Københavns Bombardement

K¯BENHAVNS1807 BOMBARDEMENT

Guide til K¿benhavns bombardement

Af Lars Lindeberg Kort: Christian Würgler Hansen

Mød historien, hvor den har efterladt sig stod desuden et feltbatteri på 8 trepunds Raus Hotel på Kongens Nytorv, hvor Ho- spor, og hvor de dramatiske begivenheder kanoner. tel d’Angleterre står i dag. udspillede sig under Københavns belejring og bombardement 1807. Kastellets besætning bestod af en bataljon Københavns forsvarsstyrke talte i alt ca. af det hvervede Marineregiment, senere 6.300 linietropper, 2.500 landeværnssol- Englænderne var 16. august kl. 4 om mor- forstærket med en rekrutbataljon. dater og 5.000 borgere og studenter orga- genen gået i land i Vedbæk på stranden niseret i forskellige korps. nord for havnen, hvor vanddybden er til- 24. august begyndte de første fjendtlige strækkelig til, at store skibe kan komme bomber at falde i Kastellet. Én faldt på Under belejringen foretog danskerne flere tæt på kysten. Flåden, der landsatte trop- kirkepladsen, hvor flere hundrede solda- udfald. 17. august mod engelske forposter perne, stod under kommando af admiral ter havde lejret sig for at spise frokost. ved Store og Lille Vibenshus, 20. august James Gambier, mens ekspeditionskorp- Ingen kom til skade, og alle var enige om, mod et engelsk batteri ved Svanemøllen, set, som talte ca. 26.000 mand, komman- at de engelske bomber måtte være ufarli- 25. august mod batterier ved Blågård og deredes af general William Schaw ge. Københavnerne skulle snart belæres 26. og 31. august mod Classens Have for Catchart. om noget andet. at drive englænderne tilbage. De sidste udfald udgik fra Norgesporten i Kastellet. Landgangen skete samtidig på tre ”stran- Indtil den 29. august var Kastellets Kom- de” eller afsnit på kysten: Rød, blå og hvid. mandantgård hovedkvarter for Køben- Generalmajor Peymann blev såret i foden Landgangsbådene førte tilsvarende farve havns 72 år gamle kommandant, general- under det sidste udfald mod Classens i deres vimpler. major Ernst Peymann. 30. august ved Have. Til lægen, der forbandt ham, sagde middagstid blev hovedkvarteret forlagt til han: ”Åh, det er ingenting, hér burde Englænderne mødte ingen modstand på vej mod København, bortset fra ”Narre- De britiske belejringsstyrkers placering uden for København fortet” på Skodsborg Bakke. Her lå et barokhaveanlæg fra 1764 med skilderhu- se, kanoner og soldater i træ. Englænderne troede, det var et rigtigt fort og nedkæmpede det efter alle krigskuns- tens regler.

21. august landsattes yderligere ca. 5.000 mand ved Brøndby Strand, hvorefter den danske hovedstad kunne omringes, og belejringen kunne begynde.

Kastellet var i kamp under englæn- 1 dernes belejring. Kanonerne på især Prinsens Bastion tordnede mod fjendens belejringsarbejder ved Øresundskysten, hvor englænderne havde opkastet et batteri med svært skyts ved Svanemøllen. Kastellet samvirkede under disse kampe med de danske kanonbåde, som ude i Sundet havde held til at holde den engelske flåde på respektfuld afstand. Kastellet var bestykket med i alt 113 stykker skyts. 45 kanoner og 13 morterer kunne sættes ind mod søsiden, 33 kanoner og 22 morterer kunne virke mod land. Bag voldene

13 K¯BENHAVNS1807 BOMBARDEMENT

kuglen have truffet.” Og så pegede han på vere fæstningsværket seks uger efter ”i Kastellets kanoner kunne få frit skud sit bryst. Generalen følte sig tynget af sit den tilstand, hvori det befindes, når vi mod fjenden. I det sidste – og største - ansvar, og han har indset det håbløse i besætter samme”. Men trods alle aftaler udfald deltog i alt 2.200 mand, inklusive byens situation. sønderhuggede englænderne alt fast 50 brandfolk og 50 af Holmens tømmer- inventar i Kastelskirken, brød gulvet op, mænd. Under kampen lykkedes det en kun 14- stjal alterlysene og tog de løse kirkestole årig herregårdsskytte, Frits Abel Ham- med ombord på skibene som ”krigsbytte”. Det var godsejer og industrimand, mer, at ramme den engelske general Generalmajor J. F. Classen, der lagde Baird og såre ham i armen. Efter kapitu- (efter)navn til haven. Han oprettede og lationen forærede englænderen den unge Classens Have. Gennem en port drev bl.a. kanonstøberi og krudtværk i mand et par pistoler som påskønnelse af 2 mellem de to opgange i en stor rød- Frederiksværk. Han ejede den parklig- hans skydefærdighed. stensejendom, Ved Classens Have, nende have med bl.a. landstedet Justine- Classensgade 58 og 60, er der adgang til borg. Efter Københavns kapitulation den 7. den endnu bevarede lille stump af haven, september besatte englænderne Kastel- hvor de to udfald mod den engelske belej- Da man 1924 udgravede grunden til ejen- let, og den engelske general Cathcart op- ringshær fandt sted 26. og 31. august. dommen Ved Classens Have, fandt man slog sit hovedkvarter i Kommandant- Formålet med udfaldet var at nedrive skeletter af faldne englændere, der var gården. Englænderne havde lovet at afle- bygningerne i haven og fælde træerne, så blevet begravet her i 1807 på et sted, hvor der også havde ligget en gammel pestkir- kegård.

Forfatteren Carsten Hauch deltog i udfaldet i Classens Have. Han fortæller: ”Vi rykkede ud i største stilhed om morge- nen ved daggry. Skydningen begyndte på venstre fløj. Jeg hørte en uendelig piben af kuglerne, når de slog ned i græsset. To liv- jægere blev såret i nærheden af mig. Kort efter, sagde man, at fjenden kørte kanoner op, og ved samme tid lød signalet til at reti- rere. Vi trak os tilbage bag en linie af infanteri, der åbnede sine rækker for os. Efter en hurtig tilbagemarch fandt vi endelig beskyttelse bag vor fæstnings- volde. Da jeg siden gik hjem, blev jeg standset af flere mennesker, der ville vide besked om kampens resultater. Jeg kunne intet sige derom, thi jeg vidste kun, hvad der var foregået i min nærhed – og næppe det en gang, thi krudtrøgen hindrede mig til dels i at se det. I aviserne fortaltes der, at vi havde kæmpet med stor tapperhed.”

Livjægergade på Østerbro har fået 3 navn efter Livjægerkorpset, som gjorde sig fordelagtigt bemærket under begge udfald i Classens Have.

Holsteinsgade 9 på Østerbro har 4 over porten mindeplade om Liv- jægernes deltagelse i udfaldet i Classens Have. Pladen er flankeret af to indmurede kanonkugler fra kampen. Gaden har navn efter chefen for de frivillige korps, Livjægerne og Herregårds- skytterne, major Frederik Conrad Hol- stein. Københavns kommandant General Ernst Peymann tager afsked med Kommandør Steen Bille, der stod for søforsvaret. C.W. Eckersberg

14 XIII

21 20 19

17 22 24 16 18 15 11 9 12 XII 10 15 14 8 XI

X 5 4 28 23 3 6 2

VI 1 7

VII 27

29 VI

26 IV 25 XIV 30 II III

15 K¯BENHAVNS1807 BOMBARDEMENT

nedenfor og dannede det besynderligste karikaturmaleri, da disse sammenraspede femtenrigsdalerkarle, som de betitledes, fordi de fik 15 Rdlr. i håndpenge, kun havde armatur men ingen mundering… Stabsofficerer, herregårdsskytter og sjæl- landske ryttere, som ordonnanser, galope- rede under skrigen og skrålen frem og tilbage i største travlhed… På mange steder havde hele kompagnier stillet geværerne i pyramider og lå gruppe- vis omkring brødkoner og brændevinsæl- gersker, mens kammerater fra andre våbenarter halvberusede spankede, syn- gende og støjende, arm i arm iblandt dem. Og udenom og mellem de bevæbnede med deres i solen skinnende våben myldrede det med mænd, fruentimmer og børn, som dels besøgte deres venner og bekendte, dels Udsnit af C.W.Eckersbergs ”Udfaldet i Classens Have” begabede dette til alle kanter udbredte nye og overordentlige røre. Alle var glade og Steen Billes Gade på Østerbro havns vold med 34 kanoner mod Amager lystige; trommernes hvirvlen og feltmusik- 5 opkaldt efter kommandør Steen og 84 kanoner og 13 morterer mod søsi- kens lyd blandede sig med tusinders snak- Andersen Bille, der var chef for den. Det sværeste skyts var 200-pds. mor- ken, latter, skrigen og kommanderen og Københavns søforsvar 1807. terer og 12-pds. kanoner. Mortererne gjorde en bedøvende tummel.” kunne nå de fjerneste fjendtlige belej- Senere under belejringen blev det knap så Hjørnet af Østerbrogade og ringsbatterier, men kanonerne kunne gemytligt at stå i forreste linie. Johan 6 Classensgade. Her lå ”Det hvide ikke. Christian Drewsen, der gjorde tjeneste på hus”, og det var ud for det, at de danske volden, fortæller: udsendinge mødte englænderne til kapi- Thomas Overskou fortæller om en søn- ”Jeg så indvoldene vælte ud af en båre, tulationsforhandlinger søndag 6. septem- dagstur langs volden én af de første dage som en bombe traf. Jeg så en bombe falde ber. under englændernes belejring: på en artillerist, der sov, og splitte ham ”Langsmed brystværnene stod infanteri, således ad, at man kun på stængerne, som Peuchlers bastion i Østre Anlæg og i bastionerne lå artilleristerne lejrede man stak ind under hans levninger, kunne 7 giver – selv om den bagtil er afgravet om kanonerne, medens den såkaldte bære ham bort.” for at give plads til banegraven - et godt ”anden afdeling” i små troppe eksercerede indtryk af Københavns befæstningsvær- ker, og denne del af volden var i ilden De hårdest ramte bydele under englændernes belejring af byen A Latinerkvarteret og gaderne inden 1807. Bastionen har navn efter den for Nørreport blev hårdest ramt under hollandske officer Eustachius Peuchler, Københavns bombardement, som ødelag- der ledede forsvaret af denne voldstræk- de i alt 305 beboelseshuse og anrettede ning under svenskernes storm på større eller mindre skader på et stort København 1659. Bastionen viser stadig antal andre ejendomme. De mest medtag- rester af brystværnet, og den er foran for- ne gader var Skidentorvet ved Nørreport, synet med en lav vold, en såkaldt fausse- Nørregade, Studiestræde, St. Peders brai, hvorfra man kunne skyde over den Stræde, Skidenstræde (nuværende ligeledes bevarede voldgrav og mod den Krystalgade), Peder Hvitfeldts Stræde, dækkede vej og glaciset, som anes på den Rosengården, Kultorvet, Tornebuskegade, anden side af graven. Pustervig, Rosenborggade, Aabenraa, Bastionen var under bombardementet Store og Lille Kannikestræde, Grå- besat af en landeværnsbataljon og Stu- brødretorv, Fiolstræde, Skindergade, denterkorpset. Købmagergade (nordligste del) og Lande- Det bedste indtryk af hovedstadens fæst- mærket. ningsværker 1807 får man på Chris- tianshavns bevarede vold. Til gengæld var Da Frue Kirkes spir natten mellem 4. og den var ikke i ilden under englændernes 5. september, ”den rædsomste nat”, styrte- belejring de brændende ned over kirken, udviklede der sig en såkaldt fladebrand med ild- Københavns volde var i alt bestykket med En Kongelig Livjæger storm. Det sker, når de varme luftstrøm- 119 kanoner og 27 morterer, Christians- Tegning af Johannes Senn me over et centralt brandsted stiger til

16 Kanonkugler og mindeplader i Københavnske husfacader vejrs, så der opstår undertryk. Derved Københavns Brandkorps var inden bom- Der er aldrig udarbejdet en officiel tabslis- suges flammerne fra omliggende brande bardementet blevet forstærket med ca. te over civile døde og sårede under bom- ind mod centrum, idet alle de mellemlig- 500 håndværkere og andre frivillige til ca. bardementet, men tallet er stort. I alt kos- gende bygninger efterhånden antændes 3.000 mand, fordelt på 12 kompagnier tede belejringen 188 militære døde og 534 af ildstormen. under ledelse af brandmajor Andreas sårede. Englændernes tab blev opgivet til Kirkerup. 56 dræbte og 177 sårede, men det virkeli- Sophie Thalbitzer gik en tur gennem de De to første bombardementsnætter lykke- ge tal er snarere omkring 600. værst ødelagte kvarterer kort efter bom- des det at slukke de fleste brande. Men Genopbygningen af de ødelagte kvarterer bardementet: ”Om eftermiddagen førte efterhånden svigtede kræfterne, brand- tog tid, og det, der blev bygget, var ofte af min svoger os om blandt ruinerne. Min slukningsmateriellet blev ødelagt, gader- dårlig kvalitet. For at spare på byggeom- Gud, hvilket syn. Københavns ildebrand ne var ufremkommelige på grund af ned- kostninger anvendte man ler i stedet for 1795 var intet derimod. Dengang stod dog faldne murbrokker og det blev svært at mørtel, murstensbrokker i stedet for nye murene. Her er ikke alene husene brændte, skaffe vand, så den sidste nat mistede sten, underdimensionerede bjælker i ste- men murene sammenstyrtede, som om de brandfolkene kontrollen over ildebrande- det for ordentligt træ – og det hele blev havde været omvæltede af jordskælv. ne. holdt sammen med jernkramper for ikke Gruset, som lå i gaderne, næsten en alen I alt dræbtes 13 brandmænd og 32 såre- at brase sammen. Det gjorde et hus i højt, var endnu så hedt, at jeg brændte des, mens tabet blandt hjælperne ikke Peter Hvitfeldts Stræde alligevel kort mine fødder ved at gå derpå.” kendes. efter, at det var blevet opført.

17 K¯BENHAVNS1807 BOMBARDEMENT

spækhøker Per Hansen og hans pige baghuset var 16. De ilede alle ned ad trap- Margrethe. Mens de øvrige beboere flygte- perne og tyede sammen i gangen under de, uskadeliggjorde de brandbomberne jamren, gråd og høje klageskrig.” med vand og våde tæpper. Forhuset tilhører i dag Københavns ”Sukkerhuset”, Larsbjørnsstræde Universitet, baghuset er revet ned. 9 9. Her lå det sukkerraffinaderi, hvor Thomas Overskous far arbejdede, og hvor Her er lille Thomas’ erindring om den førs- hans kone og børn søgte tilflugt den første te bombardementsnat: bombardementsnat. Huset kom uskadt ”Det begyndte en smuk sommerdag at gennem bombardementet og står endnu. skumre. Jeg, min søster og nogle børn sad Raffinaderiet var indrettet i sidehuset i ude midt i gården og legede ”præsten på baggården. prædikestolen”; ved posten stod en mand og en kone, der vred vasket tøj; værtens Thomas Overskou fortæller, at hans mor pige løb og gennede en lille hund ind, og en besluttede at forlade Arken, da der sprang soldat var i færd med at pumpe sit gevær- en bombe i forhuset og sås ild bag et vin- løb rent. Alt var siden den dybeste, hygge- due: ligste sommeraftensfred. Pludselig hørtes ”Nu er det tid at gå, børn,” sagde hun rask. et par svære skud. ”Nu begynder de,” råbte ”Hold dig godt fast i mit forklæde, alle; men da man ikke så følger af skudde- Thomas!” Derpå tog hun min broder, som ne, blev de gamle roligt ved med deres ger- var syg, på armen, og min søster ved den ning; kun vi børn gik efter min moders ene hånd, så op i luften om der ikke var En Borgerlig Brand Officer befaling ind i gangen. Næppe var vi imid- nogen fare, råbte: ”Nu gesvindt, børn! Tegning af Johannes Senn lertid kommet vel derind, førend en bombe Tilbens!” og ilede med os over gården og ud styrtede ned i forhuset, rev et fag vinduer på gaden. Her så det gyseligt ud. Mod hvil- Kuglerne, der havde voldt så megen øde- ind til gården med sig, faldt ned ikke langt ken ende af gaden vi vendte øjnene, var luf- læggelse, blev nu brugt som pynt og sat fra folkene ved posten og sprang i mange ten fuld af lysende bomber og flammende, ind i murene som minde om bombarde- stykker, som tilligemed brostenene danse- congrevske raketter. Allerede ved det første mentsnætterne. Nogle af dem, som er pla- de om dem. De tog flugten, og en alminde- hus måtte vi i porten søge ly, indtil de os ceret ”tilfældigt”, sidder måske, hvor de lig forfærdelse udbredte sig, thi nu blev nærmest truende var faldne eller gåede os ramte. den skrækkelige skyden uophørlig; de over hovedet. Så kiggede vi ud og løb igen Der er f. eks. kugler i Nørregade 11 i lysende bomber fløj i deres stødvise fart nogle skridt, indtil den overhængende fare Bispegårdens port. Nørregade 13 over hvislende gennem luften; blussende atter tvang os til at flyve ind i en port eller porten. Sankt Gertruds Stræde 6 over brandrør krydsede hverandre og susede gadedør. Efter således på den korte vej til porten i ejendommen. Teglgårdsstræde 14 ned på alle sider. Huset, hvori vi boede, var Larsbjørnsstræde at have søgt beskærmel- på facaden i 1. sals højde bag et nedløbs- indrettet til lutter små familier, og alene i se mod lemlæstelse og død i fem-seks huse, rør. Larsbjørnsstræde 7 A på baghuset i gården. Krystalgade 17 ved døren i baghuset i gården. Krokodillegade, Nyboder, ved døren. Gammelvagt 4, Nyboder, i gavlen. Dronningens Tværgade 63 på facaden. Livgardens kaserne, Øster Voldsgade, på facaden. Tornebuskegade 5, i kælderen til skønhedssalonen ”Face Body”. Huset, som er fra 1727, var det eneste hus i denne gade, der stod efter bombardementet. Salonen holder åbent lørdag 1. september kl. 13-18, så interesserede kan se de to kugler. Kælderen, der til daglig er sort som kul, vil være oplyst.

Noæ Ark eller blot ”Arken”, 8 Studiestræde 8. Ejendommen havde fået sit navn, fordi den rummede så mange mennesker, 32 familier i for- og baghus. Her boede Thomas Overskou, der som 9-årig oplevede Københavns bombardement og senere beskrev det i sine erindringer, ”Af mit liv og min tid”. Den gamle lejekaserne blev reddet fra ødelæggelse af Bombardementet set fra englændernes stillinger. Niels Truslev

18 kom vi endelig en time efter, at vi gik fra ”Arken” skælvende af angst og spænding, men med hele lemmer, hen til min fader.”

Der er kun ca. 180 skridt fra ”Arken” i Studiestræde til ”Sukkerhuset” i Lars- bjørnsstræde, og det varer normalt tre-fire minutter at tilbagelægge strækningen til fods.

Dagen efter beslutter Thomas’ mor at søge yderligere sikkerhed på en bondegård i Sundby på Amager, hvorfra familien senere ser Frue Kirkes tårn falde brændende ned. ”Hvilket rædsomt forfærdende skue. Det var, som om luerne udgik fra det bræn- dende tårn og strømmede fortærende til alle sider ud over den hele by. Og hvilken frygtelig lysning. Så vidt øjet kunne række lå alt omkring os i et skarpt, klart, rødligt skin, og vinduesruderne i alle de omkring- liggende huse flimrede, som om ilden også rasede inden for dem.”

Vor Frue Kirke, Nørregade 8. 10 Englænderne sigtede efter kirkens tårn under bombardementet, og om mor- genen 5. september satte en af Congreves raketter sig fast i spiret så højt oppe, at den var umulig at nå. Det 120 m høje spir, 15 m højere end vore dages Rådhustårn, brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Ydermurene fra den gamle, gotiske domkirke, og tårnet op til vægtergangen indgår i arkitekten C. F. Hansens nyklassiske genopbygning, der blev rejst på grunden 1811-29. I begyndelsen af 1900-tallet var der stemning for at forsyne C. F. Hansens tårn med en efter- ligning af det nedbrændte spir. Brygger Carl Jacobsen tilbød at bekoste opførel- sen, men efter hans død blev planerne opgivet. Den kirkegård, som hidtil havde omgivet kirkegården, blev sløjfet 1807, og bl.a. anlagdes pladsen foran kirkens Landemærket under bombardementet. C.W. Eckersberg hovedindgang, Bispetorvet. En af pigerne tog mig op med på loftet i Peder Malling i nyklassisk stil med gamle En anden lille dreng, Steen Bille, der den høje bygning; derfra kunne man se gotiske elementer. Den nye bygnings boede i Bernstorffs palæ, Bredgade 52, så temmelig vidtud over en stor del af byen. hovedgavl smykkes af to latinske inds- bombardementet og Frue Kirkes brand Det var et frygteligt syn, et helt ildhav krifter. Den øverste fortæller, at Frederik fra et loftsvindue, og han har senere som hvirvlede i vejret, og midt deri stod en høj, 6. byggede huset. Den anden sidder over voksen fortalt om oplevelsen i ”Nogle slank ildkolonne og kastede lange ildtun- portalen under en skulptur af en ørn, som Barndoms-Erindringer”: ger ud til alle sider; det var det stolte Frue den hentyder til: COELESTEM ADSPI- ”Denne sidste nats rædsler mindes jeg kirkespir, der denne nat sank i ruiner, for CIT LUCEM – skuer mod det himmelske grant: på at sove var ikke at tænke hverken aldrig mere at rejse sig over vor fødeby.” lys. for voksne eller børn, hele himlen stod i lue, I bagmuren på Kommunitetsbygningen i alle vegne, hvor vi så rundt, hvirvlede Københavns Universitetet, Nørregade, som ikke blev ødelagt under flammer i vejret, og gennem den tykke luft, 11 Frue Plads. Bygningen ødelagdes bombardementet, er der indmuret en som var opfyldt med regn, kom lyn på lyn delvist under bombardementet, men den engelsk kanonkugle som minde om begi- og knald i knald af raketter og bomber. blev genopbygget 1829-36 af arkitekt venheden.

19 K¯BENHAVNS1807 BOMBARDEMENT

engelske bomber. Et sprængstykke øde- lagde dog én af bøgerne – ironisk nok en bog, Marsiglio af Paduas ”Defensor pacis” - ”Fredens Forsvarer”! Bogen er i dag ud- stillet i det nuværende Universitets- bibliotek, Fiolstræde 1.

Bibliotekar E. C. Werlauff fortæller: ”Jeg gik op på biblioteket, hvor jeg tilbrag- te det meste af de tre skrækkelige dage og nætter. Vi pakkede sække fulde af nogle af de kostbareste manuskripter. Der kom brandfolk på loftet og nedenunder et kommando af Studenterkorpset. Mange os ubekendte folk opholdt sig på trappen og i forstuen, hvor de troede sig i sikkerhed, skønt der kom gloende kugler ind i muren, og enkelte bombestykker gik igennem vinduerne og slog en reol og nogle bøger i stykker.”

Borchs kollegium, St.Kannike- 18 stræde 12, brændte 4. september 1807 under Københavns bombardement. Det første kollegium på stedet brændte under Københavns brand 1728. Det tred- je kollegium i nyklassisistisk stil, som står i dag, blev bygget 1824-25 under arkitekt Peder Mallings ledelse.

Hauser Plads. Anlagt af den 19 schweizisk fødte, indvandrede handelsmand Conrad Hauser, som også bebyggede og navngav Hausergade. Det brændende København set fra de engelske belejringsbatterier. I.L.Rugendas På pladsen stod et tvangsarbejdshus under Fattigvæsenet, indtil det ned- Metropolitanskolen, der lå i tæt undgik kirken at bryde i brand, men den brændte under bombardementet 1807. 12 ved domkirken i Dyrkøb, blev blev ramt af adskillige kugler under totalt ødelagt, da Frue Kirke styrtede Københavns bombardement. Det gik især Kultorvet. De nyklassisistiske sammen under englændernes bombarde- ud over kapellerne, hvor mange af kister- 20 ejendomme på vestsiden af torvet ment. Efter krigen blev skolen genopbyg- ne, der var stablet ovenpå hinanden i er et godt eksempel på genopbygningen get af C. F. Hansen i nyklassististisk stil i krypterne, blev splintret. Også gravmonu- efter bombardementet 1807. Fiolstræde øst for domkirken. Bygningen menter, bl.a. af Johannes Wiedewelt, blev Torvets østside slap uskadt, men bygnin- bruges i dag af Københavns Universitetet, ødelagt. I kapellets lygtekroge hænger i gerne er senere revet ned. mens skolen er flyttet til nye lokaler i dag kanonkugler fra dengang som pynt! Struensegade 50 på Nørrebro. Hvide Lam, Kultorvet 5, er et af Hjørnehuset, Krystalgade 23 og 21 Københavns ældste værtshuse. Trøstens Bolig, Dyrkøb 1, lejeka- 16 Fiolstræde 16-18 er et af de få huse Det åbnede allerede om efteråret 1807 i 13 serne, opført efter bombardemen- i gaden, som stod uskadt efter bombarde- den bevarede kælder til et hus, der ellers tet af staten efter tegning af C. F. Hansen mentet. Huset er bygget 1734 som lejeka- var blevet jævnet med jorden under bom- til mindrebemidlede familier. serne og erstatning for et ældre hus, der blev bardementet. Senere blev huset gen- ødelagt under Københavns brand 1728. opbygget. Værtshuset spiller i dag tradi- Soldins stiftelse, Dyrkøb 3, opført tionel jazz seks dage om ugen – kun man- 14 i nyklassisistisk stil af C. F. Rundetårn, Købmagergade 52. dag er der stille i lokalerne. Hansen på brandtomten efter den første 17 Under Københavns bombarde- Metropolitanskole. ment søgte folk beskyttelse i tårnets sneg- Det Berlingske Hus, Pilestræde legang, som de anså for bombesikker. 22 34. Huset, der ligger ved siden af Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Universitetsbiblioteket, som havde til den moderne bladbygning, blev ikke ramt 15 Stræde 2. Takket være klokkeren, huse på Trinitatis kirkes loft, hvor der nu af bomberne, selv om det lå i udkanten af Jacob Jørgensen, som klatrede rundt på er udstillingslokaler, undgik ødelæggelse, de hårdt ramte kvarterer. Men bomberne kirkens loft og i spiret med våde klude, selv om bygningen blev ramt af flere sprang lige uden for vinduerne natten

20 mellem 4. og 5. september, så man måtte Jennows Gård, Strandgade 12. opgive at færdiggøre næste dags avis, som 25 Der faldt enkelte bomber på aldrig kom på gaden. Christianshavn, og et par af dem blev til minde om bombardementet muret ind i Christiansborg, som var under porten til ejendommen. 23 genopbygninmg efter Køben- havns brand 1795, blev tilflugtssted for Bombebøssen. Den pensionere- flygtninge under bombardementet. 26 de kommandør, Peter Norden Ridebanens buegange og slottets kældre Sølling, var i 1817 blevet mønstringsbe- blev anset for bombesikre. styrer i København. Den 2. november Marmorkrybberne i De kongelige Stalde 1819 fik han kong Frederik den VI’s tilla- indrettedes til barselskvinder. En af dem, delse til at samle penge ind til hjælp til der nedkom her under bombardementet, søens folk. En 200 punds engelsk bombe, ”Du glemte halen”. Satiren blomstrede. fik døbt sit pigebarn Raquetta Bom- der var fundet ueksploderet i Dybens- Den danske bonde siger til den engelske bardina. gade-kvarteret, blev tømt for krudt, for- officer, at han lige så godt kan få halen synet med åbning og lås og dekoreret af med, nu han har stjålet hesten. Hotel d’Angleterre, Kongens flere kunstnere. Bomben blev placeret på 24 Nytorv 34. Her lå Raus Gæst- mønstringsbestyrerens kontor for at ind- givergård, hvortil Københavns komman- samle penge til hjælp til dårligt stillede dant, den 72-årige general Ernst Pey- søfolk. Snart fik denne mærkelige bombe mann, flyttede sit hovedkvarter under sit navn Bombebøssen. I dag kan bombe- Batteriet ved Gamle Pesthus, sidste del af englændernes belejring af bøssen beses i en glasmontre i Sømands- I. som lå på hjørnet af Sønder byen 1807. Hotellet er senere bygget helt stiftelsen ”Bombebøssen” i Overgaden Boulevard og Ny Carlsbergvej, seks 24- om. Hver aften spillede et militærorkester oven vandet 48C på Christianshavn. pds. kanoner. uden for hotellet og trak mange tilhørere. Det skete også om aftenen 2. september, Belejringsbatterierne Batteriet ved Mohrs gartneri, da bombardementet af byen begyndte. B Det engelske belejringsartilleri var II. omtrent midt i Valdemarsgade, fire opstillet i to linier. Den forreste skulle pri- 13-8 inch morterer og to 10-8 inch hau- Sofie Thalbitzer, der var på besøg i mært med fladbaneskyts bekæmpe det bitser. hovedstaden, fortæller: danske fæstningsartilleri på Københavns ”Om aftenen onsdag 2. september blæste volde, samt forberede et eventuelt storm- Batteriet ved Skydebanen, Livgardens oboister den dejligste harmo- angreb. Den bageste linie bestod af det III. i dag Københavns Bymuseum, fire nimusik foran generalens bolig. Alt ånde- svære krumbaneskyts til bombardement 13-8 inch morterer. de fred og hyggelig idyl, da vi med ét så af beboelseskvartererne bag voldene. ildstråler krydsende sig i luften og hørte de Dette skyts var uden for de danske kano- Batteriet i Svanholms have, frygteligste knald af bomber, raketter og ners rækkevidde. Bag disse batterier IV. hjørnet af Gammel Kongevej og ildkugler, som nedstyrtede over det ulykke- havde englænderne også feltbatterier i Vodroffsvej, omtrent hvor Codans bygning lige København.” reserve. står i dag, ikke armeret reservestilling til seks 24-pds. kanoner.

Batteriet i Vordroffsgaards V. have, som lå på nuværende Danas Plads, ikke armeret reservestilling til otte 24-pds. kanoner.

Batteriet i Roeligheds Have, VI. Landbohøjskolens grund mellem Thorvaldsensvej, Bülowsvej og Rolig- hedsvej, ti 13-8 inch morterer, som anrettede størst skade af alle.

Batterier ved Blaagaard, VII. omtrent hvor Blågårds Plads ligger i dag, otte 24-pds. kanoner og ikke armeret reservestilling til fire 10-8 inch haubitser. Satire over Cathearts og Gambiers triumftog i London. De to herrer sidder i stridsvognen. På ”heltens” skjold står der: ”Koner og Börn skulle blive i Byen at der kan være noget at Batteriet i Toxwerds Have kaste Bomber paa”. Forrest Congreve på en raket og teksten: ”Jeg har givet alt”. VIII. bag Jødekirkegaarden, Møl- Soldaterne bærer stjålne alterlys og erobringer fra Køge: Høtyve, træsko og sække med føde- legade ved Mosaisk Kirkegård, ti 13-8 varer. inch morterer, meget ødelæggende.

21 K¯BENHAVNS1807 BOMBARDEMENT

Batteriet i Sandgraven på Ves- IX. ter Fælled, hvor nu Johannes- kirken står ved Sankt Hans Torv, fire 10-8 inch morterer.

Batteriet ved Salpeterværket, X. nord for Trianglen, ti 13-8 inch morterer og to 10-8 inch haubitser.

Batteriet ved gården Nøjsom- XI. hed, ved Nøjsomhedsvej, ikke armeret reservestilling forberedt til seks 12-pds. kanoner.

Batteriet ved Nye Kalkbræn- XII. deri, ved legepladsen mellem Århusgade og Løgstørgade, ikke armeret reservestilling til fire 12-pds. kanoner.

Batteriet ved Svanemøllen, XIII. ved Strandvænget og Svane- ”Englændernes sidste skændselsdåd”. C.W. Eckersberg. Englænderne ødelagde linieskibet møllens station, fjorten 24-pds. kanoner, Ditmarsken i dokken og tre skibe på stabelen på Nyholm. to 13-8 inch morterer og to 10-8 inch haubitser. stod der allerede, da englænderne kom i de lodder… alle håndværkernes, tømmer- Almindeligvis angav man i begyndelsen af 1807. F. eks. Mastekranen, Vagtbyg- mændenes, smedenes, drejernes, bødker- 1800-tallet skytsets kaliber i pund efter ningen ”Under Kronen” , Arsenalet og en nes og sejllæggernes private håndredska- vægten af den fuldkugle, som passede i del magasinbygninger. Andre, f. eks. ræk- ber… alle stenkloer, hvormed sten optages løbet. Englænderne angav morter- og ken af kanonbådsskure på Nyholm og fra grundene, ligesom de svære holdhager haubits-kalibre i inches, engelske tommer. Frederiksholm, blev opført under Eng- til donkraftene til brug ved skibes eller 1 inch = 25,4 mm. landskrigene. vrags opletning fra grunden… i reberba- Indtil en nylig renovering kunne man i nen alle drejekroge, sakse til garnenes tjæ- De mobile affyringsramper i Mastekranens træværk finde navne, ind- ring, garnklammerne, jernboltene og aks- XIV. raketbatteriet, hvorfra Con- skåret af englændere, da de var på Hol- lerne til garnrullerne og alle læderremme greves frygtede ”brandpile” blev affyret, men 1807. til hjulene… sprøjterne på Gammelholm var opstillet i en have ved den lille rund- og en pramsprøjte på Nyholm… alle del på Frederiksberg Allé ved Skt. Englænderne bortførte ikke blot den bomme for maste- og tømmergravene… Thomas Allé. sejldygtige del af den danske flåde. De private skibsjoller, store og små både… Kun ca. 300 af raketterne blev skudt ind fjernede eller ødelagde alt materiel i døre og porte samt vinduer til hus- over København, men en af dem hagede magasinerne. Lige fra spanter og master bygning… i forskellige kontorer rullegar- sig fast i domkirkens spir og satte det i til kontorinventar og dørlåse. De ødelagde dinerne, skrivepultene, papir- og lyssakse brand. også tre orlogsskibeskibe på bedding, og alle blade udrevne af protokollerne… af deraf et linieskib. En bevaret stopbom kleinsmedemesterens kontor hans kakke- I alt affyrede det britiske belejringsskyts stammer fra en af de gamle trækonstruk- lovn med tilbehør… en liden feltkanon på ca. 14.000 skud mod monarkiets hoved- tioner. Englænderne havde også i sinde at lavet til brug i forrige tider for de kongeli- stad, deraf alene ca. 6.000 i løbet af ”den ødelægge dokken på Christianshavn (bag ge prinser ved deres forelæsninger… de til rædsomste nat” mellem 4. og 5. septem- Eigtveds pakhus), men de kunne ikke alterets sakramente brugelige sølvkalke og ber. finde bundventilen, så det lykkedes dem diske, i alt fem stykker… bestikkene til ikke at tømme dokken for vand og brug for artilleriskolen, tilligemed tavler- Holmen. I flådens leje, der var nedbryde den. De nøjedes derfor med at ne, regnebøgerne og frihåndstegninger- 27 afgrænset af en række forbundne, ødelægge linieskibet Ditmarsken, som lå i ne… adskillige skibsmodeller… alle kirur- nedrammede pæleknipper, såkaldte Duc dokken. giske instrumenter… søofficerernes ligkas- d’Alber, fra Nordre Toldbod i nord til se, hvori der dog ingen penge var… alt Christiansholm i syd, lå den aftaklede Flåden, englænderne bortførte, bestod af sølvtøj, et stykke over bataillen den 2. april danske flåde, som blev englændernes 15 linjeskibe, 10 fregatter, fem korvetter 1801, foruden en del andet inventar.” krigsbytte i 1807. I dag kan man i vandet og 14 småskibe - i alt 34 fartøjer. ud for Mastekranen på Nyholm og I en indberetning til den engelske rege- Operaen på Dokøen se tilsvarende pæle- I en samtidig rapport hedder det, at ring meddeler den engelske overkomman- knipper, der afgrænser det militære områ- englænderne ”uden blusel” har fjernet do: de, hvor civil sejlads er forbudt. Mange af eller ødelagt bl.a. følgende: ”Den danske flådes beskaffenhed var så de karakteristiske bygninger på Holmen ”Balancerne fra vejerboden med tilhøren- fortrinlig, at den blev gjort sejlklar i tre

22 uger, og der lader sig intet stærkere bevis porte var blevet åbnede, gik mine forældre røde munderingstrøjer med hjelmformede give på dens tilstand, end at den er blevet ud med os for at se på de engelske tropper. kasketter, tærnede skørter, af forskelligt overført til England i det mest stormende Ikke førend ude ved slottet begyndte dog farvede bånd flettede gamacher og nøgne uvejr, uden at den har lidt det mindste på rigtig det store militære skuespil… På bak- lår, de kraftige, krigeriske mænd livligt sit skrog. Dersom Napoleon var kommet i ken mellem slottet og Søndermarken stod grupperede med de mange fruentimmer, besiddelse af denne flåde, måtte følgerne to regimenter med fuld oppakning opstille- der var fulgt med dem. Ja, end ikke børn blive alvorlige for os.” de til parade… mens deres store, meget savnedes der i denne pittoreske lejr.” pyntede musikkorps spillede det ene stykke Hvorfor blev flåden ikke sænket af dan- efter det andet. Inde i selve Søndermarken skerne i 1807, sådan som det skete 29. vandt imidlertid det militære liv først ret august 1943? General Peymann havde en eventyrlig karakter… Overalt, på plæ- ikke fået nogen instruks, da kronprins nerne og mellem de store stammer, viste Frederik var i København 11. og 12. sig et broget og for os forbavsende malerisk august, men senere sendte kronprinsen røre. Uden for og inde i teltene, ved de uta- en løjtnant fra Kiel med ordre til llige geværpyramider og omkring mang- Peymann om at brænde flåden, hvis foldige ildsteder… gik og lå , i de smukke, København blev tvunget til overgivelse. Løjtnanten blev imidlertid fanget af englænderne i Roskilde, men det lykkedes Danske søofficerer og matroser ser flåden stå ud af Københavns Havn med engelsk besæt- ham at tilintetgøre brevet. ning om bord. Chr. Mølsted. Flådens øverstkommanderende, kom- mandør Steen Andersen Bille, havde på eget initiativ sørget for, at der var boret hul i bunden på hvert skib og hullet stop- pet med en træprop, som hurtigt kunne slås ud. Men da kapitulationsforhandlin- gerne var begyndt, mente de danske for- handlere ikke, at man kunne tillade sig at sænke flåden.

Trekroner. Siden slaget på Re- 28 den 1801 havde batteriet fået ud- skiftet sit brystværn af træ med en vold af jord, så dets 66 kanoner stod bedre dæk- ket. Trekroner deltog i søkampene ud for København 1807. Det nuværende betonfort er bygget i 1865-68.

Prøvestenen. Efter slaget på 29 reden byggedes batteriet ovenpå tre sænkede orlogsskibe for at beskytte indsejlingen til Kongedybet. Batteriet var i ilden 1807. Batteriet afløstes 1859-63 af et betonfort, hvoraf rester i dag findes på øen Prøvestenen.

Frederiksberg Slot og Sønder- 30 marken. Englænderne brugte slottet til indkvartering. En af de officerer, der boede i ”det kinesiske værelse”, en skotsk kaptajn Geils, har ridset sit navn i et spejl i værelset. I dag rummer slottet Hærens Officersskole. Rundvisning i slottet sidste lørdag i hver måned (undtagen juli og december) kl. 11 og 13.

I Søndermarken bivuakerede engelske tropper. Thomas Overskou fortæller: ”Den første søndag efter at fæstningens