Sydfynske Øhav Vildtreservat Er Oprettet I 0 1 2 3 4 5 Marstal Bugt 1996

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Sydfynske Øhav Vildtreservat Er Oprettet I 0 1 2 3 4 5 Marstal Bugt 1996 Signaturforklaring Færdsel fra 1. marts til 15. juli forbudt Jagt fra ikke opankret fartøj forbudt Jagt i september forbudt Wind- og kitesurfing fra 1. september til 31. maj forbudt Jagt forbudt Svendborg Wind- og kitesurfing forbudt (På landarealer er jagt på vandfugle forbudt) Reservatgrænse THURØ Generelle bestemmelser: Jagt fra motordrevet fartøj er forbudt i hele reservatet. Signaturforklaring FYN d Sun Færdsel fra 1. marts til 15. juli forbudt rg bo nd e Jagt fra ikke opankret fartøj forbudt S v Jagt i september forbudt Wind- og kitesurfing fra 1. september til 31. maj forbudt Jagt forbudt SKARØ Vornæs Skov Wind- og kitesurfing forbudt TÅSINGE (På landarealer er jagt på vandfugle forbudt) Reservatgrænse Generelle bestemmelser: Græsholm Jagt fra motordrevet fartøj er forbudt i hele reservatet. Sydfynske Øhav Hjelmshoved Skovballe DREJØ Havn Mejlholm HJORTØ Odden Vildtreservat Rallerne SIØ Monnet Vårø Knude Rudkøbing BIRKHOLM St. Egholm Vogterholm Bondeholm LANGELAND Nyland Danmark er et vigtigt knudepunkt på lavvandede havområde med omkring 50 Urehoved Lille Egholm STRYNØ trækvejene for millioner af svaner, gæs, langstrakte øer og holme. Deres orien- Bredholm ænder og vadefugle. For at beskytte tering nordvest-sydøst vidner om isens Dejrø Strynø Græsholm Kalv vandfuglene imod jagt og anden forstyr- bevægelsesretning dengang Lillebælt- Halmø Lindelse Nor relse under deres ophold i Danmark er der gletcheren udformede landskabet for Eskilsø Ærøskøbing Lilleø etableret et netværk af natur- og vildt- mere end 15.000 år siden. reservater. Her har fuglene fred til at raste og søge føde. En række reservater sikrer Plante- og dyrelivet har særligt gode vilkår Langholm også fugle og sæler fred i yngletiden. i området. Det skyldes de lavvandede ÆRØ Marstal havområder og et meget varierede kyst- Storeholm Ærøs Om reservatet Hale Ristinge Hale Sydfynske Øhav Vildtreservat er oprettet i 0 1 2 3 4 5 Marstal Bugt 1996. Af hensyn til beskyttelse af ynglende Ristinge Km kystfugle er reservatbekendtgørelsen Særlig værdifuld natur revideret i 2007. Danmark har udpeget dette vådområde landskab med nor, strande, strandenge, Reservatet er rasteplads for et stort hele reservatet. I nogle zoner kan der Reservatet omfatter den østlige og mest i henhold til Ramsar-konventionen. klinter samt vandhuller, levende hegn og antal af bl.a. knopsvane, sangsvane, skarv, drives jagt fra opankret fartøj. I nogle lavvandede del af øhavet og udgør ca. Området er optaget på konventionens småskove på øerne. ederfugl, grågås, mørkbuget knortegås, områder er der forbud mod jagt. Der er 22.000 ha. En række øer og holme samt liste pga. dets særlige betydning som bramgås, blishøns, gravand, pibeand, endvidere begrænsninger i wind- og strandenge på større øer og på Monnet levested for vandfugle. Ramsar-arealet i Mange sjældne plantearter vokser på krikand, gråand, troldand, bjergand og kitesurfing. På mange af holmene og Danmark udgør 7.400 km². er omfattet af reservatbestemmelser med strandengene. I vandhullerne på nogle af store mængder af forskellige vadefugle. øerne er der, af hensyn til ynglefugle, begrænsninger i jagt og færdsel. På øerne lever den sjældne klokkefrø. adgangsforbud i perioden 1. marts til Alle danske Ramsar-områder indgår i søterritoriet er der zoner med forskellige I juli og august er Øhavet et vigtigt 15. juli. Se kortet. Natura 2000, som er et netværk af begrænsninger i jagt og færdsel. beskyttede naturområder i EU. En natur- Fuglene fældningsområde for knopsvane. plan for området sikrer, at myndigheder Øhavet fungerer som yngleområde for Landskab og liv og lodsejere drager omsorg for områdets et stort antal af de almindelige danske Reservatbestemmelser Det Sydfynske Øhav er et druknet istids- naturtyper samt plante- og dyrearter. kystfuglearter bl.a. forskellige mågearter, Reservatet er inddelt i forskellige zoner landskab. Øhavet og de tilgrænsende ederfugl, grågås, toppet skallesluger, med begrænsninger i jagt og færdsel. kystområder udgør et enestående land- Læs mere om Ramsar, Natura 2000 og strandskade, rødben, vibe, flere arter af Formålet er at sikre fuglene uforstyrrede Miljøministeriet skab af national og international betyd- vildtreservater på www.naturstyrelsen.dk terner, knopsvane, gråand og skarv. raste-, fødesøgnings- og yngleområder. Naturstyrelsen Tlf : 7254 3000 ning. Området er karakteriseret ved det Der er forbud mod jagt fra motorbåd i www.naturstyrelsen.dk.
Recommended publications
  • Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femų
    Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femø 2. edition edition 22.09.20172. UK Varde Bogø Installation— and User guide Revision 2 Soldalen 12, 7100 Vejle, Danmark, Tel. +45 7482 0003. vardeovne.dk 1 Congratulation on purchasing your new stove Varde Ovne A/S is a Danish company specializing in functional, environmentally friendly and designed quality stoves. Index Welcome and index Page 2 Technical specifications Anholt Page 3 Technical specifications Bornholm Page 4 Technical specifications Fur Page 5 Technical specifications Langeland Page 6 Technical specifications Femø Page 7 Technical specifications Bogø Page 8 Regulations and approval Page 9 Flooring and distance Page 10 Installations distances Page 11 Chimney Page 12 Air supply Page 13 How to light and stoke a fire Page 14 How to light and stoke a fire Page 15 Operation Page 16 Vermiculit e Page 17 How to choose the wood Page 18 Maintenance Page 19 Troubleshooting Page 20 Spare parts Page 21 Testcertificate (RRF) Page 22 Warranty Page 23 2 Technical Specification Anholt Model Anholt Height (mm) 1005 Wide (mm) 458 Depth (mm) 352 Weight (kg) 85 Effect 3-7 kW Nominal Output 5,5 kW Heated area 30-105m² Efficiency 80 % EEI 107 Flue gas data 273°C at 25°C, 12Pa. Combustion Chamber : (H x W x D): 245-360/300/280mm Flue outlet: Ø 15cm (Mounting height top: 99cm) Distance to non inflammable: 5-10cm (Recommended) Distance to inflammable wall and materiels: Rear = 30cm, Sides = 45cm, In front = 110cm 3 Technical Specification Bornholm Model Bornholm Height (mm) 1005 Wide (mm) 458 Depth (mm) 352 Weight (kg) 85 Effect 3-7 kW Nominal Output 5,5 kW Heated area 30-105m² Efficiency 80 % EEI 107 Flue gas data 273°C at 25°C, 12Pa.
    [Show full text]
  • Kommunenavn: Svendborg Kommuners Indberetning På
    Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægter er ekskl. ordinært § 21 a tilskud, vareafgift til havnene samt moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter i Billetindtægter i perioden marts- perioden marts- september i 2019 (i september i 2020 (i Kommune Rute 1.000 kr.) 1.000 kr.) Assens Baagø-Assens Fanø Fanø-Esbjerg Faaborg-Midtfyn Bjørnø-Faaborg Faaborg-Midtfyn Lyø-Avernakø-Faaborg Haderslev Aarø-Aarøsund Hedensted Hjarnø-Snaptun Holbæk Orø-Holbæk Holbæk Orø- Hammer bakker Horsens Endelave-Snaptun Kalundborg Havnsø-Sejerø Kalundborg Havnsø-Nekselø Langeland Strynø-Rudkøbing Lolland Fejø-Kragenæs Lolland Femø-Kragenæs Lolland Askø-Bandholm Læsø Læsø-Frederikshavn Norddjurs Anholt-Grenaa Odder Tunø-Hou Samsø Hou-Samsø Skive Fur-Branden Slagelse Agersø-Stigsnæs Slagelse Omø-Stigsnæs Struer Venø-Kleppen Svendborg Hjortø-Svendborg 1 3 Svendborg Skarø-drejø-Svendborg 139 111 Ærø Birkholm-Marstal Ærø Ærøskøbing-Svendborg Ærø Søby-Faaborg Ærø Søby-Fynshav Ærø Marstal-Rudkøbing Aabenraa Barsø-Barsø-Landing Aalborg Egholm-Aalborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Beregning af mindreindtægter Samlede mindreindtægte r i 2020 (i 1.000 kr.) 2 -28 Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på passagerområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægt er ekskl. ordinært § 21 b tilskud og moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • • Size • Location • Capital • Geography
    Denmark - Officially- Kingdom of Denmark - In Danish- Kongeriget Danmark Size Denmark is approximately 43,069 square kilometers or 16,629 square miles. Denmark consists of a peninsula, Jutland, that extends from Germany northward as well as around 406 islands surrounding the mainland. Some of the larger islands are Fyn, Lolland, Sjælland, Falster, Langeland, MØn, and Bornholm. Its size is comparable to the states of Massachusetts and Connecticut combined. Location Denmark’s exact location is the 56°14’ N. latitude and 8°30’ E. longitude at a central point. It is mostly bordered by water and is considered to be the central point of sea going trade between eastern and western Europe. If standing on the Jutland peninsula and headed in the specific direction these are the bodies of water or countries that would be met. North: Skagettak, Norway West: North Sea, United Kingdom South: Germany East: Kattegat, Sweden Most of the islands governed by Denmark are close in proximity except Bornholm. This island is located in the Baltic Sea south of Sweden and north of Poland. Capital The capital city of Denmark is Copenhagan. In Danish it is Københaun. It is located on the Island of Sjælland. Latitude of the capital is 55°43’ N. and longitude is 12°27’ E. Geography Terrain: Denmark is basically flat land that averages around 30 meters, 100 feet, above sea level. Its highest elevation is Yding SkovhØj that is 173 meters, 586 feet, above sea level. This point is located in the central range of the Jutland peninsula. Page 1 of 8 Coastline: The 406 islands that make up part of Denmark allow for a great amount of coastline.
    [Show full text]
  • Langeland, Angler's Land
    LANGELAND, ANGLER’S LAND MAY 31, 2017 Authors: Cristina Nicoleta Rat and Nicolas Borst Supervisor: Laura James Aalborg University (Aalborg) Acknowledgement We wish to firstly thank our supervisor Laura James, she has been the light in our darkness times and provided us with the so much needed help. She as well guided us in directions how to organise the project in a time schedule, making the last four months foreseeable. We also want to give a special thanks to Anne Mette Wandsoe - CEO at Langeland’s Tourist Organisation, Nina Brandt Jacobsen - Project Manager Nature Tourism I/S and Martin Lerkenfeld - Project and Marketing Director Seatrout Funen for the responsiveness they showed us. The inside information they have given during the interviews have been a great reference for the project. We want to thank also the 20 anglers who participated in in-depth interviews for opening their souls to us, we know is was not easy to talk about feeling and desires but their responses and argumentations have been essential data, needed to answer our problem formulation. Thank you, reader for your time devoted to this project. We hope when reading this master thesis, you will find the information relevant and helpful, enjoying the social world of anglers as much as we did. 1 Abstract Our interest in angling tourism has been influenced by the fact that we, the authors of the master thesis are taking over an accommodation facility on Langeland in the following year (2018). We have chosen to look at angling tourism as a possible market for future development and a possible tool to create competitive advantage.
    [Show full text]
  • Danske Skibe
    OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 105. Udgave Januar 2001 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2001 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 77 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 81 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 320 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag. 321 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 323 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 343 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplysnin­ ger om de skibe, som er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister og Skibsregistret. Tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe er udgået af Danmarks Skibsliste. Registre­ ring af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásèting, (tlf.
    [Show full text]
  • Danske Skibe
    OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 104. Udgave Januar 2000 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2000 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 75 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 79 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 314 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag 315 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 317 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 337 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er nu udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplys­ ninger om de skibe, som er optaget i Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. I år er tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe udgået af Danmarks Skibsliste. Registrering af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásëting, (tlf.
    [Show full text]
  • – Days Clothed in Blue and Green the Archipelago Trail
    k d . v a h e o e k s n y f d y s t e d . w w w t a d n u o f e b n a c o g a l e p i h c r A n e n u F f o h t u o S e h T t u o b a n o i t a m r o f n i r e h t r u F s / a g r o b d n e v s m a e t k y r t : t n i r p / t u o y a L n e e r g d n a e u l b n i d e h t o l c s y a D – t h g i r y p o c - n e s l e r y t s k i r t a M & - t r o K : s p a m f o s i s a B . s g n i d n u o r r u s d n a g r o b d n e v S u a e r u b t s i r u T s n y f d y S d n a k c r ø M e t t e i r n e H , n e s l e i N r e l l ø M k i r E : s h p a r g o t o h P f o y r o t s i h e h t t u o b a n o i t a m r o f n i r o f – 1 6 2 0 1 2 2 6 5 4 + .
    [Show full text]
  • Download/Ode/Habitatomr Pdf/H111detsydfynske.Pdf
    Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS) – 2009-2012 version 1. Name and address of the compiler of this form: FOR OFFICE USE ONLY. DD MM YY Lars Dinesen Danish Nature Agency - Nature Planning and Biodiversity Ministry of the Environment Haraldsgade 53 Designation date Site Reference Number 2100 København Ø Phone +45 7254 4830 e-mail: [email protected] Preben Clausen DCE - Danish Centre for Environment and Energy, and Department of Bioscience Aarhus University Grenåvej 14 DK-8410 Rønde Denmark Phone +45 8715 8857/ Fax +45 8715 8902 e-mail: [email protected] 2. Date this sheet was completed/updated: May 2012 3. Country: Denmark 4. Name of the Ramsar site: The precise name of the designated site in one of the three official languages (English, French or Spanish) of the Convention. Alternative names, including in local language(s), should be given in parentheses after the precise name. South Funen Archipelago. (International No. 156; National No. 17.) 5. Designation of new Ramsar site or update of existing site: This RIS is for (tick one box only): a) Designation of a new Ramsar site ; or b) Updated information on an existing Ramsar site 6. For RIS updates only, changes to the site since its designation or earlier update: a) Site boundary and area The Ramsar site boundary and site area are unchanged: or If the site boundary has changed: i) the boundary has been delineated more accurately ; or ii) the boundary has been extended ; or iii) the boundary has been restricted** and/or Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS), page 2 If the site area has changed: i) the area has been measured more accurately ; or ii) the area has been extended ; or iii) the area has been reduced** ** Important note: If the boundary and/or area of the designated site is being restricted/reduced, the Contracting Party should have followed the procedures established by the Conference of the Parties in the Annex to COP9 Resolution IX.6 and provided a report in line with paragraph 28 of that Annex, prior to the submission of an updated RIS.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser
    DANMARKS YNGLENDE STRANDFUGLE. FAUNISTISKE UNDERSØGELSER. BERETNING OM EN REJSE I FARVANDENE SYD FOR FYN I 19071. AF R. JUL. OLSEN. Danmarks Ønatur, dets lunefuldt slyngede Kystlinjer med de utallige Smaaøer og Holme i Fjordene og Havet giver gode Livsbetingelser, Ynglepladser og Føde for Strandfugle; det er derfor naturligt, at disse saavel i Arts- som i Individantal udgør en meget betydelig Del af Danmarks Fuglefauna. Ved man end nøje Besked me~, hvilke Arter der regelmæs• sigt yngler i Danmark, er dog Almenkendskaben om deres Ud­ bredelse og Hyppighed i de forskellige Dele af Landet kun mangelfuld og væsentlig indskrænket til, hvad der findes derom i de ret faa eksisterende Lokalfaunaer. Efter at jeg gennem en længere Aarrække havde besøgt et ikke ubetydeligt Antal Smaaøer og Holme rundt om i Danmark og derved var bleven opmærksom paa, hvorledes adskillige Arter Strandfugle tilsyneladende er ganske uberegnelige i Valg af Ynglepladser og derved faar en meget uensartet pletvis Udbre­ delse, fattede jeg, tilskyndet af Hr. Viceinspektor Winge, i Efter­ aaret 1906 den Beslutning, saafremt fornøden Støtte kunde op­ naas, at foretage en systematisk Undersøgelse af Smaaøerne og Holmene i de danske Farvande og udarbejde Oversigter over, hvilke Fugle, der fandtes ynglende paa dem. Ved Hr. Professor Hector Jungersens Hjælp blev Midler til Undersøgelsernes Paabegyndelse anvist af Carlsbergfondet, og til Genstand for den første Undersøgelse valgtes de i ornithologisk Henseende ret ubekendte Smaaøer og Holme Syd for Fyn. 1 Offentliggørelsen her i Tidsskriftet sker ved Velvilje fra Universitetets Zoologiske Museum, hvorfor Dansk ornithologisk Forening bringer Museet sin Tak. - Manuskriptet indeholder talrige Kort og Fotografier fra de besøgte Egne, som ikke er gengivne her.
    [Show full text]
  • INNOVA Ezine 3
    KIEL BAY NIJMEGEN HEAVY RAINS AND EROSION IN THE BALTIC COASTAL AREA FLOODS AND DROUGHTS IN HTE UPPER DELTA OF THE RHINE GUADELOUPE & MARTINIQUE VALENCIA REGION EXTREME WEATHER IN COMBINATION WITH EARTHQUAKES DROUGHTS AND AGRICULTURAL INTERESTS IN A IN FRENCH WEST INDIES METROPOLITAN AREA IN SPAIN This e-zine of the INNOVA project describes the Innovation Hub It is proposed that this issue of beach wrack, and the possible Kiel Bay on the Baltic shore of Germany, one of the most im- increase in volume, the variability of wind patterns driving portant tourist hotspots in the region. An essential element of beach wrack onto the shore, and other variables, will be used its attractiveness to the seasonal influx of tourists is its sandy to produce a “climate service”. Next, a complex planning and beaches. Changes to the character of the beach, and the beach design effort will be made by this INNOVA project Hub (or case experience, can therefore have an impact on tourism. Beach study) as a final result for a business case. Whereas Nijmegen wrack is a mix of algae and seaweed that is naturally washed (first e-zine) is far in the Adaptation Cycle; the Valencia metro- onto the beach. This e-zine describes the effects and opportu- politan area (second e-zine) is between the steps of identifying nities of beach wrack washed up on shores of Kiel Bay. adaptation options (Step 3) and assessing these options (Step 4); the Kiel Bay area is between assessing risks and vulner- Beaches with large volumes of beach wrack generally consid- abilities to climate change (step 2) and step 3.
    [Show full text]
  • COMMISSION of the EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 11.11
    COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 11.11.1997 COM(97) 575 final 97/0308 (CNS) Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE on the Hst of less-favoured farming areas within the meaning of Regulation (EC) No 950/97 (Denmark) (presented by the Commission) EXPLANATORY MEMORANDUM The Danish Government has sent the Commission, in accordance with Article 25 of Regulation (EC) No 95()A>7, a list of islands suitable lor inclusion in the Community list of less-favoured farming areas and information on the particular features of these areas. The permanent natural and geographical handicaps existing in the Danish islands result in higher production and transport costs. The extra costs, estimated by the Danish authorities at more than ECU 0.98 million, prevent farmers in these areas from obtaining from their production income on a level with that obtained by comparable farmers elsewhere in the Member State. The areas must be defined in accordance with Council Regulation (EC) No 950/97 under which islands can be deemed less-favoured areas with specific natural handicaps (Article 25) where farming needs to be continued in order to preserve the countryside. Incomes from farming in these less-favoured agricultural areas are low. Thirty Danish islands representing around 23 350 ha of farm land satisfy the two-fold requirement of remoteness and a farming income below the national average (87% to 90%). The application of these indices produces a cover of 0.84% of the utilised agricultural area of Denmark. The areas with specific natural handicaps do not exceed 4% of the surface area of the country as provided for under Community rules (1.1 %).
    [Show full text]