Fra Region Til Grænseregion
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fra Region til Grænseregion Regionaløkonomisk genopbygning og grænsepolitik i Slesvigregionen 1919 – 1933. af Morten Andersen. Landsarkivet for Sønderjylland og Syddansk Universitet 2006 FORORD Mit ph.d stipendiat har været et samfinansieret stipendiat under Danmarks Forskerskole for Historie og Statens Arkiver. Jeg har været ansat ved Statens Arkiver med arbejdsplads på Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa, og jeg har været indskrevet ved Syddansk Universitet Esbjerg. Et sådan kombinationsstipendiat mellem arkiv og universitet kan jeg kun anbefale gentaget. Det har været et stort privilegium at være tilknyttet de to forskellige forskningsinstitutioner, med de muligheder og faciliteter hver institution har at byde på. Jeg vil gerne takke Landsarkivet for Sønderjylland for de meget gode forskningsvilkår der er blevet budt mig under stipendiatet. Særlig tak til min vejleder, arkivar og forskningsleder ved Statens Arkiver Hans Schultz Hansen, for altid at stå til rådighed for vejledning og gode råd, og for at have introduceret mig for sønderjyske og slesvig-holstenske historikernetværk. Jeg vil også takke min vejleder og professor ved Syddansk Universitet Flemming Just for god vejledning, og ikke mindst for at have inviteret mig med til flere gode og udbytterige forskningsseminarer. Endelig en stor tak til Ritt og min familie for god støtte under hele forløbet. Dalby, Kolding, juni 2006. Morten Andersen INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FRA REGION TIL GRÆNSEREGION – INTRODUKTION 1 1.1 Problemstilling og afgrænsning 2 1.2 Forskningsoversigt 5 1.3 Kildemateriale 10 2. REGIONALHISTORIE OG REGIONALØKONOMI (Teori og metode) 13 2.1 Regionen og regionalhistorie 13 2.2 Dansk og slesvig-holstensk regionalhistorie 17 2.3 Grænseregion og grænseregionshistorie 19 2.4 Regionaløkonomi og centralstedstese 21 2.5 National identitet og regional økonomi 23 3. REGIONEN SLESVIG FØR 1914 25 3.1 Det før-industrielle Slesvig 25 3.2 Industrialisering og infrastruktur i Slesvig og Holsten 27 3.3 Den struktursvage region Slesvig? 29 3.4 Købstæder og centralsteder i Slesvig 34 3.5 Urbanisering og byhierarki 37 3.6 Forvaltning, kultur og militær 40 3.7 Centralstedet Flensborg 43 3.8 Regionen Slesvig 1914 49 4. KRIG OG FOLKEAFSTEMNING 51 4.1 Den tyske ”Sonderweg” og ideerne af 1914 52 4.2 Krigsøkonomien – korporatisme eller Zwangswirtschaft 54 4.3 Tysklands sammenbrud og grænsespørgsmålet 58 4.4 Demobilisering og økonomisk krisestyring 61 4.5 Den økonomiske spekulation 63 4.6 Valutaspørgsmålet 66 4.7 Valgkampsløfter og økonomiske fremtidsperspektiver 71 4.8 Flensborgspørgsmålet 73 4.9 Delingen af Slesvig 76 5. GENOPBYGNINGSSTRATEGIER OG GRÆNSEPOLITIK 80 5.1 Versaillestraktaten 81 5.2 Inflation og handel: Genopbygnings- og revisionspolitik i Tyskland 83 5.3 Genopbygningsstrategi i Slesvig-Holsten 87 5.4 Sønderjyllands genforening med Danmark 91 5.5 Den nationaløkonomiske genopbygning i Danmark 92 5.6 Genforeningsprogrammet 93 5.7 Den nationalpolitiske dimension 96 6. DEN ”FØLTE” GRÆNSE: GRÆNSETRAFIK OG GRÆNSEHANDEL 1920-25 98 6.1 Den lille grænsetrafik 100 6.2 Overenskomsterne af 23. oktober 1920 101 6.3 Aussenhandelsstelle Flensburg 103 6.4 Den flensborgske konkurrence 106 6.5 De dansk-tyske forhandlinger 1921-22 109 6.6 Toldstationerne 113 6.7 Revisionspolitik og grænsehandel 116 6.8 Tyendespørgsmålet: Indrejse- og opholdstilladelser for tyske tjenestefolk 118 6.9 En levende grænsetrafik eller følt grænse? 123 7. REGIONALØKONOMISK GENOPBYGNING I SYDSLESVIG 1920-25 124 7.1 Centralisme eller føderalisme? 124 7.2 Nordmarkfond 126 7.3 Carl Severing og preussisk-tysk genopbygnings- og grænsepolitik 131 7.4 Nordmarksfondens fordeling og anvendelse 135 7.5 Kulturprogram for Slesvig-Holsten 140 7.6 Mustermessen i Flensborg 145 7.7 Flensborg skibsværft 146 7.8 Hamborg-spørgsmålet og Rigspræsident Eberts besøg 148 7.9 Kulturprogammets genoptagelse 150 7.10 ”Die dänische Gefahr und ihre Abwehr” 154 7.11 1923 og hyperinflationen 159 7.12 Schleswigfond og hyperinflation 161 7.13 Den monetære stabilisering og inflationens konsekvenser 166 7.14 Kulturel genopbygning og Nordmarkmyte i Sydslesvig 171 8. REGIONALØKONOMISK GENOPBYGNING I NORDSLESVIG 1920-25 173 8.1 Kronemøntens indførelse 175 8.2 Udligningskassen for Sønderjylland 176 8.3 Valutareguleringens fordeling 181 8.4 Lånekassen for Sønderjylland 182 8.5 Lånekassens ophør? 186 8.6 Lånekassens restance og incassosager 190 8.7 Jordkamp eller jordfordeling? 192 8.8 Udstykning og jordfordeling 195 8.9 Realkreditten og Sønderjyllands Kreditforening 198 8.10 Realkredittens fordeling 202 8.11 Sønderjyllands Højspændningsværk 204 8.12 Infrastrukturinvesteringer 206 8.13 Kreditindskrænkningen og Nordslesvig 210 8.14 Obligationskursen og grænserevisionsfrygt 212 8.15 Guldindløseligheden og nordslesvigske kompensationer 214 8.16 Realkreditkommissionen – en status over genopbygningen i Nordslesvig 219 9. WIRTSCHAFTSANSCHLUSS? – GRÆNSETRAFIK OG GRÆNSEHANDEL 1925-33 222 9.1 Visumtvangens ophævelse? 222 9.2 Noget for noget: Overenskomsterne af 1926 226 9.3 Nye dansk-tyske grænsepasaftaler 229 9.4 Et dansk-tysk handelskammer? 232 9.5 Der Wirtschaftsanschluss Nordschleswigs? 235 9.6 Handelsaftalen i 1934 og den lille grænsetrafik 238 9.7 Fra regional til national grænsetrafik 242 10. REGIONALØKONOMISK GRÆNSEPOLITIK I SYDSLESVIG 1925-33 244 10.1 Kreditnød og infrastrukturinvesteringer 244 10.2 Slesvig-holstenske skuffelser 248 10.3 Reichgrenzfond og Deutsches Haus 251 10.4 Enquete-udvalget 255 10.5 “Flensburgs wirtschaftliche und finanzielle Notlage“ 261 10.6 Enquete-udvalgets beretning 268 10.7 Ostpreussenhilfe og Umschuldungskrediten 272 10.8 Osthilfe 1930 277 10.9 Osthilfe – Nordmarkhilfe 280 10.10 ”Notstandsgebiet Nordmark” 282 10.11 Grænsen som økonomisk akilleshæl 285 11. REGIONALØKONOMISK GRÆNSEPOLITIK I NORDSLESVIG 1925-33 287 11.1 Gældskrise og bondeprotest 287 11.2 Kreditanstalt Vogelgesang 291 11.3 Folketingsvalget 1926 293 11.4 ”Noget maa der gøres” 297 11.5 Foreningen Landeværnet 301 11.6 Sønderjydsk Hypoteklånefond og Lånekassens 3. serie 304 11.7 ”Sønderjylland regeres af to Mand” 309 11.8 Statsgaranti, akkordudvalg og samlingsbevægelse 312 11.9 Det sønderjydske Erhvervsudvalg 316 11.10 Erhvervsudvalget og Lånekassen 321 11.11 ”At befæste grænsen” 324 11.12 Krisen i 1930’erne 327 11.13 Økonomisk ligestilling? 330 12. FRA REGION TIL GRÆNSEREGION - KONKLUSION 332 12.1 Den regionaløkonomiske genopbygnings mål: strategi og ideologi 332 12.2 Den følte grænse eller Wirtschaftsanschluss? 333 12.3 Regionaløkonomisk genopbygning og grænsepolitik i Slesvigregionen 335 12.4 Regionaløkonomiske konsekvenser af Slesvigs deling 340 12.5 Europæiske perspektiver 348 12.6 Epilog: Den dansk-tyske grænse i dag 351 13. ZUSAMMENFASSUNG 352 14. KILDEMATERIALE 358 15. LITTERATUR 363 BILAG 1-15 1. FRA REGION TIL GRÆNSEREGION – INTRODUKTION “An inefficient, unemployed, disorganised Europe faces us, torn by internal strife and international hate, fighting, starving, pillaging and lying. What warrant is there for a picture of less sombre colours?” John Maynard Keynes: The Economic Consequenses of the Peace. (1920) Der blev tegnet 20.000 kilometer nye grænser på Europakortet efter den Første Verdenskrigs afslut- ning. En af disse var grænsen mellem Danmark og Tyskland, hvis placering blev afgjort ved to folkeafstemninger i foråret 1920, som det var vedtaget på fredskonferencen i Paris i foråret 1919. Baggrunden for det nye Europakort var centralmagternes, Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og Osmannerrigets, nederlag i den Første Verdenskrig, og den amerikanske præsident Woodrow Wilsons princip om at ”ethvert folk har ret til at bestemme under hvilket herredømme de vil leve”, den nationale selvbestemmelsesret. Den nationale selvbestemmelsesret skulle vise sig vanskelig at gennemføre i praksis, særlig i Central- og Østeuropa, samt på Balkan, der var etniske og nationale kludetæpper. Folkeafstemninger forud for grænsedragningerne var derfor en undtagelse, men nye grænser blev trukket, og med grænserne kom der grænsekontrol, toldmure og handelshindringer af den ene eller anden art. I Central- og Østeuropa blev mange historiske markeder og økonomier skilt. Opløsningen af det østrig-ungarnske kejserrige efterlod i store træk administrationen og finanssek- toren i Østrig, industrien i Tjekkoslovakiet og landbruget i Ungarn. En stor del af den schlesiske kulindustri blev adskilt fra det tyske industrimarked, og de dele af Tyskland, der blev afstået, mis- tede alle den direkte adgang til det tyske marked. For tyske byer som Flensborg og Breslau lå en del af det naturlige lokale afsætningsmarked på den anden side af de nye landegrænser.1 De nye grænser i Europa nødvendiggjorde en massiv omstrukturering og genopbygning af de enkelte staters økonomier, samtidig med at staterne skulle omstille sig fra krigsøkonomi til freds- økonomi. Den Første Verdenskrig efterlod i sig selv et stort økonomisk genopbygningsarbejde i Europa. Mellemkrigstiden 1918 til 1939 blev i størstedelen af Europa oplevet som økonomisk krise- tid, og genopbygningsprocessen var netop præget af intern europæiske strid og økonomisk desorga- nisation, som Keynes forudsagde i 1919. Denne afhandling omhandler den regionaløkonomiske genopbygning og grænsepolitik i Nord- og Sydslesvig fra 1919 til 1933, og de regionaløkonomiske konsekvenser, der fulgte af denne grænsedragning. Det handler om Economic Consequenses of the Peace på regionalt niveau. 1 Sørensen (2005) s. 342 – 344, Tomaszewski (2002) s. 125 – 138 og Barth (2002) s. 155 - 168. 1 1.1 Problemstilling og afgrænsning Grænser er en grundlæggende