Ændringer Og Udfordringer

Home , Gledhill (crater)

Ændringer og udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010

Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010

Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Layout Anne Marie Brammer Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk

ISBN: 978-87-7602-159-7

Udgivet med støtte fra Augustinusfonden og Nationalmuseet

En digital version af publikationen findes på Nationalmuseets hjemmeside: http://nordligeverdener.natmus.dk/

Forsidefoto: Landskab på Flatøy, Helgeland, Norge. Foto: Flemming Kaul Nordlige Verdener – ændringer og udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010

Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne København 2011 2

Indhold

• Ændringer og udfordringer – status for Nordlige Verdener 4 Hans Christian Gulløv

• Perspektiver og skalaer: Analytiske udfordringer til 6 ’Nordlige Verdener’ | Kirsten Hastrup

Forskningssøjle A Klimaændringer og samfund: Når klimagrænser flytter sig 18

• Senistidens Danmark | Morten Fischer Mortensen 20 • ’Små træer’ fra Nordøstgrønland | Claudia Baittinger 26 • Qajaa, en frossen arkæologisk perle 30 Jørgen Hollesen, Henning Matthiesen og Jan Bruun Jensen • Konserverings- og tørringsmetoder tilpasset arkæologiske 34 materialer fundet i nordlige områder | Poul Jensen • Kampen om Vejret – Den tyske snehulestation på 37 Shannon Ø 1943/44 | Tilo Krause og Jens Fog Jensen • Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 46 – fra fangst til fiskeri | Einar Lund Jensen

Forskningssøjle B Landbrug på grænsen: Nordlige kulturlandskaber 50

• Agrarsamfundenes ekspansion i Norden | Flemming Kaul 52 • Landbruget på grænsen – agrarsamfundenes ekspansion 56 og kompleksitet i Neolitikum i Norden | Lasse Sørensen • Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. – Nogle træk af 59 yngre stenalder på Shetlandsøerne | Ditlev Mahler • Ressourcer, mobilitet og kulturel identitet i det norrøne 69 Grønland 2005-2010 | Jette Arneborg og Christian Koch Madsen • Landskab og levevej, økonomi og hierarki – pastoralt 71 landbrug i det norrøne Grønland | Christian Koch Madsen • Kirker, kristendom og storbønder i den norrøne Østerbygd 78 Jette Arneborg • Greenland Dietary Economy | Jette Arneborg 81 • Nordboernes agerbrug i Grønland. 84 Et agerbrug på nordgrænsen | Peter Steen Henriksen • Brød i Norden – digitale fortællinger om ny nordisk mad 90 Lykke Pedersen

Forskningssøjle C Netværk i Nord: Kommunikation, handel og kulturmarkører 96

• Kulturkontakter over Skagerrak og Kattegat i vikingetiden 98 Anne Pedersen • Kommunikation, kulturmøde og kulturel identitet – tingenes 103 rejse i Sydskandinaviens vikingetid | Maria Panum Baastrup • Guld og barbarer | Helle Winge Horsnæs 106 • Grønlandske runeindskrifter | Lisbeth Imer 109 • Skinddragter fra Nord | Anne Lisbeth Schmidt 114 • Handel som kulturmøde – europæiske genstande i 119 historisk Thulekultur | Peter Andreas Toft • ”De lukter norsk!”. Tømmerhuse i Grønland 122 – diffusion og innovation | Niels Bonde • Palæoeskimoiske kulturer i det østlige Arktis 126 (The Carpenter-Meldgaard Endowment Project) Bjarne Grønnow • Førkristne kultpladser – et forskningsprojekt omkring 130 jernalderens og vikingetidens hedenske religion Lars Jørgensen

• Bidragydere 138

Nordlige Verdener Workshop 1 4

Ændringer og udfordringer – status for Nordlige Verdener

Hans Christian Gulløv Koordinator

Nationalmuseets tværgående forsk enkelte projektejers forhold til sin valgte ningssatsning blev officielt sat i gang metode og projektets teoretiske indhold, 1. januar 2010, og efter godt et halvt års der i vid udstrækning er knyttet til en af aktiviteter kunne en række projekter de tre forskningssøjler, som udgør den præsenteres og diskuteres på et seminar bærende idé i Nordlige Verdener: Klima- i museets Festsal d. 29. september med ændringer og samfund – Landbrug på temaet ’Ændringer og udfordringer’. grænsen – Netværk i nord.

Satsningen omfatter for tiden 17 sepa- En tværgående satsning som Nordlige rate undersøgelser og ph.d.-projekter Verdener, udformet på grundlag af ind- samt tre associerede forsknings- og for- meldte projekter fra seks ud af museets midlingsprogrammer, der alle præsente- ti forskningshavende enheder, er såle- res på de efterfølgende sider i denne des ikke et projekt i sig selv. Det er deri- publikation. mod et begreb, der kan samle og udfordre tanken, hvis blot man vidste, hvad Temaet for seminaret var ’ændringer og det nordlige udgjorde. Dette synes der udfordringer’, og tanken bag dette var at imidlertid ikke at herske tvivl om i de ef- vurdere de ændringer, som det enkelte terfølgende præsentationer af de invol- projekt havde måttet gennemgå fra idé verede projekter; og dog kan der savnes til iværksættelse, for derefter at inden anden tilnærmelse til begrebet end kredse og definere de udfordringer til geografi og klima, der begge postuleres gennemførelsen, som ville blive følgen at konstituere og determinere det nord- af dette. lige, og som derved giver afsæt til analytiske udfordringer til Nordlige Verde- Således ville temaet også udfordre den ner. Det sidste – de analytiske udfordringer kunne begynde med at fastholde vort fo- – indvilgede professor Kirsten Hastrup, kus på menneske og samfund, og lade Institut for Antropologi, Københavns de tre forskningssøjler, Klimaændringer Universitet, som indbudt gæstetaler i at og samfund – Landbrug på grænsen – sætte i fokus. Hendes foredrag bringes i Netværk i nord, blive udfordret af en ekstrakt. analytisk tilgang til emner som ’bevæ- gelse’, ’strategi’ og ’motiv’. Når disse Hovedpointerne i Kirsten Hastrups op- indføjes i de rumlige og tidslige sam- læg er at lancere perspektivering, opfat- menhænge, som klart fremgår af projektet som ligheder og forskelle, og skalaer, terne, så begynder vi at kunne ane det opfattet som relationer og forbindelser, interessefællesskab, som vil kunne defi- for dermed at komme nærmere en sam- nere den tværgående forskningssats- let forståelse af de nordlige verdener. ning. Tænkes således ”krydsperspektivering og bevidst skalering” ind i satsningen, Som det fremgår af status for de præ- kan denne ”bidrage til at udvide poten- senterede projekter, så forestår der et tialet for de enkelte projekter … og bi- omfattende arbejde med de empiriske drage til en almen grundvidenskabelig data. Men det er dog opløftende at have udvikling”, som det optimistisk og kon- for øje, at vi med disse data har poten- struktivt siges i foredragets afslutning. tialet til at skabe ny viden om samspillet mellem mennesker, landskaber og histo- En sådan analytisk udfordring bliver næ- rier. ste skridt i udviklingen af Nordlige Ver- dener som en levedygtig satsning. Vi

Nordlige Verdener Workshop 1 6

Perspektiver og skalaer: Analytiske udfordringer til Nordlige Verdener

Kirsten Hastrup Institut for Antropologi, Københavns Universitet

Nationalmuseets satsning på Nordlige fra mit eget arbejde. Hensigten med det Verdener er spændende og udfordrende. er netop at vise, hvordan perspektiv og Spændende, fordi det kan forbinde en skala infiltrerer konkrete analyser. serie forskellige interesseområder på kryds og tværs; udfordrende, fordi det I: Konstituering faktisk ikke er så nemt at få den forelig- af et perspektiv gende mangfoldighed af fagspecifikke I prospektet for Nordlige verdener hed- projekter ind i den ramme, medmindre der det, at forskningsinitiativet geogra- man kan sandsynliggøre et interesse- fisk omspænder klodens nordlige egne. fællesskab omkring det nordliges ind- Spørgsmålet er, hvordan man kan opnå hold. Hvis man vil skabe ny integreret vi- en integreret viden ud fra en så diffust den på tværs af projekter, som hidtil har angivet region. Kort fortalt mener jeg, at været opfattet som fundamentalt for- man skal arbejde alvorligt med at per- skellige, er dette fællesskab en forud- spektivere de nordlige verdener som an- sætning. det og mere end en tilfældig region omkring den nordlige top af kloden. Det vil Jeg skal her først diskutere, hvordan sige, at ’det nordlige’ eller nordlighed man kan konstituere et samlende per- må lanceres som et strategisk perspek- spektiv på det nordlige, dernæst vil jeg tiv, der i sig rummer en række forskelle, rette en særlig opmærksomhed mod der kan tages fat på fra forskellige vink- skalabegrebet. Tilsammen giver disse to ler. afsnit et afsæt ind i de tre temaer, der er defineret som de bærende inden for Jeg siger dette på baggrund af mit snart rammerne af det samlede satsningsom- gamle arbejde med at finde fællesnæv- råde, og som jeg skal eksemplificere ud nerne i den nordiske verden (Hastrup 1992). Her udgjorde ’det nordiske’ det hvilken, den fremtræder som samlet? strategiske perspektiv, der tillod den Der er en implicit modsætning til det tværfaglige og internordiske forsker- sydlige, men det kan jo ligge i Holland, gruppe at se bort fra noget for at lade Italien eller Sahara. Nordlighed er ikke noget andet træde frem. Det, der trådte en veletableret kategori; det en retning, frem, blev naturligt netop det fællesnor- ikke en substans. Det kan være hvor diske, på bekostning af både det natio- som helst, hvis man retter blikket den nale og det europæiske. Det var måske rigtige vej. Rummeligheden kan vise sig Kirsten Hastrup nemmere med det nordiske end det at være en strategisk svaghed, med min- Institut for Antropologi, Københavns Universitet nordlige, fordi den nordiske verden alle- dre man finder tværgående tematiske rede havde haft et kort og en historiefor- akser, der tillader projekterne at tale tæller siden Olaus Magnus (1555), og sammen. fordi de nordiske samfund altid har væ- ret dybt infiltrerede i hinanden, sprog- Den geografiske placering er selvfølge- ligt, historisk og politisk (Mead 1981). lig ikke ligegyldig; klima, landskab, hus- ’Det nordiske’ var allerede menneskelig- holdsøkonomi mv. er en naturlig del af gjort, om end der stadig var og er meget det nordlige. Men da der næppe er tale til diskussion. om en relancering af en geografisk de- terminisme, vil det være interessant at Men hvad er nordlighed? Jeg forstår arbejde hen imod en kvalificering af godt ønsket om at arbejde med en åben nordlighed, hvor ud af nogle fælles og inkluderende region, men risikoen er, spørgsmål kan opstå. Der må være en at projekterne forbliver adskilte og ikke kraft i det nordlige, som sætter sig igen- vinder ved inklusionen. nem samfundene. Hvis nordlighed ikke gør noget i de verdener, det udpeger, så Når man vælger sig en figur og ønsker at er der ikke meget analytisk saft i det be- belyse den fra alle sider, så er der noget, greb. Lad os derfor forsøgsvis tænke på der må træde i baggrunden. Udfordrin- nordlighed som noget, der slår ind på gen for ’de nordlige verdener’ er, at de samfundet på en særlig måde uden at indtil videre ikke spændes op imod no- determinere det, og se på nordlige ver- get andet; dermed forbliver figuren uty- deners stof, dynamik og fylde. delig. Som diffus region samler den ikke umiddelbart de mange blikke i en fælles Stof bestræbelse på at forstå figuren kvalita- Nordlighed kan kvalificeres ved en sær- tivt. Hvis de nordlige verdener er figu- lig stoflighed. Umiddelbart synes det ren, hvad er da grunden, på baggrund af klart, at der er tale om land og vand i et

Nordlige Verdener Workshop 1 8

særligt forhold til hinanden. De to ele- hed og kontrol. Omvendt er de lukkede menter udgør grundstoffet i Norden. Ha- landskaber, hvor enten fjelde eller skove vet er allestedsnærværende, og det spærrer for udsigten, ofte forbundet samler snarere end adskiller. Alle nord- med truslen fra de ikke-kontrollerede lige lande har store kyststrækninger, og kræfter i naturen. alle folk har mere eller mindre direkte adgang til havet. I visse egne findes van- De nordlige verdener er karakteriseret det mest som is, men overalt er havet en ved en særlig balance mellem disse to ressource. Det gælder også mængden grundstoffer, som sætter afgørende af fjorde og indsøer, elve og åer. I den præg på såvel økonomi som handel. Ba- mere snævert definerede nordiske ver- lancen forskydes og forskubbes natur- den skaber vandene deres egne minire- ligvis mellem de mindre regioner. Ved gioner; der er det baltiske og det atlanti- f.eks. at gøre en sådan balanceforskyd- ske norden, med Kattegat-regionen i ning til omdrejningspunkt, kunne flere mellem. Vandet kan være fredsomme- delprojekter spændes op mod hinanden, ligt og nemt at rejse på og fiske i. Det uafhængigt af tid og sted. Forholdet kan også være voldsomt og truende, li- mellem land og vand kan tematiseres på gefrem dræbende. I begge tilfælde be- mange måder, men pointen er, at selv tyder det noget for folks opfattelse af når vi stiller spørgsmål til landbrug, må det land, de lever i, som det fremgår af vi have vand og hav med i øjenkrogen. både folkelige og kunstneriske overleve- ringer. Nordlige lande er både beriget og Nordlighedens stoflighed er ikke bare et begrænset af havet omkring det. bagtæppe for samfundslivet; den infiltrerer det. Hvordan kunne gøres til gen- For landjorden selv gælder det naturlig- stand for sammenlignende analyser af vis også, at den er gjort af et særligt forskelligt omfang. stof. Der er mark og skov, fjeld og mose, og de forskellige landskaber tilbyder for- Dynamik skellige ressourcer. Ressourcerne er ikke Nordligheden er også kendetegnet ved kun økonomiske, de er også symbolske en særlig dynamik og indre bevægelig- og emotionelle, som det ses f.eks. i det hed. Der er f.eks. tale om en markant nordiske, mere eller mindre romantiske årstidsrytme, som deler året i lys- og landskabsmaleri fra det 19. århundrede. mørketid. Dens sociale implikationer er De åbne landskaber, der ofte fremstår velkendt fra bronzealderfund, der viser som flade, dyrkede eller afgræssede jor- solens bevægelse og symbolske kraft, der, tilbyder sig som symbol på frodig- og den er selvoplevet af os alle. Inden 9

for denne manifeste ramme kunne der tyste billeder. Lys og mørke, dag og nat, stilles spørgsmål til selve lysets kvalitet sommer og vinter, forbinder sig på den og materialitet og til lys og mørke som måde til særlige stemninger, som også historiske aktører. Med andre ord, man knytter sig til søernes stille eller frosne kunne spørge til lysets og mørkets stof- vand. Pointen er, at denne konkrete og lighed og den måde, hvorpå de infiltrerer emotionelle dynamik infiltrerer hele det sociale liv. samfundets sociale dynamik og reelle potentialer. Hvordan kunne undersøges Lys og mørke er aldrig socialt neutrale; på tværs af mange projekter. de er væsentlige dimensioner af det so- ciales dynamik. Jo længere mod nord, li- Fylde vet udfolder sig, desto tydeligere indgår Spørgsmålet er ikke, hvor meget nord- lys og mørke i konstitueringen af de so- ligheden fylder i km2, men hvordan den ciale relationer. Fra den nordiske littera- kvalificeres af folk, der lever med den. tur kender vi både de lyse nætters sød- Hvad er den nordlige verdens kvalitet, me og letsind og den mørke vinters og hvor begynder sydligheden at tage trængsler og tungsind. Blandt de arkti- over? Er der en grænse for nordlighe- ske folk har det været beskrevet siden den, som ikke er geografisk, men har Boas (1888), hvordan den sociale morfo- med fornemmelsen af en særlig fylde at logi svinger mellem en sommer- og en gøre? Det er tilsyneladende nemmere at vintertid. Den første præget er kende- svare på, når der er nationalitet eller tegnet ved små spredte, dynamiske bo- sprog på spil, men selv så er enheden pladser med intensiv jagt og udadvend- ikke veldefineret, hverken indefra eller te aktiviteter, den anden med større udefra. Men er der overhovedet noget, bopladser, og med et mere kontempla- der kan siges at kvalificere det nordlige tivt, indadvendt og rituelt liv. ud over den stoflighed og dynamik, jeg allerede har talt om? Hvad giver de nord- Ind i årets dynamik væver sig også døg- lige verdener en identificerbar fylde? Er nets skiftende intensiteter og dagenes det landbrug, byer, vejene imellem dem, forskellige længder. Alt dette påvirker eller bevidstheden om skovens ressour- de ’indre landskaber’ hos folk, der bor i cer? Lad mig give et eksempel på dette de (ydre) nordlige landskaber. Det af- spørgsmåls relevans. spejler sig tydeligt i malerkunsten, hvor solen signalerer liv og bevægelse, mens I sit store værk om Europa 1400-1800, det månebelyste landskab repræsente- skriver Fernand Braudel (1981), at den rer fortættet stilstand, ligesom vinterens afgørende tærskel i ethvert samfunds

Nordlige Verdener Workshop 1 10

udvikling fra et simpelt samfund til en kommunikation udadtil. Mennesker op- rigtig civilisation er ca. 30 mennesker pr. fatter den sociale og den fysiske forma- km2. De mediterrane lande nåede dertil tering som to sider af samme sag, der til omkring 1600, mens Norge, Sverige og sammen udgør den ramme, efter hvilken Finland kun kunne prale af 1,5 person pr. de orienterer sig i en differentieret ver- km2 ved den tid. Braudel tilføjer: ”De var den (James 2003: 213). Det gælder også stadig fanget i en forlænget version af i et større perspektiv, at vi ikke kan tæn- den primitive middelalder og forblev i ke på verdener, nordlige eller andre, randen af Europa, hvor kun en begræn- uden at medtænke deres fylde som et set del af territoriet deltog i samfundets både fysisk og socialt forhold. Dette for- liv” (1981: 60-61). Det er en interessant hold sætter kvalitative skel i verden, bemærkning af mange grunde, men en af som mennesker orienterer sig efter, i til- dem er, at Braudel hermed overser den gift til den konkrete stoflighed og den kolossale ’deltagelse’ af naturen i nord- singulære dynamik. boernes liv. Set fra syd, ’fylder’ skoven ikke noget i samfundet. Den ses ikke, Bevidstheden om at tilhøre periferien, men faktisk er fylde et socialt forhold li- eller om at sidde yderligt i et eller andet geså meget, som det er et fysisk. Det er netværk, forudsætter altid en bevidst- et resultat af det sted, verden opfattes hed om andet og mere end én selv. Fylde og erfares fra, og som udgrænser folk, bliver dermed et vigtigt søgeord, hvis der er uden for en eller anden grænse. man skal orientere sig på tværs af de Det lokale blik kan dermed også give nordlige verdeners mange facetter og analytikeren et blik på nordlighed. Hvad mulige forskningsprojekter, og besvare er det, der fylder i de nordlige verdeners spørgsmålet om, hvad det er, der fylder i selvbevidsthed. Det kan faktisk være bevidstheden om at tilhøre en nordlig i fornemmelsen af at være på randen af forhold til en ikke-nordlig verden. noget andet, som man ved om, men ikke kender tilstrækkeligt, til at man kan for- II: Skalering af projekterne holde sig til det. Skalabegrebet er under diskussion i disse år, og i mine øjne er det afgørende at Foruden de nordlige landskabers og ste- gøre sig klart, at skala ikke har så meget ders egen stoflighed, kunne det være in- med størrelse at gøre, som netop med teressant at undersøge, hvordan selve perspektiv. Der er tale om et blik, der er placeringen af de nordlige verdener, som rettet mod noget på bekostning af noget i en eller anden forstand ’yderst’, påvir- andet. Skala er således ikke et spørgs- ker selvforståelse indadtil, og handel og mål om størrelse eller mål; det er ikke et 11

velorganiseret zoom, som Latour siger den, der hidrører fra vidt forskellige do- det med speciel henvisning til samfund mæner, steder, tider og registre. Deres (2005: 185). Det betyder f.eks., at det lo- eget perspektiv på konkrete forhold kan kale og det globale ikke er yderpunkter i være vejledende for den empirisk arbej- en absolut geografisk skala. Det er to dende samfundsforsker, men selv så er forskellige perspektiver, man kan andet værd at huske, at alle mennesker lægge på den moderne verden. Ser vi opererer med lige mange skalaer/per- f.eks. på udviklingen i en lille bygd i spektiver, hvad enten de klassificeres Grønland, er det klart, at den på en gang som indfødte eller kosmopolitter (Latour er notorisk lokal og dybt påvirket af glo- 2005: 183-184). Der er ingen grund til at bale udviklinger, økonomiske, politiske tro, at der kun er ét perspektiv, der gør og klimatiske. Det globale omslutter sig gældende i en bestemt verden. Alt ikke det lokale. Det er en integreret del efter, hvad sagen drejer sig om, vil men- af det. nesker af alle slags operere med skalaer, der ligesom harmonikaen kan ud- Det indebærer, at man må give afkald på strækkes og sammenpresses. absolutte enheder og størrelsesforhold i verden, de være sig geografiske, kultu- Hvis vi tager dette til os, så bliver det re- relle, sociale eller noget fjerde. Disse levant at spørge hvornår, i hvilken ud- enheder er altid perforerede, og udfor- strækning og for hvem nordlighed kan dringen for videnskaberne er at operatio siges at anvise den socialt signifikante nalisere et skalabegreb, der ikke er givet skala. Og det spørgsmål må rettes til a priori med en henvisning til enten det analytikeren, der har konstrueret sit lokale, det regionale eller det globale. vidensobjekt og gjort det interessant. Disse begreber kan ikke adskilles empi- Størrelse og kompleksitet er ikke sam risk; de infiltrerer hinanden, og alt efter varierende, og forbindelsen mellem for- hvad man ønsker at vide, kan forholdet skelligt placerede samfund er ikke pri- mellem figur og grund forskyde sig. Det mært et spørgsmål om center og periferi er altså det analytiske projekt snarere forstået som det store og komplekse end de empiriske kendsgerninger, der samfund overfor det lille og simple sam- afgør, hvordan man ser på verden. fund, eller den store over for den lille tradition. Det er langt snarere en kvali- Skala er altså et udslag af det perspek- tativ forskel mellem steder, der har sik- tiv, man anlægger på verden. Hvis man rere forbindelser og udveje, over for ste- studerer mennesker, vil man vide, at de der, der har mindre sikre forbindelser til altid orienterer sig efter forhold og vi- andre (Latour 2005: 177). Steder, der er

Nordlige Verdener Workshop 1 12

knudepunkt i mange forbindelser, er ale- III: Perspektiv og skala ne af den grund anderledes end steder, i konkrete analyser der måske kun har en mulig forbindelse Perspektiv og skala løber sammen i kon- til et sted uden for sig selv. krete vidensprojekter, som f.eks. udmøn- tet i de tre forskningssøjler, der er udpe- Et eksempel kunne være forholdet mel- get under nordlige verdener. Det skal lem byer og bygder i Grønland. Der er illustreres i det følgende med henvis- tale om en særlig topografisk relation ning til dele af mit eget arbejde, som har mellem dem, der ikke lader sig forstå udfoldet sig i nord. blot som en relation mellem makro- og mikrosamfund. Makrosamfundet er Klimaændringer og samfund: hverken over eller under mikrosamfun- Når klimagrænser flytter sig det, men én af mikrosamfundets forbin- Dynamikken mellem sommer og vinter delser – og omvendt. Deres placering i kan suppleres med længere historier og samme topografiske netværk gør det udredninger af større svingninger mel- umuligt at placere dem i hver sin skala, lem varme og kulde. Jeg tænker her på bestemt ved størrelse. Det afgørende klimahistorier, hvor velkendte variationer bliver snarere tætheden af relationer og i vejr pludselig udarter til truende fakto- forbindelseslinjer. rer i samfundets historie. Den klimahistorie, der som bekendt rummer varmere Hvis det nordlige konstitueres gennem og koldere tider også i nyere tid, kunne særlige strategiske perspektiver, så gælder give anledning til at spørge til de speci- det også, at de tværgående projekter fikt nordlige forhold, der slår igennem i må skaleres, så de fokuserer på signifi- de kendte sociale historier. Man kunne kante (sociale) forbindelser snarere end spørge til kuldens, regnens og blæstens standardiserede mål for stort og småt. betydning for små og store samfund, når det blev ved for længe. Hvornår bliver variationer i vejr til klimaforandringer under nordlige himmelstrøg? Og ikke mindst, hvor finder man de kritiske tærskler i samfundenes konstitution?

Vi kender alle de klimaforandringer, der har gjort sig gældende i Nord, siden is tiden sluttede og gjorde de nordlige verdener tilgængelige. Siden har både den 13

varmere middelalder og den lille istid Præsten har stadig sine ni børn, men de haft indflydelse på den kendte historie. 19 køer er reduceret til 9, de 500 får til Selv har jeg arbejdet med den lange ud- 50, de 27 heste til 6. ’Sådan har skæb- vikling i Island, fra bosættelserne i den nen maget sig.’ Der er en familiehistorie milde middelalder over den lille istid, til denne tekst, men der er også en klima- nutidens opfattelser af landskabet (Ha- historie. I familiens liv står den enkelte strup 1985, 1990, 1998). Naturens og vinter frem og skaber et brud, men for samfundets historier var og er totalt in- klimaforskeren er det et eksempel på en filtreret i hinanden i Island, så det er lang, kontinuert udvikling. Min pointe er, umuligt at identificere en envejs årsags- at den korte og den lange historie er til sammenhæng mellem dem. stede i samme tekst. De kan ikke adskilles empirisk, men perspektiveres for- Klimahistorie bliver til gennem udred- skelligt. Klimaets makrohistorie omslut- ning af konkrete forhold som skiftende ter ikke familiens mikrohistorie; den er vejrlig og ekstreme begivenheder, og indlejret i den. forskeren må altid arbejde med de for- håndenværende oplysninger om ele- Det samme gør sig gældende, hvor jeg menter og detaljer, som slår ind på sam- nu arbejder, nemlig i Nordgrønland fundene. Historien er alle disse detaljer; (se f.eks. Hastrup 2009a, 2009b). Så det er valget af et længere tidsperspek- sent som i foråret 2010 var jeg i felten tiv, der samler dem i en egentlig klima- og på mine ture på hundeslæde med historie, som igen gør en ny fortolkning fangerne havde jeg rig lejlighed til at er- af de enkelte begivenheder mulig. Et ek- fare den nye usikkerhed på isen, der sempel kan vise, hvad jeg mener. En smelter, revner og bryder op på uvente- præst skrev følgende digte, hhv. før og de måder. Her er historierne også infil- efter den såkaldte hvítivetur (’hvidevin- trerede og samtidigt tilstede i topogra- ter’) 1633-34, som var på højdepunktet fien. Når iskantens utidige tyndhed af den lille istid i Island: forhindrer fangsten af hvalros, så er det

Før: Efter: Níu á eg börn og nitján kyr, Níu á eg börn og níu kyr, nær fimm hundruð sauði, nærri fímmtíu sauði, sjö og tuttugu söðladyr, sex eru eptir söðladyr, svo er hættað auði svo er háttað auði.

Nordlige Verdener Workshop 1 14

lokale og det globale til stede i samme rien som de nordatlantiske øsamfund, billede. De er forbundne i det konkrete, så gør nogle interessante kvalitative for- men kan adskilles perspektivisk. hold sig gældende. Set fra det mediterrane område, var landbruget marginalt i Landbrug på grænsen: den forstand, at det lå hinsides grænsen Nordlige kulturlandskaber for hvede- og vindyrkning, og måtte lade Der er ikke tvivl om, at landbruget spiller sig nøje med rug og byg; det første gav en stor rolle i nordlige verdener, hvor det solidt brød, det andet grød og øl (jf. Brau- ofte har været praktiseret på kanten af del 1981). Set indefra var disse to korn- det mulige. Alene derfor har nordlige sorter imidlertid ikke lige. En særlig høj folk altid levet med en blandingsøkono- status havde rugen, som viser sig at mi, som ikke mindst omfattede havets være ganske betragteligt overrepræsen- ressourcer. Det var midlet til overlevel- teret i både digtning og malerkunst, da se, selv der hvor man så sig selv som det først blev kunstnerisk påtrængende bonde. Set indefra var landbruget må- at fremhæve landbrugets dyder i lyset ske ikke på grænsen; det konstituerede af den fremstormende industrialisering snarere selv en grænse mod de vilde. og urbanisering: Uden for, og dvs. endnu mere yderligt, fandtes jægerfolkene. Nu er det længe siden, I Island under den lille istid var det næ- men end det gemmes i mit Sind, sten umuligt at forsvare den grænse, hvordan i Barndomstiden landbruget havde udgjort. De forarmen- den kjære Rug kom ind, de jordløse, omvandrende daglejere, hvordan dens kernetunge Top blev klassificeret som ikke-mennesker i ved Moders svage Kræfter tidens poesi. Ikke alene samfundet men blev lagt i Lugen op. selve menneskeligheden blev således Jeppe Aakjær 1908: 45) defineret ved bofaste bondedyder, der i øvrigt var i stærkt forfald i det truede landbrug. Et fokus på de nordlige kultur- Alene i denne strofe, men endnu tydeli- landskaber bør udvides til at medtænke gere hvis man læser hele digtet, kan sådanne kvalitative udsving i klassifika- man se den tyngde og styrke, der tillæg- tionerne. ges rugen, der samtidig træder i karakter som maskulin overfor den svage og Selv når vi ser på landbruget i Danmark, blege kvinde, der må håndtere og ser- der ikke var slet så udsat for klimahisto vicere æresgæsten. Rugens Sange af 15

Jeppe Aakjær er en righoldig påmindel- den folk dog vil til det ugæstfrie Grøn- se om, at afgrødernes relative værdi ikke land, og faderen giver følgende svar: kun er økonomisk (jf. Kærgård 2009). Hvis du vil vide, hvad folk søger i det Kulturlandskaber er langt mere end fysi- land, eller hvorfor mænd udsætter sig ske realiteter; de rummer også deres for så stor livsfare ved at tage dertil, så egne emotionelle topografier, der er op- skyldes det menneskets trefoldige natur. mærksomheden værd, hvis vi vil forstå En del af den er hans tørst efter kappe- de valg, folk træffer, når det gælder strid og berømmelse, thi det er mands landbruget i nord. Det ’praktiske’ blik er natur at tage derhen, hvor der er fare på dybt præget af den kulturelle fylde, af- færde for på den måde at vinde aner- grøder og sociale relationer tillægges. kendelse. En anden del er nysgerrighed, fordi det er også i mands natur at ville Netværk i Nord: Kommunikation, kende og se ting, han har hørt om, for at handel og kulturmarkører se, om de er, som man har fortalt ham Præmissen for denne søjle er, at de det eller ikke. En tredje del er længslen nordlige samfund hører til i en større efter vinding, fordi mand søger vinding, sammenhæng. Selv om de er marginale der hvor det spørges, at den findes, selv- set fra syd, så er de ikke og har ikke væ- om det kun kan opnås under stor fare. ret isolerede. Folk har rejst, handlet og (Oversat efter Keyser et al. udg. 1848: 42) efterladt sig spor mange steder uden for de nordlige trakter – og naturligvis in- Allerede her kan man se, at der ofte er den for dem. Sporene, ofte i form af ma- mange gode grunde til at rejse, hvoraf terielle genstande (’fund’), fører mange ikke alle er lige pragmatiske. Kongespej- steder hen og tilbage igen. lets rolle var ikke udspillet i middelalderen; i forbindelse med planlægningen af Det første spørgsmål er, hvorfor folk den berømte skitur over Grønlands ind- overhovedet rejser i de nordlige verde- landsis i 1888, konsulterede Fridtjof Nan ner. Her er det norrøne skrift Konungs sen Kongespejlet for at finde anvisning skuggsjá, eller Kongespejlet, fra ca. på, hvordan man kunne lande på Grøn- 1260 en god vejviser. Det er et stykke di- lands østkyst. Hans formål var heller daktisk litteratur, der har form som en ikke (kun) kommercielt. dialog mellem far og søn. Det er ret- ningsanvisende i allerbredeste forstand Den første lære af dette eksempel er, at – geografisk og moralsk. Sønnen (i Kon- kommunikation ikke er synkron. Det gæl- gespejlet) spørger bl.a., hvorfor i alver- der al menneskelig interaktion i bred

Nordlige Verdener Workshop 1 16

forstand, at den involverer, trækker på, Afslutning forudsætter eller indirekte henviser til Som det forhåbentlig er fremgået af det forskellige tider, steder og mennesker. foregående, ser jeg store muligheder i Mennesker mødes, men med sig har de de nordlige verdener. Gennem krydsper- hver deres lange historie og hver deres spektivering og bevidst skalering kan sæt af forestillinger. Reflekterer vi vide- satsningen ikke alene bidrage til at ud- re over dette billede af Nansen på isen, vide potentialet for de enkelte projekter, kommer vi også frem til den anden lære, men også bidrage til en almen grundvi- nemlig at interaktion ikke er synoptisk, denskabelig udvikling. Der er potentielt som Latour (2005) siger det. Ikke alt, ny viden at hente om forholdet mellem som betyder noget, er synligt på ethvert natur og samfund, om menneskelig tidspunkt. Lige netop her på isen, kan vi handling som en kompleks transforma- ikke se, hvad der gik forud, eller hvad re- tiv kraft i historien, og om skala som ikke sultatet blev. De arkæologiske fund primært er begreb for en empirisk stør- fremstår i sagens natur som synoptiske, relse, men snarere et greb for erkendel- men vores viden om netværk og aktører sen. i almindelighed vil bidrage til at modifi- cere denne forestilling. Gennem en ny tværvidenskabelig op- mærksomhed og tillid kan ny viden op- Den større pointe med dette eksempel stå om samspillet mellem mennesker, er, at netværk og interaktion ikke kan landskaber og historier, der altid infiltre- forstås som udtryk for pragmatiske inte- rer hinanden. Naturligvis vil der ikke resser, ej heller symbolske, uanset hvor være tale om én ny viden eller ét nyt mange genstande, der er fundet fjernt fællesskab på tværs af hidtil uforbund- fra det hjemlige værksted. Udfordringen ne projekter; men der er på den anden er at drage slutninger om de værdier af side heller ikke blot tale om, at projek- en helt anden art, som måske motivere- terne hver især får nye begreber at for- de rejsen. Deres spor er måske mere holde sig til. Tiden vil vise, hvilke net- kortlivede, men de kan måske udledes værk, der opstår og finder fodfæste i de ved hjælp af analogier fra andre projek- nordlige verdener. ter i de nordlige verdener. 17

Litteraturhenvisninger Hastrup, Kirsten, 2009b. ’The Nomadic Boas, Franz, 1888. The Central Eskimo. Landscape. People in a Changing Arctic Lincoln/London 1964: The University of Environment.’ Danish Journal of Geo- Nebraska Press. graphy, 109 (1): 181-89.

Braudel, Fernand, 1989. The Structures James, Wendy, 2003. The Ceremonial of Everyday Life. Civilization and Capita- Animal. A New Portrait of Anthropology. lism 15th-18th Century, vol I. London: Oxford: Oxford University Press. Collins. Kongespejlet, Speculum regale, Kon- Hastrup, Kirsten, 1985. Culture and ungs skuggsjá, 1848. Udg. af R. Keyser, History in Medieval Iceland. An Anthro- P.A. Munch & C.A. Unger. Christiania: pological Analysis of Structure and Carl C. Werner & Comp. Change, Oxford: Oxford University Press (Clarendon). Kærgård, Niels, 2009. ’Rugen i den danske sang’. Manus. København Universi- Hastrup, Kirsten, 1990. Nature and Policy tet, Fødevareøkonomisk Institut. in Iceland 1400-1800. An Anthropological Analysis of History and Mentality. Oxford: Latour, Bruno, 2005. Reassembling the Oxford University Press (Clarendon). Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford: Oxford University Press. Hastrup, Kirsten (red.), 1992. Den nordiske verden, vol I & II. København: Gyl- Magnus, Olaus, 1555. Historia de Genti- dendal. bus Septentrionalibus, Rom. Svensk udg. v. John Granlund, 1951. Historia om de Hastrup, Kirsten, 1998. A Place Apart. An nordiska folken. Stockholm: Gidlunds. Anthropological Study of the Icelandic World. Oxford: Oxford University Press Mead, William Richard, 1981. An Histo- (Clarendon). rical Geography of Scandinavia. London: Academic Press. Hastrup, Kirsten, 2009a. Arctic Hunters. Climate variability and Social Flexibility. Aakjær, Jeppe, 1906. Rugens Sange, In K. Hastrup, red. The Question of Resi- København & Kristiania: Gyldendalske lience. Social Responses to Climate Boghandel. Change. København. The Royal Danish Academy of Sciences and Letters.

Nordlige Verdener Workshop 1 18

Klimaændringer og samfund: Når klimagrænser flytter sig

Ruiner på Clavering Ø, Nordøst Grønland. Foto: Bjarne Grønnow. A

Følgende projekter udgør forskningssøjlen:

• ’Sen-istidens Danmark: Mennesker og naturmiljø’ ved Morten Fischer Mortensen, Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

• ’Små træer som klimaindikatorer’ ved Claudia Baittinger, Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

• ’Klimaændringer og køkkenmøddinger – Hvad sker der når permafrosten forsvinder?’ ved Henning Matthiesen, Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen

• ’Konserverings- og tørringsmetoder i nordlige områder’ ved Poul Jensen, Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen

• ’Kampen om vejret – en arkæologisk/historisk undersøgelse af tyske og allierede vejrstationer i Nordøstgrønland, 1941-1944’ ved Jens Fog Jensen, Etnografisk Samling

• ’Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 – fra fangst til fiskeri’ ved Einar Lund Jensen, Danmarks Nyere Tid

De ovenstående projekter fokuserer på miljø- og samfundsmæssige ændringer og organiseringer som reaktioner på eksterne udfordringer. Ændringerne synlig- gøres i natur og samfund, og kan defineres, beskrives og gøres håndterbare for forskningsprojekterne, der demonstrerer en øget bevægelse i tid og rum jo læn- gere projekterne trænger ind i de nordlige verdener.

Nordlige Verdener Workshop 1 20

Senistidens Danmark

Morten Fischer Mortensen Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Da Weichsel istidens enorme gletsjere gange ændre deres levevis for at udnyt- for omkring 18.000 år siden smeltede te de muligheder, som opstod. Det er bort, efterlod de et goldt og stenet land- derfor også nærliggende at antage, at skab, blottet for liv. Kun langsomt ind- de kulturelle skift, som fandt sted i seni- fandt de første organismer sig i det næ- stiden, havde deres rod i de markante ringsfattige og kolde landskab, og da ændringer i naturforholdene. kun i form af spredte bevoksninger af mos, lav og hårdføre arktiske planter. Den første af de senglaciale varmeperi- Sådan henlå det, som engang skulle bli- oder begyndte for cirka 14.700 år siden ve Danmark, de første mange tusinde år og kaldes “Bøllingperioden”. Med var- af senistiden. men spredte den første tundravegetati- on sig til hele landet. Tundraen var et I denne periode skete nogle af de mest vigtigt fourageringsområde for store dramatiske klimaændringer i hele det flokke af rensdyr, som levede i det nord- moderne menneskes historie. Gentagne vesteuropæiske lavland i sommerhalv- ændringer i Golfstrømmen forandrede kli- året. Sammen med rensdyret kom men- maet over Europa voldsomt og hurtigt. På nesket i slutningen af Bøllingperioden ganske få år kunne gennemsnitstempera- for første gang til vores egne. turen forrykkes med næsten 10 grader. Fra senistidens Danmark kender vi til Klimaændringerne havde en afgørende fire forskellige jægerkulturer. De første effekt på vegetationen og planternes mennesker tilhørte Hamburgkulturen, mulighed for at sprede sig. I varme pe- som efterfulgtes af Feddermesser-, rioder rykkede vegetationszonerne imod Bromme- og Ahrensburgkulturerne, en nord og i modsat retning i kuldeperio- periode på cirka 3000 år fra omkring derne. Men også ændringer i nedbørs- 14.500 til 11.500 år. Vores viden om dis- mønstrene påvirkede udviklingen. se kulturer er stadig meget sparsom, men de seneste år er et stadigt større Senistidens mennesker måtte gentagne fundmateriale kommet for dagens lys. 21

Senistidens Danmark er et større tvær- arkæologiske spor og dermed tegne et videnskabeligt forskningsprojekt, finan- fyldestgørende billede af de første men- sieret af Forskningsrådet for Kultur og nesker i Danmark. Kommunikation og Augustinus Fonden. I forskningsprojektet deltager en række Gennem naturvidenskabelige undersø- forskere fra ind- og udlandet med det gelser af en række senglaciale søaflej- overordnede formål at belyse vores tid- ringer er målet at rekonstruere vegeta- ligste kulturhistorie. Arkæologisk under- tionens indvandring i de forskellige søges en række nøglelokaliteter for at landsdele. Lokaliteterne er valgt, så de danne et overblik over de senglaciale dækker et bredt udsnit af Danmark og kulturers bosættelsesmønstre og udnyt- om muligt i tilknytning til senglaciale telse af landskabet. De foreløbige resul- bopladser. Nedenfor gives en kort præ- tater heraf publiceres i en kommende sentation af de lokaliteter, som forelø- artikel. big er inkluderet i projektet, samt en status for de igangværende undersøgelser. I det følgende fremlægges status for de igangværende naturvidenskabelige un- Staal Sø dersøgelser. Denne del at forsknings- Staal Sø er beliggende ved Kalundborg projektet har til formål at skabe ny viden og er et lille dødishul med velbevarede om de naturforhold, som var til stede søaflejringer fra perioderne Allerød, gennem den senglaciale periode. Vi ved, Yngre Dryas og Præboreal. Staal Sø blev at tundraen gradvist blev afløst af en udgravet og undersøgt i efteråret 2008 og åben birkeskov gennem de varme perio- er efterfølgende analyseret for pollen og der Bølling og Allerød, og at skoven igen makrofossiler i samarbejde med GEUS. forsvandt under den 1000-årige kulde- Aflejringerne er en klassisk dødisaflej- periode “Yngre Dryas”. Men hvordan re- ring, hvor de nederste lag består af tørv laterede de nævnte kulturer sig til de med mange grene efterfulgt af søaflej- forskellige landskabstyper? Jagede man ringer. Denne ejendommelige rækkefølge i Brommekulturen i skov eller på åbne i aflejringen skyldes, at der i senistiden sletter? Nåede skoven at indvandre til har ligget en træbevokset mose på jorden Nordjylland i Allerødperioden? Hvordan ovenover en klump begravet is. I løbet af påvirkede de forskellige klimasvingnin- Allerød perioden er isen smeltet, og unger naturen og menneskets ressource- dergrunden med mosen derved sunket i områder? Hertil kommer en række andre jorden, og en sø er dannet. Det vidner om spørgsmål om natur- og klimaforhold. det meget dynamiske landskab, som var Forhold som er centrale for at tolke de til stede i senistiden, hvor småsøer har

Nordlige Verdener Workshop 1 22

ligget spredt i landskabet, nogle gamle Hasselø og under tilgroning, andre stadig under Ved Hasselø på Falster er der tidligere udformning, alt afhængigt af hvor stor udgravet en Feddermesserboplads tæt og hvor dybt under terræn dødisklumpen ved et mindre dødishul, en situation me- blev efterladt af isen. get lig Slotseng. Desværre har vi ikke fundet spor efter bosættelsen i søaflej- Lundby Mose ringerne, men til gengæld indeholder de Lundby Mose på Sydsjælland rummer store mængder af velbevaret plantema- spor efter de første mennesker, som gen- teriale, som rækker langt tilbage i tiden. indvandrede til Danmark efter den me- Foreløbigt har vi fundet planter som rype- get kolde Yngre Dryastid. I mosen har lyng, dværgulvefod, dværgpil og dværg- arkæologerne tidligere udgravet resterne birk, som tilhører tundratiden. Aflejringer af flere slagtede elsdyr, ofret i mosen. ne er endnu ikke daterede, men vi formoder, Tidsmæssigt befinder vi os på overgan- at de rækker tilbage til Bøllingperioden. gen mellem istiden og vores varmeperi- I så fald vil det være den anden af kun to ode, hvor landskabet på få hundrede år lokaliteter i Danmark, hvorfra Bøllingpe- skiftede fra tundra til hede, videre til rioden kan rekonstrueres – den første var enebærskov, inden det dækkedes af bir- Slotseng, som omtales nedenfor. keskov. Igangværende undersøgelser skal vise, hvilket af disse landskaber jægerne Trollesgave opererede i. Trollesgave er en boplads fra Bromme- kulturen, som tidsmæssigt er hjemme- Feltarbejde ved Hasselø. På billede ses Charlie Christensen i færd med at udtage prøver fra de hørende i den varme Allerødperiode. senglaciale sedimenter. Pladsen lå i senistiden ud til en stor sø, som i dag er Holmegårds Mose. I forbindelse med udgravningen i 1974 blev der udarbejdet et pollendiagram fra søaflej- ringerne. Denne undersøgelse har vi suppleret med analyse af plantemakro- Foto: Morten Fischer Mortensen fossiler for at få et bedre billede af de lokale omgivelser. Bopladsen har været aktiv i slutningen af Allerødperioden, og på det tidspunkt var der dannet en åben skov bestående af birk, enebær, pil og poppel, muligvis indgik også røn og fyr i skoven. 23

Hollendskær skind, knogler og gevir til tøj og redska- I oktober 2010 eftersøgte vi senglaciale ber, mens resten af slagteaffaldet endte aflejringer ved Hollendskær, mellem Hjør i søen. I søens aflejringer blev der i 2001 ring og Hirtshals. Hollendskær er en del udgravet resterne af 11 rensdyr sammen af en smeltevandsdal, hvor omkring ad- med flintredskaber fra Hamburgkulturen skillige bopladser har ligget i slutningen – de ældste sikre spor efter mennesker i af Allerødperioden. Bopladserne er de Danmark. Foruden de arkæologiske fund eneste, vi kender, som har ligget i nær- rummede søen også et komplet natur- heden af datidens kyst – alle andre er og klimahistorisk arkiv over senistidens indlandspladser. Samtidig ved vi meget udvikling i form af tykke velbevarede sø- lidt om, hvorledes landskabet så ud i det aflejringer. nordlige Jylland. Fundet af en isbjørne- kæbe fra samme periode vidner om et I samarbejde med en række specialister meget anderledes miljø end i resten af fra ind- og udland har vi i en årrække ar- landet. I mosen foretog vi i alt seks borin bejdet med at analysere aflejringerne, ger, hvorfra vi udtog pollenprøver til orien lag for lag. Insektdele, pollen, plantere- terende analyser. De kommende under- ster, kemi og sedimentsammensætning søgelser vil afgøre, om der er bevaret fortæller om ændringer i klimaet og na- pollen i prøverne. I så fald vender vi til- turmiljøet omkring søen gennem mange bage i 2011 for at udtage større prøve- årtusinder. mængder til makrofossilanalyse og datering. Projektet er nu i publiceringsfasen, og der er allerede udkommet en række dan- Slotseng ske og internationale artikler, hvori resul Slotseng er en unik lokalitet i dansk taterne fra Slotseng indgår (se littera senglacial forskning. På en bakketop turlisten). Og flere er undervejs, herunder nær Vojens er udgravet to bopladser fra en international bog som samler resulta- Hamburgkulturen og to fra den efterføl- terne både de arkæologiske og natur gende Feddermesserkultur. Pladsen lå videnskabelige undersøgelser. ved rensdyrenes migrationsrute, og fra bakken kunne jægerne på lang afstand Undersøgelser af vulkanskaske: se renerne på deres årlige vandring. Ne- Et tilbagevendende problem, når der arden for bopladsen lå i senistiden en lille bejdes med senglaciale lokaliteter, er sø. En efterårsdag, efter en vellykket jagt, datering. På hver lokalitet daterer vi en stod de ved søen og slagtede deres byt- række niveauer gennem aflejringerne te. Kød og fedt blev taget fra til mad, v.h.a. C14-metoden. Desværre er usik-

Nordlige Verdener Workshop 1 24

kerheden på dateringerne relativ stor i søges samtlige lokaliteter for vulkansk denne periode, hvorfor der i disse år for- aske. Foreløbig har vi i Slotseng fundet skes intenst i at forbedre mulighederne aske fra to velkendte vulkanudbrud. for mere nøjagtige dateringer. Den mest lovende metode består i at detektere Studieture: mikroskopiske lag af vulkansk aske i af- I projektforløbet har vi indlagt en række lejringerne. Grundstofindholdet i asken studieture til Norge og Sverige for at er ofte meget forskelligt i forskellige studere vegetationsindvandring i områ- vulkaner. På den måde kan askelagene der, hvor en gletsjer er smeltet tilbage, henføres til et bestemt vulkanudbrud. samt for at indsamle plantemateriale til Laget med asken kan direkte korreleres vores referencesamling. I 2010 var vi i med andre lokaliteter med samme lag, Finse, i Norge, hvor Hardangerjøkullens og da udbruddene for størstepartens gletsjere har været under tilbagesmelt- vedkommende er dateret med meget høj ning gennem 300 år. Her var der gode præcision, kan det bruges til at forbedre muligheder for at studere vegetation på vores C14-baserede aldersdybde model. forskellige stadier og på forskellig jord- I samarbejde med et engelsk forsknings bund. I 2011 har vi planlagt en tur til Al- projekt (RESET: Response of Humans to varet på Øland i Sverige, hvor mange af Abrupt Environmental Transitions) under- istidens steppeplanter har deres nuvæ- rende refugium, Foto: Morten Fischer Mortensen deriblandt arter som Ølands-Sol- øje og Gibsurt, der var almindelige i Danmark under senistiden.

Pioneerplanter på randmoræne nær Midtdalsbreen, Finse. 25

Litteratur omhandlende Slotseng Bulletin of the Geological Society of Holm, J. 1992. Rensdyrjægerbopladser Denmark, Vol. 55, p. 85-95. ved Slotseng - og et 13.000-årigt dødis- hul med knogler og flint. Nationalmuse- Mortensen, M.F., Holm, J. Christensen, ets Arbejdsmark, s. 52-63. C. & Aaris-Sørensen, K. 2008. De første mennesker i Danmark. Nationalmuseets Holm, J., 1993. Settelments from the Arbejdsmark, s. 69-82 Hamburgian and Federmesser Cultures af Slotseng, South Jutland., Journal of Van Hardenbroek, M., Heiri, O., Grey, J., Danish Archaeology 10: 7-19. Bodelier, P.L.E., Verbruggen, F. & Lotter, A.F. 2010. Fossil chironomid δ13C as pro- Holm, J., Christensen, C. & Aaris-Søren- xy for past methanogenic contribution to sen, K., 2002. “Istidsjægerne i Sønder- benthic food webs in lakes? Journal of jylland,” Nyt fra Nationalmuseet 94: 10- Paleolimnology. Vol. 43, nr.2. p. 235- 13 245.

Aaris-Sørensen, K., Muhldorff, R. & Pe- Van Hardenbroek, M., Heiri, O. & Lotter, tersen, E. B., 2007. “The Scandinavian A.F.2010. Efficiency of different mesh reindeer (Rangifer tarandus L.) after the sizes for isolating fossil chironomids for last glacial maximum: time, seasonality stable isotope and radiocarbon analy- and human exploitation,” Journal of ses. Journal of Paleolimnology. Vol. 44, Archaeological Science 34 (6): 914-923. nr.2. p. 721-729.

Mortensen, M.F. 2007. Biostratigraphy Mortensen, M.F., Birks, H.H., Christen- and chronology of the terrestrial late sen, C., Holm, J., Noe-Nygaard, N., Od- Weichselian in Denmark - New investi- gaard, B.V., Olsen, J. & Rasmussen, K.L. grations of the vegetation development 2010. Late-glacial vegetation develop- based on pollen and plant macrofossils ment in Denmark – new evidence based in the Slotseng basin. Aarhus Geo- on macrofossils and pollen from Slots- sciences - Ph.D. Thesis. eng, a small-scale site in southern Jut- land. Submitted 2010, s. 1-31. Noe-Nygaard, N., Milan, J., Ulfeldt, M. & Holm. J. 2007. A reindeer track from a drill core, and lake basin development of the Late Glacial Lille Slotseng kettlehole basin, South-East Jylland, Denmark.

Nordlige Verdener Workshop 1 26

’Små træer’ fra Nordøstgrønland

Claudia Baittinger Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Dendroklimatologi anvender variationen med henblik på forskning og overvåg- i træernes årringe til at beskrive tidlige- ning af klimaændringer m.m. i det arkti- re tiders klima. Metoden er især nyttig i ske område. områder, hvor der er mangel på historiske klimadata som f.eks. i de arktiske Der er foretaget undersøgelser af det områder. Klimaforandringer i disse om- indsamlede materiale og udviklet en råder forudsiges at blive meget store metode, der gør det muligt at analysere med markante følger for de forskellige de ekstremt smalle årringe i S. arctica. økosystemer, men der vides kun lidt om Indtil videre er omkring 180 individer fortidens klimatiske mønstre. blevet analyseret. Undersøgelserne bidrager til forståelsen af klimavariations- Arktiske dværgbuske har indtil for kort effekt, snedækkeperiode, habitat type, tid siden ikke været anvendt til årrings- køns- og ontogenetisk variation i arkti- målinger pga. metodiske problemer, idet ske områder. den gennemsnitlige tilvækst er meget ringe, og der optræder manglende og De første resultater er allerede anvendt diskontinuerlige årringe. Disse planter til at bestemme ændringer i det årlige udgør dog et vigtigt og nyt klimaarkiv, snedække i nærheden af Zackenberg i idet de repræsenterer tidsserier med en de sidste 100 år (Schmidt et al. 2006a). årlig opløsning, som rækker bagud i tid. I 2003 er der indsamlet hun- og hanplan- ter fra tre habitater - sneleje, hede og Siden 2001 er der indsamlet prøver af afblæsningsflade (Bay 1998; Jones et arktisk pil (Salix arctica Pall.) fra et for- al. 1999). Undersøgelserne gav spæn- søgsområde i nærheden af Forsknings- dende resultater vedrørende individer- stationen Zackenberg (www.zacken- nes adgang til næringsstoffer og vand berg.dk) i Nordøstgrønland, der blev o.l. (Schmidt et al. 2006b, 2010), men de oprettet i 1997 af Danmark og Grønland viser også tydeligt, at årringskurvene af 27 Foto: Claudia Baittinger

Arktisk pil individerne i de enkelte grupper passer forskellige dele af planten bliver frem- (Salix arctica) fra Zacken- dårligt sammen, idet de krydsdaterer stillet, og de mikroskopiske præparater bergdalen. mangelfuldt. bliver scannet med en konventionel lys- billedscanner. Ny software gør det mu- Grundlæggende undersøgelser af den ligt at måle årringsbredden direkte på årlige tilvækst er nødvendig for at præci- en 30 tommers monitor med høj opløs- sere og verificere metoden. Dette vigtige ning, og monitoren anvendes også i det basale arbejde skal gøre det muligt at videre arbejde, hvor årringskurverne fremstille proxydata*, som vil kunne an- analyseres. vendes til at udforske fortidens klima. I juli-august 2010 er der indsamlet nyt Metoden er tidskrævende og indeholder materiale. De igangværende studier – mange arbejdsgange. Mikrotomsnit af efterår 2010 – forventes at belyse histo-

Nordlige Verdener Workshop 1 28

riske lokale ændringer i livsbetingelser Litteraturreferencer for planter og dyr i Nordøstgrønland ved Bay, C. (1998). Vegetation Mapping of proxydata samt at bidrage til anvendelse Zackenberg valley, Northeast Green- af den dendrokronologiske metode på land. Danish Polar Center & Botanical andre træagtige planter fra det skovløse Museum, University of Copenhagen. nordatlantiske område. Således inddrages kantlyng (Cassiope tetragona), ind- Callaghan, T.V., Carlsson, B.A. & Tyler, samlet i Zackenbergdalen sommeren N.J.C. (1989). Historical Records of Cli- 2010, i undersøgelsen, for at kunne af- mate-Related Growth in Cassiope tetra- dække denne species dendroøkologiske gona from the Arctic. The Journal of og dendroklimatiske potentiale (Callag- Ecology, Vol. 77(3), 823-837. han et al. 1989; Rozema et al. 2009). Jones, M.H., Macdonald, S.E. & Henry, Megen glæde havde undertegnende af G.H.R. (1999). Sex- and habitat-specific de input, som kom under feltarbejdet og responses of a high arctic willow, Salix i laboratoriet fra specialestuderende arctica, to experimental climate change. Noémie Boulanger-Lapointe fra univer- Oikos, 87, 129–138. sitet Trois-Rivières, Québec, Canada, som var tilknyttet Nationalmuseets Dendro- Rozema, J., Weijers, S., Broekman, R., kronologiske Laboratorium fra juni til Blokker, P., Buizer, Werleman, C., El Yaqi- december 2010. Hun arbejder med årrin- ne, H., Hoogedoorn, H., Fuertes, M.M. gene i den samme slags pilebuske, som and Cooper, E. (2009). Annual growth of nævnt ovenfor, og har bl.a. indsamlet Cassiope tetragona as a proxy for Arctic materiale til sine studier i den arktiske climate: developing correlative and ex- del af Canada. perimental transfer functions to recon- struct past summer temperature on a * Proxydata er betegnelsen for data, der opfører millennial time scale. Global Change sig ligesom, eller næsten ligesom, noget andet Biology, Vol. 15 (7), 1703-1715(13). - et eksempel er træringenes tykkelse brugt som mål på temperatur. Schmidt, N.M., Baittinger, C., and Forch- hammer, M.C. (2006a). Reconstructing Century-long Snow Regimes Using Esti- mates of High Arctic Salix arctica Radial Growth. Arctic, Antarctic, and Alpine Research, Vol. 38, No. 2, 257-262. 29

Arktisk pil (Salix arctica) fra Zacken- bergdalen. Hunplante med næsten modne frø. Billedet er optaget den 20. juli 2010. Foto: Claudia Baittinger

Schmidt, N.M., Baittinger, C., Kollmann, Schmidt, N.M., Baittinger, C., Kollmann, J. & Forchhammer, M.C. (2006b). Habi- J. & Forchhammer, M.C. (2010). Consi- tat-dependent availability of nutrients stent Dendrochronological Response of and ground water for Arctic willow the Dioecious Salix arctica to Variation growth. Zackenberg Ecological Research in Local Snow Precipitation across Gen- Operations. 11th Annual Report, 2005. der and Vegetation Types. Arctic, An- (eds. Kitgaard, A.B., Rasch, M. & Ca- tarctic, and Alpine Research, Vol. 42, ning, K.), Danish Polar Center, Ministry No. 4, 2010, pp. 471–475. of Science, Technology and Innovation, Copenhagen.

Nordlige Verdener Workshop 1 30

Qajaa, en frossen arkæologisk perle

Jørgen Hollesen, Henning Matthiesen og Jan Bruun Jensen Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen

20 km sydøst for Ilulissat i det vestlige geret som en dybfryser, forventes bo- Grønland, hvor fjorden Tasiussaq mødes pladsen desuden at indeholde velbeva- med Ilulissat isfjord, ligger et sandt ar- ret menneskeligt DNA, der vil kunne kæologisk skatkammer - Qajaa boplad- give nye informationer om pladsens be- sen (Fig. 1). For ca. 4000 år siden opda- boere. gede Saqqaqfolket, som de første, denne unikke lokalitet, hvor is og havstrømme Fremtidens klimaudfordring skaber ideelle forhold for fiskeri og sæl- Den årlige middellufttemperatur i Ilulis- fangst. Sidenhen nød Dorset- og Thule- sat er steget fra -5 til -3°C siden udgrav- folket godt af områdets naturrigdomme. ningen i 1982, og der forventes en yder- Gennem tiden efterlod pladsens beboe- ligere stigning på 3 til 5°C de næste 100 re sig så store mængder affald, at der i år. Spørgsmålet er, hvor længe de arkæ- dag findes et over 3 m tykt kulturlag på ologiske lag ved Qajaa forbliver frosne. pladsen. Det unikke ved Qajaaboplad- Optøning og efterfølgende nedbrydning sen er, at permafrost i jorden har skabt er ikke den eneste trussel. Fremtidens fremragende bevaringsforhold gennem varmere klima vil kunne medføre hav- alle 4000 år. En lille del af bopladsen spejlsstigninger og øget erosion af den blev udgravet i 1982, og her var største- kystnære boplads. Tusinder af års histo- delen af de udgravede materialer beva- rie frygtes dermed at kunne forsvinde på ret i en stand, som da de blev smidt 4000 ganske kort tid. år tidligere. Især Saqqaq- og Dorsetla- gene på Qajaa var så velbevarede, at For at sikre Qajaabopladsens bevaring, det ikke er set bedre andre steder i Grøn- så kulturlagene kan udgraves mens tid land. Udover ben og knoglerester fra er, er det nødvendigt at vurdere i hvilken jagt og fiskeri indeholder lagene store grad pladsen er truet af klimaændringer. mængder af redskaber, værktøj og sågar For at kunne foretage en sådan vurde- legetøj (Fig. 2). Da permafrosten har fun- ring, skal der ses på flere aspekter: Den 31

Foto: Jesper Stub Johnsen og Henning Matthiesen. Foto: Jesper Stub Johnsen.

Figur 1: Qajaa bo pladsen ligger ca. 20 km sydøst for Ilulissat i Figur 2: De arkæologiske lag på Qajaa er op til 4000 Vestgrønland. Den blå markering viser områder med arkæolo år gamle og indeholder fund fra Saqqaq, Dorset og giske lag og den røde prik viser placeringen af den opsatte log- Thule folkene. Fundene består af ben og knoglerester gerstation, som også ses på billedet til højre. Loggerstationen fra jagt og fiskeri samt forskellige redskaber og måler lufttemperatur, luftfugtighed, vindhastighed, vindretning, værktøj. snedybde samt temperaturer og vandindhold i jorden. nuværende tilstand af det arkæologiske Bevaringsforhold på Qajaa materiale skal undersøges, og effekten Under besøg på Qajaa i somrene 2009 af temperaturstigninger på nedbrydnings- og 2010 blev pladsens aktuelle tilstand hastigheden skal måles. Bopladsen skal vurderet, og prøver af arkæologisk ma- miljøovervåges, dvs. miljøparametre som teriale blev udtaget. En automatisk må- iltindhold, vandindhold og temperatur lestation med tilkoblet overvågningsud- skal måles for at undersøge de nuvæ- styr blev installeret og måler nu rende forhold og for at kunne registrere klimatiske parametre, snedybder, jord- fremtidige ændringer. Opmåling og kort- temperaturer, vandindhold samt jordens lægning skal bruges til at undersøge, evne til at lede varme. Bopladsen blev om der er sket ændringer i bopladsens desuden opmålt med præcisions-GPS, udbredelse siden undersøgelserne i og for at kunne registrere havspejlsstig- 1982 og til at registrere fremtidig kyste- ninger blev en vandstandsmåler instal- rosion. For at vurdere effekten af klima- leret. ændringerne skal computermodeller desuden anvendes til at simulere fremti- Der blev hjemtaget arkæologisk materi- dige bevaringsforhold for bopladsen. ale fra Qajaa til nærmere undersøgelser

Nordlige Verdener Workshop 1 32

i laboratoriet, og resultaterne viser, at Sommeroptøningens betydning ses på bevaringstilstanden fortsat er rigtig god. foreløbige analyser af træmateriale fra Temperaturmålinger i jorden fra overfla- et udgravningsprofil blotlagt i 1982. Dis- den og ned til 3,2 m dybde viser, at det se viser, at få måneders årlig sommer- kun er de øverste 50 cm, der tør om som- optøning de seneste 28 år har medført meren, og at de vigtige Saqqaq- og Dor- svampeangreb og begyndende nedbryd- setlag er permanent frosne. De fleste ning af træet. Kommende analyser af nedbrydningsprocesser kræver tilstede- knogler, ben og muligvis DNA forventes værelse af ilt, og derfor spiller jordens at give yderligere viden om sommerop- vand og iltindhold en stor rolle for beva- tøningens betydning for nedbrydningen. ringen af det arkæologiske materiale. Laboratorieforsøg skal desuden under- Målinger viser, at tilgængeligheden af søge, hvordan forskellige nedbrydnings- ilt er meget begrænset i de frosne lag, processer afhænger af temperaturen. hvilket igen bekræfter de gunstige beva- Dette vil give et mål for hastigheden, ringsforhold, der i øjeblikket hersker hvormed materiale nedbrydes, og vil pga. permafrosten. kunne bruges sammen med fremtidige temperaturscenarier til at vurdere, hvor På trods af gode bevaringsforhold så er længe arkæologisk materiale vil kunne temperaturerne i permafrosten overra- bevares forsvarligt på Qajaa. skende høje. I ingen af de målte dybder er temperaturen under -2°C, og dermed Sammenspillet mellem is, land og hav er permafrosten meget sårbar overfor har præget Qajaabopladsen gennem fremtidige stigninger i lufttemperaturen. alle de år, den har eksisteret. Under Overgangszonen fra gode til dårlige be- både Saqqaq- og Dorsetkulturerne var varingsforhold er desuden meget tynd, havspejlet lavere end i dag, og ud fra idet den øverste optøede del af jorden, bopladsens nuværende udseende ses bortset fra zonens nederste 10 cm, er tør det tydeligt, at dele af bopladsen er for- med rigelige mængder af ilt til stede. svundet i havet. Opmålinger foretaget Dette betyder, at de gode bevaringsfor- med præcisions-GPS er blevet sammen- hold i den øverste del af permafrosten lignet med opmålinger foretaget i for- kan blive truet, hvis sommeroptøningen bindelse med undersøgelserne i 1982. øges med mere end 10 cm. Kommende Resultatet viser, at der ikke er foregået computersimuleringer skal afklare, hvor nogen nævneværdig erosion langs ky- høje temperaturerne kan forventes at sten de sidste 28 år, selv om havet er blive i jorden, og hvor omfattende som- steget med 5-10 cm. Dette kan hænge meroptøningen bliver. sammen med, at indlandsisen bliver tyn- 33

dere, og at isfjordens gletsjer, der i 1850 lod pladsen i 1700-tallet. På det tids- lå ca. 1 km fra Qajaa, på 160 år er smel- punkt var klimaet koldere, og gletsjer- tet tilbage med ca. 20 km. Da landska- fronten lå tæt på Qajaa. Lag af grus i bet ved Qajaa stadig rejser sig efter den øvre del af jorden antyder, at plad- isens store tryk, foregår der i øjeblikket sen flere gange er blevet overskyllet af en landhævning, der er stor nok til at havet. Dette kan være et resultat af, at neutralisere den aktuelle havspejlstig- den nærliggende kælvende gletsjer har ning. Målinger af vandstanden de kom- forårsaget tsunamilignende bølger, der mende år vil give yderligere information med stor kraft har ramt bopladsen. Om om kapløbet mellem havspejlsstigning det var en sådan tsunami, der fik Thule- og landhævning. folket til at forlade bopladsen, er uvist, men kommende analyser af de aflejrede Bopladsens nuværende udseende, med gruslag skal hjælpe til med at afdække, små særskilte øer af materiale (Fig. 2), hvorvidt pladsen blev ramt af tsunamier, tyder på, at pladsen har været udsat for og hvornår det evt. skete. en kraftig erosion, siden Thulefolket for-

Nordlige Verdener Workshop 1 34

Konserverings- og tørrings- metoder tilpasset arkæologiske materialer fundet i nordlige områder

Poul Jensen Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen

I forbindelse med Nationalmuseets forsk- afdelingens lange traditioner for konser- ningssatsning, Nordlige Verdener, igang- vering af vanddrukne arkæologiske satte Bevaringsafdelingen i 2009 et organiske oldsager. Indsatsen fokuserer forskningsprojekt med konservering af først og fremmest på udvikling af nye arkæologiske organiske oldsager, Kon- konserveringsmidler, da sådanne midler serverings- og tørringsmetoder tilpasset umiddelbart vil kunne anvendes i de ek- arkæologiske materialer fundet i nordlige sisterende frysetørringsprocesser, hvor- områder. Bevaringsafdelingens ønske ved der kan opnås ressourcebesparelser var at optimere konserveringsprocessen på op til 75%. Projektet vil også udvikle for arkæologiske organiske oldsager, så metoder og udstyr til frysetørring af som: træ, bark, reb, tekstil, skind, ben, stærkt nedbrudte genstande ved atmo- tand, tak, horn, barde, fiskeben mm. Pro- sfærisk tryk. Metoderne og udstyret vil jektets mål er at ændre den mest almin- blive udviklet til brug i laboratoriet og til delige konserveringsmetode, frysetør- brug i konserveringsværksteder med ad- ring, så metoden også vil kunne anvendes gang til en almindelig husholdningsfry- i nordlige/arktiske områder, hvor der ser. Laboratorieforsøgene vil blive fulgt ikke findes institutioner med erfaring i op af genstandsindsamling i forbindelse konservering af organiske arkæologiske med et andet projekt under Nordlige fund, uden at det går ud over kvaliteten Verdener, Klimaændringer og køkken- af de færdigkonserverede materialer. møddinger – når permafrosten forsvinder, ligesom de udviklede metoder og Udviklingen af nye konserveringsmeto- udstyr vil blive afprøvet på de indsam- der og -udstyr tager afsæt i Bevarings- lede genstande. 35

Projektet har fulgt planen, og i 2009 blev beregnet værdier for sublimationsha- Konserverings- og tørrings- det første udstyr, to fryseskabe, indkøbt. stigheden fra is og dermed også overfla- I 2010 er der yderligere indkøbt ét fryse- deemissionskoefficienter, samt bereg- metoder tilpasset skab samt måleudstyr til bestemmelse net diffusionskoefficienter for vanddamp af temperatur og relativ luftfugtighed i i porøse oldsager fra Nydam og i Oasis. arkæologiske materialer skabene og dataloggere, så eksperimen- De beregnede parametre vil blive benyt- telle data kan lagres og overføres til reg- tet til at afprøve en- og to-dimensionelle fundet i nordlige områder neark for videre behandling. matematisk/fysiske og numeriske modeller, som er under udarbejdelse. Fore- I foråret 2010 blev et pilotforsøg påbe- løbigt kan det konkluderes, at frysetør- gyndt og afsluttet for at fastslå tørreha- ring ved atmosfærisk tryk er væsentlig stighederne for is, porøse vanddrukne hurtigere end tidligere antaget og for referencematerialer (recent træ og genstande op til 3 cms længde er meto- Oasis) og vanddrukkent arkæologisk træ den næsten lige så hurtig som vakuum- med og uden imprægneringsmidler. frysetørring.

Pilotforsøgene er udført ved temperaturer mellem -5 og -25°C og relative luft- Frysetørring af to spydstager og en pil fra Nydam Mose. Målene an- fugtigheder mellem 15 og 85%. Der er giver diameteren for genstandene. Genstandene var alle vanddrukne og frysetørringen foregik ved almindeligt atmosfærisk tryk, 1000 mbar. Temperaturen var -10°C og den relative luftfugtighed 60%. Genstan- dene er tørret næsten ligeså hurtigt som ved vakuumfrysetørring, der normalt benyttes til vanddrukne arkæologiske genstande.

Nordlige Verdener Workshop 1 36

Pilotforsøget er blevet koblet sammen genstande hjemtaget fra Grønland. I med et projekt omkring alternative im- 2010 vil der blive afprøvet nedbrydnings- prægneringsmidler, primært mannitol og mekanismer for recent træ for at under- sorbitol, hvor der er bestemt binære fase- søge deres indflydelse på træets struk- diagrammer og fugtsorptionsisotermer. tur og krav til konservering.

Frysetørring ved atmosfærisk tryk af På baggrund af pilotforsøgene i 2010 er genstande imprægneret med PEG, man- der påbegyndt videregående videnska- nitol og sorbitol i forskellige koncentra- belige forsøg inden for områderne: tioner, har vist, at det er muligt at opnå gode resultater ved -5°C, når der anven- 1. Tørring i kummefryser med fugtsorb des mannitol, hvorimod PEG behøver tionsmidler -20°C for at opnå et tilfredsstillende 2. Afprøvning af fryseskabe med hyl- slutresultat. Frysetørring ved -5°C frem der som frysefælde for de traditionelle -25°C går op til tre 3. Udvikling af frysetørringsudstyr gange hurtigere. 4. Model for frysetørring ved atmo- sfærisk tryk I 2010 blev første udgave af matemati- 5. Etablering af metoder til bestem- ske og numeriske modeller for frysetør- melse og fremstilling af standart- ring ved atmosfærisk tryk udviklet og af- nedbrudt træ prøvet. Modellerne simulerer tørreforløb med stor nøjagtighed. I løbet af 2011 vil På nuværende tidspunkt er resultaterne modellerne blive udbygget, så de kan fra projektet endnu ikke blevet publice- tage hensyn til overfladeemissionskoef- ret. I løbet af 2011 til 2013 vil der blive ficienter. Modelleringsprocessen er næ- publiceret i internationalt anerkendte sten et år forud for projektplanen. tidsskrifter og ved WOAM konferencen i 2013 i Tyrkiet. I slutningen af 2011 vil I samarbejde med projektet, Nordlige der blive taget kontakt til museer i de Verdener, Klimaændringer og køkken- nordlige områder (Grønland, Norge) for møddinger – når permafrosten forsvin- at undersøge mulighederne for at afprøve der, er der arbejdet på karakterisering af de udviklede metoder og udstyr. 37

Kampen om Vejret – Den tyske snehulestation på Shannon Ø 1943/44

Tilo Krause og Jens Fog Jensen Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Samling

Shannon er en flad og forblæst ø i Høj- vejrudsigterne på de europæiske og arktis, beliggende på Grønlands nord- nordatlantiske slagmarker, og derfor østkyst omtrent halvvejs mellem Sirius- skulle Tyskland nu mobilisere sine egne basen Daneborg i syd og vejrstationen kræfter for at fremskaffe disse vejrdata. Danmarkshavn i nord. Øen, der er på I løbet af krigen oprettede både Luft- størrelse med Lolland, fremstår om som- waffe og Kriegsmarine således adskilli- meren som en bredtegnet, gold ørken af ge bemandede vejrstationer rundt om- sten og mudder – og om vinteren går kring i Arktis. I Grønland var det den på grund af sin fladhed i ét med den Kriegsmarine, der var hovedaktør. omsluttende faste havis. På øens nord- østlige udkant – ved pynten Kap Sussi – Allerede året før (1942/43) var det for befandt sig i 1943/44 en tophemmelig første gang lykkedes en marineekspedi- tysk vejrstation med kodenavnet ”Bass- tion at sætte en bemandet vejrstation geiger”. 27 mand – vejrobservatører og op i Nordøstgrønland og sende de vær- søfolk – overvintrede her i en selvgravet difulde vejrdata hjem. Denne ekspediti- ”grotteby” under en snefane. on med kodenavnet ”Holzauge” havde overvintret lidt længere sydpå i den be- Vejrstationen på Kap Sussi 1943/44 skyttede Hansa Bugt på Sabine Ø om- Den oprindelige årsag hertil var, at Tysk- bord på sit indefrosne ekspeditionsskib land efter udbruddet af 2. Verdenskrig ”Sachsen” samt i to selvopførte hytter i var blevet nægtet adgang til samtlige land. Også ”Bassgeiger” var udsendt af vejrdata, som allierede vejrstationer marinen, og skulle nu afløse ”Hol- frembragte – herunder fra de arktiske zauges”. For at undgå en gentagelse af egne. Kendskabet til den arktiske vejr- de sammenstød med kystens forsvars- udvikling var imidlertid afgørende for styrke, den danske Slædepatrulje, som

Nordlige Verdener Workshop 1 38

deres forgængere var blevet forviklet i, opstillede man telte med køjer og radio- skulle ”Bassgeiger” etableres på kysten udstyr, og sendte de observerede vejret pænt stykke længere mod nord. data hjem hver tredje time.

Den nye ekspedition begyndte imidlertid ”Bassgeiger” overvintrede således op- langt mindre heldigt end ”Holzauge”. delt i to hold: Inde på land i deres ”grot- Allerede få dage efter afsejlingen fra teby” holdt vejrfolkene til, mens søfol- Narvik den 28. august 1943 blev ekspe- kene først på foråret kunne overtales til ditionsskibet ”Coburg” fanget i isen. I en endeligt at opgive det skæve vrag af sej og ugelang kamp måtte skibet og be- ”Coburg” og flytte ind på land. Som føl- sætningen kæmpe sig videre vestpå ge heraf indeholdt landstationen på Kap gennem isen, men vejen til de maleriske Sussi næsten ingen deciderede byg- nordøstgrønlandske fjelde, som de alle- ningsstrukturer. Først i marts måned, da rede tydeligt kunne se i vest, var og for- flere og flere søfolk flyttede fra skibet blev ufremkommelig. I midten af oktober ind på land, og livet i ”grottebyen” blev sad skibet endegyldigt fast, ca. 12 km lidt for trængt, opførte radiotelegrafi- øst for Kap Sussi, Shannon Ø. Man er- sterne en lille radiohytte til sig selv og kendte, at man var nødt til at overvintre deres udstyr, tømret sammen udeluk- på havet, og satte vejrstationen op på kende af tømmerrester fra proviantkas- havisen ved siden af skibet. Om aftenen ser og lignende. den 18. november oplevede de 27 mand imidlertid en rædselsnat ombord. I en Som året før, havde den danske Slæde- voldsom isskruning blev ”Coburg” næ- patrulje på sine lange inspektionsrejser sten kværnet og endelig skubbet op på langs kysten også i denne omgang for et isfjeld, hvor det blev liggende med længst registreret tyskernes tilstedevæ- 31° slagside. På grund af disse svære relse. Fra deres midlertidige base langt skader var skibet nu ikke længere et sik- sydpå i Dødemandsbugten, drog de nu i kert overvintringssted for vejrstationen, april måned ud for at uskadeliggøre sta- som derfor så hurtigt som muligt skulle tionen på Kap Sussi. Med seks mand opsættes inde på landjorden 12 km vest- blev ”Bassgeigers” landstation angre- på. Men alt det medbragte bygnings- bet om formiddagen den 22. april 1944. tømmer var også gået til i isskruningen, Tyskerne slog angrebet tilbage, men de- og derfor blev der oprettet en improvise- res militære leder, løjtnant Gerhard Za- ret landstation i et selvgravet hulesy- cher, blev dræbt under angrebet. Han stem inde i en snefane på Kap Sussi. begravedes et par dage senere af sine Her i ishuler forbundet med tunneller, kammerater, og graven har siden været 39

et af de mest markante landemærker på på Kap Sussi præcis 66 år senere, i det tidligere stationsområde. Én af del- august 2010, med følgende tre formål tagerne i den danske angrebsstyrke var for øje: a) lokalisering af alle anlæg på patruljemedlem Kurt Olsen. Han kontak- pladsen, b) præcisionsopmåling af plad- tede 20 år senere en af sine tidligere sens naturlige topografi og alle lokalise- modstandere fra ”Bassgeiger”, og på rede anlæg, c) beskrivelse og fotodoku- denne basis skrev han en fremragende, mentation af samtlige anlæg og parallelt opbygget skildring af både Slæ- udvalgte genstande. I løbet af 10 inten- depatruljens og ”Bassgeigers” historie i sive dage i felten blev alle tre opgaver sin bog ”Et Hundeliv”. indfriet med følgende resultat: Ud over de tre markante anlæg, som kilderne Da stationen på Kap Sussi nu var blevet entydigt identificerer – dvs. løjtnant Za- lokaliseret og endda angrebet af fjen- chers grav, tomten af radiohytten, og den, var dens sikkerhed ikke længere endelig snefanen med ”grottebyen” – garanteret. Soldaterne på ”Bassgeiger” lokaliserede vi 21 anlæg på pladsen, anmodede derfor om at blive afhentet. herunder forsvarsværker, adskillige Den 3. juni 1944 om eftermiddagen lan- gemte depoter og ikke mindst affalds- dede et fastvinget Ju 290 fly på en im- dynger. Det samlede antal af registrere- proviseret landingsbane på havisen syd de enkeltgenstande ligger et pænt styk- for Kap Sussi. Inden de 26 mand gik om- ke over de 900. bord på flyet, blev dele af landstatio- nens anlæg destrueret. Med maskinens På et mere overordnet plan forlod vi sta- ankomst til lufthavnen Trondheim-Vær- tionsområdet med følgende to centrale nes et par timer senere sluttede konstateringer: Pladsen byder for det ”Bassgeiger”-ekspeditionen. Det forlad- første på ganske udmærkede bevarings- te stationsområde på Kap Sussi fik imid- forhold, og har for det andet vist sig at lertid endnu et kort besøg samme som- være et nærmest eksemplarisk case for mer: I juli blev tyskernes stationsrester vores tværgående arkæologisk-histori- nemlig grundigt inspiceret af en ameri- ske tilgang. Begge dele kan illustreres kansk landgangsstyrke fra kystvagtski- med et par eksempler: bet ”Northland”, som sørgede for at gøre anlæggene ubrugelige. Til forskel for de andre store overvin- tringsstationer på kysten fra krigens tid Feltarbejde på Kap Sussi 2010 (f.eks. i Hansa Bugt og på Eskimonæs), Vores lille ekspedition på tre mand be- som efter endt brug med overlæg blev søgte det tidligere tyske stationsområde nedbrændt totalt, befandt denne stati-

Nordlige Verdener Workshop 1 40 Foto: Morten Hjorth, 2010; Arkiv: Arktisk Institut.

ons centrale dele sig jo i en metertyk ligere ”grotteby” – en del interessante snefane, hvilket begrænsede effekten og velbevarede genstande af ellers af såvel tyskernes som amerikanernes brændbare materialer: Støvler og sko, ildspåsættelse. Men også i det længere madrasser og soveposer, adskillige be- tidsperspektiv sikrede det tykke snelag klædningsgenstande, endda papirer, og optimale bevaringsforhold. Således fin- endelig sågar hele bøger. Disse arkæo- der man på de arealer, som snefanen logiske fund kan tit på en ganske eksem- tidligere har dækket – der er tale om plarisk måde kobles sammen med de hi- mindst en tredjedel af den smeltede tid- storiske kilder: Nogle af bøgerne er så 41

Snefanen på Kap Sussi, der tjente som overvintringssted og improviseret hoved- kvarter for den tyske vejrstation ”Bass- geiger” i 1943/44. De sammensmeltede rester af ”grottebyens” forreste del er synlige langs snefanekanten (t.v.). Ekspe- ditionslederens håndtegnede kort over beboelsen fra januar 1944 (t.h.) korre- sponderer fint med de genstandskoncen- trationer, der ses i dag.

velbevarede, at forfatter og titel frem- med overlæg – et betydeligt stykke væk går, og nogle enkelte bærer endda bib- fra stationen i terrænet. Denne gådeful- lioteksstempel. En enkelt beklædnings- de placering blev løst af et notat i radio- genstand har påsyet navneskilt, og det telegrafistens dagbog: De tomme brint- pågældende navn figurerer naturligvis flasker blev jævnligt brugt som modvægt på ”Bassgeigers” deltagerlister. To brint- til antennebardunerne. Endelig råder vi i flasker af stål, så tunge, at der mindst kraft af ekspeditionslederens dagbog skal to mand til for at løfte én af dem, over et detaljeret håndtegnet kort, som forefindes helt alene – åbenlyst placeret forestiller hulesystemet inde i snefanen,

Nordlige Verdener Workshop 1 42

som det så ud i januar 1944. Med dette tebyen” med sine fint bevarede gen- kort i hånden, falder den optisk set lidt stande er dermed blevet frilagt og kan kaotiske fordeling af genstandsbunker- nu undersøges arkæologisk, men skyg- ne langs den tilbagetrukne snefanekant, gesiden er naturligvis, at netop de opti- ganske naturligt på plads, og ”grotteby- male bevaringsforhold, som det meter- ens” enkelte hulebeboelser kan pludse- tykke snelag gennem årene havde skabt ligt aflæses. Alle disse eksempler viser, for disse fortidsminder, dermed bogsta- hvor optimalt arkæologiske og histori- velig talt forringes. Således er det f.eks. ske vidnesbyrd formår at supplere og ikke sikkert, om de bøger eller beklæd- støtte hinanden – specielt når det histo- ningsgenstande, som vi i 2010 fandt i en riske hændelsesforløb er så klart af- fremragende bevaringstilstand, vil kun- grænset både person-, lokal- og tids- ne klare sig i endnu 60 år, når de nu mæssigt som her. fremover jævnligt bliver udsat for skiftende nedbør og midnatssolen. Ændringer og udfordringer Træfningen mellem de danske patrulje- Dette bevaringsmæssige aspekt får en medlemmer og de tyske vejrfolk for 66 endnu større aktualitet, når man ser det år siden på Kap Sussi, foregik i en af i relation til pladsens ændrede adgangs- verdens mest afsidesliggende egne – og forhold. Her er udfordringen størst. På tilsvarende oplevede alle de involverede baggrund af hele kystens stadig øgede personer deres situation som noget ene- fremkommelighed siger det sig selv, at stående. Med den flytning af klimagræn en lokalitet som Kap Sussi i stigende serne, som foregår i Arktis i vore dage, grad vil tiltrække besøgende – kryds- er stedet imidlertid rykket ud af sin iso- togtsturister og andre, som i værste til- lerede beliggenhed og ind i aktionshori- fælde kan ende som souvenirjægere. sonterne for adskillige interessegrupper. Således viser f.eks. løjtnant Zachers Snefanens afsmeltning og havisens ringe grav, sammenlignet med de historiske udstrækning betyder, at efterladenska- fotografier tydelige tegn på en eller flere berne på Kap Sussi er truet af nedbryd- forstyrrelser. I takt med snefanens frem- ning fra naturens hånd og af ændringer- skridende afsmeltning, må det desuden ne i adgangsforholdene til kysten. påregnes, at der i fremtiden vil dukke flere og flere interessante genstande op, Som antydet ovenfor er den snefane, og at disse vil være i fare for at blive som husede hovedparten af tyskernes fjernet af uvedkommende. Og endelig vejrstation, i løbet af årene smeltet gan- skal det også nævnes, at ikke alle gen- ske betydeligt. Den forreste del af ”grot- stande på Kap Sussi er lige harmløse for _.~_ .- . ", ,....- ~. 4_ .-.. 4 43

Afsmeltningen af snefanen på Kap Sussi. Øverst: Sne fanen med ind- gangene til ”grottebyens” tunneller i for- året 1944.

Nederst: Det samme perspektiv i sommeren 2010.

Arkiv: Militärhistorisches Museum Dresden; Foto: Tilo Krause, 2010.

Nordlige Verdener Workshop 1 44

den interesserede besøgende. Således ser kan vi udpege pladsernes mest skrø- ligger der fordelt på lokaliteten, mindst belige og de potentielt farlige arealer, 15 ueksploderede stavhåndgranater og som vi af hensyn til både bevaring og et endnu større antal geværgranater. sikkerhed ikke mener burde betrædes af besøgende i fremtiden. Med undersøgelserne i 2008 og 2010 har vi udført en primær registrering og Status for Kampen om Vejret opmåling af efterladenskaberne på de I sommeren 2010 udførtes feltarbejde tyske vejrstationer i Hansa Bugt og på på Kap Sussi, i Nordøstgrønland, hvor Kap Sussi, og vi har ligeledes kortlagt resterne af vejrstationen ”Bassgeiger” brandtomten af stationen på Eskimo- blev opmålt og fotodokumenteret. Pro- næs, hvor den danske Slædepatrulje jektets feltarbejde er derved afsluttet, havde sin nordligste base. Under arbej- og afrapportering og opsummerende det er vi stødt på utallige spor og be- publikation er påbegyndt. Udover de ar- mærkelsesværdige sider af både de ar- kæologiske undersøgelser i 2008 og kæologiske og de arkivalske kilder, der 2010 er der også blevet foretaget arkiv- på fantastisk vis illustrerer 2. Verdens- studier i Bundesarchiv-Militärarchiv, krigs ejendommelige drama i den nord- Freiburg, samt i Militärhistorisches Mu- østgrønlandske ødemark. Dette arbejde seum der Bundeswehr, Dresden, og i ok- vil muliggøre en helt ny historisk-arkæo- tober 2010 har Tilo Krause besøgt og in- logisk fortælling om krigen og dens spor terviewet Johann Zima, den sidste i landskabet, og registreringerne mulig- overlevende fra stationen ”Bassgeiger”, gør, at man fremover vil kunne vurdere der i dag bor i Østrig. I efteråret 2010 graden af lokaliteternes nedbrydning. udførtes ligeledes arkivstudier på Rigs- arkivet, hvor dokumenter vedrørende Forhåbentlig vil arbejdet også kunne Nordøstgrønlands Slædepatrulje befin- bruges aktivt i forbindelse med bevaring der sig. og formidling af menneskets bosættel- seshistorie i Nationalparken. I den for- På baggrund af vores undersøgelser kan bindelse kan man sammenligne med vi i dag give et grundigt overblik over an- stationer på Svalbard, hvor besøgendes lægsrester og spor efter såvel de allie- ’slitage’ og souvenirindsamling er blevet rede som de tyske soldaters aktiviteter i begrænset af et totalt færdselsforbud Nordøstgrønland under 2. Verdenskrig. uden forudgående tilladelse fra Syssel- Kombinationen af arkæologiske og hi- manden (Bjerck & Johannesen 1999). storiske kilder har på netop disse statio- På basis af vores grundige undersøgel- ner vist sig frugtbar, idet de arkæologi- 45

ske levn i mange tilfælde er usædvanligt Publikationer velbevarede, ligesom de historiske og arkivalske kilder er omfangsrige og over- Artikler ordentligt detaljerede med fotografier, Bjerck, H.B., and L.J. Johannesen. 1999. ligesom skrift og skitsetegninger også Virgohamna: I lufta mot Nordpolen. Lon- er bevaret. gyearbyen: Sysselmanden på Svalbard.

Med projektet Kampen om Vejret er der Jensen, Jens Fog & Krause, Tilo, (In for første gang udført systematisk kort- prep). Northeast Greenland – Wehrmacht lægning af sporene efter 2. Verdenskrig occupations in the New World during i Nordøstgrønland, og det er vort håb, at Second World War. Archaeological and de indsamlede data kan være til gavn historical investigations of Allied and for Grønlands Nationalmuseums fremti- German weather stations on Eskimo- dige bestræbelser på at bevare og for- næs, Clavering Island and Hansa Bugt, midle Nationalparkens kulturhistorie. Sabine Island. Polar Record. Cambridge. Formidlingen af projektets resultater sker gennem rapporter og artikler (se Jensen, Jens Fog & Krause, Tilo. 2009. herunder), og der er også planlagt en Kampen om vejret – Battlefield arkæo- samlet publikation om de historisk-ar- logi i Grønland. Nationalmuseets Ar- kæologiske undersøgelser om Anden bejdsmark. Verdenskrigs drama i Nordøstgrønland. Derudover samarbejder vi med viden- Jensen, Jens Fog & Krause, Tilo 2009. skabsjournalister om formidling i popu- Slagmarksarkæologi i Nordøstgrønland. lærvidenskabelige tidsskrifter og i dags- Rapport over projektet ’Kampen om Kli- pressen, hvor to publikationer er planlagt maet’ – en arkæologisk-historisk under- i efteråret 2010. søgelse af allierede og tyske vejrstationer fra Anden Verdenskrig. The National Museum of Denmark, Sila (Arktisk Cen- ter), oktober 2009, Feltrapport no. 30.

Poster 2010. Frozen WWII battlefields in High Arctic Greenland. Poster presented at the conference ‘Frozen Pasts’, Trond- hjem.

Nordlige Verdener Workshop 1 46

Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 – fra fangst til fiskeri

Einar Lund Jensen Danmarks Nyere Tid

Baggrund og problemformulering Farvelområdet i 1900-tallets første halv- Dette projekt handler om migration og del og de demografiske konsekvenser politik i Sydgrønland i første halvdel af aftegnes. Med udgangspunkt heri fore- 1900-tallet. Omkring 1900 boede Kap tages en undersøgelse og analyse af det Farvels befolkning i det allersydligste politiske spil omkring flytningen af be- Grønland spredt i hele området, men i folkningen i den nævnte periode. løbet af 1900-tallets første halvdel ud- sattes denne befolkningsgruppe for gen- Den demografiske udvikling i Sydgrøn- nemgribende forandringer. Som følge af land i første halvdel af 1900-tallet vil så- overgangen fra fangst til fiskeri, men ledes være en case, der ud fra en regio- også som resultat af generelt dårlige nal tilgang kan bidrage med nye sociale forhold, blev store dele af be- indfaldsvinkler til såvel Grønlands histo- folkningen efter overvejelser i såvel rie som til dansk kolonihistorie og den Sydgrønlands landsråd som i koloniad- kolonihistoriske debat. ministrationen, flyttet til andre bopladser i området, i yderste konsekvens helt Materiale og metode udenfor distriktet. I samme periode dis- Projektet er funderet på en klassisk hi- kuterede grønlandske politiske kredse storisk undersøgelse, der som udgangs- den fremtidige udvikling for landet, og punkt fokuserer på to problemstillinger: et stadigt klarere krav om grønlandsk udviklingen i og migrationen fra Kap Far- indflydelse på beslutningerne blev- for velområdet samt udviklingen af politik- muleret. ker vedrørende bosættelse og migration i det grønlandske og danske politiske og I undersøgelsens første del rekonstrue- administrative system. Det vil ske bl.a. ved res forløbet omkring migrationerne i Kap arkivstudier i Danmark og Grønland. 47

Det eksisterende materiale vil kunne be- og Afdeling for Eskimologi og Arktiske lyse de bevæggrunde, der ligger bag de Studier, Københavns Universitet og i danske og grønlandske politikeres hold- samarbejde med lokalmuseerne i Na- ninger og beslutninger på det pågæl- nortalik, Qaqortoq og Narsaq. dende område. Derimod findes der stort set ikke noget materiale, der kan bidra- I efteråret 2010 er der på Ilisimatusarfik ge med oplysninger om den berørte be- afholdt en workshop, hvor interviewun- folknings eget syn på hvorfor de flytte- dersøgelsens foreløbige resultater blev de, hvordan det var at flytte og hvordan fremlagt og diskuteret. det var at slå sig ned et andet sted. Pro- jektet inkluderer derfor en interviewun- På nuværende tidspunkt er en artikel på dersøgelse med henblik på indsamling grundlag af sommerens interviewunder- af informationer, der kan bidrage til Kap søgelse under udarbejdelse. Den vil be- Farvel befolkningens egen historie i før- handle de interviewedes erindringer om ste del af 1900-tallet. og syn på datidens liv i Kap Farvelområ- det, omstændighederne bag flytninger- Interviewundersøgelse 2010 ne og forholdene på de steder, hvor de Den planlagte interviewundersøgelse efterfølgende slog sig ned. blev gennemført i sommeren 2010. De interviewede personer bor i Aappilattoq, Formidling Narsarmijit, Nanortalik, Qaqortoq, Igaliku Projektets videnskabelige hovedresulta- og Narsaq, alle sammen steder, hvortil ter præsenteres i 1-2 peer reviewede der kom tilflyttere fra nedlagte boplad- artikler i internationale tidsskrifter. Der- ser i Kap Farvelområdet i 1940’erne og i udover vil de samlede resultater blive 1951. I forbindelse med opholdet i de to formidlet i en monografi/antologi på førstnævnte bygder foretog undersøgel- henholdsvis grønlandsk og dansk om sesholdet en tur til nogle af de affolkede dansk kolonihistorie og Grønlands histo- bopladser, nemlig Nuuk, Sammisoq, Itil- rie i første halvdel af 1900-tallet, herun- leq og Anorliuitsoq, da det var vigtigt for der studier og cases omkring mikrohi- undersøgelsens deltagere også at kun- storiske og lokalhistoriske emner. ne danne sig et indtryk af de fysiske om- Sideløbende vil der blive produceret po- givelser og forhold, som datidens be- pulærvidenskabelige artikler til grøn- folkning levede under. landske lokale og landsdækkende avi- ser, samt til populærvidenskabelige Undersøgelsen blev udført sammen med tidsskrifter. tre studerende fra Ilisimatusarfik, Nuuk,

Nordlige Verdener Workshop 1 Foto: Einar Lund Jensen 48 48 49

I bunden af fjordsystemet Ilua nord for Kap Farvel lå bopladsen Nuuk tæt ved fangstplad- serne og omgivet af høje fjelde. Nuuk blev som den sidste boplads i områ- det forladt i 1951, men boligtomter vidner stadig om den tidligere bosæt- telse.

Nordlige Verdener Workshop 1 I 50 - '------~ __...OI

B Landbrug på grænsen: Nordlige kulturlandskaber

Bygmark juli 2010, Sumburgh, Foto: Ditlev Mahler Mainland, Shetlandsøerne. B

Følgende projekter udgør forskningssøjlen:

• ’Agrarsamfundenes ekspansion i Norden’ ved Flemming Kaul, Danmarks Oldtid Tilknyttet ph.d.-projekt: ’Agrarsamfundets ekspansion i neolitikum’ ved Lasse Sørensen, Danmarks Oldtid

• ’Shetlandsøerne – landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t.’ ved Ditlev Mahler, Danmarks Oldtid

• ’Ressourcer, mobilitet og kulturel identitet i det norrøne Grønland.’ ved Jette Arneborg, Danmarks Middelalder og Renæssance Tilknyttet ph.d.-projekt: ’Landskab og levevej, økonomi og hierarki – pastorale bønder i det norrøne Grønland’ ved Christian Koch Madsen, Danmarks Middelal- der og Renæssance

• ’Nordboernes agerbrug i Grønland – et agerbrug på nordgrænsen’ ved Peter Steen Henriksen, Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Associeret forskningssøjlen: • ’Brød i Norden – et nordisk forsknings- og formidlingsprojekt’ ved Lykke Pedersen, Danmarks Nyere Tid

Projekterne i denne forskningssøjle er alle knyttet til landbrug og bofasthed – en social og fysisk tilstand, som bliver mere og mere skrøbelig jo længere ud i de nordlige verdener, vi bevæger os. Projekterne demonstrerer, at den agrare ekspansion mod mulighedernes grænse grundlæggende er et kulturelt fænomen, der forudsætter eksistensen af en veldefineret strategi for såvel begyndelse som ophør.

Nordlige Verdener Workshop 1 52

Agrarsamfundenes ekspansion i Norden

Flemming Kaul Danmarks Oldtid

Projektet Agrarsamfundenes ekspansion udviklingen, naturligvis inddrages. i Norden tager udgangspunkt i de vestlige og Atlanterhavsnære dele af Skan- Et netværk af forskere inden for arkæo- dinavien, dvs. Danmark, Vestsverige og logi og naturvidenskab skal sammen ud- Norge. Der er tale om et varieret geogra veksle viden omkring agrarsamfundenes fisk område med flere klimazoner, som ekspansion. Vigtigt er at se på forholde- har dannet forskelligartede udfordringer ne i et bredt geografisk perspektiv, hvor for mennesket, og som kan studeres i data fra hele Norden sammenholdes og langtidsperspektiv, fra stenalderens neo diskuteres. litisering omkring 4000 f.Kr. til en fornyet ekspansion i senneolitisk tid og bronze- Projektet forløber planmæssigt. Kontak- alder i århundrederne omkring 2000 f.Kr. ter er etableret, forskernetværk er op- – og videre gennem bronzealderen. bygget. Grunden er lagt til det første netværksmøde – eller symposium – der Med indførelsen af agrarøkonomi i et gi- vil finde sted i slutningen af maj 2011 på vent område følger en række kulturelle Tanums Hällristningsmuseum, Under- træk som f.eks. opførelse af monumen- slös, i Nordbohuslän. Netop i Nordbo- tale gravmonumenter og inddragelse af huslän, nær den svensk-norske grænse genstande af særlig ikonografisk eller ved Svinesund, er vi ved grænsen for social betydning. Med andre ord følger den første neolitiske ekspansion i Nor- der en særlig ‘kulturel pakke’ sammen den. På en ekskursion vil de nordligste med agrarøkonomi. Netop i grænsezo- af Skandinaviens megalitgrave blive be- nerne er det værd at undersøge, hvor og søgt. Alle deltagere er nu inviteret. Pro- i hvor høj grad ‘den fulde pakke’ opta- grammet for mødet er fastlagt. Blandt ges. I dette perspektiv bør naturviden- titlerne på foredragene kan nævnes: skabelige vidnesbyrd som f.eks. pollen- “De ældste naturvidenskabelige vidnes- analyser, der fortæller om vegetations- byrd om agrarøkonomi højest mod nord”, 53

“Jordbrugets rødder i Midtnorge” og bronzealderkultur. Hver gang områderne “Mötet mellan nord och syd – forsk- omkring et fundsted undersøges – det ningshistorik, fakta och fiktion?” være sig røse, votivfund eller hellerist- ning – viser det sig, at der ganske tæt En del af projektet Agrarsamfundenes ved findes den bedste landbrugsjord. ekspansion i Norden omfatter studier af Der kan dyrkes byg, men som regel sås fund og fortidsminder fra den nordiske græsmarker beregnet til høslet for vin- bronzealders brede grænsezone i Nord- terfoder til malkekvæg. I sommermåne- norge. Preben Rønne, Vitenskapsmuseet, derne er der en meget høj produktivitet, NTNU, Universitetet i Trondheim, er for her ved Polarcirklen kan græsset gro samarbejdspartner. Han er førende eks- hele døgnet. pert på bronzealderens bronzer fra Mel- lem- og Nordnorge. I projektet er plan- Længere mod nord bliver der længere lagt en fuld publikation af disse mellem fundene, og måske kan man in- genstande. den for et snævert område ikke tale om hele ‘den kulturelle pakke’. Men funde- Det er af betydning, at fund og genstan- ne er der, blot spredt. Og igen – dér hvor de ses i deres landskabsmæssige kon- der er bronzealderfund i det nordligste tekst. Der har derfor været foretaget Nordland og i Troms, dér findes områder feltstudier i Nordnorge, hvori indgår med et lunt lokalt klima og med de bed- landskabsanalyse omkring væsentlige ste græsmarker samt mulighed for dyrk- fundsteder. Som partner deltager Pre- ning af byg. Det er således blevet helt ben Rønne i disse studierejser. Netop klart, at fund tilhørende den nordiske Helgeland i Nordland tæt syd for Polar- bronzealderkultur stammer fra områder cirklen (området ved Sandnessjøen og med det bedste landbrugspotentiale. Alstahaug) er af særlig interesse. Her finder vi inden for et forholdsvis begræn- Projektet omfatter også studier af helle- set område fundkategorier som grav- ristninger. På studierejsen til Helgeland fund med bronzegenstande i røser, vo- i august 2010 blev helleristningsfelter tivnedlæggelser af bronzegenstande i på øerne Tro og Flatøy dokumenteret i moser samt helleristninger med skibs- samarbejde med Gerhard Milstreu, Ta- billeder tilhørende den nordiske bronze- nums Hällristningsmuseum, Bohuslän. aldertradition. En nøjere undersøgelse af motiverne på helleristningerne kunne godtgøre (ud fra Med andre ord er der tale om hele ‘den skibsbilledernes typologi), at der har kulturelle pakke’ knyttet til den nordiske været aktivitet både i ældre og yngre

Nordlige Verdener Workshop 1 54

bronzealder. Det er af interesse at kunne ske bronzealderkultur. Skibene kan ud påvise, at der også her højt mod nord fra deres form dateres til yngre bronze- har været en kontinuerlig brug af helle- alder, ca. 900-500 f.Kr., men et enkelt ristningsfelterne. skib skal måske placeres på overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk I maj-juni deltog vi i en kongres for norsk jernalder. bergkunst i Alta. Her blev der lejlighed til at præsentere Nordlige verdener som Sammenlignende studier viser, at de helhed og de første resultater i vort pro- bedste paralleller til skibene fra Alta fin- jekt. Et par dage brugtes desuden til stu- des langt mod syd, på Åmøy ved Stavan- dier. Selv her, næsten så højt mod nord ger, Sydvestnorge, og ved Bottna i det man kan komme, Foto F. Kaul 2010. er der nemlig spor efter den nordiske bronzealderkultur. I nærheden af de mange ristninger med jagtmotiver, knyttet til en jæ- gerkultur, findes der nemlig en gruppe på mindst 12 skibsbilleder, der utvivlsomt hø- rer til den nordi-

Skibsbillede i nordisk bronzealdertradition (ca. 500 f.Kr.) på helle- ristningsfelt ved Alta, Finmark. 55

mellemste Bohuslän, Sydvestsverige. Det har været interessant at sammen- Spændende er det, at skibene fra Alta ligne forhold omkring de forhistoriske kan indpasses smukt i en sydskandina- lokaliteters beliggenhed i landskaberne visk yngre bronzealders helleristnings- i Norge og på Shetland. tradition. Der må have været vidtræk- kende forbindelser. Man kunne også Projektet kører således planmæssigt. stille spørgsmålet, om der ved Altafjor- Delmålene er opfyldt, og resultaterne den kunne have boet en mindre befolk- giver basis for videre studier. ning af bronzealderbønder, hvor fiskeri naturligvis også har været af betydning. Artikler knyttet direkte til Agrar- Selv ved Alta er der i dag muligheder for samfundenes ekspansion i Norden, landbrug. Græsmarker producerer græs afleveret i 2010, juli-november. til høslet til vinterfoder. I dag kan der Flemming Kaul & Preben Rønne: Is it dyrkes kartofler og gulerødder. Nogle possible to find a northern border of the steder ved Altafjorden gør et særligt Nordic Bronze Age culture? – bidrag til mildt lokalklima det muligt for byg at det 11. nordiske bronzealdersymposium, modne i gunstige somre. Tæt ved Alta Helskinki, november 2009. kan man se enkelte store gårde med ko- stalde omgivet af store græsmarker. Flemming Kaul & Preben Rønne: Ved Man kan faktisk godt tale om arktisk grænsen for den nordiske bronzealder- landbrug, selv langt nord for Polarcirk- kultur. Bidrag til norsk bergkunst-kon- len, ved 70 grader nord. gres, maj 2010.

Det foreliggende projekt gennemføres i Flemming Kaul: Early agriculture at the et nært samarbejde med søsterprojek- border. Bidrag til netværksmøde, Ler- tet, Shetlandsøerne: Landbrug på græn- wick, Shetland, september 2010. sen 4000-3000 f.Kr. Ditlev Mahler har således deltaget i norsk bergkunst-kon- Vedrørende rejser. Se også rejseberet- gres i Alta (+ studierejse), ligesom Pre- ninger på Nordlige verdeners hjemme- ben Rønne og Flemming Kaul har delta- side. get i netværksmødet i Lerwick, Shetland.

Nordlige Verdener Workshop 1 56

Landbruget på grænsen – agrarsamfundenes ekspansion og kompleksitet i Neolitikum i Norden

Lasse Sørensen Danmarks Oldtid

Målsætningen for projektet er at under- gen fra et jæger-samlersamfund til et søge hastigheden af neolitiseringspro- agrarsamfund. Denne viden vil bl.a. bli- cessen med fokus på agrarsamfundenes ve formidlet på Institut for Forhistorisk ekspansion i Sydskandinavien, Vestsve- Arkæologi, Københavns Universitet, un- rige og Norge for at belyse kompleksite- der temaet neolitiseringsprocessen. ten i transformationen fra jæger-samlersamfund til et agrarsamfund. Formålet Netværk er at nå frem til en mere nuanceret for- I 2010 er der knyttet kontakter til forske- ståelse af de forandringer, som fulgte re, der arbejder med neolitiseringspro- med neolitiseringsprocessen i Norden. cessen i Nordeuropa, blandt andet gennem deltagelse i konferencerne: Gennemgang af litteraturen I løbet af efteråret 2010 er der blevet • Fourth International Symposium on gennemført en indledende litteratursøg- Biomolecular Archaeology, Køben- ning og undersøgelse af den hidtidige havn viden og teorier om stenaldersamfunde- • The eighth International Conference nes dynamik i Norden. De ideologiske on the Mesolithic in Europe, Santan- mønstre i jæger-samler- og agrarsam- der fundet har været i fokus. Formålet har • Nordlige Verdener – Ændringer og været at se på historik, teoretisk moti- udfordringer, Nationalmuseet verende definitioner og ideologier ved- rørende ”afmesolitificeringsprocessen”, Indsamling af data som anvendes til at undersøge overgan- I efteråret 2010 er udbredelsen af spid- 57

Fig. 1. Isnes- sletten ved Alta, Finnmark. I dette område er der fundet vidnesbyrd om det nordligste agerbrug ca. 2000 f.Kr. Den gode landbrugsjord ligger her tæt på havet. Foto Flemming Kaul

snakkede økser studeret i Nationalmu- Forår 2011 seets samlinger, da de viser sprednin- – fortsættelse af dataindsamling gen af indlandspladser fra Tidlig Dataindsamling fra bopladser, depoter Neolitikum. Derudover er udbredelsen og gravpladser til undersøgelse af neoli- af får- og gedeknogler fra Tidlig Neoliti- tiseringsprocessen i Sydskandinavien kum fra både kyst- og indlandsboplad- vha. fund (økser, redskaber, keramik og serne blevet undersøgt, og knogler til knogler) fra Nationalmuseet, Zoologisk C14-datering udvalgt. Resultaterne af Museum, Lunds Historiska Museum, dateringerne fra får- og gedeknoglerne Schleswig-Holsteinische Landesmuse- kan være med til at belyse, hvordan um, Schloß Gottorf, Greifswald Landes- landbruget har bredt sig i bondestenal- museum, Det Arkæologiske Museum i deren i Sydskandinavien. Gdansk og danske lokalmuseer samt ud-

Nordlige Verdener Workshop 1 58

træk af data fra Fund og Fortidsminde- knogler) fra museerne i Oslo, Kristian- databasen, arkiver på Nationalmuseet sand, Stavanger, Bergen, Trondheim, og lokalmuseer. Desuden inddrages pol- Bodø og Tromsø. Endvidere inddrages lenanalyser fra flere lokaliteter. Data- pollenanalyser fra flere lokaliteter. Dis- indsamlingerne skal anvendes til disse undersøgelser af neolitiseringspro- kussion af problemfelter inden for cessen i Norge vil indgå i den kommen- neolitiseringen i Sydskandinavien. de afhandling. En af de lokaliteter, der skal besøges i Norge, er Isnessletten Planlagte præsentationer i 2011 ved Alta, Finnmark (fig. 1). I dette områ- I maj 2011 er der til konferencen i Ta- de er der fundet vidnesbyrd om det nord- num, Sverige, planlagt en præsentation ligste agerbrug ca. 2000 f.Kr. af historik og definitioner af neolitiseringen i Sydskandinavien. Projektet vil bli- Kommende artikler ve præsenteret på INQUA-mødet i Bern Sørensen, L. 2010. The Lacher See Vol- og på ”Neolitisk Netværksmøde” i Lund. canic Eruption – Challenging the idea of Endvidere vil der blive holdt forelæsning cultural disruption. Acta Archaeologica på Institut for Forhistorisk Arkæologi, vol. 81, pp. 276-287. Københavns Universitet, i forbindelse med kurset ”Europa og Verden”. Sørensen, L., Jensen, M., Casati, C., Pihl, A., Slocum, T., Wikell, R & Molin, F. Dataindsamling i efteråret 2011 In prep. The use of quartz during the Fortsat dataindsamling fra bopladser, Mesolitihic and Neolithic on Bornholm depoter og gravpladser til undersøgel- and Middle Sweden. Current Swedish sen af neolitiseringsprocessen i Norge Archaeology. vha. fund (økser, redskaber, keramik og 59

Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. – Nogle træk af yngre stenalder på Shetlandsøerne

Ditlev L. Dall Mahler Danmarks Oldtid

Forskningsprojektets hensigt er en kom- sterende befolkning, selvom en hvis be- parativ analyse af de neolitiske samfund folkningsforskydning fra syd ikke kan på Shetlandsøerne og Skandinavien udelukkes. med særligt fokus på Sydskandinavien. De komparative elementer, som skal På Shetlandsøerne er forholdene ander- sammenlignes er ikke alene landbrug, ledes, idet der ikke er sikre spor efter en det vil sige korndyrkning og husdyrhold, mesolitisk befolkning, der kan ”neoliti- men også den ornamenterede keramik, seres”. I 2004-5 blev der imidlertid ud- slebne redskaber, brugen af arden, ritu- gravet en køkkenmødding ved West Voe, elle deponeringer i vådområder, monu- Sumburgh, med meget tidlige daterin- mentalanlæg herunder megalitgrave og ger på 4200-3600 kal. f.v.t. (Melton endelig samlingspladser. De enkelte 2009, p. 184, se også Melton 2007, p. elementer, som konstituerer yngre sten- 99; 2008, p.23 ff.). Der er imidlertid in- alder i Sydskandinavien kommer ikke på gen oldsager, der knytter West Voe til et én gang, men nogle er tidligt til stede, mesolitisk miljø eller neolitisk for den og flere følger relativt hurtigt efter. For- sags skyld, men det vil være uklogt at se nyede analyser peger på en stigende ri- bort fra i det mindste mesolitiske besøg tualisering af de tidligneolitiske sam- på Shetlandsøerne (Edwards et al. 2009, fund som en del af forklaringen (Jensen p. 113), hvilket måske vil forklare den 2001, p.409 ff.). I Sydskandinavien er vegetationshistoriske udvikling med til- der ingen tvivl om, at der omkring 4000 stedeværelse af hassel, som muligvis f.v.t. eller kort tid derefter finder en neo- skal ses som en kulturplante (Johansen litiseringsproces sted blandt den eksi- 1985, pp. 78-79; Malmros 1994, pp. 552-

Nordlige Verdener Workshop 1 60

558; Turner 1998, p. 20). Forskningspro- at landbrugsbefolkningen først koloni- jektet retter sig i første omgang ikke så serede øerne. Lige så klart det er, at meget mod, hvorfor neolitiseringen fin- også de neolitiske kulturer på Shet- der sted, snarere om hvornår og hvor- landsøerne er i slægt med de øvrige dan, det vil sige en vurdering af de neolitiske traditioner i Nordvesteuropa, nævnte neolitiske elementer. er det også klart, at de shetlandske neolitiske samfund udviklede deres egne Hvorfor Shetlandsøerne? kulturelle træk med hensyn til red- Der er adskillige gode grund til at vælge skabsinventar, bebyggelse og gravmo- Shetlandsøerne som den ene del i en numenter. komparativ analyse. For det første udgør Shetlandsøerne det nordligste område i Det danske Nationalmuseum har en vis Europa, hvor landbruget praktiseredes tradition for samarbejde med Shetlands- som resultat af ekspansionen omkring øerne, uden at dette aspekt skal over- 4000 f.v.t. Efter en 1000-årig stilstands- vurderes. I 1839 planlage Christian Pløy- linje på de Nordtyske løsssletter eks- en (1803-67), amtmand på Færøerne, en panderer landbrugsøkonomierne mod rejse til blandt andet Shetlandsøerne nord og vest. I Skandinavien ebber eks- (Pløyen 1966), hvilket åbenbart kom Carl pansionen ud ved Svinesund på græn- Christian Rafn for øren. Rafn (1795- sen mellem det nuværende Sverige og 1864) var da sekretær for det 14 år gam- Norge 58,5° nord, medens den på de le Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab, Britiske Øer når den ultimative grænse og opfordrede Pløyen til skaffe kontak- set ud fra datidens marine teknologi ca. ter til selskabet med henblik på at beri- 60° nord på Shetlandsøerne. Der er ikke ge selskabets og dermed Nationalmuse- voldsomt mange absolutte dateringer, ets samlinger med oldsager fra blandt men 3870 kal. f.v.t. (Edwards & Whittin- andet Shetlandsøerne. Pløyen sendte ton 1998, p. 14) og 4029 kal. f.v.t. fra således en række stenoldsager til Sel- Scord of Brouster (Owen & Lowe 1999, skabet og de mange kontakter, som Pløy- appendiks 7) kan nævnes som nogle af en skabte, fulgtes op med endnu flere de ældste. (Jensen & Jensen 1988, p. 211 f.), så Nationalmuseet i dag rummer en rig og For det andet er Shetlandsøerne des- varieret samling af især knive og enkel- uden en sluttet enhed, men øerne er te økser af felsit. Felsit er en stenart, næppe et lukket laboratorium, og det vil som forekommer som bånd i granitten i være et af forskningsprojektets opgaver North Maven på Shetlandsøerne. Den er at belyse mulige relationer udadtil, efter en meget finkornet magmabjergart, der 61

hovedsagelig består af feldspat og Fig. 1. En af kvarts (Lund et al. 1996, p. 259). Pløyen de spidsnakkede felsit formidlede også et fragment af en vikin- økser i Natio- getidig benkam til Nationalmuseets nalmuseets komparative samling (Hansen 2008, p. varetægt. 178). Senere tilflød der Nationalmuseet yderligere genstande af en grovere stenart, formentlig udgravet af en vis Dr. James Hunt (1833-1869) ved et besøg i 1841 i Sefster, Mainland (Mitchell 1869, p. 118f.). Der er tale om såkaldte ”rude stone implements” med en forholdsvis bred datering (Clarke 2006, p. 109 f.).

Økser og knive Vi skal koncentrere os om et af redska- berne af felsit i Nationalmuseets samlinger, nemlig en 22,5 cm lang spidsnak- ket økse (fig. 1). Øksen er fuldstændig slebet med undtagelse af et enkelt om- råde på den ene smalside. De små hak- ker i æggen er formentlig recente. Ved Foto ved forfatteren. omhyggelig undersøgelse er der ingen spor efter skæftning eller slid på æg- gen. De eneste fundoplysninger vi har, peger på Mainland, Shetlandsøerne som fundsted. Øksen er neolitisk og formentlig tidligneolitisk, selvom vi ved, at den skærpning eller skæftning i modsætning spidsnakkede form har en bred datering. til andre økser af felsit i Lerwick Muse- Ved gennemgang af Lerwicks Museums ums varetægt. Dette og iagttagelse af magasin sommeren 2010 med særligt tildannelse, størrelse, tværsnit etc. har henblik på samlingen af felsitøkser blev givet grundlag for en foreløbig inddeling det klart, at øksen i det danske Natio- af de 55 økser i seks typer, hvor de store, nalmuseum knytter sig til en gruppe af spidsnakkede økser uden slidspor etc. er store, fuldt slebne økser på op til 36 cm blevet kategoriseret som type 1. Type- længde uden nogen spor efter slid, op- inddelingen har givet grundlag for et for-

Nordlige Verdener Workshop 1 62

slag om en kronologisk orden, således ende af op til 19 eksemplarer (Fojut at type 3 formentlig er mellemneolitisk 2006, p. 35). Disse knive ser ud til at og type 6 formentlig senneolitisk/ældre være en parallel til type 1 felsitøkserne, bronzealder. produceret med henblik på rituel deponering. Fojut foreslår, at typen Shetland Fundomstændighederne for type 1 øk- Knives dateres til senneolitikum (idem serne er ikke altid lige klare, da der som 2006, p. 37), medens de mange knivty- regel er tale om løsfund, men der er til- per med brugsspor og spor efter op- syneladende en tilknytning til vådområ- skærpning meget vel kan have en bre- der eller tørveområder. Min model er, at dere datering i neolitikum. disse økser er produceret med henblik på rituel deponering helt i lighed med Det er interessant at se på type 1 økser, deponering af store, fuldt slebne spids- Shetland Knives og de sydskandinaviske og tyndnakkede flint økser i Sydskandi- tyndnakkede økser fra de store rituelle navien (Jensen 2001, p. 421; Mahler depoter, idet de har æstetikken til fæl- 2002, p. 4f). Disse økser er i lighed med les, og det kan ikke være tilfældigt. De de shetlandske felsitøkser af type 1 pro- æstetiske dimensioner gælder såvel i duceret med rituel deponering for øje dag som i arkæologiens barndom, hvor som socio-økonomisk aktivitet i de tidlig de nævnte oldsager var samlerobjekter neolitiske ”big-man” samfund (Sahlins på nationalt og internationalt plan. Vi 1968, p. 96f.). kan også formode, at det var specielle objekter på det tidspunkt de blev produ- I Danmarks Nationalmuseums samling ceret – altså dels i tidlig-, dels i senneo- indgår ligeledes en større mængde fel- litikum, hvilket afspejler sig i den til- sitknive og fragmenter heraf. En gen- stræbte form og fremtræden. Man kan nemgang af Lerwick Museums samling ligefrem kalde det perfektion af teknik af felsitknive viser, at også denne gen- og form, som tiltaler den menneskelige standsgruppe er mere kompleks og be- æstetiske sans. Kontrol med teknik og står af op til måske seks typer. Type 1 er form er intimt knyttet sammen og giver ovale ca. 15 x 12 cm og 2-3 mm tykke. et signal om det overflødige, om luksus Typen er karakteristisk, idet knivene er (Boas 1955, p. 20, 22). Det er unødven- totalt slebne uden brugsspor (retouch), digt at slibe øksen til den perfektion den facetter efter opskærpning eller spor ef- foreligger i, og det er formentlig det, ter skæftning. Typen kaldes også for som får os til at se det æstetiske i gen- Shetland Knives og forekommer i depot- standen. Da Boas i 1955 skulle illustrere fund eller rituelle nedlæggelser bestå- kontrollen med form og teknik, valgte 63

han som eksempel en senneolitisk fiske- herunder Shetland Knives. Sænkninger i haledolk fra Sydskandinavien (Boas terrænet vidner om stenbruddene i de 1955, p. 41). enkelte bånd af felsit (fig 4). En systematisk rekognoscering af de områder, Stenbruddene, hvor råmaterialet kom- hvor der geologisk set forekommer fel- mer fra understreger det specielle ved sit, vil ganske givet føre til erkendelse af disse genstande. Et af de tidligt kendte rigtig mange stenbrud. Går man fra Mid brud er Boergs of Uyea nær North Roe Field ned til Roe Water er der således på det nordlige Mainland (Scott & Cal- mængder af små huggepladser. Også der 1953, p. 171f.). Den blålige felsit lø- Mid Field ligger landskabeligt impone- ber som bånd i den rødlige granit, og i rende, men er ikke synligt fra havet, og neolitikum må der have været brudt uhy- man bliver slået af de fænomenologiske re mængder af felsit. Mængden af af- aspekter ved begge stenbrud (jævnfør slag er overvældende, og efterladte for- Hamilton & Whitehouse 2006, p. 31). arbejder er ikke usædvanlige. På Boergs er det især materiale til felsitøkser, man Monumentale gravanlæg har brudt. De groft tilhugne forarbejder Shetlandsøernes neolitiske oldtidsgrave er så blevet slebet et andet sted. Aktivi- har karakter af røser med og uden kam- tetssporene overstiger langt antallet af re. Anlæggene er som regel af mindre økser kendt i museernes magasiner, dimensioner, men har stadig monumen- hvilket godt kan undre. Stenbruddet på tal karakter. Kamrene er mere eller min- Beorgs er ligefrem blevet kaldt en fac- dre klart forbundet med en gang. Der er tory (Turner 1998, p. 49). Udsigten fra ligeledes eksempler på røser med kister, Boergs of Uyea er spektakulær, og sten- som kan være bronzealder. Der er en bruddene er synlig fra havet, som sik- række dateringsproblemer, idet kun få kert også har været adgangsvejen i neo- er professionelt udgravede, medens litikum. mange er forholdsvis ødelagte, da de har været brugt som stenbrud i det 19. og Ronas Hill er Shetlandsøernes højeste delvis 20. århundrede. De ”jættestue”- punkt med 388 m.o.h. og er et andet om- agtige gravanlæg er ganske givet neoli- råde med felsitbrud. Det besøgte områ- tiske, og kamrene har en karakteristisk de kaldes Mid Field nær Grut Wells, og trekløverformet grundplan (Henshall også her flyder det med afslag; men om- 1963, vol 1, p.135). En stenkiste ved rådet har mere karakter af individuelle Sumburgh, Mainland, med skeletter ef- huggepladser, hvor man først og frem- ter 18 individer er C14-dateret til 3315 mest har hugget forarbejde til knive, kal. f.v.t. (Turner 1998, p. 41; Owen &

Nordlige Verdener Workshop 1 64

Lowe 1999, appendiks 7). Der er ellers mentlig engang havde været forsynet langt mellem skeletmateriale fra Shet- med et kammer (RCAMS 1946, p. 135). landsøernes neolitikum. Allerede dengang var højene stærkt be- skadigede på grund af opbygning af sø- Et af de velbevarede gravanlæg stam- mærker, og i dag er højene væk. En an- mer fra øen Vementry ved nordkysten af den mulighed er Caldback. Ud fra Walls-Sandsting. Der er tale om en jæt- Henshall (1963, p. 162) at dømme kunne testue placeret med en spektakulær ud- jættestuen på Hill of Caldback, Unst, sigt (Turner 1998, p. 65). Ser man på den også være en oplagt kandidat. Den har oprindelige oversigtsplan samt snitteg- oprindelig været 12,5 m i diameter med ning opmålt af Calder i RCAMS (1946, et lille centralt kammer på 1,5 m i dia- vol. IlI, p. 115), fremgår det klart, at an- meter. Fra kammeret går en gang mod lægget rummer flere faser. Ældst er en sydøst, og gangen har oprindelig været røse på 6,3 m i diameter med et ca. 2,3 4 m lang. Muligvis får vi aldrig en afkla- x 2 m stort trekløverbladsformet kam- ring, men må nøjes med en formulering mer, hvor der går en 2 m lang gang ud om Europas nordligste eksisterende jæt- mod sydøst. Senere tilføjedes den for testue. Lokaliteten indgår i planen for shetlandske gravanlæg så karakteristi- feltarbejde i 2011. ske hælformede facade, i dette tilfælde med en længde på 7,3 m. Desuden føje- Samlingsplads? des flere sten til røsen, længdeaksen Stanydale, udgravet af Charles Calder i måler nu 7,7 m. Det interessante er, at 1949 (Calder 1951), blev af udgraveren facaden blokerer gangen fra kammeret, betegnet som et tempel, og Calders for- og den hælformede facade må være tolkning og Stanydales placering i en yngre end opførelsen af kammeret (se Mediterran kontekst er senere revide- også Fojut 2006, p. 25). ret, hvilket er meget naturligt i en frem- adskridende videnskab som arkæologi. Som nævnt i indledningen er Shetlands- Ikke desto mindre er Stanydale hallen øerne det nordligste sted, som land- en arkæologisk udfordring (fig. 2). Den brugsekspansionen nåede knap 4000 toskibede bygning, som har 3 m tykke f.v.t. Det er også på Shetlandsøerne vi mure er 13 m lang og 6 m bred, indven- finder Europas nordligste megalitgrav, digt målt, og med seks indbyggede ni- og der er flere kandidater. En af dem er cher, kan enten opfattes som en meget fem gravhøje på Saxa Vord, som er det stor beboelsesbygning eller som en hal højeste punkt på Unst 270 m.o.h. Højene med særskilt funktion. Calder heftede blev berejst i 1930, hvor en af dem for- sig særligt ved den hælformede facade. 65

Fig. 2. Stanydale hallen set fra sydøst som den fremstår i 2010. Foto ved forfatteren.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at det Hallen ligger specielt, idet den er en af de nuværende udseende i høj grad skyldes få neolitiske bygninger, hvorfra man ikke genopbygningen efter Calders udgrav- kan se havet. Hallen er desuden omgivet ning. Ser man nærmere på hallens af et udpræget kulturlandskab: Stående grundplan, er det klart, at bygningen be- sten, stengærde, mindre bygninger af står af flere faser, hvor to umiddelbart både neolitisk og bronzealder karakter skiller sig ud på grund af det asymmetri- foruden seks gravhøje. Endelig er der ske udseende (Calder 1951, p. 187). lagte sten i et vandløb sydøst for hallen Længdeaksen i den oprindelige bygning (Bradley 2000, p. 97f.; Bender 2000, p. 23 fremgår af de to kraftige stolpehuller; f.), og man får fornemmelsen af, at det senere drejes bygningens længdeakse ikke kan være tilfældigt. Hvordan er ud- 14° i østlig retning, og den hælformede sigten fra hallen, hvordan er indsigten til facade med den tilknyttede symmetrisk hallen fra de stående sten og fra gravrø- placerede indgang bygges op. De fund- serne? Er der indikationer på en sammen- ne senneolitiske keramikskår angiver en hæng, som man så kan bruge til at sand- sen datering, men det er uklart, hvornår synliggøre det særlige ved Stanydale hallen er opført, da vi ved, at neolitiske hallen, så vi kan komme hallens funktion bygninger kan have meget lang levetid nærmere i det ritualiserede neolitiske (Fojut 2006, p. 27). samfund (jævnfør Ingold 2000, p. 77 f.)?

Nordlige Verdener Workshop 1 66

Bebyggelse Ness of Gruting (Calder 1957), som dog De shetlandske landskaber myldrer med er dateret til 2301 kal. f.v.t. (Owen & bebyggelseslevn og aktivitetsspor i form Lowe 1999, appendiks 7). af stengærder og rydningsrøser. Ikke mindst West Mainland, hvor den ud- De her omtalte elementer giver indtryk bredte tørvetilvækst har forseglet de fle- af et fungerende neolitisk samfund. På ste neolitiske levn siden ældre bronzeal- dette stade i forskningsprojektet med der. Østkysten har et langt højere udforskning af Shetlandsøernes neoliti- landbrugspotentiale med hensyn til kum sammenholdt med Sydskandinavi- korndyrkning, hvilket har fået forskere til ens, ser det ud til, at mange - hvis ikke at overveje om ikke West Mainland var alle - elementer, som konstituerer de mere pastoral, medens øst og syd var neolitiske samfund er til stede i løbet af kornkammeret på Mainland (Edwards & neolitikum. Faktisk er der mange paral- Whittington 1998, p. 16). Bebyggelses- leller mellem de neolitiske samfund på arkæologien står i særlig gæld til kontinentet – her særligt Nordvesteuro- Charles Calder, der i slutningen af pa og Shetlandsøerne. Det bliver spæn- 1940erne og i 1950erne foretog en ræk- dende at se, hvad 2011 vil bringe. ke vigtige undersøgelser(se også Whittle 1986, p. 1-3). Den seneste udgravede neolitiske lokalitet er Scord of Brouster, Bibliograhy som blev udgravet af Alistair Whittle i 1979. De fire bygninger, hvor hus 2 er Boas F. 1955. Primitive Art. New York. ældst, ligger på en sydøstvendt skråning Calder, C. S. T. 1951. Report on the Exca- omgivet af markgærder og rydningsrø- vation of a Neolithic Temple at Stany- ser med de ældste aktivitetsspor som dale in the Parish of Sandsting, Shet- tidligere nævnt dateret til omkring 4000 land. Proceedings of the Society of f.v.t. Husdyrholdet har i særlig grad hvi- Antiquaries of Scotland (1949-50), pp. let på kvæghold, men der er også knog- 185-205. ler af får og et indslag af jagtvildt som rådyr. Alle pattedyrene er ført til øerne Calder, C. S. T. 1956. Report on the disco- af mennesker (Noddle i Whittle 1986, p. very of numerous Stone Age house-sites 132). Forkullede korn viser dyrkning af in Shetland, Proc. Soc. Antiq. Scot. 89, byg, men der er meget få spor efter tær- pp. 340-97. skeaffald (Milles i Whittle 1986, p. 119). Enkelte hvedekærner opfattes som Calder, C. S. T. 1964. Cairns, Neolithic ukrudt i bygmarken. Billedet supplerer houses and burnt mounds in Shetland, 67

Proceedings of the Society of Antiquari- Jensen, J. 2001. Danmarks Oldtid. Kø- es of Scotland 98 (1963-64), pp. 37-86. benhavn

Clarke, A. 2006. Stone Tools and the Jensen, I. & Jensen J. 1988. Det konge- Prehistory of the Northern Isles. BAR lige Nordiske Oldskriftsselskabs breve British Series 406. 1825-1864. Aarbøger for Nordisk Oldky- dighed og Historie (1987), pp. 211-273. Edwards, K. J. et al. 2009. Palynology ”On the Edge” and the Archaeological Jóhansen, J. 1985. Studies in the vege- Vindication of a Mesolithic Presence? tational history of the Faroe and Shet- The case of Shetland, From Bann Flakes land Islands, Annales Societatis Scien- to Bushmills, papers in honour of Pro- tarum Færoensis Supplementum, XI fessor Peter Wodman, Finlay, N. et al. Tórshavn. eds., p. 113-123. Lund, J. et al. 1996. Den store danske Edwards, K. J. & Whittington, G. 1988. encyklopædi, bd. 6. Landscape and environment in prehistoric West Mainland, Shetland in Mahler, D. L. 2002. Maglehøjsvange. Landscape History, vol 20, p. 5-17. Syv tyndnakkede flintøkser - et nyt offerfund fra Sørup Rende. Ledøje-Smørum Fojut, N. 2006. A Guide to Prehistoric Historiske Forenings Årsskrift, pp. 4-13. and Viking Shetland. Lerwick Mahler, D. L. 2002. Efterskrift. Magle- Hamilton, S. and Whitehouse, R. 2006. højsvange ti tyndnakkede flintøkser - et Phenomenology in Practice: Towards a nyt offerfund fra Sørup Rende. Ledøje- Methodology for a “Subjective” Ap- Smørum Historiske Forenings Årsskrift, proache, European Journal of Archaeo- pp. 14-17. logy Vol. 9 (1), pp. 31-71. Malmros, C. 1994. Exploitation of Local, Henshall, A. S. 1963. The Chambred Drifted and Imported Wood by the Vi- Toms of Scotland, Vols 1 and 2. Edin- kings on the Faroe Islands, i Archaeobo- burgh University Press, Edinburgh. tany. Botanical Journal of Scotland 46, Part 4, 552-558. Ingold, T. 2000. The Perception of the Enviroment. Essays on Livelihood, dwel- Melton, N. D. & Nicholson, R. A. 2004. ling and skill. London. The Mesolithic in the Northern Isles: the

Nordlige Verdener Workshop 1 68

preliminary valuation of an oyster mid- Pløyen, C. 1966. Erindringer fra en Reise den at West Voe, Sumburgh, Shetland, til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skot- UK. Antiquty 78. land i Sommeren 1839. Tórshavn. Gen- optryk fra Kjøbenhavn 1840. Melton, N. D. 2008. West Voe: a Meso- lithic – Neolithich transition site in Shet- RCAMS 1946. Twelth Report with an In- land. In Noble, G., Poller, T., Raven, J. ventory of the Ancient Monuments of and Verril, L. eds. Scottish Odysseys: Orkney & Shetland. Volume III. Inventory The archaeology of islands, pp. 23-36. of Shetland. Edinburgh. His Majesty’s Staionary Office. Melton, N. D. 2009. Shells, seals and ceramics: an evaluation of a midden at Sahlins, M. D. 1968. Tribesmen. Founda- West Voe, Sumburgh, Shetland, 2004-5, tion of Modern Athropolgy Series. Mesolithic Horizons, Papers presented at the Seventh International Conference Scott, L. G. & Calder, C. S. T. 1953. Notes on the Mesolithic in Europe, Belfast on a Chambred Cairn, and a Working 2005, Vol 1 Sinéad MaCartan et al. eds. Gallery on the Beorgs of Uyea, North- P. 184-189. maven, Shetland, Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland 86 Melton, D. N. & Hicholson, E. A. 2007. A (1951-52), pp. 171-177. Late Mesolithic – Early Neolithic midden at West Voe, Shetland. In Shell Mid- Topping, P. (ed.) 1997. Neolithic landsca- dens in Atlantic Europe, Milner, N., pes. Oxford. Craig, O. E. and Baily, G. N. eds. Whittle, A., Keith-Lucas, M., Miles, A., Mitchell, A., 1869. On some Remarkable Noddle, B., Rees, S. & Romans, J. C. C. Discoveries of Rude Stone Implements 1986. Scord of Brouster. An Early Agri- in Shetland, Proceedings of the Society cultyral Settlement on Shetland. Oxord of Antiquaries of Scotland vol. 7, 1866- University Comitee for Archaeology, mo- 68, p. 118-134. nograph No 9. 69

Ressourcer, mobilitet og kulturel identitet i det norrøne Grønland 2005-2010

Jette Arneborg og Christian Koch Madsen Danmarks Middelalder og Renæssance

Med sommerens feltarbejde afsluttedes BioCultural Organisation (NABO) og Le- 6 års rekognosceringer i det norrøne verhulme projekterne Landscapes Cir- Vatnahverfiområde, der ligger mellem cum Landnam og Footprints on the Edge Igaliku fjord i nord og Lichtenau fjord i of Thule (forskningssamarbejde mellem syd. Projektets mål har dels været en di- Aberdeen, Stirling og Edinburgh univer- gital kortlægning af alle norrøne kultur- siteter). spor i landskabet med henblik på at belyse nordboernes sociale og økonomiske I årene 2007-2010 er der foretaget yder- strategier, samt at belyse samspillet ligere rekognosceringer i området, og mellem mennesket og foranderlige omgivelser, dels at gøre det muligt for yng- Indsamling af materialeprøver. Niels Algreen-Møller, re forskere at blive involveret i nordat- Nationalmuseet og Andy Dugmore, University of Edinburgh. lantisk og grønlandsk norrøn arkæologi.

Feltarbejdet i 2005-06 var rene rekogno- sceringsprojekter udført af to ældre studerende fra Københavns Universitet, Niels Algreen-Møller og Christian Koch Madsen. International Polar Year-initia- tivet fra 2007 gjorde det muligt at udvide projektet til også at omfatte mindre arkæologiske prøveundersøgelser i mød- dinger og kirkegårde, og vi indledte samarbejde med Hunter College, City Uni- versity New York (CUNY), North Atlantic Foto: Jette Arneborg

Nordlige Verdener Workshop 1 70

GPS opmåling af ruiner. Christian Koch-Mad- sen, Natio- nalmuseet og Poul B. Heide, Århus Univer- sitet. Foto: Jette Arneborg

der er til dato GPS-opmålt ca. 600 ruiner undersøgelserne indgår i forskningspro- fordelt på 115 ruingrupper. Der er blevet jektet, der belyser kirkens kulturelle, foretaget mindre sonderende udgravnin- økonomiske og sociale rolle i det norrø- ger ved udvalgte nordbogårde, en større ne grønlandske samfund (ved Jette Ar- anlagt møddingsundersøgelse ved nord- neborg). bogård Ø172, og der er fortaget udgravninger i to af områdets tre kirkegårde. Publikation er planlagt til udgivelse i 2013. Som optakt til publikationen af- Feltundersøgelserne har samlet ældre holdes workshop i København i løbet af studerende og ph.d.-studerende fra Grøn 2012 for projektets deltagere og publi- land, Danmark, England, Polen, USA og kationens bidragydere. Canada, og materiale fra undersøgelser- ne danner grundlaget for ph.d.-projektet Feltarbejdet 2005 og 2006 har været fi- på Nationalmuseet (Christian Koch Mad- nansieret af Forskningsrådene (FKK) med sen om nordboernes terrestriske økono- bevilling til SILA, Nationalmuseets Cen- mi), på CUNY (nordboernes marine øko- ter for Grønlandsforskning. Feltsæsoner nomi), i Aberdeen (pollen, landskabsud- ne 2007-2010 har været finansieret af nyttelse og klimaændringer) og i Edin- IPY-midler bevilget af Kommissionen for burgh (modellering, landskabsudnyttelse, videnskabelige undersøgelser i Grønland klima, demografi). Resultaterne fra kirke og National Science Foundation. 71

Landskab og levevej, økonomi og hierarki – pastoralt landbrug i det norrøne Grønland

Christian Koch Madsen Danmarks Middelalder og Renæssanc

Ved indgangen til det 1. årtusinde e.Kr. kulturlandskabelige overflod og et stort satte islandske pionerer kursen vestover forskningsmæssigt potentiale, er vores imod nye lande. Disse var forfædrene til arkæologiske viden om gårdene og dede norrøne grønlændere, der senere res tilbygninger mangelfuld, hvilket især med rette er blevet beskrevet som arkti- skyldes at udgravningsaktiviteten i Grøn- ske bønder, for de bragte den skandina- land igennem de sidste 50 år har været viske landbrugstradition til den ekstreme, meget begrænset. I samme tidsrum har nordvestlige grænse af den da kendte Grønland dog udviklet sig til et centralt verden: Syd- og Sydvestgrønland. Igen- omdrejningspunkt for naturvidenskabe- nem de næste godt 500 år blev de grøn- lig forskning i klima- og miljøforandrin- landske nybyggere således til indbyggere, ger på både lokalt og globalt plan og landnáma udvikledes til pastoralt land- specielt i Holocæn, hvorfor vores viden brug og hierarkier dannedes i takt med om de naturgivne betingelser for aktivi- at de hidtil ubebyggede områder trans- teterne i de norrøne bebyggelser er be- formeredes til komplekse socioøkono- lyst i hidtil uset detaljeringsgrad. miske taskscapes. Disse kontinuerlige og dynamiske processer har næsten ude- Målet med ph.d.-projektet Landskab og lukkende efterladt sig spor i form af ar- levevej, økonomi og hierarki – Pastoralt kæologiske kilder, måske fremmest de landbrug i det norrøne Grønland under tusinder af ruiner af gårde, stalde og ud- Nationalmuseets satsningsområde Nord- huse, der selv den dag i dag ligger synlige verdener er at begynde at forene de lige i det særegne grønlandske kultur- arkæologiske og naturvidenskabelige landskab. Men trods al denne øjensynligt vidnesbyrd, så bebyggelsestopografien

Nordlige Verdener Workshop 1 72

behandles som et integreret element i blev koldt og de døde”, nærmer vi os nu skiftende social og landbrugsmæssig et punkt, hvor vi f.eks. kan begynde at praksis og virke – et landbrugssystem og fremføre at ”i perioderne 1260-1265 og en terrestrisk ressourceudnyttelse – der 1277-1298 oplevede nordboerne i Grøn- videre udspillede sig i en periode med land en række særligt hårde vintre, hvil- betydelige klimatiske og miljømæssige ke sandsynligvis medførte et øget fokus forandringer. Sagt med andre ord, er det på en mere intensiv driftsform og foder- også et forsøg på at kortlægge rummet produktion, der videre førte til…”. Ved imellem de meget bredt syntetiserende en sådan forståelse af, hvad der egent- betragtninger og snævert fagspecifikke lig udspillede sig i de norrøne grønland- analyser, så vi kan begynde at tilnærme ske bygder, vil nordboarkæologien med os de egentlige samfundsmæssige re- fornyet styrke kunne bidrage til de nu aktioner, eller manglen på samme, på de meget aktuelle diskussioner af menne- til stadighed forandrende fysiske omgi- skelig respons på klimatiske og miljø- velser. Frem for blot at hævde at ”det mæssige forandringer. 73

Figur 1 Oversigt over projektets geografiske ho- et al. 2009; Madsen 2008, 2009; Møller vedfokusområde, Vatnahverfi-halvøen i Sydgrøn- & Madsen 2006, 2007; Møller et al. land, og de 115 ruingrupper opmålt i forbindelse med Vatnahverfi-projektet. Man bemærker at ru- 2007). Igennem forskellige GIS-analyser ingrupperne strækker sig fra fjord til fjord og fra af disse data, samt ved reaktivering af - indlandsis til ydre kyst, hvorfor det indsamlede og sammenligning med - arkivarisk ma- materiale altså afspejler et totalt og samlet terrestrisk ressourceområde. teriale fra andre dele af de grønlandske bygder, kan man på baggrund af de nye data begynde at besvare sådanne spørgsmål som, hvad udgjorde egentlig, Ph.d.-projektet prøver at opnå denne strukturelt og økonomisk set, en nordbo- målsætning, ved at arbejde med en ræk- gård? Hvilken funktion havde de andre ke fokusområder: typer anlæg, og hvordan var de funktio- nelt og ejermæssigt tilknyttet de egent • I dag er der registreret ca. 500 nordlige gårde? Hvorfor og hvordan indgår boruingrupper – lokaliteter med norrøne de forskellige placeringer i såvel land- bygninger – i Østerbygden i Sydgrøn- skab som samfundshierarki? Hvad angår land og ca. 95 i Vesterbygden i Sydvest- det sidste forhold, arbejdes der specielt grønland. Disse ruingrupper er af meget med foldanlæg, en stort set overset og forskellig udformning og beliggenhed; ubehandlet anlægsgruppe, der dog nogle er tydeligvis egentlige gårde med umiddelbart kan ses som en afspejling tilknyttede økonomibygninger, men man- af den enkelte gårds økonomiske status ge andre lokaliteter har en mere specia- – jo flere dyr der ejedes, desto større liseret funktion, dvs. de er forskellige indhegninger krævedes der – derudover anlæg opført med udnyttelsen af en spe- vidner de om funktion og driftsformer på cifik ressource for øje. Ligeså varieret er de enkelte ruingrupper. Projektets mål- ruingruppernes arkæologiske dokumen- sætning er således, at fremlægge en tationsniveau, idet de er beskrevet ved detaljeret dokumentation og fortolkning brug af snart 200 års meget forskelligar- af de regionale mønstre i nordbobebyg- tede metoder. gelsen og den dertil knyttede terrestri- I forbindelse med Vatnahverfi-pro- ske ressourceøkonomi. jektet, et forskningsprojektet udført i forbindelse med Det Internationale Po- • Med den eftermiddelalderlige koloni- larår, er der igennem de sidste 6 år ind- sation af Grønland fra 1721 blev husdyr- samlet et stort og ensartet digitalt data- holdet gradvist genindført til landet. I sæt over ruingrupperne i Vatnahverfi første omgang af de danske og tyske ko- regionen, Sydgrønland (fig.1) (Arneborg lonister, i senere tider videreført af inuit

Nordlige Verdener Workshop 1 74

selv. Således er der i dag et omfattende fårehold, specielt i hjertet af den norrøne Østerbygd i Sydgrønland. Denne landbrugs- mæssige kontinuitet er påfaldende: de moderne fåreavlergårde ligger side om side med de norrøne, og hjemmemarkerne, der dyrkes, er de samme, hvilket viser at Grønlands særegne natur og miljø sæt- ter snævre grænser for den landbrugs- mæssige aktivitet og bæreevne (fig. 2). Det historiske og moderne grønland- ske landbrug, først og fremmest fåreavl, kan derfor også betragtes som et ekspe- rimentarium for en landbrugsmæssig ressourceudnyttelse og for driftsformer, der i betydelig grad kan tænkes at over- lappe en række norrøne forhold. Det gælder særlig de lavpraktiske (f.eks. landbrugsaktiviteter som foderindsam- ling, sankning, jordforbedring, hyrderu- ter i landskabet etc.) og naturgivne forhold, som inddrivning af får fra fjeldet igennem fordelagtige ”hyrdekorridorer”, jordens bonitet og bæreevne, fluktuatio- ner i fårebestanden som følge af miljø- mæssige forhold etc. Fordelen ved at sammenholde det norrøne landbrug med det historisk grønlandske er, at sidst- nævnte udvikledes relativt sent og i en periode, hvor temperatur- og miljøfor- hold til stadighed blev grundigere og grundigere moniteret og dokumenteret. avlere nærer en stor interesse for de Endelig er kontinuiteten imellem det gamle foregangsmænd, der ligesom de norrøne og nuværende landbrugsvirke selv i dag stod overfor en række klimati- et gunstigt afsæt for formidling af forske og miljømæssige forandringer. tidsminder og historie, idet mange fåre- 75

Figur 2. Vue over ruingruppen Ø66 i Vatnahverfi og den nuværen- de fåreholder- gård med til- stødende marker, der omgiver de norrøne ruiner. Foto: Christian Koch Madsen

• I takt med nordboarkæologiens me- jø, ofte i form af meget specifikke analy- todiske udvikling, er der sideløbende ser af vegetations-, nedbørs- eller klima blevet foretaget mange og successivt forhold etc. i bygderne generelt eller forbedrede naturvidenskabelige studier omkring de enkelte gårde. Hertil kommer med fokus på nordbotidens natur og mil- forbedrede naturvidenskabelige resulta-

Nordlige Verdener Workshop 1 76

ter fra de ligeledes forbedrede arkæolo- med til at give os ny og central indsigt i giske udgravninger, hvor zooarkæologi, nordbotidens landbrugsmæssige forhold. zoobotanik, arkæoentomologi, isotop- og DNA-analyser etc. vedvarende giver Nordbobygderne i Grønland var ingen- os nye svar, men også fordrer en række lunde en isoleret kulturenklave, men nye spørgsmål. stod tværtimod i kontinuerlig kontakt med det øvrige Nordatlanten og deri- Sjældent har disse naturvidenskabelige gennem med strømninger i det konti- undersøgelser været sammenholdt og nentale Europa. Projektet vil derfor også aldrig tværfagligt sammenlignet, hvor- tilstræbe at tolke og placere det grøn- for projektet stræber efter at sammen- landske landbrugssystem i den større fatte og diskutere resultaterne af disse oversøiske sammenhæng. Igennem ge- tidligere miljømæssige arbejder i relati- nerelle sammenligninger og udvalgte on til nordbogårdene og landbruget. Det case studies vil materialet således blive drejer sig først og fremmest om at for- behandlet med et bestandigt udsyn til søge at genskabe nordboernes terrestri- de øvrige nordatlantiske bebyggelser og ske ressourcelandskab, dels baseret på udviklingen her. Kun herved kan også det den samlede sum af vores nuværende grønlandske nordbomateriale med for- miljømæssige viden, dels ved at trække nyet relevans inddrages i diskussioner af på det grønlandske landskabs specielle bebyggelsesmønstre og ressourceudnyt beskaffenhed, der kendetegnes ved en telse i det middelalderlige Nordatlanten betydelig grad af vegetations- og miljø- og bidrage til de store, internationale mæssig stabilitet. Ved siden af de alle- forskningssamarbejder, hvor tværfaglig- rede nævnte undersøgelser kan fjernmå hed gradvist nuancerer og præciserer, ling af vegetationstyper og oversvømmede delvist omskriver, historien om den nord- dyrkningsarealer fra satellitfotos være atlantiske kulturtradition. 77

Bibliografi (feltrapporter) Vatnahverfi 2007. Udgravninger i norrø- Madsen, C.K. 2009. Norse Coastal ne kirkegårde og møddinger. Rapport om Farms: Field Report of a Survey in the opmålinger og udgravninger i Vatna- Southwest “Vatnahverfi Peninsula” hverfi 2007. Danmarks Middelalder & summer 2009. Nationalmuseet, Dan- Renæssance og SILA – Nationalmuse- marks Middelalder & Renæssance. ets Center for Grønlandsforskning. http://www.nabohome.org/publications/ http://www.natmus.dk/graphics/natmus- fieldreports/VatnahverfiFieldReport- 2004/sila/Rapporter/26.Feltrapport%20 2009.pdf %28Vatnahverfi%20Rapport%20 2007%29%20komp.pdf Arneborg, J., Hebsgaard, M., Lynnerup, N., Madsen, C.K., Paulsen, C.P. & Smia- Møller, N.A. & Madsen, C.K. 2007. Gård rowski, K. 2009. og sæter, hus og fold – Vatnahverfi 2006: Rapport om besigtigelser og opmålinger Ressources, Mobility, and Cultural Iden- i Vatnahverfi 2006. Rapport om besigti- tity in Norse Greenland, Vatnahverfi Pro- gelser og opmålinger i Vatnahverfi, som- ject – Report from the Field Work 2008. meren 2006. Feltrapport 25, SILA – http://www.nabohome.org/publicati- Nationalmuseets Center for Grønlands- ons/fieldreports/Vatnahverfi2008Rap- forskning. port.pdf http://www.natmus.dk/graphics/natmus- 2004/sila/Rapporter/25.Feltrapport%20 Madsen, C.K. 2008. Herding Structures %28Vatnahverfi%202006%29.pdf in Northern Iceland. A Preliminary IPY Report of the Field Season 2008. Møller, N.A. & Madsen, C.K. 2006. Nord- http://www.nabohome.org/publications/ boerne i Vatnahverfi. Rapport om rekog- ipy/IPY_CK_Madsen_report_Oct08.pdf nosceringer og opmåling af nordboruiner i Vatnahverfi sommeren 2005. Møller, N.A., Johansen, L.L., Madsen, Feltrapport 24, SILA – Nationalmuseets C.K., Felding, L., Heide, P.B. & Smiarow- Center for Grønlandsforskning. ski, K. 2007. http://www.natmus.dk/graphics/natmus- 2004/sila/Rapporter/24.Feltrapport.pdf

Nordlige Verdener Workshop 1 78

Kirker, kristendom og storbønder i den norrøne Østerbygd

Jette Arneborg Danmarks Middelalder & Renæssance

De skriftlige kilder giver indtryk af, at lige opfattelse, at de store kirker har kristningen af de norrøne grønlændere fungeret som en slags offentlige (sogne) var led i den kongeligt initierede krist- kirker. Men efter fundet af ”Tjodhildes ning af Vestnorden omkring år 1000 A.D. Kirke” i 1961 blev forskerne opmærk- AMS-dateringer af skeletter fra ”Tjod- somme på en gruppe mindre og mere hildes Kirke” i Qassiarsuk – Brattahlid – undseelige kirker, hvis datering og funk- viser imidlertid, at i det mindste nogle af tion var mindre klar. de islandske kolonister må have været kristne, allerede da de slog sig ned i Der er ikke tvivl om, at ”Tjodhildes kir- Grønland (Arneborg et al. 1999). Den tid- ke” stammer fra tidlig nordbotid (Krogh lige kristning af den grønlandske befolk- 1982; Arneborg et al. 1999), og nogle ning udelukker imidlertid ikke, at man forskere betragter da også forskellen også fra centralt hold – den norske kon- mellem de store kirker og de små kirker ge og siden den romerske kirkeorganisa- som kronologisk betinget, således at de tion – har forsøgt at påvirke udviklingen mindre kirker repræsenterer en tidlig af den grønlandske kirke. fase i kirkebyggeriet (Keller 1989). En anden teori tager udgangspunkt i kirker- De norrøne, grønlandske kirker ligger al- nes forskellige funktion, hvor de små tid i tilknytning til en gård. Ruinerne af kirker betragtes som private bedehuse de større og markante kirker giver sig ty- eller kapeller efter middelalderlig is- deligt til kende i landskabet, og daterin- landsk model med privatejede kirker ger af disse blev fastslået med Aage (Krogh 1982). Roussells disputats Farms and Churches in the Medieval Norse Settlemens of Projektet ”Kirke, kristendom & Storbøn- Greenland fra 1941. Det er den alminde- der i den norrøne Østerbygd” blev ind- 79

ledt i 2001, og der er fortaget arkæolo- ruingruppe Ø64 i Igaliku fjord. Her er der giske undersøgelser ved udvalgte foretaget en mindre prøveundersøgelse småkirker i feltsæsonerne 2001, 2002, af selve kirkebygningen, og der er ud- 2007, 2008 og 2010. Formålet med de gravet et antal begravelser på kirkegår- arkæologiske undersøgelser har været den, heriblandt en større massegrav in- at indsamle materiale til datering og at deholdende mindst ni voksne, kvinder få indblik i nordboernes kristne liv. Det og mænd, og tre små børn. Materialet overordnede mål med projektet er at be- fra undersøgelserne er under behand- lyse den kristne kirkes funktion og rolle i ling. Blandt andet bliver der foretaget det norrøne, grønlandske samfund. genetiske undersøgelser af skeletterne. Meget tyder på, at de døde i massegra- AMS-dateringerne af småkirkerne hen- ven var førstegenerationsindvandrere i fører kirkerne til landnámstiden omkring Grønland, og strontiumanalyser af deres år 1000. Størrelsen af kirkebygningen, tænder vil afsløre, hvor de kom fra. Kul- antallet af kirker og antallet af begravel- stof- og kvælstofisotopanalyser vil af- ser på de tilhørende kirkegårde peger i sløre de dødes kostvaner, og antropolo- retning af, at de små kirker blev opført giske undersøgelser vil fortælle om af de enkelte landnámsfamilier og fun- livsvilkårene i de tidlige år af den nordi- gerede som ”familiekirker”. Med tiden ske bosætning i Grønland. blev flere af disse ”familiekirker” ned- lagt, mens andre udviklede sig til offentlige (sogne)kirker, der, mod afgift til kir- Udgravning af massegrav 2010. Jade De La Paz, CUNY, USA, kebonden, betjente de omgivende gårde. Pauline Knudsen, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Christian Udviklingen skal ses i et socialt og øko- Koch Madsen, Nationalmuseet. nomisk perspektiv og afspejler en udvikling frem mod færre men rigere storbøn- der. Nordbosamfundet blev mere hierarkisk, og afgifterne til kirkebonden antages at have spillet en ikke uvæsen- lig rolle i denne udvikling.

Efter at have foretaget mindre undersø- gelser ved alle småkirkerne i den centrale del af Østerbygden, har feltarbejdet i 2008 og 2010 være koncentreret omkring en enkelt af kirkerne, kirken ved Foto: Jette Arneborg

Nordlige Verdener Workshop 1 80 Foto: Jette Arneborg

Udsnit i af massegraven. De begravede er placeret side om side i den gravede grav og dækket af en skibsside. De tværgående ”stri- ber” viser hvor sammenføjningen af de enkelte skibsplanker. Plan- kerne var naglet sammen med jernnagler. Bemærk ca. midt i billedet Referencer: det mørke parti. Her lå et mindre barn placeret mellem to voksne. Arneborg, J., J. Heinemeier, N. Lynne- rup, H.L. Nielsen, N. Rud Á.E. Svein- björnsdóttir 1999. Change of Diet of the Projektet tænkes videreført med fokus Greenland Vikings Determined from Sta- på magtkoncentrationen i det grønland- ble Carbon Isotope Analysis and 14C ske samfund og udviklingen af kirke- Dating of Their Bones. Radiocarbon vol. landskabet fra mange mindre til færre 41(2) pp. 157 – 169. og større kirke. Fokus vil desuden være på hvordan de levede. Keller, C. 1989. The eastern settlement reconsidered. Oslo 373 pp. Projektet indgår fra 2011 i samarbejde med et lignende kirkebegravelsesprojekt Krogh, K.J. 1982. Bygdernes kirker. Grøn- i Island, som netop har modtaget bevil- land 1982 pp. 263 – 274. ling fra det islandske forskningsråd. Roussell, Aage 1941. Farms and Chur- Projektet har været finansieret af Viden- ches in the Medieval Norse Settlements skabsministeriet, Kommissionen for vi- of Greenland. Meddelelser om Grønland denskabelige undersøgelser i Grønland vol. 89(1) 1941. og US National Science Foundation. 81

Greenland Dietary Economy

Jette Arneborg Danmarks Middelalder og Renæssance

Greenland dietary economy – projektet periode undergik det grønlandske sam- giver svaret på, hvad de grønlandske fund flere forandringer. I perioden fra nordboer spiste – og overordnet, hvad bosætningen frem til ca. 1200 koncen- der var det økonomiske grundlag for treredes den religiøse, sociale og øko- nordboernes liv i Grønland, og om der nomiske magt på færre hænder, mens skete forandringer i den periode, de den endegyldige forandring skete, da grønlandske nordbobygder var befolket. samfundet frem mod slutningen af 1400-årene affolkedes fuldstændigt. Det grønlandske norrøne samfund bestod fra slutningen af 900-årene frem til sidste halvdel af 1400-årene, og i den Moderne gård og nordbogård ved Sillisit i Tunulliarfik. I de mørke- grønne ”oaser” i den nyslåede mark, ligger ruinerne af nordbogården.

Foto Jette Arneborg 2002

Nordlige Verdener Workshop 1 82

Nordboerne byggede deres samfund på viser, at nordboernes kost med tiden to økonomier – og begge var lige vigtige blev mere og mere marin. Med andre for samfundets beståen. Den ene var ord: Nordboerne blev med tiden mere landbrug, den anden var fjernhandel. afhængige af den føde, de fangede i ha- Handelen med hvalrostand var forud- vet, først og fremmest sæl. I tråd med sætningen for importen af blandt andet resultaterne fra isotopanalyserne finder jern, som igen var en af forudsætninger- vi flere og flere sælknogler i nordboerne for, at nordboerne kunne producere nes møddinger jo yngre aflejringerne er, deres egen føde. Nordboerne var bofa- og sammensætningen af knogler fra ste i bygderne i Sydvestgrønland, hvor husdyrene viser samtidigt, at det efter- det var muligt at have den græsøkono- hånden kun var de store gårde, der hav- mi, der var forudsætningen for deres de mulighed for at holde kreaturer. Bøn- kreatur-, fåre- og gedehold. Hvalrosser- derne på de mindre gårde skiftede med ne fangede de på fangstrejser til det tiden deres køer ud med de mindre res- nordlige Vestgrønland. sourcekrævende får og geder. For at optimere udbyttet af fodergræs anlagde Greenland dietary project fokuserer på bønderne desuden kunstvandingsan- nordboernes subsistens og fødeproduk- læg, og de gødede deres græsmarker. tion – og især, hvordan de håndterede Men til trods for disse foranstaltninger klimaændringerne, der satte ind i løbet blev det nødvendigt også at høste ha- af 1200-årene. Det blev koldere og mere vets ressourcer, og det var ikke kun de blæsende. Samtidig steg mængden af is mindre velstående bønder, der benytte- i fjordene, hvilket nedkølede græsmar- de sig af denne mulighed. Udviklingen kerne, som blev mindre produktive, sam- fra overvejende terrestrisk kost til en tidig med at isen besværliggjorde både mere marin var generel. Også på de vel- den interne kommunikation og fjernkom- stående gårde stod der ofte sælkød på munikationen. menuen.

Kulstof- og kvælstof isotopmålinger på Hvilken rolle spillede så den øgede af- humane- og dyreknogler viser henholds- hængighed af de marine ressourcer for vis forholdet mellem den marine og den udviklingen frem mod affolkningen? terrestriske kost (C13) det enkelte indi- Nordboerne var indtil et vist punkt flek- vid har spist, og hvor på fødekæden sible, og isoleret set kunne nordboerne (N15) individet har spist. Resultaterne af have overlevet i Grønland ved at basere målinger på knoglerne fra nordboerne deres kost 100% på de marine ressour- selv, fra deres husdyr og deres fangstdyr cer, som Inuit gjorde det. Men socialt og 83

Foto. Jette Arneborg.

I Vesterbygden kunne nordboerne supplere ko- kulturelt var dette ikke en acceptabel sten med rensdyrkød. Samme mulighed var be- grænset i den sydligere beliggende Østerbygd, løsning, og skal vi komme tættere på en hvor der kun var få rensdyr i nordbotid. forklaring på affolkningen af de grøn- landske nordbobygder skal også disse faktorer inddrages i diskussionen. Universitet, Erle Nelson Simon Fraser Forskergruppe: Jette Arneborg Natio- University Vancouver, Árný E Svein- nalmuseet, Jan Heinemeier AMS C14- björnsdóttir Islands Universitet. dateringscenteret/Aarhus universitet, Niels Lynnerup Antropologisk Laborato- Projektet er finansieret af Carlsberg rium/Københavns Universitet, Jeppe fondet. Møhl, Zoologisk Museum/Københavns

Nordlige Verdener Workshop 1 84

Nordboernes agerbrug i Grønland – et agerbrug på nordgrænsen

Peter Steen Henriksen Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Projektet anderledes forhold? Forsøgte de at op- Nordboerne i Grønland var bønder, der retholde et agerbrug, ligesom de opret- ernærede sig ved husdyrbrug, og dertil holdt kvægbruget på trods af besværet kom en ikke ubetydelig jagt og fiskeri; med det barske klima, eller opgav de men skriftlige kilder fortæller også om hurtigt at dyrke jorden? Som alternativ forsøg på korndyrkning. Ud over de til korndyrkning kan man have importe- skriftlige kilder, der omtaler korndyrk- ret korn, og man kan have indsamlet frø ningen, er også fundet flere kværnsten, fra vilde græsser som f.eks. marehalm. heraf en enkelt lokalt produceret, og Disse spørgsmål søges besvaret i dette dette vidner om, at man har haft korn el- projekt ved hjælp af makrofossilanaly- ler andre frø i et eller andet omfang. ser (identifikation af kornkerner, frø og Hvilken udstrækning agerbruget havde, andre plantedele) af prøver fra kultur- og og hvad man eventuelt dyrkede, ved vi møddingslag, hvor planterester kan dog stort set intet om, da dette hidtil være bevaret. ikke er undersøgt tilbundsgående. Der er således kun undersøgt makrofossil- En anden vigtig side af landbrugstradi- prøver fra en nordbomødding ved ruing- tionen er gødningsøkonomien, dvs. hvor- ruppen V51, kendt som Sandnes i Ve- ledes udnyttede man gødningsressour- sterbygden omkring Nuuk (Fredskild & cerne? til gødskning af eventuelle agre Humle, 1991). eller til gødskning af græsningsområ- derne? Dette forsøges undersøgt ved Nordboerne kom til Grønland med en tu- fosfatanalyser af prøver fra jordbunden i sindårig tradition som agerbrugere, men og omkring beboelserne og i ind- og ud- hvorledes tilpassede de sig de nye og marken. 85

Feltarbejdet kirke og en række stalde/lader, blev om- For at prøve at besvare spørgsmålet om rådet omkring beboelseshuset under- hvorvidt nordboerne dyrkede korn i Grøn- søgt med karteringsbor, og en mødding land, skal der indsamles prøver fra mød- på ca. 100 m2 og en tykkelse op til 70 cm dinger ved en række nordboruiner. I pro- blev fundet. Møddingslagene bestod af jektet indgår der derfor feltarbejde i nedbrudt organisk materiale med et Grønland i 2010 og 2011. stort indhold af trækul. Der fandtes en del genstande i form af tænder, skår af Ved feltarbejdet i Sydgrønland somme- fedtsten og et enkelt mindre stykke jern. ren 2010 blev en række nordboruiner i Møddingen var ret udtørret som følge Qorlortup Itinnera samt Igaliku, nordbo- af, at der var anlagt en drængrøft igen- ernes Garðar, besøgt. I feltarbejdet del- nem den omkring 1986 af den daværen- tog foruden forfatteren arkæologerne de fåreholder (se fig. 1). Caroline Polke Paulsen, Nationalmuseet, og Inge Kjær Kristensen, Skive Museum. Der blev gravet to grøfter ned til undergrund i møddingen, så der kunne udtages I dalen Qorlortup Itinnera ligger der en søjler af jordprøver fra profilvæggene i række nordbogårde Ø33-Ø38 med tilhø- udgravningerne. Der blev endvidere under rende sætergårde. Fra gården Ø34 fore- gravning af grøfterne udtaget store prø- ligger der allerede prøver med meget ver af møddingslagene til flotering. I alt velbevarede planterester fra møddingen, blev der udtaget 19 jordprøver fra Ø35. udtaget af Charlie Christensen og Annine Moltsen i 1997. Det blev derfor beslut- I fjeldene ovenfor Ø35 ligger sætergår- tet at undersøge andre gårde i dalen. den Ø226, bestående af et beboelseshus, en lille stald og en fold. Sætergården Ved ruingruppen Ø33, der består af to be- blev besøgt med henblik på at finde date boelseshuse, en kirke og en række stalde/ rende materiale. Ruinen, som er beskre- lader, beliggende helt ude ved fjorden vet som beboelsen, virkede meget dif- Tunnulliarfik i dalens østlige ende, blev fus, bl.a. indgår nogle meget store sten i der boret med karteringsbor rundt om naturligt leje. Der fandtes ingen rester hustomterne, men der kunne ikke findes af kulturlag eller tørv i ruinen, og der møddingslag. Der blev udtaget en enkelt kunne heller ikke findes noget trækul. På prøve fra et sandet lag med trækul i. skråningen lige nord for ruinen fandtes en smule trækul i 20 cm’s dybde, men Ved ruingruppen Ø35, ca. 2 km inde i da- sammenhængen med huset var usikker. len, der består af et beboelseshus, en

Nordlige Verdener Workshop 1 86

Ved ruingruppen Ø36, ca. 5 km inde i da- hus med buede langvægge; her fandtes len, bestående af et beboelseshus, en også formodede tørvevægsrester. stald og et par mindre bygninger, fandtes der ved boringer kun mindre ansam- Inden for den registrerede ruinafgræns- linger af trækul rundt om beboelseshu- ning af beboelseshuset fandtes en min- set. Øst for ruinerne findes et elvleje, dre tilgroet nedgravning, som kunne hvor der foregår en kraftig erosion af være et hul gravet af Nørlund i 1930’erne brinken ind mod hustomterne. I brinken (Nørlund 1934, 11). Her var stenene fra mod elven fandtes lag med en del træ- de sammenstyrtede vægge fjernet, så kul, hvilket kunne tyde på, at affalds-/ det var muligt at grave dybere ned. Den møddingslag kan være eroderet væk af oprindelige nedgravning gik til toppen af elven. Der blev udtaget to prøver fra de et mørkt organisk lag, som ved yderligere trækulsholdige lag. gravning viste sig at være et 50 cm tykt mørkebrunt møddingslag indeholdende I fjeldene ovenfor Ø36 ligger sættergår- trækul og knoglestumper. Fra dette lag den Ø228, bestående af en lille bygning blev der udtaget en prøvesøjle. og to mulige indhegninger. Her blev der gravet et mindre hul i husets midterste Ø37 ligger på en stor flad slette uforstyr- rum med henblik på at finde trækul til ret af nyere anlæg som drængrøfter og AMS-datering. Ca. 25 cm under terræn marker, og pladsen blev derfor udvalgt fandtes et formodet gulvlag, hvorfra der til fosfatkarteringen. Endvidere har Com- blev udtaget en trækulsprøve. misso & Nelson (2007, 2008) undersøgt N15 i græsprøver fra lokaliteten med Ruingruppen Ø37, ca. 6 km inde i dalen henblik på at studere fortidig gødskning. består af et beboelseshus og en stald Dette giver mulighed for at kombinere samt en del folde og en stengærdeind- og sammenligne de to målemetoder. hegning på en af de sydvendte skrånin- ger. Med henblik på at finde møddings- Der blev opsat et målesystem i et 20 x 20 lag blev der gravet prøvehuller rundt om meter net dækkende hele dalen afgræn- beboelseshuset. Alle steder blev der fun- set af fjeldet mod nord, vådbundsområ- det et mørkt kulturlag på 5-10 cm med en der mod øst og vandløb/elv mod syd og del trækul i, men ingen spor af mødding. vest. Alle punkter blev målt ind med I et hul tæt på husets gavl sås desuden GPS, idet kortmaterialet fra Guldager et lag, der formodentligt stammede fra væg- al. (2002) viste sig ikke at være målfast. tørv. Umiddelbart vest for beboelseshu- Ved hvert målepunkt blev der udtaget en set fandtes resterne af et muligt mindre prøve på 3-5 ml jord i overgangen mel- 87 Foto: Inge Kjær Kristensen

Fig. 1: Udtagning af jordprøver i møddingen ved Ø35. Umiddelbart bag hegnet ses drængrøften, der gennemskærer møddingen. lem kulturlag og undergrund. Prøverne blev udtaget med karteringsbor, hvor det var muligt for sten, ellers blev prøverne Der blev endvidere udtaget prøver til udtaget i en nedgravning. Nogle steder fosfatanalyse fra folde/indhegninger og var der usikkerhed om hvilke lag, der fra jorden umiddelbart uden for disse. hørte til ”nordbotid”, idet der fandtes Derudover blev der udtaget enkelte fos- adskillige gruslag aflejret af vandløbet fatprøver fra beboelseshus og stald, og vindafsatte siltlag. hvor det kunne lade sig gøre at komme

Nordlige Verdener Workshop 1 88

ned under stenene fra murene. I alt blev I bygden Igaliku ved Ø47, bispesædet der udtaget 132 prøver til fosfatanalyse. Garðar, ligger der en flere hundrede kva- Ved stengærdeindhegningen på den dratmeter stor mødding godt 100 meter sydvendte skråning blev der inden for et sydøst for ruinerne. Møddingen er gen- koordinatsystem taget prøver fordelt nemskåret af flere dybe drængrøfter, over hele indhegningen samt uden for idet området bruges til høslet. I opgra- stengærdet. vet materiale fra grøfterne fandtes tal- rige velbevarede trægenstande, hvilket Alle anlæg blev målt ind med GPS, så taler for at der endnu er gode bevarings- disse kan relateres til fosfatprøverne. forhold i møddingen.

Sætergården Ø229, bestående af et I drængrøfterne står møddingslagene større og et mindre hus og to folde i fjel- blottet, og der kunne derfor let udtages dene ovenfor Ø37, blev besøgt. Her blev prøvesøjler. I alt tre steder blev der udta- der gravet to mindre huller i ruinen efter get komplette lagserier af møddingen, det største hus, dels ved en væg i hu- der i den centrale del har en tykkelse på sets midterste del, dels i en hulning bag 70-80 cm. Supplerende blev der udtaget huset med henblik på at udtage trækul fem 60 mm tykke boresøjler i græsmar- til AMS-datering. Begge steder blev der kerne uden for drængrøfterne. udtaget trækul i lag umiddelbart over undergrund. Fig. 2: Luftfoto af Ø4 med indhegnede potentielle haver/marker angivet med rødt.

Foto: Peter Steen Henriksen 89

Desuden er der under Vatnaverfi-projek- Litteratur tet indsamlet møddingsprøver fra en række nordboruiner på Vatnaverfi-halvø- Commisso, R.G. & Nelson, D.E. 2007. en. Disse prøver vil også indgå i projektet. Patterns of plant 15N values on a Green- land Norse farm. Journal of Archaeolo- Analyser gical Science 34: 440-50. Arbejdet med at analysere jordprøverne for makrofossiler og fosfatindhold vil starte Commisso, R.G. & Nelson, D.E. 2008. ultimo november 2010. Inden da er tre prø- Correlation between modern plant 15N ver fra Ø34 analyseret. Planteresterne i values and activity areas of Medieval disse prøver er meget velbevarede, og Norse farms. Journal of Archaeological består af mostørv med en del hugspåner, Science 35: 492-504. kviste og trækul indblandet. Frøene i de analyserede prøver stammer hovedsage Fredskild, B. & Humle, L. 1991. Plant re- ligt fra vådbunds- og ruderatplanter, der mains from the Norse farm Sandnes in har vokset på og omkring møddingen. Western Settlement, Greenland. Acta Borealia: A Nordic Journal of Circumpolar Kommende feltarbejde Societies, Vol. 8, Issue 1, 1991: pp 69-81. Planlægningen af feltarbejdet i 2011 af- hænger af de kommende resultater fra Guldager, O; Gleie, S. & Stumman Han- analyserne af de allerede indsamlede sen, S. 2002. Medieval Farmsteads in prøver. Efter sommerens feltarbejde teg- Greenland. The Brattahlid Region 1999- ner der sig dog allerede et billede af, at 2000, Danish Polar Center, Copenhagen, feltarbejdet skal udvides til også at om- 2002. fatte undersøgelse af potentielle marker/ haver i tilknytning til nordboruinerne. Nørlund, P. & Stenberger, M. 1934. Brat- Ved rekognoscering ved nordboruinerne tahlid. Researches into Norse Culture in iagttoges små stengærde-indhegnede Greenland. Meddelelser om Grønland, områder på sydvendte skråninger på 88 (1) København. pladserne Ø2 og Ø4 (se fig. 2). I disse indhegninger skal der udtages jordprø- ver til pollenanalyse med henblik på at undersøge, hvad der har vokset der. Hvis bevaringsforholdene er til det, kan det også komme på tale at udtage prøver til DNA-analyser.

Nordlige Verdener Workshop 1 90

Brød i Norden – digitale fortællinger om ny nordisk mad

Lykke Pedersen Danmarks Nyere Tid

Brød har været og er en central del af ning ved museer i Norden) har Danmarks det daglige kosthold i Norden. Brød er Nyere Tid, Nationalmuseet valgt at sætte noget, man nærmest tager for givet. fokus på de danske brødvaner i dag. Brød kan i dag stort set købes alle veg- Med oprettelsen af en digital ”Brød- ne. Brød kan være massefremstillet på bank” er der etableret et forum, hvor fabrikker, men kan også være en unik brugere kan diskutere, indsætte og dele specialitet, der kun kan fås i særlige bu- viden om brød. tikker. Det kan også bages derhjemme. De allerfleste forbinder duften af hjem- Projektets formål er at være i tæt dialog mebagt brød med noget rart og hygge- med brugerne for at indkredse, hvad de ligt, der indrammer ”det gode liv”. Brød synes, der er væsentligt at samle ind. kan således forstås som konkret, nært Brugerne kommer ad forskellige veje til og hverdagsagtigt, men brødet har også ”Brødbanken” og med forskellige for- immaterielle sider, hvor det får symbolsk ventninger. De søger opskrifter, de leder betydning. efter specifik information, de søger inspiration, men de vil også gerne dele ud Digitale fortællinger af deres egne erfaringer. Brød udgør en lille del af hverdagslivet, men kan fungere som indgang til mere Projektet består af tre dele med en site komplekse sider af livet – minder, fami- som udgangspunkt. Siten skal dels for- liestruktur, praksis, sundhedsidealer m.v. tælle om og vise de genstande, beretnin I forbindelse med det nordiske samtids- ger, film og fotos, der er samlet ind på dokumentationsprojekt ”Brød i Norden” Nationalmuseet, dels være et sted, hvor under ledelse af NORSAM (nordisk net- brugere kan indsende materiale og dele værk for samtidsdokumentation og forsk- deres viden med andre i form af opskrif- 91

ter, besvarelser af spørgelister, refleksio Foto: Lykke L. Pedersen ner over brød og dagligliv. ”Brødbanken” dokumenterer samtidens mangfoldige ”brødkulturer” og er således:

• en bank af materialer • en bank af viden • en bank af eksperimenter

En væsentlig del af projektet er også – ”Giv en bid af dit brød og smag på andres”. foruden at evaluere den digitale arbejds- Under dette motto samler Brødbanken på National- museet digitale fortællinger om nutidige brød form – at bidrage til, hvordan museer vaner. Forbruget af rugbrød er halveret de seneste kan indsamle og bevare den digitale kul- 20 år i Danmark til fordel for lyst hvedebrød. turarv fremover.

Brødkultur i forandring velsmagende, sund og miljørigtig hver- Brød har været - og er til dels stadig – dagsmad, synes at være et aktuelt tema, en vigtig del af hverdagsmaden og mad- der til stadighed er genstand for for- kulturen. F.eks. er det daglige brød til handling. Sygdomme som fedme og stadighed udsat for diskussioner i for- hjerte-kar-sygdomme har kaldt på en na- bindelse med det gode og sunde brød, tional indsats, hvor opdragelse til sunde madkultur og smagsoplevelser. Hvad er kostvaner er kommet på programmet. oprindeligt, autentisk og naturligt? Hvad Klimadebatten og bevidstheden om CO2- er ernæringsrigtigt, sundt og kvalitet? regnskaber sætter også sit præg på ko- Hvad er bæredygtigt, lokalt og økono- sten og de daglige valg. Senest er be- misk? ”Brødbankens” fokus er især at vægelsen med lokal og sæsonbaseret indsamle, hvordan brugerne argumente- mad vundet frem. Det ”Nye Nordiske rer for deres valg, hvad angår brødfor- Køkken” og ”Ny Nordisk Hverdagsmad” brug: Hvad er vigtigst - kvalitet, pris el- er eksempler på dette. Den nye nordiske ler sundhed? madkulturs særpræg forklares ud fra både stedlige – især klimatiske og kul- Med oprettelsen af ”Brødbanken” får turelle forhold – især tradition. De loka- Nationalmuseet adgang til nogle af de le råvarer sætter præg på retternes ud- mange sammenhænge, brød indgår i, og formning. Maden skal være frisk, enkel de ændringer, der sker lige netop nu i og med brug af regionens egne produk- den daglige praksis. Hvordan man spiser ter. Foruden at etablere et nyt, selvstæn-

Nordlige Verdener Workshop 1 92

Foto: Privateje/Nationalmuseet andringer i madkulturen udvikles netop nu, er bl.a. genstand for et af National- museets delprojekter, hvor et eksempel på denne transformation fra rural bonde(hverdags)kost til udsøgt gourmet- køkken kan illustreres af retten ”ølle- Dialogen med brød”. Øllebrød var tidligere en måde at brugerne er få spist rester af tørt rugbrød på. Det en væsentlig del af ”Brød- gamle, tørre brød blev kogt med øl til en bankens” grød, der blev serveret til morgenmad samtidsdoku- eller som selvstændig ret. I 1960’erne mentation. Her er det kunne man for at spare tid købe ølle- Bager-Jør- brødspulver, der var fremstillet af brød- gen, der til fabrikkerne. I dag kan man på nettet fin- sin fortælling om sit liv som de opskrifter, hvor det anbefales at lave opvokset i en øllebrød til småbørn af nybagt, økolo- bagerfamilie, gisk rugbrød, hvor man skærer skorper- har sendt et fotografi af ne af. I de senere år er retten blevet ser- bagerliv. veret som eksempel på nordisk mad i forbindelse med konkurrencer i udlandet, og retten indgår også i repertoiret digt køkken som kontrast til f.eks. mid- hos verdens bedste restaurant, Noma, delhavskøkkenet, er det også en del af hvor øllebrøden nu serveres som en eks- bevægelsen, at velsmag skal ind i hver- klusiv og raffineret dessert med islandsk dagsmaden, og ideen skal udbredes til skyr og ristede rugkerner. Spareretten er mange. Det nordiske køkken beskrives blevet til ny, nordisk madkultur. også som så fedtfattigt, at livsstilssyg- domme kan forebygges. I dette arbejde Et nordisk perspektiv tager velfærdsstaterne aktivt del i form Trods de mange lighedspunkter, der er i af bl.a. digitale kampagner for folke- Norden, er der også store variationer sundheden. med hensyn til madkultur. En del af forklaringen skyldes naturgeografiske for- Tidligere hverdagskost som rodfrugter, hold, og at korndyrkningens yderste kål, kærnemælk, grød og rugbrød er ble- grænse går her. I Nordnorge, Island og vet højere gastronomi og serveres nu Grønland har der været perioder, hvor som restaurantmad. Hvordan disse for- alt korn har måttet importeres. I Dan- 93

mark er man tæt på det tyske område, Kost og kultur hvor det mørke (rug)brød har haft en vig- At kost er kultur, er de fleste enige om. tig placering, og i de østlige områder At ”smag og behag er forskellig”, giver som Finland er den østlige – især russi- – bogstaveligt talt – mulighed for at un- ske – indflydelse tydelig. dersøge kulturelle variationer med udgangspunkt i mad. Etnologisk madforsk- Også brødets produktion foregår på for- ning har endevendt dette tema på vidt skellig måde inden for Norden. Hvor det forskellige måder ud fra skiftende teore- danske brød er karakteriseret af mange, tiske ståsteder. I løbet af 1960-1970’erne decentrale håndværksbagere, der sør- skiftede perspektivet fra udforskning af ger for det friske daglige morgenbrød, madens materialitet og oprindelse til så er den svenske dagligvareforsyning madens relationelle og immaterielle si- baseret på store brødfabrikker, der cen- der, f.eks. med vægt på måltidet. De tid- tralt bager til hele landet. I dag er brød- lige studier havde haft fokus på at defi- markedet på den ene side domineret af nere sammenhængende kulturgrænser, store sammenslutninger på tværs af na- f.eks. i det førindustrielle bondesam- tionale grænser som f.eks. Lantmännen fund, koblet til klimaforskelle og dyrk- og på den anden side af mindre bageri- ningsgrænser. Også brødets grænser er, der fremstiller økologisk brød eller blev kortlagt inden for det nordiske om- særlige brød fra lande uden for Norden. råde. De nyere studier inddrog et hel- Ny teknologi kombineres med traditio- hedsperspektiv, hvor kost sås som kom- nelle arbejdsgange og gamle opskrifter. munikativt system med måltidet i centrum, men også inddragelse af indu- Konsumptionsmønsteret viser også tegn strisamfundets fremstillingsprocesser, på ændringer. Brød indgår på nye måder i markedsøkonomi og konsumption er ble- den daglige kost over hele Norden. Mad- vet genstand for undersøgelser. pakken er på vej ud i Danmark og Norge og erstattes mange steder med varme I dette projekt vil de ældre værker om retter på skole- og arbejdspladser. Det brødkultur, kulturgrænser og brødvaner lyse brød vinder frem på bekostning af blive genlæst. Der er mange romantiske rugbrødet i Danmark. Hvor hjemmebag forestillinger om den nordiske madkul- ikke udgør hjørnestenen i det daglige for- turs aner – også blandt gastronomer. brug af brød, men mere er et hyggeligt supplement, så har f.eks. den finansielle Den nye nordiske madkultur kan bl.a. krise i Island medført en stigning i hjem- problematiseres ved at inddrage de kul- mebagningen af økonomiske årsager. turhistoriske beretninger. Også opfattel-

Nordlige Verdener Workshop 1 94

sen af hvad begrebet ”det nordiske” Løssing, Anne Sophie Warberg m.fl. rummer, giver mulighed for diskussion. I 2009. Digitial museumsformidling- i bru- nogle sammenhænge ses det nordiske gerperspektiv. Kulturarvsstyrelsen. Kø- køkken som kontrast til det mediterrane, benhavn. i andre er Norden lig med de nordiske nationalstater, og i atter andre er det de Simon, Nina. 2010. The Participatory forskellige regioner i Norden, der tales Museum, Santa Cruz. om. Idet vi tager fat på både de historiske opskrifter og dem, der bliver brugt i Tolksdorf, Ulrich. 1972. Ein Systemtheo- dag, kan der stilles spørgsmålstegn ved retischer Ansatz in der Ethnologischen det entydigt nordiske, lige som det giver Nahrungsforschung. Kieler Blätter zur en mulighed for at studere den ”opfund- Volkskunde IV. ne tradition”, der skabes her og nu. Manifestet for ny nordisk mad: http://www.clausmeyer.dk/en/the_new_ Litteratur nordic_cuisine_/manifesto_.html Cambell, Åke. 1950. Det svenska Brö- det. En jämnförande etnologisk-historisk Udgivne arbejder undersökning. Stockholm. Brødbanken – vi indsamler fortællinger og fotos om danskernes brød og bageva- Hansen, H.P. 1954. Bondens Brød. Primi- ner. Sitet er åbnet 22.11. 2010 Se: http:// tiv brødbagning. København. broedbanken.natmus.dk/

Hyldtoft, Ole. 2009. Kost og spisevaner i Lykke L. Pedersen. 2010. Sæt tænderne 1800-tallet. København. i kulturarven! Fortællinger om brød og bagning. Nationalmuseets E-klub. No- Højrup, Ole. 1964. Landbokvinden. Rok vember. og kærne – grovbrød og vadmel. Køben- http://emailwarehouse.natmus.meti- havn. mus.dk/browserversion.aspx?r=360913 401332292008&n=303016116052010 Jespersen, Svend. 1942. Nationalmuse- ets Etnologiske Undersøgelser, Spørge- Lykke L. Pedersen. 2010. Få fingrene i liste nr. 2: Bagning, Nationalmuseet. dejen! Nordisk workshop om digitalisering og brødkultur i samtiden. I: Samdok- forum 2010/2. Nordiska Museet. Sam- doksekretariatet. 95

Planlagte arbejder Samarbejdspartnere Nordisk julebrød – digital julekalender i Norsam – netværket for samtidsdoku- december måned med skiftende nordi- mentation og forskning ved museer i ske indslag og opskrifter (Brødbanken). Norden. Projektet: ”Brød i Norden”. http://www.maihaugen.no/en/Contem- Lykke L. Pedersen: Det daglige brød – ny porary-collecting/Scandinavian-net- nordisk madkultur (artikel). work-Norsam/Bread-in-contemporary- Scandinavia/ Lykke L. Pedersen: Digital indsamling (artikel). MACA – Master of Applied Cultural Analysis. Europæisk Etnologi i Køben- Medarbejdere i Brødbanken havn og Universitetet i Lund – feltarbej- Koordinator og leder af projektet: Muse- de i fire bagerier i København for Natio- umsinspektør/seniorforsker Lykke L. Pe- nalmuseet. http://maca.ku.dk/ dersen. Museum Sønderjylland – samarbejdsaf- Forskningsassistent og webredaktør: tale mellem Nationalmuseet og de regi- Cand. mag. Signe Sofia Gronwald Peter- onale museer. Om bl.a. det sønderjyske sen. rugbrød og regional brødfremstilling. http://www.museum-sonderjylland.dk/ Researcher og webredaktør: Stud. mag. Agnete Schousboe 1.2. 2010 - 15.9. 2010. Narsaq Museum, Grønland om grøn- landske madvaner og kulturkontakter. Workshops http://www.narsaq-museum.org/ Workshop I: ”Digitale fortællinger om dansk/default.htm brød”. Ved Jazzmontør, Norge. Malmö 26.-27. april 2010. Nordlige Verdener, Nationalmuseet. Workshop II: ”Brød - digitalisering og http://www.natmus.dk/sw70257.asp sanser”. København 30. september 2010. Brødbagning i Meyers Madhus, demon- strationer af brødbagning som formidling på Frilandsmuseets Kølvråovn, præ- sentation ny brug af gamle kornsorter og Kokkepigens blog på Nationalmuseet.

Nordlige Verdener Workshop 1 96 Foto: Niels Bonde C

Netværk i Nord: Kommunikation, handel og kulturmarkører

Drivtømmer på stranden Projekterne i forskningssøjlen er alle knyttet til de sociale og handelsbaserede net- i det nordvestlige værk, som kildematerialet samlet set præsenterer og dokumenterer. Kommunikati- Island. onen inden for og på tværs af de definerede klimatiske og kulturelle grænser er et gennemgående træk i projekterne, der afdækker den ændrede brug og betydning af tingenes kontekster. Projekterne søger afsenderens og modtagerens motiv. C

Følgende projekter udgør forskningssøjlen:

• ’Kulturkontakter over Skagerrak og Kattegat i Vikingetiden’ ved Anne Pedersen, Danmarks Middelalder og Renæssance

• ’Kommunikation, kulturmøde og kulturel identitet – tingenes rejse i Skandinaviens vikingetid’ ved Maria Panum Baastrup, Danmarks Oldtid

• ’Nord/Syd-netværk – møntefterligninger som kilde’ ved Helle Winge Horsnæs, Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling

• ’Grønlandske Runeindskrifter’ ved Lisbeth Imer, Danmarks Middelalder og Renæssance

• ’Skinddragter fra Nord’ ved Anne Lisbeth Schmidt, Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen

• ’Handel som kulturmøde – europæiske genstande i historisk Thulekultur’ ved Peter Andreas Toft, Etnografisk Samling

• ’Bygninger på de nordatlantiske øer og i Grønland – diffusion og innovation’ ved Niels Bonde, Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Associeret forskningssøjlen: • ’The Carpenter-Meldgaard Endowment – A Research Program based on the Archives of the late Jørgen Meldgaard’ ved Bjarne Grønnow, Etnografisk Samling

• ’Førkristne kultpladser – et forskningsprojekt omkring jernalderens og vikingstidens hedenske religion’ ved Lars Jørgensen, Danmarks Oldtid

Nordlige Verdener Workshop 1 98

Kulturkontakter over Skagerrak og Kattegat i vikingetiden

Anne Pedersen Danmarks Middelalder og Renæssance

I vikingetiden var Skagerrak og Kattegat forbindelsesled i et komplekst netværk af politiske, sociale og økonomiske relationer. Spredte henvisninger hertil findes i vikingetidens og den ældre middel- alders skriftlige kilder – de nordiske runesten, de Frankiske Rigsannaler fra begyndelsen af 800-årene, handelsmanden Ottars rejseberetning fra omkring 890, skjaldekvadene og senere tiders hi- Skagerrak og Kattegat, et fælles hav. storiske krøniker. Kilderne er ofte kort- Kort efter Google Maps. fattede eller giver modstridende oplysninger. Forfatterne har haft hver sin rige er naturligt orienteret mod vest bl.a. målsætning, men sammen tegner de et via de store elvløb, der munder ud i Kat- broget billede af skiftende politiske alli- tegat. Ud over kystegnene synes også ancer, opstande og vekslende krigslyk- Västergötland at have en lettere adgang ke. Forbindelserne var tætte, og Syds- til verden mod vest frem for øst, og det kandinavien må have været et samme gælder formentlig dele af Syd- kerneområde med Skagerrak og Katte- sverige. Også Danmark mod vest har en gat som et fælles hav. lang og stærkt opdelt kystlinie vendt mod Kattegat. Sejladsen i nord- og syd- De naturgivne forudsætninger støtter gående retning var (og er) desuden be- dette indtryk. Oslofjordsområdet i Norge gunstiget af de dominerende vindretnin- vender naturligt mod syd og dermed ger. For handelsmanden Ottar, der i mod Vestsverige og Danmark. Vestsve- slutningen af 800-årene beskrev sin lan- 99 Foto: Nationalmuseet.

Et af to klæ- berstenskar fisket op på lavt vand ved Hals Barre ud for Limfjor- dens munding i 1904. ge færd fra Nordnorge ned til Danmark, En del af det økonomiske incitament bag tog rejsen fra Kaupang i Vestfold til He- kontakten på tværs af Skagerrak og Katte deby ved Jyllands fod blot fem dage. gat lå formentlig i en efterspørgsel på Selv under mindre ideelle forhold har råmaterialer fra Norge og Sverige: klæber- tidsforbruget derfor næppe været nogen sten til kogekar fra især Sydøstnorge, Bo- alvorlig hindring for vedligeholdelsen af huslen og Halland, Eidsborgskifer fra Tele- tætte forbindelser mellem landsdelene. marken til hvæssesten, jern af høj kvalitet, formentlig også ressourcer som tak og De skriftlige kilder giver et indtryk af de pelsværk, og fra omkring år 1000 granat overordnede politiske omstændigheder glimmerskifer fra Vestnorge til kværnsten. og de samfundsgrupper, der var involveret i håndhævelsen af de politiske magt- Projektet ’Kulturkontakter over Skager- forhold, men de beretter ikke om, hvor- rak og Kattegat’ søger at afdække, hvil- dan elitens alliancer og netværk blev ke ’ydelser’ eller impulser (konkrete gen- vedligeholdt og synliggjort. Heller ikke stande, idéer, kulturel adfærd etc.) er om og i givet fald hvordan lokalsamfun- gået den modsatte vej og under hvilke dene blev berørt. Var der en direkte for- betingelser. På hvilket samfundsniveau bindelse mellem f.eks. den politiske har produktionen og transporten været magt og økonomisk udveksling? Her kan organiseret? Udgangspunktet er den arkæologien supplere de skriftlige kil- materielle kultur set både som et kon- ders udsagn på flere niveauer. kret vidnesbyrd om gensidig udveksling

Nordlige Verdener Workshop 1 100

inden for områdets netværk og som et Djupedal fornborg, hvor en af gruberne betydningsbærende og kommunikativt er C14 dateret til vikingetiden, mens en element, der som sådan kunne udnyttes kulmile i Bergums sogn, omkring 15 km aktivt i et enkeltindivids, en gruppes el- længere inde i landet, er fra 1000-årene. ler et samfunds forsøg på at gøre sine Også i Halland er der registreret træ- interesser gældende. Et par fundgrup- kulsmiler, og selv om de gerne dateres per kan tjene som eksempel. til nyere tid, synes nogle af dem at være fra vikingetiden. Råmaterialerne kan I Danmark er fund af norsk og svensk op- være forbrugt lokalt, men er også hand- rindelse særlig tæt udbredt i Kattegatre- let. Analyse af klæbersten fra Hedeby gionen: i det nordlige Jylland, på Fyn og viser således, at en del af fundene stam- på Nordvestsjælland. Hvæssesten og mer fra bruddet ved Källsagården på klæberstenskar fundet langs den jyske Onsalahalvøen, hvorfra de muligvis også vestkyst giver et indtryk af transportve- er blevet udskibet. jene, mens bopladsfundene giver indblik i brugsmønstre og handelens omfang. En anden ofte nævnt kildegruppe, der Norske og svenske fund kan til gengæld belyser forbindelserne på tværs af Kat- give indblik i produktionsmiljøerne. tegat, er runestenene og de lighedspunkter, der ses f.eks. mellem runesten Et sådant potentielt miljø tegner sig i fra Nørrejylland og fra Vestsverige. Det Vestsverige mellem Götaelven og Ätran. måske tydeligste eksempel er to rune- Her findes flere klæberstensbrud f.eks. sten fra Hobro i Østjylland (DR 127) og ved Hagakullen i Lerums sogn øst for Ås i Västergötland (Vg 112), begge rejst Göteborg, ved Källsagården i Vallda omkring år 1000. Indskrifterne er stort sogn og Blixered i Tölö sogn syd for set enslydende: Thore rejste denne sten Göteborg, samt i Nösslinge omkring 60 efter sin fælle Karl den gode, en meget km længere mod sydøst. Ved Skäggered velbyrdig dreng (Hobro); Thore rejste umiddelbart nordvest for Göteborg er denne sten efter sin fælle Karl, en me- der fundet jernslagger og en mulig jern- get velbyrdig dreng. En så stor overens- udvindingsovn C14-dateret til 900-åre- stemmelse er næppe tilfældig. Karl faldt ne, og ved Alleby ikke langt derfra er der måske under et ophold i Danmark – tæt udgravet fire mulige jernudvindingsov- ved Hobro ligger ringborgen Fyrkat, op- ne, den ene muligvis fra 800-årene. ført omkring 980 – hvorefter Thore rej- Jernudvinding og smedning forudsætter ste en mindesten på eller nær stedet for brændsel. Spor af trækulsproduktion er sin ’fælles’ død og endnu en ved hjem- bl.a. konstateret nord for Göteborg ved komsten til Västergötland. Den tætte 101

forbindelse mellem de to sten støttes af Runesten de anvendte runeformer. Runestenene fra Hobro i Østjylland. har åbenbart givet mening begge steder – hvorfor bekoste en både i Jylland og i Västergötland – hvilket tyder på stærke bånd mellem familier eller partnere i et større netværk.

Tætte alliancer eller familiebånd er må- ske også baggrunden for visse ligheder i gravskik. Ryttergrave er et velkendt fæno men fra 900-årenes Danmark, men de optræder også blandt gravene fra især Sydnorge og i mindre omfang Sydvest Foto: Nationalmuseet. sverige. I Sverige er nogle af dem koncentreret i landskabet Finnveden omkring Bolmensøen. Her findes både grave med fuldt rideudstyr og grave med sporer, i begge tilfælde udstyr, der giver indtryk af status, men i modsætning til i Danmark er de døde brændt, og sværd er et sjæl- re med sikkerhed, men der kan være tale dent våben i gravene. Er dette mænd, der om Knud den Stores nevø (søn af Knuds har skilt sig ud fra den almene befolkning halvsøster Gyda) og allierede, et med- i kraft af deres vidtrækkende forbindel- lem af de norske Ladejarler. Han druk- ser? Og havde de vundet sig en særlig nede i Pentland Firth mellem Orkney og position i samfundet, f.eks. ved at kontrol Skotland i 1029. lere efterspurgte råmaterialer? Andre fundgrupper som mønter og sølv- At datidens mænd kunne komme langt fund rummer lignende vidnesbyrd om omkring, illustreres af to runesten i Sä- forbindelserne omkring Skagerrak og vesjö, omkring 60 km nordøst for Bol- Kattegat. Bredden i det arkæologiske mensøen, den ene rejst af Vråe for sin materiale understreger samtidig betyd- bror, der døde i England (Sm 77), den an- ningen af en tværfaglig tilgang til pro- den af Vråes datter Tova, der omtaler sin jektets problematik. En af projektets ud- far som Håkon jarls marskal (Sm 76). fordringer er derfor at udbygge kontakten Hvem Håkon jarl var, lader sig ikke afgø- til forskningsmiljøer i Danmark, Norge og

Nordlige Verdener Workshop 1 102

Sverige. Som optakt hertil er der etable- den. I: Ressourcer og Kulturkontakter. ret et samarbejde med dr. Unn Petersen Arkæologi rundt om Skagerrak og Katte- ved Oslo Universitet med henblik på at gat (L. Appel; S. Fransen & K. Langsted få beskrevet kommunikationslandskabet red.). Gilleleje. i Viken (Sydnorge) i vikingetiden. Resul- tatet af undersøgelsen forventes publi- Gerdin, A.-L. & H. Zedig (i trykken). Gamla ceret i det norske tidsskrift VIKING. köpstad och köpstaden i Halland – Lokali- sering av två vikingatida handelsplatser Et lignende samarbejde søges etableret på rutten Kaupang-Hedeby. I: Ressour- med svenske kolleger, så resultater af cer og Kulturkontakter. Arkæologi rundt tilsvarende undersøgelser for Vestsveri- om Skagerrak og Kattegat (L. Appel; S. ge kan inddrages. Der har allerede nu Fransen & K. Langsted red.). Gilleleje. vist sig interesse blandt kolleger i Norge og Sverige for idéerne bag projektet, og Hall, B. 2007. Hamnar och handel, far- tanken er at udbygge samarbejdet med ledsspärrar och kommunikationer. I: et seminar, hvis mål det vil være at sam- Vikingagravar vid Nordre älv (B. Hall le og diskutere det komplekse materiale red.). Göteborg. 194-226. ud fra et helhedsperspektiv med Skager- rak og Kattegat som omdrejningspunkt. Pedersen, A. (i trykken). Kulturkontakt i Seminaret vil kunne bygge videre på re- Skagerrak-Kattegat området i vikingeti- sultater fra symposier arrangeret af hhv. den – En arkæologisk skitse. I: Ressour- Gilleleje Museum (2006) og Riksanti- cer og Kulturkontakter. Arkæologi rundt kvarämbetet UV Väst (2004) under te- om Skagerrak og Kattegat (L. Appel; S. maet Arkæologi rundt om Skagerrak og Fransen & K. Langsted red.). Gilleleje. Kattegat. Sindbæk, S. 2005. Ruter og rutinisering. Vikingetidens fjernhandel i Nordeuropa. Referencer København. Bately, J. & A. Englert (red.) 2007. Ohthe- re’s Voyages. A late 9th-century account Svanberg, F. 2003. Death Rituals in of voyages along the coasts of Norway South-East Scandinavia AD 800-1000. and Denmark and its cultural context. Decolonizing the Viking Age 2. Acta Maritime Culture of the North 1. Roskilde. Archaeologica Lundensia Ser. in 4º No 24. Stockholm. Englert, A. (i trykken). Rejsehastighed over Kattegat og Skagerrak i vikingeti- 103

Kommunikation, kulturmøde og kulturel identitet – tingenes rejse i Syd skandinaviens vikingetid

Maria Baastrup Danmarks Oldtid

I projektet analyseres den kontakt, der lignende, afslører hvilket formsprog man var mellem Sydskandinavien og det en- foretrak, og hvilke fremmede, sociale gelsk-irske område og det europæiske grupper man tilstræbte at efterligne. kontinent i vikingetiden (750-1050 e. Kr.). Dette sker ved at analysere metal- Ved hjælp af en kontekstuel analyse, fundene, der er gjort i det nuværende dvs. i hvilke sammenhænge importen Danmark, fra disse ”fremmede” egne. optræder i Sydskandinavien, bliver det Afhængigt af hvilke genstandstyper det muligt at diskutere det udvekslingsnet- drejer sig om, samt i hvilke kontekster værk, der ligger til grund for fundenes de findes, kan man afdække, om de for- spredning. Ses forskellige typer fund skellige kontakter var konfliktprægede koncentreret til forskellige pladser? Er eller ej. For eksempel: kan man diskute- der nogen lokaliteter, hvor importfund re, om forekomsten af fragmenter af irsk optræder hyppigere end på andre lokali- kirkeinventar på en vikingetidsboplads i teter? Og er der forskel, lokaliteterne i Danmark afspejler de kontakttyper, der mellem, på hvilken kvalitet og proveni- var konfliktprægede? ens importen har?

Modtagelsen eller afvisningen af for- Det arkæologiske materiale giver på skellige genstandstyper repræsenterer denne vis mulighed for at tolke og for- bevidste valg, der kan skyldes f.eks. ide- klare forekomsten af fremmede gen- ologi eller økonomi. Behandlingen af im- stande i Skandinavien samt belyse den porten, eksempelvis om man omarbej- kontakt, der har været, ligesom fore- dede metalsagerne til smykker eller komsten af de fremmede genstande gi-

Nordlige Verdener Workshop 1 104

Foto: Cille Krause

Et forgyldt irsk beslag fra 8. eller 9. århundrede. Beslaget kan oprindeligt have siddet på et fornemt skrin, men er efterfølgende blevet omarbejdet til et vægtlod ved at fastgøre det i en blyklods. Det er fundet i Gl. Lejre.

ver et enestående indblik i vikingernes vist, at der er konkrete levn i området, tankegang, deres forestillingsverden og der på overbevisende måde placerer Gl. deres bevidste valg. Lejre blandt de vigtigste storgårdskom- plekser i yngre jernalder og vikingetid Projektet består af tre case studies: (500-1000-tallet) (se endvidere http:// Case study 1 omhandler analyse og pub- www.roskildemuseum.dk/Default.aspx? liceringen af metalfundene fra Gl. Lejre ID=78). I dette, nu afsluttede, delprojekt ved Roskilde. Dette område indtager en analyseres blandt andet importens ”op- vigtig plads i danmarkshistorien. I perio- førsel” på pladserne i forhold til de hjem- den inden danernes kristning beretter lige genstande. den norrøne litteratur og middelalderens krøniker om kongeriget Danmark, der blev Case study 2 omhandler analyse og pub- regeret af sagnkongeslægten Skjoldun- licering af de importerede metalsager gerne fra et sted kaldet Lejre. Historierne fra Tissø, på Vestsjælland, der i lighed i disse skriftlige kilder om Skjoldunger- med Gl. Lejre kan betragtes som en stor- ne er naturligvis blot sagn, men gennem mandsplads fra midten af 500-årene og de seneste 30 år har Roskilde Museums op til omkring år 1000. I dette område er arkæologiske udgravningskampagner på der foretaget undersøgelser af Kalund- 105

borg Museum og Nationalmuseet. I case Baastrup, M.P. 2009. Fremmede fugle i study 2 er fokus på genstandenes fund- det arkæologiske materiale - Kontinental kontekster på pladsen, samt deres so- og insulær import i Sydskandinaviens ciale kontekster; både i Skandinavien og vikingetid. Lyngstrøm, H. & Storgaard, i udlandet: hvilke sociale grupper brugte B. (red.) Glimt fra en anden verden: spe- genstandene? Hvordan blev genstande- cialer i forhistorisk arkæologi 2006-2007 ne brugt i de områder, hvor de blev pro- fra Københavns Universitet. 75-84. duceret, og ændres brugen, når de hen- tes til Skandinavien? Baastrup, M. P. 2010. Skattefundet fra Duesminde – Europas største fund af Case study 3 tager udgangspunkt i en karolingisk sølv. I: Andersen, M. & Niel- større, samlet analyse af de importere- sen, P.O. (red.). Danefæ. Skatte fra den de sager på nationalt plan – hvilke sam- danske muld. Nationalmuseet/Gylden- menhænge indgår importen i? Har for- dal. skellige typer bopladser tiltrukket sig forskellige typer import, og hvordan kan Baastrup, M. P. & Petersen, P. V. (in man tænke sig, at denne import har cir- press). Røvet gods eller gode gaver? kuleret? – detektorfundne metalsager fra fjerne egne. Nationalmuseets Arbejdsmark 2010. Udvalgte publikationer Baastrup, M.P. 2009. Småfibler af karo- Baastrup, M, P. (in press). Småstykker og lingiske og ottonske typer i Danmark. fragmenter – om de ”manglende” insu- Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og lære hængekar fra Danmark. Aarbøger Historie 2005. 209-255. for Nordisk Oldkyndighed og Historie.

Baastrup, M.P. 2009. Carolingian-Otto- nian disc brooches – early Christian symbols in Viking age Denmark I. Free- den, U. Friesinger, H. & Wamers, E. (hrsg.) Glaube, Kult und Herrschaft. Phä- nomene des Religiösen im 1. Jahrtau- send n. Chr. in Mittel- und Nordeuropa. Kolloquien für Vor- und Frühgeschichte 12, Frankfurt. 517-528.

Nordlige Verdener Workshop 1 106

Guld og barbarer

Helle Winge Horsnæs Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling

De inter-germanske eller inter-’barbari- sagsgruppe på grænsen mellem de to ske’ relationer i romersk og germansk fagområder arkæologi og numismatik. Ikke jernalder har været stedmoderligt be- mindre end 10 eksemplarer af gruppen er handlet i dansk arkæologi. En del af år- fundet i Danmark i arkæologisk sammen sagen skal nok søges i Koldkrigsperio- hæng, og af disse stammer en del fra dens opsplitning af Europa, men en ikke velbelyste og daterbare kontekster. Disse uvæsentlig faktor kan være et måske fund dannede udgangspunkt for en analyse ubevidst ønske blandt danske arkæolo- og reevaluering af gruppen som helhed. ger om at knytte de hjemlige jernalder- kulturer til den romerske ’højkultur’. Møntefterligningerne er lavet uden for Mine studier af fund af romerske møn- Romerriget, men er oftest præget på ter i Danmark har dog overbevist mig om samme måde som de romerske mønter. at de inter-germanske/-barbariske net- På forsiden ses et ”kejser”-portræt, der værk har spillet en langt større rolle som kan være så vellignende, at man uden kulturformidlere end det almindeligvis besvær kan genkende den romerske kej- antages. ser, men der findes også en lang række friere versioner af portrættet – eller som De barbariske møntefterligninger og dede ofte beskrives: portrætter i mere bar- res geografiske distribution er eksempler barisk stil. Bagsidemotiverne fremviser på dette netværks forbindelser. Indenfor en bred variation i både stil og motiv, rammerne af projektet Møntefterlignin- men der er specielt en betydelig interes- ger som kilde til intergermanske netværk se for heste- og rytterfremstillinger. Dis- i sen romersk kejsertid har jeg kortlagt en se motiver må afspejle et bevidst valg speciel gruppe blandt de mange forskel- fra producenternes side. lige typer efterligninger, nemlig guld- ’mønter’ fra det europæiske Barbaricum. Der er lykkedes at identificere to -mar De barbariske efterligninger af romerske kante grupper. Den ene består af relativt guldmønter fra 2.-4. årh. e.Kr. udgør en tætte imitationer af mønter fra perioden interessant, men hidtil lidt overset old- omkring år 300 e.v.t. og fundene af den- 107 Foto: Helle Winge Horsnæs Udover de 10 imitationer, som vides at være fundet i Danmark, har Den kgl. Mønt- og Medaille- samling nogle eksemplarer fra ældre samlinger. Denne stammer fra den kendte museumsmand Christian Jürgensen Thomsens private møntsam- ling. Desværre findes der ingen angivelser af, hvor Thomsen havde sine mønter fra. På forsiden ser man Antoninus Pius (kejser 138-161 e.v.t) gengivet meget tæt på originalen, mens bagsiden viser en sejrende kriger (hersker), som galopperer henover sin faldne fjende. Motivet er uhyre velkendt indenfor den antikke verden, og ses på my- riader af romerske mønttyper. Det er derfor ikke muligt at pege på en præcis prototype. Til gen- gæld er det interessant at denne bagside er præ- get fra nøjagtigt det samme stempel som en imi- tation, der i 1930’erne blev fundet i Swierczyna i Pommern (Polen), og som på forsiden har et por- træt af Julia Domna (gift med Septimius Severus, kejser 193-211 e.v.t.).

ne gruppe er koncentreret i områderne titusindvis af romerske sølvmønter, de- uden for Romerrigets Donaugrænse. De narer, fra denne periode i Barbaricum er sandsynligvis også fremstillet her, for som helhed, og der kan ikke være tvivl der er ganske få eksempler på fund fra om, at netop disse mønter har været for- andre områder. I det fjernestliggende billeder for guldefterligningerne. Det er fund – i forhold til det foreslåede pro- mere forbavsende, at der findes mange duktionsområde – er der tre imitationer, imitationer af romerske mønter præget i som indgår i den store guldskat fra 200-tallet. Mønter fra den tid er nemlig Brangstrup på Midtfyn. sjældne i Barbaricum, hvor der fra den tid næsten udelukkende er tale om fund Den anden gruppe består af 130-150 af romerske guldmønter, mens sølvmøn- møntefterligninger af typer, som er fun- ternes værdi var stærkt reduceret af in- det i et bredt bælte fra Danmark i nord flation. Ikke blot har man anvendt et til Sortehavsområdet i syd. Gruppen er bredt spektrum af forbilleder, også udfø- meget uensartet. De tidligste identifice- relsen af imitationerne er meget forskel- rede romerske forlæg stammer fra an- lige, og vi må formode at de kan være den halvdel af 100-tallet. Der er fundet i produceret flere forskellige steder. Vi

Nordlige Verdener Workshop 1 108

kender kun fundstedet for ca. 1/5 af de i organiseret. Man kan derfor let få det dag kendte guldimitationer, men allige- indtryk, som romerne havde og videre- vel er der eksempler på, at imitationer, bragte: at Rom var verdens centrum. der må være produceret samme sted, er Men uden for Romerriget levede en fundet meget langt fra hinanden, og det masse mennesker, som nok ikke havde har derfor ikke været muligt at stedfæ- samme opfattelse: de var jo selv cen- ste værkstederne nærmere. trum i deres verden. De handlede, de dannede alliancer, fyrstens døtre blev Antallet af fund kan synes lille, men måske bortgiftet til andre fyrster, og de sammenligner man med fundene af ro- førte krig. Møntimitationerne giver os et merske guldmønter i f.eks. Danmark og glimt af de vidtforgrenede forbindelser Ukraine, så viser det sig, at guldefterlig- imellem de mange folkeslag, som levede ningerne begge steder udgør op mod uden for Romerriget i 200-500-tallet e.v.t. 20% af hele materialet. Alligevel er der intet, som tyder på, at efterligningerne har været anvendt som mønter, tværti- Projektets resultater fremlægges i mod. Et meget stor antal af dem er en- følgende artikler: ten gennemborede eller forsynet med Et grænseoverskridende fund. I: M. An- en øsken, så de har snarere været be- dersen & P.O. Nielsen (eds.): Danefæ. tragtet som værdifulde smykker eller Skatte fra den danske muld, København amuletter. Deres symbolske betydning 2010, s. 105-110. var således væsentlig større end den økonomiske. Imitations in gold. I: N. Holmes (ed.): Proceedings of the XIV International Nu- Projektet har bekræftet formodningen mismatic Congress, Glasgow. Monday om, at der må have været intensive kon- 31st August to Friday 4th September takter blandt fyrsterne i Barbaricum i det 2009 (under udgivelse) som svarer til den sene romerske kejsertid. De romerske forfattere fortæller kun Gold imitations of Roman coins produ- historien fra romersk side. Vi hører om ced in Outer Barbaricum. I: L. Bjerg, J. barbarerne som fjender, der – lidt for Lind & S. Sindbæk (eds.): From Goths to ofte for romernes smag – kom lidt for Varangians. Communication and Cultu- tæt på romernes grænser. Vi hører om ral Exchange between the Baltic and the betalinger af guld til barbarerne. Men vi Black Sea, Black Sea Studies vol. 20, År- hører meget lidt, og meget lidt trovær- hus 2010. digt, om hvem de var og hvordan de var 109

Grønlandske runeindskrifter

Lisbeth M. Imer Danmarks Middelalder og Renæssance

I Grønland er middelalderens gårde be- til set med danske øjne. Det er på grund varet bedre end noget andet sted i Nord- af de gunstige bevaringsforhold, vi i dag europa. Ruinerne efter den norrøne bo- har mulighed for at forske i den skrift- sættelse ligger som aflange tuer i kultur, som nordboerne efterlod. Mere landskabet, og nogle steder står sten- end halvdelen af de bevarede grønland- byggede mure stadig i et par meters høj- ske indskrifter er forfattet på træpinde, de. Det kolde klima og en landbrugsud- rensdyrknogler og hvalben. Med det nyttelse, som endnu ikke er så intensiv, grønlandske materiale har vi derfor mu- gør, at bevaringsforholdene er særdeles ligheden for at beskrive skriftkulturen, gode set i forhold til landbebyggelsen i som den så ud på landet og på stor- resten af Norden. Især organisk materi- mandsgårdene i middelalderen. ale som træ og knogler findes i rigt mål og er med til at nuancere billedet af dag- liglivet. Nordbobygderne i Grønland gi- Fig. 1. Sygdomsuddrivende amulet fra Qorlortup Itinnera med ver os derfor et indblik i livet på landet i indskriften … ora pro sanc[tus]… … ora sanc[tus]. Skessa(?), middelalderen, som ikke kendes magen som oversat til dansk betyder ’… bed for Sankt… … bed Sankt. Troldkælling(?).’ Målestok 2 cm. Tegning: forfatteren.

Nordlige Verdener Workshop 1 110

Materialet omfatter mere end 150 inden tegning bliver tvunget til at tage stil- skrifter, i særdeleshed runeindskrifter, ling til hver enkelt revne og rune. Også men også en lille håndfuld indskrifter formidlingsmæssigt giver man læseren skrevet med latinske bogstaver. Indskrif- en større hjælp ved at gengive indskrifter med latinske bogstaver bliver alt for ten som en tegning i stedet for en be- ofte overset i diskussionen omkring tolk- skrivelse af de enkelte runer. ningen af runeindskrifter eller i diskussioner om skriftbrug, men hvis man skal I forbindelse med indsamlingen og gen- beskrive skriftkulturen samlet set, udgør nemgangen af indskrifterne er der kom- disse en væsentlig kilde til forståelsen met flere nye læsninger og tolkninger af af det samlede billede. Generelt er ind- indskrifter for dagen. Et eksempel er en skrifterne først og fremmest fundet i Ve- ca. 10 cm aflang træpind (fig. 1) med ru- ster- og Østerbygderne, men ganske få ner på to af de fire sider, og den ene af er blevet fundet som løsfund i forskelli- pindens kanter er blevet kløvet af på ge inuitbebyggelser (f.eks. Illutalik) og langs, så runerne på størstedelen af side som bygningssten i moderne huse (Fre- A mangler bunden?, og de sidste fem- deriksdal/Nasarmijit). En enkelt rune- seks runer på side B mangler toppen. indskrift (Napasut) stammer fra Mellem- Denne sidste sekvens på side B er tidli- bygden, og her er interessant nok tale gere læst siesi(t) (Stoklund 1994:9), en om en gravsten, selv om der endnu ikke læsning som ser bort fra, at toppen af er påvist en kirke på stedet. Den nord- runerne mangler. Ordet siesi(t) giver ikke ligst fundne runeindskrift er den lille ski- sproglig mening. Jeg har i stedet læst ferplade fra Kingitorssuaq, som blev indskriften skes(s)a, hvor den sidste rune fundet ca. 40 km nordvest fra Upernavik. absolut må læses som en a-rune, fordi I alt stammer godt 100 indskrifter fra toppen af genstanden mangler. En ny Østerbygden, mens ca. det halve er fun- læsning af en indskrift leder ofte til en det i Vesterbygden. ny tolkning, og det er også tilfældet her. Hele teksten er en latinsk tekst, som en- Det er planen, at indskrifternes skal ud- ten er fejlbehæftet eller fyldt med for- gives i en samlet publikation, der om- kortelser. Tydeligst er de latinske ord ora handler skriftkulturen i det norrøne Grøn- pro ’bed for’, og genstanden skal for- land. Indtil videre er de ca. 150 indskrifter mentlig tolkes som en amulet til syg- undersøgt, tegnet, beskrevet og samlet i domsuddrivelse eller beskyttelse mod et katalog. Især tegningsarbejdet har sygdom i lighed med andre kendte rune- vist sig at være en metodisk fortræffe- amuletter fra middelalderen. Det var lighed, fordi man ved frembringelsen af meget almindeligt, at man gav sygdom- 111

men navn for at kunne fastholde eller Fig. 2. Støbeform af fedtsten fra Gardar, hvor halvdelen er bevaret. binde den og derefter uddrive den (Gu- Indskriften lyder …ue (m)… og er ca. halvdelen af Ave Maria. Målestok 2 cm. Tegning: forfatteren. stavson 2010; Imer 2010), og det er en tradition, man kender helt tilbage fra de ældst kendte runeamuletter i Norden est nobis, altså ’Krist blev født for os’. (Stoklund 2004:37). Der er dog ikke no- Man skrev altså med runer både på mo- get latinsk ord, der stemmer overens dersmålet og på latin. med læsningen skes(s)a, men det norrø- ne ord skessa, som betyder ’troldkvinde’ Der er også dukket en hel del nye gen- eller ’jættekvinde’ falder helt i tråd med stande med runer op. Der er for det me- den nye læsning. Desuden er der foran ste tale om enkeltstående runer på væ- det sidste ord et meget tydeligt skille- vevægte eller binderuner, som tidligere tegn bestående af fire punkter, hvorimod er blevet opfattet som bomærker. Disse skilletegnene i resten af indskriften be- har ikke tidligere været inkorporeret i står af to punkter. Det sidste skilletegn oversigter over grønlandske indskrifter. skal sikkert opfattes som en markør af, Indskrifter eller runer på vævevægte er at det sidste ord skal læses adskilt fra imidlertid så almindelige (ca. 1/5 af ma- resten af teksten. Indskrifter hvor man terialet), at det vil være metodisk forkert har blandet det norrøne sprog med latin helt at se bort fra denne gruppe, når kendes også fra Herjolfsnes, hvor ét af man behandler skriftkulturen. I det hele korsene langs korsarmen har den norrø- taget er indskrifter på tekstilredskaber ne indskrift Jesus Kristr hjalpi, altså ’Je- meget fremherskende i materialet (de sus Krist hjælpe’ og langs korsstammen udgør ca. 1/3), og det hænger formentlig den latinske indskrift [Ch]ristus natus sammen med, at tekstilproduktionen var

Nordlige Verdener Workshop 1 112

Fig. 3. Vævevægt af fedtsten med runer på begge sider af genstande. Runerne på den ene side er knyttet sammen med et kors i en slags religiøs binderune. På den anden side ser man et ’m’. Må- lestok 2 cm. Tegning: forfatteren.

en af de vigtigste beskæftigelser i det af dette står der i det hele taget på man- norrøne Grønland. Indskrifterne på teks- ge genstande fra det norrøne Grønland. tilredskaberne er ofte kristne bønner eller stumper af kristne bønner. Et godt ek- En af de indskrifter, som man ikke tidli- sempel er et fragment af en støbeform gere har været opmærksom på, er en til en tenvægt (fig. 2), hvor der står …ue vævevægt fra Gardar, hvor indskriften på (m)… Det er tydeligt, at genstanden den ene side er knyttet med et kors i en præcis har plads til, at der har stået Ave slags religiøs binderune +=a=u (fig. 3), Maria, altså ’Hil dig, Maria’, begyndel- mens der på den anden side står en m- sen til ærkeenglen Gabriels hilsen til rune. Sammenligner man dette med an- Jomfru Maria ved bebudelsen, som blev dre forkortede Ave Mariaindskrifter fra en af middelalderens mest brugte bøn- f.eks. Bryggen i Bergen, er der ingen ner. Ave Maria, Maria eller forkortelser tvivl om, at vi har at gøre med en Ave 113

Mariaindskrift i stærkt forkortet form. Litteratur På mange andre væve- og tenvægte står Gustavson, H. 2010. Sårfeberbenet från der m-runer, evt. i forbindelse med kors, Sigtuna. situne dei. Årsskrift för Sigt- og det kan ikke udelukkes, at også disse unaforskning 2010. I: honorem Sten enkeltstående m-runer har noget at gøre Tesch, s. 61-76. med Mariadyrkelsen. Imer, L. M. 2010. Lille Myregård og blya- Når man ser på den samlede mængde muletter fra middelalderen. I: Danefæ. af indskrifter i det norrøne Grønland, er Skatte fra den danske muld. Til Hendes det helt tydeligt, at det var i Gudsdyrkel- Majestæt Dronning Margrethe 2., pp. sen skriften rigtigt fandt sin platform. 228-232. Nationalmuseet, Gyldendal. Tro og overtro hang nøje sammen, idet man mente at kunne uddrive en sygdom Imer, L. M. 2009. The Runic Inscriptions – en troldkælling – med en kristen bøn. from Vatnahverfi and the Evidence of Den religiøse landbobefolkning brugte Communication. Journal of the North skriften både i den personlige andagt, Atlantic, Special Volume 2. Norse Green- på gravsten og i forbindelse med det land: Selected Papers from the Hvalsey daglige arbejde. Conference 2008, 74-81.

Efter et års samlet arbejde er de grøn- Imer, L. M. 2009. Grønlandske runeind- landske indskrifter tegnet, registreret og skrifter – Forskning i nordboernes skrift- samlet i et katalog, og der er taget hul kultur. E-nyt fra Nationalmuseet, sep- på beskrivelsen af genstandene og den tember 2009, 1-6. analysemetode, der skal bruges i forbindelse med publikationen. Det er håbet, Stoklund, M. 2004. The Runic Inscription at der i de følgende år kan rejses penge on the Ribe Skull Fragment. I: Bencard, til at skrive resten af historien om nord- M., A. Kann Rasmussen og H. Brinch boernes skriftkultur. Madsen (eds.) Ribe Excavations 1970- 76 vol. 5, s. 27-42.

Nordlige Verdener Workshop 1 114

Skinddragter fra Nord

Anne Lisbeth Schmidt Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen

Forskningsprojektet Skinddragter fra har ikke siden været foretaget en sam- Nord undersøger Etnografisk Samlings let analyse af cirkumpolare folks skind- historiske skinddragtdele fra cirkumpo- beklædning fra historisk tid. Ifølge Hatt lare folk i Grønland, Canada og Alaska, var dragtens materiale og fremstillings- fra samiske folk i Norden samt sibirske teknik et uudforsket forskningsfelt med folk i Rusland. Samlingerne omfatter ca. stort potentiale. Ved dette nye studium af 2000 enestående og smukt forarbejdede skinddragtdelenes materialer med sofi- beklædningsgenstande til børn, kvinder stikerede og systematiske analysemeto- og mænd - dvs. fodtøj, bukser, overtøj, der forventes nye empiriske opdagelser vanter og hovedbeklædninger af skind i forhold til de specifikke kulturer. fra land- eller havpattedyr, overvejende sæl og ren, af fugle- og fiskeskind og af Skinddragter fra Nord er forankret i Be- tarme fra f.eks. sæl. varingsafdelingens enhed, Forskning, Analyse og Rådgivning ved projektkoor- Projektets formål er for det første at te- dinator Anne Lisbeth Schmidt. Materia- ste, analysere og påvise sammenhænge leanalyserne omfatter følgende: mellem brugen af skindsort, syteknik og snitmønster, og for det andet at fokusere a) bestemmelse af dyreart på cirkumpolare folks levevis, geografisk b) bestemmelse af syteknik og tilhørsforhold, interaktion og handlens ind- c) opmåling af mønsterdele. flydelse. Med andre ord, hvilken kontekst indgår de enkelte dragtdele i, og hvor Analyserne koncentrerer sig primært om langt rækker sammenhængenes genera ca. 100 veldokumenterede sammenhø- liseringsværdi? Projektet tager udgangs- rende dragtdele, der indgår i hele mands- punkt i Aage Gudmund Hatts disputats og kvindedragter fra det cirkumpolare Arktiske Skinddragter i Eurasien og område med hovedvægten på de grøn- Amerika (1914), hvor Hatt fremsatte teser landske områder. Hovedparten af disse om skinddragternes udseende som et dragtdele indgår i Etnografisk Samlings udsagn for folkenes vandringsveje. Der permanente udstillinger. 115

Dyreartsbestemmelse forgår ved mikro- I samarbejdet deltager Anette Hjelm Pe- skopi af hår, og denne bestemmelses- tersen. Dragtopmålingsmetoden vil blive metode understøttes af DNA-analyse og beskrevet i en kommende publikation massespektrometrisk proteinsekvens- (Jensen et al., under udarbejdelse). analyse (MSPS), der udføres på Køben- havns Universitets Centre for Geogene- I projektet foretages en nyregistrering af tics, Danmarks Naturhistoriske Museum, samtlige dragtdele. Nationalmuseets IT- af Tom Gilbert og Enrico Cappellini m.fl. enhed ved Klaus Støttrup Jensen, Fred- Tilsvarende analyser er fornylig udført die Olesen og Bodil Qvistgaard har i på forhistorisk skind fra jernalderen denne forbindelse udviklet en applikati- (Schmidt et al. 2011). on og database, kaldet SKINBASE, der er tilknyttet Etnografisk Samlings første Bestemmelse af syteknik foregår bl.a. elektroniske genstandsdatabase fra ved hjælp af røntgen. Birthe Gottlieb og 1988, GENREG, og museets billeddata- Anette Hjelm Petersen, Nationalmuseets base CUMULUS, implementeret af Lis- Bevaringsafdeling, og samarbejdspartne bet Holtse. For at identificere og placere re fra Grønland deltager i udviklingen af en dragtdelenes materiale, forarbejdning ny, systematisk identifikationsmetode til og dekoration er SKINBASE hierarkisk beskrivelse af sømme og tråd, hvilket opbygget af ordlister på tre sprog: en- beskrives i en kommende publikation gelsk, grønlandsk og dansk med det for- (Gottlieb et al., under udarbejdelse) mål at kunne præsenteres for et bredt

Udviklingen af en ny metode til opmå- ling af dragtdele er foretaget af Aalborg Universitet, Laboratoriet for Geoinforma tik, ved Karsten Jensen. Opmålingen foretages ved hjælp af en såkaldt Faroarm, et fleksibelt instrument til tredimensio- nel præcisonsopmåling. Ved modellering af den tredimensionelle dragtdels figur er det muligt at udskrive todimensionelle snitmønstre og beregne arealer m.m.

Fotografier i høj opløsning gør det muligt via databasen SKINBASE og CUMULUS’ web interface at komme helt tæt på en tarmskindspels fra Øst- grønland (inventarnummer Lc.376).

Nordlige Verdener Workshop 1 116

publikum på Internettet. Databasens Internettets brugere en dag kan få et konstruktion og udviklingsarbejdet vil rumligt indtryk af, hvordan dragterne har blive beskrevet i en kommende publika- været brugt. Historiske kilder, der er af tion (Schmidt et al., under udarbejdel- betydning for dragtdelenes oprindelse, vil se). Ordlisterne er udarbejdet i samar- blive tilknyttet databasen, så de bliver di bejde med Anne Bahnson, Sisimiut rekte tilgængelige for senere forskning. Museum. Sideløbende med registrerin- gen fotograferes alle dragtdele med et Som optakt til projektets igangsættelse avanceret digitalt fotoudstyr (Hassel- blev der d. 26.-27. november 2009 af- blad digitalt kamera, 39 mega pixels holdt et todages seminar på National- bagstykke) ved Roberto Fortuna, Beva- museet med deltagelse af ca. 55 partne ringsafdelingen (Schmidt & Fortuna re fra Grønland, Norge, Sverige, Holland 2010). Eva Lilja Jensen og Karen Bryn- og Danmark. Abstracts fra 23 foredrag jolf Pedersen, Bevaringsafdelingen, del- og fire omvisninger er præsenteret i Skin tager i registrerings- og fotoarbejdet. Clothing from the North (Schmidt & Pedersen 2010). De nye fotografier besidder en meget høj opløsning samt stor dybdeskarphed. I første halvår af 2010 blev strukturen På grund af de digitale billeders kvalitet for SKINBASE endeligt fastlagt og efter og CUMULUS’ web interface samt zoom- afprøvning sat i værk, så dragtdelene funktion, er det muligt at foretage nøjag kunne registreres. Samtidig kunne foto- tige og nemme nærstudier af dragtdele- graferingen sættes i gang, og det skøn- nes mindste detaljer – studier, der hidtil nes, at halvdelen af alle dragtdele vil har været komplicerede at udføre pga. være fotograferet ved årets udgang. dragtdelenes skrøbelige tilstand. Hertil I andet halvår af 2010 er ca. halvdelen kommer, at billedernes høje kvalitet bliver af de udvalgte dragtdele blevet tredi- et stort bevaringsmæssigt gode, idet foto mensionelt opmålt ved Aalborg Univer- grafierne fungerer som en effektiv og i sitet, og snitmønstre er blevet tegnet. visse tilfælde bedre studiemetode af Der er udtaget hår- og skindprøver til projektets dragtdele i forhold til gængse artsbestemmelse af 75 udvalgte dragt- metoder, da der ikke længere vil være dele. det samme behov for at studere delene ved fysisk håndtering. De udvalgte 100 Projektet er siden 2009 blevet fremlagt dragtdele vil desuden blive samlet til ved flere offentlige og interne foredrag i hele dragter, monteret på giner og foto- Grønland, Sverige og Danmark. Kontak- graferet 360 grader foran kameraet, så ten til netværket af partnere, som i 2009 117

tilkendegav deres interesse for at delta- Opmåling ge i projektet, er vedligeholdt ved afhol- med Faroarm af kvinde- delse af workshop (Zoologisk Museum dragt fra maj 2010), deltagelse i garverkursus Thule ved (Qasigiannguit oktober 2010) og løben- Anette Hjelm Petersen, de besøg på Bevaringsafdelingen i Bre- Bevarings de af mange interesserede partnere og afdelingen. kolleger. Det praktiske arbejde på Beva- ringsafdelingen er begunstiget af ud- mærkede forhold i store, velegnede lo- kaler på enheden Magasin og Logistik ved Ingegerd Marxen. Foto: Roberto Fortuna

I 2011 fortsættes registrering og foto- grafering af resterende dragtdele fra samlinger og udstilling, og materiale- analyserne udvikles og fuldføres. Plan- lægning af symposium og antologi på- begyndes i 2011. denskulturarven. Desuden vil publicerin- gen af dragterne på nettet som førnævnt Det er et ønske, at databasen med be- have en bevaringsmæssig gevinst, da skrivelser, fotografier og mønstre en dag behovet for fremtidig håndtering vil bli- bliver tilgængelig for et større publikum ve mindre som en følge af de let tilgæn- – oprindelige folk, fagfolk, forskere, stu- gelige højopløselige fotooptagelser, op- derende og ganske almindeligt interes- målinger og informationer. Fremlæggelse serede. Især for oprindelige folk i Grøn- af datamaterialet, der indsamles i Skind- land, Nordamerika og Eurasien vil dragter fra Nord, giver basis for fremti- projektets vidensdeling være et vigtigt dig forskning især med hensyn til antro- redskab til at fastholde den materielle pologiske studier. Der arbejdes i 2011 kulturarv, ikke mindst til inspiration for for at skaffe midler til datamaterialer- rekonstruktion af dragter. Internettets nes offentliggørelse på Internettet. muligheder for formidling af National- museets enestående samling af dragter fra de cirkumpolare folk vil kunne inspi- rere andre museer til offentliggørelse af deres samlinger som et bidrag til ver-

Nordlige Verdener Workshop 1 118

Referencer Schmidt, A.L. & Pedersen, K.B. (red.) Gottlieb, B. & Schmidt, A.L. (under udar- 2010. Skin Clothing from the North. Ab- bejdelse). X-ray as a mean to identifica- stracts from the seminar held at the Na- tion of sewing techniques. tional Museum of Denmark 26-27 No- vember 2009. The National Museum of Hatt, G. 1914. Arktiske Skinddragter i Denmark, Copenhagen. Eurasien og Amerika. En etnografisk Studie. København, J. H. Schultz For- Schmidt, A.L., Gilbert, M.T.P., Cappellini, lagsboghandel. E. & Olsen, J.V. 2011. Identification of Animal Species in Skin Clothing form Jensen, K., Schmidt A.L. & Petersen, Museum Collections. In ICOM-CC 16th A.H. (under udarbejdelse). The produc- Triennial Conference Lisbon, Portugal, tion of two-dimensional patterns. September 19-23, 2011 (afleveret til peer-review). Schmidt, A.L. & Fortuna, R. 2010. Polar- design – skinddragter fra nord. I Natio- Schmidt, A.L., Olesen, F., Qvistgaard, B. nalmuseets e-nyt, marts 2010, s. 1-6. & Weidemann, S.A. (under udarbejdelse). The Development of Museum Data- bases. 119

Handel som kulturmøde – europæiske genstande i historisk Thulekultur

Peter Andreas Toft Etnografisk Samling

Handel var omdrejningspunktet for kul- til Godthåbsfjorden i periodens tidlige turmødet mellem europæere og inuit i del gennem inuits traditionelle handels- historisk thulekultur. system. Efter 1721 etableres her kolonier og missionssteder af både danske og Projektets formål er at studere den kul- herrnhutiske missionærer. I kontrast her- turelle optagelse og opfattelsen af euro- til står Sydøstgrønland, hvor handlen med pæiske genstande hos inuit for at belyse europæiske genstande blev varetaget af kulturmødet mellem inuit og europæere sydgrønlandske mellemmænd indtil kolo i Grønland mellem 1600 og 1900. I fokus niseringen kort før 1900. Sammenlignin- er inuits brug og omformning af euro- gen mellem de tre regioner er for at be- pæiske handelsvarer og de kulturelle lyse, hvorledes forskellene i adgang til sammenhænge disse anvendes og ef- europæiske genstande og kulturmøder- terlades i. Det arkæologiske materiale nes karakter påvirkede udbuddet af han- kombineres med europæiske skriftlige delsvarer, deres funktion og sociale be- kilder til handelen. tydning i det historiske Thule-samfund.

Projektets fokus er tre områder, hvor kul- Et af projektets væsentlige resultater er, turmødets varighed og karakter er for- at det ikke i de tre regioner er muligt at skellig. I Disko Bugt fandt de første lejlig identificere varer, som inuit med sikker- hedsvise møder sted mellem inuit og hed har købt af europæiske hvalfangere. europæiske hvalfangere i 1600-tallet, Det gælder både hvalfangere i de vest- mens den europæiske tilstedeværelse grønlandske farvande før og efter den blev permanent i begyndelsen af 1700- danske kolonisering. tallet med etablering af danske kolonier. Europæiske genstande fandt allerede vej Projektets analyse af 11.068 genstande

Nordlige Verdener Workshop 1 120 Foto: Peter Andreas Toft.

Europæiske genstande fundet i en træskål under et klippefremspring i Dronning Maries Dal, Sydøstgrønland.

af europæisk oprindelse viser, at euro- og dermed bliver en del af den religiøse pæiske ting blev brugt og opfattet vidt praksis. De tre regioners forskellighed forskelligt i de tre regioner. Kraftigst slid kan særligt ses i brugen af glasperler, og størst kreativitet med at omdanne de som oftere efterlades ubrugte på mød- europæiske genstande til nye formål dingen eller i husene i Disko Bugt og ses i Sydøstgrønland pga. denne regions Godthåbsfjorden, der havde den letteste dårligere forsyningssituation. Det er adgang til europæiske varer. Desuden også i dette område, at de europæiske har de tre regioner forskellige farvepræ- ting oftest bliver omdannet til amuletter ferencer for glasperler. 121

Også regnskabsbøger for kolonierne Publikationer Aasiat og Qasigiannguit i Disko Bugt Toft, P. A. 2008. De fremmede og deres vidner om handelens variation med års- ting set med inuits øjne: En etnohisto- tid, udbud og samtidige begivenheder i risk vinkel på kulturmøderne i Grønland kolonierne. Via sammenligning med an- 1600-1900. 1066 - Tidsskrift for Historie. det kildemateriale som koloniernes jour- 2008; vol. 38, nr. 4, s. 22-28. naler og mandtalslister kan det ses, at handel i koloniens butik i høj grad også Toft, P.A. 2010. Livets ting – Tingenes var en social begivenhed. Inuit handlede Liv. Inuit og europæiske genstande i ofte sammen med familie, hus- og bo- Grønland 1600-1900. Ph.d.-afhandling. pladsfæller ved særlige begivenheder Københavns Universitet. som gudstjeneste, konfirmation, ankom- sten af det årlige forsyningsskib samt Toft, P. A., Appelt, M. & Gulløv, H.C. når koloniens ansatte fik udleveret euro- 2010. Nuuks grå guld. Nationalmuseets pæiske fødevarer. Visse dyre europæi- Arbejdsmark, s. 68-83. ske varer blev også brugt i den sociale konkurrence husholdene imellem. Høst Seiding, I & Toft, P.A. in prep. Colo- nial Consumers – Class, Networks and Projektets resultater illustrerer de regio- Consumption of European Artifacts by nale detailstudiers vigtighed i kulturmø- the Inuit of the Disco Bay in the early deforskningen. Samtidig giver analysen 19th century. Artikel til tidsskriftet Etu- af genstandenes livshistorier og skiften- des Inuit Studies. de funktioner en tættere forståelse af genstandenes kulturelle redefinitioner Seiding. I. & Toft, P.A. in prep. Koloniale og bidrager dermed til at give stemme identiteter: Familier, netværk og forbrug til inuit som aktive og agerende indivi- i Diskobugten omkring 1820, In: Høiris, der i det koloniale kulturmøde. O. & Marquardt, O.: Det særligt grøn- landske – grønlandsk identitet historisk og aktuelt. Aarhus Universitetsforlag.

Nordlige Verdener Workshop 1 122

”De lukter norsk!” Tømmerhuse i Grønland – diffusion og innovation

Thomas S. Bartholin, Claudia Baittinger, Niels Bonde og Helge Paulsen Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Nationalmuseet er i samarbejde med og tjæret og hostefremkaldende. Vi sag- museerne i Ilulissat og Sisimiut gået i de, at det er fordi det er baltisk fyr, der gang med at udføre dendrokronologiske er så vanvittig hårdt at bore i, at boret undersøgelser i bevaringsværdige byg- næsten altid går varmt. ninger, som er opført i det 18. og 19. år- hundrede, alle udstyret med et B-num- Når vi allerede ved prøvetagningen kun- mer af Grønlands Nationalmuseum. Der ne sige, at det må være baltisk fyr, skyl- er også indledt samarbejde med Fylke- des det ikke blot tømmermandens erfa- skonsevatoren i Vest-Agder Fylke i Nor- ring: ”Det er så hårdt, at vil man slå søm i, ge, som har stillet en ekspert i laftebyg- ødelægger man både hammer og søm”. gede huse til rådighed. I slutningen af 1990’erne blev der gen- nemført en dendrokronologisk analyse af Da borekernerne kom ud af tømmerstok- prøver fra ”stokværkshuset” (B 4) kaldet kene i østvæggen i koret i Zionskirken i ”Christianshåb” i Qasigiannguit (Christi- Ilulissat (Jacobshavn), var Helge Paul- anshåb). Årringe i tømmeret viser, at sens umiddelbare kommentar: ”De luk- tømmeret må komme fra træer, som har ter norsk”. Det passede nu ikke, men vokset i landene omkring den sydøstlige Helges lugtesans var måske blevet med- Østersø. Det samme viser sig med tøm- taget af de seneste dages boringer i fle- meret fra museet i Ilulissat, den tidligere af byens gamle bygninger: Museet (B re præstebolig og Knud Rasmussens fø- 78), Kredsretten (B 8), Børne- og kultur- dehjem (B 78). Beregner man en samlet forvaltningen (B 7) og ”Overlægens bo- årringskurve for de dendrokronologiske lig” (B 6). Her havde lugten været røget målingen fra de ovennævnte to huse, 123 Foto: Thomas Bartholin.

Thomas S. Bartholin, Claudia Baittinger, Niels Bonde og Helge Paulsen Danmarks Oldtid, Naturvidenskab

Helge Paulsen tager boreprø- ver i museet i Ilulissat, Knud Rasmussens fødehjem.

står det entydigt klart, at tømmeret kom- samlesæt, tømret i oprindelseslandet? mer fra det nuværende Polen og altså er Tømringsmetoden (lafteteknikken) er ikke det, som vi kalder ”pommersk fyr”. kendt af Helge Paulsen, og derfor muligvis slet ikke skandinavisk. B 4 fra Qasigiannguit og B 78 fra Ilulissat er begge opført af fyrretræ. De er fra hen Årringene i prøverne fra Zionskirken så holdsvis 1734 og 1848, og er det ældste nu godt nok ”norske” ud, og tømmeret og det yngste hus, der hidtil er under- var let at bore i, men laboratorieunder- søgt på Grønland i forbindelse med forsk- søgelserne viser noget andet. ningssatsningen ”Nordlige Verdener”. Det spændende og helt nye i vore under Det er ”kalmarfyr”, tømmer fra Småland, søgelser er, at de viser, at der er opret- fældet i 1916, 1919 og 1922. Det stam- holdt en import af ”pommersk fyr” til mer slet ikke fra den oprindelige kirke husbygning på Grønland i over 100 år, dvs. fra 1779, som vi troede, og som også fik fra første halvdel af 1700-tallet til midten os til at tro, at det var norsk tømmer, af 1800-tallet. Og spørgsmålet rejser sig: som traditionen hævder, at kirken er Er husene importeret via København som bygget af. Det tømmer, som vi fik fat i

Nordlige Verdener Workshop 1 124

stammer fra kirkens flytning og ombyg- for Agderfylkerne. Undersøgelsen viser, ning i 1929-31. Når det gælder tagsto- at træerne er fældet i vinterhalvårene len over Zionskirkens skib, vest for tag- 1770-1771 og 1771-1772, hvilket er 3-4 rytteren, er det heller ikke norsk tømmer, år inden kirken stod færdig i 1775. men ”pommersk fyr”, fældet om sommeren 1778 og i vinterhalvåret 1778- Som en del af forskningssatsningen 1779. Det første tømmer til Zionskirken i ”Nordlige Verdener” indgår en sammen- Ilulissat skulle være opsendt i 1779, og stilling af et stort antal dendrokronologi- det kunne jo godt være det ovennævnte ske målinger fra Agderfylkerne med hen- ”pommerske fyr” i tagværket. Tagvær- blik på at opdele måleserierne i et mere ket øst for tagrytteren er antagelig fra finmasket net af lokale grundkurver. Ved ombygningen i 1929 og af meget hurtig- hjælp af dette net forventer vi, at det vokset gran med så få årringe, at det skal blive muligt mere nøjagtigt at loka- ikke kan dateres. Det virker som om det lisere voksestedet for træerne, som tag- kunne være dansk. tømmeret i Den Blå Kirke stammer fra.

”Halvvejshuset” (B 44), et tidligere pak- I alt er der indsamlet boreprøver fra 14 hus i Sisimiut (Holsteinsborg), er opført i bygninger. De foreløbige resultater af de bindingsværk i 1844. Årringsundersøgel dendrokronologiske undersøgelser viser, serne viser, at træerne, som tømmeret at der er leveret tømmer til Grønland, som stammer fra, allerede blev fældet i vin- stammer fra træer, der har vokset i Polen, terhalvåret 1835-36, omkring otte år før Sverige og Norge. Ikke helt i overens- huset blev bygget. Og årringsmønstrene stemmelse med traditionen. Resultaterne pegede endvidere på, at træerne havde åbner op for helt nye indfaldsvinkler og vokset i Østnorge i Hedmark Fylke. spørgsmål til de skriftlige kilder samt til den traditionelle overlevering vedrørende Da der blev boret i tagværket i Den Blå det tidlige husbyggeri i Grønland. Kirke i Sisimiut var lugten af træet ikke karakteristisk nok til at Helge Paulsen Det virker som om der går ret kort tid fra, reagerede. Det var tømmer fra mindre at træerne til det pommerske tømmer træer, hvor der endnu ikke var udviklet fældes, til huset bliver/er registret som så meget af det velduftende kerneved: opført i Grønland. Om B 40, tidligere Men dette tømmer kommer virkelig fra hvalfangerhus og assistentbolig i Sisi- Sydnorge og viser størst lighed med de miut, siger man, at det er opført mellem tilvækstkurver, de såkaldte dendrokro- 1760 og 1770. Tømmeret i taget er fæl- nologiske grundkurver, som er opbygget det i sommeren 1774, og huset kan være 125

opført på sin oprindelige plads i Syd Bay Under prøveindsamlingen i august-sep- omkring 1778. tember 2010, blev der indsamlet prøver fra flere huse, end der summarisk er om- Fra væggene i kirkerummet (Zionskir- talt ovenfor. ken, Ilulissat) lykkedes det også at udtage nogle få borekerner. Tømmeret Fra følgende bygninger på museet Sisi- stammer fra en anden periode, men som miut i er der indsamlet prøver, som ikke noget helt overraskende viser årringsun- er analyseret: dersøgelserne, at træerne sandsynligvis B-32 ”Gammelhuset”, fra 1756, har vokset i det sydlige Finland! B-113 Tidligere missionærbolig, fra 1756, Et lignende forhold gælder for tømmeret B-25 Tidligere proviantbod med butik, i tagstolen i B 75, Zionskirken i Ilulissat, fra 1825, og og i B 803, hvalfangerhuset i Ilimanaq B-23 Tidligere bestyrerbolig, fra (Claushavn). Oprindelig kunne de få prø- 1846. ver fra hvalfangerhuset ikke dateres. Først da de blev kontrolleret mod mid- Fra Ilulissat drejer det sig om: delkurven fra det pommerske tagværk i B-15 ”Sorte Pakhus” fra 1741, Zionskirken kunne de dateres. B-7 Tidligere bestyrerbolig for KGH, fra 1767, De må komme fra samme lokalitet som B-8 Tidligere assistentbolig for tagværkstømmeret og er fældet samti- KGH, fra 1783, og dig og måske sendt til med samme skibs- B-6 Lægebolig, fra 1866. last. I tilknytning til ovenstående har Claus Tømmeret i B 4 fra Qasigiannguit er fæl- Malmros i andet halvår af 2010 gen- det i vinterhalvåret 1731-1732, to år in- nemført en analyse af træ som ressour- den huset står på sin plads. ce i det nordatlantiske område. Arbejdet baserer sig på materiale, der kan date- Alene i seks af de i 2010 undersøgte res tilbage til det norrøne middelalderli- huse i Ilulissat og Sisimiut finder vi tøm- ge samfund i Grønland, og som findes mer fra: Det nordlige Polen, det sydlige på Nationalmuseets Naturvidenskabeli- Sverige, det sydlige Finland, det østlige ge Undersøgelser. Arbejdet foreligger Norge, det sydlige Norge, og måske som et samlet, afsluttet manuskript. også fra Danmark, og det overstiger selv vore egne forventninger.

Nordlige Verdener Workshop 1 126

Palæoeskimoiske kulturer i det østlige Arktis – The Carpenter-Meldgaard Endowment Project

Bjarne Grønnow Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Samling

Projektmedarbejdere: projektforsker Mar hvor udviklingen fra den over 4000 år tin Appelt, projektseniorforsker Jens Fog gamle Præ-Dorsetkultur frem til Dorset- Jensen, projektseniorforsker Ulla Od kulturen, der sluttede for omkring 800 år gaard, projektforsker Anne Mette Jørgen- siden, blev kortlagt. I Grønland var det sen, ph.d.studerende Mariane Harden- ligeledes Jørgen Meldgaards udgravnin- berg, arkivansvarlig Jesper Kurt Nielsen, ger i 1950’erne, der dokumenterede en ph.d. studerende Peter Andreas Toft. ’grønlandsk stenalder’, der kulturelt var forbundet med Canada. Desværre nåede Forskningsprojektet har til formål, med Meldgaard ikke at publicere hele sit ma- udgangspunkt i Jørgen Meldgaard’s efter- teriale, og der er således grundlag for ladte arkivalier, at belyse de palæoeski- – på baggrund af de seneste årtiers nye moiske samfund – de første mennesker, arkæologiske landvindinger og moderne der indvandrede til det østlige Arktis. metoder – at analysere Meldgaards materialer fra Canada og Grønland påny og Tidligere museumsinspektør ved Etnogra præsentere det samlede materiale for fisk Samling, Jørgen Meldgaard (1927- forskningsverdenen og for de lokalsam- 2007), efterlod sig en stor mængde opfund, hvorfra fundene stammer. tegnelser, fotos og film fra et langt liv som arkæolog med Arktis som sin ar- Forskerholdet er nu efter knapt to års bejdsmark. Især Meldgaards studier af indsats ved at afrunde ordningen af de palæoeskimoerne var banebrydende. efterladte materialer. Arkivalierne bliver Han gennemførte i 1950’erne og 60’erne digitaliseret og indført i en central data- udgravninger i Igloolikområdet i Canada, base, der sammenkobler optegnelser, 127

beskrivelser, fundlister, plantegninger Disko Bugt. Herfra eksisterer et meget m.v. med det fotografiske og filmiske omfattede fundmateriale af organiske materiale. Med udgangspunkt heri vil et sager samt dyre- og menneskerester fra katalog over de palæoeskimoiske bo- Saqqaqkulturen. De to bopladser er sta- pladser i Igloolikområdet blive publice- digt de eneste kendte i det østlige Arktis ret, så der for første gang præsenteres med så excellente bevaringsforhold. Det et samlet overblik over de tidligste eski- er derfor formålet med denne del af pro- moiske kulturers materielle kultur, ud- jektet at analysere og publicere Jørgen viklingen af boligformerne og bosæt- Meldgaards udgravninger på bopladsen ningsmønstre. Dette vil få betydning for Qajaa i Disko Bugt sammen med det pa- Bjarne Grønnow hele vores opfattelse af de tidligste ind- rallelle materiale fra Qeqertasussuk. Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Samling vandringer til det østlige Arktis. Til den- Ved projektets afslutning i 2013 vil forene del af projektet knytter sig et særligt ligge et videnskabeligt manuskript til studie af Dorsetkulturens meget righol- serien ’Monographs on Greenland’. dige symbolske udtryk, f.eks. i form af udskårne figuriner, hvoraf mange er fun- På dette stade i projektet er påbegyndt det af Meldgaard på bopladser og i gra- en antropologisk gennemgang af Jørgen ve i Igloolikområdet. Meldgaards film. Indsatsen koncentrerer sig om en analyse af Meldgaards I Grønland foretog Meldgaard i 1981-82 skildring af de lokale samfund og hans en af sine sidste arkæologiske undersø- særlige form for videnskabsformidling. gelser. Denne gang på en lokalitet, hvor Udgangspunkt er dels hans filmoptagel- permafrosten har bevaret alt organisk ser af livet i 1950’ernes Igloolik, dels materiale – træ, skind, fjer, hår, tak osv. hans samtidige film fra arkæologiske re- Udgravningerne afdækkede for første kognosceringer i Godthåbsfjorden i Vest- gang komplette redskaber fra Vestgrøn- grønland og dels hans pionér-arbejde fra lands ældste kultur, Saqqaqkulturen 1982: farvevideo-optagelser på Beta-Max (c. 2500-800 f. Kr.). F.eks. så man her for af udgravningerne på Qajaa. Projektets første gang kulturens harpunhoveder, og hjemmeside vil løbende præsentere film- en del knivblade og stikler af sten sad klip og resultater af de visuelle antropo- stadig i deres originale træskafter. I for- logiske analyser. længelse af Meldgaards udgravninger på Qajaa foretog et forskerhold udsendt af The Carpenter-Meldgaard Endowment museet i Qasigiannguit undersøgelser på Project er støttet af The Rock Foundati- en boplads med tilsvarende bevarings- on. Det afsluttes medio 2013. forhold, Qeqertasussuk i den sydlige del af

Nordlige Verdener Workshop 1 128

Fra Jørgen Meldgaard’s arkiv: Som- merlejr ved Igloolik, Ca- nada, 1954.

Publikationsliste for CME-projektet Appelt, Martin & Gulløv, H.C. 2009. Tu- Appelt, Martin. 2010. Memo on two nit, Norsemen, and Inuit in Thurteenth- Archaeological Materials from Arctic Century Northwest Greenland - Dorset Canada (Isingut and Uglit). (16 tekstsi- Between the Devil and the Deep Sea. In: der og 32 illustrationer og tabeller). Maschner, Herbert; Mason, Owen; McGhee,Robert (eds.): The Northern World AD 900-1400. The University of Utah Press, s. 300-320. 129

Appelt, Martin & Andersen, Karina. Toomas; Gupta, Ramneek; Bertalan, 2010. Memo on Agreements between Marcelo; Nielsen, Kasper; Gilbert, M. Jørgen Meldgaard and CMC relating to Thomas. P.; Wang, Yong; Raghavan, Ma- his Canadian Field Work. (26 tekstsider anasa; Campos, Paula F.; Kamp, Hanne og ca. 100 scannede documenter) Munkholm; Wilson, Andrew S.; Gledhill, Andrew; Tridico, silvana; Bunce, Mi- Appelt, Martin & Madsen, Christian Koch. chael; Lorenzen, Eline Deidre; Binladen, 2010. ‘Meldgaard’s Vinland Vision’. The Jonas; Guo, Xiasen; Zhao, Jing; Zhang, Carpenter-Meldgaard Endowment at the Xiuqing; Zhang, Hao; Li, Zhuo; chen, National Museum of Denmark, 50 sider. Minfeng; Orlando, Ludovic; Kristiansen, Karsten; Bak, Mads; Tommerup, Niels; Godtfredsen, Nuka. 2009. Tutineq Siulleq Bendixen, Christian; Pierre, Tracey; – Oqaluttuaq 1: The First Steps. SILA Grønnow, Bjarne; Meldgaard, M.; An- – Arctic Centre at the Ethnographic Col- dreasen, Claus; Fedorova, Sardana; lections, and Ilinniusiorfik, 2009, 60 sider. Osipova, Ludmilla P.; Highham, Thomas F. G.; Ramsey, Christopher B.; Hansen, Grønnow, Bjarne. 2010. Fangstfolk ved Thomas O.; Nielsen; Finn C.; Crawford, Diskobugten (Hunters of the Disco Bay). Michael H.; Brunak; Søren; Sicheritz- In: Laursen, Lars & Jørgensen, Lars Pontén, Thomas; Villems, Richard; Niel- (eds.): Dronning Margrethe og Arkæolo- sen, Rasmus; Krogh, Anders; Wang, Jun gien. Moesgaard Museum og National- & Willerslev, Eske. 2010. Ancient hu- museet. Gads Forlag, s. 217-223. man genome sequence of an extinct Pa- laeo-Eskimo. Nature vol. 463, Issue no. Grønnow, Bjarne & Sørensen, Mikkel. 7282, 11 February 2010: s. 757-762. 2009. ‘De første Skridt’ – fra idé til al- bum. – In: Godtfredsen, Nuka Konrad: Toft, Peter Andreas, Appelt, Martin & De første Skridt. Ilinniusiorfik Undervis- Gulløv, H.C. 2010. “Nuuks grå guld”. I: ningsmiddelforlag og SILA – National- Nationalmuseets Arbejdsmark, 2010, s. museets Center for Grønlandsforskning, 68-83. Nuuk 2009, s. 52-60. Valgreen, Lisbeth; Appelt, Martin & Rasmussen, Morten; Li, Yingrui; Lind- Grønnow, Bjarne. 2010. ”De første gren, Stinus; Pedersen, Jakob Skou; Al- skridt” – en ny vej i forskningsformidlin- brechtsen, Anders; Molkte, Ida; Met- gen. Tidsskriftet Grønland, 2010, nr. 1, s. spalu, Mait; Metspalu, Ene; Kivisild, 66-75.

Nordlige Verdener Workshop 1 130

Førkristne kultpladser – et forskningsprojekt omkring jernalderens og vikingetidens hedenske religion

Lars Jørgensen og Sofie Drotner Danmarks Oldtid

I det 5-årige forskningsprojekt danner I projektet medvirker også de regionale jernalderens og vikingetidens storgårde museer i Køge, Sydsjællands Museum i ved Tissø og Toftegård på Sjælland samt Vordingborg, Museum Lolland-Falster, den formodede storgård ved Hoby på Kalundborg & Omegns Museum og Lolland og bebyggelsescenteret ved Svendborg & Omegns Museum. Hertil Gudme på Fyn udgangspunkt for under- kommer det tyske forskningscenter Zen- søgelser, identifikation og beskrivelse af trum für Baltische und Skandinavische den førkristne religion i det 1. årtusinde Archäologie på Gottorp Slot i Slesvig. e.Kr. De fire arkæologiske lokaliteter Netop i disse år sker der store forsk- dækker udviklingen i hele det første år- ningsmæssige landvindinger inden for tusinde, hvor storgårdene i stigende studiet af den sene jernalder og vikinge- grad kom til at fremstå som samlings- tids religion, og en række store, skandi- sted for vigtige religiøse begivenheder. naviske arkæologiske projekter, som ar- Førkristne kultpladser er et projekt, der bejder med beslægtede problemstillinger har til formål at udforske og beskrive ved universiteterne i Gøteborg, Uppsala den førkristne religions identitet, udvik- og Oslo, indgår i projektets netværk. ling og organisation i det første årtusin- de e.Kr. Det søges opnået gennem et Baggrund tæt internationalt og tværfagligt samar- Den nordiske mytologi har gennem tiden bejde, der omfatter både humanistiske dannet ramme om et fascinerende bil- og naturvidenskabelige discipliner. lede af det danske og nordiske livssyn 131

og religion i tiden før kristendommen. omfangsrige arkæologiske kildemateri- Religion i Norden i starten af det første ale, vi i dag har tilgængeligt. årtusinde består dog af langt mere end blot myter og sagn om vikingetidens an- Arkæologi og kultpladser tropomorfe skikkelser (jf. også Andrén I 1935-1942 foretog arkæolog Poul Nør- 2006). I tiden kort før Kr.f. sker der et lund en udgravning af vikingetidsborgen skift i det fortidige menneskes trosover- Trelleborg på Sjælland. Ud over den vel- bevisning og religiøse aktivitet. Græske kendte borg, som blev opført omkring år og romerske gudenavne, som etymolo- 980/81, fandt man også en række ældre gisk kan føres tilbage til tidlige indiske brønde og anlæg fra det 9. og 10. årh. I guder, begynder så småt at figurere i for- brøndene fandt man hele skeletter fra skellige sproglige kilder omhandlende fire børn på mellem 4 og 7 år samt et den nordlige jernalders religion. Religio- kranie fra en fuldvoksen mand. Dertil nen ændrer sig langsomt, og op gennem adskillige hele dyreskeletter, smykker jernalderen sker der et skift i religionens og våben, der alle kan dateres til vikin- identitet. Sideløbende med en stadigt getiden. stigende indflydelse fra Middelhavslan- dende udvikler den sene jernalders og Poul Nørlund anså disse opsigtsvæk- vikingetidens guder sig, og de antager kende fund for tilhørende ”en hellig of- den skikkelse, vi kender fra sagnene. ferplads”. På trods af det er anlæggene kun sjældent nævnt i den moderne forsk- Vor viden omkring vikingetidens kosmo- ning. Olaf Olsen arbejdede som andre logiske og mytologiske overbevisning skandinaviske forskere på at påvise før- bygger primært på den tidlige middelal- kristne kultsteder fra den sene jernalder ders skriftlige kilder, som beskriver vi- og vikingetid ud fra materielle levn og kingetidens guder og helte. De island- en række skriftlige kilder. Trods en sy- ske sagaer og eddadigtningens entydige stematisk undersøgelse, beskrevet i billede formår dog ikke alene at skabe hans afhandling fra 1966, ”Hørg, Hov og et verificerbart billede af religionens Kirke”, kunne der ikke på dette tidspunkt identitet og virke i det første årtusinde påvises sammenhæng mellem de skrift- e.Kr. En troværdig skildring af det fakti- lige kilder og de arkæologiske levn. Bort- ske samspil, der fandt sted mellem dati- set fra de føromtalte anlæg fra Trelle- dens befolkning og den førkristne kults borg begrænsede de arkæologiske fund organisation, kræver en dybdegående sig, og en egentlig identifikation af fysi- analyse, som ikke kun omfatter de skrift- ske levn efter den førkristne kult var lige levn, men ligeledes inkluderer det endnu ikke mulig.

Nordlige Verdener Workshop 1 132

Gennem de seneste år har en række nye praksis. Stedbetegnelsen er i sig selv in- arkæologiske udgravninger imidlertid teressant, idet den refererer til gudens gjort det muligt at erkende de arkæolo- sø. Det er alment kendt, at romerne giske levn fra førkristne ritualer. Det kan navngav ugedagene efter solen, månen nu påvises, at de formodede kultpladser og guderne. Denne praksis forplantede var forskellige. De centrale bebyggelser sig i de germanske samfund, og sted- havde ikke kun tilknytning til én kult el- navnet Tissø blev på den måde en re- ler offerplads men til flere i form af kult- præsentation for guden Tirs sø eller Tyrs bygninger på storgårdene samt åbne of- sø. Tir eller Tyr var ifølge nordisk myto- ferpladser i det omgivende landskab. logi rets- og krigsgud og højtrangeret i Den nye viden gør en dybtgående under- jernalderens mytologi. Senere hen imod søgelse mulig og dermed en forståelse vikingetiden blev hans rolle overtaget af af den førkristne kults virke og organisa- Thor, og Tirs funktion blev overflødig. På tion i det første årtusinde e.Kr. baggrund af dette er guden Tirs repræ- sentation i eddadigtene begrænset. På baggrund af de nye arkæologiske un- dersøgelser, der knytter storgårdene Tidligere udgravninger af komplekset sammen med de religiøse aktiviteter, er ved Tissø har påvist en imponerende det muligt at opstille en tolkningsmodel, halbygning, hvortil en mindre bygning der mere specifikt gør rede for elitens var sammenbygget med hallens vægge i funktion og organisation i forbindelse et indhegnet særområde. I forbindelse med den førkristne kult. En sådan model med vikingernes kult refereres der i ed- tager afsæt i projektets storgårdskom- dadigtene til en hørg, der på urgermansk plekser og tilhørende anlæg, som om- betyder et helligt sted. Dette har mulig- fatter rituelle genstande, kultbygninger vis fungeret som kultens hellige sted, og offeranlæg, der især forbindes med hvor kun de øverst repræsenterede i kul- stormandsgårdene. Disse har med al ten har haft adgang i forbindelse med sandsynlighed fungeret som ”regionale ofringer og andre rituelle handlinger. kultcentre”, hvortil den øvrige befolkning i perioder har søgt hen. Projektets logo, et sølvhængesmykke fra vikinge- tidsstorgården ved Tissø, viser sandsynligvis gud- Storgården og kultens organisation inden Freja i færd med at vride sine fletninger. Storgården, der omkring år 550 e.Kr. Den romerske gudinde Venus findes afbildet på blev opført ved Tissøs vestbred, har især tilsvarende vis, hvor hun vrider sit våde hår efter fødslen fra havet. Dele af den nordiske førkristne bidraget med ny viden til spekulationer- gudeverden har sin oprindelse i Middelhavslan- ne om den førkristne religion og kult- denes klassiske gudeverdener. 133 Foto: John Lee/Nationalmuseet.

Nordlige Verdener Workshop 1 134

Storgårdskomplekset ved Tissø er cen- menneskes levevis og religiøse overbe- tral for identifikationen af en førkristen visninger. Til at belyse dette fordres en kult. Ud over stednavnet og bebyggel- undersøgelse af de faktuelle konstrukti- sens særegenhed er der i området om- oner, der skal være til stede for at der er kring stormandsgården samt på søbun- tale om religion. Fundstedet og genstanden ud for gården også fundet adskillige denes karakter er udtryk for bestemte deponeringer af våben, smykker og red- sociale regler og strukturer, som afspej- skaber fra hele perioden. På en bakke les i konkrete handlinger. Det arkæolo- ca. 300 m fra storgården er der ved tidli- giske kildemateriale indeholder netop gere undersøgelser konstateret sænk- potentialet for en forståelse af religiøse ninger med kulturlag, indeholdende rituelle handlinger. Det er den observe- sølvbarrer, brudsølv, mønter, smykker og rede genstand for ritualet, der skal for- værktøj samt store mængder af dy- midle den nødvendige viden for en reknogler. Tolkningen af dette kulturlag egentlig konklusion. Således formidler peger i retning af ofringer af både gen- ritualet budskabet fra aktøren til modta- stande og dyr/fødevarer. geren som en symbolsk handling, der udføres for at afstedkomme en effekt el- Religionsarkæologi ler et resultat. Arkæologien træder varsomt i studiet af religion, idet referencen til det transem- De fire omtalte bebyggelsescentre dæk- piriske ikke umiddelbart lader sig af- ker tilsammen en tidsperiode, der om- spejle i det tilgængelige kildemateriale. fatter flere væsentlige skift i den religiø- I arbejdet med religion i en forhistorisk se praksis. Den arkæologiske opgave er kontekst er det vigtigt at identifikatio- vanskelig, idet genstandsmaterialet står nen af religionen og tolkningen af denne alene kun ledsaget af få skriftlige kilder, til enhver tid baseres på de arkæologi- hvis troværdighed endda kan betvivles. ske genstande og anlæg, som antyder Jernalderens og vikingetidens religion eksistensen af religiøs aktivitet. Den re- skal undersøges ud fra en ny arkæolo- ligionsvidenskabelige arkæologi skal ar- gisk forskningsteori, der implicit i be- bejde ud fra en teori, hvor religiøse dok- byggelsens eller genstandens placering triner og trosforestillinger kan relateres og tilstedeværelse argumenterer for, at til den materielle verden. Arkæologien deres tilstedeværelse ikke er uden skal ikke blot ses som en mulighed for at grund, og at der er en mening bag de undersøge en given materiel kultur, men mange fysiske anlæg. Stormandsgårde- også som et potentiale til at studere og ne og dermed eliten står centralt i den- dermed opnå forståelse for det fortidige ne tolkning, idet kulten (eller en væsent- 135

lig del af den) synes udført i og omkring Litteratur disse komplekser. Her synes at være Andrén, Anders 2006: Scandinavian reli- tale om en bestemt social konsensus, gion in time and place. In Odin’s Eye som kommer til udtryk i konstruktionen – Between people and powers in the af storgårdenes mange særprægede an- pre-Christian North, eds. Anders Andrén læg og de adskillige tilhørende depone- & Peter Carelli, pp. 262-267. Dunkers ringer og andre arkæologiske levn. De Kulturhus/Hälsingborg. mange gentagende handlinger afspejler noget vigtigt i kultens udførelse. Implicit Jørgensen, Lars 2009: Pre-Christian cult i sin søgen efter kulten berører arkæolo- at aristocratic residences and settle- gien ligeledes spørgsmålet om menne- ment complexes in southern Scandina- sket bag handlingen. Hvem førte an og via in the 3rd -10th centuries AD. In hvem deltog i kulthandlingen? Glaube, Kult und Herrschaft. Phänome- ne des Religiösen im 1. Jahrtausend n. Projektet ”Førkristne kultpladser” finan- Chr. in Mittel- und Nordeuropa. Hrsg.: sieres via en stor bevilling fra A.P. Møl- Uta von Freeden, Herwig Friesinger, ler og Hustru Chastine Mc-Kinney Møl- Egon Wamers. Kolloquien zur Vor- und lers Fond til almene Formaal i 2010-15. Frühgeschichte Band 12, pp. 329-354. Frankfurt.

Olsen, Olaf 1966: Hørg, Hov og Kirke. Historiske og arkæologiske vikingetids- studier. København.

Nordlige Verdener Workshop 1 Foto: Bo Elberling.

Isfjord 2010. Jakobshavn, Fra under på Qajaa, søgelserne 136 Nordlige Verdener Workshop 1 138

Bidragydere

Jette Arneborg Bjarne Grønnow Seniorforsker, ph.d. Forskningsprofessor Danmarks Middelalder og Renæssance, Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Nationalmuseet Samling, Nationalmuseet [email protected] [email protected]

Claudia Baittinger Hans Christian Gulløv Museumsinspektør Seniorforsker, dr.phil. Danmarks Oldtid, Naturvidenskab, Etnografisk Samling, Nationalmuseet Nationalmuseet [email protected] [email protected] Kirsten Hastrup Thomas S. Bartholin Professor, dr.scient.soc. Forstkandidat Institut for antropologi, Københavns Danmarks Oldtid, Naturvidenskab, Universitet Nationalmuseet [email protected] [email protected] Peter Steen Henriksen Niels Bonde Projektforsker Seniorforsker Danmarks Oldtid, Naturvidenskab, Danmarks Oldtid, Naturvidenskab, Nati- Nationalmuseet onalmuseet [email protected] [email protected] Jørgen Hollesen Maria Panum Baastrup Forsker, ph.d. Ph.d.-studerende Forskning, Analyse & Rådgivning, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet [email protected] [email protected] 139

Bidragydere

Helle Winge Horsnæs Poul Jensen Seniorforsker, ph.d. Seniorforsker, ph.d. Danmarks Middelalder og Renæssance, Forskning, Analyse & Rådgivning, Møntsamlingen, Nationalmuseet Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet [email protected] [email protected]

Lisbeth Imer Lars Jørgensen Forsker, ph.d. Forskningsprofessor, ph.d. Danmarks Middelalder og Renæssance, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet Nationalmuseet [email protected] [email protected] Flemming Kaul Einar Lund Jensen Seniorforsker, dr.phil. Projektforsker Danmarks Oldtid, Nationalmuseet Danmarks Nyere Tid, Nationalmuseet [email protected] [email protected] Tilo Krause Jan Bruun Jensen Forskningsassistent Konservator Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Arkæologi, Bevaringsafdelingen, Samling, Nationalmuseet Nationalmuseet [email protected] [email protected] Christian Koch Madsen Jens Fog Jensen Ph.d.-studerende Projektseniorforsker, ph.d. Danmarks Middelalder og Renæssance, Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Nationalmuseet Samling, Nationalmuseet [email protected] [email protected]

Nordlige Verdener Workshop 1 140

Ditlev Mahler Lykke Pedersen Projektseniorforsker, ph.d. Seniorforsker Danmarks Oldtid, Nationalmuseet Danmarks Nyere Tid, Nationalmuseet [email protected] [email protected]

Henning Matthiesen Anne Lisbeth Schmidt Seniorforsker, ph.d. Konservator Forskning, Analyse & Rådgivning, Forskning, Analyse & Rådgivning, Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet [email protected] [email protected]

Morten Fischer Mortensen Lasse Sørensen Projektforsker, ph.d. Ph.d.-studerende Danmarks Oldtid, Naturvidenskab, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet Nationalmuseet [email protected] [email protected] Peter Andreas Toft Helge Paulsen Ph.d.-studerende Bygningsvernskonsulent, Sila, Arktisk Center ved Etnografisk Regionalafdelingen, Samling, Nationalmuseet Vest-Agder Fylkekommune, Norge [email protected] [email protected]

Anne Pedersen Seniorforsker, ph.d. Danmarks Middelalder og Renæssance, Nationalmuseet [email protected] Ændringer og udfordringer

Bagsidefoto: Fra Qajaa, Jakobshavn, Isfjord 2010. Foto: Henning Matthiesen.

Nationalmuseet Frederiksholms Kanal 12 DK-1220 København K http://nordligeverdener.natmus.dk

Ændringer og udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010