(Ekstern oversættelse) EUROPA-PARLAMENTET ««« « « 2004 « « 2009 « « ««« 4.12.2006 BERETNING fra ad hoc-delegationens rejse til Timor-Leste den 28. oktober - 4. november 2006 Ordfører: Ana Maria Gomes DT\643079DA.doc PE 382.384v01-00 DA DA (Ekstern oversættelse) 1. Indledning Plenarforsamlingen vedtog den 15. juni 2006 en beslutning om Timor-Leste, hvori den anmodede Formandskonferencen om at godkende, at der sendes en ad hoc-delegation til Timor-Leste i efteråret 2006 for at vurdere den politiske situation og undersøge, hvorvidt EU's bistandsprogrammer er tilstrækkelige. Den 13. september godkendte Formandskonferencen uden debat at sende en ad hoc- delegation til Timor-Leste den 28. oktober - 4. november 2006 sammensat af syv medlemmer, der udpegedes af de politiske grupper under anvendelse af d'Hondt-systemet, hvilket også gælder for løsgængere. Delegationen skulle sammensættes af tre PPE-DE- og to PSE-medlemmer samt et ALDE- og et Verts/ALE-medlem. Efter en række konsultationer og samstemning af holdninger mellem grupperne ønskede kun seks medlemmer at deltage i delegationen, nemlig to PPE-DE-medlemmer, 3 PSE- medlemmer og et GUE/NGL-medlem. På delegationens konstituerende møde den 19. oktober valgtes Britta Thomsen (PSE) til formand. Men ugen inden delegationen skulle rejse, trak hun sig, og det samme var tilfældet med et af de to PPE-DE-medlemmer. Den endelige delegation kom til at bestå af fire medlemmer, der indbyrdes udpegede Ana Maria Gomes (PSE) til formand. Deltagerne var: - Ana Maria Gomes (PSE) - Emanuel Jardim Fernandes (PSE) - Nirj Deva (PPE-DE) - Pedro Guerreiro (GUE/NGL). Delegationen ledsagedes af Jean François Vallin (medlem af PSE-Gruppens personale), João Leite og Balazs Reiss (medlemmer af DEVE's personale) og Alexia Whiting og Júlio Monteiro (tolke). Delegationens officielle program startede mandag den 30. oktober kl. 10.00 (delegationens program er vedføjet som bilag 1) og afsluttedes kl. 23.00 fredag den 3. november. Udrejse den 28. oktober med hjemkomst den 5. november. Der indtraf ingen episoder under hele rejsen. Delegationen ledsagedes til stadighed af en PE 382.384v01-00 2/27 DT\643079DA.doc DA (Ekstern oversættelse) diskret politistyrke. Delegationen ledsagedes af medlem af Kommissionens personale i Dili, Guglielmo Colombo, og af formand Barrosos særlige udsending til Timor-Leste, Miguel Amado, der blev bedt om at udsætte sin hjemrejse til Bruxelles i en uge for at kunne være til stede under delegationens besøg. 2. Baggrunden for delegationens rejse Timor-Leste har været splittet af voldshandlinger efter hjemsendelsen i april 2006 af næsten 600 soldater, dvs. en tredjedel af alle de væbnede styrker, og en væbnet konfrontation den 28.- 29. april 2006 mellem de væbnede styrker og de hjemsendte soldater og deres tilhængere førte til et ikke nærmere bestemt antal dødsfald. Mange er blevet dræbt og endnu flere såret som følge af bandeoptøjer og -vold, og titusinder er i panik flygtet ud af hovedstaden og opholder sig i de omkringliggende bakkedrag eller er blevet flyttet under kirkens, FN's eller ambassadernes beskyttelse. Ifølge FN åbnede soldater den 25. maj ild mod ubevæbnet politi, hvorved ni dræbtes og 27 såredes. Den politiske uro i Timor-Leste fortsatte på trods af indenrigsministerens og forsvarsministerens tilbagetræden, andre tiltag og foranstaltninger iværksat af Timor-Lestes myndigheder. Deltagere i protestdemonstrationer krævede, at premierminister Mari Alkatiri trådte tilbage, hvilket skete den 26. juni. Han afløstes den 10. juli af tidligere nobelprismodtager Ramos Horta. Forværringen af den alvorlige sikkerhedsmæssige og politiske krise fik Timor-Lestes myndigheder til den 24. maj at anmode udenlandske tropper om at medvirke til at dæmme op for voldshandlingerne og genoprette lov og orden. I bestræbelserne på at genindføre politisk og social stabilitet førte præsidenten og premierministeren under FN-observatørers påsyn drøftelser med repræsentanter for de hjemsendte soldater og politifolk, der var udtrådt af tjenesten. FN's flygtningehøjkommissær har rapporteret om mere end 100.000 fordrevne personer, som er blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af de uroligheder, der opstod i forbindelse med hjemsendelsen af en tredjedel af de væbnede styrker og opsplitningen af politistyrken, som er blevet yderligere forværret af bandevold. Mange flygtningelejre er blevet strategisk placeret foran de vigtigste offentlige bygninger, FN's indkvarteringssteder og lufthavnen. FN-missionen i Timor-Leste (UNOTIL), der på et tidspunkt omfattede ca. 11.000 soldater og civilt personel, men som senere blev nedskåret til 130 personer (civilpersoner, politifolk og DT\643079DA.doc 3/27 PE 382.384v01-00 DA (Ekstern oversættelse) militærrådgivere), udløb den 20. juni 2006, men blev forlænget af FN's Sikkerhedsråd i maj 2006 med blot én måned på trods af FN's generalsekretærs forslag om en forlængelse på ét år. Da den politiske situation forværredes i maj 2006, udsendte Kofi Annan på ny UNTAET's Ian Martin med den opgave at vurdere situationen. På basis af hans rapport oprettede FN's sikkerhedsråd den 25. august en ny udvidet mission (UNMIT) med henblik på deployering af en international politistyrke på ca. 1.600 mand og 34 militære koordinatorer i seks måneder med mulighed for forlængelse. Den 13. september overtog en FN-tjenestemand kommandoen over den nationale politistyrke. De udenlandske sikkerhedstropper, der er flyttet efter anmodning fra regeringen, adlyder fortsat deres egne befalingsmænd og er ikke villige til at acceptere en enhedskommando. Arbejdsløshedsprocenten i Timor-Leste svinger omkring de 80 %. 40 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og 60 % af befolkningen er 18 år og derunder. Timor-Leste har verdens højeste fødselshyppighed (over syv børn pr. mor), hvilket med tiden vil skabe et endnu større problem, hvis ikke der træffes foranstaltninger for at imødegå arbejdsløshedsfaktoren. Timor-Leste modtog i år for første gang indtægter fra udnyttelsen af oliefelterne, men har kun ringe kapacitet til at fremme projekter, hvor pengene kan anvendes. Drøftelserne om, hvor terminalen for gas fra disse oliefelter skal placeres, i Timor-Leste eller i det nordlige Australien, udgør en vigtig underliggende kilde til en række politiske bevægelser, som giver næring til den nuværende krise. En anden underliggende årsag udgøres af uløste konflikter mellem dem, der bekæmpede den indonesiske besættelsesmagt i Timor-Leste, og dem, der emigrerede og først vendte tilbage efter uafhængigheden. 3. Opsummering af de modtagne oplysninger (kommentarer er skrevet med kursiv) 3.1. Formand for nationalforsamlingen Francisco Guterres Lu-Olo - De internationale styrker er ikke i stand til at kontrollere situationen. De fanger ikke den angribende part, men kun dem, der reagerer på angreb. - Det australske politi standsede endda den øverstbefalende for Timor-Lestes hær (Matan Ruak) og tilbageholdt ham i 45 minutter. - Parlamentet vedtog den 26. oktober en beslutning (se bilaget) om et sikkerhedssystem for Timor-Leste (hvori det anmodede om en FN-kommando over alle militær- og politistyrker, som er stationeret i Timor-Leste). - Jeg kan tilslutte mig FN-rapportens konklusioner om retssystemet, selv om jeg er uenig med hensyn til en række specifikke punkter, f.eks. behovet for at styrke dette system. Jeg er også PE 382.384v01-00 4/27 DT\643079DA.doc DA (Ekstern oversættelse) modstander af, at man rekrutterer engelsktalende dommere, da vores lovsystem bygger på romerretten (se parlamentets beslutning af 26. oktober om en styrkelse af og en garanti for domstolenes uafhængighed, der er vedføjet som bilag). - Regeringen og oppositionen stillede hvert sit forslag til en valglov. Vi arbejder på at forlige de to forslag og håber, at loven kan vedtages i november. Et af de punkter, der kræver et forlig, er spærregrænsen på 5 %, for at et parti kan blive repræsenteret i Parlamentet, men mit parti Fretilin accepterer at drøfte spørgsmålet. - Vi ønsker, at Europa-Parlamentet udsender valgobservatører. Og vi vil fremsende et brev i god tid. - Vi vil sende en parlamentsdelegation til det næste møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Barbados. - Vi ønsker, at EU engagerer sig mere i Timor-Leste, f.eks. gennem støtte til et system af banker, der formidler lån til landbruget. - Vores væbnede styrker bør integreres i den FN-ledede kommando over alle styrker i Timor- Leste, og tidligere politi- og militærfolk bør kunne genindtræde. - Der er behov for uddannelse af personalet i vores parlament. Vi behøver mere personale med en juridisk baggrund og har anmodet UNDP om at finansiere et rekrutteringsprogram (ad hoc-delegationens formand nævnte her Toornstra's e-mail om mulighederne for, at Europa- Parlamentet tilvejebringer en sådan uddannelse). - Øst-vest-modsætningsforholdet er kunstigt. - Parlamentet vil få en vigtig rolle i initiativet for en national dialog. - Parlamentet vil nedsætte et udvalg, der skal studere FN-rapporten. 3.2. Minister for statsforvaltningen Ana Pessoa - Problemerne er ikke ovre. Styrkerne bør koordineres i felten og politistyrken er kun på halvdelen af det lovede. - De australske styrker er ikke upartiske. Vi behøver en enhedskommando. - SIMU-MALU-programmet vil forsøge at gøre gaderne sikre gennem oprettelse af lokale politistationer og en genopbygningspakke. - Vores stat er ikke cementeret, men vi har på ingen måde en forfejlet stat. Man kan ikke bygge en stat eller en demokratisk kultur på fire år. - Vi bør styrke institutionerne, og vi bør fremme en bæredygtig økonomisk udvikling.