DOCSLIB.ORG

Udbetalt Tilskud Til Ældreidræt 2020

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Udbetalt Tilskud Til Ældreidræt 2020 Tilskud til ældreidræt 2020 KundenummerForeningens navn CVR Årets aktive Bevilget medlemmer 60 tilskud kr. og derover AS0057 Blindes Oplysningsforbund 16684341 32 2.560,00 AS0061 FOF - Folkeligt Oplysnings Forbund 57668415 938 75.000,00 ID0006 Århus 1900 Herregymnastik 35571426 30 2.400,00 ID0017 Viby IF Fodbold 29912033 14 1.120,00 ID0018 Viby IF Gymnastik 31846153 43 3.440,00 ID0019 Viby IF Håndbold 29956529 13 1.040,00 ID0021 Brabrand IF Badminton 35338942 73 5.840,00 ID0024 Brabrand IF - Gymnastik 88570219 353 28.240,00 ID0026 Brabrand IF Petanque 32854176 46 3.680,00 ID0027 IF Lyseng Fodbold 88231317 35 2.800,00 ID0028 IF Lyseng Svømning 88231112 78 6.240,00 ID0035 HEI Svømning 12604432 91 7.280,00 ID0036 HEI Tennis 31358760 178 14.240,00 ID0040 TMG Badminton 36174854 23 1.840,00 ID0042 TMG Fodbold 33207298 10 800,00 ID0044 TMG Tennis 32914020 19 1.520,00 ID0051 AIA-Tranbjerg Gymnastik 33129416 72 5.760,00 ID0054 AIA-Tranbjerg Tennis 31990521 5 400,00 ID0057 Skovbakken Basketball 29339996 16 1.280,00 ID0060 Skovbakken Gymnastik 30950291 0 0,00 ID0062 Skovbakken Svømning 34561214 109 8.720,00 ID0068 BMI Hovedafdelingen 76078610 55 4.400,00 ID0069 BMI Badminton 88889614 69 5.520,00 ID0071 BMI Gymnastik 88429710 113 9.040,00 ID0074 BMI Svømning 85298712 50 4.000,00 ID0076 BMI Petanque 30855760 15 1.200,00 ID0077 BMI Løb og Motion 32621015 22 1.760,00 ID0078 Christiansbjerg Badmintonklub 35284303 10 800,00 ID0079 CIF Fodbold 34113467 28 2.240,00 ID0082 Kolt-Hasselager IF Hovedafdelingen 56694013 196 15.680,00 ID0090 Lystrup IF Gymnastik 18316811 138 11.040,00 ID0091 Lystrup If Svømning 84810916 290 23.200,00 ID0094 AGF Fodbold 41845015 28 2.240,00 ID0101 Harlev IK Badminton 25606817 38 3.040,00 ID0103 Harlev IK Gymnastik 25606817 61 4.880,00 ID0106 Harlev Ik Tennis 25606817 67 5.360,00 ID0110 Aarhus 1900 Gymnastik & Dans 20557710 36 2.880,00 ID0117 IHF Gymnastik 42732613 52 4.160,00 ID0118 IHF Svømning 33453728 43 3.440,00 ID0121 Solbjerg IF Badminton 29950350 46 3.680,00 ID0122 Solbjerg IF Gymnastik 30096657 65 5.200,00 ID0123 Solbjerg If Svømmeafdeling 29988110 48 3.840,00 ID0125 Solbjerg IF Volleyball Klub 29943249 2 160,00 ID0127 VRI Hovedafdeling 13388318 650 52.000,00 ID0130 TMIF Gymnastik 31335590 39 3.120,00 ID0133 Studstrup IF 31726824 43 3.440,00 ID0134 Stautrup IF Badminton 30052676 33 2.640,00 ID0137 Stautrup IF Tennis 29912475 79 6.320,00 ID0141 tst Gymnastik 88222016 69 5.520,00 ID0142 tst Tennis 15876700 13 1.040,00 ID0144 tst Senioridræt 30956982 158 12.640,00 ID0147 Skødstrup SF Badminton 35495932 40 3.200,00 ID0148 Skødstrup SF Fodbold 29983488 15 1.200,00 ID0149 Skødstrup SF Gymnastik 30018494 74 5.920,00 ID0153 Boldklubben ST70 Badminton 32521053 14 1.120,00 ID0154 Boldklubben ST70 Gymnastik 30018591 43 3.440,00 ID0157 Åbyhøj IF Fodbold 69831028 17 1.360,00 ID0158 Åbyhøj IF Gymnastik 69820816 108 8.640,00 ID0164 Postens Skytteforening - Århus 29912394 16 1.280,00 ID0165 Skytteklubben DSB/ASF - Århus 64362216 110 8.800,00 ID0168 Højbjerg Gymnastikforening 29996865 313 25.040,00 ID0171 Aarhus Bueskyttelaug 29987882 20 1.600,00 ID0178 Roklubben Ara 26229308 89 7.120,00 ID0179 Aarhus Studenter Gymnastik & Fitness (ASG) 16670707 5 400,00 ID0180 Aarhus Roklub 35019464 62 4.960,00 ID0182 Postens Marchforening 29987343 44 3.520,00 ID0184 Handicapidrætsforeningen Lavia-Århus 31696011 62 4.960,00 ID0185 Århus Badmintonklub 68089115 160 12.800,00 ID0186 Bordtennisklubben SISU/MBK 30165020 90 7.200,00 ID0189 Møllevangens Gymnastikforening 35713123 16 1.280,00 ID0201 Bowlingklubben Puds 29993270 8 640,00 ID0206 Højbjerg Badminton Klub 19901815 185 14.800,00 ID0211 Risskov Tennis klub 48610315 214 17.120,00 ID0216 Viby Badminton Klub 48745415 31 2.480,00 ID0219 Bowlingklubben Viking 18266598 5 400,00 ID0223 ASV, Århus Studenternes Volleyball 30156846 4 320,00 ID0225 Kajakklubben Skjold 33007388 73 5.840,00 ID0227 Hasle Tennisklub 38565915 78 6.240,00 ID0228 Aarhus Lawn-Tennis Selskab (ALTS) 41858311 201 16.080,00 ID0230 Sporvejenes Idrætsforening 33290683 16 1.280,00 ID0247 Århus Karate Skole 33173407 1 80,00 ID0250 Bering Ungdoms- & Gymnastikforening 29945519 61 4.880,00 ID0300 Løgten-Skødstrup Folkedans 30392698 34 2.720,00 ID0306 Rosenvang Gymnastikforening 30879848 110 8.800,00 ID0334 Åstrup Sportsrideklub 17929984 1 80,00 ID0339 Dellens Flugt 35355901 28 2.240,00 ID0358 Dans Med Os 30223926 38 3.040,00 ID0370 Folkedansef. for Aarhus og Omegn 30306449 29 2.320,00 ID0411 TMG Petanque 29984867 26 2.080,00 ID0418 Brabrand IF Tennis 89245516 64 5.120,00 ID0420 Lystrup IF Badminton 33669399 61 4.880,00 ID0427 Kolt-Hasselager IF Tennis 35694447 20 1.600,00 ID0433 VBF Skyttelaug Århus 29945349 55 4.400,00 ID0439 Skovbakken Badminton 29952671 0 0,00 ID0446 Stautrup IF Fodbold 29985677 23 1.840,00 ID0477 Aarhus Aadal Golf Club 15778539 134 10.720,00 ID0483 Lystrup IF Fodbold 52479428 16 1.280,00 ID0512 tst Badminton 88221613 85 6.800,00 ID0514 tst Svømning 88221214 35 2.800,00 ID0518 Århus Riffelskytte Klub 29944482 15 1.200,00 ID0526 HEI Gymnastik 12604475 77 6.160,00 ID0530 Brabrand IF Fodbold 88748816 13 1.040,00 ID0533 TMG Gymnastik 32251900 53 4.240,00 ID0565 Skovbakken Atletik - Old Boys afd. 29944024 17 1.360,00 ID0568 Nordgårdens IF Svømning 86128519 16 1.280,00 ID0571 Aarhus 1900 Atletik og Løb 79509728 268 21.440,00 ID0572 Hasa, Halliwick Svømmeklubben, Århus 19364542 24 1.920,00 ID0592 Motion M80 35794735 15 1.200,00 ID0596 Viby Ældreidræt 29995680 188 15.040,00 ID0653 Egå Rosport 30052625 102 8.160,00 ID0662 Skødstrup SF Tennis 30232003 48 3.840,00 ID0668 Brabrand IF Hovedafdeling 18313413 12 960,00 ID0677 Aarhus Golf Club 11628214 582 46.560,00 ID0701 Århus 1900 Old Boys 29985456 35 2.800,00 ID0702 Åbyhøj IF Oldboys 69820816 21 1.680,00 ID0704 Århus Bordtennis Veteraner 1986 33235240 88 7.040,00 ID0705 Århus 1900 Ældreidræt 35266887 168 13.440,00 ID0720 Brabrand IF Håndbold 26761891 6 480,00 ID0741 Højbjerg-Træning 27695647 95 7.600,00 ID0745 Århus 1900 Seniorpetanque 29945152 16 1.280,00 ID0803 Århus Flugt-skytte Klub 35611142 18 1.440,00 ID0804 Mollerup Golf Klub 16460400 350 28.000,00 ID0807 3F-punktet Århus Senioridræt 32049591 25 2.000,00 ID0832 IK Skovbakken Veteran Idræt 28510101 327 26.160,00 ID0865 Bomis 33114281 26 2.080,00 ID0901 Fuglebakken KFUM 17853619 14 1.120,00 ID0931 Aarhus Linedanze.dk 32192483 82 6.560,00 ID0942 Århus Firma Sport 15207728 501 40.080,00 ID0947 Lystrup IF Seniorpetanque 30661362 53 4.240,00 ID0993 AGF Hovedafdeling 41845015 114 9.120,00 ID1038 Aarhus Fremad Atletik 30627474 8 640,00 ID1060 Just Dance Studios (JDS) 35615792 10 800,00 ID1080 AIA-Tranbjerg - Tranbjerg løber 36145455 49 3.920,00 ID1099 Aarhus Fremad Tennis 32009654 61 4.880,00 ID1103 Aarhus Seniorkegleklub 32243649 80 6.400,00 PE0006 Bowlingklubben 1994 Hjortshøj 30165101 27 2.160,00 PE0018 Bowlingklub Havkær 29965579 36 2.880,00 PE0019 Club 90 Viby (Bowling) 29995427 43 3.440,00 PE0020 Århus Pensionist Billard Club 29943893 62 4.960,00 PE0022 Ældre Sagen 10625408 357 28.560,00 PE0041 Ældresagen Nord 10625408 133 10.640,00 PE0042 Christiansbjerg Pensionistforening 30331834 0 0,00 PE0055 Mandeklubben Kasketkarl 34126089 48 3.840,00 PE0057 Bowlingklubben Jomsviking 37637688 31 2.480,00 ØF0020 Den Afghanske Forening 27590950 16 1.280,00 ØF0096 Århus Folkemusikhus 25853377 115 9.200,00 ØF0232 Århus Civile Hundeførerforening 32213642 16 1.280,00 ØF0527 De Forenede Afghanere 34635439 11 880,00 ID2499 VSK Aarhus 83537914 21 1.680,00 ID2638 Selvtræner-fitness Område Nord 38690817 875 70.000,00 ID2650 Amici 30421221 11 880,00 ID3096 Skæring - Egå og Omegns Bowlingklub 39437198 16 1.280,00 ID3455 Cykelfællesskabet Kvinderdercykler 37469254 16 1.280,00 Udbetalt pr. 1. maj 2020.
Load more

Recommended publications
  • Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder
    Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 3: Områderapport for Aarhus Indholdsfortegnelse – Introduktion – Data for fjernvarmeområder (COWI) – Beregning af geotermianlæg (DFG) – Beregningsresultater vedr. indpasning af geotermi (Ea) – Geologisk vurdering (GEUS) Introduktion Dette er én ud af 28 områderapporter, som viser specifikke økonomiske og produktionsmæssige resultater for hvert enkelt område. Rapporten er et bilag til hovedrapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder”, og bør læses i sammenhæng med denne, da hovedrapporten indeholder information, der er væsentlig for at forstå resultatet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, COWI og Ea Energianalyse i perioden efteråret 2013 til sommeren 2015. Områderapporten indeholder den af GEUS udførte geologiske vurdering, COWIs beskrivelse af fjernvarmeområdet og den fremtidige forsyningsstruktur, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs beregninger af de økonomiske og tekniske forhold i et geotermianlæg i fjernvarmeområdet, og Ea Energianalyses modelresultater fra Balmorel med varmeproduktionskapaciteter, fjernvarmeproduktion og -omkostninger over året for de fire scenarier i årene 2020, 2025 og 2035. Resultaterne skal tages med en række forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at der er tale om en screening med det formål at give en indikation af mulighederne for geotermi. Der er ikke foretaget en fuldstændig analyse af den optimale fremtidige fjernvarmeforsyning i området. Den geologiske vurdering er alene foretaget for en enkelt lokalitet, svarende til en umiddelbart vurderet fordelagtig placering af geotermianlægget. Der kan derfor ikke drages konklusioner om hele områdets geologisk potentiale og den optimale placering for et eventuelt geotermianlæg. Modellering af områdets nuværende og forventede fremtidige fjernvarmeproduktion og -struktur er sket ud fra de data, som de var oplyst og forelå i år 2013.
    [Show full text]
  • CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS
    CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS Foreword 3 The transformation of Aarhus 5 Focus 8 Foundation 10 Climate Plan 2016-2020 12 Energy 16 Transport 22 Buildings 28 Industry 34 Local engagement and growth 40 Our workplace 46 Relationships to other plans and programmes 54 2 | CLIMATE PLAN 2016-2020 FOREWORD The world faces a major climatic challenge. A challenge that re- As we integrate sustainable energy from solar and wind power into quires global leadership and local action. The urban centres of our lives over the next few years – in the transport sector for exam- the world will play a key role, as that's where the majority of the ple – more than just technological progress and major investment world's population live, meaning that they account for the major- is going to be needed. Public support and greater mobilisation ity of the world's consumption. Cities are also better able than of know-how and competences will be called for, in a long-term states to react quickly, to create the changes needed. strategic campaign to create the foundations on which we can collectively take the next important steps working towards 2030. Aarhus has the will to create such changes. The Aarhus Goal of CO2-neutrality by 2030 adopted by the City Council, sets ambi- tious targets which have already yielded results. We've come far Let's create the green Aarhus of the future together. with energy renovation of the city's own buildings, and the first stretch of the new light railway will open in 2017.
    [Show full text]
  • Regional Bioeconomy Profile Central Denmark (Dk) Policy
    REGIONAL BIOECONOMY PROFILE CENTRAL DENMARK (DK) POLICY Structure of the Bioeconomy Institutional system Info source: Region Responsible Regional Region Midtjylland Authorities / Agencies Central Denmark Region Website (http://www.rm.dk/om+os/english) List of " bioeconomy-relevant" regional policy initiatives Regional Bioeconomy N.A.1 Smart Specialisation Strategy REGIONAL BIOECONOMY RELATED POLICY INITIATIVES The Re-gional Development Plan 2012 The plan is a joint long-term strategy for the Central Denmark Regional Council, the 19 municipalities of the Region, the business community, educational institutions, etc. Sustainability in terms of giving equal considera- tion to social, economic, and environmental factors is a bearing principle of the plan. The plan contains 8 focus areas, incl. “Environment and Energy” and “Climate Change Adaptation” Link: http://www.rm.dk/files/Regional udvikling/English/regional_developmentplan.pdf Growth Forum’s Business Development Strategy 2010-2020 Growth Forum is a partnership between businesses, unions, and employer organisation, education and research institutes, as well as the 19 municipalities and the Region. Large strategic and durable initiatives are priori- tized. Among the main 8 target sectors are energy and environment as well as foodstuff. Link:http://www.rm.dk/files/Regionaludvikling/Vækstforum/Erhvervsudviklingsstrategi2010_2020/Growth Fo- rum's Business Development Strategy 2010-2020.pdf 1 Currently, the Regional Development Plan and Growth Forum’s Development Strategy are being adjusted and integrated into one overall strategy (expected approval end of 2015). A coherent, Regional Bioeconomy Action Plan is being prepared. Growth Forum’s Action Plan 20152 Bioeconomy is a target area under development within Growth Forum’s Action Plan 2015. De-velopment of the area draws on a number of specific initiatives under the former action plan 2013-14, e.g.
    [Show full text]
  • District Heating and a Danish Heat Atlas
    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
    [Show full text]
  • Welcome Future
    WELCOME FUTURE Date: April 2018 Publisher: Aarhus 2017 Foundation Publication Manager and Editor: Rina Valeur Simonsen Monitoring and Research team: Anne Juhl Nielsen, Nana Renee Andersen, Brian Duborg Ebbesen, Maria Hyllested Poulsen Design: Hele Vejen Print: We Produce ISBN: 978-87-999627-7-8 Welcome Future Short-term impact of European Capital of Culture Aarhus 2017 Welcome Future / Intro 2 Aarhus 2017 Contents 4 Selected outcomes 6 Forewords 6 Mette Bock, Minister for Culture 7 Tibor Navracsics, European Commissioner for Education, Culture, Youth and Sport 8 ▪Anders Kühnau, Chair of the Regional Council, Central Denmark Region 9 ▪Jacob Bundsgaard, Mayor, Aarhus and Chair, Aarhus 2017 Foundation 10 ▪Rebecca Matthews, Chief Executive Officer, Aarhus 2017 Foundation 12 Six Strategic Goals and Key Performance Indicators 18 Executive Summary 20 Aarhus in Context 22 Methodology 24 Cultural Impact A stronger and more connected cultural sector 28 ▪A year like no other 36 ▪All art forms and more 44 ▪Something for everyone 48 Selected reviews 53 Local anchoring 56 ▪Grassroots engagement 58 ▪Inviting the world 68 Scaling up the cultural sector 74 Selected awards and nominations Welcome Future / Intro 3 Aarhus 2017 76 Social Impact Active and engaged citizens 80 Engagement through volunteering 90 Cultural community engagement 96 More culture for more people: making art accessible 102 Economic Impact Growth through investment 104 Economic outcome 106 Record growth in visitors 112 Tourist influx by boat and plane 116 Travelling business 118 New
    [Show full text]
  • Straw for Energy Production. Technology
    Straw for Energy Production Technology - Environment - Economy The Centre for Biomass Technology 1998 Straw for Energy Production has been prepared in 1998 by The Centre for Biomass Technology (www.sh.dk/~cbt ) on behalf of the Danish Energy Agency. The publication can be found on the web site: www.ens.dk . The paper edition can be ordered through the Danish Energy Agency or The Centre for Biomass Technology at the following addresses: • Danish Energy Agency 44 Amaliegade DK-1256 Copenhagen K Tel+45 33 92 67 00 Fax +45 33 11 47 43 www.ens.dk • Danish Technological Institute Teknologiparken DK-8000 Aarhus C Tel +45 89 43 89 43 Fax +45 89 43 85 43 www.dti.dk • dk-TEKNIK 15 Gladsaxe Mellevej DK-2860 Soborg Tel +45 39 55 59 99 Fax +45 39 69 60 02 www.dk-teknik.dk • Research Centre Bygholm 17 Schiittesvej DK-8700 Horsens Tel +45 75 60 22 11 Fax +45 75 62 48 80 www.agrsci.dk Authors: Lars Nikolaisen (Editor) Carsten Nielsen Mogens G. Larsen Villy Nielsen Uwe Zielke Jens Kristian Kristensen Birgitte Holm-Christensen Cover photo: Lars Nikolaisen, Danish Technological Institute and M. Carrebye, SK Energi Layout: BioPress Printed by: Trojborg Bogtryk. Printed on 100% recycled paper ISBN: 87-90074-20-3 DISCLAIMER Portions of this document may be illegible in electronic image products. Images are produced from the best available original document. Straw for Energy Production Technology - Environment - Economy Second Edition The Centre for Biomass Technology 1998 Contents Foreword...........................................................................................................................................................................5 1 Danish Energy Policy................................................................................................................................................. 6 2 Straw as Energy Resource......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Mobilitet Frem Mod 2050 Investeringsbehov Og Handlingskatalog Mobilitet Frem Mod 2050 Investeringsbehov Og Handlingskatalog
    MOBILITET FREM MOD 2050 INVESTERINGSBEHOV OG HANDLINGSKATALOG MOBILITET FREM MOD 2050 INVESTERINGSBEHOV OG HANDLINGSKATALOG Forfatter og udgiver: Teknik og Miljø 10. september 2019 INDHOLD 1. FORORD 5 2. VISIONEN OG FIRE INDSATSOMRÅDER 6 3. HVORDAN NÅR VI VISIONEN? 10 4. AARHUS FREM MOD 2050 14 5. ET MOBILITETSSYSTEM UNDER PRES 24 5.1 ET BELASTET VEJNET 25 5.2 FORSINKELSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 29 5.3 TRÆNGSEL PÅ CYKELSTIERNE OG LAVT SERVICENIVEAU FOR FODGÆNGERE 31 5.4 CO2 UDLEDNING FRA TRANSPORT 32 6. HANDLINGSKATALOG: FORSLAG TIL UDVIKLING I DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR 34 6.1 VEJNETTET 36 6.2. INTELLIGENTE TRANSPORTSYSTEMER (ITS) 50 6.3 KOLLEKTIV TRAFIK 58 6.4 CYKLING OG GANG 68 BILAG: A, B, C 77 SEPARAT PUBLIKATION: ANLÆGSKATALOG 3 MOBILITET FREM MOD 2050 ”Visionsoplægget er mit bud på at lykkes med ”mobilitetsudfordringen. Det vil jeg fremlægge som et oplæg til drøftelse i Byrådet. Herefter er det et fælles ansvar at prioritere de nødvendige ressourcer, træffe beslutning om ambitionsni- 1 veau og finde den nødvendige finansiering” FORORD Vi kan ikke nøjes med at se på, imens vi drukner i vores egen Derfor fremlægger jeg nu en status over udfordringer, mulighe- succes. der og investeringsbehov for at sikre aarhusianernes mulighed for at bevæge sig rundt i fremtidens Aarhus. Det som man En velfungerende transportinfrastruktur med god fremkom- kalder vores mobilitetssystem. melighed er en forudsætning for, at vi som by kan fastholde vores markante vækst i indbyggere og arbejdspladser. Det er Den afslører, at vi er nødt til at tage hårdt fat, hvis vi skal en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan nyde godt af at undgå at blive kvalt i vores egen succes.
    [Show full text]
  • Floden I Rør
    Ø s t e r v o e r Balle Mark Villendrup Mørke Kær Hulvejbakke S ø n d e r v o e r A l m i n d Ravnbakke Fælleshave Ommestrupgårde Hornslet Mose Koldenge Korslund Lindå Hede Karlsdam Akselhøj Rævholt Krannestrup Skov Rævebakke Møllebakke Karolinehøj Mejlby Lindå SERVICEVEJEN Balle Spørring - FLODEN I RØR Spørring Kær Ugelbølle Strand Ugelbølle Hoved Mågeøen Haldummark Ballehøj Løgten Bugt Risvang Savmølle Skov Segalt ServicevejenVosnæsgård Gammel Fremsynet miljøtænkning Fjernvarmeværker Hårup Løgten Spørring Servicevejen fra Skejby til Studstrup­ AffaldVarme Aarhus og forbruger­ tilknyttet Varmeplan Aarhus Å Vorre værket er 15 km. Den bruges af ejede varmeværker i regionen satte AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus ved tilsyn og i 1980 som mål at dække 90 % af Holme­Lundshøj Fjernvarme Lystrup Fjernvarme Bendstrup vedligehold af varmetransmissions­ Aarhus Kommunes varmebehov Brandstrup Løgten Thomasminde nettet. med kraftvarme inden 1995. Tanken Løgten­Skødstrup Varmeværk Hæst Servicevejen er anlagt i et varieret var at udnytte overskudsvarmen på Malling Varmeværk Vosnæs Pynt H avskonaturv ­ og kulturlandskab, langs jern­ Studstrup værket og affalds varmen Rundhøj Fjernvarme Tinning Hede Todbjerg Tranbjerg Varmeværk Tinning Mose Melhøj Fjernvarmerørene fra Studstrupværket er over jorden i Egådalen Hesselballe Skødstrup bane, dyrkede marker, Egåen og Egå fra forbrændingsanlægget i Lisbjerg. og under jorden på den øvrige strækning. Diameter opGrøttrup til 120 cm. Engsø. Målet blev nået. I dag forsynes Vejlby Fjernvarmecentral Solkær Rønbæk Sø næsten alle indbyggere i kom munen AffaldVarme Aarhus Grundfør Mark Skødstrup StudstrupAdgang med fjernvarme. Bærmose Skov Skov Servicevejen er åben for gående, Nabokommuner Trige cyklister og ryttere. Biler, knallerter, Fremtidens fjernvarme Odder Varmeværk Pannerup Skårupgård Åstrup motorcykler, og anden uvedkom­ I dag har Aarhus Kommune sat Hornslet Fjernvarmeselskab Hjortshøj Kankbølle mende motorkørsel er ikke tilladt.
    [Show full text]
  • Heat Generation in Denmark
    APRIL 2016 HEAT GENERATION IN DENMARK The Danish district heating system supplies technologies distributed between multiple need not worry whether there is heat in almost three-quarters of the population plants. their radiators and hot water in their taps. with heating. There are around 400 district The technologies currently available The reason for this is that all plants operate heating companies in Denmark, which also include CO2-free sources of heat such reserve load boilers, typically gas- or oil- either generate the heat themselves or buy as solar and geothermal heat. In addition, fired. These boilers are brought online if the it from other production companies. The many places also exploit surplus heat from CHP plant fails to deliver, but they are also heat is generated in many different ways, industrial facilities to supply district heating, useful during the winter months when more using a wide variety of fuels. Most of the and other plants likewise use heat pumps heat production is required. production takes place in CHP plants that and electricity cartridges to utilise the elec- generate both electricity and heat. They do tricity generated by wind turbines. OWNERSHIP so by harvesting energy from a number of In practice, the district heating system 340 district heating companies in Denmark different fuels such as waiste, gas, coal and actually functions like a giant battery with are cooperative societies owned by the biomass. the capacity to assimilate and store produc- users, 50 are municipally owned and only Some district heating companies use tion from other energy technologies. few are in private hand.
    [Show full text]
  • Socialdemokratiets Ordførertale Ved 1. Behandling
    Socialdemokratiets ordførertale Ved 1. behandling af budget 2020-2023 v/Anders Winnerskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Aarhus er næsten ubærligt elskelig. Sådan lød det i den britiske avis The Independent efter et besøg i Aarhus i 2016. Og selvom der er løbet meget vand i bugten i mellemtiden, er intet forandret på den front. Det er svært ikke at holde af Aarhus. Sådan er der mange, der har det. Uanset, om man er fra byen, oplandet eller lige frem udlandet, så er Aarhus en by, der gør indtryk. Det skyldes, at Aarhus er en by, der binder mennesker sammen på kryds og på tværs. I Aarhus tager vi hånd om hinanden. Vi vil byen og fællesskabet. Hvert år flytter flere tusinde mennesker til Aarhus. Det giver puls til byen. Erhvervslivet spirer helt fra Solbjerg til Studstrup, og kurverne er opadgående, når det kommer til arbejdspladser og beskæftigelse. Det er et bevis på, at Aarhus er en attraktiv kommune for både erhvervsdrivende og tilflyttere. Aarhus er den by i Danmark, der har den højeste koncentration af studerende i forhold til antal indbyggere. Det vidner om, at vi – er mange - som gør noget rigtigt – at vi i Aarhus har noget særligt at byde på. 1 I Socialdemokratiet mener vi, det er vigtigt, at vi har en offentlig debat om, hvilken retning vores kommune skal udvikle sig i. Vi skal blive ved med at turde have visioner, der har solidaritet og social balance som omdrejningspunkt. Og hvis vi - her i Aarhus - skal blive ved med at gøre indtryk, må vi aldrig blive bange for at sætte aftryk.
    [Show full text]
  • ENERGISTRATEGI AARHUS Vejen Til Fremtidens Fossilfrie Energisystem
    ENERGISTRATEGI AARHUS Vejen til fremtidens fossilfrie energisystem 2021-25 Energistrategi Aarhus – Vejen til fremtidens fossilfrie energisystem © 1. udgave, 1. oplag 2020 Energistrategien er udarbejdet af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø AffaldVarme Aarhus Ørsted NRGI AURA Energi Med bidrag fra EA Energianalyse PlanEnergi Aarhus Kommune • Teknik og Miljø • Karen Blixens Boulevard 7 • 8220 Brabrand 89 40 20 00 • [email protected] • gogreenwithaarhus.dk Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Gogreenwithaarhus Vurdering i forhold til reglerne om miljøvurdering af planer og pro- grammer ’Energistrategi Aarhus’ udstikker retninger og mål for arbejdet med omstillingen til grøn energi. Strategien fastsætter ikke bindende rammer og har ikke i sig selv konse- kvenser for arealanvendelsen, da realisering kræver konkrete initiativer, herunder evt. ændret planlægning med tilhørende miljøvurdering. Aarhus Kommune har derfor vurderet, at ’Energistrategi Aarhus’ ikke er omfattet af reglerne om miljøvurdering. 2 | ENERGISTRATEGI AARHUS FÆLLES OM FREMTIDENS ENERGISYSTEM Aarhus er inde i en rivende udvikling. Vi bliver flere, der bor og arbejder i byen. Samtidig er vi i gang med en historisk grøn omstilling af hele samfundet. Danmark vil samlet set reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030, mens Aarhus går foran og udnytter potentia- Bünyamin Simsek lerne i omstillingen til at skabe en attraktiv bæredygtig by i vækst ved at blive CO2-neutral Rådmand, by i 2030. Omstillingen af samfundet er både nødvendig og samtidig en enorm erhvervs- Teknik og Miljø i Aarhus Kommune mæssig mulighed. Sammen skaber vi en attraktiv klimavenlig ramme, der kan tiltrække virksomheder og investeringer til Aarhus, og som vi håber vil inspirere andre byer på deres omstillingsrejse. I denne progressive og værdiskabende klimaindsats spiller energisektoren en nøglerolle.
    [Show full text]
  • Klimavarmeplan 2010
    Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: • Forsyningssikkerhed • Mindre CO2 • Energieffektivitet • Mindre brændsel Også biomasse • Vedvarende energi • Integration med el (samt biomassekonvertering, affald og transport) AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø VE i varmeforsyningen Aarhus fjernvarme på 100% sol – et tankeeksperiment Forudsætning: Nuværende varmebehov dækket 100% med solvarme Tab i sæsonlager på 20% (erfaring fra eksisterende anlæg) Fremløbstemperaturen sænkes til 75 C (i stedet for 105 C) Nøgletal: Nødvendigt solfangerareal 8.5 km2 – grundareal ca 20 km2 (2500 fodboldbaner) Nødvendigt varmelager 37 mio m3 – grundareal ca 4 km2 Anslået pris 15 mia kr (ny blok på Studstrupværket ca 5 mia kr) AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø VE i varmeforsyningen Tankeeksperimentet illustrerer, at 100% solvarme er en mulighed, men arealbehovet er en barriere. Samarbejde med omegnskommuner og andre fjernvarmeorganisationer i regionen nødvendigt/ønskeligt Ved at sænke solvarmeandelen til 50% og supplere med andre teknologier (feks varmepumper) kan arealbehovet reduceres væsentligt. Solvarme kan introduceres gradvist – demonstrationsprojekter under forberedelse Blå: Solfanger, Rød: Varmelager ”Naturlig” størrelse AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Hvad gør vi i dag Fossile brændsler Biomasse Bæredygtig energi Studstrup Kul og biomasse 72% Lisbjerg og Reno
    [Show full text]