Søren Dosenrode [Ed.]
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Boghandlere, Som Er Med I Indsamlingen Den 24.-26. April (Sorteret Efter Postnr.)
Boghandlere, som er med i indsamlingen den 24.-26. april (sorteret efter postnr.): Boghandelens navn Adresse Postnr. By Arnold Busck Købmagergade Købmagergade 49 1150 København K Arnold Busck Børnenes Boghandel Købmagergade 50 1150 København K. Bog & idé Fisketorvet Kalvebod Brygge 59 Fisketorvet 1560 København V Bogladen på Campus Carlsberg Humletorvet 10 1799 København V BOGhandleren Godthåbsvej Godthåbsvej 32 A 2000 Frederiksberg BOGhandleren Frederiksberg Falkoner Allé 21 Frb. Centret 2000 Frederiksberg BOGhandleren Østerbrogade 200 2100 København Ø Arnold Busck Lab Guldbergsgade 29 2200 København N. Bog & idé, Fields Arne Jacobsens Allé 12, butik 150 2300 København S Arnold Busck Valby, Spinderiet Spinderiet 18 2500 Valby Glostrup Bog&idé Glostrup Shoppingcenter 6 2600 Glostrup Arnold Busck Rødovre Rødovre Centrum 116 2610 Rødovre Ishøj Bog & idé - Legekæden Ishøj Vestergade 8 2635 Ishøj Bergman Bog & idé Herlev Herlev Bymidte Butikscenter 2730 Herlev Arnold Busck Ballerup Ballerupcentret 2750 Ballerup Arnold Busck Lyngby Storcenter Lyngby Storcenter 54 2800 Kgs Lyngby BOGhandleren Lyngby Lyngby Hovedgade 23 2800 Kgs. Lyngby Under Bogen Gentoftegade 66 2820 Gentofte Mogens Funchs Boghandel Holte Midtpunkt 2840 Holte Bog og Idé Søborg Søborg Hovedgade 115 2860 Søborg Bagsværd Bog & idé Bagsværd Hovedgade 138 2880 Bagsværd Arnold Busck Hellerup Strandvejen 96 2900 Hellerup Charlottenlund Bog & idé Jægersborg Allé 5 2920 Charlottenlund Arnold Busck Helsingør Stengade 23 3000 Helsingør Arnold Busck Espergærde Espergærde Centret 3060 Espergærde Arnod Busck Helsinge Østergade 17-19 3200 Helsinge Bog&idé Frederiksværk Nørregade 38 3300 Frederiksværk Bog & idé SlotsArkaderne Slotsarkaderne 11 3400 Hillerød Arnold Busck Birkerød Hovedgaden 37 3460 Birkerød Bog&Ide Værløse Bymidten 45-47 3500 Værløse William Dams Boghandel St. -
2009-01-Solvoll.Pdf (1.176Mb)
Televised sport Exploring the structuration of producing change and stability in a public service institution Mona Kristin Solvoll A dissertation submitted to BI Norwegian School of Management for the degree of Ph.D Series of Dissertations 1/2009 BI Norwegian School of Management Department of Public Governance Mona Kristin Solvoll Televised sport - exploring the structuration of producing change and stability in a public service institution © Mona Kristin Solvoll 2009 Series of Dissertations 1/2009 ISBN: 978 82 7042 944 8 ISSN: 1502-2099 BI Norwegian School of Management N-0442 Oslo Phone: +47 4641 0000 www.bi.no Printing: Nordberg The dissertation may be ordered from our website www.bi.no (Research – Research Publications) ii Acknowledgements Many people have contributed in various ways to this project. I am indebted to my outstanding supervisor Professor Tor Hernes for his very unusual mind. I am grateful to the Norwegian Research Council for the funding of this thesis and to the Department of Public Governance at Norwegian School of Management, BI. Special thanks to the boys at the Centre for Media Economics and to Professor Rolf Høyer who brought me to BI. I would also like to thank the Department of Innovation and Economic Organization that generously welcomed me. Very special thanks to the Department Administrators Ellen A. Jacobsen and Berit Lunke for all their help and bright smiles. I have received valuable inspiration from many “senior” colleagues, in particular professor Tore Bakken and Professor Lars Thue. Special thanks to Professor Nick Sitter, although he supports the wrong team. Thanks also to my proof-reader, Verona Christmas-Best and the members of the committee for their insightful, comments and criticism. -
PRESSEMITTEILUNG WAS Neue Ausstellung „Peter Suhrkamp. Lebenswege“ WANN 20. November 2016 Bis 5. Februar 2017 Eröffnung
PRESSEMITTEILUNG WAS Neue Ausstellung „Peter Suhrkamp. Lebenswege“ WANN 20. November 2016 bis 5. Februar 2017 Eröffnung am 20. November um 16 Uhr WO Galerie im Park am Klinikum Bremen- Ost Klinikum Bremen-Ost gGmbH Am Krieg zerbrochen Züricher Str. 40 28325 Bremen Galerie im Park zeigt Ausstellung über den Verleger Peter Suhrkamp „Ich hatte den Krieg an schwersten Stellen und in exponierten Lagen mitgemacht, war 1918 völlig an ihm zerbrochen Telefon gewesen. Kurz gesagt: er hatte mich ins Irrenhaus gebracht“. Peter Suhrkamp 0421/408-1757 Der Verleger Peter Suhrkamp zählte zu den bedeutendsten Persönlichkeiten im Telefax deutschen Verlagsleben. Er legte die Grundlagen für die legendäre „Suhrkamp-Kultur“0421/408 -2898 mit herausragenden Autoren wie Bertolt Brecht, Max Frisch und Hermann Hesse. Aber wie sah sein persönlicher Lebensweg aus? Dieser Frage geht die Wanderausstellung Kultur@ „Peter Suhrkamp. Lebenswege“ zu Suhrkamps 125. Geburtstag nach, die ab dem 20 . klinikum-bremen-ost.de November Station in der Galerie im Park am Klinikum Bremen-Ost macht. Die Ausstellung wird an Orten gezeigt, die in Suhrkamps Leben eine prägende Rolle spielten. „Aber nur wenige wissen, dass dazu auch das damalige St.-Jürgen-Asyl und heutige Klinikum Bremen-Ost gehörte“, sagt Achim Tischer, Leiter der KulturAmbulanz. Hier sei der traumatisierte Soldat Suhrkmap1918 behandelt worden. Bis zum 5. Februar 2017 zeigt die Galerie im Park diese wechselvolle Lebensgeschichte Suhrkamps zwischen dem Kaiserreich, Nationalsozialismus und Nachkriegsdeutschland. Zur Eröffnung am 20. November um 16 Uhr wird nicht nur die Kuratorin Etta Bengen sprechen, sondern auch die Enkelin Raphaela Suhrkamp. Außerdem liest der Bremer Schauspieler Rainer Iwersen Texte von Peter Suhrkamp. -
Munkiana Nr. 5, 1998. PDF Dokument. Dette Nummer
Munkiana ISSN: 1397-7172 2. årgang -----------------------( 5 )-------------------------- 1998 Ollerup-talen Utallige danskere tænker kun positivt på Kaj Munk, men det er en kendsgerning, at mange også tænker i negative baner. Dette særnummer af Munkiana er et forsøg på at klarlægge en af de faktorer, der kan skabe konfrontation, når man vil drøfte Kaj Munk og hans forfatterskab. Kaj Munks tale på Ollerup Gymnastikhøjskole den 28.7.1940 spiller en meget væsentlig rolle i meningsdannelsen og synes ligefrem at have været årsag til mytedannelse.Bortset fra indledningen, en oversigt, to trykte referater af talen og nogle afsluttende overvejelser omfatter udgaven her udelukkende trykte kommentarer til talen i Ollerup. Myten om Munk At myter om en person kan opstå af ufuldstændige citater og fordrejninger, kender vi, men ved til-fældet her er det specielle, at en påstand, om at Munk på Ollerup- mødet hyldede Hitler, gang på gang er blevet gentaget på trods af afvisninger. At Munk selv ikke havde mulighed for at imødegå påstanden på skrift, og at der gik 5 år, før andre fik lejlighed til at gøre det, har selvfølgelig givet myten gode udbredelsesmuligheder. Påstandens kerne Som det fremgår af kommentarerne til Ollerup-talen, er det i særdeleshed følgende fra referatet i Svendborg Avis, man hæfter sig ved: Det er uundgaaeligt i Dag at nævne Hitlers Navn. Der er ingen Tvivl om, at han er en af Verdenshi-storiens største Skikkelser. Lad os dømme ham efter Resultaterne. Hans Folk laa hen, knust efter en frygtelig Krig, ved hvis Afslutning Tyskland hverken havde Haab eller Fremtid. Det Tyskland, vi ser i Dag, er hans Værk, og han har gjort det ved Aand, ved det levende Ord. -
Historisk Samling Fra Besættelsestiden
Historisk Samling fra Besættelsestiden Arkivregistrant Denne registrant er en vejviser til arkivet på Historisk Samling fra Besættelsestiden. Arkivet indeholder et bredt materiale fra og om modstandsbevægelsen – fra illegale blade over Frihedsrådets proklamationer til beretninger fra modstandsfolk landet over. Desuden omfatter arkivet fx britisk propagandamateriale, rapporter og skrivelser fra danske myndigheder, materiale fra de politiske partier, tysk og dansk-nazistisk propaganda, kopier af sager fra retsopgøret samt forsknings- og personarkiver. Dele af materialet er kun groft registreret, og den store samling af illegalt materiale venter stadig på en gennembearbejdning og er kun nævnt i hovedtræk i denne arkivregistrant. En stor del af arkivalierne er indsamlet af tidligere modstandsmand og seminarierektor Palle Schmidt. Men indsamlingen er fortsat efter hans død i 1991, og HSB modtager hvert år – og med glæde – fra hele landet nyt materiale fra og om besættelsestiden. Således vil registranten løbende blive opdateret. Opbygning Arkivregistranten er bygget op om hovedgrupperne 01-60 med tilhørende undergrupper. Opdelingen i hovedgrupper er kronologisk/tematisk, suppleret af forsknings- og personarkiverne (Grupperne 50 og 60). Gruppeinddelingen kan ses umiddelbart nedenfor denne indledning. Med visse ændringer og tilføjelser følger opbygningen registranten for dokumentsamlingen på Frihedsmuseet i København – helt fra HSB’s grundlæggelse under Palle Schmidt har denne registrant udgjort et vigtigt ordningsinstrument på HSB. Søgning Det er en god ide at begynde med at gennemse gruppeinddelingen nedenfor. På den måde kan man orientere sig om arkivets opbygning. Derefter kan man gå direkte til de hoved- og undergrupper i selve arkivregistranten, man interesserer sig for. Vær opmærksom på, at der er overlap i mellem en del arkivgrupper. -
Nasjonal Samlings Ideologiske Utvikling 1933- 1937
View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by NORA - Norwegian Open Research Archives “Ja takk, begge deler” - en analyse av Nasjonal Samlings ideologiske utvikling 1933- 1937 Robin Sande Masteroppgave Institutt for statsvitenskap UNIVERSITETET I OSLO 12. desember 2008 1 Forord Arbeidet med denne oppgaven tok til i mars 2008. Ideen fikk jeg imidlertid under et utvekslingsopphold i Berlin vinteren 2007/08. Fagene ”Politische Theorie und Geschichte am Beispiel der Weimarer Republik” og ”Politische Philosophien im Kontext des Nationalsozialismus” gjorde meg oppmerksom på at Nasjonal Samling må ha vært noe mer enn bare vertskap for tyske invasjonsstyrker. Hans Fredrik Dahls eminente biografi om Quisling: En fører blir til, vekket interessen ytterligere. Oppgaven kunne selvfølgelig vært mye mer omfattende. Det foreligger uendelige mengder litteratur både om liberalistisk elitisme og spesielt fascisme. Nasjonal Samlings historie kunne også vært behandlet mye mer inngående dersom jeg hadde hatt tid til et mer omfattende kildesøk. Dette gjelder også persongalleriet i Nasjonal Samling som absolutt hadde fortjent både mer tid og plass. Fremtredende personer som Johan B.Hjorth, Halldis Neegård Østbye, Gulbrand Lunde og Hans S.Jacobsen kunne hver for seg utgjort en masteravhandling alene. En videre diskusjon av de dominerende ideologiske tendensene i Nasjonal Samling kunne også vært meget intressant. Hvordan fortsatte den ideologiske utviklingen etter 1937 og frem til krigen, og hvordan fremsto Nasjonal Samling ideologisk etter den tyske invasjonen? Desverre er dette spørsmål som jeg, eller noen andre, må ha til gode. For å levere oppgaven på normert tid har det vært nødvendig å begrense omfanget av oppgaven. -
University of Copenhagen
Incorporation of the Transgressive Sex and Pornography in Danish Feature Films of the 1970s Thorsen, Christian Isak Published in: Cine-Excess Publication date: 2016 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Thorsen, C. I. (2016). Incorporation of the Transgressive: Sex and Pornography in Danish Feature Films of the 1970s. Cine-Excess, 2, 99-117. http://www.cine-excess.co.uk/incorporation-of-the-transgressive-sex-and- pornography-in-danish-feature-films-of-the-1970s.html Download date: 28. sep.. 2021 Incorporation of the Transgressive: Sex and Pornography in Danish Feature Films of the 1970s Isak Thorsen Abstract: Denmark was the first country in the world to The article suggests that a few feature film liberate picture pornography in 1969, and this from the mid 1970s unsuccessfully tried to article addresses how mainstream Danish revitalise the transgressive potential of feature film incorporated the transgressive pornography, for instance by combining sex potential of sex and pornography during the and Christianity. But the initial wave of late 1960s and early 1970s. Using a historical liberation had taken place and pushing borders perspective, the article describes the even further in an attempt to bring even more circumstances leading up to the liberalization transgressive material into the mainstream was of picture pornography. It also considers how doomed. In the late 1970s pornography Denmark for a short period of time became gradually left the mainstream cinemas and known as the centre of porn in the world, often returned to a similar situation to the one that attracting film-makers from abroad. -
Beretning 1954
Beretning 1954 <I) ARBEIDERNES FAGLIGE LANDSORGANISASJON ARBEIDERNES FAGLIGE LANDSORGANISASJON BERETNING 1954 OSL019SS ARBEIDERNES AKTIETRYKKERI 550000 575000 50000 o 41500 O '+5000O 42500 O 40000 31500O 350000 325000 o K 30000O [ill] 21500O 25000 O 225000 20000O 115000 15000 O 12500O 100000 1500O 5000O 2500 '5000°ca Landsorganisasjonens medlemstall 1899-1954. Register. Side Innledning ........ ........................................... 5 Sekretariatet ...... ........................................... 7 Representantskapet ........................................... 7 FellesmØter ................................................... 12 Representasjon .... ........................................... 12 Agitasj on .......... ........................................... 13 Samarbeidsnemnda mellom AFL og DNA ............... ...... 13 Samarbeidsutvalget mellom NKL og AFL ..................... 14 Nordisk samarbeid ............................................ 16 Internasjonale forbindelser .................................... 18 Den Europeiske Regionale Organisasj on av Den Frie faglige Internasjonale ... ........................................... 18 Det Internasjonale Arbeidsbyrå ............................... 25 Voldgiftsnemnda for organisasjonstvister ....................... 30 Den kooperative tvistenemnd .................................. 37 Landsorganisasjonens Økonomiske kontor ...................... 38 Økonomisk-statistisk oversikt for 1954 ......................... 40 Tariffbevegelsen ..... ......................................... 68 -
Nkps Presse I 1920-Årene
Tidsskrift for arbeiderbevegelsens historie, 1, 1979 Einhart Lorenz NKPs presse i 1920-årene. Betydningen av proletarisk pressevirksomhet som agitasjons- og propagandamiddel ble tidlig erkjent av DNA. Allerede i 1912 grunnla det sitt eget nyhetsbyrå. Etter at den «nye ret ning» vant fram, ble partiets pressetjeneste utbygd. Dette skjedde under Christian Hilts ledelse. Antallet DNA-aviser økte. Ser en bort fra hovedorganet, ble avisene tradisjonelt ikke underlagt noen kontroll fra sentralstyrets side. Avisene tilhørte snarere de lokale partiorganisasjonene. På den måten kunne de også etter 1918 gi uttrykk for opposisjonelle ret ninger. DNA var ikke i stand til å oppfylle Kominterns 21 opptaksbetingelser hvor det bl.a. het: «både den periodiske og ikke-periodiske presse(...) skal fullstendig underlegges par tiets sentralkomité». Men for Komintern var det neppe om å gjøre at denne bestemmelsen ble etterlevd, for da forholdet til DNA-flertallet tilspisset seg, viste det seg at det fortsatt var mulig for Komintemtilhengere å redigere DNA-aviser, selv etter Tranmæl-fløyens seier i 1923. Av DNAs 16 dagsaviser i tiden for splittelsen, hadde 7 av dem redaktører fra mindretal let. Når det gjaldt de 14 avisene som kom ut tre ganger i uken, hadde bare 3 Tranmæl-tilhengere som redaktører. Splittelsen i november fikk også betydning for pressesitua- sjonen. DNA-joumalistenes organisasjon, Norges kommu nistiske presseforening, delte seg. Flertallet fulgte NKP.1 Foruten å avgjøre framtidig partimedlemskap, måtte lokalor ganisasjonene også bestemme hvem avisen skulle tilfalle. Metodene som ble brukt under disse stridighetene, gjorde uten tvil den allerede eksisterende bitterheten mellom de to fløyene enda større. Resultatet falt uheldig ut for NKP. -
Right-Wing Populism in Europe: Politics and Discourse
Nohrstedt, Stig A. "Mediatization as an Echo-Chamber for Xenophobic Discourses in the Threat Society: The Muhammad Cartoons in Denmark and Sweden." Right-Wing Populism in Europe: Politics and Discourse. Ed. Ruth Wodak, Majid KhosraviNik and Brigitte Mral. London: Bloomsbury Academic, 2013. 309–320. Bloomsbury Collections. Web. 2 Oct. 2021. <http:// dx.doi.org/10.5040/9781472544940.ch-021>. Downloaded from Bloomsbury Collections, www.bloomsburycollections.com, 2 October 2021, 07:43 UTC. Copyright © Ruth Wodak, Majid KhosraviNik and Brigitte Mral and the contributors 2013. You may share this work for non-commercial purposes only, provided you give attribution to the copyright holder and the publisher, and provide a link to the Creative Commons licence. 21 Mediatization as an Echo-Chamber for Xenophobic Discourses in the Threat Society: The Muhammad Cartoons in Denmark and Sweden Stig A. Nohrstedt Introduction This chapter reflects on the role of mainstream journalism in the proliferation of Islamophobia in late modern society, by analysing two cases where newspapers in Denmark and Sweden published cartoons of the prophet Muhammad. Both are instances of mediated perceptions of Muslims, symbolized by the Prophet, as a threat to freedom of speech, but in rather different ways. However, together they illustrate discursive processes and opinion-building strategies used by right-wing populism in which journalism becomes both amplifier and echo-chamber due to media logic. The first case, where the Danish newspaper Jyllands-Posten printed a series of Muhammad cartoons in 2005, has been intensively discussed both by journalists and media researchers (e.g. Eide et al. 2008, Sundström 2009). The second case, in 2007 where the Swedish newspaper Nerikes-Allehanda published a cartoon portraying Muhammad as a toy dog, has also been studied by media researchers (Camauër 2011, Camauër (ed.) forthcoming). -
Theory in Nazi Occupied Denmark Katherine Greenwood [email protected]
Seton Hall University eRepository @ Seton Hall Seton Hall University Dissertations and Theses Seton Hall University Dissertations and Theses (ETDs) Spring 5-2016 “Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The Go‘ od Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark Katherine Greenwood [email protected] Follow this and additional works at: https://scholarship.shu.edu/dissertations Part of the European History Commons Recommended Citation Greenwood, Katherine, "“Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The Good‘ Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark" (2016). Seton Hall University Dissertations and Theses (ETDs). 2192. https://scholarship.shu.edu/dissertations/2192 “Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The ‘Good Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark By Katherine Greenwood Submitted in partial fulfillment of the requirements for the degree: Master of Arts Department of History Seton Hall University May 2016 © 2016 Katherine Greenwood Table of Contents Abstract ........................................................................................................................................................... 1 Chapter I: “On principle we will do our utmost to make the operation appear as a peaceful occupation.” ................................................................................................................................. 3 Chapter II: “The canary bird of a murderer.” .............................................................................. 11 Chapter III: “I gather a situation -
Hvordan Var Han Egentlig?
Kaj Munk - hvordan var han egentlig? Frede Lauritsen Side 2 Kaj Munk – hvordan var han egentlig? Side 3 Indholdsfortegnelse: Forside / titelblad side 1 Indholdsfortegnelse side 3 Forord side 4 Kaj Munk - hvordan var han egentlig? side 5-80 I teksten ses ofte (se og et årstal) dette henviser til supplerende oplysninger Supplerende oplysninger Opbygget kronologisk side 81-123 Niels Nøjgaards tale ved Kaj Munks båre side 124-125 Kaj Munks udgivelser side 126-127 Litteraturliste af og om Kaj Munk side 128 Tidligere udgivelser af Frede Lauritsen side 129-130 Kaj Munk – hvordan var han egentlig? Side 4 Forord: Kaj Munk var en særpræget, spændende og særdeles alsidig person. Grundet sine biologiske forældres tidlige død fik han nye adoptivforældre. De tilhørte den stærke indremissionske kreds med kirkegang hver uge og kristelige møder i missionshuset og i hjemmene. Det blev en særdeles vellykket adoption. Allerede i sin barndom optrådte Kaj Munk med selvsikkerhed. Han brugte ord og vendinger, man bestemt ikke forventede fra et barn. Når vi betragter Kaj Munks liv, springer det straks i øjnene, hvor kompromisløs han var. Hans standpunkter var altid skarpe og uden tvivl. Undertiden havde lidt "elastik" måske været mere fornuftigt. Men demokrati var ikke ham, og diplomatisk var han bestemt heller ikke. Som han selv har sagt: "Høflighed er ulidelig" Måske var det netop hans markante og stejle standpunkter, der kostede ham livet. Han var ganske klar over, at hans martyrsind kunne blive fatalt. Kort efter mordet på Kaj Munk samlede egnens beboere, familie, venner og foreninger penge ind med gode intentioner for at oprette: Vedersø Gl.