Birkholm Er Det Endda Nødvendigt, Da Des Isvejen Med En Sneplov
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer Strynø 5900 Rudkøbing Sammenslutningen Nr. 136 Februar 2010 af Danske Småøer Ø-POSTEN Øboere på glat is Øboliv – myter og virkelighed Karen Margrethe Fabricius, Ærøskøbing Museum samt Peter Thor Andersen og Helle Ravn fra Øhavsmuseet præsenterede plancheudstillingen på Strynø Livlig færdsel over isen til Limfjordsøen Egholm Under den titel har de sydfynske virkeligheden bag de mange myter om slags tilflyttere, der søger ø-livet i dag museer lavet en lille vandreudstilling øboere og deres livsform, myter som end tidligere? Og mange flere af den Det er 15 år siden øboere sidst har skul- Limfjordsøen, Egholm. Det førte til flere erne er godt forberedt og lagrene er fyldt om ø-livet i det sydfynske øhav. Tilbage ikke mindst lever blandt ikke-øboere. slags spørgsmål. Den lille planche- let gøre brug af erfaringerne med at dumdristige gåture over isen. Men nu er op. De har oplevet mange isvintre og ved, i 2007 sejlede en række museumsfolk For kommer øboere hinanden mere udstilling skal på tur rundt til de anlægge en isvej. Men i år er det nu på isen så stærk, at man kan køre over isen hvordan man skal gardere sig. Isvejen til rundt til Strynø, Drejø, Avernakø, Lyø ved? Er traditioner mere fasttømrede involverede øer, og måske senere til flere øer muligt at gå til fastlandet. Ja, i bil og traktor. Og ved snefald, så ryd- fastlandet er da også klar, men med et og Bjørnø, hvor der blev interviewet på øer? Adskiller ø-livet sig fra livet i interesserede biblioteker på fastlandet. på Birkholm er det endda nødvendigt, da des isvejen med en sneplov. Da den lille tykt lag sne, der gør den besværlig at for- og fotograferet. Målet var at afdække andre udkantsområder? Er det andre cj postbåden ikke kan klare isen. færge, som dog stadig sejler, har svært cere. Den daglige avis og post bliver ikke ved ligge til øen med for mange biler og bragt til øen, men pilot Peter Nordquist, At anlægge en isvej er ikke bare at slå for meget gods i den tykke is, så er det Starling Air, har været over øen og kaste en lige streg fra ø til nærmeste fastland. praktisk at kunne køre over isen i stedet. post og aviser ned til øboerne. Det kræver erfaring. Man skal kende Egholm er blevet et populært udflugts- Med sådan en vinter, hvor Kong Henry Larsen, Sejerø, ansv.h. 59 59 01 67 Ø-Posten udgives med tilskud fra Indenrigs- til de lokale strømforhold, så man ikke mål midt i storbyen, hvilket kroen og den Vinter viser muskler, så kan man vel dår- Ø-POSTEN Dorthe Winther, Omø 58 19 91 80 og Socialministeriet. bevæger sig ud på tynd is. Hvor der er lille nye købmand har nydt godt af. Så ligt andet end at slå koldt vand i blodet, Rita Sørensen, Årø 74 58 47 77 Annoncer: 4,00 kr. pr. sp.mm. Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Knud Madsen, Tunø 86 55 30 98 Tryk: Svendborg Tryk. Oplag: 3000 dybt, er strømmen som regel stærkere og den tredje Limfjordsforbindelse henover når vejret sådan ændrer på de daglige Småøer. ISSN-0105-4325. Kjeld Tønder Hansen, Strynø 62 51 59 02 Redaktionen afsluttet 8. februar, 2010 det slider på isen. Isvejen bliver markeret øen, som mange kæmper imod, er nu en rutiner. Som en med-øbo sagde „Nu Ø-Postens spalter er åbne for alle; Paul Svennesen, Barsø 74 61 82 87 Abonnement: 150 kr. pr. kalenderår. med granrafter eller grene, så man kan realitet. Dog kun til tøvejret sætter ind. kan også vores børn en dag sige til deres artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Gitte Sørensen, Avernakø 29 80 99 86 Ø-Posten: orientere sig, også i dårligt sigte. børn: Næh, den gang jeg var barn, der Sammenslutningen af Danske Småøers Mogens Windeleff, Lyø 29 45 39 45 Sammenslutningen af Danske Småøer Forsyninger fra luften til Birkholm var der isvintre til. Da kunne vi gå over holdninger. Redaktør: Claus Jensen Strynø Brovej 12, 5900 Rudkøbing Indsendte artikler bedes ikke overstige 1500 Layout: Erik Steenstrup Dyhr Tlf. 6251 3993 Fax. 6251 3996 Egholm et populært udflugtsmål i I godt to uger har den sydfynske ø, isen til fastlandet“. anslag. Foto: Claus Jensen, Henrik Mørch, Svend Aage E-mail: [email protected] Aalborg Birkholm, været uden forbindelse med Claus Jensen Redaktion: Sammenslutningens bestyrelse Hansen Internet: www.danske-smaaoer.dk Aalborgenserne var næsten for utål- fastlandet. For den lille postbåd fra modige efter en gåtur over isen til Marstal kan ikke klare isen. Men bebo- Højhastighedsforbindelser og ø-samfundene Højhastighedssamfundet – vil vi det? Hvad fylder op i vores tilværelse? Giver Jeg blev ringet op af en journalist fra vi os tid til at få ro i sindet? Husker vi at DR´s Orientering på P1, som var i gang glædes over at leve midt i og være forval- med at producere en udsendelse om høj- tere af nogle unikke naturperler? Og giver hastighedssamfundet. Man har fundet ud det os et sundt, afstresset liv? Eller er det af, at det går hurtigere og hurtigere i sam- bare en floskel? Kommentar af fundet i forhold til for bare 10 år siden. Man kan sagtens have højhastigheds- Henry Larsen Vi lever meget mere intenst. Mobilen og forbindelse, og samtidig leve i lavhastig- e-mail skal tjekkes for beskeder. Der er hedssamfundet. Det er ikke modsætnin- Når der tales om, hvilke veje vi skal gå radioavis, up date, samt alverdens nyhe- ger – hvis man vil! for at fremme bosætningen på småøerne, der, som man kan zappe imellem. Når så er det helt sikkert, at informations- man dyrker motion, så skal man samtidig teknologien bliver nævnt, som en helt have en prop i øret, så man kan høre indlysende mulighed. Med hjemmear- musik. På fjernsynet køre der nyheder bejdspladser baseret på IT er det i prin- nederst i billedet, samtidig med at andre cippet ligegyldigt, hvor du bor. Og der er nyheder speakes. Det strømmer ind med ✷ ikke færgefragt på transport af produktet. information. Familie, mand, kone og Derfor er både øboere og de fleste andre børn stiller krav. Ja – så er der jo også lige enige om, at den udvikling skal fremmes. jobbet, som tager utroligt meget af ens EU- kommissionen fastslår ligeledes, at tid. Evig jag og stress. Men hvordan er det er et vigtigt element i landdistriktspo- det så på øerne? Nu har jeg lige ovenfor litikken. Befolkningen i yderdistrikter og skrevet, at vi ønsker højhastighedsfor- på øer har faktisk mere brug for en god bindelse. Ønsker vi dermed også at være Hospitaler netforbindelse end dem der bor i tættere en del af højhastighedssamfundet – eller bebyggede områder. Det er nemlig os, der hvad? Og er det det vi vil? Er det i så fald og småøer altid bliver betragtet som mest urentable, overhovedet et problem? Ja, det kan man når de forskellige privatiserede væsener godt lige tænke lidt over. Det sidste par år har vi oplevet en skal skaffe højere afkast til deres aktio- meget hed debat i regionerne om, hvil- nærer. Vi har f. eks. mærket det indenfor Øernes forskelligheder og fælles træk ke sygehuse der skal bevares, og hvor postvæsenet. Og nu truer transportmini- Øerne er meget forskellige. Derfor er der de nye supersygehuse skal placeres. De steren med nye forringelser. Derfor er vi også stor forskel på de enkelte beboeres forskellige byråd kæmper for, at netop om nogen afhængig af andre muligheder. tilværelse. Der er øer med kort sejltid, deres by skal tilgodeses. De argumen- Så derfor handler dette for os ikke kun hvor mange beboere hver dag pendler terer med, at det handler om tryghed om bosætning i forbindelse med arbejds- til arbejde på fastlandet. Her er formo- og om arbejdspladser. Det er logisk pladser. Det handler også om bosætning dentlig flere, der lever en tilværelse, der og forståeligt. Netop derfor kan vi generelt. er tættere på højhastighedssamfundet. øboere så kan undre os over, at samme I hvert fald en del af tiden. Derimod politikere kan være totalt uforstående, EU-midler til IT-infrastruktur er livet på øer med lang sejltid nok lidt når vi bruger samme argumenter for at EU-kommissionen har tidligere stillet 2,2 anderledes. Her bor der generelt en større bevare offentlige stillinger på øerne. milliarder kr. til rådighed for udbredelse procentdel ældre, som både er stået af Henry Larsen af højhastighedsforbindelser til udkants- ræset, og som i deres arbejdsaktive liv områder. Dem valgte den danske regering ikke har nået at være en del af højha- til vores store forundring ikke at søge. stighedssamfundet. Vel – uanset sejltid, Man har, indtil videre, det synspunkt, at pendler eller ikke – en ø er en ø, med de ikke alle områder skal have fuld dækning. særlige fordele og ulemper, det nu engang En såkaldt „Højhastighedskomission“ medfører. Og vi der bor der, har det sær- Rettelse under Videnskabsministeriet har netop lige kendetegn, at vi har truffet et valg. Vi I nummer 135 af Ø-posten var der et afsluttet en rapport, som skal danne er samfund af mennesker, der har valgt at udførligt referat af ø-runden ved årets grundlag for en politisk beslutning. blive boende på den ø, hvor vi er vokset repræsentantskabsmøde. Jeg har dog cite- Sammen med en række andre organisa- op, eller af nogle, der har valgt at flytte ret Jens Johan Dahlkild, Orø, forkert. Jeg tioner, har vi sendt vore kommentarer til dertil. Det valg, tror jeg, de fleste har har refereret det, som om der er foretaget komiteen. Vi har også fået aftalt et møde taget, fordi de føler sig bedst tilpas i – ja, ændringer i beboerforeningens vedtægter, med ministeren, hvor vi håber, vi kan få man kan måske kalde det lavhastigheds- så også fritidshusejere kan sidde i besty- forståelse for vore synspunkter.