DOCSLIB.ORG

Muligheder På Naturstyrelsens Arealer for Bedre Opfyldelse Af 2020-Mål for Truede Arter

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Muligheder På Naturstyrelsens Arealer for Bedre Opfyldelse Af 2020-Mål for Truede Arter UNIVERSITY OF COPENH AGEN NATURAL HISTORY MUSE UM OF DENMARK CENTER FOR MACROECOL OGY, EVOLUTION AND C LIMAT E Muligheder på Naturstyrelsens arealer for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter. Erik Buchwald Jacob Heilmann-Clausen (Title) (Subtitle) Februar 2018 Titel Muligheder på Naturstyrelsens arealer for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter. Kontekst Rapporten er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og priori- tering af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrel- sens arealer". Projektet løb 2015-18 og havde til formål at undersøge og analy- sere, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt på de ca. 2.000 kvadratkilometer af Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen. Forfattere Erik Buchwald, Erhvervs-PhD studerende og Jacob Heilmann-Clausen, Lektor, vejleder Dato 14. februar 2018 Sted Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Universitetsparken 15, 2100-København Ø. Rapporten kan downloades: http://macroecology.ku.dk/dk/andre-publikationer/ Layout Lotte Nymark Busch Jensen (forsidedesign) og Erik Buchwald. Forsidefoto Sortspætte, kejserkåbe på kærtidsel, flammeporesvamp og væltet gammel bøg (fotos: Lassi Rautiainen, Erik Buchwald, Jacob Heilmann-Clausen og Erik Buchwald). Sideantal 67 sider plus bilag. TAK Stor tak for tilladelse til brug af data til Dansk Ornitologisk Forening, Lepidop- terologisk Forening, Danmarks SvampeAtlas, Dansk Botanisk Forening, Fynske Insekter og Danmarks Edderkopper, Statens Naturhistoriske Museum og Natur- styrelsen, samt til Fugle & Natur (licens B05/2014). De mange frivillige takkes for deres enorme registreringsindsats. Artseksperterne Jan Pedersen, Nikolaj Scharff og Ulrik Søchting ved Statens Naturhistoriske Museum takkes for hjælp til at finde og kvalitetssikre data. Car- sten Rahbek, Bjørn Hermansen, Anders Højgaard Petersen, Louis A. Hansen and Lotte Jensen ved CMEC takkes for hjælp og råd i projektet. Tak også til Hugh Possingham og Matthew Watts for at stille Marxan programmerne til rå- dighed. Danmarks Grundforskningsfond takkes for finansiering til CMEC (DNRF96). Naturstyrelsen og Innovationsfonden (Erhvervs-PhD bevilling nr. 4135-00145B) takkes for finansieringen af PhD-arbejdet. 2 Indhold 1. INDLEDNING ............................................................................................................... 5 1.1 Opgave afgrænsning - 2020-måls-arter undtagen de fuldt akvatiske .................................................................... 5 2. BAGGRUND ................................................................................................................ 6 2.1 2020-mål for arter.................................................................................................................................................... 6 2.2 Beskyttelse og drift på Naturstyrelsens arealer .................................................................................................... 6 2.3 Formål og spørgsmål i Erhvervs-PhD projektet ................................................................................................... 7 2.4 Regeringens Naturpakke 2016 ............................................................................................................................... 8 2.5 Arternes økologiske behov ...................................................................................................................................... 9 2.6 Optimering af omkostningseffektivitet og forvaltning ....................................................................................... 12 2.7 Systematic conservation planning - SCP ............................................................................................................. 13 3. DATA ......................................................................................................................... 15 3.1 Areal- og økonomidata .......................................................................................................................................... 15 3.2 Artsoplysninger og -forekomster ......................................................................................................................... 15 3.3 Prioritering af arter fra 1 til 5, henholdsvis A og B ............................................................................................ 16 3.4 Habitatpræferencer og trusler.............................................................................................................................. 16 4. METODE .................................................................................................................... 18 4.1 Zoner og beskyttelsestyper for skovarter ............................................................................................................ 18 4.2 Optimering for skovarter med programmet Marxan with zones ....................................................................... 20 4.3 Yderligere optimering ........................................................................................................................................... 23 4.4 Ikke-skovarter ....................................................................................................................................................... 24 5. RESULTATER OG DISKUSSION ............................................................................. 26 5.1 Oversigt over arternes status og prioritet............................................................................................................ 26 5.2 Arternes præferencer ............................................................................................................................................ 29 5.3 Marxan-optimering for skovarter ........................................................................................................................ 30 5.4 Yderligere optimering ved opdeling af skove ...................................................................................................... 37 5.5 Behov for ekstra beskyttelse af ikke-skovarter ................................................................................................... 40 6. FEJLKILDER OG USIKKERHEDER ......................................................................... 42 7. ANBEFALINGER OM INDSATSEN I SKOV ............................................................. 47 3 7.1 Indsats i overgangsperioden og i anden biodiversitetsskov ................................................................................... 48 7.2 Urørt skov efter overgangsperioden ........................................................................................................................ 51 8. ANBEFALEDE INDSATSER FOR LYSÅBNE BIOTOPERS ARTER .............................................................................................................................. 52 8.1 Supplerende oplysninger ....................................................................................................................................... 52 8.2 Justeret drift og forvaltning .................................................................................................................................. 52 8.3 Græsning ................................................................................................................................................................ 53 8.4 Høslæt ..................................................................................................................................................................... 54 8.5 Andre indsatser ...................................................................................................................................................... 55 8.6 Økonomi ................................................................................................................................................................. 56 9. KONKLUSION............................................................................................................ 58 9.1 Skove og skovarter ................................................................................................................................................. 58 9.2 Lysåbne biotoper og deres arter ........................................................................................................................... 59 10. REFERENCER ....................................................................................................... 60 BILAG: Bilag A. Undersøgelsens datakilder og referencer til disse. Kun data for 2020-måls-arterne og fra perioden 1991-2015 blev brugt. Bilag B. Data for 626 skovarter. Detaljer om status, præferencer og zoner for de 626 skovarter. Bilag C. A priori urørt beskyttede skove. De syv skove låst til zone 4 (Urørt) i scenarie O-Z. Bilag D. Zone 4 skove. Detaljer for 20 skove, som alle scenarier henførte til zone 4 (Urørt). Bilag E. Zone 3 skove. Detaljer for 55 skove, som alle scenarier henførte til zone 3 (Aktiv). Bilag F. Variable skove. Detaljer for 220 skove, som variabelt blev henført til forskellige zoner i de forskellige scenarier. Bilag G. Zone 1 skove. Detaljer for 681 skove, som alle scenarier henførte til zone 1 (Normal). Bilag H. Resultater af scenarier. Detaljer for hvert scenarie. Bilag I. Gap-arter for scenarie Q. Detaljer for 73 arter, som ikke nåede den målsatte beskyttelse i scenarie Q. Bilag J. Skove til underopdeling. Detaljer
Load more

Recommended publications
  • Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters Section for Ecosystem Based Marine Management
    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 07, 2021 Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters Section for Ecosystem Based Marine Management Brown, Elliot John Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Brown, E. J. (2019). Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters: Section for Ecosystem Based Marine Management. Technical University of Denmark. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters Section for Ecosystem Based Marine Management Elliot John Brown PhD Thesis Supervisor: Josianne G. Støttrup Advisor: Ulf Bergström Preface This thesis was submitted in partial fulfilment of the requirements for the degree Doctor of Philosophy (PhD) at the Technical University of Denmark. The research presented in this thesis was carried out under the supervision of Senior Researcher Josianne Støttrup within the Section for Ecosystem Based Management of the National Institute of Aquatic Resources (DTU Aqua).
    [Show full text]
  • Company Name First Name Last Name Job Title Country
    Company Name First Name Last Name Job Title Country 1StopWind Ltd Arran Bell Operations Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Alan Mckerns United Kingdom 1StopWind Ltd. Bernadette McAulay Finance Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Joel Telling General Manager United Kingdom 23 Degrees Renewables Ltd Ed Woodrow Business Development United Kingdom 24SEA bvba Gert De Sitter Owner Belgium 3S Europe GmbH Matthias Lamp Vice President of Sales & Marketing Germany 3sun Denmark ApS Christian Christensen Operations Director Denmark 3sun Group Limited Jody Potter United Kingdom 3sun Group Limited Graham Hacon VP Business Development, Offshore Wind United Kingdom 3sun Group Limited Sherri Smith Company Secretary United Kingdom 3W Industri Service Simon Øland Project manager - sales Denmark 3W Industri Service Kenneth Pedersen IWI-S Denmark 4C Offshore Lauren Anderson United Kingdom 4C Offshore Richard Aukland Director United Kingdom 4C Offshore Rosie Haworth Market Researcher United Kingdom 4C Offshore Vincenzo Poidomani Principal Geotechnical Engineer United Kingdom 8.2 Bruno ALLAIN CEO France 8.2 Monitoring GmbH Bernd Höring Managing director Germany 920338402 Ellinor Meling Ceo Norway A&P Group Emma Harrick United Kingdom A.P. Møller Holding Simon Ibsen Investor Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Jens Kirk Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Michael Brunø-Sørensen Senior Bunker Trader Denmark A1wind Aps Martin Jensen Director / A1wind Aps Denmark AAF Ltd Steven Brett Europe MFAS Aftermarket Sales Manager United Kingdom AAG Allan Tarp Sales Manager Denmark
    [Show full text]
  • Hesselø Bugt Miljøvurderingsrapport (VVM)
    Gribskov Kommune på vegne af Nordkystens Fremtid Råstofindvinding i ansøgningsområde A – Hesselø Bugt Miljøvurderingsrapport (VVM) Rekvirent Gribskov Kommune på vegne af Nordkystens Fremtid Kontaktperson: Caroline Bald (e-mail:[email protected]) Rådgiver WSP Danmark før Orbicon Linné Alle 2 2630 Taastrup Projektnummer 3621700085 Projektleder Jan F. Nicolaisen Udarbejdet af Louise K. Poulsen, Danni J. Jensen, Morten Warnick Stæhr, Morten Hjort, Sanne Kjellerup, Erik Mandrup Jacobsen, Rie B. E. Jensen Kort Morten Warnick Stæhr, Danni J. Jensen, Rie B. E. Jensen Kvalitetssikring Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. 02 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet 19-05-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ.................................................................................................... 9 2. INDLEDNING..................................................................................................................... 12 2.1. Baggrund ................................................................................................................. 12 2.2. Læsevejledning ........................................................................................................ 15 3. PROJEKTBESKRIVELSE ................................................................................................. 16 3.1. Områdebeskrivelse .................................................................................................. 16 3.2. Indvindingen ............................................................................................................
    [Show full text]
  • Gentofte Skjulte Steder
    Vores Natur Gentofte skjulte steder 3 Ordrup Krat Klampenborgvej 1 Mariebjerg 2 Kirkegård Vintappersøen Mariebjergvej 1 Vintappervej/ Lyngbyvej 5 Holmehaven 4 Tværbommen Gammelmosen Kellersvej 6 Studiebyen Rygårds Allé/ Sømarksvej m.fl. Alle kender Bernstorffsparken og Bellevue Strand, men hvad med en tur til Gentoftes mere ukendte hjørner? Sammen med Grøn Guide Gentofte og Lokalhistorisk Arkiv har Gentofte Bibliotekerne lavet en lille guide med historierne bag seks af Gentofte Kommunes grønne pletter, der er oplagte at besøge på en gåtur i Corona-tiden. Tag på opdagelse i Gentoftes baghave! 1. Mariebjerg Kirkegård - en arkitektonisk perle En kirkegård er jo bare en kirkegård! Det gælder dog ikke alle kirkegårde. Mariebjerg er noget helt for sig og er i Kulturministeriets kanon fra 2005 udpeget som et af de 12 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark. Kirkegården blev indviet i 1936, og den er planlagt af den kendte anlægsgartner G.N. Brandt. Opbygningen består af mange forskellige rum omgivet af store takshække med hvert sit udtryk. Ét rum minder om en solbeskinnet lysning i skoven, et andet om en lidt mørk og mystisk urskov, og atter andre er vokset fuldstændigt til med bambus. Den yder- ste del af kirkegården har et smukt skovagtigt præg, og et sted er der endda en gammel grusgrav med stejle kanter. Børn og voksne kan bruge timer på at gå på opdagelse og finde det ene magiske sted efter det andet. Læg mærke til de mange vilde blomster og insekter, der uforstyrret lever mel- lem gravene. Husk dog, at det også er en kirkegård, og tag hensyn til de andre besøgende, der måske sørger over dem, de har mistet.
    [Show full text]
  • Coastal Meadow Management
    coastal meadow management Best Practice Guidelines The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 coastal meadow management Best Practice Guidelines MATSALU ESTONIAN MINISTRY DANCEE NATIONAL PARK OF ENVIRONMENT The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 Compiled by Riinu Rannap, Lars Briggs, Kaja Lotman, Ilona Lepik, Voldemar Rannap Translated by Pirkko Põdra Photos Arne Ader, Lars Briggs, Fred Jüssi, Tiit Kaljuste, Mati Kose, Ilona Lepik, Kaja Lotman, Riinu Rannap, Voldemar Rannap, Merike Tamm, Ülle Tamm Drawings Elen Apsalon Layout Eerik Keerend This book has been printed on CyclusPrint recycled paper Ministry of the Environment of the Republic of Estonia Tallinn 2004 ISBN 9985-881-26-5 LIFE-Nature Project By way of introduction. Riinu Rannap, Voldemar Rannap 4 content Management Coastal meadow as a habitat. Kaja Lotman, Ilona Lepik 8 Amphibians • birds • plants Boreal Baltic coastal meadow management for Bufo calamita. Riinu Rannap 26 Restoration of breeding sites for threatened toads on coastal meadows. Lars Briggs 34 Suitable habitat management for Danish bird populations. Ole Thorup 44 Changes of bird communities in relation to management of coastal meadows in Estonia. Andres Kuresoo, Eve Mägi 52 Coastal meadow management from a botanist’s point of view. Tiit Kaljuste 62 Monitoring the Wild gladiolus (Gladiolus imbricatus) population under different meadow management regimes. Marika Kose, Mari Moora 70 Experiences The socio-economic aspect of coastal meadow management: the Matsalu example. Kaja Lotman 72 Managing meadows or managing people? Coastal meadow restoration and management in the Häädemeeste region.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • IV. Report on Birds in Danmark, R886. Garis
    --------------------------------------------------------------------------------------1 368 V. v. Tschusi und K. v, Dalla-Torre. 4· Hinmdo rustica und Hirundo urbica, Gal!inula por- rana. Mit Bericht des Leuchtthurm - Assistenten von Zaglava auf Cherso vom g. April 1885 erhielt ich 3 3 todte Rauch· schwalben, eine Hausschwalbe und eine Gallinula porr_ana. 5. Alauda arvensis, Dandalus rubecula und Sturn us vul- IV. Report on Birds in Danmark, r886. garis. Mit Bericht vom Leuchtthurm-Assistenten A. 0 mer o auf Compiled by Punta d' Ostro vom rg. October r885 erhielt ich zehn Alauda arvensis, einen Dandalus rubecula und einen Strlrnus vulgaris, Oluf Winge. welche Vogel am Zuge in der Nacht vom 18. auf r 9· October, (With a Map-Plate I.) gegen 3 Uhr morgens, bei leichtem Regen am Leuchtthurme anstiessen. Observations have been communicated by: A.: H. Arctander, physician, Storehedinge, Stevns, 6. Sturnus vulgaris. Mit Bericht des Assistenten von Gollo~ Sjalland. Observations in Stevns. metto . bei Grado ddo. 2. Mi.irz r886 flogen urn Mitternacht F.: A. H. Faber, cand. pharm. Notes from Viborg r Uhr an die Laterne zwei Staare an, deren Schnabel gebogen and surroundings, within three or four (Danish) miles from und gespalten waren. the town. Species from Viborg 88. - Also some notes from Hafenagentie Grado, 2, Marz r886. visits to Mors, where the observer lived during r 884 and 188S*). Der J\Iandatar flir Istrien: Hs.: P. Hersch end, possessor of Herschendsga ve, Dr. L. K Moser. S. E. of Skanderborg So, Jylland. K.: Th. N. Krabbe, stud. me d. Chiefly observations from the island of Amager, especially the coasts and the northern part close to Kjobenhavn, with the fortification territory.
    [Show full text]
  • Executive Order No. 680 of 18 July 2003, Amending Executive Order No
    Division for Ocean Afhirs and the Law of the Sea OSficc. oi' Legal Affairs Law of the Sea United Nations New York, 2004 NOTE The designations employed and the presentation of the material in this publication do not imply the expression of any opinion whatsoever on the part of the Secretariat of the United Nations concerning the legal status \>fany country, territory. city or area or of its authorities, or concerning the delimitation of its frontiers 0:- boundaries. Furthermore, publication in the Bulletin of information cvncerning developments relating to the law of thc sea emanating from actions and decisions taken by the States does not imply recognition by the United Nations of the validity of the actions anti decisions in question. IF ANY MATERIAL CONTAINED IN 7 YE BL'LLETIN IS KFPRODC'CED IN PART OR IN WHOLE, DUE AC'KNOWL.EDGEMENT SHOl !LD BE G1VF.N Copyright (' IJnitcd Nations. 1904 CONTENTS Page I. UNITED NATIONS CONVENTION ON THE LAW OF THE SEA ........................................ 1 Status of the United Nations Convention on the Law of the Sea, of the Agreement relating to the implementation of Part XI of the Convention and of the Agreement for the implementation of the provisions of the Convention relating to the conservation and management of straddling fish stocks and highly migratory fish stocks .............................................................................................................. 1 1. Table recapitulating the status of the Convention and of the related Agreements, as at 30 November 2003.......................................................................................................... 1 2. Chronological lists of ratifications of, accessions and successions to the Convention and the related Agreements, as at 30 November 2003............................................................................ 12 (a) The Convention ................................................................................................................
    [Show full text]
  • De Danske Fuglestationer: Fra Jordsand Til Christiansø
    De danske fuglestationer: fra Jordsand til Christiansø PETER LYNGS Når man som gammel fuglestationsmand skal for- natur og fugle, som begyndte at spire i starten af tælle om de danske fuglestationers historie, kan det 1900-tallet. DOFs oprettelse i 1906 var et udtryk ikke undgås, at man – og dermed denne beretning for denne interesse, samt for en stigende bekym- – er farvet af den tid og de stationer, man har fær- ring for den måde vores natur blev forvaltet på. dedes på. Denne fortælling bliver derfor præget af Disse tanker, om end stadig 'få og små', deltes af personlige valg, og andre ville have valgt anderle- andre, og på den politiske side medførte de bl.a. des. Fortællingen bliver også summarisk, for hver oprettelsen af Naturfredningsrådet i 1917. I 1936 stations historie kunne være blevet til en novelle, blev der, med hjemmel den nye reservatlov, opret- endog en roman. tet en række naturvidenskabelige reservater, bl.a. Jeg trådte mine ungdomssko i Blåvand og drev Tipperne, Vorsø og Græsholmen ved Christiansø. som flere andre blåvandobservatører mod øst til Administrationen af disse reservater kom ind un- Christiansø. Andre foretrak Tippernes udstrakte der Naturfredningsrådet, hvilket muliggjorde et enge, Vejlernes sumpe, Kattegats småøer eller målrettet videnskabeligt arbejde og lagde grunden Sjællands kyster. For nogen blev fuglestationerne for de første danske fuglestationer. jordens salt, for andre en episode i deres liv. Men Årene efter Anden Verdenskrig førte en stigende alle oplevede den glæde, det giver at arbejde in- velstand med sig, og en lang række mennesker fra tenst med vilde fugle, ikke mindst sammen med de store fødselsårgange i 1940erne og 1950erne ligesindede, og for langt de fleste har det været en fik stor interesse for fugle og natur.
    [Show full text]
  • Changes in Danish Bird 1966-75 Numbers of Migrants Observatories
    Changes in numbers of migrants ringed at Danish bird observatories during the years 1966-75 FINN DALBERG PETERSEN (Med et dansk resume: Ændringer i antallet af ringmærkede trækfugle på nogle danske fuglestationer i perioden 1966 - 75) INTRODUCTION Christians Ø breed in Sweden, Finland, and partly westernmost Russia. In the autumns of 1968 - 69 - 70 a constant In the years of 1966 - 1971 ringing was trapping of birds was carried out at Bodensee carried out at Hesselø during the following in southernmost Germany (Berthold 1972). periods: 1) April 16 -June 22 1966, 2) April During these three years nearly all species 27-June 6 1967, 3) April 8-May 31 1969, showed a significant decline in the number 4) April 25 - June 2 1970, and 5) April 3 - ringed, and Berthold considers this decrease May 25 1971 (Rabøl 196 7, 1969, Tønder & as indicative of "exceptionally high or Rabøl 1972, Møller & Petersen 1973 ). The longterm declines 11 of the breeding birds were trapped in nets, which were populations in the recruitment areas of the distributed all over the island in all kinds of Bodensee migrants. The recruitment area is vegetation. The nets were open every day thought to be Middle Europe north of Boden­ from dawn to the middle of the afternoon, and see. Further reports on declines since 1968, numbered 15 - 20 in 1966 - 67, 30 in 1969, especially of Redstart Phoenicurus phoeni­ and 22 - 25 in 1970 - 71. In order to correct curus, Sedge Warbler Acrocephalus schoeno­ the influence of the different numbers of nets baenus, and Whitethroat Sylvia communis, on the numbers of ringed birds I have divided have been published (Glue 1970, Batten the numbers of ringings by 3 ( 1966 - 67), 5 1971, Berthold 1973, 1974,.Wink 1974, Win­ (1969), and 4 (1970 - 71) (Tab le 1).
    [Show full text]
  • Arkitektur Og Arkitekter
    ARKITEKTUR OG ARKITEKTER Landsteder Landstedet - som en særlig bygningskategori beregnet for velstående familiers sommerophold - optræder først sent i Danmark. Frem til enevældens indførelse boede landets topfolk, adelsmændene, på deres herregårde rundt i landet. For at kunne varetage embederne i statens tjeneste havde de som regel en gård eller et palæ stående til rådighed i hovedstaden. Med enevælden i 1660 bortfaldt adelens selvfølge- lige ret til statens embeder. Kongen valgte herefter de embedsmænd, han ønskede blandt duelige borgere. De havde deres helårsbolig i byen og kunne have behov for et sommerfristed, fjernt fra byens tummel og stank. De borgerlige landsteder knyttede sig gerne til de kongelige opholdssteder og tilpas nær hovedstaden. Et af de allerførste landsteder i Gentofte var Chris- Den nordvendte hovedindgang til Bernstorff Slot er Refendfugningen på Bernstorff Slots er elegant trukket tiansholm, opført for historikeren Vitus Bering i omfattet af en portal med profilerede gerichter og en med hele vejen rundt om det store fremspringende udkraget gesims. Indgangen flankeres af to dekora- midterparti til havesiden 1670. Blot ti år efter enevældens indførelse. Det tive fyldningspartier. oprindelige Christiansholm blev i 1746 erstattet af det nuværende, en fornem rokokobygning, med ni gange syv fag og midtrisalitter på alle fire facader. Tilsvarende med nabolandstedet Sølyst, som op- rindeligt var fra 1724, men blev nyopført i 1766 i en enkel klassisk stil - ikke ulig mangen en mindre herregård. Hovedhuset er syv fag langt og centreret omkring en trefags midtrisalit. To pavilloner flan- kerer hovedhuset. Det samlede anlæg, som er holdt i beskedne proportioner, fremstår elegant i sin hvid- malede, vandrette træbeklædning. Se også side 24.
    [Show full text]
  • Og Bevægelsespolitikken I Gentofte Kommune
    IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN I GENTOFTE KOMMUNE Evalueringsrapport / Juni 2016 Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN I GENTOFTE KOMMUNE Idrættens Analyseinstitut 3 www.idan.dk Titel Idræts- og bevægelsespolitikken i Gentofte Kommune Forfatter Maja Pilgaard Øvrige bidragydere Marie Bruun Rekvirent Gentofte Kommune Layout Idrættens Analyseinstitut Forsidefoto Gentofte Kommune Print Mercoprint Digital A/S Udgave 1. udgave, København, juni 2016 Pris Rapporten kan bestilles i trykt udgave hos Idrættens Analyseinstitut, pris 150,00 kr. inklusive moms, eksklusive forsendelse. Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på www.idan.dk ISBN 978-87-93375-51-2 978-87-93375-52-9 Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4A DK-1437 København K T: +45 3266 1030 E: [email protected] W: www.idan.dk Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. Idrættens Analyseinstitut 4 www.idan.dk Indhold Indledning ........................................................................................................................................... 6 Resumé ................................................................................................................................................ 9 Gentofte kommune som hjemsted for sport og motion.............................................................. 14 En ressourcestærk kommune i vækst........................................................................................ 14 Massiv oprustning af idrætsfaciliteter .....................................................................................
    [Show full text]