Klimavarmeplan 2010

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: • Forsyningssikkerhed • Mindre CO2 • Energieffektivitet • Mindre brændsel Også biomasse • Vedvarende energi • Integration med el (samt biomassekonvertering, affald og transport) AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø VE i varmeforsyningen Aarhus fjernvarme på 100% sol – et tankeeksperiment Forudsætning: Nuværende varmebehov dækket 100% med solvarme Tab i sæsonlager på 20% (erfaring fra eksisterende anlæg) Fremløbstemperaturen sænkes til 75 C (i stedet for 105 C) Nøgletal: Nødvendigt solfangerareal 8.5 km2 – grundareal ca 20 km2 (2500 fodboldbaner) Nødvendigt varmelager 37 mio m3 – grundareal ca 4 km2 Anslået pris 15 mia kr (ny blok på Studstrupværket ca 5 mia kr) AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø VE i varmeforsyningen Tankeeksperimentet illustrerer, at 100% solvarme er en mulighed, men arealbehovet er en barriere. Samarbejde med omegnskommuner og andre fjernvarmeorganisationer i regionen nødvendigt/ønskeligt Ved at sænke solvarmeandelen til 50% og supplere med andre teknologier (feks varmepumper) kan arealbehovet reduceres væsentligt. Solvarme kan introduceres gradvist – demonstrationsprojekter under forberedelse Blå: Solfanger, Rød: Varmelager ”Naturlig” størrelse AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Hvad gør vi i dag Fossile brændsler Biomasse Bæredygtig energi Studstrup Kul og biomasse 72% Lisbjerg og Reno Syd Affald Harlev, Sabro og Solbjerg 19% Biomasse Oliefyr ved spidsbelastning 8% 1% AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Hvad har vi besluttet at gøre i 2017 Studstrup Biomasse Fossile brændsler 52% Biomasse I dag Bæredygtig energi Lisbjerg og Reno Syd Affald 19% Lisbjerg Harlev, Sabro og Biomasse Solbjerg Biomasse 18% 8% Oliefyr ved Spidsbelastning 0% Bæredygtig energi fra biogas og overskudsvarme AffaldVarme Aarhus 3% Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Vores mål i 2030 Fossile brændsler Biomasse Bæredygtig energi I dag 2017 Bæredygtig energi fra mange energikilder 54% Lisbjerg og Reno Syd Affald Lisbjerg 19% Biomasse 19% Studstrup Kul og biomasse Harlev, Sabro og Solbjerg 0% Biomasse 8% Oliefyr ved Spidsbelastning 0% AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Teknik og Miljø Teknik og forMiljø Center Energi og AffaldVarme Aarhus Varmeplan Aarhus efter 2016efter Aarhus Varmeplan 1000 MW 100 200 300 400 500 600 700 800 900 0 1 173 345 517 689 Efte 861 1033 kraftvarmeværkhalmfyretnyt af etablering og biomassekonverteringr 1205 1377 1549 1721 1893 2065 2237 2409 2581 2753 2925 3097 3269 3441 2016 Produktionsplan 3613 3785 3957 Åretstimer 4129 4301 4473 4645 4817 4989 5161 5333 5505 5677 5849 6021 6193 6365 6537 6709 6881 7053 7225 7397 7569 7741 7913 8085 8257 8429 8601 Rådighed andreanlæg Rådighed Studstrupværket Rådighed oliekedler Overskudsvarme AffaldsCenterAVA Renosyd Halmfyret kfrafvarme SkanderborgFlis Studstrupværket Oliekedler Vedvarende Energikilder AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Fjernvarmen får en vigtig rolle i udnyttelsen af el fra vind AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Bæredygtig energi fra mange kilder: Overvejende kendte teknologier – men uafprøvede Potentielle forsøgs- og demoanlæg: • Store varmepumper (havvand/spildevand) • Solfangere (høj/lav temperatur) • Varmelagre (grundvand, dam) • Industriel overskudsvarme / Biokonvertering (Aarhus Havn er center for agro-virksomheder) • Geotermi • Fjernkøling (synergi med fjernvarmeområdet) AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Bæredygtig energi fra mange kilder: Overvejende kendte teknologier – men uafprøvede Potentielle forsøgs- og demoanlæg: • Store varmepumper (havvand/spildevand) • Solfangere (høj/lav temperatur) • Varmelagre (grundvand, dam) • Industriel overskudsvarme / Biokonvertering (Aarhus Havn er center for agro-virksomheder) • Geotermi • Fjernkøling (synergi med fjernvarmeområdet) AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Kompressionsvarmepumpens virkemåde Effektfaktor = 7kW / 2kW = 3,5 2 kW (Tilført el-energi) Kompressor. Trykket øges og dermed også temperaturen Jordslanger Varmeanlæg Kølemidlet fordamper + 2 grader 50 grader 5 kW 7 kW -1 grader Kølemidlet kondenseres 40 grader Drøvleventil Lavt tryk Højt tryk AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Varmepumpers effektivitet Varmepumpningseffektivitet (ideel Carnot): nCarnot(%) = 100/(1-Tkold/Tvarm). T skal indsættes i Kelvin Med eksemplet fra Kompressionsvarme- pumpens virkemåde: nCarnot(%) = 100/(1- 275/313) = 823 % Eksemplet viser en COP på 3,5 og ikke 8,23? Det skyldes, at kompressionsvarmepumpen ikke er en ideel Carnot maskine, men har en virkningsgrad - i dette eksempel på 42 % AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Solfangereffektivitet ...og afgangstemperaturen er 80 ˚C Hvis fjernvarmetemperaturen til solfangeren er 40 ˚C (som i et traditionelt fjernvarmesystem) …så vil solfangeren fange 66 % af energien i den sol, der rammer den. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Solfangereffektivitet …og afgangstemperaturen er 45 ˚C Hvis fjernvarmetemperaturen til solfangeren er 25 ˚C (som i et lavtemperatur fjernvarmesystem …så vil solfangeren fange 77 % af energien i den sol, der rammer den. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Damvarmelager AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Vi vender op og ned på fjernvarmelogikken Det traditionelle fjernvarmesystem som vi kender det i dag 125˚ Udslip af CO2 70˚ 80˚ Varmeveksler AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Vi vender op og ned på fjernvarmelogikken Fjernvarmesystemet med brug af centrale varmepumper Mindre CO2 70˚ 2˚ 80˚ 40˚ Varmepumpe Varmepumpe AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Vi vender op og ned på fjernvarmelogikken Fjernvarmesystemet med brug af centrale varmepumper …og med varmepumper i nye bygninger Mindre CO2 70˚ 2˚ 80˚ 40˚ Varmepumpe Varmepumpe AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Vi vender op og ned på fjernvarmelogikken Et koldt energifordelingssystem bryder helt med en traditionel opbygning af varmeforsyningen. Systemet baser sig på: 1. Mediet er 10 – 40˚C vand 2. Overskudsvarme fra boliger og 3. Hele systemet inklusive virksomheder der lettere og billigere varmepumper 4. Varmepumpeenhed i alle kan benyttes i systemet. og varmebeholder samt elforbrug bygninger hvor energien hentes 5. Varmebeholder i udvalgte hertil, fra mediet bygninger for regulering og kan opfattes som fjernvarmesystemet udnyttelse af lavpris tidsrum og opereres og reguleres af AVA 70˚ 2˚ 80˚ 40˚ Varmepumpe Varmepumpe AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Vi vender OGSÅ op og ned på fjernvarmenettet Distributionsledning, fremløb 55-70 ˚C Distributionsledning, fremløb 40 ˚C mod nu 70-80 ˚C mod nu 70-80 ˚C Transmissionsledning, fremløb 40 ˚C mod nu 100-120 ˚C Varmepumpe Varmepumpe AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Varmeforsyning Aarhus Ø AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Varmeforsyning Aarhus Ø AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Varmepumpemodul for Aarhus Ø Principskitse Vandvarmepumpe Ammoniakvarmepumpe Isgenerator H2O kompressor Kondensator NH3 kompressor Kondensator Fra havet T2 = 65-70 ˚C 2 ˚C T1 = 28,7 ˚C T3 = 41-48 ˚C Til havet -1 ˚C T1 = Kondenseringstemperatur vandkredsen T2 = Kondenseringstemperatur ammoniakkredsen T3 = Fjernvarme retur temperatur AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø 1 Geding AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Dias nummer 25 1 Mogens Gårdsmann; 13-01-2015 Microbooster AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Microbooster station Akkumulerings beholder Vand varmer Radiator kreds AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Østjydsk Halmvarme (a.m.b.a) Solbjerg Harlev Sabro AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Energieffektiv varmeforsyning af Harlev Forslag til 50% solvarmedækning: • Solvarmeanlæg: 40.000 m2 (evt delvis CSP) • Sæsonvarmelager: 120.000 m2 • Ny hedtvandshalmkedel • Absorptionsvarmepumpe AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Damvarmelager (Dronninglund – 50% af behov i Harlev) Vandindhold 62.000 m3 Energiindhold 5.000 MWh – tab 10-20%/år Temperatur 90 / 10 C AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Systemkobling med varmelager og varmepumpe Diagram: Dronninglund Fjernvarme AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Harlev - 50% solvarme AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Energieffektiv Varmeforsyning af Harlev AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Solfangerdemo i Sabro AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Solfangerdemo i Sabro AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Solfangerdemo i Sabro AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Solfangerdemo i Sabro AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Fjernkøling Fjernkøling er kommerciel - ikke teknik Jagten på synergier: • Er der et fjernkølemarked • Er der mulighed for varmesalg • Samtidighed/lagring • Stordriftsfordele Regulatoriske hindringer AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og
Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder
    Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 3: Områderapport for Aarhus Indholdsfortegnelse – Introduktion – Data for fjernvarmeområder (COWI) – Beregning af geotermianlæg (DFG) – Beregningsresultater vedr. indpasning af geotermi (Ea) – Geologisk vurdering (GEUS) Introduktion Dette er én ud af 28 områderapporter, som viser specifikke økonomiske og produktionsmæssige resultater for hvert enkelt område. Rapporten er et bilag til hovedrapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder”, og bør læses i sammenhæng med denne, da hovedrapporten indeholder information, der er væsentlig for at forstå resultatet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, COWI og Ea Energianalyse i perioden efteråret 2013 til sommeren 2015. Områderapporten indeholder den af GEUS udførte geologiske vurdering, COWIs beskrivelse af fjernvarmeområdet og den fremtidige forsyningsstruktur, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs beregninger af de økonomiske og tekniske forhold i et geotermianlæg i fjernvarmeområdet, og Ea Energianalyses modelresultater fra Balmorel med varmeproduktionskapaciteter, fjernvarmeproduktion og -omkostninger over året for de fire scenarier i årene 2020, 2025 og 2035. Resultaterne skal tages med en række forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at der er tale om en screening med det formål at give en indikation af mulighederne for geotermi. Der er ikke foretaget en fuldstændig analyse af den optimale fremtidige fjernvarmeforsyning i området. Den geologiske vurdering er alene foretaget for en enkelt lokalitet, svarende til en umiddelbart vurderet fordelagtig placering af geotermianlægget. Der kan derfor ikke drages konklusioner om hele områdets geologisk potentiale og den optimale placering for et eventuelt geotermianlæg. Modellering af områdets nuværende og forventede fremtidige fjernvarmeproduktion og -struktur er sket ud fra de data, som de var oplyst og forelå i år 2013.
    [Show full text]
  • CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS
    CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS Foreword 3 The transformation of Aarhus 5 Focus 8 Foundation 10 Climate Plan 2016-2020 12 Energy 16 Transport 22 Buildings 28 Industry 34 Local engagement and growth 40 Our workplace 46 Relationships to other plans and programmes 54 2 | CLIMATE PLAN 2016-2020 FOREWORD The world faces a major climatic challenge. A challenge that re- As we integrate sustainable energy from solar and wind power into quires global leadership and local action. The urban centres of our lives over the next few years – in the transport sector for exam- the world will play a key role, as that's where the majority of the ple – more than just technological progress and major investment world's population live, meaning that they account for the major- is going to be needed. Public support and greater mobilisation ity of the world's consumption. Cities are also better able than of know-how and competences will be called for, in a long-term states to react quickly, to create the changes needed. strategic campaign to create the foundations on which we can collectively take the next important steps working towards 2030. Aarhus has the will to create such changes. The Aarhus Goal of CO2-neutrality by 2030 adopted by the City Council, sets ambi- tious targets which have already yielded results. We've come far Let's create the green Aarhus of the future together. with energy renovation of the city's own buildings, and the first stretch of the new light railway will open in 2017.
    [Show full text]
  • Regional Bioeconomy Profile Central Denmark (Dk) Policy
    REGIONAL BIOECONOMY PROFILE CENTRAL DENMARK (DK) POLICY Structure of the Bioeconomy Institutional system Info source: Region Responsible Regional Region Midtjylland Authorities / Agencies Central Denmark Region Website (http://www.rm.dk/om+os/english) List of " bioeconomy-relevant" regional policy initiatives Regional Bioeconomy N.A.1 Smart Specialisation Strategy REGIONAL BIOECONOMY RELATED POLICY INITIATIVES The Re-gional Development Plan 2012 The plan is a joint long-term strategy for the Central Denmark Regional Council, the 19 municipalities of the Region, the business community, educational institutions, etc. Sustainability in terms of giving equal considera- tion to social, economic, and environmental factors is a bearing principle of the plan. The plan contains 8 focus areas, incl. “Environment and Energy” and “Climate Change Adaptation” Link: http://www.rm.dk/files/Regional udvikling/English/regional_developmentplan.pdf Growth Forum’s Business Development Strategy 2010-2020 Growth Forum is a partnership between businesses, unions, and employer organisation, education and research institutes, as well as the 19 municipalities and the Region. Large strategic and durable initiatives are priori- tized. Among the main 8 target sectors are energy and environment as well as foodstuff. Link:http://www.rm.dk/files/Regionaludvikling/Vækstforum/Erhvervsudviklingsstrategi2010_2020/Growth Fo- rum's Business Development Strategy 2010-2020.pdf 1 Currently, the Regional Development Plan and Growth Forum’s Development Strategy are being adjusted and integrated into one overall strategy (expected approval end of 2015). A coherent, Regional Bioeconomy Action Plan is being prepared. Growth Forum’s Action Plan 20152 Bioeconomy is a target area under development within Growth Forum’s Action Plan 2015. De-velopment of the area draws on a number of specific initiatives under the former action plan 2013-14, e.g.
    [Show full text]
  • District Heating and a Danish Heat Atlas
    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
    [Show full text]
  • 1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung
    1. udg. Dette indeks rummer personer, steder og begivenheder fra de femten optrykte bind Information 1943-45. Information fungerede i årene 1943-45 som den illegale presses nyhedsbureau og rummer et hav af oplysninger. Søg: Søgefunktionen i indekset er enkel: Brug pdf-formatets sædvanlige søgefunktion (CTRL f) og søg på et navn, et sted osv. Brug bindnummer og sidetal til at finde det relevante sted i de trykte bind af Information. Bindene af Information er nummereret med romertal I-XV. Indekset muliggør en samlet søgning i de 15 bind. Alternativt kan man blot pdf-søge direkte i de enkelte bind. Vær opmærksom på, personer i indekset er ordnet efter første efternavn – dvs. John Christmas Møller står under Christmas Møller, John. Ved alle navne og steder er Aa fastholdt. Vær også opmærksom på, at Information ikke kun rummer mange oplysninger, men også mange fejl. Der er ikke redigeret i indeks, og fx er enkelte personer omtalt som stikker, nazist osv., fordi de omtales som sådan i Information. Det betyder ikke, at det er dokumenteret, at disse personer var stikkere. I enkelte tilfælde er der med hård parentes gjort opmærksom på fejl. Enkelte hyppige ord og begreber er udeladt (fx Danmark). Baggrund: De 472 illegale numre af Information (samt særnumre og numre udsendt efter den tyske kapitulation sideløbende med udgivelsen af det legale Information) blev udgivet i 15 bind i 1976-78 under redaktion af Jørgen Barfod, Frihedsmuseet, forlægger Jens Nordlunde, Informations redaktør Børge Outze, rektor Palle Schmidt, Esbjerg og antikvarboghandler Lars Zachariassen. Redaktionens bestræbelser på at forsyne bindene med et fælles indeks strandede.
    [Show full text]
  • Welcome Future
    WELCOME FUTURE Date: April 2018 Publisher: Aarhus 2017 Foundation Publication Manager and Editor: Rina Valeur Simonsen Monitoring and Research team: Anne Juhl Nielsen, Nana Renee Andersen, Brian Duborg Ebbesen, Maria Hyllested Poulsen Design: Hele Vejen Print: We Produce ISBN: 978-87-999627-7-8 Welcome Future Short-term impact of European Capital of Culture Aarhus 2017 Welcome Future / Intro 2 Aarhus 2017 Contents 4 Selected outcomes 6 Forewords 6 Mette Bock, Minister for Culture 7 Tibor Navracsics, European Commissioner for Education, Culture, Youth and Sport 8 ▪Anders Kühnau, Chair of the Regional Council, Central Denmark Region 9 ▪Jacob Bundsgaard, Mayor, Aarhus and Chair, Aarhus 2017 Foundation 10 ▪Rebecca Matthews, Chief Executive Officer, Aarhus 2017 Foundation 12 Six Strategic Goals and Key Performance Indicators 18 Executive Summary 20 Aarhus in Context 22 Methodology 24 Cultural Impact A stronger and more connected cultural sector 28 ▪A year like no other 36 ▪All art forms and more 44 ▪Something for everyone 48 Selected reviews 53 Local anchoring 56 ▪Grassroots engagement 58 ▪Inviting the world 68 Scaling up the cultural sector 74 Selected awards and nominations Welcome Future / Intro 3 Aarhus 2017 76 Social Impact Active and engaged citizens 80 Engagement through volunteering 90 Cultural community engagement 96 More culture for more people: making art accessible 102 Economic Impact Growth through investment 104 Economic outcome 106 Record growth in visitors 112 Tourist influx by boat and plane 116 Travelling business 118 New
    [Show full text]
  • Straw for Energy Production. Technology
    Straw for Energy Production Technology - Environment - Economy The Centre for Biomass Technology 1998 Straw for Energy Production has been prepared in 1998 by The Centre for Biomass Technology (www.sh.dk/~cbt ) on behalf of the Danish Energy Agency. The publication can be found on the web site: www.ens.dk . The paper edition can be ordered through the Danish Energy Agency or The Centre for Biomass Technology at the following addresses: • Danish Energy Agency 44 Amaliegade DK-1256 Copenhagen K Tel+45 33 92 67 00 Fax +45 33 11 47 43 www.ens.dk • Danish Technological Institute Teknologiparken DK-8000 Aarhus C Tel +45 89 43 89 43 Fax +45 89 43 85 43 www.dti.dk • dk-TEKNIK 15 Gladsaxe Mellevej DK-2860 Soborg Tel +45 39 55 59 99 Fax +45 39 69 60 02 www.dk-teknik.dk • Research Centre Bygholm 17 Schiittesvej DK-8700 Horsens Tel +45 75 60 22 11 Fax +45 75 62 48 80 www.agrsci.dk Authors: Lars Nikolaisen (Editor) Carsten Nielsen Mogens G. Larsen Villy Nielsen Uwe Zielke Jens Kristian Kristensen Birgitte Holm-Christensen Cover photo: Lars Nikolaisen, Danish Technological Institute and M. Carrebye, SK Energi Layout: BioPress Printed by: Trojborg Bogtryk. Printed on 100% recycled paper ISBN: 87-90074-20-3 DISCLAIMER Portions of this document may be illegible in electronic image products. Images are produced from the best available original document. Straw for Energy Production Technology - Environment - Economy Second Edition The Centre for Biomass Technology 1998 Contents Foreword...........................................................................................................................................................................5 1 Danish Energy Policy................................................................................................................................................. 6 2 Straw as Energy Resource......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Mobilitet Frem Mod 2050 Investeringsbehov Og Handlingskatalog Mobilitet Frem Mod 2050 Investeringsbehov Og Handlingskatalog
    MOBILITET FREM MOD 2050 INVESTERINGSBEHOV OG HANDLINGSKATALOG MOBILITET FREM MOD 2050 INVESTERINGSBEHOV OG HANDLINGSKATALOG Forfatter og udgiver: Teknik og Miljø 10. september 2019 INDHOLD 1. FORORD 5 2. VISIONEN OG FIRE INDSATSOMRÅDER 6 3. HVORDAN NÅR VI VISIONEN? 10 4. AARHUS FREM MOD 2050 14 5. ET MOBILITETSSYSTEM UNDER PRES 24 5.1 ET BELASTET VEJNET 25 5.2 FORSINKELSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 29 5.3 TRÆNGSEL PÅ CYKELSTIERNE OG LAVT SERVICENIVEAU FOR FODGÆNGERE 31 5.4 CO2 UDLEDNING FRA TRANSPORT 32 6. HANDLINGSKATALOG: FORSLAG TIL UDVIKLING I DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR 34 6.1 VEJNETTET 36 6.2. INTELLIGENTE TRANSPORTSYSTEMER (ITS) 50 6.3 KOLLEKTIV TRAFIK 58 6.4 CYKLING OG GANG 68 BILAG: A, B, C 77 SEPARAT PUBLIKATION: ANLÆGSKATALOG 3 MOBILITET FREM MOD 2050 ”Visionsoplægget er mit bud på at lykkes med ”mobilitetsudfordringen. Det vil jeg fremlægge som et oplæg til drøftelse i Byrådet. Herefter er det et fælles ansvar at prioritere de nødvendige ressourcer, træffe beslutning om ambitionsni- 1 veau og finde den nødvendige finansiering” FORORD Vi kan ikke nøjes med at se på, imens vi drukner i vores egen Derfor fremlægger jeg nu en status over udfordringer, mulighe- succes. der og investeringsbehov for at sikre aarhusianernes mulighed for at bevæge sig rundt i fremtidens Aarhus. Det som man En velfungerende transportinfrastruktur med god fremkom- kalder vores mobilitetssystem. melighed er en forudsætning for, at vi som by kan fastholde vores markante vækst i indbyggere og arbejdspladser. Det er Den afslører, at vi er nødt til at tage hårdt fat, hvis vi skal en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan nyde godt af at undgå at blive kvalt i vores egen succes.
    [Show full text]
  • Anticipating Organizational Change: a Study of the Pre-Implementation Phase of Sundhedsplatformen
    A Service of Leibniz-Informationszentrum econstor Wirtschaft Leibniz Information Centre Make Your Publications Visible. zbw for Economics Krogh, Simon Doctoral Thesis Anticipating Organizational Change: A Study of the Pre-implementation Phase of Sundhedsplatformen PhD Series, No. 51.2016 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Krogh, Simon (2016) : Anticipating Organizational Change: A Study of the Pre-implementation Phase of Sundhedsplatformen, PhD Series, No. 51.2016, ISBN 9788793483675, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, http://hdl.handle.net/10398/9396 This Version is available at: http://hdl.handle.net/10419/209005 Standard-Nutzungsbedingungen: Terms of use: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Documents in EconStor may be saved and copied for your Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. personal and scholarly purposes. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle You are not to copy documents for public or commercial Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich purposes, to exhibit the documents publicly, to make them machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, If the documents have been made available under an Open gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen
    [Show full text]
  • Solbjerg Fællesråd Dagsorden
    Dagsorden: FU møde 26.11.2018 Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: 26.11.2018, kl. 19.15- 21.30 Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade Forretningsudvalg: Brian Jonassen Jens Sejr Jensen Solbjerg Fællesråd Susanne Hillers Karsten Stær Forretningsudvalg Lene Staub Mads K. Thomsen c/o Brian Jonassen Afbud: Susanne Juul Jakobsen Kærgårdsparken 133 8355 Solbjerg Referent: Cvr-nr. 18837846 Reg. nr. 5381 Dagsorden forretningsudvalgsmøde Konto nr. 0000246823 1. Godkendelse af mødereferat af 29.10.2018 E-post: 2. Opsamling på to-do liste (KS) [email protected] 3. Orientering § 8 underudvalg Hjemmeside: www.Solbjergnu.dk 01 Økonomiudvalg - BJ og Henning mødes for adgang til e-boks - Tilgodehavende Fruerlund - Aarhus Brandvæsen, Faktura service hjertestarter - Ansøgning tilskud fællesråd 2019 Bilag 1.0 02 Arrangementsudvalg - Status, Julearrangement 1. december (LSJ) - To-do liste, Julefrokost Solbjerg Fællesråd 3. december (LSJ) 03 SolbjergNU medlemsblad - Procedure for SolbjergNU i farver (SUS/BJ) - Tilbud og kontraktoplæg (Lukket pkt.) 04 SolbjergNU hjemmeside - Ønske om Goggle bykalender på hjemmeside (forsøg) (BJ) 05 Solbjerg Aftenskole - F2019 programmet offentliggjort (5 yogahold) Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg 06 Solbjerg Beboerhus - Opfølgning på SIF arrangement lørdag d. 17.11.2018 (lukket pkt.) 07 Solbjerg Flagallé - 08 Tryghedsnetværk - 09 Veje og stiudvalg - Trafikale forhold Solbjerg og Aarhus Kommune (MKT) Tirsdag d. 20.11.2018 (Lars Clausen, MKT, Louise Perry) 4. Ad hoc opgaver Orienterende - Frivilligfest 5. december 2018 Bilag 2.0 - Formandsmøde d. 29. november for Fællesråd BJ har meldt afbud Beslutning - VE Anlæg Nyhedsbrev 10 Bilag 3.0 VE anlæg ved Solbjerg - Aarhus Kommune, Lokalplan Solbjerg Byport Borgermøde Solbjergskolens festsal 20.11.2018 - Ny bebyggelse Østergårdsvej, Solbjerg (BJ) Høringssvar deadline 30.11.2018 – input? Årshjuls opgaver - 5.
    [Show full text]