DOCSLIB.ORG

Kapitel 6 Tekniske Anlæg

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Kapitel 6 Tekniske Anlæg KAPITEL 6 TEKNISKE ANLÆG 6.1 Strækningsanlæg 6.2 Antennemaster ENERGIFORSYNING 6.3 Ledningsanlæg til opvarmningsformål 6.4 Højspændingsledninger 6.5 Vindmøller AFFALDSBEHANDLING 6.6 Deponeringsanlæg 6.7 Forbrændingsanlæg 6.8 Renseanlæg endelig-rp2005-kap5-6-.indd 183 27-01-2006 15:04:10 KAPITEL 6 TEKNISKE ANLÆG Amtsrådets langsigtede mål: • Der skal sikres mulighed for etablering af de tekniske anlæg, som er samfundsmæssigt nødvendige. Tekniske anlæg i det åbne land skal pla- ceres og udformes under vidtgående hensyntagen til miljøet, naturen og landskabet. SAMFUNDSNØDVENDIGE ANLÆG Samfundet har behov for en stabil energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe affald. Regionplanen skal sikre, at tekniske anlæg, der er nødvendige for samfundets udvikling, kan etableres, så der tages hensyn til åben land interes- serne. REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 184 endelig-rp2005-kap5-6-.indd 184 27-01-2006 15:04:10 Retningslinje 6.1 Strækningsanlæg Tekniske strækningsanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkninger i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Bestemmelsen vedrører anlæg, som har regional Dertil kommer, at tilhørende deklarationsarealer betydning, dvs. i almindelighed anlæg, som forlø- (byggelinjer, sikkerhedszoner m.m.) betyder, at der ber igennem flere kommuner. Strækningsanlæg er skal reserveres større arealer til de pågældende anlæg. højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasled- ninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, Ønskes anlæggene placeret inden for en radius af 5 olieforsyningsledninger osv. km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvel- sesterræner, skal Forsvarets Bygningstjeneste høres. For disse anlæg gælder det, at de i sig selv kun beslaglægger et begrænset areal, men kan påvirke Anlæg på 100 m og højere skal anmeldes til Sta- omgivelserne i stor afstand. tens Luftfartsvæsen. Inden opstilling skal der være udstedt en attest om, at den hindring anlægget udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesik- kerheden. Retningslinje 6.2 Antennemaster Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission mv. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt. I de seneste år har der vist sig øget behov for at Loven giver kommunerne som landzonemyndig- opstille antennemaster til forskellige formål. Bestem- hed vidtgående muligheder for at sikre, at der ikke melsens formål er at beskytte landskabet mod disse opstilles flere master end nødvendigt for at opnå dominerende anlæg, så vidt som det er teknisk optimal radiokommunikation. muligt. Masteloven pålægger ejere af egnede master og høje Bestemmelsen vedrører ikke mindre antenner, som bygninger at imødekomme anmodninger om opsæt- kan opstilles uden landzonetilladelse. ning af antenner. Det gælder også, hvor flere selska- bers fælles udnyttelse af en mast vil kræve udbygning Opgaven er blevet aktualiseret ved udbygning af det eller udskiftning af masten. såkaldte 3. generations mobiltelefonsystem (3G). Staten har uddelt licenser til 4 mobiltelefonselskaber, Hvis flere selskaber har planer om master i det som på den baggrund kan søge om positioner til samme geografiske område, kan der i tilladelsen til opsætning af antenner, herunder også nye master. opstilling af en ny mast stilles vilkår om, at masten Selskaberne er forpligtede til at etablere dækning af får en sådan størrelse, at den kan bære flere antenner 80 % af befolkningen inden udgangen ad 2008. end ansøgerens egen. Masteloven Ejeren af en i øvrigt velegnet mast eller bygning kan Masteloven, ”Lov om etablering og fælles udnyttelse kun afslå, hvis der foreligger byggetekniske eller af master til radiokommunikationsformål mv.”, har radiotekniske hindringer. I så fald indhentes en uvil- til formål at begrænse det samlede antal master og dig udtalelse fra en byggesagkyndig eller fra IT- og disses påvirkning af omgivelserne mest muligt. Telestyrelsen. REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 185 endelig-rp2005-kap5-6-.indd 185 27-01-2006 15:04:10 Den nødvendige plads til en mast eller antenne kan eksproprieres, hvis der ikke er andre muligheder. Placering af nye master Masteloven administreres af kommunerne og udgør i kombination med planlovens landzonebestem- melser grundlaget for placering af nye master. Det er vigtigt for varetagelsen af de landskabelige interesser, at mastelovens muligheder udnyttes til at sikre, at antallet af nye master begrænses mest muligt. Når der meddeles tilladelser til nye master, bør der derfor altid stilles krav om: • At masten også stilles til rådighed for andre sel- skabers antenner. • At masten tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Ved vurderingen af placeringsmuligheder bør der tages følgende hensyn: • Nye antennemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse. • Nye antenner bør så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygnings- elementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbygnin- ger og højspændingsmaster. • Nye master i det åbne land bør ikke placeres inden for regionplanens områder af særlig land- skabelig interesse. • Nye master i det åbne land bør så vidt muligt placeres i tilknytning til andre høje bygningsele- menter. Opstilling af antennemaster kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstatio- ner mv. Amtsrådet vil derfor inddrage Forsvarsmini- steriet (Forsvarets Bygningstjeneste) ved planlægning af nye master inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg. Antennemaster på 100 m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden masterne må opstilles skal der være udstedt en attest om, at den hindring, masterne udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden. Højdebegrænsninger omkring lufthavne og flyve- pladser skal respekteres. Omkring Aarhus Lufthavn i Tirstrup skal friholdes en afstand på ca. 5 km. REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 186 endelig-rp2005-kap5-6-.indd 186 27-01-2006 15:04:10 ENERGIFORSYNING Amtsrådets langsigtede mål: • Generne fra højspændingsluftledninger skal begrænses. Nye forbindelser skal så vidt muligt udføres som jordkabler. • Amtsrådet ønsker at leve op til den nationale målsætning for vindmølle- udbygningen. Der skal dog ikke opstilles flere vindmøller, end det er for- svarligt under hensyn til landskabet, nabogener og en fornuftig udnyt- telse af vindressourcerne. Inden for planperioden vil amtsrådet: • Medvirke til, at den samlede længde af højspændingsluftledninger redu- ceres. • Arbejde for at gamle vindmøller udskiftes med nye på en måde, som på én gang giver øget energiproduktion og fordele for omgivelserne. HØJSPÆNDINGSLEDNINGER LÆGGES ledninger på op til 60 kV blive lagt i jorden. Ifølge I JORDEN ”Energistrategi 2025” fra juni 2005 er regeringen Højspændingsledninger føres normalt gennem indstillet på, at nye 132/150 kV-forbindelser som åbent land, hvor de i kraft af masternes størrelse hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske og ledningernes længde er meget iøjnefaldende særlige tilfælde – som f.eks. første trin i en senere og dominerende i landskabsbilledet. Af hensyn til 400-132/150 kV-kombiledning og eventuelt i de landskabelige interesser bør mulighederne for tilfælde med meget store behov for overføringsevne kabellægning af højspændingsledninger udnyttes, på 132/150 kV-niveau over større afstande – bør så vidt som det er teknisk og økonomisk forsvarligt. luftledninger overvejes. Transport- og energiministe- ren gør det klart over for Århus Amt, at regeringen Nye 400 kV-ledninger vil fortsat normalt blive frem- på ingen måde ønsker at hindre fremtidige kabel- ført som luftledninger. Derimod vil alle fremtidige lægninger af nye 150 kV-forbindelser. Figuren viser længden i tracékilometer af luftledningsnettet For så vidt angår kabellægning af eksisterende fordelt på de 3 spændingsniveauer 132/150 kV-luftledninger traf økonomi- og erhvervsministeren i juni 2004 beslutning om, at ���������������������������� �� der som hovedregel vil blive meddelt tilladelse til ���� kabellægninger af eksisterende 132/150 kV-luft- ledninger, når de begrundes i, at de eksisterende ���� ������ luftledninger forløber i eller i nærheden af bolig- områder samt i særlige naturområder og i øvrige ������ ��� byområder. ��� Ud over arealreservationer til nye højspændings- ledninger indeholder regionplanen en langsigtet ����� principplan, som er aftalt mellem amtsrådet og ��� elselskaberne, om oprydning i det eksisterende luft- ledningsnet. Aftalen betyder, at over en tredjedel af ��� det luftledningsnet, der fandtes ved aftaleperiodens begyndelse i 1995, vil blive kabellagt. � ���� ���� ���� ���� ���� REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 187 endelig-rp2005-kap5-6-.indd 187 27-01-2006 15:04:12 Indtil udgangen af 2003 var der fjernet 178 km onplantillæg gennemført 6 saneringsprojekter, hvor luftledning, svarende til omkring en 1/6 af det 26 nye vindmøller erstattede 128 gamle. Der er i samlede net, fortrinsvis i boligområder. Herefter alt fjernet godt og vel 200 vindmøller, heraf nogle kommer turen til andre byområder og områder af som led i saneringsprojekter, hvor de nye møller særlig landskabelig interesse. er opstillet i andre dele af landet. Der var medio 2004 ca. 420 vindmøller i Århus Amt incl. 20 på På opfordring af Energistyrelsen planlægger Eltra havet. I alt er antallet af vindmøller i amtet altså imidlertid at fordele saneringsarbejderne over en blevet reduceret med
Load more

Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder
    Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 3: Områderapport for Aarhus Indholdsfortegnelse – Introduktion – Data for fjernvarmeområder (COWI) – Beregning af geotermianlæg (DFG) – Beregningsresultater vedr. indpasning af geotermi (Ea) – Geologisk vurdering (GEUS) Introduktion Dette er én ud af 28 områderapporter, som viser specifikke økonomiske og produktionsmæssige resultater for hvert enkelt område. Rapporten er et bilag til hovedrapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder”, og bør læses i sammenhæng med denne, da hovedrapporten indeholder information, der er væsentlig for at forstå resultatet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, COWI og Ea Energianalyse i perioden efteråret 2013 til sommeren 2015. Områderapporten indeholder den af GEUS udførte geologiske vurdering, COWIs beskrivelse af fjernvarmeområdet og den fremtidige forsyningsstruktur, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs beregninger af de økonomiske og tekniske forhold i et geotermianlæg i fjernvarmeområdet, og Ea Energianalyses modelresultater fra Balmorel med varmeproduktionskapaciteter, fjernvarmeproduktion og -omkostninger over året for de fire scenarier i årene 2020, 2025 og 2035. Resultaterne skal tages med en række forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at der er tale om en screening med det formål at give en indikation af mulighederne for geotermi. Der er ikke foretaget en fuldstændig analyse af den optimale fremtidige fjernvarmeforsyning i området. Den geologiske vurdering er alene foretaget for en enkelt lokalitet, svarende til en umiddelbart vurderet fordelagtig placering af geotermianlægget. Der kan derfor ikke drages konklusioner om hele områdets geologisk potentiale og den optimale placering for et eventuelt geotermianlæg. Modellering af områdets nuværende og forventede fremtidige fjernvarmeproduktion og -struktur er sket ud fra de data, som de var oplyst og forelå i år 2013.
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS
    CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS Foreword 3 The transformation of Aarhus 5 Focus 8 Foundation 10 Climate Plan 2016-2020 12 Energy 16 Transport 22 Buildings 28 Industry 34 Local engagement and growth 40 Our workplace 46 Relationships to other plans and programmes 54 2 | CLIMATE PLAN 2016-2020 FOREWORD The world faces a major climatic challenge. A challenge that re- As we integrate sustainable energy from solar and wind power into quires global leadership and local action. The urban centres of our lives over the next few years – in the transport sector for exam- the world will play a key role, as that's where the majority of the ple – more than just technological progress and major investment world's population live, meaning that they account for the major- is going to be needed. Public support and greater mobilisation ity of the world's consumption. Cities are also better able than of know-how and competences will be called for, in a long-term states to react quickly, to create the changes needed. strategic campaign to create the foundations on which we can collectively take the next important steps working towards 2030. Aarhus has the will to create such changes. The Aarhus Goal of CO2-neutrality by 2030 adopted by the City Council, sets ambi- tious targets which have already yielded results. We've come far Let's create the green Aarhus of the future together. with energy renovation of the city's own buildings, and the first stretch of the new light railway will open in 2017.
    [Show full text]
  • Regional Bioeconomy Profile Central Denmark (Dk) Policy
    REGIONAL BIOECONOMY PROFILE CENTRAL DENMARK (DK) POLICY Structure of the Bioeconomy Institutional system Info source: Region Responsible Regional Region Midtjylland Authorities / Agencies Central Denmark Region Website (http://www.rm.dk/om+os/english) List of " bioeconomy-relevant" regional policy initiatives Regional Bioeconomy N.A.1 Smart Specialisation Strategy REGIONAL BIOECONOMY RELATED POLICY INITIATIVES The Re-gional Development Plan 2012 The plan is a joint long-term strategy for the Central Denmark Regional Council, the 19 municipalities of the Region, the business community, educational institutions, etc. Sustainability in terms of giving equal considera- tion to social, economic, and environmental factors is a bearing principle of the plan. The plan contains 8 focus areas, incl. “Environment and Energy” and “Climate Change Adaptation” Link: http://www.rm.dk/files/Regional udvikling/English/regional_developmentplan.pdf Growth Forum’s Business Development Strategy 2010-2020 Growth Forum is a partnership between businesses, unions, and employer organisation, education and research institutes, as well as the 19 municipalities and the Region. Large strategic and durable initiatives are priori- tized. Among the main 8 target sectors are energy and environment as well as foodstuff. Link:http://www.rm.dk/files/Regionaludvikling/Vækstforum/Erhvervsudviklingsstrategi2010_2020/Growth Fo- rum's Business Development Strategy 2010-2020.pdf 1 Currently, the Regional Development Plan and Growth Forum’s Development Strategy are being adjusted and integrated into one overall strategy (expected approval end of 2015). A coherent, Regional Bioeconomy Action Plan is being prepared. Growth Forum’s Action Plan 20152 Bioeconomy is a target area under development within Growth Forum’s Action Plan 2015. De-velopment of the area draws on a number of specific initiatives under the former action plan 2013-14, e.g.
    [Show full text]
  • District Heating and a Danish Heat Atlas
    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
    [Show full text]
  • Welcome Future
    WELCOME FUTURE Date: April 2018 Publisher: Aarhus 2017 Foundation Publication Manager and Editor: Rina Valeur Simonsen Monitoring and Research team: Anne Juhl Nielsen, Nana Renee Andersen, Brian Duborg Ebbesen, Maria Hyllested Poulsen Design: Hele Vejen Print: We Produce ISBN: 978-87-999627-7-8 Welcome Future Short-term impact of European Capital of Culture Aarhus 2017 Welcome Future / Intro 2 Aarhus 2017 Contents 4 Selected outcomes 6 Forewords 6 Mette Bock, Minister for Culture 7 Tibor Navracsics, European Commissioner for Education, Culture, Youth and Sport 8 ▪Anders Kühnau, Chair of the Regional Council, Central Denmark Region 9 ▪Jacob Bundsgaard, Mayor, Aarhus and Chair, Aarhus 2017 Foundation 10 ▪Rebecca Matthews, Chief Executive Officer, Aarhus 2017 Foundation 12 Six Strategic Goals and Key Performance Indicators 18 Executive Summary 20 Aarhus in Context 22 Methodology 24 Cultural Impact A stronger and more connected cultural sector 28 ▪A year like no other 36 ▪All art forms and more 44 ▪Something for everyone 48 Selected reviews 53 Local anchoring 56 ▪Grassroots engagement 58 ▪Inviting the world 68 Scaling up the cultural sector 74 Selected awards and nominations Welcome Future / Intro 3 Aarhus 2017 76 Social Impact Active and engaged citizens 80 Engagement through volunteering 90 Cultural community engagement 96 More culture for more people: making art accessible 102 Economic Impact Growth through investment 104 Economic outcome 106 Record growth in visitors 112 Tourist influx by boat and plane 116 Travelling business 118 New
    [Show full text]
  • Europe's White Working Class Communities in Aarhus
    EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS AT HOME IN EUROPE EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES AARHUS OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC11 22014.11.06.014.11.06. 118:40:328:40:32 ©2014 Open Society Foundations This publication is available as a pdf on the Open Society Foundations website under a Creative Commons license that allows copying and distributing the publication, only in its entirety, as long as it is attributed to the Open Society Foundations and used for noncommercial educational or public policy purposes. Photographs may not be used separately from the publication. ISBN: 9781940983189 Published by OPEN SOCIETY FOUNDATIONS 224 West 57th Street New York NY 10019 United States For more information contact: AT HOME IN EUROPE OPEN SOCIETY INITIATIVE FOR EUROPE Millbank Tower, 21-24 Millbank, London, SW1P 4QP, UK www.opensocietyfoundations.org/projects/home-europe Design by Ahlgrim Design Group Layout by Q.E.D. Publishing Printed in Hungary. Printed on CyclusOffset paper produced from 100% recycled fi bres OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC22 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS WORK TO BUILD VIBRANT AND TOLERANT SOCIETIES WHOSE GOVERNMENTS ARE ACCOUNTABLE TO THEIR CITIZENS. WORKING WITH LOCAL COMMUNITIES IN MORE THAN 100 COUNTRIES, THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS SUPPORT JUSTICE AND HUMAN RIGHTS, FREEDOM OF EXPRESSION, AND ACCESS TO PUBLIC HEALTH AND EDUCATION. OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd 1 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 AT HOME IN EUROPE PROJECT 2 ACKNOWLEDGEMENTS Acknowledgements This city report was prepared as part of a series of reports titled Europe’s Working Class Communities.
    [Show full text]
  • Straw for Energy Production. Technology
    Straw for Energy Production Technology - Environment - Economy The Centre for Biomass Technology 1998 Straw for Energy Production has been prepared in 1998 by The Centre for Biomass Technology (www.sh.dk/~cbt ) on behalf of the Danish Energy Agency. The publication can be found on the web site: www.ens.dk . The paper edition can be ordered through the Danish Energy Agency or The Centre for Biomass Technology at the following addresses: • Danish Energy Agency 44 Amaliegade DK-1256 Copenhagen K Tel+45 33 92 67 00 Fax +45 33 11 47 43 www.ens.dk • Danish Technological Institute Teknologiparken DK-8000 Aarhus C Tel +45 89 43 89 43 Fax +45 89 43 85 43 www.dti.dk • dk-TEKNIK 15 Gladsaxe Mellevej DK-2860 Soborg Tel +45 39 55 59 99 Fax +45 39 69 60 02 www.dk-teknik.dk • Research Centre Bygholm 17 Schiittesvej DK-8700 Horsens Tel +45 75 60 22 11 Fax +45 75 62 48 80 www.agrsci.dk Authors: Lars Nikolaisen (Editor) Carsten Nielsen Mogens G. Larsen Villy Nielsen Uwe Zielke Jens Kristian Kristensen Birgitte Holm-Christensen Cover photo: Lars Nikolaisen, Danish Technological Institute and M. Carrebye, SK Energi Layout: BioPress Printed by: Trojborg Bogtryk. Printed on 100% recycled paper ISBN: 87-90074-20-3 DISCLAIMER Portions of this document may be illegible in electronic image products. Images are produced from the best available original document. Straw for Energy Production Technology - Environment - Economy Second Edition The Centre for Biomass Technology 1998 Contents Foreword...........................................................................................................................................................................5 1 Danish Energy Policy................................................................................................................................................. 6 2 Straw as Energy Resource......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Mobilitet Frem Mod 2050 Investeringsbehov Og Handlingskatalog Mobilitet Frem Mod 2050 Investeringsbehov Og Handlingskatalog
    MOBILITET FREM MOD 2050 INVESTERINGSBEHOV OG HANDLINGSKATALOG MOBILITET FREM MOD 2050 INVESTERINGSBEHOV OG HANDLINGSKATALOG Forfatter og udgiver: Teknik og Miljø 10. september 2019 INDHOLD 1. FORORD 5 2. VISIONEN OG FIRE INDSATSOMRÅDER 6 3. HVORDAN NÅR VI VISIONEN? 10 4. AARHUS FREM MOD 2050 14 5. ET MOBILITETSSYSTEM UNDER PRES 24 5.1 ET BELASTET VEJNET 25 5.2 FORSINKELSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 29 5.3 TRÆNGSEL PÅ CYKELSTIERNE OG LAVT SERVICENIVEAU FOR FODGÆNGERE 31 5.4 CO2 UDLEDNING FRA TRANSPORT 32 6. HANDLINGSKATALOG: FORSLAG TIL UDVIKLING I DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR 34 6.1 VEJNETTET 36 6.2. INTELLIGENTE TRANSPORTSYSTEMER (ITS) 50 6.3 KOLLEKTIV TRAFIK 58 6.4 CYKLING OG GANG 68 BILAG: A, B, C 77 SEPARAT PUBLIKATION: ANLÆGSKATALOG 3 MOBILITET FREM MOD 2050 ”Visionsoplægget er mit bud på at lykkes med ”mobilitetsudfordringen. Det vil jeg fremlægge som et oplæg til drøftelse i Byrådet. Herefter er det et fælles ansvar at prioritere de nødvendige ressourcer, træffe beslutning om ambitionsni- 1 veau og finde den nødvendige finansiering” FORORD Vi kan ikke nøjes med at se på, imens vi drukner i vores egen Derfor fremlægger jeg nu en status over udfordringer, mulighe- succes. der og investeringsbehov for at sikre aarhusianernes mulighed for at bevæge sig rundt i fremtidens Aarhus. Det som man En velfungerende transportinfrastruktur med god fremkom- kalder vores mobilitetssystem. melighed er en forudsætning for, at vi som by kan fastholde vores markante vækst i indbyggere og arbejdspladser. Det er Den afslører, at vi er nødt til at tage hårdt fat, hvis vi skal en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan nyde godt af at undgå at blive kvalt i vores egen succes.
    [Show full text]