Beton 2 · Maj 2010

Efterspændt

æ beton giver fleksibilitet sp nd r i e n t Fremtidssikring: Bygninger uden behov for g f E stabiliserende vægge TEMA Gennembrud for lavenergifacader Danmarks mindste elementfabrik går forrest Arkitekt vil udfordre betonbranchen Interview med Lone Wiggers, medlem af Dansk Betonråd Cement til landbrugsbyggeri

For at sikre gode og holdbare resultater i landbrugsbyggeriet er det vigtigt at vælge den rette cement.

I landbrugsbyggeriet optræder aggressive forhold bl.a. i forbindelse med foder, da ensilage og valle samt andre fodertyper kan udvikle organiske syrer, som kan være særdeles aggressive overfor beton. Derfor er en god betonkvalitet afgørende.

BASIS AALBORG CEMENT RAPID AALBORG CEMENT CEM II/A-LL 52,5 R (IS/LA/≤2) CEM I 52,5 N (MS/LA/≤2) anbefales til anbefales til - Betonlag - Landbrugsbyggeri - Sokler - Gulve - Fundamenter - Slidlag - Vægge - Udendørsbelægninger - Udstøbningsblokke - Vandbassiner

LA står for lavt alkaliindhold, hvilket minimerer risikoen for alkalikisel reaktioner, såsom revner i betonen. LA er din garanti for, at cementen har et lavt alkaliindhold og dermed kan bruges i aggressive miljøer

Få mere at vide på www.aalborgportland.dk rspæ te n f d E i

n g

BetonNr. 2 · Maj 2010 · 27. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske Metropolis i København er stabilise- udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons ­ ret for vandrette kræfter ved lodret anvendelses­muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. efterspænding af elevatorkerner.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere DANSK BETONFORENING (Efter)spændende

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) muligheder [email protected] Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69 En veludstyret værktøjskasse kan gøre mange Abonnement, Prinfoparitas opgaver nemmere og skabe nye muligheder for produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, administration Poul B. Eriksen, [email protected], kreativitet. Det gælder på alle planer, fra hobby- Tlf. 36 38 25 25 projekter til anlægsarbejder. Annoncer Media-People ApS Derfor sætter vi i denne udgave af beton fokus på Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen efterspænding af beton som et af de mange værk- [email protected], tøjer i ingeniørens og arkitektens værktøjskasse. Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Med efterspændt beton kan man designe Udland, kr. 260,- (4 numre) konstruktioner, der er slankere, stivere og med Løssalg, kr. 65,00 excl. moms større spændvidde. Samtidig bliver bygninger mere ILJØMÆ M R K K IS N D I N R

G

O

N fleksible, fordi man kan minimere – eller helt fjerne

541 422 – behovet for stabiliserende vægge ved lodret efterspænding af trappe- og elevatorkerner. Efterspænding er derfor et godt redskab i desig- nernes værktøjskasse i en tid, hvor overraskende og udfordrende bygningskonstruktioner er efter- 14 24 29 spurgte. Det ses blandt andet i Ørestad i Køben- havn, hvor efterspænding er blevet anvendt i en Efterspændt beton giver fleksible bygninger ...... 4 række byggerier. Kort fortalt om for-, før- og efterspænding 6 Alligevel anslår fagfolk, at efterspændt beton – Store problemer med standarder for spændarmering . . 10 enten i bygningskerner, dæk eller begge dele – kun Optimer betonkonstruktioner med forspændt er blevet anvendt i cirka 150 danske bygninger. armering ...... 12 Det på trods af, at princippet er velkendt og i vidt Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at omfang anvendes til betonbroer i Danmark. udfordre branchen 14 Måske er værktøjskassen ikke helt up-to-date alle Direktør med drive 16 steder? Lavenergifacader på vej mod gennembrud ...... 18 I en artikel i Beton fortæller en chefrådgiver fra Plakatsøjle uden hundetække 20 Rambøll om de mange spændende muligheder, Fire fine bygninger nomineret til betonpris ...... 22 der opstår, hvis man søger at optimere beton- Betoncenter med skarpere profil ...... 24 konstruktioner ved at integrere alle fordelene ved Kæmpe Ikea på rekordtid ...... 26 spændt armering. Når studerende møder beton ...... 29 Flere burde overveje disse muligheder, konkluderer Betonelement-Foreningen 30 han. Gælder det også dig? Nyt fra Betoncentret ...... 34 jbn Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark ...... 36

ISSN 1903-1025 Mødekalender 2010 ...... 40 Forside Plakatsøjle af jernbeton fra 1923 i Gentofte. www.danskbeton.dk Tegnet af Knud Valdemar Engelhardt. Efterspændt beton giver fleksible bygninger

Efterspændt beton giver fleksible bygninger

ndin pæ g s Flyt rundt på væggene som du vil. Det er lodret r

e

t efterspændte betonkonstruktioners tilbud til bygningsejere. f E Der er nemlig ikke behov for stabiliserende vægge.

Efterspænding af betonkonstruktioner i bygninger har i ”Vi oplever en stigende bevidsthed hos rådgivere og de seneste år udviklet sig fra et nødvendigt onde til et bygherrer om de ekstra fordele, der følger med efter- ønsket gode. I mange tilfælde er baggrunden for efter- spænding ud over den fundamentale styrke og stabili- spænding således i dag et ønske om fleksible bygninger tet”, siger direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk og ikke en absolut nødvendighed af hensyn til bygnin- Spændbeton, som udfører efterspænding til alle former gens stabilitet. for betonkonstruktioner. Fleksibiliteten udspringer af den store stabilitet, der kan opnås med efterspændte bygningskerner og even- tuelt efterspændte etagedæk.

Uden stabiliserende vægge

Lodret efterspændte bygningskerner mindsker eller eli- Hvor tit skal huset minerer behovet for stabiliserende vægge i bygningen. efterspændes? Dækskiverne kan direkte overføre al vindlast til kernen, som er solidt fastspændt til bundpladen. Efterspændte Direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk kerner kan både realiseres med elementer og ved plads- Spændbeton kunne godt tænke sig, at beton- støbning. branchen droppede begrebet ”efterspændt” Det gør det muligt at flytte eller fjerne vægge, hvis til fordel for ”spændt beton”. bygningen på et tidspunkt skal bruges til et andet for- mål – som fx den gang alle pludselig skulle have åbne ”Blandt teknikere er det fint at tale om for-, før- og efterspændt beton. Men jeg har flere kontorlandskaber. Et andet eksempel er, at kravene til gange oplevet, at arkitekter reagerer negativt indretning af skoler, institutioner og hospitaler ændrer på begrebet ”efterspændt” med spørgsmål som: Hvor tit skal det så efterspændes? De opfatter det sådan, at nogle bolte en gang i mellem skal strammes for at betonen kan holde, og det vil de selvfølgelig helst undgå”, siger Bjarne Landgrebe.

jbn

4 Brøndby Stadion har 32 lodret efterspændte trappetårne af betonelementer, som bærer vandret efterspændte tribunedragere, der igen bærer selve tribuneelementerne.

sig med samfundets udvikling, lige som den typiske bolig Dæk med stor spændvidde i dag er større end for 50 år siden. ”Efterspændte betonkonstruktioner fremtidssikrer I de seneste år har vandret efterspænding til in-situ dæk derfor bygningen. Det har faktisk udviklet sig til lidt af vundet indpas i Danmark. Teknikken er velkendt fra utal- en dansk specialitet at bruge lodret efterspænding i byg- lige brokonstruktioner, hvor efterspænding er næsten ninger. I alt er der cirka opført 150 bygninger med lodret enerådende af hensyn til spændvidde og revnekontrol. efterspænding i Danmark”, siger Bjarne Landgrebe. ”Med vandret efterspænding kan vi opnå de styrke- Han tilføjer, at der er mange, som vender tilbage mæssige fordele, der kendes fra forspændte dækele- til efterspændingen, når de først en gang har opdaget menter – men fleksibiliteten er større. Det er muligt at fordelene. lave tyndere dæk samt dæk med kurvede former og stor ”Bygherren opnår fleksibilitet, en god statisk løsning spændvidde, så der er behov for færre søjler. Samtidig og en fornuftig økonomi. Meget af boligbyggeriet i Øre- kan man undvære mange bjælker, så bygningen fx kan få stad som fx Karen Blixen Parken er opført med lodret vinduer fra gulv til loft uden tværgående facadebjælker”, efterspænding”, siger Bjarne Landgrebe. siger Bjarne Landgrebe. I Danmark er det prisbelønnede Allerhus et godt ek- sempel. Bygningen har otte efterspændte in-situ dæk med skæve vinkler og store udkragninger. jbn

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 5 Kort fortalt om for-, før- og efterspænding

Kort fortalt om for-, før- og efterspænding

ndin pæ g s r

e

t Før- og efterspænding af betonkonstruktioner kaldes under ét for f

E forspænding. Virkningen er den samme – udførelsen meget forskellig.

Armerede betonkonstruktioner kan være udført med slap • Vandret efterspænding muliggør tyndere dæk med armering eller forspændt armering. Brug af forspændt større spændvidde og mindre behov for bjælker. armering øger trækstyrke og stivhed samt modvirker revnedannelse i betonen. • Førspændt armering er spændt op inden udstøb- Historisk har den franske bygningsingeniør Eugène ning af betonen, som fx ved forspændte dækelemen- Freyssinet (1879-1962) med et patent fra 1928 været ter, der måske retteligen burde kaldes førspændte. spændbetonens store pioner. Forspænding bruges såvel til betonelementer som til • Efterspændt armering bliver spændt op efter ud- in-situ støbt beton og er et samlebegreb, der omfatter støbning som fx ved efterspændte brodæk eller in- førspænding og efterspænding. situ støbte bygningskerner. Efterspænding anvendes også ved bygningskerner, der opføres af betonele- • Lodret efterspænding af fx trappe- eller elevator- menter. kerner øger kernens evne til at optage vandrette kræfter og stabiliserer derved konstruktionen. Det • Spændarmeringen kan være enten kabler, mono- mindsker eller eliminerer behovet for stabiliserende kabler eller stænger af højstyrkestål. Kablerne har vægge. en brudspænding på op til 1860 MPa, stænger 1.030 MPa. Stænger anvendes typisk ved lodret efterspæn- ding over kortere afstande.

Danske betonbroer er næsten altid efterspændte. Her Dybbølsbro på Vesterbro i København. Fortsættes side 8

6 Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA

DS/INF 135-1

Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,

C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold – anvendt med succes i mere end 50 år!

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 [email protected]

DyB Anz.Sulfadur_2010_DK.indd 1 15.04.10 08:44 Fortsat fra side 6

• Forankring af spændarmering kræver supplerende armering – og omtanke – for at undgå knusning og spaltning af betonen ved opspænding.

• Spændarmering kan placeres excentrisk og i et kur- vet forløb for at opnå en optimal lodret kraftfordeling i forhold til understøtninger.

• Efterspænding kan udføres bonded (injiceret) eller unbonded.

• Ved den bondede udførelse indstøbes der rør, ty- pisk korrugerede blikrør, i betonen. Når betonen er hærdet til en passende styrke, spændes kabler op gennem rørene, som derefter injiceres med en spe- Karen Blixen Parken i Ørestad har lodret cialmørtel. Fordelen ved bonded efterspænding er efter­spændte betonkonstruktioner. god korrosionsbeskyttelse af kablerne, høj udnyttelse af stålets styrke og lokal kraftoverførsel fra kabel til beton over hele armeringens længde. • Eksterne kabler er unbondede kabler, hvor kab- lerne føres fritliggende inde i fx en kassedrager på • Ved den unbondede udførelse anvendes normalt en bro. Eksterne kabler er nemme at inspicere og fedtindsmurte kabler, der ligger inden i en plastkap- eventuelt udskifte. Den kommende bro over Funder pe. Kablerne er fleksible og kan følge konstruktionens Ådal er forberedt for ekstra, eksterne kabler, så bro- form. Det er muligt at udskifte unbondede kabler. ens bæreevne vil kunne forøges, hvis behovet opstår.

jbn

ndin pæ g s r

e

t

f E

Forankring for spændarmering

Kabler til efterspænding kan placeres excentrisk for at få optimal effekt i forhold til understøtningen.

Princippet i lodret efterspænding.

8 Dynamon System Nanoteknologi i betonens tjeneste

Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri, færdigbeton og infrastrukturprojekter.

Superplastificeringer til elementindustri Til beton med store krav til tidligstyrker. Superplastificeringer til færdigbeton Til beton som holder bearbejdeligheden i lang tid. R.E.A.L. Robustness Enhancing Admixture Line Til pumpet beton og selv- kompakterende beton uden separation og bleeding. Superplastificeringer til gulvbeton Til beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding. Multi-purpose superplastificering Til beton med projekt- tilpassede egenskaber.

Preben K. Madsen Rescon Mapei AS Vallsetvegen 6 Sales Manager www.mapei.com Mobil: +45 40 22 19 04 2120 Sagstua, Norge Tel. +47 62 97 20 00 Per D. Kudsk Fax +47 62 97 20 99 Sales Engineer [email protected] Mobil: +45 27 28 10 33 ADHESIVESwww.resconmapei.no • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING Store problemer med standarder for spændarmering

Store problemer med standarder for spændarmering

Umuligt at nå til enighed om europæiske standarder for spændarmering. ”Dybt problematisk”, siger formanden for det danske standardiseringsudvalg.

ndin pæ g s r

e

t f Spændarmering er en varm kartoffel for danske byggelovgivning, i dette tilfælde Eurocode 2,

E den europæiske standardisering, fordi kræver at armeringen skal overholde europæiske pro- de seneste forslag til produktstandarder duktstandarder og endda være certificeret i henhold til for forspændt armering i 2009 blev ned- dem”, siger han. stemt af CEN’s medlemslande. Det volder bl.a. problemer i Danmark, der har indført Midlertidig løsning Eurocodes – og dermed Eurocode 2 for betonkonstruk- tioner – som konstruktionsnormer. Eurocode 2 forud- Det danske standardiseringsudvalg har derfor af nød sætter grundlæggende, at spændarmering skal være valgt den løsning, at armeringen skal overholde kravene certificeret i henhold til europæiske produktstandarder. i en række i standardiseringssammenhæng meget fore- Bent Feddersen fra Rambøll er formand for det dan- løbige dokumenter: DSF/FprEN 10138 del 1,2,3 og 4, ske standardiseringsudvalg S-1992 Eurocode betonkon- som omhandler henholdsvis generelle krav til forspændt struktioner. armering, tråde, liner og stænger. Han kalder situationen for dybt problematisk. Betydningen af betegnelsen prEN er ”et forslag til en ”Kendsgerningen er, at der ikke findes officielle stan- europæisk standard” – ment som et gennemarbejdet darder for forspændt armering, samtidig med at den forslag, der er forholdsvis bred enighed om. FprEN kan derimod bedst betegnes som et forslag til forslaget. Disse meget foreløbige udgaver er langt fra en op- timal løsning. Især er der et problem ved certificering, idet dokumenterne er uegnede som certificeringsgrund- lag. Sammenfattet gør manglen på standarder det til en mere omfattende opgave at designe efterspændte konstruktioner, som overholder byggelovgivningens krav. ”Derfor har vi fx valgt at acceptere armering med en tysk ”prüfungszulassung” som dokumentation for arme- ringens egnethed, siger Bent Feddersen, som generelt er positiv over for brugen af Eurocodes og europæiske produktstandarder, fordi det gør det enklere at arbejde på tværs af landegrænser.

De store, udkragede ”kasser” på Tietgenkollegiet i København lod sig kun realisere med spændarmering, der holder kasserne fast til facaden og fører kræfterne til fundamentet inde i selve bygningen.

10 Stabiliteten i det kommende Bella Hotel ved Copenhagen Congress Center opnås ved efterspænding af betonelementerne.

System med børnesygdomme Spændarmering bruges i stor stil til betonelementer som fx huldæk. Men i de senere år har lodret efterspæn- Men det europæiske system har også svagheder og bør- ding af bygningskonstruktioner vundet indpas som en nesygdomme, som det vil tage adskillige år at komme effektiv måde til at styre kræfter lodret ned gennem til livs. konstruktionen til fundamentet, og det kan bruges til ”De manglende standarder for forspændt armering at realisere spændende bygningsdesign. viser en af svaghederne meget tydeligt; at industriin- ”Man kan få en klar stabilitetsfordel ved lodret efter- teresser for nemt blokerer for ingeniørfaglig viden. Det spænding af høje bygninger, og med vandret efterspæn- er især sydeuropæiske stålproducenter, som er imod de ding kan vi opnå dæk med større spændvidde. Derfor krav til armeringen, der findes i standardforslagene. Set er det gode metoder i rådgivernes værktøjskasse. Selv med danske øjne er kravene meget fornuftige, men de om opspænding og injicering er processer, der koster passer ikke så godt med de typer stål, producenterne ekstra, kan man ofte opnå besparelser andre steder”, traditionelt fremstiller”, forklarer Bent Feddersen. siger Bent Feddersen, der ser netop injiceringen som En tilsvarende konflikt kendes fra slap armering, hvor efterspændingens akilleshæl. udfordringerne dog nu er overvundet. I Danmark blandt ”Injicering kræver meget omhyggelig udførelse, ellers andet ved hjælp af DS/INF 165, som er en publikation, fungerer konstruktionen ikke”, siger han. der kan bruges til at foreskrive armering, så alle krav, I meget sjældne tilfælde ser man i dag ikke-injicerede der gælder i Danmark, overholdes. DS/INF 165 dækker løsninger, såkaldt unbonded efterspænding, brugt i byg- i øvrigt også spændarmering. ninger. Den løsning er ikke særlig godt beskrevet i normer Spænding giver muligheder og standarder. Det har standardiseringsudvalget S-1992 ifølge Bent Feddersen nu besluttet se nærmere på med Som rådgivende ingeniør ser Bent Feddersen en række henblik på at sikre, at rådgivere og entreprenører ikke fordele ved forspændt beton, som gør problemerne med går galt i byen. standarder for spændarmering ekstra ærgerlige. jbn

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 11 Optimer betonkonstruktioner med forspændt ar- mering

Optimer betonkonstruktioner

rspæ te n f d

med forspændt armering E i

n g

Chefrådgiver: Gode mulighederne for at optimere og slanke betonkonstruktioner med forspændt armering.

Flere burde overveje at bruge spændt armering i forbin- delse med optimering af betonkonstruktioner. Det mener chefrådgiver Hans Henrik Christensen fra Rambøll, der er en af landets mest erfarne rådgivere, når det gælder betonbroer. ”Efterspænding bruges i stort omfang i forbindelse med betonbroer i Danmark. Men der er generelt gode muligheder for at optimere og slanke mange typer af be- tonkonstruktioner ved at arbejde med spændarmering”, siger Hans Henrik Christensen, der i 2009 blev hædret med den danske bro- og tunnelpris, som uddeles i fæl- lesskab af Nordisk Vejforum og den danske afdeling af IABSE (International Association for Bridge and Structural Allerhusets in-situ dæk har efterspændte liner langs randen Engineering). for at begrænse langtidsnedbøjningen Det handler både om teknik og æstetik. Forspænding gør betonen aktiv fra start ved at sætte den under tryk på en måde, som dels modvirker den ydre belastning, ”Historien om efterspænding er ikke kun lykkelig. På dels gør det muligt at udnytte konstruktionens stivhed et tidspunkt blev der indført et midlertidigt forbud mod i fuldt omfang. at anvende efterspænding i betonbroer i Storbritannien Det giver fx brodæk et slankere udtryk og lavere vægt, på grund af dårlige erfaringer. I dag er der dog styr på så det er muligt at opnå længere spænd og mere ele- processerne”, fortæller Hans Henrik Christensen, som gante broer. I sidste ende opnås dette dog kun ved, at gerne så lidt mindre konservatisme i Danmark. det stål, der anvendes til spændarmering, samtidig er 3-4 gange så stærkt som stål til slap armering - samt Savner udvikling ved at betonstyrken normalt er højere for forspændte konstruktioner. ”Udviklingen på området står lidt stille herhjemme. Til ”Derudover kan vi dimensionere, så der ikke opstår danske broer anvender vi udelukkende indstøbte injice- revner i betonen. Det har både betydning for holdbar- rede kabler i korrugerede blikrør. Efter min mening burde heden og for udseendet”, siger Hans Henrik Christensen. vi fx afprøve løsninger, hvor en del af forspændingen ”Der opstår således mange spændende muligheder, hvis består af eksterne kabler, placeret indvendigt i kasse- man søger at integrere alle disse fordele i et betonpro- dragerbroer”, fortsætter han. jekt, hvad enten vi taler anlæg eller byggeri”. En bremse for udviklingen kan være, at danske inge- niører lærer for lidt om forspænding. Kræver større omhu ”Jeg underviser på brobygningskurset på DTU. Kun en beskeden del af de studerende, der melder sig til Men ulemperne skal også med i regnestykket. Anven- kurset, har nærmere kendskab til forspænding”, siger delse af efterspænding kræver større omhu. Særligt in- Hans Henrik Christensen. jicering af spændarmeringen kræver meget omhyggelig Det kan smitte af hos både rådgivere og entrepre- udførelse, hvis ikke holdbarheden skal sættes over styr, nører, som derved ikke ser mulighederne i anvendelse da spændarmeringen er mere følsom overfor korrosion af forspænding. end slap armering. Desuden er forspændingens forank- Endvidere kommer man ikke uden om, at betonen ringszone et sted i konstruktionen, hvor der skal optages tilnærmelsesvist skal have udviklet den fulde styrke, in- meget store kræfter med risiko for svigt og revnedan- den opspændingen kan finde sted, hvilket kan forlænge nelse. Det gør design af armeringsdetaljerne teknisk set byggeprocessen. udfordrende. jbn

12 KAN LANDSKABSARKITEKTER GØRE DET SJOVERE AT VÆRE UNG?

Find svaret på www.danskbeton.dk

Sport og foreningsliv kan få børn og unge op af sofaen. Men hvad med attraktive byrum? Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk – vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende bygge- og anlægsprojekter.

21877DBSkateboardA4Beton.indd 1 17/02/10 16.13 Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at udfordre branchen

Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at udfordre branchen

Arkitekt maa Lone Wiggers ønsker sig større arkitektonisk frihed og bedre muligheder for at kombinere beton med andre materialer

Møderne i Dansk Betonråd bliver næppe hverken kortere nører og leverandører. Hertil kommer nu også arkitekt- eller mere stille med Lone Wiggers som nyt medlem af virksomhederne. rådet. For der er meget, rigtig meget, hun gerne vil for- ”Det er vi glade for, men det undrer mig da samtidig tælle betonbranchen. Og det sker altid med et stort og lidt, at det ikke er sket for længe siden. Jeg synes faktisk, smittende engagement, når budskaber og synspunkter at vi arkitekter har en hel del at fortælle betonbranchen”, skal ud til omverdenen. siger Lone Wiggers med et grin. Lone Wiggers er arkitekt maa og partner i Arkitekt- firmaet C. F Møller, der med rødder tilbage til 1924 er Større frihed Danmarks ældste arkitekttegnestue. Deltagelsen i Dansk Betonråd udspringer af, at DAN- Et af budskaberne handler om at skabe større arkitek- SKE ARK, foreningen af private rådgivende arkitektvirk- tonisk frihed og bedre mulighed for at kombinere beton somheder, er blevet indbudt til at udpege et medlem af med andre materialer. Dansk Betonråd. Dansk Betonråds medlemmer repræ- ”Betonelementer er næsten enerådende i byggeriet. senterer betonbranchen, forskning, rådgivere, entrepre- De er effektive, hurtige, stærke og teknisk set fantastisk

14 Lone Wiggers vil udfordre betonbranchen for at skabe større frihed til arkitektonisk udfoldelse og mangfoldighed.

gode. Brandmodstanden er i orden, lyddæmpningen Vigtig dialog glimrende og den termiske masse et stort plus for ener- girammen. Alt det tekniske er fint - men som arkitekt Men det er også vigtigt for Lone Wiggers at få sagt, at er det lidt træls, at elementerne samtidig indskrænker teknikken skal tages alvorligt. Arkitekterne samler alle mulighederne”, siger Lone Wiggers og fortsætter: brikker i puslespillet, og helt grundlæggende skal byg- ”Det er trods alt begrænset på hvor mange måder, ninger naturligvis være både økonomisk og miljømæssigt man kan samle en bygning af aflange, firkantede plader, bæredygtige. og det er også svært at arbejde med detaljer som krum- ”En arkitekt skal ikke slå ud med armene og beklage ninger og udkragninger. Det er jo lige før man fastlægger sig over, at hun eller han ikke kan udfolde talentet, fordi husenes bredde efter længden af de elementer, der er der er tekniske begrænsninger. Dem må man bare få det på markedet”. bedste ud af. Men derfor er det alligevel utrolig vigtigt, Lone Wiggers ser det derfor som sin opgave at udfor- at vi som arkitekter får en dialog med industrien om et dre betonbranchen til at skabe større frihed til arkitekto- så udbredt byggemateriale som beton. Der er helt sik- nisk udfoldelse – og ikke mindst større mangfoldighed. kert uudnyttede muligheder for at skabe bygninger med ”Det vil også være med til at styrke betons kon- stor æstetisk værdi”, siger Lone Wiggers, som i Dansk kurrenceevne, hvis der bliver bedre muligheder for at Betonråd også vil slå et slag for, at kunsten får bedre kombinere beton med andre materialer som limtræ eller vilkår i byggeriet. stål. Hertil kommer mere brug af in-situ beton, gerne Ja, faktisk mener Lone Wiggers, at det er en moralsk i kombination med elementer, så vi får det bedste fra pligt for både arkitekter og byggebranchen at stræbe ef- begge verdenen. Højstyrkebeton er også et meget lo- ter at berige samfundet med fremragende bygninger; at vende materiale, hvor vi fx vil kunne lave meget slanke bruge nutidens avancerede teknik til at skabe bygninger, konstruktioner eller lange spænd”. der er fremragende bygningskunst – også om hundrede år eller mere. jbn

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 15 Direktør med drive

Noter

Mere om vindmøller af beton Flere læsere har kommenteret Betons artikel om vindmølletårne af beton, hvor det blandt andet stod, at de tre nyopførte vindmøller ved Lemvig er de første betonmøller i Danmark siden Direktør med drive Tvindmøllen. ”Du har glemt de to Nibe-møller fra 1979-80, støbt af min gamle arbejdsplads Danalith. Møllerne blev bortsprængt i 2001”, skriver Finn Jantzen til redaktionen. René Kjærsgaard-Nielsen, Spæncoms ny Bjørn Nordgaard Lassen påpeger, at der i fir- serne blev opført fem 750 kW vindmøller ved adm. direktør, har været langt omkring, før Masnedøværket, hver monteret på et ca. 40 m højt betontårn, der blev støbt med glideforskalling der kom betonelementer på arbejdsmenuen. med variabel diameter. Tårnene blev projekteret af det daværende B. Højlund Rasmussen. Redaktionen takker vores meget betonkyndige læsere for korrektionen. Det sker næppe hver dag, at to direktører i fuld enighed henvender sig til en bestyrelsesformand med det pres- serende ønske, at han afskediger én af dem. Nyt P-hus i Århus Men sådan gik det for sig, da Spæncom fik ny admin- Ambercon skal sammen med KPC og Arkitema istrerende direktør for nylig. Den hidtidige topchef Peter opføre et parkeringshus på Peter Sabroes Gade Assam og René Kjærsgaard-Nielsen, direktør med ansvar i Århus. for teknik og produktion, mødte frem og bad formanden Parkeringsarealet bliver på 8.300 kvadratmeter, om at træffe sit valg. og der bliver plads til i alt 365 biler. Parkerings­ ”Peter og jeg arbejdede sammen som et godt makker- huset skal harmonere med de omkringliggende, par. Men det er usædvanligt hårde tider for Spæncom, røde teglstensbygninger og grønne områder. Derfor beklædes en meget åben betonelement- fordi byggeriet er gået i stå. Vi har måttet sige farvel facade med tegllameller. til mange medarbejdere, og vi var begge enige om, at det også var nødvendigt at slanke i toppen”, siger René Kjærsgaard-Nielsen, som endte med titlen som adm. direktør. Ny ejer redder PL Beton PL Beton A/S i Muleby ejes nu atter af finansman- Mangfoldig karriere den Ole Almeborg via OALM Holding ApS. ”Det er sket for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. René Kjærsgaard-Nielsen er 57 år og uddannet som For at være sikre på, at vi kommer sikkert gen- civilingeniør fra bygningsretningen på DTU. Men ikke nem krisen, har jeg købt samtlige aktier”, siger ligefrem med betonkurser på eksamensbeviset. Faktisk den nye ejer til netavisen Bornholm.nu. Krisen var kursen nærmere stukket ud til en karriere inden for har været hård ved P L Beton, der har været oppe vejbygning og trafik, hvilket førte til job i en kommune på 140 medarbejdere, men som efter seneste efter en periode som militærnægter. besparelsesrunde er under de 30. Derefter fulgte ansættelse som rådgiver i Oilconsult og senere Carl Bro, hvor indsatsen i begyndelsen var

16 Direktør med drive

Ud over at være adm. direktør for Spæncom er René Kjærsgaard-Nielsen passioneret golfspiller.

rettet mod naturgasnettet og fjernvarme. Senere blev marked, og i det sidste par år at holde sammen på virk- René Kjærsgaard-Nielsen bl.a. direktør for Carl Bros virk- somheden i en tid, hvor ordrer er blevet en sjældenhed. somhed i Swaziland, adm. direktør for Carl Bro Interna- Senest har det været nødvendigt at planlægge at tional og medlem af koncernledelsen. lægge den topmoderne prestigefabrik til produktion af ”Koncernledelse blev i længden lidt for kedeligt”, er­ huldæk i Vemmelev i mølpose indtil videre. ken­der René Kjærsgaard-Nielsen i dag, som derefter blev ”Ikke ligefrem en sjov beslutning på baggrund af, at salgsdirektør for Løgstør Rør – lige efter at virksomheden vi lige havde fået fabrikken til at svinge for alvor. Men vi fik en EU-bøde på 68 mio. kroner for ulovlig karteldan- kan kun lave huldæk på fabrikken, og så er den for dyr at nelse og ryddede op i toppen. holde i gang. I stedet producerer vi nu huldæk i Aalborg, René Kjærsgaard-Nielsen er født i Aalborg, så man hvor vi kan flytte personalet rundt mellem forskellige kunne tro Løgstør i Himmerland ville være ren hjem- typer elementer”, siger René Kjærsgaard-Nielsen. mebane. Han understreger, at nedlukningen i Vestsjælland kun ”Men nej, det blev igen for stille for mig”, siger ålbor- er midlertidig. genseren, som fik sin debut med betonelementer hos For hurtigt at kunne starte produktionen op igen, har Spæncom i 2002. Spæncom tilbudt medarbejderne i Vemmelev ansættelse Fra 2003 til 2005 var René Kjærsgaard-Nielsen direk- i enten Tune eller Kolding, indtil efterspørgslen vend- tør med ansvar for virksomhedens salg, projektledelse, er tilbage – hvad der ifølge René Kjærsgaard-Nielsen montage og service og fra 2005 til 1. marts 2010 direk- næppe sker før sent i 2011. tør med ansvaret for teknik og produktion. jbn

Fabrik i mølpose

Hos Spæncom kan René Kjærsgaard-Nielsen ikke klage over manglende udfordringer. I de første år var opga- ven at dække efterspørgslen fra et næsten umætteligt

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 17 Lavenergifacader på vej mod gennembrud

Driftsikkert udstyr karakteriserer alle Haarup anlæg - uanset størrelsen. Lavenergifacader på vej mod gennembrud

Markedet har taget godt mod Guldborgsund Elementfabriks lavenergifacader, der sparer

meget CO2

En lille og vågen er bedre, siger ordsproget, og i til- fældet Guldborgsund Elementfabrik er der noget om snakken. Danmarks mindste elementfabrik er godt i gang med at få succes med en ny type lavenergifa- cader, som virksomheden har færdigudviklet i sam- arbejde med Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, der har søgt patent på facaderne.

Effektivt og driftsikkert Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.

På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 De nye facader består af en seks cm tyk betonplade og Tlf.: +45 86 84 62 55 en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den E-mail: [email protected] nødvendige styrke. Uden på betonpladen sidder først Web: www.haarup.dk en polystyrenisolering, dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige overflade er glasfibernet-armeret puds.

18 Lavenergifacader på vej mod gennembrud

Behandlingshjemmet Kokkedal har fået en stor udbygning med de nye lavenergifacader. Det gav bedre plads inden døre, fordi vægtykkelsen trods en meget lav U-værdi kun er 37 cm. Elementerne er uden facadepuds, idet arkitekten ønskede en træbeklædning i stedet.

Den første bygning med de nye facadeelementer står deelementerne leveres med en U-værdi på 0,09 og en færdig, og to spændende projekter i Århus og Odense tykkelse på 47 cm. er tæt på underskrift. ”Det virker som om, vi har ramt det rigtige. Ikke Stor CO2-besparelse mindst har entreprenørerne taget de nye facader til sig”, siger direktør Gunnar Hansen fra Guldborgsund Element- Lavenergifacaderne har også fordele ud over den la- fabrik, der ligger i Tingsted lidt nord for Nykøbing F. vere varmeregning og beskedne tykkelse i forhold til Det første færdige byggeri viser mulighederne. Be- U-værdien. Således har Gunnar Hansen regnet på den

handlingshjemmet Kokkedal på strandvejen nord for CO2-besparelse, der følger af, at elementerne kun vejer København skulle have en tilbygning til blandt andet en cirka en tredjedel af sædvanlige betonelementer. gymnastiksal, men det var umuligt at overholde energi- ”Vi bruger mindre cement, fordi der er mindre be- rammen med det indendørs areal, som bygherren for- ton i elementerne. Vi bruger også mindre armering, og

ventede. Vægtykkelsen ville simpelthen blive for stor. der udledes mindre CO2 ved fremstilling af den grafit- ”Vi kunne derimod realisere lavenergibyggeri i klasse polystyren isolering, som erstatter en del af den tradi- 1 med en vægtykkelse på bare 37 cm, og så gik det hele tionelle mineraluld. Endelig udleder transporten mindre

op”, siger Gunnar Hansen. CO2, fordi elementerne er meget lettere end sædvanlige facadeelementer”, siger Gunnar Hansen, der har regnet Kun seks cm beton på CO2-besparelsen ved at bruge de nye lavenergifaca- der i stedet for de traditionelle. De nye elementer består af en blot seks cm tyk beton- Udgangspunktet er en årlig produktion på 300.000 plade, der fungerer som varmeakkumulerende bagmur, m² betonfacader. Det svarer til produktionen i 2005, og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den som var et gennemsnitligt år. nødvendige styrke. ”Sammenlagt ville vi kunne spare cirka 18.000 tons

Uden på betonpladen sidder først en polystyreniso- CO2 hvert år alene på nybyggeri ved at bruge lavenergi- lering, dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige facader i stedet for almindelige sandwichfacader”, siger overflade er glasfibernet-armeret puds, der gør facaden Gunnar Hansen, som tilføjer. tæt og uden synlige fugestreger. Om ønsket kan andre Hertil kommer de driftsmæssige besparelser gennem beklædninger anvendes. hele bygningernes levetid ved at opføre bygningerne Elementerne samles på sædvanlig vis med en ar- som klasse 1 lavenergi i stedet for efter minimumskra- meret fuge og understopning. En særlig detalje er et vene i BR08. Her ville den årlige besparelse være 600 ton

specialudviklet falseelement, som reducerer linjetabet CO2 alene for de bygninger, der i 2005 blev opført med omkring vinduer og døre til et rent nul. betonfacade. Men en gennemsnitlig bygningslevetid på Et facadeelement med en U-værdi på 0,12 – og der- 50 år ville det give bygningerne en yderligere besparelse

med velegnet til at realisere klasse 1 lavenergibyggeri på 30.000 tons CO2. – har en tykkelse på 37 cm. Til passivhuse kan faca- jbn

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 19 Plakatsøjle uden hundetække

Kig efter på plakatsøjlerne, hvis du kommer til Gentofte, nord for København. Nogle af dem er nemlig af jernbeton og fra 1923. Plakatsøjlerne er tegnet af arkitekten Knud Valdemar En- gelhardt, der levede fra 1882 til 1931 – efter sigende den dansker, der introducerede jugendstilen herhjemme. I alt blev der fremstillet 30 søjler; de 28 findes endnu på Gentoftes ga- der og veje. Hovedparten er stadig i fin form, om end enkelte har tydelige betonskader. Plakatsøjlen har en i dag nærmest munter facon med en svampeformet troldmandshat og en bred, buet fod. Begge dele udspringer af plakatsøjlens funktion: Hatten beskytter plakaterne med vejrlig, foden gør plakatsøjlen mindre interes- sant for hunde at lette ben op ad. Nogle af søjlerne har kroge på undersiden af hatten til ophængning af lamper. jbn

20 Fremragende Arkitektur

Plakatsøjle uden hundetække

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 21 Fire fine bygninger nomineret til betonpris

Fire fine bygninger nomineret til betonpris

Fire meget forskellige bygninger opført med brug af pladsstøbt beton er nu nomineret til In-Situ Prisen 2010, der overrækkes den 3. juni 2010.

De fire bygninger er ”Det er fire meget forskellige bygninger, der er nomi- • Heart - Herning Museum of Contemporary Art neret. Det understreger den fleksibilitet og de store • Allerhuset på Havneholmen i København, domicil for muligheder, som opstår med in-situ støbt beton”, siger Carl Allers Etablissement A/S formanden for prisens bedømmelseskomité, arkitekt • Nyt kontorhus i Århus, Paschal-Danmark A/S maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S. • Advokatfirmaet Hortens domicil i Tuborg Havn, nord In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og for København. Dansk Beton Fabriksbeton­gruppen, der begge er med i

Paschal-Danmark A/S’ nye kontorbygning i Århus HEART Herning Museum of Contemporary Art er en effektiv og funktionel bygning. Såvel har in-situ støbte facader med en overflade, facader som indvendige vægge fremstår som der har et tydeligt tekstilpræg – en tydelig rå beton med en næsten silkeglat overflade. reference til både egnens oprindelige uldjyder Facaderne er udført som og skjortefabrikken sandwichstøbninger i Angli, hvis ejer, den hvid beton. Bygningen kunstinteresserede er udført med et rundt skjortefabrikant Aage hjørne, der illustrerer Damgaard, stiftede in-situ støbt betons Herning Kunstmuseum i potentiale for krumme 1970’erne. konstruktioner.

Bygherre Bygherre Fonden for Opførelse af HEART med COWI A/S som Paschal-Danmark A/S bygherrerådgiver Arkitekt Arkitekt Arkitektfirmaet Hans Jørgen Jensen A/S Steven Holl, Steven Holl Architects, med arkitektfirmaet Totalentreprenør Kjaer & Richter A/S som dansk arkitektrådgiver Dan Flex Totalbyg Aps med EMR Murer & Entreprenør Hoved­entreprenør A/S som underentreprenør på betonarbejdet C. C. Contractor A/S ING EN IØR Ingeniør Ingeniørfirmaet Henry Jensen A/S Niras A/S

22 Fire fine bygninger nomineret til betonpris Tidligere vindere af In-Situ Prisen

• 2009: Arkitekten Foster + Partners og entre- prenør E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Zoo København. • 2008: Sophus Søbye Arkitekter MAA og entre- prenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus, et moderne spejderhus Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til ”per- ved Odense. soner eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i • 2006: Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen for en tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard. af forskalling lettere eller mere spændende”. • 2004: Arkitekterne Schmidt, Hammer og Las- sen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus.

Allerhuset på spidsen af Havneholmen i Advokatfirmaet Hortens domicil bruger in-situ København har in-situ støbte dæk, som dels støbt beton til at skabe fysiske rammer, der blev valgt for at kunne realisere bygningens styrker videndeling og arbejdsmiljø. Bygningen er komplekse form, dels fordi in-situ støbte indrettet med en central trappe, kontorer langs dæk har gode facaden samt yderligere styrkeegenskaber, arbejdspladser, der gør det enklere fællesfaciliteter og at projektere en uformelle mødesteder på så kompliceret dækkene, der er åbne ud bygning. Desuden er mod to store atrier. in-situ støbte dæk tolerante over for gennembrydninger ved senere ombygninger.

Bygherre ByG H ERRE Carl Allers Etablissement A/S Carlsberg Ejendomme Arkitekt Arkitekt PLH Arkitekter A/S 3XN Totalentreprenør Totalentreprenør E. Pihl & Søn A/S E. Pihl & Søn A/S Ingeniør Ingeniør Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S Rambøll

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 23 Betoncenter med skarpere profil

Betoncenter med skarpere profil

Betoncentret på Teknologisk Institut skal være det sted, man henvender sig, når Her skal der forskes andre giver op, fastslår centerchef Mette Betoncentret på Teknologisk Institut har udpeget Glavind. tre forskningstemaer, der hvert omfatter en række konkrete områder, hvor der er brug for ny viden.

Bæredygtig infrastruktur • Trådløse, passive sensorer Betoncentret på Teknologisk Institut skærper nu profilen med mere FoU og flere ekspertydelser. Det sker på bag- • Revner, chlorider, afstandsholdere grund af Teknologisk Instituts ny, treårige resultatkon- • Biologisk selvhealing med bakterier trakt med Videnskabsministeriet. • Nye bæredygtige bindere Ud ovre at være Danmarks Betoncenter er de strat- • Broer uden fugtisolering egiske mål at være et førende europæiske videncenter • Vagabonderende strømme for beton, at levere ny og opdateret viden om beton til • SCC med hældning og mindre formtryk byggebranchen og at have en høj FoU-profil. • Mindsket svind og diffusionshastighed med nye kemiske tilsætningsstoffer Tre temaer for forskning • Præfabrikerede motorvejsbroer. FoU-indsatsen rettes mod tre temaer: Bæredygtig infra- Højteknologiske byggematerialer struktur, højteknologiske byggematerialer samt energi og klima. • Selvrensende overflader med TIO2 og tekstildræn De tre temaer er udvalgt på baggrund af overordnede • Tekstilbeton tendenser som fx globalisering, samfundets stigende krav til infrastrukturs holdbarhed og kvalitet samt energi- • Lyslederbeton og klimaudfordringer - kombineret med input fra Bet- • Unikke betonkonstruktioner med robotter onvision 2025, Dansk Betonråds bidrag til FORSK2025 • Arkitektonisk højkvalitetsbeton samt debat og kommentarer fra www.bedreinnovation. • Multifunktionelle autoværn og støjskærme dk, hvor erhvervslivet er kommet til orde. • Nye typer faseskiftende materialer. ”Sammen med vores viden fra kundeopgaver har det givet et solidt fundament, som vi nu skal arbejde videre Energi og klima på”, siger centerchef Mette Glavind fra Betoncentret. • Tunge materialer til at mindske energiforbrug Specialistydelser • Faseskiftende kapsler i beton • Termoaktive konstruktioner På det forretningsmæssige plan skal Betoncentret i hø- jere grad fokusere på specialiserede ydelser baseret på • Bedre varmeakkumulering med øget overfladeareal centrets spidskompetencer. Det handler blandt andet om betonteknologisk råd- • Permeable betonbelægninger givning og skadesvurderinger for danske infrastruktur- • CO - og NOx-optag i beton 2 bygherrer samt rådgivning, prøvning og monitering for • Anvendelse af sekundasand entreprenørkonsortier i forbindelse med danske infra- • Betoner med reduceret CO2-udslip. strukturprojekter. Andre typiske opgaver er ikke-stan- dardiseret prøvning samt dokumentation og udvikling vedrørende mix design og blandemetoder.

24 Betoncentret på Teknologisk Institut retter nu forskning og udvikliung mod tre temaer: Bæredygtig infrastruktur, højteknologiske byggematerialer samt energi og klima.

”Betoncentret skal ikke være en butik, der har det hele. Vores fokus er at være det sted, man henvender sig, når andre giver op, eller når der er brug for noget specialviden. Desuden vil vi styrke vores ekspertråd- givning til internationale kunder, især inden for hærde- teknologi, grøn beton og mikroskopering”, siger Mette Glavind. Hertil kommer tilstandsvurdering og skadesudredning i Danmark og Sverige, samt salg af det rheometer til selvkompakterende beton, Betoncentret har udviklet.

jbn

> Tysklands nr. 1 med stålfi bre: www.krampeharex.com

Selv ekstraordinære belastninger tager vores små helte roligt

KrampeHarex® stålfi bre og KrampeFibrin® PP fi bre erstatter traditionel armering i industrigulve.

Hurtigere: Bedre: Gunstigere: Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere Fiberarmering er holdbar og sikker – Færre materiale- og lønomkostninger sam- end ved traditionel netarmering. og giver sammen med PP fi bre den bedst menlignet med traditionel armering giver en opnåelige brandbeskyttelse i dag. fordel ved prisfastsættelse og tilbud

KrampeHarex® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · [email protected] · www.krampeharex.com

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 25 Kæmpe Ikea på rekordtid

Kæmpe Ikea på rekordtid

10.600 ton elementer projekteret, produceret og monteret i lyntempo

I marts 2010 åbnede Ikea i Aalborg et 30.400 kvadrat- ”En så stram tidsplan lykkes kun, hvis alle parter meter stort varehus, der blev opført på bare ni måne- trækker i den rigtige og konstruktive retning, og det der af betonelementer­ fra Spæncom, som leverede ca. gjorde de 20 medarbejdere, som var på projektet. Nor- 1.700 elementer: vægge, facader, dæk, bjælker og søjler. malt vil vi have 4-5 mand på et projekt som dette, og I alt 10.600 tons. så projektere i en periode der er 4 gange så lang, men Projektet var på grund af den korte byggetid en det var der ikke mulighed for her”, siger Hanne Poulsen. udfordring for Spæncom, oplyser projektleder Hanne Ikea i Aalborg er den næststørste Ikea-bygning i Poulsen. Projekteringen gik rekordhurtigt, og 10 ugers Danmark, kun overgået af det næsten helt nye Ikea i elementmontage blev presset sammen til seks uger. Odense, der er på cirka 34.000 kvadratmeter. jbn

Den ny Ikea har 1.200 pladser, som ikke er for mange.

10 ugers montage under normale forhold blev klemt sammen på seks uger.

REPTON er lukket Med udgangen af 2009 lukkede ­Repton, som var den danske deklara­ tionsordning for cementbaserede materialer til reparation af beton. Det skyldes, at ­reparationsmaterialer i dag skal overholde europæiske krav og være ­CE-mærkede.

”Repton var en frivillig kontrolordning, som blev etableret i 1989 på baggrund af indsatsen en arbejdsgruppe i Dansk Betonforening, som så et behov for en kontrolordning for færdigfremstillede reparationsord- ninger”, siger senior­konsulent Arne Damgaard Jensen fra Teknologisk Institut. Noter

26 Konsortium skal forske i stålfiberbeton Rådet for Teknologi og Innovation har bevilget 6,3 mio. kroner til et innovationskonsortium med titlen ”Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre”. Det samlede budget er på 13,5 mio. kroner. Konsortiet skal arbejde for mere udbredt anvendelse af stålfiberarmeret beton samt forske i fiberorientering og fiberfordeling i stålfiberarmeret Noter selvkompakterende beton.

Baggrunden er, at stålfiberarmeret beton har potentiale til at reducere

af byggeriets CO2-belastning og afskaffe nedslidende arbejdsprocesser ved traditionel binding af armeringsjern. Deltagerne er COWI A/S, MT Højgaard A/S, Unicon A/S, Aalborg Portland, Bekaert A/S, Convi Aps, Hi‑Con A/S, Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Teknologisk Institut.

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 27 basf_xseed_anzeigen:Layout 1 21.4.2010 11:43 Uhr Seite 1

X-SEED® Ny patenteret accelerator – Unikke muligheder!

X-SEED® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED® giver mulighed for: Bedre udnyttelse af produktionsapparatet Mindre energiforbrug Reduktion af materialeomkostninger Forbedret miljø Se mere på www.basf-cc.dk.

Adding Value to Concrete Når studerende møder beton

Når studerende møder beton

I marts 2010 stiftede 45 arkitektstuderende Kunstaka- Workshoppen var arrangeret af CINARK – Center for demiets Arkitektskole bekendtskab med beton. I ni grup- Industriel Arkitektur – og Institut for Arkitekturens Tek- per byggede de studerende to meter høje forskallinger nologi på Kunstakademiets Arkitektskole. Workshoppen og støbte deres objekter af fire kubikmeter beton fra blev afviklet i samarbejde med Bygningsdesign på DTU, Unicon. hvorfra der også deltog studerende. jbn

Betonobjekterne fra workshoppen er udstillet på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole resten af semesteret.

Betoncentret leverer betonviden til Femern A/S Betoncentret på Teknologisk Institut har indgået en niårs kontrakt med Femern A/S om at være ”eksternt huslaboratorium” og videncenter for Danmarks største anlægsprojekt. Kontrakten omfatter tre hovedopgaver: Udarbejdelse af teknologinotater, design, etablering og drift af en felteksponeringsplads samt løbende analyser og prøvning.

”Det er en af Betoncentrets største enkeltstående opgaver nogen sinde”, siger teamleder Dorthe Mathiesen fra Betoncentret. Noter

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 29 Betonelement-Foreningen

22 år med præfabrikerede tunneler – uden bøvl for trafikanter

Ikke alene er tunneler af betonelementer høj kvalitet til lav pris. Samfundet sparer også milliarder på trafikantomkostninger, for opførelsestiden regnes i timer og ikke måneder.

Kun de allerfærreste bilister ved, at de passerer et betonhisto- jernbaner, jernbaner under motorveje og vandløb under både risk sted, når de kører på motortrafikvejen mellem landsby- motorveje, landeveje og jernbaner. erne Hatting og Eriknauer nær Horsens. ”Markedet for præfabrikerede tunneler har udviklet sig støt Men det gør de, for Ølsted Å krydser vejen i en underføring, siden 1988, men der er stadig et betydeligt potentiale”, siger der blev etableret i 1988 som Danmarks første tunnel af beto- Niels Søndergaard, som peger på, at de store anlægsbygherrer, nelementer. Underføringen blev produceret hos Perstrup Beton Vejdirektoratet og Banedanmark, efterhånden sagtens kan se Industri A/S, som siden har leveret cirka 540 præfabrikerede fordelene ved elementløsninger. tunneler. Det skyldes især anlægshastigheden, mener projektchef Niels ”Uden en eneste reklamation efter afleveringen”, oplyser Christian Halleløv fra Perstrup: adm. direktør Niels Søndergaard fra Perstrup. ”Vi kan etablere en bro over eller under en jernbane inden Tunnelerne har mangfoldige formål som under- eller over- for 24 timer. Tilsvarende opnår man en stor samfundsmæssig føringer: Stier under veje, landeveje under jernbaner, veje over gevinst i sparede trafikantomkostninger ved vejprojekter, hvor

Denne vejbro ved Nørresundby er forberedt til at kunne hæves, hvis jernbanen skal elektrificeres.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

30 Europæisk opbakning til danske anbefalinger

Betonelement-Foreningens anbefalinger til justerede faktorer ved beregning af for- spændte huldækelementers forskydningsbæ- revne ved brand får nu opbakning fra Arnold man kan undgå køer og kaos”, siger han og tilføjer, at det selv- van Acker, der er en af Europas mest kyndige følgelig heller ikke er en ulempe, at en elementtunnel er en beton­elementeksperter og tidligere mangeårig formand for fib’s europæiske gren for beton- billigere løsning end at støbe på stedet. elementer. Hertil kommer, at kvaliteten er høj, fordi produktionen sker Både Betonelement-foreningens anbefalin- inden døre under kontrollerede forhold, og fordi de få fejl, der ger og van Ackers artikel kan læses på måtte forekomme, opdages allerede på fabrikken og derfor al- www.bef.dk. drig når ud på byggepladsen. Begrænsningen for præfabrikerede tunneler er transporten af de enkelte elementer. Ved en spændvidde på 10 meter vejer elementerne op mod 30 ton, og det gør transporten vanskelig. Ved større spændvidder er der derfor brug samlinger, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Generelt er præfabrikerede tunneler en meget robust kon- struktion, hvor elementerne holdes på plads af jordtrykket. Det giver en særlig fordel ved jernbanetunneler: Hvis det senere besluttes at elektrificere jernbanen, er det muligt at grave elementerne fri og hæve dem, så elementerne kan gen- bruges til en tunnel med større frihøjde. Perstrup har netop leveret elementer til en vejbro over jern- banen ved Nørresundby, hvor konstruktionen er forberedt for at kunne hæves på denne måde.

Ny brugervenlig hjemmeside Kun et døgn tog det at montere tunnelen, der skal føre en vej hen over jernbanen ved Varde. Tværsnit 50,2 kvadratmeter, længde 35 meter. Betonelement-Foreningen har fået ny hjemmeside med endnu flere nyttige ­informationer til alle, der interesserer sig for at bygge enkelt og ubesværet med be- tonelementer. Samtidig er brugervenligheden styrket, så det er nemt at finde frem til de ønskede informationer. Se selv de mange muligheder for nyttig information på www.bef.dk.

Betonelement-Foreningen

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 31 En elementfabrik - i al beskedenhed

Man hører ingen store ord fra Betonelement-Foreningens nye medlem, Præfa Byg i Østervrå, som helst vil passe forretningen stille og roligt.

Præfa Byg i Østervrå mellem Brønderslev, Hjørring og Frede- Referencelisten rummer dog også større projekter som fx rikshavn er hverken stor, avanceret eller på anden vis bemær- lagerhotellet Boxit i Odense, der fik 70 læs elementer fra Øster- kelsesværdig – og da slet ikke, hvis man spørger virksomheden vrå. selv. Faktisk krævede det lidt redaktionel overtalelse overho- I dag har virksomheden cirka 25 medarbejdere – lidt over vedet at stille op til denne artikel. det halve af bemandingen, da der for et par år siden var fuld ”Vi passer forretningen stille og roligt, og vi er ikke dem, gang i forretningen. der stikker snuden frem”, siger fabrikschef Poul Møldrup, fra ”Som alle andre i byggeriet er vi hårdt ramt af konjunktu- Præfa Byg, som er medlem af BIH og nu også af Betonelement- rerne. Men vi er en solid virksomhed, så vi skal nok klare os. Vi Foreningen. støber lidt hver dag for at holde fabrikken i gang”, fortæller Produkterne er primært vægelementer og sandwichfacader Poul Møldrup. af letbeton til landbrugsbyggeri, parcelhuse og lettere industri. Præfa Byg blev etableret i 1973 af virksomhedens nuvæ- Præfa Byg har egen montageafdeling og to mobilkraner med rende ejer, Ib Jensen, som i dag primært helliger sig Præfa’s to kapaciteter på henholdsvis 50 og 90 ton. elementfabrikker i Polen og Tyskland. Produktionskapaciteten er på 420 m² pr. dag, hvilket sætter en naturlig grænse for størrelse af de projekter, Præfa Byg kan levere til. Til gengæld er fleksibiliteten stor, og det sætter de mange tilbagevendende kunder i Vendsyssel pris på. ”Hos os kan man godt bestille et element eller to til fx en ny gavl. Ingen problemer i det”, siger Poul Møldrup.

Præfa Byg står selv for al montage. Den mobile kran løfter op til 90 ton.

Præfa Byg støber hver dag for at holde fabrikken i gang, selv om tiderne er dårlige.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

32 Sådan undgås revner i dæk og vægge af letbeton

Letbetonelementgruppen – BIH, der er en del af Betonelement- Foreningen, har udgivet Hæfte nr. 11 om forebyggelse af revner i helvægge og dæk af letbeton. Hæftet henvender sig primært til arkitekter og ingeniører, der projekterer bygninger med dæk­ elementer og helvægge af letbeton. Vejledningen gør det nem- mere at begrænse omfanget af revner og dermed opnå et mere tilfredsstillende resultat. Hæftet kan bestilles og downloades på www.bef.dk under Letbetonelementgruppen.

Forbudt at levere vægge og facader uden CE-mærke

Fra og med den 1. maj 2010 skal alle vægelementer og facader, der leveres til danske byggepladser, være CE-mærkede. Overgangsperioden udløb den 30. april, hvorefter det er ulovligt at levere disse elementer uden CE‑mærke ­uanset ­produktionsdatoen. Dermed skal så godt som alle typer af beton­elementer have CE-mærket. ­Ribbe­elementer, søjler og bjælker har været omfattet af krav om CE-mærkning siden 1. marts 2008.

Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Støvring...... 70 21 60 60 Guldborgsund Thisted-Fjerritslev Ambercon A/S Genner...... 74 69 89 84 Elementfabrik A/S...... 54 41 85 00 Cementvarefabrik A/S...... 97 92 25 22 Betonelement, Esbjerg...... 70 10 35 10 Kähler A/S...... 58 38 00 15 Tinglev Elementfabrik A/S...... 72 17 10 00 Betonelement, Hobro...... 70 10 35 10 Leth Beton A/S...... 97 94 55 11 Betonelement, Ringsted...... 70 10 35 10 A/S Midtjydsk Samarbejdspartnere og Betonvare- & Elementfabrik..... 97 12 64 66 Betonelement, Viby Sj...... 70 10 35 10 interessemedlemmer Byggebjerg Beton A/S...... 74 83 34 20 Niss Sørensen & søn a-s...... 97 56 42 22 Dalton Betonelementer...... 76 37 77 00 Perstrup Beton Industri A/S..... 87 74 85 00 Convi Aps...... 66 18 20 26 Dan-Element A/S...... 97 58 52 22 PL Beton A/S...... 56 96 42 17 CPT A/S...... 62 65 20 70 EXPAN, Brørup...... 76 37 70 00 Præfa Byg ved OJ Beton A/S..... 98 95 13 00 fibo intercon a/s...... 97 17 16 66 EXPAN, Søndersø...... 76 37 70 00 Spæncom A/S, HALFEN GmbH...... 35 36 20 99 Fårup Betonindustri A/S...... 86 45 20 88 Tune, Vemmelev...... 88 88 82 00 Aalborg Portland A/S...... 98 16 77 77 Gandrup Element...... 96 54 38 00 Spæncom A/S, Kolding...... 88 88 82 00 Saint-Gobain Weber A/S...... 70 10 10 25 Give Elementfabrik A/S...... 76 70 15 40 Spæncom A/S, Aalborg...... 88 88 82 00

Betonelement-Foreningen

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 33 Nyt fra Betoncentret

Nyt fra Betoncentret

Lokal afledning af regnvand ved anvendelse af permeable betonbelægninger

En miljømæssig og økonomisk gevinst

I byområderne forekommer der i dag mere ned­ Forprojektet har til formål at belyse, hvor store bør med højere intensitet, der medfører et stadigt arealer i Danmark der potentielt er til rådighed stigende antal oversvømmelser og stiller højere for permeable betonbelægninger, hvor store regn­ krav til kloaksystemerne. Denne tendens ser ud mængder der vil kunne afledes gennem sådanne til at fortsætte, idet disse hændelser er en direkte belægninger samt kvaliteten af det vand, der her­ konsekvens af klimaændringernes indflydelse på ved ledes til grundvandet. Resultatet af forprojek­ regnmønsteret i Danmark. tet vil By og Landskabsstyrelsen anvende som ud­ gangspunkt for, om der skal igangsættes yderligere Kloaksystemerne er nedslidte og dimensioneret udvikling inden for dette område. på baggrund af betydeligt mindre regnmængder og har derfor ikke længere den fornødne kapacitet En permeabel belægning består af en belægnings­ til at imødekomme den stigende belastning. Flere sten og en bærelagsopbygning, hvilket typisk ser ud befæstede arealer betyder samtidig større overfla­ som vist på figur 1. deafstrømning og dermed endnu større belastning på den eksisterende kloak. Overbelastning af I den viste permeable belægning er der afsluttet kloaksystemet er et problem, der er både dyrt og med en impermeabel belægningssten, hvilket bl.a. meget omfattende at løse. Løsningsmuligheder kan anvendes i Storbritannien. Denne type belægnings­ enten bestå i at bygge kloaksystemerne større eller sten anvender fugerne til nedsivning af regnvand, at dekoble regnvandshåndteringen fra kloakken. hvilket giver en kapacitetsbegrænsning. Det viste Den sidstnævnte mulighed kan lade sig gøre ved bærelag har en hulrumsprocent på 30 og med den at anvende landskabsbaseret regnvandshåndtering viste belægningssten er systemet i stand til at af­ kaldet LAR (Lokal afledning af regnvand). lede omkring 75 liter pr. m² i timen. Accelererede belastningsforsøg har vist, at systemet efter 35 års Forprojekt vedrørende potentialet for brug uden vedligehold vil have en resterende per­ permeable belægninger meabilitet på omkring 20 % af nyværdien, hvilket For at undersøge mulighederne for implementering stiller store krav til en høj indledende vandafled­ af LAR i Danmark bevilligede By og Landskabs­ ningsevne. styrelsen i december 2009 et forprojekt vedrørende permeable betonbelægningssystemer, som Teknolo­ I den permeable belægning er der stor restkapaci­ gisk Institut er projektleder på. tet, ift. afledning, i selve bærelaget, hvorved belæg­

Figur 1: Opbygning af permeabel belægning

Aquaflow sten (Hanson): 60 mm tykkelse. Toplag: 50 mm tykkelse bestående af 2-6 mm sten Geotekstil: Gennemsnitlig permeabilitet: 2875 liter pr. m² pr. time Øvre lag: 100 mm tykkelse bestående af 5-20 mm sten Geonet: Fremstillet af polypropylen i et triangulært mønster Nedre lag: 250 mm tykkelse bestående af 10-63 mm sten

34 ningsstenen bliver den begrænsende faktor. For at rede, at en permeabel belægning, som den viste, er reducere denne begrænsning og dermed fremtids­ i stand til at fjerne 99 % af olien i det infiltrerede sikre permeable belægninger, foreslår Teknologisk vand ved en belastning, der simulerede et køretøj Institut at udskifte den impermeable belægnings­ med en olielækage. sten med en permeabel, hvorved nedsivningen kan forøges betragtelig. En tilsvarende analyse af systemets evne til at op­ fange tungmetaller blev foretaget på brugt motor­ Igennem anvendelsen af en sådan belægningssten olie. De tilstedeværende tungmetaller i denne var søges ikke alene nedsivningen øget, men også rens­ repræsentative for de typer af tungmetaller, der ningseffektiviteten, idet selve belægningsstenen vil traditionelt analyseres for. Den permeable belæg­ fungere som filter og sørge for at det infiltrerede ning var i stand til at opfange og fjerne omkring vand bliver iltet, hvorved effektiviteten af den mi­ 95 % af de tilstedeværende tungmetaller. krobielle nedbrydning øges.

Igennem forprojektet er det fastslået, at det poten­ tielle areal for permeable belægninger i Danmark er på 260 km², og beregning af en fremtidig dimen­ sionsgivende regnmængde med en gentagelsespe­ riode på 10 år siger 65 liter pr. time pr. m². For at imødekomme dette, ønsker Teknologisk Institut at udvikle en ny permeabel belægningssten, der tilla­ der afledning af op til 150 liter pr. time pr. m² uden at gå på kompromis med vandkvaliteten. Hermed vil det tænkte system også være sikret langt ud i Figur 3: Fjernet procentdel af udvalgte tungmetaller fremtiden. I forhold til vandkvalitet har forprojek­ tet demonstreret, at det er muligt at fjerne op til Fremtidige udviklingsaktiviteter i Danmark 95 % af de skadelige stoffer med den nuværende Resultatet af forprojektet peger på, at potentialet teknologi. Teknologisk Institut forventer at kunne for permeable betonbelægninger i Danmark er øge rensningseffektiviteten yderligere gennem ud­ betydeligt, og Teknologisk Institut arbejder på at få viklingen af den nye type belægningssten. etableret et større udviklingsprojekt, der kan være med til at udvikle teknologien til at imødekomme Opnåelig vandkvalitet ser yderst lovende ud danske forhold. I Storbritannien er der bl.a. foretaget en række analyser af permeable belægningers evne til at ned­ Der ligger store udfordringer i at udvikle en porøs bryde motorolie, der indeholder en stor del af de belægningssten med en væsentlig højere permeabi­ forurenende stoffer, som en given permeabel be­ litet end de nuværende på markedet, samtidigt med lægning skal kunne håndtere. Disse analyser afslø­ at kunne honorere kravene til både holdbarhed, styrke og æstetik. Figur 2: Illustration af belægningssten der ønskes udviklet For yderligere information, kontakt venligst Dorthe Mathiesen Telefon 72 20 22 05 eller e-mail: [email protected]

Thomas Pilegaard Madsen Telefon 72 20 21 64 eller e-mail: [email protected]

Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19 www.teknologisk.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Thorkild Rasmussen | [email protected]

Udtørring af betongulve – en tilbagevendende problematik

Ved byggerier, hvori der indgår svind- og fugtfølsomme belægninger, er udtørring, svind og restfugt tilbagevendende temaer for diskussioner mellem entreprenør og bygherre.

Udtørring af hærdnet beton er en nen, og betonens relative fugtighed fugten har lettere ved at undslippe, langsom og vanskelig forudsigelig kan aflæses/beregnes. tager det lang tid pga. den større proces. I de uger eller måneder efter vandmængde. Udtørringsprocessen kan godt støbningen, hvor det er interessant Meget svage og porøse betoner formuleres rent matematisk, men at måle restfugten, vil fugtprofilet vil sjældent være løsningen, da der kendskabet til den aktuelle beton variere ned gennem betonen, og af en række andre årsager ønskes og omgivelsernes aktuelle udtør- med disse udstyr vil målingen derfor gode og holdbare betoner. Det er ringsforhold er som regel utilstræk- repræsentere en middelfugt i bore- derfor mere nærliggende, at inte- kelig til at forudsige restfugt eller hullets længde, eller i bunden af det ressere sig for den anden ende af relativ porefugtighed med særlig indstøbte rør. skalaen, og tilstræbe mindst mulig god nøjagtighed. Derfor er svind- Med andre måleudstyr holdes en eller slet ingen restfugt i den hærd- forløb og restsvind også vanskeligt føler kortvarigt ned mod betonover- nede beton. Selvudtørrende beto- forudsigelige størrelser. fladen, og her vil målingen repræ- ner har været på markedet i nogle De ældre værktøjer, som f.eks. sentere en middelfugt i de øverste år, og selv om erfaringerne er gode, metoden side 197 i BetonBogen [1], cm af betonen. har de aldrig opnået den store ud- kan derfor ofte give ligeså gode re- Hvis operatøren ikke har tilstræk- bredelse. sultater til planlægningsfasen, som kelig erfaring med udstyret, indsigt i Betydningen af betonsammen- med mere avancerede værktøjer. dets måleprincipper og kalibrerings- sætningen – især vand/cement- Metoden findes som et Excel procedurer kan resultaterne være forholdet – er illustreret i det ef- regneark, som kan rekvireres på tlf. meget usikre. terfølgende eksempel, idet vandets 99 33 77 54 eller bestilles på Aal- Målinger behæftet med store fejl forskellige faser i betonen indled- borg Portlands hjemmeside www. har ikke mere værdi end slet ingen ningsvis omtales. aalborgportland.dk. målinger – ofte mindre, og under Cementen binder under hydrati- alle omstændigheder skal man være seringen ca. 25 % af sin vægt som Måling af restfugt omhyggelig med forberedelserne til kemisk bundet vand i hydratise- målingen, herunder kalibrering af ringsprodukterne. Dette vand er I praksis kan dokumentation kun udstyret. ikke-fordampeligt ved temperaturer baseres på målinger, men rent må- under 100 °C. leteknisk er det også vanskeligt at Restfugt og betonkvalitet Herudover adsorberes der på måle den relative fugtighed i beto- hydratiseringsprodukternes over- nen – ikke mindst i praksis. Stærke betoner er tætte, og udtør- flader en vandmængde svarende til Med de fleste udstyr placeres en ringen af det overskydende vand ca. 15 % af cementens vægt. Dette føler i et boret hul eller i et indstøbt (restfugt) sker derfor kun langsomt. vand er principielt fordampeligt, rør i betonen, og efter nogen tid op- Svagere betoner er mindre tætte, men først ved lave damptryk i beto- når føleren fugtligevægt med beto- men indeholder til gengæld mere nens poresystem, eller ved stigende overskydende vand, så selv om temperatur – op til ca. 100 °C.

36 Cementen vil altså binde ca. Det kan ”koste” mange uger senere man vil aldrig komme under luftens 40 % af sin vægt som kemisk og fy- i byggeriet, hvis man overser dette. fugtighed. sisk bundet vand, der ikke vil være Hvis den samme luft opvarmes til gene for f.eks. trægulve eller an- Udtørring til omgivelserne til 20 °C, vil luftens relative fugtig- dre fugtfølsomme belægninger. hed falde til ca. 35 % RF. Luftens Den samlede tilsatte vand- Udtørringsprocessen til omgivelser- evne til at optage fugt øges derved mængde minus disse 40 % af ce- ne er for så vidt velbeskrevet, men til godt 12 g vanddamp/m³ luft, og mentmængden vil derimod findes kendskabet til den aktuelle betons teoretisk vil den opvarmede luft som kapillarvand, og vil opføre sig permeabilitet og omgivelsernes med det forudsatte luftskifte kunne som vand normalt gør. Det vil såle- aktuelle udtørringsforhold er som fjerne de 10 kg/m² i løbet af ca. 3 des opretholde en relativ luftfugtig- regel utilstrækkelig til at forudsige uger. I praksis vil der sandsynligvis hed i betonens poresystem på tæt restfugten med særlig god nøjag- ske det, at det nu vil være den indre ved 100 %, indtil det er udtørret til tighed. fugttransport, som bliver det lang- omgivelserne. Når betonkvaliteten er valgt og somste led i processen, så udtør- betonen er udstøbt, er der ikke så ringen vil vare noget længere. Eksempel 1 meget der kan gøres for at frem- I sommerperioden vil man også skynde fugttransporten i betonen, have fordel af højere temperaturer, En beton med 150 l vand og 215 kg men man kan sørge for, at den fugt, dog vil luftfugtigheden være noget cement pr. m³ (v/c 0,70, svarende som når op til overfladen kan fjer- højere, typisk 60-70 % RF, og der- til styrklasse 20) vil – når cementen nes løbende. med luftens evne til at optage fugt er reageret – indeholde (150-215 x Udtørring sker til luften, og en væsentlig ringere. 0,40=) 64 liter frit vand pr. m³, som helt grundlæggende forudsætning skal fjernes ved udtørring til omgi- for at få fugten væk fra betonen, Eksemplet illustrerer betydningen velserne. er at den omgivende luft kan op- af luftens kapacitet til at optage Tilsvarende vil en beton med tage fugten, og at den opfugtede den fugt, som når op til betonover- 150 liter vand og 300 kg cement luft erstattes af ny tør luft, som kan fladen, og hvis der for alvor skal pr. m³ (v/c=0,50, styrkeklasse 30- optage ny fugt etc. Dette kan sikres fjernes fugt, skal lufttemperaturen 35) indeholde (150-300 x 0,40=) ved passende højt luftskifte, evt. være høj og der skal være et stort 30 liter frit vand pr. m³, svarende til med opvarmning af luften eller ved luftskifte. ca. 55 % mindre frit vand, som skal hjælp af affugtere. Anvendelse af affugtere vil også udtørre til omgivelserne. være mest effektiv, hvis lufttempera- Det absorberede vand i tilslaget Eksempel 2 turen er høj – helst ikke under 15°C, vil også være fordampeligt, og kan og der vil derfor i de kolde måneder udgøre et væsentligt bidrag til den Luftens evne til at optage fugt er være behov for at opvarme luften restfugt, der skal udtørre til omgi- stærk temperaturafhængig, og i de – udover den opvarmning, som af- velserne, og man bør derfor tilstræ- 6 kolde måneder har luften stort set fugteren tilfører. Husk at der skal be materialer med lav absorption. ingen evne til at optage fugt, med benyttes tør opvarmning – ikke En forskel i absorption på klasse mindre den opvarmes. gasbrændere, som vil tilføre fugt til A materialer og klasse P materialer Med en temperatur på f.eks. luften. på f.eks. 2 %, vil med 1800 kg tilslag 6 °C og en relativ fugtighed på 85 % Uanset valg af udtørringsmeto- pr. m³ medføre en forskel på 36 kg RF, vil 1 m³ luft f.eks. kunne optage de, skal der sikres, at der er en god vand, som også skal transporteres ca. 1 g vanddamp. luftcirkulation i hele rummet. ud af betonen før fugtigheden fal- Hvis der skal fjernes noget der Principielt vil udtørringen forløbe der væsentligt under 100 %. ligner 10 kg vand /m² (10 cm gulv hurtigere, jo varmere og jo tørrere med 20 MPa, klasse P tilslag), vil luften er, men det vil øge udgifterne For konstruktioner, hvor lav restfugt det f.eks. kræve 10.000 m³ luft. uforholdsmæssigt meget, hvis man er afgørende, bør man, jf. eksem- Hvis luftskiftet i rummet (3 m loft- overdimensionerer affugtningen. plet anvende tilslag med lav absorp- højde) er 5 gange i timen, vil det Et uforpligtende – men forhå- tion – typisk klasse A materialer. således vare op mod 300 døgn, før bentlig kvalificeret – gæt, kunne Endelig skal man være opmærk- betonens porefugtighed vil være være, at et temperaturniveau på som på risikoen for at der kan til- under 100 %. I praksis vil det for- 20-25 °C, en luftfugtighed på 50- føres fugt udefra i byggeperioden. modentlig vare meget længere, og 60 % RF og en lufthastighed på 1-2

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 37 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Udtørringstid for betongulve

m/sek vil være tilstrækkeligt, hvis målet er en restfugtighed i betonen på 85 % RF. Som nævnt indledningsvis i dette afsnit, er der ikke så meget, man kan gøre for at fremme fugttrans- porten inde i betonen, men hvis gulvet er forberedt til gulvvarme, kan man udnytte denne til at frem- skynde fugttransporten ud mod overfladen.

Gulvvarme

Ved at hæve temperaturen i en fug- tig beton fra f.eks. 15 °C til 30 °C, vil damptrykket i betonen øges 2½ gange, hvilket som udgangspunkt vil øge fugttransporten ud mod over- fladen tilsvarende, og dermed også afkorte udtørringstiden tilsvarende. Dette vil give en mere effektiv udnyttelse af energien, end ved opvarmning og affugtning af luften over betonen. Fugten skal naturlig- vis stadig kunne optages i luften, men en god ventilation kombine- Figur 1. Excel program til vurdering af nødvendig udtørringstid. ret med den opvarmning af luften, som sker fra den varme beton, vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt. Der kan også opstå problemer peratur, f.eks. 35–40 °C. Det er vig- Det løser endvidere de proble- for ikke-fugtfølsomme belægninger tigt, at betonen afkøles igen inden mer, som kan opstå, hvis gulvvar- som f.eks. klinker. Problemerne skyl- belægningen etableres. men først startes efter den færdige des her det ekstra svind, som med belægning er etableret. tiden udvikles pga. den øgede ud- Selvudtørrende beton På det tidspunkt er betonen tørring. Så længe gulvet er varmt, vil (forhåbentlig) tilstrækkelig tør til det overlejres af den termiske udvi- I eksempel 1 blev mængden af for- at fugten ikke medfører problemer delse, men når gulvvarmen slukkes dampeligt vand reduceret med mere med belægningen, men betonen vil kan det samlede svind (efter klin- end 50 % ved at sænke v/c-tallet fra meget sjældent være så tør, at den kerne blev lagt) overskride klinke- 0,70 til 0,50. Der er dog fortsat en er i ligevægt med de temperaturer belægningens formåen og medføre del vand inkl. absorptionsvand, som og fugtigheder, som optræder for opskydning af klinkerne. skal fjernes, og et naturligt spørgs- et ”typisk dansk rumklima”. Der vil Det vil derfor næsten altid være mål vil være, om det er hurtigere at som regel være en overskydende en fordel at planlægge byggeriet, fjerne den reducerede vandmængde fugt, som med årene stille og roligt så man i tilfælde af gulvvarme kan fra den tætte beton end at fjerne tørrer ud. udnytte denne til at fremme beto- den oprindelige vandmængde fra Hvis en sådan beton opvarmes nens udtørring og svind. Man skal den mere porøse beton. af gulvvarmen fra f.eks. 20 til 30 °C naturligvis sikre, at der de første Et såkaldt ”godt spørgsmål”, vil en del af det vand, som ikke kun- dage er et højt fugtindhold i beto- som jeg ikke umiddelbart har sva- ne fordampe ved 20 °C bidrage til nen af hensyn til hærdningen, men ret på, men ved at sænke v/c-for- et øget damptryk i betonen. Det vil efter nogle dag kan gulvvarmen holdet yderligere – til under 0,40, øge fugttransporten mod overfla- med fordel kobles til – gerne med kan tilstedeværelsen af frit vand den og dermed risikoen for ophob- en gradvis opvarmning over nogle helt elimineres – betonen siges at ning af fugt i belægningen og deraf dage – og temperaturen må gerne være selvudtørrende. Jo lavere v/c- følgende fugtskader. øges til lidt over normal driftstem- forhold, jo hurtigere vil det frie vand

38 Selvudtørring

100

95 elativ fugtighed % fugtighed elativ R

90

85 V/C-tal

0,5

80 0,4

75 0,3

0 1 2 3 4 5 6 Tid – måneder

Figur 2. Eksempel på resultater ved selvudtørring, fra [2]. være opbrugt, og jo lavere fugtighed På grund af de måletekniske somt, at det vil kræve minimal ven- vil der være i betonen. besværligheder, bør resultater fra tilation eller permeabilitet i belæg- Tilsætning af mikrosilica har ved forskellige undersøgelser sammen- ningen for at den afgivne fugt kan de fleste undersøgelser vist sig at lignes med varsomhed, men den slippe væk uden at fugten ophobes have en gunstig indflydelse på dette relative fugtighed i betonen kunne i belægningen. Dette kunne f.eks. forløb. For beton med mikrosilica og f.eks. afhænge af v/c-tallet og ti- udnyttes ved trægulve, hvor der stil- lavt v/c-tal (< 0,35-0,40), vil man den, som vist i figur 2, fra [2]. les meget skrappe krav til betonens som følge af selvudtørring kunne nå Ved at opvarme betonen med restfugt. helt ned på 80-85 % RF i betonen. gulvvarme til f.eks. 35 °C, vil hær- Selvudtørrende betoner vil rent I modsætning til udtørring til dehastigheden fordobles, og selv- materialemæssigt være dyrere end omgivelserne af overskydende udtørringen derved ske dobbelt så ”traditionelle” betoner, men alter- vand, kan selvudtørringsforløbet hurtigt som vist i figur 2. nativet vil være omkostninger til forudsiges med større sikkerhed. Med mere erfaring og tillid til traditionel udtørring, eller omkost- Fugttransporten, som er det altdo- princippet, behøver man måske slet ninger som følge af de forsinkelser minerende bidrag til usikkerheden, ikke vente til der opnås en relativ af byggeprocessen, eller – hvis man er uden betydning ved selvudtør- fugtighed på f.eks. 85 %. Hvis man helt negligerer fugtproblematikken ring. på traditionel vis udtørrer de øver- – omkostningerne som følge af Ved udtørring til omgivelserne ste par cm af betonen, kan belæg- fugtskader i byggeriet. kan man ved opvarmning og af- ningen muligvis godt påføres efter fugtning påvirke omgivelserne, men 14 dage, naturligvis med vished om [1] BetonBogen, Aalborg Portland ved betontykkelser på 10-15 cm, er at fugtigheden som følge af selvud- 1989. der en meget ”lang” transportvej til tørring vil nå ned på 85 % i løbet af [2] Effect of Age, Cementtype, overfladen. Selvudtørring sker deri- et par måneder, og at belægningen Moderate Shift in Temperature and mod overalt i betonen, og afhænger ikke vil tage skade i løbet af den tid. Water-cement Ratio on Self-desic- for en given beton kun af modenhe- Et andet plus ved de selvudtør- cation in Silica Fume Concrete Pers- den – altså tid og temperatur. rende og meget tætte betoner er, at son, Bertil, Div. Building Materials, en evt. restfugt vil afgives så lang- Lund University

Postboks 165 · DK-9100 Aalborg Tel. +45 99 33 77 54 · www.aalborgportland.dk

B e t o n 2 • M a j 2 0 1 0 39 Mødekalender 2010

Mødekalender 2010

Torsdag den 23. september og fredag den 24. september 2010 Dansk Betondag 2010 Sted: Radisson BLU Hotel Papirfabrikken, Silkeborg.

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark som i udlandet samt udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning.

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk.

K ø ben h a v n P r o v insen

19.05 ældre betonbroers tilstand 08.06 rundvisning DGI-Byen i Herning Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge Sted: Nygade lige over for Herning kongres­ 31-33, 1780 København V center. 09.06 Betonelementer – i går, i dag og i morgen Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail Kl. 8.30-16.30 Seminar om projektering, til DBF’s medlemmer i de respektive områder. ­udførelse og udvikling Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge kartotek via ”Mit IDA” og din profil (se/rediger 31-33, 1780 København V min profil). Se DBFs aktuelle møde­liste på 09.06 sejlrundtur om byggeri i Københavns havn nedennævnte link for tilmeldinger. Sted: Kajen v/Marriott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København V

Planlagte mødedatoer for efteråret 2010: 1. september, 13. oktober (afholdes på DTU i Lyngby) 3. november og 1. december.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / [email protected] Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER