Københavns Bombardement
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KØBENHAVNS1807 BOMBARDEMENT Guide til Københavns bombardement Af Lars Lindeberg Kort: Christian Würgler Hansen Mød historien, hvor den har efterladt sig stod desuden et feltbatteri på 8 trepunds Raus Hotel på Kongens Nytorv, hvor Ho- spor, og hvor de dramatiske begivenheder kanoner. tel d’Angleterre står i dag. udspillede sig under Københavns belej- ring og bombardement 1807. Kastellets besætning bestod af en bataljon Københavns forsvarsstyrke talte i alt ca. af det hvervede Marineregiment, senere 6.300 linietropper, 2.500 landeværnssol- Englænderne var 16. august kl. 4 om mor- forstærket med en rekrutbataljon. dater og 5.000 borgere og studenter orga- genen gået i land i Vedbæk på stranden niseret i forskellige korps. nord for havnen, hvor vanddybden er til- 24. august begyndte de første fjendtlige strækkelig til, at store skibe kan komme bomber at falde i Kastellet. Én faldt på Under belejringen foretog danskerne flere tæt på kysten. Flåden, der landsatte trop- kirkepladsen, hvor flere hundrede solda- udfald. 17. august mod engelske forposter perne, stod under kommando af admiral ter havde lejret sig for at spise frokost. ved Store og Lille Vibenshus, 20. august James Gambier, mens ekspeditionskorp- Ingen kom til skade, og alle var enige om, mod et engelsk batteri ved Svanemøllen, set, som talte ca. 26.000 mand, komman- at de engelske bomber måtte være ufarli- 25. august mod batterier ved Blågård og deredes af general William Schaw ge. Københavnerne skulle snart belæres 26. og 31. august mod Classens Have for Catchart. om noget andet. at drive englænderne tilbage. De sidste udfald udgik fra Norgesporten i Kastellet. Landgangen skete samtidig på tre ”stran- Indtil den 29. august var Kastellets Kom- de” eller afsnit på kysten: Rød, blå og hvid. mandantgård hovedkvarter for Køben- Generalmajor Peymann blev såret i foden Landgangsbådene førte tilsvarende farve havns 72 år gamle kommandant, general- under det sidste udfald mod Classens i deres vimpler. major Ernst Peymann. 30. august ved Have. Til lægen, der forbandt ham, sagde middagstid blev hovedkvarteret forlagt til han: ”Åh, det er ingenting, hér burde Englænderne mødte ingen modstand på vej mod København, bortset fra ”Narre- De britiske belejringsstyrkers placering uden for København fortet” på Skodsborg Bakke. Her lå et barokhaveanlæg fra 1764 med skilderhu- se, kanoner og soldater i træ. Englænderne troede, det var et rigtigt fort og nedkæmpede det efter alle krigskuns- tens regler. 21. august landsattes yderligere ca. 5.000 mand ved Brøndby Strand, hvorefter den danske hovedstad kunne omringes, og belejringen kunne begynde. Kastellet var i kamp under englæn- 1 dernes belejring. Kanonerne på især Prinsens Bastion tordnede mod fjendens belejringsarbejder ved Øresundskysten, hvor englænderne havde opkastet et bat- teri med svært skyts ved Svanemøllen. Kastellet samvirkede under disse kampe med de danske kanonbåde, som ude i Sundet havde held til at holde den engel- ske flåde på respektfuld afstand. Kastellet var bestykket med i alt 113 stykker skyts. 45 kanoner og 13 morterer kunne sættes ind mod søsiden, 33 kanoner og 22 morte- rer kunne virke mod land. Bag voldene 13 KØBENHAVNS1807 BOMBARDEMENT kuglen have truffet.” Og så pegede han på vere fæstningsværket seks uger efter ”i Kastellets kanoner kunne få frit skud sit bryst. Generalen følte sig tynget af sit den tilstand, hvori det befindes, når vi mod fjenden. I det sidste – og største - ansvar, og han har indset det håbløse i besætter samme”. Men trods alle aftaler udfald deltog i alt 2.200 mand, inklusive byens situation. sønderhuggede englænderne alt fast 50 brandfolk og 50 af Holmens tømmer- inventar i Kastelskirken, brød gulvet op, mænd. Under kampen lykkedes det en kun 14- stjal alterlysene og tog de løse kirkestole årig herregårdsskytte, Frits Abel Ham- med ombord på skibene som ”krigsbytte”. Det var godsejer og industrimand, mer, at ramme den engelske general Generalmajor J. F. Classen, der lagde Baird og såre ham i armen. Efter kapitu- (efter)navn til haven. Han oprettede og lationen forærede englænderen den unge Classens Have. Gennem en port drev bl.a. kanonstøberi og krudtværk i mand et par pistoler som påskønnelse af 2 mellem de to opgange i en stor rød- Frederiksværk. Han ejede den parklig- hans skydefærdighed. stensejendom, Ved Classens Have, nende have med bl.a. landstedet Justine- Classensgade 58 og 60, er der adgang til borg. Efter Københavns kapitulation den 7. den endnu bevarede lille stump af haven, september besatte englænderne Kastel- hvor de to udfald mod den engelske belej- Da man 1924 udgravede grunden til ejen- let, og den engelske general Cathcart op- ringshær fandt sted 26. og 31. august. dommen Ved Classens Have, fandt man slog sit hovedkvarter i Kommandant- Formålet med udfaldet var at nedrive skeletter af faldne englændere, der var gården. Englænderne havde lovet at afle- bygningerne i haven og fælde træerne, så blevet begravet her i 1807 på et sted, hvor der også havde ligget en gammel pestkir- kegård. Forfatteren Carsten Hauch deltog i udfal- det i Classens Have. Han fortæller: ”Vi rykkede ud i største stilhed om morge- nen ved daggry. Skydningen begyndte på venstre fløj. Jeg hørte en uendelig piben af kuglerne, når de slog ned i græsset. To liv- jægere blev såret i nærheden af mig. Kort efter, sagde man, at fjenden kørte kanoner op, og ved samme tid lød signalet til at reti- rere. Vi trak os tilbage bag en linie af infanteri, der åbnede sine rækker for os. Efter en hurtig tilbagemarch fandt vi endelig beskyttelse bag vor fæstnings- volde. Da jeg siden gik hjem, blev jeg standset af flere mennesker, der ville vide besked om kampens resultater. Jeg kunne intet sige derom, thi jeg vidste kun, hvad der var foregået i min nærhed – og næppe det en gang, thi krudtrøgen hindrede mig til dels i at se det. I aviserne fortaltes der, at vi havde kæmpet med stor tapperhed.” Livjægergade på Østerbro har fået 3 navn efter Livjægerkorpset, som gjor- de sig fordelagtigt bemærket under begge udfald i Classens Have. Holsteinsgade 9 på Østerbro har 4 over porten mindeplade om Liv- jægernes deltagelse i udfaldet i Classens Have. Pladen er flankeret af to indmurede kanonkugler fra kampen. Gaden har navn efter chefen for de frivil- lige korps, Livjægerne og Herregårds- skytterne, major Frederik Conrad Hol- stein. Københavns kommandant General Ernst Peymann tager afsked med Kommandør Steen Bille, der stod for søforsvaret. C.W. Eckersberg 14 XIII 21 20 19 17 22 24 16 18 15 11 9 12 XII 10 15 14 8 XI X 5 4 28 23 3 6 2 IX VI 1 7 VII 27 29 VI V 26 IV 25 XIV 30 II III I 15 KØBENHAVNS1807 BOMBARDEMENT nedenfor og dannede det besynderligste karikaturmaleri, da disse sammenraspede femtenrigsdalerkarle, som de betitledes, fordi de fik 15 Rdlr. i håndpenge, kun havde armatur men ingen mundering… Stabsofficerer, herregårdsskytter og sjæl- landske ryttere, som ordonnanser, galope- rede under skrigen og skrålen frem og til- bage i største travlhed… På mange steder havde hele kompagnier stillet geværerne i pyramider og lå gruppe- vis omkring brødkoner og brændevinsæl- gersker, mens kammerater fra andre våbenarter halvberusede spankede, syn- gende og støjende, arm i arm iblandt dem. Og udenom og mellem de bevæbnede med deres i solen skinnende våben myldrede det med mænd, fruentimmer og børn, som dels besøgte deres venner og bekendte, dels Udsnit af C.W.Eckersbergs ”Udfaldet i Classens Have” begabede dette til alle kanter udbredte nye og overordentlige røre. Alle var glade og Steen Billes Gade på Østerbro havns vold med 34 kanoner mod Amager lystige; trommernes hvirvlen og feltmusik- 5 opkaldt efter kommandør Steen og 84 kanoner og 13 morterer mod søsi- kens lyd blandede sig med tusinders snak- Andersen Bille, der var chef for den. Det sværeste skyts var 200-pds. mor- ken, latter, skrigen og kommanderen og Københavns søforsvar 1807. terer og 12-pds. kanoner. Mortererne gjorde en bedøvende tummel.” kunne nå de fjerneste fjendtlige belej- Senere under belejringen blev det knap så Hjørnet af Østerbrogade og ringsbatterier, men kanonerne kunne gemytligt at stå i forreste linie. Johan 6 Classensgade. Her lå ”Det hvide ikke. Christian Drewsen, der gjorde tjeneste på hus”, og det var ud for det, at de danske volden, fortæller: udsendinge mødte englænderne til kapi- Thomas Overskou fortæller om en søn- ”Jeg så indvoldene vælte ud af en båre, tulationsforhandlinger søndag 6. septem- dagstur langs volden én af de første dage som en bombe traf. Jeg så en bombe falde ber. under englændernes belejring: på en artillerist, der sov, og splitte ham ”Langsmed brystværnene stod infanteri, således ad, at man kun på stængerne, som Peuchlers bastion i Østre Anlæg og i bastionerne lå artilleristerne lejrede man stak ind under hans levninger, kunne 7 giver – selv om den bagtil er afgravet om kanonerne, medens den såkaldte bære ham bort.” for at give plads til banegraven - et godt ”anden afdeling” i små troppe eksercerede indtryk af Københavns befæstningsvær- ker, og denne del af volden var i ilden De hårdest ramte bydele under englændernes belejring af byen A Latinerkvarteret og gaderne inden 1807. Bastionen har navn efter den for Nørreport blev hårdest ramt under hollandske officer Eustachius Peuchler, Københavns bombardement, som ødelag- der ledede forsvaret af denne voldstræk- de i alt 305 beboelseshuse og anrettede ning under svenskernes storm på større eller mindre skader på et stort København 1659. Bastionen viser stadig antal andre ejendomme. De mest medtag- rester af brystværnet, og den er foran for- ne gader var Skidentorvet ved Nørreport, synet med en lav vold, en såkaldt fausse- Nørregade, Studiestræde, St. Peders brai, hvorfra man kunne skyde over den Stræde, Skidenstræde (nuværende ligeledes bevarede voldgrav og mod den Krystalgade), Peder Hvitfeldts Stræde, dækkede vej og glaciset, som anes på den Rosengården, Kultorvet, Tornebuskegade, anden side af graven. Pustervig, Rosenborggade, Aabenraa, Bastionen var under bombardementet Store og Lille Kannikestræde, Grå- besat af en landeværnsbataljon og Stu- brødretorv, Fiolstræde, Skindergade, denterkorpset.