DOCSLIB.ORG

DT\643079DA.Doc PE 382.384V01-00 DA DA (Ekstern Oversættelse)

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
DT\643079DA.Doc PE 382.384V01-00 DA DA (Ekstern Oversættelse) (Ekstern oversættelse) EUROPA-PARLAMENTET ««« « « 2004 « « 2009 « « ««« 4.12.2006 BERETNING fra ad hoc-delegationens rejse til Timor-Leste den 28. oktober - 4. november 2006 Ordfører: Ana Maria Gomes DT\643079DA.doc PE 382.384v01-00 DA DA (Ekstern oversættelse) 1. Indledning Plenarforsamlingen vedtog den 15. juni 2006 en beslutning om Timor-Leste, hvori den anmodede Formandskonferencen om at godkende, at der sendes en ad hoc-delegation til Timor-Leste i efteråret 2006 for at vurdere den politiske situation og undersøge, hvorvidt EU's bistandsprogrammer er tilstrækkelige. Den 13. september godkendte Formandskonferencen uden debat at sende en ad hoc- delegation til Timor-Leste den 28. oktober - 4. november 2006 sammensat af syv medlemmer, der udpegedes af de politiske grupper under anvendelse af d'Hondt-systemet, hvilket også gælder for løsgængere. Delegationen skulle sammensættes af tre PPE-DE- og to PSE-medlemmer samt et ALDE- og et Verts/ALE-medlem. Efter en række konsultationer og samstemning af holdninger mellem grupperne ønskede kun seks medlemmer at deltage i delegationen, nemlig to PPE-DE-medlemmer, 3 PSE- medlemmer og et GUE/NGL-medlem. På delegationens konstituerende møde den 19. oktober valgtes Britta Thomsen (PSE) til formand. Men ugen inden delegationen skulle rejse, trak hun sig, og det samme var tilfældet med et af de to PPE-DE-medlemmer. Den endelige delegation kom til at bestå af fire medlemmer, der indbyrdes udpegede Ana Maria Gomes (PSE) til formand. Deltagerne var: - Ana Maria Gomes (PSE) - Emanuel Jardim Fernandes (PSE) - Nirj Deva (PPE-DE) - Pedro Guerreiro (GUE/NGL). Delegationen ledsagedes af Jean François Vallin (medlem af PSE-Gruppens personale), João Leite og Balazs Reiss (medlemmer af DEVE's personale) og Alexia Whiting og Júlio Monteiro (tolke). Delegationens officielle program startede mandag den 30. oktober kl. 10.00 (delegationens program er vedføjet som bilag 1) og afsluttedes kl. 23.00 fredag den 3. november. Udrejse den 28. oktober med hjemkomst den 5. november. Der indtraf ingen episoder under hele rejsen. Delegationen ledsagedes til stadighed af en PE 382.384v01-00 2/27 DT\643079DA.doc DA (Ekstern oversættelse) diskret politistyrke. Delegationen ledsagedes af medlem af Kommissionens personale i Dili, Guglielmo Colombo, og af formand Barrosos særlige udsending til Timor-Leste, Miguel Amado, der blev bedt om at udsætte sin hjemrejse til Bruxelles i en uge for at kunne være til stede under delegationens besøg. 2. Baggrunden for delegationens rejse Timor-Leste har været splittet af voldshandlinger efter hjemsendelsen i april 2006 af næsten 600 soldater, dvs. en tredjedel af alle de væbnede styrker, og en væbnet konfrontation den 28.- 29. april 2006 mellem de væbnede styrker og de hjemsendte soldater og deres tilhængere førte til et ikke nærmere bestemt antal dødsfald. Mange er blevet dræbt og endnu flere såret som følge af bandeoptøjer og -vold, og titusinder er i panik flygtet ud af hovedstaden og opholder sig i de omkringliggende bakkedrag eller er blevet flyttet under kirkens, FN's eller ambassadernes beskyttelse. Ifølge FN åbnede soldater den 25. maj ild mod ubevæbnet politi, hvorved ni dræbtes og 27 såredes. Den politiske uro i Timor-Leste fortsatte på trods af indenrigsministerens og forsvarsministerens tilbagetræden, andre tiltag og foranstaltninger iværksat af Timor-Lestes myndigheder. Deltagere i protestdemonstrationer krævede, at premierminister Mari Alkatiri trådte tilbage, hvilket skete den 26. juni. Han afløstes den 10. juli af tidligere nobelprismodtager Ramos Horta. Forværringen af den alvorlige sikkerhedsmæssige og politiske krise fik Timor-Lestes myndigheder til den 24. maj at anmode udenlandske tropper om at medvirke til at dæmme op for voldshandlingerne og genoprette lov og orden. I bestræbelserne på at genindføre politisk og social stabilitet førte præsidenten og premierministeren under FN-observatørers påsyn drøftelser med repræsentanter for de hjemsendte soldater og politifolk, der var udtrådt af tjenesten. FN's flygtningehøjkommissær har rapporteret om mere end 100.000 fordrevne personer, som er blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af de uroligheder, der opstod i forbindelse med hjemsendelsen af en tredjedel af de væbnede styrker og opsplitningen af politistyrken, som er blevet yderligere forværret af bandevold. Mange flygtningelejre er blevet strategisk placeret foran de vigtigste offentlige bygninger, FN's indkvarteringssteder og lufthavnen. FN-missionen i Timor-Leste (UNOTIL), der på et tidspunkt omfattede ca. 11.000 soldater og civilt personel, men som senere blev nedskåret til 130 personer (civilpersoner, politifolk og DT\643079DA.doc 3/27 PE 382.384v01-00 DA (Ekstern oversættelse) militærrådgivere), udløb den 20. juni 2006, men blev forlænget af FN's Sikkerhedsråd i maj 2006 med blot én måned på trods af FN's generalsekretærs forslag om en forlængelse på ét år. Da den politiske situation forværredes i maj 2006, udsendte Kofi Annan på ny UNTAET's Ian Martin med den opgave at vurdere situationen. På basis af hans rapport oprettede FN's sikkerhedsråd den 25. august en ny udvidet mission (UNMIT) med henblik på deployering af en international politistyrke på ca. 1.600 mand og 34 militære koordinatorer i seks måneder med mulighed for forlængelse. Den 13. september overtog en FN-tjenestemand kommandoen over den nationale politistyrke. De udenlandske sikkerhedstropper, der er flyttet efter anmodning fra regeringen, adlyder fortsat deres egne befalingsmænd og er ikke villige til at acceptere en enhedskommando. Arbejdsløshedsprocenten i Timor-Leste svinger omkring de 80 %. 40 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og 60 % af befolkningen er 18 år og derunder. Timor-Leste har verdens højeste fødselshyppighed (over syv børn pr. mor), hvilket med tiden vil skabe et endnu større problem, hvis ikke der træffes foranstaltninger for at imødegå arbejdsløshedsfaktoren. Timor-Leste modtog i år for første gang indtægter fra udnyttelsen af oliefelterne, men har kun ringe kapacitet til at fremme projekter, hvor pengene kan anvendes. Drøftelserne om, hvor terminalen for gas fra disse oliefelter skal placeres, i Timor-Leste eller i det nordlige Australien, udgør en vigtig underliggende kilde til en række politiske bevægelser, som giver næring til den nuværende krise. En anden underliggende årsag udgøres af uløste konflikter mellem dem, der bekæmpede den indonesiske besættelsesmagt i Timor-Leste, og dem, der emigrerede og først vendte tilbage efter uafhængigheden. 3. Opsummering af de modtagne oplysninger (kommentarer er skrevet med kursiv) 3.1. Formand for nationalforsamlingen Francisco Guterres Lu-Olo - De internationale styrker er ikke i stand til at kontrollere situationen. De fanger ikke den angribende part, men kun dem, der reagerer på angreb. - Det australske politi standsede endda den øverstbefalende for Timor-Lestes hær (Matan Ruak) og tilbageholdt ham i 45 minutter. - Parlamentet vedtog den 26. oktober en beslutning (se bilaget) om et sikkerhedssystem for Timor-Leste (hvori det anmodede om en FN-kommando over alle militær- og politistyrker, som er stationeret i Timor-Leste). - Jeg kan tilslutte mig FN-rapportens konklusioner om retssystemet, selv om jeg er uenig med hensyn til en række specifikke punkter, f.eks. behovet for at styrke dette system. Jeg er også PE 382.384v01-00 4/27 DT\643079DA.doc DA (Ekstern oversættelse) modstander af, at man rekrutterer engelsktalende dommere, da vores lovsystem bygger på romerretten (se parlamentets beslutning af 26. oktober om en styrkelse af og en garanti for domstolenes uafhængighed, der er vedføjet som bilag). - Regeringen og oppositionen stillede hvert sit forslag til en valglov. Vi arbejder på at forlige de to forslag og håber, at loven kan vedtages i november. Et af de punkter, der kræver et forlig, er spærregrænsen på 5 %, for at et parti kan blive repræsenteret i Parlamentet, men mit parti Fretilin accepterer at drøfte spørgsmålet. - Vi ønsker, at Europa-Parlamentet udsender valgobservatører. Og vi vil fremsende et brev i god tid. - Vi vil sende en parlamentsdelegation til det næste møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Barbados. - Vi ønsker, at EU engagerer sig mere i Timor-Leste, f.eks. gennem støtte til et system af banker, der formidler lån til landbruget. - Vores væbnede styrker bør integreres i den FN-ledede kommando over alle styrker i Timor- Leste, og tidligere politi- og militærfolk bør kunne genindtræde. - Der er behov for uddannelse af personalet i vores parlament. Vi behøver mere personale med en juridisk baggrund og har anmodet UNDP om at finansiere et rekrutteringsprogram (ad hoc-delegationens formand nævnte her Toornstra's e-mail om mulighederne for, at Europa- Parlamentet tilvejebringer en sådan uddannelse). - Øst-vest-modsætningsforholdet er kunstigt. - Parlamentet vil få en vigtig rolle i initiativet for en national dialog. - Parlamentet vil nedsætte et udvalg, der skal studere FN-rapporten. 3.2. Minister for statsforvaltningen Ana Pessoa - Problemerne er ikke ovre. Styrkerne bør koordineres i felten og politistyrken er kun på halvdelen af det lovede. - De australske styrker er ikke upartiske. Vi behøver en enhedskommando. - SIMU-MALU-programmet vil forsøge at gøre gaderne sikre gennem oprettelse af lokale politistationer og en genopbygningspakke. - Vores stat er ikke cementeret, men vi har på ingen måde en forfejlet stat. Man kan ikke bygge en stat eller en demokratisk kultur på fire år. - Vi bør styrke institutionerne, og vi bør fremme en bæredygtig økonomisk udvikling.
Load more

Recommended publications
  • AS6101 19 Timor-Leste 155..159
    GEOFFREY C. GUNN Timor-Leste in 2020 Counting the Costs of Coronavirus ABSTRACT The impact of the Covid-19 pandemic on Timor-Leste in 2020 was great, and the ripple effects may be felt for years. Paradoxically, it was not that the population was directly impacted—indeed, the small half-island nation stands out with only a score or so of cases, and no deaths—but that the oil-dependent economy and the status of financial reserves took a major hit with the collapse of oil and stock prices. In the interest of managing the pandemic, the incumbent prime minister declared a state of emergency, withdrawing his earlier resignation and thus averting a political crisis. Still, as the new eco- nomic realities surrounding oil-related mega-infrastructure projects hit home, we see churn among the concerned ministers and technocrats, amid a major rethink of the way ahead, and with many of the choices invidious in the challenging new economic environment. KEYWORDS: COVID-19, political crisis, oil price crash, infrastructure review, Timor-Leste SEVERAL FACTORS COMBINED IN 2020 to plunge Timor-Leste into a state of profound angst. The first crisis, breaking in January, was political, leading to the emergence of a new coalition government under incumbent Prime Min- ister Taur Matan Ruak. The transition also witnessed a reversal of fortune for Jose´ “Xanana” Gusma˜o’s Congresso Nacional de Reconstruc¸a˜odeTimor (National Congress for Timorese Reconstruction, CNRT), ceding its former weight in the Ruak-led coalition to long-running rival Frente Revolucionaria´ de Timor-Leste Independente (Revolutionary Front of Independent Timor- Leste, FRETILIN), led by Mari Alkatiri.
    [Show full text]
  • Constitutional Documents of All Tcountries in Southeast Asia As of December 2007, As Well As the ASEAN Charter (Vol
    his three volume publication includes the constitutional documents of all Tcountries in Southeast Asia as of December 2007, as well as the ASEAN Charter (Vol. I), reports on the national constitutions (Vol. II), and a collection of papers on cross-cutting issues (Vol. III) which were mostly presented at a conference at the end of March 2008. This collection of Constitutional documents and analytical papers provides the reader with a comprehensive insight into the development of Constitutionalism in Southeast Asia. Some of the constitutions have until now not been publicly available in an up to date English language version. But apart from this, it is the first printed edition ever with ten Southeast Asian constitutions next to each other which makes comparative studies much easier. The country reports provide readers with up to date overviews on the different constitutional systems. In these reports, a common structure is used to enable comparisons in the analytical part as well. References and recommendations for further reading will facilitate additional research. Some of these reports are the first ever systematic analysis of those respective constitutions, while others draw on substantial literature on those constitutions. The contributions on selected issues highlight specific topics and cross-cutting issues in more depth. Although not all timely issues can be addressed in such publication, they indicate the range of questions facing the emerging constitutionalism within this fascinating region. CONSTITUTIONALISM IN SOUTHEAST ASIA Volume 2 Reports on National Constitutions (c) Copyright 2008 by Konrad-Adenauer-Stiftung, Singapore Editors Clauspeter Hill Jőrg Menzel Publisher Konrad-Adenauer-Stiftung 34 Bukit Pasoh Road Singapore 089848 Tel: +65 6227 2001 Fax: +65 6227 2007 All rights reserved.
    [Show full text]
  • Timor-Leste Elections 2012
    Timor-Leste elections 2012 Compendium of the 2012 Elections in Timor-Leste As of 21 June 2012 Prepared by UNMIT and UNDP Democratic Governance Support Unit - UNMIT 1 Timor-Leste elections 2012 Table of Contents 1. Legislation ................................................................................................................... 5 Constitution ......................................................................................................................... 5 Electoral laws ...................................................................................................................... 7 Law on the Election of the President of the Republic ........................................................... 7 Law on the Election of the National Parliament .................................................................... 7 Law on the Electoral Administration Bodies ......................................................................... 7 Electoral regulations ............................................................................................................ 8 Other documents ................................................................................................................. 8 Codes of Conduct ................................................................................................................ 8 Peaceful Elections Pact 2012 .............................................................................................. 9 2. Electoral calendars...................................................................................................
    [Show full text]
  • Jica 東ティモール活動報告書 （2002 年 5 月～2008 年 8 月）
    JICA 東ティモール活動報告書 （2002年5月～2008年8月） 平成 20 年(2008 年)９月 JICA 東ティモール事務所 -1 - 目次 まえがき 1 １．東ティモールの社会動向 2 1-1 政治 2 1-2 経済 2 1-3 治安 3 1-4 国家予算 3 1-5 援助 4 1-6 ドナーの支援 6 ２．JICAの支援 12 2-1 経緯 12 2-2 重点分野の取組み 12 2-3 スキーム毎の取組み 15 2-4 今後の方向性 16 引用文献 18 資料 19 -2 - まえがき JICA は 2000 年 3 月の事務所開設以来、東ティモールへの支援を行ってきました。国連 東ティモール暫定行政機構(UNTAET)時代(1999.10.25～2002.5.17)の支援は、国際協力事 業団(2002)対東ティモール復興･開発支援総括報告書に記載されています。2002 年以降の 記録を本報告書にまとめました。2002 年 5 月 20 日の独立以降 2008 年８月までを対象と しています。 独立以降国連ミッションやドナーの支援により持続可能な開発段階に移行したと 2006 年 4 月には言われていましたが、国連東ティモール事務所(UNOTIL)の撤退予定の直前で ある 2006 年 5 月下旬に国軍兵士解雇に端を発した騒擾が発生し、警官 8 人を含む 37 人が 死亡し 15 万人の国内避難民が出る結果となりました。国連東ティモール統合ミッション (UNMIT)が 2006 年 8 月 25 日に設立され国連の支援が継続するとともに、国際安定軍(豪 州軍と NZ 軍)が駐屯し治安維持の役割を果たしています。 2007 年 4 月の大統領選挙と 6 月の国民議会選挙を経て、政権はアルカティリ元首相か らシャナナ・グスマン首相に移り、新体制による国家運営が始動した矢先の 2008 年 2 月 11 日には大統領･首相銃撃事件が発生し、4 月 22 日まで全土非常事態が宣言される騒ぎと なりました。治安動向に振回されながらも、2005 年からは技術協力プロジェクトや開発調 査を実施し、2006 年 3 月には技術協力協定が施行となり、ボランティア事業の開始に向 けての準備や円借款の可能性の検討など全スキームを実施できる体制になりつつあります。 本報告書は東ティモール支援を担当する JICA 職員を対象に、事業運営に必要な情報を 提供することを目的としています。JICA 事業と関連のある部分に焦点を当てて簡潔に記 載していますので、詳細な情報は引用文献を参考にしていただくようお願いいたします。 筆者の赴任した 2005 年 6 月以降は直接の経験を基にしていますが、それ以前は文献や関 係者からのヒアリングに基づいていることを申し添えます。 平成 20 年９月 国際協力機構東ティモール事務所 所長 上條 哲也 -1 - １．東ティモールの社会動向 1-1 政治 2002 年 3 月 22 日に憲法が公布された。大統領は直接選挙で選出され、任期 5 年で国 軍最高司令官を兼任する。与党が指名し大統領が任命する首相が実質的な行政権限を有 する。初代大統領はシャナナ･グスマン(2002.5.20～2007.5.20)、第 2 代大統領はラモス・ ホルタ(2007.5.20～2012.5.20)である。国会は一院制で 2001 年 8 月の憲法選定議会選挙 で選ばれた政権議会がそのまま 2002 年 5 月からの国民議会に移行した。2002 年 5 月か ら 2007 年 7 月までは与党がフレテリン(全 88 議席中 55 議席)で、その他は民主党(PD7 議席)、社民党(PSD6
    [Show full text]
  • DT\643079MT.Doc PE 382.384V01-00 MT MT 1
    PARLAMENT EWROPEW ««« « « 2004 « « 2009 « « ««« 4.12.2006 RAPPORT dwar id-delegazzjoni ad hoc għal Timor tal-Lvant, 28 ta’ Ottubru–4 ta’ Novembru 2006 Rapporteur: Ana Maria Gomes DT\643079MT.doc PE 382.384v01-00 MT MT 1. Introduzzjoni Fil-15 ta’ Ġunju 2006 s-Seduta Plenarja adottat riżoluzzjoni dwar Timor Leste fejn talbet li l- Konferenza tal-Presidenti tiddeċiedi li tibgħat delegazzjoni Parlamentari ad hoc f’Timor tal- Lvant fil-ħarifa ta’ l-2006 biex tevalwa s-sitwazzjoni politika u teżamina l-adegwatezza tal- programmi ta’ għajnuna ta’ l-UE. Fit-13 ta’ Settembru l-Konferenza tal-Presidenti approvat mingħajr diskussjoni li tintbagħat delegazzjoni ad hoc f’Timor tal-Lvant mit-28 ta’ Ottubru sa l-4 ta’ Novembru 2006, magħmula minn seba’ membri maħtura mill-gruppi politiċi skond is-sistema d'Hondt li għandha tapplika wkoll għall-Membri mhux affiljati. Id-delegazzjoni kellha tkun magħmula minn 3 Membri ta’ l-EPP, 2 tal-PSE, 1 ta’ l-ALDE u 1 tal-Ħodor. Wara konsultazzjonijiet u approvazzjonijiet suċċessivi ta’ pożizzjonijiet bejn il-Gruppi, 6 Membri biss riedu jkunu inklużi fid-delegazzjoni: 2 EPP, 3 PSE u 1 GUE. Fid-19 ta’ Ottubru l-laqgħa kostituttiva tad-delegazzjoni ħatret lis-Sra Britta Thomsen (PSE) bħala ‘Chairperson’. Iżda, ġimgħa qabel il-Missjoni kellha tibda hija rtirat l-applikazzjoni tagħha, kif għamel wieħed miż-żewġ Membri ta’ l-EPP. Id-delegazzjoni finalment kienet iffurmata minn 4 Membri, li bejniethom ħatru lis-Sra Ana Gomes (PSE) bħala kap tad-delegazzjoni. Il-parteċipanti kienu: - is-Sra Ana Gomes (PSE) - is-Sur Emanuel Jardim Fernandes (PSE) - is-Sur Nirj Deva (EPP) - is-Sur Pedro Guerreiro (GUE).
    [Show full text]
  • Timor-Leste's Bill of Rights
    Timor-Leste’s Bill of Rights A Preliminary History Timor-Leste’s Bill of Rights A Preliminary History ANNEMARIE DEVEREUX Foreword by Adérito de Jesus Soares Published by ANU Press The Australian National University Acton ACT 2601, Australia Email: [email protected] This title is also available online at http://press.anu.edu.au National Library of Australia Cataloguing-in-Publication entry Creator: Devereux, Annemarie, author. Title: Timor Leste’s bill of rights : a preliminary history / Annemarie Devereux. ISBN: 9781925022384 (paperback) 9781925022391 (ebook) Subjects: Human rights--Timor-Leste. Civil rights--Timor-Leste. Political participation--Timor-Leste. Nation-building--Timor-Leste. Timor-Leste--Constitutional history. Timor-Leste--Politics and government--2002– . Dewey Number: 959.87 All rights reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying or otherwise, without the prior permission of the publisher. Cover design and layout by ANU Press Cover photo: Members of the Constituent Assembly applauding during the signing ceremony on 22 March 2002 in which the final text of the Constitution was adopted (AP via AAP/Firdia Lisnawati). Printed by Griffin Press This edition © 2015 ANU Press Contents Foreword . ix Acknowledgments . xi Abbreviations . xiii Part 1 Introduction . 3 Exploring the history of the Constitution . 3 Sources, methodology and caveats . 7 Overview of the Constitution-Making Process in Timor-Leste . 17 Deciding on the shape of the constitutional process . 17 Community views expressed prior to the Assembly . 23 The operation of the Constituent Assembly . 30 Conclusion . 59 Part 2 – Section-by-Section Analysis of the Bill of Rights Explanatory notes for Part 2 .
    [Show full text]
  • DT\643079ES.Doc PE 382.384V01-00 Traducción Externa ES ES 1
    PARLAMENTO EUROPEO ««« « « 2004 « « 2009 « « ««« 4.12.2006 DOCUMENTO DE TRABAJO sobre la delegación ad hoc a Timor Oriental, del 28 de octubre al 4 de noviembre de 2006 Ponente: Ana Maria Gomes DT\643079ES.doc PE 382.384v01-00 Traducción externa ES ES 1. Introducción El 15 de junio de 2006, el Pleno aprobó una resolución sobre Timor Oriental en la que se pedía a la Conferencia de Presidentes que autorizase el envío de una delegación ad hoc del Parlamento Europeo a Timor Oriental en otoño de 2006 para evaluar la situación política y examinar la adecuación de los programas de asistencia de la UE. El 13 de septiembre, la Conferencia de Presidentes aprobó sin debate el envío de una delegación ad hoc a Timor Oriental del 28 de octubre al 4 de noviembre de 2006, compuesta por siete diputados que debían ser designados por los grupos políticos con arreglo al sistema rotatorio d'Hondt, que se aplicaría igualmente a los diputados no inscritos. La delegación debía ser constituida por 3 diputados del PPE, 2 del PSE, 1 de ALDE y 1 de los Verdes. Después de diversas consultas y del sucesivo respaldo de posiciones entre los Grupos, sólo 6 diputados manifestaron su deseo de ser incluidos en la delegación: 2 del PPE, 3 del PSE y 1 del GUE. El 19 de octubre, la reunión constitutiva de la delegación eligió a Britta Thomsen (PSE) como presidenta. No obstante, en la semana anterior a la fecha en la que la misión debía ponerse en marcha, la Sra. Thomsen declinó su participación y lo mismo sucedió en el caso de uno de los dos diputados del PPE.
    [Show full text]
  • Timor-Leste's Bill of Rights
    Timor-Leste’s Bill of Rights A Preliminary History Timor-Leste’s Bill of Rights A Preliminary History ANNEMARIE DEVEREUX Foreword by Adérito de Jesus Soares Published by ANU Press The Australian National University Acton ACT 2601, Australia Email: [email protected] This title is also available online at http://press.anu.edu.au National Library of Australia Cataloguing-in-Publication entry Creator: Devereux, Annemarie, author. Title: Timor Leste’s bill of rights : a preliminary history / Annemarie Devereux. ISBN: 9781925022384 (paperback) 9781925022391 (ebook) Subjects: Human rights--Timor-Leste. Civil rights--Timor-Leste. Political participation--Timor-Leste. Nation-building--Timor-Leste. Timor-Leste--Constitutional history. Timor-Leste--Politics and government--2002– . Dewey Number: 959.87 All rights reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying or otherwise, without the prior permission of the publisher. Cover design and layout by ANU Press Cover photo: Members of the Constituent Assembly applauding during the signing ceremony on 22 March 2002 in which the final text of the Constitution was adopted (AP via AAP/Firdia Lisnawati). Printed by Griffin Press This edition © 2015 ANU Press Contents Foreword . ix Acknowledgments . xi Abbreviations . xiii Part 1 Introduction . 3 Exploring the history of the Constitution . 3 Sources, methodology and caveats . 7 Overview of the Constitution-Making Process in Timor-Leste . 17 Deciding on the shape of the constitutional process . 17 Community views expressed prior to the Assembly . 23 The operation of the Constituent Assembly . 30 Conclusion . 59 Part 2 – Section-by-Section Analysis of the Bill of Rights Explanatory notes for Part 2 .
    [Show full text]
  • General Principles (Sections 16–28)
    Title I: General Principles (Sections 16–28) Section 16 (Universality and equality) 1. All citizens are equal before the law, shall exercise the same rights and shall be subject to the same duties. 2. No one shall be discriminated against on grounds of colour, race, marital status, gender, ethnical [ethnic] origin, language, social or economic status, political or ideological convictions, religion, education and physical or mental condition. (Official translation of the final text) Drafting history Thematic Committee I text Section 16 (Universality of rights) 1. All citizens are equal before the law, shall exercise the same rights and shall be subject to the same duties. 2. No one shall be discriminated against on grounds of colour, race, gender, ethnical [ethnic] origin, social or economic status, political or ideological convictions, religion, education and physical or mental condition. Commentary: This section was based on art 16 of the FRETILIN Project1 and was adopted in a vote of 14:1:4. A slightly longer version of s 16(2) advanced by the office holders of the committee referred also to no one being ‘privileged, favored, prejudiced, deprived of any right or exempted from any duty’ on the specified grounds. This longer formulation was rejected in a vote of 3:11:6. 1 The term ‘Project’ was used to refer to the draft texts produced by some political parties prior to the constitutional process. 67 Timor-Leste’s Bill of Rights Systematisation and Harmonisation Committee draft text used in the plenary debate Section 16 (Universality and equality) 1. All citizens are equal before the law, shall exercise the same rights and shall be subject to the same duties.
    [Show full text]
  • Participation of Women in Politics and Decision Making in Timor-Leste: a Recent History
    Participation of Women in Politics and Decision Making in Timor-Leste: A Recent History Prepared by Sofi Ospina in collaboration with Isabel de Lima, Research Assistant (2006) 1 UNIFEM is the women’s fund at the United Nations. It provides financial and technical assistance to innovative programmes and strategies that promote women’s human rights to foster women’s empowerment and gender equality. Placing the advancement of women’s rights at the centre of all of its efforts, UNIFEM focuses its activities on four strategic areas: • Reducing feminized poverty; • Ending violence against women; and • Reversing the spread of HIV/AIDS among women and girls; and • Achieving gender equality in democratic governance in times of peaces as well as war. In Timor-Leste, UNIFEM runs in-country programmes seeking to further champion women’s empowerment in democratic governance a well as advocating for a platform within the county’s nascent democracy to eradicate violence against women. The Integrated Programme for Women in Politics and Decision Making is a five year programme which addresses the importance of women’s participation in politics and decision making by addressing women’s needs before, during and after the elections and is supported by United Nations Democracy Fund (UNDEF), Irish Aid and the Norwegian Ministry of Foreign Affairs. This publication seeks to further the objectives of the Integrated Programme for Women in Politics and Decision Making. United Nations Development Fund for Women (UNIFEM) Timor-Leste Programme Office UN House Caicoli Street Dili www.unifem.org www.unifem-eseasia.org Edited by Michele Legge and Chris Parkinson Cover photo and design by Chris Parkinson 2 Foreword The presence of women in decision making is a woman’s rights in and of itself.
    [Show full text]
  • Timor Oriental República Democrática De Timor Oriental
    OFICINA DE INFORMACIÓN DIPLOMÁTICA FICHA PAÍS Timor Oriental República Democrática de Timor Oriental La Oficina de Información Diplomática del Ministerio de Asuntos Exteriores, Unión Europea y Cooperación pone a disposición de los profesionales de los medios de comunicación y del público en general la presente ficha país. La información contenida en esta ficha país es pública y se ha extraído de diversos medios, no defendiendo posición política alguna ni de este Ministerio ni del Gobierno de España respecto del país sobre el que versa. FEBRERO 2021 sin su capital reflejada cuentan con capital del mismo nombre que el distrito. Timor Estos distritos están divididos a su vez en 67 subdistritos, que se reparten entre 3 y 7 entre distrito. Dichos subdistritos están compuestos por 498 Oriental sucos (villas), compuestas por una localidad sede y subdivisiones adminis- trativas, y que van desde 2 a 18 sucos por subdistrito. 1.2. Geografía Dili Mar de Savu Viqueque De origen volcánico, el relieve de la isla es montañoso, siendo su altura máxi- ma el Foho Tatamailau (2963 metros). Su clima es tropical con numerosas Pante Macassar lluvias monzónicas seguidas de una estación muy seca favorece una red hi- drográfica importante. La zona sur es llana y apta para el cultivo. La costa norte tiene una estación muy lluviosa de diciembre a febrero, y la costa sur INDONESIA dobla la estación húmeda, de diciembre a junio, con un descanso en marzo. La Mar de Timor hilera montañosa de la isla tiene lluvias fuertes que alimentan torrentes. Timor Oriental cuenta con una superficie de aproximadamente 14 954 km², el 160° país en orden de extensión territorial.
    [Show full text]