstpolitik, som betød, at lønmodtagerne på, hvad det her drejer sig om. Han siger i fik andel i værditilvæksten. Man kan så- sin redegørelse i dag 홢 og jeg citerer: mænd sige, at socialdemokratiske talere rej- 홢Der er hermed lagt op til en økonomisk ste landet rundt og hejste små røde vimpler, politik, der viderefører den linje, vi lagde så det så helt revolutionært ud. Men det grunden til ved martsf or liget i 1975." holdt ikke sommeren over. Og nu står vi Hvad er martsforliget i 1975? Det er over- med en serie forslag med en meget dårlig enskomstindgrebet i 1975. Det, statsmilli- social balance, der rummer de samme tradi- steren siger, det, den socialdemokratiske tionelle løsninger på de traditionelle proble- statsminister siger 홢 og her synes jeg nok mer, som det kapitalistiske Danmark har man havde brug for to hoveder at tage sig stået over for igennem den sidste halve snes til 홢 er, at det er den linje, der blev lagt år. med overenskomstindgrebet i marts 1975, Man kan bebrejde socialistisk folkeparti, som denne regering havde ansvaret for, der at vi, når vi nu kritiserer dette forlig, altså nu er videreført. Nå ja, det er da rene ord stiller os lige så negativt an som partierne til for pengene, hvis man forstår at læse teks- højre i salen, som hr. Glistrup, hr. Poul ten, men det er i sandhed ikke særlig be- Hartling osv. Udgangspunkterne er jo dog tryggende, hvad angår fremtiden. nok noget forskellige, hvilket jeg tror de fle- Hertil kommer så i det forlig, der er fore- ste vil forstå, men jeg vil godt føje til 홢 lagt her, endnu større nedskæringer, end med venlig hilsen til socialdemokratiet 홢 at man havde aftalt med venstre sidste år i den bedste næring til den demagogiske agi- september, og der forekommer den største tation, som går ud på at undergrave den afgiftsbuket, vi har set i mange år. Dette sociale solidaritet og det sociale sammen- må socialistisk folkeparti sige nej til. Alle hold i det danske samfund, gives af de par- elementer i en så stor buket er vel ikke nød- tier og den politik, hvorved man to gange vendigvis tidsler, der skal såmænd nok være om året gennemfører noget panikagtigt, som en enkelt blomst eller to, og det vil vi se på, ødelægger den sociale balance og forskubber men generelt står vi negativt over for denne balancen til gunst for de velstillede her i måde at løse landets problemer på. Vi har landet. oplevet det så mange gange. Folk er med De, der profiterer af det, de, der profiterer rette blevet så skuffede, at de venter sig af denne håbløshedens politik, som der noget andet af dette folketing, og vi kan åbenbart er tale om, det er højre. Det er ikke se, at det skal være ansvarlighed 홢 det dem, der angriber den sociale solidaritet og er jo sådan et moderne ord her oppe fra vil ødelægge det samfund, som vi kan være denne talerstol 홢 to gange om året at gen- højst utilfredse med, men som dog er at fo- nemføre panikagtige foranstaltninger for at retrække fremfor hr. Glistrups paradis, som sikre profitten, for at sikre investerings- vil ødelægge det samfund, der hidtil er lysten, som er baseret på profittilegnelse her i skabt. Jeg spørger, om det er ansvarlighed. dette samfund. Er det ansvarlighed, at man nu er endt dér, Man må da også sige, at der i forsomme- hvor selv LOs formand, hr. Thomas Nielsen, ren lød andre toner og budskaber fra social- som selv udtrykkelig understreger 홢 og jeg 11709 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11710

[Gert Petersen.] givet forhåbninger om, at det var en holder ikke uenig med ham 홢 at lian er ikke ning, som stod til at ændre. Vi erkender revolutionær, offentligt undsiger et af social- fuldt ud, at den økonomiske situation er demokratiet indgået forlig? Jeg tillader mig vanskelig; vi erkender, at byrder kan være at citere fra Aktuelt tirsdag den 17. august, nødvendige, det nægter vi ikke, men vi for- altså i dag, hvor hr. Thomas Nielsen siger 홢 langer, at de fordeles på en anderledes social og jeg går ud fra, at det er korrekt refereret, måde, end tilfældet er i det forlig, der her er det er hans eget blad: lagt op til. 홢De frie forhandlinger er i realiteten Vi stiller visse grundkrav til den økono- skrinlagt, og det kan vi ikke gå ind for." miske politik. For det første at den skal Thomas Nielsen fastslår også, at LO ikke være demokratisk, og det vil sige, at man kan godtage indgreb i dyrtidsreguleringen. ikke må påtvinge arbejderne løsninger oven- 홢Ved den politiske situation, vi har, føler vi fra. For det andet at den skal være langsig- os ikke sikre på, at man ikke efterhånden vil tet og ikke bare løse problemerne eller dår- tage hele dyrtidsreguleringen", siger Tho- lig nok løse dem for et halvt år, så står mas Nielsen, og det har han egentlig ret i. man igen med hele bolesjajsen og skal be- Han mener, at de afgifter, der indgår i gynde forfra. For det tredje at den må være forliget, vil betyde nedgang i lønmodtager- beskæftigelsesfremmende, og virkelig be- nes disponible realløn. 홢Det er også en årsag skæftigelsesfremmende, ikke bare ved nogle til, at vi ikke kan gå ind for forliget", siger tilskud hist og her, men en omfattende ind- han, og han efterlyser, hvad der er blevet af sats. Jeg kunne f. eks. pege på de muligheden megen tale om udbyttedeling, ØD, virk- der, der ligger i en energipolitisk plan uden somhedsdemokrati, eller hvad man vil kalde atomkraft for at få beskæftigelse i gang, og det. Det er alt sammen forsvundet ud i en det har man da puslet lidt med, men gjort kommissionsblå luft. noget effektivt ved det har man endnu ikke. Socialistisk folkeparti har hele tiden 홢 vi Og endelig forlanger vi, at den økonomiske gj orde det før det forrige folketingsvalg, vi politik må have et rigtigt socialt sigte. Det gjorde det før det sidste folketingsvalg 홢 gælder også afgiftspolitikken, hvor man sagt nej til statsligt løndiktat over for lønar- udmærket godt kan indbygge et socialt sigte bejderne på arbejdsmarkedet. Det er en i afgiftspolitikken. hævdvunden politik hos socialistisk folke- Vi må erkende, at vi ikke finder nogen af parti. I 1963, da den daværende socialdemo- disse elementer her. Vi beklager, at socialde- kratisk-radikale regering kom med et forslag mokratiet har manøvreret sig hen i en sådan om direkte indgreb, stemte vi imod det situation, at det nu står her med et mindre- pågældende afsnit af den såkaldte helheds- tal, som måske, måske ikke forbliver et løsning. Regeringen har hele tiden vidst, mindretal, omkring et forlig, som ikke har hvor den havde socialistisk folkeparti, når det ringeste at gøre med det, som socialde- det drejede sig om tanker om et sådant mokratiet, som statsministeren, har stået tvangsdiktat over for lønarbejderne. Hvis for i politisk henseende igennem mange år. lønarbejderne selv ved egen fri vilje finder Mest alvorligt finder vi dog at attentatet ud af, at der her i dette folketing er ført en mod fagbevægelsen er. Hvis vi nu anden så god politik, at man ikke har brug for så omgang i træk skal opleve et overenskomst- store lønforbedringer, som man måske ellers indgreb 홢 og hr. Thomas Nielsen har havde tænkt sig, hvis de gennem egne frie sagt, at de 6 pet. anser han for at være for urafstemninger finder ud af det, så er det i lidt, og så må der vel komme et indgreb, orden, men det må være deres egen sag at hvis ikke LO vil holde sig inden for de 6 finde ud af det. Og hvis de kommer til det pet., det er vel, hvad de radikale eller kriste- modsatte resultat, så må man respektere, at ligt folkeparti, hvad centrum-demokraterne de er kommet til det modsatte resultat. venter, hr. Thomas Nielsen har altså sagt, Jeg ved ikke, om regeringen har haft at det kan man næppe gøre 홢 så vil det si- ideer om, at socialistisk folkeparti kunne ge, at vi to gange i træk får et overenskomst- bringes til at ændre denne holdning. Vi har indgreb. Det er ikke sket tidligere. Over- som sagt gjort det klart lige fra begyndel- enskomstindgreb har faktisk været sjældne- sen, at dette var vores holdning; vi har ikke re, end mange tror. 11711 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11712

[usrt Petersen.J re. Og det hænger sammen med, at den Jeg er bange for, at vi manøvrerer os ind i kæmpeafgiftsbuket, vi nu præsenteres for, en situation eller bliver manøvreret ind i en betyder, at skattetrykket i Danmark øges situation, hvor overenskomstindgreb bliver væsentligt, måske med 4-5 pet. Det er for- til reglen og en fri overenskomstafslutning mentlig den største afgiftsforhøjelse, vi no- til undtagelsen; eller måske har vi misfor- gen sinde har mødt på én gang, men det står stået det hele, hvad ved jeg? Vi vil i hvert også ringe til med landets økonomi, det må fald meget gerne have det afklaret. Vi har indrømmes. drøftet sagen med det kommunistiske parti, Hvor stammer regningen nu fra? Efter som nærer det samme ønske, og jeg skal der- vor opfattelse er der to led bag regningen, for på vegne af socialistisk folkeparti og det og de skal nævnes begge. For det første ven- kommunistiske parti, hr. Freddy Madsen og stres skattelettelse, som var god, og som vi jeg selv, stille et forslag om motiveret dags- støttede, men som ikke fuldt ud havde dæk- orden vedrørende det forslag til folketings- ning i besparelser på statens budget. For det beslutning, der er til behandling her i dag, andet septemberforligets helt uansvarlige nemlig følgende: forbrug af penge, som vi ikke havde, den kostbare og nytteløse momsnedsættelse og Forslag om motiveret dagsorden. de enorme tilskud til alle og enhver. 홢Idet folketinget afviser indgreb i ar- Og så ville vi også gerne sige i dag, at bej dsmarkedets overenskomstforhandlinger venstre jo har været med til at bruge penge- og den frie forhandlingsret og angreb på den ne, og derfor kan det undre, at venstre ikke automatiske dyrtidsregulering, er hjemme, når regningen nu skal gøres op. går tinget over til næste sag på dagsorde- Det er let nok at bruge pengene sammen, nen." det er sværere at skrive regningen sammen. Man kunne have stillet et dagsordensfor- Det konservative folkeparti skylder ikke slag med store programmer og erklæringer, regeringen noget. Det er forskellen. Og der- men vi finder, at det er dette, der er nød- for kan ingen på forhånd forvente, at det vendigt at sige i den nuværende situation. konservative folkeparti skulle dække udgif- Jeg vil anbefale at stemme for dette dagsor- ter, vi har stemt imod. Sådan kan ikke alle densforslag. her i salen sige i dag. Kronekrisen er ikke skabt af vor politik, den kommer fra sep- Formanden: temberforliget. Der er nu fremsat følgende forslag om Derimod stemte vi for overenskomstlo- motiveret dagsorden: (se ovenfor). vene i foråret, og det har vi ikke fortrudt. Jeg skal lade dette dagsordensforslag Vi stemte imod den uansvarlige pengeud- indgå i forhandlingerne. pumpning, der førte til de uhyggelige underskud. Det har vi heller ikke fortrudt. Vi Poul Schlüter (KF): nægtede at tage et medansvar for finanslov- Jeg vil gerne sige to ting straks. For det forslaget i år. De, der havde svært ved at første at det dagsordensforslag, hr. Gert forstå os i marts, kan nok lettere forstå os Petersen netop har stillet, agter det konser- nu i august, for udgiftsniveauet var for højt. vative folkeparti at stemme imod. For det Men når det så er sagt, erkender vi, at der andet 홢 og det er nok mere væsentligt 홢 at jo nu engang skal ryddes op efter års letsin- hvis det, det nu gælder, er, at man skal dig politik. Om man føler større eller mindre støtte regeringens forslag som en helhed el- medansvar for denne letsindige politik, må ler lade være, hvis der skal siges ja til det egentlig være underordnet, når man er med- hele eller nej til det hele, så agter det kon- lem af dette ting, for så har man altid en servative folkeparti at sige nej. forpligtelse til at prøve at løse dagens og Vi har ikke lod i forarbejderne. Det synes øjeblikkets problem. Vi hæfter alle for de jeg regeringen skal vide nu, og det skal også fejl og letsindigheder, som er begået tidlige- venstre vide nu. Der bliver heller ikke tale re, fordi vi hver især har ansvar som med- om, at det konservative folkeparti bare lemmer af dette ting. Problemerne er der og uden videre lader være at tage stilling, und- skal løses. lader, kryber i skjul og lader det hele passe- Vi er ikke, og vi ønsker ikke at blive rege- 11713 17 18 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11714

[Poul Schlütel'.] de løbende udgifter. Så må det kunne gøres ringens støtteparti, men kronen er truet, også i år. beskæftigelsen er for lav, virksomhederne er I denne sammenhæng må skattelettelsen i vanskeligheder. De har brug for stabile kunne blive større, og vi ville foreslå, at planlægningsvilkår. Og jeg lægger vægt på, bundgrænsen blev sat op. Vi tror, det er det at næsten hvem som helst, jeg taler med ude bedste middel, den bedste hjælp fra folke- i befolkningen, siger i disse dage, at det vil tingets side til arbejdsmarkedet, så kan det være tåbeligt med et valg, I kan ikke være langt lettere selv sørge for en forsvarlig det bekendt. Vi herude i befolkningen kan overenskomst. Jo højere bundgrænse, jo let- ikke løse de problemer, I politikere giver op tere vil det være at komme igennem med en over for, siger man. stort set uændret forlængelse af de nuvæ- Et valg vil vel næsten virke, som hvis en rende overenskomster. virksomhed indgiver sin ktpnkursbegæring Det var den ene ting. Den næste ting, vi til skifteretten. For hvad efter valget? Kro- har sagt til regeringen i dag, er: vi mener, at nen og økonomien er nok ringere. Ja men afgiftsforhøjelserne, eller i alt fald en del af får vi så da ikke et politisk systemskifte? dem, må være midlertidige. Så virker de for Er der ikke håb om, at vi kan bruge det resten også mere effektivt og modvirker ikke-socialistiske flertal, der nok også vil øjeblikkeligt forbrug. Vi har sagt, at vi ser være i et folketing efter valget? Det håber helst en midlertidig momsforhøjelse. Vi vil vi. Det har vi længe arbejdet for med vore ikke bidrage til en varig forhøjelse af skatte- beskedne kræfter, men andre har jo ikke. trykket i Danmark. Venstre har ødelagt enhver mulighed for et Regeringen har i dette øjeblik, så vidt vi regeringsskifte 홢 det gør mig ondt at skulle kan bedømme, ikke flertal for sine afgifter, sige det, men det hjælper ikke at skjule det men den kan måske få flertal sammen med 홢 ved at kaste de radikale og kristeligt fol- det konservative folkeparti, hvis den går ind keparti i armene på socialdemokratiet, og på, at afgifterne skal være midlertidige. Va- den omfavnelse varer jo nok en tid. Det var rige afgiftsforhøjelser smitter jo altid før el- helt anderledes for et år siden. Denne afgø- ler senere i form af stigende lønninger og rende ændring er resultatet af en nidkær og stigende priser. Det ved vi, det viser årtiers målbevidst indsats fra venstres side, som i erfaring. Derfor siger vi: prøv midlertidige og for sig er beundringsværdig. Venstre afgiftsforhøjelser. Der er et hul i nationalø- burde have samlet, men har spredt og split- konomien, som nu skal dækkes; det kan vi tet de borgerlige partier. måske bidrage til, hjælpe med, men vi vil Kan vi så opnå noget i dag med vore få ikke skaffe en socialdemokratisk regering mandater? Det ved jeg ikke, men vi føler, at stigende statsindtægter, som kan anvendes det er det konservative partis ret og pligt at til nye udgifter til næste år, til næste år og forsøge, og derfor har vi sagt i dag til rege- til næste år igen. ringen, at vi har nogle ønsker, vi lægger De afgifter, der forøger virksomhedernes megen vægt på, og hvis de imødekommes, omkostninger, må væk. Må jeg som eksem- tror vi, forliget bliver bedre, og så kan vi pel nævne energiafgiften. Energiafgiften måske bære et medansvar, i hvert fald for bliver jo en omkostningsfordyrelse for virken del af det hele. somhederne, også eksportindustrien. Vi fo- Hvad har vi bedt om? Vi har sagt, at reslår, at man overvejer en særmoms på besparelserne må være noget større. Vi øn- energi, som bliver godtgjort i erhvervsvirk- sker, at de skal være meget større. Vi har somhederne. Til gengæld kan man så sag- fremlagt vore egne spareforslag til finanslo- tens undvære de kunstige, snørklede tilskud, ven, men vi ved godt, at dem kan vi jo ikke regeringen har tænkt sig at ville yde er- nu komme igennem med, men vi mener, at hvervslivet, og som jeg har forstået beløber regeringen må kunne bøje sig for et ønske sig til 300-400 mill. kr. om større besparelser og i alt fald accepte- Det tredje punkt, vi vil nævne, er den 16. re, at besparelserne skal virke med det alm. vurdering. Den mener vi det er klogt samme og ikke vente til den 1. april 1977. nu at få klaret, så der bliver ro i befolknin- Det er jo ikke undtagelsen, men det er reg- gen omkring det skattetryk, 16. alm. vurde- len, at man bryder ind midt i et finansår i ring kunne avle. Og vi siger: lad os hellere 733 Ff 11715 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11716

[Poul Schlüter.] somhedernes, for vi slipper for det uhygge- løse den sag nu fremfor siden. Lad os låse lige overgangsproblem, når de 2 år er forbi fast, at 16. alm. vurdering ikke kan føre til og ATP-ordningen hører op og virksomhe- stigende beskatning, hverken for ejere eller derne pludselig skal overtage 2 dyrtidsporti- for lejere. oner, samtidig med at vi skal forhandle det Som det fjerde punkt peger vi over for næste sæt overenskomster. regeringen på det konservative folkepartis Laver man denne ordning,. som giver forslag om at yde en midlertidig støtte til lønmodtagerne kompensation for dyrtiden i oprettelse af lærlingekontrakter og andre form af yderligere skattelettelse, så tror vi godkendte stillinger, der indebærer egentlig også, det må være muligt for regering og fol- uddannelse. Det gør vi, fordi vi føler, at det keting at gå til arbejdsmarkedets parter og er væsentligt, at man gør en ekstra indsats for første gang pålægge dem et egentligt for at sikre, at så mange unge som muligt ansvar for at være med i bekæmpelse af løn- nu ikke bare får en beskæftigelse efter var- glidning i overenskomstperioden. Det synes mestueprincippet, men ledes ind i noget, der vi skal forsøges. 6 pct.-rammen tror vi ikke giver en egentlig uddannelse, som kan bruges holder, uden at forbund og Arbejdsgiverfor- resten af livet. Vi mener, at det inden for ening dirigeres ind i et medansvar for be- arbejdsløshedsområdet er et særlig tyn- kæmpelse af lønglidning, som kan ødelægge gende problem, som vi i nogle år må gøre en det hele. indsats for at klare. En eventuel enighed med regeringen på Det femte er, at vi prøver en særlig ind- disse punkter vil selvfølgelig ikke betyde, at sats for at udnytte de ressourcer, som ligger vi binder os til regeringen. Som jeg sagde i et titusindtal af småvirksomheder, som før, er vi ikke, og vi bliver ikke regeringens man næsten aldrig gør noget for, som man støtteparti, men vi føler en pligt til at un- . næsten aldrig giver chancer for at udvide dersøge, om dette folketing kan opnå en omsætningen og antallet af beskæftigede. Vi bedre løsning end den, regeringen har fore- mener, at folketinget må forsøge at udnytte slået. Regeringens politik er ikke vores poli- de ressourcer i arbejdsløshedssituationen, tik. Vi er i opposition til septemberforliget som ligger i en tilskyndelse til småvirksom- og til regeringen. hederne og de mindre virksomheder til at gå Statsministeren sluttede sin tale i dag i gang med en ekspansion. med en varm opfordring til hvert enkelt med- Og så kommer jeg til det sidste, vi har lem af folketinget. Statsministeren sagde, at nævnt over for regeringen i dag og også vil i landets nødsituation har vi hver især pligt gentage her i salen: indkomstrammen. Vi til ansvarsbevidsthed og samarbejde. Det er har forstået, at det skal være et led i ind- rigtigt. Men den appel omfatter også stats- komstpolitikken, at den tredje dyrtidspor- ministeren. Der er ingen mening i appellen, tion og de flere, der måtte komme hvert år, hvis regeringen i denne time ikke er villig til skal indbetales til ATP-fonden. Det kan at flytte sig fra sit eget udgangspunkt. Imø- blive mange penge. Det bliver vel under alle dekommer man os i dag, hjælper det ikke omstændigheder 2,4 mia kr., men kan vokse nok, men det hjælper. Vi mener, man får en til et højere beløb. Det bryder vi os ikke om. bedre løsning. Vi tror for det første, at det administrativt Der er nok ikke lang tid til forhandlinger, bliver en forfærdelig snørklet historie, men og jeg tror, alle vil forstå, at forhandlingssi- dernæst tør vi ikke se væk fra, at denne tuationen er vanskelig for det konservative ordning senere kan gro frem til en slags folkeparti. Vi møder friske og udhvilede og tvungen ØD på en ny måde. Derfor vil vi er ikke udmarvede af nogle ugers endeløse foreslå, at man opgiver dette led i indkomst- forhandlinger. Vi har rene papirer med, men politikken og 홢 hvis der nu bliver tale om det skal jo gå stærkt nu. Vi er klar til at flere dyrtidsportioner 홢 i stedet for at sende forhandle, men der er intet at forhandle om, pengene til ATP-fonden overvejer at lave en hvis regeringen ikke vil erkende, at vort forhøjelse af bundgrænsen eller en forhøjelse udgangspunkt er realistisk og nødvendigt. af lønmodtagerfradraget for de samme pen- Det skinner i øjnene, at venstre, som var ge. Gør man det, er det mere tiltalende set med til at uddele pengene i vinter og i forå- fra lønmodtagernes side, men også fra virk- ret og til at vedtage finanslovens alt for 11717 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11718

[Poul Schlüter.] sin tid skal betale regningen for vores over- store udgifter, nu ikke vil være med til at forbrug. Og vi lever på bekostning af de fat- betale regningen for de varer, partiet selv tige i de lande, der ikke er så heldige materi- har bestilt. I den situation må vi andre tage elt set, som vi er, særlig de fattige i u-lan- bestik af situationen og gøre et forsøg på at dene. Vi forbruger de varer, som de har så få noget bedre ud af den end det, der ellers bitterlig hårdt brug for. Det er i virkelighe- bliver tilfældet. den et moralsk problem. Kan vi forsvare at fortsætte på den måde? Jeg mener det ikke. Jens Møller (KrF): Men når vi er kommet så langt, som vi er Hvorfor står vi i den situation i dag at i dag, at et stort mindretal i dette ting er måtte komme med mange og ubehagelige blevet klar over, at vi må ændre dette her, indgreb, afgifter osv.? Ja, det er jo en lang så skyldes det vel først og fremmest, at ud- historie. Vi behøver ikke at gå længere til- viklingen har været af en sådan art, at der bage end til 1963. Siden den tid har Dan- snart kommer den situation, hvor det er mark hvert år haft underskud på betalings- umuligt at låne mere i udlandet. Vi vil snart balancen. nå grænsen for vores låntagning, hvis vi Siden den tid har Danmark hvert år fortsætter ufortrødent, som vi har gjort i brugt flere penge, end vi har tjent. Det skylden senere tid, og så vil vi bliVe tvunget til des den tids politikeres svaghed over for at skære ned. Det vil ske under rådgivning pression fra visse dele af befolkningen, og fra andre lande, det vil blive en slags admi- det gælder, enten det så var en socialdemo- nistration, som man har haft det i Italien, kratisk regering, eventuelt sammen med de og det vil desuden 홢 hvad der er mindst radikale, eller det var en VKR-regering. lige så alvorligt 홢 medføre en vedvarende Man brugte mere, end man tjente i en stor arbejdsløshed. slags sorgløs tillid til, at fremgangen ville Derfor må og skal den udvikling standses, fortsætte ud i al evighed, så man trygt og det kan ske ved, at anden del af septem- kunne drage veksler på fremtiden. Man berforliget føres ud i livet. Det er kun 4 par- brugte mere, end man tjente. Og det gik jo. tier, der står bag det nu, desværre. Det er Det gik, indtil krisen kom for et års tid si- sørgeligt, at det femte parti er sprunget fra den. Så kunne man pludselig ikke fortsætte nu, da man skulle til det mere ubehagelige. på den måde mere, så havde man brug for Det vigtigste i dette forligs anden del er nogle reserver, som enhver virksomhed, der den bremse på indkomstudviklingen., som lig- kommer i vanskeligheder, har, men reser- ger i indkomstpolitikken. Det vil nemlig verne var der ikke. I stedet var der en stor give os en relativ forbedring af konkurrence- gæld, som var oparbejdet igennem mange evnen over for udlandet, der vil hjælpe på år. vores betalingsbalance og på lidt længere Ind i den situation kom så septemberforli- sigt på vores beskæftigelse. Vi hilser det get, der jo groft kan siges at bestå af 2 dele, med glæde i kristeligt folkeparti, at rammen en første, mere behagelig del med momslet- blev sat ned fra 7 pet. til 6 pet. telse og tilskud til det ene og det andet, og Der er i øvrigt mange enkeltheder i dette så en mindre behagelig del, der betød ind- forlig. Jeg skal ikke gå ind på dem alle skrænkninger, der betød nedskæringer, der sammen. Dels har andre gjort det, dels vil betød besparelser, som ikke kunne undgå at det tage megen tid. Men naturligvis er det ramme nogle mennesker. Det var ikke så sådan, at vi i kristeligt folkeparti ikke er svært at få dette ting til at stemme for før- lige begejstrede for det hele. Nogle ting er vi ste del, men det lader til at være vanskeligt mere glade for end andre. Sådan må det jo at få det til at stemme for anden del. Men altid være, når partier skal finde frem sam- som situationen er, er det nødvendigt, at men til noget, som alle kan leve med. også denne anden del bliver vedtaget. En af de ting, vi måske ikke er så glade Vi kan i Danmark ikke fortsætte med at for, er det indgreb, der sker i børnetilskud- leve på andre menneskers bekostning. Det det. Til gengæld er der andre meget gode er det, vi gør, når vi bruger mere, end vi ting. Vi er meget tilfredse med, at der bliver tjener. Vi lever på bekostning af vore efter- åbnet større muligheder for halvdagsstillin- kommere, den unge generation, dem, der til ger i det offentlige og forhåbentlig også for 11719 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11720

[Jens Møller.] pet., men i de 6 pet. var lønglidningen holdt det private erhvervsliv, sådan at de menne- udenfor. Det er en oplysning, der mangler sker, der ønsker det, får mulighed for at få ethvert grundlag. Det er nøjagtig det sam- halvdagsstillinger. me, der er inden for de to procenttal. Der er Vi er også meget glade for det forslag, der ikke flyttet noget udenfor på nogen måde. ligger til at udnytte dansk industris kapaci- Det er den gennemsnitlige løn, der ikke må tet og derved sætte mennesker i arbejde på stige med mere end 2 pet. ud over de to dyr- sådan en måde, at det vil komme u-landene tidsportioner. Det står der i forliget. Det til gavn. står der i forslaget til folketingsbeslutning. Giftskatternes stigning mener vi er helt Det er der overhovedet ingen tvivl om. rigtig, og knallertafgiíten kan vi kun være til- Så var der spørgsmålet om dyrtidsportio- freds med; det er jo et forslag, vi selv har nen, der nu skal indbetales til ATP. Det var fremført gentagne gange ved tidligere lejlig- hr. Poul Hartling meget utilfreds med og heder. meget, meget kritisk over for. Jeg skal da I øvrigt er det aldrig behageligt at skulle indrømme, at det er ikke nogen ideel løs- komme med forslag om stigende afgifter, ning. I kristeligt folkeparti håber vi meget, men vi mener, det er nødvendigt i den nuvæ- at det lykkes at undgå at få brug for dette, rende situation, og derfor er det også nød- at det lykkes at holde omkostningsudviklin- vendigt, at nogle tager ansvaret. Ud fra krigen så langt nede, så der kun kommer én steligt folkepartis grundsyn må vi bære med portion hvert halve år. Men dertil må man på ansvaret, bære med på byrderne, også sige, at alle de indvendinger, hr. Poul Hart- selv om det kan føles tungt. Det er nødven- ling kom med, jo med lige så stor ret kunne digt, hvis vi skal undgå katastrofale forhold, have vært vendt imod den omkostnings- og i eg mener, at ansvaret må blive stort hos dæmpende ydelse, som venstreregeringen de partier, der går imod dette forlig og even- gennemførte for godt 2 år siden. I hvert fald tuelt vælter det. Jeg tror ikke, at den dan- på to punkter er den nye ordning med ATP ske befolkning vil nære megen tiltro til det, bedre, idet den ikke pålægger erhvervslivet hvis de prøver at skyde skylden fra sig, en administration med udbetaling af disse skyde ansvaret over på andre. penge og godtgørelse herfor, og idet den I den forbindelse var det sørgeligt at høre begrænser det øjeblikkelige forbrug. forhenværende statsminister hr. Poul Hart- Hr. Poul Hartling sagde: venstre vil ikke lings tale. Hr. Poul Hartling sagde, at tiden pantsætte sin frihed, og venstre vil ikke frem til 1. marts 1977 var der ingen kontrol, under socialdemokratiets formynderskab. da kunne det hele gå, som det ville. Ja men Der lå ligesom mellem linjerne, at det ville den tid er da også inde under septemberfor- vi andre. Nej, kristeligt folkeparti vil så liget. Også i den periode gælder det, at om- sandelig heller ikke under nogens formyn- kostningsstigningerne ikke må være større, derskab eller pantsætte vores frihed, men vi end de var i september måned 1975, og hvis har respekt for en aftale, og derfor hår vi de uventet skulle blive større, ja, så må det ikke noget imod, at det bliver skrevet ned. være regeringens soleklare pligt at gribe ind, Når en aftale er indgået, så skal den holdes, ligesom den gjorde i december måned sidste og i øvrigt er en sådan aftale gensidig. Kri- år. Og hvis venstre ikke længere føler, at de steligt folkeparti er ikke gennem dette mere er med i septemberforliget, og derfor ikke vil bundet til socialdemokratiet, end socialde- minde regeringen om. det, hvis det skulle ske, mokratiet er bundet til kristeligt folkeparti, så skal vi nok påtage os det. hvilket statsminister Anker Jørgensen jo Der var en positivt urigtig oplysning i det, også sagde ganske rigtigt og loyalt i sin tale hr. Poul Hartling sagde. Dengang venstre her i eftermiddags. En tale, der på mange var med i forhandlingerne, da var der en måder var en god tale; man kan sige, det ramme på 7 pet. for indkomstudviklingen, var en tale, der var en statsminister værdig. for lønudviklingen i det kommende finansår. Hr. Poul Hartling mente heller ikke, at Nu er det lykkedes at få den ned til 6 pot. Hr. forliget var blevet bedre, efter at venstre Poul Hartling sagde, at det var ikke nogen havde forladt forhandlingerne. Ja, det nedsættelse, for det var nemlig sådan, at kommer selvfølgelig an på, hvad vej man lønglidningen skulle være indeholdt i de 7 ønsker det skal gå. Indkomstrammen var 11721 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11722

r J BllS Møller.] Jespersen ville have det, så ville han også gå dog gået ned fra 7 til 6 pet. det første år. med, men jeg er ikke sikker på, at regerin- Det var dog blevet sådan, at det ikke bare gen vil være tjent med at gøre det på den var den tredje portion i dyrtidsreguleringen, måde, for så kunne det jo være, at de tre an- der skulle neutraliseres, men det ville blivé dre forligspartier sagde tak. Og så siger a allerede den anden portion inden for hvert weibekomme: halvår. Det var i sig selv en fremgang. Det Hr. Poul Schlüter skylder ikke regeringen var også sådan, at besparelserne, der den- noget, som han sagde. Det er rigtigt, men gang stod på 1,5 mia kr. det første år, blev hr. Poul Schlüter skylder ligesom alle vi til 2 mia kr. De stod til 2,5 mia kr. det an- andre det danske folk noget. Vi skylder det det år. Det var blevet til 3 mia kr. Skatte- danske folk, at vi undgår et valg i den nu- lettelserne var blevet ændret, sådan at det værende situation og i stedet for får lavet nu blev skattelettelser til alle og ikke kun til noget, der duer, noget, der kan holde. Er visse grupper. det forlig her så nok? Er det noget, der du- Meget af dette er jo ting, der netop er er? Er det noget, der kan holde? Det er, gået i retning af det, som venstre ønskede. hvad der er mulighed for i den nuværende Der var mange gode ting i det, venstre øn- situation, men naturligvis er det da ikke skede, det skal ingen hemmelighed være. nok på længere sigt. Det rækker jo ikke ud Der var mange ting, vi gerne ville medvirke over 2 år i det store og hele. Jeg vil dog gøre til, og da venstre trak sig ud af forhandlin- opmærksom på, at der i aftalen, på side 2 gerne, da fortsatte vi selvfølgelig på at ar- står: bejde på det, og det er altså lykkedes i no- 홢Betalingsbalanceunderskuddet må brin- gen grad at komme i den retning. Vi ville ges ud af verden i løbet af få år, gælden til gerne arbejde for venstres tanker dér, hvor udlandet efterhånden afvikles og fuld bede var gode, og dér, hvor de var realistiske. skæftigelse genskabes." Men nu er hr. Poul Hartling altså fuld- Her rækker aftalen altså endnu længere stændig utilfreds med dette forlig. 홢Det frem, rækker helt ind i 1980erne med denne duer ikke, det er ikke vores plan". Det er målsætning. Derfor må der skabes en lang- mærkeligt nok, når man hører erhvervsli- sigtet plan, der kan vise, hvordan det kan vets ledere tale om.det, ja, så er de måske føres ud i livet, en langsigtet plan, der kan heller ikke helt tilfredse 홢 det er der vel vise den danske befolkning, at de afsavn, ingen der er, det er vi heller ikke 홢 men de som den må lide, ikke er forgæves. Det er siger dog noget i retning af, at det er vel nok nemlig det, der er sagen. Hvis man kræver det bedst mulige i den nuværende situation, afsavn af mennesker uden at forklare dem, og de mener afgjort, at det kan hjælpe. Så hvorfor det er nødvendigt, uden at de ved, må hver især jo afgøre, hvis ord man tillæg- at det kan nytte, det her, ja, så føles det som ger størst vægt 홢 om det er hr. Poul Hart- en uretfærdighed og noget tåbeligt. Jeg har lings, eller det er erhvervslivets lederes ord. den tiltro til den danske befolkning, at hvis Venstre vil ikke være med, for det er ikke vi siger: det her kan føre frem, det kan bæ- deres plan. re, det kan hjælpe os, og vi har den målsæt- Det er en alt eller intet-politik, der her ning, at Danmark skal lære at klare sig selv, kommer til orde 홢 en alt eller intet-politik, Danmark skal sætte tæring efter næring, ja, der til forveksling ligner den politik, som et så vil det danske folke forstå det, og så vil andet stort oppositionsparti plejer at føre det danske folk gerne være med til at skære her i dette ting. Det må venstre naturligvis ned og lide afsavn for helhedens skyld. selv om, men det er sørgeligt for dansk fol- I kristeligt folkeparti vil vi udarbejde et kestyre. oplæg til en sådan plan, som vi så senere vil Så kommer hr. Poul Schlüter her med et diskutere med andre interesserede. For vi ædelmodigt tilbud til regeringen. 홢Vi vil skal have en sådan plan. Det skal være en gerne støtte jer, hvis I bare vil lave det hele plan, der kan gøre en ende på den uværdige om" 홢 stort set. På den måde ville det nok situation, hvor vi i Danmark igennem heller ikke være vanskeligt at få støtte fra mange år har levet over evne, hvor vi, der visse andre partier. Jeg er sikker på, at hvis hører til de rigeste nationer, har levet på nas regeringen vil lave det om, som hr. Knud og på andres bekostning. Jeg vil derfor ap- 11723 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11724

[Jens Møller.] mokraterne realister. De førte en politik, der pellere til alle ansvarlige politikere. De ved, virkelig gav resultater. Det har man ret i, hvad resultatet kan blive, hvis forliget ikke spørgsmålet er: for hvem? De var indstillet kan gennemføres. J'eg vil appellere til alle, på at tage ansvaret for lovgivningen, og for hvem Danmarks velfærd betyder noget, dette ansvar har man så godtaget gang på appellere til dem om at medvirke til, at gang på et borgerligt grundlag. Der er vist dette forlig kan blive gennemført. ingen grund til at gå i detaljer, og det tillader tiden heller ikke; det er nok at pege på Knud Jespersen (DKP): et par eksempler, der viser, hvor skæbne- Det gør næsten altid indtryk på mig, når svangert det er at følge en traditionel politik jeg hører ordføreren for kristeligt folkeparti, i kapitalens interesse og inden for dens og denne overordentlig varmt følte appel grænser. her til slut til de ansvarsbevidste og dem, Arbejdsløsheden voksede jo, også uagtet der holder af Danmark, den føler jeg med man greb ind med tvangsordningen i marts rette også rettet til kommunisterne. over for overenskomstforhandlingerne, vok- Jeg går ud fra, at hr. Jens Møllers hukom- sede også uagtet disse velsignelser, man led- melse er sådan, at han vil vide, at der er to sagede septemberforliget med. Man erklæ- fælles træk ved alle de forlig, vi har haft rede bramfrit dengang, at septemberforliget under kriserne. Det ene er, at forligene har ville betyde, at renten faldt. I dag er den gjort tingene værre, og det andet er, at hr. øget med ca. 50 pet. og er oppe på omkring Jens Møller altid har haft stor kærlighed til 17 pet. disse forlig. De ulykker, der kommer til os udefra, er På denne baggrund skulle man måske naturligvis forbundet først og fremmest med overveje 홢 uden at jeg i øvrigt skal blande hele kapitalismens krise, dens direkte på- mig i kristeligt folkepartis indre anliggender virkning fra den vesttyske underskudshan- 홢 om ikke man skulle kalde det kristeligt del. Jeg minder endnu en gang navnlig øko- forligsparti. Tilsyneladende er det sådan, at nomiministeren, som har haft så stor kærlig- man har stillet sig den opgave at forene hed til den danske krone 홢 det har vi andre både de onde og de gode, de ugudelige og de også 홢 om, at halvdelen af handelsbalan- kristne, og resultaterne er jo blevet derefter. ceunderskuddet stammer derfra og fra Det er blevet en forfærdelig gang gudstjene- Danmarks deltagelse i EF - valutasamar b e j - ste, hvor de ugudelige sidder i den ene krog det, som jo har trukket kronens værdi op og bander over, at vi ikke fik nok, og de uden nogen egentlig økonomisk baggrund gudelige i den anden krog med erklæringer herfor. I de tre år før Danmarks medlem- om, at nu har vi reddet nationen. Jeg vil skab af fællesmarkedet udgjorde den vestty- ikke sige, at man skal have et sandhedskri- ske andel af underskuddet på handelsbalan- terium til afgørelse af, hvem der har ret eller cen 43,3 pet., men fra 1973 og til 1975 øge- ikke ret, men man kan da prøve at kigge på, des den vesttyske andel i alt til 48,4, og hvordan udviklingen er gået, og så vil man alene i 1975 var andelen 53,9 pet. 홢 altså faktisk opleve den i sandhed for nationen over halvdelen af vores underskud. ulykkelige kendsgerning, at det var os, der Men der er også andre og meget alvorlige var mod forligene, der altid fik ret, mens de, indre årsager til de vanskeligheder, vi befinder var for forligene, har haft det uheld hele der os i. Under skiftende regeringer har et tiden at få uret. flertal i dette ting altid pålagt lønmodtagere Der er ikke noget særlig nyt eller bemær- og forbrugere at bære de afgørende byrder. kelsesværdigt i det forlig, vi nu skal behand- De, der skabte værdierne, skulle betale. De, le. Det, der er nyt, er ikke godt, og det gode, der høstede værdierne, skulle fredes. Jeg vil det er aldeles ikke nyt, og noget af det skal her erindre om en historisk kendsgerning. I endog vente til oktober måned, selv om fol- forbindelse med en forespørgsel til ketinget skal behandle det som en helhed. statsminister Hilmar Baunsgaard den 26. Det er ingen ny måde at se problemerne på, november 1970 sagde daværende forbunds- selv om jeg forstod under tidligere forhand- formand hr. Anker Jørgensen 홢 Folketings- linger omkring septemberforliget, at i mod- tidende 1970-71, sp. 1616-17: sætning til kommunisterne så var socialde- 홢Når statsministeren siger, at det er for- 11725 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11726

[Knud Jespersen.] rimelig beskatning af disse jordværdistignin- kert kun at inddrage lønmodtagerne, lyder ger? Er det en sådan holdning, som hr. det g.odt og rigtigt, men det, vi har set indtil Anker Jørgensen indtog i 1970, eller er det nu, i hvert fald i konkret form, går næsten en holdning, som statsministeren indtager i udelukkende på lønmodtagerne. Må jeg dag? CC Den socialdemokratiske regering vil jo Jeg fortsætter citatet; man skulle næsten sammen med forligspartnerne i princippet tro, at det var mig, der har sagt det, så klogt forlænge overenskomsten og torpedere den lyder det, der følger. automatiske dyrtidsregulering. Hvis forslag 홢 ... Må jeg minde om, at jord- og ejen- herom vedtages, så betyder det jo, at der domspriserne er steget voldsomt, og det er ikke er forhandlingsret, at arbejderne uden en kendsgerning, at der er omsat for ca. 10 indflydelse på prisen på deres arbejde kom- mia kr. af jord og fast ejendom i 1969. Man mer til at leve under en i realiteten 6-årig skønner, at i hvert fald 2 mia kr. af disse går overenskomst. Det er noget ganske enestå- til forbrug i den omsætning, der finder sted i ende. Jeg har lyst til at spørge hr. Kjeld samfundet, for en relativt lille gruppe et Olesen, om det er det, man forstår ved fri meget stort beløb i forhold til overens- forhandlingsret. komstkravene, som er opgjort til ca. 1 mia Det er endnu en gang bekræftet, også kr." igennem dette oplæg, vi her har fået, at Vel talt. Alt dette er så sandt, som det er indkomstpolitik er lønstoppolitik, at ind- sagt. Hvordan er så forholdet i dag? Værdi- komstpolitik kun kan gavne kapitalhaverne stigningerne i 1975 udgjorde et fantasibeløb, og vil skade beskæftigelsen. Men denne gang der svarer til samtlige industriarbejderes er der jo ikke kun tale om en såkaldt nulløs- årlige lønindkomst. Det var på det tids- ning. Jeg hørte godt den smukke tale om de punkt, statsminister Anker Jørgensen greb 2 pet., man måtte få mere, men når selv hr. ind og låste lønningerne fast. Da hørte vi Thomas Nielsen kan se, at det er der ingen ikke om værdistigningerne. I 1976, og det mulighed for at løse nogen ting med, så ved man, bliver omsætningen for jord og turde det være klart for enhver, at så er der fast ejendom på 40 mia kr. Heraf bliver i tale om mindre end en nulløsning. hvert fald 8 mia kr. brugt til direkte forbrug For over for bindingerne af lønningerne i den omsætning, der finder sted i sam- står jo kravet om 5 mia kr. i nye afgifter, og fundet. Men, statsminister, 8 mia kr. svarer den kendsgerning, at varepriserne, råvare- til en lønstigning på 6 pet. Det vil sige, man priserne, er steget med 25 pet., vil jo i sig kunne have fået 12 pet., hvis man ville have selv betyde en stigning på 10 pet. for alle kigget rigtigt på tingene, og hvis det havde importerede varer. Om vi nu er meget ven- været den hr. Anker Jørgensen, der op- lige 홢 det vil vi jo gerne være 홢 så kan trådte i denne forespørgselsdebat i 1970. man se, at de nye afgifter plus kommende Da problemet med jord og fast ejendom stigninger reelt vil betyde en prisforhøjelse samt belåning af værdistigning kun var en på minimum 14 pet. Og til disse direkte, fjerdedel af det nuværende, da var det 홢po- reelle minimumsstigninger kommer alle føl- kerspil" og 홢fordækte kort" at føre lønpoli- gevirkningerne, som er totalt uoverskuelige. tik ensidigt på lønindkomsterne. Jeg minder bare om, at i sin tid sagde en Hvad er det, som gør, at statsministeren cigarsorterer, hr. Thorvald Stauning 홢 se- nu selv spiller pokerspil med fordækte kort? nere statsminister og formand for socialde- Man vil ikke tage fat på værdistigningerne mokratiet 홢 da man hævede prisen på ciga- og belåningerne, som vi har foreslået og retter med 1 øre, at det var at lægge en gentager i forslag til beslutning under tin- bombe under hele prisniveauet, og at det gets møde nu. Hvad er det dog, en socialde- eneste, man kunne gøre værre, sagde hr. mokratisk regering gør med lønmodtagernes Stauning, var, hvis man forhøjede benzinpri- interesser? Hvorfor lader man sig affinde serne. Nu kommer man altså her og siger 35 med, at der står en vag og underligt formule- øre mere pr. liter, men jeg lagde også mærke ret hale i forliget, at man vil søge at finde en til, at hr. Kjeld Olesen sagde: 홢vi har kigget eller anden form for rimelig beskatning? Jeg efter alt det, der er luksus." Så vil jeg da må nok gøre det meget klart: hvad er en godt vide: er det luksus, at vi igennem en 11727 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. ", 11728

fKnnil Jespersen,] det betyder, at en ung mand på 19 år kan boligpolitik tvinger folk til at bo 40 km fra risikere, hvis han er heldig, at få sit dyrtids- det sted, hvor de kan få arbejde? Er det tillæg for april 1977, når han bliver 67% år. luksus at transportere sig dertil, når vi øde- Det er en vældig generøsitet. Dér kan han lægger den kollektive trafik? Er det luksus, hæve sine 40 øre, og han skal have renter at man skal komme til sin byggeplads, hvis deraf, men hvis han skal hæve de 40 øre, får man bor i Herlev, men tvinges til at arbejde han dem udbetalt på en check, og denne i Holbæk? Og vil det være luksus, når I i check forlanger regeringen en krone for. Så forhandlingsoplægget, som er blevet et for- kan man jo vende og dreje det, som man vil; ligsgrundlag, erklærer, at arbejdskraften der er noget, der er drønende galt. Man kan skal være bevægelig. Skal de cykle fra Kø- godt forklare, at vi, der kritiserer, ikke har benhavn til Frederikshavn? Skal de komme forstået noget. Men jeg må nok sige: hvis marcherende, eller skal de komme til hest, man skal forstå det på den måde, så takker efter at hestene er afskaffet dernede ved jeg, fordi vi ikke har fattet en pind af hele garderhusarerne i Næstved? Ja men vi må denne affære. da have en forklaring. For mange menne- Det er overordentlig triste perspektiver, sker er det lige så vigtigt at kunne transpor- man byder folk, triste perspektiver og en tere sig, indtil vi tager,'os sammen med or- mærkværdig argumentation. Jeg har nu dentlige kollektive trafikforhold, som det siddet og lyttet til statsministerens varm- var i sin tid at have træsko. Men det er må- hjertede appel, der også var rettet til de ske også det næste, der skal rammes af be- ansvarlige, og jeg forstod, at statsministeren skatningen. kiggede på os, der sad dernede bagved 홢 Til disse direkte stigninger kommer alle de måske minus hr. Erhard Jakobsen, for hr. uoverskuelige følger. Jeg holder mig stadig Erhard Jakobsen er jo med, og han er over- væk til den venlige bedømmelse. Hvis løn- ordentlig ansvarlig; det er han næsten for modtagerne maksimalt må få en forhøjelse alt det dårlige, der er sket i nationen indtil tildelt af hr. Jens Møller m. fl. på 6 pet. på nu, så jeg skal ikke frikende ham for det trods af hr. Anker Jørgensens velvillighed, ansvar. Vi føler virkelig ansvar, vi føler der vil være en procent højere 홢 det er en ansvaret for at holde fast i, at I kan da ikke stor forskel på socialdemokratiets og de føre argumentation for jeres politik hele ti- borgerliges politik i den sag, forstår jeg 홢 den, som om det var dobbeltbogholderi. så vil det i virkeligheden betyde et fald i real- Den ene dag står jeres ordfører og erklærer: lønnen på minimum 6 pet. Eller man tager kære venner, nu må vi have forbruget op, fra lønarbejderne lige så meget, som man der skal gang i beskæftigelsen, og hvis ikke giver til dem, der spekulerer i værdistignin- forbruget kommer op, så er der noget galt, gerne. Jeg forstår det ikke helt. Det er jo så stiger arbejdsløsheden. I dag siger hr. nok, fordi jeg ikke er sådan en reformist, der Kjeld Olesen: vi må holde igen, for konkur- synes, at man skal regere, uanset på hvilket renceevnen er det afgørende. Og hr. Poul grundlag og uanset hvem det kommer til at Hartling supplerede smukt: konkurrenceev- gavne. ne, det er konkurrence på løn 홢 så ved vi Endvidere skal man kun udbetale 2 dyr- det. Det er ikke noget med omkostninger, tidsportioner pr. år. Jeg forstod på hr. Jens alt indbefattet 홢 dvs. kurstab, renter, pro- Møller, at det var en af de sejre, man havde fitter 홢 men det er lønnen; vi skal arbejde vundet, hvor socialdemokratiet havde opgi- billigere end de vesttyske arbejdere, ellers så vet. De ville ellers godt have givet 3. Også får vi ikke noget at lave. I Vesttyskland en interessant ting. Jeg forstår, at hr. Kjeld står man i de selvsamme timer og siger til Olesen har tæt forbindelse til LO og LOs vesttyskerlle: pas nu på, hvis vi ikke kom- forretningsudvalg. Men LO vil jo ikke af- mer under danskernes priser 홢 det er der finde sig med 2, mens man åbenbart kan nu ikke nogen fare for at de gør 홢 så vil vi leve med 3 dyrtidsportioner. Men i princip- miste den mulighed, vi har for at få arbejde. pet bliver der jo nu tale om, at de får en Er det en regulær argumentation, når man dyrtidsportion deponeret ved ATP. Dér har samtidig 홢 jeg tager en anden side af den Thomas Nielsen og LO ret, når han siger, at mærkværdige argumentation 홢 taler om be- 11729 17 18 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11730

[Kllud Jespersen.] man har, før man får et, der er bedre. Hr. sparelser på 5 mia kr.? Det er jo nye ofre, Kjeld Olesen er med til at forringe det de- man vil pålægge lønarbejdere og pensioni- mokrati, man har, selv om han har gode ster. forbindelser til LO. Jeg vil gerne rette et spørgsmål til fina-Rs- Jeg vil også gerne spørge hr. Kjeld Ole- ministeren, og jeg har besluttet, at jeg vil sen: med hvilket motiv kan man tillade sig blive ved med at spørge, til jeg får et svar. en så voldsom tilsidesættelse af hævd- Så det skal ikke lykkes at glemme det, som vundne rettigheder som retten til frie for- man somme tider har gjort fra denne rege- handlinger, at man i stedet for arbejdernes ring, der har været s80 venlig at føle sig for, medbestemmelse overlader det til et folke- når den ellers optræder fornuftigt 홢 det er tingsflertal herinde 홢 tilfældigt sammensat hændt, der er længe imellem. Jeg vil gerne 홢 at afgøre, hvad smeden, bageren, ar- spørge: hvorfor taler man om 5 mia kr. reg- bejdsmanden og rengøringskonen skal have? net i 1975-priser og ikke i aktuelle priser? Er Med hvilken begrundelse? årsagen, at de 5 mia kr. i 1975-priser er 5 Hvornår har man fået mandat til at op- mia kr., men i løbende priser 홢 og det vil træde på en sådan måde, tiltvinge sig den sige det, vi kommer af med 홢 er det 9 mia rettighed, og så samtidig klandre andre for, kr. eller dobbelt så meget, og 30 pet. af at de ikke helt har forstået demokratiet. dette skal hentes hos kommunerne? Jeg Dette lidt mærkværdige demokrati, som vender altså tilbage til svaret, hvis hu- man her betjener sig af, er blevet karakteri- kommelsen skulle svigte, og jeg beder om at seret i sin tid, hvor man i forbindelse med få svar i første omgang. en buket som den, vi behandler i dag, fik at En sådan nedskæring vil hårdest ramme vide af en fremtrædende socialdemokrat, de lavest lønnede, og endelig er der jo følge- nemlig hr. Aksel Olsen, at dette ville være virkningerne for pensionisterne. Skal pensio- at knække rygraden på dansk fagbevægelse. nisterne sikres kompensation? Lønarbej- Ja men vil man da med fare for, at de bor- derne har lov til at få den generøse sum af 6 gerlige tager magten, ødelægge fagbevægel- pet. ifølge aftale mellem statsministeren og sen og forhindre den i at opbygge og udvikle hr. Jens Møller, men hvad med pensionister- en kampkraft på grundlag af demokrati og ne? De får med fuld vægt alle forhøjelserne. frie forhandlinger og sikre løsninger, som Har de også en sådan indkomstramme på 6 ingen, ej heller socialdemokratiet, i dag kan pct.? Når man siger, at man ikke laver ind- sikre i dette folketing, hvis vi søger løsnin- greb i pensionerne, har man så tænkt på, at gen bare her inden døre? det er dokumenteret til det bedøvende, at Konklusionen for vores vedkommende er, det forslag, vi stiller om 10 pct.s forhøjelse, at hvis der endnu er lidt anstændighed til- er berettiget ved, at pensionerne er mere bage, så bør socialdemokratiet, den socialde- end 10 pet. forringet? mokratiske regering, tage dette elendige for- Sandheden om dette forlig er i virkelighe- lig af bordet. Det løser ikke problemerne, den, at en vedtagelse vil åbne for meget tri- men skaber nye problemer. I stedet for at ste perspektiver. Det vil ramme et flertal i føle jer lænket til tidligete martsindgreb, vort folk, det vil sænke købekraften, og 1975-septemberforlig og alt det andet, hvor gennem dette vil det fremkalde et nyt fald i I pantsate socialdemokratiet, bør I nu beskæftigelsen og avle ny arbejdsløshed. vende jer til arbejderklassen med en helt Det er også en udemokratisk tilsidesættelse anden appel. af retten til frie forhandlinger. Mon ikke hr. Hr. Kjeld Olesen sagde: 홢Hvis man bevæ- Kjeld Olesen skulle prøve at grave, hvis ger sig uden for dette hus ...." Det håber man kan finde det endnu i bunkerne, tan- jeg også hr. Kjeld Olesen har gjort i dag. Så kerne op omkring økonomisk demokrati og vil han vide, at arbejdspladser overalt disse, hvordan man dér taler om demokratiet. kuterer; hvad skal der gøres, og hvorfor skal Taler om det. (Kjeld Olesen: Ja men I er jo vi finde os i det? En forkert politik bliver imod det!). Ja, vi er imod det økonomiske ikke rigtig, uanset hvem der lægger navn til demokrati, hr. Kjeld Olesen vil gennemføre, den. Det har LO indset, det har store dele af men vi går da ikke som hr. Kjeld Olesen ind fagbevægelsen indset, det har arbejdsplad- for, at man skal forringe det demokrati, serne indset, og derfor er det forståeligt, 734 Ff 11731 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11732

[Knud espersen,] til dansk politik, som der er brug for både i også når københavnske fagforeningsfor- befolkningen og i udlandet. mænd indtrængende opfordrer folk til at gå Der er ikke lukket nogen dør endnu. Der til et arbejdermøde herinde på Christians- er stadig væk en mulighed åben, som stats- borg i morgen kl. 13. ministeren udtrykkelig understregede i sit Jeg ved, hvor mange gange hr. Kjeld Ole- indlæg, for at venstre på ny kan deltage i sen har sagt, hvis der ikke var mange: se, forligsforhandlingerne. Jeg tror ikke, jeg hvor lidt de regner det, der sker, se, hvor afslører nogen hemmelighed ved at sige, at megen succes I har med at forlange, at vi ved den sidste samtale, der var mellem for- skal føre en anden økonomisk politik! Jeg ligspartierne, så var det en klar forståelse ved ikke, om der kommer få eller mange. dem imellem, at selvfølgelig skulle stats- Jeg ved bare, at hvis man ikke tager det ministeren fortsætte kontakten med partiet forlig af bordet, så skaber man konfliktsitu- venstre, og selvfølgelig skulle der i givet ationer, som man ikke bagefter skal komme fald gives en rimelig indrømmelse, hvis et og bebrejde andre. parti med 42 mandater sluttede sig til. Ikke Vi har indstillet os på at fremsætte et for- bare for at købe et parti med denne ind- slag til folketingsbeslutning 홢 det har jeg rømmelse, men fordi det er i vor fælles inter- ingen muligheder for at kommentere nu 홢 esse, at vi ved at kunne sætte 122 mandater hvor der ligger en reel alternativ løsning, bag kan styrke den øvrige del af forliget på også indeholdende indgreb mod formue- væsentlig vis. skabte værdistigninger og en helt ny millio- Men selvfølgelig, der er også mulighed nærskat. for, at andre kan være med. Jeg har glædet mig over en hel del af hr. Poul Schlüters Brusvang (CD): indlæg; der var mange konstruktive ting i Må jeg først på mit partis, centrum-de- det. Jeg skal ikke gå i detaljer med det, men mokraternes, vegne rette en lille beskeden selve dette, at det var konstruktivt i sit op- tak til hr. Knud Jespersen. Det var jo over- læg, det har vi noteret os med tilfredshed. raskende at høre, at hr. Knud Jespersen her Det, vi stiler efter som resultat for CDs fra talerstolen så åbent erkendte og omtalte vedkommende, er jo ikke bare at få et for- hr. Erhard Jakobsens og centrum-demokra- lig, der bliver vedtaget i denne sal på den ternes politiske resultater. Når så hr. Knud måde, at det ikke bliver væltet. Vi ønsker, Jespersen samtidig var så venlig at tilføje, at der skal være et forlig, som direkte bliver at han måtte fordømme dem alle, så er jeg vedtaget af et flertal. overbevist om, at der vil være en hel del af Jeg vil 홢 og det sker uden forbehold 홢 befolkningen, der føler sig stærkt beroliget. på mit partis vegne rette en tak til regerin- Det foreliggende forlig har jeg på centrum- gen Anker Jørgensen. Det skal ikke skjules, demokraternes vegne følgende vurdering til: at disse måneders lange og trælse forhand- Der var 5 partier, der i september påtog linger har været ledet på en værdig, på en sig en forpligtelse til at handle, når de øko- venlig og på en meget tålmodig måde. Det nomiske vanskeligheder, vi forudså, ind- er vi meget taknemlige for. Dermed har traf. De er indtruffet, og der er 4 partier, der statsministeren levet op til det løfte, som har levet op til denne forpligtelse. Centrum- han gav ved forhandlingernes start, at et for- demokraterne tror ikke på, at dette forlig slag, der kommer fra et lille parti, kan nogle løser alle landets økonomiske problemer. gange også være et godt forslag, lige så vel Det gør det ikke. Derfor iler vi også med at som man kan se og høre, at et forslag fra tilføje, at selv om dette forlig, som vi helt et stort parti kan være dårligt. og fuldt går ind for, naturligvis har positive Jeg vil gerne karakterisere det resultat, vi økonomiske virkninger, ja, så er det vor er nået frem til. Det er ikke det socialdemo- opfattelse, at det vigtigste ved det, det var kratiske partiprogram, der er blevet ved- dette, at det blev dokumenteret, at der i taget. Det er heller ikke de radikales, de denne sal er en kerne af politiske partier, kristeliges eller vores partiprogram, men det som har vilje, som har beslutsomhed, og er et forlig, som er udtryk for en erkendelse som kan genskabe den tillid til Danmark og af den økonomiske nødvendighed for en 11733 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11734

[Brusvang.] til, men der er altså også ting, som vi ikke handling, udtryk for politisk vilje og beslut- kan leve med, det må man gøre sig klart. somhed . Vi samlede det i 5 punkter, og jeg vil gerne Jeg vil gerne koncentrere mig lidt om de gennemgå dem for at dokumentere, at også små partiers rolle i forbindelse med disse små partier kan have en indflydelse. forligsforhandlinger. Den del af pressen, Vi krævede, at skattelettelsen skulle om- som har været imod, at dette forlig blev til fatte alle. Regeringen har erkendt, dette var virkelighed, har jo gjort, hvad de kunne for nødvendigt, og det stemte også med sep- at nedvurdere de små partiers andel og med- temberforliget. Den foreslåede skattelettelse virken. Det går navnlig på 3 punkter: de omfatter alle. små partier var valgskræmte. Jeg skal ikke Vi sagde fra CDs side: vi kan ikke god- svare for de radikale og de kristelige, det vil kende, at man forhøjer registreringsafgiften de vide at kunne gøre selv, men på centrum- på biler. Vor begrundelse er for det første, at demokraternes vegne vil jeg gerne erindre bilerne er dyre nok i forvejen 홢 en ganske om, at på grundlovsnatten fremsatte CD et almindelig lille bil koster 45.000 kr. 홢 og dagsordensforslag om forbud mod fysiske for det andet, at det ikke bare er en familie, blokader. Regeringen erkendte åbent over der kan have behov for en sådan tingest, for os, at vi med dette forslag og med fast- men den bruges også til transport til og fra holden heraf bragte regeringen i en valg- arbejdssteder mange steder, hvor man ikke situation. Jeg tror også, regeringen i dag, har andre muligheder. Men der er en yder- hvis den blev spurgt, ville være enig i, at vi ligere begrundelse, som nok er værd at tage fastholdt vort standpunkt. Naturligvis var med, og det er denne, at hvis man betaler vi indstillet på at forhandle med regeringen 45.000 kr. for en bil, så bruger man nok om dette spørgsmål, og efter mange, mange 10.000 kr. i fremmed valuta i første om- timer, som holdt dette folketing inde langt gang, men det er også en kendsgerning, at ind i sommerferien, så nåede vi til et resul- når man samtidig indbetaler 30.000 kr. til tat. Jeg tror hermed at det skulle være statskassen, så har man fremover begrænset ganske klart dokumenteret, at der er ikke sin forbrugsmulighed med 30.000 kr. Man tale om valgskræk, når vi siger ja til noget, kan bare forhøre sig i Danmarks Statistik, der kommer fra regeringen. så kan man få oplyst, at det er en tommel- Dernæst har man forsøgt at nedvurdere fingerregel, at hver gang man begrænser en de små partiers indflydelse under forhand- forbrugers forbrugsmulighed med 1 kr., så lingerne. Hertil er at sige følgende: stats- sparer man 30 øre i valutakassen. Det vil ministeren inviterede til en runde med for- altså sige, at nok går der nogle skillinger ud slag også fra de små partier, inden vi over- af valutakassen i første omgang, men der er hovedet gik i gang. Da regeringsoplægget tale om en væsentlig besparelse i anden om- derefter blev udformet og forelagt, var det gang. tydeligt for alle tre små partier, at vi kunne Man kan lave en statistik, som viser, at se ganske tydelige spor på, at vore syns- når der gennemføres foranstaltninger, som punkter var forsøgt taget med ind i selve er uvenlige over for bilsalget, så viser det regeringsoplægget. Det var også derfor, at sig omgående, at der er en kolossal stigning. mit partis formand, hr. Erhard Jakobsen, Der er nok et fald i salget af biler, men der straks på Marienborg kunne sige: 홢Dette er er en kolossal stigning i antallet af Mallorca- et forhandlingsvenligt oplæg, som vi na- rejser. turligvis må være principielt positive over Det var et meget vigtigt punkt for os, det for". var vel nok i denne forhandling det vigtigste, Dernæst havde vi jo nogle runder, hvor- og da forhandlingen i øvrigt var færdig, så efter vi skulle give rapport til statsministe- stod dette mellem os og de øvrige forligs- ren om vores vurdering. Centrum-demokra- partier. Jeg ved ikke, om klokken var 12 terne havde 5, jeg vil nok sige noget i ret- eller den var 1 om natten, men vi forhand- ning af betingelser og krav. Vi mødte ikke lede yderligere 1 % time; så erkendte man frem med 35 forskellige ønsker eller krav, fra de øvrige forligspartiers side, at her var men vi sagde: man må vide, at hvis man vil altså synspunkter, som man måtte tage have os med, så er der ting, vi kan gå med hensyn til, og derved blev det. Det vil sige, 11735 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11736 -

[Bmsvt\ng'.] len, aktiekapitalen, når vi har foretaget af- at ud af en afgiftsbuket på 5 mia kr. fo- skrivninger, ja, så må der godt ske en eller kerede man altså om på et beløb, der var anden fornuftig deling. Det sker allerede i helt oppe på noget i retning af 600-700 øjeblikket, og den ordning så vi egentlig mill. kr., sådan at registreringsafgiften på gerne blev udbredt til større dele af sam- biler ikke blev sat op. fundet. Derfor kunne vi altså også roligt Jeg ved godt, at benzinafgiften er sat op, sige ja til regeringens forslag om,, at denne at vægtafgiften er sat op, men vi har aldrig problemstilling om udbyttedeling gik i ud- fra CDs side talt imod disse ting. Det er jo valg. Så må man se, hvad man kan arbejde ikke meningen, fordi folk har en bil, at de sig frem til. Men det er altså ikke på nogen skal futte rundt på landevejen til enhver måde et ja til ØD eller et spørgsmål om ind- tid; de må gerne tænke sig om, når de skal greb i virksomhedsledelsen, det er der over- bruge bilen. Det afgørende er, at de kan hovedet ikke tale om. købe den på rimelige vilkår, at de kan ud- Endelig var det et krav fra CD, at der ikke skifte en bil, der er så nedslidt, at den er måtte gribes ind på urimelig og uretfærdig farlig at køre med. vis over for parcelhusene. Der har været Det næste punkt, der for centrum-demo- tanker fremme om vældige forhøjelser af kraterne var en betingelse for at medvirke, lejeværdierne og andre tanker, og dér må var dette, at når man under overenskomst- vi sige, at en yderligere uretfærdig beskat- forhandlingerne i foråret 1975 har givet ning hverken af parcelhusene eller land- tjenestemændene et løfte om, at de skal brugsejendomme kunne vi gå med til. Men have en taktregulering, så må vi sige, at selvfølgelig må vi samtidig erkende over for selv om det i denne situation er nødvendigt, regeringen, at i hele spørgsmålet om kapital- at ikke mindst de højere tjenestemænd for- gevinster og hele dette område i øvrigt er står, at de må vise tilbageholdenhed, fordi der en lovgivning, som er mere eller mindre de har sikkerhed, som andre i dette samfund forkert, mystisk, forvirret indrettet, som ikke har, så skal man naturligvis ikke be- trænger til at blive saneret. En sanering af røve dem indholdet af den taktregulering, lovgivningen vil vi gerne være med til, og vi som man udtrykkeligt har lovet dem og bar er selvfølgelig villige til at gøre det med givet dem ved overenskomsternes forlæn- det sigte at rette de eventuelle urimelighe- gelse ved lov i foråret 1975. Det kån være, der, som måtte springe i øjnene under sa- finansministeren er så dygtig, og det er jeg neringen. ikke i tvivl om, at han kan få tjeneste- Men altså, vi stod som garanter for, at mændene til at forstå, at taktreguleringens der ikke her kom en yderligere urimelig be- satser ikke kan blive voldsomme, det er skatning. hans opgave, men selve systemet, selve takt- Jeg synes, det må være klart for enhver, reguleringen, må ikke gøres indholdsløs. at når centrum-demokraterne efter et så- Dernæst var der et par andre store klum- dant udspil med disse fem betingelser har per, et par andre store betingelser, som kun- få.et de tre opfyldt, og når de to ikke blev ne have hindret vor medvirken. Vi har aktuelle, fordi de blev sendt i udvalg, så må aldrig lagt skjul på, at ØD, spørgsmålet om det være en selvfølgelighed med den grund- centrale fonds og indgreb i virksomheds- holdning, som CD har til spørgsmålet om ledelsen osv., altså ikke var vor sag; det politiske forlig, at vi går med og viser vilje tror vi ikke rigtig på. Men også dér tog re- og mod til at handle i denne sag. geringen jo på forhånd bestik af situationen. Vi har også sagt, da vi startede: vi er ikke I det oplæg, der kom, stod der ikke ØD, der bange for et valg, men på den anden side stod udbyttedeling. Det har vi studeret. Vi må vi også sige, at det, som man har spe- har snakket med forskellige virksomheds- kuleret på, nemlig et regeringsskifte, det. ledere, og selv om der altså visse steder fra i har vi måttet fraråde. Vi har ikke lagt skjul denne sal har været protester imod tanken på, at vi synes, det er en fornuftig ting i om udbyttedeling, så findes der i dette dansk parlamentarisk liv, at man har en samfund i dag fornuftige virksomheder, som regering, og at man har et fornuftigt alter- siger: når vi først når frem til det reelle ud- nativ, men vi ved også, at de to ledere, vi bytte, dvs. når vi har forrentet egenkapita- har, henholdsvis regeringen og det største 11737 1718 76: l. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11738

[Brusvang.] Nu var det altså bare hr. Jes Schmidt, der oppositionsparti, har hver deres forudsæt- førte den frem, og det var de fire partier, ninger for at løse vidt forskellige problemer der var villige til at overveje det positivt. i vidt forskellige situationer, og vi har Til slut nogle bemærkninger om den måttet sige, at i denne situation, da fandt klausul, den generalklausul, eller hvad man vi den socialdemokratiske mindretalsrege- vil kalde det, den binding til hinanden, som ring bedst egnet til at føre de videre for- partierne har påtaget sig. Det er jo rigtigt, handlinger med arbejdsmarkedet. som det har været fremme i pressen, at det Jeg tror, det i denne sag er dokumenteret, tog lang tid, inden vi fik formuleret denne at det er ikke d,e små partier, som hindrer binding, men hvorfor? Var det, fordi vi var folkestyrets funktion. Jeg vil sige tvært- uenige om, at der skulle være en binding? imod. Der er visse små partier i denne sal, Nej, sandelig ikke. Der var en klar enighed som simpelt hen står som garanter for, at mellem de fire partier om, at når vi på af- der findes frem til nogle fornuftige forlig. gørende og vigtige økonomiske områder Jeg vil også godt lige nævne en anden sag, laver et stykke politik sammen, så er det som °er blevet behandlet sideløbende med ikke meningen, at nogle af os dagen efter selve forliget mellem de fire partier. Det er skal 홢 ja, undskyld udtrykket, man an- også et eksempel på, hvad statsministeren vender populært 홢 røvrende hinanden. Det havde lovet os, at når der kom et forslag fra er ikke meningen, at man derefter skal gå et lille parti, så ville man se på det. Hr. Jes hen med et andet flertal og så lave en ord- Schmidt fremsatte under forhandlingerne ning, der totalt sønderslår det, man lige har med de fire partier et forslag om, at man siddet og skabt sammen med de andre. Det kiggede på problemet med de tørkeramte er ikke meningen med det. Men det gælder landmænd. All right, hr. Jes Schmidt altså om at formulere det på en fornuftig kommer fra Sønderjylland, og dér er pro- måde, for det skal nemlig heller ikke være blemet måske størst, men det er også stort sådan, at man binder sig på alle mulige i Ringkøbing amt, så vidt jeg har forstået. andre områder. Derfor brugte vi godt en Det blev kons-tateret af statsministeren, at time på at finde en juridisk formulering, denne sag hørte ikke ligefrem hjemme i som knytter bindingen ganske nøje til de selve forliget. Det erkendte vi straks, men emner, som vi har forhandlet om her. Det det blev accepteret af regeringen, at denne synes jeg er helt rimeligt. sag blev behandlet parallelt. Den blev fore- Jeg har set, 9Jt vi er blevet beskyldt for, lagt de fire partier, der var med i drøftel- at nu har vi bundet os til, at vi ikke længere serne, og resultatet blev, at landbrugs- kan røre ved forskellige skatteproblemer, ministeren, hr. Poul Dalsager, kunne ud- jordskatter osv. Må jeg lige erindre om, at sende følgende erklæring til pressen: inden vi overhovedet gik til denne forhand- 홢Der er enighed om, når det endelige ling, så har vi to gange skriftligt til partiet høstresultat foreligger, at søge gennemført venstre og flere gange mundtligt fra denne en ordning for tørkeramte landmænd i lig- talerstol opfordret venstre til at være med hed med forrige års lov om statsgaranterede til en fornuftig regulering i nedadgående tørkelån. Lånene skal i år være afdragsfri, retning af jordskatterne, standse disses him- ligesom renten for det første år under stats- melflugt. Vi fik ikke noget svar. Man kan garantien skal tilskrives hovedstolen. Loven sige, at ikke noget svar, det er også et svar. skal indeholde bestemmelser om yderligere Jo, vi fik det svar lidt senere, at venstre henstand med renter og afdrag for land- ville godt være med til isoleret at lette 300 mænd, som flere år i træk er ramt af tørke" mill. kr. for landbruget. Denne isolerede let- o.s.v. 홢 Der fulgte nogle yderligere speci- telse for landbruget; kunne vi selvfølgelig fikationer og betingelser. ikke acceptere. Jeg nævner bare dette for at vise, at her Når det altså ikke kunne nytte noget sam- ligger en klar tilkendegivelse og vilje fra men med venstre at lave en politik, hvorved regeringens side til, at man kommer med et vi fik stoppet disse og måske fik afviklet forslag. Jeg siger ikke, at vi er det eneste nogle af disse grundskatter, ja, så må det jo parti, der har haft den idé. Der er sikkert være nærliggende, at vi sammen med rege- andre partier, der har haft den samme idé. ringen laver en aftale, sådan at regeringen 11739 1718 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11740

[Brusvanar.] kommer med en finanspolitisk stramning på i hvert fald ikke kan gå hen og sætte dem godt og vel 5 mia kr., når man på den ene op. Det er jo den side, man glemmer, når side har taget hensyn til de modsatrettede man læser den tekst. Man siger, at de små offentlige besparelser og afgiftsforhøjelser og partier har bundet sig. Ja men regeringen skattelettelser og tilskud på den anden side. har sandt for dyden også bundet sig på Dette er alt andet lige det samme som at nøjagtig de samme områder. Regeringen smide 30.000 ud i arbejdsløshed. Det ved kan ikke på et af disse områder fremsætte et regeringen. Den siger det ikke i dag. Men forslag og få flertal for det, uden at forligs- det er et tal, der er kommet frem på præcis partierne har sagt ja hertil. Det synes jeg de samme forudsætninger, som regeringen er en meget vigtig side af den sag. benyttede sidste år, da den skulle begrunde Og så konklusionen. Jeg tror ikke, at der sine beskæftigelsesforslag. Det er præcis de findes mulighed for i dansk politik at få samme begrundelser, der nu fører frem til indflydelse uden et medansvar. CD har denne stramning. taget et medansvar, og jeg har dokumente- Man kan ikke det ene år bilde folk ind, at ret vores indflydelse. en midlertidig momslettelse giver så og så stor beskæftigelse, og så det andet år und- Wilhjelm (VS): lade at omtale, at afgiftsstramninger osv. Det alvorlige træk frem for noget i den på 5 mia kr. ikke skulle forøge arbejds- situation, vi står i, det er arbejdsløsheden. løsheden. Beskæftigelsessituationen er ikke et hak Hr. Kjeld Olesen sagde, at alt, hvad der bedre, end den var sidste år, og der er ingen ledte socialdemokratiets politik, også dette reel udsigt til forbedringer. Vi har hørt re- forlig, var hensynet til den fulde beskæfti- geringens forskellige talsmænd tale i en uen- gelse. Han sagde videre, at så godt som alle delighed om forbedringer, og de er blevet indslagene fra socialdemokratiets oprindelige skudt og skudt, tre måneder, seks måneder, udspil til en indkomstpolitisk løsning var man bliver ved med den melodi. Men kends- med i det forlig, der nu er indgået. gerningen er, at der den dag i dag er langt Jeg mener ikke, at det var for godt i for- over 100.000, der er frataget retten til at vejen, men jeg synes alligevel, det er værd arbejde. at påpege, at hr. Kjeld Olesen meget flot Nu får vi igen historien med beskæftigel- glemte, at der bl. a. er fjernet 600 mill. kr. sen over for betalingsbalancen, Lad mig netop til beskæftigelsesarbejder. De er væk. erindre om, at så sent som for iy2 år siden, De er røget ud i de sidste 14 dage. Hr. Kjeld da socialdemokratiet gik i valgkamp, angi- Olesen glemte også meget flot at nævne, at veligt imod en venstreregering, da var det den lille smule, der skulle have stabiliseret socialdemokratiets parole, og da var det den det almennyttige byggeri, som skulle have senere statsministers parole, at for social- rådet bod på, at landsbyggefonden, som demokratiet var det uacceptabelt at redde man jo hele tiden har vidst ikke slog til betalingsbalancen på bekostning af beskæf- til de 8.000 boliger, man foregav at målsætte, tigelsen. Det var for dyrt at bruge arbejds- også er røget ud i de sidste forhandlinger, og løsheden til at redde betalingsbalancen, hvis at der nu er garanti for, at det almennyttige nogen kan huske det endnu. Så sent som boligbyggeri gradvis vil blive slagtet i det for et halvt års tid siden ved behandlingen kommende år og næppe kan nå op over de af den gældende finanslov sagde finansmini- 4.500 af de postulerede 8.000. steren, at hvis det skulle vise sig, at arbejds- Og hr. Kjeld Olesen siger flot: så godt som løsheden blev større, end man havde forud- alle regeringens planer er kommet med, og sat ved opstillingen af finansloven, så måtte alt, hvad der leder socialdemokratiet i finanspolitiske lempelser kunne komme på disse sager, er hensynet til den fulde betale. Nu er det i hvert fald klart, at der i skæftigelse. indeværende finansår vil være en betydelig Det er klart 홢 som tingene har udviklet større arbejdsløshed, end det var forudsat, sig 홢 at man fra forskellig side vil have i hvert fald 20.000 større, end forudsat på interesse i at opstille nogle kunstige mod- årsbasis. Og hvad kommer regeringen så sætninger. Vi hørte i hr. Poul Hartlings tale med? Finanspolitiske lempelser? Nej, manI her i dag, at der pludselig nu antydes en 11741 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11742

[Wilhjelm.] selvfølgelig ikke er spor ked af, men det er gevaldig afstand mellem den politik, rege- ikke beskæftigelsen, der driver regeringen. ringen fører, og den politik, venstre ville Det er at lave sikkerhedsnet under afsætnin- have ført, og vi skal nok høre det senere gen på hjemmemarkedet for at stabilisere også fra socialdemokratiets side, at der jo den danske kapital, så længe den endnu ikke virkelig er tale om et alternativ. har bedre vilkår på eksporten. Vi forud- Og derfor synes jeg, at det er værd at no- sagde samtidig dengang, at denne regerings- tere sig, at det er nuancer, der denne gang politik ville demonstrere, at det ikke var skiller, som det har været det tidligere. Det beskæftigelsen, der var i højsædet. I samme er to stykker politik, som er så identiske, at øjeblik dansk kapital havde bedre mulighe- det kun er små bitte, bitte ting, der adskiller der for at hente sine profitter på eksporten, dem. ville vi få regningen for den købekraftud- Hr. Anders Andersen har været så venlig pumpning, der foregik sidste år. at fortælle offentligheden, at sidste år gik det Jeg finder, at det, der foreligger nu, er en sådan, at venstre fik gennemført 20 af deres bekræftelse af denne opfattelse. I dag skal 22 krav til septemberforliget, og da sprang man gøre vold på sig selv selv som socialde- de på. Jeg vil vove at påstå, at det, der er mokrat for at påstå, at det er beskæftigel- resultatet nu, er, at venstre måske billedlig sen, der er i fokus i det, man lægger frem her, talt kun fik gennemført 19 af sine 22 krav det er stramningerne. Det er spillen på le- i augustforliget 1976, og så sprang de af. digheden angivelig for at klare en betalings- Der er selvfølgelig væsentlig forskel på balance. Jeg tror godt, man ved, at det ikke det, der lægges frem nu, og det, der blev lagt er en rigtig argumentation, men med bag- frem i september sidste år. Men jeg mener, grunden, at nu er der endelig ikke udsigt til der er en klar linje i det, og den er ikke helt bedre beskæftigelse, som man forventede, så enkel. Det vil være tilslørende bare at men udsigt til, at dansk kapital i højere grad sige, at nu giver man skruen en ekstra tak. end tidligere under krisen kunne hente sine Vi sagde allerede sidste år, at man var nødt profitter på eksporten. til, ikke primært af hensyn til lønarbejdernes Nu skal vi atter høre om indkomstpolitik- blå øjne eller til beskæftigelsen, for overhove- ken, der skal 홢løse" den danske kapitalismes det at spænde sikkerhedsnet ud under den krise. Men indkomstpolitikken er først og indenlandske kapital at lave beskæftigelses- fremmest en lønpolitik rettet mod arbejder- foranstaltninger, at udpumpe købekraft osv. klassens levevilkår. Midlet er indgreb over osv. Vi skal ikke nægte, at det var væsent- for arbejdernes forhandlings- og aktionsret. lige elementer i det, der skete sidste år. Vi Konkret skal der fastlægges rammer for var uenige i meget af det, der blev kaldt lønudviklingen, og der skal foretages ind- beskæftigelsespolitik, men det vil være tåbe- greb mod dyrtidsreguleringen, som hidtil ligt at benægte, at beskæftigelsespolitikken har været det eneste nogenlunde værn mod spillede en helt, helt anden rolle i september- reallønsudhulingen. Af disse grunde skal forliget sidste år, end den spiller nu, og at indkomstpolitikken selvfølgelig bekæmpes. der blev udpumpet købekraft i stor stil. Vi Bag indkomstpolitikken, eller som den gav den karakteristik, at det sammenholdt rettere burde hedde: lønpolitikken, ligger med overenskomstindgrebet i marts 1975 myten om, at en sådan lønpolitik rent fak- havde en indre logik, som sagde: ganske vist tisk ville løse arbejdsløsheds- og betalings- skal der udpumpes købekraft, men det må balanceproblemet på én gang. Det er nemlig ikke være arbejdsgiverne, der skal betale lykkedes at skabe en myte om, at disse pro- den, og derfor strammede man på lønnin- blemer for Danmarks vedkommende skyldes gerne og gjorde det på andre leder med en særlig kraftig lønudvikling i de seneste skattelettelse, med så at sige forbrug på af- år. I deres majrapport slog de såkaldte øko- betaling. nomiske vismænd hovedet på sømmet ved Dengang var finansministeren stærkt for- at anslå det danske lønforspring til 20 pet., urettet, når vi sagde: men det er jo ikke og det tal blev selvfølgelig grebet med be- beskæftigelsen, regeringen sætter i fokus. gærlighed af arbejdsgivere og de borgerlige O. k., der er effekter i den retning også, partier. Siden da har Socialistiske Økono- men det er bivirkninger, som regeringen mer pillet dette tal i småstykker. Vismæn- 11743 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11744

[Wilhjelm.] faktisk tjener kapitalisternes interesse. dene og andre fortalere for lønpolitikken har Deres interesser går ikke i retning af fuld simpelt hen glemt at se på andre omkostnin- beskæftigelse. Tværtimod betyder fuld ger end lønnen, f. eks. på renteomkostnin- beskæftigelse, som al erfaring viser, en styr- gerne, på prisstigninger på jord og fast ejen- kelse af arbejderne i kampen for bedre løn- dom. De har ikke taget hensyn til de danske og arbejdsvilkår. Derimod går deres inter- arbejderes produktivitet og til, at denne er esser i retning af at skabe bedre kontrol vokset langt kraftigere end i mange andre med arbejderklassen og med dens organisa- lande. De har også glemt Danmarks delta- tioner, og hertil er indgreb over for forhand- gelse i det vesttysk dominerede valutasamar- lings- og aktionsretten nødvendige. Fratages bejde, som har ført til en kraftig revaluering fagbevægelsen stadig hyppigere selv den af kronen, hvad der også koster i konkurren- formelle ret til og mulighed for at forsvare ceevne, hvis det er det, man interesserer sig arbejderklassens interesser over for kapita- for. Men først og fremmest har de glemt at len, så smuldrer fagbevægelsen naturligvis. spørge sig selv om, hvorvidt omkostningerne Lønpolitikken er rettet mod arbejderklas- i det hele taget har haft en afgørende indfly- sens oganisationer som led i en langsigtet delse på de danske betalingsbalance- og strategi for at knække dem. Den såkaldte arbejdsløshedsproblemer. Det har de ikke indkomstpolitik er ikke et middel til at løse haft. Ser man nærmere på vismændenes beskæftigelses- og betalingsbalanceproble- såkaldte 20 pct.s lønføring, viser det sig, at merne, men krisens svækkelse af arbejder- den danske omkostningsudvikling ikke afvi- klassen gør, at indkomstpolitikken kan bruger væsentligt fra udviklingen i de øvrige ges som et instrument i kapitalisternes kapitalistiske lande. Det er naturligvis også kamp mod arbejderklassen og dens organi- baggrunden for, at dansk eksport faktisk sationer. har kunnet bevare sine markedsandele gen- Det indgår som sagt, at man starter med nem de sidste 10 år trods den faktiske reva- nedbrydningen af dyrtidsreguleringen. I den luering, trods rekordagtig rente, trods forbindelse var det måske værd at erindre enorme gevinster til den passive kapital. om, hvad den socialdemokratiske ordfører, De danske arbejderes lønudvikling har så- hr. Auken, så sent som i januar i år sagde ledes, og jeg vil naturligvis sige: selvfølgelig, under første behandling af forslag til lov om ikke skylden for den danske kapitalismes prisdæmpning. (Folketingstidende 1975-76, krise. Indgreb mod lønnen kan derfor ikke sp. 4442): løse arbejdsløshedsproblemet. Det vil sna- 홢Afgørende for socialdemokratiet ved rere forværres, fordi faldende realløn betyder vores positive stillingtagen til skatteministe- faldende forbrugsefterspørgsel. Hvorfor le- rens forslag er, at den form, der er valgt, ver myten om indkomstpolitikkens nødven- ikke betyder et indgreb i de indgåede over- dighed? Det gør den, fordi den er simpel. enskomster. Man har ofte kritiseret socialde- Før krisen troede man, at der var en simpel mokratiet for, at vi ikke ville gribe ind i sammenhæng mellem arbejdsløshed og pris- overenskomsterne, at vi ikke ville fjerne en stigninger, men den krise, man har kaldt dyrtidsportion eller to dyrtidsportioner og stagflationskrisen, ødelagde den myte. Nu erstatte dem med forskellige former for foregiver man så at tro på en simpel sam- skattemæssige tilskud. Jeg mener, at denne menhæng mellem lønudvikling og arbejds- kritik er helt forkert. Jeg mener tværtimod, løshed. Hvis det lykkes at vedtage lønpoli- at man med rette kunne kritisere folketin- tikken og få den gennemført, vil også denne get, hvis det var sådan, at vi nu greb ind og myte punkteres. Det vil være en dyr ansku- forringede den automatiske dyrtidsregule- elsesundervisning for lønarbejderne, og den ring, som vi selv gennem overenskomstloven kan vi godt være foruden. i foråret har været med til at fastsætte. Det Indkomstpolitikken skal også bekæmpes, ville med rette skabe mistillid til folketin- fordi den ikke kan hjælpe arbejderklassen i get. Det ville skabe mistillid til vores tro- dens kamp for fuld beskæftigelse. Men my- værdighed, det ville skabe det klima af ten om indkomstpolitikkens nødvendighed skepsis og modstand i befolkningen, som overlever selvfølgelig også, fordi den rent ville gøre enhver fornuftigt tilrettelagt lang- 11745 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11746

[Wilhjelm.] Det er i strid med al viden, når man fore- sigtet økonomisk politik umulig." Det var giver, at dette skulle fremme beskæftigelse den socialdemokratiske ordfører så sent som og reducere betalingsunderskuddet. De se- i januar i år. neste tal for sammenhængen mellem disse Må jeg i øvrigt sige, at jeg finder, der er ét ting, tal, der er fra 1975 og altså ikke kan punkt, hvor hr. Kjeld Olesen ikke behøvede påstås at være fra en situation, der er ganske at have undskyldt, at man ikke fik alt igen- fremmed for den, vi står i nu, viser, at ved nem, som stod i den oprindelige socialdemo- samme beløb offentligt forbrug eller alterna- kratiske skitse, og det er netop dette med tivt privat forbrug vil beskæftigelsen blive dyrtidsportionerne. Hr. Kjeld Olesen kaldte dobbelt så stor, når det er et offentligt for- det et ofter, at man ikke havde fået ØD. brug, som ved et privat forbrug, medens Tvangsopsparingen til hjælp for kapital- importen vil blive 4 gange så stor, hvis det dannelsen i dette samfund i en stor, centralt er et privat forbrug sammenlignet med, hvis styret fond 홢 hvad er det andet end at fra- det var et offentligt forbrug, der var tale tage lønarbejderne nogle dyrtidsportioner, om. lade dem betale dem en gang til over skat- Det er endvidere påvist, senest af grup- terne og lægge dem hen i ATP-fonden? Det pen Socialistiske Økonomer, at det ville er den store, centrale fond finansieret ved være muligt i meget høj grad at fjerne ar- tvangsopsparing, der er pålagt lønarbej- bejdsløsheden, uden at det gav i hvert fald derne ensidigt. Dér har vi karikaturen af det en drastisk forøgelse af betalingsunderskud- ØD, som socialdemokratiet i andre sammen- det, noget i størrelsesordenen en halv milli- hænge prøver at give et pænere ansigt. Den ard kr., altså noget meget småt i forhold til lønramme, der er lagt, vil uundgåeligt be- det, man i forvejen opererer med. Det er tyde en kraftig reallønsnedgang, og ikke endelig demonstreret med klare eksempler i mindst, når det samtidig erindres, at der er nogle af de ting, VS har lagt frem i de så- galoperende huslejestigninger, at alle de kaldte energipolitiske beskæftigelsesforslag, planer, som boligministeren i månedsvis har 9Jt der var andre veje, der i højere grad 홢 lavet PR for i radio, tv og dagspressen, om, det er et meget vagt udtryk i denne sam- at nu arbejder han på at sikre en rolig op- menhæng 홢 satte fokus på beskæftigelsen. trapning, en huslejeudvikling, som både i Hvad besparelserne angår, har vi også den ene og den anden boligsektor ikke løb anvist andre steder. Man kunne den dag i hurtigere end indkomsterne, og dette måtte dag hente de resterende 790 mill. kr. fra den være forudsætningen, hvis man ville drive tåbelige og asociale omkostningsdæmpende indkomstpolitik, at alle disse elementer er ydelse, som hver eneste måned gives til ar- fjernet i de forhandlinger, der har været om bejdskøberne. Der er 7 rater tilbage af de den socialdemokratiske skitse. Der er intet 12, det er 790 mill. kr. Det er besparelser, om en nedsættelse af aftrapningen og rente- som ikke har noget asocialt sigte som de sikringen i det almennyttige byggeri. Der er andre, man foreslår her, og som skæpper intet loft over de huslejestigninger, som føl- betydelig mere i kassen end de småting, ger af den omkostningsbestemte leje. Det er man har fundet på. Afgifterne har jeg sagt væk fra skitsen. Og over for disse elementer vil yderligere formindske reallønnen og kø- af en indkomstpolitik står, at der ikke kon- bekraften og derved uundgåelig skabe øget kret er aftalt nogen bremse på kapitalgevin- arbejdsløshed. sterne, og at der fortsat og udvidet skal gi- De skattelettelser, der er tale om, de 675 ves støtte til privatkapitalen på alle leder og mill. kr., som i øvrigt først kommer til næ- kanter. ste år, skal modsvare en dyrtidsudhuling Besparelserne, der er skitseret, betyder på adskillige milliarder kroner, afgiftsstig- som tidligere en omlægning fra det kollek- ninger på 5 mia kr., offentlige besparelser, og tive til det private forbrug, som man på- det vil i sidste instans sige forhøjelse af de tvinger befolkningen. Selv om den måske kommunale skatter og af taksterne på 2 mia ønskede det kollektive forbrug, må den ikke kr. Deroverfor byder man på skattelettelser det; det skal køres over i privatforbruget til på 675 mill. kr. Vi har hørt statsministerens støtte for de virksomheder, der producerer PR-nummer om, at det i virkeligheden til privat forbrug. skulle være et reelt tal på halvanden milli- 735 Ff 11747 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11748

[Wilhjelm.] selv om venstre ikke er med i dette forlig af ard kr. Må jeg tage fat på den med det nogle partitaktiske grunde. samme. Det passer jo ikke, det er fup og Ved overenskomstindgrebet i marts 1975 svindel. De resterende 800 mill. kr. ville og ved septemberforliget sidste år blev være kommet automatisk efter den lovgiv- grunden lagt til den politik, der med dette ning, der ligger, selv om forligspartierne al- sorte forlig er blevet videreført. Man kan drig havde set hinanden eller siddet ved sige, som vores ordfører karakteriserede det samme bord. Jeg ser, skatteministeren be- til allersidst, at det er endnu sortere end de kræfter dette. Jeg synes, det var på tide, at forudgående overgreb, som den socialdemo- man bliver fri for den slags svindelnumre i kratiske regering har været initiativtager til. det mindste. Overenskomstindgrebet i 1975 lagde Om den dagsorden, der er fremsat af SF grunden til nulpolitikken. Septemberforliget og DKP, skal jeg sige: der har været en slog denne linje fast med syvtommersøm. forhåndskontakt om den. Der blev ikke Enhver kan se, at med de kæmpemæssige opnået enighed, og derfor er VS ikke med- prisstigninger, vi er blevet præsenteret for, forslagsstiller. sammenholdt med, at lønnen højst må stige Vi mener, at det er rigtigt, hvad der står i med 2 pet. pr. år ud over dyrtidsregulerin- dagsordenen. Den tager fat på det, der er gen, er det jo ikke engang en nulløsning, der væsentligt, nemlig overenskomstindgrebet er tale om her. Det er en direkte minusløs- og nedbrydningen af dyrtidsreguleringen, og ning, der lægges op til, og som kommer til at derfor vil vi stemme for SFs og DKPs dags- betyde en massiv reallønsnedgang i særde- orden. Vi fandt, at den ikke var slagkraftig leshed for arbejderklassen. nok, vi foreslog, at den fik en konklusion, VS mener, at det er rigtigt at få slået fast, som udtrykte, at venstrefløj spartierne på at dette forlig bl. a. indeholder et overens- dette grundlag mente, der skulle udtrykkes komstindgreb. Det indeholder en total tilsi- mistillid til regeringen og opfordres til ud- desættelse af arbejderklassens i forvejen skrivelse af valg. Dette blev afvist af SF og ringe indflydelse på fastsættelsen af egne DKP. Vi skal ikke deltage i en dagsordens- løn- og arbejdsforhold. Regeringen og for- konkurrence ved at stille vores egen, men ligspartiernes overenskomstdiktat indehol- vil stemme for den, der ligger. Vi mener, en der en maksimal lønstigning på 2 pet. pr. år. mistillidsdagsorden havde været rigtig, fordi Dette er et klart overenskomstindgreb, og dette er det sorteste forlig i mands minde, nu er det altså op til forligsinstitutionen at og fordi dette forlig skal tages af bordet. se at få disse rammer holdt. Der er givetvis mange, der vil sige, og det Kurt Hansen (VB): vil også blive ført frem i diskussionerne på I de sidste bemærkninger, som hr. Wil- arbejdspladserne, at godt nok er det her et hjelm fremsatte, fik vi jo en meget fin ka- asocialt forlig, men er det nu også et direkte rakteristik af, hvad det egentlig er for et overenskomstindgreb? Hertil mener jeg, at forlig, der er indgået, at det er et meget sort svaret er klart ja. Det er en smartere måde forlig med mange asociale sider. Hr. Wil- at lave et overenskomstindgreb på end det, hjelm har været inde på de problemer, som vi så for godt og vel halvandet år siden. Den der er i forbindelse med dette forlig, og har eneste forskel på dette forlig og overens- redegjort for konsekvenserne af det. komstindgrebet i 1975 er, at denne gang er Jeg skal komme lidt mere ind på de virk- det gået fra folketinget til forligsinstitutio- ninger, dette forlig kan få i forbindelse med, nen. Sidste gang var det bare omvendt. Di- de kommende overenskomstforhandlinger, rekte overenskomstindgreb eller diktat til hvis man overhovedet kan kalde dem det, overenskomstforhandlingerne af denne ka- når det hele er forudbestemt på den måde, rakter er der ingen forskel på. Det er et di- som dette forlig gør. rekte angreb på arbejderklassen, hvor forligs- Statsministeren, som jo altid glæder sig institutionen spiller en meget væsentlig og over det meget brede samarbejde, der er central rolle, for at dette overgreb kan føres tradition for mellem de såkaldte ansvarlige igennem. Derfor skal forligsinstitutionen partier, kan såmænd godt glæde sig i dag, fjernes hurtigst muligt, og netop i denne 11749 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11750

[Kurt IIanseu.] må føres en indkomstpolitik, og at lønpoli- sammenhæng har VS også fremsat et for- tikken var en mege-t væsentlig bestanddel slag, som lægger op til en fjernelse af for- heri, hvis man skulle sikre beskæftigelsen. ligsinstitutionen. Vi lægger op til at afvise Dermed har den socialdemokratiske fagtop mæglingsbegrebet. Vi mener ikke, mæglings- været med til at bane vejen for det forlig, begrebet har sin berettigelse. Forligsinstitu- som i dag er til behandling her. tionen skal fjernes, fordi den udelukkende Vi mener ikke, der er meget realitet i tjener det formål at støtte kapitalejerne. Thomas Nielsens udtalelser om, at man ikke Grundlaget for slagtningen af den auto- kan acceptere forliget, og at der kan blive matiske dyrtidsregulering er også med i arbejdsnedlæggelser her og dér. Vi har alle- dette forlig. Alle ved, at dyrtidsregulerin- rede set, hvordan han i tv-avisen i dag var gen, som den fungerer i dag, giver under- stærkt på retræte. dækning for langt de fleste, men det, man Skal man afvise dette forlig, og det skal nu har lavet med, at der højst må komme 2 man, så skal initiativet komme andre steder dyrtidsportioner til udbetaling om året, fra. Det skal komme fra arbejdspladserne, i rammer de lavest lønnede allerhårdest, hvert fald ikke fra hr. Thomas Nielsen og netop fordi de lavest lønnede i væsentlig ligestillede. Så ender det med et bravt ne- udstrækning henter deres lønforhøjelser derlag. Arbejderklassen og kun arbejder- netop igennem dyrtidsordningen, og fordi klassen selv er i stand til at tilkæmpe sig et dyrtidsordningen er baseret på et ørebeløb, resultat i denne sag, som den er det i så hvor de allerlavest lønnede har mulighed for mange andre. Det, Thomas Nielsen er uenig at få procentvis mere end andre. Det er dér, i, er vel nok mere, om lønrammen skal være man skærer frisk og frejdigt ned. 6 eller 7 pet., end om principperne og Et andet sted, hvor man griber klart ind i grundlaget for denne indkomstpolitik, og overenskomsterne, er inden for det bevæge- det er et spørgsmål, om der er nogen reel lige lønsystem, som vi har inden for en lang uenighed. Det kan ikke nytte noget, man række områder, i særdeleshed inden for ind u- sidder og slås, om det skal være 7 pet. eller strien. Her har arbejderne adgang til kvar- 7y2 pet. Det er principperne: om man ac- talsvise forhandlinger om en regulering af cepterer, at man skal løse betalingsbalan- deres lønforhold. Det er ikke bare en flot ceunderskuddet, beskæftigelse osv. gennem bemærkning. Der er tale om, at det er en at køre en massiv lønpolitik, der ender i di- direkte overenskomstmæssig ret, man har til rekte minusløsninger for arbejderklassen. at forhandle inden for disse områder. Derfor Dette indgreb her kan naturligvis ikke ses vil jeg godt spørge statsministeren eller en isoleret. Sammen med de galoperende husle- anden minister, hvis der er nogen, der vil jestigninger, som forskellige boligforlig har svare: skal det bevægelige lønsystem sættes medført, er der sket en kraftig beskæring af ud af kraft, og hvis ikke, hvordan kan den den danske arbejderklasses levefod. Hvis vi overenskomstmæssige ret, der findes til løn- kigger på de krav, der er fremsat til overens- regulering i overenskomstperioden, opret- komstfornyelsen fra arbejdspladser og fag- holdes? Jeg håber meget at få et svar på foreninger, som ikke er underlagt den klas- dette spørgsmål, ikke bare for min, men sesamarbejdende linje, er det fundamentalt også for de arbejderes skyld, som er i tem- andre toner, der høres derfra end dem, der melig stor uvished om, om der er tale om en kommer til udtryk i dette forlig. Disse ar- totalslagtning af det bevægelige lønsystem. bejdspladser og fagforeninger har kun sig Hvordan kan vi så konkret få sat dette selv at stole på i den forestående kamp. De forlig ud af kraft? Det må være det spørgs- kan ikke stole på de klassesamarbejdende mål, som arbejderklassen i dag stiller sig. socialdemokrater, der altid vil søge kompro- VS har meget tidligt påpeget, at der ville miser og forlig. Hvis disse arbejdspladser og komme et overenskomstindgreb på en mere fagforeninger går sammen, kan de udgøre en raffineret måde end det, vi oplevede i marts magtfuld enhed, der er i stand til at trænge 1975. Det har stort set ligget klart fra star- dette forlig tilbage. Allerede nu ser vi, at ten, netop fordi hele den klassesamarbej- kampen imod løndiktat og indkomstpolitik dende del af fagbevægelsen med LO-toppen vokser sig stærkere og stærkere på arbejds- og Thomas Nielsen i spidsen har sagt, at der pladserne. Igennem lang tid har arbejderne 11751 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11752

[Kurt Hansen.] linger, har deres særønsker. Det kan man på Den Kongelige Porcelainsfabrik strejket ikke regne med at få igennem, men selvføl- imod nulpolitikken eller rettere sagt imod gelig prøver man, og jeg vil da gerne nævne minusløsningerne samt imod indkomstpoli- de to synspunkter, som jeg især har frem- tikken generelt. Vi mener, at det er væsent- lagt for regeringen og drøftet med den. Det ligt, at man tværs igennem det fagretlige er to forslag, som har langsigtede virknin- system og igennem arbejdsgivernes nul- og ger, og som jeg mener det ville være rigtigt minusfront må føre kampen imod indkomst- at undersøge og beregne, fordi de ville give politikken. det indhold, som ligger i det aktuelle forlig, Det hjælper desværre så lidt, at VS stem- en positiv virkning på længere sigt. mer imod dette forlig. Det ændrer ikke ved Et af stridspunkterne mellem parterne tingenes sorte tilstand. Kun en aktiv opbak- har jo været pristallet. Jeg er tilhænger af at ning bag de arbejdspladser, der allerede i bevare pristallet, fordi det er en sikring af dag har været ude i aktion 홢 vi har set lønmodtagerne og skaber ro på arbejdsplad- Lindøværftet, Brdr. Gram osv. og det på serne. Men jeg har bedt regeringen om også Posten, og vi ved, der vil komme flere i nu 홢 det er jo særlig økonomiministeren, morgen 홢 og en aktiv opbakning bag denne der skal se på den sag 홢 at prøve at under- linje er i stand til at trænge dette forlig reelt søge og regne på, om ikke vi kan få et lidt i baggrunden. Det er det eneste middel, vi mere realistisk pristal og et pristal, som, så har til at gøre dette forlig mindre værd end vidt det nu er gørligt, bliver afskrællet de det stykke papir, det er skrevet på. egentlig inflatoriske virkninger. Derfor har jeg bedt regeringen om at undersøge, om Lembourn (UP): ikke boligposten bør udtages af pristallet, og Man kan bedømme dette forlig ud fra to om ikke man på et eller andet tidspuunkt grundsynspunkter. Det ene et rent sam- skal prøve at nå frem til snarere et vel- fundsøkonomisk og det andet et politisk. standstal, det vil sige et pristal reguleret Jeg tror, at de fleste vil være enige i, at en med bytteforholdet. rent faglig samfundsøkonomisk bedømmelse Et sådant velstandstal vil stadig sikre nok vil føre til, at man kunne ønske sig et lønmodtagerne, men det vil gøre det uden at noget strammere finanspolitisk indhold i have de inflatoriske virkninger, som det forliget. Det ville hurtigere bringe os ud af nuværende pristal har, og det vil være langt de vanskeligheder, som forliget skal løse. mere realistisk. Men det andet grundsynspunkt er jo det Det andet synspunkt er, at det efter min politiske, hvad der er politisk muligt. Jeg opfattelse, hvis indkomstpolitikken skal synes, man må sige, at de 4 partier, der nu holde, på lang sigt er nødvendigt at få gener nået frem til et resultat, alle har strakt nemført en omfattende skattereform, fordi sig vidt, og med det samfund, vi nu lever i, skattepolitikken og indkomstpolitikken har med de organisationer, vi har, er det resul- en ganske nøje forbindelse med hinanden. tat, man er nået til, det politisk mulige. Dette er en henvendelse til skatteministe- Ud fra min bedømmelse, ganske som de 4 ren om i den kommission, han har nedsat, forligspartiers, er det absolut nødvendigt, at at få undersøgt og beregnet virkningerne af man meget hurtigt griber ind. Vi er i en den fuldkommen definitive kildeskat. dybt alvorlig krise, og den skal løses meget Jeg tror, at i det øjeblik, man fik den hurtigt, og derfor kan jeg stemme for de af gennemført, ville man ikke blot opnå en regeringen fremlagte forslag. Der kommer række positive direkte virkninger skatte- muligvis ændringer i dem, og det er klart, at mæssigt, man ville få forenklet skattesyste- man må se på dem, men grundsynspunkter- met, man ville lette både det offentlige og ne, som er fremlagt, bliver vel stående, og virksomhederne for en masse skattebureau- dem kan jeg stemme for og anbefale at man krati, man ville få bremset for skattesnyde- går ind for. riet, men man ville også, hvis man sammen- Også jeg har haft lejlighed til at have holder det med indkomstpolitikken, komme enkelte forhandlinger med repræsentanter frem til en række virkninger, som vil lette for regeringen, og vi har jo alle haft det så- indkomstpolitikken og gøre den mere accep- dan, at de, der har deltaget i disse forhand- tabel for lønmodtagerne især, men også for 11753 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11754

[Lembourn.] Bay (UP): virksomhederne. Det ville nemlig betyde 11951 udtalte jeg til daværende finansmi- den samme marginalskatteprocent for langt nister Thorkil Kristensen, at selv om han de fleste indkomster, og man kunne f. eks. fandt 29 andre professorer og de alle 30 tænke sig 25 pet. af bruttoindkomsten. Den kom på rad og enkeltvis og samlet forsøgte ville gøre opsparing attraktiv og større selv- at overbevise mig om, at man skulle kunne finansiering i virksomliederne attraktiv, og redde et lands økonomi ved at ødelægge den ville gøre det mindre fristende at stifte borgernes, så ville de ikke få held med sig, gæld. Den ville betyde, at en ekstra indsats jeg ville ikke tro på dem. Tiden, de 25 år, ville kunne opnå en større aflønning, uanset der er gået siden, har mere tydeligt end at man havde en indkomstpolitik. Jeg har noget andet vist, at jeg havde ret, dengang derfor henstillet til regeringen og håber på, jeg sagde det til den daværende finansmini- at man vil interessere sig for dette problem ster. Men hvad er så det, der stadig får et og prøve at undersøge og beregne det. svindende flertal, men vistnok endnu et fler- Der er ét ord, som ikke har været nævnt i tal, til at blive ved i samme skure, til at denne debat, og det er devaluering 홢 det er bruge de samme metoder, som gang på gang jo et uartigt ord i dansk politik 홢 og jeg er viser sig at have den stik modsatte virkning heller ikke nogen tilhænger af den i den end den, man troede, det havde? Hvad ex aktuelle situation, og devaluering har som årsagen til, at man fortsætter? Jeg skal regel ikke ført til noget godt. Men hvis vi straks fortælle, at jeg ikke på nogen måde kommer i den situation, at vi under pres fra vil være med til dette. bevægelser på det internationale valutamar- Der er enkelte lyspunkter i hele buketten, ked ikke kan fastholde, som vi ønsker at men de er ikke ret mange og ret store. Der gøre det, kronens kurs, så ved vi godt alle, er en passus, at man vil bekæmpe ungdoms- at hvis en sådan devaluering bliver os på- arbejdsløsheden, og det er smukke ord, som tvunget, vil den kun have ulykkelige virk- jeg helt og fuldt kan tiltræde, fordi det at ninger, medmindre der samtidig er en ind- være arbejdsløs er noget væmmeligt i sig komstpolitik. Hvis en devaluering kombine- selv for alle mennesker. Men det at komme res med en effektiv indkomstpolitik, kan ud af en skole og straks få at vide, at man den føre til positive resultater; så får vi kan få lige så meget for at gå hjemme som denne indkomstpolitik, som ligger i forliget, for at stå på en træls arbejdsplads og bruge har vi dermed sikret os imod noget overor- et års tid eller to til at følge med de andre! I dentlig ubehageligt i den økonomiske poli- begyndelsen, dér gør det ondt, og det vil tik, som kan opstå. simpelt hen sige, at man lærer de unge noget Og til sidst. Det er min opfattelse, men meget forkert, nemlig at hade arbejdet i stedet er naturligvis kun gætteri, at langt den det for beredvilligt at gå i gang med at lære største del af befolkningen nok opfatter for- det. Derfor er jeg glad, hvis man virkelig vil ligets forslag som ubehagelige, men ikke gøre noget ved at afhjælpe ungdomsarbejds- som upopulære. I modsætning til den tilsy- løsheden først og fremmest. neladende mandatfordeling her i tinget tror Jeg er også glad ved, at man vil forsøge at jeg, at der ude i befolkningen er et overvæl- bekæmpe arbejdsløsheden i det hele taget, dende flertal, som forstår, at nu er det nød- men jeg kan ikke forstå, hvordan man så i vendigt, og er villig til at lægge ryg til det sparebestræbelserne falder over anlægsvirk- ubehagelige, som er i dette forlig, men som somheder som veje og den slags, hvor store godt ved, at det er absolut nødvendigt, at dele af udgifterne er arbejdsløn, og hvor det nu bliver gennemført, og som derfor, man samtidig kunne spare udgifterne til selv om de synes, det er ubehageligt, ikke arbejdsløshedsunderstøttelse; jeg kan ikke finder, at det er upopulært. Derfor er det i rigtig få de ting til at følges ad. virkeligheden ud fra demokratiets væsen, Et andet lyspunkt er, at man vil gøre for- hvis man har denne fornemmelse, at det er, skel på, hvem der skal have børnetilskud, og hvad befolkningens store flertal ønsker, rig- fjerne børnetilskuddene fra de helt store tigt at stemme for det. indtægter; det er noget, jeg helt og fuldt Jeg kan derfor anbefale, at så mange som kan gå ind for. muligt stemmer for det fremlagte forlig. Der har landet over bredt sig en hetz 11755 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11756

[Bay.] Og det er arbejdsfrie indtægter i dette land, imod de arbejdsløse. Man siger, at de vil men ministeren er stadig kun interesseret i helst være fri for at komme i gang, de forsø- tordenskraldet. Det, der for det første er ger at slippe, men det er ikke arbejdernes årsag, er noget andet, og for det andet er skyld, det er systemets skyld, hvis der er det væk i samme sekund, som dyrtidsportio- flere end før, der er sådan. Jeg tror ikke rig- nerne hidtil er blevet det, hvad enten mini- tig på det. Men der er én ting, jeg ved, og steren huggede dem eller ej. det er, at der er mindst 100.000 mennesker i Derfor: bliv fra dem og forsøg at gøre re- dette land, der hver dag transporteres i allønnen større ved at indkassere alle de deres egen bil 100 km for at komme frem og arbejdsfrie indtægter i dette land. Det dre- tilbage til deres arbejde. Hvad er det så, jer sig ikke alene om 20 mia kr. for jordstig- regeringen gør nu? Man straffer dem ved at ninger. Jeg vil skyde på, at der er mindst 20 fordyre denne transport, man vil få flere til mia kr. i skattefrie kurstab og ågerrenter i at sige: nu gider jeg ikke mere, for nu er det dette land, og der er kun 12 år til, vi skal meningsløst. Og så har vi et nyt problem fejre 200 års dagen for hoveriets afskaffelse, med de mennesker, man har troet på, og kun 12 år til, vi skal have 200 års jubilæum og som som eneste løn for deres tålmodighed, for fest og glæde i dette land, men hvis vi bare deres trofasthed, får, at man fordyrer tilvæ- antydningsvis forsøger at feste uden at have relsen endnu en gang for dem. lavét om på det, så er vi hyklere, så det er Jeg skal med det samme sige, at jeg er grusomt at blive vidne til. Hvis regeringen imod indgreb på arbejdsmarkedet; og for at en dag skulle blive klog af skade 홢 man være sikker på ikke at glemme det, hvis plejer at sige: klog af skade kan man blive, jeg skulle blive endnu varmere, end jeg er men sjældent rig 홢 men prøv at blive klog nu, så skal jeg straks give hr. Gert Petersen af skade, så vil jeg begejstret tilslutte mig tilsagn om at stemme for hans dagsorden. regeringens politik, selv om der skulle være Jeg er imod indgreb ud fra den betragt- et par kameler imellem. Men indtil da kan ning, at der aldrig kommer noget godt ud af jeg ikke blive fri for at tænke på hr. Wil- det, når regeringsmagten griber ind, men hjelm, der betegnede socialdemokratiet som det har derimod adskillige gange vist sig, at sorte. Jeg så gerne, I var røde, nemlig røde i der kommer noget dårligt ud af det. hovederne af skam. Jeg er imod, at man fjerner dyrtidsordningen. Jeg har ikke glemt, at en af denne Hanne Reintoft (DKP): regerings ministre i 1968 eller 1967 stod og Hver gang regeringen indgår et af sine fortalte os, at nu kunne man redde landets meget besynderlige forlig med de reaktio- økonomi ved at tage de 20 øre, som arbej- nære i denne folketingssal, kan man regne derne dengang skulle have i dyrtidsportion. helt sikkert med, at det også skal gå ud over Det kostede regeringsmagten at få sådan et den sociale sektor. Det er ikke nødvendigt, skørt indfald. Pas nu på, hr. minister! der er meget andet, der kunne spares på. Dengang spurgte jeg, om ikke det var Jeg forstod i Radioavisen forleden dag, at bedre at interessere sig for at tage de 5 mia forsvarsministeren ikke aner, hvor meget kr., som jorden blev dyrere med i Danmark, napalm han går og drysser ud ved de danske og ministeren svarede, at spørgsmålet jo kyster, og det kunne han jo starte med. Der nok var relevant, men det havde en karak- er også mange steder, man kunne hente ter af, at man spurgte: hvad er højest, Run- pengene hjem, fordi der er penge nok at detårn eller et tordenskrald? hente i dette samfund, hvis man mener, der Nu spørger jeg den samme minister, han mangler penge i statskassen. ved godt, hvem han er: hvorfor beskæftiger Når man bliver meget forfærdet over nye den samme minister sig stadig med torden- sociale besparelser, er det jo også, fordi man skraldet uden overhovedet at tænke på det i den tid, der er gået, har set, ikke alene tilsyneladende urokkelige og fundamentale hvor asociale de har været, men også hvor Rundetårn, som i dag 홢 hvis vi skal holde kaotiske de har været. Skal vi tage stilling os i billedet 홢 er skyld i, at jorden stiger til nye sociale besparelser, er et lille tilbage- med 20 mia kr. eller lige præcis svarer til blik siden sidste septemberforlig nok nød- det, der bliver udbetalt i løn af erhvervslivet? vendigt. På grund af decentralisering og 11757 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11758

[Hanne Reintoft.] fælde ikke rammer de små, og det er jeg i og byrdefordelingsreform er situationen i vores for sig glad for. Men lad os lige engang se, sygehusvæsen katastrofal. Der er nedskæ- hvad de børnetilskud er: det er ikke social- ringer, personalet jager rundt og bliver i lovgivning, det er skattepolitik. Da vi tog øvrigt overfuset af de syge, der ikke kan det ekstra fradrag fra forsørgerne, så erstat- forstå, de ikke får den assistance, som de tede vi det med et tilskud, en politik, vi er selvfølgelig skal have, blive vendt i sengene enige i. Men selvfølgelig ikke, hvis man og alt det, de har behov for. omgående igen begynder at fjerne tilskudde- Vi har helt klare eksempler på, at dagin- ne. Det er givet, at folk med børn har lavere stitutionsnedskæringen har betydet ganske skatteevne end folk uden børn. Så kunne forfærdelige ting, og at det ikke mindst går man sige: all right, vi vil beskatte en be- ud over de handicappede børn. Jeg ved ik- stemt indtægtsgruppe hårdere end andre. ke, om ministeren forleden så den historie Hvis vi havde kunnet få lov at forelægge om et blindt barn, der i flere timer måtte vores forslag, havde vi også haft et sådant sidde uden sine tabte glasøjne, fordi ingen forslag, selv om vi ikke havde ramt ned på havde tid til at finde dem. ministerens tal, der jo lige præcis rammer I åndssvageforsorgen går vi over til at f. eks. et ægtepar, hvor den ene er faglært og opbevare vores klientel, og vi opfører os den anden er ufaglært. Men vil ministeren fuldstændig latterligt. På et stort plejehjem ikke forklare mig, hvorfor man har tænkt fyrer man syerskerne og prøver at presse de sig at lægge en ekstraskat på folk med børn pårørende til at lave tøjet, og da de ikke vil og ikke på folk uden børn? Og vil ministeren det, så smider man det væk og køber noget være så venlig at skaffe en udtalelse fra det nyt, og det vil være en grovhed mod visse fine nye ligestillingsråd, for det er jo ganske personer at kalde det Ebberød bank. klart, at dette vil presse kvinderne hjem, Der er meget i det forløbne år, der tyder når de ved, at det nu kommer til at koste på, at ministeren simpelt hen ikke har børnetilskuddet, at de går på arbejde, men oversigt over situationen, for ministeren det er selvfølgelig en løsning, når arbejdsmi- stod her den 16. marts og garanterede, at nisteren må give totalt op, når man spørger bistandsloven kunne føres ud i livet. Det ham, hvad han vil gøre ved kvindearbejds- viste sig, at det f. eks. i København simpelt løsheden. hen brød sammen, og det viste sig i øvrigt, Jeg tror, der er mange i denne sal, rege- at ministeren i januar havde meddelt i ringen indbefattet, der kan blive enige om Bruxelles, at man godt vidste, den ikke at bekræfte hinanden i, hvor ansvarlige de kunne føres ud i livet flere år. Men den op- er. Jeg tror såmænd, selv hr. Anker Jørgen- lysning mente man altså ikke vi andre sen og hr. Poul Hartling kunne blive enige skulle have. Nu så jeg så for at sætte kronen om at bekræfte sig i, at herhjemme har vi på værket, at formanden for socialudvalget frihed og demokrati og velfærd og ansvarlig- forleden dag udtalte, at han overhovedet hed. Kunne I ikke i hvert tilfælde i socialde- ikke havde forstået, hvilke resultater vores mokratiet prøve at måle demokratiet og fri- sidste pensionslovgivning ville få, at den gik heden og velfærdet og ansvarligheden på de ud over de plejehjemsindstillede pensioni- svageste, på det blinde barn i daginstitutio- ster. Jeg kunne ikke rigtig forstå, han ikke nen, på den syge, der ikke får vand, når han havde fattet det, fordi jeg ved, jeg selv har trænger, på manden på Kofoeds Skole, der brugt flere timer på at forklare ham det. Nu ikke kan få et sted at bo, på pensionisten, kan jeg jo være dårlig til at forklare, men der får nedlagt sit hjem i Københavns jeg synes, når jeg underviser ganske unge kommune? Prøv så at måle vores velfærd, mennesker i sociallovgivning, går det meget og så prøv at tænke også, hvor det danske godt, så vi må jo nok konstatere, at heller socialdemokrati er kommet fra. ikke formanden for socialudvalget har over- blik over, hvad der sker. Erhard Jakobsen (CD): Nu har man så valgt børnetilskuddene. Jeg kom i den lidt usædvanlige situation, Og det kunne man selvfølgelig prøve at for- at jeg, da jeg hørte hr. Bay, blev nødt til at svare med, at børnetilskuddene i dette til- lave en enkelt ændring i min tale. Jeg ville 11759 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr indkomstpolitik m. v. 11760

[Erhard Jakobsen.] en nulløsning, og at man ikke fabler om at have bedt om forståelse for, hvor svært det afskaffe en dyrtidsregulering, der naturlig- er for en mand, der har nogle år på bagen i vis er en ufravigelig forudsætning for, at politik, at finde noget nyt i alt det, der fore- organisationerne vil være med til 2-årige går. Det, der er påfaldende, er, at tingene overenskomster? Den dag, arbejdsmarkedets gentager sig næsten som et urværk, præcis parter bliver enige om, at man kan tage de samme ting om og om igen, hver gang vi halvårsoverenskomster, at man kan tage 1 er i en situation som denne. Men pludselig års overenskomster, så falder dyrtidsregule- kommer hr. Bay med en ny ting, jeg aldrig ringen væk. Men lige så længe man vil har hørt før, skat på kurstab. Her har vi træffe lange aftaler, hvor priserne ændrer sig siddet alle disse nattetimer og ikke fundet væsentligt, må dyrtidsreguleringen selvføl- på det. Man kan stadig væk lære noget, ikke gelig være der som et helt uundgåeligt led, hr. Bay, men jeg. Men ellers er det jo påfal- men det er der ikke mange i aviserne der dende, hvor tingene gentager sig. Hvad der har sagt noget om. Minsandten også om har undret mig hver gang, vi har været i ikke en professor finder, at det bedste var denne situation, er, hvor kloge folk der fin- egentlig en devaluering. Ja men det er da des rundt omkring i dette land. Der er fak- også nemt, det er bare, at man sådan ned- tisk ikke en avisredaktør, der ikke med mod skriver kronen, og så skal man bare omregne og beslutsomhed på 17 linjer har siddet og nogle procenter, og der er vel nogle, der kan løst alle de problemer, vi står over for her. regne med procenter endnu, da den nye sko- Vi har kunnet læse det i alle landets aviser. lelov ikke er trådt i kraft endnu, derefter Det er bare os, der sidder herinde, der ved bliver det nok umuligt. Men så nemt ordner en fejltagelse 홢 eller var det, som hr. Knud man det udenfor, og så herinde: ja, lidt af Jespersen sagde, tilfældigt? 홢 er blevet sam- det samme. Jo længere politikere er kommet mensat, sådan som vi nu er herinde; vi kan væk fra ansvaret, desto nemmere går det ikke finde ud af det, men alle dem derude med mod, beslutsomhed og dristighed og kan. kan man anvise de andre, hvordan de burde Noget lignende gælder f. eks. nulløsning. gøre. Det er en vidunderlig ting at opleve, Hvad aviserne har skrevet om nulløsninger, når man nu som medlem af centrum-demo- hvor ikke en af dem formentlig nogen sinde kraternes omfattende folketingsgruppe har har beskæftiget sig med erhvervslivet og deltaget i forhandlinger med hr. Anker Jør- ved, hvem det er, der bestemmer arbejds- gensen som leder og så skal sidde og lave lønnen her i landet! Det er nemlig bl. a. til- præcis de samme ting, det samme beskidte lidsmændene på B & W, hvis ikke man sorte forlig, som man tidligere lavede med ved det. Man skal ikke tro, at det er hr. hr. Hartling som leder. Dengang blev der Thomas Nielsen, der er det store dyr i åben- demonstrationer. Jeg håber da, der bliver baringen. Nej, på hver arbejdsplads er der lidt af det også nu, det er så fornøjeligt, at nogle håndfaste folk, som kører deres løb, og folk helt frivilligt vil afstå fra en dagløn og arbejdsgiveren ved udmærket godt, at en af spilde deres og andres tid på at stå derude de få ting, der gør dansk erhvervsliv og gale op, det er da en fornøjelse at over- konkurrencedygtigt, er, at vi kan bevare være. Sidste gang tog jeg skoene af, det ved verdensrekord i lavt antal strejker. Vi kan jeg ikke om jeg gider denne gang, for folk ikke måle os med østlandene, for dér er forstår jo ikke en spøg alligevel, men det er strejker forbudt af en eller anden grund, jeg forbavsende at høre det mod og den beslut- ikke kender, men i alle andre lande har man somhed, hvormed venstre er i stand til at langt flere strejker, end vi har. Hvad tror klare alle de problemer. Jeg gad vidst, hvor man ikke, det betyder for dansk eksport, at mange af disse forslag venstreministre ville man er i stand til at holde kontrakter, fordi have været parat til at tage ansvaret for, der ikke er stoppet forskellige steder i ma- hvis de havde siddet i regeringen. Det kneb skineriet, fordi så er der strejke her, så er i hvert fald gevaldigt med at finde de bespa- der strejke dér, og så er der strejke alle vegne? relser, som den daværende regerings kriti- Ja men er man da ikke klar over, at det kere kom med, og som de ville have. Da var hænger sammen med, at man ikke fabler om hr. Anders Andersen i stand til at finde sag- 11761 17/8 76: 1. beh. a,f forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11762

[Erhard JakGbsen.] lig meget, og derfor er 80 mandater meget i lige begrundelser for at sige nej til alle yder- dette ting, det er meget, men det er ikke ligere besparelser på en hel række punkter; nok til at give en regering et tillidsvotum, det kunne ikke lade sig gøre, man havde sådan som vi engang måtte gøre for at gjort alt, hvad man kunne, man havde holde en regering fast ved ansvaret, men det strakt sig så langt som muligt. Men aldrig er i hvert fald nok til, at det ikke vil være så snart er man væk og andre sidder med muligt 홢 det vil jeg til det sidste bestride ansvaret, er der ingen grænser for, hvad 홢 at se et flertal i dette ting bestående af man kan finde af besparelser. Jeg kan godt venstresocialister, kommunister, SF og ven- forstå, hvis vælgerne bliver trætte. Vi andre stre og fremskridtspartiet, at disse partier, kan ikke blive trætte, for vi noterer det bare, som ved, at de ikke er enige om noget som også hr. Poul Hartlings valgtale i dag. Det var helst i hele den vide verden, skulle have næsten den samme som den, der blev holdt i mod til at vælte noget, som 80 mennesker december 1974. Tonen var ikke den samme. efter at have arbejdet længe og intenst sam- Tonenihr. Poul Hartlii).gs valgtale i 1974 glem- men er enige om. Det tror jeg ikke på. Hvis mes ikke af mange herinde. Den fik skelsæt- det sker, begynder jeg at forstå, hvorfor tende betydning, og den er baggrunden for, at mange vælgere siger de ting, som jeg helst hr. Poul Hartling i dag med synlig bitterhed vil tro ikke er rigtige, men som de siger om kunne konstatere, at enhver mulighed for dette høje ting. venstre for at komme til at spille en politisk ledende rolle er væk. Der er lukket, venstre (Kort bemærkning). har sat tilliden over styr, fordi man udnyt- Bay (UP): tede en helt usædvanlig tillid hos nogle nye Da det jo ikke kan tænkes, at hr. Erhard små partier til en partipolitisk fidus, som Jakobsen har hørt forkert, må jeg naturlig- oven i købet ikke gav pote. Ja, den gav 20 vis indrømme, at jeg har sagt forkert. Jeg mandater, men så gav den heller ikke mere, har naturligvis ikke ment 홢skat på kurstab", og dem får man nok mistet igen. men på kursgevinst, der nu er skattefri. Der var én forskel ud over tonen i hr. Poul Men i øvrigt er det ikke noget nyt med skat Hartlings tale i dag, og den interesserer mig. på kurstab, for det betaler man jo. Det er Jeg spurgte forgæves under hele valgkampen nemlig ikke fradragsberettiget, så det kunne i tv og andre steder hr, Poul Hartling: løn- jeg aldrig finde på at forlange. pause, hvad vil det sige? Vil det sige, at de 300.000 ansatte, der er på minimallønnin- (Kort bemærkning). ger, mister deres ret til at kræve lønnen for- Erhard Jakobsen (CD): højet ca. 3 gange om året? Jeg fik intet svar. Ja, man har ikke mange glæder i dette Minsandten om ikke hr. Poul Hartling giver liv. Nu troede jeg, der var en ny idé, og så mig svaret i aften i sin kritik af dette for- konstaterer jeg, at det bare er de gamle ide- slag. Nu ved hr. Poul Hartling pludselig, at der er, som hr. Bay havde, da jeg mødte ham opstår det dér problem, men så har hr. Poul som retsstatsmand i sin tid for 30 år siden. Hartling dermed erkendt, at det ikke var korrekt, hvad man fortalte vælgerne den- Eva Rothenborg (FP): gang. Man kunne ikke have lavet den løn- Ja, det var lige dette med ansvarligheden. pause. Der ville være hundredtusinder af men- Det har været ganske interessant i og for sig nesker, der ville have fået lønforhøjelse, uan- i debatten i dag, særlig for én, der er med- set den pause. Erkendelsen er sen, men det er lem af fremskridtspartiets folketingsgruppe, godt at få det konstateret. Det gav 300.000 at høre, at i dag har det været venstre, der stemmer at fortælle folk, at sådan en plan har fået ørerne ordentlig i maskinen. havde man og sådan noget kunne man køre. Jeg indrømmer, at hr. Gert Petersen un- Betegnende for planen så blev den jo heller der sin tale endnu en gang ikke glemte at ikke genfremsat, da man vendte tilbage. sige Glizzztrup, som han plejer; det eneste, Men altså, vi skal igennem det dér hver han glemte, var at tage brillerne af og sige gang, og vi skal konstatere igen en gang, at i det. Ud over det er vi altså gået hus forbi. dette ting kan der blive uenighed om utro- Men nu synes jeg ærlig talt, at disse så-

736 Ff 11763 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11764

[Eva Rútlwnbul'g,] pladserne for vore arbejdere og producere kaldte forligspartier og ikke mindst social- varerne til vor eksport, skulle altså gå på demokratiet med statsministeren og diverse tværs, totalt på tværs, af deres egen økono- satellitpartier i spidsen burde tage og miske politik, på tværs af alt, hvad de har trække vejret et øjeblik, inden de helt kløjs i lovet at gøre for deres vælgere, blot fordi hr. deres egen selvforherligelse, for det er efter- statsminister Anker Jørgensen & co. nu har hånden ikke mindre end en parodi at høre den dristighed, for ikke at benytte et krafti- alle disse herrer stå og tale om ansvarlighed. gere ord, at antyde, at hvis hans politik ikke Det er jo det ord, der er gået igen. I alle til- bliver fulgt, så er disse partier skyldige. fælde må ordet, hvis de da selv tror på det, Det er den mest forargelige demagogi og de står og siger, ganske have forandret be- realitetsforvridning, der endnu er præsteret tydningen, siden jeg var ung. i dette ting. Statsministeren har spillet både Som et stort københavnsk dagblad for en med musklerne og på følelsesregisteret og tid siden påpegede, har socialdemokratiet har forfægtet sit inderlige håb om et bredt indehavet ikke mindre end 12 af de 16 rege- forlig. Udmærket, så bevis det; I stedet for ringer, Danmark har haft siden krigens af- at lave scener som fornærmede skoledrenge slutning, og bortset fra, at skatte- og afgifts- og sige: hvis I ikke vil være med, udskriver kurven tog et næsten lodret sving opad vi valg, og så er det jeres skyld, at vi ikke under VKR-regeringen, som jo kun har be- kan komme frem til noget, kunne statsmini- tydning i denne sammenhæng, for så vidt steren måske for en gangs skyld være lidt som de radikale atter er med i et økonomisk realitetsbetonet og erkende, at så er der ikke forlig, bærer socialdemokratiet og det alene andet for end at begynde forfra og prøve og skylden for den helt miserabelt, idiotisk dår- prøve og prøve igen, indtil et resultat er lige økonomiske situation, landet befinder nået, der kan samle det brede forlig, som sig i i dag. Det er dér og dér alene, de an- alle ønsker. I stedet for den tilbagevendende svarlige er, eller rettere de, der må bære fagforeningshastejaskeudmattelsestaktik, ansvaret. som også i dette tilfælde har siddet i højsæ- Nu tillader man sig altså at forfægte for det, som den gjorde det under martsfor- Herren må vide hvilken gang, at skønt det handlingerne, som den gjorde det i septem- er den socialdemokratiske overflødigheds- ber 1975, og som den vil fortsætte med at hornspolitik, overbudspolitik, efter-os- gøre det i al evighed fremover, hvis socialde- kommer-syndfloden-politik, der har bragt mokratiet ikke lærer en anden forhandlings- landet på grænsen af en bankerot 홢 og fak- måde, kunne man jo ræsonnere, at et par tisk er der jo allerede udenlandske økonomi- uger eller en måned er vel benyttet, hvis det ske eksperter, der fastholder, at Danmark kan gavne landet. Men det er vel efterhån- længe har været bankerot 홢 så vil man den det eneste, man ikke tænker på mere. have folk til at tro på, at socialdemokratiet, Man kan nu engang ikke både blæse og som har bortødet vor solvens, skulle være have mel i munden, og det er det, forliget i det eneste parti, der kunne bringe landet på virkeligheden prøver på. Og akkurat som fode igen. Det er faktisk til at grine ad, hvis fremskridtspartiets dystre profetier vedrø- det ikke var så sørgeligt. rende septemberforliget kom til at slå til i Ydermere tillader man sig så at anfægte alt for uhyggelig grad, akkurat sådan vil det de partiers troværdighed, hvis politik har et komme til at gå her. andet økonomisk sigte end blot at lade skat- Forliget er som en stor del af de danske ter og afgifter stige som så mangfoldige veje: underlaget er for dårligt, fordi man gange før. Og statsministeren undser sig ikke har villet ofre det, der skulle til, og så endog ikke for forlods at udtale, at han ikke snart vejret også bliver dårligt, kommer kan tro, at der er nogen, der tør vælte forli- revnerne, og så skal der ofres millioner af get. kroner på et evigt lapperi, som alligevel al- Partier, hvis økonomiske politik består af drig giver det rigtige resultat. en nedsættelse af de direkte skatter, nedsæt- Men én ting skal stå helt klart som dagen, telse af de overdimensionerede offentlige uanset hvad så socialdemokratiet eller de tre udgifter og en langt større positiv styrkelse små socialiststøttende partier forsøger at af det erhvervsliv, som skal skabe arbejds- pådutte befolkningen af sandhedsforvrid- 11765 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr indkomstpolitik m. v. 11766

[Eva Reihenbarg.] gælder for Grønland, vil jeg gerne spørge, ninger: forliget er noget skidt, det er hver- belært af tidligere erfaringer, om der da i ken fugl eller fisk, og ansvaret bliver deres øjeblikket er overvejelser i gang i så hense- og deres alene, fordi de ikke har villet eller ende, om der kan forventes tilsvarende ind- turdet se sandheden i øjnene. greb over for det grønlandske arbejdsmar- Derimod er en udskrivning af valg alene ked, hvis dette forslag bliver gennemført her et regeringspartis ansvar, og hvis det er det, i Danmark. Vi så jo, at det sidste indgreb som statsministeren skulle ønske trods alle på overenskomstområdet i første omgang påstande om det modsatte, må han også ikke gjaldt for Grønland, men ganske kort selv tage ansvaret for udskrivningen og ikke tid efter udarbejdedes et tilsvarende lovfor- forsøge at lade sorteper gå videre til nogen slag for Grønland. Jeg vil gerne vide, om af de andre. Der er dog endnu ingen i dette dette kommer til at gælde for Grønland, og land, der er i tvivl om, at det er en statsmi- hvis ikke, om der da er overvejelser i gang nister og ham alene, der udskriver valg. Det om at lade en lignende ordning træde i kraft kan intet oppositionsparti gøre, om det så er for Grønlands vedkommende. nok så stort. Det andet, jeg gerne vil spørge om, drejer sig om den liste over besparelsesforslag, der Lars Emil Johansen (SF): er uddelt. Grønlandsministeriet er ikke helt Jeg har ved tidligere lejligheder fra denne fritaget for sparekniven, hvilket vi godt for- talerstol givet udtryk for min principielle står fra Grønlands side. Vi kan selvfølgelig holdning til ethvert indgreb i overenskomst- ikke regne med at være helt fritaget for en området, hvorfor det nok ikke kommer sådan sparerunde, men der er én ting, som helt bag på folk, at jeg heller ikke i dette til- jeg ikke rigtig kan få til at stemme overens fælde vil medvirke til et sådant indgreb på med, hvad jeg mener at være vidende om i overenskomstområdet. dag. Der er i forslaget til besparelser medta- Men i dette specielle tilfælde er det nød- get beløb for 1977-78 og 1978-79 på hen- vendigt at bemærke, at hvis de i forvejen holdsvis 6% mill. kr. og 13y2 mill. kr. som meget ringe og meget lave grønlandske løn- noget, der skal komme fra indtægter fra ninger skal belastes med en yderligere bj ergværket i Marmorilik. bremsning, gør det det jo ekstra nødvendigt Jeg erindrer, at Grønlandsministeren i fra grønlandsk politisk side at gøre opmærk- forbindelse med koncessionsforhandlingerne som på, at en bremsning af lønudviklingen sidste år med Grønlands landsråd, i marts på overenskomstområdet vil ramme ekstra 1975, havde en aftale med Grønlands lands- hårdt på de grønlandske lønninger, der, som råd om, at indtægter fra bjergværket i jeg tidligere har nævnt, er ekstra lave. Marmorilik skal tilfalde landskassen, mod Der er dog et par ting, jeg gerne vil have at landsrådet påtog sig ansvaret for finan- opklaret i forbindelse med de lovforslag, der siering af sagsområder med tilsvarende be- er fremsat som led i forliget. Jeg forstår, at løb, som det modtager fra indtægter. Jeg vil Grønlandsministeren ikke er til stede, men spørge, om denne aftale ikke længere gæl- jeg går ud fra, at de øvrige medlemmer af der, og hvornår denne aftale er ophævet, regeringen kan give svar på et par af de samt om Grønlands landsråd er vidende om, spørgsmål, jeg vil stille. at denne aftale, hvis den ikke længere gæl- For det første vil jeg gerne spørge, om der, er ophævet. forslaget til folketingsbeslutning om ind- Med hensyn til de øvrige besparelsesfor- komstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79 slag under Grønlandsministeriet vil jeg selv- kommer til at gælde for Grønland. Det kan følgelig udtrykke beklagelse over, at Grøn- jeg ikke se er udtrykt tydeligt i den tekst, landsministeriets budget, der i forvjeen er som ligger i forslaget til folketingsbeslut- blevet meget stramt, også har været med i ning, og jeg kan heller ikke tro efter indhol- disse nedskæringer, men som sagt forstår vi, det,. at det er beregnet på anvendelse i at vi ikke kan være så heldige som forsvars- Grønland med den udformning, forslaget til ministeriet at være helt fritaget for bespa- folketingsbeslutning i dag har. relser. Jeg vil dog meget gerne have oplyst, Men hvis ikke det foreliggende forslag til hvornår Grønlandsministerens aftale med folketingsbeslutning om indkomstpolitik landsrådet om indtægter fra bjergværket i 11767 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11768

[Lars Emil Johansen.] belaste statsbudgettet. Det kan man jo ikke Marmorilik er ophævet, for den må jo være bestride, men jeg synes nok, at denne oplys- ophævet, siden man foreslår, at pengene ning trænger til en tilføjelse, den nemlig, at skal tilfalde statskassen i 1977-78 og i 1978- vi jo her har at gøre med udgifter, som ikke 79. umiddelbart går til forbrug, men som umiddelbart går til opsparing til et pensionsfor- Ministeren for skatter og afgifter (Svend mål. Disse indbetalinger behøver man derfor J al,cobsegt): ikke at finansiere med en tilsvarende forhø- Jeg skal kun gøre to bemærkninger. Den jelse af skatterne, og det er en af fordelene ene er til hr. Lembourn. Jeg har noteret de ved dette forslag. Denne oplysning synes synspunkter, hr. Lembourn gav udtryk for jeg det er rigtigt at give. omkring en omfattende skattereform og Så erkendte hr. Poul Hartling, at en vis herunder synspunkterne omkring definitiv finanspolitisk stramning var nødvendig, og kildeskat. I den sammenhæng vil jeg gerne hr. Poul Hartling sagde, at venstre i højere sige, at af det kommissorium, som det skat- grad, end det er tilfældet for regeringens teudvalg, jeg nedsatte i november 1975, har, vedkommende, ville nedskære de offentlige fremgår det, at man skal søge at nå frem til udgifter. Det var faktisk alt, hvad vi fik at forslag, der kan gøre kildeskatten definitiv vide om venstres finanspolitik. Venstre har for almindelige lønmodtagere. Men jeg vil ikke på noget tidspunkt fortalt, hvor meget gerne benytte lejligheden til at sige, at selv finanspolitikken skal strammes. Regeringen om vi snart får det første materiale fra ud- og forligspartierne har nøje præciseret den valget, er det jo sådan, at disse opgaver ikke nødvendige stramning, men det har venstre alene løses i udvalget; løsningen forudsæt- ikke sagt noget om. ter, at et flertal her i tinget har mod og vilje Venstre fortæller heller ikke, hvor man vil til at gennemføre de ændringer i lovgivnin- skære ned på de offentlige udgifter. Man gen, der er en forudsætning for, at kilde- siger ikke noget om, hvad det er, man vil skatten kan blive definitiv for de fleste. skære ned på, og det er jo nemt nok at sige, Den anden bemærkning, jeg skal gøre, er at man gerne vil spare væsentlig mere, end til hr. Wilhjelm, der var i stand til at ar- regeringen sparer, så længe man ikke offent- bejde sig forholdsvis højt op, endog til at ligt skal lægge sine forslag frem. Regeringen tale om fup og svindel, fordi vi i forliget har og de 4 partier har lagt deres forslag frem. oplyst, at der sker en reel lettelse af skatte- Venstre fortæller heller ikke, hvor meget trykket, for så vidt angår indkomstbeskat- man vil forøge afgifterne med, endsige ningen, med 1 Yz mia kr. fra 1976 til 1977. hvilke afgifter det er, man vil sætte i vejret. Hvis hr. Wilhjelm har læst forligets tekst, Regeringen og de 4 partier har lagt deres fremgår det direkte heraf, at det er den au- konkrete forslag frem. Venstre kan altså tomatiske forhøjelse af skatteskala og per- ikke fremlægge en konkret besparelsespoli- sonfradrag, der betyder en reel skattelet- tik, og venstre kan ikke fremlægge nogen telse på 0,8 mia kr. Og det fremgår derefter, konkret afgiftspolitik hverken med hensyn at der gennemføres en yderligere lettelse til beløb eller med hensyn til afgiftsområder. gennem forhøjelsen af personfradraget fra Det vil sige, at venstre helt enkelt ikke 12.100 kr. til 12.600 kr. Det står altså di- har lagt noget finanspolitisk forslag frem. rekte i forligets tekst, så jeg finder ikke, at Det vil sige, at venstre i denne situation der er nogen som helst baggrund for de simpelt hen ingen finanspolitik har. Det er bemærkninger, hr. Wilhjelm gjorde før. jo i sig selv slemt nok, men hvad værre er: når man ingen finanspolitik har, har man i Finansministeren (Heinesen): virkeligheden ingen økonomisk politik, der Jeg skal gøre nogle enkelte bemærkninger overhovedet hænger sammen, og venstres til nogle af de finanspolitiske spørgsmål, der såkaldte helhedsplan er altså ikke nogen har været rejst i debatten, og jeg vil gerne helhed, for den mangler et konkret finans- først sige nogle bemærkninger til hr. Poul politisk indhold. Det betyder i virkelighe- Hartling. den, at venstres plan unddrager sig enhver Hr. Poul Hartling sagde, at ATP-indbe- bedømmelse med hensyn til, hvad virknin- talingerne, ca. 1,7 mia kr. pr. portion, ville gerne af venstres plan er, f. eks. med hen- 11769 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11770

[Finansministeren. ] relse nogen uoverensstemmelse med, denne syn til betalingsbalanceudviklingen og med aftale, idet det, som er besparelsens forud- hensyn til beskæftigelsen. Det er derfor en sætning, er, at såvel udbytteskatten til helt udokumenteret påstand, når venstre landskassen som koncessionsafgifterne, der siger, at deres plan virker bedre, hurtigere forventes overført fra statskassen til lands- og mere effektivt, end regeringens plan gør kassen, skal anvendes til landsrådets overta- det. Det har venstre aldrig nogen sinde så gelse af statsudgifter af en tilsvarende stør- meget som blot sandsynliggjort. relse, og det føler jeg mig overbevist om at Når hr. Poul Hartling siger, at regerin- Grønlandsministeren har orienteret landsrå- gens plan virker for sent, virker for lidt og det om. virker for kort, må vi derfor svare, at venstre til dette øjeblik ikke har en politik, som Økonomiministeren (Per Hækkerup): overhovedet virker. Hr. Lars Emil Johansen stillede det Så meget om den finanspolitiske side af spørgsmål, om indkomstpolitikken skulle sagen; jeg ved, at økonomiministeren vil gælde for Grønland. Dertil kan jeg svare, at uddybe disse betragtninger lidt. nu er det, vi har udformet i forslaget til fol- Hr. Poul Schlüter nævnte, at regeringens ketingsbeslutning, for så vidt angår arbejds- plan med afgiftsstigninger ville betyde, at vi markedet og lønområdet, ikke en beslutning, fik en stigning i skattetrykket med en 4-5 men en henstilling til arbejdsmarkedets par- pet., og derfor synes jeg, det er rigtigt at ter om at slutte deres overenskomster inden give den oplysning, at skatterne målt i pro- for de rammer, som vi mener skal gælde for cent af bruttofaktorindkomsten i 1976-77 indkomstpolitikken i det hele taget. Det er vil blive på 42 pet., nøjagtig det samme, altså overladt til arbejdsmarkedets parter at som de var i 1975-76, og nøjagtig det sam- afgøre sagen, det er ikke en beslutning fra me, som de vil blive i 1977-78. Det vil sige, folketinget, som har fastlagt, hvorledes ind- at regeringens politik ikke fører til nogen holdet af dette skal være. Jeg kan derfor ændring og altså heller ikke til nogen stig- sige, at der har ikke under drøftelserne over- ning i det såkaldte skattetryk. hovedet været nævnt på noget tidspunkt, at Hr. Knud Jespersen bad om et fornuftigt man på tilsvarende måde skulle rette en svar denne gang. Jeg forstod, at hr. Knud henstilling til de parter, som for Grønlands Jespersen mente, at det havde det været vedkommende aftaler arbejdsmarkedets svært at indkassere ved tidligere lejlighed, forhold. Der kan derfor ikke efter det forlig, og jeg vil love hr. Knud Jespersen et fornuf- som er sluttet imellem de 4 partier, forven- tigt svar denne gang, for denne gang har hr. tes noget indgreb, som hr. Lars Emil Johan- Knud Jespersen, for nu at citere ham, det sen sagde, men det må overlades til de frem- sker så sjældent, stillet et fornuftigt spørgs- tidige drøftelser på sædvanlig manér imel- mål. Spørgsmålet var, hvorfor besparelserne lem de forskellige parter, der forhandler om er opgjort i 1975-priser. Det er de helt en- lønniveauet og lønoverenskomsterne for kelt, således som hr. Knud Jespersen vil Grønlands vedkommende. kunne bekræfte sig om ved at læse forliget Hr. Bay havde nogle bemærkninger til en af 8. september 1975, fordi de er aftalt i tidligere, og jeg forstår også nuværende mi- 1975-priser, og hvis vi omregner det til 1976- nister. Jeg ved ikke, om det var rettet til priser, bliver besparelsernes værdi ca. 5,4 mig. Den kvikke bemærkning, som hr. Bay mia kr. og ikke som nævnt af hr. Knud Jes- citerede ministeren var kommet med, persen 홢 sådan hørte jeg det i hvert fald, kunne tyde på det, men jeg skal da gerne sige og jeg tror, jeg hørte rigtigt 홢 9 mia kr. Det til hr. Bay, at hvis han har gjort sig den tal har ikke noget på sig. ulejlighed at læse, hvad der står i det, de 4 Hr. Lars Emil Johansen spurgte til en partier er blevet enige om, så står der, at vi besparelse på Grønlandsministeriets budget, med hensyn til kapitalgevinster skal arbejde som vedrører indtægter fra bjergværket i videre ud fra visse bestemte synspunkter. Marmorilik, og så vidt jeg kunne høre på hr. Hvis hr. Bay yderligere havde gjort sig be- Lars Emil Johansens referat af den aftale, kendt med det oplæg til drøftelser, som der består mellem Grønlandsministeren og dannede udgangspunktet, så ville hr. Bay landsrådet, er der ikke med denne bespa- også vide, at der fra regeringens side på 11771 17/,3 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11772

[Økonomiministeren.] drag, hr. Glistrup kom med til diskussionen, dette område var stillet et konkret forslag var at gentage, hvad han nu har sagt under til, hvorledes man kunne kombinere en løs- skiftende konjunkturer og skiftende situati- ning af kapitalgevinstspørgsmålet og genera- oner. Der var ikke blot antydningen af, at tionsskiftet især i landbruget, og jeg ved, at hr. Glistrup havde overvejet den udvikling, det parti, som hr. Bay nu, har jeg forstået, vi har været inde i i det sidste halve år. Det tilhører, men ikke repræsenterer her i tinget, er nøjagtig det samme, som hr. Glistrup har har været vældig glad for den tanke. Jeg sagt, hver eneste gang han igennem det sid- havde derfor ventet, at hr. Bay ville have ste års tid har stået på denne talerstol, og der takket regeringen for dens initiativ på dette er dog sket et og andet i mellemtiden, som felt, som der altså indtil videre ikke er måske kunne have givet hr. Glistrup anled- kommet noget resultat ud af, det skal fort- ning til at variere sin argumentation bare en sat drøftes sammen med andre tanker imel- lille smule; så fantasifuld kan man i hvert lem forligspartierne. fald ikke beskylde hr. Glistrup for at være. Så gjorde hr. Bay den interessante be- Så vil jeg gerne gøre et par bemærkninger mærkning, som jeg er helt enig i, det er jo et til hr. Poul Hartling, som efter min opfat- godt gammelt ordsprog, at af skade bliver telse behandlede et meget alvorligt problem man klog, men sjældent rig. Jeg går ud fra, på, jeg må sige en skuffende overfladisk at hr. Bays afgang fra fremskridtspartiet vil måde. Jeg tror, der er mange i dette land, han selv tage som udtryk for, at han er ble- som havde ventet, at det største oppositi- vet klogere. Nu vil jeg bede ham om, ikke onsparti, når det endelig havde truffet den ved denne lejlighed, vi skal ikke forlænge beslutning at sætte sig uden for indflydelse i debatten, men ved en anden lejlighed at for- folketinget, så i hvert fald havde en mur- tælle, hvad det er for en skade i fremskridts- og nagelfast argumentation for, at det var i partiet, der har gjort ham klog. landets interesse, at man gjorde det. Men Så vil jeg sige til hr. Lembourn, der rejste hr. Poul Hartling fremfører blot, at det, der spørgsmålet om udregningen af pristallet, er karakteristisk for regeringens oplæg og de ganske specielt med hensyn til boligposten, 4 partiers plan for, hvorledes man skal men også med hensyn til visse andre sider af forme den økonomiske politik, er, at det er pristalsberegningen, at det skal jeg naturlig- for sent, det er for lidt, og det er for kort. vis meget gerne på ny lade undersøge, såle- Så vil jeg gerne have lov til at sige, at des at vi får en ajourført vurdering af disse under de drøftelser, vi har haft, har vi na- spørgsmål. Det er mit synspunkt, at den må- turligvis fra regeringens side prøvet på at de, hvorpå boligposten indgår i pristallet, vurdere, hvorledes virkningen ville være af ikke er særlig hensigtsmæssig, ikke mindst den politik, vi foreslog folketinget at til- fordi den bygger på en udvikling i lejeudgif- slutte sig. Og vurderingen af denne politik, terne, som ligger en temmelig lang periode som vi ikke sidder politisk og vurderer virk- bagud og derfor ikke er udtryk for den ak- ningerne af, men beder embedsmænd, tekni- tuelle forskydning, der sker i priserne på kere og sagkyndige eksperter om at vurdere, boligområdet. Men som sagt, vi skal meget viser, at hvis denne politik bliver gennem- gerne også undersøge dette problem. ført, er det sandsynligt 홢 med al den usik- Så skal jeg sige, at jeg lyttede med megen kerhed, der knytter sig til enhver beregning interesse til de to ordførertaler fra fremover det fremtidige 홢 at betalingsbalan- skridtspartiet. De kom sådan med lidt tids- ceunderskuddet i 1977 vil falde med 2-2% afstand og også med lidt afstand i udtryks- mia kr. og komme til at ligge omkring de formen. Den sidste var mere levende end %y2 mia kr. for betalingsbalancens løbende den første. Selv om hr. Glistrup naturligvis posters vedkommende, og at det tilsvarende var inspireret på sædvanlig manér, synes tal for 1978 vil blive ca. 5 mia kr. jeg, man må have lov til at sige, at særlig Vi har også foretaget en vurdering af ven- oplysende og berigende for vor diskussion stres plan i første omgang uden at tage hen- var det ikke. Hr. Glistrup gav udtryk for, at syn til besparelserne, fordi vi ikke vidste, på det var et fantasiløst produkt, vi var kom- hvilke områder venstre ville spare. Vi har så met med, og at det, og her var han enig med fået lidt oplysninger, men jeg vil gerne sige hr. Poul Hartling, ikke hjalp. Det eneste bi- ganske utilfredsstillende og upræcise oplys- 11773 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11774

[Økonomiministeren.] tror, det vil blive vanskeligt for hr. Poul ninger, om, hvad det er, venstre vil spare Hartling at overbevise nogen som helst om på. Men det kan jo redresseres ved at oplyse det. det over for offentligheden. Vi har derefter Vi har spurgt: hvad er det for en ind- foretaget en vurdering heraf, og hvad viser komstpolitik, venstre har? Indtil trivialitet den? Den viser, at betalingsbalanceunder- har vi spurgt, om venstre har andet end en skuddet efter venstreplanell, sådan som den lønpolitik. Hvad vil venstre for de øvrige forelå, ville stige fra 1976 til 1977, og at befolkningsgrupper, for de øvrige indkomst- man i 1978 ville komme ned på det, vi når i arter? Hvad har vi fået af oplysninger 1977 efter vor plan med samme grad af sik- herom? Nul. Jeg vil gerne spørge, om hr. kerhed og usikkerhed i beregningerne. Poul Hartling nu vil meddele: hvad skal der Disse tal er hr. Poul Hartling bekendt. ske med hensyn til aktieudbytter, tantiemer Alligevel kan hr. Poul Hartling få sig selv til og honorarer? Hvad skal der ske med hen- at sige: for sent, for lidt og for kort. Hr. syn til pris- og avanceloven og dens revision? Poul Hartlings tale karakteriserer sig selv Hvad skal der ske med hensyn til den be- på dette område som positivt urigtig i for- grænsning, der ligger i rentemarginalloven? hold til de oplysninger, begge parter har Vi har intet kunnet få at vide. Vi er alene haft mulighed for at vurdere vore stand- blevet stillet over for lønpolitiske indgreb, punkter ud fra. Jeg skal villigt erkende, at i og så har man sagt, at det andet ordner nok vurderingen af venstres plan mangler der sig selv, de frie kræfter ordner det, eller den sammenføjning af enderne, som man på hvad man nu har sagt. Det er ingen måde at Herningmødet udtrykte med, at man godt føre seriøse forhandlinger på, og jeg synes ville være med til at gennemføre en finans- nok, at dette tings største oppositionsparti i politisk stramning. Vi har bedt om at få at hvert fald skylder, når man tillader sig den vide, hvor meget man vil stramme med. Vi karakteristik over for et fuldt oplyst forslag spørger med venstres egne spareplaner som og den forvridning og forvrængning af dette udgangspunkt: hvor meget vil man forslags virkninger, at forklare, hvad det er, stramme med, for at vi overhovedet kan man selv vil, så jeg venter at få det at vide. beregne, hvad virkningerne er af venstres Så siger hr. Poul Hartling om lønglidnin- plan? Det er indtil videre en hemmelighed gen, at den er så og så stor, og det år, hvor ikke bare for offentligheden, men også for der har været den laveste lønglidning, var de forhandlingspartnere, som venstre ville lønglidningen 4,5 pet. Nu ved hr. Poul have skulle tage stilling til venstres syns- Hartling, for det er oplyst under forhandlin- punkter. Man må undskylde mig, det er en gerne, at det tal, der her er tale om, er et ejendommelig måde at behandle et overor- resttal, som indeholder andet end lønglid- dentlig vigtigt spørgsmål på. ning; bl. a. indeholder det det, man under Jeg vil altså fastslå, at vi er hurtigere, vi aftalerne og overenskomsterne fastlægger på er større i betalingsbalancevirkningen, og vi særområderne. Det ved hr. Poul Hartling, er kortere i perioden efter den kørsel, der men han og vi andre ved ikke, hvor meget hidtil er foretaget på de foreliggende oplys- der hænger sammen med lønglidningen, men ninger, i forhold til venstres helhedsplan. lad det være. Det er lige akkurat det modsatte af det, hr. Hr. Poul Hartling ved også, hvorledes Poul Hartling sagde, men tallene viser det. udviklingsforløbet har været med lønglid- Så siger hr. Poul Hartling, at forliget er ningen gennem de sidste 3 år, for han har for slapt. Nu er det, ligesom sprogbrugen fået tal for det. Når man tager venstres al- nærmer sig det, man måske af og til føler sig mindelige mistillid til regeringen i betragt- fristet til at bruge under en valgkamp. Det ning, bør jeg måske sige, at disse tal er er for slapt, siger hr. Poul Hartling, men Dansk Arbejdsgiverforenings tal, og de vi- samtidig siger hr. Poul Hartling: det er ikke ser, at der har været en stadig nedgang igen- holdbart, det holder ikke. Mener hr. Poul nem de sidste 3 år. Hvis hr. Poul Hartling Hartling virkelig for alvor at kunne fortælle tager, hvad lønglidningen har været i som- dette høje tings medlemmer og danske bor- merhalvåret 1973, 1974 og 1975, så var tal- gere, at man ved at gøre det strammere gør lene 5,1 pet., 3,0 pet. og 1,7 pet. Hvis hr. det mere sandsynligt, at det holder? Jeg Poul Hartling tager tallene for vinterhalv- 11775 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11776

[Ø.twllumiministeren.] stre ikke ville lade sig binde, og at venstre året 1973-74, 1974-75 og 1975-76, så var tal- ikke ville under den socialdemokratiske lene 2,8 pet., 2,1 pet. og 1,5 pet. Jeg erken- dominans, jeg husker ikke udtrykket nøjag- der én ting, at for januar kvartal i år er det tigt. Se, hvis 4 partier bliver enige om en ikke det endelige tal, men det er skøn, som økonomisk politik på en lang række Olnrå- man på basis af de oplysninger, Dansk Ar- der, så er det ikke mere end rimeligt, at i bejdsgiverforening har i sin lønstatistik, har den periode, som denne aftale gælder, kan kunnet meddele. Det vil sige, at inden for intet af disse partier alene gå ind for en det sidste år, det sidste år, har der været anden politik igennem afstemning eller til- ikke blot en nedadgående tendens, men en svarende i dette høje ting. Man har lov til at samlet lønglidning indeholdende disse andre agitere for en anden politik, det er klart, vi bestanddele på 3,2 pot. Man kan sige, at det opretholder alle sammen vores politiske er for meget, og det er jeg enig i, men man synspunkter. Denne plan, som vi er blevet skal ikke forelægge sådanne oplysninger for enige om, er ikke en socialdemokratisk plan, tinget, som vel for de 4,5 pet., når man ta- den er resultatet af et kompromis, og vi var ger et kalenderår, er korrekte, men som, når såmænd letsindige nok til, inden vi sluttede man tager udviklingsforløbet i betragtning, leompromiset, endda at tage nogle af ven- ikke giver noget korrekt billede. stres synspunkter med ind, men det forlan- Så vil jeg også gerne sige til hr. Poul ger jeg ikke engang tak for. Det hører imid- Hartling, at når man skal vurdere, hvorle- lertid med til ganske normal fremgangsmå- des udviklingsforløbet har været, er det de, at er man enig på et område, så ændrer ganske interessant at se på, hvad der er man ikke dette område, medmindre man er opnået med hensyn til prisudviklingen. Vi enige om at ændre det. Når aftalen endvi- har i dag fået offentliggjort julipristallet, og dere går ud på, at dette ikke bare gælder julipristallet viser for anden måned i træk et det, som partiet selv eller regeringen vil fore- fald. Jeg ved godt, det hænger sammen slå, men også gælder det, andre vil foreslå, med, at der er sket et stærkt fald på visse og som kan være med til at forrykke indhol- varer, som der for 2 måneder siden skete en det i eller grundlaget for den aftale, der er meget kraftig stigning på. truffet, så forstår jeg fuldt vel, at venstre Men ser vi så på det sidste halve år, så kan være ærgerlig over, at et sådant fortro- viser tallene, at der for Danmarks vedkom- ligt samarbejde kan etableres mellem de 4 mende har været tale om i vort regulerings- partier, for jeg er godt klar over, at det be- pristal en stigning på 2,7 pet. Hvis man pro- røver venstre nogle manøvreringsmulighe- jicerer det ud på hele året, så giver det en der. Men det er nu ikke usædvanligt iblandt helårsprisstigning 홢 det er altså det sidste folk, som ønsker at stå sammen om en poli- halve års prisstigningstendens 홢 på 5,5 pet. tik, og det kan være, at hvis venstre havde . De tilsvarende tal er for Norge 9,7, for Sve- levet op til nøjagtig den samme indstilling rige 7,2, for Belgien 5,6, for England 11,0, under septemberforliget, havde det set lidt for Frankrig 7,2, for Holland 9,0, for Italien bedre ud i forholdet mellem partier herinde. 19,4. Der er ét land, ét land, der har en la- Så skal jeg endelig sige til sidst. Vi fik i vere prisstigning, og det er Tyskland med 4,0. 1963 en helhedsløsning, som gjaldt for en Det, vi har sagt, og det, der er målsætnin- forholdsvis kort periode, men som var med gen med den politik, der lægges frem, er, at til at give os et overskud på betalingsbalan- denne udviklingslinje skal fortsættes. Jeg cens løbende poster. Vi forsøgte i 1967 med synes, at det trænger til at høre med til bille- en politik, som havde en væsentlig bestand- det. del af indkomstpolitik. Den blev fældet. Så ved jeg ikke, om jeg skal give en Den blev fældet af venstre, af de konservati- kommentar, men jeg føler i hvert fald trang ve, af de radikale, og så undså man sig ikke til det på basis af en række års erfaringer i for at betjene sig af en lille udbrydergruppe dette høje ting, til de betragtninger, hr. fra SF for at få flertal til at vælte det. Jeg Poul Hartling anstillede over det sidste af- havde lejlighed til som ordfører for socialde- snit i aftalen mellem de 4 partier om samar- mokratiet at sige: I ved ikke, hvad I gør. I bejdet om den økonomiske politik. Hr. Poul forhindrer indkomstpolitik den næste halve Hartling svingede sig op til at sige, at ven- snes år. Og det skete. Hvis man nu har 11777 1718 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 117'78

[Økonomiministeren.] menteret, at vi tør sige, at sådan må det modet til at vælte det her af partitaktiske være. grunde, så forhindrer man, at der i den næ- Jeg vil gerne gøre et par bemærkninger ste halve snes år kan føres indkomstpolitik i også til dette, om den 6 pet. ramme nu hol- Danmark. der. Det vil være meget nemt at stille det spørgsmål nu og så måske på et senere tids- Statsministeren (Anker Jørgensen): punkt påpege, at så holdt rammen måske Jeg vil også gerne gøre et par bemærknin- ikke alligevel. Jeg tror, man blankt må er- ger til hr. Poul Hartling. Hr. Poul Hartling kende, at man kan have en målsætning og har her i dag og mange gange i de seneste tilrettelægge en økonomisk politik efter den, dage sagt, at venstres plan og socialdemo- og så håber man og regner med efter alle kratiets og regeringens plan trækker hver solemærker, at det vil gå klart i den retning sin vej. Jeg vil på det bestemteste påstå og og vil holde sig inden for de rammer, man vil også kunne dokumentere, at det ikke er lægger op til. Men det er jo urimeligt at fo- rigtigt. Venstres plan og regeringens plan til restille sig, at man sådan med en 100 pet. løsning af de økonomiske problemer trækker garanti og ud i brøker skulle kunne svare præcis samme vej. Det er spørgsmålet om for, om den målsætning, som man lægger i betalingsbalancen og om at få gang i er- august 1976, i enkeltheder og i rammen nøj- hvervslivet og skaffe beskæftigelse. Og på agtig kan realiseres også i 1978, ja, op til 1. en lang række områder 홢 det må vi da er- marts 1979. Dertil er den internationale kende 홢 er både venstre og socialdemokra- konjunktur naturligvis for usikker. Men der- tiet realistisk indstillede partier. Der er for skal man da ikke betvivle den ærlige vil- nogle midler og metoder, der skal bringes i je. Jeg tror også, at ganske nøgterne overve- anvendelse, hvis man skal løse disse proble- jelser og en gennemgang af vores plan vil mer, og så er der nogle metoder, der er fæl- vise, at den plan, som 4 partier nu er enedes les for venstre og socialdemokratiet. om, er mere realistisk, meget mere reali- Derfor må jeg sige, at vores planer træk- stisk, end den, venstre har opereret med. ker samme vej. Jeg tror nok, at regeringens Jeg tror, man kan sige, at forskellen mellem plan når længere frem, og det har hr. Per de 4 partiers plan og den plan, som venstre Hækkerup været ganske meget inde på. Al- har, ikke alene er dette med, hvem der skal ligevel er der forskel på de to planer, og jeg trække læsset, det er også spørgsmålet om, vil tillade mig at sige, at forskellen er sådan hvad der er realistisk, og hvad der er skrive- set, hvem det er, der skal trække læsset, når bordsteori. Jeg føler mig meget overbevist der skal trækkes i den samme retning. Jeg om, at på den ene side kan det være, at der mener, at socialdemokratiets plan, at den kan skabes uro og utilfredshed på begge si- plan, som er et produkt af måneders for- der eller alle sider i erhvervslivet ved rege- handlinger, i høj grad sigter på det samme ringens forslag. Det kan ske. Det afhænger mål, men også tilrettelægger den økonomi- faktisk af viljen til samarbejde i dette ting. ske politik således, at det er alle, der skal Men jeg er meget sikker på, at hvis det være med til at trække læsset. Jeg har alt var venstres plan, der var blevet praktisk for stærkt et indtryk af, at det for venstre politik, eller skal vi nøjes med at sige var næsten primært er et spørgsmål om, at det blevet politik nu, så ville vi have risikeret er lønmodtagerne, der først og fremmest og en eksplosiv udvikling ude omkring i er- næsten udelukkende skal trække læsset. hvervslivet, og absolut ikke sagt i en positiv Jeg er nødt til at sige dette, for man kan mening. jo bare se på venstres plan. Man kan dér se, Regeringen og de tre andre partier ved hvor lidt hensyntagen der er til lønmodta- siden af socialdemokratiet har forstået nød- gerne og deres faglige og økonomiske inter- vendigheden af de ting, der skal til, og hvis esser, og det synes jeg at man skal notere jeg bare lige skal gøre en enkelt bemærkning sig som en forskel. Det er ikke sådan, at eller nogle få bemærkninger om den ene regeringen og socialdemokratiet og de 4 for- ting, der hedder indgrebet i dyrtidsregule- ligspartier siger, at lønmodtagerne ikke skal ringen, så er det vigtigt at notere sig, at der være med. Det skal de. Vi har også doku- er tre ting, som har været forudsætningen

737 Ff 11779 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11780

[Statsministeren.] sats. Det første er skattelovgivningen fra for den måde, man foretager dette indgreb januar 1977. Det har vi tidligere, end det på. strengt taget er nødvendigt, med vores for- Den første er, at vi lægger meget stor slag og vores forlig fået løst problemerne vægt på det, som jo har været alle partiers om. ønske, nemlig at man ikke skulle lægge for Det andet er selve finansloven, som vi jo mange omkostninger på erhvervslivet løn- slet ikke behøver at gøre klar nu; den har vi mæssigt set. Det var det ene. i hvert fald i hovedsagen og på nogle væ- Det andet var, at vi skulle passe på, at sentlige punkter gjort klar allerede nu. forbruget ikke, skal vi sige unødigt blev Det tredje er indkomstudviklingen og pumpet op. herunder overenskomsternes fornyelse efter Det tredje hensyn var hensynet til løn- 1. marts næste år, som vi allerede vil have modtagerne. Når man greb ind i deres ret- mulighed for som ramme i hvert fald at gøre mæssige lønfremgang, som er grundfæstet i klar nu i en folketingssamling i august må- overenskomst efter overenskomst, skulle ned. Det er meget tidligt, vi er på den, og man lave disse indgreb på en sådan måde, det er vi bl. a., fordi vi energisk har samar- at pengene virkelig var lønmodtagernes bejdet med en række partier og tidligere, ejendom fortsat. end det før har været muligt, har fundet Det er ikke det, der ligger i venstres plan. løsninger på disse problemer. Det er derfor, Det er det, der ligger i regeringens og i for- hr. Poul Hartling, ganske urimeligt, og det ligspartiernes plan, at man ved at binde må være fejlinformation til venstres folke- pengene ikke får nye omkostninger, ikke får tingsgruppe, når man i en pressemeddelelse forbrugsudvidelser i den anledning og altså fra denne gruppe sagde fra det sidste grup- også sikrer, at det, der nu ligesom fryses pemøde, man havde, at regeringen slet ikke fast, fryses fast til lønmodtagernes fordel, vil gøre noget ved den økonomiske politik selv om det ganske givet er rigtigt, at det nu, det er noget, der vil få virkning engang, bliver på et senere tidspunkt, at lønmodta- jeg tror, der stod i september 1978. geren får gavn af det. Men det er netop en Ja men det er jo ikke nogen rimelig måde af de ting, der er nødvendige i den aktuelle at polemisere på og slet ikke i en pressemed- økonomiske situation. Med andre ord, et delelse, der optræder som en vedtagelse i nødvendigt og et rimeligt socialt hensyn til venstres gruppe. de grupper, som man griber ind over for. Sagen er jo, at regeringen i høj grad er Der er en ting, der ikke har været nævnt i opmærksom på, at skattelovgivningen, fi- dag, så vidt jeg har forstået det, og det er nansloven og overenskomsterne er noget, dette, at Danmarks prisudvikling i det sene- der skal gøres noget ved hurtigt; og hurtige- ste års tid har været ganske beskeden. Det re, end det strengt taget er nødvendigt, har ligger sådan, at prisudviklingen sammenlig- vi gjort det, men derudover er det også vig- net med en lang række lande viser, at Dan- tigt at sige, at de virkninger, der ligger i det mark simpelt hen ligger i bunden. Også det- vedtagne forlig, er jo ting, der træder i kraft te, at det sidste pristal viser et mindre tilba- umiddelbart efter 1. marts 1977, det er ting, geslag, altså en nedgang i prisudviklingen, der på skatteområdet træder i kraft i begyn- er et produkt af, at regeringen og et flertal i delsen af 1977, og det er for afgifternes ved- folketinget tidligere har kunnet enes om en kommende i stort omfang noget, der træder politik, og hvis det skal lykkes at fastholde i kraft lige så hurtigt, som dette folketing denne politik, drejer det sig om fortsat at beslutter det. skaffe et flertal. Vi lader altså ikke valutasituationen ud- Jeg kan heller ikke nære mig for nogle vikle sig, som den bedst kan. Både på lidt bemærkninger om dette, at hr. Poul Hart- længere sigt og her og nu fremlægger vi for- ling og venstre siger, at regeringen tøver, at slag og forhandler os frem til enighed, såle- regeringen ikke har travlt, men at venstre des at vi kan få en løsning af de problemer, sandelig har været tidlig på den med sin som vi står over for. plan allerede i april. Ja men hvad er det for Hr. Poul Hartling sagde også, at regerin- en opgave, vi står over for? Opgaven er så- gen jo har fået sin vilje over for forligspar- dan set på tre hovedområder at gøre en ind- tierne. Det var i hvert fald den tone, der 11781 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11782

[Statsministeren.] Hr. Poul Schlüter fra det konservative gik igennem hr. Poul Hartlings indlæg. Jeg folkeparti stillede, hvad jeg vil kalde en må sige, at regeringen har fået sin vilje med række krav op her i dag. Jeg vil gerne sige, hensyn til, at der skal findes en løsning på at det var et helt økonomisk-politisk oplæg disse problemer, og vi kan ikke blive ved med så mange krav, at hvis man skulle tage med at udsætte det, heller ikke selv om ven- alle disse krav op til forhandlinger i den sam- stre og hr. Poul Hartling vendte ryggen til ling, vi har nu, ja, så ville det jo nok medfø- denne politiske mulighed. Men det var en re, hr. Poul Schlüter, at vi skulle til at op- vilje, vi ikke stod ene om. Det var en vilje, trævle de månedlange forhandlinger igen, og der også var hos de radikale. Det var en vil- det er nok ikke særlig hensigtsmæssigt. De je, der også var hos kristeligt folkeparti og ville skabe ny usikkerhed, det ville være hos centrum-demokraterne. Og derfor lyk- dårligt for erhvervslivet, det ville være dår- kedes det. Det lykkedes på samme måde, ligt for arbejdsmarkedet, og det tror jeg som det lykkedes for fem partier i septem- ikke er hensigtsmæssigt. ber sidste år. Men hvis man kan finde frem til nogle Og hvad er det så, de fire partier har la- relativt begrænsede forslag og tanker om, vet, og som nu møder så megen surhed, for hvad man kunne supplere det bestående for- det er jo det, vi møder? Hvad er det, de fire lig med, hvis man også kunne koncentrere partier har lavet? Det er simpelt hen at ar- sig om nogle få punkter, som i sig selv var bejde videre på den målsætning, som sep- tilrettelagt sådan, at der var en politisk temberforliget, gav os som fælles målsæt- mulighed for, at de fire forligspartier også ning. Der er intet i det, vi har lavet, der har chance for at acceptere det, ja, så lad os ikke præcist sigter på at løse de problemer, på det grundlag se på det. Så vil det være som netop septemberforliget lagde for os at realistisk at skabe et flertal på denne måde. vi skulle løse. Men hvis man ikke kender begrænsningens Jeg mener ikke, det vil være rigtigt af os, kunst lige nu og her i dag og i morgen, ja, så rigtigt af de fire forligspartier, at trævle op må jeg sige, at så kommer det til at ligge over for folketinget, hvor man har fået sine lidt tungt, så vil det nok ikke være muligt særlige interesser igennem. Der er tale om et at finde et flertal i tinget, og det vil være en kompromis, akkurat som da de fem partier alvorlig sag både for folketinget og for gan- lavede deres eller vores kompromis. Da var ske mange partier og for regeringen. der fem partier, der måtte bøje sig mod hin- Må jeg slutte med nogle betragtninger om anden, og der kom et resultat ud af det. Og de indlæg, der har været også af hr. Poul dengang stod vi jo heller ikke op og be- Hartling og hr. Glistrup. Jeg synes, det var gyndte at stikke hinanden et eller andet i en interessant oplevelse at høre hr. Poul næsen med hensyn til, hvad man havde Hartling og hr. Glistrup tale i umiddelbar opnået. Det, det drejer sig om, er et kom- fortsættelse af hinanden, interessant, men promis, der naturligvis indebærer, at man bestemt ikke særlig opløftende. har bøjet sig imod hinanden. Det er ikke en Det er ikke, fordi der var noget nyt i den socialdemokratisk løsning, det er heller ikke tale, hr. Glistrup holdt. Det var en tale af en venstreløsning 홢 og tak for det 홢 men den art, som hr. Glistrup plejer at holde, og det er en løsning, som jeg tror er meget rele- som vi er blevet vant til, og som i hvert fald vant i forhold til den økonomiske situation, på mig virker som præcis og nøjagtig den og som bestemt også tager hensyn i det samme grammofonplade, som ikke tager omfang, det er rigtigt at tage hensyn til nogen notits af, hvad det er for sager, der er grupper i befolkningen. til behandling, og hvilke økonomiske eller Jeg skal ikke gøre en særlig dyd af dette. andre problemer man står over for. Det var Der er nogle, der er lidt bange for, at vi skal uden præg af ansvar. Det var uden smålig blive for rørstrømske. Hvis der er en dyd i ; hensyntagen til den virkelighed, vi nu en- det fra forligspartiernes side, så er det bare gang befinder os i. Men det, der var det in- en erkendelse af, at dette folketing ikke kan teressante, men desværre interessant i nega- fungere, hvis ikke vi virkelig bestræber os tiv betydning, var en fornemmelse af, at hr. på at bøje os mod hinanden. Og det er det, Poul Hartling og dermed venstre ligeso m er der simpelt hen foreligger for os. ved at lade sig smitte af hr. Glistrup. 11783 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11784

[Statsministeren.] politik ikke at gribe ind på arbejdsmarke- Det var efter min opfattelse et udslag af dets områder. Nu er det ikke for at hovere, manglende realitetssans, når venstre i sidste men for at bringe orden i den rent historiske uge nægtede at fortsætte forhandlingerne på fremstilling og udvikling her i folketinget, samme grundlag, som de fire andre septem- jeg må minde hr. Gert Petersen om, at der, berforligspartier ville forhandle på. Venstre som økonomiministeren var inde på det, ville kun, og kun, gøre det på grundlag af bare fra en anden vinkel, skete noget i efter- sin egen plan. året 1967, hvor, så vidt jeg erindrer, SF Den samme holdning kom altså også til sammen med os andre, bortset fra visse udtryk i hr. Poul Hartlings tale i aften. Der udbrydere fra SF, stemte for indefrysning af var stadig ikke nogen åbning. Det var en dyrtidsportion. Det skete midt i en over- næppe tilfældigt, at hr. Glistrup i sin tale på enskomstperiode. Det skal hr. Gert Petersen så mange punkter knyttede sig direkte til og og SF ikke have utak for, for dengang stod gav tilslutning til hr. Poul Hartlings tale. vi i en yderst vanskelig økonomisk situati- Det leder efter min mening tanken hen på on. det, man kan vistnok sige skræmmebillede, Det, jeg så bare vil føje til over for hr. som hr. Thorkil Kristensen tegnede i Politi- Gert Petersen, er, at i dag står vi også over ken forleden dag, et billede af et venstre, for en yderst vanskelig økonomisk situation. der lader sig drive stadig længere over mod Det, vi lægger op til, er endda ikke det fremskridtspartiet. samme som dengang. Og så vil jeg spørge Jeg synes, det vil være forstemmende, hr. Gert Petersen: hvad har man egentlig at hvis smitten fra fremskridtspartiet eller, om foreslå som alternativ? Mig bekendt var det man vil, frygten for fremskridtspartiet i sådan, at SF, at DKP, at andre over for disse timer skal være med Til at berøve ven- majestæten i sin tid anbefalede, at rege- stre den sans for politiske og økonomiske ringschefen skulle hedde Anker Jørgensen, realiteter, som ellers har præget venstre tid- d,a den sidste regering blev dannet. ligere. Anderledes kan jeg ikke opfatte det, Er det et valg, hr. Gert Petersen ønsker? hvis venstre er med til at hindre gennemfø- Når hr. Gert Petersen så flittigt har citeret relsen af dette forlig. Thomas Nielsen, så synes jeg, det skal med i Det ville være bedst, om venstre ville vurderingen, at samme hr. Thomas Nielsen i styrke forligets virkninger ved at gå positivt hvert fald ikke ønsker noget valg. ind i samarbejdet, men det ville også være Så er der stillet et dagsordensforslag af hr. udtryk for en realistisk indstilling, hvis man Gert Petersen, som vi ikke kan gå med på, sagde: vi finder ikke dette forlig vidtræk- som vi må afvise. Jeg erindrer om, at i maj kende nok; derfor kan vi ikke tage et posi- måned 1974 lagde LO op til en indkomstpo- tivt medansvar. Det ville jeg for så vidt litisk løsning under ganske bestemte forud- beklage, men det kunne måske forstås. Men sætninger. Naturligvis. Hvis et dagsordens- jeg kan ikke se, at der er nogen rimelighed forslag af lignende art var blevet vedtaget og realitet i at søge ab hindre de 4 forligspar- dengang, ja, så ville det ikke have været tier i at gennemføre forliget. muligt at gennemføre det, som altså blev Jeg opfordrer hr. Poul Hartling og ven- gennemført i begyndelsen af 1975, og som stre til at overveje denne problemstilling dengang fik en meget bred accept. ganske alvorligt. Jeg har ikke med disse bemærkninger villet forudskikke noget som helst. Jeg finder Kjeld Olesen (S): bare ganske simpelt ikke, at tiden er inde til Ja, det er sent, og jeg skal forsøge at fatte slige dagsordensforslag. mig i korthed, men jeg har et par bemærk- Og så til hr. Knud Jespersen. Nu har ninger, jeg må af med. DKP jo uden afbrydelse været medlem af Allerførst til hr. Gert Petersen, som havde dette ting efterhånden i nogle år, og det er meget travlt med at citere LOs formand her jo ikke første gang, vi diskuterer alvorlige i aften, det er jo sådan lidt nyt egentlig fra politiske og økonomiske problemer, hvor det SFs side. Jeg lagde mærke til, at hr. Gert har været nødvendigt at gennemføre lovgiv- Petersen bl. a. sagde, at det var en hævd- ning, der, nu vel, ikke har været videre vunden홢var det ikke sådan, det lød? 홢 SF- populær, som har givet hr. Knud Jespersen 11785 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11786

[Kjeld Olesen ] ønskede ikke at ødelægge nogen muligheder. og visse andre en mulighed for at boltre sig. Statsministeren havde tidligere på dagen en Jeg har lagt mærke til,, at hr. Knud Jesper- direkte appel, dele af venstrepressen har sen hver gang laver sine indlæg som en slags haft en direkte appel. Jeg har forstået i af- shownummer, der efter min mening ikke ten, at forhenværende venstrefinansminister står i forhold til den alvor, situationen Thorkil Kristensen i tv også har fremsat burde mane til. udtalelser, som bakker forliget op. Jo, vi Men altså, hvis man lagde sammen alle de hørte, at vi har krise, men det nedslående gange, hr. Knud Jespersen har stået her og bestod simpelt hen i, at den forhenværende fortalt, at de indgreb og de forslag, vi skulle statsminister hvirvlede sig ind i, hvad jeg gennemføre, ville betyde tilbageslag og til- vil tillade mig at betegne som et illusions- bageslag og tilbageslag for lønmodtagerne, nummer. hvis man lagde disse profetier sammen, så Jeg sparer megen tid ved at referere til, ville lønmodtagerne i dag være en forarmet hvad økonomiministeren har sagt sagligt og klasse i dette samfund. Virkeligheden for- stærkt om indholdet i det, venstre kalder for tæller os, at denne higen omkring elendig- sin plan. Jeg vil selv føje til, at den efter hedsteorien ikke holder stik med virkelighe- min bedste overbevisning er fuldstændig den. ude af trit med virkeligheden, bl. a. på én Man kan spørge, hvad det er for et sam- bestemt måde, nemlig det, at den er og bli- fundsforbillede, hr. Knud Jespersen ønsker ver en grov provokation, når den indeholder politisk at bringe frem. Ja, jeg har forstået punktet om, at man vil gribe afgørende ind i det sådan, at det er det, vi sådan ser i de en lovgivning, man selv har stemt for i dette socialistiske lande. Jeg lagde mærke til, at folketing, der skal gælde for arbejdsmarke- fru Hanne Reintoft talte om, at man målte dets parter frem til marts 1977. Det ønsker friheden og velfærden på, hvordan man man ændret. Og man ønsker ændret det, som behandler de svage. Hr. Knud Jespersen i mange indlæg her har været noget afgøren- brugte mange ord for at fortælle om de pris- de, når vi snakker om forliget, nemlig den stigninger, der nu skal finde sted. I et af de automatiske dyrtidsregulering. lande, der er forbillede for hr. Knud Jesper- Jeg kunne lide at føje til, at af én grund sen, har der for nylig været tale om prisstig- har det måske været meget godt med en ninger, ikke prisstigninger på luksusvarer, sådan tale. Jeg har efterhånden forstået, at men prisstigninger på daglige livsfornøden- hr. Poul Hartling og venstre ønsker at frem- heder, på fødevarer, på kød, prisstigninger stå som alternativet til den regering, vi har af en sådan art, at arbejderne spontant rea- for øjeblikket, søger på mange måder og gerede og demonstrerede, og hvor vi bag- med mange midler at fremstå med en alter- efter kunne se, hvordan den ene og den an- nativ politik. Som hr. Gert Petersen ud- den og den tredje og den fjerde og den femte trykte det, har befolkningen i aften gennem osv. fik fængselsstraffe, der lå mellem 4 og radio og tv fået syn for sagn, set, at det 10 år. Hr. Knud Jespersen har sin demokra- næststørste parti imod vores hensigt står tiske ret til at sige det, han siger, men jeg isoleret. Partiet har isoleret sig selv. Jeg vil synes mindre, han har moralsk ret til at ta- tillade mig at karakterisere hr. Poul Hart- le, som han gør. lings tale som værende for virkelighedsfjern, Og endelig et par bemærkninger til hr. for udfordrende, for uansvarlig. Poul Hartling. Jeg har ikke mindre end to gange læst den tale, hr. Poul Hartling holdt, Poul Hartling (V): og det har været en yderst nedslående ople- Jeg har jo haft den oplevelse nu at være velse. genstand for en hel række ministres ven- Jeg ved ikke, om hr. Poul Hartling for- lige opmærksomhed og voldsomme angreb. nemmede det, men det var i hvert fald me- Jeg takker, det er næsten alt for meget. Og ningen med den måde, tingene blev lagt op nu er jeg så i den situation, at jeg har 10 på, at den tale, som jeg som socialdemokra- minutter til at svare på en række indlæg, tisk ordfører kom med, var yderst tilbage- som hver for sig har varet meget længere holdende i forhold til polemik, i forhold til tid. Det må derfor blive nogle få spredte at køre tingene op i en konfrontation. Jeg bemærkninger, hvor jeg kan prøve på at 11787 17/8 76: l beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11788

[Poul HartUng.] kr. Jeg takker, for det bekræfter altså, hvad tage nogle af de forkerte påstande ved vin- jeg har sagt, at efter regeringens plan kan vi gebenet, men jeg Iran jo ikke gennemføre en ikke regne med at komme ud af betalingsba- virkelig argumentation på denne korte tid. lanceunderskuddet før i 1980 eller 1981, Sådan er jo nu engang reglerne, ministrene hvad også svarer til, hvad økonomiministe- har et stort fortrin i debatten, og jeg kan ren før har oplyst. Først da begynder man ikke beskylde økonomiministeren for ikke at altså at gå den anden vej, hvor man ikke benytte sig af det. forøger gælden. Og når man kommer til det Jeg synes, regeringen hellere skulle takke årstal, så har man forøget gælden i uden- venstre, for hvis jeg har forstået hr. Poul landske penge til det dobbelte af, hvad den Schlüter rigtigt, så har vi jo kastet de radi- er nu, med runde tal. Jeg mener, at det er, kale og kristeligt folkeparti i armene på den, hvad vi har fået oplyst eller tidligere har og det ender måske med, at vi også kaster fået oplyst af økonomiministeren. de konservative i armene på den, og det må Så er der lønglidningstallene. Jeg skal den da glæde sig over. Jeg ved nu ikke af, at ikke sige meget om det. Det var en lang vi sådan går og smider med partierne; jeg udredning, og det lykkedes økonomiministe- tror godt, de selv kan finde ud af, hvor de ren at manipulere, for hvis man ikke tager vil stå. kalenderår, men tager halvår og så sam- Men når vi så kommer til ministrenes menligner sommerhalvår og vinterhalvår store taler, som forhandlingsviljen og kær- indbyrdes, så kan man vise, at der er sket en ligheden jo lyste ud af, vil jeg gerne gøre nedgang. Det står fast, det, jeg sagde, nemlig nogle få bemærkninger om det. at i de sidste 10 år har man ikke haft noget Den første var finansministeren, som opgjort kalenderår, hvor lønglidningen har endte en noget kunstiglogisk konstruktion været under 4,5 pet., det var den i kalender- med at sige, at resultatet er altså, at venstre året 1974. I kalenderåret 1975 var den 4,8 ingen finanspolitik har, og derfor unddrager pet., og i 1976 har man ingen opgørelse ud venstres plan sig enhver bedømmelse med over et skøn over januar kvartal. hensyn til virkningen på betalingsbalancen. Men, siger økonomiministeren, hvis man Så kom økonomiministeren og sagde: vi har nu tager det på en anden måde og sammen- foretaget en vurdering af venstres plan med ligner sommer med sommer og vinter med hensyn til betalingsbalancen og er kommet vinter og går ned gennem årene, så er der en til følgende resultat. Det er måske praktisk, tydelig nedgang, og så kommer man inden hvis man ikke opererer på mere end én front for det sidste år ned på 3,2 pet. Lad os så ad gangen, selv om man er to forskellige holde os til tallet 3,2 pet. Lad os sige 3 pet. ministre. med et rundt tal. Så er det stadig væk så- Den vurdering af venstreplanen har man dan, at inden for de 6 pet. lønramme, som så gjort uden at indregne de besparelser, man nu siger skal være begrænsningen, skal som vi regner med, og uden at tage hensyn der være 2 dyrtidsportioner og 2 pet. lønfor- til, at da vi fremlagde vores plan i april, handling. Så er vi oppe på 5,7 pet., og så er havde vi ikke taget en finanspolitisk stram- der 0,3 pet. til de 3,2 pet., som ministeren ning ind, men vi har udtrykkelig sagt, at regner med. det var vi parate til. Når man prøver at Nu er det jo svært på få minutter at stå sammenligne de to ting, så regner man 5 her og gengive talbevægelser, men alligevel milliarder kroners afgifter ind i regeringens mÐJ man sige, at jeg altså igen har fået en plan, men ingenting i venstres plan og ingen bekræftelse på, at vi har ret, når vi siger, at besparelser i venstres plan, med den begrunde 6 pet. holder ikke. Jeg har ikke sagt no- delse, at man jo ikke rigtig ved, hvad det get om, hvordan det ene eller det andet hol- var. Men ministrene ved jo meget vel, at vi i der på arbejdsmarkedet, eller det, som hr. spareudvalget har gjort rede for de besparel- Per Hækkerup prøver på at lægge ind i det. ser, som vi vil lægge frem. Jeg har simpelt hen sagt, at de 6 pet. er et Økonomiministeren sagde, at med hensyn papirtal og ikke et virkeHghedstal, og alle de til regeringens plan er det sandsynligt, at oplysninger, vi får, bekræfter det. betalingsbalanceunderskuddet efter den vil Der var meget andet i økonomiministe- falde i 1977 til 6,5 mia kr., i 1978 til 5 mia rens tale, det skal j eg ikke tage op; der var j o 11789 17 18 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11790

[Poul Hartling,] 1 der var tale om, noget, der ville forekomme alle de gamle tricks med, at når ikke man er tidligst, eller måske sandsynligt, det ved jeg enig med økonomiministeren, så er det af ikke, i marts 1978. Det var grundlaget, og partitaktiske grunde osv., men det synes jeg det var det, vi sagde var for længe at vente. ikke vi skal bruge tiden på. Det andet, jeg vil sige til statsministeren, Så siger statsministeren endelig 홢 og er, at han bliver ved med at sige, at det ikke det er de to ting, jeg gerne vil sige til stats- er rigtigt, at vi trækker hver sin vej, for det ministeren 홢 for det første, at vi må have er akkurat det samme, vi taler om. Så kan misforstået noget og have oplyst noget for- jeg ikke helt forstå, hvorfor vi skal have så kert i venstres gruppe, for i den pressemed- mange bebrejdelser af økonomiministeren, delelse, vi udsendte i lørdags, som statsmini- hvis vi virkelig står sådan på samme linje. steren hentydede til, står der jo, at der sker Med hensyn til problemstillingen tror jeg slet ikke noget som helst på det økonomiske ikke nogen af os er uenige. Vi har alvorlige område før langt hen i 1977. problemer, som vi skal løse, og vi ved, hvad Nu er det altså sådan, at vi skrev ned, det er for problemer. Dem er vi enige om. Vi hvad vi sagde, og udsendte en pressemedde- er også enige om, at vi skal nå det mål at lelse. Denne pressemeddelelse blev, før pres- komme til fuld beskæftigelse og komme å sen fik den, overrakt til statsministeren, og jour med vores betalingsbalance. Men når vi bagefter var der repræsentanter, 3 fra ven- taler om midlerne, så er der alligevel en klar stres gruppe, som havde en samltale med og tydelig forskel, og det kan ikke fragås, at statsministeren. Så er det egentlig utroligt, regeringens plan fører til større statsudgif- at man stadig kan sige noget, der er forkert, ter. Det er klart, for det er en del af planen, om, hvad der står skrevet i pressemeddelel- at man skal pumpe penge ud. Den fører også sen. Jeg må jo tro, at statsministeren ikke til større skattetryk, for det er en del af pla- læser de papirer, han får. Der står i det af- nen, at man skal rette finanspolitikken op, snit, der er tale om: venstre er fortsat rede. om ikke først og fremmest så i høj grad ved Det var resultatet af det lørdagsmøde, og hjælp af afgifter, og de er opgjort til 5 mia det førte altså til, at statsministeren ikke kr. Det fører altså, mener vi, til et højere syntes, han ville indbyde os mere. Venstre omkostningsniveau i samfundet, og det, vi er fortsat rede til at forhandle om en løs- sigtede på med vores plan, og som vi gerne ning, der fører til en stabilisering af omkost- ville forhandle om, og som vi stadig har vil- ningerne med virkning senest fra begyndel- let forhandle om, var lavere omkostninger, sen af 1977. Vi sagde, at denne omkost- lavere statsudgifter, lavere skattetryk. ningsbremse må være så stram, at ekspor- Man kan da ikke sige, at de to ting bare tens konkurrenceevne forøges hurtigt, er to sider af samme sag eller noget af mærkbart og varigt. I forhold til dette mål samme slags, for det er jo to forskellige ting. er regeringens forslag om lønrammen og om Og så bare den sidste bemærkning, at at finde en måde, hvorpå man i 1978 kan man hele tiden siger, at lønmodtagerne lider afbøde omkostningsvirkningen af en dyrtids- så hårdt under det, vi har foreslået, man portion, ganske utilstrækkelige. siger: fordi vi jo vil fjerne dyrtidsportio- Det, vi havde fået til grundlag for vores nerne, og det manglede bare, og lønmodta- gruppemøde af statsministeren selv, det var, gerne har krav på osv. osv. Jeg gør op- om vi ville forhandle på det grundlag, der mærksom på, at vi ikke har talt om at inde- hedder en ramme på 2 dyrtidsportioner og 2 fryse dyrtidsportioner og udbetale dem om pet., og så, hvis der udløstes en tredje dyr- 50 år eller et andet åremål. Det, vi har talt tidsportion, kunne man forhandle om denne om, er, at lønmodtagerne skulle have nøj- tredje dyrtidsportions omkostningsneutrali- agtig, hvad de ellers ville få i en dyrtids- sering. Nu kan enhver forstå, at når det portion, men have det gennem en skatte- begynder i september 1977, så skulle der et lettelse, og jeg er overbevist om, at mange fantastisk uheld til, at Danmark skulle få 3 lønmodtagere vil forstå, at det er bedre at dyrtidsportioner i september 1977. Så dårligt få det som en skattelettelse end som en tror vi alligevel heller ikke om økonomimi- dyrtidsportion, der medfører øgede skatter nisterens politik, at det skulle gå så langt, og øgede priser. Derfor er det altså ikke og derfor var denne tredje dyrtidsportion, rigtigt at sige, at dette er vendt mod løn- 11791 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11792

[Poul Hartling,] lader fremskridtspartiet sig at trætte rege- modtagerne. Nej, det er et forsøg på at ringen med at sige nøjagtig det samme i holde omkostningsvirkningerne og omkost- dag, som fremskridtspartiet sagde for et ningsudviklingen i ro. halvt år siden og for et år siden. Kan frem- Det er de bemærkninger, som tidsram- skridtspartiet da ikke forstå, at situationen men giver mig mulighed for at gøre på ændrer sig? Så man må da virkelig mene noget dette tidspunkt. andet. Ja, det er jo da selvfølgelig rigtigt, at Glistrup (FP): sådan har økonomiministeren forholdt sig. Hvis den igangværende ordstrøm på et Det, økonomiministeren mener i dag med, eller andet tidspunkt skulle holde op, så at vi skal forhøje afgifterne med 5 mia kr., skal vi jo stemme om det fremsatte dags- det er jo noget andet end det, han mente ordensforslag om, at folketinget allerede nu for et år siden, hvor han mente, vi skulle vedtager, at vi ikke fra folketingets side vil nedsætte afgifterne med 3 3/4 mia kr., gøre indgreb i parternes, Arbejdsgiverfore- Men vi behøver jo ikke alle sammen at ningens og LOs, adgang til at slutte over- være skabt i økonomiministerens billede. enskomster. Det forslag er udtryk for en Der er dog trods alt nogle af os, der allerede sund og rigtig tanke, som passer i et sundt for et år siden eller endnu tidligere havde samfund med en sund samfundsøkonomi. fundet frem til, hvad det danske samfunds Men det, der jo desværre er det beklagelige grundlæggende økonomiske sygdom bestod udgangspunkt for de drøftelser, vi har her i, havde fundet det rigtige, det realistiske, i dag, er, at det er lykkedes de styrende det rimelige middel til at løse det, nemlig her i dette land igennem de sidste 10, 15, en nedtrapning af det skattetryk, der er 16 år at få samfundsøkonomien gjort alt blevet alt for højt. Og når man nu engang andet end sund, og det middel, der er det har fundet den rigtige løsning på proble- rigtige for raske mennesker, behøver ikke merne, så må man holde fast ved den. Hvis at være det rigtige for syge. Der må i det det engang skulle lykkes for økonomimini- foreliggende tilfælde være den mulighed at steren at komme frem til det samme, så vil ordinere det sengeleje, at man holder over- han nok også holde fast ved løsningen. enskomsterne i snor. Derfor kan vi ikke fra Man kan da altid have håbet om, at han fremskridtspartiets side i den foreliggende kan finde de vises sten. situation stemme for forslaget, uanset dets Mens økonomiministerens kritikpunkt normale rigtighed. mod den fremskridtsplan, der ene af alle de Det er jo således, at d,en måde, vi kan planer, der er fremlagt her for folketinget, løse overenskomstproblemet på i øjeblikket, vil kunne redde os ud af hele vor misere i når der skal øves ret og rimelighed til begge økonomien, var, at det var noget, man havde sider og navnlig skabes en mulighed for, at hørt så mange gange før, og derfor var vor valutagæld ophører og vi kommer frem fantasiløst, så kredsede statsministerens til, at arbejdsløsheden bliver afskaffet, er, uvenlige bemærkninger om den samme plan at de lønforbedringer, der skal iværksættes, om, at han hele tiden brugte ordene: ja skal iværksættes i form af skattelettelser. men det er jo helt urealistisk, det, som frem- Og når det er forholdet, så er folketinget in- skridtspartiet her arbejder med. de i overenskomstsituationen, og derfor er Ja, hvis man lever i en verden som stats- dagsordensforslaget ikke gennemførligt i den ministerens, hvor det realistiske er, at man foreliggende situation. hele tiden skal øge summen af de penge, Men denne plan med at klare reallønsfrem- der skal passere over de offentlige kasser gangen i form af skattelettelser, som jo er ved at lave stadig større skatter, denne gang kardinalpunktet i fremskridtplanen til at en forhøjelse af skattetrykket, der ligger på løse de problemer, der er opstået, synes 4 pet., uanset hvad finansministeren så økonomiministeren ikke særlig godt om, og ellers med nogle regnestykker med ikke- det kritikpunkt, som han fremdrog i sin be- sammenlignelige tal kommer frem til, der handling af forslaget fra fremskridtspartiets ligger på, at vi skal have de 5 mia kr. side, var: det er vel nok fantasiløst. Her til- mere i skattetryk, end vi har i øjeblikket, 11793 . 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11794

[IHistrup.] er i grunden kriteriet for, om man er isole- hvis man mener, at det er det eneste reali- ret eller ej, og ikke, om man efter regerin- stiske, så er det selvfølgelig urealistisk at gens mening står ene, men hvad afstemnin- komme og sige, at nu skal vi lette skatterne. gen vil vise flertal for. Ja, det var da rart, Men det er jo i grunden det, vi står her og om vi også kunne blive fri for de andre strides i dette folketing om. Det er for at skattestigninger, hr. Poul Schlüter dér var finde ud af, hvad der skal være realistisk, inde på. hvad der skal føres ind i verden som de Men hvorfor i alverden skal man da så ting, der skal styre land og rige. Vi har hørt overhovedet indlade sig på denne 16. alm. i fremskridtsbevægelsen, lige fra vi begyndte vurdering, hvis man er enige om, at den på den linje for 5 1/2 år siden, at det var ikke skal have nogen konsekvenser? Var frygtelig urealistisk, det, vi sagde, men jeg det da så ikke mere logisk med det kraft- tror nok, man tør sige, at vore tanker led felt, som har tegnet sig tydeligere og tyde- for led vinder frem, således at det nok er ligere under debatten i dag, og med de kur- noget mere realistisk, hvad vi siger efter ve, som hr. Poul Schlüter har hentet sig 5 1/2 år, end det, socialdemokratiet sagde fra de 4, han gik på frierfødder til tidligere i det samfund, det befandt sig i, dengang på aftenen, var det så ikke mere realistisk, det var 5 1/2 år gammelt. at man med udspring i det kraftfelt, som Dér kan vi bare ganske roligt sige, at de dog trods alt repræsenterer 74 mandater, gamle metoder, som ministeren nu vil bringe altså 20 mandater mere, end regeringen re- i anvendelse igen, har det vist sig gang efter præsenterer, forsøgte, om man dog ikke gang i hvert fald ikke kan bruges, de fører kunne nå frem til helt at undlade at iværk- til ulykkelige og dårlige resultater. Derfor sætte 16. alm. vurdering? Vurderingen kræ- kan man ganske roligt i stedet for at bruge ver et vældigt administrationsapparat sat i udtrykket 홢urealistisk" om fremskridtspar- gang. Den vil indebære, at man når frem til tiets oplæg bruge udtrykket 홢giv dog frem- nogle papirtal, nogle papirformuer, der i skridtsplanen en chance". For værre bliver sig selv vil være inflationsfremmende. Det det da under ingen omstændigheder end det flertal, som denne debat så klart har af- kvaksalveri, som har fundet udtryk i den spejlet, må derfor som en af sine første ger- måde, hvorpå man med buketløsninger og ninger efter min opfattelse gå nogle skridt momsløsning og tretrinsraketter, og hvad videre end det, hr. Poul Schlüter var inde man ellers hat brugt fra socialdemokratiets på, idet han bare vil neutralisere de skatte- side ned igennem de sidste 10-15 år, har mæssige virkninger, gå så langt, at vi helt fået gjort landets økonomi dårligere og dår- aflyser den vurdering, der her er tale om. ligere for hver gang, man har foretaget ind- Men om flertallet kan få kortere eller læn- greb, og hvor jo enhver kan sige sig selv, at gere tid til at manifestere sig, ja, det vil den plan, der nu er lagt på folketingets bord, tiden nu vise, ligesom den vil vise, om stats- igen vil gøre tingene dårligere. ministeren lader sig drive af lysten til, efter Hr. Poul Schlüter inddrog i forhandlin- at have indhentet kritik fra folketingets gerne, at vi her og nu skulle se at komme flertal, som han vitterlig har i dag, simpelt frem til en løsning, som gik ud på, at ved- hen at styrte spillet over ende, eller om vi rørende 16. almindelige vurdering, den ejen- kan få lov til nu omsider at komme frem domsvurdering, der er planlagt til den 1. til at gennemføre lovforslag, hvor Danmarks april næste år, skulle dens skattemæssige økonomi i hvert fald får lov til at bevæge virkninger falde væk. Det er jo en formule- sig i den rigtige retning, bevares, ikke med. ring, der er så at sige identisk med, hvad vi så store skridt, som vi gerne så i fremskridts- har læst i venstres helsidesannoncer. Det partiet, det har vi ikke flertal til, men i kan da selvfølgelig være rigtigt, at det vil hvert fald, at vi holder op med at blive ved være særdeles uheldigt for landet, hvis vi og blive ved med at rejse i den forkerte får det oven i de skatteforhøjelser, som man retning, sådan som det har været socialde- nu forsøger at opvarte med fra regeringens mokratiets politik igennem de mange år, side, men forhåbentlig står så isoleret med, hvor man har pantsat sig selv til cand. at man ikke får noget flertal for det, for det polit.-ernes formskærerlav. Det er til syven-

738 Ff 11795 17/8 7.6: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11796

[Glistrup.] Det rejser så spørsmålet, hvad alterna- de og sidst det, der er baggrunden for det tivet er. Jeg ved da godt, der er et borgerligt befolkningsplageriske oplæg, de 4 partier flertal i denne sal, men jeg husker som sagt, nåede frem. til. Det er ikke noget, der har jeg skal ikke tænke længere tilbage end for- forbindelse til realiteternes Danmark, det sommeren, da man fra socialdemokratisk liar forbindelse til akademikernes Danmark. side rejste landet rundt og hejste små røde vimpler om, at nu skulle der gribes ind, til Gert Petersen (SF): efteråret ville man komme med indgreb mod Jeg skal på det her tidspunkt kun gøre grundspekulation, mod arbejdsfrie indkom- nogle få bemærkninger til det, der er blevet ster osv., og hvad er der så kommet ud af sagt. det? Ingenting. Hr. Kjeld Olesen spurgte, hvad der var Man sagde også dengang, at hvis de andre SFs alternativ til den lovgivning, som fore- ikke ville være med, nå ja, så måtte man slås her. Jeg er meget ked af det, jeg anser appellere til befolkningen. Det synes jeg egentlig hr. Kjeld Olesen for at være bega- man burde have gjort. Men det er da klart, vet og hurtigt opfattende. man kan ikke appellere til befolkningen, Vi har helt tilbage i 1975, da september- man kan ikke appellere til lønmodtagerne forliget blev indgået, fremlagt de tanker og med sådan noget som det her. Det er muligt, forslag, som kunne gennemføres og burde man bliver tvunget til det, det er en anden være gennemført. Dette forlig er en følge sag, men det er ikke et oplæg, som kunne af septemberforliget, er en følge af de fejl- samle arbejdere og lønmodtagere og funk- tagelser, man begik, især en følge af de und- tionærer og teknikere landet over og hidføre ladelsessynder, man begik, hvor man undlod en virkelig vending i dansk politik. Det er at gribe ind over for inflationens virkelige et oplæg, som blev spillet ud til de borger- kilder, hvor man undlod at gribe ind over lige partier i skyggen af det septemberforlig, for de arbejdsfrie indtægter, men tværtimod som har præget dansk politik igennem hele fredede dem. Det gjorde man, fordi man det sidste år. skulle i forlig med venstre dengang. Derved Så var hr. Kjeld Olesen inde på SFs hold- fik forliget et hovedpræg, og det er ført vi- ning i 1967, da det drejede sig om 1-årig dere nu, også selv om venstre ikke er med. indefrysning af en dyrtidsportion. Der er Jeg synes nok, det er noget ved siden af tre ting at sige hertil. at komme og anmode om et alternativ, når For det første at situationen på to helt den politik, som der her er tale om, skyldes afgørende punkter adskilte sig fra det, der de fejl og forsyndelser, som man selv har er tale om her. LOs repræsentantskab havde begået, som socialdemokratiet selv begik for godkendt det forlig, der blev indgået mellem et år og for to år siden. socialdemokratiet og SF. Det er ikke mit Vores alternativ er det samme, som det indtryk, at LO har godkendt det forlig, som var dengang, og jeg kan love for, at resul- er indgået mellem socialdemokratiet og de taterne af dette forlig, hvis det bliver gen- andre partier i dette tilfælde. nemført, bliver lige så ringe som resultaterne For det andet var forliget af en sådan af det forrige forlig. Det forrige forlig gav karakter, at der virkelig var tale om social visse fordele af kortsigtet karakter, og det balance. De eneste skatter eller skattefor- kan da også være, der kan komme visse højelser, der var tale om i den forbindelse, fordele af kortsigtet karakter ud af dette, det var skatter, som skulle lægges på de det tror jeg dog i øvrigt ikke. Men de egent- erhvervsdrivende som en modvægt mod det, lige resultater bliver af samme karakter. der blev lagt på lønmodtagerne. Der var Der vil ikke ske nogen ændring, der vil ikke ikke tale om den ubalance, som findes i komme nogen løsning af de økonomiske pro- dette forlig. blemer, som Danmark står over for. Det For det tredje 홢 og det er i og for sig tror jeg egentlig også den socialdemokra- det mest afgørende og principielle 홢 gik tiske ordfører vil give mig ret i, så meget socialistisk folkeparti dengang med meget kendskab har kan dog til, hvordan et privat- mod sin vilje, idet vi fastholdt, at vi princi- kapitalistisk samfund fungerer. pielt og kategorisk var imod indgreb i den 11797 17/8 76: l. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11798

[Sert Petersen.] bygge til den nye halvfemte allierede. Nu frie forhandlingsret. Vi gik med, fordi vi skal man ikke sige, jeg ikke har gjort noget ønskede at bevare et arbejderflertal, som i denne forbindelse. måske kunne have ført Danmark meget læn- Men der er nogle ting, som alligevel må gere frem, end tilfældet er i dag. Derfor gik frem. Først finansministerens svar 홢 fornuf- vi med. Nok så meget af den grund som af tige svar 홢 på et relativt fornuftigt spørgs- hensyn til den økonomiske situation. Det er mål. Jeg er indstillet på senere i PØ-udval- muligt, det kan jeg da ikke udelukke, at vi get at prøve at efterregne 홢 det kan finans- måske har været for optimistiske i vor vur- ministeriets folk jo gøre 홢 hvor meget det dering af socialdemokratiets muligheder for bliver. Jeg er ikke i tvivl om, at mine 9 mia at udvikle sig i en venstreorienteret retning, kr. var for meget. Men det bliver mere end en retning, hvor man virkelig ville prøve på de 5,4 mia kr., hvis man tager det over de at søge socialistiske løsninger, om ikke i 3 år. Men det er en detalje, som vi kan tage 1967, så på et senere tidspunkt, 1968 eller fat på. Jeg var ikke indstillet på, at man 1969, for jeg vil da nok sige, at når vi så skulle gøre tallet højere, det vil jeg gerne går videre frem og ser, hvad der er sket her understrege, men mit spørgsmål gik reelt i de sidste par år, så kan man jo godt få på, hvorfor man kørte i 1975-kroner, altså sine tvivl om, hvorvidt det offer 홢 og det i priser for 1975. Det står helt klart i forliget, var et offer 홢 som vi bragte i 1967, politisk at det var en forudsætning. Men derfor kan var rigtigt. For nu oplever jeg jo et sam- det alligevel være interessant at se, hvad det arbejde mellem socialdemokratiet og de bor- vil være i 1977-78 osv. Men det kan man jo gerlige partier, et samarbejde, som man vende tilbage til, det skal man ikke gøre egentlig kunne sige står i hr. Erhard Jakob- nu. sens tegn. Han er på en måde sejrherre. Jeg er noget forbavset, for i forbindelse Hr. Erhard Jakobsen, som i efteråret 1973 med økonomiministerens polemiske svar til væltede det daværende genetablerede sam- hr. Poul Hartling synes jeg 홢 det kan vi arbejde mellem socialdemokratiet og socia- nu se af det foreløbige referat 홢 at økonomi- listisk folkeparti, det er denne hr. Erhard ministeren påstod, at de nuværende forligs- Jakobsen, som i dag står som en af de cen- partier var gået betydelig længere, end hr. trale skikkelser på grund af den politik, Poul Hartling og venstre ønskede. Så kom- socialdemokratiet siden er slået ind på. mer man jo til ufrivilligt at give mig en Jeg bemærkede, at økonomiminister Per slags indrømmelse på min påstand om, at Hækkerup sagde, at det forlig, der er tale der var mange væsentlige ting, hvor man om her, det binder, som forlig må gøre, over var trådt tilbage. Jeg gav denne gang kri- en årrække. Der står også udtrykkelig i for- steligt folkeparti skylden, men det kan være, liget, at ændringer vedrørende forligets at det var den femte forventede part, som emner kan kun gennemføres i fællesskab. indtil for nogle timer siden var venstre, men Det vil altså sige, at når det drejer sig om måske om nogle timer er det konservative meget store dele af arbejdsmarkedspolitik- folkeparti. ken, når det drejer sig om boligpolitik, når Jeg synes også, det er interessant i dette det drejer sig om beskatning af kapitalgevin- ting, hvor man diskuterer lønninger og løn- ster, så har socialdemokratiet pantsat sine glidning, at man med arbejdsgivernes tal handlingsmuligheder hos hr. Erhard Jakob- dokumenterer, at vi er nede på en over- sen og hos 2-3, hvor mange der nu kan være, ordentlig lav lønglidningsgrad 홢 måske den medlemmer af centrum-demokraterne i det laveste, vi har været på i lange tider. Hvis nærmeste par år. Det er i og for sig for mig jeg ikke hørte forkert, så regnede økonomi- at se et nok så farligt aspekt ved dette forlig, ministeren sig frem til ved hjælp af Arbejds- som hermed er afdækket. giverforeningen 홢 den kan altså bruges til noget 홢 at man var steget 3,2 pet. Men Knud Jespersen (DKP): økonomiministeren var enig med hr. Poul Jeg skal helt imod min natur prøve at Hartling i, at det var for meget. Det er en beherske mig og svare overordentlig kort af sag, vi kommer til at diskutere senere, for hensyn til forligspartierne, som sikkert har det modsvarer aldeles ikke produktivitets- brug for natten til at se, om man kan ud- stigningen og er i virkeligheden udtryk for 11799 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11800

[Knud .Tesparsen.] hverken Polen eller noget andet socialistisk 홢 hvis statistikken ellers er rigtig 홢 at land et skabelonland for de danske kommu- reallønsniveauet er faldende. nister. Vi accepterer ingen model, vi er os Jeg må nok sige, at når statsministeren selv, men vi ønsker at have et godt forhold siger, at både venstres og socialdemokratiets til alle progressive, hvad enten det er italien- planer trækker præcis samme vej, så falder ske eller andre kommunister over hele ver- vistnok noget af hr. Kjeld Olesens forargelse den. Man kan godt spare sig de små julelege, over, at vi ikke kunne tage dette spændings- selv om det er sent på sæsonen. Altså ingen moment som noget overordentlig alvorligt. skabeloner for vores vedkommende og ingen Man vil nemlig på begge måder, via begge svar på de direkte spørgsmål for hr. Kjeld planer, begrænse lønmodtagernes købekraft, Olesens vedkommende. og det er vi absolut imod. Man kan ikke Jeg synes faktisk, det er en tragedie, og forlange, selv i en sen time 홢 uanset at jeg det var årsagen til, at jeg kort nævnte, at anerkender alvoren i situationen 홢 at vi vi har peget på helt andre muligheder og skal tage alvorligt på vendingen fra stats- sagt: I burde tage det forlig af bordet. Jeg ministerens side: 홢vi ødelægger ikke de auto- skal prøve at sammenfatte det overordentlig matiske dyrtidstillæg, vi ødelægger ikke kort. pristalsreguleringen, men vi anser det for Vi peger på indgreb over for værdistig- nødvendigt med indgreb mod dyrtidsordnin- ningerne på jord og fast ejendom 홢 jeg gen med henblik på, at beløbene kommer til dokumenterede, hvor meget det var. Vi er senere udbetaling". Ja, det tør nok antydes. også indstillet på 홢 og det kommer i morgen De 40 øre, jeg talte om, kommer til udbeta- i vores forslag til folketingsbeslutning 홢 at ling for en arbejder på 18y2 år, hvis ikke man ikke alene må annullere indkøbet af de der sker forandringer 홢 det gør der 홢 i kampfly, der er indkøbt under falske forud- år 2025. Så kan man selvfølgelig godt for- sætninger, fordi man regnede med, at det klare, at det ikke er noget, vi skal tage al- ville betyde mere arbejde, men man bør vorligt, det er bare et midlertidigt, forbi- også interessere sig for, når landet mangler gående fænomen, som kommer til at berøre penge, om ikke vi har brug for en millionær- hele dyrtidsreguleringen og den enkelte ar- skat, der rammer formuer og rammer ind- bejders situation. tægter over 500.000 kr. Endvidere har vi Jeg synes, det er en tragedie, at hr. Kjeld også i forslaget til folketingsbeslutning truk- Olesen og socialdemokratiet gang på gang ket linjer op for, hvordan man via en sænk- vender tilbage til de samme ting og søger at ning i bankernes andel af marginalrenten dramatisere, hvad det er, de gør, og forklare, kunne opnå 33 pet. mere. Alt dette ligger at nu redder de igen landet. Jeg dokumen- fra vores side som konkrete alternativer, terer, at det var aldeles ikke tilfældet, og samtidig med at vi foreslår en række insti- så forstår jeg da godt, at man i sin fattig- tutioner sat i gang, som vi har brug for, dom eller tor at slippe uden om at besvare omfattende arbejder m.v. Men tilsyneladende spørgsmålet om, med hvilken ret man til- har både regeringen og socialdemokratiet sidesætter demokratiet i fagbevægelsen, kun interesseret sig for udgiftssiden. hvorfor man ikke tager de spørgsmål op, og Vi er nok nødsaget til at tage lidt historie hvad årsagen er til, at man laver voldtægt her til allersidst. Socialdemokratiets ordfører imod den frie forhandlingsret, må helt til har ved hver eneste lejlighed, og det vil Polen for at søge at finde et angrebspunkt stort set sige hver anden måned siden be- på kommunisterne og på mig. gyndelsen af 1974, erklæret, at det antagelig Først hvad angår Polen. I 10 år havde nok ville hjælpe, om man var realist. Det de prisstop, og priserne steg ikke. Det kan ville hjælpe, dengang man opkrævede tvangs- man vist ikke ligefrem beskylde Danmark opsparingen, sagde man i sin argumentation. for. Så slap man en prisstigningsbølge løs, Senere sagde man, det ville hjælpe, når man som vi var ubetinget modstander af. Disse udbetalte tvangsopsparingen. Det ville hjæl- prisstigninger er ikke gennemført, fordi folk pe, da man forhøjede priserne. Senere sagde protesterede. Det vil sige, regeringen bøjede man, det ville hjælpe, når man sænkede dem. sig og trak kravene om prisforhøjelserne til- Det ville hjælpe, når man forhøjede momsen bage, for det var forkerte krav. Endelig er eller afgifterne. Senere sagde man, det ville 11801 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11802

[Knud Jespersen.] politik. Det måtte den ikke efter hr. Erhard hjælpe, når man sænkede dem. Nu er man Jakobsen. Jeg mener, enhver selv kan be- igen vendt tilbage til det første standpunkt. dømme, om dette er et udtryk for, at ven- Det betyder da i høj grad, at man simpelt strebølgen er rullet hen over den danske dags- hen må prøve at forstå i socialdemokratiet, presse, eller det måske snarere er et udtryk at man kan måske markedsføre økonomien, for, at det rabler for hr. Erhard Jakobsen. men at markedsføre politikken i et folketing, Skatteministeren sagde til mig, at det jo der har et massivt borgerligt flertal, det er direkte står i forligets tekst, at det er auto- livsfarligt både for den socialdemokratiske matikken i skatteskalaerne, der giver de regering og for en eventuel socialdemokra- første 800 mill. kr. Det er vi enige om. Jeg tisk politik, hvis den findes endnu i nettet af mener stadig væk, der er grund til at sige, forlig. Det er i alt fald en katastrofe af en at det er fup og svindel, når man udlægger sådan art, at man har oplevet forberedelser det, som om forliget giver reelle skattelettel- til ganske omfattende reaktioner. ser på 1 1/2 mia kr. Jeg ved godt, at det måske er helt nytte- Der ville 홢 det har skatteministeren be- løst, men jeg vil alligevel endnu en gang kræftet, og det skal jeg gerne sige tak for 홢 rette en henstilling til socialdemokratiet. der ville være sket præcis det samme med Når man i sin ivr en efter at få det forlig de første 800 mill. kr., om forligspartierne til højre tager nogle flere nattetimer, skulle aldrig havde kendt hinanden, aldrig havde man så ikke overveje, om ikke det var set hinanden, aldrig havde siddet ved bordet klogere, som man tidligere har gjort på op- sammen. Det var kommet automatisk, og fordring af venstre, at vaske tavlen helt ren, det er ikke udtryk for nogen lettelse, det er begynde på nye forhandlinger og sikre, at alene udtryk for, at man har indbygget det det ikke blev forhandlinger, hvis resultat sådan, at dette, at kronen bliver mindre og var vendt mod lønmodtagerne, men reelle mindre værd, ikke skal øge skattetrykket forhandlinger, der garanterer fremgang for for de forskellige indkomstgrupper, når der beskæftigelsen, for forbruget og sikrer vir- i øvrigt ikke er sket noget med deres købe- kelig effektive indgreb over for arbejdsløs- kraft. heden. Man kan sagtens komme og sige, at det Hvis man ville noget sådant, så kan man her er skattelettelser for 112 mia kr. Hvorfor også træffe folk på venstrefløjen, men så siger I ikke 5 mia ler. 홢 i forhold til hvad? lang tid alt dette bare er almindelig snak I forhold til, hvis vi havde øget skattebyrden og ikke andet end snak 홢 for at sige det med 412 mia kr., ikke? Det er jo det, man venligt stadig væk 홢 medens de hårde siger her. Hvis ikke man havde haft den re- kendsgerninger er spydspidser vendt imod gulering af satserne, som automatisk kom- lønmodtagernes og forbrugernes interesser, mer, og som intet har med forliget at gøre, så kan man ikke fortænke os i at sige, at så ville der være tale om en direkte styrkelse så skal man ikke regne med os. af skattebyrden. Derfor er det også fup og svindel at tale om, at det er en reel skatte- Wilhjelm (VS): lettelse, når man inkluderer det, der foregår Inden jeg kommer til de 5 socialdemokra- automatisk efter de gældende regler. tiske ordførere, vil jeg godt gøre en enkelt For VS' vedkommende var finansministe- bemærkning 홢 ikke til, men i anledning af rens indlæg sådan set kun bemærkelsesvær- hr: Erhard Jakobsen. Hr. Erhard Jakobsen digt ved, at der ikke var nogen som helst eskalerer jo til stadighed krigen mod ven- kommentarer til vores opgørelse over, hvad streorienterihgen. I dag var han nået til den beskæftigelseseffekten eller rettere arbejds- totale og samlede dagspresse. Det starter løshedseffekten blev af den stramning, som med Christiania og så udvides det med regeringen har lagt frem her. Det forstår jeg RUC, og så bliver det hele Danmarks radio, i og for sig godt; det gjaldt jo ikke kun finans- så bliver det hele folkeskolen, og i dag er ministeren, det gjaldt samtlige socialdemo- det altså hele den danske borgerligt domi- kratiske ministre og ordførere. Jeg forstår nerede dagspresse, der er udtryk for ven- i og for sig godt, at man ikke ønsker at gå streorienteringen. Det var den, der fik drø- ind i den diskussion, og jeg skal derfor blot net for at omtale disse her ting som nul- supplere det, jeg sagde i første runde, med, 11803 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11804

[Wilhjelm.] vendt til os som til en anden side i salen, men at når vi siger, at alt andet lige betyder den- det, vi fik at vide, var, at med hændelserne ne stramning en forøgelse af arbejdsløsheden i december 1967 da forhindrede I, sagde øko- på årsbasis med 30.000, så er det, som jeg nomiministeren, da forhindrede I indkomst- sagde, i princippet den samme beregning og politik i den næste halve snes år. Det havde den samme argumentation, som finansmini- han sagt dengang, og det kom til at slå til. steren og regeringen benyttede den mod- Jeg takker. Jeg mener, det bekræfter os i, satte vej rundt sidste år, da der var tale om at det var rigtigt, hvad vi gjorde i december lempelser af finanspolitikken, da der var ta- 1967. Vi har dermed været med til at for- le om afgiftslettelser osv., dog med den forhindre det, som socialdemokratiet og de bor- skel, at de tal, vi har benyttet, er mere rea- gerlige kalder indkomstpolitik, i den 10 års listiske. Hvis man benyttede de samme tal, periode, og jeg tror i og for sig, der er noget som regeringen påberåbte sig sidste år, så om det. Så kan vi kun føle os bekræftet i, skulle vi hævde, at det, regeringen nu har at det var korrekt, hvad vi gjorde dengang, lagt frem, faktisk giver en forøgelse af ar- og vi vil gerne være med til at opnå det sam- bejdsløsheden på ca. 50.000 helårsarbejdere. me for en ny 10 års periode. I økonomiministerens indlæg synes jeg Man har diskuteret lidt betydningen af især man skal hæfte sig ved tilsagnet til hr. sluterklæringen i forliget. Hr. Poul Hartling Lembourn om, at regeringen gerne vil se har været inde på det, økonomiministeren på boligudgiften i pristallet og eventuelt har været inde på det, statsministeren har kigge på en ændring på det punkt. Jeg mener, været inde på, at det betød jo stort set, at at det er en yderst foruroligende indrømmel- næste finanslov var klaret på forhånd, hele se, for der er næppe tvivl om, hvad vej den næste overenskomstperiode var klaret på ændring i givet fald skulle gå, i lyset af alt forhånd. Jeg synes, der er grund til at få det det andet, vi her har set. Jeg mener, vi skal lidt mere præciseret på ganske konkrete om- benytte enhver lejlighed til at gøre lønarbej- råder. Hvad betyder det rent faktisk med derne opmærksom på den angrebsmulighed, denne binding, gensidige binding, i den sidder ligger også på det felt, og som jo hurtigt ste erklæring i forligsteksten? Betyder det kan vise sig at blive af større betydning end for eksempel, at de ting, som har været inde både de to procent og dyrtidsreglerne i øvrigt. i forhandlingerne, men åbenbart med vel- Det, der blev sagt som begrundelse, at det beråd hu er taget ud, ikke kan rejses af noget jo slæbte meget bagefter, er en yderst slet enkelt af de fire partier, selv om der eventu- begrundelse, og det ved økonomiministeren elt skulle kunne findes et andet flertal for formentlig. Hvad man i den nuværende situ- dem? For det, det her drejer sig om der ation kunne og fra socialdemokratiets side konkret har været forhandlet, som har stået burde sige om boligpostens indregning i pris- i teksten, men er blevet taget ud, det er bl. a. tallet, det er tværtimod, at de mest drastiske de 600 mill. kr. til beskæftigelsesarbejder. stigninger i boligudgifter, der foregår i øje- Det er bl. a. dette at sikre, om ikke de 8.000 blikket, nemlig dem, der foregår ved, at almennyttige boliger, så i hvert fald noget gamle, udtjente udlejningsboliger konverte- flere end dem, der nu vil blive, ved at stræk- res til ejerboliger og kommer til at koste 3-4 ke landsbyggefonden, ved at nedsætte kra- gange så meget som hidtil, de overhovedet vet om landsbyggefondsfinansiering fra 8 ikke registreres i pristallets boligpost, fordi pet. af anskaffelsesprisen til 6 pet. af anskaf- denne alene går på lejeboligerne, og de felsesprisen. Det har jo stået der og er blevet trækkes jo netop ud af den sektor, der hed- taget ud. hedder lejeboliger. Det var noget, som social- Betyder dette, at man nu ikke må ændre demokratiet måske kunne have interesseret på forligets forudsætninger, at socialdemo- sig for, men det er jo næppe det, der ligger i kratiet har afskåret sig fra at rejse disse ting økonomiministerens tilsagn om at ville se og eventuelt finde et andet flertal for dem? på boligposten i pristallet. Det synes jeg vi skal have at vide. En anden bemærkning fra økonomimini- Betyder det, at de bremser på huslejestig- steren har jeg derimod grund til at takke ningen, som boligministeren som sagt har for. Den var ganske vist ikke så meget hen- lavet PR. på i månedsvis, men som ikke er 11805 17/8 76: 1. beh. af forslag vedr. indkomstpolitik m. v. 11806

[Wilhjelm. ] Økonomiministeren (Per Hækkerup): kommet med 홢 de har jo ligget der, de har Den bemærkning til hr. Wilhjelm, at det, jo været forhandlet, de er blevet opgivet fore- der står i punkt 7 i aftalen mellem de fire Iø big - har socialdemokratiet afskåret sig fra, partier, er udtømmende, klart og tydeligt til trods for at vi har galoperende huslejefor- taler for sig selv. Det er derimod rigtigt, at højeIser og en lønramme, en lønbegrænsning, det, der vedrører boligforliget, forhandles som ligger i forliget? Har socialdemokratiet imellem boligforligspartierne og ikke er om- bundet sig til ikke at søge disse ting gennem- fattet af aftalen imellem de fire partier. ført med et andet flertal end det, der indehol- Til hr. Poul Hartling kun den bemærk- der de 4 forligspartier? Har socialdemokra- ning, at jeg er nødt til at meddele, at hr. tiet givet hr. Gudme og det radikale parti Poul Hartling gav tinget en forkert oplys- vetoret over for det almennyttige byggeri? ning. I den høring, som blev foretaget, og Har de givet hr. Erhard Jakobsens parti den vurdering, som blev foretaget af ven- vetoret over for de andre ting, der har været stres plan, havde man taget hensyn til be- fremme her? Og rækker en sådan binding ud sparelserne. Hr. Poul Hartling meddelte, at over næste valg, som det plejer at gøre, når det var uden hensyntagen til venstres be- socialdemokratiet indgår den slags forlig? sparelser. I den første udgave er det korrekt, Det synes jeg vi skal have at vide. men i den anden udgave 홢 som var den, vi Endelig om dagsordenen. Jeg synes, hr. diskuterede 홢 er der taget hensyn til bespa- Glistrup havde en pudsig begrundelse for relserne. ikke at ville stemme for det, han ellers synes var rigtigt, nemlig dette, at det ville være Hermed sluttede forhandlingen. korrekt og sundt i en sund situation, men nu havde de, der styrede, ødelagt så meget Der foretoges først afstemning vedrørende 홢 og så kom konklusionen 홢 at man måtte de under punkt 7-23 på dagsordenen opførte give dem grønt lys for at styre videre på den lovforslag. samme afsindige måde. Det er jo i virkeligheden det, man siger, når man ikke vil stem- Lovforslagenes overgang til anden behandling me for denne dagsorden. vedtoges uden afstemning. Det er klart, at en sådan dagsorden, i det hele taget en vedtagelse herinde, ikke løser Formanden: problemerne. Det, der må til, er en mobilise- Jeg foreslår, at lovforslagene under punkt ring på arbejdspladserne, og det hvad enten 7-13 og 15-17 henvises til skatte- og afgifts- forliget vedtages, eller det bliver en ny rege- udvalget, at lovforslaget under punkt 14 ring, der efter et eventuelt valg forsøger sig henvises til finansudvalget, at lovforslaget med en variant af samme indkomstpolitik. under punkt 18 henvises til socialudvalget, Vi har grund til at takke økonomiministe- at lovforslagene under punkt 19-21 henvises ren for én ting til, og det er, at økonomimini- til erhvervsudvalget, og at lovforslagene un- steren har vist de her ting for arbejdsplad- der punkt 22-23 henvises til boligudvalget. serne ved klart og tydeligt 홢 ikke så meget Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, i dag, men tidligere i sine kommentarer til betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). forliget 홢 at sige: der er ingen mening i at Det er vedtaget. prøve at holde lønrammen under de 7 pet. 홢 hed det dengang, 6 pet. hedder det nu 홢 for Der foretoges derefter afstemning vedrø- det vil ikke blive accepteret på arbejdsplad- rende det under punkt 24 på dagsordenen serne, og så er vi jo lige vidt. Hvad er det i opførte forslag til folketingsbeslutning. en anden udlægning? Det er simpelt hen: den magt ligger på arbejdspladserne, hvis Forslag om motiveret dagsorden af Gert Pe- de selv er klar over det, hvis de selv vil. tersen (se foran) Og én ting til: det er kun reaktionerne på forkastedes med 134 stemmer mod 13. arbejdspladserne, der sætter en grænse for, hvor langt man vil trykke lønarbejderne ned Forslaget til folketingsbeslutnings overgang for at tjene kapitalen og stabilisere dette til anden (sidste) behandling bestående, krisebefængte system. vedtoges uden afstemning. 11807 홢 17/8 76: Meddelelser fra formanden. 11808

Formanden: Folketingets næste møde afholdes i dag, Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbe- onsdag den 18. august Id. 10, med følgende slutning henvises til politisk-økonomisk ud- dagsorden: valg. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget. Forespørgsel til boligministeren af Kirsten (Ophold). Det er vedtaget. Jacobsen.

Der er ikke mere på dagsordenen. Mødet hævet Id. 01.45. Der er foretaget ændringer i følgende udvalg:

Det politisk-økonomiske udv. (17/8 76): Udtræder: Fuglsang Ny stedf.: Ib Nørlund.

Socialudvalget (17/8 76): Udtræder: Tandrup Jensen Ny stedf.: Nyborg.