Dagbøger Fra Sydslesvig 1999 Forsidebilledet Sydslesvigere Af Alle Slags, Fra Nord Til Syd Og Fra Øst Til Vest, Kigger På Os Fra Årsmødeplakaten 1998
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dagbøger fra Sydslesvig 1999 Forsidebilledet Sydslesvigere af alle slags, fra nord til syd og fra øst til vest, kigger på os fra årsmødeplakaten 1998. Mangfoldighed og liv sh-åler ud af billedet. Men ansigterne er tavse. Deru1e tavshed brydes af teksterne i deru1e bog_ Dagbøgerne fra 5. oktober 1999 fortæller i jævne ord om almindelige sydslesvigeres mangfoldige dagligdag - i alle kredse og på både dansk, tysk og fri sisk. Bngsidebilledet Billedet med de tre balloner og Daru1ebrog er tegnet af gyrrmasieelev Arne Haugaard KUhne på Duborg-Skolen. Det pryder bagsiden af de omslag, som dagbøgerne er arkiveret i. Sammen udtrykker figurerne årstallet 1999 - i de danske og slesvigske farver. Dagbøger fra Sydslesvig 1999 udgivet ved Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 43 Flensborg 2000 Studieafdelingen takker for støtte til udgivelsen fra Redaktør J. Jessens Mindelegat Dagbøger fra Sydslesvig 1999 udgivet ved Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2000 e-mai!: [email protected] Renskrivning: Erika Jentzen Konsulenter: Inger Bruw1 Rasmussen og Jørgen Vestergaal'd Sats og tryk: P.J.Sclunidt Grafisk, Vojens Bogbinder: J. P. Møller Bogbinderi, Haderslev © Forfatterne og Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig I kommission hos Padborg Bog & Ide, Nørregade 16, DK 6330 Padborg e-mail: [email protected] ISBN 87-89178-28-9 ISSN 1397-4343 Indhold Indledning 7 Elevdagbøger 33 - De yngste 33 - På landet 35 - Skolevejen 43 - Fritiden 53 -I fritidshjemmet 64 - Travlt og broget familieliv 68 - Foran PC- og fjernsynsskærm 73 - Ungdom, Velmel' og kærester 80 Voksendagbøger 97 - Mine børn går i dansk skole 97 - Naboskabets fascination 125 - Aktivister 132 - Fra politikkens arbejdsmark 148 - Bag katederet 157 - Præstetanker 175 - Pensionistglæder 179 - »Der er stadig brug for os« 196 - Hen over grænsen 217 - Glem ikke det frisiske 229 Dagbogsfortegnelse 231 Studien/delingens udgivelser 239 I Vidingherreds Danske Skole i Nykirke blev der talt om svin i biologitimen den 5. oktober 1999. Bagefter besøgte eleverne en gård og oplevede masser af rigtige, levende smågrise. Her manglede der hverken liv eller lyd. Liv og mangfoldighed er også indholdet i denne bogs øjebliksberetninger fm livet i Sydslesvig en dag i året 1999. Indledning Den 5. oktober 1999 gennemførte Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig et såkaldt »dagbogsprojekt«. Vi opfordrede alle med tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig til at skrive dagbog. Det blev en overvældende succes. Næsten alle de danske skoler i Sydslesvig bakkede op om ideen og meldte sig til deltagelse. Børn i mere end 120 skoleklasser skrev dagbog, og mange forældre fulgte eksemplet. Også mange voksne uden berøring med skolerne fulgte opfordringen. Voksne fra alle aldersgrupper og fra hele Sydslesvig gik i gang med at skrive dagbog. Resultatet blev, at Arkivet modtog i alt 1.835 dagbøger, 196 fra voksne og 1.639 fra skole elever. Forbilledet for dette initiativ var de dagbogskampagner, som er gem1emført i Damnark siden 1992. 11992 opfordrede Nationalmuseet alle danske til at skrive dagbog en dag i september. Så mange som 50.000 besvarelser indkom. Dermed blev der skabt et stort kildemate riale, som kan fortælle eftertiden om dagliglivet i Damnm'k. Året efter udgav Nationalmuseet et udvalg af de bedste tekster i bogen »Dagbo gen 2. september - en dag i Danmark«.l Senere er der gennemført lignende kampagner henvendt specielt til ældre og til kvinder. Hver gang blev der afleveret tusinder af besvarelser, og der blev udgivet antologier med udvalgte tekster. I 1997 udkom »Ældre Dagbogen. Hverdag i Damnm'k mandag den 2. december 1996«2 og i 1999 bogen »Hvad er det kvinder vil?«3 Hvorfor et dagbogsprojekt i Sydslesvig? Sydslesvig kom imidlertid ikke med i disse kampagner, og landsdelen var således stadig et hvidt felt på det danske »dagbogslandkort«. Det te kan overraske - for netop i disse år mærkes en betydelig interesse for mindretalsforhold. »Aldrig har så mange skrevet så meget om så få« - kunne man fristes til at udbryde, når man ser de mange artikler, pjecer, bøger og radio-TV-udsendelser, som mellem år og dag fremkommer om det 8 Dagbøger fm Sydslesvig 1999 danske mindretal i Sydslesvig. Mange af de utallige indlæg holder sig dog på overfladen. I dagspressen læser man f.eks. om møder i samrådet, om åbning af SSF's lobby-kontor på Christiansborg, om 5 mandsudvalgets besøg i Sydslesvig, om skoleforeningens økonomi og skolelukninger og om stridigheder mellem mindretallets institutioner. Formænd og andre kendte personer holder tale, og der refereres om videnskabelige instihltter og politikere, der besøger hinanden og ytrer sig om mindretallenes betydning og forhold. Der er masser af skrive rier om penge, penge, penge - tilskud, tilskud, tilskud. Dette kan altsammen være nødvendigt og vigtigt. Men de mange artikler og ytringer fortæller ikke meget om den helt almindelige syd slesvigers dagligdag og opfattelse af forholdene. Vi får ikke meget at vide om, hvad mindretallet el~ og hvordan den enkelte lever sin hver dag. De såkaldte »græsrødder« fører sjældent sig selv frem i me dierne. Ovenikøbet efterlader de mange vurderinger ovenfra et noget flimrende billede. På den ene side møder man de helt traditionelle vurderinger. Her fremhæves det danske mindretal som en del af det danske folk, der kulturelt og folkeligt vil holde fast ved Danmark.4 På den anden side anslås mere pessimistiske toner. Ikke 50.000, men måske kun 10.000 kan kaldes danskere og dansksindede og fortrolige med sproget, den danske historie, kultur, kirke og mentalitet. De sid ste 40.000 er sympatisører og tyskere, som benytter danske institu tioner, fordi de anses for at være bedre end de lokale. Skolerne er fyldt med tyske børn, og mange tyskere vælger danske skoler uden overhovedet at ønske nogen form for tilknytning til mindretallet og drønuner heller ikke om at lære dansk eller deltage i dansk kulturliv. Der kan således slet ikke være tale om et egentligt dansk mindretaLS Sådan er vurderingerne vidt forskellige. Fra de øvre etager i hierar kiet udsendes rosenrødt røgslør. Nedefra gøres der ihærdige forsøg på at h'ænge igelmem tågerne, og der tegnes sorte skyer i horisonten. Altimens står de afgørende spørgsmål ubesvarede: Hvad er mindre tallet egentlig i dag? Hvordan lever mindretallets medlemmer i det daglige? Mange taler om det - ingen kender det tilsyneladende. Alle er dog enige om, at spørgsmålet bør wldersøges. »Det store spørgs mål er, hvad det i det hele taget betyder for vore folk i kartotekerne at være med i det danske mindretal«, udtalte den tidligere SSW-lands- Indledning 9 sekretær Rolf Lehfeldt i et interview den 4. maj 1999.6 Fra chefredak tør Bjarne Lønborg lød det næsten samstemmende i en leder: Der må »gennemføres et analysearbejde for at fremskaffe det bedst mulige realitetsgrundlag ... Derfor er en fordomsfri analyse af mindretals grundlaget hverken farlig eller overflødig. Oprigtighed er derimod nødvendig ... det vil være nyttigt med en videregående analyse af begrebet sydslesvigsk mindretalsdansker som grundlag for efterføl gende beslutninger om, hvor snævert eller bredt man ønsker mindre tallet i det kommende årtusinde«, lød det fra chefredaktøren? Ordfø rerne synes at være enige med Sokrates: »Det eneste vi ved er, at vi ingenting ved«! Mange har således ytret ønske om at få noget mere at vide om liv og færden i mindretallet: Hvordan præger tilknytningen til mindretal let den enkeltes dagligdag? Hvorfor søger folk til mindretallet? Hvor meget og hvordan adskiller de »danske sydslesvigere« sig fra de »ty ske naboer«? Spærrer det danske for det tyske eller ikke? Om dette og meget mere ved vi kun lidt i dag. Årsagen er klar: Der tales mest om mindretallet, ikke så meget nfmindretallet. Den »helt almindelige« sydslesviger selv ytrer sig kun sjældent. Dagbogsprojektet var Studieafdelingens og Arkivets forsøg på at bidrage til at kaste lys over emnet.8 Målet var at fremprovokere et autentisk kildemateriale om livet i det danske mindretal fortalt med de involveredes egne ord, en nutidsbelysning af hverdagen i det dan ske, af oplevelser, holdninger og tanker. Netop behovet for at få de »helt almindelige« sydslesvigere i tale følte vi som den store udfor dring. Hvordan? Vi bad alle med tilknytning til mindretallet skrive dagbog. Målet var at fastholde et billede af en helt almindelig dag for helt almindelige meru1esker i Sydslesvig. Målgruppen var alle med større eller mindre tilknytning til mindretallet - f.eks. fordi de er medlemmer af en dansk forening, sender deres børn i dansk skole, går til danske møder sjæl• dent eller ofte - eller blot føler sympati for mindretallet. Flmktionærer og alle fra mindretallets kærne var selvfølgelig også velkomne som deltagere. 10 Dagbøger fra Sydslesvig 1999 I de udsendte vejledninger bad vi deltagerne om at skrive så kon kret som muligt. Dagbogen kunne være en helt nøgtern beskrivelse af dagens forløb. F.eks. hvornår jeg stod op, om morgenmaden, på• klædningen, vejen til arbejde, arbejdsdagens gang. Om mennesker mødt i dagens løb, og om fritiden: deltagelse i foreningsliv eller fore drag, læsning, fjernsyn, sport. Det skete ud fra den opfattelse, at de nøgterne oplysninger om alt det almindelige i dagligdagen er vigtige. De faktuelle oplysninger er autentiske signaler, som fortæller objek tivt. Gennem den slags oplysninger vil det f.eks. fremgå, om der tales dansk eller tysk ved middagsbordet, om der læses Tageblatt eller Flensborg Avis, om børnene efter den danske skole går i tysk eller dansk sportsklub, om hvor megen tid der tilbringes foran computeren eller med at surfe på internettet, hvordan omgangskredsen er sam mensat, om omgangskredsen er dansk eller tysk - og om meget, meget mere. Alt det tilsyneladende almindelige og banale fortæller om det reelle liv i Sydslesvig. Netop dette liv skulle dagbøgerne gerne fastholde. Derfor bad vi om, at dagbøgerne gaven konkret registre ring af dagens gang og oplevelser i stort og småt. Samtidig måtte dagbøgerne dog også gerne fortælle om tanker, holdninger og refleksioner, synspunkter på hverdagen, på det danske og det tyske, på mindretalsarbejdet og på verden i øvrigt.