Kapitel 6 Tekniske Anlæg

KAPITEL 6 TEKNISKE ANLÆG

6.1 Strækningsanlæg

6.2 Antennemaster

ENERGIFORSYNING

6.3 Ledningsanlæg til opvarmningsformål

6.4 Højspændingsledninger

6.5 Vindmøller

AFFALDSBEHANDLING

6.6 Deponeringsanlæg

6.7 Forbrændingsanlæg

6.8 Renseanlæg

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 183 27-01-2006 15:04:10 KAPITEL 6 TEKNISKE ANLÆG

Amtsrådets langsigtede mål: • Der skal sikres mulighed for etablering af de tekniske anlæg, som er samfundsmæssigt nødvendige. Tekniske anlæg i det åbne land skal placeres og udformes under vidtgående hensyntagen til miljøet, naturen og landskabet.

SAMFUNDSNØDVENDIGE ANLÆG Samfundet har behov for en stabil energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe affald. Regionplanen skal sikre, at tekniske anlæg, der er nødvendige for samfundets udvikling, kan etableres, så der tages hensyn til åben land interes- serne.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 184

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 184 27-01-2006 15:04:10 Retningslinje 6.1 Strækningsanlæg

Tekniske strækningsanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkninger i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt.

Bestemmelsen vedrører anlæg, som har regional Dertil kommer, at tilhørende deklarationsarealer betydning, dvs. i almindelighed anlæg, som forlø- (byggelinjer, sikkerhedszoner m.m.) betyder, at der ber igennem flere kommuner. Strækningsanlæg er skal reserveres større arealer til de pågældende anlæg. højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, Ønskes anlæggene placeret inden for en radius af 5 olieforsyningsledninger osv. km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvel- sesterræner, skal Forsvarets Bygningstjeneste høres. For disse anlæg gælder det, at de i sig selv kun beslaglægger et begrænset areal, men kan påvirke Anlæg på 100 m og højere skal anmeldes til Sta- omgivelserne i stor afstand. tens Luftfartsvæsen. Inden opstilling skal der være udstedt en attest om, at den hindring anlægget udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

Retningslinje 6.2 Antennemaster

Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission mv. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt.

I de seneste år har der vist sig øget behov for at Loven giver kommunerne som landzonemyndig- opstille antennemaster til forskellige formål. Bestem- hed vidtgående muligheder for at sikre, at der ikke melsens formål er at beskytte landskabet mod disse opstilles flere master end nødvendigt for at opnå dominerende anlæg, så vidt som det er teknisk optimal radiokommunikation. muligt. Masteloven pålægger ejere af egnede master og høje Bestemmelsen vedrører ikke mindre antenner, som bygninger at imødekomme anmodninger om opsæt- kan opstilles uden landzonetilladelse. ning af antenner. Det gælder også, hvor flere selska- bers fælles udnyttelse af en mast vil kræve udbygning Opgaven er blevet aktualiseret ved udbygning af det eller udskiftning af masten. såkaldte 3. generations mobiltelefonsystem (3G). Staten har uddelt licenser til 4 mobiltelefonselskaber, Hvis flere selskaber har planer om master i det som på den baggrund kan søge om positioner til samme geografiske område, kan der i tilladelsen til opsætning af antenner, herunder også nye master. opstilling af en ny mast stilles vilkår om, at masten Selskaberne er forpligtede til at etablere dækning af får en sådan størrelse, at den kan bære flere antenner 80 % af befolkningen inden udgangen ad 2008. end ansøgerens egen.

Masteloven Ejeren af en i øvrigt velegnet mast eller bygning kan Masteloven, ”Lov om etablering og fælles udnyttelse kun afslå, hvis der foreligger byggetekniske eller af master til radiokommunikationsformål mv.”, har radiotekniske hindringer. I så fald indhentes en uvil- til formål at begrænse det samlede antal master og dig udtalelse fra en byggesagkyndig eller fra IT- og disses påvirkning af omgivelserne mest muligt. Telestyrelsen.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 185

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 185 27-01-2006 15:04:10 Den nødvendige plads til en mast eller antenne kan eksproprieres, hvis der ikke er andre muligheder.

Placering af nye master Masteloven administreres af kommunerne og udgør i kombination med planlovens landzonebestemmelser grundlaget for placering af nye master. Det er vigtigt for varetagelsen af de landskabelige interesser, at mastelovens muligheder udnyttes til at sikre, at antallet af nye master begrænses mest muligt.

Når der meddeles tilladelser til nye master, bør der derfor altid stilles krav om:

• At masten også stilles til rådighed for andre sel- skabers antenner. • At masten tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.

Ved vurderingen af placeringsmuligheder bør der tages følgende hensyn:

• Nye antennemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse. • Nye antenner bør så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygnings- elementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbygnin- ger og højspændingsmaster. • Nye master i det åbne land bør ikke placeres inden for regionplanens områder af særlig landskabelig interesse. • Nye master i det åbne land bør så vidt muligt placeres i tilknytning til andre høje bygningsele- menter.

Opstilling af antennemaster kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstationer mv. Amtsrådet vil derfor inddrage Forsvarsmini- steriet (Forsvarets Bygningstjeneste) ved planlægning af nye master inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg.

Antennemaster på 100 m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden masterne må opstilles skal der være udstedt en attest om, at den hindring, masterne udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

Højdebegrænsninger omkring lufthavne og flyve- pladser skal respekteres. Omkring Aarhus Lufthavn i Tirstrup skal friholdes en afstand på ca. 5 km.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 186

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 186 27-01-2006 15:04:10 ENERGIFORSYNING

Amtsrådets langsigtede mål: • Generne fra højspændingsluftledninger skal begrænses. Nye forbindelser skal så vidt muligt udføres som jordkabler. • Amtsrådet ønsker at leve op til den nationale målsætning for vindmølle- udbygningen. Der skal dog ikke opstilles flere vindmøller, end det er forsvarligt under hensyn til landskabet, nabogener og en fornuftig udnyttelse af vindressourcerne.

Inden for planperioden vil amtsrådet: • Medvirke til, at den samlede længde af højspændingsluftledninger reduceres. • Arbejde for at gamle vindmøller udskiftes med nye på en måde, som på én gang giver øget energiproduktion og fordele for omgivelserne.

HØJSPÆNDINGSLEDNINGER LÆGGES ledninger på op til 60 kV blive lagt i jorden. Ifølge I JORDEN ”Energistrategi 2025” fra juni 2005 er regeringen Højspændingsledninger føres normalt gennem indstillet på, at nye 132/150 kV-forbindelser som åbent land, hvor de i kraft af masternes størrelse hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske og ledningernes længde er meget iøjnefaldende særlige tilfælde – som f.eks. første trin i en senere og dominerende i landskabsbilledet. Af hensyn til 400-132/150 kV-kombiledning og eventuelt i de landskabelige interesser bør mulighederne for tilfælde med meget store behov for overføringsevne kabellægning af højspændingsledninger udnyttes, på 132/150 kV-niveau over større afstande – bør så vidt som det er teknisk og økonomisk forsvarligt. luftledninger overvejes. Transport- og energiministe- ren gør det klart over for Århus Amt, at regeringen Nye 400 kV-ledninger vil fortsat normalt blive frem- på ingen måde ønsker at hindre fremtidige kabel- ført som luftledninger. Derimod vil alle fremtidige lægninger af nye 150 kV-forbindelser.

Figuren viser længden i tracékilometer af luftledningsnettet For så vidt angår kabellægning af eksisterende fordelt på de 3 spændingsniveauer 132/150 kV-luftledninger traf økonomi- og erhvervsministeren i juni 2004 beslutning om, at �� der som hovedregel vil blive meddelt tilladelse til �� kabellægninger af eksisterende 132/150 kV-luftledninger, når de begrundes i, at de eksisterende �� luftledninger forløber i eller i nærheden af bolig- områder samt i særlige naturområder og i øvrige �� byområder.

�� Ud over arealreservationer til nye højspændings- ledninger indeholder regionplanen en langsigtet �� principplan, som er aftalt mellem amtsrådet og �� elselskaberne, om oprydning i det eksisterende luftledningsnet. Aftalen betyder, at over en tredjedel af �� det luftledningsnet, der fandtes ved aftaleperiodens begyndelse i 1995, vil blive kabellagt. � ��

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 187

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 187 27-01-2006 15:04:12 Indtil udgangen af 2003 var der fjernet 178 km onplantillæg gennemført 6 saneringsprojekter, hvor luftledning, svarende til omkring en 1/6 af det 26 nye vindmøller erstattede 128 gamle. Der er i samlede net, fortrinsvis i boligområder. Herefter alt fjernet godt og vel 200 vindmøller, heraf nogle kommer turen til andre byområder og områder af som led i saneringsprojekter, hvor de nye møller særlig landskabelig interesse. er opstillet i andre dele af landet. Der var medio 2004 ca. 420 vindmøller i Århus Amt incl. 20 på På opfordring af Energistyrelsen planlægger Eltra havet. I alt er antallet af vindmøller i amtet altså imidlertid at fordele saneringsarbejderne over en blevet reduceret med knap en trediedel. længere periode end hidtil forudsat; ikke mindst af hensyn til at nedbringe elprisen. Som hovedregel Moderniseringen har betydet, at møllernes produk- vil saneringer først blive overvejet, når luftlednin- tion af miljøvenlig energi samtidig har kunnet øges. gerne står over for en større renovering. Den samlede effekt af møllerne er nu på 270 MW mod 165 MW medio 2000.

MILJØVENLIG ENERGI FREMMES MED Yderligere vindmøllebyggeri på land forudsættes VINDMØLLER kun at finde sted i forbindelse med, at gamle møller Det nationale mål for vindmølleudbygningen om en udskiftes med nye og mere produktive møller. Det samlet installeret effekt på 1500 MW inden 2005 er en forudsætning, at udskiftningen planlægges blev nået allerede i april 1999. Møllerne dækker på en måde, så den ikke alene er til fordel for møl- nu mere end 10 % af landets elforbrug. Amtsrådets leejerne, men også til fordel for omgivelserne. mål om at tage sin forholdsmæssige andel af vind- møllerne er også for længst nået. Ved udskiftningen tilstræbes en udtynding, så vind- møller på længere sigt står i velafgrænsede grup- Derfor defineres ikke nye mål for vindmølleudbyg- per med vindmøllefrie landskaber indimellem. ningen, hverken i antal eller effekt, idet den videre udbygning i det væsentlige bør foregå på havet. Amtsrådet forventer dog et generelt stigende behov for udvikling og udnyttelse af alternative energi- former, herunder vindmøller. Som oplæg til kom- UDSKIFTNING AF GAMLE VINDMØLLER munernes fremtidige planlægning for området har SKAL VÆRE TIL GAVN FOR OMGIVEL- amtsrådet i 2005 derfor besluttet, at der gennemfø- SERNE res et analysearbejde i Århus Amt med henblik på Antallet af vindmøller i Århus Amt toppede omkring at afklare potentialet i saneringen af eksisterende 610. I løbet af 2002 blev der på grundlag af regi- vindmøller, samt hvor det i forhold til øvrige interesser i regionplanen er optimalt at opstille nye vind- Figuren viser antallet af opstillede vindmøller (venstre akse), og vindmøllernes samlede effekt (højre akse) møller. �� VINDMØLLER PÅ HAVET �� I Energistyrelsens ”Havmøllehandlingsplan for de �� danske farvande“ fra 1997 fastslås det, at kystnæ- re vindmølleparker i fremtiden kun accepteres i und- �� tagelsestilfælde og kun, hvor en konkret vurdering kan påvise, at projektet har underordnet betydning for de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige �� forhold. Det kan for eksempel være i forbindelse med store havne og industrianlæg eller andre tek- �� niske anlæg. Dette vil ligeledes være amtsrådets �� udgangspunkt for stillingtagen til projekter i kyst- �� nære havområder. ��

� � ��

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 188

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 188 27-01-2006 15:04:13 Retningslinje 6.3 Ledningsanlæg til opvarmningsformål

Der reserveres arealer til naturgasledninger og kraftvarmeledninger som vist på kort 6.3.1 og kortbilag 1.

Reservationszonerne omfatter 100 m brede bælter omkring linjeføringens midte.

Traceet for en 80 bar naturgasledning fra Skjoldelev til Studstrupværket er fastlagt i et landsplandirektiv.

Kort 6.3.1 Ledningsanlæg til opvarmningsformål

��

�� MARIAGER �� RANDERS �� GRENAA

HADSTEN RØNDE

HINNERUP HAMMEL

EBELTOFT SILKEBORG

SKANDERBORG

ODDER

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 189

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 189 27-01-2006 15:04:15 Retningslinje 6.4 Højspændingsledninger

Arealreservationer fremgår af kort 6.4.1 og kortbilag 1.

Stk. 2. Der reserveres areal til

• en 400 kV-højspændingsledning Trige-Tjele for så vidt angår den del af strækningen, som ligger i Århus Amt.

Det forudsættes, at den nye ledning i princippet udnytter samme tracé som den eksisterende ledning, og at de eksisterende master fjernes.

I regionplanen er optaget fremtidige 400 kV- og 150 400 kV-nettet kV-luftledninger. I disse år udbygges et overordnet net af 400 kV- ledninger. 400 kV-nettet vil overtage den rolle, som Principper 150 kV-nettet havde i 1960’erne og 70’erne til større Regionplanlægningen af højspændingsledninger sker energitransporter mellem kraftværksområderne og på grundlag af følgende principper, som er tiltrådt af udveksling over landegrænser. 400 kV-nettet forven- bl.a. Miljø- og Energiministeriet, Amtsrådsforenin- tes at være færdig udbygget i 2010-2015. gen og Danske Elværkers Forening. Det overordnede 400 kV-transmissionsnet på langs i Nye 400 kV-ledninger kan normalt fremføres som Jylland er opdelt i en øst-, midt- og vestjysk forbin- luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes delse. at kabellægge ledninger i korte stræk. Det er f.eks. i forbindelse med indfødning til større byer, eller hvor En 400 kV-forbindelse gennem Østjylland fra Kassø i en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for Sønderjylland til Trige nord for Århus blev bygget i eta- nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptab- per mellem 1972 og 1980 og i 2004 videreført til Aal- le alternative linjeføringer. borg. For at realisere Eltras langsigtede basisnet mangler i Østjylland en tværgående forbindelse mellem Trige og Hvad angår nye 150 kV-forbindelser, har Transport- Tjele ved Viborg. Etableringstidspunktet er ikke ende- og Energiministeriet meldt ud i Energistrategi 2025, ligt fastlagt, men forventes i perioden 2011-2015. at regeringen er indstillet på, at de som hovedregel kan etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige Trige-Tjele tilfælde – f.eks. som første trin i en senere 400-150 Arealreservationen til Trige-Tjele er foreløbig. Før kombiledning og eventuelt i tilfælde med store anlægget kan realiseres, skal der udarbejdes et tillæg behov for overføringsevne på 150 kV-niveau over til regionplanen og en VVM-redegørelse, herunder større afstande – bør luftledninger overvejes. med undersøgelse af alternativer.

Eksisterende luftledninger tilstræbes fjernet eller Vendsysselværket-Trige kabellagt, hvis ledningens placering er uhensigts- En beskrivelse af projektet og dets virkninger på mæssig for bymæssig bebyggelse eller væsentlige omgivelserne findes i redegørelsen ”400 kV-høj- naturinteresser. spændingsledning Aalborg-Århus (Vendsysselvær- ket-Vesthimmerland-Katbjerg-Trige) Vurdering af Nye 60 kV-ledninger kabellægges. Eksisterende luft- Virkninger på Miljøet – VVM“. ledninger kabellægges, hvis ledningen er uheldig for bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturinteresser. 150 kV-nettet Der forventes ikke behov for nye 150 kV-ledninger VVM inden for regionplanens planperiode. 400 kV- og 150 kV-luftledninger på mindst 2 km kan kun etableres på baggrund af et regionplantillæg Sanering af luftledninger og en vurdering af anlæggets virkninger på miljøet I 1997 aftalte amtsrådet sammen med elselskaberne – en såkaldt VVM-redegørelse. en principplan for sanering af det eksisterende luft-

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 190

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 190 27-01-2006 15:07:59 ledningsnet. Ledningsstrækningerne fremgår af kort går af kort 6.4.1 og figur 6.4.2. Tidsplanen bygger 6.4.1 og figur 6.4.2. Planen er en opfølgning og på Eltra’s kabelhandlingsplan fra 1995, og udpegnin- konkretisering af de principper, som elselskaberne gen af ledningsstrækninger bygger på amtets vurde- i 1995 på landsplan aftalte med Miljø- og Ener- ring af de landskabelige interesser. giministeriet. Planen er meget langsigtet, idet den strækker sig frem til år 2015. Det vil løbende blive Energistyrelsen opfordrede i maj 2003 Eltra til at vurderet, om der er behov for planændringer som revurdere saneringspolitikken, bl.a. under hensyn til følge af ændrede forudsætninger. Mindre justeringer mulighederne for at nedbringe elprisen. af planen kan forekomme løbende efter aftale mellem amtsrådet og elselskabet i hvert enkelt tilfælde.

Planen bygger på en konkret vurdering af hver enkelt ledningsstrækning. Luftledninger fjernes først og fremmest i eksisterende byområder og i områder af særlig landskabelig interesse.

Saneringsplanens status Saneringen af luftledninger er hidtil forløbet i overensstemmelse med den aftalte principplan, der frem-

Kort 6.4.1 Højspændingsledninger 1. januar 2004

��

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 191

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 191 27-01-2006 15:08:01 På baggrund af Energistyrelsens henvendelse har og radarstationer mv. Amtsrådet vil derfor inddrage Eltra opdateret sin kabelhandlingsplan fra 1995. Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygningstjeneste) ved Opdateringen indebærer, at saneringer i boligom- planlægning af nye højspændingsanlæg inden for en råder færdiggøres, men over en længere periode. radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg. Saneringer af luftledninger i øvrige byområder og naturområder overvejes først, når ledningerne står Højspændingsmaster på 100 m og højere skal over for en større renovering. anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden masterne må opstilles skal der være udstedt en attest om, at I Århus Amt betyder det, at den tidsplan for gen- masterne ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesik- nemførelse af saneringerne, der fremgår af figur kerheden. 6.4.2 ikke længere kan forventes overholdt. De resterende saneringer af 150 kV-ledninger forventes gennemført efter 2008. De planlagte saneringer af 60 kV-luftledninger må aftales nærmere, når anlæg- gene er tjenlige til en større renovering.

Planlægning af nye højspændingsledninger Opstilling af højspændingsmaster og -ledninger kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser

Figur 6.4.2 Luftledningsstrækninger som vil blive kabellagt eller fjernet Af figuren fremgår de luftledningsstrækninger, som vil blive kabellagt eller helt fjernet. Med kursiv er fremhævet de stræknin- ger, som var demonteret 1. januar 2004 Periode Ledn.nr. Ledningens navn Demontering 1995-2000 MN 150 kV Trige-Hasle Helt SN 123 150 kV Trige-Hørning Delvis (syd) MN 7 60 kV Hasle-Brabrand-Høskov Helt MN 8 60 kV Høskov-Risdalsvej-Slet Helt MN 6 60 kV Høskov-Frichsvej Helt MN 10 60 kV Hasle-True Helt MN 11 60 kV Hasle-Mariedal Helt MN37 60 kV Galten-Ry Delvis MN 11 60 kV Harlev-Galten Delvis MN 24 60 kV Elev-Sortemose Delvis MN 78/83 60 kV Hornbæk-Mejlby Helt MN 84 60 kV Hornbæk-Randers Midt 1 Helt MN 25 60 kV Mesballe-Nødager Delvis (øst) MN 43 60 kV Mesballe-Trustrup Delvis (øst) MN 45 60 kV Ebeltoft-Hyllested Delvis (syd) MN 25 60 kV Fuglsang-Grenaa Helt MN 31 60 kV Grenaa-Trustrup Delvis MN 42 60 kV Basballe-Ebeltoft Delvis (øst) MN 22 60 kV Nørbæk-Hornbæk Delvis MN 83 60 kV Kærbybro-Dania Delvis MN 93 60 kV Hornbæk-Vorup Helt MN 59 60 kV Hornbæk-Langå Delvis (nord) MN 12 60 kV Horn-Tange Delvis SØJ 67 60 kV Odder-Svinsager Helt SØJ 111 60 kV Mårslet-Slet Helt SØJ 99 60 kV Mårslet-Skåde Helt SØJ 68 60 kV Hørning-Enslev Helt SØJ 80 60 kV Hørning-Solbjerg Delvis SØJ 105 60 kV Odder-Knudsminde Helt SØJ 152 60 kV Odder-Hadrup Delvis (nord) SØJ 78 60 kV Mårslet-Knudsminde Delvis SØJ 60 kV Mårslet-Beder Helt

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 192

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 192 27-01-2006 15:08:47 Periode Ledn.nr. Ledningens navn Demontering 2000-2005** MN 82 150 kV Hasle-Hørning Delvis (nord) SN 108 150 kV Hørning-Hatting Helt MN 150 kV Trige-Hornbæk-Tinghøj* Helt MN 150 kV Trige-Moselund* Delvis MN 24 60 kV Tendrup-Korslund-Mesballe Helt MN 24 60 kV Tendrup-Hornslet Helt MN 42 60 kV Basballe-Ebeltoft Delvis (vest) MN 45 60 kV Ebeltoft-Hyllested Delvis (nord) MN 48 60 kV Mesballe-Basballe Delvis MN 27 60 kV Vissing-Hornbæk Delvis MN 59 60 kV Hornbæk-Langå Delvis (syd) MN 37 60 kV Galten-Ry Delvis (syd) MN 71 60 kV Laven-Ry Delvis MN 113 60 kV Kærbybro-Mariager Delvis MN 14 60 kV Bjørnholt-Illerhuse Delvis MN 8 60 kV Vestballegård-Mårup-Vadstrup Helt MK 61 60 kV Studstrup-Sortemose Helt SØJ 59 60 kV Skanderborg-Ryvej Helt 2005-2010** MN 65 150 kV Tange-Bjørnholt Delvis MN 62 150 kV Trige-Mesballe 2 Delvis (øst) MN 39 150 kV Trige-Mesballe 1 Delvis (øst) MN 27 60 kV Allingåbro-Ølst Delvis MN 98 60 kV Bjønholt-Them Delvis MN 55 60 kV Havndal-Hadsund Nord Delvis MN 29 60 kV Nørbæk-Kærbybro Delvis MN 83 60 kV Spentrup-Kærbybro Delvis MN 49 60 kV Kærbybro-Havndal Delvis MN 53 60 kV Hadsten Syd-Hadsten Nord Delvis (vest) MN 10 60 kV Hammel-Thorsø Delvis MN 30 60 kV Auning-Allingåbro Delvis MN 92 60 kV Allingåbro-Holbæk Helt SØJ 98 60 kV Beder-Saksild Delvis SØJ 152 60 kV Odder-Hadrup Delvis (syd) SØJ 55 60 kV Hadrup-Ørting-Gosmer Delvis SØJ 54 60 kV Ryvej-Ejer Delvis 2010-2015** MN 23 150 kV Hasle-Mollerup Delvis MK 58 150 kV Studstrup-Trige Delvis MN 110 150 kV Ormslev-Høskov Delvis MN 80 60 kV Mesballe-Vivild Delvis MN 44 60 kV Mesballe-Glesborg-Åstrup Helt MN 43 60 kV Mesballe-Trustrup Delvis (vest) MN 25 60 kV Mesballe-Nødager Delvis (vest) MN 70 60 kV Gødvad-Hårup Helt MN 10 60 kV Baskær-Hammel Delvis MN 10 60 kV Hammel-Thorsø Delvis (øst) MN 78 60 kV Mejlby-Harridslev Delvis MN 83 60 kV Randers Nord-Mejlby Helt MN 112 60 kV Randers Nord-Dronningborg Helt MN 101 60 kV Vorup-Moselund Helt MN 32 60 kV Mollerup-Vejlby Helt MN 90 60 kV Norring-Trige Delvis (vest) MN 69 60 kV Bjørnholt-Silkeborg Helt MN 66 60 kV Bjørnholt-Kejlstrup Helt MN 48 60 kV Mesballe-Basballe Delvis * Vilkår for 400-kV Vendsysselværket-Trige ** Se afsnittet om saneringsplanens status

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 193

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 193 27-01-2006 15:08:48 Retningslinje 6.5 Vindmøller

Der kan kun opstilles vindmøller inden for vindmølleområder. Vindmølleområder udlægges via et tillæg til regionplanen for konkrete projekter, med henblik på udskiftning af gamle vind- møller med nye. Det vil være en forudsætning, at der opnås en samlet forbedring i forhold til omgivelserne.

Lokalplanen for et vindmølleområde skal angive antallet af møller, deres nærmere placering og udseende. Lokalplanen skal sikre, at vindmølleområdet udnyttes bedst muligt under hensyntagen til naboer og landskabelige interesser.

Stk. 2. Husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m kan opstilles uden for vindmølle- områderne ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser.

Stk. 3. Vindmøller skal placeres og udformes under videst mulig hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder især hensynet til landskabsbilledet, og således, at nabogener begrænses.

Bestemmelsens formål er: end 500 m, skal der redegøres særligt for nabo- generne. • At give mulighed for, at gamle vindmøller • Planlægges et vindmølleområde nærmere på udskiftes med nye og mere effektive møller. andre eksisterende vindmøller eller vindmøl- • At varetage landskabelige interesser og forebygge leområder end 2,5 km, skal der redegøres særligt nabogener. for den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét. Vindmølleområder Der kan kun opstilles nye vindmøller inden for Udskiftning af gamle møller områder, der er udlagt som vindmølleområder i Det er i overensstemmelse med amtsrådets mål, når regionplanen. I regionplanen er der ikke udlagt nye ældre vindmøller udskiftes med nye, der kan udnyt- vindmølleområder. Det betyder, at der kræves et til- te vinden bedre. Af hensyn til omgivelserne er det læg til regionplanen for at opstille én eller flere vind- imidlertid samtidig vigtigt, at der sker en udtynding møller på et nyt sted, men også for at udskifte en i takt med, at der opstilles nye og større møller. gammel mølle med en ny og større på samme sted. Nye vindmøller kan kun placeres i områder, der Eneste undtagelse er husstandsmøller, jf. stk. 2 og er udpeget til formålet i regionplanen. Det gælder de tilfælde, hvor der er en særlig begrundelse såsom også en ny mølle, som erstatter et antal eksisterende havari, brand eller lynnedslag, hvor ejeren har en møller. Amtsrådet er indstillet på i samarbejde med særlig forventning om at kunne få tilladelse til at kommunerne at udpege nye vindmølleområder ved opstille en ny vindmølle mage til den oprindelige og tillæg til regionplanen. Kommunerne opfordres til på det samme sted. at medvirke til en sanering, hvor gamle uheldigt placerede møller erstattes af mere effektive og mere Vindmøllecirkulære hensigtsmæssigt placerede møller. Miljø- og Energiministeriets vindmøllecirkulære fastlægger regler om planlægning for vindmøller. Det er amtsrådets udgangspunkt, at der kun skal Følgende fremgår bl.a. af cirkulæret: åbnes mulighed for at opstille nye vindmøller, hvis det samtidig sikres, at gamle møller fjernes i et antal, • Der må kun opstilles vindmøller i områder, der så det samlede resultat bliver til fordel for omgivel- er udpeget specifikt hertil i regionplanen. serne. Hensigten med en udtynding er at begrænse • Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabo- den landskabelige påvirkning og reducere nabogener. beboelse end 4 gange møllens totale højde. Planlægges vindmøller nærmere nabobeboelse

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 194

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 194 27-01-2006 15:08:48 Forslag fra vindmølleejere Planlægning af nye vindmølleområder Grundlaget for udlæg af et nyt vindmølleområde vil Der er en række hensyn, der skal tages, ved udlæg af være et konkret forslag fra ejerne af de eksisterende nye vindmølleområder og ved udformningen af den møller, som de nye møller skal erstatte. Forslaget enkelte vindmøllegruppe. Nye vindmølleområder skal pege på en egnet placering for den eller de nye udpeges i tillæg til regionplanen, ofte med en tilhø- møller og derudover også udpege de gamle møller, rende VVM-redegørelse. Heri fastlægges bl.a. møl- som vil blive fjernet. Amtet deltager gerne i en for- lernes antal, placering og størrelse. Mere detaljerede håndsdrøftelse af potentielle placeringsforslag mv. forhold vedrørende områdets udnyttelse fastlægges i en lokalplan. Mølleejernes forslag fremsendes til amtet. Hvis amtsrådet finder forslaget egnet, vil det kunne danne Vindforhold grundlag for et regionplantillæg. En vindmølles ydeevne er afhængig af en vindmæs- sigt god placering, som igen bestemmes af landska- Der kan ikke opstilles en generel regel for, hvor bets karakter. Dette er grunden til, at der hidtil ikke mange gamle møller, der skal fjernes, før der kan er planlagt for vindmøller i indlandsområder med opstilles en ny. Det vil normalt være muligt at øge meget skov. Det er på det centrale Djursland og energiproduktionen samtidig med, at antallet af omkring Silkeborg og Them. Udviklingen af større møller reduceres væsentligt. og mere vindfølsomme møller har imidlertid med-

Kort 6.5.1 Eksisterende vindmøller 1. juli 2004

��

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 195

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 195 27-01-2006 15:08:49 ført, at man ikke længere på forhånd kan se bort fra må møllens rotordiameter som udgangspunkt ikke disse dele af amtet. afvige fra navhøjden med mere end 10 %.

Hensyn til naboer I overensstemmelse med praksis ved administration Vindmøller udsender støj i form af maskinstøj og af planlovens landzonebestemmelser må der altid vingesus. Gældende grænseværdier for støj ved stilles krav om, at en vindmølle fjernes senest et år nærmeste nabo skal kunne overholdes. Vindmøl- efter brugen er ophørt, herunder at fundamentet ler skal anmeldes til amtsrådet efter Miljøstyrelsens fjernes indtil mindst 1 m under naturligt terræn. bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Der skal sikres afstand til byer og sommerhusområder såvel som Hensyn til landbrugsdriften til boliger i det åbne land. Retningslinjens særlige fremhævelse af hensynet til landskabsbilledet indebærer ikke, at hensynet til Det skal sikres, at ingen nabobeboelse bliver ramt af landbrugsdriften kan tilsidesættes. Ved detailplan- skygger fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet lægningen skal der tages videst muligt hensyn til den af et år beregnet som reel skyggetid. fortsatte landbrugsdrift. Det kan f.eks. gøres ved at placere møllerne langs markveje eller markskel. Nabohensyn varetages i øvrigt ved overholdelse af afstandskravet i cirkulæret om vindmølleplanlæg- Hensyn til naturen ning. Afstanden til nærmeste nabobeboelse bør dog Heder, moser, strandenge, åer, søer, vandhuller, fer- som hovedregel ikke være mindre end 500 m. ske enge og overdrev er beskyttet efter naturbeskyt- telsesloven. Det samme gælder sten- og jorddiger. Hensyn til landskabet Ved vurdering af forslag til nye vindmølleområder Lovens beskyttelseslinjer hindrer opførelse af vind- vil amtsrådet tage vidtgående landskabelige hensyn. møller inden for 300 m fra strande, 100 m fra for- Der vil bl.a. blive lagt vægt på at friholde de områ- tidsminder, 150 m fra søer og åer samt 300 m fra der af særlig landskabelig interesse, som fremgår af skove og kirker. I betragtning af møllernes størrelse kortbilag 1 og kortbilag 3, og blive vist stor tilbage- kan det dog nogle steder være rimeligt at holde en holdenhed inden for kystnærhedszonen. Møllernes væsentlig større afstand. størrelse betyder dog, at de også med en placering uden for områder af særlig landskabelig interesse kan EF-fuglebeskyttelsesområder skal friholdes for vind- påvirke landskabsoplevelsen inden for det landska- møller. Ved udpegning af nye vindmølleområder belige interesseområde. ved et EF-fuglebeskyttelsesområde skal der inden for en randzone på op til 500-800 m – afhængig af de Generelt vurderes bakkede landskaber som dårligt eventuelt berørte fuglearter – redegøres for vindmøl- egnede til vindmøller. Planlagte skovområder fri- lernes eventuelle påvirkning af fuglelivet. holdes. Endelig vil samspillet med andre vindmøller indgå i vurderingen af de landskabelige konsekven- Kulturhistorie ser. Kulturhistoriske værdier skal beskyttes.

Planlægges et vindmølleområde nærmere på andre Inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer, der eksisterende vindmøller eller vindmølleområder end fremgår af kortbilag 3, må der ikke etableres anlæg, 2,5 km, skal der redegøres særligt for den landskabe- der kan forringe kulturmiljøets tilstand eller oplevel- lige påvirkning af anlæggene under ét. sesværdi.

Vindmøllerne i en gruppe bør stå i enkle geome- Inden for de udpegede kirkeindsigtsområder gælder triske figurer, så de kan opfattes som en helhed og det ydermere, at anlæg og bebyggelse ikke må sløre ikke som enkeltstående møller. De bør danne rækker kirkens nærmeste omgivelser eller oplevelsen af kir- med samme, mindst mulige afstand mellem møl- ken fra det åbne land. Man skal her være opmærk- lerne. som på, at vindmøller i kraft af deres størrelse kan få konsekvenser for oplevelsen af kirken – også med en Det er endvidere vigtigt for et roligt helhedsindtryk, placering uden for det udpegede område. at møllerne i det væsentlige er ens, dvs. har samme størrelse, farve, ydre konstruktion og omløbsretning. Tekniske anlæg, flyvesikkerhed mv. Der bør altid anvendes, så vidt muligt, refleksfri Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer over- materialer. For at sikre harmoniske proportioner ordnede radiokæde- og telefonforbindelser. Normalt

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 196

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 196 27-01-2006 15:09:31 skal der friholdes en afstand på 200 m på hver side af sigtelinjen for at sikre gode sendeforhold.

Opstilling af vindmøller kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, sky- deområder, radiokædeforbindelser og radarstationer mv. Amtsrådet vil derfor inddrage Forsvarsministe- riet ved planlægning af nye vindmølleområder inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg.

Vindmøller på 100 m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden møllerne må opstilles, skal der være udstedt en attest om, at den hindring, møllerne udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

Af sikkerhedshensyn skal der holdes afstand til høj- spændingsledninger og naturgasledninger. I forhold til overordnede veje skal der så vidt muligt holdes en afstand svarende til 4 gange møllens totale højde. Højdebegrænsninger omkring lufthavne og flyve- pladser skal respekteres. Omkring Aarhus Lufthavn i Tirstrup skal friholdes en afstand på ca. 5 km.

VVM Vindmøller, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun opstilles på baggrund af et region- plantillæg og en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. Der skal altid udarbejdes VVM-redegørelse for møller over 80 m totalhøjde og gruppper med flere end 3 møl- ler.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 197

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 197 27-01-2006 15:09:31 AFFALDSBEHANDLING

Amtsrådets langsigtede mål: • Affaldsmængderne skal begrænses. Affald skal genanvendes i øget omfang. • Ved deponering og afbrænding af affald skal miljøet beskyttes. Ved afbrænding skal energien udnyttes.

BEGRÆNSNING AF BEHOV FOR FÆRRE AFFALDSMÆNGDERNE DEPONERINGSANLÆG Kommunerne står for affaldsplanlægningen ud Amtsrådets opgave på affaldsområdet er bl.a. at fra retningslinjer udstukket af staten. Indsatsen på anvise arealer til deponering af affald, der ikke affaldsområdet skal i perioden 2005-2008 bygge kan bortskaffes på anden måde. Behovet for nye på tre grundelementer: deponeringsanlæg begrænses af stigende genbrug samt forbud mod deponering af forbrændingsegnet • Ressourcetab og miljøbelastning fra affald skal affald. sættes ned. • Væksten i affald skal kobles fra den økonomiske Affaldsbehandlingen i Århus Amt sker inden for 8 vækst. geografiske områder, som er baseret på samar- • Mere miljø for pengene – øget kvalitet i affalds- bejdsaftaler mellem kommunerne. behandlingen. På nuværende tidspunkt råder Århus Kommune og Sigtelinjen for regeringens affaldsstrategi frem til I/S Fællesforbrænding, der omfatter Nørhald, Pur- 2008 er: hus og Mariager kommuner i Århus Amt, ikke over egne deponeringsanlæg for ikke forbrændingseg- • 65 % genanvendelse. net husholdnings- og erhvervsaffald. • 26 % forbrænding. • 9 % deponering.

Affaldsproduktion og -håndtering i Århus Amt – baseret på tilsynsoplysninger

��

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 198

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 198 27-01-2006 15:09:32 Århus Kommune har en aftale med Reno Djurs I/S gens affaldsstrategi 2005-2008, bør deponerings- om udveksling af affald, så deponering foregår anlæg kunne drives som en affaldsvirksomhed. Her i Glatved og affaldsforbrænding på Århus Kom- skal der ud over deponering bl.a. kunne ske sorte- munes forbrændingsanlæg. I/S Fællesforbrænding ring og knusning af byggeaffald og kompostering har en aftale med 4S i Skive. af organisk affald.

BEHOV FOR NYE DEPONERINGS- ENHEDER FOR SPECIALAFFALD Restprodukter fra kul- og affaldsforbrænding samt forurenet jord bør så vidt muligt genbruges til for- mål og på lokaliteter, hvor der ikke skabes nye mil- jøproblemer. Hvis flyveaske fra affaldsforbrænding og restprodukter fra røggasrensning på affalds- forbrændingsanlæg ikke kan genbruges, skal det deponeres på specielle deponeringsenheder.

Deponeringsanlægget ved Glatved for restprodukter fra kulforbrænding har en rummelighed, der rækker ud over den 12-årige regionplanperiode. Reno Djurs I/S råder i samme planområde over arealer, der giver deponeringskapacitet frem til ca. 2070. Der vil således, efter konkret godkendelse, være tilstrækkelig kapacitet i Glatved til at etablere en eventuel nødvendig deponeringsenhed for restprodukter fra røggasrensning på affaldsforbræn- dingsanlæg.

Der vil derudover være behov for deponeringsenheder til forurenet jord, der ikke kan renses eller på anden måde genbruges.

BESKYTTELSE AF MILJØET VED DEPONERING AF AFFALD Tidligere er affaldet ikke altid blevet placeret optimalt i forhold til det omgivende miljø. Der har således de senere år været en række sager, der har vist, hvilke konsekvenser det kan have for samfundet at placere affaldet forkert. Der har blandt andet været tale om forurening af grundvand og problemer med beboelse på tidligere lossepladser.

Arealreservationer til nye deponeringsanlæg foreta- ges ud fra ønsket om at begrænse forureningen fra affaldsbehandling og deponering. Deponeringsan- læg skal placeres og indrettes sådan, at der ikke sker en forurening af det omgivende miljø, herunder grundvand, søer, havet mv.

For at kunne reducere mængderne til deponering og forbrænding, i overensstemmelse med regerin-

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 199

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 199 27-01-2006 15:09:32 Retningslinje 6.6 Deponeringsanlæg

Der reserveres arealer til nye deponeringsanlæg for affald inden for de på kort 6.6.2 og kort 6.6.3 viste områder i Århus Kommune og på arealer ved Glatved, som vist på kort 6.6.4.

Stk. 2. Deponeringsanlæg skal indrettes som kontrollerede anlæg. Anlæggene skal lokaliseres på steder, hvor der ikke er risiko for forurening af søer, vandløb, kystvande eller grundvand og under hensyntagen til gældende drikkevandsinteresser. Deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Stk. 3. Affaldsindustri, der etableres i forbindelse med deponeringsanlæg for at sikre optimal sortering, behandling og genanvendelse skal etableres under hensyntagen til de regler, der i øvrigt gælder for anlægstypen og for deponeringsanlæg.

Deponeringsanlæg muliggør bortskaffelse af affald, Oplandsinddelingen er forpligtende for de involve- der ikke på anden måde kan nyttiggøres, primært rede kommuner. Fremtidige behandlingsanlæg (for- erhvervsaffald, restprodukter fra kraftværks- og brændingsanlæg, deponeringsanlæg o.l.) forudsættes affaldsforbrænding, oprensningsmateriale fra havne- at betjene samtlige kommuner i samarbejdet. Dette bassiner og forurenet jord. er ikke til hinder for, at flere affaldssamarbejder kan gå sammen om f.eks. drift af et fælles deponerings- Hensigten med retningslinjen er at sikre, at nye anlæg, eller at affaldssamarbejder optager nye kom- deponeringsanlæg lokaliseres og udformes på en muner. måde, der er miljømæssigt forsvarlig i forhold til grundvand, søer, vandløb og kystvande. Samarbejdet kan strække sig ud over Århus Amt. For eksempel har Silkeborg og Randers kommuner Kommunernes et samarbejde med andre kommuner uden for amtet affaldsplanlægning og -samarbejder om bortskaffelse af forbrændingsegnet affald. I/S Kommunerne står for affaldsplanlægningen og Fællesforbrænding, som bl.a. omfatter Nørhald, bortskaffelsen af affald. Med henblik på at varetage Purhus og Mariager kommuner, har ikke eget depo- denne opgave har kommunerne indgået samarbejds- neringsanlæg, men har en aftale med 4S i Skive. aftaler om affaldsbehandlingen. Kort 6.6.1 viser inden for hvilke oplande. Anlæg for husholdsnings- og erhvervsaffald Feltengård i Hadsten Kommune (Reno Syv) Glatved i Grenaa Kommune (Reno Djurs) Skårup i Skanderborg Kommune (Reno Syd) Kort 6.6.1 Samarbejdsoplande Tandskov i Silkeborg Kommune (Affaldscenter Tandskov, Silkeborg og Kjellerup kommuner)

�� Harpesdal i Samsø Kommune og

�� Ørneborgvej i Randers Kommune (Randers

�� Affaldsterminal). �� Anlæg for restprodukter fra affaldsforbrænding �� og forbrænding på kraftværker �� Glatved i Grenaa Kommune (Elsam) �� Lisbjerg (Århus Kommunes affaldsforbrænding) �� Anlæg for genanvendelse eller deponering af

�� forurenet jord �� Århus Havn Grenaa Havn �� Hasle Skov

�� Hestebjerrefaldet og Ørsted Kærvej

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 200

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 200 27-01-2006 15:09:34 Århus Kommune har en aftale med Reno Djurs Etableringen af disse anlæg er for tiden udskudt på I/S om udveksling af affald, så deponering foregår i ubestemt tid. Glatved og affaldsforbrænding på Århus Kommunes forbrændingsanlæg. Aftalen har en opsigelsesfrist på Det forventes, at et specialdepot ved Glatved med en 10 år. kapacitet på 300.000 tons stabiliseret restprodukt fra affaldsforbrændingsanlæg om nødvendigt kan etab- Eksisterende deponeringsanlæg leres inden for mindre justeringer af det eksisterende Deponeringsanlæg vil normalt være opdelt i depo- deponeringsområde. neringsenheder, der kan rumme blandet, inert (ikke reaktivt) eller farligt affald. Enkelte enheder kan Oprensningsmateriale fra havnebassiner adskille sig ved kun at få tilført et eller få ensartede Der blev i 2000 etableret et nyt klapbassin til depo- produkter. Det er typisk slagge eller flyveaske, rest- nering af forurenet oprensningsmateriale i Århus produkter fra røggasrensning (såkaldte restproduk- Havn. Klapbassinet har kapacitet til at modtage ter) eller forurenet jord. belastet oprensningsmateriale i 75 år.

Amtet er ved at udarbejde et regionplantillæg med Randers Fjord oprenses hvert 4. år. Der ligger 3 tilhørende VVM-redegørelse og miljøgodkendelse spulefelter langs Randers Fjord til deponering af for ny etape II for Reno Djurs I/S, Glatved. Arbejdet oprensningsmateriale fra fjorden. Spulefelterne har inkluderer eventuel justering af rammerne for det kapacitet til mindst at kunne modtage materialet fra eksisterende deponeringsområde ved Glatved. næste oprensning i 2008.

Kapacitet og udvikling Jord Mængden af deponeret affald i amtet toppede i Nyttiggørelse af overskudsjord og forurenet jord 1986 med 750.000 tons. Siden er mængden faldet skal, under hensyntagen til miljøet, så vidt muligt til omkring 200.000 tons om året. Trods enkelte fremmes, idet det mindsker deponeringsbehovet. udsving over årene synes affaldsmængden til depo- Der er inden for gældende godkendelser kapacitet nering stabiliseret på dette niveau. til ca. 600.000 tons overskudsjord i Århus Havn, hvoraf ca. 250.000 tons kan være let forurenet. Det Kapaciteten i de eksisterende deponeringsanlæg er forventes, sammen med de øvrige anlæg for depone- med de nuværende deponeringsmængder tilstræk- ring af forurenet jord, at dække behovet i amtet frem kelig. Alene i Glatved vil der være kapacitet til 50 til 2012. Eventuelle fremtidige nyttiggørelsespro- års deponering med 100.000 tons/år. Øvrige anlæg jekter for forurenet jord i Århus Havn må tilpasses råder over godkendt kapacitet, der rækker ud over havnens udbygningsplaner. deponeringsbehovet indtil 2009, hvor deponerings- anlæggene skal opfylde EU´s krav til deponerings- anlæg.

EU-kravene vil medføre lukning af nogle af depo- neringsanlæggene. For at opnå en hensigtsmæssig afslutning af de deponeringsenheder, der ikke vide- reføres efter 2009, forventes en øget import af affald fra andre amter.

Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg Der findes affaldsforbrændingsanlæg i Skanderborg, Hammel, Grenaa og Århus. Slagge genbruges i stort omfang ved bygge- og anlægsarbejder. Kun en mindre mængde restslagge (ca. 10 %) deponeres på deponeringsenhed ved forbrændingsanlægget.

Restprodukter fra røggasrensning samt flyveaske bortskaffes til deponering i Tyskland efter dispen- sation fra Miljøstyrelsen. Dispensationen udløber, når der er etableret behandlingsmulighed og de dertil nødvendige deponeringsanlæg i Danmark.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 201

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 201 27-01-2006 15:10:26 Nye deponeringsanlæg I det omfang forurenet jord ikke kan nyttiggøres, Anlæg til bortskaffelse af affald, herunder depone- f.eks. i Århus Havn, skønnes der at være tilstrækkelig ringsanlæg, som må antages at kunne få væsentlig kapacitet til at bortskaffe dette materiale på depo- indvirkning på miljøet, kan kun etableres på bag- neringsenheder ved eksisterende deponeringsanlæg grund af et regionplantillæg og en særlig vurdering i amtet. af virkningerne på miljøet, en såkaldt VVM-redegø- relse. Krav til nye deponeringsanlæg Nye deponeringsanlæg skal anlægges som kontrol- Behov for nye deponeringsanlæg lerede anlæg med adgangskontrol, opsamling af Århus Kommune har ikke rådet over egen depone- perkolat og overvågning af grundvand og recipienter ringskapacitet siden lukningen af lossepladsen ved omkring pladsen. Ud over deponering forventes det, Edslev. Kort 6.6.2 og kort 6.6.3 viser foreløbige pla- at der i forbindelse med såvel nye som eksisterende ceringsmuligheder i Århus Kommune ved Studstrup anlæg vil ske bl.a. sortering, knusning og anden og Malling. Områderne er kun omtrentligt angivet. behandling af affald (affaldsindustri). En endelig fastlæggelse af mulighederne afventer et udspil fra Århus Kommune. Nye deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, jf. retningslinje 3.3 Drikkevandsinteresser. Lokalise- ringen skal endvidere ske under hensyntagen til ret- Kort 6.6.2 Studstrup, Århus Kommune ningslinjerne 1.9 Industri og 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko. En mulighed kunne f.eks. være de gamle lergrave ved Ølst/Hinge. Sær- lige forhold kan dog betinge en placering i områder med drikkevandsinteresser, f.eks. i forbindelse med eksisterende anlæg.

Kort 6.6.4 Område for deponeringsanlæg ved Glatved, Kort 6.6.3 Malling, Århus Kommune Grenaa Kommune

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 202

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 202 27-01-2006 15:10:36 Genanvendelse Genanvendelse af affald bør så vidt muligt fremmes for at reducere behovet for deponering. Det er dog en forudsætning, at genanvendelsen kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde.

Genanvendelse reguleres af miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Inden for områ- der med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande for almene vandforsyninger må forurenet jord og restprodukter fra forbrænding ikke genanvendes, medmindre det kan ske uden risiko for forurening af grundvandet.

Projekter, hvor forurenet jord, overskudsjord og restprodukter kan nyttiggøres, bør fremmes og lokaliseres jævnt fordelt i regionen, så den miljømæs- sige belastning ved transport af overskudsmaterialer begrænses.

Arealer, hvor slagge, flyveaske og forurenet jord genanvendes, vil blive kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven, således at eventuelle fremtidige jordflytninger kun kan ske efter forudgående tilladelse.

Retningslinje 6.7 Forbrændingsanlæg

Ved lokalisering af forbrændingsanlæg skal der tages videst muligt hensyn til muligheden for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarmeproduktion og eventuelt elektricitetsproduktion.

Anlæggets miljøpåvirkninger skal begrænses mest muligt.

For forbrændingsanlæg skal der fastlægges konsekvensområder for støj- og luftforureningsge- ner. Inden for konsekvensområderne må der ikke placeres nye forureningsfølsomme aktiviteter.

Nye forbrændingsanlæg bør først og fremmest place- VVM res i byer, hvor der findes eller er planlagt for fjern- Affaldsforbrændingsanlæg, som må antages at varmeforsyning. Etablering af nye forbrændingsan- kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun læg bør endvidere ikke hindre anvendelse af anden etableres på baggrund af et regionplantillæg og en overskudsvarme. vurdering af anlæggets virkninger på miljøet – en VVM-redegørelse. Efter udbygning af Affaldscenter Århus vil den samlede kapacitet på forbrændingsanlæg i amtet være på Der skal altid udarbejdes en VVM-redegørelse, hvis 344.000 tons pr. år. Affaldsmængden til forbræn- anlægget forbrænder farligt affald eller har en kapa- ding forventes i 2006 at være på ca. 300.000 ton pr. citet til forbrænding af ikke-farligt affald på over 100 år. ton pr. dag.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 203

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 203 27-01-2006 15:10:37 Udvidelse af Affaldscenter Århus Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen, ”Ny ovnlinje på Affaldscenter Århus”, der blev udarbejdet forud for starten på udvidelsen af forbrændingsanlægget. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at det ved den efterfølgende arealdisponering i området omkring Affaldscenter �� Århus er særligt vigtigt, at der ikke placeres bolig- � bebyggelse eller tilsvarende følsom arealanvendelse (eksempelvis institutioner) i zone I, jf. figur 6.7.1, samt at arealerne i zone II ikke anvendes til åben- lavt boligområde.

Zoneinddelingen er fastlagt med baggrund i støj- kortlægningen for forbrændingsanlægget.

Zone II omfatter det areal, hvor boliger af typen Figur 6.7.1 Zoneinddeling Affaldscenter Århus åben-lav ville blive udsat for et støjbidrag, der er højere end miljøgodkendelsens grænser.

Zone I omfatter det areal, hvor etageboliger samt områder med blandet bolig og erhverv ville blive udsat for et for højt støjbidrag. I zone I er der risiko for et lugtbidrag højere end miljøgodkendelsens grænse, så der bør ikke placeres boliger eller tilsvarende følsomme aktiviteter i zonen.

Retningslinje 6.8 Renseanlæg

Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og beboelse, at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre forureningsgener.

I kommunernes spildevandsplaner skal der tages højde for kommuneplanens byvækst. Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse mv. anvendes en afstand på 100 m.

Bestemmelsen har til formål at forebygge miljøkon- fra renseanlæg til bebyggelse på 100 meter, som flikter mellem renseanlæg og forureningsfølsom are- under normale forhold skulle forhindre lugtgener. alanvendelse, som for eksempel boliger og institutioner. Bestemmelsen gælder for såvel planlægning og VVM etablering af nye renseanlæg, som for planlægning Anlæg til behandling af spildevand, som må antages og etablering af forureningsfølsom arealanvendelse i at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan nærheden af eksisterende renseanlæg. kun etableres på baggrund af et regionplantillæg og en vurdering af anlæggets virkninger på miljøet – en Hvilken afstand, der skal være mellem renseanlæg såkaldt VVM-redegørelse. og forureningsfølsomme arealer, afhænger af en række forhold, bl.a. renseanlæggets størrelse og type. Der skal altid udarbejdes en VVM-redegørelse, hvis Afstanden kan ikke fastlægges generelt. Miljøstyrel- renseanlægget har en kapacitet på over 150.000 per- sen har tidligere udmeldt et vejledende afstandskrav sonækvivalenter.

REGIONPLAN 2005 – ÅRHUS AMT – KAP. 6 TEKNISKE ANLÆG 204

endelig-rp2005-kap5-6-.indd 204 27-01-2006 15:10:41