Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Copyright © Nationalmuseet og forfatterne Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Layout Anne Marie Brammer Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk ISBN: 978-87-7602-159-7 Udgivet med støtte fra Augustinusfonden og Nationalmuseet En digital version af publikationen findes på Nationalmuseets hjemmeside: http://nordligeverdener.natmus.dk/ Forsidefoto: Landskab på Flatøy, Helgeland, Norge. Foto: Flemming Kaul Nordlige Verdener – ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne København 2011 2 Indhold • Ændringer og udfordringer – status for Nordlige Verdener 4 Hans Christian Gulløv • Perspektiver og skalaer: Analytiske udfordringer til 6 ’Nordlige Verdener’ | Kirsten Hastrup Forskningssøjle A Klimaændringer og samfund: Når klimagrænser flytter sig 18 • Senistidens Danmark | Morten Fischer Mortensen 20 • ’Små træer’ fra Nordøstgrønland | Claudia Baittinger 26 • Qajaa, en frossen arkæologisk perle 30 Jørgen Hollesen, Henning Matthiesen og Jan Bruun Jensen • Konserverings- og tørringsmetoder tilpasset arkæologiske 34 materialer fundet i nordlige områder | Poul Jensen • Kampen om Vejret – Den tyske snehulestation på 37 Shannon Ø 1943/44 | Tilo Krause og Jens Fog Jensen • Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 46 – fra fangst til fiskeri | Einar Lund Jensen Forskningssøjle B Landbrug på grænsen: Nordlige kulturlandskaber 50 • Agrarsamfundenes ekspansion i Norden | Flemming Kaul 52 • Landbruget på grænsen – agrarsamfundenes ekspansion 56 og kompleksitet i Neolitikum i Norden | Lasse Sørensen • Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. – Nogle træk af 59 yngre stenalder på Shetlandsøerne | Ditlev Mahler • Ressourcer, mobilitet og kulturel identitet i det norrøne 69 Grønland 2005-2010 | Jette Arneborg og Christian Koch Madsen • Landskab og levevej, økonomi og hierarki – pastoralt 71 landbrug i det norrøne Grønland | Christian Koch Madsen • Kirker, kristendom og storbønder i den norrøne Østerbygd 78 Jette Arneborg • Greenland Dietary Economy | Jette Arneborg 81 • Nordboernes agerbrug i Grønland. 84 Et agerbrug på nordgrænsen | Peter Steen Henriksen • Brød i Norden – digitale fortællinger om ny nordisk mad 90 Lykke Pedersen Forskningssøjle C Netværk i Nord: Kommunikation, handel og kulturmarkører 96 • Kulturkontakter over Skagerrak og Kattegat i vikingetiden 98 Anne Pedersen • Kommunikation, kulturmøde og kulturel identitet – tingenes 103 rejse i Sydskandinaviens vikingetid | Maria Panum Baastrup • Guld og barbarer | Helle Winge Horsnæs 106 • Grønlandske runeindskrifter | Lisbeth Imer 109 • Skinddragter fra Nord | Anne Lisbeth Schmidt 114 • Handel som kulturmøde – europæiske genstande i 119 historisk Thulekultur | Peter Andreas Toft • ”De lukter norsk!”. Tømmerhuse i Grønland 122 – diffusion og innovation | Niels Bonde • Palæoeskimoiske kulturer i det østlige Arktis 126 (The Carpenter-Meldgaard Endowment Project) Bjarne Grønnow • Førkristne kultpladser – et forskningsprojekt omkring 130 jern alderens og vikingetidens hedenske religion Lars Jørgensen • Bidragydere 138 Nordlige Verdener Workshop 1 4 Ændringer og udfordringer – status for Nordlige Verdener Hans Christian Gulløv Koordinator Nationalmuseets tværgående forsk- enkelte projektejers forhold til sin valgte nings satsning blev officielt sat i gang metode og projektets teoretiske indhold, 1. januar 2010, og efter godt et halvt års der i vid udstrækning er knyttet til en af aktiviteter kunne en række projekter de tre forskningssøjler, som udgør den præsenteres og diskuteres på et seminar bærende idé i Nordlige Verdener: Klima- i museets Festsal d. 29. september med ændringer og samfund – Landbrug på te maet ’Ændringer og udfordringer’. grænsen – Netværk i nord. Satsningen omfatter for tiden 17 sepa- En tværgående satsning som Nordlige rate undersøgelser og ph.d.-projekter Verdener, udformet på grundlag af ind- samt tre associerede forsknings- og for- meldte projekter fra seks ud af museets midlingsprogrammer, der alle præsente- ti forskningshavende enheder, er såle- res på de efterfølgende sider i denne des ikke et projekt i sig selv. Det er deri- publikation. mod et begreb, der kan samle og udfor- dre tanken, hvis blot man vidste, hvad Temaet for seminaret var ’ændringer og det nordlige udgjorde. Dette synes der udfordringer’, og tanken bag dette var at imidlertid ikke at herske tvivl om i de ef- vurdere de ændringer, som det enkelte terfølgende præsentationer af de invol- projekt havde måttet gennemgå fra idé verede projekter; og dog kan der savnes til iværksættelse, for derefter at ind- en anden tilnærmelse til begrebet end kredse og definere de udfordringer til geografi og klima, der begge postuleres gennemførelsen, som ville blive følgen at konstituere og determinere det nord- af dette. lige, og som derved giver afsæt til ana- lytiske udfordringer til Nordlige Verde- Således ville temaet også udfordre den ner. Det sidste – de analytiske udfordringer kunne begynde med at fastholde vort fo- – indvilgede professor Kirsten Hastrup, kus på menneske og samfund, og lade Institut for Antropologi, Københavns de tre forskningssøjler, Klimaændringer Universitet, som indbudt gæstetaler i at og samfund – Landbrug på grænsen – sætte i fokus. Hendes foredrag bringes i Netværk i nord, blive udfordret af en ekstrakt. analytisk tilgang til emner som ’bevæ- gelse’, ’strategi’ og ’motiv’. Når disse Hovedpointerne i Kirsten Hastrups op- indføjes i de rumlige og tidslige sam- læg er at lancere perspektivering, opfat- menhænge, som klart fremgår af projek- tet som ligheder og forskelle, og skalaer, terne, så begynder vi at kunne ane det opfattet som relationer og forbindelser, interessefællesskab, som vil kunne defi- for dermed at komme nærmere en sam- nere den tværgående forskningssats- let forståelse af de nordlige verdener. ning. Tænkes således ”krydsperspektivering og bevidst skalering” ind i satsningen, Som det fremgår af status for de præ- kan denne ”bidrage til at udvide poten- senterede projekter, så forestår der et tialet for de enkelte projekter … og bi- omfattende arbejde med de empiriske drage til en almen grundvidenskabelig data. Men det er dog opløftende at have udvikling”, som det optimistisk og kon- for øje, at vi med disse data har poten- struktivt siges i foredragets afslutning. tialet til at skabe ny viden om samspillet mellem mennesker, landskaber og histo- En sådan analytisk udfordring bliver næ- rier. ste skridt i udviklingen af Nordlige Ver- dener som en levedygtig satsning. Vi Nordlige Verdener Workshop 1 6 Perspektiver og skalaer: Analytiske udfordringer til Nordlige Verdener Kirsten Hastrup Institut for Antropologi, Københavns Universitet Nationalmuseets satsning på Nordlige fra mit eget arbejde. Hensigten med det Verdener er spændende og udfordrende. er netop at vise, hvordan perspektiv og Spændende, fordi det kan forbinde en skala infiltrerer konkrete analyser. serie forskellige interesseområder på kryds og tværs; udfordrende, fordi det I: Konstituering faktisk ikke er så nemt at få den forelig- af et perspektiv gende mangfoldighed af fagspecifikke I prospektet for Nordlige verdener hed- projekter ind i den ramme, medmindre der det, at forskningsinitiativet geogra- man kan sandsynliggøre et interesse- fisk omspænder klodens nordlige egne. fællesskab omkring det nordliges ind- Spørgsmålet er, hvordan man kan opnå hold. Hvis man vil skabe ny integreret vi- en integreret viden ud fra en så diffust den på tværs af projekter, som hidtil har angivet region. Kort fortalt mener jeg, at været opfattet som fundamentalt for- man skal arbejde alvorligt med at per- skellige, er dette fællesskab en forud- spektivere de nordlige verdener som an- sætning. det og mere end en tilfældig region om- kring den nordlige top af kloden. Det vil Jeg skal her først diskutere, hvordan sige, at ’det nordlige’ eller nordlighed man kan konstituere et samlende per- må lanceres som et strategisk perspek- spektiv på det nordlige, dernæst vil jeg tiv, der i sig rummer en række forskelle, rette en særlig opmærksomhed mod der kan tages fat på fra forskellige vink- skalabegrebet. Tilsammen giver disse to ler. afsnit et afsæt ind i de tre temaer, der er defineret som de bærende inden for Jeg siger dette på baggrund af mit snart rammerne af det samlede satsningsom- gamle arbejde med at finde fællesnæv- råde, og som jeg skal eksemplificere ud nerne i den nordiske verden (Hastrup 1992). Her udgjorde ’det nordiske’ det hvilken, den fremtræder som samlet? strategiske perspektiv, der tillod den Der er en implicit modsætning til det tværfaglige og internordiske forsker- sydlige, men det kan jo ligge i Holland, gruppe at se bort fra noget for at lade Italien eller Sahara. Nordlighed er ikke noget andet træde frem. Det, der trådte en veletableret kategori; det en retning, frem, blev naturligt netop det fællesnor- ikke en substans. Det kan være hvor diske, på bekostning af både det natio- som helst, hvis man retter blikket den nale og det europæiske. Det var måske rigtige vej. Rummeligheden kan vise sig Kirsten Hastrup nemmere med det nordiske end det at være en strategisk svaghed, med min- Institut for Antropologi, Københavns Universitet nordlige, fordi den nordiske verden alle- dre man finder tværgående tematiske rede havde haft et kort og en historiefor-